Illustreret Bunker februar 2012

Ekstra Bladet slår konkurrenterne, når det gælder digitale klik.

Piradio - skolens tredje og nye radio - er i de første udsendelser et mix af politik, sørøverjargon, kultur og engagerede mennesker Sidste års Kravling-vinder tænker tilbage på prisen

Stifterne opfordrer flere til at kaste sig ud i at starte nye medier

Anders Breinholt og Natholdet i billeder

En million besøgende på eb.dk er ikke unormalt en almindelig dag

s. 9

s. 5

s. 10-11

s. 7

BUNKER

ILL

FEBRUAR 2012//15.ÅRGANG//NR.01

Du bestemmer selv, hvilke opgaver du vil lave Og så bestemmer du selv, hvor meget og hvornår du arbejder Er det livet at være freelancer?

FOKUS: FREELANCE

Alle på kontoret er deres egen chef

”Udfordringen med at få jobs er en on-going proces. Den udfordring er der hele tiden, lige meget om man er freelance på første eller sjette år,” Thomas Nielsen, freelance-fotograf

2

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

DMJX: Skolens facade er i færd med en større forandring. Forsvundet er alle de mange XXXXX’er, og ind er kommet et enkelt ”Hovedindgang”. Det nye navn, Danmarks Medieog Journalisthøjskole, mangler dog stadig at komme over døren.

www.illbunker.dk Når du savner den trykte avis mellem hænderne, kan du tjekke illbunker.dk for breaking news, opdateringer på bunkerlivet og branchen set med studerendes øjne. Web-sitet er kun fyldt med lækkerbiskner, som du ikke kan finde i avisen.

Bon appetit!

Tre af skolens fotojournaliststuderende har inden for den sidste måned vundet prestigefyldte internationale priser og sat skolen på verdenskortet.

Lærke Posselt fra 8. semester vandt førsteprisen i portrætkategorien ved World Press Photo og førsteprisen i portrætkategorien ved den internationale branchekåring POYI (pictures of the year international).

Morten Germund fra 7. semester vandt andenprisen i kategorien ”News Paper Photographer of the Year” ved POYI Nikolai Linares fra 8. semester vandt en Award of Exellence i kategorien ”Sport Picture Story” for ”The Road to Defeat” om Rødovre Mighty Bulls - ligeledes ved POYI. Derudover vandt Astrid Dalum den 26. januar Scanpix-prisen for afgangsprojektet ”Jeg er kvinde”.

LEDER Journalister bliver altid skældt ud. Vi bliver beskyldt for at manipulere med fakta, lave fantastifulde overskrifter og samtidig være i lommen på magthaverne.

I Journalisten fra 16. februar udtalte Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, at nyuddannede journalister giver poltikerne let spil, når de konsekvent tilbyder magtens mænd og kvinder citattjek, lader dem godkende spørgsmål og sender artikler til gennemsyn.

Det er et problem for demokratiet, at vagthunden logrer taknemmeligt, når politikerne stiller op til interview. Søren Espersen antager, at problemet opstår på journalistuddannelserne, hvor de studerende bliver uddannet til at være politikernes stikirenddrenge og piger.

Men er virkeligheden så slem? Er citattjek og gennemsyn kun af det onde? Eller kan det være en fordel at få tjekket sine oplysninger, når journalister ellers beskyldes for at rode rundt i fakta og validitet? Ofte bliver vi beskyldt for at have en lemfældig omgang med sandheden. Ikke mindst i det farverige sprogbrug.

dale”, ”S og SF slås i kulissen” og ”Kinesisk invastion truer TV-fodbold”. Det journalistske sprog er fyldt med store ord, men ifølge sprogforsker Michael Ejstrrup har læseren vænnet sig til det og forventer nærmest, at journalisterne overdriver.

Ligger den gode journalistik mon et sted mellem de farverige og overdrevne overskrifter og den underdanige journalist?

I avisens debatsektion tager fagleder på DMJX, Solveig Schmidt til genmæle over for Søren Espersens kritik, og de overdrevne overskrifter bliver diskuteret.

Hold øje med illbunker.dk, hvor debatten kører videre. //Redaktionen

Ser man på landets aviser og magasiner en tilfældig søndag formiddag, bliver man mødt af heftige overskrifter som ”Mafia-angreb efter dommerskan–

INDE Marie Sjødin Græsholm

DEBAT Morten Sahl Madsen msmadsen@mail.dmjx.dk

Redaktionen

msgraesholm@mail.dmjx.dk

FOKUS Lasse Emil Kristiansen lekristiansen@mail.dmjx.dk

UDE Emil Sunesen

WEB & IDÉ Mathias Koch Stræde

ANSV. Therese Rekling

esunesen@mail.dmjx.dk

mkstraede@mail.dmjx.dk

trekling@mail.dmjx.dk

FOTO Jeppe Bjørn Vejlø

FOTO Betina Garcia

jbvejlo@mail.dmjx.dk

bngarcia@mail.dmjx.dk

Faste skribenter: Kristine Dam Johansen, Signe Sørensen, Michelle Færch, Sofie Dambæk Rasmussen, Maria Danmark Nielsen, Jane Aunsbjerg, Sabrina Skjødt, Andrea Sandahl Illustrator: Sofie Bangsgaard, www.cargocollective. com/sofiebangsgaard

Kalender: • • • •

Næste idéudvikling: Onsdag den 29. februar kl. 15.

1. deadline: Tirsdag den 20. marts.

2. deadline: Torsdag den 22. marts.

Næste udgivelse: Onsdag den 28. marts.

Illustreret Bunker Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N illbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

Økonomi- og annonceansvarlig Therese Rekling trekling@mail.dmjx.dk

Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt.

IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Udgivelse 29. februar 2012 15. årgang - 1. udgave

3

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

Journalist? Bland dig i debatten

To studerende fra 2. semester har taget affære. Debatkulturen halter – både på Journalisthøjskolen, men også i Aarhus. Derfor har de startet en debatklub Af Sofie Dambæk Rasmussen Illustration: Sofie Bangsgaard

Bliver din indre debattør også jokket godt og grundigt i jorden af prædiker om objektive journalister, kompetente ekspertkilder og aktiv lytning?

Joacim Præst Nielsen og Karoline Spenner Kjeldberg fra 2. semester på DMJX sad med den følelse en tilfældig aften på Fairbar. ”Vi savnede virkelig noget kant i uddannelsen og manglede at blive udfordret på vores holdninger,” siger Joacim Præst Nielsen om startskuddet til den nye debatklub.

Sammen undersøgte de mulighederne for at finde ligesindede med samme behov, men ledte forgæves. ”Vi fandt hurtigt ud af, at debatkulturen i byen er virkelig ringe. Der er mange muligheder inden for musik- og teaterkulturen, men offentlige debatter er en mangelvare,” siger Joacim Præst Nielsen.

”Vi vil gerne have en broget flok blandt publikum. Det betyder, at vi også vil reklamere for arrangementet på universitetet,” siger Joachim Præst Nielsen og understreger, at det kræver en engageret formidling via Facebook, aoa.dk og lokalavisen, hvis salen hver gang skal fyldes med 200 mennesker.

Prøver I ikke at skabe et behov for en debatklub, som ingen reelt har? ”Med Debatklubben forsøger vi mere at vække et behov i folk, som de ikke ved, at de mangler.

Det får et indspark i den journalistiske hverdag, hvor det mest drejer sig om partskilder, erfaringsinterview og nyheder. Og det gør jo heller ikke noget, at man som journalist udvikler sin holdning, kritiske sans og lytteevne.”

Undervejs i vores uddannelse lærer vi, at vi skal forholde os objektive til de emner, vi håndterer som journalister. Skal de stu-

”Vi savnede virkelig noget kant i uddannelsen og manglede at blive udfordret på vores holdninger,” - Joacim Præst Nielsen

Hele byen er inviteret Otte faste medlemmer skal fra gang til gang finde et nyt emne og headhunte kompetente paneldeltagere, der med indsigt kan debattere det valgte emne. Research, vinkling samt rollen som ordstyrer og branding af arrangementet er ingredienser, som de faste medlemmer skal arbejde med. Netop brandingen er en stor del af konceptet. Målet er nemlig ikke kun at vække interessen for debat på Journalisthøjskolen. Derfor har debatklubben lavet en samarbejdsaftale med Hovedbiblioteket i Aarhus, som stiller deres store sal til rådighed. Den kan huse 200 debatsultne mennesker.

Hvorfor skal debatklubben arrangeres af studerende fra Journalisthøjskolen? ”Det skal heller ikke være vores opgave, men ingen andre gør det. Og da vi mener, at der er behov for en debatklub, må vi jo gøre noget ved det. Journalisthøjskolen er et sted, hvor det er oplagt at starte sådanne arrangementer. Når vi bliver uddannet, skulle vi gerne have en bredere forståelse for at kommunikere og sælge en vare. Samtidig er det jo ikke en dum idé at træne rollen som den kvikke ordstyrer. Vi skal researche på idéer, emner og spørgsmål, og vi skal finde kilder – det minder i høj grad om det journalistiske arbejde. ”

derende fra Journalisthøjskolen tage til debatten som privatpersoner eller som journalister? ”Vi håber, at folk vil smide den journalistiske hat og gå derned som privatpersoner. Jo mere indsigt og jo større holdning til emnet, jo bedre for debattens udvikling og publikums udbytte. Det, man lærer som privatperson, kan man jo sagtens tage med sig ind i rollen som journalist.”

Første arrangement løber af stablen den 28. marts 2012 på Hovedbiblioteket i Aarhus. Det overordnede emne bliver med stor sandsynlighed ”Danmark i EU”.

Aflevering på 1. semester skaber forvirring At begynde på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er mere end bare at gøre sig gode venner med ordkløveri og pensum om etik.

Det er i høj grad også at finde hoved og hale i, hvor og hvordan man afleverer – og det er ikke altid lige let Af Signe Amtoft-Rasmussen

Ny reform, nye systemer og nye studerende.

Mange ting skal spille sammen, når kommunikation om skema og aflevering af opgaver på DMJX skal foregå optimalt. De systemer, vi arbejder i, er alle implementeret inden for det sidste par år, og det giver let en følelse af at være prøvekaniner.

Opgave eller publicering Moodle, Mediajungle og så videre. Det kan være lidt forvirrende, når man bare får at vide, at opgaven skal afleveres. Men de forskellige platforme eksisterer af en grund. Journaliststuderende skal nemlig fra første færd trænes i at udgive ting og få disse udgivelser læst af of-

fentligheden. Det siger Kristian Strøbech, faglig leder for nye medier på DMJX, om skolens blogsite, Mediajungle. ”Vi har længe haft et efterslæb i forhold til nye medier og brugt de traditionelle metoder – at skrive en artikel i et Word-dokument for at printe det ud og aflevere det,” siger han. ”Så det er godt at blive tvunget ud i at træne sine blogkompetencer ved siden af alt det andet.”

På Moodle derimod skal man kunne se sine fag, opgaver, pensum, mail og kalender, og skolen ønsker på længere sigt, at de to platforme bliver brugt på forskellige måder ved samme afleveringer. Det siger Mette Mørk, underviser ved DMJX. ”Vi ser gerne, at Mediajungle bliver stedet, hvor man afleverer, og Moodle stedet hvor

man får feedback. På den måde kan man stadig vise en kilde noget, man har skrevet, uden at der er rettelser over det hele,” siger hun.

