SOS nyt 4-2012

SOS-NYT 4/2012

KOM MED TIL JUL KLODEN RUNDT

TV-VÆRTER PÅ BØRNEBYBESØG I RWANDA

FØDEVAREKRISE

FORÆLDRELØSE OG UDSATTE BØRN BLIVER HÅRDEST RAMT

2 LEDER

HAR VI RÅD TIL MAD? Hver uge, året rundt, er tusinder af familier i over 530 SOS-børnebyer og deres lokalområder afhængige af den hjælp, der kommer fra lande som Danmark. I langt de fleste lande stiger priserne generelt en smule hvert år – også i Danmark - men i mange SOS-lande har stigningerne på især fødevarer gennem de seneste år været tårnhøje.

Et eksempel er Etiopien, hvor prisen på blandt andet kød og æg er steget med over 200 procent siden 2007.

”Flere og flere familier får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, og behovet for hjælp vokser.

Derfor er dit bidrag afgørende for de mange af verdens børn, der har brug for hjælp.

Prisen på mad er en vigtig faktor i SOS Børnebyernes arbejde, da en af de største udgifter i driften af vores børnebyer er mad til familiernes husholdning.

Uden for børnebyerne rammer prisstigningerne også hårdt.

Munjana og hendes fem børn er tilknyttet SOS Børnebyernes familieprogram. For bare to år siden spiste familien tre måltider om dagen. I dag spiser de højst to måltider, og de spiser kun grøntsager en gang om måneden. Kød og fisk får de et par gange om året, hvis de er heldige. For det meste spiser de brød, for det er det billigste.

Den globale finansielle krise og prisstigningerne betyder, at flere og flere familier får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, og behovet for hjælp vokser.

Derfor er dit bidrag afgørende for de mange af verdens børn, der har brug for hjælp.

Tak for din støtte.

Venlig g hilsen

”

Hanne Elisabeth Rasmussen Direktør, SOS Børnebyerne

Ansvarshavende Hanne Elisabeth Rasmussen,direktør Redaktion Line Grove Hermansen Christian Blomgreen Ida Mørck Charlotte Friis Eriksen Lasse Skov Rasmus Hasager

INDHOLD 04

STIGENDE PRISER PÅ FØDEVARER PRESSER SOS BØRNEBYERNES ØKONOMI

08

SÅDAN FEJRER DE JUL I BØRNEBYERNE

14

BØRNEBYEN I KAYONZA FIK BESØG AF DANSKE BØRNETV-VÆRTER

17

SOS BØRNEBYERNES NYE INTERNATIONALE PRÆSIDENT MØDTE DE FRIVILLIGE

Tryk Stibo Graphic Oplag: 98.000 Grafisk design og produktion Westring+Welling A/S Billedpolitik SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede.

SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

Forsidefoto: Tony Lauge Madsen

07

16

BLIV EVENTPARTNER MED SOS BØRNEBYERNE

Foto: Jens Honoré

DERFOR STIGER PRISERNE PÅ FØDEVARER

G Ø R E N F O RXSXKXEXLXIX2X0X1 X 3

I 2013 vil jeg gerne ha’ en mor…

HVAD ER DIT NYTÅRSFORSÆT? D

er findes millioner af forældreløse børn over hele verden. Mange af dem lever alene og i dyb fattigdom uden udsigt til hverken uddannelse, næste måltid eller omsorg.

Det kan du være med til at ændre i 2013.

Gør en forskel – start året med at hjælpe et forældreløst barn.

En SOS-mors nytårsforsæt ”Mit nytårsforsæt for 2013 er det samme som sidste år: At sikre, at mine SOS-børn får al den kærlighed og omsorg, de har brug for. Og så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe dem til at klare sig godt i skolen,” siger Cynthia, der arbejder som SOS-mor i børnebyen i Freetown i Sierra Leone. I år har hun 25-års jubilæum som SOS-mor og er dermed den, der har arbejdet længst i børnebyen.

De holdt ham hjemme fra skole, og han tilbragte sine dage med at vaske biler og pudse sko på gaden for at tjene penge til plejeforældrene. Når han kom hjem efter en lang arbejdsdag, tvang de ham til at gøre rent i huset. Han var ni år gammel.

I dag bor han i SOS-børnebyen i Managua, Nicaragua. Her har han fået et kærligt hjem og en tryg barndom, hvor han har lov til at være barn. Han går i skole, og når han har fri laver han lektier og leger med sine søskende og venner. Han drømmer om at blive dyrlæge, når han bliver stor. ”For nogle år siden kunne jeg hverken læse eller skrive. Men i 2013 vil jeg arbejde hårdt for, at jeg kan bestå femte klasse!”, siger Luis Manuel, da han bliver spurgt om, hvad hans nytårsforsæt for 2013 er.

