Gi' LOS Marts 2006

Gi‘ LOS

Nr. 1 • 13. årgang • Marts 2006

Nyt fra LOS

side 10

Et fornuftigt barn – nej tak

side 22

TEMA: Lige vilkår

offentlige lbuds takster ti

side 4

PRIVATE tilbuds priser

Gi’ LOS • 1-2006 Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Leder L

OS iværksatte i 2005 et arbejde for at belyse for skellene i prissætningen af offentlige og private tilbud. Det gjorde vi fordi vi mente, at det burde være muligt at sammenligne den reelle udgift for samfundet, når kommunerne står for at skulle vælge mellem et offentlig og et privat tilbud.

klar over de reelle økonomiske valgmuligheder de har, når de skal beslutte hvordan den kom munale tilbudsvifte sikres, så Geert Jørgensen, den er bredest mulig og giver direktør i LOS mest kvalitet for pengene.

Vi havde længe talt om dette i forskellige sammen Det fører mig videre til det stigende krav om doku hænge, men nu ville vi skabe dokumentation for mentation og evidens. Det er uomtvisteligt at der fre vores påstande. Det var derfor glædeligt at opdage, mover vil blive stillet større krav til dokumentation. at stort set samtidig med at vi var færdige med dette Akkreditering er LOS’ bud på, hvordan vi som om arbejde, fremsatte socialminister Eva Kjer Hansen et råde selv kan udvikle en model, som både lever op til lovforslag om offentlige takster, der skal sikre sam myndighedernes dokumentationskrav og samtidig i menlignelighed mellem de private og offentlige so videst muligt omfang tager hensyn hen til at bevare ciale tilbud og herunder den mangfoldighed der tydeliggøre tilbuddenes LOS ser derfor frem til at der er de private tilbuds reelle udgifter. kendetegn. Således at Desuden er det inten bliver langt mere åbne og lige konkur- stedernes unikke arbe jde med, og omsorg for, tionen, at lovforslaget skal sikre et varieret rencevilkår, når det gælder valget mel- de udsatte børn, unge og voksne det handler udbud og udviklings lem private og offentlige tilbud. om bevares. dynamik ved at undgå at private og regionale leverandører af sociale tilbud stilles urimeligt ringe i konkurrencesituationen Et af målene med akkrediteringsprojektet er at sikre, med den kommunale leverandørvirksomhed. Ende at ikke alle tilbud skal tilpasses den samme faste ska lig skal det understøtte en klar adskillelse mellem belon. Akkrediteringen skal, når den er færdigud viklet, være meningsfuld for såvel det lille familie myndighed og leverandør. plejelignende sted som det store institutionslignende LOS fremsendte sit materiale til Folketingets Social sted. Det er her indlysende, at opgavens omfang og udvalg og til ministeren, der på Socialudvalgets hen krav må tilpasses stedets størrelse. vendelse herom svarede udvalget, at LOS’ materiale vil indgå i ministeriets forberedelse af en kommende Samtidig skal vi sikre, at akkrediteringen bliver bekendtgørelse herom. LOS ser derfor frem til at der anerkendt som et kvalitetsstempel af kommunerne. bliver langt mere åbne og lige konkurrencevilkår, Således er LOS med til at sikre, at alle medlemmer, når det gælder valget mellem private og offentlige store som små steder, får beskrevet deres særlige tilbud. kendetegn og styrkesider og står stærkest muligt rustet til de kommende udfordringer. LOS og sekre Dette er så meget mere vigtigt, når man medtænker de tariatet vil gøre hvad vi kan for at bistå med denne store omvæltninger vi står overfor i forbindelse med vigtige opgave. strukturreformen. Kommunerne har valgt at over tage langt størstedelen af de amtslige institutioner, Geert Jørgensen og det er vigtigt, at politikerne i de nye kommuner er

„

Gi’ LOS • 1-2006

Læs i dette nummer 4

TEMA: Lige vilkår

Nyt fra LOS

Side 14

Side 16

LOS-noter

Nyt fra sekretariatet

Akkreditering i LOS – spot på CAU

Kompetenceudviklingsprojektet for opholdssteder

Nyt fra skoleområdet

Jura-nyt

Lønsumsafgift skoler

Folketingets Socialudvalg spørger tli borgernes frie valg

Kronik: Et fornuftigt barn – nej tak

Debat: Fra de glade amatørers overdrev

Debat: Tak for indsparket

Debat: Mohammed-karrikaturtegningerne en udfordring

Bøger: Overvægt blandt børn og unge

Annoncer

Side 22

Side 28

GI‘ LOS • NR. 1 • 13. ÅRGANG • MARTS 2006

Forside: Lige vilkår, arkivfoto.

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. maj 2006

NOR DI

Side 4

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2006

l i g e v i lk å r

Lige vilkår?

– eller hvordan laver man en de offentlige tilbuds takster

Den offentlige økonomi og de sociale udgifter har i stigende omfang indflydelse på socialpolitiske valg. Offentlige og private tilbud drives økonomisk efter ret forskellige regler og rammer, og kan derfor være svære at sammenligne. LOS vil med projekt »Lige vilkår?« dokumentere, hvad disse forskelle betyder for den reelle udgift for en kommune, således at en økonomisk sammenligning af private og offentlige tilbud kan ske på et reelt grundlag

Af Geert Jørgensen, LOS. gj@los.dk

ammenhængen mellem pris og kvalitet er efter LOS’ opfattelse den vigtigste indikator, når kommunen skal vurdere forskellige typer sociale tilbud. I en tid med begrænsede ressourcer og et stadigt stigende pres for at nedbringe de sociale udgifter er det om muligt vigtigere end nogensinde, at samfundet – og de socialt udsatte – får mest værdi for skattekronerne. I

LOS går vi derfor ind for, at der skal være konkurrence om hvem, der kan levere de bedste tilbud til de socialt udsatte grupper. Hvis denne konkurrence skal være reel, skal den ske i åbenhed og på lige vilkår også omkring prisen. For at sikre, at der i denne debat ikke ender som en diskussion om æbler og pærer, har LOS bedt revisor Ole Nørrelund Hansen, Mortensen og Beierholm, statsautoriseret revisionsaktieselskab, om at udar-

bejde en analyse af hvad forskellene på offentlig regnskabsførelse og privat - Årsregnskabslovens krav – betyder når man prøver at sammenligne udgifterne mellem de to typer tilbud. Ole Nørrelund Hansens notat med tilhørende regnskabsbilag kan hentes på www.los.dk. Kort fortalt har Ole Nørrelund Hansen fundet, at de undersøgte offentlige tilbuds takster skulle være ca. 10 % højere, hvis de skulle dække de reelle udgifter efter samme krav

Socialministeren vil fastsætte bekendtgørelse om takstberegning Socialminister Eva Kjer Hansen har den 26.1.2006 fremsat lovforslag om omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud I lovforslaget hedder det blandt andet: Lovforslagets baggrund og formål Som led i udmøntningen af kommunalreformen på det sociale område foreslås det med lovforslaget, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte taksten for kommunale, sociale tilbud på grundlag af et omkostningsbestemt beregningsprincip. Dette indebærer, at de kommunale tilbud prissættes med alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Formålet med at gennemføre et omkostningsbestemt

Gi’ LOS • 1-2006

takstfastsættelsesprincip for kommunale tilbud er først og fremmest 1) at sikre, at beslutninger om valg af tilbud træffes på et retvisende grundlag ved at fremme gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale sociale tilbud, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter, 2) at sikre et varieret udbud og udviklingsdynamik ved at undgå at private og regionale leverandører af sociale tilbud stilles urimeligt ringe i konkurrencesituationen med den kommunale leverandørvirksomhed, og 3) at kommunalreformens målsætning om en klar adskillelse mellem myndighed og leverandør understøttes.

l i g e v i lk å r

man en rimelig sammenligning mellem takster og de private tilbuds priser

som private tilbud. Det vil i praksis sige, at der sker en ’skjult’ skatteyderbetalt ekstra-finansiering af de offentlige tilbud. »De i undersøgelsen offentlige tilbuds takster skulle være ca. 10 % højere, hvis de skulle dække de reelle udgifter efter samme krav som private tilbud«. På det sociale område er der store forskelle mellem amterne når det gælder tydelighed omkring den reelle udgift til driften af døgnin-

stitutionerne. Der er amter, hvor forskellen mellem taksterne og de reelle udgifter kan være langt større end de tidligere nævnte 10 %. Ofte er de enkelte udgiftsposter fordelt over flere forskellige underkonti, og der er flere, hvori amtets udgifter slet ikke medtages i forhold til den enkelte institution. Desuden er der hele afskrivningsaspektet og spørgsmålet omkring moms. Et eksempel på forskellen i regnskabspraksis fra et helt andet om-

råde kan belyse dette. Hvis et offentligt sygehus et år får bevilget en dyr scanner figurerer den i amtets regnskab det pågældende år, eventuelt som en anlægsudgift. Men den indgår ikke nødvendigvis i beregningen af taksten – hvis den overhovedet beregnes – for den pågældende sygehusafdeling. Hvis et privathospital derimod anskaffer sig en scanner skal den afskrives efter årsregnskabslovens regler og indgår i beregningen af sygehusets priser for ydelser, hvori den pågældende scanner anvendes. Krav om ensartede regler for beregning af takster Det må derfor være et krav, at det fremover i de udarbejdede retningslinjer for beregningen af offentlige takster sikres, at ikke blot alle udgifter er indregnet, men også at det er muligt at sammenligne de samlede samfundsmæssige udgifter. Dette bliver så meget mere nødvendigt, når kommunerne efter strukturreformen overtager en stor u

Foto: Jens Honoré

Socialministeriet vil efterfølgende fastsætte regler herfor i en bekendtgørelse. Det er vigtigt, at bekendtgørelsen sikrer, at alle omkostninger medtages for at sikre lige vilkår for private, regioner og kommuner. LOS har derfor rettet henvendelse til Folketingets Socialudvalg og socialministeren i den anledning og fremsendt dem materialet til Lige vilkår. Folketingets Socialudvalg har bedt ministeren kommentere LOS’ materiale, og i sit svar har ministeren tilkendegivet, at LOS’ materiale vil indgå i arbejdet med bekendtgørelsen. LOS har bedt om at få udkastet til bekendtgørelse til høring, når dette foreligger. 

• Socialminister Eva Kjer Hansen har tilkendegivet, at materiale fra LOS vil indgå i arbejdet med bekendtgørelsen.

Gi’ LOS • 1-2006

l i g e v i lk å r

t del af de nuværende amtslige in-

stitutioner. Kommunerne skal da købe nogle tilbud hos regionerne og nogle hos private leverandører. Regionerne får ikke ret til at udskrive skatter, og skal derfor fremover beregne sine takster ud fra regionens faktiske udgifter, på samme måde som de private tilbud altid har skullet. Derimod kunne kommunerne fortsætte den hidtidige praksis og friholde de kommunale institutioner for en del af udgifterne. Dette er dog kun muligt i de tilfælde, hvor kommunen selv bruger alle pladserne på en institution. I de tilfælde, hvor kommunen skal sælge en del af pladserne til andre kommuner, er det naturligvis i driftskommunens interesse, at alle udgifter kommer med i takstberegningen. Et andet spørgsmål bliver vilkårene omkring fælleskommunale selskaber, der skal drive institutioner for flere kommuner. Her bliver det vigtigt, at der er tydelighed Socialministeren vil fastsætte bekendtgørelse om takstberegning Socialminister Eva Kjer Hansen har den 26.1.2006 fremsat lovforslag om omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud. Det bliver vigtigt, at bekendtgørelsen sikrer at alle omkostninger medtages for at sikre lige vilkår for private, regioner og kommuner. LOS vil derfor rette henvendelse til Socialministeriet i den anledning.

Gi’ LOS • 1-2006

og åbenhed omkring alle aftaler, især omkring underskudsdækning. Også her må det være et krav, at alle udgifter indregnes, når man skal se på hvad det enkelte tilbud koster. Uanset under hvilken form de offentlige institutioner drives skal man også være opmærksom på eventuelle aftaler om efterregulering og underskudsdækning. Det vil sige krav om at anbringende kommune skal betale ekstra, hvis institutionen har haft en lavere belægning end forudsat ved takstberegningen. Der er fra mange sider, bl.a. fra regeringens intentioner om, at der skal ske en adskillelse af drift og myndighed i den offentlige sektor. Det er også intentionen, at der skal ske en øgning af såvel offentligtprivat samarbejde som offentligprivat partnerskab. Hvis dette skal blive muligt er det helt nødvendigt med fuld åbenhed og sammenlignelighed omkring udgiftsniveauerne. Kommunerne står i forbindelse

med strukturreformen overfor store udfordringer, og det er uvist hvordan udviklingen vil udmønte sig på kort sigt. Når det første år, hvor kommunerne efter loven skal drive døgninstitutionerne videre på deres nuværende grundlag, er ovre kan der opstå meget forskellige scenarier rundt omkring i landet. Det vil kunne variere fra kommuner, der stort set vil drive alt selv, til kommuner, der ønsker at stå frit og købe så mange ydelser som muligt i regioner, andre kommuner og private. Den lokale tilknytning er for en stor del af tilbudene yderst vigtig, men den betyder ikke nødvendigvis, at kommunen selv skal stå som driftsherre. Vi er mange, der græder tørre tårer over at grundtakstmodellen forsvinder sammen med amterne. Grundtaksten har i mange tilfælde været skyld i, at udsatte børn, unge og voksne ikke har fået det tilbud, som den kommunale sags-

Fra Amtsrådsforeningens Nøgletal på børne- og ungeområdet 2002

Områder med forskelle omkring regnskabsprincipper og hvilke udgifter, der indgår i regnskabet

Den gennemsnitlige enhedsomkostning for en plads på en offentlig institution var i 2000 på kr. 59.898. Gennemsnitsprisen på opholdsstederne var kr. 34.020 kr. Det vil sige at de offentlige institutioner i gennemsnit var 76 % dyrere end de private. Det er klart, at de sikrede afdelinger og enkelte specialinstitutioner er meget dyrere end gennemsnittet, men de udgør kun en mindre del af den samlede institutionsmasse og er kun derfor en mindre del af forklaringen på denne forskel.

