Gi' LOS Juni 2006

Nr. 2 • 13. årgang • juni 2006

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Landsmødet 2006

Opholdssteder og botilbud skal på ny landsdækkende portal Anbringelsesreformen

Gi’ LOS • 2-2006

Gi‘ LOS

Geert Jørgensen, direktør i LOS

Leder

D

er sker i øjeblikket mange ting på det sociale område. Kommunalreformen, anbringelsesreformen, VISO, Tilbudsportalen, lov om kommunale takster med mere er alle tiltag, der får stor indvirkning på de private tilbuds fremtid. Nogle kan ende med at få både positiv og negativ indflydelse andre primært positiv betydning. Et par af de områder, der er meget positive for de private tilbud er lov om omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud og lovforslaget om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift mv. samt momsfondet. Der er i lovforslaget samtidig medtaget en ny hjemmel til at fastsætte regler om refusion af kommuners og regioners indirekte udgifter til lønsumsafgift.

Hensigten med begge lovforslag er at tilstræbe mere lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private leverandører samtidig med at der skabes gennemsigtighed og lige vilkår. Læs mere herom inde i bladet.

det meste materiale klar allerede nu. Det er i den sammenhæng ærgerligt, at så få af medlemmerne har ajourført deres data på LOS’ hjemmeside og lagt deres standardbeskrivelse op. Dette blev da også påtalt af socialminister Eva Kjer Hansen på landsmødet, der kritiserede den store forskel på kvaliteten i oplysningerne om de enkelte steder på LOS’ hjemmeside.

Mere bekymrende er de store økonomiske udfordringer kommunerne står overfor i forbindelse med strukturreformen. Meldingerne fra mange kommuner lyder på, at der skal ske store besparelser på det sociale område.

Der er også en helt anden grund til, at vi skal blive bedre til at beskrive, hvad det er vi tilbyder de udsatte børn, unge og voksne. Det skal vi for at imødegå kritikken om, at anbringelser ikke nytter noget. Her må vi beskrive og analysere de succeshistorier, der findes ude på stederne. I stedet for at fokusere på det, der går galt, må vi fokusere på det, der går godt.

Fra den 1. januar 2007 bliver det ulovligt for kommunerne at bruge en lang række sociale tilbud, med mindre de er registreret på den nye Tilbudsportal, som Styrelsen for Social Service for tiden er ved at etablere. Dette gælder for opholdssteder for børn og unge og botilbud for voksne samt familiebehandlingstilbud. Der stilles krav om en lang række oplysninger, som bliver gennemgået i en artikel inde i bladet. Kort kan jeg sige, at de af LOS’ medlemmer, der har udarbejdet en grundig standardbeskrivelse vil have

Gi’ LOS • 2-2006

Ministerens kritik er helt i overensstemmelse med de stigende krav om dokumentation og skriftlighed som alle sociale tilbud møder fra offentlige myndigheder, lige fra den enkelte kommune til ministerier og Folketing. I en tid, hvor pengene bliver færre, er der for mig ingen tvivl om at vi, især på børne- og ungeområdet, fortsat vil se et fald i antallet af anbringelser. Samtidig vil konkurrencen om det faldende antal anbringelser stige, og her vil de tilbud, der fremstår bedst beskrevne og mest professionelle alt andet lige stå stærkest. Dette er endnu et godt argument for LOS’ akkrediteringsprojekt.

Her ligger en stor fremtidig opgave for LOS, som vi straks vil se på, hvordan vi kan løse – i samarbejde med medlemmerne. Hermed medvirker vi også til at forbedre vilkårene for de udsatte børn, unge og voksne.

Læs i dette nummer 4

Kort nyt

6

Jura Nyt

7

Lønsumsafgiftsreglerne er konkurrenceforvridende

8

LOS – interne assessoruddannelse

9

År 2 i akkrediteringens tegn

Foto: mogens holmgaard

Nyt fra LOS

Misbrugsprojektet

12

Tilbudsportalen

13

Bedre til at klare fremtiden

14

Landsmøde

20

Generalforsamling

23

Tjekkiet lærer af danske opholdssteder

24

Medbestemmelse i den gamle brugs

26

FICE - mere end 30 lande mødes i Sarajevo

29

Forbud mod private opholdssteder

37

Jens Bundgaard Nielsens Perspektiv

38

Fra fucking barndom til fed fremtid

40

En værktøjskasse på nettet

42

Efter landsmødet

43

Annoncer

14

26 Foto: Karen Scott

10

29

GI‘ LOS • NR. 2 • 13. ÅRGANG • JUNI 2006

Forside: Socialminister Eva Kjer Hansen ved LOS Landsmøde. Foto: Mogens Holmgaard

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. august 2006

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2006

Nyt fra LOS

Kort nyt Hjemmesiden – få ajourført oplysningerne om dit sted Foto: Søren Svendsen

Ritt Bjerregaard, overborgmester i Københavns Kommune foreslår, at en uafhængig instans skal stå for tilsynet med kommunens plejehjem.

Pressemeddelelse:

Et uafhængigt tilsyn med sociale opgaver LOS bakker op om Ritt Bjerregaards forslag om at en uafhængig instans skal stå for tilsynet med kommunens plejehjem.

LOS mener dog, at ikke blot tilsynet med plejehjemmene, men også tilsynet med de sociale institutioner – både kommunale, regionale og private – bør lægges ud i et uafhængigt statsligt tilsyn.

Tilsynet kan godt som Ritt Bjerregaard foreslår udføres af et privat konsulentfirma, men det er vigtigt, at opdragsgiveren er uafhængig af den, der er genstand for tilsynet. Kun gennem oprettelsen af en statslig

Gi’ LOS • 2-2006

tilsynsinstans, der godt kan udlicitere den faktiske opgaveudførelse, opnås der en sikkerhed for, at der ikke tages usaglige hensyn i forbindelse med tilsynet, men at tilsynet udelukkende varetager brugernes tarv.

Problemerne omkring tilsyn og interessevaretagelse er blandt andet belyst i en rapport om tilsynet med de private opholdssteder for børn og unge, som Udviklings og Formidlingscenter Børn og Unge udsendte i starten af maj måned. Rapporten ligger sammen med denne pressemeddelelse på www.los.dk.

Der er stadig mange, som ikke har opdateret deres oplysninger på hjemmesiden. På landsmødet kritiserede socialminister Eva Kjer Hansen at der manglede relevante oplysninger om mange af medlemmerne på LOS’ hjemmeside. At nogle har en grundig beskrivelse med tilhørende standardbeskrivelse mens det for andre var stort set umuligt at se, hvad deres pædagogiske tilbud egentlig bestod i. Desuden at det for det store flertals vedkommende ikke fremgik, hvad deres pris var.

Det vil sige kommunerne kan ikke se hvad de eventuelt skal betale for, og hvad prisen er. Det er for dårligt.

Hvis vi vil fremstå som kvalificerede samarbejdspartnere for kommunerne, må alle medlemmer snarest få ajourført deres oplysninger på hjemmesiden. Som det fremgår af artiklen andetsteds i bladet, skal alle døgntilbud alligevel inden 1.1.2007 have udarbejdet en meget detaljeret beskrivelse af deres tilbud.

Hvis du har problemer med at få rettet oplysningerne, eventuelt mangle bruger-ID og adgangskode er du velkommen til at kontakte sekretariatet for hjælp. På forsiden af hjemmesiden ligger en vejledning i hvordan du selv retter dine oplysninger.

Nyt fra los

Kort nyt Gentagelse af miniundersøgelse på hjemmesiden om henvendelser

Kalender 22. november

Kursus: I gang

13. november

Temadag: Kost og læring

8. november

Temadag: Kost og læring

26. oktober

Temadag: Miljøterapi

19. oktober

Ledelse i forandring Hold II, Severin Kursuscenter, Middelfart

12. oktober

Ledelse i forandring Hold I, Hotel Storebælt, Nyborg

2. - 4. oktober

Konflikthåndtering

26. september

Konference om magtanvendelse, Landstingssalen, Christiansborg

5. september

Temadag: Tilknytningsforstyrrelser

22. august

Kursus: Få trimmet dit sociale tilbud inden kommunerne kommer

13.- 14. juni

Ledelse i forandring Hold I, Nørre Vissing Kro, Skanderborg

8.- 9. juni

Ledelse i forandring Hold II, Hotel Bredehus, Bredsten

Se en opdateret kalender på www.los.dk

LOS havde på hjemmesiden stillede i januar på hjemmesiden spørgsmålet om hvornår medlemmerne sidst havde haft en henvendelse om en plads. Der var i alt 435 besvarelser hvoraf de 117 ikke repræsenterede et medlemssted.

Denne helt uvidenskabelige undersøgelse viste, nedenstående fordeling blandt de 318, der svarede på en af de øvrige fire svarmuligheder: 0 -1 måned, 215 = 68 % 1-3 måneder, 63 = 20 % 4-6 måneder, 17 = 5 % Over 6 måneder, 23= 7 % LOS er ved redaktionens afslutning i gang med at gentage undersøgelsen. Med foreløbig 81 besvarelser fra starten af maj måned er fordelingen af svar næsten identisk med januarundersøgelsen. Du kan se resultaterne af tidligere afstemninger på hjemmesiden under Nyt fra LOS – Afstemningsarkiv.

LOS afholder konference om magtanvendelse på Christiansborg

Christiansborg danner rammen for LOS’ konference om magtanvendelse.

Magtanvendelse overfor indeholder mange dilemmaer. Både når man arbejder med voksne og med børn og unge. LOS har haft nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at sætte fokus på disse dilemmaer og den forskellige tilgang, der er hertil. Arbejdsgruppen fremkommer inden sommerferien med et debatoplæg om magtanvendelse, som vil indeholde forslag til udviklingsmuligheder.

Den 26. september afholder LOS derfor en konference om magtanvendelse i Landstingssalen på Christiansborg. På konferencen vil praktikere, jurister og politikere komme med oplæg og med udgangspunkt i LOS’ debatoplæg debattere hvad der kan gøres for at sikre den rette balance mellem omsorg og magtanvendelse samt ensartede regler når det gælder administrationen i forbindelse med tilfælde af magtanvendelse. Programmet for konferencen vil blive udsendt samtidig med debatoplægget.

Antal steder med ledige pladser

Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Medlemstal 390 105 6 29

Heraf med ledig plads(er) 81 18 0 4

Ledig plads i % 21 % 17 % 0% 14 %

530

103

19 %

Gi’ LOS • 2-2006

Nyt fra LOS

F

Jura Nyt Barselsudligningslov vedtaget

remover er der mindsket risiko for at arbejdsgivere fravælger at ansætte medarbejdere, som har en stor sandsynlighed for at skulle på barsel. Ordningen er dermed meget fordelagtig for arbejdsgivere på områder med mange kvindelig ansatte. Samtlige partier i Folketinget vedtog 25. april 2006 en lov, der sikrer, at alle lønmodtagere bliver omfattet af en barselsudligningsordning.

Hovedelementerne i den nye lov er: • Alle arbejdsgivere betaler et fast bidrag pr. fuldtidsansat • Refusionsberettigede er arbejdsgivere med ansatte, der er barselsdagpengeberettigede og som får løn under barsel, der er over barselsdagpengene.

• Refusionen udgør forskellen mellem barselsdagpengene og lønnen under barsel op til 142 kr. i timen.

• Der kan modtages refusion i op til 26 uger.

• Decentrale barselsudligningsordninger, der lever op til visse krav, kan undtages fra den lovbaserede ordning. (disse ordninger er oftest indgået ved overenskomst) Loven i sin fulde længde kan ses på LOS’ medlemsside.

Der vil i løbet af sommeren ske en opdatering af det charter for løn og ansættelsesvilkår, som findes på LOS medlemsside.

Afslag på psykologbehandling for det sociale nævn

På LOS’s kan du finde et notat om, hvordan man som leder forholder sig, når en medarbejder bliver gravid.

Gi’ LOS • 2-2006

I en verserende sag på botilbudsområdet, om handlekommunens afslag på fortsat psykologbehandling i botilbuddets regi til to beboere på stedet, har det sociale nævn nu givet beboerne medhold og sendt ansøgningerne om fortsat psykologbehandling til fornyet behandling

hos handlekommunen.

Botilbuddet rettede henvendelse til LOS, da beboerne modtog totalt identiske afslag fra handlekommunen.

Herefter samarbejdede botilbuddet og LOS om udarbejdelsen af klagen over afgørelsen, som efter LOS´ mening ikke indeholdt det saglige skøn, som kommunen efter Forvaltningsloven er forpligtiget til at foretage i hvert enkelt tilfælde. Dette understreger, hvor vigtigt det er som leder af et botilbud eller opholdssted at kende de forvaltningsretlige regler eller at rette henvendelse til LOS, hvis man mener, at der fra myndighedens (kommunens) side er fejl i sagsbehandlingen.

LOS glæder sig over afgørelsen og ser frem til i samarbejde med botilbuddet at indgå i dialog med den omtalte kommune for at bedre det fremtidige samarbejde.

Kort nyt Af yderligere nyheder på det juridiske område kan nævnes: Notat om fødevaremyndighederne, herunder hvilke krav der stilles fra fødevareregionernes side til private opholdssteder og botilbud, hvor der sker tilberedning af mad.

Notat om gravide på arbejdspladsen som omhandler, hvordan man som leder forholder sig, når en medarbejder bliver gravid. Herunder hvilke rettigheder og pligter, Man som arbejdsgiver henholdsvis medarbejder har.

Begge notater ligger på LOS´ hjemmeside.

I efteråret 2006 afholder LOS for første gang et dagskursus i personalejura, som vil omhandle de oftest anvendte arbejdsretlige regler og praktiske øvelser. Hold øje med hjemmesiden for nærmere angivelse af dato og indhold.

Nyt fra los

Lønsumsafgiftsreglerne er konkurrenceforvridende Af advokat Birgitte Brøbech, Advokaterne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS

Nyt lovforslag

L

ønsumsafgiftsreglerne er konkurrenceforvridende.

Derfor har Indenrigsministeriet fremsat et nyt lovforslag, som skal hjælpe med til at rette op på pro­ble­met. Lovforslaget har allerede været til førstebehandling i Folketinget.

Det er blandt andet de private skolebehandlingstilbud, som har problemer med lønsumsafgiftsreglerne. Disse private tilbud skal nemlig betale lønsumsafgift, mens tilsvarende offentlige tilbud er fritaget fra at betale afgiften. Det er konkurrenceforvridende, fordi de offentlige institutioner dermed kan sætte deres priser lavere end de private skolebehandlingstilbud har mulighed for at gøre.

Det nye lovforslag går ud på, at kommuner og regioner i fremtiden skal kunne få refusion fra staten af den merpris, som de skal betale for de private leverandørers ydelser som følge af, at de private leverandører skal betale lønsumsafgift, og de offentlige leverandører ikke skal.

LOS vil nøje følge og søge at påvirke lovforslaget i en gunstig retning.

De danske statsstøtteregler kan ikke bruges Adgangen til ikke at skulle betale en afgift, som andre skal betale, sidestilles med statsstøtte.

Som udgangspunkt kan Konkurrencerådet i medfør af de danske konkurrenceregler udstede påbud om, at konkurrenceforvridende statsstøtte skal ophøre. Den regel gælder

imidlertid ikke, hvis støtten har hjemmel i lov. De offentlige virksomheders fritagelse fra at skulle betale lønsumsafgift er fastsat direkte i Lønsumsafgiftsloven. Konkurrencerådet har dermed alligevel ikke har mulighed for at gribe ind.

EF-traktaten forbyder konkurrenceforvridende statsstøtte Også EF-traktaten indeholder bestemmelser, der forbyder statsstøtte, som kan fordreje konkurrencevilkårene. Det er imidlertid et krav, for at støtten er omfattet af EF-traktaten, at støtten påvirker eller kan komme til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.

Hvis støtten alene påvirker handlen internt i et medlemsland, er støtten ikke omfattet af EF-traktaten.

Det er usikkert, om denne betingelse er opfyldt i relation til skolebehandlingstilbud.

Støtteforanstaltninger af en mere begrænset størrelse, nemlig hvor den samlede støtte til en enkelt virksomhed (institution) over en treårig periode ikke overstiger 100.000 EURO (750.000 kr.), er ikke omfattet af EF-traktatens statsstøtteregler.

Denne regel kan muligvis betyde, at de offentlige skolebehandlingstilbuds fritagelse fra at skulle betale lønsumsafgift, ikke er omfattet af EF-traktaten.

EU-Kommissionen skal sammen med medlemslandene løbende undersøge de støtteordninger, som findes i medlemslandene. Hvis Kommissionen synes, at en støtteordning strider imod traktaten, kan Kommissionen beslutte, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen.

Desuden skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om enhver støtteforanstaltning, som staterne vil til at sætte i gang. Og Kommissionen kan pålægge staterne at afholde sig fra at sætte støtteordningerne i gang.

Det er altså Kommissionen eller en anden medlemsstat, der kan skride ind, hvis traktatens statsstøtteregler bliver overtrådt.

LOS vil imidlertid som interesseret part kunne orientere Kommissionen om lønsumsafgiftsproblemstillingen og på den måde søge at påvirke Kommissionen til at gribe ind. LOS har dog ikke krav på, at Kommissionen tager affære.

Hvis det tidligere nævnte lovforslag skulle vise sig ikke at være effektivt, vil LOS overveje at rette henvendelse til Kommissionen.

Gi’ LOS • 2-2006

Nyt fra LOS

LOS – Interne Assessoruddannelse Af Liselotte Juul Buch, Leder af Birkehuset

J

eg deltog i LOS.s assessoruddannelse d. 5.,6. og 18. april og vi blev på afsluttende dag enige om, at én af os skulle videregive nogle af de erfaringer, vi gjorde os som første hold på banen. Dette er så mit forsøg på dette.

Kurset var indholdsmæssigt meget tæt pakket og stringent rettet mod den professionelle varetagelse af assessorrollen i sig selv, præcisering af kvalitetsbegrebet, akkrediteringskriterier, anvendelse af LOS.s standarder til brug for udarbejdelse af bedømmelsesrapporter ud fra læsning af cases og et virksomhedsbesøg på Grennessminde i Taastrup, som velvilligt og meget gæstfrit lagde institution til et ”prøveassesment” for hele holdet.

