Gi' LOS Dec. 2009

Nr. 4 • 16. årgang • DECember 2009

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Ungdomskriminalitet kan forebygges allerede i børnehaven Interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til jeres eget etiske nævn Interview med Tine Bryld side 16

Udsatte børn tages ikke alvorligt af politikerne Interview med Palle Simonsen side 27 Gi’ LOS • 4-2009

Geert Jørgensen, direktør i LOS

kke bare LOS-medlemmer, men hele specialområdet er under pres.

Uanset om det gælder udsatte børn, unge eller voksne er specialområdet under et stort pres for tiden. Ja det lægges ligefrem for had og der tales om »en gøgeunge i den kommunale økonomi«. Nu skal der skæres ned på udgifterne til specialundervisning og anden hjælp til udsatte eller handikappede børn, unge og voksne. De senere års stigning i udgifterne skal stoppes gennem en hård styring, af såvel budgetter som de løbende udgifter. Selvfølgelig serveres de igangværende og kommende nedskæringer i indsatsen ikke som sådanne, men legitimeres af en stigende kritik af effekten og værdien af den indsats der ydes på hele specialområdet. Logikken er, at hvis det alligevel ikke virker, kan vi lige så godt finde nogle billigere løsninger. Nogle af de løsninger vi ser komme frem er oprettelsen af nye lokale tilbud, der både sælges som bedre for brugerne og billigere for kommunen. Nu er der selvfølgelig god logik i at holde udsatte børn, unge og voksne så tæt på deres familie, netværk og så videre som muligt. Eller for den sags skyld i et så lidt indgribende tilbud som muligt. Men kommunerne pådrager sig et stort ansvar hvis de opretter underbemandede discounttilbud, hvor alle mulige målgrupper presses ind. Uanset hvem der driver tilbuddet må det kræves, at det lever op til brugernes behov og understøtter en positiv udvikling for den enkelte. Når det gælder hensynet til det nære, har LOS gen-

Gi’ LOS • 4-2009

Leder

I LOS vil vi gerne konkurrere, men det skal være på fair og lige vilkår.

nem flere år opfordret til et større samarbejde mellem LOS’ medlemmer og beliggenhedskommunen. Når det gælder taksterne eller udgifterne har vi ligeledes peget på vigtigheden af at man får reelle takster for de offentlige institutioner og skoletilbud. At man også medregner de udgifter, man afholder centralt i kommunen. Alt for ofte ser vi budgetter, der netop ikke medregner alle relevante udgifter, som for eksempel husleje, vedligeholdelse og meget andet. Hvis man skal sammenligne pris og kvalitet er det vigtigt, at sammenligningen sker på et reelt grundlag, og at man ikke sammenligner pærer og æbler. I den sammenhæng er det interessant, at KL’s tal på trods af dette viser, at taksterne for opholdssteder i gennemsnit er 200.000 kr. billigere om året end de offentlige institutioner. Den reelle forskel er i virkeligheden større. I denne situation må de private tilbud i endnu større omfang arbejde på at dokumentere sammenhængen mellem pris ogt kvalitet. Det er også i overensstemmelse med dette, at LOS iværksætter et nyt udviklingsprojekt omkring udviklingen af metoder at arbejde med resultater og effekter. Samtidig vil LOS fortsætte arbejdet på at sikre, at det ikke er samme myndighed, der både godkender, fører tilsyn, køber ydelsen og driver konkurrerende tilbud. Det er alt for mange kasketter at have på en gang. I LOS vil vi gerne konkurrere, men det skal være på fair og lige vilkår. Så skal vi nok medvirke til at udsatte børn, unge og voksne får det bedst mulige tilbud – og samfundet mest ud af pengene.

Læs i dette nummer 4

Kort nyt fra LOS

Juranyt

Skoleudvalget

Christiansmindeskolen

Nekrolog: Karsten Keck

Ungdomskriminalitet kan forebygges allerede i børnehaven Interview med Geert Jørgensen

I skal have tillid til jeres eget etiske nævn Interview med Tine Bryld

Nu griner David igen

Det handler om at skabe et hjem

Livet spirer i Livsværn

Piger og døgnanbringelse i fokus

Udsatte børn tages ikke alvorligt af politikerne Interview med Palle Simonsen

Fremtidens udfordringer på vores område – hvad kan vi selv gøre noget ved?

10 12

31 »Vi står lige ved startsnoren, og det er noget, der vil påvirke os meget fremover« 32

På forkant med fremtiden

Debat: Vold mod lærer er uacceptabel

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 4 • 16. ÅRGANG • DECEMBER 2009

Forside: Regionalt netværksmøde. Læs side 5

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2010

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2009

Nyt fra LOS

Kort nyt Næste nummer af Gi’LOS Gi’LOS nr. 1, 2010 udkommer i starten af marts og vil sætte fokus på de private tilbuds situation efter kommunalreformen, finanskrisen og de varslede lovændringer omkring godkendelse og tilsyn. Bladet vil blandt andet indeholde et interview med Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann.

Søs Bay afløser Stine Øhrstrøm i sekretariatet

Nyt fra sekretariatet Sekretariatet har i oktober ansat Anne-Mette Bay, helst kaldet Søs. Søs er ansat til at udføre sekretærfunktioner for direktør og bestyrelse, og hun vil i øvrigt indgå i løsningen af andre forefaldne sekretariatsopgaver. Vi håber I alle vil tage godt i mod Søs. Søs afløser Stine Øhrstrøm, der efter 4 år i LOS har valgt at søge nye udfordringer. Vi vil gerne takke Stine for en stor og kvalificeret indsats i LOS og ønske hende held og lykke fremover.

På netværksmødet fyldte flere nordjyske kommuners forsøg på at presse taksterne ned i forbindelse med budget 2010 mange af deltagerne. Det blev på mødet besluttet at LOS indkaldte til et ledermøde den 11. november, ligesom man ville kontakte Jammerbugt Kommune for et møde. Der er her aftalt et møde den 23. november (efter dette blads deadline) med borgmesteren, kommunaldirektøren med flere. LOS deltager med Geert Jørgensen, Jørn Ellgaard og Leif Nielsen fra botilbuddet Feddet og Torben Ferch fra opholdsstedet Stokrosen repræsenterer medlemmerne i kommunen.

Landsmøde 2010

januar 28.-28. Skoleleder-årsmøde på Sørup Herregaard

Sæt allerede nu x i kalenderen til næste års landsmøde den 26.- 27. april 2009 på Vingstedcentret. Programmet er under udarbejdelse. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har givet tilsagn om at holde åbningstalen.

Der vil komme flere tilbud på listen inden foråret. For yderligere oplysninger se www.los.dk

Gi’ LOS • 4-2009

Foto: Nils Rosenvold

KALENDER FORår 2010

februar 25. Hvorfor tiden ikke sletter alle spor v. Chefpsykolog Lars J. Sørensen Herudover vil vi bl.a. tilbyde følgende kurser der endnu ikke er datofastlagt: • Medicinhåndtering v. Vibeke Rønnebech • Personalejura v. jurist Anna Marie Carstens • Administrative medarbejdere • Efterværnsjura • Arbejdsmiljøuddannelsen v. Lasse Boo Hartmann, WorkLife A/S • Medarbejderomsorg/håndtering af sygefravær • Gruppeudviklingssamtalen • I gang

Pres fra kommunerne i Nordjylland

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann ved landsmødet i år.

Nyt fra los

Kort nyt

Henrik Horster fra Ankestyrelsen gennemgik reglerne om underretning.

Et nyt koncept for netværksmøderne blev godt modtaget af deltagerne.

Regionale netværksmøder I oktober og november afholdt LOS de årlige regionale netværksmøder rundt om i landet. Netværksmøderne havde ca. 300 tilmeldte. På dette års netværksmøder afprøvede vi et nyt koncept. Om formiddagen gennemgik Geert Jørgensen den økonomiske udvikling på specialområdet – både børne- og ungeområdet og voksenområdet, og Jan Alder eller Jens Hedemand gav CAKU’s bud

på hvordan medlemmerne skulle forholde sig til udviklingen. Eftermiddagens program var opdelt i to sessioner. En for voksenområdet og en for børne og ungeområdet. På voksenområdet diskuterede man på baggrund af et oplæg fra en af Sigrid Fleckner eller Anna Marie Carstens brugerinddragelse og pårørendesamarbejde. På børne- og ungeområdet gennemgik ankechef Henrik Horster fra Ankestyrelsen

reglerne omkring underretning og Ankestyrelsens arbejde. Herunder Ankestyrelsens samarbejde med opholdsstederne. Desuden gav Geert Jørgensen en orientering om hvad der aktuelt foregik på undervisningsområdet. Der blev fra medlemmerne udtrykt stor tilfredshed med denne opdeling af dagen.

Antal steder med ledige pladser DECEMBER 2009

Antal 421

Heraf med ledig plads(er) 109

Ledig plads i % 26 %

Botilbud og familiebehandling

155

18 %

Skoletilbud Andre sociale tilbud Tilbud i alt

42 18 636

6 5

14 % 28 %

Medlemssteder i alt

623

148

24 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 13 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Gi’ LOS • 4-2009

Nyt fra LOS

Med på Kvalitetsbølgen? CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel er blevet meget udbredt. Mere end 150 steder arbejder med kvalitetsmodellen, og mange af disse er allerede akkrediteret. I kan allerede nu tilmelde jer 6. bølge, der begynder i marts 2010.

Send en mail til info@akkreditering.dk eller ring og hør nærmere på 70 23 77 88. Det er et rigtig godt værktøj i en turbulent tid, og det er udviklet af og målrettet til jer i praksis. I kan også se nærmere på www.akkreditering.dk

Nyt fra PFA Gennem det seneste års tid har 137 medlemmer af LOS valgt PFA som deres fremtidige pensionsleverandør. Og der kommer stadig flere til. Det betyder, at i alt 221 af LOS´ medlemmer nu har deres pensionsordning i PFA, og det er også grunden til, at indbetalingerne til PFA er tredoblet på bare et år. Det vil PFA gerne kvittere for.

Lavere administrationsomkostninger Derfor sænker PFA administrationsomkostningerne for LOS Pension fra 4,0 til 3,5 procent pr. 1. januar 2010. På den måde går flere penge direkte til opsparingen til den enkeltes pension. En anden mulighed er at vælge at bruge de ekstra penge på at øge forsikringerne, så der er tilstrækkelig hjælp at hente, hvis der skulle ske noget uventet for den forsikrede.

PFA skaber værdi til kunderne PFA er et kundeejet pensionsselskab. Det betyder, at stort set hele den værdi, PFA skaber, går til kunderne og ikke til en masse aktionærer. Derfor er PFA KundeKapital også en del af LOS Pension. Med KundeKapital bliver kunderne nemlig stillet ligesom en ejer af PFA, og det giver kunderne mulighed for at få en højere forrentning af en del af pensionen. Indtil videre har PFA vedtaget en rente på mindst 9 procent efter skat på indbetalinger til KundeKapital, men den kan godt blive ændret.

Iben Thagard startede som kvalitetskonsulent 1. oktober.

Ny medarbejder i Akkreditering Danmark Kvalitetssekretariatet har pr. 01.10.2009 ansat Iben Thagaard som kvalitetskonsulent, hvor hun sammen med Trine Kokholm skal varetage Akkreditering Danmarks fortsatte udvikling og kontakten til de mange steder som arbejder med akkreditering. Iben har en baggrund som kandidat i socialt arbejde (cand.scient.soc.) og socialrådgiver, og har i mange år arbejdet med kvalitetssikring af socialretslige og socialfaglige områder af beskæftigelsesindsatsen. Hvad er din motivation for dit nye arbejde i Akkreditering Danmark? »Overordnet, så jeg synes der er et stort behov for, at vi får italesat og begrebsliggjort alt det gode sociale arbejde, der bliver udført rundt omkring. Og Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel er, for mig, et længeventet redskab, som jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde med«.

Få mere at vide Ønsker medlemmer af LOS at oprette en PFA pensionsordning via LOS Pension til medarbejderne, kan Nils Bloch hos PFA Pension kontaktes på 39 17 54 73 eller på e-mail nbl@pfa.dk. Der kan læses mere om ordningen på www.los.dk under »Om LOS /Medlemsfordele«.

Gi’ LOS • 4-2009

Hvad er Akkreditering Danmarks største potentiale? »Jeg synes der er flere! Men hvis jeg skal nævne to, så synes jeg at den største styrke er, at modellen kan rumme den kompleksitet, som det sociale arbejde har. Dernæst, så synes jeg, det er noget helt særligt og værdifuldt, at modellen er udviklet af praktikere«.

jura

Tilsynstakster skal fastsættes for alle typer tilbud efter serviceloven Kommunalbestyrelser og regionsråd har siden 1. juli 2008 skullet fastsætte en takst for det driftsorienterede tilsyn som skal betales af de tilbud der er omfattet af tilsynet. Der foretages ikke i loven eller bemærkningerne til loven en nærmere afgræsning af, hvilke typer af tilbud, der er omfattet af kommunens tilsynsforpligtelser. Forpligtelsen må derfor som udgangspunkt omfatte alle typer tilbud efter serviceloven. De konkrete tilbud afgrænses dog af, at der skal være tale om et samlet tilbud med personale, bygninger og økonomi, som der kan føres tilsyn med. Er der tale om et samlet tilbud med personale, bygninger og økonomi vil det pågældende tilbud, være omfattet af kommunernes tilsynsforpligtelse og den deraf følgende takst. Det betyder blandt andet, at der også skal fastsættes tilsynstakster for aktivitets- og samværstilbud. § 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi. Stk. 2. Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor en anden kommune eller region har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7. § 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7, og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.

§§§Juranyt§§§§§§

Medarbejderen har pligt til at dokumentere sin uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Af Anne Mette Andersen, LOS

Sygdom, samtaler og de nye lægeerklæringer

er er kommet nye lovregler på sygedagpengeområdet. De nye regler har til hovedformål at nedbringe sygefraværet ved at fastholde syge medarbejdere på arbejdsmarkedet, og pålægger i høj grad også arbejdsgivere et ansvar for dette. Når en medarbejder melder sig syg, har arbejdsgiveren flere alternativer i forhold til at få sygdommen dokumenteret og få medarbejderen tilbage på arbejde igen. »Uarbejdsdygtighedserklæringen« eksisterer ikke længere. Hvis det arbejdsgiveren ønsker dokumentation for, at medarbejderen har lovligt forfald, kan arbejdsgiveren bede om en erklæring fra lægen på dette. En sådan lægeerklæring, som før kaldtes en »Uarbejdsdygtighedserklæring«, er ikke længere en fortrykt blanket, som lægen skal udfylde, men en fri-tekst-erklæring fra lægens side. Arbejdsgiver skal fortsat betale for denne dokumentation. Medarbejderen har pligt til at dokumentere sin uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Mulighedserklæring

arbejdsmarkedet er der nu fra den 5. oktober indført den såkaldte »Mulighedserklæring«. Mulighedserklæringen har til formål at sætte fokus på, hvilke muligheder den sygemeldte har for at vende tilbage til arbejdet trods sygdommen. Mulighedserklæringen er derfor især relevant, når arbejdsgiveren ønsker at fastholde en medarbejder. Mulighedserklæringen udfyldes først sammen med den sygemeldte, der har pligt til at til at deltage i et møde. Medarbejderen skal, af arbejdsgiveren, være indkaldt til mødet med en rimelig frist. Hvis det er umuligt for medarbejderen at komme til et personligt møde, kan Mulighedserklæringen udfyldes ved en telefonsamtale. Arbejdsgiver og medarbejder udfylder i fællesskab Mulighedserklæringen. Dernæst er det medarbejderens pligt at gå til egen læge og dér få udfyldt anden del af Mulighedserklæringen. Lægen vil ud fra de foreliggende oplysninger kunne sygemelde medarbejderen helt på fuld tid eller delvist med visse skånehensyn. Arbejdsgiveren kan på hvilket som helst tidspunkt kræve en Mulighedserklæring. Arbejdsgiver skal betale for Mulighedserklæringen. Læs mere om Mulighedserklæringer på LOSs hjemmeside.

