Illustreret bunker nr. 8 2007

Page 1

INDENFOR

4-5

BOLIGDRØMME DJH i Domkirken..?

UDENFOR

BUNKEREN REJSER 14-17 Mafia og adventure

INDENFOR

8

KRAVLENISSE Farvelæg selv Oluf

DECEMBER 2007 | 9. ÅRGANG | NR. 8

Et liv med boksning

Portræt side 13


2

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

Tak til alle skribenter og fotografer, der har bidraget til årets sidste Illustreret Bunker. Nu tager en ny og fresh redaktion over.

Tekst | Redaktionen

LEDER

De nye fotoredaktører er Uffe Poulsgaard Frandsen og Casper Christoffersen, begge fra 3. semester.

Tekst og foto | Niels Toftegaard

SHORT STORY

Så kom Ulla og Mette i baren ...og det var på tide. Fredagsbaren, der indtil nu har været præget af mandlige repræsentanter for vores erhverv, har fået to af journaliststandens fremmeste repræsentanter malet på væggen. Hvis nogen skulle være i tvivl, har de damer efternavnene Terkelsen og Fugl. Hver for sig har de i en årrække været blandt TV’s dygtigste formidlere. Så de to malerier er meget velkomne. En organisation som WOW Junior (Women On their Way) er med til at fokusere på kønskampen. De mener, det er nødvendigt at samle unge karrierekvinder, men det er da småirriterende for de af os, som er ikke har adgang til arrangementer, der ellers er væsentlige for både mænd og kvinder. På Illustreret Bunker hylder vi de stærke kvinder. Her går vi fra den ene kvindelige chefredaktør til den næste. Vi hylder initiativ og talent, kønnet betyder mindre. Illustreret Bunker kan med fuldstændig sikkerhed garrantere lige løn for lige arbejde. Så om det kontrafej, der næste gang skal pryde væggen i fredagsbaren, tilhører en mand eller en kvinde, er mindre vigtigt. Vi stemmer på talent og originalitet.

Over andedammen Hvert år sejler den hollandske fuldrigger Stad Amsterdam to gange over Atlanter-

De andre skriver Artikel | Sigurd Kongshøj

Efter tre måneders praktik skal Ken B. Rasmussen stå skoleret for Pressenævnet. Årsagen er en tur med drug wipe på ”Vild Med Dans” toiletter, der viste spor af kokain. Historien trak fede streger på ”Se & Hørs” forside, hvor Ken B. Rasmussen fra Syddansk Universitet aftjener sin praktik.

Skal Qvortrup med dig i Pressenævnet? Ja, det går jeg ud fra. Jeg ved ikke, hvordan det praktisk foregår, men enten får man en næse, eller også får man ikke. Men altså Pressenævnet, hvad fanden er det? Det er noget latterligt noget, når bagsiden

esben christensen esbenc@mail.djh.dk

julie mabeck jmmabeck@mail.djh.dk

mads trolle mtmunksgaard@mail.djh.dk

milla mølgaard mmjensen@mail.djh.dk

kasserer alice petersen apetersen@mail.djh.dk

maria denise christoffersen mariadc@mail.djh.dk

annoncer niels toftegaard ntoftegaard@mail.djh.dk

LIXEN

Ken B taler ud: Det er jo latterligt

redaktionen

maria denise christoffersen (ansv.) mariadc@mail.djh.dk

havet - godt 3000 kilometer hver vej. 30. november forlod

det tre-mastede sejlskib Las Palmas på Gran Canaria, og 17. december håber besætningen at kunne lade ankeret gå ud for den caribiske ø Martinique.

esben christensen esbenc@mail.djh.dk niels toftegaard ntoftegaard@mail.djh.dk

det kommer til stykket.

Hvad siger Qvortrup til dig? Han siger ’skide godt Ken, du klarer det fremragende.’ Det seneste forsidebidrag fra Ken B´s hånd var historien om Naser Khader og sort arbejde. En historie, der har skabt stort ståhej midt i valgkampen og fået Henrik Qvortrup til at trække sig som politisk kommentator under valgkampen. Historien sikrer også Ken B endnu en tur i Pressenævnet. Læs resten af artiklen i novemberudgaven af LIXEN

ntoftegaard@mail.djh.dk

Bermuda er RUC’s journalistblad Lixen er SDU’s journalistblad

Artikel | Rebecca Bro

BERMUDA

Farvel til gruppeeksamen – hvad nu? SDU, DJH og RUC er uenige om, hvad afskaffelsen af gruppeeksamen betyder for den enkelte uddannelse. ”Den eneste lille betydning, det har, er, at nogle gange, hvis de sad der begge to, så ville vi kunne komme længere ind i substansen på projektet,” siger Solveig Schmidt, lektor på Journalisthøjskolen... På Syddansk Universitet vil man dog helst beholde den fælles gruppeeksamen, og universitetet vil derfor søge

forsidefoto

valdemar jørgensen pvjorgensen@mail.djh.dk

illustreret bunker

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk 89 44 04 90

tryk

otm avistryk herning-ikast 97 15 66 00

udgivelse

Men havet er stort og kun bølgerne ved, om vind og vejr vil lade skibet holde sin tidsplan.

11. december 2007 9. årgang - 1. oplag næste ideudvikling 13. februar

dispensation til at få lov at fortsætte med at afholde fælles gruppeeksamen... ”Den nye eksamensform kan måske få gruppemedlemmerne til at føle et større fælles ansvar for rapporten, for nu kan den enkelte jo ikke nøjes med at sætte sig lidt ind i det ene eller det andet – man kan jo komme op i det hele...” siger lektor Leif Becker Jensen, RUC. Læs resten af artiklen i oktoberudgaven af Bermuda

oplag

1700 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

debat

debatindlæg maks. 1600 anslag klummer maks. 2000 anslag alle debatindlæg skal sendes i .docformat. redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i alle indlæg.


ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

3

Informationen giver dagligt adskillige hovedpinepiller ud til studerende. Den siger, at skolens dårlige indeklima er årsagen til så megen hovedpine - og at det altid har været slemt.

INDENFOR

- Informationen

Mød Bunkerens nye redaktører Fra februar er det disse folk, du skal hive fat i, hvis du vil skrive for Illustreret Bunker

Wickie Møller Iversen

Karoline Amalie Markholst

Jørgen Richard Ahler

Lone Jantzen

Peter Schøler Gaarskjær

Bonusinfo Jeg nyser, når jeg stikker en vatpind i øret.

Bonusinfo Jeg er skabshusmoder og elsker at sylte og bage.

Bonusinfo Drømmer om praktikplads på ”Mogens Kom Forbi”.

Bonusinfo Spillede afskedskoncert med Skvadderhovederne på Ålborgfestivalen 1995.

Det vil jeg med Bunkeren Mere pral, mere verdensmester. Tiden er inde til at blære os med, hvad vi kan på DJH.

Det vil jeg med Bunkeren Blandt meget andet vil jeg være sprog- og kommadronning, så Gitte Luk bliver stolt af os.

Bonusinfo Har engang stået to meter fra George W. Bush med et skarpladt gevær.

2. semester kommende redaktør på tema-siderne.

1. semester kommende redaktør på Indenfor og kasserer.

Det vil jeg med Bunkeren Skabe en avis som kan udfordre, forbavse og informere.

Skoldhed lykke i lærerkantinen

Gratis kaffe til underviserne er en kæmpesucces. Med længselsfyldte øjne stirrer de hypnotiserede på maskinen, mens den brygger rygende varm og gratis energi Tekst Esben Christensen

Med et forbrug på to til tre hundrede kopper hver dag har lærerne med spidsede læber kysset ledelsens nyeste tiltag velkommen. Kantineleder Lars Clausen er ualmindeligt tilfreds med ordningen. Han fortæller med et smil, at prisen pr. kop endnu ikke er forhandlet på plads. Han håber at få fuld pris for det solgte kaffe, altså fem kroner pr. kop. Hvis prisen på mokka ender på en flad femmer, vil det koste skolen

7.500 kroner om ugen eller 30.000 hver måned. Så kære lærere, der er ingen undskyldning for ikke

“ Prisen er endnu ikke

forhandlet på plads, men vi regner med at få fuld pris

- Lars Clausen, kantinen

at være friske i undervisningen - SKÅL!

esbenc@mail.djh.dk

2. semester kommende redaktør på tema-siderne.

Det vil jeg med Bunkeren Den skal være et sted med plads til idéer, der ikke altid passer ind i undervisningen.

1. semester kommende redaktør på Udenfor.

Det vil jeg med Bunkeren Afsløre, berige og belære. Nok mest det sidste.

Melodi Grand Prix gav kæmpe underskud 14.600 kroner. Så meget lød regningen på efter Fredagsbarens Melodi Grand Prix Tekst Wickie M. Iversen

Da Fredagsbaren 17. november afholdt DJH Melodi Grand Prix for første gang, var forventningerne høje. Desværre var fremmødet ikke helt, som man havde håbet, og resultatet blev et kæmpe underskud. Barformand Kristian Foss Brandt beklager udfaldet. ”Vi skulle have 200 betalende gæster, før det kunne løbe rundt. Desværre kom der kun 144, og de lagde ikke de forventede 150 kroner pr. mand i baren,” for-

klarer han. Desuden var mange af de fremmødte gæster tilknyttet Fredagsbaren eller en del af musikken, og de fik derfor gratis entré.

“ Når man kaster sig ud i et

nyt projekt, skal det nogle gange gå galt, og det gjorde det her - Kristian Foss Brandt

2. semester kommende ansvarshavende redaktør.

”Vi havde håbet, at vi kunne tiltrække folk med live bands og en fed DJ, men det kunne vi altså ikke. Vi må jo ikke have reklameret godt nok

for det,” erkender Kristian. Baren har planer om at spørge KaJ, om de vil hjælpe med efterregningen. Indtil videre ser det dog ud til, at Fredagsbaren selv må dække underskuddet. ”Når man kaster sig ud i et nyt projekt, skal det nogle gange gå galt, og det gjorde det her,” siger Kristian Foss Brandt. Han lover dog, at underskudet ikke vil medføre pristigninger i Fredagsbaren.

wmiversen@mail.djh.dk


4

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

Stor tak til Susanne Sommer for hjælpsomhed og støtte til de seneste fire udgivelser!

- Den afgående redaktion

Flyttekasser eller byggerod Danmarks Journalisthøjskole, som vi kender den, kan være historie om få år. Efter DJH er overgået til selveje, er der åbnet op for nye muligheder. En af dem er, at skolen skifter matrikel Tekst Heidi Qvistgaard Jensen

I sidste nummer af Illustreret Bunker bragte vi nyheden om, at DJH er overgået til selveje. Rektor Anne-Marie Dohm udtalte, at bygningerne ikke fungerer nu, og at ledelsen vil se efter nye bygninger ude i byen, før de

renoverer bygningerne på Olof Palmes Allé. Arbejdet med at finde ud af, hvordan forholdene for DJH gøres bedre, er derfor sat i gang. Anne-Marie Dohm meddeler, at det er alt for tidligt at sige, om DJH skal flyttes til en ny matrikel, eller om de nuværende bygninger skal gøres mere

moderne og funktionelle. Eventuelt nye bygninger skal være markant bedre, før skolen flyttes, understreger hun.

