Skarrild, Karstoft og Ilderhede - Kirke & Sogn - Nr. 4 - 2022

Page 1

kirkebladet.nu

KIRKE

& SOGN Skarrild | Karstoft | Ilderhede

Et symbol på håb 2 Jeg går i kirke fordi... 5 Årets konfirmander 8

#4 · 2022 3

5

8

SEP · OKT · NOV1


et symbol på håb Af Christian Dalgaard Thomsen, sognepræst

En af de mest elskede og skattede salmer i salmebogen er »I østen stiger solen op.« Det er en salme, som alle kan synge med på og de fleste kender den klassiske melodi. Det er også en salme som kan synges i stort set alle sammenhænge, til morgensang i skolen, på højskolerne, til gudstjenester og til dåb, vielse, bisættelse og begravelser og sikkert mange andre anledninger. Hvad er det, som gør en næsten 200 år gammel salme til næsten allemandseje og noget de fleste kan genkende? Først tror jeg det er melodien som betyder meget. Som sagt kan de fleste synge med på den og det skaber et fantastisk fællesskab, når alle kan stemme i med hver deres næb.

Så længe der er en ny dag er der håb, håb om en god dag med gode oplevelser og gode relationer... 2

Dernæst tror jeg også det er salmens indhold. Hvis vi bare læser ordene og forstår dem på realplanet, så er solen omdrejningspunktet. Det er jo dejligt at synge om solen, som er centrum i vores galakse. Jorden er i perfekt afstand fra solen, så det hverken er for koldt eller for varmt og den giver optimale betingelser for liv på jorden. Det er heller ikke tilfældigt, at man i mange forskellige religioner gennem tiden har haft solguder og tilbedt solen som en Gud. Vi bliver også dybt fascineret når der er solformørkelse bl.a. fordi det ikke er så tit det sker. Men også fordi der dybt i os er en frygt for, hvad der sker, hvis solen ikke var der. Nu er der længe til solen slukker, ca. 5 milliarder år, et tal som er umuligt at forholde sig til og den kunne lige så godt være uforgængelige. Men indtil det sker, vil solen stå op i øst og gå ned i vest igen og igen, som den har gjort siden den blev skabt. Men udover solens fysiske betydning har den også en overført betydning for os. Solopgangen i øst er et stærkt symbol på håb. Hvis man ser en solopgang ud over havet, kan man opleve hvordan de første stråler gennemtrænger og bryder mørket og varsler en ny dag. Så længe der er

en ny dag er der håb, håb om en god dag med gode oplevelser og gode relationer. Der er mange ting som vi kan have vores håb i. Håb på andre, deres kærlighed og omsorg og håb om at andre giver os betydning. Vi kan også sætte vores håb til os selv, så har vi selv ansvar for vores liv og succes. Jeg tror det er afgørende at have sit håb til nogen, noget eller rettere én, udenfor os selv. Vi skal have vores håb til én som er uforgængelig og evig, ikke en stjerne på himlen men et menneske. Da Ingemann skrev salmen i 1837, tror jeg han har haft noget andet i tankerne end solen som et himmellegeme. Men solens egenskaber og betydning er let sammenlignelig med Jesus. Jesus bliver i Bibelen kaldt »solopgangen fra det høje«. Han er den som kommer med håb hver eneste dag for dem som tror på ham. Når livet viser sig fra sine mørkeste sider og alt håb synes ude, så kan vi stadig finde håb hos ham. Han var til før alt andet og forgår ikke ligesom solen på himlen. Jesus brød dødens mørke en gang for alle, da han søndag morgen stod ud af graven ved solens første stråler. Billedet på forsiden af kirkebladet viser solen på vej op mellem træer-


#OPSLAG ne i præstegårdshaven. Jeg er taknemmelig for den smukke udsigt som hver morgen kan minde mig om det håb jeg har hos Jesus. Et håb om at han en dag kommer igen i stedet for solen og gør alting godt på ny. Et håb om et evigt liv sammen med ham på en ny jord, hvor han er solen som aldrig slukkes.

