Vna 2014 2 enkelt

Nam A

J

O

U

R

Dansk Vietnamesisk Forening · Hiệp Hội Hữu Nghị Đan-Việt · Nr 2 · 2014 · 40 årgang Vietnam Kulturdag:

Amnesty-rapport:

En dag fuld af sanseindtryk

Rettigheder krænkes

Ikoniske Long Bien Foto: Lasse Jesper Pedersen

· Kolonibyggeriet der blev et frihedssymbol · · Little Rose Warm Shelter renoveret · DVF i nyt projekt · Generalforsamling · · Husk den der plantede træet · Bondegrupper i Vietnam · .. og meget mereSide· 1 2 · 2014 A

J

O

U

R

Việt Nam J

O

U

INDHOLD

R

Redaktion: Inger V. Johansen Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen, Jonas W. S. Andersen (ansv.)

Oversættere: Leny Landegent, Heidi Senderovitz og Majbrit Sunesen Grafisk tilrettelæggelse og billedredaktion: Lasse Jesper Pedersen Redaktionen er afsluttet 10. juni Deadline nr. 3: 1. september 2014

Dansk Vietnamesisk Forening Lærdalsgade 7, 2300 København S Kontortid: Kontortid torsdage kl. 16-18, og efter aftale Tlf. tid hverdage kl. 9-19.00: 38 86 07 01 ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt www.davifo.dk

Husk den der plantede træet ......................................................................................................... 3 ADDA´s arbejde med bondegrupper i Vietnam .............................................................................. 5 Long Bien - Et monument fra krigen.............................................................................................. 6 Nyt fra hospitalsindsamlingen - og Bao Loc .................................................................................. 10 Little Rose Warm Shelter renoveret ............................................................................................... 11 Vietnam Kulturdag 2014 ................................................................................................................ 12 Nytter udviklingsprojekterne? ....................................................................................................... 12 Amnesty International’s 2013 rapport om Vietnam ....................................................................... 14 Unge dansk-vietnamesere uden statsborgerskab .......................................................................... 16 DVF i nyt projekt for børns rettigheder i Ho Chi Minh City ............................................................. 17 Restaurant-anmeldelse: En kærlighedsaffære ............................................................................... 18 Generalforsamling i DVF ................................................................................................................ 19 Kort Nyt ......................................................................................................................................... 20

�

A

Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere.

1 årigt medlemsskab: 215 kr. årligt inkl. blad 160 kr. for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede.

Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver 600 kr. for organisationer.

Abonnement unden medlemsskab: 110 kr. årligt Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00 Foreningens formand: Jørgen Prag: tlf. 23 23 17 03 Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne

Hjælp provinshospitalet i Bảo Lộc Send dit bidrag til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) 7 00 84 30

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk: Christensen Grafisk Oplag: 700

� � � � �

Vestergade 16, 2. 1456 København K Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37 E-mail: danviet@danviet.dk

ISSN · 1902-4428 Side 2

interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser

A

J

O

U

R

2 · 2014

Husk den der plantede træet I det vestlige effektivitetssamfund er værdier som livserfaring og visdom, der traditionelt forbindes med aldring, ikke i så høj kurs som tidligere. I Vietnam nyder de ældre derimod stadig stor anseelse - men hvor længe?

< Af Hanne Kingo Christensen

V

i mødes både i arbejds- og fritidsliv med krav om faglig og personlig udvikling, omstillingsparathed, fleksibilitet, mobilitet og andre hæsblæsende plus-ord. Værdier som ret beset udspringer af ungdomsfasen, men som lader til at brede sig op i både voksenalder og alderdom, hvor det forventes at ældre ”holder sig unge” såvel kropsligt som mentalt. Dén der med at nyde sit otium i ro og mag er ikke helt gangbar længere.

Den ældre forgudes Men hvordan ligger det med respekten for alderdommen i et samfund som det vietnamesiske, hvor der er tradition for at behandle den ældre generation med ærbødighed, samtidig med den rivende økonomiske udvikling i disse år sætter de unges fremdrift øverst på dagordenen? Jeg mødte en vietnameser, der sagde: ”We don´t respect old people – we adore them!” (“Vi respekterer ikke de ældre - vi forguder dem”). Det gav en yderligere nysgerrighed efter at finde ud af, hvad det er, de ældre i Vietnam ligefrem forgudes for.

Aktiv aldring i nyt perspektiv Den rejse jeg har været på, har givet mig et helt nyt syn på begrebet ”Aktiv aldring”.

Fra Hanois scooter-overfyldte gader til landsbyerne i højlandet er ældre en aktiv del af hverdagen. Overalt kan man møde folk mellem 60 og 90 beskæftiget med så alsidige 2 · 2014

erhverv som gadehandler, suppeudskænker, kurvefletter, riswhisky-brygger, cykeludlejer, bestyrer af café eller guesthouse – udover at mange selvfølgelig passer børnebørn og/ eller forskellige husdyr. Det myldrer med andre ord med aktive ældre.

I Vesten er vi jo vant til at betragte aktiv aldring som noget positivt, ja næsten som meningen med livet som ældre. Den første måneds tid gik jeg da også omkring og var næsegrus benovet over den status som aktiv samfundsbidrager, mange ældre har.

Indtil jeg fandt ud af, at det oftest er fordi de ikke har andet valg, hvis de vil have mad på bordet. Ældreforsorg og alderspension er stort set ikke-eksisterende, og mange ældre er afhængige af familiens hjælp. Uden børn er man virkelig ilde stedt og må arbejde endnu hårdere og med hvad som helst, f.eks. at sælge lodsedler.

Tre generationer under samme tag Jeg har spist og overnattet på mange familiedrevne restauranter/ homestays, hvor to eller tre generationer får det hele til at glide.

På en ø i Mekong-deltaet driver fire søskende et homestay i barndomshjemmet: Sønnen, en tidligere engelsklærer, står sammen med sin kone for kontakten til turisterne, de tre søstre er i gang med mad og rengøring, og deres far på 65 sørger for at den frodige have trives.

Moren har haft en hjerneblødning og kan ikke tale, men er ét stort smil, når man møder hende. Hun bliver hurtigt træt og indtager hver dag sin plads i hængekøjen i haven, hvor A

J

O

U

R

Hanne Kingo Christensen Hanne Kingo Christensen arbejder som højskolelærer på Seniorhøjskolen Rude Strand syd for Århus. Under en fem måneders studierejse i Vietnam, Laos og Cambodia har hun udforsket synet på aldring i de tre lande: Hvilken status har ældre i familien og samfundet? Findes der stadig en særlig respekt for alderdommen?

hun ligger side om side med de besøgende turister. Og så rummer familien også lige et par skolesøgende børnebørn, som nok skal få lært noget fremmedsprog.

Alle bidrager til at skabe et sted, man som gæst ikke lige glemmer. Et sådant familiesamarbejde udgør mange steder kernen i det vietnamesiske samfund, samtidig med at den ældre udfylder sin naturlige plads indenfor hjemmets fire vægge. Ældres status i et ungdomsstyret samfund Selvom den udbredte aktivitet blandt ældre bunder i behov for at forsørge sig selv og familien, virker det som om ældre er stolte over at kunne bidrage til samfundet, og som om deres indsats værdsættes.

Når jeg har spurgt til, hvorvidt ældre respekteres og for hvad, er jeg tit blevet mødt af en slet skjult undren over, at jeg kunne finde på at interessere mig for netop det? Respekten for ældres viden og erfaring lader til at være så indgroet, at man ikke stiller Side 3

Hanne Kingo Christensen

spørgsmålstegn ved den. Men der er forskel på ældres status på landet og i byerne.

I landdistrikterne er forventningen mange steder, at det yngste barn i familien bliver boende i barndomshjemmet sammen med forældrene. De øvrige søskende kan hjælpe til eller støtte økonomisk, men det er den yngste, der har hovedansvaret – og æren – for at hjælpe sine forældre i deres alderdom.

Hvervet betragtes nemlig som en ære og som noget naturligt; sådan har det altid været.

Dårlig samvittighed I en millionby som Ho Chi Minh City, hvor mange unge satser på en karriere, der kan give penge og prestige, er familiesammenholdet derimod tit smuldrende. I Ho Chi Minh City er det let at komme i snak med de unge: Man sætter sig på en bænk i en park, og er straks omgivet af imødekommende og stræbsomme unge mennesker, som gerne vil perfektionere deres engelske udtale.

Når snakken falder på bedsteforældrene, fortæller mange at de har dårlig samvittighed over at have ”forladt” deres familie for at studere eller arbejde, ligesom de kan savne råd og vejledning fra den ældre generation. På den anden side vil de ikke undvære friheden til at kunne udnytte de muligheder, storbyen giver.

Ung selviscenesættelse Den kommunistiske nedsmeltning i 1989

”Grandma” på 91, Bac Ha i Nordvietnam (og undertegnede th).

er i Vietnam i stigende grad blevet efterfulgt af et knæfald for den vestlige kapitalisme. Det virker som om vietnameserne, der i forvejen er flittige mennesker, har kastet sig ufortrødent ud i markedsøkonomiens muligheder.

De senere års vækst har positivt formindsket antallet af fattige, men er blandt meget andet også med til at ændre synet på de gamle(s) værdier. Det er de unge og rige, der ”styrer”, og de elsker at iscenesætte sig selv.

I Hanoi kan man nogle gange ikke komme til for unge forlovede eller nygifte par, der stiller op for fotografen sekunderet af en opfindsom foto-coach, som springer rundt og instruerer det sagesløse par i forskelige indtagende positurer. Baggrunden kan være smuk natur, en gammel tempelport eller ligefrem indgangen til byens førende Shopping Center ”Louis Vuitton”. Så kan håbet om økonomisk velstand næsten ikke fremføres tydeligere.

Til trods for dyrkelsen af ungdom og fremdrift vil vietnamesere til enhver tid sige, at de respekterer ældre, ikke mindst for deres indsats i ”den amerikanske krig”. Jeg vil slutte af med et konkret eksempel på respekten for ældre: Grandma som salgsfremstød I Bac Ha i det nordlige bjergrige Vietnam, var jeg på en guidet tur rundt at besøge nogle af egnens etniske minoriteter. Vi sluttede af ved et hus, hvor vi blev bedt om at vente udenfor. Det viste sig, at guiden lige skulle ind

Unge nyforelskede poserer for fotografen i Hanoi Side 4

og vække ”Grandma”, en lille væver kvinde på 91, som blev hevet ud af sin gode middagssøvn for at modtage gæsterne (os turister).

Det var ikke guidens bedstemor, hun gik bare under navnet Grandma og drev et homestay sammen med sin søn og dennes kone. Vores guide håbede at kunne sælge os en tur med overnatning der. Samme guide var i øvrigt en ung stylet fyr med upraktiske sko og en moderne asymmetrisk rødhåret frisure.

Således meget lidt ”etnisk” i sin stil, men det var tydeligt, at han var stolt over at kende Grandma, og at hun her blev fremhævet som et salgsfremstød. Jeg oplevede det som et eksempel på, at også en ung, som er med på de sidste nye trends, nærer både respekt og beundring for den ældre.

Husk den der plantede træet På et kunstmuseum i Hanoi så jeg en skulptur forestillende et barn med et æble og en gammel mand, der arbejder i marken.

Titel: "Når du spiser frugten, så tænk på dem, der plantede træet". Det er mit indtryk, at ældre også i et tiltagende ungdomsfikseret samfund som det vietnamesiske fortsat nyder respekt, men det er spørgsmålet, hvor længe det varer.

