Gi' LOS Sept. 2004

NR. 3 • 11. ÅRGANG • SEPTEMBER 2004

Gi‘ LOS

Ny minister ønsker liberalisering side 4

Nye muligheder for kriminelle unge

Reel beskæftigelse for psykisk syge

side 23

side 25

Gi’ LOS • 3-2004 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

1

Leder L

ige inden Henriette Kjær gik af som socialminister fik opholdssteder og botilbud en god udmelding fra hende – nemlig at området skulle liberaliseres. Efter mange års ‘kamp’ for at få mulighed for at drive sunde og fleksible tilbud, var denne udmelding glædelig.

Mange år har vi måtte trækkes med, at de der skulle godkende os og føre tilsyn med os også var vores nærmeste konkurrenter. At de i forbindelse med varetagelsen af godkendelse og tilsyn med opholdsstedernes og botilbudenes økonomi har været stærkt influeret af egne interesser.

Men samtidigt melder der sig en række spørgsmål: • Hvordan sikres og udvikles kvaliteten på området.

• Hvordan sikres en sund økonomi gennem et tilpas stort overskud – uden at profitten bliver hovedformålet med at drive et tilbud.

• Hvordan sikres en fair konkurrence med de offentlige institutioner.

„

Gi’ LOS • 3-2004

I forhold til konkurrencen på området har LOS aldrig været nervøs for, at kvalitet og pris skulle sammenlignes. Det skal bare foregå på lige vilkår. Som det er i dag, er det vanskeligt at sammenligne taksterne for private og offentlige tilbud.

Hvor alle udgifter skal medtages i taksten på de private tilbud, er en række udgifter ‘skjult’ i de offentlige budgetter, eventuelt fordi de konteres på en helt anden måde eller fordi, der er tale om en ydelse, der leveres af forvaltningen i amtet som f. eks. juridisk vejledning og revision ligesom amterne modtager refusion af moms på institutionernes indkøb. Hvis alle – også offentlige – institutioner skal være selvstændige juridiske enheder, må det samtidig være et krav, at alle udgifter indregnes i taksten på lige vilkår.

I forhold til konkurrencen på området har LOS aldrig været nervøs for, at kvalitet og pris skulle sammenlignes. Det skal bare foregå på lige vilkår.

Fremover må der sættes større fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet. LOS arbejder for tiden med at udvikle en model for akkreditering af medlemmerne. Akkreditering er en vurdering af om der leves op til nogle fastsatte krav, der alle tager udgangspunkt i udvikling. Køreplanen for at indføre akkreditering for LOS’ medlemmer er ved at være klar, og i løbet et lille år vil indholdet være på plads og afprøvet internt hos en lang række medlemmer.

Herefter vi selve akkrediteringsforløbet for LOS’ medlemmer gå i gang.

I modsætning til, hvordan opgaven løses i dag, skal amterne ikke udøve en økonomisk detailstyring af opholdssteder og botilbud.

Der skal gives en overordnet godkendelse af

2

en økonomisk ramme, og derudover skal der udarbejdes en revisionsinstruks, der inddrager stedernes revisorer og tydeliggør deres ansvar. Samtidig må taksterne fastsættes ud fra Jens Hedemand, et budget, der arbejder med et formand for LOS rimeligt overskud og en rimelig belægningsprocent, således, at stederne sikres en sund økonomi, med en større stabilitet der også vil være til gavn for de anbragte.

„

Selvfølgelig skal der være godkendelse og tilsyn – det skal bare have en overordnet karakter og udføres af en overordnet instans, der ikke har driftsmæssige interesser i området.

Jens Hedemand

Læs i dette nummer 4

Ny minister ønsker liberalisering

Nyt fra LOS 6 LOS standardbeskrivelsen

Side 7

Side 8

Side 23

6

Aktivitetskalender

7

Bestyrelse og udvalg

7

Ny brevkasse på nettet for plejebørn

8

Seneste nyt om busser og lønsum

Side 10

10

20.000 lærere mangler efteruddannelse om anbragte børn

14

Tilfredshed trods skønhedspletter

15

Sandhedens øjeblik

16

Offentlige midler eller vederlag

19

Arbejdsmiljøuddannelse efterår 2004

20

Fald i anbringelse af børn og unge i 2003

21

Flere tal fra LOS' skoleundersøgelse 2002-2003

23

Nye muligheder for kriminelle unge

25

Reel beskæftigelse for psykisk syge

27

Boganmeldelse: Ja – det hjælper

31

Debat: Nye samarbejdsformer for opholdssteder

32

Annoncer

Side 27

GI‘ LOS • NR. 3 • 11. ÅRGANG • SEPTEMBER 2004

Forside: Socialminister Eva Kjer Hansen Fotograf: Thomas Holm/Pixl2002

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. november 2004

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2004

3

Ny minister ønsker liberalisering Den nyudnævnte socialminister Eva Kjer Hansen ønsker at fortsætte sin forgængers linje, når det gælder liberalisering af anbringelsesområdet. Det er OK med hende, at private udbydere kan trække overskud ud af virksomheden. Men hun understreger, at området skal analyseres grundigt først for at undgå fejl og huller i indsatsen i fremtiden Af journalist Marianne Bom

D

en tidligere socialminister Henriette Kjær løb ud i massiv modvind, da hun tidligere på året foreslog, at det skulle være muligt for private virksomheder at tjene penge på børn og unge anbragt uden for eget hjem. Hun måtte i samråd i Folketingets Socialudvalg på grund af politisk modstand, og også Amtsrådsforeningen protesterede højlydt i dagspressen.

Alligevel er den nye socialminister Eva Kjer Hansen (V) parat til at fortsætte sin konservative forgængers politik. Det fortæller hun i dette interview med Gi’LOS, hvor hun også hilser LOS’ nye akkreditering af medlemmerne velkommen. Ministeren ser kvalitetssikring som en forudsætning for, at det kan lade sig gøre at liberalisere og for, at børnene og de unge kan få de bedst egnede tilbud.

Overordnet set – gør vi det godt nok i forhold til denne her gruppe børn?

– Jeg havde nær sagt: bare vi d og vidste det. For jeg synes, at det er et problem – også generelt på det sociale område – at vi evaluerer for lidt, og vi forsker alt for lidt, siger Eva Kjer Hansen.

– Anbringelsesreformen (som fremlægges som lovforslag i efteråret, red.) har en del i sig i forhold til at følge op på de enkelte anbringelser. Derudover er der også uden for aftalen om reformen afsat midler til forskningen på velfærdsom-

4

Gi’ LOS • 3-2004

rådet: 100 mio. kr. over de næste fire år. Det er penge til forskning i, hvad er det egentlig, vi gør.

Jeg synes, at det er vigtigt at nå frem til viden om, hvad er det, der duer og hvad duer ikke. Når vi anbringer børn uden for hjemmet, så skulle det jo gerne være sådan, at vi tilbyder dem noget, som er bedre, end det de kommer fra.

Ros til akkreditering Hos LOS’ medlemmer er der en udvikling i gang for at sætte ord på det pædagogiske arbejde med et nyt akkrediteringssystem. Hvad mener du om det?

– Det hilser jeg meget velkomment. Jeg vil gerne videre med, at vi får synliggjort, hvor vi bruger ressourcerne, og hvad får vi ud af de ressourcer, vi bruger. For det giver os bedre muligheder for at prioritere. Det får vi også i kraft af anbringelsesreformen, der stiller mere detaljerede krav. Desuden kommer der tilbudsportalen i relation til strukturreformen. På portalen kan der gives et overblik over, hvad der egentlig er af tilbud på området. For at portalen skal have en værdi, skal det nøje beskrives, hvad det er man kan tilbyde, og hvordan man griber arbejdet an. Det skulle gerne gøre, at man nemmere kan finde den rigtige løsning for det enkelte barn.

I medierne hører man af og til negative historier om anbringelsesområdet. Om børn, der suser rundt i systemet, børn der ikke får ordentligt

efterværn osv. – giver det os det rette billede?

– I medierne er det enkelte eksempler, der kommer til at dominere. Jeg håber, at vi med anbringelsesreformen får taget hånd om de uheldige eksempler, der er med til at sløre det generelle billede.

Er der en skjult hensigt om at spare penge i reformens øgede inddragelse af familien?

– For mig er det meget oplagt, at man skal inddrage familien. Jeg kan ikke forstå, hvordan man har kunnet gribe de her sager an uden at inddrage familien. Det er da oplagt, at man får snakket sammen i familien om, hvad er problemerne, og hvordan kan vi afhjælpe de problemer. Hvem har ressourcer og overskud til at gøre hvad. Det er oplagt, at man går videre i netværket, for der kan sagtens være en tante eller en nabo, som kan sige: jeg har faktisk overskud til at være noget for det barn.

Så der er ikke nogen bagtanke om at spare penge?

– Jeg vil sige, jeg har ikke noget imod, hvis de foranstaltninger, som er bedre, også samtidig er billigere.

Det gør ikke noget. Men det, der er drivkraften for mig, er, at man finder den rigtige måde at hjælpe barnet eller den unge på.

Kasketforvirring i kommunerne Hvad mener du om din forgængers forslag om at liberalisere anbringelsesområdet?

– Vi ligger meget på samme linje. Jeg er meget optaget af, at vi får adskilt kommunen i forhold til det at være myndighed og det at være udfører. Jeg synes, at kommunerne i dag ofte har svært ved at skelne

• Den nye socialminister Eva Kjer Hansen er ikke sikker på, at vi gør det godt nok for børn og unge, der har det svært. Hun efterlyser mere forskning på det sociale område for at få større viden om, »hvad der duer, og hvad der ikke duer.«

FOTO: THOMAS HOLM/PIXL 2002

noget i analysen, som gør, at du ændrer holdning til liberalisering?

– Nej. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi får det grebet det an på den rigtige måde, så vi ikke laver fejl eller får nogle huller i forhold til de tilbud, der skal være. Det er ikke mindst det, analysearbejdet kan hjælpe med til. mellem, om de nu har myndighedskasketten på, eller om det er driftsherre-kasketten.

Hvad er problemet i det?

– Det er, at der sker en sammenblanding af opgaverne. Jeg tror, at vi får bedre tilbud, når der er flere, der udbyder tilbudene, og det er vigtigt for mig, at der er en ligestilling af udbyderne. Så kan udbyderne være kommunerne, altså det offentlige, eller private eller selvejende. Vejen til at nå den lige behandling af udbyderne er at adskille kommunernes myndighedsfunktion og udførerrolle.

Der er jo (i ministeriet, red.) igangsat et analysearbejde i forhold til, hvordan kan vi skabe et mere frit marked. Også for at få diskuteret de problemstillinger godt igennem, der selvfølgelig ligger i det: med at vurdere prisen i forhold til kvaliteten. Og med at sikre, at der findes de tilbud, man skal bruge.

På de meget specialiserede områder er det selvfølgelig vigtigt, at der er nogen til at tage sig af opgaverne.

Det er godt, at vi får det analysearbejde, og at vi får de forskellige vinkler med i ind i overvejelserne.

Men mit ønske er at vi kommer videre, og analysearbejdet skulle gerne være færdig i foråret 2005.

Står fast på liberalisering Kan du forestille dig, at der vil være

Det er jo ingen hemmelighed, at der er mange, der er imod, at man skal tjene på det sociale arbejde?

– Nej, men for mig er det vigtige, at kvaliteten hænger sammen med prisen. Hvis der er nogen, der gør en formidabel indsats og kan håndtere unge, med massive problemer og i virkeligheden hjælper dem tilbage til at kunne fungere på egne vilkår, så er det en flot indsats, som jeg gerne vil belønne. Men jeg synes også, at vi har behov for i langt højere grad at kunne vurdere kvaliteten, for at vide, om arbejdet bliver gjort godt nok. Om det skal honoreres på den måde, som det bliver honoreret. Vi trænger til at have mere fokus på, hvad vi får for pengene. Og der er vi jo tilbage ved kvalitetssikring, evaluering og opfølgning på en anbringelse.

Men det bekymrer dig ikke, at det skal være muligt at trække penge ud af opholdsstedet?

– Det afgørende er, at barnet eller den unge får den hjælp, vedkommende har brug for, og så skal det selvfølgelig ske inden for nogle rimelige rammer. Prisen skal stå i rimelig forhold til det, man kan levere. Jeg giver ikke frit slag. Men jeg synes kun, at vi får sikret en større variation i tilbudene ved, at der er forskellige måder, man udbyder tilbudene på. Jeg har ikke berøringsangst i forhold til private

på markedet. Jeg synes, at det er en styrke at det offentlige også bliver udfordret. Der sker typisk det, når man har nogen at måle sig i forhold til, så opper man sig også mere. Det samspil, der vil være, er med til at udvikle alle tilbudene.

Jeg vil gerne sidestille private, selvejende og offentlige tilbud, men med en understregning af, at det offentlige tilbud også skal være der. For sagt med et grimt ord, så skal ‘forsyningssikkerheden’ også være der.

Juridisk bøvl Det har også været på tale i forbindelse med liberaliseringen at lette det juridiske besvær, som LOS’ medlemmer har. Det, at de skal opdele et tilbud i flere selvstændige juridiske enheder. Kan du forstå frustrationen?

– Jeg kan måske godt se, at det umiddelbart kan virke lidt omstændeligt.

Behøver det at blive dyrere at gøre det bedre for børn og unge, der må anbringes uden for eget hjem?

– Man kan jo i hvert fald se, at de kommuner, der gør det godt, faktisk også får stabiliseret økonomien.

Det er jo interessant, at her har vi et område, hvor man i hvert fald kan se, at det ikke nødvendigvis er flere penge, der er problemet, men måden man håndterer de her sager på i kommunerne. Tit og ofte er det også sådan, at når udgifterne bliver voldsomt store, så får man sat sig ned og tænker igennem: hvordan er det egentlig, vi gør det her. Og det har jeg indtryk af, at mange kommuner nu gør. De har fundet ud af, af de ikke har tænkt forskelligt nok i forhold til, hvad det er for en hjælp en familie har brug for. ■

Gi’ LOS • 3-2004

5

N Y T

F R A

L O S

LOS-standardbeskrivelserne Ny sjællandskonsulent ansat i LOS Pr. 1 oktober har vi ansat Karen Scott som sjællandskonsulent på fuld tid.

