VGT Bladet Juni 2013

Nr. 14. Juni 2013

tættere på

VGT

Ny rektor på VGT Mikkjal Helmsdal tager fra Torshavn til Tarm.

Side 3

Kreative vindere Lærke og Julie samlede stumperne til årets etiket.

Side 2

Anders Degn har netop overstået sin sidste eksamen. Det gik rigtig godt med glæde til følge.

ud l vlrkellgheden Huen på og ud i virkeligheden.

Anders Degn er på vej som dokumentarist.

Mennesker

Rune har ristet sig ind i VGT’s historie.

Side 6-7

Godt på vej

Anja har fået motiivation til HF. Hun er er Udvalgt til prof.

Side 8

Anders Degn er lige blevet student, og smilet går fra øre til øre.

Huen er kronen på tre års arbejde - og tre års udvikling. For der er sket noget, mens Anders Degn har gået på VGT. Degn vil være dokumentarist, og til efteråret begynder han at producere film med Christian Sønderby Jepsen, der er blevet tildelt både priser og stor ros for sine dokumentarer.

Skeptisk og tilfreds Da Anders Degn begyndte på VGT, var han noget skeptisk.

Han ville hellere have fulgt efterskolekammeraterne til Aarhus eller København. ”Men jeg faldt hurtigt til, og

det har været tre gode år,” siger han.

generelt møder nogen med en bestemt holdning.”

Hvad er der sket? ”Jeg har altid haft en drøm om at blive journalist, men det har taget en drejning. Samfundsfag, psykologi og også dansk har åbnet mine øjne for andre muligheder og nye perspektiver på verden. Det er virkelig spændende, at man kan være med til at skabe en debat og sætte en dagsorden med dokumentar,” fortæller Anders Degn.

Han brænder for politk og debat. Har lige søgt om optagelse på Politikens Debattør- og kritikerskole. Og bliver han spurgt, nævner han hurtigt sociale emner, som han mener er en dokumentar værd. Narkomaner eller uglesete arbejdsløse for eksempel. ”Det skal være for at dykke ned i et område og give andre en fornemmelse for, hvilke konsekvenser det har, når politikere tager beslutninger, eller når folk

Skitse til Degns drejebog Præcis hvordan Anders Degns fremtid skal forme sig, har han ingen færdig drejebog for. ”Jeg skal have lavet en film, hvis jeg skal søge ind på Statens Filmskole. Men den skal ikke være så samfundskritisk. Dér handler det også meget om det kunstneriske. Og så er der altid journalistikken. Det er også en mulighed,” siger han.

Men først går turen til København og følgeskabet med Christian Sønderby Jepsen. ”Han var her til en fællestime, hvor han viste sin film Testamentet. Bagefter kontaktede jeg ham, og han har nu tilbudt, at jeg kan tage med ham. Han har været utrolig flink og imødekommende. Og nu flytter jeg til København om nogle får uger,” siger Anders Degn.

Han har huen på - og hovedet fyldt. På vej ud i virkeligheden.

Tættere på

VGT

udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm.

Ansv. redaktør: Konst. rektor John Frederiksen. jf@vgt.dk

Tekst og layout: Informationsmedarb.

Dorte Sig Leergaard. dl@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder u tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område

u

inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

u

Lærke Hammer og Julie Ørts med årets VGT i Dagli’Brugsen.

Mange stumper bliver til et helt billede af VGT Lærke Hammer og Julie Ørts har skabt etiketten til årets VGT-vin Nye kartofler, danske jordbær - og årets VGTvin. Tre sikre tegn på, at nu er det snart midsommer og studentertid.

Og nu er det nu: VGT-vinen er på plads hos Dagli’Brugsen i Tarm Centeret, hos ABC og i Tobakshuset i Tarm.

Bag årets etiket står Lærke Hammer og Julie Ørts, der begge går i 3. g på VGT. I år har VGT udskrevet en etiket-konkurrence blandt alle elever, og der kom mange kreative, dygtigt udførte og spændende forslag.

Men det var altså det kreative team Hammer og Ørts, der vandt et gavekort – og ikke mindst æren som årets etiketkunstnere.

