Illustreret Bunker april 2012

BUNKER

ILL

FOKUS: Billeder er vigtige.

Derfor har vi fokus på fotojournalistik. Mød nogle af Danmarks bedste fotojournalister. Vi har været med Christian Als fra Berlingske på arbejde. Side 10-15

INDE: Hvad gør man med klager, ros eller forslag til forbedring af praktiksøgningsforløbet? Side 3

DEBAT: Bør vi få praktikløn, imens vi er på praktik ?

På flere andre uddannelser kæmper de studerende for at undgå praktiklønnen, for eksempel pædagogerne. Bør vi gøre det samme? Side 17

UDE: Vidste du, at Cecilie APRIL 2012/15.ÅRGANG//NR.03 Beck var til optagelsesprøve med Lars Hjortshøj? Se, hvordan det gik dem. Side 6

2

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

Årets High-Risk mellem SDU og DMJX

Foto:

DMJX’s damehold, Ulla United, lagde ud i mødet med SDU’s Black Tigers den 28. april. Begge hold kæmpede bravt om sejren. Journalisthøjskolens piger trak vinderkortet, og kampen endte med et overbevisende 4-2 til aarhusianerne.

Sofie Amalie Klougart, fotojournalist på 7. semester er blevet udvalgt, som en af de 12 heldige, til at komme med på et af de mest prestigefyldte kurser I verden, nemlig Joop Swart Masterclass, som er arrangeret af World Press Photo. Sofie er blandt 156 nominerede fra 56 lande. Formålet er, at de lovende fotografer skal udveksle viden og erfaringer.

Spillerne på drengeholdet fra DMJX, FC Åben Modus, var mødt op på dagen i skjorte og slips. SDU’s drengehold, Ordgasme, måtte i sidste ende give op og drengenes kamp ende 2-1 til FC Åben Modus.

Bestyrelsen for DMJX’s drengehold, FC Åben Modus, stod bag hele planlægningen af dagen, som både bød på live-DJ, pølsevogn og efterfølgende fest i fredagsbaren på DMJX. Se billeder fra kampen på bagsiden og på illbunker.dk

LEDER Lørdag den 21. april var der optagelsesprøve på DMJX. De fleste husker den anspændte stemning til prøven og den totale lettelse, da vi stod med brevet om optagelse i hånden. For nogle af os føles det som snart længe siden, for andre står nervøsiteten i frisk erindring.

I den forgangne uge har der været massivt fokus på optagelsesprøven på DMJX, fordi der endnu engang var fejl i.

Berlingske kunne mandag den 23. april afsløre, at prøven indeholdt forskellige fejl, for eksempel i spørgsmålet ”Hvad ligger der i betegnelsen Cooperative Social Responsibilty, oftest forkortet CSR?« CSR står imidlertid for Corporate Social Responsibility, ikke cooperative.

Derfra opstod den velkendte lemmingeeffekt, hvor medie efter medie fulgte trop og bragte den skamfulde historie om deres gamle skole, som endnu engang havde klokket i det.

Men hvorfor er det egentligt, at historien om de faktuelle fejl er relevant i de nationale medier?

Er det interessant for den almindelige læser, at en optagelsesprøve på en enkelt af landets mange

uddannelser indeholder fejl, som kan lede et par ansøgere på vildspor? Eller er det en navlebeskuende og intern diskussion, som får landets journalister til at tænke med vemod på deres egen sjove studietid og, som en jublilæumsklasse fra et eftertragtet universitet, tager hånd om de næste generationers problemer og udfordringer.

Det får os til at tænke på tidligere underviser på DMJX’s Ole Andreasens åbningsreplik til en nystartet årgang i 2011. ”Se jer omkring. Det er disse mennesker, som I kommer til at arbejde sammen med hele livet, gifte jer med og som kommer til at føde jeres børn.”

Han har jo ret. Vi befinder os i en indspist verden og en lukket klub, hvor vi interesserer os mest for os selv og hinanden. Et eksklusivt fællesskab, som starter, når optagelsesprøven er bestået og fortsætter langt ind i den journalistiske karriere. En fordel for branchen, men ærgerligt for læseren, når det får lov til at præge nyhedsfladen. //Redaktionen

Faste skribenter: INDE Marie Sjødin Græsholm

DEBAT Morten Sahl Madsen msmadsen@mail.dmjx.dk

msgraesholm@mail.dmjx.dk

FOKUS Lasse Emil Kristiansen lekristiansen@mail.dmjx.dk

Kristine Dam Johansen, Signe Sørensen, Michelle Egedius Færch, Sofie Dambæk Rasmussen, Maria Danmark Nielsen, Jane Aunsbjerg, Sabrina Skjødt, Andrea Sandahl

Kalender: • • • •

Næste idéudvikling: Mandag den 30. april kl. 15.

1. deadline: Tirsdag den 15. maj.

2. deadline: Torsdag den 17. maj.

Næste udgivelse: Onsdag den 23. maj.

Redaktionen

Illustrator: UDE Emil Sunesen

WEB & IDÉ Mathias Koch Stræde

ANSV. Therese Rekling

esunesen@mail.dmjx.dk

mkstraede@mail.dmjx.dk

trekling@mail.dmjx.dk

FOTO Jeppe Vejlø

FOTO Betina Garcia

jbvejlo@mail.dmjx.dk

bngarcia@mail.dmjx.dk

Mine Holm Suurballe mhsuurballe@mail.dmjx.dk Illustreret Bunker Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N illbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

Økonomi- og annonceansvarlig Therese Rekling trekling@mail.dmjx.dk

Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt.

IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Udgivelse 2. maj 2012 15. årgang - 3. udgave

3

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE Uenighed om evalu­e­ring af praktiksøgning

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sætter mange ressourcer af til at foretage skriftlige evalueringer. Men ét betydningsfyldt forløb går fri Af Sabrina Skjødt

Kritik og uoverensstemmelser har igen i år vere at få det at vide undervejs, så vi kan rette været at fnde omkring Store Match-dag og op på det,” siger Solveig Schmidt. forløbet op til. Derfor efterspørger DSR en Formand for DSR, Mathias Bay, afviser blankt at denne form for evaluering skriftlig evalueer en mulighed. ring efter praktik”Det er useriøst at bede en forløbet for at få travl 3.-semesterstuderende data på, hvad der om aktivt at gå ind og påpege fungerer, og hvad problemer undervejs i prakder ikke gør, men tikforløbet. Det overskud ekfaglig leder Sol-Praktikantvejleder på DMJX, Pia Færing sisterer ikke,” siger han. veig Schmidt ser en skriftlig rundspørge som overflødigt. Hun mener, at feed- Pia Færing: ”Ikke mit bord” backen fra de studerende skal foregå i selve Udover tidspunktet for evalueringen, er der processen. også uenighed om, om den skal være mundtlig ”Det er rigtig kedeligt, hvis vi om en måned eller skriftlig. Praktikkoordinator, Pia Færing, sidder med en evaluering, der siger, at vi skulle ser, modsat DSR, ikke en skriftlig evaluering have gjort sådan og sådan. Det er meget sjo- som nyttig. Derfor holder hun mundtlig eva-

”Evaluering er til for at forbedre - ikke for at massere følelser”

luering i Frøberts Auditorium om nogle uger.

Her kan de studerende komme med forslag til forbedringer. ”Det giver mening at snakke om det. Evalueringer er til for at forbedre - ikke til for at massere følelser,” siger Pia Færing.

Hun forklarer videre, at utilfreds-heder med selve Store Match-dag som ordning ikke er hendes bord. Det er KaJs. ”Evalueringen om, om ordningen fungerer, skal ikke finde sted her. Den skal finde sted via de studerendes repræsentanter i KaJ,” siger praktikkoordinatoren, der også er medlem af praktikudvalget. Men den opfattelse deler hun ikke med sine udvalgskolleger i KaJ. Her afviser man at have ansvaret for at foretage evalueringer. ”KaJ har intet officielt ansvar for at lave en

evaluering på Store Match-dag,” siger Lærke Cramon, kommunikationsansvarlig i KaJ.

Ny ordning med evaluering Det næste 3. semester er på den nye studieordning. Det betyder, at praktiksøgningen indgår i et undervisningsforløb, og derfor vil forløbet blive evalueret fremover, forklarer Solveig Schmidt. Tanken er, at de studerende, allerede mens de søger praktik på 3. semester, skal gøre sig overvejelser om forløbet og hvad, de vil have ud af det. De overvejelser skal senere bruges i den opgave, som de studerende skal skrive på 7.semester, når praktikken er færdig.

Førsteårsprøven får et ansigtsløft Den nye studieordning medfører ændringer af førsteårsprøven. DSR er begejstrede Af Janus Spøhr og Maria Albæk

Det er slut med at sidde over for Niels KrauseKjær og andre branchefolk, når man skal forsvare sin førsteårsprøve. Den nye studieordning har nemlig medført ændringer i prøven.

Fra nu af er det lærere, der skal være censorer, det er tilladt at arbejde to og to sammen, der er indført en test i de centrale faglige begreber, de studerende skal trække et emne, der er mere coaching, og opgaven skal afleveres på Mediajungle.

Ifølge kvalitetsleder på DMJX, Solveig ­Schmidt, skal førsteårsprøven teste studieegnethed, og at man har lært det, man skal på 1.- og 2.semester. Med den nye studieordning er de begge blevet lavet om. Derfor har man også været nødt til at ændre prøven. Hun understreger, at kernen af det, der testes, er det samme, men rammerne er anderledes. ”For eksempel er lyd og billeder blevet en større del af uddannelsen, og I afleverer kun elektronisk. Det skal selvfølgelig afspejles i prøven,” siger hun.

Emne-lodtrækning giver mindre stress Tidligere skulle man kun trække et emne, hvis man skulle til reeksamen, men underviserne oplevede så stor begejstring for idéen, at de valgte at gøre den gældende for alle elever. ”Jeg tror, at folk er glade for at få en platform for deres idéudvikling, så de har et sted

at begynde. Hvis man har trukket sundhed, så behøver man ikke bruge tid på at overveje, om man skulle have valgt trafik, for man har ikke haft valget,” siger Solveig Schmidt.

Man har fra skolens side lovet, at de fem til otte emner kommer til at være så brede, at de ikke står i vejen for idéudviklingen.

Mathias Bay Lynggaard, formand for DSR, har set skolens eksempler på emner og mener heller ikke, at de bliver en hæmsko for idéudviklingen, fordi de er meget brede. Desuden kan de tage pres af de studerende.

“Det tager noget stress fra de studerende, fordi de ikke behøver at bekymre sig om at finde emner,” siger han.

Fokus på arbejdsgangen Ifølge Mathias Bay Lynggaard kommer de udleverede emner og den interne censur til at øge fokus på arbejdsgangen i stedet for historien. Han mener ikke, at det er en svækkelse, at branchefolkene ikke længere er censorer, da lærerne har mere fokus på pensum og arbejdsgangen end på den gode historie.

“Det vigtigste ved førsteårsprojektet er ikke at skrive en forsidebasker, men at vise, hvad man har lært,” siger han.