Kirkebrunch Tid: Lørdag den 20. august kl. 10.00-12.00. Sted: Præsteboligen, Skovvænget 19, Skarrild, 6933 Kibæk Som et nyt initiativ inviterer vi til KirkeBrunch ca. tre lørdag formiddage pr. halvår. Døren er åben, og du kan frimodigt komme og gå, når det passer dig.Vi holder en kort andagt i løbet af samværet, men ellers er der ikke noget på programmet, andet end at få en bid mad og bruge tid sammen. KirkeBrunch er gratis og kræver ikke tilmelding, så du kan altid dukke op. Ved du, at du kommer, så send gerne en mail (cdt@km.dk) eller sms 29 66 43 32 til præst Christian Dalsgaard Thomsen af hensyn til indkøb af mad. Vi glæder os til at se dig!

Velkommen til nye konfirmander Vi begynder det nye konfirmandhold med gudstjeneste i Skarrild Kirke søndag den 4. september kl. 11.00. Derefter vil der være indskrivning af de nye konfirmander og informationsmøde, sammen med deres forældre i missionshuset. I den forbindelse bliver der serveret lidt frokost og kaffe.

Minikonfirmander Minikonfirmander bliver afholdt til foråret. Der vil komme information i senere kirkeblad, på hjemmeside og Facebook.

3


#OPSLAG Bibelundervisning Hvornår læste du sidst et bog eller et brev i Bibelen fra start til slut? Mange har yndling-vers, afsnit eller -kapitler som vi jævnligt vender tilbage til - og det er godt! Men det er også godt for vores bibellæsning og bibelforståelse at læse breve eller bøger i Bibelen i deres fulde længde. Det er sjovt og spændende at gøre alene, men endnu sjovere at gøre sammen. Derfor inviterer vi til fire aftner med bibelundervisning over 1. og 2. Petersbrev. Der vil være undervisning/oplæg fra Christian samt god tid til samtale og spørgsmål. De fire aftener er 13. september, 20. september, 27. september og 4. oktober fra kl. 19.00 - 21.00 med efterfølgende kaffe, i præstegården. Man er også meget velkommen, selvom man ikke kan komme alle aftener. Det er en god idé at medbringe sin Bibel ellers har jeg én man kan låne. Jeg vil opfordre til at læse de to breve på forhånd, men det er bestemt ikke et krav. Hvis du har lyst til at deltage må du gerne skrive til mig, på cdt@km.dk eller 29664332, så jeg ved hvor mange vi bliver.

4

Høstgudstjenester Årets høstgudstjenester finder sted søndag den 25. september. I Skarrild og Karstoft vil der traditionen tro være offergang og 9.30 er der frimesse i Karstoft. Ønsker man en aftengudstjeneste er det i Ilderhede kl. 19.00. Her er der mulighed for at bringe et høstoffer i kirkebøssen ved udgangsdøren. Pengene vil gå ubeskåret til velgørende og kirkelige formål og modtages med tak!

Allehelgenssøndag Søndag den 6. november Allehelgenssøndag er en af de mest velbesøgte søndage landet over. Denne dag vil vi på en særlig måde mindes dem, som er gået bort siden sidste Allehelgen. Traditionen tro vil navnene på sognenes afdøde, blive læst højt efter prædikenen. Denne skik er stærk og højtidelig og giver en stund til at mindes og giver et rum til sin sorg og savn.

Nyt om frimesser Som noget nyt vil frimesserne komme til at være ved 9.30 gudstjenesterne og ikke kl. 11 som normalt, hvor højmessen nu ligger. Det er af praktiske hensyn at vi prøver dette nye tiltag.


#JEG GÅR I KIRKE FORDI...