For at fastholde medarbejderen på

Gi’ LOS • 4-2009

jura

Skoleudvalget

Opfølgende 4-ugers samtale

Nyt fra skoleudvalget

For sygemeldinger efter den 4. januar 2010 har arbejdsgivere nu fået en pligt til, senest 4 uger efter første sygedag, at holde en personlig opfølgende samtale med den sygemeldte om, hvordan og hvornår arbejdet genoptages. Medarbejderen skal med et rimeligt varsel indkaldes til opfølgningssamtalen. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder gør, at det ikke er muligt med en personlig samtale, kan samtalen ske telefonisk. Efter samtalen skal arbejdsgiver give besked til kommunen, om hvorvidt sygemeldingen forventes at vare udover 8 uger, og om der vil være brug for en særlig indsats for at få medarbejderen tilbage på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver har ikke pligt til at indkalde til en opfølgningssamtale, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræden (ikke fritstilling) sker inden 8 uger efter den første sygedag.

Fastholdelsesplan Hvis sygdommen forventes at vare ud over 8 uger, kan den sygemeldte selv anmode om at få lavet en fastholdelsesplan sammen med arbejdsgiveren, der dog kan afslå at udarbejde en sådan.

Vedrørende ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakten skal være præcis og beskrive vilkårene for arbejdet og det, der gælder på arbejdspladsen. Der er ifølge ansættelsesbevisloven en oplysningspligt, og opfyldes oplysningspligten ikke, kan arbejdsgiveren blive forpligtet til at betale en godtgørelse på op til 20 ugers løn på grund af den mangelfulde kontrakt. Det er bl.a. derfor af stor vigtighed, at ansættelseskontrakterne er præcise, og i overensstemmelse med virkeligheden.

Vedrørende fleksjobansatte I forbindelse med vores medlemmers øgede brug af fleksjobansatte, gør LOS opmærksom på, at man kan komme til at stille fleksjobansatte forholdsvist bedre end de øvrige ansatte, hvis der i kontrakten blot henvises til overenskomsten. Det er derfor vigtigt, at man, som i de øvrige kontrakter, skriver alle gældende vilkår ned i kontrakten også for den fleksjobansatte. Ved fleksjobansættelse bør juridisk afdeling i LOS altid kontaktes.

Gi’ LOS • 4-2009

Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS

eg skal på vegne af skoleudvalget kort orientere om udvalgtes seneste møde, herunder om det første møde med Danmarks Lærer Forening om muligheden for at aftale en tiltrædelsesoverenskomst for lærere og skoleledere. Som beskrevet i det seneste nummer af Gi´LOS er udvalget i samarbejde med CAKU ved at planlægge et »Professionelt Netværk for Skoleledere« der skal starte med Skoleledernes Årsmøde på Sørup Herregård i dagene 28.-29. januar 2010 Det endelige program for Skoleledernes Årsmøde og medfølgende invitation til Professionelt Netværk for Skoleledere skulle I allerede gerne have modtaget når dette læses – ellers er det at finde på www.los.dk under aktiviteter Udvalget håber på god opbakning til skoleledernes Årsmøde, hvor repræsentanter fra UVM, Skolestyrelsen og KL vil orientere om det private skoleområde – nu og i fremtiden – set fra deres perspektiv. Vi er sikre på at der efterfølgende vil blive en god dialog med oplægsholderne. Omkring det Professionelle Netværk tror vi rigtig meget på ideen. Vi synes selv at vi har fået sammensat et spændende program med dygtige og kompetente oplægsholdere som nok skal forstyrre og udfordre os. Medlemmer af udvalget havde det første møde med DLF den 6. november. Et møde uden dagsorden hvor vi fortalte om hvilke ønsker vi havde til en tiltrædelsesoverenskomst og hvor DLF fortalte om mulighederne som de så dem. Det var et positivt møde i en god atmosfære, og vi har aftalt en møderække med DLF om det videre forløb. Der er bl.a. aftalt 2 møder i januar – så udvalget vil kunne kommentere forhandlingerne lidt mere uddybende på Skoleledernes Årsmøde den 28. og 29. januar på Sørup Herregård. Endelig skal jeg ikke undlade at opfordre alle vores skoleledere til at blive koblet op på nyhesbreve fra Undervisningsministeriet. Det kan ske på http://www.uvm.dk/Aktuelt/Abonner.aspx Her kan du få megen nyttig information om alt der har betydning for jeres undervisning.

skoleudvalget

Christiansmindeskolen Af Majken Dalsgaard , skoleleder

hristiansmindeskolen har eksisteret siden 1997, og er en intern skole under Christiansminde, beliggende i Brønderslev kommune. Vi har plads til 20 elever, og der er en leder og 6 lærere tilknyttet, samt pædagogerne fra begge døgnafdelinger. Vi har både interne og eksterne elever.

Organisation Christiansmindes skole har tidligere kun været et undervisningstilbud. Vi har ikke været forpligtet på elevernes udvikling, ud over hvad der er omfattet af Folkeskoleloven. De elever der visiteres hertil har meget komplekse problemstillinger. Dette sammenholdt med udviklingen i vores organisation, i øvrigt sigter på at skabe helhed for barnet gør, at vi siden 1. aug. 2008, har været et helhedstilbud, med skole og behandling i et samlet tilbud.

Skole- og behandlingstilbuddet består af • Undervisningen er tilrettelagt så den opfylder kravene for den nye obligatoriske afgangsprøve, bestemmelserne for hvilke fag eleverne skal op i, trinmålene, timetalsfordelingen, samt Christiansmindeskolens egen formålsparagraf. Dermed har elever

mulighed for at gå til en fuld eksamen, hvis evner og motivation er tilstede. • Målrettet behandlingsarbejde, hvor der arbejdes ud fra en kognitiv tilgang, hvor målet er, at eleven opnår indsigt og forståelse, og dermed får nye handlemuligheder. Udover at have focus på den ydre adfærd arbejdes der med de indre kognitive processer så som oplevelse, hukommelse, tænkning og sprog som noget der præger den måde eleven tolker omverdnen på, og som derved påvirker adfærden. • Familiesamarbejde, forældre/plejeforældre og andre samarbejdspartnere, får vejledning/hjælp til at strukturere deres hverdag, så familien kan fungere. Samarbejdet med familien er også baseret på en kognitiv tilgang.

Hverdagen Alle elever er i skole fra kl. 8.30-16.00, fredag til kl. 12.00. Om formiddagene er man i sin klasse, hvor man har undervisning i dansk, matematik og engelsk. Derudover er der skemalagte børne-/elevsamtaler, som regel placeret fredag formiddag. Eleverne har en årsnorm på 984 klokketimer fordelt på 41 uger, her indgår også 123 timer til struktureret kognitivt behandlingsarbejde. Vi opfylder timefordelingsplan, på nær 20 timer i fysik, som vi ikke kan tilgodese, da vi ikke har fysiklokaler til rådighed. Eftermiddagene er organiseret ud fra temaer. Året er inddelt i emneforløb som, tilgodeser timefordelingsplanen. Hovedoverskriften på emnet samt hvilke fag der skal prioriteres er bestemt af mig, da jeg har det øverste ansvar i forhold til kommunen.

Målgruppe • Tilknytnings- og kontaktforstyrrelser • ADHD/DAMP eller lign. neurologiske problematikker • Problemer som følgende af seksuelt misbrug • Psykiske, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder Det er karakteristisk for eleverne at de er diagnosticeret, eller er under udredning af PPR eller psykiater.

Gi’ LOS • 4-2009

skoleudvalget

Nekrolog: Karsten Keck Men man kan sagtens komme med forslag. Et tema, begynder altid med fællesplanlægning sammen med lærere og pædagoger en fredag eftermiddag. Først har vi brainstorming på emnet, dernæst fordeler vi undertemaerne ud på dage og teams, som så derefter tilrettelægger undervisningen, og afleverer et skema til både mig og elever, så alle ved hvad der skal foregå. Undervisningen forholder sig til trinmålene, ud fra de fag som vi prioriterer i den kommende periode. Eleverne er delt i 2 hold: Lille gruppe, som alle er fra 3.-6. klasse, og stor gruppe som er fra 6.-10. klasse. Eksempelvis startede vi skoleåret op, med et forløb som hed: »Skolen/børnehjem fra 1849 til i dag«. Det strakte sig frem til efterårsferien. I lille gruppe var det fagene; idræt, historie, N/T og kristendom som var i spil. De arbejdede blandt andet med gamle lege, dyrkning af rod frugter, madens udvikling, børnearbejde og børnerettigheder. I stor gruppe var det; idræt, historie, samfundsfag og geografi som de beskæftigede sig med. De arbejdede med grundloven, børnearbejde folkeskolens udvikling, industrialiseringen og vandring fra land til by. I stor gruppe udmundede en del af arbejdet sig i en rapport og mundtlig fremlæggelse. Afslutningen på forløbet var 2 dage, hvor vi alle gik i 50’ernes skole. Vi gennemførte 2 undervisningsdage, med standerhejsning, salmesang og disciplin – og intet internet. Det var en oplevelse!

Klasselokale på Christiansmindeskolen.

Gi’ LOS • 4-2009

Karsten Keck døde på Næstved Sygehus den 4.september 2009 efter kort tids sygdom. Karsten læste oprindeligt dansk på Københavns Universitet, men efter filosofikum blev han mere og mere optaget af faglige og sociale problemløsningsmodeller inden for den pædagogiske retning, der senere i halvfjerdserne blev kendt som involveringspædagogik, og som man på det tidspunkt ikke kendte noget til på universiteter og seminarier. På denne baggrund tilrettelagde han herefter sin egen uddannelse med studieophold på Ålborg Universitet hos Tore Jakob Hegland, på Lindersvold Behandlingshjem og andre institutioner, hvor man arbejdede socialpædagogisk, som forskningsmedarbejder i Københavns Skolevæsen, hvor han sammen med Poul Nissen indførte klassemødemetodik og producerede film sammen med Arthur Krasilnikoff og underviste på pædagogseminariet på Islands Brygge. Dette uddannelsesforløb resulterede i en øget interesse for selv at omsætte teorierne til pædagogisk praksis og i en periode løste han vanskelige specialopgaver for Gladsaxe kommune i samarbejde med Louise Højlund og var en af de første, der tog på overlevelsesture til Nordnorge og Lapland, hvor han drog alene af sted med 6 unge ud i ødemarken i to til tre uger. Samtidig med interessen for pædagogisk udvikling havde Karsten natarbejde på Tuborg Bryggerierne i Hellerup. I november 1977 stiftede Karsten det alternative behandlingskollektiv Svanager sammen med tre andre kollektivister: Anne B. Olsen, Anders Bork og Jytte Keck. Økonomien bag etablering af Svanager var baseret på, at de voksne lod deres private midler indgå i fællesskabet samtidig med at de frasagde sig retten til overenskomstmæssig løn. Ideen var her, at fællesøkonomien skulle være et middel til udvikling af social ansvarlighed. De voksne levede på døgnbasis sammen med børnene/de unge og med »husmødet« som højeste myndighed, baseret på principperne involvering, social ansvarlighed, selvstændig tænkning, relevans og ikke mindst ’spøg og skæmt’. Dertil kom accentuering af en ressourcepædagogisk tilgang med fokusering på ressourcer i stedet for mangler, en tilgang, der nu i begyndelsen af dette årtusinde er ved at blive kendt under navnet positiv psykologi verden over. Inklusionskriterier på Svanager var »unge med spredning i alder og problemstilling«, som bl.a. resulterede i, at man kunne iagttage en sprogløs autistisk dreng under stor morskab lege med en adfærdsvanskelig dreng, hvad der jo ikke er ’lige efter bogen’. Svanager opnåede i begyndelsen af firserne driftoverenskomst med det daværende Storstrøms Amt.

nekrolog

I 1983 påbegyndte Karsten Keck arbejdet med at forvandle en ruin, uden vand og el, i Præstø til opholdsstedet Husmandsstedet. Parallelt med arbejdet på Svanager. Dette arbejde blev udført i form af weekend- og fællesarbejde. Arbejdet blev udført under mottoet »Vanskelige opgaver tager lang tid – de umulige lidt længere« Husmandsstedet blev opbygget som et økologisk landbrug med får, køer og høns med døgn- og dagtilbud til børn, unge og voksne. I 1994 blev Karsten gift med Maria i haven på Husmandsstedet. Aktuelt drives Svanager, Husmandsstedet og »Nr. 40« - en tredje institution - af en fond, hvis midler ved opløsning skal anvendes til brug for arbejdet med børn og unge med vanskeligheder. Karsten var et multitalent med kompetencer inden for socialpædagogik, murer- og tømrerarbejde, organisationsudvikling, regnskab, konstruktion, byggeri, økologi, registrering og systematik, undervisning, restaurering, materialekendskab, genbrugstankegang, akkreditering, og meget andet. Gennem årene har Karsten levet sammen med børn og unge, fejret jul, påske, pinse og fødselsdag med dem og skabt en relation til vel mere end 200 børn og unge, hvoraf mange op gennem årene har holdt kontakten ved lige. Karsten udfoldede sine talenter med engagement, en til stædighed grænsende vedholdenhed og en aldrig svigtende tro på det bedste i mennesket. Han lod sig ikke rokke fra sin egen vej og fastholdt sin humanistiske idealisme som grundlag for tilværelsen. Mange har kaldt Karsten gammeldags. Det var han nok også, men ikke alt bliver dårligt af at blive gammelt. Der er indhøstet megen relevant erfaring og ny viden i kraft af Karstens trofasthed overfor den metode, han valgte som grundlag for sit arbejde og liv. For nogle år siden fik Karsten lejlighed til at bringe sine erfaringer til Grønland, det land, hans elskede mormor har berettet så meget fra. Det var en stor og overvældende oplevelse for Karsten at gå ’i mormors fodspor’ – og

besøget blev en skelsættende oplevelse for Karsten. Karstens tænkning og måde at leve sit liv på, har til alle tider været forankret i nogle meget tydelige og faste værdier; men Karsten var igennem hele livet også et søgende menneske, som i mødet med andre mennesker nærmest insisterede på samtale og dialog – fordi han selv ønskede at afprøve sine tanker og ideer, at blive udfordret og at blive klogere på livet. Vi er imidlertid mange, både alle de unge, som han i et langt liv har haft under sine vinger og så alle os andre ’professionelle’, som efter en samtale med Karsten har siddet tilbage med en grundlæggende fornemmelse af, at man er værdifuld, at man selv er blevet udfordret, at man er blevet tvunget til at tænke over væsentlige dilemmaer og valg, som efterfølgende har siddet tilbage med en fornemmelse af selv at være blevet klogere på livet. Til det sidste var Karsten dybt optaget af forskning og udviklingsarbejde og arbejdede målrettet og med vanlig begejstring ikke alene med teori- og forskningsbaseret intervention men også med praksisbaseret intervention bl.a. med henblik på at supplere opholdsstedernes pædagogiske tilgang med en mere evidensbaseret form for pædagogisk intervention og dermed skabe ny viden til institutionen i en løbende pædagogisk udviklingsproces. Karsten døde af en aggressiv kræftform i løbet af to måneder midt i en pædagogisk og bygningsmæssig udviklingsproces, der skulle føre til et Assessmentcenter, hvor udredning og intervention, teori- og praksisudvikling skulle være i centrum. Helt indtil den sidste dag var Karsten gennemsyret af en positiv tankegang. Karsten er savnet men har sat sine varige spor i mennesker, pædagogik, gastronomi, møbler og bygninger.

Carsten Thomsen Conni Gregersen

Poul Nissen Maria Holst

Gi’ LOS • 4-2009

Ungdomskriminalitet

Ungdomskriminalitet kan forebygges allerede i børnehaven Geert Jørgensen har været medlem af Ungdomskommissionen. Her fortæller han, hvorfor forebyggelse er så vigtigt: Det må aldrig blive ‘lige meget’ for børn og unge. Af Stig Andersen, journalist

mennesker, der har erfaring med børne- og unge-arbejdet. »Der er ikke tvivl om, at denne rapport absolut er det bedste bud på, hvad unge mennesker tænker, hvad de foretager sig, og hvad årsagerne til deres adfærd kan være«.

