Gi' LOS Dec. 2002

Nr. 4 • 9. årgang • december 2002

Gi‘ LOS

Nyt fra LOS Ballade i Ribe Amt LOS, medlemmerne og SL

Gi’ LOS • 4-2002 Landsforeningen af opholdssteder og skolebehandlingstilbud

Leder L

OS er ved at afslutte ”Charter 2002”, der blev igangsat i maj i år efter at vi lavede timeout i forhandlingerne om en fornyet tiltrædelsesoverenskomst med SL. Efter diskussion af fornyelsen af tiltrædelsesoverenskomsten på generalforsamling besluttede bestyrelsen at nedsætte en ”Chartergruppe”, der for det første skulle lave en tilbundsgående undersøgelse blandt vore medlemmer om ønsker og holdninger til løn- og ansættelsesforhold på opholdsstederne; til overenskomst; til organisering og til SL. For det andet skulle gruppen udarbejde et charter for en aftale mellem medarbejdere og ledelse. Dette charter kunne så blandt andet danne grundlag for fremtidig forhandling omkring tiltrædelsesoverenskomst samt være en del af et etisk grundlag for det enkelte sted. I undersøgelsen viste det sig dog, at et flertal af medlemmer ikke ønskede at LOS skulle fortsætte forhandlingerne med SL omkring en tiltrædelsesoverenskomst, hvilket LOS har taget til efterretning. Dette spørgsmål vil kunne blive taget op på den kommende generalforsamling. Endvidere viste det sig, at man fra såvel ledere som fra medarbejdere ønskede ordnede forhold på opholdsstederne. Derfor er LOS i gang med at udarbejde en skabelon og en vejledning, der beskriver det ordnede forhold mellem medarbejdere og ledelse på opholdsstederne. Denne skabelon vil det enkelte opholdssted også kunne tage udgangspunkt i, hvis stedet ønsker at forhandle en overenskomst med SL. Endelig har LOS opfordret SL til at ”begrave stridsøksen” - der er mange ting, de to foreninger i fællesskab burde kunne samarbejde om - grundtakstmodellen, de offentlige besparelser på anbringelsesområdet, kvalitetsforbedringer på anbringelsesområdet, den præventive indsats blot for at nævne et lille udsnit af de opgaver, der venter forude. Derfor håber vi i LOS på, at der på trods af, at vi som forening på nuværende tidspunkt ikke ønsker at genforhandle en tiltrædelsesoverenskomst, kan komme et konstruktivt samarbejde i gang.

Gi’ LOS • 4-2002

Jens Hedemand, formand for LOS

Læs i dette nummer

Side 4

Side14

Side 21

Nyt fra LOS: - Det voksende tilsyn - Something´s rotten in the county of Ribe

LOS, medlemmerne og SL

Bedre kommunikation i LOS

Når journalister banker på

Socialministeren i samråd

Fra et amt til et opholdssted

Gertrud går fra borde

Ro til psykisk syge drenge - Portræt af et ophldssted

Lad tusinde blomster blomstre

Debat

Annoncer

Side 26

GI‘ LOS • NR. 4 • 9. ÅRGANG • DECEMBER 2002

Forside: LOS' hjemmeside www.los.dk Grafik: Peder Hovgaard

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard 86 76 04 16 Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, 4. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. februar 2003

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2002

N Y T

F R A

L O S

LOS med i nordisk samarbejde I samarbejde med LOS-medlemmet Gjeddesgård er LOS i færd med at ansøge Nordisk Ministerråd om midler til et udvekslingsprojekt mellem Danmark, Sverige og Litauen. Formålet med projektet er at udveksle erfaringer og viden omkring arbejdet med truede og udsatte børn imellem landende. Arbejdet skal være etableret på organisationsplan, og LOS repræsenterer det danske islæt, RFEHVB det svenske og det litauiske undervisningsministerium det litauiske. I Litauen har man ikke børnehjem i socialt regi som herhjemme, men en slags ”boarding schools under undervsiningsministeriet. Vi vil løbende orientere her i bladet om erfaringerne fra dette arbejde. 

Servicetjekket Desværre har det ikke været muligt, at kunne beskrive resultatet af Socialministeriets servicetjek, da rapporten fra arbejdsgruppen er forsinket. Efter kommisoriet skulle rapporten have foreligget ved udgangen af oktober, her ved deadline for dette blad forlyder det, at den skulle foreligge den 1. december. Så snart rapporten udkommer vil vi orientere medlemmerne om indholdet, ligesom vi forventer at kunne lægge den op på hjemmesiden i sin fulde ordlyd. 

Landsmødet 2003

x 4

Sæt allerede nu kryds i kalenderen for LOS’ landsmøde 2003 den 5. og 6. maj på Vingstedcentret. 

Gi’ LOS • 4-2002

LOS har iværksat et samarbejde med den svenske organisation RFE-HVB. Fra venstre: RFE-HVB's formand Ulf Hurtig, LOS' formand Jens Hedemand, LOS' sekretariatsleder Geert Jørgensen og RFE-HVB's næstformand Ralph Hansen.

LOS i kontakt med de svenske private tilbud LOS har fået kontakt med det svenske Riksförbundet För Enskilda Hem for Vård och Boende (RFEHVB), som organiserer en del af de private svenske anbringelsestilbud. I dagene den 26. - 28. oktober afholdt RFE-HVB høstseminar i Malmø. Lørdag den 26. var Jens Hedemand og Geert Jørgensen på besøg, og havde lejlighed til dels at holde et oplæg om LOS og forholdene i Danmark, og dels havde et møde med RFE-HVB's formand Ulf Hurtig og næstformand Ralph Hansen. På mødet aftaltes det at etablere et samarbejde, der blandt andet skal resultere i udvekslingsarbejde mellem danske og svenske anbrin-

gelsestilbud, ligesom det aftaltes, at RFE-HVB går ind som tredjepart i det udvekslingsarbejde LOS er i gang med at etablere under Nordisk Ministerråd (Se andetsteds på siden). Det viste sig, at forholdene i Sverige er væsentlig anderledes end i Danmark. Der er ca. 250 Enskilda HVB-hjem og heraf organiserer RFE-HVB knap en tredjedel. Et af problemerne omkring organiseringen er de meget store afstande i Sverige. I det næste nummer vil vi bringe et interview med RFE-HVB’s formand samt en artikel, der beskriver Skogbrynets HVB, som hans HVBhjem hedder. 

Medlemstal: LOS har nu 570 medlemmer.

N Y T

F R A

L O S

LOS byder ind på midler i KABU-projektet LOS er i færd med at formulere et udviklingsprojekt for opholdssteder for børn og unge under Socialministeriets KABU-projekt. (Kvalitet i anbringelsen af børn og unge). Projektet er ved at blive udviklet i samarbejde med Udviklings- og Formidlingscentrene i Hillerød og Aabenraa samt Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter på CVU Fyn. Tanken er at gennemføre nogle udviklingsforløb på et mindre antal opholdssteder, og samtidig hermed bruge arbejdet til at skabe en udviklingsmodel, der er målrettet til opholdssteder, og kan bruges kontinuerligt i stedets løbende udvikling af praksis. Desuden skal projektet knytte an til forsknings- og uddannelsesmæssige behov på stederne. Projektet skal løbe fra 1.4.2003 til

1.4. 2005. Vi forventer at have svar på ansøgningen omkring 1.3.2003. Når projektbeskrivelsen er færdig og indsendt, vil vi kontakte alle opholdsstederne med henblik på at finde interesserede, der vil deltage, hvis projektet får tildelt midler . LOS ansøger om midler til udviklingsprojekt for undervisere på interne skoler og dagbehandlingstilbud. På baggrund af kritikken af undervisningen af børn og unge på anbringelsessteder og degbehandlingstilbud, har LOS i samarbejde med Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter på CVU Fyn udarbejdet et udviklingsprojekt for undervisere på interne skoler og dagbehandlingstilbud. LOS har i den anledning fremsendt anmodning om støtte hertil fra Undervisningsministeriet, som p.t. er

Planlagte kurser 2003 16. januar

Kursus Kom i gang med standardbeskrivelsen for opholdssteder for børn og unge. Sjælland/Lolland-Falster. Kursussted udmeldes senere.

21. januar

Temadag Børne- og ungeudvalgets temadag ”Integration af indvandrerbørn og -unge - Ja, det tør vi godt”. Sted: Hotel Ansgar, Odense.

30. januar

Kursus Kom i gang med standardbeskrivelsen for opholdssteder for børn og unge. Fyn/Det sydlige Jylland. Kursussted udmeldes senere

30. januar

Kursus Administrativt personale på større steder. Odense. Kursussted udmeldes senere

6. februar

Kursus Kom i gang med standardbeskrivelsen for opholdssteder for børn og unge. Nord- og Midtjylland.

ved at behandle ansøgningen. Overordnet vil projektet beskæftige sig med to væsentlige dimensioner i det pædagogiske arbejde. 1. Hvordan udvikles en pædagogisk praksis, der både vægter omsorgsdimensionen (personlige og sociale kompetencer) og undervisningsdimensionen (faglige kompetencer)? 2. hvordan sikrer man en hensigtsmæssig visitering til specialundervisningen, bedre handleplaner og en øget kvalitet i undervisningen? Det er projektets intention at udvikle kvaliteten af det pædagogiske arbejde med anbragte børn igennem en afdækning af opholdsstedernes hidtidige praksis og søge en afklaring af de problemfelter der er i det pædagogiske arbejde med anbragte børn. 

Skatteproblemer især omkring mindre opholdssteder LOS har tidligere prøvet at få ændret fradragsreglerne for lejeindtægten for ejere af ejendommen, der selv bor på opholdsstedet. LOS vil igen tage sagen op i håbet om at den nuværende skatteminister vil have større forståelse for problemet. Kort sagt er problemet, at hvis man bor sammen med børnene kan man ikke anvende reglerne om virksomhedsbeskatning hvorfor huslejedækningen fra opholdsbetalingen vil blive indkomstbeskattet med eks. 60 % mens renteudgifterne kun kan fratrækkes efter gældende renteregler. På et hus til 2-3 millioner vil dette betyde en stor ekstra skattebyrde til indehaverne. 

Gi’ LOS • 4-2002

N Y T

F R A

L O S

Det

voksende tilsyn

Tolkningen af loven om tilsyn, grundtakstfinansering og lang sagsbehandling gør det svært at lave ordentlige tilbud til voksne Af Anders Madsen, formand for voksenudvalget i LOS

iden starten af 80erne, hvor de første private steder begyndte at tilbyde behandling og ophold til voksne har myndighederne haft svært ved at placere stederne ind, da det ofte er tilbud der retter sig mod hele mennesket og ikke deler et menneske op i en bodel, en behandlingsdel og en beskæftigelsesdel. Den problemstilling er stadig højaktuel, og betyder at steder med en fuldstændig logisk opbygning, hvis man tager afsæt i den opgave de løser, bliver mødt med krav om selvstændige juridiske enheder til hver del, af de opgaver de løser. Et system der medfører masser af besvær for stederne, store udgifter til revisorer og advokater, og masser af arbejde til de kontrollerende myndigheder, og mindre tid til dem der skal have hjælp. Tilsynets historie Indtil 1993 var det kommunerne der havde tilsynet hvis der var indtil 4 pladser og amtet hvis der

Gi’ LOS • 4-2002

var over. Stederne kørte under børne - og unge paragrafferne og man kunne høre de tilsynsførende myndigheder udtale, at egentlig kunne stederne ikke eksistere under den lovgivning. Det var naturligvis ikke betryggende og skabte meget tvivl om stedernes fundament. Fra 1993 overgik tilsynet til kommunerne og det blev forvaltet meget forskelligt. Lige fra det ikke eksisterende tilsyn, til det meget nidkære der tolkede lovens bogstav meget restriktivt. I 1998 bortfaldt tilsynet med voksenstederne, motivet var at man (socialministeriet) frygtede at mange af de gode tiltag der var startet i 90erne for de meget marginaliserede grupper, ville stoppe eller aldrig komme i gang hvis der var for stærkt bureaukrati. Dette gjaldt både i forhold til opstart og drift, samt kompetence til at træffe beslutninger, og lave ændringer i forhold til den realitet stederne og de borgere der var afhængige af stederne havde brug for. Voksenudvalg LOS nedsatte på det tidspunkt voksenudvalget som bl.a. fik til opgave at starte udarbejdelsen af en etisk vejledning for voksenstederne så vi kunne holde justits i egne rækker. Dette arbejde er senere overgået til

kvalitetsudvalget og etikudvalget. Voksenudvalget måtte bruge kræfterne på at påvirke lovgiverne. Grunden var at der hurtigt kom et voksende pres fra amternes side om at man ikke kunne have et område som behandling af voksne liggende uden overordnet tilsyn og styring, (tilsynet lå hos de kommuner der brugte stederne). Amterne fik god hjælp fra pressen som kunne fremvise flere eksempler på udnyttelse af at området var uden overordnet tilsyn. Man glemte at nævne hvor mange velfungerende bosteder for familier, socialt udsatte og syge voksne borgere der var, udover de brodne kar. Dette medførte at der blev fremsat lovforslag om regulering og tilsyn med området. Voksenudvalget lavede en række henvendelser til de politikere der sad i socialudvalget på det tidspunkt. I første omgang var den lov og vejledning der kom for området gunstig. Det skal forstås på den måde at der var høj grad af ansvar, frihed, mulighed for hurtig ændring af tilbudet, fri prisdannelse med afsæt i tilbudets kvalitet, kompetencen lå hos stiftere og ledere af stederne osv. Dette forslag blev kraftig påvirket af amterne og der kom en vejledning som ligner den der ligger for børne- og unge området, men som er friere i forhold til retten til at fastsætte prisen og omkring tilsynets detaljeringsgrad. Realiteten i dag En række familie og voksensteder er ude i store økonomiske problemer, flere er gået konkurs, eller har lukket af frustration over ikke at

N Y T

Synliggørelse af vort arbejde De private tilbud er kendetegnet

L O S

TEGNING: KIM, TAGKÆRGAARD

kunne tilbyde borgerne ordentlig behandling, medarbejderne ordentlige løn og arbejdsforhold og over at stå med fuldt ansvar økonomisk, uden den handlefrihed andre brancher har. Efter vores vurdering er der en generel tendens til at amterne detailstyrer stederne langt ud over hvad loven lægger op til. Dette falder sammen med at grundtakstmodellen er indført i år, et skattestop og at der flyttes rundt på samfundets værdier. Forvaltningen af grundtakstmodellen giver lange sagsbehandlingstider, og medfører desuden at skrøbelige borgere, og deres overbebyrdede sagsbehandlere i kommunerne, oplever at amterne ikke vil medfinansiere et behandlingstilbud de har ventet på længe. Afslaget gives enten af principielle grunde, eller fordi amterne har ledig kapacitet i egne institutioner, eller på grund af uenigheder om diagnoser og målgrupper. Det ville være dejligt hvis det system bliver smidiggjort, så meget arbejde ikke skal spildes, skrøbelige borgeres i forvejen ringe tillid til samfundet yderligere undermineres og at botilbuddene ikke skal lukke mens de venter på afslag. Samfundet har mere end nogen sinde før brug for nytænkende løsninger. Så dem der ikke når med over på den rigtige side - mens forskellene mellem fattig og rig bliver større og større - kan få en smule indflydelse på deres livsbetingelser. Ligesom dem der har råd.

F R A

ved at man forholder sig til det hele menneske, at det er små enheder med hver deres stemning og indhold, at beslutningsvejene er korte og at der tages store hensyn til den enkelte uanset om denne er bruger af stedet eller medarbejder. Der er lavet en standardbeskrivelse for børne- og unge stederne, og voksenudvalget er i gang med at bearbejde den så den kan bruges af dem der arbejder med voksne: Sideløbende har vi fået belyst og oversat de paragraffer i service og aktivloven der kan bruges når voksne skal have hjælp fra private steder. Det er tanken at udsende materialet snarest, således at de steder der ikke har lavet en tilbundsgående beskrivelse af deres sted kan få inspiration til det, og derigennem styrke deres tilbud og området som helhed.