Mæglerens dom

Illustreret Bunker vil hjælpe skolen, så vi tog kontakt til en ejendomsmægler for at høre, hvilke bygninger han

kunne se som en fremtidig journalisthøjskole. ”Den bygning findes ikke,” siger Ole Mølbjerg, ejendomsmægler fra Nybolig Erhverv i Århus. Han vurderer, at journalisthøjskolen skulle bruge op mod 10.000 kvadratmeter, og der er ingen bygninger af den størrelse i Århus, som

står tomme. Ole Mølbjerg havde dog en anden idé. Han ville foreslå en helt ny bygning på en central placering. Den nuværende fragtcentral på Søren Frichs Vej i Åbyhøj er ved at flytte. Dermed kommer placeringen mellem Ringgaden og Ringvejen til at stå ubrugt.

Ole Mølbjerg vurderer, at der på denne plads let kan bygges en skole med både tre og fire auditorier på størrelse med Frøberts. Fordelen er også, at skolen dermed får muligheden for at bygge nøjagtigt efter behov. hqjensen@mail.djh.dk

Århus Sygehus, Viborgvej:

Sygehuse nedlægges landet over. I stedet for tomme bygninger kunne DJH tage over, og her er plads nok til udvidelse.

Prismet, silkeborgvej:

Bunkerens modsætning. En facade i glas ville få DJH til at fremstå mere moderne end den grå beton.

Alternativ til betonbunkeren findes

Magasin, immervad:

Der er langt mellem varerne i Magasin. Hvorfor ikke udnytte pladsen noget bedre ved at lade de håbefulde journaliststuderende invadere varehuset med deres bærbare computere i stedet?

Trods erkendelsen af at bygningen, der kan huse DJH, muligvis ikke findes, tog Illustreret Bunker ud i byen for at finde den. Vi fandt mange alternative og sjove muligheder - alle sammen store og rummelige.

Århus STiftidende, banegårdspladsen:

Hvorfor ikke lade den glødende talentmasse komme til? Og ”Café Bunkeren” lyder da bedre end ”Stiften.”


INDENFOR

DECEMBER 2007

Motivforskning er en selskabsleg – som vi bare har leget så meget og så længe, at den har mistet karakteren af spil og er blevet en livsform både i det private og i det offentlige rum. - Lars Bjerg i mediebrokker

5

ILLUSTRERET BUNKER

ÅRhus Domkirke, store torv:

Der er færre kirkegængere end tidligere. Så hvorfor ikke lade DJH få den mest centrale placering af alle. Og rektor kan ringe de nye semestre velkomne, så byen kan høre det.

Ceres, ceres allé:

Ceres-bygningerne er meget centrale, og det er let at komme til fra alle retninger. Et andet plus er, at Fredagsbaren altid er lige ved hånden.

Vestre Landsret:

Nu har vi jo nærmest slet ingen forbrydere i Danmark, så hvorfor ikke flytte ind i Vestre Landsret?

ARoS, vester allé:

I ARoS’ bygninger vil DJH stadig være i en bunker, blot hævet over jorden. Og så vil vi få en fornem entré. Containerskib:

Husbåde er blevet in hos mange danskere. DJH kan komme med på bølgen. Containerne er oplagte grupperum - lidt el og varme, så er vi sejlet.

Tekst Heidi Qvistgaard Jensen Foto Rasmus Flindt

Marselisborg slot:

Det er godt nok til Dronningen – så er det også godt nok til studerende og ansatte ved DJH.

Århus Rådhus:

Fra tårnet kan man se det meste af den indre by - mon ikke det kunne skabe grundlag for en god idéudvikling?


6

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

KaJs hjemmeside, DJstud.dk, har en boligbørs, hvor bl.a. kommende praktikanter kan søge og udleje bolig. - Politiken

SDU-studerende får at vide, de er verdensmestre Vi hører hele tiden om dem - SDU’erne. Nyere uddannelse, bedre undervisere og en større pengetank. Rygterne er mange. Niels Krogsgård har gået både på DJH og på SDU, og her fortæller han kritisk og ærligt om forskellene mellem de to journalistuddannelser Tekst Wickie M. Iversen

En dumpet førsteårsprøve og for sen tilmelding til reeksamen sendte den tidligere DJH’er, Niels Krogsgård, ud i kulden. Thomas Mylenberg, rektor på journalistuddannelsen på SDU, var dog ikke sen til at invitere den hjemløse studerende indenfor. Illustreret Bunker har spurgt Niels Krogsgård, hvad SDU kan, som vi ikke kan og omvendt.

En rig lille familie

En bil for hver tiende studerende på TV-holdene. Taleog hørepædagog til dem, der har svært ved sproget, og en praktikantvejleder, der kender samtlige elever. Sådan er hverdagen på SDU. ”Mantraet er, at her er man en lille familie, og der er noget om snakken. For eksempel går folk i seng med hinanden på kryds og tværs,” forklarer Niels Krogsgård. Med kun 150 elever fordelt på to årgange er der plads til mere opmærksomhed omkring den enkelte studerende, men også væsentlig flere penge til udstyr og undervisning. Den fynske journalistuddannelse er stadig en ung studieplads, og de mange

unge undervisere, der kommer ude fra branchen, bidrager med en stor friskhed, synes Niels Krogsgård: ”Floskerne er endnu ikke så slidte som på DJH. Det samme gælder underviserne.”

Verdensmester-mentalitet

”De studerende får at vide, at de er verdensmestre. De får at vide, at de kan vælte verden med deres journalistik, og de tror på det.” Selvom Niels Krogsgård af og til synes, at hans SDUmedstuderende bliver en anelse selvfede, er verdensmester-mentaliteten noget, han savnede på DJH. Hvor DJH’erne ifølge Niels Krogsgård skriver til en fast abonnent, der hedder papirkurven, er det anderledes på SDU. Her har en meget stor del af de studerende journalistiske jobs ved siden af studiet. ”Og laver man en god opgave, så forventes det, at man forsøger at afsætte den,” fortæller Niels Krogsgård. Han mener, det er en stor forskel fra DJH, hvor man er studerende frem for journalist: ”Jeg har oplevet verdensmestre, der ikke troede de var verdensmestre, for det er der ikke nogen, der

fortæller dig på DJH.”

SDU censurerer kritik

På SDU værner man om skolens image, og det efterlader ikke plads til kritik. ”SDU’s skoleavis ’Lixen’ har en mere eller mindre officiel politik om, at de ikke skriver kritiske artikler om skolen og dens ansatte. Ikke ligefrem, hvad man forstår ved en journalistisk vagthund. På det punkt har jeg mere respekt for Bunkeren, der ikke er bange for at skyde efter sine egne.” Også den fynske pendant til KaJ, KaJO, mærker den manglende tolerance af kritik. Et eksempel er, at de studerende på SDU producerer stof til Fyns Stiftstidende uden at få betaling for det. KaJO påpegede, at der kunne være en konflikt i, at de studerende arbejdede gratis. Herefter reagerede en underviser ved at true studenterorganisationen til tavshed. ”Enten skulle KaJO straks stoppe sin kritik, ellers ville samarbejdet med medierne ophøre - og KaJO ville få skylden. Kompromis og dialog kunne ikke komme på tale.” Det ser Niels som et skræmmende udtryk for en lærerstab, der ikke er vant til at forholde sig til kritik.

FORSKELLE | Niels Krogsgård kender både DJH og SDU indefra.

Et råd på vejen

Igen i år er der DJH-studerende, der har tilmeldt sig førsteårsprøven for sent. Niels Krogsgård opfordrer dem, der må sidde næste semester over, til at forfølge

journalistikken også uden for DJH’s betonmure. ”Først og fremmest er vi jo journalister, ikke studerende. Og hvis man bare tror på, at man er verdensmester, så bliver man det også før

Foto: Valdemar Jørgensen

eller siden. Tilmeldingen er jo bare en underskrift på et stykke papir. Det siger intet om den studerendes journalistiske evner.” wmiversen@mail.djh.dk

Endelig medvind til Medianet

Efter nødhjælp fra brasilianske eksperter er mange af Medianets fejl korrigeret. Medianets koordinator, Kristian Strøbech, krydser fingre for, at systemet endelig kommer til at fungere optimalt

De studerende er trætte af ventetiden, og underviserne bliver frustrerede over problemerne, der opstår, når systemet ikke fungerer. Inde bag IT-afdelingens duggede ruder sidder en gruppe programmører, som er ved at hive håret af sig selv - de kan ikke få det til at fungere. Lige så længe Medianet har eksisteret, har der været problemer med det.

Problemerne står i kø

Sommerferien 2007 skulle

have markeret en skillelinje samme tid, så kunne Mediafor Medianet. Efter to år net ikke håndtere det.” Dette, kombineret med med sammenbrud og meget lange ventetider var de fleste overbeviste om, at problemerne nu endelig ville blive Man bliver jo noget håndløst ved en opdatesky af at love for meget. ring af systemet. ”Medianet kørte -Kristian Strøbech før sommerferien meget langsomt på grund af en grundat underviserne oftere indlæggende fejl i systemet,” drog Medianet til flere forforklarer lektor Kristian mål i undervisningen, gav Strøbech, som er koordina- mange oplevelsen af, at sytor for Medianet. stemet var for langsomt. ”Fejlen gjorde, at når ”Vi fandt selvfølgelig mange brugere foretog sig hurtigt ud af, at det var et den samme handling på stort problem og totalt uac-

Tekst Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

ceptabelt for en institution som DJH,” fortæller Kristian Strøbech. ”Vi så derfor meget frem til at rykke op på en ny version af Medianet, da vi troede, at problemet så ville blive løst.”

Den nye fejl og drengene fra Brasilien ”Selve Medianet er i dag fejlfrit. Problemet ligger i Medianets kommunikation med skolens andre systemer,” forklarer Kristian Strøbech. Medianet bygger på det åbne dataprogram ”Plone”,

som også bliver brugt af blandt andre CIA. DJH sendte i oktober en nødraket til Brasilien. Her fik de fat i nogle af verdens førende eksperter i netop Plone. Brasilianerne og DJH’erne blev hurtigt enige om problemets årsag, og ved fælles hjælp fik de repareret fejlen. Medianet virker i dag hurtigere, men problemet er endnu ikke løst.

komme over på en anden server. Derfor kommer systemet til den tid til at køre hurtigere. Klog af skade giver Kristian Strøbech ingen garantier. ”Man bliver jo noget håndsky af at love for meget. Jeg synes, at vi alle sammen ved semesterskiftet skal krydse alt for, at serverskiftet kommer til at fungere uden problemer.”