Karen skal varetage området Øst for Storebælt med netværksmøder, medlemskontakt og meget mere. Ligeledes vil Karen indgå i de mange opgaver i sekretariatet, og arbejde med akkreditering.

Karen har mange års socialpædagogisk erfaring, senest fra Døgnkontakten i København, hvor hun har været ansat en årrække. Karen har en mastergrad i komparative socialstudier, og har deltaget i »Allegårdsprojektet« (metodeudviklingsprojekt).

Vi og Karen glæder os til samarbejdet. Velkommen til.

Ønsker du et andet kodeord til hjemmesiden Hvis du vil have skiftet dit kodeord ud til et, der er nemmere at huske, så ring eller mail til sekretariatet. Det nye kodeord skal have 8 karakterer. F.eks. bosted21.

Bekendtgørelse til høring Socialministeriet har netop udsendt en bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn med opholdssteder og botilbud til høring. Du kan læse udkastet og LOS' høringssvar på hjemmesiden.

6

Gi’ LOS • 3-2004

På landsmødet i 2004 kom der fornyet debat om de gode standardbeskrivelser, som LOS har fået lavet for både opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.

Generalforsamlingen vedtog, at alle medlemmer af LOS skal have lavet standardbeskrivelsen inden udgangen af 2005.

Hvordan komme videre En mulighed er at anvende psykolog Knud Erik Pedersen (Kontakt: Henrik Thomsensvej 15, 3460 Birkerød, tlf. 45816304, E:

solknud@mail.tele.dk), der har været drivende i udviklingen af standardbeskrivelsen. Knud har været hos flere medlemmer og har afholdt kurser i arbejdet med standardbeskrivelsen for LOS. Det er værd at bemærke, at Knud's arbejde skal betales af det enkelte medlem.

En gennemarbejdet standardbeskrivelse er en god og vigtig del af forarbejdet til akkreditering, så vi vil fra sekretariatet opfordre til, at I prioriterer at få lavet beskrivelserne – både af hensyn til jer selv, det offentlige og fremtiden. ■

Aktivitetsoversigt efterår 2004 SEPTEMBER 27. september: 28. september:

Regionalt netværksmøde – Lolland-Falster Kursus: 'Ledelse – medarbejdere, MUS og personlig udvikling', Skanderborg Arr. LOS (NB. Kurset er overtegnet) Kursus: (planlagt) 'Afvikling eller Overdragelse', Fangel. Arr. LOS

30. september: OKTOBER 5. oktober: 6. oktober: 18. oktober: 21. oktober: 26.-27. oktober: NOVEMBER 3. november: 16. november: 18. november: 20. november:

Regionalt netværksmøde – Vordingborg-området Vidensdelings-møde i sekretariatet FU-møde Bestyrelsesmøde 2-dages kursus for administrative medarbejdere – fortsat ledige pladser

xx. november: 22. november:

Vidensdelings-møde i sekretariatet Netværksmøde, Nordjylland, Nord-Bo, Aabybro Netværksmøde, Århus, sted:Bakkegården, Sabro Kursus: 'Bestyrelsesmedlemmer – fonde/selvejende institutioner II' Netværksmøde, Viborg/Ringkøbing, sted: Christianshede Zoo, Christianshede Skoleudvalgets temadag FU-møde

DECEMBER 3. december: 13. december:

Vidensdelings-møde i sekretariatet FU-møde

25. november:

Aktivitetslisten opdateres løbende på www.los.dk

N Y T

F R A

L O S

Udvalg Skoleudvalget: • • • • • •

Majken Dalsgård, Formand, »Christiansminde«, tlf. 98 8374 63 Torben Nygård, »Dagskolen Vikasku«, tlf. 38 86 21 90 Jesper Rohde, »Egemosegård«, tlf. 55 76 50 10 Robert Stuhr, »Biavleren«, tlf. 48 26 60 18 Anders Bondo, Åstrupcentret tlf. 54 44 01 21 Arne Rasmussen, Bestyrelses-repræsentant, »Karise Ungdomshus«, tlf. 56 78 88 89 • Boris jacobsen, sekretariatet, tlf. 22 60 62 31

Bestyrelsen. Forrest: Ingerlise, Lars, Majbritt, Ann Bagerst: Frank, Arne, Jens, Benny. Marianne var ikke til stede, da billedet blev taget.

Bestyrelsen • Jens Hedemand, formand tlf: 98 54 16 82, e-mail: jh@hedehuset.dk • Lars Egede Andersen, næstformand tlf: 57 60 83 00, e-mail: lea@egholt.dk • Arne Rasmussen tlf: 56 78 88 89, e-mail: arne1@rasmussen.dk • Benny Thomsen tlf: 75 39 13 05, e-mail: buegaard@adr.dk • Majbritt Lund tlf: 47 53 20 95, e-mail: skabelsbjerggaard@get2net.dk • Frank Falentin Sørensen tlf: 48 70 78 99, e-mail: frank@falentin.dk • Ann Thomsen tlf: 75 17 95 20, e-mail: info@helheden.dk, e-mail • Marianne Jonstrup, suppleant tlf. 59 27 82 80, m.jonstrup@privat.dk • Inger lise Nors, suppleant tlf. 86 57 93 85, ingerlise@stainagaard.dk

Voksenudvalget: • • • • • •

Søren Olsen, Formand, Bostedet »Søholm«, tlf. 46 49 99 93 Lars E Andersen, »Egholt«, tlf. 57 60 83 00 Susan Møller, »Knagegården«, tlf. 65 96 29 59 Ann Hjorth Thomsen, »Helheden«, tlf. 75 17 95 20 Bent D’andrade, »Det Gl Mejeri«, tlf. 75 16 93 94 Geert Jørgensen, sekretariatet, tlf. 40 63 67 09

Børne- og ungeudvalget: • • • • • • •

Benny Thomsen, Formand, »Buegaard«, tlf. 75 39 13 05 Lene Buus, »Havhøj«, tlf. 98 63 66 86 Anders Andersen, »Trinbrædtet«, tlf. 86 49 57 03 Majbritt Lund, »Skabelsbjerggaard«, tlf. 47 53 20 99 Bjarne Petersen, »Skovly«, tlf. 86 86 92 22 Anders Svensson, Småskolen Christianshede Zoo Jørn Ellgaard, sekretariatet, tlf. 22 60 62 33

Ny brevkasse på nettet for plejebørn Både nuværende og tidligere plejebørn går rundt med mange spørgsmål i hovedet, som de ikke søger svar på hos de voksne, der omgiver dem i det daglige.

Hjemmesiden for plejebørn www. boernetinget.dk får derfor fra den 4.

august 2004 en brevkasse, hvor plejebørn kan skrive ind og få svar på deres spørgsmål. Brevkasseredaktørerne er den 23-årige socialrådgiverstuderende Maia Sys Gøttsche, den 32-årige slagter Svend Bladt og den 42-årige pædagog Sisse Bøgild.

Maia, Svend og Sisse har alle tre som

børn været anbragt i pleje og kender derfor personligt de fleste af de spørgsmål, der brænder sig på for plejebørn. Alle spørgsmål til brevkassen bliver – i lighed med indlæg til selve hjemmesiden – anonymiserede.

Læs mere på www.boernetinget.dk

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandling Skoletilbud I alt

Medlemstal 394 102 7 35 538

Heraf med ledig plads(er) 74 15 3 5 97

Ledig plads i % 19 % 15 % 42 % 14 % 18 %

Gi’ LOS • 3-2004

7

N Y T

F R A

L O S

Seneste nyt i sagerne om busser og lønsum Af advokat Birgitte Brøbech. Advokaterne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS Landsskatteretten nægter socialpædagogiske opholdssteder afgiftsfritagelse for institutionsbusser andsskatteretten fastholder sin praksis med hensyn til at nægte socialpædagogiske opholdssteder afgiftsfritagelse for institutionsbusser. I en afgørelse af 10. marts 2004 i en sag, som LOS har ført på vegne af et opholdssted, afslog Landsskatteretten således at give afgiftsfritagelse. Opholdsstedet henvender sig til unge, der har brug for massiv socialpædagogisk støtte til at klare skole og hverdag.

LOS argumenterede for, at fritagelse skulle gives i medfør af lov om registreringsafgift § 2, stk. 6, litra a. Den bestemmelse lyder således:

L

»Fritaget for afgift er køretøjer..., der a) af plejehjem, ældrecentre og lig-

nende institutioner… anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.« Problemstillingen i sagen var, om det pågældende socialpædagogiske opholdssted er en »lignende institution«.

Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at de unge på opholdsstedet ikke er handicappede eller syge på en måde, der medfører, at de har behov for intensiv og konstant pleje. Og at de arbejdsopgaver og planlagte aktiviteter, som de ansatte udfører på opholdsstedet, ikke er af en sådan karakter, at de kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på ældrecentre eller plejehjem. Retten lagde også vægt på personalets sammensætning. Personalet på institutionen består nemlig af pædagoger og ikke af personer med en plejerela-

teret uddannelse som for eksempel sygeplejersker og psykologer. På den baggrund konkluderede Retten, at opholdsstedet ikke var en »lignende institution«.

Endelig bemærkede Retten, at det er uden betydning, at opholdsstedet tidligere har fået tilladelse til at købe en afgiftsfri bus.

Hermed er det altså slået fast, at der ikke gives afgiftsfritagelse til opholdssteder og botilbud, som har beboere, der kræver socialpædagogisk behandling. Afgiftsfritagelse gives derimod til institutioner med beboere, der kræver behandling fra f.eks. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter eller psykologer.

LOS stiller forslag til lovændring LOS er ikke tilfreds med Landsskatterettens praksis. Det forekommer urimeligt, at Landsskatteretten afviser at give afgiftsfritagelse til institutioner, som både er godkendt i henhold til bestemmelser i serviceloven, og som er afhængige

• Landsskatteretten har afgjort, at opholdssteder ikke kan slippe for at betale afgift for institutionsbusser.

8

Gi’ LOS • 3-2004

N Y T

af at have en bus til rådighed, for at få hverdagen til at fungere med beboere, som er socialt ustabile.

Institutioner, der arbejder med personer, som er afhængige af socialpædagogisk behandling, bør ikke stilles ringere end institutioner, som har beboere, der har brug for fysisk eller psykologisk behandling.

LOS har imidlertid kunnet konstatere, at der ikke kan nås længere ad rettens vej. Målet er derfor nu at få loven ændret.

LOS har haft kontakt til Skatteministeriet om det spørgsmål. Det har resulteret i, at Skatteministeriet har bedt LOS om at komme med et forslag til en ny formulering af registreringsafgiftslovens bestemmelse om afgiftsfritagelse for busser, som benyttes af plejehjem og lignende institutioner. LOS har stillet forslag om følgende formulering: Registreringsafgiftslovens § 2: » Fritaget for afgift er 6) køretøjer, som omhandlet i § 5a, stk. 1, nr. 2, der a) af plejehjem, ældrecentre, private opholdssteder for børn og unge godkendt i henhold til servicelovens §§ 49, stk. 2, private botilbud for voksne godkendt i henhold til servicelovens 94a, stk. 1, private botilbud for voksne, som har indgået en driftsoverenskomst med en kommune eller amtskommune, jf. servicelovens § 94a, stk. 1 sidste afsnit, dagbehandlingstilbud, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5, offentlige institutioner omfattet af servicelovens §§ 51 og 94 samt lignende institutioner, eventuelt med reduceret sædeantal,

F R A

L O S

anvendes til befordring af egne beboere.

Fritaget for afgift er desuden samme type køretøjer, som af de ovennævnte institutionstyper anvendes til befordring af institutionens hjemmeboende klienter, der er visiteret til aktiviteter for at få vedligeholdt deres fysiske, psykiske eller sociale færdigheder.« Med denne formulering tages der også højde for de problemer med at få afgiftsfritagelse, som institutioner uden fast adresse har. Sådanne institutioner har således også fået afslag i Landsskatteretten.

Skatteministeriet har endnu ikke kommenteret forslaget.

pleje. Og af sådan virksomhed skal der betales lønsumsafgift.

Institutionerne mener derimod, at de yder social forsorg og bistand.

Og af sådan virksomhed skal der ikke betales lønsumsafgift. Landsskatterettens Kontor har altså nu tilsluttet sig institutionernes synspunkt.

Told- og Skattestyrelsen har imidlertid afvist at følge Landsskatterettens Kontors indstilling og har krævet, at sagen behandles af Landsskatteretten selv. Landsskatteretten forventes at træffe afgørelse i en af sagerne, som kommer til at fungere som en slags prøvesag, til september.

Positiv udvikling i lønsumsafgiftssager, som verserer ved Landsskatteretten

LOS har indbragt ny sag om lønsumsafgift for Landsskatteretten LOS har indbragt en ny sag for Landsskatteretten. Her er diskussionen, om institutionens hovedydelse er undervisning, eller om hovedydelsen er social forsorg og bistand.

Institutionen er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge godkendt efter servicelovens § 49, stk. 2. Desuden har institutionen indgået en overenskomst om undervisning med den lokale kommune om undervisning af institutionens børn og unge.

Hvis opholdsstedets hovedydelse er undervisning, skal institutionen betale lønsumsafgift. Er hovedydelsen derimod social forsorg og bistand, skal der ikke betales lønsumsafgift.

Landsskatterettens kontor er endnu ikke kommet med en indstilling i sagen. ■

Landsskatterettens kontor giver institutionerne medhold Der verserer stadig en række sager ved Landsskatteretten om, hvorvidt nogle konkrete opholdssteder og botilbud skal betale lønsumsafgift.

Landsskatterettens kontor har nu i en gruppe af disse sager indstillet til Landsskatteretten, at de pågældende institutioner ikke skal betale lønsumsafgift.

De pågældende institutioner beskæftiger sig henholdsvis med behandling af unge med spiseforstyrrelser, med behandling af narkomaner og med behandling af alkoholikere.

De lokale skatteregioner har pålagt institutionerne at betale lønsumsafgift, fordi regionerne mener, at institutionernes yder sundheds-

Gi’ LOS • 3-2004

9

DEBATOPLÆG

20.000 lærere mangler efteru – lige som deres skoleledelse og PPR-systemet? »Børn og unge må ikke negativt stigmatiseres. Den negative sociale arv er et onde som vi skal gøre noget ved«… og… »anbragte børn og unge skal i det mindste sikres undervisning – om ikke i folkeskolens regi så dog i noget der ligner«...

