Seminaravisen 2012
Prominent besøg. SOS Børnebyernes internationale præsident, var gæst ved dette års frivilligseminar.
PRÆSIDENTEN TAKKEDE DANSKE FRIVILLIGE Fra den 9. til den 11. november var mere end 120 frivillige fra SOS Børnebyernes lokalgrupper samlet til det årlige frivilligseminar. I år var der fornemt besøg af SOS Børnebyernes nyudnævnte internationale præsident Siddharta Kaul, som udnyttede lejligheden til at takke de danske frivillige for deres indsats. ”Der er så mange børn verden over, som har brug for hjælp. Børnene har brug for håb for fremtiden, og det kan vi give dem. Jo flere, vi er, jo flere børn kan vi hjælpe. Derfor er jeg meget
taknemmelig for jeres indsats,” sagde Siddharta Kaul blandt andet til de danske frivillige. Det var en festlig weekend, der både skabte sammenhold og inspirationde frivillige imellem. I de forskellige workshops kunne man blandt andet lære mere om at holde foredrag, og om hvordan man stabler et succesfuldt arrangement på benene. Og så fortalte globetrotteren Esther Jensen fra Midt/Vest lokalgruppen om hendes mange rejser til SOS-børnebyer i hele verden. Læs mere om Kauls besøg på side 6.
Seminaravis Denne seminaravis er til dig, der var med på seminaret, men den er ligeså meget til dig, der ikke var med. Her kan du få et indtryk af, hvad der blev snakket om, og hvordan det kommende år kan blive endnu bedre for de frivillige – og for verdens forældreløse børn
Side 4 Rejsefortælling: Besøg i 67 børnebyer Side 11 Nationaldirektøren for SOS-Kenya: ”BEHOVET FOR HJÆLP ER ENORMT!” S e m i n a r av i s e n 1
Foto: Jens Honoré
velkommen til seminaravisen 125 frivillige fra hele landet. Den internationale præsident. En kenyansk direktør. Et tidligere SOS-barn. Valg til bestyrelsen, møder på tværs, masser af engagement og gode ideer kendetegnede dette års seminar. Det seneste år har været både travlt og udfordrende for medarbejdere og frivillige i SOS Børnebyerne. Utallige arrangementer over det meste af Danmark har sat SOS Børnebyerne på landkortet og samlet tusindvis af kroner ind til udsatte og forældreløse børn. Som i tidligere år var lokalgruppeseminaret et forum for dialog og idéudvikling. Som direktør for SOS Børnebyerne bliver jeg smittet og inspireret af det engagement, I lægger for dagen. I tider, hvor behovet blandt de børn, vi hjælper, fortsat er enormt, og mens stigende fødevarepriser og økonomisk krise lægger pres på SOS Børnebyernes økonomi, er det danske engagement og viljen til, at gå et ekstra skridt endnu vigtigere. Derfor var det også med en særlig glæde, at bestyrelsesformand Bjørn Bogason kunne byde SOS Børnebyernes internationale præsident velkommen på seminaret. Den internationale paraplyorganisation har stor tiltro til den danske indsats, og det var
2
S e m i n a r av i s e n
fortjent, at også de danske frivillige fik ros med på vejen. Desværre er det langt fra alle danske frivillige og støtter, der har mulighed for at deltage på det årlige seminar, hvor også valget til bestyrelsen foregår. Derfor har vi samlet de gode historier, de mange ideer og resultater i denne seminaravis. God fornøjelse med læsningen. Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør.
Årets frivilligseminar blev afholdt den 10. og 11. november 2012. Redaktion Lasse Skov Line Grove Hermansen Christian Blomgreen Rasmus Hasager Ida Mørck June Catharina Starling Sofie Raaholt Christensen
Lokalgrupper SOS Børnebyerne har 45 lokalgrupper rundt omkring i Danmark. Lokalgrupperne er med til at udbrede kendskabet til SOS Børnebyernes arbejde, ved at lave events og arrangementer, som for eksempel: indsamlinger, fadderhvervning, julemarkeder, støttekoncerter og loppemarkeder. Lokalgrupperne udfører et uvurderligt arbejde til støtte for forældreløse og udsatte børn. 38 ud af de 45 lokalgrupper var repræsenteret ved årets frivilligseminar. Se oversigt og kontaktinformationer på SOS Børnebyernes lokalgrupper på: www.sosbornebyerne.dk
2012 GAV NYE FORPLIGTELSER Direktør Hanne Rasmussen fortalte om status for SOS Børnebyerne Danmark. En ændring i den overordnede målsætning og information om nye børnebyer var på dagsordenen.
har siden 2009 været at hjælpe 1 million børn, men desværre har den økonomiske situation tvunget organisationen til at udskyde målet. Oprindeligt var det tiltænkt, at det skulle nås i 2016 – det mål er nu rykket til 2020.
To millioner mennesker får hjælp af SOS Børnebyerne. 360.000 af dem er børn. Målet
”Vi er nødt til at være realistiske omkring den økonomiske situation, men vi vælger stadig at fastholde vores ambitiøse mål. I starten af
2010 var der stor vækst i fadderskaber, men fra slutningen af 2010 er niveauet stagneret. Det er generelt, at folk er mere usikre i forhold til at støtte organisationer, simpelthen fordi de er bange for at miste deres job, og derfor føler de sig ikke sikre på, at de har råd,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS Børnebyerne.