Kirkebladsudvalget har lagt op til, at der her i kirkebladet for Skarrild-Karstoft og Ilderhede sogn skal være en spalteplads under overskriften: »Jeg går i kirke fordi…«, hvor man kan skrive lidt om sig selv og hvilken betydning kirken og gudstjenesten har for én Jeg er blevet spurgt og har takket ja, både fordi jeg gerne vil fortælle, hvordan det fylder i mit liv og fordi jeg håber derigennem at kunne inspirere endnu flere til at mødes i menighedens fællesskab. Jeg hedder Anne-Mette, er gift med Claus og sammen har vi 6 børn og ditto svigerbørn samt 7 børnebørn. Jeg sidder som næstformand i Ilderhede kirkes menighedsråd, hvor jeg blev valgt ind i september 2020. I en lang årrække har jeg i samarbejde med præsten ved Sdr. Omme Kirke undervist minikonfirmander. Min relation til kirken og kristendommen blev for mit vedkommende grundlagt under min konfirmationsforberedelse, en ung og engageret præst forstod at vække interessen og gøre timerne spændende for os »næsten voksne.« Jeg er vokset om med »Fadervor« tillige med »Altid frejdig når du går« som fast ritual ved sengetid, det lærte jeg af

min mor. Senere har jeg tænkt på, at udover den betydning det havde for min mor at give det videre, så hang det sikkert også sammen med min fars deltagelse som modstandsmand under 2. verdenskrig. Jeg mistede min mor i januar 2018 og min far i juli 2020; det har ubetinget været den største sorg i mit liv. Det er først når man står med hånden på kisten, at det helt går op for én, at de for altid er gået bort; da er det godt at trøstes ved, at de sammen er i Guds varetægt til evig tid. Heldigvis fik jeg mulighed for at tage en god afsked med dem begge. Præsten, i sognet hvor de boede, ydende en omsorgsfuld støtte undervejs, men savnet tror jeg aldrig forsvinder. For nogle år siden bragte flere traumatiske hændelser mig ud i en svær personlig krise, som jeg var tæt på, ikke at kunne se mig ud af. En ganske særlig hændelse blev vendepunktet for mig. På vej hjem i bil en eftermiddag hvor alt så allermest sort ud, var det pludseligt, som et kraftigt lys vældede imod mig og mit mørke blev nærmest blæst væk af lyset. Det gik op for mig, at uanset hvor mørk ens verden ser ud, er der lys forude og jeg blev overbevist om, at jeg stadig havde meget at leve for, når et så tydeligt tegn viste sig. I denne tid besøgte jeg ofte vores præst og samtalerne med hende blev en uvurderlig støtte for mig på min vej tilbage til livet.

Jeg fortæller om disse to epoker i mit liv, fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på præstens betydningsfulde virke i vores dagligdag, ikke kun om søndagen og ved højtider. Præstens prædiken om søndagen er i første omgang en udlægning af dagens bibeltekst, men meget mere kan lægges i den og gøre den nærværende i netop dit og mit liv, give tanker til eftertanke, bevæge, berøre og hele os, være oplæg til videre samtale, så den ikke forbliver enetale. Jeg synes altid den indeholder noget, jeg kan tage med mig hjem. Gudstjenesten er for mig fællesskab med mennesker, Ordets forkyndelse, at lytte til orgelets musik, og synge med på salmerne, modtage nadver og velsignelse, alt sammen så livsbekræftende, lige til at tage med ud i den lille og den store verden. Det giver mig tro, håb og kærlighed fra Gud. Jeg fyldes af taknemmelighed, ydmyghed og tryghed når jeg træder ind i Guds hus, det er så sandelig »et gammelt hus« og »bygget af levende stene« som NFS Grundtvig beskriver kirken i en af sine salmer, og vi der kommer dér, skal huske på at være levende og inddragende, så alle, der får lyst til at træde indenfor, føler sig anerkendt og hjertelig velkommen. For mit vedkommende kan jeg kort og godt sige: »Jeg går i kirke fordi jeg bliver glad og beriget af det«. Anne-Mette Lützhøft Svendsen