Arbejdspunkter Udvalgets næste opgave bliver at følge op på de få tilbagemeldinger vi har fået på baggrund af henvendelsen i foråret til LOS-medlemmer om erfaringerne med amternes tilsyn. Hvis flere vil formidle deres erfaringer vil det være en hjælp i arbejdet med at få tilsynet til at fungere bedre. Ønskerne fremover kunne være en samling af LOS-medlemmerne omkring at borgernes ønsker om hvilken støtte der er bedst for dem høres. Kortere sagsbehandlingstider, lønrammer som kan matche medarbejdernes kompetencer, at stederne ikke skal splittes op i flere selvstændige juridiske enheder, at pris og kvalitet følges ad og at dem der bærer det økonomiske ansvar for stederne får frihed til at leve op til det. 

Gi’ LOS • 4-2002

N Y T

F R A

L O S

Something’s Af Geert Jørgensen

om det fremgår af artiklen om Socialministerens samråd i Folketingets Socialudvalg andetsteds i bladet er der store problemer omkring administrationen af grundtaksten i Ribe Amt. Problemer der gør, at flere botilbud er i færd med at lukke eller gå konkurs. I den anledning skrev LOS til såvel ministeren som udvalget og gjorde opmærksom på en række problemer og forhold, man burde være opmærksom på. Problematikken kort: I Ribe Amt har man som bekendt besluttet ikke at medfinansiere anbringelser på private botilbud med henvisning til, at loven siger, at amtet ”kan” medfinansiere anbringelser og ikke ”skal”. Man har derfor lavet en beregning på, hvor meget amtet kunne spare ved fra 1.1.2002 ikke at medfinansiere anbringelser på private og kommunale botilbud etableret før indførslen af grundtaksten og efterfølgende har amtsrådet truffet beslutning om ikke at medfinansiere disse anbringelser, men meddele kommunerne, at det var at betragte som en kommunal udgift, hvis kommunen fastholdt, at borgeren skulle bo på det private eller kommunale botilbud. Det er siden kommet frem, at Ribe Amt har afsendt enslydende afgørelser om medfinansiering til kommunerne i amtet. Bramming Kommune har fået tolv og Esbjerg Kommune ca. tredive enslydende afslag. Afslag, der gør det usandsynligt, at der har været tale om en individuel konkret behandling, som loven kræver.

Gi’ LOS • 4-2002

Denne handlemåde stiller en række spørgsmål: • Havde Ribe Amt virkelig ledige amtslige tilbud til alle de borgere, der var anbragt på private botilbud over grundtaksten 1.1.2002? • Hvis ikke, hvad havde man så tænkt sig at tilbyde dem i stedet for at leve op til sin forsyningspligt? • Hvis ikke spekulerer Ribe Amt så i, at de anbragte voksne skal indvillige i at ville revisiteres til amtets store institution i stedet for et lille og tæt miljø - hvilket man naturligvis ikke forventer, at de vil. • Er dette i overensstemmelse med

„

Hvad er det logiske i, at en lovændring, der var tænkt som et redskab til at mindske de sociale udgifter i stedet medvirker til, at disse øges ved at amtet gennemtrumfer en anden og dyrere løsning end den af borgeren og kommunen ønskede?

„

rotten lovens ånd - var det hvad Folketinget havde i tankerne, da loven om den ændrede finansiering blev vedtaget? Med hensyn til nye anbringelser efter grundtakstens indførelse har LOS fra et medlem, Daggry i Bramming, modtaget et eksempel på, at en kommune og en borger ønsker at anvende Daggry, der koster ca. 432.000 årligt. Ribe Amt udtaler, at hvis kommunen fastholder dette vil amtet ikke medfinansiere, men hele beløbet er en kommunal udgift. I stedet ønsker amtet, at borgeren skal bo på et amtsligt botilbud, der koster ca. 515.000 årligt. Her vil man gerne medfinansiere, hvorfor den kommunale udgift kun er ca. 300.000 kr. årligt. Hvad er det logiske i, at en lovændring, der var tænkt som et redskab til at mindske de sociale udgifter i stedet medvirker til, at disse øges ved at amtet gennemtrumfer en anden og dyrere løsning end den af borgeren og kommunen ønskede? Spørgsmålet er om denne politik holder i længden. Hvis amtet, hvad jeg tror, ikke har pladser nok til erstatning for de private pladser, der p.t. bruges, vil man så oprette flere amtslige tilbud? Vil det ikke blive endnu dyrere? På trods af myterne om de private botilbud og opholdssteder, må jeg konstatere, at de private tilbud stadig er langt billigere end de offentlige - og ofte mere i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Problemet er akut. Hvis dette fortsætter i længere tid, vil de private tilbud i Ribe Amt være for-

N Y T

F R A

L O S

in the county of Ribe svundet, når man finder ud af, at pladserne mangler. De vil et efter et gå konkurs, det er allerede sket for nogle. Det kan efterfølgende blive endog meget dyrt at oprette de manglende tilbud i amtsligt regi. Måske handler dette udelukkende om at flytte en større del af udgifterne fra amtet over på kommunerne, uanset de samfundsmæssige konsekvenser i øvrigt. Da grundtaksten blev vedtaget, hed det sig, at det handlede om en bedre styring af anbringelsesudgifterne og en opbremsning i udgiftsstigningen - og det blev kraftigt fremhævet, at der ikke var tale om at færre skulle anbringes eller allerede anbragte udskrives.

Provokatorisk må jeg spørge amtspolitikerne i Ribe Amt, hvis de virkelig ville spare, hvorfor de ikke i stedet valgte at lukke en stor og dyr amtsinstitution og lade private botilbud løse opgaven. Det ville have givet en langt større besparelse. Den valgte løsning ligner den man får, når man i stærk kulde tisser i bukserne for at holde varmen.

Det varmer kortvarigt, bagefter er det endnu mere koldt og klamt. LOS skal endnu en gang kraftigt opfordre Folketinget og regeringen til at finde en løsning, således at samfundet ikke mister en stor ressource - nemlig de private tilbud - på grund af rigid kassetænkning og manglende hensyntagen til de svageste i samfundet. 

Der er således tre store problemer ved forholdene i Ribe Amt: • Er der tale om en individuel sagsbehandling som loven kræver? • Er det klogt, at amtet bruger sine store - og dyre - institutioner i stedet for de mindre og billigere private botilbud? • Hvad gør vi, når virkelighedens krav indhenter amtspolitikerne, og de konkursramte steder mangler?

Flere oplysninger

TEGNING: AJ, TAGKÆRGAARD

For de der er interesserede i flere oplysninger har Jydske Vestkysten fulgt og beskrevet sagen nøje gennem længere tid og lavet et flot stykke arbejde. Artiklerne ligger på avisens hjemmeside www.jv.dk under ”Temaoversigt” - ”Sparegyseren”.

Gi’ LOS • 4-2002

L O S / S L

? ! ! !

LOS, medlemmerne og SL Undersøgelse blandt LOS’ medlemmer viser, at på opholdssteder og botilbud findes der flest modstandere af overenskomst og forhandling med SL blandt de steder, hvor ledelsen er medlemmer af SL Af Geert Jørgensen Som tidligere omtalt har LOS’ bestyrelse nedsat et arbejde omkring løn- og ansættelsesforhold på opholdssteder og botilbud. Herunder udsendtes et spørgeskema til alle medlemmer, ligesom der nedsattes en arbejdsgruppe, der blandt andet holdt to møder med en gruppe ledere og medarbejdere på opholdssteder og botilbud.

Konklusionen på arbejdet blev: 1. LOS’ medlemmer ønsker ordnede løn- og ansættelsesforhold 2. LOS udarbejder en skabelon til aftale og vejledning omkring løn- og ansættelsesforhold, som det anbefales alle medlemmer at udarbejde 3. Det enkelte medlem må fortsat selv tage stilling til eventuel overenskomstindgåelse. 4. Sekretariatet bistår fortsat medlemmer, der måtte ønske at tegne overenskomst. 5. Tiltrædelsesoverenskomsten med SL genforhandles ikke.

Endelig har LOS ved Jens Hedemand skrevet til SL’s ledelse og opfordret til at afholdelse af et møde mellem SL og LOS, hvor man prøver at finde de fælles interesseområder man kan samarbejde om, samt formen for et sådant samarbejde.

Resultaterne af undersøgelsen Ledere og medarbejdere Undersøgelsen blev besvaret af 190 medlemmer, langt størstedelen af skemaerne blev besvaret af stedets ledelse. Nogle af en medarbejder og enkeltle af en samlet personalegruppe. De 190 steder, der besvarede spørgeskemaerne beskæftigede tilsammen 1484 personer hvilket giver et gennemsnit på 7,8 personer, hvilket er noget over samtlige medlemmers gennemsnit på ca. 6 medarbejdere. (Man skal dog være opmærksom på, at gen-

nemsnittet på ca. 6,0 ikke er personer men stillinger, hvorfor antallet af personer er en smule højere.) Dette kunne tyde på, at besvarelserne kommer fra steder, der gennemsnitligt er en smule større end gennemsnittet. Tilsyneladende er der næsten lige så stor andel af ledere som af medarbejdere, der er medlemmer af SL. Det er sandsynligvis lederne af de privatejede steder, der vægter mest, når det gælder andelen af ledere, der ikke er i fagforening overhovedet.

Den faglige organisering på opholdssteder og botilbud

Medlem af SL

Medlem af anden fagforening

Ikke medlem af en fagforening

Uoplyst

Ledelse

37%

32%

28%

Medarbejdere

35%

40%

19%

I alt

35%

38%

21%

Gi’ LOS • 4-2002

6% 6%

? ? ! !

L O S / S L

Holdning til overenskomstforhandling med SL 15% af svarerne oplyste at have overenskomst eller have indledt forhandlinger herom. I undersøgelsen spurgte vi de steder, der hverken havde overenskomst eller forhandling herom, om stedets holdning til at indgå overenskomstforhandling. Ifølge det oplyste fordelte svarene blandt disse sig som vist herunder. Det skal bemærkes at en del gjorde opmærk-

som på, at det at de afventede LOS’ udmelding ikke betød, at de nødvendigvis ville tegne overenskomst selv om LOS eventuelt anbefalede det. Blot at de ville se, hvad der kom ud af arbejdet. Det er påfaldende, at modstanden mod at tegne overenskomst med SL gennemsnitligt er større de steder, hvor ledelsen er medlem af SL.

% af alle

% af SL-ledelse

% af ikke-SL

Ønsker det snarest

Afventer LOS-udmelding

47%

45%

48%

Ønsker ikke overenskomst med SL

51%

55%

48%

Grundlæggende holdning til hvorvidt der skal foreligge tiltrædelsesoverenskomst Vi spurgte også om man grundlæggende synes, at der skal være en tiltrædelsesoverenskomst for LOS’ område. Her fordelte svarene sig som vist herunder. Her mener et flertal, at der generelt bør være en til-

trædelsesoverenskomst. Det er også her påfaldende, at de steder hvor ledelsen er medlem af SL, er langt mindre tilbøjelige til at gå ind for tiltrædelsesoverenskomst end de øvrige.

% af alle

% af SL-ledelse

% af ikke-SL

55%

42%

65%

Nej

33%

48%

24%

Ved ikke

10%

11%

Vurdering af den hidtidige overenskomst Undersøgelsen spurgte også ind til medlemmernes vurdering af den hidtidige tiltrædelsesoverenskomst. Her fordelte svarene sig jævnt med flertallet omkring middel. En meget stor gruppe nemlig 43% havde her sat kryds ved ”ved ikke”. Det fremgik ikke af skemaerne og bemærkningerne om man ikke havde sat sig ind i tiltrædelsesoverenskomsten eller

man ikke vidste hvad man skulle mene om den. Det kunne selvfølgelig have været interessant at vide. Tilsyneladende har den ikke været særlig interessant for en stor gruppe medlemmer. Det er også her bemærkelsesværdigt, at blandt steder hvor ledelsen er medlem af SL svarer hele 55% ”ved ikke”. I modsætning til 33% for øvrige.

Skal LOS genoptage forhandlingerne med SL? Et vigtigt spørgsmål til medlemmerne var, om LOS skulle genoptage forhandlingerne med SL om tiltrædelsesoverenskomsten. Hertil svarede 42% ja, 51% nej og 7% undlod eller satte kryds ved begge, hvil-

ket sidste kan tolkes ved ikke/måske. Men flertallet var imod. Her er det bemærkelsesværdigt, at steder hvor ledelsen er medlem af SL er markant mere imod en genoptagelse af forhandlingerne end de øvrige steder.

% af alle

% af SL-ledelse

% af ikke-SL

42%

33%

48%

Nej

51%

62%

44%

Ved ikke

Gi’ LOS • 4-2002

? ! ? L O S / S L

Skal LOS finde en anden part?

Endelig blev der spurgt om LOS skulle finde en anden part til en tiltrædelsesoverenskomst. Også dette var der flertal imod.

Her viser det sig, at modstanden imod at finde en anden part end SL er mindst blandt steder hvor ledelsen er medlem af SL

% af alle

% af SL-ledelse

% af ikke-SL

38%

42%

34%

Nej

50%

45%

54%

Ved ikke

12%

13%

11%

Samlet er der en tydelig tendens, der viser, at steder hvor ledelsen er medlem af SL er langt mere negative overfor SL end de øvrige steder. Dette er temmelig overraskende og rejser en række spørgsmål, som ikke kan besvares på grundlag af denne lille undersøgelse, men måske spørgsmål, som også SL’s ledelse må stille sig selv. Undersøgelsen og det efterfølgende arbejde i arbejdsgruppen og på udviklingsseminaret, er resulteret i, at LOS’ bestyrelse har taget medlemmernes tilkendegivelse til efterretning. Man har besluttet at følge indstillingen fra arbejdsgruppen om at LOS udarbejder en skabelon for en aftale mellem ledelse og medarbejdere på de enkelte steder samt en tilhørende vejledning. Denne aftale vil gennemgå alle forhold omkring løn- og ansættelsesforhold og det anbefales alle

medlemmer at udarbejde aftalen. Aftalen kan så danne grundlag for de enkelte medarbejderes ansættelseskontrakter samt tydeliggøre hele stedets løn- og ansættelsesgrundlag for de ansatte. Aftalen kan også danne grundlag for overenskomstforhandlinger for de steder, der måtte ønske at tegne overenskomst.

Bestyrelsen har bedt sekretariatet udarbejde skabelon og vejledning på grundlag af indstillingen fra arbejdsgruppen snarest muligt, og denne vil blive udsendt til alle medlemmer, så snart den er godkendt af bestyrelsen. Dette forventes at ske medio december. 

? ! ! Sidste nyt Efter deadline har SL accepteret LOS' forslag om at mødes den 13. december.

Gi’ LOS • 4-2002

Faktaboks

På SL’s landsmøde for medarbejdere på opholdssteder den 4. og 5. november underskrev 35 deltagere en liste, med følgende ordlyd:: ”Undertegnede deltagere i SL’s ”landsmøde for opholdssteder 2002” opfordrer hermed SL og LOS til at genoptage et positivt og konstruktivt samarbejde - bl.a. omkring overenskomster og eksisterende netværk.” LOS’ formand har som nævnt andetsteds i bladet rettet henvendelse til SL med en opfordring om afholdelse af et møde, hvor vi kan få drøftet hvilke fælles interesseområder vi kan samarbejde om, og en afklaring af den fremtidige form herfor. Omstående artikel redegør for resultatet af LOS’ undersøgelse blandt medlemmerne.

