Illustreret Bunker nr. 5 2007 by Illustreret Bunker

INDENFOR

TRE100TRESGRADER Temamagasinet lukker

FOKUS

FOKUS: ”MIG” Slip egoerne løs

UDENFOR

ARTIKELSALG Få penge for dine ord

SEPTEMBER 2007 | 9. ÅRGANG | NR. 5

Grov forskelsbehandling af studerende Pia Færing mener, det var i orden, da hun lod én studerende aflevere for sent, men afviste en anden. Solveig Schmidt benægter, at det nogensinde har fundet sted Tekst Maria Denise Christoffersen

Da fristen for tilmelding til reeksamen udløb for de, som dumpede førsteårsopgaven, var der stadig to, som ønskede at tilmelde sig. En

af dem fik at vide, at det var for sent og måtte gå på tvungen orlov, mens den anden fik lov til at skrive en ny opgave. Studieleder Solveig Schmidt nægter, at skolen har set stort på deadlines. Ifølge

hende er alt foregået, som det skulle. Vejleder Pia Færing, som på dagen afgjorde sagen for de to studerende, medgiver, at de to studerende ikke er blevet behandlet ens, men hun ser ikke noget problem

i dette. Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) raser over forskelsbehandlingen, som de kalder ”hamrende uprofessionel og arrogant.” Skolens administration betvivler, at den studerende,

som fik lov at tilmelde sig, overhovedet kom for sent, mens flere andre studerende kan fortælle, at de har set hende komme løbende tyve minutter efter deadline. Pia Færing siger, at hun ikke tænkte over, at hun

Velkommen til de nye på DJH Dagen før dagen - Splatterreportage fra Social Club Modepolitiet tjekker festgængere - Rektor svarer på spørgsmål

startede en principsag, da hun gjorde forskel. mariadc@mail.djh.dk

læs mere

side 3

Se og læs mere

side 7-9

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007 Illustreret Bunker søger tegnere! Fat pennen, tegn en krussedulle og send os en mail på ib@mail.djh.dk

Tak til alle skribenter, foto’er og undervisere som har skrevet artikler, læst korrektur, lavet layuot og bagt kage

Tekst | Redaktionen

LEDER

Tekst og foto | Tobias Selnæs Markussen

SHORT STORY

Uventet møde med magtens arrogance En af de grundlæggende pædagogiske læresætninger på DJH er ’learning by doing’. Måske var det det, Solveig Schmidt havde in mente, da hun talte med Maria Christoffersen fra Illustreret Bunker. At Maria skulle lære at kende sandhed fra løgn. Maria henvise til flere uafhængige kilder, der alle kunne bekræfte, at Karen Jørgensen kom for sent med sin tilmelding til reeksamen. Alligevel benægtede Solveig Schmidt pure, at det var tilfældet. Det er meget svært at forestille sig, at Solveig Schmidt kan have været i god tro, når hun brugte over en time på at få historien afklaret med kontoret. En meget speciel reaktion fra en STUDIELEDER, på Danmarks Journalisthøjskole, hvor sandheden er et ideal, de studerende lærer at stræbe efter. Pia Færing var befriende åben, da hun fik sagen fremlagt. Hun syntes simpelthen ikke, der var noget problem. Ja, Karen kom for sent, og Pia Færing lod hende aflevere, for Karen havde jo gjort alt, hvad hun kunne. Da Niels Krogsgaard få minutter senere kom ”slentrende”, var hun anderledes kontant. Hun sendte sagen videre til Solveig Schmidt og accepterede, at Niels blev nægtet at aflevere. Pia Færing er endnu en person i administrationen, som mener, at hendes magtanvendelser er helt retfærdige. Med en lektor Blommes logik har Pia Færing simpelthen affundet sig med, at det er hendes lod i livet at afgøre de studerendes skæbne. Vi er af den opfattelse, at de samme regler skal gælde for alle, og vi ønsker ærlige svar på vores spørgsmål. Er det for meget forlangt?

”There will come a time... ...when civilized people will look back in horror on our generation and the ones that preceded it: the idea that we should eat other living things running around on four legs, that we should raise them just for the purpose of killing them! The people of the future will say ”meat-eaters!” in disgust and regard us in the same way we regard cannibals and cannibalism.” -Dennis Weaver (actor)

tsmarkussen@mail.djh.dk Tilrettelæggelse | Redaktionen

Illustreret Bunker skrev:

Lixen skriver:

artikel Inga Vind og Leny Malacinski

David Trads om brugen af politiske kommentatorer: ”Det er gået helt amok”

DJH vil sælge TV-biler

interview af Nikolaj Rytgaard

December 1999

Rektor Kim Minke vil sælge skolens to tv-biler. De er for dyre i drift, for besværlige at administrere og alt for få studerende kan få en bil, når de har brug for det. ”Bilerne var alt for ofte optaget. Det skabte frustration både hos de studerende og administrationen,” siger Kim Minke. Han peger også på, at skolen skal spare to millioner kroner næste år. I stedet for bilerne planlægger ledelsen at give de studerende et fast beløb til transport og billeje. Tvlærerne på 7. semester vil få 30.000 kroner til elevernes transsportudgifter, samtidig sparer skolen 30.000 kroner om året i driftsudgifter, selv når transportbeløbet er regnet med.

redaktionen

billedredaktører

esben christensen esbenc@mail.djh.dk

tobias selnæs markussen tsmarkkussen@mail.djh.dk

milla mølgaard mmjensen@mail.djh.dk

bagsiden

maria denise christoffersen (ansv.) mariadc@mail.djh.dk

alice petersen apetersen@mail.djh.dk niels tofteggaard ntoftegaard@mail.djh.dk

peter helles eriksen pherisken@mail.djh.dk

politisk, på sniksnak fra politiske kommentatorer. Det er den ene grund. Den er slem nok. Den anden grund er, at det er den dovne journalists lette våben at ringe og spørge om, hvad han eller hun gætter på, der sker. Og det betyder, at journalisten ikke behøver bruge så lang tid på selv at ringe rundt for at finde ud af, hvad der egentlig sker,” siger David Trads.

chefredaktør, David Trads. Han er træt af ”sniksnak og mavefornemmelser” og har derfor nedlagt forbud mod, at hans journalister bruger de politiske kommentatorer som kilder. Han vil have de egentlige kilder, politikerne, frem i lyset og dommerpanelet stemt ud.

Michael Kristiansen, Niels Krause-Kjær, Ralf Pittelkow, Peter Mogensen. Hver uge dukker ex-spindoktorernes ansigter frem som et andet dansedommerpanel. De giver karakterer for taktisk dans, strategisk ynde, stil og image. De ser ind i fremtiden og fortæller, hvem der bliver stemt ud, og hvem der vinder seernes sympati. Det scenarie er ved at opsluge den politiske dækning, mener Nyhedsavisens

-Hvorfor har du nedlagt spinforbud? ”Man bruger den plads, som burde være brugt på, hvad der rent faktisk sker

Bo Elkjær udvælger månedens bedste artikel i Bunkeren Hvert nummer af Illustreret Bunker vil fremover blive vurderet af en kendt journalist fra branchen.

Denne gang er det journalist på Ekstra Bladet, Bo Elkjær, der vil fremhæve den artikel, han synes bedst om.

Afgørelsen bliver præsenteret på Illustreret Bunkers hjemmeside, hvor Bo Elkjær begrunder sit valg.

Hold øje med www.illbunker.dk kasserer

maria denise christoffersen mariadc@mail.djh.dk

annoncer

maria denise christoffersen mariadc@mail.djh.dk alice petersen apetersen@mail.djh.dk

tryk

otm avistryk herning-ikast 97 15 66 00

oplag

mads trolle mtmunksgaard@mail.djh.dk

forsidefoto

peter helles eriksen pherisken@mail.djh.dk

1700 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

julie mabeck jmmabeck@mail.djh.dk

illustreret bunker

udgivelse

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk 89 44 04 90

17. september 2007 9. årgang - 1. oplag næste ideudvikling 19. september næste deadline 30. september næste udgivelse 9. oktober

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Andrea holder ekstraordinær generalforsamling d. 26. september klokken 15.30. Hvis du har spørgsmål, kontakt formand Marie Rønde på ronde@mail.djh

INDENFOR

Fleksible deadlines kun for udvalgte studerende

Pia Færing ignorerer regler om lige eksamensvilkår. Hun lader én studerende aflevere for sent, men afviser derefter en anden, som dermed må på tvungen orlov.

Klokken er 8.30 mandag morgen den 25. juni . Skolen er stille. På kontoret ligger en stak med tilmeldinger til reeksamen for førsteårsopgaven. Tilmeldingsfristen er netop udløbet. Tyve minutter senere spæner Karen Jørgensen ind af sydindgangen. Hun er vågnet klokken 8.42 og har indset, at hun er i overhængende fare for at blive sendt på tvungen orlov i et semester. Tvungen orlov er nemlig konsekvensen, hvis man glemmer at tilmelde sig reeksamen i rette tid. Da Karen Jørgensen løber ind på kontoret, møder hun Pia Færing, som er vejleder for holdet af studerende, der skal til eksamen anden gang.

“ Det er ikke

- Solveig Schmidt

“

rigtigt, hvad Karen siger.

Karen Jørgensen forklarer, at hun har sovet over sig, er ked af det, og meget gerne vil op til reeksamen. Pia Færing siger til

kontoret, at det er i orden. Karen Jørgensens tilmelding bliver lagt i bunken, og hun går ned til det orienteringsmøde, Pia Færing holder for de dumpede studerende. Mødet er lige ved at starte.

Forskel på folk

ber.” Niels Krogsgård går til rektor, men får at vide, at Solveig Schmidt har det sidste ord. Og Solveig Schmidt står ved sin afgørelse. Niels Krogsgård er hermed sendt på tvunget orlov og har ikke lov til at følge undervisningen, før han har bestået førsteårsopgaven.

Klokken 8.55 kommer Niels Krogsgård ind på kontoret. Nogen taler usandt Han har også skyndt sig Da Illustreret Bunker herop. Han har fejlagtigt spørger Solveig Schmidt, troet, at tilmeldingsblan- hvordan det kan lade sig ketten skulle afleveres til gøre, at Karen får lov at gå middag og opdagede først til reeksamen, når Niels ikke til morgen, at fristen hed- må, svarer hun efter at have der 8.30. Mens han kører op mod skolen, forsøger han at ringe til kontoret for at give Jeg siger til besked om, at han er på vej. hende: ‘Du kan Han kan ikke få fat i nogen, godt lige nå det.’ og da han indfinder sig på kontoret, får han at vide, at - Pia Færing til Karen Jørgensen tiden er udløbet, og at han konsulteret med kontoret: skal tale med Pia Færing. Niels Krogsgård går ned “Det er ikke rigtigt, hvad til orienteringsmødet, og Karen siger.” fortæller Pia Færing, at han I llustreret Bunker taler ikke er tilmeldt. Pia Færing, igen med Karen Jørgensen som for få minutter siden og flere uafhængige vidner, lod nåde gå for ret, siger som har set Karen komme nu, at tiden er overskredet løbende på gangen kort før og sender beslutningen vi- klokken ni, men Solveig dere til studieleder Solveig Schmidt fastholder, at skolen overholder sine tidsfrisSchmidt. Men der får han ter, og at Karen Jørgensen beskeden: “Der er ikke noget og de uafhængige vidner at gøre. Vi ses til decem- taler usandt.

“

Tekst Maria Denise Christoffersen

“Vi er netop så strenge i håndhævelsen af deadlines for at sikre, at alle har krav på præcis samme behandling i forbindelse med eksamen.” Solveig Schmidt hævder at have set en liste med tilmeldte, der angivelig lå klar, da fristen udløb. Derfor kan Karen Jørgensen ifølge Solveig Schmidt på ingen måde have tilmeldt sig reeksamen for sent. Men Illustreret Bunker må ikke se beviset, altså den mail, der på klokkeslettet 8.30 skulle være sendt rundt i administrationen. Nogen lyver I denne sag, og Solveig Schmidt er sikker på, det er Karen Jørgensen.

Lotteri om orlov

Pia Færing husker situationen anderledes. ”Jeg ved godt, at klokken er over 8.30, da Karen Jørgensen kommer ind på kontoret, men jeg siger, ‘Du kan godt lige nå det’, for jeg ser en pige, der har gjort alt, hvad hun kunne for at nå det, og jeg bliver jo blød. Men jeg synes, Solveig Schmidts beslutning om at afvise Niels Krogsgård er rigtig,” siger hun. “Karen burde ikke have haft lov, men hun var heldig.

Det giver ikke automatisk Niels ret til at gå op. Man kan ikke kravle op på ryggen af andres held. Man kan jo ikke sige, at hvis nogen har lov til at vinde i Lotto, så skal jeg også.” Til det siger Eskil Jefsen fra Kredsen af Journaliststuderende: “Det er ikke alene hamrende uprofessionelt men også ufatteligt arrogant. Hvad bilder administrationen sig ind, at fortælle Niels Krogsgård, at der på ingen måde kan fraviges fra reglerne, når det ikke var et problem for Pia Færing ti minutter før?” Niels Krogsgård, som blev tvunget på orlov af DJH, er efter sommerferien startet på 3. semester af journalistuddannelsen i Odense.

DEBAT ”Hvad sker der?” Læs KaJs debatindlæg på side 23 og lederen på side 2. mariadc@mail.djh.dk

Opgaver i sikkerhed bag lås og slå Jyllands-Posten vandt plagiatsag Biblioteket ændrer adgang til opgaver Tekst Alice Petersen

Den tid er slut, hvor enhver kunne vade ind fra gaden og læse elevernes gamle opgaver på skolens bibliotek. De er nu bedre beskyttet end guldet i Fort Knox, fortæller DJHs kommunikationschef, Ulla Krag Jespersen. ”Det helt afgørende er, at de studerende, som afleverer hovedopgave, skal føle sig trygge,” siger hun. Beslutningen er truffet efter, at Illustreret Bunker i juni måned omtalte Kaspar Birks sagsanlæg mod Jyllands-Posten, hvor han anklagede avisen for plagiat. Kaspar Birk var ærge-

lig over at opdage, at hans upublicerede artikel var at betragte som offentliggjort, blot fordi han med et kryds på en seddel havde givet tilladelse til, at opgaven måtte ligge på biblioteket.

Damage control

Ulla Krag Jespersen siger, at beslutning om at låse opgaverne inde primært var et spørgsmål om damage control. ”Vi var bekymrede for, om folk ville begynde at sige nej til, at deres opgaver måtte komme i bibliotekets arkiv,” fortæller hun. ”Det, der er vigtigt for os og de kommende årgange af studerende, er, at de skal

kunne få adgang til hovedopgaver. Det er nødvendigt, når man selv skal skrive.” Mediejurist Oluf Jørgensen vurderer, at ændringen kan have juridisk betydning. Før var hovedopgaverne at betragte som offentliggjorte, når de lå på biblioteket. Nu er de forbeholdt en lukket kreds. Det betyder blandt andet, at man ikke længere kan citere fra opgaverne uden tilladelse fra forfatteren.

petersen@mail.djh.dk

Journalistforbundet vil ikke anke Tekst Alice Petersen

Jyllands-Posten har nu Århus Byrets ord for, at de ikke har plagieret Kasper Birch og Kim Hansens hovedopgave trods ligheder både i form og indhold. Og Dansk Journalistforbund har valgt ikke at anke sagen til Landsretten, selvom Kaspar Birch og Kim Hansen gerne ville. Journalistforbundets jurist vurderede, at der var under 50 % chance for at vinde en ankesag, men næstformand, Fred Jacobsen, fortæller, at det lige så meget var en politisk beslutning.