Af Ejgil Aagaard, cand. pæd. proceskonsulent, tidl. leder af Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter og Geert Jørgensen, sekretariatschef, LOS – landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

S

ådan lyder nogle temmelig velkendte temaer, som alle til alle tider kan tilslutte sig og være enige om. Befolkningen, det politiske korps og de professionelle – ja alle.

Sådan er det også med - rygvind på cykelstierne, kortere køer i Føtex.

Alle er enige om målet.

Men når vi kommer til valget af veje til målet, så begynder det at knibe – og endnu vanskeligere bliver det når ressourcerne skal diskuteres og besluttes for at nå det fine utopiske.

Her skal vi fremlægge en konkret problemstilling om forholdet mellem folkeskolen og de børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Og lad det være sagt straks – i dette tema er der ingen lette løsninger, for de er altid indlejret i det komplekse på mange niveauer. Men det ændrer ikke på at det er en virkelighed som rigtig mange må forholde sig til i praksis – ikke mindst de anbragte børn og unge som jo ikke deltager i den abstrakte debatform.

Problemfeltet kan ikke løsrives fra tilstande i samfundet – og specielt fra administrationen af vort velfærdssystem. Det giver naturligvis overvejelser om rationalerne i tendenser i hele institutionaliseringsbestræbelsen – og ikke mindst for folkeskolen. Her er udfordrin-

10

Gi’ LOS • 3-2004

gerne knyttet til justeringsbestræbelserne af undervisningsbegrebet så det signalerer den praksis som er dens virkelighed.

Men lad os se på de udfordringer der knytter sig til folkeskolens muligheder for lige nu at integrere børn og unge der er blevet anbragt uden for eget hjem.

• Der er anbragt ca. 14.000 børn og unge uden for eget hjem, – i familiepleje, på opholdssteder, døgninstitutioner m.v..

• Vi antager at omkring de 10.000 er i den undervisningspligtige alder.

• De anbragte børn og unges skolemæssige udvikling må antages at være betinget af nærkontakt med mindst to lærere i deres daglige skoleliv. I så fald taler vi om ca. 20.000 involverede lærere, der skal tage denne ekstra udfordring på sig.

• Men mindre kan måske gøre det.

Hvis landets kommuner kunne rationalisere og ‘bundte’ disse børn og unge i særlige hold, ville det betyde at minimum 10.000 lærere skulle orienteres om og kvalificeres til dette pædagogiske arbejde.

• De implicerede skoleledere har ligeledes et behov for en relevant orientering inkl. om organisering af ‘beredskabsplaner’ i sådanne

og lignende ‘ad hoc’-situationer.

• Der vil langt fra være tale om elever der skal have specialundervisning af traditionelt skolefaglige grunde. De skolastiske problemer ifm. anbragte børn og unge er i allerhøjeste grad af emotionel og socialiserings-baseret art. Ofte ligger der ikke intelligensmæssige problemer bag symptomer som vægring, modstand, manglende koncentration.

Folkeskolens specialundervisningsbegreb vil formentlig ikke være tilfredsstillende til disse indsatser. Der skal andet og mere til.

• Hvis og når man bryder barriererne på symptomerne: ‘modstand mod læring’ og ‘vægring ved deltagelse i almindeligt skoleliv’, så kommer det ofte til at gå rigtigt stærkt med læreprocesserne. Det forekommer at op til tre års pensum i flere fag indhentes eller passeres på et skoleår.

Denne ‘springer’-adfærd stiller virkelig høje pædagogiske krav til lærerne når den skal håndteres i en administrativ differentieringsform som knytter sig til klasser og årgange.

• Børnene/de unge anbringes primært pga. risiko for deres udvikling foranlediget af de voksnes dysfunktioner (=biologiske

DEBATOPLÆG

uddannelse om anbragte børn •

•

•

•

ophav, utilstrækkelig og ukvalificeret sagsbehandling og/eller manglende relevante supplerende initiativer).

Den nyeste forskning viser, at de børn og unge, der anbringes, oftest har flere forskellige og sammenblandede problemer af psykisk og social karakter. Og uden en relevant indsats så vil det være et livslangt problem1 både for barnets/den unges livsstil – og for samfundets økonomi.

Socialministerens udspil på baggrund af kritik om den dårlige kvalitet i anbringelsessager er udelukkende rettet imod kommunernes procedurer forud for og efter anbringelsen. Der er ikke forskrevet hvilke indsatser og initiativer der skal ske i perioden imellem – dvs. hverken for de pågældende børn og unge eller for deres familier eller deres lokale miljø/netværk – dog med den bemærkning at de overlades til fokeskolen i anbringelseskommunen.

Undervisningsministeriets indsatsbegreb for de anbragte børn og unge er tolket som folkeskolens specialundervisning, – men det er ikke dækkende. KVISmidlerne til kvalificering af indsatser om større rummelighed har overhovedet ikke givet prioritet til området. Ministeriet kan slet ikke se problemet2 – og om de kunne vil KVIS-midlerne i øvrigt kun række meget kort.

Der findes hverken initiativer til eller bevillingsgrundlag for en koordineret indsats mellem folkeskolen og anbringelsessteder-

• Folkeskolelærerne mangler uddannelse i at integrere børn, der er anbragt uden for eget hjem.

ne, og det har der tilsyneladende heller aldrig gjort. Hverken fra det tidligere DLH eller de nuværende CVU’er, dog med en enkelt undtagelse fra Fyn. Men lad os gennemgå et helt realistisk forløb i forbindelse med en anbringelsessag Vi befinder os i en mindre kommune. Det er nemlig temmelig sjældent at anbringelsessteder er placeret i større bysamfund. Der vil typisk være to til tre folkeskoler i kommunen, så volumen til at håndtere uregelmæssigheder og ad hoc-situationer er relativt begrænset. Skolerne er alle veldrevne med gode ledelser og interesserede lærere, vejledere og konsulenter. Der er maksimale klassekvotienter, og et efter forholdene rimelig godt ud-

bygget specialklassesystem. Fra top til lav i skolevæsenet er man ikke i tvivl om at det er en kommunal forpligtelse at sikre de anbragte unger god og relevant undervisning. Folkeskolerne kender til situationen, da der i forvejen er placeret ca 19 af dem i kommunen.

Midt i skoleåret – f.eks. den 5. november – stiller lederen af et opholdssted med en nyankommen knægt på f.eks. 13 år, og han skal som følge heraf indmeldes og gå på den lokale skole. Sagsbehandlerne fra afsenderkommunen har overfor opholdsstedet markeret de problemer som ligger bag anbringelsen og at det anbefales at gøre noget ved det gennem en speciel og tilpasset tilgang til skolelivet. Det går ikke med bare at sætte knægten ind i 6. eller 7.a eller b. Der har man i øv- 

Gi’ LOS • 3-2004

11

DEBATOPLÆG

„

...så vidt vi kan

se, er løsningerne ba-

 rigt hænderne fulde i forvejen.

Der må organiseres lidt ‘mandsopdækning’ i f.eks. 10 timer kombineret med de ønskede integrationsbestræbelser i det almindelige skoleliv i 7.b og skolen i øvrigt.

Får skolelederen problemer på halsen som næsten har en dominoeffekt.– det drejer sig om dels at sikre formalia mht. skolens økonomi og indsatsformer – og dels om overhovedet at konstruere en pædagogisk kvalificeret løsningsmodel som modsvarer den udfordring som knytter sig til at modtage et anbragt barn ‘midt i det hele’.

Sagen er jo at hvert år pr. 1. april fikseres bevillingsgrundlaget for det kommende skoleår der starter 01.08. – Dermed bindes hver enkelt skole m.h.t. hvad de efterfølgende har at gøre godt med. Økonomien klares ved en tillægsbevilling. Men – skemaet er lagt lærernes interesser og talenter er der taget hensyn til og de er indbygget i årsplanen, lokaleplanerne er færdige og udfyldte, det kører på skinner… Alle huller er fyldt ud. Ingen ledig kapacitet. Elastikken er kort.

Så nu tegner der sig følgende tre alternative løsning på planlægning af indsatser for knægten.

Alternativ 1 Skolelederen har ‘aben’ solidt placeret på sine skuldre. Alle lærerne er jo skemalagte – rokader er ikke vejen frem. Heldigvis har man inden for rækkevidde en lærer NN på nedsat tid – eller en der lige er gået på pension. Måske kunne han for gode ord og betaling vride armen rundt og få en af dem til at tage denne opgave på sig. Det lykkes og der etableret en aftale.

Straks rejser det næste problem sig. NN har ikke så meget erfaring med den type opgaver. Bare hun i det mindste kunne komme på et

12

Gi’ LOS • 3-2004

seret på de forhåndenværende søm. Og der er stadig ikke initiativer til at lette vejen for læ-

„

rere og skoleledere gennem kurser eller tilsvarende.

kursus eller blive integreret i nogle workshops om problemstillingerne med undervisning af anbragte børn og unge, eller få lidt papirer om knægten fra hans tidligere skolegang. Men desværre. De findes ikke lige nu – og fsv. det gælder kurser har de aldrig gjort det. Så tilbage er der kun at overlade ungen og kommunen til håbet om at NN selv kan bidrage til at bane vejen til kontakt med knægten og opholdsstedet.

Så langt så godt, men vi er ikke færdige endnu, for målet er jo at knægten skal integreres og ikke spises af med 10 timer i isolation med NN. Knægten skal have maksimum – og i det mindste det resterende timetal sammen med 7.b. Så vi må i det mindste også have klasselæreren med i arrangementet. Faktisk er det hende der skal stå for kontakten til opholdsstedet – og måske til hans biologiske ophav.

Så langt så godt, men vi er stadig ikke færdige. Skolelivet foregår ikke kun i klassen. Det friere liv med muligheder for at få nye kammerater – eller fjender – foregår f.eks. i frikvartererne. Det fordrer at også gårdvagterne kommer med i billedet.

Uanset hvad det ender med – så må det konstateres, at for hver anbragt barn eller ung har skolen fået

et problem som kræver ekstra ressourcer, særlige indstillinger, kvaliteter og know-how hos såvel de mest involverede og ansvarlige som personalet som sådan – inkl. pedellen...

Lad os antage, at alt er faldet i hak, og det seje træk er begyndt.

Men så finder hjemkommunen ud af at så mange som overhovedet muligt af deres anbragte børn og unge skal hjemtages. Sådan er tidens trend. De kan gøre det bedre og billigere selv hævdes der – (i socialforvaltningen ?). Det gælder også for vores knægt, så oktober året efter bliver han hjemtaget, udmeldt – og tilmeldt et andet tilbud i hjemkommunen. Nu var det ellers lige begyndt at tage noget der kunne ligne en fornuftig form. Men hjem med ham.

Tilbage står nu skole og NN med et brudt initiativ der er bevilget og planlagt. Kommunen har indgået aftale med NN om 10 støttetimer.

Hun har lagt sit private budget og årsplan efter det. Der venter et lille økonomisk mellemværende.

Kort sagt, – uanset hvad, så er der problemer med såvel tilgang som afgang midt i skoleåret – men så vidt vi kan se, er løsningerne baseret på de forhåndenværende søm.

Og der er stadig ikke initiativer til at lette vejen for lærere og skoleledere gennem kurser eller tilsvarende.

Alternativ 2 Her er situationen at skolelederen ikke kunne vride armen rundt på en potentiel ledig lærerkraft. Der er faktisk ikke så mange ekstra at tage af i en lille kommune – og hvis der er, så er det højst usikkert om de vil eller kan gå ind i denne udfordring. Det handler jo ikke kun om at være fagligt velegnet. Aben ryger tilbage til skolechefen som kikker sig om efter en ny skulder

D T OSPML Æ L EA BNA D Ø G D E

at placere den på. Det forløsende ord bliver ‘specialklasse’. Faktisk er knægtens problematik ikke lige gearet til en specialklasse. Han gik heller ikke i en sådan, der hvor han kom fra. Men der er ikke andet valg. Så vupti ! Ind med ham hvor der er plads. Det er der på skole 2.

Så kan man altid ad den vej forsøge sig med en bufferordning der forhåbentligt langs ad vejen kan føre til en stigende grad af normalisering af skolegangen.

Men heller ikke i den situation vil der være medarbejdere inden for specialklassesystemet som har tilstrækkelig viden om de sammenhænge der er mellem årsager og symptomer hos knægten. Det samme gælder for de potentielle lærere der siden skal medvirke til knægtens integration. Men ok. Ind kom knægten. Kommunen har sikret at formalia er i orden. Knægtens ret til undervisning er tilgodeset. Tilbage sidder lærerne med et øget pres mht. et udvidet skole-hjem-arbejde.

For lærerne har vi samme problem som i alternativ 1. Der findes ingen tilbud om kvalificering til arbejdet.

Alternativ 3 Hvis hverken alternativ 1 eller alternativ 2 kunne realiseres så lander ‘aben’ i PPR-systemet. De er som regel ikke i et direkte udførende led i undervisningsarbejdet, så nu er det op til den ledende skolepsykolog at overtage skoleledernes opgave med at få strikket en særlig løsning sammen. Men nu bliver det mere specielt end de to alternatier – og de bliver som hovedregel placeret uden for folkeskolen. Hvilket just ikke kan siges at have meget med idealerne om almindelig inte-

gration i folkeskolen at gøre.

Der findes også andre løsninger – og det er ikke så sært, at vi peger på et udbygget samarbejde med såvel de opholdssteder som også har intern skole som dagbehandlingstilbudene. Deres historiske baggrund og eksistensberettigelse knytter sig meget til situationer som den vi har gennemgået her.

Der er efterhånden opbygget en solid viden og ekspertise om indsatser og undervisning for de anbragte børn og unge – og der gøres fortsat meget for at udvikle de succeskriterier som knytter sig til ungernes engagement i skolegang og at lære noget.

Stederne har gjort meget for at knytte et tættere samarbejde med folkeskolen, hvilket har været godt.

Vi er ubeskedne nok til at understrege at folkeskolen også kan lære noget stedernes metoder og vilkår for at drive undervisning. Virkeligheden er jo, at størstedelen af de anbragte børn og unge har fået – og faktisk aktivt deltager i – langt mere undervisning, end de fik i deres tid i folkeskolen.

