PSYKOLOG NYT 9 2010

9 21. maj 2010

64. årgang

Dansk Psykolog Forening

Forskning på dansk – Der er masser af danske vinkler på psykologisk forskning. Mød Mikkel Arendt, som har forsket i sammenhængen mellem hashpsykoser og skizofreni.

Side 3

Leder

Hvor værdierne skabes Vi kan ikke leve af at klippe hinanden, lyder en noget slidt joke, når der tales kritisk om berettigelsen i den offentlige sektors vækst.

Morsomheder hviler ofte på kraftige forenklinger – mere skal man vist ikke lægge i dette billede.

Og så alligevel! For når vi aftaler overenskomster på det offentlige område, skal det være sådan, at de offentlige lønninger følger med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Filosofien er, at det private arbejdsmarked er hesten for trækvognen – det er der, der skabes merværdi – og så må det understøttende offentlige marked være bivogn.

Fænomenet kaldes reguleringsordningen og stiller skarpt på, hvem der (ud fra en meget forenklet og ikke helt up to date tankegang) producerer merværdi for os alle og for vores samfund.

Der ligger mange strategiske overvejelser bag reguleringsordningen. Det er klart, at et samfunds værditilvækst er det, vi skal leve af, og derfor afhænger vores velfærd og vores trivsel grundlæggende af, hvor mange penge vi har, og hvor meget merværdi vi kan producere. Lige nu er det sådan, at når lønningerne på det private arbejdsmarked stiger med 100 kr., så skal det udmøntes med 80 kr. for offentligt ansatte.

Sund fornuft – eller gal prioritering? Aktuelt skriger problemstillingen på et fornuftigt svar. Lønudviklingen på det private arbejdsmarked har siden finanskrisen være det rene bungy jump, og det fører altså til, at også de offentlige lønninger kommer under pres.

Lige nu skal vi forholde os til, hvordan den negative regulering skal foregå; faktum er dog, at ingen kommer til at gå ned i løn, men der bliver næppe heller ikke tale om stigninger. Vi må så meget des mere glæde os over, at de offentligt ansatte psykologer ved over-

enskomsten i 2008 hentede en stigning på 12,8 % – det kraftigste løft i to årtier!

Men den aktuelle situation stiller skarpt på dette med tilvækst og merværdi. For set ud fra en økonomisk betragtning er det så som så med en arbejdsstyrke, der ikke kan fungere optimalt, netop fordi de offentlige ydelser ikke kommer i spil. Mange tusinder mennesker er hver dag sygemeldt på grund af stress. Det betyder en nedgang i vores værditilvækst, men forudsætningen for at kunne ændre her er netop, at de sundhedsfremmende tilbud bliver sat i værk. Her spiller psykologerne en vigtig rolle – ikke mindst på det offentlige område. Sammen med andre sundhedspersoner bidrager vi til at fastholde mange borgeres mulighed for netop at forblive i det værdiskabende arbejde. I mange sammenhænge er de offentlige sundhedspersoner netop den afgørende forudsætning for, at det private kan skabe den merværdi, der er til vores alles gavn – og dermed også udgangspunktet for vores overenskomsters regulering!

Dansk Psykolog Forening stiller ved de kommende overenskomstforhandlinger krav om, at reguleringsordningen fastholdes – ud fra en rent pragmatisk vurdering. Samtidig fastholder vi i en faglig sammenhæng, at netop vi skaber og udvikler merværdi, fordi vi kan bidrage til at gøre os alle mere duelige på arbejdsmarkedet. Forudsætningen for det velfungerende arbejdsmarked er den enkeltes trivsel, og dermed bidrager vi til værditilførslen til det samlede samfund.

Af den grund må vi mere langsigtet drøfte fornuften i en model, der på godt og ondt tager udgangspunkt i udviklingen på det private arbejdsmarked. Som det moderne arbejdsmarked ser ud, er det ikke længere helt så enkelt at beskrive, hvem der klipper, og hvem der lægger hår til.

Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.

Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk­ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen

Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,176 x 237 mm: Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver:

Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12) Nr. 11 12 13

Deadline 31/5 14/6 19/7

Udgivelse 18/6 2/7 6/8

Gevinst med psykologer i psykiatrien Projekt

Af Mette Holsøe

Psykologer og psykiatere kan med fordel samarbejde om patienterne.

Et projekt i psykiatrien bekræfter, at den kommende uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien kan afhjælpe manglen på speciallæger.

Det er en udfordring, når politikerne ønsker en psykiatri i verdensklasse, samtidig med at der er mangel på personale i psykiatrien. Og ventelisterne vokser, og presset øges, fordi der nu også er indført udvidet frit sygehusvalg i voksenpsykiatrien.

Men psykologer kan bidrage til både udredning og behandling i et tæt og konstruktivt samarbejde med psykiaterne, viser et forsøgsprojekt fra Psykiatrien i Nordjylland.

Bag projektet står Foreningen af Speciallæger, Dansk Psykolog Forening og Psykiatrien i Region Nordjylland.

Pilotprojektet er overført til daglig drift, og man udvider nu ved at ansætte psykologer til at varetage nogle af de lægelige opgaver på sengeafsnittene.

Projektet strakte sig fra februar til oktober 2009, og delegeringen af opgaver til de to medvirkende psykologer omfattede 33 nyhenviste patienter. I alle tilfælde fik psykologerne ansvaret for indledende samtale med patienterne, diagnosticering, udarbejdelse af behandlingsplan (som efterfølgende blev forelagt lægerne), statuserklæringer og udskrivningsbreve. Psykologerne har haft det gennemgående sagsansvar for patienterne, hvis diagnoser spænder fra lettere til sværere psykopatologi.

Psykologerne Sonja Birkebæk og Erik Olesen, der begge har medvirket i projektet, siger: ”Det har været meget tyde-

ligt, at læger og psykologer supplerer hinanden og har gavn af hinandens kompetencer i behandlingen af de forskellige psykiske lidelser.” Begge har set det som et stort plus at være en del af udredningen og dermed være den første til at møde patienten.

Har forskellige kompetencer De psykologer, der har medvirket eller været tæt på projektet, udtrykker, at de ikke i fremtiden ønsker at blive en slags minilæger i psykiatrien.

Tværtimod skal der tænkes i synergi og samarbejde, for psykologer og læger kan noget forskelligt. Psykologer er uddannet i psykens anatomi og lægerne i legemets. Optimal behandling foregår derfor i et tværfagligt samarbejde, der udnytter de forskellige faglige spidskompetencer.

Formand for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, udtrykker tilfredshed med, at projektet har vist så positivt et samarbejde: ”Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der atter er høstet gode erfaringer med psykologer i psykiatrien, for det betyder, at den kommende uddannelse for psykologer i psykiatrien vil få stor betydning. Og så synes jeg, at vi skal huske patienterne, for det er i høj grad til gavn for dem, at samarbejdet i fremtiden intensiveres.”

Mette Holsøe, kommunikationschef

Psykolog nyt • 9 • 2010

3

Hashpsykoser er tit første tegn på

SKIZOFRENI Hashpsykoser er ufarlige og går over af sig selv – det er den traditionelle holdning både herhjemme og internationalt. Men ny dansk forskning viser, at de ofte er første tegn på skizofreni og derfor skal tages meget alvorligt.

Dansk forskning

Af Charlotte Juul Sørensen

Forvrængede sanseindtryk, tanker om at blive forfulgt, intens angst eller vild ekstase. Ubehagelige psykotiske symptomer, som mange oplever kortvarigt efter at have røget hash. Hos nogle varer symptomerne i flere dage, og det kan give diagnosen ”Cannabis induceret psykose”, i daglig tale ”hashpsykose”. Holdningen i dansk og udenlandsk psykiatri har hidtil været, at det var ufarligt, og at patienten ville blive helt rask igen. Men det er forkert.

- For halvdelens vedkommende er det første tegn på skizofreni, og for yderligere 35 % er det første skridt i en videre psykiatrisk karriere. Det er ekstremt store tal, siger psykolog Mikkel Arendt.

Han har forsket i emnet i forbindelse med sin ph.d. ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i perioden 20012008.

Når mennesker kommer i behandling for hashpsykoser, giver det mulighed for at opfange nogle med begyndende skizofreni tidligt, og den mulighed mener Mikkel Arendt man bør udnytte.

- I psykiatrien er man ekstremt opmærksom på at fange folk så tidligt som muligt, hvis de har skizofreni. Jo tidligere man går i gang med behandlingen, jo bedre er prognosen. Men vi ved, at der ofte går lang tid, fra de første symptomer optræder, til personen bliver diagnosticeret med skizofreni, siger han.

Patienter med hashpsykoser bør tilbydes udredning og behandling eller opfølgning. De pårørende bør også have at vide, at det kan være alvorligt, og at de skal holde øje med yderligere tegn på psykose.

4

Psykolog nyt • 9 • 2010

- Det her har stor betydning for, hvad vi rent faktisk gør, når folk kommer ind ad døren og har en hashpsykose.

Om hans resultater har betydet konkrete ændringer i akutpsykiatrien, ved forskeren ikke, men han har undervist meget rundt om i Danmark og har indtryk af, at den nye viden er kommet godt ud til de rette folk.

Diagnoserne bør ændres Også diagnoserne bør ændres som konsekvens af den nye viden.

- Det bør fremgå, at hvis de psykotiske symptomer varer mere end to døgn, så er risikoen, for at det er skizofreni, vældig stor, siger Mikkel Arendt.

Samtidig mener han, at det bør være muligt at give en dia­ gnose for kortvarige psykotiske symptomer i forbindelse med hashrygning. Det er nemlig ret almindeligt, at folk får psykotiske symptomer i en-to timer, efter at de har røget hash. Den slags symptomer er som regel helt ufarlige og går over af sig selv. Det vil være en fordel at kunne skelne de ufarlige kortvarige symptomer fra de længerevarende, alvorlige symptomer.

- Så kunne man sige til folk: ”Det er, fordi du har røget hash, du har det sådan. Gå hjem og tag den med ro, og hvis det ikke er gået over i morgen, skal du kontakte os igen.”

Ifølge diagnosesystemet ICD 10, som bruges i den danske psykiatri, er det kun muligt at give én diagnose for psykotiske reaktioner i forbindelse med hash. Den kræver blandt andet, at symptomerne varer mere end 48 timer. Det fremgår ikke, at symptomerne indebærer risiko for et videre sygdomsforløb.

Psykolog nyt • 9 • 2010

Fotograf: Ulrik Samsøe Figen

5

International anerkendelse Det er omfattende konsekvenser, Mikkel Arendt lægger op til, men han mener, han har belæg for dem.

- Undersøgelsens store styrke er, at jeg har ekstremt mange personer med, siger han.

Undersøgelsen bygger på tal fra Det Psykiatriske Centralregister. Her registreres alle, der kommer i kontakt med psykiatrien enten på en skadestue, ved ambulant behandling eller ved indlæggelse. På den måde har Mikkel Arendt fundet frem til alle de 535 personer, der blev behandlet for hashpsykoser uden tidligere at have haft psykotiske episoder i

6

Psykolog nyt • 9 • 2010

perioden 1994-1999 i Danmark. Det er flere tilfælde, end der nogen sinde tidligere har været beskrevet i verdenslitteraturen. Desuden har den tidligere forskning mest omfattet enkeltcases eller meget få personer.

De tidligere undersøgelser har støttet den holdning, at hashpsykoser var uskyldige, og at patienten blev helt rask, hvis han lod være med at ryge hash igen. Opfølgningsperioden har været på maksimalt tre måneder, og måske er det en del af forklaringen på de modstridende resultater. Mikkel Arendt følger sine forsøgspersoner i mindst tre år, og det viser sig, at mange af patienterne først blive syge igen efter mere end et år.

Fakta

Om at forske

Mikkel Arendt siger om det at forske: ”Jeg husker tydeligt, hvordan det begyndte. Jeg var til en konference om misbrug i Sverige. Om aftenen lå jeg og tænkte over det, jeg havde hørt. – Kan det virkelig passe, at man kan blive svært psykotisk af at ryge hash, og så går det over, og man mærker aldrig Mikkel Arendts resultater var derfor banebrydende og mere til det i sit liv? Det var det simple spørgsmål, jeg har faktisk også vakt stor opsigt. De er blevet publiceret i satte mig for at undersøge.” anerkendte internationale psykiatriske tidsskrifter, og an ”Jeg synes, det er sjovt at forske. Jeg er typen, der går dre forskere har siden gentaget undersøgelsen – med samind og læser artikler om det, jeg ikke forstår. Jeg har me resultat. lige haft en patient, som havde en agiteret depres­

Særlig sårbar gruppe

sion. Så bliver jeg nysgerrig på, om det er en bipolar

sindslidelse og undersøger, hvad der findes af artikler Det næste spørgsmål, der undrede Mikkel Arendt, var, om om det. Der er så ikke nogen klar sammenhæng. Så de her mennesker ville have fået skizofreni under alle omved jeg det. Det et eksempel på, hvordan klinik og stændigheder, eller om det var hashen, der gjorde en forforskning smelter sammen for mig.” skel. Mikkel Arendt lavede derfor en undersøgelse mere.

Den viste, at patienterne sandsynligvis ville have udviklet skizofreni under alle omstændigheder. De var nemlig Mikkel Arendt er deltidsansat på Klinik for Angstlidelser på Psykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital, lige så disponerede for at få skizofreni som personer, der fik Risskov, og som forsker på deltid ved Enheden for skizofreni uden først at have haft en hashpsykose. Begge Psykiatrisk Forskning, Aalborg Psykiatriske Sygehus. grupper har flere nære pårørende med skizofreni og er derfor markant mere disponerede for skizofreni end folk i al

Vigtigste publicerede artikler: almindelighed. ‌ • Arendt, M., Rosenberg, R., Foldager, L., Perto, G., & Mikkel Arendt går så vidt som til at sige, at det muligvis Munk-Jørgensen, P. 2005. Cannabis-induced psychosis er disse menneskers første psykotiske episode som følge af and subsequent schizophrenia: Follow-up study of 535 skizofreni, man ser, og at det er helt tilfældigt, at de også incident cases. Br. J. Psychiatry, vol. 187, pp. 510-15. har røget hash.

•

Arendt, M., Rosenberg, R., Fjordback, L., Brandholdt, - Der er et tidsmæssigt sammenfald imellem hashrygning J., Foldager, L., Sher, L., & Munk-Jørgensen, P. 2007. og skizofreni, forklarer han. Folk ryger typisk hash fra de Testing the self-medication hypothesis of depression er 15 år, til de er et par og tyve. Skizofreni debuterer geneand aggression in cannabis dependent subjects. relt i samme tidsspand. Det tager typisk måneder til år fra Psychol. Med., vol. 37(7), pp. 935-45. de første symptomer optræder til skizofreni bliver diagno •

Arendt, M., Mortensen, P.B., Rosenberg, R., Pedersticeret. Sandsynligheden for, at folk ryger hash i den perisen, C.B. & Waltoft, B.L. 2008. Familial predisposition ode, er jo enormt stor. for psychiatric disorder: comparison of subjects treated - Dertil kommer, at det i praksis er umuligt at skelne melfor cannabis-induced psychosis and schizophrenia. lem psykotiske symptomer som følge af skizofreni og som Arch. Gen. Psychiatry, vol. 65(11), pp. 1269-74. følge af hashrygning. Symptomerne er de samme, og behandleren giver kun diagnosen hashpsykose, fordi de ved,

Kontakt: mikkaren@rm.dk at personen har røget hash.

Hash kan øge risiko Mikkel Arendt understreger dog, at hans konklusioner kun gælder for den gruppe mennesker, han har undersøgt. Der findes 7-8 undersøgelser, hvor man har fulgt store grupper mennesker, fra de var børn, til de når den alder, hvor skizofreni som regel debuterer – altså ca. 30-årsalderen. De undersøgelser tyder på, at mennesker, der ikke er disponerede for skizofreni, kan fordoble deres risiko for at få sygdommen ved at ryge hash.

- Men det er et spørgsmål, der er ekstremt svært at undersøge, siger Mikkel Arendt.

Der er så mange faktorer, man skal tage hensyn til, og man skal følge folk meget tæt over så lang en periode, at det i praksis er næsten umuligt at få et klart svar på.

Charlotte Juul Sørensen, journalist, cand.psych.

Psykolog nyt • 9 • 2010

7

Mindfulness

-baseret kognitiv terapi

Interessen for mindfulness i behandlingen af psykiske lidelser er i vækst. Ved tilbagevendende depression interesserer man sig særligt for mindfulness-baseret kognitiv terapi som forebyggende behandling.

MBKT

Af Jacob Piet

Effektforskning i randomiserede kontrollerede forsøg har demonstreret, at mindfulness-baseret kognitiv terapi, MBKT, er en virksom og omkostningseffektiv behandling over for personer, der har oplevet mere end to tidligere depressive episoder.

Mark Williams (2008), professor i klinisk psykologi ved Oxford Universitet, har beskrevet mindfulness som en særlig form for opmærksomhed, der opstår gennem træning og udvikling af: a) intentionel opmærksomhed over for nuværende oplevelser og begivenheder, således som de fremtræder fra øjeblik til øjeblik, med evne til at: b) bemærke hertil knyttede vanemæssige reaktioner, typisk karakteriseret ved tilknytning (sympati) eller aversion (antipati) (med risiko for rumination eller undgåelse), og med evne til at: c) respondere over for disse oplevelser, og egen umiddelbare reaktion, med en åben, nysgerrig og venlig indstilling.

Det er en grundantagelse i MBKT, at måden, vi forholder os til vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser på, er en afgørende faktor for at udvikle og vedligeholde psykopatologi. Negative tanker, svære følelser og ubehagelige kropsfornemmelser kan automatisk aktivere negative tænkningsmønstre og give anledning til uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier.

Rumination, der er en udløsende og vedligeholdende faktor ved angst og depression, er et godt eksempel. Rumination er passiv og gentagen fokusering på egne symptomer og negative livsvilkår. Det er en strategi, hvor individet for-

8

Psykolog nyt • 9 • 2010

søger at tænke sig frem til en løsning ved at analysere situationens mulige årsager og implikationer. Imidlertid fører rumination ikke til aktiv problemløsning, men forværrer og opretholder de negative symptomer.

MBKT har fokus på håndtering af ubehagelige tilstande ved at fremme accept og emotionel tolerance gennem træning af en bevidst ikke-dømmende form for opmærksomhed, der er uforenelig med psykopatologiske processer som emotionel undgåelse, bekymring og rumination.

Beskrivelse af MBKT MBKT er et manualiseret behandlingsprogram udviklet af Segal, Williams & Teasdale (2002) med henblik på at forebygge tilbagefald ved depression. Programmet integrerer elementer fra kognitiv adfærdsterapi (Beck, Rush, Shaw & Emery, 1979) med træning i mindfulness meditation (Kabat-Zinn, 1990). Det hører til blandt bølgen af nyudviklinger inden for tredje generation af kognitiv adfærdsterapi, hvor acceptbaserede metoder fremhæves i kombination med klassiske forandringsstrategier (Hayes, Follette & Linehan, 2004). MBKT forløber over otte ugentlige sessioner a hver to timers varighed og foregår i grupper med 8-15 deltagere. Det forventes af deltagerne, at de kan afsætte op til én times hjemmearbejde til træning i mindfulness seks dage om ugen. I tillæg til træningssessionerne anbefales det, at deltagerne i løbet af det efterfølgende år mødes fire gange til opfølgning på forløbet.

Deltagere i MBKT-programmet praktiserer mindfulness

Fotos: bam/scanpix

gennem en række formelle og uformelle øvelser. De formelle øvelser består af siddende meditationer, liggende kropsscanning, gående meditation, stående stræk og simple yogaøvelser. De fysiske øvelser giver deltagerne mulighed for at praktisere mindfulness og accept over for intense kropslige fornemmelser, der sædvanligvis undgås. Tilsvarende vil de længerevarende siddende meditationer, hvor opmærksomheden rettes mod interne stimuli, eksponere deltagerne for en række tilstande, der kan være forbundet med kropsligt og følelsesmæssigt ubehag. Disse tilstande kan typisk aktivere mønstre af negativ tænkning. Her træner den enkelte evnen til at identificere dysfunktionelle tankeprocesser, når de opstår, samt evnen til intentionelt at kunne regulere opmærksomheden tilbage til stimuli i den nuværende situation, med en accepterende og ikke-dømmende attitude. Metoden øger antagelig den affektive tolerance, alt imens tilbagefaldsudløsende processer bremses i opløbet.

De uformelle øvelser i MBKT skal træne og forbedre deltagernes evne til bevidst nærvær i forbindelse med hverdagsaktiviteter og rutiner, der ofte foregår automatisk uden megen opmærksomhed på den subjektive oplevelse. Det er således muligt og ganske almindeligt at tage et bad, vaske op, gå en tur, køre bil eller læse en bog, mens opmærksomheden til tider er optaget af noget helt andet, fx planlægning, erindring, bekymring eller spekulation.

Til brug i vanskelige situationer introduceres deltagerne også for en treminutters øvelse, hvor den enkelte – frem for at handle impulsivt og forsøge at undgå det hertil knyttede ubehag – lærer at stoppe op og bringe fuld opmærksomhed og accept til aktuelle kropslige fornemmelser, tanker og følelser.

Gennem første halvdel af programmet skal deltagerne overvejende lære at rette opmærksomheden på specifikke aspekter af deres subjektive oplevelse, såsom åndedrættet eller de kropslige fornemmelser. Senere i forløbet trænes evnen til at udvide opmærksomheden med et bevidst og fleksibelt nærvær over for mangfoldigheden af ydre og indre oplevelser, herunder lyde, synsindtryk, tanker og følelser.

Foruden den grundlæggende mindfulness-træning inkluderer MBKT velkendte metoder fra kognitiv adfærdsterapi. Herunder psykoedukation om depression, der omhandler lidelsens symptomer, udbredelse og årsager, men

Psykolog nyt • 9 • 2010

9

væsentligst har fokus på tilbagefaldsudløsende faktorer og vedligeholdende mekanismer. Der inddrages endvidere øvelser og modeller, som skal illustrere sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd, og her understreges det uhensigtsmæssige i ruminerende verbale problemløsningsstrategier samt forsøg på emotionsregulering gennem kontrol, undgåelse og undertrykkelse. Sidst i programmet arbejder man eksplicit på tilbagefaldsforebyggelse, og der udarbejdes en liste over tidlige advarselssignaler (individuelle dysfunktionelle mønstre for tænkning og adfærd) og en handlingsplan med fokus på nærende aktiviteter.

Opmærksomhedskontrol og adaptiv selvfokusering MBKT adskiller sig fra klassisk kognitivterapi ved at fremhæve accept frem for strategier til forandring. Der tilbydes ingen træning i kognitiv omstrukturering, hvor klient og terapeut samarbejder i forsøg på at ændre på indholdet i tankerne. Derimod trænes evnen til at identificere negative tankemønstre, når de opstår, og evnen til at regulere opmærksomheden og fastholde fokus på oplevelser i nuet, så man kan bremse tendenser til undgåelse, bekymring og rumination.

Deltagerne lærer at bemærke den effekt, som negative tanker har på kroppen, og formålet er her at undersøge og registrere de kropslige fornemmelser direkte frem for at spekulere over, undertrykke eller undgå det oplevede. Mindfulness-træning indebærer, at tanker, følelser og kropslige fornemmelser opleves og accepteres. Når der praktiseres mindfulness, træner deltagerne deres villighed til at opleve både behagelige og ubehagelige fornemmelser, og de forsøger samtidig at undlade at forholde sig til det oplevede gennem sproglig refleksion, analyse og evaluering.

Gennem erfaringsbaseret indlæring forbedres deltagernes

10

Psykolog nyt • 9 • 2010

evne til at skelne mellem to måder at forholde sig til deres subjektive oplevelser på – svarende til to forskellige former for selvfokusering beskrevet af Watkins & Teasdale (2004).

Hvis jeg fx vågner en morgen med et nedsat stemningsleje og med tanken ”Jeg er trist”, så er der her mulighed for enten en hensigtsmæssig eller en uhensigtsmæssig form for selvfokus.