Kurset var tilrettelagt af LOS v.

Stine Pedersen i samarbejde med Reflector Aps v. Poul Schou og de to fungerede også som kursusledere, hvorefter det giver sig selv, at rammerne omkring kursusindholdet fungerede, som de skulle.

Poul Schou dækkede et par enkelte lektioner i løbet af dagene, primær underviser var Torben Abildgaard Pedersen fra Dansk Standard.

Mine oplevelser som deltager: Selve programmet var fyldt ud til bristepunktet, både i forhold til min indlæringsmæssige kapacitet og i forhold til det faktiske antal timer og minutter, der er til rådighed på en dag.

Det var meget spændende at få afprøvet, hvad standarderne ”holdt til” ved at afprøve dem fra bedømmelsessiden: • Kunne de anvendes som sammenlignelige standarder fra sted til sted?

Gi’ LOS • 2-2006

• Faldt vores bedømmelser ens og objektivt ud?

• Hvordan fungerer bedømmelsesværktøjet / rapporteringen?

• Hvordan er standarderne i praktisk anvendelse (i forhold til opslag i dem, henvisning til dem, osv.)

Med nogle opstramninger og ændringer hist og pist, virker det til, at standarderne er blevet gode nok til formålet.

Jeg havde også glædet mig til at opleve, hvordan vi ”opholdsstedsfolk” ville håndtere at arbejde med standarderne, med al den ejerskabsfølelse til indholdet og det ”baghovedemateriale”, de fleste af os nødvendigvis havde liggende, indeholdende tanker om akkrediteringsbedømmelser af vores egne steder.

Den sidste dags afprøvning af assessorteamet på Grennessminde gav mig en rar fornemmelse af, at vi respektfyldt forsøger at være meget professionelt rettet mod opgaven, og sorterer personlige vurderinger fra, når vi ”er i marken”. Dette var en særdeles god erfaring.

Tilbagemelding fra Grennessmindefolkene bekræftede dette forhold.

Måske var vi undervejs på dette kursus simpelthen blevet lidt forvandlede?

Jeg er, via ovenstående sætning, nået til at have lyst til at komme med en kommentar vedrørende vores primærunderviser Torben Abildgaard Pedersen.

Torben indlagde et meget højt, indiskutabelt niveau af etik, seriøsitet og faglighed omkring udførelse af kvalitetsarbejde og assesments og var overbevisende om, at vi ville blive lidt bedre mennesker (:-)) af at skærpe vores opmærksomhed på selv at indlægge disse kvaliteter i vores bedømmelsesarbejde.

Jeg kan vist godt sige på alles vegne, at Torben fastholdt forsamlingens fulde bevågenhed på en særdeles intelligent, virkelig tør og underholdende facon.

Jeg må hellere tale på egne vegne i det følgende, da jeg jo dels tilhører det køn, der bruger (vel rigeligt) mange ord og dels er bosat på den side af Storebælt, hvor man tager (lidt for) store ord i sin mund, men: Jeg har sjældent ydet så meget på så kort tid, haft det så sjovt, skullet være så vågen og klar i hovedet så lang tid ad gangen som på denne uddannelse, og det var en fornøjelse at være sammen med så mange andre i samme høje gear.

Opsummering Jeg har fået en rigtig god fornemmelse for hvilke krav, der skal opfyldes i Birkehuset for at opnå akkreditering, og på hvilket niveau, kravene skal opfyldes.

Jeg ved endnu ikke, om det er lykkedes mig at blive intern assessor i LOS regi, da vi sluttede med en skriftlig eksamen, vi ikke har modtaget resultatet af endnu.

(En eksamen, der naturligvis afspejlede resten af uddannelsen ved at kræve, at jeg befandt mig fremme på det yderste af stolen under hele besvarelsen…)

Uanset eksamensresultat har jeg fået gode færdigheder i anvendelse af standarderne.

Jeg er endnu en gang blevet lidt mere kvalitetsbevidst.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at jeg vil runde af med at sige, at LOS.s Interne Assessoruddannelse har været et af de rigtigt gode uddannelsesforløb.

Nyt fra los

År 2 i akkrediteringens tegn...

henvisninger til mere viden osv.

Ligeledes vil gældende love, vejledninger m.m fremgå af hver standard. · Kurser for medarbejdere i efteråret 2006 · Informationsmøder og anden informationsvirksomhed, også for alle jer, der ikke deltager i selve projektet

Af Jan Alder, LOS, jan@los.dk

Afprøvning af modellen

E

n småkold martsdag i 2005 var den officielle begyndelse på akkrediteringsprojektet i LOS. Over 100 medlemmer var samlet for at tage fat på det største udviklingsprojekt i LOS’s historie – nemlig at udvikle en akkrediteringsmodel rettet mod private sociale tilbud, som samtidig skal afprøves, således at vi med udgangen af 2007 står med en god og relevant akkrediteringsmodel, der er afprøvet og rettet til i den virkelige verden.

Udviklingen af indholdet i modellen Mere end 80 medlemmer har i det seneste år – med lidt frafald og udskiftninger undervejs – arbejdet på at udvikle indholdet i det, der nu er endt med første udkast til en model for vores tre medlemstyper – botilbud, opholdssteder og skolebehandlingstilbud. Arbejdet er lavet i de faglige netværk, og er blevet samlet op og diskuteret på fællessamlinger i løbet af de seneste 14 måneder.

Hvad er akkrediteringsmodellen?

Modellen består af en række akkrediteringsstandarder, der på forskellig måde og fra et neutralt udgangspunkt, sætter fokus på store dele af den brede virkelighed, der udfoldes hos vores medlemmer. Beskrivelser, politikker, evalueringer, procedurer, aftaler, praksis skal for det enkelte sted ”spejles” i akkrediteringsstandarderne, der herefter via projektets assessor-del bliver bedømt af trænede assessorer (folk, der via stedets egen ansøgning og besøg på stedet) laver

Akkrediteringsprojektet har rundet det første år. en vurdering af, om stedet gør det, det siger det gør.

Til at understøtte stedets arbejde med at kunne blive akkrediteret, har vi i projektsekretariatet i LOS, lavet en række initiativer og værktøjer: · Såkaldte ”selvtestere”, som kan give det enkelte sted en pejling/ ”temperaturmåling” på, hvor stedet har styrker og forbedringsområder i forhold til akkrediterings-standarderne · ”Ledelse i forandring” – som er en støtteindsats overfor for de ledere, der står overfor at skulle akkrediteres · ”Assessoruddannelsen” med foreløbig 3 forløb, hvor fokus er snævert på uddannelse til at blive assessor, som er en observatørfunktion, der via stedets egen akkrediterings-ansøgning skal efterprøve om stedet gør det, som stedet siger at det gør – efter bestemte og klare kriterier. Første hold har afsluttet assessoruddannelsen, andet hold er i gang, og tredje hold begynder i oktober – der deltager både LOS-medlemmer og eksterne faglige folk. · For hver standard, har vi et afsnit med ”inspiration”, der indeholder konkrete eksempler, skabeloner,

Dette arbejde skal i gang i begyndelsen af juni – mere ned 60 medlemmer vil deltage i arbejdet med at afprøve modellen. Hermed opnår vi både at finde eventuelle fejl og uhensigtsmæssigheder i modellen, og de enkelte medlemmer opnår en større kvalitet, nyttige diskussioner og måske også at blive internt akkrediteret. At blive akkrediteret er lidt som et maratonløb – nogle bruger 2, 10 timer til det, andre bruger mere end 4 timer – det handler om at komme i mål, ikke om at komme hurtigst.

Mange kigger med Akkrediterings-projektet følges af mange forskellige eksterne interessenter – det omtales af landets Socialminister, følgegruppen har taget godt imod arbejdet indtil nu, og projektet har med rette åbnet mange døre for os private sociale tilbud.

I en tid, hvor anbringelsesreform, strukturreform og megen fokus på anbringelsesområdet, har akkrediteringsprojektet med dets formål om både at give bedre forhold og kvalitet for de, der er på stederne, for stederne selv som faglig udvikling og professionalisering, samt den tætte kontakt med vores ”kunder”, bl.a. kommunerne, en stor betydning.

Vi vil fortsætte arbejdet med akkreditering med samme ildhu, samme inddragelse af stederne og samme tætte kontakt med alle de eksterne interessenter. Som altid kan I rette henvendelse til sekretariatet, hvis I har spørgsmål om akkreditering – hjemmesiden har også masser af informationer under medlemsdelen.

Gi’ LOS • 2-2006

Nyt fra LOS

Flade kamerabatterier gjorde, at der ikke er fotos fra seminaret.

Misbrugsprojektet Af Karen Scott, LOS-konsulent

D

et er vist den mere mundrette betegnelse, de fleste benytter, når vi taler om samarbejdsprojektet mellem LOS og Videns og Formidlingscentret for Socialt Udsatte.

Et samarbejde med det formål at udvikle, gennemføre og senere formidle erfaringerne. Erfaringer der handler om at arbejde med et antal opholdssteder, om det at udvikle kompetencer i arbejdet med unge der har problemer med rusmiddelbrug – og misbrug.

En ikke ukompliceret fødsel Vi har tidligere skrevet om forløbet i Gi’LOS. Nu er vi ved at være halvvejs, og er med flere deltageres ord ”endelig” ved at komme ind til det der af flere, på et netop afholdt undervisningsseminar, blev kaldt sagens kerne.

Der har været arbejdet intenst i en forberedelsesperiode – og vi har som i mange andre projekter, der løber over længere tid, som dette etårige, måtte sadle om undervejs. Årsagerne er mange, men ikke ukendte fra andre lignende projekter.

Nogle deltagere ”går ud” af

10

Gi’ LOS • 2-2006

forskellige grunde, andre kommer til lidt senere i forløbet. Personaleudskiftninger, akutte sager og meget andet har alt sammen en betydning.

For de mange der ikke meldte sig til fra starten, fik vi senere oplysninger om årsagerne, der også handlede om manglende økonomiske muligheder for at drage af i samlet flok.

For arbejdspladsudvikling – det var intentionen. Ikke kursusvirksomhed i almindelig forstand, hvor en eller to medarbejdere drager af – men et projekt designet til at en gruppe kolleger, der er nødsaget til at finde fælles værdigrundlag, hvis arbejdet skal lykkes, arbejder i fællesskab. Nogle af intentionerne måtte vi ændre på undervejs.

Deltagerne har mange forskellige forventninger og behov, som skal afstemmes efter muligheder og begrænsninger. Og det har taget mere tid og arbejde, end nogen af os i projektet havde kalkuleret med.

Erfagrupperne Men nu er projektet kommet fra start for alvor. Senest har konsulenterne fra LOS og VFC afsluttet den første runde med de fire erfagrupper, som er dannet af 2-3 opholdssteder i fire

hjørner af landet; Midtsjælland, Sydsjælland, Midtjylland og Nordjylland.

De fire erfagrupper har i den proces fået defineret flere af de ønsker de har for resten af projektets indhold.

Hver enkelt opholdssted er derudover gået i gang med at definere de behov de selv har – både aktuelt i projektet, men også på længere sigt.

Lokale undervisningsseminarer Strukturen i forløbet indebærer afholdelse af både landsdækkende og lokale undervisningsseminarer.

De første to af de lokale blev afholdt ultimo april og primo maj, på Sjælland og i Jylland. Vanen tro opfører LOS folk sig aldrig forudsigeligt! Og der var også i denne forbindelse overraskelser til arrangørerne.

Tilbagemeldingerne fra deltagerne de to steder, var overvejende meget positive – om end givet ud fra helt forskellige kontekster, idet dagene kom til at forløbe meget forskelligt.

Programmet lignede til forveksling – men i praksis blev det til meget forskellige oplevelser.

I Jylland, hvor dels deltagerantallet var væsentligt højere, og en ny oplægsholder var på programmet,

Nyt fra los

»

Det er en fantastisk måde at arbejde med udsatte unge på.

Unge der har gennemlevet mange brud

var der et større grundlag for at vurdere, om behov og ønsker blev mødt.

Mange af evalueringsskemaerne, der hver gang udfyldes af deltagerne, pegede entydigt på, at indhold og oplægsholdere var helt efter ønskerne.

Dagen indeholdt et flot oplæg fra lederne af det private behandlingssted Tagkjærgaard, Poul og Annette Friborg.

Havde kameraets batterier ikke været flade, kunne vi med fotodokumentation have bevist, hvor mange der sad med udslåede ører. Nu er det op til læserne at tro på skribenten!

Annette Friborg leverede nemlig et fængende oplæg, om deres måde at arbejde med de unge misbrugende mennesker på, forud for indslusningen i gruppen. Af nogle kaldet afrusning eller indkøring. Der vil i forbindelse med opsamlingen, og den senere udgivelse i hæfteform, af erfaringerne med projektet, blive beskrevet nogle af de metoder, som der arbejdes med på stedet.

Poul Friborg tog over om eftermiddagen, hvor han levende og engageret fortsatte fra de mange snakke mellem ham og deltagerne i pausen.

Deltagerne fik en indsigt i stedets filosofi, deres pædagogik, deres hverdag – som ifølge mange var meget inspirerende. Alle var meget enige om, at ”et er søkort at læse, noget andet skib at føre” – så at gå hjem og forestille sig at kopiere modellen – det er der vist ingen der er så naive at tro kan lad sig gøre. Men at lade sig inspirere til på samme vis at reflektere inden fastlæggelsen af kursen, det var noget alle var enige i at Pouls oplæg fordrede.

Det der gippede i nogle i denne forbindelse, var måske det krav som der stilles til personalet på stedet: De skal alle arbejde med egen livshistorie. Efter egne udsagn er forklaringen enkel: Det er en fantastisk måde at arbejde med udsatte unge på. Unge der har gennemlevet mange brud.

Men det er også sensitivt. Det er derfor vigtigt, at personalet dels prøver det på egen krop og – måske vigtigst! – bliver klar over egne ”lig i lasten”.

Om stedets arbejde med og udvikling af metoden ”Livshistorie skrivning” kan der andetsteds læses i dette nummer af Gi’LOS, herunder oplysning om den nyudgivne bog.

Landsdækkende seminar Inden vi holder sommerferie, afholdes andet og sidste af de landsdækkende undervisningsseminarer, den 9. juni på Vingstedcentret. I næste nummer af Gi’LOS bringer vi fotos og reportage fra dagen. Vi glæder os til at byde velkommen til oplægsholder, psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom samt lade os provokere af Dacapo teatret.

Tilmelding Til de af deltagerne der måtte læse dette, skal der blot mindes om, at både tilmelding og aflysning hilses velkommen i sekretariatet.

Vi reserverer indtil videre pladser til alle deltagerne i projektet – og skal betale for de der uden afbud ikke dukker op.

Gi’ LOS • 2-2006

11

Nyt fra LOS

Tilbudsportalen Opholdssteder og botilbud skal indberettes på en ny landsdækkende portal for private og offentlige tilbud inden 1.1.2007 Af Geert Jørgensen, LOS, g@los.dk

F

ra 1.1.2007 skal en lang række sociale tilbud ligge på internettet således at både myndigheder, le­verandører og borgere kan søge oplysninger på portalen. Etablerede tilbud har dog frist til 1.4.2007. Det bliver herefter ulovligt for kommunerne at an­vende de omfattede tilbud, hvis de ikke ligger på Tilbuds­portalen.

Portalen drives af Styrelsen for special­råd­givning og Social Service, (i dag Styrelsen for Social Service) men skal løbende ajourføres af kommuner og regioner.

Tilbudsportalen skal skabe en samlet landsdækkende oversigt over en lang række sociale tilbud. Formålet er at skabe bedre overblik, åbenhed og gennemskuelighed. Tilbudsportalen

skal også sikre bedre sammenlignelighed og konkurrence mellem offentlige og private tilbud, og skal derfor ses i sam­ menhæng med loven om omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud.

i gang med at teste modellen, og har kontaktet en lang række opholdssteder, botilbud og institutioner for at høste erfaringer med hvordan portalen fungerer.

Hvilke oplysninger skal med

Tilsyn

Tilbudsportalen stiller krav om en lang række oplysninger om de enkelte tilbud. For LOS-medlemmer er det en stor fordel, hvis man allerede har lavet en standardbeskrivelse eller lignende, da størstedelen af arbejdet så er gjort.

I faktaboksen er gengivet uddrag af bekendtgørelsen herunder afsnittet med kravene til hvad, der skal oplyses.

Som det fremgår er der tale om en omfattende beskrivelse også af det pædagogiske og behandlingsmæssige indhold.

Styrelsen for Social Service er allerede

Ifølge bekendtgørelsen skal Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service føre tilsyn med om tilbudene lever op til beskrivelserne. Dette kan dog kun være et stikprøvetilsyn, når man tænker på normeringen i forhold til antallet af sociale tilbud. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen om kommuner og borgere kan indberette tilbud, der ikke lever op til beskrivelsen på Tilbudsportalen til Styrelsen.

LOS afholder efter sommerferien tre temadage om Tilbudsportalen rundt om i landet.

Uddrag af Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Oplysninger om de registrerede tilbud § 7. De oplysninger, kommunalbestyrelser og regionsråd skal indberette skal omfatte følgende, jf. dog § 9 om plejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder: 1) Organisatoriske forhold: a) Tilbuddets målgruppe. b) Tilbuddets juridiske grundlag. c) Tilbuddets navn og adresse. d) Etableringsår. e) Ejerform. f ) Vedtægter eller lignende. g) Indberettende/godkendende myndighed.

2) Antal pladser i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe.

3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag: a) Hovedydelse og delydelser i tilbuddet og ydelsernes lovgrundlag. b) Behandlingsmetoder og pædagogik m.v.

12

Gi’ LOS • 2-2006

c) Værdigrundlag.

4) Takst for tilbuddet/hovedydelse og delydelser.

5) Personaleforhold: a) Leder af tilbuddet. b) Antal ansatte. c) Lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer. d) Antal frivillige.

6) Fysiske forhold: a) Beliggenhed, fysiske rammer m.v. b) Handicaptilgængelighed. c) Handicapindretning. d) Faciliteter til medfølgende børn.

7) Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende eller forældreråd.

8) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser).

9) Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer.

10) Evalueringer af tilbuddet.

11) Særlig specialrådgivningsenhed

beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. § 8. Et tilbud har ikke krav på, at andre oplysninger, end de der er nævnt i § 7, skal fremgå af Tilbudsportalen.

Stk. 2. Tilbudsportalen skal indeholde en elektronisk henvisning (link) til tilbuddets eventuelle hjemmeside.

Den elektroniske henvisning er ikke udtryk for, at oplysningerne på hjemmesiden er en del af Tilbudsportalens indhold.

Stk. 3. Tilbudsportalen skal indeholde dato for seneste opdatering af oplysninger om tilbuddet.

Bekendtgørelsens fulde ordlyd kan hentes på LOS’ hjemmeside

dialog i vesthimmerlands kommune

LOS opfordrer medlemmerne til lokalt at tage kontakt til sammenlægningsudvalgene i de nye kommuner.

Bedre til at klare fremtiden Af Lene Buus Pedersen, medlem af Børn og ungeudvalget LOS, samt kontaktudvalget i den nye Vesthimmerlands Kommune

O

nsdag den 23. april var alle 22 opholdssteder og botilbud i den nye Vesthimmerlands Kommune, Nord­jyllands Amt inviteret til en dialog eftermiddag i rådhussalen i Løgstør. Den nye godkendelses- og tilsynssafdeling for opholdssteder og botilbud vil i den nye Vesthimmerlands Kommune have til huse på det nuværende rådhus i Løgstør.

Tilstede var den nye kommende socialinspektør Keld Eskild Eriksen og Bjarne Halson, kommende forvaltningschef for bl.a. godkendelses- og tilsynsafdelingen, samt Marianne Jensen kommende forvaltningschef af sunheds- og forbyggelsesafdelingen i den nye kommende Vesthimmerlands Kommune.

Endvidere var Niels Nilsen nuværende øverste økonomiske medarbejder for opholdssteder (børn og unge) fra Nordjyllands amt og kommende medarbejder i Vesthimmerlands Kommune.

Alle opholdssteder og botilbud havde haft et stort ønske om at møde det kommende socialudvalg, og alle var specielt meget glade for at Kurt Fris Jørgensen, formand for det nye socialudvalg i Vesthimmerlands Kommune også havde valgt at være til stede for at byde os velkommen til det nye samarbejde. Kurt Fris Jørgensen gav udtryk for, at det var vigtigt, at opholdstederne og botilbudene både havde et godt samarbejde med forvaltningen og udvalget. Derfor ville han gerne lægge op til, at udvalget kom ud på besøg på de enkelte opholdssteder og botilbud. Det nye kommende socialudvalg i Vesthimmerlands Kommune har allerede på nuværende tidspunkt lavet flere aftaler om besøg.

Der blev lagt op til at samarbejde, dialog var nøgleordene. Den nye kommune havde valgt, at invitere til dette dialogmøde på nuværende tidspunkt også til trods for, at der ville være mange spørgsmålj de på nuværende tidspunkt ikke ville kunne svare på.

Der var en kort gennemgang af anbringelsesreformen og strukturreformen og den forventede opstilling af hvordan den kommende Vesthimmerlands Kommune ville udmønte den f.eks. i afdelinger.

Den nye kommune vil arbejde meget med sundhed og forebyggelse og med stor samarbejde afdelingerne imellem. Et af dilemmaer var: hvor langt de bevilligede penge kunne række. Dette var noget, den nye kommende kommunes nye medarbejdere bekymrede sig en del om.

Et af målene for dagen var at få hoveder på, samt få skabt en dialog bl.a. om oprettelse af et kontaktudvalg hvor opholdstederne, botilbudene var repræsenteret samt relevante repræsentanter for kommunen, så man sammen kunne finde de bedste løsninger på fremtidens opgaver, problemstillinger.

Socialudvalgsformand Kurts Frits Jørgensen betingede sig at være medlem af det nye kontaktudvalg.

Den 23. maj var alle opholdssteder og botilbud i den nye Vesthimmerlands Kommune inviteret til internt dialogmøde, hvor et af hovedemnerne var at få valgt repræsentanterne til det nye kontaktudvalg. Udvalget fik til opgave at arbejde med at fremme bl.a. Markedsføringen, Formindskelsen af de administrative byrder, Det pædagogiske tilsyn, Produktudvikling.

Jeg er overbevist om, at alle følte sig bedre rustet til at klare fremtiden med den nye strukturreform og de nye samarbejdsformer efter mødet på Løgstør rådhus, idet der via dagens invitation og dagens forløb (dialog) var skabt tillid til at alle parter ville bruge hinanden maksimal i forhold til målet at give den enkelte borger de bedste individuelle tilbud, den bedste behandling inden for de gældende rammer.

FAKTA LOS opfordrer medlemmerne til lokalt at tage kontakt til sammenlægningsudvalgene i de nye kommuner. LOS bistår gerne medlemmerne hermed.

Der har allerede været afholdt møder på forskelligt niveau med flere kommuner. Et af stederne er i den nye Vesthimmerlands Kommune, som Lene Buus Pedersen her beretter om.

Gi’ LOS • 2-2006

13

Landsmøde

Sverige:

Man tjener ikke penge på børn Det er svært for de svenske opholdssteder at få regeringen i tale

14

Gi’ LOS • 2-2006

Af Eskil Sørensen, journalist

D

e svenske private “behandlingshem” dækker ganske vist en stor del af markedet i Sverige.

Men det politiske liv ser ifølge formand for Sveriges Behandlingshem Ralph Hansen med skepsis på de pirvate opholdssteder.

“Det er den gamle moral i Sverige: Man tjener ikke penge på børn.

Det er ikke rigtigt stuerent”, siger Ralph Hansen, som talte ved LOS’s landsmøde i marts.

“Politikerne synes nok at arbejdet skal gøres, men det skal gøres billigst muligt”.

Et eksempel på, at Sveriges Behandlingshem ikke nyder den store bevågenhed, er, at organisationen endnu ikke har kunnet få socialministeren i direkte tale.

“Der er en politisk kultur i Sverige, hvor man ikke er ret meget for private alternativer til det offentliges tilbud”.

De svenske opholdssteder slås med godkendelsen af stederne. I Sverige skal såvel amter (län) som kommuner give godkendelse. Det kan give rigtigt meget papirarbejde.

“Mange lukker på grund af besværet med tilsyn”, sagde Ralph Hansen.

“Vi prøver at skabe gehør i regering og i Riksdagen”.

“Derfor er vi interesseret i Danmark, hvor I er godt organiseret, og hvor I har gode kontakter til det politiske liv”, siger Ralph Hansen, som i øvrigt er født i Danmark.

Sverige Der findes rigtig mange opholdssteder – eller behandlingshem – i Sverige, nemlig omkring 1800. Men kun 50-60 af dem er organiseret i “Sveriges Behandlingshem”. Sveriges Behandlingshem har ingen ansatte. Bestyrelsen udfører alt arbejde.

Landsmøde

Norge:

God dialog, men konflikt om priser De norske private opholdssteder har ry for at være dyre.

Men en undersøgelse fra Oslo viser, at det er forkert Af Eskil Sørensen, journalist

F

ormand for de norske opholdssteders forening Vidar Hald er glad for den dialog, som foreningen har med de norske politikere.

“De politiske myndigheder er meget lydhøre. Vi har regelmæssige møder med ministeriet”, siger Vidar Hald, som til daglig er leder af opholdsstedet Milepælen Ungdomshjem.

Ellers kunne Vidar Hald berette på LOS’s landsmøde, at danske og norske forhold på mange måder ligner hinanden. Men der er også centrale forskelle.

“Staten har overtaget ansvaret for institutionerne i Norge, i modsætning til Danmark, hvor kommunerne overtage dem”.

Trods en politisk velvilje er der alligevel nogle i Norge, der taler om “dyre private institutionspladser”.

Men påstanden om dyre private pladser bliver tilbagevist i en undersøgelse fra Oslo.

“Oslo Kommune har prissat de kommunale pladser, og det viser sig, at de er mindst lige så dyre, og ofte dyrere end private pladser”, siger Vidar Hald.

“Vi arbejder også mere generelt på at synliggøre prissætningen af de statslige tilbud. Vi presser på for at staten skal sætte pris på sine tilbud.”

Vokset frem siden 1992 De private tilbud i Norge er vokset frem siden der blev vedtaget en ny børneværnslov i 1992.

“Der opstod små grupper, som kunne byde på tæt voksenkontakt og meget kreativitet”.

“Men der var for få pladser, og der manglede nogle kriterier for godkendelse. Derfor var tilbuddene af meget varierende kvalitet. I 2004 kom der en forskrift for godkendelse, og det var helt nødvendigt for den accept og det image, som tilbuddene har”.

De private opholdssteder er organiseret som kollektiver, stiftelser

og kommercielle aktieselskaber.

Den største kommercielle aktør er Umplan A/S, som ifølge Vidar Hald udbyder omkring 120 pladser i Norge.

Som noget særligt findes der mange kristent funderede tilbud til børn og unge i Norge.

Norge

Danmark

Den norske “Organisasjonen for private barneverntiltak” har omkring 45 medlemmer, mens der findes omkring 100 tilbud i hele landet. Organisationen blev oprettet i marts 2001 som en interesseorganisation, der fokuserer på barnets bedste.

Der er ansat en generalsekretær i en 60 procent stilling.

De danske opholdssteder stiftede LOS i 1992. Foreningen har i dag 529 medlemmer. Den dækker dermed omkring 70 procent af private opholdssteder og botilbud i Danmark. LOS har ni ansatte.

Gi’ LOS • 2-2006

15

Landsmøde

I skal udvikle nye tilbud Socialminister Eva Kjer Hansen opfordrede opholdsstederne til at udvikle nye tilbud. Hun bad også om mere dokumentation af det sociale arbejdes effekt Af Eskil Sørensen, journalist

D

er lød flere pæne ord om opholdsstederne fra socialminister Eva Kjer Hansen (V) på LOS’s landsmøde. Men også en udfordring.

“Anbringelsesreformen stiller krav om fleksibilitet i tilbuddene og om at børn og unge kan blive i deres nærmiljø. Det stiller udfordringer til jer om at udvikle nogle nye tilbud”, sagde Eva Kjer Hansen.

Ministeren startede sit indlæg med at understrege, at der er brug for de private tilbud.

“De skaber valgmuligheder. Jeg har for nylig deltaget i socialchefernes årsmøde. Der opfordrede jeg kommunerne til at være mere opmærksom på de private tilbud”, sagde hun.

Ministeren lagde meget vægt på, at den sociale indsats og effekten af den bliver dokumenteret.

“I skal dokumentere, hvad I kan. Vi skylder de børn og voksne, som det drejer sig om, at vi sikrer, at vi bruger metoder, der virker”.

16

Gi’ LOS Gi’ LOS • 2-2006 • 2-2006

Det fik Jens Hedemand, Hedehuset, til at bemærke, at opholdsstederne godt nok arbejder meget med dokumentation, men at det kan være meget, meget svært at dokumentere effekter. Hvordan måler man det, spurgte han.

“Jeg mener, at meget kan måles”, svarede Eva Kjer Hansen over for en forsamling på 340 LOS-medlemmer, en rekordstor deltagelse til LOS’s landsmøde.

Ministeren roste også LOS’s akkrediteringsprojekt.

“I skal fortsætte det arbejde”.

Til gengæld kritiserede hun, at langt fra alle medlemmer har givet en udførlig beskrivelse af deres tilbud til LOS’s hjemmeside.

LOS-direktør Geert Jørgensen gav ministeren ret og opfordrede opholdsstederne til at lægge standardbeskrivelsen ind på hjemmesiden.

“Desværre er der nogen, der slet ikke har været logget ind på deres side endnu”, sagde han.

Eva Kjer Hansen gjorde også

reklame for socialministeriets tilibudsportal, som skal starte 1. januar 2007. Her skal alle – private som offentlige tilbud – fortælle om sig selv.

“Tilbudsportalen vil give større gennemsigtighed på markedet.

Kunderne vil kunne se, hvilke tilbud, der er det rigtige til prisen”.

98 godkendende instanser Geert Jørgensen var bekymret over, at opholdsstederne i fremtiden vil få hele 98 godkendende instanser, altså de nye kommuner.

Eva Kjer Hansen mente ikke, at der var grund til bekymring.

“I og med vi får større kommuner, får vi mere bæredygtige kommuner, som kan forbedre indsatsen”, sagde hun.

Lige konkurrence Socialminister Eva Kjer Hansen kom også ind på spørgsmålet om “rigtige priser”. Hun fremsatte i januar et lovforslag, som skal forpligte kommunale tilbud til at fastsætte

institutionspriser, som afspejler alle omkostninger, også til bygninger og lignende.

“Det offentliges priser har i nogle tilfælde ikke dækket den reele omkostning, og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt”, sagde hun.

Hun lovede at følge udviklingen nøje for at sikre en lige konkurrence.

Til Gi’LOS uddybede ministeren: “Vi har set gennem de sidste år, at det er lykkedes at lave rigtige priser på ældreområdet, så private og offentlige priser kan sammenlignes.

Flere sager om kommunernes prissætning har været rejst for Konkurrencestyrelsen”.

Men kommunerne vil stadig befinde sig i en dobbeltrolle som både bestillere og udbydere?

“Jeg mener, at vi på ældreområdet har formået at skille de to roller fra hinanden, og kommunerne er blevet opmærksomme på det.

Samtidig er kravene til undersøgelse og handlingsplan for børn og unge skærpet. Det betyder, at kommunerne ikke blot kan sende børn og unge på en kommunal institution for at fylde den op”.

Fotos: Mogens Holmgaard

Landsmøde

– I skal dokumentere det I kan. Det skylder vi de børn og voksne, det drejer sig om, sagde socialminister Eva Kjer Hansen (V).

Gi’ LOS • 2-2006

17

Landsmøde

I har mange muligheder, hvis I finder på noget nyt, sagde socialchefernes formand Ole Pass

Ole Pass, formand for de kommunale socialchefer, glædede sig over, at det sociale system bliver mere entydigt, når kommunerne får hele ansvaret

Foto: Mogens Holmgaard

Opholdssteder har grund til optimisme Af Eskil Sørensen, journalist

K

ommunalreformen bør ikke bekymre opholdsstederne.

Sådan lød budskabet fra de kommunale socialchefers formand Ole Pass på LOS’s landsmøde. Delvis i modsætning til opholdsstedernes egne forventninger.

“Jeg er ikke bekymret. Der er langt mere entydighed i systemet med kommunalreformen”.

Han pegede blandt andet på, at opholdsstederne har mange muligheder for at udfylde behov ved at iværksætte nye pædagogiske tilbud.

“I har mange muligheder, hvis I finder på noget nyt, for eksempel projekter som bygger bro mellem undervisning og sociale indsatser.

Det er også vigtigt, at I har noget

18

Gi’ LOS • 2-2006

at byde på, når der skal opbygges et netværk omkring børn og unge.

I skal kunne gå ind i et netværk”, sagde Ole Pass, som til daglig er socialdirektør i Rødovre Kommune.

Han ville ikke skrive under på, at kommunerne kun tænker i økonomi, når det handler om udsatte børn og unge.

“Når der virkelig er et behov, så mener jeg ikke, at det er økonomien, der er afgørende”, sagde han.

Alt i alt mener Ole Pass, at kommunalreformen vil være et fremskridt.

“Grundtakstmodellen falder væk, og vi vil få et mere fremtidsrettet og dynamisk system, hvor kommunerne har et entydigt ansvar”.

Ole Pass indrømmede, at der kan være fare for, at kommuner til en start vil foretrække kommunernes

egne institutioner, de institutioner, som de overtager fra de nuværende amter.

“Dér må I sørge for at være synlige og kende jeres besøgelsestid.

Her synes jeg, at jeres akkrediteringsprojekt er et helt rigtigt signal”, sagde han.

Ole Pass pegede også på, at anbringelsesreformen vil stille nye krav til opholdsstederne.

“I skal leve op til en personalemæssig kontinuitet, og I skal demonstrere jeres kvalitet for omverdenen.

Anbringelsesreformen lægger også op til flere netværks-anbringelser, og her ligger der en konkurrence for jer.

Der skal I tage udfordringen op, og se på, hvordan I kan indgå i sådan et netværk”, sagde han.

Landsmøde

Læring kræver glæde og god mad Det er vigtigt for læring, at eleven får god kost, motion, søvn og glæde. Læge og tidligere seminarierektor Kjeld Fredens gav gode råd om læring Af Eskil Sørensen, journalist

L

æge Kjeld Fredens serverede en skrap kost for deltagerne i en lærings-workshop på LOS’s landsmøde.

“Vi skal lære at blande os så lidt som muligt i læringen”, lød et af Kjeld Fredens budskaber. Vi skal ikke mase og dirigere børn hen mod lærdommen, men hellere holde os lidt i baggrunden, og give dem en oplevelse af, at de faktisk selv har fundet ud af det.

Som Kjeld Fredens humoristisk sagde, er det noget mange kvinder for længst har fundet ud af med deres mænd.

“Der er ingen læring uden folk får hænderne op af lommerne”, lød en anden af Kjeld Fredens’ overskrifter.

De unge lærer først noget, når de er engagerede i sagen.

Men læreprocessen kræver ikke blot tid og tilstedeværelse. Den kræver også energi. Uden energi er der ingen læring.

Kjeld Fredens pegede på fire faktorer, som kan give energi: Kost, motion, søvn og glæde.

“Fysisk motion giver også motion til hjernen”, sagde han.

Glæden er vigtig for, at sindet overhovedet er åbent for lærdom. Det glade sind kan suge meget viden til sig.

“Hvis I holder et møde, så skal I starte med at lege”, sagde Kjeld Fredens, for at pege på, hvor vigtig glæden er.

Kjeld Fredens har blandt andet undervist på Neurobiologisk Institut ved Århus Universitet og været

rektor for Skive Seminarium. For to år siden udgav han bogen “Mennesket i hjernen”, som handler om hjernen, læring og pædagogik, de emner, som han har beskæftiget sig med i hele karrieren.