”Det var et spørgsmål om, hvor grænsen for plagiat går. Vi har ikke brug for, at der bliver trukket en fuldstændig skarp linie. Enhver form for journalistik er inspireret af anden journalistik,” siger han. I sin tid var der også stor uenighed i det faglige udvalg om, om sagen overhovedet skulle føres. ”Vi vidste, det var en usikker sag, og man kan i hvert fald ikke beskylde os for ikke at tage en risiko,” siger DJs næstformand.

Forhold i krise

Men det er der alligevel folk, der gør. DJHs mediejurist Oluf Jørgensen er uenig i afgørelsen.

”Dommen går meget langt i retning af at tillade enslydende formuleringer. Jeg ville sætte grænsen et andet sted,” siger han. Sagen får ikke den principielle betydning, han havde regnet med nu hvor den ikke bliver anket. En sag i Byretten danner ikke præcedens på samme måde som en sag i Landsretten. Tilbage står en skuffet Kaspar Birch. ”Mit forhold til Journalistforbundet er i en mindre krise,” siger han, men bløder så lidt op: ”Sådan er det jo med alle forhold.” apetersen@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Asbjørn Sloth Jørgensen, om bibliotekets nye udlåmsregler: Hvis historien er okay, så kan dele af den inspirere andre. Hvis den er drøngod, skal de studerende nok få den trykt - mod betaling. - Mediebrokker

Stor forskel på tjek af kilder

Bladdød:

Cirklen får en ende

Hvis du snyder, er du slet ikke journalist! Så kontant er udmeldingen fra studielederne på Danmarks tre journalistuddannelser. Alligevel er der stor forskel på, hvordan de DJHs temamagasin Tre100tresgrader lukker. Manglende håndterer kildesnyd og kildesjusk adspurgte havde opdigtet en På RUC dumper de stu- tilslutning og forældet form var de afgørende faktorer, da Tekst kilde til deres opgave. derende straks, hvis de tages Mia Qvist beslutningen blev taget Andersen Derfor oprettede skolen i kildesnyd, og så må de

Anderledes ser det ud i Århus og Roskilde, hvor man påpasseligt holder øje med de studerendes omgang med kilder. På Danmarks Journalisthøjskole blev der af Illustreret Bunker i 2002 lavet en rundspørge blandt 3. semesterstuderende omkring kilder. Rundspørgen viste, at cirka hver tiende af de

På Roskilde Universitescenter gør underviserne også meget ud af at holde de studerende på rette spor. Her bliver deres store researchopgave, hvor hver studerende kan have talt med op mod 100 kilder, tjekket minutiøst. Samtidig tager underviserne løbende stikprøver, mens de studerende både får kurser i etik og kildehåndtering. Studieleder på RUC, Mark Ørsten, fortæller, at de fra skolens side har skruet op for intensiteten af kurserne: ”Der har jo været en masse sager fra medierne helt fra Triple A og fremefter, som gør, at det er en ret relevant diskussion.”

Tekst Esben Christensen

Tillid til de studerende

På SDU ser de ingen grund til, at deres tillid til de studerende omkring kildesnyd skulle være svækket. Studieleder, Troels Mylenberg, fortæller, at han ind imellem får en opringning fra en utilfreds kilde, men her siger han: ”Det, der slår mig, er, at det ikke er de studerende, der har begået noget kritisabelt. Det er kilderne, som tror, de kan intimidere de studerende. Så jeg har kun grund til at have stor tillid til de studerende indtil videre.” Konsekvensen af kildesnyd på SDU vil være, at man dumper opgaven og faget, og universitetets studiekontor vil derefter afgøre, om man er berettiget til at gå videre. Troels Mylenberg mener ikke, at SDU har et problem med kildesnyd. Men han siger dog, at det kan være, de bare ikke har opdaget problemet endnu: ”Hvis vi får mistanke til, at det ikke er, som det skal være, så vil vi jo for eksempel tale med DJH og høre, hvordan de tackler det.” mqandersen@mail.djh.dk

Johan Vardrup og Lea Pagh vil ikke mere. De har layoutet i halvanden uge, og de er trætte. Trætte af kun at være to mennesker, der deler ansvaret. Trætte af mængden af artikler. Den er så lille, at de i ellevte time selv skal skrive historier til bladet. Og så er de trætte af at lede et temamagasin. Temaerne dominerer teksterne, der er blevet for tænkte. Det er blevet en kreativ spændetrøje. BEGRAVELSE | DJHs temamagasin lukker og slukker.

Et vink med en vognstang

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kun har fået én ansøgning til redaktørposterne,” fortæller Johan Vardrup. Han og Lea Pagh planlægger lige nu et debatmøde, hvor de vil diskutere, om der er grundlag for et nyt magasin på DJH. Mødet ligger den 9. oktober. De vil ikke selv være redaktører, men gerne hjælpe en ny

“ Vi har det ikke

godt med at være dem, som lukker tre100tresgrader. - Johan Vardrup

KILDESNYD | Projektøren er rettet skarpt mod kildefusk på både DJH og RUC.

Foto: Andreas Hagemann Bro

“

Mentalt tag i kraven

Minutiøs gennemgang

pænt vente på at kunne gå op igen.

redaktion, hvis der kommer en. Det vigtigste grundlag for et nyt magasin er opbakning og nye kræfter: ”Der bliver ikke noget blad, medmindre der er nogen, der bakker op om det. Jeg synes stadig, magasinet er den sjoveste medietype. Men folk må vise, at de har lyst til at have et magasin på DJH,” siger Johan Vardrup. Det har krævet lange overvejelser og diskussioner at nå frem til at lukke magasinet ned, som trods alt har været en institution på skolen i en årrække. ”Vi har det da ikke ret godt

med at være dem, som lukker Tre100tresgrader, men der er ikke særligt meget identitet i bladets form. Det er jo stort set bare et A4 ark, som er lagt ned, et tema og et logo,” mener Johan Vardrup.

Rod i økonomien

Tre100tresgraders tidligere trykkeri sendte i løbet af sommeren breve og rykkere på en restgæld. Gælden er vokset siden 2006, og den er nu på 6.000 kroner. Der har ikke været nogen til at åbne post henover sommeren, så Tre100tresgrader har ikke reageret på rykkerne. Nu bliver det økonomiske efterslæb delt ud på tidligere redaktører og KaJ. Det har irriteret Johan Vardrup og Lea Pagh, at økonomien var dårlig, men det er ikke den afgørende grund til lukningen.

Altid været op ad bakke

Kristoffer Miles har været redaktør tre100tresgrader de to seneste semestre og er nu i praktik. Det kommer ikke bag på ham, at bladet nu bliver lukket ned. ”Det har hele vejen været op ad bakke for det blad. Vi har aldrig følt os helt inviteret ind i varmen,” fortæller han.

Foto: Ilan Brender

Frivillige aktiviteter på DJH er økonomisk afhængige af støtte fra KaJ. Og kontakten har ikke altid været god mellem fagforeningen og Tre100tresgrader, i perioder er kommunikationen helt brudt sammen. Det har kun gjort det sværere at drive temamagasinet, forklarer Kristoffer Miles: ”For at få støtte skulle vi

“ Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kun har fået én ansøgning til redaktørposterne - Johan Vardrup

“

Guldkilden har brændt dig af. Der er tre timer til deadline. Du ved godt, det er en journalistisk dødssynd, men alligevel ringer du til din barndoms hemmelige fantasiven og får ham til at give dig de citater, du har brug for. Hvis du går på Syddansk Universitet i Odense, kan du være sikker på, at dine kilder ikke bliver tjekket. Underviserne foretager nemlig hverken stikprøver eller kilderazziaer, hvis der ikke er konkret mistanke om fusk. Ifølge SDUs studieleder, Troels Mylenberg, har universitetet ingen grund til at mistænke de studerende for nogen form for kildesnyd. ”Vi har slet ingen grund til at tænke i de baner, men vi holder selvfølgelig øje, og bruger vores fornuft,” siger han til Illustreret Bunker.

en kilderazziagruppe, som cirka en gang hvert halve år vælger en opgave på et semester ud, hvor samtlige kilder bliver gennemgået. Udover disse razziaer tjekker underviserne stadig løbende de studerendes opgaver for kildesnyd og kildesjusk. ”Jeg vil tage dem mentalt i kraven, og så starter det oppe hos rektor,” fortæller studieleder Solveig Schmidt om konsekvensen ved snyd på DJH. Snyd der vil medføre tvungen orlov i et semester.

leve op til nogle krav om datoer for udgivelser og hensigtserklæringer. Det har fyldt meget og taget tid fra produktionen. Hvis der kommer et nyt blad, vil jeg foreslå, at der bliver lavet en fast støtteordning. Så kan krav til vedtægter og udgivelsesdatoer komme hen ad vejen,” siger han. Efter alle problemerne har Johan Vardrup og Lea Pagh besluttet, at cirklen skal have en ende, og at Tre100tresgrader udkommer for tyvende og sidste gang i slutningen af september. esbenc@mail.djh.dk

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Alle hynder på 200-gangen kan tages af. Tilsammen udgør de et glimrende alternativ til et liggeunderlag.

Ulla UniTed træner kl. 16:00 torsdag. Mød op omklædt ved informationen. “Vi skal bare træne,” siger Ulla-anfører Susanne Kirstine Jensen.

The Comeback Kids

Førsteårsopgaven ramte nogle hårdere end andre. Der var de få rå, der måtte op anden gang. Her ser to af dem tilbage på panikken og på sejren. Tekst Rie Ljungmann

”Hvad? Fik du elleve? SKÅL!”. Klirrende flasker og knasende plastikkrus, hyl og skrig, lettelsens suk og flere gange hurra. Sådan lyder lykken på den anden side af døren denne skæbnesvangre fredag. På denne side er et ungt, mandligt firkløver samlet. De var til eksamen i går. Fire femtaller blev det til. Thomas’ museskader og Anders’ svage udkantsområder levede ikke op til censor og vejleders krav, og de røg en tur i skraldespanden denne gang. I dag idéudvikler de. De starter anden runde af førsteårsopgaven mandag morgen med Pia Færing som tropsfører. I dag er de slagne soldater. ”Det var så åndssvagt. Samtidig med, at der var nogen, der kom glade ud fra eksamen, meldte vi os til reeksamen. Hold kæft, det var en falliterklæring,” fortæller Thomas Jakobsen. Det var første gang, han nogensinde dumpede noget som helst, og det slog mere end hårdt. ”Jeg var jo ikke god nok. Det der femtal er det endegyldige bevis på, at du er jo dum. Det, du har afleveret, er for dårligt. Det er faktisk en hård erkendelse,” fortæller Thomas. De var 34 slagne soldater. Det skulle vise sig, at 29 af dem rejste sig igen, børstede støvet af knæene, mejslede sejrslysten ind i brystet og kastede sig ud i opgaven på ny. Seksten af dem er THE COMEBACK KIDS. De bestod.

Glem panik - kom i gang!

Førsteårsopgaven er frygtet og berygtet. Den puster os i nakken, allerede første dag i Bunkeren. Og det har den tænkt sig at blive ved med, helt indtil vi er nået om på den anden side og kan række tunge af den. Men der er ingen grund til at lade skrækken lamme dig og få åndenød af panikken.

SUPERHELT | Thomas Jakobsen formåede at samle sine superkrafter til endnu en førsteårsopgave. Han klarede ikke cuttet første gang.

Hverken nu eller når du er i gang. ”Jeg fik fem første gang, fordi jeg gik helt i panik. Jeg nåede aldrig rigtig coaching, fordi jeg kom med alle mulige forskellige emner. Jeg havde alt for høje forventninger til mig selv og emnet. Det var derfor, det gik så galt.” fortæller Anders Tilsted. Så tør bare angstens koldsved af panden, og kom i gang i ordentlig tid, lyder rådet. ”Gå i gang flere uger inden. Forsøg at komme på nogle overordnede emner, og lav grundresearch på det. Hvis man kommer i gang med alt det, før forløbet går i gang, så er man allerede meget langt.” råder Nanna Jespersgård, der var vejleder ved dette års første runde af førsteårsopgaven.

På sejrsskamlerne

Klokken er snart kvart over otte. Der er rødt lys, så Tho-

mas har tid til at stå lidt stille og glo på arbejdsmændene overfor. Mens han står der, tænker han, at det egentlig nok skal gå, hvis han ikke bliver journalist i det her liv. Der er tre kvarter til den afgørende eksamen. Han er mildest talt ikke tryg ved situationen. Men så slår det ham alligevel, at han må gøre noget. ”Så er det nu. Hvis jeg skal v ære journalist, så skal det fandme være nu” Og det blev det. En times tid senere kan han lettet meddele sin bekymrede mor, at han har doblet karakteren fra sidst og lavet en rund 10’er. ”Altså, det fattede jeg ikke noget af. Men jeg blev selvfølgelig vildt glad, ikke? Så gik jeg hjem. Og der var det som om, at den kæmpe store flodhest af nervøsitet og alt muligt, der havde siddet på mine skuldre siden 22. maj, hoppede af igen.

YES, tænkte jeg bare,” husker Thomas tilbage. K ompagnonen Anders Tilsted går op senere på dagen og gør det samme.

Forskellige dumpetyper

Det er som regel rundt regnet 25 procent, der dumper førsteårsopgaven første gang. Mere præcist i år: 34 ud af 124. Dem kan man, ifølge Nanna Jespersgård, dele i flere kategorier. Hun forklarer, at der er en stor del, der er ”ærgerlige dumpere”. Det er dem, der panikker allerede i første uge, lader klappen gå ned og så ikke rigtigt får lavet noget fornuftigt. ”Der hersker en del underlige myter om, at emnet aldrig må have være berørt af journalistisk hånd. Og det passer jo ikke. Alle de myter betyder, at der er nogen, der kommer derud, hvor det er for sent at få hold på dem selv, fordi de stiller for store

krav til dem selv og emnet,” siger hun. Der er også dem, der af den ene eller anden grund ikke får udredt noget problem, men sandsynligvis stadig har lavet et flot stykke arbejde. Det er bare det forkerte, de har lavet. ”Der er nogle af de der dygtige, dygtige folk, der dumper på at lave en rigtig god historie, men som ikke lever op til opgavekravet om at være en systemhistorie. Man kan jo komme til at stirre sig blind på alt muligt. Og det er bare ærgerligt.” Og så er der jo altså også de få, der bare ikke er studieegnede.

