VGT - bladet Juni by Vestjysk Marketing

Nr. 18. Juni 2014

VGT -HF-

· S

MN A S

TARM

V E S T J YS

VGT

tættere på

Godt set Frederikke fra 2.z har spottet årets højdepunkter. Læs side 8

Cavlingvinder Prisvinder vender tilbage til VGT. Som båltaler. Læs side 7

1000 gange igen Mød Benedetta, Annike og Beatriz. På udveksling i år. Læs side 6-7

Fra New York til Tarm Amerikansk engelsklærer er landet på Vestjysk Gymnasium Tarm. Læs side 4-5

TIL LYKKE Netop nu er 94 STX’ere og 73 HF’ere sprunget ud fra VGT. Pernille Svenstrup Sørensen er en af dem. Bag sig har hun og de andre masser af slid, fællesskab og fest. Foran sig har de livet - og adgang til endnu mere uddannelse.

student ’14 Lykke til!

Søren Kristensen og Cavling. DR-journalisten vandt prisen sammen med Jeppe Gaardboe, Michael Klint, Steen Jensen og Frederik Brun Madsen. Foto: Ditte Valente.

Tættere på

VGT

udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF. Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal. mh@vgt.dk

Tekst og layout: Informationsmedarb. Dorte Sig Leergaard. dl@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder u tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område

u inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

cavling-vinder vender tilbage til vgt Journalist Søren Kristensen er Cavling-prisvinder og VGT-student fra 1991. I år holder han båltalen til studenternes fakkeltog.

Allerede da Søren Kristensen gik i 3. g, søgte han ind på journalisthøjskolen. Han måtte dog vente et enkelt år, inden han blev optaget. Siden har han ikke ventet, men er hoppet rask fremad med afsæt i nyheder og undersøgende journalistik. Mindre og større stepping stones undervejs har blandt andet været Ringkjøbing Amts Dagblad, Radio Midt og Vest, Nordjyllands Radio, Jersilds ’Rapporten’ på DR, P3 Nyheder, DR Nyheder og ’Bag Facaden’ også på DR. Nu er han landet på DR-

’

Dokumentar. Og det var netop med et hold herfra, at Søren Kristensen vandt Cavlingprisen 2013 for dokumentaren ’I skattely’.

Hvordan var det pludselig at være Cavling-vinder? ”Det var lidt vanskeligt at forholde sig til. Jeg synes, det er det fineste, man kan opnå som journalist i Danmark. Det var lidt uvirkeligt og meget fantastisk. Det var jo en programserie, som allerede inden, den blev sendt, havde mødt stor modstand. Det var en hård kamp, og så var det en meget, meget stor tilfredsstillelse at få en pris for det,” siger Søren Kristensen og storsmiler i mobilen fra DR-Byen. Man fornemmer, at smilet ikke blot skyldes prisen, men også det faktum, at han arbejder med præcis det, han har lyst til. ”Det er et stort privilegium at få lov til at grave og finde ting frem om magthavere og store virksomheder, som

nogle ikke ønsker frem. Det er jo som George Orwell sagde: ”Journalistik er at få det frem, som nogle ønsker ikke må komme frem. Alt andet er PR”,” konstaterer VGT-studenten anno 1991.

De tre bedste år Når Søren Kristensen onsdag den 25. juni holder båltale er det altså med erfaring og en pris i bagagen. Men også med gode erindringer om VGT: ”Gymnasiet var en formidabel tid. Det var de tre bedste af mine skoleår. Det er jo de år, man bliver formet som ungt menneske. Dengang var min passion at skrive, og derfor søgte jeg journalistikken, som så viste sig at være meget andet. Nogle af mine bedste venner er faktisk stadig fra gymnasiet. Og vi er stadig fire mand og en tipsklub fra samme klasse på VGT. Det bliver spændende at se skolen igen. Jeg glæder mig,” siger Søren Kristensen.

