UD & SE - Passagermagasin - Januar 2007 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

’Jeg er i dag næsten mere et produkt end et privat menneske’ T¿jdesigner Malene Birger

JANUAR 2007

555EPK D8>8J@E Gw >8;<E EL5555

JKL;@<C@M Jp[[Xejb Le`m\ij`k\k 5 + )''.

MÃ&#x2020;RK STEMNINGEN. FÃ&#x2DC;L PULSEN. MÃ&#x2DC;D VORES STUDERENDE. SE OMGIVELSERNE. SYDDANSK UNIVERSITETS NYE STUDIEMAGASIN GUIDER DIG IND I EN VERDEN AF SUMMENDE LIV OG 100 FEDE UDDANNELSER.

BESTIL DEN VIA SMS TIL 1266. SKRIV SYDDANSK DIT NAVN, ADRESSE, POSTNR., BY. DU KAN NATURLIGVIS OGSÃ&#x2026; GAFLE DEN VIA VORES HJEMMESIDE, ELLER PÃ&#x2026; TLF. 6550 1050.

SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Indhold

04 08 18 30 34 36 44 46 54 58 62 64 66

JA N UA R 2 0 07

Om DSB Stjerner p sidelinjen Cheerleaders fra USA Diva Interview med Malene Birger Pengefabrikken I Brøndby laver de mange penge. Sådan helt bogstaveligt ProÞl Kunstneren Ismar Cirkinagic konfronterer ondskaben Globryllup Et par timer på Københavns Rådhus en fredag i november I eksil Ð ny artikelserie Lasse Ellegaard møder hver måned en ny udlandsdansker En, der klatrer p den store is Isklatrer Claus Kongsgaard udforsker indlandsisens dybder Nye novelletter Danske forfattere skriver hver måned små historier i Ud & Se L¾serbreve

DESIGNER OG DIREKTØR Kvinden bag By Malene Birger kan ikke lide kompromiser, og måske er det forklaringen på, at hun har overlevet så længe i den flygtige modebranche.

B¿rnesider Sneen falder over Ud & Se Krydsord & sudoku Om lidt Teknik, ny viden og gadgets

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15 Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾rer Henrik Nordskilde og Mette Hattel, art directors Torsten H¿gh Rasmussen og Katinka Bukh , redaktionsassistent Birgitte Felmer Olsen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 195.952 stk. (Dansk Oplagskontrol) Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN 0106-7850 L¾sertal: 786.000. Artikelforslag: dsb. dk/artikelforslag. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb. dk/udogse. Forside: Malene Birger fotograferet af Asger Carlsen

AMERIKANSKE AKROBATER Fotograf Joachim Ladefoged har taget en stribe storslåede portrætter af et hold cheerleaders, hvis stræben efter perfektion har gjort dem til de bedste i Amerika.

STAVGANG Med afsæt i sætningen ’pludselig sidste sommer’ skriver 12 af Danmarks bedste forfattere i Ud & Se i 2007. Helle Helle lægger ud med en historie om, hvad der også kan ske, når man motionerer.

om DSB

DSB-trio vinder pris

psykisk arbejdsmiljø. ‘DSB

Reklamerne med Harry,

har sat fokus på problemer

Solvej og Bahnsen har vun-

med sygefravær, persona-

det danmarksmesterskabet

leomsætning og trivsel ved

i markedsføring. Prisen

at skabe åbenhed og dialog

uddeles hvert år af DRRB,

om det psykiske arbejds-

Danske Reklame og Relati-

miljø’, lød det i dommerko-

onsbureauers Branchefor-

miteens argumentation.

ening, i samarbejde med

DSB var indstillet til prisen

Dansk Annonceforening.

af JobLiv Danmark.

I begrundelsen for at tildele DSB prisen hedder det

Tog i b¿rneh¿jde

Bud p Kystbanen

blandt andet: ‘Kommunika-

Niels Juel Gregersen på fem år fra Viby Sjælland har tegnet vindertegningen i konkurrencen

Sammen med Region Skåne

tionsstrategien har ændret

om fremtidens miljørigtige tog, der siden september 2006 har kørt på DSBs hjemmeside.

har Folketinget besluttet at

danskernes opfattelse af

Tegningen forestiller et tog, der kører ved hjælp af vindmøller på taget. Til lykke.

udbyde driften af Øresunds-

DSB. Fra at være en fjern

dsb.dk/laerom

togene i fri konkurrence.

etat er DSB blevet en nær-

I Danmark er der tale om

værende virksomhed, der

trafikken fra grænsen via

kommer sine kunder ved, på

Kastrup og Østerport og

trods af alle vanskeligheder.’

op langs Kystbanen til

Mere end 60 film er blevet

Helsingør, og i Sverige udbydes trafikken fra grænsen

produceret siden 2000, hvor reklamekampagnen blev

kroner og kan købes hos

tirsdag-torsdag i perioden

For yderligere information

til Malmø og videre mod

skudt i gang.

Billetnet. Husk at oplyse, at

21. januar 2007 til 31.

ring på 70 13 14 15.

Göteborg, Kalmar og Karls-

du er DSB 1’-kunde. Der er

marts 2007. Prisen dæk-

I teatret med DSB 1Õ

et begrænset antal billetter,

ker enkeltrejser for en

I samarbejde med Pygma-

og du kan maksimalt købe

lion har DSB sammensat en

krona. I alt otte operatører er blevet prækvalificeret

person inklusive pladsbillet

Arbejdsmilj¿pris til DSB

fire billetter. Forestillingen

til EuroCity-toget. Vil du

Forsinkede tog, utilfredse

heriblandt Kystbanen A/S,

musicalpakke, som tilbydes

er på turné i december og

rejse fredag-mandag er

kunder og trusler, røverier

der er en ny, selvstændig

kunder på DSB 1’. Pakken

januar og vises i Århus,

prisen 249 kroner. En tur

og vold. Det kræver nogle

virksomhed, som er ejet af

indeholder en billet til ‘My

Vejle, København og Her-

til Berlin koster fra 269

gange sin mand (eller kvin-

DSB og det britiske tog- og

Fair Lady’, en introduktion

ning. myfairlady.dk

kroner tirsdag-torsdag i

de) at arbejde i DSB. For at

busselskab First Group.

samme periode. Prisen

gøre hverdagen lettere for

Fristen for indsendelse af

dækker enkeltrejser for en

de 9.000 medarbejdere har

tilbud er 31. januar 2007,

samt en øl, et glas vin eller

Tilbudsrejser til Tyskland

person inklusive pladsbillet

DSB arbejdet på at forbedre

og vinderen får en syvårig

vand. Desuden kan publi-

DSB tilbyder billige tog-

til EuroCity/ICE-toget. Vil

det psykiske arbejdsmiljø.

kontrakt med mulighed for

kum hilse på de medvirken-

billetter til Hamburg og

du rejse fredag-mandag er

Og for de initiativer modtog

to års forlængelse, som

de og nyde en forfriskning i

Berlin. Hamburg koster

prisen 349 kroner. Der er

virksomheden 5. december

løber fra køreplansskiftet

pausen. Pakken koster 345

fra 149 kroner med tog

et begrænset antal pladser.

2006 arbejdsmiljøprisen for

2008/2009.

til forestillingen ved musicalarrangør Mikkel Rønnow

til at byde på strækningen,

Abonn r p Ud & Se i et r for 172 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 172 kroner. I det øvrige Europa er prisen 271 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

Køb din togbillet når du alligevel er i butikken

Kort & Godt er butikken med alt til dig på farten Her finder du ikke alene kort og billetter men også et væld af andre ting, der forsøder tilværelsen før, under og efter rejsen. Lige nu finder du os på 46 stationer landet over. Tjek dsb.dk/kortoggodt

5PH J )PWFETUBETPNSÃ&#x2021;EFU

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

Kunderne roser DSB 1’ i ny undersøgelse I DSB har vi fokus på at udvikle DSB 1’, så det er det foretrukne valg for dem, der prioriterer kvalitet og service. Vi evaluerer løbende de tilbud og den service, vi yder på DSB 1’. Årligt er der ca. 750.000 rejsende på DSB 1’, og vores nyeste kundeundersøgelse viser, at kunderne på DSB 1’ er meget loyale. Godt halvdelen vælger denne rejseform hver gang, det er muligt. Produktet er uundværligt for 80% af de rejsende på DSB 1’. Undersøgelsen viser også, at kaffe, te og vand samt frisk frugt undervejs har stor betydning for valget af DSB 1’. Det vil vi naturligvis arbejde videre med. Kunderne har også taget godt imod det nye service, Lux by Starck, ligesom tilfredsheden med kvaliteten af madvarerne er høj. Vi er meget glade for denne udvikling. Vi vil stadig forbedre produktet, og kundernes vurderinger er vigtige for os, når vi udvikler DSB 1’. Du har følgende fordele, når du rejser med DSB 1’ ƒ

Førsteprioritet i eventuel telefonkø på 70 13 14 15 Kaffe eller te før og efter rejsen i Kort & Godt Morgenkomplet på InterCity og InterCityLyn Kaffe, te og frisk frugt på InterCity og InterCityLyn Pladsgaranti på InterCity og InterCityLyn Adgang til aviser og udvalgte magasiner i InterCity og InterCityLyn

STJERNER PÅ SIDELINJEN FOT O J OAC H I M L A D E FO G E D / V I I TEKST ANDREAS FUGL THØGERSEN

CHEERLEADERS. Et heppekor, hvis man skulle oversætte det amerikanske udtryk til dansk. Smag på ordet. Tænk over det. De ﬂeste sætter nok en ﬁlm i gang i den indre biograf, som har sunde, friske og tandpastasmilende karikaturer i hovedrollen. Unge, tyggegummityggende piger i korte skørter, der rabler fjollede slagsange af sig, vifter med farvestrålende pomponer og i næsegrus beundring ser

til fra sidelinjen, mens drengene leger store og stærke inde på grønsværen. Ikke bare en kønsrollestereotyp, men også en kliché om amerikansk kultur på linje med æbletærte og baseball. Cheerleading er meget mere end det. Det er en sportsgren i sig selv. Atletik og akrobatik på højt niveau. Fra begyndelsen på Princeton University i 1880erne, hvor de studerende sang slagsange, når deres sportshold

mødte udfordrere fra andre universiteter, til i dag, hvor der anslås at være hele tre millioner cheerleaders i Amerika. Af begge køn. På foranledning af New York Times Magazine besøgte den danske fotograf Joachim Ladefoged i 2005 University of Kentucky, for at fotografere universitetets cheerleaders, der er de bedste i USA. Siden 1985 har de vundet de nationale mesterskaber 14 gange. Selvom fænomenet

så småt har vundet indpas i Danmark – fodboldhold i superligaen har fx cheerleaders – er det noget helt andet i Amerika, og Joachim Ladefoged kunne derfor gå til opgaven med en friskhed, som kun den, der kommer udefra, har. Det blev til en stribe enestående fotos, der fortæller en historie om træning, leg, elegance og storhed. Om jagten på perfektion. Ud & Se bringer her et udvalg. e J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

PRÆSENTERER

MEDVIRKENDE: POPPY

MED TOPNAVNE FRA LONDONS WEST-END

TIERNEY (ELIZA DOOLITTLE) HAL FOWLER (PROFESSOR HIGGINS) RUSSELL DIXON (ALFRED DOOLITTLE) MALCOLM RENNIE · PETER PRENTICE · GAY SOPER · ZOË ANN BOWN

STORT ENSEMBLE OG MUSICALORKESTER

ISCENESÆTTELSE: MARK CLEMENTS SCENOGRAFI: NIKI TURNER KOREOGRAFI: KARIN NEDERGAARD LYSDESIGN: CHRIS ELLIS LYDDESIGN: BOBBY AITKEN KAPELMESTER: MIKKEL RØNNOW

SANGTEKSTER OG DIALOG AF ALAN JAY LERNER MUSIK AF FREDERICK LOEWE EFTER GEORGE BERNARD SHAWS SKUESPIL OG GABRIEL PASCALS FILM PYGMALION MUSIKHUSET AARHUS 15.-30. DECEMBER 2006

