PSYKOLOG NYT 8 2010

8 7. maj 2010

64. 책rgang

Dansk Psykolog Forening

Med p책 noderne?

Internettet og de nye sociale medier er meget mere end teknik og form. Det handler om psykologi, b책de for individer og virksomheder.

Side 3

Leder

Stærk tobak!

Socialforskningsinstituttet har netop offentliggjort en undersøgelse om anbringelsen af unge uden for eget hjem. Af undersøgelsen fremgår det, at hen ved halvdelen af de unge i løbet af det første anbringelsesår oplever, at deres ophold bliver afbrudt. Usammenhæng og manglende kontinuitet har skabt begrundelsen for anbringelsen, og det er derfor en skandale, at omsorgen for de unge blot viderefører det skæve liv, der førte til anbringelsen.

Som psykologer er vi berørt både på den ene og den anden måde. Vi er sandhedsvidner, når det handler om psykisk velfærd og trivsel, og det er overflødigt at påpege det dybt tragiske i, at vi pådutter unge en hjælp for så blot at trække tæppet væk under dem.

Ikke noget under, at disse unge tager tilflugt i skæve kulturer. Vi fortæller om en hjælp, som er så dybt tiltrængt og jo også efterstræbelsesværdig for de unge – for så blot at forsyne dem med et narreværk.

Men vi er også berørt, fordi vores arsenal af hjælpemidler bliver så godt og grundigt stækket. Det handler om økonomi og rettidig tildeling af ressourcer. Undersøgelsens resumé taler sit tydelige sprog: ”Interviewmaterialet rummer eksempler på sammenbrud som følge af direkte forvaltnings økonomiske betragtninger i forbindelse med valg af anbringelsessted – fx når en ung, som af alle parter betragtes som velanbragt, får afbrudt sit anbringelsesforløb af hensyn til forvaltningens budget.”

Jeg synes, det er stærk tobak! Piben bliver ikke mindre kras af, at denne konstatering underbygges af en undersøgelse gennemført af Dansk Socialrådgiverforening. Her angiver man et eksempel fra en kommune med et påbud om, at ”Hver gang et barn anbringes, skal to andre børn hjem til familien igen”.

Det er økonomiudvalget, der bestemmer den sociale indsats, og det kan næsten lyde for-

sagt, når jeg fremfører, at den slags er ulovligt! Men det er sandheden alligevel.

Socialrådgiverne tør ofte ikke indberette af hensyn til repressalier, erfarer vi videre.

Det er rigtig grimt, for det skal vi, vi, der følger lovgivningen. Vi har en skærpet indberetningspligt, vi, der har denne viden. Men hvis vi samtidig oplever frygt for repressalier, så går det helt galt.

Rigtig mange psykologer er berørte af de tragedier, den ensidige økonomiske tænkning fører til. Lovbruddene har mennesker som deres ofre – så det er ikke kun paragraffer, der forbløder under sådanne samfundssvigt. Vi underkender ikke de stramme økonomiske vilkår i kommunerne og ved, at der i de kommende år ikke blæser blidere vinde.

Men derfor skal loven vel holdes alligevel?

Efter 2007 overgik størstedelen af de specialiserede behandlingstilbud til kommunerne. Nu skulle kommunerne blot arbejde sammen. Men en djævelsk logik kom til. For styringen ligger nu i sloganet om, at ”pengene følger den enkelte unge”. Vi taler om en rævesnuhed, for besnærende er det. Selvfølgelig skal penge bruges på den unge, der har behovet. Men denne budgetstyring har de mest fatale konsekvenser for de samlede tilbud. Som det med al tydelighed fremgår af rapporten fra Socialforskningsinstituttet: ”(…) Den øgede budgetstyring af anbringelsesstederne, som vinder frem disse år, involverer en øget risiko for sammenbrud. En finansieringsmodel, hvor pengene følger den enkelte unge, gør anbringelsesstederne mere sårbare over for at stå med tomme pladser.”

Det bliver ganske enkelt ikke muligt at fastholde en gedigen og bastant behandlingskompetence, fordi det finansielle grundlag forsvinder i økonomiudvalgets betragtninger om det korte budget. Det burde i stedet handle om barnets tarv, men det gør det ikke.

Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.

Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk­ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Modelfoto BAM/Scanpix

Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver:

Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12) Nr. 10 11 12

Deadline 17/5 31/5 14/6

Udgivelse 4/6 18/6 2/7

Online

Af Dorthe la Cour

Psykologer skal interessere sig for internettet som livsvilkår. Der er brug for at kunne tale om internettet med psykologisk baserede teknologiske termer og for en mere strukturel tilgang til psykologisk intervention, når nye medier er en del af problemstillingen.

modelfotos: bam/scanpix

Internetpsykologi som disciplin - Hundreder af millioner personer bruger hver dag en pc med Windows, en internetbrowser og e-mail. På den baggrund er det fuldstændig nonsens, hvis man ikke forsøger at uddrage noget psykologi, der tager udgangspunkt i de generelle systemer. Jeg bruger en forståelse af systemerne til at tale om menneskene, for jeg er interesseret i værdien og effekten af systemerne på menneskene.

Psykolog Anders Colding-Jørgensen efterlyser større interesse for og mere forskning i samspillet mellem internet og mennesker. I 1994 begyndte han at læse psykologi på Københavns Universitet, og samme år var han første gang på internettet. Siden 1997 har han rådgivet virksomheder og organisationer om teknologiske medier, og han synes i høj grad, at der mangler noget.

Psykolog nyt • 8 • 2010

3

FAKTA

Baggrund

Anders Colding-Jørgensen er cand.psych. og rådgiver virksomheder og organisationer om teknologiske medier.

Han er ekstern lektor i medievidenskab på IT-Universitetet og har tidligere undervist i valgfaget internetpsykologi på kandidatuddannelsen i psykologi ved Københavns Universitet. Han holder mange foredrag og blogger om internettet på virkeligheden.dk

- Internetpsykologi er i realiteten en bastard, for det har Han opfordrer psykologer til at hente viden fra internatio­ ikke et psykologisk fænomen såsom krise eller arbejde som nal forskning. Gennem Det Kongelige Biblioteks artikelsin genstand, men derimod et teknologisk fænomen. Egentsamling er der adgang til internationale artikler. Søg på lig burde det hedde forståelse af internettets betydning i udteknologi + dit fagområde (fx ”Facebook + personality”). viklingspsykologien, af internettets betydning for organisationer eller internettets betydning for arbejdspsykologien, mener Anders Colding-Jørgensen.

- Som konsulent har jeg oplevet en lang række reaktioner hos mennesker i relation til teknologi – reaktioner, som går inddrager internetpsykologisk viden og forskning på omigen hos alle. Man kan selvfølgelig bruge en masse bagved- rådet. liggende teori om virksomheders organisering, arbejdspsy- Der er meget omkring internettet, som mange ikke er kologi og så videre, men man ender altid med at skulle gå opmærksomme på. At bruge små Messenger-systemer vil nogle omveje ad de generelle psykologier for at komme ind nogle sikkert synes forstyrrer arbejdet rigtig meget. Undertil det, der er kernen. søgelser viser imidlertid, at det er den mindst stresssende Det handler ifølge Anders Colding-Jørgensen om at få måde at få henvendelser på. På Messenger skal du ikke brufolk til at forstå, hvordan de skal agere over for sig selv og ge tid på høflighedsfraser – det er helt ok bare at dukke op, hinanden, men også om at gøre psykologer i stand til at in- stille en kollega et spørgsmål og afslutningsvis lade være tervenere bedre, når it-systemer eller internettet er centra- med at svare med andet end tak, når man får svaret. le i problemstillingen. Det er hans erfaring, at der er en rækEn del virksomheder har en blog, hvor medarbejderne ke strukturelle forhold, som stort set altid dukker op i den- skal fortælle om, hvad de laver. Et sådant teknologisk tiltag ne sammenhæng. har, siger Anders Colding-Jørgensen, nogle meget dybere - Rigtig mange konsulentvirksomheder, som arbejder rødder ned i organisationen og i selvforståelsen og organimed arbejdspsykologisk intervention, har stadig en meget sationens struktur og kultur, end man umiddelbart skulle systemisk tilgang til tingene. For dem handler det om at for- tro. stå folk nu og her. Nogle læner sig op ad coaching og vil - At blive bedt om at blogge kan umiddelbart virke forgerne tale om lokale systemer, altså de vilkår eller forhold, nuftigt – det kan i hvert fald være meget vanskeligt for en der er i virksomheden eller organisationen. De vil meget medarbejder at undslå sig eller at problematisere det. Men nødigt tale om generelle strukturer. En virksomhed vil me- hvad betyder det egentligt, at medarbejderne skal blogge? get hellere have en konsulent ind, der fortæller, at medar- Er det at fortælle indgående om, hvad de føler, hvad de har bejderne skal lære at ”cope” bedre, end en konsulent, der spist? Skal de være ambassadører for virksomheden, skal tager fat på en gennemgang af de strukturelle vilkår. de være ærlige, strategiske, og hvor meget eller hvor lidt må - Jeg taler for, at internettet er et tydeligt eksempel på, at de afsløre? der er brug for en mere strukturel tilgang til psykologisk Bliver bloggingen et problem, sker det, at medarbejderne intervention, når nye medier er en del af problemstillingen. får at vide, at de bare skal lære at prioritere deres opgaver, Organisationspsykologer bliver uddannet til, at interven­ så de ikke bliver stressede. Det er ikke i orden. tion i virksomheder handler om dels at kigge på de lokale - Blogging hænger sammen med virksomhedens struksystemer, dels at bede folk om selv at rapportere og forstå tur og kultur, og der er nogle helt generelle reaktioner, som deres problemer. Det synes jeg er dybt problematisk, påpe- bare ikke kan løses lokalt – fx når medarbejderne bliver stilger Anders Colding-Jørgensen. let over for et krav om, at de blot skal lære at prioritere bedre. Det er vigtigt at vide, hvad der sker med medarbejderen, og at forholde sig til, om hans funktion hænger sammen Identitet og selvfremstilling med kravet om at blogge. Frem for alt skal virksomheden Messenger-systemet er et eksempel på, at resultatet kan være forskelligt, afhængigt af om man alene bruger almindelig kunne svare på medarbejdernes spørgsmål om, hvad det vil sund fornuft og arbejdspsykologi i sin tilgang, eller om man sige at blogge, understreger internetpsykologen.

4

Psykolog nyt • 8 • 2010

Psykolog nyt • 8 • 2010

5

Fine, gode tiltag kan således ende med at skabe en masse frustration og dårlig samvittighed. Det er svært for lederne i en virksomhed at forstå, at en disciplin som blogging faktisk kræver, at man skal redefinere opfattelsen af, hvor grænsen går mellem intern og ekstern i virksomheden, og at man skal have en meget klar strategi for, hvad det er man vil opnå.

Facebook, Myspace, Arto Hver dag tjekker halvdelen af verdens 400 mio. Facebookbrugere deres profil, og forskning i Facebook har givet vigtig viden om sociale netværk.

Psykologer forstår dynamikken i en gruppe, de kan få øje på, men de bliver ifølge Anders Colding-Jørgensen usikre, når det handler om at forstå dynamikken i et mediefælleskab, som pludseligt ekskalerer. Her kan man ikke bruge de gængse teorier om gruppedynamik, for de giver ikke et resultat, der kan bruges til intervention.

- Hvis man ser analytisk på sociale medier, er der en for-

6

Psykolog nyt • 8 • 2010

skel på forankrede og anonyme medier. Facebook er et forankret medie, hvor man er på med sit navn og sit netværk.

På et forankret medie er man meget genkendelig og dermed mere udstillet. Myspace, Arto og chat er eksempler på mere anonyme medier – her er man på med et brugernavn og det netværk, som man i den forbindelse samler op. Hvis du vil lave coaching eller personlig vejledning eller rådgivning, så skal du gøre det på et anonymt medie, for ellers vil folk være meget tilbageholdende med at lukke op omkring deres svagheder.

- Forankrede medier bliver en del af folks personlighed, på samme måde som deres påklædning og private hjem er det. Når vi skal forstå de forankrede medier, kan vi med stor fordel forstå dem som identitetsskabende faktorer – som måder, man subjektiverer sig på. Måske snarere skal vi snarere se de forankrede medier som arenaer for identitet og selvfremstilling end som informationsøkosystemer, siger Anders Colding-Jørgensen.

Lysten til at dele Mange virksomheder ønsker, at deres medarbejdere vidensdeler. Til det formål blev der i sidste halvdel af 1990’erne udviklet systemer, som skulle fremme medarbejdernes lyst til at dele. Det blev ikke en succes, hvad Anders ColdingJørgensen især henfører til, at systemerne var bygget på afrapportering.

- Vidensdelingssystemerne var nogle underlige mastodonter, som havde den præmis, at efter at et projekt var holdt op med at være interessant for én, skulle man skrive en rapport om, hvad man havde gjort. Rapporterne blev sjældent udfærdiget med omhu, og de blev endnu sjældnere læst, så der blev skabt en hel masse dårlig samvittighed og dårlige databaser, som ingen blev klogere af, fordi det handlede om afrapportering.

- Man skal ikke spørge om, hvorfor folk ikke bruger systemerne, men derimod om, hvorfor systemerne er lavet på en måde, der er i direkte modstrid med folks psykologi.

Mange medarbejdere er i dag vidensarbejdere med en høj

faglig stolthed og en selvbevidsthed, så vi starter med selv at definere, hvordan projektet skal se ud eller opgaven skal løses – det er en del af det, vi synes er spændende. Derfor leder vi ikke efter en rapport om noget, som ikke længere er interessant.

Helt anderledes er det ifølge internetpsykologen med mikroblogging, fx Twitter. Medarbejderen kan her i små overkommelige bidder fortælle om, hvad man har gang i. Når man læser en enkelt Twitter-besked, giver det ikke megen mening, men når man over tid på Twitter følger med i et forløb, får man en langt bedre forståelse af, hvad folk egentlig laver, sammenlignet med hvad store tunge systemer kan give indtryk af, fordi der skabes transparens.

- Den skrivende har motivationen til at fortælle, fordi det sker lige nu, mens projektet kører, og får til gengæld både anerkendelse og hjælp til eventuelle problemer. For nogle virksomheder vil elektroniske sikkerhedsforhold ved Twitter være en udfordring, men så kan man bruge yammer. com – en Intra Twitter-løsning. Megen af min rådgivning

Psykolog Forum – kom godt i gang Log ind på www.dp.dk

Din profil – oplysninger og indstillinger

1. Indtast medlems­nummer og password.

2. Klik på LOG IND. 3. Følg linket til Psykolog Forum

Se hvilke oplysninger foreningen har om dig i medlems­ systemet ved at klikke på fanebladet ”Min profil”.

OBS: Du finder dit medlemsnummer bag på Psykolog Nyt

Link til Psykolog Forum.

Log ind med medlemsnummer og password.

Medmindre du selv har ændret det, er password din fødselsdato (ddmmåå)

Synlighed angives under ”Indstillinger”

Gør din profil synlig for andre ved at sætte flueben i kassen og klikke GEM. Første gang du klikker GEM, bliver du bedt om at acceptere vilkårene for anvendelse af Psykolog Forum.

Via undermenupunkterne ”Privat”, ”Arbejde”, ”Uddannelse” og ”Links” kan du navigere i profilen.

Under ”Indstillinger” kan du gøre din profil synlig og bestemme, hvilke oplysninger der skal vises, når et andet medlem kigger på din profil.

Du kan altid vælge at skjule din profil igen bagefter.

Psykolog nyt • 8 • 2010

7

til virksomheder handler om at fortælle, hvad konsekvenserne kan være af de teknologiske valg, de træffer. Ofte vælger de teknologien, inden de ved, hvad det kræver af struktur og processer i virksomheden.

Forskning viser, at en meget vigtig ”driver” i at dele med andre ikke handler om information, men om at opnå anerkendelse og skabe en identitet. Herom siger Anders Colding-Jørgensen: - Hvis det handlede om information, så ville vi dele pornografi og artikler om sladder i Ekstra Bladet, og vi ville fortælle om vores problemer og dele fotos af vores opvask.

Vi fortæller derimod om, at vi har været i Paris eller på restaurant med kæresten, gerne med foto, og vi deler artikler, der afspejler en identitet, som vi gerne vil have.

Anders Colding-Jørgensen forklarer, at der kan være flere årsager til, at vi deler noget med andre eller sender noget videre til andre. Det kan være for at skabe en fordel eller værdi for den, vi sender det til, men det kan også være for at hjælpe andre til at undgå en ulempe, som fx når vi videresender virusadvarsler. Vi deler også gerne information, når det på en eller anden måde tegner den relation, vi har til en anden – her har det til formål at styrke relationen.

Hvis vi derimod videresender noget til mange modtagere, er det i højere grad et spørgsmål om identitet – svarende til at hænge en plakat op derhjemme eller tage noget bestemt tøj på og vise, hvem jeg er lige nu.

Viden om internettet som vilkår

kologer på dette felt, for eksempel ved at man på bachelordelen indfører nogle tilbud, eventuelt i form af et metodefag.

- Personlighedspsykologer og udviklingspsykologer burde vide noget om internettet som livsvilkår. Det kommer med de årgange, der udklækkes i de næste år, men det er lige nu, problemerne eksploderer. Jeg kan se det alene på antallet af henvendelser fra pressen, hvor jeg bliver spurgt om alt muligt, såsom om vi skal være venner på Facebook med vores chef og vores kolleger.

- Med den eksisterende psykologi er der en del, man ikke får øje på. Lad være med at forklare det med lokale forhold, og vær ydmyg over for, hvor meget man kan forklare med de generelle teorier. Psykologien halter efter på dette område, og der er brug for nogle frontløbere, der går ind og tager fat. Jeg er sikker på, at der er en del, der ved en masse og har samlet nogle gode erfaringer. Gå ud og del erfaringerne, og følg op med noget forskning. Vi skal kunne tale om disse fænomener med psykologisk baserede teknologiske termer, så vi kan angribe dem direkte, understreger Anders Colding-Jørgensen.

- Lad være med at arbejde uden om internettet, som om det er en sten i skoen, men klæd dig selv bedre på og tag den nye viden aktivt ind. Hav ambitionen om at mestre det nye, lige så godt som du mestrer den klassiske psykologi, lyder Anders Colding-Jørgensens anbefaling.

Dorthe la Cour, freelance journalist

Anders Colding-Jørgensens budskab er, at jo større forståelse psykologer har for internettets betydning, desto bedre vil de kunne inddrage det i interventionen. Det kræver efter hans opfattelse både, at man i forskningsprojekter tager fat på det grundlæggende arbejde med at få større viden om psykologien på disse områder, og at psykologer i al almindelighed udviser større interesse for den viden, der allerede er på området. Han efterlyser målrettet uddannelse af psy-

BLOG

Baggrund

”Hvorfor i alverden er det så, at så utroligt få offentlige og private virksomheder får nogen som helst nævneværdig værdi ud af at bruge platformen?! Det kan umiddelbart synes som en gåde – eller som om alle virksomheders kommunikatører er idioter.

Men kun til man ser nærmere efter. For de selv samme forretningsprocesser, som trænger til transparens og brugerinput, er også med til at modvirke, at kommunikationen kan finde sted.

For hvad nytter det, at vi tager et medie i brug, som kan skabe dialog og transparens og inddrage brugere, hvis vores forretningsprocesser ellers foregår, som de gjorde for 20 eller 50 år siden?”

(Anders Colding-Jørgensen, blogindlæg 14. april 2010, virkeligheden.dk)

8

Psykolog nyt • 8 • 2010

!

I kort form

Maniodepressive og arbejdsmarkedet Bedre Psykiatri har sammen med sundhedsportalen Netdoktor.dk foretaget en undersøgelse af maniodepressive personers arbejdsliv. Undersøgelsens deltagere er dels patienter, dels pårørende. Det primære fokus har været, hvordan arbejdsliv og social interaktion opleves, når man er maniodepressiv.

Undersøgelsen viser bl.a., at tre ud af fire af patienterne føler sig stigmatiseret på grund af deres sygdom, og hver tredje oplever, at omgivelserne opfatter dem som decideret ”skøre”. Ligeledes oplever

hver tredje af de adspurgte patienter, at omverdenen mistænker dem for at ”finde på” sygdommen.

Af de erhvervsaktive patienter har næsten halvdelen (derfor?) undladt at informere om sygdommen til deres kolleger. Næsten to ud af tre har syntes, det var svært at vende tilbage til arbejdspladsen efter deres sygemelding, og mere end hver tredje angiver, at de føler sig udenfor på arbejdspladsen efter tilbagevenden. jc

Et medlemsboom På blot én måned – fra 20. marts til 20. april 2010 – har Dansk Psykolog Forening opnået en medlemstilgang på 161. Tallet dækker alene tilvæksten af psykologistuderende medlemmer. Der er tale om et boom af hidtil uset omgang.

Forklaringer er der flere af. Først og sidst har Studentersektionen foretaget et fremstød på universiteterne og skabt interesse på medlemskabet. Eksperimenter med caféarrangementer i København og Århus har ikke mindst rykket. Sekre-

tariatet har i marts 2010 udarbejdet en ny studenterpjece, tiltrængt friskere end hidtil i sin form. Hertil kommer, at Dansk Psykolog Forenings generalforsamling vedtog at nedsætte kontingentet for studerende førsteårsmedlemmer til 25 kr. pr. kvartal. Også det er et tilbud, mange har taget pænt imod.

Også efter 20. april fortsætter strømmen. Det giver travlhed i foreningens medlemsafdeling – men på den gode måde! jc

Fingre med skrivekløe Interessen for at skrive til Psykolog Nyt er imponerende. I bladets elektroniske postkasse modtager vi artikler som aldrig før. Mere end noget andet er det glædeligt – fordi det vidner om læserinteresse og ønske om at dele faglighed og holdninger med psykologkollegerne. Redak­tionen siger: Bliv bare ved!

Men vi siger også: Lav en aftale med redaktionen, inden du begynder at skrive. Så får vi ikke mindst aftalt vinkel på stoffet og omfang, inden du

begynder at skrive. Vi får også afprøvet, om stoffet fx er relevant lige nu.

Psykologer er glade for deres fag og mange giver sig glæden i vold ved at skrive langt. Skal bladet have plads til mangfoldigheden, er det imidlertid nødvendigt at skrive kort. Højrehåndsreglen er, at kortere, aftalte artikler bliver optaget meget hurtigere end længere, ikke-aftalte.

Skrivekløe? Så ring til 35 26 99 55, og bed om redaktionen. Eller mail os på p-nyt@dp.dk.

Red.

Psykolog Forum i vækst

Siden Psykolog Forum blev åbnet på www.dp.dk den 3. marts 2010 har i alt 358 psykologer (pr.

28. april) gjort deres profiler synlige – mere end 6 psykologer om dagen. 60 personer har lagt deres billede på profilen, og mange skriver også personlige præsentationer om uddannelse og arbejdsforhold.

Psykolog Forum er stadig i sin spæde start og kan i øjeblikket bruges til især to formål: Du kan se og ændre de data, som foreningen har om dig, og du kan – i en ny slags medlemsfortegnelse – gøre din egen profil synlig for andre og søge på andre synlige profiler. Psykolog Forum er et lukket forum, kun for medlemmer af foreningen.

Gør din profil synlig, og vær med til at skabe et elektronisk opslagsværk om din egen faggruppe med mulighed for at finde tidligere og kommende kolleger, specialister og supervisorer, gamle studiekammerater mv. Målet er, at alle med­ lemmer af Dansk Psykolog Forening med tiden bliver brugere af Psykolog Forum.

Den fremtidige udvikling af Psykolog Forum afhænger af din og andre medlemmers brug af forummet. En medlemsundersøgelse i 2009 afdækkede blandt andet ønsker om mulighed for mere netværksdannelse samt for etablering af et psykologfagligt bibliotek. Vi glæder os til engang at nå så langt.

Se mere om, hvordan du kommer i gang med Psykolog Forum, i annoncen side 7. nl

Psykolog nyt • 8 • 2010

9

Om de mange aspekter på ”undskyldningens psykologi” og dens betydning for konfliktmægling

Sorry!

Af Randi Øibakken og Søren Braskov

” Det må du

undskylde!” ”Jeg er bare så vred og såret over, at de kunne gøre det imod mig”, sagde en klient forleden og refererede til, at nogle kolleger havde skrevet et brev til hendes chef, hvor de havde anklaget hende for fagligt sjusk. ”Og nu har kollegerne indrømmet, at det ikke var mig, der havde sjusket, men en anden, og jeg har bare sådan brug for en uforbeholden undskyldning”, fortsatte hun.

Klientens chef var ked af episoden og havde forsøgt at rede trådene ud ved et fælles møde, men klienten fik ikke den uforbeholdne undskyldning, som hun håbede på. Nu sad hun fortsat og skummede og vidste ikke, hvordan hun skulle komme af sin frustration og lysten til at hævne sig.

Hvad ville der ske, hvis du fik en uforbeholden undskyldning? spurgte vi, og hun svarede prompte: ”Jeg ved ikke, om jeg bare kunne slå en streg over, hvad der er sket, men vi ville i hvert fald være et langt skridt derhenimod.” Det var hendes overbevisning. Og vi tror, at hun har ret!

10

Psykolog nyt • 8 • 2010

Mindre hierarki, mere team

Konfliktmæglingens vej

Gennem flere år har vi begge arbejdet professionelt med konfliktløsning og konflikthåndtering, og igen og igen oplever vi, hvor vigtigt det er både at kunne give og modtage en undskyldning. Umiddelbart kan man tænke, at undskyldninger er en dagligdags, almenmenneskelig begivenhed, der som sådan ikke kræver så mange forklaringer. For de fleste er undskyldninger en del af det sociale system, man indgår i til hverdag, blandt familie, venner, kolleger. Alligevel er det vores oplevelse, at der i konfliktløsning er for lidt fokus på at give og modtage undskyldninger.

Når vi her tager udgangspunkt i en relationsfokuseret konflikt på arbejdspladsen, er det, fordi vi gennem vores praksis ser, at arbejdspladsens organisering i stigende grad er med til at skabe relationsfokuserede konflikter; konflikter, som vi traditionelt måske i højere grad har forbundet med parforholds- og familiekonflikter. Forklaringen skal formentlig findes i en stadig mindre hierarkisk opbygget ledelsesstruktur og dermed flere teamstyrede enheder med højt specialiserede funktioner. Disse enheder arbejder ofte sammen i team uden nogen formel defineret intern ledelse og uden megen indblanding fra den øverste ledelse.

Et typisk eksempel vil være en projektgruppe, der er nedsat til at løse en bestemt opgave, selvstyrende lærerteam eller lignende.

Argumenterne for den selvledende teamstruktur er mange og gode, men har også i sig nogle udfordringer og hermed konfliktrisici, fx i form af ikke-lederstyret uddelegering af arbejdsopgaver, uformelt lederskab, usikkerhed om beslutningskompetence og retningslinjer samt uafklaret værdiafstemning i teamet.

Undskyldninger er især vigtige, når vi arbejder med konflikter, hvor løsningen i høj grad er relationsfokuseret frem for aftalefokuseret, og hvor der er ønske eller krav om, at relationen skal bestå.

Mange konflikter løses ved, at de konfliktende parter går hver til sit, men i det omfang, der er ønske eller krav om relationens beståen, vil konfliktmægling være en mulig vej.

Aftalefokuserede konfliktmæglinger ses ofte imellem konfliktende parter, hvor man er i konflikt om en bestemt ydelse, ting eller pris i modsætning til relationsfokuserede konfliktmæglinger, som overvejende handler om, hvordan man respekterer hinanden, eller hvordan man genopretter relationer efter krænkelser i form af fx aftalebrud, disrespektfulde udtalelser, bagtalelse, ubegrundede anklager etc.

Løsningsfokus bestemmes af flere faktorer: konfliktens art, ønske eller krav om relationens vigtighed og beståen, konfliktmæglers faglige vurdering, omgivelsernes krav m.m.

Der vil dog være tilfælde, hvor konfliktmægler ikke umiddelbart ud af konfliktens art kan aflæse løsningsfokus, idet man kan forestille sig en konflikt, der indledningsvis beskrives som aftalefokuseret, men som viser sig at have så store relationelle omkostninger, at det vil være umuligt at løse konflikten uden at italesætte den dybereliggende relationelle konflikt. De samme faktorer gør sig i en lidt anden form gældende for konflikter med modsat fortegn.

Fleksibilitet, handling, løsning ”Undskyld, det er min fejl. Jeg har nedprioriteret vores fællesmøder til fordel for mine arbejdsbunker – jeg er ked af den irritation, det har vakt.”

Psykolog nyt • 8 • 2010

11

FAKTA

Baggrund

Artiklen er inspireret af en workshop, forfatterne afholdt I forbindelse med World Mediation Forum 7. International Conference, 2009, under titlen: ”On guilt, reconciliation, and foregiveness about mediation, dilemmas, and interventions in a workplace dispute”.

Sæt dig for et øjeblik ind i situationen, hvor du som kollega gentagne gange har brugt ti minutter af fællesmødet på at vente, og ovenstående er den sætning, der bliver indledt med, da temaet mødetid tages op til jeres fællesmøde. Hvad vil din reaktion være? Hvor stor lyst vil du have til at se på fælles løsninger?

Hvis vedkommende ved fællesmødet i stedet sagde: ”Jeg er så træt af, at I kun kan tænke på, om jeg kommer til tiden eller ej. Vi har fællesmøder en gang ugentligt! Det er jo ikke fordi vi aldrig ses.” Hvad vil din reaktion så være? Og hvor stor lyst vil du i dette tilfælde have til at se på fælles løsninger?

Disse to simple eksempler vil formentlig for de fleste give en oplevelse af, at undskyldningen er faciliterende for samarbejdet og problemløsningsprocessen, og at villigheden til at indgå i dialog fremmes på baggrund af en undskyldning.

Vores erfaring – også støttet af forskningen (Ohbuchi et al. 1989) – er, at undskyldninger har en medierende rolle og åbner for fleksibilitet, handlemuligheder og løsningsstrategier; foruden hvad det måtte føre med sig af menneskelige sidegevinster som eksempelvis lettelse, overskud, frigjorthed, tilgivelse, accept mv.

At indgå et kompromis eller en aftale på et grundlag uden afdækning af behovet for en undskyldning synes i visse tilfælde at være en noget sværere, til tider fuldstændig umulig opgave. I stedet kan den forurettede vende sig mod tan-

12

Psykolog nyt • 8 • 2010

ken om, at ”ret skal være ret”, og uoverensstemmelsen ender med at finde ”en vinder” og ”en taber”. På trods af konfliktens konkrete løsning (aftalefokuseret mægling) kan risikoen for konfliktoptrapning paradoksalt nok øges, hvis der i løsningsprocessen ikke bliver taget højde for intra- og interpersonelle aspekter af konflikten (relationsfokuseret mægling) såsom at genoprette tillid, bevidne oplevelser af krænkelse, smerte, tabe ære osv.

På arbejdspladser, med flere mere eller mindre aktive parter i konflikten, kan der endvidere ske det, at alle medarbejdere automatisk og mere eller mindre bevidst tager parti, og herved øges risikoen for optrapning endnu engang.