Bedre kommunikation i LOS LOS arbejder i øjeblikket på at forbedre profilen. Kommunikationen vil blive styrket og bestyrelse, sekretariat og medlemmer undervises i at blive bedre til at præge omverdenen Af Peter Goll, kommunikationsrådgiver og Martin Harbo, journalist

lere kan nikke genkendende til den triste historie: En enkel negativ omtale af et opholdssted bliver blæst op i medierne og kan ødelægge meget. Nogen generaliserer. Og pludselig ruller lavinen, hvor store dele af området får dårlig omtale, mister sympati og måske bliver ramt af nogle politikeres spareiver, fordi de løber efter hvad medierne og offentligheden pludselig mener. Det er aldrig sjovt og frustrerende at opleve. Især når man føler, at det arbejde man laver er godt, og at man i sin dagligdag kan mærke, at det nytter. Selvom ingen har noget konkret at udsætte på ens opholdssted, er det frygteligt at kunne opleve, hvordan en stemning kan vende på grund af sådan en begivenhed. Og alle ved hvor meget energi og kræfter det kan tappe, at kæmpe mod negativ omtale. Det er på jysk: Mildt sagt træls at havne i sådan en situation. Kommunikation som værktøj Her er det at kommunikation som værktøj kommer ind i billedet. For flere og flere virksomheder og organisationer forbereder sig efterhånden på, hvordan de kan håndtere, forebygge eller ligefrem undgå situationer som den beskrevne - og endda profilere sig mere positivt. Erkendelsen er nemlig, at det billede, der tegnes i offentligheden, i medierne og blandt politikerne, er uhyre væsentligt for en virksomheds

eller organisations udvikling og eksistens. Det gælder også for en organisation som LOS, hvor flere negative omtaler af området i offentligheden kan være en bombe under arbejdet på opholdsstederne. Hvorimod positiv omtale jo kan være med til at gavne det. Derfor har LOS indledt et samarbejde med os (Peter Goll, kommunikationsrådgiver og Martin Harbo, journalist), hvor opgaven lyder på at forbedre kommunikationen indadtil såvel som udadtil for at blive bedre til at profilere LOS og få større gennemslagskraft i forhold til omverdenen. God kommunikationen er nemlig ganske enkelt forudsætningen for at blive hørt - både i medierne, blandt politikerne og i offentligheden. Det er i dag et væsentligt værktøj i enhver større virksomhed eller organisation, der vil tages seriøst både af sig selv og andre. Flere initiativer Sammen med LOS er vi derfor i gang med at søsætte en række initiativer, der skal hjælpe med at nå frem til målet om bedre kommunikation. Blandt andet skal LOS klarlægge og definere et fast fundament for sit daglige kommunikationsarbejde. Fundamentet skal bestå af en række værdier og udsagn, som siger præcist hvad LOS er for en organisation. Værdierne og udsagnene skal fortælle hvad organisationen står for, og hvad den arbejder med, og de skal kunne genfindes og genkendes i hele organisationens kommunikation. Man kan lidt populært kalde det en slags slagord, der skal hjælpe med til profilere LOS, for at lade omverdenen vide, hvad LOS står for. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at LOS er bevidst om det billede, som organisationen tegner af sig selv i forhold til omverdenen. For det er

dét billede, som omverdenen forholder sig til, når den på en eller anden måde har noget at gøre med LOS. Og hvis det billede er negativt, er det selvsagt noget skidt. Positiv indstilling LOS har også et behov for at præge omverdenen, så der bliver større forståelse for og en mere positiv indstilling til det arbejde, som organisationen og dens medlemmer laver. Her spiller især medierne en særlig rolle. Derfor består vores samarbejde med LOS også i, at give organisationen forståelse for hvordan medierne fungerer, og hvordan man kan håndtere pressen bedre. I den forbindelse holdt vi på årsmødet den 6. maj i Vingstedcentret en workshop om medieforståelse og pressehåndtering. Den var der stor interesse for, og dér mødte vi flere af jer til en god diskussion om, på hvilke præmisser pressen fungerer, og om hvordan man konkret kan gribe den an i forskellige situationer. Et lignende kursus skal bestyrelsen og sekretariatet i LOS have. Det er nemlig ærgerligt, hvis medierne udelukkende fokuserer på de negative ting indenfor området, når der rundt om i landet på opholdsstederne er mange ildsjæle, der lægger kræfter i et positivt og flot stykke arbejde, der giver resultater. Derfor er det en skam, at der ikke er flere af de positive historier, der når frem i avisernes spalter eller til omverdenens kendskab, når det rent faktisk er muligt. I den kommende tid vil vi gennem analyser og kurser samarbejde videre med LOS og medlemmerne om at styrke kommunikationen. Vores mission er, at udstyre LOS med en række værktøjer og redskaber, der gør at LOS bliver endnu bedre til at kommunikere og præge omverdenen i positiv retning. 

Gi’ LOS • 4-2002

Når journalister banker på I langt de fleste tilfælde er journalisters henvendelser »harmløse«. Men nogle gange kan man komme slemt i klemme i mediernes vridemaskine - fortjent eller ufortjent. Det er ikke altid klogt at holde mund - men det er altid klogt at tænke sig om. På LOS-sekretariatet arbejder man nu målrettet på at blive bedre til at omgås medierne og hjælpe medlemmerne med mediekontakt Af Peter Goll, kommunikationsrådgiver og Martin Harbo, journalist

inger en journalist og vil have en udtalelse, bør man tænke sig om og forberede sig på den situation, man står i. Det er ikke altid klogt at sige noget. Men det er heller ikke altid klogt at holde sin mund. Hvis man siger noget, kan man give sin version af en sag. Det kan måske gøre resultatet bedre, end hvis man blot forholder sig tavst. Det vigtigste ved journalisthenvendelser er dog altid at tænke sig om og helst drøfte med andre, hvad man bør gøre, før man handler. For LOS-medlemmer er klart den bedste idé at kontakte LOS-sekretariatet, der nu arbejder målrettet på at blive bedre til at omgås medierne og hjælpe medlemmerne med at finde ud af, hvordan sådanne situationer håndteres. På LOS-sekretariat har man erfaring med henvendelser fra journalister og kender måske til, hvor-

Gi’ LOS • 4-2002

dan en tilsvarende henvendelse fra en journalist en tidligere gang er blevet grebet an. Så her kan man i mange tilfælde yde god rådgivning for medlemmer, der er blevet kontaktet af en journalist. Et tilfælde som Skjern-Hovedgård-sagen er en af de sager, der er triste at opleve som LOS-medlem. For her skal man forholde sig til anklager direkte mod ens opholdssted - fortjent eller ufortjent. Og det er derfor nødvendigt at tænke tingene grundigt i gennem, inden man reagerer - og bedst af alt drøfte dem med for eksempel LOS-sekretariatet. Måske havde man fremstået bedre og mindre suspekt med nogle velforberedte udtalelser, hvor man henviste til amtet, der afviste anklagerne. Måske ikke. For i sidste ende er det altid journalisten, der afgør en artikels eller et indslags endelige udformning. Men hvis man forbereder sig grundigt og diskuterer sagen med andre, er resultatet som oftest bedre, fordi det netop er grundigt gennemtænkt,

inden man eventuelt udtaler sig til journalisten. Men hvad gør man så i en situation, hvor en journalist henvender sig og præsenterer dig for en sag, som vedkommende gerne vil have din kommentar eller udtalelse til? Jo, i første omgang gælder to ting. For det første, at få overblik over hvad henvendelsen drejer sig om. For det andet, at vinde tid til at tænke henvendelsen i gennem og dermed få mulighed for at drøfte din reaktion på henvendelsen med andre. Med andre ord: At få tid til at tænke situationen i gennem hvordan du eventuelt kan udtale dig eller ej. Og om det overhovedet skal ske. Folk der arbejder med opholdsteder er travle mennesker, så fortæl journalisten, hvad du lige nu har travlt med - og aftal et tidspunkt, hvor du har bedre tid til at tale. Dette tidspunkt skal være rimeligt ud fra, hvad du selv har tid til - og ud fra hvad journalisten kan affinde sig med i forhold til, hvornår han eller hun skal være færdig med sin artikel eller sit indslag (journalistens deadline). Inden samtalen er slut, er det dog vigtigt at få så meget information fra journalisten som muligt om den artikel eller sag, vedkommende arbejder med. Det giver nemlig dig (og andre) det bedste grundlag for at vurdere, hvordan du senere skal reagere på journalistens henvendelse. Det betyder, at når journalisten har præsenteret sig selv og baggrunden for at henvende sig til dig. Ja, så bør du spørge ind til de områder i sagen, hvor du gerne vil

FOTO:

have mere information. Relevante spørgsmål kan være: Hvad du overordnet skal udtale dig om? Hvem der ellers medvirker i artiklen? Hvilken rolle du skal spille i artiklen? Og i hvilken sammenhæng den bliver bragt? Sørg altid for at få de faktuelle oplysninger på plads på et stykke papir: Hvad er journalistens navn og telefonnummer? Hvilket medie ringer han fra? Og hvornår skal artiklen bringes? I den forbindelse er det vigtigt, at optræde naturligt, høfligt og imødekommende overfor journalisten. Husk: Fat dig kort og bombardér ikke journalisten med lange, udredende spørgsmål, der tager tid! Du har jo lige tilkendegivet, at du har travlt - og I har jo aftalt at tales ved senere. Derudover bør du gå ud fra, at alt hvad du siger, kan blive citeret. Derfor må du afmåle dine svar efter dette. Meningen er jo, at du først bør komme med kommentarer og udtalelser, når du har tænkt dem igennem og om muligt drøftet dem med andre, der har erfaring med journalister og er godt inde i stoffet på jeres område. Her er det, at kontakt til LOS-sekretariatet er en

god idé - helst så hurtigt som muligt, da journalisten jo tripper for at få dit svar. Husk altid at overholde aftaler med journalisten og vend tilbage på det aftalte tidspunkt. Her skal du også være 100 procent klar og forberedt på din reaktion, så du kan redegøre for dine udtalelser, henvisninger til andre og eventuelt bevæggrunde for ikke at udtale dig. Forsøg aldrig at »overtale« en journalist til at skrive en artikel med et bestemt indhold ved at anvende argumentation, der kan minde om

trusler eller pression. Det skader kun dig selv og måske mister journalisten sympati for dig og din sag. Efter du er vendt tilbage til journalisten med din gennemtænkte reaktion, er der kun én ting at gøre: Det er at vente på artiklen eller indslaget bliver bragt. Så snart du har set resultatet, bør du overveje resultatet og for eksempel igen kontakte LOS-sekretariatet for at diskutere, om der er behov for at reagere på det: Om resultatet er noget, du og

Opholdssted i skudlinjen I starten af november var opholdsstedet Skjern Hovedgård gennem tre dage genstand for en række alvorlige anklager fra en elev, der var stukket af fra stedet, og dennes mor. Opholdsstedet ønskede ikke at udtale sig. På trods af at journalisten gennem en lang snak med Viborg Amt, der afviste anklagerne, fik en anden side af historien, valgte vedkommende ikke at bruge disse oplysninger. I modsætning hertil bragte Viborg Stift Folkeblad to artikler, hvor dels Aage Nielsen fra forvaltningen i Viborg Amt og dels tidligere socialudvalgsformand Aage Koch-Jensen afviste anklagerne. Når man arbejder med mennesker, som vi gør inden for LOS’ område, er der en konstant risiko for, at man således - fortjent eller ufortjent - kommer til at stå for skud. For at ruste medlemmerne, har vi bedt vores medierådgivere om at komme med en række råd om, hvad man skal overveje, i en sådan situation. 

PEDER

HOVGA

ARD

LOS kan være tjent med. Det ville måske være en idé at kontakte journalisten med en opfølgningsidé, skrive et læserbrev eller noget helt tredje. Det bør I vurdere i fællesskab. I tilfældet SkjernHovedgård-sagen var det måske værd at overveje, om man nu burde udtale sig, henvise til andre eller komme med en opfølgnings-idé til en artikel om en ung, der har haft glæde af at være på stedet. Den slags har LOS-sekretariatet erfaring i at vurdere og kan formentlig hjælpe dig med at finde frem til en bedre og mere velovervejet løsning, end du selv kan - alene. I langt de fleste tilfælde viser det sig dog, at journalisten ikke er ude på at hænge et opholdssted ud - men måske »blot« er interesseret i uddybende oplysninger i forbindelse med research eller din kommentar som fagmand eller -kvinde. Så det, at en journalist ringer, er absolut ikke altid noget krisetegn. Men faktisk ofte en mulighed for at komme i avisen med en positiv omtale. Det har LOS-sekretariatet også erfaring i at vurdere. 

Gi’ LOS • 4-2002

Socialministeren i samråd Af Dorete Dandanell, journalist

Gi’ LOS • 4-2002

Ulovlige nedskæringer i Ribe amt? Villy Søvndal, SF, var ikke helt enig med ministeren og understregede, at hensigten med de amtslige budgetaftaler var at dæmpe væksten på det sociale område. Han tog Ribe amt frem som eksempel: - I budgetforliget er det klart aftalt, at der skal skæres mere end det er aftalt mellem KL og regeringen, og at der skal skæres på alle dele af det sociale område - der er også allerede nedlagt masser af stillinger - og Ribe amt er af samme grund kommet under observation af Socialministeriet for at gøre noget ulovligt, hvorfor ministeriet selv har sat en undersøgelse i gang af budgetvedtagelserne i amtet. Jørgen Pedersen fra Dansk Folkeparti, tog tråden op fra regeringens egne ord i Folketingets åbningstale og spurgte, hvornår regeringen kom efter amterne og kommunerne, hvis de vedtog ulovlige nedskæringer? Undersøgelse og dialog Det ønskede ministeren ikke at svare på: - Vi har ikke budgetterne endnu,

og jeg kan derfor ikke udtale mig tydeligere eller mere skråsikkert, og der vil gå endnu en måned, fordi tallene derefter skal bearbejdes Som svar på et spørgsmål fra Line Barfod, var det Henriette Kjærs vurdering, at f.eks. Ribe amt ikke nødvendigvis vil spare på anbringelsesområdet, alene begrundet i, at private tilbud blev tvundet til at lukke. Det var måske mere udtryk for, at Ribe amt kunne klare anbringelserne selv på amtet egne institutioner! Og henviste i øvrigt til den i gangværende kulegravning af opholdsstederne. Men Line Barfod blev ved: - Vil ministeren gribe ind, når det viser sig, at Ribe amt så åbenlyst handler imod regeringen og leve op til sine egne ord om at ”regeringen vil konsekvent fastholde, at vi griber ind”? Vi ved, at Ribe amt skærer mere ned end de må, er det ikke nu man skal vise, at man ikke vil finde sig i, at de opfører sig sådan? Ministeren gentog, at hun ikke sagde at kommunerne ikke vil spare, men var også bekymret, og ville ikke holde hånden over kommunerne. Men dialog er det bedste redskab, og ”Jeg kan ikke straffe kommunerne på et budget, der ikke er vedtaget” og oplyste til sidst, at undersøgelsen af Ribe amt skulle være færdig 1. december i år.

FOTO: TOMMY VERTING

en 9. oktober havde Folketingets Socialudvalg kaldt socialminister Henriette Kjær i to åbne samråd om de sociale nedskæringer, som amter og kommuner har varslet for næste år, samt om hvilke initiativer ministeren havde taget efter samrådet i Socialudvalget den 4. september 2002 i forhold til de meget akutte problemer der er for de lukningstruede opholdssteder, bl.a. i Ribe Amt og de eksisterende problemer vedrørende finansiering i forbindelse med selvejende eller private opholdssteder og botilbud. I det første samråd ønskede udvalget at få ministeren til at oplyse, hvad regeringen vil stille op med de annoncerede nedskæringer i amter og kommuner på det sociale område. Henriette Kjær svarede, at det var hendes fornemmelse at det nuværende niveau ville blive sikret, men at der kunne være lokale varianter, og: - Vi ved ikke noget endnu før de lokale budgetter er vedtaget (med frist til den 15. november). Ministeren forventede, at regeringens aftaler med amter og kommuner ville blive overholdt, og at det ikke så urimeligt ud for de udsatte grupper. Der forventes en samlet vækst i kommunerne på 0,7 procent i 2003 mod 1 procent sidste år. Det ville ikke udelukke en større vækst på nogen områder, fordi der

kan ske omlægninger og besparelser på andre områder. Ministeren henviste til regeringsgrundlaget ”Fælles ansvar”, hvor regeringen gjorde opmærksom på, at problemerne ikke løses på en gang, men at der var tale om et langt sejt træk.