Det er slet ikke så slemt

Tredje semester er godt i gang og spænder nu drengene hårdt for med Medierum 1. Førsteårsopgaven er lykkeligt pakket væk, men ikke helt glemt. Anders er

Foto: Peter Helles Eriksen

nu bænket på de hvide stole i kantinen til et tilbageblik på sine tre uger med anden runde. Han læner sig tilbage, ser tænksom ud og ler så på jysk. Han er tydeligvis blevet klogere, nu da opgaven er på afstand. ”Der var jo ingen grund til, at vi havde pisket sådan en stemning op. Her i bagklogskabens lys kan jeg jo godt se, at det ikke var så slemt.” Man kan endda også godt få hevet et par gode råd ud af Anders, til jer der skal i gang inden for den nærmeste fremtid. ”Man skal ikke gå i panik den første uge. Det er der, det kan gå helt galt. Og så skal man have afklaret med sig selv, hvad det er for en karakter man vil have. Det har meget, med emnet man skal vælge, at gøre. Og så er det bare slet ikke slemt.” rljungmann@mail.djh.dk

DTU’s mission er at bidrage til samfundets værditilvækst på et bæredygtigt grundlag; gennem samarbejde med forsknings- og udviklingsafdelinger i private og offentlige virksomheder, gennem udtagning af patenter og etablering af nye virksomheder og gennem universitetets uddannelse af kandidater og nye, unge forskere. DTU blev fusioneret med Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Rumcenter og Danmarks Transportforskning pr. 1. januar 2007. Universitetet har i dag ca. 2300 forskere, 6000 studerende, 700 ph.d. studerende og der optages 400 udenlandske studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Afdelingen for Policy og Kommunikation er ansvarlig for universitetets nationale og internationale strategiske kommunikation, udgivelser, nyhedsstrøm, PR, markedsføring og meget mere. Vi skal bruge en journalistpraktikant, der vil sparke røv fra 1. februar 2008.

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Frådende jomfruer til kødfest

Da buffeten åbner kl. 19.54, er 70 kg kød, pasta og sovs klar til at dumpe ned til et frådende tarmsystem på 125 nye DJH’ere og deres rusværter. ”Hvorfor står I i vejen, når nogle af os er på vej efter mere kød,” bliver der råbt. Efter maden går det løs inde ved siden af. Social liderlighed. Overalt er der svedige armhuler og behårede røvsprækker. Dybe kavalergange, hvorfra det hele er lige ved at vælte ud. S tive misser og slørede blikke. tsmarkussen@mail.djh.dk pheriksen@mail.djh.dk petterbj@mail.djh.dk

Foto: Tobias Selnæs Markussen og Peter Helles Eriksen Tekst: Petter Becker-Jostes

NY PÅ DJH

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

FC Åbent Modus vandt 3-2 over Skovbakken IF søndag den 16. september. Skovbakken IF var hidtil ubesejrede

Modetyrannen Nick Aagaard Larsen Foto Jacob Jørgensen

Mode-razzia til jomfrufesten Modetyrannen - DJHs ydre svinehund blev sendt på Social Club i modens tegn

Wall Street Rasmus Lund alias Gordon Gekko havde valgt det sikre, men stilfulde look denne aften i form af et gråt pinstripe jakkesæt, som en rejsende thailænder angiveligt skulle have syet til ham. Rasmus havde attituden til sættet, der bare sagde: “Of all the gin joints in all the towns in all the world, she walks into mine.” Desto mere lummert var det at opdage, at begge knapper i toknapsjakken var lukkede. Her er han ganske enkelt i karambolage med samtlige regler og konventioner for brugen af et jakkesæt. Forrykt? Ja. Faux pas?

Ringe, hr. rusvært

Maritim tænker

Oui! Man knapper ganske enkelt aldrig den nederste knap i sin jakke. Rasmus mente i overensstemmelse med Modetyrannen, at hans stil var en tur på Wall Street værdig.

Russer med bonbon-stil

”Russeren” Kaia Tind faldt straks i øjnene ved sin entré til festen. Denne kvinde har tydeligvis sin helt egen holdning til stil og mode. Mange ture til slikkens safariområde Bonbonland havde tilsyneladende været inspirationskilde og katalysator for Kaias valg af kjole. Stilen var i høj grad aparte

Blå er efter sigende ”tænkningens” farve. At rusværten Thomas Skov havde tænkt over sin maritime ekvipering i aften, kan der ikke herske megen tvivl om. Dog var der detaljer, som selv var gået en tænkningens mester som Thomas’ øje forbi: Der hersker ganske ufravigelige regler, der blev slået i sten selv samme dag, som Moses modtog De 10 Bud. En af disse omhandler hvide tennissokker, en anden om sandaler og strømper, og så siger den tredje regel, at man ikke kan sammensætte sorte strømper til himmelblå bukser. Udover dét har Thomas

en frisk stil, fed frisure og så den til evige tider diskutable citysmarte facon, hvorpå storby-playboyen partout har skjorten hængende uden på bukserne. Pas på, piger!

Man behøver ikke være cand.merc i klædeskab for at konstatere, at den er helt gal med rusværten. Her står man så som rusvært for det nye første semester. Man skal til fest, men orker ikke rigtig alt det der med skjortestrygning og barbering. Esben havde i aftenens anledning overkommet at trække i en militærjakke, der mest af alt ligner stolen goods. Mit gamle sergenthjerte bløder ved synet. Dog skal Esben have kredit for sin nogenlunde velsatte arkitekt-frisure. De sønderslidte og forarmede jeans fra H&M bar rystende vidnesbyrd om hvilke trængselstider og kummer-

Laksko+D&G

men så gennemført og velsammensat, at Modetyrannen ikke kunne gøre andet end knibe en stille tåre – da capo! Hvis Kaia skulle give sin egen stil i aften en benævnelse, ville hun kalde den: ”rocka-electro-chic.” Modetyrannen er ikke bekendt med stilarten, men Coco Chanel-stil står der ganske tydeligt ikke på varedeklarationen.

De to yndige skabninger Astrid Højbjerg, alias Pernille Rosenktantz-Theil og Christina Nyvang hang sammen som ærtehalm på introaftenen og havde medbragt humøret som givtig accessory. Astrid beskrev sig selv denne aften med den charmerende titel: ”En lille dreng med strithår.” Altid godt med selvironi.

lige forhold et overforbrug af Roskilde-festivaler kan gøre ved folks klæder. De sorte Vagabond-sko har bestemt deres berettigelse... på skateboardbaner. Det største point fra Modetyrannens side skal Esben dog have for sit vindende smil, som modsat en garderobe ingenting koster. Christina havde denne aften valgt at gå Astrid efter i bedene og var trukket i en sort ”uendelig gammel kjole fra Saint Tropez”, som efter Christinas eget udsagn skulle have nærmest magiske kræfter på det modsatte køn. Christina beskrev sig her til aften som ”Den Lille Drengs Hoe” med slet skjult hentydning til Astrids manglende kønslige definering.

Tør du lære noget nyt?

2 Tør du bide skeer med fagfolk med attachémapperne fulde af tunge statistikker? 2 Tør du trække i sikkerhedssko og hjelm for at møde håndværkerne i skurvognen? 2 Har du lyst til at lære nogle tricks fra den anden side af det journalistiske bord? 2 Så er du den praktikant, som Dansk Byggeri søger Vi er Danmarks tredjestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation og er med til at sætte den erhvervspolitiske dagsorden i medierne.

Hos os får du blandt andet mulighed for at: 2 2 2 2 2 2 2

Opsøge de aktuelle sager og skrive pressemeddelelser Interviewe og skrive til Magasinet Byggeriet Researche og producere analytisk journalistik til analysebrevet Barometer Coache medarbejdere i forhold til pressen Briefe journalister i forhold til vores holdninger og udspil Arbejde med elektronisk kommunikation Følge med i pressestrategien på de daglige møder

Vil du vide mere om Dansk Byggeri, så kontakt pressechef Mogens Hjelm på 40 29 92 32 eller moh@danskbyggeri.dk Se mere på www.danskbyggeri.dk

NY PÅ DJH

ILLUSTRERET BUNKER

Af de nye optagne på DJH er 62,7 procent mænd og 37,2 procent kvinder.

Vejret udenfor er koldt og uindbydende. Indenfor er der varmt og tørt. Rusværterne for hold 3 har gjort alt, hvad de kan, for at skabe en hyggelig stemning. De har købt øl, Lambrusco, chips, og til de sunde er der vindruer. Rammerne er sat til en hyggelig og uformel komsammen for det nye kuld studerende på DJH. I rundkreds sidder de nye russere. Der bliver ikke snakket, faktisk er der så stille i lokalet, at man kan høre loftets spotlys summe.

Muldvarpen glansbilledet

ødelægger

Den akavede stemning intensiveres, da en fyr træder ind. Nonchalant sent på den med en flaske champagne i hånden. Solbriller i håret på trods af mørket udenfor, partisanertørklæde om halsen og en stram sort vest til de spidse sko og stramme

“Han er gået væk fra

gruppen for at poppe champagnen så højt som muligt.

bukser. Umiddelbart virker han som en rigtig smart-ass Rich Kid type. Rusværterne ved det, men de nye russere aner ikke, at fyren, der lige er trådt ind, rent faktisk er muldvarp. Hold 3 er i gang med en præsenter-dig-selvrunde. Alle sidder og lytter opmærksomt, når folk fortæller om dem selv. Den eneste, der ikke er opmærksom, er muldvarpen. Han er gået væk fra gruppen for at poppe champagnen så højt som muligt. Og han forsætter. Hver lejlighed, der byder sig, udnytter han til at gøre op-

“

Med nervøse blikke tjekker de nye russere hinanden ud Ingen tør være den første, der går ind i midten af kredsen og tager for sig af chips og vindruer. ”Lige nu er det jo vildt akavet, men jeg er glad for at være her. Jeg har drømt om det længe,” fortæller Nanna Vejholt Normann.

Rektor Anne-Marie Dohm bød det nye 1. semester velkommen ved at gå rundt til hvert enkelt hold og præsentere sig.

Dagen før dagen Tekst Jennifer K. Hansen

SEPTEMBER 2007

mærksom på sig selv. Generelt er han bare irriterende og ubehagelig. Men ingen siger noget. Alle DAGEN FØR DAGEN | Hold 3 kommer hinanden ved på Gaz Station. Foto: Niels Toftegaard har taget høflig”Jeg er lettet over, at han hedshatten på. skab, er det blevet tid til at ”Det er dejligt med en bro- afsløre, at nogen i selskabet ikke er en del af holdet. Jeg get flok. Det er positivt, at slet ikke hører til. Og lettel- havde allerede tænkt, at det folk har vidt forskellige at- sen er ikke til at tage fejl af. ville være svært med gruptituder og udstråling,” siger Latteren i lokalet afslører, pearbejde.” Snakken i gruppen går Michael Sune Maretti. at op til flere allerede havde forstilet sig det værste, hvis nu meget mere lystigt. Den muldvarpen skulle være en summen, man kan høre, er Afsløring af den falske at- del af deres hold. ikke længere fra spotlysene, titude Selv Michael må indrøm- men fra de mange kvidrende Efter at rusværterne har me, at hans første udtalelser stemmer. blottet deres pinligste øje- var lidt urealistiske. blikke til holdets fælles morjkhansen@mail.djh.dk

Ny rektor: Vi skal være de bedste

Hvad vil Anne-Marie Dohm, og hvad vil vi have, at hun skal? Tekst Petter Becker-Jostes og Michael Tornsberg

”Det er min ambition, at DJH skal være et hestehoved foran branchen,” siger skolens nye rektor AnneMarie Dohm. Fremgangsmåden er, at vi skal producere viden. Derfor er der nu to nye forskerstillinger på vej, som forventes besat i 2008. De skal hjælpe til at styrke undervisningen ved i højere grad at gøre skolen

selvforsynende med viden. Det er planen, at forskerne skal beskæftige sig med de nye digitale medier, og det er vigtigt, at det sker nu, mener Anne-Marie Dohm. ”Det haster. Alle nuværende journaliststuderende vil skulle formidle til Internettet,” siger hun.

Mere efteruddannelse

en hurtige udvikling inden D for de digitale medier skaber, ifølge Anne-Marie Dohm, også et stigende behov for efteruddannelse.

”Jeg tror, det er en saga blot, at man er færdiguddannet efter fire år,” siger hun. Netop derfor satser den nye rektor på et tæt samarbejde med både Aarhus Universitet og Den Grafiske Højskole, så DJH kan øge sine tilbud til efteruddannelse og specialisering. Anne-Marie Dohm har også et andet projekt. Hun vil gerne synliggøre pulsen på skolen. Det er derfor ikke utænkeligt, at de historiske trykkemaskiner i forhallen

snart bliver erstattet af skærme, der skal viderebringe de seneste nyheder. Alle disse nye tiltag skal hjælpe til at realisere AnneMarie Dohms vision: At DJH skal sikre sin position som Danmarks, og måske endda verdens, bedste journalistuddannelse. Og som hun selv udtrykker det: ”Vi har et højt niveau, og vi er ikke langt fra toppen i verden. Men det kommer ikke af sig selv.” petterbj@mail.djh.dk mtornsberg@mail.djh.dk

Laura Bøge Mortensen, 2. semester.

Mads Trolle, 3. semester.

Hvad er dit indtryk af den nye rektor? Jeg har ikke set meget til hende, men jeg så hendes præsentation af Lars Werge. Der virkede hun dygtig og velovervejet.

Hvad er dit indtryk af den nye rektor? Jeg har faktisk først lige set hende face-to-face nu i forbindelse med et projekt til bagsiden i Bunkeren.

Hvilke forslag har du til, hvad rektor kan gøre for skolen? Jeg så gerne, at skolen indlagde noget undervisning rettet mod job i virksomheder, måske allerede på JMUforløbet.

Hvilke forslag har du til, hvad rektor kan gøre for skolen? Fjern gymnasiementaliteten, altså mødepligt og kontrol af, om folk har læst. Og så synes jeg, man bør stramme 1. semester op og droppe JMU-forløbet.

Rektors svar: Rektors svar

”Grunden til, at så mange journalister bliver ansat i virksomheder, er jo netop, at virksomhederne går efter nogen med journalistisk erfaring. Så jeg mener ikke, der er behov for at ændre i undervisningen her. Jeg tror, vi skal passe på ikke at gøre uddannelsen for snæver, så vi stadig sikrer stor mobilitet på arbejdsmarkedet.”

”Jeg tror, mødepligten er nødvendig, fordi det er vigtigt, at få de studerende gjort klar til arbejdsmarkedet, før de starter i praktik. Med hensyn til at droppe JMU-forløbet, så er det vigtigt at huske på, at folk kommer til skolen med meget forskellige forudsætninger. Nogle synes, det er en meget blød start, mens andre synes, det er en stor mundfuld, og jeg synes, det er vigtigt, at alle får en god start.”

REKTOR | Anne-Marie Dohm vil profilere DJH.

Foto: Uffe Poulsgaard Frandsen

Asger Manuel Jørgensen, 2. semester. Hvad er dit indtryk af den nye rektor? Jeg læste artiklen om hende i sidste udgave af Bunkeren. Hun ser ung ud og har lyst hår. Hvilke forslag har du til, hvad rektor kan gøre for skolen? Hun burde være mere synlig. Det ville være fedt, hvis hun kom ned i fredagsbaren engang.