MUSIKTEATRET VEJLE 6.-13. JANUAR 2007

FALCONER TEATRET 16.-21. JANUAR 2007

HERNING KONGRESCENTER 23.-25. JANUAR 2007

BILLETSALG: 8940 4040

BILLETSALG: 7943 2030

BILLETSALG: 7015 6565

BILLETSALG: 7033 1333

FORESTILLINGEN OPFØRES PÅ ENGELSK. UDVALGTE FORESTILLINGER VISES MED DANSKE OVERTEKSTER. SE HJEMMESIDE.

www.myfairlady.dk

TEKST IDA EBBENSGAARD

FOTO ASGER CARLSEN

Designeren Malene Birger sælger tøj. Og det gør hun bedre end de fleste. Men man når ikke toppen af den danske modebranche, uden at det koster. Ud & Se har mødt kvinden fra Klampenborg, der insisterer på at være chef i sit eget liv

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

ANGS VÆGGENE i Klampenborgvillaens store foyer svæver i et par meters højde en stribe elegant klædte kvinder. Eller rettere: Kvinderne er forsvundet, tilbage er kun deres lange, klassiske aftenkjoler, de fleste i sorte og råhvide nuancer med pels, smukke blonder og detaljerede perlesætninger. Villaen huser modefirmaet By Malene Birger. Kjolerne er en blanding af ægte hollywoodmodeller, der i en svunden tid har svøbt sig om starletters kroppe, mens de har taget turen ned ad den røde løber, og helt nye rober, skabt af Malene Birger, den absolutte hovedkraft i firmaet. Den 44-årige designer og direktør hører til dansk modes top. På tre år har hun banket sit firma op fra ingenting til en omsætning på et trecifret millionbeløb med butikker i flere end 14 lande, samt salg på 20 eksportmarkeder. Kronprinsesse Mary går i hendes tøj. Helena Christensen fotograferer hendes kollektioner. Det estimerede auktionshus Sotheby’s låner hendes hovedsæde til at holde diamantfremvisning. Hvad er det så, hun kan? Stilen beskriver hun selv som moderne klassikere med kant, sexet og sofistikeret. Andre kalder hendes tøj divaagtigt. Tøjet er ikke billigt, men bestemt til at betale for almindelige, arbejdende mennesker. Hvis de altså ikke bevæger sig ind i Malene Birgers haute couture-univers, Salon. Her køber man den ultimative drøm om en kjole. Her bliver alt specialdesignet og syet i hånden, så det passer perfekt. Malene Birger selv er med til alle fittings. Kunderne finder man blandt kvinder, der skal have en ny kjole til en særlig anledning og har råd – og lyst – til at betale op til 50.000 kroner for opgaven. By Malene Birger er et udpræget matriarkat med en alfahun i spidsen. Malene Birger er både administrerende og kreativ direktør, altså øverste chef for både designet og for forretningen. Grænsen mellem forretningskvinden Malene Birger og den private Malene Birger er desuden flydende, næsten ikkeeksisterende. – Det er klart, at mit arbejdsliv og mit privatliv flyder ind i hinanden. Virksomheden optager størstedelen af min tid. Jeg er jo i dag næsten mere et produkt end et privat menneske, men sådan er det de første år i en virksomhed. Enten gør du det sådan her, eller også gør du det slet ikke. Jeg vil gerne arbejde på et højt niveau, og det er bare krævende. Hendes stemme er den afgørende i alle vigtige beslutninger i firmaet. Det gælder ikke bare de lange linjer, men også mindre ting. Malene Birger har for eksempel bestemt, at ingen mobiltelefoner på kontoret må sige noget, når de ringer. De skal som hendes egen stå på lydløs eller være helt slukkede. Ikke noget med en diskret brummen, medmindre medarbejderen virkelig er afhængig af den. Malene Birger er chefen, og hun siger sin mening rent ud. Og som regel får hun det også, som hun vil. 20

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

– I store beslutninger kan man jo umuligt blive fuldstændigt enig med otte mennesker, og så vil det være kompromisløsninger, man skal gå ind i. Det er jeg ikke vild med, for det bliver tit halvhjertet. Kompromiser er efter min mening, hverken fugl eller fisk. Det er jo ikke fordi, jeg ikke gerne vil høre på folk. Men de fleste har det egentlig ret fint med at få nogle retningslinjer og ikke alt det sniksnak. Hvad sker der, hvis du ikke får din vilje? – Det er meget sjældent, at jeg ikke får min vilje. Hvis jeg ikke gør det, er det som regel på grund af praktiske ting, hvis der for eksempel ikke er tid eller økonomiske forhold til det lige nu, siger hun. Friheden er vigtig. – Jeg kan ikke have begrænsninger. Folk må ikke sætte sig på mig. Så bliver jeg vanvittig. For Malene Birger hører det til en af de absolutte dyder hos en chef at sørge for de ansatte. Hun fortæller, hun går op i, at hendes medarbejdere har det godt. At tingene bliver sagt ærligt, at der er rene linjer, og at der ikke bliver fejet noget ind under gulvtæppet. At sørge for, at firmaet virker som et hjem er et andet erklæret mål. Det er her, hun – og mange af de 42 ansatte – befinder sig størstedelen af deres tid, og derfor er det vigtigt, at man føler sig hjemme på arbejde. – Alting skal fungere som i en storfamilie, køkkenet skal fungere, der skal være friske blomster, og der skal gøres noget ud af tingene. Æstetik spiller en stor rolle for mig. Jeg kan ikke fungere uden. Det med at være en storfamilie er ikke kun ment i overført betydning. Malene Birger har en række af de mennesker, der er tættest på hende ansat i firmaet. Barndomsveninden Annette Brøndholt er business- og finansdirektør. Den tidligere kæreste, nu gode ven Rupert Landendinger, er produktions- og marketingdirektør. Søsteren Katrine Johansen var indtil december 2006, hvor hun forlod firmaet, international salgsdirektør. Tidligere har Malene Birger også arbejdet sammen med sin mor Anne-Lise, der i dag hedder Tom Petersen til efternavn. – Det giver mig en utrolig tryghed at arbejde sammen med folk, jeg kan stole 100 procent på. Det giver ro, siger Malene Birger. Venstrehånds langfinger bærer fire tykke fingerringe efter hinanden, alle besat med klare sten, på armen sidder syv gyldne og nogle sorte armbånd og et stort ur. På højre hånd har hun endnu to ringe, den gullige sten i den ene er centimeterbred. Om halsen hænger to fine guldkæder over det raffinerede, sorte tøj. Hun er 44 år og ligner en, der klarer sig godt. Hun er ikke ung længere. Men har foreløbig nået sine mål. Malene Birger hedder lovformeligt Malene Birgit Johansen, men det er kun lægen og Skat, der holder sig til det navn. For resten af verden skrottede hun fødenavnet i midten af 1980erne. Navnet Birger er hendes fars navn, han hed Per Birger, og rent faktisk

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Allerede som barn havde Malene Birger tilsyneladende en ganske veludviklet sans for stil og mode.

Malene Birger (til venstre) og stores¿ster Katrine, der indtil fornylig var ansat i en ledende stilling i By Malene Birger. Sammen med moderen Anne-Lise.

skulle hun have heddet det som mellemnavn allerede fra dåben. Men præsten på Frederiksberg nægtede at gå med til det. Birger, det var jo et drengenavn. I stedet kom mellemnavnet Birgit ind. Efter gudmoderen. Familien flyttede fra Frederiksberg til Mosede syd for København, da Malene var lille. Her voksede hun op i et rødt murstenshus, som hendes far selv byggede . Det var det første parcelhus i området. Hun passede sin skole og var typen, der sørgede for at have sine ting i orden. Gymnastik dyrkede hun på eliteplan, fra hun var fem år til hun var 22 år. Det betød til sidst træning fire-fem gange om ugen. Malene Birger ville allerede som helt ung se godt ud, hun ville gå i lækkert tøj. Lommepengene strakte slet ikke til den unge piges ønsker, og derfor supplerede hun med fritidsjob. Hun solgte grillkyllinger på et badehotel, passede børn, solgte garn i en garnbutik, og senere lavede hun smykker for smykkedesigneren Lise Othmar. – Det var helt klart for at kunne købe nogle klude, siger hun og griner. For Malene Birger har altid elsket luksus og lækre ting. – Jeg har altid brugt flere penge, end jeg havde. Mens min søster sad inde ved siden af og spinkede og sparede, havde jeg aldrig en krone. Min familie kunne ikke forstå, at tingene ikke var nok. Men jeg ville altid have noget mere, fortæller hun. Lørdag eftermiddag sendte Danmarks Radio gamle hollywoodfilm, og den unge pige drømte sig væk, når Ginger Rogers og Fred Astaire slog sig løs. Dansen, kjolerne, stilen, perler, pelse. Det søde liv. Men det skulle blive en anden dansefilm, der for alvor slog benene væk under hende. For i 1977 skete der noget afgørende i Malene Birgers liv. Filmen ‘Saturday Night Fever’ havde premiere. Det var en revolution. Disko var sagen, og Malene Birger var solgt med det samme. – Jeg var ung i diskotiden. Jeg var med i en nyskabende epoke. Der var én stor ting som teenager: ‘Saturday Night Fever’. Jeg elsker at danse, og da filmen kom frem, var det en kæmpe oplevelse for mig. Jeg ser den stadig en gang om året. Malene og veninderne begyndte at gå ud, da de var 15 år. Hver fredag og hver lørdag. De efterlignede stilen fra filmen. De gik i jersey og asymmetrisk tøj og permanentet hår ud til siderne. Senere kom andre 22

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

film og popkulturelle fænomener til: Grease, Donna Summer og Police. Men ‘Saturday Night Fever’ blev stående som størst af dem alle, og den julekollektion fra Malene Birger, der netop har været på markedet, var faktisk inspireret af dansefilmen. I dag nævner hun filmen som en milepæl i sit liv på linje med at gå på Designskolen, og hun kan stadig få ’lørdagsaftenfeber’. Hun elsker at danse, at invitere venner til god mad, og ikke mindst at holde fest. – Jeg er ikke sådan én, der sidder og sipper af glasset til en fest, fortæller hun. Og er middagen, eller julefrokosten festlig hos Malene Birger, kommer dansefeberfilmen med John Travolta altid på. Det er ægte kærlighed, det er gammel kærlighed, og den ruster ikke. Malene Birgit Johansen besluttede sig som ung for at uddanne sig til dekoratør. Og det skulle ubetinget være i stormagasinet Illum i København og det blev så også. Men efter noget tid ville hun mere og videre. I 1985 begyndte hun på Skolen for Brugskunst, det, der i dag hedder Danmarks Designskole. Her kom hun for alvor i sit rette element. Hun elskede det. Hun levede på skolen. Kom hver morgen klokken ni og gik sent, mens andre elever tog mere løst på deres skolegang. – Mit liv begyndte først i København. Der fandt jeg mig selv, og der fandt jeg min frihed. Der var højt til loftet, og skolen var fyldt med kreative mennesker. Hendes lærer Jette With blev hendes forbillede. Hun underviste Malene i at drapere stof, tilskære og sy. Men hun lærte mere end det. Som Malene Birger hadede Jette With sjusk og uorden. Hvis tingene skal laves, skal de laves ordentligt. En holdning, som Malene Birger har taget med sig i alt arbejde siden da. Tingene skal være i orden. Kun det bedste er godt nok. Det var også på det tidspunkt, at frøken Johansen forvandlede sig til frøken Birger. Hun skulle producere sine første navnetræk, labels, til tøjet, og Malene Johansen svingede ikke rigtigt, syntes hun. Og så støvede hun sin fars navn af. Fra da af var hun Malene Birger. Hun mener godt, at det vil være muligt at finde en rød tråd fra sit skolearbejde til nu. Men alligevel har meget ændret sig. – Det var jo dengang i de glade 1980ere med skulderpuder så store,

Jeg kan ikke have begrænsninger. Folk må ikke sætte sig på mig. Så bliver jeg vanvittig.