· Ejendomsudgifter · Ombygninger, forbedringer, vedligehold · Afskrivninger · Moms · Lønsum · Udgifter til juridisk rådgivning, advokat · Revisionsudgifter · Andre rådgivere · Uddannelse · Supervision · IT-omkostninger og support · Personaleadministrative omkostninger · Efterregulering · Underskudsdækning

l i g e v i lk å r

behandler fandt, var det rigtige, men blev tvunget ind på et ledigt amtsligt tilbud. Ja i nogle tilfælde oven i købet ind på overbelægning på en amtslig døgninstitution fordi amterne varetog egne økonomiske hensyn. Eksempelvis Århus Amt, der i sidste halvdel af 2005 har haft en målsætning om en meget høj belægning/overbelægning på amtets institutioner på trods af de massive problemer en række af amtets institutioner tidligere har haft med overbelægning. I modsætning hertil har de private tilbud mulighed for en egentlig og reel visitation, hvilket også indebærer retten til at sige nej ud fra hensynet til de beboere, der er på stedet i forvejen. Så længe den myndighed, der skal beslutte hvilket tilbud en borger skal have også selv driver tilbud vil dette problem blive ved at eksistere. Også de kommende kommuner vil have et stort økonomisk incitament til at fylde egne tilbud op, uanset hvorvidt det er det bedste i den konkrete sag, ja uanset det skulle være dyrere og med en langt mindre kvalitet for pengene. For LOS er det vigtigt, at den enkelte borger får det bedste tilbud i den situation vedkommende er i og ikke om det er privat eller offentligt. I den sammenhæng er de forlydender om, at enkelte kommuner er begyndt at gennemgå alle børn og unge anbragt uden for kommunen med henblik på at hjemtage dem til de kommende kommunale institutioner dybt bekymrende. Al erfaring og forskning viser, at anbragte børn og unge skal flyttes så lidt som overhovedet muligt, hvis deres anbringelse skal blive en succes. Jeg skal derfor opfordre de pågældende kommuner til at overveje dette endnu en gang og i givet fald stille meget høje faglige krav til afgørelserne i forbindelse med eventuelle hjemtagelser til egne institutioner. Udfordringen for de private tilbud bliver at sætte øget fokus på kvaliteten i stedets tilbud og ikke mindst på dokumentation af hvad det er for en indsats man yder over for samfundets udsatte børn, unge og voksne. Og så skal der selvfølgelig være overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Her er LOS godt på vej i udviklingen af en akkrediteringsordning for de private tilbud. Hvis det lykkes, er jeg overbevist om, at LOS’ medlemmer står stærkt i konkurrencen om at yde den nødvendige, omsorg, behandling og uddannelse til socialt udsatte i Danmark. 

Lige vilkår

Notat fra revisor Af Ole Nørrelund Hansen, statsautoriseret revisor, HLB Mortensen & Beierholm, onh@hlb.dk Baggrund ed valg af pladser blandt det samlede udbud spiller taksten en stor og i nogle tilfælde afgørende rolle. Har nogle offentlige institutioner bedre vilkår end tilsvarende private fordi taksten ikke afspejler de reelle udgifter? LOS arbejder på at skabe gode vilkår for foreningens medlemmer og har derfor en interesse i at undersøge, hvorvidt medlemmerne er udsat for urimelig konkurrence. På den baggrund har LOS anmodet Mortensen & Beierholm om at udarbejde et notat til belysning af emnet.

Metode Regnskaberne for de offentlige institutioner har – modsat de private – indtil videre ikke været opstillet efter Årsregnskabsloven. Dette betyder, at det kan være svært at gennemskue, hvilket omkostningskompleks de offentlige takster dækker over. I nærværende notat er det forsøgt at sammenligne de offentlige institutioner med de private, dels ved at ombryde de offentlige aflagte regnskaber, og dels ved at foretage beregning på taksterne sat i forhold til udgiftsniveauet i de offentlige tilbud. I bilag 1 er foretaget en artskontering af den offentlige kontoplan relateret til private tilbuds typiske udgifter, således at det er muligt at lave en direkte økonomisk sammenligning mellem et konkret offentligt tilbud og et tilsvarende privat. Undersøgelsen omfatter naturligt kun et begrænset antal institutioner og resultaterne kan derfor være behæftet med en statistisk usikkerhed. Takster beregnet af amtslige tilbud Vor undersøgelse viser, at de offentlige takster er ud- u

Gi’ LOS • 1-2006

l i g e v i lk å r

t regnet således, at der generelt er

dækning for de direkte institutionsudgifter med et tillæg af udgifter, der ikke er direkte henført til institutionerne. Tillæggene varierer fra institution til institution og fra amt til amt, hvilket må anses for rimeligt, idet institutionernes træk på fællesressourcer varierer, lige såvel som der er forskel på fælles kapacitetsomkostninger amterne imellem. Vor undersøgelse viser, at der tillægges mellem 0 og 9% til institutionsomkostningerne for at dække en andel af amtets generalomkostninger. Der er typisk tale om tillæg for forrentning og afskrivning på de til institutionen til rådighed stillede aktiver, for tjenestemandspension, interne huslejer, udgifter til psykologer og et puljetillæg til dækning af fælles kapacitetsomkostninger. Den mellemkommunale momsudligningsordning betyder, at institutionens udgifter er reduceret med moms af udgifter, der er købt eksternt og belagt med moms. Der findes kun i ganske få tilfælde offentliggjorte takstberegningsbudgetter. I bilag 2 er gengivet et eksempel på en takstkalkulation. Takster beregnet af private tilbud Taksterne for de private tilbud dækker alle omkostninger til driften, indirekte og direkte. Der er ikke momsfradrag på udgifterne. De særlige udgifter, som de private tilbud har, men som ikke er medtaget i de offentlige udbuds institutionsregnskaber, udgør jf. vor undersøgelse mellem 14 og 19% af de samlede udgifter. Heri er medregnet betydningen af manglende momsfradrag på ca. 3% af de samlede udgifter. Beregningerne er vist i bilag 3.

Gi’ LOS • 1-2006

Ny bekendtgørelse og vejledning Kravet om selvstændige juridiske enheder for ’blandede’ institutioner er ensidigt rettet imod private udbydere. Der er ikke de samme krav om adskillelse i det offentlige system, hvilket begrundes i, at det som udgangspunkt er accepteret, at der akkumuleres værdier i det offentlige system. Selvom der nu er dispensationsmuligheder, er der et udvidet krav om særskilt økonomi, hvilket i praksis betyder, at de administrative byrder, der er ved at drive flere juridiske enheder i princippet ikke ændres ved at få dispensation. Kravene modvirker ressourcedeling til gavn for en rationel drift. Ny aftale mellem KL og ARF KL og ARF udsendte i oktober 2005 en fælles vejledning omkring beregning af taksterne i tiden fremover. I vedhæftede bilag 4 ses takstberegningernes grundlæggende indhold. Det skal bemærkes, at det er præciseret, at også udgifter, der ikke fremgår af institutionens regnskaber, er omfattet af takstberegningen. I bilag 5 ses de udgifter, der særligt sigtes imod, hvilket er udgifter, der i dag typisk ikke er medtaget institutionernes regnskaber. I et stort omfang svarer disse udgifter til de afvigelser, som opmærksomheden har været rettet imod i denne undersøgelse. Dog mangler der efter vor opfattelse et væsentligt element, nemlig et tillæg for den moms der ikke fremgår af regnskaberne som følge af den mellemkommunale momsudligningsordning. Kapacitetsproblematikken I de eksisterende regler opereres kun med en sikkerhedsmargin på 5% i forhold til fuld belægning, hvilket betyder, at de private in-

stitutioner uundgåeligt får underskud, såfremt der ikke opnås mindst 95%´s belægning. De offentlige leverandører udarbejder ikke regnskaber med fuld fordeling af realiserede omkostninger, hvilket i realiteten betyder, at der ikke er de samme hensyn at tage for så vidt angår konsolideringskrav til imødegåelse af periodevise manglende belægninger. I visse tilfælde vil de købende kommuner samtidig drive institutioner i direkte konkurrence med de private, hvorfor der givetvis vil blive en tendens til, at egne kommunale pladser udnyttes forud for andre. Dette er fuldt forståeligt såfremt det kommunale tilbud rent faktisk kan ’matche’ den problematik, der ønskes løst, men det forstærker kun problematikken, da de private tilbud vil blive buffer i det samlede udbud. På den baggrund kan de manglende muligheder i regelsættet for konsolidering til imødegåelse af manglende kapacitetsudnyttelse virke uhensigtsmæssigt. Eventuelt kunne en konsolideringsmulighed kombineres med en forpligtelse til at tilbagebetale egenkapitalen til de offentlige kasser, såfremt tilbudet likvideres og lukkes. Fremtiden Der er efter vor opfattelse tilvejebragt nogle fornuftige værktøjer til at sikre en ensartet taksfastsættelse i de offentlige og private tilbud. Gennemsigtigheden kunne øges ved at sætte krav om, at beregningerne af taksterne offentliggøres, således at tillæg til institutionens direkte udgifter skulle specificeres i præcis overensstemmelse med den nye vejlednings oplistning af typiske udgifter, der ikke er medtaget i regnskaberne for de offentlige institutioner. Regionerne bliver i fremtiden ikke skatteopkrævende, hvilket

„

l i g e v i lk å r

Der er efter vor opfattelse tilveje

„

bragt nogle fornuftige værktøjer til at sikre en ensartet taksfastsættelse i de offentlige og private tilbud.

betyder, at der skal ske ’fremmed’ finansiering af alle udgifter. Det betyder, at ikke medtagne udgifter i et område vil medføre, at andre områder får højere takster. Omvendt vil sygehusområdet i regionerne veje særdeles tungt, hvorfor afvigelser i fordelingerne ikke vil blive tydelige. Der er altså efter vor opfattelse ingen garantier for, at fordelingerne af omkostningerne vil blive foretaget, selvom værktøjerne er til stede, med mindre der er krav herom. Konklusioner De tillæg, der beregnes for ikke

fordelte udgifter i takstberegningen for offentlige tilbud, er mindre end de private tilbuds særlige udgifter. Vore beregninger indikerer, at der mangler ca. 10% hvilket betyder at, der ved en prismæssig sammenligning mellem en offentlig og privat leverandør skal tillægges ca. 10% til prisen fra det offentlige tilbud for at undgå den mulige fejltolkning, der følger af de offentlige tilbuds manglende omkostningsfordeling. Den nye aftale mellem KL og ARF giver muligheder for, at forskellen kan udlignes, men det er ikke givet at muligheden udnyttes.

For at øge muligheden for lige vilkår bør der sættes krav om, at de offentlige institutioner foretager gennemskuelige takstberegninger med henblik på at kunne sammenligne omkostningselementerne. Herunder vil det være hensigtsmæssigt at stille krav om, at offentlige institutioner aflægger regnskaber efter Årsregnskabsloven. Da de private tilbud i praksis fungerer som buffer for de offentlige udbud, vil det være fornuftigt, at der gives mulighed for, at de private tilbud kan oparbejde et vist økonomisk buffer. 

Gi’ LOS • 1-2006

N y t

f r a

los

Kort nyt – om kurser Stine Øhrstrøm er et relativt nyt ansigt i sekretariatet. Den nye hjemmeside har fyldt meget i Stines arbejde i LOS indtil nu, men Stine vil ellers arbejde meget med kurser, konferencer og uddannelse i LOS. Stress-håndtering, Girafsprog, APV – målrettet vores område og I gang-kurser for nye og opstartere er et udpluk af de kurser her i foråret, som LOS afholder og hvor der er ledige pladser. Brug hjemmesiden til at få program og tilmeldingskupon.

Dialogmøderne Der var en overvældende opbakning til dialogmøderne rundt om i landet. I forhold til sidste år var fremmødet steget med 30 %, så omkring 350 personer deltog i møderne. Temaet var strukturreformen og dens indvirkninger på de private tilbud, men også hvordan skal den nye netværksstruktur i LOS se ud, akkreditering, standardbeskrivelse og kvalitetskrav til LOS-medlemmer var på programmet. Dialogmøderne gav anledning til mange overvejelser hos formand og direktør i forhold til foreningens videre arbejde.

Hjemmesiden – tjek oplysningerne om dit sted Nu har 2/3 af LOS’ medlemmer været logget ind på den nye hjemmeside, men der er stadig mange, som ikke har opdateret deres oplysninger. De kommunale sagsbehandlere efterlyser at alle steder får tastet deres aktuelle pris ind på hjemmesiden, så har du ikke fået det gjort så gør det snarest muligt. Det samme gælder den korte beskrivelse af tilbudet. Uanset om i har en ledig plads eller ej giver det et bedre indtryk af stedet, hvis I har skrevet lidt om jeres tilbud. LOS’ hjemmeside er en del af jeres image, og »Ledige pladser« og »Søg på medlemmer« er mål for henholdsvis omkring 5.000 og 8.000 besøgende hver måned, så det er vigtigt, at I fremstår bedst muligt.

Miniundersøgelse på hjemmesiden om henvendelser LOS havde på hjemmesiden stillet spørgsmålet om hvornår medlemmerne sidst havde haft en henvendelse om en plads. Der var i alt 435 besvarelser hvoraf de 117 ikke repræsenterede et medlemssted. Denne helt uvidenskabelige undersøgelse viste, nedenstående fordeling blandt de 318, der svarede på en af de øvrige fire svarmuligheder: 0-1 måned, 215 = 68 % 1-3 måneder, 63 = 20 % 4-6 måneder, 17 = 5 % Over 6 måneder, 23 = 7 % LOS vil gentage denne lille undersøgelse på hjemmesiden løbende, for at danne sig et billede udviklingen omkring henvendelser til medlemmerne.