5


#NYT FRA MENIGHEDSRÅDENE

Karstoft Vi tog hul på et nyt kirkeår december 2021. Hvert år skal vi vælge formand og næstformand De blev begge genvalgt. Den 22.1. 22 havde vi syn i Kirken og på kirkegården. Synet af kirken som før var i oktober, er blevet flyttet til jan/feb, af regnskabsmæssige hensyn.Kirkesyn blev afviklet uden de store bemærkninger. Hvis nogen har lagt mærke til det, har vi fået købt en søjle eg til parkeringspladsen, da der var en af de eksisterende som længe har manglet. Og vi synes ligesom der skal være lidt harmoni. Vi har fået tilsagn om tilbygning til maskinhus som er med på langtidsplanlægning i 2026. Ligeledes har vi fået godkendt restaurering og maling af Kirken indvendig , som også er med i langtidsplanlægning i 2026. Den 2. - 4. juni var der Sportsog byfest her i Karstoft, det indledtes med gudstjeneste i teltet på sportspladsen, hvor Christian Dalsgaard Thomsen forrette gudstjenesten på en rigtig god

6

Ilderhede måde så alle kunne være med. Det var rigtig godt besøgt. Og har fået meget ros. Vi og kirken skal omstilles til grøn energi, med tiden og vi begynder i kirkehuset med luft til luft system, hvor vi har fået tilbud hjem. Det kan sparer meget El, da der er sat el radiatorer op. På kirkegården sker der også meget, for det første er det en pæn og velholdt kirkegård. Af indretninger på kirkegården er der kommet nye begravelses former. Der er udpeget græsplæne, hvor det er muligt at blive kistebegravet, samt område med urne begravelser. Dernæst håber vi der kan afsættes et græs område, hvor fredede sten kan opbevares samlet, i stedet for som i dag, hvor de står rundt om på kirkegården. Tilbage er der at takke alle ansatte og frivillige ved Karstoft Kirke for den store indsats som ydes her. Tak til Ilderhede og Skarrild for godt samarbejde ved møder og fællesarangementer. Dagmar Thomsen Karstoft Menighedsråd

Det er ikke så meget vi har lavet, ud over at vedligeholde både kirke og kirkegård. Men vi har da fået ryddet op i nogle store træer uden for kirkemuren, og nu kan man bedre se kirken fra Ilderhedevej, det synes vi selv har pyntet. Så er vi begyndt at se på andre kirkers graverbygninger, for at få inspiration til vores ny graverbygning, der er mange ting man skal have i mente, når man skal i gang, selvom der kommer arkitekter med ind over, vil vi gerne selv præge bygningen. Vores graver er i øjeblikket deltids-sygemeldt og vi har været nødsaget til at tilkøbe hjælp til hækklipning, og hvis man har mange vaser eller andet gemt bag gravstenen vil det være en god ide` at rydde lidt væk i det. Måske når i læser dette er hækken klippet, men så er der en forklaring på hvorfor det roder lidt, håber det er OK. De træer og buske som vokser ud over, eller ind i hækken vil ligeså blive studset/eller stammet op, da det ellers er umuligt at holde en pæn lige hæk, håber også det er OK. Ang. økonomien følger budgettet, så det er vi godt tilfredse med. Så vil vi gerne takke alle ansatte, samt menighedsrådene fra Skarrild og Karstoft kirker for godt samarbejde. Karen Kristensen Ilderhede Menighedsråd


JULETRÆSFEST Ilderhede Menighedsråd afholder juletræsfest sammen med Stakroge Borger & Idrætsforening 1. søndag i advent søndag den 27. november kl. 14 i Beboerhuset i Stakroge. Der vil blive serveret kaffe og sodavand. Menighedsrådet står for underholdning til børnene og Christian Dalsgaard vil fortælle om julen i børnehøjde. Så danser vi om juletræet og håber at julemanden kommer forbi og danser med. Vi glæder os til at se rigtig mange til et godt arrangement. Alle er hjertelig velkomne.