Imitation En læringsmetode, som er meget enkel og effektiv, og som er lige så gammel som mennesket, er imitation.

“Imitation er en fantastisk stærk og kraftig læringsmetode”, sagde Kjeld Fredens og fremhævede, at pædagoger skal være bevidste, når de optræder som rollemodeller for børn og unge.

Kjeld Fredens talte også om, hvordan forskellige mennesker mest er henholdsvis handlings-, forståelses- eller oplevelsesmennesker. Det giver forskellige indgange til læring, læringsstile.

Forståelsesmennesket er meget konkret og ønsker sikkerhed og stabilitet. Læringen kan bestå i, at pædagogen metodisk gennemgår de enkelte dele af et emne.

Handlingsmennesket er motorisk aktivt og tåler usikkerhed. Det lærer i handlingen, og det gælder for pædagogen om at opstille nogle rammer, og så holde sig væk.

Oplevelsesmennesket tænker i kunstneriske helheder og billeder.

Her må pædagogen skabe oplevelser, billeder og helheder for at eleven kan engagere sig.

Mennesker har som regel én dominerende læringsstil, men har også noget af de to andre stile.

Her nævnte Kjeld Fredens også forskellen mellem det konvergente menneske, som er fokuseret og konkret, og for eksempel spørger “Hvad er en mursten?”, og det divergente menneske, som er mere bredtfavnende og lader sig inspirere. Det spørger “Hvad kan vi bruge mursten til?”

Mens konvergens kan måles som intelligenskvotient, så er divergens mere i familie med dialog.

– Vi skal blande os så lidt som muligt i læringen, sagde læge og pædagog Kjeld Fredens Foto: Mogens Holmgaard

Gi’ LOS • 2-2006

19

generalforsamling

Vi er blevet

tydeligere LOS’s formand Lars Andersen er godt tilfreds med den ny arbejdsdeling mellem bestyrelse og sekretariat.

Samtidig opfordrer han en til større socialpolitisk fokus

Af Eskil Sørensen, journalist

2

005 blev det første år for LOS med en direktør med udtaleret og en bestyrelse, som i højere grad skal tage sig af de store linier.

LOS’s formand Lars Andersen er foreløbig godt tilfreds med den ændrede struktur, hvor Geert Jørgensen er ansat som direktør. Hidtil har Geert Jørgensen haft titel af sekretariatschef.

“Bestyrelsen har afgivet meget magt til direktøren. Han har udtaleret og skal tegne foreningen. I bestyrelsen synes vi, det har fungeret godt med Geert som frontfigur, og jeg oplever, at vi er blevet tydeligere i den offentlige debat”, sagde Lars Andersen i sin formandsberetning.

En del af årets arbejde i bestyrelsen er gået med at tilrettelægge en ny struktur. Her har bestyrelsen købt rådgivning fra to advokater. Der er blandt andet blevet udarbejdet en ledelsesinstruks til den nye direktørstilling.

“I september var vi klar til at ansætte Geert i den ny stilling”.

20

Gi’ LOS • 2-2006

Meningen med den ny struktur er, at bestyrelsen skal have mere tid til at fastlægge en overordnet politik, mens sekretariatet skal tage sig af sagsbehandling. Derfor er der sket nyansættelser i sekretariatet.

“Vi kan mærke, at vi har fået mere tid til at diskutere de overordnede linier i bestyrelsen”, sagde Lars Andersen.

Men han synes alligevel der mangler en overordnet socialpolitisk diskussion.

“Der er ikke ret mange diskussioner om den socialpolitiske fokus.

Det bliver nemt drift og ledelse det drejer sig om. Vi skal have en et socialpolitisk fokus, der fastholder beslutningstagerne på en fortsat udvikling af anbringelsesområdet”, sagde Lars Andersen.

“Lige vilkår” og magtanvendelse Som led i den ny struktur med en direktør, der tegner foreningen, var bestyrelsens beretning delt op mellem formand og direktør.

Geert Jørgensen fortalte blandt andet, at sekretariatet har været

i dalog om nye vejledninger for opholdssteder med Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Et tema har også været at sikre lige vilkår mellem offentlige og private tilbud.

Akkrediteringsprojektet har taget meget arbejdskraft.

“Der er tale om det største projekt i LOS’s historie”, sagde Geert Jørgensen.

Han fortalte også, at den arbejdsgruppe, som er nedsat om magtanvendelsescirkulæret, vil holde en konference 30. maj om emnet.

“Vi vil foreslå socialministeren, at hun nedsætter en arbejdsgruppe, som skal komme frem til en vejledning, som konkretiserer, hvilken form for magtanvendelse, der er tilladt. Det er uholdbart, at vi ikke ved, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt”.

Geert Jørgensen gav også “et hip” om at bruge hjemmesiden. Nogle opholdssteder har slet ikke været logget ind på hjemmesiden endnu.

Til gengæld var der et par bemærkninger fra salen om at hjemmesiden var for indviklet opbygget for nogen. Geert Jørgensen lovede at tage det op.

Han reklamerede også for at tegne en bestyrelses-ansvarsforsikring gennem LOS. “Bestyrelser kan gøres ansvarlig for store beløb, så det er pinligt ikke at tegne sådan en forsikring. Normalt koster den 15-25.000 kroner. Vi har lavet en gruppeordning, der koster 2.200 kroner for en dækning på en million kroner”, sagde han.

generalforsamling

– Vi skal have en socialpolitisk fokus, der fastholder beslutningstagerne, sagde LOS’s formand Lars Andersen.

+ Plus i regnskabet

Fotos: Mogens Holmgaard

Geert Jørgensen, LOS’s direktør, vil opfordre socialministeren til at få lavet en vejledning, som konkretiserer magtanvendelsescirkulæret. – Det er uholdbart, at vi ikke ved, hvad der lovligt, sagde han.

LOS kom igennem 2005 med et overskud på knap 405.000 kroner. Overskuddet fremkom ved at der var indtægter på 6.581.000, renter på 20.000 og udgifter på 6.196.000 kroner.

Overskuddet var noget højere end budgetteret.

Det skyldes blandt andet større medlemkontingenter end ventet.

LOS’s ledelse ønsker et overskud, fordi LOS’s egenkapital er forholdsvis lille, på 1.197.000 kroner.

“Vi skal op på 1,5 til 2,0 mio. kroner for at kunne svare enhver sit. Det er målet”, sagde LOS’s direktør Geert Jørgensen på generalforsamlingen.

På et punkt overskred regnskabet det budgetterede, nemlig på sekretariatsomkostninger. Det skyldes, at der er brugt 353.000 kroner til ITudstyr og LOS’s hjemmeside.

Der var kun budgetteret med 62.000 kroner, forklarede revisor John Cubbin, revisionsfirmaet Lauge Schmidt & Co. Til gengæld var udgifter til lønninger mindre end budgetteret.

Gi’ LOS • 2-2006

21

generalforsamling

Netværk og tovholdere Netværksgruppen fremlagde forslag til netværksstruktur. Det er vigtigt at tingene gror op fra neden, kommenterede flere medlemmer Af Eskil Sørensen, journalist

G

eert Jørgensen, LOS’s direktør, fremlagde et forslag fra netværksgruppen og en ny struktur for netværket af grupper og undergrupper.

Den går i korthed ud på, at LOS er opbygget i fire lag: nationalt, regionalt, lokalt og undergrupper.

Det nationale omfatter de velkendte kurser, landsmøder, osv.

På det regionale niveau skal der oprettes fem regionale netværk svarende til de kommende regioner. Det er LOS’s sekretariat, som har ansvaret for møder på det niveau.

Lokalt – for eksempel inden for

en af de kommende storkommuner – bliver der grupper som er baseret på geografisk nærhed eller på interessefællesskaber om bestemte emner.

Et vigtigt element i modellen bliver nogle nye “tovholdere”, som skal lede grupperne.

De får et årligt uddannelsesforløb på to dage i LOS for indsatsen, og de inviteres også til et årligt endags udviklingsseminar.

Geert Jørgensen understregede, at eksisterende grupper selvfølgelig kan fortsætte.

Endnu mere lokalt bliver der små undergrupper, som kan tage lokale forhold eller særlige problemstillinger op.

Oplægget om netværk blev diskuteret i grupper på landsmødets anden dag. Flere af grupperne betonede, at netværk er noget, der skal gro op fra neden.

Der var også flere, som fremhævede, at der skal være et stort fagligt indhold i grupperne. Det er ikke nok at drikke kaffe og få en hyggesnak.

Der var skepsis over for, om de regionale niveau kan blive levedygtigt.

“Vi har svært ved at se, hvordan der kommer noget indhold i den regionale kasse”, sagde for eksempel den tidligere LOS-formand Jens Hedemand.

Nye i bestyrelsen K

Foto: Mogens Holmgaard

vindekønnet gik en plads tilbage, da der var valg til LOS’s bestyrelse.

Den gamle bestyrelse havde tre kvinder ud af syv medlemmer. Den ny har kun fået to kvinder.

Majbritt Lund, Skabelsbjerggård, som har arbejdet i bestyrelsen i to år, valgte at stoppe. Derimod genopstillede Benny Thomsen og Arne Rasmussen.

Valgt til bestyrelsen blev Kim Simonsen, Havgårdhus, Arne Rasmussen, Karise Ungdomshus, og John Ander-

22

skou, Bostedet Vangsbovej 5.

Bestyrelsesmedlemmer bliver valgt for to år.

Den ny bestyrelse består herefter af Lars Andersen, Frank Falentin Sørensen, Arne Rasmussen, Marianne Jonstrup, Dorthe Bondo, Kim Simonsen og John Anderskou.

Som suppleanter blev valgt Benny Thomsen, Buegården og Ulrik Rosendal, Vielshøjen.

Suppleanterne deltager i øvrigt fuldt ud i bestyrelsens arbejde.

Den ny bestyrelse for LOS. Fra venstre Arne Rasmussen, Ulrik Rosendal (suppleant), Marianne Jonstrup, Frank Falentin Sørensen, Lars Andersen, Dorthe Bondo, Benny Thomsen (suppleant) og Kim Simonsen. John Anderskou var fraværende.

Gi’ LOS • 2-2006

den gamle brugs

Tjekkiet lærer af danske opholdssteder Af Johan Rasmussen

T

o afklædte kvinder poserer fra en plakat på væggen. De fire tjekkiske parlamentsmedlemmer kigger rundt i teenageværelset, der, som danske teenageværelser er flest, er tæt pakket med ting og sager.

Vi er i Den Gamle Brugs – et socialpædagogisk opholdssted lidt uden for Frederikssund i Nordsjælland. Den vante rytme er brudt for et par timer, mens en delegation fra Tjekkiet er på besøg for at lære om danske opholdsteder, og hvordan det danske samfund tager sig af udsatte unge.

En tolk oversætter fra dansk til tjekkisk, mens den daglige leder Palle Rose og skolelederen Morten Jacobsen viser rundt i Den Gamle Brugs.

Skifterammer med billeder fra ferier i Gambia, på Gudenåen og på ski giver indtryk af glade dage flere år tilbage. Og tjekkerne får at vide, at eleverne selv er med til at bestemme, hvor de skal hen på ferie, og hvad der skal købes til opholdsstedet som f.eks. det billardbord, som står oppe i tv-stuen. Tjekkerne får også at vide, at eleverne får lommepenge, og at pigerne får p-piller og tamponer, så de ikke skal bruge deres lommepenge til det.

De fire tjekkiske parlamentsmedlemmer træder ud i køkkenet, og Palle Rose fortæller om madplanen på køleskabet, hvor eleverne på skift skriver på, hvad de vil lave af mad.

Eleverne skal selv lave mad en gang om ugen.

Fire tjekkiske parlamentsmedlemmer har været på studietur i Danmark for at lære af de danske opholdssteder. Tjekkerne var imponerede af standarden, da de besøgte det socialpædagogiske opholdssted ”Den Gamle Brugs” i Nordsjælland

En teenagepige går ud køkkenet for at hente sine cigaretter og bliver synligt rød i hovedet, da hun pludselig står blandt fire tjekkiske parlamentsmedlemmer, en tolk og en repræsentant for den tjekkiske ambassade.

Imponerende standard Direktør i LOS, Geert Jørgensen, er med for at repræsentere alle de private opholdssteder og give en bredere orientering om forholdene i Danmark.

Et af parlamentsmedlemmerne fortæller, at der i Tjekkiet kører en debat om at nedbringe den krimi-

nelle lavalder, og mange er optaget af, hvordan samfundet skal forholde sig til vanskelige unge. Bl.a. derfor er de taget til Danmark for at hente inspiration.

Tjekkerne kan med det samme fortælle, at de er imponerede over den materielle standard på opholdstederne. Foreløbig vil det ikke være realistisk at matche det danske niveau, hvis de dog overhovedet nogensinde vil gøre det.

Et af parlamentsmedlemmerne vil vide, hvad den danske befolkning siger til standarden på opholdstederne. Geert Jørgensen mener, at der generelt i befolkningen er opbak-

Gi’ LOS • 2-2006

23

den gamle brugs

»

Et af de tjekkiske parlamentsmedlemmer mener, det er godt at se, at der er en mere individuel behandling af de danske børn, i forhold til i Tjekkiet ning til at udsatte børn og unge skal have det godt, og hvis de ikke har det godt hjemme, skal de have gode og trygge rammer et andet sted.

En spørger om lærerne bliver godt betalt, og Morten Jacobsen siger njaaa, uden at komme med et helt klart svar.

Det er svært at sammenligne lønninger og penge i et land som Danmark i forhold til i Tjekkiet. Et ophold i Den Gamle Brugs koster lidt over 40.000 kr. om måneden – et svimlende beløb for de tjekkiske parlamentsmedlemmer. Men som Geert Jørgensen kan fortælle er de private opholdsteder billigere end de offentlige.

Født skyldig Rundturen går videre over i skolen.

Det er eftermiddag og en dreng og en pige sidder i computerrummet – han spiller bilspil og hun sidder og skriver en e-mail. Ved siden af står et klaver med en ghettoblaster oven på.

Eleverne går i skole fra klokken 8 til 14.30, og før frokost har de boglige fag og derefter praktiske fag som f.eks. tegning. Den tjekkiske delegation bliver vist videre over i et mindre træskur, som fungerer som undervisningslokale. Morten Jacobsen kan fortælle, at mange af elevernes boglige evner ligger flere klasser under deres alderstrin. På tavlen står med kridt ”Aktuelle bøger”: Jønke mit liv, De gale, Født Skyldig, Sværd og Trolden.”

Efter rundvisningen er det tid til

24

Gi’ LOS • 2-2006

flere uddybende svar og snak om opholdsteder, og om behandlingen af unge i Danmark og i Tjekkiet.

Tjekkede spørgsmål En spørger om muslimer også kan komme på opholdstedet. Geert Jørgensen kan fortælle tjekkerne, at der i Danmark både er blandede institutioner, og enkelte institutioner udelukkende med unge med anden etnisk baggrund.

Tjekkerne har mange spørgsmål.

Har de unge kontakt med familien?

Hvem bestemmer, hvor de unge skal opholde sig, hvem betaler, og hvad sker der når de unge er færdige på opholdstedet?

Et af de tjekkiske parlamentsmedlemmer mener, det er godt at se, at der er en mere individuel behandling af de danske børn, i forhold til i Tjekkiet, hvor nogle institutioner ser børnene som et stort kollektiv, der bliver behandlet ens.

Geert Jørgensen kan fortælle, at det er kommunerne, som betaler opholdstederne for at have de unge.

Og et af de tjekkiste parlamentsmedlemmer fortæller at kirken delvist finansierer nogle institutioner i Tjekkiet.

I Danmark er ca. 13.000 børn anbragte uden for hjemmet – og ca. 3000 af dem bor på et privat opholdsted – ofte er det de børn eller unge, som er for vanskelige til at være i familiepleje, får de tjekkiske parlamentsmedlemmer at vide.

Den Gamle Brugs i Sigerslevøster.

Tjekkerne vil også vide, om der bliver holdt øje med opholdstederne for at sikre sig, at kvaliteten er i orden, og de får at vide, at det offentlige fører tilsyn med de mange opholdssteder i Danmark.

Samtalen kommer igen ind på den kriminelle lavalder, og tjekkerne vil vide, hvilke erfaringer Danmark har med at straffe de unge.

Geert Jørgensen fortæller, at erfaringen viser, at indespærring og pædagogisk behandling ikke kan lade sig gøre, og at det derfor er få unge, som sidder i sikrede institutioner i Danmark. De tjekkiske parlamentsmedlemmer fortæller, at mange mennesker i Tjekkiet kræver hurtige løsninger af politikerne for at gøre noget ved ungdomskriminaliteten.

Den tjekkiske delegation skal videre. De siger, at de er glade for, hvad de har set. De vil dog ikke være i stand til at bruge de samme midler til anbragte børn og unge i Tjekkiet. Men som en bemærker, har de tjekkiske institutioner trods alt mere end i Bulgarien, hvor flere af parlamentsmedlemmerne også har set på institutioner. Der er der kun to kr. om dagen pr. barn.

Delegationen når lige at få duften af mørbradbøffer, kartofler og sovs med, inden de igen sætter sig ud i minibussen og forlader Den Gamle Brugs.

den gamle brugs

Medbestemmelse i Den Gamle Brugs Af Johan Rasmussen

L

angs en smal landevej i Sigerslevøster ligger Den Gamle Brugs.

Det er ikke svært at forstille sig, at de lokale tidligere valfartede til den gamle rødstensbygning for at hente mælk, brød og kød. I dag er det unge med et lavt selvværd og med sociale og følelsesmæssige problemer, der tager til Den Gamle Brugs. Her bor de fra de er 14 år til de ”flytter hjemmefra” som 18-årige.

Stedet har plads til seks teenagere ad gangen. Og de får med det samme lov til at bestemme meget, fortæller den daglige leder, Palle Rose. ”De skal lære at turde tage et ansvar, det er jo sådan samfundet hænger sammen. Vi forsøger at inddrage dem i de fleste beslutningsprocesser, og for nogle er det noget nyt. De skal først til at lære det. Nogle siger, de er lige glade med, hvilket fjernsyn eller vaskemaskine, vi køber, men vi siger de skal være med. Det viser sig, at de passer bedre på vaskemaskinen, hvis de har været med til at købe den,” siger Palle Rose.