MEP-projektet MEP-projektet om bedre metoder til at skaffe psykisk syge i arbejde nærmer sig sin afslutning. I forbindelse med projektet er der udarbejdet nogle værktøjer og en dvd med succeshistorier, der skal prøve at eksemplificere dette arbejde. Dvd’er og en cd med værktøjerne forventes udsendt til alle botilbud og kommuner i løbet af april. Desuden oprettes en portal under LOS’ hjemmeside for formidling af erfaringer.

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Gi’ LOS • 1-2006

Medlemstal 390 108 6 27 531

Heraf med ledig plads(er) 98 20 2 6 126

Ledig plads i % 25 % 19 % 33 % 22 % 24 %

N y t

Socialrådgivere på opholdssteder Faggruppen for socialrådgivere ansat på døgninstitutioner har besluttet, at udvide faggruppen til også at omfatte socialrådgivere på opholdssteder. Interesserede kan kontakte Dorthe Norlyk via mail: kogdn@Ringamt.dk eller tlf. 96 99 29 29 (Den sikrede institution Koglen)

Nyt fra børn og ungeudvalget Børne og ungeudvalget tilbyder sig med andre bud på den stigende professionalisme. Vi er ved at arrangere temadag med Lars Rasborg og hans tale om miljøterapi med børn og unge. En anden temadag om seksuelt misbrugte børn og unge er undervejs. Girafsprog er temadagen den 24. 04. og i foråret er der også kursus i konflikthåndtering. Undervejs til næste møde udarbejder udvalgets medlemmer de temaer, vi vil arbejde med. Et forslag var at bearbejde de banale dagligdags erfaringer. De erfaringer, der handler om, hvordan vi får eleverne op om morgenen, hvordan middagen foregår, hvordan vi takler hashmisbrug, og hvordan eleverne kommer til at opleve, at de selv er ansvarlige for deres egen udvikling. Næste gang Børn og ungeudvalget mødes fastlægger vi temaerne for de kommende udvalgsmøder.

f r a

los

Kalender 2006 Marts 9.-10. 5. samling i akkreditering 19. Bestyrelsesmøde LOS 20.-21. Landsmøde LOS, Vingsted 28.-29. Landsmøde i OPB, Oslo 30.-2.4. Landsmøde i Svenske Behandlingshem, Stockholm April 24.

Girafsprog – temadag om konflikt håndtering 24.-26. Ledelse i forandring Maj 2. 9. 16. 31.

Temadag om Arbejdspladsvurdering (APV) Kursus: I Gang, Fangel Vingstedcentret Temadag: Stress-håndtering for højtydende ledere Kursus: Markedsføring

Juni 13.-14. Ledelse i forandring August 24.-27. Nordisk Børneforsorgs Kongres, København Se en opdateret kalender på www.los.dk

LOS klager til Tilsynsrådet over Storstrøms Amt LOS har på vegne af vore medlemmer i Storstrøms amt rettet henvendelse til Tilsynet med amter og kommuner med en klage over Storstrøms amts social- og psykiatriudvalgs behandling af budgetfremskrivninger for private opholdssteder til børn og unge i amtet. Storstrøms amts forvaltning gennemgår i efteråret 2005 de indkomne budgetter fra de af amtet godkendte opholdssteder, hvorefter forvaltningen udarbejder en indstilling til udvalget med henblik på godkendelse heraf. Af de fremlagte budgetter fremgår, at der sker en samlet gennemsnitlig stigning på 4,1 %. Som det fremgår af forvaltningens indstilling er der på det enkelte opholdssted foretaget en konkret afvejning og sagsbehandling af budgettet, således at der er forskellige stigninger i de enkelte budgetfremskrivninger, som afspejler det enkelte opholdssteds aktiviteter det kommende år. Storstrøms Amts social- og psykiatriudvalg traf på deres møde 14. november 2005 en afgørelse om, at de

udelukkende ville godkende budgetterne med en sammenvejet fremskrivningsprocent på 3,1 og beslutter at forvaltningen skal udarbejde nye budgetforslag inden for denne ramme. Disse budgetforslag skal foreligge til godkendelse på næste møde i udvalget den 15. december. Det er denne afgørelse, LOS mener træffes uden forudgående individuel, konkret begrundet vurdering af de enkelte budgetter. Dermed sætter Storstrøms amts social- og psykiatriudvalg det forvaltningsretlige skøn under regel. Storstrøms Amts social- og psykiatriudvalg godkender på deres møde den 15. december, de af forvaltningen nedskrevne budgetter. LOS har modtaget svar fra Tilsynsrådet om at man behandler sagen, og har skrevet til Storstrøms Amt og bedt om amtets kommentarer til sagen. Så snart vi har modtaget et brev med Tilsynsrådet afgørelse bliver dette lagt op på hjemmesiden under Nyt fra LOS.

Gi’ LOS • 1-2006

N y t

f r a

los

Akkreditering i LOS:

Sekretariatet vil blive endnu bedre Den nye struktur i LOS (se nr. 3/2005) får også betydning for sekretariatet. I sekretariatet skal vi både direkte og indirekte bakke op om de prioriteringer og beslutninger, som bestyrelsen tager. Vi har – som ansatte i LOS – fået en mere aktiv og synlig rolle. Kontingentforhøjelsen i maj 2004 gav mulighed for at vi med ansættelsen af flere medarbejdere kunne løfte de mange forskellige opgaver. En anden konsekvens af den nye struktur i LOS er, at sekretariatet nu laver en årlig virksomhedsplan, der mere detaljeret fortæller om indsatsen i sekretariatet Vi har i øjeblikket to udviklingsprojekter i sekretariatet – dels det meget store projekt med hele akkrediteringsarbejdet, der løber frem til udgangen af 2007, dels misbrugsprojektet og endelig er vi ved at afslutte MEP-projektet. Det handler her for os i sekretariatet om at finde balancen mellem udvikling og god respekt for det daglige arbejde, så for megen fokus på udviklingsprojekter ikke betyde en nedprioritering af det daglige vigtige arbejde med at hjælpe alle medlemmer af LOS. Kompetenceudvikling hos sekretariatets medarbejdere Sammen kan vi meget – det er kodeordet for de ansatte i LOS. En skønsom blanding af erfaring, kompetencer både fra praksis og teori i form af mange forskellige uddannelser, en aktiv medvirken i akkrediteringsprojektet, mange

Gi’ LOS • 1-2006

kurser i og udenfor LOS, stor vidensdeling mellem os, og ikke mindst – et stort ønske om at bidrage til at gøre vores arbejde godt og hjælpe LOS’s medlemmer. 5 indsatsområder, som sekretariatet skal være gode til Med start på landsmødet i marts 2006, iværksætter vi et arbejde, der skal identificere 5 indsatsområder. De 5 områder skal findes via en proces, hvor I som medlemmer, bestyrelsen i LOS og vi i sekretariatet alle bidrager. Processen kunne se således ud: · LOS har fået foretaget en medlemsundersøgelse, hvor 50 medlemmer er blevet interviewet om deres holdning og opfattelser – den vil blive præsenteret på landsmødet og indgå som en del af arbejdet med organisationen i LOS, der er programsat til tirsdag formiddag · På sekretariatets medarbejderseminar i juni, vil vi arbejde videre og lave et forslag, som bestyrelsen behandler i september/oktober 2006 · De 5 indsatsområder vil blive formidlet i LOS ultimo 2006 · Fra 2007 skal sekretariatet så arbejde fokuseret med de valgte 5 indsatsområder, og I skal så efter nærmere kriterier være med til at bedømme og hjælpe os til at blive dygtigere. Sekretariatets virksomhedsplan og andre oplysninger om sekretariatets arbejde vil løbende blive lagt op på hjemmesiden. Se under »Sekretariatet«.

Af Stine Pedersen, udviklings konsulent, LOS, sp@los.dk Fakta om CAU AU er en forkortelse for ’Det centrale akkrediteringsudvalg’ og er akkrediteringsprojektets styregruppe og dermed projektets øverste indsats. CAU består af 10 medlemmer og 2 tilforordnede. Der er 3 ’fødte’ medlemmer af LOS; LOS’ formand, LOS’ direktør samt projektlederen på akkrediteringsprojektet. Derudover sidder der 7 fra LOS medlemskreds. Der er udarbejdet et kommissorium for CAU, der kan findes på LOS’ hjemmeside. Kommissoriet beskriver alt om, hvordan medlemmer til CAU er udvalgt, hvor mange møder der afholdes osv. Det sidste år har arbejdet i akkrediteringsprojektet for alvor taget fart for CAU og de faglige netværk, vi har derfor spurgt nogle af medlemmerne af CAU, hvordan det er at sidde i styregruppen for projektet og hvad de ser som deres vigtigste opgave.

Interview med Lars E. Andersen, leder af Egholt

Fotos: Nils Rosenvold

Nyt fra sekretariatet

Spot på C

– Hvordan er det at være en del af CAU? Det er spændende, fordi jeg får lov til at være med at udvikle og prøve at beskrive det, jeg brænder for. Det er en spændende at være med til at udvikle en akkrediterings-

N y t

på CAU ordning, der tager udgangspunkt i praksis’ ønsker om, hvad og hvordan der skal måles – Hvad er CAU’s vigtigste rolle i ak krediteringsprojektet? Det spørgsmål har jeg tænkt rigtigt meget på det forløbende år. Først og fremmest at være sparringspartner for projektgruppen. CAU’s rolle er at være medlemmernes sikkerhed for, at projektet er på rette spor. CAU skal sikre, at der ikke er signaler, der bliver overhørt. Samtidig har CAU en vigtig rolle i at komme med oplæg til de faglige netværk på Samlingerne. Interview med Frank. F. Sørensen, leder af Lundekollektivet

– Hvordan er det at være en del af CAU? Det er tidskrævende og til tider også svært, idet terminologien i det materiale der hentes inspiration fra ofte ligger fjernt fra den terminologi, vi til daglig anvender. Der er til tider også frustrerende, idet jeg jævnligt oplever, at vi er under voldsomt tidspres. Når dette er sagt, skal det også siges, at arbejdet i CAU er meget inspirerende, idet der åbnes muligheder for at kaste et nyt lys over forskellige aspekter ved min arbejdsplads Lundekollektivet. – Hvad er CAU´s vigtigste rolle i ak krediteringsprojektet?

Formelt set er CAU akkrediteringsprojektets politiske legitimering. Dette indebærer, at det blandt andet er CAU´s opgave at sikre, at projektets kurs dels holdes i forhold til det, der er bevilget støtte til og dels og meget vigtigt at sikre, at akkrediteringen ikke bliver så administrativt tungt, at det reelt ikke vil kunne anvendes af særlig mange af vore medlemmer. Interview med Anders Madsen, leder af STOA – Hvordan er det at være en del af CAU? Det er en spændende og udfordrende proces. Til tider frustrerende fordi det er svært at omsætte visionerne til en smidig og brugbar praksis. Omgangsformen er uformel, direkte, arbejdsom og med plads til forskellighed. – Hvad er CAU s vigtigste rolle i ak krediteringsprojektet? Huske LOS værdigrundlag og sørge for at det udfoldes i akkrediteringsprojektet. At holde sig så fri af substansen at man kan stille spørgsmål til den, eller i det mindste så klar at man foreslår at andre stiller de nødvendige spørgsmål. At undgå at projektet bliver til noget i sig selv der overskygger det det skulle tjene, nemlig de anbragte, stederne og samfundet. Interview med Marianne Jonstrup, leder af Satellitten

– Hvordan er det at være en del af CAU? At være en del af CAU er at have indflydelse på projektet, det er spæn-

f r a

los

dende, udviklende, tidskrævende, inspirerende og igangsættende på hjemmefronten, og så gælder det om at holde fast i virkeligheden. – Hvad er CAU’s vigtigste rolle i ak krediteringsprojektet? At have det politiske overblik og kunne godkende ’produktet’. At holde fast i virkeligheden og mang foldigheden. At skabe et produkt der er dynamisk med muligheder fremfor begrænsninger, og som sikre en kvalitet i ydelserne, der medvirker til at skærpe konkurrenceevnen. Interview med Geert Jørgensen, direktør i LOS

– Hvordan er det at være en del af CAU? Det er spændende og en stor udfordring. Deltagerne i akkrediteringen kommer med mange forskellige holdninger og fra meget forskellige typer af pædagogiske praksis. Det er inspirerende med det store engagement de faglige netværk har udvist. – Hvad er CAU’s vigtigste rolle i ak krediteringsprojektet? At styre skibet sikkert i havn. Det skal ske ved at sikre, at der er konsistens og sammenhæng i projektet, og at vi ender med at have en ordning som rummer – og kan rummes af – både de små familiebaserede steder og de større steder. Og så er det vigtigt at vi bevarer brugernes tarv i fokus, det er jo det kommunerne vil måle stederne på: Gør vi det vi siger vi gør og hvilken gavn har brugerne – og dermed kommunerne – af det. 