Nye aktiviteter i 2012 • Ny danskfinansieret SOS-børneby i Sylhet, Bangladesh • SOS Danmark har overtaget ansvaret for SOS-børnebyerne Eldoret, Kenya og Stonetown, Zanzibar • Pengene til SOS Børnebyerne fra Danmarksindsamlingen har været med til at udvide og renovere SOSbørnebyen Abidjan, Elfenbenskysten • T V-værterne Jacob Riising og Signe Lindkvist er blevet familieambas sadører for organisationen • Udvidelse af centeret for træning af SOS-mødre i Kenya
Spørgsmål fra salen Spørgsmål fra salen blev besvaret af frivilligkoordinator Charlotte Henriques, formanden for bestyrelsen Bjørn Bogason og direktøren Hanne Elisabeth Rasmussen. Gør SOS børnebyerne en ekstra indsats i Syrien og Tyrkiet? Hanne: Der er to børnebyer i Syrien, som vi tager vare på. Som altid, når der er en tilspidset situation, forsøger vi så godt som muligt at hjælpe i lokalområdet og sørge for at børnene i børnebyerne er i sikkerhed.
De har såkaldte ”fylkesledere”, som hjælper med at koordinere ”fylkerne” og sørger for, at de sparrer med hinanden.” Bjørn: Hvis vi ser historisk på det, så er de frivillige essensen af SOS Børnebyernes arbejde. Nu er arbejdet blevet mere centraliseret, men lokalarbejdet er historisk og stadig fantastisk vigtigt.
Hvor mange lokalgrupper er der i Danmark og hvor mange medlemmer? Og er der noget tilsvarende system i andre lande? Charlotte: Der er 45 lokalgrupper. Hvis man tæller både løse og faste frivillige, er der ca. 8-900 frivillige i lokalgrupper. I f.eks. Norge har de også lokalgrupper. De er organiseret på en lidt anden måde. De er opdelt i ”fylker” svarende til de gamle amter. Norge er et stort land og har stort set samme antal frivillige som os.
Støtter SOS Børnebyerne særlige AIDSprogrammer? Hanne: Vi har forskellige programmer, hvor HIV og AIDS er i fokus, blandt andet i Rwanda og Kenya. Det er integreret i vores socialcentre og klinikker. Flere og flere steder bliver medicinen betalt af det offentlige. En anden vigtig ting er ernæring, fordi medicinen ikke virker, hvis man ikke får tilstrækkeligt at spise. Hvorfor rammer fødevarepriserne SOS Børnebyerneså hårdt?
Hanne: Fødevarer fylder rigtig meget i vores budgetter i børnebyerne og familieprogrammerne. Og prisstigningerne har også stor betydning for vores ansatte. De kan efterhånden ikke leve af deres lønninger, fordi priserne på mad er steget så kraftigt. Hvilke lande klarer selv udgifterne til deres SOS-børnebyer? Bjørn: I de lande hvor SOS Børnebyerne startede – de vesteuropæiske lande, er organisationerne i dag fuldstændig selv finansierende. De offentlige myndigheder betaler en meget stor del af omkostningerne. Nu arbejder SOS Børnebyerne internationalt på at 35 yderligere lande, hvor man forventer den kraftigste økonomiske udvikling, bliver selvfinansierede. Sydkorea og Pakistan er allerede selvfinansierende, Polen er netop nu ved at blive det. Kina, Rusland, Indien, Thailand, Venezuela og Indonesien er også på vej. Det frigiver penge, så vi kan hjælpe i de lande, hvor fattigdommen er værst.
S e m i n a r av i s e n
3
ESTHER HAR BESØGT 39 BØRNEBYER En køretur i 1997 ændrede alt. Det startede i Swaziland, med Esther bag rattet og familien bæltet. Et skilt fra SOS Børnebyerne dukkede op langs vejen, Esther hamrede bremsen i, og proklamerede: ”Her skal vi ind!”
Esther Jensen er frivillig i lokalgruppen Midt-Vest og sidder i SOS Børnebyernesbestyrelse
Oplevelsen af at besøge en børneby var så stor og overvældende, at Esther siden har besøgt en masse børnebyer. Særligt børnebyen Mbabane i Swaziland, har gjort indtryk. Den besøger hun hvert år. Ved den lejlighed holder hun en stor fest for børnene og medbringer gaver fra Danmark. Det er et af årets store højdepunkter i byen både for børnene og deres SOS-mødre. Mbabane er dog langt fra den eneste børneby, Esther har besøgt. På 15 år er det blevet til 67 børnebysvisitter i 39 forskellige byer fordelt på 23 lande.
Hyldest til SOS-JUBILARERNE Både lokalgrupper og frivillige blev hyldet for mange års frivilligt arbejde på seminaret. Jubilarerne er: • Inge Thomsen, 35 år som frivillig i lokalgrupperne Arden og Mariagerfjord • Steen Schrøder, 30 år som frivillig i Esbjerg lokalgruppe • Arne Høyer, 20 år som frivillig i Varde lokalgruppe • Birthe Klitgaard, 20 år som frivillig i Guldborgsund lokalgruppe • Sigrid Thielsen, 20 år som frivillig i Roskilde lokalgruppe • Kirsten Danielsen, 15 år som frivillig i Guldborgsund lokalgruppe • Kirsten G. Rasmussen, 15 år som frivillig i Guldborgsund lokalgruppe • Kirsten Wulff, 15 år som frivillig i Guldborgsund lokalgruppe • Ketty Bork-Larsen, 15 år som frivillig i Vejle lokalgruppe • Wivi Andersen, 15 år som frivillig i Nordøstfyn lokalgruppe • Både Roskilde og Guldborgsund lokalgruppe har 20 års jubilæumi år
Alle jubilarer modtog et eksemplar af bogen ”Farvel til en sort/hvid verden”, der er skrevet af Jens Vilstrup og indeholder flotte billeder af Jens Honoré.
4
S e m i n a r av i s e n
Esther sammen med sine to fadderbørn fra Mbabane, Swaziland. Hun har været SOS-fadder for dem i 15 år.