Bedre til februar

Kristian Strøbech fortæller, at Medianet efter afslutningen af efterårssemesteret vil

svfrmikkelsen@mail.djh.dk


KaJ Kalenderen 2008 Husk: ||| KaJ’s GENERALFORSAMLING ||| 8.marts ||| KRAVLING 2008 ||| 11.april - Vi ser frem til endnu et godt år i KaJ

||| WWW.DJSTUD.DK ||| WWW.KRAVLING.DK |||


8

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

JUL

JULERÅD: Har du oversaltet din mad? Læg et par rå skiver kartoffel i retten.

- Karoline Amalie Markholst

DECEMBER 2007

JULERÅD: I denne vintertid får dine sko nemt grimme, hvide skjolder af det salt, som kommunen spreder på vejene. Ingen alarm. Skummetmælk fjerner nemt og nænsomt skjolderne. - Karoline Amalie Markholst

BUNKEREN ØNSKER GLÆDELIG JUL:

ILLUSTRATION | Laura Lindskov

Klip dig din helt egen Oluf Jørgensen kravlenis se!

Kravlenisse


TEMA

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

9

TEMA

FØD DET!

Dette nummers tema er spundet frit over ordet ”fødsel”. Vi er med på fødegangen på Hvidovre Hospital, hvor jordemødrene arbejder hårdt, når nyt liv begynder. Vi er taget en tur til drømmetyder for at finde ud af, hvordan det kan give mening at føde de underligste ting i drømme. Og så tager vi med til hovedstaden, hvor en TVjournalist fødes i en spændende praktiktid hos DR.

I drømme kan alt komme ud af underlivet Filmhelte, blomster og skadedyr – i dine drømme kan du føde hvad som helst. Og hvis du gør, er det oftest fordi, der skal ske noget nyt i dit liv Tekst Af Camilla Larsen og Camilla Rozenfeld

Smerten er uudholdelig. Svedperlerne pibler frem på din pande. Din krop rammes af utallige kramper. Du ønsker, at det skal stoppe, men du ved, at det kan blive ved flere timer endnu. E ndelig beder jordmoderen dig om at presse en sidste gang, og et nyt liv kommer til verden. ”Det blev en… rotte,” lyder det fra jordmoderen. I drømmenes verden kan alting ske. Det er ikke unormalt, at dyre- og menneskelivet forenes. Drømmer du for eksempel om at føde

et dyr, behøver du ikke gå i panik. Ifølge psykoterapeut og drømmetyder Karen Helle Grue er drømme om fødsler udtryk for, at der sker noget nyt i dit liv.

Din psykiske rotte

Drømme er din psykes måde at komme i kontakt med dig på. I stressede situationer, som en eksamen eller en jobsamtale, kan en tolkning af dine drømme hjælpe dig til at komme helskindet igennem strabadserne. ”Drømme er kommentarer til de problemstillinger, man går og bakser med i hverdagen,” siger Karen Helle Grue.

Hvis du i en drøm føder et dyr, du ikke kan lide, betyder det, at du identificerer dig med dyrets egenskaber. Det, du ikke kan lide ved dyret, kan du ikke lide ved dig selv. I drømmenes univers er det drømmeren selv, der tillægger dyret positive og negative egenskaber. Derfor er det et godt sted at starte, hvis du kaster dig ud i selvudvikling. ”Man skal kigge på sine egne rottesider,” forklarer Karen Helle Grue.

Frodige blomster

Fødsler i den virkelige verden er (med mindre man er guvernør i Californien)

forbeholdt kvinder. Men i drømmenes verden er der total ligestilling på området. Og der er ikke grænser for, hvad kvinder og mænd kan føde i en drøm. Dyr, møbler, planter – underbevidstheden kan rumme det hele. Det behøver heller ikke handle om skadedyr alt sammen. Karen Helle Grue har selv drømt, at hun fødte en buket blomster. For hende symboliserede det glæde, energi og vækst. ”Det var en frodighed, der kom ud,” fortæller hun. Dog er der ting, som er lidt mere sjældne at drømme om. For eksempel er det meget sjældent, at drømmetydere hører om folk, der

har drømt om at føde sine forældre. ”Det har jeg aldrig hørt eller læst om. Men jeg kan da ikke udelukke, at der er nogen, der har drømt det,” siger hun.

Drømme på nettet

Selvom drømme ifølge Karen Helle Grue skal fortolkes efter mennesket der drømmer, kan man på internettet finde fastfood-udgaven af drømmetydning. På hjemmesider som dreammoods.com og sleeps. com finder man flere forklaringer på, hvad fødsler i drømme kan betyde. Hjemmesidernes udredning stemmer dog ikke helt overnes

med Karen Helle Grues. Ifølge hjemmesiderne er drømme ikke mentale emails, men derimod forudsigelser om den nærmeste fremtid. Således foreslår hjemmesiderne, at fødsler af dyr er et tegn på, at dine fjender snart vil blive besejret. Desuden skulle en rotte betyde, at en du kender, er meget jaloux på dig. Hvis du vil finde ud af, hvad dine drømme betyder, kan du have en notesbog liggende ved din seng. Drømme er nemlig klarest i hukommelsen, lige når du vågner. clarsen@mail.djh.dk rozenfeld@mail.djh.dk

En tv-journalist fødes

Han er flyttet til en helt ny by, og han er begyndt på en helt ny arbejdsplads. 22-årige Mikkel Soelberg fra Odder tog springet fra den dunkle provins til DR’s enorme mediehus i Danmarks neonbelyste hovedstad

Det er begyndelsen af august, og Mikkel Soelberg er lige begyndt i praktik hos DR Nyheder. Det monumentale mediehus med de mørke facader ligger placeret ude på Amager. En ø, der tidligere var befolket af bønder og fattigfolk, men som nu lægger grund til institutioner som Københavns Universitet og DR’s endnu ufuldendte kæmpebyggeri. Stedet hvor Mikkel de næste 18 måneder skal introduceres til praktisk journalistik.

kunne godt virke lidt frygtindgydende!” Den første tid på DR har været en smule forvirrende.

“ De var alle sammen smad-

Alle de kendte mennesker

Mikkels mest skræmmende oplevelse i praktikken har ikke haft noget at gøre med selve arbejdet. Det, som har været mest skræmmende, var den første dag at træde ind DR’s enorme mediehus. ”Første gang jeg kom derud og så alle de kendte mennesker, som man har set i fjernsynet, tænkte jeg: ’Gud, skal jeg virkelig arbejde sammen med dem?’ Det

derdygtige og havde lavet tv-journalistik i 20-30 år, mens jeg havde lavet det tre gange på skolen.

andet blev han sendt til Christiansborg den dag, hvor valget blev udskrevet. Her skulle han udspørge politikerne om, hvilken politiker de selv helst ville stemme på. Kun Pia Kjærsgaard nægtede at svare.

Tekst Af Maj Christensen

deadline.

I spareplanens skygge

Det er kun DR’s berygtede spareplan, som har kastet en svag skygge over Mikkels første praktiktid. Der har været en dårlig stem-

ning blandt medarbejderne og til tider lidt kaos, da de folk, som normalt udfærdiger vagtplanerne, er blevet fyret. På trods af kaoset omkring spareplanen er Mikkel meget tilfreds med sit praktiksted. Den første tid har

været udfordrende, men han har klaret sig igennem det. Og i dag er Mikkel et par skridt tættere på at være en af de garvede på redaktionen. majc@mail.djh.dk

Alsidig arbejdsplads

I praktik hos giganten DR får man lov at afprøve en -Mikkel Soelberg masse forskellige ting. ”Man laver ikke kun Efter et par introdage bliver Mikkel kastet direkte ud i nyheder, men får også lov til arbejdet på Deadline 17, en det mere dybdeborende, og redaktion hvor blandt andet i mange formater. Man kan studieværten Eva Jørgensen både lave tv og radio,” siger og en række garvede journa- Mikkel og forklarer, at han under sin praktiktid maksilister sidder. ”De var alle sammen malt må være tre måneder i smadderdygtige og havde den samme afdeling. Hidtil lavet tv-journalistik i 20-30 har han været på Deadline år, mens jeg måske havde 17, på DR2, TV-Avisen lavet det tre gange på skolen, og Kontant. Steder med hvor vi cirka havde en uge meget forskellige arbejdstil hvert indslag. Så det var tider og rutiner. På Deadlidt skræmmende,” fortæller line kommer journalisterne Mikkel, men understreger, ikke rigtigt ud i marken. På at de mere erfarne journali- TV-Avisen derimod går det ster på DR har været enormt hele tiden superstærkt. Og på Kontant en del langsomhjælpsomme. I det hele taget har hans mere. Her er journalistikførste praktiktid været fyldt ken mere dybdeborende, og med udfordringer. Blandt man arbejder med 14-dages

I PRAKTIK | Mikkel Soelberg var studerende i provinsen, nu er han ved at blive rigtig tv journalist.

Foto: Maj Christensen


10 ILLUSTRERET BUNKER

FØDSEL

HALLO? | Stilhed før storm og smerte på Hvidovre Hospitals fødegang. FOTO OG TEKST MORTEN PEDERSEN Fingrene presser sig krampagtigt ned i den fugtige madras. Den fødende kvinde i sengen stønner, smerten er spændt ud som en buestreng i hendes krop. Baghovedet og ballerne er eneste kontakt til jorden. Hun er langt væk. Jordemoder Sisse Kamman tager blidt den fødendes højre hånd og rækker med den anden over og presser fingerspidserne ind mod kvindens mave. ”Træk vejret. Ja, du kan godt.” Sisse Kammann kigger over på manden på den anden side af sengen, rækker sin hånd om bag skulderen og klør sig, mens han kaster et hurtigt blik op på uret. Klokken er halv fem om morgenen på Hvidovre Hospitals fødegang. Natten er stadig sort uden for de store gardiner.

Fotojournalist Morten Pedersen har fulgt livet på fødegangen på Hvidovre Hospital. Her fortæller han i ord og billeder om, hvor hårdt det kan være at bringe nyt liv til verden.

FØDSEL | En stor og skelsættende begivenhed finder sted, da Sisse Kammann forløser endu et nyt liv på fødegangen på Hvidovre Hospital.

DECEMBER 2007


FØDSEL

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

UDMATTELSE | Fødegangen på Hvidovre Hospital mangler en tredjedel af sine jordemødre. Det voldsomme arbejdspres medfører flere fejl, og sikkerheden på fødegangen er ofte overladt til tilfældigheder.

ET HÅRDT LIV SOM FØDSELSHJÆLPER

PAUSESKÆRM | 01.45 på vagtstuen, der på trods af travlhed og kimende telefoner bliver det eneste sted, hvor jordemødrene kan forsøge at få pulsen ned. Dog stadig med et øje på skærmene, der overvåger de fødendes tilstand.