Den uhensigtsmæssige er konceptuelt baseret og giver anledning til associationer med udgangspunkt i spekulation og vurdering: Hvorfor er jeg trist? Mit liv fungerer ikke for tiden,; jeg har svært ved at passe mit arbejde; forholdet til min partner går dårligt; hun fortjener bedre; hvis jeg mister hende, klarer jeg den ikke; jeg burde tage mig sammen etc. Der er tale om en ruminativ selvfokusering, der blot skaber forværring med risiko for depression. Den mere hensigtsmæssige form for informationsbearbejdning beror på et selvfokus, der er direkte, konkret, oplevelsesorienteret og ikkedømmende.

Frem for at aktivere evaluerende tænkningsprocesser rettes opmærksomheden her mod måden, hvorpå specifikke oplevelser udfolder sig fra øjeblik til øjeblik. Mindfulnesstræning fremmer evnen til at registrere og bremse konceptuel selvfokusering (via metakognitiv opmærksomhed) til fordel for et oplevelsesorienteret selvfokus, hvor opmærksomheden er stabil og fleksibel, rettet mod begivenheder i nuet. Overordnet er der teoretisk belæg for, at mindfulnesstræning kan forebygge tilbagefald ved depression gennem øget opmærksomhedskontrol og større tolerance over for affektive tilstande (Teasdale, Zegal & Williams, 1995; Brown, Ryan & Creswell, 2007).

Baggrund for MBKT Depression er en udbredt lidelse – resultater fra en nyere dansk undersøgelse peger på, at 4,1 % af den danske befolkning opfylder kriterierne for enten let, moderate eller svær depression (Olsen, Mortensen & Bech, 2004). Forskellige studier indikerer, at omtrent 10-25 % kvinder og 5-12 % mænd i løbet af deres liv oplever en klinisk depression (American Psychiatric Association, 2000). WHO klassificerer depression som den fjerdestørste sygdomsbyrde på verdensplan og forudser, at lidelsen målt på antal tabte arbejdsdage vil blive den største.

Forskning har vist, at risikoen for tilbagefald er mellem 50-80 % for personer, der tidligere har været de-

”

Inden man udvikler programmer til at forebygge depressivt tilbagefald, er det væsentligt at have kendskab til, hvad der forårsager tilbagefald.

primeret (Judd, 1997). Jo flere tidligere episoder, des større risiko for tilbagefald (Kessing et al., 2004), og selv efter vellykket behandling er tilbagevendende depression normen for mange patienter (Hollon et al., 2006). Depression betragtes derfor i højere grad end tidligere som en kronisk tilbagefaldsrelateret lidelse, hvorfor der er brug for effektiv tilbagefaldsforebyggende behandling.

Inden man udvikler programmer til effektivt at forebygge depressivt tilbagefald, er det væsentligt at have kendskab til, hvad der forårsager tilbagefald. Her er spørgsmålet interessant: Hvorfor er tidligere deprimerede mere sårbare over for depression end personer, der aldrig har været deprimerede?

Depression kendetegnes ved en række negative antagelser om selv, andre og verden. Det er derfor oplagt at antage, at tidligere deprimerede har markant flere dysfunktionelle holdninger end personer, der ikke har oplevet en klinisk depressiv episode. Men sådan forholder det sig ikke! Eksperimentelle studier peger derimod på, at personer, der tidligere har været deprimerede, er kendetegnet ved øget kognitiv reaktivitet, når de udsættes for et almindeligt nedsat stemningsleje (Segal et al., 1996).

Den teoretiske model for MBKT er kort beskrevet, at et nedsat humørniveau kan reaktivere den negative ruminerende tænkning, karakteristisk for den forudgående depressive episode og herved bevirke, at situationen forværres og eskalerer i endnu en depressiv episode. MBKT er derfor udviklet som en tilbagefaldsforebyggende behandling, der i særlig grad retter sig mod at begrænse rumination. Men hvor effektivt kan MBKT forebygge tilbagefald?

Effektforskning To store randomiserede kontrollerede forsøg (Teasdale et al., 2000; Ma & Teasdale, 2004) har vist at MBKT kan reducere risikoen for tilbagefald med omtrent 40-50 % hos personer, der tidligere har oplevet tre eller flere depressive episoder. Det-

”

te resultat er umiddelbart sammenligneligt med den profylaktiske effekt af kognitiv adfærdsterapi over for depression (Hollon et al. 2006).

Men kan MBKT konkurrere med antidepressiv medicin (ADM), der er en virksom og anbefalet behandling ved tilbagevendende depression?

Dette forhold er blevet undersøgt i et tredje randomiseret kontrolleret forsøg af Kuyken et al. (2008) med 123 deltagere i bedring efter ADM for depression. Her blev den forebyggende effekt af MBKT over for vedligeholdende antidepressiv medicin undersøgt på personer med tre eller flere tidligere depressive episoder. En 15-måneders opfølgningsundersøgelse viste, at 47 % i MBKT-gruppen oplevede tilbagefald mod 60 % i ADM-gruppen. MBKT var desuden signifikant mere effektiv, hvad angår reduktion af tiloversblevne depressive symptomer og højnelse af deltagernes livskvalitet. Undersøgelsen mangler at blive gentaget med tilsvarende resultater, men sandsynligvis kan MBKT fungere som brugbart alternativ over for tilbagevendende depression hos personer, der enten oplever generende bivirkninger af antidepressiv medicin eller ganske enkelt ikke ønsker at fortsætte den medicinske behandling for resten af deres liv.

Ovenstående studier har bidraget til, at MBKT for nylig har opnået status som evidensbaseret behandling. I en rapport fra den britiske sundhedsstyrelse ”National

Psykolog nyt • 9 • 2010

11

Institute of Mental Health and Clinical Exellence” anbefaler man således MBKT som en omkostningseffektiv og foretrukken behandling for personer, der har oplevet gentagne depressive episoder (NICE, oktober 2009). Ved Oxford Universitet har man oprettet en toårig ”postgraduate master of studies in mindfulness-based cognitive therapy” for at uddanne og specialisere kompetente klinikere. Uddannelsen er en grundig indføring i relevant teori og forskning og indbefatter samtidig personlig træning i mindfulness. Uddannelsen, der foregår i moduler på deltid, forudsætter en akademisk grad inden for sundhedsområdet, erfaring og viden om kognitiv terapi (eller tilsvarende evidensbaserede psykoterapeutiske metoder) samt adgang til grupper af klienter med henblik på supervision under uddannelsesforløbet.

Effektivt ved akut behandling MBKT er som sagt udviklet med henblik på forebyggelse af tilbagefald ved depression. En række studier, der har undersøgt den

umiddelbare før-efter-virkning af MBKT, har imidlertid fundet, at programmet også kan være effektivt i forbindelse med akut behandling.

Nyere studier peger på, at MBKT kan være virksomt over for kronisk depression såvel som behandlingsresistent aktiv depression (Barnhofer et al., 2009; Kenny & Williams, 2007), og randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at MBKT sammenlignet med personer på venteliste kan reducere niveauet af depressive symptomer hos tidligere deprimerede (Crane et al., 2008; Hepburn et al., 2009; Williams et al., 2008).

MBKT retter sig mod at begrænse processer som rumination og undgåelse, der gør sig gældende på tværs af angst og depression, og behandlingen er derfor blevet tilpasset forskellige angstlidelser. Der er fundet signifikante før-efter-virkninger af MBKT over for panikangst (Kim et al., 2009), generaliseret angst (Cragie, Rees & Marsh, 2008; Evans et al., 2008) og socialfobi (Piet, Hougaard, Hecksher & Rosenberg, 2010).

--Opsummerende er MBKT tilsyneladende en omkostnings­ effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression. Samtidig har programmet vist sig at have en umiddelbar virkning over for angst- og depressive symptomer.

Jacob Piet, cand.psych., ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet

litteratur American Psychiatric Association (APA) (2000). Diagnostic and statistical manual of mental disorders, 4th edition, text revised (DSM-IV). Washington, DC: American Psychiatric Association.

Barnhofer, T., Crane, C., Hargus, E., Amarasinghe, M., Winder, R., & Williams, J.M.G. (2009). Mindfulness-based cognitive therapy as a treatment for chronic depression: A preliminary study. Behaviour Research and Therapy, 47(5), 366-373.

Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., & Emery, G. (1979). Cognitive therapy of depression. New York: Guilford Press.

Brown, K.W., Ryan, R.M., & Creswell, J.D. (2007). Mindful­ ness: Theoretical foundations and evidence for its salutary effects. Psychological Inquiry, 18(4), 211-237.

Craigie, M.A., Rees, C.S., Marsh, A., & Nathan, P. (2008).

12

Psykolog nyt • 9 • 2010

”

Forsøg har vist, at MBKT kan reducere niveauet af depressive symptomer hos tidligere deprimerede

Mindfulness-based cognitive therapy for generalized anxiety dis-

”

Ma, S.H., & Teasdale, J.D. (2004). Mindfulness-based cogni-

order: A preliminary evaluation. Behavioural and Cognitive Psy-

tive therapy for depression: Replication and exploration of dif-

chotherapy, 36(5), 553-568.

ferential relapse prevention effects. Journal of Consulting and

Crane, C., Barnhofer, T., Duggan, D.S., Hepburn, S., Fennell,

Clinical Psychology, 72(1), 31-40.

M.V., & Williams, J.M.G. (2008). Mindfulness-based cognitive

National Institute of Mental Health and Clinical Excellence

therapy and self-discrepancy in recovered depressed patients

(NICE) (2009). Depression: The treatment and management of

with a history of depression and suicidality. Cognitive Therapy

depression in adults (update, October 2009).

and Research, 32(6), 775-787.

Evans, S., Ferrando, S., Findler, M., Stowell, C., Smart, C., & Haglin, D. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy for generalized anxiety disorder. Journal of Anxiety Disorders, 22(4), 716-721.

Hayes, S.C., Folette, V.M. & Linehan, M.M. (2004). Mind­­­ful­ness and Acceptance: Expanding the Cognitive-Behavioral Tradi­tion. New York: Guilford Press.

Olsen, L.R., Mortensen, E.L. & Bech, P. (2004). Prevalence of major depression and stress indicators in the danish general population. Acta Psychiatr Scand, 109; 96-103.

Piet, J., Hougaard, E., Hecksher, M. & Rosenberg, N. (2009). A randomized pilot study of mindfulness-based cognitive therapy and group cognitive-behavioural therapy for young adults with social phobia. Scandinavian Journal of Psychology, in press.

Segal, Z.V., Williams, J.M., Teasdale, J.D., & Gemar, M. (1996).

Hepburn, S.R., Crane, C., Barnhofer, T., Duggan, D.S., Fen-

A cognitive science perspective on kindling and episode sensiti-

nell, M.J.V., & Williams, J.M.G. (2009). Mindfulness-based cog-

zation in recurrent affective disorder. Psychological Medicine: A

nitive therapy may reduce thought suppression in previously

Journal of Research in Psychiatry and the Allied Sciences, 26(2),

suicidal participants: Findings from a preliminary study.

371-380.

British Journal of Clinical Psychology, 48(2), 209-215.

Hollon, S.D., Stewart, M.O., & Strunk, D. (2006). Enduring effects for cognitive behavior therapy in the treatment of depres­ sion and anxiety. Annual Review of Psychology, 57, 285-315.

Judd, L.L. (1997). The clinical course of unipolar major de-

Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002). Mindfulness-based cognitive therapy for depression: A new approach to preventing relapse. New York, NY, US: Guilford Press.

Teasdale, J.D., Segal, Z., & Williams, J.M.G. (1995). How does cognitive therapy prevent depressive relapse and why should at-

pressive disorders. Archives of General Psychiatry, 54(11),

tentional control (mindfulness) training help? Behaviour

989-991.

Research and Therapy, 33(1), 25-39.

Kabat-Zinn, J. (1994). Wherever you go, there you are: Mindfulness meditation in everyday life. New York: Hyperion.

Kenny, M.A., & Williams, J.M.G. (2007). Treatment-resistant depressed patients show a good response to mindfulness-based cognitive therapy. Behaviour Research and Therapy, 45(3), 617-625.

Kessing, L.V., Hansen, M.G., & Andersen, P.K. (2004). Course of illness in depressive and bipolar disorders. British Journal of Psychiatry, 185(5), 372-377.

Kim, Y.W., Lee, S., Choi, T.K., Suh, S.Y., Kim, B., Kim, C.M., et al. (2009). Effectiveness of mindfulness-based cognitive therapy as an adjuvant to pharmacotherapy in patients with panic disor-

Teasdale, J.D., Segal, Z., & Williams, J.M.G. (1995). How does cognitive therapy prevent depressive relapse and why should attentional control (mindfulness) training help? Behaviour Research and Therapy, 33, 25-39.

Teasdale, J.D., Segal, Z.V., Williams, J.M.G., Ridgeway, V.A., Soulsby, J.M., & Lau, M.A. (2000). Prevention of relapse/recurrence in major depression by mindfulness-based cognitive therapy. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(4), 615-623.

Watkins, E., & Teasdale, J.D. (2004). Adaptive and maladap­ tive self-focus in depression. Journal of Affective Disorders, 82(1), 1-8.

Williams, J.M.G., Alatiq, Y., Crane, C., Barnhofer, T., Fennell,

der or generalized anxiety disorder. Depression and Anxiety,

M.J V., Duggan, D.S., et al. (2008). Mindfulness-based cognitive

26(7), 601-606.

therapy (MBCT) in bipolar disorder: Preliminary evaluation of

Kuyken, W., Byford, S., Taylor, R.S., Watkins, E., Holden, E., White, K., et al. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy to prevent relapse in recurrent depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76(6), 966-978.

immediate effects on between-episode functioning. Journal of Affective Disorders, 107(1-3), 275-279.

Williams, J.M.G. (2008). Mindfulness, depression and modes of mind. Cognitive Therapy and Research, 32(6), 721-733.

Psykolog nyt • 9 • 2010

13

Mens vi venter

på systemisk diagnostik – Dilemma

Efterhånden som psykologien ekspanderer og differentierer sig i forskellige specialer, får vi ligesom andre fag et tiltagende problem, som handler om forholdet mellem del og helhed

Af Niels Peter Rygård

I praksis bliver det psykologens dilemma: på den ene side at man gerne vil have et holistisk menneskesyn – som måske savner forankring i konkrete fakta. På den anden side er man måske specialist i diagnostik af frontallapsskader og recovery hos yngre mandlige nordsjællandske motorcyklister med afvigende X-kromosomer og skriver på en ph.d. om emnet.

Problemet med psykologfagets stadigt mere specialiserede discipliner kan sammenlignes med syv gravere, der hver især er på jagt efter sandheden og graver sig længere og længere ned på hver deres lille felt og derfor får stigende besvær med at udveksle erfaringer og danne sig et helhedsbillede af alle de detaljer, der fremkommer i hvert hul.

Der er en slående forskel på den sofistikering, der foregår inden for enkelte fagområder, og de ret primitive og famlende forsøg, vi gør på at overføre data fra én forståelsesramme til en anden, altså at danne en metateoretisk forståelsesramme. Der bliver flere og flere gravere (delteorier om årsag, symptom og behandling), og færre gravere, der kan tale sammen om deres fund.

Det rejser problemet: Hvordan overfører man observationer fra én position til en anden? Vi har rigtig mange postulater om interdisciplinære sammenhænge – de kommer som regel til udtryk ved ”magiske” koblinger, såsom ”neuropsykologisk”, ”psykogenetisk” og ”socialpsykiatrisk” etc., der tjener til at legitimere den individuelle tilgang. For tiden betjener vi os flittigt af at forklare psykiske eller sociale fænomener ud fra neurologiske og genetiske data (da det er de to discipliner, der bliver postet flest penge i).

Vi mangler trådnettet Slår man op på Psykolog Nyts kursussider, kan enhver se, at der snart er lige så mange teorier, som der er teoretikere – vi nærmer os Babylon og dermed problemet: Vi mangler trådnettet!

Sandheden er, at vi ikke har det, Einstein kaldte en ’grid’, et abstrakt trådnet, ud fra hvilket man kan bestemme en posi­tion/teori og derved placere detaljen præcist i helheden. Opfindelsen af længde- og -breddegrader er fx et sådant abstrakt trådnet, så man ved hjælp af tre satellitter kan gå med stor sikkerhed fra detalje til helhed og tilbage igen og dermed sammenligne data fra forskellige afstande.

Før den tid skrev man fx i 1200-tallets engelske Domesday Book om en positionsbestemmelse: ”Jacks ejendom ligger, hvis du følger åen 800 skridt til det udgåede egetræ, drejer til højre langs marken og følger stien …” etc. En præcis bestemmelse – forudsat du kender området, og kun i en begrænset tidsperiode (på et tidspunkt er træet nok fældet, bestemmelsen bliver usikker).

Klinikeren befinder sig jo i samme position: Her er et unikt menneske, og forestillinger om årsag, symptomer og behandling konstrueres i præcis denne terapeutiske proces, som kun til dels kan gentages eller generaliseres.

Hvad gør vi så?

Der er forskellige forsøg på at løse problemet. Tager man fx de populære diagnosesystemer DSM og ICD, ignorerer man den enkelte gravers ”hul” eller teori ved fuldstændig at udelade forestillinger om årsagssammenhænge – en diagnose stilles udelukkende ud fra gentaget observérbar adfærd hos den formodede patient.

Det giver orden på ét niveau, men kaos på andre. Fx kan man tage en hvilken som helst gruppe adfærdstræk, definere dem som en sygdom og opfinde en behandling – noget, medicinalfabrikkerne gør flittigt brug af for aktionærernes skyld. Hvor mange børn skal fx have Ritalin eller har ’autistiske træk’? Det afhænger jo kun af, hvordan vi kalibrerer symptomlisten. Hvor mange klienter har behov for ”krisehjælp”, hvor tit skal man vaske hænder, før det er patologisk etc.. Ca. 10 % af alle lider af en hvilken som helst sygdom i denne logik, fordi den er ateoretisk og baseret på normalfordelingskurver. Jo flere kategorier vi laver, jo flere afvigere skaber vi.

En anden variant: Freud var læge, og på den baggrund sagde han, at personlighedens funktion kunne forstås som

summen af hjerneprocesser og hormonproduktion. På hans tid var det bare ikke muligt at kortlægge sådanne processer, og derfor hoppede han over gærdet til næste niveau ved at antage, at summen af en række givne hjerneprocesser kunne defineres som elementer eller funktioner i karakteren eller personligheden (overjeg, ego, id). Hvor det foregik i hjernen kunne han så ikke redegøre for, hvad der fik eftertiden til at pege anklagende på ”the missing link” mellem funktionen (fx ’neurose’ som to elementer i indbyrdes konflikt) og dens underliggende processer. For så vidt da lige så ”videnskabeligt” som sygdomme uden årsag i DSM. McLeans eller Lurias model af hjernens tre elementer (funktionelle blokke) er en anden forklaringsvariant. MRscanning og andre sofistikerede observationsredskaber er på vej til at udpege nogle af sammenhængene mellem neurologiniveau og personlighedsniveau, Freud ikke kunne kortlægge. Eksempelvis mente Schore at kunne påpege et link mellem tilknytningskvalitet og højre hjernehalvdels funktion.

Så er der ”lagkagemodellerne”. Fx Millons model, hvor den mindste enhed ’personlighed’ er i midten, og mikro/ makro-systemer er udenom (genetik, familie, nærmiljø, samfundsgruppe, tendenser i tiden). Sammenhængen mellem niveauer er blot uspecifik.

”

Der er snart lige så mange teorier, som der er teoretikere – vi nærmer os dermed problemet: Vi mangler trådnettet!

De ovennævnte teorier har tentative eller postulerende forsøg på at besvare: Hvordan overfører man observationer fra én disciplin til en anden? Så noget, der observeres fra et punkt, i tid og rum også får gyldighed – eller kan oversættes til – erfaringer fra et andet punkt? Interessen samler sig om skæringspunkter mellem fagdiscipliner. Det kræver en definition af to diagnostiske grundbegreber: ’diagnose’ og ’teori’.

Dia-gnosis er græsk for gennem viden, i slægt med ’dialog’, gennem samtale. En diagnose stilles med andre ord ved at observere en klient fra mindst to vinkler og derpå samtale sig frem til et overbegreb om, hvad de forskellige ob-

Psykolog nyt • 9 • 2010

15

”

litteratur Einstein, A.: Chapter X. On the Relativity of the Conception of Distance. In: Relativity: The Special and General Theory.

New York: Henry Holt, 1920; Bartleby.com, 2000.

Kiehl, K.A., Hare, R.D., McDonald, J., & Brink, J.: Semantic and affective processing in psychopaths: An event-related potential (ERP) study. Psychophysiology (1999), 36, 765-774.

Schore, A.: The Effects of a Secure Attachment Relationship on Right Brain Development, Affect Regulation, and Infant Mental Health. Infant Mental Health Journal, 2001, 22, 7-66.

Artiklen er en stærkt forkortet udgave af: Rygaard, N.P.: Current problems in diagnostic theory and practice – a systemic approach to cross-scientific terms in the diagnostic Babylon. www.clinicalneuropsychiatry.org/pdf/01_rygaard.pdf

16

Psykolog nyt • 9 • 2010

servationsposter synliggjorde. Teori betød oprindeligt tilskuer og kom senere til at betyde: det sæt af forestillinger, tilskueren danner sig. Da alle teorier er opbygget efter devisen observationer – forestillinger – udveksling af forestillinger – metaforestilling – arbejdshypotese, er der grundlæggende ingen forskel på teoriers opbygning, kun på deres genstand.

Det behandlende teater Hvad der er genstanden – og dermed adskiller fx en genetisk fra en kulturel teori – bestemmes kun af afstanden til det, man observerer, størrelsen af det fokus, der anlægges.

Ligesom i et teater kan teorierne placeres fra første til bageste række: De på første række har det mindste fokus, fx aktivitet i klientens gener, proteinproduktion. På anden række sidder neurologerne, som anerkender gener, men fokuserer på nerveceller og grupper af nerveceller, deres udvikling, samspil, elektrokemiske aktivitet etc. På tredje række sidder dyadepsykologerne (fx mor/barn- og parforholdspsykologer). På fjerde række sid­der gruppeteorier (såsom systemisk familieterapi og Tavistock). På femte intergruppeforskere, og bagest kulturniveauet: kulturforskere, antropologi, sociologi, linguistik, Habermas, Bourdieu mv.).

Hver af disse discipliner virker som et tyngdepunkt, der producerer viden af sin type og frasorterer andre, og de har hver sin terminologi, årsagsforklaringer og behandlingsmetoder. Når lille Ronnie futter rundt i klassen, har han så en arvelig stofskiftesygdom, er han DAMP eller Tourette, er han skadet i de første samspil, er det forholdet til og rollen over for læreren og de andre børn, eller skolens forhold til forældre i socialgruppe 5, eller skolens normer contra en indvandrerkultur, eller en kultur, hvor man generelt etablerer håbløse liv for børn og derpå tildeler dem stadigt flere diagnoser? Men hvor bliver helhedssynet i de forskellige specialers syn på Ronnie så af?

Sagt på en anden måde: Hvilke forudsætninger må være til stede, for at forskellige discipliner kan udveksle data? Der sker jo kun videnskabelige fremskridt, når vi enten opfinder nye observationsmetoder eller kombinerer de givne på ny måder. Hvad var Galilei uden sin kikkert? Det er måske mest interessant netop som åbent spørgsmål, men jeg vil alligevel pege på hvad jeg ser som minimumsforudsætninger for at etablere Einsteins overordnede trådnet.

Simultan observation Med simultan observation (identitet i tid, rum og terminologi) menes, at man fra alle diagnostiske niveauer må observere samtidigt inden for et givet tidsrum: at man fx i samme periode måler en persons genetiske aktivitet, cerebral aktivitet, adfærd (eksempelvis sproglig aktivitet), relation til undersøgeren, samspil i gruppen etc. Og at diagnosen så består i at lede efter sammenhænge mellem aktivitetsmønstre på de forskellige niveauer.