Gi’ LOS • 1-2006

N y t

f r a

los

Kompetenceudviklingsprojektet for opholdssteder Godt i gang med kompetenceudviklingsprojektet for opholdssteder, der arbejder med unge der har rusmiddelforbrug som problem

Af Karen Scott, konsulent, LOS, ks@los.dk

i’LOS har i nummer 3/2005 skrevet om de spæde forberedelser til et kompetenceudviklingsprojekt, hvor opholdssteder klædes yderligere på til arbejdet med unge, hvor brug af rusmidler er en del af problemstillingen. Projektet er et samarbejde mellem LOS og Videns og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, og støttes af midler fra socialministeriet. Vi udbød et startseminar, hvor alle med interesse i problemstillingen blev opfordret til at deltage. Arrangementet blev afholdt i efteråret 2005, i Odense, med fuldt hus. Materiale fra dette arrangement kan findes på hjemmesiden, hvor også oplægsholdernes overheads er lagt ud. Siden hen er 11 opholdssteder gået i gang. Der er tale om arbejdspladsudvikling, så vi er mange mennesker, når vi snart samles alle sammen for første gang, mere end 70 personer. Inden da mødtes vi i februar 2006 med lederne fra stederne og to konsulenter fra LOS og VFC. På programmet var blandt andet et oplæg, der skulle tilbyde input til en kritisk refleksion over begreber som viden, kompetence og misbrug. Vi havde inviteret en af landets kapaciteter på området, cand. psych. Ph.d. Morten Nissen fra Københavns Universitet. Det betød, at vi alle måtte lytte godt efter – stoffet var spændende og relevant, men også krævende at for-

Gi’ LOS • 1-2006

holde sig til. For de interesserede kan Mortens oplæg ses på hans hjemmeside http://www.psy.ku.dk/mnissen/index.htm Vanen tro er LOS-folk engagerede og vant til at tage initiativer. Det fik vi også at mærke på denne første samling af ledernes erfagruppe – hvor begreber som deltagerindflydelse ikke bare var tomme, men blev taget alvorligt. Denne dag var det som skrevet kun lederne der var inviteret og dermed fik gjort brug af deres indflydelse – deres rolle taget i betragtning som ansvarlig for stedets drift, for skabelse af medarbejdernes udviklingsmuligheder, for udvikling af pædagogik og behandling til gavn for de unge. Resultatet af vores samarbejde på dagen, kan ses i det netop udsendte program for næste arrangement i projektet. Lederne brugte deres erfaring, viden og indsigt i deres opholdssteder og i medarbejdernes ønsker og behov, til at foreslå ændringer i uddannelsesplanen, som vi valgte at følge. Vi havde gode diskussioner om hvad der er brug for i det daglige praktiske arbejde, der udover de skægge oplevelser med unge der er gang i, også byder på frustrationer og lange seje træk, når de unge igen og igen også fristes af rusmidlernes tilbud om flugt, medicin, fest og bedøvelse. Rusmidler der også har mange negative effekter på de unge – og som udfordrer de ansatte til at udvikle hensigtsmæssige måder at forholde sig til de unges valg. Vi fandt frem til at der på denne første fælles samling først og fremmest skal ske en præsen-

N y t

f r a

los

• Der blev noteret flittigt under den første samling af ledernes erfagruppe.

tation af en bredest mulig palet af andre tilbud rettet mod målgruppen. Formålet er at oplyse, at tilføre viden om forskellige tilgange, om måder at tænke unge og rusmidler på. Planen var oprindelig en anden. I følgegruppens forberedelse af projektet havde vi forestillet os at tage udgangspunkt i hvad der allerede er af kompetencer ude blandt medarbejderne. Vores hypotese var, at der altid er mange erfaringer og viden, som i det daglige arbejde er udviklet til kompetencer, der imødegår de unges behov for nærværende og opmærksomme voksne der kan og vil høre og se dem. Disse kompetencer bliver der ikke altid sat ord på – og faren for at de ikke ses og anerkendes er stor. For der er jo masser af kompetencer blandt de mange knalddygtige folk, der knokler med at få disse unge i god udvikling. Og vi er i konsulentgruppen overbevist om, at der skal bygges på det der er. Så intentionen om at få kortlagt nogle af disse gode og hensigtsmæssige kompetencer, der allerede er udviklet – ja, den har vi stadig! Men vi valgte at lytte til de ønskerne – og vil når disse linjer læses kunne se tilbage på en dag, hvor alle deltagerne forhåbentlig gik hjem med røde ører. Røde – ikke af forlegenhed, men af at have ørerne på stilke gennem en broget buket af oplægsholdere, der tilsammen repræsenterer en meget bred erfaring i arbejdet med unge der har problematisk forbrug af rusmidler. Oplægsholderne har fra både deres nuværende og tidligere jobfunktioner er faring inden for både offentligt og privat, fra store spekta-

kulære projekter som f.eks. Sjakket i København, fra døgnanbringelser af unge, fra ambulante behandlingstilbud og meget mere. Når dagen er omme d. 6.marts, har vi forhåbentlig stillet kompasset mere præcist ind på næste mål, som er møder ude landet i de mindre lokale erfagrupper, hvor 2-3 opholdssteder går sammen. Intentionen er at det første fundament støbes til det fremtidige arbejde. Et arbejde der forhåbentlig vil række langt ud i fremtiden og hvor lokale samarbejdspartnere vil se mere på de unges behov end på snævre organisatoriske interesser. Med oplysningerne fra den sidste rapport om narkotikasituationen i Danmark er der mere brug for samarbejde på tværs af sektorer, på tværs af skellet offentligt/privat end nogensinde. Og der er os, socialarbejdere, til at udføre arbejdet! Forhåbentlig vil mange andre fortsat samarbejde: politikere embedsmænd – og kvinder, pårørende og de unge selv – men ingen andre end socialarbejdere hyres til det lange seje træk. Vi ser frem til at kunne berette mere om kompetenceudviklingsprojektet, efterhånden som det skrider frem. Spørgsmål om projektet kan rettes til undertegnede og til Geert Jørgensen. 

Gi’ LOS • 1-2006

N y t

f r a

los

Nyt fra skoleområdet Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS, bs@los.dk

ores kære undervisningsminister har meget travlt med at ’reformere’ den danske folkeskole, hvilket også vil betyde ændringer for alle interne skoler som dagbehandlingstilbud. Jeg vil kun gå lidt ind en ideologisk diskussion om ministerens, regering- og forligspartiernes bevæggrunde for de meget drastiske ændringer der forestår i og omkring folkeskolen, og samtidig blot konstatere at diverse OECD og PISA rapporter har sat gang i en snebold, der ser ud til at blive større og større og mere og mere omfangsrig. Nu skal alt styres fra Christiansborg og dette senest aktualiseret med ministerens udtalelse omkring en kommende statsskole, hvis kommunerne og de enkelte skolebestyrelser ikke får højnet den undervisningsmæssige kvalitet i den danske folkeskole. Det er helt ok med et større fokus på Folkeskolen som institution og den (manglende) kvalitet i undervisningen. Det er også helt fint at der skal ske justeringer i forhold til ændret myndighedsudøvelse – amternes nedlæggelse. Men det virker som om at OECD og PISA har udløst en panisk reaktion i folketinget, så alt nu drejer sig om at score bedre i internationale test end at kigge på de interne danske skoleforhold. Ville det ikke være bedre at udvikle end kun at tilpasse sig? Lidt historik. Anordningen af 27. juli 1814 for Almueskolevæsenet på Landet i Danmark – er udarbejdet på grundlag af en betænkning i 1789. Den indeholder bl. a. et formål for undervisningen, be-

Gi’ LOS • 1-2006

stemmelser om undervisningspligt fra 6. års alderen til konfirmationsalderen samt en forpligtigelse til at oprette skoler i ethvert landsogn. Tilsynet med skolerne påhviler den stedlige skolekommission, som havde sognepræsten som formand. Så kort og præcist kan det gøres, men dengang eksisterede OECD ikke, og hvem viste hvad PISA stod for? Den danske folkeskole har en lang og glorværdig tradition for selvstyre, lokal forankring og høj grad af metode og handlefrihed i dens virke. En tradition for et skolevirke, der er efterspurgt i mange andre lande, men åbenbart ikke længere kan tilfredsstille vores nuværende minister og hans ligestillede. Det er tankevækkende at en liberal leddet regering i den grad tilsidesætter deres egne grundholdninger omkring den enkeltes ret til handlefrihed, og i den grad lader sig diktere af populistiske tendenser(et vist højreorienteret støtteparti) Som Søren Bruun fra Radiserne ville have sagt: »Jeg græmmes« Nok om mine egne brokker, nu til de konkrete ministerielle tiltag. Ændringer på skoleområdet gældende fra den 1.august 2005 Nye bekendtgørelser: 351 af 19. maj 2005 – om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms – og voksenuddannelser. HUSK at tilmeldingsfristen var den 1. december, hvis elever skal til afgangseksamen i maj-juni!

HUSK: der er ikke længere mulighed for gruppeeksamen! HUSK: opgavebesvarelserne opbevares af skolen mindst et år, efter at bedømmelsen af besvarelserne er afsluttet. 350 af 19. maj 2005 – om karakterskala og anden bedømmelse 373 af 14. juli 2005 – om formål, trin – og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (fælles mål m.v.) Herunder den Danske kanon: folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin A. Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Ændring af folkeskoleloven – lov nr. 592 af 24.juni 2005 Vigtigste ændringer for vores område: Ansvaret for specialundervisning er nu samlet i kommunen. (1.1.2007) § 20 stk.1: det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10.klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen jf. § 54. § 20 stk.2: desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller, for hvem undervisning

N y t

nings Organisation skal bistå kommuner, regioner samt skoler og institutioner m.v. med vejledning og rådgivning på specialundervisningsområdet i de mest specialiserede og komplicerede sager. Den enkelte borger kan ligeledes henvende sig direkte. Rådgivningen er gratis. Fremsat lovforslag L 101 »Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv. «

kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. (den overvejende del undervisningen = 12 lektioner = 8 klokke timer) § 20 stk.5: specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted. § 20 stk.6: elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret Klageadgang § 51: Tidligere har klageadgangen kun været gældende ved foranstaltninger efter § 20 stk. 2 – den vidtgående specialundervisning –, nu ændres denne ret til også at gælde foranstaltninger efter § 20 stk. 1. Det er dog fortsat kun forældre der kan klage. VISO oprettes: VISO – Videns – og Specialrådgiv-

Nationale test således: Dansk – i 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik – i 3. og 6. klasse Engelsk – i 7 klasse Fysik/kemi, geografi og biologi – i 8. klasse I bemærkningerne til lovforslaget står at læse: »Formålet med testene er at skabe et pædagogisk evalueringsredskab, der kan bidrage til en nuanceret vurdering af den enkelte elevs udbytte af udvalgte undervisningsemner inden for udvalgte fag på bestemte klassetrin.« og senere »Oplysningerne må ikke offentliggøres!« Det var meningen at de nationale test skulle træde i kraft i foråret 2006, men de er blevet udsat til skoleåret 2006/2007. Det kan være fint med nationale test – det skulle dog nødig blive sådan, at formålet med undervisningen bliver at score godt i testene – og så glemme alt det andet der foregår i skolens samlede virksomhed. I samme lovforslag gøres elevernes afgangsprøve obligatorisk – mod nu frivillig. Med virkning fra forårets afgangsprøver 2007 skal alle elever fremover aflægge skriftlige prøver i

f r a

los

dansk og matematik, samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik / kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning inden for henholdsvis de humanistiske fag og naturfagene. I henhold til den gældende ordning bliver historie, samfundsfag og kristendomskundskab nye prøvefag. Der skal gives standpunktskarakterer fra 8. klasse i alle prøvefagene. Hvordan er det lige med motivationspsykologien – hvordan er det et ord som skal opfattes? Senest har et nyt udkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen set dagens lys. Den 24. januar har ministeren fremsat et forslag om ændret formålsparagraf, flere timer til dansk og historie, udarbejdelse af elevplan for hver elev, offentliggørelse af de samlede landsresultater af test i form af en national præstationsprofil, præcisering af det kommunale ansvar og endelig oprettelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Det bedste der er at sige om forslaget / forliget er at der denne gang står flere partier bag forliget, grundlaget er bredere men desværre ikke bedre. Om offentliggørelse af en national præstationsprofil vil samle den danske skoleverden og give en fælles forbrødring tvivler jeg på. Og set fra vore unge elevers side er det ikke specielt opløftende. Hvilke skoler vil nu lade elever fra interne skoler og dagbehandlingstilbud gå til eksamen – når den kære undervisningsminister kan forlange konkrete handlingsplaner for en enkelt skole hvis denne ’underpræsterer’? Det kan godt blive trange tider for u de udsatte unge.

Gi’ LOS • 1-2006

N y t

f r a

los

Konsulent i LOS, Jørn Ellgaard og undertegnede har i samarbejde med UU centrene i Århus amt udarbejdet en samarbejdsaftale, der klarlægger UU’s opgaver for elever der undervises på interne skoler / dagbehandlingstilbud. Det er de lokale UU centre der har vejledningsansvaret for alle unge, der er bosiddende i UU’s geografiske område fra 6. klasse til det fyldte 25 år. Det betyder at: 1) UEA – orienteringen (uddannelses – erhvervs og arbejdsmarkedsorientering) forgår på den interne skole / dagbehandlingstilbudet og fortages af lokal lærer / underviser 2) UU-vejlederen arbejder som rådgivende konsulent for den interne skole / dagbehandlingstilbudet. 3) UU – kan købes til at forestå UEA-orienteringen t

4) Skoletilbudet udpeger en lokal kontaktperson, der er UU vejlederens nærmeste samarbejdspartner på skoletilbudet 5) UU ’s opgave er at sikre at eleverne løbende arbejder med individueluddannelsesplanlægning omfattende: a) udarbejdelse af uddannelsesbog b) udarbejdelse af uddannelsesplan c) vejledningsaktiviteter 6) UU’s opgave er endvidere at koordinere den kommunale indsats på uddannelsesområdet overfor den enkelte elev. 7) Erhvervspraktik etableres i forhold til gældende praksis i det enkelte UU 8) UU har en opsøgende forpligtigelse over for unge der har gennemført undervisningspligten og til det fyldte 19. år, og den unge

ikke er i job eller under uddannelse. 9) For unge imellem 19-25 år kan UU kontaktes, hvis den unge ønsker vejledning. En sådan aftale skal indgås imellem det enkelte undervisningstilbud og det lokale UU-center. Skabelonen lægges på LOS hjemmeside. Og så er elevernes sommerferie jo også blevet rykket, så i år er sidste skoledag fredag den 23. juni, og fra næste år – sommeren 2007 og frem – vil elevernes sidste dag være den sidste fredag i juni måned. Jeg vil til sidst henvise til: www. uvm.dk hvor alle love, bekendtgørelser og vejledninger forefindes omkring undervisning. Endvidere kan man tilmelde sig deres elektroniske nyhedsbrev. 

