0 4 : 7 0 1. november 2006 TYVSTART
Tekst | Niels Krogsgård
SNYDER
Fire journaliststuderende blev tirsdag eftermiddag kaldt til samtale hos TV2-Nyhederne. Dermed bryder TV2 for anden gang i træk reglerne for ansættelse af praktikanter.
Bryder reglerne bevidst Praktikvejleder Hanne Dam fra RUC kan derimod godt se noget galt i Jesper Nilausens udmelding: ”Det er i konflikt med reglerne, og det ved TV2 godt. Den Tekst | Camilla Nissen
her sag vil derfor helt sikkert blive taget op i praktikudvalget.”
Én mands værk?
reglementet,” indrømmer hun. En ting er regler, noget andet er virkeligheden, mener Jesper Nilausen. Han tager det fulde ansvar for opkaldene uden de store bekymringer. “Jeg har været med i så mange år, og jeg ved, hvordan tingene foregår. Det gælder om at være hurtig. Ellers ender de gode ansøgere hos TV-avisen. Sådan er spillet,” siger han.
Skal man tro praktikchef på TV2-Nyhedederne, Nina Kokholm, er det ikke TV2’s officielle politik at bryde reglerne. Hun stiller sig således uvidende overfor de fire telefonopkald fra Jesper Nilausen. En ting er regler, Det gør Brød også regBetina lerne sidste år noget andet er Szucs også. Til sidste paSammen nikdag var TV2 virkeligheden. med Jesper også hurtigt Nilausen er ude, men da var - Jesper Nilausen, TV2 hun med til det ikke Jesper at ansætte Nilausens bepraktikanter på TV2. “Hvis det slutning. Ifølge daværende souser sket, er det et klart brud imod chef Mikkel Hertz ringede man
“
flere studerende op fra klokken 7.15. Dengang sagde Hertz efterfølgende til Journalisten: ”Jeg synes ikke, jeg har begået nogen forbrydelse ved at sikre nogle dygtige studerende en plads hos TV2 Nyhederne, som de brændte for at få. Det hele skal foregå så hurtigt, at jeg ikke kan se, at en time fra eller til skulle betyde det store.” Samme argument bruger Jesper Nilausen. Blot er det nu ikke en enkelt time, der er tale om. De fire opkald blev foretaget 18 timer for tidligt.
“
Jesper Nilausen er praktikantvejleder på TV2-Nyhederne. Han indrømmer, at han allerede tirsdag eftermiddag inviterede fire studerende til samtale. ”Det er personer, som på en eller anden måde har gjort opmærksomme på sig selv. Til Åbent Hus har vi talt med dem og fået links til deres hjemmesider. Altså har vi et ret godt indtryk af, hvad de kan. For at sikre os de bedste ansøgere, har jeg ringet til fire af dem i dag. Og det kan jeg helt ærlig ikke se noget galt i,” siger Jesper Nilausen til Panikavisen.
STRESS
Foto | Martin Haglund
Panikdagen er den største stressfaktor Det er ingen hemmelighed, at Panikdagen stresser de journaliststuderende i høj grad. Men stress er en del af journalist-livet Vi kender det kun alt for godt. Deadline nærmer sig faretruende, og artiklen er langt fra færdig. Med klamme hænder, klump i halsen, prikken for øjnene og pletter i ansigtet forsøger den febrilske studerende at holde fokus. Det er symptomer, der uden tvivl vil plage mange på panikdagen. Studenterrådgivningen har udgivet en pjece, der vejleder de studerende om stress. I pjecen står der, at det er naturligt, at kroppen reagerer således. Den forbereder sig på at yde noget ekstraordinært og gør sig klar til en faretruende eller belastende situation. Først når kroppen bliver udsat for vedvarende stress, er reaktionerne ikke længere præstationsfremmende, men farlige i sig selv.
port understreger de, at panikdagen er den udfordring, der stresser de studerende mest: ”Vigtigheden af at finde en praktikplads kan skabe usikkerhed for de studerende.” I det virkelige liv bliver det ikke meget anderledes. ”Stress er en faktor, de journaliststuderende skal lære at håndtere. Konstante deadlines er en del af uddannelsen og efterfølgende job i mediebranchen,” understreger samme rapport. Undersøgelsen viser dog også, at 90 procent af de studerende får den ønskede plads og dermed går i panik uden grund.
Panikdagen lever op til sit navn Dansk Center for Undervisningsmiljø har vurderet det psykiske arbejdsmiljø på DJH. I en rap-
JUBII | 90 procent af ansøgerne får drømmepladsen
5 1 : 8 0 1. november 2006 Tekst | Frederik Pedersen Foto | Gregers Tycho
ANEKDOTER
Absurde anekdoter fra panikdagen Gennem tiden har panikdagen budt på mange tænkelige – og utænkelige oplevelser Praktikantisk Poesi Når jeg ligger om natten og krammer mine bamser Så tænker jeg tit på tv’s nye remser om at udvikle koncepter der bryder og anfægter med gængse traditioner. Opløser dem til atomer. For ungdommen er ny hver gang solen den vågner så vi må gå bag om dansen inden vi gråner Hvad er fejl og hvad er fakta hvad er geil og hvad blir der gabt af Klaptræ helt ny scene selvom man er ung må man gerne mene og mane til ro for forældreflokken der gyser de skal klædes på de står jo og fryser så med kameraet ved hånden og ideerne summene propper jeg penge i maskinen så vi kan åbne bommene for der skal underholdes og indlæres ting tager tid som vin skal det gæres journalisten skal grave og først stoppe når han finder sexskolens dronning eller ungdommens tinder okay venner, vi skal have det sidste skud i kassen, tiden den rinder Så hvis i vil ha’ en kreativ hjerne med blik for blikket en røvfuld ideer og ikke for slikket så gi’ mig et ring bar’ begynd at nedkime så lover jeg David Neerup Mandel
Fotojournalist Uffe Weng blev ringet op klokken 10 på panikdagen af Kristeligt Dagblad, hvor han havde søgt praktik. Det viste sig dog hurtigt, at opringningen ikke skyldtes, at avisen ville have ham til samtale. I stedet var det en telefonsælger, som ville høre, om Uffe havde lyst til at forny sit abonnement på avisen. Det er uvist om Uffe opsagde sit abonnement hos Kristeligt Dagblad, men ikke desto mindre er han i dag i praktik hos B.T.
Ansat over en bakke pomfritter Chefredaktøren for Dansk Industri-medier havde allerede forladt DJH og var på vej til Århus Banegård. Journaliststuderende Povl Damstedt Rasmussen nåede i sidste øjeblik at ringe og aftale et møde med chefredaktøren. Således mødtes de i DSB-cafeen på Banegården, hvor de over en bakke pomfritter og cola skrev under på en ansættelseskontrakt.
Stand-in Sigurd Baek Jensen blev ringet op af både Koncern og Nordisk Film, som ville have ham til samtale. Han gik først til samtale med Koncern og skrev under på ansættelseskontrakten umiddelbart efter. Eskil Hougaard Jefsen bad Sigurd om ikke at ringe til Nordisk Film for at aflyse samtalen, og Eskil mødte i stedet op til samtalen med ordene: ”Sigurd har lige skrevet under med Koncern. Vil I ikke tale med mig i stedet?” Det ville de, og kort efter skrev Eskil under på kontrakten.
Sådan får du ikke en praktikplads David Neerup Mandel sendte nedenstående digt til Koncern. Overraskende nok, blev han ikke kaldt til samtale. Anonyme kilder påstår, at det var den manglende, stringente Haiku-form, som gjorde det negative udslag. David er i dag i praktik på P3.
AFLØSER | Eskil Hourgaard tænkte hurtigt og nappede en praktikplads hos Nordisk Film
5 3 : 8 0 1. november 2006 Tekst | Niels Krogsgård
SNYD
Skandinavisk Film Kompagni risikerer boykot
På grund af snyd med ansøgninger, risikerer det succesrige produktionsselskab at blive boykottet til fremtidige panikdage Skandinavisk Film Kompagni A/S står bag succeser som Go’ Morgen Danmark og aHA. Nu er de i overhængende fare for at blive boykottet til fremtidige panikdage. Det mener både praktikansvarlig Pia Færing og Praktikvejleder på RUC, Hanne Dam. Begrundelsen er, at produktionsselskabet endnu en gang har bedt besøgende til Åbent Hus om at sende ansøgninger elektronisk. Uden om de officielle kanaler og gerne med links til hjemmesider.
Tæt på at få det røde kort ”Det gjorde de også for halvandet år siden”, siger Pia Færing til Panikavisen. ”Der fik de det gule kort, men fatter de ikke det, kan det meget vel komme på tale at give dem det røde”. Pia Færing understreger, at det er en klar omgåelse af skrevne såvel som uskrevne regler. En vurdering som praktikvejleder på RUC, Hanne Dam, er enig i. Også hun er meget overrasket over, at
Skandinavisk Film trods tidligere advarsler vælger at bryde reglerne. Uden tøven siger hun: ”De bør boykottes. Vi kan ikke have et system, som bygger på tillid, og så er det de voksne, som bryder reglerne”.
RUC-ansøgere er sure Nicole Morbin fra RUC vil meget gerne i praktik hos Skandinavisk Film. Hun er en af de fem ansøgere, som har søgt praktik der. Fordi hun ikke har været i tvivl om dette sted, valgte hun til
Åbent Hus at besøge steder, hvor hun var mere usikker. Denne prioritering ærgrer hun sig over, da hun hører, hvad hun er gået glip af. ”Det er ulige konkurrence”, siger hun. Nicoles svigerfar er tidligere programdirektør på en stor dansk tv-kanal. Skæbnen vil, at Nicole faktisk afslog hans tilbud om hjælp netop for at undgå ulige konkurrence.
Svineri
hun ikke er den eneste, som ærgrer sig. Det gør hendes studiekammerat fra RUC, Rikke Bram Sørensen også. Hun var heller ikke til Åbent Hus. Da hun hører om de andre ansøgers fortrin, siger hun kort, men klart: ”Det, synes jeg, er noget svineri!” Panikavisen hører meget gerne fra dig, hvis du deltog til Åbent Hus hos Skandinavisk Filmkompagni A/S.
En ringe trøst for Nicole er, at
Tekst | Sisse Lund Harder Foto | Michael Bothmager
GODE RÅD
Hvordan klarer man panikdagen og tiden efter? Tre undervisere giver gode råd. Solveig Schmidt, studieleder, var i praktik på Dagbladet Ringsted, 1976-1977
fag. Man får ikke et eller andet Tulipmærke i røven ligesom en slagtegris, og så er man sikker på, at man er kvalitetssikret resten af tiden. Eller et tabermærke, som om man har tabt. Der er indholdet og det, man selv vil med tingene, der er det afgørende.
Træk vejret dybt og bevar roen. Prøv at holde hovedet koldt. Ellers kommer man til at sige ja til det første og bedste af bare nervøsitet. Hvis man ventede bare en lille bitte smule, så kunne det være, at man faktisk kunne nå det æble, der hang lidt højere oppe i træet. I skal gå ud i praktik med et åbent sind og suge til jer og vide, at de kan en farlig masse, men jo også skal lære meget nyt. Hvis man går ud åbent og prøver at finde ud af, hvordan fungerer en arbejdsplads, så kan man også relativt hurtigt finde nogle huller på den arbejdsplads, hvor man kan fylde noget ud og blive rigtig god. Så det handler om godt humør, åbent sind og om at huske det man har lært, så kører det.
Jan Dyberg, lektor, var i praktik på Ritzau, 1992-1993 Jeg synes, at man skal tage teten og stille krav. Hvad kan I tilbyde mig? Hvordan har I tænkt jer, at jeg skal udvikles på de og de områder? De er vant til, at ansøgere skal sælge sig selv. Man skal stille krav, så det ikke bliver et spørgsmål om salg, men at man skal parres med et godt praktiksted. Praktikvejlederne lægger mærke til, når der er nogen, som stiller krav til dem og, de synes, at det er positivt.
GODE RÅD | Uanset hvad I får, så bliver I glade for det, mener Pia Færing.
Under praktikforløbet skal man passe på ikke at være for sky. At være for duperet. Nogle steder har man aldrig hørt en praktikant lave et interview. Så bliver man kun bedømt på det produkt, man laver, og det synes jeg, er for lidt. Jeg synes, at man skal stå fast på, at man er i et uddannelsesforløb, og at man har krav på konstant udvikling. Så synes jeg, at man skal passe
på med ikke at falde i en underdanig rolle. Jeg var for længe om at spørge efter støtte. Jeg havde en idé om, at jeg skulle kunne det hele derude, og nu skulle jeg vise, hvad jeg duede til. Det skal man også, men man skal være modig nok til at vise, at man ikke er så kry alligevel.
