Gi' LOS Sept. 2002

NR. 3 • 9. ÅRGANG • SEPTEMBER 2002

Gi‘ LOS

SL har afbrudt samarbejdet med LOS Friere økonomiske rammer Servicetjek af private opholdssteder igang Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud

Gi’ LOS • 3-2002 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER OG SKOLE- BEHANDLINGSTILBUD

Leder SL overeagerer

’s næstformand Benny Andersen kaldte i en leder i Socialpædagogen LOS for utroværdige og meddelte, at SL afbrød ethvert samarbejde med LOS. SL’s begrundelse var, at LOS afbrød forhandlingerne om overenskomsten - og anbefalede medlemmerne at vente med overenskomstindgåelse - indtil LOS havde gennemført en undersøgelse af medlemmernes ønsker og behov til samme. Jeg har svært ved at se det store problem i, at LOS anbefalede opholdsstederne at vente med indgå overenskomster indtil LOS havde gennemført sin undersøgelse af medlemmernes ønsker og behov til overenskomst. Der kunne jo alligevel ikke indgås overenskomster på det foreliggende grundlag. Indtil da havde LOS og SL en fælles aftale om, at overenskomsterne kun kunne træde i kraft under to forudsætninger: at ingen gik ned i løn og at opholdsstedet fik godkendt den tilhørende lønsum i amtet. Og det er netop dette, der gør, at jeg må kalde SL’s reaktion for en overreaktion. Der kunne jo ikke indgås overenskomster. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at effektuere den tidligere tiltrædelsesoverenskomst mellem LOS og SL på grund af de personlige tillægs størrelse. Tillæg, som LOS og SL var enige om. Med mindre selvfølgelig, at amterne vil afvige fra ”gennemsnitslønningerne”, og det vil de jo ikke - endnu i hvert fald. Meldingen fra SL under forhandlingerne var, at nu ville man have tegnet de overenskomster. Så nu foreslog man et fast tillæg, der var nede i en størrelse, så man kunne holde sig indenfor amternes ”gennemsnitsløn”. At man som fagforening dermed gav køb på sine medlemmers lønkrav for merarbejde var tilsyneladende mindre vigtigt, end at få tegnet overenskomst. LOS har den modsatte holdning. Vi vil ikke acceptere overenskomster, hvor medarbejdere og ledere ikke får løn for det arbejde, de udfører.

Gi’ LOS • 3-2002

Dette vil vi ikke af to grunde. For det første mener vi fortsat, at et eventuelt løntrykkeri på vores område vil signalere, at Jens Hedemand, der er tale om sekundaarbejde formand for LOS og sekundamedarbejdere, og det mener vi ikke - tværtimod. Vi har stor respekt for det arbejde, som ledere, pædagoger, håndværkere og alle de andre faggrupper udfører på stederne - og vi mener, de bør belønnes for det. For det andet har vi ingen sikkerhed for, at SL’s amtskredse ikke i stedet vil begynde at kræve den afspadsering mv.for det ekstraarbejde, som vi jo netop ønsker medarbejderne skal have økonomisk kompensation for. Et sådant skridt vil være ødelæggende for arbejdet på opholdssteder og botilbud. LOS har derfor fortsat den kamp SL tilsyneladende har opgivet, og nogle af de meldinger Socialministeren er kommet med - blandt andet på LOS’ landsmøde - giver håb om, at der måske endelig er ændringer på vej. LOS har givet sine medlemmer en forklaring, og er nu ved at undersøge hvad de ønsker. LOS kan stadig se sine medlemmer - stederne, og her både ledere og medarbejdere - i øjnene og sige vi kæmper deres sag. Jeg vil ikke smide om mig med ord som utroværdig og lignende, men jeg synes SL skylder sine medlemmer en forklaring. Måske SL også skulle undersøge hvad deres medlemmer ude på opholdsstederne synes er vigtigt, og hvor de ønsker, at SL skal lægge sine prioriteringer. 

Læs i dette nummer

Side 9

Nyt fra LOS

Lærerkursus 2002

SL har afbrudt samarbejdet med LOS

Anbringelsesområdet - stor usikkerhed om hvilken vej det går

Stadig flere problemer omkring grundtaksten

Betyder grundtakstmodellen færre anbringelser?

Friere økonomiske rammer

Servicetjek af de private opholdssteder i gang

Løn på opholdssteder

De kan bare det med børn og unge Portræt af et dagbehandlingstilbud

Vi kom og skabte os...

Debat

Annoncer

Side 21

GI‘ LOS • NR. 3 • 9. ÅRGANG • SEPTEMBER 2002 Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09

Layout Peder Hovgaard 86 76 04 16 Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Forside: Dagbehandlingstilbudet "Vikasku" Foto: Mark Andersen

Udgiver Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, 4. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ISSN 1398-3539

NOR DI

Side 27

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2002

N Y T

F R A

L O S

Opholdssteder taber sag ved Vestre Landsret Vestre Landsret har ved dom af 7. august 2002 i en sag anlagt af 6 privateejede opholdssteder i Nordjyllands Amt, givet amtet som sagsøgt medhold i, at privatejede opholdssteder ikke kan bestemme hvad et eventuelt provenu ved opholdsstedets ophør skal anvendes til. Landsretten fastslår således, at dette suverænt kan bestemmes af amtet som tilsynsmyndighed, da der ikke er noget uddybende lovgrundlag som fastsætter andet.

Situationen er derfor den, at man skal være organiseret som en selvejende institution/fond og fritages for registrering i henhold til fondslovens § 1 stk. 3, hvis man som bestyrelse vil have bestemmelse over hvordan et overskud ved institutionens ophør skal anvendes. Denne ret kan amtet ikke modsætte sig. Man må håbe at en snarlig præcisering og simplificering af lovgrundlaget er på vej, eventuelt kunne den undersøgelse som socialministeren har iværksat, være et passende arbejdsforum.  Advokat Knud Foldschack

Ur til konfirmander LOS har fået en henvendelse fra Børnehjælpsdagens projekt ”Børn på hjem”. Børnehjælpsdagen tilbyder alle anbragte unge, der skal konfirmeres her til efteråret eller tilsvarende fejring (non-firmation), og unge med anden etnisk baggrund, der fejrer overgangen mellem barn og voksen, et ur i opmærksomhedsgave. De unge kan få tildelt uret uanset om festen holdes

på opholdsstedet eller i familien. Uret hedder Click Clock, og er et smart designerur. Hvis I har nogle unge, der kunne være omfattet af dette tilbud, så kontakt hurtigt Børnehjælpsdagen, Griffenfeldsgade 37, 2200 Kbh. N, att. Bente Nielsen, 35 30 93 00 *tryk 4. 

Børnesagens Fællesråd bliver 100 år Den 7. januar 2003 bliver Børnesagens Fællesråd 100 år. Det fejres på dagen med en stor jubilæumskonference på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København. Program og tilmelding ligger på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk 

Ny brevkasse for plejebørn på nettet Familieplejen for Børn og Unge har oprettet en brevkasse for plejebørn på nettet www.familieplejen.dk. Plejebørn i hele landet kan skrive ind til brevkassen, og spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive lagt på hjemmesiden. Formålet med brevkassen er både at give plejebørn mulighed for at ”få luft” for deres forvirring og usikkerhed og samtidig gøre dem opmærksomme på, at der er andre børn, der kan have de samme vanskeligheder og bekymringer, som de selv har. 

Medlemstal: LOS har nu 562 medlemmer.

Gi’ LOS • 3-2002

N Y T

F R A

L O S

Værdier i arbejdet med truede børn og unge En arbejdsgruppe under Børnesagens Fællesråd har gennem et stykke tid diskuteret temaet ”værdier i arbejdet med truede børn og unge”. Dette er nu udmundet i, at vi fra Børnesagens Fællesråds side ønsker, at sætte fokus på de værdier der omgiver arbejdet med disse børn og unge. 1) Hvilke værdier ligger til grund for den pædagogiske praksis? 2) Hvordan kommer disse værdier til udtryk i praksis? 3) Hvilke værdier anser børnene og de unge som centrale for deres liv?

4) Hvordan inddrages børnenes og de unges egne værdiudtryk i den pædagogiske praksis? Dette ønsker vi gjort ved, at et givet antal anbringelsessteder og plejeforældre for denne gruppe af børn og unge, deltager med et projekt der har til formål at belyse og beskrive ovennævnte fire punkter. Børnesagens Fællesråd vil derfor lægge vægt på projekter, der vil forsøge at belyse og beskrive, hvordan værdier i hverdagen er eller kan være styrende for den pædagogiske praksis. Eller projekter der vil forsøge at belyse og beskrive

hvordan værdier i hverdagen f.eks mellem. børnene, mellem børnene og pædagogerne/de voksne og mellem pædagogerne/de voksne kan udløse modsætninger og konflikter. Yderligere oplysninger finder du på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk . Her finder du projektbeskrivelse m.v. ligesom der er etableret et debatforum for deltagende projekter og andre interesserede. 

Orientering om ansættelsesforhold Af Karin Høier Jensen, juridisk konsulent Vær opmærksom på følgende ed ikrafttræden 1. juli i år har Folketinget vedtaget en ændring af loven om arbejdsgiveres pligt til at orientere medarbejdere om ansættelsesvilkårene. Ændringen skyldes en dom afsagt af EU-domstolen, hvor en medarbejder fik medhold i, at alle særlige vilkår for ansættelsen skal oplyses af arbejdsgiveren - f.eks. som i dette tilfælde pligt til at påtage sig overarbejde. Det er nu lovbestemt, at alle særlige vilkår skal fremgå, og at den 10-punkts liste, som fremgår af den oprindelige lov ikke er udtømmende. Hvis der derfor er særlige vilkår i ansættelsesforholdet - som f.eks. pligt til at deltage i koloni, pædagogiske weekends, overarbejde, supervision eller andet f.eks. alkoholforbud, påklædningsinstruks,

Gi’ LOS • 3-2002

instruks i forbindelse med afregning af udlæg - så skal det fremover fremgå af ansættelseskontrakterne. Eksisterende ansættelseskontrakter skal ændres, såfremt de ikke opfylder lovændringens krav og det skal de senest 1. august i år. Ændringerne skal varsles. Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en vejledning om, hvad særlige forhold er og den kan ses/ hentes på ministeriets hjemmeside www.bm.dk. Vi vender tilbage med en mere udførlig orientering i det næste blad og i øvrigt er ansættelseskontrakt-skitsen under revision. Så snart den er klar, vil den blive udsendt. Måtte I have spørgsmål inden da, er I velkomne til at kontakte mig i sekretariatet. Jeg træffes mandag til onsdag på telefon nr. 70 23 34 00. Barsel Ribe Amt har lanceret en model, hvorefter udgifter i forbindelse med medarbejdere på barsel (for-

skellen mellem evt. løn og dagpenge) kan lægges ind i budgettet. I det næste blad vil vi ligeledes orientere nærmere om dette. 

N Y T

F R A

L O S

Lærerkursus 2002 I Skoleudvalgets lærerkursus, der fandt sted i dagene 24. - 25. juni 2002 på Scandic Hotel Kolding, deltog mere end 70 lærere/undervisere og ledere

•

fter velkomst ved Skoleudvalgets formand, Boris Jakobsen, blev det egentlige program sat i gang med et oplæg om ”Metoder og strategier til samarbejde - internt og eksternt” ved fhv. chefpsykolog Ole Hansen. Oplægget mundede ud i en række spørgsmål til nærmere overvejelse i gruppedrøftelser, herunder bl.a.: 1. ”Mesterlære” - Er det en pædagogisk mulighed? Hvordan? 2. IT og teknologistøttet efteruddannelse - hvordan ser I på det? 3. Hvordan undgå, at elever opfattes som diagnoser og kategoriseres efter det, de ikke kan? 4. Hvorfor er den interne skole ikke en del af folkeskolen? 5. Er jeres mål og opgave klar? 6. Giv 5 bud på fremtiden set i relation til jeres rolle i dag. Eftermiddagsprogrammet den første kursusdag var lagt i hænderne på klinisk psykolog, ph.d., Jørn Nielsen, hvis oplæg var formuleret som ”At være professionel i det special- og socialpædagogiske arbejde”. På en både grundig og engageret måde nåede Jørn Nielsen omkring meget væsentlige og relevante temaer i forhold til lærer/ underviserrollen, herunder: • Tendenser i det special- og socialpædagogiske arbejde • Nyere forståelsesformer af udsatte børn og unge med vægt

•

på de pædagogiske implikationer heraf Nyere forståelsesformer af intervention og behandling Personlige og faglige kvalifikationer: hvad betyder overskridende læring? Brugen af det kollegiale team som reflektionsrum

I tilknytning til oplægget gennemførtes der gruppedrøftelser, hvorunder en række af de belyste problemstillinger og spørgsmål blev diskuteret med stort engagement. Efter et velfortjent aftensmåltid blev aftenprogrammet udfyldt med en række musikalske indslag ved ”Musikalske venner” - og der blev såmænd også lejlighed til at dyrke lidt folkedans, men - i sandhedens navn - forekom det, som om kursusdeltagerne hurtigt blev kørt trætte. Måske ikke så uforståeligt, da næsten alle havde haft behov for at komme tidligt ud af fjerene for at nå rettidig frem til kursusstart. Andendagen blev indledt med morgensang, hvorefter konsulent Jens Frederik Kragholm talte over emnet: ”Kvaliteten af undervisningen i interne skoler og dagbehandlingstilbud - og hvordan kommer vi så videre herfra?” JFK tog naturligvis udgangspunkt i den nyligt udkomne rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet ”Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud”, som påpeger 3 hovedproblemer på området: 1. Mangelfuld pædagogisk-psykologisk vurdering/sagsbehand–ling i forhold til det enkelte barn 2. Mangelfuldt samarbejde imellem kommunale forvaltninger og mellem anbringelses- og beliggenhedskommune - herunder u

Gi’ LOS • 3-2002

N Y T

F R A

L O S

mangelfuldt tilsyn med institutionerne og rådgivning i forhold til det enkelte barn 3. For meget vægt på at behandle fortidens skader og for lidt fokus på børnenes og de unges kompetenceudvikling t

Oplægget gav forståeligt anledning til en række kommentarer fra kursusdeltagerne, der generelt finder, at rapportens konklusioner er for unuancerede og alt for firkantede i forhold til den virkelighed, som kendetegner hverdagen i interne skoler og dagbehandlingstilbud. Sidste punkt i kursusprogrammet omhandlede det helt aktuelle tema: ”Fokus på de udfordringer, vi står overfor som lærere/undervisere i interne skoler og dagbehandlingstilbud.” Efter et kort oplæg ved Flemming Jensen kastede grupperne sig med stor energi ind i drøftelsen af den lidt provokerende opgave: ”Med udgangspunkt i gruppens drøftelser oplistes de 5 vigtigste barrierer,

som forhindrer, at vi i vore interne skoler og dagbehandlingstilbud ”leverer” Danmarks bedste specialundervisning.” Resultatet af gruppernes drøftelser blev efterfølgende præsenteret i plenum, hvor Skoleudvalgets medlemmer fik lejlighed til at kommentere de fremlagte synspunkter/ forslag, og det fremgik af kommentarerne, at Skoleudvalget i løbet af efteråret vil igangsætte handleplaner med sigte på at få fjernet eller begrænset en række af de barrierer, som hæmmer lærerne/underviserne i deres forsøg på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Afslutningsvis gennemførtes der en mundtlig evaluering af kursusforløbet. For Skoleudvalget var det glædeligt at konstatere, at deltagerne gav udtryk for stor tilfredshed med såvel det aktuelle program som dette nye uddannelsesinitiativ i LOS-regi, og der manglede ikke på opforinger til at gøre lærerkursus til en tilbagevendende årlig begivenhed. 

Også lærerkursus næste år

På baggrund af de positive tilbagemeldinger fra deltagerne i dette års lærerkursus har Skoleudvalget på sit første møde efter sommerferien besluttet, at der skal gennemføres et tilsvarende kursus i 2003. Som i år er også næste års lærerkursus placeret på de 2 første dage i skolernes sommerferie - nærmere betegnet mandag-tirsdag den 23.24. juni 2003. Kursusstedet bliver også det samme - nemlig Scandic Hotel Kolding. Den tidsmæssige placering af kurset er fastsat ud fra et ønske om, at alle lærere/undervisere skal have mulighed for at deltage - uden at det går ud over den daglige undervisning. 

Temadag for skoleledere m.fl.

Tirsdag den 19. november 2002 indbyder Skoleudvalget ledere af opholdssteder med intern skole og skoleledere/afdelingsledere til en temadag i Kolding. Programmet udsendes i løbet af september måned, men sørg allerede nu for at få dagen reserveret til dette traditionelt både udbytterige og hyggelige samvær med kolleger fra hele landet. 

Gi’ LOS • 3-2002

L O S / S L

SL har afbrudt samarbejdet med LOS Af Dorete Dandanell, journalist

SL afbrød i midten af juni ethvert samarbejde med LOS indtil videre på grund af LOSs udmeldinger om indgåelse af en ny overenskomst og efter at LOS havde lavet en time-out i forhandlingerne

OS har meddelt SL, at det er uheldigt for hele området som for de enkelte steder, ledere og medarbejdere. Afbrydelsen af samarbejdet signalerer, at det er vigtigere for SL at få tegnet en overenskomst end at undersøge, hvorfor så få opholdssteder har tiltrådt den oprindelige overenskomst. Gammeldags overenskomst LOS mener, det er problematisk, at SL fokuserede på at tilpasse overenskomsten, så den kunne rummes inden for den lønpulje amterne havde meldt ud, og fordi overenskomsten ville blive alt for bureaukratisk. Det spillede også ind, at SL gennem længere tid har udtalt sig meget negativt om opholdssteder og botilbud og at flere medlemmer har klaget over samarbejdet med SL. Derfor ønskede LOS at kende medlemmernes ønsker og behov til en overenskomst.