Lodseddelsælger på bangården i Danang A

J

O

U

R

2 · 2014

ADDA´s arbejde med bondegrupper i Vietnam ADDA og ”Vietnamese Farmers Union” har sammen, siden midt 90’erne, arbejdet med bondegrupper i Vietnam. Gode resultater er der mange af. Bl.a. har bønderne øget deres produktion, indkomst og lært hvordan kunstgødning og pesticider bruges hensigtsmæssigt.

Vietnam har fået sit første internationale anerkendte ø-mærke.

Af Tu Thi Tuyet Nhung, Lærke AaboeJacobsen og Arafa Khatib, ADDA

A

DDA har i øjeblikket tre projekter i Vietnam ”Song Da II”, ”VLA II” og ”FIGNAHB”. I alle tre projekter arbejder ADDA og partnere med bondegrupper, men i det følgende skal det handle om de fantastiske resultater fra det afsluttede økologi-projekt samt fremskridtene i ”FIGNAHB-projektet” i provinserne Nghe An og Hoa Binh.

Vietnams første internationale ø-mærke Projektet om udvikling og marketing af økologisk jordbrug i Vietnam sluttede i september 2012 og har opnået mange gode resultater. I gennemsnit om måneden produceres der nu 32 tons økologiske produkter i Hanoi området og Vietnams første sammenslutning for økologiske landmænd er oprettet. Og nu nogen tid efter afslutningen oplever vi fortsat at projektindsatserne bærer frugt, Vietnam har nemlig fået sit første internationale anerkendte ø-mærke! Mærket hedder PGS og står for ” Participatory Guarantee System”, et deltagerbaseret garantisystem.

2 · 2014

De høje økologiske standarder sikres af hele forbrugerkæden fra bondegruppen, grossisten, supermarked og forbruger.

Standarderne samt en PGS manual blev udviklet i begyndelsen af 2009. På daværende tidspunkt dyrkede grupperne kun 5 hektar efter de høje standarder, sidste år ved projektets afslutning var 18,7 hektar jord blevet PGS certificeret og i dag er det nu 23 hektar og antallet af grupper er fra sidste år steget fra 24 (172 producenter) til 29 (280 producenter) i

at overholde PGS-standarder, det er kundens forsikring om at varerene er økologiske. Kun produkter der er PGS certificeret eller mærket af andre internationale certificeringsorganer kan sælges som økologiske. Alle PGS certificerede produkter skal pakkes og mærkes med PGS-logo for at sikre sporbarheden. Imidlertid har et par overtrædelser blevet fundet sted, hvor på mærkning eller opsætning af produkter i butikken ikke var tydelig og man kunne derfor forveksle de konventionelle varer med

Pakning af salat og urter. Ø-mærket hedder ”PGS” og er en forkortelse for Participatory Guarantee System.

Deltagerne på kurset i svinehold lærer bl.a. hvordan man vaccinerer svin.

år. Hvert år producerer de gennemsnitligt 230 tons PGS certificerede økologiske grøntsager, der bliver solgt i Hanoi.

Forhandlerne spiller en vigtig rolle i formidlingen af økologi til deres kunder. Butikker der forhandler PGS produkter er forpligtet til

de økologisk certificerede. PGS-udvalget har behandlet sagerne om overtrædelserne og de fleste butikker har forbedret deres procedure for at kunne fortsætte salget af de økologiske produkter. De uheldige episoder har desværre skabt nogen dårlig omtale af

A

J

O

U

R

Side 5

PGS-mærket. Producentgrupperne og grossisterne standsede leverancerne af økologiske grøntsager til det pågældende supermarked.

I 2011 blev ”Vietnam Organic Agriculture Association” (VOAA) dannet og projektet bidrog til dette. VOAA er et nationalt økologisk netværk og PGS kører nu under paraplyorganisationen og håbet er at økologisk landbrug nu vil få mere opbakning fra regeringens side.

PGS-grupperne ansøgte i 2011 om at blive en del af det internationale økologiske forbund, IFOAM (International Federation of Organic Movements) og få mærkningen anerkendt under IFOAM Family of Standards.

I 2011 lød vurderingen at der var ting, der skulle forbedres og disse ting har PGS Vietnam rettet op på og er nu (september 2013) blevet godkendt som en del af IFOAM Family Standard. ADDA kontorets repræsentant i Hanoi, Kenneth Høegh, overrakte d.

21. oktober 2013 certifikatet til VOAA. PGS er Vietnams første økologiske mærke, der anerkendes internationalt og begivenheden markerer en vigtig milepæl i at blive en del af den globale økologiske bevægelse!

FIGNAHB-projektet Et vigtigt element i FIGNAHB projektet har været træning i forbedrede landbrugsteknikker af 220 bondegrupper. Dette skal være med til at sikre at grupperne får en god produktion i gang. Inden denne meget omfattende træning, blev der lavet en markedsanalyse i begge provinser hvori

www

ørste gang jeg så Long Bien-broen, var i 1970'erne da jeg var dreng og boede i Connecticut i USA. Hjemme lå en stak gamle Time Magazines, og i en udgave, der var nogle år gammel, var der en artikel om det amerikanske luftvåbens bombardement af Long Bien-broen i Hanoi. Jeg tog tidsskriftet med til min lærer i 4. klasse, Mr. Logie.

Jeg har gennem livet været meget heldig at have lærere som Mr. Logie – fra ham fik jeg et sandfærdigt billede af Vietnamkrigen, som stadig var i gang på det tidspunkt. Mr. Logie fortalte mig om Hanois indbyggeres heroiske forsvar af Long Bien-broen og deres by mod det stærke, nærmest ustoppelige Side 6

grupperne får etableret en sund produktion og på sigt bliver officielt registrede som små kooperativer, hvilket vil gavne dem i deres salg og handel samt muligheder for lån således at de kan udvide og/eller forbedre deres foretninger. Dette vil styrke både dem selv samt deres lokalsamfund økonomisk.

Grupperne har også modtaget træning om generel organisering og økonomistyring . Nu udarbejder grupperne projektforeslag, der skal bidrage til lokalsamfundets udvikling.

Foreslagene er oprettelse af medborgerhuse, vandforsyning m.m. Når projektforeslagene bliver godkendt af lokale myndigheder kan grupperne gå i gang med at virkeliggøre disse mindre udviklingsprojekter.

Praktiske øvelser i vaccination. Deltagerne lærer at de skal være meget nøjagtige med mængden af vaccine i sprøjten.

http://www.davifo.dk

Long Bien-broen – et monument fra krigen

Af Douglas Jardine Foto: Lasse Jesper Pedersen

F

det blev anbefalet hvilke produkter det er hensigtsmæssigt at producere i netop det pågældende område. Alle bondegrupperne fik derefter muligheden for at vælge det produkt som de ville modtage træning i.

Kursernes emner var svinehold, hønseavl, sukkerrørdyrkning og appelsindyrkning.

Alle kurserne blev afholdt over 5 dage, hvor deltagerne både fik teoretisk samt praktisk undervisning.

Både markedsanalysen samt kurserne blev afholdt af eksterne konsulenter, der var specielt ansat til disse opgaver.

Deltagerne er efter kursets afslutning vendt tilbage til deres grupper for at implementere de nye teknikker. Det er målet at alle

amerikanske luftvåben. I artiklen fra Times Magazine var der et luftfoto af Hanoi, og jeg stirrede på dette foto i timevis – som børn har for vane at gøre, som om de næsten kan træde ind i billedet. Jeg husker, at jeg kiggede på steder i Hanoi, som langt senere i mit liv skulle komme til at betyde så meget for mig: Hoan Kiem-søen, West Lake og Centre Island [Bai Giua] i den Røde Flod – alle beliggende ved Long Bien-broen.

På dette tidspunkt af mit liv skete der en anden betydningsfuld ting for mig. En nabo havde lært mig at tage billeder og fremkalde film. Snart fik jeg bygget mig et mørkekammer i kælderen derhjemme ved hjælp af gamle papkasser, som jeg skar ud, og sorte plastposer, som jeg brugte til at lukke lyset ude. Dette var begyndelsen på et liv i fotograferingens tegn. Vietnamkrigen slutA

J

O

U

R

tede (for amerikanerne – den fortsatte to år mere i Vietnam [indtil 1975]), mens jeg stadig gik i Mr. Logies klasse. I klassen så vi hver uge rapporterne om dødstal i nyhederne – som regel blev der hver uge dræbt omkring 200.

Til sidst faldt antallet af døde til én person. Mr. Logies kommentar var "Det var én for mange".

Jeg havde en karriere som kunstner, og senere begyndte jeg en ny karriere som historiker. Efter i en årrække at have studeret asiatisk historie, kultur og filosofi boede jeg i Kina i et år og derefter i Indien. Jeg havde i et stykke tid haft et ønske om at bo i Vietnam, idet jeg studerede vietnamesisk historie og kultur under professor Bruce Franklin ved Rutgers-universitetet i New Jersey. Franklin underviste i amerikansk historie fra en vietnamesisk vinkel, og med ham læste vi betydningsfulde vietnamesiske værker i 2 · 2014

engelsk oversættelse såsom "Dumb Luck" af Vu Trong Phung og "The Sorrow of War" ("Krigens sorg") af Bao Ninh. I 2006 havde jeg det privilegium at komme til Hanoi og undervise på fakultetet for internationale studier på Hanois universitet. Mine egne forskningsaktiviteter var koncentreret om byhistorie, og således begyndte mine lange studier af Hanois kultur og historie.

Med min forskning i Kina og Indien var jeg velforberedt til dette studium. Jeg var blevet interesseret i den sociale og historiske betydning af bygningsværker. Et af de første bygningsværker, som jeg gik i gang med at undersøge, var selvfølgelig Long Bien-broen.

Mine barndomsminder og min fascination af den havde aldrig forladt mig, og den fyldte mine tanker, da mit fly landede i Hanois lufthavn, Noi Bai. Mit første møde med broen Det var en stærk oplevelse at se broen for første gang. På denne bro lever historien, og for en historiker var det ganske overvældende.

De reparerede skader fra krigens tid dominerer broens udseende. Hanois indbyggeres heroiske kamp for at forsvare broen og deres by er stadig synlig. Det, jeg så, var et levende panorama af artiklen fra Time Magazine, som jeg havde læst som barn. De mest åbenlyse rester af Vietnamkrigen er broens manglende fag – som får den til at ligne en meddelelse i morsekode. De mest betydningsfulde rester findes dog under broen og kan ses på Centre Island (som broen fører ud til).

De oprindelige bærende søjler, opført af

2 · 2014

det franske anlægsfirma Daydé & Pillé, var fremstillet af omhyggeligt murede sten. De fleste af de bærende søjler blev ødelagt under de amerikanske bombardementer kendt som operation "Rolling Thunder" omkring 1967-68. Det betød, at man måtte bygge nye bærende søjler. Nogle af dem er lavet af bjærgede I-stålbjælker. Andre er støbt i cement, og en er bogstaveligt en kasse sten indkapslet i en ramme af stålbjælker. Det, der slog mig om hver af disse reparationer, var, at de var så individuelt forskellige – hver søjle er en unik løsning. Det var tydeligt, at hvert hold af reparationsarbejdere havde fået tildelt en bestemt mængde og type af materialer til at genskabe nye bærende søjler. Hver løsning er unik og kreativ, og det er et vidnesbyrd om indbyggerne i Hanoi og deres kamp for længe siden, at deres reparationer stadig fungerer den dag i dag.

