Brandhviskeren Domingo i de andalusiske bjerge af Nanna Lunnemann og Nicklas Vinde

Page 1

Af Nanna Lunnemann, nanna@norrbom.com og Nicklas Vinde

En

BRANDHVISKER i bjergene

Oppe i bjergene langt væk fra byens summen går en lille mand rundt for sig selv. Fra sin post på toppen af bjerget passer han på os. Han holder øje med, om brande er ved at opstå. På 20 kilometers afstand kan Domingo se, hvis en brand er under opsejling.

'

"

"

Vi er taget op på bjerget oven over Mijas, hvor Domingo sidder. Her skal vi høre historien om los vigilantes, vagterne, i de andalusiske bjerge. Turen hertil er smuk og meget stejl. Den smalle bjergvej snor sig som en slange om bjerget og munder ud i en endnu stejlere grusvej. Denne ender få hundrede meter fra toppen. Hertil og ikke længere kunne Antonios firehjulstrækker hive os op. Så vi må gå det sidste stykke på en steghed andalusisk sommerdag. Antonio Francisco Rodriguez Márquez er superviser for den offentlige miljøorganisation, der skal forhindre brande i Andalusien. Han har inviteret os med op for at besøge én af vagterne på bjerget. Mens vi går på den stejle sti, kan vi se Domingo på toppen spejde ud over bjergene som en indianer på prærien. Dog ikke i bar overkrop og med fjer i håret, men i stedet i en gul, brandsikker skjorte og kasket på hovedet. Udsigten fra toppen er misundelsesværdig. Er vejret varmt, er udsigten mere utydelig, men hvis den ! " $! "

"

!# ! #

!

kolde brise kommer ind fra nord, kan Domingo se helt til Sierra Nevada. Et lille, grønt blikskur og et par pæle med stråtag er, hvad der er på toppen af bjerget, hvor han befinder sig ni timer om dagen. I syv år har han holdt øje med brande fra bjergtoppen af Castillejos over Mijas. Domingo er 54 år og tidligere brandmand. Et hverv han besad, fra han var 18 år gammel. Men det kræver en vis fysisk form at være brandmand i de andalusiske bjerge, fordi det ofte er svært tilgængelig steder, man opererer i. Derfor var en omskoling til vigilante nødvendig, da Domingos form ikke længere klarede den barske, andalusiske natur. Alene i ni timer om dagen Under sit stråtag banket op med et par pæle, sidder han og holder øje med området, når han ikke lige er på vej rundt om bjergtoppen for at spejde ud og opdage eventuel fare på færde. ”Når jeg spejder ud over landskabet, har jeg et system, der fungerer

! !$(

$

"$

" !

# ! " ""

$

"

"

#

således, at jeg kigger så langt ud i horisonten, som øjet rækker. Her starter jeg med at kigge zigzag tilbage, indtil jeg kigger ned på mine egne fødder. Og sådan bliver jeg ved, indtil jeg har finkæmmet området,” forklarer Domingo med en meget stærk andalusisk dialekt. Én gang i timen skal han rapportere over radioen til centralen i Colmenar for at give melding om, at alt er i den fineste orden. ”Ingen nyheder her. Hasta luego,” siger Domingo, mens radioen skratter. Under stråtaget er der et brandkompas, som man kan bruge til at måle, hvor branden helt nøjagtigt befinder sig, så man kan give en præcis melding til centralen. De mindre erfarne vigilantes har stor gavn af kompasset, men Domingo er så erfaren, at han kan klare sig uden hjælpemidler. Málaga har 11 brandhviskere Når der bliver observeret røg eller en begyndende brand, kalder den #"% $

pågældende vigilante over radioen til centralen. Her er der et beredskab bestående af syv specialiserede brandfolk og en helikopter. ”Der er i alt 11 områder, eller torres som de bliver kaldt. De er besat af hver deres vigilante. Vi har en central, som hele tiden er i kontakt med de 11 vigilantes i Málagaprovinsen,” fortæller Antonio Francisco Rodriguez Marguez. Det torre ud for Mijas, hvor Domingo er vigilante, hedder Castillejos, som er navnet på bjergtoppen. Det er dét navn, man bruger, når der kaldes over radioen, så de på centralen kan kende forskel på de 11 forskellige torres i provinsen. ”Indtil for syv år siden var der ingen vigilante på posten over Mijas. Men på grund af de mange brande, der opstod i området, fløj man et lille blikskur derop. Idéen var, at man senere skulle bygge en ordentlig base, når der kom flere penge til,” siger Antonio Francisco Rodriguez Marguez. Men Domingo sidder stadig i sit lille blikskur, som helikopteren løftede derop for syv år siden. Krisen har gjort de økonomiske midler små, og man har været nødt til at spare. Det fik katastrofale følger. Den store brand I sommeren 2012 var der mange brande i Málagaprovinsen, hvoraf én fik tragiske følger. I slutningen af august sidste år hærgede en stor brand mellem Coín, Mijas og Marbella. Den var så voldsom, at mange måtte evakueres og branden kostede da også et menneske

32 - LA DANESA


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.