Der ER flere steder samarbejde og positive relationer mellem stederne og skolen. Der ER gode viljer til at det udvikles med gensidig respekt for at der arbejdes med forskellige betingelser – men målene er de samme, nemlig at muliggøre at de anbragte børn og unge kvalificeres til at mestre et ordentligt voksenliv.

Fra opholdsstedernes side ER der iværksat udredningsarbejde om deres indsatsbegreb, man har udarbejdet et etisk program, der er bestræbelser på at opbygge et akkrediteringsprogram og man er i fuld gang med at fremme dokumentarisk arbejde som gerne skulle resultere i

at stedernes vilkår, indsatsformer og resultater bliver mere tydelige.

Ud af daglig praksis i samarbejdet mellem folkeskolerne og stederne – uanset om de har intern skole eller ej – springer der en fælles interesse i at få opbygget et kursus/konference system som både kan tilgodese ledernes og lærernes behov for viden om de vilkår og indsatsformer som knytter sig til anbragte børn og unge – og samtidigt bliver så praksisnært, at der kommer flow i en mere langsigtet udveksling af det samlede problemfelt.

Det ER bemærkelsesværdigt at der INTET er gjort for at kvalificere de lærere i folkeskolen som har erklæret sig villige til og interesserede i at medvirke til løsning af disse pædagogiske indsatser og samarbejde med stederne.

De meldinger vi ligger inde med handler ikke så meget om manglende vilje hos lærerne – men om deres muligheder og arbejdssituation – og især • at der bør tilbydes dem bare et minimum af viden om de anbrag- 

Noter 1

Egelund og Hestbæks forskningsredegørelse af mere end 500 forskningsprojekter taler deres klare og deprimerende sprog.

2 Der foreligger rent faktisk afslag på ansøgning om dette oplægs tema. Begrundelsen er, at det (=kvalificering af lærere og skoleleder og samtidig opbygning af samarbejdsstruktur mellem stederne og to implicerede folkeskoler) ikke har relevans for at afbryde den negative sociale arv. Så ved lærerne det!

Gi’ LOS • 3-2004

13

DEBATOPLÆG

 te børn og unge og stedernes

arbejdsformer og vilkår, • at samarbejdet kommer ind i en mere systematisk og gensidig informationsform om hinandens vilkår og udfordringer, og

• at der opbygges et ‘beredskabssystem’ i skoler og kommuners forvaltningsafsnit som kan tage vare på de afvigelser fra sædvaner som ofte knytter sig til de anbragte unger

Afslutningsvis skal vi opfordre til, at man fra folkeskolens side i langt højere grad end i dag interesserer sig for – og inddrager – de erfaringer, der gøres på de interne skoler på opholdssteder og dagbehandlingstilbud. ■

Tilfredshed trods skønhedspletter LOS har fået gennemført en målgruppeanalyse af GI’ LOS og deres hjemmeside. Generelt er der tilfredshed med de to medier, men der er dog ting der kan forbedres Af Rasmus Jønsson om organisation kan det nogen gange være en god ide at få undersøgt om læserne og brugerne er tilfredse med de medier, som bruges til at informere og servicere ens medlemmer. LOS har fået foretaget et sådan tjek, og her er nogle af de væsentligste resultater.

S

GI’ LOS bliver læst med Undersøgelsen som er foretaget blandt et bredt udsnit af lederen hos de forskellige medlemstyper i LOS, viser at næsten alle læser GI’ LOS. Kun 5 % af lederne har svaret, at de aldrig læser bladet. 70 % af de adspurgte svarer, at de læser det hver gang det udkommer, mens resten læser bladet en gang i mellem.

Og blandt de mange af LOS' medlemmer der læser Gi' LOS, tegner der sig et tydeligt billede af en generel tilfredshed med bladet. Undersøgelsen viser at hele 93 % af medlemmerne på det overordnede plan er enten »meget tilfredse« (8 %) eller »tilfredse« (85 %) med bladet. Læserne er særligt tilfredse med, at bladet er et troværdigt medie, der giver et godt indblik i de juridiske og politiske bevægelser, der er inden for LOS medlemmernes arbejdsområder.

For tungt og tørt Trods den overordnede tilfredshed er dog stadigvæk ting i Gi' LOS både på form- og indholdssiden der kan gøres bedre. En del af de adspurgte efterlyser, at der skal være flere reportager fra ‘det virkelige liv’ og flere menneskelige ansigter i bladet. Derudover er der også en del der savner, at LOS kommer endnu mere på banen med deres meninger om aktuelle sager og emner.

En opprioritering af disse stofområder kan muligvis også hjælpe på et andet generelt problem som medlemmerne mener der er ved Gi' LOS. Hovedparten af de ad-

14

Gi’ LOS • 3-2004

spurgte mener, at Gi' LOS har et alt for tungt og støvet layout. Bladet virker kedeligt og mange af artiklerne er svære at tygge sig igennem.

Hjemmesiden Også hjemmesiden bliver brugt flittigt af LOS' medlemmer. 85 procent af de adspurgte gør brug af hjemmesiden, og de fleste klikker sig ind et par gange om måneden. Indholdet på hjemmesiden opfattes som relevant, og der er særligt tilfredshed med oversigten over ledige pladser samt de juridiske og lovgivningsmæssige aspekter. Stort set alle medlemmerne opfatter hjemmesiden som brugervenlig og har ingen problemer med at finde rundt på siden.

Der er dog en generel kritik af, at siden ikke altid virker opdateret og der er mange som klager over at deres adgangskode er alt for svær at huske, hvilket tit får dem til at lade være at gå ind på siden.

Ligesom ved Gi' LOS er der også en del der mener, at layoutet er kedeligt og uinspirerende. Trods kritikken af layoutet er der en klar tilfredshed med hjemmesiden, hvor 93 % af de adspurgte er »meget tilfredse« (24 %) eller »tilfredse« (69 %) og kun 7 % er »utilfredse« med hjemmesiden. ■ Så meget tid bruger medlemmerne på at læse Gi' LOS 0-10 min: ................................. 25 % 10-20 min: ............................... 34 % 20-30 min: ............................... 10 % 30-40 min: ................................. 6 % Over 40 min: ............................ 25 %

Så tit klikker medlemmerne sig ind på LOS’ hjemmeside Dagligt: ...................................... 3 % Et par gange om ugen: ............... 9 % Et par gange om måneden: ...... 62 % Meget sjældent: ....................... 11 % Aldrig: ...................................... 15 %

UDVIKLINGSSEMINAR

Sandhedens øjeblik – udviklingsseminar 2004 Mandag den 30. august satte 45 engagerede medlemmer af LOS hinanden stævne til det årlige udviklingsseminar.

Temaet var akkreditering og arbejdet med kvalitet

���������������

�������

Af Jan Alder, sekretariatet, tovholder i akkrediteringsarbejdet

A

mbitionen med dagen var at komme tættere på indholdet i akkreditering og få indkredset de hovedområder (søjler), som er mest relevante at få beskrevet.

LOS havde bedt Poul Schou fra Institut for Serviceudvikling, som er vores eksterne konsulent på akkrediterings-området, om at sætte fokus på dagens emner.

Dagens første tema var arbejdet med kvalitet og kvalitetstænkningen indenfor socialt arbejde.

Kvalitet skal altid ses i forhold til de 'kunder', der skal opleve eller erfare kvaliteten. Det førte til en meget afdækkende og grundig debat om hvem »kunderne« egentlig er. Lag for lag, element for element kom forsamlingen igennem kvalitets-begreberne for at ende op med det, Poul Schou kaldte »sandhedens øjeblik« – andre kaldte det øjeblikkets betydning. I sin grundsubstans er der tale om det (unikke) øjeblik/ situation , hvor den afgørende relation mellem behandler og bruger eller mellem medarbejder og ung får mulighed for at udfolde sig og rent faktisk flytte. Dette ret svære begreb er kernen i socialt arbejde, og dermed også det, der dybest set er relevant i forhold til akkreditering. Akkrediterings-processen og –arbejdet skal jo netop udtrykke og beskrive de rammer, pædagogik, ønsker, refleksioner, målinger mv., der søger at etablere »sandhedens øjeblikke« i dagligdagen ( og jeg ved godt, at dette er en meget forsimplet fremstilling, red.)

Dagens andet tema skulle føre os

����������������

���������������� ����

���������������� ������ ������

������ ������

������ �������

��������������� �����

������� ������

�

������ ������

������

tættere på indholdet i akkreditering. I pjecen om »Akkreditering i LOS«, der blev udsendt til alle medlemmer op til landsmødet, havde vi opstillet 7 hovedområder eller søjler, Med afsæt i en gennemgang af den nuværende tids- og opgaveoversigt, skulle deltagerne prøve at identificere hvilke hovedområder/ søjler, som vurderedes at være mest relevante og nemmest at gå til.

Ledelse, pædagogisk praksis, brugerinddragelse og effekt/evaluering/dokumentation blev topscorerne, og det vil derfor være disse, der vil få mest opmærksomhed her i begyndelsen af akkrediteringsforløbet.

Dagen i øvrigt afslørede stor interesse for og lyst til at blive klogere på akkreditering og arbejdet med kvalitet. Næste skridt i akkrediteringen bliver nedsættelse af de såkaldt »Faglige Netværk«, der skal lave indholdet i akkrediteringsstandarderne/-manualerne for vores forskellige medlemstyper.

Dette vil I høre mere om via Nyhedsbrev.

Opsummerende gav dagen god energi – den første rejse ind i indholdsdelen af akkrediteringens dunkle land gav megen viden, rejste relevante ting til videre afklaring og frem for alt – Lyst til at fortsætte arbejdet med akkreditering. ■

Gi’ LOS • 3-2004

15

Ø K O N O M I

Offentlige midler eller vederlag Af Ebbe Sølund Stensen, registreret revisor, Abel & Jørgensen Registreret revisionsselskab

D

er er to væsentlige problemstillinger i relation til opholdssteder/botilbud godkendt efter henholdsvis § 49 stk. 2 og § 94 a i serviceloven, som hverken berøres i »Rapport fra arbejdsgruppen omkring kulegravning af private opholdssteder og botilbud« eller »Rapport fra dialogforum«.

Problemstilling 1 Er den honorering, den selvstændige økonomiske juridiske enhed1 modtager fra de anbringende kommuner, offentlige midler, som det offentlige skal forholde sig til2? Eller er der tale om vederlag for en konkret modydelse?

I bemærkninger til § 43 stk. 1 i lovforslag L 2283 præciserer ministeren, at »hvorvidt der over tid akkumuleres en formue, myndigheden skal forholde sig til, afhænger af hvordan den aftale, som regulerer det økonomiske mellemværende mellem myndigheden og organisationen, er udformet«. Det er således ministerens vurdering, at såfremt aftalen er udformet på en sådan måde, at myndigheden dækker organisationens faktiske specificerede omkostninger, vil der som en konsekvens heraf over tid blive akkumuleret en formue for offentlige midler. I ministeriets vejledning til retssikkerhedsloven4 punkterne 321 og 322 fremgår det i hvilke situationer, der kan ske formuedannelse, som myndighederne skal forholde sig til, og i vejledningens punkt 323 fremgår

16

Gi’ LOS • 3-2004

det hvilken type aftaler, der ikke indebærer formuedannelse. Af vejledningens punkt 321 fremgår det, at aftaler, hvor det offentlige betaler for de løbende driftsomkostninger, og f.eks. efter regning har betalt for afdrag og renter på fast ejendom eller for anskaffelser til inventar, over tid bevirker, at der opsamles en formue. Ifølge punkt 322 er retssikkerhedslovens § 43 stk. 1 møntet på de tilfælde, hvor det aftales med en privat organisation, at den driver et særligt tilbud mod, at myndigheden dækker de faktiske udgifter, der bruges for at løse den aftalte opgave.

Den selvstændige økonomiske juridiske enhed, som udelukkende sælger enkelte pladser til de anbringende kommuner, har således ikke indgået en aftale med det offentlige om, at det offentlige finansierer det kapacitetsapparat5, der er nødvendigt for at opfylde kravene i myndighedernes godkendelse som generelt egnet eller at det offentlige betaler de løbende driftsomkostninger. Opholdsstedet skal således for, egen risiko selv fremskaffe den finansiering, der er nødvendig for at opholdsstedet har det nødvendige kapacitetsapparat. Yderligere er det opholdsstedets eget ansvar at få solgt de pladser, der er til rådighed, således at opholdsstedet har tilstrækkeligt med omsætning til at betale de løbende driftsomkostninger.

I en sag, hvor skatteministeriet var sagsøgt for blandt andet at skulle anerkende, at forskellige kommuners betaling til en højskole for kommunernes anbringelse af børn og unge efter lov om social

service var offentlige midler, har Højesteret i en dom frikendt skatteministeriet (jf. SKM2003.299.HR).

Skatteministeriet ved kammeradvokaten gjorde gældende, at beløb, der ydes med henblik på en modydelse i betalerens og ikke modtagerens interesse, ikke kan anses for driftstilskud eller som finansiering fra det offentlige. Kommunernes betaling til sagsøgeren i henhold til særskilt udstedte fakturaer udgør ikke driftstilskud, men er betaling for konkrete modydelser fra sagsøgeren.

Af Højesterets begrundelse for at frikende skatteministeriet fremgår det, at de bevilgende kommuner faktureres månedsvist for de enkelte kursisters ophold hos sagsøgeren. Kommunernes betaling er således betaling for en konkret modydelse. Kommunernes betalinger til sagsøgeren bringer derfor ikke sagsøgerens virksomhed ind under fritagelsen i bekendtgørelse nr. 742 af 18 september 1997 § 1, stk. 26, selvom kommunernes betaling til sagsøgeren udgør mere end 50% af sagsøgerens samlede omsætning.

Konklusion på problemstilling 1 En af konsekvenserne af Højesterets dom må derfor blive, at opholdssteder og botilbud, der udelukkende sælger enkelte pladser til de anbringende kommuner, ikke er underlagt retssikkerhedslovens § 43 stk. 1, idet det ikke er offentlige midler de modtager, men en betaling for en konkret modydelse. En anden konsekvens må være, at disse opholdssteder og botilbud vil være berettiget til at tegne den i

Ø K O N O M I

„ dagpengelovens § 27 nævnte sygedagpengeforsikring7. Yderligere må Højesterets dom også give en afklaring af, hvorvidt det er erhvervsmæssig drift (jf. nedenstående).