En ansats til en sådan diagnostisk proces ses fx, når Robert D. Hare måler galvaniske hudreaktioner hos personer, der ly­ver, eller når man finder, at humørsvingninger målt i personlighedstest hos gravide svinger meget præcist sammen med produktionen af bestemte hormoner – i begge tilfælde er to niveauer involveret simultant.

Man må her tage højde for, at hvert niveau har forskellig tidshorisont – neuroner kan afgive impulser tusindvis af gange mens man fx siger en sætning, en social proces vil have en endnu længere tidshorisont, etc. En periode må derfor defineres som det tidsrum der forløber før en proces gentager sig.

Heller ikke dette er tilstrækkeligt. Da hvert fag har sin terminologi, må man anvende begreber, som kan anvendes på et hvilket som helst observeret system, uafhængigt af niveau/disciplin. Systemiske begreber synes her brugbare, idet de beskriver forholdet mellem elementer i et hvilket som helst system på to måder: struktur og proces (tilsammen: ’dynamik’, som Pavlov beskrev det).

Systembeskrivende begreber er i flæng: konstans, grænse, affinitet, relativ hastighed, interferens, konvergens, divergens, acceleration, inerti, organisation, mønster etc. Eksempelvis kan ’konstans’ defineres på alle niveauer som et mønsters evne til at bestå uafhængigt af påvirkninger – genetisk konstans som arvematerialets evne til at være stabilt, cerebral konstans som tendensen til, at bestemte neurale processer gentages over tid, personlighedsmæssig konstans som bestemte psykiske dynamikker, social konstans som tendensen til at indgå i bestemte typer samspil eller roller, kulturel konstans som tendensen til, at normer eller generelle forestillinger/sprogformer består.

--Konklusion: Det bliver spændende at se hvordan inter­ disciplinær diagnostik vil udvikle sig.

Niels Peter Rygård, autoriseret cand.psych.

BPD-diagnose

Af Carsten René Jørgensen

Forstyrret identitet og borderline Identitetsdiffusion er et centralt element i borderline personlighedsforstyrrelsen og et vigtigt fokus i det terapeutiske arbejde Borderline personlighedsforstyrrelsen er en forholdsvis svær psykisk lidelse, som rammer 1-1,5 procent af den voksne befolkning (30). Det anslås, at 15 % af ambulante psykiatriske patienter (30) og hen ved 20 % af indlagte patienter har en borderline personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er ofte ledsaget af betydeligt nedsat funktionsniveau på en række områder, herunder evnen til at opbygge stabile relationer, gennemføre en formel uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet (14).

For at stille en (DSM-IV)-borderlinediagnose, BPD, skal patienten opfylde mindst fem af ni diagnostiske kriterier: 1) Intense bestræbelser på at undgå at blive forladt eller ladt alene. 2) Mønster af ustabile og intense relationer; stadig vekslen imellem idealisering og devaluering af andre. 3) Identitetsforstyrrelse; udtalt og vedvarende ustabilitet i fornemmelse af eget selv. 4) Impulsivitet på mindst to områder, der kan skade personen selv. 5) Tilbagevendende selvmordsadfærd, selvmordstrusler eller selvskadende adfærd. 6) Følelsesmæssig ustabilitet forbundet med udtalt følelsesmæssig reaktivitet. 7) Kronisk tomhedsfølelse. 8) Upassende, intens vrede eller vanskeligheder med at kontrollere vrede. 9) Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative symptomer.

18

Psykolog nyt • 9 • 2010

Teoretisk betragtet er det problematisk, at de diagnostiske kriterier er sideordnede, i den forstand at ingen af de ni kriterier forudsættes opfyldt og diagnosen således skal stilles, hvis blot fem vilkårlige kriterier er opfyldt. Formelt kan man derfor opfylde de diagnostiske kriterier for BPD på hele 256 forskellige måder, hvilket gør BPD til en overordentlig heterogen lidelse.

I gruppen af borderlinepatienter, der visiteres til behandling ved Klinik for personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Universitetshospital i Århus (Risskov), er der ganske stor forskel på, hvor stor en andel af BPD-patienterne – alle diagnosticeret via SCID-interview med ganske høj interrater reliabilitet – der opfylder hvert af de ni diagnostiske kriterier: 96 % opfylder kriteriet ’følelsesmæssig ustabilitet’, 89 % ’identitetsdiffusion’, og 84 % ’ustabile relationer’, mens blot 61 % opfylder kriteriet ’selvmordsadfærd’, 63 % kriteriet ’undgå at blive ladt alene’. Dette kan ses som udtryk for, at nogle af de diagnostiske kriterier er mere typiske og centrale for BPDlidelsen end andre.

I en række studier har man fundet, at de diagnostiske kriterier for BPD typisk er samlet i 3-4 faktorer (3, 4, 5, 26-27): (a) Identitetsforstyrrelse, (b) forstyrrede relationer, (c) Adfærds-

Foto: bam/scanpix

frygtede svigt – der hænger sammen med identitetsdiffusionen).

På vej mod DSM-V

mæssig ustabilitet/dysregulering og (d) Følelsesmæssig ustabilitet/dysregulering. Hertil har man i en række studier fundet, at identitetsforstyrrelsen har ganske høj positiv og negativ prædiktiv værdi i forbindelse med diagnosticering af BPD. Der er derfor stor sandsynlighed for, at en patient, som opfylder det diagnostiske kriterium for identitetsforstyrrelse, har BPD, og at en patient, som ikke har identitetsdiffusion, ikke opfylder de diagnostiske kriterier for BPD (4, 5, 20, 23).

Med afsæt heri har jeg i forskellige sammenhænge argumenteret for, at BPD-lidelsens dynamiske kerne består af tre elementer (9-13, 15): 1) Identitetsdiffusion. 2) Følelsesmæssig ustabilitet – i visse tilfælde sammenkædet med impulsivitet/mangelfuld selvregulering. 3) Ustabile relationer.

Ud fra en dynamisk betragtning kan de øvrige diagnostiske kriterier ses som følger af den dynamiske kerne – enten i form af subjektive oplevelser, der kan relateres til den dynamiske kerne (eksempelvis tomhedsfølelse som følge af identitetsdiffusion), adfærdsmæssige manifestationer af den dynamiske kerne (fx selvskade og intens vrede med udspring i følelsesmæssige ustabilitet/impulsivitet), eller forskellige former for forsvar mod elementer i den dynamiske kerne (fx intense bestræbelser på at undgå at blive ladt alene – undgå

Udkastene til DSM-V, der forventes at træde i kraft i 2013, lægger op til markante forandringer i PD-diagnosticeringen, som er i tråd med ovennævnte forståelse. Ud over at antallet af PD reduceres fra de nuværende cirka ti til fem (hvor BPD bevares), indføres der en generel definition af PD, hvor PD henviser til mangler i etableringen af identitetsfornemmelse og evnen til at fungere i relationer. Desuden udskilles fem niveauer af personlighedsfunktion – fra ingen til ekstrem dysfunktion – med fokus på to faktorer: (a) Graden af integration i patientens identitets/selv-opfattelse og (b) patientens interpersonelle funktion.

For at stille en PD-diagnose skal mangler i identitetsfornemmelsen komme til udtryk på mindst et af tre områder: 1) Vedvarende skift mellem forskellige selvtilstande. 2) Unuanceret, detaljefattig og dårligt afgrænset identitetsfornemmelse. 3) Mangelfuld selv-regulering.

Tilsvarende skal den interpersonelle dysfunktion manifestere sig ved mindst én af følgende: 1) Mangler i evnen til at forstå andres mentale tilstande. 2) Mangler i evnen til at håndtere nære relationer. 3) Unuancerede og dårligt integrerede forestillinger om andre.

Endvidere introduceres en prototypisk beskrivelse af hver af de fem PD, hvor man skal tage stilling til, i hvor høj grad den enkelte patient matcher disse beskrivelser, ligesom der indføres seks domæner af personlighedstræk, som kan benyttes til at tegne et mere nuanceret billede af patientens personlighedsfunktion.

I det følgende fokuseres der på, hvordan BPD kan forstås med afsæt i identitetsdiffusionen som et centralt element i borderlinelidelsens dynamiske kerne.

Hvad er identitet?

Siden Erikson satte identitetsbegrebet på dagsordenen, er der fremlagt en lang række bud på, hvordan man skal definere og forstå den menneskelige identitet (11). Hvis man skal være venlig over for Erikson, kan man sige, at hans definition af identiteten er åben og facetteret. Hos Erikson henviser begrebet således både til en subjektiv fornemmelse (’Hvem er jeg?’) og til en indre psykisk struktur i personligheden, relateret til jeg’ets syntetiserede kraft.

Andre ser identiteten som en form for performance: en facade eller et billede, det enkelte individ forsøger at tegne af sig selv og få andre til anerkende – som en social konstruk-

Psykolog nyt • 9 • 2010

19

tion bestemt af herskende sociale diskurser, eller som en fortælling, en narrativ konstruktion. Endelig har en række postmoderne, socialkonstruktionistiske teoretikere hævdet, at identiteten er en temporal og situationel størrelse, hvilket angiveligt skulle betyde, at forestillingen om en identitet, forankret i indre strukturer i personligheden, ikke kan opretholdes. Et af de centrale problemer i diskussionerne af den menneskelige identitet er, at nogle psykologer og sociologer – med væsensforskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter – sammenblander forskellige niveauer af den menneskelige identitet.

Grundlæggende henviser identitetsbegrebet både til en indre psykologisk struktur og til en mere fænomenologisk størrelse i form af det enkelte individs selvfornemmelse, subjek-

20

Psykolog nyt • 9 • 2010

tive oplevelser, identifikation med sociale grupper etc. Den veludviklede identitet – og her nærmer vi os nogle af de områder, hvor BPD-patienten har vanskeligheder – kommer til udtryk ved en fornemmelse af selvet som et forholdsvis velafgrænset, kohærent og stabilt centrum for autonome handlinger – selvet som et subjekt med specifikke, distinkte og stabile træk, grænser, behov og en unik livshistorie.

Mere konkret manifesteres den modne identitet ved en subjektiv fornemmelse af, at være den samme over tid, på tværs af forskellige sammenhænge og trods dette, at man tilpasser sig omverdenens forventninger og agerer forskelligt i forskellige sammenhænge. En person med en veludviklet identitet oplever en meningsfuld sammenhæng mellem sin egen fortid, nutid og forestillede fremtid, forpligter sig følelsesmæssigt i forhold til langsigtede mål, mellemmenneskelige relationer og forestillinger om sig selv – og kan i varierende grad identificere sig med en eller flere sociale grupper med tilhørende normer, værdier og idealer.

Man må skelne mellem mindst fire identitetsniveauer (11): 1) Jeg-identiteten, der er relateret til grundlæggende strukturer i personligheden, herunder graden af integration af indre objektrelationer. Den veludviklede jeg-identitet hænger sammen med integrerede, nuancerede og realistiske forestillinger om selvet og andre. 2) Den personlige identitet, centreret omkring mere eller mindre bevidste og realistiske mål, grundlæggende værdier, behov, karaktertræk etc. 3) Den sociale identitet, forbundet med individets tilknytning til og identifikation med sociale grupper, sociale roller, social status etc. 4) Den kollektive identitet, der hænger sammen med individets forankring i – og eventuelt identifikation med – en bestemt etnicitet, nationalitet, religion etc.

Identitetsbegrebet anvendes i mange sammenhænge, hvor det i bedste fald er uklart defineret og øjensynligt har forskellige betydninger. Den-

ne forvirring hænger bl.a. sammen med, at forskellige teoretikere ofte taler om forskellige niveauer i den menneskelige identitet og de fire identitetsniveauer således blandes sammen i diskussioner af den menneskelige identitet. Fx taler psykoanalytisk funderede teoretikere typisk primært om jegidentiteten, personlighedspsykologer fokuserer ofte overvejende på den personlige identitet, mens sociologer og socialpsykologer retter opmærksomheden mod den sociale og til dels den kollektive identitet. De fire niveauer er tæt forbundet og forstyrrelser på et niveau øger risikoen for forstyrrelser på de tre øvrige.

I denne sammenhæng er det særligt interessant, at en integreret jeg-identitet må betragtes som en personlighedsstrukturel forudsætning for udviklingen af en moden og velfungerende personlig, social og kollektiv identitet. Netop jeg-identiteten er forstyrret hos BPD-patienten og kan medvirke til udvikling af forstyrrelser på de tre øvrige identitetsniveauer.

Identitet og (sen-)modernitet Det særligt interessante ved den menneskelige identitet, er, at identiteten er ’lokaliseret’ i overgangsområdet mellem individ og samfund, mellem psykologi, sociologi og socialfilosofi. Den menneskelige identitet er i en vis forstand både indre-psykisk (forankret i menneskets biologi, neuropsykologi, indre psykologiske strukturer etc.), interpersonel (konstitueret og forankret i mellemmenneskelige samspil) og social (påvirket af den til enhver tid givne kultur, sociale diskurser etc., der rammesætter identitetsdannelsen). Derfor må det overvejes, om BPD og identitetsforstyrrelser bør betragtes som socialt sensitive forstyrrelser med prævalens og konkrete manifestationsformer, der i større eller mindre grad varierer over tid og med kulturelle forandringer (21-22).

Det er bemærkelsesværdigt, at den stærkt stigende opmærksomhed om den menneskelige identitet fra 1950’erne til i dag falder sammen med den betydelige acceleration af forskellige elementer i moderniteten, vi har kunnet iagttage i perioden. Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman (2) har derfor argumenteret for, at ’identiteten’ er en ’moderne’ opfindelse, der fra sin fødsel er blevet defineret som et problem. At mennesket ’har’ en identitet, kan naturligvis ikke relateres til moderniteten, men at vi er blevet så opmærksomme på den menneskelige identitet, betragter identiteten som et problem og ser identitetsdannelsen som et komplekst individuelt, måske livslangt, projekt, det enkelte individ må bruge ganske mange ressourcer på at realisere, kan bl.a. forbindes med nogle særegne processer i den (sen)moderne vestlige kultur.

”

Borderline personlighedsforstyrrelsen er en forholdsvis svær psykisk lidelse, som rammer 1-1,5 procent af den voksne befolkning

”

Traditionelle før-moderne samfund forbindes ofte med, at menneskets identitet er mere eller mindre givet på forhånd, og at identitetsdannelsen derfor ikke er forbundet med de problemer og den intensive italesættelse, vi ser i (sen-)moderni­ teten. Med moderniteten og særligt senmoderniteten ændres den kulturelle ramme omkring den menneskelige identitet afgørende på en række punkter. Med overgangen fra forholdsvis mono-kulturelle til stadig mere multi-kulturelle samfund – og parallelt med den fremadskridende kulturelle frisættelse af enkeltindividet, der får en stadig større frihed til selv at indholdsbestemme og realisere sin egen version af ’det gode liv’ – svækkes en række af de fælles kulturelle traditioner, normer, værdier og sociale institutioner, der tidligere har fungeret som en tydelig og stabil ramme omkring det enkelte menneskes liv og identitet. Det enkelte individ forventes at frigøre sig fra autoriteter og (dele af) sit ophav, eksperimentere med forskellige livsformer, sociale roller og identitetselementer samt skabe sin egen unikke identitet.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa (24, 25) har beskrevet, hvordan hastigheden i det senmoderne menneskes hverdagsliv til stadighed øges, et fænomen, som er forbundet med accelererende forandringer i den senmoderne kultur. Det er indlysende, at acceleration af hverdagslivet kan medvirke til stressrelaterede sygdomme, ligesom det kan øge den enkeltes behov for hjælp til at bevare eller genetablere forankringen i sig selv (jf. den eksplosive udvikling i anvendelsen af mindfullness og andre meditationsrelaterede interventionsformer).

Rosa (24) argumenterer imidlertid for, at accelerationskulturen også har betydet, at vi ikke længere kan opretholde forestillingen om den menneskelige identitet som en stabil indre størrelse. Fra et psykologisk perspektiv er hans argumentation ikke holdbar og et typisk eksempel på, hvordan sociologer overser jeg-identitetens betydning. Men det interessante i denne sammenhæng er dels, at vi må spørge, hvad den beskrevne acceleration af hverdagslivet betyder for udviklingen og stabiliseringen af den menneskelige identitet, dels at Rosa peger på fire elementer, som han mener sætter det senmoderne menneske i stand til – trods alt – at skabe en trans-situationel kontinuitet i sin identitet: 1) Kohærente narrative sammenkædninger. 2) Adfærdsmæssig kontinuitet på

Psykolog nyt • 9 • 2010

21

tværs af tid og sted. 3) Brug af overgangsobjekter. 4) En form for medfødt kerne-selv.

Tre af disse fire elementer (brugen af overgangsobjekter undtaget) er ikke eller kun i begrænset omfang til stede hos BPD-patienten.

Samlet set er den kulturelle ramme omkring det enkelte menneskes identitet svækket. Identiteten er ikke tilskrevet eller overtaget fra betydningsfuld andre, men en individuel opgave, et gør-det-selv-projekt og en præstation, der stiller en række krav til det enkelte menneske, som langt fra alle har samme mulighed for at honorere. Samtidig kan man argumentere for, at identiteten er blevet en stadig vigtigere psykologisk ressource, en indre referenceramme, der er med til at sætte det senmoderne menneske i stand til at navigere i en kompleks virkelighed, hvor det i højere grad end tidligere overlades til den enkelte at skabe en oplevelse af mening og sammenhæng i sit liv.

I den udstrækning de opstillede præmisser er korrekte, er det både blevet stadig vigtigere og vanskeligere at udvikle en stabil og velintegreret identitet. Parallelt med denne udvikling øges risikoen for fejludviklinger i identiteten, ligesom identitetsforstyrrelser kan få mere vidtrækkende konsekvenser for det enkelte menneske.

Identitetsdiffusion Kernbergs teori om personlighedens organisering peger på identitetsdiffusionen som den centrale faktor i adskillelsen af lettere og sværere personlighedsforstyrrelser (med neurotisk henholdsvis borderline eller psykotisk personlighedsorganisering). Personlighedsstrukturelt er sværere PD således karakteriseret ved mangelfuld identitetsintegration og et forsvar centreret omkring splitting (modsat fortrængning ved NPO). Helt overordnet henviser identitetsdiffusion til en psykologisk struktur præget af fragmenterede eller mangelfuldt integrerede forestillinger om selv og andre. Identitetsdiffusionen udspringer af en mangelfuldt integreret jeg-identitet og en tendens til vedvarende svingninger mellem forskellige jeg-tilstande, mellem væsensforskellige oplevelser af selvet og andre med tilhørende følelsesmæssige tilstande. Desuden kan identitetsdiffusionen være ledsaget af et ’fremmed selv’ (1) udviklet via internalisering af betydningsfulde andres inkongruente spejling af selvet.

BPD-patienten formår ikke at integrere det fremmede selv i den øvrige identitet og det fremmede selv må igen og igen dissocieres eller evakueres i et forsøg på at samle og stabilisere identiteten. Evakueringen af ikke-integrerede identitetselementer kan midlertidigt mindske BPD-patientens ople-

22

Psykolog nyt • 9 • 2010

velse af forvirring og fragmentering, men undergraver mulighederne for at etablere en mere stabil og sammenhængende identitet, der forbliver den samme på tværs af tid og sted, ligesom adskillelsen af selv og anden kompromitteres Dette er en af de processer, som kan være på spil i forbindelse med den primitive forsvarsmekanisme projektiv identifikation.

Mere konkret kan identitetsdiffusionen bl.a. komme til udtryk ved: - Dybtgående usikkerhed omkring ’hvem er jeg, egentlig?’ - Uforenelige karaktertræk (tendens til både dominans og underkastelse/dependens i relationer etc.). - Forestillinger om egen fortid, nutid og fremtid præget af manglende integration. - Vanskeligheder ved at fastholde og forfølge langsigtede mål. - Forvirring og inautencitet omkring egne normer, værdier, identifikationsobjekter. - Forvirring omkring eget køn (’hvad vil det sige at være kvinde?’), egen seksuelle orientering (’er jeg heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel, aseksuel) etc. - Pinefuld tomhedsfølelse og manglende evne til at være alene, der kan være kombineret med BPD-patientens ’relationsparadoks’.

Relationsparadokset (12) henviser til, at BPD-patienten på den ene side ikke kan holde ud at være alene, men på den anden side heller ikke kan udholde at være sammen med andre i længere tid og derfor til stadighed veksler imellem at opsøge og lægge afstand til andre.

Relationers betydning Man kan pege på en lang række processer, som er vigtige i identitetens udvikling og opretholdelse. Den menneskelige identitet konstitueres og stabiliseres i mellemmenneskelige samspil. Identiteten grundlægges i de tidlige relationer, hvor betydningsfulde andres feedback og spejling af selvet indgår i etableringen af en fornemmelse af egen identitet – i samspil med fx temperament og et mere eller mindre medfødt ’kerneselv’ (jf. Stern). Separations- og individuationsprocesser, hvor individet både identificerer sig med og afgrænser sig fra ydre andre, har også central betydning for identitetsudviklingen.

Endelig indgår etableringen af, hvad man kunne kalde en indre anden – et overjeg, et jeg-ideal (Freud), den generaliserede anden (Mead), et falsk selv (Winnicott), das Man (Heidegger) – i udviklingen af den modne og velfungerende identitet. ’Den indre anden’, med internaliserede normer, værdier, idealer etc., fungerer som resonansbund for selvrefleksion og er grundlag for evnen til at se sig selv og omverden fra forskellige perspektiver og fungere i sociale sammenhænge. Samtidig er den indre andens værdier og idealer forbundet med den sociale identitet. Desuden er graden af integra-

Figur 1. Selvforstærkende samspil imellem identitetsdiffusion og relationsproblemer

Mangelfuld selvregulering

Ustabil identitet; ustabil oplevelse af selv og andre

Mangelfuld relationel stabilisering/ destabilisering af identiteten

Ustabil og uforudsigelig adfærd

Ustabil, uforudsigelig og negativ feedback fra andre

tion af den indre anden relateret til graden af integration i jeg-identiteten.

Da feedback og anerkendelse (eller mangel på samme) fra andre er med til at afgrænse og værdisætte, ’hvem man er’, kan alvorlige relationsproblemer få vidtrækkende konsekvenser for identitetsdannelsen. Tilsvarende kan alvorlig identitetsdiffusion give anledning til og forstærke allerede eksisterende vanskeligheder med at håndtere mellemmenneskelige relationer. En ustabil identitet vil ofte komme til udtryk ved ustabil og uforudsigelig adfærd, der på sin side øger risikoen for ustabil, uforudsigelig og negativ feedback fra andre, som yderligere destabiliserer identiteten – og der etableres en selvforstærkende ond cirkel (se Figur 1). Mangler i selvreguleringen med baggrund i traumatiske oplevelser, ADHD-lignende symptomer eller andre impulsforstyrrelser kan forstærke denne dynamik yderligere.

Identitet og hukommelse Som nævnt kan den velfungerende identitet relateres til en subjektiv oplevelse af meningsfuld sammenhæng imellem eget fortidige, nutidige og fremtidige liv. Konstruktionen af en sammenhængende, nuanceret og detaljeret livshistorie, som kan understøtte evnen til at forstå sit aktuelle liv, sine aktuelle reaktionsmønstre, samt eventuelle vanskeligheder i lyset af egen livshistorie – man taler også om selvbiografisk forståelse – forudsætter en nogenlunde velfungerende hukommelse; en evne til at aktivere rimeligt dækkende erindringer om tidligere erfaringer og centrale livsbegivenheder samt indsætte og ordne disse i et tidsmæssigt forløb. Omvendt må man forvente, at dysfunktioner i hukommelsen kan kompromittere identitetsdannelsen og destabilisere identiteten.

En række studier har fundet tegn på, at evnen til at genkalde specifikke selvbiografiske erindringer kan være reduceret hos BPD-patienter (8, 29). BPD-patienternes aktivere-

de erindringer er sammenlignet med andres mere ’generelle’ og fattige på detaljer, hvilket kan have en negativ indflydelse på erindringernes identitetsstiftende kvalitet og på deres anvendelighed som grundlag for en nuanceret forståelse af egen aktuelle identitet.