VALG TIL BESTYRELSEN
SOS BØRNEBYERNES BESTYRELSE EFTER ÅRETS REPRÆSENTANTSKABSMØDE:
Ved årets repræsentantskabsmøde havde fire frivillige meldt sig som kandidater, og de fik alle mulighed for at præsentere sig selv foran de stemmeberettigede. Det blev et valg, der ”lignede den amerikanske valgkamp”, sagde Bjørn Bogason med et glimt i øjet – meget tæt og spændende. Ann Karstoft fra Vejen lokalgruppe og Charlotte Gøtzsche fra Silkeborg lokalgruppe fik flest stemmer. Noah Nevado fik 3. flest stemmer og blev dermed suppleant til bestyrelsen. Valget træder i kraft den 1. januar.
Bjørn Bogason, Formand Jess Myrthu, Næstformand Lars Munch Lars Ole Kornum Hanne Høiberg Peter Völker, KDI Charlotte Nielsen, Bramming (Ann Karstoft, Vejen tiltræder ved årsskiftet) Esther Jensen, Midtvest Inge Lise Wilhjelm, Gentofte Charlotte Gøtzsche, Silkeborg
Ann Karstoft er ny i bestyrelsen. Charlotte Gøtzsche har siddet i bestyrelsen i fire år.
Ann Karstoft – 32 år, efterskolelærer, Vejen lokalgruppe Hvad kan du tilføre bestyrelsen? Jeg kan tilføre min energi og gejst. Mig! Min gejst stammer fra, at jeg selv har boet i Botswana. Det fik mig til at tænke, at jeg måtte gøre noget. Derfor fandt jeg frivilliggruppen i Vejen. Og nu foreslog de mig at stille op til bestyrelsen og så tænkte jeg, ”hvorfor ikke?” Hvad får man ud af at være frivillig hos SOS Børnebyerne? Man bliver god til at snakke med folk, og så lærer man mange mennesker at kende. På en eller anden måde er det egoistisk at være frivillig. Selvom man hjælper andre, så giver det også en fantastisk følelse indeni.
Charlotte Gøtszche – 64 år, tidligere programmør, Silkeborg lokalgruppe Hvad kan du tilføre bestyrelsen? Jeg bringer erfaring fra mine 16 år som frivillig og fire år som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesarbejdet handler meget om at kunne træffe gode beslutninger. Hvad får man ud af at være frivillig hos SOS Børnebyerne? En tilfredsstillelse ved at hjælpe. Bagsiden er, når man tænker på alle dem, man ikke kan hjælpe. Der er også noget socialt i at være i en lokalgruppe. Desuden er det en fantastisk oplevelse, hver gang man kan overbevise nogen om at tegne et fadderskab.
S e m i n a r av i s e n
5
PRÆSIDENTEN PÅ
6
S e m i n a r av i s e n
BESØG Foto: Les Kaner
Der er 133 lande at besøge; men den 10. november gæstede SOS Børnebyernes nyudnævnte præsident Siddhartha Kaul årets frivillig seminar. Han benyttede lejligheden til at takke de danske frivillige, og fortalte om de udfordringer, organisationen står over for. “En af de vigtigste opgaver for mig som præsident er at sikre, at alle de børn vi hjælper i dag, fortsætter med at modtage hjælp fra os på trods af den økonomiske krise. Vi skal holde de løfter, vi har givet til de børn og unge, vi hjælper i dag, så vi hjælper dem igennem hele vejen og sikrer, at de bliver ressourcestærke voksne mennesker,” sagde Siddhartha Kaul til de 125 frivillige ildsjæle, der var til stede ved årets seminar. Præsidenten fortalte også, at behovet blandt børn i hans næsten 40 år i SOS Børnebyernes tjeneste desværre ikke er blevet mindre.
Har kendt børnebyerne fra barnsben Allerede som barn lærte Siddhartha Kaul, at SOS Børnebyerne udgjorde forskellen mellem liv og død for mange børn. Han voksede selv op i en SOS-børneby, fordi hans far var leder af den første SOS-børneby i Indien. Som 10-årig tog han første gang imod et spædbarn ved hoveddøren i sit hjem i børnebyen. “Som barn af børnebylederen var jeg både blandt de først børn, der flyttede ind i børnebyen, og jeg var også den ældste dreng. Derfor blev jeg en slags storebror for alle de børn, der boede i børnebyen,” fortæller han om sin opvækst. ”I dag er det tydeligt, at vores arbejde er langtidsholdbart, og det fungerer i alle egne af verden, hvor behovet blandt børnene er forskelligt. Mange steder, særligt i Afrika og Asien, er børnene reelt forældreløse. Andre steder, for eksempel i Europa og dele af Latinamerika, står børnene i en situation, hvor de har forældre, der bare af den ene eller anden grund ikke kan tage sig af dem,” sagde præsidenten, der har som sit mål at fortsætte og forstærke den indsats, SOS Børnebyerne allerede yder.
”Den finansielle krise, og alt hvad der følger med, rammer de fattigste. De havde måske lidt før. Nu har de slet ikke mad,” sagde han.
”Og vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Derfor er jeres indsats så vigtig,” sagde han.
Derfor var det også en meget passende gave, som bestyrelsesformand Bjørn Bogason overrakte præsidenten: en Hoptimist – den glade lille gule kugle, der hopper op, lige meget hvor hårdt og hvor meget, den bliver trykket ned.
Siddhartha Kaul har siden 1978 været med til at etablere SOS-børnebyer i blandt andet Indien og Sri Lanka, og han har løbende haft ledende poster i organisationen. Siddhartha Kaul er kun den tredje præsident i SOS Børnebyerne siden etableringen i 1949.