Gi’ LOS • 4-2009

Den enkelte er kun en lille flig Du er altså ikke i tvivl om, at de unge kan genkende den virkelighed, som fremgår af rapporten? »Der er jo altid en forskel på de diskussioner, der føres i sådan en kommission, og så de unges virkelighed og hverdag. Selvfølgelig er rapporten en »filtrering«, du kan også kalde det, at der er »nogle oversættelser« af virkeligheden«. Det er jo ikke de unge selv, der har skrevet rapporten. Og selvfølgelig er den udtryk for et generelt niveau, den

Foto: Nils Rosenvold

ere end 700 tætpakkede sider er det blevet til. Resultatet kan forekomme overvældende, og umiddelbart kan det være svært at vurdere værdien af den rapport, som Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet i slutningen af september afleverede til Justitsministeren efter to års arbejde. Men Geert Jørgensen, direktøren i LOS og formand i Børnesagens Fællesråd, er ikke i tvivl: »Med rapporten har vi fået et meget realistisk og fyldigt billede af, hvordan unge mennesker handler, og hvorfor de gør det«, fastslår han. Gert Jørgensen har været medlem af kommissionen som formand for Børnesagens Fællesråd, men kommissionsarbejdet er ikke alene baseret på de erfaringer og den konkrete viden, som hver enkelt af kommissionens medlemmer har om børne- og ungeområdet. »Forarbejdet til denne kommissionsrapport bestod i, at vi bad Justitsministeriets Forskningsenhed om at lave en »fakta-rapport«, således at arbejdet i kommissionen fra første færd foruden de enkelte medlemmers erfaringer blev baseret på forskningsmæssige facts«, fortæller Geert Jørgensen. »På den måde er den endelige kommissionsrapport udtryk for såvel erfaring som konkrete forskningsresultater.« Derudover har Kommissionen haft »temadage« med praktikere indenfor børne- og ungearbejdet, og den har modtaget talrige henvendelser fra

Geert Jørgensen ved LOS’ Landsmøde 2009

går ikke ind i enkelteksempler, som jeg f.eks. har fra min hverdag, hvor jeg ofte møder unge, der fortæller, at »havde jeg bare fået en over nakken i den eller den situation, så...«, men her har det jo bl.a. været vores opgave at sammenholde sådanne erfaringer med virkeligheden og bl.a. kigge på, hvad der rent faktisk virker. Her har jeg kunnet bidrage med den erfaring, at hvis der er en voksen, som hjælper og lytter, så kan det være et effektivt instrument, men det er altid farligt at generalisere ud fra enkelteksempler. Derfor er rapporten og dens konklusioner udtryk for, hvad medlemmerne med deres viden og erfaringsgrundlag tror på«, siger Geert Jørgensen. Skulle der ikke have siddet nogle unge i sådan en kommission?

Ungdomskriminalitet

»Der kunne sagtens have siddet nogle unge eller folk med praktisk erfaring. Men når du sidder med sådan en opgave, så er det vigtigt at kunne abstrahere fra det personlige. Den enkeltes oplevelser og erfaringer vil altid kun være en lille flig af en samlet viden.« Er der noget, der har overrasket dig efter to år med dette kommissionsarbejde? »Egentlig ikke. Men jeg har fået større viden om områder, som jeg ikke beskæftiger mig med til daglig som direktør i LOS og som formand for Børnesagens Fællesråd. På den måde har arbejdet i Kommissionen været berigende, men det har ikke vendt op og ned på noget for mig.«

Ungdomskommissionens rapport giver et realistisk billede af, hvordan unge handler – og hvorfor de gør det.

Meget viden at hente Rapporten er jo lavet til politikerne og offentligheden. Er der politikere, som er blevet overrasket? »Det kan godt være tilfældet. Mange politikere, der arbejder med disse problemer, ved meget. Tom Behnke, der er konservativ retsordfører og har en baggrund som politimand, ved selvfølgelig mere om det end politikere, som aldrig selv har været i berøring med kriminelle unge. Og for de politikere, der netop ikke har et sådant nær-kendskab, er der formentlig meget viden at hente, og som bør give anledning til overvejelse. Det er naturligvis mit håb, at de relevante politikere nærlæser de ting, som vi lægger frem, når de selv fremsætter forslag eller tager stilling til andres forslag på området.«

Kommissionen er kommet med mere end 80 konkrete forslag indenfor 36 forskellige områder. Hvor stor indflydelse har man som enkeltperson på det færdige resultat? »Jeg synes jeg har påvirket resultat på de områder, jeg har forudsætninger for. Det er selvfølgelig resultatet af 18 menneskers arbejde og overvejelser, men jeg føler, jeg er blevet hørt med de erfaringer og den viden, jeg har. På den baggrund synes jeg bestemt, at det har været anstrengelserne værd at være med i kommissionen. Bl.a. den foreslåede mentorordning er et af de punkter, jeg har foreslået som noget af det, der skal satses på. Jeg har oplevet det som et meget »demokratisk« og seriøst stykke arbejde.«

Det væsentlige er det forebyggende Hvad er efter din opfattelse væsentligst i dette arbejde. Hvor har vi for alvor problemer når det gælder unge og ungdomskriminalitet? »Det helt grundlæggende problem, og som også er hovedoverskriften for kommissionens rapport, er det forebyggende. Det, der i kommissionssproget hedder: Den tidlige, helhedsorienterede, tværsektoriale og sammenhængende indsats. De problemer, kommissionen har beskæftiget sig med, er jo problemer, der skal tackles så tidligt som overhovedet muligt. Skal vi stoppe ungdomskriminalitet skal den stoppes i børnehaven, populært sagt. Derfor peger vi også på en række områder,

Gi’ LOS • 4-2009

Ungdomskriminalitet

hvor der kan sættes ind forebyggende. Og skal man tale om overraskelser i dette arbejde, så er det nok den kendsgerning, at forebyggelse har så stor vægt i kommissionens anbefaling. Mange har undervejs været nervøse for, hvilke anbefalinger kommissionen ville komme med, men i forhold til den politiske debat, vi har haft om ungdomskriminalitet, så er vore anbefalinger bløde, og det skal de være. Kommissionen tror ikke, man kan straffe sig ud af ungdomskriminalitet. Men på, at den kan forebygges et langt stykke ad vejen. Vi undgår selvfølgelig ikke straffe, for nogle gange er det helt uholdbart, hvad unge foretager sig. Men det handler om at spotte det på forhånd i 8 ud af 10 tilfælde.« Lytter man til dette budskab, så vil kommissionsarbejdet kunne føre til positive resultater? »Ja, klart. Man kan ikke fange alt, men en stor del af den kriminalitet, vi ser i dag, kan forebygges. Og jo tidligere, jo nemmere.« Hvordan synes du så kommissionsrapporten er blevet modtaget af politikerne? »Justitsminister Brian Mikkelsen meldte jo hurtigt ud, at han var glad for rapporten. Så grundliggende positivt. Han udtalte, at han var enig i, at der skal fokuseres mere på forebyggelse, selv om han tidligere ikke har troet på det. Og vi kan jo se, at der er blevet brugt en række af de forslag til forebyggelse, som kommissionen foreslår, i det forslag til bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som regeringen kom med den 7. oktober. Det udspil, der hedder »Ny start til kriminelle unge«.« Så du har ikke bare oplevet justitsministerens modtagelse som »pæne ord«? »Nej. Regeringen har taget 15 af

Gi’ LOS • 4-2009

vore forebyggelsesforslag med i sit udspil, og det er positivt på baggrund af den debat om »den hårde hånds politik«, som vi har været vant til.«

Regeringsforslag lukker luften ud Men regeringen foreslår også at den kriminelle lavalder sænkes. Stik imod kommissionens anbefaling? »Ja. Og det er ærgerligt, at man billedligt talt »lukker luften ud af dækkene« med det samme. Hvis man vil gå ind for forebyggelse, men starter med at sænke den kriminelle lavalder, så tager det noget af pusten af de muligheder og den energi, der ligger i kommissionens forebyggelsesforslag. Kommissionen har jo peget på, at en sådan sænkning snarere vil have en modsat effekt, altså skabe mere ungdomskriminalitet. Så det er ærgerligt, at man vælger det.« Den tidligere socialminister Palle Simonsen siger i et interview her i bladet, at han synes Regeringen engang

imellem skulle sige fra, overfor Dansk Folkeparti. Bl.a. på dette punkt? »Jeg mener, det er forkert at sænke den kriminelle lavalder, men vil ikke blande mig i, hvad politikerne gør og hvorfor. Men selvfølgelig synes jeg, det er utroligt uheldigt at man, som jeg siger, »tage luften ud af dækkene« og dermed hæmmer den indsats, man rent faktisk går ind for. Og at det tilsyneladende sker af politisk-strategiske grunde.«

Børn uden tilhørsforhold er lette ofre Forebyggelse er jo et bredt begreb. Kan du sige noget om, hvad det egentlig betyder? »Forebyggelse er at sikre, at udsatte børn og unge ikke kommer i situationer, hvor tingene er ”lige meget”. Mange udsatte børn ender jo i situationer præget af normløshed, hvor de ikke har voksne at støtte sig til, og hvor deres forældre ikke har evnet at hjælpe dem. Og deres netværk eller de professionelle voksne omkring dem har ikke formået

Ungdomskriminalitet

at sige til dem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Med andre ord, det er unge, der er usikre på, hvor de hører til. Nogle gange betyder det, at de havner f.eks. i bandemiljøet. Alle mennesker har grundlæggende et behov for at høre til et sted. Hvis ikke andre tilbyder disse børn noget »at høre til«, så får de tilbudt en identitet i f.eks. Hells Angels eller Black Cobra. Usikre børn går langt for at høre til et sted. Børn, der ikke har noget at miste, er lette ofre.« Med rapporten er der dokumentation for vigtigheden af forebyggelse. I den offentlige debat er temaet mere »hårdere straffe«. Hvad er det udtryk for? »Mest af alt en frygt og en angst for det ukendte. Forskningen viser, at når almindelige mennesker skal vurdere konkrete sager, så vil de ofte straffe mildere, end det sker i virkeligheden. Folk tror, der straffes mildere, end der gør. Der er en tendens til, at hvis en 17-årig slår en person ned, så skal han »saftsusemig« straffes hårdt. Men når man kender til detaljer, forløb og baggrund, så vurderes det ikke nær så hårdt. Bl.a. fordi de fleste mennesker ved, at når man straffer et ungt menneske, så vil det have indflydelse på resten af tilværelsen.« Kommissionsrapporten er jo et digert værk. Kan medlemmerne af LOS have glæde af at læse den? »I hvert fald de af medlemsstederne, der arbejder med kriminelle unge. Især den del af rapporten der fortæller, hvad det er, der virker i arbejdet med børn og unge, er der mange konstruktive informationer om. I det hele taget vil jeg sige, at rapporten generelt burde være interessant læsning for alle, der arbejder med kriminelle unge.«

Geert Jørgensens bud på fem vigtige anbefalinger fra Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet:

1 Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straf for unge 2

lovovertrædere. Forslaget tager udgangspunkt i de gode erfaringer fra ind- og udland med anvendelse af konfliktråd i straffesager. »Betinget« notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest. Forslaget har til formål at målrette brugen af straffeattesten og undgå, at ét enkelt fejltrin holder unge ude af arbejdsmarkedet, og fastholder dem i en kriminel løbebane. (Forslaget er ikke med i regeringens udspil) Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen. Med forslaget ønsker kommissionen at sætte fokus på den betydelige risikofaktor, som skoleskift og udskrivning af skolen er i forhold til at udvikle en afvigende og evt. kriminel adfærd, herunder ved at sikre, at de sociale myndigheder i alle tilfælde underrettes, når børn og unge smides ud af skolen. Udvikling af et værktøj til systematisk risikobaseret identifikation af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og miljøer med høj kriminalitetsrisiko. Forslaget har bl.a. til formål at understøtte en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats gennem tidlig identifikation af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge samt styrke indsatsen i særlige risikomiljøer. Etablering af mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede unge, herunder unge indsatte. Forslaget har bl.a. til formål at sikre, at børn og unge enten ikke kommer ud i kriminalitet eller hjælpes med at komme ud af kriminalitet.

MEDLEMMERNE AF UNGDOMSKOMMISSIONEN • • • • • • • • • • • • • • • •

Politidirektør Johan Reimann (formand) Professor, dr.jur. Flemming Balvig Forstander Jens Bay Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen Kontorchef Nina Eg Hansen, Indenrigs- og Socialministeriet Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet Politimester Michael Højer, Rigspolitiet Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet Vicestatsadvokat Eva Rønne, Rigsadvokaten Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Gi’ LOS • 4-2009

Etisk nævn

I skal have tillid til jeres eget etiske nævn Som medlem af LOS’ etiske nævn har Tine Bryld fokus på børnene, de unge og de sårbare voksne. Men hun frygter, at angsten for at klage er for stor til, at de tør henvende sig til nævnet. Derfor er der kun én vej fremad, hvis LOS-medlemmerne fortsat gerne vil have deres etiske nævn. Beboerne på opholdssteder, botilbud og dagbehandlingssteder skal støttes i at klage af LOS’ egne medlemmer. Af Stig Andersen, journalist

ine Bryld lever i dag af at skrive og rådgive unge på freelance-basis. Tidligere har hun været socialrådgiver i Mødrehjælpen, arbejdet med stofmisbrugere og været socialrådgiver i Christiania. I 36 år rådgav hun unge i DRs ungdomsprogram »Tværs« Hun stoppede i september 2008. Tine Bryld har skrevet en række bøger, både fagbøger, ungdomsromaner og Grønlandsbøger. Og så har Tine Bryld siden 2006 været medlem af LOS’ etiske nævn. Et nævn, der med Tine Brylds egne ord fortsat er »nyt og famlende« – men som alligevel har behandlet så mange klager, at der tegner sig et mønster. – De fleste henvendelser, vi har fået, er fra medarbejdere, der enten har forladt en arbejdsplads, eller som er frustrerede over, at de ikke kan komme igennem hos ledelsen med deres bekymringer eller kritik. Det er fint nok. Men jeg synes, jeg er sat på jorden for at arbejde for dem, der ingen rettigheder har. Børnene, de unge eller de sårbare voksne. Hvis ikke, der kommer flere henvendelser fra dem, der bor på opholdsstederne, så kan jeg godt have min tvivl om Etisk Nævns berettigelse, siger Tine Bryld. Når denne opsang til de professionelle voksne så er afleveret, er der set

Gi’ LOS • 4-2009

med Tine Brylds øjne masser at rive i med de nuværende sager. På LOS’ hjemmeside ligger fem afgørelser fra Etisk Nævn fra nævnets relativt korte levetid. I alle fem afgørelser udtaler nævnet kritik af, at et LOS-medlem har overtrådt et eller flere af LOS’ etiske principper. Og ifølge Tine Bryld er der endnu to afgørelser på vej. Den ene om ledelsen af et opholdssted, den anden om en ung, der mistrivedes så dårligt på et opholdssted, at hun nægtede at bo der. Herudover har der været en række henvendelser til nævnet, der er endt uden en egentlig behandling af sagen. Enten fordi klageren ikke ønskede det alligevel, eller fordi nævnet og klageren fandt andre måder at løse problemet på. – I de fleste af vores sager ville vi være overflødige, hvis der var et ordentligt tilsyn, både med den enkelte unge og opholdsstedet. Det er mit indtryk, at mange har for lidt kontakt med deres sagsbehandler. Ifølge vores vedtægter kan vi godt udtale kritik af, at et tilsyn ikke har været tilstrækkeligt. Men det kræver et større forarbejde, der ligger uden for vores muligheder at undersøge, siger Tine Bryld. Det er kommunen – ikke Etisk Nævn – der har ansvaret for, at de anbragte børn og unge lever under betryggende forhold og prioriterer man ikke at besøge den anbragte og opholdsstedet i tilstrækkeligt

omfang, er det ikke muligt at leve op til de forpligtelser tilsynet har. Tine Bryld er fuldt ud opmærksom på, hvor svært det ville være for den enkelte unge på et opholdssted at beslutte sig for at henvende sig til nævnet og klage over en eller flere af de voksne på stedet. – Du er SÅ afhængig af de mennesker, du bor hos. Prøv at sætte dig i den unges sted og tænk på den angst, de kan have for, hvad der sker, hvis de klager. Og mange af dem kan jo slet ikke finde ud af det. Hvordan skulle de kunne skrive en klage til os eller tage telefonen og ringe? Det er der, jeg håber, at ansvarlige voksne og de forskellige interesseorganisationer vil gå ind og hjælpe deres medlemmer med at klage til os, når de finder det berettiget og ikke selv kan stille noget op, siger Tine Bryld. Der også er klar over, hvor svært det ville være for forældrene eller andre pårørende at klage, selvom de kan det ifølge vedtægterne. For »bliver vi forældre nu igen anset for kværulanter af opholdsstedet, skal vores unge nu igen flyttes, og hvad vil konsekvenserne ellers være«. Tine Bryld er også opmærksom på, at der formentlig ikke er ret mange steder, der har pjecen om Etisk Nævn liggende fremme, eller som orienterer deres beboere om, at nævnet findes.