Jeg besøgte broen ofte, måske flere hundrede gange. Når jeg stod på broen og på Centre Island, begyndte det at gå op for mig, hvordan tid og rum var kollapset eller mast sammen på broen. Long Bien-broen er ikke blot en bro mellem Hanoi og Gia Lam, men mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Long Bien-broen er for mig et levende eksempel på, hvordan et fast monument – som en bro – kan have mange forskellige betydninger for mennesker igennem tiden. I den franske periode, da broen blev bygget, var den et eksempel og symbol på fransk teknologis overlegenhed. Den skulle være en kontrast til den vietnamesiske teknologis underlegenhed.

Det var også sådan, at Paul Doumer (broens

A

J

O

U

R

oprindelige navn) var med til at gøre Hanoi til Fransk Indokinas hovedstad, idet den var den vigtigste kommunikationsforbindelse til Hai Phong og til både det nordlige og sydlige Vietnam. Minderne fra den tid er stadig tydelige i dag, idet folk ofte kalder broen "det vandrette Eiffeltårn", selvom der ikke er noget som helst, der tyder på, at Gustave Eiffel, den franske arkitekt bag Eiffeltårnet, nogensinde var involveret i opførelsen af Long Bien-broen.

Krigen og broen Det var den første indokinesiske krig og Vietnamkrigen, der ændrede betydningen af Long Bien-broen for Hanois befolkning, Vietnam og resten af verden. Da franskmændene trak sig tilbage i 1954, blev Paul Doumer omdøbt til Long Bien-broen. Long Bien var angiveligt navnet på en fiskerby, der lå på den modsatte side af den Røde Flod.

Navneskiftet var vigtigt, fordi det flyttede både det "spirituelle" og reelle ejerskab fra Frankrig til Vietnam.

Under Vietnamkrigen (1960-1975), blev Long Bien-broens identitet mere og mere vietnamesisk i takt med, at Hanois indbyggere kæmpede for at reparere broen og forsvare den mod det amerikanske bombardement.

Dette tydeliggjorde to vigtige kendsgerninger: 1) Lige meget hvor meget USA bombede det nordlige Vietnam, kunne de ikke knække den vietnamesiske vilje til at kæmpe og genforene deres land. 2) At vietnameserne var i stand til effektivt at modstå en tilsyneladende teknologisk overlegen fjende som USA. Disse

Side 7

to kendsgerninger var ikke blot tydelige for den vietnamesiske befolkning, men for hele verden gennem de internationale medier.

Disse er Long Bien-broens historiske betydninger, og de er også en del af dens nutidige betydning. Jeg opdagede betydningerne gennem normale metoder for historisk forskning, som at undersøge dokumenter og interviewe folk. Jeg begyndte at spørge mig selv, "Hvordan kan jeg afdække nye eller nutidige betydninger af Long Bien-broen?"

Jeg oplevede, at Long Bien-broen var et sted, et område i Hanoi, der havde stor betydning for mange folks liv. Jeg besluttede mig for at undersøge dette aspekt gennem fotografering og ved at lære de folk at kende, som boede i området.

Tusind fotos af broen Fotografering havde været del af mit liv siden barndommen, men i mange år havde jeg faktisk ikke fotograferet for alvor. Da jeg kom til Vietnam, skete der imidlertid noget. Denne del af mit liv blev vækket til live af Vietnam selv, først som en del af min forskning og siden som et aspekt og en kunst i sin egen ret. Jeg benytter ikke digital fotografering; jeg fotograferer med sort/hvid-film, som jeg altid har gjort. Folk spørger mig ofte, hvorfor jeg ikke bruger digitalt udstyr, eller hvorfor jeg bruger sort/hvid og ikke farve. Jeg har ikke noget entydigt svar, ud over at jeg føler, at film og sort/hvid er en kunstform, det er værd at praktisere og bevare. Desuden har sort/hvid-film den egenskab, at den bringer fortiden med ind i fremtiden, fordi billederne minder beskueren om historiske fotografier.

Jeg har nu fotograferet Long Bien-broen i omkring tre år. Jeg har taget mere end tusind billeder. Jeg har dokumenteret reparationerne fra krigen, og jeg har forsøgt at dokumentere livet omkring broen, som det har formet sig igennem årene, og hvordan Long Bien-broen har påvirket folks liv. Ved at fotografere broen er jeg kommet til at se den som et smukt, historisk værk – et kunstværk, som er blevet formet af mange hænder og Side 8

af tiden.

For omkring et år siden begyndte jeg at skabe panoramabilleder af Long Bien-broen.

Jeg var blevet inspireret af vietnamesiske fotografer, som under Vietnamkrigen lavede panoramabilleder af de amerikanske ødelæggelser fra bombardementerne i Hanoi ved at sammenstykke deres fotografier. Jeg forstod straks deres hensigt; nogle motiver eller hændelser er for store til at kunne være i en enkelt fotografisk ramme. På mærkelig vis kan det brede og udstrakte format i et panoramabillede rumme en større og dybere mening. Det var dette format – eller denne måde at se – at jeg ønskede at give Long Bienbroen. Mine panoramaer af Long Bien-broen viser altid broen i relation til dens omgivelser og viser dens nærvær i menneskers liv.

Panoramaformatet er ideelt til dette formål.

Et hjemsted for de fattige Jeg besøger Long Bien-broen en gang om ugen, sommetider oftere. Jeg har opdaget, at Long Bien-broen er et samlingssted for mange, som måske er blevet overhalet indenom af Doi Moi, Vietnams økonomiske mirakel. Her bor Hanois fattigste; nogle på både, nogle i flydende huse, og nogle på gårde på Centre Island. Jeg har lært meget om disse mennesker igennem de sidste tre år, og jeg har set deres kamp for at komme ud af fattigdommen. Min oplevelse med disse mennesker, især dem der bor i de flydende huse, er, at de er venlige og gavmilde, selvom de ejer så lidt. Jeg har fotograferet dem i gode og dårlige stunder. Jeg har fotograferet indbyggerne i Hanoi, der på smukke dage flokkes til Centre Island for at slappe af. På disse tidspunkter synes deres liv at være fredfyldt og idyllisk. Jeg har også fotograferet, hvordan en voldsom storm kan ødelægge deres liv og deres hjem på en enkelt nat. Jeg har set, hvordan de må kæmpe for de mest basale livsnødvendigheder som elektricitet og rent vand.

Long Bien-broen er konstant nærværende og af afgørende betydning for deres liv. For A

J

O

U

R

de mennesker, der bor på Centre Island, er overlevelse tæt forbundet med broen. Long Bien-broen fungerer som hovedforbindelsen til det egentlige Hanoi. De må tage over broen hver dag for at lede efter genbrugeligt affald, som de vasker i den Røde Flod og sælger for penge. Long Bien-broen er også hjemstedet for den lokale handel. Den majs, der gror på øen, er berømt for dens særlige, søde smag og bliver solgt på broen til forbipasserende.

De bærende søjler i vandet mellem Hanoibredden af den Røde Flod og Centre Island er et ideelt sted for fiskeri. De mennesker, der bor i det flydende samfund, kan enten selv spise fisken eller sælge den for lidt ekstra indkomst.

En gåtur på broen Ofte tager jeg grupper af studerende og andre besøgende med på en gåtur på Long Bien-broen og i dens nære omgivelser. Mine studerende på fakultetet for internationale studier på Hanoi-universitetet har involveret sig meget i disse samfund. De har filmet folks liv og har etableret udviklingsprojekter og læringsprogrammer i et forsøg på at hjælpe dem, der bor i området. Særligt én hændelse husker jeg meget tydeligt.

Mine studerende og jeg var en dag i gang med nogle undersøgelser i det flydende samfund, der bor på Hanoi-bredden af den Røde Flod næsten lige nede under Long Bienbroen. Tilfældet ville, at en død mand blev skyllet op på flodbredden. Manden var fremmed, men det forhindrede ikke indbyggerne i at tage sig respektfuldt af den fremmede.

De vaskede ham og lavede en seng til ham.

Dernæst dækkede de ham til og tændte røgelse rundt omkring hans krop. Man kan lære meget om et folk ud fra, hvordan de behandler fremmede. Dette var en værdifuld lektion for mig og mine studerende om dette samfunds værdier og værdighed.

Hvis du kom med på en af mine ture til Long Bien-broen, ville det nok foregå nogenlunde således: Først ville vi gå ud på broen fra Hanoi-siden. Måske ville vi stoppe op på vejen ved indgangen, hvor der er nogle huler under rampen. Hulerne blev brugt som hospital under Vietnamkrigen. Vi ville tale om, hvordan sultende mennesker gik over broen for at finde mad og et sted at være i Hanoi under den store hungersnød i 1945, hvor to millioner vietnamesere bukkede under. Kun de færreste overlevede. Hulerne under rampen blev på grund af den kølige temperatur også brugt til midlertidigt at opbevare ligene af ofrene for hungersnøden.

Vi begynder vores tur over broen og har en fantastisk udsigt til Hanois frugtmarked.

Al den frugt, der bliver dyrket i og omkring Hanoi, bliver bragt hertil i lastbiler og solgt en gros til forskellige forhandlere og distri2 · 2014

butører. Vi går forbi frugtmarkedet, og det er et godt sted at beundre et af de originale fabriksskilte, der sidder på siden af broen.

Der står Daydé & Pillé 1899-1902. Daydé & Pillé var det franske anlægsfirma, der opførte "Paul Doumer".

Oppe over den Røde Flod kommer vi ud på en åben plads, der ligger mellem Hanoibredden og Centre Island. Det er godt sted at stoppe op og snakke, da det er et åbent område og et sted, hvor der handles. Her er en del larm fra motorcyklerne, der kører forbi.

Her kan vi snakke om fransk kolonialisme, Hanoi og Long Bien-broen. Vi kan også se to forskellige flydende samfund. Det ene lige foran os er et samfund af flydende huse. De ældste beboere har været her i ti år. På den modsatte side ligger endnu et flydende samfund. Disse mennesker bor i både og har langt større bevægelighed. Jeg tror, at dette giver dem en økonomisk fordel i forhold til beboerne i de flydende huse. På hundrede år gamle fotografier kan vi se lignende samfund på dette sted. Kun skibsskrogene er anderledes. Tidligere var de lavet af træ; i dag er de af stål.

Så går vi hen til trappen, der fører os til Centre Island. Men før det opdager de fleste de manglende fag i Long Bien-broen. Dette er et godt sted at begynde at tale om det amerikanske bombardement af Long Bienbroen og om Vietnamkrigen generelt.

Når vi går ned til Centre Island, må jeg bede mine gæster om at være forsigtige.

Overalt ligger der brugte kanyler. Man skal passe på, hvor man træder. Narkomaner går over broen om natten, får deres fix og sover under broen her. Der ligger næsten altid større mængder af brugte kanyler og tom fastfood-emballage.

2 · 2014

Herfra går vi en meter for at se broens underside. Dette er det bedste sted at tale om Vietnamkrigen og forsvaret af Long Bienbroen og Hanoi. Her kan vi se de forskellige erstatningssøjler, der blev fremstillet i 1968.

De står ved siden af en af de oprindelige franske stensøjler, så man kan tydeligt sammenligne dem.