Malene Birger er med egne ord vokset op i en ÕpartyfamilieÕ. Her er det far Per og mor Anne-Lise til fest.

at man dårligt kunne passere en almindelig døråbning, og lige så store øreringe. Sådan så vi ud dengang. På den måde var jeg en fuldstændig afspejling af min tid. Er du stadig det? – Ja, men mine stilskift er blevet mindre voldsomme med årene. HUN TOG EKSAMEN i 1989 og blev ansat i Jackpot/Carli Gry, hvis tøj var meget populært på det tidspunkt. I 1992 rejste hun til Stockholm for at arbejde for Marc O’Polo, hvor hun hurtigt steg i graderne og blev udnævnt til chefdesigner for kvindelinjen. Selvom hun havde oplevet det danske stjernestøv hos Jackpot/Carli Gry, måltes tingene på helt andre skalaer i Stockholm. Marc O’Polo var en stor, international virksomhed. Nu mødte hun de internationale fotomodeller, hun rejste verden rundt og boede på femstjernede hoteller. Nu levede hun et liv tættere på drømmen. Men selvom jobbet var fashionabelt, havde det sine bagsider. Malene Birger knoklede fra tidlig morgen til sen aften hver dag – og arbejdede også i weekenderne. Dertil kom 120 årlige rejsedage. Hun savnede København, familien og vennerne. – Jeg ville hjem. Jeg var ensom, jeg var træt, jeg var udbrændt. Vi havde arbejdet nonstop, og du kan jo godt glemme at have et privatliv, når man arbejder på den måde, siger hun. Og så var der salgsafdelingen, som blandede sig unødigt. – Da jeg sagde op, var det på grund af salg og marketing. Jeg blev dødtræt af at diskutere med sælgere, som jeg ikke synes havde kompetence til at argumentere for, hvad vi skulle lave i vores kollektioner i næste år. Men det var ikke bare hos os, det var en generel sygdom i branchen. 1990erne var sindssygt styret af salgstal. Malene Birger sagde op i januar 1996, men for ikke at lade ﬁrmaet i stikken blev hun overtalt til at blive helt frem til august. Hun tøver et øjeblik, da hun fortæller det. – Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke var så god til at bide tænderne sammen, kommer det så stille. Hun vendte hjem til København som 33-årig. Inden længe havde

erhvervsmanden Keld Mikkelsen, der stod bag mærket Cha-Cha, overtalt hende til et samarbejde. Sammen lancerede de i 1997 mærket Day Birger et Mikkelsen, som på kort tid blev en stor succes, både kommercielt og designmæssigt. Tøjet solgte godt og vandt designpriser. Men samarbejdet stoppede brat i 2002, da Malene Birger og Keld Mikkelsen blev uenige om økonomien. Da Malene Birger ikke var medejer af firmaet, opsagde Keld Mikkelsen blot hendes kontrakt. Hun tog intet med sig ud af firmaet – ikke engang sit eget navn, som stadig i dag præger tøjet. Hvorfor sørgede du ikke for at være medejer af firmaet? – Sådan blev det bare ikke. Men det var jo dit navn? – Ja, men sådan er det. You live and learn. Hvad har du lært af bruddet? – Jeg er blevet bedre til at forhandle og til at sætte grænser for, hvor meget jeg vil byde ind med forretningsmæssigt. Jeg har prøvet at miste alt, men livet gik videre, for der er jo ingen, som kan tage mit kreative talent, og det der er indeni, fra mig. Det har gjort mig meget, meget stærkere. Malene Birger skulle ikke begynde forfra. Arbejdet på Day Birger et Mikkelsen havde skaffet hende et stærkt navn i modebranchen, og bruddet åbnede for en ny mulighed. Hun stiftede By Malene Birger sammen med modevirksomheden IC Companys, som stadig ejer 51 procent af firmaet. Nu hentede hun sin inspiration fra sin fars husbyggeri i Mosede. – Min far kan selv, vil selv og synes, at det er bedst, når han selv laver det hele. Han har arbejdet hårdt hele sit liv. Så jeg har det ikke fra fremmede. Min far byggede huse, jeg byggede et firma. Den kreative, visuelle side har jeg fra min mor. Malene Birger lærte at sy og strikke derhjemme, inspireret af sin mor og sin mormor. De tre kvinder var knyttet tæt sammen. – Både min mor og min mormor har jo været vanvittigt pyntesyge og er altid gået utroligt meget op i tøj, og hvordan de så ud i det hele taget. De kunne sy, strikke og alt muligt med deres hænder. Så det er der, jeg har det fra. Og jeg var et nemt offer, siger hun. De havde begge fået børn i en tidlig alder. Mormoren var kun 38 år, da Malene blev født. Hun voksede op i et levende og ungt miljø, hvor der blev spillet musik, danset og holdt masser af udklædningsfester. En party-familie, kalder hun det. Indtil 16-års-alderen havde hun både alle sine bedsteforældre og alle sine oldeforældre. Men så begyndte der at komme huller i tandrækken. Det første rigtigt store slag fik hun i 1998, da hun mistede sin mormor.

Malene Birger når hjem fra en rejse i Indien, inden hun dør. J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

I denne branche er der altid en risiko for at man i øjeblikke er uncool eller ikke er smart nok. Men det kan jeg altså ikke bruge min tid på at spekulere over.

– Det var, som om hun holdt ud og ventede på, at jeg skulle komme og sige farvel, siger hun. Sin mor arbejdede hun tæt sammen med i den periode. Malene Birger havde hentet hende ind i Day, hvor hun fungerede som sin datters privatsekretær. – Hun elskede det, for hun har altid været tiltrukket af branchen, men aldrig været en del af den. Og det var en stor tilfredsstillelse for hende at se mig udfolde mig kreativt. Men en dag falder hendes mor i en alder af kun 56 år om med en hjerneblødning, mens hun er på arbejde. Det næste år ligger hun på hospitalet, de første syv måneder på intensivafdelingen. I alt når hun at gennemgå 20 operationer. I de første tre måneder besøger Malene Birger sin mor hver morgen og hver aften. Moderen overlever de voldsomme begivenheder. Hun lever endnu – men med konstant svimmelhed og dårligt syn, som betyder, at hun ikke selv kan forlade sit hus. Det har medført, at rollerne har ændret sig. – Vi gik ofte ud og spiste frokost sammen, og det kan vi ikke mere. Det savner jeg tit. Men hun sidder topstylet i mit tøj hver dag og gør meget ud af sig selv. Hun kom tilbage langsomt, men sikkert. Dér kan man tale om vilje, siger Malene Birger. – Hun har meget mere brug for os. Så i mange situationer føler jeg mig som mor i forholdet. Nogle gange tænker jeg ‘fandens, at jeg har så travlt’. Men jeg prøver at gøre, hvad jeg kan. Jeg ringer næsten hver dag, så hun lige hører min stemme. – Hvis jeg har ondt i ryggen i nogle dage, tænker jeg på min mor, og det sætter tingene i perspektiv. Man kan stå igennem mange ting i livet, og det kan hurtigt gå den anden vej. Malene Birger selv har ingen børn. Eller rettere: Hun har ingen døtre eller sønner. Men børn, det mener hun nu nok, at hun har. – Jeg har to. Det første var Day, og det andet er By Malene Birger. Jeg holder meget af børn, jeg er så heldig, at jeg har to gudbørn og er fadder til et tredje barn, og så er jeg en stolt ambassadør for UNICEF, så jeg kan bidrage til at hjælpe børn i en barsk verden den vej rundt. Og så har jeg min hund. Men jeg har aldrig været fuldstændig til det med at få børn, jeg har aldrig nogensinde stået med næsen nede i barnevognene. Kunne du se mig i det her hurlumhej med to børn? Slet, slet ikke. Nu har jeg min frihed og kan gøre, hvad jeg vil. Ja, så er der Delhi. Den lille, hvide West Highland Terrier kommer trippende over foyerens gulv. Malene Birger bukker sig ned og samler hunden op fra gulvet og holder den tæt ind til sig. Delhi slikker begejstret sin ejer i ansigtet, og Malene Birger griner imens.

BY MALENE BIRGERS 1250 kvadratmeter store villa af et hovedkvarter ligger dyrt, vis-a-vis Klampenborg Galopbane. En oplyst statue af en liggende kronhjort pryder forhaven, geviret virker bemærkelsesværdigt ægte. Indenfor dominerer farven hvid totalt, kun lampeskærmene står synligt frem som sorte. Husets showroom, hvor tøjkollektionerne præsenteres mellem showene, ligger med store, sprossede ruder ud mod selve galopbanen, hvor hestene af og til løber forbi. Malene Birger hader rod, og hun hader sjusk, og derfor synes huset også pletfrit. Her ligger intet papir og flyder. På hylderne funkler enkelt sorte, højhælede sko, placeret med elegance mellem de allestedsnærværende runde hatteæsker med By Malene Birgers navnetræk på. Alt er kontrolleret og lækkert. Om det så er rullerne med toiletpapir, er de lukket med By Malene Birger-segl. På førstesalen hænger det tøj, som kommer i butikkerne om trekvart år. Modeverdenen er altid lang tid foran kunderne, fordi design, præsentation, produktion og salg tager så lang tid. Malene Birger har tøj i hovedet, som vi andre først ser om halvandet år. Hvert år kommer to hovedkollektioner, to mellemkollektioner og to kollektioner fra Salon. Huset emmer af hjemlighed på samme måde som en lækker hotellobby. Det ligner et tjekket hjem, men man ved godt, at ingen smider sig i sofaerne efter arbejde. Et leraskebæger nede fra børnehaven ville aldrig havne her. Engang ejede Nordisk Film huset. Egon, Benny og Keld fra Olsen Banden har under filmoptagelser cirklet rundt på trægulvene med cigarstump, jordemodertaske og for korte bukser. Nu stumper bukserne kun, hvis kollektionen tilsiger det, lædertaskerne bæres af kvinder og rygning er forbudt. Men én ting har Malene Birger til fælles med Egon Olsen. Hun helmer ikke, før hun når sit mål. Hun planlægger alt i virksomheden i detaljer. Hun tror ikke på tilfældigheder, men i stedet på, at de ting, der skal ske, de vil dukke op af sig selv. Om det så er succes, huse eller børn. – Alle de store ting i mit liv er kommet til mig. Eller måske er jeg kommet til dem. Hun føler sig stærk. Men betoner også, at hun som andre kreativt skabende mennesker har en hvirvlende inderside. At hun som andre kreative føler enormt meget. Derfor gør hun også meget for at udvikle sig selv personligt, både gennem tætte venner og professionelle. For det er gået stærkt med By Malene Birger. Vist har hun lagt planer for firmaets udvikling, men den spåede ikke om vækst i det tempo, hun har oplevet de seneste tre år. Planerne var ‘husholdningsagtige’, men i stedet er salget steget ‘helt crazy’, som hun formulerer det. Hun har

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

BL BOG 1962: Født 1. december i København 1983: Uddannet dekoratør i stormagasinet Illum 1989: Uddannet på Skolen for Brugskunst (Danmarks Designskole) 1990: Designer for Carli Gry/Jackpot 1992-1996: Designer og siden chefdesigner for Marc O’Polo i Stockholm 1997: Stifter Day sammen med Keld Mikkelsen 2002: Forlader Day. 2003: Stifter By Malene Birger, der har hovedsæde i Klampenborg. Tøj fra By Malene Birger kan i dag købes i Asien, Europa, Amerika, Australien, Canada og Sydafrika. Malene Birger er udpeget til UNICEFambassadør. Hun designer fire gange årligt T-shirts med hendes hund Delhi som motiv, hvor overskuddet af salget går til UNICEF Danmark, der bruger pengene på velgørende arbejde for trængte børn.

indset, at butikken snart er ved at vokse sig så stor, at hun ikke længere kan have den samme tætte kontakt til alle medarbejdere. Og hun skal også huske på sin egen formåen. For der er omkostninger ved at drive sit eget firma på det niveau, hun gør. Der er mange rejsedage, mange beslutninger og alt for lidt tid. – Jeg arbejder alt for meget. Det er ikke spor smart, men det kræves der lige nu. Vi lever i et stresssamfund, og man bliver kun mere stresset af mails og mobiltelefoner. Jeg hænger altid i en klokkestreng. Vores deadlines på kollektionerne lapper ind over hinanden, der er aldrig noget, der er færdigt. Til gengæld afbryder hun så vidt muligt forbindelsen, når hun tager på ferie. Når hun har fri, afskyer hun at blive forstyrret. Der skal der være tid til at slappe rigtigt af. – I dag synes jeg jo, at luksus er frihed og tid, for det er noget, jeg ikke har ret meget af. Men det kan også være at bo på et lækkert hotel og blive serviceret fra morgen til aften. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker at klæde mig fint på, gå på restaurant og bestille, hvad jeg vil have og tage en taxa hjem. Det kan nu også være det, at komme hjem efter en lang rejse og tage pyjamas på og spise en leverpostejmad. Og dog. Hun flikker aldrig en leverpostejmad sammen direkte fra en foliebakke Stryhns inde foran fjernsynet. Hun ville altid pynte den eller tage den med ind i sofaen på en bakke med et stearinlys. Hun kan lide luksus. Men hun har dog en ironisk distance til livet i modeverdenen. I 2006 prydede hun således efterårskollektionens modeller med badges, hvor der stod ‘Be nice to me I’m rich’. Et noget provokerende udsagn, som da heller ikke skal tages bogstaveligt, forklarer hun. 28

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

I dag synes jeg jo, at luksus er frihed og tid, for det er noget, jeg ikke har ret meget af. Men det kan også være at bo på et lækkert hotel og blive serviceret fra morgen til aften. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker at klæde mig ﬁnt på, gå på restaurant og bestille, hvad jeg vil have og tage en taxa hjem.