STRESS | Jordemødrenes arbejdspres medfører, at de skal hurtigt videre til næste fødsel. Hvis de ikke registrerer vigtige detaljer med det samme, kan de let gå tabt.

11


12 ILLUSTRERET BUNKER

KULTUR

DECEMBER 2007

KULTUR Rock'n'roll som lokumslæsning Tekst Stefan M. Rasmussen

Politikens mangeårige musikskribent, Dorte Hygum Sørensen, har skrevet en slags rockens a-z. I ’ROCK – fra rhythm'n'blues til mash up præsenterer hun godt seks årtiers rockhistorie på 292 rigt illustrerede sider. Et projekt af den karakter kræver selvsagt en skrap selektion. Hvem skal med? Hvem kan vi undvære? Visse kunstnere er selvskrevne, men længere ude i rockens kringelkroge vil der altid opstå tvivl og diskussion. Og denne bog er ingen undtagelse. Hvorfor er eksempelvis Gnarls Barkley et af 00’ernes vigtigste bands med? De har udgivet én plade! Men fred være med det, den diskussion går herfra og til Memphis, Tennessee. Et mindstekrav er imidlertid, at musikken behandles sagligt og på egne præmisser, for det er nemt at

falde til billige løsninger, og klicheen ligger lige for. Desværre rækker bogen ikke meget længere end til lokumslæsning; den er sjovere at bladre i end at læse.

Savner dybde

Det mest irriterende ved bogen, udover en del faktuelle fejl, er forfatterens indledninger. Hun begynder hvert kapitel med en banal skolebogs-opremsning af årtiets politiske klima og sociale tendenser. Problemet er, at dette alt for ofte fungerer som forklaringsmodel for musikken. Eksempelvis sættes Joy Divisions opståen i direkte forbindelse med Margaret Thatchers konservative styre i 1980ernes England. Ja tak, der er altid et politisk bagtæppe, som bands og kunstnere lever i og bryder frem fra. Men Thatcher kan altså ikke forklare kunst. Dette er for nemt, og læseren savner dybde og egentlig analyse. Hvis så bare bogen

var velskrevet, kunne man måske nyde den. Men sproget er uinspireret, tørt og rent ud sagt kedeligt. Og så har forfatteren tendens til patos. Sproget bliver visse steder for svulstigt. For meget. Det er som at læse en mellemting mellem en følsom gymnasiestil om yndlingsbandet og en manual til en mikrobølgeovn. Ærgerligt! Til held for læseren er emnet i sig selv inspirerende: Man får lyst til at købe flere plader, dykke ned i nye musikalske bekendtskabe og så ellers bare lytte! smrasmussen@mail.djh.dk

INFO Dorte Hygum Sørensen (f.1961) Kulturjournalist på Politiken Har tidligere udgivet “Hip Hop” (1996)

Han skulle være blevet i Schwiez, den idiot

ikke have forladt Schweiz. Stykket leger behændigt med denne dobbelte idioti, og Martin Greis er elskelig som den skrøbelige fyrste.

Det gode menneske møder Skt. Petersborgs snobbede overklasseløg i levende teaterstykke.

Skæv scenografi

Tekst Niels Toftegaard

For næsten 140 år siden skrev den russiske forfatter Fjodor Dostojevski en mursten af en roman om et fremmedgjort menneske i et absurd miljø. Netop nu genopstår ’Idioten’ i ny og tidløs dramatisering på Århus Teater. Den fattige fyrst Mysjkin (Martin Gries) har været indlagt i Schweiz med epi-

FJODOR DOSTOJEVSKIJ Russisk forfatter, 18211881. Har bl.a. skrevet romanerne ’Forbrydelse og straf’og ’Brødrene Karamazov’. ’Idioten’ blev oprindeligt udgivet som avisføljeton, men på grund af epilepsianfald og ludomani havde Dostojevski til tider svært ved at overholde sine deadlines.

leptiske anfald så kraftige at, han nærmest er blevet idiot af det. Nu er han tilbage i zarens Rusland, hvor han gennem gamle familieforbindelser bliver hevet ind i livet blandt de rige og berygtede. Her møder han Le Femme Fatale, Natasja (Signe Egholm), som er eftertragtet og foragtet af alle de mænd, der omgiver hende.

Dobbelt idiot

I jagten på kvinden, penge og prestige skal samfundets topper pleje forbindelsernne, og sørge for at være en del af de, som er noget ved balalajkamusikken. Bedrag, mord og uhæmsk rygklapperi er midlerne. Men Mysjkin forstår ikke det spil. Han er i stedet venlig, ærlig og tillidsfuld. Den diametrale modsætning til alle omkring ham. Derfor bliver han opfattet som en godtroende og naiv idiot, og det fører ham tættere og tættere på endnu et mentalt sammenbrud - han skulle

Mysjkin får flere gange i løbet af stykket epileptiske tilbageanfald. Det spiller fint spiller sammen med scenografien. Skæve stolper og birketræer og en grandiøs sofagruppe, der zigzagger sig fra den ene side af scenen til den anden, peger i samme retning som Mysjkins sind. Et korthus, der til hver en tid er i fare for at ramle sammen. Det er simpel, men effektfuld scenografi, og giver samtidig skuespillerne rum til at folde sig ud. Især Claes Bang er klam som gangsterpimpen Rogozjin med hvid pels og svedt hår. Stykket lever i høj på stærke skuespilpræstationer, og det er ikke galskab at se ’Idioten’. ntoftegaard@mail.djh.dk

IDIOTEN Spiller på Scala, Århus Teater frem til 12.01.08. Pris: 105,- for studerende Hovedroller: Martin Greis (’Krøniken’), Signe Egholm (’Nordkraft’) og Claes Bang (’Anna Pihl’). Varer ca. 3 timer inkl. pause.

Kulturkalender Tekst Karoline Amalie Markholst

Torsdag 13. december

Abernes planet: Lis er Stille. Kl. 20.30. Entré: 80 kroner. Musikcafeen, Mejlgade 53, Århus C.

Lørdag 15. december

Frontsession afslutningskoncert. Frontsession afslutter den store turné, som tidligere har bragt orkestrene rundt i Danmark. Kl. 20. Entré: 20/30 kroner (medlemmer/ikke-medlemmer) Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1, Århus C.

Hver tirsdag frem til 18. december

Rundvisning i det nye HUSET. 7. januar åbner HUSET i Århus i nye, dejlige lokaler på Vesterbro Torv. Kom og se, hvor de kreative værksteder flytter ind. Kl. 14-15. Fri entré. Huset, Vesterbro Torv 1-3, 1. sal, Århus C.

Frem til torsdag 20. december

Lys i mørket - dramatiseret rundvisning. Oplev hvor mørkt mørket var på H.C. Andersens tid. På rundvisningen besøger man datidens hjem. Gratis når entreen er betalt. Mandag-torsdag. Den Gamle By, Viborgvej 2, Århus C.

Fredag 21. december

JuleKYSfest DJH-fest arrangeret af KaJ’s Venner. Liveband og DJH-dj. Kl. 20-03. Entre: 30/50 (KaJ-medlemmer/ikke-medlemmer). Billetter købes 10.-14. december på skolens bibliotek. Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1, Århus C.

Lørdag 22. december

Gløgglich. Det er ottende gang, at Schack, Mid Week Brakes' festdynamo og DJ, afholder Gløgglich i Århus. Hvert år den 22. december samles over 500 juleglade til festen. Kl. 21-03. Entré: 35/60 kroner. Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1, Århus C.

Frem til søndag 30. december

Ting & Fortællinger. Svend Åge Madsen, Troels Kløvedal, Carsten Juste, Mek Pek, Kjeld Holm og 20 andre personer har udvalgt en genstand og fortæller historien bag genstanden. Entré: 60 kroner Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, Højbjerg.

Mandag 31. december

Train New Year 07 Kl. 00.30. Entre: 100 kroner Train, Toldbodgade 6, Århus C

Onsdag 16. januar

Audiopoesi: Peter Laugesen og Nye Rør. Kl. 20.00. Billetter købes gennem Testrup Højskole, tlf. 86 29 03 55 Testrupvej 110, 8320 Mårslet.

Lørdag 19 januar

HomoEvent Århus. Det århusianske homomiljø vil denne dag vise, at der stadig findes en mangefacetteret homokultur. Arrangeret af HomoEvent.dk. Kl. 12.00. Fri entré Ridehuset, Vester Allé 1, Århus C.

karolineamalie@mail.djh.dk


UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

13

UDENFOR

Ove Ovesen er boksning

Han trådte ind i rækken af danske sportskommentatorer med replikken: ”George Foreman kommer i sprøjt.” Han har levet et langt liv i og omkring den sport, som ligger hans hjerte nærmest. Boksningen er ikke alt for Ove Ovesen - men næsten Tekst Esben Christensen

Reolerne har måttet give op, de kan ikke klare flere bøger. På skohylden i entreen, i sofaer og på stole ligger bøger og farvestrålende engelsksprogede sportsblade. Bokseblade. På det runde bord midt i rummet ligger et par gamle brune og hvide boksehandsker. Der er forskellige autografer på handskerne. For bokseinteresserede er der bag navnene store mestre og helte. Med rød udvisket skrift står et navn, som er kendt verden over: Mohammed Ali. Ove Ovesen er en lille mand, han er tæt uden at være tyk. Han har levet i 70 år, men han virker fit. Det har krævet en slider at gå op imod ham, dengang han selv boksede. Hvis der er et karakteristika ved Ove Ovesen, så er det, at han fortæller. Hele tiden. Anekdoterne svømmer over, fylder hele kroppen og bliver fortalt med indlevelse og overbevisning. Når han slapper af og har tilhørernes opmærksomhed, er det tydeligt, at han hygger sig. Så sætter smilet sig i øjet og mundvigen, og kroppen arbejder. For eksempel når han fortæller, om dengang han og hans gode ven og kollega Kurt Thyboe var i Las Vegas for at kommentere kampen: Foreman vs. Holyfield.