Undskyldningens psykologi kan betragtes fra to positioner: derfra hvor der gives en undskyldning, og derfra hvor der modtages en undskyldning. Vi har valgt at kalde det giverpositionen og modtagerpositionen, velvidende at positionerne indeholder elementer af begge dele.

Giverens undskyldningsformer Umiddelbart har vi iagttaget fire former for undskyldninger (inspireret af blandt andre Nina Meierding): Den uforbeholdne undskyldning. Den partielle undskyldning. Den strategiske undskyldning. Den manglende undskyldning.

Den uforbeholdne undskyldning kendetegnes ved, at den undskyldende part udtrykker sin fortrydelse over for den forulempede parts følelsesmæssige reaktion: ”Det gør mig ondt, at jeg har såret dig”, og derudover udtrykker fortrydelse over at have lavet en eller anden form for aftalebrud: ”Jeg er ked af, jeg ikke kom til den aftalte mødetid, jeg lover, at jeg vil bestræbe mig på at være her til tiden fremover.” I den uforbeholdne undskyldning ligger således både et løfte om ikke at begå (eller forsøge at undgå at gentage) samme misere igen og en undskyldning for at have forvoldt den anden smerte eller anden følelsesmæssig kvie. Med andre ord tager undskyldsgiveren fuldt ansvar for situationen og alt, hvad den har medført.

Den uforbeholdne undskyldning indeholder ingen forklaringer, og det meget enkle ”Det er jeg ked af ”/”Det må

du undskylde” har potentiale til at få spændingen i rummet og mellem parterne til at forsvinde.

Juristen Jennifer Robbennolt, der bl.a. har forsket i undskyldninger, siger det så klart: ”A simple “I’m sorry” does wonders for resolving conflicts and disputes.” (Robbennolt 2003) Den partielle undskyldning defineres ved kun at indeholde en følelsesmæssig validering og undskyldning og forholder sig ikke til det skete eller til skyldsspørgsmålet. Jf. ovenstående eksempel ville undskyldningsgiveren undskylde for og vise medfølelse i forhold til, at den anden part er blevet såret, en slags emotionel støtte. Der er ikke tale om at påtage sig ansvar for det skete. Med det tidligere mødeeksempel for øje svarer det til, at vedkommende, der gentagne gange kommer for sent til mødet, siger til sin kollega: ”Jeg er ked af, vi er havnet i den her situation igen.” Underforstået at kollegaen, der kommer for sent, ikke påtager sig skylden for at møderne forsinkes, men anerkender den frustration, det er for alle parter, når de gentagne gange ender i samme situation. En situation, som ingen i teamet måske kan holdes ansvarlig for.

Endelig kan der tales om strategiske undskyldninger, som eksempelvis ministeren, der får en næse og offentligt må give en undskyldning. Her er der ikke tale om følelsesmæssig involvering eller reel fortrydelse af aftalebrud. Den strategiske undskyldning kendetegnes ved, at undskyldsgiveren ikke accepterer skylden og ansvaret, men i højere grad fremsætter undskyldningen for at leve op til den herskende etikette og fremstå politisk korrekt. Der er ingen løfter om ikke at gøre det samme igen, og ofte vil der i undskyldningen være tilknyttet forklaringer på eller undskyldninger for, at man handlede, som man handlede.

I vores eksempel ville det være kollegaen, som siger: ”I må undskylde, at jeg er kommet for sent nogle gange, men jeg har så travlt i øjeblikket, tidspunktet passer mig dårligt, jeg synes jo også, I bare kan gå i gang, jeg er jo heller ikke den eneste, der ikke kommer til tiden” osv.

Den strategiske form for undskyldning anvendes også

som en defensiv forholdemåde eller rutine. Eksempelvis ses dette i situationer, hvor undskyldsgiveren indledningsvist bebuder, at han er ked af, at han gør som han gør, og han påtager sig egenhændigt skylden, før nogen endnu har anklaget ham. En undskyldningsform af strategisk art, hvor brugen af undskyldningen kan forstås på baggrund af et ringeagtende selvbillede eller et strategisk ønske om at undgå problemer.

For at fuldende billedet omkring undskyldninger må vi også forholde os til den manglende undskyldning. Begrebet indikerer, at det, objektivt set, havde været på sin plads med en undskyldning, men undskyldningen mangler fra giverpositionen. I vores eksempel svarer det til kollegaen, der kommer for sent og erkender dette, men begrunder sin adfærd med, at reglerne for fællesmøderne er helt umulige og nægter at underordne sig dem: ”Ja, jeg ved godt, jeg er kommet for sent nogle gange, men vi har nogle helt urimelige vilkår for vores møder. Mødetidspunktet er simpelt hen så dårligt.”

Modtagerpositionens respons Også modtageren kan reagere med fire mulige responser: Den uforbeholdne accept. Den partielle accept. Den aktive afvisning. Den passive afvisning.

Den uforbeholdne accept er en umiddelbar accept af den andens undskyldning uden at sætte spørgsmålstegn eller fremsætte yderligere krav. Konflikten slutter typisk her, da alle synes at have vilje til og interesse i at se fremad. Eksemplificeret ved vores case vil den uforbeholdne accept lyde: ”Tak for din undskyldning, den tager jeg imod.”

Den partielle accept af undskyldningen kunne, jf. eksemplet, meget vel lyde: ”Jeg hører, du siger undskyld, men jeg er stadig virkelig vred på dig. Jeg kan ikke acceptere, at vi bare fortsætter, som om intet er hændt.”

I den partielle accept vil undskyldningen typisk have funktion af at genskabe eller genåbne kontakten mellem de to

Psykolog nyt • 8 • 2010

13

parter. Den partielle accept sandsynliggør således muligheden for (på ny) i fællesskab at vurdere ”sagen” og forsøge at nå frem til enighed om, hvad der skal til i forhold til konflikten. Jf. eksemplet med ofte at komme for sent til fællesmøderne vil man kunne gå ind i en brainstorm om, hvilke konkrete muligheder der er for at afholde fællesmøder på en anden måde og dermed sikre fremmøde.

Den følelsesmæssige konsekvens af forurettelsen forløses ikke nødvendigvis ved den partielle accept. Men den partielle accept åbner dog ofte for, at modtagerpositionen er parat til at forhandle løsninger.

”

Undskyldningens psykologi kan betragtes fra to positioner: derfra hvor der gives en undskyldning, og derfra hvor der modtages en undskyldning

”

I den aktive afvisning vil et teammedlem kunne svare undskyldsgiveren: ”Jeg gider ikke at høre på dine dårlige undskyldninger. Jeg tror ikke på dig, du er jo ligeglad.” En respons, der hverken muliggør følelsesmæssig reparation eller åbner for forhandling. Tværtimod eskalerer konflikten, fordi modtageren ofte tolker på giverpositionens motiver.

Som variant endelig den fjerde modtagerrespons: den passive afvisning, som er kendetegnet ved et tydeligt fravær af reaktion. I vores eksempel vil den passive afvisning illustreres ved, at modtagerpositionen i forlængelse af den givne undskyldning svarer et konstaterende ”nå” eller går videre i dagsorden, som om ingenting var sagt.

For hver giverposition er de beskrevne fire mulige responser. Det kan dog diskuteres, hvorvidt en ”manglende undskyldning” giver mulighed for en respons, så længe den manglende undskyldning ikke er blevet italesat og konstateret som fraværende. Tydeliggørelsen af den manglende undskyldning, fx i en konfliktmægling, er derfor essentiel, og vil åbne for et af de fire gensvar fra modtagerpositionen.

Der kan ikke tales om et lineært forhold mellem fx den uforbeholdne undskyldning og den uforbeholdne accept.

14

Psykolog nyt • 8 • 2010

Der er dog belæg for, at en uforbeholden undskyldning ofte kalder på en uforbeholden accept (Robbennolt, 2003) – men det er ikke sikkert. Således kan den uforbeholdne undskyldning gensvares med en aktiv afvisning og så fremdeles. Netop i dette felt skal mediator agere og forsøge at facilitere, undersøge og understøtte undskyldningen i henseende til at hjælpe parterne til en løsning og en helende relation.

Undskyldningens psykologi Som mediatorer er det vores erfaring, at det er vigtigt kunne gennemskue behovet for og kende metoden til at facilitere en undskyldning – nemlig ved at tydeliggøre og iscenesætte undskyldninger og herunder give den nødvendige opmærksomhed til giver- og modtagerpositionen.

Dette forudsætter, at vi har mod til at forholde os til de involverede parters fortællinger og oplevede krænkelser og i nogle tilfælde ligefrem opfordre til en undskyldning uden herved at tage parti.

I den relationsfokuserede konfliktmægling er det således i høj grad nødvendigt, at mediator kan være i og udfolde det psykologiske spændingsfelt, der skabes i mellem parterne. Som beskrevet i det ovenstående er ”undskyldningens psykologi” en vigtig faktor i denne proces. En faktor, der, når det anvendes som et målrettet konfliktmæglingsredskab, kan åbne mulighed for konfliktløsning, reparation og genoprettelse af relationen.

Randi Øibakken og Søren Braskov begge cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

litteratur Braskov, S. & Neumann, A. (2009): Om skyld, forsoning og tilgivelse – en fortælling om konfliktmægling, dilemmaer og interventioner i en konflikt mellem kollegaer. Erhvervspsykologi.

Vol. 7, nr. 1 p. 52-64.

Ohbuchi, Ken-ichi; Kameda, Masuyo; Agarie, Nariyuki: Apo­ logy as aggression control: Its role in mediating appraisal of and response to harm. Journal of Personality and Social Psychology.

Vol. 56(2), Feb 1989, 219-227.

Robbennolt J. (2003): Apologies and legal settlement: an empirical examination. Michigan Law Review, Vol. 102, Number 3.

Hvordan ser din økonomi ud, Hvis du bliver syg?

Det er aldrig nogen god oplevelse at blive syg.

Er man tillige selvstændig psykolog, kan en længere sygeperiode have ganske alvorlig økonomiske konsekvenser i form af fx mistede omsætning og mistede honorarer fra undervisning, foredrag og lignende.

Dansk Psykolog Forening har derfor i samarbejde med Codan og SEB, udviklet en særlig sygedriftstabsforsikring for foreningens medlemmer.

Er du selvstændig psykolog og bliver du syg i mere end 3 uger, får du med en Sygedriftstabsforsikring udbetalt en erstatning, der svarer præcist til det økonomiske tab ved sygefraværet.

Er du interesseret i at købe en sygedriftstabsforsikring, kan du bestille en forsikringsbegæring hos Dansk Psykolog Forenings sekretariat, Britt Vestskov-Møller: bvm@dp.dk eller ved at ringe på tlf. 35 26 99 55.

SEB har desuden lavet en faglig erhvervsudygtighedsforsikring til selvstændige psykologer. Forsikringen er et naturligt supplement til sygedriftstabsforsikringen og træder i kraft, hvis du stadig ikke er rask efter 12 måneders sygdom. Ønsker du mere information? er Codans samarbejdspartner, SEB Pension parate til at hjælpe dig på tlf. 33 28 28 28 eller via e-mail pensiondirekte@seb.dk

Forsikringen kan også købes for psykologer ansat hos en selvstændig psykolog.

© Codan Forsikring A/S 0709/DPF CVR 1052 9638

kontakt seb Pension for mere information På telefon 33 28 28 28 eller via Pensiondirekte@seb.dk

Psykolog nyt • 8 • 2010

15

16

Psykolog nyt • 8 • 2010

rsen Af Hanne Pede

Indfaldsvinklerne til ADHD-diagnosen spænder vidt, også blandt psykologer. Måske bør psykologerne først gå på banen, efter at vejen er lagt over receptblokken?

Synspunkt

Men først en pille –

Både psykiatere og psykologer har – også her i Psykolog Nyt – udtrykt bekymring over den tiltagende brug af dia­ gnosen ADHD, en primært arvelig, opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelse lokaliseret i højre hjernehalvdel.

I modsætning til de mange videnskabelige og spændende artikler om ADHD vil jeg basere det følgende på min egen personlige udvikling som psykolog og mine praksiserfaringer.

Det sociale, psykologiske og medicinske område var i min studietid i 1980’erne stærkt præget af holdningen om, at det enten var samfundets eller forældrenes skyld, hvis et barn og senere voksen udviklede adfærdsmæssige, psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder. Der blev læst Jung, Laing, Freud, Lucien Seve, Reich osv., hvorimod undervisningen i neurologi på psykologistudiet strakte sig over vist nok et halvt år og afsluttedes med en multiple choice-eksamen – er a, b eller c det rigtige svar? En eksamen, alle studerende var enige om blot at få overstået.

Tæt på afslutningen af mit studium i 1988 var man ganske vist begyndt at mumle noget om fumler-tumler-børn blandt pædagoger. I USA havde man også begrebet FLK, funny looking kids! Det var dog ikke noget, der blev taget specielt alvorligt blandt unge studerende. Tværtimod troede vi stadig fuldt og fast på forældrenes ansvar og påvirkning.

Mange af os begyndte også at flirte lidt med forskellige former for kropsterapi. Traumerne lå jo i kroppen, hvilket jeg i øvrigt stadig til en vis grad kan være enig i. Det er blot ikke alle kropslige udtryk, som skyldes traumer. Jeg havde selv fornøjelsen af at få at vide, at jeg var blevet grænseoverskredet måske allerede som spæd, siden jeg var hypermobil. Jeg kunne jo af gode grunde ikke huske noget, men det var vel så rigtigt. Måske var det samme sket med min mor, når hun nu også var hypermobil. Først da jeg så mine egne nyfødte tvillinger allerede første dag viste tydelige tegn på hypermobilitet, gik det op for mig, at jeg vist var hoppet på en skrøne og skulle begynde at interessere mig lidt for genetikken.

Så småt begynder man nu omkring 1990 at diskutere minimal-brain-damage, som man mente at se hos nogle børn.

Men det var først i midten af 1990’erne, takket være blandt andet Bispebjerg og Risskov Hospital samt ADHD-foreningen, at det blev slået fast med syvtommersøm, at der var en lidelse, som hed ADHD. En diagnose, man havde kendt til i USA i adskillige årtier.

Medicinering som første skridt ADHD er i dag en veldefineret diagnose, som ikke har den overaktive dreng i for snævre rammer som fokus. ADHD kan komme til udtryk på mange måder, fx problemer med motorik, talspændvidde, hovedregning, planlægning, forudseen-

hed, hyppige jobskift, ufuldendte uddannelser, vanskeligheder ved at være en stabil forældrefigur og vanskeligheder med empati i større eller mindre grad og ikke mindst impulsivitet.

Har barnet forældre med ADHD, er risikoen for forværring af symptomerne stor. Alligevel antages det, at kun 10-15 % af barnets ADHD-adfærd kan tilskrives forældrenes uhensigtsmæssige tackling af barnet. ADHD er arveligt i op mod 90 % af tilfældene, hvilket blandt andet også bekræftes af tvillingeundersøgelser. Problemer i forbindelse med for tidlig fødsel kan angiveligt også føre til opmærksomhedsforstyrrelser. Men det er altså reglen frem for undtagelsen, at ADHD er arveligt.

Endvidere er det blevet slået fast på de mange konferencer og kurser, jeg har deltaget i, at medicinering er alfa og omega og første skridt i at håndtere barn såvel som voksen med ADHD. Herefter kan der tages fat i diverse mestringsstrategier, som kan få dagliglivet til at fungere.

Der er ofte også brug for psykologisk behandling. En del af de klienter, jeg har haft kontakt med, er blevet slået ofte og voldsomt som børn, fordi de som ADHD-børn skal overindlære og har uhyre svært ved at styre impulsiviteten, hvilket blev betragtet som uartighed eller ondsindethed. Typisk har en eller begge forældrene også ADHD, hvorfor barnet ud over sit eget kaos er opvokset med totalt kaotiske voksne, som på ingen måde har magtet at lægge de meget faste strukturer, et barn med ADHD har behov for.

’Moderne’ og ’mærkeligt’ – Jeg er enig i det synspunkt, som både har været nævnt i Psykolog Nyt og blandt andre behandlere, at medicin i sig selv ikke nok. Der vil altid være brug for almindelig information gående til egentlige støtteforanstaltninger og meget gerne et supergodt samarbejde mellem skole og hjem samt øvrige involverede. Omvendt ser jeg slet ikke billedet af familier, der blot tigger medicin. Tværtimod er en del forældre, i hvert fald ud fra min erfaring, meget lidt glade for overhovedet at anerkende, at deres barn har en livsvarig lidelse og finder det om muligt endnu mere forfærdeligt, at deres barn antagelig skal medicineres resten af livet.

Gang på gang hører jeg forældre berette, at når de prøver at fortælle socialforvaltningen eller deres praktiserende læge, at de tror, deres barn eller de selv har ADHD, så får stukket i næsen, hvor moderne det er blevet med ADHD, og hvor mærkeligt det er med de mange tilfælde.

Men er det nu så mærkeligt? Har der ikke altid været utilpassede unge? Mennesker med ADHD keder sig nemt og søger udfordringer og har svært ved det lange, seje træk. Har der ikke altid været såkaldte landsbytosser? Nogle med ADHD

Psykolog nyt • 8 • 2010

17

kan virke aparte. Har der ikke altid været alkoholikere eller stofmisbrugere, som måske drikker eller doper sig for at dæmpe ADHD symptomer? Har der ikke altid været kriminelle, som måske har ADHD og derfor tænder ekstraordinært på spænding og udfordringer for ikke at tale om, at de måske endeligt føler sig som værdifulde mennesker i et kriminelt fællesskab i modsætning til ensomheden i skolen? Det antages, at en betragtelig del af de indsatte i fængslerne har ADHD. Militæret tager ifølge mine oplysninger også deres del af mennesker, som har ADHD

Diagnose efter få timer Tidligere tiders mere autoritære mønstre har måske til en vis grad skjult, hvor mange skæbner der dagligt slås med indre uro, rastløshed og ikke mindst et massivt mindreværd over ikke at kunne fungere, som der bliver forventet. Der har uden tvivl altid været mennesker med ADHD, før man havde en korrekt, medicinsk betegnelse. Mange af disse udiagnosticerede tilfælde har antagelig også, som et resultat af deres ubehandlede ADHD, fået andre diagnoser i stedet – angst, depression, borderline, bipolar depression, sociopat osv.

Jeg skal ikke kunne sige, om nogle er lidt for lemfældige og hurtige med diagnosticering – det er bare ikke min erfaring.

Jeg finder det helt grotesk, at der skal skrives hundredvis af sider om det arme barn og ikke mindst ungens forældre i årevis, frem for at man screener for ADHD, hvis man har blot den mindste mistanke – altså en relativt kort undersøgelse for herefter at ordinere det præparat, der er så fantastisk for mennesker, som har ADHD, men ikke for andre. Man kan inden for ganske få timer afgøre, om diagnosen er rigtig, fordi medicinen virker stort set øjeblikkeligt. Virker medicinen ikke, så er der formodentlig ikke tale om ADHD, og så er det intet, absolut intet problem i at stoppe med medicineringen.

Ritalin og lignede præparater, som bruges til behandling af ADHD, er mindre farlige end Aspirin. Der er børn såvel som voksne, der ikke trives med Ritalin (ca. 20 %), hvor man i dis-

18

Psykolog nyt • 8 • 2010

se tilfælde må forsøge sig med andre præparater. Selv om disse klienter ikke trives med Ritalin på grund af bivirkninger, observeres stadig den gavnlige effekt med hensyn til koncentration og impulsivitet. Ritalin er ikke vanedannende eller virkelighedsforandrende. I princippet kan et menneske være på samme dosis i 30 år, hvorfor der ikke bliver tale om et eskalerende misbrug, som ved brug af amfetamin, som mange med ADHD selvmedicinerer sig med, fordi det virker! Jeg havde en klient, som tog amfetamin, når hun skulle gøre hovedrent – ikke når hun skulle ud og bumle og mærke suset.

Jeg har i adskillige år vidst, at visse pædagoger stjal Ritalin og Ritalin-lignende produkter fra de børn, som medicinen var udskrevet til. I dag ser det ud til, at dette misbrug har bredt sig, hvor nogen sågar junker sig med det. I de fleste tilfælde skal der mere til en rus end den dosering, der er udskrevet til en klient med ADHD. Det er selvfølgelig trist, men er ikke meget anderledes end i forholdet med morfin, kodein, benzodiazepiner osv. Præparaterne er dobbelt receptpligtige, og hvis man er en opmærksom læge/psykiater, burde et overforbrug hos en klient hurtigt blive opdaget. Der vil altid være brodne kar i alle lejre, men det betyder jo ikke, at vi nægter stærkt smerteplagede klienter morfin, fordi det kan misbruges af andre.

Mere roligt og koncentreret barn Screeningen bør naturligvis foretages af en psykolog eller psykiater, hvorefter psykiateren kan vurdere, om der skal medicineres. Herefter kan den alment praktiserende læge overtage medicineringen. Som situationen er nu, venter børnene halve og hele år på at få hjælp. Jeg har mange eksempler på mødre, der har kæmpet for at få hjælp fra barnets første skoledag og først får hjælp, når barnet har nået teenagealderen og nu har unødvendigt mange ar på sjælen og måske er godt på vej ud på et skråplan med stoffer, alkohol og typisk også en kriminel omgangskreds.

Undersøgelsesfasen for børn med tydelige symptomer på

koncentrations- og opmærksomhedsproblemer kunne blive betragteligt kortere, hvis man valgte at overveje den nemmeste behandlingsstrategi først, screening og eventuel medicinering, for først herefter mere grundigt at se på, hvordan familien i øvrigt fungerer. Ikke overraskende fungerer familien ofte pludseligt en hel del bedre, når barnet er kommet medicinsk behandling. Det typiske resultat af medicinering er et mere roligt og koncentreret barn, som bliver mere harmonisk, får nemmere ved sociale kontakter, klarer sig bedre i skolen og bliver mere vedholdende.

Børn med ADHD, som ikke får medicinsk hjælp, begynder ofte at selv medicinere sig selv og begynder i en tidlig alder at eksperimentere med alkohol og stoffer. Nogle kommer aldrig videre.

Jeg har ikke børn i terapi, men bliver ofte kontaktet af desperate forældre, der løber fra Herodes til Pilatus for at få hjælp til deres barn, som lider. Der er tale om velovervejede, dybt bekymrede forældre og ikke forældre, som bare vil lukke munden på deres unge med en pille. Jeg kan blive så harm, når jeg også fra helt unge voksne blandt mine klienter hører om, hvordan de er blevet sat i skammekrog, kommet i hjælpeklasse, blevet dumpet, sendt til autoritære kostskoler, flyttet fra den ene plejefamilie efter den anden osv., fordi ingen har overvejet, at de kunne have en medfødt udviklingsforstyrrelse.

Et utal af mine klienter, unge som ældre, er brudt grædende sammen eller er blevet dybt lettede, når jeg kunne fortælle dem, at jeg mente, de havde ADHD. Den overvældende følelse af at være dum og umulig kan de nu lægge fra sig og med fornyet energi kæmpe for at få det bedre både med sig selv, familie og venner. Når en psykiater efterfølgende har medicineret dem, hører jeg nærmest om mirakler, selv om en lang række symptomer trods alt ikke forbedres af medicinering.

En af mine kvindelige klienter tog medicinen uden at fortælle mand og børn om det. De opdagede inden for en time, at deres mor pludselig virkede rolig og talte i et normalt leje.

”

Jeg har i adskillige år vidst, at visse pædagoger stjal Ritalin fra de børn, som medicinen var udskrevet til

”

En anden kvinde beskrev, hvordan hun efter en halv time – så hurtigt virker medicinen faktisk – begyndte at græde, fordi hun aldrig i hele sit liv har mærket en sådan fredfyldthed i kroppen. Adskillige af mine klienter med ADHD opdager også pludselig efter medicinering, at de er holdt op med at drikke eller drikker betydelig mindre. Rigtig mange af mine klienter kommer også i gang med at rydde op, smide ud, sortere, gøre rent, læse lektier med børnene, fastholde rutiner osv. og får også mere energi til at vedligeholde de sociale kontakter.

Jeg vil pointere, at der er mange former for ADHD, og det er langt fra alle, der ønsker eller har behov for medicinering.

Mange kreative chefer kan eksempelvis have ADHD, hvor det blot er alfa og omega, at der er ansatte til at lave alt det kedelige arbejde. I det hele taget er kreativitet en af de mange ”dyder”, man ofte møder hos mennesker med ADHD. Charme og livlighed er også typiske karakteristika.

Mit ærinde er under ingen omstændigheder, at vi alle skal være ens. Men vi skylder de mennesker, der er født med ADHD, hurtigst mulig hjælp frem for at udsætte dem for nederlag efter nederlag.

Lad os så se, hvad der er tilbage – Selv er jeg begyndt i min praksis at få tidligere indsatte fra udslusningssteder. Det går over min fatteevne, at ingen mange år tidligere har undret sig over at sidde over for en ung mand, som er totalt ude af stand til at sidde stille og skal kæmpe for at koncentrere sig. Hvor meget ville kriminaliteten mon egentlig dykke, hvis man rutinemæssigt screenede for ADHD og iværksatte medicinsk behandling?

I det daglige arbejder jeg med alvorlige problemstillinger som incest og vold, hvor der kan være tale om langvarige behandlinger grundet massive, psykiske skader. Klienter med ADHD bidrager sjældent med smør til brødet i en privatkonsultation, da der i en del tilfælde kun er brug for en enkelt eller to konsultationer. Mit ærinde er derfor ikke at ”opfinde” et nyt problemområde, men at gøre behandlere af enhver art samt andre i kontakt med ADHD-børn, som måske tænker deres (uopdragent, skrækkeligt barn), at genetikken er en væsentlig faktor.

Jeg kan sagtens være enig i, at mange børn i vores samfund er ensomme og udvikler destruktive måder at få kontakt på – typisk har de dog ikke alle de symptomer, der skal til for at give diagnosen ADHD. Men det må efter min opfattelse ses som en gave, at man med medicin kan lindre et utal af børns og voksnes vanskeligheder. På alle kurser og konferencer med udenlandske foredragsholdere har holdningen blandt dem konsekvent været: Medicin først, og lad os så se, hvad der overhovedet er tilbage at behandle på!

Hanne Pedersen, cand.psych.

Psykolog nyt • 8 • 2010

19

Inventory of Interpersonal Problems Spørgeskemaet IIP er netop blevet udgivet i en dansk version. Her præsenteres dette instrument, som i mange år har været et meget anvendt skema i international psykologisk forskning på det interpersonelle område.

IIP –

Af Stig Poulsen og Jan Ivanouw

Inventory of Interpersonal Problems, IIP, foreligger nu i en dansk version, udgivet af Dansk psykologisk Forlag. Spørgeskemaet har til formål at identificere interpersonelle problemer, sådan som de fx kommer til udtryk hos klienter, der søger psykoterapi. Instrumentet har både relevans i den kliniske udredning, ikke mindst i forbindelse med planlægning af behandling, og som effektmål ved evaluering af psykoterapi. Således kan IIP give et billede af, hvilke typer af vanskeligheder klienten særligt har i interpersonelle relationer, ligesom det kan bruges til at forudsige muligheder og vanskeligheder i det psykoterapeutiske forhold.

I sin mest anvendte form består IIP af 64 spørgsmål organiseret i to grupper omfattende henholdsvis 39 items, der begynder med ”Det er svært for mig at …”, og 25 items, samlet under overskriften: ”Det følgende er ting, jeg gør for meget.” Alle items rates af klienten selv på en 5-trins Likertskala gående fra 0 (Slet ikke) til 4 (Særdeles meget). IIP opgøres på otte subskalaer, Dominerende/Kontrollerende, Påtrængende/Krævende, Selvopofrende, Føjelig, Ikke-assertiv, Socialt hæmmet, Kold/Di­stanceret, Hævngerrig/Selvcentreret. Disse skalaer er placeret inden for et todimensionelt ko-

20

Psykolog nyt • 8 • 2010

ordinatsystem, hvor den ene dimension vedrører dominans og den anden venlighed vs. fjendtlighed – også betegnet omgængelighed (se Figur 1 for IIP-modellen).

Ud over 64-item versionen findes også den oprindelige version med 127 items og en kort version med 32-items.

Denne præsentation af instrumentet vil dog primært fokusere på 64-item versionen, som er den mest anvendte.

Udviklingen af IIP IIP er udviklet af psykologen Leonard Horowitz fra Stanford University på baggrund af hans arbejde med at klassificere typiske interpersonelle problemer, som de formuleres af klienter i visiterende samtaler til psykoterapi (Horowitz et al., 1988). Ud fra en større gruppe af klientudsagn vedrørende interpersonelle problemer blev udvalgt 127 items, som udgjorde den oprindelige version af IIP. Igennem sine analyser af denne version af skemaet blev det klart for Horowitz, at flertallet af spørgsmålene kunne indplaceres inden for de to basale akser i Learys interpersonelle model (Leary, 1957), nemlig venlig-fjendtlig adfærd og underkastende-dominerende adfærd. Der var således empirisk indikation for, at IIP vil-

æ Kr

7

e nd ve

Fø je

6

På t ræ

8

/ de

lig

ng en

Selvopofrende

Figur 1.

IIP-modellen med dens otte subgrupper

Ikke-assertiv

inerende/Kontrollerende

Dom

5

1

æm m et

r ge nv Hæ

r ig

4

/S

S

th ial c o

le kunne tilpasses mere direkte til en interpersonel teoretisk model.

I 1990 udviklede Alden og medarbejdere med udgangspunkt 2 i Learys interpersonelle model den elv ce nt såkaldt cirkumplekse version af IIP, som rer et anvendes i dag (Alden et al., 1990).

En cirkumpleks model er en fremstilling af en række egenskaber, som kan underordnes to hovedfaktorer, men hvor der samtidig er et cirkulært arrangement af egenskaberne på et mere detaljeret niveau.

Det cirkulære består i, a) at nogle egenskaber ligner hinanden i høj grad uden dog at være identiske (dvs. har høj indbyrdes korrelation), mens andre ligner hinanden i meget ringere grad (har lav, eventuelt negativ korrela­tion), og b) egenskaberne kan placeres på en cirkel, således at når man bevæger sig trinvist fra en egenskab til de andre egenskaber længere væk, øges forskelligheden indtil en vis grænse, hvorefter ligheden tager til igen og man til sidst kommer tilbage til udgangspunktet.

3

Kold/Distanceret

I IIP betyder dette konkret, at der som nævnt er to overordnede dimensioner/faktorer, henholdsvis dominans vs. underkastelse (eng.: submission) og venlighed vs. fjendtlighed. Subskalaerne i IIP angiver så, i hvor høj grad problemerne kan siges udelukkende at høre under den ene af dimensionerne, eller om de snarere må forstås som en kombination af problemer fra begge dimensioner. Skalaerne Dominerende/Kontrol­lerende og Ikke-assertiv svarer til de to

Psykolog nyt • 8 • 2010

21

Figur 2.

Circumplex model: Ipsativerede T-scores d e /Ko ntro lle re nd e Do mine re n

1

På t

90 80

de

40 30

80 80

90 100 90

100

70 70

60 60

50 50

40 40

30 30

0

30 30

40 40

50 50

30 30

40 40

50 50

60 60

70 70

So

cia

h lt

æ

4

m

m

80 80

et

90 90

100 100

5 Ikke -a sse rtiv

yderpunkter af dimen­sionen dominans-underkastelse, mens skalaerne Selvopofrende og Kold/Distanceret svarer til dimensionen venlighed-fjendt­lighed. Som eksempel på kombination af de bagvedliggende dimensioner omfatter skalaen Føjelig venlig underkastelse, mens skalaen Hævngerrig/ Selvcentreret vedrører problemer med fjendtlig dominans.