Pia Færing, praktikvejleder, var i praktik på Ugebladet Skanderborg, 1982-1983 Gå efter det, I allerhelst vil have. Men uanset hvad I får, så bliver I glade for det. Det er under ingen omstændigheder noget, der bestemmer resten af jeres skæbne. For uanset om I kommer til et stort sted, et lille sted eller et helt tredje sted, så skal I altid alligevel arbejde på, hvad I vil med jeres
5 4 : 8 0 1. november 2006 ØRTINGS MAKKER
Tekst | Håkon Stolberg
Tommelfingerregler - de kan redde din samtale Når du går ind til en jobsamtale, skal du huske, at førstehåndsindtrykket er meget vigtigt. Dit tøj signalerer, hvem du er. Sørg for: § At vælge tøj, der er pænt og diskret. § At skoene er pudsede § Ikke at bruge for meget parfume eller mange smykker Praktikstedet har næsten altid en række standardspørgsmål. Overvej derfor, hvad du vil svare, hvis du bliver stillet disse spørgsmål: § Hvilke af dine kvalifikationer og erfaringer gør dig egnet til jobbet? § Hvilke arbejdsopgaver trives du godt/mindre godt med? Og hvorfor? § Giv eksempler på arbejdsopgaver eller tiltag, hvor du har taget initiativet § Hvorfor vil du gerne have dette job? § Hvad er vigtigt for dig ved en arbejdsplads? Sådan scorer du bonuspoints: § Et fast håndtryk § Smil og vær dig selv § Et velovervejet svar er ofte bedre end et hurtigt svar
Hold øje med åbne døre Karen Seneca er praktikantvejleder på Ekstra Bladet, hvor hun arbejder med underholdning på Flash!-redaktionen og laver ‘Varm Weekend’ med Joan Ørting. Hun er uddannet fra DJH og skulle finde en praktikplads i 1996.
Ønskepladserne Jeg havde barn og fik derfor dispensation, så jeg kunne søge otte pladser. Jeg søgte Politiken, Ritzau, Berlingske, Ekstra Bladet og fire mere, jeg ikke kan huske. De andre var jeg egentlig ikke ude efter. Og mine foretrukne steder var helt klart Politiken og Ekstra Bladet.
Falbert i højt tempo Det gik ret stærkt. Inden jeg var kaldt til samtale, kom jeg forbi Falberts kontor. Døren stod åben, så jeg bad ham tage mig ind til samtale. For, som jeg argumenterede, kunne det jo ellers
være, at en af de andre tog mig. Og så havde jeg en praktikplads, inden min panikdag egentlig var kommet i gang. Men de praktikanter vi har nu, fortæller mig, at de havde den samme oplevelse og fik deres plads tidligt på dagen.
Billig arbejdskraft Da jeg kom på plads på Ekstra Bladet, var jeg hurtig til at omstille mig fra studerende til en rolle som færdiguddannet journalist. Og selvom det hedder sig, at praktikanttiden er en del af uddannelsen, tror jeg, at alle leger ‘rigtig’ journalist, når de kommer i praktik.
På rette hylde Skulle jeg søge en plads i dag, var det Ekstra Bladet og Politiken, der havde fået mine ansøgninger. Men hvis jeg var endt på Politiken, ville jeg ærgre mig over, at jeg ikke var kommet på Ekstra Bladet.
PÅ DJH | Karen Seneca er i dag også på DJH for at jage praktikanter
Voxpop
Tekst | Tjelle Vejrup Foto | Michael Bothager
Hvad har du fået til morgenmad?
§ Vis entusiasme
Kathrine Hesner, RUC:
Mette Voss, DJH:
Martin Kristensen, DJH:
Mikkel Faurholt, RUC:
Jeg har ikke fået morgenmad. For det første fordi, det ikke er noget jeg normalt gør så meget i, og så fordi jeg synes, der er andre ting, der presser på i dag. Så jeg er ikke bange for, at det vil påvirke min præstation i dag.
Jeg har fået den store anretning med rundstykker, kaffe, kakao, mælk og juice sammen med veninderne. Mest fordi det er hyggeligt, og så bruger vi det som vores stilhed før stormen begynder. Men jeg håber ikke måltidet får den store effekt på min præstation i dag, for det er ikke skide næringsrigt.
Tre toasts. Een med hamburgerryg og to med pålægschokolade. Jeg tror altid, det er vigtigt at få morgenmad, ikke kun i dag, og det vil helt sikkert hjælpe mig til at være ultraskarp i løbet af dagen. Desuden gider jeg ikke til at bortforklare en rumlen i maven under samtalerne.
Min morgenmad bestod af et rundstykke med ost og så lidt cappuccino. Cappuccinoen for at blive frisk, og rundstykket for ligesom bare at få noget indenbords, men heller ikke for meget. Jeg fik kun fire timers søvn i nat, så det var nødvendigt med noget mad for at komme op i omdrejninger.
3 4 : 8 0 1. november 2006 Tekst | Kristoffer Miles og Magnus Bjerg
KLOSTERTEMA
Foto | Timo Battefeld
Kloster-rygtet løj Det ellers så sikre blik hos Journalisthøjskolens ubestridt mest omtalte tabloidjournalist, Christian Kloster, er i disse timer ligeså usikkert som hos studenterkollegerne. Rygterne har føget i de efterårskolde gange på DJH. ”Han har kun søgt én plads.” ”Han er allerede ansat på Ekstra Bladet.” Sådan har rygterne lydt, men begge har vist sig at være ubekræftede. Christian Koster har som de fleste andre journaliststuderende søgt fem stillinger af frygt for, at én eller flere skulle falde. Imens forsøger han ihærdigt at opretholde det kølige image. ”De rygter har jeg kun ophøjet ligegyldighed overfor,” siger Christian Kloster med en sjælden usikkerhed i stemmen. Der er dog noget om snakken, når den falder på Ekstra Bladet. Christian Kloster har ved flere lejligheder solgt historier til ”klassens frække dreng”. Oveni det har han været til en forudgående samtale med Falbert og co. Alligevel vil han vil ikke afsløre, om der allerede nu er indgået en lyssky baggårdsaftale. ”Det er jo en kendt sag, at Ekstra Bladet har samtaler inden praktikdagen,” er hans eneste kommentar til den betænkelige
sag. Her på Panikavisen vil vi selvfølgelig holde et vågent øje og rapportere så snart, der sker nyt i sagen.
Klostertema
”Gråd, tud og snot.” Sådan lød kravet fra Christian Kloster for et halvt år siden. Dengang var han redaktør på Panikavisen og kunne fra sidelinjen følge de panikramtes kvaler. I dag er det hans tur.
KLOSTERTEMA | Danmarks Journalisthøjskoles egen tabloidjournalist i Panikavisens søgelys
Tekst | Line Mitchell Foto | Emil Ryge
RUC
Afslappet med stil
Ingen panik, men sikkert tøjvalg, var de tre RUC’ere enige om, da de blev spurgt om den store panikdag.
RØDE SKO | Kirstine Korsgaard skal have røde, højhælede sko på til Panikdagen
Kl. 22:14: ”Terningerne er kastet,” sagde Daniel Jensen. Han og godt 50 andre journaliststuderende fra RUC ankom i går til Århus for at deltage i panikdagen på Danmarks Journalisthøjskole. I stedet for at sidde og kukkelure på vandrehjemmet, havde han og
en håndfuld andre valgt at bruge aftenen før panikdagen på Gaz Station, hvor Barcelona bankede Chelsea på storskærm.
”Det man kan gøre nu er rimelig begrænset,” sagde han, men lagde dog ikke skjul på, at valget af tøj til den store dag
var nøje udvalgt. ”Jeg drøftede det med min bror og valgte en hørjakke. Jeg havde et transportabelt strygejern med, hvis den skulle blive krøllet, men det skete ikke.” Daniel var ikke ene om den svære beslutning om påklædning. Kristine Korsgaard havde besluttet, at det skulle være afslappet, men én ting var sikkert.
”Jeg skal have nogle røde, højhælede sko på.” Kristine tog også panikpresset med ro. ”Folk har set lidt underlige ud i hovederne og været meget
oppe på dupperne, men jeg har ikke været i panik.” Hun var heller ikke i tvivl om, at specielt drengene havde det godt med at koble af til lidt fodbold, eftersom det meste af dagen udelukkende havde bestået af praktiksnak. Troels Henriksen var heller ikke nervøs tirsdag aften. ”Der er sgu vigtigere ting i livet end denne her praktikplads,” sagde han, mens blikket flakkede mod storskærmen, hvor Barcelona netop havde scoret andet mål. Men tøjvalget var han ikke i tvivl om. Afslappet, men
præsentabelt. En anden ting de tre RUC’ere var enige om var, at der nok kommer øl på banen, når panikdagen er slut. ”Man kunne da godt forestille sig, at der blev købt en ramme til togturen hjem,” sluttede Daniel.
2 0 : 9 0 1. november 2006 CELEBRITY
Tekst | Håkon Stolberg Foto | Navn Efternavn
Hvornår regner i med at få jeres første praktikant? (Praktikstederne blev spurgt før udlevering af ansøgninger)
Vær stolt, hvis det hele går galt Simon Kvamm er komiker og forsanger i bandet Nephew. Han var i praktik på Big Brother og Banjos Likørstue. Det tvivlsomme system Hvis jeg må have lov til at indføje en lille holdning til paniksystemet, så vil jeg sige, at jeg synes, det er et utroligt tvivlsomt system. Man spiller meget praktikstedernes spil. Der går så meget taktik i det, så fokus forsvinder fra, hvad man kan, og hvor man passer hen. Man spekulerer i, hvad man siger, og hvad de forskellige steder kan lide at høre.
Henrik Harring Jørgensen, Egmont: Det er svært at sige, men nok omkring kl. 8.30. Det varierer fra år til år, hvornår vi får fat i dem, men helst inden kl. 9. Men vi har ikke lagt os fast på noget bestemt klokkeslæt, så vi går ikke i panik, hvis ikke vi får en praktikant med det samme.
Det er klart, jeg tuder over det, når jeg har haft dårlige oplevelser. Men jeg er ikke normalt en, der er dårlig til at sælge mig selv. Så selv for en type som mig, viser det sig, at det fucker op, med mindre man er heldig.
Praktik på BigBrother I anden runde fik jeg en plads ved Metronome Productions, der ikke havde fået snøvlet sig færdige til at få slået en stilling op i første runde. Det var ikke et prestigefyldt sted. De gav mig en plads på et år, hvor de tre føste måneder foregik på et nyt projekt, der hed BigBrother. Men det viste sig, at jeg fik mulighed for at lave en masse tv med det samme. På en nyhedsredaktion får man jo højst lov til at skrive en tekst til en eller anden.
Marianne Voigt, Novo Nordisk: Vi mangler kun een praktikant, så vi håber på at få fat i vedkommende kl. 8.05. Desuden har vi ikke så mange ansøgere, så vi kan hurtigt få læst ansøgningerne og dannet et overblik over de få, men formentlig gode. Men jo, vi kunne nok godt overveje panik, hvis der går alt for længe.
Michael Strangholt, Kommunikationsafdelingen på DTU: Kl. 8.20. Vi mangler kun een praktikant, og med få ansøgere skal vi ikke bruge så lang tid på at læse ansøgninger. Men der er trods alt rift om alle de studerende, så hvis det ender med at gå helt galt, så tager vi bare en ind fra kommunikationsafdelingen på Københavns Universitet. Selvom vi helst vil ansætte en journaliststuderende.
Spillets regler
NEVØEN | Bevar stoltheden er rådet fra Simon Kvamm, hvis man skulle ende uden praktikplads.
Jeg endte uden praktiksted i første omgang som følge af en fuldstændig fucked panikdag. Jeg søgte tv. Blandt andet DR Underholdning. Men den fik Huxi. Jeg havde også søgt TV2 Østjylland og nogle andre. Men jeg var en af dem, hvor alting gik galt. Jeg fik intet af det, jeg havde søgt og gatecrashede i desperation en masse steder, som jeg egentlig vidste, slet ikke var mig. men som
jeg i panik valgte at opsøge.
Tv2 Midtvest kom jeg også forbi.
Jeg kan blandt se mig selv sidde foran Henrik Qvortrup og sige, at venstres pressetjeneste var helt det rigtige sted for mig. Men efter at have kastet et blik på mit cv og mine interesser, der ligesom i dag dengang var rockmusik, komik og underholdning, sagde han, at det troede han ikke på. Og så fik jeg lov at gå igen.
Det endte i en lige så underlig samtale som den med Henrik Qvortrup, hvor jeg prøvede at føje mig efter, hvad jeg troede, de søgte. Jeg sagde, at det helt sikkert var noget for mig at lave tv i Holstebro. Men der havde de i øvrigt nogle helt ekstreme krav. Vi kom faktisk op og skændes, fordi jeg ikke ville flytte til Holstebro?