Det er blevet påpeget, at tendensen til generelle og detaljefattige, frem for specifikke og detaljerede, erindringer kan forstås i sammenhæng med BPD-patientens tilbøjelighed til at dissociere og forsvare sig mod pinefulde genkaldelser af negative erindringer. Det skal dog nævnes, at man i nogle studier har fundet tegn på, at tendensen til generelle erindringer snarere er relateret til depressiv symptomatologi end til BPD-lidelsen som sådan. Dette må imidlertid fortsat betragtes som et uafklaret spørgsmål. Foreløbige data fra en igangværende undersøgelse ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Psykologisk Institut peger i retning af, at BPDpatienters identitetsstiftende erindringer er langt mere generelle sammenlignet med en normal kontrolgruppe – og forskellen ser ikke ud til at kunne forklares med henvisning til depressiv symptomatologi.

Hvad angår mere generelle hukommelsesfunktioner har man i flere studier fundet mangler i den umiddelbare og den forsinkede genkendelses- og genkaldelseshukommelse hos BPD-patienter (16, 18, 29). Disse dysfunktioner er dog langt fra specifikke for BPD, hvad der peger på et generelt problem i BPD-forskningen: at det ofte er svært at adskille mere generelle manifestationer af sværere psykopatologi – som man finder i tilknytning til en række svære psykiske lidelser – fra problemstillinger, der er mere specifikke og i særlig grad forbundet med BPD.

Identitet og mentaliseringsevne Evnen til at fortolke egne og andres reaktioner med afsæt i nuancerede og realistiske forestillinger om, hvordan disse er relateret til indre mentale tilstande er et vigtigt element i den

Psykolog nyt • 9 • 2010

23

Figur 2. Samspil imellem selv/affektregulering, mentaliseringsevne, identitetsfunktion Affektregulering (selvreguleringsevne)

Mentaliseringsevne (processuel færdighed)

Identitetsfunktion (integration af jeg-identitet, indre objektrelationer)

menneskelige psykologi. Mentaliseringsevnen medvirker til at integrere forskellige mentale- og jeg-tilstande og få dem til at fremstå som meningsfuldt forbundet. Når man kan mentalisere, kan man træde lidt på afstand af og gøre sig nogle tanker om, hvorfor man i forskellige sammenhænge reagerer, som man gør. Desuden kan man skabe mere eller mindre dækkende fortolkninger af, hvorfor man reagerer forskelligt i forskellige sammenhænge – at man reagerer forskelligt, når man er sammen med nære venner, familie, fjerne bekendte, og at man ikke reagerer på samme måde, når man er bange eller urolig, som når man føler sig tryg og har mentalt overskud etc.

En veludviklet og stabil mentaliseringsevne sætter én i stand til at håndtere, at man har forskellige sociale roller, forskellig social status og forskellige sociale identiteter i forskellige kontekster. Disse narrativer eller fortolkninger af sig selv og sin egen adfærd får det til at fremstå meningsfuldt, at man agerer forskelligt i forskellige sammenhænge, og at omgivelserne i nogle tilfælde reagerer forskelligt på selvet i forskellige sammenhænge. Samtidig er en sådan selvforståelse med til at give en oplevelse af, at man har et vist mål af kontrol over sin egen adfærd og sit eget liv.

Endelig er mentaliseringsevnen intimt forbundet med evnen til at kontrollere følelsesmæssige og andre reaktioner.

Samlet set er der altså en tæt forbindelse imellem evnen til selv-/affektregulering, mentaliseringsevne og identitetsfunktion (graden af stabilitet og integration af identiteten).

Identitet og agens Som nævnt kan oplevelsen af sig selv som en kompetent aktør i eget liv relateres til den velfungerende identitet, ligesom fornemmelsen af at være et intentionelt subjekt, der har en vis indflydelse på sin umiddelbare omverden og sit eget liv, kan relateres til en veludviklet mentaliseringsevne, herunder evnen til at forstå sin egen adfærd som meningsfuldt forbundet med indre mentale tilstande, sin personlige historie, individuelle karakteristika etc.

Omvendt kan impulsiv adfærd undergrave oplevelsen af selvet som en autonom og kompetent aktør i eget liv. BPD-

24

Psykolog nyt • 9 • 2010

patienten, der igen og igen kommer i situationer, hvor hans adfærd er dikteret af pludselige indskydelser og en stærk trang til at ’handle’ for at håndtere eller ’slippe væk fra’ overvældende og forvirrende følelser, kan få en oplevelse af at være fremmedgjort fra sig selv. Impulser udageres straks og ureflekteret, hans reaktioner kommer ’bag på’ ham selv; han bliver overrasket eller rystet over, at han igen og igen reagerer på måder, hvor han ’ikke kan kende sig selv’, mister selvkontrollen og handler uoverlagt.

For at opretholde sin personlige integritet og en nogenlunde stabil fornemmelse af egen identitet må man være i stand til at undertrykke visse impulser – man må have et vist mål af selv- og affektregulering. Som Harvard-filosoffen Christine Korsgaard (17) har argumenteret for, må vi kunne undertrykke visse impulser for at opleve os selv som en samlet person og opretholde vores oplevelse af agens. Identiteten – særligt den integrerede jeg-identitet – er en del af grundlaget for kohærent ageren i forskellige sammenhænge. Identiteten er med til at regulere og skabe en indre sammenhæng i de valg, vi træffer.

Den amerikanske filosof Harry Frankfurt (6, 7) har udfoldet, hvordan det autonomt fungerende menneske kontrollerer sig selv med afsæt i et sæt af sammenhængende, stabile og selvvalgte intentioner og ønsker. Den stabile og velkonsoliderede identitet rummer et sæt af stabile (højere ordens) ønsker om egne ønsker, der dels er grundlag for, at individets ønsker er stabile og forenelige over tid, dels lægger grunden for stabil og autonom adfærd.

Den kvindelige misbruger, der beslutter sig for, at hun vil ophøre med sit misbrug, i forbindelse med at hun får et barn – fordi hun sætter barnets trivsel og sit ønske om at være en god mor for sit barn højere end sin mulighed for at få tilfredsstillet egne umiddelbare behov – vil kunne stabilisere sin identitet, hvis hun formår at holde fast i dette højere ordens ønske om sine egne ønsker og dette ønske i konkrete situationer kan fungere som fundament for en stabil regulering af egen adfærd. Den personlige og følelsesmæssigt forankrede forpligtigelse på langsigtede mål, normer og værdier, som knytter sig til den velfungerende identitet, er grundlag for

hierarkisering af egne ønsker, identitetselementer etc. – og dermed for valg og handlinger, der gennemgående er konsistente over tid og i forskellige kontekster.

Omvendt oplever BPD-patienten ofte at have svært ved at kontrollere og se/skabe sammenhæng i sine egne reaktioner.

Igen og igen oplever han sig som passiv tilskuer til, hvordan indre eller ydre kræfter ’styrer ham’ – han føler sig fremmedgjort og magtesløs over for sin egne uhensigtsmæssige reaktioner. En problemstilling, der hænger sammen med forstyrrelser i jeg-identiteten, som betyder, at han mangler de personlighedsstrukturelle forudsætninger for at være autonom aktør i sit eget liv. Som Korsgaard (17) formulerer det, er den autonome handling karakteriseret ved, at den kan henføres til en aktør, der fungerer som en integreret enhed – ikke til dele af en aktør eller til kræfter, der udspiller sig i, eller ydre kræfter, som influerer på denne aktør.

Behandling af identitetsdiffusion Det seneste Cochraine-review af medicinsk behandling af BPD konkluderer, at medicinsk behandling ikke ser ud til at have effekt på BPD-patientens identitetsdiffusion, og at psykoterapi muligvis er nødvendig for at behandle dette (og andre) centrale elementer i BPD-lidelsen (19).

Generelt må man forvente, at terapeutiske interventioner, der bidrager til at integrere patientens jeg-identitet og indre objektrelationer – og interventioner, som forbedrer patientens mentaliseringsevne – vil forbedre BPD-patientens identitetsfunktion. Mentaliseringsbaseret og overføringsfokuse-

ret psykoterapi søger at stabilisere BPD-patientens selvoplevelse og adfærd, hvad der kan dæmpe patientens identitetsdiffusion. Tilsvarende vil dialektisk adfærdsterapi kunne igangsætte en positiv udvikling af BPD-patientens identitetsfunktion. Relationel psykoterapi (12) fokuserer på netop de gentagne mønstre i interpersonelle samspil, der er baggrund for svære identitetsforstyrrelser. Her skal jeg blot pege på enkelte overordnede terapeutiske strategier, der i lyset af det foregående er hensigtsmæssige ved behandling af svær identitetsdiffusion.

Enhver behandling, som forbedrer patientens mentaliseringsevne vil samtidig sætte patienten bedre i stand til at konstruere kohærente og stabile fortællinger om selvet. Via eksplicit italesættelse af sammenhænge mellem på den ene side subjektive oplevelser og mentale tilstande og på den anden side konkret adfærd i specifikke situationer udvikles patientens evne til at forstå sig selv som et intentionelt væsen. Hertil vil enhver forbedring af mentaliseringsevnen øge patientens selv-/affektregulering og impulskontrol og dermed identitetsfunktionen, herunder stabilisere fornemmelsen af egen identitet og den feedback, patienten modtager fra omverdenen (jf. Figur 2), side 24. Forbedring af patientens relationsevne vil øge chancerne for socialt feedback, der kan bidrage til at afgrænse, stabilisere og udvikle patientens identitet.

BPD-patientens psykologiske funktion domineres af vedvarende skift mellem forskellige identitetselementer eller jegtilstande, der ikke har kunnet integreres, men vedvarende dissocieres og evakueres. Hvert af disse identitetselementer

Psykolog nyt • 9 • 2010

25

rummer deres egen opfattelse af selv og andre (’mig’ og ’ikke-mig’) og ’sandhed’ om virkeligheden og er forbundet med bestemte erindringer, følelsesmæssige tilstande, reaktionsmønstre, organisering af tænkningen etc.

Det er således en central terapeutisk opgave at hjælpe patienten til bedre at kunne rumme og se på de forskellige elementer i sin identitet samt de vedvarende skift mellem disse.

Pa­tientens identitetselementer og selv-tilstande skal italesættes og valideres på deres egne præmisser. Samtidig skal man undgå at signalere, at bestemte dele af patienten er entydigt ’sunde’ og ’sande’, mens andre er patologiske, uønskede, uforståelige etc. Som behandler skal man være åben over for alle dele af patientens identitet, ikke kun for de mest ’tiltalende’ eller ’normale’. Ved at signalere, at alle dele af patientens identitet er potentielt forståelige og udtryk for patientens forsøg på at beskytte sig selv, få tilfredsstillet grundlæggende behov etc., øges patientens evne til at rumme og acceptere disse som dele af sig selv.

I takt med at patienten bliver bedre i stand til at rumme hidtil evakuerede identitetselementer (’ikke-mig’), bliver det muligt at etablere en dialog og bygge bro mellem identitetselementer, der hidtil har været uforenelige. ”Der er dele af dig som har svært ved at ’tale sammen’ – men på skift dominerer, hvordan du oplever dig selv og verden omkring dig, mens du samtidig har en oplevelse af, at alle andre måder at se dig selv og verden på er helt forkerte, mindreværdige og foragtelige. Det er vores opgave at få disse dele af dig til at tale og arbejde bedre sammen, så du kan blive mindre forvirret og få større tillid til dine egne fornemmelser.”

BPD-patienten skal føle sig forstået, før han kan forstå sig selv – mere komplekse sammenkædninger af patientens aktuelle vanskeligheder og historie bliver først meningsfulde, når han har opbygget en stabil indrepsykisk struktur, et indrepsykisk rum og en mentaliseringsevne, der er så robust, at han kan rumme, ordne og fordøje sådanne mere komplekse interventioner. Derfor skal terapeuten validere patientens subjektive oplevelser, grænser og behov samt rette den fælles opmærksomhed mod patientens aktuelle oplevelser, adfærd og bagvedliggende mentale tilstande i det terapeutiske rum.

Terapeutens feedback på patienten i det terapeutiske rum skal så vidt muligt være stabil, kohærent og dermed give patienten mulighed for korrektive erfaringer. En sådan stabil feedback – og kongruent spejling af patienten – forudsætter, at terapeuten kan se ind bag patientens ofte ustabile adfærd og modstår fristelsen til at ’svinge med’ patienten; at terapeu-

26

Psykolog nyt • 9 • 2010

ten kan spejle følelser og andre mentale tilstande bag patientens symptomadfærd frem for at handle på disse.

Særligt i den første, ofte lange fase af behandlingen skal terapeuten ikke primært ’afdække’ mening, men understøtte patientens mulighed for at opleve mening og sammenhæng, blandt andet via markeret (klar dig/mig-adskillelse) og kongruent (overensstemmelse med patientens konstitutionelle selv og subjektive oplevelse) spejling. Empatiske, støttende, validerende og klarificerende interventioner går altid forud for eventuelle mere udforskende og fortolkende interventioner, uden at de på nogen måde udelukker hinanden.

Endelig kan terapeuten katalysere udviklingen af patientens jeg-identitet via integrerende interventioner. Integrerende interventioner er karakteriseret ved, at de bidrager til at skabe en oplevelse af meningsfuld sammenhæng imellem forskellige elementer af samme oplevelse – ”Når du oplevede, at jeg ignorerede, hvad du sagde, kan jeg godt forstå, du blev vred på mig” – og identitetselementer – ”Det lyder, som om du kan falde til ro og ikke er så fyldt af vrede, når du er alene med din søn. Men jeg får også det indtryk, at du nogle gange bliver forvirret og overvældet af vrede, når du er sammen med din kæreste” – samt imellem tidsmæssigt adskilte, men forbundne oplevelser – ”Sidste gang talte vi om, hvordan du har svært ved at stole på din kærestes løfter – og lige nu har du svært ved at stole på mig.”

Carsten René Jørgensen, ph.d., er professor mso i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

litteratur 1. Bateman, A. & Fonagy, P. (2004). Psychotherapy for the Borderline-personality Disorder: Mentalization Based Treatment.

Oxford: Oxford University Press.

2. Bauman, Z. (2004). Identity. London: Polity Press.

3. Blais, M.A. (1997). Clinicians Ratings of the Five-Factor Model of Personality and the DSM-IV Personality Disorders.

Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 185, s. 388-94.

4. Clarkin, J.F., Hull, J.W. & Hurt, S.W. (1993b). Factor Structure of Borderline-personality Disorder Criteria. Journal of Personality Disorders, vol. 7, s. 137-43.

5. Fossati, A., Maffei, C., Bagnato, M., Donati, D., Namia, C. &

20. Modestin, J., Obersin, B. & Erni, T. (1998). Identity Distur-

Novella, L. (1999b). Latent Structure Analysis of DSM-IV Bor-

bance in Personality Disorders. Comprehensive Psychiatry, vol.

derline-personality Disorder Criteria. Comprehensive Psychiatry,

39, s. 352-57.

vol. 40, s. 72-79.

6. Frankfurt, H.G. (1988). The Importance of What we Care About. Cambridge: Cambridge University Press.

7. Frankfurt, H.G. (1999). Necessity, Volition, and Love.

Cambridge: Cambridge University Press.

8. Jones, B., Heard, H., Startup, M., Swales, M., Williams,

21. Paris, J. (1996). Social Factors in the Personality Disorders.

A Biopsychological Approach to Etiology and Treatment. Cambridge: Cambridge University Press.

22. Paris, J. (2003). Personality Disorders over Time: Precursors, Course and Outcome. Washington: American Psychiatric Publishing.

J.M.G. & Jones, R.S.P. (1999). Autobiographical Memory and

23. Pfohl, B., Zimmerman, M. & Stangl, D. (1986). DSM-III

Dissociation in Borderline Personality Disorder. Psychological

Personality Disorders: Diagnostic Overlap and Internal Consist-

Medicine, vol. 29, s. 1397-1404.

ency of Individual DSM-III Criteria. Comprehensive Psychiatry,

9. Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten.

København: Hans Reitzels Forlag.

10. Jørgensen, C.R. (2006). Disturbed sense of identity in borderline personality disorder. Journal of Personality Disorders, vol. 20, s. 618-45.

11. Jørgensen. C.R. (2008). Identitet. Psykologiske og kultur­ analytiske perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag.

12. Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelser. 2. udg.

København: Hans Reitzels Forlag 13. Jørgensen, C.R. (2009). Identity style in patients with borderline personality disorder and normal controls. Journal of Personality Disorders, vol. 23, s. 102-13.

vol. 27, s. 21-34.

24. Rosa, H. (2005). Beschleunigung. Die Veränderung der Zeit-Strukruren in der Moderne. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.

25. Rosa, H. (2009). Kritik der Zeitverhältnisse. Besleunigung und Entfremdung als Schlüsselbegriffe der Sozialkritik. In: Jaeggi, R. & Wesche, T. (Hrsg.). Was ist Kritik? Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag, s.23-55.

26. Sanislow, C.A., Grilo, C.M. & McGlashan, T.H. (2000).

Factor Analysis of the DSM-III-R Borderline-personality Dis­ order Criteria in Psychiatric Inpatients. American Journal of Psychiatry, vol. 157, s. 1629-33.

27. Sanislow, C.A., Grilo, C.M., Morey, L.C., Bender, D.S.,

14. Jørgensen, C.R., Kjølbye, M., Freund, C., Bøye, R., Jordet,

Skodol, A.E., Gunderson, J.G., Shea, M.T., Stout, R.L., Zanarini,

H. (2009). Level of Functioning in Patients with Borderline Per-

M.C. & McGlashan, T.H. (2002). Confirmatory Factor Analysis

sonality Disorder. The Risskov-I study. Nordic Psychology,

of DSM-IV Criteria for Borderline Personality Disorder. Find-

vol. 61, s. 42-60.

ings From the Collaboratory Longitudinal Personality Disorders

15. Jørgensen, C.R. (2010). Invited essay: Identity and borderline personality disorder. Journal of Personality Disorders, vol. 24 (in press).

16. Kirkpatrick, T., Joyce, E., Milton, J., Duggan, C., Tyrer, P. &

Study. American Journal of Psychiatry, vol. 159, s. 284-90.

28. Seres, I., Unoka, Z., Bodi, N., Aspan, N. & Keri, S. (2009).

The Neuropsychology of Borderline Personality Disorder: Relationship with Clinical Dimensions and Comparison with other

Rogers, R.D. (2007). Altered Memory and Affective Stability in

Personality Disorders. Journal of Personality Disorders, vol. 23,

Prisoners Assessed for Dangerous and Severe Personality Disor-

s. 555-62.

der. British Journal of Psychiatry, vol. 190 (suppl. 49), s. 20-26.

17. Korsgaard, C. (2009). Self-Constitution. New York: Oxford University Press.

18. Kurtz, J.E. & Morey, L.C. (1999). Verbal Memory Dysfunction in Depressed Outpatients with and without Borderline Per-

29. Startup, M., Heard, H., Swales, M., Jones, B., Williams J.M.G. & Jones, R.S.P. (2001). Autobiographical Memory and Parasuicide in Borderline Personality Disorder. British Journal of Clinical Psychology, vol. 40, s. 113-20.

30. Torgersen, S. (2005). Epidemiology. In: Oldham, JM.,

sonality Disorder. Journal of Psychopathology and Behavior As-

Skodol, A.E. & Bender, D.S. (eds.). Textbook of Personality Disor-

sessment, vol. 21, s.141-56.

ders. Washington: American Psychiatric Publishing, s. 129-42.

19. Lieb, K., Völlm, B., Rücker, G., Timmer, A. & Stoffers, J.M. (2010). Pharmacotherapy for Borderline Personality Disorder:

Teksten er en forkortet udgave af forfatterens tiltrædelsesfore-

Cochraine Systematic Review of Randomised Trial. British Jour-

læsning afholdt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet,

nal of Psychiatry, vol. 196, s. 4-12.

12. marts 2010.

Psykolog nyt • 9 • 2010

27

Forskningsnyt

Udelukkelse svækker meningen med tilværelsen Det er sagt mange gange, at mennesket er et ”socialt dyr”. Vores succes som art – i hvert fald målt ved vores enorme antal og udbredelse over hele kloden – beror ikke bare, som man tidligere har troet på vores intelligens, men mindst lige så meget og måske mere på vores trang til sammenhold og evne til at samarbejde om livets opgaver.

Dette stærke sociale instinkt i vores medfødte menneskelige natur fremgår også af videnskabelige undersøgelser af forskellig art. Adskillige undersøgelser har vist, at vi trives bedst både psykisk og fysisk, når vi har tilstrækkelig kontakt med andre mennesker. Men næppe nogen anden undersøgelse har vist det så tydeligt som en række nye eksperimenter fra universitet i Florida. Disse undersøgelser demonstrerer tilsyneladende, at vi er tilbøjelige til ligefrem at miste ”meningen med tilværelsen”, hvis vi føler os udelukket af andre!

At opleve en ”mening med sin tilværelse” er naturligvis et lidt svævende begreb, men de seks forskere bag undersøgelsen fra Florida havde forud for undersøgelsen udarbejdet et lille spørgeskema, som så ud til at give et meget godt mål for, hvor meget en person føler at der er god mening med hans eller hendes tilværelse lige nu. For at sikre sig, at det var et rimeligt mål for denne følelse lod forskerne i en forundersøgelse en række mennesker udfylde det lille skema, hvorefter de fik tildelt en scoring for deres oplevelse af mening med tilværelsen her og nu. Kort efter blev de pågældende udsat for dybtgående interview af psykoterapeuter, der havde særlig erfaring i at tale med klienter om deres følelse af mening i tilværelsen. Efter disse grundige interview fik forsøgspersonerne af psykoterapeuterne tildelt en anden scoring for deres oplevelse af mening med tilværelsen. Det viste sig, at disse scoringer passede vældig fint med de scoringer, der var fremkommet ved det lille spørgeskema, så forskergruppen mener nok, at dette spørgeskema kan anses for en gyldig test for den samlede følelse af mening med tilværelsen.

Derefter udførte forskerne tre undersøgelser – to eksperimenter og en spørgeskemaundersøgelse – for at studere sammenhængen mellem det at føle sig udelukket og det at opleve mening med tilværelsen.

Det første eksperiment foregik således: Ved ankomsten til eksperimentet fik hver forsøgsperson at vide, at de skulle sæt-

tes til et vanskeligt samarbejde med en anden person, og det var vigtigt, at de to havde en vis sympati for hinanden for at kunne samarbejde. Derfor skulle de hver især præsenteres for den anden ved at fortælle om sig selv på en videooptagelse, som så skulle fremvises for den anden forsøgsperson. Hver ny forsøgsperson fik straks den andens videooptagelse at se og skulle så bagefter beskrive sig selv i en ny videooptagelse på ti minutter. Da denne optagelse var færdig, sagde forsøgslederen, at han lige ville vise den for den anden forsøgsperson, og han forlod forsøgspersonen i lidt over ti minutter.

Rent faktisk var der ikke nogen anden forsøgsperson, men da forsøgslederen kom tilbage, sagde han til den ene halvdel af de rigtige forsøgspersoner, at den anden forsøgsperson havde synes vældig godt om ham eller hende, og de skulle så gå i gang med samarbejdet om ti minutter. Til den anden halvdel sagde forsøgslederen, at han desværre måtte sige, at den anden forsøgsperson af forskellige grunde ikke havde ønsket at samarbejde med vedkommende, som derfor måtte antages at føle sig forkastet og ”udelukket” fra det planlagte samarbejde.

Derefter udfyldte alle forsøgspersoner under et tilfældigt påskud det lille spørgeskema om mening med tilværelsen, som de også havde udfyldt tidligere på dagen. Det viste sig, som forudsagt af forskerne, at de, der var blevet forkastet og udelukket fra samarbejdet, scorede væsentligt lavere på målet for mening med tilværelsen, end de havde gjort tidligere på dagen. For den anden halvdels vedkommende var der ikke nogen ændring i deres ganske gode oplevelser af mening med tilværelsen.