Gymnasiet var en formidabel tid. Det var de tre bedste af mine skoleår. Det er jo de år, man bliver formet som ungt menneske. Søren Kristensen

rektors

KLUMME Så nærmer mit første fulde skoleår som rektor på VGT sig sin ende. Årets første studenter har fået deres huer, onsdag den 25. juni finder dimissionen sted, og jeg glæder til at holde min første dimissionstale på dansk. Det har været et år, som har været fuldt ud så spændende og udfordrende, som jeg havde forventet. Ida Buurgaard Nielsen fra 2.z har skabt etiketten til årets VGT-vin. Både hun og etiketten udstråler liv og godt humør.

VGT-vin fuld af flower-power Ida Buurgaard Nielsen fra 2.z på VGT vandt konkurrencen om at skabe den bedste etiket til årets VGTvin. Som vinen i flasken er den umiddelbar, charmerende og meget venlig. ”Der var jo nogle elementer, som skulle med, fordi de symboliserer VGT. Og så gik jeg efter noget, der skulle være sjovt og fedt på samme tid,” fortæller Ida Buurgaard Nielsen om sit arbejde med etiketten. Inspirationen har Ida hentet ved at google både kendte og mindre kendte kunstværker. Og så har hun trukket på sin erfaring og store lyst til at udtrykke sig med farver, papir og lærred. ”Fra 1. til 5. klasse gik jeg i kunstskole, men stoppede, da vi flyttede. Jeg holder det stadig ved lige, og jeg elsker at male og tegne,” siger Ida Buurgaard. Gymnasiepigen har dog ikke planer om at blive professionel kunstner. ”Jeg er nok ikke konstant nok til at kunne få mit liv til at fungere på det. Men jeg kan lide at udtrykke mig på den måde og vil gerne have en uddannelse, hvor jeg kan arbejde kreativt og skabe noget nyt,” siger Ida Buurgaard Nielsen. Det er Tarm Handelsforening, som står bag VGT-vinen, og foreningen deler generøst smagsprøver ud af den i medlemmernes butikker, når byen holder Open by Night i forbindelse med årets VGT-dimission og fakkeltog onsdag den 25. juni. Og vinen? Hvordan er den? ”Den er venlig. Det er en italiener fra Salento. En Cantine de Falco lavet på Primitivo Rosso,” siger uddeler Lars Petersen fra Dagli’Brugsen i Tarm. Det er Lars Petersen, der har valgt vinen, og kriterierne er klare: ”Det skal være en god, all-round vin til en overkommelig pris. Én man har lyst til at servere til studenterfest eller andre festlige sommerbegivenheder,” siger han. Vinen kan købes nu i Dagli’Brugsen og Tobakshuset. Den koster 59,95 kr. pr flaske, men 299 kr. for seks flasker og 540 kr. for 12 flasker.

Skolen står over for udfordringer på mange fronter. Nogle af dem knytter sig til stedet, vi er på, nogle til egnen og landsdelen, vi befinder os i, og nogle har vi til fælles med alle gymnasier i landet. Vi bor jo i de bygninger, vi engang har, og dele af dem er af ældre dato. Det råder vi bod på ved at renovere 23 undervisningslokaler, gøre dem lysere, skifte lofter, gulve og belysning ud og installere et nyt ventilationssystem, så I elever og kursister til næste skoleår vil opleve et betydeligt bedre fysisk undervisningsmiljø. Andre af vore udfordringer knytter sig til det faktum, at vi befinder os i en udkantskommune. Befolkningsgrundlaget er faldende og årgangene af unge, der skal søge ind på gymnasiet de kommende år, bliver mindre og mindre. Her er det vigtigt, at vi er synlige i vores lokalsamfund, at vi er visionære og fremadskuende i vores pædagogik, så vi forbliver en interessant uddannelsesinstitution for lokalsamfundets unge. Derfor har vi i det forgangne år fornyet vores visioner og værdier og sat nye pædagogiske projekter i søen, som f.eks. vores internationale studieretninger og deltagelse i konceptet Netwerk fra og med næste skoleår for at sikre trivsel og forebygge ensomhed hos vore fremtidige nye elever. Endelig er der de udfordringer, som vi har til fælles med alle landets gymnasier. Vi har en ny overenskomst på gymnasieområdet, som fundamentalt ændrer lærernes arbejdstidsregler og kræver en fuldstændig fornyelse af samarbejdet mellem ledelse og lærere omkring tilrettelæggelsen og planlægningen af arbejdet. Og vi har den pågående politiske debat om, hvorvidt der er for mange unge, der søger ind på gymnasierne, og om der skal indføres adgangsbegrænsning med krav til mindste karakter for at komme ind på det almene gymnasium. På VGT har vi det synspunkt, at hovedårsagen til, at gymnasiet er så populært, er, at det møder de unges behov og ønsker. Vil man have flere til at vælge andre uddannelser, så er vejen at gøre de andre uddannelsestilbud så interessante, at de unge vælger dem. Ikke at begrænse og ødelægge grundlaget for den ungdomsuddannelse, der bedst formår at tiltrække og fastholde de unge. Med disse få betragtninger vil jeg takke alle på VGT – elever, personale, bestyrelse og lærere – for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Jeg vil ønske jer en god sommerferie, og jeg vil ønske årets studenter alt det bedste i fremtiden. Mikkjal Helmsdal Rektor