Da jeg havde været på Metronome, følte jeg det lidt som om, at jeg var på handelsskolen og gerne ville over på gymnasiet. Og så søgte jeg over på DR. Jeg havde mødt en fra DR, der var redaktør for Banjos Likørstue. Vi havde talt om, at jeg rigtig gerne ville lave tv hos dem. Og sådan blev det. Vi havde ikke lavet en aftale bag om ryggen. Men det var heller ikke særlig langt fra. Hvis du forstår. For fanden, det er jo sådan, det foregår. Det er et rænkespil. Hvorfor lade som om det foregår på én dag, når det ikke gør det? Mit råd til andre, der mister det hele på gulvet, er; Hvis det hele går af helvede til, er det ikke din skyld. Det er ikke din faglighed, tvært imod. Nej, jeg har det: Vær’ stolt, hvis det hele går galt.
0 2 : 9 0 1. november 2006 Tekst | Panikredaktionen
PANIK
OPRÅB: Panikavisen indsætter panikbil Taxaer skal køre i pendulfart mellem DJH og TV2-Østjylland, hvor alle TV2s praktisamtaler foregår. Men nogen har bedt taxaen vente, til de er færdige på TV2.
“Det er topmålet af egoisme,” siger Pia Færing. Det får panikredaktionen til at tage affære. Vi indsætter “Fredes panikbil”, der kvit og frit fragter håbefulde praktiksøgere frem og tilbage fra TV2. i pendulfart.
Henvend dig på panikredaktionen i lokale 207 eller kontakt Frederik på 26256536.
X X : X X 1. november 2006 IS I MAVEN
Tekst | Kristoffer Miles Foto | Emil Ryge
Hvad betyder panik egentlig? Panikavisen giver dig hermed definitionen af stemningen på DJH i dag – på hele fire sprog.
Tysk - Panik ist ein akuter, extremer Angstzustand als Reaktion auf eine tatsächliche oder scheinbare Bedrohung, der archaische Notfallprogramme im Gehirn aktiviert (fight or flight).
Engelsk – Panic is the primal urge to run and hide in the face of imminent disaster. It is a sudden fear which dominates or replaces thinking and often affects groups of people or animals.
Music – Panic is the band that Dave Mustaine was in before he joined Metallica. The band was created in 1981. It was all chance because all the members were at a place called Slymickers watching another thrash metal band named Metal Might.
PLAYER | Is i maven gav skaffede Casper Dall praktik hos Berlingske
Takkede nej til 24timer og fik Berlingske DJH’s Casper Dall spillede det praktikspil, der har fået så mange ned med nakken. Han takkede nej til 24timer og snuppede i stedet en plads på Berlingske Tidende. Illustreret Bumkers redaktør, Casper Dall, blev klokken ti minutter over otte kaldt ind til en samtale med 24timers udsendte. Efter fire minutters samtale lød det håbefuldt fra chefredaktør, Poul Madsen: “Der skal ikke være nogen tvivl om det, Casper. Hvis du vil arbejde for 24timer, så vil vi gerne tilbyde dig en plads.” Men Casper Dall valgte at kaste
sig ud i et nervepirrende spil praktik-poker og takkede nej til pladsen i første omgang. Sekundet efter stod Casper Dall igen på den summende gang. Hans telefonpasser trippede med en Samsung-mobiltelefon for enden af en fremstrakt arm. Berlingske havde ringet. Vejrtrækningen blev dybere og øjnene spærrede sig op i takt
med, at kinderne rødmede. Inde i CFJE’s atrium sad Berlingske Tidendes nyhedscef, Christian Jensen, og tog imod Casper Dall. I alt seks minutters samtale skulle der til inden, Casper Dall blev tilbudt endnu en plads. Denne gang var han ikke i tvivl. Meget proaktivt blev der sagt tillykke til Casper Dall, uden Christian Jensen egentlig havde
spurgt ham om, han ville have pladsen. Men det havde ingen betydning. Casper Dall var allerede på vej ud af lokalet med ordene: “To samtaler og to tilbud på under en halv time. Det her system er jo sygt!”
5 5 : 9 0 1. november 2006 Tekst | Agnete Birch Smith og Mette Kimose
PANIK
Foto | Valdemar Jørgensen
Ansøgningerne deles ud
UDDELING | Frådende kaster redaktørerne sig over ansøgningerne
Klokken er 7.45, og foyeren begynder at summe af forventninger. Foran opslagstavlen stimler medierne sammen for at tjekke statistikkerne en sidste gang, inden de søger imod de opstillede borde. Køen foran de to sorte borde, der skal fungere som udleveringsdisk, bliver langsomt længere og længere. Forrest i køen står en lille klynge af mænd i jakkesæt. Et af jakkesættene tilhører Anders Lehman, der er informationschef for Topdanmark. Han har ligefrem sat sig på
uddelingsbordet for at være først. Topdanmark har ifølge statistikken kun fået en enkelt ansøgning. ”Jeg var godt klar over, at jeg nok skulle stå først,” siger han, ”ellers får jeg sandsynligvis ingen praktikant.” Topdanmark er langt fra den eneste i den situation. Statistikken viser, at mange medier kun har fået én ansøgning i år. Andre tager situationen mere roligt. ”Hvis du dækker dér, så giver jeg nogen en albue i siden,” griner en af repræsentanterne til
sin kollega. Peter Bruchmann fra B.T er en af dem, der tager situationen med ro. ”Jeg har prøvet det før, så jeg ved, at køen hurtigt forsvinder”, siger han om den lange kø,foran ham. Klokken er ét minut i otte. Foran bordet myldrer repræsentanter til, som myrer om et stykke sukker. ”Så, så, så,” irettesætter Pia Færring, og forsøger at holde styr på tropperne. På slaget otte går det løs. ”Jyllandsposten, BT, Metroxpress,
værsgo.” En for en forsvinder de brune og hvide konvolutter fra de store røde kasser, der står på bordet. Uddelernes arme flyver frem og tilbage mellem ivrige hænder og kasserne med ansøgninger, som hurtigt bliver tomme. ”Kom, vi løber!,” råber en mand og giver kommandotegn til sine kollegaer. Som en amerikansk fodboldspiller, der skal beskytte bolden, løber de af sted med ansøgningerne trygt under armen. Tre minutter over otte
er køen væk. Tilbage står de ensomme kasser med ca. 15 uafhentede ansøgninger. ”Det er vejrets skyld,” mener Pia Færring er årsagen til de sidste ansøgninger i kassen. Tre minutter. Så lang tid tog det. Ansøgerne kan ikke gøre mere end at knuge telefonen lidt hårdere og vente på, at den ringer. Deres skæbne ligger nu i praktikstedernes hænder.
1 1 : 0 1 1. november 2006 Tekst | Tjelle Vejrup
Foto | Michael Bothmager
EKSKREMENTER
Hvordan var din afføring her til morgen?
Silas Bang, DJH:
Gregers Tycho Axelsen, foto-DJH:
Morten Nystrup, DJH:
Loise Gad Sig, DJH:
Den var fin og normal. Blød. Og, overraskende nok, lysebrun. Så det er ikke ad den vej, min stress er blevet kanaliseret, det er sket gennem en hovedpine istedet. Det kunne hænge sammen med, at jeg var så forudseende at spise jordbæryoghurt i går aftes.
Jeg har faktisk ikke skidt her til morgen, kun tisset. Det er mærkeligt, fordi det plejer jeg ellers at gøre, men det kan jo være, jeg bare gjorde det godt i går. Jeg tror ikke, det ville hjælpe på min stress at gå på tønden, faktisk tror jeg, at det er min stress, der forhindrer mig i det. Man er jo nødt til at slappe af i kroppen, før det vil ud.
Uhh, den var lind og luftig, og krævede en del rengøringsarbejde efterfølgende. Den var faktisk grænsende til konsistensløs, rigtig racermave. Men det hænger ikke sammen med stress, fordi jeg har generelt tynd mave. Men måske det hænger sammen med, at jeg fik risengrød til aftensmad i går, det vil jeg ikke afvise.
Nej jeg har ikke været på tønden til morgen. Jeg var alt for panisk over, at min taxa ikke kom og hentede mig til, at afsætte tid til det.
Panikavisen kan i samme åndedrag afsløre, at hunkøn og fotojournalister på DJH ikke skider... Hmm.
Tekst | Lærke Bjørn Andersen og Niels Krogsgård
NEJ TAK TIL METROXPRESS
RUC-praktikanter fravælger MetroXpress De studerende fra RUC er ikke interesserede i at komme i praktik på MetroXpress. haft mange RUC’ere på MetroXpress, så jeg ved virkelig ikke hvorfor. Man kan til gengæld se, at 24timer er et hit – det kan man undre sig over, fordi Metro er en avis af samme kaliber. De unge vil gerne være med til at skabe noget fra bunden. Hvorfor de så ikke søger MetroXpress, ved jeg virkelig ikke.”
“ MetroXpress siger
Virkelig underligt
har gået på RUC. Flere af dem var også i praktik på MetroXpress. ”Vi har altid haft mange ansøgere fra RUC, så det er virkelig underligt,” siger Henning Mols.
Også på MetroXpress undrer man sig. Henning Mols, som sammen med chefredaktøren står for samtalerne med praktikanter, fortæller, at MetroXpress i dag har 10-12 ansatte, som tidligere
For meget Ritzau-journalistik
mig ikke rigtig noget. Der er for meget Ritzau-journalistik. - Rikke Brams
“
Absolut ingen elever fra RUC har således søgt dette praktiksted, i modsætning til de 26 studerende fra DJH, som har sendt deres ansøgninger ind til avisen. Generelt søger studerende fra RUC primært de skrivende praktikpladser. En stor del af grunden til dette er, at RUC’s udbud af undervisning i andre medier - altså Radio og tv - er minimalt. Topscoreren i efteråret 2006, er Berlingske Tidende med 22 ansøgere. 24timer har fået 13 ansøgninger, og Hanne Dam, som er praktikvejleder på RUC, undrer sig derfor over, at MetroXpress slet ingen ansøgninger har fået: ”Vi har tidligere
Nogle praktikanter er slet ikke interesserede i at have noget med nogen af gratisaviserne at gøre. ”MetroXpress siger mig ikke rigtig noget. Der er for meget Ritzau-journalistik. Jeg har faktisk slet ikke søgt nogen gratisaviser. Der er så mange på markedet, at jeg ikke tror, det kan holde til det,” siger Rikke Brams, kommende praktikant fra RUC.
1 3 : 0 1 1. november 2006 MEDIEMESSIAS
Tekst | Rasmus Lybæk
Clement live i 11. time ”Jeg forventer store ting. Diskussion og debat. Men jeg er bange for, at han kommer til at snakke hen over hovedet på os, han er jo så klog.” Sådan sagde Ria Pedersen fra 3.sem. inden Clement Kjærsgaard sent tirsdag eftermiddag gik på i Frøberts til en dulmende live-seance. Formålet var at få de studerende til at tænke på andet end praktik og panik. Clement Kjærsgaard lagde ud med at love, at han ikke kunne tage 3.semesters tanker væk fra den rå og barske virkelighed. Så han ville prøve noget andet, nemlig ”at kalde trolden ved det navn, den har”. Det betød en generel og grundig opridsning af mediebilledet i dag, og dermed hvad de kommende praktikanter kan forvente at komme ud til. På den måde blev Clements eget netmedie ”Nyhedsmagasinet RÆSON” brugt som eksempel på nettets vigtige betydning i dag. Og han glippede da heller ikke chancen for at opfordre alle i salen til at finde ud af, hvad de kunne bidrage med til mediet af idéer, de skulle bare sende dem ind. For Clements budskab er, at vi lige nu står midt i et jordskred. Et jordskred i mediemarkedet, som givetvis også ændrer på journalisters rolle, og det er her, at alle skal passe på. Clement inddrog en interessant teori: ”The long tail-theory”. Den handler om, at antallet af medier hele tiden stiger, mens antallet af brugere på de enkelte medier falder. Det er en naturlig tendens, og her bliver det mediernes rolle at fastholde brugere gennem segmentering og specialisering.
Krøniken er et loppemarked Problemet er, at midlerne til denne fastholdelse stiller voldsomme spørgsmål til både den kritiske journalistik og formidlingen af den. ”DR konkurrerer i dag med Ude & Hjemme. Det er muligt, at uddannede journalister laver det, men det er ikke journalistik, det er fyld!” pointerer Clement. Når DR laver Krøniken, er det et ”loppemarked med underlægningsmusik”, fordi målet med serien er at forene Danmark i en nostalgisk rus, hvor hr. og fru Jensen kan genkende deres køkkentøj fra 70’erne. Ifølge Clement, gør mediet således deres målgruppe større og kvaliteten mindre. For der er et paradoks.
Det består i, at kritisk journalistik forudsætter et stort, offentligt rum med mange brugere, men samtidig prøver alle medier at specialisere sig, finde nicher for at overleve. Derfor stiller Clement spørgsmålet til sine tilhørere, de kommende praktikanter: ”Hvad gør det ved jer, at I bruger 75% af jeres tid på at lave noget, som I ikke kan lide?”