Eleverne skal f.eks. også selv købe deres tøj, og møblerne på deres værelse er deres egne, så de kan tage dem med når de flytter. På mange måder virker Den Gamle Brugs som et hjem, og der er f.eks. ikke graffiti nogle steder. ”Jeg tror, det betyder meget for de unge, at her ikke er nedslidt, og at det ligner et godt hjem,” siger Palle Rose.

Den Gamle Brugs er for flere af de unges vedkommende sidste chance for at få kompenseret for en ofte dårlig skolegang og barndom, inden

Det socialpædagogiske opholdssted Den Gamle Brugs lægger vægt på selvbestemmelse, og så skal stedet være så hjemligt som muligt. Den Gamle Brugs fungerer også som et skoletilbud, der blander beboerne med dagelever de skal stå på egne ben. Det pædagogiske opholdsted er samtidig også et alternativt skoletilbud, som tager imod dagelever.

Dageleverne giver noget mere liv i Den Gamle Brugs, og de betyder også, at der er mulighed for at lave flere varierede undervisningsforløb og få flere lærerkræfter. ”De unge har ofte haft problemer med at gå i skole, mange gange fordi de også har haft problemer hjemme,” siger Palle Rose.

Succes med hænderne Klasselokalerne er små og intime, og ofte er eleverne delt op i tre små grupper, så de kan få en mere intensiv undervisning. Skolelederen Morten Jacobsen fortæller, at mange af elevernes niveau svarer til tredje klasse, selvom de går i syvende i dag. ”Mange har ikke været meget i skole, og mange har ikke lavet noget, når de var der,” siger Morten Jacobsen. ”Derfor er det vigtigt, at de også laver noget praktisk med hænderne, så de oplever en succes med det. Hvis de har succes på et område, smitter det af på andre områder. Ofte har de fået at vide, at de ikke kan andet end at lave ballade,” fortsætter Morten Jacobsen.

Idræt er også vigtig fortæller Morten Jacobsen, og viser et styrketræningsrum, som eleverne selv har taget initiativ til. Der er også bordtennis, en sandsæk til boksning, en basketballkurv og flere andre ting

at udfolde sig med.

Hjælper videre De færreste elever flytter hjem til deres forældre efter opholdet er slut.

Mange flytter i ungdomsbolig eller på kollegieværelse. Det betyder dog ikke, at Den Gamle Brugs helt slipper de unge. ”Vi har et efterværn, og det vil sige, at en pædagog tager ind for at se, hvordan det går med den unge.

Vi har f.eks. en dreng i Hillerød, som godt kan tænke sig at blive tømrer, og så prøver vi at hjælpe ham med det,” fortæller Palle Rose.

Nogle gange har den unge behov for at få oversat et brev fra det offentlige og andre gange har de behov for at snakke. Den unge bliver også opfordret til at komme på besøg og spise aftensmad med de andre elever. Et efterværn tager mindst seks måneder med et besøg en gang om ugen.

Den Gamle Brugs er et pædagogisk opholdsted under Kristelig Forening for Børn og Unge (KFBU), som driver dag- og døgntilbud for børn og unge.

At Den Gamle Brugs hører under en kristelig forening betyder ikke meget i hverdagen. ”Vi synger ikke morgensang og salmer, men vi har et kristent menneskesyn. Det er den unge, som er i centrum og ikke pengene, og så behandler vi hinanden ordentligt og med respekt,” siger den daglige leder.

Gi’ LOS • 2-2006

25

FICE

FICE – mere end 30 lande mødes i år i Sarajevo L

æs mere om en unik chance for at kombinere en tur i september til den berømte by – og samtidig møde kolleger fra hele verden.

FICE, en international organisation, der arbejder for anbragte børns interesser, er arrangør. En forening kendt af nogle blandt LOS’ medlemmer, der deltog med en workshop på konferencen i Maastricht.

FICE International I Danmark har vi gennem mange år haft et mangfoldigt foreningsliv, også inden for specialet børneforsorg.

Vi har små og store foreninger, en del af dem samlet i paraplyorganisationer.

LOS samarbejder med mange – og det er frugtbart for alle parter.

Nævnt i flæng – nogle nævnt, ingen glemt: Børnesagens Fællesråd, de mange familieplejeforeninger, Dansk forening for Socialpædagogik, Familieplejen Danmark.

Ansatte i sekretariatet er repræsenterede i flere bestyrelser, herunder også FICE Danmark.

Ude i den større internationale verden sker der imidlertid også mange ting. Og med internationale konventioner, Europæiske Unionstider og internationalt akademisk samarbejde – er også dansk lovgivning og dansk pædagogisk praksis præget af dette. Måske mere end vi i det daglige går rundt og tænker på.

FICE International er en forening der blev oprettet i ruinerne efter 2. verdenskrig, hvor Europa var fyldt

26

Gi’ LOS • 2-2006

med forældreløse og hjemløse børn og etableringen af børnehjem, børnebyer, skoler etc. satte fart.

UNESCO erkendte behovet for faglig støtte til alle de socialarbejdere der tog opgaven på sig, med at hjælpe disse alvorligt psykisk og fysisk skadede børn. Børnene kom fra mange lande, talte forskellige sprog. Det var opfattelsen, at et internationalt netværk kunne hjælpe socialarbejderne med at lære fra hinanden og dermed støtte hinanden i den udfordrende opgave det var, at skabe en ny fremtid for de mange krigsbørn.

Takket være store donationer gennem mange år fra blandt andet Pestallozi fonden, bredte netværket sig ud.

Og trods de enorme forandringer vi har set i Europa siden da, ikke mindst skabelsen af Den Europæiske Union, som også var et udtryk for en vision om ”aldrig mere krig”, ja, så er der i verden stadig masser af børn der lider under krig, fattigdom og alvorlige sygdomme. Børn der aldrig ser en skole, ikke aner hvad frisk drikkevand er, sidder i fængsel og dør i en tidlig alder.

I Europa har mangt og meget som sagt forandret sig. Det har børn og unges problemer også på nogle områder. FICE har som følge deraf udviklet sig, vokset og inddraget andre lande i arbejdet. Det oprindelige navn blev som en del af forandringen ændret fra Fédération des Communautés d’Enfants til det mere mundrette FICE, udtales oftest på engelsk som fee-say.

Målgruppen er ej heller længere udelukkende medarbejdere der

arbejder børn anbragt i diverse døgnforanstaltninger. Også andre interventionsformer breder sig i de andre medlemslande. Socialarbejdere fra disse felter, organisationsfolk der organiserer disse, forskere fra et bredt felt af universiteter i øvrigt, embedsmænd – og kvinder fra statslige og lokale forvaltninger lige fra Danmark over Ungarn til Pakistans regering, danner tilsammen, med hver deres forankring i de respektive nationale foreninger, den internationale forening.

Hele den spændende historie kan læses på FICE’s hjemmeside, hvor der yderligere er beskrevet en masse om foreningens mål, samarbejdsparter, aktiviteter og internationale konferencer.

Her skal bare nævnes tre af de aktiviteter, der kunne have interesse for nogle af LOS medlemmer.

Sarajevo 2006 – kolleger mødes fra alverdens lande … og unge mennesker med FICE afholder en stor konference hvert andet år. I år sker det i dagene 6.-8. september. Her mødes de nationale sektioner i Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Herzegovina.

I de senere år har vi talt op til 900 deltagere, fra så forskellige egne af verden som for eksempel Palæstina, Sydafrika, USA – og tættere på det hjemlige; fra UK, Finland, Tyskland, Holland og Danmark. Konferencerne har været holdt i Glasgow, i Berlin og i 2000 i Maastricht.

Hver gang er det med et indholdsrigt fagligt program, og med

FICE deltagelse af ca. 50 unge mennesker, der kommer med medarbejdere fra de bosteder, hvor de unge lever og uddanner sig.

Det er en fantastisk mulighed for at komme ud og videreformidle egne erfaringer.

Et LOS medlem deltog i 2000.

Mellergårdsskolen i Nordjylland, nylig omdøbt til Semaiskolen, fik stor applaus for deres præsentation og efterfølgende workshop. De to socialarbejdere repræsenterede stedet, og gjorde det som nogle af de alt for få blandt praktikerne i feltet.

Dette vakte stor begejstring – og blev behørigt beskrevet i socialpædagogernes fagblad.

I år vil Gi’LOS selv føre pennen og berette fra konferencen.

Vi er blevet opfordret til at rejse ned og præsentere LOS arbejde med udvikling af en akkrediteringsmodel.

Vi deltager dels i en fælles workshop, hvor andre måder at forholde sig til dette på i medlemslande samles – og vi håber at kunne deltage med en egentlig præsentation af modellen.

Både de Bosniske, de Ungarske og Schweiziske kolleger ser frem til at høre mere om denne model. Opgaven med at få denne rejse sponsoreret er i fuld gang, og i lighed med tidligere år skal det nok lykkes at komme af sted.

Noget andet er så den mulighed det giver for at præsenterer unge mennesker for en anderledes hverdag, oplevet af andre unge i lignende omstændigheder, blot i andre lande.

Vi har hvert år været fulde af beundring over den konference, de løber parallelt med ”de voksnes” – og hvor vi mødes til sidst.

Der arbejdes engageret – og for mange af de unge, forlyder det senere, blev begivenheden noget der flyttede på nogle væsentlige ting for de unge. De oplever noget fantastisk sammen. Og de lærer noget vigtigt om venskaber på tværs af forskelligheder. Om hvordan et fælles mål kan skabe fælles takt. Måske sås endda kimen til læren om forskellen på ”sammenhængskraft” og ”solidaritet”!

Quality4Children Kvalitet – ordet nævnes nu om dage i hver anden sætning. Ikke bare i Danmark, men bredt over hele feltet i udlandet også. Mange FICE medlemmer er engageret i projektet Quality4Children. Det er oprettet som et samarbejde mellem FICE, IFCO (familieplejeforeningernes internationale organisation) samt SOS Børnebyerne.

Baggrunden var især den sidste enorme udvidelse af EU, med inddragelse af lande som f.eks. Ungarn. Der er hermed hundredtusindvis af børn i Europa, som er afhængige af børneforsorg, hvad enten den varetages af kommunale, regionale, statslige eller private aktører.

Både WHO og UNICEF har erklæret, at der er stigende behov for at udvikle kvalitetsstandarder på området for anbragte børn.

Grundlaget for projektet er blandt andet det de fleste i daglig tale kalder Børnekonventionen, vedtaget på FN’s generalforsamling i 1989, som Konventionen om Barnets Rettigheder, ratificeret af næsten alle lande, undtagen USA og Somalia.

Det er primært konventionens artikel 3.1, der ordret siger, at: ”Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn, skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnet-

hed samt sagkyndigt tilsyn”.

Også Danmark har tilsluttet sig, som det 94. land i 1991. Og vi kan sagtens genkende dette grundlag i megen af vores lovgivning – selvom der måske stadig er lang vej til den situation i praksis, som vi på de udsatte børns vegne kan være tilfredse med – og som de udsatte børn og deres familier ikke mindst kan trives og udvikles ved.

Danmark må også stadig lide den tort at blive kritiseret. Blandt andet for at konventionen stadig ikke er implementeret i dansk lovgivning i tilstrækkelig grad. Det har blandt den konsekvens, at mange i Danmark faktisk ikke er klar over at konventionen eksisterer, ifølge UNICEF Danmarks hjemmeside.

Socialarbejdere med orden i etikken, med klarhed over motivationen i arbejdet og den rette indstilling, har altid arbejdet med det mål at skabe højest mulig kvalitet i arbejdet med de udsatte børn og deres familier.

Den til enhver tid herskende kontekst har så været styrende for, hvordan kvalitet kunne eller bude defineres – eller hvor meget kvalitet der var råd til. Også selv om ordet ikke i nær samme grad blev brugt i flæng som i dag.

Der er plads i projektet til flere danskere, så hvis der er interesse for internationalt samarbejde blandt nogle af jer derude, så klik ind på projektets hjemmeside eller kontakt Søren Hegstrup fra FICE Danmark.

Der er brug for jer.

Gi’ LOS • 2-2006

27

FICE

P.E.P. … eller Professional Exchange Programme også kaldet, er et udvekslingsprogram for erfarne socialarbejdere.

Det er tænkt som en mulighed, hvormed man for minimerede omkostninger kan rejse ud, f.eks. i forskningsøjemed, eller for eksempel som studerende på videreuddannelse.

Opholdet forberedes i samarbejde med FICE, og programmet administreres af FICE Europe. Deres hjemmeside kan konsulteres for nærmere oplysninger.

Det er et volontørprogram, dvs. det økonomiske fundament for et ophold på en udenlandsk institution eller et projekt, skal skabes af volontøren selv.

Trods programmets aktuelle langsomme start, har vi store forhåbninger til det.

FICE Danmark … hyttebytterier, volontørarbejde og venskabsinstitutioner.

Her til lands er der som sagt et hav af foreninger og faglige organisationer, der arbejder for udsatte børn og unge – samt deres familiers - interesser.

Ikke desto mindre er det midt i dette hav lykkedes at bevare en lille

Fakta · FICE Danmark er en mere end 25 år gammel almennyttig forening. · Præsident for FICE Danmark er lic.phil. Søren Hegstrup. · FICE Danmark udgiver et informationshæfte – indlæg hertil er meget velkomne, såvel som indlæg til det internationale FICE Bulletin. · FICE Danmark er en nationalsektion under FICE International, som har mere end 30 lande som medlemmer, herunder Bulgarien og Ungarn, som to af de seneste, samt Israel, Canada, Indien, USA, Nederlandene, Tyskland, Skot-

28

Gi’ LOS • 2-2006

national sektion af FICE her i landet.

Vi deltager aktivt i det internationale arbejde, og bevarer kontakten til mange kolleger, både i praksis, i undervisningssektoren og på det politiske niveau.

Vi søger med vores lidenhed som national sektion, via en lille publikation, at formidle nyheder, erfaringer og oplevelser fra den internationale scene.

Denne artikels forfatter er sammen med repræsentanter fra institutioner, faglige tillidsfolk, undervisere m.fl. den lille flok der i mylderet af væsentlige aktiviteter, forsøger at bevare et vigtigt og frugtbart internationalt netværk.

Artiklen andetsteds om rejsen til Ungarn, er et eksempel på dette.

Et af de gamle hæderkronede skole -og behandlingshjem – Orø Strand – har en russisk venskabsinstitution.

Aktuelt arbejdes der på at arrangere en fælles idrætsdag her i Danmark.

Også udefra er der interesse denne vej. Vi arbejder lige nu på at finde en institution eller et opholdssted, der kunne tænke sig at modtage en studerende fra Schweiz i cirka tre måneder.

Hun taler dansk, om end lidt ”brækket”, og vi håber at kunne hjælpe som tidligere.

land, UK, og mange flere. · Præsident for FICE International er hollænderen Theo Binnendijk. Der er valg til ny præsident på generalforsamlingen i 2006. · Der er siden kommet en særskilt europæisk sektion. · FICE – oprettet i 1948 – varetager interesser for børn og unge som vokser op uden for eget hjem. · FICE har NGO status for Unesco og Counsel of Europe. · FICE Danmark har til opgave at formidle samarbejde og udveksle erfaringer imellem såvel nationale – som internationale børne- og ungdoms-

Andre links www.unicef.dk www.quality4children.info www.brd.dk – Børnerådet i Danmark www.vildelaereprocesser.dk – se Tine Ros artikel: Rayong Youth Correction Training Center – om børnefængsler i Thailand. Om 770 børn i kummerlige vilkår og en dansk ildsjæl iblandt dem.

Aktuelt arbejder FICE Danmark også på at udbrede kendskabet til en god mulighed, også for evt. interesserede blandt LOS medlemmer: Ganske mange institutioner og opholdsteder, både her til lands og blandt vores kolleger udenlands, er i besiddelse af ferieejendomme.

Muligvis er man stadig fuldstændig forlibt i ens egen svenske ødegård – men måske kunne muligheden for at ”bytte hytte” alligevel friste? I så fald skal I kontakte FICE Danmark. Vi vil forsøge at finde et passende match i andre medlemslande. Spørgsmål om organisationen, om konferencen, om tilmelding med videre kan dels besvares på hjemmesiderne, dels ved at kontakte FICE direkte.

institutioner, opholdsteder for børn og unge, familiepleje, anbringende myndigheder samt uddannelsessteder. · FICE Danmark har i mange år arbejdet for at forbedre den danske børneforsorg, og har som en naturlig del af dette arbejde knyttet mange bånd til udenlandske kolleger. · FICE har et udvekslingsprogram for socialarbejdere på tværs af landegrænser; P.E.P programmet. · For yderligere information om FICE: www.fice-inter.org – www.fice-europe.org og www.fice.dk

den gamle brugs

Forbud mod private opholdssteder – en rejsereportage fra Budapest Af Karen Scott, LOS-konsulent

D

En aktiv ferie i Ungarn og en kort rejse tilbage til tiden bag Jerntæppet, hvor private foreninger og institutioner var forbudte

er er uden tvivl flere betydninger af begrebet aktiv ferie. Et medlem reagerede på oplysningen, med at fortælle om deres snarlige tur på klatreferie. Om jeg havde nogen fif?

Tja, fif har jeg nok nogle stykker af, men ikke om klatring i bjerge!

Når denne artikel alligevel beskæftiger sig med min private ferie, så er det fordi det aktive element handler en del om børneforsorg, forandringer og engagerede ildsjæle.

Noget som vi også i LOS er meget optagede af!

Denne rejse var som sagt for egen regning. At den ellers planlagte ferie til Toscana blev udskudt, skyldtes blandt andet den anden udmærkede halvdels undervisning i byen Budapest.

Selv har jeg kammerater fra Master studierne i Maastricht i 2000, der arbejder der.

Også foreningskammerater fra FICE* er aktive i byen, så det forekom indlysende at blive lidt klogere på hvad der foregår i landet i dag.

Som mange ved, skete der et systemskifte i 1989. Det havde været undervejs i nogen tid, men blev alvor i september det år. Efter opstanden i 1956, Sovjets jerngreb om landet og trange tider på denne vis, skete der noget.