Forældre skal inddrages - når et barn anbringes uden for hjemmet Børnesagens Fællesråd har udsendt håndbogen »Forældreinddragelse – til barnets bedste« Håndbogen tager udgangspunkt i forældrenes perspektiv og har derfor hovedfokus på inddragelse af og samarbejde med forældrene og ser samarbejde med barnet som en naturlig følge. Den beskriver derfor ikke socialrådgiverens, pædagogens og plejefamiliens perspektiv og er således ikke en håndbog i at arbejde med alle aspekter af anbringelser. Det er en håndbog i at arbejde med forældreinddragelse, når børn anbringes udenfor hjemmet. Håndbogen henvender sig primært til de medarbejdere i kommuner og plejefamilier samt på opholdssteder og døgninstitutioner, som arbejder med anbringelser af børn uden for eget hjem. Men den må også gerne inspirere forældre og andre pårørende til anbragte børn til at søge yderligere indflydelse og medvirken. Håndbogen er udgivet af Børnesagens Fællesråd og har fået økonomisk støtte af Socialministeriets KABU – projekt. Håndbogen bliver i første omgang offentliggjort på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk og på KABU – projektets hjemmeside www.kabuprojektet.dk

Gi’ LOS • 1-2006

Det er hensigten, at håndbogen senere udkommer i en trykt udgave.

N y t

f r a

los

Jura-nyt Ny kendelse og retspraksis vedrørende lønsumsafgift Af Anna Marie Carstens, jurist, LOS, amc@los.dk Medhold i lønsumsafgiftssag Der er for nylig faldet afgørelse i Landsskatteretten i sagen om lønsumsafgift, herunder hvorvidt steder med intern skole skulle betale lønsumsafgift. Sagen vedrører et opholdssted med internt undervisningstilbud. Der er dermed tale om en døgndel og en skoledel på stedet. Landsskatteretten fandt, at de beløb, kommunen betaler for ophold og undervisning ikke kunne karakteriseres som offentlige tilskud, med derimod som vederlag for en konkret modydelse. Landsskatteretten fandt, at døgndelen måtte kategoriseres som social forsorg og bistand, og derfor ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten, mens skoledelen måtte anses som undervisning, der var lønsumsafgiftspligtig. Retten mente endvidere, at der var tale om to forskellige selvstændige hovedydelser, hvorfor døgndelen ikke kunne anses som en del af skoletilbuddet eller skoletilbuddet som værende en del af døgnopholdet. Derfor skulle der udelukkende betales lønsumsafgift af skoledelen. Retten konkluderede, at det socialpædagogiske element i undervisningen måtte være en ydelse med nær tilknytning til selve undervisningen, hvorfor skoledelen som helhed måtte anses for omfattet af Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Kendelsen illustrerer, at private tilbud der består af en døgndel og

en skoledel udelukkende er lønsumsafgiftspligtige for skoledelen. Vedrørende behandlingsinstitutioner for misbrugere Kendelsen SKM2004.402.LSR omhandler en selvejende institution for hårdtbelastede narkomaner, som arbejder med Minnesotakuren. Landsskatteretten udtalte, at institutionens ydelser i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af blandt andet Minnesotamodellen i det væsentlige måtte karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor ydelsen ikke var lønsumsafgiftspligtig. Andre kendelser fra Landsskatteretten viser, at psykoterapeutiske konsultationer, nedtrapning med metadon, sårpleje og lignende må anses som sekundære ydelser til hovedydelsen. Disse ydelser måtte derfor betragtes som en integreret del af den momsfrie hovedydelse. Botilbud som arbejder med misbrugsafvænning er dermed ligesom andre botilbud undtaget lønsumsafgift. Har botilbuddet hidtil betalt lønsumsafgift, skal der anmodes om tilbagebetaling ved den regionale told- og skatteregion. Udtalelser fra Socialministeriet om belægningsprocenter og visitation Socialministeriet udtaler, at opholdssteder og botilbud både kan afsætte hensættelser i budgettet og operere med en lavere forventet belægningsprocent end 100. Da der i enkelte amter har været anført, at opholdssteder skulle arbejde med 100%’s budgetter samt, at man ikke både kunne anvende hensættelser i budgettet og en belægningsprocent under 100 har

• Narkotikaafvenning ved hjælp af blandt andet Minnesotakuren er ikke lønsumsafgiftspligtig, hedder det i en kendelse fra Landsskatteretten.

LOS rettet henvendelse til Socialministeriet herom. Socialministeriet har i brev af 14. december 2005 svaret: LOS har i henvendelser af hhv. 30. november 2005 og 29. november 2005 rejst to spørgsmål til fortolkningen af bekendtgørelse og vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud. u

Gi’ LOS • 1-2006

N y t

f r a

los

t I henvendelsen af 30. november 2005 har LOS spurgt, om amtskommunerne i overensstemmelse med bekendtgørelse og vejledning kan godkende budgetter, der opererer med en belægningsprocent, der er mindre end 100%. Spørgsmålet hænger sammen med spørgsmålet om muligheden for hensættelse af overskud m.v., og efter LOS’s opfattelse skal begge dele fastlægges ud fra en individuel bedømmelse, der tager hensyn til målgruppe, egenkapital m.v. Svar: Efter bekendtgørelsens § 11 godkender amtsrådet et opholdssteds budget, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den brugerkreds, som stedet ønsker at modtage. Budgettet godkendes som en samlet ramme. Det er amtsrådet, der ved godkendelsen af et opholdssted eller botilbud skal sikre, at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Efter Socialministeriets opfattelse er der ikke noget til hinder for, at et opholdssteds budget godkendes ud fra en belægningsprocent, der er mindre end 100%. Som det fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, skal anvendelsen af et eventuelt overskud, der oparbejdes i et regnskabsår, godkendes af amtsrådet. Det er således i bekendtgørelsen forudsat, at der lovligt vil kunne oparbejdes et overskud som kan anvendes – herunder hensættes – efter amtsrådets godkendelse og inden for opholds-

Gi’ LOS • 1-2006

stedets formål. Socialministeriet udtaler, at amterne ikke skal godkende visitationer inden indskrivning på botilbud LOS har i løbet af 2005 været i dialog med flere amter om hvorvidt amtet skal godkende visitationer til botilbud inden indskrivning på botilbudet. I den forbindelse udtalte Socialministeriet den 29.6.2005 bl.a.: § 94 a i serviceloven handler om godkendelse af private botilbud som generelt egnede. § 94 a handler ikke om godkendelse af egnethed i forhold til den enkelte borger. Af § 93, stk. 4 fremgår at amtskommunen (hvor den pågældende bor) efter indstilling fra opholdskommunen træffer afgørelse om optagelse i boformer efter stk. l, jf. stk. 131b. I modsætning til fx § 92, stk. 3, der specifikt nævner at en person også skal opfylde betingelserne i tilflytningsamtskommunen gælder dette ikke for botilbud efter § 93. For så vidt angår botilbud efter § 93 er visitationen altså alene et anliggende for det amtsråd der ønsker en person anbragt. Det samme gælder hvis en person ønskes visiteret til et andet tilbud. Dette kan blandt andet udledes af Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud punkt 51, hvor det fremgår at »I tilfælde, hvor godkendelsen af et opholdssted eller et botilbud bringes til ophør, skal amtsrådet underrette de visiterende kommuner eller amtskommuner. Dette skal så vidt muligt også ske

efter forudgående varsel, således at beboerne kan flytte til et andet egnet tilbud. Dette bør så vidt muligt foregå på en måde og over en periode, der tager fornødent hensyn til dem, der har ophold på stedet«. Det stedlige amtsråd skal altså så vidt mulig underrette om lukningen, men det stedlige amtsråd har ingen forpligtelser med hensyn til at visitere til et andet tilbud. Desuden udtalte Socialministeriet i brev af 5.10.2005 på baggrund af en henvendelse fra Vejle Amt bl.a.: I jeres brev fra den 9. september 2005 har I henvendt jer til Socialministeriet vedrørende efterfølgende godkendelse af enkeltborgere, der er visiteret til et privat botilbud af en anden amtskommune. I henviser i jeres brev til Socialministeriets vejledende udtalelse af 28. juli 2005 (SGF/j. nr. 641-1504). På baggrund af det som fremgår af dette brev, kan jeg oplyse at Socialministeriet ikke mener at det er i overensstemmelse med gældende retningslinier at det stedlige amt forbeholder sig ret til at godkende visiterede klienter inden optagelse. Hvis amtet i forbindelse med deres tilsyn bliver opmærksom på at en borger falder udenfor målgruppen, skal amtet meddele botilbuddet at den pågældende person falder udenfor målgruppen. Hvis amtet ønsker at underrette det visiterende amt om det, skal de have samtykke fra den pågældende borger. 

N y t

f r a

los

Lønsumsafgift skoler Af Linnea Weinreich, Statsautoriseret revisor, Lauge Schmidt & Co., Statsautoriseret Revisionsaktieselskab lw@laugeschmidt.dk

æsten alle virksomheder, der sælger momsfri ydelser, skal betale lønsumsafgift. Dette gælder også private interne skoler. Der skal dog hverken betales moms eller lønsumsafgift af behandlingsdelen, ligesom der ikke betales lønsumsafgift af opholdssteder og botilbud, idet social forsorg og bistand er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Uanset om skoledelen drives privat eller i fond, og uanset om der i samme juridiske enhed drives både skole og opholdssted, skal der betales lønsumsafgift af undervisningsdelen i skolen. Dette er for nylig slået fast i en landsskatteretsafgørelse. Lønsumsafgift beregnes som udgangspunkt af løn-

summen. Til lønsummen medregnes enhver form for løn, som skolens ansatte har erhvervet inklusiv alle tillæg, uanset om disse indgår i lønnen eller ydes særskilt. Drives skolen i en fond, beregnes lønsumsafgiften som 5,33% af lønsummen. Drives skolen derimod i en privat virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller I/S), er lønsumsafgiften 3,08%, der beregnes af lønsummen tillagt det skattemæssige resultat før renter. Ved beregningen skal der tages højde for, at en del af lønsummen vedrører behandlingsdelen i skolen, således at der kun afregnes lønsumsafgift af undervisningsdelen. Opdelingen af skolens drift i behandlingsdel og undervisningsdel bør ske allerede i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af prisfastsættelsesbudgettet for skolen. Lønsumsafgiften bør indregnes i prisfastsættelsesbudgettet, således at det er en del af skolebetalingen. 

Folketingets Socialudvalg spørger til borgernes frie valg Den 5.12.2005 stillede formanden for Folketingets Socialudvalg nedenstående spørgsmål til socialministeren, som svarede den 15.12.2005: Spørgsmål nr. S 1315: »Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 694 sikre, at borgernes frie valg også gælder midlertidige botilbud efter servicelovens § 91 og § 93, på trods af at amterne i vid udstrækning bestemmer visitationen og her vægter at få fyldt egne pladser op, og finder ministeren det naturligt, hvis amter og kommuner oplyser om private alternativer til de offentlige tilbud? «

Svar: Spørgsmålet om, hvordan borgerne sikres valgmuligheder i forbindelse med visitationen til midlertidige boformer, indgår i mine overvejelser om, hvordan øgede valgmuligheder kan indbygges i de sociale tilbud, som tilbydes svage grupper. Jeg skal i den forbindelse henvise til regeringsgrundlaget Nye Mål, hvoraf det fremgår, at regeringen vil komme med forslag til, hvordan øgede valgmuligheder indbygges i de sociale tilbud, som tilbydes de svage grupper. Til andet led af spørgsmålet kan jeg – i lighed med hvad

jeg gjorde i forbindelse med min besvarelse på spørgsmål S 694 – oplyse følgende: Det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommuner og amtskommuner skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning. Det vil være naturligt, at kommuner eller amtskommuner af sig selv oplyser om private alternativer til de offentlige tilbud i den forbindelse, men der er i lovgivningen ikke nogen direkte forpligtelse til at gøre det.

I forbindelse med kommunalreformen vil der blive etableret en elektronisk tilbudsportal med oplysninger om bl.a. de midlertidige botilbud. Tilbudsportalen vil ikke kun være et redskab for kommunerne i forbindelse med visitationen. Den vil også give borgerne et bedre grundlag for aktiv medvirken i egen sag, fordi det bliver synligt for såvel borgere som visitatorer, at der kunne være flere løsninger for borgeren.  Eva Kjer Hansen /Birgitte Lundblad

Gi’ LOS • 1-2006

k r on i k

Et fornuftigt barn – nej tak! Jeg var ikke et barn fyldt med had og ondskab, men et barn, der traf de forkerte valg

Af Connie Larsen

eg har ikke været noget nemt barn, og livet gjorde det heller ikke nemmere for mig, da min far forlod mig som 3-årig. Jeg er vokset op med min søster og min mor. Og vores problemer med mig startede allerede i de små klasser i skolen. Da jeg gik i børnehave, gik jeg også på Nordvang. Det er et sted, hvor de observerer børn. Om man bl.a. kan være et DAMP-barn eller måske hyperaktiv. Resultatet var, at jeg intet fejlede. Da jeg så nåede skolealderen og kom fra et sted, hvor alt bestod af leg, til at skulle lære at sidde pænt, være stille og høre efter, hvad lærerne sagde, gik det ikke nemt for sig. På det tidspunkt var jeg ikke egnet til meget mere end en legeplads. Men i skole, det skulle jeg. Inden Nordvang havde vi også fået hjælp igennem Red Barnet. Jeg kom ned til en familie i Maribo og boede hos dem i 7 uger. Min mor havde brug for at samle kræfter, så det ikke endte med, at hun skulle opgive det hele, også min søster. Det blev en hård kamp mellem lærerne, inspektøren, min mor og mig. Da jeg nåede 4. klasse, gav de op. Jeg endte med kun at få to timer i noget, de kaldte ’obs’. Her brugte man tiden på at bage kager og snakke om problemer, men det skulle heller ikke ende med at blive