’

Det har ikke været perfekt alt sammen, men det er virkelig vigtigt for mig, at de er interesserede, og at vi kan få nogle gode diskussioner.

Elizabeth Ann Patti

FRA NEW YORK TIL TARM

MED VILJE

VGT har mange kompetente, engagerede engelsklærere. Én af dem er amerikaner.

Elizabeth Ann Patti slår ikke ud med armene, men hendes vilje slår igennem: ”Mine elever skal kunne lide det, de arbejder med. Jeg kan ikke lide, når de ikke kan lide det,” siger hun indædt og konstaterer: ”Det har ikke været perfekt alt sammen, men det er virkelig vigtigt for mig, at de er interesserede, og at vi kan få nogle gode diskussioner.” Elizabeth Ann Patti har det seneste år undervist i engelsk på VGT, og hun har den bedste basis at stå på. Hun har en mastergrad i Teaching English To Speakers of Other Languages, og hun har tidligere undervist freelance samt på Syddansk Univer-

sitet og Copenhagen Business School, CBS. Hun nyder den frihed, der er i det danske uddannelsessystem. Der er naturligvis læseplaner, som sikrer niveau og bredde, men også stor lærerindflydelse. ”I forhold til amerikanske skoler er der meget stor frihed. Jeg kan selv vælge nogle emner og tekster, og jeg kan selv vælge, hvad jeg vil fokusere på,” siger Elizabeth Ann Patti. Hun nævner også, at der også i den almindelige hverdag er flere markante forskelle: ”I USA skal eleverne have tilladelse til at forlade skolen, og de må ikke opholde sig på gangene. Vi må ingenting dér. Det er noget helt andet her, og jeg oplever jo ikke, at eleverne går amok, selv om de har større frihed. De er mere voksne,” siger Elizabeth Ann Patti. Amerikaneren på VGT har dog også øje

for de positive sider på amerikanske skoler. ”Der er mange flere efter-skole aktiviteter. Eleverne dér er meget mere aktive hele dagen, mange deltager i sport eller musik. Det savner jeg lidt. Hvis jeg kommer her klokken to om eftermiddagen, er her næsten ikke nogen tilbage,” fortæller Elizabeth Ann Patti. Fra New York til Tarm VGT’s amerikanske engelsklærer er vokset op i Buffalo, New York. Hjemmet var klassisk amerikansk, men meget åbent for udvekslingsstudenter. Hvert år en ny udvekslingsstudent. ”Jeg er faktisk gift med en af dem, med danske Malene,” siger hun og giver dermed også forklaringen på, hvorfor hun for fem år siden slog sig ned i Danmark. Med i bagagen over Atlanten havde Elizabeth Ann Patti en bachelorgrad i fransk, sin master i engelsk og lysten til at være lærer.