– Det er én stor, fed joke. Det var en sætning, jeg fandt på en T-shirt i Los Angeles, og jeg synes bare, at det var det sjoveste. Der har været en tendens til at blive kendt i en fart og smart i en fart. Jeg synes, at det har taget fuldstændig overhånd. MALENE BIRGER sidder midt i livet på sit kontor. I sit eget ﬁrma, som – igen – bærer hendes navn. Denne gang ejer hun det også. Selvom rummet er stort, virker det tæt af møbler, store spejle, et langt tøjstativ, de enorme glasvaser fyldt med grankogler, inspirationsplancher med udklip og en hel væg sort-hvid-billeder i sølvfarvede og sorte rammer. Alt fremstår afstemt i farve og udtryk. Malene Birger mangler intet materielt. Hendes virksomhed vokser eksplosivt. Lige nu går kurverne kun op. Men modebranchen er en troløs størrelse. Hvad der er hipt den ene dag, kan være helt ude den næste. Store navne kan falde med et brag, som det skete for designerduoen Munthe plus Simonsen, der gik i betalingsstandsning sommeren 2006. Malene Birger har selv prøvet at have masser af succes og miste det hele igen. Men det bekymrer hun sig ikke om. – I denne branche er der altid en risiko for, at man i øjeblikke er uncool eller ikke er smart nok. Men det kan jeg altså ikke bruge min tid på at spekulere over. Det vigtigste er at være tro mod mig selv og det univers, jeg har skabt, som hedder By Malene Birger. Og så længe jeg brænder for det, vil jeg gøre, hvad der står i min magt for hele tiden at lave noget, der er bedre end sidst. Der er klude nok på markedet, skal vi ikke blive enige om det. Så jeg tænker over, hvad der så skal give mine kunder en god oplevelse. For mig handler det om at udvikle sig, og hele tiden arbejde på et højt niveau, konstaterer hun. e

WE MADE THIS 2006

Direkte fra havet til din hoveddør

Vind gratis levering af frisk ﬁsk i 3 måneder VED AT TILMELDE DIG NYHEDSMAILEN deltager du i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk ﬁsk til 4 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til din hoveddør!

De gode madvaner Vi har gjort det let for dig at få de gode madvaner på bordet. Med en fiskepakke fra Skagenfood.dk får du altid årstidens friske fisk, uden ben, bragt direkte hjem til din hoveddør. Vi har 28 forskellige pakker, hvoraf én af dem med garanti passer lige præcis ind i din families ønsker, smag og behov. Lækre opskrifter og let tilberedning To dage før du modtager fiskepakken, sender vi dig en email med et aktuelt opskriftforslag. Opskrifterne er lavet af dygtige kokke og byder altid på både lækre og sunde retter, der ikke kræver de store forkundskaber. Direkte levering til din hoveddør Vores chauffør leverer pakkerne direkte hjem til din hoveddør. Er du ikke hjemme, så stiller han pakken på et aftalt sted. Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag.

• Levering til hoveddøren • Fileter uden ben • Opskrifter medfølger – sendes også på e-mail • Grønne kasser med indhold der passer til ugens ﬁskeopskrift • 28 forskellige pakker • Spændende ekstra varer der kan leveres fragtfrit • Ingen binding – afmelding senest søndagen inden levering

Ja tak, Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk’s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk ﬁsk til 4 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til min hoveddør! Navn: E-mail:

www.skagenfood.dk

Send kuponen til

Send e-mail til kundeservice@skagenfood.dk med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon 70 20 06 30 (hverdage fra 13-16).

Skagenfood A/S, Havnepladsen 12, 9900 Frederikshavn Mærk kuverten ’Nyhedsmail’

Postnr.:

T E K ST FLEMMING CHR. NIELSEN I L LU ST R AT I O N R A S M U S B U H L

Pengefabrikken Vi arbejder for dem, længes efter dem, bruger dem, mister dem. Det handler om penge – og dem laver de i et utal af former og farver på Den Kongelige M¿nt i Brøndby

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

JEG FRISTES til at smide klunset og sætte mig op i karret, pjaske rundt i vellevned og som Onkel Joakim bade i pengene. Men jeg nøjes med at renvaske hånden i 80.000 klirrende 10-kroner. På den ene side af mønterne genkender jeg dronningen. På den anden side kunstneren Øivind Nygårds gengivelse af endnu en dronning: den berømte snedronning i H.C. Andersens eventyr. Mønten er den fjerde i en serie på fem med eventyr som tema. Side om side står de topfyldte kar med penge i en boks på Den Kongelige Mønt i Brøndby. Adressen er en søvnig fabriksvej, hvor græsset strider sig op gennem asfalten. Kun et diskret skilt røber de enorme rigdomme, der ligger gemt bag gitterhegnet. Herude er en boks ikke noget så småt som et pengeskab fra Franz Jäger i Berlin. Nej, man

kan spadsere rundt i boksen og lægge vejen forbi en mand, der putter guld-10-kroner i plasticposer. Pris per styk: 2.000 kroner. Det er Bjørn Nørgaards eventyrmønt med Skyggen. – Føler du dig aldrig overmandet af din egen skygge? spørger jeg og står fromt med begge hænder i lommerne. – Nej, for mig er de ikke anderledes end kartoﬂer, siger han og ekspederer endnu en klat Nørgaardguldmønter. Det er første gang siden 1931, at der udstedes guldmønter i Danmark. Pludselig får jeg en sær fornemmelse af, at herinde registrerer de danskernes pulsslag. Det er hidsigt og uregelmæssigt. Især i december hamrer pulsen, for da stiger omsætningen. Vi må ikke stå og mangle mønter til indkøb, parkering og godgørenhed. Nyslåede ruller de fra Den Kongelige Mønt ud i verden, og når

omsætningen nu efter nytår falder igen, triller de den anden vej. Sådan kan de følge med i vort helbred. Også en sommer ved stranden tærer gevaldigt på vor beholdning af mønter. Kun hvis vi overlader dem til børnehænder, bliver spildprocenten minimal. Gik man nemlig og troede, at vi voksne passer godt på skillingerne, er man offer for en myte. Vi mister dem rask væk. Nogen triller ned under bilens måtter og dukker først op hos skrothandleren. Andre forsvinder i lommeuld og vaskemaskiner og derfra ned i en gurglende kloak. Turister tager dem med ud af landet og mindes 30 år efter en våd sommer i Danmark. Og hvis jeg får øje på en vildfaren mønt i jorden, kigger jeg mig grundigt om, før jeg offentligt tør demonstrere min nærighed og grave den fri. Lad den hellere ligge som fremtidens danefæ.

Mit begær driver mig over til et kar med 20-kroner. Dronningen er stadig på forsiden, for dér har de danske regenter været portrætteret, siden Svend Tveskæg ﬁk ideen omkring år 995. Men bagsidemotivet er igen af billedhuggeren Øivind Nygård og gengiver Landet kirketårn på Tåsinge. Atter er der tale om en serie, nu med danske tårne som motiv, og jeg fører mønten helt op til øjet. Ikke i et desperat forsøg på at lade den forsvinde bag øjenlåget, men fordi også dette motiv er et imponerende lille kunstværk. På Landet kirkegård ligger Elvira Madigan og løjtnant Sixten Sparre begravet. De begik fælles romantisk selvmord i 1889, for deres kærlighed havde ikke en chance. Sixten Sparre var i forvejen gift i Sverige, og under kunstnernavnet Elvira Madigan var Hedvig Jensen berømt som cirkusprinsesse. På mønten er der to hjerter J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Kun modstræbende forlader jeg boksen. Over den tunge port står en indskrift: ’Hvad er tid uden penge?’ Og da jeg med tomme lommer kommer ud i dagslyset, trøstes jeg af tanken om, at hver dansker i gennemsnit smider hen ved 16 mønter væk om året. At lede efter dem vil være et mere givtigt erhverv end at samle på tomme ﬂasker.

i bladhanget, og et sted siver lyset ind mellem bladene som omridset af Sixten Sparres endnu rygende revolver. Som i eventyrmønterne er kunstnerens tegning overført til en voksmodel. Derefter til gipsafstøbninger og modeller i plastic og så til et stålstempel og et prægestempel. Og når prægestemplet rammer møntens blanke metalskive, fremkommer motivet 700 gange i minuttet. Kunst er genopstået i kobber, aluminium og nikkel. Funklende og med formidabel præcision.

DEN KONGELIGE M¯NT På Den Kongelige Mønt fremstilles de danske mønter og originalmaterialet til møntproduktionen. Det er herfra, man forsyner pengeinstitutterne i Danmark, på Færøerne og i Grønland med mønter. Ud over almindelige cirkulationsmønter, fremstilles også erindringsmønter, temamønter, møntsæt og medaljer. I 1739 gik Den Kongelige Mønt fra bortforpagtning til at blive en selvstændig institution. Da enevælden blev afskaffet i 1849, overgik det administrative ansvar til Finansministeriet og en kort overgang til Økonomiministeriet. I 1975 overtog Danmarks Nationalbank administrationen.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

Den Kongelige Møt producerer hvert år 81 millioner mønter til erstatning for dem, der bliver væk, og som supplement til den skærv, vi allerede har. 19 millioner af dem er 25-ører. Tallet falder nogenlunde jævnt for de efterfølgende møntværdier. Fem millioner 10-kroner og seks millioner 20-kroner om året er nok. Dem passer vi bedre på end 25-ørerne. Den maskine, jeg står ved, klarer 700 25ører i minuttet. Den kan altså fremtrylle 246.750 kroner i døgnet. Selv med en halv times middagspause. Og hvis jeg oversætter til en 37 timers arbejdsuge og drømmer om at være selverhvervende, kunne jeg snildt holde en ugeløn på 388.500 kroner eller godt 20 millioner om året. Jeg spørger forsigtigt mine to kontrollanter i boksen, om det da ikke er økonomisk belastende for staten på den måde at lege enarmet tyveknægt. Tværtimod. Det er en givtig forretning at have monopol på fremstilling af penge. Engang var det den enevældige konges ret, men det begreb, der hedder møntningsgevinst, er stadig en indtægt for Nationalbanken. Møntningsgevinsten er den rentegevinst, Nationalbanken opnår, når pengeinstitutterne får udleveret kontanter og samtidig får nedskrevet indeståendet på deres konto i Nationalbanken. Så får de nemlig ikke rente af det beløb. Det giver staten en indtægt på tre til ﬁre milliarder kroner om året. På mønterne

alene udgør indtægten 300-400 millioner, hvilket er forskellen på deres pålydende værdi og så udgiften til råvarer og prægning. En 25-øre står i en produktionspris på godt 18 øre, og det koster knap 46 øre at fremstille en 20-krone. HVORFOR ER DER så et hul midt i de danske enkroner, tokroner og femkroner? Har nogen fundet på at lette den fysiske byrde af de mange penge, vi bærer på os? Nej, hullerne er blandt andet til glæde for blinde og svagtseende og en specialitet for danske mønter. I udlandet har man hittet på andre tricks, så vi i det dybeste mørke kan famle os frem til mønternes værdi. I England findes der syvkantede mønter. Andre steder er de forsynet med små riller og fremspring. Kun modstræbende forlader jeg boksen. Over den tunge port står der en indskrift: ’Hvad er tid uden penge?’ Og da jeg med tomme lommer kommer ud i dagslyset, trøstes jeg af tanken om, at hver dansker i gennemsnit smider hen ved 16 mønter væk om året. At lede efter dem vil være et mere givtigt erhverv end at samle på tomme flasker. Jeg skal ikke snige mig hen til flaskeautomaten. I stedet vil jeg ankomme til banken med min tunge plasticpose, hvor de vil slå dørene op for Danmarks møntsamler nummer et og veksle det klirrende indhold til knitrende sedler. e

2!& & ) . !$%2) % 4 $+

4&-7 %& &/,-&45& 5*/( &3 47 3& &'5&3 &/ #-0%1301 * )+&3/&/ EBOTLFSF MJEFS BG GPS I KU CMPEUSZL EFS J W STUF GBME LBO FOEF NFE FO CMPEQSPQ J IKFSOFO &S EV FO BG EFN 'PS I KU CMPEUSZL LBO TK MEFOU N SLFT 4Ì EV C S NJOETU ÏO HBOH PN ÌSFU GÌ EFU NÌMU ( S EFU TFMW NFE FO CMPEUSZLTNÌMFS FMMFS GÌ EJO M HF UJM EFU 4W SFSF FS EFU JLLF

'¯ .¯-5 %*5 #-0%53:, /6 CMPEQSPQJIKFSOFO EL

+! - 0!' . % . % 2 30 / . 3 / 2 % 2 % 4

profil

Jeg vil g¿re tragedien tydelig Den bosniske kunstner Ismar Cirkinagic ßygtede i 1992 til Danmark fra krigen i Eksjugoslavien. I dag bruger han knogler og t¿j fra hjemlandets massegrave i sine collager om krigens brutalitet. Hvorfor ßygtede du fra Bosnien?