S e m i n a r av i s e n
7
GØR NOGET! Hver uge mister hundredvis af børn i Afrika deres forældre. Hvis ingen gør noget, må de forsætte livet alene. Gør noget! Sådan lyder opfordringen i SOS Børnebyernes kampagne, som gik i luften i november. Den triste kendsgerning, at der findes alt for mange forældreløse børn, er omdrejningspunktet i SOS Børnebyernes kampagne, som vil kunne ses i tv, onlinemedier, biografer og på gader og stræder op til jul. Filmen, som vil blive vist på tv, stammer fra SOS Børnebyerne i Norge, hvor den har skabt gode resultater. ”Vi kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen. SOS Børnebyernes opfordring lyder helt enkelt: Gør noget! ved at give et forældreløst barn en barndom i en SOS-børneby
8
S e m i n a r av i s e n
kan du være med til at give barnet en chance for en fremtid. Vi vil gerne gøre folk opmærksomme på behovet og fortælle dem, at der findes en løsning,” sagde June Starling, kommunikationsrådgiver i SOS Børnebyerne, da hun holdte oplæg om kampagnen på seminaret. Målet er nye faddere Som noget nyt vil udvalgte bloggere skrive om SOS Børnebyernes arbejde. Bloggerne er blevet faddere i et år, så de løbende har noget at skrive om og får fadderskabet ind under huden. Bloggerne er kvinder, der skriver om bløde emner som familie og børn, og derfor rammer de godt ned i vores målgruppe. Målet med kampagnen er, at motivere endnu flere til at støtte vores arbejde for at hjælpe forældreløse og sårbare børn.
HER KAN DU MØDE KAMPAGNEN TV: Reklamefilmen bliver vist på TV 2, TV 2 Charlie, SBS (Kanal 4, 5 og 6) Online: Bannere på flere internetaviser Blogs: Udvalgte bloggere skriver om SOS Børnebyerne PR: Bred indsats for at placere SOS Børnebyerne i medierne Frivillige: Ved FN’s Universelle Børnedag den 20. november var danske frivillige ude og dele fadderfoldere med kampagnebudskab og billeder ud. Derudover vil årets julearrangementer blive understøttet af julekortet, tegnet af Ib Spang Olsen, som de frivillige kan sælge.
INSPIRERENDE MINIREGIONALMØDER Erfaringer og ideer uddeles gavmildt, når lokalgrupper fra hele Danmark mødespå det årlige frivilligseminar. Idéudveksling og idéudvikling var nøgleordene, da SOS Børnebyernes lokalgrupper samledes til miniregionalmøderne ved efterårets frivilligseminar. Der var bred enighed om, at tema-arrangementer såsom lotteri, modeshow og julemarkeder er succesfulde. Dels fordi det både hverver nye medlemmer og tanker op i indsamlingsbøsserne - og dels fordi, det er sjovt for de frivillige at planlægge den slags events. Lokalgruppen i Gentofte havde for eksempel stor succes med at afholde en bridgeturnering på Gentofte Hotel. Tre af gruppens frivillige spiller selv bridge, så
arrangementet bar tydeligt præg af deres erfaring og passion. Flere af lokalgrupperne oplever, at det er vanskeligt at få nye frivillige. Og de nye frivillige, der bliver optaget i grupperne er svære at fastholde. Det blev også diskuteret, hvordan de unges interesse for frivilligt arbejde kan øges. “Mine hænder er nok for runkne til at hverve unge frivillige. Det ville være godt at få unge ind, så de kan sprede ordet på skoler og gymnasier,” lød en bemærkning fra én af mødedeltagerne.
LOKALGRUPPERNES IDEER • Modeshow • Julemarked • Salg af strikketøj • Salg af lykkeposer • Danseforestillinger • Lotteri • Foredrag • Biografforestillinger • Koncerter
HØRT PÅ GANGEN Jytte Norrid er sammen med hendes ægtemand Jørgen, frivillig i Vestegnens lokalgruppe
Erling Nielsen Hvad har været det bedste på seminaret i dag? Præsident Kauls besøg. Han tager alting med humor, selv når der bliver spurgt ind til hans privatliv. Jeg tror, han er en god præsident, for det virker som om, han er godt vidende med alt indenfor organisationen. Hvad er det bedste ved at være frivillig? Det er, at vi får lov til selv at bestemme, hvad vi vil arrangere. Jeg synes ikke, vi får presset ting ned over os, og når vi ringer til kontoret med en idé, er de altid åbne for den. Vi prøver noget af, og ingen protesterer.
Jytte Norrid Hvad har været det bedste på seminaret i dag? Det bedste for mig var, da vi fik tid til at sidde ned sammen i vores region og dele vores erfaringer. Det er der, vi får noget med hjem. Når vi møder hinanden. Hvad er det bedste ved at være frivillig? Det er at stå en hel dag på torvet i silende regnvejr og alligevel gå hjem med et smil på læben. De folk jeg møder er altid positive, og det smitter.
Erling Nielsen er frivillig i Bramming lokalgruppe
S e m i n a r av i s e n
9
FRIVILLIGE SAMLER NÆSTEN 1 MILLION KR. SAMMEN I 2012
Den 26. august var 16.000 deltagere med til at gå 133.333 km for SOS Børnebyerne og to andre organisationer, da ECCO Walkathon løb af stabelen i København. Det bliv til i alt 1 million kroner. SOS Børnebyernes andel af pengene(godt 450.000 kr.) gik til børnebyen Cibitoke i Burundi. Arrangementet kunne ikke havde ikke ladet sig gøre uden indsatsen fra de frivillige. Her på billedet ses Jørgen Norrid fra Vestegnens lokalgruppe.
Frivilligkoordinator Charlotte Henriques gik på talerstolen på seminarets anden dag og gjorde status over frivilligaktiviteterne i 2012. Og der var ikke mangel på ros til de frivillige. De mange arrangementer har skaffet knap 1 million kr. til SOS Børnebyerne, og over de seneste to år, er der blevet samlet 3 millioner kr. ind til de danske projekter i Rwanda.