Gi’ LOS • 1-2006

en hjælp for mig. Jeg var ikke dårlig i skolen, tværtimod. Problemet var, at jeg altid blev færdig, før de andre elever i klassen. Jeg begyndte at kede mig, så derfor skabte jeg en masse uro. Lærerne havde svært ved at beskæftige mig mere, når jeg var færdig med de udleverede opgaver. Jeg var et meget utilregneligt barn og gjorde lige, hvad der passede mig. Kriminalitet, hærværk og vold var det, der fyldte min hverdag ud. Jeg slog gerne enhver person, der så forkert på mig eller bare så dum ud i mine øjne. Så stjal jeg alt, hvad jeg kunne få fingrene i, bl.a. biler, penge og tøj. Satte ild til skoler og kastede sten på togene. Så har jeg nævnt nogle af de ting, der fyldte min hverdag ud. Da skolen lukkede alle døre for mig, stod jeg tilbage med den største frihed. Jeg havde intet ansvar, jeg kunne gøre, hvad jeg ville. Jeg følte, at de alle sammen var ligeglade med mig, så det blev jeg også. Havde de ikke været ligeglade, var tingene nok heller ikke gået så gruelig galt. Jeg havde jo brug for at føle mig værdsat. Efter for mange anholdelser og lukket adgang til alle skoler i omegnen besluttede min mor sig for at anbringe mig i en plejefamilie. Hun havde heller ikke meget valg. Hvordan skolesystemet kunne bære sig ad med det, snakker vi stadigvæk om den dag i dag. Men min mor havde på det tidspunkt ikke kræfter og overskud til at kæmpe imod. Jeg optog al hen-

des tid, så min søster blev meget forsømt, og min mor havde jo også et arbejde at passe. Vi var en lille splittet familie, så på de kanter var der ikke meget hjælp at hente for min mor. På nær vores farmor, der hjalp til med mad og pasning af min søster. Og når hun ikke blev passet, var de begge to for det meste ude og lede efter mig. Jeg kom jo og gik, som det passede mig. Og var nogle gange væk op til flere dage ad gangen. Min mor vidste ikke, hvor jeg befandt mig. Hun havde i de situationer prøvet at ringe til politiet om hjælp, men det fik hun ikke, da hun fortalte, det var noget, der var sket mange gange før. Jeg vidste det godt, men jeg gjorde det, at jeg ringede hjem fra en telefonboks og fortalte hende, jeg havde det godt. Jeg ville ikke fortælle hende, hvor jeg var henne, kun at hun ikke skulle bekymre sig. Jeg gjorde det for at komme væk fra min mor, da jeg ofte i vores skænderier kunne finde på at slå hende, og på den måde kunne jeg undgå denne situation. Jeg kunne ikke styre mig selv, heller ikke engang over for hende. Jeg havde hårdt brug for nogen, der kunne holde styr på mig, lede mig på rette spor, uden at jeg skulle få følelsen af, at de kontrollerede mig. Men der var ingen, der på nogen måde kunne kontrollere mig. Hverken familie, skole, støttepædagoger eller psykologer, de endte alle med at give op. Jeg skulle ud af mit miljø, mine

Lr k andsm on i k ø de

vante opgivelser, hvilket skulle være en start til at få fristelserne fjernet fra mig. Det resulterede så i, at jeg blev anbragt på landet, hvor der var fire-fem kilometer til nærmeste landsby. Jeg blev undervist på en gård sammen med andre unge, der havde problemer. Undervisningen var dog ikke som på en folkeskole. Vi lærte, hvordan man skulle omgås andre mennesker, respektere andre, være en del af samfundet. Der var ikke meget fagligt arbejde. Vi besøgte mere erhvervslivet, firmaer, for at få en ide om, hvordan arbejdslivet var indrettet. Dog skulle vi op til en 9. klasses afgangseksamen på den skole, der lå nærmest gården. Det hjalp først, da jeg kom i den situation, hvor alle fristelserne blev formindsket, og jeg havde ansvaret for mig selv. Jeg skulle selv få en hverdag til at fungere, og så var det, at det begyndte at gå den rigtige vej for mig. Tidligere gjorde jeg simpelthen det, når nogen prøvede på at bestemme over mig, at al fornuft fløj ud af hovedet på mig, og det fik mig til at gå i sort. Det var på de tidspunkter, det gik værst for sig. Mit følelsesregister var splittet, og jeg var en meget ligeglad person. Jeg tænkte ikke tilnærmelsesvis på mine medmennesker, og hvorfor skulle jeg også det, alle var jo ligeglade med mig, om ikke andet, så var det den følelse, hele verden havde givet mig. Jeg var ikke et barn fyldt med had og ondskab, men et barn, der traf de forkerte valg. Jeg er overbevist om, at havde min mor ikke taget den beslutning at få mig anbragt, havde det hele eskaleret i en større grad, og jeg havde måske

ikke siddet her den dag i dag. Jeg ville ønske, det var så nemt at lære af andres fejl, men jeg havde brug for at mærke det på min egen krop og sjæl, på godt og ondt. Forstået på den måde, at før jeg ændrede adfærd, skulle det koste mig smerte, både psykisk og fysisk. Jeg var 13 år, og i de tre år, hvor jeg blev anbragt i en plejefamilie, endte jeg med at bo to forskellige steder, cirka halvandet år hvert sted. Når man ikke har haft så meget skolegang, kan det godt virke håbløst at skulle i gang med en uddannelse. Men jeg tror på, at har man troen på sig selv, så kan alt lade sig gøre. Til min 9. klasses afgangseksamen var jeg ikke oppe i alle fag. Der var nemlig nogle fag, jeg aldrig havde fået undervisning i. Heller ikke i folkeskolen. Men jeg var oppe i mundtlig matematik og skriftlig dansk. Og jeg gik ud med et middel gennemsnit.

Jeg tænkte ikke over, om det var godt eller dårligt, kun at det var spild af tid. Nu sidder jeg tilbage og ærgrer mig grusomt over, at jeg ikke har taget det mere alvorligt. Men jeg er nu ihærdigt i gang med at rette op på det. Og jeg tror på, det lykkes. Jeg er startet på VUC i Greve, hvor jeg har i sinde at tage en hf, så jeg kan læse videre. En del af mit mål er at vise de mennesker, der ikke troede på, at jeg kunne blive til noget, at de har taget fejl. Jeg har mødt mange mennesker på min vej i livet, der skulle hjælpe og støtte mig og få mig på rette spor. Mit største ar på sjælen er, at jeg gang på gang er blevet svigtet af de personer. Det var nok det værste, de kunne byde mig, når jeg i forvejen var ude af kontrol og havde brug for at føle mig elsket og værdsat. Min far prøvede på et tidspunkt at blive en del af mit liv igen, men u

Gi’ LOS • 1-2006

k r on i k

t jeg har aldrig kunnet tilgive ham

at have forladt mig. Min søster har kontakt til ham, og det fungerer godt for dem. Når man kan se sandheden i øjnene, kan man også leve med de valg, man har taget. Den er ikke altid behagelig, men den er lettere at leve med end med en løgn. Jeg har altid haft svært ved at skelne mellem at være barn og voksen, og jeg tillod ikke andre at bestemme over mig. Jeg har så langt tilbage, jeg kan huske, altid stået på egne ben. Det er blandt andet en af de ting, der har givet mig en stærk tro på livet. Jeg var omkring 17 år, da jeg begyndte at se verden på en anden måde. Alderen har også været med til at ændre mine holdninger og meninger. Det, at jeg fik følelsen af, at jeg kontrollerede mit eget liv, og mærkede mine egne handlinger og konsekvenser på min egen krop, fik mig langsomt til at indse mine fejl og mine forkerte valg. Det var også på det tidspunkt, jeg flyttede hjem igen. Efter to måneder flyttede jeg så i en hybel, da min mor og jeg stadigvæk havde svært ved at komme overens med hinanden. At komme tilbage til det samme miljø åbnede virkelig mine øjne. Jeg følte mig ikke længere tilpas. En ting vidste jeg; jeg ville ikke tilbage til det samme mønster igen. Min samvittighed og skam fyldte som aldrig før. Jeg skammede mig over, hvad jeg havde påført andre af skader. Skaderne fra det hærværk, hvor jeg har været involveret. Og jeg bekymrede mig pludselig om, hvad andre syntes. Desuden ville jeg gerne holde min straffeattest ren. Aktiviteter og omgivelser skulle ændres, det betød også, at jeg

Gi’ LOS • 1-2006

måtte holde mig inden døre i længere perioder ad gangen. For ikke at komme i kontakt med de samme mennesker og for at skabe mig en ny vennekreds. Det tog et stykke tid, men det lykkedes for mig. Det er det, der har hjulpet mig på trods af alle de mennesker, der har svigtet mig gennem tiden. Jeg er gået fra at være et dårligt eksempel til at have fået en mening med livet og personlige mål. Som 23-årig har jeg allerede mange livs erfaringer, og de er med til at gøre mig til et bedre menneske, dag for dag. Mit mål er at få en god uddannelse og kunne klare mig selv. På baggrund af min opvækst og min familie er det blevet vigtigt for mig at bryde traditionerne, være et godt forbillede. Tro på mig selv. Jeg er selv mor til en lille pige på to år, og det sidste, jeg ønsker, er, at hun kommer til at gennemgå bare en tredjedel af, hvad jeg har været igennem. Det er vigtigt for både hendes far og mig, at hun har to forældre at gøre godt med, som kan hjælpe, støtte og bidrage med gode ting, mens hun vokser op. Med min erfaring er der mange ting, som jeg kan gøre for at forhindre det samme i at ske for hende. Man kan aldrig få en garanti, men man kan gøre sit bedste. Jeg vil gerne fortælle andre, som står i en lignende situation og især forældre, at der kan gøres noget. Når jeres barn eller børn er ude af kontrol, så langt ude, at det virker håbløst, så må I ikke tro, løbet er kørt. Det er kun starten på, at jeres barn bliver et selvstændigt individ. Det bedste råd, jeg kan give,

er at i stedet for at straffe, så støt. Straffen bidrager ikke, det gør det til en langtrukket proces. Bryd normer og grænser i familien, hvis det bliver nødvendigt. Barnet sender et råb om hjælp, og I som forældre vil blive sat på jeres livs største prøve. Børnene vil kæmpe til det sidste, uanset hvor meget svie og smerte man må igennem. I vil aldrig kunne komme til at kontrollere jeres barn i en situation lignende min, men I kan komme til at kontrollere situationen. Giv plads til forandring. Jeres barn har måske brug for frihed under kontrollerede omgivelser, som en plejefamilie giver. Jeres barn ønsker måske noget, som I ikke kan give, så prøv at støtte og hjælpe til på den måde at lade barnet selv finde ud af det. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeres barn kommer på rette spor, og det er der, jeres indsats vil betyde absolut alt. Det kunne for mit vedkommende godt lade sig gøre at føle sig svigtet af samfundet, af nogle familiemedlemmer, og så alligevel blive integreret i samfundet igen og få mig nogle mål. Så længe man bare har troen på sig selv. Miljøet og mine omgivelser samt ophold i plejefamilier har haft stor betydning for mig.  Connie Larsen er mor til en pige på to år. Hendes kronik har været bragt i Po litiken den 18.2.2006

L andsm ø de debat

Fra de glade amatørers overdrev Af Anders Svensson, Christianshede, anders@christianshede.dk

lle medlemmer inden for LOS arbejder ihærdigt på at leve op til de krav, der stilles i det sociale arbejde med børn, unge og voksne. Hjemme på stederne har nok de fleste mærket, at det sociale arbejde ikke længere er en helt naturlig sag i Danmark. Pædagoger har været udstillet som pædofile, skolebehandlingstilbud hjælper nok slet ikke noget alligevel og får anbragte børn og unge overhovedet noget ud af at være anbragt. Der stilles en mængde spørgsmål ved rationaliteten i vort arbejde og måske hænger spørgsmålene uløseligt sammen med den nuværende regerings store trang til at sænke niveauet for det sociale arbejde gennem skattelettelser.

Medlemmerne hos LOS har gennem de sidste år mærket de administrative opgaver blive større. Dokumentation er blevet kodeordet. Administration, APV og organisation er blevet kendte ord i en verden, hvor ånd, engagement, ildsjæle og hjerterum har været hovedingredienser. Akkreditering er nu kommet med på listen over ord, der skal forklares for udenforstående. Vi skal nu akkrediteres i forhold til en række standarder, som mange medlemmer af akkrediteringsudvalg og første bølge steder har udarbejdet. Mange møder er afholdt, der er snakket meget, mange ord er blevet vendt og drejet formuleringer er sorteret fra og andre er kommet til. Standardbeskrivelsen er blevet overhalet af nye standarder, som i de kommende år skal formuleres og ikke mindst dokumenteres og derpå formodentlig akkrediteres for at imødegå kravene til moderne socialt arbejde. Er den engagerede leder og medarbejder kommet tættere på brugerne ved hjælp af disse standarder? Er ildsjælen vokset med disse dokumenter? Jo, det er rigtigt, at vi bliver nødt til at følge med tidens krav. Op mod 80 medlemmer er dybt engagerede i akkrediteringsprocessen, som bliver lovprist som et af de bedste tiltag fra LOS i mange år. Tiden har opslugt disse ildsjæle og ord som svært at overkomme og stress faktorer er nye gloser i børn og ungdomsmiljøerne. Det er blevet til mange samlinger og mange ordvekslinger,

og nu er der snart lys for enden af tunnelen. Imens sidder vi andre og venter spændt på, hvornår vi kan høste frugterne af deres mange ord. Vi skal passe på, at akkrediteringsprocessen ikke bliver kejserens nye klæder. Kunne fire mennesker ikke lige så godt have formuleret de indledende faser og på få dage have skrevet de 35 siders kompendium om akkrediterings standarder, som med mange gentagelser fra side til side ikke ligner en total nyopdagelse. Reflektorerne har sikkert været en stor hjælp i arbejdet, men det er det store arbejde, som venter forude, hvor alle disse ildsjæle skal formulere deres egne standarder for hver deres forskelligartede sted. Så må vi håbe, at ildsjælene ikke har mistet gløden i de indledende formaliteter. Vi skal passe på, at vi ikke gennem denne formaliserings proces bliver så forbasket ens og almindelige, at vi ligner de eksisterende institutioner og lige så godt kunne have været amts eller kommunalt ansatte. Tænk blot, hvis disse mange mennesker havde lavet 80 store kunstværker eller fremført et flot korværk eller på anden måde fik manifesteret et sammenhold, som viste de sociale myndigheder, at vi er her og at vi netop kan gøre dette arbejde anderledes og med brug af den værdighed, der er brug for. Akkrediteringsprocessen optager flere personer i LOS sekretariatet. Det må være sekretariatets vurdering, om det er bedst sådan. Jeg oplever mig ikke som en af de mere nostalgiske medlemmer af LOS. Jeg oplever, at også vi gør brug af alle moderne forretningsmetoder til at få kunderne til vores opholdssted, som vi selvfølgelig mener, er det bedste af alle opholdssteder. Men jeg synes, vi skal passe mægtig meget på, at vi ikke lige så stille går hen og afliver os selv i et standardiseringsprojekt, hvor facit er, at det bliver svært at kende forskel på forskellighederne på de forskellige opholdssteder og skolebehandlingstilbud. Ovenstående er uddrag af en spændende debat, vi havde i børn og ungeudvalget og står selvfølgelig for egen regning. Her var frygten også, at vi stjæler tiden fra ungerne, og frygten for en udvikling, der går mod ensretning og senere afvikling.  Læs Lars Egede Andersens svar næste side