I det andet eksperiment havde deltagerne også forud for selve eksperimentet udfyldt skemaet til måling af mening med tilværelsen, og derefter fik de at vide, at de skulle deltage i en ny form for videospil, hvor fire deltagere i hvert sit rum sad foran hver sin pc-skærm og skulle forsøge at holde en bold i luften ved så at sige at kaste den til hinanden på skærmen. Den, der modtog en bold fra en anden medspiller, skulle så ved hjælp af musen prøve at fange bolden og kaste den videre til en af de andre spillere. Også denne besked var ren fup; der var slet ikke tre andre spillere, men en computer, der fixede spillet, så den ene halvdel af de rigtige forsøgspersoner modtog bolden fra de andre med stigende hyppighed (som om de andre kunne lide at kaste bolden til vedkommende), mens den anden halvdel lige modsat modtog bolden fra medspillerne stadig sjældnere, og i den sidste halvdel af spillet overhovedet ikke! Selv om disse sidstnævnte forsøgspersoner slet ikke så de personer, som de angivelig spil-

Forskningsnyt:

Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

28

Psykolog nyt • 9 • 2010

Forskningsnyt

lede sammen med, må de alligevel have følt sig tiltagende udelukket fra spillet, for en efterfølgende udfyldelse af det omtalte skema viste, at de nu også havde fået et mærkbart fald i oplevelsen af meningen med tilværelsen. I den anden gruppe, der havde ’fået’ bolden med stigende hyppighed, var der tværtimod sket en lille stigning i denne oplevelse af mening med tilværelsen.

Ved forskernes tredje og sidste undersøgelse – spørgeskemaundersøgelsen – bad de blot en stor gruppe mennesker udfylde to spørgeskemaer. Det ene skema skulle måle, hvor tit eller hvor meget de følte sig ensomme i dagliglivet, og det andet var det omtalte lille spørgeskema til måling af mening med tilværelsen. Da ensomhed tit er forbundet med en følelse af at være holdt udenfor eller at være udelukket fra samvær med andre, ventede forskerne, at de, der var mest ensomme, også havde mindst oplevelse af mening med tilværelsen – og det var lige, hvad de fandt!

De tre undersøgelser viser tilsammen ganske overbevisende, at vores umiddelbare følelse af, at der er en god mening med vores egen tilværelse, kan tage alvorlig skade af oplevelsen af situationer, hvor vi føler os udelukket fra samvær med andre. tn Kilde: DeWall, C.N., Maner, J.K. & Rouby, D.A. (2009). Social Exclusion and Early-Stage Interpersonal Perception: Selective Attention to Signs of Acceptance. Journal of Personality and Social Psychology, 96(4). 729-741.

Udelukkelse får os til at søge tegn på accept Det kan tilsyneladende skade vores følelser og mening med tilværelsen, hvis vi udsættes for en følelse af at blive udelukket fra et ønsket samvær eller samarbejde med andre. Det er naturligvis en negativ, ubehagelig ting at miste (noget af) meningen med tilværelsen, og derfor er det oplagt at antage, at vi i sådanne situationer spontant vil søge at modvirke denne følelse af udelukkelse.

En måde, hvorved man reagere på følelsen af udelukkelse, er at opsøge andre menneskelige kontakter, der måske vil vise sig mere imødekommende; men det kan være en langvarig og kompliceret proces, der kan være svær at undersøge videnskabeligt. En anden mere simpel ting, man kan gøre er, at man – i det øjeblik, følelsen af udelukkelse opstår – straks holder øje med nogen, der ikke viser tegn på at ville udelukke en, men tværtimod udviser tegn på accept og sympati.

Hvis dette er en de måder, vi prøver at lindre den pinefulde følelse af udelukkelse på, skulle den optræde næsten samtidig med udelukkelsesfølelsen. Og det er netop, hvad tre forskere fra universitetet i Kentucky har påvist for nylig.

I denne undersøgelse fremkaldte man ”kunstige” følelser af udelukkelse på to måder. Dels ved at lade en forsøgsperson præsentere sig selv og efterfølgende få at vide, at han på basis af denne selvbeskrivelse var blevet forkastet som samarbejdspartner af en anden forsøgsperson, han skulle have samarbejdet med.

Derudover benyttede forskerne fra Kentucky en anden og nok så alvorlig metode til fremkaldelse af en følelse af udelukkelse. Man satte forsøgspersoner til at udfylde en omfattende personlighedstest, under påskud af, at man derefter kunne fortælle dem noget om, hvad deres ”udsigter” i tilværelsen ville være. Fuldstændig uden hensyn til, hvordan forsøgspersonerne faktisk havde udfyldt deres spørgeskema, fik halvdelen – blandt flere andre ting – at vide, at de sandsynligvis ville blive mere og mere ensomme senere i deres tilværelse! Den anden halvdel af forsøgspersonerne fik ikke denne nedslående besked om senere social udelukkelse.

Uanset hvilken af de to metoder der blev benyttet til indpodning af en følelse af udelukkelse, fandt forskerne det samme i deres to eksperimenter, så vi kan i det følgende blot tale om forsøgspersoner med og uden indpodet følelse af udelukkelse.

I det første af de to eksperimenter med forsøgspersoner, der forud var eller ikke var påvirket til at føle sig udelukket, skulle hver forsøgsperson sidde foran en pc-skærm, hvor der med regelmæssige mellemrum fremkom billeder med en masse forskellige ansigter. Et enkelt ansigt udviste et større eller mindre smil, mens alle andre ansigter så alvorlige ud.

Det var nu forsøgspersonernes opgave så hurtigt som muligt at spotte det smilende ansigt og trykke på en af fire knapper, afhængig af om ansigtet befandt sig i den øverste, højre eller venstre eller nederste højre eller venstre del af skærmen.

Ganske som forudsagt af forskernes hypotese viste det sig, at forsøgspersoner med indpodet følelse af udelukkelse var klart hurtigere end de andre forsøgspersoner til at finde de smilende ansigter. Det beror altså ifølge forskerne på, at disse forsøgspersoner havde større behov for at modvirke deres følelse af udelukkelse ved at søge ”tegn på accept”, fx i form af et smilende ansigt og derfor hurtigere opfattede et sådant ansigt blandt en mængde andre ansigter.

Hvis eksperimentet gik ud på at spotte et enkelt ansigt, der så vredt eller trist ud, var der ingen forskel mellem de to grupper af forsøgspersoner, så når de udelukkede forsøgspersoner var hurtigere til at finde smilende ansigter, var det ikke blot, fordi de var bedre til at se forskelle af enhver art, men fordi de var specielt ”opmærksomme” på smilende ansigter.

Men den omstændighed, at følelsen af udelukkelse får mennesker til at hæfte sig ved et smilende ansigt hurtigere end andre, betyder ikke nødvendigvis, at dette ansigt gjorde dem gladere end andre. Angste mennesker er fx særlig hurtige til at spotte angste eller vrede ansigter i en stor gruppe ansigter, men det er ikke, fordi de kan lide at se negative følelsesudtryk, men blot fordi de i deres opmærksomhed uvilkårligt

Psykolog nyt • 9 • 2010

29

bliver tiltrukket af disse følelsesudtryk, som de så hurtigt vender blikket væk fra igen. For at studere, hvad en forsøgsperson kan lide at se på, må man studere, hvor længe forsøgspersonen kigger på det ene frem for det andet. Derfor udførte forskerne et andet eksperiment, hvor de ligeledes fremviste billeder med mange mennesker og et smilende ansigt. Ved dette eksperiment havde hver forsøgsperson fået anbragt en lille hjelm på hovedet, hvortil der skråt foran deres ansigt var monteret et lille videokamera, som kunne følge deres øjne, således at forskerne sekund for sekund kunne studere, hvad forsøgspersonerne så på. Ved hjælp af denne metode kunne forskerne nu konstatere, at de ”udelukkede” forsøgspersoner ikke blot så hurtigere på et smilende ansigt, men også så meget længere på specielt dette ansigt end forsøgspersoner, der ikke var bragt i en tilstand, hvor de følte sig udelukket. Hvis det ene afvigende ansigt viste vrede eller nedtrykthed, så de udelukkede forsøgspersoner mindre end andre på disse ansigter, så det var altså specielt de smilende ansigter, der tiltrak sig deres opmærksomhed – og i længere tid.

Tilsammen viste de to eksperimenter altså, at vi spontant søger at modvirke en eventuel følelse af udelukkelse ved at hefte os ved mennesker, der viser tegn på det modsatte, altså accept og imødekommenhed.

Til sidst skal det bemærkes, at man naturligvis – som i alle andre af denne slags psykologiske eksperimenter – sluttede med en såkaldt debriefing, hvor alle forsøgspersoner fik at vide, hvad eksperimentet virkelig gik ud på, således at de, der fik spået en ensom fremtid, naturligvis fik at vide, at de ikke havde mere at frygte i denne retning end alle andre. tn Kilde: DeWall, C.N., Maner, J.K. & Rouby, D.A. (2009). Social Exclusion and Early-Stage Interpersonal Perception: Selective Attention to Signs of Acceptance. Journal of Personality and Social Psychology, 96(4). 729-741.

To slags smil Forestil dig, at du skal have taget et pasfoto og gerne vil se venlig ud. Derfor smiler du pænt til fotografen – men du føler dig naturligvis ikke af den grund særlig glad indeni.

Eller forestil dig, at du træffer en ikke særligt nærtstående kollega på trappen og smiler venligt for at vise din gode vilje – men igen uden at føle nogen særlig glæde indeni. Disse to smil kan vi kalde for ”formelle smil”; man smiler nærmest som en formssag. Men de to smil kunne også lidt mere kontant kaldes ”glædesløse smil”.

Men forestil dig så, at du kommer hjem, og dit femårige barn kommer dig stormende i møde, og du kan slet ikke lade være med at smile stort til den lille. Denne gang er det ingen forstillelse, men en ren spontan glæde, der helt automatisk udløser smilet. Man kan kalde det et ”glædessmil”.

30

Psykolog nyt • 9 • 2010

modelFoto: bam/scanpix

Forskningsnyt

Det kan jo også tænkes, at du møder en anden mere nærtstående kollega på trappen og slet ikke beslutter dig for at smile venligt, men af ren og skær gensynsglæde bryder ud i et spontant glædessmil.

Vi taler om smil både ved de formelle og ved de ”ægte” glædessmil, men som de små historier viser, kan der være helt forskellige indre tilstande bag de to typer af smil. Nu kan vi jo ikke direkte se de ”indre tilstande” hos vores medmennesker, men det ville vel være rart, hvis vi kunne se udefra – på det ansigt, der smiler – om det er et ægte eller et formelt smil, altså om der er ægte glæde eller formel høflighed i smilet? Og det kan vi faktisk også i de fleste tilfælde. Det er nemlig så heldigt – kan man sige – at der er en fysiologisk, muskulær, forskel på de to smil! I nyere tid har man eksperimenteret med at sætte måleelektroder fast over hele ansigtet på en forsøgsperson, så man kan måle aktiviteten i alle ansigtets muskler. Så har man fremkaldt ægte eller formelle smil hos den således overbroderede person. Det har så vist sig, at der er visse karakteristiske forskelle i muskelbevægelserne bag de to typer af smil. Faktisk er der en hel række forskelle, men en af disse forskelle kan nok siges at være den vigtigste: Ved smil med ægte glæde trækker man ikke blot mundvigene opad – det gør man ved alle smil – men man trækker så at sige også kinderne opad. Der sidder i hver side af ansigtet en muskel, som går fra panden ned langs ydersiden af øjnene til kinderne. Ved at trække i denne muskel hjælper man til at trække mundvigene mere opad, men samtidig trækker man også huden om ydersi-

Forskningsnyt

den af øjnene sammen, så der opstår de såkaldte smilerynker ved øjnene. Ved formelle smil trækker man som regel kun op i mundvigene, men ikke i musklerne ved øjnene, og derfor ser man ingen eller i hvert ikke nær så mange smilerynker ved disse mere glædesløse, formelle smil.

Denne forskel mellem ansigtsbevægelserne ved de to typer af smil blev allerede påpeget af en fransk fysiolog, Duchenne, i 1880’erne, og i nyere tid er man derfor blandt forskere gået over til at tale om Duchenne-smil, som betegnelsen for de ægte glædessmil, og nonDuchenne-smil, som betegnelse for de formelle, mere spillede smil.

Nu har et forskerhold fra New Zealand og Skotland set nærmere på, om vi almindelige mennesker også reagerer forskelligt på de to typer af smil. I det første af forskerholdets to eksperimenter optog man små videoklip med tolv mennesker, der hver blev optaget i to situationer: en, hvor de smilede ægte smil, fordi de, uden at man kunne se det, fik forevist små film med rørende scener, og en, hvor de smilede formelt, fordi de skulle hilse på en fremmed person. De tolv filmede personer blev faktisk filmet i flere forskellige udgaver, og så valgte forskerne to af disse udgaver – dels et meget ægte Duchenne-smil med karakteristiske smilerynker, dels et udpræget nonDuchenne-smil uden smilerynker – men hvor

mundvigene i begge tilfælde var trukket nogenlunde lige meget opad, så smilet så at sige var lige stort.

Derefter viste man disse videosmil for 50 forsøgspersoner, der så de første seks personer med Duchenne-smil, og de sidste seks med nonDuchenne-smil (i blandet rækkefølge). Andre 50 forsøgspersoner så de samme to grupper på seks mennesker smile, men denne gang med henholdsvis nonDuchenne- og Duchenne-smil (uglade og glade smil).

Efter hver lille videofilm skulle forsøgspersonerne udfylde et lille spørgeskema om, hvordan de opfattede den fremviste person. Forsøgspersonen vidste selvfølgelig ikke, at eksperimentet handlede om to slags smil, men alligevel bedømte de gennemgående personerne med ægte smil som mere sympatiske, mere pålidelige, mere venskabelige - og meget andet godt! Det lader altså til, at vi ved synet af et smil, som regel helt ubevidst registrerer, om det er et ægte eller et uægte smil, og af den grund tillægger den smilende mere eller mindre positive egenskaber!

Men en ting er at gætte på, hvordan den smilende person er som menneske, en anden ting er, om man også vil opføre sig anderledes overfor personer, der smiler til en med hvert af de to slags smil? Det undersøgte forskerholdet i deres andet eksperiment, hvor de viste en videofilm med en

Fik du tjekket tallene i din pensionsoversigt?

I april modtog du din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen. Vi anbefaler, at du bruger den til at tjekke, om dine dækninger matcher dine behov.

Betaler du for eksempel til en ægtefælledækning uden at være gift? Eller går der for meget til invalidedækning og for lidt til alderspension?

På vores hjemmeside finder du en guide til pensionsoversigten og en forklaring på tallene. Adressen er www.mppension.dk/ mppensionsoversigt.

Smakkedalen 8 . DK-2820 Gentofte . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk

Psykolog nyt • 9 • 2010

31

Forskningsnyt

enkelt person med ægte Duchenne-smil til den ene halvdel af forsøgspersonerne, mens den anden halvdel så den samme fremviste person på videofilm med et nonDuchennesmil, altså et formelt smil.

Herefter blev hver forsøgsperson sat til at spille et spil om penge sammen med den person de havde set på videofilmen – med enten et ægte eller et formelt smil. Det pågældende spil var således indrettet, at man kunne vælge to strategier, enten at satse på samarbejdet med den anden spiller, eller man kunne spille mere egoistisk og søge at ”mele sin egen kage” i spillet – på bekostning af medspilleren. De forsøgspersoner, der tidligere havde set deres medspiller udvise ægte Duchenne-smil på en videofilm, valgte langt oftere at spille sammen med denne spiller, mens de, der havde set den samme person udvise nonDuchenne-smil, tværtimod oftere spillede ”imod” denne medspiller.

Så det kan tilsyneladende også spille en rolle for vores adfærd over for en fremmed person, om denne smiler med ægte Duchenne-smil eller formelle nonDuchenne-smil. tn Kilde: Feeny, N.C., Zoellner, L.A., Mavissakalian, M.R. & RoyByrne, P.P. (2009). What would you choose? Sertraline or prolonged exposure in community and PTSD treatment seeking women. Depression and Anxiety, 26. 724-731.

Kan børn skelne mellem ægte og uægte smil?

Man kan tale om to slags smil: ægte glædessmil og formelle (glædesløse) smil, blandt forskere omtalt som Duchenne-smil og nonDuchenne-smil, afhængig af om der opstår smilerynker ved øjnene eller ej. Det ser ud til, at voksne mennesker reagerer forskelligt på de to slags smil; man tillægger mennesker med Duchenne-smil mere positive egenskaber og udviser større imødekommenhed og samarbejdsvilje over for sådanne personer.

På den baggrund kunne man så spørge, om denne spontane tilbøjelighed hos voksne til at reagere forskelligt på Duchenne-smil og nonDuchenne-smil er tillært eller medfødt? Der er næppe tvivl om, at vi har en medfødt tilbøjelighed til at reagere positivt på andres smil. Man har fx konstateret, at selv ganske små spædbørn reagerer tydelig forskelligt, om deres mor smiler til dem eller ej.

Men kan børn også lige fra fødslen skelne mellem ægte og formelle smil, eller er det noget, de først skal lære med alderen? Det spørgsmål har en canadisk forskergruppe set nærmere på for nylig.

I denne canadiske undersøgelse bad man over 1000 børn

32

Psykolog nyt • 9 • 2010

i 4-17-årsalderen om at se på en række billeder af smilende ansigter, og ved hvert ansigt skulle barnet (eller den unge) sige, om den smilende var ”rigtig glad” indeni eller ej.

I denne undersøgelse havde forskerne optaget billeder af smilende ansigter på en sådan måde, at der ikke blot var tale om glade, kontra uglade smil, altså Duchenne- og nonDuchenne-smil, men også store og små smil. Ved de store smil var mundvigene trukket meget mere op end ved de mindre smil, men ved begge størrelser var der altså eksempler på både ægte Duchenne- og formelle nonDuchenne-smil.

De mindste børn på 4-5 år udviste allerede tydeligt en evne til at skelne mellem Duchenne- og nonDuchenne-smil, for de regnede de smilende ansigter som mere glade, hvis det var ægte Duchenne-smil, end hvis det var nonDuchenne-smil.

Det fandt man ved både de store og de små smil. Men de små børn lod sig dog også til en vis grad narre af smilets størrelse, for de mente gennemgående, at personerne på billederne var gladere, hvis smilet var større, uanset om det var Duchenne-smil eller ej.

De større børn på tolv til sytten år blev ikke på samme måde narret af smilets størrelse. De mente nok, at en person med et stort Duchenne-smil var lidt mere glad end en person med et mindre Duchenne-smil, men de mente ikke, at en person med et stort nonDuchenne-smil var spor mere glad end en person med et mindre nonDuchenne-smil – og begge disse udgaver af nonDuchenne-smil blev af de større børn betragtede som uglade smil.

Den canadiske undersøgelse tydede altså på, at allerede små børn i fire-femårsalderen til en vis grad kunne skelne mellem Duchenne-smil og nonDuchenne-smil, men om det beror på en meget tidlig indlæring eller på medfødte evner, kunne den canadiske undersøgelse dog ikke sige noget om.

Til gengæld kunne den fortælle os, at de små børn ikke er sikre i deres skelnen mellem de to slags smil, fordi de også lod sig påvirke af smilets størrelse i vurderingen af, om det var glade smil eller ej. Større børn har åbenbart i mellemtiden lært, at selv store nonDuchenne-smil også er glædesløse, formelle smil, og lader sig ikke på samme måde narre af smilets størrelse. tn Kilde: Thibault, P., Gosselin, P., Brunel M-L. & Hess, U. (2009).

Children’s and adolescents’ perception of the authenticity of smiles. Journal of Experimental Child Psychology, 102. 360-367.

Har det ufødte barn nogen hukommelse?

Det nyfødte barn har som bekendt et relativt stort hoved i forhold til kroppen. Det er, fordi menneskets succes som art beror på vores enestående store hjerner, som har sat os i stand til

Forskningsnyt

at brede os over hele kloden og skabe forunderlige ting (og ødelæggelser). Selv om menneskehjernen kun er tre gange så stor som en chimpansehjerne, indeholder den dog 150 gange så mange hjerneceller, hvilket viser at hjernens udvikling i mennesket – overfladisk set – svarer til computerudviklingen: De enkelte dimser bliver mindre og mindre, for at der kan være flere af dem på en given plads. (Men lige bortset fra det, er det nu ikke en god idé at sammenligne hjernen med en computer, især fordi hjernen har følelser og instinkter).

Når barnets hjerne er så relativt stor ved fødslen, er det, fordi hjernen på dette tidspunkt allerede rummer alle de hjerneceller, den får i løbet af hele livet. Herefter går det kun ned ad bakke, idet der dør ca. 10.000 hjerneceller om dagen resten af livet. Det kan lyde drabeligt; det betyder jo, at en 60årig har mistet i omegnen af en kvart milliard hjerneceller.

Det er dog ikke noget skræmmende tal for en hjerne, der begynder med ca. 140 milliarder hjerneceller, og faktisk regner med, at de 10.000 celler, der dør om dagen, ikke dør, fordi de er svagelige, men fordi de skal gøre plads til, at andre og mere vigtige hjerneceller kan vokse sig særligt store og stærke.

Men skønt den nyfødtes hjerne har alle de hjerneceller, den skal have, så er der noget andet, der mangler, nemlig de fleste af forbindelseslinjerne mellem nervecellerne i hjernen. I den voksne hjerne har hver eneste hjernecelle op til 10.000 forbindelseslinjer – små nervetråde – til andre hjerneceller, men i den nyfødte hjerne har de næsten ingen! Det viser sig fx ved, at spædbarnets bevægelser er helt usammenhængende, ukoordinerede. Arme og ben spjætter i hver sin retning uden nogen sammenhæng – den kommer først senere, når hjernecellerne får forbindelse med hinanden og kan styre barnets bevægelser i en fornuftig sammenhæng.

Denne korte redegørelse for den nyfødtes hjerne skal blot tjene som baggrund for følgende spørgsmål: Kan denne ufærdige hjerne huske noget? Man kan jo ikke spørge et nyfødt barn, om det kan huske noget. (At tale er – set fra et hjernesynspunkt – en usandsynlig kompliceret proces, der kræver koordineret aktivitet i et utal af små muskler i munden, svælget og læberne, og det kan barnet som bekendt først begynde på i 1-2-årsalderen. Men forskere har alligevel kunnet påvise, at blot et til to dage gamle spædbørn faktisk på en vis måde kan huske noget. Metoden går ud på, at man anbringer en særlig sut i munden på det nyfødte barn. Denne sut har en særlig indretning, der gør det muligt for forskerne at måle, nøjagtig hvornår og hvor meget barnet sutter på sutten (og sutte, det kan barnet selvfølgelig lige efter fødslen).

Hvis man nu i en periode, hvor spædbarnet ligger og sutter på den særlige sut, med regelmæssige mellemrum udsætter barnet for en høj, underlig lyd, vil barnet som regel straks holde op med at sutte. Der er formodentlig tale om, at den spæde hjerne straks retter opmærksomheden mod den usædvanlige lyd. Herefter venter man i 20-30 sekunder, til barnets suttebevægelser igen optræder med regelmæssig hyppighed, og så starter man igen den underlige lyd. Når man har gjort

det 6-7 gange med et par minutters mellemrum, ser man, at barnet nu ikke længere holder op med at sutte ved den underlige lyd! Barnet har altså lært lyden at kende så godt, at det kan ”huske”, at lyden ikke betyder noget, og at det derfor kan blive ved med at sutte på sutten. Som test for, at barnet virkelig husker den underlige lyd, kan man fx ti minutter senere udsætte barnet for dels den tidligere benyttede underlige lyd, dels en helt anden lyd med samme styrke og så se, om den nye lyd standser sutningen mere end den gamle lyd.

Hvis det er tilfældet, må det være, fordi barnet ”husker” den gamle lyd og derfor ikke bliver særlig forstyrret i sin sutning af denne lyd.

Ved denne metode har man fundet, at nyfødte børn tilsyneladende kan ”huske” en bestemt lyd i helt op til et par uger, i enkelte tilfælde en hel måned efter den første indlæring. Og nu viser en ny hollandsk undersøgelse måske endnu mere overraskende, at en sådan hukommelse også forekommer hos det ufødte foster i den sidste måned op imod fødslen.