Skrabede skabeloner Salen svarer igen med spørgsmål, bl.a. fra Martin Kiil, som er arrangøren af foredraget: ”Hvad kan du gøre i denne verden, du som ikke er journalist?” Her kommer Clement ind på journalisters arbejdsform i dag og den kedelige tendens til at køre alt efter en skabelon. Han fortæller om sin alternative måde at arbejde journalistisk på, hvor han i sin genre ikke kan researche for meget før et TV-interview. Derfor kommer han og dermed ikke gæsten til at styre samtalen. ”Det bedste TV er folk, der skifter mening, og det næstbedste TV er folk, der ser ud som om, de gør det,” siger han. Det er det, der er vigtigt for at kunne konkurrere med det store opbud af medier i dag. Og det er det, Clement kan og kunne give videre til tilhørerne den sidste dag i oktober, dagen før panikdagen.
Opmuntring Udover at Clement fik de studerende til at tænke på andet end praktik og panik, ifølge dem selv, så kom han med et opmuntrende budskab: ”Jeg er et eksempel på, at man ikke behøver at følge den slagne vej”. Uddannelserne bliver irrelevante i det øjeblik jobfunktionerne flyder sammen. Udover dette autodidakte aspekt så handler det derfor om at blive ved med at udvikle sig. Det er det væsentlige. Således kan alle snige sig dygtigt ind på det journalisti-
SPEEDSNAKKER | Ordstyrer - ikke præstationsmenneske
ske arbejdsmarked.
Ikke et foredrag Efter foredraget fastslog Clement over for mig, at det ikke var et foredrag. Han gør altid meget ud af at være ordstyreren, som først ved, hvad folk vil høre, når han står midt i situationen. Derfor var under halvdelen af tiden sat af på Clements oplæg om det nuværende mediemarked, mens resten var regulær og givtig debat. Han sammenligner det med sit eget program, når han tænker på, hvordan 3.sem. måtte have det nu. Clement er ikke et præstationsmenneske af gemyt, som
med lethed kan være 100% på i 40 minutter. Men han har vænnet sig til formen efter mange af sine udsendelser. ”Det sjoveste er jo at sige noget, man er helt sikker på, men vi begår jo fejl hele tiden. Er du professionel, så fortsætter du showet uprovokeret, og er du uprofessionel, så går du ned.”
Optagelsesritualet Den måde, han afkobler på, er ved at arbejde det ud, men han kan sagtens se problemet for ”anti-eksamensmenneske3.sem.’erne” og for panikdagen i sin helhed. ”Og hvorfor fastholder man formen?” spørger Clement sig
selv midt i sin uendelige, men brugbare ordstrøm. Han mener, det handler om et optagelsesritual, som på Yale, Oxford eller lignende steder, hvor de ældre elever tager deres hævn på de yngre. Mange af ansætterne er jo journalister, som selv har været igennem den prøvende situation, og nu kommer deres tilfredsstillende hævn, mener han, og slutter af med en generel kritik: ”Vi har for mange akademikere med for høj tolerance, der bare opgiver, og siger ’nå, det kunne vi ikke gøre bedre’, og derfor bliver det aldrig bedre.”
5 2 : 0 1 1. november 2006 Tekst | Sisse Lund Harder og
PRAKTIK I UDLANDET
Tekst | Line Juliane Rønne Foto | Navn Efternavn
Pia Buhl Andersen
11 spørgsmål om praktikanter og ingenting Hvor nervøs er du for praktikdagen? 34 % er meget nervøse 54 % er lidt nervøse 12 % er det samme, som de er alle andre dage Har du været til frisør for at se pænere ud til Panikdag? 20 % har været til frisør 80 % har ikke ment, at det var nødvendigt Hvornår har du sidst besøgt dine bedsteforældre? 18 % har inden for den sidste uge 18 % har inden for den sidste måned 40 % har inden for det sidste halve år 10 % har inden for det sidste år 8 % har ikke længere bedsteforældre Har du købt nyt tøj til panikdagen? 16 % har købt nyt tøj 84 % har ikke fornyet garderoben Har du lavet dit MySite færdigt? 55 % har færdiggjort deres MySite 43 % har ikke 2 % ved ikke, hvad MySite er Forventer du at få din 1. prioritet? 38 % forventer at få deres 1. prioritet 22 % forventer ikke at få 1. prioritet 26 % har ikke nogen 1. prioritet 14 % ved ikke
Praktik i Thailand Få vover sig ud i verden på praktikophold, men flest RUC’er tager springet Et praktikophold i Sydens lokkende, varme klima eller i lunefulde Londons historiske gader. Det lyder måske tiltalende, men i sidste ende er det de færreste, der realiserer drømmene. Det kan der være mange grunde til. Det kan være både dyrt og besværligt at få en praktikplads i udlandet. Praktikvejleder på DJH, Pia Færing, mener desuden, at der er sammenhæng mellem antal opslåede praktikpladser og antal ansøgere til udlandspraktik. ”Hvis man ikke har fået nogen af sine praktikønsker opfyldt, så siger nogle: Ok, this country isn’t big enough for me,” siger Pia Færing som forklaring på det svingende antal ansøgere til udlandspraktik. At det er flest RUC’er, der tager til udlandet, forklarer hun med, at deres sproglige niveau er højere.
Bangkok N Marie Varming fra RUC er en ud af fire i efteråret 2006, der har fået en plads i udlandet. Marie skal seks måneder til Thailand. Hendes hovedfag er Mellemøststudier, og hun har tidligere været i praktik på den Danske Ambassade i Tel Aviv i forbindelse med en anden uddannelse. Som begrundelse for hendes valg forklarer Marie Varming: ”Jeg er meget internationalt orien- THAILAND VENTER | Marie Varming valgte Thailand, fordi det er billigt og nemt. teret.” tilfælde. Hun ville gerne have glæder mig til at komme ned til At valget faldt på den skanværet i USA eller i Mellemøsten, varmen og se om, jeg lever op dinaviske nyhedsredaktion, men valgte Thailand, da det er til deres faglige forventninger, ” ScandMedia i den nordlige ende både billigere og nemmere. ”Jeg siger 27-årige Marie. af Bangkok, var egentlig lidt et
Vurder dig selv ud fra 13-skalaen. Hvilken karakter vil du give dig selv? 8 % ville give sig selv 8 22 % ville give sig selv 9 40 % ville give sig selv 10 14 % ville give sig selv 11 14 % ville give sig selv 13 Resten af skalaen blev ikke benyttet.
Tekst | Sisse Lund Harder Foto | Valdemar Jørgensen
Har du haft en coachinggruppe? 78 % siger ja 18 % siger nej 4 % ved ikke
Jeppe Funder havde sat næsen op efter et halvt år med drengerøvs humor på enten FHN eller M! Urban kom dog til tiden og fik reddet sig den kommende praktikant.
Har du en telefonpasser til at hjælpe dig? 78 % har en 16 % har ikke en 6 % skulle finde en aftenen før Hvem er den første, du ringer til, hvis du får en praktikplads? 63 % vil ringe til mor 15 % vil ringe til far 6 % vil ringe til sin bedste ven 15 % vil ringe til sin kæreste 2 % vil ringe til Pia Færing Hvis du var et praktiksted, ville du så ansætte dig selv som praktikant? 96 % vil ansatte sig selv 4 % vil ikke ansatte sig selv
URBAN-PRAKTIKANT
Gratisavis kom først Urban havde fået 12 ansøger mod FHM’s ene ansøger. Ansøgningen kom fra Jeppe Funder, som også var den ene af to ansøgere til herrebladet M! De to magasiner kom først op på skolen klokken 9 på grund af en deadline i går. Da var løbet dog kørt og Jeppe Funder havde skrevet under på et år i gratisavisens tegn. Jeppe var selv meget overrasket over Urbans tilbud, da han egentlig havde set sig selv på mandebladenes redaktionen i et halvt år. Men det skaber dog ikke skår i glæden. “Jeg er rigtig, rigtig glad!” Siger Jeppe med et lettet smil om læben og fortsætter: “Det var en del af min plan.
Et år på en avis og et halvt år på et magasin.” Jeppe Funder tog den eneste praktikplads på Urban. “Jeg har lige stået og læst lidt i den, og det ser meget fint ud,” siger Jeppe Funder med den sammenrullede avis i hånden, som tyder lidt på at nerverne ikke helt har lagt sig endnu.
GLAD PRAKTIKANT | Jeppe Funder tog den eneste plads på Urban
0 3 : 0 1 1. november 2006 Tekst | Sisse Lund Harder og
PRAKTIK I UDLANDET
Tekst | Line Juliane Rønne Foto | Valdemar Jørgensen
Pia Buhl Andersen
11 spørgsmål om praktikanter og ingenting Hvor nervøs er du for praktikdagen? 34 % er meget nervøse 54 % er lidt nervøse 12 % er det samme, som de er alle andre dage Har du været til frisør for at se pænere ud til Panikdag? 20 % har været til frisør 80 % har ikke ment, at det var nødvendigt Hvornår har du sidst besøgt dine bedsteforældre? 18 % har inden for den sidste uge 18 % har inden for den sidste måned 40 % har inden for det sidste halve år 10 % har inden for det sidste år 8 % har ikke længere bedsteforældre Har du købt nyt tøj til panikdagen? 16 % har købt nyt tøj 84 % har ikke fornyet garderoben Har du lavet dit MySite færdigt? 55 % har færdiggjort deres MySite 43 % har ikke 2 % ved ikke, hvad MySite er Forventer du at få din 1. prioritet? 38 % forventer at få deres 1. prioritet 22 % forventer ikke at få 1. prioritet 26 % har ikke nogen 1. prioritet 14 % ved ikke
Praktik i Thailand Få vover sig ud i verden på praktikophold, men flest RUC’er tager springet Et praktikophold i Sydens lokkende, varme klima eller i lunefulde Londons historiske gader. Det lyder måske tiltalende, men i sidste ende er det de færreste, der realiserer drømmene. Det kan der være mange grunde til. Det kan være både dyrt og besværligt at få en praktikplads i udlandet. Praktikvejleder på DJH, Pia Færing, mener desuden, at der er sammenhæng mellem antal opslåede praktikpladser og antal ansøgere til udlandspraktik. ”Hvis man ikke har fået nogen af sine praktikønsker opfyldt, så siger nogle: Ok, this country isn’t big enough for me,” siger Pia Færing som forklaring på det svingende antal ansøgere til udlandspraktik. At det er flest RUC’er, der tager til udlandet, forklarer hun med, at deres sproglige niveau er højere.
Bangkok N Marie Varming fra RUC er en ud af fire i efteråret 2006, der har fået en plads i udlandet. Marie skal seks måneder til Thailand. Hendes hovedfag er Mellemøststudier, og hun har tidligere været i praktik på den Danske Ambassade i Tel Aviv i forbindelse med en anden uddannelse. Som begrundelse for hendes valg forklarer Marie Varming: ”Jeg er meget internationalt orien- THAILAND VENTER | Marie Varming valgte Thailand, fordi det er billigt og nemt. teret.” tilfælde. Hun ville gerne have glæder mig til at komme ned til At valget faldt på den skanværet i USA eller i Mellemøsten, varmen og se om, jeg lever op dinaviske nyhedsredaktion, men valgte Thailand, da det er til deres faglige forventninger, ” ScandMedia i den nordlige ende både billigere og nemmere. ”Jeg siger 27-årige Marie. af Bangkok, var egentlig lidt et
Vurder dig selv ud fra 13-skalaen. Hvilken karakter vil du give dig selv? 8 % ville give sig selv 8 22 % ville give sig selv 9 40 % ville give sig selv 10 14 % ville give sig selv 11 14 % ville give sig selv 13 Resten af skalaen blev ikke benyttet.
Tekst | Sisse Lund Harder Foto | Valdemar Jørgensen
Har du haft en coachinggruppe? 78 % siger ja 18 % siger nej 4 % ved ikke
Jeppe Funder havde sat næsen op efter et halvt år med drengerøvs humor på enten FHN eller M! Urban kom dog til tiden og fik reddet sig den kommende praktikant.
Har du en telefonpasser til at hjælpe dig? 78 % har en 16 % har ikke en 6 % skulle finde en aftenen før Hvem er den første, du ringer til, hvis du får en praktikplads? 63 % vil ringe til mor 15 % vil ringe til far 6 % vil ringe til sin bedste ven 15 % vil ringe til sin kæreste 2 % vil ringe til Pia Færing Hvis du var et praktiksted, ville du så ansætte dig selv som praktikant? 96 % vil ansatte sig selv 4 % vil ikke ansatte sig selv
URBAN-PRAKTIKANT
Gratisavis kom først Urban havde fået 12 ansøger mod FHM’s ene ansøger. Ansøgningen kom fra Jeppe Funder, som også var den ene af to ansøgere til herrebladet M! De to magasiner kom først op på skolen klokken 9 på grund af en deadline i går. Da var løbet dog kørt og Jeppe Funder havde skrevet under på et år i gratisavisens tegn. Jeppe var selv meget overrasket over Urbans tilbud, da han egentlig havde set sig selv på mandebladenes redaktionen i et halvt år. Men det skaber dog ikke skår i glæden. “Jeg er rigtig, rigtig glad!” Siger Jeppe med et lettet smil om læben og fortsætter: “Det var en del af min plan.