Et SOS-barns nytårsforsæt Efter Luis Manuels biologiske forældre havde forladt ham, kom han til en plejefamilie. Men plejefamilien viste sig at være mere interesseret i at bruge Luis Manuel som en ekstra arbejdskraft end i at give ham et kærligt hjem.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

i

LÆS MERE PÅ WWW.SOSBØRNEBYERNE.DK

3

TEMA

SVÆRERE AT FÅ MAD PÅ BORDET Verden over stiger prisen på fødevarer, og flere og flere familier i verdens fattige lande får svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

”P

risen på fødevarer er noget, alle taler om.”

Zenebech Desalegne er SOS-mor i SOSbørnebyen i Hawassa, som ligger i det sydvestlige Etiopien, men hun bekymrer sig om det samme, som du og jeg gør, når vi mødes over køledisken i et dansk supermarked.

Både Afrikas Horn og Sahel-regionen har inden for det seneste år været ramt af omfattende tørFoto: Paul Hahn

4

ke, og så sent som denne sommer og eftersommer har 80 procent af USAs landbrug lidt under tre måneder uden regn. Et dårligt høstudbytte kombineret med, at den rige verden bruger korn, majs og sukkerør til biobrændstof, får priserne til at ryge i vejret i resten af verden, fordi der er mere rift om den mad, der er til salg.

Allerede i 2008 røg de internationale fødevarepriser op på deres højeste niveau i 30 år. Det, sammen med den globale finanskrise, der satte ind på det tidspunkt, skubbede millioner af mennesker ud i fattigdom og sult. Og priserne på fødevarer bare stiger og stiger.

Sjældent råd til kød Vi mærker det alle sammen. I Danmark i 2008 kostede et brød pludselig 16 procent mere, og Landbrug & Fødevarer forventer, at priserne på fødevarer herhjemme stiger omkring fem procent i år.

Når jorden tørrer ud på grund af klimaændringer, stiger priserne på fødevarer.

Andre steder i verden er situationen værre. I Etiopien er prisen på kød og æg steget med over

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

TEMA

5

Det er børnene, det går hårdest ud over, når katastrofen rammer. FN vurderer, at mere end en million børn under fem år er i fare for akut og alvorlig underernæring som følge af fødevarekrisen i Sahel-regionen alene.

FORÆLDRELØSE BØRN UNDER PRES

D

et bliver dyrere og dyrere at hjælpe børn i den tredje verden. Først og fremmest på grund af stigende priser på fødevarer.

Fadderbidraget stiger med 5 kroner For fortsat at kunne yde den samme hjælp i børnebyerne er SOS Børnebyerne nødsaget til at hæve bidraget som fadder for et SOS-barn og fadder for en SOS-børneby med fem kroner per måned fra ultimo januar. Det svarer til 2,4 pct.

Samtidig med, at det bliver dyrere at hjælpe, stiger behovet for hjælp til netop SOS Børnebyernes målgruppe – de svageste børn, de forældreløse.

200 procent siden 2007. Prisen på spaghetti, ris, spiseolie, sukker og teff, der bruges til at lave etiopiske fladbrød, er fordoblet. Tendensen er den samme i mange af de andre lande, SOS Børnebyerne arbejder i.

Privilegerede danskere Selvom vi også har oplevet, at mad er blevet dyrere i Danmark, er vi stadig et af de mest privilegerede lande. Ikke bare fordi, vores prisstigninger har været mindre end så mange andre steder, men også fordi vi bruger en relativt mindre procentdel af vores indtægter på mad.

Danskerne bruger i gennemsnit omkring 10-13 procent af deres indkomst på mad. I udviklingslandene bruger befolkningen mellem 50 og 80 procent af deres indtægter på mad. Her gør en prisstigning på 16 procent på fødevarer virkelig ondt på pengepungen, for der er ikke andre steder at spare, og de færreste har penge i banken til dårlige tider.

Din støtte er afgørende De stigende priser rammer de mest udsatte hårdest. Derfor er din støtte afgørende for de mange af verdens børn og familier, der for alvor mærker fødevarekrisen.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

”Vi koncentrerer os nu om at sikre kvaliteten i programmerne og gøre det godt for de børn, vi allerede hjælper - 600.000 børn og to mio. mennesker i alt. Og det har vi i høj grad brug for danskernes fortsatte støtte til,” siger SOS Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Rasmussen.