Rektors svar:

”Det vil jeg enormt gerne. Jeg vil også gerne stå i baren og skænke øl. På min gamle arbejdsplads gik folk hjem, så snart de havde fri, så det er dejligt at opleve, hvordan det stadig summer af liv om aftenen her. Jeg ved ikke, hvor tit jeg kan komme derned, for mine børn spiller håndbold om fredagen.”

10 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

SEPTEMBER 2007

UDENFOR Nu ved du, hvad der skal gøres! Tekst Esben Christensen

Det er fedt, når det sker. Når en af de studerende på DJH bryder igennem ordmuren, og får en artikel trykt ude i virkeligheden. Men det sker

for sjældent, og når det sker, er det ofte til en urimelig lav pris. Derfor kan du i denne version af Udenfor læse,

hvordan andre har gjort, og hvor meget de har fået for det. Du kan også læse, hvad vores fagforening og kommende arbejdsgivere mener

om artikler skrevet af studerende. God læselyst, og held og lykke med salget!

ARTIKELSALG | Jeppe Laursen Brock kæmper stadig med Politiken for at få sit honorar. Hos Ugeskrift for læger var der kontant afregning til Trine Juul Elmegaard.

Foto: Peter Helles Eriksen

To 11-taller - og en prisforskel på 6.000 kroner

Der er mange flere penge at hente ved at sælge artikler til fagblade frem for dagblade

Nøgen med chefredaktøren i røret

Det er sommerferie og DJH-studerende Trine Juul Elmegaard Kristensen står lidt sent op. Stadig i nattøjet beslutter hun sig for ”nu gør jeg det sgu.” Hun taster nummeret ind til chefredaktøren fra Ugeskrift For Læger. Hun fortæller ham om sin førsteårsopgave, der handler om, hvordan manglen på lægesekretærer går ud over patienterne. Det viser sig, at Ugeskrift For Læger

“

dan de kongelige livgardere ”Det er virkelig stort at stjæler udstyr i massevis. se sit navn på en forside førTo dage efter eksamen ste gang. Det er rigtig, rigsender Jeppe Laursen Brock tig fedt. Især fordi det er den en mail til Politiken, Ber- slags journalistik, jeg godt lingske Tidende og Jyllands kunne tænke mig at lave.” Posten. I mailen præsenterer han sin artikel og skriver, han fik 11 og hvilDet er jo ikke lige planlagt, ken lærer, der eksaat man står og snakker minerede. med en chefredaktør fra Mandag ringer Ugeskrift for Læger, mens Politiken. De andre man er nøgen. hører han ikke fra. - Trine Juul Elmegaard Indlandsredaktionen beder Jeppe Sms’er bipper hele dagen Laursen Brock om at sende ind på Jeppe Laursen Brocks hovedpåstandene i artiklen. mobil fra familie, venner og Derefter mailer og ringer de frem og tilbage blandt andet medstuderende, der har set for at tjekke, om hans kilder artiklen. ”Dét giver journalistisk gerne vil stå frem. stolthed, når ens kammera”Jeg følte hele tiden, at ter fra skolen giver et skuldet stadig var mit projekt. derklap.” Det var alt mit researchma-

“

Du har knoklet med din førsteårsopgave i flere uger, og den blev god, du fik 11. Ville det ikke være fedt at se den på forsiden af Politiken med dit navn i byline? Dagbladet Politiken tilbyder dig 2.000 kroner for flere ugers koncentreret arbejde. Fagbladet Ugeskrift For Læger tilbyder dig 8.000 kroner, men så er der nok ikke lige så mange af dine venner og familie, der vil se den. Hvad vælger du?

faktisk havde overvejet at fik at vide, at tommelfingerskrive om emnet. Så chefre- reglen er, at man bruger en daktøren vil meget gerne se time på at skrive 1.000 anTrine Juul Elmegaard Kristensens artikel. Hun sender ham den i en mail Det er virkelig stort at og tænker, at der se sit navn på en forside nok går nogle dage, første gang. før han ringer til- Jeppe Brock Laursen bage. Hun tager nattøjet af og er på vej i bad, da mobilen ringer. slag. Derefter ganges antal ”Mobilen var ved at løbe timer med den freelanceløn, tør for strøm, og jeg havde der er aftalt med det sted, ikke noget at skrive med. man gerne vil sælge til. Det Det er jo ikke lige planlagt, var det eneste, hun havde at at man står og snakker med gå ud fra. en chefredaktør fra Uge- ”Jeg tænkte, at det måske skrift For Læger, mens man var at skyde lidt over mål, er nøgen,” griner Trine Juul for det ville han nok ikke gå med til, når jeg kun var stuElmegaard Kristensen. Chefredaktøren vil gerne derende, men han gik med købe Trine Juul Elmegaard til det med det samme.” Trine Juul Elmegaard Kristensens artikel. ”Hvor Kristensen lægger røret på,. meget vil du have for den?” Er igen alene og nøgen i spørger han. sin lejlighed. Hun hopper og danser. Helt rundtosset DJs tommelfingerregel skynder hun sig at ringe til ”Inden da havde jeg talt med venner og til sin kæreste. Danmarks Journalistforbund for at høre, hvordan man gør, når man skal sælge På forsiden af Politiken en artikel. Der har jo været Jeppe Laursen Brock fik som så meget omtale af folk, der Trine Juul Elmegaard Krihar fået stjålet deres hoved- stensen et 11-tal for sin føropgaver,” siger Trine Juul steårsopgave. Jeppe Laursen Elmegaard Kristensen. Hun Brocks artikel afslører, hvor-

“

Tekst Karina Kold

teriale, og jeg havde godkendt det hele.” Tirsdag 10. juli 2007 er Jeppe Laursen Brocks artikel i Politiken som dagens næststørste historie.

Journalistisk stolthed

”Jeg sad oppe til klokken tre om natten, hvor Politiken udkommer på PDF,” fortæller Jeppe Laursen Brock.

Husk mig til panikdagen

Trine Juul Elmegaard Kristensens artikel var i Ugeskrift for læger mandag 3. september 2007, og samme dag røg der 8.000 kroner ind på hendes bankkonto. Mens Jeppe Laursen Brock, to måneder efter hans artikel var på forsiden, stadig ikke har fået sine 2.000 kro-

ner fra Politiken. I lønforhandlingerne med Politiken blev Jeppe Laursen Brock spurgt: ”Hvad synes du selv, du skal have?” Men Jeppe Laursen Brock vidste ikke, hvad han kunne forvente at få. Så han var ærlig og sagde, at det vigtigste for ham ikke var lønnen, men at han havde fået sit navn offentliggjort. Og at de kan huske ham, når han skal søge praktik til oktober. ”Det har sikkert også gjort det lettere for ham at sige, at de plejer at give et par tusind,” siger Jeppe Laursen Brock. Lige meget om du beslutter dig for at sælge din artikel til et fagblad eller dagblad, gør du klogt i at spørge din fagforening til råds. Eller læse Illustreret Bunkers gode råd på de næste sider.

karinakold@mail.djh.dk

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Ansvarlig redaktør på Kristendemokraternes ungdomsblad, Filip Schwartz Kirkegaard, skriver i en kommentar på Mediebrokker: “Bertelsen er gud.” Det er endnu ikke bekræftet, om Mads Brügger er helligånden, eller om det er partiets officielle politik.

Stort tillyke til Amalie Høegh, 12 år, der vandt MGP med sangen “Til solen står op.”

DJ: Sælg bare, men sørg for at få ordentlig betaling

Studerende skal tænke på fremtiden, før de sælger deres opgaver for billigt Tekst Kirsten Brogaard

Hvis du efter slid og hårdt arbejde med omfattende skoleprojekter og dybdegående artikler gerne vil tjene andet end en god karakter, er der intet til hinder for det. For selvom Dansk Journalistforbunds bijobregler forhindrer dig i at tage arbejde fra ledige journalister, er der intet i vejen for at sælge din gode idé eller artikel for en ekstra skilling og en byline i den virkelige verden.

Skolearbejde til underpriser Mange skoleopgaver og ek-

samensprojekter bliver solgt til udsalgspris i forhold til almindelige freelancetakster. Blandt andet fordi selv et lille beløb kan betyde meget, når man er på SU. ”Arbejdsgiveren ved godt, at hvis man kommer og vil sælge en opgave, så er arbejdet udført og det ender nok med, at den studerende hellere vil have to tusinde for det, end slet ikke at få noget for det,” siger Flemming Reinvard, der er faglig konsulent i Dansk Journalistforbund. Han opfordrer de studerende til ikke at sætte deres lys under en skæppe, men i stedet optræde som om man er lige så god som de freelancere, der leverer tingene

på almindelige vilkår. ”Man skulle nødigt vende arbejdsgiverne til, at hvis de får fat i en studerende, så kan de få tingene til en tiendedel af købsprisen,” siger han.

Efterlyser anstændighedsgrænse

Flemming Reinvard kan godt forstå, hvis journaliststuderende gerne vil tjene lidt ekstra penge ved siden af SUen, men det skal ikke tage overhånd. ”Når man er studerende, så skal man sørge for primært at passe sine studier, men det er naturligt, at det er sjovere at tjene sine penge ved siden af studierne

på noget, der er studierelevant,” siger han. Ifølge forbundets regelsæt må du som studerende i princippet forære dit arbejde væk. For der står ingenting om, hvor lavt du må sætte din løn som freelancer. Og det er ikke alle studerende, der går op i de par tusinde kroner, man kan tjene på et par ugers skolearbejde. Alligevel skal du ikke sælge dit arbejde udelukkende for at have noget at skrive på dit CV eller for chancen for en god praktikplads. ”Der bør være en anstændighedsgrænse, hvor man ikke sælger sig så billigt, at man undergraver sine egne fremtidige beskæftigelsesmuligheder,” siger Flem-

ming Reinvard.

Du er fremtidens freelancer

Det er nemlig ikke kun for at gavne din nuværende SU-økonomi, at du bør tage tariffen for dit arbejde. Når hovedopgaven er bestået, og du står med eksamensbeviset i hånden, kan det nemlig være din levevej, der er truet af billige skoleopgaver. ”Mange af dem, der bliver færdige fra journalistuddannelserne, kommer jo ud på freelanceområdet og bliver mødt med den konkurrence fra det næste hold af studerende,” siger Flemming Reinvard og forklarer, at det kan være svært at

komme tilbage til en virksomhed, som man tidligere har haft et underbetalt samarbejde med. ”De vil ikke kunne forstå det, hvis man har accepteret at sælge en artikel til 1.000 kroner, og man så pludselig kommer og skal have 5.000 kroner for det. Så kommer man til at hænge på det lønniveau, man selv har været med til at fastlægge fra starten,” siger han.

kbpedersenmail.djh.dk

1 – 2 - 3 så skal der sælges!

Her er en guide til den garvede, der skal i gang igen, og til dig der skal sælge en artikel for første gang Tekst Kirsten Brogaard Pedersen og Pernille Holbøll

Hænderne ryster lidt, og du tager et par dybe vejrtrækninger. Du har afspillet den første sætning i dit hoved mere end bare et par gange. Dine fingre taster nummeret til Politikens indlandsredaktør. ”Goddag, jeg er studerende fra Danmarks Journalisthøjskole. Jeg har skrevet en artikel, I vil være interesserede i.”

Det første først

Dit journalistiske produkt er et værk. Dit værk. Når du kan stå inde for din historie og fremgangsmåde, er der ingen grund til at lade den ligge ulæst. Men det er en god idé at lave lidt forresearch. Find ud af, hvad prisen på det arbejde, du vil sælge, normalt er. Det kan du gøre ved at kontakte tillidsrepræsentanten på det medie, du overvejer at sælge din artikel

til. Hvilket medie passer din historie til, og hvad er din målgruppe? Arbejder du lidt med din artikel, kan du for eksempel tilbyde nyhedsvinklen til et dagblad og baggrundshistorien til et fagblad. Netop fagblade griber ofte dybere i lommerne, når lønnen skal aftales. Gør dig klart, hvem du vil tale med og fra hvilken redaktion.

Hold kortene til kroppen

Når du har fået hul igennem til et medie, beder de dig måske om at sende artiklen med det samme. Gør det ikke. Send en mail, hvor du ridser din historie op. Giv dem et par navne på kilder, du har brugt, og forklar problemstillingen. Lad være med at røbe for meget. Husk på, der ikke er noget, der hedder ophavsret til idéer. Husk i øvrigt, at når du

Det mener KaJ

Illustreret Bunker har stillet formand for KaJ, Håkon Stolberg, fire skarpe spørgsmål om studerendes salg af artikler Tekst Kirsten Brogaard

1. Hvad er KaJs holdning til, at studerende sælger artikler og andet arbejde til medierne? ”Vi er glade for, at vores medlemmer og medstuderende er så dygtige, at medierne vil udgive deres arbejde. Så længe lønnen er i orden. Det er forståeligt, at især studerende på førstedelen

er ivrige efter at se deres navn i avisen, men det kan være svært at gennemskue, hvad en artikel skal koste. Derfor arbejder vi i KaJ på at indsamle prisoplysninger fra medier, praktikanter og freelancere, så vi kan vejlede studerende, der står foran at sælge en artikel.”

2. Hvad er KaJs holdning til, at studerende bliver underbetalt? ”Hvis materialet er godt nok til at blive publiceret,

er det også kun naturligt, at den studerende betales efter gældende tariffer.”

3. Er det asocialt i forhold til freelancere og arbejdsløse færdiguddannede at sælge artikler? ”Så længe man tager sig ordentligt betalt, ser KaJ ikke noget problem i at journaliststuderende sælger deres artikler.” 4. Hvilken betydning har det, at studerende sælger

deres arbejde til medierne? ”Det øger motivationen i det daglige studiearbejde, hvis der ikke kun skrives til ’skraldespanden’. Men det er vigtigt, at vi får løn som fortjent og ikke er løntrykkere i forhold til andre studerende, freelancere etc.”

vil trænge igennem redatørernes fyldte mail indbakke, skal der være noget ved din mail, der springer i øjnene.

Ingen garantier

Aftaleloven. Den lyder kedelig, men i dette tilfælde er den din ven. Af den fremgår det, at en mundtlig aftale er ligeså gyldig som en skriftlig. Problemet er bare, at en mundtlig aftale er svær at bevise. Sender du en mail, hvor der står på hvilke be-

tingelser, du sælger din artikel og til hvem, undgår du misforståelser. Selvom du følger rådene i denne artikel, er der ingen garantier for, at det går, som du forventer. Hvis du får problemer , er det med at få fat på din fagforening.

kbpedersenmail.djh.dk phwnielsen@mail.djh.dk

Sportsjournalist?

Modejournalist?

Freelancer? Kom til ideudvikling på næste Illustreret Bunker og brainstorm over temaet:

Journalisttyper Onsdag d. 19. september klokken 15 i lille audi

kbpedersenmail.djh.dk

12 ILLUSTRERET BUNKER

MIDTERSIDERNE

SEPTEMBER 2007

“I don’t know what percentage of me is M want to understand me, need to understan

MIDTERSIDERNE

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Midland... but I would say people, if they nd Midland and the attitude of Midland.”

