Vietnam Ajour Nr. 3-2014

Page 1

Việt Nam A

J

O

U

R

Dansk Vietnamesisk Forening · Hiệp Hội Hữu Nghị Đan-Việt · Nr 3 · 2014 · 40 årgang

KAMPEN OM HAVET

- FN inddrages i konflikt om Paracel og Spratly

Feature : Kulturrejser : Foredrag :

Om Karl Eskelund: Requiem 40 år efter Champa: På opdagelse i det tabte kongerige Ambassadør John Nielsen: Svære reformer i vente


FOREDRAG :

Agent Orange: Krigens Arv - Kom til foredrag med Thomas Bo Pedersen tirsdag d. 25. november 201

Dansk Vietnamesisk Forening er glade for at kunne invitere til endnu en foredragsaften. Denne gang får vi besøg af Thomas Bo Pedersen, og overskriften for foredraget er ”Agent Orange: Krigens Arv”. Thomas Bo arbejder og har rejst i Vietnam igennem mange år. Med sit foredrag vil han bl.a. fortælle om sit møde med krigens Agent Orange-ofre, og åbne folks øjne for det uhyggelige omfang i nord, det centrale højland og i syd. Han vil også komme ind på de tragiske konsekvenser, som Agent Orange har haft for bl.a. amerikanske, australske og koreanske soldater, der kæmpede i de sprøjtede områder.

Sæt kryds i kalenderen…

Mød op til foredraget tirstdag den 25. november kl. 19:30. Stedet offentliggøres sernere. Følg os på Facebook, og få seneste nyt om foredraget, når vi kommer nærmere!


Nam A

J

O

U

INDHOLD

R

Redaktion: Inger V. Johansen Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen, Jonas W. S. Andersen (ansv.) Oversættere: Leny Landegent, Heidi Senderovitz, og Majbrit Sunesen Grafisk tilrettelæggelse og billedredaktion: Lasse Jesper Pedersen Redaktionen er afsluttet 3. september Deadline nr. 1: 1. november 2014

Dansk Vietnamesisk Forening Lærdalsgade 7, 2300 København S Kontortid: Kontortid torsdage kl. 16-18, og efter aftale Tlf. tid hverdage kl. 9-19.00: 38 86 07 01 ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt www.davifo.dk

• • • • • • • • • • • •

Champa: Det tabte kongerige__________________________________ 4 Champa: Tre måder at opleve Cham-kultur på____________________ 6 Feature: Requim for Karl og Vietnam - med 40 års forsinkelse________ 7 Nyt fra Hospitalsindsamlingen________________________________ 10 Medarbejdere i fokus - Et aktiv for shelterbørnene ________________ 11 En spirende alliance: Vietnam og Filippinerne står begge overfor Kina_____ 12 En spirende alliance: Pressemeddelse _________________________ 15 Restaurantsanmeldelse: Dejlig frokostrestaurant med Bánh Mì’en____ 16 Opskrift: Spareribs i sursød sauce_____________________________ 17 Boganmeldelser og -omtaler_________________________________ 18 Foredrag: Inspirerende foredragsaften med ambassadør John Nielsen___ 17 Kort nyt___________________________________________________ 21

Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. 1 årigt medlemsskab: 215 kr. inkl. blad 160 kr. for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver

600 kr. for organisationer.

Abonnement uden medlemsskab: 110 kr. årligt Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00 Foreningens formand: Jørgen Prag: tlf. 23 23 17 03 Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne

Hjælp provinshospitalet i Bảo Lộc Send dit bidrag til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) 7 00 84 30

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk: Christensen Grafisk Oplag: 850

� � � � �

Vestergade 16, 2. 1456 København K Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37 E-mail: danviet@danviet.dk

ISSN · 1902-4428 3 · 2014

interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser

A

J

O

U

R

Side 3


KULTURREJSER: CHAMKULTUR

Champa tempel i My Son

C H A M PA

- DET TABTE KONGERIGE

Historien om Champa er fortællingen om en mægtig og beundret civilisation, som langsomt styrtede i grus under presset fra ekspanderende nabolande. Men først og fremmest er det historien om de frygtede og krigeriske chammer - et uregerligt folk, som stadig i dag nægter at lade sig kue. Af Jonas W S Andersen Foto: Wikipedia og Private Fotos

I

dag er det næsten glemt. Men rødbrune murstenstårne, der rejser sig fra rismarkerne som de sidste levn af et sunket Atlantis - bærer vidnesbyrd om en svunden verden: Det legendariske kongerige Champa. Etniske chammer med rødder i det gamle kongerige findes i dag spredt over hele Sydøstasien i bl.a. Cambodia, Thailand, Aceh i Indonesien og Hainan i Kina. De er efterkommere af chammer der flygtede under århundreders tilbagegang i hjemlandet. Flest chammer finder man dog stadig Side 4

i chammernes gamle kerneland i Vietnam, hvor der anslås at leve omkring 100.000. Trods ihærdige benspænd fra myndighederne udøver de fortsat de gamle traditioner og religiøse skikke, der gør dem iøjenfaldende anderledes end Vietnams øvrige folk. Indisk inspirerede tårntempler Champa opstod i området syd for Danang i det 2. århundrede og oplevede en storhedstid, der tog sin begyndelse i i 700-tallet. Her samledes chammerne i et kongerige med et magtcentrum syd for nutidens Hoi An i det centrale Vietnam. I de følgende århundreder byggede chammerne de templer, der stadig imA

J

O

U

R

ponerer og forbløffer den dag i dag. Arkitekturen følger indiske grundregler, men i den særlige cham-udgave er templet formindsket og reduceret til et enkelt spektakulært tårntempel. I det mellemste og sydlige Vietnam findes i hundredevis af disse tårne, der med deres indiske træk står som forunderlige, fremmedartede monumenter midt i de grønne rismarker. På højden af sin magt strakte Champa sig fra Hoanh Son-bjergene i nord til lidt nordvest for nutidens Ho Chi Minh City i syd. En kosmopolitisk civilisation Chammerne var dygtige bådebyggere og søfolk. Deres kulturs storhed 3 · 2014


Det grønne område viser Chamba i sin største udstrækning

og rigdom blev grundlagt af pirateri og handel med omverdenen. Elefanter, elfenben, næsehornshorn, kardemomme, betelnødder, guld og mange andre eksotiske varer fra baglandet blev sejlet ud på havet og solgt i fjerne lande. Det var den omfattende handel med andre kulturer, som satte de dybe spor, som stadig tydeligt adskiller chammerne fra de øvrige etniske grupper i Vietnam. I et samfund domineret af buddhisme, er flertallet af chammerne i dag enten muslimer eller hinduer. Påvirkningen fra Indien spredte sig til åndslivet og det politiske liv. Shivadyrkelse blev statsreligion i Champa, og den hinduistiske indflydelse dominerede kunsten. Inskriptioner på sanskrit og figurer af Shiva og andre hinduistiske guder præger de gamle tårn-templer, der i dag er selve indbegrebet af cham-kulturen.

Århundreders nedgang Chammerne var berygtede for deres smag for krig og plyndringer. Men fra 1000-tallet blev Champa klemt både af khmerer fra vest, af kinesere og af det nye vietnamesiske kongerige Dai-Viet i Nord. De følgende århundreder blev en lang nedgangstid for Champa, som stykke for stykke måtte afstå områder til Dai-Viet. I 1471 erobrede vietnameserne Champas hovedstad Vijaya og dræbte efter sigende 60.000 chammer og tog ikke færre end 30.000 fanger. Måske i et forsøg på at vinde fornyet styrke under presset fra andre magter, overgik en række chamfyrster i slutningen af 1500-tallet til Islam. Champa opnåede dog aldrig for alvor igen uafhængighed fra de vietnamesiske konger, men Champa som en vietnamesisk vasal bestod, indtil et oprør mod den vietnamesiske kejser Ming

Mang i 1833-35. Da oprøret var kuet, blev det sidste fyrstedømme opløst. En ukuelig minoritet I dag må chammerne affinde sig med en status som minoritet, da myndighederne ikke anerkender dem som et indfødt folk, til trods for de historiske kendsgerninger. Hertil kommer spredte rapporter om religiøs og etnisk forfølgelse støttet af de vietnamesiske myndigheder. Der er således stadig et anslag af trods og ukuelighed over chammerne, når de viderefører deres gamle traditioner og religion. Ikke mindst når de omkring oktober fejrer deres nytår med processioner med flag, sang og dans og et utal af fester og familievisitter, som varer ved det meste af en måned.

Figurer udstillet på chammuseet i Danang

3 · 2014

A

J

O

U

R

Side 5


KULTURREJSER: CHAMKULTUR

Tre måder at opleve Cham-kultur på Cham-kulturen er spredt ud over det mellemste og sydlige Vietnam. Her er tre forslag til steder at gå på opdagelse: My Son Beliggende i en dal, 55 km fra Hoi An, rejser tempelkomplekset My Son sig i junglen. My Son er det største og mest berømte tempel-område af sin slags i Vietnam, og sammenlignes ofte med andre historiske tempelkomplekser som Ankor Wat i Cambodia og Bagan i Burma. Med kun omkring 20 bevarede templer på et område af 200 m2, er My Son dog noget mindre end sine sydøstasiatiske modstykker. Alligevel er My Son et betydeligt og seværdigt monument over Cham-kulturen, og komplekset blev i 1999 anerkendt af UNESCO som verdenskulturarv. Komplekset bestod oprindeligt af mindst 68 templer. Desværre blev størstedelen af monumenterne ødelagt på en enkelt uge under amerikanske tæppebombardementer i Vietnamkrigen. My Son blev et religiøst centrum i det 4. århundrede, og var i brug helt frem til 1400-tallet. De fleste templer var tilegnet Cham-kongerne og guden Shiva, der blev anset for grundlægger og beskytter af de kongelige dynastier. Fra feriebyen Hoi An ved kysten syd for Danang tilbyder de fleste hoteller og rejsebureauer dagsudflugter til My Son. Po Klong Garai og Po Ro Me - Den levende chamkultur Vil man opleve nutidens cham-kultur og samtidig mærke suset af fortidens storhed, er Phan Rang-Thap Cham, hovedbyen i provinsen Ninh Thuan, et godt udgangspunkt. Med en tæt koncentration af chammer i Ninh Thuan provinsen er Phang-RangThap Cham centrum for den levende cham-kultur. Kun 6 km vest for byen, på vejen mod Dalat, ligger Po Klong Garai tårnene - 4 murstenstårne bygget i slutningen af det 15. og starten af det 16. århundrede. De blev bygget som hindu-tempel og beSide 6

tragtes stadig som helligdomme i dag. Vil man ind i tårnene, må man derfor stille skoene udenfor. En moderne bygning i traditionel cham-stil for foden af tårnene vidner om, at chammerne stadig eksisterer og udøver deres religion og kultur. Er man på motorcykel, kan man også besøge det mere afsides Po Ro Me tårn, som står alene på en bakke med en overvældende udsigt over et kaktuslandskab. Templet blev bygget til ære for chamkongen, Po Ro Me (regerede 1629-51). Dette tårn er ligeledes stadig i brug. De fleste nulevende chammer er muslimer, og har man eventyr i blodet, kan man kører ud til landsbyen Tuan Tu, som har sin egen moske midt i byen. Phan Rang-Thap Cham er ikke i sig selv en stor turistattraktion, men på byens marked kan man købe vindruer og rosiner, som området er berømt for. I stedet for at bo i byen kan det anbefales at overnatte på et resort ved Ninh Chu strand, få km øst for Phan Rang.