Flere lande skal selv samle ind Derudover er det på verdensplan blevet sværere at samle penge ind til børnebyerne på grund af den finansielle krise, der også påvirker de lande, hvor SOS Børnebyernes faddere og støtter bor.

Situationen har tvunget SOS Børnebyerne internationalt til at udskyde et strategisk mål om, at man ville give en million børn et kærligt hjem i 2016. Nu er målsætningen, at det skal være sket i 2020.

Ude i verden har SOS Børnebyerne sat ind for, at også tredje verdens lande selv skal samle penge ind blandt bedrestillede og søge at få støtte fra staten. F.eks. kommer 30 procent af støtten til Kenyas børnebyer nu fra lokale indtægter.

Foto: Paul Hahn

Vi sikrer kvaliteten

6

TEMA

SOS-MØDRE KÆMPER FOR AT FÅ PENGENE TIL AT SLÅ TIL De stigende fødevarepriser rammer hårdt i børnebyerne. Når de mest basale fødevarer pludselig koster det dobbelte, er det svært at få SOS-familiernes budgetter til at hænge sammen.

F

or Pok Sreirein, SOS-mor i Cambodja, er det en daglig udfordring at få pengene til at passe. ”Jeg forsøger at spare på tøj til børnene, og så bruger jeg de sparede penge på mad. For fem år siden var vores budget meget lavere end i dag, men vi kunne købe mere mad,” siger hun.

Foto: Nusrin Somchat

I SOS-børnebyerne verden over gør SOS-mødrene ellers hvad de kan for at spare. Ledige pletter i

børnebyerne bliver omdannet til køkkenhaver, hvor der dyrkes billige grøntsager og frugter, og SOS-mødrene køber stort ind, når prisniveauet er lavest, nemlig under høsten. Men benzinpriserne stiger også, så transport af mennesker og varer bliver fortsat dyrere, og det samme gælder for priserne på medicin, byggematerialer og møbler.

SOS Børnebyerne bliver særligt hårdt ramt Prisstigningerne rammer SOS Børnebyerne særligt hårdt, fordi en meget stor del af de indsamlede midler går til fornødenheder til SOS-familiernes husholdning. Når helt basale fødevarer pludselig koster det dobbelte, er det næsten umuligt at få økonomien til at hænge sammen.

I Etiopien har SOS Børnebyerne fra 2007 til 2012 for eksempel været nødt til at øge madbudgettet med 155 procent for SOS-børn, der bor i SOSfamilier og 163 procent for unge i SOS-ungdomshuse.

For at imødekomme de stigende fødevarepriser anlægger mange SOS-børnebyer køkken- og urtehaver, ligesom flere børnebyer har gårde med høns og køer tilknyttet, der leverer frisk mælk og æg til børnene hver dag.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Foto: Tony Lauge Madsen

TEMA

SOS-børnebyerne i især Afrika og Asien har været nødt til at skære ned på frugt og kød.

Alligevel fortæller SOS-mødrene, at det kniber med at få budgettet til at hænge sammen.

tilknyttet, og de har det endnu sværere med de høje priser.”

”I børnebyen i Hawassa er vi heldige,” siger SOS-mor Zenebech Desalegne. ”Her har vi en SOS-gård, som forsyner os med mælk, smør og grøntsager. De fleste børnebyer har ingen gård

Foto: Rasmus Hasager

KLIMAÆNDRINGER, BIOBRÆNDSEL OG KRAV OM KØD GØR MADEN DYRERE

H

vorfor bliver maden dyrere?

Og hvem rammes hårdest af prisstigningerne? Vi har spurgt Mikael Bjerrum, som har arbejdet med fødevaresikkerhed i over 25 år i FN og ulandsorganisationer.

Hvorfor stiger priserne på fødevarer?

Der er to vigtige elementer, nemlig efterspørgslen på fødevarer og så landbrugsproduktionen. Efterspørgslen har været markant stigende i de sidste cirka 10 år fordi: - Vi bliver flere mennesker på jorden.

- Flere mennesker bliver rigere og spiser derfor mere kød.

Det kræver to til fem kilo korn at producere et kilo kød.

- Mange er begyndt at spekulere i fødevarer.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Landbrugsproduktionen stiger ikke så meget, som den gjorde tidligere. Store landbrugsarealer er udlagt til biobrændsel i stedet for til madproduktion, og klimaforandringer har gjort det sværere at dyrke jorden.

Hvem bliver hårdest ramt af prisstigningerne?