Målet var 3,5 millioner på to år, så Charlotte opfordrede alle lokalgrupper til at indsende de sidste mønter på kistebunden, så målet kunne nås inden udgangen af 2012. De frivillige fik også ros for deres synlighed. De danske frivillige står for langt størstedelen af presseomtalen af SOS Børnebyerne. I år er det blevet til 1.229 omtaler.
FRIVILLIGSITE På grund af et voksende antal frivillige er frivilligsitet blevet opdateret, og der vil snart komme nye muligheder:
Charlotte Henriques, frivillig koordinator hos SOS Børnebyerne
10 S e m i n a r av i s e n
• Det bliver muligt at starte sin egen indsamling • Nemmere adgang til logo og andet materiale • Bedre erfaringsudveskling med kontaktlisterpå frivillige • Lettere adgang til aktivitetsvejledninger • Mulighed for at oprette sin egen lokalgruppe
Fadderhvervning blev også diskuteret, og Charlotte understregede, hvor vigtige fadderskaberne er for SOS Børnebyernes arbejde. Hun fremhævede at flere lokalgrupper er begyndt at indsende udfyldte fadderfoldere.
UDVALGTE ARRANGEMENTER FOR 2013 • Danmarks Indsamling 8. februar • Familiedag 15. maj • Frivilligseminar: 9-10. november • Kommunalvalg 19. november
FAKTA • 85 børn per 1.000 dør, før de fylder fem ( i Danmark er det 4 pr. 1.000) • 35 % af børnene lider af fejlernæring • Kenya har 2,4 mio. forældreløse børn
Nationaldirektøren i SOS Kenya, Ruth Okowa, holdte oplæg for de danske frivillige.
Oversigt over de fem SOS-børnebyer i Kenya.
SÅDAN HJÆLPER VI KENYAS BØRN De næste to år samler lokalgrupperne ind til Kenya. SOS-Kenyas national direktør Ruth Okowa fortalte om udfordringerne i landet
frivillige om det land hun lever og arbejder i til daglig, og det er ikke små udfordringer hun står overfor i hendes arbejde med forældreløse og sårbare børn:
Sidste år samlede vi ind til Rwanda, og nu er målet om at samle 3,5 millioner ind snart nået. Derfor begynder vi nu at samle ind til et andet land, hvor der er et enormt behov for hjælp - Kenya. Den 1. januar 2013 går SOS Børnebyernes indsamling til Kenyas børn i gang. Indsamlingen løber over to år, og målet er at samle fire millioner ind, så vi kan hjælpe Kenyas forældreløse og udsatte børn til en bedre fremtid.
”Vi er 40 mio. mennesker i Kenya. Over halvdelen er børn og over halvdelen lever for mindre end en dollar om dagen. Én dollar til mad, tøj, elektricitet – alt,” sagde den kenyanske direktør.
Nationaldirektøren for SOS Børnebyerne i Kenya, Ruth Okowa, talte på seminaret til de
Ruth Okowa har været nationaldirektør for SOS Børnebyerne i Kenya i fire år, og har tidligere arbejdet for andre organisationer, der støtter børn og kvinder i Afrika. Hun fortalte, at SOS Børnebyerne i Kenya i øjeblikket tager sig af ca. 1.000 børn i børnebyer og 5.000 sårbare børn får hjælp fra
familieprogrammet. Der er ca. 2,4 millioner forældreløse børn i Kenya. ”Behovet er meget stort. Der er et stigende antal forældreløse og udsatte børn i landet. Det skyldes især en høj andel af AIDS-syge, der dør og efterlader deres børn uden forældre. Der er begrænsede ressourcer i landet til at hjælpe de sårbare børn, og de systemer, der skal opretholde børns rettigheder i landet, duer ikke,” fortæller Ruth. Som frivillig kan du være med til at hjælpe Kenyas børn ved at sætte fokus på Kenya og samle ind til SOS Børnebyernes indsats i landet de næste to år.
Spørgsmål og svar om det nye indsamlingsprojekt De seneste to års indsamling til Rwandas børn nærmer sig sin afslutning, og på frivilligseminaret blev det nye indsamlingsprojekt præsenteret. Efterfølgende svarede frivilligkoordinator, Charlotte Henriques, på spørgsmål fra salen. Kan vi få løbende opdateringer på, hvor meget der er samlet ind, og hvad pengene er gået til? Hvert kvartal vil vi sende en opdatering ud til alle lokalgrupper, hvor I vil få at vide,
hvor meget, der er samlet ind. Desuden vil vi gøre vores bedste for at informere om, hvilke konkrete projekter pengene er gået til. Hvorfor er der ikke fokus på Rwanda længere? Vi er blevet inspireret af SOS norges model. SOS Norge har erfaring med, at to år er den tidsramme, et projekt kan bære. Så for at sikre, at indsamlingen bliver så god som mulig, har vi derfor besluttet, at den kører i to år. Dertil kommer, at vi har mange projekter i Kenya, og netop har overtaget endnu flere, så der er et stort behov for hjælp.
Kan vi ikke få et konkret projekt at samle ind til, ligesom familiehusene i Ayacucho, Peru? Jeg ved, at jo mere konkret, projektet er, jo lettere er det at formidle og indsamle til. I øjeblikket er der bare ikke nybyggerier, som Danmark skal finansiere. Til gengæld er der på grund af den internationale finanskrise et stort behov for hjælp til at sikre driften af de projekter, vi allerede har, så der ikke er nogle børn, der lades i stikken.
S e m i n a r av i s e n 11
Workshops:
Hvad vil du vide om SOS? at vokse op som forældreløs, valgte at gøre noget. Den medicinstuderende Hermann Gmeiners indstiling var, at havde børnene ikke trygge rammer at vokse op i, ville de ikke udvikle sig til velfungerende unge, som kunne genopbygge Europa. I 1949 åbnede dørene til verdens første SOS-børneby, som lå i Østrig. De næste årtier bredte SOS-børnebyerne sig over kontinenterne; i 1964 kom der en børneby i Korea. Det var også året, hvor SOS Børnebyerne i Danmark startede. Workshoppen blev afholdt af SOS Børnebyernes kommunikationschef Line Grove Hermansen.