Figurer udstillet på chammuseet i Danang

Cham-museet i Danang Er du mere til de ordnede forhold på et museum end til støvede jordveje og en bagende sol, rummer cham-museet i Danang Vietnams største samling af fund fra cham-kulturen. Museet som blev grundlagt i 1915 er opdelt i en række mindre pavilloner bygget i en blanding af cham og fransk koloni-stil. Her er udstillet mere end 300 genstande fra det 5.-15. århundrede, samlet fra hele det gamle Champa, men med en overvægt af fund fra Danang-området. Senest er en afdeling med udstilling om nutidens chammer åbnet.

A

J

O

U

R

3 · 2014


Requiem for Karl og Vietnam - med 40 års forsinkelse Inden for den katolske kirke og også i visse tilfælde den anglikanske kan man afholde en messe for en afdøds sjæl. Rejseforfatteren Karl Eskelund, der døde for egen hånd 23. december 1972 var ikke konventionelt religiøs, men stærkt tiltrukket af buddhistisk og hinduistisk tankegang, hvor der også afholdes en messe for den afdødes sjæl, så den ikke skal blive hængende i Jordens hængedynd men komme videre i kredsløbet mod Nirvana.

Karl Eskelund, hans kone Chi-yun og datter Mei Mei

"Med nu over 40 års forsinkelse, har undertegnede som i 1972 vel nærmest var en blanding af en ung dansk rødgardist og en ungdomsoprører, og som mødte Karl Eskelund en nat nogle måneder før hans død, nu på min egen måde fundet det nødvendigt at bede for Karl Eskelunds sjæl og mindes hans eftermæle"

Af Jan Smith

K

arl Eskelund var i slutningen af 1940erne, 50erne og frem i 60erne den nok mest anerkendte rejseforfatter i Danmark. Medens andre dødelige kunne håbe på en tur til Harzen og senere en grisefest på Mallorca, rejste Karl Eskelund kloden tynd på alle befolkede kontinenter og udgav over 25 rejsebøger. Hans sidste egentlige rejsebog var: Den vanvittige Krig fra 1966 om Vietnamkrigen. Denne bog er nu i efteråret 2012 blevet oversat og udgivet på engelsk under 3 · 2014

titlen: The Crazy War - Travels in Vietnam. Her afdækker han nærmest profetisk baggrunden for hvorfor USA ville tabe krigen. Hans mest kendte bog i offentligheden var "Min kone spiser med Pinde" fra 1946. Som barn og ung slugte jeg selv hans historier, der også blev bragt i populære ugeblade. Efter den sidste rejsebog begyndte han at interessere sig for det spirende ungdomsrør og prøvede også selv euforiserende stoffer. Han udgav sin sidste bog "Midt i en Hashtid" i 1969. Her beskrev han ungdomsoprørets miljøer, og et kapitel handlede om den legendariske Eik Skaløe, som han angiveligt aldrig selv mødte, men som Karl Eskelund selv, var grænseløs i sin søgen. Men et eller andet gik galt for Karl Eskelund. Han blev anholdt med et større parti hash og idømt en fængselsstraf, og under afsoningen blev han på et tidspunkt indsat på en lukket psykiatrisk institution. A

J

O

U

R

Tirsdag den 26. marts i år sent om aftenen sad jeg på mit værelse på Hotel Autentic i Hanoi - et hotel, der kun ligger et halvt stenkast fra Hanois vartegn, bysøen Hoa Kim. Det danske rejseselskab, som jeg var rejseleder for, havde haft en lidt blandet dag. Vi skulle have set Ho Chi Minhs balsamerede legeme i Mausoleet ved Ba Dinh Pladsen. Men netop denne dag viste sig at være Uddannelsens Dag i Hanoiområdet, så måske op til 10.000 små skoleelever stod dagen igennem i kø for at komme ind og se landsfaderen, der selv i dag promoveres som vartegnet eller symbolet på Vietnams enhed. Vi opgav selv at komme ind og brugte i stedet lidt mere tid på andre seværdigheder bl.a. resterne af et B-52 Bombefly, der var blevet skudt ned over Hanoi under de berygtede julebombardementer 17-29. december 1972. Her gik de amerikanske fly primært efter centrale militære og trafikale knudepunkter, bl.a. jernbanebroen Long Bien, den eneste større adgangsvej fra havnebyen Hai

Omslaget til den engelske udgave af Karl Eskelunds bog "My Chinese Wife" (på dansk: Min kone spiser med Pinde), udkommet i USA i 1945 og i Danmark 1946. Side 7


REQUIEM FOR KARL ESKELUND - FORTSAT Phong over Den Røde Flod til Hanoi. Nogle smuttere ramte imidlertid bl.a. et hospital og omkring 1.500 civile omkom under bombardementerne, der skulle tvinge Nordvietnam hurtigt tilbage til forhandlingsbordet i Paris. Jeg sad og forberedte mig på vores næste bydestination i Vietnam, kejserbyen Hue. Der skulle vi bl.a. besøge pagoden Thien Mu, Hues vartegn. I en garage bag det ottekantede tårn står den Austin som den buddhistiske munk Duc i 1963 kørte i til Saigon. Midt i byen overhældte han sig med benzin og satte ild til sig selv i protest mod den diktatoriske katolske sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diems regime, der begrænsede de buddhistiske klostre og templers selvbestemmelse. På det berømte billede der røg verden rundt, ser man den lyseblå Austin i baggrunden af munkens selvmordsbål. Pludselig var det som om noget sprængtes inde i mit hoved. Julebombardementerne, B-52, Long Bien Broen, buddhistmunken Ducs selvmordsbål, en perlerække af tanker fløj gennem mit hoved, et puslespils brikker lagde sig på plads og minderne fra en nat for over 40 år siden væltede frem. I slutningen af maj 1972 var vi en lille flok venner der tog ind på ungdomshuset Frisengården i Nyborg. Så vidt jeg husker var det denne aften en da ret ukendt gruppe fra Jylland, Gnags, der stod for musikken. Lidt før lukketid blev jeg kontaktet af en ca. 50 årig mand med halvlangt hår, der spurgte mig, om jeg kunne skaffe ham noget tjald. Jeg fortalte ham, at jeg ikke var pusher, men at han (da han virkede sympatisk) var velkomSide 8

men til at tage med os ud til stranden, hvor vi ville hygge os med et par piber/ drikke lidt øl, indtil vi skulle se pinsesolen danse. Venneflokken var flest gymnasieelever eller rettere gymnasieelever, der var droppet ud efter 1. g. Vi var alle mere eller mindre blevet radikaliset på venstrefløjen efter inspiration og mange diskussioner med arbejderaktivisten John Max Pedersen, der i øvrigt også var

Han oplyste at være flygtet fra en lukket institution på Sjælland og boede nu i skjul hos gode venner i Nyborg. Vi kom hurtigt til heftigt at diskutere krigen i Vietnam. Hvor vi var vant til at diskutere med make love, not war tilhængere eller med højreradikale, havde Karl Eskelund en helt tredje holdning. Han argumenterede sagligt og klart for Gandhis linje – ikke voldelig civil ulydighed. Vi syntes det var en noget antikveret holdning i en voldsom krigssituation. Jeg husker at jeg sagde: "Men Karl, hvad med de unge i Hanoi, skal de så bare lægge sig ud på Long Bien Broen og vente på det næste amerikanske bombeangreb!!!." (Long Bien Broens midtersektion var 12. maj blevet ødelagt af B-52ernes nye laserstyrede såkaldte smartbombs). Jeg husker ikke hans svar, men diskussionen fortsatte natten igennem, indtil Pinsesolen begyndte at danse. Vi blev de bedste venner med Karl i løbet af natten, dog ikke politisk enige og skiltes med et venskabeligt kram ud på morgenstunden. Karl havde diskuteret på lige fod med os, først senere blev jeg klar over hans dybe kendskab til vietnamesiske forhold. Han havde boet i Saigon i begyndelsen af 1940erne som korrespondent og i 1965 havde han gennemrejst både Nord- og Sydvietnam og fået førstehåndsindtryk af den Folmer og forfatteren til artikelen, Jan Smith, fra amerikanske optrapvenstre mod højre ning.

en fantastisk surrealistisk maler og senere blev arbejderforfatter. Flere i vores kreds droppede uddannelse for i stedet at arbejde på Lindøværftet som værftsarbejdere, revolutionen stod for døren, og vi var aktive i Vietnambevægelsen mod USA's krigsførelse. Vi tændte et bål i natten nær en klint i Teglværksskoven med udsigt over Storebælt og hyggede os resten af natten. Vores gæst viste sig at være Karl Eskelund.

Jeg hørte først om Karl igen sidst i december eller først i januar '73. Jeg hørte eller læste at en kendt forfatter efter at være returneret fra ulovlig udgang var død på en institution efter en ildspåsættelse. Det var Karl. I vennekredsen gav det ikke anledning til større opmærksomhed, men jeg syntes da, det var en trist skæbne, han havde fået. Her over 40 år efter, faldt nu først brikkerne på plads for mig. Det kunne have været Karls afsluttende argument: 3 · 2014


Se nu her drenge, man kan godt kraftfuldt protestere mod undertrykkelse og krig uden at skade andre. Men det var nu nok nærmere et trængt, men ikke knækket, et stolt og indsigtsfuldt menneske, der gav det sidste han havde, sit sårbare liv i en voldsom, pinefuld protest i en buddhistisk, politisk tradition mod de forfærdelige Julebombardementer. Jeg sad næsten som lammet på mit hotelværelse efter erkendelsen. Jeg havde svært ved at huske, hvem der havde været med den nat i Pinsen. Po var der, men han døde for over 20 år siden. Folmer havde også været der. Min barndoms og ungdomsven, der som den første i kredsen gennemskuede den djævelsk udspekulerede propaganda, regimerne i Sovjet og Peking i årevis havde udsat vestens idealistiske unge for. Han emigrerede som ung til USA, hvor han siden har arbejdet som Park Ranger og Træmand. Jeg sendte ham en noget forvirret meddelelse gennem Facebook. Jo, han huskede da udmærket den nat, og han havde så lige fået bestilt Karl Eskelunds The Crazy War på Amazon.

Rouge i Cambodia. Samlingen er et resultat af den berømte engelske pressefotograf Tim Page og andre overlevende kollegaers mangeårige arbejde. Jeg gik ikke selv derop, jeg havde været der sidste gang en måneds tid før og behøvede blot at lukke øjnene for at genopleve den. Næste aften tog jeg flyet hjem til Danmark. Jeg vågnede meget tidligt ved 3-tiden i den kolde kabine, det var den

de blev sat til på fuld styrke. I min døsige tilstand opfattede jeg kun nogle få brokker: "You got emotions, You do the the walk" (Walk of Life) og "There are so many different worlds, everyone has to die" (Brothers in Arms). Men nu var Karls Requiem startet, og jeg følte mig hensat til Bao Ninhs "De fortabte sjæles Skov" og til Saeed Soltanpours strofer: "Those who plant sun, in the forest each turn to blood". Øverst: Jan, Lise, Poul Weile Nederst: Neel, Folmer og Hanne

1969: Jan og Folmer

Da Going Home begyndte og rullede af sted, kom forløsningen: Karls sjæl var for mig endelig fri af dyndet i Vietnam og i Danmark og kan frit svæve hvorhen og alle steder. For en sikkerheds skyld nynnede jeg lige de sidste strofer fra Knud Høirups salme: "Der er hytte i dit kors".