Hvordan gør man så?

Fra første dag på studiet får vi at vide, at det gælder om at prøve sig frem, og det er præcis, hvad Mette Mørk beder os om. Hun synes, det ville være spild af tid at sætte undervisningstid af til platformene, når man nu har sin nysgerrighed og hinanden. ”Man kan jo ikke ødelægge noget derinde ved at prøve sig frem, og så i øvrigt spørge hinanden hvis man er helt forvirret,” siger hun, men understreger, at underviserne bestemt tænker over, om de studerende kan følge med. ”Det er noget, vi diskuterer ofte. Før i tiden

gav vi folk links direkte til opgaverne på Moodle. Det resulterede så i, at folk ikke kunne finde noget derinde selv”.

Når det kommer til Mediajungle, er der ifølge Kristian Strøbech masser af muligheder for at blive klogere. Både instruktionsvideoer og supportfora er tilgængelige, og så er platformen i øvrigt i konstant udvikling. ”Det er en proces, vi skal igennem i fællesskab, og vi hører gerne fra folk, hvis de har nogle konkrete problemer, de ikke kan finde svar på,” siger han.

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

INDE

ILL

4

OMLÜD åbner for omverdenen Det har været småt med udgivelserne fra skolens ene radio hen over efteråret. Men nu begynder Radio OMLÜD på en frisk. Workshops og åbne idéudviklinger skal give alle studerende mulighed for at prøve kræfter med radiomediet, og radiorotterne ser lyst på fremtiden Af Niki Treumer Mogensen Foto: Betina Garcia

Torben Kloster har været med det meste af OMLÜD’s levetid

Radio OMLÜD har fået pusten igen efter et halvt år på lavt blus. Der er nemlig sket en revolution på radioen, som nu skal være mere åben. Væk er tidligere krav om ansøgninger og samtaler for at komme ind. Nu vil man i stedet lave workshops, så folk, med lyst til radio, kan prøve, hvad det er. Den første workshop er allerede afholdt med stor succes, og man vil nu fortsætte udviklingen og afholde idéudviklinger, som kendt fra Illustreret Bunker og Citat. Her kan folk frit komme med deres ideer eller få input fra andre. Desuden har man nedlagt de gamle, små redaktioner, og centreret det hele omkring tre hovedtema-

er: Ansigter, steder og sager. Håbet er, at det vil skabe mere samspil mellem folk i OMLÜD, modsat før, hvor de enkelte redaktioner var ret isolerede.

Håber på lækker radio Ifølge Torben Kloster, som har været en del af Radio OMLÜD næsten siden begyndelsen, er der flere grunde til OMLÜD’s få udgivelser det seneste halve år.

“Jeg tror, at nogle bare stillede sig tilfredse med at komme ind i OMLÜD, for så havde man ligesom det. Man - Torben Kloster var spredt ud på forskellige redaktioner, som ikke interagerede nok, og målsætningen, om at udgive en udsendelse hver måned, holdt ikke,” siger Torben Kloster. Han peger desuden på, at der på de fleste redaktioner

”Jeg håber, det bliver sådan en rigtig lækker flok, der bare godt kan lide at lave radio.”

var et par stykker, der var på frihjul, eller simpelthen faldt fra. Alt det er dog fortid. Torben Kloster glæder sig over radioreformationen og undrer sig over, at de ikke har ændret strukturen noget før. Nu ser han frem til at komme i gang på ny.

“Jeg håber, det kan blive som sidste år, hvor der var sprudlende ideer. Jeg håber, det bliver sådan en rigtig lækker flok, der bare godt kan lide at lave radio,” siger han.

Ny konkurrence gav nye tanker Da Radio OMLÜD sidste sommer søgte efter nye radiointeresserede, var der langt flere ansøgere end de havde behov for. De måtte derfor skuffe mange, og en af dem var Mikkel Fogtmann Vedelsby. Han reagerede prompte ved at sætte sedler op overalt på skolen for at søge folk til at starte en ny radiokanal. Seks mand blev skrabet sammen, kanalen blev døbt udCast, og første udsendelse kom ud i

Nyt fra DSR

Dagsorden:

DSR afholder generalforsamling lørdag d. 10 marts klokken 12:30 i

2) Bestyrelsens beretning

Frøberts. Mød op, hvis du har lyst til at få indflydelse på, hvordan din

3) Indkomne forslag:

uddannelse skal se ud, og hvis du kan lide at slukke tørsten i gratis fadøl.

Vi skal have besat nye poster, valgt nye bestyrelsesmedlemmer og vælge en repræsentant til skolens hovedbestyrelse. DSR er for alle de studerende på skolen. Det tager kun en halv time, og bagefter går KaJ’s generalforsamling i gang.

februar. Efterfølgende søsatte Radio OMLÜD første skridt på vejen mod åbenhed; “Den fri æter”, hvor interesserede havde mulighed for at sende deres radioproduktioner ud under Radio OMLÜD. Torben Kloster mener, at Mikkel Fogtmann Vedelsbys initiativ kan have været med til at hjælpe OMLÜD i den rigtige retning.

“Det var måske lidt på grund af Mikkel og udCast, at vi lavede den fri æter. Det var jo pjattet, at folk ikke kunne komme til at lave radio, hvis de gerne ville.” siger han.

1) Valg af dirigent og referent

3a) Forslag om sammenlægning af DSR på Campus Øst og Campus Vest.

4) Godkendelse af regnskabet 5) Valg til formand, næstformand og bestyrelsen 6) Eventuelt

5

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE Piradio parat fra start Skolen fik i januar sin tredje radiokanal. Den hedder Piradio og er udsprunget af Radio OMLÜD. Kanalen har allerede udsendt sine første programmer, og flere er lige på trapperne Af Niki Treumer Mogensen Foto: Jonas Olufson

eller solist. De første udgivelser har således taget lytteren med til en snak om SU’en, et kig på pressefrihed i Istanbul og ladet dig lytte til, hvem kunstneren Asbjørn egentlig er.

Piradio, som er skolens nye radiokanal, er kommet rigtig godt i gang. Efter kun en lille måned i æteren er det allerede blevet til tre udsendelser for de fem initiativtagere. Fire af Spring ud i det disse kommer fra OMLÜD, men selvom de vil Piradio blev startet, fordi personerne bag fortsætte der, er det den nye kanal, der har før- kanalen sad på forskellige redaktioner på steprioritet. Kristian Elvstrøm er en af radio- OMLÜD, men gerne ville arbejde sammen. folkene, og han peger på Derudover var deres redaktioejerskabet som en årsag ners profil for snævre til, at de til glæden ved den nye mente, de kunne realisere deres kanal. ideer. Kanalens ambition er, at “Piradio er 20 procent hver udsendelse skal være bedre mig, og så er det bare end den forrige. Kristian Elvlettere at lægge energi i strøm glæder sig samtidig over - Kristian Elvstrøm udviklingen i OMLÜD, hvor der det. Den form for ejerskab er der ikke nogen, nu er plads til alle, der har lyst der har i OMLÜD, og derfor vil jeg også fo- til at lave radio. Desuden glæder han sig til at kusere mest på Piradio i fremtiden,” siger Kri- høre, hvad der kommer ud af det, og generelt stian Elvstrøm. håber han bare, at flere vil springe ud i det og lave deres eget fritidsmedie.

“Jeg håber seriøst, at flere begynder at lave Lidt af hvert Piradio tager lytteren med rundt i mange for- blogs, onlinemagasiner, radiokanaler og så viskellige afkroge i hver udsendelse. Et lidt kom- dere,” siger Kristian Elvstrøm. plekst politisk problem kombineres for eksempel med et portræt af en upcoming kunstner

“Piradio er 20 procent mig, og så er det bare lettere at lægge energi i det.”

Mathias Wissing Christensen laver speak til Piradio.

Fortælleteknik på 2. semester er sløjfet Fremover skal de studerende på DMJX vente til 3. semester, før de kan prøve kræfter med radio og tv Af Jonas Kongerslev Nygaard

Foreløbig er det slut med tv- og radioreportage fra det ganske land på 2. semester. Med den nye studieordning, der trådte i kraft fra starten af februar, blev det fortælletekniske forløb, med henholdsvis tv eller radio, ekskluderet fra 2. semester. I stedet er kommet et forløb med nyheder, der indeholder et længere samfundsfagsforløb samt 1. årsprøve og Journalistisk Metode 2, hvor de studerende bliver undervist i problemudredende journalistik.

Plads til nye medier Tidligere har forløbet varet tre uger, sidste år var det to uger, og nu er det fjernet fra semesterplanen. Dermed mister de studerende muligheden for at prøve kræfter med både tv- og radiomedierne, før de skal søge praktik på 3. semester. Men det er der ikke noget usædvanligt i, ifølge Henrik Berggren, der er uddannelsesleder på DMJX. ”Det er vigtigt for de kommende journalister at blive grundigt undervist i de betingelser, der gælder for dem, når de er færdiguddanne-

de,” siger han. Med det mener han emner som er formand for DSR. Han siger samtidig, at de sociale og online medier samt web 2.0, der bli- endnu ikke har mødt nogen klager eller unver mere relevant for journalister at forstå og dren over udelukkelsen af fortælleteknik. begå sig i. ”Men man får også mulighed for at blive un”Men nu får vi jo først semesterevalueringer dervist i radio og tv sidst på semestret, så vi på 3. semester genved ikke noget endnu,” nem medierummesiger han og tilføjer: ne,” siger Henrik og ”Hvis undervisningen fortsætter: ikke lever op til deres ”Vi har ikke forventninger, vil vi mødt nogen modgerne tage en dialog. vilje over for denne - Mathias Bay Lynggaard. For DSR er det vigændring, og besluttigste, at de tre første ningen er også trufsemestre bliver tilretfet af en enig bestyrelse, der består af kompe- telagt med stigende sværhedsgrad, så man tente branchefolk.” bliver klar til at byde ind, når praktikperioden starter.”

”Vi kan frygte, at nogle studerende føler, at de bliver nødt til at deltage i fritidsaktiviteterne,”

Stigende sværhedsgrad

Hos De Studerendes Råd på DMJX forstår man skolens ændringer. ”Der skal være fokus på de nye medier, men det vigtigste for os i DSR er, at de studerende over tre semestre bliver beredte til at begå sig i praktikken,” siger Mathias Bay Lynggaard, der

SDU tilbyder fortsat radio og tv På Syddansk Universitet arbejder de studerende med radio og tv allerede på 2. semester. Og det kan bekymre Jonas Kildegaard Rasmussen, der er studerende på 2. Semester på DMJX. ”Jeg tænker på, om SDU’erne får en fordel

i praktiksøgningen, når de har prøvet begge dele,” siger han. Jonas Kildegaard Rasmussen er netop blevet en del af ComingUp, hvor han ser frem til at producere tv i fritiden.

På DMJX er der fire fritidstilbud, der hver kan tilbyde indsigt i de medier, som er blevet sløjfet i fortælleteknik. Radio Omlüd er blevet omstruktureret, så flere studerende kan producere indslag, mens tv-stationen ComingUp netop har indlemmet 20 studerende i nye redaktioner.