Etisk nævn

Som udgangspunkt behandler Etisk Nævn alle henvendelser fortroligt, og går kun videre med sagen, hvis den pågældende ønsker at indgive en anmeldelse. Etisk Nævn vil dog i særligt alvorlige sager, hvor den der retter henvendelse ikke ønsker at anmelde sagen, underrette LOS’ bestyrelse for at bede den tage sagen op. Tine Bryld, medlem af LOS’ etiske nævn. – Jeg tror, de fleste LOS-medlemmer mener, at de gør deres arbejde så godt som muligt. Og vi i nævnet er også overbeviste om, at langt de fleste medlemmer arbejder efter LOS’ værdier og etiske retningslinjer. Men det sker, at tingene går skævt, og det sker, at man på et opholdssted ikke er i stand til at ”læse” den unges reaktioner. Og her kunne man måske bruge Etisk Nævn. Tillid til nævnet står højt på Tine Brylds ønskeseddel. Tillid til, at nævnet vil behandle en konflikt sobert og redeligt og gerne med de alternative konfliktløsningsmetoder, som formanden for nævnet, Else Hammerich, er specialist i som stifter

af og seniorrådgiver på Center for Konfliktløsning. Det er dog ikke Tine Brylds opfattelse, at de alternative konfliktløsningsmetoder er voldsomt i kurs hos LOS’ medlemmer. Et andet ønske fra Tine Brylds side til LOS-medlemmerne er mere ydmyghed. – Det kræver stor indsigt og ydmyghed at arbejde med sårbare børn, unge og voksne. Nogle ildsjæle mener, at de har patent på sandheden, det er ikke rart at være vidne til. Her har vi et par sager, hvor medarbejdere kommer til os, fordi de kan se, at der er noget galt, siger Tine Bryld.

Ydmygheden i det sociale arbejde og tilliden til Etisk Nævn bør efter Tine Brylds mening tilsammen resultere i, at flere LOS-medlemmer får lyst til at bruge nævnet og lyst til at hjælpe de personer, de har i deres varetægt, til at bruge nævnet. Ikke som en kontrolinstans eller som politibetjente. Men som en instans, hvor partnerne i en ordentlig tone kan drøfte de etiske aspekter af den sag, der er under behandling. – Etik handler om, hvorvidt en part lever op til de værdier, LOS har opstillet. Men realiteterne er, at dette altid vil være op til en vurdering. Den vurdering vil vi i nævnet gerne være behjælpelig med, siger Tine Bryld.

Gi’ LOS • 4-2009

David

Nu griner David igen Tidligere var 14-årige David indelukket og trist, når han besøgte sin mor. Et markant seksuelt misbrug havde sat sine spor hos drengen, der ikke kunne følge en normal skolegang og havde svært ved at få venner. Men efter han for et år siden fik plads på det socialpædagogiske opholdssted, Søholt ved Skælskør, har livet ændret sig til det positive. Tekst og foto: Lennnart Schønberg

n gang var han den triste dreng, der ikke kunne snakke om sin smerte og sine behov. En dreng, der ikke magtede at følge med i skolen, og som grundet omsorgssvigt og seksuelt misbrug fra den tidligste barndom kun turde have tillid til sin mor og sine søskende. Men sådan er livet ikke længere for 14-årige David fra Skælskør. Efter igennem flere år frivilligt at have været anbragt på forskellige institutioner, er han nu landet på det socialpædagogiske opholdssted, Søholt, der ligger få kilometer fra Skælskør. Søholt huser i øjeblikket 8 unge i alderen 14-18 år, og har seks fastansatte pædagoger tilknyttet. Og opholdet her har gjort den tidligere så indelukkede og triste dreng godt. – Rigtigt godt! Jeg har simpelthen fået en ny dreng med en ny portion selvtillid og ikke mindst lyst til at være social, siger Davids mor, Chanett Lund, der på en smuk sommerdag i juli byder på kaffe i haven

Gi’ LOS • 4-2009

David elsker at lave mad og drømmer om at blive kok.

bag familiens villa i Skælskør.

Elsker at lave mad Med ved havebordet er også David, der på denne dag har valgt at være sammen med sin mor og sine to mindste søskende.

– Jeg er simpelthen træt af primært at læse negative historier fra de socialpædagogiske opholdssteder. Derfor har jeg bestemt mig for at fortælle Davids historie. Mennesker skal vide, at det også nytter, siger Chanett.

David

Første bevis den 34-årige mor fik på, at hendes søn var begyndt at se mere lyst på sit liv var, da David en dag overtog gryderne i hjemmet og fortalte, at han havde en drøm om blive kok. – Ja, jeg blev noget overrasket. David har aldrig tidligere snakket om fremtiden på den måde, men så viste det sig, at han fik lov selv at lave mad på Søholt. Og at han klarede sig temmelig godt i husgerning, siger hun, før David bryder ind. – Ja, jeg har lige fået 10 til eksamen. Det var nok også fordi, jeg kom op i italiensk mad – det er klart min favorit. Men i det hele taget elsker jeg at lave mad, siger drengen, før han tager slurk af sin sodavand. – Og så hører det jo lige med til historien, at de laver sund mad på Søholt. At institutionen går meget op i den kost børnene får. David ved i hvert fald nu en masse om økologisk mad, tilføjer moderen. For både Chanett og David er den mest positive forandring dog, at David nu har fået flere venner.

lyder det fra David, før både mor og søn bryder ud i høj latter. At David på Søholt ikke kun bliver udfordret mentalt men også en del rent fysisk, er Chanett ikke i tvivl om, har givet hendes søn en masse positive oplevelser. – Førhen ville han jo intet af den slags. Men nu er han kommet på et sted, hvor personalet forstår vigtigheden af, at ungerne dyrker sport. Og når det drejer sig om holdsport får de jo også et ansvar for det hold, de er på. David er kommet på Søholts fodboldhold som målmand, og det går han meget op i, siger Chanett. Igen kan David ikke lade være med at bryde ind. – Øh, og hov mor! Jeg er altså også angriber. Og ret giftig, siger han med et stolt blik i øjnene og et frækt smil på læben.

Ingen mirakelkur Selvom Chanett ikke lægger skjul på sin begejstring for Søholt, så anser hun ikke institutionen for en slags mirakelkur, der fra den ene dag

til den anden har kureret hendes søn. – Nej, for David har da stadig dage, hvor han ikke er på toppen, og hvor han synes hele verden er åndssvag. Og det har vi snakket om, og sådan er det bare, hvis du har været udsat for markant omsorgssvigt. Uden at du ved hvorfor, kan dagen pludselig blive sort. Det vigtigste er, at David nu har lært at snakke om det. Og at de på Søholt er rigtige gode til at snakke med ham, når han er indelukket og trist. At han kommer ud med de følelser, der nogle gange er ved at tære ham op, siger Chanett med et alvorligt blik i øjnene. David hører ikke moderens sidste ord. Han er på vej ud i haven for at lege med familiens hund, der tydeligvis har savnet sin legekammerat. Men inden den 14-årige overgiver sig til leg med hunden, afgiver han en vigtig besked til dagens gæst: – Ja, du, husk lige at skrive, at jeg har været i praktik i en sportsforretning. Det var altså ret sejt...

Lytter til hinanden – Søholts personale fandt hurtigt ud af at David er en dreng med et meget lille selvværd, så det begyndte de at rette op på. Gav ham en masse succesoplevelser, der viste ham, at han kunne lige så meget som andre børn. Og med succesen kom selvværdet. Og med selvværdet lysten til at snakke og hygge sig med andre børn. Herhjemme kunne jeg mærke forandringen ved, at David og jeg pludselig kunne snakke sammen – længe og koncentreret. Det var helt nyt for mig, siger Chanette med et stort smil og lægger armen om teenagedrengen. – Ja, ja, mor, og nu er du jo også begyndt at høre efter, hvad JEG siger,

David mor Chanett er træt af at læse negative historier om de socialpædagogiske opholdssteder.

Gi’ LOS • 4-2009

David

Det handler om at skabe et I

> Jesper Svare er leder af opholdsstedet Søholt

Gi’ LOS • 4-2009

samme øjeblik de unge føler, at Søholt er deres hjem, så følger begreber som ansvarsfølelse og tillid helt automatisk efter. Så er det, de gode resultater begynder at komme. Sådan siger den daglige leder af Søholt, Jesper Svare. Han har det sidste år har haft fornøjelsen af at følge 14-årige David, der kom til opholdsstedet som en sky og indelukket dreng, men som nu er blevet social og udadvendt. – David er jo blot et af mange eksempler på, at filosofien om at give børnene udfordringer og ansvar – samt lære dem at passe på sig selv igennem motion og sund kost – på et tidspunkt giver pote. Desuden gør vi meget ud at arbejde med børnenes selvværd, som ofte ligger på et meget lavt niveau, når de kommer hos os, siger Jesper Svare. Han mener også, at Søholts beliggenhed er med til at skabe positive resultater. – Børnenes skole ligger jo kun 10 meter fra deres hjem her. Og 50 meter væk ligger et andet opholdssted, hvis elever er meget sammen med vores. Vi er ganske enkelt et lille samfund, hvor de unge meget hurtigt kommer til at føle sig trygge og hjemvandte, slår lederen fast.

Personalet på Søholt har et godt og frugtbart samarbejde med lærerstaben på skolen og med personalegruppen fra det andet opholdssted, Golfstrømmen. De forskellige personalegrupper har nogle gange om året fælles pædagogiske dage sammen, hvor der både bliver diskuteret planer for den kommende periode, tilgang til eleverne og pædagogiske spørgsmål af mere overordnet art. Det er af overordentlig stor betydning, at vi voksne i vores unges liv er overens. Hver morgen og hver eftermiddag er der korte ’overdragelsesmøder’ mellem pædagoger på Søholt og de unges lærere i skolen. Vi anser dette tætte samarbejde for at have meget stor betydning i, at vores unge klarer sig godt og får lært meget. Nogle af vores unge starter på andre skoler, mens de stadig er indskrevet hos os. Vi er indstillede på at arbejde sammen med produktionsskolen i Korsør, teknisk skole i Slagelse eller andre skoler, der måtte komme på tale. Jo bedre i gang med et uddannelsesforløb vi kan få de unge – jo lettere får de fat i deres videre liv.

David

hjem

Gi’ LOS • 4-2009

Livsværn

Livet spirer i Livsværn Af Gitte Vind, projektleder

lokken er 14, og selvom der er tre timer til åbningstid, står den første gæst i døren: »Skal jeg gi en hånd med?«, »Jeg fik fri lidt før og gad ikke køre hjem for de par timer.« Over kaffebrygningen kommer – måske – den egentlige årsag: »Det har været en hård uge, min bedste ven skal begraves i morgen. Det var selvmord, han ku’ ikke mere, vi har fulgtes ad siden vi gik i skole...« Han kommer hver gang, han har humor, går glad til nye gæster, laver gerne kaffe og sludrer imens. Da han senere forlader det hyggelige selskab, for på knallert at køre de 17 km hjem, ringer han for at advare om vejens våde tilstand. Der er tilsyneladende noget overskud, men ikke nødvendigvis et sted at kanalisere det hen. Den beskrevne episode er et godt eksempel fra Efterværnsprojektet Livsværn, som Grennessminde i Tåstrup søsatte januar 2009. Her tilbydes udmeldte elever opfølgning efter deres ophold. Grennessminde i Tåstrup er en selvejende institution, der tilbyder afklaring, arbejdstræning, botræning og undervisning til unge med særlige behov i alderen 14-25 år.

transport, eller for at få en snak i rolige omgivelser, inden huset fyldes med forventningsfulde brugere. De kommer langvejs fra, de betaler dyre DSB og HT billetter, de kommer med børn og gravide maver. De kommer med fortællinger om anbragte børn, med drømme om at få barnet hjem, eller i håbet om en bedre kommunikation med plejefamilien. De fortæller om jobs, praktikker, arbejdsløshed og om, at få det bedste ud af lediggang. Om ensomhed og savn, om glæde, forelskelse og refleksioner over livet. De fysiske rammer om arrangement Åbent Hus er få: Der er kaffe på kanden, blomster og lys på bordene, gratis frugt og grønt, en enkelt pc og en opslagstavle med billeder og beskrivelser af livet i Livsværn. Der kommer et bredt udsnit af tidligere elever. Mest overraskende er de mange, der har forladt stedet for 10-17 år siden. De yngste er kommet direkte fra udslusning til projekt Livsværn. Der er også dem, der højlydt takker nej ved udskrivning, men som dukker op igen, efter en periode for sig selv.

Åbent Hus Vi begyndte med at invitere til Åbent Hus hver anden torsdag. 17-18 med åben rådgivning ved en konsulent eller kurator. 18-19 med mulighed for et måltid mad for 20 kr. 19-21 med snak, spil og hygge efter lyst og behag. Størsteparten kommer før kl. 17, og flere og flere kommer endnu tidligere. For at give en hånd med, for at det skal passe med den offentlige

Gi’ LOS • 4-2009

Nogle bliver kærester...

Spørger man, hvad der får dem til at kigge forbi, og tilmed komme igen og igen, får man følgende svar: »Hygge, møde nye mennesker, se de gamle venner igen, rart sted at være, sammenhold, maden, få snakket, kan tale om problemer – hvis man har nogle, jeg er kommet mange gange og jeg er bare så glad for at være her, lidt væk fra dagligdagens trummerum.« I skrivende stund er afholdt 16 Åbent Hus aftener med i alt 411 gæster fordelt på 77 forskellige ansigter. Vi ser dem mødes i nye relationer, de bliver venner, på dagen eller senere på facebook, de ses privat, nogle bliver kærester – også på tværs af de gamle Grennessmindeårgange.

Livsvejsledning En del af tanken med Livsværn er, at give mulighed for en »Hotline«. Vi kalder det: »Et sted at tale, når tingene bli’r svære«. Det første halve år tilbød vi formel »Åben rådgivning«. Her kom nogle få med helt konkrete spørgsmål om udfærdigelse af CV, spørgsmål om

Livsværn en ressourceprofil, om kontakter til jobsøgning, om boligsøgning… Men der kom endnu flere, der blot havde brug for Åbne Ører, et forum for sparring og samtale om livets glæder og udfordringer. Den type samtaler fylder meget i projektet. I telefonen, over facebook, på SMS og til Åbent Hus. Derfor er den Åbne Rådgivning langsomt blevet til Livsvejledning, der både kan være det lyttende forum, men som også kan vise vejen til konkret socialfaglig rådgivning.