K.E. Gravsted på Hareskov kirkegård

Rejseselskabets sidste seværdighed på turen var War Remnant Museum i HCM City. I bussen havde jeg givet rejseselskabet en kort introduktion til museets forskellige afdelinger og sagt, at det vigtigste var at se udstillingen Requiem på 2. sal. Denne fantastiske samling af Vietnamkrigenes grusomme pressebilleder til minde om de mange fotografer og journalister, der omkom i krigszonerne i Indokina eller blev henrettet af Khmer 3 · 2014

9. april. Jeg havde noget uforløst i mig. Jeg tænkte på Thorkild Fransgaard, den gamle fremskridtsbjørn og min gode bekendt, som altid gjorde en i bedre humør, og som jeg et par dage før af et par medrejsende havde fået at vide nu var død sidst i december, næsten på dato 40 år efter Karl. Jeg kiggede lidt på den lille entertainment skærm, indholdet var usædvanligt tyndt. Men i musikafdelingen havde de Dire Straits greatest, så

A

J

O

U

R

Skrevet af rejseleder Jan Smith Rønbjerg Havn Den 31. oktober 2013

Side 9


nyt fra:

Hospitalsindsamlingen Af Annette Winther Foto Annette Winther

H

verdagen har holdt sit indtog igen - for mig og for Bao Loc General Hospital. Og denne hverdag har føltes lidt ”alene-agtig”, for en af de mange glæder, jeg har haft ved mine arbejdsrejser til Bao Loc, Vietnam, er, at jeg har lært så mange søde mennesker at kende, og denne sommer har jeg igen haft besøg derovre fra. Vietnamesere i al almindelighed er vidunderlige at besøge – hjælpsomme, gæstfri, åbne – dette gælder over for alle, også over for kortvarige besøgende, turister, men når man så slår sig ned og yder et stykke arbejde, er der ingen grænser. Mange i Bao Loc har båret mig på hænder, vendt og drejet sig for at hjælpe mig, givet verbalt udtryk for deres glæde ved at gøre noget for mig, og to af disse - mor og søn - har besøgt mig tre uger i august. Da jeg rejste sidst, skulle/ville jeg finde en løsning, så engelsk-undervisningen blev en daglig/ugentlig foreteelse, og dertil meldte sig to - en ung mand med et varieret og nydeligt engelsk - han overtog det ene hold, et andet hold forvandlede sig til en ”English Club” der

med mine cd’er og mange af mine bøger og artikler mødes hver lørdag og diskuterer det læste eller hørte, det tredje hold opløstes, det er det travle ”lægehold”, garvede engelsktalende, hvis forståelse er fin, og hvis ”gøren-sig-forståelige” er absolut brugbar, kun har de indarbejdet mange sproglige uvaner, som nok er uudryddelige!! Og det fjerde hold bliver undervist af en gymnasielærer, Huong, en charmerende, dygtig kvinde, som dels underviser på hospitalet, dels på gymnasiet og dels står for fornyelse, inspiration, kursustilrettelæggelse og korrektion af al engelskundervisning fra 0-10. klasse i hele Bao Loc. Hun og hendes 12-årige søn har været hos mig i tre uger, og det har været en udsøgt fornøjelse at forsøge at give dem et indholdsrigt og varieret indtryk af Fyn, fynboer, mine venner og familie plus et besøg i Legoland (Jylland) og Tivoli (København) - jeg kunne da ved samtale overbevise mig om den fortsatte interesse for engelsk på hospitalet - og det er et faktum, at på nuværende tidspunkt er der mange fra hospitalet, som ved læsning på nettet kan dygtiggøre sig yderligere i deres fag! Men min lejlighed føltes tom, da jeg havde sendt dem hjem. Den 31.8 havde vi møde i bestyrelsen, og den største glæde ved det møde

Engelskundervisning

var at kunne fortælle om en arv tildelt hospitalsindsamlingen - endnu ikke udbetalt, men vi har disponeret over den - ca. ved juletid vil vi være i stand til at sende penge til endnu et operationsleje til erstatning for en af de brikse, som hospitalet overtog i 1975 fra et amerikansk lazaret. Dermed vil der på hospitalet være to moderne operationsstuer. Vi er taknemmelige over for den sønderjyske herre, der dels har levet et langt liv og som syntes, han ville tilgodese os og vores arbejde. En sådan arv - stor eller lille - er velkommen, og vi takker, men en varm tak går også til I medlemmer og bidragydere – uden hvis stabile, årlige hjælp intet ville kunne lade sig gøre. Mange hilsener Annette Winther

ICU CPAP

Ledende Labheadnurses

Side 10

3 · 2014


Medarbejdere i fokus - Et aktiv for shelterbørnene Investering i personalet er en investering i pigernes fremtid, fortæller Ole Riis, formand for Shelterindsamlingen, der samler penge ind til Little Rose Warm Shelter i Ho Chi Minh City. Af Jonas WS Andersen

D

er er prestige i at give donationer, der går direkte til børnene, som f.eks. deres skolegang eller til legetøj. Ofte er motivationen fra donor et ønske om at sikre sig, at de penge, man giver, går direkte til noget, børnene kan bruge. Men for shelterbørnene er det lige så vigtigt, at de er omgivet af et kompetent personale, og at deres rehabilitering er sikret. Et godt eksempel er, når det gælder sociale kompetencer, forebyggelse mod misbrug og hjælp til at vende tilbage til en normal tilværelse enten som ung eller som voksen. De fleste piger på Little Rose Warm Shelter har enten været udsat for seksuelt misbrug, eller kommer fra miljøer, hvor risikoen for seksuelle overgreb er stor. Etablering af en Core Group De har derfor brug for kompetent vejledning i, hvordan de passer på sig selv og beskytter sig mod misbrug og hiv. “Børnene kan ikke isoleres fra de farer som lurer i verden omkring dem, og derfor skal børnene undervises i, hvordan de bedst beskytter sig i mod misbrug, forklarer Ole Riis. DVF tog i det nyligt afsluttede Shelterprojekt, finansieret af danida, initiativ til oprettelsen af en såkaldt Core Group. Core group er en række socialarbejdere, som underviser medarbejdere fra sheltre i Ho Chi Minh City i, hvordan de kan få en mere åben dialog med både børn og forældre om sex, prevention og misbrugsforebyggelse. Opkvalificerede medarbejdere Flere medarbejdere fra Little Rose Warm Shelter har deltaget i uddannelsen. “Det er lykkedes os at hæve personalets kompetencer betydeligt igennem shelterprojektet. The core group er bare 3 · 2014

Medlemmerne af Core Group samlet i Little Rose Warm Shelter

et enkelt eksempel på initiativer, der har været med til at løfte personalets kompetencer” fortæller Ole Riis. Men med Shelterprojektets afslutning sidste år, står Sheltret nu over for en ny udfordring, som dels handler om at fastholde de dygtige medarbejdere, men også helt basalt at skaffe midler til den daglige drift. Flere Core Group medlemmerne har fået gode jobs i udenlandske NGOer, hvor deres kompetencer er meget værdsat. Ole Riis uddyber: “De har jo et ansvar over for deres egne familier, og det er klart, at hvis de fornemmer, der i længden ikke er penge til at opretholde deres løn, begynder de at lede efter andet arbejde. Går ud over børnene For at sikre stabilitet omkring sheltrets drift, oprettede DVF allerede i 2006 Shelterindsamlingen. Om det lykkes at fastholde personalet afhænger i høj grad af indsamlingens succes. Shelterindsamlingen har givet budgetgaranti til Little Rose Warm Shelter for 2014. Dvs. at alt det personalet ikke selv kan fundraise, spæder Shelterindsamlingen op med. Lige nu er forhandlinger i gang om 2015, men vi har ikke helt pengene til at garantere for hele året. A

J

O

U

R

“Kommer der ikke nok penge i kassen, mister vi desværre de gode kompetencer, vi har opbygget gennem shelterprojektet. Administrationsomkostninger har en kedelig klang i mange menneskers bevidsthed. Det forbindes ofte med penge, som havner hos andre end dem, de egentlig var tiltænkt. Men mister vi de kompetente medarbejdere, er det i sidste ende børnene det går ud over. Derfor må vi insistere på, at midlerne fra indsamlingen også går til drift og løn, fastslår Ole Riis. INFO: Little Rose Warm Shelter er et pigeshelter i Ho Chi Minh City, som drives af den lokale organisation Ho Chi Minh City Child Welfare Association. Fra 2009-2013 modtog sheltret støtte fra DVF igennem det Danidafinansierede kaldet ”Shelterprojekt”. KONTAKT: Ole Riis: ole.riis.dk@live.com, tlf: 20111680 www.sheltercollection.org Facebok: thesheltercollection Paypal konto: sheltercollection@hotmail.com Nordea konto: 2290-6448 4356 85

Side 11


EN SPIRENDE ALLIANCE:

Vietnam og Filippinerne står begge over for Kina Filippinerne og Vietnam kæmper begge imod Kinas aggressive territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav, men at bede Washington om hjælp kan gøre en regional territorial tvist til en supermagtskonflikt. Af Walden Bello

S

idste år indbragte Filippinerne en klage over Kinas aggressive handlinger i Det Vestfilippinske Hav for FNs voldgiftsdomstol. Kineserne "var virkelig uforberedt på dette og virkelig flove over det," fortalte en af Vietnams fremmeste eksperter i kinesisk diplomati mig under mit seneste besøg i Hanoi. Det var en genistreg af den filippinske regering. Det bragte Kina i defensiven, sagde en anden vietnamesisk analytiker, og var en af de faktorer, der sidste år fik Beijing til i princippet at erklære sig enig i at indlede drøftelser med Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Stater (ASEAN) om en adfærdskodeks for den omstridte havområde kendt i Filippinerne som Det Vestfilippinske Hav, i Vietnam som Østhavet, og i Kina som det Sydkinesiske Hav. Dette spirende samarbejde mellem Vietnam og Filippinerne er den seneste udvikling på baggrund af Kinas aggressive territoriale krav i regionen. I 2009 fremlagde Kina det såkaldte “Ni-stregsWalden Bello er medlem af det filippinske Repræsentanternes Hus for partiet Akbayan (Citizens’ Action Party), et støtteparti til den filippinske regering. Han udformede parlamentets resolution, hvor navnet på Det Sydkinesiske Hav blev ændret til Det Vestfilippinske Hav.

linje” kort (et kort med et skraveret område), hvor det gjorde krav på hele Det Sydkinesiske Hav og uden at give de fire andre lande, der grænser op til det strategiske havområde, andet end deres 12-mile territorialfarvand. I forfølgelse af Beijings mål, har kinesiske havovervågningsfartøjer drevet filippinske fiskere væk fra Scarborough Shoal, der ligger inden for Filippinernes 200 sømils eksklusive økonomiske zone (EEZ). I den seneste hændelse forsøgte kineserne at genne filippinske fiskerbåde, der nærmede sig Scarborough Shoal væk med vandkanoner. Efter sigende har kinesiske regeringsskibe også jaget filippinske både væk i et forsøg på at udbygge en garnison på Ayungin Shoal ved Spratly-øerne. Ulempen ved Manilas juridiske fordel er, at det gjorde Filippinerne til Beijings vigtigste skydeskive. Filippinerne kom således til at erstatte Vietnam som Kinas primære rival i den igangværende tvist. "De er nu ved at isolere jer," forklarede en Kinaekspert på Vietnams Diplomatiske Akademi, ” mens forbindelserne mellem

Walden Bello

Walden Bello er også forfatter og politisk analytiker, samt professor i sociologi og offentlig administration ved det Filippinske Diliman Universitet. Artiklen stammer fra: ”Foreign Policy In Focus” den 18. marts 2014 - dvs. inden konflikten mellem Kina og Vietnam eskalerede i maj i år, da Kina opsatte en boreplatform ved de omstridte Paracel øer ud for den vietnamesiske kyst.