Annonce: Fredagsbaren på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

4

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

Journalist i lære som pædagog Tirsdag før Store Match-dag arrangerede Danske Journaliststuderende for første gang Store P-dag, hvor 70 praktikantvejledere fra hele landet mødte op til workshops og foredrag Af Kristine Dam Johansen Foto: af Betina Garcia

Under dæmpede projektørlamper i et proppet Studie 12 på Danmarks Radio i Aarhus sad 70 praktikantvejledere samlet, da DJStud for første gang arrangerede Store P-dag. Et kursus, der skal ruste praktikantvejlederne til at hjælpe stressede praktikanter og give konstruktiv feedback. Karen Løth Sass fra SDU sidder i praktikudvalget under Dansk Journalistforbund og var tovholder på dagen. Hun var begejstret for de mange tilmeldte. ”Jeg havde frygtet, at vi ville sidde 30 vejledere, der alle var blevet tvangsindlagt til at møde op, men det er jo slet ikke tilfældet, og de er så glade for arrangementet, så det er super fedt,” siger hun.

Wellness for vejledere Marlene Martine von Essen-Müller fra DR fortæller de 70 fremmødte praktikantvejledere om, hvordan man har konstruktive samtaler med praktikanten.

Karen Løth Sass glæder sig over, at vejlederne kan mødes og dele erfaringer med hinanden.

Hun pointerer, at bare fordi man er valgt som praktikantvejleder, er man ikke nødvendigvis skarp i det pædagogiske og ved, hvordan man griber rollen an. ”Du går fra at være en skidegod journalist til at skulle være underviser, og det kan godt være svært for mange,” siger hun. Det er første gang, der bliver afholdt Store P-dag, efter at Danske Journaliststuderende lavede en undersøgelse, der viste, at over halvdelen af vejlederne savnede information om, hvordan man bliver en bedre praktikantvejleder.

”Vi har ikke altid svaret”

I den efterfølgende workshop blev der udvekslet erfaringer og sat ord på nogle af de oplevelser, vejlederne har haft i deres arbejde.

Julie Lorenzen, der er vejleder for praktikanterne på Dansk Røde Kors, synes også, at Store P-dag er et vigtig arrangement, fordi hun – med sine egne ord – ikke er et omvandrende orakel, der altid ved, hvordan man bedst giver feedback eller griber en svær samtale an. ”Vi mangler nogle kurser i, hvordan man for eksempel håndterer, at en praktikant er stresset eller har noget, han eller hun går og kæmper med. Derfor er det vigtigt med Store P-dag, så vi kan komme og trække lidt på hinandens erfaringer,” siger hun.

Lorten på bordet

Der er mange spørgsmål, som skal vendes: Hvad vil det sige at være praktikantvejleder? Er man chef, ven, mentor eller kollega? Hvilken rolle skal man tage på sig? Og hvordan skal man tackle den?

Nyt fra DSR

De Studerendes Råd skal give mere end 10.000 kroner til at støtte studenteraktiviteter, som gavner de studerende på Journalisthøjskolen.

Ansøgninger om penge til at støtte gode idéer - både nye som gamle - skal sendes til dsr@ mail.dmjx.dk senest fredag den 11. maj 2012.

gode råd til, hvordan man griber ”den svære samtale” an. ”Drop pædagogsandwichen. Skil brødet og bøffen fra hinanden, så I gør det klart for praktikanten, at det her er du god til, og det her skal du blive bedre til,” siger hun.

Tradition fremover Karen Løth Sass håber meget, at budskabet om Store P-dag vil brede sig, efter vejlederne har fået mulighed for at netværke lidt på kryds og tværs. ”Det har været en stor succes og jeg håber, at de vil vende tilbage næste år, så Store P-dag kan blive en fast tradition”, siger hun efter de sidste foredrag blev rundet af. Også de deltagende vejledere var tilfredse med dagen og ønsker hinanden held og lykke med Store Matchdag over en enkelt opknappet fyraftensøl.

Store P-dag kort Undersøgelsen forud for P-dagen er udarbrejdet af DJStud i samarbejde med Praktikudvalget.

Samtlige af landets omkring 300 vejledere var inviteret. 70 mødte op.

Vejlederene kom i løbet af dagen igennem foredrag under titlerne: - ”Fra rutineret journalist til motiverende pædagog” om hvordan man bedst giver sin viden fra sig.

- ”Fra efterkritik til feedback” Lær om teorien bag feedback og brug den i praksis.

- ”Travlhed og Trivsel” om den svære samtale.

- ”Om netværk” Betydning af et godt netværk vejledere imellem.

En af de erfaringer, Julie Lorenzen gjorde sig på Store P-dag, handler om, hvordan man giver praktikanterne god og ærlig feedback. Arbejdsmiljøkonsulent Eva Jakobsen fra Dansk Journalistforbund var inviteret til at holde foredrag, og hendes udmelding var krystalklar. ”Hvis du siger, at lorten, der ligger der på dit skrivebord, er en lagkage, er du ikke autentisk og reel over for praktikanten,” sagde hun med et skævt smil på læben og understregede, at feedback handler om at være ærlig på en kærlig måde over for praktikanten. Nogenlunde det samme var budskabet, da Marlene Martine von Essen-Müller fra DR gav vejlederne

Efter en veloverstået dag gik turen til en lokal aarhusiansk restaurent, hvor der igen var mulighed for at networke.

Mailen skal indeholde en ansøgning, hvor I beskriver, hvad I vil bruge penge på, hvor mange penge I skal bruge, og hvorfor netop I skal have del i støttekronerne. Vi lægger vægt på følgende kriterier:

- Relevans i forhold til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Antallet af studerende, som får glæde af støttekronerne.

- At idéen er nyskabende.

5

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

Sidste år fik 1011 ansøgere et afslag fra journalistuddannelsen på DMJX. Men lørdag den 21. april var 20-årige Maria Oien tilbage for at give drømmeuddannelsen endnu et forsøg

Optagelsesprøve: Maria vender tilbage Af Jane Aunsbjerg Villadsen Foto: Betina Garcia og Jane Aunsbjerg Villadsen

”Anders Breiviks mellemnavn?”

Maria Oien sidder fredag eftermiddag i Unibaren med to øl, et spil Bezzerwizzer og en liste med spørgsmål, som vennen Nikolaj har forberedt. På papiret foran sig har hun noteret de vigtigste svar og navne. Van Rompuy, Medvedev, Barosso. Nu skal de altså sidde der,

høj tæt på Statsgymnasiet, hvor prøven skal foregå. På hendes seng ligger bogen ”Tøger” opslået, og på reolen ved siden af ligger bøger om Henrik Cavling og Ulla Terkelsen. Men bøger er ikke det eneste, Maria læser. Det sidste år har hun holdt sig orienteret ved at læse gratisaviser, netaviser og nyheder på Facebook hver dag. På reolen ligger lister over dagens nyheder skrevet op, og i baggrunden kører TV2 NEWS på computerskærmen. ”Sidste år var jeg overbevist om, at jeg havde gjort nok for at forberede mig, men det havde jeg virkelig ikke. Jeg blev meget chokeret over, hvor svær sprogtesten var, så den har jeg især øvet mig på,” siger Maria.

Tilbage på Statsgymnasiet

Maria har villet været journalist i mange år. Da hun var 12, klædte hun sig ud som journalist, og i 10. klasse skrev hun opgave om faget.

for i morgen går det løs. Det er dagen før optagelsesprøven på journalistuddannelsen på DMJX, Marias drømmeuddannelse. Hun har en god idé om, hvad der venter hende, for hun har prøvet det før. ”Jeg kan huske, da jeg fik mailen, hvor der stod ”du er ikke optaget.” Det var en følelse af tomhed. Jeg var skuffet, men jeg tænkte ikke, at nu går mit liv under,” siger Maria Oien.

Selvom afslaget var nedslående, har Maria ikke givet op. I morgen kulminerer et års forberedelse, og hun glæder sig. ”Jeg har det, som om det er juleaften i morgen. Det er bare så vigtigt.”

Følelsen af déjà vù rammer først, da Maria når frem til Århus Statsgymnasium og går igennem biblioteket, hvor hun sidste år svedte over den første optagelsesprøve. Da printeren er sat op, og de sidste opmuntrende sms’er besvaret, kan prøven gå i gang.

Første prøve er den personlige tekst, der skal bruges, hvis Maria kommer til samtale. Opgaven var at komme med sit eget bud på de vigtigste evner for en journalist. Pigen på pladsen foran hende slår op i en bog under prøven, men det var netop ikke opgaven, mener Maria. ”En god journalist er en, der kan tænke selv.

Det kan ikke nytte noget, at man står ude i marken og ikke kan træffe sine egne beslutninger. Man må træffe et valg, og så må det briste eller bære,” forklarer hun.

En sund, solid morgenmad er første skridt på den nervepirrende dag.

Kommaerne kommer Dagens sidste udfordring bliver også den største; den frygtede sprogtest. Derfor har hun brugt den sidste måned på at øve grammatikken ved at tage gamle tests, der findes på skolens og Dansk Sprognævns hjemmeside. ”Da vi får den udleveret, sidder jeg bare og stirrer på den. Jeg tænker bare: Du og jeg, det går ned nu,” siger Maria.

Selvom prøven er slut, sidder hun stadig med sprogtesten i hænderne og prøver at finde en fejl. Det er svært, og det er et godt tegn. Hun tror på, at præstationen i dag var nok til at sikre hende en plads på uddannelsen – og ellers er hun tilbage igen næste år.

Maria har god erfaring med at have rugbrød med til eksamener i stedet for slik. Derfor står frokosten på klapsammenmadder med kylling og jägerpølse.

Prøven på et helt års forberedelse Dagen starter klokken 6.30. Maria bor i Åby-

Procent studerende optaget på journalistuddannelsen på DMJX i henholdsvis 1., 2. og 3. forsøg:

Forår 2011 1.forsøg: 77 2.forsøg: 21 3.forsøg: 2 Forår 2010 1.forsøg: 87 2.forsøg: 13 3.forsøg: - Forår 2009 1.forsøg: 78 2.forsøg: 21 3.forsøg: 1

Efterår 2010

67

26

6 Efterår 2009

71

25

2

Kilde: dmjx.dk

Da Maria flyttede til Aarhus, ville hun gerne lave noget journalistisk ved siden af danskstudiet på Universitetet. Derfor laver hun radio for Aarhus Studenterradio hver tirsdag og har en artikel i de universitetsstuderendes magasin, Delfinen.

6

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Tre journalister og deres optagelsesprøve

Af Maria Danmark Nielsen Foto: Privat

Bunkeren emmer af nervøsitet. Sved er en trofast følgesvend. Hjernen knirker, og fingrene taster løs. Hvert år er der over tusinde deltagende til optagelsesprøven på DMJX. Tre garvede journalister startede præcis samme sted Cecilie Beck, nyhedsvært på TV 2 Hvorfor valgte du at tage til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen? ”Jeg havde egentlig aldrig haft i tankerne, at jeg skulle være journalist, men så var der en af mine venner som tilmeldte mig et journalistkursus. Han havde bare tænkt, at det var noget for mig. Og det havde han fuldstændig ret i.

Jeg blev virkelig bidt af alle de journalistiske discipliner.”

Hvordan forberedte du dig? ”Min erfaring var det kursus, og det var egentlig også den eneste forberedelse, jeg fik. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg skulle være journalist, og at jeg ville tage optagelsesprøven.

Men ellers havde jeg overhovedet ikke nogen erfaring med journalistik.”

Foto: Miklos Szabo, TV 2

Hvorfor valgte du at tage til optagelsesprøve på DMJX? ”Jeg havde igennem længere tid flirtet med journalistik. Jeg havde arbejdet på en beboeravis, på en lokal tv-station og på Aarhus Nærradio, hvor jeg læste nyheder op. Jeg syntes, at hele den verden var enormt spændende, men jeg havde ikke nogen forventning om, at jeg kunne blive rigtig journalist. Så en dag tænkte jeg: Jeg bor i Aarhus. Jeg er aarhusianer, og der er optagelse til Journalisthøjskolen. Jeg kunne jo lige så godt prøve. Jeg vidste, at jeg ikke kom ind, men hvis ikke jeg prøvede, så kom jeg aldrig ind.”