De hollandske forskere fik højgravide kvinder i syvende og ottende graviditetsmåned til at deltage i undersøgelsen. Eksperimentet foregik på den måde, at hver kvinde lå behageligt i en seng, mens der konstant blev foretaget en scanning af fosteret. Så udsatte man det ufødte foster for en ”underlig lyd” ved hjælp af en lille højttaler, der blev anbragt på moderens maveskind, lige over fosteret. Højtaleren udsendte en ret stærk brummende lyd (på 80 Hz, 74 dB), som dels kunne påvirke fosterets ører, dels dets hudsanser i form af vibrationer. På scanneren kunne man se, at denne påvirkning af fosteret med en brummende vibrator i så godt som alle tilfælde fik barnets ben til at spjætte mindre end et sekund efter påvirkningen.

Derefter testede man fosterets hukommelse fuldstændig som i det tidlig omtalte sutteeksperiment med nyfødte spædbørn. Man gentog påvirkningen med brummevibratoren (et sekund ad gangen) med ca. et minuts mellemrum, og sandelig: Efter ti til tyve påvirkninger holdt barnet op med at spjætte ved brummeren, som om det nu havde lært denne lyd/vibration så godt at kende, at det ikke længere reagerede med et overrasket spjæt.

Da man en måned senere på ny udsatte fostrene for samme brummevibrator, viste det sig, at de fostre, der oprindelig var syv og nu otte måneder gamle, ikke ”huskede” noget, de reagerede som et otte måned gammelt foster, der ikke tidligere havde været udsat for brummeren. Men de ældre fostre, der var otte måneder gamle ved den første undersøgelse, udviste ret tydelig hukommelse i nimånedersalderen: De reagerede klart mindre på brummeren end andre ni måneder gamle fostre, der ikke tidligere havde hørt denne underlige brummelyd flere gange! tn Kilde: Dirix, C.E.H., Nijhuis, J.G. & Jongsma, H.W. (2009).

Aspects of Fetal Learning and Memory. Child Development, 80(4).

1251-1258.

Psykolog nyt • 9 • 2010

33

Indmeldte og Nyt job

Indmeldte Stud.psych.

Karen Bruun Andresen

Stud.psych.

Sarah Kirkegaard Jensen Stud.psych.

Henrik Michael Johansen

Stud.psych.

Louise Kristine Hjort Bavngaard

Stud.psych.

Sabine Overbeck Johnsen

Stud.psych.

Ida Anette Bjørk

Stud.psych.

Jacob Jørgensen

Stud.psych.

Marianne Rosenstrand Bjåstad

Stud.psych.

Lise Lauge Jørgensen

Stud.psych.

Benedicte Bunckenburg Stud.psych.

Nina Stenhøj Christensen Stud.psych.

Nadia Holm Christiansen Stud.psych.

Sofie Friis Christiansen Stud.psych.

Stinne Fleischer Stud.psych.

Lene Bjerre Frandsen Stud.psych.

Kirsten Andersen Gram Stud.psych.

Kate Longmuir Grøn Stud.psych.

Mette Bak Gundersen Stud.psych.

Henrik Günther Stud.psych.

Anna Hamann Stud.psych.

Mads Hansen

Cand.psych.

Eva Kirketerp Stud.psych.

Tommy Kjerkegaard Cand.psych.

Annette Lauridsen Stud.psych.

Stephanie Green Lauridsen Stud.psych.

Irene Laursen Stud.psych.

Anna Carina Bjerrum Lausen Stud.psych.

Anja Linneberg Stud.psych.

Pernille Lydolff Stud.psych.

Marie Sommer Mikkelsen Stud.psych.

Maria Møldal Stud.psych.

Lise Møller Stud.psych.

Line Neustrup

Cand.psych.

Tony Hansen

Stud.psych.

Johanne Præstgaard Nielsen

Stud.psych.

Katrine Hesseldal

Stud.psych.

Andreas Nissen

Stud.psych.

Leefke Hoop

Cand.psych.

Anne Ranning

Stud.psych.

Lea Lund Hornstrup

Stud.psych.

Jens Bak Sommer

Stud.psych.

Helene Nederskov Hovmand

Stud.psych.

Maren Stoltze

Stud.psych.

Thorsten Iversen

Stud.psych.

Iben Fog Staal

Stud.psych.

Dorte Jacobsen

Stud.psych.

Camilla Gates Sørensen

Stud.psych.

Anne-Mette Ulrik Borg Jensen

Stud.psych.

Karina Voetmann-Sohrt

34

Psykolog nyt • 9 • 2010

Nyt job Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Kirsten Vestergaard Andersen Psykotraumecentret Dansk Røde Kors Asylafdeling København K Pr. 1.12.2009 Cand.psych.

Lene Bammeskov Sundhed & Forebyggelse Frederiksberg Sundhedscenter Frederiksberg Kommune Pr. 1.3.2010 Cand.psych.

Lisbeth Bulig Skovgaard PPR, Kolding Kommune Pr. 1.2.2010 Cand.pæd.psych.

Karen Møller Vium Børn- og Ungerådgivningen Helsingør Kommune Pr. 1.12.2009 Privat ansættelse

Cand.psych.

Ditte Charles Erhvervspsykiatrisk Center Psykiatrifonden København NV Pr. 1.2.2010 Cand.psych.

Karen Hedvig Duelund Herning Frivilligcenter Scleroseforeningen Pr. 1.10.2009 Cand.psych.

Katrine Jørgensen Helene Elsass Center Charlottenlund Pr. 1.2.2010 Cand.pæd.psych.

Rita Rex Jørgensen PPR, Haderslev Kommune Pr. 1.2.2010 Cand.psych.

Marie Lawætz Rådgivningsenheden Sundhedscenteret Kræftens Bekæmpelse København Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Marie Pedersen Praksis For Kognitiv Terapi København V Pr. 1.5.2010 Cand.psych.

Ulrik Molly-Søholm Unge & Sorg København K Pr. 12.4.2010

Selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Tahir Raza Abdullah Psykolog Praksis Ringager 4 A, st.

2605 Brøndby Pr. 1.9.2009 Cand.psych.

Ketty Bach Privat Praksis Algade 25, 1.

9700 Brønderslev Pr. 1.3.2010 Cand.pæd.psych.

Betina Carstensen Psykologisk Klinik Hoskjærsvej 17 4900 Nakskov Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Karen Hedvig Duelund Favrskov Erhvervscenter Bogøvej 15, 8382 Hinnerup Pr. 1.10.2009 Cand.psych.

Helle Hermansen Psykologisk Rådgivning Sankt Hans Gade 23, st.

2200 København N Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Anne Holt Psykologpraksis v/Trine M. Johnsen Peter Bangs Vej 1 F, 2.

2000 Frederiksberg Cand.psych.

Inge Schoug Larsen Schoug Erhvervspsykologi Strandgade 20 3300 Frederiksværk Pr. 1.1.2010 Cand.psych.

Mirjam Høffding Refby Privat Praksis Ærtebjergvej 11 2700 Brønshøj Pr. 1.10.2009 Cand.pæd.psych.

Annette Møller Sørensen Psykologisk Klinik Hoskjærsvej 17 4900 Nakskov Pr. 1.4.2010 Cand.psych.

Anne Thrane Thrane Psykologi Sølvgade 102 1307 København K. Pr. 1.1.2010

Nye bøger

Paul Gilbert: Medfølelse og mindfulness.

Bogen forener den kognitive adfærdsterapi med principperne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse og overbærenhed – med sig selv og andre. I elleve kapitler gennemgår forfatteren, hvordan man kan overvinde sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og dermed leve et liv med mindre stress, angst og vrede.

Forlaget KLIM, 2010, 509 sider, 349 kr.

Martin L. Kutscher. Marcella Moran: Børn med organiseringsvanskeligheder.

Om hvordan man kan hjælpe det kaotiske barn med at skabe overblik og få struktur i hverdagen. Bogen giver metoder til at arbejde med morgenrutiner i hjemmet, lektielæsning og oprydning af barnets værelse samt metoder til at gøre barnets skolearbejde mere organiseret.

Med udgangspunkt i det enkelte barn kan man tilrettelægge en træning og finde hjælpemidler, der giver barnet mulighed for at blive selvhjulpen.

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 176 sider, 238 kr.

Susan Møller Rasmussen. Ole Taggaard Nielsen:

Sanina Kürstein (red.):

Introduktion til ACT. En brugsbog til klienten.

Antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige perspektiver inviterer til at reflektere over udfordringerne ved selvledelse. Bogen, der indgår i forlagets ’erhvervspsykologi-serie’, kan bruges som inspirationsværktøj til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens egen virkelighed uanset udgangspunkt.

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 229 sider, 348 kr.

ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af mange symptombilleder, fx angst, OCD, PTSD, depression, misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser.

Frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker.

Bogen er primært en guide til mennesker, der ønsker at gå ind i et ACT-forløb, men kan også læses af fagfolk.

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 126 sider, 198 kr. indb.

Jens Christian Nielsen m.fl. (red.):

Susanne Lunn. Kristian Rokkedal. Bent Rosenbaum (red.):

Selvledelse og fællesskaber.

Den svære ungdom.

Ti eksperter fortæller om, hvordan unges mistrivsel ser ud i dag, hvordan den spottes, og hvad årsagerne er til den. Eksperterne kommer også ind på, hvordan nutidens unge udtrykker mistrivsel, og hvad der kan gøres for at dæmme op for den. I bogen beskrives mistrivsel inden for områderne stress, pres, angst, depression, ensomhed, mobning, selvskadende adfærd og cutting, selvmord, krop og ydre, spiseforstyrrelser, sex, rusmidler og ludomani.

Hans Reitzels forlag, 2010, 181 sider, 198 kr.

Frås og faste.

Belyser spiseforstyrrelser ud fra et klinisk og kulturelt perspektiv. Det kliniske omfatter fx diagnostik, sygdomsforståelse og behandling. Da spiseforstyrrelser er blevet forstået og behandlet på mange måder, gennemgås flere teoretiske tilgange og forskellige praksisformer. Det kulturhistoriske perspektiv belyser fx: Hvilke forhold i den vestlige kultur danner grobund for spiseforstyrrelser? Hvordan er kropsforståelsen i det senmoderne samfund? Hvordan påvirker det almindelige unge?

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 532 sider, 528 kr. indb.

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Psykolog nyt • 9 • 2010

35

Her mangler vi koordinatorer Meld dig som frivillig koordinator for Red Barnets Familieindsamling søndag den 5. september 2010 på:

8.491

- medlemmer i Dansk Psykolog Forening

www.redbarnet.dk/landsindsamling

Her kan du også læse mere om indsamlingen og om opgaverne som lokal koordinator.

Familieindsamling 2010 Red Barnet går hele vejen - hvor langt vil du gå?

Psykologer med seniordrømme Erhvervsaktive psykologer fra 50 år og opefter inviteres på møder i maj/juni til at se fremefter mod den tredje alder.

Er du begyndt at overveje dine arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, når du bliver senior? Så har Dansk Psykolog Forening et tilbud til dig, uanset om du så småt nærmer dig efterløn eller pension, eller om du har planer om at blive ved et årti eller to mere.

Vi afholder to temamøder − et i København og et i Århus − for psykologer, som er fyldt 50 år og stadig er erhvervsaktive. Her gennemgår vi mulighederne for at trappe ned eller ud af arbejdsmarkedet og fortæller om arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senioraftaler, efterløn og pension.

Baggrund For en stor del af Dansk Psykolog Forenings medlemmer er det relevant at planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan det være relevant i god tid forinden at kende de arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, så man kan få flest mulige ønsker opfyldt.

På møderne kan deltagerne høre om de generelle regler og muligheder, ligesom der vil være mulighed for at få en personlig kontakt til en fagperson, hvis man har spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart.

Program: − ”Pension”. Indlæg ved MP-Pension. − ”Efterløn”. Indlæg ved Akademikernes Arbejdsløshedskasse. − ”Seniorordninger på arbejdsmarkedet”. Ved Kim Rønsholt, konsulent i Dansk Psykolog Forening.

Tid og sted: Århus: Mandag d. 31. maj 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4., Århus C. København: Onsdag d. 2. juni 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Der vil i løbet af arrangementet blive serveret sandwich, kaffe, te og kage.

Tilmelding: Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Der kræves tilmelding til arrangementet: Tilmeldingsfrist: 25. maj 2010.

Du kan tilmelde dig på mhr@dp.dk. Venligst angiv navn og medlemsnummer. Husk også at fortælle os, om du deltager på mødet i København eller Århus.

Læs mere om Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

36

Psykolog nyt • 9 • 2010

Rubrikannoncer

Dansk Psykolog Forenings

Kurser 3.99. Assessing Level of Personality Organization with the Rorschach Kursustype III Tid og varighed Onsdag 1. september - fredag 3. september 2010.

1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 18 timer.

Sted Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris 7.100,- ekskl. moms.

Tilmelding 14. juni 2010.

Underviser Philip Erdberg, Ph.D., has presented workshops on personality assessment in a variety of sittings, nationally and internationally.

Kursusleder Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et.art., specialist og supervisor i psykoterapi, privatpraktiserende psykolog.

Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi: 3.99., 18 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 18 timer.

Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 18 timer.

KURSUSNR.: 10804.

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk - Uddannelse, kurser, kursusprogram 2010 - på de enkelte kurser.

Supervisoruddannelse – ”Træd i karakter som supervisor” Tid og varighed Mandagene 13. september, 4. oktober, 8. november og 6. december 2010 og 7. marts, 11. april, 9. maj og 6. juni 2011.

Alle dagene kl. 9.30-16.15.

Varighed: 50 timer.

Sted Hos underviser, Klinikken, Jernbanegade 14, st.tv., 4700 Næstved.

Pris 15.900,- ekskl. moms.

Tilmelding 2. august 2010.

Underviser Grethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi. Privatpraktiserende psykolog.

Ny ordning Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30 timer.

KURSUSNR.: 1019021.

3.6. Klinisk sexologi Tid og varighed Torsdag 23. september - fredag den 24. september 2010.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Underviser Åshild Skogerbø, M.A. i klinisk psykologi, specialist i klinisk sexologi.

Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.6., 12 timer.

KURSUSNR.: 100306.

3.19. Transkulturel psykologi Tid og varighed Onsdag 16. juni - fredag 18. juni 2010.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3.dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 18 timer.

Sted Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris 5.300,- ekskl. moms.

Tilmelding Mandag den 3. maj 2010 Underviser Nike Brandt Poulsen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi.

Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.19., 18 timer.

KURSUSNR.: 100319.

Pris 3.550,- ekskl. moms.

Tilmelding 9. august 2010.

OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2010” udsendt med Psykolog Nyt 22/2009.

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Psykolog nyt • 9 • 2010

37

Rubrikannoncer

Kreds Københavns Amt

Kreds Vestsjælland

FLOW Onsdag 30. juni 2010 kl. 10-16 Ringsted Hallerne, Tværalle 8, 4100 Ringsted Lokale 4-5 At arbejde bevidst med flow-skabende aktiviteter for os selv og hinanden forebygger stress og udbrændthed. Flow-oplevelser får os til at føle os stærke, energiske, kreative og succesrige. Vi engagerer os og nyder at overkomme forhindringer, overgå os selv, udvikle os og lære nyt. Og vi får følelsen af at være kompetente og i stand til at forme vores eget liv.

Få en dejlig og inspirerende dag, som du kan bruge både i forhold til dig selv og dine klienter, kollegaer, samarbejdspartnere.

Om foredragsholderen Stine Reintoft er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet. Arbejder freelance med psykolog-, projektleder- og kommunikationsopgaver. Har samtaleforløb med klienter, som primært kommer med arbejdsrelaterede problematikker. Er partner og medstifter af MindfulHouse, beliggende i Dr. Tværgade i København. Her foregår der bl.a. kurser i Mindfulness Based Stress Reduction og Mindful Parenting.

Er medforfatter på bøgerne: ”Positiv psykologi på arbejde” (2009), og ”Ind i mindfulness” (2010).

Pris: 1200 kr., der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.

Prisen inkluderer frokost med en øl/vand, eftermiddagskage, frugt samt kaffe/te ad libitum. Kurset er fortrinsvis for psykologer med arbejdsplads i kredsen.

Bindende tilmelding til Rikke Rahtkens: rikkesusan@yahoo.com senest 11. juni 2010.

Supervision – organisationspsykologi Individuelt og i gruppe Ny supervisions- og udviklingsgruppe Opstart 6. september 2010.

Jens Bregengård Cand.psych.aut., specialist og supervisor

Ring på telefon: 20 70 50 01

Domæne4.dk

DIAGNOSER SOM UDVALGTE ØJEBLIKSBILLEDER En kursusdag med Søren Hertz Den 24. september 2010 kl. 9-16 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, København Ø Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød. Forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder”.

I den moderne kultur bliver problemer reduceret ind i meget individuelle forståelsesrammer.

På denne temadag bliver adfærd forstået som kommunikation. Vi må derfor skabe kontekster, hvor vi sammen med de afgørende personer i børnenes og de unges liv kan få øje på invitationerne i det problematiske, således at vi ikke blot forstærker problembilledet. Børn og unge gør det bedste, de formår, ud fra deres forudsætninger og deres måde at forstå deres liv på – og ud fra deres tro på fremtiden. De alvorligste psykiatriske symptomer må mødes med ”uhelbredelig optimisme” og en tro på, at vi midt i alvoren kan få øje på det, som kan hjælpe alle videre. Risikoen er, at vi i vore bestræbelser for at fritage for skyld reducerer vores nysgerrighed efter sammenhænge og efterlader den enkelte med oplevelsen af psykisk sygdom eller handicap.

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne teorier relateret til hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori.

Tilmelding: Bettina Terp, e-mail: Better01@psv1.regionh.dk senest 15. juni 2010.

Kurset koster: 500 kr. som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.

Kun individuelle tilmeldinger kan godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer.

Kreds Københavns Amt: Dækker det gamle Københavns Amt, Birkerød (Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsen.

Kredsen byder på morgenkaffe kl. 8.50, samt en let frokost, som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

38

Psykolog nyt • 9 • 2010

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. www.n41.dk

Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder i ODENSE:

afholder i SKIVE:

Hypnose og vægttab Forståelse for og stabiliserende behandling af overvægt ved hjælp af hypnose med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen Lørdag 25. september kl. 10.00-17.00 samt søndag 26. september 2010 kl. 10.00-17.00 i Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C Kursusform mv.

Kurset henvender sig til psykologer, som ønsker inspirerende teknikker i mødet med klienter, som udtrykker ønske om at blive behandlet i hypnose mod overvægt (ml. 5-50 kg). Ofte er denne klientgruppe selv eksperter i fedtfattig kost og sund levevis. Trods indsigten oplever denne gruppe mennesker flere skuffende tilbagefald og en livslang problematik med normalvægten. Kursus er baseret på praktiske teknikker afvekslende med understøttende teori. Der bliver bl.a. udleveret scripts og litteraturliste.

Kurset vil bl.a. omhandle: • Almene aspekter omkring overvægt og kure • At spise på sult eller følelser • Deltagererfaringer • Nøgleord: Skam og skyld, myter og fakta • Demonstration i plenum • Forskellige hypnoseøvelser med deltagerne • Hypnosen, der gør en forskel • Identitet og vægttab • ”Fantomvægt” • Eksempler og erfaringer fra klinikken • Klientens vanskeligheder med at fastholde idealvægten Godkendelse af kurset ”Hypnose og Vægttab” til specialistuddannelsen: Psykoterapi: 12.4.2.3. kan indgå i alt 30 timer, 20 timer metode, 10 timer grundlagsteori og klinisk teori.

Sundhedspsykologi: 11.4.4.2.2. 12 timers teori om hypnose som metode.

Underviser Lone Bennedsen er specialist i psykoterapi og har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere afholdt dette kursus og med stor succes.

Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2243 6375 eller e-mail: lone@bennedsen.com Tilmeldingsfrist: Tirsdag 3. august 2010.

Symboldrama del 1 og 2 Begynder kursus med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Per Nørgaard Del 1: Fredag 1. oktober kl. 9.00-16.00 og lørdag 2. oktober 2010 kl. 9.00-16.00.

Hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE Del 2: Fredag 5. november kl. 9.00-16.00 og lørdag 6. november 2010 kl. 9.00-16.00 Hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge symboldrama i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv.

I løbet af dette kursus vil du lære at arbejde med symboldrama, som er en systematiseret psykoterapimetode udviklet af den tyske professor Hanscarl Leuner. Metoden blev grundlagt for 50 år siden og bygger på Jungs arbejde med den imaginative metode, som tager udgangspunkt i mobilisering af billeder for det indre syn. Billeder eller fantasibilleder man skaber, kaldes dagdrømme. Symboldramametoden er en dagdrømmeteknik.

Det er en effektiv terapiform, som er anvendelig i personlig udvikling og ved behandling af forskellige psykiske problemer, som psykosomatiske symptomer, smerter, angsttilstande, fobier, spiseforstyrrelser, psykoneurotiske forstyrrelser i barndommen, tilpasningsproblemer i barne- og ungdomsårene og lavt selvværd.

1. del: Her bliver der undervist og arbejdet med de 5 grundtemaer i symboldrama: Huset, engen, åen, skovbrynet og bjerget, samt dets betydning i det psykoterapeutiske arbejde.

Der bliver præsenteret, hvordan terapeuten kan guide sine klienter, når det indre drama begynder at udfolde sig. Der bliver også undervist i, hvordan terapeuten kan inddrage tegninger i terapien.

2.del: Kurset henvender sig til dem, der har deltaget i 1. del.

Det indeholder både teori og egne øvelser. Her kommer fokus til at ligge på symbolmotiverne på mellemniveau og det øvre niveau. (”Mittelstufe” og ”Oberstufe”, på tysk). Øvemotiverne på mellemniveau er bl.a., rosenbusken og en biltur.

Fokus på mellemniveau er: Forholdet til relationspersoner, undersøge attituden til aggressive impulser, attituden til seksualiteten, og udforske jeg-idealet. Dette indebærer, at der bl.a. arbejdes med temaer som nærhed og aggressivitet.

Kurserne er samlet godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi med 24 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk specialistuddannelse med 24 timer under 11.4.4.2.2.

Underviser Cand.psych. Per Nørgaard, som har en 3-årig hypnoseuddannelse og en 2-årig uddannelse i Symboldrama fra Sverige. Han har arbejdet med symboldramametoden siden 1987 og betragter den som en vigtig del af hypnosen.

Praktisk Pris: 2.925 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.225 kr. for ikkemedlemmer inkl. frokost.

Rabatpris for del 1 og 2: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Spørgsmål vedr. kurset: Tlf. 35 37 35 91, e-mail: per.noergaard@mail.dk Tilmeldingsfrist: Mandag 30. august. 2010.

Deltagerantal: Max. 15.

Psykolog nyt • 9 • 2010

39

Rubrikannoncer

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

MMPI-II Certificeringskursus Undervisere Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi og specialist i psykopatologi Christian Møller Pedersen.

Cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning i psykopatologi Claus Werchmeister.

Cand.psych.aut., under uddannelse til specialist i psykopatologi, Louise M. Bruun.

Tidspunkt 19.-20. august samt 25. november 2010 kl. 09.00-16.00.

Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris kr 5.500,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Sorg og Krise 3.4 Tværgående modul. 12 timer.

Underviser: Thomas Iversen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi samt psykotraumatologi, Klinik for Angst og tvangslidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Tid: 2.-3. september 2010 kl. 09.00 - 16.00.

Pris: Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: 25. juni 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk

Tilmeldingsfrist Den 25. juni 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk

Supervisionsgrupper For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse

Opdatér dig på www.sundhed.dk/info/uddannelsesafdelingen.

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov, udbyder følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer

Organisation og ledelse 3.21 Tværgående modul. 12 timer.

Undervisere: Vibeke Sjøgreen, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Else Marie Skadborg, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

Tid: 2.-3. september 2010.