Som en virtuos på et klaver I stuen i Midtjylland van-

drer Ove Ovesen frem og tilbage. Mimikken er ikke længere hans egen, men en større mands. Stemmen er også dybere og kraftigere end den, han normalt bruger. ”Her sidder alle snylterne og arbejder, dem som tjener på mit blod. Men jeg vil overhovedet ikke snakke med jer i dag. I elendige kryb!” Ove Ovesen sætter bestemt højre fod på den lille stol. ”Nå, drenge, hvad handler det her om? Hvad vil I have?” Han sænker stemmen, holder op med at spille George Foreman og bliver Ove Ovesen igen. ”Han spillede på de amerikanske journalister som en virtuos på et klaver. Der var flere hundrede journalister fra Amerika. Og vi var der også.” Foreman, som dengang var 45 – 46 år gammel, tabte kampen til den yngre Holyfield. Ove Ovesen er i tankerne tilbage på pressemødet: ”Under kampen ramte George Foreman Holyfield, så han løftede sig fra gulvet. En af de amerikanske reportere spurgte ham: ’What did you think when you hit him and he lifted from the floor?’ – hvad tænkte du, da du ramte ham, og han løftede sig fra gulvet? Foreman svarede: ‘I wish he had flown a lot longer.’ - Jeg ville ønske, at han var fløjet en del længere.” Ove Ovesen har sat sig med benene oppe i sin læ-

nestol lidt væk fra bordet. Ansigtet flækker i et gavtyvesmil, historien er ikke slut endnu. Han fortæller om sin ven, sværvægtsmesteren Randy Newman, og om hvordan de fik gratis drinks hele natten. Turen til Atlantic City har sat sig helt klart i erindringen. Men hvad er det ved selve boksningen, der fascinerer i en sådan grad, at det har fået lov til at fylde så meget i hans liv?

Noget af det mest oprindelige

”Du ser utroligt sjældent en bokser overskride reglerne. Det er jo ikke ligesom en fodboldspiller, der forsøger at snyde sig til sejr.” Det er boksedommeren Ove Ovesen, der taler. I 1993 blev han kåret til årets dommer i det store forbund WBA, hvor han har dømt i hele sin karriere. Men det er også bokseren Ove Ovesen, der taler. Han kan nemt huske, hvordan det er at skulle i ringen. ”Når du er deroppe, er der ikke nogen, der kan hjælpe dig. Når du er på vej op mod en rigtig skrap mand, så får du kriller i maven. Det er sådan en kamp, man har med sig selv for at gå derop, fordi man ved, at nu skal man op og have nogle ordentlige nogen.” Aggressionerne bliver udlevet deroppe, efter en kamp er to boksere næsten altid gode venner. Der er respekt for hinanden og for de forskellige teknikker, de bruger. ”Det er ligesom gladia-

Ove Ovesen rejser stadig verden rundt som dommer for bokseforbundet WBA.

torerne i Rom, nogle havde trefork og spyd, andre havde sværd og skjold. Hver har sin kampstil. Og jeg kan huske at ens bedste venner, det var dem, man havde haft de hårdeste kampe imod. Dem sad man og spiste med bagefter. Det svejser folk sammen” fortæller Ove Ovesen.

Den store Boksebog

Et af Ove Ovesens største projekter har været arbejdet med ”Den store boksebog”, som udkommer i 2008. I bogen kan man læse resultaterne af alle kampe afholdt på dansk jord fra 1896 til i dag. Udover resultaterne er der portrætter af de vigtigste boksere fra hvert årti. Ideen til bogen har ligget og luret i mange år. ”I slutningen af halvtredserne fik jeg nogle af de gamle bokseledere til at fortælle, og nu er jeg ved at være ligeså gammel som dem. Så hvis jeg ikke får det fortalt nu, så er der ingen, der gør det.” Derfor er bogen snart klar til udgivelse. Titlen er ”Den Store Boksebog”, for der er jo ingen grund til at være for beskeden, siger Ove Ovesen og griner. Det MINDER | Hjemmet i Midtjylland er fyldt med klenodier og minder samlet de seneste 70 år. Foto: Valdemar Jørgensen

har taget omkring ti år med indsamlingen af resultater, men det har været et arbejde, han har nydt.

Livet er ikke kun boksning

Ove Ovesen har ikke levet et helt liv uden andre interesser end boksningen. I hele sit voksne liv har han insisteret på at fortsætte som skolelærer. Selvom han har tjent penge nok i boksningen til at få brød på bordet. Han er også ældste bror. Og ikke bare i en almindelig lille børneflok, men i en søskendeflok på 13. Da Ove Ovesens mor for et par år siden havde brug for mennesker omkring sig, tog han konsekvensen af det. Han var lige blevet pensioneret som skolelærer i Albertslund, og han kunne derfor flytte hen, hvor han ville. Ove Ovesen er inkarneret ungkarl, og arbejdet var det

Foto: Valdemar Jørgensen

eneste, der bandt ham geografisk til Albertslund. Han fik bygget en ekstra længe på barndomsgården og flyttede hjem. Han rev sig selv op med rode, men det var ikke noget, der umiddelbart bekymrede ham. ”Jeg kan bo alle steder. Hvis du flytter mig til Hirtshals i morgen, kan jeg sagtens bo der. For jeg skal have et bibliotek, hvor jeg kan læse aviser. Og et værtshus hvor jeg kan tale med folk. Jeg skal nok komme til at kende nogen. Sådan er jeg.” Han taler tydeligvis af erfaring. Erfaring som er indsamlet i verden i almindelighed og i bokseverdenen i særdeleshed. En verden som har fyldt ham hele livet, og som forhåbentligt får lov at gøre det mange år endnu. esbenc@mail.djh.dk


14 ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

Der udkommer i december 2007 et Facebook-magasin til dem, der ikke kan få nok af at poke hinanden online. Magasinet fylder 148 sider og udkommer i 20.000 eksemplarer. -Journalisten

THIS IS KOSOVO I forbindelse med ”final project” på internationalt semester tog jeg til Kosovo for at opleve hektikken i en konfliktzone. Suset kom aldrig, men det gjorde ikke turen mindre interessant

Tekst og Foto Mattias Buhl Pinna

Vi var fløjet til Beograd og sad nu i en bus på vej mod Kosovos hovedstad, Pristina. Turen forløb uden de store problemer. Jo, vi fik da selskab af det hemmelige serbiske politi på motorvejen, og vi var uden vores pas i cirka to timer, men vi fik dem igen. Og jo, ved grænseovergangen mellem Serbien og Kosovo skulle vi ud af bussen og forklare syv militærfolk, hvorfor vi ville til Kosovo, men efter 30 minutter fik bussen lov til at køre videre. Små bump i forhold til vejens tilstand i det sydlige Serbien. I bussen fik vi samtidig en forsmag på lokalbefolkningens gæstfrihed. Jeg var forberedt på det værste og

stolede på så få mennesker som muligt, og de to ovenstående episoder gjorde ikke mine betænkeligheder mindre. En kosovofødt tyrker gjorde hurtigt denne tankegang til skamme. Ved grænseovergangen hjalp han det bedste han kunne, og før vi ankom til Pristina sørgede han for, at der holdt en engelsktalende taxachauffør på busstationen.

Ænser ikke mørklægning

Efter at have tjekket ind på pensionat Velania Guesthouse, fandt vi hurtigt ud af, hvor vigtigt det er at have egen generator i Pristina. Når elektriciteten og vandet går (elektriciteten mangler to timer om morgenen og to timer om aftenen i Pristina), så er der med egen generator stadig mulighed for elektrisk lys. Vand og elstik

HYGGESNAK | Jakikovic Zivojik kan man være så heldig at få som som portier i Mitrovica. Han fortæller gerne sin livshistorie mellem kl. fire og seks om morgenen - henover en slivovitj.

virker dog stadig ikke. Det var imponerende at se, hvordan lokalbefolkningen reagerede, når Pristina pludselig bliver mørklagt. De ænser det ikke. Mange gange oplevede vi, hvordan folk bare snakkede videre, når lyset gik, uden på nogen måde at lade sig påvirke på tonefald og ordvalg. Det er en ligeså naturlig del af deres liv som garantien for vand i hanerne døgnet rundt er en del af vores. Og sådan er det på flere måder i Kosovo. Mange personer er trætte af at diskutere fremtidsudsigterne for landet, de vil hellere koncentrere sig om at leve deres eget liv uden at lade sig gå på af politiske spørgsmål.

Overraskende fredeligt

Og det er måske det mest særlige ved især Pristina. Når man går rundt i byen, så mærker man slet ikke, at det her skulle være Europas største brændpunkt. De fleste går vestligt klædt i La Coste, Diesel og Mango. Mærker som alle har specialbutikker i Pristina. Befolkningen er generelt veluddannet og taler et glimrende engelsk, især ungdommen taler det godt. Siden NATOs indtog i Kosovo i 1999, har der været større fokus på engelsk i skolerne, og da 50 procent af befolkningen er under 25

KRIG | Mange ar er endnu ikke helet siden NATOs bombardement i 1999. Den serbiske mand på billedet mistede selv tre nevøer. Monumentet husker de serbiske faldne fra Mitrovica i 1999.

år i Kosovo, er der mange, som har haft mulighed for at lære det. Men selvom ikke alle taler engelsk, så var alle de folk vi stoppede på gaden altid hjælpsomme, og vi fik altd hjælp de 20 gange om dagen, vi stoppede folk. Flere gange blev vi inviteret på kaffe, hvis vi bare stod og snakkede lidt, og her kunne vi aldrig få lov til at betale; vi var jo gæster i deres land.

Return to planet Denmark

Selvom det var dejligt at komme hjem, så stod jeg alligevel med en underlig følelse, da jeg i en DSB-kiosk opdagede, at mit Dankort var væk. Ekspedienten forklarede venligt, hvor jeg kunne finde den nærmeste Nordea Bank, ca. 10 min. derfra. ”Kan jeg få lov til at stille én taske her, mens jeg hæver nogle penge?” spurgte jeg, da jeg bar rundt på fire ta-

sker fra min tur. ”Nej,” svarede ekspedienten, ”der kan jo være en bombe i!” ”Du må gerne se, hvad jeg har i tasken. Der er bare tøj og bøger.” ”Nej, du kan godt se, at det er for farligt.” Det kunne jeg faktisk ikke, men jeg kunne godt se, at jeg manglede venligheden fra Kosovo. mbpinna@mail.djh.dk


DECEMBER 2007

ILLUSTRERET BUNKER

15

VIDSTE DU, AT ... der i 2007 har været lige så mange computervira og skadelige programmer som i de foregående 20 år tilsammen. - Politiken

DJH MINGLER MED MAFIAEN To DJH-studerende fortæller historien om hver deres stævnemøde med den internationale mafia