Politisk spil om lukninger i Ribe amt - Jeg vil gerne undskylde over

for Socialudvalget, at ministeriet endnu ikke havde fået kontaktet Ribe amt, lød det overrasket og klart fra Henriette Kjær, mens de medfølgende embedsmænd fra Socialministeriet fik røde ører over denne undladelsessynd Som formand for Socialudvalget var Tove Videbæk var glad for at socialministeren ville tage kontakt til Ribe amt, og fik dermed indirekte svar på Socialudvalgets spørgsmål i det andet samråd. Her skulle Henriette Kjær redegøre for den aktuelle situation for de private og selvejende opholdssteder, hvor det økonomiske grundlag vakler for mange - flere allerede er gået konkurs (måske på grund af kassetænkning og langsommelig sagsbehandling i amterne som konsekvens af grundtakstmodellen?). Ministeren skulle også svare på, hvilke initiativer, det var taget om samme emne siden et tidligere samråd den 4. september. I dette samråd havde ministeren lovet at Socialministeriet ville kontakte Ribe amt for bl.a. at få en forklaring på den lange behandlingstid i anbringelsessager. Politisk begrundede lukninger i Ribe amt? Tove Videbæk begrundede bl.a. spørgsmålene med, at hvis der ikke skete noget i Ribe amt inden den 1. december, ville der ikke være nogen steder tilbage, bl.a. fordi amtet ikke vil medfinansiere anbringelser på selvejende institutioner og private opholdssteder. Tove Videbæk syntes, at det var selvmodsigende af regeringen at sige, at det er ønskeligt at opretholde bredden i botilbuddet, hvis man samtidig accepterede, at der

ikke blev visiteret til de selvejende institutioner. Men slet skjult ironi fandt hun det det dog glædeligt, hvis det var udtryk for at der er brug for færre anbringelser. Som følge af, at der i Ribe amt var rejst mange spørgsmål om lovligheden af amtets beslutning om ikke at anbringe børn og unge i private tilbud, om amtets håndtering af grundtakstmodellen og godkendelse af opholdssteder, havde ministeriet bedt det regionale udviklingsråd i Ribe amt om at undersøge forholdene. Henriette Kjær forventede en rapport med en række anbefalinger inden den 1. december i år. Hun mente ikke, at amterne var forpligtet til at medfinansiere de private tilbud, når det var et amtskommunalt tilbud, og henviste igen til det igangværende servicetjek af de private opholdssteder. Når amtspolitikere skal undersøge sig selv Tove Videbæk var glad for at der kom en undersøgelse, men undrede sig over, at medlemmerne i det regionale udviklingsråd skulle undersøge sagen, idet rådet for halvdelens vedkommende består af medlemmer af de sociale udvalg i amtet. Det ville dermed være temmelig usandsynligt at de skulle underkende deres egne politiske beslutninger. Tove Videbæk gik lidt videre: - Ligegyldigt om budgetterne var vedtaget eller ej, fremgår det af amtsrådets referat om budgetforliget, at amtet ikke vil medfinansiere anbringelser på selvejende institutioner og private opholdssteder. Er det i tråd med regeringens politik? Sidst mente ministeren, at det var en ulovlig beslutning, som ministe-

ren ville gribe ind overfor. Line Barfod fra Enhedslisten sagde klart, at amtet havde trukket sagerne i langdrag og undladt at visitere, for ikke at skulle bruge penge i f.m. grundtakstmodellen. Der var tale om en ubrugelig undersøgelse, fordi det var politisk bestemt, at amtet skulle afvise at medfinansiere, da man foretrækker at bruge sine egne tilbud, Villy Søvndal mente, at det var for sent med en rapport inden jul, for stederne var i gang med at lukke NU. Kan ministrene bekæmpe det?, spurgte han retorisk Koster ulovlige beslutninger? Henriette Kjær bekræftede, at medlemmerne af de sociale udvalg sidder med i de regionale udviklingsråd, for det skal de ifølge loven. Det var rigtigt, at der er lukket en række private opholdssteder, men igen - ministeren kunne ikke gribe ind overfor det kommunale selvstyre, det er et valg man har truffet. Hun ville dog blande sig, hvis man indførte en generel regel om ikke at bruge et privat sted: - Det er svært at gribe ind, men undersøgelsen skal vise, om der sker noget ulovligt. Tove Videbæk gentog, at det er en generel regel, at det er forbudt at beslutte ikke at medfinansiere, og igen, hvordan ville ministeren komme efter Ribe amt, hvis de havde besluttet noget ulovligt? Havde ministeren i den forbindelse kontaktet Ribe amt, som lovet i samrådet den 4. september? Efter at have konsulteret embedsmændene viste det sig, at det ikke var sket, og dermed faldt den indledende undskyldning prompte fra Henriette Kjær side. u

Gi’ LOS • 4-2002

LOS-amtsfolk

Fra et amt til et opholdss Et ideologisk og politisk slagsmål Line Barfod trak manglen på anbringelsespladser frem, og var dybt bekymret over udviklingen, og ønskede ministeren svar på, hvad hun ville gøre for at hindre, at der blev nedlagt pladser? Henriette Kjær havde også læst LOS’ undersøgelse af behovet for flere pladser, men præcist hvor mange skulle kulegravningsarbejdet bl.a. vise, men mente, at der allerede var kommet flere pladser, bl.a. fordi amterne havde oprustet på døgninstitutionsområdet. Villy Søvndal fik det sidste ord i samrådet og trak det politiske spil mellem regering og opposition helt op med bemærkningen om ”at problemerne på anbringelsesområdet skyldes, at amterne er blevet tilbageholdende med at bruge de private tilbud efter at grundtakstmodellen er trådt i kraft den 1.januar i år og fordi der er kommet en ny regering. Det er dens skyld. Er ministeren ikke enig?” Det var ministeren ikke! t

Folketingets socialudvalg har efterfølgende anmodet socialministeren om at redegøre for resultaterne af den foreliggende undersøgelse om Ribe Amt på et samråd den 5. december. 

Gi’ LOS • 4-2002

På flere af opholdsstederne er der ansat medarbejdere, der er ”hoppet over på den anden side af skranken” efter at have været ansat i et amt. Men hvorfor skiftede de job? Få her svaret fra en af dem Af Dorete Dandanell, journalist

nne Kaaber, der er uddannet socialrådgiver, har siden 1. april i år været ansat i Lundekollektivet, efter i tre år at have været ansat som familieplejekonsulent i Frederiksborg amts Døgnplejecenter, hvor hun havde tilsyn med anbragte børn og unge. Lundekollektivet i Vejby i Nordsjælland er et opholdsted for 5 unge drenge og piger fra 14 år og opefter med psykiske og sociale vanskeligheder. Anne Kaaber er en af de seks fuldtidsmedarbejdere. ”Bare et opholdssted” - Jeg skiftede job, i forlængelse af at jeg havde lært Lundekollektivet at kende igennem mit tilsynsarbejde med to unger, der var anbragt her. For mig har det mere været et tilvalg end et fravalg af amtet, fordi jeg ønskede at arbejde pædagogisk og med behandling og efterhånden følte mig kompetent nok til det. - Jeg har ikke fortrudt mit jobskifte, selv om det er meget anderledes. Jeg er dog blevet noget forundret og stødt over nogle af de reaktioner, jeg har mødt: ”Har du

fået arbejde på et opholdssted”? Du som havde et godt job som konsulent! Folk synes åbenbart ikke det er så ”fint”. Jeg kan undre mig over, at der er så lidt prestige i selve arbejdet med børn og unge, da det jo er dem, det drejer sig om. - Jeg synes direkte arbejde med børn og unge er det fornemmeste. Men her er jeg vist oppe imod snobberiet i hele Danmark - når man skifter job, skal det da være til noget mere overordnet! - Det ville være dejligt, hvis arbejdet med børn og unge var mere anerkendt, og dermed fik større opbakning. Derved kunne der måske tiltrækkes endnu flere fagligt kompetente personer, som kunne komme denne gruppe til gode, som jo består af skrøbelige og udsatte børn og unge. - Lundekollektivet arbejder på et meget højt fagligt niveau med en høj grad af etik og med en omsorg og respekt for den enkelte unge. Her kan jeg involvere mig personligt samtidig med at jeg bevarer min faglighed, understreger Anne Kaaber. Individuelle vurderinger - Jeg var også glad for at være familieplejekonsulent, og den erfaring hjælper mig da nu, fordi jeg tidligere har været rundt til mange opholdssteder, og derfor har en vis forståelse for og viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker. - I modsætning til arbejdet i am-

sted FOTO: TORBEN SØRENSEN

tet, hvor jeg havde en alt for stor arbejdsbyrde og blev stresset af, at det var svært at få tid til at gå i dybden med sagerne, kan jeg nu se mere individuelt på den unge. Det er svært, når man er underlagt mange regler og snævre rammer. Her formår vi at tage hensyn til den enkelte og tænke nye veje. - Det er dog lidt paradoksalt, men jeg har faktisk mere kontakt til amtet nu, hvor jeg ikke er ansat der, fordi jeg i min funktion på Dagplejecentret dels arbejdede meget selvstændigt, og dels primært refererede og forholdt mig til min nærmeste leder, som var leder af Døgnplejecentret. - Før hørte jeg ofte om amtet, når jeg besøgte et opholdssted, hvilket ofte var negative ting, der afledte mange frustrationer, siger Anne Kaaber. En dialog skal gå begge veje - Efter jeg nu selv har oplevet tilsynsbesøg, mærker jeg amtet tydeligere. Det kan godt være

vanskeligt at få et konstruktivt samarbejde. Det kræver at man fra begge sider forstår hinandens position og har respekt for hinandens virkelighed. - Jeg forestiller mig, at det på flere områder kunne være til fordel for både amt og opholdssteder, hvis samarbejdet blev for bedret og styrket. F. eks. i forhold til fælles faglig udvikling inden for børn- og unge området - her tænker jeg på fælles kurser og videreuddannelse. - Et andet område der med fordel kunne samarbejdes omkring, var justering af de forskellige opholdssteders målgrupper. Der er i dag mange ledige pladser rundt omkring på de forskellige opholdssteder, og så vidt jeg ved, er der en større gruppe unge, der ikke kan findes en egnet plads til. - Jeg er ikke tvivl om, at der er en lang række områder hvor et forbedret og styrket samarbejde imellem amt og opholdssteder vil kunne komme børn og unge i Frederiksborg amt til gode, smiler Anne Kaaber. 

- For mig har det mere været et tilvalg end et fravalg af amtet, fordi jeg ønskede at arbejde pædagogisk og med behandling og efterhånden følte mig kompetent nok til det, siger Anne Kaaber, Lundekollektivet og tidligere ansat i Frederiksborg amt.

Gi’ LOS • 4-2002

��

Gi’ LOS • 4-2002 3-2002

Gertrud går fra borde Af Dorete Dandanell, journalist

ertrud Andersen, leder af opholdsstedet Rosa Land Vand med tilknyttet skibsprojekt i Tureby ved Køge og medlem af LOS’ bestyrelse siden 2000 har sat sin stilling op og stopper den 1. marts 2003. Hvorfor? - Min mand og jeg har i 17 år lagt vores faglige stolthed og hjerteblod i det her projekt, og det har vi gjort, fordi det var sjovt. Men det er det ikke for mig længere. Der er kommet alt for megen administration og kontrol. Fra initiativ og begejstring til regler - Vi har tilpasset os forandringerne, men det er blevet meget sværere selv at sætte nye ting i gang. Efter at tilsynet er overgået til amterne er det frie initiativ blevet dræbt og alt er blevet strammet så meget, at det er svært at få plads til, at anvende fantasi og begejstring, i arbejdet med de unge. - Det er svært at finde arbejdsglæden. Jeg føler ikke længere at vi leder et privat opholdssted, men en offentlig institution, vi har dog beholdt den risikovillige kapital, til at dække et evt. underskud. Til gengæld har vi ingen glæde af et evt. overskud, som man typisk i et privat firma ville anvende til, at få virksomheden til at blomstre yderligere. Vi har f. eks ikke prøvet at have et færdigt godkendt budget klar til årsskiftet i mange år. I år var det først på plads i midten af juni, varslet er allerede kommet fra amtets side om, at vi heller ikke skal have den forventning til 2003 - det er uudholdeligt at arbejde under så usikre forhold. - Og som leder mangler jeg en samarbejdspartner (amtet) som jeg kan stole på. Det er med til at skabe

uklare forhold for vores 7 ansatte. Misforstå mig nu ikke - der er ingen tvivl om at medarbejderne skal have ordnede løn- og ansættelsesvilkår, men det gør det absolut ikke lettere at SL ikke viser deres interesse for opholdsstedernes problemer med amterne, i forhold til, at indhente ordentlige lønrammer, de tramper rundt uden, at støtte deres medlemmer. Farvel til bestyrelsen - Så nu magter jeg ikke det store pres mere. 90 procent af den arbejdstid, der de første år gik med arbejdet med de unge, går nu med, at sidde bag et skrivebord. Jeg er ked af at miste bestyrelsesarbejdet i Los, det har været dejligt og inspirerende, at være med i udviklingen og mærke en stigende respekt og indflydelse på nye tiltag på vores område. - Det pædagogiske tilsyn i Roskilde amt fungerer godt, men totalt løsrevet fra det økonomiske tilsyn, som danner grundlag for, at vi kan have trygheden til at lave det vi gør. Det er helt imod vores tankegang om at arbejde helhedsorienteret. Fra leder til vikar? Hvad laver du efter den 1. marts? - Jeg vil gerne kunne bruge mine mange års erfaringer i arbejdet med børn og familier som har det vanskeligt, dels gennem min uddannelse som socionom, dels de mange år i praksis på opholdsstedet, måske som konsulent, eller vikar på et opholdssted. Jeg har det godt med min beslutning og glæder mig til, selv atter at skulle finde udfordring i noget, jeg har lyst til. 

Gi’ LOS • 4-2002

FOTOS: PER RASMUSSEN

Portræt af et opholdssted:

Ro til psykisk syge drenge Af Dorete Dandanell, journalist

raruphus ligger i udkanten af Nørre Alslev på Nordfalster. Udefra ligner stedet det, det oprindelig er - et hyggeligt gammelt hvidkalket alderdomshjem fra 1911 med æbletræer i haven. På Braruphus, der ledes af Jan og Susanna Holmgaard, bor op til otte drenge og unge mænd mellem 12 og 23 år, med følelsesmæssige, psykiatriske vanskeligheder. Jan Holmgaard: - Vores klientel

Gi’ LOS • 4-2002

er oftest stilfærdige. Vi befinder os i lokalsamfundet og det er vores opfattelse at vi har fået plads og er accepterede her. Ro kræver rolig indretning Indenfor er det tydeligt, at der ved indretningen er taget hensyn til den psykiske tilstand hos husets beboere. Jan Holmgaard: - Braruphus er bevidst neutralt og rart indrettet. Det er et opholdssted, hvor den

Jan og Susanna Holmegaard,ledere af Braruphus, et gammelt alderdomshjem, der nu er fungerer som opholdssted for unge drenge og mænd med følelsesmæssige psykiatriske vanskeligheder.

unge skal finde i ro i en periode. For at give ro på det indre plan, har vi valgt at være tydelige på det ydre plan og vi har en indretning som ikke er tydeligt følelsesmæssigt involverende eller provokerende, for vore unge. Vore unge er her ofte 5-7 år, så det bliver deres andet hjem, og så skal det ikke være for institutionsagtigt. Vi bestræber os på også at benytte miljøet og husets indretning til at skabe en harmonisk og venlig stemning. De unge kommer ofte fra det sterile hospi-

talsmiljø og har behov for den almindelige, hjemlige del, samtidig med at det skal være i respekt for den enkeltes behov for en vis følelsesmæssig afstand. Susanna Holmgaard: - Vores klienter har et indre følelsesmæssigt kaos. Det kan vi ikke umiddelbart gøre noget ved, men vi kan skabe ydre rolige rammer, hvor de både har et overskueligt arbejds- og fritidsliv.

Ressourcerne trækkes frem Braruphus er opdelt i to afdelinger - på første sal bor de fire yngste og i stuen de fire ældste. De to etager kan lukkes af til to mindre separate grupper. Jan Holmegaard: Det kan i perioder være nemmere og nødvendigt for de unge, kun at skulle forholde sig til få mennesker i et meget stabilt og tydeligt genkendeligt miljø. De unge på Braruphus går enten i skole eller er af sted i praktik eller job Susanna Holmgaard: - De yng-

På Braruphus benyttes miljøet og husets indretning meget bevidst til at skabe en harmonisk og venlig stemning, som kan medvirke til at de unge finder ro.

ste af vore unge går i vores lokale folkeskole, hvor der er oprettet en lille klasse, fysisk adskilt fra den øvrige skole. Det giver gode muligheder for at foretage målrettet og hensyntagende undervisning og samtidig giver det muligheder for at integrere eleverne i de øvrige klasser, når der er mulighed for det. Vores klienter er kendetegnet ved et ofte meget svingende funktionsniveau, så der skal være et vist råderum, fagligt såvel som socialt i undervisningssituationen. Susanna Holmegaard: Vores metode er ressourceorienteret. Vi afsøger, i samarbejde med den unge, det den enkelte kan, ønsker og vil. Vores personalegruppe er meget trænede og erfarne i at støtte den unge til at finde egne ressourcer. Det er i starten ofte små signaler der fortæller, hvordan den enkelte fungerer lige nu, og hvordan der skal følges op på udvikling. Netop fordi miljøet er overskueligt og vi er så tæt på de unge hele tiden, kan vi være opmærksomme på og støtte selv forsigtige og usikre udviklingstendenser i retning af større selverkendelse og selvværd. - De unge har brug for indre følelsesmæssig ro og dermed større indsigt - kodeordene i arbejdet med vore unge er tryghed, genkendelighed, struktur, rummelighed og faglighed, oveni hensyntagen til den enkeltes individuelle og særlige behov. u

Gi’ LOS • 4-2002

FOTO: MARK ANDERSEN

De angste og oversete unge Jan og Susanna Holmgaard oprettede Braruphus i 1988 efter at have været forstanderpar på opholdsstedet Nielstrup på Lolland i en periode. De har begge altid arbejdet inden for psykologien og psykiatrien, både i Danmark og i Sverige. Jan Holmgaard har bl.a. været ansat på Montebello i Helsingør. De har begge læst psykologi og Susanna Holmgaard er tillige uddannet som fysioterapeut. Susanna Holmegaard: - Vi oplevede allerede dengang, behovet for at etablere opholdssteder for vores målgruppe, hvor den psykiatriske fællesnævner er vanskeligheder indenfor det emotionelle område, herunder angst, depression, skizofreni, og den gamle betegnelse borderline/ grænsepsykose. Halvdelen kommer hertil fra de psykiatriske ungdomsafdelinger. De, der ikke kommer fra

sygehusene, har også haft kontakt med det psykiatriske system.