så er der luftet ud for 4 millioner kroner 23 undervisningslokaler har fået nye gulvtæpper, nye lofter og en meget forberet ventilation. Det seneste halve år har tømrere, tæppefolk, el-installatører og malere gjort deres til,

at der nu er endnu bedre lys og luft i en lang række undervisningslokaler på VGT. ”Der har været flere klager over, at luften ikke var god nok. Og den kritik har vi taget alvortligt,” siger vicerektor John Frederiksen. Rådgivningsfirmaet Niras har foretaget målinger og rådgivet om, hvordan VGT’s lokaler fik det bedste indeklima til gavn

for elever, kursister og lærere. Isolation under gulvene, tykke tæppefliser og særlige loftsplader er med til at dæmpe støj. Lokalerne er generelt blevet lysnet, og der er sat nye lamper op, så lysmængden er øget betragteligt. Ventilationen er blevet udvidet og ændret, så der ikke blot bliver suget luft ud, men også pustet frisk luft ind i lokalerne.

”Alt i alt skulle det gøre lokalerne væsentligt bedre at opholde sig i. Og vi ved jo at indeklimaet har en stor betydning for, hvor træt eller uoplagt man bliver,” siger John Frederiksen. Alle lokaler i VGT’s røde fløj og enkelte undervisningslokaler i de ældste hvide bygninger er blevet forbedret. Prisen er ca. 4 mio. kroner.

”Det skulle bare ikke være ’highschool’. Jeg tænkte, at de gad nok bare ikke, men det oplever jeg slet ikke nu,” siger Elizabeth Ann Patti. Objektiv og nuanceret Spørger man amerikaneren på VGT, hvad hun lægger vægt på i undervisningen, er svaret, at det skal være relevant. Men også mere end det. ”Jeg fokuserer meget på, at man skal være objektiv og vurdere, hvad man bliver præsenteret for. F.eks. så vi en film af Michael Moore. Eleverne troede, at det, han præsenterede, var sandheden, men det er det jo ikke, og det er meget spændende at være med til at åbne deres øjne for det,” siger hun. Elizabeth Ann Patti tilføjer, at det er vigtigt for hende, at eleverne ikke blot har et billede af USA fra film, tv-serier og nyheder.

Billedet er langt mere nuanceret. ”Jeg vil meget gerne dele mine erfaringer, så de får et virkeligt billede af vores traditioner som Black Friday, Halloween og Thanksgiving. Fra nyhederne har mange også fordomme f.eks. om vores sundhedssystem. Mange tror, at der ikke er hjælp at hente, men sådan er det faktisk ikke,” siger Elizabeth Ann Patti og leverer endnu en pointe: ”Jeg vil virkelig gerne, at mine elever får en forståelse for, at man på engelsk ikke bruger grimme ord og bandeord. På engelsk lyder det simpelthen så beskidt, og det vil støde mange engelsktalende. Det gør man bare ikke!” Viljen til at give eleverne det bedste brænder hele tiden igennem, når hun forklarer på flydende dansk med en lille, charmerende amerikansk accent. Også viljen til et ordentligt sprog.

e a l t t har du

Deb

lyst til og talent for engagerede debatter om samfund, politik, etik?

Dyrk debatkunst med andre gymnasieelever i projekt DEBATTLE!

Elizabeth Ann Patti stortrives i samspillet med eleverne. Til daglig bliver hun aldrig kaldt andet end Liz. Her er hun sammen med Randi og Ruben.

OM ELIZABETH ANN PATTI Alder: 28 år Bor i Kolding Født i Buffalo, New York, USA Bachelor i fransk fra SUNY Fredonia (State University of New York) Master i Teaching English to Speakers of Other Languages fra The New School. Uddannelsen er foregået via nettet, og har givet Elizabeth Ann Patti værdifuld erfaring med netbaseret kommunikation og undervisning. Er du HF’er eller STX’er kan du blive endnu bedre til at argumentere i løbet af fem særlige dage i skoleåret 2014-15. I de fem dage indgår en to-dages tur til København. Få mere at vide hos Henrik Fogde, AnneMette Thorøe eller Tanni Andersen. Ansøgningsfristen er den 1. september.

DEBATTLE er talentudvikling i samarbejde mellem Lemvig Gymnasium, Ringkjøbing Gymnasium og VGT, Vestjysk Gymnasium Tarm.

