POLITIKEN
Søndag 8. februar 2015
16 Sport sport
Siden er redigeret/layoutet af: Michael Bech/Tomas Østergren
DBU har iscenesat et sandt jubelår nens skrantende driftsøkonomi. Aftalerne har været så længe undervejs, at de – formentlig – kunne have været presset igennem, lukket og offentliggjort for et stykke tid siden. Med det forbehold, at der i den slags forhandlinger altid kan være små knaster at slibe ned, er det imidlertid forståeligt, hvis i hvert fald DBU under alle omstændigheder er gået langsomt frem. Der havde ikke været meget sjov og god omtale – slet ikke for nogen af de nye sponsorer – i at lukke et hul i regnskabet, så det seneste regnskabsår var endt i omegnen af et pænt nul. Når aftalerne bliver indgået på denne side af årsskiftet, bidrager de i stedet til en markant forbedring af DBU’s økonomi (eller hvordan ledelsen nu vil formulere det næste år).
SPORTSBLIK SØREN-MIKAEL HANSEN, SPORTSREDAKTØR
Jo værre fortiden ser ud, desto mere effektiv vil den nye ledelse fremstå, når nye sponsorer og sportslig succes materialiserer sig i løbet af 2015.
S
ucces er en mærkværdigt relativ størrelse – ikke mindst når det gælder pengesager. Eksempelvis havde det nærmest karakter af fiasko, da Microsoft for nylig måtte nøjes med at registrere et overskud lige i omegnen af 38 milliarder kroner i fjerde kvartal af 2014, fordi der i løbet af de samme tre måneder året forinden var rendt 43 milliarder i kassen. Til gengæld udlagde B&O det positivt, da det i oktober stod fast, at underskuddet i løbet af et år var noget nær fordoblet til 132 millioner, fordi forventningerne til den fremtidige vækst samtidig var steget fra 5 til 7 procent. Med størst erfaring fra en almindelig husholdning er den slags ikke til at forstå på anden måde, end at det er udgangspunktet, der er afgørende for konklusionerne, når en virksomhed gør boet op et år senere. I det perspektiv synes Dansk BoldspilUnion (DBU) at have iscenesat 2015 som et sandt jubelår, for det ligner efterhånden en klar strategi at samle så meget gammelt skidt som muligt til den aktuelle møgbunke, at den nye ledelse i Danmarks største idrætsforbund på dette tidspunkt næste år vil kunne fremstå som succesfuldt og særdeles handlekraftigt i forhold
Sportslig succes i vente
Tegning: Mette Dreyer
til forgængerne ved at have gennemført organisatorisk og økonomisk hovedrengøring. Udgangspunktet er i hvert fald på et niveau, hvor fremgang er svært at undgå.
Endnu et år med underskud Det er et lille års tid siden, at Politiken kunne afdække, hvordan formandsskiftet fra Allan Hansen til Jesper Møller alene
kostede en fjerdedel af underskuddet i 2013-regnskabet på knap 10 millioner kroner i særligt honorar og pension med tilbagevirkende kraft, uden at repræsentantskabet og endda dele af bestyrelsen var klar over det. For et par uger siden slog DBU så fast, at 2014 økonomisk forløb noget bedre, men alligevel alt andet end godt. Afkast på formuen, momskompensation og tilskud
fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) skæppede så godt i kassen, at det kompenserede for manglende sponsorindtægter. Derfor er der så godt som lighedstegn mellem underskuddet i det seneste regnskabsår og de 3,5 millioner kroner, DBU har brugt på fratrædelsesordninger til afskedigede medarbejdere. Fyringerne har ikke været en ren spareøvelse, for nye folk er også kommet til i or-
ganisationen – senest en chef for kommercielle partnerskaber hentet hos Carlsberg, der allerede er sponsor for DBU. Han har brug for succes – og får det også.