Både Henrik Berggren og Mathias Bay Lynggaard er enige om, at fritidstilbuddene er fine.

Men det skal blive ved fritidsaktiviteter, og det må aldrig blive nødvendigt at deltage i dem. ”Vi kan frygte, at nogle studerende føler, at de bliver nødt til at deltage i fritidsaktiviteterne,” siger Mathias Bay Lynggaard.

7

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

EB.dk vinder kampen om klikkene Hvordan kan eb.dk få dobbelt så mange klik som de konkurrerende danske netmedier? Det må da kræve et eller andet. Illustreret Bunker kiggede forbi eb.dk’s redaktion i København for at finde svar Af Kirstine Høj Foto: Cæcilie Philipa Vibe Pedersen

Ja, jeg har fordomme. Ligesom dig! Også om Ekstra Bladet.

Jeg er nysgerrig – ganske sikkert også ligesom dig, kære journalist-wannabe. Jeg var nysgerrig efter at vide, hvordan eb.dk bærer sig ad med at kapre klik efter klik fra de danske netmediebrugere. Derfor pakkede jeg nysgerrighed, fordomme, blok og pen i tasken og drog mod Rådhuspladsen 37, eb.dk’s redaktion i København.

Jeg var lettere chokeret, da jourhavende på eb.dk, Linette Krøger Jespersen, lukkede mig ind på redaktionen. Mine ører blev nemlig forskånet for enerverende larm fra råb såsom ”Søgaard, den skal være klar nu!” og ”Hvor bliver billederne fra trafikuheldet af?”. Luften var ikke tyk af øldunst som i de gode, gamle, hæderkronede og drikfældige journalistdage,

Web-TV giver ekstra læsere Ekstra Bladet giver konkurrence til DR og TV2. Den fem mand store tv-redaktion skaffede 50.000 seere under EM-hyldesten i januar Af Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Én oplevelse har sat sig i ebtv-redaktør Anders Refnovs hukommelse: Håndboldherrernes hyldest på Rådhuspladsen efter de havde vundet guld i EM. “Det hele skete egentlig meget spontant en søndag. Vi fik ideén at dække deres hyldest, men havde aldrig lavet noget i den størrelsesorden. Alt var kaotisk. Vi holdt et 20 minutters møde og så afsted.”

To journalister kommenterede live fra eb.tv’s studie, én journalist og én fotograf stod blandt de fremmødte folk og reporterede tilbage, og et kamera filmede ud over Rådhuspladsen fra chefredaktør Poul Madsens kontor.

Blod på tanden Live-dækningen viste sig at være en succes. I alt 50.000 seere så med på ebtv mandag den 30. januar, selvom både DR og TV2 også dækkede på tv.

Anders Refnov, som selv har en fortid på TV2, er stolt over resultatet og mener, at ebtv har noget andet at tilbyde end andre stationer.

“Jeg tror, at man som seer kan se, at vi ikke tager os selv så højtideligt. Vi går i marken med håndholdt kamera. Vi har et mere afslappet sprog og giver folk flere overraskelser.”

Oplevelsen gav blod på tanden, og nu er ebtv i gang med at undersøge mulighederne for at lave flere liveudsendelser. De har blandt andet lavet en liveuudsendelse om en jægersoldat. Seerne kunne under udsendelsen stille soldaten spørgsmål, imens han viste klip fra sin hverdag som udsendt.

“Efter udsendelsen med jægersoldaten havde vi seere som skrev “Tak, Ekstra Bladet” på vores hjemmeside. Det giver en god fornemmelse. Ekstra Bladet er ikke et sted man arbejder for at forvente, at folk siger tak,” siger Anders Refnov.

og jeg så heller ingen vægpynt i form af piger, der har hjemme på den niende side i bladet, der så gerne vil give læserne dét Ekstra, og som påstår at turde, hvor andre tier.

Klik-mestrene fra Rådhuspladsen Tværtimod sad journalisterne, klik-mestrene fra Rådhuspladsen, tyste og travle på rad og række med skriveborde, computere, koncentrerede blikke på skærmene og hurtige fingre dansende på tasterne.

Torsdag den 22. februar havde ekstrabladet. dk 1.281.000 besøgende. Til sammenligning havde bt.dk den dag 782.000 besøg. At have dobbelt så mange sidevisninger som bt.dk, har Simon Stilling det meget fint med, og han har et bud på, hvorfor det forholder sig sådan: ”Vi har en ambition om at være først. Sådan har det været, siden Ekstra Bladet kom på nettet. Folk skal vide, at vi er først ude, når der sker noget; så de klikker sig ind på eb.dk. Derfor kræver det, at man som journalist hos os skal have en vilje til at være først ude med historierne,” siger han.

Læserne hjælper klikkene i vejret Over rækkerne med arbejdende journalister hænger fladskærme, der skifter mellem CNN,

TV 2 News, politiken.dk, vg.no, Al Jazeera og så videre. Midt i dette paradis for nyhedsjunkier sidder dagens jourhavende, Linette Krøger Jespersen, og dagens forsideredaktør, Magnus Bjerg, og regerer over eb.dk.

De har travlt, da Illustreret Bunker er på besøg; eb.dk er ude med historien om et kæmpe trafikuheld på Tagensvej i København, stor brand på Nørrebro og en dansk gymnasieelev, Eb.dk havde 1.281.000 besøgende den 22. februar. Dr.dk der var død på skiferie i havde 706.000 besøgende, og pol.dk 446.000 besøgende. Østrig.

Kilde: fdim.dk Kort efter nyheden om det store trafikuheld er online på eb.dk, sender en læser et aktuelt billede nus Bjerg beskåret billedet og smækket det på af gerningsstedet via MMS. forsiden med et gult breaking-news-bånd på og en opfordring til læserne om at sende flere tips.

Stikkerlinjen er vigtig kilde ”Vi har ikke gjort noget for at få så god en MMS’en er Ekstra Bladets såkaldte stikkerlinje, som den benævnes blandt røster uden læserkontakt. Men vi har bare meget trofaste for redaktionens mure. Læserne kan anonymt læsere, der gerne vil bidrage med informatiolevere tips og sende billeder. Hurtigt får Mag- ner,” siger Simon Stilling.

P r a k t i k a n t s t a f e t Krukkeficering og ’mani’-skrivning På mystisk vis er Natholdet blevet godkendt som praktiksted for journaliststuderende. Her sidder jeg et sted mellem en filosof og en Gjøl-trold og lærer journalistiske dyder som at finde et sjovt klip og at se TV2 Bornholm Af Janni Kehlet Nielsen

Før jeg startede i praktik på Natholdet, undrede jeg mig over, hvad man skulle lave som praktikant på et sted, der er så langt fra alt, hvad man nogensinde har beskæftiget sig med på Journalisthøjskolen. Nu, hvor jeg er startet, kan jeg afsløre, at man laver præcis det, man har beskæftiget sig med på Journalisthøjskolen – da man sad i Frøberts til samfundsfag.

Man tjekker Facebook, læser mails og ser sjove klip.

Nogle dage har jeg siddet og set Big Brother, indtil jeg har haft materiale nok til en quiz. Andre dage har jeg leget Cutfather og andre kendisser under prøverne i studiet eller siddet og fundet folk, hvis tøj ligner en Zapp-is.

Det lyder måske som en blanding af lidt tørt og temmelig ligegyldigt, og det er det egentlig også. Men redaktionen kan altid høres i baggrunden som et absurd heppekor af nogenog-tredve-årige mænd, der synger ”vil du sut’ mig op” på diverse klassiske danske popmelodier til hinanden.

Det, de egentlig kan lære en praktikant på Natholdet, er hovedsageligt at idéudvikle og

at vinkle. At finde det sjove i noget, der måske ikke i sig selv er morsomt.

Hvordan præsenterer man Kurt Leth, der sætter benproteser på en handicappet kvinde, så alle ved, at man griner af Kurt og ikke af den handicappede kvinde? Og hvor mange eksempler skal man have på det, før seeren forstår, at det er en tendens og ikke bare et enkeltstående uheld? Den slags spørgsmål bliver hver dag vendt, drejet, tegnet, sunget og danset. Mens man kigger på indslaget med Kurt og benproteserne, bliver der eksempelvis gerne shufflet (redaktionens bud på denne ungdommelige dans er ganske interessant at overvære). Det kommer til at lyde som om man kunstigt og forceret leger ”vi har lige været på kursus, i at arbejde kreativt, og derfor har vi fundet på, at vi simpelthen er helt skøre og danser os igennem idéudviklingen”, men det er det ikke. Der skal ikke danses. Man danser, når man har lyst, og det har man overraskende tit. For det er vitterligt ligeså sjovt, som man kunne forestille sig, at være i praktik her.

Men det er også en større omvæltning.

”Hvordan præsenterer man Kurt Leth, der sætter benproteser på en handicappet kvinde?”

blev bekendt med det vigtigste. For eksempel at alle navneord i flertal ender på i (manus – mani, foto – foti), at man ”krukkeficerer”, når man gemmer et klip til en anden dag i sin mentale krukke, og ikke mindst hvornår man kan kalde hvem for Slagter Knudsen, King of Comedy og Kødkæben.

Og så kunne man jo passende spørge – er det vigtig viden eller ligegyldig info?

Med den betongrå DMJX-brille på kan man sige, at det er journalistisk fuldkommen irrelevant. Men når man kommer ud i den ”virkelige verden”, så finder man ud af, at det at være i praktik i høj grad handler om at lære nogle helt andre ting, end dem man har lært på skolen, og det må man sige, at man gør på Natholdet. Jeg har lært, at den måske dårligste film i Danmarkshistorien hedder ”Bananen - skræl den før din nabo”. At man ikke nødvendigvis behøver at være opmærksom, når redaktionschefen går til tavlen (det kan være for at lave et diagram over, hvem han har mødt i kantinen). At man kan ligne lort i uld alle andre dage end torsdag (dress-uptorsdag), hvor man mere skal ligne noget fra Fox News, selvom man så efter udsendelsen tager på den mest brune bodega og bestiller flaskeøl og fisk.

Ingen navne er rigtige At starte i praktik på Natholdet er ligesom at træde ind i en intern vennekreds og pludselig skulle være en naturlig del af den.

Alle kender hinanden godt nok til, at ingen bliver kaldt deres rigtige navn. For mig var det derfor virkelig en stor hjælp, at den tidligere praktikant Sebastian (Lish) havde udformet en øgenavns-og slang-guide, så jeg hurtigt

Billeder fra Natholdet side 10-11.

8

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Flere vil på udveksling på 8. semester Tre gange flere tager på udveksling på 8. semester end for fem år siden Af Sofie Dambæk Rasmussen

Går du også og drømmer om at give din journalistuddannelse et internationalt perspektiv, få en social oplevelse og skabe en masse internationale kontakter? Så er du ikke alene.

I foråret 2007 sendte Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 12 studerende ud på universiteter i hele verden. I foråret 2012 er antallet steget til 40. Efter sommerferien tager cirka 45 studerende af sted på seks måneders eventyr, og gennem skolens samarbejdsaftaler bytter de Bunkeren ud med nye omgivelser.

En af dem er Mathias Hagemann-Nielsen.