I N T E R V I E W

Jan Holmegaard. - Braruphus modtager ikke unge til korte ophold, men udelukkende unge i længerevarende behandlingsophold. Derfor er vores visitation meget grundig. Vi må så vidt det er os muligt sikre, at vores tilbud svarer til den enkelte klients behandlingsbehov. Vi afsætter mange ressourcer på at undersøge og matche den nye klient til den eksisterende gruppe. Vi sikrer os, at den enkeltes grundlæggende problematik er tilstrækkeligt tydeligt og fagligt udredt og beskrevet. Før en ny ung flytter ind her på stedet, er sagen yderligere blevet bedømt og matchet af vores egen psykiatriske konsulent. u

Job og privatliv adskilt Jan Holmgaard: Netop fordi vi arbejder i dette følelsesladede felt, er det rent professionelt nødvendigt, at der er en både fysisk og mental adskillelse mellem job og privatliv. - Arbejdet med vore unge indebærer at være særligt tæt sammen med de unge, realitetskorrigere, hjælpe og støtter de unge netop, hvis den unges oplevelser bliver uoverskuelige og kaotiske. Det kan være en følelsesmæssig forvirring hos den unge, hvor der optræder sammensmeltning mellem fantasier og virkelighed. For at kunne rumme den unges uro, ulykkelighed og angst og for at kunne tilbyde den unge det optimale voksen nærvær og den mest respektfulde støtte, er vores vagtplan udarbejdet, så medarbejderne kan have fri i tilstrækkelig lang tid, til at kunne lade op, lægge afstand til opgaverne og bearbejde egne indtryk.

Gi’ LOS • 4-2002

Susanna Holmgaard: - Stedet og menneskerne udvikler sig hele tiden. Det er enormt inspirerende, og det er en ære at være med i den enkeltes udvikling.

„

fortsat at kunne lytte, være nærværende og handlekraftig i forhold til den unge, forudsætter at medarbejderen selv er følelsesmæssig opmærksom og i balance og at medarbejderen er indstillet på at deltage aktivt i den unges udviklingsproces, som også i høj grad indebærer medarbejderens egne oplevelser og reaktioner. - Derfor er de personlige egenskaber hos medarbejderne det væsentligste. De menneskelige egenskaber, kombineret med faglighed, er grundstenen i det behandlerteam, som vi har oparbejdet gennem mange år. Vores dygtige og erfarne medarbejdere formår at række ind til vore unge, også når en ung gennemlever en svær periode. Jan Holmegaard: Den interne supervision og undervisning, i kombination med ekstern undervisning og supervision er forudsætningerne for at kunne inddrage så mange aspekter af et udviklingsforløb som muligt. - Der er personale hele døgnet rundt, alle årets dage. De 11 ansatte herunder pædagoger, sygehjælpere, håndværkere og lærere er alle personer med en grundlæggende lyst til at være sammen med unge og med en tydeligt positiv livsholdning. Desuden er det mennesker, som har respekt for den anderledes virkelighedsopfattelse som vore unge til tider er præget af. Og så er det en godt sammentømret gruppe mennesker, som har arbejdet sammen i lang tid, og som kan lide hinanden.

Fra opholdsted til botilbud De unge kan formelt blive på Braruphus til de fylder 23 år. Susanna Holmgaard: - Det kan efter et langt ophold på Braruphus, være en for brat omvæltning at skulle bo helt alene, så vi har et nært samarbejde med Storstrøms Amts ungdomscenter i Vordingborg, hvor de unge kan flytte ind i deres støtteboliger, hvor der kan etableres psykiatrisk tilsyn. - Når de tager herfra er det vores mål, at de har taget 9. klasse og at de i gang med en uddannelse. De vælger som regel noget teknisk - IT og computere. Men det er først, når det hele fungerer for den unge her, at de er parate til at skifte til et andet sted. De fleste bevarer kontakten til Braruphus, fordi de har tilbragt de vigtige ungdomsår her, og når de har boet her så længe, har de lyst til at blive i området. At finde den bedste løsning Hvad er det bedste ved at lede Braruphus? Jan Holmgaard: - Det er en stimulerende udfordring at være i et engageret personaleteam og i fællesskab med den unge over tid, at aflæse, strukturere og formulere de løsninger af vanskelighederne, som vore unge har. Tilfredsstillelsen består i, i fællesskab med den unge, at finde den mest optimale og individuelle løsning. Susanna Holmgaard: - Stedet og menneskerne udvikler sig hele tiden. Det er enormt inspirerende, og det er en ære at være med i den enkeltes udvikling. Kan I ikke komme til kort nogen gange? Jan Holmgaard: Jo, selv om vi har fine resultater sker det da, at vi konstaterer at en ung ikke profite-

FOTO: MARK ANDERSEN

Medarbejdere med nærvær Susanne Holmgaard: - Personalets evne til at fastholde kontakten til en ung, som har det svært og til

„

I N T E R V I E W

rer af at være her. En problematik kan udvikle sig, blive tydeligere eller helt ændre sig, og der må til stadighed tages dynamisk stilling til, hvor og hvorledes den enkelte unges udviklingsbehov bedst tilfredsstilles. - Vores tidsperspektiv og kriterier for udvikling og modning er i høj grad funktionelt bestemt. Når en ung begynder at finde sin vej gennem ungdomsårene og begynder at kunne erkende sine egne ressourcer og muligheder i form af uddannelse eller beskæftigelse og når den unge kan fastholde kontinuiteten i sådanne forløb, kan vi opleve et kendt dilemma. Nemlig at når behandlingsindsatsen begynder at give stabilitet, altså at graden af vanskelighederne er aftagende, kan den unge, eller den unges netværk, anse at behovet for fortsat behandlingsindsats ikke længere er til stede. Der er dog oftest tale om, at den valgte behandlingsmetode da viser sig at være rigtig og at indsatsen derfor bør fortsættes en tid endnu, for at kunne integrere de indvundne erfaringer stabilt i personligheden. Susanna Holmgaard: - Vi strukturerer vedligeholdelsen eller retableringen af kontakten til forældrene. Vi prioriterer forældresamarbejdet som en nødvendig forudsætning for den unges udvikling. Den unges sociale og familiære netværk er et væsentligt fundament, som det dog i perioder kan være vanskeligt at vedligeholde. De unge er almindeligvis på hjemmeweekend, hver anden weekend, nogle måske blot nogle timer ad gangen. Mange fordomme og stort forarbejde Hvad er det værste ved at lede Braruphus? Susanna Holmgaard: At der ikke

har været opmærksomhed nok om disse sarte unge. Det har været svært at skabe forståelse og respekt for denne gruppe unge. Jan Holmgaard: At møde så mange sager,som er så utilstrækkeligt udredt og beskrevet. Vi møder alt for mange sager, hvor det ikke er tilstrækkeligt klart, hvilke vanskeligheder eller behov den enkelte unge egentlig har. Det er en omfattende og meget tidskrævende administrativ opgave at bearbejde journalmaterialet, at indhente supplerende og aktuelle oplysninger. - Vi har gennem 15 år arbejdet på at få et godt koncept med gode resultater. Og det har vi, fordi visitationen er så solid. Vore visitationer kan tage flere måneder, hvor vi må afvente forskellige instansers tilbagemeldinger. Vi oplever desuden, at der ved vores gennemgang af journalmaterialet fremkommer oplysninger som

medfører at en klient falder udenfor vores målgruppe. Oplysninger, som det ville have været hensigtsmæssigt at have på et meget tidligt tidspunkt, for at kunne bruge vore ressourcer på sager som faktisk ligger indenfor vores målgruppe. - Der er svært at drive en virksomhed på de præmisser, og i takt med at opsigelsesfristen sættes ned til en måned, bliver vi økonomisk ekstra følsomme. En stor del af vore klienter har desuden ventet meget længe på at komme videre i systemet, og det er sjældent optimalt for en ung at være i venteposition. Hvis forarbejdet var grundigt udført, når vi fik en sag tilsendt, ville visitationen kunne komme ned på ca. 14 dage - og dermed kunne virksomhedens økonomiske grundlag sikres, understreger Jan Holmgaard. 

Susanna og Jan Holmegaard: - Vi har gennem 15 år arbejdet på at få et godt koncept med gode resultater. Og det har vi fordi visitationen er så solid. Vores visitationer kan tage flere måneder, hvor vi må afvente forkskellige indstansers tilbagemelding.

Gi’ LOS • 4-2002

Lad tusinde blomster blomstre Mindeord om professor Tore Jacob Hegland Den 27. september døde Tore Jacob Hegland, og dermed mistede vi en stor og spændende personlighed, der har haft stor betydning for det alternative sociale arbejde i Danmark.

”M

it navn er Tore-Jacob Hegland og jeg kommer fra Handelshøjskolen, hvor jeg driver med et forskningsprojekt om døgninstitutioner for børn og unge”. Tidspunktet for denne præsentation var 1970, stedet var på trappen op til hovedbygningen på Børnehjemmet Nærumgård. Manden der præsenterede sig var sociolog og han drev fra dengang og i alle årene frem til sin død med mange ting indenfor det sociale område. Når danskere driver, dovner de. Når nordmanden Tore-Jacob ”drev ”(med) betød udtrykket det absolut modsatte. Med en ganske særlig kombination af energi, varme, intensitet og analytisk skarphed satte han stædigt fokus på det danske socialvæsens noder og unoder. I 1970 startede denne socialt orienterede karriere for alvor. Det var

Gi’ LOS • 4-2002

Af Jutta Aude, Ejgil Aagaard, Geert Jørgensen og Karin Kildedal I det følgende vil vi prøve at sige lidt om Tore Jacob, personen, hans arbejde og hans indflydelse på det sociale arbejde gennem næsten fyrre år.

de udsatte børn og familiers forhold - med særligt fokus på anbringelsesmuligheder - som havde hans opmærksomhed. Han ikke alene drev med det - han drev det vidt ved at sætte sig betydelige spor i den danske socialpolitik. Det var ham der begejstret præsenterede Fjordhøj - det første kollektive børne-og ungdomsmiljø - for mig. Jeg valgte at flytte ind og nød i årene derefter godt af den måde, hvorpå han involverede han sig dybt på alle niveauer. Selv flyttede han aldrig helt ind selv trods nogle tilløb. Men Fjordhøj blev ikke desto mindre basen, hvor han som forsker, bestyrelsesformand og nær ven af huset blev en helt uvurderlig udvikler og ”part i sagen” , som for os dengang var intet mindre end at reformere/revolutionere den danske børneforsorg.

Hans indsats og støtte var afgørende for, at mindre bo - enheder for børn og unge kunne opstå, eksistere og eksperimentere. At det vi i dag benævner som opholdssteder blev en realitet skyldes i høj grad hans vedholdenhed og solidaritet. Han var en frihedselskende og livsnydende anarkist. Da den norske regering fremsatte et lovforslag om forbud mod at ryge i egen bil, fik han mere end nok af Norges politiske korrekthed. Det var dråben der fik ham til at flytte til Danmark, som han opfattede som frihedens mulighed. Tak til den norske regering for det og kæmpetak til Tore-Jacob for alt hvad han kom til at betyde for Danmarks sociale arbejde- og for undertegnede! Jutta Aude

it ven- og bekendtskab med Tore Jacob startede i begyndelsen af 1970´erne. Det venskab varede lige til det sidste. Uophørligt i en kompleks virkelighed. Vi mødtes om det, som har karakteriseret Tore Jacob i hele hans danske liv og karriere - nemlig både at forholde sig til den gode og forandrende praksis når den vitalt foldede sig ud i prakis og derfor til tidens samfundsmæssige udfordringer og brudflader. Derfor vedrørte det også de udfordringer til akademiske teoridannelse og vidensproduktion på de praksisrelevante områder. At få disse to vidensområder til at gå i spil med hinanden var så absolut ikke hverdagskost på den tid. Her var det at Tore Jacob var et markant, inspirerende og bekræftende energibundt. Det betød en præcisering og mere kvalificeret indsats der var rettet imod trioen: ”folk” - ”viden” og ”magten”. Tore Jacob pendlede uophørligt i og imellem hver af disse kategorier. Have kontakt med ”folk” der i dette tilfælde var de ”menige” praktikere og de som afdækkede marginaler; bearbejde opfattelser om vidensformer - de praksisnære og de akademiske; - og at kunne trykke på de regelsættende og bevilgende magtkoncentrationer. Den slags kræver særlige energier og talenter for at få det til at hænge sammen. Det gjorde det ved Tore Jacob. Det er ikke her jeg skal udpensle den praksis som udgjorde vores kontakt. Men måske giver det alligevel en fornemmelse af bredden i Tore Jacobs når jeg nævner den kommunale ungdomspædagogiske praksis, som ledende ungdoms-

skoleinspektør i Odense. Kommunesammenlægningen i 1970 havde givet kaos i de rådhusnære kanaler, og det gav nogle få års frirum for initiativtagere inden de bureaukratiske fælder smækkede i. Vi var en del af tidens trend med de mange forskellige former for tilløb til ”det alternative”. I bedste Thomas Mathiesen forstand søgte vi at modsige og udkonkurrere en lang række hævdvundne sociale og pædagogiske praksisser. I den forstand var vi med i en broget buket af indsatsformer: ”Fjordhøj”, Nørmarksgård, Majgården, Askepot, Tvind, Produktionskollektiver der blomstrede op i et antal så de kunne kortlægges - hvilket Tore Jacob i øvrigt også var opmand til´´. Meget mere kan nævnes, - men det var i denne kreds af højaktive, idealistiske, spøjse, ofte hjertevarme og humoristiske indsatsformer, at Tore Jacobs navn dukkede op. Så rygtet var løbet i forvejen, - nu var der ”noget” der stak op. Og hvad var det så jeg mødte?”. Joh det var en hjertelig, nærmest kæderygende og meget diskuterelysten nordmand. - Ingeniør og så på handelshøjskolen i København? Og påklædningen? Man fik spærpet sanserne fra starten. Dengang sad Tore i ”Grønlænderskurene” hvorfra han støttede vidensproduktion om bygder og yderdistrikter i Grønland !!. En af de studerende fra dengang sidder såmænd den dag i dag som kontorchef på området i Landsstyret. Nå men det blev til små 10 års spændende og udviklende samarbejde hvor Tore Jacobs udvikling af træk inden for det organisationskulturelle og aktionsforskningsmæssige har haft ukendt stor indflydelse på den praksis jeg var i

berøring med. Utallige er de ofte meget sene timer hvor dilemmaer og det ”uigennemsigtige” er blevet diskuteret. Ofte med en ”sleeping partner”-effekt. Man havde efterfølgende fået noget at tænke over, reformulere, gøre mere kritisk skarpt. Ofte blev fornemmelser og intuitioner trukket ind og bragt i relation til den konkrete hverdag man tumlede rundt i. Den slags gøres ikke op i klare kategorier - det er en langt mere situations- og procesorienteret stil. Men operationelle erkendelser blev det til. Der blev stræbt efter sammenhænge til beslutningsprocesser og handlinger i den daglige praksis. Tore var med til at starte de første kontakter mellem forskere og ungdomskolefolk på landsplan. Ja han var ikke bare selv at være med - han medbragte også nogle af sine studerende. Tore trak os også med ind i kredse hvor vi ellers ikke ville være kommet - og omvendt. Da arbejdsløsheden fra 1975 slog igennem fordrede det initiativer, som det offentlige overhovedet ikke var gearet til at opsuge. Der fremkom en vrimmel af ”alternative” initiativer, og dermed rejste der sig et giga felt som en aktionsforsker kunne drøne rundt i. Og det gjorde Tore Jacob. Det krævede tid til at være derude, tid til at diskutere, tid til at reflektere, tid til at forske, tid til at møde op med bidrag til workshops, konferencer, kurser, tid til at sidde i udvalg, tid til at skrive tid til… Ja og tid til at være en inspirerende og skæg personlighed med sund sans for livets muligheder på det kulinariske. Tore havde nærmest en PH-sk tilgang til god mad og god vin. Det u