Problemstilling 2 Driver den selvstændige økonomiske juridiske enhed en erhvervsmæssig virksomhed?

I den danske lovgivning findes der ikke en entydig definition af begrebet erhvervsdrivende. Seneste lovmæssige definition af begrebet erhvervsdrift findes i årsregnskabsloven § 1 stk. 2, hvoraf det fremgår, at man er en erhvervsdrivende virksomhed, hvis virksomheden

I den danske lovgivning findes der ikke en entydig definition af begrebet erhvervsdrivende.

„

yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. Samme definition går igen i bogføringsloven.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i styrelsens bogføringsvejledning præciseret, at en virksomhed udøver erhvervsmæssige aktiviteter, når den afgiver ydelser og modtager modydelse som vederlag, og at det er normalt at modtage vederlag herfor. Ifølge erhvervsfondsloven § 1 stk. 2 nr. 1 anses man for

erhvervsdrivende, hvis man overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke man normalt modtager vederlag.

Erhvervs og Selskabsstyrelsen har i notatet »Erhvervsdrivende fonde i Corporate Governance sammenhæng« præciseret, at erhvervsbegrebet i lov om erhvervsdrivende fonde er baseret på den erhvervsafgrænsning, der blev foreslået i fondsbetænkningen.

Endvidere fremgår det af notatet, at det er den faktiske aktivitet, fonden udøver, der er afgørende for, om fonden er erhvervsdrivende, og ikke fondens formål. Fondsudvalget finder (jf. 

Gi’ LOS • 3-2004

17

Ø K O N O M I

 fondsbetænkningen), at udtryk-

ket erhvervsdrivende ikke anvendes entydigt af de forespurgte ministerier og konstaterer samtidigt, at den forskellige definition ikke skyldes principielle forskelle i retsopfattelsen. Fondsudvalget har derfor i lov om erhvervsdrivende fonde fundet det mest hensigtsmæssigt udtrykkeligt at fastlægge hvilke fonde, der kan anses for erhvervsdrivende.

Ud over foranstående Højesterets dom har domstolene ved flere lejligheder taget stilling til, hvorvidt et opholdssted har erhvervsmæssig drift. F.eks. har Landsskatteretten afsagt en kendelse om, at vederlag som en fond, der drev et socialpædagogisk opholdssted, modtog i forbindelse med opholdet for de til opholdsstedet henviste børn og unge, måtte anses for indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed (jf. TfS 1990, 284). Yderligere har Højesteret afsagt en dom der præciserer, at den drift et opholdssted har er erhvervsmæssig (jf. SKM 2003.91 HR).

Konklusion på problemstilling 2 Hvorvidt driften af et opholdssted er en erhvervsmæssigvirksomhed, burde der således ikke herske tvivl om. Det synes derfor ikke i overensstemmelse med intensionerne i fondslovgivningen, når en 10.000 kroners fond, der er godkendt efter § 49 stk. 2 eller § 94 a i serviceloven, skal søge Civilretsdirektoratet om friholdelse fra fondslovgivningen i medfør af lov om fonde og visse foreninger. Såfremt denne type fonde skal fritages for fondslovgivningen, vil det efter min vurdering være mere korrekt, at ansøgningen fremsendes til Erhvervs – og Selskabsstyrelsen, idet erhvervsfondsloven giver samme mulighed for

18

Gi’ LOS • 3-2004

friholdelse som fondsloven. Taget i betragtning at det ikke er usædvanligt at disse titusinde kroners fonde går konkurs, bør myndighederne dog i større grad tage hensyn til fondsudvalgets bemærkninger til erhvervsfondslovens fritagelsesbestemmelse i § 1 stk. 5. Heraf fremgår det, at fondsudvalget finder, at i det omfang fonde, som på anden måde end efter fondslovgivningen er under offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, udøver erhvervsmæssig virksomhed i mere betydeligt omfang, kun i særlige tilfælde undtages fra loven.

Fondsudvalgets mere restriktive holdning til fonde, der driver erhvervsvirksomhed, skal ses i forlængelse af udvalgets generelle holdning til så ensartede betingelser som muligt til at drive virksomhed uanset virksomhedsformen, aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde m.v., men også som et ønske om at sikre fondens kreditorer, medarbejdere o.l. så optimalt som muligt.

Afslutning Det synes uforståeligt, at socialmi-

nisteriet ikke i større grad får indarbejdet afsagte kendelser og domme fra de danske domstole i de forskellige rapporter, der udarbejdes. Honoreringen til disse opholdssteder og botilbud er et væsentligt område, hvorfor der savnes en begrundelse for ministeriets opfattelse af, at det er offentlige midler og ikke betaling for en konkret modydelse. Ligeledes savnes en begrundelse for ministeriets vurdering af, at det ikke er en erhvervsmæssig virksomhed, disse opholdssteder og botilbud har. Socialområdet er trods alt en væsentlig del af samfundet og har som sådan en berøring med interessenter, som kan have vanskeligt ved at forstå årsagen til, at hvad der i nogle situationer er helt elementært, i andre skal vurderes fuldstændigt anderledes på grund af, at det er socialministeriet område. Eksempler herpå er 1)betaling for en konkret modydelse, 2)at en selvstændig økonomisk juridisk enhed, som sælger ydelser, for hvilke den modtager betaling, og som i øvrigt agerer på markedsmæssige vilkår, ikke er en erhvervsvirksomhed. ■

NOTER Der i medfør af servicelovens § 49 stk. 2 eller § 94 a er godkendt som generelt egnet til at drive henholdsvis et opholdssted eller et botilbud.

2 I medfør af retssikkerhedslovens § 43 stk. 1.

3 Lovforslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

4 Vejledning nr. 21 af 24.2.2004 »Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område«.

5 Egnede lokaler, kvalificerede medarbejder, møbler, inventar etc.

6 Institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50%, er fritaget for afgift.

7 Grunden til at det hidtil ikke har været muligt at tegne den nævnte forsikring er, at institutioner hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50%, ikke kan tegne forsikringen.

1

KURSUSTILBUD

Kursustilbud:

Arbejdsmiljøuddannelse efterår 2004 Af Grethe Løhde Nielsen, WorkLife Partners

Arbejdsmiljøuddannelse for ledere og sikkerhedsrepræsentanter på opholdssteder og skolebehandlingshjem

I

arbejdsmiljøarbejde? Hvilke metoder kan sikkerhedsgruppen bruge til at understøtte dette?

• Hvordan kan man påvirke og udvikle holdninger til arbejdsmiljø?

• Hvor kan man få hjælp, information og viden?

følge arbejdsmiljøloven skal alle virksomheder med 10 ansatte og derover etablere en sikkerhedsorganisation, der består af en eller flere sikkerhedsgrupper med en arbejdsgiver- og en arbejdstagerrepræsentant. Medlemmerne af en sikkerhedsgruppe skal gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse af 37 timers varighed.

LOS har i samarbejde med WorkLife Partners arrangeret en arbejdsmiljøuddannelse målrettet ledere og sikkerhedsrepræsentanter fra opholdssteder og skolebehandlingshjem.

Dette giver mulighed for at tage afsæt i de specifikke arbejdsmiljøforhold, der kendetegner opholdssteder og skolebehandlingshjem. Desuden får I rig mulighed for at udveksle viden og erfaringer på tværs af arbejdsstederne.

På uddannelsen lærer deltagerne om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerhedsgruppens opgaver, f.eks.:

Der tages i høj grad udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov og i eksempler og praksis fra opholdssteder og skolebehandlingshjem.

En obligatorisk del af uddannelsen er en deltageropgave, hvor der tages udgangspunkt i en konkret opgave på arbejdspladsen.

• • • • • • •

Hvis du vil vide mere om uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte arbejdsmiljøunderviser Grethe Løhde Nielsen på tlf. 70 227 527 eller e-mail: gln@worklifepartners.dk

Hvad er arbejdsmiljø?

Arbejdspladsvurdering (APV) Sikkerhedsgruppens opgaver og pligter Arbejdsskader Psykisk arbejdsmiljø Forebyggelse af vold og udbrændthed Hvad kendetegner et godt, effektivt og systematisk

Uddannelsen afholdes på Transportbranchens Uddannelsescenter, Vejle på følgende tidspunkter: • Onsdag den 17. november 2004, kl. 9.00 - 17.00 • Torsdag den 18. november 2004, kl. 9.00 - 17.00 • Fredag den 19. november 2004, 8 timer - fjernundervisning (arbejder på egen arbejdsplads med deltageropgaven) • Onsdag den 8. december 2004, kl. 9.00 - 17.00 • Torsdag den 9. december 2004, kl. 9.00 - 15.00

Kursusbeskrivelse og tilmeldingsblanket findes på www.los.dk. ■

Konference om unge Børnesagens Fællesråd afholder 2. nationale konference om unge – med fokus på de unge, vi har sværest ved at komme i kontakt med • Århus, onsdag den 24. november 2004 • København, torsdag den 25. november 2004 Gæsteoplægsholder Alain Topor og to andre hovedoplæg.

Hertil 16 interessegrupper.

Læs mere på www.boernesagen.dk

Gi’ LOS • 3-2004

19

STATISTIK

Fald i anbringelse af børn og unge i 2003 Færre anbragte – mere forebyggelse

siden 1997 har ligget omkring 10 – 12 %. Dette tyder på, at der fortsat er en vis præference i kommunerne for at bruge opholdssteder til anbringelse af udsatte børn og unge.

D

anmarks Statistik udsendte i sommer de foreløbige tal for anbringelse af børn og unge for 2003.

Heraf fremgår det, at antallet af anbragte børn er faldet med 2 % siden 2002 – fra 14.363 til 14.050. Samtidig er antallet af børn og unge, der modtager en forebyggende foranstaltning steget med 3 %, og overstiger for første gang antallet af anbragte børn og unge. Det fremgår af tallene, at antallet af tvangsanbringelser er faldet mest (8 %).

Udviklingen som helhed må ses som en konsekvens af de senere års bestræbelser på fra såvel regering som kommunerne på at nedbringe såvel antallet af anbragte børn som de stigende udgifter til udsatte børn og unge. Da der ikke er noget, der taler for at det skyldes, at de udsatte børn og unge har fået det bedre, må man derfor håbe, at disse børn i stedet får et andet tilbud – forhåbentlig ligeså godt eller bedre. I det næste nummer af Gi’LOS, når de endelige og mere specificerede tal foreligger fra Danmarks Statistik, vil vi bringe en mere dybtgående analyse af udviklingen. ■

Udviklingen inden for de forskellige tilbud For de forskellige anbringelsestilbud er det bemærkelsesværdigt, at opholdsstederne trods faldet har fortsat sin fremgang, dog kun med 3 %, hvor den årlige stigning ellers

40 44

Andet/uoplyst

2520 2448

Opholdssteder

2003 2002

790 806

Eget værelse

960 1178

Kostskole o.l.

3340 3365

Døgninstitution

6400 6522

Familiepleje 0

20

Gi’ LOS • 3-2004

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

SKOLEUNDERSØGELSE

Flere tal fra LOS’ skoleundersøgelse 2002-2003 Denne artikel vil prøve at sætte fokus på forventningerne til resultatet af de interne skolers og dagbehandlingstilbudenes indsats Af Geert Jørgensen, gj@los.dk

D

et er alment anerkendt, at både elevens og omgivelsernes forventninger til skolegangen har stor indflydelse på resultatet af elevens – og skolens – anstrengelser i forbindelse med undervisningen.

Derfor stilledes der i undersøgelsen også en række spørgsmål om nogle af de forskellige interessenters forventninger til elevens ophold og skolegang i interne skoler og dagbehandlingstilbud. Jeg skal understrege, at det udelukkende er skolerne selv, der har svaret, og at det således er skolernes opfattelse af elevens, forældrenes, kommunens forventninger og ikke deres eget udsagn herom. Formålet har ikke været at skabe en videnskabelig dokumentation, men at prøve at se bruge skolernes erfaringer til at pege på områder, der burde gøres til genstand for forskning. Det skal også understreges, at tallene er gennemsnit for elever, der spænder fra udviklingshæmmede til velbe-

• Meget tyder på, at såvel elever, forældre og skoletilbud har store forventninger til resultatet af opholdet/skolegangen. At denne gang vil det lykkes.

gavede elever med store adfærdsproblemer.

I artiklen i sidste nummer så jeg på nogle af forholdene omkring alder, skoletid og niveauet i dansk, i denne artikel vil jeg se lidt på de forskelliges forventninger til, og skolernes vurdering af, resultatet af indsatsen i dansk. Desuden vil jeg se på nogle af de mere ‘bløde’

forhold, nemlig socialkompetence og selvværd.

Forventninger omkring dansk Tallene (se Tabel 1) bygger på 93 af spørgeskemaerne, idet det ikke var alle, der havde besvaret disse spørgsmål.

Der er – bortset fra de kommunale sagsbehandlere – en tydelig 

Tabel 1. Interessenternes forventninger ved indskrivning til danskniveau ved udskrivning Eleven Forældre Kommunal sagsbehandler Skolen Skolens vurdering ved udskrivning

8,1 7,9 7,5 7,9 7,4

Gi’ LOS • 3-2004

21

SKOLEUNDERSØGELSE

 tendens til, at skolerne vurderer,

at de øvrige interessenters forventninger – inklusive skolens egne – ligger højere end det faktiske resultat. Her kunne det blandt andet være spændende gennem en nærmere undersøgelse, at se på i hvilket omfang de positive forventninger der ligger fra elev, forældre og skole medvirker til de gode resultater, skoletilbudene opnår i forhold til det udbytte eleverne har haft af deres hidtidige skolegang.

Social kompetence og selvværd I forbindelse med indskrivningen af eleverne sker der ofte en indgående snak om hvilke forventninger parterne har til opholdet og skolegangen på stedet. På baggrund af elevens negative erfaringer med skolesystemet har de ofte et lavt selvværd, ligesom de på grund af deres fejlslagne socialisering har udviklet en social adfærd, der gør at omgivelserne vurderer deres sociale kompetence lavt. I undersøgelsen skulle skolerne angive deres vurdering af parternes forventnin-

ger til udviklingen i social adfærd og selvværd.