Han skal studere på Concordia University i Montreal, Canada. ”At finde ud af, hvordan man producerer canadisk journalistik, og det at bo i et andet land, er grunden til, at jeg vælger et semester i udlandet,” siger Mathias Hagemann-Nielsen.

Mathias har allerede gjort sig klart, hvilke fag

”Jeg har haft et fag om racer i medierne”

Kerstin Bruun Hansen Libanon, American University of Beirut Interview af Kenneth Elkjær

”Jeg tog først og fremmest af sted, fordi det var en god mulighed for at komme ud at studere i udlandet, men lige så meget for at prøve at bo i udlandet. Det var også til dels et fravalg af det

han gerne vil studere på Corcordia Universi- ”Vi forlanger, at de fag, man vælger, er tilsvaty. Han har søgt om at få en af pladserne bag rende de fag, man ellers ville have herhjemme. skrivebordet på de journalistiske fag magazine De skal både være relevante, men også have et matchende niveau,” siger afdelingsleder Inger writing og citizen journalism.

Primært har han fokuseret på at vælge det, Munk. der interesserer ham, men han har også haft i tankerne, hvordan journalistikken vil udvikle Bekymring om fagligt niveau sig i fremtiden.

Det er et krav, at de studerende evaluerer både ”Jeg skal formentfag og ophold, når de kommer lig ud til en branche, ”Det er oftest de journalistiske hjem. Både fordi den næste århvor borgerne bliver gang bruger det som inspiratifag, der får dårlig omtale” mere og mere involon til at finde ud af, om de selv veret i det, jeg skal skal på udveksling, men også producere,” siger Mathias Hagemann-Nielsen, fordi det er adgangsbilletten til bachelorproder også har søgt om optagelse på to sociolo- jektet. giske fag.

De studerende har oftest kun positive erfaI den internationale afdeling på Danmarks ringer med hjem i bagagen. Men indimellem Medie- og Journalisthøjskole opfordrer man oplever Inger Munk og hendes makker Krede studerende til at vælge andet end journali- sten Johansen, at nogle fag får kritik for det stiske fag. Men man kan ikke vælge hvad som faglige niveau. helst. ”Det er oftest de journalistiske fag, der får

Esben Bjerre Hansen

Anne-Marie Dohm

San Francisco state university

Chefredaktør, Nordjyske Medier

Interview af Kenneth Elkjær

Interview af Kenneth Elkjær

”Jeg tog af sted af to grunde. For det første startede jeg tidligt på Journalisthøjskolen, allerede et halvt år efter gymnasiet. Så jeg har ikke været på den der lange rejse.

For det andet, når skolen ville give fuld merit for et semester, og man kunne læse, det man ville, så var det nok ikke så rasende vigtigt det hjemme på skolen, eller noget jeg ville komme til at gå glip af.

Jeg har fået mere perspektiv på min egen uddannelse. Jeg gik i klasse med folk på alder med mig selv. Men de får ingen SU og de betaler 70 000 kroner per semester for at gå der. Og så kommer vi med penge og legater i ryggen.

Jeg har læst nogle fag, jeg ikke kunne læse hjemme; amerikansk udenrigspolitik, fotojournalistik, og jeg har haft et fag om racer i medierne. Så jeg har haft mulighed for at fordybe mig, og det har været rigtig spændende.”

Anne-Marie Dohm, tidligere rektor på DMJX og nuværende chefredaktør på Nordjyske Medier, forklarer, at de ikke specifikt søger studerende, der har været i udlandet på 8. semester, når de søger almindelige reportere.

Hun forklarer, at alle de steder, hun har været, har de kigget på det store billede frem for at bore ned i det specifikke hos den enkelte ansøger.

Men et udlandsophold viser, at man brænder for noget. ”Det, at man har valgt at tage et udlandsophold i forbindelse med sit studie, viser jo, at man har en mening om, hvordan tingene skal være, og at man har en interesse, man er villig til at sætte efter,” siger den tidligere rektor.

tilbud, der er her på 8. semester. Der er kun ét tilbud, og det har jeg ikke hørt så mange tale så godt om.

Jeg har rejst et par gange i Mellemøsten og er blevet ret glad for deres region, så det var for at lære det sted i verden at kende, og i forhold til så mange andre steder, er et sted i verden, der fylder ret meget i danske medier. Jeg har ingen planer om at blive den nye Ulla Terkelsen. Men det vil jo altid være en fordel at kende til den del af verden.

Det var ikke det faglige på universitet, jeg havde tænkt mest over. Det jeg havde hørt herhjemme, var at det var lidt let at komme igennem fagene på universitet. Og at det ikke var, jeg ville hente det helt store. Jeg havde mest tænkt over det med at møde en masse mennesker, og opleve et andet land og dets kultur. Men de havde faktisk et ret højt niveau på deres universitet. Det har været en stor overraskelse at opdage, hvordan man går i skole i sådan et land. Jeg har i hvert fald brugt

dårlig omtale. Men man skal også huske, at de studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, modsat deres nye studiekammerater, har været halvandet år i praktik. De er praktisk talt journalister,” siger Inger Munk.

De udenlandske samarbejdspartnere sætter dog stor pris på de danske journaliststuderende netop af den grund. Erfaringen er et godt indspark i diskussionerne i undervisningen, som er mere akademiske end praktiske. ”Man kommer ud til et universitet, og der er undervisningen baseret på teori. Men vi siger altid til vores studerende, at de selv kan opsøge det praktiske via universiteternes egen tv-station, radio-station og avis,” siger Inger Munk.

Din karakter i mediejura kan være afgørende for, om du må komme på udveksling. Læs mere på www.illbunker.dk.

”Udlandsophold viser jo, at man har en interesse”

37 timer om ugen på skole og på at læse. Jeg havde blandt andet Modern Middle East in International Politics, som er et klassisk historie/ samfundsfag, der med fokus på de store linjer tog os i gennem Mellemøstens historie fra sammenbruddet af det Osmanniske Rige til det Arabiske Forår. Fordi jeg brugte så meget tid i skolen, fik jeg mindre ud af det kulturelle og det at være midt i en politisk konflikt.”

9

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Døds-kul får glade minder frem hos Kravling-vinder DMJX-studerende står bag fire af fem af de nominerede projekter ved årets Kravling. Vi har i den anledning tegnet et portræt af sidste års vinder, Sophie Bremer, i en samtale om stædighed, skandaler og en statuette med nakkeskade.

Af Rita G. Dam Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

”Der er ingen gode argumenter for ikke at give Sophie Bremer årets Kravling-pris. Det er til gengæld svært at holde tal på argumenterne for at give hende den,” lyder det fra Kravlingkomitéen. Datoen er 25. marts 2011. Den Grå Hal i København er lige så fuld af forventning, som den er fuld af journalister og journalistspirer. Alle sammen drømmer de om at få den prestigefyldte statuette med hjem, der mest af alt ligner en lille dreng iført sin fars frakke og bowlerhat.

Vennerne kastede sig over hende, da hendes navn blev råbt op – hun var som forstenet.

Det var blandt andet artiklen i Ekstra Bladet om DONG’s dødskul, der omhandlede russiske kulminearbejders kritiske arbejdsforhold, som gav hende prisen.

Statuetten står og pryder hendes vindueskarm i sin fulde figur, dog med en enkelt undtagelse. Den har været ude for et mindre uheld. ”Jeg har ikke været så god til at passe på den, det er lidt synd” siger Sophie. Den lille dreng med bowlerhatten har været ude for et styrt, så den er blevet skæv i hovedet. Men nakkeskade eller ej, så står den stadig, og minder Sophie om sin journalistiske bedrift.

Anerkendelse giver selvtillid Minderne får smilet frem hos den nyuddannede journalist. Det er næsten et år siden, hun modtog statuetten, og hun ser nu tilbage på, hvad hun fik ud af at vinde Kravlingprisen. ”Det har betydet meget for mig på mange måder. Det har givet en god omgang selvtillid, at der er nogen i branchen, som har anerkendt ens arbejde.”

Et halvt år før hun kunne kalde sig færdiguddannet journalist fra SDU, blev hun tilbudt en stilling hos Ekstra Bladet. Det takkede hun ja til. Dermed fortsætter hun sit arbejde hos Ekstra Bladet, men er gået fra praktikant til

fastansat journalist. Uddannelsen på SDU afsluttede hun sideløbende med det nye job.

Stædighed frem for alt ”Jeg er hamrende stædig, det har jeg altid været. Og det tror jeg, at folk har været ret trætte af. Især min folkeskolelærer,” siger hun med et smil.

Dækningen af DONG’s dødskul var noget, hun skulle kæmpe for. Det ville være for farligt at sende en praktikant til Rusland, lød argumentet. Men det her var hendes historie. Hendes projekt. Det førte til en diskussion med Ekstra Bladets redaktionschef Miki Mistrati, der til sidst gav efter for hendes krav.

For som hun selv siger, må man gerne blive uvenner med chefen. Det gælder om at følge sin mavefornemmelse.

”Jeg synes faktisk, det er underholdende at se Folketinget-TV” Fra nomineret til jurymedlem Sophie kommer til at opleve årets Kravlinguddeling fra en anden vinkel, nemlig fra juryens. Her skal hun sidde side om side med erfarne folk fra journalist- og kommunikationsbranchen. Men hvad kan en ung, nyuddannet journalist bidrage med? ”Jeg kan bidrage i forhold til det at være praktikant. Har praktikanten gjort noget ekstraordinært, er der taget chancer, har de gjort noget alternativt og anderledes?”

I dag arbejder Sophie på Ekstra Bladets Aarhus-redaktion, hvor hun beskæftiger sig med kriminalstof. Dog er hendes drøm lige nu at arbejde med politisk journalistik. ”Jeg er lidt af en politisk nørd, og jeg synes faktisk, at det er underholdende at se Folketinget-TV”.

Journalister skal ifølge Sophie Bremer have tre egenskaber: Mod: Uden mod kommer man ikke langt med sin idé.

Stædighed: Hvis tingene ikke lykkes første gang, skal man gå stædigt til værks - ellers går man glip af mange muligheder.

Fandenivoldskhed: Følg din mavefornemmelse, selvom det fører til en diskussion med chefen.

Uddeling af Kravling-prisen

Vært: Thomas Skov Gaardsvig (bedre kendt som Praktikanten) Hvornår: 16. marts Hvor: Pumpehuset i København Hvad: Kravling-prisen er for journalist- og fotojournaliststuderende, der har udført et ekstraordinært arbejde inden for journalistik. Komiteen består af erfarne journalister, og prisen lyder på 15.000 kr.

Hvem kan få prisen: Studerende fra RUC, DMJX og SDU.

10

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

Kom en tur med bag kulissen på ”Natholdet”. Programmets ansigt udadtil, Anders Breinholt, er tidligere falckredder, men arbejder nu som autodidakt radio- og tv-vært.

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

En nat med holdet Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Venstre øverst: Anders Breinholt tjekker sine que-cards en sidste gang i sminken.

Nederst i midten: Redaktionen modtager ofte tips fra de mere end 125.000 fans på deres facebook-hjemmeside, og alle klippene bliver tjekket igennem som det første hver dag.

Venstre nederst: Studierne i Nordisk Film i Valby er rammen for programmet, som pga. sin popularitet kører på tredje sæson.