Aktiviteter I vores velkomstfolder står blandt andet, at Livsværn skal være »et sted at gå hen med gode ideer – måske vi kan gøre dem sammen!« Allerede første klubaften stod en fodboldtræner klar med sin assistent. Han manglede blot bold, tidspunkt for træning og nå ja, nogle der ville spille. Det skred så hurtigt ud i sandet… En anden ihærdig bruger planlagde og gennemførte en aften med restaurant og paintball. Under middagen blev luftet mange gode ideer om fælles arrangementer! De udsprang af lysten til dette og hint, men bestemt også ud fra ønsket om, at få udfyldt de laaange søndage… Rejser har altid været en del af det pædagogiske arbejde på Grennessminde. Oplevelser som huskes i rigtig mange år viser det sig. I mine samtaler med tidligere elever omtales rejserne igen og igen. Byer, episoder, venner og oplevelser bliver beskrevet med mange detaljer. Og ikke altid det, der ser ud af noget særligt. Det kan være et grineflip, en bemærkning eller en fornemmelse af fællesskab. Den beskrivelse af fællesskab kommer frem i mange samtaler. I reflekterede overvejelser om tiden på stedet, i ønskerne for livet lige nu, og i drømmene om fremtiden. De samtaler giver os dagligt troen på, at projektet er af værdi for brugerne, ikke kun til konkret problemløsning,

Ved »Åben rådgivning« kunne man få pratiske råd om jobsøgning mv.

men i høj grad også som et netværk for livet. Projektet skal bedst muligt støtte den unges skabelse af relationer i egne netværk. Et vigtigt omdrejningspunkt er derfor, at få brugerne engageret i selve processen med at udvikle, igangsætte og vedligeholde aktiviteterne. Projektet skal skabe rammerne for et aktivt værested. Hvad enten værestedet er en klub, en netportal eller en ugentlig fritidsaktivitet.

Facebook Det sociale internetværktøj Facebook har vist sig som et stort aktiv i projektkommunikationen. Det er let at komme i kontakt, og det er et hurtigt medie, der ikke stiller krav om lange sætninger og formaliteter. Dem der er på Facebook, lader sig ikke holde tilbage af manglende stave- og skrivefærdigheder. Tilmed giver Facebook mulighed for at bruge al den nødvendige tid til formuleringen. Der er nu 91 medlemmer af facebookgruppen: »Gamle elever fra Grennessminde i Tåstrup.« Her ledes efter gamle bekendtskaber, og her søges efter nye relationer. Der inviteres til klubaftener, planlægningsmøder, paintball, bowling. Her skrives hilsner og oplevelser på væg-

gen, mens de mere private samtaler foregår gennem mailboksen. Facebook som medie har mange muligheder, men også temaer til overvejelse. Hvilke fotos er ok at lægge ud? Hvorfor bliver mine jokes misforstået? Her vil projektet tilbyde workshops til forståelse, udvikling, læring, påpasselighed m.v. i brugen af Facebook.

Efterværnsprojektet Livsværn Livsværn skal gennem de næste to år afdække behovet for livsværn samt afprøve og udvikle livsværnsaktiviteter. Alt sammen for på sigt, at kunne etablere et kvalificeret Livsværnstilbud. Mens projektet kører, tilbyder vi en række tilbud til unge med særlige behov, der tidligere i deres liv har været tilknyttet Grennessminde. Lige nu er finansieringen projektmidler og brugerbetaling, hvordan det kan skrues sammen efter projektperioden, må senere vise sig. Vi smed de første frø i Åbent Hus og på Facebook. Nu spirer frøene!

> Gi’ LOS • 4-2009

Piger og døgnanbringelse

Piger og døgnanbr Et nyt udviklingsprojekt »Piger og Døgn« er sat i søen. I de næste tre år vil SPUK (Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter) sammen med otte døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder sætte fokus på døgnanbragte piger med udagerende adfærd og andre alvorlige adfærdsproblemer. En bevilling fra Sygekassernes Helsefond har gjort projektet muligt. Af seniorkonsulent Esther Malmborg og konsulent Marianne Vinther Nielsen, SPUK

ennem de senere år har vi i Danmark været vidne til mange voldsepisoder begået af piger – voldsepisoder, som har fået stærk medieomtale og rystet mange mennesker på grund af voldens ofte ydmygende og uforståelige karakter. Antallet af piger under 18 år, der begår vold og får dom for det, stiger fortsat. Tal fra Justitsministeriets Forskningsenhed dokumenterer, at det ganske vist ikke drejer sig om et stort antal, men forholdsmæssigt er der tale om mere end en femdobling over en tiårs periode fra 1998-2007. En del af disse piger har behov for døgnanbringelse. Piger, der bruger vold, kan være svære at rumme for et døgntilbud, idet de udfordrer personalet på nye områder og kræver nye pædagogiske strategier. Det kan også være en særlig udfordring at arbejde med disse piger, når de er anbragt sammen med drenge.

Projektets ide og mål Projekt Piger og Døgn sætter fokus på, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at arbejde med anbragte piger, som vender deres vrede udad. Målet er, at projektet skal kvalitetsudvikle og målrette den sociale og pædagogiske indsats i døgntilbud til piger med udagerende, truende og voldelig adfærd. Når piger er aggressive og bruger vold støder det vore almindelige vante forestillinger om, hvordan piger er og opfører sig. Den udagerende adfærd udgør en særlig udfordring i døgntilbuddene og kræver nye strategier og handlemuligheder i de pædagogiske tiltag. I projektet skal der arbejdes på nye måder, dvs. der skal gøres noget andet end det, der allerede bliver gjort. Der skal tænkes nye tanker samt afprøves nye metoder. Det betyder ikke, at man skal forkaste alt det gode, man allerede gør, men at hvert af de otte deltagende døgntilbud skal arbejde med deres udfordringer i forhold til at rumme og håndtere pigernes udagerende adfærd. Vi har i Danmark en tradition for at arbejde relationsorienteret med en anerkendende tilgang. Vi lægger vægt på, at relationen mellem pædagogen og den unge skal være bærende. Den relationsorienterede tilgang er grundlæg-

Gi’ LOS • 4-2009

gende vigtig og nyttig, men kan ikke stå alene. Det viser internationale undersøgelser2 (Andreassen 2003), og det kom også frem i praksisportrætter af de otte deltagende døgntilbud. Heri beskriver institutionerne en oplevelse af, at deres pædagogik ikke altid er tilstrækkelig i forhold til målgruppen, og at den relationsorienterede tilgang skal udvikles og suppleres. Det er den udfordring, som vi i SPUK med støtte fra Sygekassernes Helsefond sammen med de otte døgntilbud tager op. Vi ønsker sammen at blive klogere på og at afprøve, hvordan den pædagogiske indsats i døgntilbud til piger med udagerende, truende og voldelig adfærd kan kvalitetsudvikles og blive mere målrettet.

Projekts indhold og forløb Projekt Piger og Døgn består af tre dele: Kompetenceudvikling, metodeudvikling og formidling. Kompetenceudvikling: Der afholdes i hele projektperioden arbejdsseminarer, hvor de otte institutioner opkvalificeres gennem erfaringsudveksling og faglige input, der vurderes brugbare i forhold til opkvalificering af indsatsen. Projektet baserer sig på institutionernes og SPUKs egne erfaringer, som anvendes og videreudvikles gennem den viden, der inddrages og præsenteres. Faglige input vil tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden, om hvad der er virksomt, samt præsentere bl.a. metoder, som er afprøvet i praksis i f.eks. Sverige og Norge. Der skal efterfølgende arbejdes med den praktiske anvendelighed af den præsenterede viden. Metodeudvikling: Hvert døgntilbud iværksætter et metodeudviklingsprojekt. Metodeudviklingsprojekterne skal afprøve nye metoder og strategier for arbejdet med udagerende piger i døgnregi. Konsulenter fra SPUK vil gennem hele projektet støtte metodeudviklingsprojekterne på døgntilbuddene gennem løbende faglig sparring og coaching. Formidling: Erfaringer fra projektet opsamles løbende i artikler samt ved projektet afslutning i et metodehæfte. Metodehæftet vil indeholde erfaringer fra de otte metodeudviklingsprojekter og fra projektet generelt. Endvidere vil alle døgntilbud afholde temadag for fem andre institutioner i deres lokalområde. Endelig der vil blive afholdt en afsluttende landsdækkende konference.

Piger og døgnanbringelse

ringelse i fokus Tilsammen skal de tre dele være med til at opkvalificere den pædagogiske og sociale indsats i døgntilbud for piger med udagerende adfærd, samt være med til at sikre en bredere formidling af de erfaringer, der bliver gjort i projektet.

at pigers udagerende adfærd i stigende grad udgør en udfordring også inde på institutionerne. Vi vil her komme ind på et par andre grundlæggende problemstillinger fra praksisportrættet.

Praksisportrætter

Sammenhæng mellem målgruppe og pladspris

I et døgnanbringelsesforløb er der uendeligt mange elementer, man kan undersøge og udvikle på. Det kan være elementer, der ligger i rammerne, i selve den pædagogiske indsats eller på områder, der kræver specialviden. Hovedfokus i projektet er pigernes udagerende adfærd, men også den selvdestruktive adfærd, da pigerne ofte rummer begge sider. Udviklingsarbejdet i projekt Piger og Døgn tager i tilknytning hertil udgangspunkt i dels den forskningsmæssige viden, der findes om døgnanbringelse af piger med udagerende adfærd og andre alvorlige adfærdsproblemer, dels i de udfordringer, som de deltagende døgnsteder selv oplever at stå i. Både for at få generel indsigt og for at få specifik viden om de forskellige døgnsteders udfordringer, som de selv oplever dem, er der forud for projektstart udarbejdet et praksisportræt af hvert døgnopholdssted. De tre deltagere (en leder og to medarbejdere) har hver især udfyldt et omfattende spørgeskema om deres arbejdsplads. Hovedformålet med spørgeskemaet var at få belyst stedernes: • Styrkesider – Hvad opfatter de selv, at de er rigtigt gode til? Hvad gør de, som fungerer godt? • Udfordringer – Hvad synes de volder størst vanskeligheder? Hvad er pædagogisk set vanskeligst at arbejde med? Hvad udfordrer deres rummelighed? • Evt. specialviden – Har de et eller andet særligt, som de kan byde ind med i forhold til vidensdeling med de øvrige deltagere?

En af de problemstillinger, som vækker undren og eftertanke er en manglende sammenhæng mellem målgruppe og målgruppens behov og pladspris. En gennemgang af de deltagende døgnopholdssteders målgruppebeskrivelse dels på Tilbudsportalen og dels på egne hjemmesider viser en overordentlig stor lighed. Samtidig viser en gennemgang af opholdspriser meget store forskelle. De deltagende døgninstitutioner har de højeste pladspriser (fra 96.000 kr. - 120.000 kr. mdl.)4, men også indbyrdes mellem de deltagende opholdssteder er der store forskelle (variation fra 65.000 kr. til 80.000 kr.) Det er klart, at mange forhold kan begrunde en forskel i pladspris. Først og fremmest må man gå ud fra, at der betales for de ydelser, døgnanbringelsesstedet leverer, og disse ydelser kan naturligvis være af forskellig karakter. Forskelle i ydelser kan begrunde en forskellig normering. Dertil kommer, at der bl.a. i basisudgifter er forskelle fra egn til egn – en ejendom koster ikke det samme i husleje og drift i Nordjylland som i Hellerup. Pladspriserne varierer som nævnt fra 65.000 mdl. til 120.000 kr. mdl. Normering er på den dyre otte pædagoger til fire anbragte unge. Normering er på den billigste otte pædagoger til seks anbragte. Alle stederne har enslydende målgruppebeskrivelse, idet de på Tilbudsportalen alle har sat kryds ved følgende temaer:

Praksisportrætterne blev bearbejdet af konsulenterne og resultatet blev drøftet med de tre deltagende medarbejdere under et efterfølgende institutionsbesøg på hvert sted. Praksisportrættet har givet et uvurderligt indblik i deltagernes vilkår og hverdag. Selv om skemaet var omfattende, har der fra deltagernes side været positive tilbagemeldinger. En af kommentarerne har været: »Vi var overraskede over, hvor meget I havde fået ud af det – vi følte os virkelig set«. Praksisportrættet har afdækket ligheder og forskelle på de deltagende døgnopholdssteder. I et tværgående praksisportræt er der forskellige problemstillinger, som markant springer i øjnene. En fælles problemstilling er,

Socialt problem: Udadreagerende adfærd, indadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, seksuelt krænkende adfærd, ikke-personfarlig kriminalitet, prostitution, problem begrundet i forældres forhold, seksuelt misbrug, tilknytningsforstyrrelse, voldsramt. I SFI’s 2. Rapport fra Børneforløbsundersøgelsen oktober 20085 dokumenteres problemstillingen, idet børn og unge anbragt på private opholdssteder har samme eller mere vidtrækkende problemstillinger end tilsvarende unge anbragt på offentlige døgn- og behandlingsinstitutioner. Man kan således stille spørgsmål ved, hvad det er, der indholdsmæssigt og normeringsmæssigt begrunder en godkendelse af og budget for et døgnsted til denne

Gi’ LOS • 4-2009

Piger og døgnanbringelse

målgruppe? Mon ikke disse piger har nogenlunde samme behov for indsats, uanset om det er på et opholdssted eller en døgninstitution, så ydelser og normering burde ligge på nogenlunde samme niveau. Det viser sig langt fra at være tilfældet. Der mangler ensartede retningslinier på området.

Sammenhæng mellem udredning/handleplan og visitation En anden iøjnefaldende problemstilling viser sig at være en alvorlig mangel på Servicelovens § 50 undersøgelse, udredning og handleplan (Servicelovens § 140) på de henviste piger. Det gælder for alle de deltagende døgnopholdssteder undtagen en enkelt, at der ud fra deres vurdering i ca. 50 % af henvendelserne (og af de som faktisk indskrives) enten mangler undersøgelse, udredning og handleplan, eller de er for gamle, eller også er kvaliteten af dem ringe. Forskning har længe vist, at myndighedsopgaven med udarbejdelse af handleplaner er en mangelvare i mange anbringelsessager, men at det ser ud til fortsat at stå så sløjt til, er alarmerende. De manglende udredninger og handleplaner har betydning for kvaliteten af den visitation, som finder sted. Mange af stederne (leverandørerne) kommer på denne baggrund til at indskrive unge, som efter en intern udredningsperiode alligevel viser sig ikke at passe ind på stedet med sammenbrud til følge. Det betyder stor uro på anbringelsesstedet og får også negativ betydning for det pædagogiske arbejde med de unge, som allerede bor på stedet. Der er således i markant mange af anbringelsessagerne ikke en klar adskillelse mellem myndighedsopgaven og leverandørens opgave. Leverandørerne påtager sig ofte dele af det manglende forarbejde med at lave en opdateret udredning og bidrage til at få en handleplan på plads – både for at fremstå samarbejdsvillige og naturligvis også af hensyn til belægningen på stedet. Det anbringelsessted, som oplyser, at de har udredning og handleplaner på plads i alle sager før indskrivning, er en specialiseret døgnafdeling på en stor kommunal ungeinstitution. Her stiller man ganske enkelt krav om, at en psykiatrisk udredning skal foreligge, før visitation kan finde sted. På samme måde stilles der krav til sagsbehandleren om, at der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af den psykiatriske udredning. Fra forskningen om døgnbehandling af unge med alvorlige adfærdsproblemer ved man, at udredning har stor betydning for at sikre, at de rette unge får den rette indsats (der er forskel på behov hos unge med tidligt startende problemer og med sent startende problemer), ligesom udredningen kan afdække den unges behov (mål for behandlingen) og den unges responsivitet (den unges måde at lære på, dvs. valg af metode og tilgang i det pæ-

Gi’ LOS • 4-2009

dagogiske arbejde). De manglende eller kvalitativt dårlige udredninger og handleplaner fra myndighedernes side har derfor store konsekvenser for leverandøren: For sammensætning af ungegruppen, for indsatsen og indsatsens effekt, og ikke mindst for hver eneste konkrete unge, der må flytte endnu engang. I forhold til MultifunC institutionerne (i gang i Norge og Sverige og på vej i DK) bruger man et fælles udredningsprogram, og i Sverige er man fra (nogle) socialforvaltningers side begyndt at bruge et standardiseret program (BBIC6), hvilket efter sigende højner udredningskvaliteten betydeligt. Man kunne ønske sig en konsekvens af disse forhold i DK, så krav om en anvendelig udredning på højt fagligt niveau inden anbringelse var ufravigeligt – i det mindste når det drejer sig om unge med alvorlige adfærdsproblemer. Det er en forudsætning for at anvende et anbringelsessted, at det er godkendt og kan ses på Tilbudsportalen. På lignende vis burde det ikke være muligt at anbringe et eneste barn uden forudgående undersøgelse, udredning og handleplan på højt fagligt niveau. Alternativt bør udredningen være et selvstændigt første led i en anbringelse. I den kommende periode vil der i projektet blive arbejdet med forskellige problemstillinger i forhold til Piger og Døgn samt med design af de otte institutioners lokale metodeudviklingsprojekter. Yderligere information om projekt Piger og Døgn kan fås ved henvendelse til konsulent Marianne Vinther Nielsen 40437884. Se også www.spuk.dk eller www.sygekasserneshelsefonden.dk

NOTER 1) I almindeligt sprogbrug taler man om udadreagerende adfærd. Vi har valgt at bruge det faglige udtryk: Udagerende adfærd. (jf. Marie Louise Folkman: Udagerende og indadvendte børn (Forlaget Børn og Unge 1999)) 2) Andreassen, Tore (2003): Behandling av ungdom i institusjoner – Hva sier forskningen? Kommuneforlaget A/S, Oslo 3) Se senere 4) Hvilket er i overensstemmelse med oplysninger i pjecen »Børn og unge med særlige behov« udgivet af KL marts 2009. Her fremgår det af tal fra 2008 , at private opholdssteder er ca. 200.000 kr. billigere pr. år end de offentlige døgninstitutioner. 5) Tine Egelund m.fl.: Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995. Rapport 08:23, side 262 6) BBIC= Barnets Bedste I Centrum

interview, palle simonsen

Udsatte børn tages ikke alvorligt af politikerne Og Danmark er langt fra et mønsterland, når det handler om den måde, vi behandler de svageste på, lyder det fra tidligere socialminister Palle Simonsen, der netop har udsendt bog, hvor han kritiserer måden at tænke socialpolitik på. Det har mere karakter af stemmefiskeri, fastslår han.