Gi’ LOS • 1-2006

D ebat

Tak for indsparket Af Lars Egede Andersen, Egholt, formand for LOS og for det cen trale akkrediteringsudvalg i LOS, lea@egholt.dk

nders Svensson skal have tak for debatoplægget om akkreditering. Når vi arbejder med så store projekter som akkrediteringsprojektet er det vigtigt og godt, at vi i LOS løbende får diskuteret og afklaret med hinanden om vi er på rette spor. Anders Svensson har flere gode pointer; som engagerede og ansvarsfulde anbringelsessteder skal vi hele tiden – og særlig i disse år – have fokus på udvikling, kvalitet og krav fra omverdenen. Derfor den enstemmige beslutning på Generalforsamlingen i 2004, derfor bestyrelsens enstemmige opbakning til akkrediteringsprojektet. Det har hele tiden været en afgørende forudsætning, at akkreditering i LOS ikke betød en ensretning eller en standardisering af stederne. Og det er det vi i LOS arbejder på at sikre.

Den anden pointe, som Anders fremhæver, er at gode administrative rutiner og fokus på organisationen er vigtigt, også for at kunne få »tid til børnene eller de voksne«. »Tid til brugerne« står ikke i modsætning til udviklingsprojekter som for eksempel akkreditering. Vi ved jo godt, at det koster tid og ressourcer at udvikle sit sted – men meget ofte kommer denne investering tilbage i form af bedre tilbud til beboerne.

Gi’ LOS • 1-2006

Jeg vil gerne slå et slag for, at akkred iteringsmodellen ikke bliver tillagt andet og mere, end den faktisk er – akkreditering er (ender med) at være en ekstern dokumentation for, at stedet gør det, det siger det gør. Det er således stedet selv, der beskriver og udvikler de ting, de gør ud fra akkrediteringsstandarderne. Akkreditering i LOS er et kvalitetsudviklingsprojekt, der i høj grad udvikles og præges nedefra (af vores 88 medlemmer i de faglige netværk). Det giver en helt anden slags ejerskab og en model, som kan og skal bruges i praksis. Det er en utrolig positiv oplevelse, at så mange af LOS’s medlemmer deltager i dette arbejde. Udviklingen af akkreditering er et stort læringsrum med meget stor udveksling af viden og erfaringer mellem stederne. Akkreditering er som nævnt vedtaget på generalforsamlingen og bakkes aktivt op af bestyrelsen. Så når sekretariatet bruger mange ressourcer på akkrediteringsarbejdet, så er det ikke deres valg, men en følge af foreningens vedtagne prioriteringer. Afslutningsvis vil jeg sige, at det er fint, at vi hele tiden husker at diskutere, om vi stadig har fokus rettet de rigtige steder hen – også i forhold til akkrediteringsprojektet. LOS skal fastholde og udvikle sin mangfoldighed, ikke det modsatte. 

Mohammed-karikatu rteg Af Ahmet Demir. Cand.pæd. & Fam ilieterapeut. Leder af Blæksprutten ahmet@ahmetdemir.dk

arikaturtegningerne af Mohammed har været med til at sætte Danmark på mediernes forsider verden over, og en stor del af de muslimske lande reagerer voldsomt på tegningerne ved fx at brænde danske ambassader. Demonstrationerne viser på mange måder vrede og had imod Danmark. Selv om vi ved, at det i Danmark kun er Jyllands-Posten, der trykte Mohammeds karikatur. Demonstrationerne er et symptom på disse landes indre problemer. Jeg vil i mit debatoplæg fokusere på, hvordan disse demonstrationer og nedbrændinger af danske ambassader i muslimske lande påvirker vores børn, unge og deres forældres møde og samarbejde med pædagogiske institutioner og ikke mindst forholdet imellem danske og muslimske børn. For os, der dagligt arbejder i pædagogiske institutioner i lokalområder, hvor en stor del er etniske minoriteters børn og unge, er Mohammed – tegningerne en stor udfordring. Her tænker jeg på, hvad man skal stille op som socialarbejder. Især børn og unge udtrykker ikke tydeligt, hvad disse tegninger eller demonstrationer betyder for deres trivsel. En del børn og unge lader som om de ikke følger med i, hvad der sker i den store verden. Her mener jeg, at Mohammed-tegningerne og demonstrationerne giver anledning til, at vi som socialarbejdere må være med til skabe et dialogforum for børn og unge. Et sted, hvor de forskellige tanker og følelser, der optager dem, skal

L andsm ø de debat

katu rtegningerne er en udfordring for pædagogisk arbejde! komme frem, fx i klasserne eller i mindre, sociale fora. Nogle børn og unge kan enten selv tage initiativ til at diskutere eller forvente, at socialarbejderen tager initiativ til at skabe en debat, hvor børn og unge kan tale højt om deres oplevelser. Her opfordrer jeg socialarbejderne til at være ekstra opmærksom på dem, der er i udkanten af det sociale fællesskab og hjælpe dem til at sætte ord på deres forvirrede og frustrerede tanker og følelser. Det er muligt, at nogle af de danske og etniske minoritets børn og unge, kan være voldsomme eller meget firkantede i deres holdninger. Fx at alle muslimer skal sendes ud af landet eller at alle danskere er racister og ikke respekterer vores religion. Jeg mener, disse holdninger på en eller anden måde skal frem, for at de, med støtte fra lærere og pædagoger på skoler og i ungdomsklubberne for at komme i dialog med hinanden. Jeg er sikker på, at hvis der blev skabt rum og mulighed for det, ville disse firkantede holdninger nok komme frem til bearbejdning. De kan skyldes mange forhold, bl.a. vores uvidenhed om hinanden. Det kunne i pædagogisk sammenhæng åbne mulighed for, at vi nu og i fremtiden kan blive mere målrettet i vores pædagogiske arbejde med børn og unge og deres familier, der har forskellig kulturel og religiøs baggrund. For de institutioner, der ikke tager initiativ til dialog om Mohammeds karikatur, er jeg ikke i tvivl om, at der blandt børn og unge kan foregå en diskussion på en ukontrolleret og uhensigtsmæssig måde. Dette kan påvirke disse børn og

unges trivsel i de pædagogiske institutioner og i det lokale miljø, så kløften mellem muslimer og danske børn, unge og familier bliver dybere og fordommene bliver forstærket. Vi kan alle have brug for at bearbejde vores fordomme og uvidenhed samt vore holdninger overfor hinanden. Jeg mener, pædagogiske institutioner har et stort ansvar for at bearbejde disse børn og unges holdninger. Det kan gøres på forskellige måder. Her er nogle forslag, som kunne være med til skabe dynamisk proces i dialogen mellem grupperne: – At tage initiativ til forældremøder om den aktuelle debat, hvor dagsordenen er Mohammed-tegningerne. Det sker, at nogen af jer bliver provokeret af mig og spørger, hvordan jeg kan tillade mig det. Det mener jeg, tiden er inde til. Vi må åbne låget for det usagte for at komme i dialog med hinanden og bearbejde de modsatrettede holdninger med håb om, at grupperne får stof til at bearbejde deres firkantede holdninger overfor hinanden. – At bruge undervisningstimer i skoler og andre pædagogiske sam-

menhænge til at tale om dette aktuelle emne. Her kunne det være en god ide at undersøge, om der er elever eller klubmedlemmer, der kan være med til at komme med oplæg om deres synspunkter og socialarbejdere i samarbejde med eleverne og medlemmerne kan være med til at skabe rum for dialog og et nuanceret debatforum. Jeg har personlige erfaringer med det sidste, hvor det gav god anledning til dialog imellem elever og grupper, hvor de kommer frem med deres forskellige og markante holdninger, men i respekt for hinanden. I forhold til det første initiativ, ved forældrearrangementer, har jeg bragt andre emner op, som fx manglende forældreansvar og forældrenes yderligtgående religiøse holdninger, hvor en del socialarbejdere har bedt mig om ikke at gå i direkte dialog med forældrene, fordi lærerne og pædagogerne var usikre på reaktionen. Men resultatet af mit initiativ viste, at mange forældre udtrykte stor tilfredshed med, at jeg gik direkte til sagens kerne i stedet for at gå udenom. På baggrund af mine mange års erfaringer som foredragsholder, mener jeg, at det er helt oplagt at kunne indkalde til forældremøde, hvor Mohammedtegningerne er på dagsordenen. Min interesse og ide er, at skabe mulighed for dialog, få de usagte tanker og følelser frem samt forsøge at skabe en dynamisk proces grupperne imellem, så vi bedre kan rumme hinandens kulturelle, religiøse og etniske forskelligheder såvel i vores pædagogiske institutioner som i det lokale miljø. 

Gi’ LOS • 1-2006

Læste bøger i sekretariatet

Overvægt blandt børn og unge Af Karen Scott, konsulent, LOS, ks@los.dk Fedmeepidemi i Danmark ange LOS-medlemmer vil vide, at der ved flere tidligere lejligheder har været sat fokus på overvægt og fedme blandt børn og unge. Der har for eksempel været afholdt kurser med Frede Braüner om kostens betydning for både vægt og indlæring, og der er generelt i landet stor debat om den såkaldte fedmeepidemi.

Ny bog – med børn og unges egne beretninger Nu er der udkommet en ny bog, med støtte fra Sundhedsstyrelsen. »Overvægt« – 21 børn og unge skriver om at være overvægtig. Bogen er under redaktion af Jette Kiær Ørntoft og Birgit Madsen med forord af medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik. At overvægt og fedme i dag er et af vores største sundhedsproblemer, kan ingen vist efterhånden være uvidende om. WHO introducerede begrebet fedmeepidemi og vi ved at der i dag alene i Danmark er 1,3 millioner overvægtige voksne, hvoraf ca. 400.000 lider af svær overvægt. Hvor mange børn og unge der er tale om vides ikke præcist. Men vi ved at der er sket en voldsom stigning, især siden 1975. De 21 børn og unge der kommer til orde i denne bog, beskriver med både kloge, humoristiske, inderlige, tankevækkende og hjertegribende vendinger, hvordan det opleves at være alt, alt for tung. De 21 beretninger giver et indblik i de

Gi’ LOS • 1-2006

• I bogen Overvægt fortæller 21 børn og unge, hvordan det opleves at være alt, alt for tung.

ofte meget barske konsekvenser for et barn og en ung der lider under en markant overvægt. Det er beretninger om mobning, om ensomhed, om selvmordstrang og nederlag i mange relationer.

Men det er også beretninger om de sejre og glæder de unge oplever, når det trods alle odds lykkes. Lykkes at få venner på trods, lykkes at tabe sig trods mange tidligere forsøg. Glæde over familie og venners støtte.

Læste bøger i sekretariatet

Hvad siger eksperterne? De 21 beretninger fra de unge selv følges i bogen op med to faglige afsnit. Heri beskrives de psykosociale og biologiske aspekter ved overvægt. Psykolog Tine Heede, som aktuelt arbejder på et forskningsprojekt med svært overvægtige børn og deres forældre, skriver om de psykiske aspekter ved overvægt. Læge Niels Wedderkopp beskriver de fysiske faktorer, herunder kosten og motionens væsentlige betydning for bekæmpelse af overvægt. Anbragte børn og unge Bogen beskæftiger sig ikke specifikt med anbragte børn og unge. Dog er der i psykolog Tine Heedes gennemgang flere passager, som beskriver dels hvordan psykiske faktorer spiller ind på udviklingen af overvægt og fedme, dels en konstatering af at overvægt optræder hyppigere i befolkningsgrupper med lav socioøkonomisk status. Det vil med andre ord sige, at vi kan se et mønster, som vi kender det fra anbragte børn, som ligeledes er overrepræsenteret i de samme befolkningsgrupper. Tine Heedes gennemgang påpeger desuden, at nyere undersøgelser indikerer at det at have det psykisk dårligt og/eller have psykiatriske problemstillinger forhøjer risikoen for at udvikle overvægt. Hu skriver for eksempel: … »at forsømte og misbrugte børn er særligt udsatte for at udvikle overvægt er ikke overraskende i betragtning af, at vi ved, at børn der ikke lærer,

at de er værd at passe på, udviser risikoadfærd på en lang række områder i voksenalderen«. Så udover alle de andre faktorer i vores moderne livsstil, der kan medvirke til at for højt kalorieindtag – faktorer vi alle skal være opmærksomme på, som for eksempel langt nemmere adgang til fødevaremidler på alle tider af døgnet, stillesiddende arbejde, bilkørsel, computerspil etc. – så skal vi som fagpersoner der arbejder med de udsatte børn og unge, være meget opmærksomme på at gribe ind. Rikke Thomasberg, 23 år, pædagogstuderende, der tabte sig fra at veje 130 kg til 57 udtrykker dette meget fint: …» jeg sagde selv, at jeg ikke havde noget problem med min vægt, men må også konstatere, at børn ikke skal have ansvaret for deres egen vægt. Det er et ansvar mellem de omsorgspersoner, der er omkring barnet.« Bogen er et must for alle der arbejder med børn og unge. Den lægger sig fint i slipstrømmen af de senere års udgivelser med børn og unges egne beretninger om det levede liv og de ofte store vanskeligheder, sorger og bekymringer ved at være anderledes. Trods det store antal overvægtige, er der nemlig stadig tale om en normativ ’anderledeshed’, som ikke kan ’ryges udenfor’. Bogens rammer har ikke givet plads til den mere politiske diskussion af hvad der kan gøres, men nævner dog kort de personer og instanser der har et ansvar for at forholde sig. Forordet nævner også Sundhedsstyrelsens oplæg til en

national handlingsplan mod svær overvægt, samt regeringens udspil »En forstærket indsats mod svær overvægt«. Bogens styrke er især de 21 beretninger, som også gør den velegnet som læs-selv for børn og unge. Den har dernæst tilstrækkeligt med baggrundsviden, til at give læseren en fornemmelse af, hvor kompleks en problemstilling der her er tale om. Sandt er det at man kan søge råd og vejledning hos læge, sundhedsplejerske, diætist, psykolog mv. – men de socialt udsatte er igen de mest udsatte. For de børn og unge, som er anbragt, er det også personalets ansvar et være opmærksomme på et problem, der med disse 21 unges beretninger tydeligt bliver beskrevet som hæmmende for livsudfoldelse og med konsekvenser langt ind i voksenalderen. Derfor kan man savne en god litteraturliste samt register over instanser hvortil man kan rette henvendelse, hvis man ønsker mere rådgivning eller baggrundsviden. Redaktionen har haft god støtte af Peter Olesens erfaringer med sorgbøgerne – som mange kender. Bogen kan anbefales og kan købes gennem Kroghs Forlag for kr. 183,- 