Foto Anders Birch Tekst Tobias Selnæs Markussen og Peter Helles Eriksen

Citatet stammer fra George W. Bush, og det var netop denne udtalelse, der fik fotojournalisten Anders Birch til at pakke fototasken og tage til Midland i det vestlige Texas. Anders Birch ville

forsøge at forstå verdens mest magtfulde mand ved at fotografere hans barndomsby. I sit forsøg på at forstå USA’s præsident fandt Anders Birch en lille isoleret

by, hvor næsten alt er afhængigt af olieindustrien. Ifølge fotografen stiger befolkningens humør, når oliepriserne går op. Så bliver bilerne større og det samme gør armbevægelserne. Når olie-

priserne går ned, forsøger folk at holde sammen, indtil priserne går op igen. Ved sidste præsidentvalg stemte 81% af indbyggerne i Midland for præsident Bush. Her er man enig om kærne-

værdierne. Først kommer Gud, så familien og derefter vennerne, fortæller Anders Birch. tsmarkussen@mail.djh.dk pheriksen@mail.djh.dk

14 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

SEPTEMBER 2007

De praktiksøgende på 3. semester må i år søge så mange praktikpladser, de vil. Tidligere måtte man max søge fem, medmindre man fik dispensation .

Journalisters kamp mod regeringen er Davids kamp mod Goliat Det tog fire år, før Ekstra Bladets Bo Elkjær fik sit efterhånden berømte interview med Statsministeren. For ham var der ingen tvivl: Vi skal blive ved

Han skulle spørge 671 gange, før han fik sit interview. Men efter godt fire år fik Bo Elkjær lov at stille sine spørgsmål om Danmarks deltagelse i Irak-krigen til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Fire år, hvor danske soldater er draget ind i Irak og ud igen, hvor Folketingets ombudsmand har kritiseret

Anders Fogh, og hvor Bo Elkjær har fået en Cavlingpris for den lange række af kritiske artikler om grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak. Alligevel valgte han ikke at give op. “Der er én eneste måde at klare det på, og det er ved at være vedholdende. Man får ikke nødvendigvis sine svar første eller anden gang, så hvis døren er lukket, så skal man være så støjende som muligt,” siger Bo Elkjær.

“

Intet svar fra Fogh Det med, at vi er den fjerde statsmagt, det holder alligevel kun i festtaler.

Bo Elkjær

Gå til det yderste

Bo Elkjær støjede med hundredevis af interviewforespørgsler til statsministeren. “Det er vigtigt at ville gå til det yderste for sin historie. 671 gange har jeg skrevet et brev til statsministeren, og det har jo ikke bare været

TA’ BUSSEN - LINIE 888

ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN

“

Tekst Niels Toftegaard

det samme brev. Jeg har researchet og formuleret nye spørgsmål hver eneste dag. Juleaften, nytårsaften, sommerferier. Hele tiden. Det er Davids kamp mod Goliat, og vi journalister er desværre David,” siger Cavlingprisvinderen.

KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag

Den 9. august i år bar forespørgslerne frugt, og Bo Elkjær fik sit 45 minutters interview med Anders Fogh Rasmussen. Forud for det har Ekstra Blads-journalisten pløjet sig igennem mere end 10.000 siders rapporter og skrivelser om Irak-krigen. Personligt er han overbevist om, at Danmark gik i krig på et falsk grundlag, og at både stats- og udenrigsministeren har været fuldt bevidste om det. At interviewet med Anders Fogh bare ikke gav det endelige svar, er Bo Elkjær ikke overrasket over. Jeg var forberedt på, at han ville svare hen i vejret og glide af på mine spørgsmål. Men jeg kan ikke gøre så meget mere som journalist. Nu har jeg researchet og fremlagt alt, så nu er det op til andre at tage videre skridt,” siger Bo Elkjær. På trods af sit omfattende

arbejde er han ikke bitter over, at Folketinget ikke kan finde et flertal for en officiel undersøgelse af grundlaget for deltagelse i krigen. “Det med, at vi er den fjerde statsmagt, det holder alligevel kun i festtaler.” Hvad vil du sige til de studerende, der synes, det virker nedslående? ”De skal bare blive ved og være stridslystne. Der er ikke noget galt i at ville redde verden, men man skal også være realistisk. Man vælter ikke en minister hver dag,” siger han. Bo Elkjær erkender, at det er en mental omstilling, men én ting er i følge ham altid vigtig at huske på: ”Én ting er at arbejde med sådan en sag her. Noget andet er, at det jo stadig er skideskægt at være journalist.”

ntoftegaard@mail.djh.dk

BO ELKJÆR

Rejsetid ca. 3 timer. Afgang fra Århus rutebilstation.

Født i 1966 Uddannet fra DJH i 1997, og siden ansat på Ekstra Bladet Nomineret til Cavlingprisen i 2000

Telefon 70 210 888 Online booking: www.linie888.dk

Fik Cavlingprisen i 2003 Bor i Århus og har to børn

Ved du, hvordan EU-systemet fungerer? Har du lyst til journalistik, der bringer dig rundt i Danmark og EU? Har du lyst til at møde alle slags mennesker, fra fiskere til forskere, ministre og stjernekokke? - så er en praktikplads med masser af udfordringer hos Danmarks Fiskeriforening garanteret noget for dig. Hold øje med stillingsopslaget – vi har brug for en journalistpraktikant fra 1. februar 2008 – enten i 6 eller 12 måneder.

Meget mere end fisk!

www.fiskeriforening.dk

UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Fra d.15 september bliver alle dine private emails, telefonopkald og SMS’er registreret og lagret i et år – til gavn for politi og efterretningstjenesters efterforskning - www.information.dk

Mediernes krav til artikler - fra BT til Ældresagen Når studerende på landets journalistuddannelser prøver at sælge opgaver til danske dag- og fagblade, bliver de vurderet efter helt bestemte kriterier. Tekst Julie Homan og

Det er et klart must, at historierne ikke er set før, og at de har en høj journalistisk kvalitet. Men hvad skal der til udover det? Illustreret Bunker har spurgt medierne, hvad de lægger vægt på, når de skal afgøre, om de vil købe vores opgaver. Din artikel skal...:

“

- have klart forsidepotentiale - være på kanten, men den SKAL holde i byretten

- have en god historie - passe ind i bladets skrivestil - have høj faglig kvalitet

-Journalisten

“ -være aktuel -kvalitetsmæssigt kunne konkurrere med artikler fra egne medarbejdere

- kunne brage igennem landsdækkende eller - være lokal, med lokale kilder og lokale beskrivelser

- være interessant for Samvirkes læsere - være aktuel - relatere til temaet for det aktuelle fagblad

-Samvirke

“

- være veldokumenteret - have en klar vinkel, der passer til fagbladet

- Ingeniøren

“

-være noget avisen ikke selv ville have fundet på at lave -være noget avisen ikke selv ville have ofret ressourcer på at lave -være en landsdækkende nyhed ELLER være en lokal nyhed med gennemslagskraft

-leve op til de nyhedskriterier som avisen har – stærk identifikation og vedkommende følge BT’s skrivestil -være landsdækkende ELLER -være en lokal historie der kan bredes ud landsdækkende

-B.T.

“

“ -JydskeVestkysten

-Ældre sagen

-Politiken

“

- være aktuel, ikke nyhedsmæssigt, men tendensmæssigt - være interessant for bladets læsere - ikke nødvendigvis være en historie om ældre

“

-Weekendavisen

“

-Jyllands-Posten

“ “

- generelt ikke have anonyme kilder - have en god reportage om mennesker/ steder, der er interessante - være opsigtsvækkende og dagsordenssættende

“

- Information

“

- Ekstra Bladet

- have en nyhed eller baggrund, der bevæger sig inden for arbejdsmarkedsforhold, kultur eller ulandsforhold

“

Marie-Louise Andersen

16 ILLUSTRERET BUNKER

MIG

Tekst

Milla Mølgaard, redaktør Det der gør mig lykkelig netop nu: At Paula Larrain er med i Vild Med Dans Jeg står mest i gæld til: Den danske sommer, der i år faktisk står mest i gæld til mig.

SEPTEMBER 2007

Det handler om MIG, MIG, MIG!

Tekst

Alice Petersen, redaktør Det der gør mig lykkelig netop nu: Efterår og ønskeseddel. Jeg står mest i gæld til: Min bank.

Tekst

Maria Denise Christoffersen, redaktør Det der gør mig lykkelig netop nu: Logeaftener med The O.C. i tv’et og kage i kæften. Jeg står mest i gæld til: Min mormor for at lære mig mottoet: “Man skal aldrig være rådvild.”

Velkommen til en udgave af temasiderne, der har fokus på selvpromovering, subjektiv journalistik og lækre bylines. Find ud af, hvordan journalistens personlighed skinner igennem i journalistikken, og læs med, når bunkerskribenterne dykker ned i emner som storhedsvanvid, præstationsangst, chick-lit og ensomhed. På journalistuddannelsen lærer vi at tilstræbe objektivitet, men i dette nummer er den personlige erfaring i centrum. Derfor præsenterer hver skribent sig selv allerede i bylinen, så I kan lære dem at kende. Uanset om du er kommende tv-darling eller ej, så håber vi, at artiklerne inspirerer dig.

TEST: Hvor meget skærmtrold er du? Er du her for at gøre en forskel? For at vælte regeringer? Eller fordi, dit navn ser skideflot ud på tryk? Få svaret i Bunkerens store skærmtroldstest Rie Ljungmann, 3. semester Det der gør mig lykkelig netop nu: Mine nye øreringe, fingerfletning og amerikansk kaffe Jeg står mest i gæld til: Alle mændene i mit liv - min far, min bankrådgiver, og alle I andre ved godt selv, hvem I er.

b) Er god underholdning, nyheder og et quizprogram i ny og næ.

b) Ikke noget særligt. Lytter til P3 og er for sent på den.

c) Formidler verdens uudtalte uretfærdighed til masserne og er et stærkt våben mod korruption, udnyttelse af arbejderne og...

a) Goodmorning Sunshine... Lisså goodlooking som sidst vi sås!

c) Gad vide, hvordan det går med de Sibiriske minearbejderes lønforhold i denne uge?

2. TV...:

a) Lægger 5 kilo til, med mindre du husker at tage lodrette striber på.

3. Min byline skal helst...

a) Være i skriftstørelse 24, fed og suppleret med et af de billeder, jeg har fået taget hos Elite Models i sidste uge. b) Stå mellem underrubrik og brødtekst ifølge ”Det Gode Manus.”

c) Ikke være synlig, da jeg så kommer i konflikt med den mafiagruppe, jeg lige har udleveret.

4. Jeg vil helst skrive artiklen om...

a) Hvem der tog kegler på den røde løber (anywhere). Så kan jeg også lige få luftet det sidste nye outfit fra Dolce. b) Noget vedkommende. Det er de nære nyheder, der tæller i hverdagen. c) Den korrupte leder i KL eller Folketinget. Det er min pligt som en del af den

Flest A’er:

Kender du historien om Narcissus? Eller rettede du make-uppen den dag, de gennemgik den? Verden har ikke mødt mage til skærmtrold siden Hans Otto Bisgaard. Velkommen til, du smukke menneske! Din byline, dit tv-fjæs og din silkebløde radiostemme skal nok føre dig vidt. Hvis ikke andet skal nogen jo tage over for Sara Bro på Hjerteflimmer.

Tekst

1. Når du ser dig selv i spejlet om morgenen, tænker du:

SVAR:

fjerde statsmagts hær.

5. Pressekortet...

a) Giver mig fri entré på alle de fede natklubber... Og så er jeg bare helt vildt pæn på billedet! b) Har jeg ikke rigtigt brugt til noget endnu. Kom vist engang gratis ind i Ebeltoft Zoo. c) Er en fast del af mit taskeindhold sammen med min moleskin-blok, night-vision kikkert og hemmeligt optageudstyr, der kan fange forbryderne i aktion.

Flest B’er:

Du må betegnes som en anelse vægelsindet. Intentionerne er som sådan gode nok, men din indre ”semig”-trang er til tider svær at tøjle. Lokal-tv er derfor et godt sted at starte. Du behøver ikke sætte dig ind i alverdens storpolitiske emner, men kan stadig få fornemmelsen af at ”du gør en forskel”. Og så er der rig mulighed for en fin studievært-stilling.

Flest C’er:

Der er ikke gemt nogen skærmtrold i dig, uanset hvor godt du leder. Til gengæld er du stålsat på at gå i fodsporene på Carl Bernstein og Bob Woodward. Du drømmer dig væk til fjerne lande med korrupte statsledere, og det kribler i skrivefingeren, hver gang du hører ordet ”uretfærdighed”. Vi anbefaler en plads på Information eller en supplerende cand.polit.

IDEUDVIKLING OG RECEPTION! VI FEJRER SEMESTRETS FØRSTE UDGIVELSE MED ET GLAS VIN OG KAGE, ONSDAG DEN 19. SEPTEMBER KL. 15 I LILLE AUDI.

MIG

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Morgendagens stjerner På DJH’s gange kan du møde ansigter, der en dag bliver så kendte som Paula Larrains, og studiekammerater hvis bylines bliver synonym med begejstring og forargelse blandt avislæsere landet over. Illustreret Bunker har spurgt dem: Hvor kendt bliver du? Tekst

Gitte Jørgensen, 2. semester Det der gør mig lykkelig netop nu: Min nye computer Jeg står mest i gæld til: Århus Sporveje, for deres dejlige rabatordning; selvbilletering

Martin Hungeberg Pedersen, 2. semester Hvor kendt bliver du?

(På en skala fra et til ti, hvor ti er Jes Dorph Petersen.) ”Seks. Det er ikke et mål i sig selv bare at blive kendt”

Hvilken kendt sammenligner du dig med?

”Der er en sportsjournalist, der hedder Gravgaard,

sådan en skaldet fyr, han er god. Ham sammenligner jeg mig med, jeg vil bare ikke være skaldet”

Hvilken type journalist bliver du?

”Jeg håber, at jeg bliver sportsjournalist. Så vil jeg prøve at tænke lidt dybere i stedet for bare at stikke et eller andet latterligt

spørgsmål af sted til en fodboldtræner, som står og skal forklare nederlaget.”

Hvordan vil du reagere, hvis du bliver genkendt i bussen? ”Det tror jeg ikke nogensinde kommer til at ske, så det ved jeg ikke. Jeg tror ikke, jeg vil gøre noget, måske tage en hue på næste gang.”

Jonas Steene, 7. semester Hvor kendt bliver du?

(På en skala fra et til ti, hvor ti er Jes Dorph Petersen.)

”Ti! Det er ikke et mål i sig selv at blive kendt, men jeg vil gerne træde i Jes Dorphs fodspor. Han formår at komme ud til et bredt publikum, så jeg er klart en 10’er.”

Hvilken kendt sammenligner du dig med?

”Meget gerne med Lasse Hørby fra TV2 l ØST-

JYLLAND, som er et af mine store forbilleder.”