Af Stig Andersen, journalist

an er blevet kaldt den bedste socialminister, Danmark har haft i nyere tid. En kendsgerning er det da også, at Palle Simonsens engagement i og interesse for sociale spørgsmål bestemt ikke har ændret sig, selv om det er 25 år siden, han i 1985 gik af som socialminister for at blive finansminister i Poul Schlüters anden regering. Dette engagement har resulteret i en netop udkommet bog fra Palle Simonsen, hvor han ud over at gennemgå udviklingen og vilkårene for det sociale Danmark gør op med en række måder at tænke socialpolitik på. »Når man taler anbragte børn, så handler det om at ’få fat’ på dem så tidligt som muligt«, fastslår Palle Simonsen. »Der er jo masser af eksempler på, at udsatte børn ikke bliver taget sig af, alene fordi der ikke er opmærksomhed på dem og på deres behov. Der skal bruges mange flere kræfter i kommunerne, og det handler om ressourcer.« »Vi må simpelt hen prioritere anderledes og bruge flere kræfter på de udsatte børn. Men vi så jo for nylig, at der kom et brev til kommunerne fra formanden for Kommunernes Landsforening – det såkaldte Erik Fabrin-

Tidligere socialminister Palle Simonsen.

brev – at man skulle passe på ikke at bruge for mange penge på bl.a. dette område. Det er jo en understregning af, at bl.a. problemerne med udsatte børn ikke tages alvorligt nok.« Er sådan et brev ikke blot udtryk for, at kommunerne er klemt økonomisk? »Det er selvfølgelig udtryk for, at kommunerne er klemt. Men derfor

kan man godt prioritere et sådant område såvel som andre sociale opgaver. Men for politikerne er det mere populært at have gode daginstitutionspladser, at have gode folkeskoler osv. Det er der meget mere fokus på, end der er på børn, der har det skidt. Du kan også sige det på den måde, at det er der flere stemmer i.«

Gi’ LOS • 4-2009

interview, palle simonsen

Useriøse politikere Din påstand er, at de udsatte børns problemer simpelt hen ikke tages seriøst? »Ja, det er det. Vi så jo, hvordan politikerne i forbindelse med forrige valg pludselig kunne finde en milliard kroner til at nedsætte taksterne i daginstitutionerne og til at forhøje børneydelsen med. Det var der ingen, der reelt havde behov for. I dagsinstitutionerne er der jo bl.a. fripladser til de økonomisk dårligst stillede. Så den politiske prioritering var, hvad jeg vil kalde sådan et rigtigt middelklasse-arrangement, alene med det formål at få nogle flere stemmer ved valget.« Altså ren populisme fra politikernes side? »Ren populisme, ja. Her var der i hvert fald en milliard kroner, som man kunne have brugt på en bedre måde«. Det er et hårdt angreb på den socialpolitik, der føres? »Det kan man sige. Men det er der grund til, når man gør sådan noget.« Palle Simonsen gør i sin bog, »GEMT – eller glemt«, kraftigt opmærksom på, at det i alle sociale forhold er det enkelte individ, det handler om, og at det, når det gælder de udsatte børn, er børnenes tarv, der skal varetages. Men det er hans opfattelse, at der overordnet set er anbragt for få børn udenfor hjemmet. Som det er nu, ’opfanges’ alle de udsatte børn simpelt hen ikke, og for de, der ’opfanges’, er det ofte alt for sent. Der er mange eksempler på børn, som aldrig får muligheden, fordi der ikke fokuseres på området og foretages de nødvendige indberetninger fra skoler og daginstitutioner. I øjeblikket er ca. 15.000 børn anbragt udenfor hjemmet. Hvor stort

Gi’ LOS • 4-2009

tallet burde være, er det umuligt at sætte tal på, fastslår Palle Simonsen. »Vi har et mantra, nemlig at børnene er forældrenes ansvar. Det er også korrekt, og det vil og kan jeg ikke lave om på. Men der har været en tendens til ikke at gøre noget, hvis ikke forældrene spillede med. Og der er altså tilfælde, hvor forældrene bare ikke magter den opgave. I den nye ”Barnets reform” er der en mulighed for at foretage anbringelser uden at involvere forældrene. Det betragter jeg som en væsentlig forbedring, som burde have været indført for længe siden. Det er hårdt tiltrængt med et brud på den forestilling, at man ikke kan gøre noget, uden at forældrene har sagt ja.« Regeringen har netop fremlagt en ungdomspakke, hvor der fokuseres på det forebyggende – ikke mindst inspireret af rapporten fra Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet? »Det, der er i ungdomspakken, synes jeg ikke tæller så farlig meget. Der er nogle ting i ungdomspakken, men realiteten er, at der skal bruges flere kræfter i kommunerne på området. Det handler om ressourcer, og derfor er det nødvendigt at prioritere disse opgaver helt anderledes og i langt højere grad fokusere på både de børn, der er anbragte, og dem, der bør anbringes.«

Forråelse fra Dansk Folkeparti Ungdomspakken indeholder også, at den kriminelle lavalder sænkes til 14 år? »Man kan ikke straffe sig ud af det her. Konsekvensen af regeringens udspil er jo en risiko for, at flere endnu yngre havner i fængslerne. Og det er altså for tidligt for børn helt ned til 13 år. Og endnu værre bliver det med forslaget om fodlænker til 12-årige. Politikerne tror altså, at man

kan straffe sig ud af det. Det har formentlig baggrund i den almindelige debat, hvor ”man bare skal tage fat”, og hvor man oplever et behov for at overgå hinanden, når det gælder straf. Det er den forråelse, som Dansk Folkeparti har bragt ind i debatten, der kommer til udtryk med disse forslag. Personligt synes jeg, regeringen engang imellem burde sige fra.« Hvis man så fik den milliard, som regeringen brugte til at fiske stemmer med ved sidste valg, hvad kunne og burde man så gøre? »Bruge mere tid på det enkelte barn og den enkelte familie. I min bog foreslår jeg f.eks., at der knyttes socialrådgivere til folkeskolen med henblik på at spotte de børn, som ikke har det godt, så tidligt som muligt. Man siger jo, at en sundhedsplejerske kan spotte de problemer, der fører til anbringelser, første gang hun besøger et nyfødt barn. Hun kan simpelt hen fornemme, hvis der er tale om et hjem, hvor det ikke kommer til at gå godt.« Alle kan se det rigtige i at gøre noget ved sådanne problemer så tidligt som muligt. Hvorfor sker det ikke? »Det er et fantastisk godt spørgsmål. Det er også et af dem, jeg forsøger at rejse med min bog. Men en af forklaringerne er, at politikerne i for høj grad fokuserer på de store grupper. At der simpelt hen ikke er så stor interesse for de udsatte grupper, som man skulle tro. Men et samfund skal jo netop bedømmes på, hvad det gør for de udsatte grupper. Og vi er i Danmark langt fra noget mønstersamfund. Det gælder ikke bare gruppen af udsatte børn, men også når det drejer sig om psykisk syge, handicappede osv. Det gælder hele vejen rundt.«

interview, palle simonsen

Han er ikke imponeret over det moderne velfærdssamfunds evne til at tage hånd om samfundets udsatte. Tværtimod. I bestræbelserne på at tilgodese den brede middelklasse er de mest udsatte ofte blevet både gemt og glemt. Om Palle Simonsen – fra omslaget på bogen »GEMT – eller glemt«

Det ender med førtidspension »Hvis man tager de psykisk syge, så skal der også flere ressourcer til. Vi har netop set et eksempel på, at regeringen i Sats-puljen har fundet nogle penge til i 4 år at forbedre forholdene for de psykisk syge. Men netop det, at man bruger Satspuljen, er jo udtryk for en underprioritering. De penge, der skal bruges på dette område, skal naturligvis ind som en fast del af økonomiaftalerne mellem staten og regionerne.« »For de psykisk syge er problemerne jo de samme som med de udsatte børn. For få pladser, for dårlig opfølgning, og alt for mange eksempler på for sen behandling. Vi har i Danmark 250.000, som lider af angst, og 250.000 som lider af depressioner. Hvis de ikke behandles rimeligt hurtigt, så kan det få fatale konsekvenser, både for den enkelte og for samfundet. Uden behandling fører det jo til førtidspension, ofte til ganske unge mennesker. Så det er hverken menneskeligt eller økonomisk holdbart, den måde vi forsøger at løse problemerne på.«

Systemet misbruges af enkelte Du beklager i din bog, at der i 1970’erne blev nedlagt mange offentlige sociale institutioner, bl.a. fordi familiepleje blev meget populært. Er familieplejen og de private bosteder ikke gode nok? »De bliver også udsultet. Tendensen er, at alt skal gøres så billigt som muligt, og selvfølgelig skal der

tages hensyn til økonomien. Men der er for få ressourcer, og det kan ses på resultaterne. Da man i sin tid nedlagde institutionerne, mistede man også mange rigtig gode medarbejdere og ikke mindst den kultur, der skabte disse gode medarbejdere. Dér gik noget tabt. Familieplejen og de private bosteder og ofte er et rigtig godt alternativ, men der er også eksempler på, at de ikke lever op til de krav, der kan og skal stilles. Og igen: Kommunerne er ikke vågne nok overfor, når der er problemer.« Du gør opmærksom på, at familiepleje »jo også er et godt levebrød«. Er det blevet misbrugt? »Ja, det mener jeg. Der er mennesker, som har set en god indtægtskilde. At man dyrker sådanne tendenser er ikke ensbetydende med, at man har evnerne til at tage sig af et vanskeligt barn. Selvfølgelig stilles der krav til de mennesker, der får pengene, og derfor skal jeg også passe på med at komme med påstanden. Men der er klart eksempler på misbrug. Ligesåvel som der er mange ildsjæle og dermed masser af gode både familieplejer og bosteder.« Men du oplever, at der er mennesker, som ødelægger det – både for børnene og for systemet? »Ja. Men grundlæggende er systemet godt nok.«

Palle Simonsen Mangeårigt medlem af Folketinget, valgt for Det Konservative Folkeparti. Socialminister 1982-1984. Finansminister 1984-1989. Forlod Folketinget i 1989 og var fra 1989 til 1998 direktør i ATP. Fra 1998 til 2008 formand i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Har desuden været aktiv i en lang række sociale institutioner, råd, nævn og fonde. Er fortsat formand for Arresødal Hospice og medlem af bestyrelsen i Helene Elsass Center og Det sociale Netværk. Fungerer desuden som rådgiver og ambassadør for »Livslinien« og »Specialisterne« , og er fortsat aktiv i Børnehjælpsdagen. Har netop udgivet bogen »GEMT – eller glemt« med undertitlen »Alle har ret til at være med«. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Trine Munk-Petersen.

Gi’ LOS • 4-2009

AKKREDITERING DANMARK

Fremtidens udfordringer på vores område – hvad kan vi selv gøre noget ved? Af Jan Alder, Centerleder, CAKU – Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling, ja@caku.dk

P CAKU

åstand: det samlede ‘område’ for traditionelle anbringelser er potentielt vigende. Påstand: der vil altid være behov for fagligt kompetente tilbud, der kan hjælpe udsatte og sårbare grupper i vores samfund – og sammenhængen mellem pris og kvalitet bliver et stadigt vigtigere parameter. Vi kan selv gøre meget som leverandører på dette område, og det handler mit indlæg om. Det er ikke et autoritativt bud, men et oplæg til refleksion hos jer ledere og andre, der interesserer for fremtiden på området – det er ej heller ikke udtømmende, og der er helt sikkert andre områder, der også er vigtige.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Hvad er så udfordringerne de kommende år? I det følgende er vores 10 bud på vigtige områder, hvor der kan sættes ind. Nogle vil blive uddybet. 1. Den faglige indsats (specialiseringsgrad) Sammenhæng mellem målgruppe, pædagogiske teorier, metoder og jeres indsats – hvor henter I ny viden fra og hvordan omsætter I den? Mulig hjælp: Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel har et kriterie (ydelsesbeskrivelse), der direkte har fokus på dette. CAKU kan levere sparring, skrivehjælp og rådgivning til både små og store steder indenfor dette felt. 2. Innovationskraften Hvor kommer de nye måder at lave godt socialt arbejde fra? Hvordan kan vi udfordre os selv og gøre det lidt bedre eller anderledes?

Gi’ LOS • 4-2009

En fælles udfordring for os alle – måske som en konference i 2010.

3. Dokumentation Systematiser og effektiviser jeres dokumentation. Gå efter princippet om at al dokumentation kun skal indtastes én gang. Hvad skal dokumenteres eksternt og hvad skal dokumenteres internt på stedet ? Hvornår overgår I til elektroniske dokumentations- og dagbogssystemer? CAKU kan hjælpe med til identifikationen af hvilken dokumentation, der er nødvendig internt og hvilken dokumentation, der skal indsamles af hensyn til eksterne som f.ex anbringende kommuner. 4. Resultat-dokumentation Bliver et forventeligt krav også på Tilbudsportalen fremover. Handler om både om stedets evne til at dokumentere sine resultater, men også om formidlingen af stedets resultater til eksterne. CAKU udbyder i 2010 kurser i dette og tilbyder også rådgivning til enkeltsteder. 5. Rekruttering og gode arbejdsforhold Det private sociale område er spændende, så kom og arbejd hos os, fordi...? 6. Kommunikation Er både branding og markedsføring til eksterne ’kunder’, og midlet til at sikre faglige og gode indsatser

internt. Det er også fortællingen om de gode historier, som mangler i offentligheden. CAKU udbyder forskellige kurser indenfor kommunikation – hvis I har konkrete behov, så kontakt os. 7. Organisatorisk styrke Er grundlaget for det meste af den pædagogiske indsats. Fungerer jeres organisation som ønsket? Har I et kvalitetsstyringssystem mv. Akkreditering Danmarks Kavlietesmodel har flere kriterier, der har aktivt fokus på styrkelse og udvikling af organisationen. CAKU udbyder kurser i bl.a værdiafklaring, gode mødeformer, og tilbyder rådgivning til ledere og temadage på stederne. 8. Nyttigt, spændende, prisværdigt og udviklende arbejde Vi skal huske at klappe os selv på skulderen engang i mellem, tage hånd om hinanden og så få fortalt de gode historier så ofte som muligt. 9 Skele til de offentlige konkurrenter Et godt privat socialt tilbud bør vel minimum kunne måle sig med de tilsvarende offentlige konkurrenter? De kommunale døgntilbud skal bl.a arbejde med: • Brugertilfredshed-området • Fortsat udvikling af kvaliteten i deres tilbud • Faglige kvalitetesoplysninger Akkreditering Danmarks Kvalitets-

AKKREDITERING DANMARK

model betyder, at tilbuddet mere end lever op de kvalitetskrav, der stilles til offentlige institutioner, dog skal stedet selv sikre dokumentation og formidling af brugertilfredshed. CAKU udbyder både kurser i dokumentation og formidling af brugertilfredshed, og rådgivning til enkeltsteder. 10. Vidensdeling og vidensspredning Det er jo en af de bedste og nemmeste måder at løfte sig selv og området på. Det skal organiseres og støttes for at komme laget dybere end erfaringsudveksling. I KvalietsNetværket under Akkreditering Danmark har vi netop iværksat en professionelt vidensdelingsnetværk. CAKU udbyder – i tæt samarbejde med Skoleudvalget i LOS – et praksisfagligt netværk for specialundervisingsområdet. Der er således nok at tage fat på – og det er klogt at prioritere meget præcist, hvad det lige præcist er som I får mest nytte af at iværksætte.

Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel er den mest udbredte kvalitetsmodel i Danmark målrettet vores område. I kan også blive akkrediteret. Se mere på www.akkreditering.dk CAKU – Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling er en konsulentenhed, der har ekspertise indenfor området. Vi udbyder både kurser og løser små og store opgaver for sociale, undervisiningsmæssige og beslægtede områder

»Vi står lige ved startsnoren, og det er noget der vil påvirke os meget fremover« Interview med Ole Hjuler, forstander på Blå Kors Pensionat Taastrup Af Susan Simonsen, studentermedhjælp og Trine Kokholm, faglig kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark

lå Kors Pensionat Taastrup er netop blevet akkrediteret under Akkreditering Danmarks akkrediteringsordning. Pensionatet er et privat tilbud med driftsoverenskomst med Høje Tåstrup Kommune, og er det første sted uden for LOS medlemskredsen som er blevet tildelt akkreditering. »Det virkede som det mest kvalificerede tilbud. Der kommer efterhånden større og større krav om at sociale tilbud skal akkrediteres, og for et par år siden hørte vi om Akkreditering Danmark ved et lederforum i Blå Kors. Siden da har vi løbende snakket om at blive akkrediteret« fortæller Ole Hjuler, forstander på pensionatet. Ole Hjuler fortæller, at det på mange fronter har givet stort udbytte at blive akkrediteret. Det har været en samlet proces i personalegruppen, som har givet anledning til faglige diskussioner, og givet en større klarhed omkring det daglige arbejde. Han tilføjer: »Personalet har fået en god selvfølelse. Det at nogen udefra er

kommet og har bekræftet dem i, at de rent faktisk gør, det de siger de gør, har givet personalet anerkendelse og stolthed«. Yderligere fortæller Ole Hjuler, at akkrediteringsarbejdet har givet en mere klar organisatorisk struktur. Rammerne omkring hvornår en bestemt ting skal gennemgås og fornyes er nu endnu mere fastlagte og strukturerede. »At blive akkrediteret er for alle sociale tilbud en rigtig god idé, fordi det giver klarhed, struktur og bevidstgør os om, det vi går og laver. Hvis man overvejer eller netop er gået i gang med at blive akkrediteret, skal man være forberedt på en del skrivearbejde, og det kan være en god idé at få hjælp udefra til noget af dette« råder Ole Hjuler andre der ønsker at starte på at blive akkrediteret, og han tilføjer: »Det er en længere proces at blive Akkrediteret, men giv det den tid det tager, for på den måde at få alle med.« Processen med at blive akkrediteret, beskriver Ole Hjuler som en spændende arbejdsproces. Gennem årene har de på Blå Kors Pensionat Taastrup, skrevet meget ned

Gi’ LOS • 4-2009

AKKREDITERING DANMARK

På forkant med fremtiden Skildring af det andet årsmøde i Kvalitetsnetværket med fokus på den politiske ramme omkring det sociale arbejde med udsatte børn, unge og voksne omkring deres procedurer, hvilket blot skulle tilpasses akkrediteringsordningen. Men på nogle områder er der blevet lavet helt nye beskrivelser af den daglige procedure. For eksempel på området omkring pårørende og netværk. »Mange af vores brugere har intet netværk, men vi har selvfølgelig altid været åbne for at gå i dialog med de pårørende, hvis beboerne har ønsket det. Gennem akkrediteringsarbejdet har vi nu fået sat mere fokus på området, og personalet er derfor automatisk blevet mere bevidste om at få skabt kontakten til de pårørende. Det tror jeg, betyder meget for beboerne,« fortæller Ole Hjuler. Ole Hjuler er altså ikke i tvivl om, at akkrediteringsarbejdet har bidraget meget positivt, og han har en klar forventning om et endnu større udbytte i fremtiden. Udefra har han oplevet respekt og anerkendelse ved at være blevet akkrediteret. Og indefra har det startet en proces, der gør det nødvendigt, hele tiden at være bevidst om det man gør. »Vi står lige ved startsnoren, og det er noget der vil påvirke os meget fremover,« fortæller Ole Hjuler.

Om Blå Kors Pensionat Taastrup: • Blå Kors Pensionat Taastrup blev oprettet 1. juli 1984, og har netop haft 25 års jubilæum. • Botilbuddet har 17 døgnpladser, og derudover en del tidligere beboer som kommer i dagtimerne. • Blå Kors Pensionat Taastrup har 12 medarbejdere tilknyttet. • Blå Kors Pensionat Taastrup, Ludvig Hegners Allé 2, 2630 Taastrup. www.taastrup-p.blaakors.dk

Gi’ LOS • 4-2009

Af Iben Thagaard, kvalitetskonsulent og Trine Kokholm, faglig kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark

iddelfart Konferencecenter dannede d. 3. og 4. november rammen for KvalitetsNetværkets årsmøde. 54 ledere og medarbejdere fra de akkrediterede steder havde fundet vej gennem efteråret, for at deltage i debatten omkring arbejdet med og udviklingen af akkrediteringsordningen, samt orientere sig mod de samfundspolitiske strømninger der sætter sig spor i det sociale arbejde. I to dage blev der diskuteret, stillet spørgsmål, givet fagligt sparring, udvekslet visitkort og værdiggrundlag, og ikke mindst fik deltagerne tanket op til den næste etape med akkreditering.

Reformen forgår – Kvaliteten består! Trine Kokholm faglig kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark og Jan Alder, centerleder ved Akkreditering Danmark, skitserede under overskriften »Reformen forgår – Kvaliteten består«, hvorledes regeringen tilsyneladende har opgivet arbejdet med akkreditering. I udleveret artikel »Regeringen dropper kvalitetsmodel« (Mandag Morgen, 31. august 2009), kunne

Brugertilfredshedsundersøgelser

deltagerne læse, at baggrunden for ikke at arbejde videre med akkreditering er, at regeringen finder det for »dyrt og bureaukratisk«, samt at »det nu er op til kommunerne selv at udvikle en mindre ambitiøs kvalitetsmodel […]«. Jan Alder fastslog dog, at det ikke er hele reformen der er ‘forgået’, idet der fra politisk hold arbejdes videre med den del af kvalitetsarbejdet der omhandler øget krav om: (se illustration herunder). Dertil har Finansministeriet i en pressemeddelelse, juni 2009, udtalt, at »det specialiserede område ikke må ødelægge normalområdet«, hvorved der på uheldig vis sættes et stigmatiserende parameter mellem disse to forskellige områder. Fra den kommunale verden indeholder de politiske overskrifter (fortsat!) ønske om strammere økonomistyring og KL deler således regeringens efterspørgsel på indsatser i form af forebyggelse, efterværn, superplejefamilier samt et stort ønske om viden om hvilke indsats der virker. Regeringens nedtoning af arbejdet med kvalitet gennem akkreditering blev mødt af ærgrelse blandt de fremmødte, Andre deltagere understregede samtidig vigtigheden i at fastholde, at »[…] Vi har igangsat initiativer der kan synliggøre at det

Udvikling af kvalitet i socialt arbejde

Nationale kvalitetsnøgletal pr. 2011

AKKREDITERING DANMARK

Deltagere ved det andet årsmøde i Kvalitetsnetværket.

vi gør, gør en forskel«, og der var i forlængelse heraf flere tilkendegivelser på vigtigheden af, at vi får fortalt og synliggjort de gode historier, samt at dette er et fælles ansvar. Jan Alder understregede, at kritikken kan vendes positivt, idet Finansministeriet jo rent faktisk er af den opfattelse at »Akkrediteringsordningen er et utroligt ambitiøst værktøj, hvilket er en meget stor ros at få«. At ordningen nu skal stå på egne ben, er efter centerlederens opfattelse ikke det værste der kan se. Ordningen har et så solidt kvalitetspotentiale at den har en berettigelse i den sociale verden, og »hvis vi gør det bedre end de andre, så overlever modellen også«.

Forskning og evidens De ændrede politiske krav om evidens i form af fokus på det der virker og det der kommer ud af indsatsen, herunder dokumentation m.m. medfører stigende efterspørgsel på videnskab og forskning. Trine Kokholm og Jan Alder konstaterede i denne forbindelse at disse krav kan ingen være imod, men vi bør være meget opmærksomme på hvorledes denne evidens tilvejebringes. Gennemgang af evidenshierarkiet kontra evidenstypologien, herunder præcisering af, at vi anvender sidstnævnte som

vores udgangspunkt, for at viden og kundskaber fra praksis også kan anvendes. Det blev under oplægget tydeligt, at rigtigt mange steder har gjort sig overvejelser omkring disse udfordringer, og et kendetegn for den efterfølgende debat var, at det er vanskeligt alene at operere med kvantitative mål, for sociale indsatser. Senere på Netværksmødet, orienterede Jan Alder om, at Akkreditering Danmark og LOS samarbejder om de stigende krav om evidens og effekter – en diskussion der blev startet på Kvalitetsnetværkets møde i juni. Aktuelt arbejdes der på et stort forsknings- og udviklingsprojekt kaldet »F2ROE« = Forstærket fokus på resultater og effekter, som skal finansieres af eksterne fonds- og puljemidler. Ét af projektets mål er,

at bygge bro mellem forskning og praksis, hvilket der i salen var stor interesse for og spontant fik en deltager til at udbryde »Jeg vil gerne være med – hvordan kommer jeg det!« Denne offensive tilgang til de kommende udfordringer, var imidlertid ikke isoleret til forskning og evidens. Et kendetegn for hele årsmødet var nemlig, at stederne har ‘tunet’ sig ind på de kommende krav, og er meget åbne for dialog omkring, hvorledes disse krav kan imødekommes.

Udfordringer De ændrede rammer for det sociale arbejde, giver både nye og velkendte udfordringer. CAKU – Center for akkreditering og kvalitetsudvikling havde her en række bud på hvilke overskrifter vi fremover skal fokusere på:

Konkurrenter Effektivitet

Specialisering

Innovation

FREMTIDEN

Organisatorisk styrke

Branding

Dokumentation Resultat-dokumentation

Rekruttering og arbejdsforhold

Gi’ LOS • 4-2009

AKKREDITERING DANMARK

3 hurtige spørgsmål ved årsmødet

KU Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Af Iben Thagaard, Kvalitetskonsulent ved Akkreditering Danmark

Søren Olsen, leder på Søholm Hvad synes du man kan bruge kvalitetsnetværket til? »Vidensdeling omkring kvalitet i vores arbejde, og læring i forhold til de forskelle der er mellem opholdssteder, skoletilbud og botilbud.« Hvad er den største aha-oplevelse du tager med hjem herfra? »Jeg er blevet bekræftet i, hvor svært det er at definere måleindikatorer, der kan måle kvaliteten i vores arbejde og effekten heraf. Det er bare sindssygt svært!«

Jens Pedersen, afd. leder på I Reden Hvad synes du man kan bruge kvalitetsnetværket til? »Kvalitetsnetværket er en kæmpe stor vidensbase og et stort sparringsredskab. Jeg har en oplevelse af, at jeg mødes med folk som virkeligt vil noget med deres arbejde.«

Og i forlængelse af ovennævnte, var det Jan Alders anbefaling, at vi i den kommende tid søger mod at få nedsat stedernes sårbarhed. Denne udfordring blev der også arbejdet videre med på 2. dagen, hvor der var indlagt en praktisk øvelse, bestående i at identificere konkrete ‘håndtag’, der kan op- eller nedjustere indsatsen på stederne. Dette således at de akkrediterede steder kan blive forsætte arbejde med at til at kunne håndtere den politiske ramme omkring det sociale arbejde med udsatte børn, unge og voksne, og her igennem sikre deres steders forsatte drift.

Flere informationer For spørgsmål vedrørende dette eller andet omkring Akkreditering Danmarks arbejde kontakt os på 70 23 77 88 eller info@akkreditering.dk

Gi’ LOS • 4-2009

Hvad er den største aha-oplevelse du tager med hjem herfra? »Den store positive interesse i fællesskabet og en stor interesse i vidensdeling. Det er en meget stor åbenhed i forhold til at dele erfaringer.«

Berit Buch, leder på Semaiskolen Hvad synes du man kan bruge kvalitetsnetværket til? »Jeg synes man kan bruge kvalitetsnetværket til flere ting, men hvis jeg skal nævne 2 er det erfaringsudveksling og fastholdelse i akkrediteringsprocessen – man får skærpet opmærksomheden og bliver holdt fast i processen.« Hvad er den største aha-oplevelse du tager med hjem herfra? »Jeg har fået flere aha-oplevelser: • Vi er akkrediteret i forhold til 1. version, og er blevet opmærksom på, at vi allerede nu godt kan gå i gang med at arbejde med 2. version – samt at denne version skulle være nemmere at bruge. • At der findes et overskueligt årshjul • Og så er jeg blevet lidt desillusioneret over at regeringen har trukket sig fra akkrediteringsarbejdet.«

DEBAT

Vold mod lærer er uacceptabel Af Ahmet Demir, cand.pæd. og familieterapeut, ahmet@ahmetdemir.dk

forbindelse med en forældresamtale på en skole i Vollsmose har medierne fortalt, at en mandlig lærer rakte hånden frem for at hilse på en pige, der går i 3. klasse. Pigens far overfaldt læreren og bed ham i øret. Jeg kender ikke den fars begrundelse for sin grove handling, men jeg gætter mig til, at faren forklarer sig med, at man ikke gør sådan i deres kultur og religion, og at det ifølge faren er krænkende. Hvis det er farens forklaring, kan det stadig ikke begrunde et overfald. Det er uhørt, at en lærer overfaldes pga. en høflig handling. Der står ikke noget i nogen kultur eller religion om, at en far skal udvise en så umenneskelig handling. Jeg håber, handlingen får konsekvenser for den pågældende far, da et samarbejde mellem forældre og

fagfolk aldrig må munde ud i voldelige handlinger. Jeg er imidlertid overbevist om, at der må være andre forhold, der spiller ind. På baggrund af den grove handling skal skolens leder og andre fagfolk have pædagogiske redskaber til at læse forældrenes attitude for at afværge og forebygge lignende handlinger. Skolen burde på baggrund af kendskabet til denne far have haft viden om faren og taget forholdsregler i brug for at forhindre parterne i at komme i denne situation. Hvis læreren fandt ud af, at kemien med den far ikke fungerede, ville det være ideelt, hvis læreren spurgte lederen, hvordan han skulle tackle situationen. Eventuelt kunne lederen eller en anden lærer gå med til mødet. I situationen skulle man aflyse mødet, inden faren gik til angreb, og sige højt, at man kan se, at faren er gal og vred på læreren eller

skolen, så mødet er aflyst, og der vil blive indkaldt på et andet tidspunkt. Denne historie giver stof til eftertanke hos mig. Jeg tænker, at skoler og andre institutioner i deres vold- og krisepolitikker skal præcisere, hvordan de kan give deres medarbejdere mulighed for at tilegne sig viden om og kompetence til håndteringen af disse forældre. Episoden skete foran en lille pige og har også uheldige konsekvenser for hende. Jeg håber, at myndighederne undersøger, hvordan de bedst kan støtte pigen i skolen.