SL-retorik LOS har anbefalet medlemmerne indtil videre ikke at tegne overenskomst med SL. Det er ikke udtryk for at LOS er principiel modstander mod at indgå overenskomst. Eller mod at få ordnede forhold på området. Tværtimod. Og derfor er det også forkert, når SL i en orientering til sine medlemmer på opholdsstedsområdet bl.a. skriver: ”Fra at være en aktiv medspiller i arbejdet på at få overenskomstdækket opholdsstedsområdet, har LOS valgt en ny politisk linie, som betyder, at foreningen nu aktivt modarbejder, at personalet på opholdsstederne sikres rimelige lønog ansættelsesvilkår gennem en overenskomst indgået mellem SL og det enkelte opholdsted”. Anbefalingen skal ses i lyset af, at LOS, efter at have fået en række henvendelser fra medlemmerne, har set, at der er behov for at finde ud af, hvordan opholdstedene egentlig stiller sig til tiltrædelsesoverenskomsten og hvilke ønsker og behov de har omkring overenskomst i det hele taget. SL har ikke på noget tidspunkt taget stilling til denne udmelding. En ordentlig løn Om det vil ske, henstår i det uvis-

se. Kun tiden kan vise, om det kan lade sig gøre at få en ordentlig dialog med SL. Politikerne i SL må indse, at det er nødvendigt, at ledere og medarbejdere på opholdsstederne drages med ind i arbejdet, når der skal formuleres krav og ønsker til en moderne helhedsorienteret overenskomst. Her er det vigtigt for LOS at stederne kan give medarbejderne løn efter indsats. Derfor er det et problem, at SL så klart har vist, at de har opgivet at kæmpe løntillæg igennem overfor amterne. Det er åbenbart vigtigere at få tegnet en overenskomst end at medarbejderne får en ordentlig løn for et evt. merarbejde. Helheden for medlemmerne Det er lidt bizart, at det er LOS, der repræsenterer arbejdsgivernes (stedernes) interesser, der skal sige det. Det hænger sammen med at LOS har fået en særlig funktion som en interesseorganisation, der ser på helheden i medlemmernes vilkår, og derfor også medarbejdernes forhold. Uden dog at repræsentere medarbejdernes særlige interesser. Det sker i den fagforening, som medarbejderne vælger. Et valg medarbejdere og ledere må gøre op med sig selv.

Gi’ LOS • 3-2002

L O S / S L

LOSs formand:

Uforståeligt brud H

vor står sagen politisk lige nu? Jens Hedemand, formand for LOS: - Vi er dybest set er uforstående overfor, at SL reagerer så voldsomt ved at afbryde samarbejdet med LOS! Undersøgelse i gang - Men nu må vi finde ud af hvorfor mindre end 50, og måske mere præcist kun omkring 35 opholdssteder ud af 700 på landsplan har tegnet overenskomst med SL. En overenskomst, som både SL og LOS var enige om var god. - I bestyrelsen har vi sat en undersøgelse i gang blandt vores medlemmer, for at få at vide, hvorfor folk har det sådan med en overenskomst, der i samarbejdets ånd både tilgodeser medarbejderne og lederne. Penge frem for tid - Det fatter vi ikke, og vi forstår heller ikke, hvorfor SL i sit oplæg til overenskomstforhandlingerne med Amtsrådsforeningen har ”solgt” opholdsstedernes medarbejdere ved at holde fast i nogle gammeldags, stive afspadseringsregler, når man f.eks. siger ”I må arbejde noget mindre, når I ikke kan få den løn der svarer til jeres arbejdstid”. - Alle ved jo, at medarbejderne på opholdsstederne hverken kan eller vil afspadsere alt det de burde, netop for at det ikke skal gå ud over børnene, med en evig skiften af voksne. Medarbejderne skal selvfølgelig kun arbejde 37 timer, men hvis de ikke kan afspadsere, så må man da aflønne. Så der bør kompenseres med penge og ikke tid. Og det er jo bevist, at det godt kan lade sig gøre at arbejde på den måde. - Undersøgelsens resultater vil blive behandlet hurtigt og så har vi også nedsat de to tænketanke, hvor ledere, medarbejdere og et eksternt panel skal komme med ideer til en egnet model til en hensigtsmæssig overenskomst.

Gi’ LOS • 3-2002

Til inspiration for SL Hvad skal der ske i forhold til SL? - Når undersøgelsen er færdig sender vi den naturligvis til dem, og så må vi håbe, at de vil revidere deres - om jeg så må sige - noget ”tunge” synspunkter på en brugbar overenskomst anno 2002. Indtil da siger vi til vores medlemmer, at de skal se at få den gamle overenskomst med SL forhandlet på plads, for den dækker vores behov, siger Jens Hedemand. 

Spørgeskemaundersøgelse og tænketanke Det har givet stof til eftertanke i LOS’ bestyrelse, at så få opholdssteder har en overenskomst på nuværende tidspunkt. Derfor har LOS nedsat en arbejdsgruppe, der har sat en spørgeskemaundersøgelse i gang for at få et billede af medlemmernes ønsker til en overenskomst med henblik på at komme med LOS’ bud på en ny overenskomst. En overenskomst, der vil medføre krav til personaleressourcer, økonomi og likviditet. Til inspiration i arbejdet har arbejdsgruppen har også nedsat to tænketanke. I den ene sidder ledere og medarbejdere fra opholds- og bostederne og i den anden folk udefra med særlig viden og indsigt. Spørgeskemaerne, der blev sendt ud i begyndelsen af august og returneret i slutningen af måneden, vil blive behandlet af arbejdsgruppen i midten af september. Resultaterne vil indgå i de to tænketankes møder i slutningen af september og i begyndelsen af oktober, således at arbejdsgruppen i slutningen af oktober kan afslutte sit arbejde med en indstilling til bestyrelsen. 

L O S / S L

Medarbejder og SL-medlem:

Gør noget

selv

- lyder reaktionen fra en medarbejder på konflikten mellem LOS og SL

inn Poulsen, medarbejder på Lille Tornegaard i Nordsjælland, skrev i begyndelsen af juli et indlæg på LOS’ hjemmeside, hvor han roste LOS for at skrive om opholdsstedsområdet på en god måde, og for at LOS i forhold til SL tager medarbejderne i forsvar og ikke kun ser arbejdsforholdene fra arbejdsgiverside. Finn Poulsen, der selv er medlem af SL, (”jeg er et af de underlige medlemmer i gråzoneområdet, der ikke er uddannet og ikke rigtig hører til nogen steder”) sidder med i LOS’ tænketank. Finn Poulsen uddyber her sine synspunkter: - Jeg havde forventet, at SL havde forstået opgaven, og jeg er ked af, at så mange medarbejdere på LOS’ område har så meget imod SL, og er så bange for at gå ind i arbejdet. - SL har mange medlemmer på vores område, desværre er kun få med i fagforeningsarbejdet, måske på grund af berøringsangst med SL. Men på den måde får vi ingen indflydelse. Tag et eksempel. I Frederiksborg amt har SL indkaldt til møde her i begyndelsen af september for alle medlemmer på opholdsstedsområdet. Der er kun tilmeldt

for at få indflydelse

5-6. Folk tager ikke imod det, SL gør og så bliver det svært at få indflydelse. Det er fint at kritisere, men man må også selv gøre noget, siger Finn Poulsen. LOS-SL: Et nødvendigt samarbejde - Jeg er ikke enig i, at der kun er negative omtaler af opholdsstederne i ”Socialpædagogen”. Der har været uheldige artikler, men at det skal være med til at bryde samarbejdet, er fjollet. - Jeg kan godt forstå, at LOS har sat bremserne i forhold til overenskomstspørgsmålet. SL har lyttet for lidt til medlemmerne på opholdsstederne. Så det er fint, at LOS markerer, at der skal være ordentlige arbejdsforhold. Men vi må derhen, hvor der to organisationer kan være i stue sammen, for de er nødt til at arbejde sammen. - Det er også derfor jeg er gået ind i tænketanksarbejdet, og jeg håber andre også vil gøre det, for det er spændende at møde kolleger, også i LOS, selv om det efterhånden er blevet noget ledelsesfikseret, og jeg har følt mig som en hund i et spil kegler i LOS. Medarbejdere og ledere er nødt til at mødes, så folk kan se, at det er en fælles opgave at medarbejderne trives. Det er jo det, der er ånden, og grunden til at vi arbejder på det her område!, siger Finn Poulsen. 

Gi’ LOS • 3-2002

Anbringelsesområdet

- stor usikkerhed om hvilken vej det går Af Geert Jørgensen

a de foreløbige tal for anbringelse af børn og unge uden for eget hjem kom i juli måned viste de, at antallet af anbragte børn og unge endnu en gang var steget. I alt steg antallet af anbringelser med ca. 4%. Kurverne i tabel 1, viser udviklingen i de forskellige anbringelsesformer siden 1997. Mest steg antallet af anbringelser på opholdsstederne med ca. 15%, desuden steg anbringelser i familiepleje med ca. 5%. Antallet af anbringelser på døgninstitutioner var uændret, mens anbringelser på kost- efterskoler faldt ca. 9%. Antalsmæssigt steg anbringelser i familiepleje med 307 mens anbringelser på opholdssteder steg med 280. Dermed dokumenteredes en udvikling, der har været markant siden midten af 90’erne. Det må vel være rimeligt at sige, at anbringelse af børn og unge i dag overvejende er privatiseret. De of-

fentlige institutioner (hvoraf en del endda drives af private foreninger med driftsoverenskomst) dækker kun omkring 24% af pladserne til børn og unge. Anbringelsesprocenten (andelen af alle 0-19-årige, der er anbragt uden for hjemmet) er også steget. Fra 1,08 til 1,11. Det vil sige at anbringelsesprocenten (se tabel 2) er steget langt mindre end anbringelsestallet. Dette skyldes befolkningstilvæksten blandt de 019-årige. I forhold til den kraftige stigning i anbringelsesprocenten fra 1999 til 2000 ser det ud til, at der er ved at ske en opbremsning i udviklingen hen imod flere og flere anbragte børn og unge i forhold til samtlige 0-19-årige. Det kan undre at antallet af anbragte børn og unge på døgninstitutionerne ikke er steget mere end det er siden midten af 90’erne. Særligt i betragtning af, at Folketinget siden i de senere år har givet amterne mange millioner i ekstrabe-

villinger øremærket til nye pladser til forskellige grupper. Herunder til de såkaldt uanbringelige unge. Alene siden 1997 har private etableret mere end 1.000 nye pladser på opholdssteder - helt uden tilskud til etablering eller etableringsudgifter for samfundet overhovedet. Herunder også enkelte pladser til de såkaldt ”uanbringelige”. Hvis disse pladser skulle have været etableret i offentligt regi havde der været tale om en milliardudgift for ikke at tale om den besparelse man har haft på driften, da de private tilbud - på trods af myter om det modsatte - er langt billigere. Samfundets besparelse på de ca. 2.200 anbragte børn og unge på opholdssteder, i forhold til hvis de skulle have været anbragt på en døgninstitution, er i størrelsesordenen en milliard kroner årligt. Måske Folketinget skulle have overvejet hvorvidt, man skulle have fundet en model for at bruge en del af disse mange millioner

TABEL 1: Udviklingen inden for anbringelsesstederne 1997-2001 7000

Familieple

6000 5000 4000

Døgninstitutioner

3000

r Opholdsstede Kostskole el. lign.

2000 1000

Eget værelse

0 1997

Gi’ LOS • 3-2002

1998

1999

2000

2001

til at yde tilskud til - eller i det mindste skabe lempelser omkring etablering af anbringelsespladser i privat regi. Især når man tager den store prisforskel på døgninstitutioner og opholdssteder i betragtning. Man havde kunnet hjælpe langt flere børn og unge for de samme penge, hvis der var mulighed for også at indtænke de private tilbud i bevillingerne til løsning af specielle problemer. Når det gælder den øjeblikkelige situation fremgår det af artik-

len ”Betyder grundtakstmodellen færre anbringelser” på side 21 her i bladet, at der er forskel på situationen i de enkelte kommuner. Det fremgår ligeledes af den senere tids avisskriverier, at der er stor usikkerhed i mange kommuner om hvad den ændrede finansiering betyder. Noget tyder på, at det især er i de mindre eller ”fattigere” kommuner, at grundtakstmodellen har medført en reduktion i antallet af anbringelser. Desværre er det ikke pt. muligt

at komme med dokumentation for den faktiske samlede udvikling i anbringelsestallet. Et forhold, der burde undersøges nærmere. 

Samfundets besparelse på de ca. 2.200 anbragte børn og unge på opholdssteder i forhold til hvis de skulle have været anbragt på en døgninstitution er også i størrelsesordenen en milliard kroner årligt.

TABEL 2: Udviklingen i anbringelsesprocenten 1983-2001 1,30 1,20 1,10 1,00 0,90 0,80 1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Stadig flere problemer omkring grundtaksten Sidste nyt umiddelbart inden Gi’LOS gik i trykning Familiebehandlingstilbud trues af konkurs dag, den 10. september afholdt 10 familiebehandlingstilbud møde omkring situationen efter indførslen af grundtakstfinansieringen. Tilsyneladende er brugen af familiebehandlingstilbud - i hvert fald i privat regi - helt gået i stå. De tilstedeværende tilbud, der tilsammen har 42 pladser kunne konstatere, at ud af de 42 pladser var de 25 pladser ledige. Der var steder, der ingen indskrevne har p.t. Det er klart, at hvis ikke der sker en ændring inden længe, vil de inden længe et efter et gå fallit. LOS vil straks gå videre med sagen.

Socialministeren i samråd om private botilbud og grundtaksten generelt Ribe Amt har besluttet at lukke helt for medfinansiering af private og kommunale botilbud for voksne. I den anledning var socialminister Henriette Kjær kaldt i samråd i Folketingets Socialudvalg, som desuden ønskede at drøfte grundtaksten generelt. LOS skrev i den anledning til Folketingets Socialudvalg den 28. august. Henvendelsen kan læses på Folketingets hjemmeside, Nyheder, Socialudvalget, alm. del, bilag 815. Berlingske Tidende dækkede den 4.9. sagen med enu

Gi’ LOS • 3-2002

Betyder grundtakstmodellen færre anbringelser? Af Dorete Dandanell, journalist

Redaktionen har spurgt lidt rundt i den kommunale verden

OS har beregnet, at der er sket et fald i antallet af anbringelser fra 2001 til 2002, fordi antallet af ledige pladser hos LOS’ medlemmer er steget fra 12 procent i 2001 til 20 procent i år. Visitationen til det private område er med andre

ord faldet. Det er indtrykket, at de gamle og veletablerede opholdssteder stadig får henvendelser, men dog langt færre og at det er svært for nye opholdssteder at finde fodfæste. Skyldes det, at der anbringes

Socialchefforeningen:

Økonomisk og faglig grænse Ole Pass, formand for Socialchefforeningen: - Jeg tror ikke det er grundtakstmodellen i sig selv, der har givet faldet. Det er snarere et generelt økonomisk pres, der er slået igennem. Kommunerne er blevet mere påpasselige efter at der i de sidste mange år har været en uhyggelig udvikling med en voldsom stigning i udgifterne og i antallet af anbringelser. - Det er ikke min fornemmelse, at man har ændret opfattelse af de private steder, der de fleste steder også ligger under grundtaksten. Det ville heller ikke være slået igennem endnu, for den første tid er brugt på det bogholderimæssige med at få modellen på plads. - Man har snarere nået en faglig grænse, et mætningspunkt og derfor knækker kurven. Det ville jo være det bedste, hvis det er lykkedes at bremse op og der sker færre anbringelser. 

Stadig flere problemer... (fortsat fra side 13)

t hel side artikler, og den 5.9. citeredes Henriette Kjær

for, at socialministeriet ville undersøge om Ribe handler rigtigt i forhold til de private opholdssteder.

Gi’ LOS • 3-2002

færre børn og unge eller har grundtakstmodellen, der blev indført 1. januar i år, i sig selv bremset op i amternes vilje til at betale for at anbringe børn og unge i private opholdssteder? 

Århus Kommune:

Flere anbringes Centerleder Jørn Østergaard: - At grundtakst-modellen skulle betyde færre anbringelser? Det billede kan jeg ikke genkende, når jeg ser på mine tal. Vores forbrug af steder er ikke faldende af den grund. Men vi opfatter modellen som meget bureaukratisk, og selv om vi har et godt samarbejde med Århus amt, så er der meget papirarbejde, og det tager tid. Nej, vi anbringer tværtimod flere og flere. 