Gi’ LOS • 4-2002

u var ikke altid det almindelige der

dukkede op. Da han besøgte mig i Grønland i 1978 ringede Lissy med stemme som kunne have gjort telefonen overflødig… Nu havde ”nogen” (Nørremarksgård) leveret en fjerding nyslagtet hest på trappen!! - Nåh - jamen den skulle bare lægges i lage og… Desværre for

ange af dagens opholdssteder og botilbud er måske ikke klare over det, men de står i dyb gæld til Tore Jacob Hegland. I slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne skød opholdssteder og botilbudenes forløbere, urskoven af mangeartede sociale tilbud frem. Tilbud, der så forskellige de var, havde det tilfælles, at de var befolket af ildsjæle, der så mere på de mellemmenneskelige relationer, end formelle krav og regler. Til trods for, at de udfordrede tænkningen blandt såvel det politiske, det administrative og det faglige system, overlevede tilbudene flere

ore Jacob var gennem alle årene en markant skikkelse på sin daglige arbejdsplads, Aalborg Universitet gennem alle årene. Både som “ham den nordmand” der bragte aktionsforskningen til Danmark, men også som et menneske og en fagperson, der gjorde et stort stykke arbejde særligt for at hjælpe unge forskere på vej. I Tore Jacob Heglands forskningsgruppe, Alfuff har mangen en projektmager, phd.studerende og andet godtfolk fået hjælp og støtte til at finde vejen i det universitære system. Tore Jacob var eminent dygtig til både

Gi’ LOS • 4-2002

Lissy og hestekødet så sad Tore nu i Nuuk. I øvrigt boede vi i den periode mest i køkkenet. Så udover at få hold på ideer og struktur til den nye konsulenttjeneste for erhvervslivet så blev det også at tilberede torsketunger som er super-retten ved arrangementer i de norske ambassader. At klargøre

35 flotte havørreder som ellers ville være gået til i en inficeret saltlage (han var vel ingeniør med indsigt i disse sager). Og så lærte jeg at drikke rødvin til torsk - og at tilberede torsk på et utal af måder.

forsøg fra ”systemets” side på at komme dem til livs. I slutningen af 70’erne var feltet endnu en gang under pres. Tore Jacob Hegland gik på aktionsforskningens grundlag med stort engagement ind i arbejdet med at undersøge, systematisere og beskrive disse arbejds- og levemiljøer. Samtidig brugte han meget bevidst sin forskningsmæssige autoritet og prestige til dels at medvirke til at formulere deres selvforståelse dels til at legitimere dem overfor ”systemet”. Det er ikke for meget at sige, at koblingen mellem ”avanceret” pædagogisk /

social /arbejdsmarkeds-relateret arbejde og forskningstiltag/-kontakt fandt sin mulighed via Tore Jacob Hegland. Selv om hans arbejde senere førte ham ind på andre felter bevarede han en stor interesse for feltet, og videregav åbent sit materiale til de nye, der gik ind i arbejdet med at undersøge og beskrive området. Hans og Lissys hjem stod altid åbent for mig og mange andre, og han var altid dybt interesseret i at høre nyt fra den verden, han havde brugt så meget af sit liv på.

at gå på de bonende gulve og skaffe penge til kreative forskningsprojekter og til at støtte sine projektmagere. Også i de løbende forskningsmæssige, undervisningsmæssige og socialpolitiske debatter på Universitetet, var Tore Jacob Hegland aktiv! Socialrådgiverstudiet og diskussionerne om sociale problemer på instituttet havde helt klart hans bevågenhed, ligesom han spillede en stor rolle i oprettelsen af Den Sociale Kandidatuddannelse. Han havde - og udtrykte en holdning til det meste, og var ofte den, der forsøgte

at medvirke til at omsætte dele af intentionerne til praksis. De sidste år på universitet var hårde for Tore Jacob Hegland adskillige sygdomsperioder svækkede hans tidligere stærke og markante profil, men han forsøgte til det sidste at være med til at præge livet på instituttet, og det mærkes tydeligt at han ikke er der mere.

Ejgil Aagaard

Geert Jørgensen

Karin Kildedal Sluttelig går vores tanker til hans efterladte, til Lissy og deres søn Erik. Æret være Tore Jacobs minde. 

Gi’ LOS • 4-2002

D E B AT

Godkendelsesprocessen for et behandlingssted:

Om at blive rystet i sin grundvold Af Birgitte Nørbo, cand.psyk.

eg har gennem 15 år ledet en virksomhed ”Selma”, der i privat regi tilbød døgnbehandling til voksne. Mit udgangspunkt herfor har været at skabe alternativ til store offentlige institutioner. Vi har ønsket at skabe fokus på direkte kontakt til brugere, direkte dialog med respekt for individualiteten og mangfoldigheden. Jeg tror på mennesket som aktivt, unikt, socialt, kreativt skabende og på at en god kontakt/dialog sikrer sundhed. Min arbejdsplads har været velrenommeret, en god arbejdsplads, hvor ansatte trivedes, var engagerede ildsjæle, der ydede langt ud over, hvad den kontante løn lagde op til. For at kunne drive virksomheden som selvstændig, har jeg og min mand som medindehaver selvsagt måttet investere en del kræfter og økonomi. Jeg har (desværre) ikke tænkt på, at jeg skulle have sikret mig og min familie økonomisk ved at gøre foretagendet til et aps eller en fond. Jeg er selv psykolog med efteruddannelse indenfor ledelse. Undervejs har virksomheden haft tilknyttet daglige ledere til varetagelse af den daglige drift, ligesom revisor og advokat har været tilknyttet. Sidste år udvidede min virksomhed fra at kunne modtage 810 beboere til yderligere 8 pladser. Fordi vi havde efterspørgsel, fordi vi mente, at vi gjorde en forskel og fordi vi tror på det koncept, vi har udviklet. Udvidelsen havde også en po-

Gi’ LOS • 4-2002

sitiv udsigt til økonomisk stabilisering, idet en større virksomhed fordelt i mindre enheder ville være at foretrække. Endvidere havde jeg selv lyst til helt og holdent at hellige mig det, jeg er mest kompetent til, nemlig psykologien. Ad åre har jeg dog haft mange forskelligartede funktioner: jeg har boet sammen med virksomheden og dens beboere, har arbejdet med det pædagogiske, det administrative, ledelsesmæssige og det behandlingsmæssige. Vi vidste godt, at vi sidste år skulle starte på en godkendelse af Århus amt. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, hvad dette kom til at betyde. Set i bakspejlet har jeg skiftevis følt mig komplet naiv, fortvivlet, afmagtsfyldt, vred. Min første kontakt til amtet var telefonisk og var på et tidspunkt, hvor vi var midt i flytning og udvidelse. Jeg udtrykte, at så snart vi var ovre dette, ville vi ansøge om godkendelse, da vi ellers skulle lave beskrivelser af to omgange. Jeg fik også at vide, at en godkendelse ville tage 3-4 måneder. Men alligevel fik jeg et brev midt i som-

„

Set i bakspejlet

har jeg skiftevis følt

„

mig komplet naiv, fortvivlet, afmagtsfyldt, vred.

merferieperioden fra amtet om, at nu ville de have oplysninger, konceptbeskrivelser og budget fra revisor mm. Revisor havde sommerferie... og det troede jeg også jeg skulle have haft. Men selvfølgelig gik vi i gang med at levere varen. Kort efter denne situation, blev jeg ringet op af en jurist på amtet, der spurgte, hvornår vi havde udvidet. Da jeg svarede, blev jeg mødt af sætningen ”Det er ulovligt! ” Jeg blev forskrækket... Jeg bestræber mig faktisk på at lave mine ting ordentligt og jeg føler mig altid lidt lille, når man møder offentlige myndigheder, der kan være hurtige på aftrækkeren, og tenderer filosofien ”Det er altid borgeren, der har uret:” (I modsætning til det private, hvor ”kunden/brugeren indtil andet tydeligt er bevist altid har ret...) Det minder mig om, at jeg for nylig hørte en udsendelse om en kommunes ”dyneløfteri”, hvor en kommunalt ansat fortalte, at når de ankom uanmeldt til en kvindes hus, var det tydeligt, at hun var nervøs og derfor sikkert ikke havde rent mel i posen. Store systemer sætter åbenbart et ”vi har ret præg” på nogle af de ansatte, således de kan glemme hvor magtfulde de kan virke på borgerne. For hvad kan den enkelte borger egentlig stille op, hvis man føler sig dårligt behandlet? Og hvilke konsekvenser har det for myndighedspersonerne? Selv har jeg følt det meget vanskeligt at finde en balancegang i dette felt. Dem, der skulle godkende os, er også dem, der skal henvise til os. Amtet udbyder selv behandling, som de selv

D E B AT

„

Det gik mere og

henviser til og køber osv. De private, enkeltpersoner og brugere er meget meget små i denne sammenhæng. Jeg har ofte haft tanker om, hvor lille også udtryksfriheden er i sådanne sammenhænge. Det er også blevet tydeligt for mig, at store systemer skaber filosofier, der præger den enkelte i systemet og endvidere, at det som oftest ikke er de mennesker, der er tæt på borgerne og dermed selve opgaven, der er svære at gå i reel dialog med. Der trænger til en kæmpe oprydning og ændring i styrings/ledelsesmetoder i det offentlige. Mange væsentlige beslutninger virker til at køre som lyntog ovenfra og ned uden reelle høringer af de mennesker, der arbejder med løsning af opgaverne i det daglige. Tilbage til min historie: Efter mit brev til amtet fik jeg brev, hvori en masse paragraffer var opremset, som jeg ikke var skyldig i at have overtrådt, og efter en side herom, som jeg ikke forstod meget af - en beklagelse. Det kan være det har en dybere mening indadtil, men set udefra som borger virker det som spild af tid...I skrivende stund kan jeg dog glæde mig over, at der eksisterer paragraffer, som jeg er vurderet til ikke at have overtrådt... Godkendelsen trak ud, hvilket vi selvfølgelig fik ansvaret for. Det gik mere og mere op for os, at vi qua at være private nærmet var at betragte som mistænkelige, pr. definition kun ude på at score profit. Omkring jul truede samtlige vore beboeres hjemkommuner med at udskrive beboere med dags varsel, da vi endnu ikke var godkendte. Vore beboere blev ikke hørt. Man kunne fristes til at tro at det offent-

mere op for os, at vi qua at være private nærmet var at betragte som

„

mistænkelige, pr. definition kun ude på at score profit.

lige i denne sammenhæng selv var styret af profit... I januar var jeg til møde på amtet og blev her anbefalet at overdrage min virksomhed til en fond, for ellers ville det ikke være muligt at opnå en godkendelse indenfor rimelig tid. Vore beboere stod som sagt overfor at skulle udskrives til ingenting. jeg fik også at vide, at det ikke ville tage lang tid at lave en sådan overdragelse, at jeg og mine ledelseskollegaer, samt vores revisor f. eks kunne være i fondsbestyrelsen og at jeg f. eks selv kunne oprette mit eget firma til varetagelse af specialopgaver. Jeg fandt ikke, jeg havde andre muligheder. En fordel for brugere af private steder er, at ledelsen/ personalet er tæt på dagligdagen og de mennesker der bor der, er kendte for en. Det er ofte mennesker, man holder af og har stor respekt for... I en lukningstruet situation er det et faktum, der gør det svært belastende at være personale. Vi fandt det relevant og nødvendigt at inddrage egen revisor og advokat, da jeg ikke har erfaring med eller kompetence til at gennemskue juridiske og økonomiske konstruk-

tioner i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Revisor var meget hurtigt inde på, at det kunne være ret svært fra dag til dag og med tilbagevirkende kraft at lave en virksomhedsoverdragelse grundet skatte og afskrivningsmæssige forhold. Derudover var der også spørgsmål ved, hvorledes en overdragelse kunne finde sted, uden at min familie måtte gå konkurs, da vi ikke havde udsigt til at kunne få godskrevet goodwill eller investeringer foretaget før en overdragelse ville finde sted mm Kort efter blev vores revisor også alvorligt syg og kunne ikke levere sine materialer til tiden. Udsigterne var mørke, men vi fortsatte med at passe det, vi er sat til for, og i kontakt med beboere og personaler fandt jeg selv igen og igen meningen med at fortsætte. Undervejs måtte virksomheden halveres p.g.a. manglende endelig godkendelse, hvilket betød manglende henvisninger og derudover havde indførslen af grundtakstmodellen samme virkning. Vi måtte gennem flere svære fyringsrunder. De resterende personaler har oplevet at blive afskediget flere gange, og passer alligevel deres job, er engagerede fortsat - selvom de også grundet amtets politik har udsigt til at skulle have langt ringere vilkår i deres ansættelse så længe den nu varer, end, hvad offentlige ansatte har. De gamle i gårde har længere tilbage også arbejdet gratis i perioder. Virksomheden har nu en bestyrelse og er en ”fond under stiftelse og en midlertidigt godkendt (hvilket ikke giver kunder i butikken). Jeg er kørt træt i bureaukrati, administration, papirdynger af svært for- u

Gi’ LOS • 4-2002

D E B AT

„

En klog mand

uståelige juridiske skrivelser. Bille-

det udtrykker dette sig ved, at den mappe i mit hængearkiv der fylder mest hedder ”amtet”. Jeg har uddelegeret meget til kompetente, men dyrekøbte folk i forbindelse med processen, bl.a. for at kunne passe mit job. Jeg er blevet vant til at ”vente det værste”, til ikke at blive hørt, til at blive tillagt dårlige motiver, at blive kriminaliseret. Jeg får positivt udvidet min indlevelsesevne i forhold, jeg ofte har hørt ”de udstødte/de psykisk syge” beskrive om oplevelser med ”de store systemer”. Jeg har valgt at fratræde som leder og er i gang med at lave mit eget firma. Jeg har også besluttet, aldrig mere at skulle lave noget, der ikke handler om opgaven. Min følelse af, at der må eksistere rimelighed/retfærdighed/ socialt ansvar har måttet alvorligt op til revision. Realiteten er jo, at private bl.a. har modtaget mennesker, som det offentlige ikke ville give tilbud. Realiteten er også, at der står mange børn og unge på ventelister til behandling. En del af de unge, der er diagnosticerede som ”borderline” får ikke relevant behandling. De udvikler sig nemlig dårligt i store systemer, der fokuserer på sygdom. Tankevækkende psykologisk set er det, at specielt denne gruppe ikke kan optages i systemet. Man kunne fristes til at sige, at de ligner hinanden for meget i deres sort-hvide tankegang og deres evne til at være udadprojicerende/ diagnosticerende andre... De mennesker der er tæt på de, der har lidelserne, kan kun føle afmagt, specielt når der i andre sammenhænge kan være forundring over udvikling af råhed i samfundet...

Gi’ LOS • 4-2002

har sagt, at ”Succes må måles på, hvad man

„

må ofre”, i den

forstand har vi haft stor succes.