Stumper gør det hele Hammer og Ørts har valgt at gengive VGT’s Fyrtårn, der knejser og sender lys over land, vand og to huer, en rød og en blå. På ganske symbolsk vis består VGT-billedet af mange små stumper, som tilsammen udgør et harmonisk hele.

Om valget af mosaikken fortæller de to etiketkunstnere: ”Ingen af os er ligefrem verdensmestre i tegning, så vi synes, at det var en god måde at gøre det på. Vi var lidt sent i gang, men vi er afgangselever, så hvis vi skulle vinde, så var det sidste chance!”

Smag på vinen Det er Tarm Handelsforening, som står bag VGT-Vinen, og foreningen deler generøst smagsprøver ud af den i medlemmernes butikker, når byen holder Open by Night i forbindelse med årets VGT-dimission og fakkeltog onsdag den 26. juni.

Vinen bag den fine etiket skulle være meget venlig og ligetil. Det er en chilensk Cabernet Sauvignon, og den passer til de nye kartofler, jordbærrene - og til de nye studenter.

fra et

skrivebord Forhåbentlig Mikkjal Helmsdal har i seks år været rektor på Færøernes Gymnasium & HF. 1. august rykker han fra Torshavn til Tarm.

Færing bliver rektor på VGT Mikkjal Helmsdal er ansat som rektor på VGT, Vestjysk Gymnasium Tarm, fra den 1. august 2013.

Mikkjal Helmsdal er færing og har siden 2007 været rektor på Færøernes Gymnasium og HF i Torshavn. ”Vi glæder os meget til samarbejdet med Mikkjal Helmsdal. Vi er overbeviste om, at han er den rette til at lede VGT og bidrage til en fortsat positiv udvikling af VGT,” siger John Clausen, formand for VGT’s bestyrelse.

Både VGT og Vestjylland har motiveret Mikkjal Helmsdal til et jobskifte. ”VGT virker som en spændende skole, den virker professionel og veldrevet. Det tiltaler mig desuden at komme til at arbejde efter den danske gymnasieordning og med de muligheder, den rummer for at skabe en spændende og tidssvarende uddannelse. På det personlige plan passer det også fint. Jeg har en dansk kæreste, og vi vil gerne slå os ned på landet i Danmark. Så både skole og beliggenhed matcher den tilværelse vi ønsker,” siger Mikkjal Helsmdal.

VGT’s kommende rektor mener, at han med fordel kan omsætte sine færøske erfaringer til jobbet i Tarm. ”Begge steder er præget af, at man har meget tætte netværk, og at skolen har en betydning i lokalsamfundet.

Derfor bosætter jeg mig også i lokalområdet, så jeg kan være en nærværende og synlig del af det lokale liv,” siger Mikkjal Helmsdal.

MIKKJAL HELMSDAL l Er 49 år. Han er samboende med sin danske kæreste. Han har to børn fra et tidligere ægteskab.

Rektor på Færøernes Gymnasium og HF i Torshavn.

l

l Har tidligere været direktør for Færøernes TV og direktør for Nordens Institut på Åland.

I gymnasiet har Mikkjal Helmsdal undervist i dramatik og erhvervsøkonomi.

l

På universitetsniveau har han undervist i dramapædagogik og i litterær analyse af dramatiske tekster.

l

Er uddannet cand.mag. i dramaturgi og nordisk sprog og litteratur. Har desuden en Master of Science i Business Management.

l

Et enkelt ord går igen, når nye studenter i dette nummer lufter tanker og drømme om fremtiden.

Forhåbentlig, siger de.

Forhåbentlig har sneget sig ind og sat sig som stamgæst ved bordet i dagligsproget.

Der er en vis tilværelsens alvor til stede. Det er som om, de siger: Verden er åben, mulighederne mange, fremtiden lys. Forhåbentlig.

Da årets studenter var konfirmander lå der en krise på gavebordet. Pludselig gik alt ikke blot frem, det gik i stå, det gik tilbage.

Folk mistede job, mistede penge, mistede en smule af troen på det-går-jo-nok.