”Det er godt at kende detaljer og det konkrete, både om hverdagen, om mødrene og om økonomien”, lød det fra deltagerne i workshoppen ’Om SOS Børnebyerne’. Her kommer i kort form nogle af oplysningerne, som deltagerne fik med sig. Hvad er egentlig grundlaget for SOS Børnebyerne som organisation? ”I årene efter Anden Verdenskrig var hundredtusindvis af børn efterladt uden familie. Èn mand, der selv havde oplevet
”Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om mødrene. Hvordan finder man dem, og får de løn?” ”I Rwanda var der eksempelvis flere hundrede ansøgere til stillingerne som SOS-mødre i den nye børneby i Kayonza. De skal have en uddannelse og må ikke selv have små børn. Og inden de bliver mødre, har de både været tanter i en børneby gennem længere tid, så de virkelig ved, hvad jobbet går ud på. De har også været i træning på vores på vores træningscenter i Karen, Kenya. Som præsident Kaul sagde, så skal de både være mødre med hjertet og med hjernen. De får en lille løn, men den er ikke så stor, at det er på grund af den, man tager jobbet.”
Hvorfor sendes 15 pct. af fadderpengene videre til andre projekter end fadderens egen børneby? Maksimalt 10 procent af støtte til SOS Børnebyerne går til administration. 90 procent går altså direkte til arbejdet for børn i SOS-børnebyer og SOS-projekter fordelt sådan, at 75 procent sendes til fadderens SOS-børneby, og 15 procent går til SOS-projekter, der mangler finansiering. I de fleste tilfælde støtter denne del SOSfamilieprogrammer, som breder hjælpen ud til flere sårbare børn i lokalsamfundet men også til børnebyer, skoler, børnehaver, socialcentre og familieprogrammer. Fordelingen sikrer, at så mange børn som muligt får den nødvendige hjælp til at få en tryg barndom. Som SOS-fadder bidrager man derfor også til at reducere fattigdom og forbedre forholdene for sårbare børn og deres familier i SOS-børnebyernes lokalmiljø.
Hvis du vil vide mere, så gå på jagt på SOS Børnebyernes hjemmeside, hvor du blandt andet kan læse Årsberetningen.
”Det er os, der giver forældreløse og udsattebørn en tryg barndom i en børneby” Hen over sommeren har SOS Børnebyerne været rundt om i landet og gennem ’fokusgrupper’ spurgt danskere, og også faddere og frivillige, om, hvad der for dem er vigtigst ved SOS Børnebyerne. ”Der er så meget at fortælle om SOS Børnebyerne, og I siger også alle sammen noget forskelligt, når jeg taler med jer. Men der er altid ord, som går igen. I løbet af dagen i går har jeg talt med mange af jer, og I siger blandt andet ’troværdighed’, ’noget man kan være stolt af’, ’forældreløse børn.’ og ’huse med op til 10 børn’,” fortalte SOS Børnebyernes kommunikationschef Line Grove Hermansen. ”Vi tror på, at vi alle sammen kan blive bedre til at fortælle, hvad SOS Børnebyerne er, og lige præcis få fortalt det, der giver bedst mening og mest tydeligt forklarer, hvad en børneby er,” tilføjede hun og præsentererede nogle få, nye eksempler på budskaber som inspiration til, hvordan man kan fortælle, hvad SOS Børnebyerne er.
12 S e m i n a r av i s e n
Hovedfortælling
• SOS Børnebyerne er en børneorganisation, der arbejder langsigtet med forældreløse og udsatte børns udvikling i børnebyer over hele verden. • I børnebyerne giver vi hver dag forældreløse og udsatte børn en barndom med en tryg familie, et kærligt hjem og en uddannelse. Det kommer der livsglade og ressourcestærke mennesker ud af. • Den ultrakorte version: ”Det er os, der giver forældreløse og udsatte børn en barndom i børnebyer over hele verden”
Eksempler på grundprincipper
• Børnebyen er en udviklingsdynamo for hele lokalsamfundet • Vi respekterer barnets rettigheder. Derfor tager vores arbejde altid udgangspunkt i barnets behov • Ethvert barn har behov for et hjem. Et helle, hvor det hører hjemme, er elsket og kan være sig selv • Biologiske søskende bør forblive sammen. Det viser al erfaring er bedst for børnene. For traumatiserede forældreløse og udsatte børn er det ekstra vigtigt • SOS-moderen er den trygge base for børnene. Som i de fleste familier holder børnene kontakten med deres mor og søskende hele livet
Du kan læse flere af teksterne i det nye foredrag samt i hæftet med tekster og cases. Det kan bestilles hos frivilligkoordinatoren.
Skift kurs, hvis det ikke virker!
Fleksibilitet og individualitet var nøgleordene, da kommunikationsrådgiver for SOS Børnebyerne, June Catharina Starling, gav råd til de frivillige om, hvordan man holder et godt foredrag. ”Det er vigtigt at være fleksibel og kunne afvige fra sit manuskript. At lytte til deltagerne og at holde fokus. Men vigtigst af alt - at være sig selv,” fortalte June. Der blev talt foredragsteknik, at tilpasse foredrag til målgrupper, vigtigheden af at engagere sig og bevæge modtagerne – og at være gavmild med sine egne oplevelser med børnene i og udenfor børnebyerne. “Det er godt at huske på, at man ikke nødvendigvis skal holde sig strengt til sin plan, og at man før hvert foredrag skal have tænkt over, hvem tilhørerne er. Vi fik en rigtig god debat af det,” sagde Grethe Nørgaard fra Gribskov. I anden afdeling af workshoppen blev den reviderede foredragspakke fra kontoret i København præsenteret. En af hovedpointerne var, at der var frit slag på formen. Den enkelte blev opfordret til at gøre det, de havde det bedst med. Uanset om man ville
tale hen over et lysbilledshow, have en dialog med nogle plakater i baggrunden, eller bruge et powerpoint oplæg til at fremhæve nogle pointer. ”Det er rigtig godt, at der er noget materiale vi kan plukke af. Det gør det meget nemmere for os,” sagde Lise Gullestrup fra Ålborg lokalgruppe. ”Jeg fik nogle fakta, jeg ikke havde i forvejen. Det var jeg rigtig glad for,” siger Geert Madsen fra Roskilde.