Administration og scoring af IIP IIP er et selvrapporteringsskema, der kan udfyldes enten i papirversion eller online. Udfyldelsen af 64-item versionen tager almindeligvis 10-15 minutter. Skemaet kan udleveres af ikkeklinisk trænet personale, men fortolkningen af resultaterne forudsætter indsigt i personlighedspsykologisk teori.

Hver subskala består af 8 items (for 32-item versionen af 4 items). I den danske version opgøres subskalaværdierne som T-scores, hvor gennemsnittet af normalmaterialet har værdien 50 og standardafvigelsen er på 10. En klient, som ligger halvanden standardafvigelse under gennemsnittet, vil derfor have en T-score på 50 - 15 = 35.

For at få et billede af, hvilke former for interpersonelle pro-

22

Psykolog nyt • 8 • 2010

60 60

blemer den enkelte person særligt oplever, beregnes der også individbaserede, såkaldt ipsativerede scores. Det særlige ved denne type scores er, at scoren på hver skala udtrykker afstanden mellem en given persons sam80 90 100 7 70 lede gennemsnitsscore for alle 64 spørgsmål og personens score på den pågældende skala. Herved får man et billede af personens særlige problemområder, som er uafhængigt af, hvor belastet personen samlet set føler sig af sine interpersonelle vanskeligheder. Becker og Mohr (2005) har dog 6 argumenteret for, at man bør foretrække at arbejde med ikke-ipsativerede scores.

F De ipsativerede T-scores anbringes i en cirkumpleksfigur (se Figur 2). Værdier over 70 (dvs. to standardafvigelser over gennemsnittet) på en eller flere subskalaer antages at vise, at personen i særlig høj grad oplever at have den pågældende type af interpersonelle problemer. I den danske version sker konverteringen til T-scores samt beregningen af de ipsativerede scores i et internetprogram, hvor man får en 8-10 siders rapport med råscores, normative og ipsativerede T-scores, grafisk afbildning samt de enkelte itemsvar.

70

80

90

100

øj el ig

Hæ v

en

70

50

Ko ld /Dista nce re t

e

Se lvo p o fre nd e

ng

8

60

3

ng

æv Kr

2

ræ

e/

er rig /

t re re

nd

S

vc el

t en

100

Anvendelse i klinik og forskning I den kliniske dagligdag har IIP særlig relevans som led i assessment til psykoterapi. En IIP-profil, som giver et billede af, hvilke typiske uhensigtsmæssige mønstre i interpersonelle relationer klienten oplever, kan danne udgangspunkt for caseformulering og for en dialog med klienten om særlige fokusområder for terapien.

Samtidig giver IIP-profilen et fingerpeg om mulige overførings- og modoverføringsproblematikker, der kan opstå i terapien. Fx kan en høj score på skalaen Dominerende/ Kontrolle­rende advare terapeuten om risikoen for at blive viklet ind i magtkampe med klienten, mens høje scorer i den fjendtlige ende af cirkumplekset kan betyde, at det vil være vanskeligere for terapeuten at opretholde et positivt og accepterende billede af klienten.

Horowitz et al. (1993) har endvidere i en mindre empirisk undersøgelse fundet belæg for, at mens problemer, der hører til inden for den venligt underdanige ende af cirkumplekset, tilsyneladende er velegnede til behandling med dynamisk korttidsterapi, kan problemer, der vedrører fjendtlig, dominerende adfærd, være vanskeligere at afhjælpe med denne terapiform.

Herudover har IIP vundet indpas i psykoterapiforskningen som mål for interpersonelle aspekter af klientproblemer, og der er blevet demonstreret god sensitivitet overfor forandring i interpersonelle problemer (Huber et al., 2007).

Endvidere indgår IIP i flere af de standardiserede basisbatterier til assessment, der er bragt i forslag i forskellige sammenhænge (se fx Horowitz et al., 1997).

Dansk udgave af IIP Den danske udgave af testen findes i både 127-, 64- og 32-itemversionerne. Heraf er der statistiske data for de to sidste. Der er ikke i den danske manual gjort rede for oversættelsen af testspørgsmålene, men det vides, at der er foretaget en tilbageoversættelse, som med ganske få revisioner er godkendt af Leonard Horowitz.

Til brug for undersøgelse af testen er der indhentet besvarelser fra 220 personer. Disse er fremkommet ud fra en henvendelse til 2000 tilfældigt udvalgte personer, hvoraf 279 personer (14 %) gav tilsagn om at medvirke i et testpanel. De 220 af disse udgør et referencesample for IIP. Referencesamplet er altså udvalgt som et repræsentativt udsnit af befolkningen og må derfor også kunne inkludere personer med psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Imidlertid er der en betydelig selvselektion, og der forekommer da også forskelle i form af en noget større andel af kvinder og en lidt højere gennemsnitlig uddannelse i samplet end i normalbefolkningen.

Dansk psykologisk Forlag anfører desværre ikke gennemsnit, standardafvigelse og andre fordelingsindikatorer for råscores i referencegruppen, men kun gennemsnit og stan-

FAKTA

Baggrund

Artiklen bygger på et bogkapitel af forfatterne (Poulsen og Ivanouw, 2006).

dardafvigelse for de omsatte T-scores. Den manglende beskrivelse af råscorefordelinger indebærer, at det ikke er muligt at sammenligne fordelingerne fra det danske referencemateriale med de offentliggjorte amerikanske normer. Endvidere bliver det ikke muligt for brugere af testen, der ønsker efterhånden at opsamle testresultater for egne patientmaterialer, at sammenligne disse med den danske normgruppe. Dog tilbyder forlaget samarbejde om egentlige forskningsprojekter.

Psykometriske egenskaber Der er foretaget en række klassiske psykometriske undersøgelser af testens egenskaber. Således er den interne konsistens i den amerikanske version undersøgt ud fra et normmateriale omfattende 800 personer. For 64-itemversionen er den interne konsistens (målt med Cronbachs alfa) god med værdier mellem .76 og .88 for de enkelte skalaer (.68 og .85 i den danske udgave) og .96 for den samlede skala (.93 i den danske udgave). Test-retestreliabiliteten opgives i den amerikanske manual (Horowitz et al., 2000) til mellem .56 og .83 for de enkelte skalaer og er .78 for den samlede skala beregnet for en undergruppe af det normative sample med 60 personer.

Der er høj korrelation (mellem .33 og .87) mellem scores på de enkelte subskalaer (i den danske udgave -.06 og .80).

En del af denne sammenhæng kan skyldes, at der for den enkelte person er en reel sammenhæng mellem problemer på forskellige interpersonelle områder. En anden del må erfaringsmæssigt opfattes som udtryk for testindstilling hos testpersonen, altså personens tilbøjelighed til at være åben eller lukket om sine problemer eller måske henholdsvis overdrive eller underdrive disse. Det er denne faktor, man søger at kontrollere for ved at beregne de ipsativerede scores.

Testspørgsmålene har ikke været undersøgt med nyere psykometriske metoder, som konfirmatorisk faktoranalyse, som kunne danne baggrund for en egentlig målingsmodel for testen. Dog er der foretaget en enkelt undersøgelse på universitetsstuderende af testens spørgsmål ud fra itemresponseteori (Bludworth, 2008), som viser, at de 64 items varierer meget med hensyn til diskriminationsevne og med hensyn til indeholdt information. Endvidere tyder undersøgelsen på, at nogle af testens spørgsmål fungerer forskelligt for mænd og kvinder (såkaldt differentiel itemfunk­tion).

I den danske manual nævnes, at der er fundet en lille item-

Psykolog nyt • 8 • 2010

23

Referencer bias med hensyn til køn og uddannelse for enkelte af spørgsmålene.

Begrebsvaliditeten af IIP, altså spørgsmålet om, hvorvidt instrumentet på tilfredsstillende vis afspejler de begreber og teorier, som den er baseret på, er undersøgt i en række sammenhænge. Gurtman (1996) har for eksempel undersøgt overensstemmelsen mellem en opdeling baseret på IIP i fire interpersonelle problemområder og terapeuters uafhængige sideløbende beskrivelse af patienter under psykodynamisk psykoterapi, samt patienternes retrospektive beretning om oplevelser under terapiforløbet. Han fandt, at de interpersonelle problemer, udledt gennem IIP, var centrale såvel i terapeuternes karakteristik af samtalerne som i patienternes beskrivelser af deres forløb. Ligeledes må selve det forhold, at det har været muligt at udvikle en circumpleks version af IIP, siges at validere relationen mellem IIP og Learys interpersonelle model.

Alt i alt må det hilses velkomment, at der nu findes en officiel dansk version af IIP. Med sit fokus på interpersonelle problemer dækker IIP et felt af stor relevans for psykologisk og psykiatrisk behandling, ikke mindst psykoterapi. Selv om der altid kan påvises uafklarede spørgsmål og mangler ved et instrument, er det vigtigt at fastholde, at undersøgelse med en systematisk metode i form af en test i almindelighed vil øge validiteten af assessment af klienter. Det kan meget anbefales at supplere assessment af klienter, der præsenterer interpersonelle problemer, med denne hurtigt udfyldte test og at gøre sine egne erfaringer med instrumentet.

Stig Poulsen, cand.psych., ph.d., Institut for Psykologi, Københavns Universitet Jan Ivanouw, cand.psych,. ph.d. Institut for Folkesundhed Københavns Universitet, samt Center for Ledelse, København

Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (1990). Construction of circumplex scales for the Inventory of Interpersonal Problems.

Journal of Personality Assessment, 55(3&4), 521-536.

Becker, P. & Mohr, A. (2005). Psychometrische Argumente für die Verwendung untransformierter Skalenwerte im Inventar zur Erfassung interpersonaler Probleme (IIP-D). Zeitschrift fur Klinische Psychologie und Psychotherapie: Forschung und Praxis, 34(3), 205-214.

Bludworth, J. L. (2008). A structural investigation and revision of the inventory of interpersonal problems using item response theory. Dissertation Abstracts International: Section B: The Sciences and Engineering. 68(11-B), 7704.

Gurtman, M.B. (1996). Interpersonal problems and the psychotherapy context: The construct validity of the Inventory of Interpersonal Problems. Psychological Assessment, 8(3), 241-255.

Horowitz, L.M. (1996). The study of interpersonal problems: A Leary legacy. Journal of Personality Assessment, 66(2), 283-300.

Horowitz, L.M., Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (2000): IIP: Inventory of Interpersonal Problems - Manual (San Antonio, TX: The Psychological Corporation).

Horowitz, L.M., Rosenberg, S.E., Baer, B.A., Ureño, G. & Villaseñor, V.S. (1988). Inventory of Interpersonal Problems: Psychometric properties and clinical applications. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56(6), 885-892.

Horowitz, L.M., Strupp, H.H., Lambert, M.J. & Elkin, I. (1997). Overview and summary of the core battery conference.

In: H.H. Strupp, L.M. Horowitz & M.J. Lambert (Eds.): Measuring Patient Changes in Mood, Anxiety, and Personality Disorders: Toward a Core Battery (Washington, DC: American Psychological Association) Huber, D., Henrich, G. & Klug, G. (2007). The Inventory of Interpersonal Problems (IIP): Sensitivity to change. Psychotherapy Research, 17(4), 474-481.

Leary, T. (1957). Interpersonal diagnosis of personality (New York: Ronald).

Poulsen, S. & Ivanouw, J. (2006). Inventory of Interpersonal Problems. I: Elsass, P., Ivanouw, J., Mortensen, E.L., Poulsen, S. & Rosenbaum, B. (red.), Assessmentmetoder – Håndbog for psykologer og psykiatere. København: Dansk psykologisk Forlag.

24

Psykolog nyt • 8 • 2010

Nye bøger

Sverker Belin: Relation før metode.

Om de patienter i psykiatrien, det er vanskeligst at hjælpe. Der er ofte tale om mennesker med det, forfatteren kalder ”alvorlige psykiske problemer”, fx skizofreni, alvorlig personlighedsforstyrrelse, eventuelt i kombination med autisme, neuropsykologiske symptomer og misbrug.

Kort sagt komplekse problemstillinger, som efterlader behandlere og hjælpere magtesløse, fordi de står over for mennesker, som hverken er særlig tillidsfulde eller nemme at få til at indgå i en behandlingsrelation.

Akademisk Forlag, 2010, 204 sider, 269 kr.

Pär Nygren. Halvor Fauske: Handlekompetence og ideologi.

Hvordan bygges kompetencer op? Hvordan udvikles de? Hvilken rolle spiller værdier og ideologier? Bogen præsenterer en empirisk funderet teori om professionelle handlekompetencer og professionelle personers tilblivelse. Den relaterer til såvel de aktuelle uddannelsespolitiske hovedstrømninger som til aktuelle temaer inden for professionssamfundet i et nationalt og in­ ternationalt perspektiv.

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 296 sider, 328 kr.

Alain Ehrenberg:

Eva Bengta Lorenzen. Stine Reintoft: Ind i mindfulness.

Bogens første del består af forfatternes betragtninger over de vilkår, det moderne menneske lever under, herunder perspektiver på tid. I anden del forklares mindfulness som tilstand, mindfulness som teoretisk begreb og mindfulness som psykologisk retning. I tredje del forklares nødvendigheden af en praksis i hverdagen, og der gives værktøjer til, hvordan man kan træne evnen til opmærksomt nærvær på jobbet og privat.

L&R Business, 2010, 192 sider, 299,95 kr.

Det udmattede selv. Depression og samfund.

Forfatteren leverer en kritisk diagnose af de moderne vestlige samfund og beskriver, hvordan de socio-kulturelle og økonomiske transformationer i sidste halvdel af det 20. århundrede og de dertilhørende identitetsdannelser har ændret typen af psykiske lidelser. Udbredelse af depressioner, forbruget af psykofarmaka og alkohol er indikatorer på denne udvikling.

Informations Forlag, 2010, 474 sider, 399 kr.

Peter Holdt Christensen: Mere videndeling.

Jon Kabat-Zinn: Lad alt blive din læremester.

”En af de allermest enkle måder at få nærvær ind i din verden på er ved at dyrke meditation gående. Som du sikkert har gættet, betyder det, at du retter din opmærksomhed mod selve det at gå, mens du går. (…) En af de ting, du finder ud af, når du har dyrket mindfulness et stykke tid, er, at intet er så enkelt, som det virker til at begynde med.” – Bogen rummer 100 korte lektioner i mindfulness.

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 148 sider, 168 kr.

På arbejdspladsen er videndeling en forudsætning for det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den enkelte og for organisationen. Videndeling er dog ikke kun ensbetydende med fordele, men medfører også en lang række udfordringer. Bogen giver et grundigt indblik i disse udfordringer og har fokus på områder, som hver især og i samspil med hinanden har indvirkning på modstand mod og medvind for videndeling.

Hans Reitzels Forlag, 2010, 208 sider, 249 kr.

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Psykolog nyt • 8 • 2010

25

modelfoto: Verner Pedersen

En artikel om at komme ud og ind af det terapeutiske rum – og om, hvad der sker derinde

Terapi

Af Ken Vagn Hansen

Det terapeutiske rum Terapi kræver grundlæggende kun et rum og en relation.

Rummet som det sted, hvor terapien foregår. Relationen som kontakten mellem klient og terapeut. Resten beror på, hvad terapeuten opfatter som det terapeutiske materiale.

Det er det sidste forhold, som afgørende adskiller de forskellige terapeutiske retninger fra hinanden, og som afgør, hvilken betydning rummet og relationen får.

De forskellige terapiretningers opfattelse af, hvad der skal være fokus på i den terapeutiske proces, skaber et kontinuum af terapeutiske praksisformer. Her kan vi groft taget skelne mellem de terapeutiske retninger, hvor fokus er på klientens problemer, og hvor terapeuten er en tekniker, som med sin faglige kunnen tilstræber at afhjælpe problemerne gennem forskellige tekniske tiltag, og de terapiformer, hvor den emotionelle rela­tion mellem klient og terapeut er det bærende i terapien, og hvor terapeutens evne til at være nærværende i relationen er afgørende.

Arbejdsrum eller livsrum I det ene tilfælde er det terapeutiske rum et arbejdsrum, og der tales her også om, at klienten skal ”arbejde” med forskellige problemer eller forhold, og der kan stilles spørgsmål af typen: Hvad skal vi arbejde med i dag?

Sådanne terapeutiske arbejdsrum kan vi ofte have i klinikfællesskaber med et fælles venteværelse, hvor klienterne sidder og venter på, at det bliver deres tur. Rumlige arrangementer, der har lighedspunkter med lægens eller tandlægens klinikker og kommunikerer det samme til klienten.

Bevæger vi os over i den anden ende af terapispektret, hvor

26

Psykolog nyt • 8 • 2010

terapi opfattes som et møde mellem to mennesker med forskellige forudsætninger for at kunne være til stede med sig selv i en intim relation med et andet menneske, så får det terapeutiske rum en anden funktion og betydning.

Her er det terapeutiske rum privat og intimt. Her tilstræbes det at kommunikere en eksklusivitet og individuel omsorg for klienten, som gør, at et sådant terapeutisk rum har karakter af at være klientens eget rum. Her møder klienter ikke andre klienter eller professionelle. Klienten skal ikke have en følelse af, at der foregår andre ting, som klienten skal dele opmærksomhed med. Klienten får terapeutens fulde opmærksomhed, og der er ikke nogen ”konkurrenter”.

Her er det ikke et målrettet arbejdsrum, men et livsrum i den forstand, at der ikke kun er fokus på klientens formulerede vanskeligheder, og terapeuten er ikke er en tekniker, som i lineær forstand ”behandler” klientens lidelser. Der er tale om et dialektisk rum, hvor klient og terapeut interagerer med hinanden i et symbolsk-konkret spændingsfelt.

Et sådant terapeutisk rum har en række afgørende mentale dimensioner. Rummet repræsenterer forskellige former for holding- og containmentmiljøer, hvor klienten kan blive holdt, set, rummet, forstået, lyttet til og reflekteret med.

I den proces bliver det fysiske rum en forlængelse af terapeuten. Rummets indretning og de ting, som er i rummet, bliver ladet med emotionel energi og mening. Orden, rod, renlighed i rummet får en dybere betydning i forståelsen af den symbolske relation mellem terapeut og klient.

På grund af rummets mentale og følelsesmæssige betydning er overgangene ind og ud af rummet særligt intensive.

At komme ind i det terapeutiske rum

Om at komme ud af rummet

Hvis vi skaber et terapeutisk rum, hvor overgangene fra det ydre rum og ind og ud af terapirummet er præcise og reduceret for konventionel kontakt mellem klient og terapeut, så vil overgangene aktivere basale relationelle følelser og erfaringer hos klienten. I denne ende af terapispektret er hver session et møde, hvor der ikke på forhånd er fastsat et bestemt fokus, men hvor fokus opstår i mødet mellem klient og terapeut.

Overgangen fra den ydre verden ind i terapirummet og de første minutters møde med terapeuten er et forsømt fokusområde i terapi. Disse første minutter rummer et koncentrat af klientens grundlæggende relationsvanskeligheder.

Afhængigt af klientens relationelle ressourcer bliver de første minutter præget af en relationel uro. Klienterne har forskellige forudsætninger for at manifestere sig i et rum, hvor de selv kan vælge udgangspunkt. Et manifestationsproblem, som kan handle om en manglende evne til at kunne tage udgangspunkt i egne følelser og oplevelser og angst for at fylde i rummet og tage plads.

Hvis terapeuten er afventende for at lade klienten selv vælge sit udgangspunkt, kan der hos nogle klienter opstå en rela­tionel forladthed, som skaber en truende angst for den indledende tavshed. En tilstand, som først lettes, når der kommer en dialog i gang og forholdet fastlægges.

Disse indledende minutter, hvor relationen så at sige ”svæver” mellem mulige positive og negative relationserfaringer, giver et vigtigt indblik i klientens bagvedliggende uroområder, som i almindeligt samvær lynhurtigt skjules i en tillært ”facade”. Der er således både en sårbarhed og en speciel form for autentisk nærvær i disse minutter. En autenticitet og et nærvær, som det kan være svært at få adgang til senere.

Der ligger meget fundamentalt terapeutisk materiale i denne indledende fase, og en terapisession kan let fyldes ud med et sådant fokus.

Ligesom indtræden i det terapeutiske rum er præget af grundliggende forhold hos klienten, er vejen ud af rummet præget af basale problemstillinger.

Alle terapeuter kender til de følelser, som opstår, når klienten skal forlade det terapeutiske rum. Hvilken terapeut har ikke kæmpet med at overholde tiden eller har haft svært ved at sende klienten ud af rummet midt i nogle uafklarede følelser.

Følelser af svigt og forladthed er nærliggende. Nu har terapeuten i hele sessionen udvist en intensiv interesse, opmærksomhed og omsorg for mig, og pludselig er jeg ikke vigtigst mere, nu skal terapeuten videre med noget andet, som åbenbart er vigtigere. Selv om klienten kan have en rationel forståelse af forholdets forretningsmæssige karakter, kan følelserne være stærke.

Mange klienter prøver at styre følelserne ved at holde øje med uret, så de kan forberede sig på ”afskeden”. Andre kan ligefrem bede terapeuten om at sige til, når der er fem minutter tilbage.

FAKTA

Overgangene Der er en høj grad af intensitet forbundet med at skulle bevæge sig fra den ydre verden og ind i terapirummet og tilbage igen.

Overgangene accentuerer og aktiverer nogle fundamentale spændingsforhold i møde med terapeuten. Forhold, som udspringer af klientens forsøg på at forbinde de internaliserede positive og negative relationserfaringer, og de muligheder, som kan opstå i den nye igangværende relation til terapeuten.

Netop i overgangsfaserne er der adgang til disse sider af klientens indre verden, som kan være vigtige skjulte forståelsesrammer for klientens øvrige livsforhold, og som på denne måde er tilgængelige, hvis terapeuten giver plads til dem og er opmærksom på dem.

Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog

Artikelserie

I en række vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspekter. Nærværende artikel er den ottende i serien. De tidligere er bragt i gennemsnitligt hvert andet nummer af Psykolog Nyt siden 14/2009.

Psykolog nyt • 8 • 2010

27

Synspunkt

Af Frej Prahl

Jord under neglene Psykologuddannelsen er for meget indrettet på forskere og for lidt på klinikere. I Århus går flere studerende rundt om det frivillige arbejde for at stå bedre rustet til deres fremtidige virke, end de kan opnå under studiet.

Jeg vil indlede med at fortælle om en lille succeshistorie.

Det er en historie om en kriserådgivning beliggende midt i Århus. Den går under navnet Gallo Kriserådgivning og rummer i omegnen af 70 frivillige, ulønnede ansatte – altovervejende psykologistuderende. De seneste år har Gallo Kriserådgivning således mærket en massiv tilstrømning, så den nu kan kalde sig en af verdens største af sin slags.

Kriserådgivningen er uden tvivl et behageligt og trygt sted at befinde sig, for brugere såvel som frivillige. Stedet udmærker sig ved, at man under sin ansættelse hele tiden er under kyndig supervision, både fagligt og kollegialt.

Men kan dette alene forklare den massive tilgang af unge studerende? Selvfølgelig ikke.

Tilbuddet Gallo Kriserådgivning møder tilsyneladende et fagligt behov hos de psykologistuderende. Et behov så stort, at de vælger at bruge deres fritid på at få det dækket.

Ingen tvinger de studerende til at møde op, og da slet ikke universitetet. Selve muligheden bliver end ikke påpeget af instituttets faglige ledelse. Det ville ellers ikke kræve meget.

Men hvordan kan et for de studerende så presserende behov synes så fjernt for psykologiuddannelsens ledelse og undervisere? Måske skal svaret findes i måden, man tænker uddannelsens formål på. Er den rettet imod fremtidige forskere, eller er den rettet mod klinikere?

Mere om dette senere. Først en præcisering af behovet.

Kontakt med virkeligheden For hvad er det i det hele taget for et behov, de studerende føler så påtrængende? Kort sagt er det et behov for at få jord under neglene. At få kontakt med den virkelighed, de

28

Psykolog nyt • 8 • 2010

skal ud og arbejde i, når uddannelsen engang er færdiggjort. Faktum er, at et fåtal af de færdiguddannede påbegynder en ph.d., mens størstedelen altovervejende beskæftiges i en klinisk sammenhæng.

Det er her, problemet opstår. Uddannelsen er nemlig struktureret således, at foruden en kort introduktion til interventionsmetode oplever de studerende kun en sparsom praktikperiode på fire måneder, hvor man knap nok når at opleve, hvad det vil sige at være praktiserende psykolog. I hvert fald er det meget begrænset, hvor dybt man når i et klientforløb over en periode af den varighed. De færdiguddannede, som kommer ud i en klinisk sammenhæng, er derfor ikke rustet til opgaven, hverken fagligt eller personligt.

En anden sandhed, som tydeligvis også bliver ignoreret, er nemlig betydningen af selvrefleksion og egenterapi. Terapiens hjørnesten er terapeutens evne til at kende sine egne følelser – heraf begreber som projektion, overføring, modoverføring, resonanskasser mv., hvorom flere bøger er skrevet. Initiativer af denne art er totalt fraværende. De klienter, vi uomgængeligt skal ud og skabe en relation til, bliver derfor mødt af nyuddannede psykologer, som ikke nødvendigvis har opøvet de rette kompetencer, som en sådan relation fordrer. Uddannelsen, som den ser ud nu, er med andre ord tydeligvis tænkt til fremtidige forskere, ikke klinikere.

Er man uklar i mælet angående uddannelsens formålsbeskrivelse, og lever produktet ikke op til forbrugernes behov, narrer man ikke kun de studerende, men i lige så høj grad de studerendes fremtidige klienter. For de færdigud-

dannedes klienter kan dette få katastrofale følger. De bliver prøveklude imod betaling. Paradoksalt nok kan man på kriserådgivningen i de fleste tilfælde komme ud for, at terapeuten har mere terapeutisk erfaring end en nyuddannet psykolog.

Uddannelsen, som den ser ud nu, blåstempler i sig selv på ingen måde til at have med klienter at gøre. Tværtimod foregøgler den et højt besunget kvalitetsstempel, som intet hold har i virkeligheden.

Livreddere uden bassinerfaring Psykologi og livredderuddannelsen er på nogle områder analoge. Livredderen bliver således trænet i at redde (meget fysiske) liv, hvor psykologer beskæftiger sig med det mere psykologiske liv (som naturligvis ofte hænger tæt sammen med det fysiske). Livredderens eksamen består i en bassinprøve. I denne praktiske del skal livredderen bevise, om han i virkeligheden har det, der skal til for at redde liv. Svar på det noget retoriske spørgsmål: Hvem ville du helst reddes af: Livredderen, som dumpede teorien, men bestod bassinprøven, eller ham, som bestod teorien med glans, men fandt ud af, at han var vandskræk? Dette spørgsmål indfanger psykologiuddannelsens iboende paradoks.

Når dette er sagt, er der naturligvis flere teoretiske ting, man må have styr på, når man uddanner sig til livredder.

Hvad gør jeg fx, hvis den, jeg er i færd med at redde, går i panik og forsøger at kravle op på mig, og dermed bringer os begge i fare? Slår vedkommende bevidstløs, lyder svaret.

Det er livsnødvendig viden og samtidig en viden, der vil være kedeligt at gøre sig af erfaring. Mit ærinde er med andre ord ikke at argumentere for en teoriløs uddannelse, slet ikke. Det er mere den status, teorien har fået.

Den amerikanske psykolog Kurt Lewin sammenligner brugen af teorier med brugen af landkort. De kan bruges til at orientere sig, hvis man er faret vild. Problemet er, at man i dag grundet manglen på praktisk refleksion over det teoretiske tankegods har skiftet landkortet ud med en mere moderne GPS. Man indtaster ruten, og lader så hovedløst stemmen fortælle, hvor man skal bevæge sig hen. Psykologen bliver blot det medie, hvorigennem fortidige reminiscenser filtreres.

Kognitiv adfærdsterapi er ét eksempel på en sådan mekanisk terapiform. Det betyder også, at fokus bliver flyttet fra proces til indhold. Dette er i modstrid med nyere empirisk solid forskning (Wampolds, 2001, Miller, 2004), som påviser, hvordan selve relationen (proces) uden sidestykke er det mest helbredende element i terapien. Hovedløs fokus på teori alene, må uden tvivl give dårligere psykologer.

Man må vælge Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidig. Det lader til at være det budskab, man knytter sig til, idet teori og praksis i så ringe grad sammentænkes på uddannelsen. Det må være muligt at integrere en praktisk del på lige fod med en teoretisk del.

Medicinstudiets turnusordninger er vel ét eksempel.

Kunne man forestille sig lignende tiltag på psykologuddannelsen? Alternativt kunne et sideløbende forløb ved en kriserådgivning, eller en anden institution, hvor man kan tilegne sig den praktiske erfaring, gøres til en obligatorisk del af uddannelsen.

Hvis dette ikke er muligt, må uddannelsen tage sig selv alvorligt og gøre op med sig selv, om den vil være for forskere eller for klinikere. Alt andet er både etisk og moralsk forkasteligt. Indtil uddannelsen har gjort sig dette bevidst og er nået frem til en afklaring, er det den enkeltes eget ansvar at gøre sig denne erfaring. Ikke kun for sin egen skyld, men for de mennesker, man unægtelig skal ud og skabe en i mange tilfælde afgørende relation til.

Frej Prahl, stud.psych., Aarhus Universitet

Referencer Miller, S.D., Duncan, B.L. & Hubble, M.A.: Beyond Integration: the Triumph of Outcome Over Process in Clinical Practice”, Psychotherapy in Australia, vol. 10 (2), 2004.

Wampold, B.E., 2001. The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum.

Psykolog nyt • 8 • 2010

29

Mindeord

Af Yvonne Krogh og Hanne Nøhr

Anne Jacobsen, 24. december 1922 - 8. marts 2010, blev cand.psych. i 1970 fra Københavns Universitet.

Forud havde hun uddannelse som barneplejerske og som børnehavelærer og havde en årrække arbejdet som pædagog på børnepsykiatrisk afdeling på BBH. Umiddelbart efter sin embedseksamen blev Anne ansat som psykolog på Rigshospitalets børneafdeling.

Her begyndte det arbejde, der et par år senere skulle indlede hendes pionerindsats. Op til da drøftede de lægelige behandlere, om forældre til de indlagte kræftsyge børn skulle informeres om diagnosen. Senere valgte lægerne at oplyse forældrene om barnets diagnose og prognose i sygdommens forskellige faser, men fravalgte at tale med det syge barn om sygdommen. Åbenhed betød for Anne først og fremmest lydhørhed. Og det var da også gennem samtaler med de syge børn og gennem deres spontane tegninger, hun erfarede de indlagte børns ensomhed, usikkerhed og angst – og foreslog ændring af praksis i afdelingen. Dette skete fra 1972 i et frugtbart samarbejde mellem Anne og afdelingens overlæge Henrik Hertz. Det syge barn var ikke længere isoleret fra sin familie, men blev inddraget omkring diagnose og prognose, hvilket blev en vigtig del af behandlingen – nu for den samlede familie.