Jeg ﬂygtede, fordi jeg var blevet truet på livet. Jeg rejste til Beograd (i Serbien, red.) på et falsk pas og derfra videre til Danmark. Om aftenen 11. december 1992 ankom jeg til København. Jeg var 19 år. Det første, jeg kan huske, er turen med bussen fra Langelinie til et asylcenter i Gentofte. Gaderne var helt mennesketomme, som om alle var døde af en frygtelig sygdom. Nu ved jeg, at danskerne godt kan lide at være hjemme hos sig selv, især på en vinteraften. Hvad skete der op til din ßugt?

Et par dage inden jeg ﬂygtede, så jeg min far ude foran vores hus. Jeg kaldte på ham, men han hørte mig ikke. Det gjorde en serbisk soldat til gengæld, og han vendte sig om og skød efter mig. Jeg løb alt, hvad jeg kunne. Jeg kunne genkende soldaten, før krigen havde vi spillet basketball på det samme hold, nu var vi dødsfjender. Den aften sov jeg hos en ven. Jeg var bange. Det var alle.

Hvad Þk dig til at arbejde med krigens brutalitet i din kunst?

Jeg har tegnet og malet hele mit liv og har altid ønsket at lave kunst. I 2000 blev jeg optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Jeg dimitterede sommeren 2006. Drivkraften i mine værker bunder i en slags reﬂeks. Jeg kan slet ikke lade være med at reagere på brutalitet og uretfærdighed, og det er mit mål, at mennesker, der aldrig har været i nærheden af krig, kan forholde sig til den. Alt fra krigen kan bruges, jeg har fx brugt knogler fra massegravene i min kunst, de er med til at gøre krigen konkret. Er det ogs derfor, du maler billeder af t¿j fundet i massegrave?

Ja, jeg vil gøre tragedien tydelig. Jeg kommer tilskueren i møde og giver dem noget, de kan identiﬁcere sig med. T-shirts med Boston Celtics-tryk på maven eller udtrådte gummisko. Det er tøj, der er genkendeligt, måske har beskueren selv gået i sådan noget tøj. Hvad repr¾senterer t¿jet for dig?

Mange har holdt liv i håbet om, at deres slægtninge trods alle odds stadig er i live. Når de ser tøjet, bryder de sammen. Tøjet hjælper dem til at sige et sidste farvel, på den måde kommer mine billeder med tøjstykkerne faktisk til at handle om kærlighed og tab af kærlighed.

Hvad skete der med din familie?

Mine forældre og min bror ﬂygtede i 1995, og i dag bor de i Ballerup.

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 6

T E K ST M E T T E H AT T E L F O T O P. W E S S E L

OVERBLIK K OG INDBLI HVER DAG

1,Prøv Danmarks mest meningsfulde avis i 4 uger for kun 1 kr. om dagen. Få nyheder, holdninger, anmeldelser, debat, Sudoku og meget mere bragt ud med posten. Og deltag i konkurrencen om en rejse til Granada i Spanien.

r du træt af gratisavisernes ﬂimrende strøm af ligegyldige nyheder? Så prøv en avis, der går i dybden – uden at blive kedelig. Kristeligt Dagblad er til dig, der sætter pris på at læse en god avis. Du vil naturligvis have de vigtigste nyheder fra ind- og udland. Du er levende interesseret i mennesker,

■ Nyheder fra indland Hver dag får du døgnets vigtigste nyheder om danskerne og deres hverdag med specielt fokus på sociale spørgsmål, uddannelse, politik, integration m.m.

■ Nyheder fra udland Med særligt fokus på religion, miljø, politik, forholdene i den 3. verden og indsatsen for at sikre mennesker bedre levevilkår

■ Liv & Sjæl Populært stofområde om mennesker, etik og eksistens

■ Debat Debat med holdning. Leder, kronik, debatstof og etiske dilemmaer

■ Kirke og tro Fokus på dansk og internationalt kirkeliv – med mennesket i centrum

kultur, bøger, rejser, historie, tro, viden og etiske dilemmaer. Du nyder en livlig debat om livets store spørgsmål, og du kimser ikke af den daglige Sudoku, fredags-krydsen og radio/tv-tillægget. Meningen med livet? Det er blandt andet at modtage en rigtig avis 6 dage om ugen.

HVAD ER MENINGEN?

MASSER AF GODT F L ÆSESTO

■ Dagens opgave Sudoku og en lille krydsord hver dag – undtagen fredag, hvor du får en STOR krydsord!

■ Kultur Danskernes kulturliv med fokus på litteratur, ﬁlm, klassisk musik og billedkunst

■ Familieliv Tema med fokus på de familiære relationer på godt og ondt og på, hvordan vi lever med hinanden

■ Radio & tv-tillæg Ugentligt tillæg med forhåndsomtaler inden for tro, etik og eksistens

Avisen om livets store spørgsmål

PRØV 4 UGER FOR 1 KR OM DAGEN: BESTIL PÅ 70 13 60 60 SMS TIL 1220 ELLER SEND SVARKORTET I DAG Ved bestilling via SMS oplys ﬂg.: KK KD5 fornavn, efternavn, adresse, postnr, by Eks.: KK KD5 Jane, Jensen, Bygade 1, 1234, Broby (alm. SMS-takst + 1 kr.)

’De har henvendt Dem til Københavns Kommune for at indgå ægteskab ved borgerlig vielse, og Deres ønske om ægteskab skal nu bekræftes.

Inden vielsen foretages, ønsker jeg at minde Dem om betydningen af det løfte, De nu vil give hinanden.

gteskabet giver Dem både rettigheder og

forpligtelser, og det forudsætter et løfte om

samliv i gensidig kærlighed, hjælpsomhed og tolerance i alle livets forhold. På denne baggrund ønsker jeg for Dem, at De ægteskabet igennem – under alle omskiftelser – må leve i et harmonisk og meningsfyldt fællesskab.’

Sådan lyder det fra giftefogeden, når to mennesker bliver viet på Københavns Rådhus. Ud & Se var til globryllup en fredag i november. Mød de nygifte på de næste sider

T E K ST M E T T E H AT T E L 34

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 6

F O T O J A C O B L A N G VA D

Petra Wittenburg, 28 år, tysker. Jason Nichols, 34 år, australier. Bor i Hamburg, flytter snart til Sverige. I kommer langvejs fra, hvordan kan det v¾re, at I bliver gift i Danmark? Jason – Vi ville gerne giftes i Hamburg, men fordi jeg kommer fra Australien og har australsk statsborgerskab, var det meget besværligt. Faktisk ville det tage måneder, før det kunne lade sig gøre. I Danmark er det lettere. Vi viste vores pas og udfyldte en formular, og det var det. Hvem friede? Petra – Det gjorde jeg. Vi var i Sydney og stod foran Operahuset, og så spurgte jeg Jason, om han ville gifte sig med mig, og han svarede ja, det vil være mig en fornøjelse. Det var meget romantisk. Har du noget gammelt og noget nyt, bl t og l nt p ? Petra – Mine øreringe er gamle, og min kjole er ny. Hvor skal I p bryllupsrejse? Jason – Vi holder lidt ferie her i København, fordi her er så hyggeligt. Til næste år tager vi på en længere tur til Queensland i Australien.

Paul Willy Thomsen, 40 år, dansker. Eduardo Rodriguez, 27 år, mexicaner. Bor på Nørrebro. Hvorfor bliver I gift i almindeligt t¿j? Paul – Det er Eduardo, som han ser ud i hverdagen, jeg vil have. Ikke en fyr, der er dresset op i smoking. Eduardo – Vores tøj viser, at vi vælger hinanden for den hverdag, vi har sammen. For os er hver dag en bryllupsdag. Hvad betyder gifterm let for jer? Eduardo – Det er ligesom at komme hjem, at høre til et sted. Tryghed. Hvor m¿dte I hinanden? Paul – Vi mødte hinanden på Cosy Bar (bar i København, red.) Jeg kom ind ad døren og så Eduardo i baren, han vendte sig om, og vi smilede til hinanden. Det var smil ved første blik. Hvem friede? Paul – Det gjorde jeg. Det skete på Istedgade. Vi var bare ude for at finde en burger og noget kaffe, og så kom det over mig som en kærlighedsbølge, og Eduardo sagde ja. Hvad skal I lave nu? Paul – Vi skal ud at spise med to gode venner, og ellers bliver det stille og roligt. Måske tager vi til Island på bryllupsrejse. Eller til Barcelona og besøger nogle af Eduardos venner.

Dorthe Kampmann Hoppe, 37 år. Kasper Kampmann Hoppe, 33 år. Bor i Hjørring. Hvordan m¿dte I hinanden? Kasper – Vi mødte hinanden på en datingside for to et halvt år siden. Dorte – Så skrev vi lidt frem og tilbage, og så inviterede Kasper mig på middag. Siden har vi været sammen. Hvem friede? Kasper – Det var der faktisk ikke nogen, der gjorde. Det, der kendetegner det her bryllup, er, at intet følger de gængse normer. Vi holder ikke bryllupsfest, og senere i dag tager vi til Paris på en forlænget weekend. Og ingen ved, at vi bliver gift på Københavns Rådhus i dag. Hvordan kan det v¾re? Dorte – Dette bryllup handler om os og om at nyde hinanden. Det er måske småegoistisk, men det er sådan, vi vil have det. Hvad f r jer til at tro p , at I ogs er sammen om 10 r? Kasper – Vi er gode til at tage tingene i opløbet og snakke sammen. Dorte – Vi kommenterer uheldige mønstre. Fx når Kasper før i tiden trykkede på snoozeknappen 10 gange om morgenen. Han faldt hurtigt i søvn igen, men jeg vågnede og kunne ikke falde i søvn igen, og det var hamrende irriterende. Kasper – Så det har jeg

lavet om på nu. D E C E M B E R 2 0 0 6 Ud & Se

PL Lotte Mundus Voetmann, 30 år. Per Mundus Voetmann, 28 år. Bor i Vanløse. Hvad Þk jer til at beslutte jer for r dhuset? Per – Vi er lige blevet forældre for seks uger siden. Lotte – Og når man bliver forældre, bliver man meget fornuftige. Vi holder et kirkebryllup til sommer, men for at have en sikkerhed rent juridisk tager vi rådhusmodellen nu. Mange g r fra hinanden, hvad f r jer til at t¾nke, at det vil g jer anderledes? Per – Jeg har levet tæt med Lotte i fem år, og der har aldrig været grund til at tro, at vi ikke skulle være sammen. Lotte – Egentlig ville jeg ikke giftes af frygt for at blive skilt. Men gennem tiden har Per og jeg opbygget en dyb tillid, og jeg er blevet modnet. Jeg har indset, hvor godt jeg har det. Hvem friede? Per – Det gjorde jeg. Det var en kedelig tirsdag aften, inden vi skulle i seng. Lotte spurgte om, hvordan vi kunne sikre os, og jeg sagde, det er meget enkelt, vil du med mig på rådhuset? Og hun sagde ja. Hvad skal I lave nu? Vi skal hjem og spise tapas med familien. Om et par uger tager vi på ferie i et sommerhus i Nordjylland. Har I en sang?