VIGTIGSTE POINTER FRA WORKSHOPPEN
• Vær dig selv • Vær lydhør overfor situationen – skift kurs, hvis det ikke virker! • Bevæg dit publikum • Vis at arbejdet nytter – fortæl engageret om børnene i børnebyerne • Fortæl om SOS Børnebyernes ekspertise(60 års erfaring, mere end 500 børnebyer, 133 lande)
FIF TIL FOREDRAGSTEKNIK • Find din egen stil • Tilret oplæg til din målgruppe • Hav styr på fakta • Klart budskab • Klar struktur • Tal langsomt og tydeligt • Enkle sætninger • Øv dig – på familien, hunden eller spejlet
S e m i n a r av i s e n 13
Workshops:
KOM I GANG MED AT FINDE FADDERE OG TALE MED VIRKSOMHEDER – ved GURLI OG KIRSTEN Gurli Hansen, Silkeborg og Kirsten Danielsen, Guldborgsund, beretter på en workshop for SOS-frivillige om deres erfaringer med fadderhvervning og virksomhedspakker.
”Når man spørger bedsteforældrene, om de ikke kunne tænke sig at tegne et fadderskab, siger de ofte nej tak, men hvis man spørger dem, om de ikke kunne tænke sig at tegne et fadderskab for deres børnebørn, vil de ofte gerne.”
De danske lokalgrupper hverver hvert år mange faddere. Det gør de dels ved at oplyse folk på gaden og dels ved at kontakte virksomheder. Gurli fortalte om, hvordan hun taler med folk på gaden, når hun for eksempel står i en SOSstand. Hun fortæller først om SOS Børnebyerne og om, hvordan lokalgruppen arbejder. ”Jeg siger det jeg synes er vigtigst: At det er en langsigtet hjælp. Ofte henvender jeg mig til familier med børn. Det er nemmere at komme i kontakt med børnene, for eksempel ved at tilbyde dem en ballon. Og så er det bare at begynde at spørge forældrene, om de kender noget til SOS Børnebyerne,” sagde Gurli. Virksomhedspakken Lokalgrupperne oplever, at det er en udfordring, når de skal ud og tale med virksomheder i deres lokalområde. ”Mange er gode til at kontakte virksomheder, men nogle er også bange for det,” fortæller Kirsten.
14 S e m i n a r av i s e n
Lokalgruppen i Guldborgsund, hvor Kirsten kommer fra, har erfaret, at mange af de virksomheder, de besøger gerne vil støtte SOS Børnebyerne, og at virksomhedspakken er en hjælp til at få en dialog i gang. Mange vil dog nødig binde sig fast på en hel virksomhedspakke i starten. Virksomhedspakken har mange elementer og kan være svær at overskue. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i de dele af virksomhedspakken, man selv er mest tryg ved og som virksomheden viser interesse for. Der var bred enighed blandt SOS-frivillige om, at det er en god idé at fokusere mest på lokale virksomheder, hvor der er et stort potentiale for at hverve faddere og samle penge ind. Kontoret i København vil i samarbejde med lokalgrupperne, arbejde på at gøre pakken lettere tilgængelig.
Guide til succes ”Udnyt netværket” - Det var et af de gennemgående gode råd, der blev delt på workshoppen ”Sådan får vi stablet succesfulde arrangementer på benene.” Næsten 50 frivillige var med på workshoppen, hvor Margit Lind fra Gentofte lokalgruppe og Bente Hjelmer fra Herning lokalgruppe delte ud af deres erfaringer med deres succesfulde arrangementer. Den helt store udfordring er at få skabt nok interesse om arrangementet, så der dukker folk op på dagen. ”Det er afgørende at trække på et netværk, så arrangementet bliver kendt i så stor en kreds som muligt. Vi spredte bl.a. ordet gennem forskellige bridgeklubber,” fortalte
Margit Lind. Hun var medarrangør af en bridgeturnering, der tiltrak 84 bridgedeltagere, som hver betalte 450 kr. for at deltage i arrangementet. Derudover blev der afholdt lotteri og auktion. Det gav i alt 31.700 kr. i overskud. I Herning arrangerede lokalgruppen modeshow sammen med flere af byens
butikker. Her blev en lille arbejdsgruppe nedsat, der kunne træffe hurtige beslutninger, og butikkernes netværk og adgang til mange kunder gjorde arrangementet til en stor succes, der gav et overskud på 32.000 kr. til SOS Børnebyernes arbejde for at hjælpe forældreløse og udsatte børn.
Her kan du hente guiden Margit, Bente og de andre deltageres gode råd, blev skrevet ned, og vil blive til en inspirerende guide, der kommer til at ligge på frivilligsiden på www.sosbornebyerne.