Folketingets Socialudvalg ønsker hurtig undersøgelse af anbringelser Efter samrådet fremsendte Folketingets Socialudvalg nedenstående spørgsmål til Socialministeren: Er ministeren indstillet på at foretage en undersøgelse i 30 udvalgte kommuner af udviklingen på anbringelsesområdet? Undersøgelsen skal kortlægge, om der er større aktivitet på forebyggelsesområdet, om der

Brøndby kommune:

Grundtakstmodellen er besværlig Sektorchef Ilse Johansen, Brøndby Kommune: - Vi har ikke ændret adfærd på grund af modellen i sig selv, så hvis færre anbringelser fagligt set er udtryk for, at der findes nogle løsninger inden det kommer så langt, så er det jo dejligt. Undervisningsdelen fordyrer - Vi bruger mange penge på anbringelserne - også flere end vi har. Og vi kan se, at gennemsnitsprisen er steget her i Brøndby. Jeg har ikke belæg for det, men hvis man undersøger det til bunds, vil man måske se, at det er fordi undervisningsdelen er blevet udskilt, at hver anbringelse i gennemsnit er steget med 48.000 kr., både når prisen ligger over og under grundtaksten. - Når opholdsstederne skal udskille nøgletal for undervisningsdelen og den socialpædagogiske del, vil det ikke kunne undgå at påvirke den samlede pris, hvis en kommune f. eks siger: ”Vi vil kun betale for 10 specialtimer, uanset hvilke omstændigheder det enkelte barn befinder sig i”. Så lægges der måske mere på prisen på den socialpædagogiske del, fordi det kan være svært at adskille de to dele i et behandlingstilbud, og fordi prisen på den samlede ”anbringelses-pakke” skal dækkes på en eller anden måde. - Vi oplever en stigning i den sum, der bruges pr. barn, uanset modellen og må hele tiden plage vores politikere om flere penge. Og selv om vi prøver at indarbejde besparelser i de økonomiske overslag, så er perspektiverne ikke kønne. Det bliver dyrere og dyrere, også selv om vi bruger rigtig mange penge på den forebyggende indsats, siger Ilse Johansen. Ekstraopgave - Når vores sagsbehandlere laver kontrakter, tror

bruges flere eller færre penge på forebyggelse og hvilke aktiviteter, der bruges penge på. Undersøgelsen skal desuden indeholde svar på, om anbringelsestallet i de udvalgte kommuner er stigende eller faldende og hvad der er årsagen hertil? Det ønskes oplyst om anbringelsestallet er justeret i forbindelse med budgetlægning - og hvad er årsagen til, at man evt. konstaterer et mindre behov netop i for-

jeg ikke, de isoleret ser på om en anbringelse koster mere eller mindre end grundtaksten. Nej, de ser grundtaksmodellen som en ekstraopgave de er blevet pålagt, fordi der er en masse administrativt arbejde forbundet med den. Dét kan måske påvirke deres psykologiske adfærd, så de prøver at finde mere kreative løsninger, hvor det hele glider hurtigere, så man undgår de formelle samarbejdsgange med amtet. Vi har ingen problemer med vores amt, men det er hele ideen med grundtakstmodellen, der er bøvlet. Opfyldes formålet med modellen? - Det er fint, at man vil prøve at styre den økonomiske udvikling og have indflydelse på udviklingen. Men opnår man det på denne måde? Og sker der nye typer anbringelser? Anbringes der flere eller færre børn? - Jeg ved godt, at modellen kun har kun virket trekvart år, og at det hele måske kommer til at glide lettere, når de første børnesygdomme er overstået, men på nuværende tidspunkt stemmer jeg for, at modellen bliver afskaffet, fordi der er så mange formaliteter, der skal være på plads, inden man overhovedet kan gøre noget konkret i anbringelsen. Modellen dyr i administration - Det hele tager bare længere tid for sagsbehandlerne, hvor vi her i Brøndby mener de skal bruge mest mulig tid på den direkte kontakt med borgerne. Set med økonomiske ledelsesbriller synes jeg, at der bruges alt for mange kontorkræfter på at få det til at fungere. Så vi oplever grundtakstmodellen som en meropgave, siger Ilse Johansen. 

bindelse med budgetlægning? Samtidig ønskes svar på de samme spørgsmål fra de store organisationer, der arbejder med anbringelse af børn.(De danske døgninstitutioner, LOS, Familieplejen i Danmark, Socialpædagogernes landsforbund m.v.) Undersøgelsesresultatet skal foreligge senest til Socialudvalgsmødet den 24. september. 

Gi’ LOS • 3-2002

FOTO: TOMMY VERTING

Socialminister Henriette Kjær (tv) og socialordfører for de konservative Charlotte Dyremose (th) er på besøg hos opholdsstedet Lille Baundal, hvor lederen Irene Baundal viser rundt.

Socialminister Henriette Kjær til opholdstederne:

Friere

økonomiske

Af Dorete Dandanell, journalist

Den 12. august besøgte socialminister Henriette Kjær sammen med socialordfører for de konservative Charlotte Dyremose og Geert Jørgensen fra LOS opholdsstederne Lille Baundal i Helsinge, Lundekollektivet i Holløse og Nord-Bo i Dragstrup ved Gilleleje

Gi’ LOS • 3-2002

rammer

e to politikere var inviteret af LOS, så de ved selvsyn kunne se, hvordan livet foregår på et opholdssted. Helt aktuelt i forbindelse med den ministerielle kulegravning af området. Friere budgetter på vej? Undersøgelsen er først klar til oktober, men allerede nu åbner Henriette Kjær op for at give opholdstederne friere økonomiske rammer: - Det mest hensigtsmæssige vil være et fleksibelt budget, som op-

holdsstederne selv kan styre, sagde Henriette Kjær til Frederiksborgs Amts avis i forbindelse med omtalen af besøget på Lille Baundal. Her var Henriette Kjær bl.a. blevet præsenteret for de problemer, det giver opholdsstederne at loftet for huslejens størrelse ikke er blevet hævet i takt med den enorme prisudvikling på ejendomsmarkedet. Redaktionen har fanget Henriette Kjær for at få hende til at uddybe sine indtryk efter den lille rundtur.

I N T E R V I E W

Et unikt og individuelt tilbud Hvad synes du er styrken ved de private opholdssteder og hvor kan de ikke konkurrere med de offentlige institutioner? - Jeg vil starte med at sige, at jeg har haft en rigtig god tur, det var et spændende program, som viste tre meget forskellige opholdssteder og som derfor gav mig et godt indblik i de meget forskelligartede opgaver som opholdsstederne løser. Det var også en meget positiv oplevelse at møde nogle af de engagerede mennesker, som arbejder med disse sårbare børn og unge. - Når vi taler om socialpædagogiske opholdssteder og offentlige døgninstitutioner synes jeg det er vigtigt, at vi ikke stiller dem op som konkurrenter til hinanden, men ser dem som forskellige muligheder, der supplerer hinanden, når der skal vælges anbringelsessted til et barn eller en ung. - Vi har brug for mange forskellige typer steder og det er altid vigtigt, at det tilbud, der vælges til det enkelte barn eller ung, er det rigtige tilbud, som netop passer til den pågældende. - Mit indtryk, på baggrund af de opholdssteder som jeg har besøgt indtil nu, har også været, at de med deres forskelligartethed hver især har rummet et helt individuelt og unikt tilbud, siger Henriette Kjær og fortsætter: - Det er en stor styrke for opholdsstederne, at de opstår og drives på baggrund af en entusiasme og et varmt hjerte, der ønsker at hjælpe disse børn og unge - at drive et socialpædagogiske opholdssted er i høj grad en livsstil. - Opholdsstedernes størrelse gør, at de ofte har nemmere ved at om-

„

Det er en stor styrke for opholdsstederne, at de opstår og drives på baggrund af en entusiasme og et varmt hjerte, der ønsker at hjælpe disse børn og unge - at drive et socialpædagogiske opholdssted er i høj grad en livsstil.

„

stille sig og afprøve nye ideer og behandlingsformer. Jeg synes også at det ser ud til, at opholdsstederne har større succes med at få et godt efterværn med de unge. Det er en utrolig styrke, da vi gang på gang kan se, hvor vigtigt det er, at de unge ikke bare slippes den dag de bliver 18 år.

Kulegravningen Hvad kan du gøre som minister? - Allerede kort tid efter min tiltrædelse som minister iværksatte jeg den store kulegravning af både opholdsstedsområdet og af hele særlig støtte området. Det er vigtigt for mig at sikre, at rammerne for at kunne yde den rigtige indsats og den nødvendige hjælp til disse sårbare børn og unge er tilstede. Hvilke forventninger har du til det serviceeftersyn, som amterne vil foretage af området i forbindelse med kulegravningen, som sker i samarbejde med amtsrådsforeningen og KL? - Jeg har en forventning om, at vi nu vil få området kigget ordentligt efter i sømmene og derefter får gjort noget ved de områder, som ikke fungerer, siger Henriette Kjær. 

Samfundet må ikke svigte Hvad skal der til for at ”rødderne” får udsigt til et bedre liv? - Jeg tror, at det er vigtigt, at de unge mennesker føler at vi som samfund vil dem, at de ikke oplever at en anbringelse blot er et sted, hvor de bliver placeret fordi der ikke er plads til dem i det ”normale system”. Der er ofte tale om unge mennesker, som har oplevet mange og massive svigt gennem hele deres barndom og det er vigtigt, at de ikke får oplevelsen af, at også samfundet svigter, når det tager over. Jeg tror det er vigtigt, at der fokuseres på de unges muligheder og at vi giver dem nogle redskaber til at komme videre med.

Gi’ LOS • 3-2002

Servicetjek

af de private opholdsteder i gang Af Dorete Dandanell, journalist

Socialminister Henriette Kjær har nu sat det bebudede serviceeftersyn af de private opholdsteder og undersøgelsen af, hvorfor flere og flere børn og unge anbringes, i værk. To arbejdsgrupper Serviceeftersynet udføres af to arbejdsgrupper i Socialministeriet. Den ene gruppe skal kulegrave de private opholdssteder ved at gennemgå de regler og den praksis, der er for at godkende og føre tilsyn med private opholdssteder for børn og unge og for opholdssteder for voksne. Den anden gruppe skal analysere særlig støtte-området for børn og unge og bl.a. se på, hvorfor der er flere og flere forebyggende foranstaltninger og anbringelser og deraf større omkostninger. De to arbejdsgrupper skal arbejde tæt sammen og skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer på området. Med blik på fremtiden Foruden servicetjekket er regeringen og amterne enige om at der er ”behov for et mere visionært og fremadrettet kig på fremtidens behov for anbringelser på børn og ungeområdet. Både i forhold til den generelle indsats over for de svagest stillede børn og unge og set i forhold til den økonomiske udvikling på området,” som det hedder i arbejdsgruppens kommissorium, der lå klar i midten af juni.

Gi’ LOS • 3-2002

Kulegravning af de private opholdssteder Denne arbejdsgruppe er nedsat efter at Socialministeriet har fået en række henvendelser fra amter, botilbud og socialpædagogiske opholdssteder om tilsyns- og godkendelsesproceduren på børn og unge og voksenområdet. Der er problemer, når amterne skal godkende de økonomiske forhold i botilbuddene og på de socialpædagogiske opholdssteder. Desuden skulle det være svært at udskille de enkelte dele, f.eks. aktiveringstilbud, skole-/fritidstilbud og behandlingstilbud i et botilbud, der tidligere har været drevet som en samlet juridisk og økonomisk enhed. Praksis og regler under luppen Arbejdsgruppen skal undersøge amternes grundlag og praksis, når de skal godkende og føre tilsyn med opholdsstederne, og kritisk gennemgå de regler der er i serviceloven - og de tilhørende vejledninger - for at godkende og føre tilsyn med opholdsstedsområdet for både børn og unge og for voksne. Arbejdsgruppen bl.a. se på • krav til organiseringen • krav til økonomivurderingen • kravet om juridisk selvstændige enheder, herunder sammensætningen af bestyrelser • godkendelse - hvordan sikres fleksibilitet og styring • udførelsen af det pædagogiske tilsyn. • den generelle sagsbehandling • EU-retligt perspektiv, hvilken betydning har fri bevægelighed af tjenesteydelser? Giver

de eksisterende regler tilstrækkeligt med mulighed for etablering af fleksible tilbud på grænsen mellem forebyggelse og anbringelse? Forventning om nye regler Socialministeriet forventer at arbejdet med kulegravningen af de private opholdssteder fører til forslag om at ændre regler, praksis og/ eller vejledninger på området fra Socialministeriet, KL og Amtsrådsforeningen. Men også andre initiativer, der kan belyse problemet, er velkomne. Denne arbejdsgruppe opfordres også til at bidrage til det arbejde, som gruppen, der skal gennemgå særlig støtte-området, skal lave om kapacitetstilpasning, matchning og økonomi. Myndighedsgruppe I ”Kulegravnings-gruppen”, der skal være færdig inden udgangen af oktober 2002, sidder der udelukkende repræsentanter fra myndighederne, dvs. socialministeriets formandskab og sekretariat, fra KL's og Amtsrådsforeningens sekretariater og fra København og Frederiksberg kommuner. Gennemgang af særlig støtte-området Arbejdsgruppen skal undersøge, hvorfor antallet af børn og unge, der modtog forebyggende foranstaltninger blev mere end fordoblet i perioden 1993 - 2000, hvorfor der blev anbragt flere børn og unge i de samme syv år og hvorfor de offentlige udgifter til børn og unge med særlige behov steg med over

30 procent i perioden. Undersøgelsen sættes i perspektiv af, at der ifølge 2010-udvalget isoleret set vil være brug for ca. 2.400 nye pladser frem mod 2010 og at udgifterne vil stige ca. 15 procent.

Arbejdsgruppens resultater Ifølge kommissoriet forventes det også at denne arbejdsgruppe i sin endelige rapport kommer med forslag til, hvordan regler og praksis bør ændres. Som inspiration skal rapporten også indeholde en oversigt over ”best practice” på området og pege på hvilke udviklingsprojekter, der kan belyse problemerne nærmere. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden marts 2003. Dog skal man ved en midtvejsstatus inden udgangen af oktober tage stilling til, om der skal et større udvalgsarbejde til eller det skal gøres på en anden måde. 

FOTO FRA "KOM OG SKAB DIG"-FESTIVALLEN

Hvorfor flere anbringelser? Arbejdsgruppen - der består af embedsmænd fra de samme organisationer som kulegravningsgruppen, suppleret med Finansministeriet - skal analysere den særlige støtte til børn og unge efter serviceloven og komme med forslag til, hvordan man kan sikre en hensigtsmæssig faglig og pædagogisk udvikling på området. Arbejdsgruppen skal prøve at finde ud af, hvorfor anbringelser-

ne stiger, om der er forskel mellem den danske praksis og de øvrige nordiske lande, hvorfor den stigende forebyggende indsats ikke har mindsket behovet og antallet af anbringelser, og komme med forslag til, hvordan den forebyggende indsats kan blive endnu mere målrettet. Gruppen skal desuden rette skarpt på udviklingen i udgifterne på området, bl.a. i enhedsomkostningerne, og se på hvordan man kan tilpasse antallet af pladser bedre med behovet bedre. Kan man f.eks. regionalt få antallet af pladser til at hænge sammen med efterspørgslen? F.eks. ved at inddrage de erfaringer, der findes på en tæt dialog mellem amt og kommuner på dette område, sammensætning af anbringelsesviften m.v.

Gi’ LOS • 3-2002

Servicetjek gennem spørgeskemaundersøgelse Den konkrete undersøgelse af de private opholdssteder sker bl.a. gennem et spørgeskema, som Socialministeriet har sendt til amter, kommuner og organisationer, herunder LOS Der skal f.eks. svares på, hvor mange private opholdssteder og botilbud, der pr. 1. juli 2002 var godkendt af amtet og hvor mange, der havde fået afslag i de sidste to år samt de problemer, der er med stedernes juridiske organisering (fond, APS, I/S, mv.). Amterne skal redegøre for, hvordan de vurderer de økonomiske forhold omkring et opholdssted ligesom procedure og metode ved det pædagogiske tilsyn skal beskrives. Dertil kommer hvordan man skaffer sig viden om de enkelte opholdssteder/botilbud i forbindelse med konkrete anbringelsessager og om der problemer med at få de rette oplysninger. Endelig skal spørgeskemaundersøgelsens modtagere beskrive hvordan de oplever sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelse, økonomisk og pædagogisk tilsyn. For snævre arbejdsgrupper LOS er positiv overfor kulegravningen af de private opholdssteder, men utilfreds med, at der kun sidder repræsentanter for myndighederne i arbejdsgrupperne og at man ikke har inddraget repræsentanter for dem, der i denne sammenhæng er borgeren nemlig opholdssteder og botilbud. Det kan give mistanke om, at myndighederne vil undersøge sig selv, og at eftersynet ikke bliver bredt nok. Hvis LOS skulle bestemme LOS opstiller i sit svar på spørgeskemaet en ønskeliste, der skal gøre det lettere at godkende og føre tilsyn med såvel opholdssteder som botilbud: 1. En ny formulering i lovgivningen omkring overskud. Den nuværende formulering gør det vanskeligt at drive opholdssteder og botilbud som ”sunde” virksomheder. 2. Kravet om selvstændige juridiske enheder bør ændres, så der f.eks. ikke skal oprettes flere fonde, m.v. for et opholdssted, hvor der også er skole, udslusning, m.v.

Gi’ LOS • 3-2002

3. Der skal skabes et overordnet tilsyn, der bygger på en mål- og rammestyring for at sikre at pris og kvalitet stemmer overens. 4. Godkendelse og tilsyn skal bygge på Folketingets Socialudvalgs betænkning i fm. vedtagelsen af ændringerne af Servicelovens § 94, både for opholdssteder og botilbud. 5. Det bør være muligt at aflønne medarbejderne for det arbejde eller den indsats de yder, og ikke efter amternes ”gennemsnitslønninger”. 6. Mulighed for at finansiere ordentlige og gode fysiske rammer over hele landet. 7. Det enkelte opholdssteds og botilbuds aktiviteter skal vurderes individuelt. 8. Når det gælder det konkrete tilsyn med de anbragte børn skal det være klart defineret, hvordan ansvaret er mellem amternes generelle tilsyn og den anbringende kommunes tilsyn 9. Der skal oprettes en anke- eller høringsinstans. Forslag om fælles arbejdsgruppe For at udvikle samarbejdet og nå frem til en fælles forståelse mellem de private tilbud og tilsynsmyndighederne foreslår LOS, at der nedsættes en arbejdsgruppe med praktikere fra både amter og private tilbud. Denne arbejdsgruppe - eller flere forskellige - vil forhåbentlig kunne komme med ideer til, hvordan man konstruktivt kan udvikle alle de områder, såvel administrative som pædagogiske, som der er sat fokus på i forbindelse med kulegravningen. Som f.eks. at udvikle en ny tilsynsmodel. LOS vil naturligvis gerne deltage i et sådant projekt. Sideløbende kunne der laves en pjece i stil med den KL og LOS lavede om ”Kvalitet i anbringelsen - samarbejdet mellem kommuner og opholdssteder.” Blot med fokus på samarbejdet mellem amter og opholdssteder/botilbud. Endelig gør LOS ministeriet opmærksom på, at der mangler viden om og formidling af hvilke typer tilbud, der aktuelt er behov for. Et sådant overblik ville være værdifuldt, når man skal vejlede steder under etablering, både for stederne selv, for de berørte børn og unge og for den anbringende myndighed. 