På dette sted begynder min gruppe som regel at lægge mærke til, hvor smuk Centre Island er, og vi ser tit folk fra Hanois middelklasse, der cykler her blot for nydelsens skyld.

Men nu er det tid til at gå videre og møde nogle af de folk, der bor på øen.

Vi går langs en sti med broen bag os. Der er et lille samfund af flydende huse i kun kort afstand fra den side af øen, hvor den Røde Flod løber. Folk er flinke, og nogle inviterer os endda indenfor i deres flydende huse til en kop is-te. Man skal huske på, hvor stor en luksus dette er – is skal bæres hele vejen fra Hanoi over Long Bien-broen. For nylig blev dette samfund hærget af en voldsom tordenstorm, og mange af husene blev ødelagt.

Beboerne kæmper nu for at genopbygge dem.

Mange i de flydende samfund arbejder for folk, der har huse på øen. De arbejder på markerne, idet de, der har huse på land, er landmænd og opdyrker øen. Nogle af disse familier er andengenerations-landmænd her. De ejer deres land pr. tradition snarere end juridisk. De har fortalt mine studerende, at livet bliver stadigt sværere i takt med, at vandstanden i den Røde Flod falder hvert år.

Det betyder mindre flodvand til at bringe det livgivende slam til deres jord, og deres høst bliver dårligere og dårligere.

Vi vender tilbage til broen og går retur mod Hanoi. Men der er et vigtigt spørgsmål,

A

J

O

U

R

der nager mig – en ting mere, der skal diskuteres. Det handler om den foreslåede istandsættelse af Long Bien-broen. Den franske regering vil bistå med istandsættelsen.

Firmaet Eiffel vil være involveret (selvom de ikke byggede broen). Min bekymring er, at hvis de genopretter broen til dens oprindelige designspecifikationer, vil Long Bienbroen blive Paul Doumer om igen. Det vil fjerne alle krigstidsreparationerne af broen.

Det vil også fjerne det fysiske minde om den heroiske kamp, der fandt sted, da Hanois indbyggere og det vietnamesiske folk kæmpede og besejrede verdens største hær. Med min grænseløse kærlighed til den heroiske bro og Hanoi, er jeg af den overbevisning, at i hvert fald nogle elementer af disse reparationer fra krigens tid, måske sammensætningen af søjlerne på Centre Island, bør bevares for at beholde dette hellige minde for fremtidens generationer.

Ad uransagelige veje er jeg kommet til at elske Long Bien-broen. Jeg fik den ind på livet i min barndom i det fjerne USA. Jeg har oplevet dens historie og dens betydning for så mange mennesker, som ikke selv har kunnet gå hen over dette fantastiske bygningsværk og mærke dens pragt. Jeg blev gift her i Hanoi i 2009. Dagen før brylluppet bad jeg min kone tage brudekjolen på, og jeg fotograferede hende, mens vinden blæste, og trafikken suste forbi, på broen.

Fra Vietnam Heritage, marts 2012, oversat af Heidi Senderovitz.

(Se også artiklen under Kort Nyt om de aktuelle planer for restaurering af broen)

Side 9

� Nyt fra

Hospitalsindsamlingen

- og fra Bao Loc Af Annette Winther Foto Annette Winther

G

eneralforsamlingen den 23.3 er nu for længst ovre, og det gik som spået, jeg er nu formand for Hospitalsforsamlingen – jeg er glad for valget, men endnu mere glad for, at jeg vil kunne trække på den afgåede formand, Helle Bloms store erfaring og mixe den med mit nu solide kendskab til byen Bao Loc og dens hospital med dets store og dygtige stab.

Jeg er for få dage siden vendt hjem efter mit 6. ophold. Jeg blev modtaget med stor varme og hjertelighed, og jeg har nydt mit – denne gang – 2 måneders ophold.

De studerende var delt op i fire hold, der hver fik fire og en halv times engelskundervisning om ugen – lidt færre hold end de andre år, men ikke færre elever. Der er en del forberedelse, så det passede mig fint, at der ”kun” var 4 hold. Det dygtigste hold – jeg kalder det lægeholdet - det er ikke kun læger, med det er dér hvor der er flest læger - har gennemgået en del ret avanceret litteratur, og det medfører mange sjove og interessante diskussioner. Rent engelskmæssigt vil jeg vove den påstand, at jeg lærer dem mange

Malersvende - uden arbejdstilsyn

nye ord og vendinger, men udtalemæssigt har de nået en alder, hvor de mange indgroede vaner, eller måske uvaner besejrer mig, men jeg har dog noteret mig, at efter en ret alvorlig opsang fra mig, erhvervede de sig alle en langsommere taleart, der gjorde alt langt mere forståeligt, og navnlig vores direktør vil jeg turde slippe løs i enhver engelsksproget samtale, og også andre med ham.

Med de hyppige pensioneringer - og vi synes jo de er tidlige, mænd går på pension i en alder af 60 og kvinder 55 - har man ansat en del nye læger, og det var med stor glæde, at jeg kunne opleve nogle af dem arbejde alvorligt med på et af holdene. Det kan godt undre, at disse unge mennesker, der dog er opvokset efter at forbuddet mod engelsk lærdom er ophævet, kan så lidt - men når man træffer nogle af de lærere, der i de landlige områder skal undervise i engelsk, ophører den undren.

Også denne gang lod jeg mig shanghaje til undervisning i aftencentret – denne gang en flok engelsklærere, der på grund af Undervisningsministeriets nye bestemmelser om diverse tests, der skal bestås for at man kan beholde sit job(!), trænede ihærdigt – da opdager man trenden igennem mange år – de er suveræne i grammatik og skriftlige øvelser og elendige i samtale og lytning, så det trænede vi ihærdigt.

Ventende patienter

Et lille barn i CPAP - behandling

www Side 10

Flere af mine elever har nu nået et engelskniveau, hvor de forholdsvis let kan indgå i engelske samtaler eller kurser.

I løbet af mine 2 måneder har jeg været overalt på hospitalet og navnlig der, hvor donationer fra DVF er i brug – og det er en glæde at mærke fornøjelsen fra lægers og sygeplejerskers side ved at kunne arbejde med moderne udstyr og den deraf følgende effektivitet. Dette mål vil vi naturligvis fortsætte, og for at det skal kunne lade sig gøre, skal vi herhjemme fortsat arbejde for indsamlingen. I bestyrelsen sidder dygtige og vidende kræfter, der i et samarbejde med direktøren og staben i Bao Loc holder linien, så udstyret er sammenhængende med de tidligere donationer. Det betyder, at hospitalet langsomt men sikkert får et bedre og bedre arbejdsgrundlag. Det kan vi takke alle jer medlemmer for og øvrige bidragydere – vores afhængighed af jer og vores taknemmelighed er dybtfølt.

læs mere om hospitalsindsamlingen på www.DaViFo.dk

A

J

O

U

R

2 · 2014

Little Rose Warm Shelter renoveret Pigeshelteret var begyndt at slå revner, men er nu blevet renoveret for de sidste projektmidler fra Shelter-projektet.

Af Ole Riis

D

a shelterprojektet til støtte for Little Rose Warm Shelter i 2013 nærmede sig sin afslutningen kunne vi se, at der ville være et uanvendt restbeløb tilbage fra bevillingen fra CISU (Civilsamfund i Udvikling).

Vi spurgte derfor CISU, om vi måtte bruge pengene til en renovation af bygningen.

Ny pilotering Vi havde ikke i projektperioden bedt om penge til vedligeholdelse af shelterets byg-

ninger, og det havde sat sine spor. Godt nok havde Scancom og et japansk firma for ca. 5 år siden sponsoreret ombygning og reparation af den gamle del af bygningen, men nu var den gal i den nye del. Mekongdeltaet ligger lavt, og jorden er blød, og som resultat var den nye del begyndt at synke, med kraftige revnedannelser til følge. Reparationen ville derfor også bestå i, at der skulle piloteres påny.

Heldigvis gik CISU med til at frigive penge til renoveringen. Et arbejdet som løb op i ca. kr. 150.000, og som netop er afsluttet her i foråret.

Allerede da Freddy Karup Pedersen og Ole Riis var i Vietnam i påsken, var arbejdet

godt igang. De renoverede lokaler er siden da også blevet malet, så det er blevet rigtig flot.

Ny beplantning Som man kan se på vores Facebook side fik shelteret for en måneds tid siden friske planter i deres bede. Disse må nu desværre nyplantes som følge af det rod, som bygningsarbejdet har givet. Heldigvis har plantesponsoren allerede lovet, at de kommer igen.

Det er en stor glæde, at shelteret nu kommer til at fremtræde rigtig flot. De fysiske omgivelser har faktisk stor betydning for, hvor godt man har det, der hvor man bor.

KLASSISK RUNDREJSE

ANKOMSTPAKKE

Fly København - Hanoi & Saigon - Kbh., alle transporter, 13 overnatninger med morgenmad og cykel til rådighed i Hue og Hoi An.

ankomstransfer og 2 overnatninger med morgenmad. Resten af tiden på egen hand op til 30 dage!

15 DAGES REJSE FRA

9.590,-

Afrejse hver dag, hele tiden

REJSE 300A

FRA

5.490,-

Afrejse hver dag, hele tiden

VIETNAM

REJSER MED ET MENNESKELIGT ANSIGT

KØBENHAVN: Gothersgade 8L - 1123 Kbh. K tlf 3315 3322 ÅRHUS:: Østergade 33 - 8000 Århus C - tlf 3338 0073

www.cctravel.dk

2 · 2014

A

J

O

U

R

Side 11

Vietnam Kulturdag 2014

Vanen tro inviterede DVF til en dag med vietnamesiske oplevelser for alle sanser. Programmet blandede gammelkendte og nye aktiviteter.

Af Jonas W. S. Andersen

D

en 5. april afholdt foreningen sin årlige Vietnam kulturdag i ØKs gamle hovedsæde, Asia House, tæt ved Langelinie.

Ligesom sidste år var der kreativt værksted for børnene, og for de sultne var der mulighed for både at lave og smage vietnamesisk mad.

Den verdensberømte vietnamesiske musiker Thanh Thuy og Hospitalsindsamlingens nye

protektor, Chris Minh Doky leverede musikalske indslag.

For dem som ville mere i dybden, bød dagen desuden på en række foredrag om Vietnam, og trængte man til en pause, var der mulighed for at byde på alt fra kunst til bøger på dagens ‘si-lent auction’.

Som et nyt tiltag var der arrangeret et Skype-møde med pigerne på Little Rose Warm Shelter, som optrådte med sang og kampsport og viste rundt i deres hus i Ho Chi Minh City. Her fik de fremmødte en sjælden

chance for at tale direkte med pigerne.

På modsatte side fortæller Inger V. Johansen om endnu et nyt tiltag: Eftermiddags-passiar om udviklingsarbejdet i Vietnam.

DVF vil gerne takke de mange fremmødte, og ikke mindst vores sponsorer og samarbejds-partnere: Vietnam-Rejser, Lê Lê Restauranterne, Restaurant Wagamama, Asia Tours, Restaurant Saigon i Valby, DanViet, Copenhagen Volunteers og kunstmaler Dang Duong Bang.

Nytter udviklingsprojekterne?

Der var lagt op til debat om udviklingsarbejdet i Vietnam, da DVF som et nyt tiltag på kultur-dagen inviterede til eftermiddagspassiar.