Side 12

Walden Bello deltager i en demonstration mod Kina

Vietnam og Kina er ved at vende tilbage til det normale." På trods af at lederne af de to lande udveksler besøg, ” føler vi i Vietnam dog stadig en vis kulde. Hvad angår status som Kinas mindst begunstigede lande i ASEAN, er vi nummer ni i øjeblikket, og I er nummer 10. På den lange bane er Vietnam dog Beijings vigtigste strategiske problem. " Jeg var blevet inviteret til Hanoi af Madame Nguyen Thi Binh - den legendariske leder af den Provisoriske Revolutionære Regering (PRG), der stod i spidsen for den sydvietnamesiske delegation ved Paris forhandlingerne, der endte Vietnamkrigen - for at give en række forelæsninger om udenrigspolitik og økonomiske spørgsmål, og jeg benyttede mig derfor af lejligheden til at lokke vietnamesiske synspunkter frem om de territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav. Hvad er Beijings motiver ? Vietnameserne har et godt udgangspunkt for at analysere den kinesiske regering. Ikke alene har de med mellemrum kæmpet mod kineserne i over tusind år; de har også påfaldende ens måder at fortolke den politiske udvikling på. Dette skyldes det faktum, at kommunistiske partier, med den samme leninistiske orientering, regerer begge lande. Denne antageligt samme ideologi er imidlertid bundet op på forskellige, ja, modsatrettede - nationale interesser. Hvordan fortolker vietnameserne Kinas "Ni-stregslinje" kort, der gør krav på næsten hele Det Sydkinesiske Hav som kinesisk territorium? Interessant nok, er der flere opfattelser. Den første ser Nistregslinje kortet som en kortlægning af Kinas havgrænser, der ikke nødvendigvis angiver, hvilken stat der besidder øerne i området. Den anden tolker det udelukkende som, at øerne og andre landbaserede 3 · 2014


Det sydkinesiske hav og de omstridte øgrupper

formationer i området tilhører Kina, og at de omkringliggende farvandes tilhørsforhold er tvetydige. Et tredje synspunkt er, at ifølge kortet tilhører både øerne og de omkringliggende farvande Kina. Der er et fjerde perspektiv, og selvom det kun deles af en lille håndfuld eksperter, er det spændende. Ifølge dette synspunkt er Ni-stregslinje kortet en aggressiv forhandlingsposition. Ifølge en diplomat og akademisk ekspert, der har førstehåndserfaring i at forhandle med kineserne, er det Beijings stil at løse territoriale spørgsmål med følgende trin: "Først," sagde han, "enes de to parter om de styrende principper for forhandlingerne. Dernæst, udarbejder begge parter deres kort, der afspejler deres respektive territoriale krav, idet Kina presser sine territoriale krav til det yderste. Tredje skridt er, at de sammenligner kortene hvad angår overlappende eller omstridte og ikke-omstridte områder. Det fjerde er , at parterne forhandler for at løse spørgsmålet om omstridte områder. Det femte er, at hvis der er enighed, så udarbejdes et nyt kort. Til sidst overdrages det til FN med henblik på at få legaliseret det nye kort." Trods varierende synspunkter om Kinas hensigter er vietnameserne dog enige på to centrale punkter: 1) at kravene i ”Nistregslinje” kortet er ulovlige, og 2) at på grund af det store antal parter med overlappende krav, der er involveret i striden i Det Sydkinesiske Hav, kan kun multilaterale forhandlinger skabe grundlag for en varig samlet løsning. Uanset deres forskellige tolkninger af Kinas motiver for at fremme sine ”Nistregslinie” krav, synes der også at være enighed blandt vietnamesiske embedsmænd og eksperter om, at Kinas strategiske mål er i sidste ende at hævde sin fulde kontrol over Det Sydkinesiske Hav. Med 3 · 2014

andre ord, Beijings mål er ad lovens vej at omdanne området til en indenlandsk vandvej styret af kinesisk national lovgivning. Nogle af Beijings handlinger er eksplicitte, såsom etableringen af Sansha City (Sansha er det kinesiske navn for de to omstridte øgrupper, Paraceløerne og Spratlyøerne) som en indenlandsk provinshovedstad med jurisdiktion over hele Sydkinesiske Hav og vedtagelsen af den seneste fiskerilov, der kræver at ikke-kinesiske fiskefartøjer i området skal have en licens fra den kinesiske regering. Andre handlinger er mere tvetydige, såsom Beijings synspunkter vedrørende spørgsmålet om fri sejlads i det omstridte område. Tvetydigheden tjener kinesernes formål på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har kapacitet der kan matche deres ambitioner. "Men der er ingen tvivl om, at når de når det punkt, hvor de har magt til at påtvinge deres ambitioner," sagde en vietnamesisk analytiker, "så vil de også underkaste området kinesisk national ret." Vietnam om Filippinernes retssag mod Beijing Den vietnamesiske regering siges at give Filippinerne sin fulde støtte på et uformelt plan i den juridiske sag mod Kina, men kan ikke" fuldt ud støtte det offentligt, " udtalte en akademiker. Hvad dette nærmere betyder, var indeholdt i det omhyggeligt udformede svar fra Nguyễn Duy Chien, vicedirektør i det Nationale Grænseudvalg under Udenrigsministeriet, til en journalist, der stilA

J

O

U

R

lede et spørgsmål om Vietnams stillingtagen til det filippinske initiativ: "Det er Vietnams konsekvente holdning, at alle spørgsmål, der relaterer sig til Østhavet, bør løses med fredelige midler, på grundlag af folkeretten, navnlig FN’s konvention fra 1982 om havretten." Han fortsatte:" Det er Vietnams opfattelse, at alle nationer har den fulde ret til at vælge fredelige midler til at løse tvister i overensstemmelse med FNs Charter og folkeretten, herunder FNs konvention af 1982 om havretten. " Under sit besøg i Washington i juli sidste år, angreb den vietnamesiske præsident Truong Tan Sang det kinesiske Ni-stregslinje korts krav, som værende "juridisk grundløse." Han forholdt sig imidlertid tavs om, hvorvidt Vietnam ville tilslutte sig Filippinerne og indgive en sag i FN mod Kina, selvom han var hurtig til at tilføje, at som medlem af FN, besidder Filippinerne "alle juridiske rettigheder til at fortsætte med behandlingen af den sag, de gerne vil." En del af årsagen til at der mangler en mere eksplicit opbakning fra Vietnams side, synes at være, at en afgørelse i sagen ville klarlægge ikke blot Filippinernes og Kinas krav, men også Vietnams, og nogle af konsekvenserne af dette kunne risikere ikke at være så positive for Hanoi. Men vigtigst er et ønske om ikke at ophidse Kina på et tidspunkt, hvor udvekslinger på højt niveau er ved at bringe forholdet mellem de to lande tilbage til det normale, eller i det mindste noget tættere på dette. På trods af deres tøven med at give Filippinernes retssag deres fulde offentlig opbakning, har initiativet vakt udbredt beundring i officielle kredse i Vietnam, bl.a. har en pensioneret ambassadør kaldt det "heroisk". En væsentlig årsag til at initiativet er så populært er, at det har sat Beijing skakmat og forstyrret Kinas omhyggelige planlægning. Ifølge en ekspert i kinesisk diplomati ", er grunden til, at de er vrede, at de allerede har fem slagmarker - på det politiske og diplomatiske område, massemedierne, sikkerhedsmæssigt, mi-

Vietnamesiske officerer ser på imens amerikanske USS Curtis Wilbur lægger til i Danang havn.

Side 13


EN SPIRENDE ALLIANCE - FORTSAT litært - og nu har I tilføjet et sjette:. Den juridiske slagmark." Han fortsatte: "kineserne har et ordsprog," når flaget er i dine hænder, skal du ikke give det til andre. ” Med andre ord, Beijing føler sig meget ude at svømme på det juridiske plan, hvor det er eksperter i international lov, der regerer. USA: Fra fjende til allieret ? Det er historiens ironi at vietnameserne har hilst Washingtons planer om at øge den amerikanske militære tilstedeværelse i regionen velkommen for at "afbalancere" den kinesiske indflydelse. USA var tidligere en fjende, men nu har Hanoi gode sikkerhedsmæssige relationer til USA, hvis flåde Vietnam har inviteret til at bruge den tidligere sovjetiske flådebase i Cam Ranh bugten til logistiske behov og skibsreparation. Af samme årsag godkender vietnameserne det amerikanske militærs kontroversielle oprustning i Filippinerne. Deres holdning i denne sag har ikke ændret sig, siden jeg mødtes med embedsmænd i udenrigsministeriet under et besøg i Hanoi i 2011, hvor jeg fik at vide, at som en længe allieret af USA, var det Filippinernes rolle at anmode USA om at øge sin militære tilstedeværelse i det vestlige Stillehav. Hanois tænkning er en klassisk leninistisk magtbalance logik: Kina er en global magt på vej frem, og USA er en magt i tilbagegang, så de svage parter - herunder Filippinerne, Vietnam, ASEAN og Japan - må slutte sig sammen med USA for at inddæmme denne opstigende imperialistiske magt. I mine forskellige samtaler over tre dage formulerede jeg min uenighed med denne logik. Fundamentalt set, kan man ikke regne med at USA vil støtte Filippinernes og Vietnams territoriale krav, og Washington kan ikke antages udelukkende at motiveres af overvejelser vedrørende magtbalancen. USA vil fremme sine egne strategiske og økonomiske interesser som en quid-pro-quo for anmodninger om hjælp. Desuden vil det have en kontraproduktiv virkning at anmode USA om en større militær tilstedeværelse, hvis formålet er at løse vores territoriale stridigheder med Kina. En større amerikansk tilstedeværelse ville gøre det regionale spørgsmål til en supermagtskonflikt, og dermed udgrænse det territoriale spørgsmål og muligheden for at løse det. Desuden ville en opfordring til Washington om at øge det miliSide 14

tære input i Filippinerne omdanne vores land til en frontlinjestat som Afghanistan og Pakistan, med alle de frygtelige konsekvenser en sådan status medfører, herunder underordning af vores økonomiske udvikling til en supermagts strategiske og militære prioriteter. Det er også for tidligt at sige, om USAs tilbagegang er midlertidig eller irreversibel. Det er lærerigt at huske, at USA vendte stærkt tilbage i 1990'erne, på et tidspunkt da mange eksperter troede, at det uundgåeligt ville blive overgået af et fremvoksende Japan. Tilsvarende er det ikke en selvfølge, at Kina vil fortrænge USA, især da Kinas eksportorienterede udviklingsmodel er i krise, og Beijing slet ikke er sikker på at kunne foretage en overgang til en hjemmemarkedsbaseret vækstmodel uden massiv indre omvæltning. Endelig er en magtbalancepolitik og tilstand ustabil og kan let føre til øget konflikt, for selv om ingen ønsker krig, kan alle miste kontrollen med dynamikken i en konflikt, som så kan medføre krig. Hvad angår dette sidste fremførte jeg: "Kinas aggressive territoriale krav, USAs ”Sving mod Asien-politik”, og Japans op-

portunistiske tiltag kan tilsammen blive en uforudsigelig cocktail. Mange iagttagere er opmærksomme på, at Asien-Stillehavsområdets militær-politiske situation er begyndt at ligne den, der herskede i Europa i slutningen af det 19. århundrede, idet magtbalancepolitikken har medvirket til at skabe et tilsvarende flydende udtryk. Ingen af de centrale aktører i Østasien i dag synes at ønske krig. Men det gjorde heller ingen af stormagterne på tærsklen til Første Verdenskrig. Problemet er, at i en situation med hård rivalisering mellem magter, der hader hinanden, kan en hændelse udløse en ukontrollabel kæde af begivenheder, der kan resultere i en regional krig, eller det der er værre.” Mine vietnamesiske tilhørere lyttede høfligt, men var ikke overbevist. Ikke desto mindre var de modige nok til at grine, da jeg spøgefuldt sagde: "Nå, siden I har tilbudt dem Cam Ranh Bugten, har amerikanerne nok ikke længere behov for Subic Bugten." Subic Bugten er den tidligere amerikanske base i Filippinerne, som Washington har nye planer om skal tjene som en forpost i dets strategi for inddæmning af Kina. 3 · 2014


Amerikanske USS Essex på vej ind til flådestationen i Subic-bugten, Filippinerne.