Løn på opholdssteder Af Jan Alder, souschef i LOS

LOS er i gang med at undersøge forholdene vedr. lønsum på opholdsstederne

et er et længe kendt problem for opholdsstederne, at den lønsum som amterne tager udgangspunkt i, når budgetterne skal laves, er lav - LOS mener for lav. Det centrale begreb hedder ”gennemsnitslønnen for døgninstitutionsansatte (på det enkelte amts døgninstitutioner)”. Dette begreb er en normløn, der varierer en smule i de forskellige amter, men varierer mellem 275.000 og 300.000 kr. pr. ansat i de enkelte amter (og dette er arbejdsgiverens lønudgift vel og mærke). LOS har derfor anmodet om aktindsigt for at få belyst de reelle lønforhold på forskellige døgninstitutioner i alle amter. LOS ønsker principielt fri løndannelse for opholdssteders udfra den betragtning, at lønnen er en del af rekrutteringsgrundlaget for den del af opholdsstedets (vigtige) ydelse, der udgøres af medarbej-

derne, og spejles dermed i prisen på tilbuddet. Sekundært må det være et krav, at medarbejderne får betaling for det merarbejde de udfører på grund af manglende afspadsering, overarbejde med videre. Som et minimum må det være den reelle amtslige lønudgift, der ligger til grund for amtets udmeldelse af gennemsnitslønningerne. LOS’s undersøgelse handler således om at få klarhed over, hvad amternes reelle lønudgifter er - og dermed også få et grundlag for den lønsum, der udmeldes til opholdsstederne. Eksemplet i nedenstående tabel er fra Ribe Amt, Døgninstitutionen Stormgade 6. Et tilbud til børn og unge (12-18 år), der skal anbringes udenfor hjemmet p.g.a sociale problemer. Stormgade 6 dækker over flere forskellige tilbud og afdelinger, bl.a. udslusning, i alt 34 pladser. u

Eksempel, Ribe Amt Normering - 2002

Antal stillinger

Pæd. personale (inkl. 1 fuldtids-socialrådgiver + 0,29 psykolog): Andet personale (omfatter forstander, afdelingsledere, kontorfunktionærer): Vikarbudget (*) kr. 1.039.021: Samlet normering:

41,14 7,38 3,86 52,38

(*) omregnet til stillinger divideret med den gennemsnitlige timeløn (140,06 kr) og med årsnormen (1924 timer)

Pædagog Tekst

”de afsatte beløb til særydelser er beregnet udfra vagtplaner”

I alt

lønudgift pr.år (kr.)

41.000 (dvs. pr. medarbejder svarer det til ca. 1000,- kr.) - ca. 65.000 kr. (dvs. pr. medarbejder i gennemsnit 1490,- kr.) 1.074.000 kr. (dvs. pr. medarbejder i gennemsnit 24.775 kr. korrigeret for leder/afdelinslederes andel). Det antages, at der menes vagtplaner for det pædagogiske personale, og at der derfor er tale om tillæg i forbindelse med disse vagtplaner.

274.485 8.382 4.106 1.000 1.490 24.775

314.247

Gi’ LOS • 3-2002

FOTO: PEDER HOVGAARD

Normløn: Tillæg for Akutfunktion: Områdetillæg: Feriefridage (3 dage): Overarbejde Særydelser Budgettekst:

Det samlede beløb, der er afsat i budgettet

FOT

O: P

Pædagog N.N på Døgninstitutionen Stormgade under Ribe Amt udgør således en årlig udgift for arbejdsgiveren på 314.247 - til sammenligning kan en opholdssteds-arbejdsgiver kun tillades at operere med en udgift pr. medarbejder svarende til normlønnen på kr. 274.485. Opstillingen og sammenstillingen er lavet af LOS, og tallene hentet fra det materiale som Ribe Amt har fremsendt. Vi har sendt ovenstående beregning til Ribe Amt, og anmodet at få Amtets kommentar + rettelser, såfremt der er noget i beregningen, der er forkert eller fejlagtigt. Vi fik tilsagn om, at amtet ville tjekke

Gi’ LOS • 3-2002

OVG

AAR

amtets egen døgninstitution i Stormgade får.

EDE

beregningen og senest den 16.8. ville vende tilbage med kommentarer. Vi har i skrivende stund (30.08.02) på trods af rykker endnu ikke hørt fra Ribe Amt. Tallene skal derfor tages med dette forbehold. Ud fra det foreliggende synes konklusionen klar - det grundlag (den såkaldte ”Gennemsnitsløn”) som amterne fastsætter opholdsstedernes lønbudgetter til pædagoger på - ihvertfald i Ribe Amt - er væsentligt lavere end den gennemsnitsløn, som pædagogerne på

Opholdssteder, hvis tilbud og ydelse kan sammenlignes eller sidestilles med Stormgade, må vel følgelig kunne forvente at få udmeldt samme lønsum. LOS vil løbende sende resultater ud vedr. de forskellige amter, efterhånden som vi får det lavet. Når den samlede undersøgelse foreligger, vil vi kunne give det reelle billede af lønudgiftsproblematikken, således at udgangspunktet for lønnen til medarbejderne på opholdssteder og botilbud reelt er til den lønudgift amterne har til sine medarbejdere. 

Portræt af et dagbehandlingstilbud:

FOTO: MARK ANDERSEN

De kan bare det med børn og unge Jesper Blichfeldt og Anne Heisterberg, ledere på ”Vikasku”: Alle i personalet har eller er i gang med en terapeutisk uddannelse, der bruges pædagogisk i undervisningsmiljøet. Et nøgleord er frihed under ansvar. Vi går meget tæt ind i forhold til det enkelte barns personlighedsudvikling. Vi lærer dem ikke bare at tage imod beskeder, men udfordrer dem til selv at kunne tage stilling, at navigere i kaos.

”Vikasku” - eneste dagbehandlingstilbud af sin art i LOS Af Dorete Dandanell, journalist

ikasku er et alternativt skoleog behandlingstilbud med 26 elever for en bred målgruppe af børn og unge mellem 9 og 18 år med særlige vanskeligheder. Eleverne kan af psykosociale, undervisnings- eller familierelaterede årsager ikke fortsætte deres skolegang i folkeskolen. To huse - to afdelinger ”Vikasku” holder til i to gamle villaer på Kong Georgsvej på Frederiksberg. I nummer 57 ligger afdelingen for de ældste elever, aldersgruppen 13-18 år.

På den anden side af vejen i nummer 46 bor afdelingen for de yngste, aldersgruppen 9 - 13 år. ”Vikasku” blev oprettet i 1983 af tre nyuddannede lærere, af hvilke Jesper Blichfeldt og Torben Nygaard stadig er med og de udgør i dag ledelsen sammen med lærer Anne Heisterberg, der kom til i 1986. Der er desuden ansat seks lærere og tre socialpædagoger. ”Vikasku” er blevet fordoblet i størrelse i løbet af de sidste to år, efter at der er blevet oprettet en særlig afdeling for de små, der er fra 9-13 år. Tidligere var der kun de store, der er mellem 13 og 17. Der er 12 hos de små - pt. kun

drenge - og 14 hos de store, med lige mange drenge og piger. Personlig og faglig udvikling Jesper Blichfeldt: - Vi har selv visitationen, og gør meget ud at tale med forældre, psykologer og forvaltningerne, inden vi siger ja til at tage et barn ind. For det har stor betydning for sammensætningen af vores børnegruppe, at vi har en blandet elevgruppe med forskellige vanskeligheder og ressourcer. Så det er vigtigt at man ikke bare skrives op på en liste. Det er sjældent, at vi laver et forløb under to år. De første to måneder er en observationsperiode, derefter laver u

Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

vi en handleplan for den personlige og faglige udvikling. Og det tager tid. Anne Heisterberg: - De små er dårligere og har tungere problemer end de store, så vi arbejder meget forskelligt med de små og de store. Vi er mere adfærdskorrigerende i forhold til de små og mere reflekterende overfor de store, der gennemgående er bedre rustet til at forstå deres egne problemer. t

Væsentlige og uvæsentlige konflikter Anne Heisterberg: - Alle i personalet har eller er i gang med en terapeutisk uddannelse, der bruges pædagogisk i undervisningsmiljø-

„

Her på Viskaku hjælper de voksne hvis man gør noget dumt, så snakker de med en - jeg gør faktisk ikke så mange dumme ting mere.

„

Stor elev - Citat fra ”Vikaskus” informationspjece.

et. Et nøgleord er frihed under ansvar. Vi går meget tæt ind i forhold til det enkelte barns personlighedsudvikling. Vi lærer dem ikke bare at tage imod beskeder, men udfordrer dem til selv at kunne tage stilling, at navigere i kaos.

Jesper Blichfeldt: - Vi forsøger at lære dem, hvilke konflikter, der er vigtige og de involverede kan lære af, og hvilke, der bare er ”hyggekonflikter”. Vi lærer dem at sortere mellem konflikterne ved at vise, at ”det her tager vi alvorligt”. Anne Heisterberg: - De skal lære at reflektere over deres måde at være på, og kunne tåle at få tilbagemeldinger på, hvordan de opfattes. Mange af vores børn mangler empati. De kan ikke se sig selv og deres egen rolle i en konflikt. Det er dog lettere med de store, de kan godt kigge på sig selv og ved hvad der sker, når de gør sådan og sådan. Vi sætter en proces i gang og kan se resultatet over tid, sjældent fra dag til dag.

FOTO: MARK ANDERSEN

Gi’ LOS • 3-2002

„

I N T E R V I E W

Paradoksal pædagogik ”Vikasku” startede egentlig som en som produktionsskole, inspireret af andre i København. Jesper Blichfeldt: - Filosofien var, at ”hvad man ikke har i ånden, må man have i hånden”. Vi fik meget dårlige unge, der kom fra bistandsfamilier og helt uden ambitioner om deres eget liv. Vi blev klar over, at vi ikke kunne få den gruppe i gang ved hjælp af praktisk arbejde, så efter 2-3 år begyndte vi at arbejde terapeutisk med familie- og behandlingsområdet. - De første år forsøgte vi ofte at løse de unges problemer. Du ved den med ”Jeg vil flytte hjemmefra”. ”Jamen, så skal vi nok finde en løsning for dig”. De unge kan godt lade sig pædagogisk forføre og gøre det, de tror vi gerne vil have, men der dukker hele tiden nye problemer op. Vi erfarede, at vi ikke er særlig gode til at løse deres problemer, men at vi er gode til at give dem redskaber til at kunne se muligheder og træffe valg og selv finde ud af hvad de vil og kan gøre. Anne Heisterberg: - Vi begyndte at arbejde mere nysgerrigt og undersøgende og udfordrer dem så snart de er parate til det. F.eks. ”Når du nu har fået løst det og det problem, hvad vil du så?” Jesper Blichfeldt: - Vi arbejder også paradoksalt ved at konfrontere dem med deres egne ord og ved at gøre noget, der er anderledes end det, de er vant til. F.eks. gik alting skævt for en fyr. Han ville kun drikke bajere på bænken, så jeg forslog ham, at han gik i praktik som bums og satte sig ned til de andre med sine øller i en uge. Reaktionen kom prompte: ”Du kan da ikke sige, at jeg bare skal blive bums?” På den måde kom vi uden om hans magtspil ved at gå ind på hans ideer.

Systemisk terapi i en pædagogisk praksis Anne Heisterberg: - Vi arbejder med at transformere den systemiske terapi til en pædagogisk hverdag. Det er min opgave er at lære barnet at tænke over sin situation. Det gør jeg bl.a. ved at tænke på, hvordan jeg kan overraske barnet og gøre det uventede. - Vi siger også til dem, at her på stedet har de en åben dagsorden: ”Nu kan der ske noget nyt og I kan vælge, at der skal ske noget nyt”. Og når de får brudt tillærte reaktionsmønstre og får en ny rolle, så sker der altid noget. - Vi snakker ofte åbent med dem i grupper om deres problemer. Vi vurderer selvfølgelig altid, om det er en elev og et problem, hvor det vil være i orden at diskutere med de andre elever. Det kan være lidt svært nogle gange, men bagefter synes de næsten altid, at det har været godt. En forælder sagde forleden, at det var godt, at vi ikke bare snakkede med den enkelte, men tog det op, så alle kunne høre, hvorfor der var et problem, for så kunne de andre hjælpe. Det kunne være lidt hårdt i situationen, men det havde hjulpet hendes dreng flere gange.

„

I folkeskolen var det altid sådan, at hvis man ikke kunne følge med, så var det bare lige meget. Men her har man jo nogle bøger, der lige passer en.

„

Stor elev - Citat fra ”Vikaskus” informationspjece.

Der er hele tiden fokus på hvad børnene kan, i stedet for det de ikke kan - hele tiden positiv respons - og hvor betyder det dog utrolig meget for børnene og for os forældre.

„

Forældre til lille elev - Citat fra ”Vikaskus” informationspjece.

Jesper Blichfeldt: - De kommer til at se sig selv og andre på en anden måde, og det kan de så også gøre i familien. Ved at stille de ”mærkelige” spørgsmål, viser vi dem, hvilke valg og muligheder de har, og styrker deres selvtillid og potentialer, så de ikke hænger fast i fortiden, heller ikke overfor forældrene. Samarbejde med forældrene Anne Heisterberg: - Når forældrene kommer her, kender de godt børnenes og deres egne problemer, for de har fået det fortalt mange gange. Vi skælder dem ikke ud, men siger tværtimod, at de er konsulenter på deres egne børn, og at vi vil have et samarbejde med dem. Vi har stor kontakt med forældrene, der meget gerne må deltage i skoledagene, også for at se andre børn, for der i gennem at finde ud af, hvor de kan hjælpe deres eget barn. Og især hos de små er forældrene glade for at snakke med andre forældre. Men vi forsøger også at få forældrene til at reflektere over deres egen situation og mønstre, så de kan arbejde fremad. Kontakt til elevernes lokalmiljø En typisk dag på ”Vikasku” starter u

Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

FOTO: MARK ANDERSEN

”Vikasku” holder til i to gamle villaer på Kong Georgsvej på Frederiksberg. I nr. 46 er der administration, samtalerum og afdelingen for de yngste.

t med fælles morgenmad, hvor alle

skal sidde med til bords, for her gennemgås dagens program. Herefter er der undervisning i børnenes grundgrupper, hvor de er 6-7 stykker sammen med to faste lærere. Efter frokost - som børnene selv er med til at forberede, for at lære dem sund madkultur - er der igen undervisning til kl. 14.00. Så står den på motion og kreative ting. Jesper Blichfeldt: - De små har brug for at røre sig udendørs, eller måske i et styrkecenter - det er også godt for de overvægtige. Vi kommer meget ud af huset og støtter ungerne stærkt i, at de går til sport eller andet, der hvor de bor, for at få det netværk, der er så vigtigt, når de kommer tilbage. Det er en del af vores handleplan at få dem tilbage i de lokale miljøer. Eleverne på ”Vikasku” kommer langsvejs fra - Glostrup, Nykøbing

Gi’ LOS • 3-2002

Sjælland, men også fra København. Jesper Blichfeldt: - Vi er meget bevidste om at have et behandlingstilbud oven i skoletilbuddet og det vil mange kommuner gerne have. Så vi har ingen problemer med at få fyldt pladserne op, både fordi vi henvender os til en bred gruppe af børn og samtidig samarbejder med mange kommuner og fordi vores priser slet ikke er i nærheden af prisen for en døgnbehandling. Behandlingen På ”Vikasku” arbejder socialpædagogerne og lærerne på lige fod, med hensyn til løn, arbejdstid, kurser osv. Arbejdet er delt op i ansvarsområder, der ikke behøver at hænge sammen med den faglige baggrund. Anne Heisterberg: - Det kan være svært at være ansat her. Vi

har valgt ikke at tage lærere ind, der har mange års erfaring, da de er så vant til selv at planlægge og styre et forløb, at de kan have svært ved, at vi siger: ”Planer? Dem kan du godt putte i skraldespanden, for her sker ofte noget uventet”. De unge lærere kan bedre omstille sig, men kan også have det svært, når et projekt ikke bliver færdigt til tiden, fordi vi lægger så stor vægt på processen og giver plads til konflikterne, når de opstår. De nye lærere skal også ”opdrages”, så de lærer at arbejde med konflikter og ikke bare at forhindre at konflikter opstår. Her rammer vi behandlingsdelen, og den foregår hele tiden. Det er en del af undervisningen at arbejde på den måde. Og som voksne må vi hele tiden øve os, for når vi arbejder med mennesker, må vi også selv turde blotte os! 

Vi kom & skabte os... Jan Alder, souschef og konsulent i LOS

Med en stille sitren i maven begav vi os afsted fredag seneftermiddag - målet var Egholt og ”Kom-og-skabdig”-festivalen.

o børn faldt i søvn under motorvejskøernes langsommelige ryk, men langt om længe kunne Egholt anes eller rettere den lange række af overvejende minibusser og Berlingo’er. Vi fandt en plads, lod aftensmaden tage imod os, fik teltet rejst, og begav os over til Laden, hvor alle festival-deltagerne sad bænkede i den hyggelige lade og ventede på åbningen. Mine 2 børn - der næppe har følt overvældet af information om hvad det egentlig var, deres far havde slæbt dem med til - satte sig klods op af det ene højtalertårn, og kig-

gede lettere forbeholdent rundt på denne skønsomme blanding af mennesker i alle aldre og køn, der forventningsfulde ventede på Lars fra Egholt, der skulle åbne festivalen. I kærlighedens tegn - Woodstock Med stor kærlighed fik Lars sagt velkommen - til lyden af Arlo Guthrie & en rigtig fed ”Hungerstrike” begav vi os ind i i kærlighedens univers, som det udspillede sig, da 500.000 mennesker mødtes i Woodstock i 1969. Vi var knap så mange (110), men fik sunget et par sange, og så skulle de forskellige workshops præsenteres - mad, medier & teknik, drama, gøgl, mu-

Musik var et af de mange tilbud, der kunne vælges på festivalens workshops.

sik, udsmykning var valgmulighederne, hvilket gjorde min børns panderynken endnu dybere - hvad skulle de vælge ? Og så blev der ellers spillet rock Randers-bandet ”Dog Track” spillede rigtig dansabel rock med en sådan styrke, at vi hurtigt fortrød vores placering klods op af højtalertårnet. Ud på aftenen kaldte luftmadrasserne på os, og til lyden af ”Knocking on heavens door” faldt vi søvn. Solen vækkede os på smukkeste vis lørdag - nu skulle der gang i workshopperne. Den kærlige ånd, der prægede stedet, festivalen og deltagerne, slog igennem øjeblikkeligt, og lørdagen løb afsted - forberedelserne til lørdags aftens måltid osede om kap med forventningerne til festivalens højdepunkt - lørdag aftens optræden og fest. Kyllinger, marinader og lækre grønsager på spid blev givet fri kl. 18, og så blev der smovset i god mad. Festen ”…Om jeg kan li’ det” spurgte bandet Young Flowers i deres mærkværdige psykodeliske sang u

Gi’ LOS • 3-2002

fra 1969 - og jo, det kunne vi. Masser af utrolig kreativitet, glæde og kærlighed var lagt i præsentationen af workshopperne - der blev (op)trådt på glaskår, TV-Aktuelt viste klip fra både Vietnam-krigen og Woodstock, børn blev født, den ene musik-worskhop efter den anden diskede op med smukke, rockende, følsomme og engagerede sange - alt pakket ind i en fantastisk kulisse med professionelt lys, god lyd og live-dækning på storskærm af udvalgte detajler. Stemningen på scenen og nede blandt os andre var i top - det var stort. Vi forlod festen, mens det til lejligheden sammensatte festivalband fyrede op under ”Honky Tonk Woman” - og i øvrigt fyrede op under mange andre numre efterfølgende, kunne vi høre nede fra teltet... t

Efter morgenmad og oprydning søndag, sagde vi farvel til hinanden og satte kursen hjemad - mætte af indtryk. Jeg behøves næppe fortælle, at mine børns diskrete skepsis var vendt til glæde og entusiasme. Selv kan jeg blot konstatere, at selv

uden Woodstock, Peace & Love, var Kom-og-skab-dig på Egholt en fornem opvisning i menneskelig omgang, rummelighed og kærlighed - en hyldest til Jer, der gjorde det muligt og en hyldest til os, der var med. 