Af Inger V. Johansen

O

ve Gejl fra landbrugs NGO’en ADDA (Agricultural Development - Denmark-Asia), Freddy Karap Pedersen og Ole Riis fra Dansk-Vietnamesisk Forening diskuterede med hinanden og de fremmødte deltagere i Kulturdagen om det havde nyttet med foreningernes projekter i Vietnam. Freddy Karup Pedersen og Ole Riis har deres erfaringer fra henholdsvis DVF’s sundhedsprojekter og fra Shelter-projektet for udsatte børn i Ho Chi Minh City.

Som sådan dækkede de tre indledere forskellige sider af NGO-arbejdet i Vietnam.

DVF og ADDA ligner hinanden i den forstand, at de begge samarbejder med befolkningen på lokalt plan i Vietnam. Men mens ADDA er en betragtelig større NGO med flere ansatte i projekter i både Vietnam, Cambodia og nu også i Tanzania, bygger DVF’s projekter alene på frivilligt arbejde. DVF’s projekter Side 12

er primært inden for det sundhedsmæssige og sociale område, mens ADDA fokuserer på landbrug, i Vietnam især økologisk landbrug.

Det blev både belyst, hvor svært det kan være at måle effekten af projekter konkret: Fx når børnedødeligheden er væsentligt reduceret i projektperioden , hvor meget skyldes det så projektet og hvor meget andre faktorer, forklarede Freddy Karup Pedersen ud fra sine erfaringer med Child Survival (børns overlevelse) projektet 2009 - 13.

Ove Gejl fortalte at fremme af økologisk jordbrug ifm. produktion af grøntsager i Hanoi-området havde haft synlig virkning, fx at det havde betydet en mærkbar reduktion af brugen af kemikalier ifm. produktionen, der tidligere havde påført forbrugerne giftsygdomme.

Til gengæld var det efterfølgende iværksatte projekt (fra 2004) med at udbrede økologisk landbrug i Vietnam løbet ind i problemer og havde kun nået 1/10 af målene. En forlængelse af projektet hvor man i stedet havde valgt at samarbejde med A

J

O

U

R

lokale landboorganisationer i stedet for den centrale havde forbedret situationen.

Udfasningen af Vietnam som dansk programsamarbejdsland i 2015 og den nye civilsamfundsstrategi betyder en reduktion af Danida støtte. Vietnam er ved at blive et mellemindkomst-land.

Hvad betyder dette for projektvirksomheden? Dette emne var der desværre ikke tilstrækkeligt med tid til at debattere ordentligt.

ADDA vil koncentrere sit videre arbejde på landbrugsområdet ift. de etniske minoriteter i Vietnam, der hører til de fattigste i landet.

Desuden påtænker man at engagere sig i andre lande.

DVF fortsætter arbejdet ift. de sociale udsatte børn i HCM City, men inddrager nu også erfaringer fra det sundhedsmæssige område i et nyt projekt: ”Underprivileged Childrens’ Rights Project”, der netop er blevet godkendt af Danida.

2 · 2014

2 路 2014

A

J

O

U

R

Side 13

Amnesty International’s 2013 rapport om Vietnam

Amnesty International udgav i november 2013 en rapport på 42 sider om fængslinger af samvittighedsfanger i Vietnam med titlen: ”Silenced Voices: Prisoners of Conscience in Viet Nam” (kun udgivet på engelsk).

Situationen for fængslede samvittighedsfanger i Vietnam Ifølge et resume af rapporten udgives den på et tidspunkt, hvor Vietnam er ved at vedtage en ny forfatning og søger et sæde i FN’s Menneskerettighedsråd (UNHCR).

Rapporten understreger svælget mellem menneskerettighederne, som de er nedfældet i den vietnamesiske forfatning, og hvordan menneskeretssituationen reelt ser ud i landet. Faktisk er der flere paragraffer i straffeloven, der begrænser udøvelsen af menneskerettighederne i forfatningen.

Paragraf 79 (aktiviteter med henblik på at vælte regeringen) og 88 (propaganda mod den socialistiske republik Vietnam) bruges Side 14

mod dem, der har afvigende fredelige synspunkter eller foretager ikke-voldelige handlinger. Paragraf 87 (angreb på den nationale enhed) bruges mod religiøse eller etniske grupper. Paragraf 88 (forstyrrelse af den offentlige orden) mod aktive i fagforeninger, paragraf 258 (misbrug af de demokratiske rettigheder som krænker statens interesser, eller organisationers og/eller borgeres lovlige rettigheder og interesser) bliver fortrinsvis brugt til kriminalisere udøvelsen af ytringsfriheden. Rapporten minder om, at selv om Vietnam har underskrevet den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, har landet få straffelove eller forfatningsmæssige love, der opfylder betingelserne i konventionen.

A

J

O

U

R

Der identificeres 75 samvittighedsfanger i rapporten. Disse er politiske aktivister, bloggere, journalister, fagforeningsfolk, folk der afslører lokale myndigheders korruption i sager vedrørende land og jord. Sædvanligvis omtaler Amnesty International kun sager vedrørende aktivister, der er kendte og hvis handlinger er ikke-voldelige. Det kan således siges uden risiko for at tage fejl, at antallet af samvittighedsfanger er så meget desto vigtigere.

For det meste tilbageholdes aktivisterne i ganske lang tid uden rettergang (fra et år til over 2) uden at deres familie eller andre nærtstående kan få lov at besøge dem. Det er først når retssagen nærmer sig, at fangerne får adgang til den advokat. Af samme årsag 2 · 2014

har de kun lidt tid til at forberede deres forsvar. Som oftest er dette forsvar illusorisk idet vidner sjældent føres i retten. Til tider bliver familie og nærtstående chikaneret eller selv tilbageholdt i nogle dage omkring retssagen og kan derfor ikke hjælpe. I adskillige tilfælde er dommen allerede besluttet inden retssagen. De fleste fængselsstraffe er på 3 til 17 år, hertil skal tilføjes en periode på 3 til 5 år med en obligatorisk bopæl. Afslutningsvis kræver Amnesty International øjeblikkelig løsladelse af alle samvittighedsfanger, og at vietnamesisk lov bringes i overensstemmelse med de internationale menneskeretskonventioner, som Vietnam allerede har underskrevet.

Vietnam får sæde i FN’s Menneskerettighedsråd (UNHCR) I et efterskrift tilføjes det, at Vietnam den 12. november fik sæde i FN’s Menneskerettighedsråd med 184 stemmer ud af 192, hvilket var det højeste stemmetal blandt de 14 nye medlemmer af rådet.

Ifølge det V i e t n a m e s i s ke Informationsbureau er Vietnam således ”for første gang blevet medlem af Menneskerettighedsrådet, hvilket har en ganske særlig betydning, fordi det markerer et nyt skridt i realiseringen af Vietnams udenrigspolitik, med vægt på uafhængighed, autonomi og en aktiv integration i verden, som det er defineret i resolutionen om dette på partiets 11. Kongres og Politbureauets resolution om integration i verden. Det er ligeledes en anerkendelse fra det internationale samfund af de gode resultatet som

2 · 2014

Vietnam har opnået i form af en voksende garanti for dets borgeres rettigheder på alle områder, politisk, samfundsmæssigt, økonomisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt , hvad angår religion og tro …, samtidig med at det afspejler det stadig højere agtelse som Vietnam nyder på den internationale scene.

I løbet af de næsten 3 års mandat i Rådet har Vietnam mulighed for direkte at bidrage på en konstruktiv og ansvarlig måde til fremme af menneskerettighederne i hele verden, men også at dele og studere erfaringerne på dette område blandt venner på internationalt plan for bedre at kunne garantere hver af sine egne borgeres rettigheder.” (Det Vietnamesiske Informationsbureau, 13. november 2013) Ikke desto mindre ses de rejste problemer i Amnesty International’s rapport af store dele af offentligheden fortsat som uløste. Synes disse spørgsmål ikke baseret på en reel kløft, på baggrund af ikke mindst globaliseringen, hvor Internettet givetvis er den vigtigste faktor, mellem på den ene side en stat der nægter at åbne sig op over for de nye kommunikationskanaler, fastholdt og influeret som den er af erfaringerne fra den ikke så fjerne historie; og på den anden side en ungdom der repræsenterer mindst 65% af befolkningen, hvor dygtige unge er bekendt med nye former for kommunikation, hvilket med urette skaber usikkerhed og bekymrer den siddende magt ?

(Oversat og let forkortet fra ” Perspectives France-Vietnam”, no. 88, januar 2014, v. Inger V. Johansen)

A

J

O

U

R

Mr. Nguyen Huu Cau blev født i 1947 (grisens år), i Rach Gia, Kien Giang Province og har været politisk fange i Vietnam i 37 år.

Nguyen Huu Caus navm var på top 10 i Human Rights Watch's mest bekymrende fanger, samen med mere end 600 "prisoners of conscience" som bliver tilbageholdt i Vietnam i dag.

Side 15

Unge dansk-vietnamesere uden statsborgerskab Af Inger V. Johansen

E

n sag om unge af vietnamesisk baggrund, der blev nægtet statsborgerskab eller dansk fremmed pas, har været oprullet i medierne. Det har nu fået myndighederne til at ændre praksis.

Dagbladet Information har i en række artikler siden december 2013 fokuseret på opsigtsvækkende sager med unge danskvietnamesere, reelt statsløse, der har fået afslag på ansøgning om statsborgerskab eller fremmed pas af Udlændingestyrelsen med henvisning til de stramme regler vedr. dokumentation, der gælder for indvandrere i al

almindelighed. Ca. 15 - 20 unge vietnamesere om året har ansøgt styrelsen de seneste år.

De danske myndigheder anser de unge med vietnamesisk baggrund for vietnamesiske statsborgere, selvom de er født og opvokset i Danmark. De unge blev afkrævet dokumentation for at kunne bevise, hvem de var, hvis de skule have dansk statsborgerskab. Men disse unge har ikke den krævede dokumentation.

Miseren skyldes ikke mindst, at Udlændingestyrelsens dokumentationskrav endog generelt er blevet strammet i 2010 over for alle udlændinge.

De unge fanget i et juridisk tomrum Mange unge med vietnamesisk baggrund Side 16

er nemlig børn født i Danmark af vietnamesiske bådflygtninge, som ankom uden papirer, der kunne identificere dem.

Dette var en ny type flygtninge, der ankom til Danmark mellem 1975 og 1984. De første af disse flygtede efter Vietnam-krigens afslutning, da det sydvietnamesiske styre faldt. Danmark modtog i hele denne periode i alt 3.700 flygtninge fra Vietnam, heraf også en del der flygtede af økonomiske årsager. I 1980 var der 1.300 vietnamesiske flygtninge i Danmark, men antallet var fordoblet blot to år efter.

Med efterkommere udgør gruppen af vietnamesere i Danmark i dag ca. 14.000, og 4% af ikke vestlige flygtninge/indvandrere her i landet.

Omstændighederne som bådflygtningene ankom under - mange af dem i små både og samlet op af danske skibe og uden identifikationspapirer - har så i anden række ramt deres børn, født i Danmark, idet de afkræves papirer, der ikke findes. De er havnet i et bureaukratisk hul.

Da de unge vietnamesere betragtes som havende ”arvet” et vietnamesisk statsborgerskab fra deres forældre, krævede de danske myndigheder, at de først registreres på den vietnamesiske ambassade og løses fra dette ”vietnamesiske statsborgerskab”, hvilket de ikke kan uden bestemte ID-papirer.