Overvægt (191 sider) Red. Jette Kiær Ørntoft, Birgit Madsen Kroghs Forlag 2005 ISBN 87-624-0604-3

Gi’ LOS • 1-2006

Nordisk Børneforsorgs Konference 2006 i Danmark 24. - 27. august

Nye børn — nye tider praksis — uddannelse — forskning Plenaroplæg Hovedoplæg Social work with vulnerable children in Europe today – the impact of neo-liberal social policies on practice Prof. Walter Lorenz, Faculty of Educational Sciences, Free University of Bozen / Bolzano Norge Hvilken kunnskap trenger et seinmoderne barnevern? Oddbjørg Skjær Ulvik, Høgskolen i Oslo, Masterstudiet i sosialt arbeid Island Saksbehandling af domstoler: Hensynet til barnets beste i saker om tvangsplassering og fratakelse av foreldreansvar Hrefna Fridriksdottir er jurist og LL.M fra Harvard Law School, USA. Hun har vært ansatt hos Barnevernsdirektoratet fra 1996. Tidlere arbeidet hun som advokat. Sverige Framtidens utmaningar för barn och unga Lars Dencik är professor i socialpsykologi och ledare för Center for Barndoms- & Familieforskning vid Roskilde Universitetscenter, Danmark. Finland The children in the margin of the society in Finland Heikki Hiilamo, Director, PhD, Diaconia and social responsibility/Church council Danmark En evalueringsmodel for det sociale område Ole Gregersen, MSc, Sociologi, Ph.d., forskningsleder , Socialforskningsinstituttet. Early intervention and social heritage – possibilities in center-based early childhood programmes Bente Jensen, Ph.d., lector The Danish University of Education Opsamling på konferencens temaer Per Schultz Jørgensen, Professor dr.phil. emeritus Plenaroplæg tolkes fra engelsk til dansk og fra de nordiske sprog til engelsk Desuden en lang række workshops og mulighed for institutionsbesøg. Læs abstracts og yderligere information på www.nbk2006.dk

Gi’ LOS • 1-2006

TILLYKKE Vi ønsker Linnea Weinreich tillykke med eksamen og beskikkelse som statsautoriseret revisor, som hun opnåede december 2005. Linnea Weinreich har været ansat hos Lauge Schmidt & Co. siden 1998 og har i alle årene serviceret en bred vifte af kunder, herunder en del opholdssteder, botilbud, specialog friskoler, familieplejeforeninger og i de seneste år LOS. Lauge Schmidt & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab John Cubbin, registreret revisor, partner Jan Lundqvist, statsautoriseret revisor, partner Bjørn Bengtsson, statsautoriseret revisor, partner

www.laugeschmidt.dk

Partnerskabet PRO-FFA tilbyder coachning, faglig sparring og supervision Partnerskabet PRO-FFA blev dannet af Familieplejen i Frederiksborg Amt og Projektforeningen PRO i Roskilde i 2005. Partnerskabets mål er bl.a. at sikre at udsatte børn og unge der anbringes udenfor eget hjem tilbydes de mest optimale opvækstvilkår og at børnenes netværk inddrages deri. Partnerskabet PRO-FFA kan tilbyde opholdsstederne i LOS følgende ydelser. • • • •

Coachning Faglig sparring Supervision Hjælp til skriftlighed og administration.

PRO-FFA har en årelang erfaring i samarbejde med det private og løser i dette samarbejde en lang række opgaver i forhold til udsatte børn, unge og familier Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til FFA Ebbe Ro Madsen 48 46 08 00 og/eller PRO Anders Christiansen 46 37 21 11. Se mere om Familieplejen FFA på www.ffa.dk og Projektforeningen PRO på www.foreningenpro.dk

Gi’ LOS • 1-2006

FAMILIEPLEJEN FREDERIKSBORG AMT Kongevejen 47, 3480 Fredensborg, ffa@ffa.dk

AFLASTNING TIL SØSKENDEFLOK Vi har lige nu flere søskendeflokke på 3 og 4, som vi søger aflastningspladser til i HT-området. Hvis du vil høre mere, så ring på 4846 0800 til: Leder Ulla Littmann eller Souschef Ebbe Ro Madsen eller send os en mail på ffa@ffa.dk, og du vil blive ringet op. Du kan også se vores hjemmeside www.ffa.dk

Handleplaner og Beskrivelser

Afprøvede og brugbare metoder til at lave handleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

Stress

Det speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år. Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og Psykiatri

Omsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 1-2006

Orienteringsmøde om meritpædagoguddannelsen (professionsbachelor) Torsdag den 20. april 2006 kl. 16.30-18.30 Information om den 3-årige merituddannelse Ansøgningsfrist: Den 1. maj 2006 Kom til mødet eller ring efter vores brochure

Peter Sabroe Seminariet Holdning · Handling · Helhed www.petersabroe.dk e-mail: petersabroe@petersabroe.dk Peter Sabroes Gade 14, 8000 Århus C · Tlf.: 8732 7000 · Fax: 8732 7032

TILKNYTNING, TAB OG PERSONLIGHEDSUDVIKLING KONFERENCE KØBENHAVN 29. og 30. maj 2006. Konferencetemaet er tilknytningsteori og tilknytningsforstyrrelse med præsentation af de nyeste forskningsresultater og praktiske metoder inden for plejeanbringelse, adoption, personlighedsforstyrrelse, m.m. Oplægsholdere er en række danske psykologer med forskning i tilknytning, samt adoptionsforsker Rene Hoksbergen fra Utrecht Universitet (omfattende studier af adoptivbørn), og Elizabeth D. Peloso fra the Mary Dozier Clinic, University of Delaware, USA (anbringelse i plejefamilier). Konferencen er arrangeret af psykologisk institut v. Københavns universitet og Institut for Personlighedsteori v. Psykiater Erik Simonsen. Konferenceledere er Birgit Bork Mathiesen KUA (birgit.bork.mathiesen@psy.ku.dk) og cand. psych. Niels Peter Rygård (npr@erhvervspsykologerne.dk). Se hele programmet og praktiske oplysninger på:

www.tilknytningsforstyrrelse.dk

Gi’ LOS • 1-2006

Narkotikaproblemer?

Gi' LOS

Dancheck kan konstatere om der er narkotika tilstede. Vi undersøger såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, og går med stor sikkerhed ind og påviser, hvor der er, eller har været gemt narkotika, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise hvilket stof det drejer sig om.

Annoncepriser:

1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Dancheck

Halkvej 94 6100 Haderslev Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522 www.dancheck.dk

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Hovedgaden 39 • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@email.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

Gi’ LOS • 1-2006

0406 annonce 1/1 side 01/02/06 15:13 Side 1

PROGRAM: • Birthe Kjær • Bjørn & Johnny (duoen fra Kandis og Bjørn & OK) • Klaus & Servants • Peter Smith m/orkester • Poul Dissing, Dissing, Las & Dissing • The Scooters • Stig Møller & Peter Ingemann • Keld & Hilda • Erik Grip • Den Røde Tråd (shu•bi•dua jam) • Rendestenens Liljer • Party Boulevard • Priergaards Trio • Krapyl • Barlon Mandroes • Christoph Bachmann • ”Øl, Pølser og Popcorn”, Mickey Rean (vinder af MGP 2005), TH.Band, Candy Floss, Søholm Band, Pop-corn & endnu flere brugerbands… • PIP og POP telt m. bl.a: Fuld fart over teltet m. bla. Luftguitarkonkurrence, kæmpe Karokee, Ballon Ole, Elvis show mm.

Forrygende festival med spas og god musik... Konferencier: “Sir Benny” Mad, boder og barer på pladsen... BILLETPRISER: Alle dage, kr. 400,Dagsbillet, kr. 200,Billetter kan bestilles on-line på www.dendejligste.dk eller telefon 23 67 25 02, e-mail: festival@soeholm.com

Masser af underholdning og aktiviteter på pladsen... "Sommerfestivalen er sponsoreret af JL-fonden, Jascha Fonden, Roskildefonden, Sølund Musik Festivals Fond og Tuborgfonden"

tirsdag, onsdag, torsdag d. 13. - 14. & 15. juni ‘06 på “Søholms” festplads 0406 jeppe reklame-vejen

Nellikevej 48 • Vester Såby • 4060 Kirke Såby Bliv alle dage på vores Campingplads. Billetbestilling på www.dendejligste.dk www.soeholm.com Portene åbnes tirsdag d. 13. juni kl. 9.00

Gi’ LOS • 1-2006

!++2%$)4%2).' $/+5-%.4!4)/. 0,!..%2 9/5 0LANNER YOU ER ET NETBASERET SYSTEMV RKT J DER SIKRER DIN VIRKSOMHEDS MEST FORTROLIGE OPLYSNINGER 0LANNER YOU OPFYLDER KRAVENE I PERSONOPLYSNINGSLOVEN OG DU SKAL IKKE T NKE PÌ VIRUSINFEKTIONER BACK UP OG ANDRE SIKKERHEDSBRIST 6ORES SERVER ER I SIKRE H NDER HOS 4$# SOM YDER MAKSIMAL BESKYTTELSE SAMT EN SIKKER OG DEN MEST STABILE FORBINDELSE PÌ MARKEDET

/M 0LANNER YOU 0LANNER YOU HJ LPER MED AT SKABE HELHED GIVER OVERBLIK OG STRUKTURERER DINE IAGTTAGELSER OMKRING DET ENKELTE BARN I FORM AF TYDELIG MARKERING AF SOCIAL EMOTIONEL INTELLEKTUEL UDVIKLING M M 0LANNER YOU ER MEDARBEJDERENS DIREKTE HOTLINE v TIMERv I D GNET HVOR DET ER MULIGT AT AJOURF RE SIG -AN KAN TIL ENHVER TID SE I M DEPLANEN HVORNÌR MAN SKAL M DE IND OG HVILKE AFTALER DER ER I KALENDERSYSTEMET !NNEMETTE ,YNGESEN 4ILLIDSMAND 6ALDEMARHUS

- $%0,!. */52.!, +!24/4%+ ).4%2.4 "%3+%$3934%+!,%.$%23934%%T SIKKERT OG PRISST RKT PRODUKT %KS VED MEDARBEJDERE +R EXCL MOMS PR MD INTET OPRETTELSESGEBYR

WWW PLANNER YOU DK )MAGE $ATA !P3 *ENS /LSENS 6EJ ¯RHUS . 4LF &AX E MAIL PLANNER IMAGEDATA DK

Gi’ LOS • 1-2006

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 1-2006

Følg strømmen bliv el-kunde hos OK Ring og få et godt tilbud Vi er altid klar med et godt tilbud på el, fyringsolie, smøreolie, diesel, træpiller, træbriketter eller pejsebrænde.

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København. Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

Gi’ LOS • 1-2006

alt til kontoret

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak

Tlf.: 70 10 20 33 • www.ok.dk

Pool-sommerhus på Sjælland med plads til 10-12 personer udlejes.

dle LOSms rab

Webdesign og præsentationsmateriale

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

Vintertilbud:

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

pr. uge kr. 5000, incl.

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

slutrengøring, excl. el.

Tlf. 59961581, fj@mator.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 1-2006

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2006

Stadig pĂĽ banen som leverandĂ¸r efter 12 forrygende ĂĽr. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu ogsĂĽ Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besĂ¸ger Bocart fabrikken hvert ĂĽr, I er ogsĂĽ velkomne.

Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, mĂĽske I ogsĂĽ skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo SĂ¸rensen â&#x20AC;˘ Marsvej 3A 7430 Ikast â&#x20AC;˘ tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk â&#x20AC;˘ www.bocart.dk GI LOS X MM SH PDF

-9

#-9

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 1-2006

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

Gi’ LOS • 1-2006

22-08-2005 14:05:06

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 1-2006

REVISORERNE HAGES GAARD

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Gi’ LOS • 1-2006

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

Græsted Administration

Larsensvej 6 3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. #

-9

EFFEKTIV ASSISTANCE

#-9

Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 1-2006

LAUGE SCHMIDT & CO. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, specialog friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 20 engagerede medarbejdere, heraf 18 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision • Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dk Grønnegade 3, 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2006

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 1-2006 Gi’ LOS • 3-2002

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf 39 17 56 31

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2006