* Se anden artikel i herværende nummer af Gi’LOS om den Internationale del af denne organisation og konferencen i Sarajevo september 2006.

Foto: Karen Scott

Systemskiftet og indmeldelse i EU

Jeg var selv ved et ejendommeligt tilfælde ved at krydse grænsen, som næsten nybagt socialpædagog, og så da den konkrete effekt slå igennem. Det blev til et af mit livs minderige stunder. At se mennesker hoppe ud af bagagerum på biler,

Udsigt til parlamentet i Budapest med Britisk forbillede. mennesker der var i færd med at tage chancen og lade sig smugle over til det forjættede Vesten, det var et mærkværdigt syn.

Især fordi vi intet vidste om nyheden, måtte spørge os for, og i øvrigt blive klogere op gennem Europas

Gi’ LOS • 2-2006

29

Reportage fra budapest

aviser på, hvad det var vi nys havde set.

Grænsen var blevet åbnet, Ungarn kastede lænkerne af sig.

Det gjorde landet i en grad, der siden kastede det ud i den samme krise, som mange af de andre Østeuropæiske lande måtte lide under, da de ønskede at slippe for totalitære systemer.

Det er i korthed situationen i dag.

Økonomi

Udsigt fra borgen i middelalderbyen mod Pestsiden.

Det tidligere Finansministerium, første lokalitet for den nye socialarbejderuddannelse.

30

Gi’ LOS • 2-2006

Landet har fået sit højt begærede medlemskab af EU, og det har kostet økonomisk efter en hestekur, som landet satte sig selv på.

Store dele af befolkningen blev kastet ud i fattigdom, landet beskrives som fattigere end Polen.

Mine kammerater beskriver for mig, hvordan deres økonomiske virkelighed ser ud: En dygtig socialarbejder, uddannet på den 4-årige socialrådgiver uddannelse, med videreuddannelse på Master niveau fra et Europæisk universitet, fik efterfølgende arbejde i Justitsministeriet.

For dette fuldtidsarbejde tjener han brutto 100.000 ungarske forinth, svarende til ca. 3500,– kr. Heraf betales 20 % i skat. Af resten betales 2/3 til lejligheden, som det har taget 6 år at spare op til, for at få til udbetalingen.

Mindstelønnen er på ca. 1800 kroner brutto.

Når vi gik i butikker dernede, var tingene godt nok billigere, men der sås ikke den helt store prismæssige forskel fra herhjemme. Slet ikke på cafeer og lignende.

Dette lå helt i tråd med oplysningerne i den bekendte turistguide fra en af landets store landsdækkende aviser.

Der er med andre ord ikke meget at rutte med for de mange. Af samme grund arbejder en del på to arbejdspladser.

reportage fra budapest

Hvordan ungarerne i øvrigt får det hele til at hænge sammen, henstår i grålige nuancer for en besøgende der kun har en uges indsigt.

Biler som herhjemme ses overalt i Hovedstaden, der er mennesker i butikkerne, også i de nye stål – og glassmarte shoppingcentre.

Men fattigdommen lurer – og i yderdistrikterne kan den slet ikke skjules. Også veje og bygninger sladrer om at stolt folkeslag, der gør sit yderste for at kæmpe sig vej frem, men uden store økonomiske midler.

Afstanden mellem rig og fattig er vokset til det groteske. Alt dette er hørt før. Hvad der i Ungarn ikke er hørt længe, er at en siddende regering overlever et valg.

Det skete nys med den siddende socialistiske koalitionsregering.

Om end på italiensk maner, med en meget smal margen. Også de af regeringens modstandere, som jeg talte med, anerkender dog det forhåbentlig nyttige i en vis stabilitet.

Præsidenten for FICE Ungarn Julia Blumenfeld (th) og tolken Ildikò Mihàly.

Social Action Med den Nationale Handlingsplan, som får en EU saltvandsindsprøjtning på 750 millioner euro, har mange et håb om varige forbedringer. Jeg fik en invitation fra NGO organisationen ”Association of Non-profit Human Services” til at deltage på den sidste dag, i en konference om denne storstilede plan. Konferencen blev holdt i det tidligere Finansministerium, midt i det gamle Borg distrikt. Smukkere udsigt fås næppe over byen, med Donau som et glitrende bånd der løber gennem byen.

Min gamle lærer, Gabor, er igen primus motor i en græsrodsbevægelse og arbejder sammen med advokater, økonomer, sociologer og socialarbejdere imod det han kaldte ”workfare instead af welfare” politikken. En politik der svinger pisken over de arbejdsløse og de hjemløse

eller simpelthen ignorerer dem. Det bringer syner frem, af politikere fra de 25, der om rundbordene i glaspaladserne i Bruxelles lægger de store linjer!

Repræsentanter fra regeringen, fra tyske og østrigske kolleger sad imidlertid sammen med ungarerne og hørte om, at der i for mange tilfælde efter storstilede projekter … intet er ændret! Ikke opmuntrende udsagn. Ungarerne tog det som en udfordring – og der er virkelig mange socialarbejdere på alle niveauer, som har taget udfordringen op. Især i de østlige og nordøstlige områder af landet, med tidligere mineindustri og mange borgere med Roma etnisk baggrund, er problemerne enorme.

I tiden efter rejsen har der været mulighed for at gengælde gæstfrihe-

den ved at sende diverse materiale, som er brugbart for dem i deres kamp mod yderligere nedskæringer rettet mod de mest udsatte befolkningsgrupper. Vi kunne synge med på nogle fælles vers!

Ildsjæle Hvis de store økonomiske problemer ikke er befordrende for andet, så er de i hvert fald befordrende for motivation og ekstra indsats fra mange mennesker, der enten er pensioneret og derfor har mere tid, eller af andre grunde har deres eget udkomme på det tørre og derfor vælger at arbejde ekstra som frivillige og ulønnede.

Derudover er der dem, der af politiske og idealistiske grunde udfører at stort stykke arbejde.

Sådanne personer er alle de

Gi’ LOS • 2-2006

31

Reportage fra budapest

De to lønnede medarbejdere i sekretariatet i FICE med tolken Ildikò Mihàly (i midten).

mennesker som jeg besøgte og fik lejlighed til at tale med. Sproget var engelsk, i nogle tilfælde krævede det en tolk, som generøst blev stillet til rådighed gratis.

Tiden og den sproglige faktor betyder selvfølgelig, at den erhvervede viden dels er begrænset – og at nogle af informationerne kan være delvis misforståede.

Denne artikel skal derfor ikke ses som et resultat af egentlig forarbejde til rapportskrivning, men udelukkende som en faglig rejsereportage. Fra et land der vel at mærke har meget mere at byde på end social realisme.

Beskrivelsen af de fantastiske kvarterer i byen, de utroligt mange parker og grønne anlæg, den gode vin, det berømte konditori Gerbeaud … den må imidlertid vente på en anden anledning.

FICE – tæt på at være LOS søsterorganisation i Ungarn En person der har valgt at bruge sine erfaringer fra sit lange arbejdsliv er Julia Blumenfeld. Navnet er ikke særlig ungarsk, der klinger tolkens navn mere lokalt: Ildikò Mihàly, der arbejder som lærer på et gymnasium. I fritiden arbejder hun for FICE Hungary, i samarbejde med Julia, som i mange år var chef for noget der svarer lidt til Styrelsen for Social Service her i Danmark.

Vi mødes en solrig formiddag, lidt

32

Gi’ LOS • 2-2006

uden for bycentrum, på Budasiden.

FICE har lejet sig ind på en døgninstitution, som ligger smukt med masser af grønt rundt om bygningerne.

Dem er der en del af og det er ikke nemt at finde den rigtige bygning.

Det betyder at jeg får hjælp af en ung pige på 18, der bor der. Hun taler nok engelsk til at fortælle mig, hvor længe hun har boet der, og om sine rejser til Holland.

Om Holland og FICE er der det at sige, at de gode nederlændinge er meget aktive i flere af de østeuropæiske lande.

Julia fortæller, at FICE blev dannet i 1990 efter systemskiftet. Før den tid var det i mere end 30 år simpelthen ikke lovligt at drive private foreninger. Hun er formand for foreningen, der tæller 400 individuelle medlemskaber, 84 døgninstitutioner, 68 af de såkaldte ”flats” og ”professionelle plejefamilier” – som i indhold minder meget om opholdsstedernes struktur, især i de tidlige år herhjemme.

Der bor socialarbejdere med deres ægtefæller, og arbejder fuldtids i storfamilielignende rammer, med ca.

10-12 børn. Blot er de ikke private – selvom der nu om dage eksisterer private tilbud, oprettet af non-profit foreninger.

Derudover er cirka 27 plejefamilier medlem af organisationen. I alt 8000 børn og unge ud af de 21.000 der

er anbragt eller i efterværn, nås på denne måde.

Solidaritetsarbejdet i de mørke år FICE International gjorde et stort stykke arbejde for at holde kontakt til kolleger og åndsfæller, da landende stadig var bag jerntæppet Herunder også i de år, hvor præsidenten hed Steen Mogens Lasson og kom fra Danmark, hvor han var forstander for Udby behandlingshjem.

Julia fortæller om rejserne til Schweiz, Østrig og Holland – rejser der betød en afgørende kontakt med fagfæller i demokratierne. Herunder fik mange ungarer muligheden for træning i de vestlige, mere indvidorienterede arbejdsmetoder i arbejdet.

På en stor børneforsorgskonference i 1989 tog Ungarn skidtet til det fulde medlemskab af organisationen.

Konkrete tiltag Siden har de arbejdet intenst på at forbedre forholdene. I modsætning til herhjemme, arbejder FICE meget mere direkte med de anbragte børn og unge.

Aktiviteterne i FICE Hungary er utallige. · Der arrangeres børneparlament en gang årligt, hvor de anbragte børn modtages af parlamentets formand. Børnene og de unge, én repræsentant fra hvert sted fra

reportage fra budapest

hele landet, får her lejlighed til at udtrykke deres holdninger og formidle deres erfaringer direkte i de folkevalgtes imponerende hus i Budapest. · De unge inviteres hvert forår til ægte ball-room dans på et stort hotel, iklædt det helt store skrud.

Filosofien er, at disse børn og unge ofte har levet helt ude på kanten af samfundet. Her har oplevet eller lært alt for lidt af det, der sædvanligvis bliver andre bedre stillede børn og unge til del. Og alt for sjældent spektakulære oplevelser af den positive slags! · Der arrangeres Julefester med gave-dag · .., og inviteres i teatret.

Listen er ikke komplet – og man mere end aner, at der hersker ganske andre betingelser for at drive bo – og behandlingssteder for børn og unge i Ungarn, end vi kender det herhjemme – trods alle genvordighederne her til lands.

Noget de beretter om med stor og berettiget stolthed, er det lille magasin, der i en årrække nu er udkommet to gange årligt, med anbragte børns egne fortællinger og tegninger.

Børneforsorgen Ikke kun retten til igen at organisere sig frit, tale frit, drive privat virksomhed etc. blev altså resultatet af systemskiftet i Ungarn.

Allerede de mildere vinde der gik forud for systemskiftet medførte, at det blev muligt at oprette en uddannelse inden for de sociale professioner, nogenlunde svarende til vores uddannelse som socialrådgiver. Dette blev muligt i 1987, og en af ildsjælene også i den forbindelse var Gabor Hegyesi, som stadig underviser på den europæiske Master ud-

dannelse i komparative socialstudier i Maastricht.

Siden er der kommet en uddannelse til, nogenlunde svarende til vores pædagogiske grunduddannelse.

Selve reformen af det juridiske grundlag for den praktiske udførelse af børneforsorgsarbejdet skulle dog tage yderligere en rum tid.

I mellemtiden levede de oprindelige statsinstitutioner videre. Alle med hundredvis af børn på hvert børnehjem, et enkelt med mere end tusinde.

I 1997 kom den første ægte reform – siden 1901. Ved århundredskiftet indførte Ungarn, som mange europæiske lande, love der skulle garantere børn et minimum af rettigheder og beskyttelse. De kom faktisk før Danmark, der først i 1905 var klar med noget lignende, og vedtog Børneloven.

Men hvor vi i Danmark har set et utal af reformer siden da, gik tiden især efter 1945 altså på mange områder i stå i det førhen så fremgangsrige land. To verdenskrige og to totalitære systemer satte sine spor.

Både på Transportmuseet, House of Terror og Det Nationalhistoriske museum fås yderligere forklaringer.

Familieplejesystemet var for eksempel velfungerende op til 1945, men kollapsede totalt i tiden derefter.

Dagpasningssystemer fungerede godt under de tidligere regimer – forankret i arbejdspladserne frem for under staten… hvem der så

»

kunne se forskellen i de dage.

Tilbuddene eksisterer stadig, men er under pres af de lokale myndigheders store problemer. Nogle landkommuner har ingen midler til at drive dem, andre har.

I 1997 kom inspirationen til reformerne fra Storbritannien. Hvorfor?

Ganske enkelt fordi der var dertil, der i mange år var kontakt. Siden er der sket meget, og der ses i dag også til andre sider, når inspiration skal findes.

Organisatorisk er der i dag nogle lighedspunkter med det hidtidige danske system.

Ministeriet med styrelse er øverste myndighed. Landet er opdelt i amter og kommuner, dog en del flere end vores.

Nutidens standarder og kvalitetsudvikling Lazlo Csòkay, øverste chef for ”department of child protection” i Budapest kommune med de 2 ud af cirka 10 millioner indbyggere i landet, fortæller samstemmende med Julia Blumenfeld om nogle af de forbedringer, som er vedtaget med reformen i 1997.

Først og fremmest er det ved lov angivet hvor store de enkelte døgninstitutioner og boformer må være.

Nu om dage må der højst være 40 pladser – men ingen børnegruppe må overstige 12 børn og unge.

Hver institution skal råde over minimum èn psykolog og en specialuddannet pædagog. Hver gruppe skal råde over mindst èn ansat med

...man mere end aner, at der hersker ganske andre betingelser for at drive bo – og behandlingssteder for børn og unge i Ungarn, end vi kender det herhjemme...

Gi’ LOS • 2-2006

33

Reportage fra budapest

socialpædagogisk diplom (en 4 årig uddannelse) samt to mere med nogen uddannelse i pædagogik.

Derudover to assistenter, der minder om vores pædagogmedhjælpere.

Derudover anbringes børn i de tidligere nævnte plejefamilier og udvidede plejefamilier.

De unge volder lige så store hovedbrud som her – og Lazlo var meget interesseret i at høre om de tiltag og udviklingsarbejder vi har haft i Danmark. I Ungarn er der ikke så meget at vælge imellem. Når de unge vokser ud af børnehjemmene, er der stort set kun ”flats” tilbage.

En form for kollektiv boform, med 5 pædagoger ansat til ca. 12 unge.

Efterværn kendes som her, blot med den forskel at det går til det 24. år.

Alle tilbud skal have en licens.

Den tildeles af et regionalt råd, det såkaldte County Guardianship. Der føres tilsyn med stederne en gang årligt.

En form for kvalitetskontrol udføres i forbindelse med tilsynsbesøgene, men uden egentlig udarbejdede modeller for det.

Fra Storbritannien har de overtaget noget de kalder ”Bamse-arket”.

Navngivet efter et logo på arkene, som der er ti af. Her oplistes data om familien, udviklingsplan beskrives og hvert barns udvikling følges efter en nøje plan. Yngre end 3 år, tjekkes barnet hver 6. måned. Derefter en gang årligt på diverse udviklingsparametre.

De kender til ISO systemet, men bruger det ikke. Andre former for standarder kendes ikke i arbejdet.

Imidlertid arbejdes der på det i statsapparatet. I NGO organisationen er de i tæt samarbejde med regeringen – og blev begejstrede da de hørte, at der andre steder i Europa arbejdes med alternativer til ISO systemet.

Vi har lavet en aftale om gensidig inspiration.

34

Gi’ LOS • 2-2006

Anthony – højre hjertekammer på Nøddeknækkerfondens botræningsinstitution.

Hvad siger virkeligheden så?

Ikke overraskende er der langt fra ideal/lovtekst til virkelighed.

Deri kan man godt genkende noget fra den hjemlige sfære. Men i Ungarn er det måske mere forståeligt. Med en økonomi der er i bund, med et helt samfund der skal reformeres fra bunden nærmest – og med et uddannelsessystem der stadig er i vuggen på dette område – så er der lang vej igen.

Intentionerne med at ændre de gamle mammut institutioner var også at gøre det billigere.

Hvordan nogen kunne få den tanke – er svært at forklare … og få forklaret. Realiteten der indebar, at mange nye og mindre bygninger skulle fremskaffes – og manglen på uddannet personale, gjorde at det ikke gik så nemt som tanken havde været. Og det blev dyrere.

Man havde forestillet sig, at der inden for 5 år skulle være gennemført de planlagte ændringer.

Det er selvfølgelig ikke tilfældet.

Julia Blumenfeld mener faktisk, at det faglige niveau på nogle områder – og i visse egne af landet er faldet katastrofalt.

Forklaringerne er mange – de væsentligste er den generelt dårlige økonomi samt vanskelighederne med at få det rette personale – og helt indlysende det kæmpe arbejde med at omlægge en sektor der rummer ca. 20.000 børn.

Noget af det de alle kan berette om, også børnene og de unge selv, er de enorme store forskelle der er mellem de forskellige regioner i landet. Forskelle der giver sig helt tydelige og uacceptable udslag i den intervention der foretages.

Som herhjemme ses en klar overrepræsentation af børn fra de socioøkonomisk allermest ringe stillede. Det vil i Ungarn sige, at ganske mange børn kommer fra Roma gruppen, en ildeset minoritetsgruppe, fra de fattigste og fra de unge og enlige forsørgere.

Uddannelseskrav Trods vanskelighederne med at gennemføre reformen af 1997 – så arbejder ministeriet ufortrødent videre med at sætte standarder. Tanken er, at uden mål er det svært at gå vejen.

Det giver sig også udslag i kravene til det faglige niveau.

reportage fra budapest

Julis fremviser et digert værk, der nøje beskriver de krav der stilles til efteruddannelse af personalet.