Ambassaden betragtede derimod disse sager som Udlændingestyrelsens ansvar.

Men UNHCR (FN’s Højkommissariat for Flygtninge) har faktisk nogle guidelines, A

J

O

U

R

hvor staterne opfordres til at sikre at børn får statsborgerskab ved eller hurtigst muligt efter fødslen. Fire unge med vietnamesisk baggrund har netop har fået lovning på dansk statsborgerskab fra Indfødsretsudvalget i Folketinget, selv om de ikke kan fremskaffe den krævede dokumentation, fortæller Eva Ersbøll, seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder, til Information den 3. marts 2014.

Udlændingestyrelsen ændrer praksis Vietnamesiske indvandrere i Danmark gør sig normalt sjældent bemærket, heller ikke i medierne. De er generelt set velintegrerede og figurerer ikke i kriminalitets statistikkerne.

De oplever også sjældent at blive udsat for racisme og forskelsbehandling, som andre grupper af indvandrere.

Derfor vakte det også opmærksomhed, da denne sag kom frem, der jo i høj grad skyldes, at der er tale om en sag om indvandrere/ flygtninge, hvor de danske myndigheder har søgt at opstramme deres praksis.

Men efter Informations artikler, omtale i andre medier, og kritik fra jurister og spørgsmål fra politikere (Det Radikale Venstre og Enhedslisten) til ministeren, ændrede Udlændingestyrelsen praksis ift. de unge med vietnamesisk baggrund i begyndelsen af marts. Fremover vil det være tilstrækkeligt, hvis en ansøger ikke kan få sin sag behandlet af den vietnamesiske ambassade på grund af manglende dokumentation. Derfor vil man også rette henvendelse til de unge, der allerede har fået afslag på deres ansøgninger, så de også omfattes af den nye praksis.

Det har også vist sig, at grundlaget for Udlændingestyrelsens afslag til de unge dansk-vietnamesere har været grundløs, skriver Information den 4. marts, idet myndighederne har administreret ud fra den antagelse, at de unge kunne få et pas hos de vietnamesiske myndigheder.

Den danske ambassade i Hanoi har nu oplyst Udenrigsministeriet, at den ikke kender til et eneste konkret tilfælde, hvor ”vietnamesiske statsborgere, født i Danmark eller andre lande, har fået udstedt nationalitetspas uden at være i besiddelse af vietnamesiske identifikationspapirer.”

D iss e o p l y snin g e r s e n d te Udenrigsministeriet den 24. februar til Udlændingestyrelsen.

2 · 2014

DVF i nyt projekt for børns rettigheder i Ho Chi Minh City

Af Jonas W. S. Andersen

D

VF tager nu hul på et nyt projekt som har til formål at hjælpe udsatte børn og unge i Ho Chi Minh City.

“Rettighedsprojektet” sker i samarbejde med den vietnamesiske partner Ho Chi Minh City Child Welfare Association (HCWA).

Med projektet er det ambitionen at hjælpe alle udsatte børn i fire udvalgte bydistrikter i Ho Chi Minh City. Der vil være særlig fokus på børn fra tilflytterfamilier. Disse børn er især udsatte på grund af deres tilflytter-status.

Mange af dem står uden ret til skolegang eller adgang til sundhedspleje, da de mangler de nødvendige dokumenter. Det drejer sig om identitetspapirer, som koster penge at få udstedt, og som kun kan udstedes i den provins, hvor barnet er født.

Dertil kommer at mange af disse børn efterlades uden opsyn fra voksne, imens forældrene må arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Mange af børnene tilbringer derfor dagen på gaden, og risikoen for at de bliver udsat for seksuelt misbrug øges.

Med mellemkomst fra socialarbejdere fra HCWA er det målet at hjælpe børnene med at få adgang til uddannelse og sundhedspleje, sådan som den internationale konvention om børns rettigheder foreskriver. Desuden vil socialarbejderne opsøge både børn og deres forældre med henblik på at yde rådgivning om forebyggelse mod seksuelle overgreb og HIV. 2 · 2014

Udover den direkte indsats overfor børnene skal projektet udvikle HWCAs kompetencer som fortaler for børns rettigheder over for myndighederne. HCWA nyder allerede anerkendelse hos myndighederne for deres sociale arbejde, og dermed har de et godt udgangspunkt for at få skabt en åben dialog med myndigheder og andre meningsdannere omkring børnenes behov og rettigheder.

HCWA har igennem mange år modtaget økonomisk støtte fra vestlige donorer, men efterhånden som donorerne trækker sig ud af Vietnam, forsvinder HCWA økonomiske grundlag. For at sikre at HCWA også i frem-

tiden kan arbejde for børns rettigheder, skal HCWA igennem projektforløbet udvikle en bæredygtig fundraising strategi.

“Rettighedsprojektet” som løber over tre år, har modtaget en bevilling på 3,5 mio. kr. fra Danidas civilsamfundspulje. Freddy Krarup Pedersen er projektkoordinator.

DVF og HCWA har mange års samarbejde bag sig. Senest i forbindelse med det netop afsluttede Shelter-projekt. Freddy Krarup Pedersen er mangeårigt bestyrelsesmedlem i DVF, og har i mere end 30 år arbejdet med sundhedsprojekter i samarbejde med Børnehospital nr. 1 i Ho Chi Minh City.

statsautoriserede revisorer

En ny verden kan ses fra mange sider…

Med 8 afdelinger og 215 medarbejdere, heraf ca. 30 statsautoriserede revisorer, dækker vi hele Danmark.

På kontoret i Vordingborg beskæftiger vi 20 medarbejdere. Og med en række specialafdelinger – blandt andet egen skatteafdeling og it-afdeling – kan vi servicere de fleste virksomheder inden for revision og økonomisk rådgivning.

RSM plus kommer hele vejen rundt.

Vi tilbyder kompetent sparring, specialiseret indsigt og fremsyn.

Kontakt os og kig med.

RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og konsulentfirmaer med kontorer i 94 lande.

www.rsmplus.dk

A

J

O

U

R

statsautoriserede revisorer Vordingborg: Algade 76 4760 Vordingborg Tlf. 5536 5000

Side 17

RESTAURANT-ANMELDELSE

En kærlighedsaffære

“When food is love” stod der på dugen i Frederiksberg-restauranten VietSense. At dømme ud fra smag og anretning er det et velvalgt slogan for stedet, som emmer af kulinarisk leg og kreativitet.

Af Jonas W. S. Andersen

D

et stod hurtigt klart, at VietSense kan noget særligt i forhold til de fleste andre vietnamesiske restauranter i Danmark. Den har bevaret den intimitet, som kendertegner de familiedrevne restauranter, men takket være en enkel, moderne indretning emmer den også af en let og ungdommelig atmosfære.

Med lyse vægge, asiatiske malerier og sort/hvide billeder fra et Vietnam før det

økonomiske opsving, blev vi hurtigt enige om, at denne restaurant havde noget ganske autentisk vietnamesisk over sig. Den kunne sagtens have ligget i Hanoi, hvor den vel og mærke ville høre til den nye generation af moderne restauranter, som tiltrækker de unge vietnamesere.

Menuen passede ind i samme stil.

VietSense præsenterer sig som et fusionskøkken, og vil altså noget andet end den traditionelle vietnamesiske restaurant. Og fusionen var tydelig: På menukortet var der alt fra tapas til argentinsk oksekød, men hele tiden i en vietnamesisk variant.

Min ledsager valgte en menu til 269 kr. bestående af et udvalg af forretter: kyllingesuppe med citrongræs, kokosmælk og svampe, sprøde tigerrejer og stegte forårsruller. Til hovedret fulgte stegt oksefilet med skovøresvampe, glasnudler og løg og til dessert kaffe og tiramisu lavet med grøn the. Jeg valgte til forret friske sommerruller med rejer og svinefilet, og til hovedret Side 18

hjemmelavede fiskefrikadeller af hvidfisk og rejefars med nudler.

Den smukke anretning var det første tegn på, at her blev maden behandlet med kærlighed. Men smagen levede også op til forventningerne. Kyllingesuppen var stærk og velsmagende. Tigerrejerne var ikke den sædvanlige friture-metervare, men havde en god sprød panering og rejerne i sig selv var velsmagende og på ingen måde seje.

Forårsrullerne var ligeledes sprøde udenpå og saftige indeni. De store friske ruller smagte af eksotiske krydderurter, som den slags gør, når de er bedst. Med andre ord en rigtig god start.

Hovedretten med oksekød og glasnudler var også veltilberedt. Smagen var kraftig uden at være stærk, og fik et godt modspil fra de medfølgende friske krydderurter.

Min hovedret med fiskefrikadeller, var dens absolutte modstykke med en helt spinkel smag. Den savnede måske en smule karakter, men med den afdæmpede smag fra frikadellerne i baggrunden blomstrede smagen af krydderurterne til gengæld ekstra på tungen.

Efter hovedretterne var det absolut ikke sulten, der drev værket. Men en tiramisu lavet med grøn the fulgte jo med min ledsagers menu. Jeg nøjedes med en kop kaffe, og en enkelt bid af den smukke tiramisu, der var prydet af jordbær. Det var særdeles vellykket og forfriskende at opleve denne grad af kreativitet i køkkenet.

Den samlede pris for to personer blev på 580 kr. inklusiv to Saigon beer. Priserne er måske lidt til den dyre side, når vi taler om vietnamesiske restauranter, men det er en rimelig pris, når man gør op, hvad man A

J

O

U

R

Restaurant VietSense H.C. Ørstedsvej 33 1879 Frederiksberg C Tlf. 33262000 www.vietsense.dk Åbent man.-lør. 16-23 Søndag lukket

får for pengene: God mad fra et køkken der tydeligvis lægger kærlighed i anretningen, og som tør tænke nyt og eksperimenterende.

Venlig og imødekommende betjening fra to unge tjenere, som gjorde sig umage med udførlige beskrivelser af de retter, de serverede. En lys restaurant med en forunderlig autentisk stemning af det nye Vietnam. Vi giver fire stjerner.

2 · 2014

GENERALFORSAMLING

Generalforsamling i DVF

Den 23. marts 2014 afholdte DVF ordinær generalforsamling i foreningens lokaler i Lærdalsgade.

Af Jonas W. S. Andersen

D

a det tidligere er blevet besluttet af bestyrelsen ikke at trykke det fulde referat i Vietnam Ajour, bringes her et kort resumé. Det fulde referat inkl. beretninger, regnskaber og øvrige bilag er tilgængeligt på foreningens hjemmeside www.davifo.dk. De medlemmer, der måtte ønske at få referatet tilsendt, kan rekvirere det på telefon 38 86 07 01 eller ved at sende en mail til kontor@davifo.dk.

Formanden udtrykte i sin beretning for 2013 glæde ved udsigten til nye aktive medlemmer. Samtidig takkede han Helle Blom for hendes indsats som formand for Hospitalsindsamlingen. Han udtrykte bestyrelsens ønske om flere kulturaktiviteter, og opfordrede alle medlemmer, til at komme med forslag. Indsamlingerne og projekterne er stadig kernen i DVFs arbejde, og det er positivt, at foreningen netop har modtaget en bevilling til det nye projekt til fordel for migrantbørn i Ho Chi Minh City.

Beretningen affødte en debat om, hvorvidt Vietnam Ajour skal fortsættes i sin nuværende form eller overgå til nyhedsbreve.