Højre øverst: Efter udsendelsen er der mulighed for at hilse på værten. Flere fans har fulgt Anders Breinholt siden hans tid i ”De Sorte Spejdere”.

Højre nederst: Natholdet har i deres nyeste sæson et live-publikum i studiet hver torsdag.

11

12

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

FREELANCE-JOURNALISTIK

”Når det store regnestykke skal gøres op, er friheden vigtigst” Nødvendighed. Variation. Spænding. Der er mange grunde til at vælge et liv som freelancejournalist. For Per Vinther er der ingen tvivl. Frihed er det allervigtigste hus med andre freelancejournalister.

Selvom Periskop er en fast ramme for Per Vinther, så er det den eneste i hans hverdag. Én dag kan han lave en mindre nyhed fra Danmark. En anden dag fungerer han som redaktør på et specialtillæg til en avis. En tredje dag bytter han kontoret ud med gader i USA, hvor han laver historier om de hjemløse. Valget er op til ham.

Per Vinther udnytter, at han som freelancer kan rejse en del. Han har været på mange reportageture, blandt andet til de Paralympiske Lege (Handicap OL, red.) – hele to gange. En speciel oplevelse var, da han var i Sydsudan for at undervise journalister. Her oplevede han, at landet fik dets selvstændighed. ”Jeg var ude på reportage den dag, det skete.

Det at opleve et land med sådan en optimisme var en kæmpe ting, som ikke enhver journalist får lov at overvære på nært hold,” siger Per Vinther.

dervejs til kunderne, og derfor er der en risiko.

Det er den usikkerhed, som adskiller en freelancejournalist fra en fastansat. Usikkerhed om opgaver, om kunder og om økonomien.

Man skal kunne leve med, at kassekreditten kan styrtdykke til uanede dybder. ”Langt de fleste mennesker - Per Vinther har det bedst med en fast indtægt og faste forhold. Men hvis det er på bekostning af, at du ikke har nogen frihed, at du føler dig som en lønslave, og du skal gøre, hvad din chef fortæller dig, så er det ikke det værd for mig,” siger Per Vinther.

”Jeg kunne aldrig nogensinde tænke mig at blive fastansat målt op imod det, jeg har oplevet som freelancer. Den frihed er fantastisk.”

Per Vinther kunne aldrig forestille sig at være andet end freelancejournalist.

Han har kun været fastansat én gang i sit liv, og det var i praktikforløbet på DMJX. Af Maria Danmark Nielsen Foto: Mikkel Berg Pedersen

Frihed vægter tungest for Per Vinther. Derfor er det bevidst, at valget er faldet på et arbejde som freelancer. Det eneste tidspunkt, Per Vinther har været noget, der ligner fastansat journalist, var tilbage i uddannelsestiden som praktikant. Her blev folderne slået på Horsens Folkeblad, men efter uddannelsen på DMJX, var det imidlertid ikke jobbet som fastansat, der lokkede. ”Jeg har altid rejst meget, hvilket jeg gerne

ville fortsætte med, men det kunne jeg ikke se muligt i som fastansat,” siger Per Vinther.

I stedet søgte han vikariater og arbejdede med det et par år, indtil han blev freelancejournalist på fuldtid i 1998. ”Jeg kunne aldrig nogensinde tænke mig at blive fastansat målt op imod det, jeg har oplevet som freelancer. Den frihed er fantastisk,” siger Per Vinther.

Hverdagen varierer Per Vinther startede på hjemadressen, men dannede hurtigt kontoret Periskop midt i Aar-

Et hårdt marked

Verden rundt på egen regning

Ud over usikkerheden byder hverdagen på hård konkurrence. Markedet er præget af finanskrise og stramme budgetter. ”Det er et hårdt marked at være journalist, men endnu hårdere for en freelancejournalist.

Folk er parat til at sælge sig selv for næsten ingenting for at få deres navn i Politiken,” siger Per Vinther.

Det har han også kunnet mærke på sit arbejde. Ideerne er sværere at få igennem, og kunderne køber mindre. ”Nogle gange har man da lyst til at læne sig tilbage og være fastansat. Men når det store regnestykke skal gøres op, så er friheden vigtigst for mig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal lave det her resten af mit liv,” siger Per Vinther.

Vær freelancejournalist, og oplev hele verden.

Det lyder som en god jobbeskrivelse, men det har også sine ulemper. Alle rejserne, som Per Vinther har været på, har været for egen regning. Han opsøger selv opgaverne, men bliver ikke betalt på forhånd. Ideerne skal sælges un-

Læs mere om Periskop på side 14

Lejesoldater med blok og pen Der er mange ting, den journalistiske kriger bør have for øje, inden han kaster sig ud i livet som freelancer. Illustreret Bunker giver dig en smagsprøve på, hvad livet som freelancer indebærer Af Sabrina Skjødt

”Free-lance” betyder oprindeligt ”lejet kriger”, og den betegnelse er ikke helt ved siden af, hvad man i dag forstår ved freelancejournalister. Og som enhver anden kriger, må journalisten opruste inden kamp for ikke at falde i fælder.

Iben Danielsen, formand for FreelanceGruppen i DJ, har nogle gode råd til, hvilke våben den journalistiske kriger bør anskaffe sig for at lykkes som freelancer.

Våben, faldgruber og sparring Som freelancer bør man kende rutinen og have et stort netværk. DJ er hjælper med at ruste nye journalister til jobbet som selvstændig.

”FreelanceGruppen og DJ har kurser for nye freelancere. Man lærer alt om løn, arbejdsforhold, regnskab og idéudvikling,” siger Iben Danielsen, der selv har været freelancer i 20 år.

Hun forklarer, at nye freelancere har brug for sparring, så hendes råd er at ofre penge på et kontorfællesskab. På den både undgår man også en alvorlig faldgrube som freelancer. ”Isolering og ensomhed kan være fælden.

Som freelancer har du mere brug for kollegaer end nogen anden,” siger Iben Danielsen.

search, interviews, bearbejdning, redigering og det endelige produkt,” siger Iben Danielsen.

Der er nok at tage fat på i branchen. Det er nemlig blevet meget attraktivt at være freelancer. ”Et stigende antal journalister i DJ arbejder som freelancere, fordi arbejdsmarkedet har behov for fleksible tilknytninger, hvor virksomheder kan indhente kompetence uden at skulle ansætte,” forklarer Kirstine Baloti, der er faglig konsulent hos DJ.

Disciplinerede og fleksible krigere

Gå i krig, journalist

Den vigtigste egenskab for en freelance-kriger er disciplin. Det kræver hårdt arbejde, men det er slidet værd. ”Det er meget tilfredsstillende at arbejde med sine egne ideer hele vejen fra idé, re-

Den stigende efterspørgsel efter freelancere skaber mange forskellige jobtyper. Fotografer, layoutere, web-designere, tv/radio-journalister eller bladtegnere.

En freelancejournalist tjener i gennemsnit

386.078 om året. Dog tjener 16 procent af DJ’s freelancere også penge på ikke-journalistisk arbejde.

Ifølge Iben Danielsen er, der kun ét at gøre for nyuddannede journalister. ”Prøv freelancelivet! Men gør det fuldt ud.

Sæt et halvt år eller et år af til at freelance og se, om det fungerer,” siger hun.

Læs mere om FreelanceGruppen på www.freelancegruppen.dk

13

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

FOKUS

ILL

FREELANCE-JOURNALISTIK

Susanne Sayers kvittede chefstolen hos 24timer for at blive freelancejournalist. Hun brugte for meget tid uden for hjemmet og væk fra sine børn. Det skulle der laves om på

Skævt arbejdsskema giver tid til børnene Af Janus Spøhr Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Rutinerne i familien har ændret sig til det positive. Susanne Sayers skal ikke længere skal hjemmefra kl. fem om morgenen. ”I dag har vi som regel tid til at stå op sammen, og jeg kan nå at lave morgenmad og vække drengene forholdsvis blidt. Eller så blidt man nu kan vække teenagere”, siger Susanne Sayers

Redaktionen på 24timer var i gang med en artikelserie, skrev om lykken. En journalist havde spurgt en sygeplejerske om, hvad døende patienter fortrød allermest.

De svarede alle sammen, at de havde set for lidt til deres familier på grund af deres arbejde. Dét fik daværende chefredaktør på avisen, Susanne Sayers, til at kvitte lederjobbet. Hun kunne nemlig nikke genkendende til, at hun var for meget væk fra sine to drenge. ”Den ældste var lige kommet på kostskole, og det gik op for mig, at hans lillebror var meget alene. Han var alene, når han vågnede om morgenen og alene, når han kom hjem fra skole. Jeg fløj mellem Ebeltoft og København hver dag og arbejdede 45 timer om ugen,” siger hun.

Af Janus Spøhr hvor journalisterne

Facebook som arbejdsgiver Susanne Sayers har ikke haft brug for at opsøge potentielle kunder. De er kommet helt af sig selv. Hun har nemlig været god til at opbygge et netværk igennem hele sin karriere, og nu ved”Jeg har ikke færre arbejdstimer, og ligeholder hun det på Facebook. i perioder har jeg flere end før. Men ”Facebook er en jeg kan meget bedre flexe dem, så de god måde at markere sig på. Der passer til, at jeg altså også har børn, er rigtig mange journalister og jeg gerne vil være sammen med.” beslutningstader sidder - Susanne Sayers gere, og kigger på min profil. Jeg har fået flere henvendelser på Facebook fra personer, der har skrevet, at de har set, at jeg er blevet freelancer og spørger, om jeg ikke vil skrive noget for dem,” siger hun.

Selvom hun har fået henvendelser fra flere sider, har det ikke været en dans på computertasterne hver måned. Der har været perioder, hvor hun har overvejet at blive tilkaldevikar på en folkeskole, hvis der ikke kom nok tilbud om at skrive artikler for kunder. Det er dog ikke blevet aktuelt for hende endnu.

Skæve arbejdstider er et plus Tidligere havde Susanne Sayers kontor i et travlt redaktionsmiljø. Nu sidder hun alene på sit hjemmekontor i huset i Ebeltoft. Hun er glad for selv at kunne planlægge, hvornår hun sætter sig til tasterne. ”Der er stor fleksibilitet i selv at kunne bestemme arbejdstiden. Jeg arbejder rigtig godt mellem syv og elleve om formiddagen og igen mellem tyve og midnat. Dét kan jeg udnytte som freelancer, i stedet for at sidde på et kontor fra otte til seksten, hvor jeg i virkeligheden ikke arbejder bedst,” siger hun.

Og netop fordi Susanne Sayers nu selv kan styre sine arbejdstider, kan hun se langt mere til sine to drenge. ”Jeg kan være mor - ikke bare hjemmets voksne overhoved. Jeg har ikke færre arbejdstimer, og i perioder har jeg flere end før. Men jeg kan meget bedre flexe dem, så de passer til, at jeg altså også har børn, jeg gerne vil være sammen med,” siger hun.

Susanne Sayers skriver blandt andet artikler for B.T., Maersk og metroXpress, efter hun er stoppet som chefredaktør på 24timer.

Susanne Sayers arbejder også som gæsteunderviser på Danmarks Medieog Journalisthøjskole.