De ved det godt, studenterne. Hele deres teenage-tid har de hørt det. Man tager ikke bare et arbejde, man kommer ikke bare ind på en uddannelse. Der skal kæmpes, prioriteres, der skal gøres en indsats.

Sådan er virkeligheden.

De har set og fattet budskabet: Arbejde og velfærd er ikke en selvfølge. De har læst opfordringen: Vi har brug for arbejdskraft, for iværksættere, for veluddannede.

Og når nu tapas-fadene står tomme efter studentergildet, og de unge med huerne er flagret videre, mens natten vifter sommerdufte ind ad åbne terrassedøre, så flagrer de ikke kun sorgløst af sted.

Forhåbentlig har sat sig i dem.

Men forhåbentlig er ikke kun forbehold. Det er også fuldt af håb og lyst og tro.

Vel er der udfordringer, store udfordringer, men studenterne er klar til at tage dem.

Vi, der færdes på VGT, ved, at studenterne er vidende, realistiske og målrettede. De vil være bedre, klogere og ansvarlige. De vil være parate til at kæmpe for mulighederne og en lys fremtid.

Forhåbentlig.

til lyk

og hvad skal de så lave og hvad

Tenna Hansen, 3.a

Helene Nielsen, 3.y

Kevin Hangaard Olesen, 3.y

Sebastian Bork Olsen, 2.q

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Jeg skal arbejde og spare sammen til at rejse året efter.

Jeg vil gerne arbejde med børn.”

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Jeg har søgt ind på ergoterapistudiet i Esbjerg. Det er jo ikke nemt at få arbejde, jeg er ikke skoletræt, og jeg har ikke lyst til f.eks. kun at arbejde tre ud af ugens syv dage.”

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Først skal jeg arbejde. Lige nu leder jeg efter et job. Og fra 1. februar skal jeg ind for at aftjene min værnepligt.”

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Hvis jeg består matematik, så skal jeg starte på datamatikeruddannelsen i Grenaa.”

Hvad laver du om fem år? ”Der læser jeg forhåbentlig på universitetet i Århus. Det bliver nok engelsk. Men fem år virker langt væk.”

Hvad laver du om ti år? ”Jeg har fast arbejde. Måske som oversætter eller et andet arbejde, hvor man bruger sin kreativitet, og hvor man kan udnytte sine evner.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Den er sket på det personlige plan! Gymnasietiden har betydet rigtig meget for min personlige udvikling. Jeg var meget genert og kendte ikke nogen, da jeg kom. Nu har jeg fået mange venner.”

Hvad laver du om fem år? ”Så er jeg nok på vej - om ikke jorden rundt, så i hvert fald ud for at opleve noget.”

Hvad laver du om ti år? ”Det er noget at et spørgsmål!

Jeg sidder nok på en gård ude på landet. Jeg har et arbejde og måske er jeg gravid.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Det er, hvor meget jeg har lært. Jeg troede ikke, det var muligt at proppe så meget ind i vores små hjerner. Menneskeligt er der også sket en mega udvikling. Da jeg kom kunne jeg ikke finde ud af at vaske tøj, og nu er jeg flyttet hjememfra.”

Hvad laver du om fem år? ”Så er jeg i Aarhus eller Odense og læser statskundskab.”

Hvad laver du om ti år? ”Jeg håber, jeg har slået mig ned i trekantsområdet. Eller måske arbejder jeg på en ambassade i udlandet. Det er en drøm.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Jeg er blevet meget gladere af at være her.”

Hvad laver du om fem år? ”Forhåbentlig arbejder jeg med noget, der relaterer til uddannelsen. F.eks. databasestyring i en virksomhed.”

Hvad laver du om ti år? ”Hvis ikke jeg er blevet rockstjerne, så arbejder jeg sikkert stadig inden for datalogi.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Jeg er måske blevet lidt mere social. Jeg kan nok bedre arbejde i team og er blevet bedre til at fremlægge et emne mundtligt.”

Helle Hoffmann, 3.b Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Jeg har ikke så mange planer.

Jeg skal først en måned til Indonesien og Borneo, og så skal jeg finde et arbejde eller måske på en grupperejse et sted hen i verden.”