For Anne var det aldrig det alvorligt syge barns behov ikke at tale åbent om sygdommen. Hun så lukketheden omkring diagnose og prognose som udtryk for forsøg på omsorg såvel i forhold til det syge barn som dets familie – hos de lægelige behandlere. Det var på den baggrund hun i 1978 udgav sin første bog ”Kan man dø om natten? – når børn rammes af en livstruende sygdom” (Gyldendal), som var den første fagbog omhandlende børn og døden, skrevet på dansk.

Under et seminar i begyndelsen af 1980’erne med Elisabeth Kübler-Ross spurgte Anne, om hun kendte nogen, der havde forstand på alvorligt syge børns tegninger. Kübler-Ross anbefalede kontakt til den jungianske psykoterapeut, bosiddende i London, Susan Bach, der gennem 1980’erne blev den vejleder, Anne brugte til forståelse af de anderledes tegninger, hun fik af de kræftsyge børn i det daglige arbejde på Rigshospitalet. Anne og undertegnede HN skrev en artikel

30

Psykolog nyt • 8 • 2010

herom i Billedterapi (1984): ”En introduktion til en jungiansk psykoterapeuts arbejde med analyse af somatisk alvorligt syge børns og voksnes tegninger”.

De senere år på Rigshospitalet etablerede hun terapeutiske børnegrupper og terapigrupper for søskende til de syge børn og var initiativtager til de velbesøgte årlige weekendmøder, hvor forældre, syge børn og deres søskende mødtes.

Anne forlod Rigshospitalet efter 18 års ansættelse og blev en skattet foredragsholder landet over. Hun skrev myreflittigt flere bøger og utallige artikler om børn og livstruende sygdom, børn på hospital, børn og døden, børns tegninger, om børn og sorg – spækket med hendes legendarisk præcise hukommelse for de syge børns spontane fortællinger og udtryk.

I 1989 blev Anne ansat som konsulent i forbindelse med et forskningsprojekt på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre på RH. Projektet havde fokus på torturofrenes børn, og Anne bidrog engageret og empatisk med sin store viden og erfaring med børns emotionelle vanskeligheder i forbindelse med alvorlig sygdom og død. I 1990-91 arbejdede hun og undertegnede YK med gruppeterapi for børn, der havde været udsat for direkte eller indirekte tortur.

Anne fik især via tegninger tæt kontakt med børnene.

Efter terapiens afslutning havde Anne i en årrække kontakt med disse familier og børn. Projektet er beskrevet i bogen ”Jeg var bare så bange! Gruppeterapi med børn, som direkte eller indirekte har været udsat for tortur” (udg. RCT).

Typisk for Anne var det, at hun efter sit arbejde med børn og familier med forskellige trosopfattelser skrev bogen ”Alting har sin tid” (Hans Reitzels Forlag, 2. opl.

1994), om døden, begravelsesritualer og traditioner inden for forskellige kulturer.

En ildsjæl har sagt farvel. Tak til Anne for alle faglige og menneskelige bidrag til børnene og deres familier, hendes kolleger og venner. Ære være Annes minde.

Yvonne Krogh og Hanne Nøhr, privatpraktiserende psykologer

privatfoto

Anne Jacobsen død

Sorrig og glæde Eva Jørgensen mistede sin mand, da hun var 43 år.

Hvordan føles det at blive enke? Hvad stiller man op med smerten?

Anmeldelse

Af redaktør Jørgen Carl

Sorg er et emne, mange har gjort sig tanker om og skrevet om. Kunstnere, forfattere, patientforeninger, præster, psykologer – og hertil alle de, der blot deler ud af personlige oplevelser og erfaringer. Eva Jørgensen er med rette overvældet over, hvor mange bøger bibliotekerne råder over under gruppe 13.17.

Siden hun selv opsøgte Hovedbiblioteket i København på jagt efter svar på sorgens mange spørgsmål, er hendes eget bidrag kommet til. Sorrig og glæde hedder hendes bog fra begyndelsen af 2010, med titlen hentet fra en af Kingos salmer. Undertitlen lyder Fra en enkes dagbog. Der bliver ikke stukket noget under stolen her.

Bogen er, nøgternt udtrykt, en naturlig fortsættelse af Vi ses i morgen fra 2007, hvor Eva Jørgensen fortalte om det sidste år af samlivet med sin mand, Steffen, der var syg af den uhelbredelige sygdom ALS. Det var en stærk og bevægende beretning om et liv og et samliv i den sværeste af alle perioder frem mod afslutningen.

Skrevet ud af oplevelsen Sorrig og glæde handler om det første år, efter at hun har mistet Steffen. Hun er da 43 år og mor til en dreng på blot ti måneder.

Hvordan føles det at blive enke? Hvad stiller man op med smerten over at miste den, man troede man skulle dele resten af livet med? Således spørgende resumeres indholdet på bogens bagomslag – og der er dækning for formuleringerne. Ligeså for løftet om ’ærligt og hudløst’, som vi er vant til at se anvendt som rene klicheer, men hvor der her er fuld valuta.

Der er i beretningen gods fra følelsernes gråsorte dyb, angst, melankoli, håbløshed, skyld, ensomhed. Det er måske nok, som vi kan forvente, men skrevet ud af oplevelsen, så vi som læsere ikke står udenfor, men mærker med.

Men der er jo også, hvad forfatteren betegner som sorgens forbudte trin: lettelsen, taknemmeligheden, opstemtheden. Efter mandens død har Eva Jørgensen sluppet en byrde, huset bliver tømt for handicaphjælpemidler, hun genvinder en frihed, som mandens sygdom i stigende grad tog

fra hende. Sådanne tabuer kan det være svært at være åben om. Her deles de uegoistisk med læseren.

Savnet har mange sider Bogens kvaliteter er talløse. Den gør sorgarbejdet til noget, man som efterladt ikke bør snyde sig fra. Den har den kloge præst med, den har psykologen, den har socialrådgiveren, bankmanden. Den belyser betydningen af at have familie og venner, som stiller sig til rådighed, men også forstår, at den sørgende kan have brug for rum.

Hos bedemanden: hvilken kiste, hvilke blomster? Det meningsfulde i at vende tilbage til arbejdet, den forstående chef. Oprydningen efter ægtemanden, de mange papirer.

At være blevet single igen, når vennekredsen består af par.

Hvilken rolle skal Steffen spille i sønnens liv? Vejen hen mod den genvundne livslyst. Og så videre.

Det hele sat i en ramme, præsenteret i helheder og med temaerne udvalgt skønsomt. ”Jeg savner sex”, betror hun dagbogen, som vi som læsere får lejlighedsvise kig ind i, små, poetiske perler: ”Sorg ånder gennem sanserne”, hedder det få sider senere. Savnet har mange sider.

Så tæt på, den går, er forfatterens distance til stoffet imponerende. Bogen har den rigtig gode litteraturs styrke. Eva Jørgensen har skrevet om sin egen sorg, men løfter sin fortælling højt op over navlen, op til det universelle. Savner man god lekture at henvise den sørgende klient til, har man med Sorrig og glæde fået ikke mindre end en foræring.

bogdata Eva Jørgensen: ”Sorrig og glæde.

Fra en enkes dagbog”. Rosinante, 2010.

175 sider. 249,95 kr.

Psykolog nyt • 8 • 2010

31

Debat

Debatten om ydernumre Debatten om de fremtidige vilkår for ydernummerpsykologer er kompleks. Som menig psykolog er det ikke min ambition at forsøge at gennemskue denne problematik i alle dens kroge og konsekvenser, men forsøge at bidrage dér, hvor omdrejningspunktet for mig at se er.

Skåret ind til benet må vores fornemste opgave være at sikre, at sygesikringsklienter får den rette, kompetente psykologbehandling, de har behov for. Derfor kan det tænkes at være frugtbart at opprioritere en afdækning af, hvordan forudsætningerne for at være klædt på til denne opgave egentlig ser ud – i modsætning til et smallere fokus på spørgsmålet om, hvorvidt kvalifikationskravet skal være specialistgrad eller ej.

En specialistgrad borger naturligvis for en lang række kompetencer, som er med til at sikre høj faglighed.

Det er næppe nogen i tvivl om. Netop derfor rettes en bekymring imod, at det kan blive en selvfølge, at kun en specialistgrad kan sende signalet om passende kvalitet og høj faglighed til klienter, sundhedssystem og omverden.

Ind i denne bekymring kan vi måske bruge den omdiskuterede praksiskandidatordning som erfaringstank, idet ordningen på sin vis i fem år har testet matchet mellem nyuddannede psykologer og sygesikringsklienter.

Jeg ved ikke, hvor megen evaluering der findes på ordningen, men ved en

screening af artikler på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside findes en række positive udmeldinger om klienttilfredshed og kandidaternes kompetencer i behandlingen af sygesikringsklienter – fx ”… Endvidere er det indtrykket, at det også er en god ordning for klienterne. Både fra føllenes og ydernummerpsykologernes side er der kun tilfredshed med klientbehandlingen …” (”Følordningen målt og vejet”, Status af Lisbeth Jarlov, Psykolog Nyt 16/2006). Jeg skal ikke kunne sige, om dette er det generelle billede – det kan tænkes at være produktivt at undersøge sagen nærmere.

Der har som bekendt også været en del kritik af ordningen, som dog i højere grad synes at vedrøre kontraktmæssige forhold. Eftersom ordningen har eksisteret i fem år, er der grund til at tro, at der er en række positive erfaringer med relativt nyuddannede psykologers funktion under Sygesikringen. Og eftersom man stadig kan se, at en del af de involverede ydernummerpsykologer søger nye kandidater, kunne noget pege i retning af, at vi rent faktisk har en solid psykologuddannelse, der, i kombination med passende og rigelig supervision, kan ruste psykologer til at varetage sygesikringsklienters behov.

Det kunne som nævnt være inter­ essant at undersøge erfaringerne fra praksiskandidatordningen mere til-

Debatindlæg

!

– må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

32

Psykolog nyt • 8 • 2010

bundsgående med henblik på at få en noget nær førstehåndsviden om både kvaliteter og begrænsninger ved denne gruppe af psykologers virke med sygesikringsklienter, således at dette kan indgå i overvejelserne om den fremtidige udformning af vilkårene for psykologers tilgang til ydernummerordningen.

Selvfølgelig skal overliggeren ikke placeres for lavt. Omvendt, hvis der er positive erfaringer fra praksiskandidatordningen, med de fem-seks års uddannelse psykologerne her formentlig oftest har bag sig, ses en stor kontrast til kravet om specialistgrad og hermed minimum 12 års uddannelse.

Måske vi i fremtiden skal se bort fra titelspørgsmålet og i stedet stille nærmere begrundede og passende krav til de faglige aktiviteter, som man vurderer ydernummerpsykologer løbende bør udvikle sig ud fra, fx supervision, egenterapi og kurser.

Man kunne i denne forbindelse overveje, om omfanget af fortsat efteruddannelse skal stå i et omvendt proportionalt forhold til aktuel erfaring.

Så egentlig er det interessante spørgsmål vel: Hvornår er nok nok?

Svaret kunne ligge i en nærmere undersøgelse af, hvad der med hensyn til høj faglighed reelt kvalificerer psykologer netop inden for ydernummerområdet.

Louisa Henningsen

Debat

Hvad gør formanden for mig?

Kære Roal. Jeg var en af de 200 ud af de 500 ved generalforsamlingen i Århus, som ikke stemte på dig. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg de sidste totre år har haft meget svært ved at se, hvad min forening og min formand egentlig har gjort for mig.

Jeg ønsker dig oprigtigt til lykke med valget. Jeg anerkender til fulde den demokratiske proces – og jeg håber, at du i dit fremtidige arbejde vil gøre det samme. For nu er du også min formand to år mere.

Jeg ved, at der er mange psykologer, du vil gøre noget godt for. Jeg så og hørte deres tilfredshed i Århus. Men de var alle forskellige i deres beskæftigelse, alder og tilhørsforhold end jeg og en stor gruppe af de psykologer, som jeg taler med i det daglige.

Jeg er en forholdsvis ung psykolog, jeg er autoriseret, jeg er privatpraktiserende – men jeg har ikke ydernummer, og min geografiske placering indikerer, at jeg under de nuværende regler heller ikke får det de næste mange år. Tværtimod går jeg og alle andre psykologer uden ydernummer, også dem med specialkompetencer og specialistgrader, en tid i møde, hvor vores ernæringsgrundlag udtømmes endnu mere, i takt med at flere problematikker vil blive dækket af ydernummerpsykologer.

Jeg kan se i Psykolog Nyt, at alle ydernummerpsykologer nu inviteres

til debatmøder om praksisoverenskomsten, og jeg hørte dig sige på generalforsamlingen, at den var ”helt uholdbar” og skulle have en ”grundig gennemgang”… Men hvad gør min formand for mig i den proces?

På vegne af alle veletablerede privatpraktiserende psykologer uden ydernummer har jeg derfor brug for at stille et meget konkret spørgsmål: Kære Roal: Hvad vil du som også min formand gøre for mig de næste to år?

Jeg håber, at du vil give et lige så konkret svar – det er vi mange, der har rigtig meget brug for!

Henrik Tingleff

Kommentar Tak for disse relevante betragtninger om situationen blandt privatpraktiserende uden et ydernummer.

Den er jeg som formand for alle foreningens medlemmer både bevidst om og optaget af.

Den demokratiske proces er ganske klar. Min opgave som formand er jo loyalt at følge de beslutninger, som er truffet af bestyrelsen i forlængelse af blandt andet indstillinger fra Selvstændige Psykologers Sektion vedrørende Praksisoverenskomsten.

Der ligger imidlertid også en opgave i at være med til at perspektivere og pege på retninger for fremtiden.

Overenskomsten er fra 1992 og selvfølgelig skrevet ud fra datidens forudsætninger. Som jeg fremførte på generalforsamlingen, så kan tiden være kommet til et grundigt gennemsyn af overenskomsten ud fra 2010 og jo også gerne ud fra kvalificerede gæt på, hvad fremtiden vil byde på.

Meget har ændret sig siden 1992.

Læger efterspørger i betydeligt omfang muligheden for på et meget bredere grundlag at kunne henvise deres patienter. Der er i befolkningen stor interesse for at kunne blive henvist, og der er hos mange centrale politikere en meget lille forståelse for aldersbegrænsningen vedrørende kategorien depressive.

Det siger helt sig selv, at vores forhandlingssituation vil være langt stærkere, hvis den understøttes af bl.a. de involverede faggrupper. Derfor har jeg allerede haft det første møde med Lægeforeningen om vores fælles forhold til Danske Regioner, så vi kan få skrevet en overenskomst, der svarer til den virkelighed, de og vi – men ikke mindst vores klienter – står i.

At være bestyrelse og formand i Dansk Psykolog Forening implicerer jo at være det for alle medlemmer, og det implicerer, at vi skal arbejde for, at kagen simpelt hen bliver større.

Roal Ulrichsen

Når sekretariatet kritiseres På generalforsamlingen 20. marts 2010 fortalte Roal Ulrichsen i sin tale til beretningen, at Arbejdstilsynet har deres øjne på Dansk Psykolog Forening, fordi arbejdsforholdene for medarbejderne er kritisable.

Efterfølgende roste undertegnede foreningens ledelse (her tænkes både formand, direktør og bestyrelse) for, at de valgte at være åbne om de problemer, Arbejdstilsynet har påpeget i forhold til arbejdsmiljøet for de an-

satte i Dansk Psykolog Forening. Undertegnede gav i samme forbindelse udtryk for bekymring over, at forholdene i sekretariatet har udviklet sig i denne retning. Men vi var fortrøstningsfulde på grund af åbenheden og

Psykolog nyt • 8 • 2010

33

Debat

formandens forsikring om, at der arbejdes på sagen.

Så blev det søndag, generalforsamlingens anden dag. Under behandlingen af et af de sidste forslag går et medlem på talerstolen og udtrykker sønderlemmende kritik af sekretariat og medarbejderne. Det var en helt unuanceret kritik, og vi havde meget svært ved at genkende det sekretariat, som vi efterhånden har haft en del at gøre med både som politisk aktive og som medlemmer med behov for råd og vejledning. Det fik undertegnede lejlighed til at få sagt til forsamlingen, men stik mod vores forventning var foreningens øverste ledelse tavs. Ingen fra ledelsen stod op og støttede de mange medarbejdere fra sekretariatet.

Medarbejderne har krav på tillid, anerkendelse og loyal opbakning fra deres ledelse, og på, at bestyrelse og ledelse tager ansvar! Det er bestyrelsen, der udstikker retningslinjerne for sekretariatet, og dermed er det også dem, der må tage ansvar, hvis der er medlemmer, der ikke mener, de kan få den rådgivning og støtte, de har behov for. Men den 21. marts var der ingen, der påtog sig det ansvar, da foreningens medarbejdere blev hængt ud foran 250 tilstedeværende på generalforsamlingen.

Hvad tænker vi som psykologer om dette?

Er det mon symptomatisk og en del af årsagen til tingenes tilstand i Dansk Psykolog Forening? Vi er i hvert fald ikke længere så fortrøstningsfulde, når ledelsen et døgn efter talen, hvor det blev lovet, at der vil blive rettet op på forholdene i foreningen, lader stå til i passivitet og dermed svigter medarbejderne.

Som psykologer ved vi jo om nogen godt, hvilken betydning et dårligt arbejdsmiljø har på såvel det personlige som det organisatoriske plan. Så som psykologer og medlemmer finder vi det dybt problematisk, at foreningen ikke viser aktivt og tydeligt lederskab for deres medarbejdere.

34

Psykolog nyt • 8 • 2010

Dansk Psykolog Forening skal som arbejdsplads været et foregangsbillede. Hvordan skal vi ellers forvente at blive taget alvorligt i arbejdet for at sikre medlemmernes arbejdsmiljø?

Et professionelt og velfungerende sekretariat er afgørende for optimal varetagelse af alle områder af foreningens arbejde lige fra medlemsservice til overenskomstforhandlinger. Derfor har vi som medlemmer også krav på, at forholdene i sekretariatet er ordentlige.

Nu skal foreningens ledelse selvfølgelig have tid til at iværksætte nødvendige tiltag og rette op på forholdene. Det må vi håbe sker, for vi kan vel ikke være uenige om, at Dansk Psykolog Forening skal være en attraktiv arbejdsplads, så vi kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i sekretariatet og fremstå som en forening, der formår at udmønte egne principper – både i tale og gerning!

Vibeke Lunding-Gregersen og Vibeke Møller

Kommentar Tak for kommentarerne til den hændelse på generalforsamlingen, som jeg så udmærket husker. Jeg deler helt opfattelsen af, at den rejste kritik af sekretariatet er uberettiget – ikke mindst fordi det er bestyrelsen, der til enhver tid er ansvarlig for, hvilke typer sager og hvilket serviceniveau der ydes til foreningens medlemmer. Derfor burde kritikken have været adresseret til bestyrelsen og ikke til sekretariatet.

Sekretariatet yder et stort og dygtigt arbejde i den daglige kontakt med medlemmerne. Det var derfor glædeligt, at mange generalforsamlingsdeltagere spontant og højlydt tilkendegav, at de fandt kritikken urimelig. Det pågældende indlæg kom i slutningen af debatten om frikøb af næstformand, på et tidspunkt hvor talerlisten var lukket og kun forslags-

stillernes (Vibeke Lunding-Gregersen og Niels Morre) afsluttende indlæg manglede. At gå ind i en ordveksling om et enkelt indlæg, der intet havde med punktet i øvrigt at gøre, skal vejes op imod respekten for ikke at bringe en igangværende debat og beslutning ud af kurs.

Intermezzoet på generalforsamlingen har ingen forbindelse til sagen om Arbejdstilsynet. Det er helt korrekt, at Arbejdstilsynet har påtalt, at der blandt andet er for travlt i sekretariatet, og derfor har bestyrelsen på to møder forholdt sig til og med tilfredshed accepteret den handlingsplan, som direktøren og medarbejderne i fællesskab har udarbejdet.

Bestyrelsen anerkender i enhver henseende sekretariatets indsats, og vi har tillid til og bakker loyalt op om alle de gode initiativer i handlingsplanen, der peger på, hvordan arbejdet i fremtiden kan organiseres på en bedre måde. Dette har bestyrelsen også tilkendegivet over for sekretariatet. For at få en klarere retning og opgaver, der matcher ressourcerne, er arbejdsprogrammet også ændret markant.

Ingen må være i tvivl om, at et professionelt og velfungerende sekretariat er en forudsætning for, at alle de opgaver, vi formulerer, kan blive udført.

Roal Ulrichsen

Indmeldte og Nyt job

Indmeldte Stud.psych.

Katrine Holm Lorentzen Stud.psych.

Rona Naghizadeh Cand.psych.

Anne Mette Flensted Nielsen Stud.psych.

Cecilie Marie Nielsen Stud.psych.

Else Hede Nielsen Stud.psych.

Anja Olesen Cand.psych.

Janni Tønne Olesen Cand.psych.

Rasmus Olsen Cand.psych.

Christine Spielberg Olsen Stud.psych.

Emil Rask Pedersen Stud.psych.

Susang Rosleff Pedersen Stud.psych.

Stine Kirkegaard Penmøller Stud.psych.

Violaine Plancherel Stud.psych.

Frej Prahl Stud.psych.

Søren Petersen Stud.psych.

Heidi Reippurt

Cand.psych.

Ditte Marie Skovgard Stud.psych.

Anne Skovsted-Nielsen Stud.psych.

Neelaverny Maria Srisgandarjah Stud.psych.

Line Stampe Stud.psych.

Thomas Laumark Stephansen Stud.psych.

Signe Maaløe Stilhoff Stud.psych.

Erik Svinhufuud Stud.psych.

Camilla Grønborg Svendsen Stud.psych.

Mette Sørensen Stud.psych.

Tina Højsgaard Sørensen Stud.psych.

Vicki Taulborg Stud.psych.

X Chili Maj Terp Stud.psych.

Maria Lotus Thai Stud.psych.

Mette Ørts Bach Thingstrup Stud.psych.

Melanie Jacqueline Thomsen Stud.psych.

Esther Maria Touw

Stud.psych.

Lisa Helena Riisager

Stud.psych.

Martin Troelstrup Winther

Stud.psych.

Signe Pertou Ringkøbing

Stud.psych.

Lea Trier Troldborg

Stud.psych.

Gitte Rommedal

Stud.psych.

Lærke Marie Trunjer

Stud.psych.

Katrine Schrøder

Stud.psych.

Louise Vinholt

Cand.psych.

Kristinna Bjørn Rühne

Stud.psych.

Karina Emma Væggemose

Stud.psych.

Trine Hjorth Sindberg

Stud.psych.

Maria Wessman

Stud.psych.

Line Søjbjerg

Cand.psych.

Camilla Wulf-Andersen

Stud.psych.

Malou Skougaard

Stud.psych.

Kathrine Ussingø

Nyt job Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Anna Malena Winther Bech SYFO – Arbejdsmiljø København Københavns Kommune Pr. 1.3.2010 Cand.psych.

Maria Teresa Oest Clausen Ungdomspsykiatrisk Afd. Kolding Sygehus Pr. 1.8.2009 Cand.psych.

Anne Winther Dahl Center for Hjerneskade Københavns Universitet Pr. 1.3.2010 Cand.psych.

Svend Henry Drøscher Familieafdelingen Stevns Kommune Pr. 6.4.2010 Cand.psych.

Eva Meldal Foged Bomi Hjerneskadecenter Roskilde Kommune Pr. 1.11.2009 Cand.psych.

Mette Lybæk Forsberg PPR, Viborg Kommune Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Anette Grønbech Familieinstitutionen Margrethevej Gentofte Kommune Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Karin Winther Høst Epilepsihospitalet Filadelfia Region Sjælland Pr. 1.8.2009 Cand.psych.

Christian Lauritzen Koncernudvikling Departementet Beskæftigelsesministeriet Pr. 15.3.2010 Cand.psych.

Anne Lydolff Psykoterapiklinikken Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Region Hovedstaden Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Mia Nørskov Klinik for Psykotiske Lidelser Regionspsykiatrien i Viborg Region Midtjylland Pr. 1.3.2010

Cand.psych.

Anne Engholm Pedersen Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Aalborg Universitet Pr. 1.2.2010 Cand.psych.

David Rasch PPR, Esbjerg Kommune Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Bente M.D. Sheridan Sundhedscenter Diakonissestiftelsen Frederiksberg Kommune Pr. 1.3.2010 Cand.psych.

Mette Marie Sloth Arbejdsmarkedsforvaltningen TTA Projekt Hvidovre Kommune Pr. 1.3.2010 Cand.psych.

Rikke Smed Projekt ”Børn i psykiatriens grænseland” Socialcenter Vest Århus Kommune Pr. 1.10.2009 Cand.psych.

Maiken Læssøe Tarvainen Familieambulatoriet Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Pr. 1.2.2010 Cand.psych.

Clea Thastum Skiftesporet Herning Kommune Pr. 3.3.2010 Cand.psych.

Vibeke Thillemann Jobcenter Brønderslev Kommune Pr. 1.3.2010 Cand.psych.

Tina Elisabeth Vang Jobcenter, TTA Projekt Esbjerg Kommune Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Paul Georges De Visme Psykoterapeutisk Specialafsnit Psykiatrisk Center Frederiksberg Region Hovedstaden Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Elias Riofrio Wendolyn PPR, Østerbro Københavns Kommune Pr. 1.3.2010

Psykolog nyt • 8 • 2010

35

GF2010

generalforsamling

På de følgende sider bringes det godkendte referat af Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2010. Der er tale om et beslutningsreferat, hvorfor debatterne om de enkelte dagsordenspunkter refereres på et mere generelt niveau. I forbindelse med debatpunkterne – 3) Beretninger og 5) Dansk Psykolog Forenings struktur – refereres indlæggene dog mere udførligt og med talerens navn angivet. Denne form er i tråd med traditionen for generalforsamlingsreferaterne.

Hele nærværende referat findes desuden på www.dp.dk.

36

Psykolog nyt • 8 • 2010

BESLUTNINGSREFERAT AF DANSK PSYKOLOG FORENINGS GENERALFORSAMLING I ÅRHUS 20.-21. MARTS 2010

 1. VALG AF OP TIL FIRE DIRIGENTER OG OP TIL FEM MEDLEMMER AF FORSLAGS­ ARBEJDSGRUPPEN Advokat Niels Kornerup, Poul Jørgensen og Birgit Tamberg Andersen blev valgt som dirigenter, og Line Thatt Jensen, Betina Krogh-Knudsen, Danielle Mikkelsen og Bjarne Nielsen blev valgt til forslagsarbejdsgruppen.

Dirigenterne konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Dirigenterne gennemgik den udsendte dagsorden og fremlagde en tidsplan for afviklingen af generalforsamlingen.

 2. VEDTAGELSE AF FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for generalforsamlingen blev godkendt.

Dirigenterne udpegede stemmetællerne.

 3. BERETNING OM FORENINGENS VIRKSOMHED I DE FORLØBNE 2 ÅR 3.1. BESTYRELSENS BERETNING Roal Ulrichsen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning.

Yvonne Krogh takkede bestyrelsen og sekretariatet for et meget struktureret og brugervenligt generalforsamlingsmateriale. Hun fandt, at det var det flotteste materiale, der hidtil var set. Hun takkede endvidere Roal Ulrichsen for det arbejde, som han havde udført gennem de sidste 8 år.

Hun ønskede held og lykke med arbejdet fremover.

Niels Morre udtrykte tilfredshed med Roal Ulrichsens orientering om den kommunale undersøgelse. Selv om tilfredsheden og motivationen blandt de kommunalt ansatte psykologer var fremherskende, viste undersøgelsen også, at der var meget travlt både i PPR og på behandlingsstederne, og også at psykologerne måtte påtage sig opgaver, der ikke var tid til at gå i dybden med. Det gav nogle etiske problemer. Den manglende tid gjorde det også svært at profilere sig i forhold til de grupper, der fagligt ligger tæt på psykologerne. Der var derfor brug for at handle proaktivt, og for at den kommende bestyrelse fulgte op på undersøgelsen.

Vibeke Lunding-Gregersen roste bestyrelsen og sekretariatet for generalforsamlingsmaterialet. Hun var enig i Roal Ulrichsens betragtninger vedrørende ydernummerproblematikken og oplyste, at Selvstændige Psykologers Sektions arbejde for ydernummer til alle var sat i bero, og at der var nedsat en arbejdsgruppe, der ville arbejde med problemstillin-

Psykolog nyt • 8 • 2010

37

GF2010

generalforsamling

gen. Hensigten var at finde holdbare løsninger for alle medlemmer, uanset om de havde ydernummer eller ej.

Hun udtrykte tilfredshed med, at bestyrelsen havde været åben om problemerne med arbejdsforholdene i sekretariatet og opfordrede til, at alle midler blev taget i brug for at rette op på tingene. Foreningen skulle være et foregangsbillede, når det gjaldt arbejdsmiljø, og selv leve op til de krav, foreningen stillede til andre arbejdspladser. Foreningen skulle være en attraktiv arbejdsplads, som kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Bestyrelsens beretning blev herefter godkendt.

3.2. ETIKNÆVNETS BERETNING Jørn Nielsen fremlagde den mundtlige beretning for Etiknævnet. Han oplyste, at han efter 8 år i Etiknævnet, heraf 4 år som formand, af private årsager ikke genopstillede. Han benyttede lejligheden til at takke sekretariatet for et godt samarbejde igennem årene.

Tue Toft opfordrede Etiknævnet til at etablere en ”kammeratstøtteordning” i forhold til kolleger, der blev hængt ud på nettet. Det vil sige en gruppe, der kunne støtte et medlem, der blev hængt ud eller fik en sag på halsen.

Vibeke Lunding-Gregersen rejste problemstillingen om forsikringsselskabernes nye praksis med at få deres kunder til selv at bede om aktindsigt og få deres journaler udleveret, i stedet for at forsikringsselskaberne anmodede om og betalte for det ved direkte henvendelse til psykologen. Nogle klienter oplevede dette som et pres. Hun foreslog, at der blev arbejdet for, at psykologer kunne nægte aktindsigt, og op-

38

Psykolog nyt • 8 • 2010

fordrede Etiknævnet og bestyrelsen til at arbejde videre med dette.

Knud Erik Sabroe foreslog, at Etiknævnet så på reglerne om videnskabs­ etik i EFPA, og overvejede, om de kunne indarbejdes i de etiske principper.

Jørn Nielsen oplyste, at Etiknævnet var opmærksom på EFPA’s etiske principper og betragtede indlægget som en støtte for en revision af de nordiske etiske principper. Der manglede blot en accept fra de nationale bestyrelser til at kunne gå i gang med arbejdet. Journalisering var et kæmpeproblem, og det var hensigten, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, så der kunne findes en ny praksis. Kravet om åbenhed skulle kombineres med kravet om respekt.

Merete Strømming opfordrede til, at der blev indført etiske retningslinjer for evaluering og forskning.

Ditte Söderhamn oplyste, at hun havde deltaget i debatter om den elektroniske journalføring. Det var forskelligt, hvordan kommunerne håndterede journaliseringen. Det var til tider vanskeligt at bevare tavshedspligten over for børn eller deres forældre, som man burde. Hun syntes, at det var et centralt emne at arbejde videre med.