Et år på en avis og et halvt år på et magasin.” Jeppe Funder tog den eneste praktikplads på Urban. “Jeg har lige stået og læst lidt i den, og det ser meget fint ud,” siger Jeppe Funder med den sammenrullede avis i hånden, som tyder lidt på at nerverne ikke helt har lagt sig endnu.
GLAD PRAKTIKANT | Jeppe Funder tog den eneste plads på Urban
4 4 : 0 1 1. november 2006 Tekst | Kristoffer Miles Foto | Sisse Stroyer
Og vejret... Der er faldet over en centimenter sne i løbet af formiddagens første hektiske timer. Travle redaktører skal også holde øje med Storebæltsbroen, der indtil videre er lukket til klokken to. I hvert fald hvis de kører i varevogn eller andet andet vindfølsomt automobil.
Falbert beskylder Kloster for løgn Der var rift om tabloidjournalisten Christian Kloster fra morgenstunden. Klokken fem minutter over otte blev den omstridte journalistspire ringet op af JyllandsPosten. Efter fem minutters samtale var signalet klart: “Du kan få en plads her.” Det må siges at komme som noget af en overraskelse i kølvandet på den forlovelse mellem Ekstra Bladet og Christian Kloster, der har været omtalt gennem det seneste semester. Surprise-valget kom da også bag på Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert. Ifølge Christian Kloster var den gamle redaktør vred på Jyllands-Postens nykapring. “Han sagde, jeg løj. Det
passer ikke. Jeg har hele tiden sagt, at Ekstra Bladet havde høj prioritet – også til Falbert. Men jeg har ikke lavet nogen aftale med dem.” I stedet kan Christian Kloster se frem til 18 måneder på JyllandsPosten, hvor han håber at kunne komme til at lave mere dybdegravende journalistik. “Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme på deres Indsigtsredaktion. De laver nogle fede ting, men det er nærmest umuligt,” erkender Chritian Kloster. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bent Falber, da Ekstra Bladet trods alt har fået fyldt deres pladser op.
HVEM MIG? | Christian Kloster føler sig truffet af Bent Falberts grove beskyldninger
Panikdagen udefra
Tekst | Mette Kimose
Når de håbefulde praktiksøgende stresser rundt i jagten på et praktiksted, er det opture og nedture i skøn forening. Hvis panikdagen skulle have et soundtrack, så ville det se sådan ud:
Hvad betyder min alder?
1. What´s the story morning glory – Oasis 2. Another on bites the dust – Queen 3. Im so exited – Pointer sisters 4. It’s a heartache – Bonnie tyler 5. Oh, what a feeling, when we´re dancing on the ceiling – Lionel Richie 6. What if we were meant to be together – Tim Christensen 7. Jeg vil drik´ min hjerne ud – LOC 8. Together at last – James Last
HELLERE TO PÅ 16 END...
Har din alderen nogen betydning for, om praktikken kommer i hus? Rygterne svirrer, men ingen ved, hvad sandheden er. Panikavisen satte sig for at undersøge sagen nærmere. Peter Bruchmann fra B.T. er ikke i tvivl. Han siger: ”Vi vil helst have praktikanter, der er i den sidste halvdel af tyverne.” Han forklarer, at det er vigtigt for et blad som B.T., at deres praktikanter er modne, og derudover må de gerne have tidligere erhvervserfaring. Det er to kvalifikationer, som en repræsentant fra SAS kan bakke op. Deres nyerhvervede
praktikant er 34 år gammel, og det passer ham udmærket. ”En på tyve har ikke så store chancer, som én på 30,” siger han og fortsætter: ”Vi har jo ikke en kuvøse til dem, hvor de kan sidde og fedte med at skrive feature.” Men ved siden af står en repræsentant fra Bastard Film, og han deler ikke den opfattelse. Han ser ikke noget mønster på, om unge praktikanter er mere
umodne end de lidt ældre praktikanter. Det eneste, der er vigtigt, er, at de er modne. ”Ritzau” kigger som udgangspunkt heller ikke på alderen, og det gør ”Urban” og ”Journalisten” heller ikke. Urban siger: ”Alder betyder intet!” og Jakob Elkær fra ”Journalisten” uddyber: ”Alderen betyder ikke så meget, men det gør modenhed til gengæld”
Og det synes, at være gældende for størstedelen af mediernes holdning, når de deler praktikpladser ud.
8 4 : 0 1 1. november 2006 SNYD
Tekst | Niels Krogsgård
TV2-snyd: Vi er ikke overrasket, siger TVA Panikavisens afsløring af TV2-Nyhedernes snyd betyder med stor sandsynlighed, at de får en advarsel. Gør de det igen, bliver de boykottet. Pia Sjulzinger er praktikchef på Tv-avisen. Panikavisen har bedt hende kommentere afsløringen af, at TV2-nyhederne brød reglerne og har inviteret fire ansøgere til samtale 18 timer for tidligt. ”Nå”, siger hun tøvende og fortsætter: ”Jeg er ikke overrasket”. Selv kunne TVA ifølge Sjulzinger ikke drømme om at bryde reglerne og TV2’s undskyldning med, at det er nødvendigt at bryde reglerne for at få de bedste, har hun ikke meget til overs for: ”Vi har på TVA ikke oplevet interessante ansøgere, som er blevet snuppet af TV2-nyhederne. Jeg er helt overbevist om, at vi har fået de bedste praktikanter. Om det så er fordi, vi er mere attraktive, kan man jo så kun gisne
om. Helt ærligt, så tror jeg ikke problemet er så stort, som Jesper Nilausen fra TV2 siger”.
TV2-snyd kan få alvorlige konsekvenser ”Sidste år ringede TV2 rundt et kvarter i otte, mens de sad på skolen. Om det er ulovligt, kan diskuteres,” siger praktikkoordinator Pia Færing. ”Faktum er, at vi sidste gang ikke tog sagen op i praktikudvalget. At ringe rundt 18 timer før det er tilladt og modtage hjemmesideadresser til Åbent Hus – det er der ingen tvivl om er imod reglementet. Det er derfor mit bud, at denne sag vil blive taget op i udvalget. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at de får en advarsel.
Stationens størrelse er underordnet ”Bryder TV2 reglerne gentagne gange, er de underlagt samme vilkår som alle andre praktiksteder. Så bliver de boykottet,” siger Pia Færing og fortsætter: ”Panikdagen er et gratis tilbud til praktikstederne. Vil TV2 ikke underlægge sig de regler, som Praktikudvalget har vedtaget, så må de skaffe praktikanter på anden vis. I så fald må det ske på samme vis, som man ellers ansætter journalister. Jobopslag er ikke billige, skulle jeg hilse og sige.”
Chefen: Systemet skal justeres Chef for praktikudvalget, og direktør i dansk fagpresse, Kristian Dahl, er forbeholden med
at kommentere sagen, inden han selv har talt med TV2. Holder historien, er der dog ingen tvivl om, at det er imod reglementet. Også selvom samtalerne reelt først finder sted efter klokken otte i dag. ”Man må ikke kalde ansøgere til samtale før kl. otte. Sådan er det.” Hvilke konsekvenser sagen vil få for TV2, vil Kristian Dahl ikke udtale sig om. Er der gentagne tilfælde af praktiksteder, som omgår reglerne, kan det dog blive nødvendigt at justere reglerne for praktikdagen en smule.
procent af ansøgerne får praktikpladser på bare en enkelt dag er en succes”. Hvilke justeringer der så kan blive tale om, vil blive diskuteret på praktikudvalgets næste møde. Foreløbigt har det dog været svært at få gennemført de store ændringer. Så sent som i oktober afviste udvalget således en reform af panikdagen, udarbejdet af Pia Færing. I sidste nummer af Illustreret Bunker siger hun, at hun har meget svært ved at se, hvad man nu kan gøre.
Svært at få gennemført ændringer Indtil videre er Kristian Dahl dog godt tilfreds med måden panikdagen fungerer på. ”At 85 RIGTIGE KVINDER
Tekst | Line Mitchell Foto | Sisse Stroyer
En rigtig Woman med sne og snot i hovedet DJH-studerende Louise Gade Sig fik Womans eneste praktikplads et minut over otte. Og så var hun endda lige ved at komme for sent. 07:15. Taxaen er ikke kommet. Louise Gade Sig, 22 år, havde ellers bestilt den i god tid, så hun kunne nå ud på skolen og forberede sig mentalt før samtalerne. ”Jeg ringede op og skældte ud og sagde, at det galdt min karriere,” siger Louise, men taxaen kom aldrig. Halv otte overvejede hun cyklen, men den manglende mascara fik hende til at vælge den første og bedste bus. ”Så jeg løb af sted gennem sneen og ankom til skolen fem i otte med sne og snot i hovedet,” siger Louise.
Ikke åbnet ansøgning Som hun ankommer til skolen, ringer Woman hende op og
beder hende komme til samtale med det samme. Louises My Site har imponeret Woman så meget, at de slet ikke havde åbnet hendes ansøgning, da hun kom. ”Vi snakker i fem minutter, og så siger de, at de godt vil have mig. De havde åbenbart også lagt mærke til mig til deres åbent hus,” siger Louise, og fortæller, at de refererede til hende som ’hende den rødhårede’.
Og senere i dag? ”Jeg er bartender i fredagsbaren, så dér skal jeg ned klokken 12.”
Håbet på magasinbranchen Louise havde håbet at komme i praktik i magasinbranchen og havde Woman som førsteprioritet, så hun betænkte sig ikke ved at takke ja.
EMNE | Louise Gade Sig fra DJH fik Womans eneste praktikplads.
4 5 : 0 1 1. november 2006 DEBUTANT
Tekst | Sofie Korsgaard Foto | Sara Galbiati & Emil Ryge
Bag de lukkede døre Nyhedavisen er alligevel med til panikdagen Glade smil, små hvin og bedrøvede ansigter. Der følger mange følelser med, hver gang en af dørene til praktiksamtalerne lukker op. Men hvad sker der bag dørene, hvor det hele foregår? Martin Pedersen, DJH, står foran lokale 613, hvor Nyhedsavisen har fået et lokale i sidste øjeblik.
Han har endnu ikke fået nogen opkald fra de fire praktiksteder, han har søgt, og er derfor meget stresset: ”Alle mine handlinger er lidt præget af panik i dag,” siger han, mens han bladrer i dagens udgave af Nyhedsavisen. Eftersom Nyhedsavisen først blev godkendt som praktiksted, efter folk havde
PANIKHANDLING | Martin Pedersen fra DJH står parat foran Nyhedsavisen kontor
Tekst | Håkon Stolberg
Da chefen skulle i praktik Lisbeth Knudsen er bestyrelsesformand for Danmarks Journalisthøjskole og har siden 1998 været nyhedsdirektør for DR. Før det har hun blandt andet været chef for Berlingske Tidendes politiske redaktion. Men inden da dimmiterede Lisbeth Knudsen i 1975 og var dermed på det allerførste hold fra den nuværende journalistuddannelse på DJH. Praktiksystemet version 1.0 “Vi havde ikke panikdag, men skulle selv ud og søge vores praktikplads på arbejdspladserne. Det handlede om personligt at henvende sig til det eller de steder, hvor man gerne ville arbejde i praktiktiden. Så fik man en samtale med chefredaktøren, og kort derefter modtog man en opringning med et ja eller et nej til ansættelse.”
Diskrimineret af Kristeligt Dagblad “Jeg henvendte mig først hos chefredaktøren på Kristeligt
Dagblad, fordi jeg mente, at det var et sted, hvor man virkelig kunne få noget at rive i. Men her ville man ikke have mig, fordi jeg havde gået i katolsk skole.”