Hvad laver du om fem år? ”Jeg bor i Århus. Måske læser

4

ke ’13

drømmer de om og hvad er der sket

Nikolaj Frost Jørgensen, 3.y

Pernille Agerbo, 3.b

Christian Olesen, 3.a

Nanna Løjborg, 3.z

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Jeg skal være skiguide fra november til marts. Indtil da skal jeg arbejde, og bagefter regner jeg med at tage syd på.”

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Jeg skal til København, og jeg regner med, at jeg skal studere dansk på universitetet.

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”Jeg har søgt ind på journalisthøjskolen. Om en uge får jeg at vide, om jeg er kommet ind. Hvis ikke, søger jeg igen til næste år.”

Hvad skal du foretage dig det næste års tid? ”15. juli rejser jeg til Paris. Jeg skal være aupair hos en danskengelsk familie i et år. Jeg har haft tysk her, så jeg skal lære fransk dernede.”

Hvad laver du om fem år? ”Da er jeg forhåbentlig færdig som journalist og arbejder enten på Politiken eller på DR. Måske på P3.”

Hvad laver du om fem år? ”Jeg ved det ikke endnu. Jeg var i praktik på Syddansk Universitet på bioteknologi. Det var meget spændende. Måske det bliver noget med biologi eller måske psykologi.”

Hvad laver du om fem år? ”Jeg går på universitetet i Ålborg og læser mediologi.”

Hvad laver du om ti år? ”Det ved jeg ikke. Jeg er forhåbentlig færdig mediologi.

Spørgsmålet er, om jeg har slået mig ned på landet eller i en storby. Det bedste ville være, hvis jeg kunne bo på landet og arbejde i en storby.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Jeg er ikke blevet moden.

Men jeg er blevet mere moden...”

jeg til sygeplejerske eller fysioterapeut.”

Hvad laver du om ti år? ”Jeg har forhåbentlig et arbejde. Måske har jeg et hus og en kæreste/mand. Måske børn.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Det har været en udfordring skolemæssigt at skulle skrive

Hvad laver du om fem år? ”Jeg håber, at jeg står med en akademisk uddannelse.”

Hvad laver du om ti år? ”Jeg er stadig på Københavns Universitet som medieforsker.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Jeg er blevet mere selvstændig. Jeg har fået mine egne holdninger, bl.a. fordi vi har haft mange diskussioner i klassen. Jeg er også blevet mere målrettet.”

mange opgaver, men det har rustet mig til at tage en uddannelse. Det har også været et psykisk pres at skulle opnå et vist gennemsnit. Det har været hårdt i nogle perioder, men bagefter kan man ofte bruge det på en god måde.”

Hvad laver du om ti år? ”Jeg arbejder måske i udlandet. Men jeg ved ikke, om jeg er klar til det på det tidspunkt.

Jeg ved bare, at jeg ikke er stillestående. Jeg vil gerne prøve noget nyt.”

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Det er det med musikken. Jeg har prøvet det af. Vi har været ude at spille mange steder, og vi har prøvet at tjene lidt penge på det.”

Hvad laver du om ti år? ”Forhåbentlig er jeg i gang med at arbejde med noget, jeg har lyst til. Men det er alt for langt fremme til, at jeg ved det.

Hvad er den største forandring eller udvikling, der er sket for dig på VGT? ”Jeg er blevet mere engageret i fagene. Da jeg kom, handlede det hele om sport, nu handler det mere om skole. Det er nok også en større modenhed.”

5

Han læser

mennesker Han er fra Hvide Sande, han er uddannet slagter, om lidt er han også HF-student.

Han er den første HF’er, der blev formand for VGT’s elevråd.

Rune er ikke som alle andre. I bedste betydning.

Rune Høj Morthorst er ordblind, og selv om begge forældre er lærere, lå det ikke lige for med en boglig uddannelse.

I stedet blev Rune slagter i Hvide Sande. Han er stadig glad for sit fag, men da han blev svend, havde finanskrisen skåret ind til benet i branchen, og der var ingen job at få.

For at åbne døren til en anden fremtid begyndte slagtersvenden på HF på VGT. ”Jeg vidste, at jeg kunne noget med mennesker. En HF ville give mig mulighed for at komme videre til en uddannelse, hvor jeg kan udnytte det,” fortæller HF’eren.