Fakta: ”Kom-og-skab-dig”-festivalen blev holdt d.16-18 august på Egholt ved Sorø med ca. 110 deltagere fra 4 (?) forskellige opholdssteder. Foreningen ”Kom-og-skab-dig” arrangerer hvert år i weekenden i uge 33 en festival for opholdssteder og andre med lyst og engagement indenfor området. Hvis I vil høre mere, så ring til Lars Andersen, Egholt på tlf. 57 60 83 00.

Alle aktiviteter var pakket ind i en fantastisk kulisse med professionelt lys, god lyd og live-dækning på storskærm af udvalgte detajler. Stemningen på scenen og nede blandt tilskuerne var i top.

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud Af Inge M. Bryderup, lektor, institutleder og Bent Madsen, videncenterkonsulent, ekstern lektor

Gi´ LOS nr. 2, juni 2002 behandles forskningsrapporten “Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud” fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i to artikler. Som forskere på dette projekt hilser vi bladets initiativ velkomment. Undersøgelsen er, som den første af sin art, med til at kaste nyt lys over både specialundervisningen og socialpædagogikken på de nævnte institutionstyper. Som enhver på området ved, er det socialpædagogiske område karakteriset ved at være yderst sparsomt forskningsmæssigt belyst. Geert Jørgensen efterlyser i sin artikel “Kritik af undervisning” et samarbejde mellem forskere og praktikere, fordi de to grupper har hver sin tilgang til området. Vi kan kun være enige i, at et sådant samarbejde vil være til gavn for både forskningen og den socialpædagogiske praksis. En tættere dialog mellem de to grupper vil bidrage til at rejse nye og relevante forskningsmæssige problemstillinger samtidig med at forskningsindsigterne kan indgå i udvikling af det socialpædagogiske arbejde. Eller sagt med andre ord: Der ville være gevinster for både forskere og praktikere, hvis en gensidig dialog kunne kvalificere såvel forskningstemaer og metoder som den socialpædagogiske indsats.

I den forbindelse kan vi nævne, at DPU på Institut for pædagogisk socialogi har etableret en “Socialpædagogisk forskningsenhed”, der bygger på ambitionen om at blive et førende center for socialpædagogisk forskning i Danmark. Som en del af forskningsenhedens profil

og satsningsområde indgår netop et formaliseret samarbejde mellem forskning og praksisfelt, hvor praktikere søges inddraget i forskningsprocessen. Vi finder det endvidere perspektivrigt, at LOS anbefaler iværksættel- u

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

se af metode- og kvalitetsudvikling på området. Det virker lovende, at LOS allerede har overvejet en række forslag, der kan medvirke til en forbedring af de anbragte børn og unges udviklings- og læringsbetingelser. t

I den anden artikel “I anledning af DPUs rapport” tager Ejgil Aagaard afsæt i et interview med den ene

af os, Inge M. Bryderup, bragt i DPU-bladet “Asterisk”. Her bliver Inge M. Bryderup interviewet som forsker i socialpædagogik. De synspunkter, der her fremsættes bygger på viden og indsigter, der er erhvervet gennem en længere forskerkarriere. Interviewet tegner således et billede af et aktuelt forskningsfelt med dens grundlæggende problemstillinger og aktuelle viden. Desværre forveksler Eigil Aagaard disse generelle forskningsmæssige betragtninger på det socialpædagogiske felt med undersøgelsen: ”Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud”. Det havde tjent Eigil Aagaards gode hensigter, hvis han havde gjort sig bekendt med og skrevet om undersøgelsens indhold og resultater. Han havde i så fald ikke haft behov for at karakterisere Inge M. Bryderups udtalelser som “provokerende og forenklede konklusioner.” Det virker noget selvmodsigende, at han, ved sin fremgangsmåde, påstår at “supplere med en nuancering og præcisering af problemstillinger og afkla-

Gi’ LOS • 3-2002

ringer.” End ikke undersøgelsens forskningsspørgsmål og temaer er refereret, så det står ganske hen i det uvisse, hvilke spørgsmål undersøgelsen søger at give svar på. For at give læsere af Gi´LOS et indblik i både denne undersøgelse og den forudgående kortlægning, har vi valgt at give et kort sammendrag af undersøgelsernes baggrund, metoder, problemstillinger og konklusioner. Med et så kortfattet sammendrag er der naturligvis en risiko for, at en række forbehold og nuanceringer glider ud til fordel for de større sammenhænge, men dem kan man læse sig til i de to udgivelser. Socialpædagogik og specialundervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og i dagbehandlingstilbud Siden 1998 har det været muligt at etablere interne skoler for de anbragte børn og unge på døgninstitutioner, opholdssteder og i dagbehandlingstilbud. Cirka halvdelen af de anbragte børn og unge i den undervisningspligtige alder, på disse tre institutionstyper, modtager deres undervisning på interne skoler. I 2000/2001 gennemførte vi (Inge M. Bryderup, Bent Madsen og Anette Sejer Perthou) en kvantitativ undersøgelse, der som den første undersøgelse i Danmark giver et samlet overblik over forholdene på alle landets døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Den er udformet som en

spørgeskemaundersøgelse blandt landets amter, kommuner, døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud, hvor en lang række forhold omkring de tre institutionstyper er kortlagt, herunder forhold omkring de anbragte børn og unge, institutionernes pædagogik, organisatoriske tilknytning og størrelse, organiseringen/ tilrettelæggelsen af specialundervisningen samt en række forhold omkring tilsyn og rådgivning i forbindelse med specialundervisningen (Bryderup et al. 2001). I 2001/2002 gennemførtes en kvalitativ undersøgelse, som tager afsæt i den viden, der er indhentet i kortlægningen af området. Undersøgelsen er udformet som en interviewundersøgelse, der omfatter beskrivelser og analyser af de pædagogiske processer og organiseringen af specialundervisningen og den socialpædagogiske indsats på udvalgte døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud (Bryderup et al. 2002). Interviewundersøgelsen er foretaget på ni udvalgte institutioner omfattende tre døgninstitutioner, tre opholdssteder og tre dagbehandlingstilbud. På hver af de ni institutioner er der foretaget interview med institutionens leder/forstander og den undervisningsansvarlige, elever, lærere, kontakt/primærpædagoger, elevernes forældre samt den pågældende institutions eksterne samarbejdspartnere fra kommune og

D E B AT

amt. Der er foretaget i alt 53 interview med mere end 150 personer. Initiativet til disse undersøgelser er taget af Undervisningsministeriet og har udgangspunkt i ændringer i lovgivningen. For at sikre at også

børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, får en undervisning, der opfylder kravene i henhold til Folkeskoleloven, vedtog Folketinget i 1998 lovændringer, der giver mulighed for oprettelse af interne skoler på døgninstitutioner, opholdssteder og i dagbehandlingstilbud. Denne interne undervisning defineres som specialundervisning, og den henføres hermed under Folkeskolelovens regelsæt. Det blev i forbindelse med lovens vedtagelse besluttet, at der skulle foretages evalueringer af virkningerne af loven i form af undersøgelser, som følger brugen og administrationen af loven, samt effekten hos de implicerede børn for at få grundlag til at vurdere, om den nye lovgivning har haft den tilsigtede virkning og indfriet målene. Her skal vi kort fremstille hovedkonklusionerne fra begge undersøgelser omkring de centrale tendenser i socialpædagogikken og specialundervisningen. Socialpædagogikken I interviewundersøgelsen er der på forskellig vis spurgt til både forståelsen af børnenes og de unges særlige behov samt til institutionernes pædagogik og målsætninger i for-

hold til indsatsen. I en analyse af undersøgelsens resultater på dette område kan der anlægges to perspektiver i forhold til at belyse sammenhængene mellem behov og indsats. Det ene perspektiv omhandler selve forståelsen af børnenes og de unges behov, som kan være orienteret omkring problemer og vanskeligheder og/eller deres ressourcer samt konsekvenserne for børnenes og de unges udvikling. Interviewundersøgelsen viser, at institutionernes opfattelse af målgruppen er koncentreret om børnenes og de unges problemer, såvel de personlige, sociale som de indlæringsmæssige. Der er dog oftest fokus på de individuelle, personlige problemer, hvor der ofte anvendes psykiatriske betegnelser. Alle institutioner fokuserer tillige på børnenes og de unges mangelfulde sociale kompetencer, der ses som et resultat af de personlige og f ø l e l s e s m æ s s i ge problemer, eller de tilskrives helt uden mellemregning børnenes og de unges vanskelige opvækstforhold. Færre institutioner sætter direkte fokus på de indlæringsmæssige vanskeligheder, og når det sker, tilskrives problemerne i lige så høj grad forhold uden for individet, såsom tidligere mangelfuld undervisning, skoleskift og folkeskolens manglende rummelighed. Børnenes og de unges særlige problemer tilskrives, på alle institutioner, de vanskelige forhold i opvæksten,

som ligeledes karakteriseres med forskellige termer, hvor begreberne “omsorgssvigt” og “tidligt skadede” er de mest brugte. I forbindelse med de pædagogiske overvejelser og målforestillingerne er der dog langt mere fokus på individets problemer end på de vanskelige opvækstforhold. Det kan således konstateres, at der er en udbredt tendens til at fokusere på problemer og mangler, der er knyttet til individet, som i kraft af disse særlige behov har brug for særlig støtte. Det andet perspektiv omhandler sammenhængen mellem forståelsen af målgruppe, pædagogik og formål. Forståelsen af børnenes og de unges særlige behov er oftest det samme som beskrivelser af målgruppen, som den pågældende institution definerer sin indsats i forhold til. Når selve indsatsen beskrives, ses den ofte i forhold til målgruppens behov, men den kan også relateres til formålet med selve indsatsen - eller til begge dele på en gang. Indsatsen defineres som

pædagogik, herunder både bestemte metodiske tilgange og indhold samt rammer. Pædagogikken opfattes således som det, der forbinder en forståelse af målgruppens behov med formålene med indsatsen. Her tænkes både fortiden og fremtiden ind i det nutidige pædagogiske arbejde. Den pædagogiske tænkning og praksis kan vægte forståelsen af u

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

målgruppens behov og se pædagogikken som kompenserende for mangler. Det sker ved en fokusering på fortiden, hvor manglerne i børnenes eller de unges hidtidige liv gøres direkte til genstand for pædagogikken. Fokuseres der overvejende på de formål, der er med indsatsen, vil pædagogikken være fremtidsorienteret og overvejende forholde sig til de krav til børnenes udvikling og læring, som dette måtte indebære. t

Sådanne formålsformuleringer kan være mere eller mindre konkretiserede, og de kan enten være tænkt sammen med forståelsen af de særlige behov hos børnene og de unge, eller de kan være karakteriserede ved slet ikke at tænke i mulighederne for, at målene kan opnås. Det kan for eksempel være vanskeligt at lære at nyde biografture og at øve sig i at lave sund mad, hvis man ikke er i stand til at læse undertekster og opskrifter. At lære at læse må i sådanne tilfælde være en del af pædagogikken. Eller sagt på en anden måde: Pædagogik er en sammentænkning af forståelsen af målgruppen og formålene med indsatsen. At præcisere den pædagogiske indsats er således at tænke fremtidens mål i samarbejde med børnene og de unge, men ikke uden samtidig i nuet at formulere pædagogikken således, at fortiden og fremtiden bindes sammen.

I spørgeskemaundersøgelserne er institutionerne blevet bedt om at beskrive deres målgruppe i åbne

Gi’ LOS • 3-2002

svarkategorier. Til disse beskrivelser knytter der sig som nævnt en række forestillinger om, hvori børnenes og de unges særlige behov består. De udledes ofte på baggrund af vanskeligheder i opvæksten (omsorgssvigtede) og beskrives som problemer, der optræder i sociale sammenhænge (adfærdsproblemer) eller problemer knyttet til personligheden (psykiske lidelser) eller problemer i forbindelse med undervisningen (indlæringsproblemer). Spørgeskemaundersøgelserne viser, at et flertal af institutionerne karakteriserer deres målgruppe som omsorgssvigtede eller tidligt skadede børn og unge. Det er et markant fællestræk ved de tre institutionstyper. Det er karakteristisk, at de uddybende beskrivelser i forbindelse med omsorgssvigt fremhæver, at der er tale om børn og unge med sociale, psykiske og emotionelle problemer. Der nævnes ofte kontaktproblemer og tilknytningsvanskeligheder, og ofte angives årsagen at være forskellige fysiske og psykiske overgreb. Døgninstitutionerne er, ifølge spørgeskemaundersøgelserne, kendetegnet ved at have den største andel af børn og unge med psykiske lidelser. Denne målgruppekategori rummer børn og unge, der beskrives som præget af dybe og vedvarende personlighedsforstyrrelser, og de har ofte fået stillet psykiatriske diagnoser. Børnene og de unge beskrives hyppigt som psykisk skrøbelige, og de har

ofte været i kontakt med det psykiatriske system. Døgninstitutionerne adskiller sig således fra de to andre institutionstyper ved, at flere af de anbragte børn og unge anses for at have psykiske lidelser. Det særligt kendetegnende for opholdsstedernes målgruppe er en stor gruppe af børn og unge, der karakteriseres ved at have adfærdsproblemer. Her fremhæves børnenes og de unges adfærd som det væsentligste problem. De beskrives oftest som tilpasningsvanskelige, udadreagerende og med adfærdsmæssige forstyrrelser, herunder vold, kriminalitet og misbrug. I opholdsstedernes målgruppebeskrivelser fokuseres der mindre på psykiske og emotionelle problemer og mere på sociale problemer. Dagbehandlingstilbudene er kendetegnet ved at have den største andel af børn og unge med indlæringsproblemer. Her er det således problemer i forbindelse med undervisningen, der opfattes som det særlige ved målgruppen. Dette er ikke overraskende, idet mange dagbehandlingstilbud er oprettet som skoleprojekter. Disse forskelle i institutionernes målgrupper afspejler forskelle i indsatsen over for børnene og de unge. Spørgeskemaundersøgelserne viser, at den mest udbredte pædagogik på døgninstitutioner, med intern undervisning, er miljøterapi. Den næstmest udbredte pædagogik

D E B AT

er struktureret pædagogik, hvilket kan tyde på, at de særlige behov imødegås med strukturerede rammer, konsekvente regler og synlige voksne. Spørgeskemaundersøgelserne viser, at næsten halvdelen af opholdsstederne beskriver deres pædagogik som struktureret pædagogik. Dette kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store gruppe af børn og unge med adfærdsproblemer, hvor den strukturerede pædagogik kan betragtes som et svar på børnenes mangelfulde sociale kompetencer. I dagbehandlingstilbudene, med intern undervisning, er den mest udbredte pædagogik relationspædagogik, og den næstmest udbredte er struktureret pædagogik. Hvor spørgeskemaundersøgelserne ikke kan give svar på årsager og sammenhænge, kan interviewundersøgelsen i højere grad give indsigt i, på hvilke måder en definering af målgruppens særlige behov er sammenhængende med valget af pædagogik og formålet med indsatsen. Interviewundersøgelsen viser, at den kompensatoriske tænkning har stor udbredelse på anbringelsesstederne. På institutionerne tænkes pædagogikken som direkte svar på børnenes og de unges problemer og/eller mangelfulde forhold i deres opvækst. Institutionernes tænkning om pædagogik er således mere præget af fokus på børnenes og de unges opvækst og vanskeligheder - på fortiden - end på de kompetencer, de skal udvikle under opholdet for at klare sig i fremtiden. Interviewundersøgelsen viser tillige, at institutionerne

beskriver formålet med indsatsen overvejende på det individuelle niveau, og formålet er koncentreret om udvikling af personlige og sociale kompetencer. Integrationsbestræbelser beskrives ofte meget alment og abstrakt i termer som “det normale og almindelige”, “medborgerskab” eller “at kunne klare en selvstændig tilværelse i samfundet”. Det er tillige karakteristisk, at formålene ofte ikke tænkes sammenhængende med pædagogikken og forståelsen af målgruppen. Fortiden tænkes i høj grad ind i det nutidige pædagogiske arbejde, hvorimod det kniber meget mere med den fremtidige integration. Specialundervisningen Interviewundersøgelsen viser, at specialundervisningen omfatter en elevgruppe, der karakteriseres som normalt begavede, men som, på grund af sociale og psykiske vanskeligheder, udviser en adfærd, der gør, at eleverne ikke er i stand til at begå sig socialt i en normal klasse eller følge den normale undervisning. Mange foranstaltninger har været sat i værk og afprøvet, og det er kendetegnende, at flere er blevet smidt ud eller mere eller mindre opgivet af folkeskolen, som det udtrykkes på institutionerne. I denne forstand er der tale om en gruppe af svage elever, for hvem specialundervisningen på disse institutioner reelt er eneste alternativ.