Hvilken type journalist bliver du? ”Det bliver hurtigt en underlig kliché, men jeg håber, at det, jeg kommer til at lave, kommer til at få betydning for så mange mennesker som overhovedet muligt. Og hvis det er lig med at være kendt, så håber jeg, at jeg bliver rigtig kendt, så det når ud til rigtig mange mennesker.”

Hvordan vil du reagere, hvis du bliver genkendt i bussen? ”Jeg har faktisk oplevet at få en mail fra en pige, som syntes, jeg så sød ud i fjernsynet. Vi drak kaffe sammen, og hun var sød. Det var en stor succes. Men ellers vil jeg tage det stille og roligt. Journalistik har bare ikke lige så meget sex-appeal, som hvis jeg spillede musik eller malede, desværre.”

Jennifer K. Hansen, 2. semester Hvor kendt bliver du?

(På en skala fra et til ti, hvor ti er Jes Dorph Petersen.)

”Syv. Det er fint at have ambitioner, men man skal også være realistisk.”

Hvilken kendt sammenligner du dig med? En blanding af Paula

Larrain, fordi hun er så smuk, og Anden, fordi han er bare funny altså!”

Hvilken type journalist bliver du? ”En dygtig tv-journalist. Jeg kunne godt tænke mig at være foran kameraet, men helt klart også bagved. Og lave dokumentar, noget der rykker ved folk.”

Hvordan vil du reagere, hvis du bliver genkendt i bussen? ”Positivt. Det kommer jo an på... hvis folk peger fingre og siger: ’Mmnnaaahh, du sagde lort i tv i går,’ så må man jo trække på skuldrene, folk har jo ret til deres mening. Hvis de har positive meninger, vil jeg da gerne snakke med dem.”

18 ILLUSTRERET BUNKER

MIG

Signe alene på café Der var kun én tanke i mit hoved - jeg er her alene

SEPTEMBER 2007

Selvom jeg er Verdens navle, kan det godt kræve mere end almindelig overvindelse at vove sig ud i bylivet alene. Vi sendte Signe og Mads ud for at opleve, hvordan det føles, når ens eget selskab er den eneste mulighed.

Tekst

Signe Rugholt Carlsen, 2.semester Det der gør mig lykkelig netop nu: Når jeg er sammen med mine dejlige veninder, og jeg ved, de er der for mig Jeg står mest i gæld til: Moar og far, fordi de har givet mig livet, og altid fylder min fryser op, når de kommer på besøg.

Det er søndag eftermiddag. Er lige vågnet med tømmermænd. Jeg ser mig omtåget i spejlet og bliver forskrækket over synet. Mørke rander under øjnene, pjusket hår og pudeaftryk i den ene side af ansigtet. Jeg ligner ikke én, der er på vej på restaurant, men det er jeg. Alene.

Over tærsklen til Smagløs

Jeg tøver. Stirrer på den rodede garderobe. Vælger til sidst en kjole, og ved hjælp af dækstift, rouge og pudder

bord i midten beholder jakken på. Det føles forkert. Jeg finder et nyt bord helt i bagenden af restauranten. Det føles stadig ikke rigtigt, men jeg flytter mig altså ikke igen. J eg er absolut sulten. Men med hæs, nærmest hviskende stemme lykkes det mig at bestille en kyllingesandwich og cola. Stirrer bare ud i luften, mens jeg venter på maden. Jeg falder i staver. Kun én tanke sniger sig gennem mit hoved - jeg er her alene.

“ Jeg skal tage mig gevaldig sammen for at træde over tærsklen til smagløs.

Dramaqueen

Efter præcis en time er jeg den, der er skredet. Føler mig Signe Rugholt Carlsen som Palle alene i verden, da mine øjne lykkes det mig at dække de pludselig ser direkte ind i en mørke rander under øjnene. andens. Han er fordrukken Jeg er klar til at hvile i mig og sikkert hjemløs. Jeg får selv på Café Smagløs. det af helvede til. Hvordan Jeg skal tage mig geval- kan jeg føle, jeg er ensom, digt sammen for at træde når jeg trods alt har været i over tærsklen til Smagløs. byen fredag og lørdag. Og Det kilder i maven, men onsdag. Har jo venner og et ikke på nogen rar måde. sted at bo. Hvordan kan jeg Jeg placerer mig ved et tillade mig at have så ondt af

MIG ALENE | Det kræver en hel del at holde modet oppe, når en kyllingesanwich og en cola er aftenens eneste selskab.

mig selv? Burde opføre mig ordentligt. Og det er så det, jeg beslutter mig for at gøre.

Glæder mig næste gang

Jeg går nu med raske, beslutsomme skridt. Stopper ikke, før jeg - lettere forpu-

stet - står foran en café, som jeg altid har haft lyst til at besøge, men aldrig har gjort. For der var ikke nogen, der ville med. Går ind i varmen og bestiller en kop kaffe. Jeg går målrettet efter det bord, der ser hyggeligst ud. Jeg snupper Politiken, der ligger i

min taske. På bordet står en rød rose. Jeg dufter til den og smiler for mig selv. Er bare glad for, jeg har et hjem og venner, der nogle gange kan være sammen med mig og andre gange ikke kan. Når de ikke kan joine mig, er det jo godt, jeg altid bare kan

Foto: Anders Debel

tage på café. Med mig selv. Og det glæder jeg mig til at gøre igen.

srcarlsen@mail.djh.dk

“

Hvad skal jeg med dig? Camilla Stockmann er journalist og forfatter til to bøger, der udelukkende handler om hende selv. Illustreret Bunker har spurgt hende, hvad vi skal bruge det til Mette Klesner, 3.semester Det der gør mig lykkelig netop nu: Røde laksko og jordbærkager. Jeg står mest i gæld til: Magasinet M! og Axe-deodorant - tak fordi I lod mig slippe!

Camilla Stockmann er efter eget udsagn en helt almindelig dusinpige, der jævnligt har både dårlige hår-dage og tømmermænd. Alligevel anser hun sig selv som så speciel, at hun kan retfærdiggøre at skrive bøger om sit helt almindelige liv. ”Jeg har altid følt mig lidt forpligtet til at bringe mig selv på banen i de tekster, hvor det var muligt,”

siger Camilla Stockmann. Sammen med journalisten Maise Njor har hun skrevet bogen ’Michael Laudrups Tænder,’ der er et uddrag af en mailkorrespondance imellem de to kvinder. Derudover har hun i tre år skrevet klummer for Eurowoman. Dem har hun samlet i bogen ’Nyforelskelse og andre cykelstyrt: Udvalgte ansigtstab.’

Personligt, ikke privat

Som journalist på Politikens kulturredaktion har mulighederne for at lege med sproget og jonglere med nye vendinger været til at overse. Derfor har Camilla Stockmann benyttet enhver lejlighed til at sætte sit eget personlige præg på de journalistiske tekster. ”Jeg har altid skrevet om mig selv, og jeg følte, at noget ville gå tabt, hvis jeg i stedet skulle skabe et fiktivt miljø til at komme ud med mine pointer,” siger Camilla Stockmann. Men den store kunst består i at være i stand til at skelne mellem det personlige og det private, forklarer

dige - anekdoter er at underholde og skabe identifikation, men Jeg har altid følt mig lidt Camilla Stockmann forlpligtet til at bringe mig skriver også om sig selv på banen i de tekster, selv for sin egen hvor det var mulligt. skyld. - Camilla Stockmann ”Det er en måde at holde sig selv ud i hun. strakt arm og se sig For Camilla Stockmann selv mere distanceret,” siger er det personlige en del af hun. en større sammenhæng, og det personlige kan interesSkrev for sin egen skyld sere mange. Ligesom Camilla Stock Det private er derimod mann er bevidst omkring ofte en mere løsrevet nyhedsværdien, når hun anekdote, der kun er spænskriver for Politiken, er hun dende for de involverede også bevidst om underholdselv. ningsværdien, når hun skri Et stort mål med de perver om sig selv. sonlige - og helt sandfær Da hun begyndte at

“

Tekst

skrive til Maise Njor, skrev Camilla Stockmann brevene med hende som eneste modtager. Det var udelukkende hende, hun sigtede efter at underholde. At korrespondancen skulle blive til en bog med et salgstal på størrelse med salget af gummistøvler på Roskildefestivalen, havde ingen af dem forestillet sig. ”Jeg tror netop, det er fordi, jeg er normal, at folk gider at læse om mig. Hvis nu jeg var virkelig speciel, havde jeg nok ikke haft så mange læsere. Forskellen på mig og andre er bare, at jeg har skrevet om det,” siger Camilla Stockmann. moklesner@mail.djh.dk

MIG

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Mads alene på diskotek

Ligesom sex og slagsmål er Århus’ natteliv bedst, når man er flere Tekst

Mads Rosenkilde Svaneborg, 2. semester Det der gør mig lykkelig netop nu: Mit nye klaver Jeg står mest i gæld til: Louise Frevert for små glæder på toilettet...

Where to go…?

Når ned til havnen. Passerer sex, drugs and rock’n’rollversionen af Fregatten Jylland. Overvejer et besøg, men tror ikke mine bukser knitrer nok, og min T-shirt med v-hals mangler neonlyspotentiale. Som en lonely rider søger jeg ubeslutsomt hen ad asfalten i Århus C. Finder det svært at crashe et sted, hvor mennesker tydeligvis

har fundet deres natteven eller -veninde. Ender på værtshus i Frederiksgade. Kan ikke finde ud af, hvor jeg skal sætte mig. Min selvrespekt tvinger mig til at lade som om, jeg skal mødes med nogen. Tjekker mobilen og lader som om jeg skriver ”hvor er I?”… De andre gæster ænser mig ikke. Bestiller en stor fadøl. Bliver nødt til at tåge mig lidt til, hvis jeg skal gennemføre aftenen! Mobilen tjekkes jævnligt. For at se på uret og virke som om, jeg ikke er det, jeg i virkeligheden er. Alene.

Smil og øjenkontakt

Jeg går videre. Rammer et basdunkende lysshow. Alkoholen har gjort mig varm, og det kræver ikke særlig betænkningstid, før jeg passerer overdimensioneret dørmand og lader mig rive med af en løssluppet stemning. Bestiller en stærk drink. Nu skal der ske noget! Prøver at få øjenkontakt med nogen. Men alle er optagede. Mobilen hives frem igen som skjold mod ensomheden. Faker en sms og kigger rundt igen. Om det er mit

MIG ALENE | Selvrespekten bliver sat på prøve en fredag nat i Århus.

svært uskønne mobildesign eller tegnet på, at jeg et sted i verden har nogen, jeg kender, ved jeg ikke. I hvert fald begynder jeg at få øjenkon-

“

takt med indtil flere personer. Af og til et smil. Forsøger at forstærke effekten ved at fake opkald. Får atten sekunders small talk med usynlig ven, og knap har jeg ”lagt på”, før to kvindelige Mobilen tjekkes jævnligt. skikkelser introduceFor at se på uret og virke rer sig for mig. Der som om, jeg ikke er det, er kontakt.

jeg i virkeligheden er. Alene.

-Mads Rosenkilde Svaneborg

“

Jeg skal solo ud i nattelivet. Som jeg plejer, vasker jeg hverdagen af mig, bestøver armhulen med ego-fremhævende dufte og gør håret klæbrigt. Mørke jeans, Tshirt med v-hals og klassisk blazer. Jeg inviterer mig selv på en Odin Pilsner og resterne af en pose Franske Kartofler inde i sofaen. Prøver at finde energi og et passende mood. Dropper tanken om solo øl-spil – jeg snyder alligevel bare… Kigger på sekundviseren, der langsomt følger vejen rundt. Hvornår mon det er tid? Indtager endnu en Odin Pilsner og søger mod den urbane forlystelsespark med pedalkraft.

Alene igen

Der grines, der snak-

Foto: Anders Debel

kes, der pjattes. Og der drikkes. Tæt. Ikke længere for at glemme forlegenhed over solo-projektet. Nu er det et socialt arrangement. Men pludselig skal mine kilder til resocialisering videre. Tilbage sidder jeg atter alene i stolen. Går ud på gaden. Overvejer næste skridt. Det bliver et skævt et. Jeg er pissefuld. Orker ikke flere kunstige sms’er og opkald. Trænger til shawarma og søvn.

Cykler hjemad med hvidløgsdressing på ærmet og snurrende hoved. Falder omkuld på sengen og vågner klokken 09.16 med tømmermænd. Skriver en sms. ”Tak for sidst. Kanon tur! Har herre ondt i hovedet”… Sletter den igen. Fik ikke nummeret på nogen fra i går. Sover videre. Gider ikke være solo med mine tømmermænd også! mrsvaneborg@mail.djh.dk

Fitness er jo lige mig

Da jeg endelig fik meldt mig ind i et fitnesscenter, forsvandt min dårlige samvittighed. Men at træne, når jeg føler mig som verdens mest slappe menneske, er ikke helt så let Tekst

Mia Qvist Andersen, 2.semester Det der gør mig lykkelig netop nu: Mit nye komfur! Jeg står mest i gæld til: Kaffe og havregryn - en dejlig start på dagen :-)

Lyden af technomusik og en diskret lugt af sved er det første, jeg opfanger, da jeg træder ind i SATS træningscenteret i Knudrisgade i Århus. Med mine gymnastikbukser og badmintonsko fra 9. klasse føler jeg mig ganske klar til at indtage fitnesscenteret. Det ser så utroligt nemt ud, og det var jo netop derfor, jeg blev medlem af SATS. Der gik dog ikke ret lang tid, før jeg opdagede, at det

aktisk ikke er helt så let endda.

Den rigtige type

Fitnesscenteret er fyldt med unge piger, der ivrigt løber på løbebåndet eller stepper på stepmaskinen, mens fyrene konkurrerer om at have de største overarme og løfte flest vægte i den anden ende af lokalet. For mange handler fitness i høj grad om at se godt ud, og flere af dem kunne bestemt også være taget ud

af en reklame. Nogle af pigerne træner i fuld make-up og moderigtigt træningstøj, mens fyrene sørger for at pumpe deres muskler i stramme undertrøjer eller tætsiddende T-shirts. Det er dem, alle vi andre nybegyndere skuler lidt til. De kan fortsætte i en evighed på løbebåndet, og når de løfter vægte, ser det nærmere ud som om, de løfter lette fjer.