Thomas Nielsen lever af at skyde historier Først og fremmest historiefortæller. Dernæst freelance-fotograf. Sådan beskriver Thomas Nielsen sig selv. Ønsket om at videregive historier gennem billeder er kernen for ham

Af Ann-Sofie Warnich Foto: Frederik Korfix Schultz

”Jeg ser mere mig selv som en historiefortæller end en fotograf. Fotografiet og kameraet er mit redskab til at være en, der kan fortælle nogle historier.”

Bag ordene står 36-årige Thomas Nielsen.

En fotojournalist, hvis bankbog ikke altid bugner, men som vælger jobs efter, hvilke udfordringer der er den bedste investering i ham selv. Sammen med sit kamera er historiefortælleren Thomas Nielsen sit eget redskab.

Det er efter den overbevisning, at Thomas

Nielsen på sjette år arbejder som freelancefotograf. Langt de fleste fotojournalister arbejder freelance, og i den branche er det altafgørende at kunne skaffe sig kunder. ”Udfordringen med at få jobs er en on-going proces. Den udfordring er der hele tiden, lige meget om man er freelancer på første eller på sjette år,” siger Thomas Nielsen.

Priser er ikke afgørende Uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2006. Arbejde ved det verdensberømte Magnum Photos bureau i New York. Tre priser for Årets Pressefoto. Underviser fotojournalister på Journalisthøjskolens 7. semester.

Det er et par af punkterne på Thomas Nielsens CV. Alligevel mener han ikke, at det nødvendigvis er den slags bedrifter, der skaber en succesfuld karriere som freelance-fotograf. ”At få de fede opgaver handler om, at man er ude at tale med kunderne. Det kan godt være de vil lytte lidt mere til en, hvis man har en pris i bagagen, men i virkeligheden tror jeg, at mange redaktører er vant til at tale med folk, der både vinder priser og ikke vinder priser,” siger Thoman Nielsen.

Personlighed sparker døre ind I mere end én forstand er det ikke priser, der er afgørende for Thomas Nielsen, når han

skal finde jobs. Som freelancer er det nødvendigt at jagte nye kompetencer for at kunne klare sig i branchen. Lærerige jobs er ikke altid ensbetydende med de bedst betalte jobs. ”Man skal ikke bygge hele sin freelancevirksomhed på, at man bare skal hive penge ind, for det tror jeg ikke, man kan i særlig lang tid. Kunderne vil hurtigt finde ud af, at man så ikke kan finde ud af at forny sig.”

I stedet forklarer Thomas Nielsen, at han vælger sine opgaver, efter om de kan give ham øvelse i at blive bedre til at fortælle historier. ”Nogle gange hænger det ikke sammen med, hvor mange penge man får betalt for det,” uddyber han.

Klar i spyttet Som underviser for fotojournaliststuderende på 7. semester ruster Thomas Nielsen de studerende til det arbejdsliv, der ligger foran dem. Og det er med stor sandsynlighed et arbejdsliv som freelancer. ”Ni ud af ti kommer ud og skal være freelancere på den her

uddannelse. Den enkelte fotograf skal være ret klar i spyttet, når han kommer ud og skal snakke med redaktører i medielandet. De skal være fuldstændig klar over, hvad de kan.”

Thomas Nielsen fortæller, at han vejleder de studerende til at formulere, hvad de er gode til. De skal med hans egne ord ”forfine det produkt, de selv er.” Sådan har han selv gjort i al sin tid som freelancer. Han bliver ved med at udbygge sin rolle som historiefortæller i fremtiden. ”Jeg tror ikke, jeg gider være freelance resten af mit aktive arbejdsliv. Jeg har ambitioner i en anden retning, og jeg vil begynde at tilegne mig nogle kompetencer, der kan bringe mig og mit virke i nogle andre retninger,” siger han.

14

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

FREELANCE-JOURNALISTIK

Hos Periskop samarbejder freelancerne ofte, selvom de har hver deres virksomhed. De sender også opgaver videre til hinanden, hvis de selv har gang i et projekt.

Tretten chefer på ét kontor

Freelancerne på kontornetværket Periskop i Aarhus arbejder ofte sammen om projekter.

De vægter det sociale højt, men er samtidig tretten freelancere med hver deres virksomhed Af Kirstine Ottesen Foto: Gorm Branderup

Det er ved at være frokosttid i Periskops lokaler i det centrale Aarhus. Én efter én kommer folk ud til pause i køkkenet. De er journalister, grafikere og fotografer, og fælles for dem er, at de alle er en del af freelancenetværket Periskop.

En af journalisterne er Jonna Toft. Hun har været en del af Periskop i syv år, og når hun beskriver Periskop, er det som et sted, der er fuld af godt humør og gode ideer, og hvor man ikke bestemmer over hinanden. ”Vi er tretten chefer. Hvert medlem har sin egen virksomhed.

Jeg synes, det er en stor forskel fra almindelige arbejdspladser, at der ikke er nogen, der bestemmer over hinanden her. Her er vi en ligeværdig flok, der alle sammen sidder med de samme problemstillinger,” siger Jonna Toft.

Fordel og konkurrence I fælles projekter er én af dem leder, som skal sikre, at kvaliteten er i orden. Et typisk projekt for Periskop er opsætning af hjemmesider, hvor der både skal bruges billeder, grafisk opsætning og tekst, så alle Periskops medlemmer er med i projektet.

Selvom de sidder i samme kontorlandskab, og alle er freelancere, ser Jonna Toft ingen spidse albuer. Den, der tager

hovedtelefonen, når kunden ringer, får opgaven. Og sidder man allerede med meget arbejde, sender man opgaven videre til en af de andre freelancere. ”Hvis mine kunder kontakter mig med en opgave, som jeg

”Jeg synes, det er en stor forskel fra almindelige arbejdspladser, at der ikke er nogen, der bestemmer over hinanden her. Her er vi en ligeværdig flok.”

- Jonna Toft

ikke selv kan tage, for eksempel noget grafisk, som jeg ikke er uddannet til, kan jeg altid henvise til en af grafikerne på kontoret,” siger Jonna Toft.

Hun mener, at man får en mere professionel indstilling til sig selv, når man som freelancer sidder i et kontorfællesskab. Sam-

tidig har man som freelancer en arbejdsplads at tage hen til om morgenen, og kolleger at dele sin frokost med.

Det sociale fællesskab Frokosten er noget af det, der samler freelancerne. Om fredagen skiftes de til at lave frokost til hinanden. På Periskops altan står to kasser øl med resterne fra kontorets julefrokost. En gang om året tager de på en fælles tur til en europæisk storby. Selvom de er freelancere, ser de hinanden som kolleger.

Når de skal have nye freelancere på kontoret, er det sociale også det, de vægter højest. De vil hellere sige nej til en, der ikke passer til fællesskabet, end tage en ind, de ikke kan arbejde sammen med.

“At vi vælger vores kolleger, er en frihed, vi kun har, fordi vi er freelancere,” siger Jonna Toft.

Efterhånden har de sidste forladt frokoststuen og er vendt tilbage til arbejdet. I kontorlandskabet sidder journalister, grafikere og fotografer igen. Skrivebord ved skrivebord.

15

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

FOKUS

ILL

FREELANCE-JOURNALISTIK

Freelancere og fastansatte kæmper mod intern priskrig Hverken freelancere eller deres fastansatte kolleger har gavn af en intern priskrig. Formand for Freelancegruppen, Iben Danielsen, og næstformand i DJ, Lars Werge, er begge glade for at flere og flere mediehuse laver faste rammeaftaler for freelanceydelser Af Signe Sørensen Illustration: Sofie Bangsgaard

De seneste år har flere store mediehuse lavet freelanceaftaler, som fastlægger rammer for løn og forhold ved brug af freelancere. De individuelle aftaler varierer stadig alt efter freelancer og opgave, men rammerne sikrer, at freelancere ikke bliver underbetalt i forhold til deres fastansatte kolleger. Det kunne starte en priskrig, som kunne sænke prisen for journalistisk arbejde for hele branchen.

Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund (DJ), sad i weekenden i forhandlinger med Danmarks Mediers Arbejdsgiverforening (DMA). Et vigtigt punkt for DJ var at opnå en fast freelanceaftale: ”Arbejdsgiverne lægger sådan set ikke skjul på, at de bruger freelancere af omkostningshensyn. Netop derfor vil vi gerne lave nogle aftaler. Der er en fælles interesse i, at freelancerne ikke underbyder de fastansatte,” siger han.

Formand for FreelanceGruppen, Iben Danielsen, er enig: ”Fastansatte og freelancere er kolleger. Vi kan supplere hinanden, men ikke leve uden hinanden, og uden at den anden har gode vilkår.”

Freelancebureauer skaber røre Selvom freelancere og fastansatte deler interesser meget af tiden, opstår der stridigheder.

Det sker for eksempel, når grænsen mellem fastansatte og freelancere rykker sig, og muligheden, for at den ene gruppe kan underbyde den anden, opstår.

Et eksempel er freelancebureauerne. Freelancebureauerne er et nyt koncept. Medierne kan hyre dem til større freelanceopgaver i ste-

det for at forhandle med de enkelte freelancere. De store freelancebureauer tager imod opgaver fra blandt andet medier og organiserer selv journalister og redaktører til at lave produktet.

FreelanceGruppen er netop nu i gang med at undersøge, hvor mange af deres medlemmer er i bureauerne. Og DJ er opmærksom på at opsøge bureauerne, når de er store nok. Det vil sige, at hvis de finder ud af, at der er mere end fem journalistiske medarbejdere, prøver DJ at sikre, at løn- og arbejdsforholdene er efter standarden som i resten af branchen.

Berlingske outsourcer journalistjobs I starten af året outsourcede Berlingske permanent hele søndagstillægget Boligen til freelancebureauet, Media Movers. Avisens tillidsrepræsentant, Frederik M. Juel, protesterede.

Han bekymrer sig om forholdene, tillægget nu bliver produceret under: ”Enkeltstående freelancere går ind under vores aftaler. Vi vil gerne have, at de får den bedst mulige pris for det, de afleverer, fordi de skal aflønnes på samme måde som fastansatte.”

- og om kvaliteten af tillægget: ”Når man lige pludselig outsourcer et tillæg, så er spørgsmålet, om bureauet kan opretholde det niveau, vi gerne vil have.”

Nina Rølle er redaktør på Berlingske Livsstil. Hun var – og er – dermed ansvarlig for Boligen: ”Jeg har stadig det redaktionelle ansvar for Boligen. Vi har ikke bare sagt, at nu skal I lave det, og så er vi ligeglade. Jeg følger det meget tæt og er ansvarlig for konceptet og kvaliteten,” siger redaktøren.

Hun forklarer desuden, at Media Movers blev valgt til opgaven, fordi de har stor er-

faring med at levere lignende produkter til blandt andre Jyllandsposten og har gjort det godt. Kvaliteten er noget, hun går højt op i, bliver bevaret. Men hun lægger ikke skjul på årsagen til, at Boligen blev outsourcet: ”Det er for at spare penge. Der ligger ikke noget ideologisk bag det, det er ikke en del af en særlig strategi.”

Der er ingen planer om at outsource andre dele af Berlingske.