Nye sponsorer på trapperne I fredags præsenterede DBU en ny sponsoraftale, og flere – og større – er på vej. De vil bidrage substantielt til fodboldunio-
Økonomisk er der således udsigt til et jubelår, som imidlertid ikke bidrager synderlig meget til fodboldfolkets opfattelse af at være en del af noget større. I vores øjne er det gode landskampe, der betyder noget og i hvert fald er at foretrække frem for den seneste tids idrætspolitiske kiksere. Formandens udtrykte ønske om at give interne kritikere som landstræner Morten Olsen offentlig mundkurv på og senest accepten af betalte all inclusive-ophold for danske ungdomslandshold i et land med så tvivlsom tilgang til demokratibegrebet som Qatar er indlysende eksempler på sager, DBU kun kan ønske sig at være foruden. Det stærkeste våben mod den slags dårlige sager er sportslig succes med folkelig appel – og det får DBU også. Det besnærende talentfulde ungdomslandshold vil underholde os alle sammen ved EM-slutrunden i Tjekkiet. Og når bladene er faldet af træerne til efteråret, har A-landsholdet kvalificeret sig til den tilsvarende franske fest for voksne i 2016. DBU har i sandhed iscenesat et sandt jubelår for sig selv. s-m@pol.dk
Golftalentet knokler videre efter det pinlige kollaps Det 23-årige golftalent Lucas Bjerregaard gik i førerbold på finaledagen, da han leverede historiens største kollaps på Europa Touren og raslede ned på en 49.-plads. Politiken mødte for to uger siden den arbejdsomme nordjyde, der siden har haft svært ved at finde sit topspil. Golf Interview NICKLAS VINDE
V
i sidder i restauranten på Doha Golf Club i Qatar. Lucas Bjerregaards blik er tomt. Omkring ham hvirvler golfverdenens allerstørste stjerner rundt. Blikket er rettet mod vinduet ud mod driving rangen. Lucas Bjerregaard har netop spillet første runde af Commercial Bank Qatar Masters. Det er bestemt ikke gået som håbet. Tre slag over par. Lucas Bjerregaard udgør sammen med Morten Ørum Madsen, J.B. Hansen og Andreas Hartø det kuld af unge danske golfspillere, der menes at kunne sætte nye standarder for danske triumfer i golfverdenen. Men et grundliggende problem har spoleret tingene for Lucas Bjerregaard den seneste måneds tid. Han kan ikke ramme fairwayen. Med Europa Tourens syvende længste drive giver det store kvaler, så snart slaget ikke er snorlige. Dagens præstation på golfbanen i Qatar giver associationer tilbage til det, der i golfkredse betegnes som et af historiens største kollapser på Europa Touren.
Rædselsdagen i Sydafrika Inden sidste runde af Alfred Dunhill Championship i Sydafrika, som var Lucas Bjerregaards første turnering i 2015-sæso-
nen, lå han nummer to blot et enkelt slag efter den senere vinder Brendan Grace. Tusinder af tilskuere og utallige tv-kameraer havde rettet blikket og linsen mod den 23-årige frederikshavner. »Det var en position, jeg aldrig havde været i før. Jeg glædede mig helt vildt til at skulle ud og spille«, siger Lucas Bjerregaard, da han beskriver begivenheden på Leopard Creek en måned tidligere. »Til at starte med lagde jeg ikke meget mærke til kameraerne og de mange tilskuere. Jeg lukkede mig inde i min egen verden«. En præmiecheck på 1,3 millioner kroner stod og skinnede for enden af hul 18, da det historiske kollaps skete som et lyn fra en klar himmel. »Jeg havde ikke spillet godt hele ugen, men var alligevel sluppet af sted med det. Jeg havde især ikke været god fra teested, og så blev jeg bare straffet søndag«. Det gik fint for Lucas Bjerregaard til at starte med. Han holdt sin andenplads, helt indtil der blot var 12 huller tilbage. Men på de sidste 12 brugte han 17 slag mere end par og styrtdykkede fra andenpladsen og ned på en 49.-plads. »Til sidst blev det jo pinligt. Med et par huller tilbage ville jeg bare gerne have det overstået, så jeg kunne komme væk derfra«, siger Lucas Bjerregaard.
Tog et par dage fri fra golf Lucas Bjerregaard forsøger at klemme en risret ned fra buffeten, mens han både skal fordøje dagens dårlige præstation på golfbanen i Qatar og samtidig tvinges til at tænke tilbage på den dag i december, som han allerhelst bare vil glemme. »Jeg tog et par dage helt fri fra golf for at komme væk og bare nyde at være hjemme. Jeg forklarede på Facebook, at det var den værste dag på golfbanen i mit liv. 40.000 havde efter de to dage set mit opslag. Normalt ligger det på omkring 6.000«. Turneringen i Sydafrika var Lucas Bjerregaards første i 2015-sæsonen. En sæson, der, som han selv siger, gerne skulle bringe ham i top 60 på Europa Touren og dermed bane vej til finalen i Dubai. Men at han er kommet så langt, har ikke været nogen selvfølge.