Hård og svær begyndelse

Da jeg endelig selv kommer i gang, er det bestemt ikke så nemt, som det ser ud. Jeg føler mig som en amatør, når trinene på stepmaskinen konstant bliver

STORE OVERARME | Mia Qvist Andersen blandt pumpede tyrenakker. Det er hårdt, når formen ikke rækker.

ved med at falde til jorden; når jeg kun kan løfte 15 kg på maskinerne, eller når jeg slet ikke kan følge med sidekammeratens tempo på løbebåndet. Det kan altså være en ydmygende fornemmelse. De første mange uger

har været forbundet med en ubeskrivelig træthed og en konstant smerte i hele kroppen. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg efterhånden er blevet smittet af fitnessfeberen. Jeg synes faktisk, at det er herligt at træne, og

Foto: Ilan Brender

resultaterne er så småt begyndt at kunne mærkes. Så selvom det er svært i starten, er det bare med at klø på. Det er faktisk rigtig fedt at gå til fitness. mqandersen@mail.djh.dk

Eft for er G Ka sam ener ma J og linge alsk n F på Sto eba reda hold l g e . dj’ s n rskæ Med sbar r e r a f n tag tte m o od gra ere n lan g ho bold få tti g Me s en r mid ! GF- shot t d re d r inf é til ag o elos fes g en t e ere n. ...

il: t r ere

vit n i KaJ

g n i ml 2.30

1 a n e s k k r lfo DJH klo

a på 7 r 0 0 e n ober 2

d på n a m stfor sposter æ N kt nd, styrelse o a . m 3 r o e .1 d lg: F tær, 3 b g a v a er på lig sekre Lørd n r e t s g inde o a e p F . r g s , å e ik en u t yrels d i prakt et halvt t s s e e n b r k se d nde stforman spost fo . e d g u l Fø djst ri Næ styrelse e , @ j g n a a e t l skol år, 1 be s til k r de ringer e e d d n t r e for e mme me kvitte kal s e s l d g m me orsla gen. e f l l s g ge a g o r n n i i l l o i r f t Ænd alforsam hus lde dig r Å l r i ort t sk at me gene p s n a u er tr ngen. H efusion. k k li dæ er KaJ ralforsam gen rejs d.dk aj. n i e u t r n s e e j d G r@d tud.dk/k s er e r e l m l s -e gkom www.dj e j å ing p enen på d l e Tilm agsord d Læs

design: husk lynet

DJstud / KaJ studerende i Dansk Journalistforbund

djstud.dk/kaj kaj@djstud.dk myspace.com/kaj_space

MIG

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Tre hemmeligheder jeg aldrig har fortalt Om at være bange for sine kilder og om aldrig at have haft en spirende journalist i maven Kan du holde på en hemmelighed? Jeg tør ikke. Så snart jeg har telefonen i den ene hånd og kildens nummer i den anden, går klappen ned. Der sidder noget i maven, som kravler op i halsen og sætter sig på stemmen, så den ikke duer til noget. Faktisk tør jeg heller ikke ringe til folk, der ikke er kilder. Jeg ringer aldrig til min bankrådgiver eller skattevæsenet, og sidst, jeg var syg, fik jeg min far til at ringe til lægen. Men jeg har jo ikke min far med i skole, så det hænder, at jeg skal ringe til en

kilde, hvilket jeg da også har gjort. Og jeg er ikke lige bange hver gang. Nogle gange slipper jeg med skrækken og en smule stammen i de første par sætninger. Det er på en god dag. På dårlige dage snakker jeg aldrig med nogen. Så siger jeg måske til de andre, at jeg har ringet og lagt en besked, selv om jeg bare holdt telefonen op til øret uden at have kontakt. Kan du holde på en anden hemmelighed? Jeg gider ikke.. Jeg gider ikke interviewe! Jeg synes, idéudvikling er vildt sjovt, når jeg er i humør til det. Research på nettet og alt det dér er også fedt. Og jeg er helt pjattet

med at skrive det hele sammen. Men så er der det med at interviewe - jeg gider det bare ikke. Jeg kommer til at kede SELVPORTRÆT | På dårlige dage faker Rie Ljungmann sine opkald. mig midt i det hele. Jeg er de, at jeg ikke gider beskæf- Jeg har ikke altid haft en heller ikke ret god til det, tige mig med den fineste journalist spirende i maven. og man gider jo som regel journalistiske disciplin. Men Jeg husker ikke engang rigikke ting, man ikke er god tigt, hvornår jeg besluttede, det kommer vel en dag. til. Men jeg kommer til at at det var det, jeg skulle. Og nu vi er i gang, vil du så Og jeg er ikke journalist ikke lige holde på en hem- 24 timer i døgnet. Nærmere Jeg lever og ånder melighed mere? Jeg brænder otte måske. Og jeg lever og ikke for journalisånder ikke for journalistikikke.. tikken. ”Jeg har villet være jour- ken. Og jeg brænder ikke nalist siden vuggestuen, hvor for det. Men jeg kan rigtig jeg legede med Information godt lide det. tænke på alt muligt andet i dukkekrogen,” kunne et og samtidig skal jeg finde på typisk svar lyde på, hvor- Nu fik du tre af mine hemfede, opfølgende spørgsmål. for andre studerer på DJH. meligheder. Det er når jeg Så smutter koncentrationen, Men ikke hvis man spørger bliver mindet om dem, at og så er det hele ødelagt. mig. jeg bliver i tvivl. For jeg ved Synes faktisk, at det er en i virkeligheden ikke helt lille smule angstprovokeren-

“

Tekst Rie Ljungmann

Foto: Casper Christoffersen

præcist, hvad jeg laver på den her uddannelse. Men jeg har mange gode bud. Jeg er i journalistikken, fordi min byline er den flotteste i hele verden, fordi det er sjovt, fordi det er vigtigt og relevant, og fordi jeg sikkert også godt kunne tænke mig at vælte en regering en dag. Men indtil videre er jeg her bare, og så arbejder jeg lidt med ovenstående benspænd. Tror du, jeg kan blive journalist på trods? rljungmann@mail.djh.dk

Ånden i hånden Vil du vide mere om dig selv, eller tænder du bare på at være i centrum? Underholdningen ligger i hænderne Tekst

Sofie Glud Heiredal Dette gør mig lykkelig netop nu: Jeg har lige købt de fantastiske dvd’er Cabaret og Indokina! Jeg står mest i gæld til: Min mor. Hun er min Jesper Fårekylling, der sørger for, at jeg holder jordforbindelsen og ser ud over min næse. Foto: Morten Pedersen

HÅNDLÆSNING | Sofie er skeptisk overfor spådomme

Huden på mine knoer er flænset og tør. Nogle steder på håndryggen lyser det lilla fra friske ar, og mine negle er skæve. Det er ikke kun synet af dem, der får mig til blufærdigt at holde hænderne nede i skødet. Det er også min mistro. Hvordan kan man i sådan en slidt hånd aflæse både personlighed, fortid og fremtid? Alligevel aner jeg dybt inde bag skjoldet af snusfornuft et lille håb om, at jeg kan overbevises. At kiromantikeren Bente Højfeldt, som sidder over for mig, kan læse i min hånd og give mig de svar om min sjæl, jeg ikke engang vidste, jeg søgte. Som et par terninger kaster jeg mine hænder på

bordet, og spillet er i gang.

Du har H. C. Andersen

in mimik er frosset, som M er jeg en agent, der forhøres af fjenden: Hun skal ikke kunne aflæse noget i mit ansigt! Men mit ansigt er aldeles uinteressant for hende. Det er mine hænder, der har hendes fulde fokus. Den klingende stemme kører i et neutralt, messende tempo, mens hun fortæller mig, hvem jeg er, og hvordan jeg var som lille. Formerne på mine fingre bliver tolket og strukturen på mine hænder afslører et følsomt, forfængeligt og romantisk væsen. Jeg er ikke

helt overbevist. Hvilken pige, som dukker op hos en håndlæser iført røde glimmersko, er ikke romantisk og sikkert også forfængelig? Men senere bliver jeg overbevist om, at mine hænder kan fortælle hende noget. Hun gætter ikke - hun fortæller. Jeg må vente med at stille spørgsmål. Hendes fingre strejfer kun højst nødvendigt mine hænder, som bliver behandlet som et skrøbeligt værk, der kunne falde sammen ved den mindste hårdhed. Midt på håndleddet på min ”fremtidshånd”, den højre hånd, stopper hun op. Hun kniber øjnene sammen, og rynkerne i panden bliver tydeligere.

”Du har H. C. Andersen her. Jeg ser ham tydeligt med høj hat gå rundt i gaden, når du er 46-47 år.” Mit blik lyser nu af vantro, men hun lader sig ikke påvirke. Hun forklarer, at hun ser ordet ’historiefortæller’ og ’en nyfortolkning af noget gammelt’. Hun undskylder, at hun taler om noget, der sker så langt i fremtiden, men: ”...jeg kan jo ikke bestemme, hvad dine hænder viser.” Hun ser mig på danseskole med nogle børn, som nok er mine børnebørn. Jeg venter på en dybere forklaring på det, hun fortæller. Men den kommer ikke.

Jeg spiller hovedrollen

Jeg ved ikke, hvor dyb en indsigt, jeg fik i mig selv, men interessant var det! Efter seancen er jeg virkelig forvirret. Men hun har forfrisket mit håb om at finde kærligheden. Det gør jeg i 2009. Det fjerner da et vis pres fra mine og min bekymrede mors skuldre. Håndlæsning kan varmt anbefales til alle narcissister, der en dag skulle have 600 kroner til at ligge glødende i lommerne. Smid dem til en håndlæser og få førsteklasses underholdning – hvor du selv spiller hovedrollen!

sgheiredal@mail.djh.dk

SOFIES FREMTID Fra nu og til 1. november: Høj cigarføring, hårdt arbejde og brug for at slappe af. Årsskiftet 2008/2009: Jeg manifesterer mig og kæmper for en sag. 2009: Jeg finder ro med kærligheden I alderen 46 til 47: Lever et liv, som HC Andersen illustrerer. Forfatter eller underviser. Som 75-årig: Jeg er på danseskole med nogle børn

22 ILLUSTRERET BUNKER

KULTUR Læs også Laura Kjeldbjergs anmeldelse “Kompetent korkoncert”, fra en stor oplevelse med a capella koret Vocal Line på illbunker.dk

KULTUR

Gennemtævet

Der var nordisk tema på Studenterhuset, da det norske punk-rockband Skambankt besøgte Århus i anledning af deres nye plade, Eliksir Tekst Fie Krøyer Dahl Karoline A. Markholst

Vi står tættere end det normalt behageligt. Men stemningen i køen er høj, så det gør ingenting. Det er omkring midnat en råkold septemberaften foran Studenterhuset i Århus, og vi venter på at skulle høre natkoncert med norske Skambankt. Lydteknikken volder problemer, får vi at vide, så vi må pænt vente udenfor. Der er ingen dårlig stemning over ventetiden i køen, og vi er spændte. Skambankt betyder ’gennemtævet’ på godt dansk, så hvad har vi egentlig vente?

Firserminder og færøsk rock

Det er lige her, det sker, hvis man er punker i 2007; det gennemtævede look lever. Hvor er vores udtværede eyelinere og militærstøvlerne, hvor er vores kæder, der går fra næsen til øreflipperne? Hvad er der i det hele taget blevet af den del af firserne, hvor man var nede med de fede, hvis man lignede noget, der var kravlet ud fra træværket? Punk-ungerne strømmer mod scenen, da vi endelig bliver lukket ind, og opvarm-

ningsbandet går på med det samme. Færøske 200 er et band, der på deres modersmål flår i instrumenterne med det budskab, at Færøerne skal løsrive sig helt fra Danmark. Der når dog mere skrål og glad garagestemning ud til publikum end egentlig politisk budskab, men massen foran scenen er ligeglad. Den skråler, hopper og løfter armene i opvarmningens navn. ”Skål for hellwete,” brøler forsangeren som ’Færingen’ i Blinkende Lygter, og bandet overlader scenen til nordmændene.

En vred, norsk knytnæve

Okay. Det her, det holder. Det er ikke til at fastslå præcis, hvordan det lykkes for dem, dette norske band, der af Gaffa bliver kaldt en ’vred, norsk knytnæve’. Om det er forsanger Terjes Winterstøs karisma, når han med påtaget arrogance ser hen over os, undersåtterne; om det er den stemning, han og de øvrige tre medlemmer pisker op blandt pøblen foran scenen med billig leflen; eller om det faktisk bare er dét, at her står fire mænd, der morer sig som konger. Det er livskvalitet live, det her, og det smitter af på alle – også dem, der aldrig har hørt om dette band, der udspringer af Kaizer’s Orchestra. Men her står vi. Med

SEPTEMBER 2007

hænderne over hovedet, et væg-til-væg-grin klistret på fjæset og en hoppende masse af hujende unge ved flanken. Vi skråler med på de seneste numre fra albummet Eliksir, der er bandets tredje udspil, siden de blev dannet i 2004. Det holder, det her. Også hvis man aldrig har holdt af at blive gennemtævet med indviklede riffs og råbekor.

”Skambankt! - Skambankt!”

En ung fyr svinger sig op i loftsbjælkerne, og der dingler han i takt med rytmen, indtil en vagt piller ham ned. Han bliver gelejdet ned til et par alvorsord, men han forvises ikke. Der er ingen sure miner på Studenterhuset i nat. Stedet er gennemsyret af den melodiøse venlighed, som Skambankt formår at indhylle os i, mens de synge-råber på norsk om Stormkast, Angst og det at være ’bak låste dører’. Da de forlader scenen, efter at have smidt skjorterne og inviteret publikum op på scenen, forstummer deres instrumenter og mikrofoner, men vi på gulvet fortsætter med at gjalde ”Skam-bankt!”, ”Skam-bankt!” hele vejen hjem.

karolineamalie@mail.djh.dk adahl@maili.djh.dk

Tilrettelæggelse | Karoline Markholst og Fie Krøyer Dahl

Kulturkalender tjek ud, hvad der sker! Onsdag 19. september Reception og idéudvikling på Illustreret Bunker. Onsdag i lille audi kl.15.00. Nu med kage og vin. Fri entré! Carsten Jensen fortæller om arbejdet med sin seneste bog, ”Vi, de druknede”. På Testrup Højskole kl. 19.30. Entré 100 kroner. The Village Idiot med flere spiller på Studenterhuset kl. 21.00. Entré 50 kroner. Fredag 21. september Thomas Troelsen fra Superheroes er DJ på Studenterhuset kl. 21.00. Ingen entré! Lørdag 22. september F.U.K.T. spiller drum’n’bass på Studenterhuset kl. 21.00. Entré 70 kroner. Indtil mandag 24. september ”Hvordan slipper vi af med de andre”. Samfundskritisk skuespil med Lars Bom på Aarhus Teater ved Domkirken. Entré fra 55 kroner for studerende. Onsdag 26. september PLAN A holder oplæg på Studenterhuset – lær, hvordan du kan påvirke og optimere din egen læring. Kl. 19.00. Entré 50 kroner. Lørdag 29. september Jens Unmack spiller på Voxhall, kl. 21.00. Entré 150 kroner. Konference på Studenterhuset: Europe – Challenges and Prospects. Foredrag og workshops om EUs fremtid. Kl. 11-18. Ingen entré! Tilmelding og mere information på www.euro.dk. Torsdag 4. oktober Bahnhof spiller rock med en elektronisk dimension på Musikcaféen, kl. 21.00. Entré 60 kroner. ”TV-underholdning – hvad er det?”. Offentligt seminar med forelæsninger på Aarhus Universitet, Matematisk Institut (auditorium F, lokale 125). Århus Took It-festival 4.-6. oktober. Hiphop fra ind- og udland. Train, kl. 16.00-02-00. Festivalen arrangerer workshops på Kupé som er gratis at deltage i. Mere information på www.myspace.com/aarhustookit. Fredag 5. oktober Figurines spiller indierock på VoxHall kl. 21.00. Entré 150 kroner. Institut for Medievidenskab holder IMV-Awards på Studenterhuset, hvor årets bedste reklamefilm kåres. Dørene åbner kl. 18.30. Entré 50 kroner, billetter købes gennem instituttet. Mandag 8. oktober Crowded House spiller på VoxHall kl. 20.00. Entré 350 kroner. Tirsdag den 9. oktober DJH: Debat om tre100tresgraders fremtid. Skal DJH have et nyt magasin? Følg med på mailporten og opslag på skolen. Onsdag 10. oktober Graham Bishop, spirituel lærer og trancemedium, afholder Klarsyn – så mød op og se, om du kan få kontakt til dine afdøde slægtninge! Det foregår i Lysets Hus, Posthussmøgen 11 C, kl. 19.30. Entré 120 kroner.