S e m i n a r av i s e n 15
tak for i år DELTAGERE VED ÅRETS SEMINAR Frivillig: Region Nordjylland: Jørgen Stengaard, Frederikshavn Linda Stengaard, Frederikshavn Ann Dorte Munkholm, Mariagerfjord Inge Thomsen, Mariagerfjord Kim Juul Brønsted, Aalborg Lise Gullestrup, Aalborg Inger Axelsen, Aalborg Kurt Axelsen, Aalborg Region Midtjylland: Ingrid Andersen, Midtvest Birte Jensen, Midtvest Marcos Roth Monaga, Midtvest Ulla Gasbjerg, Herning Bente Hjelmer, Herning Sonja Hansen, Herning Kirsten Bille, Horsens Gurli Hansen, Silkeborg Solveig Nielsen, Silkeborg Edith Bæk, Silkeborg Jens Bæk, Silkeborg Poul Østergaard, Viborg Vibeke Meinhardt, Århus Jonna Bang, Århus Region Syddanmark Natascha Nielsen, Bramming Marianne Nielsen, Bramming Erling Nielsen, Bramming Anni Skogemann, Esbjerg Dorit Lauridsen, Esbjerg Steen Schrøder, Esbjerg Birthe Tommerup, Faaborg Elizabeth Berner, Faaborg Titta Kjærsgaard Larsen, Faaborg Hilda Marie Kiersgaard, Faaborg Lise Nielson, Fredericia Yvonne Larsen, Hjerting Egon Larsen, Hjerting Connie Goth, Hjerting Eugene Cumiskey, Hjerting Anni Storm Høgholm, Hjerting Annie Tetens, Hjerting Johnny Hassing Hansen, Hjerting Wivi Andersen, Nordøstfyn Ulla Rasmussen, Nordøstfyn Martin Helmer, Svendborg Kirsten Helmer, Svendborg Ulrike Rasmussen, Svendborg Annie Lindegaard Weinreich, Svendborg Else Mejer Johansen, Svendborg Ellen Bach, Svendborg Randi Helt, Svendborg Astrid Jensen, Sønderborg Bodil Glenthøj, Sønderborg Birte Oksen Møller, Sønderborg Arne Højer, Varde Ann Karstoft, Vejen Bodil Krog, Vejen Elin Ranum, Vejen Connie B. Jakobsen, Vejle Inger M. Andersen, Vejle Gerda Wonsyld, Vejle Ketty Bork-Larsen, Vejle Lis Døssing, Vejle Liana Ligneul, Vejle
16 S e m i n a r av i s e n
Region Sjælland Birgit Hedegaard, Asnæs Julie Hedegaard, Asnæs Kirsten Danielsen, Guldborgsund Kirsten Grønlund Rasmussen, Guldborgsund Anne Huge, Guldborgsund Aase Borchmann, Guldborgsund Kirsten Rasmussen, Guldborgsund region nordjylland Lis Nielsen, Guldborgsund Sonja Hvidtfeldt, Guldborgsund Birthe Klitgaard, Guldborgsund Kirsten Mikkelsen, Lolland region hovedstaden Inge Ege Olsen, Lolland region midtjylland Gerda Johansen, Næstved Annie Steen Jensen, Næstved Inge Nielsen, Næstved Grete Bay, Næstved Kirsten Hartvig-Olsen, Næstved Pia Thomasen, Vordingborg Ruth Skov, Ringsted region sjælland Ulla Stockmal Ulrichsen, Ringsted region syddanmark Margot Hadsund, Ringsted Birgit Johansen, Roskilde Ulla Birch, Roskilde Birgit Møller, Roskilde Geert Madsen, Roskilde Nynne Groth, Slagelse Ketty Brandt-Nielsen, Slagelse Britta Bülov, Slagelse Jutta Højgaard Hansen, Slagelse Hanne Høiberg Esther Jensen, Midtvest Region Hovedstaden Inge Lise Wilhjelm, Gentofte Lene Pedersen, Ballerup Charlotte Gøtzsche, Silkeborg Annette Christensen, Ballerup Charlotte Nielsen, Bramming Lis Hoelstad, Ballerup Kirsten Sonne Andersen, Bornholm Kontoret: Annelise Langhorn, Damhus Charlotte Henriques, frivilligkoordinator Tove Jensen, Damhus Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør Ulla Kramær, Damhus Line Grove Hermansen, kommunikationschef Hanne Siewartz, Damhus June Catharina Starling, kommunikationsrådgiver Karin Roursgaard, Frederikssund Christian Blomgreen, kommunikationsmedarbejder Karsten Roursgaard, Frederikssund Ida Mørck, kommunikationsmedarbejder Anne Borup, Frederikssund Lasse Skov, journalistpraktikant Carsten Overgaard, Frederikssund Rasmus Hasager, journalistpraktikant Edith Overgaard, Frederikssund Mette Amtoft, serviceleder Lene Christensen, Furesø Lene Stjernholm Petersen, virksomhedspraktikant Lislotte Krogshøj, Gentofte Innocent Bararunyeretse, frivillig Margit Lind, Gentofte Camilla Grabowski, Gentofte Gæster: Bent Bagger-Sørensen, Gribskov Siddharta Kaul, præsident, SOS Children’s Grethe Nørgaard, Gribskov Villages International Ann Marie Martinsen, Gribskov Ruth Okowa, SOS Kenya Lisbet Lykke Sørensen, Gribskov Robert Hubmann, repræsentant fra SOS Kari Nevado, Helsingør Children’s Villages International Susanne Teilmann, Lyngby Dorrit Fogh Aagaard, Vestegnen Jørgen Norrid, Vestegnen Jytte Norrid, Vestegnen Inge-Lise Overballe, Vestegnen Annette Lindballe, Vestegnen Noah Sidebeh Nevado, Vestegnen Fatoumatta Sidebeh Nevado, Vestegnen
Vil du vide mere om at være frivillige hos SOS Børnebyerne?
Bestyrelsen Bjørn Bogason, Formand Jess Myrthu, Næstformand Lars Munch
Så besøg os på www.sosbornebyerne.dk Du kan også blive ven med os på Facebook og følge med i sidste nyt fra børnebyerne.