Det er de fattigste, der rammes hårdest, fordi de bruger langt mere af deres indkomst på mad, end vi gør. I Danmark bruger vi cirka 10-13 procent af

vores indkomst på mad. Hvis vi har 100 kroner, skal vi bruge 10 kroner til mad. Hvis priserne stiger med for eksempel 50 procent, skal vi bruge 15 kroner, men vi har stadigvæk 85 kroner tilbage, så de fleste af os kan omlægge vores forbrug og få råd til mad alligevel. En kvinde i Afrika bruger op mod 80 procent af sin indkomst på mad. Når priserne stiger 50 procent, skal hun bruge 120 kroner til at købe mad, men hun har kun 100 kroner.

7

TEMA

En SOS-mor samler krydderurter til madlavningen i sin køkkenhave.

Mange SOS-børnebyer etablerer køkkenhaver, planter frugttræer og anlægger gårde med høns og køer, så de kan imødekomme situationer med mangel på mad og stigende fødevarepriser.

Foto: Jens Honoré

8

NØDVENDIG HJÆLP UNDER TØRKEN: DET GØR SOS BØRNEBYERNE

M

ali er et af de lande, der blev hårdest ramt af tørken og den efterfølgende sultkatastrofe, der ramte Afrikas Sahel-region tidligere på året.

SOS Børnebyerne hjælper de mest udsatte børn og deres familier med fødevareuddeling og sørger for, at skoler og børnehaver kan fortsætte med at fungere, så børnene på trods af katastrofen kan bygge videre på deres fremtid.

FAMILIER I FATTIGE LANDE HAR BRUG FOR EKSTRA HJÆLP For at forebygge at børn mister deres forældre, giver SOS Børnebyerne sårbare familier i børnebyens nærmiljø hjælp til selvhjælp. Behovet vokser i takt med at, prisen på fødevarer bare stiger og stiger.

A

mina er mor til fire. Familien bor i Kenya, hvor prisen på de fleste fødevarer er gået op med mindst 33 øre om dagen siden 2008, fortæller hun.

Amina har taget et ekstra job, så familien får mad på bordet hver aften. Men børnene er stadig sultne. Hvor de tidli-

gere spiste ris, grønne linser, fladbrød og kød om aftenen, er den slags mad blevet festmåltider reserveret til helligdage. Resten af tiden står aftensmåltidet på kogt majs og bønner. Nogle dage er der kun bønner.

Familien får sjældent morgenmad, men når det sker, består

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

9

Foto: Jens Honoré

TEMA

Foto: Jens Honoré

SOS Børnebyerne arbejder for at sikre, at børnene kan fortsætte i skolen på trods af sultkatastrofen.

Foto: Jens Honoré

En af barriererne for, at børnene kan komme i skole, er ofte, at forældrene ikke har råd til at købe skolematerialer. Her uddeler SOS-ansatte materialer til børnene.

Sultkatastrofen går især ud over børnene. Underernærede børn er mere modtagelige over for sygdomme som malaria, diarré, lungebetændelse og mæslinger.

den af sort te med en lille bitte smule sukker. Til frokost spiser familien grød uden sukker.

Sådan hjælper SOS Børnebyerne Heldigvis er Amina og hendes fire børn med i et SOS-familieprogram. Her får hun viden om, hvordan hun passer på sine børn, og hvordan hun kan få hverdagen til at hænge sammen på trods af alle problemerne.

Hun har også mulighed for at lære iværksætteri, så hun kan starte egen virksomhed, hvis

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

hun skulle miste sine faste jobs.

Familieprogrammet giver hendes børn adgang til sundhedsydelser og medicinsk behandling og hjælper med at betale skolematerialer, så hendes børn kan gå i skole.

Flere børn må fortsætte livet alene Aminas familie er blot en ud af mange, som før var selvforsørgende, men på grund af de stigende fødevarepriser i dag har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

I de værste tilfælde kan de stigende fødevarepriser betyde, at flere forældre er nødt til at forlade deres børn, fordi de simpelthen ikke har råd til at forsørge dem.

Aminas familie holder stadig sammen, fordi de i dag får hjælp til at klare hverdagen.

Men alt for mange andre er ikke så heldige, og det betyder, at flere og flere børn må fortsætte livet alene.

10 S Å D A N F E J R E R D E J U L I B Ø R N E B Y E R N E

SÅDAN FEJRER DE JUL I BØRNEBYERNE D

Foto: SOS-arkiv

ecember er hjerternes tid. I Danmark fejrer vi jul med gaver, steg og juletræ, men hvordan fejrer de egentlig jul ude i børnebyerne rundt omkring i verden?

Vi har spurgt fire SOS-mødre fra hvert sit verdenshjørne om, hvordan de fejrer jul.