Gi’ LOS • 4-2009

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORaNdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. aKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtaKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

tove buch Nielsen Udviklingskonsulent tbn@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 4-2009

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 4-2009

Livshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter. Tid og sted: Den 19, 20 og 21 april 2010 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 4.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning. Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1. marts 2010

Claesson Consult Kommunikation – Organisation – Ledelse – Pædagogik Claesson Consult tilbyder opgaveløsninger inden for kommunikation, organisation, ledelse og pædagogik. På følgende områder tilbydes rådgivning, coaching og undervisning: • Ledelse • Organisation • Kommunikation • Pædagogisk undervisning og rådgivning • Personale rådgivning • Projektarbejde • Misbrugsområdet • Opstart af opholdssteder og døgninstitutioner • Udarbejdelse eller eftersyn på Værdigrundlag, Mission, Vision Yderlige information om opgaveløsninger og arbejdsområder kan ses på www.claessonconsult.dk

Mail: ken@claesson.dk - Tlf. 5358 4220

Gi’ LOS • 4-2009

Evadok Rådgivning og sparring tilbydes til: • Akkreditering • Dokumentation/aftalegrundlag (kontrakter og udviklingsplaner) • Evalueringer (valg af modeller og udførelse) Jeg kommer gerne og giver oplæg for steder der enten er i gang, eller er på vej til akkreditering. Vi ser på hvad i gør nu og måske skal justere for at fortsætte processen til akkreditering. Her vil være fokus, bl.a. på implementering og forståelse for nye arbejdsgange, bruge evalueringer som værktøjer til udvikling og synlighed af ydelser på stederne. Kik ind på www.evadok.dk og få yderligere info. Hilsen:

Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 20764086, henning@evadok.dk

Filosofisk vejledning · Konkrete problemstillinger · Spørgsmål, nærvær, undren… · Ny opvågning

Rådgivning · Dokumentation · Akkreditering · Pædagogik · Etiske dilemmaer · Travlhed

Anders Madsen Master in Ethics and Value in Organisations Auditor i akkreditering dk Kropsterapeut 25 års ledelseserfaring Tel. 40278385 Mail: am@stoa.dk

www.stoa.dk

Gi’ LOS • 4-2009

praksisnær og procesorienteret, redskaber til fagpersonlig udvikling SUPERVISORUDDANNELSEN Nye hold i København 18. januar og Odder 10. februar 2010. Læs mere og foretag din tilmelding under Korte uddannelser på: Pantone 201

www.kempler.dk

NLP Psykoterapeut uddannelse Vil du udvikle dig selv personligt/fagligt? Mangler du terapeutiske værktøjer?

Be-you NLP studie

Nørregade 47 - 7200 Grindsted www.be-you.dk - be@be-you.dk

Gi’ LOS • 4-2009

•

Specialpædagogisk Børnemassage Kurset er specielt til dig, som arbejder med børn og unge i specialpædagogiske sammenhænge, f.eks. børn med ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligheder, eller hvis du arbejder med børn og motorik.

www.dk-kroatien.dk

NYHED Skræddersyede rejser til Kroatien - efter jeres ønsker og behov -

Lær at massere børn med specielle behov

2. februar + 6. april 2010 i Silkeborg (2 dage) •

Se alle kurser og uddannelser på www.nordlys.dk

Vi garanterer uforglemmelig ferie for jeres børn. Erfaring indenfor institutions rejser. Masser af aktiviteter. Gruppe og mængde rabatter.

Almindsøvænget 4 • 8600 Silkeborg • tlf. 8681 1081

LysbroCenteret Pædagogisk-Psykologisk Virksomhed Tænker I på akkreditering kan LysbroCenteret tilbyde: • at organisere processen for opholdssted, skolebehandlingstilbud, • at være sparringspartner og medredigerende i skriveprocessen • at være behjælpelig i udvikling af procedurer, dokumentations- og evalueringsredskaber Se Gi’ Los, nr. 1 2009, ”Akkreditering som pædagogisk udviklingsprojekt.” • Undervisning

• Personlig udvikling

• Supervision

• Eksistentiel fordybelse

• Relation og samarbejde

• Nærvær og Meditation

• Stress og Konflikt

• Balancering i personligt liv og arbejdsliv

• Medarbejderudvikling

Kontakt LysbroCenteret, Bedervej 138, Mårslet, tlf. 8681 9789 - Lysbrocenteret.dk v/ Ole Hansen, cand. mag et exam. art. & Else Marie Kaasbøl, mag. art.

Gi’ LOS • 4-2009

Mal-Ergo.LOS

09/11/09

14:41

Side 1

HVAD SKER DER? - HVAD GØR JEG? Hvad sker der i hjernen, når de børn og unge, som I arbejder med, reagere uforudsigeligt og hvilke værktøjer kan I gøre brug af. Ergoment og Naldalhus viser vejen. Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige tilknytning og livserfaringer har stor betydning for nervesystemets organisering. Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb, er ofte meget sensitive, fordi nervesystemet er påvirket af disse tidligere stressbelastninger. Resultatet af denne øgede sensitivitet ses ofte i deres adfærd og deres kropssprog. Det er via det relationelle og sansemotorikken vi kan støtte barnet til at reorganisere nervesystemet, og således skabe en positiv udviklingsspiral for barnet. På kurset vil der være en introduktion til Neuroaffektiv udviklingspsykologi med udgangspunkt i tilknytningsteorier og sansemotorisk udvikling. Der vil der være en grundig introduktion til den måde, som stress og traumer lagres i kroppen på og hvordan dette så kommer til udtryk i adfærden. Kursusindhold: • Hjernens udvikling • Tilknytningsteori • Kropssprog • Kommunikation • Sanseintegration • Adfærd Tidspunkt: Hold 2. 16. og 17. Marts 2010 og opfølgning den 7.april 2010 Hold 3. 5. og 6. Oktober 2010 og opfølgning den 3.november 2010 Hvor: Naldalhus og Ergoment Jacob Møllersgade 4 st. 9560 Hadsund Pris: 3000 kr for alle 3 dage inc forplejning og kursusmaterialer. Tilmelding og betaling: Tilmeld via. www.ergoment.dk Deltagerantal: Max 20 personer. Endelig tilmelding sker ved indbetaling af det fulde beløb. For yderligere information kontakt: Ellen Naldal, 98 57 35 35, en@naldalhus.dk Pernille Kvist, 29 88 07 59, pk@ergoment.dk Ergoment: Konsulentfirma der drives af Pernilles Kvist og er målrettet børn med særlige behov. Der arbejdes ud fra den ergoterapeutiske fag base med sansningens betydning for adfærd og omgivelserne ERGOMENT betydning for trivsel. Se mere på www.ergoment.dk Naldalhus: Konsulentfirma der drives af Ellen Naldal og som er målrettet børn, unge og familier. Der arbejdes med udgangspunkt i de nyeste tilknytningteorier koblet til spejling, anerkendelse og empati. Naldalhus har siden 1994 arbejdet med omsorgssvigtede børn, opholdssteder, plejefamilie samt supervision og kurser. Se mere på www.naldalhus.dk

Gi’ LOS • 4-2009

-t id e n s

lø sn in g

Tidens løsning

AKKREDITERING = PLANNER4YOU - t i d e n s l ø s= n i nDOKUMENTATION g

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ke i tvivl: ik ng ni ritt Den leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, vores kalend har styr på unikation. yrdes komm b d in og er vagt ed det hjælper os m Planner4You til at øge ed m blik og er er ov ge li ag d rdighed.” vores trovæ

w ww.p la n n e r 4 yo u .d k

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www.p la n n e r4y o u .d k

Gi’ LOS • 4-2009

Tilbud om lederuddannelse Erhvervsakademi SydVest og Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling har 3 tilbud om lederuddannelser i starten af 2010: Grundlæggende Lederuddannelse: Tilbuddet til den nye eller den kom-men-

de leder, der ønsker et helt grundlæggende og nemt tilgængeligt kursus i ledelse. Kurset varer 16 dage fordelt over ½ år. Datoer for forløbet er: 18.01.–21.01., 10.02.–11.02., 10.03.–11.03., 14.04.– 15.04., 17.05. –19.05. og 14.06.–16.06.10.. Pris: 6.900 kr. (Internatomkostninger er ikke med i prisen.) Tilbud om lederuddannelse

Ansøgningsfrist: 08.01.10. Erhvervsakademi SydVest og Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling har 3 tilbud om lederuddannelser i starten af 2010:

Yderligere information og bestilling af brochuren kan ske hos: Uddannelsessekretær Grundlæggende Lederuddannelse: Tilbuddet til den nye eller den kom-mende Hanne Lauridsen, 7613 3212 og hla@ehs.dk. leder, der ønsker et helt grundlæggende og nemt tilgængeligt kursus i ledelse. Kurset varer 16 dage fordelt over ½ år.

AkademiLederUddannelsen : Et tilbud til 10.03.–11.03., lederen, der14.04.–15.04., ønsker en 17.05. hel kompeDatoer for forløbet er: 18.01.–21.01., 10.02.–11.02., –19.05. og 14.06.–16.06.10.. tencegivende lederuddannelse på akademiniveau. Pris: 6.900 kr. (Internatomkostninger er ikke med i prisen.)

Uddannelsen tager 2 år, og der kan søges SVU på de to første semestre. Ansøgningsfrist: 08.01.10.

Datoerne for 1. semesteroger: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., Yderligere information bestilling af brochuren kan ske hos: Uddannelsessekretær Hanne Lauridsen,og 7613 3212 og hla@ehs.dk. 27.-28.04. 11.-12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10. Pris for hele forløbet er 48.700,-: kr. (Her til kommer udgifter til bøger/ materialer AkademiLederUddannelsen Et tilbud til lederen, der ønsker en hel kompelederuddannelse på akademiniveau.mm.) samttencegivende udgifter til overnatning/forplejning Uddannelsen tager 2 år, og der kan søges SVU på de to første semestre.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 04.01.10.

Datoerne for 1. semester er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og 11.-12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10.

‘Ledelse i Praksis & Human Ressources’: Vort tilbud til ledere, der øn-sker

Pris for hele forløbet er 48.700,- kr. (Her til kommer udgifter til bøger/ materialer samt at styrke deres egne lederkompetencer, samtidig med at de styrker deres forstå-eludgifter til overnatning/forplejning mm.) se for de menneskelige ressourcer i organisationen. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 04.01.10.

Uddannelsen ½ år, og der kan søges SVU. 'Ledelse ivarer Praksis & Human Ressources' : Vort tilbud til ledere, der øn-sker at styrke deres egne lederkompetencer, samtidig med at de styrker deres forstå-else for de

menneskelige ressourcer Datoerne for forløbet er:i organisationen. 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.28.04. og 11.-12.05.10 og kan eksamen 15.06. og 16.06.10. Uddannelsen varer ½ år, og der søges SVU. Datoerne for forløbet er: 02.-04.02., 02.-03.03., 16.-17.03., 13.-14.04., 27.-28.04. og 11.Ansøgningsfrist: 04.01.10. 12.05.10 og eksamen 15.06. og 16.06.10. Ansøgningsfrist: 04.01.10.

Yderligere information og bestilling af brochurer og tilmeldingsblanketter kan ske information og bestilling af brochurer tilmeldingsblanketter kan ske hos: hos: Yderligere Uddannelsessekretær Chanette Hein, og 7613 3215, ch@ehs.dk. Uddannelsessekretær Chanette Hein, 7613 3215, ch@ehs.dk. Alle 3Alle uddannelser afvikles ”FangelKro Kro& & Hotel”, Odense S. 3 uddannelser afvikles på på ”Fangel Hotel”, Odense S.

Gi’ LOS • 4-2009

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, er DANMINAR gået DANSKE sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er toSAMFUND. danske STIGENDE PROBLEMderI og DET VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMIallerede efter nu flere institutioner og diskoteTilrettelæggelse og omfangVi af støtter søget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. NAR Tilrettelæggelse A/S er to danske firmaer, der er gået sami hele landet. Her har man kunne konstatere, og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indlovgivning. Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet Vi tilbyder afsøgning medmed Narkotikahunde. Tilret- udføres efter Dansk lovgivning. slag om vores arbejde, der har været på TV telæggelse og omfang af søget afstemmes efternu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her harvist Vi støtter allerede man og iHer dagspressen). kunne problemerne med narkotika er faldet markant eller helt kundens behov. Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. har man

(Måskeerhar du set diverse om vores arbejde, der på det seneste kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant helt have Hviseller I indslag måtte interesse i eller behov for denne JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE ogomDANMIværet vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag vores arbejde, der på det seneste assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Hvis I måtte have interesseog i eller behov for denne af JYDSK VAGTDANMINAR A/S,assistance er I meget velkomne til at med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTrette henvendelse for nærmere oplysninger. Dansk lovgivning. & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 23 43 26 53 24 08 90 70 www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Velholdt afgiftsfri 9 personers minibus til salg Fiat Ducato fra 2002, som har kørt 70.000 km, sælges for 60.000 kr. Bussen har indvendig lift og er indrettet til kørestolsbrugere. Bussen kræver kun almindelig kørekort.

Birkholm 4623 Lille Skensved Telefon: 5616 8620 Mail: post@birkholm.org

Gi’ LOS • 4-2009

Skytte 23 247 427

TØMRER·SNEDKER

Morten Skytte Tømrer- og snedkerarbejde Ombygning Tilbygning Renovering Institutioner, private og erhverv Skytte Tømrer & Snedker Månevænget 7 · DK-3320 Skævinge Tlf. 23 247 427 · Fax 48 287 017 Mail: ms@morten-skytte.dk

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Hjemmesider og præsentations-materiale

dle LOSms rab

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation Gi’ LOS • 4-2009

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2009

Din formand har tænkt på din fremtid. Og det kan du være glad for. Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør din formand heller ikke. Men han har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op til gennemsnitsrente med PFA. Har du valgt det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensionsafkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente på 3,5 % blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet!

Gi’ LOS • 4-2009

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2010 Annoncestørrelse Mål 1/1 side H:230mm, B:150mm 1⁄2 side H:110mm, B:150mm 1⁄4 side H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 2.195,Kr. 1.295,Kr. 725,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer Deadline Udgivelse 1 10.02. 1.3. 2 10.05. 1.6. 3 10.08. 1.9. 4 10.11. 1.12. Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale formål

www.merkurbank.dk Webbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit

Gi’ LOS • 4-2009

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 4-2009

Græsted

Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 4-2009

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dk

rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 4-2009

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

En større helhed Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entrepriseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

www.advokathoier.dk Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Gi’ LOS • 4-2009

CPH LEX ADVOKATER Advokat Lene Diemer, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, herunder forhandlinger om stiftelse, godkendelse og driftsoverenskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne • Bestyrelsesarbejde

• Organisations- og virksomhedsudvikling • Forvaltningsret • Rådgivning af foreninger og organisationer • Stiftelse af fonde, foreninger og selskaber indenfor området • Mediation af konflikter

Lene Diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for LOS. Advokat Michael Jørgensen, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til: • Køb af fast ejendom private opholdssteder, botilbud m.m. og private, forældrekøb og familielån • Familieret herunder separation og skilsmisse, forældremyndighed, bopælsret, samværsret, adoption, ægtepagter og samlivskontrakter

• Fondslovgivning og stiftelse af selvejende institutioner og selskaber • Arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris • Værgemål og generalfuldmagt

CPH LEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K

Advokatfirmaet Karin Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 Høier 03 13 • www.cphlex.dk Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Advodan Lyngby

Ny adresse

Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for Advokater for LOS opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Advodan Lyngby Toftebæksvej 2, 2800 Kgs.Lyngby, tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 mail: kaho@advodan.dk uændret mobilnummer 21 81 18 96

Jylland Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

Gi’ LOS • 4-2009

LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 4-2009