Pris: Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: 25. juni 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk

40

Psykolog nyt • 9 • 2010

Tid:

august 2010 – februar 2011

Helsingør:

Start:

PSYKOLOGERNE PÅ VÆRFTET Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer Torsdag d. 19 august – fremover fredage

Hvidovre: PSYKOLOGHUSET I HVIDOVRE

Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer Start: Fredag d. 20. august Pris: 2 rater a 10.000 kr.

Deltagerantal: 3-5 Tilmeldingsfrist: 7.6.10 Den fortsatte åbne supervisionsgruppe 1. onsdag i måneden kl. 13-17 har ledige pladser fra september.

Deltagerantal: 3-8 Man binder sig til min. 5 gange.

Pris: kr. 5.500 for 5 gange (20 timer) Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, supervisor i klinisk børnepsykologi.

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseretog narrativ terapi og supervision.

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 - også for individuel supervision. www.psykologerne-paa-vaerftet.dk

Rubrikannoncer

Kreds København-Frederiksberg

Kreds København-Frederiksberg

Kursus i Sorg og krise hos børn

Organisationspsykologi

Kurset omhandler børns reaktioner på ekstraordinære hændelser eller pludseligt opståede livsforandringer – også set i lyset af arousal og dissoceringsspektret.

Konflikter, stress og forandringer i organisationer er direkte eller indirekte en del af psykologens arbejdsområde.

3.3. på tværgående modul

Følgende temaer indgår: • Akutte belastningsreaktioner og efterreaktioner.

• Sorg og tab. Vigtige aspekter ved børns reaktioner.

• Risikofaktorer for udvikling af langtidsproblemer.

• Intervention til børn i krise og sorg i hverdagslivet.

Underviser: Ulla Rung Weeke, cand.psych. og specialist i psykotraumatologi, Skolen for Psykosomatik, Underviser i biologisk traumebehandling.

Sted: Nørreløkkevej 1, Nygård, 3000 Helsingør Tid: Den 16.-17. september 2010 kl. 10-17. Vi begynder til tiden, og der er formiddagskaffe/te fra kl. 9:45.

Pris: kr. 2500 kr.

Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan besættes til anden side, samt ved udeblivelse. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kurset. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest mandag 16. august 2010 kl. 12:00 til Dorthe Djernis. Helst pr. mail: Dorthe@Djernis.net, alternativt via sms til tlf.: 61 68 80 11. Oplys: navn, profession, arbejdssted/bopæl (hvis du er ledig), e-mail, telefonnummer, samt kursuskode: SK. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre kredse er også velkomne. Begrænset deltagerantal.

NB kun personlig tilmelding med oplysning om alle de ønskede data – du kan altså ikke tilmelde på vegne af andre.

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi, sundhedspsykologi og psykotraumatologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi.

Er du bagud med din supervision? … og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også aften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én anden psykolog) til 5.000 kr.

Specialistuddannelsens tværgående modul 3.2.

Følgende temaer vil indgå i kurset: • Individuelle og organisatoriske perspektiver på kriser og konflikter i arbejdslivet.

• Fokusskift fra klinisk psykologi til organisationspsykologi.

• Kompleksitet og ledelse i moderne organisationer.

• Social perception og attributionsteori. ”Sensemaking” i organisationer.

• Organisationsforståelse og organisationspsykologiske analyseog interventionsmetoder.

• Perspektiver på organisationspsykologens rolle: Psykolog versus konsulent.

Formen vil dels være præsentation af teori, dels brug af teori i arbejde med cases, bl.a. fra deltagernes erfaringsverden.

Underviser: Arne Vestergaard, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Lokale 2A+B. Tid: Den 12.-13. oktober 2010 kl. 9-16. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8:45.

Pris: kr. 2500 kr. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan besættes til anden side, samt ved udeblivelse. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kurset. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest fredag 10. september 2010 kl. 12:00 til Dorthe Djernis. Helst pr. mail: Dorthe@Djernis.net, alternativt via sms til tlf.: 61 68 80 11. Oplys: navn, profession, arbejdssted/bopæl (hvis du er ledig), e-mail, telefonnummer, DP medlemsnummer samt kursuskode ORG. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre kredse er også velkomne. Begrænset deltagerantal.

NB kun personlig tilmelding med oplysning om alle de ønskede data – du kan altså ikke tilmelde på vegne af andre.

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi, sundhedspsykologi, psykotraumatologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, børneneuropsykologi og pædagogisk psykolog i på tværgående modul kursus 3. 2.

København Centrum ——————————————————————————————

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere Tel: +45 26 28 58 92 Email: ds@talentshaper.com

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

Psykolog nyt • 9 • 2010

41

Rubrikannoncer

KognitivGruppen

Kreds Roskilde afholder kursus med

”Diagnoser som udvalgte øjebliksbilleder”

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød. Forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder”.

Den 18. august 2010 kl. 9-16 Octavia Kursus & Konferencecenter, Maglegårdsvej 8-10, Roskilde Kursusbeskrivelse: Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til omgivelserne.

Når adfærd forstås som kommunikation og dermed som invita­ tioner til andre, er det afgørende at skabe kontekster, hvor det bliver muligt at møde det tilsyneladende adfærdsvanskelige, anderledes eller syge med en kombination af nysgerrighed, kreativitet og mod. Fænomener eksisterer ikke i sig selv, men i kraft af de historier, de er indlejret i. Ændringspotentialerne dukker op, når vi er på udkig efter de uanede muligheder for udvikling – hos børnene og de unge, men også hos de vigtige voksne, der omgiver dem. Vi har i det moderne samfund skabt faglige traditioner, der bygger på tilsyneladende sandheder som fx begrebet særlige behov, som det er vigtigt at forholde sig uærbødigt til. Diagnoser har karakter af udvalgte øjebliksbilleder. Opdelinger mellem hjerne og tilknytning, mellem ressourcer og begrænsninger har bidraget til en kultur, der begrænser vores nysgerrighed. Oplevelserne af bekymring og afmagt må transformeres til opbygning af gensidig tillid og ny læring. Risikoen er, at vi i vores bestræbelser for at fritage for skyld reducerer vores nysgerrighed efter sammenhænge og efterlader den enkelte med oplevelsen af psykisk sygdom eller handicap.

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne teorier relateret til hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori.

Deltagerpris: 400 kr. inkl. morgenmad, frokostbuffet, kaffe og kage (550,- for psykologer uden for kredsen).

Tilmeldingsfrist: 18.6.2010 Tilmelding sker efter ”først til mølle” ved indbetaling af kursusgebyr via netbank til reg.nr. 0400 konto nr. 4012390187, mrk. ”Kursus august 2010”. Husk navn og adresse på indbetalingen. Der er mulighed for EAN-fakturering Samtidig sendes tilmelding til kredsstyrelsen/Lone Siemen på kredsroskilde@gmail.com, når kursusgebyr er indbetalt.

Dialectical Behavior Therapy – Intensive Training Course Denmark Designed for those who have learned DBT in one-day or twoday trainings and/or from self-guided study of the treatment manuals, who are invested in learning DBT to a high standard in order to better implement the treatment in their usual settings. As DBT is a treatment that requires an ongoing consultation team, the intensive training is designed for teams (minimum of 4, maximum of 10 mental health professionals, who will meet regularly to assist each other in applying DBT in the practice setting).

DBT is a comprehensive cognitive-behavioral treatment developed by Marsha Linehan initially to treat chronically suicidal individuals with borderline personality disorder. Today, DBT is applied in treating eating disorders; depression with comorbid personality disorder; high-conflict couple and families; substance dependence with comorbid personality disorder; psychosis; suicidal and assaultive behaviors. DBT has been adapted and used in diverse settings (outpatient, inpatient, forensic and community contexts) and populations (with adults, adolescents, and couples and families).

To date research support DBT to be effective in reducing suicidal attempts, self-injurious behaviors, psychiatric hospitalization, dropout from treatment, substance abuse, anger, bulimia and interpersonal difficulties. Studies have also demonstrated cost effectiveness of DBT compared to treatment as usual.

Part I: August 16 to 20, 2010 Part II: Marts 7 to 11, 2011 Trainers: Heidi Heard (Ph.D., senior trainer with Behavioral Tech) & Sarah Reynolds (Ph.D. and assistant Professor of Psychiatry at University of Pittsburgh).

Location: Part 1 Copenhagen; Part 2 Aarhus/Risskov Get Details: www.kognitivgruppen.dk

Voksenpsykologisk Kontor udbyder kursus i:

Kursus i psykofarmakologi for psykologer Indhold: Formålet med kurset er, at psykologen tilegner sig erfarings- og forskningsbaseret viden om psykofarmakologi.

Tid og sted: Onsdag den 22. september og torsdag den 23. september 2010, begge dage kl. 9-16 på Voksenpsykologisk Kontor, Engtoften 7 B, 8260 Viby.

Underviser: Gitte Hausmann, speciallæge i psykiatri.

Pris: 4.900,- Formiddagskaffe, frugt, frokost og eftermiddagskaffe begge dage er inkluderet i prisen.

Kursusbevis: Udstedes til den enkelte. Kurset er godkendt på ny ordning, på det tværgående modul: Specialistuddannelserne i klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi og sundhedspsykologi: 3.10., 12 timer.

Yderligere oplysninger om kursusprogram og tilmelding kan fås på www.vpk.dk eller telefonisk 8733 1240.

42

Psykolog nyt • 9 • 2010

Rubrikannoncer

IPPF Institut for psykoterapi af personlighedsforstyrrelser 1-dagskursus henvendt til psykologer og psykiatere i specialistuddannelse:

Personlighedsforstyrrelse

– relationelle perspektiver hos unge og voksne: Tilknytningsteori – mentalisering – objektrelationsteori Hvornår: Fredag 5. november 2010 Tid: Kl. 9.30-15.00 Sted: Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-14 Pris: 900/1200 kr. (medl./andre) – indbetales til Danske Bank: Konto nr. 1551-1668-0869 med oplysning om navn, stilling og mailadresse.

Program: 9.30-10.15: Assesment af tilknytningsstatus – det tidlige mor-barn forholds betydning for psykisk lidelse. Ved psykolog Anne Rechenbach.

10.15-10.30: Kaffe.

10.30-11.30: Mentaliserings-baseret teori af borderline PD – udviklingspatologi – caseformulering. Ved psykiater Kraka Bjørnholm.

11.30-12.15: Frokost.

12.15-13.15: Unge med personlighedsforstyrrelse – med fokus på skizoid (drenge) og avoidant PD (piger) i objektrelationsperspektiv. Ved psykiater Bent Kawa.

13.15-13.45: Maleren Edward Munch – Traumer og Tab: Livsforløb set i objektrelationsperspektiv. Illustreret ved malerier. Ved professor, dr.med.

Tove Aarkrog.

13.14-14.00: Kaffe.

14.00-15.00: Paneldiskussion: Objektrelationsteori/Tilknytning/Mentalisering.

Ligheder og forskelle – hvad vindes og mistes ved de forskellige perspektiver?

Alle undervisere er specialist- og supervisorgodkendte i DPS og Dansk Psykolog Forening.

Lokale i klinikfællesskab udlejes Vi er 5 psykologer, der deler en skøn herskabslejlighed midt på gågaden i Hillerød, hvor vi nu har et lyst og dejligt lokale ledigt.

Lokalet er 12 m2. Pris: 5000 kr./md. inkl. el, varme samt div. (kaffe/te, aviser/ blade, reng. mv.). Der er 50 m. til hhv. parkeringshus og off. transportmidler.

Henvendelse kan ske til: Marianne Holme Mobil 6169 8212 E-mail: marianne_holme@hotmail.com

Det fælles børnemodul Psykologisk specialistuddannelse

VIA University College, videreuddannelse og kompetence i Holstebro udbyder igen: ”Det fælles børnemodul” i ugerne 37/ 2010 samt 19 og 38 /2011.

Kan anvendes i den psykologiske specialistuddannelse.

Yderligere information på

www.viauc.dk eller

tlf. 87 55 19 60/87 55 19 57

Kursus i Mindfulness - en invitation til bevægelse mod bedre indre balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen. I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress og leve i nuet.

Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.

Indhold Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv.

Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog.

Form Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 15.

Underviser Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog Forening. Er uddannet Mindfulness-instruktør hos Jon KabatZinn i USA og har arbejdet med meditation siden 1989.

Datoer Hold 1003: tirsdage i efteråret 2010: 17/8, 24/8, 7/9, 14/9, 21/9, 28/9, 5/10 og 12/10 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel time. Desuden lørdag den 2/10 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til fordybelse. Næste hold (1004) starter d. 26/10 og afholdes tirsdag aftener.

Kursussted Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.

Pris Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og fuld forplejning om lørdagen.

Tilmelding Send en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med dit navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv venligst navn og hold nr. 1003 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden.

For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.

Psykolog nyt • 9 • 2010

43

Rubrikannoncer

v

DISPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

• Nye veje i narrativ praksis

Med Anette Holmgren • 3 intensive dage Snekkersten 1.-3. juni 2010 • Kursusnr. 876-10

•

Masterclass: Ledelse og forståelse

!

Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Med Allan Holmgren • Snekkersten 28.-30. juni 2010 Kursusnr. 866-10

• Hvordan man reelt samarbejder i arbejdet med spiseforstyrrelser

Stillinger i Psykolog Nyt

Med Ali Borden, USA Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10

•

Narrativ Parterapi: Samtaler om parfortællinger, værdier, køn, seksualitet og forældreskab

Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage Snekkersten efterår 2010 • Kursusnr. 786-10

•

1-årig specialistuddannelse: Supervisor-uddannelse for psykologer & læger/psykiatere 2011 Supervision i teori & praksis

Med Anne Romer & Anne Saxtorph Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 793-11

Introdag til denne uddannelse

Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro

•

Autorisations- & supervisionsgruppe for nyuddannede psykologer & læger 2011 med henblik på autorisation (psykologer) & grunduddannelse (læger) Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11 Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11

• 2-årig klinisk specialistuddannelse i psykoterapi for psykologer & læger/psykiatere 2011

Med Anne Romer & Anette Holmgren Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11

Introdag til denne uddannelse

Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 764-11

Hverdagspoetisk praksis

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser www.dispuk.dk

½ side -psykolognytmaj2011ver_2.indd 1

44

Psykolog nyt • 9 • 2010

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro

• Supervisionsgruppe for behandlere

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Med Anne Saxtorph • Snekkersten 24.-25. nov. 2010 Kurssusnr. 846-10

• Coachinggruppe: Psykologen som leder

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

06-05-2010 12:30:38

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til forhandling@dp.dk: • Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

!

Stillinger

Vi søger en udviklingsorienteret psykolog PSyKOLOg TIL AmBULAnT Udviklingsorienteret

psykolog

BEHAnDLIngSInSTITUTIOn I HOLSTEBRO CEnTRUm

Os: Vi er en Pædagogisk Udviklingsafdeling, der fungerer som stabsFaglig fordybelse, kontakt, terapi, testning og udredninger i et funktion under Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning. uhøjtideligt og anerkendende behandlingsmiljø – hvis det er noget Pædagogisk Vi lægger stor vægt på det tætte, tværfaglige samarbejde, Udviklingsafdeling hvorfor for dig, så kan jobbet som klinisk psykolog nu søges i Stofbehandlingen vi blandt andet kan tilbyde en arbejdsplads med en række dygtige Holstebro. og inspirerende kollegaer, herunder pykologer, udviklingskonsuStofbehandlingen ambulant behandlingsinstitution for borgere En psykolog på fuld tid med tiltrædelse er1.enjuli 2009 lenter, tale-hørelærere, ergoterapeut samt specialpædagoger. med et problematisk forbrug eller egentligt misbrug af euforiserende Som medarbejder i vores afdeling vil du eller indgå isnarest en til tiderderefter. travl, stoffer – og deres pårørende.

I Stofbehandlingen vil du møde mange varierede og bredspektrede men med garanti spændende hverdag med udfordrende, udvikopgaver det psykologiske behandlingsfelt (angst, depression, lende og mangeartede arbejdsopgaver. Pædagogisk Udviklingsafdeling er indenfor en stabsfunktion i aggression, fobier og personlighedsforstyrrelser).

Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen.

Stofbehandlingen er Afdelingen organisatorisk tilknyttet Holstebro kommune, men Dig: har tillige samarbejdsaftale med Struer og Lemvig kommuner og har i alt psykologer, talehørelærere, specialpædaUd over at bidrage til den pædagogiske består udvikling iaf kommunen vil et befolknings-grundlag på godt 104.000 borgere. goger, fysioterapeut og udviklingskonsulenter. traditionelle PPR-funktioner, såsom: Pædagogiske-psykologiske Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe på 15 ansatte, der har vurderinger af børn og unge, korte samtaleforløb med børn og til huse i gode lokaler i gågaden ved Den Røde Plads. unge, rådgivning og vejledning af forældre – indgå i dine arbejdsprimære opgave er at tilbyde Som psykolog i pædagogiskVores udviklingsafdeling skalbehandling, støtte og harmreduopgaver. ction med henblik på at opnå en bedre livskvalitet og en højnelse af bl.a. du arbejde med nogle af nedenstående funktioner: funktionsniveauet for den berørte borger.

Herudover vil rådgivning og vejledning af pædagoger og lærere Være en medspiller i det tværfaglige samarbejde Vi arbejder undersøgende og nysgerrigt for at finde det meningsfulde i være en central og prioriteret del, idet vi•bestræber os aktiv på at kvali­ borgerens aktuelle misbrugssituation, ficere egenindsatsen i vores skoler og institutioner.

• Pædagogiske-psykologiske vurderinger af børn og idet vi forstår forbruget af stoffer som et meningsfuldt ”svar” på nogle vanskelige livsomstændigheder.

Vi lægger vægt på, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, unge Vi betjener os af forskellige metodikker som f.eks. motiverende samtaler, struktureret samt målrettet, er fagligt ambitiøs og indstillet på kognitiv systemisk - og narrativ terapi og vægter det gode relations• Psykologiske undersøgelser og -,test løbende at tilegne dig ny viden inden for faget i form af kurser/ arbejde.

• Pædagogisk-psykologisk rådgivning og efteruddannelse.

Vi ser gerne, at du harvejledning erfaring med kognitiv adfærdsterapi og psykoloaf lærere og pædagoger gisk testning samt at du har autorisation.

Vi har tilknyttet ekstern supervisor, og værdsætter kompetenceudvikling Pædagogisk Udviklingsafdeling Karakteristisk for vores daglige arbejde er: og • Tidlig, Kortetværfaglig samtaleforløb med børn og unge – både i fællesskab, men også hver for sig – højt, da vi betragter det som helhedsorienteret indsats, ressourceorienteret og anerkendenRådgivning vejledning en afnødvendig forældre på fuld tid•med tiltrædelse 1. juliog ingrediens i et fagligt kompetent miljø og en velkvalificede tilgang, fagfaglig En ogpsykolog tværfaglig kvalitet samt innovation2009 og eller snarest derefter. opgaveløsning.

• Være en aktiv medspiller iretden pædagogiske udvikling.

Psykolog-opgaverne er: Pædagogisk Udviklingsafdeling er en stabsfunktion i udvikling i Thisted Kommune. og Kulturforvaltningen. Afdelingen • Rådgivning og vejledning af borgere med alvorlige psykiske problemer Har du lyst til at være Børne-, en delFamilieaf en afdeling, der er i konstant udvikbestår af psykologer, talehørelærere, specialpæda• Kliniske psykologiske terapiforløb af henviste borgere med psykiske ling, og kan du relatere til ovenstående beskrivelse, opfordrer vi goger, fysioterapeut og udviklingskonsulenter.

Vi forventer, at du er uddannet psykolog. lidelser ud over misbrug - især angst, depression og aggressivitet samt dig til at søge stillingen som vores nye psykolog. negativt selvværd m.v.

Som psykolog i pædagogisk udviklingsafdeling skal Der Ansøgning henvises i øvrigtmed til vores hjemmeside www.thisted.dk, herun• Diagnosticering af div. psykiske lidelser ifm. evt. dobbeltdiagnosticebl.a. du arbejde med nogle af nedenstående funktioner: Vi tilbyder relevante bilag der vores Sammenhængende Børnepolitik.

• Være en aktiv medspiller i det tværfaglige samarbejde ring ud over selve afhængighedssyndromet til brug for kollegaer og af børn og • envurderinger spændende hverdag i eneksterne afdeling, som er samarbejdspartnere sendes til: • Pædagogiske-psykologiske • Psykologiske undersøgelser Praktisk information: unge præget af en positiv, udviklingsorienteret og og udredninger (testning incl. erklærin• Psykologiske undersøgelser og test ger/rapporter) Aflønningen sker efter• principperne om NY Løn og efter forhandPædagogisk-psykologisk rådgivning og vejledning anerkendende ånd Kommune, • Psykologfaglig sparring af kollegaer i borgersager, herunder kvalitetsling Thisted med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er af lærere og pædagoger sikring af behandlingsplaner • Korte samtaleforløb med børnrelationsog unge • en og ressourceorienteret tilgang til Børne-, Familieog på 37 t./pr. uge.

• Fordybelse i og formidling af relevant faglig viden på behandlings• Rådgivning og vejledning af forældre

opgaveløsningerne Kulturforvaltningen, • Være en aktiv medspiller i den pædagogiske området.

Tiltrædelse: 1. august udvikling i Thisted Kommune.

• Mulighed for autorisationsforløb og specialistAsylgade 30 2010.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte leder Tine Hammer, på tlf. 9611 4063 eller pr. mail: tine.hammer@holstebro.dk ligesom du kan Vi forventer, at du er uddannet psykolog. uddannelse.

7700 Thisted Send din ansøgning til: Ansøgning med læse om os på hjemmesiden www.misbrug.dk.

Pædagogisk Vi tilbyder Asylgade 30, 7700 Thisted, relevante bilag Udviklingsafdeling, Du kan finde inspiration og psykologfaglig viden om misbrugsbehand• en spændende hverdag i en afdeling, som er sendes til: Knakkergaard Aflønning vil ske efter principperne om Ny for Løn og 29. maj Andersen, kl. 12. eller mail: Att.:Frist: Line lka@thisted.dk. lingsområdet på Selskab Misbrugspsykologis hjemmeside præget af en positiv, udviklingsorienteret og forhandlingsberettigede Samtaler anerkendende ånd efter forhandling med den www.misbrugsnet.dk.

Thisted Kommune, forventes Ansøgningsfrist: Den 4.enjuni 2010.og ressourceorienteret tilgang til relationsBørne-, Familie- og Ansøgningsfrist: Send ansøgning med relevante bilag pr. mail til organisation. afholdt i uge•24. opgaveløsningerne Kulturforvaltningen, Arbejdsmarked@holstebro.dk eller til Holstebro Kommune, Arbejds• Mulighed for autorisationsforløb og specialistAsylgade 30 Kontaktpersoner: Morten Lund, pædagogisk udviklingschef, marked, Sekretariatet, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, så vi har den uddannelse.

7700 Thisted Yderligere oplysninger kan senest fås ved henvendelse til8.00. Mrk. ansøgningen stillingsAnsøgere må påregne telefon: 9917 2058, eller Dagmar Ebbesen, ledende psykolog, mandag den 21. juni 2010 kl.

Aflønning principperne om Ny udviklingschef Løn og Frist: 29. blive maj kl.2061.

12. opslag nr. 0089/2010. telefon: 9917 Jesper Carlsen på tlf. at anmodet omvil ske efterpædagogisk efter forhandling med den forhandlingsberettigede Samtaler forventes i ansøgningen om du ønsker deltids- eller fuldtidsansættelse.

9917 2055 eller mobil 2034Skriv 8554, eller sektionsleder til indhenorganisation. afholdtsamtykke i uge 24.

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 23.

Udviklingsorienteret psykolog

telse af børneattest.

for psykologerne Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ansøgere må påregne udviklingschef Jesper Carlsen på tlf. at blive anmodet om Ansøgere må påregnepædagogisk at blive anmodet om samtykke til indhentelse 9917 2055 eller mobil 2034 8554, eller sektionsleder samtykke til indhenaf børneattest. for psykologerne Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061. telse af børneattest.

VI HAR HARDRÅBER DRÅBERAF AFKULTUR KULTURIIALT ALT VI

HOLSTEBRO.DK

Holstebro Kommune  Rådhuset  7500 Holstebro

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk Psykolog nyt • 9 • 2010

45

Stillinger

stillinger ÅrHUs KommUne

Psykolog til PPR

kel ! til at gøre en fors Ungdomscentret

Er du den nye psykolog i PPR Egedal Kommune?