MØDET MED EN AF KOSOVOS UKRONEDE KONGER

BORTFØRT EN NAT I SKT. PETERSBORG Tekst Rie Ljungmann

Tekst Rie Ljungmann

Klokken er 02 om natten på en tilfældig bar får sagt til min rusiske forbindelse, at jeg i den russiske metropol Skt. Petersborg. er okay. Hun spørger, om hun kan få lov at Frederik Pedersen finder sig selv alene, så komme til at tale med ham russeren, så hun han beslutter sig for at finde de andre Poli- kan få addressen, og mafiosoen får telefonrøret. De taler ganske kort sammen på rutiken-praktikanter. Han ved ikke, hvor han er, og han har sisk, før han lægger røret på.” glemt adressen til hotellet. En taxa bliver Endelig skal Frederik med en af mændene ud at køre. I en gammel, ramponeret hans bedste bud på en løsning. Det bliver en tur med en chauffør, der Mercedes sætter de kurs mod en hæveautohverken taler eller forstår engelsk. Og en tur mat. Det begynder at ligne en skummel uden anelse om, hvor de skal ende. Det bli- slutning! De stiger ud ver starten på 15 timer af bilen, og Frei nærkontakt med den derik hæver det, russiske mafia. svarer til 1800 ”Vi kører ind i den Efter et stykke tid får han at vide, at der danske kroner til her skumle baggård, han kan sove i et tilstødende værelse. manden, der reog jeg ved ikke rigDa han vågner, er han efterhånden ædru, sponderer med tigt, hvad der foregår. og nu går det op for ham, at han ikke det første engelMen jeg bliver så ført længere har sin telefon. ske ord den dag: ind gennem et kæmpe ”Business” - og et lejlighedskompleks grin. og ind i en lejlighed. Da pengene har Der er ikke som sådan skiftet hænder, nogen vanvittig stemning, men jeg er da godt klar over, at det afleverer manden - efter et fast håndtryk ikke er noget hotel. Jeg har bare ikke rigtigt Frederik på hotellet. Og det blev enden på noget alternativ på det her tidspunkt,” for- hans ufrivillige eventyr med den russiske mafia. tæller Frederik om aftenens udvikling. I lejligheden sidder en gruppe mænd. Hjemme i Danmark har han nu fordøjet De drikker og ryger cigaretter. Frederik oplevelsen og drister sig til at reflektere over gør det samme i et forsøg på at opretholde det. en fredelig stemning. Efter et stykke tid får ”Jeg vil ikke sige, at jeg var bange. Men han at vide, at han kan sove i et tilstødende jeg er glad for, at det ikke skete for mig for værelse. Da han vågner, er han efterhånden fem år siden, eller for en 21-årig pige.” ædru, og nu går det op for ham, at han ikke rljungmann@mail.djh.dk længere har sin telefon. ”Jeg får lov til at låne en telefon, og jeg

Overtjeneren kommer ind med en flaske Mattias Pinna, hans medstuderende Jenny Sandvig og et par lokale journalister har vin, men åbner den ikke på den måde, som værten forventer. Det resulterer i en højlydt fundet en bar i udkanten af Pristina. De to DJH-studerende fra den interna- reprimande, og samme tjener viser sig ikke tionale linje på 3. semester er på reportage- ved bordet mere dén aften. ”Det er så tydeligt, at vores vært er konrejse. I baren er Jenny faldet i snak med en gen i huset. Tjenerne var bare slaver. Jeg har gruppe albanske mænd. aldrig skammet mig så Klokken 02 lukker baren, meget over en situatiog der skal lægges planer for on. Jeg skammede mig nattens videre forløb. En af over at skulle forestille mændene foreslår natmad Selvom maden ikke var at være venner med på sin restaurant, og Matnoget særligt, roste jeg sådan en som ham,” tias og Jenny takker ja. den til skyerne. Jeg turde fortæller Mattias. Da de ankommer til reikke andet, for tænk hvis Stemningen er høj, stauranten, finder de hurde så skød kokken ude i og værten er glad for tigt ud af, at dette ikke er en køkkenet bagefter. sine nye skandinaviske standard-restaurant i Albavenner. Især Mattias, nien. der også taler italensk, Bag en enorm glasfacade -Mattias Pinna falder i herrens smag. er de over 200 kvadratmeter Kokken disker op med store lokaler fyldt med moitaliensk risotto og dyr derne designermøbler. På trods af det sene tidspunkt er der 15 tjenere amarone. ”Selvom maden ikke var noget særligt, på arbejde. Flere af dem præsenterer sig roste jeg den til skyerne. Jeg turde ikke personligt for selskabet. ”Jeg får allerede en fornemmelse af, at andet, for tænk hvis de så skød kokken ude i det er mafiaen, da vi kommer derind. Der køkkenet bagefter.” Efter to timer i det noget alternative er sådan en ubekvem stemning, og alle tjenerne ryster af skræk på grund af de mænd, selskab bryder de op og bliver kørt hjem på hotellet. vi er sammen med,” fortæller Mattias. I lommen har Mattias fem e-mailadresDe spiser, drikker og mændene gør, hvad de kan for at signalere succes. Det gælder ser til medlemmer af den albanske mafia. om at imponere de skandinaviske journalirljungmann@mail.djh.dk ster. Værten slår ud med armene og fortæller med stolthed i stemmen, at denne restaurant kun er en lille investering på 1.000.000 euro.

TA’ BUSSEN - LINIE 888

ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN

KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag

Rejsetid ca. 3 timer. Afgang fra Århus rutebilstation.

Telefon 70 210 888 Online booking: www.linie888.dk

Husk idéudvikling på Bunkeren! Onsdag d. 13. februar kl. 15.00 i Lokale 100. Der er kaffe og kage - og en ny, dejlig redaktion venter på jer!


16 ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007 Tak til Eskild Jefsen for stor deltagelse i debatten pü Illbunker.dk Seks ud af 23 debatindlÌg er skrevet af Eskild. I alt løber det op i 9.540 tegn, svarende til en 1. ürsopgave.

- Illbunker.dk

GrÌnsen lü i junglen Tre dage uden mad eller tegn pü andre mennesker. Jeppe Strandskov nüede sin grÌnse, da turen ind i Amazonjunglen endte som en kamp for livet. Tekst Jon Bøge Gehlert Jepper Laursen Brock

â€?Hvad fanden laver jeg her? Hvad pokker gør vi nu,â€? tĂŚnkte Jeppe Strandskov. De negative tanker pressede sig pĂĽ. Deres eneste hĂĽb havde vĂŚret at surre et kanoskelet sammen af pilegrene, omsvøbe det med presenning, og sĂĽ ellers begive sig ud pĂĽ floden efter hjĂŚlp. Der sad han. 21-ĂĽrige Jeppe Strandskov i en selvbygget og usikker kano midt i Amazonjunglen. Han havde lige forladt de andre sammen med guiden Sandro for at hente hjĂŚlp. GevĂŚret var gĂĽet i stykker, de havde ikke haft mad i mange dage, og de anede i bund og grund ikke, hvor de var. Alt, de kunne se, var oversvømmet jungle: TrĂŚer og tĂŚt krat rejste sig over vandet. â€?Where are we going,â€? spurgte Jeppe Strandskov. â€?With the flow,â€? svarede Sandro tørt og øste samtidig vand ud ad kanoen. De anede ikke, hvor de kunne finde hjĂŚlp.

Ă˜delagt gevĂŚr

21-ĂĽrige Jeppe Strandskov

befandt sig i millionbyen Manaus i den brasilianske jungle. Sammen med to engelske gutter, Charles og Adam, ville han drage gennem junglen mod grĂŚnsen til Peru. De hyrede den brasilianske guide Sandro, som fortalte, at han engang havde bĂĽret en nordmand med en brĂŚkket ankel hele vejen ud af junglen. Jeppe, Charles og Adam følte sig i gode hĂŚnder og betalte hver, hvad der svarede til 6000 danske kroner. Planen var en tur pĂĽ cirka 30 dage med 300 kilometers vandring gennem Amazonjunglen. Sandro og hans hjĂŚlper Adauto skulle lede dem. Jeppe havde et klart personligt mĂĽl med turen: At udfordre sig selv. Finde ud af, hvor hans grĂŚnser lĂĽ, og hvor langt han kunne skubbe dem. Med pĂĽ turen medbragte gruppen en smule ris, lidt havregryn og hvidløg. â€?Just to start the trip with,â€? som Sandro formulerede det. Over skulderen bar Sandro et gevĂŚr, som skulle skaffe dem størstedelen af maden pĂĽ turen. De to første dage vadede

kiggede pĂĽ hinanden med samme tanke: â€?Hvad fanden gør vi nu?â€?

Fødselsdag i junglen

KANO | Sandro foran kanoen som han og Jeppe Strandskov tilbragte to døgn i.

Jeppe og gruppen i vand til livet gennem den oversvømmede jungle – regntiden havde vĂŚret hĂĽrd. PĂĽ andendagens lejrplads spottede Adauto en nĂŚbfugl. Et potentielt mĂĽltid. Lang-

somt listede han frem. Bang! NĂŚbfuglen faldt til jorden – og det samme gjorde gevĂŚrløbet. Det var ødelagt og ikke muligt at reparere. Den primĂŚre kilde til mad var gĂĽet tabt. Jeppe og Charles

Det ødelagte gevÌr og den deraf manglende mad püvirkede gruppen de følgende dage. Tidligt op, ned med lidt havregrød, vade i vand til livet, ingen frokost, surmuleri og lavt blodsukker. Om aftenen 100 gram ris hver og sü godnat. Efter fire dage kunne Sandros kompas ikke klare mere vand, og de spildte en formiddag pü at vade i ring. Jeppe og resten af gruppen mütte herefter orientere sig ved at klatre op i toppen af junglens trÌer. Pü femtedagen fyldte Jeppe Strandskov 22 ür. Dagen blev behørigt markeret med en pose medbragte Salte Fisk og en enkelt øl, som Adauto havde taget med. Snakken gik natten lang, og tankerne fokuserede for en gangs skyld pü andet end vüde güture og sult. Det var et kÌrkomment afbrÌk. Forsyningen af ris var sü godt som sluppet op, og Adautos hjemmelavede dyrefÌlde gav intet udbytte. Jeppe havde troet, at jung-

len var rig pĂĽ frugter, men det afviste Sandro hurtigt: â€?This is the Amazonas, it’s a tough woman.â€? PĂĽ trods af lavt blodsukker og manglende energi forsøgte de at holde humøret højt. De jokede ihĂŚrdigt. Mest om mad. Kvinder havde de glemt for flere dage siden. Charles samlede tanken om sult med sin klingende britiske accent: â€?Give me a cow and I’ll eat the bastard raw.â€?