Til te hos Deleuran “Så henvendte jeg mig til chefredaktøren på Berlingske Tidende - dengang var det husets fælles over-chefredaktør Deleuran, der ansatte alle eleverne og havde dem til te en gang månedligt for at følge op på deres uddannelse. Her fik jeg tilbudt praktikansættelse, og så var den sag klaret.”
sendt deres ansøgninger, er der ”planlagt” gatecrashing, hvor de praktiksøgende kommer løbende og afleverer deres ansøgninger. Mange af dem kommer derfor, ANNONCEAVIS | Nyhedsavisens opslag til de praktiksøgende, der ikke har fundet noget andet fordi de som vende tilbage til det, da der ”Du kan tage det helt roligt. Martin ikke har fået nogen Der er ingen rigtige og ikke kommer noget svar. opkald. Herefter bliver der snakket forkerte svar,” siger han. ”Hvorfor vil du gerne Herefter kommer Martin så om dagens forsidehistorie på Nyhedsavisen?” Det om Lene Espersen, der småt op at køre igen, og får første spørgsmål kommer snakket lidt om en mulig angiveligt ”gemmer” sig fra redaktionschef Kasper historie om katteslagsmål: bag afsløringen af Marys Haugaard. Martin svarer, ”Der er jo en million graviditet. Redaktionschef at avisen er et frisk pust Kristoffer Graugaard spørger, katteejere i Danmark,” som og mener, at nogle af de hvem Martin ville snakke han pointerer. ”gamle” avisers sprog har Endnu en samtale er slut, og med, hvis det var ham, der sat sig fast. Da han bliver skulle lave historien. Da Martin forsvinder hurtigt ud bedt om at nævne eksempler den tydeligt nervøse Martin ad betongangen i jagten på et på god journalistik, bliver ikke kan komme i tanker om praktiksted. der stille. Martin tænker nogen gode kilder, prøver et stykke tid, og Kasper Kasper Haugaard at få ham Haugaard siger, de kan ned på jorden: Tekst | Line Mitchell Foto | Valdemar Jørgensen
Praktikplads
Første DJH´er 08:20 Lars Hjort, 22 år, kan skrive sig på listen som første ansatte praktikant fra DJH. Han har fået seks måneder på DR Nyheder, som var hans første prioritet. ”Jeg er meget glad. Jeg skal lige ringe til min mor,” siger han, og ringer op. Han regner med at skulle lave tre måneders indlands-tv og tre måneders udlands, men hvad skal han lave lige nu? ”Nu skal jeg bare være fuld,” siger Lars glad og tilfreds.
5 0 . 1 1 1. november 2006 Panikdag i hele verden
SHOTS
Tekst | Kristoffer Miles Foto | Valdemar Jørgensen
Det er tilsyneladende ikke kun på DJH, at der er panik i dag. Storebæltsbroen er lukket, og Manchester United-fans har røvet en 7-Eleven i København. Men som om,det ikke var toppen af vanviddet, så har Britney Federline Spears’ mand, Kevin Federline, nu besluttet, at parrets fælles børn skal have en tryg opvækst. Den hjemmegående husbond har valgt at investere i et landbrug, så børnene “kan undgå en skæbne som Britneys,” skriver Ekstra Bladet.
DRUK OG FLOR(MELIS) | “Bund eller resten i håret,” synes at være mantraet i KaJ
Kaj deler sprut og kager ud KaJ har siden morgenstunden langet Gammel Dansk og croissanter over disken. Ifølge bestyrelsesmedlem, Andreas Bech, er det gået godt i den lille intermistiske biks. “Vi startede med 200 croissanter her til morgen. Nu er vi vel nede på en 50-60 stykker,” siger Andreas Bech
For bedre at få det franske morgenbrød til at glide ned, har KaJ allieret sig med tre flasker Gammel Dansk. “De skal nok blive tømt,” siger Andreas Bech, mens han kaster et hurtigt blik på KaJ-bodens anden ansatte, bestyrelsesformand, Peter Hammer. Formanden skal efter sigende allerede
have konsumeret 11 Gammel Dansk-shots.
Alle er glade Det virker tilsyneladende som om, at alle praktikanterne indtil videre har haft held i sprøjten. Det er i hvert fald, hvad Andreas
Ansvarshavende redaktør:
Tekst | Sofie Korsgaard
Martin Justesten
SF glemte panikdagen
Layout og korrektur: Peter Korsgaard Håkon Stolberg Sisse Lund Harder Marie Kirstine Hansen Pia Buhl Magnus Bjerg Frederik Pedersen Line Rønne
Hvis nogen har prøvet at gatecrashe lokalerne til SF’s kommunikationsafdeling, har de fået sig en slem skuffelse. Praktikstedet glemte nemlig alt om panikdagen, og mødte ikke op. ”Der er sket en kæmpestor misforståelse,” siger Henrik Kastoft, der er pressemedarbej-
Bech har lagt mærke til: “Jamen, jeg kan sige det sådan, at vi har ikk haft brug for at åbne for tudekiksene endnu. Og der er vist heller ingen, der har taget en Kleenex endnu.
HØJRE HJERNEHALVDEL HUSKER BEDST
der for SF. I stedet for at sidde i lokale 416 befinder SF’s kommunikationsafdeling sig nemlig stadig på Christiansborg, hvor de ikke skal forvente mange ansøgere. Henrik Kastoft forklarer, at de troede, de ville få tilsendt et brev med nærmere information om tid og sted for panikdagen, men da det ikke skete, har de derfor
glemt alt om det. ”Man er jo vant til, at når man bliver inviteret til noget, så får man mere at vide om, hvordan og hvornår det foregår,” siger Henrik Kastoft. Han mener dog ikke, det bliver noget problem at få praktikanter, som de vil have samtaler med over telefonen. Henrik
Kastoft fortæller, at SF allerede har snakket med flere i efterårsferien, hvor de havde nogle gode samtaler, men understreger dog senere, at det drejede sig om ”besøg” og ikke ”samtaler”.
5 0 : 1 1 1. november 2006 Tekst | Lærke Bjørn Andersen
RYGEFORBUD BRUDT
Foto | Morten Pedersen
Information i rygerfadæse Midt i den gamle rygerkantine sidder Dagbladet Information/ Jensen og kompagni, og holder en pause fra ansættelsessamtalerne. De ryger. Osen fra cigaretterne stiger op under loftet, og lugten lægger sig tungt over de omkringstående borde. ”Må man ikke ryge her mere? Det plejer vi da altid at måtte, det er jo panikdag - man kan ikke være i panik og ikke ryge!,” lyder det bestemt. Bag den rygersympatiserende facade ser medarbejderne fra Information dog lidt betuttede og småflove ud. Det var ikke deres mening at bryde reglerne.
DE RYGER! | Jensen og kompagni får sig en velfortjent smød - INDENFOR! Tekst | Tjelle Vejrup Foto | Morten Pedersen
VOXPOP
Hvordan føles det, og hvad skal du lave nu?
Søren Kragelund, fik plads på Tv2 Fyn: - Det er superfedt at vide, hvad jeg skal lave de næste 18 måneder, selvom det godt nok var lidt hårdt at sige nej til især DR. - Nu skal jeg støtte mine kammerater, der endnu ikke har fået pladser, og derefter skal jeg i baren og tylle champagne. Dér regner jeg også med at være indtil i aften, for det skal selvfølgelig fejres. Jeg håber bare, at alle får pladser, så alle kan feste.
Pernille Helledie Isakssen, fik plads hos Undervisningsministeriet: - Det er bare helt vildt godt, især fordi jeg formåede at få min andenprioritet. - Først skal jeg have noget at spise, for det tillod mine nerver ikke i morges. Når så jeg har lagt en bund, så skal jeg bare drikke øl. Min ambition er, at jeg bliver så fuld, at jeg bliver hjerneskadet og skal bæres væk i aften. Fra nu af og til jeg skal i praktik, mister jeg nok cirka ti procent af mine hjerneceller.
Astrid Maria Nielsen, fik plads hos Nordisk Film - Det var førsteprioriteten, så alt er bare supergodt. - Først skal jeg kæderyge og drikke spandevis af kaffe. Og så skal jeg ringe til familie og venner og råbe af glæde, og klokken 12 skal jeg have masser af øl. Jeg planlægger i hvert fald at smide nøglerne til min bil væk, så jeg kan drikke mig ned, være glad og bare nyde det.
9 3 : 1 1 1. november 2006 Tekst | Jacob Kaas
DEN FØRSTE
Foto | Emil Bothager
Panikdagen hurtigt overstået Den første praktikant med en praktikplads var RUC´er For Franciska Beckett fra RUC var panikdagen allerede ovre før, den egentlig kom i gang. Hun blev ringet op ét minut over otte og allerede to minutter senere, var aftalen i hus. Fransciska fik praktikplads på Magisterbladet med redaktion i København. ”Det var det, jeg helst ville,” siger Fransciska. Interessen for RUC´erens arbejdskraft var stor i den første time af panikdagen. Hun havde blandt andre søgt Politiken og Berlingske. Begge praktiksteder havde hun i røret inden, klokken var ni. ”Det er da mærkeligt,” fortæller Franciska smigret. ”Men jeg havde Magisterbladet som min første prioritet, så jeg er rigtigt glad,” smiler den kommende praktikant.
Hygge og uklare planer Planerne for resten af dagen er for Franciska stadigt lidt uklare. ”Vi skal hygge os,” siger Franciska, men tilføjer dog; ”Vi har fri i morgen, så vi skal nok også en tur i byen i København.” Sammen med resten af de praktiksøgende fra RUC, tager hun toget mod Sjælland senere i eftermiddag
Den første | Franciska Beckett fik sin førsteprioritet opfyldt klokken 08.02. STJERNER
Tekst | Pia Buhl Andersen Foto | Morten Pedersen
Stjernerne fortæller, at Morten bliver rig En af journalisthøjskolens elever fik hjælp fra skolens kantine og fik sig en glædelig overraskelse
Stjerer | Kantinedame, Annette Jeppesen, spår en lys fremtid for Morten Nystrup.
Normalt langer hun smørrebrød over disken og tager imod penge i kantinen, men dagen før praktikdagen forbarmede Annette Jeppesen sig over Morten Nystrup fra 3. semester. ”Han var nervøs, og så måtte jeg hjælpe den arme dreng,” forklarer Annette Jeppesen, der udover sin uddannelse som cater er uddannet astrolog. Den venlige kantinedame tilbød derfor at lægge Mortens horoskop. Fødselsdato, tidspunkt og sted var det eneste hun behøvede, før hun kunne forudsige hans fremtid, og det var opmuntrende.
”Jeg tror, han bliver berømt. Stjernerne viser, at han har et naturligt talent og kommer til at tjene mange penge. Hans horoskop viser, at han kunne have været en kongesøn,” beskriver Annette. Morten var glad for det positive horoskop og kan nu i første omgang glæde sig over sin nye praktikplads på Morgenavisen Jyllands-Posten. ”Det var min første prioritet, og de ringede efter tre minutter, så nu er jeg bare glad,” fortæller Morten.
0 4 . 1 1 1. november 2006 FRI BAR
Tekst | Line Mitchell og Lærke Bjørn Hansen Foto | Sisse Stroyer
Idag.dk gi’r en omgang Bernt Hertz udlover gratis håndbajere til alle, der møder op til samtale i lokale 106. Bernt Hertz er desperat. Nyhedsmediet Idag har slet ingen ansøgninger fået og er nu parat til at tage utraditionelle metoder i brug i form af gratis øl. ”Der er nok mange, der er kede af det lige nu, så planen er at købe en kasse øl og drikke dem så fulde, at de skriver under. Kender vi ikke alle det med at drikke sig fuld og vågne op et helt fremmed sted? Vi har også overvejet vold.” Idag har dog heller ikke haft lette odds. De har kun eksisteret siden september og har ikke
holdt åbent hus, så de drukner let i mængden af nye praktiksteder. Grunden til at Idag alligevel dukkede op var, at mange andre praktiksteder, der heller ikke fik ansøgninger, ikke har gidet bruge tid på at dukke op. Bernt Hertz håber derfor, at eventuelle gatecrashers vil ende hos ham og Idags praktikantvejleder. Praktikantvejelederen løber lige nu rundt på gangene og prøver at shanghaje ansøgere.
GRATIS ØL | Bernt Hertz giver bajere til alle, der dukker op hos ham Tekst | Simon Ydesen
VINTERVEJR
B&U stoppet af sne DRs B&U forventes først at ankomme omkring klokken 13.00. Sideløbende strammes nettet om de ansøgere, som stadig ikke har fået en praktikplads. For nogle af de praktiksøgende er festen allerede startet, mens nogle stadig sidder på den ubehagelige pinebænk. For en lille gruppe kan ventetiden blive ekstra lang. Det drejer sig om de personer, hvis sidste håb er DRs B&U afdeling. På grund af det sælsomme vintervejr er B&U-delegationen blevet forsinket og er på nuværende tidspunkt programsat til at
møde op kl. 13.00. For flere er det absolut sidste chance for at få en af deres ønskede praktikpladser. B&U søger kun en enkel praktikant, så derfor er de første nødløsninger ved at blive udtænkt. Blandt de mest bemærkelsesværdige forslag er at gå på orlov for at prøve lykken igen om et halvt år. En anden DJH-studerende erkendte, at han nu var
begyndt at overveje Se og Hør som en seriøs mulighed. Til det tilføjede han: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle synke så dybt.”