Det blev besluttet, at der skal laves en survey af medlemmernes brug af bladet. Desuden blev det diskuteret, hvordan vi kan inddrage herboende vietnamesere i DVFs arbejde, og i hvilket omfang ambassaden skal inviteres med til DVFs arrangementer.

Formandsskifte Helle Blom aflagde beretning for Hospitalsindsamlingen. Hun aftrådte som formand, og gav sin opbakning til Annette Winther som ny formand for indsamlingen.

Vinh Prag er blevet tilknyttet indsamlingen som ressourceperson. Han har lavet en lille film om Bao Loc, som kan findes på DVFs hjemmeside.

Ole Riis aflagde beretning for både Shelter-projektet og Shelter-indsamlingen.

Projektet skulle have været afsluttet d.

31.12.12, men blev forlænget med en ‘no cost extention,’ som gjorde det muligt at anvende de restende midler af den oprindelige bevil2 · 2014

Helle takker af

Efter generalforsamlingen er bestyrelsen sammensat således: Formand: Jørgen Prag Næstformand: Sophus Vørsing Kasserer: Ole Westergaard Sekretær: Ole Silberg Johansen Øvrige medlemmer: Annette Winther, Birte Jensen, Freddy K. Pedersen, Inger V. Johansen, Ingeborg Rasmussen, Lien Huong Tran, Lise M. Olsen, Ole Riis, Van-Khanh Dang, Wilfred Gluud, Katrine Michelsen, Loan Tran og Kirsten V. Jensen (æresmedlem) Suppleant: Jonas W. S. Andersen Interne revisorer: Else Marie Riis, Karin Mogensen For sammensætning af projektgrupper og udvalg henvises til www.davifo.dk

ling, som ikke var brugt op. Pengene bliver anvendt på en nødvendig renovering af shelteret. Overordnet er projektet kommet godt i hus. Da projektet nu er afsluttet må shelteret selv finde finansiering i fremtiden, A

J

O

U

R

og der er derfor blevet brugt meget energi på at uddanne personalet i fundraising. Desuden vil shelterindsamlingen fortsætte med at indsamle penge til shelteret.

Child Survival-projektet er blevet afsluttet og projektet fremlagt for bestyrelsen på det foregående bestyrelsesmøde.

Regnskaber for projekter og indsamlinger, samt DVFs samlede regnskab blev fremlagt og godkendt. DVF havde i 2013 et driftsoverskud på 17.694,53 kr. Desuden fremlagde bestyrelsen et forslag til budget for regnskabsåret 2014, hvilket blev vedtaget.

Kontingentet er uændret for 2014/2015, men prøvemedlemskaber udgår helt fra næste kalenderår.

De varslede vedtægtsændringer vedrørende præcisering af medlemstyper, frister for kontingentbetaling, distribution af medlemsblad i udlandet, og nye administrative procedurer blev vedtaget med mindre justeringer.

Side 19

Vietnam var i 2009. Der blev sparet 401.000 kWh el, svarerende til 76 mio. VND (27.000 US dollars).

VietNam News, 31. marts 2014 Vietnams gamle by vil udvide fodgæn-

Earth Hour i Vietnam sparer 431.000 kWh på energiforbruget Vietnam sparede 431.000 kWh el, svarende til 650 mio. VND (31.000 US dollars) ved at slukke for overflødig belysning og elektrisk udstyr på Earth Hour dagen lørdag den 29. marts fra kl. 20.30 til 21.30.

I en tale i Hanoi, sagde viceminister for Handel og Industri Cao Quoc Hung, at kampagnen ikke bare hjælper med at mindske elforbruget en enkelt dag, men har også en afsmittende virkning hele året igennem.

Arrangementet er også med til at gøre befolkningen bevidst om at bruge energi på en effektiv og økonomisk måde, at fremme en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling og at håndtere klimaforandringerne, tilføjede Hung.

Den danske ambassadør John Nielsen, som også er ambassadør for Earth Hour kampagnen 2014, sagde at det er alles ansvar at beskytte Jorden og at man bør starte med små ændringer i dagligdagen.

Kampagnen fik 3.000 frivillige til at cykle for miljøet, et program som blev gennemført i Hanois gader og i bymidten i Da Nang. Mere end 5.000 restauranter og caféer donerede penge til kampagnen og gav rabat til cyklisterne.

Alle 63 provinser og byer over hele landet deltog i dette års kampagne for at mindske elforbruget.

I Hanoi slukkedes lyset ved kendte steder, som Hanoi Operaen, Ngoc Son templet, Truc Bach søen og området omkring Hoan Kiem søen.

Ikke mindre end 5.000 unge samledes ved Ungdommens Kulturhus i Ho Chi Minh City for at optræde som flash mob med ”A green dance step”, som del af lørdagens kampagne.

Den centrale højlandsprovins Kon Tum opfordrede lokalbefolkningen til at spare 40.000 kWh på elektriciteten i forbindelse med kampagnen og 3 mio. kWh i den tørre årstid.

I 2007 blev World Wide Fund for Nature organiseret i Australien for at forhindre klimaændringer. Siden er det blevet til verdens største frivillige indsats for at beskytte Jorden.

Den forener organisationer og enkeltpersoner i syv verdensdele i mere end 7.000 byer.

Første gang Earth Hour fandt sted i Side 20

gerområdet Turistmyndighederne i den centrale provins Quang Nam har meddelt at fodgængerområdet i Hoi An skal udvides, og udvidelsen skal gælde i længere tid fra den 1. april.

Ifølge Hoi Ans Centrum for Kultur og Sport vil det 2 kvkm store historiske område være åbent fra kl. 8.30 til 11 og igen fra kl. 15 til 21.30.

Om aftenen vil gågaden blive udvidet til Tuy Tien Duong Minh Huong templet fra det 17. århundrede, Cam Pho templet og et galleri med broderimotiver.

På nuværende tidspunkt er området åbent fra kl. 8 til 11, fra kl.14 til 16.30 og fra kl. 18.30 til 21.30.

Provinsen tiltrak sidste år mere end 3,4 mio. turister, en forhøjelse på mere end 20% i forhold til 2012.

Thanh Nien News, 26. marts 2014

Myndigheder godkender restaurering af Long Bien-broen De kommunale myndigheder i Hanoi har godkendt den lokale trafikstyrelses forslag om opgradering og restaurering af Long Bien-broen.

"At bygge en ny bro er ikke vanskeligt, men at opgradere Long Bien-broen er en udfordring, fordi den er af kulturel betydning og skal bevares," sagde vicedirektør i trafikstyrelsen, Nguyen Xuan Tan. Trafikministeriet har skitseret forskellige forslag, såsom at bygge en ny bro over Den Røde Flod. Tan sagde at en beslutning om flytning eller opgradering af Long Bien-broen A

J

O

U

R

KORT NYT

ikke kan tages ensidigt, men ud fra omhyggelige, videnskabelige betragtninger, der der hensyn til alle aspekter, herunder rydning og flytning.

Ministeriet nævnte også mulighederne for at bygge en ny bro ved den nuværende placering af Long Bien-broen, genopbygge en del af broen og flytning af en anden del af broen i nærheden af den nuværende placering.

Ingeniør Tran Huy Anh sagde Long Bienbroen har en særlig historisk betydning for Hanoi og derfor bør beskyttes. Han sagde også, at ingen af de tre løsninger foreslået af Trafikministeriet er tilstrækkelige.

På et tidligere møde med Vietnams forening for byplanlægning og -udvikling foreslog arkitekten Nguyen Nga, der har boet og arbejdet i Paris i mange år, at omdanne Long Bien-broen til et udendørs museum, men denne idé har vakt megen modstand.

Vietnam Investment Review, 20. Februar 2014

Store mængder dioxin fundet på Vietnams Bien Hoa luftbase På Bien Hoa luftbasen i den sydøstlige provins Dong Nai er der fundet flere områder, der er stærkt forurenet med dioxin.

Oplysningerne blev fremlagt den 10. marts på en workshop arrangeret af FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og et nationalt udvalg nedsat til at håndtere konsekvenserne af giftige kemikalier, der blev anvendt af USA under Vietnam-krigen.

Koncentrationen af dioxin i 16 ud af 28 undersøgte søer ved Bien Hoa luftbasen er højere end den værdi der i henhold til nationale og internationale standarder kræver oprydning.

Eksperterne frygter, at forureningsniveauet ved luftbasen er højere end ved lufthavnene i Da Nang og Phu Cat - to andre kendte dioxin hotspots.

De har opfordret myndighederne i Dong Nai provinsen til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at beskytte sundheden for de lokale beboere.

De sagde at myndighederne bør forbyde lokale beboere at færdes i - for slet ikke at tale om at fiske i - de forurenede søer, og 2 · 2014

at folk skal bruge vand fra hanerne og ikke vand fra søerne.

Lufthavnene i Bien Hoa, Da Nang, og Phu Cat er forurenet, fordi de blev brugt til opbevaring af Agent Orange under krigen, der sluttede i april 1975.

Mennesker, der lever i nærheden, har lidt af ødelæggende virkninger af det giftige afløvningsmiddel, herunder fosterskader og kræft, i mere end 40 år.

Mellem 1961 og 1971 sprøjtede den amerikanske hær 80 millioner liter Agent Orange indeholdende 366 kg dioxin over et område på 76.800 kvadratkilometer i det sydlige Vietnam.

Mellem 2,1 og 4,8 millioner vietnamesere blev direkte udsat for Agent Orange og andre herbicider under krigen.

Thanh Nien News, 10. marts 2014

mio. dollars til at øge kapaciteten for statslige og private instanser og lokale institutioner med at beskytte og forbedre sundheds-og velfærdssystemer.

Støtten omfatter bl.a. forebyggelse og behandling af fugleinfluenza og hiv/aids, hjælp til handicappede og bidrag til at styrke kvinder og til bekæmpelse af klimaændringer.

Andre 19 mio. dollars forventes at blive brugt på at fremme partnerskab mellem Vietnam og USA, med fokus på agent orange / dioxin behandling i Da Nang Lufthavn og en miljømæssig vurdering af fremtidig agent orange / dioxin afgiftning i Bien Hoa Airport i den sydlige provins Dong Nai. Finansieringen af de tre mål kan stige til 450 mio. dollars, hvis der kan findes flere økonomiske ressourcer sagde Joakim Parker, direktør for USAID i Vietnam,.

Tuoi Tre News, 1. April 2014

EU og USA planlægger bistand på op mod 1 mia. dollars EU og USAID har offentliggjort en plan om at yde op til 1 mia. US dollars i udviklingsbistand til Vietnam mellem 2014 og 2020 til at forbedre statens regeringsførelse, sundhed, social velfærd, og til behandling af ofre for agent orange og dioxin, meddelte de to organisationer i slutningen af marts.

EU meddelte, at man vil levere finansiering til en værdi af 400 mio. euro indtil 2020, næsten 100 mio. euro mere end i perioden 2007-2013.

David O'Sullivan, Chief Operating Officer i EU’s Udenrigstjeneste, sagde at EU vil fortsætte med at udvide udviklingsbistanden til Vietnam på trods af at den europæiske økonomi endnu ikke er kommet sig fuldt ud, og har måttet reducere bistanden til mange andre lande.

I mellemtiden meddelte USAID, at det vil budgettere med mindst 344 mio. dollars til gennemførelse af tre mål på forskellige områder i Vietnam 2014-2018.