Bologna deklarationen, som i 1999 blev vedtaget af i alt 29 ministre fra europæiske lande vedrørende skabelsen af et åbent rum for uddannelse, blev i Ungarn først indført i 2006.

Ikke desto mindre har Ungarerne i årevis stræbt efter at indhente det øvrige vestlige Europa.

Således også med håb om at forbedre uddannelsesniveauet og standarden indenfor børneforsorgen.

Efteruddannelsesprogrammet for socialarbejdere er derfor blevet sat i system. Der stilles præcise krav med et nationalt point system, der ikke skal forveksles med det europæiske system for meritoverførsel.

I en diger bog fra den ungarske styrelse oplistes de i alt 633 kurser, der udbydes i 2006. Enhver ansat er forpligtet til at deltage i kurser, der sammenlagt over 7 år udløser 60 point. Mindst 30 point skal erhverves ved et længerevarende kursus. Til eksempel udløser en heldagskonference om legens betydning for børns

udvikling 5 point. Med en hurtig omregning kan en ansat dermed regne med et komme på kursus i en dag om året – samt en længere kursus pr.

7 år.

Betalingen er det enkelte sted ansvarlig for.

Alle organisationer og uddannelsesinstitutioner kan byde ind med forslag til kurser, også FICE. Et assessor-udvalg under ministeriet vurderer tilbuddene og beslutter suverænt, hvor mange point et givent kursus udløser.

Emner der undervises i er for eksempel ”drugs”, skolegang og uddannelse for anbragte børn og unge, anbragtes sundhedstilstand samt kvalitet i sagsarbejdet. Er der nogle klokker der ringer?

The Nutcracking Foundation …”som en nød: helt hård uden på, svær at knække. Men når den først er knækket, så er den blød og fin indeni”… citat Kali, 25 årig leder af et bo-selv træningssted.

Afslutningsvist skal der blot siges nogle ord om et helt unikt sted, for en gruppe unge, der i årevis har

været anbragt på institutioner. De fleste uden familiære bånd, mange uden tilstrækkelige kompetencer til at klare et selvstændigt liv. Lyder det bekendt?

Nutcracking Foundation blev født ud af et projekt, som den største hjemløseorganisation i Ungarn startede, og fonden blev etableret i 1997.

De lever af sponsorer, men modtager også subsidier fra staten. Alle jeg i løbet af ugen fortalte om mit besøg derude, lyste op og berettede om, hvor flot et arbejde de udfører. Det havde jeg ved selvsyn fået en ret så kraftig fornemmelse af.

Den driver forskellige tilbud for målgruppen af udsatte unge, som ofte er unge Romaer, mange i en desperat situation som hjemløse og/eller misbrugende som limsniffere, da de opsøgte organisationens ”Reception Desk” inde i midtbyen.

Tilbuddene omfatter blandt andet et rådgivningscenter i centrum, selvhjælpsgrupper, særlige træningsforløb for at opøve helt simple, men nødvendige færdigheder som det at kunne købe ind, spare op, klare sig med andre ord.

Børnehjemmet.

Gi’ LOS • 2-2006

35

Reportage fra budapest

Fonden driver også en form for ”Halfway houses” samt små lejligheder med pædagogisk støtte til de unge. Unge mødre støttes, misbrugere motiveres til behandling.

Kali er en ung, blond socialrådgiver, med masser af engagement, viden og gå-på-mod. Anton er ældre, mere erfaren med målgruppen efter mange års arbejde med hjemløse i storbyen.

Faktisk tog Kali imod mig, ved den blå Metros endestation. Vi genkendte hinanden omgående på vores beskrivelser af os selv. På den 30 minutter lange bustur mod huset, talte vi sammen, som om vi havde kendt hinanden i årevis. At jeg fra mine tidligere jobs kendte målgruppen ret godt, betød selvfølgelig også noget i den forbindelse.

Vi stod af i et kvarter med små, for de flestes vedkommende sjældent velholdte huse. Syrenbuske, kæmpestore, voksede her som overalt i Budapest, alle vegne.

Kort efter stod vi ved et mindre

Børnenes tegninger.

36

Gi’ LOS • 2-2006

velholdt, gammelt skrummel af et hus. I huset, temmelig langt uden for Budapest centrum, taler jeg med Anton og Kali – og flere af de unge fyre som bor i det beskedne hus under syrenerne.

De to er hovedkræfterne på stedet, som er døgnbemandet og huser i alt 16 unge internt og derudover råder over 5 pladser inde i byen i to lejligheder.

Anton har besøgt Danmark for nogle år siden i forbindelse med et europæisk hjemløse projekt, og taler et glimrende autodidakt engelsk.

Samtalen glider derfor uproblematisk de næste par timer.

Målgruppen i dette hus er unge uden aktivt misbrug. For at støtte dem i arbejdsliv og uddannelse, er stedet helt bevidst valgt. Der er på hverdage simpelthen for langt for de unge, til at de gider tage ind til centrums fristelser. De fleste knokler for at skabe et liv for dem selv.

Med lavt selvværd og spinkle personlige netværk, skal der imidlertid ikke så meget til at vælte dem. Og når de større katastrofer indtræder – som for eksempel det udbredte ”grå arbejdsgiver” fænomen optræder – så skal de hjælpes på folde igen.

Fænomenet er aldeles forargeligt, som et består af ansættelse, knoklearbejde – og en arbejdsgiver der en årle morgen er som sunket i jorden.

Den unge efterlades med endnu et tillidsbrud – uden løn for veludført arbejde. Så kommer Kali og Anton på arbejde.

Men de unge er seje – og de beskrives som nogle, der alle deres personlige problemer og personlighedsforstyrrelser til trods, kæmper indædt. Også trods de materielle problemer, som også de slås med.

Eneværelser er en luksus som ikke findes. De fleste af de unge fyre bor

sammen 2 eller tre på værelset. Det byder på tankevækkende observationer, da jeg inviteres til at besøge nogle af de unge på værelserne. I det ene sover tre fyre. Den ene med Disneys ”Løvernes Konge” sengetøj – den anden med plakater af nøgne pinup piger på væggen. Forskel i psykologisk alder? Mon ikke! Kali gør sit bedste for at overbevise knægten med pinup piger, at andre udsmykninger måske er mere velegnede, når andre skal se på væggen. Hun har haft held med en af de andre drenge, som nu har en fotovæg med billeder af familiemedlemmer hængende.

En anden knægt, der stolt stiller op i kokkejakke, fortæller at han snart er færdig på sin læreplads. Han bliver genert, men stolt da jeg er ved at falde bagover ved synet af hans himmelseng. Ja, hele værelset er ganske usædvanligt ryddeligt og ”indrettet”.

Den selvklare forklaring kommer prompte: Der er selvfølgelig en pige.

For selv kunne han da aldrig have fundet på det! Sin! Der er tydeligvis tjek på tingene.

Planer lægges for nyt køkken, som de unge bruger meget.

Konferencer planlægges, og de har rigtigt travlt. Kali er på vej til Strasbourg og viser kunstfærdigt udsmykkede æsker og andet frem.

Ting som de unge har lavet med dette formål for øje. Hun skal mødes med kolleger fra andre europæiske lande, og håber at få flere gode ideer med hjem fra rejsen.

Der kunne fortælles meget mere!

Men lad nu dette være både en opfordring og forhåbentlig også en inspiration til sammen med de af jeres egne børn og unge der kan have fordel af det, at tage ud i Europa og møde andre. Man bliver sjældent dummere, og altid rigere.

God rejse!

reportage fra budapest

jens bundgaard nielsens perspektiv

”De har bare mere tid til opgaven!”

N

i et mere sammenhængende fagligt og år man spørger pædagoger i institutionelt perspektiv. daginstitutioner, hvad det nu lige Meget tyder altså på, at den meer, en støttepædagog kan, som de ikke get betydelige viden om helt særlige selv kan, er svaret ikke sjældent, at pædagogiske og undervisningsmæssige støttepædagogen ikke kan noget, som udfordringer og opgaver, som man må pædagogerne ikke selv kan. Men at gå ud fra, at støttepædagoger og lærere i forskellen primært er, at støttepædagogen specialundervisningen udvikler, langt fra blot har mere tid til det enkelte barn. altid bliver ”ført tilbage” til den almindeUnderforstået, at hvis de øvrige pædagolige pædagogik eller undervisning. Dels ger havde den samme tid, ville de kunne fordi den ganske enkelt ikke nødvendigvis det samme med barnet. På samme måde bliver efterspurgt af pædagoger og lærere giver lærere i den almindelige undervisi det almindelige system. Men også fordi ning udtryk for, at forskellen på den den ikke bliver formidlet og perspektiveret almindelige undervisning og specialuntilstrækkeligt attraktivt og forpligtende af dervisningen i høj grad er, at lærerne i ”specialisterne” selv. specialundervisningen har mere tid til den Er det så anderledes med den særlige vienkelte elev. Fordi der ganske enkelt er den, som man på for eksempel på opholdsfærre børn at undervise. Og dermed også, stederne udvikler? Er denne viden blevet alt andet lige, bedre mulighed for at drage formidlet og perspektiveret på en måde, så omsorg for de elever, der er tale om. Det er det reelt er med til at påvirke de faglige dismed andre ord langt fra altid støttepædakussioner i kommunerne? Kan vi genfinde gogernes eller special-undervisningslærerden særlige viden fra opholdsstederne i de nes særlige faglige kompetencer, som børne- og ungepolitikker, som de nye kombliver fremhævet. Ofte bliver specialindmuner netop nu er ved at formulere? satsen måske snarere betragtet som en Formentlig ikke i en grad, som på form for aflastningsfunktion i forhold til nogen som helst måde vil kunne kaldes for den enkelte institution eller klasse, end udpræget! som en særligt højt kvalificeret faglig Der er med andre ord brug for, at ”speexpertfunktion. cialisterne” kommer i offensiven. I langt Man kan også sige det sådan, at støthøjere grad end det tepædagogerne og specialundervisningshidtil har været tilfældet. Ikke for at være lærerne langtfra altid bliver betragtet som i offensiven som sådan. Men fordi den en indlysende, eller ligefrem uundværlig, særlige viden om børn og unge, som man institutionel udviklingsressource. Men i som fagperson får, når man arbejder med højere grad som en konkret ressource til børn og unge i specielle sammenhænge, konkrete opgaver med konkrete børn. er smaddervigtig i forhold til udviklingen Hverken mere eller mindre. Med den af det almindelige system, eller normalsymulige konsekvens, at støttepædagoger stemet. og lærere i specialundervisningen til en vis grad også selv – bevidst eller ubevidst – er kommet til at acceptere rollen som pædagoger eller lærere med en afgrænset Jens Bundgaards klumme opgave i forhold til nogle helt specifikke Fremover vil konsulent Jens Bundgaard Nielbørn. Snarere end som unikke faglige sen have en fast klumme i Gi’LOS. Jens Bundressourcepersoner, der, i kraft af en helt gaard Nielsen vælger selv klummens emne og særlig viden om nogle af de væsentligste tegner ikke nødvendigvis LOS’ holdning. pædagogiske udfordringer overhovedet, Jens Bundgaard Nielsen er selvstændig konsubør være selvskrevne som idegivere, lent og bl.a. tidligere centerleder på UFC Børn inspiratorer og drivkræfter i forhold til og unge. www.jensbundgaardnielsen.dk udviklingen af institutionerne og skolerne

Gi’ LOS • 2-2006

37

læste bøger i sekretariatet

Fra fucking barndom t Karen Scott, Los konsulent.

F

ra fucking barndom til fed fremtid er en ret ”fed” overskrift. Den har vi ikke fundet på herinde på kontoret, den stammer fra et citat af en 17 årig dreng, i behandling for stofmisbrug på det private behandlingssted Tagkærgaard ved Christiansdal i Sønderjylland.

Citatet optræder i en ny bog, skrevet af Anette Friborg, musik – og billedkunstlærer, friskolelærer, kunstterapeut m.m. – og siden 1998 medejer af Tagkærgaard.

Citatet danner samtidig titlen på den lille, men betydningsfulde bog på 50 sider. Sammen med en arbejdsmappe, også kaldet kopimappe med tilhørende opgaveark, beskriver den hvordan man på Tagkærgaard arbejder med livshistoriebegrebet i praksis.

For at starte med det ydre! Det er et lækkert materiale, der præsenterer sig indbydende og inviterende i knaldlivgivende orange. Forsiden prydes af et kunstværk – efter læsning får man tanken, at illustrationen meget vel kan stamme fra en forside til en livshistoriebog, lavet af en ung.

Anettes kunstneriske baggrund fornægter sig ikke, og man får omgående lyst til at kaste sig over materialet. Farven er som en appelsin – og indholdet har også visse lighedspunkter. Teksten syder af saft og kraft, af engagement og af stor eftertænksomhed undervejs.

At det ikke er en bog på flere hundrede sider, kan måske yderligere virke motiverende på mangen en fortravlet pædagog.

Men tag ikke fejl af det umiddelbart beskedne omfang. Anette

38

Gi’ LOS • 2-2006

har formået – ud fra en omfattende viden, erhvervet dels generelt via hendes gode uddannelsesmæssige baggrund og i praksis indhentede erfaring, dels specifikt ved en litteraturgennemgang der omfatter blandt andet en bog af ”the grand old lady” på området Ingrid Strøm samt Jungiansk psykologi – at komprimere en stor og vigtig viden om denne arbejdsform i en kort tekst. En tekst der vel at mærke på en gang er både præcis, forbilledlig klar uden mange gentagelser og samtidig en tekst der kommer meget rundt om væsentlige elementer, der skal tages i betragtning, hvis man ønsker at arbejde med metoden.

Den er håndterbar i mange af ordets betydninger. Vel med både indholdsfortegnelse, litteraturliste og illustrationer trods sin lidenhed i sideantal – formatet egner sig til at have med i tasken i toget, den holder sig klart til sit emne og falder ikke for fristelsen til at gå dybere i relevante, men i denne sammenhæng afgrænsede emner.

Men igen – der åbner sig en verden af nødvendige refleksioner ved gennemlæsningen. Den lægger heller ikke skjul på, at dette ikke er en metode man ”bare lige” kaster sig over. Etikken er i orden – Anette gør tydeligt opmærksom på, at man ved en for ufølsom, for ureflekteret og usuperviseret måde at bruge metoden på, meget vel kan risikere at ”(der sker en) retraumatisering… selvom det stikmodsatte var målet” Den tilhørende arbejdsmappe kan måske virke fristende at kaste sig ud i brugen af – med dens mange tilsyneladende enkle skemaer. Dette advares der imod! Og det er også

denne anmelders opfattelse, at man skal være godt klædt på til denne opgave, der på mange måder har terapeutisk karakter..

Dermed bestemt ikke sagt, at man skal være psykolog eller anden speciel behandler… Men en reflekteret praktiker, som har åbnet bøger om pædagogik og psykologi – det skader ikke! Anette Friborg nævner selv, at det ikke er afgørende om man er pædagog, plejeforælder eller terapeut. Hun tillægger det derimod afgørende betydning, at man kender sig selv – vil gå ind i arbejdet for alvor og erkender de store udfordringer der kan være forbundet med det.

I bogen kommer hun også ind på hvor værdifuld metoden kan være i arbejdet med forældrene – både for forældrene selv, bestemt for de unge – men også for behandlerne/pædagogerne. Det er en udviklingsproces der sættes i gang – hvor den professionelles sensitivitet spiller en stor og afgørende rolle.

Fra anden sammenhæng har vi på redaktionen viden om, at man på Tagkærgaard af samme grund stiller krav til personalet. De skal alle på samme vis, i personalegruppen, arbejde med deres egne personlige livshistorier.

Om man vil kaste sig ud i at lære denne metode at kende med henblik på at benytte den som en fast del af ”værktøjskassen” – er ikke den eneste gode grund til at købe materialet.

Det fungerer også ganske glimrende som en opslagsbog undervejs i den unges anbringelse – en tjekliste. Ved vi nu nok om de vigtige ting? Aner vi overhovedet hvem den unges bedstemor var og hvorfor hun f.eks. døde som 45 årig? Har den unge nogen anelse om, hvem

læste bøger i sekretariatet

m til fed fremtid der gav ham denne forkærlighed for duften af syrener i dynebetrækket?

At det så kan anbefales på det varmeste at blive rigtig gode til at arbejde med livshistorier, når man har valgt at tilbyde sårede sjæle muligheden for plaster og lægede sår – det er så noget andet!

” At der knyttes bånd, og at båndene får betydning, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om – det forpligter og udvikler.

Det er i de gode relationer vi vokser og får tillid til andre og os selv.”

Anette Friborg: ”Fra fucking barndom til fed fremtid” Livshistoriearbejde med anbragte børn og unge.

Forlaget Friborg ISBN 87-991217-0-0 Bog (50 sider): 139 kr.

Kopimappe (36 sider): 500 kr.

10 bøger: 1250 kr.

Priserne er eksklusiv moms og forsendelse.

Det er tilladt at kopiere frit fra mappen med opgaveark og vejledninger, som man således kan nøjes med at købe en enkelt af.

Kontakt: af@tagkaergaard.dk 21 47 66 44 el. 75 57 51 56

Gi’ LOS • 2-2006

39

Reportage fra budapest

En værktøjskasse på nettet Af Kate Jørgensen

D

er er ikke én af de unger, der er her, der kan gøre for det”, udtaler Per Sørensen. Han er forstander på opholdsstedet Valdemarhus og vil gerne være med til at gøre arbejdet med anbragte børn og unge endnu bedre. Han har fået ideen til en vidensportal, hvor pædagoger, forstandere og social­rådgivere kan dele viden om arbejdet med de anbragte. ”Det, der er interessant, er, at man laver det samme. Og for mig er det bedøvende ligegyldigt, hvor man er ansat, for man har noget at tale om”, siger Per. Børnehjælpsdagen realiserer portalen. Per har samarbejdet med Børnehjælpsdagen gennem flere år, og for ham er det et naturligt sted at gå hen med en ide, der kan hjælpe anbragte børn og unge: ”Samtlige institutioner i Danmark burde have en naturlig interesse i Børnehjælpsdagen. For mig er det en oplagt samarbejdspartner, for vi arbejder for noget fælles.”