Tabel 2 viser skolernes vurdering af elevernes udvikling i forløbet. Der vurderes at ske en udvikling indenfor de tre forhold, der stort set er ens. Eleverne vurderes på alle tre områder meget lavt ved indskrivningen, hvorimod de vurderes langt bedre ved udskrivningen.

Ligesom ved dansk vurderer skolerne at såvel elev som forældre har store forventninger til resultaterne af opholdet/skolegangen. Desuden vurderes det endnu en gang, at den kommunale sagsbehandler har de laveste forventninger. Dette understreger, at en nærmere undersøgelse eller forskningsprojekt, der afdækkede interessenternes forventninger og disses indflydelse på resultaterne af opholdet/skolegangen kunne være meget værdifuld. En sådan dokumenteret viden kunne bruges til metodeudvikling af en lang række forhold inden for arbejdet med disse børn og unge.

Meget tyder på, at såvel elever, forældre og skoletilbud har store forventninger til resultatet af opholdet/skolegangen. At denne gang vil det lykkes. Hvad det er, der gør det, hvis antagelsen er rigtig kan bunde i mange forskellige forhold, men én ting er indlysende: Det er af uvurderlig betydning at finde ud af, hvad det er, der gør, at både elever og forældre tilsyneladende er positive på trods af elevens hidtidige fiaskoer i skolesystemet, og hvad det er der gør, at disse elever på trods af alt kommer videre i deres udvikling.

Jeg skal derfor opfordre undervisningsminister Ulla Tørnæs til at iværksætte et forskningsprojekt, der skal forske i hvad, der gør en forskel. En forskel i de mange tilfælde, hvor elever, der stort set var opgivet af skolesystemet, på relativ kort tid kommer ud af en social og indlæringsmæssig håbløshed og kommer styrket ud til mødet med de krav, det omgivende samfund stiller til dem som kommende samfundsborgere. ■

Tabel 2. Skolens vurdering* af elevens koncentrationsevne social kompetence og selvværd Ved indskrivning Koncentrationsevne 3,4 Social kompetence 3,3 Selvværd 3,6

Ved udskrivning 5,9 6,0 6,1

* På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest Tabel 3. Skolens vurdering af interessenternes forventning til resultatet i f.t. social adfærd og selvværd hos eleven Social adfærd Selvværd Eleven 6,9 7,0 Forældre 6,7 6,6 Kommunal sagsbehandler 5,6 5,7 Skolen 6,4 6,5 * På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest

22

Gi’ LOS • 3-2004

TO NYE OPHOLDSSTEDER

Nye muligheder for kriminelle unge Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO har fået en enestående mulighed for at etablere to nye opholdssteder for unge med kriminel adfærd. Opholdsstederne er overvejende målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Etableringen betales af Socialministeriet, der ønsker at ligestille disse unge med alle andre Af journalist Marianne Bom

D

anmark har mangel på socialpædagogiske tilbud, der er målrettet kriminelle unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dermed får disse unge ikke den samme støtte som etniske danskere.

Det ligestillingsproblem har Socialforskningsinstituttet dokumenteret i en undersøgelse, og derfor valgte daværende socialminister Henriette Kjær sidste år at søge og få Folketingets opbakning til at øremærke 20 mio. kr. til nye døgntilbud – overvejende til unge med indvandrerbaggrund i alderen 12 til 15 år.

Udbuddet blev tidligere i år vundet af Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO, der var gået sammen om at byde på opgaven. De to parter vandt med et tilbud, som aldrig er set før i Danmark. Det indebærer opbygning af to helt nye opholdssteder – et i Vestsjælland og et i Nordjylland med hver ti pladser. Det indebærer også grundig uddannelse af personalet løbende over de første to år, et særligt fokus på forældresamar-

bejdet og en forskningsmæssig dokumentation og evaluering af hele processen.

– De vandt udbuddet, fordi deres tilbud var det bedste. De havde den mest udførlige beskrivelse af indsatsen i forhold til målgruppen og havde et dokumenteret erfaringsgrundlag inden for området, siger specialkonsulent Peter Uldall fra Socialministeriets Kontor for Børn, Unge og Familie.

Han fortæller, at det i dag er svært at indpasse unge med anden etnisk baggrund i de eksisterende døgninstitutioner eller opholdssteder, og at et af problemerne kan være, at personalet ikke er ‘gearet’ til at tage sig af børn og unge med indvandrerbaggrund.

Opbakning hjemmefra – I praksis betyder det, at hvis der ikke er det optimale tilbud, så er den unge hurtigt strøget fra stedet.

Fordelen ved de kommende to nye opholdssteder er, at der her er fokus på målgruppen og på forældresamarbejdet, så der kan komme en fælles opfattelse af, hvad der skal til for at gøre en indsats for den unge.

Der er brug for opbakning hjemmefra, og det kan være nødvendigt at tale meget med forældrene, for eksempel om hvad de ville med anbringelsen. De kan have en frygt for, at nogen vil prøve at lave om på deres søn eller datter. Da er det vigtigt at forklare, at sønnen eller datteren er god nok. Men at barnet eller den unge har brug for et godt tilbud, siger Peter Uldall.

Ifølge lederen af Projektforeningen PRO, Finn Knudsen, kan samarbejdet med forældrene være nøg-

len til, at det lykkes at opnå mere end ren adfærdskorrektion.

– Hidtil har indsatsen i forhold til denne målgruppe koncentreret sig om at være adfærdskorrigerende, og der har ofte været tale om midlertidige løsninger. Men vi har et håb om at kunne nå dybere også i relationsdannelsen, siger han.

For at styrke samarbejdet med forældrene er der planer om at ansætte en socialpædagogisk koordinator, som har fokus på samarbejdet, og som er med til at lægge en plan for det: – Vi vil ikke give op med et skuldertræk. Det er nødvendigt at have forældrene med, for at arbejdet rigtigt rykker. Men dermed er ikke sagt, at det er nemt. Det er det bestemt ikke. Jeg har siddet i adskillige møder med forældre til denne gruppe unge, hvor man bliver snakket efter munden, og så siger de noget andet til sønnen bagefter, siger Finn Knudsen.

Giver ikke op Men Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO er indstillet på, at det ikke er en udvej at give op på de to nye opholdssteder.

I projektmaterialet skriver de: – Det forudsættes, at der som udgangspunkt er tale om børn og unge, som på grund af ekstrem adfærd og kriminalitet ikke kan modtages på eksisterende døgninstitutioner eller opholdssteder. Ligesom de på grund af adfærdsproblemer ofte er karakteriseret som uunderviselige.… Man vil derfor ikke kunne blive smidt ud på grund af adfærd. Tilpasningsvanskeligheder er et visitationskriterium, og kan 

Gi’ LOS • 3-2004

23

TO NYE OPHOLDSSTEDER

 derfor ikke være begrundelse for

udskrivning.

Skræddersyet uddannelse Det kræver et veluddannet personale at løse sådan en opgave. Derfor er det planen at skræddersy en formentlig to-årig uddannelse til medarbejderne. Det er også planen, at man på tværs af landet skal samarbejde tæt og løbende udveksle erfaringer. Samarbejdet gælder også, når man skal finde ud af, hvad der er det bedste at gøre for et konkret barn eller en ung. Skal han eller hun tilbydes ophold på Sjælland eller i Jylland. Eller er det måske nødvendigt, at man finder et helt tredje sted i en periode – inden for rammerne af Himmerlands Rådgivningscenter og PRO. Personalet vil blive ansat på vilkår, der minder om familieplejens.

Det betyder, at de forventes at stå til rådighed døgnet rundt i særlige tilfælde.

– Man bliver ansat til at tage et ansvar, og vagtskemaet er vejledende. Hvis lille Peter brækker et ben, mens du sidder et andet sted til familiefest hos Moster Olga, så rejser du dig og tager på sygehuset, som forstanderen for Himmerlands Rådgivningscenter Jørgen Toft Kristensen udtrykker det.

Det er altså krævende arbejde, men det er også spændende, så derfor forventer folkene bag de nye opholdssteder ikke problemer med at rekruttere personale. Men hvorfor kaster de sig overhovedet ud i denne opgave?

Holdninger bag – Vi har sammen med opholdsstedet Solhaven, som vi deler administration med, kæmpet indædt mod den tiltagende hårdhed i behandlingen af meget belastede unge.

Den sidste bolle på suppen var, da

24

Gi’ LOS • 3-2004

det blev muligt at anbringe 12-årige på sikrede institutioner sammen med 17-18-årige. Det har ikke noget med behandling eller omsorg at gøre. Det er baggrunden for, at vi har spillet op til, at det her må kunne foregå i åbent regi, siger Jørgen Toft Kristensen.

Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO vil gerne lære af egne erfaringer og dele dem med andre. Derfor er det en del af det fælles projekt, at der skal ske en forskningsbaseret evaluering.

Endnu er der ikke fundet penge til den del, for selv om der ifølge budgettet ville være midler til det inden for bevillingen på 20 mio. kr., så er det ikke muligt at bruge Socialministeriets pulje til forskning.

Den er øremærket etableringen – og må faktisk heller ikke bruges til uddannelse, hvorfor der nu søges andre midler til det.

Opbakning fra omgivelser Vestsjællands Amt giver opbakning

til det kommende opholdssted: – Vi er positive i Vestsjællands Amt. Vi vil gerne hjælpe Folketinget med det, som de mener gavner dette land. Det ligger også i den positive holdning, at det er et projekt, der skaber aktiviteter og arbejdspladser i amtet, siger Poul Bjergved, sekretariatschef i amtets Socialsekretariatet. Århus Kommune hilser også de nye opholdssteder velkomne, så kommunen får flere valgmuligheder i arbejdet med de mest belastede børn og unge. Chefen for Ungdomscentret, Jørn Østergård, siger: – Vi har et behov for at få flere tilbud at vælge imellem. Der er mangel på gode åbne institutioner for de meste udadreagerende børn og unge, hvad enten de er danske eller har en anden baggrund. Det er svært at finde ordentlige steder i dag, som har et tilbud af høj kvalitet. ■

MODELFOTO

• Himmerlands Rådgivningscenter og Projektforeningen PRO har oprettet to nye opholdssteder for unge med kriminel adfærd. Opholdsstederne er overvejende målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk.

MEP-PROJEKTET

Reel beskæftigelse til psykisk syge Af Geert Jørgensen, gj@los.dk

D

er er ikke tvivl om, at der i de kommende år vil være et stort og stadigt stigende behov for at styrke integrationen af sindslidende og psykisk syge i samfundet og ikke mindst i arbejdslivet. Det er også vores indtryk at der i de kommende år fortsat blandt politikere på alle niveauer vil være et højt prioriteret mål.

Endvidere vil der også efter vores mening blive stadig stigende fokus på om de psykisk syge, kan kommer sig og kan undvære socialpsykiatrien og benytte sig af samfundets generelle almene tilbud.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har på den baggrund bevilget kr. 850.000,til LOS. Bevillingen skal bruges på et udviklingsprojekt, der skal sikre psykisk syge reel beskæftigelse i de små og mellemstore virksomheder.

Projektet er startet den 1. juni 2004 og vil efter planen slutte 31/122005.

Projektet kaldes MEP, der er et akronym for; Metoder til Effektiv integration af Psykisk syge på arbejdsmarkedet.

MEP-Projektet Ideen med projektet er et forsøg på at synliggøre sindslidendes og psykisk syges ressourcer også kan anvendes i reel beskæftigelse i mindre og mellemstore virksomheder. Ressourcer, der blot skal anvendes rigtigt, i forhold til den enkeltes muligheder.

Vores mål er på den baggrund at inspirere og motivere de mange små og mellemstore virksomheder, der findes i Danmark, til at ansætte psykisksyge og sindslidende. Dette både til gavn for den enkeltes selvtillid og integration, men også til gavn for virksomhedernes egen udvikling.

Virksomhederne og de psykisk syge Det er vores opfattelse, at mange virksomheder mangler viden om området og i forlængelse heraf er der opstået en række fordomme om, hvad det indebærer at få en psykisk syg ansat. Udover de mange fordomme er der den latente usikkerhed hos både ledelse og medarbejdere om, hvad det kræver, ligesom man i dag ikke har de metoder og modeller, der effektivt kan bi-

„

Vores mål er på

den baggrund at in-

spirere og motivere de mange små og mellemstore virksomheder, der

„

findes i Danmark, til at ansætte psykisksyge og sindslidende.

drage til en succesfuld integration på arbejdspladsen. Dette gælder både i forhold til det konkrete job og det sociale liv i virksomheden.

Der er megen velvilje på området, men oftest for lidt konkret handling, dels på grund af den nævnte usikkerhed, og dels fordi de fleste virksomheder opfatter ansættelse og integration af psykisk syge medarbejdere som en permanent ekstraudgift, og ikke som en ressource, der kan tilføre virksomheden nye sociale kompetencer eller i det hele taget bidrage til en øget konkurrencekraft.

At integrere og oplære psykisk syge medarbejdere koster naturligvis noget, men det koster også noget – ofte et sted 30 og 50.000 kr., når der alene ses på oplæring – at ansætte og integrere en ‘normal’ medarbejder. I det sidste tilfælde er det blot omkostninger, man sjældent registrerer. Det primære problem i den forbindelser ligger imidlertid i forholdet til den investering virksomheden skal gøre og det langsigtede afkast, der kan forventes ved ansættelse af en psykisk syg medarbejder.

Bofællesskaberne og virksomheder Bofællesskabernes kompetencer er primært af terapeutisk og behandlermæssig karakter og anvendes i forbindelse med den daglige klienthåndtering. Institutionerne og de ansatte er derimod sjældent orienteret mod, hvordan mindre og mellemstore virksomheder fungerer i det daglige. 

Gi’ LOS • 3-2004

25

MEP-PROJEKTET

„

Et andet forhold,

der i høj grad forhin-

Det er derfor også dette projekts hensigt at mindske institutionernes usikkerhed overfor de små og mellemstore virksomheder ved at styrke medarbejdernes virksomhedsrettede kompetencer. Projektet vil derfor også fokusere på at skabe en forståelse for de mindre virksomheders situation herunder deres kultur, hverdag, sprog og medarbejderproblemer.