Som planlagt, vil der blive afsat 86 mio. dollars til at styrke statens regeringsførelse for bæredygtig vækst, samt andre tiltag der skal støtte handel, konkurrenceevne og kapacitetsopbygning og forbedre de videregående uddannelser.

USAID vil også øremærke omkring 239

Dødeligt udbrud af mæslinger Lederen af Vietnams Institut for Sygdomsforebyggelse, Tran Dac Phu, meddelte den 8. april at instituttet vil arbejde på at inddæmme et udbrud af mæslinger.

Udtalelsen kommer efter at Vietnam har registreret 25 dødsfald som følge af sygdommen i slutningen af marts. Siden begyndelsen af 2014 er der blevet bekræftet 2.492 tilfælde af mæslinger.

Ved en online-konference om forebyggelse af mæslinger, sagde Phu, at 87,6% af mæslingepatienterne enten ikke var blevet vaccineret , eller at det ikke fremgik klart af deres sygdomshistorie om de havde modtaget vaccinen, mens kun 4,2% af de vaccinerede børn pådrog sig sygdommen bagefter.

Phu citerede udtalelser fra de lokale medicinske eksperter om, at den seneste epidemi i Vietnam vil blive kontrolleret og gradvist reduceret i de kommende måneder, da vejrforholdene bliver bedre med den tørre sommer. Phu bekræftede også, at næsten halvdelen af alle børn mellem et og to år var blevet vaccineret i marts. Vietnam forventes at have vaccineret de resterende børn i april.

Ifølge den vietnamesiske viceminister for sundhed Nguyen Thanh Lang, som også deltog i online-konferencen, forventer man at omkring 23 millioner børn under 14 år vil

2 · 2014

A

J

O

U

R

KORT NYT

blive vaccineret mod mæslinger og røde hunde indtil 2017.

Sundhedsministeriet har også nedsat fem grupper der skal overvåge gennemførelsen af vaccinationsprogrammet over hele landet.

Viet Nam News, 10. april 2014

Skærpet kontrol med taxier Transportministeriet har offentliggjort et udkast til et dekret, som kræver at lokale taxaer skal udstyres med sorte bokse og kvitteringsprintere.

Ifølge ministeriet vil udstyret hjælpe lokale taxiselskaber med at opdage taxichaufførers svindelnumre og lovovertrædelser rapporterer Saigon Times.

Dekretudkastet kræver at alle taxier skal være udstyret med sorte bokse, der registrerer en taxa’s kørsel i en 24 timers periode - med start fra 1. juli 2015.

Dekretet kræver også, at alle taxaer skal have en kvitteringsprinter pr. 1 juli 2016.

Mange taxaselskaber frygter at omkostningerne til installation af det anbefalede udstyr vil være uoverkommelige.

En repræsentant for taxiselskabet Vinasun siger, at omkostningerne til at holde udstyret kørende i virksomhedens 5.000 taxier, ville være ødelæggende på et tidspunkt, hvor en stigning i taksterne ikke er økonomisk mulig.

Ho Huy, formand for Mai Linh selskabet udtaler, at det med næsten 11.000 biler vil koste hans firma omkring 4,69 mill. US dollars at købe kvitteringsprintere alene.

Thanh Nien News, 20. april 2014

Side 21

Vietnam beder om international støtte for at rydde op i UXO’er fra krigstiden Premierminister Nguyen Tan Dung har bedt internationale sponsorer om at støtte Vietnam i bestræbelserne på at fjerne ueksploderede sprængladninger (UXO’er) som dræber og sårer tusindvis af mennesker hvert år.

Premierministeren talte den 12. marts i Hanoi ved en international konference, organiseret af Committee 504, et nationalt agentur der arbejder med at fjerne UXO’er.

Han opfordrede også USA til "af samvittigheds- og ansvarsfølelse", at bidrage mere til opgaven og hjælpe med de alvorlige følger som Agent Orange har medført for mange vietnamesere.

USA’s militær kastede mere end 15 mio. tons bomber og anden ammunition over Vietnam, mens krigen stod på, kunne han citere fra de officielle tal.

Siden krigens slutning i 1975, har Vietnam levet i fred i næsten 40 år, men krigens følgevirkninger er stadig alvorlige og langtidsvirkende.

Ifølge foreløbige statistikker har UXO’er dræbt mere end 42.000 mennesker og skadet 62.000 siden krigens afslutning i 1975. Dette betyder at det årlige dødstal er over 1.500 og at tallet for tilskadekomne i alt er næsten 2.300.

Mange ofre er børn Der findes UXO’er mange steder i Vietnam og det påvirker landets økonomiske og sociale udvikling.

Den vietnamesiske regering bruger hvert år 80-100 mio. US dollars på at fjerne UXO’er og får støtte fra mange lokale og internationale organisationer.

Indtil videre har landet gjort visse fremskridt, men har stadigvæk problemer med opgaven, da krigens konsekvenser er for uoverkommelige, siger premierministeren.

I et interview med Thanh Nien, siger viceforsvarsminister Nguyen Chi Vinh at det vil koste milliarder af dollars og tage over 100 år at rydde de UXO-forurenede områder i landet.

I 2002 viste en undersøgelse af alle 63 provinser og byer at 6,6 mio. hektar land, som svarer til 21,1% af landets totaleareal, er Side 22

berørt af UXO’er.

Men en nyere national undersøgelse af 49 provinser og byer viser at 7,1 mio. hektar land er forurenet med krigsammunition.

Ifølge viceforsvarsministeren behandler vietnamesiske agenturer sammen med ngo’er hvert år 30- 35.000 hektar forurenet jord.

Hidtil anslog man at omkring 20.000 hektar jord blev kontrolleret og behandlet.

Det betød at Vietnam skulle bruge 300 år på at løse opgaven.

Regeringen forsøger at fremskynde opgaven, så at den kan rydde 100.000 hektar jord per år, siger viceministeren.

Med international støtte kan landet stort set klare denne opgave på cirka 50 år, siger han.

Indtil videre har Vietnam modtaget støtte fra regeringerne i Belgien, Indien, Japan, Norge, UK og USA, samt fra 40 ngo’er.

Thanh Nien News, 17. marts 2014

Seks embedsmænd fængslet En domstol i Phu Yen har idømt seks tidligere regeringsembedsmænd fængsel for at have trukket penge ud af et svenskledet miljøprojekt. Dette var den fjerde dom i sagen.

Provinsdomstolen fandt de anklagede skyldige i at misbruge deres embede til forfalskning af dokumenter og at stikke mere end 432 mio. VND (112.000 kr.) fra et miljøstyrings- og landadministrationsprojekt i deres egne lommer i perioden 2007 og 2009.

Nguyen Kim Phuc, tidligere direktør for Phu Yens Styrelse for Naturressourcer og Miljø blev idømt fire års fængsel. Phuc var leder af projektet.

Ifølge anklageskriftet, begik Phuc underslæb for 15, 6 mio. VND (4.000 kr.).

Phucs fire underordnede blev idømt tre års fængsel. Det drejer sig om Ha Thoung truc, styrelsens chefbogholder, Nguyen Van Mau, styrelsens kontorchef, projektsekretær Vo Van Dung, Vo Ngoc Tuan, souschef i styrelsens miljøafdeling.

Pha The Quoc, en anden af Phucs underordnede, blev idømt to et halvt års fængsel.

Udover de fem anklagede i sagen, blev fire andre ansatte i styrelsen idømt to et halvt A

J

O

U

R

KORT NYT

års fængsel: Tran Thi Na, Nuyen Thi Thanh Vy, Phan Thi Kim Oanh og Luu Pham Ba Luan.

Domstolens førsteinstans idømte i første omgang Phuc 3 års fængsel i 2012. Hans ni underordnede modtog straffe på mellem to års betinget fængsel og to et halvt års ubetinget.

Tre måneder senere nedsatte en appeldomstol Phucs straf til tre års prøveløsladelse.

Efter en appel fra Truong Hoa Binh, Overdommer i Folkets Højesteret åbnede retsvæsenet op for en genoptagelse af sagen.

UNESCO anerkender optegnelser fra 19. århundrede En række administrative dokumenter fra Nguyen-dynastiet (1802-1945) er blevet anerkendt som verdenskulturarv af UNESCO, den fjerde anerkendelse af denne type i Vietnam indtil videre.

Dokumenterne kendt som “Chau ban trieu Nguyen” på vietnamesisk er nu indskrevet i UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Udnævnelsen blev offentliggjort på et møde i UNESCOs regionale komité i Quangzhuo, Kina.

Ifølge nationalarkivet i Hanoi fylder dokumenterne op til 200.000 sider inklusiv noter, cirkulærer og dekreter udstedt under 11 Nguyen-kejseres regeringstid.

Det er ifølge en talsmand fra nationalarkivet de eneste bevarede dokumenter fra et vietnamesisk dynasti.

Dokumenterne er trykt på håndlavet papir og bærer kongernes og ministeriernes originale segl.

Professor Phan Huy Le, formand for Vietnams Historiske Selskab, fortalte at 19 dokumenter viser, hvordan Nguyen kongerne manifesterede deres overhøjhed over Paracel og Spratley-øerne.

Hvert år sendte kongerne en flåde til øgrupperne for at samarbejde med militære enheder på øerne om en række aktiviteter såsom at kortlægge øerne, overvåge og udforske sejlruter og udnytte naturressourcer, sagde han.

En række dokumenter udstedt i 1838, i kejser Minh Manhs regeringstid, nævner f.eks. overvågningsture til Paraceløerne, sagde dr.

Phan Thanh Hai, direktør for Hués monument konserveringscenter og medlem af det panel som præsenterede dokumenterne for UNESCO.

2 · 2014

2 路 2014

A

J

O

U

R

Side 23

SHELTER INDSAMLINGEN Hjælp udsatte børn i Vietnam

Ved at yde et bidrag til shelterindsamlingen støtter du det pædagogiske abejde med udsatte børn og unge i Ho Chi Minh City. De indsamlede midler går ubeskåret til at dække udgifterne ved blandt andet at drive Litte Rose Warm Shelter.

Gennem en tryg og kompetent indsats får omsorgssvigtede og misbrugte piger og drenge en ny start på livet.

www.sheltercollection.org · sheltercollection@hotmail.com Facebook: The Shelter Collection

Psst! Der sker ting og sager i foreningen i øjeblikket…

Har du lyst til at bidrage aktivt til vores arrangementer, så lad os høre fra dig.

Vi har en masse nye tiltag på vej:  Koncerter  En foredragsrække om ’Vietnam i dag’ - første foredrag i København af den danske ambassadør i Vietnam John Nielsen tirsdag d. 2. september.  En række arrangementer for unge med faglig interesse for Vietnam  Filmaftener med kortfilm, dokumentarer og spillefilm fra eller om Vietnam  Diverse arrangementer henvendt til børn relationer til Vietnam Vil du være med: Bidrag på alle niveauer er velkomne: Planlægge events, stå i døren, være praktisk gris eller tovholder. Vi har også brug for hjælp til IT, kommunikation og sociale medier, Drupal og etablering af databaser.

Er du interesseret i at være med, så kontakt os på mail info@davifo.dk eller telefon +45 38 86 07 01 i tidsrummet kl. 9-19 - og meld dig til vores nye frivilligkorps.

Vi glæder os til at møde dig.

Med venlig hilsen, Aktivitetsudvalget

DAVIFO's Facebookside

Kultudag 2014

Afsender: Dansk Vietnamesisk Forening · Lærdalsgade 7 · 2300 København S