Etiknævnets beretning blev herefter godkendt.

 4. FORELÆGGELSE AF REGNSKABER FOR 2008 OG 2009 Arne Grønborg Johansen fremlagde regnskaberne for 2008 og 2009 og gennemgik en række af nøgletallene i regnskaberne.

Der var ingen bemærkninger til regnskaberne.

Regnskaberne for 2008 og 2009 blev godkendt.

 5. DANSK PSYKOLOG FORENINGS STRUKTUR Rie Rasmussen præsenterede bestyrelsens og strukturarbejdsgruppens forslag til procesplan for den endelige vedtagelse af model for den øverste myndighed. Formålet var at debattere planen med henblik på generalforsamlingens godkendelse af processen for det videre arbejde med forbedringer af den øverste myndighed.

Lene Sahlholdt oplyste, at strukturarbejdsgruppen som led i procesplanen ønskede en fuldstændig gennemskrivning af vedtægterne. De oprindelige vedtægter var udarbejdet til en forening med få medlemmer og var blevet ændret løbende. Det havde resulteret i mange detaljer og en række uhensigtsmæssige modsætninger.

Der var derfor et stort behov for, at vedtægterne, ligesom en grundlov, blev gjort klare og gennemskuelige.

Yvonne Krogh takkede strukturarbejdsgruppen for arbejdet og anerkendte, at det gennem de sidste 1015 år havde været et halsbrækkende arbejde. Hun bemærkede, at det ver en forudsætning for alle de modeller, der var i generalforsamlingsmaterialet, at de decentrale enheder var velfungerende og aktive, og stillede spørgsmålet, om dette var tilfældet for alle. Selvstændige Psykologers Sektion var meget aktiv og måske en af de mest aktive. En ændring af strukturen ville kræve mere aktivitet i alle enheder. Hun havde hørt, at 3040 % af Dansk Psykolog Forenings medlemmer ikke var registreret som medlem af en decentral enhed. Hvis

det var rigtigt, måtte det overvejes at oprette flere decentrale enheder.

Yvonne Krogh kommenterede den sidste sætning i ’indtjeningsmodellen’ og mente ikke, at det var dækkende, at man her omtalte, at modellen kunne indebære kimen til en opdeling af foreningen i to underorganisationer for henholdsvis ansatte og selvstændige. Hun efterlyste noget mere konkret om dette punkt fra arbejdsgruppen. Hun oplyste, at hun ville stemme for, at gruppen fortsatte sit arbejde. Hun tilføjede, at hun havde svært ved at forstå, at der skulle laves vedtægtsændringer nu. Det burde vente og tages med som en del af processen.

Jeanette Krog ønskede at få klargjort, om det var procesplanen, der skulle diskuteres, eller om det var modellerne. Hun ville gerne have oplyst, hvem der havde et problem med den nuværende ordning. Det ville ikke blive mere demokratisk at sløjfe generalforsamlingen. Et repræsentantskab tegnede tværtimod mere et billede af pamperi med repræsentanter og kredse. Jeanette Krogh efterlyste en imødekommelse af forslaget fra sidste generalforsamling om muligheden for at følge generalforsamlingen hjemmefra på direkte videotransmission.

Line Thatt Jensen svarede, at det var procesplanen, som strukturarbejdsgruppen ønskede at få debatteret og vedtaget, og ikke modellerne.

Hun gjorde opmærksom på, at det var en fejl, at der i generalforsamlingsmaterialet på s. 54 i procesplanens pkt. 1 stod: ”… de modeller for den øverste myndighed, der har været til debat på generalforsamlingen 2010.” Det skyldtes, at materiale til GF var blevet indleveret på et meget tidligt tidspunkt. Arbejdsgruppen ønskede længere tid til inddragelse,

så gruppen kunne få et ordentligt billede af, hvad der rørte sig blandt medlemmerne.

Niels Morre kommenterede modellerne. Det var vigtigt, at de blev lagt ud til medlemsdebat, og at de fagpolitiske diskussioner foregik i sektionerne. Han efterlyste fora til drøftelse af modellerne inden september 2011.

Eva Hultengren støttede vedtagelsen af en procesplan. Procesplanen lignede en fisketrappe, hvor muligheden for tilbagetog lukkede sig, som man nåede frem. Man kunne overveje, om der var psykologi i planen, og om ledelsen havde været bange for medlemmerne. Hun mente, at det var vigtigt at vove at tage en beslutning og så komme videre. Hun ønskede ligeledes at debattere nogle flere ting end procesplanen. Det var ikke processen i sig selv, men produktet, der var interessant. Eva Hultengren foretrak en repræsentantskabsmodel, der ville være udtryk for en bredere demokratiforståelse. Der var tekniske udfordringer, således at medlemmernes synspunkter kunne sikres, men der var også tekniske udfordringer ved en generalforsamlingsmodel. Der var alt for få deltagere, og det var de kendte ansigter, man så på generalforsamlingen. Hun opfordrede til, at gruppen arbejdede videre og pegede på en kombinationsmodel. Hun nævnte, at kredsene bør være fagforeningens grundlag. Hvis kredsene ikke var aktive nok, var opgaven at støtte dem til mere aktivitet.

Mugge Pinner var uenig i Eva Hultengrens opfattelse. Hun udtrykte kritik af beskrivelsen af modellerne i generalforsamlingsmaterialet. Generalforsamlingsmodellen var kun beskrevet med en halv side, primært med en fremhævelse af ulemper,

mens de øvrige modeller var beskrevet over 3 sider. Hvis man fjernede personvalg fra generalforsamlingen, fjernede man noget af det vigtigste.

Hun var enig i, at vedtægterne generelt skulle tages op til revision. Men en vedtagelse af procesplanen ville være et skridt mod en repræsentantskabsmodel, hvor mindretallet blev holdt ude, da indirekte demokrati havde en tendens til at blive pamperi.

Mugge Pinner efterlyste en forklaring på, hvad der var problemet med generalforsamlingsmodellen, og gav udtryk for, at man kunne bibeholde generalforsamlingen, samtidig med at kredsene fik mere indflydelse. Hun mente ikke, at emnet kunne nå at blive diskuteret ordentligt inden september 2011.

Ditte Söderhamn kommenterede Mugge Pinners indlæg og gjorde opmærksom på, at strukturarbejdsgruppen lagde stor vægt på en ligeværdig behandling af generalforsamlings- og repræsentantskabsmodellerne, sådan som gruppen var blevet bedt om. Når repræsentantskabsmodellerne fyldte mere end generalforsamlingsmodellen, var det, fordi det var specifikke forslag til ændringer.

Det var ikke for at lukke døre eller veje, at man ønskede procesplanen vedtaget. I 2012 skulle der drøftes substans, og generalforsamlingen kunne til den tid bestemme, hvad den ville. To ligeværdige spor ville blive kørt samtidig.

Thomas Iversen syntes, at det var et modigt og tappert initiativ, der var taget, men han var ikke enig i, at der alene skulle tages stilling til en proces, og var ikke sikker på, at det var den samme arbejdsgruppe, der skulle fortsætte i næste periode. Det var en generalforsamlingsbeslutning, at alle medlemmer skulle være medlem af en sektion. Arbejdsgruppen var nødt

Psykolog nyt • 8 • 2010

39

GF2010

generalforsamling

til at se på, hvor der var medlemsaktivitet, og det skulle indtænkes i den fremtidige model. Han håbede, at det ville blive en repræsentantskabsmodel, som alle kunne blive glade for, og var sikker på, at de 200, der her var til generalforsamling, kunne finde en plads i systemet.

Mugge Pinner påpegede, at der i materialet stod, at der på denne generalforsamling skulle tages stilling til en procesplan og en vedtægtsændring.

Rie Rasmussen svarede, at hvis man vedtog procesplanen, var det ikke dermed vedtaget at ændre den nuværende generalforsamlingsstruktur. Man kunne suverænt vælge en anden vej. Hun var glad for Evas Hultengrens bemærkninger om fisketrappen, idet arbejdsgruppen godt kunne føle sig som torsk, men dog ambitiøse torsk.

Jacob Risbjerg Vardrup mente, at der i de tre forskellige modeller var noget ideologisk på spil. Alle afkroge af foreningen var med i en kredsmodel eller en kombinationsmodel. Her ville forskellige faggrupper kunne give forskellige perspektiver og dynamik. Indtjeningsmodellen ville fjerne noget dynamik. Det var derfor vigtigt at tage stilling til, på hvilket grundlag der skulle træffes beslutninger.

Spørgsmålet var, om man ønskede brede drøftelser med faglige perspektiver, eller om man ønskede, at forskellige sektioner fik indflydelse.

Zenia Stengaard Jepsen Børsen gav udtryk for, at det var et flot arbejde, og forstod ønsket om større engagement. Hun udtrykte bekymring for, om repræsentantskabsmodellen ville skabe en polarisering i foreningen, og om små faggrupper ville miste indflydelse. Hun var bange for, at det ville være fordyrende, bureaukratisk og give mindre engagement, når få

40

Psykolog nyt • 8 • 2010

medlemmer fik ret til at træffe beslutninger af vidtrækkende betydning for mange andre. Hun udtrykte bekymring for, om der var nogen, der havde tid til at lægge så meget arbejde i det. Hun var ikke ubetinget begejstret, men kunne se behovet for ændringer.

Ditte Söderhamn opfordrede til, at man kom med så mange kommentarer som muligt, meget gerne på foreningens hjemmeside, da det var svært at nå at svare alle på generalforsamlingen. Arbejdsgruppen ville tage kommentarerne med i det videre arbejde.

Lene Sahlholdt oplyste, at det først ville være i september 2012, at vedtægtssættene skulle sendes ud til debat. Hun kommenterede Thomas Iversens indlæg og sagde omkring medlemskab af sektioner, at der var forskel på idealer og realiteter. Psykologer var ikke altid gode til at fortælle foreningen, hvor de arbejdede, og det gjorde det vanskeligt at sikre korrekte data om sektionstilhørsforhold.

Eva Hultengren argumenterede for procesplanens nødvendighed. Den pressede Dansk Psykolog Forening frem, men ikke til et bestemt resultat.

Det var vigtigt, at der kom kritik.

Måske ville det ende med enighed om, at den nuværende model var den bedste. Hun brød sig ikke om udtrykket pamper og ønskede sig flere nuancer i debatten, så modellerne kunne blive forbedret.

Vibeke Lunding-Gregersen roste strukturarbejdsgruppens arbejde og var enig i, at der skulle træffes en beslutning om, hvordan der skulle arbejdes videre. Hun gjorde opmærksom på, at når der var op til 40 %, som ikke var med i en sektion, skyldtes det, at der manglede sektioner for blandt andre privat- og statsansatte, og at sektioner krævede medlemsen-

gagement. Uanset hvilken model man besluttede sig for, skulle det være mere gennemsigtigt, hvordan man engagerede sig i foreningen.

Hun ville stemme for strukturarbejdsgruppens procesplan og ønskede strukturarbejdsgruppen held og lykke fremover.

Niels Morre gjorde opmærksom på, at det var vigtigt, at foreningen var en fagpolitisk bevægelse og efterlyste mulighed for at tale om indholdet, før to af modellerne blev valgt fra.

Ditte Söderhamn svarede, at hun forestillede sig en form for referencegrupper, der kunne give input til den videre proces.

Jeanette Krog problematiserede repræsentantskabsmodellen, idet hun mente, at man på en generalforsamling var én fagstand, hvor alle kunne gå på talerstolen. Med en repræsentantskabsmodel blev det ugennemsigtigt, hvordan den enkelte kunne få taleret. Hun forudså fraktionsdannelser og problemer med at få informationer tilbage til dem, som folk repræsenterede. Hun var derfor fortaler for at bibeholde den nuværende generalforsamlingsmodel.

Mei-Mei Mortensen syntes, det var en god procesplan. Det var en læreproces at deltage. Al information var tilgængelig på foreningens hjemmeside, og hun opfordrede alle til at deltage aktivt i debatten. Hun støttede procesplanens vedtagelse.

Thomas Iversen var uenig i Jeanette Krogs og Vibeke Lunding-Gregersens demokratiforståelse.

Roal Ulrichsen svarede på spørgsmålet om, hvad bestyrelsen efterlyste i forhold til den eksisterende generalforsamlingsmodel. Roal Ulrichsen sagde, at bestyrelsen manglede at komme tættere på medlemmerne.

Det var forsøgt løst med nye hjem-

mesider og blogs med mere. Roal Ulrichsen havde erfaret, at medlemsmøder, som var lagt op til at være debatmøder, ofte endte med at være informationsmøder, fordi man var for langt fra hinanden. Jo tættere man kom på hinanden, jo bedre kunne man forstå hinanden, og jo mere kvalificerede beslutninger kunne bestyrelsen træffe, og jo bedre politiske resultater kunne opnås.

Line Thatt Jensen takkede for de mange indlæg og var glad for den ros, der var blevet givet til strukturarbejdsgruppen. Det var vigtigt, at procesplanen blev vedtaget, for at gruppen kunne komme videre. Hun opfordrede medlemmerne til at bruge hjemmesiden og deltage i debatten. Medlemmerne kunne være med hele vejen, og arbejdsgruppen ville fortsat lægge alt frem og være gennemsigtige i sit arbejde.

Procesplanen blev herefter vedtaget.

 6. FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF REGELSÆT 6.1. DANSK PSYKOLOG FORENINGS LOVE Dansk Psykolog Forenings love – § 6. Urafstemning ved personvalg Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag om at ændre på den måde, hvorpå formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer vælges, sådan at det foregår ved urafstemning blandt alle medlemmer i stedet for på generalforsamlingen: (ændring og tilføjelse) § 6, stk. 6, punkterne g, h, j, k.

(Punkterne g, h, j, k slettes).

”Ny § 7. Med virkning fra den ordinære generalforsamling i 2012 foregår valg af formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer ved urafstemning blandt alle medlemmer.

Urafstemningen iværksættes senest 2 uger efter afholdelse af en ordinær generalforsamling.

Frist for stemmeafgivning er 2 uger.

Afstemningsresultatet offentliggøres senest 6 uger efter generalforsamlingen.

Afstemningen overvåges af foreningens statsautoriserede revisor.”

Under debatten var hovedargumentet mod forslaget, at der ikke var overblik over konsekvenserne af at flytte personvalgene ud af generalforsamlingen og afvikle dem ved en efterfølgende urafstemning.

Det blev påpeget, at det var en helt grundlæggende ting, at personvalgene foregik på generalforsamlingen.

Flere talere bemærkede, at spørgsmålet måtte overvejes yderligere og dermed indgå i strukturarbejdsgruppens videre arbejde. Nogle gav udtryk for, at de opfattede forslaget som et forsøg på reelt at afskaffe generalforsamlingsmodellen.

En del talere var for forslaget. Deres argumentation drejede sig i det væsentligste om, at forslaget ville øge medlemsinvolveringen og gøre foreningens valgprocedure mere moderne. Det blev også oplyst, at hensigten med forslaget var at gøre generalforsamlingen bedre, hvilket ville ske ved at give mere tid til politisk debat, når der ikke skulle bruges tid på personvalg under generalforsamlingen.

Flere talere påpegede, at det var nødvendigt at sikre, at kandidater til formandspost og bestyrelse var til stede på generalforsamlingen og præsenterede deres synspunkter. Det

blev foreslået, at præsentationer af kandidaterne burde offentliggøres på foreningens hjemmeside, så alle medlemmer ville kunne orientere sig om kandidaternes holdninger.

Der blev peget på, at perioden på 6 uger til gennemførelse af urafstemningen var for lang, idet arbejdet i bestyrelsen og foreningen ville blive sat på stand by i denne periode. Ændringsforslag nr. 6. Vibeke Lunding-Gregersen fremsatte følgende ændringsforslag til bestyrelsens forslag til ny § 7: (ændring af 2. og 4. punktum) ”… Urafstemningen iværksættes straks efter afholdelse af en ordinær generalforsamling. Frist for stemmeafgivning er 2 uger.

Afstemningsresultatet offentliggøres, og konstituering af ny bestyrelse senest 3 uger efter generalforsamlingen.” Ændringsforslaget blev vedtaget. Ændringsforslag nr. 7. Klaus Pedersen fremsatte følgende ændringsforslag til bestyrelsens forslag: (tilføjelse) ”Formandskandidater skal deltage ved generalforsamlingen. Deres præsentation skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Der afsættes tid på generalforsamlingen til debat mellem formandskandidaterne. Debatten skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Såfremt der kun er én formandskandidat, ses bort fra 2. punkt.”

På begæring fra salen blev forslaget ved afstemning opdelt i 2 delforslag, således at forslagets 1. punktum,

Psykolog nyt • 8 • 2010

41

GF2010

generalforsamling

henholdsvis 2. og 3. punktum blev sat til afstemning for sig.

Begge delforslag blev vedtaget. Ændringsforslag nr. 8. Jeanette Krog fremsatte følgende ændringsforslag til bestyrelsens forslag: (ændring af 1. punktum) ”Med virkning fra den ordinære generalforsamling i 2012 foregår valg af formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer ved urafstemning blandt de medlemmer, der har deltaget i den foregående ordinære generalforsamling.”

Forslaget blev forkastet. Ændringsforslag nr. 9. Jacob Risbjerg Vardrup fremsatte følgende ændringsforslag til Klaus Pedersens ændringsforslag: (ændring) ”Alle personkandidater skal deltage ved generalforsamlingen. Deres præsentation skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Der afsættes tid på generalforsamlingen til debat mellem formandskandidaterne. Debatten skal gøres tilgængelig som videofil på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

Såfremt der kun er én formandskandidat, ses bort fra 2. punkt.” Ændringsforslaget blev vedtaget. Som konsekvens bortfaldt Klaus Pedersens ændringsforslag nr. 7.

Dirigenten satte herefter det oprindelige forslag med de indarbejdede ændringer til afstemning.

For forslaget stemte 274, imod 89 og 17 undlod at stemme.

42

Psykolog nyt • 8 • 2010

Forslaget blev vedtaget.

Som følge af forslagets vedtagelse er der følgende konsekvensændringer: Dansk Psykolog Forenings love: Alle følgende §-numre rykkes, så nuværende § 7 bliver § 8 osv. § 7, stk. 3. Slettes – regler for valg ved en ekstraordinær generalforsamling. § 8, stk. 2 a. 1. sætning. Om formandsvalg – ordene ”på generalforsamlingen” slettes. § 8, stk. 2 b. 1. sætning. Om bestyrelsesvalg – ordene ”på generalforsamlingen” slettes. § 12, stk. 13. b. Om valg til Etiknævn – ordene ”på den ordinære generalforsamling” slettes. § 12, stk. 13. c. Om valg af formand for Etiknævn – ordene ”på generalforsamlingen” slettes, og ordet ”Ved” (mellemliggende generalforsamlinger) ændres til ”Efter”. § 21, stk. 2. Om valg af kritiske revisorer – ordene ”af generalforsamlingen” slettes. ”Valg af revisorer og suppleanter kan ske uden afstemning” – slettes. Dette er en bemærkning, som alene kan gælde valg på en generalforsamling.

Vedtægter for Etiknævnet: § 2. Ordene ”som vælges på Dansk Psykolog Forenings ordinære generalforsamling, jf. foreningens love § 12, stk. 13 a-c”, slettes.

Dansk Psykolog Forenings love – § 27. Urafstemning generelt Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag om at ajourføre og forenkle urafstemningsreglerne og åbne op for at bruge dette instrument oftere for at aktivere og involvere medlem-

merne og give bestyrelsen et solidt arbejdsgrundlag: (ændring) § 27, stk. 1., 1. afsnit. Ordene ”en skriftlig” slettes for at åbne for elektroniske urafstemninger. § 27, stk. 1., 2. afsnit. Ordene ”ved skriftlig tilkendegivelse” slettes.

Overflødigt her. Kravet om skriftlighed, når initiativet til en urafstemning tages af 1/10 af kandidatmedlemmerne, fremgår af stk. 4. § 27, stk. 4 a. Ordene ”Ja/Nej” bør slettes. En urafstemning kan også vedrøre forhold, hvor Ja/Nej-svar ikke vil være relevant. § 27, stk. 5. Ordet ”udsende” ændres til ”udsende/offentlig­gøre”. § 27, stk. 5 b. ”Stemmeseddel med angivelse af dato for sidste frist for tilbagesendelse” ændres til ”Angivelse af dato for sidste frist for stemmeafgivelse.” § 27, stk. 5 d. slettes, da den er unødvendig. § 27, stk. 6 a., 1. afsnit. Ordene ”… afstemningsmateriale udsendes, til stemmesedlerne skal være tilbagesendt” ændres til ”… afstemningsmateriale udsendes/offentliggøres, til stemmeafgivningen skal være tilendebragt”. § 27, stk. 6 b. Ordet ”stemmesedler” ændres til ”stemmer”. § 27, stk. 6 c. Ordene ”aflevering af stemmesedler” ændres til ”afgivelse af stemmer”. § 27, stk. 7. Ordene ”Urafstemningens resultat afgøres” ændres til ”Urafstemningens resultat er bindende for bestyrelsen og afgøres”. En urafstemning bør altid være bindende.

Ordene ”tæller en studenterstemme som 1/3 kandidatstemme” ændres til ”tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som 1/3 kandidatstemme.” Der bør gælde samme afstemningsregler for bachelorer ved

en urafstemning som ved en generalforsamling. § 27, stk. 8. Slettes, da bestemmelsen er unødvendig. En stemmeprocent på over 50 % er urealistisk. § 27, stk. 9. Slettes. Det er overflødigt at beskrive, hvordan flere forslag kan sendes til urafstemning samtidigt. § 27, stk. 11. Ordene ”Foreningens revisorer” ændres til ”Foreningens statsautoriserede revisorer” for at undgå misforståelser.

Forslag til ny § 27 ser således sådan ud: ”§ 27. En urafstemning blandt foreningens medlemmer besluttes af bestyrelsen og skal foranstaltes af denne.

Den skal ligeledes af bestyrelsen foranstaltes, såfremt 1/10 af kandidatmedlemmerne kræver dette, eller hvis det besluttes på generalforsamlingen ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 2. Urafstemningen kan vedrøre de af foreningens arbejdsområder, som ikke vedtægtsmæssigt er henlagt til den ordinære generalforsamling.

Stk. 3. Forhandlingsresultatet og mæglingsforslaget ved de ordinære overenskomst- og aftaleforhandlinger kan udsendes til urafstemning blandt foreningens kandidater. Dette skal ske, såfremt mindst 2 af bestyrelsens medlemmer kræver det. I disse tilfælde omfatter stemmeretten de berørte medlemsgrupper.

Arbejdsløse stemmer sammen med de overenskomstansatte.

Stk. 4. Krav fra medlemmer om afholdelse af urafstemning skal fremsættes skriftligt over for bestyrelsen og bilægges: a. Formulering af afstemningstemaet og afstemningsmulighederne. b. Motivering af forslaget.

c. Det nødvendige antal originale underskrifter.

Stk. 5. Senest 4 uger efter modtagelsen af et krav om urafstemning skal bestyrelsen foranstalte urafstemning ved at udsende/offentliggøre stemmemateriale indeholdende: a. Det indsendte afstemningstema med en motivering. b. Angivelse af dato for sidste frist for stemmeafgivelse. c. Instruks for stemmeafgivning.

Stk. 6 a. Fra det tidspunkt, hvor afstemningsmaterialet udsendes/offentliggøres, til stemmeafgivningen skal være tilendebragt, gives en frist på ikke under 3 uger, undtagen i de i stk. 3 omtalte tilfælde, hvor fristen er 10 dage.

Den anførte 10-dages frist kan afkortes yderligere af bestyrelsen i de tilfælde, hvor modparten ikke går

Psykolog nyt • 8 • 2010

43

med til at suspendere en arbejdsstandsning, mens afstemningsproceduren afvikles.

Stk. 6 b. For sent indkomne stemmer erklæres ugyldige.

Stk. 6 c. Ved force majeure kan den statsautoriserede revisor fastsætte et senere tidspunkt for rettidig afgivelse af stemmer.

Stk. 7. Urafstemningens resultat er bindende for bestyrelsen og afgøres ved simpel stemmeflerhed blandt de svarende medlemmer. Ved opgørelsen tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som 1/3 kandidatstemme.

Stk. 8. Under en varslet eller igangværende konflikt kan kun spørgsmål, der vedrører konflikten, sendes til urafstemningen.

Stk. 9. Foreningens statsautoriserede revisorer påser bestyrelsens forberedelse og gennemførelse af urafstemning.”

Forslaget blev vedtaget.

44

Psykolog nyt • 8 • 2010

Dansk Psykolog Forenings love – § 27. Urafstemning om praksisoverenskomsten

Dansk Psykolog Forenings love – § 6. Udvidet stemmeret for studentermedlemmer

Kirsten Bjerregaard havde fremsat følgende forslag om at indføre en hjemmel til, at praksisoverenskomsten sendes til urafstemning: (tilføjelse)

Maja Nohr, Peter Salby Olsen og Stephan Kvist havde fremsat følgende forslag om at udvide stemmeretten for studentermedlemmer ved generalforsamlingen, sådan at deres stemmer tæller lige som kandidatmedlemmers: (ændring)

”§ 27, stk. 3. Forhandlingsresultatet og mæglingsforslaget ved de ordinære overenskomst- og aftaleforhandlinger kan udsendes til urafstemning blandt foreningens kandidater. Dette skal ske, såfremt mindst 2 af bestyrelsens medlemmer kræver det. I disse tilfælde omfatter stemmeretten de berørte medlemsgrupper.

Arbejdsløse stemmer sammen med de overenskomstansatte.

Forhandlingsresultatet vedrørende overenskomsten på praksisområdet sendes til urafstemning blandt de berørte medlemmer.”

Forslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde det, hvorfor forslaget bortfaldt.

§ 6, stk. 8, 1. afsnit. Sætningen ”Ved alle afstemninger tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som 1/3 kandidatstemme” udgår.

Forslag til ny vedtægt ser således sådan ud: ”§ 6, stk. 8, 1. afsnit. Generalforsamlingen træffer beslutning ved almindeligt stemmeflertal blandt de deltagende medlemmer med de undtagelser, der følger af udtrykkelige bestemmelser i nærværende love. Ved alle afstemninger tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som en kandidatstemme.”

GF2010

generalforsamling

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag om at tilpasse Lovgivningsudvalgets kommissorium og fremhæve den vigtige opgave, det er at fungere som kontaktforum for og koordinere arbejdet i de tre nævn, Etiknævnet, Psykolognævnet og Patientklagenævnet: (ændring)

Forslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde det, hvorfor forslaget bortfaldt.

Maja Nohr bemærkede i forbindelse med, at forslaget blev trukket, at det skete af hensyn til, at strukturarbejdsgruppen skulle kunne arbejde videre med problemstillingen. Ændringsforslag nr. 12. Jacob Risbjerg Vardrup fremsatte følgende ændringsforslag: ”Vedrørende urafstemning ved formandsvalg tæller såvel en bachelors som en studerendes stemme som en kandidats.”

Forslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde det, hvorfor forslaget bortfaldt.

Dirigenterne bemærkede, at hensigterne med forslagene kan indgå i strukturarbejdsgruppens arbejde.

Dansk Psykolog Forenings love – § 12. Lovgivningsudvalgets kommissorium

”§ 12, stk. 12 a. Lovgivningsudvalget består af mindst 5 medlemmer. Formanden for Dansk Psykolog Forening er formand for udvalget. Formanden for Etiknævnet, foreningens 2 repræsentanter i Psykolognævnet og foreningens 2 repræsentanter i Patientklagenævnet er fødte medlemmer af udvalget. § 12, stk. 12 b. Udvalget skal forholde sig til samfundsmæssige og konkrete tiltag i forhold til gældende lovgivning, som har betydning for psykologers virke og professionsudøvelse, og medvirke til medlemsinvolvering og information på området. Udvalget har specifikt til opgave at følge spørgsmål af relevans for Psykolognævnets og Patientklagenævnets område, herunder overordnede forhold, der kan have betydning for foreningens Etiknævn. Udvalget holder mindst 2 årlige møder. Udvalget drøfter og orienterer desuden om status for udviklingstendenser i arbejdet i de tre nævn (Etiknævnet, Psykolognævnet og Patientklagenævnet).”

Forslaget blev vedtaget.

Dansk Psykolog Forenings love – § 6 og § 12. Valg af suppleanter til Etiknævnet Etiknævnet havde stillet følgende forslag om at forenkle reglerne vedrørende valg af suppleanter til Etiknævnet: (ændring)

”Ny § 6, stk. 6 j. Valg af formand, kandidatmedlemmer og suppleanter til Etiknævnet, jf. § 12 stk. 13 c. § 12, stk. 13 c. Formanden vælges for 2 år ad gangen på generalforsamlingen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 4 suppleanter for 2 år ad gangen, uanset om de i den mellemliggende periode er indtrådt i nævnet. Ved generalforsamlingen i 2010 vælges dog kun 2 suppleanter til Etiknævnet.” Ændringsforslag nr. 10. Etiknævnet fremsatte som konsekvens af generalforsamlingens vedtagelse af bestyrelsens forslag om at indføre urafstemning ved personvalg følgende ændringsforslag indeholdende en sproglig tilpasning: (Ændring) ”§ 12, stk. 13 c. Formanden vælges for 2 år ad gangen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 4 suppleanter for 2 år ad gangen, uanset om de i den mellemliggende periode er indtrådt i nævnet. Ved generalforsamlingen i 2010 vælges dog kun 2 suppleanter til Etiknævnet.” Ændringsforslaget blev vedtaget.

6.2. VEDTÆGTER FOR ETIKNÆVNET Vedtægter for Etiknævnet – § 3. Betinget misbilligelse eller eksklusion

Psykolog nyt • 8 • 2010

45

GF2010

generalforsamling

Etiknævnet og bestyrelsen havde stillet følgende forslag om at indføre en mulighed for at gøre en misbilligelse eller eksklusion betinget, kombineret med at medlemmet pålægges at gennemføre et supervisionsforløb: (tilføjelse)

Flere talere udtrykte opbakning til forslaget. En taler gjorde opmærksom på, at der med en vedtagelse af forslaget burde blive sat fokus på supervisors rolle i det pålagte supervisionsforløb.

Forslaget til ny § 3, stk. 6, litra e og f, ser således sådan ud:

Forslaget blev vedtaget.

”§ 3, stk. 6. Nævnet kan træffe en af følgende beslutninger i en klagesag: a) Beslutte, at sagen på det foreliggende grundlag ikke er kritisabel. b) Beslutte, at sagen efter undersøgelse ikke er kritisabel. c) Beslutte, at sagen efter undersøgelse ikke er kritisabel og give kollegial rådgivning. d) Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indklagede med henvisning til bestemte etiske principper. e) Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indklagede samt anbefaling til bestyrelsen af at tilkendegive misbilligelse. Hvis det skønnes tilstrækkeligt, kan Etiknævnet anbefale bestyrelsen, at udtalelse af misbilligelse gøres betinget.

Misbilligelsen effektueres ikke, hvis medlemmet inden for et fastsat tidsrum gennemfører et supervisionsforløb med udgangspunkt i den etiske sag, jf. § 24, stk. 4, i Dansk Psykolog Forenings love. f) Beslutte at anbefale bestyrelsen at afgøre sagen med kritik af indklagede samt anbefaling til bestyrelsen af at ekskludere vedkommende. Hvis det skønnes tilstrækkeligt, kan Etiknævnet anbefale bestyrelsen at gøre eksklusionen betinget.