FORMKRISE. Lucas Bjerregaard har siden sin store nedtur i Sydafrika oplevet, at han ikke har klaret cuttet i de fire følgende turneringer på Europa Touren. Foto: Chuck Burton/ AP 2014-sæsonen var Lucas Bjerregaards debutsæson på Europa Touren. Det hele startede som lyn og torden. Meget imponerende og usædvanligt for en debutant på Europa Touren klarede han cuttet i de første 10 turneringer, men pludselig udeblev resultaterne i en lang periode, og han var presset til at levere topresultater i de sidste to turneringer for at overleve. »Jeg havde mere fokus på, hvor inderligt jeg ønskede at fortsætte med at være med på Europa Touren, frem for frygten for at ryge ned på Challenge Touren. Jeg vidste, jeg skulle præstere«. På mirakuløs vis sluttede den 23-årige frederikshavner sæsonen med to topfem-placeringer og sikrede sig adgang til endnu en sæson i golfens fineste selskab.
»Det er et spørgsmål om at ville det. Det er svært at forklare. Jeg tror, det var, fordi jeg havde ryggen mod muren. Det var min sidste chance. Det gjorde på en eller anden måde et eller andet godt ved mig«. Lucas Bjerregaard rejser sig fra bordet og forlader restauranten for at mødes med sin caddie Adam Marrow, som trofast venter ved driving rangen. Selv om han har været igennem 18 huller i dag, afholder det ham ikke fra at bruge eftermiddagen på at træne og skærpe sig inden morgendagens anden runde ved turneringen i Qatar. Hvis han skal klare cuttet, kræver det, at han retter nogle ting. At Lucas Bjerregaard er tilbage på træningsbanen mindre end en time efter første runde, viser den målrettethed og stålfaste vilje, der har præget ham siden barndommen. Lucas Bjerregaard gik aldrig hjem fra golfbanen, før mor Alice havde taget flæskestegen ud af ovnen juleaften, og 1. januar var han som regel eneste mand på driving rangen i Frederiks-
havn Golfklub. »Jeg er altid vokset op med disciplin gennem hele min opvækst, og golf handler om selvdisciplin. Jeg lyver ikke over for mig selv. Jeg ved, hvad der skal til«.
Fra bilen til femstjernet hotel Da klokken har passeret 16.00, er Lucas Bjerregaard omsider færdig på golfbanen, hvor han har været siden klokken syv i morges. Han bliver hentet i en af turneringens officielle biler og kørt tilbage gennem Dohas ulidelige trafik. Lucas Bjerregaard er indlogeret på ottende etage på det femstjernede St. Regis Hotel. En stor kontrast til den måde, det nordjyske golftalent kom frem på. De første år med golf kørte Lucas Bjerregaard og hans far Niels land og rige rundt i deres Folkevogn, hvor sæderne blev lagt ned om natten, så der lige akkurat kunne klemmes en madras ind til de to. »Vi gik jo bare i bad i omklædningsrummene ved de forskellige golfbaner«,
fortæller Lucas Bjerregaard, mens han sidder på hotelværelset i Doha. Det stod ikke skrevet nogen steder, at Lucas skulle være golfspiller. Som barnebarn til en af byens største ishockeylegender, Jiri Justra, den tjekkiske træner, der vandt to mesterskaber med Frederikshavn og i en periode var dansk landstræner, forsøgte Lucas Bjerregaard sig naturligvis først med ishockey. Men hans talent rakte hverken til ishockey, fodbold eller tennis. Først da faderen Niels havde været til et golfarrangement med sit arbejde og tog Lucas med ud til Frederikshavn Golfklub, fandt han ud af, hvor han hørte til. Golf blev hurtigt de tos et og alt. Ikke længe ligJeg er altid ger Lucas Bjerrevokset op med gaard i hotelsendisciplin gen, inden han gennem hele hopper i træningsmin opvækst tøjet og gør sig klar til at løbe intervaltræning i hotellets fitnesslokale. Der er fyldt med golfspillere fra Europa Touren. De fleste hilser på Lucas Bjerregaard, der hilser tilbage med et ydmygt smil. »Jeg kan godt lide bare at have musik i ørerne og gå i min egen verden og træne for mig selv. Derfor blev jeg nok heller aldrig en god fodboldspiller«. Under træningen taler vi videre om styrtdykket i Sydafrika fra 2.- til 49.-pladsen på én enkelt eftermiddag. »At opnå at være på andenpladsen inden sidste runde har givet mig selvtillid og motivation til at gå ud og prøve det igen«, siger Lucas Bjerregaard. Han hopper af løbebåndet og kalder til fyraften. Klokken nærmer sig seks om aftenen, og det er tolv en halv time siden, at Lucas startede dagen. Han stikker i et par afslappede jeans og går ud i Dohas gader for at finde en restaurant sammen med golfkammeraten Morten Ørum Madsen, inden anden runde ved turneringen i Qatar venter dagen efter. sporten@pol.dk
Ved Malaysian Open i Kuala Lumpur klarede Lucas Bjerregaard for fjerde gang i træk ikke cuttet efter kollapset i Sydafrika.