Pressemeddelelse Som reaktion på Kinas placering af en borerig i det omstridte område i Det Sydkinesiske Hav, udsendt DVF den 19. juni 2014 følgende pressemeddelelse:

At svømme med hajerne Filippinerne og Vietnam er naturlige allierede i deres fælles kamp mod Kinas stræben efter hegemoni i Østasien. Som partnere i ASEAN vil de to sandsynligvis drives tættere sammen på baggrund af Beijings stadigt hyppigere skamløse magtdemonstrationer i håndhævelsen af sit krav på omkring 80 procent af Det Sydkinesiske Hav. Begge er også rykket tættere på USA, idet de søger at bruge Washington til at afbalancere Kinas voksende militære tilstedeværelse i regionen. Vietnam har spillet det amerikanske kort mere behændigt, idet man har forladt sig på, at Filippinerne uden enhver tvivl ville invitere USA til at udvide den amerikanske militære tilstedeværelse på filippinsk jord og hav, noget vietnameserne klart ikke selv ville tillade. Efter at have besejret USA i krig, synes vietnameserne overbevist om, at de kan håndtere USA som en allieret. Dette forklarer sandsynligvis den manglende forståelse for det anderledes forhold, Filippinerne har til Washington. Manila har altid været i et afhængighedsforhold 3 · 2014

til USA, og en udvidet amerikansk tilstedeværelse i Filippinerne ville styrke og uddybe denne status, og landets politiske og økonomiske udvikling ville blive underordnet sikkerhedshensynet. Dette ville betyde at fjerne det skrøbelige manøvre rum, som det lykkedes landet at etablere, da USA blev tvunget til at nedlægge de amerikanske baser i 1992. Kort sagt kan Vietnam svømme med hajerne og overleve, men hvis Filippinerne følger den samme magtbalancestrategi, kan det ikke undgå at blive slugt af en af dem. Oversættelse: Inger V. Johansen Artiklen bringes med tilladelse af Foreign Policy In Focus. Der henvises endvidere til artikel af Jonas W. Andersen om samme emne: “Glødende rivalisering kan antænde oliekrig” i VietNam ajour 4/2012

A

J

O

U

R

Kritik af den danske regerings tavshed om konflikt i det Sydkinesiske hav. Dansk Vietnamesisk Forening opfordrer Regeringen til at leve op til egne målsætninger i udenrigspolitikken vedrørende fredelige løsninger. Det er med stor undren, at vi har noteret, at Danmark og den danske regering forholder sig passiv og tavs i den meget alvorlige strid, der er opstået mellem Kina og flere af dets nabolande om opdeling af søterritorier. Vores undren bliver ikke mindre af, at fredelige løsninger på internationale stridigheder er det grundlag dansk udenrigspolitik hviler på: ”En central udfordring for dansk udenrigspolitik er at skabe et internationalt samfund, hvor den demokratiske retsstats principper hersker, og hvor relationerne mellem staterne følger retlige procedurer, hvor staterne løser territoriale og andre uenigheder fredeligt.” (kilde: Udenrigsministeriet) Senest har Kina ensidigt valgt at opstille en boreplatform på et område, der ligger i et omstridt søterritorium, som den vietnamesiske regering mener tilhører Vietnam. Kina har taget ensidige og militære skridt uden at forhandle spørgsmålet i henhold til FN’ konventioner og international ret. USA har kaldt denne handling for provokerende. Vietnam har appelleret til at Kina respekterer de internationale konventioner og medvirker til en fredelig løsning. DVF bakker op om de internationale bestræbelser på, at formå Kina til at medvirke til en fredelig løsning inden for rammerne af international ret og FN’s konventioner på området. Vi skal samtidig sende en kraftig opfordring til den danske regering om at gøre det samme. Side 15


RESTAURANTANMELDELSE:

Dejlig frokostrestaurant med Bánh Mì’en Med en kombination af vietnamesisk mad, kunst og interiør er butik District Tonkin på Frederiksberg, inspireret af det pulserende gadeliv i Vietnams gamle og historiefyldte industridistrikt Tonkin i Hanoi. Det er en frokostrestaurant med vietnamesiske sandwiches, kaldet Bánh Mì. Af Wilfred Gluud Foto: Jens-Christian Sørensen.

T

ræd indenfor i District Tonkin og oplev duften af friskbagte baguettes og den søde aroma af vietnamesisk kaffe. Vietnam er præget af fransk kultur, koriander, risnudler og buddhisme sammen med baguettes og Café au lait. Vietnam var fransk koloni fra 1887 til 1954, og udviklingen skabte en stor industri inden for keramik, tekstil og te, der blev eksporteret til hele verden. Bánh mì’en er et klassisk eksempel på et vellykket møde mellem den franske og vietnamesiske madkultur. Da franskmændene i sin tid importerede kaffe og baguettes til Vietnam, gik der ikke længe før de lokale vietnamesere tog brødet til sig og kombinerede det med den lokale madkultur. Rismel erstattede det oprindelige

I stedet for dessert fik vi 2 vietnamesiske drikke: So Da Chanh – Vietnamesisk lemonade med citronsaft og sirup toppet med soda. Sua Chua Xoai – Mangodrik med yoghurt. Som begge var perfekte til at afslutning på frokosten. Vi prøvede ikke nogen af de to vietnamesiske desserter: Du Ua Sua Chua, vietnamesisk yoghurt på kondenseret mælk med frugter eller Chè Thung, en dessert lavet af mungbønner, yams, pandan blade samt kokosmælk. Butik og udstilling Restauranten har også en kulturel gavebutik, hvor man kan købe vietnamesisk Trung Ngyuen kaffe, porcelæn, tekander,

District Tonkin Gammel kongevej 152A 1850 Frederiksberg C Tlf.: 9111 1339 Åbningstider: alle ugens dage 11:00 – 18:00 Hjemmeside: www.district-tonkin.com Mail: hello@district-tonkin.com

står af baguette med marineret svinekød med agurk, porre, forårsløg, koriander, mynte samt Tonkin sauce, mayo og frisk chili. Den anden er med vietnamesisk pølse og marineret svinekød med syltede grønsager samt de samme grønsager. Den tredje sandwich er med grillet oksekød med sesam og grønsager. Den fjerde sandwich er vegetarisk med tofu dampet i bananblade samt grønsager. Man kan også ringe og bestille som Takeaway.

Loftsbelysningen har en meget vietnamesisk ledningsføring med masser af luftledninger.

notesbøger, kurve, Vietnam Marou chokolade samt et stort udvalg af Vietnam kogebøger på engelsk. Der er kunst på væggene og tre billeder af den herboende vietnamesiske maler Dang Doung Bang, som maler oliemalerier med bl.a. motiver fra Hanoi, og kombinerer traditionel vietnamesisk silkemaling med impressionisme med brug af vandfarver

Ejeren Thi Dung Nguyen står selv bag disken og laver Bánh Mì sandwich

hvedemel og gjorde brødet mere luftigt og blødt, og fyldet blev mere grønt og friskt. I dag er både bánh mì og kaffe en fast del af et typisk måltid overalt i Vietnam. Menuen er enkel: der er fire forskellige bánh mì at vælge i mellem. Man skal kunne lide asiatisk koriander og chili for en bánh mì består af en baguette med fyld af kød, grønsager og krydderier. Den første sandwich på spisekortet beSide 16

Drikkevarer og desserter Min ven drak grøn te som var Natural Tea Blossom med jasminblomst fra Kina, der smagte fortræffeligt. Selv fik jeg Cafe Sua Da - Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk, som smagte som i Vietnam. Man kan også få Espresso, Cappucino, samt americano (sort kaffe) samt 9 slags te, som dog er fra Kina. Desuden italiensk San Pellogrino hvidvand.

samt akrylmaling på silke. Ligesom på et rigtigt vietnamesisk gadekøkken er der selvfølgelig også plasticborde og plasticskamler udenfor på fortovet. District Tonkin et meget gennemført sted med en meget hyggelig atmosfære og dejlige sandwich og drikkevarer for dem der sætter pris på god vietnamesisk mad. 3 · 2014


OPSKRIFT

SPARERIBS i sursød sauce

Alle elsker spareribs, og det gør vietnamesere også. Denne opskrift tilhører min veninde Trang, som dog laver den lidt forskellig hver gang og altid på slump, så eksperimentér endelig med den og smag den til efter din smag. Opskrift: Thai Thi Thu Trang Foto og nedskrivning: Vinh Prag Ingredienser: • 1 kg kødfulde spareribs (gerne skåret ud i spisepinde-størrelse) • Et halvt fed hvidløg • 8-10 skalotteløg • Et par stilke forårsløg • 5 tomater • Sukker • Peber • Fiskesauce • Smagsneutral olie (IKKE olivenolie) • Hvid eddike (gerne risvineddike, i hvert fald uden for meget smag) • Eventuelt pynt som frisk koriander Fremgansmåde: Tag en stor pande, og blanchér benene i 10 sekunder i en smule vand - lidt længere, hvis der er meget kød på. Tag dem ud og hæld lidt fiskesauce og nykværnet peber over dem. Brug eventuelt samme vand til hurtigt at blanchere tomaterne, så de er nemmere at skrælle. Skræl og hak tomaterne groft, og hak de skrællede hvid-, forårs- og skalotteløg fint. Hold forårsløg for sig.

3 · 2014

A

J

O

U

R

Svits ribbenene i lidt olie sammen med hvidløg og skalotteløg, ved høj varme, indtil alting dufter, og hvidløgene er let gyldne. Tilsæt tomaterne, og skru ned for blusset. Mens det hele simrer, bland en sauce, som du hele tiden smager til. Start med en håndfuld spiseskefulde vand, tilsæt så sukker, til det smager sødligt, og eddike, til det er syrligt (men ikke for meget, da tomaterne tilfører både sødme og syrlighed). Smag til sidst til med fiskesauce og evt. lidt peber. Du bør nu have cirka en kopfuld sauce. Tilsæt væsken til tomaterne og ribbenene, bland alting og lad det simre ved lav varme. Når væsken er tyk, bør retten være færdig. Hvis der er meget kød på, så prøv om de er tilberedt. Flyt ribbenene over på en tallerken eller et fad, hæld saucen over, og dekorér med friske hakkede forårsløg og eventuelt frisk grofthakket koriander. Denne ret passer godt til et typisk vietnamesisk aftensmåltid med ris, grøntsager, suppe og diverse tilbehør.