Eksklusionen effektueres ikke, såfremt medlemmet inden for et fastsat tidsrum gennemfører et supervisionsforløb, jf. § 24, stk. 4, i Dansk Psykolog Forenings love.”

46

Psykolog nyt • 8 • 2010

Som følge af forslagets vedtagelse er der følgende konsekvensændringer: Dansk Psykolog Forenings love – § 24. Misbilligelse og eksklusion (tilføjelse) ”Nyt stk. 4. Bestyrelsen kan gøre en sanktion i henhold til stk. 1-3 betinget, således at den bortfalder såfremt medlemmet inden for et af bestyrelsen fastsat tidsrum modtager supervision.

Supervisionsforløbets indhold fastlægges i forhold til den konkrete sag, som Etiknævnet indstiller til bestyrelsens afgørelse.

Medlemmet skal vælge en supervisor ud fra en liste godkendt af bestyrelsen. Supervisor skal efter endt supervisionsforløb godkende forløbet.

Såfremt supervisor ikke kan godkende supervisionsforløbet, træder sanktionen i kraft.”

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5. Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.

6.3. REGELSÆT OM SPECIALISTUDDANNELSE Regelsæt om specialistuddannelse – § 12. Honorering af fagnævnsmedlemmer Bestyrelsen havde stillet følgende forslag om at indføre en mere generel hjemmel til honorering af fagnævnsmedlemmer: (ændring)

”Ny § 12, stk. 8. Bestyrelsen kan inden for det af generalforsamlingen godkendte budget fastsætte et honorar til fagnævns­medlemmer.”

Forslaget blev vedtaget.

 7. FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER DE KOMMENDE TO ÅR 7.1. BESTYRELSENS FORSLAG TIL STRATEGISKE MÅL OG ARBEJDSOPGAVER I det følgende gennemgås først behandlingen af ændringsforslag til bestyrelsens forslag til ”Strategiske mål og arbejdsopgaver” og medlemsforslag til foreningens arbejdsopgaver.

Herefter bringes det vedtagne handlingsprogram i sin helhed.

Roal Ulrichsen præsenterede bestyrelsens forslag til vision, strategiske mål og arbejdsprogram. Ændringsforslag nr. 4. Klaus Pedersen fremsatte følgende ændringsforslag: (tilføjelse) ”Dansk Psykolog Forening skal medvirke til at øge psykologers indflydelse på revidering og udvikling af a) Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for psykiske lidelser. b) Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) med hensyn til psykiske lidelser. c) Internationale diagnostiske klassifikationssystemer med hensyn til psykiske lidelser (ICD og DSM).”

Dirigenten oplyste, at forslaget ville blive behandlet som et forslag til et nyt indsatsområde nr. 4 under punkt

7 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Forslaget blev herefter sat til afstemning.

Forslaget blev vedtaget. Ændringsforslag nr. 5. Kirsten Bjerregaard fremsatte følgende ændringsforslag: (tilføjelse) ”Dansk Psykolog Forening skal arbejde for mere åbenhed og direkte demokrati vedr. forhandlingerne af praksisoverenskomsten blandt ydernummerpsykologerne.

• Få indskrevet genforhandlingsret i praksisoverenskomsten.

• Involvere medlemmerne mere i kravsindsamling og -formulering.

• Invitere til OK-lokalmøder forud for forhandlingerne.

• Informere mere om krav, forhandlingsmulighederne, modpartens krav mv.

• Supplere og udvide forhandlingsdelegationen.

• Vejledende afstemning om overenskomst.”

Dirigenten oplyste, at forslaget ville blive behandlet som et forslag til et nyt indsatsområde nr. 9 under punkt 2 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Dirigenten satte herefter forslaget til afstemning.

Forslaget blev vedtaget.

7.2. MEDLEMSFORSLAG TIL FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER 1) Forslag om undersøgelse og analyse af forsikringsselskabernes praksis Selvstændige Psykologers Sektion, Kreds Det Gamle Københavns Amt

ved Dorrit Nellemann og Per Hulstrøm havde stillet følgende forslag: ”Selvstændige Psykologers Sektion, Kreds Det Gamle Københavns Amt, skal hermed på vegne af kredsen anmode Dansk Psykolog Forening om at igangsætte en undersøgelse og analyse af følgende forhold med henblik på at få det frem på den kommende generalforsamling: Vi finder, at det er et etisk og samfundsmæssigt stort problem, at forsikringsselskaberne i stigende grad lader regionen betale en del af de ydelser, som de selv burde betale.

Dette gør de ved at sige til deres kunder, at de skal skaffe en lægehenvisning. Kunderne kommer så til os som ydernummerklienter, og forsikringsselskaberne betaler kun klienternes egenbetaling, mens de overlader resten af betalingen til regionen.

På den måde snyder de både kunderne, som jo har betalt for at få fuld dækning, og skatteborgerne, som i sidste ende kommer til at betale – både i kroner og øre og i mangel på midler til relevante sociale ydelser.

Vi oplever dagligt, at forsikringsselskaber forsøger at misbruge sygesikringsordningen ved at sætte deres refusionspris for ikke-sygesikringsdækkede ydelser ud fra sygesikringstaksterne.

Vi oplever et stigende pres på os til at indgå separate aftaler med forsikringsselskaberne, hvis vi ønsker at udføre vores erhverv. Samtidig bliver vi hele tiden trykket på prisen, så man i nogle psykolognetværk og tilhørende forsikringsselskaber skaber en slags fast prisdannelse, som gør det vanskeligt at konkurrere og udføre et forsvarligt liberalt psykologerhverv.

Dertil kommer, at forsikringsselskaber og psykolognetværk tillige

fastsætter en ikke-fagligt begrundet ramme, som slet ikke passer til den givne problematik. Vi oplever således i nogle tilfælde en standard på kun fire samtaler.

Vi har således brug for at vores forening meget hurtigt fremskaffer den relevante dokumentation og analyserer området grundigt med henblik på at: - Gå til pressen for at få forsikringsselskabernes praksis omkring etik frem i lyset og dermed til offentligheden.

- Lægge pres på forsikringsselskaberne.

- Lægge pres på regionerne for at komme ud af forsikringsselskabernes misbrug af dem.”

Forslag 1) blev vedtaget som grundlag for bestyrelsens arbejde med indsatsområde nr. 6 under punkt 2 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram.

2) Forslag om styrkelse af kredsenes funktion i Dansk Psykolog Forenings organisation Styrelsen, Kreds Nordjylland, havde stillet følgende forslag: ”Dansk Psykolog Forening opfordres til at tage initiativer til, at kredsene i højere grad kan opfylde de formål, der er beskrevet i ’Formål for kredse i Dansk Psykolog Forening’, jf. Normalvedtægter for kredse, § 2.

Dansk Psykolog Forening er kendetegnet ved at rumme både søjlen med udviklingen af psykologfaglige funktioner og søjlen med udviklingen af arbejdsbetingelserne (for at udføre de psykologfaglige funktioner). Mange decentrale enheder er selvstændigt aktive omkring udviklingen af psykologfaglige funktioner (kursuslignende aktiviteter), hvori-

Psykolog nyt • 8 • 2010

47

GF2010

generalforsamling

mod varetagelsen af fagforeningsaktiviteterne foregår uden om kredsene.

Diskussioner i kredsene om arbejdsforhold, der kunne have generel interesse i Dansk Psykolog Forening videreføres vanskeligt eller kun tilfældigt fra kredsregi.

Dansk Psykolog Forening bør stimulere og komme med initiativer til, hvorledes kredsenes aktiviteter omkring ’fagforeningssøjlen’ kan styrkes, og tydeliggøre strukturer, der gør det oplagt og stimulerende at bringe ideer fra kredsene ind til Dansk Psykolog Forenings ledelse og bestyrelse.

Hvis ikke, bør man stærkt overveje at omformulere § 2 i Normalvedtægter for kredse.” Ændringsforslag nr. 11. Eva Hultengren fremsatte følgende ændringsforslag som en tilføjelse til indsatsområde nr. 2 under punkt 4 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram til erstatning for forslag 2: ”Dansk Psykolog Forening skal stimulere og komme med initiativer til, hvorledes kredsenes aktiviteter omkring ”fagforeningssøjlen” kan styrkes og tydeliggøre strukturer, der gør det oplagt og stimulerende at bringe ideer fra kredsene ind til Dansk Psykolog Forenings ledelse og bestyrelse.” Ændringsforslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde forslaget, hvorfor det bortfaldt.

Det oprindelige forslag 2 var herefter vedtaget og indgår som grundlag for bestyrelsens arbejde med indsatsområde nr. 2 under punkt 4 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram.

48

Psykolog nyt • 8 • 2010

3) Forslag om særligt indsatsområde: Børns vilkår Vibeke Lunding-Gregersen havde stillet følgende forslag: ”Der er mange vigtige politiske indsatsområder for Dansk Psykolog Forening, men hvis vores bidrag skal være afgørende og vi skal gøre en forskel, bliver vi nødt til at prioritere vores ressourcer.

Jeg foreslår derfor, at forbedring af børns vilkår i Danmark bliver et primært indsatsområde i generalforsamlingsperioden 2010-2012.

Dansk Psykolog Forening skal arbejde for: - en bedre, tidlig og relevant indsats for udsatte børn. De alvorlige konsekvenser både individuelt og samfundsmæssigt i form af mistrivsel og omsorgssvigt har vi rigelig psykologfaglig dokumentation for.

- at sikre muligheden for psykologfaglig støtte og behandling til børn, der bliver udsat for alvorlig krise eller har særlige behov.

- at sikre et psykisk sundt og udviklende miljø for børn i danske daginstitutioner og skoler.

- at tiltrække og fastholde psykologer inden for børneområdet ved at skabe attraktive arbejds- og videreuddannelsesforhold. Dette kunne eventuelt gøres ved at arbejde for, at den næste offentligt finansierede specialistuddannelse tager sit udgangspunkt i børneområdet.

Dansk Psykolog Forening skal endvidere: - arbejde for, at offentligheden, herunder landets politikere på både lokalt og nationalt plan, bliver opmærksomme på, at støtte- og behandlingstilbuddene til børn ikke er gode nok – og at psykologers faglige vurderinger dagligt tilsidesættes.

- gennem samarbejde med andre relevante faglige organisationer og interesseorganisationer søge at påvirke beslutningstagerne, således at nødvendige ændringer og beslutninger gennemføres på området.” Ændringsforslag nr. 13. Vibeke Lunding-Gregersen fremsatte følgende ændringsforslag som et nyt strategisk mål, pkt. 9 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram: ”Dansk Psykolog Forening skal i hver 2-årige generalforsamlingsperiode prioritere et særligt, politisk indsatsområde.

Særligt politisk indsatsområde 2010-2012: Børns vilkår.

Forslag 7.2. 3) skal være grundlaget for arbejdet på dette område.

Hvis dette forslag vedtages, så bortfalder det oprindelige forslag 7.2.3.”

Flere talere udtrykte sympati for forslaget, men opfordrede samtidig til at afvise det, fordi forslaget indebar for store begrænsninger for Dansk Psykolog Forenings arbejde på andre områder.

En del talere udtrykte støtte til forslaget og opfattede det som helt nødvendigt, at generalforsamlingen prioriterede ét politisk emne for den kommende periode.

Flere medlemmer af bestyrelsen oplyste, at de var enige i nødvendigheden af at prioritere i opgaverne, og at det netop var det, som arbejdsprogrammet var udtryk for. Derfor anså de det ikke for hensigtsmæssigt at tilføje et yderligere særligt indsatsområde. Ændringsforslaget blev trukket. Ingen ønskede at opretholde forslaget, hvorfor det bortfaldt.

Vibeke Lunding-Gregersen oplyste, at hun ændrede det oprindeligt stillede forslag, således at ordet ”primært” i 2. afsnit blev slettet, med den konsekvens, at det alene blev foreslået at gøre forbedring af børns vilkår til et indsatsområde i generalforsamlingsperioden 2010-2012.

Dirigenten satte herefter det oprindelige forslag 3) med denne rettelse til afstemning.

Forslaget blev vedtaget og indgår som grundlag for bestyrelsens arbejde med arbejdsprogrammet.

Det samlede forslag til strategiske mål og arbejdsprogram med de vedtagne ændringer blev herefter sat til afstemning og vedtaget.

Det vedtagne arbejdsprogram gengives i det følgende.

Psykolog nyt • 8 • 2010

49

GF2010

generalforsamling

STRATEGISKE MÅL OG ARBEJDSPROGRAM 2010-2012 VISION Dansk Psykolog Forening vil sikre psykologers vilkår og kompetencer i et samfund i udvikling samt arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel.

Det betyder blandt andet, at • Vi vil sikre psykologer attraktive indkomst-, arbejds- og uddannelsesvilkår.

• Vi vil være en respekteret og offensiv stemme i samfunds- og sundhedsdebatten.

• Vi vil have tilfredse og engagerede medlemmer, der oplever sammenhængende og tilgængelig service.

• Vi vil være en stærk forening og

50

Psykolog nyt • 8 • 2010

indgå i strategiske partnerskaber og samarbejde bredt.

• Vi vil arbejde for, at psykologer gør en kvalitativ forskel for klienter, borgere og kunder.

STRATEGISKE MÅL 1. Dansk Psykolog Forening skal fastholde og tiltrække nye medlemmer – og skabe værdi i medlemskabet.

2. Dansk Psykolog Forening skal som stærk forhandlingsorganisation levere markante resultater og løbende sikre forbedringer af vilkårene for alle medlemmer.

3. Dansk Psykolog Forening skal øge sin synlighed i medierne og indflydelsen i de politiske systemer både

nationalt og internationalt.

4. Dansk Psykolog Forening skal styrke kommunikationen med og mellem foreningens medlemmer.

5. Dansk Psykolog Forening skal tilstræbe maksimal legitimitet og medlemsindflydelse i foreningens politiske beslutninger.

6. Dansk Psykolog Forening skal være med til at sikre videnskabelighed og kvalitet i grund- og efteruddannelserne på det psykologiske fagområde.

7. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle kvaliteten og bredden i professionsudøvelsen.

8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at sikre fri, lige og reel ad-

gang til psykologydelser for alle, der har behov for det.

ARBEJDSPROGRAM 1. Dansk Psykolog Forening skal fastholde og tiltrække nye medlemmer – og skabe værdi i medlemskabet.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde en studenterpolitik på baggrund af en undersøgelse, og der skal etableres attraktive tilbud til de studerende.

2. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde en hvervestrategi, der er attraktiv for de studerende.

3. Dansk Psykolog Forening skal udvikle medlemsservicen og medlemstilbuddene – og sørge for, at medlemmerne kender og anvender Dansk Psykolog Forenings ydelser.

2. Dansk Psykolog Forening skal som stærk forhandlingsorganisa­ tion levere markante resultater og løbende sikre forbedringer af vilkårene for alle medlemmer.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal hverve flere tillidsrepræsentanter på de offentlige arbejdspladser.

2. Dansk Psykolog Forening skal sammen med de øvrige organisationer i AC opnå de bedst mulige overenskomstresultater og arbejde for bedst mulig udnyttelse af lokal løndannelse for offentligt ansatte psykologer.

3. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for overenskomst- og TR-dækning af private (psykolog-)arbejdspladser, når der er ansat 5 psykologer eller derover på arbejdspladsen.

4. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at opnå det bedst mulige re-

sultat ved forhandlinger om fornyelse af praksisoverenskomsten.

5. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en analyse af praksiskandidaternes vilkår samt udarbejde forslag til forbedring af praksiskandidaternes vilkår.

6. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at indkomstgrundlaget i privat praksis øges, fx gennem afdækning af potentielle nye indkomstkilder og gennem politisk fokus på forsikringsselskabernes praksis.

7. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde et sæt anbefalinger til, hvordan nyuddannede psykologer sikres gode betingelser og bedst introduceres til arbejdet som psykolog.

8. Dansk Psykolog Forening skal med udgangspunkt i den kommunale undersøgelse sætte fokus på ansatte psykologers arbejdsmiljø og -vilkår, herunder særligt på motivations- og belastningsfaktorer samt arbejdspres.

Psykolog nyt • 8 • 2010

51

GF2010

generalforsamling

9. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for mere åbenhed og direkte demokrati vedrørende forhandlingerne af praksisoverenskomsten blandt ydernummerpsykologerne.

• Få indskrevet genforhandlingsret i praksisoverenskomsten.

• Involvere medlemmerne mere i kravsindsamling og -formulering.

• Invitere til OK-lokalmøder forud for forhandlingerne.

• Informere mere om krav, forhandlingsmulighederne, modpartens krav mv.

• Supplere og udvide forhandlingsdelegationen.

• Vejledende afstemning om overenskomst.

3. Dansk Psykolog Forening skal øge sin synlighed i medierne og indflydelsen i de politiske systemer både nationalt og internationalt.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal være en dagsordensættende, kendt og offensiv stemme i den offentlige debat, og derfor skal vi fastholde og udbygge den gode kontakt til presse og politikere for på den måde at synliggøre væsentlige budskaber. Der skal derfor udarbejdes en strategi for, hvordan vi bedst kommunikerer vores budskaber.

2. Dansk Psykolog Forening skal både proaktivt og reaktivt søge at påvirke aktuelle dagsordener, således at Dansk Psykolog Forening løbende citeres og benyttes som kilde i dagspressen.

3. Foreningens politik og holdninger skal være synlige for omverdenen – og for medlemmerne.

4. Der skal udarbejdes strategier for, hvordan Dansk Psykolog Forening kan skabe en tydelig og klar profilering af psykologer og den psykologfaglige viden.

52

Psykolog nyt • 8 • 2010

4. Dansk Psykolog Forening skal styrke kommunikationen med og mellem foreningens medlemmer.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle hjemmesiden med afsæt i brugervenlighed og kort vej til den rette information.

2. Dansk Psykolog Forening skal styrke dialogen med de decentrale enheder, tillidsrepræsentanter og andre, og alle skal kende til Dansk Psykolog Forenings synspunkter og høres og inddrages, når det er relevant.

3. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle Psykolog Nyt både indholdsmæssigt og grafisk, så det understøtter Dansk Psykolog Forenings vision og mål. Bladet skal også være et middel i vores bestræbelser på at sætte dagsordenen i eksterne medier.

4. Psykologeridanmark.dk skal være en attraktiv portal for de selvstændige psykologer, og Dansk Psykolog Forening skal derfor udarbejde en markedsføringsplan for at udbrede kendskabet til portalen hos borgerne – og de privatpraktiserende læger.

5. Dansk Psykolog Forening skal facilitere netværksdannelse blandt ledere – og blandt andre medlemsgrupper, der kan have gavn af det.

6. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde og give relevant information om arbejdsmiljø til ledere, medarbejdere og andre psykologer med ansvar for arbejdsmiljøforhold.

5. Dansk Psykolog Forening skal tilstræbe maksimal legitimitet og medlemsindflydelse i foreningens politiske beslutninger.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal analysere foreningens udvalgsstruktur samt den nuværende organise-

ring af de decentrale enheder med henblik på tilpasning til nye opgaver og arbejdsformer. Arbejdet sker i forlængelse af det øvrige analysearbejde vedrørende revision af foreningens vedtægter og foreningens model for, hvordan den fremtidige højeste myndighed skal se ud.

6. Dansk Psykolog Forening skal være med til at sikre videnskabelighed og kvalitet i grund- og efteruddannelserne på det psykologiske fagområde.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med universiteterne dokumentere psykologis fejlplacering i taxametersystemet og arbejde for at flytte psykologi til mellemste takstgruppe for derigennem at styrke den forskningsbaserede undervisning.

2. Dansk Psykolog Forening skal indgå i en dialog med universiteterne om obligatoriske og valgfri områder i kandidatuddannelsen i psykologi med henblik på at udvikle modeller, der kan løse fagtrængslen.

3. Dansk Psykolog Forening skal følge og påvirke udviklingen i kandidatproduktionen med afsæt i efterspørgslen for psykologer.

4. Dansk Psykolog Forening skal implementere den fælles europæiske psykologcertificering (EuroPsy) i Danmark.

5. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med AC arbejde for, at universiteternes ressourcer til undervisning og forskning forbedres, blandt andet gennem en yderligere forhøjelse af taxametertaksten.

6. Dansk Psykolog Forening skal følge udviklingen omkring balancen mellem de frie og de strategiske forskningsmidler, så der fortsat sikres fornødent råderum til den fri forskning.

7. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde forslag til en offentlig administreret autorisationsuddannelse inspireret af lægernes tidligere turnusordning og om nødvendigt forsøge at ændre lovgivningen i overensstemmelse hermed.

8. Dansk Psykolog Forening skal forberede en evaluering af specialistuddannelserne, som ikke alene tager udgangspunkt i erfaringer med indeværende ordning, men også inddrager erfaringer fra andre tilsvarende ordninger – samt fra psykologer, der ikke er specialister.

9. Dansk Psykolog Forening skal udvikle et koncept for mere medlemsrettet information om specialistuddannelserne.

10. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for ekstern finansiering af specialistuddannelserne i lighed med de resultater, der er opnået ved specialpsykologuddannelsen i psykiatrien.

11. Dansk Psykolog Forening skal undersøge, hvordan de faglige selskabers kursusudbud modsvarer medlemmernes behov for kurser på specialiseringsmodulerne.

12. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde forslag til opgradering af evaluering af decentrale kurser for at sikre kvaliteten i specialistuddannelserne.

13. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde forslag til etablering af en selvstændig kursusvirksomhed, der kan udbyde kurser til andre end psykologer.

7. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle kvaliteten og bredden i professionsudøvelsen.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal medvirke til at implementere specialpsykologuddannelsen i psykiatri i samarbejde med Danske Regioner,

herunder udarbejde en løn- og stillingsstruktur for specialpsykologer.

2. Dansk Psykolog Forening skal beskrive specialpsykologuddannelser i børneneuropsykologi, voksenneuropsykologi og sundhedspsykologi, og på det neuropsykologiske område medvirke til etableringen heraf.

3. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med Sundhedsstyrelsen færdiggøre arbejdet med udviklingen af et system til registrering af psykologydelser i stationær (DRG) og i ambulant (DAGS) behandling i hospitalsvæsnet.

4. Dansk Psykolog Forening skal medvirke til at øge psykologers indflydelse på revidering og udvikling af a) Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for psykiske lidelser, b) Det Na­tionale Indikatorprojekt (NIP) med hensyn til psykiske lidelser og c) Internationale diagnostiske klassifikationssystemer med hensyn til psykiske lidelser (ICD og DSM).

5. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en undersøgelse blandt ledere, der skal afdække ledernes faktiske forhold. Derudover skal undersøgelsen afdække ledernes organisatoriske placering og arbejdsmiljø, deres behov for kompetence- og karriereudvikling samt deres ønsker til – og tilfredshed med – Dansk Psykolog Forening.

6. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for flere psykologer i chef- og lederstillinger – og for at psykologer er ledere af psykologfaglige tilbud.

7. Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med de relevante faglige selskaber implementere principerklæringen om evidens i forhold til psykologisk praksis.

8. Dansk Psykolog Forening skal implementere specialistekspertise i psykoterapi i sammenhæng med EuroPsy. 9. Dansk Psykolog Forening skal im-

plementere EFPA-standarder for erhvervstestbrugere.

10. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde strategier med henblik på at styrke samspillet mellem forskning og praksis.

8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at sikre fri, lige og reel adgang til psykologydelser for alle, der har behov for det.

Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal gennemføre en undersøgelse af, hvad der findes af psykologiske rådgivnings- og behandlingstilbud til børn og familier i kommuner som afsæt for det videre arbejde for, at der stilles ambulante psykologiske udrednings- og behandlingstilbud til rådighed for børn, unge og familier.

2. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der stilles psykologiske udrednings- og behandlingstilbud til rådighed for borgerne for at sikre kvaliteten i udredningen og behandlingen af deres psykiske problemer og sygdomme.

3. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde en strategi samt forslag til konkrete initiativer for at styrke psykologernes rolle i forbindelse med rehabiliteringen af psykisk syge i socialpsykiatrien.

4. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at psykologer i langt højere grad tilknyttes somatiske hospitalsafdelinger og dermed styrke den tværfaglige indsats i forhold til patienter, pårørende og personale. Arbejdet skal ske i samarbejde med andre organisationer, herunder Lægeforeningen.

5. Dansk Psykolog Forening skal påvirke relevant lovgivning, så psykologer får en langt mere central rolle i tilrettelæggelsen af forebyggelse og tidlig indsats.

Psykolog nyt • 8 • 2010

53

GF2010

generalforsamling

 8. MEDLEMSFORSLAG Dorthe Djernis havde fremsat følgende forslag: 1) Forslag om gratis annoncering af kurser på www.dp.dk ”Medlemmer af Dansk Psykolog Forening skal gratis kunne slå kurser op på www.dp.dk/uddannelse/kurser.

Det gælder kurser, der er godkendt – eller som søges godkendt til specialistuddannelsen.

Følgende skal fremgå af opslaget: Tidspunkt, antal timer, sted, pris, underviser, indhold og nr. i forhold til specialistuddannelsen, tilmeldingsfrist og kontaktdata.” Ændringsforslag nr. 1. Dorthe Djernis fremsatte følgende ændringsforslag: 2. sætning ændres til: ”Det gælder kurser, der er godkendt til specialistuddannelsen.”

Nogle talere udtrykte støtte til forslaget og mente, at det ville gøre det nemmere for både kursusarrangører og kursussøgende medlemmer at finde hinanden.

Mange udtalte sig kritisk om forslaget og mente, at det indebar et brud med en rigtig praksis om, at kontingentmidlerne skal bruges til aktiviteter i foreningsregi og ikke til andre kursusarrangørers annoncering.

Dirigenten satte forslaget med ændringsforslaget til afstemning. Der var 232 stemmer for forslaget og 192 stemmer imod forslaget. 64 undlod at stemme.

Dirigenten oplyste, at forslaget var forkastet, fordi forslaget ikke havde opnået et flertal af de deltagende medlemmers stemmer.

54

Psykolog nyt • 8 • 2010

2) Forslag om at kursusevalueringer bliver tilgængelige på foreningens hjemmeside Jesper Egede Andersen havde fremsat følgende forslag: (tilføjelse) ”Der foreslås, at følgende punkt tilføjes til bestyrelsens forslag til arbejdsprogram under punktet ”Kursusområdet”: Ud over den løbende kursusdrift skal Dansk Psykolog Forening …

Etablere en ordning, så kursisternes evaluering af tidligere udgaver af et kursus bliver tilgængelig på foreningens hjemmeside i forbindelse med annonceringen af kurset.”

Forslaget blev vedtaget.

 9. FASTLÆGGELSE AF BUDGET FOR 2010 OG 2011, HERUNDER KONTINGENT OG BISTANDSFONDSBIDRAG 9.1. BESTYRELSENS FORSLAG TIL BUDGET FOR 2010 OG 2011 Arne Grønborg Johansen fremlagde bestyrelsens forslag til budget for 2010 og 2011.

9.2. MEDLEMSFORSLAG TIL BUDGETTET 1) Forslag om opprioritering af de politiske ressourcer i Dansk Psykolog Forening Styrelsen i Selvstændige Psykologers Sektion ved Vibeke Lunding-Gregersen havde fremsat følgende forslag: ”Det foreslås, at Dansk Psykolog For-

ening i den kommende generalforsamlingsperiode delvist (50 %) frikøber foreningens næstformand. Frikøbet skal i perioden være en forsøgsordning, og værdien af tiltaget skal evalueres og beskrives inden periodens udløb. Således kan medlemmerne på et kvalificeret grundlag tage stilling til, hvorvidt ordningen skal gøres permanent gennem en ændring af foreningens vedtægter på generalforsamlingen i 2012.

Dansk Psykolog Forening har både som en faglig forening og fagforening mange og forskelligartede politiske opgaver. Foreningen har de senere år haft stor fremgang i antallet af medlemmer og beskæftigelsesområderne, for vores medlemmer spænder bredt, hvilket er ensbetydende med vidt forskellige problemstillinger og behov hos medlemmerne.

Med flere politiske ressourcer vil det i højere grad blive muligt for den politiske ledelse at imødekomme behovene hos de forskellige medlemsgrupper. Vi vil kunne skabe større gennemsigtighed for medlemmerne og styrke demokratiet i foreningen.

Endvidere vil en opprioritering af de politiske ressourcer på denne måde sikre en større grad af faglig og organisatorisk viden i det daglige politiske arbejde, og dermed må arbejdet forventes at blive yderligere kvalificeret og effektiviseret på det politiske plan såvel som i sekretariatet.

Endelig vil vi få mulighed for at skabe en langt stærkere fagpolitisk profil og dermed få langt bedre muligheder for proaktivt at påvirke den politiske dagsorden.

Budgetmæssigt vil der ved et frikøb på halv tid være tale om en udgift i størrelsesordnen 300.000 kr. på årsplan, hvilket er ensbetydende med 600.000 kr. i den samlede generalforsamlingsperiode.”

2) Forslag om budgetudvidelse på ca. 600.000 pr. år til frikøb af næstformand Betina Bak, Heidi Lindholm, Majken Bloch Skipper, Betina Krogh-Knudsen og Niels Morre havde fremsat følgende forslag: ”Dansk Psykolog Forening er en organisation, der gennem de sidste 1015 år har udvidet sine aktiviteter betydeligt. Især i forhold til de opgaver, der knytter sig til den standsforeningsmæssige side af vores forening, er der sket en udvidelse, idet arbejdet i fx fagnævnene og i udbydelsen af efteruddannelse har fået et væsentligt større omfang.

Dansk Psykolog Forenings struktur og ledelsesmæssige organisering er opbygget i en tid, hvor vi var få tu-

sinde medlemmer. Det markant øgede medlemstal har naturligvis afledt et øget behov for konkret service, og vi kan i dag se, at Dansk Psykolog Forenings ansatte knokler for at imødekomme behovet.

I KAPS (Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion) har vi først og fremmest øje for udviklingen på den fagforeningsmæssige side, og i den offentlige sektor har det sidste årtis forandringer med kommunalreform og etablering af regioner sat en helt ny dagsorden for Dansk Psykolog Forenings overenskomstansatte medlemmer. Undersøgelsen af de kommunalt ansatte psykologers vilkår påpeger en hel række problemstillinger, som Dansk Psykolog Forening bør sætte fokus på i den næste generalforsamlingsperiode.

Det offentlige område er blot et ek-

sempel på den mangfoldighed af områder, en formand i Dansk Psykolog Forening skal kunne række over, vidensmæssigt og tidsmæssigt. En deling af opgaverne med en fuldtidstilgængelig næstformand vil kunne kvalificere og effektivisere mange indsatser i foreningen indadtil og udadtil.

På baggrund af den store forandring, Dansk Psykolog Forening er undergået, finder KAPS’ styrelse, at tiden er inde til at styrke organisationen ved at frikøbe foreningens næstformand. Det er i medlemmernes interesse, at den politiske ledelse tilføres betydelige ressourcer med henblik på styrke foreningens politiske dagsordener. Samtidig vil der kunne lægges kræfter i at udvikle nye strategier for varetagelse af medlemmernes interesser på længere sigt.