Institutionernes forståelser af specialundervisningens målgruppe er kendetegnet ved, at børnene og de unge anses for at have et særligt behov, og at de særlige behov søges imødekommet gennem individuelt tilrettelagt undervisning. Disse særlige behov er ikke alene begrundet i elevernes faglige standpunkter, der ikke er alderssvarende, men tillige i deres sociale og personlige problemer, der også inddrages som grundlæggende forudsæt-

ninger i undervisningen. Derved får undervisningen en stærk herog-nu-orientering med et udpræget kompensatorisk sigte. Det er en fremtrædende tendens, at specialundervisningen i vidt omfang tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes personlige problemer og sociale adfærd, hvorved det faglige perspektiv i undervisningen bliver uklart eller svækkes. Denne særlige tilrettelæggelse betyder dog, at det er muligt at fastholde denne gruppe i undervisningen, og at det lykkes at motivere eleverne til at gå i skole. Det betyder, at eleverne kan fungere inden for de særlige rammer, som specialundervisningen på disse institutioner udgør. Det kompensatoriske sigte peger dog bagud med en orientering mod elevernes problemfyldte fortid. Dette får konsekvenser for den del af målforestillingerne, der i lovgivningen sigter mod at forberede eleverne til et fremtidigt selvstændigt liv i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette u

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

fremtidsperspektiv er også inde-holdt i institutionernes egne mål for undervisningen, men det har mere principiel end reel karakter. Det fremgår, at disse perspektiver er til stede, men at undervisningen også må tilpasses de reelle betingelser. Dette er styrende for målforestillingerne. Det er institutionernes vurdering, at de færreste elever er i stand til at vende tilbage til normal skolegang, og på flere institutioner betegnes dette perspektiv som urealistisk for samtlige af de aktuelle elever. t

Samme tænkning gør sig gældende i forhold til målet om at tage folkeskolens afgangsprøver. Det er et mål, som kan indfries af nogle elever, mens det for de fleste anses som værende urealistisk. Derfor tilpasses målforestillingerne til de reelle forudsætninger, der ofte betyder skolekundskaber på et funktionelt niveau. Hermed menes basale færdigheder og elementær viden i forhold til at kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør, det er muligt at fungere i hverdagen. Det faglige niveau svarer ofte til 5.- 6.klasseniveau, hvilket karakteriseres som det højst opnåelige. Undervisningen karakteriseres som at være individuelt tilrettelagt på alle institutioner, hvilket dækker over mange former for undervisningsdifferentiering. De individuelle undervisningsformer er begrundet i elevernes individuelle behov - både fagligt, socialt og personligt. Det giver mulighed for fleksibilitet og betyder, at undervisningen løbende kan justeres og tilpasses de enkelte elevers behov. Samtidig er struktur og forudsigelighed også udbredte

Gi’ LOS • 3-2002

principper, der sammen med lærerstyring anses for nødvendige betingelser for, at undervisningen kan fungere. Den individuelle undervisning er tillige ensbetydende med individuelle relationer mellem lærer og elev, hvilket er den dominerende relation, idet fælles undervisning er en undtagelse. Specialundervisningens særlige relation er således den individuelle kontakt, hvilket kan svække betydningen af elevernes indbyrdes relationer og de muligheder, der ligger i klassen som et kollektivt læringsmiljø. Denne stærke individualisering af undervisningens relationer svækker elevernes muligheder for at udvikle de sociale kompetencer, der er forudsætningen for fremtidige integrationsmuligheder. Dette forhold un-derstøttes yderligere af, at lærere og pædagoger tilskriver lærerrollen en identifikationsfunktion, hvor det bliver lærerelev relationer, der søges ophævet som normgivende for samvær og kommunikation, mens de sociale kompetencer, der kan udvikles i elevernes indbyrdes relationer, tilsvarende svækkes. Interviewundersøgelsen viser tillige, at institutionernes har intentioner om at skabe tæt sammenhæng mellem specialundervisning og socialpædagogik. Denne sammenhæng og helhed tillægges en særlig

betydning for målgruppens behov. Socialpædago-gikken bidrager som indsatsform til elevernes sociale og personlige udvikling, både i undervisningen og især på døgnafdelingerne. Socialpædagogikken er på alle institutioner en del af undervisningen, og på nogle institutioner beskrives socialpædagogik som identisk med behandling. Der ses en tendens til, at socialpædagogikken på de enkelte institutioner tilegner sig begreber fra såvel undervisning som psykologi og psykiatri. Der anvendes begreber, som tillægges meget forskellige betydninger. Det betyder, at sammenhængen mellem mål og metoder bliver uklare, og kommer blandt andet til udtryk ved, at de individuelle relationer ofte bliver mål i sig selv. Sammenblandes de to indsatsformer med den hensigt at gøre undervisningsfagene til behandlingsredskaber eller ved at gøre den socialpædagogiske indsats til selve undervisningen, kan der ske en reduktion af elevernes muligheder for læring og udvikling. Denne sammenblanding betyder, at elevernes muligheder for at afprøve sig selv og møde forskellige krav og udfordringer reduceres. Hvis indsatsformerne tilrettelægges med udgangspunkt i hver deres specifikke mål, metoder og indhold, stilles flere udviklings- og handlemuligheder til rådighed for eleverne. Dette indebærer blandt andet, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til at skifte fra en social sammenhæng til en anden. Derved opnår børnene og de unge ikke alene erfaringer med at omgås forskellige værdi-

D E B AT

er og normer, men tillige erfaringer med at håndtere modsigelser. De mest hensigtsmæssige læringsog udviklingsbetingelser er til stede på institutioner, hvor sammenhængen mellem de to indsatsformer på den ene side skaber den nødvendige tryghed i elevernes hverdag, men på den anden side er så adskilte, at der skabes forskellige rum, hvor forskellige sider af elevernes udvikling kan tilgodeses. Folkeskolens overordnede formål indeholder et sigte på at forberede eleverne til et fremtidigt liv som

aktive samfundsborgere. Skal dette sigte realiseres, er det væsentligt, at der sker en normalisering af elevernes lærings- og udviklingsbetingelser. Elevernes undervisning er i mange tilfælde en konsekvens af deres anbringelse, hvilket indebærer, at undervisning og ophold indtænkes i en helhedsforståelse. Helhedsforståelsen betyder, at elevernes fritid og hele institutionsliv underlægges et samlet socialpædagogisk sigte, hvor eleven principielt står til rådighed for omformning eller forandring i hele døgnets udstrækning. Disse strukturelle vilkår kan have utilsigtede virkninger, der kan modarbejde institutionernes formål om, at børnene og de unge skal udvikle selvstændighed og evne til at træffe egne beslutninger. Interviewundersøgelsen viser tendenser til, at tilegnelsen af institutionernes specifikke regelsæt for adfærd bliver et mål i sig selv, hvil-

ket kan vanskeliggøre børnenes og de unges fremtidige integration. Selv om der er institutioner, der søger at opretholde, hvad de kalder elevernes frirum i hverdagen, er det ikke givet, at de sociale og personlige kompeten-cer, der tilegnes i institutionernes specifikke kontekst, uden videre kan overføres til sociale sammenhænge uden for institutionen. Det gælder især de sociale kompeten-cer, der udvikles i omgangen med jævnaldrende. Mulighederne for elevernes fremtidige integration må ses i sammenhæng med anbringelsen og opholdet i øvrigt. Interviewundersøgelsen viser, at selve anbringelsen som oftest går forud for skoletilbudet, og at den sociale og personlige udvikling i mange tilfælde tillægges større betydning end den faglige. Dette kan ses som en kon-sekvens af institutionernes udsagn om, at denne gruppe elever ikke besidder de nødvendige sociale kompetencer for at kunne fungere i en normal skolesammenhæng blandt jævnaldrende. På trods af den målrettede sociale indsats i specialundervisningen og i forbindelse med opholdet i øvrigt skabes der kun, i de færreste tilfælde, forudsætninger for elevernes overflytning til normal skolegang. Der kan således rejses spørgsmål om, hvordan og om det er muligt at normalisere undervisningen i de interne skoler, når børnene og de unge er anbragt uden for hjemmet på den samme institution. 

LOS har inviteret Inge Bryderup til et møde for at få løftet eventuelle uenigheder frem og diskutere, hvorledes vi kan forbedre praksis.

Bryderup, I. M., Madsen, B. & Perthou, A. S. (2001). Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Bryderup, I. M., Madsen, B. & Perthou, A. S. (2002). Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud - en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Begge udgivelser kan købes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek, tlf. 3969 6633 eller bogsalg@dpu.dk.

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

Opholdsstedsmedarbejdere og SL AF Hans Mogensen Nordre Skaven

Mandag den 15.4.02 mødtes 10 vestjyske opholdssteder med SL’s amtskredsformand Kirsten og SL’erne Benny og Niels. SL’erne ville tale overenskomst på opholdsstedsområdet - og ville i dialog med opholdsstederne

verenskomstdebatten kom til at fylde meget. Det drejede sig om konstruktionen med ”grundløn” (trin 26) med mulighed for at trække særligt kvalificerede til stederne med ulempetillæg og forskellige tillæg for kvalifikationer og funktioner. ”Øvelsen” var at finde et system, hvor ”frie fugle” ikke oplevede ”bånd” som ”snærende”, og især 11-timers reglen ville kunne give problemer. ”Rammen” er sat af andre - KL og ARF (Amtsrådsforeningen) - og tillæg bliver der ikke meget plads til. Man ville selvfølgelig have at vide, hvad SL kunne gøre for at gøre ”rammen” større. Det var begrænset, fordi SL forhandlede med det enkelte opholdssted og ikke med ARF og KL. SL’erne nævnte flere gange, at tendensen var, at forskellen mellem døgninstitutionen og opholdsstedet var ved at være udvisket, selv om tre af opholdsstederne på mødet var opholdssteder med indtil tre børn, hvor man boede sammen med børnene. Men det kan jo være, at jo flere gange man siger, der ikke er forskel, jo sværere bliver det at markere forskel.

Gi’ LOS • 3-2002

SL’erne var interesseret i, at der var kvalitet på opholdsstederne, og at der blev ført et ordentligt og kvalificeret tilsyn med opholdsstederne. SL’erne begrundede den noget negative og unuancerede debat, som SL havde været deltagende i om opholdsstederne med, at man forbeholdt sig retten til at være kritisk over for plattenslagere og ønskede sig kvalitet af hensyn til børnene. Man ville ”luge ud” hed det. Her kom de ikke-godkendte opholdssteder op igen og opblødningen om, at det ikke var tilfældet for de fleste, og at der bliver lavet meget godt arbejde. Det må snart være på tide, at (ministeren) og medlemmernes fagforening vender argumentationsrækken om, og starter med det gode arbejde og ender med at tale om en særlig gruppe, som ikke er opholdssteder eller døgninstitutioner og som kyniske kommuner vælger at bruge, selvom det måske er” ulovligt” og i hvert fald ”ukvalificeret”. SL (og ministeren) vælger i stedet at betegne området som ”ukvalificeret” og gør det ”kvalificerede” til undtagelsen, så vi bliver grebet af trangen til ”at vi må blive bedre til at beskrive… ” Som noget af det sidste oplystes det, at den rejste kritik af Socialpædagogen og SL, som amtskredsformanden havde fremført på foranledning af undertegnede (se Gi’LOS nr. 1-2002)havde medført, at forretningsudvalget havde talt med redaktøren for Socialpædagogen, for at få en mere nuanceret

debat. Det blev understreget flere gange, at Socialpædagogen er uafhængig af SL. Vi, der kan huskefyringen af en tidligere redaktør, som havde skrevet kritisk om SL’s bestyrelse, undrede os blot over, at ejer nu kunne kalde redaktionen uafhængig. SL’erne var meget optaget af ”pladsmanglen” og ”kapaciteten” og en forestilling om placering af børn/unge fordi der var et ”hul” et sted. SL’erne talte om amternes ”forsyningsansvar” og om at se det enkelte barn som et individ. SL’s holdning er, at familiepleje og opholdsstederne er supplement til anbringelse på døgninstitution, og så er det jeg bliver forvirret, for ses det enkelte barn stadig som et individ, når anbringelsesstederne rangordnes, og er alle anbringelser tilfældige og uigennemtænkte, fordi der ikke er døgninstitutioner nok, og er alle sagsbehandlere/ kommuner dårlige osv.? SL’erne vendte tilbage til kvalitetsdebatten, nu med rekrutteringsvinkel. Kun gennem ordentlige løn- og ansættelsesvilkår ville man kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere. Samtidig skulle opholdsstederne være bedre til at beskrive deres særlige pædagogiske tilgang og praksis, for at beskrive forskellen på opholdsstedet og døgninstitutionen. Undertegnedes forestilling: opholdsstedet som en klient, der skal beskriveressourcer og svagheder, som så kunne blive målt og vejet af den ”normale” sagsbehandler (døgninstitution) som ”normal/unormal”. Måske er det bare paranoia, men den måde

D E B AT

SL’erne taler på, peger i retning af ensliggørelse/klientgørelse/ tilpasning, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved opholdsstedet og ikke døgninstitutionen, selvom opholdsstederne i 70’erne netop fandt deres ståsted i kritik af døgninstitutionen/behandlingsinstitutionen. Vil man have monokultur eller lade tusind blomster blomstre? SL’erne fremførte også muligheden for opholdssteder som praktiksteder. På Holstebro Seminarium godkender man kun praktiksteder,

som har indgået overenskomst. Tag den! Godkendelsesforhold i forhold til seminarium og amt blev drøftet, og det blev drøftet om praktikanter tilførte nye synsvinkler, eller om praktikanter satte overskuelighed og genkendelighed på spil osv. Personligt finder undertegnede, der driver et lille opholdssted, det uhensigtsmæssigt med praktikanter, fordi det fylder for meget og er uforeneligt med idegrundlag, at en person skal lære af og at passe ”mine” børn, som i dagligdagen ”glemmer”, de er anbragte og op-

fører sig som mange andre ”normale” børn. Det kunne derimod være nyttigt, at seminarierne i højere omfang brugte opholdsstederne/ praktikerne som gæstelærere, så de studerende også mødte praktikere og ikke kun akademikere. Konkluderende - en dag, hvor vi fik lejlighed til at drøfte med SL’erne og hinanden - og det er næsten altid godt - ikke mindst snakken i gangen og udenfor, når mødet er forbi. Et godt initiativ og tegn på lydhørhed hos ”vores” amtskredsformand. 

TEGNING: SUSANNE, OPHOLDSSTEDET UGLEDIGEVEJ 26

Indlægget gled ved en fejltagelse ud fra det sidste nummer af Gi' LOS

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

Kvalitetstanker Af Hans Mogensen, Nordre Skaven

Min tilskyndelse til at skrive til Gi’LOS om kvalitet og kvalitetsstandarder er ikke, at jeg er imod kvalitet. For det kan man jo ikke være. Jeg skriver fordi en debat/en samtale/et seminar om kvalitetsstandarder hele tiden reducerer kompleksitet, hvilket også afspejles i Gi’LOS nr. 4-2001, side 12-13 - og det har jeg gjort mig nogle tanker om:

valitetsstandard” kan tilsyneladende beskrive et opholdssteds kvalitet/metode/arbejde, og hvis ”kvalitetsstandard” ikke lever op til én (?) standard om kvalitet skal det tilsyneladende føre til, at ikkekvalitative kan udelukkes af LOS. LOS kan blive et kvalitetsstempel/mærke. ”Kvalitetsstandard” kan altså dokumentere overfor LOS, at man er et kvalitativt (godt) opholdssted (og medlem). Kvalitet kan blive resultater og formulering. ”Kvalitetsstandard” kan være en servicedeklaration eller et ansigt udadtil, så samarbejdspartnere kan se hvilken (kvalitets)standard man samarbejder med og formodentlig også være dokumentation (og legitimation) overfor tilsuns/godkendelsesmyndighed. Kvalitet kan blive resultater, opgaveløsning og formulering. ”Kvalitetsstandard” kan være ledelsesinstrument i opholdsstedet, så medarbejdere kan se hvilket arbejde/hvilken metode/hvilken kvalitet der skal ”præsteres”. Kvalitet kan blive mangement. ”Kvalitetsstandard” kan (skal) give de anbragte adgang til at fortælle om de har været udsat for kvalitet, eller hvad de forstår ved kva-

Gi’ LOS • 3-2002

litet. At have det godt kan være en kvalitet. Kommunikationen om kvalitetsstandarder bliver som allerede nævnt en reducering af kompleksitet. Den anbragte bliver reduceret til et ”hvad” (omsorgssvigt, incest, tidlig frustration, misbruger etc.) som udsættes for målrationelle intentioner, ikke bare i forældres og sagsbehandleres handleplaner, men også i stedets ”kvalitetsstandard”. Den rigtige metode skal føre os til det ønskede mål. ”Hvem” bliver af mindre betydning, bortset fra når en anbringelse må ophøre, fordi ”Brian havde det så svært ved...” eller ” Brian ødelagde det for...” (hentet fra et konkret eksempel, hvor en dreng i lang tid var incestoffer og tidlig frustreret, og først da man begyndte at opgive, gik han fra et ”havd” til en særlig umulig ”hvem”). Kommunikation om kvalitetsstandarder bliver (et forsøg på) kommunikation, der skal anspore til, at ”hvordan” bliver til en ”viden om hvordan”. Levet hverdagsliv i opholdsstederne skal gøres til viden, og af denne viden skal uddrages metoder. En videnskab født af praksis (kontekst) som så skal gøres almen (dekontekstuel), så (det store) ”vi” kan udlede, hvad der virker og hvad der ikke virker. Men måske kan kontekstuel viden(skab) ikke bare sådan flyttes fra sin kontekst. Når det lykkes at blive betydningsfuld person for ét andet menneske, er det ikke resultat af metode, håndværk, målformuleringer, men snarere en ægte interesse for det

D E B AT

andet menneske. En lykkelig timing, en (håndværks)kunstnerisk evne til at møde et andet menneske og lignende egenskaber, som man har eller ikke har. Mønsterbrydere taler om disse betydningsfulde personer som afgørende for deres udvikling. Vi kan altid, fordi vi i en hvis udstrækning har magten, kontrollen og sanktionerne dressere og træne med øvelser, rutiner og metoder, men det er ikke her mønsterbryderen fødes. ”Kvalitetsstandard” der vil forsøge at indfange interesse, timing og kunst vil komme til kort og ”Kvalitetsstandard” der udledes af metode, strukturer, magt, kontrol, sanktioner og konsekvensberegninger kan give en (manual)sikkerhed, fordi handlinger kan dekontekstuel reduceres og almengøres. Dressur, eksercits, rutiner, metoder og struktur kan blive selvopfyldende profetier og eventuel manglende udvikling kan efterfølges af endnu mere dressur, eksercits osv. og føre til ”kvalitetsstandard” i anden potens, som sagsbehandlere og beslutningstagere holder af, men som de anbragte synes mindre om. Kommunikation om kvalitet bliver en kommunikation, der ikke har noget facit, selvom hele kommunikationen om ”kvalitetsstandard” bygger på, at der er facit, og der f.eks. kan etableres kontrolgrupper. Resulta (f.eks) er ikke en entydig størrelse. Resultat er f.eks værre/bedre end det var blevet et andet sted (hjemme, døgninstitution, andet opholdssted, familiepleje etc.), men kunne måske også være blevet endnu værre/bedre et andet sted. Vi ved det ikke, fordi vi arbej-

der med hyberkompleksitet, når vi arbejder med børn/unge. En fængsling for at tale om noget (næsten) andet, glæder offeret, virker måske præventivt overfor os andre, der ikke vil i fængsle, og invaliderer den fængslede ni ud af ti gange. Den fængslede forbliver kriminel, stemplet og udstødt, og vi andre forbliver ikke-kriminelle. En anbringelse fjerner måske ”problemet” i klassen, i familien og/eller i kvarteret - eller en anbringelse fra de voldelige forældre og7eller fra misbrugsmiljø redder måske et barns/en ungs liv og helbred. Dette barn forbliver - uanset årsag - (tidligere) anbragt, stemplet og med stor risiko for at blive udstødt. De andre børn forbliver ikke-anbragt.