Hvad frygtede du mest ved prøven? ”Det var nok det hele, fordi man vidste jo ikke, hvad man gik ind til. Men den prøve jeg frygtede mest, var referatprøven. Paratviden, det kan man altid øve og arbejde på. Det var sværere med referatprøven. Det er svært at vide, hvordan man skal vinkle, og hvad man skal have fokus på. Jeg kan huske, at emnet for referatprøven var noget med EU, og der var i hvert fald en økonom, som tonede frem på skærmen. Der sad jeg bestemt ikke og klappede i mine hænder.”

Hvordan forløb prøven? ”Der var en lidt lettere stemning, når man tog prøven første gang, fordi man vidste, at man havde flere forsøg end dem, der sad der for tredje og sidste gang. Så man kunne bedre slappe af og prøve det af. Og så kom jeg direkte ind. Det sjove var, at jeg efter prøven mødte Lars Hjortshøj og kørte ham hjem. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men han kom ikke ind, men det havde nok været en trist dag for den danske komikerscene, hvis han var endt der i stedet for, hvor han er i dag.”

Rasmus Tantholdt, udlandskorrespondent på TV 2 Hvordan forberedte du dig? ”Jeg gik på et journalistkursus. Det var sådan et kursus, man meldte sig til for at uddanne sig og få dagpenge, når man var arbejdsløs. Jeg slog to fluer med ét smæk. Jeg fik dagpenge, og samtidigt lærte jeg rent faktisk noget om journalistik. Det var en forberedelse, men det var ikke nødvendigvis noget, jeg forestillede mig, kunne bringe mig ind.”

Hvad frygtede du mest? ”Jeg frygtede det hele. Jeg var sindssygt nervøs, da jeg tog op på skolen. Men jeg havde det også sådan, at ’Rasmus, du kommer ikke ind i første forsøg, erkend det og slap af.’ Jeg prøvede at gøre mig selv til et fodboldhold, der går ud i medierne og siger, at de ikke er favoritter.

Det er de andre. Og sådan havde jeg det. Jeg var jo ikke favorit til at komme ind. Så det var med sved på panden og skrivemaskinen i hånden, at jeg trådte ind på Journalisthøjskolen. ”

Hvordan forløb prøven? ”Nu føler jeg mig enormt gammel, når jeg siger det her, men vi brugte jo skrivemaskine. Og det havde jeg ikke særlig meget erfaring med, så jeg var meget opmærksom på at trykke på de rigtige knapper. Og det tog meget energi.

Da jeg kom ud, følte jeg ikke, at det var gået særlig godt, bortset fra delen med paratviden.

Dengang fik vi karakterer på en skala fra 1 til 7. Ganske få fik 7 og 6, men de kom direkte ind. En hel masse fik 5. Her kom ikke alle ind.

Jeg fik 5 og kom ind, der var jo ikke grund til at tage den flere gange. Ej, jeg var det tynde øl.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville komme ind i første forsøg eller at jeg ville komme ind overhovedet.”

Peter Øvig Knudsen, forfatter og Cavling-vinder Hvorfor valgte du at tage til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen? ”Jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at læse avis, så jeg blev hurtigt sporet ind på journalistik. Fra jeg var 12 år gammel, har jeg i hvert fald ikke været i tvivl om, at jeg skulle være journalist. Der begyndte jeg nemlig at lave sådan nogle spritduplikerede lokalaviser med nogle kammerater. Dengang var jeg faktisk ansvarshavende redaktør, så jeg var jo allerede en garvet journalist, da jeg søgte ind.”

Hvad frygtede du mest? ”Jeg tog det nu meget roligt. Jeg tror, at det var en fordel at komme en flok sammen fra højskolen. Vi havde et fantastisk højskoleophold, hvor der var en masse fester. Det gav sådan en høj stemning. Så jeg tror, at vores gruppe kom ned til den optagelsesprøve i højt humør og syntes, at vi var verdensmestre i at skrive. Vi tænkte, at det skulle vi snildt klare.”

Hvordan forberedte du dig? ”Jeg vidste, at jeg ville søge ind, men jeg var samtidig bevidst om, at jeg skulle have noget erfaring. Så det sidste halve år op til optagelsesprøven gik jeg på St. Restrup Højskole. Jeg gik der faktisk også, da jeg tog prøven. Det var egentlig ikke et højskolekursus, som var rettet mod selve optagelsesprøven. Det var bare et højskoleophold på et halvt år, hvor man lærte en hel masse om journalistik.”

Hvordan forløb prøven? ”Jeg kom slæbende på en antik skrivemaskine.

Det var sådan en gammel sort tung en, som vejede en 40-50 kilo, sådan føltes det i hvert fald.

Det var helt grotesk at slæbe den op til Journalisthøjskolen. Til selve prøven kan jeg huske, at vi sad rundt i små lokaler. Gad vide, om der var fjernsyn i klasserne? Vi hørte i hvert fald et oplæg og lavede et referat. Det var den ene prøve. Den anden, jeg kan huske, var en videretænkningsopgave, hvor man skulle komme med forslag til, hvordan et emne kunne behandles journalistisk. Derefter kom konvolutten, og jeg var kommet direkte ind. Så holdte vi en fest mere på højskolen.”

7

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

En afsløring af en dansk top-politiker. En sundhedsguide til den danske diabetiker og så lige lidt sport.

- Drømmeforsiden ifølge mediechef hos BT

Læs alt om BTs forsider Af Mie Frank Petersen Illustration: Mine Suurballe

BT har markedsført sig selv som ”Danmarks Sundhedsavis”. Et par år tilbage var det historier om sundhed, der dominerede BTs forsider. ”Dine negle afslører sygdom” var den bedst sælgende forside i de første måneder af 2009.

Men BT har ændret strategi. Nu bliver der fokuseret på nyheder.

Men hvordan vælger man den historie, som får folk til at række armen ud i kassekøen og nappe en avis? Det handler selvfølgelig om god gammel ’mavefornemmelse’, men også erfaring i form af en database, hvor BT’s tidligere forsider ligger gemt. Forsiderne i databasen går tilbage til 2004 og er inddelt på en skala efter, hvor godt de solgte i forhold til, hvad man forventede. Skalaen går fra et til fem, hvor fem er den mest sælgende. I databasen kan man både søge på kategorier som kriminalstof, økonomi og sundhed, men også navne på kendte og ord.

Er Michael Laudrup et godt navn? Tast ind og se, hvor godt han sælger.

Aviserne tænker kortsigtet For Rasmus Kleis Nielsen, medieforsker og underviser ved Roskilde Universitet, er udfordringen indlysende, når man også anvender data til at udvælge en avisforside. ”Det er en balance mellem kortsigtede og langsigtede mål. Oplagstal og data viser måske, at sex, sport og nuttede dyr sælger formiddagsaviser fra dag til dag. Men på lang sigt står både Ekstra Bladet og BT over for en udfordring med hensyn til at gøre indholdet an-

derledes end det, der er tilgængeligt på nettet.

Det kan den slags databaser ikke nødvendigvis gøre synligt for dem. Det kræver en redaktionel prioritering,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

På BT er de også bevidste om, at databasen ikke rummer alle svar på en god forside. Alene det faktum at halvdelen af læserne er abonnenter, som ikke vil være tilfredse med den samme forside igen og igen, gør at mange andre kriterier spiller ind. Databasen blev brugt hyppigt for fire-fem år siden. Der var behov for en mere kommerciel tilgang til forsiden, og der sad en fra bladsalget med computersystemet foran sig på forsidemøderne. Hvis redaktionen var på vildspor, blev rubrikken afgjort ud fra databasens statistik. ”Databasen spiller ikke længere så stor en rolle, når vi laver forsider. Dels satser vi nu mere på nyheder, dels har vi efterhånden oparbejdet en rigtig god fornemmelse for, hvad der sælger. Databasen er en vigtig del af min viden. Jeg sidder ikke og roder med den hver dag, men bruger den mere som et støtteredskab,” understreger Jesper Ludvigsen, mediechef hos BT.

”Jeg har den holdning, at det er fint at lave gode historier, men hvis læserne ikke gider købe dem, hvilken gavn har det så? Vi skriver historier, som folk interesserer sig for. Vi har fokus på de historier der giver lyst til at købe, lyst til at kigge,” siger Jesper Ludvigsen.

BT har en fast kerne af løssalgskøbere, men forskellen på en god og en dårlig forside ligger på omkring 20% i salget, så derfor er afhængigheden af forsiden stor. Ord som mord, chok og drama er ikke brugt til at krænke nogle.

Jesper Ludvigsen er dog klar over, at det nogle gange godt kan fremstå sådan.

Ingen hån Det var BT, der først skrev om Bendt Bendtsens betalte golf- og jagtture, Erik Skov Petersens bedrageri og Henrik Sass Larsens forbindelser til rockermiljøet. ”Familiefædre lever uhyggeligt dobbeltliv” og ”Her lyver Helle igen” er typiske rubrikker. Men Jesper Ludvigsen forklarer, at det aldrig har været BT’s mål at være hånende på forsiden, og de prøver bevidst at undgå det.

For BT er meningen, at fortælle historien som den er. ”Vi får ikke meget ud af at afdramatisere.

Vi vælger gerne historier, hvor folk bliver slået ihjel, eller hvor folk er kede af det. Hvor der er sket noget,” forklarer Jesper Ludvigsen. Men han lægger dog også vægt på, at BT som udgangspunkt prøver at være empatiske og menneskelige. Dilemmaet er, at hvis læserne skal tage historierne til sig, skal der være følelser involveret. Følelser er godt på en BT forside – lige meget om de er positive eller negative, men de skal vurderes i forhold til læserne. ”Vi bliver aldrig rørende enige om forsiderne, men vi skal ind og ramme folk, og se på, hvad der skal til, før læserne vil købe avisen. Vi skal ind og byde på noget, de ikke så i fjernsynet.”

Rasmus Kleis Nielsen er enig i, at forudsætningen for, at en avis kan producere indhold er, at de kan sælge deres produkt til læsere og annoncører, men den journalistiske del i indhold må ikke gå tabt. ”Det er klart, at der ofte er spændinger mellem den gode forside og den vigtige nyhed, men her må journalister og medieledere jo prøve at trække i samme retning. Uden salg, ingen journalistik, men uden journalistik er der jo på sigt heller ikke noget salg,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

Pratikantstafet: Lykkens pamfilius’ brokkerier fra provinshelvedet Af Christian Slot, praktikant på Jydske Vestkysten

Foto: Ludvig Dittmann

Mange spørger ofte, hvordan det er at flytte til det provinshelvede i Kolding, hvor jeg er i praktik på JydskeVestkysten og Skala.fm. Og nu bliver jeg nødt til at svare på det råt for usødet.

På sin vis er hverdagene, arbejdsdagene og koldingenserne næsten lige så kedelige, triste og brogede som billederne i det prætentiøse hipstermagasin Citat.

Går man eksempelvis en tur ned ad gågaden, ligner folk også her elendige, venstreorienterede slumstormere med sidecut, strikhue og sokkeafslørende stumpbukser, som alle med garanti hører sjæleløst indiemusik på vinyl og ryger gule Kings. Men det kommer jeg tilbage til senere.