’Pianomand’ med Kim Larsen, den er faktisk ret trist, men det er sådan en, vi sætter på, når vi er rigtig sentimentale.

Nanna Rassov, 30 år. Andreas Rassov, 35 år. Bor i København K. Hvor l¾nge har I kendt hinanden? Andreas – Vi har kendt hinanden i otte år. Nu har vi købt hus, og derfor syntes vi, at der var en god grund til at blive gift. Vi vil sikre os rent juridisk. Vi har ikke haft lyst til at holde en kæmpefest, så der er faktisk slet ikke nogen, der ved lige nu, at vi lige er blevet gift. De får det først at vide senere i dag. Måske vil de undre sig, men det er vores dag. Hvorfor har I valgt at blive gift p r dhuset? Nanna – Det er mest en praktisk ting. Jeg tror, at hvis vi skulle have et kirkebryllup, skulle det være med det hele, en stor fest med familien. Hvad skal I lave nu? Andreas – Vi skal ned på La Glace (konditori i København, red.) og spise store flødeskumskager. I formiddag var vi ude at spise brunch sammen med børnene. Nanna – I aften skal vi til jubilæumsfest i vinklubben og drikke god vin. Vi gør de ting, vi godt kan lide.

Maria Akalay, 25 år, spanskmarokkaner. Simon Goltermann, 30 år, dansker. Bor på Nørrebro, flytter snart til Spanien. Har I en sang? Maria – Ja, det må være ’Kvinde min’ med Kim Larsen. Simon – Men også noget med Johnny Deluxe. Takket være deres musik har min Maria lært dansk. Tak Johnny!

Hvor har I k¿bt jeres ringe? Simon – Vi købte ringene i Marokko, mens vi var på besøg hos Marias forældre.

Hvordan kan det v¾re, I bliver gift p r dhuset? Simon – Vi er ikke troende, så kirkebryllup har ikke været på tale. Vielsen er lidt nedtonet, til gengæld tager vi til Marokko og holder bryllupsfesten, og der kommer nok 200-300 gæster. Hvad betyder ¾gteskabet for jer? Maria – Det betyder troskab og kærlighed.

DELL™ ANBEFALER WINDOWS® XP PROFESSIONAL.

DET

Hvorfor Dells STORE KUP? • Store besparelser på helt nye pc’er • Utrolige priser på Windows Vista™ -parate systemer • Eksperter står klar med rådgivning • Skræddersy din PC og betal kun for det du behøver • Prisvindende service og support • Spring kassekøerne over og få leveret direkte hjem til dig

KÆMPE BESPARELSER OP TIL 400,-

STORE

KUP MEGET MERE END BARE ET UDSALG

PERFEKT TIL SPIL OG HJEMMEBIOGRAF 160GB SATA HARDDISK

1GB HUKOMMELSE

INSPIRON™ 6400

• Intel® Pentium® 4-Processor 531 med HT-Teknologi (3GHz, 1MB L2 Cache, 800MHz FSB) • Original Windows® XP Home Edition • 512MB DDR2 RAM 533MHz • Uden skærm • 256MB PCIe NVIDIA® GeForce® 7300 TurboCache™ • DVD/RW-brænder (16x +/-) • 1 års afhentningsservice

• Intel® Centrino® Duo Mobil Teknologi med Intel® Core™ Duo Processor T2050 (1.60GHz, 2MB L2 Cache, 533MHz FSB) • Original Windows® XP Home Edition • Intel® PRO/Wireless 3945 (802.11a/b/g) • 120GB SATA harddisk (5,400rpm) • 15,4” WXGA skærm (1280x800) • 128MB ATI® Mobility™ Radeon® X1300 HyperMemory™ • DVD/RW-brænder (8x +/-) • 1 års afhentningsservice

FØR 4.390,-

SPAR 400,-

3.990,-

FØR 7.990,-

SPAR 400,-

DIMENSION E520

™

ALSIDIG UNDERHOLDNING TIL ALLE DINE BEHOV

7.590,-

INKL. 400,- I RABAT*

E-VALUE CODE: NPDK5 - D01E5205 Leasingpris 105,- /md**. Inkl. moms, fragt og ekspedition. 3 års basis service 1.188,-

E-VALUE CODE: NPDK5 - N01646 Leasingpris 190,- /md**. Inkl. moms, fragt og ekspedition. 3 års service, standardpakke 3.000,-

Der findes udsalg og der findes DET STORE KUP. Det er ikke bare et helt almideligt udsalg. Du får massive besparelser på op til 400,- på et kæmpeudvalg af vores seneste systemer, bygget helt efter dit ønske - Så lader vi andre om at sælge gamle produkter. Alle produkter sælges naturligvis med Dells prisvindende services - og fordi vi leverer direkte hjem til dig, slipper du for at kaste dig ud i udsalgsræset!

NYE MODELLER! SUPER BESPARELSER! KÆMPE UDVALG! RING NU! PRIVAT

VIRKSOMHED

Man - tor: 8.00-20.00. Fre: 8.00-17.00

Man - tor: 8.00-18.00. Fre: 8.00-17.00

32 87 40 04

MICROSOFT® OFFICE SMALL BUSINESS EDITION 2003 2.498,-

32 87 40 28

www.dell.dk

BESKYT DIN PC MED McAFEE® SECURITYCENTER™ SOFTWARE.

*Spar 400,- inkl. moms gælder t.o.m. 31/1-07 ved køb af annoncerede maskiner. **Leasingprisen er angivet ekskl. moms, men inkl. fragt og gælder kun for virksomheder og ved en 36 måneders aftale. Oprettelses- og faktureringsgebyr tilkommer. Leasingen varetages af Dell™ Capital Services, ved GE Capital Equipment Finance, filial af GE Capital Equipment Finance AB, Sverige. Fragt udgør 400,- inkl. moms. Tilbudene begrænser sig til max 5 systemer pr. kunde og kan ikke kombineres med andre rabatter eller aftaler. Forbrugere har 14 dages fortrydelsesret regnet fra leveringsdato. Gøres der brug af fortrydelsesretten, opkræves returfragt 400,- inkl. moms. Tilbudt standardservice begrænser ikke eventuelle lovfæstede forbrugerrettigheder. Dell™ tager forbehold for trykfejl og forbeholder sig retten til at ændre konfigurationer og priser uden varsel. Forhandlingen af printere er geografisk begrænset og omfatter ikke Færøerne og Grønland. Dells almene vilkår for salg, service og levering er gældende for alle køb. Salgsbetingelserne kan findes på www.dell.dk. En GB = 1 milliard bytes; den aktuelle kapacitet varierer alt efter færdiginstallerede materialer og anvendelsesområder, og kan være mindre. Power management egenskaber begrænser processor hastighed for at opretholde køling af systemet og andre kapacitets krav. Celeron, Celeron Inside, Centrino, Centrino logo, Core Inside, Intel, Intel logo, Intel Core, Intel Inside, Intel Inside logo, Intel SpeedStep, Intel Viiv, Intel Xeon, Itanium, Itanium Inside, Pentium og Pentium Inside er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Intel Corporation eller dets datterselskaber i USA eller andre lande. Andre varemærker eller navne, som bruges i dette dokument, henviser til enten ejerne af varemærkerne eller navnet på deres produkt. Nogle af de Microsoft®softwareprodukter, der følger med denne computer, kan være beskyttet mod kopiering. Du skal følge aktiveringsprocedurerne til det enkelte produkt, når du tager produktet i brug første gang. Det anbefales at have internetadgang for at kunne udnytte alle fordelene ved Original Windows XP Media Center Edition 2005, og i forbindelse med visse funktioner, f.eks. Microsoft Electronic Programming Guide Movie Finder, MSN® Remote Record og Online Spotlight, er det nødvendigt. Brænding af dvd, tv-funktioner og understøttelse af fjernbetjening varierer og/eller kræver køb af yderligere produkter. Bemærk, at der på LCD-skærme kan forekomme pixelfejl, enten i form af pixel, ser forbliver sort eller konstant lysende pixel. Dell ombytter iht. aftalt serviceniveau skærme med pixelfejl i overensstemmelse med industristandarder, hvorfor op til 5 defekte pixels må accepteres. For mere information se www.dell.dk . Notebook batterier har 1 års garanti - opgradering er ikke muligt. Dell A/S, Arne Jacobsens Allé 15-17, 2300 København S.

TEKST L ASSE ELLEGAARD

i eksil

I L LU ST R AT I O N P E T E R H E R M A N N

Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer journalist Lasse Ellegaard en dansker, der bor i udlandet. Fra Bagdad og Port-au-Prince til Damaskus og London

Danmark er ikke verdens navle Midt i en international karriere ser Mads Qvortrup bagud på sit fædreland og fremad på sin globale fremtid. Med en overraskende konklusion OM MADS QVORTRUP Født på Fyn i 1967. Har arbejdet som journalist for Dagbladet Information og er i dag tilknyttet Danmarks Radios Orientering. Studerede teologi og statskundskab ved Brasenose College, University of Oxford, og arbejdede derefter som universitetslærer, blandt andet ved London School of Economics. Blev i 2003 udnævnt til professor i statskundskab ved universitetet i Aberdeen, Skotland. Han har desuden haft gæsteprofessorat ved University of Sydney, Australien (2005) og været forskningschef ved IRI, en tænketank i Washington D.C. (1998). Var i perioden 2000-2003 rådgiver for den britiske Labour-regering. Han er forfatter til flere bøger om politik. Hans seneste bog er ‘Tony Blair – en politisk biografi’ (Høst og Søn, 2006).

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

MED TITEL af professor i statskundskab og med sit underdrejede stilfærdige væsen passer Mads Qvortrup ikke ind i billedet af en hardcore fan af Arsenal. Ikke desto mindre er han medlem af Londons mest højrøstede fodboldmenighed, der rækker fra brovtende hooligans til intellektuelle sværmere med et hjerte for proletarklubbens ubændige (men oftest uindfriede) ambitioner. Tag ikke fejl. Den 39-årige Qvortrup er på hjemmebane i den store verden. Som 18-årig tog han til New York City for at skabe sig en karriere i modebranchen. Det gik selvfølgelig ikke. Tilbage i Danmark rykkede det i ham efter en kort periode som journalist på blandt andet Dagbladet Information. Han tilmeldte sig statskundskabsstudiet på University of Oxford, og som 33-årig underviste han på den estimerede London School of Economics, røgtede et job som rådgiver for premierminister Tony Blairs regering og senere for FN og det amerikanske udenrigsministerium. I dag er han professor ved universitetet i den skotske by Aberdeen og har for nylig udgivet

en politisk biograﬁ om Tony Blair. Med andre ord, Mads Qvortrup er en eksilhistorie, hvis enkeltheder siger mere om fremtidens danskere end nok så mange statistikker. Ud & Se har stillet ham en stribe spørgsmål om livet som dansker i udlandet, inspireret af den franske forfatter Marcel Prousts 20 spørgsmål til tilværelsen. Hvad sætter du mest pris på ved Danmark? – Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, havde jeg sagt ’ikke en skid’. Med alderen er jeg blevet mildere, måske fordi Danmark mentalt set er så langt væk. Hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg sjældent på Danmark. Men det sker, at jeg bliver nostalgisk og hører Gnags, Gasolin eller C.V. Jørgensen. Så drømmer jeg om at gå hjem langs Sortedam Dossering klokken fem om morgenen, en af de lyse nætter. Der er intet som den danske sommer! Hvad sætter du mindst pris på? – At nogle danskere tror, at Danmark er verdens navle, og at hele verden følger med i kongehuset og i, at vi er med i krigen i Irak. Der var en journalist, der ringede mig op for at spørge, hvad de

britiske medier mente om Anders Fogh Rasmussen. ’Jesus Christ’, tænkte jeg halvhøjt, de ved da ikke, hvem fanden han er. Men spørgsmålet er symptomatisk for den der selvsmagende haveforeningsmentalitet, der går ud fra, at Dannevang er verdens centrum. Objektivt set er Danmark o.k., men personligt føler jeg mig indespærret, hver gang jeg kommer tilbage til fædrelandet. Den følelse Johannes V. Jensen beskriver i ’Hvor smiler fagert den danske kyst’, kan jeg ikke længere relatere til. Jeg bliver blød i mine

