Christinas Lund Christinas Lund er fælleshuset under åben himmel. Med denne lejr er samværet med familien og fællesskabet med naboerne i højsædet. Lejren er opkaldt efter Christina, der har arbejdet hårdt på at realisere drømmen om Gudenåparken. Vi har valgt at opkalde Gudenåparkens lejr efter hende, da hendes samarbejde med kommunen, energi og dedikation har været med til at muliggøre hele projektet, og Christinas Lund skal derfor afspejle den
48 – BOZEL
styrke, som Christina besidder. Området er ikke det primitive spejderliv, men i stedet et topmoderne og robust udekøkken i jern, hvor I kan tilberede al slags mad over åben ild eller i røgeovnen. Måske en fisk fanget i Gudenåen et lille stenkast væk, hvor I samtidig kan invitere jeres venner og naboer på et glas vin. Det vigtigste af alt er fællesskabet, og området gør det let at tage en aften ud af kalenderen og ind i skoven. Det er her snakken
går, mens børnene leger i skoven, og alt det nødvendige udstyr som kogegrej, lammeskind, økser, telte og soveudstyr, som der jo skal til, når I er ude i det fri, står til fri afbenyttelse for områdets beboere. Ligesom jeres hus er lige i nærheden, er redskaberne til at lave mad over bål også lige ved hånden. I skal blot koncentrere jer om at nyde livet og hinanden.