Jeg får ikke lov til afsløre rænkespil og rævekager på Borgen, og jeg har heller ikke mulighed for at flexe den sproglige muskel i alskens farverige reportager fra storbylivet i Kongens København. Der skulle koncentrationen af førnævnte strømpeflashende undermennesker vistnok vandre rundt som metastaser i en sygdomsramt cancerkrop, der i Københavnstrup.

Det kunne jeg have fået lov til, hvis jeg var endt på et af de store dagblade eller bureauer, som jo efterhånden har udviklet sig til at være

Ali Babbas Hule for spytslikkende journaliststuderende.

Sådan gik det ikke, men jeg elsker arbejdsdagene på JydskeVestkysten i Kollywood. Og du må endelig misforstå mig ret. Det er her, man møder de rigtige mennesker, for hvem journalistikken betyder noget.

Igennem mine seks måneder på JydskeVestkystens Koldingredaktion har jeg været ude i den neongule redaktionsbil dagligt. Det hele er ikke historier om katte i træer og gamle kællinger, der bliver berøvet.

”Jeg er en stor dreng” Jeg har lavet dagsordensættende forsidehistorier, blandt andet om hvordan Den Glade Viking i Horsens stjæler gæster fra Koldings natteliv ved at fragte den partyhungrende ungdom fra Kolding i busser. Det gav en debatskabende forsidehistorie og i tilgift en reportage til Mekkaet i Horsens, der blandt andet bød på Breezer-stafet på Vejle Rutebilstation og en glemt blok på et stripperpodie.

Er man virkelig ethanoltrængende, er der i Kolding både SDU, IBC og designskolen. Især sidstnævntes elever frekventerer ofte Koldings natteliv. Og de er smukke som alpevioler, pigerne, men deres outfit kunne lige så godt sidde på klientellet på den der forpulede bord-

tennisbar i Aarhus.

Jeg har haft ansvaret for hele nyhedsudsendelser i min praktikperiode på radioen. Og det selvom jeg hverken havde erfaringer med at trille tommelfingre på radioforløb i Radioland eller lavet ligegyldige mikrofonholdende portrætter på det efterhånden kuldsejlede Omlüd.

På skala.fm har jeg fået lov, ansvar og plads (er en stor dreng, hehe) til selv at producere radioudsendelse til 290.000 lyttere.

Jeg er klar over, at du – hvis du er kommende praktiksøgende – kun har Københavnstrup med et pulserende kulturliv på frontallapperne. Men overvej en ekstra gang, om provinshelvedet ikke er noget for dig. Rød løber-mikrofonholderiet og backstage-fester kan du kigge i vejviseren efter. Æv. Men på redaktionen kan du ikke gemme dig, og du får et enormt ansvar - især hvis du er en kreativ skriverkarl, eller har ambitionerne om at blive det. Og så kan sønderjyderne drikke øl hurtigere end Lykke Friis blinker.

Illustrerede Klunker, eller hvad fanden den hedder, har ikke givet mig mere spalteplads, så i stedet vil jeg spankulere ud i Sydjyllands gader og vælte et par borgmestre, drikke mig Dorthe Kollo i Pernod og nyde livet i Røvhulsdanmark.

8

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Frækkere end TV-AVISEN tillader De ser så stilrene ud. Nyhedsværterne. Men hvem tager beslutningen om, at DRs nyhedsværter ikke bare beholder deres eget tøj på?

Af Amina Dione og Mette Hedegaard Foto Charlotte de la Fuente

I løbet af den første måned som nyhedsvært på DR Update tænkte Kristian Porsgaard, at han pludselig så frygteligt voksen ud. Men nu, halvandet år efter, går tankerne til andre ting end tøjet. Måske fordi han er tilfreds med den stil, som DR har valgt til ham. Når man er ung og gerne vil tages seriøst, er det nemlig vigtigt ikke at trække for meget opmærksomhed til sin egen person, mener Kristian Porsgaard. ”Tøj kan virkelig forstyrre, og det skal det ikke. Værterne må aldrig trække fokus fra indholdet - derfor er det fedt at have sådan en som Nancy,” siger han.

Kvinden bag manden

og diskrete ure, har herrerne alligevel fundet et smuthul. Slipset.

Røde sweatre og grønne slips Smuthul eller ej, kan slipsene alligevel godt blive for vilde for Kristian Porsgaard. Han kalder sig selv en smule konservativ, når det kommer til påklædning, og han blev fornyelig nødt til at bede Nancy Nickerson om at levere et slips tilbage. Det var simpelthen for spraglet. ”Jeg så fjernsyn den anden dag, og det er ikke for at sige et ondt ord om TV2. De kører bare en helt anden stil. Men der var pink, gult og pink igen. Jeg tænker bare, ”Hvorfor har du det der tøj på? Jeg hører overhovedet ikke, hvad du siger,” siger han.

Tidligere havde DR Update også en mere farverig profil. En profil Kristian Porsgaard frygtede, da han for halvandet år siden startede der. Han beskriver stilen som ung og smart.

Men på en misforstået måde. Han var faktisk nervøs over, om han ville blive proppet i tøj, han ikke engang selv kunne tage seriøst. ”Jeg siger jer!” udbryder den unge nyhedsvært. ”Det var røde sweatere og grønne slips.”

Nancy Nickerson er kvinden, der er mand for svar. Hun ved, hvorfor værterne ser ud, som de gør, og så er hun desuden Kristian Porsgaards stylist. Nancy Nickerson har i mere end tyve år været stylist for DR, og har i dag medansvaret for stylingen af både TV-Avisens og DR Updates nyhedsværter.

Nancy Nickerson fortæller, at DR i øjeblikket går efter et look, der minder om det, man ser hos BBC, CNN og de andre store, internationale kanaler. Det er nedtonede farver som sort, hvid og grå, der dominerer stylisternes valg, og stofferne holdes neutrale, så de ikke støjer.

Nyhedsværterne bliver stylet som et samlet hold, men har alligevel mulighed for at sætte deres eget præg på påklædningen, fortæller hun. Selvom alle smykker er bandlyst, udover vielsesringe Kristian Porsgaard

Foto: Agnete Schlichtkrull

Hver vært har 12.000 kr. om året, som stylisterne indkøber tøj til dem for.

gaard har måttet tage et valg. Skæg eller ej. ”Da jeg startede, havde jeg kun stubbe. Så sagde de, enten eller. For på TV ser mellemtingen bare sjusket ud, når lyset kommer på,” forklarer han. Enhver militærmand ville se stolt til den massive styring, der er til for, at der skal være rene linjer. Det siger Nancy Nickerson, der mener, at DR laver seriøs journalistik, og

det skal man kunne se. Også selvom man bare zapper hurtigt forbi. ”Der er TV-Avisen, og så er der Update, og vi (DR Update, red.) må være 20% frækkere. Men jeg tror egentlig ikke, at folk lægger mærke til det,” siger Kristian Porsgaard.

Kont rol ned til det mindste hår Også i sminken er der fuld kontrol. Her ligger der bøger, hvor nyhedsværternes frisurer er nøje beskrevet. På den måde er det nemmere for de mange forskellige stylister, der styler værterne hver dag. Men stylisternes bøger har også betydet, at Kristian Pors-

Breivik forstyrrede fredagsbaren

Retssagen mod den norske massemorder Anders Breivik er i fuld gang. Journalist på Politiken.dk og hendes redaktionschef har kigget tilbage på den eftermiddag, der ændrede Norge Af Niklas Brandt Pedersen

Det er fredag. Folk har samlet sig ved en skranke. Øl, sodavand og chips bliver serveret.

Der er fredagsbar på Politikens redaktion om eftermiddagen den 22. juli 2011. Journalist Pia Buhl Andersen forlader festlighederne og går tilbage til sin plads. Der popper en besked op på hendes skærm: ”Eksplosion i Oslo”.

Hun råber til de andre og begynder med det samme at skrive det, der skal blive Politiken. dk’s første artikel om Anders Breiviks bilbombe i Oslo. Hun forsøger at holde hovedet koldt og være så effektiv som muligt.

Imens flere bliver sat på sagen, får Pia fat i en nordmand, der befandt sig i Oslo, da eksplosi-

onen skete. Det, han fortæller, lyder helt vildt.

Tilbage på skranken undslipper mere og mere af brusen fra øl og sodavand.

Mens kollegerne skriver på livet løs, står Christian Lindhardt på en sportsbar i Ebeltoft.

Han er redaktionschef på Politiken.dk, men i øjeblikket på sommerferie med familien.

Eftermiddagen har budt på Tour de France, men nu taler han konstant i telefon med den jourhavende på redaktionen i København.

Han er irriteret over ikke at være på arbejde.

Han ved, at terroranslag er ekstremt følsomme, så de skal kun skrive det, de er sikre på.

Var det en bombe? Helt i starten var der tvivl, men efter at have set omfanget af ødelæggelserne på de første billeder fra Oslo er

Christian Lindhardt sikker i sin sag: Politiken. dk skal i ”megabreaking.” Det højeste niveau, som er forbeholdt de allerstørste historier. Nyheden kommer til at fylde hele toppen af siden, alle annoncer bliver fjernet. Flere journalister kaldes ind, og en enkelt bliver sendt mod det norske. De har sat alle sejl ind på at dække begivenhederne 500 kilometer mod nord.

Tilfredse med sig selv Ni måneder senere er Christian Lindhardt ovenud tilfreds med Politiken.dk’s håndtering af situationen. ”Vi var sindssygt hurtige på nyhederne. Vi holdt en god, sober tone og dækkede mange vinkler. Vi havde øjenvidner, reportage, nyhe-

der og lynhurtigt en masse fakta,” husker han om tiden efter angrebet, hvor Politiken.dk i de første 32 timer efter bomben i Oslo smed knap 100 historier på siden. Det var dog ikke nogen helt nem sag at dække: ”Vi havde selvfølgelig alle mulige etiske overvejelser,” forklarer han. De samme overvejelser, som også gør sig gældende i disse dage, hvor retssagen mod Anders Breivik ruller i Oslo. Her forventer man domsafsigelse d. 20. juli – to dage før årsdagen for det blodigste terrorangreb i Nordeuropas historie.

9

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE Krisealarm for DR-journalister DR vil dække store nyheder hurtigere. Derfor blinker loftet gult under katastrofer.

Af Niklas Brandt Pedersen

Redaktionen på DR Østjylland har fået et nyt medlem. En gul lampe på størrelse med sirenen på gamle politibiler, der fra væggen kigger ud over de travle journalister.

Den såkaldte ”Breaking News-lampe” sender tydelige, gule lysglimt ud, når der dukker nyheder op, som er store nok til at kræve opmærksomhed fra DR-medarbejdere på alle landets ni afdelinger. De seneste seks måneder har den våget over journalisterne på DR’s afdeling i Aarhus.

Redaktionschef på DR Østjylland, Martine Kambskard, har været glad for, at lampen har prydet væggen på redaktionen og i radiostudierne. ”Helt visuelt bliver man opmærksom på, at nu sker der noget. Alle på redaktionen kan se den og være fælles om at være opmærksomme,” siger hun.

Når lampen blinker, har alle journalister på DR’s redaktioner ordre til at tjekke deres re-

daktionsmail. Her vil en mail fra DR Nyheder fortælle om historien, og hvordan den skal gribes an. ”Vi forholder os til, hvad der står i mailen og gør, hvad der står,” forklarer Martine Kambskard.

For stort fokus på breaking Medieforsker på RUC, Jannie Møller Hartley, forsker i mediernes brug af breaking news.