Psykolog nyt • 8 • 2010

55

GF2010

generalforsamling

I forbindelse med den næste generalforsamlingsperiode vil en næstformand skulle udpeges af bestyrelsen, men det ligger i forslagets ånd, at en næstformand på længere sigt skal vælges på lige fod med foreningens formand.”

Niels Morre præsenterede forslag 2) først, da det var det mest vidtgående.

Dernæst præsenterede Tue Toft forslag 1). Dirigenten satte de to forslag til debat sammen.

Punktet gav anledning til en længere debat, der både omhandlede nødvendigheden af en frikøbt næstformand, og om der i givet fald skulle være tale om deltids- eller fuldtidsfrikøb. Det blev fra flere nævnt, at det ville være lettere for en næstformand at sige ja til en halvtidsstilling, så relationen til arbejdspladsen kunne bevares.

Et andet omdrejningspunkt var, om valgreglerne af en næstformand burde ændres, før et eventuelt frikøb.

Flere talere mente, at der var behov for en opprioritering af de politiske ressourcer og var derfor positive over for ideen om en deltids- eller fuldtidsfrikøbt næstformand. Argumenterne var blandt andet, at en frikøbt næstformand ville være en styrkelse af den politiske ledelse og tilføre nødvendige ressourcer i det daglige politiske arbejde. Det ville også give en bedre balance mellem sekretariatet og den politiske ledelse og medføre mulighed for at afstikke klarere politiske retningslinjer for sekretariatets arbejde, hvilket kunne være med til at forbedre sekretariatets arbejdsmiljø. Der blev endvidere peget på, at det var vigtigt, at næstformanden fik tildelt nogle klare ansvarsområder. Der blev også nævnt, at det gav en god mulighed for at køre en næstformand i stilling til formandsposten i 2012.

56

Psykolog nyt • 8 • 2010

Andre mente, at administrationen allerede var opgraderet og gearet til at bære arbejdsbyrden og sagtens kunne guide politikerne, samt at meget arbejde allerede udførtes af sekretariatet og af frivillige i udvalg og ikke alene af den politiske ledelse.

Det blev foreslået, at man i højere grad kunne trække på viden fra alle kvalificerede psykologer og på den måde placere flere opgaver hos psykologer rundt om i systemet.

Der blev videre argumenteret med, at det ikke var hensigtsmæssigt, at et sekretariat, der i forvejen var presset rent arbejdsmæssigt, også skulle servicere en næstformand.

Der blev udtrykt bekymring for økonomien både i forhold til egenkapitalen, der ikke skulle nedbringes mere, de omkostningsfulde beslutninger om fx valg ved elektroniske urafstemninger og en opprioritering af socialområdet, der allerede var truffet, og endelig en bekymring for en kontingentforhøjelse.

En del argumenterede for ikke at stemme for nogle af de to stillede forslag, blandet andet med henvisning til, at en frikøbt næstformand burde vælges på generalforsamlingen og ikke udpeges af bestyrelsen. Det blev foreslået, at der i stedet ved næste generalforsamling skulle præsenteres modeller for frikøb af en næstformand, der tog højde for økonomi, valgregler samt betydningen organisatorisk og for den politiske struktur, og som indeholdt en beskrivelse af kravene til en næstformand.

Det blev af flere foreslået i stedet at bruge midler til frikøb for en periode eller til projekter, som bestyrelsen kunne prioritere de næste to år. Det blev også foreslået, at det var bedre at bruge penge på en styrkelse af det politiske træk på udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer, eller til fx til

menige medlemmer, der gjorde enorme indsatser. Andre mente, at der ville være størst nytteværdi af at ansætte flere i sekretariatet.

Dirigenten oplyste, at forslag 2) var det mest vidtgående, hvorfor det ville blive sat til afstemning først. Forslaget blev herefter sat til afstemning.

Forslaget blev forkastet.

Dirigenten satte derefter forslag 1) til afstemning.

Forslaget blev vedtaget. Ændringsforslag nr. 2. Svend Hjerrild fremsatte følgende ændringsforslag: ”Det foreslås, at etiknævnsmedlemmer tildeles et vederlag svarende til fagnævnsmedlemmers.”

Svend Hjerrild begrundede forslaget.

Roal Ulrichsen oplyste, at bestyrelsen støttede forslaget.

Forslaget blev vedtaget.

Dirigenten satte herefter bestyrelsens forslag med de vedtagne ændringer til afstemning.

Forslaget til budget for 2010 og 2011 blev vedtaget.

 10. VALG AF FORMAND Følgende kandidater var opstillet: Vibeke Lunding-Gregersen Roal Ulrichsen Vibeke Lunding-Gregersen opnåede 2011/3 stemmer. Roal Ulrichsen opnåede 340 stemmer. 0 stemmer var

blanke. 0 stemmer var ugyldige. Der blev i alt afgivet 542 stemmer.

Roal Ulrichsen blev genvalgt som formand for Dansk Psykolog Forening.

 11. VALG AF 8 MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN SAMT SUPPLEANTER Følgende kandidater var opstillet til bestyrelsen. Stemmetal ses i parentes ud for navnet: Kirsten Bjerregaard (155) Zenia Stengaard Jepsen Børsen (170) Arne Grønborg Johansen (300) Jørgen Kofoed (160) Eva Secher Mathiasen (377) Rie Rasmussen (335) Henriette Palner Stick (228) Merete Strømming (249) Ditte Söderhamn (333) Anne Thrane (249) Rebecca Savery Trojaborg (289) Jacob Risbjerg Vardup (298) Arne Grønborg Johansen, Eva Secher Mathiasen, Rie Rasmussen, Merete Strømming, Ditte Söderhamn, Anne Thrane, Rebecca Savery Trojaborg og Jacob Risbjerg Vardup blev valgt til bestyrelsen. Henriette Palner Stick blev 1. suppleant, og Zenia Stengaard Jepsen Børsen blev 2. suppleant.

 12. MEDDELELSE OM VALG AF 2 STUDENTERMEDLEMMER TIL BESTYRELSEN Maja Nohr orienterede om Studentersektionens valg af formand og næstformand, der dermed var udpeget til bestyrelsen:

Helene Quist Langhoff Straarup, formand, Studentersektionen Århus.

Anna Haugerud Formo, næstformand, Studentersektionen Aalborg.

 13. VALG AF FORMAND OG KANDIDATMEDLEMMER OG SUPPLEANTER TIL ETIKNÆVNET Som kandidat til formand var opstillet: Lisbeth Sten Jensen.

Lisbeth Steen Jensen blev valgt uden afstemning.

Som kandidatmedlemmer og suppleanter opstillede følgende: Jytte Gandløse, genopstillede for en 4-årig periode.

Finn Christensen, genopstillede for en 4-årig periode.

Lisbeth Borregaard Thorsen, genopstillede for en 2-årig periode.

Annitta Nordkvist Permin, genopstillede for en 2-årig periode.

Per Markussen (274) Eva Mugge Pinner (202) Werner Regli (1342/3) Per Markussen og Eva Mugge Pinner blev valgt som kritiske revisorer. Werner Regli blev valgt som revisorsuppleant.

 15. EVENTUELT Roal Ulrichsen takkede dirigenterne og forslagsgruppen for deres indsats på generalforsamlingen.

Desuden sagde Roal Ulrichsen tak til Vibeke Lunding-Gregersen for en god valgkamp.

Formanden takkede endvidere de afgående bestyrelsesmedlemmer Vibeke Søndergaard, Elise Nielsen, Jørgen Kofoed, Kisten Bjerregaard, Maja Nohr og Peter Salby Olsen for deres indsats i bestyrelsen.

Endelig takkede Roal Ulrichsen sekretariatet for indsatsen i forbindelse med generalforsamlingen og de fremmødte medlemmer for deres deltagelse.

Der var ingen afstemning om valg af etiknævnsmedlemmer, da der kun var opstillet det antal kandidater, der skulle vælges.

Jytte Gandløse og Finn Christensen var dermed valgt for en 4-årig periode. Lisbeth Borregaard Thorsen og Annitta Nordkvist Permin var valgt for en 2-årig periode.

 14. VALG AF KRITISKE REVISORER OG SUPPLEANT

Godkendt af dirigenterne den 23. april 2010

Følgende var opstillet som kritiske revisorer. Stemmetal ses i parentes:

Niels Kornerup / Birgit Tamberg Andersen / Poul Jørgensen

Psykolog nyt • 8 • 2010

57

Møder og meddelelser

I øvrigt Selskabet for Psykisk Forskning Foredrag

Torsdag 20. maj 2010 kl. 19.00 afholder selskabet et foredrag af cand.psych. Gert Rønsby med titlen ”Spøgelser på højt plan, eller folkets mytopoetiske evne?” Dette foredrag handler om spøgerier, der plager USA’s præsidentembede i og uden for Det Hvide Hus. Efter sigende skulle bl.a. Lincolns spøgelse hjemsøge stedet. Foredragsholderen vil forklare disse beretninger ud fra menneskers mytopoetiske drift, dvs. deres trang til at leve ud af fortællinger.

Foredraget finder sted i Psykoanalytisk Center, Løngangstræde 37B, 4. sal, København. Entré for ikke-medlemmer er 100 kr.

Man kan læse mere om selskabet på www.parapsykologi.dk Kaare Claudewitz

Seniortræf Neuropsykologi

Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det tredje af forårets tre frokostmøder.

Anne-Lise Christensen fortæller, med udgangspunkt i neuropsykologien om sine erfaringer med testning og opfølgning på hjerneskader.

Da det er vort sidste forårsmøde i Seniortræf, er dette møde forlænget med en time, så der efter frokost er lejlighed til idé udvikling og planlægning af kommende møder i efteråret.

Mødedato: Lørdag 29. maj 2010 kl. 10.30-14.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske til Mette Pabst, (Vibeke Hjulmand afholder ferie op til dette træf) Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 25 97 24, senest tre dage før mødets afholdelse.

Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen

DM i golf for psykologer Psykologer med det rette drive kan glæde sig til første weekend i august, hvor vi indbyder til endnu en udgave af ”Det uofficielle DM i golf for psykologer”. Turneringen afholdes i Århus efter de kendte traditioner, hvor det kollegiale samvær er i højsædet. Meld dig bare til nu!

Kravene for at deltage er At du er medlem af Dansk Psykolog Forening og DGU samt har et golfhandicap på maksimalt 48.

Pris for deltagelse Prisen for deltagelse er 800 kr., som dækker green-fee, startpakke, præmier, forplejning før og under turneringen samt den efterfølgende galla-middag.

Tilmelding og nærmere oplysninger

Tid og sted

Tilmelding senest 11. juni 2010 til: Poul Houlind: poul@houlind.dk, tlf. 23 60 77 64.

Du bedes oplyse navn, adresse, telefonnr., e-mail, DGU-nr., handicap og polostørrelse.

Mødetid lørdag 7. august 2010 kl. 10.00. Den eller de første bold(e) slår ud kl. 11.00.

Sted: Aarhus Aadal Golf Club, Brydehøjvej 35, 8462 Harlev J. Se mere på www.aadalgolf.dk.

Efter tilmeldingen vil du få yderligere oplysninger og program for dagen.

Arrangørerne

58

Psykolog nyt • 8 • 2010

Rubrikannoncer

GDU: 1-årig Gruppedynamisk OPU: 2-årig Organisationspsyko­ Uddannelse - På arbejde under logisk Uddannelse GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelse OPU: 2-årig Organisationspsykologisk overfladen i gruppen sig til ledere og konsulenter fra konsulenter det private erhvervsliv På arbejde under overfladen i gruppen OPU henvender uddannelse for ledere & GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, uddannelsesansvarlige, personale- og HR konsulenter, læger, sygeplelæreresocialarbejdere, og andre uddannelsesansvarlige, personalejersker, ansatte ved politiet og forsvaret.

og HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbej-

Som fårved du en dybere og forståelse af dynamikker i grupper. dere,deltager ansatte politiet forsvaret.

Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige Som deltager får du en dybere forståelse af ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din GDU forløber 18 tirsdage kl. 17:00-22:00 egen rolle over og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige Ansøgningsfrist 16. november 2010 ressourcer i dit professionelle arbejde med og i Pris 24.000 kr grupper.

Se mere på www.gdu.dk

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.

og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks.: OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det

Alle uddannelserne er m

private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er

• Konfliktløsning i at blive bedre til at håndtere f.eks: • interesseret Ændringsprocesser i organisationer • Projektorienterede arbejdsformer • •Personaleog ledelsesudvikling konfliktløsning

• ændringsprocesser i organisationer

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analyse• projektorienterede arbejdsformer re psykologiske processer og intervenere i forhold til dem.

• personale- og ledelsesudvikling

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer pr.Gennem år. uddannelsen udvikles konkrete

færdigheder i at analysere psykologiske processer

Ansøgningsfrist 15. oktober 2010 og intervenere i forhold til dem.

Pris for 1. år inkl. konferencer 48.800 kr

over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt SeOPU mereforløber på www.opu.dk Tilmeldingsfrist 15. november Pris 23.000 kr.

tre konferencer per år.

Se GAU-D: 4-årig Diplomuddannelse mere på www.gdu.dk i Gruppeanalyse

Ansøgningsfrist 15. oktober Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr.

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi.

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiaUddannelse gruppeanalytiker i gruppeanalytisk tri.

Undtagelsesvistiloptages andre faggrupper, hvis ansøgeren har tilpsykoterapi. svarende klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening som kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-årige UdUddannelsen er for autoriserede psykologer og dannelse kvalificerer til Certifikation som gruppeanalytiker.

speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre

faggrupper,indeholder: hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og Uddannelsen •teoretisk Egenterapi i gruppeUddannelsen (204 timer) erfaring. er godkendt af Dansk •Psykiatrisk Gruppesupervision eget gruppeterapeutisk arbejde som Selskabafog Dansk Psykologforening (145 timer) kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og • Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer) Den 4-Ârige til •voksne.

Udarbejdelse af skriftliguddannelse opgave (10-15kvalificerer sider) som gruppeanalytiker.

•certifikation Storgruppe (32 timer) • Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer) Uddannelse indeholder: Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddan• Egenterapi i gruppe (210 timer) nelse, har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddan• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk nelse i gruppeanalytisk psykoterapi. arbejde (144 timer) Ansøgningsfrist 13. oktober 2010 • Teoriundervisning som seminarer og Pris for 1. år 37.000 kr forelæsninger (126 timer) • Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider) Se mere på www.gapu.dk • Storgruppe (32 timer) • Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer) Kandidater der tidligere har gennemført den 3 årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi.

SeGAU–B: 2-årig Basisuddannelse i mere på www.opu.dk Gruppeanalytisk Psykoterapi GAU-B: 2-årig basisuddannelse gruppeanalytisk psykoterapi De toi første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en BasisUddannelse til gruppeterapeut.

uddannelse GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul.

Uddannelse til gruppeterapeut.

Ansøgningsfristen 13. oktober 2010 Pris år 37.000 kr den 4-årige GAU-D uddannelse Defor to1.første år på

består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et selvstændigt modul.

Se mere på www.gapu.dk

Ansøgningsfristen er 2. september

Alle er med start i januar 2011.

Pris:uddannelser 35.000 kr.

Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside Se mere på www.gapu.dk www.iga-kbh.dk Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage kl. 12.00-20.00 (bortset fra skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser.

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN

Se mere på www.gapu.dk www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64

Psykolog nyt • 8 • 2010

59

Rubrikannoncer

1-2 årigt kursus for psykologer og læger i kognitiv adfærdsterapi 2010 – 2011 Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening på specialistordningen i psykoterapi, hvis man også tager supervisionsdelen, således at man opnår minimum 60 timers supervision.

Kursusdel modul 1 – 5 inklusive 12 timers supervision

Indhold: Modul 1:

24. – 27. august 2010

Kognitiv adfærdsterapi: Grundmodel og metoder

Modul 2:

16. – 19. november 2010

Kognitiv adfærdsterapi ved depression

Modul 3:

18. – 21. januar 2011

Kognitiv adfærdsterapi ved angst

Modul 4:

22. – 25. marts 2011

Kognitiv adfærdsterapi ved personlighedsforstyrrelser

Modul 5:

10. – 13. maj 2011

Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug, spiseforstyrrelser, motivationsarbejde

Valgfrit tillægsmodul: Modul 6:

29. nov. – 2. dec. 2011

Valgfri supervisionsdel: Deltagere: Sted: Pris: Information:

Inklusive 3 timers supervision Kognitiv adfærdsterapi ved skizofreni.

48 timers supervision i grupper på 5

Kurset henvender sig til læger, psykologer (max. 2 pladser til ikke-akademikere) Kognitiv Terapi Center Århus, Rolighedsvej 45B, 8240 Risskov Kursusdel: kr. 35.000, Modul 6: kr. 7.000, Supervisionsdel: kr. 15.000 Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: center@kognitiv.dk

Nice, 11.-13. november 2010

Jeg er på Årskursus i Organisationspsykologisk Selskab i Nice, altså Frankrig. Fantastiske fagfæller og miljø!

Temaet er: Inspirerende læringsformer og storgruppelæring med Anders Riesling og Jens Bregengaard.

Fokus er på: Design, gennemførsel og evaluering af interventioner.

Vi arbejder selv som en konsulentorganisation med livecase og inddrages aktivt konstant i diskussioner og refleksioner.

Og vi lærer en masse! ******************************************************************************** Vil du sikre dig en plads på et brag af et Årskursus i Nice den 11.13. november? Så læs mere og tilmeld dig på webshoppen (se til højre). Det koster 6.400 + moms (inkl. fly, logi og delvis kost).

Men skynd dig! Vi har begrænset antal pladser og lukker tilmeldingen senest 31. maj. Vi ses!

Bedste hilsner fra Årskursusgruppen v/ Michael Brandt Kristensen, Torben Nielsen, Dorthe Degnegaard, Thomas Rée og Pia H. Bjerring PS: Fortæl dine kolleger om kurset, så de ikke misser chancen!

60

Psykolog nyt • 8 • 2010

Læs mere og tilmeld dig på webshoppen: www.osidp.dk

Kære Kollega

Rubrikannoncer

SUPERVISION I ÅRHUS Cand. psych., specialist i børnepsykologi og supervisor tilbyder supervision ift.: ∗ ∗ ∗

autorisation specialist i børnepsykologi og supervisor

Jeg arbejder særligt med børneterapi, bevidnede samtaler og voksenterapi. Derudover har jeg mange års erfaring med terapi, psykologiske undersøgelser og supervision.

Marie Birk Børne- og Familiepsykolog Skanderborgvej 178 A, 1. sal, 8260 Viby J www.mariebirk.dk - 21 40 34 02

KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher

Certificeret mindfulness træner uddannelse KognitivGruppen udbyder fra efteråret en certificeret mindfulness træneruddannelse. Uddannelsen stiller krav om en sundhedsfaglig uddannelse, og består af 4 trin: Trin 1 - generel træning og indføring i mindfulness Trin 2 - gennemføre 8 sessioners program som deltager Trin 3 - trænerkursus med feedback på egen stil Trin 4 - Fem dages retreat på Samsø Herudover stilles krav om gennemførelse af fire 8 sessioners grupper, samt egen meditationspraksis.

De enkelte trin kan tages i anden rækkefølge, og godskrives hvis de allerede er gennemført.

BURIAN UDDANNELSE SYSTEMISK OG NARRATIVT

uddannelsesforløb - modulopbygget

- et modul består af 6 kursusdage og 4-5 studiedage over ½ år - hvert modul kan læses for sig

BURIAN UDDANNELSE

Efterår 2010 og forår 2011 - Århus

BØRNE-MINDMAPPING

Narrative børnesamtaler med familiefokus.

Barnets egen fortælling får fylde i samtalen, og forældre eller andre betydningsfulde voksne bliver inddraget som aktive bevidnere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich Centret i Adelaide. Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold. Start 15. november 2010

BØRNE-MINDMAPPING OVERBYGNING Videreudvikling af den narrative børne-mindmapping.

Centrale tilknytningsteorier bliver koblet med nye perspektiver i børnepsykiatrien og familieterapien. Start 22. marts 2011

FLERFAMILIETERAPI og FAMILIEKLASSE

Systemisk-strukturelt med fokus på udvikling af kontekst.

FAMILIEKLASSE-forløbet. Start 1. november 2010 FLERFAMILIE-forløbet. Start 27. marts 2011 Begge forløb har fokus på at skabe kontekster, som matcher deltagernes udviklingsmål. Forældre og børn får den opdagelse, at de kan handle anderledes end tidligere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i London.

Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold.

- alle fire forløb har en overordnet systemisk forståelsesramme.

Der er en stærk vægtning af centrale elementer fra den narrative tradition. Dertil kommer nyere ideer, som udspringer af mentalisering som metode.

Tilmelding (efterår) 30.9.2010 og (forår) 15.2.2011

Informationer burian.dk og 86 27 47 23, Bodil Burian

Trin 1 Fire dage fordelt på 2 moduler start ex 31. august 2010 Trin 2 Otte mandage fra 16. august 2010 Trin 3 Fire dage fordelt på to moduler start ex 17. august 2010 Trin 4 Fem dages retreat fra 9. august 2010

Supervision – organisationspsykologi

Certificering indebærer desuden aflevering af skriftlig opgave.

Individuelt og i gruppe

Litteratur: (Hecksher, Nielsen, Piet) Mindfulness, manual til træning i bevidst nærvær, Hans Reitzels Forlag 2010.

Ny supervisions- og udviklingsgruppe Opstart 6. september 2010.

Tilmelding online på www.kognitivgruppen.dk, spørgsmål kan besvares ved henvendelse til vores sekretariat på 87 30 39 39.

Jens Bregengård Cand.psych.aut., specialist og supervisor

Ring på telefon: 20 70 50 01 KROPSORIENTERET SUPERVISION

Domæne4.dk

Nye grupper orienteret mod autorisation eller specialistgodkendelse.

Supervisionsmetoder fra kropspsykoterapeutiske skoler indgår sammen med erfaringer fra opmærksomhedstræning og indre øvelser.

København Centrum

1-årige supervisionsforløb i gruppe

Forløbet omfatter 60 timer (10 dage a 6 timer) med 5 deltagere.

Afholdes på Vækstcenteret, 8766 Nørre Snede, med begyndelse august 2010.

Henvendelse for yderligere information

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

Cand.psych. Erik Elnegaard Privatpraktiserende, specialist i psykoterapi og supervision E-mail: erikelnegaard@mail.tele.dk

Psykolog nyt • 8 • 2010

61

Rubrikannoncer 86x118-2010-11

v

DISPUK

24/03/10

17:37

Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut.

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

• DISPUK’s 20 års jubilæumsseminar På Kreta 2010 • 6.-11. juni 2010

•

•

Masterclass: Ledelse og forståelse

Med Allan Holmgren • Snekkersten 28.-30. juni 2010 Kursusnr. 866-10

Masterclass: Narrativ terapi

Med Allan Holmgren • Snekkersten 1.-2. juli 2010 Kursusnr. 868-10

• 2-årig klinisk speciaistuddannelse i

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe.

Supervision.

Workshop Presenter (parseminar i Imago).

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par: 18. og 19. september 2010 på Nørre Vosborg Slot 20. og 21. november 2010 i København.

psykoterapi for psykologer & læger/psykiatere 2011

Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 26) 1. modul 1. dec. - 4. dec. 2010 2. modul 2. marts - 5. marts 2011 3. modul 15. juni - 18. juni 2011 Sted: Hadsund.

Introdag til denne uddannelse

Eteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut ( hold 27) 1. modul 23. - 26. sept. 2010 2. modul 6. - 9. jan. 2011 3. modul 31. marts - 3. april 2011 Sted: Holstebro.

Med Anne Romer & Anette Holmgren Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11 Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro

•

Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International.

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

1-årig specialistuddannelse: Supervisor-uddannelse for psykologer & læger/psykiatere 2011 Supervision i teori & praksis

Med Anne Romer & Anne Saxtorph Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 793-11

Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 28) 1. modul 26. - 29. januar 2011 2. modul 13. -16. april 2011 3. modul 24. - 27. august 2011 Sted: København.

For Imagoterapeuter: Singels træning og karakterstruktur: 13. - 16. maj 2010 i Slovenien. (på engelsk) 27. - 30. maj 2010 i København.

Certifikations program til Supervisor 1. modul 22. - 24. juni 2011 2. modul 8. - 10. sept. 2011 3. modul 17. - 19. nov. 2011 Sted: Wien, Østrig. (på engelsk)

Nyt program - Dialog First Imago og organisationer: 31. maj - 1. juni 2010 i Sverige.

4. modul til Klinisk Træning: 15. - 17. september 2010 i København.

5. modul til Klinisk Træning: 28. - 30. september 2010 i København.

Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Introdag til denne uddannelse

Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro

•

Autorisations- & supervisionsgruppe for nyuddannede psykologer & læger 2011 med henblik på autorisation (psykologer) & grunduddannelse (læger) Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11 Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11

Terapilokaler

Udleje af lyse og stille terapilokaler på Frederiksberg.

1 dag om ugen 900 kr. og ½ dag om ugen 500 kr. månedligt.

Grupperum også muligt.

kontakt@sensitiv.dk 25 37 50 62

• Hvordan man reelt samarbejder i arbejdet med spiseforstyrrelser

Med Ali Borden, USA Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10

•

Coachinggruppe - Psykologen som leder Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage Snekkersten start 27. september • Kursusnr. 786-10

• Supervisionsgruppe for behandlere

Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 764-11

•

Masterclass i narrativ terapi

Med Anette Holmgren • 10 dage Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 752-11

Hverdagsrevolutionær praksis Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser www.dispuk.dk

62

Psykolog nyt • 8 • 2010

Gruppemedlemmer søges til eksternt supervisionsforløb mhp. autorisation.

Gerne med ansættelse inden for børne-/ungeområdet.

Kontakt tlf.: 61 69 60 03

Møblerede lokaler til leje

Praksis i Nyborg Stort, lyst lokale i tværfagligt behandlerfælleskab udlejes til psykolog.

God mulighed for ydernummer.

Henvendelse: www.helseinstitut.dk Tlf. 51 34 58 26

på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. www.n41.dk

Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

afholder:

Grundkursus i klinisk hypnose – København og Skive – med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal

Fortsættelseskursus i klinisk hypnose – København og Skive – med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal

Torsdag 16. september kl. 10.00-17.00 og fredag 17. september 2010 kl. 9.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Onsdag 10. november kl. 10.00-17.00 og torsdag 11. november 2010 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Fredag 24. september kl. 09.00-16.00 og lørdag 25. september kl. 09.00-16.00 hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE

Fredag 19. november kl. 09.00-16.00 og lørdag 20. november 2010 kl. 09.00-16.00 hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv.

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk hypnose. Kurset vil bl.a. omhandle: • Hypnosens historie • Hvordan og hvorfor hypnose virker • Det bevidste og ubevidste sind • Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose • Den terapeutiske relation • Hypnotiske induktionsteknikker • Brugen af suggestioner • Dehypnotisering • Selvhypnose Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2.

Psykopatologisk specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere holdt både grund- og fortsættelseskursus for selskabet med stor succes, hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk Pris: 2.925 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.225 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 16. august 2010.

Deltagerantal: Max. 15.

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv.

Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstra­ tioner og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og på – hypnotisk indlæring.

Kurset vil bl.a. omhandle: • Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset • Nye induktions- og fordybelsesmetoder • Ideomotorisk respons • Direkte og indirekte suggestioner • Posthypnotiske suggestioner • Brug af hypnose i det kliniske arbejde • Hypnoseterapi • Personlig stil og egne forslag/scripts • Evaluering Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Psykopatologisk specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere holdt både grund- og fortsættelseskursus for selskabet med stor succes, hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk Pris: 2.900 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.200 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”.

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 11. oktober 2010.

Deltagerantal: Max. 15.

Psykolog nyt • 8 • 2010

63

Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

AIP – Akademi for Integrerende Psykoterapi

Workshop med Asha Clinton, Ph.D. (USA) Advanced Integrative Therapy – AIT Basics

afholder:

Begynderkursus The Personal Totem Pole, animals of the emotions med professor i psykologi Stephen Gallegos, New Mexico, USA Onsdag 8. september kl. 10.00-17.00 samt torsdag 9. september 2010 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø På opfordring af vores medlemmer starter vi ”forfra” med Stephen Gallegos kurser. Der er nu en ny generation i Selskabet, som har hørt meget godt om Stephens kurser og gerne selv vil i gang.

Så det er nu, hvis du skal være med fra begyndelsen!

Kursusform mv.

Indhold og baggrund: All of our feelings and emotions are parts of the same structure, a way of knowing and of expressing that was intended to be integrated and whole. But in many cases this emotional wholeness has become unbalanced as a result of the fact that strong emo­ tions, when they occurred in our lives, have remained unintegrated into the larger whole.

In this workshop we will journey into the deep imagination to meet those animals, getting to know them and their origins in the events of our lives, and offering our resources in their healing and rebalancing, and inviting them to reenter and participate in our full aliveness.

Underviser Stephen Gallegos har holdt rigtig mange gode kurser for selskabet, og der bliver ved med at være efterspørgsel på ham.

Stephen har et let forståeligt engelsk.

Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Helle Aagaard, e-mail: HelleAa@ofir.dk.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Tilmeldingsfrist: Mandag 2. august 2010.

Fredag den 20., lørdag den 21. og søndag den 22. august 2010 i Århus

AIT er en ny psykoterapeutisk metode, som udgør en integration af psykodynamiske, kropsorienterede, kognitive, energipsykologiske og meditative tilgange. Workshoppen vil gennemgå de grundlæggende træk af denne behandlingsmetode og vil demonstrere, hvordan metoden kan anvendes i psykoterapeutisk praksis. Workshoppen er således meget praksisorienteret, og deltagerne vil få mulighed for at tilegne sig den grundlæggende metode og forståelsesmodel i AIT gennem en vekselvirkning mellem teorioplæg, demonstrationer og praktiske øvelser i små grupper, og derved tilegne sig de fornødne færdigheder til umiddelbart efter workshoppen at begynde at anvende AIT i deres professionelle og personlige arbejde.

Asha Clinton er en amerikansk psykolog med en baggrund i psykodynamisk og jungiansk terapi samt omfattende erfaring med meditation. Hun har udviklet en unik, integrativ metode, hvor den grundlæggende behandlingsteknik indebærer at klienten berører en række kropslige centre, samtidig med at man holder et mentalt-emotionelt fokus. Asha Clinton vil demonstrere disse teknikker og vise, hvordan de kan integreres i en avanceret behandlingsstrategi. De energipsykologiske metoder bygger oprindeligt på erfaringer fra traditionel kinesisk medicin vedr. meridianbaner og på tilsvarende erfaringer fra den indiske tradition vedr. energicentre. Metoderne omfatter en række meget enkle og praksisnære teknikker, som i deres essens består i kombinationen af en form for kropsstimulation med en form for fokuseret opmærksomhed. Kropsstimulationen i AIT bygger på den indiske tradition vedr. energicentre.

Workshoppen vil omfatte teoretiske oplæg om forståelse af traumer, efterfulgt af træning i en række behandlingsprotokoller – først en grundlæggende protokol, som sigter mod at skabe alliance mellem bevidste og ubevidste dele af psyken, og derefter 4 traumebehandlings-protokoller samt 2 protokoller, som sigter mod at vække og installere positive holdninger og egenskaber. Derefter demonstreres inddragelse af meditationsmetoder i behandlingen. AIT kan anvendes i arbejdet med angsttilstande, stress, OCD, misbrug, PTSD, depressioner, personlighedsforstyrrelser m.v.