Læs mere om forhandlingernes resultat på illbunker.dk

Studerendes bijob hindrer fairplay Reglen om bijob skaber strid mellem freelancere og journaliststuderende. De studerende bør koncentrere sig om skolen og vente med arbejdet, mener Freelancegruppen. De studerende vil have lov til at bijobbe Af Michelle Egedius Færch

Der har altid været modstridende ønsker om, hvordan bijobreglen skal praktiseres. Og hverken freelancerne eller de studerende vil tilsyneladende gå på kompromis med deres krav.

Freelancerne har længe kritiseret de studerende for at stjæle deres arbejde, samtidig med at de ikke tager den rette pris for det arbejde, de udfører. Ifølge freelancerne er det et stort problem, fordi det presser et arbejdsmarked, der i forvejen er skrøbeligt. ”Der er ikke nogen, der kan leve af ubetalt arbejde. Det ender med, at faget dør ud,” siger Jens Rossen fra FreelanceGruppen til Illustreret Bunker.

For cirka et år siden kunne man læse på

Journalisten.dk, at FreelanceGruppen ikke ville acceptere, at de studerende får lov at producere stof ved siden af studierne, fordi det sker på bekostning af arbejdspladser. Den holdning har tilsyneladende ikke ændret sig.

Hold jer til bøgerne ”Studerende burde passe studierne,” siger Jens Rossen.

De studerendes fagforening under DJ, DjStud, forstår ikke, hvorfor journaliststuderende, som de eneste, ikke må have lov at dyrke deres studie uden for skolen. De mener, at det er virkelighedsfjernt at forlange, at de studerende skal sidde bag kassen i Netto i stedet for at arbejde med journalistik, som er dét, de brænder for.

”Vi vil arbejde for, at det som udgangspunkt ikke længere er forbudt for studerende at bijobbe,” står der på DjStud’s hjemmeside.

Fakta ind, myter ud Men måske er tiden inde til, at der kommer mere konstruktive toner i debatten. For på sidste delegeretmøde (møde for udvalgte repræsentanter, red.) i DJ blev det, på opfordring af DjStud, besluttet at nedsætte et arbejdsudvalg, som skal sætte bijobreglerne under lup.

Hidtil har der ikke været nogen dokumentation at basere diskussionen på. Derfor er udvalget i gang med at lave nogle undersøgelser, som blandt andet skal afdække, hvor meget stof der bliver lavet af freelancere, og hvor meget der bliver lavet af fastansatte.

”Formålet med udvalget er at få et mere oplyst grundlag at diskutere ud fra, så diskussionen ikke bliver baseret på myter,” siger Hans Jørgen Dybro, der er faglig konsulent hos DJ og med i udvalget.

Om der kommer ændringer i reglerne, bliver besluttet på næste delegeretmøde, holdes april næste år.

På grund af de igangværende forhandlinger har DjStud ikke ønsket at udtale sig til Illustreret Bunker.

17

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT

Massakre mig her, massakre mig der

Når massakre bruges om et nederlag i fodbold, mangler vi et større ord til at beskrive dusinvis af dræbte på et stadion. Ord har flere meninger, men sådan har det altid været, siger sprogforsker Af Eva Jakobsen Illustration: Sofie Bangsgaard

var massakren et nederlag i Premier League.

I den anden dækkede betegnelsen det kaos i Kairo, hvor 74 mennesker havde mistet livet under massekampe på et stadion.

Ifølge Geir Terje Ruud, chefredaktør på ekstrabladet.dk, er betydningen klar nok for læseren i begge tilfælde. ”Vi overdriver måske nok, men vi bliver forstået. Et billede eller et tal for antal omkomne i underrubrikken kan vise, hvilken historie det er,” forklarer han.

Sprogforsker Michael Ejstrup er enig i, at ords betydning er relativ. De afgøres af, hvad der står sammen med rubrikken. ”Der er det ved journalisterne, at vi ved, de maler med store pensler i overskrifterne, så hvis der ikke står andet end voldsom ulykke, så bladrer man forbi det og tænker nåhja.”

Journalister bruger ord som katastrofe, epokegørende eller massakre om mindre begivenheder, og det gør det svært at finde endnu større ord, som kan bruges om begivenheder og situationer, der er voldsomme nok til de betegnelser.

Men ordene kan godt bære flere betydninger. Så kræves der bare noget mere for at udtrykke den rigtige betydning. Når den kombineres med billeder og fakta, forstår læserne, hvilken slags massakre rubrikken vil fortælle dem om.

Verden er af lave Der er smæk for skillingen, når man kikker ned over en nyhedsside mandag morgen. Folk går amok, raser, er bindegale og ude for voldsomme ulykker, dødshoteller og vilde dramaer.

Det lyder, som om verden er helt af lave.

Men en stor del af de voldsomme rubrikker dækker over historier, der nok ville passe bedre til mere beskedne vendinger. Journalister har altid været tilbøjelige til at skrue op for dramatikken i deres rubrikker for at få læserens opmærksomhed. Det mener Michael Ejstrup, der er forsker i journalistisk sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ”Det er en sygdom, der har floreret blandt journalister, så længe jeg kan huske og sikkert meget længere,” siger han.

Overdramatiseringen i rubrikkerne er med til at devaluere ord som katastrofe, skandale

Bremsevæske

og massakre til at kunne dække skuffende sportsresultater eller mangel på fysikundervisere. Men vi er endnu ikke løbet så tør for ord, at vi er blevet ude af stand til at skrive om de rigtigt dramatiske begivenheder. De samme

ord fungerer nu blot i flere situationer.

De forstår, hvad vi mener I februar kunne man finde ordet massakre i flere overskrifter på ekstrabladet.dk. I den ene

”Man må nok acceptere, at sådan er det, og sådan gør journalister,” siger Michael Ejstrup, der ikke tror, forbruget af de store ord bliver anderledes. Det er dog ikke anbefalelsesværdigt for journalisterne bare at give los og bruge løs af dramatikken. Heller ikke selv om læserne får forståelsen i konteksten, og katastrofer unægtelig sælger bedre end uheld. ”Det skal ikke gå over gevind. Der skal en vis portion bremsevæske i blodet,” siger han.

Og det er måske også meget godt at være i stand til at skrive en rubrik, der kan stå alene og rent faktisk fortælle, hvad historien handler om – hvis det nu skulle blive aktuelt engang.

Nyuddannede journalister er leflende stikirenddrenge Politikerne har det for nemt, mener Søren Espersen (DF). Journalisterne er hundeangste, og det er et problem for demokratiet Af Kit Lindhardt

Samfundets vagthunde giver pote til politikerne og slikker dem i ansigtet på Christiansborg.

Undskyld mig, men er det ikke journalistens rolle at være den kritiske fjerde statsmagt?

Søren Espersen er en af dem der oplever, at især de nyuddannede journalister kan holdes i kort snor.

Som pressechef for DF oplevede han, at det var nemt at få artikler til gennemsyn, aftale spørgsmål på forhånd og godkende citater. Sådan siger han til Journalisten.dk d. 16.

Februar. Som journaliststuderende bliver jeg harm over at høre, at det er sådan, det står til på Christiansborg. Vi bliver da ikke uddannet til at være politikernes stikirenddrenge! ”Det må være, fordi de lærer det på journalistuddannelserne,” siger Søren Espersen om

de nyuddannede journalisters lefleri.

Solveig Schmidt, faglig leder på DMJX, har en anden opfattelse af hvad årsagen til den vage journalistik kan være.

Tilbage til Borgen ”Jeg vil smide bolden tilbage til Christiansborg. De nyuddannede journalister er nok hurtige til at aflæse, at journalister generelt har et meget tæt forhold til politikerne. Det kan gøre, at de får en opfattelse af, at det er sådan, man gør på Christiansborg,” siger Solveig Schmidt.

Citatcheck er i orden, siger hun, og mener at det somme tider er en fordel, hvis faktuelle oplysninger for eksempel skal godkendes. Hun afviser dog blankt, at DMJX underviser de studerende i at give kilder lov til at rette i citater eller vinkle historier til kildens fordel.

”At styre interviewet og bestemme hvilke spørgsmål der skal stilles eller ikke stilles, det skal kilderne ikke!

Det er deres egen skyld Det er altså ikke på DMJX, som Søren Espersen ellers mener, at de studerende har fået opfattelsen af, at man skal slikke politikerne i ansigtet for at være på god fod med dem.

Derimod er det nærliggende at forestille sig, at Søren Espersen og co. selv har opfostret skødehunden.

Journalisters frygt for at blive blacklistet af politikere for at stille kritiske spørgsmål er et problem.

Hvis journalistens rolle som vagthund over for samfundets beslutningstagere bliver afløst af rollen som politikernes mikrofonholdere, står demokratiet for fald. Borgernes ret til

troværdig information og kritisk journalistik bliver pisset på, når politikere og journalister kysser i krogene på Christiansborg. ”Det er en ulækker drejning,” siger Søren Espersen til Journalisten om udviklingen.

Ja, det er en ulækker drejning, og det er en debat, som skal tages. Er det den slags journalistik vi vil ud og lave, når vi er færdige på DMJX? Er det stikirenddrenge DMJX sender i marken?

”Jeg vil smide bolden tilbage til Christiansborg” - Solveig Schmidt

18

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT CV! CV! CV!... tør man lade være ?

Af Karoline Spenner Kjeldberg Illustration: Sofie Bangsgaard

Kampen om de populære praktikpladser er hård. De store landsdækkende medier kan vælge og vrage, når de skal finde praktikanter.

Men hvad kigger de egentlig på? Er det godt nok, hvis vi laver nogle gode opgaver i skolen, eller skal vi skrive for både Citat og Illustreret Bunker, være med på både Omlüd og ComingUp og være bestyrelsesmedlem i KaJ for overhovedet at komme i betragtning til de mest populære praktikpladser?

Christian Lindhardt, redaktionschef for politiken.dk, fortæller, at de både kigger på CV’et og på de medsendte artikler, når de skal ansætte journalistpraktikanter.

“Når vi læser ansøgningerne, er det som om, at alle har været redaktører for Illustreret Bunker. Selvfølgelig kigger vi på CV’erne, og der er mange, som har imponerende CV’er,” fortæller han.

Mange journaliststuderende engagerer sig i skolerelateret arbejde. Enten skriver man jævnligt for skolens blade, laver radio eller skriver for magasiner uden for skolen. Men hvad lægger praktikstederne mest vægt på?

“Vi lægger vægt på, at man får skrevet en masse. Det er lige meget, om man skriver for Illustreret Bunker, Citat, Gaffa eller Roskilde Festival. Det vigtigste er, at ansøgeren udviser engagement,” fortæller Christian Lindhardt.

Men han understreger også, at et godt CV ikke er altafgørende.

“Vi havde på et tidspunkt en ansøger, som havde skrevet en fantastisk 1. årsopgave. Ham skulle vi have fat i, fordi han skrev så godt.” siger han.

Det kan være meget forvirrende som journaliststuderende, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal fokusere på.

Kan det virkelig passe, at vi skal stresse for at nå at få opbygget et godt CV? Konklusionen er, at der ikke er en konklusion. Måske ville det være bedre at investere lidt ekstra tid i at læse vores bøger en ekstra gang, eller at bruge en time eller to ekstra på en opgave. Men man kunne også snuppe endnu en historie for Bunkeren eller optage et godt lydklip for Omlüd.