Hun ser det som en generel tendens blandt medierne, at der kommer større fokus på breaking news, og hun er bekymret for udviklingen. ”Vi ser mange flere breaking news end før i tiden. Hvis der bliver ved med at komme flere, så kommer mærkatet ”breaking” til ikke at betyde noget,” siger hun.

Hun frygter, at lamperne vil komme til at lægge et alt for stort fokus på breaking news i hele mediehuset og kritiserer DR for at være for optaget af, hvor hurtigt de kommer ud med deres breaking news.

Beredskabschef i DR, Søren Juul Baunsgaard, melder hus forbi på kritikken. ”DR er et stort hus, og vi har brug for at kommunikere hurtigt med hinanden. Det er derfor, vi har sat lamperne op. Ikke for at komme først med breaking news,” siger han og understreger, at det kun er meget markante nyheder, der giver et tryk på knappen.

Lamperne er en del af et nyt udsendelsesberedskab på DR, der blev sat i værk efter sidste sommer. Her var der stor kritik af DR for flere fodfejl under dækningen af terrorangrebet i Norge. DR Nyheder erkendte dengang, at beredskabet ikke havde fungeret godt nok.

Derfor blev et helt nyt beredskab sat i søen, som indebærer Breaking News-lamper på alle distrikter. Søren Juul Baunsgaard mener, at det nye beredskab har gjort DR i stand til at dække terrorangrebet i Norge bedre, hvis det skulle ske i dag. ”Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at forberede os,” siger han.

Musikken spiller en rolle På P4 kan et blink fra den gule lampe også give grund til omtanke. Her skal man være opmærksom på, at indholdet afspejler den rigtige stemning. I aftentimerne efter angrebet i Norge sendte stationen forproducerede programmer, og det fortryder P4-redaktør Jørgen Bøgen. ”Det var et grusomt angreb. Vi skal på P4 vise, at vi godt ved, hvor alvorligt det var, og det har vi ikke gjort om aftenen,” siger han.

Han forklarer, at fordi omfanget af angrebet først blev kendt langt ud på natten, havde P4 ikke nogen chance for at reagere på det før næste morgen. ”En anden gang skal vi reagere hurtigere,” erkender han.

I 2001 blev Leonard Cohens ”First we take Manhattan, then we take Berlin” censureret efter terrorangrebet i New York. Siden dengang har DR haft en speciel playliste til de store beredskaber. Playlisten er sat sammen af numre, som hverken virker for muntre eller for sørgelige. Det sikrer, at stemningen bliver neutral. ”Vi ved godt, vi kan træde frygteligt galt, hvis vi spiller den gængse musik under terrorangreb,” siger Jørgen Bøgen, der efter terroranslaget i Norge bestilte nye og opdaterede beredskabsplaylister, så musikken på DR i fremtiden kan komme til at afspejle den helt rette stemning.

Der sidder 3-4 lamper på hver af DR’s ni distrikter.

Det er nyhedsredaktøren i DR Nyheder og redaktionssekretæren på Radioavisen, der sætter lamperne i gang Redaktionschef på DR Østjylland, Martine Kambskard, anslår, at lampen lyser ca. en gang om ugen. yhederne kan spænde fra ”Mikkel Hansen N bliver kåret til verdens bedste håndboldspiller” til ”Mærsk McKinney Møller er død”.

SDU giver Journalisthøjskolen baghjul

Af Sabrina Skjødt Illustration: Mine Suurballe

SDU stiller biler til rådighed, som de journaliststuderende frit kan benytte. Det privilegium havde Journalisthøjskolen også engang, men rektor på Journalisthøjskolen afviser at genindføre ordningen.

Forsinkede tog og flade cykeldæk er ikke et problem for de journaliststuderende på SDU, når begivenhederne skal dækkes. Fire biler står klar, så de nysgerrige journalistspirer kan give den gas med historier fra det danske land.

Ordningen er primært tiltænkt tv-journalisterne, og det er ikke kun de studerende, der er glade for muligheden. Anders Møller Nielsen, der er teknisk admini strator på journalistuddannelsen på SDU og som står for bilerne, mener, de er uundværlige. ”Det er nødvendigt med biler for at få nogle ordentlige indslag med gode billeder. Ved radio og skrivning kan man ringe historien

Bilerne * Koster ca. 110.000 årligt * Skal overnatte på skolen i Odense * Må ikke forlade dansk jord * Har ingen tidsgrænser for udlånet * Bilerne tankes af de studerende, der har benzinkort. * Er primært tilregnet de 40 tv-journalisstuderende * Har været der lige så længe som uddannelsen * To Opeler og to Toyotaer

hjem. Det kan man ikke ved TV,” siger Anders Møller Nielsen.

SDU’s biler koster cirka 110.000 kroner årligt. En udgiftspost, Anders Møller Nielsen mener, er pengene værd.

skolens biler et fleksibelt supplement,” siger Erik Lund, der har været ansat på skolen siden 1962.

De studerende kunne dengang selv booke bilerne med tilladelse fra underviseren.

Rullende undervisning er fortid

Irrationel ordning

Gearstangen i hånden og udstyr i bagagerummet var også engang hverdag for de studerende på Journalisthøjskolen. Tidligere underviser Erik Lund husker, hvordan han dengang benyttede skolens biler, når de studerende skulle ud og opleve virkeligheden. ”Rullende undervisning,” kalder han det. ”Vi har både været ude og se Hærens Operative Kommando og atomkraftværker, og der var

Indtil 2008 lå DMJX også forrest i feltet med hensyn til frynsegoder. Skolen havde to biler, som blev brugt både af studerende og undervisere. Rektor Jens Otto Kjær Hansen forklarer, at det ikke var af hensyn til selve drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, man afskaffede ordningen. ”Medarbejdere brugte en del tid bag rattet til at fragte forskel-

ligt gods, køre post, hente småting og fragte gæster. Det var ikke økonomisk rationelt,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

Derfor vil rektoren ikke overveje at genindføre ordningen, fordi han, modsat SDU, ikke mener, at bilerne er pengene værd. ”Alt i alt ville det tage mere fra undervisningen, end jeg synes er forsvarligt,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

På SDU synes de studerende, at bilerne gør en kæmpe forskel i undervisningen. ”Det gør alting meget nemmere. Det er fornemt at have biler til rådighed, og jeg føler mig meget privilegeret,” siger Christine Brink, der læser journalistik på 2. semester på SDU.

Bilordningen er meget fleksibel. Bilnøglerne hænger i et pengeskab, som de studerende selv har koden til og kan komme i dag og nat. Man booker bilerne på et intranet og udfylder en kørselsseddel om destination og tidsperiode. Hvis man ikke overholder de få regler, der er, så bliver man udelukket fra ordningen.

10

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

Den gode historie handler om mennesker Fotojournalist Christian Als er fastansat på Berlingske. Han brænder for at dokumentere verdens konflikter og mener, at der altid vil være et behov for den gode historie Af Kirstine Ottesen Foto: Daniel Hjort

tænkte: Det er jo nøjagtigt det dér, det er jo dén uddannelse,” siger Christian Als.

Christian Als sidder i DR2-værten Ane Cortzens stue på Frederiksberg i København og bladrer i de magasiner, han bruger som inspiration til de portrætter, han denne dag skal skyde af tv-værten. Portrætterne skal gerne have en troldeagtig stemning, og derfor er Christian Als’ bil nu pakket til randen med røgmaskine, generator og store flash-lamper.

Han blev uddannet fotojournalist i 2006 og har været fastansat på Berlingske siden 2007.

At han overhovedet overvejede uddannelsen skyldes en vild lyst til at rejse og fotografere de mennesker og situationer, han så. Det gik op for ham, hvor fedt det kunne være at leve af det. ”Dengang havde jeg den vildeste udlængsel.

Det er derfor, jeg er blevet fotojournalist og overhovedet har opdaget fotografiet. Da jeg i 2001 kom hjem fra en tre måneder lang tur til Himalaya, fandt jeg frem til Journalisthøjskolens hjemmeside. Den klikkede jeg ind på og

Det spontane i det opstillede Dagens portrætter er til et stort interview i Berlingske med Ane Cortzen. Location er Dyrehaven nord for København, hvor Christian Als håber at finde den rigtige ramme for skydningen. Opgaven er atypisk. Normalt arbejder han alene og uden særligt meget udstyr, og udover røgmaskinen har han i dag både en stylist og en praktikant med til at hjælpe.

Det er sjældent, han forbereder sig. Han bruger sin intuition og mærker situationen og stemningen, der hvor han er på opgave. I dag ved han, hvad han skal levere, og har forskellige scenarier i hovedet. Han vil gerne vise Ane Cortzen på en anden måde, end man plejer at se hende. Og så bruger han de indfald, han får, når han står derude. ”Virkeligheden er altid anderledes, den kan enten være federe eller dårligere. I dag er der tænkt nogle tanker, så det hele er vildt opstillet. Min opgave, når vi er derude, er at finde

det spontane i det opstillede. Man skal overraske folk, ellers bliver det kedeligt.”

Holdet kommer i to biler, og kører lidt rundt i Dyrehaven, inden de finder det perfekte sted.

Det bliver et område med knudrede træstammer, væltede træer og en lille sø, der får en til at tænke på elverne fra Ringenes Herre. ”Det er skideflot her, og det er også fedt med det der vand. Det er her, det skal være, det kan jeg mærke,” siger Christian Als. Derefter går alt galt.

Generatoren brænder stylistens føntørrer sammen. Bagefter brænder generatoren sammen, så røgmaskinen ikke har noget strøm.

Skovfogeden beder dem pakke sammen, fordi man hverken må have biler eller generator med ind i Dyrehaven. Tiden er presset, og stylist og praktikant skal begge af sted til andre opgaver.

Til sidst er det kun Ane Cortzen og Christian Als, der er tilbage med kamera og en enkel flash-lampe.

Han dirigerer hende rundt på forskellige træstammer og grene. Får hende til at gå den

samme tur, så mange gange det tager ham at få skudt det bedste billede.

Der vil altid være gode historier Til det sidste billede vil Christian Als have Ane Cortzen til at stå midt i det sumpede vand.

Han smider også selv sko og strømper for at fotografere det sidste. ”Lidt mere svaj i kroppen. Lidt mere profil.

Kig mere over mod mig.”

Han elsker sit arbejde. Både at tage livsstilsfotografier som de portrætter fra Dyrehaven, men også reportager fra steder, hvor der er noget på spil. Han drømmer om at lave en reportage fra Ukraine inden EM for at vise landet bag facaden. Alt sammen for at fortælle historier om mennesker. ”Er der én ting, der aldrig vil dø, er det den gode historie. Der vil altid være behov for den.

Du vil altid blive fascineret, du vil altid trække på smilebåndet, du vil altid græde, du vil altid blive ramt af en følelse. Det skal handle om mennesker. I min verden er det det, journalistik handler om,” siger Christian Als.

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

11

12

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

Mads Nissen om død, ødelæggelse og håb om liv Tre billeder, der betyder noget for Mads Nissen, fotojournalist på Berlingske. Ét der starter drømmen om at blive fotojournalist, ét der sætter ord på fotografens dilemmaer, og ét der får forsvarsmekanismerne op på tæerne Af Kit Lindhardt og Andrea Sandahl Skov Bøtker Foto: Mads Nissen

Godt og grundigt inde i junglen Der var ikke meget at lave på Djursland, hvor Mads Nissen voksede op. Mens vennerne gik mere og mere i stå, drev nysgerrigheden for omverdenen Mads Nissen til Venezuela. 18 år gammel med en tung jernklods af et kamera om halsen hang han i Amazonas jungle med stammefolk og reagerede på de kontraster, den ulighed og de skøre personligheder, han mødte.