Læs mere på: www.aip.dk og www.aitherapy.org Kurset er åbent for: Psykologer, psykiatere, læger og psykoterapeuter.

Seminararrangør: Psykolog Teit Juel Jensen.

Yderligere oplysninger: E-mail: teitjj@mail.dk Pris: kr. 3400,- for medlemmer af AIP, samt kr. 3600,- for ikkemedlemmer. Efter 1. juli er tilmelding bindende. EAN-fakturering er ikke mulig. Rabatpris for studerende oplyses på: teitjj@mail.dk Tilmelding snarest muligt og senest 1. juli 2010. Tilmelding foregår ved at udføre alle følgende 3 trin: 1. Indbetaling af deltagergebyret til AIP-konto: reg.nr: 1551, konto nr.

16978582.

2. Samtidig tilmelding via e-mail til lægesekretær Charlotte Soltendieck Andersen, e-mail: charlotte@aip.dk –anfør ”seminar med Asha Clinton”, samt navn, adresse, tlf. nr., faggruppe og e-mail-adresse ved tilmeldingen.

3. Send samtidig en kopi af tilmeldingsmailen til Teit Juel Jensen, e-mail: teitjj@mail.dk Tid: Fredag den 20., lørdag den 21. og søndag den 22. august 2010.

Registrering fra kl. 8.30, seminar kl. 9.00-18.00.

Sted: Ryesgade 29, 3. sal, 8000 Århus C, nær banegården.

Seminaret arrangeres af AIP i samarbejde med Århus Universitetshospital Risskov.

64

Psykolog nyt • 8 • 2010

Rubrikannoncer

INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI OG PSYKOPATOLOGI (IPTP)

Mentalization, Metacognition & Mindfulness – in theory and practice Symposium med Anthony Bateman, Giancarlo Dimaggio og Allan Fruzzetti 24.-25. juni 2010, begge dage kl. 9.00-16.00 FUHU, Fiolstræde 44, 1171 København K De senere år har man inden for forskellige terapeutiske retninger for borderline tilstande udviklet begreber om patientens måde at forholde sig til sit psykiske liv eller en forståelse af det rum, hvor det psykiske liv udspilles. Formodentlig fordi det er en refleksionsform, som specielt er læderet ved en borderline problematik. Disse teoretiske og terapeutiske erkendelser har en bredere og mere afgørende betydning end blot at være en behandlingsform til borderline personlighedsforstyrrelse, men handler om grundlæggende mekanismer i udvikling af forskellige former for psykopatologiske udtryk og mental væren.

Vi har derfor valgt at afholde et 2-dages symposium med fokus på mentalisering, mindfulness og metakognition. Vi har fået tilsagn fra Anthony Bateman, Giancarlo Dimaggio og Allan Fruzetti, som alle har været involveret i udvikling af hhv. mentaliseringsbaseret terapi, metakognition og mindfulness i dialektisk adfærdsterapi. På symposiet undersøges forskelle og ligheder både teoretisk og praktisk.

Detaljeret program kan ses på www.iptp.dk.

Deltagergebyr: 3.300 kr. for medlemmer af IPTP, 3.500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding: senest 31. maj 2010 til Dorit Mortensen, dmo@regionsjaelland.dk med angivelse af navn, adresse og evt. EAN-nummer.

Supervisorer til ydernummerpsykologer i Region Syddanmark I samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har vi valgt at bruge de kursuspenge, som sygesikringen stiller til rådighed for regionens psykologer, til mindre supervisionsgrupper. Supervisionen vil blive delvist finansieret af sygesikringen og delvist af de deltagende psykologer.

I første omgang vil vi gerne have en tilkendegivelse fra psykologer her i regionen som i resten af landet, som har lyst og evne til at udbyde super­visionsgrupper.

Supervisionen skal have et fagligt tema, som er relevant for psykologer med ydernummer. Du skal kunne udmelde 4 kursusdage a 3 timer i løbet af efteråret.

Vi har lavet et lille hurtigt arbejdende fagligt udvalg bestående af Ole Sølling (os@psykologhuset-aabenraa.dk) Tue Toft (tt@psykologhuset.dk) og Erik Bredtoft (psyk.bredtoft@mail.dk)

Psykolog nyt – udgivelsesplan 2010 Nr.

Deadline mandag

Udgivelse fredag

10

17.5.

4.6.

11

31.5.

18.6.

12

14.6.

2.7.

13

19.7.

6.8.

14

2.8.

20.8.

15

16.8.

3.9.

16

30.8.

17.9.

17

13.9.

1.10.

18

27.9.

15.10.

19

11.10.

29.10.

20

25.10.

12.11.

21

8.11.

26.11.

22

22.11.

10.12.

23

6.12.

torsdag 23.12.

Psykolog Nyt Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø.

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk E-mail/redaktion: jc@dp.dk • p-nyt@dp.dk

Få en jobagent eller find dit næste job på

www.psykologjob.dk

Hvis du er interesseret i at være supervisor, vil vi bede dig, senest 1. juni 2010, at maile til en af ovenstående mailadresser. f/samarbejdsudvalget i Region Syddanmark Erik Bredtoft

Psykolog nyt • 8 • 2010

65

!

Stillinger

Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til forhandling@dp.dk: • Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Psykolog Psykolog Psykolog Psykolog

regionsyddanmark.dk

Til projekt ”Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn”

Psykolog til Institutionen søges en psykolog til en 37 timers Kastaniely stilling fra 1. april 2007 til 31. regionsyddanmark.dk december 2008. Projektet er finansieret af Socialministeriet.

Ledig stilling på ugentlig til besættelse hurtigst muligt.

Der arbejdes på,37 at timer Klinikken efter projekttiden bliver permanent.

Til projekt ”Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn” regionsyddanmark.dk Klinik Selvmordstruede Børn ogstilling Unge fra er en afdeling i Det søges for enerpsykolog til en 37 timers 1. april 2007 til 31.

Kastaniely en institution under Region Syddanmark for behandlingsbørneog ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken har et tæt samardecember 2008.

Projektet er finansieret af Socialministeriet. krævende børn og unge med mangeartede vanskeligheder alt fra adTil projekt for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn” bejde med ”Klinik den sektorefter og tilbyder korttidsbehandling/ Der arbejdes på,sociale at gennemgribende Klinikken projekttiden bliver permanent. færdsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, søges en psykolog til en 37 timers stilling fra 1. april 2007 til 31. udredning til børn og unge op til 18 år i selvmordsfare, uden personlighedsforstyrrelser ogpsykiatrisk skizofreni. december 2008.for Projektet er finansieret Klinik forbehov Selvmordstruede Børn og Ungeaf erSocialministeriet. en afdeling i Det primært intervention.

Projektet arbejder regionsyddanmark.dk Der arbejdes på,forebyggelse at Klinikken gennem efter projekttiden bliver permanent. børneog ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken har tæt samarendvidere med etablering ogetvedligeholdbejde med den sociale sektor og tilbyder korttidsbehandling/ Kastaniely er en dynamisk arbejdsplads i fortsat vækst, hvor et højt else af en behandlingskæde på Fyn, metodeudvikling, undervisTil for projekt ”Klinik for Selvmordstruede Børn Unge Fyn”niKlinik Selvmordstruede Børn og Unge er en og afdeling ipå Det udredning tilpsykolog børn unge 18 årer i selvmordsfare, uden veau af rådgivning faglighed og etik Det en uformel organisation ning, ogog konsulentarbejde. søges tiltilstræbes. en op 37 til timers stilling frahar 1. april 2007 til 31. børneogen ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken et tæt samarprimært behov forhvor psykiatrisk intervention.

Projektet arbejder Bemed ”højt til loftet”, nytænkning og virketrang er i højsædet. december 2008.

Projektet er finansieret af Socialministeriet. bejde med den sociale sektor og tilbyder korttidsbehandling/ Iendvidere Det børneog ungdomspsykiatriske Hus er der ansat 8 andre med forebyggelse gennem etablering ogbliver vedligeholdhandlingsarbejdet tager udgangspunkt psykodynamisk referenceDer arbejdes på, atunge Klinikken efter projekttiden permanent. udredning tilheraf børn op tiler 18et åririgt ien selvmordsfare, uden psykologer, 1 og ledende.

Der fagligt miljø og der ydes else afhvorudfra en behandlingskæde på Fyn, metodeudvikling, undervisramme, detpsykiatrisk miljøterapeutiske arbejde med de arbejder unge udsprinprimært behov for intervention.

Projektet supervision individuelt og i gruppe.

Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge er en afdeling i Det ning, rådgivning og konsulentarbejde. ger.

Kastaniely harforebyggelse flere bo-afdelinger, specialprojekter intern speendvidere med gennem etablering og og vedligeholdbørneog ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken har et tæt samarVi ser gerne atungdomspsykiatriske du har: cialskole. else af en behandlingskæde på Fyn, metodeudvikling, I Det børneHus er korttidsbehandling/ der ansatundervis8 andre bejde medog den sociale sektormed og tilbyder •ning, Bred klinisk erfaring i arbejdet børn og unge rådgivning og konsulentarbejde. psykologer, heraf 1 ledende.

Der er et rigt fagligt miljø og ydes udredning tilselvmordstruede børn og unge opbørn til 18og år unge i selvmordsfare,der uden •supervision Erfaring med Psykologen skal i tætfor samarbejde med stedes 2 øvrige psykologer indindividuelt og i gruppe. primært behov psykiatrisk intervention.

Projektet arbejder I• Det børneog ungdomspsykiatriske Hus er der ansat 8 andre med sammenhæng mellem behandling gåpsykologer, iErfaring etendvidere tværfagligt samarbejde med skolelærere, pædagoger, socialrådmed forebyggelse gennem etablering og vedligeholdheraf 1 ledende.

Der er et rigt fagligt miljø og der ydes Viog ser gerne at du har: netværksarbejde givere og ledelsesrepræsentanter. else af enindividuelt behandlingskæde på Fyn, metodeudvikling, undervissupervision i gruppe.

Bred klinisk erfaring i og arbejdet med børn og unge •• Autorisation og gerne specialist ning, rådgivning og konsulentarbejde.

Erfaring med kognitiv selvmordstruede børn og unge ••ViErfaring med og psykodynamisk behandling ser gerneprimære at du har: Psykologens opgaver:mellem behandling •• Erfaring med sammenhæng Erfaring mederfaring at i tværfagligt team I Detklinisk børneogarbejde ungdomspsykiatriske Hus er derafdelinger ansat 8 andre Bred i arbejdet med på børn og unge • •Supervision af tværfagligt personale de enkelte og netværksarbejde psykologer, heraf 1 ledende.

Der erhenvendelse et rigt fagligttil: miljø og der ydes Erfaring med selvmordstruede børn og unge oplysninger kan fås ved • •Yderligere Psykologiske undersøgelser • Autorisation og gerne specialist supervision individuelt ogtelefon i mellem gruppe.

• Erfaring med Kim sammenhæng Juulsamtaleforløb Larsen, 65behandling 90 81 07 eller • klinikleder •Kortere Erfaringstøttende med kognitiv og psykodynamisk behandling og netværksarbejde ledende overlæge Jan Jørgensen, telefon 65 41 42 02.

Vi ser gerne du har:i tværfagligt • •Længerevarende terapiforløb Erfaring med atatarbejde team • Autorisation og gerne specialist • Bred klinisk i arbejdet med børn og unge • Send Undervisning af erfaring personale din ansøgning til Klinik for Selvmordstruede Børn •Yderligere Erfaring med kognitiv og psykodynamisk behandling oplysninger kan fås vedbørn henvendelse til: og Unge, •Klinikleder Erfaring med selvmordstruede og unge att.

Kim Juul Larsen, Jernbanegade 3,eller 4. sal, •klinikleder Erfaring med at arbejde i tværfagligt team Kim Juul Larsen, telefon 65 90 81 07 • Erfaring med mellem behandling Vi5000 kan tilbyde: Odense C. sammenhæng ledende overlæge Jan Jørgensen, telefon 65 41 42 02. og oplysninger kan fås ved henvendelse til: • Yderligere Individuel supervision internt ogRSD010457. ekstern evt. med henblik Husk at netværksarbejde angive stillingsnummer Autorisation og til gerne specialist klinikleder Kim Juul Larsen, telefon 65 90 81 7.07 eller Send din ansøgning Klinik forafholdt Selvmordstruede Børn og Unge, på•autorisation Ansættelsessamtaler forventes i uge •Klinikleder Erfaring med og psykodynamisk behandling overlæge Jan telefon 65 41 424.02. att.

Kimkognitiv JuulJørgensen, Larsen, 3, sal, Bemærk at ansøgningsfristen er Jernbanegade den 2. februar 2007.

• ledende Relevant videreuddannelse • Erfaring med attil, arbejde i tværfagligt team på denne e-post 5000 Odense C. Fyns Amt opfordrer at du ansøger elektronisk • Send Sparring og samarbejde medfor interne psykologer Børn og Unge, din ansøgning til Klinik Selvmordstruede at stillingsnummer RSD010457. adresse: ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk • Husk Godt ogangive udviklende arbejdsmiljø Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: att.

Klinikleder Kim Juul Larsen, Jernbanegade 3, 4. sal, Ansættelsessamtaler forventes afholdt 65 i uge klinikleder Kim Juul Larsen, telefon 907.81 07 eller • 5000 En hverdag fyldt med humor Odense C. Løn og ansættelsesforhold: Bemærk at overlæge ansøgningsfristen er den 2. februar ledende Jan Jørgensen, telefon 652007.

41 42 02. med Husk at angive stillingsnummer RSD010457.

Lønansættelsesforhold i henhold til overenskomst Fyns og Amt opfordrer til, at dusker ansøger elektronisk på denne e-post Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7.

Dine egenskaber: Dansk Psykologforening og Ny Løn.

Send din ansøgning til Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge, adresse: ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk at ansøgningsfristen er den 2. februar 2007.

• Bemærk Faglig kompetent og udviklingsorienteret Deratt. er tale om en Kim kontraktansættelse.

Klinikleder Juul Larsen, Jernbanegade 3, 4. sal, Amt opfordrer til, at du ansøger elektronisk på denne e-post Løn og ansættelsesforhold: • Fyns Alsidig 5000 Odense C. ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk Lønog ansættelsesforhold sker ihverdag henhold til overenskomst med • adresse: Omstillingsparat en omskiftelig Husk at angivei stillingsnummer RSD010457.

Psykologforening Ny Løn.afholdtstof • Dansk Evne at videreformidleog psykologfagligt til tværfagligt Ansættelsessamtaler forventes i uge 7.

Løn ogtilansættelsesforhold: Der er tale om en kontraktansættelse. personale Bemærk at ansøgningsfristen den 2. til februar 2007. med Lønog ansættelsesforhold sker ier henhold overenskomst • Dansk Psykisk robusthed FynsPsykologforening Amt opfordrer til,ogatNy duLøn. ansøger elektronisk på denne e-post ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk Deradresse: er tale om en kontraktansættelse.

Alle opfordres til at søge uanset erfaringsniveau, da gode personlige Løn og ansættelsesforhold: egenskaber meget højt. sker i henhold til overenskomst med Løn- ogvægtes ansættelsesforhold DetDansk børne-Psykologforening og ungdomspsykiatriske og Nyhus Løn.DBUH Klinik børn og kan ungeske til forstander Bente Madsen Henvendelse vedrørende stillingen Derforerselvmordstruede tale om en kontraktansættelse.

Jernbanegade 3, 4 psykolog sal eller koordinerende Anders Holmgaard på tlf. 62 24 15 77.

5000 Odense C www. ouh.dk

børneungdomspsykiatriske hus DBUH DuDet kan læse og mere om Kastaniely på vores hjemmeside: Klinik for selvmordstruede børn og unge www.kastaniely.eu Jernbanegade 3, 4 sal Det børneog ungdomspsykiatriske hus DBUH 5000 Odense C

Klinik foransøgning selvmordstruede børn og unge Send din til: www. ouh.dk Jernbanegade 3, 4 sal anders.holmgaard.jensen@soc.regionsyddanmark.dk 5000 Odense C Eller postadresse: Kastaniely, Brahesvej 14, 5600 Faaborg. www. ouh.dk Det børne- og ungdomspsykiatriske hus DBUH

Ansøgningsfrist: fredag d. 11. børn juni 2010.

Klinik for selvmordstruede og unge Jernbanegade 3, 4 sal

5000 Odense iCuge 24.

Samtaler afholdes www. ouh.dk

66

Psykolog nyt • 8 • 2010

forhandling@dp.dk

Stillinger

Ph.d.-stipendium ved Psykiatrien Sprog og værdier i psykiatrien

Ved Psykiatrien Region Sjælland og Forskerskolen i Livslang Læring er et 3-årigt ph.d.-stipendium ledigt til besættelse snarest.

Ph.d.-projektet skal belyse og analysere samspillet mellem sprog, værdier og brugerinddragelse i en psykiatrisk kontekst.

Læs mere om Forskerskolen for Livslang læring på www.ruc.dk/paes/forskerskolen/ Læs mere om Psykiatrien Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk under Regionens opgaver og Psykiatrien.

Stillingen skal søges på baggrund af det fulde opslag som ndes på www.ruc.dk/ledigestillinger/vip/ og på www.regionsjaelland.dk, Job og karriere, quicknr. 5277 Ansøgningsfrist 14.06.10, kl. 12.

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.

forhandling@dp.dk

Psykolog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger pr. 1. august 2010 en barselsvikar 30 t/u med mulighed for forlængelse efter april 2011.

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.

– nyuddannet ingen hindring, da vi er 4 erfarne autoriserede psykologer til faglig sparring og supervision.

PPR er et selvstændigt team i Børn og Ungeforvaltningen, Langeskov Rådhus, som deltager i tværfaglige team med de øvrige børnemedarbejdere.

Vi tilbyder eget kontor – supervision til en evt. autorisationsplan – mulighed for at præge udviklingen på en lille, dynamisk arbejdsplads med mange bolde i luften.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 20. maj 2010, kl. 12.00 – ansættelsessamtaler 26. maj 2010.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Bodil Marie Odgaard eller på kommunens hjemmeside www.kerteminde.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til lah@kerteminde.dk eller til Børn og Ungeforvaltningen, Grønvej 11, 5550 Langeskov.

forhandling@dp.dk Psykolog nyt • 8 • 2010

67

Stillinger

stillinger ÅRHUS KOMMUNE

kel til at gøre en fors VIDENCENTER FOR RÅDGIVNING OG SPECIALPÆDAGOGIK

Psykologer Har du lyst til at indgå i et stærkt psykologteam?

Vi søger 3 nye psykologer til faste stillinger. Alle stillinger er på fuld tid og ønskes besat pr. 1/8.

Stillingerne omfatter psykologfaglig betjening af Århus kommunes specialpædagogiske tilbud. Herudover løser vi opgaver i henhold til lov om Hjemmetræning samt opgaver i Basisteam, der er et tværfagligt udredningsteam – et tilbud til børn, som har behov for en bredere pædagogisk psykologisk udredning.

Videncentret er tillagt tre overordnede opgaver: • Strategiske opgaver især i forhold til nye politikker, faglig planlægning og udvikling • Faglig kvalitetssikring, planlægning og udvikling i forhold til det specialpædagogiske område • Faglig betjening af de specialpædagogiske tilbud Videncentret er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi til stadighed arbejder på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, forældre og børn. Arbejdet er baseret på kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på børn og unge.

Arbejdsopgaverne i Videncenteret omfatter: • Pædagogisk psykologisk vurdering af børn i specialpædagogiske tilbud • Medvirke til tværfaglig udredning af børn med særlige vanskeligheder • Opfølgning og tilsyn med børn i hjemmetræning • Indgå i udviklingen af de specialpædagogiske tilbud i daginstitutioner og skoler samt udvikling af metoder til fremme af inklusion og kompetencer • Supervision til det pædagogiske personale i de specialpædagogiske tilbud

!

kvalifikationer • Uddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne med erfaring og evt. autorisation • Faglig viden og kompetence i forhold til børn med betydelige og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne • Engagement i området og lyst til at udvikle det pædagogisk psykologiske arbejde • Evne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk viden på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt som eksternt • Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kolleger yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til sektionsleder Helle Suder på tlf. 8940 3478/2338 0155 eller sektionsleder Lotte Fensbo på tlf. 8940 4785/3069 9195.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Ansøgning Ansøgningsfrist fredag den 21/5, kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 22.

Ansøgning sendes til Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, Grøndalsvej 2, Postbox 4069, 8260 Viby J eller på e-mail: mayo@aarhus.dk Den specialpædagogiske indsats i Århus er opdelt i et centralt Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik og 6 decentrale PPR-enheder, som alle er en del af Børn og Ungemagistraten i Århus Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør cirka 33.000 skolebørn og cirka 26.000 småbørn. Videncentret har tilknyttet psykologer, konsulenter, specialpædagogiske faggrupper og administrative medarbejdere.

aarhuskommune.dk/job

TR: Anne-Grethe Katrine Mogensen, tlf. 29 61 58 31

68

Psykolog nyt • 8 • 2010

Stillinger

Psykolog til udviklingsorienteret PPR Vi søger psykolog 37 timer om ugen til at betjene skoler, dagtilbud samt specialtilbud Du kan forvente et udfordrende og spændende arbejde med dygtige og engagerede kollegaer samt gode muligheder for personlig udvikling.

Vi tilbyder et bredt arbejdsområde, hvor vi ønsker at få endnu større fokus på 0 - 6 års området.

Læs hele stillingsannoncen på greve.dk under ledige job.

Der er ansøgningsfrist mandag den 17. maj kl. 12.

Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for udvikling.

TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08

CityTerapi søger selvstændige psykologer i hele landet

Vi vil gerne have flere kollegaer uden for København og Århus og søger derfor psykologer, som gerne vil være en del af et etableret team af psykologer.

Er du god til at arbejde selvstændigt, og har lyst til at være en del af noget større, så har vi brug for dine psykologiske kompetencer i CityTerapi. Vi søger konsulenter, som kan arbejde selvstændigt, hjemmefra eller fra egen praksis, men som samtidigt vil slippe for mange af de administrative udfordringer.

Vi tilbyder et etableret firmanavn, markedsføring, sekretærfunktion, visitering af klienter, styring af kalender og bookinger samt henvisning af klienter via vores samarbejdspartnere og kunder.

Vi giver mulighed for, at du kan undervise, have individuelle klienter, give supervision og meget andet afvekslende arbejde.

Send en ansøgning og fortæl hvad du kan tilbyde os.

Ansøgningsfrist 1. juni 2010.

Ansøgningen sendes til: CityTerapi Bredgade 36E 1260 København K Att.: Kenneth Holst Eller mail: kh@cityterapi.dk

Rådgivnings- og Videncenter søger specialistgodkendt psykolog Pr. 1.8.2010 søger vi én specialistgodkendt psykolog. For at sikre høj faglighed i rådgivningsarbejdet skal du have gedigen behandlingserfaring. Du skal helst have erfaring med dokumentation og forskning, da du også vil være tilknyttet vores Videncenter. Videncentret arbejder blandt andet med at dokumentere og evaluere den brede vifte af tilbud, der tilbydes i vores tre rådgivninger.

Du skal have erfaring med: • Behandlingsopgaver i forhold til unge • Rådgivning og terapi: individuelt og gerne grupper • Undervisning • Vidensopsamling og forskning Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: • Telefonvisitation • Individuelle samtaler med unge, hvis forældre er alvorligt syge eller døde • Ledelse af terapigrupper for unge • Rekruttering, kvalificering og supervision af frivillige unge • Metodeudvikling af såvel det professionelle som frivillige arbejde • Undervisning til professionelle, der i deres arbejde møder unge med livstruende syge eller døde forældre Vi tilbyder: • En organisation i konstant udvikling • Engagerede kolleger, der brænder for opgaven • Regelmæssig ekstern supervision • Intern efteruddannelse med fokus på traumer • Sundhedsforsikring • Plads til dine initiativer og idéer Rådgivningen er bemandet med en faglig rådgivningschef, 6 medarbejdere samt 30 frivillige unge. Stillingen er på 37 timer. Du ansættes tre dage om ugen i rådgivningen og to dage om ugen i Videncentret. I rådgivningen kan der forekomme aftenarbejde to gange om ugen almindeligvis til kl. 18.

Aflønningen sker i henhold til Statens takster.

Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg er en selvejende institution med Videncenter i København og rådgivninger i København, Århus og Odense. Derudover har vi blandt andet landsdækkende Chat- og telefonrådgivning. Unge & Sorg tilbyder gratis rådgivning og terapi til unge mellem 16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. Pr. 1. januar 2011 udvides til Børn, Unge & Sorg – et nationalt rådgivnings- og forskningscenter. Der vil være cirka 15 psykologer ansat, hvoraf cirka 10 har arbejdsplads i København.

For yderligere oplysninger, se www.ungeogsorg.dk Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig rådgivningschef psykolog Marianne Bache, tlf. 35 42 43 00, mb@ungeogsorg.dk Ansøgningsfrist: Ansøgning med CV og kopi af eksamensbevis sendes til jld@ungeogsorg.dk senest 21. maj 2010 kl. 12.00 Samtaler forventes afholdt 31. maj 2010

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk Psykolog nyt • 8 • 2010

69

Stillinger

Psykolog til Faxe Familiecenter

Behandlende psykolog til Familiebehandlingen

Faxe Familiecenter søger en psykolog, som kan indgå i en engageret og tværfaglig sammensat medarbejdergruppe.

Børne- og Familiecentret, Lemvig Kommune Stillingsnummer: 15/10 Vi søger en medarbejder, som i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere kan sætte fagligt fokus på Familiebehandlingen i Børne- og Familiecentret i Lemvig Kommune. Stillingen er nyoprettet, som et af flere tiltag, med henblik på styrkelse af Familiebehandlingen.

Børne- og Familiecentret består af 4 afdelinger: Familiebehandlingen, Familieafdelingen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Sundhedsplejen. Normeringen i Familiebehandlingen er p.t. 1 leder, 5 familiekonsulenter og 1 behandlende psykolog.

Du kan læse mere om stillingen på vores hjemmeside: www.lemvig.dk.

Lemvig Kommune er en geografisk stor kommune med 22.500 indbyggere. Vi bor mellem Vesterhavet, Limfjorden og Klosterheden Plantage, og har en smuk og varieret natur. Der er mulighed for at bo i byen, i mindre lokalsamfund eller på landet.

Her fås gode boliger til rimelige priser, og leveomkostningerne er lave.

Bakkers og bølgers land...

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig

Kontakt eventuelt leder Pia Frydkjær på telefon 56 20 34 71 eller på e-mail: pifr@faxekommune.dk eller psykolog Ann Jensen på telefon 56 20 34 65 eller på e-mail: anaj@faxekommune.dk for yderligere oplysninger. Ønsker du at søge stillingen, skal vi have din ansøgning, enten på mail eller i papirform, senest torsdag den 27. maj 2010 kl. 7.00.

Mærk ansøgningen nr.: 41.

Ansøgning vedlagt dokumentation for eksamen samt CV sendes til:

Ansøgningsfrist: Fredag den 21. maj 2010 kl. 09.00.

Ansættelsessamtale: Fredag den 28. maj 2010.

INFO

Faxe Familiecenter er en af Faxe Kommunes foranstaltninger i henhold til lov om Social Service. Familiecentret henvender sig til familier med børn i alderen 0 til 18 år. Familiecentret tilbyder familiebehandling, individuelle samtaler, tidlig indsats til gravide og spædbørnsfamilier og åben rådgivning. Behandlingsarbejdet tager primært udgangspunkt i en systemisk og psykodynamisk referenceramme, og indsatsen kræver høj grad af empati og faglig kunnen.

Faxe Familiecenter Tingvej 7 4690 Haslev Eller på e-mail: famcent@faxekommune.dk Læs det fulde stillingsopslag på www.faxekommune.dk

T: 96 63 12 00 E: info@lemvig.dk W: www.lemvig.dk

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

2 psykologer til 1½ -årigt projekt Psykologisk Center for Børn og Unge

Job i Esbjerg Kommune

To fuldtidsstillinger i vores psykiatriprojekt-team skal besættes snarest muligt. Projektets formål er at behandle børn og unge med lettere psykiske vanskeligheder for at forebygge, at der bliver behov for psykiatrisk behandling.

Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian Hansen, tlf. 7616 6522, mobil 2384 8669 Ansøgningsfrist: 21.5.2010 kl. 12.00

Esbjerg Kommune Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Mærk ansøgningen. Stillingsnr. 14.415

Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs

Psykolog Nyt 7.5.2010

forhandling@dp.dk 70

Psykolog nyt • 8 • 2010

Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

ændringsblanket

Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus C Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 BESTYRELSE Formand: Mag.art. Roal Ulrichsen ru@dp.dk Tlf. 35 26 99 55 Cand.psych. Arne Grønborg Johansen agr@mail.tele.dk Tlf. 29 47 79 58 Cand.psych. Eva Secher Mathiasen Eva.s.mathiasen@gmail.com Tlf. 60 61 05 32 Cand.psych. Rie Rasmussen rie@forum.dk Tlf. 29 71 45 30 Cand.psych. Anne Merete Strømming merete@stroemming.dk Tlf. 35 35 20 94 Cand.psych. Ditte Söderhamn ditte_soderhamn@mail-online.dk Tlf. 66 19 17 76 Cand.psych. Anne Thrane annethrane@mail.dk Tlf. 30 59 70 60 Cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg rebeccatrojaborg@gmail.com Tlf. 29 72 56 01 Cand.psych. Jacob Risbjerg Vardrup jacobvardrup@gmail.com Tlf. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Anna Haugerud Formo annef@hotmail.com Tlf. 31 55 00 64 Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup helene_straarup@hotmail.com Tlf. 23 64 11 67

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Dette felt Efternavn: Fornavn(e): skal ALTID Cpr.nr.: Titel: udfyldes!

Medlemsnr.:

Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: Adresse: Postnr. & by: Privat-tlf.:

Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: E-mail, arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Overenskomstansat

Tjenestemandsansat

Ny løn

Gammel løn

Privatansat

Selvstændig

Timelønnet

Andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: E-mail, arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den:

ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, Henning Damkjær Suppleanter: Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra:

Orlovens art:

Orlov med løn

Udlandsmedlem

til:

Orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato:

Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Psykolog nyt • 8 • 2010

71

magasinpost - UMM

Indhold

”Det må du undskylde!”

Psykologer skal interessere sig for internettet som livsvilkår. Der er brug for at kunne tale om internettet med psykologisk baserede termer.

Side

3

Men først en pille – Indfaldsvinklerne til ADHD spænder vidt.

Måske bør psykologerne først gå på banen, efter at vejen er lagt over receptblokken?

Side

Også undskyldningen har sin egen psykologi, med mange aspekter og med stor betydning for en eventuel konfliktmægling.

Side

10

Inventory of Interpersonal Problems Spørgeskemaet IIP er netop blevet udgivet i en dansk version. Læs en præsentation af instrumentet med det ikke så mundrette navn.

16

Side

Faste rubrikker Debat

side 32

Møder og meddelelser

side 58

Rubrikannoncer

side 59

Stillinger

side 66

26

Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55

Internetpsykologi som disciplin