Skarrild Det forløbne år har igen været præget af coronarestriktioner. I vinterhalvåret har der været begrænset deltager antal til gudstjenesterne, men vi slap da heldigvis for at se coronapas i forbindelse med Julegudstjenesterne. I 2021 kunne konfirmanderne vælge at blive konfirmeret enten i maj eller første lørdag i september, så det var dejligt, at vi igen i år kunne afholde konfirmationerne, som vi har gjort gennem mange år, og at vi kunne fylde kirkerne uden begrænsninger. Det var også en stor glæde, at der ingen restriktioner var i forbindelse med kransenedlægningen den 5. maj. Lidt om praktiske ting: I graverboligen er varmeprojektet blevet afsluttet, og olietanken er gravet op. Fliserne foran kirken og kapellet blev lavet i sensommeren i år. Der er indkøbt nye maskiner til kirkegården, da de gamle var slidte. Ligeledes er de gamle møbler og IT-udstyret på graverkontoret udskiftet. P-pladsen i den sydlige kant af præstegårdsskoven er lavet, og de mest mudrede stier er forbedret. Der er fældet/fjernet et træ, som delvist ødelagde Møllebroen efter stormen Malik, og broen er også blevet repareret. Noget, som fyldte rigtig meget for menighedsrådet i 2021/2022, var salget af sko-

ven på Nørre Karstoftvej. I den forbindelse havde vi mange overvejelser, som vi har redegjort for i kirkebladet. Vi håber og forventer, at kirke livet kan få glæde af beslutningen på længere sigt. Personalemæssigt har vi jo heldigvis vores graver, kirketjener, og når det brænder på, også kirkesanger Emil Kristensen, som har været ansat hos os siden 2014. Som organist, kirkemusiker og korleder er vi også utrolig glade for Kasper Petterson, som har været ansat her i et år. Kasper skal i gang med at tage nogle kurser på Vestervig kirkemusikskole. Det er altid en god oplevelse at høre kirkekoret, og vi glæder os meget over at koret bliver ført videre. Ligeledes er det altid dejligt, at lovsangsgruppen og Peder Juul medvirker ved frimesserne med deres smukke sang og spil. Tak til Christian for mange dejlige gudstjenester med gode, indholdsrige og tankevækkende prædikener. Tak til Skarrild Menighedsråd for en kæmpe indsats med alle de projekter, vi har haft travlt med i det forløbne år. Tak for et rigtigt godt samarbejde. Også en stor tak til Karstoft og Ilderhede menighedsråd for et godt og givende samarbejde. Dorte Arntsen, Skarrild Menighedsråd

7


#SIDEN SIDST TILLYKKE

Døbte Søndag den 22. maj blev Raphael Josiah Svendsen døbt i Karstoft Kirke. Her ses han med sin mor: Rina Lizbeth Gabriela Regalado Vilcapuma og sin far: Richard Svendsen. Søndag den 11. juni blev Konrad Baunsgaard Løvschal døbt i Karstoft Kirke. Her ses han med sin mor: Josefine Løvschal og far: Dennis Baunsgaard Thomsen.

Årets konfirmander I Skarrild blev følgende konfirmeret: Nicolas Trab Worm, Jonas Arevad Hvid Hansen, Jonas Johannes Sahl, Magnus Skovly Nyeland Pedersen, Oliver Kristensen og Oliver Sletten. I Karstoft blev følgende konfirmeret: Mary Econar Jensen, Emilie Grene Thomsen, Linea Bjørg Dyrby Christiansen, Emilia Celine Kristensen, Nathasja Bonde Kristensen og Niels Van der Leden.

8


#SIDEN SIDST

#DET SKER VI SES

DØBTE

Legestue

Raphael Josiah Svendsen (Karstoft 22/5)

Hver anden onsdag kl. 9.30-12.00

Konrad Baunsgaard Løvschal (Karstoft 11/6)

TILLYKKE

Kom og leg og hyg med os! Du behøver ikke engang at kunne gå eller noget Her må man kravle, savle og hygge med mor eller far. Vi laver lidt forskelligt sammen, men der er ALTID tid til at lege!!!

TILLYKKE TIL JER

Dorte Sila tlf. 29 78 46 09 Marie Storbjerg Kristensen tlf. 25 54 13 08.