JEG VILLE GØRE DET

1000 GANGE IGEN Annike (tv.), Beatriz og Benedetta har det seneste år været udvekslingsstudenter på VGT

Udveksling er en udfordring. Men det er alle strabadser værd. Siger Annike, Beatriz og Benedetta.

at lære en ny kultur og et nyt sprog at kende. ’You grow up!’” At det overhovedet er muligt at følge med i undervisningens, skyldes et intensivt danskkursus på sprogskolen i Skjern. Pigerne taler nu flot dansk og kan følge undervisningen i hhv. 1. og 2. g. Men det er ikke så nemt at komme på skudhold af danskere. Det tager tid.

Danskerne er generte. Der er meget rugbrød. Sproget er svært. Det kan være ensomt. Det er hårdt. Det er udfordrende. Det er livet som udvekslingsstudent. Alligevel smiler Annike og Beatriz, mens Benedetta konstaterer: Jeg ville gøre det igen! 1000 gange! De tre piger fra Tyskland, Brasilien og Italien har snart tilbragt et år på VGT og i deres danske værtsfamilier. De er rejst hertil gennem tre forskellige organisationer, men har det til fælles, at de har valgt Danmark på grund af nordisk kultur og et helt nyt sprog.

Benedetta: ”Jeg har spillet volleyball og har gået til gymnastik. Til volley lærte jeg en pige fra VGT godt at kende. Så jeg har faktisk skiftet fra HTX i Skjern til VGT. Der var også nogle søde piger i Skjern, men det var ikke veninder.”

Men hvorfor – i det hele taget? Benedetta: ”Det vigtigste er ikke skolen, men det

Beatriz: ”Det er en sjov forskel. Når vi har udvekslingsstudenter i Brasilien vil alle tale med dem. Men her holder man

Annike: ”Det var svært i starten. Undervisningen bliver jo kedelig, når man ikke forstår det hele. Og klassekammeraterne vil ikke rigtig tale engelsk, som man har brug for i begyndelsen. Det gjorde min værtsfamilie i Skjern. Men kun til efterårsferien. Bagefter talte vi dansk.”

sig meget mere tilbage.” Fornavn og computere Pigerne griner højt, da de bliver spurgt om, hvilke forskelle i undervisningen de oplever mellem deres hjemlande og Danmark. De konstaterer alle tre, at ingen af dem bruger computere på deres hjemlige gymnasier. Der er absolut heller ingen, der tiltaler læreren ved fornavn. Benedetta: ”Det er meget mærkeligt, at vi her kalder lærerne ved fornavn.” Annike: ”Ja, der er ikke den samme respekt om lærerne.” Hvad vil I tage med fra jeres ophold her? Annike: ”Sproget, i hvert fald! Hvis jeg var blevet i Tyskland, havde jeg måske lært mere i skolen i løbet af dette år. Nu har jeg i stedet lært noget for livet. Når du er væk fra din egen familie, skal du klare dig selv. Og her mod slutningen har du et andet liv. Det er faktisk mega cool!” Beatriz: ”Jeg tænker også, at jeg vil tage sproget med. Jeg rejser gennem Rotary, og vi bor

flere steder, så jeg vil helt sikkert også tage mine to familier med.” Benedetta: ”Jeg har en mega sød familie. Dem tager jeg med. Jeg elsker dem, men jeg siger det nok ikke til dem. Det ville være pinligt!”

UDVEKSLINGSSTUDENTER Annike Frank, kommer fra Hannover i Tyskland, hvor hun går i gymnasiet. Bor i Skjern hos Elin og Kjeld Steiner Simonsen. Er udvekslingsstudent gennem YFU, Youth for Understanding. Beatriz Soares Oliveira kommer fra Alegre – ES i Brasilien, hvor hun går i gymnasiet. Bor i Skjern hos Merethe og Holger Olesen. Er udvekslingsstudent gennem Rotary. Benedetta Bandini kommer fra Firenze i Italien, hvor hun går på et teknisk gymnasium. Bor i Skjern hos Bodil og Henrik Thøgersen. Er udvekslingsstudent gennem AFS Interkultur.