Side 17


Boganmeldelser

v. Wilfred Gluud

Lonely Planet Vietnam

- Ny 12. udgave af den populære guidebog For dem der rejser rundt i Vietnam på egen hånd anbefaler vi Lonely Planets Vietnam, der er så populær at den nu udkommer i 12. udgave! (Køb først den danske udgave af den fortræffelige Politikens guide Turen går til Vietnam). Den nye udgave har igen udvidet dækning med mange kort, og beskrivelse af alt fra mad, sprog, sundhed og transport. Desuden et meget stort udvalg af hoteller og restauranter, i alle prisklasser og et meget stort antal byer og steder. Lonely Planet Vietnam. Juli 2014. 512 sider, format 128 x 199 mm, 427 gram. Forlaget Lonely Planet. Pris 150 kr. hos DVF

Lille skrift Der er sektioner i farver, men det er ikke en billedbog. Siderne er pakket med informationer i sort/hvid med lille skrift. Man skal helst studere bogen i ro og fred, for de mange informationer og den lille skrift gør den svær at læse, når man er på farten. Bykortene kan være svære at læse, især imens man går rundt. Så få lavet fotokopier i Vietnam af de byer hvor du er flere dage. LP Vietnam er den mest relevante, up-to-date vejledning til seværdigheder, og hvilke skjulte opdagelser der venter på dig. Bliv væk i Hanois gamle kvarter, sejl forbi Ha Long-bugtens glitrende kalkstenstoppe, eller tag madlavningskursus i charmerende Hos An. Nyttige tips og vejledning Der er farvekort og billeder hele vejen igennem. Højdepunkter og ruter hjælper dig med at skræddersy din rejse til dine personlige behov og interesser. Insidertips som kan

spare dig tid og penge, vejledning i hvordan du kommer rundt som en lokal. Essentiel info ved hånden - afgangstider, adresser og telefonnumre, hjemmesider, transit tips og priser. Ærlige anmeldelser for alle budgetter – restauranter, hoteller, sightseeing, barer, shopping, og skjulte perler, som de fleste rejsehåndbøger savner. Kulturel indsigt giver dig en rigere, mere givende rejseoplevelse - skikke, historie, arkitektur, regionale specialiteter, minoritetsfolk, miljø, fødevarer og drikke. Der er også en “Spis som en lokal”-feature. Gratis, praktisk træk-ud kort over Ho Chi Minh City og Hanoi i den trykte version, samt mere end 80 kort. Hue Citadel 3D illustrationer. Udflugter til områder som de færreste besøger. Bonus Angkor Wat sektion. E-bog Lonely Planet, de rygsæksrejsendes bibel, udmærker sig først og fremmest ved uovertruffen grundighed og detaljerigdom, hvad angår de konkrete beskrivelser af byer, steder, hoteller og restauranter. For folk der rejser på egen hånd er den obligatorisk og uundværlig Guidebogen findes også som eBook (PDF, Epub) version på forlaget hjemmeside: http://shop.lonelyplanet.com/ vietnam/vietnam-travel-guide-12/ til GBP £11.19.

Vietnam parlør

- Glimrende vietnamesisk parlør til tasken eller baglommen.

Lonely Planet Vietnamese Phrasebook 6. udgave september 2013. Lonely Planet Publications. 256 pages. Format 93mm x 140mm. 129 gram.

Som supplement til Vietnam-guiden tilbyder Lonely Planet også en minipalør. Parløren omfatter grundlæggende gloser, introduktion til skik og etikette mm. Bogens indledes med 26 sider om udtale og grammatik. Hovedindholdet er 154 sider opdelt efter emner med ord/sætninger. Der er bl.a. afsnit om indkvartering, transport, shopping, mad og sundhed, men også anden nyttig information om vietnamesisk kultur og mentalitet - ikke mindst gode råd om valg af passende tiltaleformer og tolkning af kropssprog. Man kan få oversat "Where’s the local internet café?" og "I’d like a charger for my phone". Parlører

kan gøre stor nytte, når det drejer sig om at forstå teksten på skilte, eller at læse spisekort på restauranter og på indkøb. Man kan også bruge parløren som pegebog - over for en vietnameser peger man på, hvad man vil sige, og får ham til at pege på sit svar. Bagerst er der 62 siders ordbog med engelsk-vietnamesisk og omvendt.

"từ điển?"

Frivillig i Dansk Vietnamesisk Forening?

Kan du lide at skrive historier, og vil du gerne være frivillig? Så send en mail til katrine@davifo.dk

Afhængig af dine interesser og erfaring, kan du få mulighed for at udfolde dine talenter indenfor udarbejdelse af nyhedshistorier og reportager til Vietnam Ajour, hjemmesider og Facebook om alt fra udviklingsarbejde til vietnamesisk politik og kulturstof.

Side 18

3 · 2014


Boganmeldelser

v. Wilfred Gluud

LêLês Grønne Køkken

- Vietnamesisk mad er sund, (kalorie)let og lækker. Der bruges masser af grøntsager og krydderurter - og kun lidt kød og fisk, hvilket passer perfekt med tidens sundhedsbølge.

LêLês grønne køkken af Anh Lê med fotos af Colombus Leth. 176 sider. Gyldendal, illustreret, indbundet. Udgivelsesdato: 28. maj 2014. Sælges for 300 kr. i restaurant LêLê på Vesterbros Torv. Tilbud på Internetboghandel SAXO til 228,56 kr. inkl. fragt.

Kogebogen ”LêLês grønne køkken” giver indblik i, hvad folkene bag den populære restaurant selv spiser, når de samles omkring bordet privat eller sammen med deres personale. Det er enkle og forfriskende retter opdelt i delikat fingermad, spændende supper og sprøde salater, der traditionen tro bliver stillet midt på bordet, så alle kan sammensætte deres egen tallerken. Ingredienserne finder du i supermarkedet eller hos din lokale etniske købmand. Anh Lê kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning i 1979. Sammen med sine 3 brødre åbnede hun i 2003 restauranten LêLê på Vesterbro. I 2008 udkom bogen ”LêLês Gadekøkken” og vi har mødt Anh Lê på TV i programmet ”Det vietnamesiske gadekøkken”, der gav seeren en kulinarisk rundrejse i Vietnam. Nouc Mam i blodet Er titlen på bassisten Chris Minh Dokys prolog til bogen. Han er selv halvt vietnameser og halvt dansker og verdensberømt bassist. Han udgav selv en kogebog for mere end 10 år siden. ”Jazz Kitchen – En musikers kogebog”, som desværre er udsolgt, men kan lånes på biblioteket. Den femte smag Anh Lê skriver ”Vi kender alle de fire grundsmage: Sur, sød, salt og bitter. Men der er også en femte smag”. ”Vietnamesisk madlavning finder sin femte smag i fx fiskesauce,

sojasaucer, ristede nødder, sesam, ristede løg, æg, fisk, kød, modne ananas, tomater, kød og søde frugter”. Anh Lê giver med sin sans for ”umami” – den femte smag – retterne fylde, smag og kompleksitet. Ingredienser der giver vietnamesisk mad ekstra velsmag er fiskesauce, chilisauce, sesamolie, hoisinsauce, kokosmælk, sojasauce samt krydderurter som asiatisk koriander. Ingredienser og opskrifter Der er forklaring af ingredienser og saucer. Opskrifter er opdelt i fingermad (50 sider), kolde (36 sider) og lune (26 sider) salater samt supper (24 sider). Supperne er opdelt 4 typer: forret, grønsagsboullion, nudelsuppe samt ragout, ragoutsuppe og rissuppe. Prøv f.eks. grilretterne grillede grønsager sammen med sesamoksekød (side 72-75). Alle opskrifter i bogen er til 4 personer, og det er markeret om der er tale om en lille eller stor portion. ”LêLês grønne køkken” er en inspirerende, indbydende og appetitlig kogebog. Med Colombus Leths meget smukke vellykkede billeder på hver anden side lokker bogen til at gå på indkøb inden man går i køkkenet.

Bogomtale

Ny bog af Trine Gammeltoft: Haunting Images - A Cultural Account of Selective Reproduction in Vietnam Af Morten Rasmussen

T

ine Gammeltoft, professor i antropologi ved Københavns Universitet - og i øvrigt en gammel ven af DVF - har udgivet bogen Haunting Images - A Cultural Account of Selective Reproduction in Vietnam. Tina Gammeltoft har ved feltstudier i Vietnam talt med gravide kvinder, hvis fostre ved scanning er diagnosticeret som svært handicappede, ofte som følge af giftstoffet Agent Orange, der blev spredt under Vietnam-krigen, og hvis virkninger kan nedarves gennem generationer. Kvinderne står over for en svær beslutning om hvorvidt de efter en sådan diagnose skal afbryde svangerskabet. I Vietnam

3 · 2014

vil læger og sundhedspersonale ofte aktivt bidrage med en klar anbefaling af abort - noget der ville være utænkeligt i Danmark. Tine Gammeltoft diskuterer de etiske aspekter ved dette og har selv forståelse for den vietnamesiske tilgang, fordi det hjælper kvinderne meget ved at lette dem for en svær ansvarsbyrde.

Udgives på: University of California Press. Kan købes gennem amazon.co.uk

A

J

O

U

R

Side 19


Inspirerende foredragsaften med ambassadør John Nielsen “Vietnam ved en korsvej” var overskriften, da DVF den 2. september inviterede til foredrag med Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen, på Tagensbo Skole i København.

