Den spanske fodbold er punkteret men kan lappes
”S
pansk fodbold er døende. Jeg tror, at den har fem år tilbage.” Sådan lød den hårde melding fra økonomen José María Gay de Liébana, der er blevet lidt af et symbol under krisen i Spanien med sin position i medierne i samme stil, som Al Gore førte sig frem med sine skrækscenarier, da miljø- og klimahysteriet tog fart.
Spanien befinder sig lige nu i en krise, som alle er påvirket af hernede. Men hvis tingene bliver tilladt at blive værre i spansk fodbold, så er det tydeligt, at alle - og jeg mener alle - de store talenter uden for Real Madrid og Barcelona vil blive snuppet af velhavende klubber rundt omkring i Europa. Dette vil ikke være godt for spanske klubber i internationalt sammenhæng, og det vil efterlade Primera División mindre konkurrencedygtig, mindre interessant og sværere at sælge til tv-stationer rundt omkring i verden. På den måde vil den onde gældsspiral blot fortsætte.
Efter min mening er Spanien det rigeste land i Europa målt ud fra unge talentfulde fodboldspillere og deres udvikling fra lovende talenter til deciderede stjerner. Men Spanien er samtidig det fattigste land i forhold til struktur, ligaorganisation, hensyn til fans og den aktuelle økonomiske situation. Spansk fodbold lider under flere ting. For det første under en enorm gæld. Således skylder klubberne i Primera División til sammen mere end 3.500 millioner euro. Derudover er spanierne inde i en spiral, som kan gøre, at ligaen bliver mindre attraktiv. Det drejer sig om faldende tilskuertal på grund af høje billetpriser, en spillerunde der kan være spredt udover otte-ni forskellige spilletidspunkter og så en stor ulighed mellem FC Barcelona og Real Madrid og resten af Primera División. En stor faktor i forhold til uligheden er tvaftalen, som alene giver Real Madrid og FC Barcelona halvdelen af tv-indtægterne, mens de resterende 18 hold må deles om den sidste halve kage, som der heller ikke deles ligeligt ud af. Real Madrid og FC Barcelona laver hver over en milliard kroner på tv-indtægter hvert år, mens den tredjestørste klub får mindre end en tredjedel af det beløb. Den tredjestørste klub i Spanien og den klub, der tjener tredjemest på tv-indtægter i landet, Valencia, har altså færre tv-indtægter end Wigan, som rykkede ud af Premier League. Til sammenligning tjente lille Granada mindre end en tiendedel af, hvad Real Madrid og FC Barcelona gjorde på tvindtægter.
len af tv-indtægterne. Men det gør ikke, at de andre ”topklubber” i Spanien ikke er konkurrencedygtige. Valencia har inden for en overskuelig årrække vundet nationale og europæiske trofæer, Sevilla har vundet Copa del Rey og UEFA Cuppen inden for de senere år, og Atlético Madrid har vundet både nationale og europæiske titler de senere år. Det, der er sket i La Liga, er, at det er blevet mindre og mindre sandsynligt, at disse kandidater kan vinde den spanske ligatitel. Det betyder, at de pådrager sig uholdbar gæld. Indtil nu er det ofte set, at nogle klubber gældsætter sig for at komme i Champions League, og klubberne i den anden ende af tabellen gældssætter sig i forsøget på at blive oppe. De mest realistiske mål, som mindre klubber kan sætte sig, er at slutte på de pladser, der giver adgang til Europa League og så undgå enorm gæld hvis muligt. Og så kan de ellers forsøge at sælge spillere for gode penge hvert år og scoute glimrende.
Men det er vigtigt at slå fast, når man hiver emnet tv-indtægter frem: Real Madrid og FC Barcelona er større klubber KRONIK med større stadions og med Spansk fodbold er blevet smadbedre marketinsressourcer. ret af dominansen af to klubErgo skal de have større tvber. Med denne dominans er indtægter, men gabet ned til der blevet skabt en opfattelse de andre klubber skal foraf irrelevans hos fansene hos mindskes. Man er da også på andre klubber end Real vej i den retning. Således er Madrid eller FC Barcelona. FanReal Madrid og Barcelona gået sene tænker: ”Mit hold er irrelemed til at sælge tv-rettighederne i en vent. Vi kæmper ikke for noget.” Så kollektiv aftale. De har dog et krav; at de med denne opfattelse har kampene i sig opretholder deres indtægtsniveau på mere selv fået en ringere værdi. Et eksempel på end én milliard kroner pr. sæson. det er en Mallorca-kamp, der blev vist på pay-per-view. Den blev blot købt af 47 perDer er en del konsekvenser ved, at Real soner. Det er vel og mærket i et land med Madrid og FC Barcelona alene tager halvdemere end 40 millioner indbyggere.