“Da jeg var i Venezuela i Sydamerika og gik rundt med mit kamera alene, gik et lys op for mig. Jeg kunne kombinere de tre ting, jeg gik op i. Kreativitet, samfundsengagement og nysgerrighed,” fortæller Mads Nissen.

Mads Nissen er nu 30 år, og har fotograferet i over 10 år. Han vandt prisen for årets pressefoto i 2011 og udkommer til næste år med en bog om sine rejser i Amazonas. ”Det fantastiske ved reportagefotografiet er, at man ikke ved, hvad der kommer til at ske,” siger Mads Nissen og viser et billede af en kat og en lille abe i tæt omfavnelse langt inde i junglen i Ecuador. ”Der er nok ikke mange ud over mig, der kan se værdien i det billede. Katten der er så majestætisk og aben så menneskelig. Det siger mig bare noget.”

Fotografens dilemma Som 24-årig rejste Mads Nissen til Niger midt i sin praktikperiode. ”Jeg syntes, at det, der skete dernede, var vigtigt at fortælle, så jeg købte en billet og tog af sted alene,” fortæller Mads Nissen.

I Niger var der hungersnød, og på et felthospital i byen Zinder døde underernærede børn i armene på deres hjælpeløse forældre. ”Det var klart den psykisk hårdeste oplevelse, jeg havde dækket, og mange af de erfaringer, jeg gjorde mig dengang, betyder meget for mig i dag,” siger han.

Specielt én situation husker Mads Nissen tydeligt. Det var en oplevelse, der fik ham til at forstå og anerkende, at der er et dilemma. En kvinde sidder på en seng, mens hendes døde barn ligger svøbt i stof ved siden af hende. ”Her er historien i en nøddeskal. Du har den ultimative pris, for det der sker her, og du har samtidig den menneskelige reaktion på det, en mors tab og en mors frygt. Jeg kan ikke få mig selv til at tage billedet, men jeg kan heller ikke få mig selv til at gå.”

Behovet for at fortælle en vigtig historie og behovet for at opføre sig ordentligt og respektere andre folks grænser er et dilemma, Mads Nissen ofte oplever.

Man må ikke stirre for længe Som nybagt fotojournalist drager Mads Nissen til Kina.

Der sker noget i Kina, der virker afgørende for vores tid og vores efterkommeres. Under opholdet bliver landet ramt af et altudslettende jordskælv. Og det, Mads Nissen så de efterfølgende dage, lærte ham, at der er nogle ting, man virkelig ikke skal stirre for længe på. ”På et tidspunkt sad der en død kvinde i en stol midt i et grøntsagsmarked. Hun var helt svulmet op, for det var meget varmt. Der havde jeg ikke nok filter på og stirrede for længe. Og nogle gange, af hensyn til sig selv, skal man huske at sige stop.”

I ruinerne finder Mads Nissen også manden, der sidder og bladrer igennem sit efterladte fotoalbum, han har gravet frem mellem murbrokker og lemmer. ”Jeg kan blive så vred, over den uretfærdighed jeg oplever, men jeg vil hellere se det og dokumentere det, selvom det kan være hårdt end bare at ignorere det. Jeg vil hellere se det grimme.”

13

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

På opdagelse til optagelse

ILL

FOKUS

REPORTAGE I HÆLENE PÅ EN FOTOASPIRANT Af Sofie Dambæk Rasmussen Foto: Betina Garcia

Paw Gissel var en af de 49, der blev sendt ud i Aarhus lørdag den 21. april for at tage billeder som et led i optagelsesprøven til fotojournalistlinjen Han har været i gang i en time. Klokken er kvart i et, og han har kun en time tilbage. Alligevel går den to meter høje Paw Gissel afslappet rundt. Han er fokuseret på at få skudt de rigtige billeder til sin billedserie på fire billeder til optagelsesprøven. Prøvens ellers medfølgende nervøsitet er ikke til at se på ham.

Han er klædt i sort som stående symbol på dagens muligt triste udgang. Rundt om halsen hænger et sort Canon-kamera. I baglommen ligger et ekstra objektiv. Han stirrer målrettet, zoomer ind og går ned i knæ. Knipser løs og rejser sig op. Detaljebilledet er taget, og tankerne er allerede videre til overbliksbilledet.

På bænken ved siden af kameratasken ligger årets tema på et sammenkrøllet papir. ’Nærmiljø og mennesker’ står der. ”Det er et meget bredt tema. Jeg tog det roligt og fandt hurtigt det sted, jeg ville bruge,” siger han og trasker søgende rundt i lokalet.

Søger substansen Paw Gissel fik sit første kamera, da han blev student og det satte gang i interessen. Den traditionelle dannelsesrejse gik til Nepal og Indien, hvor hans eneste mulighed for at dokumentere oplevelserne var med billeder. Men han søger ikke kun dokumentationen med billedet, han leder også efter den bagvedliggende historie. ”På fotojournalistuddannelsen har jeg den bedste mulighed for at blive en dygtig fotograf, men også for at gå skridtet dybere og finde substansen,” siger Paw Gissel, mens han tager de sidste billeder til sin billedserie.

Han træder tre skridt tilbage. Knipser løs.

Træder op på en skammel og knipser igen.

Overbliksbilledet og actionbilledet er i hus.

Han mangler portrættet, som kræver tillid.

Han lægger kameraet fra sig og snakker med hovedpersonen i billedserien. De griner. Og giver high-five. ”Jeg er god til at tage kontakt til andre. Det er en fordel, når man går rundt med et kamera,” siger Paw og tager kameraet om halsen igen. Han går ned i øjenhøjde, holder den ene hånd om objektivet, den anden på kamerahuset. Knipser og smiler anerkendende.

Frygter det værste Tilbage på skolen har Paw Gissel kun halvanden time til at redigere og udvælge billeder.

Han skal også skrive billedseriens bagvedliggende historie og finde frem til kilder, der kan understøtte den. ”Jeg synes, at serien blev god, men jeg er meget i tvivl om min idé til historien bag. Men videnstesten og kommaprøven skræmmer mig også, så jeg tvivler lidt på, at jeg kommer igennem,” siger han. Går det galt, håber han, at han har mere held ved optagelsesprøven på Mediehøjskolen i København i midten af maj.

Da Paw Gissels billeder skal være anonyme, kan vi ikke nævne lokationen for hans fotografier.

15

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

Friske foto foretrækkes Dagblade har mulighed for at købe arkiv- og nyhedsbilleder af billedbureauer og gør det også jævnligt. Men dagbladene stræber efter at få flest mulige egne friske billeder i hver avis Af Signe Sørensen Illustration: Vibeke Kjær Lund

Visuelt guf kan gøre en informationstung artikel appetitvækkende. Utallige Eyetrack-undersøgelser gennem tiden har slået fast, at læsere tiltrækkes som fluer til honning af billeder.

Derfor forsøger dagbladene at få noget visuelt på stort set alle historier. Fotograferne kan dog ikke nå at fotografere til alle historierne, så derfor er der opstået store billedbureauer, hvor medierne kan finde et egnet billede i kæmpe arkiver. I Danmark findes for eksempel de to store bureauer Scanpix og Polfoto, ejet af henholdsvis Berlingske Media og Politiken. Billedbureauerne har både ældre billeder og sørger også for at dække vigtige nyheder.

Vigtighed og belejlighed er afgørende Det afgøres fra historie til historie, hvilke atikler der får en fotograf på, og hvilke historier man laver en grafik til eller finder et arkiv/ bureaufoto til. Mange faktorer har indflydelse på afgørelsen. Tophistorierne vil man ofte forsøge at få egne billeder på. Historier, dagbladet selv har gravet frem, vil også blive prioriteret, når fotograferne skal fordeles. Er to historier lige vigtige, vil afgørelsen falde, ud fra hvilken

historie giver de bedste billedmuligheder. En historie med naturlige reportageelementer vil vinde foran en historie om økonomisk optur, hvor der ikke er nogen åbenlyse fotomuligheder.

Derudover spiller belejlighed en stor rolle.

Historier, der er geografisk nære, er nemmere at fotografere. ”Nyhedsartikler, der kommer fra hele verden, hvor vi ikke er, når det sker – der køber vi billeder. Vi går ind og vælger, hvor vi skal sætte vores kræfter,” siger Jacob Dall, fotochef fra Information. Han har for eksempel lige været i Frankrig for at lave en serie om valget set fra almindelige franskmænds synspunkt. Det gav mening at have Informations egen fotograf på de historier. Et billede af valgets kandidater kan man derimod altid skaffe fra et bureau.

Og så er der historier, som ikke lader sig gøre fotografisk: Begivenheder, der har passeret, og afdøde mennesker.

11 mennesker på Politiken, der bruger rigtig mange kræfter på at lave friske billeder. Som udgangspunkt vil vi altid gerne have friske billeder i avisen,” siger Thomas B or b er g , fotochef hos Politiken.

Egen fotojournalistik prioriteres Alle dagbladene fremhæver dog, at de prioriterer deres fotojournalistik højt. ”Nogle gange kan det ikke svare sig at sende en mand fra København til Ringsted for at tage et billede af en mand, vi skal bruge i en spalte. Men vi er

Redigering kan skade troværdigheden Nyhedsfotografier skal være troværdige. Hvis læseren ikke tror på billedet, kan det være ligegyldigt, hvad det viser.

Derfor er dagbladene forsigtige i billedbehandlingsprogrammerne Af Signe Sørensen

Alle kan tage billeder, og alle kan behandle billeder. For Tumblr-generationen er det naturligt at lege med billeder. Netop fordi læseren i dag ved, at et billede kan manipuleres, kan læseren hurtigt blive mistænksom over for billedet. ”Nogle billeder er så gode, at jeg bliver bange for, at folk kigger på det og tænker ”Nåh, det har de bare lavet”. Hvis folk begynder at tænke sådan, mister vi troværdigheden, og så er der ingen mening med fotografiet,” siger Søren Lorenzen, fotochef hos Berlingske Tidende/ Media. Han fremhæver de mange pressefotos, der hvert år konkurrerer om at blive årets bedste. Det er billeder, som er fantastiske, netop fordi vi tror på, at de ikke er opstillede eller manipulerede, men er et lille stykke fastfrosset virkelighed.

Optimering er fint, ændring skidt Nyhedsbilledets fornemeste opgave er at illustrere virkeligheden, og nogle gange endda at virke som bevismateriale for en historie i aviserne. Brydes den tillid, læseren har til nyhedsbilledet, kan private personer lige så godt fortælle resten af o,verdenen om begivenhe-

dernes gang via kameraer, smartphones og internettet.

Selvom troværdigheden ikke må sættes over styr ved overdreven redigering, bliver nyhedsbilleder alligevel redigeret. ”Alt hvad vi laver, når vi tager billeder, er en redigering af virkeligheden,” siger Informati-

”Nogle billeder er så gode, at jeg bliver bange for, at folk kigger på det og tænker: Nåh, det har de bare lavet.”

- Søren Lorenzen, fotochef hos Berlingske ons fotochef, Jacob Dall.

Først og fremmest tager fotografen et valg, når vedkommende vælger, hvad der skal fotograferes og hvordan. Derefter redigeres billederne let hjemme på redaktionen. Beskæring, justering af farver, lys og kontraster er alle hjælpemidler en fotojournalist må bruge – så længe redigeringen udelukkende har til for-

mål at optimere billedet teknisk og tydeliggøre motivet, som det så ud i virkeligheden.