Af Ditte Marie Salling

V

ietnams potentiale er stort. Men landet står over for en række store udfordringer, hvis de sidste årtiers økonomiske fremgang skal fortsætte med samme styrke. Modernisering er nødvendig Selvom Vietnam igennem mange år har præsteret vækstrater på op til 6-8%, forbliver det politiske system en stor klemme på væksten. Et vigtigt indsatsområde er at få gennemført en række politiske reformer, reformer af de finansielle institutioner og af de statsejede virksomheder. Timingen, omfanget og spørgsmålet om viljen til at gennemføre disse reformer spiller en afgørende rolle for, om Vietnams økonomiske vækst kan leve op til sit potentiale. Dette var et af ambassadør John Nielsens hovedbudskaber under aftenens foredrag. En modernisering er også nødvendig på tværs af brancher, virksomheder, i inSide 20

frastrukturen og i uddannelsessystemet. Uden en modernisering kan Vietnam ikke bevæge sig opad i værdikæden. Som investeringsdestination vil landet blive presset på sin konkurrencevne og i konkurrencen om at tiltrække mere specialiserede udenlandske investeringer. Hvad bringer fremtiden? John Nielsen beskrev vietnameserne som hårdtarbejdende, nysgerrige og entreprenante. Og netop nysgerrighed sammen med iværksætterånden ser John Nielsen også som et kerneelement i den drivkraft, som kommer til at drive Vietnams udvikling i det næste årti. En udvikling som vil blive præget af Vietnams meget unge befolkning, hvor mere end 50% er under 27 år. Der er dog også skyer i horisonten. John Nielsen påpegede, at selvom den gennemsnitlige levestandard forbedres, stiger uligheden også. Samtidig skal regeringen finde en balance imellem vækst,

beskæftigelse og inflation. Findes den ikke, er den sociale og økonomiske stabilitet truet. Politisk ligger der også store udfordringer forude. Blandt andet skal magthaverne finde en fornuftig fordeling af magten mellem provinserne og den centrale regering. Som det er nu, udøver de økonomisk stærke provinser en høj grad af autonomi, imens andre provinser holdes i kort snor af centralmagten. Vietnameserne står med andre ord ved en korsvej. Der skal træffes en række økonomiske og politiske beslutninger, som vil få afgørende betydning for landets udvikling mange år fremover. Hvilken vej, vietnameserne vælger, turde John Nielsen ikke spå om. John Nielsen fik ambassadørposten i Vietnam i 2010, og er netop gået i gang med sit sidste år på ambassaden. Aftenens foredrag var hans første i DVF-regi. Omkring 50 gæster mødte op, for at høre hans vurdering af Vietnams frem-tidsperspektiver. 3 · 2014


Kort nyt VIETNAMESISK-FRANSK KVINDE SAGSØGER 35 AMERIKANSKE FIRMAER I DIOXINSAG En fransk kvinde af vietnamesisk herkomst, Tran To Nga, står som ene sagsøger mod 35 kemiske virksomheder med base i USA for at producere Agent Orange/dioxin, der blev sprøjtet over Vietnam i 60'erne og 70'erne. Hendes 31 sider lange søgsmål blev sendt til højesteret i Evry, en sydlig forstad til Paris, og i maj adviserede retten de 35 anklagede i USA om sagen. Virksomhederne producerede forskellige giftige kemikalier, heriblandt Agent Orange/dioxin, som er de ukrudtsmidler og afløvningsmidler, som de amerikanske styrker sprøjtede over Vietnam under krigen for at ødelægge træer og afgrøder. Ud over den miljømæssige påvirkning er giftkoncentrationen i jorden og vandet hundrede gange højere end de mængder, der anses for sikre, og den kan også medføre deformiteter, kræft, mentale sygdomme, alvorlige hudlidelser, ganespalte og en lang række genetiske sygdomme. Den seneste sag Vietnamesiske ofre for Agent Orange/dioxin havde allerede lagt flere sager an mod de amerikanske kemivirksomheder. Ngas sag er den seneste sag, men den eneste, der er lagt an af en enkeltperson. Nga kom ind i sagen som tidligere krigskorrespondent for Vietnam News Agency, som var en del af revolutionsstyrken, der kæmpede for Vietnams befrielse. Hun boede i de værst ramte områder med den giftige sprøjtning, herunder i Cu Chi, Binh Long og Ho Chi Minh Trail i årene 1966-1970, da det var værst. Erklæringer og analyser af de fysiske problemer, som Nga og hendes døtre, nevøer og niecer har lidt under, fordi de enten blev udsat for eller nedarvede giften, er indeholdt i bilag til søgsmålet. Siden 1978 har 2,5 millioner amerikanske krigsveteraner, som gjorde tjeneste i Vietnam under krigen, lagt sag an mod de kemiske virksomheder. Selvom sagerne ikke endte med en egentlig sejr i retten, accepterede de anklagede i 1984 at bruge i alt 180 millioner dollars på genopretning. 3 · 2014

10 år senere, i 1994, blev alle sagerne afvist, fordi 'fonden for erstatning' løb tør for penge. I 2004 begyndte den vietnamesiske organisation for ofre for Agent Orange/dioxin (VAVA – Vietnam Association of Victims of Agent Orange/Dioxin) at sagsøge virksomhederne, men blev afvist af forskellige retsinstanser – den seneste sag blev afvist i 2009 af den amerikanske højesteret. Det fik dog ikke støtterne af de vietnamesiske ofre for Agent Orange/ dioxin rundt omkring i verden til at give op. De indkaldte 'Retten for Den Offentlige Mening' i Paris med deltagelse af højtstående dommere. Dér fordømte videnskabsfolk, jurister, eksperter og ofre produktionen og sprøjtningen af de kemikalier, der er skadelige for miljøet og mennesker. Nga og den franske advokat, William Bourdon, deltog i retten. Nga fortalte sin historie om, hvordan hun blev udsat for det giftige stof, og hvordan hendes døtre døde som følge af det. "Men mine lidelser er meget mindre, end hvad mine kammerater og andre har måttet gennemgå," fortalte Nga i retten. Et laboratorium i Tyskland blev udvalgt til at analysere koncentrationen af dioxin i Ngas blod. Ventetiden på resultaterne føltes meget mærkelige og skræmmende, fordi Nga ikke forventede et 'rent' resultat, husker hun. Blodprøven viste, at dioxinindholdet i hendes krop i 2013 var 16,7 pg/g – langt højere end et sikkert niveau. Med et fald på 80 procent over 20 år, hvilket er bredt anerkendt af videnskabsfolk, vurderedes dioxinindholdet i hendes blod til at være 84 pg/g i 1990 og 151,2 pg/g i 1970. Det videnskabelige bevis er nok for Nga til i en alder af 72 år at starte sagsanlægget. Hun er vidende om, at sagen ikke er for hendes egen skyld. "Jeg stopper ikke. Min familie og jeg har kæmpet hele livet. Jeg er ene sagsøger i denne sag, men sagen vil skabe præcedens i kampen for tusinder af ofre i Vietnam. Så jeg giver ikke op," udtaler Nga.¨ Tuoi Tre News - 25. juli 2014

CYKLER I VIETNAM Det er lidt den omvendte verden, at fem store vietnamesiske byer - Hanoi, Haiphong, Danang, Can Tho, og Ho Chi Minh-byen - er ved at undersøge, om der kan iværksættes et projekt med opstilling af cykler til fri afbenyttelse. Det er ikke mere et par årtier siden, at en af de charmerende sider ved landets byområder var, at man cyklede her. Meget har ændret sig siden, og stillet over for problemer med myldretrafik, støj og forurening, ønsker myndighederne nu at fremme brugen af cykler over for de udenlandske turister

og håber dermed at det kan få en afsmittende virkning på den vietnamesiske befolkning. Man mangler endnu at gennemføre projekterne - bygge terminaler og udvikle elektroniske kort. Projektet vil blive startet i Hoàn Kiêm-distriktet i Hanoi med 250 cykler. Perspectives France - Vietnam, april 2014

SKÆV UBALANCE MELLEM KØNNENE SÆTTER REKORD Antallet af drengefødsler steg i første halvdel af dette år, til trods for utallige bestræbelser for at vende den tendens, fremgår det af Vietnams Institut for Befolkning og Familieplanlægning. Den landsdækkende kønsfordeling ved fødsler i de første seks måneder er i år steget til 114,3 drenge pr. 100 piger, hvilket langt overstiger de tidligere tal. I 2010 blev der født 111,2 drenge pr. 100 piger, og det steg til 112 drenge pr. 100 piger sidste år. Befolkningseksperter advarede i 2012 om, at mere end 4,3 millioner vietnamesiske mænd vil være ude af stand til at finde en kone i 2050. Antallet af nyfødte i første halvdel af i år faldt med omkring 21% i det forløbne år, men den ulige kønsfordeling steg betydeligt. Det er ikke lykkedes at nå det forventede mål om en mere ligelig fordeling, fordi en kulturel præference A

J

O

U

R

for drengebørn stadig ligger dybt forankret i det vietnamesiske folk. Eksperter advarer om, at ubalancen kan føre til en mangel på 2,3-4,3 millioner kvinder i den giftefærdige alder i 2050, hvilket kan få andre sociale konsekvenser såsom menneskehandel. Kina mangler 67 millioner kvinder og Indien mangler 42 millioner i forhold til mænd. Vietnam bliver ikke nogen undtagelse på grund af den stigende ubalance i kønsfordelingen. På trods af at valg af køn inden fødslen er ulovligt i Vietnam, trives det sorte marked fortsat i bedste velgående. Ifølge en undersøgelse foretrækker kun 11% af kvinderne at få en datter, hvorimod andelen af dem, der ønsker en søn, er tre gange højere. Thanh Nien News - 15. august 2014 Side 21


Kort nyt VIETNAM VÆRT VED TREDJE GAY PRIDE – HOLDNINGER UNDER OPBLØDNING Omkring 300 aktivister førte søndag et farverigt optog gennem Hanoi under det største Gay Pride-arrangement i Vietnam nogensinde i en tid, hvor befolkningen viser tegn på stigende tolerance over for seksuel mangfoldighed. Byens gader var oversvømmet med regnbueflag, da en stor mængde

Homoseksualitet er stadig tabu i Vietnam, men en række gradvise fremskridt, heriblandt afskaffelsen af bøder for at holde bryllupsfester for par af samme køn, er i de senere år blevet hilst velkommen af LGBTgrupperne. I 2012 overvejede lovgiverne endda at legalisere homovielser – et skridt, der

af hovedsagligt unge cyklede og dansede gennem hovedstaden og opfordrede til sætte en stopper for diskriminationen af LGBT-befolkningsgrupperne (Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender – lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, Red.)

ville have bragt det autoritære land helt forrest i feltet af homoseksuelles rettigheder i Asien – men fortrød. Søndagens arrangement var den tredje Gay Pride i Vietnam og tiltrak mange forskellige mennesker, heriblandt lokale aktivister, udlændige og nysgerrige tilskuere.

"Jeg er her på grund af homoseksuelles rettigheder. Jeg ønsker, at de bliver behandlet retfærdigt, ligesom alle andre," fortæller den 20-årige studerende, Le Kieu Oanh, til AFP. En anden aktivist roser regeringens skridt til at afskaffe begrænsningerne i vielsesritualer for folk af samme køn – disse er symbolske, men ikke juridisk bindende. En sociolog, som har bedt om at være anonym, tilføjer: "Den offentlige mening er endnu ikke parat til ægteskaber mellem samme køn." Hanoi oplever jævnligt kritik fra internationale menneskerettighedsorganisationer, hvilket gør byen til en overraskende forkæmper i forhold til regionens LGBT-befolkningsgrupper. En af arrangementets arrangører, Nguyen Trong Dung, siger, at homoseksuelle har brug for at blive "accepteret af deres familier", før det omkringliggende samfund slipper fordommene. "Hvis de bliver anerkendt i deres egne familier, har de en god chance for at blive integreret i samfundet," tilføjer han. Thanh Nien News, - 3. august 2014

OVERVÆGT BLANDT BØRN ER STIGENDE I VIETNAM Mens fedme er et voksende problem i de vietnamesiske storbyer, fortsætter fejlernæring i provinserne, ifølge professor Le Thi Hop fra det nationale ernæringsinstitut. ”Vietnam er et af de 20 lande med det højeste antal af undervægtige børn i verden - alt imens 1,2 millioner børn lider af overvægt”, sagde hun den 1. august ved en ernæringskongres i Ho Chi Minh City. ”Dette er en udfordring for den nationale ernæringsstrategi for perioden 2011-2020”, tilføjer hun. Ifølge en undersøgelse som blev diskuteret ved konferencen, er antallet af overvægtige børn under fem år i HCMC tredoblet sig i de sidste ti år, fra 3,7% i 2000 til 11,5% i 2013. Dårlig kost (for meget protein og fedt og for få vitaminer og mineraler), ustabile måltider og mangel på motion er årsagen til dette. Side 22

Hop siger at landet lider af en ernæringsubalance, da flertallet af de underernærede børn bor på landet og i bjergområder. En ny undersøgelse viser at op til 40% af børnene i Lao Cai og Kon Tum provinserne er undervægtige og det er et meget højt antal, siger hun. Fastfood Dr. Huynh Hanh fra University of British Columbia siger at åbningen af fastfoodkæder i Vietnam er en anden stor årsag til overvægt i landet. ”Generelt er det sådan at overvægt er et samspil af biologiske, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer”, siger han. Ifølge Hanh er bymiljøer blevet stærkt påvirket af ernærings ændringer i ernæringsmønstrene forårsaget af en stigning i forbruget af stærkt forarbejdede fødevarer som for ek-

sempel burgere og sodavand, samtidig med at der indtages mindre frugt, grønt og mælk. De sidste 50 års kampagner for at påvirke spisevaner og motion hos befolkningen har ikke kunnet ændre væsentligt på flertallets vaner, siger han og understreger vigtigheden af at styrke bevidstheden omkring overvægt. Dr. Do Ngoc Diep, direktør for ernæringsinstitutet i Ho Chi Minh City, understreger skolens rolle i at løse problemet med overvægt blandt børn. Byen har 1,5 millioner elever, hvor mere end hver tredje spiser morgenmad og frokost på skolen og først kommer hjem efter eftermiddagens ekstra timer.