DET SKARPE INDLÆG
Men det er ikke kun fansene hos klubberne længere nede i rækken, der keder sig, for som det er nu, er det åbenbart blevet kedeligt at vinde det spanske mesterskab. I hvert fald hvis man hedder Real Madrid eller FC Barcelona. Det så man i år, da FC Barcelona sikrede sig mesterskabet. Jovist, der var da traditionen tro en paradekørsel gennem Barcelonas gader oven på kroningen som konger af La Liga 2012/2013. Men det var ikke i samme stil, som man har set det, når der både har stået et europæisk og et spansk trofæ på toppen af bussen. Bussen kunne nærmest overhales på vejen med så få mennesker, der var omkring den. Det var som om, at man ikke helt følte, at man kunne tillade sig at juble 100 procent, for Bayern München-lussingen sang stadig for ørerne, og det var jo ”bare” Primera División, man havde vundet. Træner Tito Vilanovas reaktion på et simpelt spørgsmål sagde da også det hele. Da han af en journalist blev spurgt om, hvordan han ville værdsætte sæsonen, kiggede han på journalisten og ventede som om, han forventede en lidt mere klar defination af spørgsmål: ”I ligaen mener du, eller sæsonen som helhed?” sagde Vilanova. Men så fortsatte han selv, inden journalisten nåede at sige noget: ”Alle sæsoner, hvor du vinder et mesterskab, er en succes.” Med den første reaktion havde hans udtryk allerede sagt alt, for det er tydeligvis ikke en succes for de to største klubber i Spanien ”bare” at vinde mesterskabet. Det er blot en forpligtelse, en obligatorisk opgave så man kan gå til eksamen; Champions League. For det er her, de to store mastodonter lægger vægten.
For at bevare La Liga som et attraktivt produkt er der nogle simple ændringer, der kan laves nemt og hurtigt. For det første og vigtigst af alt at Real Madrid og Barcelona går med til en bedre fordeling af tv-indtægterne. Endda om det så bare er en lille forbedring, blot så de ti nederste hold i tabellen kan blive sundere og mere konkurrencedygtige. For det andet skal kampene spilles på tidspunkter, hvor folk gider at se dem, ikke spredt udover otte eller ni ”time slots” henover en weekend. At kampene ligger på op til ti forskellige tidspunkter i samme spillerunde fjerner det mærke, at produktet er ligaen. Det kan til tider føles som isolerede kampe. Derudover skal der ikke være flere kampe med kick off klokken 21 en søndag aften og heller ikke flere Copa del Rey-kampe, der spilles klokken 22 en tirsdag aften. Til sidst bør der være en samordnet indsats om at nedsætte billetpriserne, for det ville være med til at motivere økonomisk trængte familier til at tage på stadion. De har ofte holdt sig væk i denne sæson på grund af tårnhøje billetpriser, og der er typisk kun udsolgt hos ”de andre klubber”, når Real Madrid og FC Barcelona kommer på besøg. Eksempelvis koster en billet i Spanien ofte det dobbelte af en billet til samme type kamp i Tyskland. Det er vel og mærket i et kriseramt land, hvor markedspriserne er mindst 30 procent lavere end i eksempelvis Danmark. Kort sagt, LFP, Liga de Fútbol Profesional, bør kopiere flere idéer direkte fra Premier League eller Bundesligaen. Der er i hvert fald flere ting, der skal og kan rettes op på. Første skridt på vejen er taget. Real Madrid og FC Barcelona er gået med til at forsøge at lave en fælles tv-aftale. Blot lidt flere tv-indtægter ville lune i samtlige klubkasser, hvor der ikke er mange penge at gøre med. Således brugte Queens Park Rangers lige så mange penge på at hente Chris Samba (115 millioner kroner), som alle spanske klubber til sammen brugte i vinterens transfervindue. Nicklas Vinde er freelance-journalist i Malaga og har skrevet denne kronik på opfordring. Tipsbladet bringer med jævne mellemrum en kronik som behandler aktuelle emner i dansk og international fodbold.
31.05.2013
TIPSBLADET
25