BEVARES, DER ER DEJLIGT PÅ FREDERIKSBERG, MEN HVIS MAN VIL VÆRE AKTØR I VERDEN, ER FREDERIKSBERG IKKE STEDET. knæ, når jeg ankommer til Oxford. Der har jeg boet længere tid end noget andet sted. Det er ikke der, jeg er født, men der ’har jeg rod, derfra min verden går’, kan

jeg sige med H.C. Andersen. Hvad sætter du mest pris på ved det sted, du bor? – Jeg arbejder i Aberdeen i Skotland, men har bolig i London. Jeg elsker biograferne, teatrene, dette at bo i en storby. I Danmark er der ingen storbyer. Og fodbold. Som Arsenalfan er det bedre at bo her end i Lemvig eller Tårnby. Men når det er sagt, så har jeg det også sådan, at jeg er meget romantisk. Hvis min elskede boede i Vrå eller Herning, ville jeg ﬁnde noget at lave der. Kærligheden kommer først – i hvert fald nu, men sådan har det ikke altid været. Man bliver klogere. Hvad sætter du mindst pris på ved det sted, du bor? – For et par måneder siden ﬁk jeg tæsk, da jeg cyklede igennem Vauxhall, som er en bydel i London med mange farvede. Det er ikke så rart. På den anden side:

Jeg har også fået bank i Holstebro og Århus, så that’s life. Har eksilet ændret dit syn på Danmark? – Ja. Det har sat det hele i perspektiv. Jeg tror, det er i den jødiske visdomsbog Talmud, at en vismand siger ’hvem opdagede vand. Jeg ved det ikke, men det var i hvert fald ikke en ﬁsk.’ Det tror jeg er rigtigt. Man kan ikke forstå, hvem man er, hvis man ikke ser hele andedammen lidt fra oven. Har eksilet ændret dit syn på udlandet som helhed? – Ja. Pludselig er verden meget lille. Jeg var i en periode i Israel, senere blev jeg gæsteprofessor i Sydney. Og efterhånden som verden skrumper ind, bliver man selv mere bredsindet. Man indser, at et par muslimer på Nørrebro ikke er begyndelsen på civilisationernes sammenstød, men et

ekstra krydderi, der gør den grå hverdagssuppe mere appetitlig. Mere end 10 år i udlandet har også lært mig, at det kan være mindst lige så provinsielt dér som i Danmark. De sladderblade og det navlepilleri, jeg brokkede mig over i Danmark, ﬁndes til overmål i Sydney, New York City, London og Paris. Men det betyder ikke, at jeg har lyst til at vende tilbage til Danmark. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, jeg kunne leve i Danmark nogensinde. Hvorfor ikke? – Jeg boede en periode i Canada som barn. Så vendte jeg hjem, og det var o.k. for en tid. Men en dag, mens jeg var journalist på Informations udlandsredaktion, gik det op for mig, at det, jeg skrev, kun blev læst i Danmark – og eventuelt i Norge. Det var ikke nok for mig, i hvert fald ikke dengang. Så jeg søgte ind

på University of Oxford for at få adgangsbillet til verden. Da jeg havde taget eksamen, rejste jeg tilbage til Danmark, men indså efter en times tid, at det var en fejl. Bevares, der er dejligt på Frederiksberg, men hvis man vil være aktør i verden, er Frederiksberg ikke stedet. Så jeg drog tilbage. Og var i mit es. Helt og totalt. Det er lidt ligesom med fodbold. I mine øjne er det bedre at spille et par førsteholdskampe for Manchester United, Arsenal eller Chelsea, end at have en stamplads i startopstillingen for FC København eller OB. Jeg ved ikke, om jeg bliver i England, men jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke vender hjem til Danmark. Måske bliver jeg forelsket og ﬂytter rundt efter kærligheden. Man ved aldrig helt, hvor man ender. Det er der noget smukt, men også noget skræmmende ved. e J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

’Én, der klatrer på den store is’

Pilot og isklatrer. Claus Kongsgaard kender indlandsisen bedre end de fleste. Til glæde for ikke bare ham selv, men også for flyvevåbnet og søværnet, som han træner i overlevelse i ekstrem kulde. Og for en forskningsverden, der via udgravet indlandsis får adgang til et arkiv over fortiden

TEK ST ANNA PRAI FOT O P E T E R S TAG G E M E I E R , ANNA PRAI & KIM PETERSEN

ET KAN NÆSTEN kun beskrives som en navle. Jordens navle. Selvom det bare er et hul. Et gabende krater, på samme tid skræmmende og sært dragende. Det burde være umuligt at komme ned i, endsige have lyst til at gøre forsøget, men sådan er det ikke alle, der har det. For Claus Kongsgaard er isklatring både en sport og et arbejde. Modsat de fleste andre klatrere stræber han ikke efter højderne. Som en af de meget få i verden klatrer han ned i huller i isen, huller, der kun findes på arktis og antarktis. Og man skal være heldig og dygtig for at finde dem, fastslår Claus Kongsgaard. Han arbejder som pilot i flyvevåbnet i Søndre Strømfjord i Grønland, men hans trang til også at udforske indlandsisen giver forskere adgang til et stort frossent arkiv over fortidens klima. Det hold af klatrere som Claus Kongsgaard arbejder med har sponsorater fra både udstyrsproducenter og forskningsinstitutter, og de tager blandt andet isprøver til institutioner i Danmark. De leder efter tardigrader, også kaldet bjørnedyr, som er en lille organisme på to-tre millimeter, der i et mikroskop faktisk ligner en bjørn. – Den har den evne, at selv hvis den fryses ned i lang tid, kommer den til live igen, når man varmer den op. I dvaletilstand kan de overleve alt fra +151 °C til - 270 °C. Den kan godt slås ihjel, men er ekstremt tolerant over for klimaforhold. Forskerne vil prøve at kopiere den omstillingsevne til at indgå i vævsprøver, der i dag ødelægges i frossen tilstand, forklarer Claus Kongsgaard. At blive isklatrer på et verdens mest øde, utilgængelige yderpunkter var ikke ligefrem en selvskreven rolle for den 38-årige pilot. Isklatringen begyndte så småt i 1993 med små korte ture til indlandsisen, da han var turistguide i Grønland. I 1997 skulle Ekspedition Tycho Brahe op til Frederikshåb Isblink for at finde en meteorit, og Claus Kongsgaard kom med på holdet. Det var på den tur, at han blev grebet af isen og fik kendskab til hullerne. Da han var færdiguddannet som pilot, blev han udstationeret i Grønland, hvor han i sin fritid kunne tumle med isbjerge ved Thule og Jakobshavn, inden han kastede sig over klatring på iskappen. I dag er isen en fast del af livet for Claus Kongsgaard. Om efteråret tager han ud og undersøger, hvilke huller, der kunne være interessante at klatre i, når den barske vinter får en ende. Han markerer hullernes position, for ellers er der ikke mange chancer for at finde frem til dem i foråret, når de er skjult under dynger af sne. Sandsynligheden for, at et hul er samme sted mere end to år i træk, er næsten lig nul, og hullerne skabes ved en tilfældighed. Når isen smelter om foråret, løber smeltevandet langs iskappen og samler sig i floder. I det øjeblik den enorme vandmasse finder blot et lille bitte hul eller revne i overfladen, vil den presse sig ned og gøre det lille hul større og større. Til sidst dannes en form for brønd. De kan blive flere hundrede meter dybe og op til 15 meter brede. Et hul kan være kraterlignende på overfladen for så at snævre sig ind til en helt smal tunnel. Omvendt kan hullet ved overfladen være så lille, at man ikke opdager det, før man er styrtet igennem. Hullerne findes kun i randområderne af indlandsisen, fordi tyngdekraften presser iskappen sam48

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

men og skubber isen ud mod kysterne. Inde på midten er isen flad og komprimeret, og trykket i hullerne bliver så intenst, at de fleste lukker sig. Indlandsisens kant består oftest af en 20-30 meter høj lodret mur af is, men ved Søndre Strømfjord er der lettere adgang. Det er det eneste sted, hvor man kan gå fra snefrit land direkte til iskappen. Derfor har stedet i mange år været der, hvor flyvevåbnet og søværnet holder deres årlige overlevelsesøvelse for piloter og flypersonale. For selv om forsvaret ikke har haft havarerede fly eller helikoptere i Grønland siden 1970, er der altid en risiko for, at der sker uheld i luften over det enorme grønlandske islandskab. Derfor skal piloter og besætninger, der færdes på de kanter vide, hvordan de efter en nødlanding holder sig selv og passagererne i live i længst mulig tid på isen.

CLAUS KONGSGAARD har været instruktør på øvelsen i 10 år. Med sin erfaring som pilot og sin ekspertise som isklatrer kan han lære folk, hvordan de skal handle i et arktisk klima. Han kender udstyret, dets begrænsninger og multifunktioner så godt som nogen. Og det er netop nødudstyret, han instruerer i. Øvelsesdeltagerne lærer fx, at stearinlys både kan være en varmekilde og spises som hurtig næring, at en skovl ikke kun er et graveredskab, men også kan bruges som radiator, og at et såkaldt spaceblanket (sølvfolie) fra det amerikanske rumfartsprogram, NASA, både kan bruges som rygsæk, båre, liggeunderlag og solbrille. Claus Kongsgaard klatrer aldrig alene. Det er for farligt. Han har i ﬂere år klatret sammen med to erfarne makkere, René Knudsen og Kim Petersen. Med en lavinesonde, et aﬂangt aluminiumsrør, prikker Claus Kongsgaard og

Isen absorberer øjeblikkeligt vores lyde, så der ville aldrig kunne opstå ekko. Vi hører kun lyden af isen, der knaser, brager og rumler. J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

¯verst til venstre: En isskrue er ikke bare et stykke slebet st l, der holder rebet fastsp¾ndt til isv¾ggen. Den er forskellen p liv eller d¿d. Hvis en isklatrer mister fodf¾stet og hiver i skruen, kasseres den, s snart han har fast grund under f¿dderne. For en sikkerheds skyld. Nederst til venstre: Varm kakao og tomatsuppe giver energi. Til h¿jre: Claus Kongsgaard er p vej i sine pigsko mod et hul, der skal indtages.

holdet af klatrere sig vej frem til de huller, de har spottet i efteråret, men som lige så godt kan være forsvundet hen over vinteren. Hullerne kan også beskrives som enorme trappetrin. Man kravler lidt ned og så hen, og mørket i hullet gør, at man aldrig ved, hvad der venter et trin længere fremme. Der kan være fri passage til bunden, men det kan også være spærret, fordi sneen har dannet propper. Isklatrerne klatrer derfor altid bundet til hinanden med reb. Isproppen kan måske godt holde til de første to mand, mens den tredje så ryger igennem, og det sker tit, forklarer Claus Kongsgaard. Inden klatreholdet overhovedet begynder at bygge en lejr på isen, sætter de et par skruer tæt på hullet og klatrer ned over kanten for at se, om det er et lovende hul. – Det tager typisk et par dage at gå et hul igennem. Vi har altid to reb nede. Skulle det ene knække, har vi det andet at kravle op ad. For hver 20. meter sætter vi et anker af to-tre isskruer ind i væggen. Det første lag is er altid skørt. Det må man aldrig stole på. For at komme op igen bruger vi rebklemmer, som er små håndtag med pigge i, der er

bundet fast til vores klatreseler. Rebet svøber man rundt om klemmen, låser den fast, og så kan man trække sig op. Det er utrolig hårdt, og det tager lang tid, for væggene hælder tit over lodret, og vi bærer på en masse udstyr. Cirka halvandet tons grej. Så meget oppakning er der med til to ugers klatretur. Isskruer, reb og isøkser er de tre vigtigste redskaber. Lige så snart Claus Kongsgaard og de andre klatrere er nede i et hul og dermed væk fra indlandsisens vind, føles det mindre koldt. Nede i bunden af et hul er der buldrende mørkt og 20-40 minusgrader. – Isen absorberer øjeblikkelig vores lyde, så der ville aldrig kunne opstå ekko. Vi hører kun lyden af isen, der knaser, brager og rumler. Isen er levende og bevæger sig hele tiden. Bare den ﬂytter sig et par millimeter, giver det nogle enorme brag, men det vænner man sig til. Den bedste tid at klatre i er marts-april, og holdet har i realiteten kun små 14 dage om året at klatre i. Resten er forberedelse og held. Nogle år får de slet ikke noget ud af det. Andre gange er vejret og hullerne perfekte. Ud over et fransk forskerhold er der så vidt vides ingen andre i verden, der klatrer i hullerne på indlandsisen. Det dybeste hul Claus Kongsgaard har været nede i er 110 meter. – De første 15 meter gik lodret ned, hvorefter vi landede på et plateau. Vi frygtede at have ramt bunden allerede, men fandt en sidetunnel, der så lovende ud.