Peru

Teolinda P u i , Per Chosica

Foto: SOS-ark

iv

pynte op i huset allerede ”I min SOS -familie begynder vi at t juletræ, som står stor et i midten af november. Vi køber alle børnene til at les midt i børnebyen, og juleaften sam Bagefter spiser e. ang pynte træet, mens de synger jules kalkun og på står hele børnebyen sammen. Menuen fortæller de,” kola cho ris, og efter maden får børnene Teolinda.

Foto: SOS-arkiv

S Å D A N F E J R E R D E J U L I B Ø R N E B Y E R N E 11

Anna Islice, Letland ”Børnene i børnebyen IIslice elsker jul. De hjæ lper til med at bage julekager, laver deres egne julede koratio tioner og fremfører små jule shows for deres SOS-s øskende og SOS-mødre. Juleafte n får vi altid varm trane bærsaft.

Det er en traditionel dri k, som ser veres til ste gt kylling med ær ter og saurkrau t,” for tæller Anna.

Letland

Foto: SOS-a rkiv

Bangladesh

Jhuma esh Dhaka, Banglad Rwanda

ni i SOS-børnebye t på særlig manér ne i re ød m Julen bliver fejre r alle SOSdecember hjælpe sene. hu ilie m Dhaka. ”Den 24. dekorere fa børnene med at . jer ple vi børnebyen SOSi kirke, som , går vi sammen lik es jul til ind Når vi er færdige ns naboer r vi alle børnebye le he r ge ta r, Bagefter invitere be . decem gen derpå, den 25 slse ste rly og julehygge. Da fo det er en ntasy Kingdom – sjov, børnebyen til Fa se rutsjebaner og as m yen med en park nær børneb uma. ker,” fortæller Jh som børnene els

Agnes Kayonza, Rwanda

”Om formiddagen tag er alle SOS-mødrene i børnebyen d res SOS-børn med de i kirke. Når vi kommer hjem, tager v pænt tøj på, og så pyn vi ter vi juletræet samme n. Mine S S-børn får lov til at SO bestemme, hvad vi ska l ha ve at s se juleaften. Sidste spi år ville de gerne have spa gh etti m d kødsovs, så det me lavede jeg til dem. Nå r vi ha r spi st, s ger vi sange og da syn nser,” for tæller Agnes.

12 K O R T N Y T

ALLE SOS-BØRN FÅR STARTHJÆLP UANSET PENGEGAVER

S

om fadder har du mulighed for at give dit fadderbarn en ekstra pengegave. Pengene sættes ind på barnets opsparingskonto og udbetales ikke med det samme, men bliver ver en hjælpende hånd, når barnet engang skal stå på egne ben.

SOS-børnebyen ikke skal bruge på ”børneopsparing” til dit fadderbarn, frigøres til andre aktiviteter til gavn for alle børn.

Det kan for eksempel være til studier, bolig, lig, et værksted eller lignende, som kan hjælpe det unge menneske videre. En pengegave kan an på den måde sammenlignes med en dansk børneopsparing.

Foto: Colourbox

Det er ikke alle faddere, der sender pengegegaver. For at sikre, at alle børnene får starthjælp, arthjælp, hjælper SOS Børnebyerne de børn, der ikke kke har en opsparing, med at etablere sig. På den n måde får alle børnene starthjælp selvom nogle får pengegaver fra deres faddere, og andre ikke gør.

Pengegaver er vigtige, fordi de penge, som om

TAK FOR TEGNINGERNE S

OS Børnebyerne vil gerne sende en stor tak til Ib Spang Olsens hustru, Nulle Øigaard, der har doneret udvalgte Ib Spang Olsen-tegninger til årets SOS-julekort. Vi er meget glade for at få lov til at bruge de dejlige tegninger på vores julekort som et minde om de mange gode stunder, danske børn og voksne har oplevet med Ib Spang Olsens tegninger.

Tusind tak.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Foto: Rasmus Hasager

K O R T N Y T 13

DANSKE NOTESBØGER PÅ SKOLEBÆNKEN I RWANDA N

æsten alle børn i Rwanda starter i skole, men mange falder fra undervejs. Især på grund af fattigdom. I Rwanda er det kun hver tredje, som får mere end seks års skolegang.

I november blev 50.000 kroner og 2.700 notesbøger lavet på Cyclus genbrugspapir sendt til SOS Børnebyernes fire SOS-skoler i Rwanda, hvor cirka 2000 børn i dag får en kvalitetsuddannelse og dermed mulighed for en bedre fremtid.

Dalum Papir støtter SOS Børnebyernes arbejde for at give flere børn i Rwanda adgang til en kvalitetsuddannelse.