Børnehjælpsdagen er sammen med deres storsponsor SAP gået videre med Pers ide og har udviklet vidensportalen, www.DelDinViden. dk. Vidensportalen er en værktøjskasse for pædagoger, forstandere og socialrådgivere, der arbejder med børn og unge, som er anbragt på institutioner.

Del viden – og udstyr. Portalens praktiske redskaber var udgangspunktet for Pers ide til en fælles portal. ”Det startede egentlig som

40

Gi’ LOS • 2-2006

Børn, der er anbragt uden for hjemmet, har svære vilkår. Alene i Danmark er der 14.000 børn, der står i den situation. Nu starter en helt ny vidensportal, som er et værktøj til arbejdet med anbragte børn og unge

en ide til en udstyrsbank. I dag, hvor pengene er snarrådige. Det er da egentlig tåbeligt, hvis der fx ligger fem opholdssteder langs Gudenåen, og de alle sammen har seks kanoer liggende.

Det ville være nok, hvis der var én af dem, der havde kanoerne, så kunne nogle andre købe redningsvestene. Så kunne man låne af hinanden.”

Når opholdsstederne deler mere, bliver der åbnet op for, at de anbragte børn kan få flere oplevelser.

Der bliver altså både delt viden og udstyr på siden. Det gør, at Jeppe Kjærsgaard fra Børnehjælpsdagen har store forhåbninger til den nye portal: ”Jeg håber og tror, at portalen kan være med til at give de børn nogle bedre oplevelser og nogle flere kompetenceudviklende værktøjer. Samtidig med, at den kan være med til at skabe viden og vidensdeling omkring børnenes situation.”

Flere redskaber Selve værktøjet er delt ind i to typer af redskaber: en vidensdel og en mere praktisk del. I vidensdelen er det muligt at debattere i et særskilt forum for hver faggruppe. Her kan man skrive, fx hvis man som pædagog pludselig står med en flok teenagepiger og ikke selv har erfaring på området. Eller hvis man som forstan-

der vil høre fra andre, der har erfaring omkring omlægning af institutioner og andre ledelsesspørgsmål.

Men der er også et fælles forum, hvor pædagoger, forstandere og socialrådgivere kan komme i dialog med hinanden. På den måde får den enkelte indblik i de andre gruppers arbejde og kan danne både faglige og tværfaglige netværk. Det adskiller portalen fra andre debatfora. ”Det er alle, der arbejder med anbragte børn, der får en samlet portal. Der findes fora for hver enkelt faggruppe allerede, men nu laver vi et værktøj, hvor alle kan snakke sammen”, siger Jeppe.

Under stadig udvikling Portalen kommer op at køre i starten af maj 2006. For at være bruger af DelDinViden skal man have en adgangskode. Når man går ind på www.DelDinViden.dk første gang, udfylder man en blanket, og så bliver brugerkoden tilsendt. Herefter er der fri adgang til portalen. Selv om portalen går i luften nu, arbejder Børnehjælpsdagen allerede med nye funktioner. Efter en dialog med forskere på området har vi fundet ud af, at der er et behov for at samle oplysninger om relevante uddannelser, forskningsprojekter og udgivelser, der har med anbragte børn at gøre.

reportage fra budapest

»

Jeg håber og tror, at portalen kan være med til at give de børn nogle bedre oplevelser og nogle flere kompetenceudviklende værktøjer

På den måde behøver brugerne kun at besøge ét websted, når de skal have overblik over, hvad der rører sig på dette område.

Børnehjælpsdagen er meget interesseret i at få ideer til, hvad der ellers kunne være behov for af funktioner på vidensportalen. Derfor har DelDinViden en særlig debat om Børnehjælpsdagen, hvor man kan komme med forslag til nye kategorier.

Om Børnehjælpsdagen Børnehjælpsdagen er en humanitær organisation, der siden 1904 har arbejdet for børn i Danmark.

I dag fokuserer Børne­ hjælps­dagen specielt på at hjælpe de ca. 14.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet på grund af omsorgssvigt.

Du kan støtte Børnehjælpsdagen på følgende måder: • SMS teksten BHD til 1231 og støt med 50 kr.

• Ring 90 56 51 51 og støt med 100 kr.

• Bliv støttemedlem og støt Børnehjælpsdagen med 1 krone om dagen

Per Sørensen er forstander på opholdsstedet Valdemarhus.

Del din viden Børnehjælpsdagens videns­ portal findes på adressen: www.DelDinViden.dk

Læs mere på www.bhd.dk

Gi’ LOS • 2-2006

41

debat

Efter landsmødet Landsmødet i LOS er vel noget, vi alle ser frem til. Vi vil gerne komme til Landsmødet, fordi vi mødes og snakker med hinanden på Landsmødet. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at der er forventninger nok hos os alle sammen.

Hvordan var Landsmødet så – efter mine oplevelser. Formiddagen blev kedelig. Oplægget var at høre om de nordiske søsterorganisationer. Vi hørte, det er svært at lave opholdssteder i Sverige. Vi blev ikke meget klogere på, hvad de egentlig laver i Sverige. Hvordan er et opholdssted mon i Sverige eller Norge?

Det ved vi i hvert fald ikke mere om.

Workshops plejer at være spændende – jeg var uheldig og mødte op hos en uoplagt foredragsholder fra Kempler. Næste dags formiddag gik der lidt lang tid, før diskussionen begyndte i vores gruppe – det var måske lidt vanskeligt at finde ud af, hvad vi egentlig skulle nå frem til.

Og hvad vil jeg så med denne ikke så muntre oplevelse af årets højdepunkt?

Jeg kunne håbe på, at vi fandt frem til, hvordan Landsmødet næste år måske kunne inspirere os alle lidt mere.

Personlig trænger jeg altid til inspiration til hverdagen, motivation til det fortsatte engagerede arbejde, og med den baggrund kunne jeg tænke mig at lytte og stjæle alle de bedste ideer fra jer andre og selv komme med det, jeg kunne håbe på, I andre kunne bruge.

Jeg synes, Landsmødet i LOS trænger til et gevaldigt spark. Et anderledes spark, så vi ikke fremtræder så kedeligt tilpassede. Hvad med det her: Landsmødet bliver omdannet til en markedsplads.

Her sælger vi os selv. Med plakater, billeder, fortællinger, historier. Med små boder. Whatever.

Her stjæler vi alt det bedste fra hinanden. Vi trænger alle til fornyelse.

Jeg tror ikke, vi behøver ikke være bange for at stjæle leverandørerne fra hinanden.

Tænk bare på alle messerne, hvor konkurrenter står side om side og alle sammen sælger mere end de plejer. Vi inviterer altså også leverandørerne, alle kommunerne, alle vore ny samarbejdspartnere.

Vi inviterer dem inden for i vores opholdssteds-, skolebehandlingstilbudsog botilbuds- verden, så de får endnu mere smag for alle de forskelligheder, vi står for.

Sikken markedsplads. Med efterfølgende workshops.

Vel mødt til næste års Landsmøde.

Måske kunne der komme anderledes gang i Landsmødet.

Svar til Anders Svenssons læserbrev: Kære Anders Svensson Tak for dit indlæg. Jeg er ked af, at du syntes, at formiddagen var kedelig, og selv om den scorede lavt i evalueringen spændte det fra i høj grad interessant til kedeligt som du fandt det. Mange klagede over problemer med at forstå det norske og svenske.

Med hensyn til workshopholderen var der også forskellige opfattelser.

Den pågældende var foreslået af børne- og ungeudvalget, men om man herfra havde hørt den pågældende ved jeg ikke. Det er altid en chance man tager, hvis man vælger en oplægsholder, man ikke har hørt før.

Jeg kan glæde dig med, at vi på bestyrelsesmødet efter landsmødet diskuterede at lave en messe på næste landsmøde. Vi har også selv været utilfredse med funktionen af de kommercielle stande, der efterhånden er kommet til. I stedet forventer jeg, at der til næste år vil være en række stande i foyeren, hvor LOS, udvalgene og sekretariatet, præsenterer noget af det, der foregår i foreningen. Desuden laver vi en messe i hallen, hvor alle interesserede medlemmer kan have en stand, hvor de viser hvad de laver. Der bliver sat tid af til at gå rundt mellem standende i programmet.

Med venlig hilsen Geert Jørgensen

42

Gi’ LOS • 2-2006

Nordisk Børneforsorgs Konference 2006 i Danmark 24. - 27. august

Nye børn — nye tider praksis — uddannelse — forskning Plenaroplæg Hovedoplæg Social work with vulnerable children in Europe today – the impact of neo-liberal social policies on practice Prof. Walter Lorenz, Faculty of Educational Sciences, Free University of Bozen / Bolzano Norge Hvilken kunnskap trenger et seinmoderne barnevern?

Oddbjørg Skjær Ulvik, Høgskolen i Oslo, Masterstudiet i sosialt arbeid Island Saksbehandling af domstoler: Hensynet til barnets beste i saker om tvangsplassering og fratakelse av foreldreansvar Hrefna Fridriksdottir er jurist og LL.M fra Harvard Law School, USA. Hun har vært ansatt hos Barnevernsdirektoratet fra 1996. Tidlere arbeidet hun som advokat.

Sverige Framtidens utmaningar för barn och unga Lars Dencik är professor i socialpsykologi och ledare för Center for Barndoms- & Familieforskning vid Roskilde Universitetscenter, Danmark.

Finland The children in the margin of the society in Finland Heikki Hiilamo, Director, PhD, Diaconia and social responsibility/Church council Danmark En evalueringsmodel for det sociale område Ole Gregersen, MSc, Sociologi, Ph.d., forskningsleder , Socialforskningsinstituttet.

Early intervention and social heritage – possibilities in center-based early childhood programmes Bente Jensen, Ph.d., lector The Danish University of Education Opsamling på konferencens temaer Per Schultz Jørgensen, Professor dr.phil. emeritus Plenaroplæg tolkes fra engelsk til dansk og fra de nordiske sprog til engelsk Desuden en lang række workshops og mulighed for institutionsbesøg.

Læs abstracts og yderligere information på www.nbk2006.dk

Gi’ LOS • 2-2006

43

TILLYKKE Vi ønsker Linnea Weinreich tillykke med eksamen og beskikkelse som statsautoriseret revisor, som hun opnåede december 2005.

Linnea Weinreich har været ansat hos Lauge Schmidt & Co. siden 1998 og har i alle årene serviceret en bred vifte af kunder, herunder en del opholdssteder, botilbud, specialog friskoler, familieplejeforeninger og i de seneste år LOS. Lauge Schmidt & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab John Cubbin, registreret revisor, partner Jan Lundqvist, statsautoriseret revisor, partner Bjørn Bengtsson, statsautoriseret revisor, partner

www.laugeschmidt.dk

Partnerskabet PRO-FFA tilbyder coachning, faglig sparring og supervision Partnerskabet PRO-FFA blev dannet af Familieplejen i Frederiksborg Amt og Projektforeningen PRO i Roskilde i 2005. Partnerskabets mål er bl.a. at sikre at udsatte børn og unge der anbringes udenfor eget hjem tilbydes de mest optimale opvækstvilkår og at børnenes netværk inddrages deri.

Partnerskabet PRO-FFA kan tilbyde opholdsstederne i LOS følgende ydelser.

• • • •

Coachning Faglig sparring Supervision Hjælp til skriftlighed og administration.

PRO-FFA har en årelang erfaring i samarbejde med det private og løser i dette samarbejde en lang række opgaver i forhold til udsatte børn, unge og familier Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til FFA Ebbe Ro Madsen 48 46 08 00 og/eller PRO Anders Christiansen 46 37 21 11.

Se mere om Familieplejen FFA på www.ffa.dk og Projektforeningen PRO på www.foreningenpro.dk

44

Gi’ LOS • 2-2006

FAMILIEPLEJEN FREDERIKSBORG AMT Kongevejen 47, 3480 Fredensborg, ffa@ffa.dk

AFLASTNING TIL SØSKENDEFLOK Vi har lige nu flere søskendeflokke på 3 og 4, som vi søger aflastningspladser til i HT-området.

Hvis du vil høre mere, så ring på 4846 0800 til: Leder Ulla Littmann eller Souschef Ebbe Ro Madsen eller send os en mail på ffa@ffa.dk, og du vil blive ringet op.

Du kan også se vores hjemmeside www.ffa.dk

Handleplaner og Beskrivelser

Afprøvede og brugbare metoder til at lave handleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

Stress

Det speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år.

Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og Psykiatri

Omsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 2-2006

45

Narkotikaproblemer?

Gi' LOS

Dancheck kan konstatere om der er narkotika tilstede.

Vi undersøger såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, og går med stor sikkerhed ind og påviser, hvor der er, eller har været gemt narkotika, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise hvilket stof det drejer sig om.

Annoncepriser:

1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Dancheck

Halkvej 94 6100 Haderslev Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522 www.dancheck.dk

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Hovedgaden 39 • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@email.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

46

Gi’ LOS • 2-2006

Invitation til seminar

Også drengene på dagsordenen!

- Om unges salg af seksuelle ydelser På dagen får du viden om, hvilke unge, der sælger seksuelle ydelser, samt hvordan det foregår.

Derudover får du inspiration og redskaber til, hvordan du kan blive bedre til at tackle arbejdet og dialogen med prostitutionstruede unge.

Indlæg ved:

Marie Luise Nørrelykke, Kompetencecenter Prostitution.

Marianne Gram, Psykolog- og Familiekonsulentgruppen i Rødovre Kommune.

Lars Andersen, Udslusningen, Dansk Røde Kors og Carsten Schulz, fritidshjemmet ved Engskolen på Vesterbro.

Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed.

Læs mere på www.seminarer.dk eller ring på 66 15 90 43

19. september 2006 på Scandic Horsens eller: 21. september 2006 på Scandic Glostrup

Seminarer.dk

i Amter & Kommuner

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet?

Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi’ LOS • 2-2006

47

!++2%$)4%2).' $/+5-%.4!4)/. 0,!..%2 9/5 0LANNER YOU ER ET NETBASERET SYSTEMV RKT J DER SIKRER DIN VIRKSOMHEDS MEST FORTROLIGE OPLYSNINGER 0LANNER YOU OPFYLDER KRAVENE I PERSONOPLYSNINGSLOVEN OG DU SKAL IKKE T NKE PÌ VIRUSINFEKTIONER

BACK UP OG ANDRE SIKKERHEDSBRIST 6ORES SERVER ER I SIKRE H NDER HOS 4$# SOM YDER MAKSIMAL BESKYTTELSE SAMT EN SIKKER OG DEN MEST STABILE FORBINDELSE PÌ MARKEDET

/M 0LANNER YOU 0LANNER YOU HJ LPER MED AT SKABE HELHED GIVER OVERBLIK OG STRUKTURERER DINE IAGTTAGELSER OMKRING DET ENKELTE BARN I FORM AF TYDELIG MARKERING AF SOCIAL EMOTIONEL INTELLEKTUEL UDVIKLING M M 0LANNER YOU ER MEDARBEJDERENS DIREKTE HOTLINE v TIMERv I D GNET HVOR DET ER MULIGT AT AJOURF RE SIG -AN KAN TIL ENHVER TID SE I M DEPLANEN HVORNÌR MAN SKAL M DE IND OG HVILKE AFTALER DER ER I KALENDERSYSTEMET

!NNEMETTE ,YNGESEN 4ILLIDSMAND 6ALDEMARHUS

- $%0,!. */52.!, +!24/4%+ ).4%2.4 "%3+%$3934%+!,%.$%23934%%T SIKKERT OG PRISST RKT PRODUKT %KS VED MEDARBEJDERE +R EXCL MOMS PR MD INTET OPRETTELSESGEBYR

WWW PLANNER YOU DK )MAGE $ATA !P3 *ENS /LSENS 6EJ ¯RHUS .

4LF &AX E MAIL PLANNER IMAGEDATA DK

48

Gi’ LOS • 2-2006

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 2-2006

49

Følg strømmen bliv el-kunde hos OK Ring og få et godt tilbud Vi er altid klar med et godt tilbud på el, fyringsolie, smøreolie, diesel, træpiller, træbriketter eller pejsebrænde.

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning.

Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København.

Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

50

Gi’ LOS • 2-2006

alt til kontoret

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak

Tlf.: 70 10 20 33 • www.ok.dk

me

dle LOSms rab

Gi' LOS Tegn abonnement.

Webdesign og præsentationsmateriale

at

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 2-2006

51

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

52

Gi’ LOS • 2-2006

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.

Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 2-2006

53

!DVOKATER FOR ,/3 GI LOS X MM SH PDF

#

-

9

#-

-9

#9

#-9

+

54

Gi’ LOS • 2-2006

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk

Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn.

Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 2-2006

55

REVISORERNE HAGES GAARD

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

56

Gi’ LOS • 2-2006

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

GrĂŚsted Administration

Larsensvej 6 3230 GrĂŚsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besvÌret med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning. #

-

9

#-

-9

%&&%+4)6 !33)34!.#%

#9

6I YDER EFFEKTIV RĂ?DGIVNING OG UDFÂ’RER REVISION OG REGNSKABSASSISTANCE SAMT PRISFASTSÂ?TTELSESBUDGETTER 6I BETJENER ET STORT ANTAL OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD

#-9

+

6) 3+!"%2 /6%2",)+

+ONTAKT

/LE . (ANSEN .Â?STVED 4m % MAIL ONH HLB DK

0ER (ALLER (ADERSLEV 4LF % MAIL PHA HLB DK

*ENS 6 *Â’RGENSEN ÂąRHUS 4LF % MAIL JVJ HLB DK

(JÂ’RRING q &REDERIKSHAVN q $RONNINGLUND q !ALBORG q &ARSÂ’ q (OBRO (ADSUND q 6IBORGq ÂąRHUS q (ADERSLEVq +Â’BENHAVN q (ASLEVq .Â?STVED

WWW HLB DK

Gi’ LOS • 2-2006

57

LAUGE SCHMIDT & CO. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforening­er, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 20 engagerede medarbejdere, heraf 18 revisorer med bred faglig og teoretisk bag­grund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision • Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dk Grønnegade 3, 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

58

Gi’ LOS • 2-2006

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 2-2006

59

LOS Skindergade 23,st.

1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf 39 17 56 31

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

60

Gi’ LOS • 2-2006