Det seneste er, at jeg og min mand som medindehaver af det gamle firma også har fået skudt i skoene, at vi har lavet noget kriminelt det sidste år, mens virksomheden har været ”en fond under stiftelse”. Vi har overtrådt fondsloven, idet fonden bl.a.. ikke har haft selvstændigt se-nummer og bankkonto. Praksis gennem 15 år har været, at vi har stået for en kassekredit i banken. At det skulle være kriminelt, at dette ikke ophørte, når overdragelsen ikke var på plads, og at der endvidere var udsigt til underskud hele vejen rundt...og at vi har forhandlet med banken ud fra andre forudsætninger, nemlig ud fra at være en privat virksomhed, hvilket vi også var indtil januar i år... har vi ikke tænkt på ligefrem skulle kriminalisere os... Kriminelle? Nej. Naive? Sikkert. Aktuelt har vi udsigt til at skulle bære investeringer fra tidligere uden godtgørelse, at stå med huse, der måske ikke kan sælges, - i bedste fald at få gæld til resten af vores erhvervsaktive tid i værste fald at gå konkurs. En klog mand har sagt, at ”Succes må måles på, hvad man må ofre”, i den forstand har vi haft stor succes. Hvad der får os til ikke at ende som revalidender, gå i skilsmisse,

i sort, starte interne konflikter? Vi har det godt med det arbejde, vi har udført over tiden og ved, vi har gjort vores bedste og ydet alt, hvad vi kunne. Det gælder alle omkring virksomheden... Derudover har vi fået endnu mere kampgejst i forhold til, hvem det egentlig er, vi er til for, og hvem der virkelig har brug for talerør. - Brugere af de store systemer kan dårligt selv udtrykke eventuel utilfredshed, for de har mere end nogensinde ikke andre muligheder end at være afhængige af et offentligt tilbud. Det er også opløftende at møde mennesker fra andre private steder i lignede situationer, der findes mennesker, der er orienteret mod at være til for svagere grupper, og som reelt er gode hjælpere for disse, fordi de kender til at være små og svage...Det er også opløftende at møde mennesker i det offentlige tæt på dagligdagen, der på trods af ofte manglende indflydelse på ledelse og styring formår at lave et flot stykke arbejde. Derudover er der kun tilbage at bede for fremtiden, der trods alt på mange måder tegner lyst: mange systemer må ændre sig/bryde sammen for at vi kan være i et stadigt mere mangfoldigt og globalt univers. Så med Leonard Cohens ord vil jeg slutte min optimistiske klagesang: ”May the land of the very plenty shine on the truth some day.”  Gi’LOS har forelagt Birgitte Nørbos indlæg for Århus Amt, der har meldt tibage, at de ikke har nogen kommentarer til indlægget.

D E B AT

Hvor bliver kampen af? Af Ejvind Bitgsch, souchef

pøgefuldt siger man ofte, at landbrugsloven er lavet af de store for de store. En gang i mellem ku’ man få lidt den samme tanke om LOS’s virke. Jeg er naturligvis klar over, at det er en nærmest kættersk tanke - jeg skal alligevel forsøge at begrunde synspunktet: Virkeligheden for langt de fleste af os små og mindre opholdssteder er, at vi driver en fondsejet døgninstitution i lokaler, som er ejet af den daglige leder og ægtefælle (med for store hjerter), og som lejes ud til fonden/opholdsstedet. Eller sagt på en anden måde, vi driver opholdssted i eget hjem, i egne møbler og lægger selv køkken og service mv. til. Rundt omkring i landet sidder mange og meget kompetente folk i de respektive skatteforvaltninger dem hører vi aldrig om, de udfører deres arbejde, som det nu er ret og rimeligt efter retningslinier, der er udstukket fra ”oven”. Andre steder er drivkraften hos den enkelte medarbejder i skatteforvaltningerne ikke ønsket om en retfærdig og dermed rimelig ligning - hos dem er det derimod misundelse og små sko, der er drivkraften. Det er desværre en alt for kendt sag, at de mennesker, der som følge af overskud af menneskelige ressourcer samt plads, åbner deres hjem for at drive et opholdssted, i de omgivelser, de ofte har været

et halvt liv om at skrabe sammen. Disse mennesker mistænkeliggøres, så der i kommuner med den sidstnævnte type personale løbende drives klapjagt på dem. I visse kommuner har man i årevis - op imod 10 år, kontinuerligt haft sager kørende mod disse ”suspekte” ”opholdsstedsejere”, der angiveligt i uacceptabelt omfang skulle lukrere på ”det offentlige” ved at malke deres opholdssteder. I enkelte kommuner har man ved systematisk jagt tvunget de fæle ”opholdsstedsejere” så meget i knæ, at de enten har betalt blot for at få fred - eller også har man simpelthen bygget et nyt, selvstændigt hus til privat bolig for at få fred for skattevæsenet! Det var næppe det, der var tanken, da man udformede bestemmelserne omkring det at bo under samme tag som dét opholdssted, de selv har taget initiativ til at etablere. Her i området, hvor magasinet ”Penge & Privatøkonomi” efter en kvalificeret rundspørge nåede til det lidet flatterende resultat, at vort lokale skattevæsen befandt sig på en ikke særlig ærefuld plads som den anden dårligste her i landet, har vi også oplevet forhold, som grænser til det groteske: F.eks. at skulle betale skat af den varme, vi nødvendigvis får indendøre, mens vi er på arbejde. Eller at få påført vores private indkomst det beløb, som opholdsstedet havde anvendt til at vedligeholde og reparere beboernes værelser i forb. med overlagt hærværk eller fraflytning. (Dette sidste må vi dog sige,

frafaldt man i skatteankenævnet, eftersom én af politikerne på det nærmeste må betegnes som boligforenings-ejer, idet han er formand for en hel stribe almen-nyttige boliger her i området. Han kunne næppe overskue konsekvenserne for sin private økonomi, hvis man havde stået fast på forvaltningens krav imod os!) Eksempler som de her nævnte findes der desværre uden tvivl utallige paralleller til. Jeg ved, at LOS løbende er blevet orienteret om nogle af problemerne. Man møder altid både venlighed og forståelse, når der orienteres om det lokale skattevæsens nyeste, horrible tiltag. Men - men, så stopper det også. Kunne/ burde vi forvente mere bid i kampen fra LOS’s side? Er det dybest set et foreningsproblem, at foreningens egen revisor også sidder med på centralt hold, når regler og retningslinier lægges? Vi har i hvert fald oplevet, at hvis problemerne kunne relateres til foreningens egen revisor, så var LOS ikke til at drive på banen - ej heller advokatfirmaet Foldschack & Paabøl. Ud over at være en dygtig og altid nærværende faglig organisation, der giver saglige og velunderbyggede informationer videre til medlemmerne og driver kvalifiseret lobby-virksomhed, både kunne og burde vi også forvente en LOSorganisation, der kæmpede også de små og mindre opholdssteders (skatte)sag! Eller er det for meget at forvente?  Læs et svar fra LOS næste side.

Gi’ LOS • 4-2002

D E B AT

Svar til Ejvind Bitsch Ejvind Bitsch rejser i sit indlæg, som jeg læser det, tre spørgsmål. Indledningsvis om LOS er lavet for de store. Hertil må jeg sige, at vi i LOS gør hvad vi kan for at hjælpe alle - uanset størrelse. Vi har ikke en opgørelse over hvorledes den løbende assistance fordeler sig, men min fornemmelse er, at gennemsnitligt får de små steder deres part og måske lidt til. Så er der spørgsmålet om Brandsbjerggårdens skattesag. Til spørgsmålet om foreningens

revisor må jeg for det første sige, at han ikke mig bekendt ”sidder med på centralt hold, når regler og retningslinier lægges”. Endvidere forstår jeg ikke, udsagnet om at LOS ”ikke er til at drive på banen”, hvis problemerne kunne relateres til foreningens revisor. Her kan jeg kun sige, at LOS efter min opfattelse går ind og hjælper medlemmerne i forbindelse med problemer, uanset hvem disse er med. En anden ting er at LOS naturligvis vurderer hvorvidt vi mener, der er grundlag for at

køre en sag. Der gælder såvel skattesager som alle mulige andre sager. Ejvind Bitsch har fået mailet ovenstående svar, og har ønsket at få følgende replik refereret: Der er kun et at sige til ovenstående læserbrev nemlig Den vigtigste forudsætning for en god samvittighed er en kort hukommelse. Til det kan jeg sige, at vi har kigget de papirer vi har liggende igennem, men jeg vil kontakte Ejvind Bitsch og foreslå et møde for at drøfte tingene igennem.  GJ

Jeg har spist 117 Af Ahmet Demir, cand.pæd. og familieterapeut, leder af Blæksprutten Overskriften til min artikel virker enten provokerende, eller også vil nogle af jer synes, at det er en mærkelig overskrift i en pædagogisk diskussion. Overskriften er min fortolkning af, at de unge har svært ved at finde deres ståsted i pædagogiske institutioner. Mange af de unge, der bliver stemplet af os professionelle, bliver en kastebold mellem forskellige institutioner. De udvikler efterhånden den opfattelse, at de voksne enten ikke interesserer sig for dem, eller at de er bange for dem. I mit møde med disse kriminelle unge eller unge med tykke journaler, oplever jeg ofte, at de har udviklet den opfattelse på grund af de professionelles holdning til dem, og at de unge derfor forsøger at overbevise den professionelle om, at de vil ”spise” dem. Lad dem spise os De unges attituder skal ikke afskrække os. Den professionelle skal vise sin personlighed og sørge for allerede ved det første møde at signalere, enten verbalt eller

Gi’ LOS • 4-2002

nonverbalt, at han/hun er interesse≠ret i de unge, og at der også er plads til dem på en institution, uanset om den unge forsøger at ”spise” den professionelle nr. 118. Jeg vil ikke generalisere, men en stor del af kollegaerne rundt omkring, har svært ved at finde en indgangsvinkel til disse ”farlige” unge. Derfor foretrækker de at være usynlige overfor dem og håber, at en anden kollega tager hånd om dem. Desværre er der ikke ret mange, der er interesseret i at investere i dem, dvs. konfrontere dem. Disse unges voldelige atti≠tuder er en invitation til os professionelle - de unge forventer, at en af os rækker en hjælpende hånd frem til dem. Jeg mener, at de unges handlinger er meget tydelige, men at vi professionelle med vores usynlighed gør livet surt for de unge i institutionerne. Vores opgave i institutionerne er ikke at drikke kaffe, te og spise ostemad. Pædagogisk handling Ofte er de professionelle godt klar over, hvad der skal til overfor disse unge. Men i stedet bliver der brugt en masse tid til personalemøder for at problematisere dem yderligere. Det er på tide, at vi med synlige hand-

D E B AT

Mødet Af Heidi Sørensen, stoa gruppen

”H

vad var det egentlig der fik dig til at få det bedre?”, spurgte jeg en af de psykiatriske brugere, vi har kendt gennem flere år og som har haft det rigtig svært. ”Var det fordi du fik dig en kæreste, at livet blev mere værd at leve?” Der gik lidt tid før hun svarede mig, men så sagde hun: ”Det var nok en blanding, men noget der var vigtigt for mig var, at Ida (en af medarbejderne) fortalte mig at jeg betød noget helt særligt for hende. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide de andre, men med mig var det anderledes betydningsfuldt. Så

kunne jeg ligesom holde ud, hvis jeg havde det svært når I andre var der, for jeg vidste, at der kun var 3 eller 4 dage til at hun kom igen.” Det var jo noget af en tilbagemelding at få. Dels at en af vores medarbejdere havde knyttet an til en bruger på en sådan ”uprofessionel” måde og så oveni købet at det var det der havde virket. ”Jamen hvad så nu”, spurgte jeg, ”nu er hun jo rejst?” Hun svarede ”det har ingen betydning, for jeg ved at hun bærer mig videre i sit hjerte og det samme gør jeg med hende, så gør det ikke noget at vi ikke ses.” Det er så forskelligt, hvad der skal

til for at vende skuden, når den er kommet ud af kurs. Fælles for mange af dem vi arbejder med er, at det har været en tæt relation til et andet menneske, som har givet det sidste skub. Mange af vores brugere har svært ved de nære relationer. De har oplevet svigt og grænseoverskridelser eller deres sygdom har forhindret den naturlige udvikling af deres sociale kompetencer, eller invalideret dem med angst. Det arbejde vi gør på opholdsstederne i forhold til forskellige målgrupper foregår ofte i de små og nære miljøer. Vi er idealister og u

og du er nr. 118! linger viser disse unge, hvad vi vil finde os i, og hvad vi kan støtte dem med. Det skal ikke forstås sådan, at jeg accepterer alt, hvad disse unge foretager sig af fx kriminalitet og voldelige handlinger. Nej, jeg forsøger at komme i dialog med den unge og fortælle, hvor min grænse går. Jeg vil slutte med et konkret eksempel på, hvordan jeg håndterer nogle af disse unge. Det var en ung mand, der havde svært ved at samarbejde med os, og jeg skulle have nogle samtaler med ham, for at afdække hans problemstillinger og for at finde ud af, hvad der skulle ske. Allerede lige inden vores første samtale, gjorde han udtryk for at han ikke ville have noget med mig at gøre, og fyrede alt muligt af, fx at han var ”bøsse, fuck, jeg brænder institutionen af, jeg melder dig til politiet…” fordi jeg forsøgte at fastholde ham, for at han ikke skulle gå fra vores aftale. Det endte med, at han gik fra aftalen. I den situation var jeg ærlig overfor den unge og sagde til ham: ”Jeg kan ikke fysisk fastholde dig, men du skal vide, at jeg vil gøre livet surt for dig, min ven. Det jeg mener med det er, at jeg nu tager hjem til dine forældre for at samarbejde med dem og få en dialog med i gang med dem”.

Jeg ringede først til faderen, og han blev meget ked af sin søns opførsel. Der blev brugt ca. 45 minutter i telefonen. Under samtalen bad den unge om at ville tale med mig. Da han kom til tele≠fonen, bad han mig om at gå hjem, fordi jeg ødelagde/gjorde livet surt for ham. Mit svar var, at jeg ikke ville gå hjem før vi havde mødtes, og at det var op til ham, om han ville komme, så vi kunne lave en ny aftale, idet jeg ikke var interesseret i at gøre livet surt for ham. Det interessante er, at efter min dialog med den unge, åbnedes hoveddøren og han kom stille og roligt ind i stuen med en ydmyg attitude. Det var gået op for ham, at der var en voksen, der ikke gav op og som kunne se noget positivt i ham, som gjorde, at jeg havde lyst til at ”slås” med ham. Jeg er af den opfattelse, at mange af disse unge lader som om, at de er farlige - grundlæggende er en stor del af dem nogle stakler. Derfor opfordrer jeg de professionelle til i deres første møde med dem at forsøge at gøre alt og ikke lade sig forskrække af de unges attituder, men handle i stedet for kun at snakke om dem. 

Gi’ LOS • 4-2002

D E B AT

knokler for at lave et helt unikt tilbud til netop den gruppe der bor på stedet i øjeblikket. Udgangspunktet er et ønske om at hjælpe andre til at få et bedre liv, samt en tro på at vi har en særlig vare at byde på. Stiftere og ledere af opholdsstederne, har forskellige personlige motiver for at hjælpe andre, men fælles for de fleste er, at opholdsstedet er et hjertebarn, som koster blod, sved og tårer. Denne holdning gælder også for mange medarbejdere på stederne. Dette hjertebarnsmotiv er måske afgørende for at organisationen kan noget særligt, nemlig give brugerne et fleksibelt og personligt møde. Mange af os mennesker har en angst for, at andre kommer for tæt på os. Vi er bange for at blive gennemskuet og at folk kan se den usikkerhed og svaghed vi har indeni. Hvis vi er så heldige at vi møder et menneske der kan, vil og tør se igennem os, oplever vi ofte vores egen lettelse over at være blevet set og taknemmelighed fra den anden, over at vi viste os selv. Som oftest bliver vi mere elsket når vi viser os selv, frem for foragtet. Det samme gælder for de mennesker vi arbejder med, bortset fra at deres angst for at blive invaderet sandsynligvis er større, idet deres grænser i forhold til andre ofte er meget flydende. Personligt er jeg optaget af hvad det er der sker, når to mennesker mødes på den måde, hvor det er som om man bliver genkendt. Mange af os kender det fra forelskelsen, hvor den elskede forgudes for sine gode sider og hvor de mere bøvlede sider bare er charmerende. I den forelskede periode bliver man u

Gi’ LOS • 4-2002

et bedre menneske, vi føler os bedre end sædvanlig, har mere energi og mere selvtillid. Et møde der ligner kan være forælder og barn mødet. Der forgudes begge veje, samtidig med at vi binder hinanden fast i forskellige mønstre, som vi oftest ikke opdager. Andre møder er mere flygtige. Eksempelvis kan vi nogle gange møde et andet menneske for første gang og alligevel tale sammen, som om vi har kendt hinanden i årevis. Eller man kan have en ven man kun ser hvert 5 år og alligevel går der 5 minutter og så er alt som det plejer, når man er sammen. Hvad sker der, når vi kombinerer det at vi har hjerteblod i arbejdet og dermed viser at vi vil den enkelte, med at vi udnytter at nogle mennesker er mere på bølgelængde end andre? Det ser ud som om der sker to ting. Dels opstår der en mulighed for at skabe et felt der er tilstrækkelig trygt til at svære ting kan snakkes og nære relationer kan trænes. Og dels opstår der muligheden for et venligt eller kærligt felt som giver begge implicerede parter en følelse af at være noget særligt for den anden. Det sidste er noget af det vi alle har brug for, men som mange af vores brugere er foruden. Den anden side af det at være så fandens personlig, nærværende og menneskelig er, at det kan være utrolig svært at holde til, hvis vi ikke finder metoder til at fylde os selv op. Så længe relationerne er professionelle er det os der har ansvaret for relationen. Det er os der er forbillede for de nære relationer, os

der har ansvaret for at holde grænserne, os der ikke må være for urimelige osv. Det er benhårdt at bruge sig selv så meget i sit arbejde og det er helt nødvendigt at finde ud af hvad der fylder os op hver især, hvis vi vil undgå at brænde ud. Det kræver sin ildsjæl og sin idealist at ville arbejde på denne måde og det tager hårdt på os, når de mennesker vi er tætte på har det vanskeligt og svigter os, bliver selvdestruktive, udadreagerende osv. Omsorgspersoner i social og sundhedssektoren er nogle af dem der har landets højeste score for sygemeldinger p.g.a. af udbrændthed med førtidspension til følge. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi finder ud af hvad der bygger os op hver især personligt og hvad der bygger os op som personalegruppe, så vi samtidig kan bevare vores arbejdsglæde til gavn for de mennesker vi skal hjælpe. 