TRÆK DIN STØTTE FRA I SKAT FØR DET ER FOR SENT u kan få skattefradrag for bidrag til velgørende organisationer på op til 14.500 kroner om året. Hvis du vil have fradrag for dit bidrag i 2012, skal dit bidrag indberettes senest den 31/12 2012.

D

SOS Børnebyerne videregiver ikke dine oplysninger til andre end SKAT, og vi opbevarer oplysningerne efter gældende regler. I henhold til persondataloven har du ret til at få indsigt i de oplysninger, du har givet til SOS Børnebyerne.

Det er SOS Børnebyerne, der indberetter dit fradrag til SKAT. For at kunne gøre dette skal vi bruge dit CPR-nummer.

Du kan indberette dit CPR-nummer på SOS Børnebyernes hjemmeside. Klik ind på www.sosbornebyerne.dk/stot-os/selvbetjening

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Foto: Simon Mouridsen

14 PÅ B E S Ø G I E N B Ø R N E B Y

”DET VAR GRÆNSE Tv-værterne Signe Lindkvist og Jacob Riising har som SOS Børnebyernes familieambassadører besøgt børnebyen i Kayonza i Rwanda. En tur, der gjorde stort indtryk på begge.

I

slutningen af oktober rejste SOS Børnebyernes familieambassadører, Signe Lindkvist og Jacob Riising, til Rwanda for at besøge SOS-børnebyen i Kayonza.

Foto: Rasmus Hasager

Signe Lindkvist beskriver turen som sit livs største kulturchok. ”Da jeg kom hjem, startede jeg med at vise mine børn alle billederne fra turen og fortælle dem, at jeg er blevet et andet menneske, og at jeg komJacob Riising til fællessang på plænen i børnebyen.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Foto: Christian Blomgree

PÅ B E S Ø G I E N B Ø R N E B Y 15

Børnene i børnebyen elsker at se billeder af sig selv.

JACOB RIISING OG SIGNE LINDKVIST Signe og Jacob blev udnævnt som familieambassadører på den internationale familiedag i maj. De er begge kendt for utallige børneprogrammer, hvor de både formår at samle familien og tale til børn i øjenhøjde. Signe er i dag ansat på TV 2 og Jacob er ansat på DR.

OVERSKRIDENDE” mer til at blive anderledes over for dem. Vi besøgte børn, som ikke har forældre, og som ikke havde spist i flere dage. Jeg havde lyst til at tage hver og en med hjem. Efter sådan en tur står det helt klart, at størrelsen på slikskålen i weekenden ikke er et problem,” siger Signe Lindkvist.

Vildt at se, hvor langt man kan komme

Det tager kun ti sekunder at se, hvor godt hjælpen virker

”Det var grænseoverskridende at se, hvordan nogle af de fattigste bor og lever. Behovet for hjælp er virkelig stort, og det er vildt at se, hvor langt man komme med de her børn, hvis de får den rigtige hjælp,” siger Signe Lindkvist.

Oplevelserne i og udenfor børnebyen har også gjort dybt indtryk på Jacob Riising, fortæller han. ”De her børn har haft en fuldstændig urimelig start på livet. Alligevel ser man en glæde lyse ud af deres øjne, og det viser, at de er et sted, hvor de trives. Det har været intenst spændende at besøge børnebyen, og kvaliteten af arbejdet med børnene er meget tydelig. Man behøver kun være 10 sekunder i en børneby for at se, hvor godt hjælpen virker,” siger Jacob Riising.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Signe og Jacob var også uden for børnebyen og besøge familier, som lever i dyb fattigdom. Blandt andet en familie, hvor moderen er forsvundet, og tre søskende er blevet overladt til en ludfattig mormor, der ikke har mulighed for at tage sig af dem.

Familien, de besøgte, er for nylig optaget i SOS Børnebyernes familieprogram og får nu hjælp til at komme på fode igen.

Har du også besøgt en børneby? Så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til info@sosbornebyerne.dk og fortæl om dine oplevelser. Du må også meget gerne dele din fortælling på SOS Børnebyernes facebookside

16 B L I V E V E N T PA R T N E R M E D S O S B Ø R N E B Y E R N E

GØR ET VÆRDIFULDT VALG I 2013 Foto: Julie Helquist

Som eventpartner med SOS Børnebyerne kan du vise din opbakning til verdens forældreløse børn og samtidig styrke din virksomheds sociale profil.

S

OS Børnebyerne fejrer hvert år familien i anledning af FN’s Internationale Familiedag med en stor event for både børn og voksne. Vi vil gerne invitere din virksomhed til at fejre familien sammen med os i 2013 som eventpartner.

