Mennesket ved Havet / Man Meets the Sea / Mensch am Meer

MENNESKET VED HAVET

Ved stranden lidt nord for det dynamiske Esbjerg står – næsten som en tankevækkende kontrast – et hovedværk i dansk kunst, Svend Wiig Hansens ”Mennesket ved Havet” (1994). De fire 9 m høje figurer skuer over havet i en afklaret og uangribelig ro, der opleves stærkt selv på lang afstand. De udgør en gruppe, men er alligevel tilsyneladende overladt til sig selv i hver deres stille længsel. Lokalt kaldes skulpturen passende ”de fire hvide mænd”, for de skildrer i følge kunstneren selv (1922-1997) det rene og ufordærvede menneskes forbundenhed med naturen – som da det kom ud af moders liv, og før det møder verdens alligevel så fascinerende tummel. Den kolossale skulptur blev rejst i anledning af 100-året for, at den stærkt voksende by omsider blev for stor til det lille Jerne sogn og i 1894 blev en selvstændig kommune.

MAN MEETS THE SEA Near the beach just north of Esbjerg’s bustling port – as if designed to be a thought-provoking contrast – stands a major work of Danish sculpture: Svend Wiig Hansen’s ”Man meets the Sea” (1994). The four figures, 9 metres tall, gaze out to sea with a serene, unassailable tranquillity that is striking even from afar. They form a group, yet are seemingly left to sit alone with their own private yearning. Locally, the sculpture is aptly called ”The Four White Men”. According to the artist himself (1922-1997), they depict the profound connection between nature and the pure, pristine human being emerging from its mother’s womb, before encountering the fascinating confusion of the world. The huge sculpture was erected on the 100th anniversary of the rapidly growing town becoming an independent municipality in 1894, having outgrown the rural parish of Jerne to which it originally belonged.

DER MENSCH AM MEER Am Strand nördlich von der dynamischen Stadt Esbjerg steht – fast zum Nachdenken anregender Kontraste – ein Hauptwerk in der dänischen Kunst: ”Der Mensch am Meer” (1994) von Svend Wiig Hansen. Die neun Meter hohen Figuren schauen über das Meer hinaus mit einer gelassenen und unangreifbaren Ruhe, die auch aus weiter Entfernung ein starkes Erlebnis ist. Die Figuren machen eine Gruppe, sind aber trotzdem anscheinend ihnen selbst überlassen in je ihre stille Sehnsucht. Die Einwohner nennen gehörig die Skulptur ”die vier weißen Männer”, denn sie schildern, laut dem Künstler selbst (1922-1997), die Verbundenheit des reinen und unverdorbenen Menschen mit der Natur – so wie er geboren wurde und bevor er dem so faszinierendem Getümmel des Lebens begegnet. Die riesige Skulptur wurde anlässlich des 100-Jahres dafür errichtet, dass die schnell wachsende Stadt zu groß für die kleine Kirchengemeinde Jerne wurde und stattdessen im Jahr 1894 eine selbständige Gemeinde wurde.