Fælles for de danske dagblade er, at man aldrig fjerner eller tilføjer noget til et billede, efter man er kommet hjem. ”Hvis en fotograf har taget et portræt af en person på en mark og opdager, at der er en halmballe i baggrunden, når han kommer hjem, så fjerner vi den ikke elektronisk. Så må man tænke sig om, når man er derude,” siger Søren Lorenzen fra Berlingske Tidende.

Men hvorfor er det anderledes at fjerne halmballen elektronisk, frem for at sørge for at den ikke er i billedet i første omgang – slutresultatet er det samme? ”Det er jo det klassiske gode spørgsmål, og et argument som bruges af folk, der redigerer kraftigt. Men der er forskel på, at stille personen, så vedkommende dækker for halmballen, og så at ændre virkeligheden ved at fjerne den elektronisk. Når man leverer til nyhedsbranchen, er troværdigheden altafgørende,” svarer Søren Lorenzen.

Forskellige genrer, forskellige normer Der er dog forskellige normer inden for forskellige genrer. Nyhedsfotografier behandles

meget strikt, mens andre sektioner, såsom kultur-stof, giver noget friere rammer til fotojournalisterne: ”Du har en anden forventningsaftale med læseren. Læseren læser iByen med andre briller og ved godt, det handler om farver og fantasi,” siger Thomas Borberg, fotochef hos Politiken.

”Alt hvad vi laver, når vi tager billeder, er en redigering af virkeligheden.”

- Jacob Dall fotochef hos Information

Det vigtige er, at læseren er klar over, hvis billedet er manipuleret. Fotochef hos Kristeligt Dagblad, Leif Tuxen, slår fast: ”Det står nedskrevet i vores (Kristeligt Dagblads, red.) billedpolitik, hvor der står noget om etik. Vi manipulerer ikke billeder, så man kan blive i tvivl om, om det er virkelighed. Læseren skal altid vide, hvad de ser.”

16

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT

Når vi skal skrive vores artikler, er det vigtigt, at vi har nogle gode og relevante kilder. Det kan dog være svært, når de centrale kilder slet ikke vil tale med os

“Jeg taler ikke med studerende” De vil gerne tale med os, hvis vi kan garantere, at det bliver offentliggjort. Det kan vi jo aldrig garantere. Det ville da være fedt, hvis vi kunne garantere alle vores kilder, at det ender på forsiden af Politiken, men det kan vi altså ikke.

Og chancen for en solgt artikel bliver jo også markant mindre, hvis vi ikke kan få de bedste kilder til at udtale sig.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi først kan få mulighed for at lære at håndtere de “professionelle kilder”, når vi kommer i praktik? Vi får ikke det samme ud af at tale med en lokalpolitiker, som hvis vi taler med en ordfører, som kan udtale sig på hele partiets vegne. Det må da være i alles interesse, at Danmark får de bedste journalister, og vi ville blive endnu bedre, hvis vi ikke blev afvist, “bare” fordi vi er studerende.

Af Karoline Spenner Kjeldberg, 2. semester

På 2. semester har vi lige afsluttet det frygtindgydende problemudredende-projekt (PUJ), og flere af os har gentagne gange hørt sætningen: “Jeg udtaler mig ikke til journaliststuderende.”

Begrundelserne er forskellige. Mange har for travlt til at tale med os. Andre er bange for, at de bliver fejlciteret. Også selvom man tilbyder dem at få citater til gennemsyn. Det kan virke som en let måde at slippe af med journalister.

Jeg er selvfølgelig forstående. Politikere er travle mennesker, og de har travlt med at tale med de “rigtige” medier. Men lige netop derfor bliver jeg forarget, når jeg en uges tid efter ser, at to folketingspolitikere har afsat tid til at tale med Ekstra Bladet om deres nye page-hår.

Kan det passe, at de godt kan afsætte tid til at tale om deres private frisøranliggender, og ikke om de ting, de rent faktisk beskæftiger sig med, blot fordi vi er journaliststuderende?

”Tak for muligheden, men jeg har et arbejde, jeg skal passe.” ”Ministeren har meget travlt for tiden, og prioriterer derfor at sætte sin tid af til ’rigtige’ journalister.”

”Hun har så travlt, så hun har valgt ikke at tale med studerende.”

”Når din artikel ikke skal udgives, har den ingen interesse for os, og så er en udtalelse ligegyldig. Vi udtaler os mest til ’rigtige’ medier.” ”Tak for muligheden, men det har jeg desværre ikke tid til.” Som svar på mail, hvor der absolut intet stod om tidshorisont.

Afvisninger fra Borgen under dette års problemudredende projekt

Ens adgangskrav for alle

Bunkeren søger redaktører Du skal søge, hvis: De slemme drenge og piger. Fokus ser nærmere på undercoverjournalistik

Foto: Lasse Bak Mejlvang

ILL

BUNKER

APRIL 2010//12.ÅRGANG//NR.02

Det var dejligt at blotte hende med en kærlig hånd - Morten Ingemann, tegner, Ekstra Bladet

”

” Fokus på bladtegnere

www

ILL

BUNKER

JUNI 2010//12.ÅRGANG//NR.04

Poul Madsen: ekstra Bladet har fået ny chefredaktør.

Han er ikke bange for at sige ”fuck jer” til politikere og andre medier. side 8-9 MÅlGRuPPeR: det er ikke helt lige meget om din læser er til gadgets eller hjemmelavet syltetøj. læs denne udgaves fokus og få styr på det med målgrupper. side 16-19 HIGH RIsK: Fodbolddrengene fra sdu snublede mod heltene fra Åbent Modus, mens det begejstrede publikum overlevede lyn- og pølsefaren. side 4-5

TRYKBaR: Tag med på fredagsbarens lokalafdeling i København, hvor man kan få journalistisk sladder ledsaget af masser af øl og røg. side 21 MedIeaFTale: To eksperter giver hver deres vurdering af det ny medieforligs mest markante ændringer.

Side 10 Foto: andreas Beck

- Du vil være med til at lave avis fra ideud vikling t il udgivelse - Du kan li’ rugbrød og øl - Du er god til at vejlede og coache andre - Du vil bruge fire hele weekender, per semester, på at layoute avisen - Du vil have sjov med studerende fra andre semestre - Du ønsker at pynte dit CV - Du vil lægge dit personlige præg på avisen

Hvis du har mod på at blive en del af det nye redaktionsteam, skal du sende en motiveret ansøgning og en af dine artikler til: illbunker@mail.dmjx.dk Fotojournalisterne sender tre-fire billeder.

Mrk. mailen: ’skrivende’, ’foto’ eller ’web’.

Der er ansøgningsfrist mandag den 14. maj kl. 18. Samtaler bliver holdt tirsdag den 15. maj Vi glæder os til at læse ansøgningerne!

UDE:

”Inden årtiet er omme, har vi set det sidste dagblad”

Portræt af Sigrid Nygaard, som er glad for de mange klager, hun modtager som billedredaktør på Information.

Side 3 og illbunker.dk

Fremtids-Preben, side 18

Læs hvorfor på side 12-13

INDE:

Mød denne mand på side 5

BUNKER

MARTS 2011//13. ÅRGANG//NR.01

ILL

Illustreret Bunker søger fire nye redaktører fra det nuværende 1. og 2. semester, som kan starte til september. Måske er du en af dem?

Vi søger to skrivende redaktører, en fotoredaktør og en webredaktør

PERSPEKTIV:

Skolens ledelse overvejer niveaudeling og øget specialisering - men de studerende bliver væk fra vores eneste chance for at blive hørt.

Foto: Ahmed Hayman

Fotojournaliststuderende Ahmad Hayman fra Journalisthøjskolen tog til Egypten for at dække sit hjemlands oprør. FOKUS zoomer ind på journalistik i verdens brændpunkter. Se Ahmed Haymans billeder og mød Steffen Jensen i et personligt interview om hans liv som krigskorrespondent.

FOKUS side 6-11

BUNKER

ILL

ILL

MAJ 2010//12.ÅRGANG//NR.03

”

Når radiofeaturen har deadline fredag kl. 09.00 og guldkilden først har tid torsdag aften, eller når førsteårsprojektet skal afleveres, og man har arbejdet non stop i dagevis og er bange for, at man den sidste nat skulle gøre noget så fatalt som at sove over sig, så udnytter man, at kommabænkene i Vandrehallen er polstrede, og overnatter i sikkerhed på skolen. For en deadline er en deadline.

De fleste af os har nok været på skolen om natten, mig selv og mit ”staff ” inklusiv. Når fredagsbaren holder internfester, er der stolte traditioner for, at vi bliver og sover. Så længe man har et nøglekort (som alle kan få mod depositum i Informationen), kan man 1. Komme ind på skolen når som helst og 2. Fremvise det til vagten, når han går sine runder, og derved få lov til at blive siddende.

Jeg ved ikke, om vagterne rapporterer tilbage til skolen, når de har mødt elever på skolen sent på aftenen. Men jeg ved, at hvis der er regler om, at man ikke må være på skolen mellem 01.00 og 08.00, så bliver de ikke håndhævet.

Forud for Fredagsbarens internfester meddeler vi bygningsservice, hvornår festivitas afholdes. Hertil får vi at vide, at vi bryder reglerne, og har gjort det i årevis og at de godt har vidst det. Vi må ikke være på skolen mellem 01.00 og 08.00 på grund af brandsikkerheden.

Når regler ikke bliver håndhævet, er det så ikke bare trusler? Hvorfor er risikoen for brand større om natten end om dagen? Og hvornår i al verden har vi elever, fredagsbarmedlemmer eller ej, fået at vide, at skolen ikke må betrædes mellem 01.00 og 08.00?

INDE:

OKTOBER 2010//12.ÅRGANG//NR.06

FOKUS PÅ KRIMI Hvor finder man kriminelle kilder, og hvordan finder man bombemanden før politiet? Læs denne udgave af Fokus, og få indblik i, hvordan krimireportere arbejder.

Side 15-18

De bedste hilsner

SORTSEERE PÅ JH Illustreret Bunker har undersøgt, hvor gode journaliststuderende er til at betale den berygtede medielicens. Det tegner sort.

Redaktionen

Side 4 NY KANTINE Journalisthøjskolen skal have ny kantine. Illustreret Bunker og Chili John har været på inspirationstur i andre kantiner i byen for at se og smage. Tag med, og find ud af, hvad vi kan forvente.

Side 3 HOVEDET PÅ BLOGGEN

Ps. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til illbunker@mail.dmjx.dk eller ringe til Therese Rekling på 22 26 09 07.

MANDEN MOD MUREN ”JEG BLIVER VED MED AT REJSE EN MUR, SÅ JEG KAN STILLE MIG FORAN DEN OG TÆNKE: ’DEN KOMMER DU ALDRIG OVER.’ MEN DET GØR JEG.” PORTRÆT AF MORTEN SABROE, SIDE 6.

Kelly Niknejad bringer iranerne fri, uafhængig journalistik på sin blog Tehranbureau.com, som hun skriver fra USA. Læs, hvordan lysten til at fortælle menneskers historie har givet hende en position som topreporter.

Side 12 DEN TAVSE MINISTER Engang var Birthe Rønn Hornbech kendt som en aktiv debattør med kontroversielle holdninger. I dag er hun minister og næsten tavs. Men hvorfor denne udvikling, og hvorfor sidder hun stadig på posten?