300 voksne og børn var sidste år med til at fejre familiedagen på Hotel Marriott i København med lækker brunch og udsigt over Københavns kanal. SOS Børnebyernes ambassadører Søren Pilmark, Signe Lindkvist, Jacob Riising og Anh Lê var med til at fejre dagen.

FORDELE FOR DIN VIRKSOMHED VED ET SAMARBEJDE MED SOS BØRNEBYERNE: Øget synlighed Styrket virksomhedskultur Styrket social profil Imageløft Forbrugerne foretrækker sociale sponsorater

DET SIGER VORES SAMARBEJDSPARTNERE ERE ”Jeg oplever samarbejdet med SOS OS Børnebyerne som meget professionelt. Det er en effektiv organisation, der forstår år børnenes behov forskellige stederr i verden, og som samtidig forstår att arbejde med os som virksomhed på en konstruktiv og enkel måde”.

Peter Gjørup, administrerende direktør ektør i den familieejede virksomhed TOP-TOY -TOY

Ved at samarbejde med SOS Børnebyerne om at fejre familien har din virksomhed mulighed for at få synlighed og produktplacering over for landets mest centrale forbrugere, de danske familier, samt at profilere sig som en virksomhed, der gør en forskel for familier verden over.

I 2012 blev Familiedagen afholdt i samarbejde med Marriott Hotel, Dr. Oetker, Staedtler og OK. Vores eventpartnere fik god synlighed på dagen i form af logoer på en stor Wall of Fame, mulighed for at placere produkter i goodiebags, som blev udleveret til alle gæster, og ved at aktivere virksomhedens produkter på forskellige måder, f.eks. afholdt Staedtler en tegnekonkurrence.

FAMILIEDAGEN 2013 BLIVER AFHOLDT DEN 12. MAJ. Skriv en mail til Signe Gjervig sgj@sosbornebyerne.dk for at høre sgj@sosborneby nærmere om din dine muligheder, eller gå ind på www.sosbornebyerne.dk/ www.s virksomheder/familiedag2013 virksomh og o læs mere.

Søren Pilm Pilmark agerede konferencier på dagen og o sørgede for underholdning for både bå store og små.

Foto: Julie Helquist

SOS BØR BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Foto: Line Grove Hermansen

F R I V I L L I G S E M I N A R 17

SOS Børnebyernes frivillige fra Guldborgsund har netop fejret 20-års jubilæum. På seminaret overrakte Siddhartha Kaul diplom og blomster til lokalgruppen og takkede dem for deres store indsats. I løbet af de 20 år, lokalgruppen har eksisteret, har de samlet mere end 1,2 millioner kroner ind til SOS Børnebyernes arbejde.

PRÆSIDENTEN TAKKEDE DANSKE FRIVILLIGE 121

frivillige var en weekend midt i november samlet i Korsør, da SOS Børnebyernes årlige frivilligseminar blev afholdt. Seminaret bød på flere workshops, erfaringsudveksling og fint besøg fra udlandet i form af SOS Børnebyernes nye internationale præsident, Siddhartha Kaul.

Under sit besøg i Korsør benyttede præsidenten lejligheden til at takke de danske frivillige for deres store indsats. ”Der er så mange børn verden over, som har brug for hjælp. De her børn har brug for håb for fremtiden, og det kan vi give dem. Jo flere, vi er, jo flere børn kan vi hjælpe. Derfor er jeg meget taknemmelig for jeres indsats,” sagde Siddhartha Kaul blandt andet.

”Vi skal holde de løfter, vi har givet til de børn og unge, vi hjælper i dag, så vi fortsætter med at støtte dem gennem hele deres opvækst. På den måde kan vi sikre, at børnene bliver ressourcestærke voksne mennesker i fremtiden,” sagde han.

Udover præsidentens besøg bød seminaret på masser af oplæg og festlige indslag, der både skabte sammenhold og inspiration de frivillige imellem.

Vi skal holde vores løfter til børnene Præsidenten fortalte også, at en af hans vigtigste opgaver som ny præsident vil blive at sikre, at alle de børn, SOS Børnebyerne hjælper i dag, fortsætter med at modtage hjælp på trods af den økonomiske krise.

Før middagen stod der afrikansk dans på programmet.

Her fik de frivillige udfordret både motorikken og den rytmiske sans.

BLIV FRIVILLIG Omkring 600 frivillige arbejder i Danmark for bedre forhold for forældreløse og udsatte børn i hele verden. De fleste er organiseret i de mange lokalgrupper rundt omkring i landet, mens andre varetager forskellige opgaver på kontoret i København.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Har du også lyst til at bruge lidt af din tid på at hjælpe forældreløse børn? Vi har altid brug for flere frivillige. Gå ind på www.sosbornebyerne.dk/bliv-frivillig og læs mere.

