PRÆSTENS SPALTE
RYK TILBAGE TIL START! »Når du står i dit dybeste hul og du ikke kan finde nogle at vende dig til, så kig op - jeg har en hånd strakt ned. Når du for alvor er gået blind og der ikke er flere nye veje at gå hen, så ryk tilbage til start - jeg er stadig, der hvor jeg var«. Ordene synger Poul Krebs i sin sang »Din bedste ven«, hvor han beskriver den bedste ven, som den, der gerne vil få dig i gang, når din motor går ned og du strander et sted. En, som gerne vil gøre hvad han kan for at blive ved med at være den du elsker, ham du kalder din bedste ven.
være så mørkt både inden i en og omkring en, at det kan være svært at få øje på, om der overhovedet er en vej op. For i mørket er det af gode grunde svært at få øje på lyset. For det er jo netop mørkt. Men der i mørket har Gud rakt sin hånd ned. Og kun Gud kan trække os op, når vi for alvor er gået blind og har mistet orienteringen og ikke kan få øje på lyset i vores liv.
Indimellem kan man komme på afveje og fare så meget vild i sit liv, at det er nødvendigt at standse op og rykke tilbage til start. Alt afhængig af, hvor meget man er faret vild hjemmefra, kan det tage tid at finde den rette vej; at finde vejen hjem igen.
I et af Tomas Tranströmer digte, er jeg stødt på et stærkt billede på dette med, at vi har brug for noget at støtte os til og gribe fat i, når det bliver mørkt i vores liv: »Som når lyset på trappen går ud og hånden - tillidsfuldt - følger det blinde gelænder, der finder vej i mørket«.
Poul Krebs ‘sang blev i det tidlige forår, ét af Guds ord til mig! Det var som om, det var Guds egen stemme, der hviskede i mit øre: Jeg er her stadigvæk, kom til mig, jeg vil lede dig igennem mørket. Jeg ønsker at være din bedste ven.
I digtet om den mørklagte trappeopgang er der et håb at gribe fat i. For der er et gelænder. Det kan være et billede på Gud, men også på andre mennesker. Andre mennesker, der selv har prøvet at stå i en mørk trappeopgang og har gået igennem en lignende mørk strækning i deres liv.
Når man havner i et dybt hul, kan det være svært selv at komme op igen. Også når man selv er skyld i at havne der. Det kan
(fortsættes næste side)