Psykolog

Vi søger en ny kollega i PPR, som er cand.pæd.psych. eller cand.psych.

Ungdomscentret i Århus, søger snarest muligt en fuldtids psykolog til projektet Psykologisk behandling for unge i ”Psykiatriens grænseland”. der er placeret tre psykologstillinger i Ungdomscentret som en del af en samlet bevilling til Århus Kommune i.f.m. Psykiatriaftalen 2007-2010, hvor der yderligere er fire psykologstillinger til børnedelen af projektet. stillingen er tidsbegrænset indtil 31/3 2012.

Formål: At yde psykologbehandling til unge 14-18 år med lette/ moderate psykiske vanskeligheder. der arbejdes ud fra kognitive behandlingsmetoder. yderligere oplysninger Projektet vil organisatorisk og ledelsesmæsigt være tilknyttet Ungdomscentret, hvor yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse på tlf. 8940 5335, psykolog Kurt Vadgaard.

Hele stillingsopslaget kan ses på www.aarhuskommune.dk/job.

Ansøgning Ansøgningsfrist fredag d. 11/6, kl.12. der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 21/6.

Ansøgningen mærkes nr.137/10, og bedes sendt til: Ungdomscentret, sønder Alle 33, 8000 Århus c.

• H ar du erfaring med og interesse for skole- og daginstitutionsområdet?

• Erfaring med psykologisk undersøgelse og vurdering samt indsigt i og sans for det tværfaglige samarbejde?

• Er åben og imødekommende med et ressourcefokuserende menneskesyn?

• Er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret?

• Kan navigere - også i kaos - og har en god portion humoristisk sans, – så er du måske vores nye psykolog!

Se det fulde stillingsopslag på www.egedaljob.dk

egedalkommune.dk

forhandling@dp.dk Barselsvikar for psykolog søges til psykoterapeutisk ambulatorium for 12-18 årige Psykologisk Center er et 4 årigt projekt finansieret af Velfærdsministeriet og Brøndby Kommune. Centret består af 3 fuld-tidsansatte psykologer samt en sekretær.

Vores ene psykolog skal på barsel til sommer og vi har derfor et vikariat fra 15. august 2010. Stillingen er på 30-37 timer (aftales i forbindelse med ansættelse).

aarhuskommune.dk/job

TR: Lisbeth Jørgensen, tlf. 40 32 75 46

Psykologisk Center tilbyder først og fremmest individuel terapi til børn/ unge. Derudover består vores arbejde i forældre-vejledning, personligheds-undersøgelser samt konsulentbistand/vejledning. Formålet med projektet er at yde en forebyggende indsats i forhold til børn med psykiske forstyrrelser samt sociale og emotionelle vanskeligheder.

Vi ønsker, at du • har erfaring med eller stor interesse for psykoterapi • er god til at arbejde selvstændigt og er fleksibel • er åben og imødekommende både i forhold til børn og forældre, men også i forhold til det meget store netværk, vi samarbejder med.

Du vil få • en velfungerende arbejdsplads præget af høj faglighed • stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet • mulighed for intern og ekstern supervision • søde kolleger, der har det godt sammen.

Yderligere information fås hos projektleder, cand. psych. Marijke Marijnissen tlf.: 43 53 65 75. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. og 11. juni 2010. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også børneattest.

BRØNDBY KOMMUNE Børneforvaltningen. Park Alle 160, 2605 Brøndby Ansøgningsfrist den 4. juni 2010.

Mærk ansøgningen; Psykologisk Center mail til job-born@brondby.dk

TR: Mathilde Sandager, tlf. 43 28 35 85 46

Psykolog nyt • 9 • 2010

Stillinger

stIllInger åRhUs KommUne

Underviser

Brænder du for at undervise?

Vi tilbyder MBK A/S tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for at lave det du har mest lyst til: at undervise andre mennesker! Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede kollegaer, der har kunderne i fokus. Vi er tæt på hinanden, har et godt internt arbejdsmiljø, stor frihed og attraktive personalegoder. De fleste af vore kurser holdes i København i dagtimerne.

Du får gode muligheder for at få supervision og udvikle dig personligt og fagligt. Vi oplærer dig i færdige koncepter, så du kommer ofte til at undervise indenfor samme emne.

Jobbet Du skal gøre dig umage for at kursusdeltagerne kan udvikle sig og blive bedre til deres arbejde. Du vil fortrinsvist komme til at undervise i præsentationsteknik, konflikthåndtering, assertion (+ det du allerede er dygtig til at undervise i). I de fleste konsulentfirmaer skal du selv sælge dine egne opgaver og dermed bruge halvdelen af din tid på salg. I MBK skal du ikke selv sælge dine opgaver, da vores direktør står for salget – det er vigtigere, at du er personligt og fagligt stærk og kan lide at undervise.

Dig Vi søger en dygtig erhvervspsykolog (eller med anden relevant akademisk udannelse), som kan lide at undervise, omsætte teori til praksis og motivere mennesker. Du har talent og lyst til at undervise samt evne til at formulere dig mundtligt og skriftligt.

Du er udadvendt, positiv, omstillingsparat og kan lide at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt med egne opgaver og du kan få noget fra hånden.

Du har ordenssans, er systematisk og kan færdiggøre dine opgaver. Du har nogle års erfaring som konsulent eller underviser – og kan lide at arbejde under pres og med krav til dig om, at du skal gøre dig umage og få top-evalueringer. Da MBK ønsker at yde den højeste service over for vore kunder, skal du kunne skræddersy kurserne og klare perioder med mange kurser. Til gengæld er der andre perioder, hvor der ikke er så mange kurser. Så du skal være fleksibel i forhold til svingende arbejdstider og arbejdsmængder – og reagere hurtigt, når vi får kundehenvendelser. Du kan aldrig være sikker på din kalender, men har stor frihed til at planlægge og disponere din egen tid i de mindre travle perioder. Du skal kunne sige fra og sætte grænser, men være indstillet på, at der er meget arbejde i oplæringstiden, og at du hurtigt bliver kastet ud i det. Senere kan du nyde, at der ligger færdige koncepter, og du kan eventuelt vælge at bruge en attraktiv bonusordning, hvis du gerne vil undervise mange dage.

MBK A/S MBK er en succesfuld kursusvirksomhed i vækst – også under krisen. Vi er kåret som bedst evaluerede kursusvirksomhed i 2007, 2008 og 2009. Danmarks største og mest velrenommerede virksomheder - såvel private som offentlige – bruger MBK til at dygtiggøre deres medarbejdere og udvikle deres ledere.

Firmaet er etableret og ejet af erhvervspsykolog Michael Brorsen. MBK har undervisningslokaler nær Kongens Nytorv.

emtid!

i børn og unges fr

PPR enhedeRne, BøRn og UngemagistRaten

Psykologer I PPr-enhed 1 (midtbyen) og 6 (vest) bliver der ledige barselsvikariater 37 timer/ugl. pr. aug. 2010. du kommer til at indgå i et tværfagligt team med psykologer og talepædagoger.

Arbejdsopgaver : • Pædagogisk psykologisk vurdering af henviste børn.

• Kritisk og konstruktiv samarbejdspartner for skoler og institutioner, når det gælder udvikling af den almindelige undervisning samt udvikling af specialpædagogiske tilbud og undervisningsformer hen i mod størst mulig pædagogisk rummelighed.

• anvendelse af konsultative arbejdsformer. kvalifikationer : • Uddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne med autorisation.

• interesse for traditionelle PPR - opgaver, herunder gerne erfaring med to-sprogsområdet.

• evne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk viden på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt som eksternt.

• Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kolleger.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse. yderligere oplysninger teamleder i Vest magdalene svendsen tlf. 8940 5742 og teamleder i midt mette Faaborg tlf. 2961 5468, og se www.ppr-aarhus.dk.

Ansøgning ansøgningsfrist 4/6 kl. 12. ansættelsessamtaler finder sted i uge 24. ansøgning sendes til PPR enhed 1 og 6, grøndalsvej 2, Postboks 4069, 8260 Viby J, mkr. ”psykologvikariat”.

Kontakt Se vores hjemmeside www.mbk.dk eller ring til Camilla på telefonnummer 3543 4474, hvis du har spørgsmål.

Send din ansøgning og CV på mail til camilla@mbk.dk inden kl. 12.00 den 31. maj 2010.

forhandling@dp.dk

aarhuskommune.dk/job

TR: Anne Grethe Mogensen, tlf. 29 61 58 31

Psykolog nyt • 9 • 2010

47

Stillinger

Autoriseret psykolog søges til 1. august 2010 – 30 timer pr. uge Vordingborg Kommune er i gang med at etablere familiebehandlingstilbud, der arbejder udviklingsstøttende med familier, hvor der ses sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Du vil indgå i det tværfaglige samarbejde omkring familierne.

Primært vil indsatsen være bygget op omkring en kombination af følgende tiltag/metoder: • Individuel-, par-, familie- og gruppeterapi/samtaler • Marte Meo • Familie- og flerfamilieøvelser • Forældreundervisning • Forældrekompetence-/ familierelationsundersøgelser • Sundhedsfaglig og pædagogisk rådgivning • Netværksmøder • Støtter/overvåget samvær Kvalifikationer: Det forventes, at du har erfaring med: • Familiearbejde • Forældrekompetenceundersøgelser/relationsundersøgelser • Tværfagligt samarbejde og skriftlig kommunikation

Leder til Poppelgården I Hvidovre Kommune bygger vores sam­ arbejde på en aner­ kendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrig­ hed og arbejdsglæde fremmer de nye ideer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejds­ partnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Familiecenter i Hvidovre Dine opgaver: At være daglig leder og have personaleansvar for 12 medarbejdere -socialpædagoger, socialrådgivere, psykologer og en sekretær - samt have budgetansvar for Poppelgården Familiecenter.

At koordinere og prioritere opgaver i relation til Børne- og familieafdelingens aktuelle behov.

Desuden vil der være mulighed for at indgå aktivt i et begrænset udsnit af familiecentrets opgaver.

Hvem er vi?

Familiecentret er en kontraktstyret, ambulant behandlingsinstitution med kontakt til ca. 120 familier. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativt inspireret tankegang, hvor metoder og arbejdsformer tilpasses de konkrete opgaver.

Ansøgning sendes til: Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg, att.: Marianne Mikkelsen mrk.: Familiehuset eller på mail til: mami@vordingborg.dk.

Vi forventer: At du er visionær og kan være fagligt inspirerende for personale og samarbejdspartnere.

Yderligere oplysninger: Kontakt Niels Rasmussen, telefon 40 38 40 12.

Se nærmere om stillingen på www.poppelgaarden.hvidovre.dk

Ansøgningsfrist: 4.6.2010. Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Se hele stillingsopslaget på www.vordingborg.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 7.6. kl. 12

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

Find dit drømmejob på odense.dk/job

Psykolog til Specialrådgivningen for småbørn Kan du skabe en tillidsfuld kontakt til småbørn og deres forældre? Kan du formidle, og har du lyst til at arbejde med undersøgelser og rapporter til VISO? Og har du interesse for eller erfaring med udviklingsbetingede og neuropsykologiske problemstillinger hos småbørn?

Så er du måske den, vi søger til en 37 timers stilling som psykolog.

Se det fulde stillingsopslag på www.odense.dk/job

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

forhandling@dp.dk 48

Psykolog nyt • 9 • 2010

Stillinger

Praksiskandidat (føl) søges i Odense

Arbejd i det grønlAndske sundhedsvæsen

I Mulighedernes Hus ApS og Psykologhuset Odense ApS søger vi flere psykologer til praksiskandidatstillinger, som er ledige nu og pr. 1. september 2010.

Ledende psykolog til psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Om os: Vi er to psykologhuse, der til dagligt samarbejder, vi har plads til tilsammen 10-11 psykologer. Vi har derudover en psykiater og to ”andre terapeuter” tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver og daglig faglig sparring.

Den ledende psykologstilling ved psykiatrisk afdeling Dronning Ingrids Hos­ pital er ledig til besættelse snarest.

Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over hele Fyn. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde – i forhold til dine interesser og ønsker. Der vil være mulighed for et introduktionskursus til kognitiv angstbehandling, af udefrakommende underviser.

Der er til afdelingen normeret 4 psykologstillinger. Én psykologstilling er dedikeret børnepsykologien og er aktuelt vikarbesat. Derudover er der to fast­ ansatte psykologer i voksenområdet. Det er ønskeligt, at én af psykologerne specielt arbejder med unge og de to øvrige med de voksne.

Den ledende psykolog skal: • Sikre et psykologfagligt miljø af høj faglig kvalitet.

• Medvirke til decentralisering af ansvar og kompetencer.

• Medvirke til skabelsen af et udviklende og attraktivt arbejdsmiljø.

• Udvikle afdelingens kompetencer.

Kvalifikationer: Vi søger psykologer, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hurtigt kan træde til, ”når krisen rammer”. Vi ser gerne terapeutisk erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed.

Tilknytning til/bopæl på Fyn, samt tidligere arbejdserfaring som psykolog vil være en fordel.

Den ledende psykolog refererer fagligt til den administrerende overlæge i områdeledelsen, hvor der tillige er en administrerende oversygeplejerske.

Løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Du bliver som praksiskandidat hos os lønansat for et år med feriepenge mv.

Den ledende psykolog deltager i det kliniske behandlingsarbejde og har der­ udover administrative, uddannelses og udviklings opgaver.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2010 kl. 12:00 – og gerne hurtigere.

Ansøgningen kan sendes via mail til: post@psykologhuset.dk, eller Psykologhuset Odense ApS, Frederiksgade 67, 5000 Odense C mærket ”Ansøgning”.

Vi ønsker en autoriseret psykolog med specialuddannelse i psykoterapi og ledelseserfaring desuden gerne med supervisor uddannelse.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: Spørg efter: Peter Nielsen (66 122 120) og Tue Toft (66 11 13 12)

Vi tilbyder et spændende job og et fagligt og engageret miljø. Psykiatrien er inde i en spændende udvikling med områdedannelse og udbygning af di­ striktspsykiatrien. Der tages nye områder op og du vil som ledende psykolog få indflydelse på psykiatriens udvikling i Grønland.

Læs mere om os på: www.psykologhuset.dk & www.mulighedernes-hus.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Dansk Psykolog Forening. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bo­ haveflytning til ansøger og dennes familie efter gældende regler.

forhandling@dp.dk

Bolig. Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende reg­ ler. Som følge af boligsituationen i Nuuk må vakantindkvartering påregnes i ventetiden på permanent bolig.

Psykolog til PPR

Nærmere oplysninger kan indhentes hos administrerende overlæge Jonna Ja­ cobsen Pleisner tlf. (+299) 34 41 31 jjp@peqqik.gl eller psykolog Lisbeth Hartman Nielsen (+299) 34 41 34, lihn@peqqik.gl Oplysninger om Grønlands Sundhedsvæsen kan findes på Sundhedsvæsenets hjemmeside: www.peqqik.gl.

Ansøgning sendes til: Det Grønlandske Sundhedsvæsen Personaleadministrationen Postboks 1230 3900 Nuuk

En af vore psykologer går på pension, derfor søges hendes efterfølger til en fuldtids psykologstilling fra 1.8.2010.

Stillingen indebærer: • Pædagogisk-psykologiske vurderinger og korterevarende behandling af børn og unge fra 0-18 år • Rådgivning, vejledning til forældre, pædagoger og lærere • Konsultative funktioner ift. andre faggrupper • Tværfagligt samarbejde internt i PPR og eksternt til alle faggrupper på børn- og ungeområdet • Betjening af skoler og daginstitutioner i et skoledistrikt, samt 2 specialklasserækker primært for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Eller elektronisk på shv­pers­adm@peqqik.gl Ansøgningsfrist: 11/6 2010

i Grønland – er tiden en anden

Vil du være med til at sætte dit præg på PPR Aabenraa, så tilbyder vi dig et selvstændigt og spændende job.

Hør mere ved ledende psykolog Hans Jørn Søberg 73 76 71 43 eller souschef og faglig leder af psykologgruppen Thomas Dohn tlf. 73 76 73 80.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Se det fulde stillingsopslag på www.aabenraa.dk

www.gjob.dk

125127_psykolog_ann_86x237.indd 1

03/05/10 13.45

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk Psykolog nyt • 9 • 2010

49

Stillinger

ORGANISATIONSPSYKOLOG

Bliv konsulent i den landsdækkende konsulentvirksomhed CRECEA A/S – vi er i rivende udvikling og har stor tilgang af nye opgaver Psykologerne i CRECEA A/S løser en bred vifte af opgaver primært indenfor områderne organisations- og ledelsesudvikling og psykisk arbejdsmiljø i bred forstand. Vi har forskellige erfaringer og interesseområder, hvilket skaber et udfordrende og udviklende fagligt miljø.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt og med arbejdssted i Odense.

Arbejdsområder Vore kunder er blandt de førende indenfor deres produktområder og kræver høj kvalitet, som vi modsvarer.

Opgaverne fordeler sig indenfor hovedområderne: n Organisations- og ledelsesudvikling – ofte i form af større forandringsprojekter, teambuilding, ledelsescoaching, kompetenceudvikling, m.m. n Psykisk arbejdsmiljø i bred forstand, herunder bl.a. krisehåndtering, kommunikation, samarbejde, stresshåndtering, konfliktløsning, forebyggelse af mobning, vold m.m. n Supervision, coaching samt rådgivning af ledere, enkeltpersoner og grupper Vi tilbyder n Gode arbejdsforhold i et fagligt krævende og stimulerende miljø, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af eget arbejde og mulighed for sparring og kollegial supervision.

n Du vil være omgivet af erfarne, professionelle kollegaer i en virksomhed, der har fokus på til stadighed at vedligeholde og udvikle et højt fagligt og forretningsmæssigt niveau. n De alsidige arbejdsopgaver løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige konsulenter. n Dit geografiske arbejdsområde vil hovedsagligt være på Fyn. Vi forventer n At du er uddannet cand. psych. n At du kan arbejde selvstændigt n At du har erfaring inden for området n At du er indstillet på at videreuddanne og opkvalificere dig n At du har kørekort Praktiske oplysninger Vi henviser til vores hjemmeside www.CRECEA.dk for en mere uddybende stillingsannonce.

Du er også velkommen til at kontakte souschef Ingelise Nielsen på telefon 66 15 33 50 for yderligere spørgsmål.

Ansøgningsfrist senest den 4. juni 2010 mrk.

"Organisationspsykolog" med cv til CRECEA Odense, Industrivej 6A, 5260 Odense S eller på mail in@crecea.dk

CRECEA A/S er en international arbejdsmiljørådgiver med en bred ekspertise indenfor arbejdsmiljø, sikkerhed, eksternt miljø, sundhed, helbred, trivsel, HR og CSR. Med ca. 90 fagligt velfunderede konsulenter medvirker vi til at skabe sunde mennesker i sunde virksomheder.

Læs mere på www.CRECEA.dk

forhandling@dp.dk

50

Psykolog nyt • 9 • 2010

Stillinger

Psykolog Har du lyst til nye udfordringer - har vi jobbet Børn og Familie

Søger psykolog 37 ugentlig snarest muligt

Vil du som psykolog være med til at udvikle børn og familiebehandlingen i Kalundborg Kommune, så har vi jobbet.

Du vil indgå i et team på 18 medarbejdere, bestående af familiebehandlere og psykologer.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 4. juni 2010 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Kalundborg Kommune ønsker en mangfoldig sammensætning af medarbejdere og opfordrer alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge.

Se hele annoncen på www.kalundborg.dk

forhandling@dp.dk

PSYKOLOGER TIL PPR I SYDDJURS Da en af vore psykologer går på pension og en anden har fået stilling på Grønland, har vi brug for dygtige og engagerede psykologer, der kan arbejde selvstændigt og tværfagligt i en travl og udfordrende dagligdag.

Vi søger: En psykolog 37 t. ugl. i en fast stilling fra den 1.8.2010.

En psykolog på 37 t. ugl. fra den 1.8.2010 til den 30.6.2011, med mulighed for forlængelse.

En psykolog 37. t. fra 1.8.2010 til den 31.1.2011.

Noter venligst i ansøgningen hvilken af stillingerne der søges.

Er du interesseret, kan du læse hele stillingsopslaget på www.syddjurs.dk og for yderligere information, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Jørgen Steen Hansen, telefon 87 53 50 79 eller mobil nr. 21 17 29 45.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, udtalelser og andre relevante bilag skal være modtaget den 7. juni 2010 med morgenposten.

Aleris er en af Nordens største sundhedsorganisationer.

Vi findes i Norge, Sverige og Danmark og har ca. 5000 medarbejdere.

Aleris tilbyder tjenester inden for sundhed- og omsorg, medicinsk diagnostik, ældreomsorg, børn- /ungesocialpædagogiske tilbud, børn-/ungepsykiatri og børn-/ungepsykiatrisk daghospital.

Aleris Ungplan Danmark A/S har et etableret ambulatorium i Humlebæk og er i opstartsfasen af et nyt ambulatorium i Aalborg og et i Århus.

Der søges derfor efter 2 fuldtidsstillinger som psykolog ved vores Børn – Unge Psykiatriske Ambulatorium i Aalborg med ansættelse snarest og 2 fuldtidsstillinger i Århus med ansættelse til efteråret 2010 (dato ikke fastsat).

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.

Stillingerne er tilknyttet ambulatoriet for de 9-19-årige. Arbejdet består hovedsageligt af udredning, noget behandling og rådgivning. Som psykolog vil du på sigt indgå i det tværfaglige team, som består af psykiatere, psykologer, pædagoger, diætist, sygeplejerske etc.

Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt/stillet krav til følgende: • At du er universitetsuddannet klinisk psykolog • At du har erfaring fra psykologiske og psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til ovennævnte aldersgruppe • At du har gode samarbejdsevner • At du er fleksibel og har høj evne til at arbejde selvstændigt • At du har en god formidlingsevne • At du er interesseret i at arbejde tværfagligt Vi kan tilbyde dig: • Et fagligt udfordrende og udviklende arbejde • Varierede arbejdsopgaver • Mulighed for intern oplæring • Opfølgning fra specialister med kompetence inden for både psykiatri og psykologi • Du får en mulighed for at have indflydelse på at skabe din egen arbejdsplads samt at bidrage til et godt og tværfagligt arbejdsmiljø • Ordnede løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst Kompetencer: • Børn-/ungepsykologiske/psykiatriske undersøgelser/udredning • Psykiatrierfaring Personlige egenskaber: • Samarbejdsorienteret • Fleksibel • Selvstændig • Velformuleret • Engageret • Det lægges stor vægt på personlig egnethed For nærmere oplysninger kontakt: Regionsdirektør Jonas Waldeland på tlf. 0045 29 22 13 52/0047 91 91 51 69 eller kst. chefpsykolog og psykologspecialist Nina Dalen på tlf. 0047 90 94 16 50.

Ansøgning med CV sendes til: ungplan.psykiatri@aleris.dk.

Ansøgninger behandles løbende.

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk Psykolog nyt • 9 • 2010

51

magasinpost - UMM

Indhold

Gevinst med psykologer i psykiatrien

Hashpsykoser er tit første tegn på skizofreni

Et projekt i Psykiatrien i Nordjylland bekræfter, at uddannelsen til specialpsykolog i psykiatrien kan afhjælpe manglen på speciallæger.

Ny dansk forskning viser overraskende, at hashpsykoser ofte er første tegn på skizofreni og derfor skal tages meget alvorligt.

3

Side

4

Mindfulness-baseret kognitiv terapi

Mens vi venter på systemisk diagnostik

Ved tilbagevendende depression interesserer man sig særligt for mindfulness-baseret kognitiv terapi som forebyggende behandling.

Efterhånden som psykologien differentie­ rer sig i specialer, får faget et tiltagende problem, som handler om forholdet mellem del og helhed

Side

8

Side

Faste rubrikker Rubrikannoncer

side 37

Stillinger

side 45

14

Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55

Side