Fleksibel pension i PFA I

samarbejde med Landsforeningen af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud (LOS) tilbyder PFA Pension opholdsstedernes ansatte en pensionsordning på særligt favorable vilkår. ”Med LOS-Pension opnår de ansatte først og fremmest økonomisk tryghed, når de skal på pension, ved tab af erhvervs-evnen på grund af sygdom eller ulykke samt ved dødsfald,” siger kunderådgiver Birgitte Sørensen og fortsætter: ” Pensionsordningen er nødvendig, da offentlige ydelser sjældent er nok til at opretholde levestandarden fra den erhvervs-aktive tid. De offentlige ydelser kan derfor bruges som bunddækning, mens opsparingen bruges som supplement.” Fleksibel ordning LOS-Pension dækker de allerfleste pensionsbehov, fordi den i sin opbygning og i sit indhold er meget fleksibel. Birgitte Sørensen uddy-

ber: ”Dækningerne bliver fastsat i forhold til lønnen og kan ændres undervejs. På den måde kan ordningen tilpasses, efterhånden som behovet ændrer sig, f.eks. hvis den ansatte skifter job, bliver gift, får børn, køber hus o.l. Vi anbefaler derfor alle vores kunder, at de med jævne mellemrum får gennemgået forsikringsdækningerne, så de altid er optimale.” Personlig rådgivning ”I PFA lægger vi stor vægt på personlig rådgivning - både i opstarten og i forbindelse med ændringer i den enkelte kundes behov og livscyklus. Derfor tilbyder vi altid vores kunder en personlig samtale, hvor vi ser på øvrige pensionsordninger og sociale ydelser fra det offentlige,” siger Birgitte Sørensen. På mødet med rådgiveren anvendes en PC-baseret behovsanalyse, hvor konsekvenserne af de enkelte valg ses på skærmen med det samme. Det betyder, at kunden får et

præcist billede af, hvordan forsikringsdækningerne opfylder behov og ønsker. Fordele for LOS ansatte I LOS-Pension betales mindre i administrationsomkostninger. Disse udgør således kun 4% af indbetalingen, hvor de normalt udgør 7 - 11% af indbetalingen på en tilsvarende privat oprettet pensionsordning. Derudover kan LOSPension oprettes uden afgivelse af helbredsoplysninger. Samtidig giver ordningen mulighed for en ekstra risikobonus i de år, hvor der udbetales mindre end forventet i LOS-Pension. I disse perioder indsættes et ekstra beløb på den enkeltes opsparing. Sådan kontakter du PFA Vil du vide mere om mulighederne i LOS-Pension, kan du ringe til kunderådgiver Birgitte Sørensen på telefon 39 17 55 16 eller på email bis@pfa.dk 

Ny lov om førtidspension

dag bliver en person, der søger om offentlig førtidspension, først og fremmest vurderet ud fra helbredsmæssige kriterier. Man vurderer erhvervsevne. Den 1. januar 2003 træder en ny lov om førtidspension i kraft. Herefter vil en ansøger blive vurderet ud fra begrebet arbejdsevne, som dækker mange forskellige kriterier. Det helbredsmæssige vil kun være et delelement blandt andre lige så vigtige faktorer som f.eks. sociale forhold, erhvervserfaring, uddannelse og omstillingsevne. PFA vurderer selvstændigt Udbetaling af løbende invalidepension fra PFA Pensions almindelige invalidepensionsforsikringer er ikke afhængig af, om det offentlige tildeler førtidspension. Ansøgninger om invali-

depension vurderes af PFA’s egne sagsbehandlere, socialrådgivere og lægekonsulenter. »I PFA Pension vil vi bevare begrebet erhvervsevne, og vores vurdering af en nedsat erhvervsevne vil fortsat tage udgangspunkt i de helbredsmæssige forhold,« siger koncerndirektør Nina Christensen. »Vi foretager således stadig en selvstændig helhedsvurdering uafhængig af de offentlige myndigheders vurdering.« »Vi ændrer i de generelle forsikringsbetingelser for nye forsikringer for at klargøre, at vi vurderer uafhængigt. Og vi sender inden for de næste måneder en orientering om dette til vores kunder.« 

Gi’ LOS • 4-2002

Gi' LOS Annoncepriser 2003: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Abonnement: Abonnement pr. år. 180,Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 150,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

10 personers bus sælges Fiat Ducato 2.0, model 92. Galvaniseret. Bensin. Synsfri sammenkobling. 1 ejer, ikke-ryger. 4 bagerste sæder opklappelige. Alle service overholdt på aut. Fiatværksted. Pris: 20.000 kr. Henvendelse Opholdsstedet Charlottenborg 3100 Hornbæk v/ Jørn Larsen 49 75 86 69 - 20 13 72 92

Livshistoriebøger

- en hjælp til selvværd og identitetsudvikling Tid til fordybelse i en pædagogisk metode på den græske ø Leros Et kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som en pædagogisk arbejdsmetode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Som en del af kurset og en parallel til livshistoriebegrebet, vil en socialpædagog fortælle om sit arbejde med de mennesker, der blev sendt til sindsygehospitalet på Leros fra alle egne i Grækenland, og derved mistede kontakt til deres familie. Der vil være mulighed for at besøge deres værksteder/dagtilbud. Tid og sted: Den 30. maj til den 6. juni 2003 Antal deltagere max 12. Pris: kr. 7200 incl. flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad. Kursusprogram og yderligere oplysninger fås på hjemmeside: www. ingridstroem.dk, eller tlf.nr. 48390607 el. 21844140 Sidste frist for tilmelding og betaling den 28.2. 2003 Tilmelding: Skriftligt eller på ingridstroem @ hotmail.com. Betaling på konto nr. 5064 114081-4 , eller girokort fremsendes efter ønske

Gi’ LOS • 4-2002

Kursus til ansatte på opholdssteder! Personligheden udfordres i arbejdet med børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Her er kurset til udvikling af de personfaglige redskaber som skal til for at støtte udviklingen af kontakt og dialogen med børn og unge. Tid: 29 - 30 marts, 28 - 29 maj og 30 - 31 august 2003. Sted: Stenstrup på Fyn Pris 7.200 inklusiv ophold. Tilmelding: senest 1. februar 2003 Ydligere oplysninger på www.bodynamic.dk eller hos Bodynamic International ApS 35 35 43 21

Kursus Tidligt følelsesmæssigt skadede børn Cand. psych. Niels Peter Rygård Kerteminde Vandrerhjem den 24. , 25. og 26. marts 2003 Tilmelding til Rørbæk Center, Aagade 54 Rørbæk, 9500 Hobro pr. brev, e-mail: rc@rorbak.dk, fax 98 557724 eller internet: www.rorbak.dk.

Du kan også se det fulde program på vores hjemmeside.

Toftemosegaard Center for udvikling og forandring

Et 5-dags internatkursus om:

Risikobarnet i det postmoderne samfund, hvad gør vi ? Med særlig fokus på den tidlige forældre-barn relation. Vi er meget stolte over at kunne præsentere: • Svend Aage Madsen • John Halse • Henning Rye på samme kursus, det kan kun blive spændende. Tid og sted: Et 5-dags internat kursus på Karlslunde Strand Kursuscenter, Karlslunde Strandvej 87, 2690 Karlslunde, den 3-7 marts 2003. Pris: 7250 kr. i dob.-vær. incl. fuld forplejning, kursusmappe og bevis. Du kan læse mere om dette spændende kursus på vores hjemmeside, ligesom vi gerne sender et kursusprogram og en tilmeldingsformular. Øvrige kurser 1. kvartal 2003: Den svære samtale Tid og sted: Et 1-dagskursus i DGI-byen i København d. 22. Jan. 03 Pris: 975 kr. incl. fuld forplejning, kursusmappe og bevis. Truede børn i daginst., hvad gør man ? Tid og sted: Et 2-dagskursus på Ry Parkhotel d. 4+5 Feb. 03 Pris: 1875 kr. incl. fuld forplejning, kursusmappe og bevis, for begge dage. Livshistoriebøger, et pædagogisk redskab Tid og sted: Et to-dagskursus i DGI-byen i Kbh. d. 18+19 Marts 03 Pris: 1875 kr. incl. fuld forplejning, kursusmappe og bevis, for begge dage. Fælles for alle 3 kurser: Tilmelding kan ske via vores hjemmeside (tilmeldingsformular +E-mail) eller ved at kontakte Toftemosegaard, som også gerne sender et program og girokort. Overnatning kan arrangeres. Du kan læse om de enkelte kurser på vores hjemmeside. På Toftemosegaard tilbyder vi, med udgangspunkt i systemteori, terapi, kurser, foredrag, supervision (godkendt på den sociale højskole), personaleudvikling, teambuilding og psyk./pæd. intervention. Manderupvej 3, 4050 Skibby. Tlf. 47528360 www.toftemosegaard.dk * Medlem af Dansk Psykolog Forening og STOK.*

Gi’ LOS • 4-2002

Livshistoriebøger

- en hjælp til selvværd og identitetsudvikling Et to-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: teorier bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og indhold i livshistoriebøgerne Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, familieterapeut, og forfatter, og med mangeårig erfaring inden for familiepleje- og døgninstitutionsområdet. Tid og sted: 3 og 4 marts 2003 på Fredensborg Kursuscenter/ Vandrehjem i Fredensborg Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, eller telefon nr. 48390607 eller mobil nr. 21844140 Kursuspris: kr. 2150 incl. overnatning og fuld forplejning Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4, girokort fremsendes efter ønske. Tilmelding: ingridstroem @ hotmail.com eller telefon nr. 48390607 Sidste frist for tilmelding og betaling den 10. januar 2003

Kurser • Analyse, beskrivelse og formidling • Kaos i hverdagen • Håndtering af stress i socialt arbejde

Rådgivning I forbindelse med opstart og drift af sociale projekter, udvikling af pædagogik, beskrivelser og personaleudvælgelse.

Information v/ Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk eller på 86520784

Gi’ LOS • 4-2002

��   

Kommunikation og konf liktløsning Samtalen som værktøj i bofællesskabet Supervision og kollegial vejledning Personlig fornyelse i behandlingsarbejde Familiebehandling og familiearbejde Vejledningsmetoder og samtaleteknik Konf liktløsning og forhandling Terapeutisk kommunikation Den personlige samtale Videre med samtaleteknik og supervision Avanceret samtaleteknik og supervision      

              

��

� ��

Ejendom velegnet til opholdssted for børn og unge Tidligere plejehjem, med plads til 12 - 15 beboere, beliggende i landsbysamfund i Suså kommune på Midtsjælland, er til udlejning eller salg. Ejendommen, der er opført i 1920, har et samlet bygningsareal på 594 kvm. og en ejendomsværdi på 2,7 mill. kr. Såfremt der ikke bliver tale om bygningsmæssige ændringer, er den til overtagelse fra 1.11.2002. Beliggenheden er i rolige, landlige omgivelser tæt på skole og busforbindelse og skønnes derfor velegnet til institutionsformål for børn og unge. Interesserede kan rette henvendelse til Suså kommune, Afdelingsleder i Familieafdelingen, Vibeke Nørgaard, tlf. 57 69 02 11, med henblik på yderligere oplysninger og evt. aftale om besigtigelse af ejendommen.

Gi’ LOS • 4-2002

Udlejning af autocampere

KJ-Boligudlejning • Bondegårdsferie • Ferieboligudlejning

2-8 personer. Alt i udstyr.

• Lejrskoler

20% rabat til opholdssteder.

• Weekendophold • mv.

Besøg vores hjemmeside: www.kj-udlejning.dk

Ring og hør nærmere Henvendelse Tlf: 86 96 50 77 Mobil: 28 45 55 14

Tlf: 86 96 50 77 Mobil: 28 45 55 14 Web: www.kj-udlejning.dk

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 4-2002

Revisionsfirmaet

SCHANTZ & FOGH A/S registrerede revisorer Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@schantz-fogh.dk

Gi’ LOS • 4-2002

��

Gi’ LOS • 4-2002

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak. � Roskilde Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefon: 4636 6000 Telefax: 4636 0770 E-mail: rir@rir.dk

� Holbæk Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

www.rir.dk Et godt link, hvis du vil ha synlige resultater Uafhængigt medlem af REVISORGRUPPEN DANMARK & BKR International

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED REVISION Østbanegade 7 parterre tv 2100 København Ø

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

Timmermann Revision ApS

Registreret Revisionsanpartselskab Sct. Clemens Stræde 9 8000 Århus C Tlf. 86 13 13 99 - Fax 86 13 15 19 E-mail: timmermann@adr.dk Vi er et revisionsfirma med mangeårig erfaring med opholdssteder og øvrige institutioner og tilbyder bl.a. revision og udarbejdelse af regnskaber, budgetlægning, forhandlinger med amter og kommuner, deltagelse i bestyrelsesmøder etc.

Gi’ LOS • 4-2002

ADVOKATERNE KNUD FOLDSCHACK OG ULLA PAABØL Skindergade 23 st - 1159 København K - Telefon 33 11 24 11 Fax 33 93 08 98 - Giro 1 16 29 93

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål Ny vejledning og tilsyn Leje- og skatteret

Advokat for LOS

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 4-2002

Bevidst 15% af Merkurs samlede udlån i 2001 er gået til sociale projekter - for 2002 forventes området at blive endnu større. I Merkur har vi mange års erfaring med lånefinansering af opholdssteder og familieplejer. I vil derfor møde erfarent personale med indlevelsesevne, hvis I vælger Merkur som bankforbindelse. I samarbejde med PFA pension formidler vi LOS-pension, som gør det muligt at spare op til pensionen og få en høj grad af forsikringsdækning, samtidig med at pensionsmidlerne arbejder til gavn for opholdssteder og andre sociale initiativer. Ring eller skriv til os for at aftale et personligt møde.

www.merkurbank.dk

bankvalg Merkur arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansierer følgende initiativer: • • • • • • •

Økologisk og biodynamisk landbrug Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel Økosamfund og bofællesskaber Frie skoler og børnehaver Social omsorg og opholdssteder Kunst og kultur

PENGEINSTITUT MED HOLDNING Aalborg 98 10 18 35 Århus 87 30 97 60 København 70 27 27 06 Odense 66 11 27 06

Velegnede ejendomme til flere familier, bofællesskaber eller opholdssteder, evt. kursusformål. F.eks.: Næsten ny ejendom ved Odense eller: Totalistandsat blandet bolig/erhverv nær Karise (Midtsjælland). Følg med på:

WWW.

PERNILLESAMS.DK

T L F.

48 21 91 21

Gi’ LOS • 4-2002 Gi’ LOS • 3-2002

47 3

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

ww w.los.dk 4

Gi’ LOS • 4-2002