Mr. Udveksling Hvert år har VGT én eller flere udvekslingsstudenter om bord. Og der er især én, der tager ansvar for deres ophold: Lektor Bent Dollerup. Mens årets udvekslingsstudenter bliver interviewet, dukker han ind imellem op. Én skal skrive under på et papir, én anden have besked – og så skal han også lige se, hvordan det går. Stille og roligt. ”Jeg har stået for udvekslingsstudenterne i mange år,” konstaterer Bent Dollerup lidt senere og ser ganske godt tilBent Dollerup freds ud med opgaven. Det er Dollerup, der ordner alle de praktiske ting omkring udvekslingsstudenterne på VGT, og han følger op på, hvordan det går dem undervejs. Han taler med de studerende, deres udvekslingsorganisation og måske deres værtsfamilier. Bent Dollerup spænder med sine tre fag, naturgeografi, erhvervsøkonomi og historie over både det naturvidenskabelige, det samfundsfaglige og det humanistiske fakultet. Fagligt har han altså en bred basis for at interessere sig levende for lande og folk og samfund. Men hvorfor gør du det. År efter år? ”Jeg synes, det giver mening at skabe kontakter mellem forskellige kulturer og forskellig viden. Vores udvekslingsstudenter får et førstehåndsindryk af Danmark, og vores elever får mulighed for at møde andre med en anden kultur og en anden baggrund,” siger Bent Dollerup. Dollerup fortæller også, at der ikke bliver taget specielt meget hensyn til udvekslingsstudenterne. De bliver opfordret til at lære dansk så hurtigt som muligt. ”Vi kan se, at det for nogle går bedst, hvis ikke de har engelsk som modersmål. Hvis de taler for meget engelsk, er det nemmere at undgå det danske. Til gengæld har vi også nogle fra Asien, for hvem dansk er en meget stor udfordring,” siger Bent Dollerup. Virker udvekslingen. Kommer der noget ud af det? ”Ja! Der er flere, som får livslange kontakter. Nogle får besøg af deres værtsfamilier, mens andre vender tilbage til Danmark efter mange år,” fortæller Bent Dollerup, der også uden for VGT, har været involveret i det mellemfolkelige samarbejde. Blandt andet nordisk samarbejde. Bent Dollerup forhører sig lige om, hvorvidt årets udvekslingsbuket har fået fortalt, at de den kommende tid skal i praktik. Én på hotel, én anden i børnehave, mens den sidste skal på rejse rundt i Europa. Det har de ikke. Det blev Dollerups job. Lige som så meget andet.

Det Gyldne Klaptræ blev vundet af Sven Hollmann (tv.), Line Lee, Nikolaj Marcussen og Rikke Bloch. (Rikke var dog ikke til stede, da billedet blev taget.)

Tarantino – here we come!

VGT’s film pris Årets Gyldne Klaptræ gik i år til Sven Hollmann, Line Lee, Nikolaj Marcussen og Rikke Bloch. De har skabt en gyserfilm, som fik hele festsalen til at gispe. Gyserfilmen er det afsluttende projekt i mediefag, og sidste års vindere valgte filmen mellem alle 1.g’ernes mediefagsprojekter.

Men hvorfor gys? Nikolaj: Vi har hentet inspiration fra en gyserdag, hvor vi havde besøg af gæstelærere og arbejdede med genren hele dagen. Hvordan har det været at have mediefag? Nikolaj: ”Det har været superskønt. Vi har lært en masse, og det har været hyggeligt!”

Sven: ”Vi har i høj grad lært at være kritiske. Vi har lært at læse elementerne i en film, og vi kan se, hvornår og hvordan nogle vil have et budskab igennem.” Hvem er jeres instruktørforbilleder: Sven, Nikolaj & Line: ”Quentin Tarantino!” Og hvad er yndlingsfilmen? Sven, Nikolaj & Line: ”Pulp Fiction og Kill Bill!” Og når I nu har modtaget en pris, hvem vil I så takke? Alle: ”Vores mediefagslærer, Anne Zaccharissen. Vores far og mor. Og især Nikolajs far, som var lagde hus til optagelserne og optrådte som tv-studievært i filmen!”