0 2 : 2 1 1. november 2006 Tekst | Mette Kimose
FORLADT OG ALENE
Foto | Sisse Stroyer
Ansøgerne vender Se og Hør ryggen På et kontor på 100-gangen sernes og for underholdningens sidder Peter Bugge, redaktionsskyld.” sekretær for Se og Hør, og føler Men ansøgerne vender indtil sig som Palle alene i verden. Han videre ryggen til underholdhar nemlig ikke haft en eneste ningsbranchen og efterlader deransøger hele dagen, og han med Peter Bugge alene tilbage på tror heller ikke, at der kommer sit efterhånden ensomme kontor. nogen. ”De fleste studerende har den indstilDe fleste studerende ling, at de skal ud og frelse har den indstilling, at verden. Derfor de skal ud og frelse søger de praktik hos de store verden. aviser,” siger han, imens - Peter Bugge han læner sig tilbage i stolen. Og sandheden er, at hvis man vil frelse verden, så skal man ikke søge praktik hos Se og Hør, erkender Peter Bugge. ”Vi laver journalistik for læ-
“
“
ALENE | HVis man vil frelse verden, skal man ikke søge praktik hos Se og Hør Tekst | Simon Ydesen
TV2 SØGER
TV2 tager nye metoder i brug
Tekst | Tjelle Vejrup Foto | Michael Botmager
VOXPOP
Hvad synes du om Tv2’s taktik med at kontakte ansøgere før panikdagen?
TV2 News søger desperat praktikanter. Derfor er man nu begyndt at kontakte folk uden om systemet. TV2 News sætter flere ansøgere i en svær situation. Det nye medie har valgt at kontakte folk, som endnu ikke har fået en afklaring på deres praktiksted. Problematikken opstår, fordi de ansøgere, som får tilbudt en samtale med TV2 News, bliver nødt til at give afkald på deres oprindelige ønsker, hvis de tager chancen hos den kommende nyhedskanal. Lars Brolev er en af de uheldige personer, som ikke umiddelbart har fået tilbudt en praktikplads. Han blev en smule forbavset, da han pludselig fik et opkald fra TV2 News. De havde hørt, at han gerne ville lave TV
og, derfor ville de gerne have Lars til samtale. Han har ikke umiddelbart lyst til at gå helhjertet efter den uventede mulighed, da hans fem oprindelige ønsker dermed vil blive annulleret. Lars erkender, at tilbuddet kan komme på tale som en sidste udvej. Men han understreger at det ikke er en optimal løsning, hvis det skulle komme så vidt.
Maria Bendix Olsen, RUC:
Mads Louis Orry, RUC:
Lise Rønfeldt Bagger, DJH:
Jeg synes selvfølgelig, det er problematisk, men man har jo hørt om, at der også er andre, der ringer til deres ansøgere dagen før eller tidligt om morgenen. Jeg er glad for, at jeg har fået min praktikplads, for det er da synd for de, som svigtes på grund af det her. Men alligevel kan man godt forstå medierne, når de kun vil have de bedste ansøgere. Det er ærgeligt, at reglerne ikke kan overholdes, men jeg har svært ved at se, hvad man skulle gøre ved det.
Det er langt ude og hyklerisk, at de praktikpladser, der snyder, kan få lov til at gå så langt. Men det er et ubrugeligt system, de omgår. Det er meget udbredt, og jeg er især blevet overrasket over, hvordan ikke kun TV2 men også Ekstrabladet åbenbart kan tillade sig det her. Men når det nu sker, ser alle, såvel praktiksteder som ansøgere, sig nødsaget til at slå til så hurtigt som muligt. Ligesom i erhvervslivet. Selv fagbladene er jo begyndt at gøre det, og det er en dårlig tendens.
Det er noget svineri. Det er med til at give en følelse af, at panikdagen starter før klokken otte, og det giver ulige vilkår. Men når så mange gør det, skulle der måske hellere være enighed om, at så laver man systemet helt om. For det går jo udover de medier, der rent faktisk følger reglerne.
1 3 . 2 1 1. november 2006 Tekst | Magnus Bjerg og Kristoffer Miles Foto | Sisse Stroyer
YTRINGSFRIHED
Frygt på redaktionen “Hvem har taget det!? Jeg tæver den fotograf!” Ordene kommer fra den nyudklækkede JP-slash-tabloidjournalist, Christian Kloster. De er møntet på billedet, der supplerer artiklen “Falbert beskylder Kloster for løgn”, som Panikavisen bragte klokken 10: 44. På billedet ligner Christian Kloster mere en forbryder end en mand, der skal tilbringe de næste 18 måneder på Danmarks verdenskendte dagblad og forkæmper for pressefrihed. Panikavisens redaktion har efterfølgende været ramt af frygt for repressalier fra JP-journalisten. “Der hersker en vis stemning af selvcensur, og vi tænker efterhånden meget over, hvilke historier vi sender ud om den mand,” udtaler en kilde internt på redaktionen, som ikke vil have sit navn nævnt i avisen. For ikke at vælte flere regeringer og skabe en kedelig stemning vælger Panikavisen efter denne artikel at indstille dækningen af Christian Klosters person. “Det stoppede på et alt for tidligt stadie. Det her var kimen til noget stort,” siger endnu en anonym kilde fra et andet sted, som er hemmeligt.
VOLDSMAND | Af frygt for Christian Kloster repressalier er flere journalister og fotografer gået under jorden
Tekst | Lærke Bjørn Andersen Foto | Morten Pedersen
Pladsmangel på DJH
SPACE | Bunkerens kolde gange var hele hele formiddagen tætpakkede
RUM
DJH er i dag fyldt til renden med håbefulde 3. semesterstuderende, RUC’ere og repræsentanter fra praktikstederne. Faktisk så fyldt, at de studerende fra 1. semester har svært at finde et sted at lave gruppearbejde. ”Jeg ved ikke, om det er muligt, men måske kunne der have været lavet plads til os et eller andet sted,” siger Louise Dreehsen, som går på 1. semester Anne Bendixen, ligeledes fra 1. semester, samtykker: ”Vi må vandre hvileløst rundt indtil, vi skal være i Frøberts Auditorium senere i dag.” Begge stiller de sig dog forstående overfor pladsmanglen, og er glade for, at der er et helt år til, det er deres tur. Pia Færing, praktikvejleder på DJH, kan ikke se problemet: ”Der er kun panikdag to gange om året, og det varer kun i tre timer. Det må undervisningen altså kunne bære. Jeg kan simpelthen ikke tage det alvorligt,” fastslår hun.
7 5 : 2 1 1. november 2006 I PRAKTIK FOR NØDHJÆLP
Tekst | Agnete Birch Smith
Facernes koordinator ansætter praktikanter for Folkekirkens Nødhjælp ”Han skal bare få den.” Vennerne tripper uden for døren til lokale 218, hvor Folkekirkens Nødhjælp holder til i dag. På den anden side af døren sidder Anders Ankerstjerne og gør sit bedste for at sælge sig selv. Der er 14 ansøgere til den ene praktikplads. Anette Krarup, der er journalist for Folkekirkens Nødhjælp, står for samtalen. Men hun er ikke alene. Med sig har hun face to face-bykoordinator Anders
Clausen, der til dagligt står for at styre facerne i Århus´ gader. Facerne er dem man tit møder i midtbyen med en mappe under armen. Klar til at spørge om de må forstyrre et øjeblik. Anders Ankerstjerne kommer ud. Han sender et taknemmeligt blik til vennerne, der har holdt øje med hans telefon, mens han var inde. Han skynder sig at lukke døren bag sig, mens øjnene fejer hen over gulvet. Han fik
ikke pladsen. Selv om han er skuffet, synes Anders Ankerstjerne, det var en god samtale. ”Det er godt, når de er to. Så har man en samtale i gang i stedet for kun en dialog.” Han tænkte ikke over, at der var en face to face-koordinator med til samtalen. Anders Clausen selv er ikke i tvivl om, hvorfor han er med. ”Det er primært for at kunne sparre sammen om, hvem der
Tekst | Line Rønne
EMNEORD TEKST
skal have praktikpladsen. Jeg har som sådan ingen faglige kvalifikationer, men jeg kan vurdere mennesker.” Anette Krarup er i hvert fald glad for at have Anders Clausen med til samtalerne. Han står for at kigge på det personlige, mens hun tager sig af det faglige. ”Når man bliver kaldt til samtale, er det faglige i orden. Så er det de tre-fire-fem sidste procent, der afgør det. Så har man kun det
personlige at gå efter.” Anders Ankerstjerne står stadig uden for døren og snakker med sine venner. Anders Clausen går ud til ham, for at høre om han synes, han fik en ordentlig begrundelse for ikke at få pladsen. Imens ringer Anette Krarup til den heldige, der den 1. februar kan begynde i praktik hos Folkekirkens Nødhjælp.
Tekst | Sofie Korsgaard og Line Mitchell
RUC’ere skal hjælpe hin- Gatecrashere på anden falderebet Panikavisen kunne tidligere fortælle om Marie Varming, som er en af de få, der i denne omgang skal i udlandspraktik til Thailand. Men derfor mødte hun alligevel tidligt op på DJH sammen med resten af truppen fra RUC. ”Vores vejleder sagde, at jeg skulle hjælpe de andre, så det har jeg så gjort,” siger Marie. Personligt har hun alligevel kunne mærke stressens indtog, selvom hun i denne omgang er sikret. Hun fortæller, hvordan hun har spænet rundt på hele
skolen for at høre, hvordan det gik hendes kammerater. Marie Varming har også haft andre ansøgninger ude og kan med tilfredshed konstatere, at også de har været interesseret i at møde hende. Da Marie ikke har råd til at tage fra Thailand til Århus til den næste panikdag, er det meget rart at vide for hende, at hun har andre muligheder. Så selvom hun ikke kunne gennemføre samtalerne, fik hun lige vist sig. Hun håber så, at de kan huske hende til, hun kommer tilbage.
GATECRASHER | Ole Steffensen venter bag bordet - Foto: Emil Ryge
Katastrofe På trods af stressen har Marie oplevet dagen som positiv. Der er dog en ting, hun ikke begriber: ”Det er en katastrofe, at man ikke må ryge inden døre, og så når der er snestorm,” siger en lettere forarget Marie. Hele slænget fra RUC skal samlet tilbage til København, hvilket ikke kan vare længe, da de fleste har fået en praktikplads.
De fleste praktikpladser er besat, men de der endnu ikke har fået en plads, kæmper ihærdigt – de gatecrasher! 11:45 står Martin Wøldike, 23, fra SDU ved tavlen over steder, der stadig mangler praktikanter. Her finder han Skandinavisk Filmkompagni, der stadig har en åben dør. En gatecrasher er klar. ”Jeg aner ikke, hvad det er, men jeg ved, de laver Go’morgen Danmark,” siger han. Med hurtige skridt iler han mod den fjerneste ende af skolen, hvor Ole Stephensen sidder parat bag skrivebordet. Martin forsvinder ind i lokalet, men kommer hurtigt ud igen. ”De kunne ikke bruge mig, de skulle have én, der kunne være hos dem 12 måneder,” siger Martin, der for tiden er i praktik hos Egmont, og derfor kun har seks måneder af sin praktik tilbage.
På vej tilbage til vandrehallen kigger Martin ind hos Nordisk Film og Forbrugerrådet, men der er tomt. Julie Danielsen, 21, er heller ikke bange for at gatecrashe. ”Det har jeg ikke noget problem med, jeg føler ikke længere, at jeg forstyrrer,” siger hun. Hun vil også prøve lykken hos Ole Stephensen, og hun har stadig troen intakt. Julie blev nemlig tilbudt en plads hos Nordisk Film, men takkede nej, i håbet om TV2 Sporten, hvilket ikke lykkedes. ”Nu må jeg bare slå koldt vand i blodet. Der er jo også i morgen og på fredag.”
4 0 : 3 1 1. november 2006 Tekst | Mette Kimose
RODFRUGTER
Foto | Michael Bothager
En heldig kartoffel Petter Ettrup er en af de heldige vindere i praktikkens lotteri. Han gamblede og søgte kun 2 praktiksteder: TV2 Nyhederne og DR2s Musikprogrammet. Han fik sit drømmepraktiksted kun en halv time efter, at ansøgningerne var blevet frigivet. ”Det er super fedt,” jubler Petter Ettrup, imens
folk myldrer til for at give skulderklap. Og de er velfortjente. TV2 Nyhederne havde 25 ansøger, men kun 8 praktikpladser at dele ud af. ”Jeg var ellers sikker på, at jeg ikke ville få et praktiksted” lyder det fra en lykkeligt overrasket, nyerhvervet praktikant, imens strømmen af mennesker pludselig opsluger ham.
LOVLIG INDTRÆNGEN
Tekst | Simon Ydesen
Gatechrashing lønner sig De ansøgere, som endnu ikke har fået en praktikplads, er begyndt at gatecrashe de steder, som tilsvarende mangler praktikanter Lars Madsen er et eksempel på, at det kan betale sig at tænke alternativt. Ved ti tiden stod det klart for Lars, at han ikke ville få opfyldt nogen af sine praktikønsker. Han valgte derfor at crashe ikke mindre end tre steder, og til sidst gav det pote i form af en praktikplads på Fyns Amts Avis. Selvom det ikke lykkedes Lars
at få et af sine prioriterede ønsker opfyldt, er han meget tilfreds med resultatet af sin panikdag: ”Fyns Amts Avis ville have været mit ønske nummer seks, og jeg overvejede faktisk om, det skulle være ønske nummer fem.” Det er ikke alle, som har haft samme held som Lars. Flere af de uheldige praktikansøgere har lavet en decideret ”crashing-
liste”, hvor man har prioriteret de steder, som mangler praktikanter. Herning Folkeblad er et de medier, som forlod Danmarks Journalisthøjskole med uforurettet sag. På døren ud for deres kontor hænger der en seddel, hvor man oplyser om en ledig praktikplads.