MICROSOFT FLYTTER TELEFONPRODUKTION FRA KINA TIL VIETNAM Microsoft har planer om at nedskære sin telefonproduktion i Kina og flytte størstedelen til Vietnam, hvilket betragtes som en stor omstrukturering af Nokia-enheden. Den amerikanske softwaregigant har annonceret at de vil afskedige 18.000 ansatte i 2015, hvoraf mange er fabriksarbejdere i Kina. Det forventes at den fremtidige telefonproduktionen primært vil ske i Vietnam, mens noget af den vil fortsætte i Beijing og Dongguan. De relativt lave lønomkostninger i Vietnam i forhold til Kina ses af mange globale virksomheder som et incitament til at flytte produktionen til det sydøstasiatiske land. Vietnam er allerede hjemsted for fabrikker for mange high-tech giganter, som ligeledes er kommet til landet efter at have nedskåret deres operationer i Kina. Verdens førende producent af smartphones Samsung Electronics Co Ltd kører fire projekter i Vietnam, mens Intel og LG også har aktiviteter i landet. En tech nyheds- og analyse hjemmeside fortæller, at det at mange high-tech virksomheder faser ud af Kina er forståeligt, og at det er arbejdslønnen, som tæller. En fabriksarbejder i Hanoi tjener 145 US dollars om måneden sammenlignet med 466 US dollars i Beijing. Derudover er el- og vandomkostningerne lavere i Hanoi, og Vietnam følger en nøje planlagt strategi om at tiltrække high-tech virksomheder og forventer at komme op på at high-tech kommer til at udgøre 30% af industri produktionen i fremtiden. Tuoi Tre News, - 18. juli 2014

Thanh Nien News, - 2.august 2014

A

J

O

U

R

3 · 2014


Kort nyt POLITIFOLK DØMT FOR VOLD MOD MISTÆNKTE I en landsdækkende kampagne mod politivold bliver betjente anklaget for at torturere en mistænkt til døde. Vietnams ledende anklagere har anklaget to politibetjente i Dong Thap-provinsen for at tæve en mistænkt til døde i politiets varetægt. Anklagemyndigheden ved Højesteret har vidergivet anklageskriftet til provinsdomstolen, rapporterede avisen mandag Tuoi Tre den 11. august. To betjente på hhv. 39 og 29 år beskyldes for at have slået og sparket den formodede tyv Thanh til døde i et forsøg på at trække en tilståelse ud af ham. Thanh på 26 år blev arresteret den 16. november 2012, og da han blev varetægtsfængslet ved midnat, opdagede man mange kvæstelser på

hans krop. Han blev løsladt næste morgen men kollapsede ved middagstid. Hans familie kørte ham på hospitalet med det samme, men lægerne erklærede ham død ved ankomsten. Dødsårsagen blev opgivet til at være åndenødsproblemer på grund af udefra kommende slag på sårbare dele af hans krop. Den ene betjent indrømmede senere, at han havde slået og sparket Thanh i ansigtet, på lårene og i bagdelen efter at han insisterede på sin uskyld. Efterforskere siger den anden betjent også var involveret. Historier om mistænkte, der dør i politiets varetægt er blevet et tilbagevendende fænomen i Vietnam, og politibrutalitet indgår ofte i en række af disse sager.

STORE SKADER OG 27 DØDE EFTER TYFON Oversvømmelser forårsaget af tyfonen Rammasun efterlod gaderne fyldt med affald, og om morgenen den 22. juli meddelte myndighederne at mindst 27 personer havde mistet livet, og to personer var savnet i de nordøstlige provinser efter oversvømmelser, jordskred, lynnedslag og sammenstyrtede bygninger. Ha Giang, Vietnams nordligste provins, havde det højeste tab med syv dødsfald. Efter en hel formiddags gennemsøgning blev ofrene gravet fri fra det sted hvor to jordskred havde fundet sted dagen før. Ofrene var en familie på fire, heraf et ti dage gammelt spædbarn, en logerende og to vejarbejdere som var udstationeret i Hoang Su Phi området. Rammasun var den anden tyfon som ramte Vietnam fra Det Sydkinesiske Hav. Tre dage tidligere gik den i land i Quang Ninh provinsen. Der kom ingen meddelelse om tilskadekomne i starten, men efterhånden som tyfonen bevægede sig mod nordøst og aftog til en tropisk storm, kom der meldinger om dødsfald. Alt var væk De ødelagte veje forårsagede alvorlige trafikpropper i regionen hvor hundrede hektarer landbrugsjord og tusinder af 3 · 2014

I et af de seneste tilfælde blev en politibetjent i det centrale højland anholdt i sidste måned, efter at en formodet tyv døde af hjerneskade i hans varetægt. Samtidig undersøger regeringen i Phu Yen-provinsen et tilfælde om dødelig politivold, fordi anklagerne hævder at de idømte straffe til de skyldige politifolk har været overordentligt milde. Tre politifolk blev idømt fra 18 måneder til 5 års fængsel for at slå en lokal mand til døde, da de udspurgte ham om hans påståede involvering i et indbrud i maj 2012. To af dem slap med betingede domme. I en anden højprofileret sag afsonede Nguyen Thanh Chan i den nordlige provins Bac Giang ti år af en livstidsdom for en falsk mordanklage i 2000. Efter løsladelsen

fortalte han journalister, at politiet torturerede og truede ham med døden for at tvinge ham til at tilstå. Chan krævede erstatning og en undersøgelse af hans påstande, efter hans navn blev officielt renset i januar. Sidste måned, befalede præsident Truong Tan Sang anklagere til at rydde op i retssystemet ved strengt at straffe politivold, som han beskrev som "begrænset udbredelse, men meget skadeligt- disse mennesker ødelægger systemet og befolkningens tillid til regeringen. " Thanh Nien News, - 11. august 2014

VIETNAM OG DANMARK PLANLÆGGER HANDEL FOR 1 MIA. USD I 2016

huse blev ødelagt af oversvømmelser. Den 21. juli havde vandet trukket sig Ved et for nyligt afholdt møde meltilbage fra byen Lang Son, hvor gaderne lem vicestatsminister Pham Binh var fyldt med affald, væltede træer og Minh og den danske udenrigsmiødelagte møbler. Indbyggerne var alle- nister Martin Lidegaard blev de to rede begyndt ar rydde op, mens de gen- landes mål for handel i 2016 til en nemgik deres mudderbefængte huse, værdi af 1 mia. USD bekræftet. torveboder og ødelagte marker. "Vi er med", erklærede den danske Myndighederne i Lang Son siger at Vietnam ambassadør John Nielsen oversvømmelsen var den mest ødelæg- i et interview, "handlen vokser i gende i provinsen i de sidste 6 år. overensstemmelse med planen, anMange familier fortrød at de ikke havde tallet af danske firmaer som etabhøstet deres afgrøder ugen før, mens lerer sig i Vietnam er tiltagende, andre bekymrede sig for hvordan de og danske investeringer i Vietnam skulle tilbagebetale de penge de havde vokser igen”. lånt til at købe såsæd for. Ifølge det første skøn beløber skaderne sig formentligt til statsautoriserede revisorer 130 mia. dong (6,18 mio. US dollard) Nogle familier installerede telte ved vejsiden, da deres huse var ødelagte af mudder og vragrester. Med 8 afdelinger og 215 medarbejdere, heraf ca. 30 Rammasun var årsag statsautoriserede revisorer, dækker vi hele Danmark. RSM plus kommer På kontoret i Vordingborg beskæftiger vi 20 medarhele vejen rundt. til cirka 100 døde i bejdere. Og med en række specialafdelinger – blandt Vi tilbyder kompetent andet egen skatteafdeling og it-afdeling – kan vi serKina og Filippinerne sparring, specialiseret vicere de fleste virksomheder inden for revision indsigt og fremsyn. og økonomisk rådgivning. på sin vej til VietKontakt os og kig med. RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM nam. International, en uafhængig kæde af selvstændige

"Den vietnamesiske regerings forsikring om makroøkonomisk stabilitet, kontrol med inflationen, omstrukturering af bankerne og statsejede virksomheder, samt en lovende vækst i de kommende år, er alle indikatorer for denne positive udvikling", tilføjede ambassadøren. Danmarks ambassade - Vietnam

En ny verden kan ses fra mange sider…

Thanh Nien News, - 22. juli 2014

revisions- og konsulentfirmaer med kontorer i 94 lande.

www.rsmplus.dk

A

J

O

U

R

statsautoriserede revisorer Vordingborg: Algade 76 4760 Vordingborg Tlf. 5536 5000

Side 23


Afsender: Dansk Vietnamesisk Forening · Lærdalsgade 7 · 2300 København S

Følg DAVIFO på Facebook for at være opdateret på de seneste aktiviteter og arrangementer!

DAVIFO's Facebookside

Støt Provinshospitalet i Bao Lôc Vi støtter med udstyr og uddannelse

Støt vores indsamling til Bao Lôc General Hospital i den fattige provins Lam Dong Send dit bidrag til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam: Giro (1551) 7 00 84 30 Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten. Det højeste beløb man kan fratrækkes er 14.500 kr. pr. person. CPR-nr skal indberettes

KLASSISK RUNDREJSE

ANKOMSTPAKKE

Hanoi, Hue, Hoi An, Nha Trang, Saigon. Fly København - Hanoi & Saigon - Kbh., alle transporter, 13 overnatninger med morgenmad og cykel til rådighed i Hue og Hoi An.

Hanoi. Fly København - Hanoi t/r, ankomstransfer og 2 overnatninger med morgenmad. Resten af tiden på egen hand op til 30 dage!

15 DAGES REJSE • REJSE 303

REJSE 300A

FRA

9.590,-

Afrejse hver dag, hele tiden

FRA

5.490,-

Afrejse hver dag, hele tiden

VIETNAM

REJSER MED ET MENNESKELIGT ANSIGT

KØBENHAVN: Gothersgade 8L - 1123 Kbh. K tlf 3315 3322 ÅRHUS: Østergade 33 - 8000 Århus C - tlf 3338 0073

www.cctravel.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.