Rune Høj Morthorst erkender, at det var en omvæltning at komme tilbage i skole igen. ”Når man er vant til at arbejde fra 8 til 17.30, så er det en udfordring at skulle sidde og lytte og lære hele dagen,” siger han.

Men job-erfaringen giver også den fordel, at han var vant til, at der skulle arbejdes igennem hver dag. ”Ja, jeg har kun haft én rød markering for en for sen aflevering, her til allersidst,” siger han.

En god opstiling Rune Høj Morthorst er 23 år og tilhører dermed også den ældre del af VGT’s elever og kursister.

6

Rune Høj Morthorst i kantinen på VGT. Det næste halve års tid tager han fat hos fiskeeksportør Edgar Madsen.

Hvad der derefter skal ske er endnu åbent. ”Jeg skal finde ud af, hvilken uddannelse der kan optimere de kvaliteter jeg har. Vi bliver gamle i min familie; min mormor er 96, så jeg har ikke så travlt.

’

Hvis bøger er fast føde, så indtager jeg flydende kost....

Jeg samler viden mange steder fra - og husker det.

”Det har ikke betydet noget.

Jeg har gået i en HF-klasse, hvor man har samlet de ældste, så gennemsnitsalderen har været lidt højere. Det er en

Rune Høj Morthorst

super opstilling,” siger han.

Undervejs har han fået god teknisk hjælp til at tackle ordblindheden. ”Jeg er også typen, der siger,

at nu er jeg på HF, så det er jo indlysende, at der skal læres og læses meget.

At jeg er ordblind er både min udfording og min fordel.

’

Islændinge går i land

’

Jeg vidste, at jeg kunne noget med mennesker.

En HF ville give mig mulighed for at komme videre til en uddannelse, hvor jeg kan udnytte det.

Rune Høj Morthorst

Jeg læser måske ikke så godt, men så gør jeg nogle andre ting. Jeg læser mennesker. Jeg kan aflæse situationer, og jeg husker folk og det, der sker.

Og hvis bøger er fast føde, så indtager jeg flydende kost, f.eks. film og dokumentarer.

Jeg samler viden mange steder fra - og husker det,” fortæller Rune.

Formand for alle Under interviewet hæver han ind imellem en lap til hilsen til medstuderende, der går forbi i VGT’s kantine.

For alle kender Rune. Og Rune kender alle.

Han fylder. Helt naturligt.

Måske er det også derfor, at Rune blev elevrådsformand, som den første HF’er på VGT. Han siger, at det har givet ham meget. Men det gav også VGT meget. Gode ideer og et styrket fællesskab.

Da VGT i 2012 arbejdede med ideer til ”VGT 2017”, stod Rune som elevrådsformand i spidsen det kæmpe arbejde, det var, at organisere alle skolens elever i grupper, der arbejdede intenst og kastede mange brugbare ideer af sig. ”For mig var det vildt at få tildelt 400 mennesker og holde styr på dem en dag. Det var en god oplevelse. Jeg tror også, at det var med til at bryde skel

I efteråret besøgte 2.z Island. Foråret 2013 kom islændingene den anden vej. De islandske gæster boede i VGT Hytten i Klegod, og med den som udgangspunkt hentede de oplevelser og viden så forskellige steder som Viborg Domkirke, Forsøgscenter Foulum, Givskud Zoo og Legoland. Under besøget var islændingene også sammen med 2.z ,og som det ses på billederne her besøgte gymnasieklasserne sammen Skjern Enge og prøvede kræfter med trækfærgerne dér.

ned mellem STX’ere og HF’ere.

Det styrkede fællesskabet,” konstaterer Rune.

Et godt miljø Om få dage kan Hvide Sandedrengen sætte HF-huen på sit gode hoved.

Ser han frem, ser han han sig selv i et arbejde med relationer til andre. ”Men det kunne også være, at jeg om nogle år har lavet min egen virksomhed i Hvide Sande - eller et andet sted i verden.