VIEDE Ingen

VI MINDES Johanne Matine Søndergaard (Skarrild 21/5) Arne Hansen (Skarrild 1/6)

ÆRE VÆRE DERES MINDE #Se mere på www. minekirker.dk

9


oktober

september

#DET SKER I SOGNENE Tid

arrangement

sted

Onsdag 7.

Møde ved Ruth Worm, Silkeborg.

Skarrild Missionshus

Onsdag 14.

Bibelkreds.

BK 1: Jette og Ivan BK 2: Karen og Lars BK 3: Efter aftale

Fredag 23.

Kl. 18.00 Familieaften. Gospel Kids, Grindsted.

Skarrild Missionshus

Onsdag 28.

Bibelkreds.

BK 1: Lene og Peder BK 2: Grete og Poul BK 3: Efter aftale

Onsdag 5.

Møde ved Bjarke Nørholm Pihl. Sammen med Sdr. Felding.

Skarrild Missionshus

Onsdag 12.

Bibelkreds.

BK 1: Annelise BK 2: Anna Marie BK 3: Efter aftale

november

Onsdag 26.

Møde i Hammerum ved Peter Rask, Silkeborg.

Skarrild Missionshus

Onsdag 2.

Bibelkreds.

BK 1: Marie og Ove BK 2: Karen og Lars BK 3: Efter aftale

Onsdag 9.

Møde ved Bent Kjær Andersen, Kibæk.

Skarrild Missionshus

Fredag 18.

Kl. 18.00 Familieaften. Messy Church.

Skarrild Missionshus

Onsdag 23.

Hyggeaften med pyntning af missionshuset og juletræet. Alle tager lidt julelækkerier med. Vi holder en lille andagt og synger lidt sammen.

Skarrild Missionshus

Møderne begynder kl. 19.00, hvis der ikke står andet.

10

Klub 88 Juniorklub fra 4. klasse. Ca. hver 2. torsdag kl. 18.30-20.00 i Skarrild Missionshus. Info: Birthe Vendelbo, tlf. 97 19 63 04. Aktiviteter du vil møde i Klub 88 er: lege, hygge, bibelhistorie og ture i det fri. Program kan fås ved henvendelse til Birthe Vendelbo.

Børnefrø For børn fra 4 år til og med 4. klasse. Hver 2. torsdag kl. 15.45-17.00 i Skarrild Missionshus. Info: Marie Kristensen, tlf. 25 54 13 08. Program kan fås ved henvendelse til Marie Kristensen.

Oplysninger om bibelkreds, klubber o.a. gives gerne af Annelise Bach tlf. 23 30 95 54 og Marie Storbjerg Kristensen tlf. 25 54 13 08.


#KIRKELIG VEJVISER

Hvad gør man ... EFTER EN FØDSEL? Forældre skal ikke anmelde en fødsel men ugifte kan evt. sende en omsorgs- og ansvarserklæring til Herning kirkekontor.

HVIS MAN SKAL HAVE BARNEDÅB? Der rettes først henvendelse til sognepræsten Christian Thomsen, tlf. 29 66 43 32, hvor vi aftaler dato for dåb og samtale. Der skal efterfølgende rettes henvendelse til Herning kirkekontor, Østre kirkevej 2, 7400 Herning, tlf. 97 12 23 38.

HVIS MAN SKAL GIFTES?

Sognepræst Christian Dalsgaard Thomsen Skovvænget 19, Skarrild tlf. 29 66 43 32 cdt@km.dk (Fridag mandag) Træffes bedst kl. 8-14

Ilderhede

Skarrild

Kirkemusiker Kasper Petterson tlf. 24 91 11 69

Kirkesangere Flemming Thomasen, tlf. 30 71 66 48 Anne-Lene Dyrholm tlf. 30 63 62 31 Kirkemusiker Kasper Petterson tlf. 24 91 11 69

Der rettes først henvendelse til sognepræsten Christian Thomsen, tlf. 29 66 43 32, hvor vi aftaler dato for vielse og samtale. Der skal efterfølgende rettes henvendelse til Herning kirkekontor, Østre kirkevej 2, 7400 Herning, tlf. 97 12 23 38.