Denne kvalificering skal anvendes til at kunne indgå i en kvalificeret dialog med de mindre virksomheder omkring definering af oplæringsmetoder, jobs og social integration i virksomheden. 

Inspiration til lokale netværk Jobs til de psykisk syge findes og skabes ofte gennem de ansattes personlige netværk i lokal området og er i øvrigt begrænset til nærområdet af hensyn til den psykisk syges velbefindende. Dette forhold gør, at det bliver vigtigt i projektet at kunne tilbyde de ansatte på institutionerne en systematisk tilgang til virksomhederne i lokal området.

Dette med henblik på et stabilt, koordineret og kontinueret samarbejde med de lokale virksomheder.

Formålet hermed er at sikre en løbende synliggørelse af relevante jobs og oplæringsforhold/metoder for psykisk syge medarbejdere i nærområdets virksomheder.

Et andet forhold, der i høj grad forhindrer, at det ofte ikke lykkedes at skabe reelle job for målgruppen er, at økonomien i behandlersystemet og i bofællesskaberne ikke rækker til ansættelse af ressourcepersoner, der kan fungere som coach overfor virksomheder-

26

Gi’ LOS • 3-2004

drer, at det ofte ikke lykkedes at skabe reelle job for målgruppen er, at økonomien i behandlersystemet og i bofæl-

„

lesskaberne ikke rækker til ansættelse af ressourcepersoner...

ne. En coach, der bl.a. kunne bistå virksomhederne i ustabile og kritiske arbejdes og sociale situationer, som kan opstå i forbindelse med psykisk syges ansættelse og beskæftigelse – et områder der også vil blive arbejdet med i projektet.

Projektets organisering Konsulentfirmaet Precon Management ApS fra Kalundborg, der har mange års erfaringer med at lave udviklingsprogrammer for små og mellemstore virksomheder skal sammen med den nedsatte arbejdsgruppe forestår metode og modeludvikling til brug for virksomheder, der ønsker at få en psykisk syg ansat. Arbejdsgruppen består af Bofællesskabet Satelitten i Jyderup, Fuglebjerg Kommunes støtte-kontakt person samt virksomhederne Citroen – Jyderup samt Møller og Devicon A/S, der har til huse i Sandved og som laver specialpakkemaskiner til bl.a. medicinalindustrien.

Til at bistå arbejdsgruppen med faglige input og sparring er der fra voksenudvalget udpeget Lars E. Andersen fra Egholt i Sorø og Ann Hjorth Thomsen fra »Helheden« i Bramminge De konkrete resultater Det projektet konkret skal bidrage med er: • En ‘værktøjskasse’ der indeholder konkrete vejledninger i integration af psykisksyge medarbejdere herunder også test og afprøvning af modeller for ansættelse andet steds herunder udarbejdelse af oplæringsmodel og job strukturering.

• At etablere et vedvarende netværkssamarbejde mellem virksomheder og aktører på området med fokus på erfaringsudveksling af metoder og værktøjer til integration af psykisk syge medarbejdere i SMV’ere.

• En hjemmeside, der skal indeholde informationer om psykisk syges job og oplæringsmuligheder ligesom der på hjemmesiden også vil være interaktivt undervisningsmateriale som institutioner og virksomheder kan anvendes i forbindelse med integrering af psykisk syge medarbejdere.

Det er således vores håb med MEP, at der med projektet opbygges konkrete erfaringer, metoder og modeller til, hvordan integration af psykisksyge og sindslidende kan praktiseres i de mange små og mellemstore virksomheder, der findes i Danmark. ■

BOGANMELDELSE

FOTO FRA BOGEN

• Bogen er fyldt med mange fotos af dyr og glade unge mennesker.

Ja – det hjælper!

– Pædagogiske erfaringer fra småskolen på Christianshede Zoo Af Jørn Foss, pædagog og tidligere seminarielærer og udviklinsgkonsulent

F

orstander, ildsjæl og iværksætter Anders Svensson (AS) fortæller i en lille bog, om 20 års arbejde med børn og unge der har haft en vanskelig start på tilværelsen. På en begejstret og levende måde blev jeg ført ind i hans erfarings univers. Det er en inspirerende og refleksiv beretning om pædagogikken, de unge, kollegerne dilemmaer, menneskesyn og visioner i arbejdet på småskolen. Man får mulighed for at spejle sin egen pædagogiske praksis og tænkning i denne debat bog. Kunne vi gøre det samme? Hvorfor? Hvorfor ikke?

AS giver ikke meget for den danske folkeskole, hvor læreren som kulturperson og medskaber af den nye generation er kommet alt for langt i baggrunden. Folkeskolen er

i en værdikrise og ligger ofte mørke hen om aftenen. Småskolens alternativ er den brede skoledrift der som et medie kan bringe mennesker sammen. En integreret, udadvendt og aktiv kultur- og dannelsesinstitution i lokalmiljøet.

Praksis – teori -praksis De helt centrale og gennemgående temaer i bogen er udannelse, oplevelser, aktiviteter, rejser ansvarlighed, udvikling, samt lærernes relationer og rolle i forhold til de unge.

De unge der kommer på småskolen har behov for ikke alene at lære, men lære for at kunne skabe forandring. Samfundsøkonomisk og menneskeligt er det spild af gode menneskeliv, hvis de unge skal leve et liv på overførelsesindkomster. Stedet psykolog fortæller: »Det er småskolens erklærede mål, at udvikle eleverne så de bliver i

stand til at tage vare på sig selv og kunne indgå i sociale sammenhænge og klarer sig uden støtte og bistand fra det offentlige«.

Småskolens teorier udspringer af praksis. De har arbejdet ud fra en praksis, som de oplevede passede til de konkret voksne og unge på skolen. På baggrund af mange erfarings diskussioner tilrettelægges en ny praksis. Pædagogikken er ikke skabt ud fra de pædagogiske og psykologiske skolers erfaringer eller en bestemt pædagogisk retning. AS definerer det sådan: »Tvinds pædagogiske ideer og metoder er skabt i deres egen ret, i en medrivende teoretisk og praktisk dialektik, hvor mange mellemmenneskelige relationer har stødt mod begrænsninger, forsøgt at slå hul på begrænsningerne, ikke har villet finde sig i og ikke har villet anerkende almindeligt fastsatte normer for pædagogisk handlingsflade, men har for 

Gi’ LOS • 3-2004

27

BOGANMELDELSE

FOTOS FRA BOGEN

søgt igen og igen – fejlet og gjort det om og derigennem skabt en handlingens metode. Vi har stjålet med arme og ben, hvad der kunne bruges i vores arbejde for at udvikle og finde metoder der kan bruges for at skabe hele mennesker.« Småskolen er ofte ude for at nogle vil sætte deres pædagogiske arbejde ind en bestemt pædagogisk forståelsesramme. »Nåh, det er konsekvenspædagogik, I driver«, sagde mange sagsbehandlere og psykologer i en periode. »Nu har jeg forstået hvad det er vi laver« sagde en af de ansatte til AS. »Vi laver jo sociale systemer, hvor eleverne er inde i det ene eller andet sociale system, hvor de utilpassede bliver tilpasset det sociale system og kan finde sig til rette i den nye orden, der er skabt på deres tidligere kaosverden«.

En anden lærer opfatter rummeligheden og plads til forskellighed som småskolens vigtigste pædagogiske grundide. Rummeligheden overfor eleverne og de ansatte. Der gives mange eksempler på at det er en dynamisk praksis, der hele tiden er til debat. 

Rammer og krav – programmet er livsnerven Siden starten for 20 år siden har småskolen haft fire forskellige rammer for eleverne: 1. Du skal følge programmet aktivt og 100%

28

Gi’ LOS • 3-2004

2. Du må ikke ryge hash eller tage andre former for stoffer med henblik på at blive skæv 3. Du må ikke drikke alkohol 4. Du kan ikke blive smidt ud AS har først sent henne i sit arbejde forstået rækkevidden og konsekvenserne af disse rammer. De lavede dem i sin tid primært for at stille krav til sig selv. For hvad er nemmere end at smide elever ud, når de bliver for besværlige. Formålet var, at undgå at de valgte de nemme løsninger. Rammerne er lavet for at lærerne skal tænke sig om. Vride sig, så det gør ondt, finde på, tænke en gang til.

Programmet er det allervigtigste og småskolens livsnerve. Programmet er bestemt på forhånd af lærerne, som så aftaler det med eleverne. Programmet er et resultat af lange drøftelser blandt personalet om hvilke mål de har med at drive opholdstedet, men også om deres egne drømme, ideer, samt hvilke interesser, kompetencer og ønsker den enkle lærer har. Det er lærerens hovedopgave at gøre børn og unge interesseret i livet uden for deres egen næsetip. Gnisten kan kun tændes af engagerede medarbejdere der er tændt på ideen. Programmet er lig med dagligdagen og skal forberedes grundigt. AS spørger: Kender du en skolelærer, der møder op til en dansktime uden at have forberedt sig? Kender du en skolelærer, der ikke kender målene for sin undervisning i løbet af

skoleåret. På småskolen skal læreren altid være grundigt forberedt på alle aktiviteter, undervisningen, samt undervise eleverne i at gøre rent, lave mad og holde orden på værelset.

Som lærer på et opholdssted og en skole for anbragte børn og unge gør man klogest i at være sig selv helt og fuldt, vise eleverne respekt og have selvtillid og selvværd nok til at kunne præge dem på deres sjæl med sit livfulde væsen, understreger AS. Dagen der ikke findes, men som er En dag på Småskolen kan være svær at beskrive. Bogen giver et eksempel på en ‘normal’ dag. Lærerne vækker de unge kl. 7.00. Morgenmad kl. 7.30 der gerne skal være en hyggelig og god start på dagen. Herefter skal de unge rede deres seng, lægge tøj samme og snavsetøjet i vasketøjskurven. Morgensamlingen er dagens første samlingstund. Hvem er vi? Hvem er syge? Hvad skal ske i dag? Herefter har lærerne et kort info- og overlapningsmøde. Undervisningen starter til tiden. Tiden er vigtig. Det er lærernes fornemmeste opgave at være foran eleverne.

Et godt eksempel. Efter undervisningen starter klubberne og værkstederne med nye principper: Brug kræfterne, slip kræfterne løs og lad interesserne skabe småskolens liv.

Principper, programmer og manglende konsekvens Programmet skal holdes, da de ele-

BOGANMELDELSE

ver der starter på småskolen ofte har manglende tillid til andre – især voksne. Programmet skal gennemføres. Teaterstykket skal spilles, også selv om hovedpersonen stak af i aftes, fodboldkampen skal spilles selvom målmanden er syg.

Det er vigtigt at lærerne vil, at det skal lykkes, for det er det eleverne skal lære. At det hele skal udvikle sig og blive til det, vi har bestemt, det skal blive til. Også selv om en elev er sur, og en anden ikke vil være med, fordi hun er for genert. Skolens formål er at skabe tillid, give ansvar, at skabe respekt og vise respekt. Derfor bliver det at holde programmet det samme som at holde, hvad vi lover, skriver AS og fortsætter »Man skal ikke under alle omstændigheder holde programmet. Der kan komme så mange andre ting i vejen. Derfor er det vigtigt for læreren at have tre andre programmer, han kan ryste ud af ærmet.« Kernen i småskolens program er driften af en Zoologisk have, hvor der er mange dyr der skal passes.

Bure og indhegning skal vedligeholdes og gæsterne skal have en ordentlig oplevelse. Men programmet er også hvordan de voksne hygger sig med de unge og hvad man snakker om til frokost. Eleverne har mange opgaver i forbindelse med at indrette småskolen til et sted, der er smukt, rent og imødekommende. Et godt sted at være for børn og unge. Opgaver der går ud på at finde løsning på konflikter og pro-

blemer og tage ansvar for sig selv og for andre. Det er et krav at eleverne tager del i opgaver, de aldrig havde drømt om. Feje lort op fra gulvet i abehuset. Spille fodbold i regnvejr.

Vaske op efter 35 mennesker. Flyve i luftballon klokken 6 om morgenen.

Der er mange eksempler på, at man ikke er konsekvente. Jeg vil blot nævne følgende eksempel.

Hash er forbudt, men fylder meget for de unge på skolen. To drenge havde røget meget hash. Det gik ud over deres koncentration. Der blev lavet en aftale med drengene om at hvis de røg igen ville den ene komme i sommerhus og den anden blev sendt hjem. Drengene lovede, at de ville holde op. Pludselig var de væk efter en time fandt man tre skæve hoveder, røde øjne, munde der snøvlede. De måtte pakke deres kufferter. Den ene skulle i sommerhus den anden skulle hjem indtil han kunne vise en ren hashprøve. Den tredje dreng slap. De blev enige med 2 andre om, at det ikke skulle være lærerne der bestemte og stak af.

Lærerne fik kontakt med dem på McDonalds i Silkeborg. Situatio-

nen endte ikke som lærerne havde planlagt. AS tog ind til silkeborg for at fortælle dem, at den ene skulle i sommerhus og den anden skulle hjem. Der blev lavet en ny aftale om at de ikke røg hash og deltog 100 % i programmet, som de overholdt. Dette er et eksempel på en proces hvor en aftalt konsekvens ikke altid er løsningen. Løsningen blev en anden og pædagogerne kunne finde nye løsninger sammen med de unge.

Eksemplets magt Det er en broget flok af mennesker der er ansat på småskolen i alle aldre og fra flere forskellige lande. Det er socialpædgoger, folkeskolelærere, faglærer, pædagogmedhjælpere, 

FOTO FRA BOGEN

Gi’ LOS • 3-2004

29

BOGANMELDELSE

FOTO FRA BOGEN

 en kok, en bogholder, en forstan-

der og mønsterbrydere. Princippet er at lærerne sammen med eleverne står for driften af hele småskolen.

Lærerne viser vejen og eleverne tager sammen med lærerne ansvaret for virksomhedens drift. Lærerne er vejvisere gennem de gode eksemplers magt. Lærerens vagtværelse eller lejlighed skal være et eksempel til efterligning.

I protokolen skriver AS blandt andet »Tænk altid på, hvordan du ville forholde dig til dit eget barn.