Hjemmelavet kano

PĂĽ tiendedagen var gruppen nødt til at bygge en tømmerflĂĽde af bambuslignende trĂŚer. Vandet var steget i løbet af natten og var nu for dybt til, at de kunne fortsĂŚtte til fods. TrĂŚerne stod i mere end en meter dybt vand, sĂĽ arbejdet med at fĂŚlde de tynde, seje stammer gik langsomt. Mens de arbejdede, kiggede Sandro pĂĽ Jeppe, pegede pĂĽ vandet og sagde: â€?Home of the anaconda!â€? Han grinede. Sandro fortalte, at anakondaen hiver sit bytte under vandet og ĂŚder det, nĂĽr bevidstløsheden melder sig. Efter den historie kig-

6I OPFYLDER MOBILÂ’NSKER HVER MĂ?NED 3KIFT TIL 4%,-/2% OG FĂ? KR TALETID FOR KR

Â’RE PR MINUT

Â’RE PR SMS

Â’RE PR OPKALD

3E ALLE DE FEDE MOBILER OG TILMELD DIG PĂ? TELMORE DK

Â’RE

ABONNEMENT


DECEMBER 2007

ILLUSTRERET BUNKER

17

Cavlingprisen uddeles i januar, og der er lige nu foreslået 34 forskellige kandidater. Efter den første grovsortering vil man kunne se de endelige nominerede på journalistforbundet.dk

TØMMERFLÅDE | Sandro på vej igennem den oversvømmede jungle med endnu et læs træer til tømmerflåden.

gede Jeppe sig hele tiden over skulderen for at se efter Miss Ana: Sandros ironiske måde at omtale kæmpeslangen på. Så. Pludselig blev Sandro stiv i blikket, pegede lige ved siden af Jeppe og hviskede: ”She is coming… There!” Mindre end fem sekunder senere stod Jeppe oppe på bredden, og Sandro var flækket sammen af grin: ”You don’t like your girlfriend, huh?” Endnu mere paranoid end tidligere hoppede Jeppe tilbage i vandet og hjalp med at bygge tømmerflåden færdig. Gruppen havde ikke kæmpet sig langt op ad floden, før Adam begyndte at hyperventilere i det kolde vand: Junglen er fugtig, men ikke varm, da træerne dækker for solen. Adam havde været tynd, allerede før de begyndte rejsen, men nu lignede han

næsten en fange i en KZlejr. Han var for afkræftet til at fortsætte. To fra gruppen var nødt til at fortsætte for at lede efter hjælp. Adauto surrede pilegrene sammen til et ovalt skelet, som de foldede en blå presenning omkring. Det skulle gøre det ud for en kano. Jeppe satte sig forrest og padlede, mens Sandro sad bagerst og øste vand ud. En enkelt forkert bevægelse og kanoen tippede. Der sad han. I en hjemmelavet, usikker kano midt i Amazonjunglen. De flød med strømmen ned ad floden. Da solen gik ned, var der stadig kun oversvømmet jungle, så langt øjet rakte. De var nødt til at lægge til ved et stort træ. De halede kanoen op i træet og hængte køjerne fra gren til gren. Den nat sov de to meter over vandskorpen.

Privatfoto.

SKILDPADDE | Det første måltid efter fire dage uden mad var bålstegt skildpaddde. Her tilbereder Adauto dyret.

JUNGLETUR | Turen startede i den brasilianske jungle fra byen Manaus mod grænsen til Colombia. Kilde: www.atrejseeratleve.dk

Den 13. dag

Morgenen efter satte de sig igen i kanoen og fulgte strømmen. Det var den 13. dag, de havde ikke fået mad

MACHETE | Af frygt for junglens farlige dyr sov Jeppe Strandskov hver nat med macheten inden for rækkevidde.

Privatfoto.

i tre dage, og der var ingen tegn på mennesker. Jeppe var klar over, at det var her, man gav op. Han prøvede at lade være med at tænke

på det. Sandro vrissede konstant: ”Keep paddling!” Jeppe lod sig irritere og tænkte: ”Det er jo let for dig at sige. Du øser jo bare vand ud.” Pludselig så de en opslået presenning på et stykke land. De lagde til og så, at bålet stadig glødede Der var ingen mennesker, men Sandro var sikker: De ville snart komme igen. Jeppe og Sandro havde fundet hjælp. Pludselig forstod Jeppe, hvorfor 13 er et lykketal i Brasilien. Ganske rigtigt dukkede mændene fra lejren op. De var fiskere og meget hjælpsomme. Den ældste af fiskerne tog med Sandro tilbage for at hente Charles, Adam og Adauto i sin båd med motor. Efter to døgn fra hinanden blev Jeppe genforenet med sine rejsefæller.

Privatfoto.

Genforeningen fejrede de ved at slagte og stege en af fiskernes store skildpadder. Den smagte fed, saltet og lækkert. Fiskerne sejlede Jeppe, Charles, Adam, Adauto og Sandro tilbage til civilisationen. Jungleeventyret var slut. Jeppe Strandskov rejste ud for at finde sin grænse. Den fandt han i Amazonas jungle: ”Derfor giver det ikke rigtig nogen mening at sætte livet på spil mere. Jeg har fået stillet min sult efter eventyr,” ræsonnerer han i dag.

SÅR | Efter mange dages vandren i vand til livet blev Jeppe Strandskovs små rifter til store, betændte sår.

jbgehlert@mail.djh.dk jlbrock@mail.djh.dk

Privatfoto.


18 ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007

DEBAT

Læs skolens svar på tiltale om den svære lokalebooking på nettet. Tjek www.illbunker.dk før din gruppe! - Redaktionen

LOKALER | Camilla Rozenfeld

Tomme lokaler, men ingen plads Detektivforfatter raser mod DJH Journalisthøjskolen har både lagt pris og lokaler til lattertil studerende deles om biblioteket. Desuden står flere af bordene lige så tæt som i kantine, og ved enkelte borde er det ikke muligt at få strøm. Det er uacceptabelt, at vi skal nedprioriteres til fordel for ’måske-møder’. Vi arbejder med interview, og det er ikke bare frustrerende men også sjaskende uprofessionelt at ringe en kilde op fra et støjfyldt lokale. Kan vi ikke forvente, at vi for at kunne leve op til skolens krav om kvalitet, får mulighed for at arbejde under acceptable forhold? rozenfeld@mail.djh.dk

Vil du være den nye Jeppe Brock? Den prestigefyldte praktikplads på Politiken, et stabilt parforhold og den der aura af glamour. Har du altid drømt om et liv som Jeppe Brock? Nu har du chancen! Illustreret bunker søger ny webredaktør! - Du har lyst til at lave Illbunker.dk bedre. - Du har idéer og energi til at føre dem ud i livet. - Du har erfaring med at lave hjemmesider eller lyst til at lære det. Send en ansøgning til ib@mail.djh.dk senest d. 6/1 2008. FOTO | Andreas Bang

liggørelse af veldokumenteret journalistik, mener detektivfortatteren Ole Hans Jensen. Et sagsanlæg mod DR er desuden under opsejling på den måde, så grinagtigt, Han kræver i det hele så kunne de studerende taget mere anstændighed, måske tro, at det ikke var research, og kritisk stillingrigtigt, det vi sagde,” frem- tagen i branchen. ”Men det sker jo ikke, ”Burhøns, det er, hvad I er,” fører Ole Hans Jensen. Han mener, det er en når størstedelen af den danmener Ole Hans Jensen, om de danske journaliststude- hån mod branchen, at Dan- ske presse er styret af efterJournalisthøjskole retningstjenesterne,” konrende og branchen i al al- marks overhovedet har kluderer Ole Hans Jensen. uddelt en pris til Detektivfortatterparret et program, der, Ole Hans Jensen og Britt ifølge Ole Hans Bartenbach er i øvrigt igen Her foregår en ensretning Jensen, kun er ude i år indstillet til Cavlingpriaf burhøns, der bare står i på at latterliggøre sen. deres små bure. og bagvaske. Denne gang for den an- Ole Hans Jensen Men det er kun givelige opklaring af dobtypisk for den dan- beltmordet på Peter Bangs mindelighed. ske journaliststand, Det er overrækkelsen mener detektivforfataf Journalisthøjskolens Pris teren. De fleste jourStørstedelen af den dan2007, der har skabt grobund nalister udklækkes på ske presse er styret af for vredesudbrud fra Ole ”Burhønseskolen”, efterretningstjenesterne. Hans Jensens side. som Ole Hans Jensen kalder DJH. - Ole Hans Jensen ”Her foregår en Grinagtig fremstilling i Den ensretning af bur11. Time Vej, der blev begået i 1948 Ved uddelingen i Frøberts høns, der bare står i deres en opklaring, som Ole Hans Auditorium d. 7. november små bure.” Jensen afkræver en dusør på afspillede vinderne af pri900.000 kr. for. sen, DR2-værterne Mikael Sagsanlæg mod DR psgaarskjaer@mail.djh.dk Bertelsen og Mads Brügger, Ole Hans Jensen mener klip fra programmet Den desuden, at DR har gjort sig 11. Time. Blandt de fremvi- skyldig i kontraktbrud i forste klip var sekvenser fra en bindelse med fremvisningen udsendelse i februar, hvor af klip til prisoverrækkelsen. LÆS MERE Ole Hans Jensen og Britt ”DR må selvfølgelig Bartenbach - hans medfor- gerne genudsende, men de Læs også Ole Hans fatter til bogen om dobbelt- må ikke svine os til og latterJensens debatindlæg mordet på Peter Bangs Vej, liggøre os i alle mulige samom Journalisthøjskolens ”Den sidste aktion” - med- menhænge,” siger Ole Hans Pris og Mads Brügger på http://www. virkede. Jensen, der nu har overladt journalistforbundet.dk ”Når de får det fremlagt sagen til sin advokat. Tekst Peter Schøler

Vil du være Bunkerens næste bagsideredaktør? Find en makker, skriv jeres ideer og send en ansøgning til ib@mail.djh.dk senest søndag d. 6/1 2008

Det virker fuldstændig tåbeligt, at vi som studerende ikke kan reservere et lokale, hvor vi kan sidde og arbejde i fred. Skolen har jo ingen alternative lokaler. Den røde kantine kan på ingen måde bruges til gruppearbejde. Der er ufattelig ringe belysning, dårlig akustik, bordene står alt for tæt, der er så godt som ingen stikkontakter, og så er der en konstant strøm af mennesker gennem lokalet. Biblioteket er et nogenlunde sted til gruppearbejde, men det er uholdbart, at omkring 120 studerende (og det tal dækker kun dem, der skal til førsteårsprøve) skal

De studerende kan ikke længere booke et lokale på skolen, hvis de har brug for et sted, hvor de kan arbejde uforstyrret i grupper. For studerende, der knokler med førsteårsopgaven, betyder det, at de hver morgen skal henvende sig i informationen, hvis de vil gøre sig forhåbning om at kunne bruge et af undervisningslokalerne. Men selvom der skulle være ubookede lokaler, betyder det ikke, at de kan få lov til at bruge dem. Lokalerne skal nemlig holdes tomme, fordi der måske kan blive brug for et mødelokale den dag.


BAGSIDEN EKSTRA

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007 Af MADS TROLLE og JULIE MABECK

19

I har så mange ord, at vi ikke havde plads nok på bagsiden denne gang. Vi bringer derfor en ekstra side med udvalgte gode historier. Enjoy!

Jeg klikker på valgmuligheden; ‘Den der byder sig til først.’

Har vi ikke alle haft det? Line Lagoni, mmm savner din lille spændstige krop.

Det er sket mange gange og næh... Det var vist ikke pinligt.

Når den gennemsnitlige promille på arbejdspladsen ligger et pænt stykke over en officiel Hans Engell, så ved ingen, hvad der kan ske eller er sket...