Søren Espersen kan have ret i sin kritik Af Mathias Bay Lynggaard Formand for De Studerendes Råd

Søren Espersen har sagt til journalisten.dk, at ”nye journalister er hundeangste.” Den kritik bunder i hans erfaringer fra tiden som pressechef og politiker på Christiansborg. Han mener, at især nye journalister er for samarbejdsvillige om interviewpræmisserne, og at de alt for let forfalder til at give citattjek.

Og lad det være sagt med det samme. Jeg kan naturligvis ikke vide, om Søren Espersen har fået for meget indflydelse på det journalistiske produkt i et eller flere tilfælde. Men det lader heller ikke til, at Søren Espersen er i stand til

at vurdere, hvad der er for meget indflydelse.

Som udgangspunkt er der nemlig intet galt i at være enige om interviewets præmisser og bruge tid på at blive enige om det, og der er som udgangspunkt heller intet galt i at give citattjek til sine kilder. Men det gør nye journalister altså hele tiden, siger Søren Espersen. Og det må være noget, de lærer på uddannelserne, lyder hans kritik.

selvfølge. Men det lærer vi heller ikke på DJH. Citattjek er et redskab, som man bevidst skal vælge til eller fra. Søren Espersen tager fejl, når han konkluderer, at det altid er en fejl at give citattjek. Det er det ikke. Det vil altid være en fejl at overdrage redigeringsretten, men det kan i flere tilfælde betale sig at aftale citattjek, så man som journalist er sikker på, at man har forstået og citeret kilder korrekt.

Som Jan Dyberg også har givet udtryk for på journalisten.dk, så er det simpelthen forkert.

Som studerende lærer man at benytte forskellige journalistiske metoder. Forinterview og citattjek er nogle af dem.

Selvfølgelig skal man ikke give citattjek som en

Søren Espersen kan altså sagtens have ret i, at han har fået for meget indflydelse på produktet fra nogle journalister – nyuddannede eller ej – men det er ikke noget, vi lærer her på skolen.

Tværtimod bliver vi undervist i at være bevidste om, hvad vi gør og ikke gør.

Så Søren Espersen kan have ret i, at der findes nogle journalister, der begår fejl, og måske ikke altid er verdens bedste journalister. Men sådan er det jo i alle fag. Vi må jo også af og til finde os i, at vores politikere ikke altid er verdens bedste politikere.

Hvornår blev viden en slet ting?

Af Joacim Nielsen

Da jeg startede på Journalisthøjskolen, var der en ting der slog mig: Det var et sted, hvor mange oprigtigt troede, at akademisk viden var farlig.

Hvis man var så uheldig at besidde den, ville det stensikkert resultere i, at man en dag så sig i spejlet iført kakifarvet rullekrave, pibe og hornbriller og var medlem af Dansk Magisterforening.

Man var en nørd. En nørd der ikke forstod at tale til de højtbesungne masser. Man skrev introvert, dannet og tørt. Det var akademisk. Føj!

Vi sætter det virkelig højt, det der med kategorisk ikke at ville nørde. Vi vil have det store overblik og formidle, ”så alle kan være med”. Det er vitterligt en dyd, og jeg forstår det ærligt talt ikke.

Personligt tror jeg på, at viden er godt, og mere viden er bedre. Lovstoffet bliver mere komplekst at forstå, og som tidligere chefredaktør på Børsen, Leif Beck Fallesen, udtalte, så er fremtidens journalistik fagjournalistik. Ergo, skal vi altså vide mere end blot, hvad der er en god historie.

Vi bør, for egen vindings skyld, kæmpe for, at skolen bliver mere akademisk. Både så det bliver nemmere at læse forskellige kandidatgrader, og fordi vi skærper vores kvalifikationer på jobmarkedet.

ANNONCE

19

FEBRUAR 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

BAGSIDEN AF BAGSIDEN

Kantinedværgene rafler om prisen

De fleste studerende i Bunkeren tror, at prisen på kantinemaden bliver bestemt ud fra vægten, men de tager fejl. I virkeligheden er det de to dværge, Kaj og Henrik, der bestemmer prisen på din mad ved at spille terninger Af Karoline Spenner Kjeldberg

Kantinen i Bunkeren har altid fyldt buffeten med en masse forskellige lækre retter. Dagens ret kan være alt fra eksotiske risretter til lækre tarteletter, der er lavet, som mormor ville gøre det. De fleste tror dog, at prisen er afhængig af madens vægt. Sådan hænger det slet ikke sammen.

I virkeligheden er det to søde dværge, der sidder under disken. De dyrker deres hobby, terninger. De rafler om prisen.

“Vi er faktisk ansat til at spille terninger hele

dagen. Det er lidt af et drømmejob. Før sad vi på Hjorten og raflede om øl. Nu tjener vi penge på vores passion,” siger Kaj.

Laveste tal forrest Det fungerer således, at når du sætter din tallerken på det, der ved første øjekast ligner en vægt, ringer en lille klokke under bordet. Det er et signal til Kaj og Henrik om, at de nu skal slå med terningerne.

Når terningerne så er kastet, fungerer det lidt ligesom i Meyer. Det er det laveste tal forrest, og det højeste bagerst. Derfor kan man

risikere, at et måltid kan koste helt op til 66 kroner. Det sker heldigvis sjældent.

De slår med to terninger hver. Kaj har kroner, Henrik har ører. De taster det ind på en specialdesignet lommeregner-lignende maskine, som sender et signal op til skærmen i kantinen. På den måde kan kantinedamerne se, hvad maden koster.

Ro i sindet

“Faktisk er min mor lidt bekymret for mig.

Hun tror, jeg har et spilleproblem. Det har jeg altså ikke. Jeg er bare glad for at spille terninger. For mig er følelsen af at ryste med raflebægeret noget helt unikt. Det giver mig ro i sindet,” forklarer Henrik.

Kaj og Henrik nyder deres liv, og når kantinen lukker klokken 15, går de enten hjem eller på Hjorten for at spille videre.

I fritiden rafler Kaj og Henrik videre. De er ofte at finde på enten Hjorten eller Kurts Mor, hvor de spiller både Snyd og Meyer.

Lærerstafetten:

Som den første i år modtager Susanne Sommer lærerstafetten. Feng shui, karrieretanker og politiske idealer er blot nogle af de emner, som Joan Husted spørger ind til Susanne, du er grafiker og arbejdede faktisk også på skolen, da jeg gik her i starten af 90´erne. Et tankeeksperiment: Hvis du i dag var ung og skulle vælge uddannelse, hvad ville du så gå i gang med – og hvorfor?

de forskellige partier forsøger politisk at skille sig ud fra hinanden, når medierne er i nærheden. I virkeligheden er der efterhånden ikke efter min opfattelse de store forskelle på partiernes udmøntning af politik. Den politikerskepsis, mange har, bør de danske politikere tage langt mere alvorligt. Der synes at være en lang afstand mellem vælgerne og politikerne.

Jeg ser “Folketings-tv”(!!) for at supplere min viden/fordomme, og jeg må sige, at jeg undertiden føler niveauet som en fornærmelse. Der debatteres ganske alvorlige og vigtige emner, som jeg nok synes kunne kræve mere indsigt fra blandt andet ordførerne.

Danskernes levevilkår er for vigtige til, at vi overlader udviklingen til et stigende antal karrierepolitikere og de, der lader sig vælge til EU-parlamentet med en fed løn. Det kunne hjælpe, hvis politikerne udviste lidt idealisme og realisme, men det lader til ikke at være tilfældet for en del af de nuværende folkevalgte.

Krisen, EU og globaliseringen får skylden for det meste, men den politiske linje udformes ikke alene af antallet af mandater, men af prioriteringer og viljen til samarbejde og at sætte sig selv i baggrunden til fordel for den politik, de står i spidsen for og er valgt på. Det vil aftvinge respekt hos mig, også for de politikere, jeg ikke er enig med.

Tja, jeg ville nok vælge mit nuværende fag, hvem ved? Men hvis jeg skulle vælge, blev det nok (igen) noget med mulighed for kreativ udfoldelse: Pianist, balletdanser eller akustiker. Tidligt i mit liv var de to første uddannelser faktisk med i mine (omend ikke så realistiske) overvejelser...

Hvilken dansk avis indtager 1. pladsen, når det handler om lækkert layout?

Politiken er ikke til at komme udenom. Avisen prioriterer det grafiske udtryk, og det ses i den udvikling avisen løbende gennemgår. (For et par måneder siden var jeg på besøg på Politiken og blev forvisset om, medarbejderne stadig tegner og skitserer før produktionen!)

Derudover har avisen skabt et rum for fotos og en særdeles fantastisk og inspirerende måde at forny det grafiske udtryk på.

Jeg holder meget af, når avisen kaster sig ud på det dybe vand og afprøver. De holder sig ikke på den sikre side og udfordrer deres læsere. Avisen har også bibeholdt broadsheetformatet, og det giver en masse muligheder for præsentation af stoffet, som ganske vist ikke er så nemt endda i dét format.

Retfærdigvis skal jeg også nævne blandt andet Information, Kristeligt Dagblad og Berlingeren, som ligeledes fornyer sig og afprøver forskellige virkemidler.

Det handler i høj grad også om økonomi og tradition for vægtning af det visuelle i samklang med det redaktionelle.

Du er en omsorgsfuld person. Det har både jeg og andre kolleger oplevet. Masser af studerende ved det og kommer forbi dit kontor, når de trænger til en snak og en timeout.

Hvordan lader du i grunden selv op, når du har fri?

Jeg ser det nok ikke selv som en opladning, men jeg bruger ret meget tid på at høre koncerter, både klassiske, jazz og rytmiske. Derudover er jeg meget interesseret i kunst og holder meget af at være alene for at forny min viden via bøger og medier og tænke over alt det, jeg hører og oplever :-) Jeg er også interesseret i politik, giver gerne en hånd med ved indsamlinger og engagerer mig i socialt arbejde, når

jeg har muligheden. Desuden har jeg et særdeles veludviklet festgén...

For en del år siden stillede du op til folketinget for Enhedslisten. Hvis du nu sad på Christiansborg i dag, hvad ville du så først og fremmest arbejde for politisk?

Jeg ville først og fremmest arbejde for at ændre tonen i debatterne. Prøve at spare den sagesløse vælgerskare for det teater, der udspilles, når

Feng Shui er et indretningsprincip, der blandt andet handler om enkelhed, så når jeg ser dit kontor, tænker jeg, at den galej er du ikke hoppet på. Men jeg håber, du er med på her til sidst at lave en lille øvelse, som vi udsætter de studerende for, når de har sprogundervisning.

Du skal nævne fem navneord : smil, rod, kaffekop, aviser og magasiner

og fem tillægsord, der kan beskrive dit kontor: rummelighed, åbenhed, fred, fortrolighed og fordybelse Illustration af redaktionen

Flere danske fotojournaliststuderende har de seneste tre uger vundet adskillige priser i verdens største fotokonkurrencer. Her ses et lille udkast af vinderbillederne taget af Lærke Posselt (til venstre), Nikolai Linares (øverst til højre) og Morten Germund (nederst til venstre). Se flere billeder, og hvad de har vundet på www.danishphotojournalism.com