Graver Emil Kristensen tlf. 29 87 51 22

I TILFÆLDE AF DØDSFALD?

Kirkeværge Tommy Veng tlf. 22 86 68 66

Bedemand og sognepræst kontaktes. Sognepræsten har en samtale med de efterladte angående afdøde og begravelsen/bisættelsen. Også kirkens graver kontaktes angående gravsted.

#MINEKIRKE.DK & FACEBOOK Skarrild-Karstoft og Ilderhede Kirker har en hjemmeside der kan findes på www.minekirker.dk Der kommer oplysninger om hvad der sker i de tre sogne. Der er kontaktoplysninger til præst og medarbejdere. Man kan se billeder og navne på døbte og viede. Nogle af gudstjenesterne bliver optaget på video, og kan ses efterfølgende på hjemmesiden. Og meget mere. Det er også muligt at finde os på facebook hvor vi hedder »Skarrild, Karstoft og Ilderhede Kirker«. Her bliver der bl.a. annonceret arrangementer og begivenheder fra de tre kirker.

Menighedsrådets formand Dorte Arntsen tlf. 29 40 29 77

Karstoft Kirkesangere Flemming Thomasen tlf. 30 71 66 48 Anne-Lene Dyrholm tlf. 30 63 62 31 Kirkemusiker Kasper Petterson tlf. 24 91 11 69 Graver Per Dyrholm, tlf. 21 25 56 93. Menighedsrådets formand Dagmar Thomsen tlf. 30 22 68 46 Kirkeværge Grete Christensen tlf. 97 19 61 09

Kirkesangere Flemming Thomasen tlf. 30 71 66 48 Anne-Lene Dyrholm tlf. 30 63 62 31

Graver Louise Troelsen tlf. 29 28 50 68 Menighedsrådets formand Karen Kristensen tlf. 30 56 62 36 Kirkeværge Knud Tang tlf. 21 76 50 47

Det fælles Kirkekontor Østre Kirkevej 1, 7400 Herning tlf. 97 12 23 38 Åbningstider: Mandag, tirsdag og fredag 9-13 Onsdag 10-13 Torsdag 9-13 og 15-17 Kordegne: Jette Neesgaard Sørensen og Laila Nielsen

kirkebladet Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Redaktionen: Karen Kristensen tlf. 30 56 62 36 Marie Kristensen tlf. 25 54 13 08, Peder Juul Mikkelsen tlf. 29 65 27 74. og sognepræsten. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

11


ID-nr.: 46879

106

dato

kirkeåret

skarrild

Søndag d. 4.

12. s. e. trinitatis

11.00 Konfirmandvelkomst

Søndag d. 11.

13. s. e. trinitatis

11.00

Søndag d. 18.

14. s. e. trinitatis

Søndag d. 25.

15. s. e. trinitatis

11.00 Høstgudstjeneste

9.30 Høstgudstjeneste

Søndag d. 2.

16. s. e. trinitatis

11.00

9.30

Søndag d. 9.

17. s. e. trinitatis

Søndag d. 16.

18. s. e. trinitatis

Søndag d. 23.

19. s. e. trinitatis

Søndag d. 30.

20. s. e. trinitatis

9.30 Frimesse

Søndag d. 6.

Allehelgen

8.30

Søndag d. 13.

22. s. e. trinitatis

Søndag d. 20.

S. s. i kirkeåret

Søndag d. 27.

1. s. i advent

karstoft

ilderhede 9.30

11.00 SASH

9.30 Frimesse 9.30

19.00 Høstgudstjeneste

11.00

11.00 Gudstjeneste i et af nabosognene 11.00 9.30

11.00

11.00 KBM 11.00 9.30 Frimesse

11.00

# Hvor intet andet er nævnt, varetager Christian Dalsgaard Thomsen gudstjenesten # Hvor intet andet er nævnt, varetager Christian Dalgaard Thomsen gudstjenesten

KBM = Klaus Buch Møberg · SASH = Samuel Sandegaard Høeg

november

oktober

september

#GUDSTJENESTER


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.