Nej, men til gengæld sprak min kjole bagpå. Helt op til over numsen.

Det var ikke direkte min praktikantvejleder...

Nej, men han ville gerne.

Hun slog op med mig. Men det havde vist mere med min person at gøre end med praktikstart.

“ “

Jeg var vist ikke mere pinlig end de andre journalister til den fest.

Ikke på DJH... :=)

Ikke endnu...

18 måneders weekendkærester. Det stank, men vi overlevede.

Langdistance=godt. Kortdistance=nederen.

Nej, FØJ! Hun ligner Anette fra “Trio van Gogh” (læderbukser og voldsom røv).

Jeg faldt i søvn under kommatesten for nogle år siden, og jeg vil ikke sidde her og udelukke, at Gitte luk skulle kunne have forgrebet sig på enten undertegnede eller en af de andre tilstedeværende sovende...

Sov på 2. salen i en sofa. Vågnede klokken 13.30 og gik nedenunder direkte på arbejde.

Crush og crush, hende Hanne Mølby Henriksen er sgu en frækkert...

Her bliver det altså useriøst og sexistisk. Hvad med de mandlige undervisere?

Hun boede i Århus, og jeg skulle 1.5 år praktik i Kbh. Jeg fandt hurtigt ud af, at pigerne var voldlækre i Kbh... Så måtte jeg jo slå op.

Thomas Gårdsvig, med de heeeeeeeeeeelt stramme bukser, hmm gad vide, om der overhovedet er plads til godterne

Mange gange med MARCUS! - i min drømmeverden...

Ja, Asbjørn er jo et hunk, når han ikke er sur.

Tror nok ikke rigtigt jeg kan se Håkon Stolberg i øjnene mere. Gider ikke rigtigt snakke om det.

Gitte Luk - hun er simpelthen så sød.... Jeg kæler bare lidt ekstra for kommaerne, når jeg afleverer en opgave til hende....

Søren Boy Skjold. Han er så hammer lækker! Sad i kantinen og råbte op om, at jeg fame ville giftes med ham, hvorefter jeg lidt senere vender mig om, og opdager, at han sidder et par borde væk med sin madpakke.... Der røg kirkebrylluppet vist...

Hallo!! I har glemt Joan Husted. Den lækreste dame, alle vil knalde. Også pigerne.

Telefoninterview - altid.

Er meget nøgen.... Så det forekommer ofte.

Jeg håber stadig på at få lov til at lade fingrene glide gennem Roger Buchs hår...

Kun til 4-8 semester: Har du været sammen med din praktikantvejleder?

Jeg kan vel ikke gøre for, at Morten Bruun først ringer tilbage, når jeg har taget beslutningen om at gå i bad. Men det blev en god fodboldhistorie, selvom løgene krøb i forsvarsposition.

Jeg har råflirtet med MARCUS på en meget diskret måde, og i min drømmeverden har han også flirtet tilbage.

Søren Boy den frækkert... Plus det løse...

Arkivskab på 300-gangen. Det var sjauw.

Det var svært slippe afsted med det, fordi Oluf Jørgensen går så meget frem og tilbage... Det gjorde det svært at boble i de “blinde vinkler”, som de foransiddende medstuderende skaber.

Jeg snorkede ikke, men savlede utilgiveligt meget.

KUN TIL 4.-8.: Har du prøvet at gå kold til en fest på dit praktiksted?

Ved bordfodboldbordet.

KUN TIL 4-8 semester: Slog du op med din kæreste i forbindelse med praktikstart?

Har du knaldet med en underviser?

Jeg har prøvet at bilde Lars Bjerg ind, at jeg lytter bedre med øjnene lukket.

Var i bad, kilde ringede tilbage. Havde sex, kilde ringede tilbage.

I ‘røret’ ved siden af det lille audi.

Har du haft et crush på en af dine rusværter?

Jeg sover til alle forelæsninger. Ikke lang tid ad gangen - men på den anden side hele tiden.

På Bunkerkontoret, du...

Fulde kvinder efter klokken 22 er der ellers muligheder i. Rådet er hermed givet videre, drenge.

Hvem af disse tre dejlige DJH-damer er lækrest, synes du?

Der kan ske skøre ting i ens hoved, når man har drukket utroligt mange fadøl i fredagsbaren.

Har du nogensinde haft et crush på en DJH underviser?

Telefonkælderen... Russerne sagde, at det var der, man gjorde det... Såeh...

Har du flirtet med en DJH underviser?

Har du nogensinde telefoninterviewet en kilde, mens du var nøgen?

Jeg har prøvet at få Solveig Schmidt med i fredagsbaren, foreløbig uden held.

Man har vel før været sammen med en i fredagsbaren, man efterfølgende ikke kan sætte ansigt på...

Er du nogensinde faldet i søvn under en forelæsning i Frøberts?

Nu er 4 personer formentlig ikke nok til, at min undersøgelse er statistik signifikant, men ser vi nu bort fra det, må jeg konstatere, at hver anden journaliststuderende af hankøn virkelig bør arbejde på deres lagengymnastiske evner...

Har du nogensinde haft sex på DJHs område?

Hvem kan sige nej til et lækkert ‘veninde-kys’ når man sidder på to-mands-toilettet på Studenterhuset?

Har du nogensinde scoret i Fredagsbaren?

Hvor mange medstuderende har du kysset med?

Det svarede I

?


BAGSIDEN

ILLUSTRERET BUNKER

DECEMBER 2007 Af MADS TROLLE og JULIE MABECK

Bagsiden satte sig for at vise en anden side af DJHs studerende og sendte et spørgeskema ud på opslagstavlen og mailporten. Vi fik 440 svar. Her får du resultatet:

Hvor mange medstuderende har du kysset med? Det er jo for kedeligt at kysse med sin egen art...journalisttøser er jo ikke lækre.

- Kvinde, 1. semester

Der er jo seriøst ingen lækre fyre på den her skole! I hvert fald ikke hvis man er til andet end hængerøvsbukser og tændstiksarme... - Kvinde, 8. semester

9%

Kan ikke komme i tanker om, at nogen af dem var en god historie. - Kvinde, 7. semester

6% 3%

2% Ingen

1

2

3

4

5

6

2% 7

3% 0,5 % 8

9

- Kvinde, 2. semester

14 %

Haha! Som om...

17 %

Scorede mulvarpen til Dagen før Dagen. - Mand, 5. semester

Tjooo. Rustur. Vild dans. Flirtende. Og pludselig et kys! Ud af den blå luft. Har ikke snakket sammen siden. Hvad hed personen egentlig???

- Mand, 5. semester

41 %

1%

1,5 %

10 eller flere

Ved ikke

Har du nogensinde scoret i Fredagsbaren?

Har du nogensinde haft sex på DJHs område?

Ja, én gang: 13 % Ja, mere end én gang: 13 % Nej: 72 % Ved ikke: 2 % (!)

Ja, én gang: 7 % Ja, mere end én gang: 4 % Nej: 88 % Ved ikke: 1 %

”Nixen bixen, men jeg har snavet med toilettet et par gange...” Kvinde, 2. sem.

”På den blå sofabænk foran fredagsbarens trappe. ” Kvinde, 1. sem.

”Jeg har engang optaget mig selv falde i søvn i Frøberts på mobilen.” Mand, 2. sem.

”Busskuret er da på skolen ik? ” Mand, 1. sem.

”Det var bare et langt blink.” Kvinde, 4. sem.

”Jeg har interviewet Reimer Bo, imens jeg var nøgen.” Kvinde, 3. sem.

”Gælder det, hvis det bare er med sig selv?” Mand, 8. sem.

”Nærmest hver gang. Og det er ikke løgn!” Mand, 6. sem.

”Der jo ingen grund til at tage sokker på for telefonens skyld.” Mand, 6. sem.

Hvem af disse tre dejlige DJH-damer er lækrest, synes du?

Har du nogensinde haft et crush på en DJH-underviser?

Har du nogensinde haft et crush på en af dine rusværter?

”Asbjørn er da for lækker.” Kvinde, 2. sem.

”Der mangler en mulighed, der hedder ’Nej, men vi har været sammen’ (og ja, den ville jeg have sat kryds i).” Kvinde, 7. sem.

”Der var vist kun ca 10 baren den aften, så kastede mig bare over den første og den bedste...” Kvinde 4. sem

Har du flirtet med en DJH-underviser? Ja: 10 % Nej: 86 % Ved ikke: 4 % ”Man kan ikke undgå at komme til at flirte med Gitte Luk, fordi hun er så fuckin’ fræk i sin zebrastribede kjole... ” Mand, 3. sem. ”Haha, det fortæller jeg ikke! Men jeg endte med at være sammen med ham. Det var dog ikke den store succes.. ” Kvinde 6. sem

Anne-Marie Dohm: 32% Gitte Luk: 15% Nanna Jespersgård: 17 % Ved ikke: 36 %

”Anne-Marie. Der er lidt stork over hende... Nam!” Kvinde, 1. sem. ” Nanna. Fordi hun er rar. Og ligner Preben Kristensen - ikke at jeg tænder på Linie 3... Ret tit.” Mand, 3. sem.

Det viste undersøgelsen også: - 147 svarede på undersøgelsen i løbet af den første time - 49 % af besvarelserne var fra mænd, 51 % fra kvinder - 2. semester var det mest repræsenterede semester. De udgjorde 20% af besvarelserne. - Mindst repræsenteret var 5. semester med 7 % af besvarelserne - 20 % har fundet sammen med en kæreste, mens begge var studerende på DJH.

Er du nogensinde faldet i søvn under en forelæsning i Frøberts? Ja: 56 % Nej: 40 % Ved ikke: 4 %

Ja: 15 % Nej: 83 % Ved ikke: 2 %

”Op i røven.” Mand, 5. sem. ”Mette Mørk, magen til lækker sild, skal man lede længe efter...” Mand, 3.sem.

Har du nogensinde telefoninterviewet en kilde, mens du var nøgen? Ja: 19 % Nej: 77 % Ved ikke: 4 %

”Jeg har interviewet, mens jeg tissede.” Kvinde, 3. sem.

Ja, og vi har også været sammen: 6 % Ja, men vi har aldrig været sammen: 17 % Nej: 77 %

”Jeg ville gerne have snavet med ham homoen der var rusvært. Ellers synes jeg generelt, at rusværter er rimelig irriterende og meget desperate.” Mand, 6. sem.

- 5 % var utro på rusturen - Syv studerende har knaldet med en underviser (vi ved ikke, om det er den samme?) - Syv ved ikke, om de har været sammen med deres praktikantvejleder. To ved, at de har. - 11 % slog op med deres kæreste i forbindelse med praktikstart - 19 % har prøvet at gå kold til en fest på deres praktiksted

LÆS FLERE CITATER PÅ SIDE 19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.