(og en ualmindelig behagelig ung mand). Skal hun måles som ”resultat” når hun om fire år (forhåbentlig) bliver lærer. Skal hun måles som ”resultat”, når den lille datter begynder i skole. Og kan det alt sammen tilskrives vores lille opholdssteds ”kvalitetsstandard”, eller er ”resultat” mere komplekst end som så?  Indlægget gled ved en fejltagelse ud fra det sidste nummer af Gi' LOS

Vi har ydet en medmenneskelig indsats for og sammen med ”vores” pige. Nogle vil kalde det kvalitativt meget godt, og andre igen at det levede op til en høj kvalitetsstandard. Skal hun måles som ”resultat” som 18-årig, da hun ”fjumrede” ud af 2.g. Det ville have glædet stedfaderen og en enkelt af hendes tidligere lærere - og hendes jævnaldrende kunne glæde sig over ikke at have været anbragt. Skal hun måles som ”resultat” da hun som 20-årig alligevel blev student, til ærgrelse for stedfaderen og hendes tidligere lærer, selvom de sagde de var glade, og til glæde for en masse andre, fordi de fik lejlighed til at komme ind i et opholdssted til studentergilde (en del veninder havde dog været her før). Skal hun måles som ”resultat” nu som 22-årig mor uden uddannelse. Skal hun måles som ”resultat” som samlevende med T, der er smed

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

Vi har plads til 4.743 nye Af Anders Svensson, Småskolen på Christianshede Zoo

anmark er blevet arnestedet for nyfjendske holdninger over for mennesker af anden oprindelse end danskerne. Er Vollsmose blevet et af dette lands største ghetto problemer, eller er der tale om et fåtal af unge mennesker, der har skabt problemer mellem de tusinder af mennesker, der iøvrigt bor i Vollsmose? Er det politiets hensigt at signalere, at Nørrebro blevet dette lands Harlem, hvor hvide mennesker ikke kan færdes fredeligt? Rækker det danske frisind kun til ligusterhækkens facade, så vi ikke kan byde 4743 nye danskere velkommen med en tale om den danske liberale tradition og mange jobmuligheder? Der er brug for, at den danske virkelighed viser et anderledes storsind og velkommenhed. Det er i barndommen og ungdommen, at traditionerne skabes og grundlægges. På opholdsstederne i Danmark har vi gode muligheder for at være med til at give en ny start på tilværelsen hos denne generation af nydanskere, som har haft vanskelige kår i starten af deres tilværelse. Vi har gode muligheder, fordi opholdsstederne i deres udgangspunkt er drevet af mennesker, lærere og pædagoger, der bestræber sig på at være fri for de gængse fordomme, der råder her i landet. Således forholder det sig, hvis man skal være med til at opdrage og udvikle børn og unge, der ser rødt,

Gi’ LOS • 3-2002

når de hører moralprædikener og som har svært ved at vise tillid over for voksne, fordi tilliden så ofte er brudt. Her er det nødvendigt at være ærlig, bundærlig, uden en skjult dagsorden og med ens egen person frisk fra fad. På heden mellem Ikast og Silkeborg driver vi et opholdssted for børn og unge, Småskolen på Christianshede Zoo. Hvad er så grundene til, at det åbenbart går børn og unge af udenlandsk oprindelse udmærket på vort opholdssted. Vi har otte indvandrere på opholdsstedet, 2 somaliere, 1 etiopier, 1 libaneser, 1 palæstinenser, 1 halv marokaner, en halv grønlænder og en halv tyrker. Børn og unge med en ofte tragisk start på tilværelsen og allesammen har de været i skarpe konflikter med politi, forældre, lærere, dem selv eller andre unge på et eller andet tidspunkt. Slåskampe mellem danskere og udlændinge har vi ikke på vort opholdssted, selv om vi endnu ikke kan prale af, at der aldrig er vold mellem de unge. Men ingen bliver undertrykt eller ugleset på grund af hudfarve eller sprog eller religion, fordi de ikke kan læse, fordi de kan lide at være kortklippede eller fordi de passer deres skolearbejde. Her holder vi os til de faktuelle forhold: Kom du op til morgen? Har du været i skole? Kan du lave noget? Her er det disse forhold, der skaber respekt. Vi uddanner vores elever til at yde en indsats og fortæller dem, at selv om de har haft en vanskelig start på tilværelsen,

er det vores hensigt, at de skal leve et anstændigt liv uden at være nødt til at leve på kontanthjælpens uværdige vilkår. Det er den enkeltes elementære egenindsats, det er det nyvundne selvværd, viljen og interessen, der er skabt i vort opholdssteds kreative miljø, der sætter dem i stand til at blive integrerede samfundsborgere i et frisindet samfund, der bør have plads til alle 4.743 nye danskere og mange flere. Her opdager eleven, når det går bedst, at livet er alt for kort til at vente, men at det er nu, det er nødvendigt at bestemme sig for at stå op, at gå i skole, at arbejde med lektier og andre pligter - og ikke bare være i klassen og mellem kammeraterne dagdrømmende. For 30 år siden var jeg ung i et land, hvor jeg blev opdraget med det danske frisind og de brede meningers mod. Vi skal passe på, at frisindet ikke blæser væk, og at vi mister modet. Spørg danskerne, hvorfor de er blevet så bange. Der er ihvertfald ikke nogen grund til at være bange for de 4.743 nye danskere, der er kommet for at blive. På vort opholdssted har vi skabt et internationalt forum - ikke kun med anbragte børn og unge, men også med lærere og pædagoger fra andre lande. Lærerne og pædagogerne kommer fra 7 forskellige lande, eleverne har rødder i 8 forskellige lande og tilsammen skaber vi et spændende internationalt miljø, hvor det er de grundlæggende værdier og forhold, der tæller for

D E B AT

danskere og mange flere kammeratskabets og fællesskabets positive udvikling. Anderledes traditioner fra familiens skød, anderledes kulturer og måder at tænke på. Manglende forståelse for hinanden, manglende kendskab til hinandens baggrund er nogle af de væsentligste årsager til vanskeligheder i samværet nationaliteter imellem. Holder vi fødselsdag på samme måde? Betyder det virkelig noget med svinekød? Betyder det noget forskelligt, når vi ser hinanden i øjnene - er det respektfuldt eller måske netop mangel på respekt? Og så selve den personlige baggrund. En dreng, der er flygtet gennem Irans bjerge og har skjult sig for gendamerne og i ly af mørket endelig er ankommet til en afsides landsby og derfra er kommet til Danmark - hvilke mareridt og hvilken frygt bærer dette barn på sig - og hvordan skulle vi nogensinde kunne forstå de tanker, der på tidspunkter flyver gennem barnets hoved? Eller den anden dreng, der svagt husker sin mor dengang hun forlod landsbyen for at tjene penge i et andet land. Moderen, han aldrig siden har set. I nogle år boede drengen i landsbyen sammen med onklen og hans børn midt i borgerkrigen og så ofte ligene ligge på gaderne. Den samme dreng, der senere kom her til landet, hvortil faderen var ankommet nogle år tidligere. En far, som drengen kun havde set flygtigt og som drengen slet ikke kendte, da han kom til landet. En far, der havde skabt sig en ny tilværelse her i landet med en ny kone og havde fået et nyt barn. Her blev der aldrig plads

til drengen fra landsbyen - er det underligt, at den selvsamme dreng har svært ved at blive voksen, selv om alderen siger noget andet?

planen, ansvar og ingen moraler. Og sikkert flere efter den handleordsliste, lærerkollegiet skaber i overensstemmelse med hinanden. 

Disse indvandrer og flygtningebørn har brug for tryghed og fremtidsdrømme. De har brug for faste rammer, tillid og ærlighed. Og så har de brug for at få at vide, at der ikke er plads til medlidenhed, men at de hellere må tage hænderne op af lommen og få fart på - der er alt for meget, de allerede har forspildt. Det gælder om at skabe et liv uden kontanthjælp skabt gennem flittig udvikling og uddannelse. Hvilke andre forhold skal vi på opholdsstedet særligt være opmærksomme på over for indvandrerbørn i øvrigt? Vi skal vide, at indvandrerbørn er et begreb skabt af danskere, der ikke ved, hvad de taler om. En dreng fra Palestina har en helt anderledes baggrund end en pige fra Marokko eller en dreng fra Somalia og en pige fra Odense. Har de overhovedet noget til fælles? Jo, det fælles er, at de har krav på lige muligheder for at skabe en værdig tilværelse. Derfor skal vi anstrenge os for at finde disse børn og unges rødder, forstå deres baggrund og handle umiddelbart derefter. Handleordene er: Præcision, tillid, oprigtighed, morskab, aktivitet, udfordringer, studier, kurser, oplevelser, samarbejde mellem opholdssted og skole, barn/ung, forældre og sagsbehandler, krav, overensstemmelse, status over fremskridt, stillingtagen og handleplaner ud fra uddannelses og udviklings-

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

Erhvervsdrivende fonde? Af Ebbe Sølund Stensen Registreret revisor FRR, Abel & Jørgensen, Århus

Er ”10.000 kroners fonde”, der er godkendt til at drive socialpædagogiske opholdssteder og botilbud efter § 49 stk. 2 og § 94a i lov om social service, erhvervsdrivende? Indledning For et år siden stillede jeg spørgsmålet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet spørgsmålet er særdeles relevant i forbindelse med hvorvidt disse fonde er underlagt lov om erhvervsdrivende fonde eller om de, som gældende praksis hidtil har gjort, skal henføres til lov om fonde og visse foreninger. I lov om erhvervsdrivende fonde fremgår det af § 1 stk. 2 ”En fond anses efter denne lov for erhvervsdrivende, hvis den: overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag …”. I Jyllandsposten 17. marts 2002 fremgår det af en artikel, at det er Socialministeriets opfattelse, at et salg af ophold på et socialpædagogisk opholdssted betragtes som salg af en tjenesteydelser i EU-retlig forstand. Endvidere fremgår det af bilag 2 til Ligningsvejledningen ”Afgørelser om begrebet - erhvervsdrivende - i Erhvervsfondsloven”, at når der blev overdraget tjenesteydelser mod vederlag, var fonden erhvervsdrivende i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde

Gi’ LOS • 3-2002

§1 stk. 2 nr. 1. Det var i den forbindelse ikke afgørende, om der konkret blev indvundet overskud til fonden. Ud fra foranstående er det min helt klare vurdering, at fonden er erhvervsdrivende. Når dertil lægges, at fonden, ved salg af disse tjenesteydelser, kan generere et overskud/ underskud, og har en selvstændig risiko for at få solgt tilstrækkelige tjenesteydelser til at dække fondens faste udgifter til personale, lokaler og administration bør der ikke være tvivl om at fonden er erhvervsdrivende. Min konklusion er derfor, at fonden som udgangspunkt vil være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Lov om erhvervsdrivende fonde. Fritagelsesbestemmelser Loven opremser i § 1 stk. 4 de fonde der er undtaget fra loven. Heraf fremgår det at ”Loven omfatter ikke fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,”. Maria Warnecke1 har tidligere oplyst at i forbindelse med fritagelse efter lov om fonde og visse foreninger § 1 stk. 2 nr. 2 (der har en lige lydende bestemmelse som foranstående §1 stk. 4) er opholdssteder godkendt i medfør af servicelovens § 49 stk. 2 ikke er omfattet af denne bestemmelse, idet det ikke er tilstrækkeligt, at fonden driver social virksomhed

og på den måde udfylder opgaver, der ellers som udgangspunkt varetages af det offentlige. Da disse fonde således, ud fra foranstående, ikke falder ind under fritagelsesbetingelserne i fondslovens § 1 stk. 2 nr. 2 kan fondene heller ikke falde ind under lov om erhvervsdrivende fonde § 1 stk. 4 nr. 4. Fondene vil således være underlagt lov om erhvervsdrivende fonde, med mindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (fondsmyndigheden) i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 1 stk. 5 fritager fonden for loven. Foranstående paragraf har i hovedtræk samme ordlyd som § 1 stk. 3 i lov om fonde og visse foreninger, der er den paragraf som Civilretsdirektoratet hidtil har anvendt ved friholdelse fra fondsloven. Juridisk enhed I mit virke som revisor for fonde der driver opholdssteder og botilbud har jeg kun oplevet, at fondene af Civilretsdirektoratet (fondsmyndigheden) er blevet fritaget for lov om fonde og visse foreninger i medfør af denne lovs § 1 stk. 3. Ud fra min argumentation er det derfor min vurdering, at disse fonde er blevet fritaget for en lov de ikke er underlagt, idet en erhvervsdrivende fond pr. definition høre under lov om erhvervsdrivende fonde. Spørgsmålet er derfor om disse fonde er selvstændige økonomiske- og juridiske enheder. Især når der henses til § 6 stk. 1 i lov om erhvervsdrivende fonde hvori der står ”En erhvervsdrivende fond , der ikke er registreret i Erhvervsog Selskabsstyrelsen, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller

D E B AT

indgå forpligtelser. ...” Endvidere har lov om erhvervsdrivende fonde et krav om at en erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst kr. 300.000. Da en fond der driver et socialpædagogisk opholdssted eller botilbud typisk har en grundkapital på kr. 10.000 er spørgsmålet om disse fonde er en fond eller ??, idet fonden, på grund af kapitalstørrelsen, først er stiftet på det tidspunkt hvor fondsmyndigheden (Erhvervs- og Selskabsstyrelse) har undtaget fonden for loven og dermed kapitalkravet.

en opfordring til Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud til at få afklaret ovenstående problemstilling.  • Ad 1 Marianne Warnecke var den juridiske sagsbehandler hos Civilretsdirektoratet der tidligere behandlede sager om fritagelse efter fondsloven. • Ad 2 ”Misforholdet mellem myndighedernes krav og forventninger til de økonomiske og administrative resultater i de socialpædagogiske opholdssteder og disses mulighed for at leve op hertil”, jf. Gi LOS oktober 2001. Gi’LOS har bedt Landsforeningens advokat Knud Foldschack kommentere Ebbe Sølund Stensens indlæg. Knud Foldschacks indlæg bringes på de næste sider.

FOTO FRA "KOM OG SKAB DIG"-FESTIVALEN

Ledelsens hæftelse over for foretagne dispositioner Ifølge § 6 stk. 2 hæfter de der på fondens vegne har indgået forpligtelser eller har medansvar herfor solidarisk med fonden. Det kan betyde, hvis der er parallelitet mellem regler for aktie- anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, at

såfremt fonden ikke anerkendes som fond, vil hele den drift der er foregået skulle henføres til foranstående beslutningstager. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.” I min artikel fra efteråret 20012 skrev jeg ”Da jeg senest forelagde et jysk amt, at der i de godkendte budgetter burde sættes honorar af til en fondsbestyrelse, fik jeg den tilbagemelding, at jurister i amtet havde vurderet, at en fondsbestyrelse var at sammenligne med en skolebestyrelse på en folkeskole.” Set i relation til de hæftelsesregler der er i § 6 stk. 1 i erhvervsfondsloven, er det mit ønske at amtets jurister har ret i deres vurdering, således at bestyrelsesmedlemmer og ledere af de nuværende ”10.000 kroners fonde” ikke bringes i nogle særdeles uheldige juridiske og skattemæssige situationer. Det skal fra forfatterens side lyde

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

Skal de socialpædago opfattes som erhver Af Knud Foldschack, adokat

Registreret revisor FRR Ebbe Sølund Stensen har med et indlæg om registreringspligten for de socialpædagogiske opholdssteder rejst spørgsmål ved, om disse fonde er at betragte som erhvervsdrivende eller ej

bbe Sølund Stensen gør i sit indlæg gældende, at socialpædagogiske opholdssteder og botilbud godkendt efter servicelovens § 49, stk. 2, og § 94 a i lov om social service er erhvervsdrivende. Argumentationen er den, at der er tale om institutioner, som foretager et salg af tjenesteydelser i EU-retlig forstand, og at der i øvrigt er tale om fonde, som kan generere overskud/underskud og har selvstændig risiko i forbindelse med salget af de anførte tjenesteydelser. Det anføres, at de socialpædagogiske opholdssteder m.fl., som er blevet fritaget for registrering i henhold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, fejlagtigt ikke skulle kunne fritages efter denne bestemmelse, da fondene efter revisors opfattelse er omfattet af loven om erhvervsdrivende fonde. Der argumenteres herefter for forskellige problemstillinger vedrørende kapitalkrav m.v., og endvidere problematiseres ledelsens hæftelse overfor diverse foretagne dispositioner.