PETER PAN | Peter Ettrup er så lykkelig, at han kunne flyve.
Tekst | Tjelle Vejrup Foto | Micheal Bothager
Hvis du var kommet i praktik hos DR, hvordan ville du så skaffe de 28 milioner kroner, som koncernen har planlagt at spare årligt`?
VOXPOP
Marie Hauberg, DJH:
Mikkel Beck, DJH:
Anne Louise Sørensen, DJH:
Jesper Bech, DJH:
Man kan jo altid lave en landsindsamling. Slå på alt det gode som DR har lavet, og så sende folk ud med raslebøsser og eventuelt tigge om ekstrabidrag til licensen.
Jeg ville anbefale, at man solgte pandekager nede ved Storkespringvandet. Det skulle nok kunne tiltrække kunder og hurtigt få pengene i kassen igen. Ellers er det jo oplagt at skære morgenmaden i foyeren på Danmarks Radio før panikdagen væk.
Kenneth Plummer er simpelthen nødt til at komme ud på flisen. Han skal sælge sin krop og på den måde få pengene tjent ind. Det er godt nok mange penge for en mand at tjene ind, men så må han jo bare “arbejde” ekstra hårdt for sagen. Men der er jo masser desperate, enlige kvinder derude, så det burde kunne lade sig gøre. Men minut-prisen har jeg ikke lige taget stilling til endnu.
Jeg ville fyre hele ledelsen, og så ville jeg indsætte mig selv som administrerende direktør. Og så skulle der ellers en helt ny programflade på bordet. Det vil sige, knap så meget Søren Ryge, og så meget mere dyre tv. Dyreprogrammer er super in, og det ville helt sikkert indbringe de penge. Især hvis vi får flere programmer om danske fugle. Det er der alt for lidt af i tv i dag. Det ville ganske enkelt være for nemt at vise porno.
0 1 : 3 1 1. november 2006 Foto | Morten Pedersen
Foto | Emil Ryge
LETTELSENS ØL
PANIKKEN AFLØSES AF BITTER
0 2 : 3 1 1. november 2006 OVERFLOD
Tekst | Tjelle Vejruo
Tekst | Jacob Kaas Foto | Sisse Stroyer
Foto | Valdemar Jørgensen
Randers Amtsavis fik 300% flere ansøgninger i år
Dagens dummeste og mest irrelevante spørgsmål! Har du hund, og hvis ja, hvad hedder den så? Og hvad er dens yndlingslegetøj?
David Staul, DJH: Nej, men mine forældre har. Det er en lille, grå, halt og tyk labrador der, originalt nok, hedder Hunni. Dens yndlingslegetøj er min fars hjemmesutter.
Tolv ansøgninger lå og ventede i den hvide kuvert med påskriften ”Randers Amtsavis”. Det er væsentlig flere end normalt for den østjyske avis. Det var derfor en glad og tilfreds redaktionschef, som allerede klokken halv tolv kunne pakke sammen og tage hjem mod Randers. ”I de sidste par år har vi kun fået 3-4 ansøgere til vores tre praktikpladser”, siger Axel Præstmark fra Randers Amtsavis. Grunden til avisens nyvundne popularitet er Axel Præstmark ikke i tvivl om; ”Ansøgerne synes, at det er spændende at være med til at lave en ny avis ”, siger redaktionschefen og henviser til den relanceringsproces, som avisen står overfor. Derudover er praktikanterne også glade for udsigten til at få lov til at lave noget selvstændigt. ”Vi skelner ikke imellem uddannede og praktikanter”, siger Axel Præstmand og påpeger at praktikanterne blandt andet, vil få lov til at lave mere udredende journalistik end forhen.
OVERLFLOD| Rabders Amtsavis blev overrendt af ansøgere
Bjørn Sørensen, DJH: Nej. Der er ikke plads til den i min lejlighed. Til gengæld har jeg en kat med en halv hale, der hedder Jasmin. Dens yndlingslegetøj er nok dens lille pelsbold, som jeg er overbevist om er lavet af museskind.
Tekst | Niels Krogsgård
SNYD, SNYD OG ATTER SNYD
Skandinavisk Filmkompagni: ”Dumt at snyde, hvis det opdages” Panikavisen følger her op på artiklen om, at Skandinavisk Film Kompagni risikerer at blive boykottet til fremtidige panikdage. De fortryder intet.
Mikkel Andersen, DJH: Nej, jeg bor i en et-værelses i København!
Line Lagoni, DJH: Ja, det har jeg. Det er en blanding af schæfer og labrador, der hedder Mille. Dens yndlingslegetøj er en tennisbold.
Chefredaktør på Skandinavisk Film Kompagni A/S, Kim O’Strit, forsvarer her hvorfor de til praktikdagen opfordrer ansøgere om at sende ansøgningerne elektronisk. Eller gør han? ”Vi kan ikke forhindre, at studerende sender en ansøgning til os. Til Åbent Hus sagde jeg sarkastisk, at vi af hensyn til Pia Færings ve og vel ikke ville opfordre de studerende til at sende ansøgningerne elektronisk. Med den tilføjelse at vi selvfølgelig ikke kan forhindre dem i at gøre det. Og det kan vi sgu da heller ikke”.
De andre snyder også ”I stedet for at gå efter os, skulle I hellere gå efter de rigtige
skurke”, fortsætter den iltre redaktør. ”De sidder på TV2, Jyllandsposten og Ekstra Bladet. De ansætter folk flere dage i forvejen – det gør vi ikke. Vi ringer ikke til nogen før klokken otte. At man har mulighed for at se, hvad de studerende kan, er der vel for faen ikke noget galt i”.
Kendt Tv-vært erkender snyd Som repræsentant for Skandinavisk Film sendte de en Tvkendis til panikdag på DJH: Ole Steffensen fra TV2’s Go’morgen Danmark. Efter at have læst historien om Skandinavisk Films regelbrud, siger han til Kanal Panik: ”Jeg kender ikke nogen i denne branche, som ikke bryder reglerne, men det er selvfølgelig
utroligt klodset af os, når vi bliver opdaget”.
De uheldige bedragere Nicole Morbin fra RUC var en af de ansøgere, som ikke deltog til Åbent Hus. Alligevel har hun fået sin førsteprioritet opfyldt. Hun skal i fremtiden være praktikant hos Skandinavisk Film Kompagni A/S. Ifølge chefredaktøren er det ikke usædvanligt. ”Vi kalder som regel alle ansøgere til samtale. Har man erfaring fra tv trækker det selvfølgelig ikke ned, at vi har set det på forhånd. Omvendt sker det meget ofte, at folk overbeviser os til samtalen. Vi beslutter intet på forhånd”.
Tror ikke på boykot Praktikudvalgets trusler om Boykot giver Kim o’strit ikke meget for. ”Jeg forholder mig ikke til hvis’er, siger”, siger han. Hvis Pia Færing vil boykotte os, må det være hendes problem. I stedet for at gå efter os, skulle hun hellere bruge kræfterne på at ændre et latterligt ansøgningssystem”.
3 4 : 8 0 1. november 2006 Tekst | Kristoffer Miles og Magnus Bjerg
KLOSTERTEMA
Foto | Timo Battefeld
Kloster-rygtet løj Det ellers så sikre blik hos Journalisthøjskolens ubestridt mest omtalte tabloidjournalist, Christian Kloster, er i disse timer ligeså usikkert som hos studenterkollegerne. Rygterne har føget i de efterårskolde gange på ”Han har kun søgt én plads.” ”Han er allerede ansat på Ekstra Bladet.” Sådan har rygterne lydt, men begge har vist sig at være ubekræftede. Christian Koster har som de fleste andre journaliststuderende søgt fem stillinger af frygt for, at én eller flere skulle falde. Imens forsøger han ihærdigt at opretholde det kølige image. ”De rygter har jeg kun ophøjet ligegyldighed overfor,” siger Christian Kloster med en sjælden usikkerhed i stemmen. Der er dog noget om snakken, når den falder på Ekstra Bladet. Christian Kloster har ved flere lejligheder solgt historier til ”klassens frække dreng”. Oveni det har han været til en forudgående samtale med Falbert og co. Alligevel vil han vil ikke afsløre, om der allerede nu er indgået en lyssky baggårdsaftale. ”Det er jo en kendt sag, at Ekstra Bladet har samtaler inden praktikdagen,” er hans eneste kommentar til den betænkelige sag.
Her på Panikavisen vil vi selvfølgelig holde et vågent øje og rapportere så snart, der sker nyt i sagen.
Klostertema
”Gråd, tud og snot.” Sådan lød kravet fra Christian Kloster for et halvt år siden. Dengang var han redaktør på Panikavisen og kunne fra sidelinjen følge de panikramtes kvaler. I dag er det hans tur.
KLOSTERTEMA | Danmarks Journalisthøjskoles egen tabloidjournalist i Panikavisens søgelys
Tekst | Line Mitchell Foto | Emil Ryge
RUC
Afslappet med stil
Ingen panik, men sikkert tøjvalg, var de tre RUC’ere enige om, da de blev spurgt om den store panikdag.
RØDE SKO | Kirstine Korsgaard skal have røde, højhælede sko på til Panikdagen
Kl. 22:14: ”Terningerne er kastet,” sagde Daniel Jensen. Han og godt 50 andre journaliststuderende fra RUC ankom i går til Århus for at deltage i panikdagen på Danmarks Journalisthøjskole. I stedet for at sidde og kukkelure på vandrehjemmet, havde han og
en håndfuld andre valgt at bruge aftenen før panikdagen på Gaz Station, hvor Barcelona bankede Chelsea på storskærm.
”Det man kan gøre nu er rimelig begrænset,” sagde han, men lagde dog ikke skjul på, at valget af tøj til den store dag
var nøje udvalgt. ”Jeg drøftede det med min bror og valgte en hørjakke. Jeg havde et transportabelt strygejern med, hvis den skulle blive krøllet, men det skete ikke.” Daniel var ikke ene om den svære beslutning om påklædning. Kristine Korsgaard havde besluttet, at det skulle være afslappet, men én ting var sikkert.
”Jeg skal have nogle røde, højhælede sko på.” Kristine tog også panikpresset med ro. ”Folk har set lidt underlige ud i hovederne og været meget
oppe på dupperne, men jeg har ikke været i panik.” Hun var heller ikke i tvivl om, at specielt drengene havde det godt med at koble af til lidt fodbold, eftersom det meste af dagen udelukkende havde bestået af praktiksnak. Troels Henriksen var heller ikke nervøs tirsdag aften. ”Der er sgu vigtigere ting i livet end denne her praktikplads,” sagde han, mens blikket flakkede mod storskærmen, hvor Barcelona netop havde scoret andet mål. Men tøjvalget var han ikke i tvivl om. Afslappet, men
præsentabelt. En anden ting de tre RUC’ere var enige om var, at der nok kommer øl på banen, når panikdagen er slut. ”Man kunne da godt forestille sig, at der blev købt en ramme til togturen hjem,” sluttede Daniel.
W Z : Y X 1. november 2006 Foto | Emil Ryge & Sisse Stroyer
FOTOREPORTEAGE
W Z : Y X 1. november 2006 Foto | Emil Ryge & Michael Bothager
FOTOREPORTEAGE
! M : ! M 1. november 2006 Foto | Emil Ryge & Sisse Stroyer
Mmm!| Jonas ‘fra fredagsbaren’ nød en øl og sin nye praktikvejleder fra magasinet M! Bemærk fingrenes pirrende dans mellem ølglassene og forventningens nervøsitet i den unge mands øjne.
FOTOREPORTAGE
T U : L S 1. november 2006 Foto | Emil Ryge
NARCISISME
Tak for denne gang TV-redaktion Camilla Nissen Filip Kirkegaard Julie Elver Kirstin Egekvist Rasmus Lybæk Andreas Andreasen
Skribenter Anne Sofie Korsgaard Line Sofie Scheibel Mitchell Niels Krogsgaard Lærke Bjørn Andersen Tjelle Vejrup Jakob Kaas Jeppe T. Findalen Agnete Birch Smith Foto Morten Pedersen Emile Ryge Christoffersen Sisse Stroyer Sara Galbiati Valdemar Jørgensen Korrektur Frederik Pedersen Line Juliane Rønne Layoutere Marie Kirstine Hansen Magnus Mortensen Peter Korsgaard Pia Buhl Sisse Lund Harder Håkon Stolberg Redaktør Martin Justesen
Foto | Anders Find
NARCISISME II