5 SPØRGSMÅL TIL KRISTA ROSENKILDE Kunstner Krista Rosenkilde er aktuel med soloudstillingen THE DREAM hos Galleri Christoffer Egelund frem til 3 juni. Her kommer 5 hurtige spørgsmål til kunstneren, der forener kunst og design såvel som drøm og virkelighed.
1. Det første mange bemærker ved dine værker, er de stærke farver, der virkelig springer i øjnene. Hvilke tanker går der i dit farvevalg? Hvor henter du din inspiration?
Mine farver i billederne er resultatet af en intuitiv proces. Jeg ved ikke hvordan billedet vil ende, men prøver mig frem og går efter min mavefornemmelse. Der er mange lag i billedet og farverne er ofte blevet ændret mange gange før jeg synes det føles helt rigtigt. Det er ikke fordi de første lag er 'forkerte', det er blot en del af processen og vejen hen til det endelige resultat. Jeg synes farver taler sammen og der på den måde synes at være en logik i hvordan farverne skal være for at bringe det ultimative bedste frem i et værk. Kandinsky har beskrevet hvordan han oplevede farver som toner og hvordan han kunne "høre" farverne i maleriet og komponerede ud fra det. Den tanke kan jeg virkelig godt følge...
Side 1