Gi’ LOS • 3-2002

Artiklen giver mig anledning til at præcisere den aktuelle situation på området. Indledningsvist må det afklares, om de pågældende fonde er erhvervsdrivende, og dermed omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller ikke erhvervsdrivende og dermed omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Civilretsdirektoratet er tilsynsmyndighed for så vidt angår fondslovgivningen, og Civilretsdirektoratet retter i tvivlstilfælde henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt det skal afklares, om en given fond er erhvervsdrivende eller ej. I forbindelse med den skiftende lovgivning på området, har jeg på vegne Landsforeningen ved skrivelse af 23. august 2000 forespurgt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om

„

Jeg mener således ikke, at der hersker tvivl om, at det er Erhvervsog Selskabsstyrelsens opfattelse, at de socialpædagogiske opholdssteder m.v. hører ind under lov om fonde og visse foreninger.

„

man i forbindelse med ændringen af lov om social service pr. 1. juli 2000, hvor voksenopholdsstederne blev omfattet af godkendelsesbestemmelsen i servicelovens § 49, stk. 2, måtte betragte disse fonde som erhvervsdrivende. Som argumentation for mit synspunkt om at disse fonde var erhvervsdrivende, gjorde jeg gældende, at der var tale om en fri konkurrence på området, idet man i de enkelte tilfælde forhandlede opholdsstedet på plads med de anbringende myndigheder alene reguleret af nogle overordnede vejledningsbestemte rammer fastsat af Amtsrådsforeningen, ligesom det netop blev præciseret, at fondene var selvstændige ansvarlige driftsenheder, som kunne akkumulere overskud/underskud samt i enhver henseende hæftede for foretagne dispositioner. Jeg henviste endvidere til den problemstilling, at fonde som var omfattet af lov om fonde, og visse foreninger tillige var omfattet af anbringelsesbekendtgørelsen, og således på meget restriktive vilkår skal anbringe sin kapital i et forvaltningsinstitut og i øvrigt løbende søge om godkendelse, når der disponeres over kapitalen. Det er svært at forestille sig et opholdssted, som indhenter Civilretsdirektoratets accept af at foretage indkøb m.v. for så vidt angår de nødvendige erhvervsmæssige aktiviteter forbundet med den socialpædagogiske drift.

D E B AT

giske opholdssteder vsdrivende fonde? Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 28. februar 2002 tilkendegivet, at de socialpædagogiske opholdssteder tidligere oprettet i henhold til bistandslovens § 66, den nugældende servicelovs § 49, ikke er omfattet af erhvervsfondsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skriver som følger: ”Socialpædagogiske opholdssteder oprettet i henhold til den tidligere bistandslovs § 66, er ikke blevet anset for omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Da ændringen af bistandslovens § 66 til servicelovens § 49, efter styrelsens opfattelse, alene betyder, at de i § 49 i serviceloven nævnte opholdssteder skal godkendes af amtskommunen i stedet for kommunen eller anden offentlig myndighed, jf. § 66 i den ophævede bistandslov, er det styrelsens opfattelse, at sådanne socialpædagogiske opholdssteder etableret i henhold til § 49, i lov om social service som helhed fortsat er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 4, nr. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde. Af serviceloven fremgår det, at institutioner for voksne oprettet i henhold til servicelovens § 91 skal godkendes af amtskommunen, jf. servicelovens § 94, a og b. På denne baggrund anser styrelsen heller ikke disse institutioner som omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 4.” Jeg mener således ikke, at der her-

„

Konklusionen må være, at de fonde, som har opnået fritagelse for registreringspligten i henhold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, ikke behøver at være utrygge i forhold til erhvervsfondsloven.

„

sker tvivl om, at det er Erhvervsog Selskabsstyrelsens opfattelse, at de socialpædagogiske opholdssteder m.v. hører ind under lov om fonde og visse foreninger. Jeg kan være enig i, at konklusionen er uforståelig, og det er måske også derfor, at det har taget Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mere end 11⁄2 år at nå frem til dette svar, men jeg mener ikke, at der på nogen måde er grund til at så tvivl om, at de enkelte fonde retmæssigt har opnået fritagelse i henhold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger. Historisk skal man være opmærksom på, at det daværende Aktieselskabsregister i sin tid fritog de socialpædagogiske opholdssteder fra registreringspligten under henvis-

ning til, at der var tale om et reguleret område, hvor prisdannelsen ikke var fri, og det er vel også dette synspunkt, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gør gældende, når der henses til de gældende vejledninger, som jo i et vist omfang nærmere regulerer prisdannelsen. Man kunne ønske sig, at problemstillingen blev medtaget i den undersøgelse, som socialministeren har iværksat, idet jeg er helt enig i, at det ville være ønskeligt, såfremt der blev vedtaget de nødvendige lovændringer med henblik på en simplificering af regelsættet. Man bør i øvrigt være opmærksom på, at de socialpædagogiske opholdssteder, som ønsker at disponere over et eventuelt provenu ved fondens opløsning, bør søge om fritagelse for registreringspligten i henhold til erhvervsfondslovens § 6 stk. 3, idet de opholdssteder som er organiseret som fonde ikke behøver at søge om fritagelse for registreringspligt, såfremt vedtægterne er udformet således, at tilsynsforpligtelsen klart fremgår af vedtægterne, og såfremt det er fastsat at tilsynsmyndigheden bestemmer, hvad et eventuelt nettoprovenu ved opløsning skal anvendes til. Det er endvidere vigtigt, at man ikke sammenblander de socialpædagogiske opholdssteder, som er oprettet som fonde i henhold til servicelovens § 49 med de institutioner m.v., som har driftsoverenskomst med det offentlige, og som falder ind under fondslovens § 1, stk. 2, nr. 2 eller 7. u

Gi’ LOS • 3-2002

D E B AT

er blevet fritaget fra registreringen. Det fremgår direkte af lovens §6 stk. 2 og 3 hvorefter hæftelsen for bestyrelsen bortfalder hvis der har været tale om en registrering eller fritagelse for samme i henhold til lov om fonde og visse foreninger.

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afgørelse er klar og bindende. Derudover kan der ikke blive tale om ansvar for bestyrelsen når fonden

Man må håbe at en forenkling af et unødvendigt snørklet lovområde er forestående. 

FOTO FRA "KOM OG SKAB DIG"-FESTIVALEN

Gi’ LOS • 3-2002

LOS har sendt indlæggene videre til Socialministeriet og bedt dem tage problematikken med i serviceeftersynet af regler og praksis.

Efterlysning UFC-Unge skal i gang med en større videns- og erfaringsopsamling om anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk udenfor hjemmet. Videns- og erfaringsopsamlingen er en del af Socialministeriets KABU-projekt (Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge). Vi efterlyser derfor projekter, udviklingsforsøg m.m., der har beskæftiget sig med kvalitetsudvikling og/eller problematikker inden for dette felt såvel i døgninstitutioner, opholdssteder og familieplejer. Erfaringerne fra projekterne vil indgå i den samlede videns- og erfaringsopsamling, herunder indkredsning af særlige fokusfelter for det videre arbejde med kvalitet i anbringelsen af børn/unge med anden etnisk baggrund end dansk. Evalueringer, rapporter og andet relevant skriftligt materiale bedes sendt til: UFC-Unge Slotsgade 16, 2. 3400 Hillerød Ved spørgsmål henvendelse på tlf.: 48 20 00 10 til: Nina Hannemann (nih@ufc-unge.dk) eller Susanne Pihl Hansen (sph@ufc-unge.dk) Tidsfrist for indsendelse af materiale er den 30. september 2002. UFC-Unge er er selvejende institution under Socialministeriet. Målgruppen for centerets arbejde er unge i alderen 13-25 år og deres familier. Vi sætter særlig fokus på truede og belastede unge, herunder unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Temakonferencer og kurser Familierådslagning

Hobro 12.09.02 Holbæk 17.09.02

Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser hos adoptivbørn

Hobro 02.10.02 Holbæk 03.10.02

Børn, der er blevet udsat for seksuelle overgreb

Hobro 07.10.02 Holbæk 10.10.02

Grundkursus Seksualvejlederuddannelse

Slettestrand uge 43 Tisvildeleje uge 06

Normalsystemets rummeliggørelse

Holbæk 06.11.02 Hobro 07.11.02

Udviklingshæmmede har også krav på en værdig død

Hobro 11.11.02 Holbæk 12.11.02

Introduktionskursus i Marte Meo-metoden Hobro 18.-19.11.02 Tidligt følelsesmæssigt skadede børn Kerteminde 3.-5.12.02 Nej – et kærligt svar Landskonference: Utilpassedes perspektiver

Kerteminde 18.12.02

Temakonference

Utilpassedes perspektiver Unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner. "De unge utilpassede og kriminelle vil gerne reintegreres og være en del af samfundet, og de vil gerne arbejde" - siger socialminister Henriette Kjær som kommentar til en ny rapport "Utilpassedes perspektiver" fra Sociologisk Analyse.

Indledning ved folketingsmedlem Karen Johanne Klint

Oplægsholdere: Forsker og konsulent ved Sociologisk Analyse, Cand.scient.pol. Hans Jørgen Dam Psykoterapeut, supervisor, konsulent, forsker og forfatter Knud Erik Pedersen Redaktør, foredragsholder og forfatter Benny Lihme Forstander og formand for Døgninstitutionsforeningen Anne Bjerg Forstander for sikret observationsafdeling Kurt Klassen Forstander og stifter af Solhaven Søren Virenfeldt

Middelfart KursusCenter Middelfart 05.11.02

den 5. november 2002

Rekvirér programmer på tlf. 98 557722 eller www.rorbak.dk

Rekvirer program på tlf. 98 55 77 22 eller www.rorbak.dk Tilmeldingsfrist senest den 4. oktober 2002

RØRBÆK CENTER • Aagade 54 • Rørbæk • 9500 Hobro

Temakonferencen er tilrettelagt af RØRBÆK CENTER • Aagade 54 • Rørbæk • 9500 Hobro

Gi’ LOS • 3-2002

               

           

                   

                                     

        

 48

Gi’ LOS • 3-2002

    

Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige pesonalegrupper tilbyder jeg faglig og personlig supervision. På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning. Jeg er uddannet socialpædagog. Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse. Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje Tlf. 48 30 36 73 Mobil: 22 18 30 21 E-mail: supervision@adr.dk Hjemmeside: supervision-terapicentret.adr.dk

��

� ��

Ejendom velegnet til opholdssted for børn og unge Tidligere plejehjem, med plads til 12 - 15 beboere, beliggende i landsbysamfund i Suså kommune på Midtsjælland, er til udlejning eller salg. Ejendommen, der er opført i 1920, har et samlet bygningsareal på 594 kvm. og en ejendomsværdi på 2,7 mill. kr. Såfremt der ikke bliver tale om bygningsmæssige ændringer, er den til overtagelse fra 1.11.2002. Beliggenheden er i rolige, landlige omgivelser tæt på skole og busforbindelse og skønnes derfor velegnet til institutionsformål for børn og unge. Interesserede kan rette henvendelse til Suså kommune, Afdelingsleder i Familieafdelingen, Vibeke Nørgaard, tlf. 57 69 02 11, med henblik på yderligere oplysninger og evt. aftale om besigtigelse af ejendommen.

Gi’ LOS • 3-2002

Udlejning af autocampere

KJ-Boligudlejning • Bondegårdsferie • Ferieboligudlejning

2-8 personer. Alt i udstyr.

• Lejrskoler

20% rabat til opholdssteder.

• Weekendophold • mv.

Besøg vores hjemmeside: www.kj-udlejning.dk

Ring og hør nærmere Henvendelse Tlf: 86 96 50 77 Mobil: 28 45 55 14

Tlf: 86 96 50 77 Mobil: 28 45 55 14 Web: www.kj-udlejning.dk

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 3-2002

Revisionsfirmaet

SCHANTZ & FOGH A/S registrerede revisorer Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@schantz-fogh.dk

Gi’ LOS • 3-2002

��

Gi’ LOS • 3-2002

REVISORERNE HAGES GAARD

REVISIONSFIRMAET TRANEKÆR

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak. BYSØPLADS 1 TLF 59 44 10 16

4300 HOLBÆK FAX 59 44 10 36

Registrerede revisorer VI TILBYDER: Rådgivning, budget, regnskabsassistance og revision for opholdssteder samt øvrige institutioner i Jylland, på Fyn og Sjælland

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED REVISION Østbanegade 7 parterre tv 2100 København Ø

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

Timmermann Revision ApS

Registreret Revisionsanpartselskab Sct. Clemens Stræde 9 8000 Århus C Tlf. 86 13 13 99 - Fax 86 13 15 19 E-mail: timmermann@adr.dk Vi er et revisionsfirma med mangeårig erfaring med opholdssteder og øvrige institutioner og tilbyder bl.a. revision og udarbejdelse af regnskaber, budgetlægning, forhandlinger med amter og kommuner, deltagelse i bestyrelsesmøder etc.

Gi’ LOS • 3-2002

ADVOKATERNE KNUD FOLDSCHACK OG ULLA PAABØL Skindergade 23 st - 1159 København K - Telefon 33 11 24 11 Fax 33 93 08 98 - Giro 1 16 29 93

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål Ny vejledning og tilsyn Leje- og skatteret

Advokat for LOS

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 3-2002

Individuel vejledning, kurser, oplæg m.v. for socialpædagogiske opholdssteder, institutioner, dagbehandlingstilbud, skoletilbud, projekter, amter, kommuner og andre. Cand.jur. Karin Høier Jensen og Pædagog Flemming Møller Henriksen Cand.jur. Karin Høier Jensen har i de sidste 10 år arbejdet inden for opholdsstedsområdet som bl.a. advokat og konsulent og har i den forbindelse fungeret som rådgiver for opholdssteder, bestyrelser og andre i forhold til spørgsmål om bl.a. drift, ledelse, personale, organisation, godkendelse, forhandlinger og kontrakter samt deltaget i forhandlinger med ministerier, amter og kommuner og deltaget i udarbejdelse af vejledninger, overenskomster m.v. Pædagog Flemming Møller Henriksen har stiftet, startet og gennem 5 år drevet opholdsstedet Ethos, startet og drevet skoletilbud og har derudover arbejdet i projektregi med forskellige opgaver og deltaget i udviklingsarbejde – alt i forhold til målgruppen de såkaldt uanbringelige og har før det arbejdet i offentligt regi på bl.a. døgninstitution.

HENRIKSEN & HØIER Egebjerghaven 16, 2750 Ballerup. Telefon 21 81 18 96, mandag-fredag fra 9-15. CVR-nr. 26 30 59 93 henriksen-hoier@tdcadsl.dk • www.henriksenhoier.dk

HM REVICONSULT APS HENRY MARQUARDSEN REGISTRERET REVISOR, CAND.MERC. BREDETVEDVEJ 17 4300 HOLBÆK TLF. 59 181380 FAX. 59 181482

MANGEÅRIG ERFARING I REGNSKABER OG RÅDGIVNING FOR OPHOLDSSTEDER OG TERAPEUTER

Gi’ LOS • 3-2002

55 3

KALENDER DATO

KURSUS

SEPTEMBER 16. + 17. + 18. september + 31. oktober + 01. november Hotel Tre Roser, Kolding

Sikkerhedskursus for opholdssteder 5-dages kursus i arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsgiverkrav, vagtværelser mv. Tilmelding: Karina (39 16 01 00)

OKTOBER 3. oktober Kl. 10-16 Storebæltscentret, Nyborg

Kvalitetsbeskrivelse af det socialpædagogiske tilbud LOS's nye kvalitetsbeskrivelse v/ psykolog Knud Erik Pedersen NB. få ledige pladser Program udsendes d.23 august

21. oktober Kl. 9-16 Odense

”I GANG” - kursus for nye/kommende opholdssteder gennemgang af de økonomiske, juridiske, personalemæssige forhold v/ jurist Karin Høier Jensen og Revisor Lauge Schmidt Program udsendes d.23 august

22. oktober Kl.19-21.30 Viborg

Bestyrelsesmedlem på Fondsejede opholdssteder bestyrelsens ansvar, vedtægter, arbejdsgange mv. v/ jurist Karin Høier Jensen + LOS-konsulent Jørn Ellgaard Program udsendes d.23 august

NOVEMBER 4. + 5. + 6. november + 12. + 13. december Hotel Hvide Hus, Ålborg

Sikkerhedskursus for opholdssteder 5-dages kursus i arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsgiverkrav, vagtværelser mv. Tilmelding: Karina (39 16 01 00)

5. november Kl. 19-21.30 Vejle

Bestyrelsesmedlem på Fondsejede Opholdssteder bestyrelsens ansvar, vedtægter, arbejdsgange mv. v/ jurist Karin Høier Jensen + LOS-konsulent Flemming Jensen Program udsendes d.23 august

12. november Kl. 19-21.30 Hotel Scandic, Ringsted

Bestyrelsesmedlem på Fondsejede opholdssteder bestyrelsens ansvar, vedtægter, arbejdsgange mv. v/ jurist Karin Høier Jensen + LOS-konsulent Jan Alder Program udsendes d.23 august

19. november Kl. 10-16 Hotel Scandic, Kolding

Temadag for skoleledere v/ Skoleudvalget Program udsendes d.23 august

Generelt gælder det, at tilmelding til kurser skal ske skriftligt eller pr. fax, og er bindende. Nærmere oplysninger: ring eller skriv til LOS, Skindergade 23, 4, 1159 Kbh. K, 70 23 34 00, mail: los@los.dk. På hjemmesiden www.los.dk kan du u

downloade programmer for de enkelte kurser, når de sendes ud - og så er det bare at melde dig til… En venlig hilsen Jan Alder, souschef

www.los.dk 4

Gi’ LOS • 3-2002