Side 9

www

BUNKER

ILL

BUNKER

Af Louise Wium Gotthardt, forkvinde i Fredagsbaren

Ansøgningsfrist den 14. maj

NOVEMBER 2010//12.ÅRGANG//NR.07

Fjernsynets barnepige Hun bryder sig ikke om sin titel kanaldirektør.

Børn kalder hende også bare Signe, og så vil hun meget hellere lave programmer om lort end diskutere politik og medieforlig. Mød chefen fra landet Ramasjang, Signe Lindkvist.

Side 16­17

NY UDDANNELSE: DMJX planlægger at udvide med 100 nye kommunikationsstude­ rende. KaJ frygter, at udvidelsen vil gå ud over de studerendes praktik­ og jobmuligheder.

Side 3­4

FUNDRAISING: Økonomien til fremti­ dens journalistik skal findes hos fonde og ikke hos brugerne. Det spår en ekspert.

Side 7

FOKUS PÅ IDEER: Alle leder efter den gode idé. Nogen får dem ud af det blå, andre får dem aldrig. Vi bringer ideerne i fokus.

Side 12­13

Foto: Dennis Lehmann

17

APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT

Vær venlig at lade mig aflevere på USB Af Signe Sørensen, 3. semester Illustration: Mine Suurballe

Eksamen i mediejura. Med pensum nødtøftigt skimmet og nye blækpartroner i printeren, kunne det kun gå godt. Troede jeg. Den printer virkede aftenen før! En studiekammerat havde heldigvis medbragt to printere til eksamen. Jeg lånte den ene.

Eksamen i samfundsfag.

Havde mistet al tillid til min egen, så medbragte mine

forældres printer. Problemer igen! Men denne gang kunne det fikses ved justering af printerpatronerne.

Eksamen i økonomi, fredag den 13. april.

Jeg er ikke overtroisk, og jeg havde faktisk læst pensum. Tog af sted i god tid. Puklede mig gennem byens offentlige transportmidler med computer, bøger og min kusines printer over skulderen. Stillede tingene op tre kvarter før tid. Printertjek? Printer offline, bitch. Printer offline?? Men… Den virkede aftenen inden?

Jeg fik krisehjælp af studiekammerater, geninstallerede driverenheden, lige lidt hjalp det. Jeg måtte forlade eksamen.

Jeg har nu haft problemer til tre ud af tre skriftlige eksamener på den her skole, med tre forskellige printere. Jeg nægter at dvæle ved, hvad det er, universet prøver at fortælle mig. Jeg ved bare, at når jeg skal til reeksamen, vil pensum og eksamenopgaver være det sidste, jeg bekymrer mig om. Det skal nok gå.

Men printeren…

Behøver Journalisthøjskolen stå for facilitering af universets personlige vendetta mod mig?

Der findes andre måder at aflevere på: Min USB nøgle har endnu ikke vist tegn på fjendtlighed, og skolen har selv flere velfungerende printere.

Mange uddannelser vil gerne have, at man selv medbringer printere til skriftlige eksamener.

Det kan jeg leve med. Men andre uddannelser giver mulighed for at gennemføre eksamen, selvom printeren ikke fungerer på dagen. På mit gymnasium fik man for eksempel lov til at printe ud på skolens printer under overvågning af en eksamensvagt. Man fik ikke hjælp til det, men man blev heller ikke forhindret i at hjælpe sig selv.

Jeg medbringer til hver skriftlig eksamen en USB-nøgle, i tilfælde af at printeren går ned i løbet af eksamenen – for i så fald tillader DMJX mig at aflevere på USB nøgle.

Hvad er forskellen på, om det er inden eksamen eller under eksamen, min printer giver problemer?

Det ville være besværligt, hvis alle afleverede på USB-nøgle. Men de studerende skulle jo kun have lov til det, i tilfælde af printerproblemer på selve dagen. Og nej, der er ingen studerende, der med vilje ville slæbe en defekt printer op på skolen. Håber jeg ikke. Så langt de fleste ville stadig aflevere på papir. Men skulle det gå galt for en stakkels studerende, ville vedkommende være evigt taknemmelig, hvis skolen tillod en enkelt USB nøgle i bunken.

Den 13. juni skal den sidste kamp mellem mig og alle verdens printere stå. Kom og hep, og tag gerne en ekstra printer med.

Praktiklønnens lyksaligheder?

Af Michael Hjøllund, 2. semester

Forleden kunne endnu et kuld journaliststuderende skrive kontrakter med praktiksteder over hele landet. Udover tre semestre i praktik, kan de kommende praktikanter også se frem til en væsentligt tungere pengepung. Den 17. april blev den nye overenskomst mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening nemlig stemt igennem. En aftale, der giver de studerende 344 kr. oven i den månedlige praktikløn, som allerede ligger på gode 15.000 kr. KaJ er godt tilfreds, selvom de havde håbet på at få flere krav om bedre uddannelse igennem ved forhandlingsbordet. Det er nemlig vigtigt at understrege, at praktik er uddannelse, lyder det.

Netop det, at praktik er uddannelse, synes jeg giver stof til eftertanke, når man sammenholder det med den løncheck, vi som studerende kan se frem til som praktikanter.

Når et praktiksted vælger at have en prak-

tikant, så er det samtidig et ja til at påtage sig en ekstraudgift svarende til mindst en tredjedel af en fuldtidsjournalist. Med det in mente, er det så realistisk at tro, at praktikstederne overhovedet ikke skeler til den lønseddel, praktikanterne får stukket i hånden, når de skal udstikke den studerendes opgaver i løbet af praktikken? Kan vi med berettigelse forvente, at praktikstederne hovedsageligt vil fokusere på det uddannelsesmæssige aspekt, når vi samtidig afkræver dem en løn, der stille og roligt nærmer sig halvdelen af, hvad en færdiguddannet journalist skal have?

Jeg er overbevist om, at praktikstederne kun ønsker os studerende det bedste, og at de ved, at det er i deres egen interesse at uddanne os så godt som muligt. For mig at se kan vores

(høje) praktikløn dog nemt komme til at arbejde imod vores eget (og vel også branchens) ønske om bedst mulig uddannelse i praktikken.

Ser man på pædagoguddannelsen, hvor lønnet praktik i flere semestre også er en del af uddannelsen, er de studerende dér langt mere kritisk indstillede over for lønnet praktik.

De Pædagogstuderendes Studieorganisation kæmper faktisk for at slippe af med praktiklønnen. Grunden til det er, at med den nuværende ordning indgår de pædagogstuderende i normeringen i dagsinstitutionerne. De skal så at sige bidrage til produktionen.

Når vi som studerende kommer ud på et praktiksted, til en løn der nærmer sig halvde-

”De Pædagogstuderendes Studieorganisation kæmper faktisk for at slippe af med praktiklønnen.”

len af, hvad en uddannet journalist får, hvad er så egentlig forskellen på den situationen, vi står i og den situation, de pædagogstuderende står i? Vi får begge løn, og vi forventes begge at biddrage til produktionen på virksomheden.

Når man som journalistpraktikant får løn og dermed, tror jeg, i mange tilfælde også i praksis indgår i normeringen på mediet, så synes jeg, at det kalder på en mere kritisk holdning fra de studerendes side, end den, jeg har indtryk af, der findes i dag.

Jeg glæder mig afsindigt meget til at komme i praktik. Jeg glæder mig også til at kunne indkassere tredobbelt SU i halvandet år. Alligevel synes jeg, at vi som studerende skal huske at være kritiske, ikke mindst når en virksomhed (næsten) uden at blinke giver os 15.000 kr. om måneden for et stykke arbejde, der først og fremmest er ment som et led i vores uddannelse.

19

Bagsiden af Bagsiden APRIL 2012 ILLBUNKER.dk

Pia Færing punger ud LÆRERstafetten - Roger Buch til Erik Lund 7 hurtige

Weekend-læsning: Information eller Weekendavisen?

- Information Weekend-vejr: Sommer eller vinter?

- Sommer Godnat-læsning: Den spanske borgerkrig eller Cubakrisen?

- Den spanske borgerkrig Boghylden: Fakta eller fiktion?

- Fakta Den bedste historie: Krig, krise eller katastrofe?

- Katastrofe Den gode frokost: Danske bondekost eller grønlandske specialiteter?

- Dansk bondekost Det gode glas: Barolo eller Rød Tuborg?

- Rød Tuborg

Du har fulgt danske medier i 60 år, er aktiv forfatter og journalist og har i næsten to menneskealdre undervist på Journalisthøjskolen.

Derfor får du også lærerstafetten denne gang, Erik Lund Af Roger Buch til Erik Lund

1) Hvad er de bedste og mest positive forandringer, der er sket i journalistikken, mens du har fulgt den?

At avisernes snævre bindinger til de politiske partier blev opgivet - firebladssystemet med en konservativ, venstre, radikal og socialdemokratisk partiavis i hver større by var urealistisk som fremtidens aviskoncept allerede for 60 år siden. Men avisudgivere og redaktører er noget af det mest konservative i denne verden, når det angår egne positioner og bindinger, så det tog (for) lang tid at afvikle partipressen og udvikle en ny uafhængig avisjournalistik. Den tiltagende avisdød har heldigvis fået den bedste del af de overlevende aviser til at satse på bl.a. undersøgende journalistik og forklarende/analyserende/perspektiverende journalistik ud over nyhedsjournalistikken, der langt hurtigere kan præsenteres i radio, tv og på nettet.

2) Hvad er de værste og mest negative forandringer, der er sket med

journalistikken, mens du har fulgt den?

At nyhedsstrømmens hastighed gennem 60 år er øget dramatisk, samtidig med at der er opstået en forventning om, at alle journalister på samme tid har evnen til at levere på alle platforme. Det har de ikke. Resultatet er flere steder en forarmet journalistik, hvor blot dette at bringe en historie hurtigt, går forud for alt andet - også selvom historien hverken rummer væsentlighed eller tilfører nyhedsstrømmen nye ingredienser. Alt for mange journalister, på alt for tyndt bemandede redaktioner, lader sig reducere til ekspeditionskontorer for indkommet materiale, som automatisk ekspederes videre, uden at afsenderens intentioner eller indholdets karakter overvejes.

3) Hvor skal Journalisthøjskolen i de kommende årtier sætte ind, hvis vi skal bidrage positivt til journalistikkens fremtidige forandring?

Vi skal først og sidst i undervisningen bidrage med at skabe råderum for ”omtanke”. Den er

der ikke længere tid til på mange redaktioner.

Så uddannelsen må sætte og fastholde faglige standarder og normer, samtidig med at der på skolen gøres plads til at lade de studerende eksperimentere endnu mere frit med journalistikken. For heller ikke dette er der længere plads til på mange redaktioner, der kun akkurat klarer arbejdspresset, fordi journalisterne følger rutinerne uden at lade sig anfægte af den risiko, dette kan medføre for ”størknet journalistik” i et længere perspektiv. Og så skal vi naturligvis på ekskursioner og fortsat tage vore studerende med ud i virkeligheden, hvor det overhovedet kan lade sig gøre - gerne til steder, de ikke selv har adgang til eller kan skaffe sig adgang til. Vigtigst af alt er dog fortsat at videreudvikle de studerendes færdigheder i research og formidling, også under det tidspres, der nu råder på de fleste redaktioner. Det er fortsat de gamle dyder, der er mest gangbare! Lyt blot til en af dansk presses få helt store skribenter, Børge Outze, på: www.outze. mediajungle.dk

Begge DMJX’s fodboldhold, Ulla United og FC Åben Modus, løb med sejren ved årets High-Risk mod SDU.

Foto: Sebastian Buur