ANMELDELSE | Det gennemtævede look lever til Skambankt-koncert på Studenterhuset.

Foto: Andreas Hagemann Bro

DEBAT

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Illustreret Bunkers hjemmeside søger skribenter! Kontakt Jeppe Brock på jlbrock@mail.djh.dk og hør mere!

DEBAT

LÆSERBREV | Nick Aagaard Larsen, 3. semester

LÆSERBREV | Ane Vestbjerg Andersen, 3.semester

SNAK I FRØBERTS

Mindst 100 kro- Tænk jer nu om! ner i timen, tak Jeg beder, spar min tid. Drop formuleringer som ”guld på CV’et” og ”essentiel erfaring”. Kassér derefter alt det blæver, som giver en travl studerende indtryk af, at hendes branche er blevet så grådig, at den forventer aspiranter, Det sker alt for tit, at bag de jobs, som virker attrak- der hopper og springer for 0 kr. i timen. tive, sidder der en arbeHav i mente, at branjdsgiver og forventer, at chen boomer i popujeg vil gøre det gratis. laritet. Jeg foreslår, at de, som mangler hænAne Vestbjerg Larsen der og ikke vil betale for det, henvender sig august har jeg droppet den til ungdomsuddannelserne metode. For det sker alt for tit, at bag de job som virker i stedet. Så kan flere unge attraktive, sidder der en ar- mennesker prøve deadlines bejdsgiver og forventer, at og journalistisk ræs og derigennem tage stilling til, om jeg vil gøre det gratis. Et eksempel: ”Foruden virk- det arbejde i virkeligheden somhedskontakten, som kan er noget for dem. føre til for eksempel en mere Hvis der derimod er nogen, formel samtale, en praktik- der har lyst til at pynte på plads eller et job, byder xx statistikken over studierelevante job i Århus, skal de også på foredrag...” Som kommende journalist være mere end velkomne. kan jeg ikke finde en måde For 100 kr. i timen. Mindst. at kapere den slags indpakkede budskaber på. Specielt ikke når jeg skal læse over avandersen@mail.djh.dk en halv A4-side, før sandheden går op for mig. Siden jeg begyndte at søge nyt studiejob i juni måned, har jeg været meget aktiv læser af opslagstavlens mails, for det hænder, at der dukker et attraktivt job op. Men siden skolestart i

“

Da Lars Werge fra Ekstra Bladet holdt foredrag den 5. september, var Frøberts fyldt til bristepunktet. Folk var så ivrige for at komme med, at billetterne blev revet væk, og mange måtte opgive at komme ind. Men under selve foredraget udviste en markant stor del af de fremmødte nedadgående ildhu for at lytte og være opmærksomme. X antal personer gabte kæben af led, lå indover bordet, sov (!) og et par stykker direkte forlod foredraget med skoletasken over skul-

deren efter kort tid, mens Lars Werge stod og talte. Hvad sker der?! For mig at se var det meget tydeligt, at førnævnte individer overhovedet ikke havde sat sig ordentligt ind i følgende: Interesserer sport mig i udpræget grad? Er jeg i grunden for træt til at overvære det her foredrag? Burde jeg måske egentlig bare trisse hjem i seng og sove den ud? Og sidst, men ikke mindst: Har jeg overhovedet tid til at overvære foredraget til ende? Og jeg skal da nok give et yderst

kvalificeret svar på disse spørgsmål på vegne af de uengagerede: Et rungende nej til samtlige punkter for disse personer. I ved selv bedst, hvem I er. Det virker i det hele taget som om, nogle mennesker bare hører, at der er foredrag i Frøberts med en mere eller mindre kendt mediepersonage, og så valfarter man ellers derhen uden tanke for, om det er noget, der dybest set interesserer en. Foredrag skal man bare se, skal man. Kritisable forhold som dette skal have en konsekvens for

LÆSERBREV | Anne-Marie Dohm, rektor

nogle andre mennesker, ellers mister det pointe og gyldighed. Og en konsekvens havde disse menneskers impuls-deltagelse. Ikke for Lars Werge som nok ikke mister søvn over det. MEN der skete dét ganske groteske, at der var andre studerende på DJH, som af hele deres hjerte gerne ville ind og høre foredraget, men som blev afvist i døren, fordi der ikke var flere pladser tilbage. Tænk jer nu om! nalarsen@mail.djh.dk

FORSKELSBEHANDLING

Ingen forskelsbehandling ved re-eksamen På Danmarks Journalisthøjskole kan man ikke gå op til reeksamen i 1. årsprøven, hvis tilmeldingen er afleveret for sent. Uanset om vækkeuret ikke har ringet, eller om man simpelthen glemmer at tilmelde sig en eksamen, har det den samme konsekvens: Afvisning. Alligevel bringer Illustreret Bunker i dette nummer historien om to studerende, som er blevet behandlet forskelligt, da de på samme

dag forsøgte at melde sig til reeksamen for 1. årsprøven. Den ene havde sovet for længe og kom blæsende ind på kontoret for sent men fik lov til at tilmelde sig eksamen. Den anden havde helt misforstået tilmeldingstidspunktet og kom derfor også for sent - og blev afvist. Denne forskelsbehandling er naturligvis uacceptabel og i strid med Danmarks Journalisthøjskoles regler. Der er ingen tvivl om, at regler om tilmelding ikke kan fraviges.

Heller ikke selv om det er synd for de studerende, det går ud over. Når vi fortolker reglerne så stramt, er de faktisk for at være retfærdig overfor alle. Hvis vi fraviger reglerne, skal vi til at tolke på hvor meget for sent, man må komme for alligevel at aflevere sin tilmelding til eksamen. Eller hvor meget for sent man må svare efter svarfristens udløb - eller for hvor sent man må møde op til en eksamen. Vi gør meget

ud af, at synliggøre de forskellige frister. Dermed har vi også en forventning om, at studerende her overholder fristerne. Derfor er der også beklageligt, at skolen har ladet en studerende aflevere sin tilmelding efter tidsfristens udløb. Det bør ikke kunne ske. Derfor har vi også drøftet dette eksempel for at sikre, at det ikke sker igen.

“

FORSKELSBEHANDLING

LÆSERBREV | Eskil Hougaard Jefsen, KaJ

Hvad sker der for jer, DJH? - oven i købet lade som om intet er hændt? Det er ikke alene hamrende uprofessionelt men også ufatteligt arrogant!

ke en mine - i samråd med Pia Færing (!) - beslutning

Pia Færing, har du undladt at fortælle Solveig Schmidt, at du ti minutter forinden gav en anden lov? Studser du på intet tidspunkt over, hvad du har gang i? Anne Marie Dohm, hvad sker der lige her?

To studerende kommer for sent med deres tilmelding til re-eksamen ved førsteårsopgaven. Den ene får lov at gå op. Den anden gør ikke. Hvad er praksis? Rettere; hvad står der i reglerne, og hvordan kan Pia Færing fravige dem i første omgang? KAN de overhovedet fraviges, og hvad katten har Solveig Schmidt og Pia Færing gang i, at lade én slippe igennem og ikke en anden, og i diskussionen med KaJ og DSR på dagen - og siden konfronteret med sagen af Illustreret Bunker

Redigering

Over stregen

Redaktionen

Deadline

En studerende (A) kommer for sent med sin tilmelding til reeksamen ved førsteårsopgaven. KaJ og De Studerendes Råd undersøger sammen med den studerende mulighederne for alligevel at få lov at gå op, men i samråd med Pia Færing forsikrer Solveig Schmidt os om, at der ikke er noget at gøre. Den studerende ryger på tvungen orlov. Såfremt han har lyst, kan han tilmelde sig førsteårseksaminerne om et halvt år. Regler er regler, og regler kan ikke fraviges. En studerende (B)

kommer for sent med sin tilmelding til reeksamen ved førsteårsopgaven. Pia Færing, der på det tidspunkt er til stede på kontoret vælger at se bort fra tidsoverskridelsen, tager imod tilmeldingen og lader den studerende gå til re-eksamen. Regler er ganske vist regler, men regler skal også kunne fraviges.

ene, og ikke den anden lov? Du træffer uden at fortræk-

Solveig Schmidt - Hvad sker der lige her? Der er vitterligt INGEN principiel forskel på de to sager, så hvorfor får den

Eskil Hougaard Jefsen, KaJ

Levering

Omfang

For indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over flere numre maksimalt 1600 anslag.

fortælle KaJ, DSR og den pågældende studerende, at der på ingen måde kan fraviges fra reglerne, når det ikke var et problem for Pia Færring ti minutter før?

“

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh. dk i doc eller rtf-format. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-mail adresse i dokumentet. Skriv ‘læserbrev’ i emnefeltet.

“ Hvad bilder I jer ind at

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et indlæg falder uden for avisens område.

om, at A ikke får lov at gå om. Hvad bilder I jer ind at fortælle KaJ, DSR og den pågældende studerende, at der på ingen måde kan fraviges fra reglerne, når det ikke var et problem for Pia Færing ti minutter før?

Er på maksimalt 3500 anslag. Kontakt redaktionen.

Kunne du tænke dig at være en del af debatredaktionen, så skriv til ib@mail.djh.dk.

Det er svært at se logikken. Den skylder I de studerende at få styr på, inden to studerende, med få minutters mellemrum, begge dukker for sent op med deres tilmeldinger til re-eksamen ved førsteårsopgaverne til december! På vegne af KaJ, Eskil Hougaard Jefsen, Bestyrelsen

Indlæg m.v. til næste udgave skal indsendes senest 3. oktober 2007.

BAGSIDEN

ILLUSTRERET BUNKER

SEPTEMBER 2007

Underviser-foldetegning Foldetegningen er her med genopfundet. Fire undervisere giver deres bud på hver deres jour nalisttype

Fotojournalist

-Søren PagterFaglig leder af Fotojournalistudd. “Hans kasket dækker over den karseklippede isse. Fotojournalisten er en sej mand i en fotoverden af for mange mænd. Øjnene er store og blikket koncentreret. Fotografi er en alvorlig sag, og det er nødvendigt hele tiden at kigge efter motiver. Munden er smal og afspejler seriøsitet. Til gengæld er ørerne små, for det med at lytte har ikke altid førsteprioritet.”

“Den opgave kan ikke løses, for freelancere er en broget flok. Pæne mennesker i pænt tøj, der sidder i møder på pæne kontorer og forklarer erhvervsstrategier. Brushoveder med viltert hår, der sidder på slidte kontorer i baggårde og laver alternative tidsskrifter. Mødre og fædre, som har valgt egen virksomhed, fordi de vil kunne styre deres tid. Folk, der brænder for en ide. Andre, der lidt triste fylder tiden ud, mens de venter på et fast job. Kvinder, mænd, unge, gamle, slidte, energiske, byboer og bonderøve. De er der alle.”

-Marcus AggersbjergUnderviser på 1. semester

Studievært

Jeg har altid haft ualmindelig ondt af studieværter på tv, som må gå på arbejde i slips og jakkesæt hedebølge eller ej. Men for nogle år siden fortalte DRs legendariske studievært, den nu afdøde Steen Bostrup, at han på varme dage altid havde sommerskjorte og løse badeshorts på, n når han gik på arbejde ide ags B på ude i TV-Byen. Tricket Kh et u? var var helt enkelt: Hver d s r e ave ikk gang han skulle på d l du a v r H a .. skærmen, smed han r h er. er. rfo ms’ eim o bare en pæn blazerjakke s R v u H re ej, r d r. n over sommerskjorten, satte and : H . E ime side n n a e e e r R g f a og sig til bords og læste op - iført sid her ej, h b t n Bag : H d? K fåe den n e badeshorts, selvfølgelig. Folk kunne e e i v en sid esk ikk er Bag es b jo ikke vide, hvad der gemte sig under var har tag n. r t o e g å v d s de Je bordkanten, som han konstaterede. gsi Men r: men

W I S M o S B : t r en m e i m er i p e s k R E : P I

“Det er en sportsjournalist, som står med fødderne i sand. Det sand, som er blevet tilovers efter velgennemført morgentoilette. Sportsjournalister begynder jo ikke dagen med at børste tænder. De sandblæser kraniet, så det altid er rent og tomt.”

ig rett

h e de n t i l a tk a

I an

Ny e

. te n ds

d a kt ø ere id s g

r: re

eget glash us, ores for re v d a a m ts

ste

de vin

g a f te m a e lednin

t ”m ig -

ig -m

mig g-

en sid

mi g-

sta

m i

m rte

e ker Ba . Nå, Kh kni kke e i : t ? l s en et ska r sær gvi . sid fyr e i man mene ldi går Bag vet g e n h n i a e a ble g m ord est Nej dag da? . O , hv e fl r: lig t e d e e d m e e a d k hv ket Rei færd af d ik jeg å, n s e r e N a d o v for d r ke eg tr en: J Hvo ar an sid e. k v nge. såd r l en um. Bag ø o e F ba ikk t r t ud t h : e e a r t e n e k i f m e v e a i M e Re dir lk. let e h ede sam fyr var e fo går i k r v t a r a v du er fy er i e der sind et Var å D r eft . t om e i en: syg rte avd sid ids s erø an h Bag ? b r er m gle det lle n, lyd man : A v de et r i D e V m ! le et Rei Såb ... rt. øgn e d n erø r l unn b e Og. er e K e . Det ikk eft tik ar en: e? rak v d p i s n i ng åde Bag v ba åbe rt omr il også sna t sel it l M : er ses ska mer .. vi . Du Vi r . Rei ter. n e . a e åb st s os Nåd hed? vær . H ree o en: ulig les . Fo ik h d u i m r t s n k g e n e a a m r B id e e tis ags id! i p vær epo en b mme Alt N : o s k t! il mer Fed g h l at Rei i n: ærli t e d si men . K cu Bag , så lkom e ak. s v t u h et ind meg Tus : r me Rei me

Rei

-Ole AndreesenKoordinator for 1. semester

Sportsjournalist

Bagsideredaktionen Julie Mabeck og Mads Trolle Munksgaard

-Solveig SchmidtStudieleder

Freelancer

er DR. t f e å p n e ag nden D : ru d s i g T n i r fy

na jour

listik

, vil

vi h

er p

åb a