Og gør det samme og endnu bedre over for vores elever. Det er det du er ansat til, og det er det , vores elever har brug for«. Protokollen ligger på lærerværelset og er den vigtige daglige kommunikation.

Protokollen censureres ikke. Her skrives stort og småt.

Det hjælper Forstanderen er ikke et sekund i tvivl om at deres arbejde hjælper.

I den forbindelse nævner han, at mange af de elever, der er blevet uddannet på skolen kommer på besøg for at vise familien frem og fortælle at det går godt. De taler ofte om de vilde oplevelser de har haft på skolen, men mest af alt undre de sig over, at lærerne blev ved. At de ikke blev smidt ud.

Et eksempel: Forleden kom en tidligere elev forbi. Da han var på

30

Gi’ LOS • 5-2003 3-2004

småskolen indordnede han sig efter stedets regler der blandt andet forbyder rygmærker. Han var håndlanger i Hell's Angels. Når han skulle hjem på weekend skiftede han stil i toget, sort mascara over øjnene og stålkæde i bæltet.

Nu kom han forbi for at fortælle at det gik godt. Han havde forladt Hell's Angels og fundet sig en dejlig kone, børn og fast arbejde.

Et andet eksempel: Der var besøg fra Ikast kommunes Børne- og Kulturudvalg, som var benovede over, at eleverne med deres vanskelige baggrund var så høflige og hilste på udvalget og viste dem rundt og fortalte frit fra leveren. »Eleverne var godt skolet« sagde de, fulde af ros til os.

Vær åben og kritisk Bogen er fyldt med mange fotos af dyr og glade unge mennesker.

„

Teksten er båret

af en begejstret og po-

„

sitiv forstander, der elsker at fortælle om sit livsværk.

Teksten er båret af en begejstret og positiv forstander, der elsker at fortælle om sit livsværk. Man får virkelig fornemmelsen af at han sætter de unge i centrum.

Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en fantastisk lyst til, at kunne være fluen på væggen i en længere periode for med egne øjne at kunne opleve, sanse og fornemme dagligdagen og komme bag ved de mange ord, fotos, ideer og eksempler som bogen er fyldt med.

Opleve stemningen, mimik, samtaleform, relationerne, konflikterne, kollektivet og den enkelte. Komme lidt tættere på virkeligheden, som man kun kan komme ved at være der. Komme i direkte dialog om centrale temaer som disciplin, anerkende relationer, empowerment, fælles tredje, magt, ansvar, ligeværdighed, mål og etik.

Jeg har valgt, at forholde mig åbent til AS fortælling, at leve mig ind i og forstå hans univers. Jeg har bevidst valgt ikke at forholde mig til Tvinds historie, som jeg har fulgt i mange år. Efter min mening kan I få mange spændende og inspirerende dialoger i personalegruppen. Hvis I vælger at tage udgangspunkt i det han skriver og ikke hvad I ellers ved, mener og tror om Tvind, Amdi m.v.

Jeg har fået stor lyst til at opleve manden bag ordene, se ham sammen med de unge og lærerne. Jeg har gjort mig mange forestillinger om hvem han er. Det er mit indtryk, at han er en karismatisk smittende inspirerende person, med et meget åbent og udogmatisk sind. Men også en fyr som må fylde meget i landskabet. En stor fyr, men jeg kan ikke finde nogle billeder af ham i bogen eller på deres flotte hjemmeside www.christianshede.dk

D E B A T

Jeg har i mere end 40 år været tæt på det socialpædagogiske arbejdsfelt, som pædagog, seminarielærer og konsulent. De mange år har vist mig, at ordene, principperne og de pædagogiske teorier kan være nok så rigtige, men det er i hverdagens konkret møde mellem de unge og de ansatte at teorierne, principperne, reglerne og de smukke ord skal stå deres prøve. »Jeg vil således hævde, at 90'erne ganske enkelt var det årti hvor pædagogerne blev vigtigere end pædagogikken. Og hvor pædagogernes personligheder var mere i centrum end videnskabelige skoler/retninger og metoder.

Ikke mindst i arbejdet med utilpassede og kriminelle unge har dette billede været tydeligt«1. Konceptpædagogikken eller den dogmatiske pædagogiske retningskrig som prægede 70'erne og 80'erne bliver i større og større grad afløst af nuets pædagogik. Hvor pædagogikken udvikles og formes i den konkret kontekst. Hvor der er den nødvendige åbenhed, faglighed og selvkritiske refleksion, samt et tæt samarbejde med alle involverede parter, især de unge.

Det kræver en kritisk og åben dialog.

AS og de øvrige lærere vil meget gerne i dialog med jer. Der er en stående invitation til at besøge dem. De står gerne parat med kaffe og småkager. Benyt jer af muligheden. ■ NOTE Skriver Benny Lihme i bogen »Relationer i teori og praksis. Perspektiver på pædagogisk tænkning« s. 177. Tom Ritchie (red) forlagt Billesø & Baltzer 2004 1

Nye samarbejdsformer for opholdssteder På det seneste møde i det regionale netværk for Fakse-Rønnede-Stevns-netværket blev der flittigt diskuteret de ændringer, som den forventede udvikling på anbringelsesområdet varsler Af Jan Alder, sekretariatet På vegne af mødet

D

et væsentligste punkt serverede Tom fra opholdsstedet W.og T.Tiensuu, Orup. Opholdsstederne i et afgrænset regionalt område får en række fordele ved at indgå i et driftfællesskab. Et fællesskab, hvor anbringelsesstederne bibeholder deres egenart, selvstændige økonomi, målgrupper og pædagogik, men sammen kan iværksætte flere forskellige ting: • Fælles ‘markedsføring’ – i høj grad henvendt mod de kommende nye kommuner og regioner, altså én indgang, hvor man som anbringende myndighed kan henvende sig i anbringelsessager.

• Internt vil der blive mulighed for at rette eventuelle fejlplaceringer eller naturligt kunne sende unge hen til et andet tilbud i området, som den unge allerede kender i kraft af samarbejdet.

• Samarbejde om fælles fritidsaktiviteter, om forskellige driftsforhold, hvor stordrift kan billiggøre eller muliggøre nye bredere aktiviteter.

• På sigt kunne tænkes en ordning, hvor problemerne med ledige pladser kunne afhjælpes, fordi man sammen dækker hinanden ind, medarbejdere kunne sikres fuldtidsbeskæftigelse, efterværn kunne etableres med kendte voksne, der kunne ansættes en fuldtidssupervisor, en fuldtidssocialrådgiver og andre personer i nyttige stabs-funktioner.

• De enkelte steder skulle – og det er væsentligt – fastholde sin egenart og særlige kompetencer. Der bliver ikke tale om at ensliggøre af de enkelte steder.

Processen og diskussionen er kun begyndt – andre opfordres til at komme med holdninger til dette eller andre forslag. ■

2-2004 Gi’ LOS • 3-2004

31

Organisationsudvikling og fortløbende uddannelse i miljøterapi Opholdssteder søges til fællesskabet Sedac.

Dette kunne være noget for jeres opholdssted hvis I ....

• har en primær arbejdsopgave, der indebærer, at I ønsker at udvikle et samlet miljø, hvor den enkelte (barn/unge/yngre voksen) får mulighed for at arbejde med egen udvikling.

• er teoriforankret i udviklingspsykologi (psykodynamisk) og organisationspsykologi, eller arbejder på at blive dette.

• har brug for og lyst til at deltage i en fortløbende uddannelse i miljøterapi for medarbejdere og ledere, som tilrettelægges af opholdsstederne selv.

Kort om os: • Vi har som et fællesskab af (oprindeligt) 5 opholdssteder de sidste 7 år, været i et systematisk uddannelses- og organisationsudviklingsforløb.

• Vi har lagt vægt på udvikling ved at inddrage både teori, proces og praksis.

• Forløbet indeholder både teori om udviklings- og organisationspsykologi samt implementering af miljøterapi.

• Vi har to eksterne konsulenter, cand. psych. Anne Holländer og cand. psych. Heidi Rose tilknyttet og planlægningen foregår sammen med dem i ledergruppen. Ledergruppen består af lederne af samtlige opholdsteder i fællesskabet.

• Vi inddrager eksterne undervisere.

• Omfanget af forløbet har hidtil været ca. 5-6 uddannelsesdage om året og et internat, samt 3 introduktionsdage for nye medarbejdere hvert år.

• Vi har en gang årligt en dag med Sverker Belin om parallelprocesser i behandlingsinstitutioner.

• Vi forsøger at holde et lavt omkostningsniveau. Nettopris har været kr: 7-8.000 kr. pr deltager pr år.

Men nu sker der noget nyt: Pga. afvikling har to af opholdsstederne i uddannelsesfællesskabet trukket sig ud.

I foråret 2005 vil vi sammen i ledergruppen ( i ny og udvidet form) lægge planer for de kommende to år.

Det nye uddannelsesforløb forventes at starte i efterårssemestret 2005.

Planerne for fremtiden indeholder ønsket om et særskilt lederudviklingsforløb med teori, proces og gruppesupervision af lederne.

Vi søger Jeres deltagelse... hvis vi gennem et par introducerende samtaler kan finde et gensidigt og fælles udgangspunkt for den fremtidige uddannelse i Sedac.

Så...vil vi opfordre Jer til at tage kontakt til os for at høre mere og få tilsendt materiale: Mads Søegaard, Søegaard. Tlf: 2023 7065 Henning Ravn, Egedal. Tlf: 2368 9186 Gitte Hansen, Dueslaget. Tlf: 2173 4727 Skriftlig henvendelse om optagelse til Gitte Hansen, Jernbanevej 18, 4330 Hvalsø. Senest 1. november 2004.

32

Gi’ LOS • 3-2004

Kender du en ung – tidligere anbragt – der kunne have glæde af at komme i gruppeterapi?

Psykoterapi i gruppe er en effektiv og vækstfremmende måde, at arbejde med problemer som dårligt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse ligeledes kontaktvanskeligheder, herunder social isolation.

Gruppeanalytisk psykoterapi tager udgangspunkt i den psykodynamiske skole og er en tradition der bygger på Foulkes og Bion.

Behandlingstilbuddet henvender sig til unge (ikke – psykotiske), som er i stand til at indgå i en gruppe og drage fordel af den støtte det giver at modtage terapi i

en udveksling med andre, der har samme erfaringsbaggrund. Det er nødvendigt, at den unge er i stand til at have et stabilt fremmøde.

Der vil i løbet af efteråret 2004 være optagelse til en gruppe på 7-8 unge mellem 18 og 25 år, som mødes en gang ugentligt i 1½ time og forløbet varer minimum et år. Gruppen vil blive afholdt i Roskilde eller København. Prisen er 900 kr. månedligt.

Gruppen ledes af: Gitte Hansen, cand. pæd.psyk/gruppeanalytisk psykoterapeut.

For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Gitte Hansen på 4640 7915 / 2173 4727

Kurser & workshops Her og nu støttende pædagogik - med perspektiv

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.

Psykiatri

Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting…

Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.

Stress og socialt arbejde

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende • 10 års undervisningsog supervisionserfaring

Hvad er dit og mit. Afhængighed af stress.

Start genopbygningen før du brænder ud!

Sparring og supervision

Lad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 3-2004

33

SIKKERHEDSVEJLEDER I TRÆKLATRING DEL 1 Kurset henvender sig specielt til medarbejdere på opholdssteder der ønsker at bruge træklatring og aktiviteter i træerne som et pædagogisk værktøj. Der kræves ingen forudgående færdigheder, men det forventes at deltagerne er engagerede i naturlige aktiviteter.

Kursisterne bliver i stand til at planlægge og gennemføre spændende og sikre klatreoplevelser for f.eks. opholdsstedets brugere.

Kurset er opdelt i et 3 dages klatreforløb, hvor vægten lægges på planlægning og praktisk gennemførelse, og en dags praktisk prøve der ligger ca. 1 måned efter kursets gennemførelse.

Der udstedes kursusbevis.

Pris for kurset er 2500,- kr. + moms pr. person. Minimum deltagerantal 6.

Hvis der er mere end 6 deltagere kan kurset evt. holdes lokalt. Ring og forhør nærmere.

Kursusstart: 24. september til 26. september 2004. 08. oktober til 10. oktober 2004.

WWW.I-DARE-YOU.DK

TLF. 8725 88 11 • 21 45 37 53

34

Gi’ LOS • 3-2004

EFTERLYSNING Familieprojektet starter i efteråret 2004 et et-årigt efteruddannelsesforløb i Mate Meo metoden. Selve undervisningen foregår i København fredage - lørdage.

Vi har ledige pladser. Vil du høre nærmere så kontakt leder Pernille Djurhuus på tlf. nr. 35828201 eller pr mail: pernille@familieprojektet.dk. Du kan læse mere om efteruddannelsen på vores hjemmeside www.familieprojektet.dk

Webdesign og præsentationsmateriale • Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 3-2004

35

Gi' LOS Annoncepriser 2004: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

36

Gi’ LOS • 3-2004

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Vores rådgivning gør det lettere for dig at træffe de rigtige beslutninger

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som: • Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald • Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved indmeldelse • Lave omkostninger til administration • Mulighed for udbetaling af invalidedækning til arbejdsgiveren • Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension, på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til bis@pfa.dk og hør mere om jeres muligheder.

Bygger på forståelse Dartskive.indd 1

18-08-2003, 12:56:47

Gi’ LOS • 3-2004

37

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

38

Gi’ LOS • 3-2004

DINE PENGE SKAL GIVE MERE END RENTE www.merkurbank.dk

������������������������� ��������������������

������������������������� ������������������������� ������������������ �������������������� ������������������������ �������������

���������������� ��������������������

�������������� ��������������������

���������������� ��������������������

���������������� ��������������������

������������� ����������������

��������������� ����������������

Gi’ LOS • 3-2004

39

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@dinrevisor.dk

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@dinrevisor.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

www.dinrevisor.dk Registrerede Revisorer FRR

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

40

Gi’ LOS • 3-2004

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED

ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Gi’ LOS • 3-2004

41

EFFEKTIV ASSISTANCE Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter.

Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

42

Gi’ LOS • 3-2004

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 3-2004 Gi’ LOS • 3-2002

43 3

LOS Skindergade 23,st.

1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

4

Gi’ LOS • 3-2004