Diplomer til to særlige sciencetalenter

Mette Roesgaard (tv) og Maja Legardt Johansen fra 3.z var blandt de talenter, der forleden fik overrakt det synlige bevis på, at de har gennemført ScienceTalent College på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø. ScienceTalent College er et flerårigt projekt for 60 udvalgte gymnasieelever med særlig talent for science, teknologi og matematik. Talenterne og har deltaget i otte camps hos ScienceTalenter i Sorø, hvor de har arbejdet med alt lige fra hjernekemi til grøn teknologi og 3D-print i samarbejde med fire af landets universiteter: SDU, KU, DTU og AU. Som afslutning på forløbet har sciencetalenterne lavet et forskningsprojekt i et selvvalgt emne. Talenterne har i den forbindelse været i kontakt med videnstunge virksomheder og universitetsforskere.

’13-’14

veringer, lektier og lunkne madpakker. Tre ud af fire torsdage i foråret sad jeg på første række, mens skolens lærere berigede mere eller mindre fyldte sale med deres fantastiske og medrivende beretninger om bl.a. dopoing, psykopati og rejser til verdens fjerne egne. For mig har studiemodulerne med mening virkelig givet mening, og derfor håber jeg, at tiltaget vil blive en ny tradition, der fremover vil være et af mit gymnasiums kendetegn. Højdepunktet Den første runde af ’Studiemodul med mening’ kunne jeg ikke deltage i, da jeg sammen med min klasse, 2.v, befandt mig i Irland, nærmere bestemt i Dublin. Studieturen i foråret har uden sammenligning været min gymnasietids største højdepunkt. En vigtig tradition her på stedet. Her havde vi mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anden måde, end det på nogen måde kan lade sig gøre i et klasselokale. Hvad, der ikke er tilladt på skolen, var tilladt her.

set

Årets første studenter har allerede fået deres røde og blå og længe ventede hue på hovedet. Fornemmelsen af de særprægede hestevogne og lastbiler med skrålende studenter, der lige straks vil pryde Skjern, Tarm og omegn i de kommende dage, er så småt ved at indfinde sig. Glade studenter der alle har tilbragt de sidste tre år på VGT, det lille gymnasium i Vestjylland. Og som 2. g’er kan jeg kun misunde dem den følelse af at have gennemført - og for nogen overlevet de sidste tre år.

lig

Traditioner - gamle og nye Også dette år har budt på traditioner, som sidste skoleår og året før det gjorde. Et år der traditionerne tro bød på det årlige frø- og farvelshow, og hvor 3.g’erne mødte op i smukke kjoler og butterfly til deres store aften: lanciersfesten i november. Og så var der også den aften, hvor Johnson kiggede forbi. Men hvad jeg især vil huske mit andet år på VGT for, er alle de nye traditioner, der er blevet lagt i støbeskeen. Nye traditioner der forhåbentligt vil forme et endnu bedre VGT. Studiemodulet har været et af de nye tiltag. Her har jeg som elev hver tirsdag og torsdag nydt godt af en frokostpause på en hel time i stedet for en halv. Tiltaget med længere pauser to gange i ugen har været en god ting. De to indlagte studiemoduler har givet elever som mig med en travl hverdag mulighed for at få kigget på de lektier, der glippede aftenen før, eller det gruppearbejde, man i gruppen ikke kunne finde tid til efter skole. I kælderens auditorium har vi i forlængelse af studiemodulerne sidst på året haft mulighed for at gå til ’Studiemodul med mening’. ’Studiemodul med mening’, som vores nye Fælles Forum har fået på skemaet, har været mit lille break fra afle-

På vippen Nu står jeg på vippen, klar til at springe ind i mit tredje og sidste år. Klar til at blive en af de berygtede og farlige 3. g’ere. Og jeg er kun en smule misundelig på alle de, der lige om lidt, for sidste gang skal aflevere historie- og biologibøger på bogdepotet. Men jeg er nok ikke helt parat til at slippe de trygge omgivelser og møde den store verden på egne ben endnu. Så har jeg heldigvis også endnu en studietur til Bruxelles til gode, inden jeg om præcis et år, selv er en af de skrålende studenter med en rød hue. Frederikke Dammark går i 2.v og har set på skoleåret 2013-14. Lige derfra, hvor hun er.

rfr he a