Nogle vil gerne til storbyen, men jeg kan godt lide miljøet herude i Vestjylland. Der er nogle midler herude som man ikke skal sige ski’e til. Herude kender man hinanden. Her er ikke langt fra ide til at føre den ud i livet,” siger Rune.

Og hvad ser du, når du ser tilbage på din tid på VGT? ”Jeg ser helt sikkert musical’en. Jeg og to andre var tre HF’ere ud af 18 medvirkende.

Det var fedt. Jeg lærte mange nye at kende. Og det er godt, at man kan tale med alle sine ’kolleger’, uanset om det er HF’ere eller STX’ere.

Jeg har altid været god til at tale min sag. Men på HF har jeg har fået mere substans bag ordene.

Og så har jeg fundet ud af, at bøger bider ikke!”

7

Anja Pedersen har lånt lidt af sin fremtids redskaber hos Sundhedscenter Vest

på vej som fysioterapeut

nu har jeg noget at kæmpe for

Anja Pedersen er ”Udvalgt til prof”.

Mens hun tager HF på VGT, snuser hun til uddannelsen som fysioterapeut.

Anja Pedersen går målrettet efter en uddannelse som fysioterapeut. Men det er faktisk ganske nyt, at hun er så målrettet.

Forklaringen er ”Udvalgt til prof”, hvor Anja er blevet kendt med uddannelsen og jobbet som fysioterapeut.

VGT samarbejder med professionshøjskolen VIA University College i Holstebro, VIA, om projekt ”Udvalgt til prof”.

Projektet skal forberede kommende studerende bedst muligt gennem et solidt kendskab til en viderergående uddannelse og uddannelsesstedet. ”Da jeg begyndte på HF, var det bare for at få en ungdomsuddannelse, jeg vidste ikke

helt,hvad jeg ville. Jeg blev opfordret til at deltage i ”Udvalgt til prof”, men var sådan lidt ’hmmm’ i starten. Men da jeg først besøgte VIA, og oplevede undervisningen, vidste jeg, at det var noget for mig,” fortæller Anja Pedersen.

Hun dyrker gymnastik, er god til at kommunikere med børn, og hun holder af at arbejde med sine hænder. Alt sammen noget hun ser, at hun kan bru-

ge i et job som fysioterapeut.

Spørg din mentor om alt Anja Pedersen er lige som de andre i projektet blevet tilknyttet en mentor. Det vil i Anjas tilfælde sige en fysioterapeutstuderende, som hun kan spørge om alt, der har berøring med studiet eller livet som studerende.

Helt ny motivation Men Anja Pedersen er ikke blot

Udvalgt til prof De ”udvalgte til prof” har alle tilknyttet en mentor, som de kan spørge om alt, der relaterer sig til studiet eller livet som studerende.

De ”udvalgte til prof” besøger VIA og oplever undervisningen på deres valgte uddannelse.

En lærer og nogle mentorer har desuden besøgt VGT og undervist både ”udvalgte til prof” og deres klassekammerater.

VIA uddanner blandt andre ergoterapeouter, fysioterapeuter, pædagoger, lærere, sygeplejersker og bygningskonstruktører.

Fra VGT er 14 HF’ere ”Udvalgt til prof”. Nogle følger uddannelsen som fysioterapeut, andre som ergoterapeut, socialrådgiver eller pædagog.

målrettet mod en fremtid som fysioteratpeut, hun har også fået en helt ny motivation for at give den en skalle på HFstudiet. ”Jeg kan mærke, at nu har jeg noget kæmpe for. Nu betyder det meget mere, hvordan det går til eksamen. Jeg ved, hvilket gennemsnit, jeg skal have for at komme ind. Jeg ved, at jeg er nødt til at præstere for at komme videre i mit liv,” siger hun.

Derfor er VGT med Pædagogisk leder Anne-Mette Thorøe er glad for, VGT’s samarbejde med VIA. ”Jeg er overbevist om, at det åbne nye veje for nogle. Det er en virkelig god mulighed for at blive godt kendt med uddannelser, som mange ikke ville have set sig selv i på forhånd.

Og hvis man ved, hvad man arbejder mod, er det en kæmpe motivation. Det vil vi meget gerne støtte vores kursister i,” siger Anne-Mette Thorøe.