18 B L I V FA D D E R

ABEBAS FAMILIE VILLE IKKE HAVE HENDE

Heldigvis kom Abeba til SOS-børnebyen i Jimma i det vestlige Etiopien. Da hun ankom, var hun meget underernæret, svag og møgbeskidt.

Det var tydeligt at se, at der ikke var nogen, der havde taget sig af hende.

I dag er hun fem år. I børnebyen har hun fået en SOS-mor og nye brødre og søstre, og takket være den kærlighed, omsorg og gode mad, hun får, er hun blomstret op og er i dag sund og rask, utroligt nysgerrig og en rigtig grinebidder.

Hun elsker at lege med sine nye brødre og søstre, og når hun bliver stor, vil hun gerne være lærer.

Du kan hjælpe et barn som Abeba til en barndom med en tryg familie, et kærligt hjem og en uddannelse i en SOS-børneby.

Gå ind på www.sosbørnebyerne.dk og se hvordan eller brug faddertilmeldingskuponen inde i bladet.

Foto: Ida Mørck

A

beba betyder ”blomst” på Amharic, som er et af de officielle sprog i Etiopien. Abeba var kun et år gammel, da hendes mor forlod hende. Hendes fars familie tog hende modvilligt til sig, men de sørgede ikke ordentligt for hende.

De ville allerhelst være fri for pigen, og de gav hende kun det mad, de selv havde tilovers. Kærlighed og omsorg fik hun intet af.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

XXX KX OX LO XF XO XN X 19

”Jeg har boet i Botswana og set med mine egne øjne, hvor mange børn, der har brug for hjælp. Det fik mig til at tænke, at jeg måtte gøre noget. Jeg glæder mig til at tilføre SOS Børnebyernes bestyrelse min energi og gejst.”

TILMELD DIG SOS BØRNEBYERNES NYHEDSBREV En gang om måneden udsender SOS Børnebyerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for udsatte og forældreløse børn i hele verden. Du vil kunne læse nyheder fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier.

Nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på SOS Børnebyernes hjemmeside www.sosbørnebyerne.dk Her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte BESTYRELSEN Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg Journalist, forfatter Lars Munch Adm. direktør Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Lars Ole Kornum Direktør Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Charlotte Nielsen Socialrådgiver, SOS-frivillig i Bramming Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International Inge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

Foto: Rasmus Hasager

Ann Karstoft, 32 år, er per 1. januar 2013 nyt medlem af SOS Børnebyernes bestyrelse.

Til daglig er Ann efterskolelærer og frivillig for SOS Børnebyerne i Vejen lokalgruppe.

Foto: Rasmus Hasager

Børnene i børnebyen i Kayonza står i kø hos Jacob Riising for at gøre gode gerninger.

GØR GODE GERNINGER SAMMEN MED DINE BØRN D

er er masser af vilje og glæde blandt børnene i den danske børneby Kayonza i Rwanda. I efteråret fik de besøg af den danske tv-børnevært Jacob Riising, der er familieambassadør for SOS Børnebyerne og blandt andet kendt fra Ramasjang-skolen.

Jacob Riising har i år sammen med DRs Ramasjang engageret sig i at få danske børn til at gøre gode gerninger op til Danmarks Indsamling. For hver god gerning giver LEGO Fonden 25 kr. Og hvad var mere oplagt end at starte de gode gerninger i børnebyen blandt SOS-børnene, som blandt andet får glæde af pengene. ”Det lyder da som en god idé,” sagde børnebyens leder, Jean Claude Utazirubanda.

Der var bare ét problem, for da Jean Claude og SOS-mødrene spurgte, hvad de gode gerninger kunne være, og svaret lød, at det i Danmark f.eks. kunne være at vaske op eller hjælpe sin mor med at gøre rent, lød svaret: ”Jamen det er jo bare hverdagsting for børnene i børnebyen. De er vant til at hjælpe med alt…”

Så i stedet var det om at være kreative og finde på gode gerninger, der ligger ud over almindelige pligter!

Vær med i slutningen af januar, når DR og Ramasjang starter den store Danmarks Indsamling. Du kan både finde på gode gerninger sammen med dine børn og se mere til børnene i børnebyen i Kayonza i ugerne op til TV-showet på DR1 den 8. februar.

Hvis du bor i Aalborg, Odense, Roskilde eller Horsens kan du også være med på aftenen.

Læs mere på www.danmarksindsamling.dk