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Thule Air Base

GRØ NLAND

Thule

Station Nord

Scoresbysund

J Ø R G E N STA M P

Søndre Strømfjord

Godthåb

Grønnedal

OM GR¯NLAND Grønland er 51 gange større end Danmark. Hvis Grønland lå, hvor Danmark ligger, ville øen strække sig fra Skagen til Tunis i Nordafrika. Der bor 56.300 mennesker på øen, det samme som i Roskilde Kommune. Det kolde vejr spiller en afgørende rolle for livet i Grønland. Om vinteren lader indbyggerne i Søndre Strømfjord fx deres biler stå i tomgang hele natten. Ellers er de frosset til næste morgen.

Da vi nåede bunden var vi ’kun’ 110 meter nede lodret, men vi havde brugt 450 meter reb, fordi vi også måtte klatre vandret under isen. Isens luner kender Claus Kongsgaard. Han ved, hvad den er i stand til. Og anerkender dens styrke. Blot ved at lytte til eller se på isen, kan han lure de små krystallers tilstand. – Is er ikke bare hvidt eller gennemsigtigt. Isen kan fx være rødlig på grund af alger. Det er luftpartiklerne i isen, der presses sammen, og når lyset rammer, spaltes iltatomerne og giver øjet et fascinerende farvespil. Indlandsisen er som et frossent oprørt hav, hvor bølgetoppene er slebet runde af den skarpe vind. Farverne skifter fra blændende hvid over turkis til en rolig koboltblå. – Isens farver fortæller dig, hvordan den skal håndteres, og når jeg går på isen, kan jeg høre mig frem til temperaturen. Den sprænger på en helt særlig måde, når det er virkelig koldt. Ved minus 20 grader lyder det som at gå på ﬂamingoplader iført pigsko. Fra nul til minus 10 grader er sneen stort set lydløs. Jo koldere vejr, jo skarpere lyd. – Modsat gælder det i en iglo, der er utrolig lydisoleret. Folk kan stå udenfor og råbe, uden at man hører det inde i igloen. Men til gengæld kan man høre på lang afstand, når en person nærmer sig . Så runger det nede fra jorden. Isbjørne

OM OVERLEVELSES¯VELSEN Flyvevåbnet og søværnet laver hvert år en arktisk overlevelsesøvelse for piloter og flypersonale i samarbejde med det canadiske og amerikanske flyvevåben. Efter at have modtaget teori om arktisk overlevelse på flyvevåbenets base i Søndre Strømfjord, skal deltagerne simulere en nødlanding på indlandsisen. Her skal de overleve i to døgn i mere end 40 minusgrader med det nødudstyr og proviant, de til daglig flyver med i fly og helikoptere. Øvelsen kaldes Pituqfik, der på grønlandsk betyder ’stedet, hvor man tøjrer hundene.’ OM CLAUS KONGSGAARD Pilot og premierløjtnant i flyvevåbnet siden 1991. Har fløjet Gulfstream III (eftersøgnings- og inspektionsflyvninger) i Grønland fra 1991 til 2004. Flyver nu Herkules C130J med missioner i Afghanistan, Irak og Grønland. Instruktør på overlevelsesøvelsen Arctic Survival siden 1994. Isklatrer siden 1994. Opvokset i Nørre Åby på Fyn, i dag bosat i København. 52

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

Claus Kongsgaard p sit kontor.

Overlevelse p indlandsisen handler ikke kun at f n¿dudstyret til at virke. Det er lige s vigtigt, at folk har opgaver. Kedsomhed s¾nker moralen og giver grobund for spekulation og bekymring, forklarer Claus Kongsgaard. Her er det et hold fra S¿v¾rnets Helikoptertjeneste, der arbejder p at f gang i deres primus, s de kan koge vand, mens en anden hakker i isen for at lave isblokke til den iglo, de skal sove i om natten.

derimod er gode til at liste, så dem hører man ikke altid komme. Claus Kongsgaard har dog aldrig været udsat for fare fra en af indlandsisens isbjørne. Han har heller aldrig været i en klatresituation, hvor han har været bange, men der har været tilfælde, hvor han bagefter har opdaget noget, der har givet et sug i maven. – Det er da sket, at vi er kommet op fra et hul, hvor rebet var ﬂosset i kanterne eller en isskrue har siddet faretruende løst. Så synker man lige en ekstra gang. Men holdet har aldrig haft ulykker. Kun en orkan har engang ødelagt dele af deres grej. SOLEN BRÆNDER i øjnene, og kulden bider i kinderne, det eneste hud, der ikke er gemt bag lag på lag af uld, bomuld og ﬁber. Når Claus Kongsgaard er på isen, og møver sig ud af sit telt om morgenen, tager han en kop med smeltet lunkent vand med. Vandet kaster han op i luften, og hvis det når at blive til isklumper, inden det rammer jorden, tager han et ekstra lag tøj på. At have afprøvet og forstået sit udstyr i de virkelige omgivelse gør sandsynligheden for at overleve hundrede gange større, forklarer isklatreren. Når man står oven på millioner af kubikmeter frossent vand i en ubeskrivelig

kulde, gælder det om at vide, hvad man gør. Fx melder tørsten sig ikke automatisk hos øvelsesdeltagerne, men instruktøren understreger igen og igen, hvorfor det er så vigtigt at drikke vand. På isen sveder man nemlig lige så meget, som hvis man stod ude i ørkenen, fordi luftfugtigheden er lav. Klatreholdet har også overvejet at klatre på Sydpolen, hvor der siges at være huller op til 500 meter dybe. Men hvor isklatring i Grønland er dyrt, er det på Sydpolen ikke til at betale uden større sponsorater. – Det er så godt som utilgængeligt på Sydpolen. Skulle vi ned i bare et par huller, ville det ikke kunne gøres for under to en halv million kroner. Claus Kongsgaard bruger omkring 30.000 kroner om året på isklatring. Og det er kun for at kunne supplere og vedligeholde sit udstyr. Alt hans grej ville koste flere hundrede tusinde at investere i. Bare én isskrue koster 500 kroner, og dem har de mindst 100 med af per klatring. – Jeg er egentlig ikke den vilde knægt, der skal prøve kræfter med det ekstreme. Vi klatrer så sikkert, som det overhovedet er muligt. Jeg ville også klatre på isen, hvis jeg havde kone og børn. Der er selvfølgelig en risiko, men det er der også ved at gå i byen lørdag aften eller tage på dykkerferie. Der er dog den forskel, at hvis du klatrer på en bjergside i Frankrig, kan andre finde dig, men hvis du falder ned i et af hullerne heroppe, så kommer der ikke nogen og henter dig. Men det skræmmer dog ikke isklatreren det mindste. – Mine grænser flyttes i kraft af, at jeg føler, jeg har kontrol over tingene. Teknik og psyke udvikles for hver eneste tur. Det nytter heller ikke noget at stå nede på bunden og gå i panik i mørket. Du skal jo selv komme op igen. e J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft frie h¾nder.

NAJA MARIA AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÔnovelletteÕ, en kort og

Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff. De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

TEKST HELLE HELLE I L LU ST R AT I O N A N I K A L O R I

Stavgang Helle Helle fortæller en stram og skrap historie om, hvad der også kan ske, når man motionerer

PLUDSELIG SIDSTE SOMMER begyndte jeg at gå stavgang. Noget sagde mig, at den form for fysisk træning ville bekomme mig vel. Jeg havde lånt et par stave af naboen, jeg gik ud ad landevejen en tidlig morgen i de hvide kondisko. De er gode ved nedsunken forfod, det fik jeg forrige år efter Oslo. Det skulle ellers ikke være svært at gå med de stave. Man måtte bare lade være med at tænke for meget, arme og ben ville så finde deres egen rytme. Men nu er jeg ikke noget specielt rytmisk menneske, og desuden har jeg svært ved at lade være med at tænke over det, jeg gør. Den ene stav kom desuden hele tiden i karambolage med min skuldertaske. Allerede ude ved Dyssegård var jeg godt forpustet. Hun havde fået hund derude igen, en fuldvoksen labrador ved navn Laksi. Den sad og gloede i forhaven, men da den fik færten af mig, rejste den sig. Den så ikke venligsindet ud, så jeg satte farten op. Min højre arm føltes, som om den sov. Der var bestemt noget om, at det øgede forbrændingen. Jeg havde det virkelig varmt til trods for cykelshortsene. Mine nakkehår var våde af sved. Jeg overvejede at tage et lille hvil i rabatten henne ved Enghuset. Dér hvor Arne og Karna boede indtil det med mændene. Jeg gik og tænkte på, hvem der havde overtaget lejemålet nu. Så blev jeg afledt af et pindsvin på kørebanen. Bagpartiet var flad54

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

mast, men jeg syntes stadig, der var liv i de små øjne. Det forekom mig, at jeg burde gøre noget. Jeg pirkede til pindsvinet med min ene stav. Måske var det alligevel dødt, men før jeg nåede at undersøge det nærmere, kom en mand med krykker gående ud fra Enghusets indkørsel. Han stilede lige mod mig. Jeg løftede min ene stav til en hilsen og smilede, han løftede sin krykke. Så samlede jeg begge mine stave i én hånd. Han kom helt hen til mig, han var ellers en flot mand. Vi kiggede begge to ned på pindsvinet. – Nå, så røg der et til, sagde han. – Ja, det er trist for os, der holder af dyr, sagde jeg. Han vendte pindsvinet rundt med sin krykke. Det virkede stendødt. Så måtte jeg have set forkert, det flimrede faktisk også lidt for mine øjne. Da jeg ville tage min vandflaske i tasken, mistede jeg grebet om stavene, så de faldt ned på vejen. – Nu skal jeg, sagde han og forsøgte at bøje sig fremover med sine krykker. Han var i joggingbukser, de havde en udmærket pasform. – Nej, det skal du da ikke, du er jo delvis handicappet, sagde jeg og fik hurtigt samlet stavene op. Jeg klemte dem ind mod kroppen med den ene arm og fik fat i vandflasken, tømte den i nogle store slurke. Jeg kunne mærke, han stod og betragtede mig. Jeg rettede på mit

pandebånd.

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

Bare på det korte stykke derhen nåede jeg at tænke så mange tanker, at mit hoved kunne have eksploderet. Der er altid nok at klandre sig selv for, alt det konede, det nedsunkne, manglen på kondition eller en dårlig tandstilling, mit forsvindende lille ordforråd, og lige i dét øjeblik oven i købet også ønsket om at være en mand.

– Det var vel ikke muligt at få en opfyldning inde hos dig? sagde jeg. – Jo, selvfølgelig. Jeg fulgte stille og roligt efter ham gennem indkørslen. Jeg gik ikke stavgang, jeg holdt bare stavene i den ene hånd. Hans hår var lyst og nyklippet, han var højst sidst i fyrrerne eller lidt ældre. På vej op mod huset vendte han sig ﬂere gange og smilede til mig. Han pegede på den udendørs vandhane ved køkkendøren med en krykke. – Bare forsyn dig. – Tak skal du have. Han havde indrettet sig en siddeplads ved husets gavl, en dyb havestol foret med vattæpper. Nu kom han langsomt ned at sidde, krykkerne smed han fra sig i græsset. Jeg tænkte på, hvordan han havde i sinde at komme op igen, men han vidste vel, hvad han gjorde. Jeg følte mig rimelig opstemt. Jeg nynnede, mens jeg tappede vand fra hanen. Rettede mig op, kiggede rundt og gik hen til ham. – Bor du helt alene herude, så? sagde jeg. Han nikkede: – Ja, det gør jeg. – Er det ikke ensomt? Jeg ville føle mig ensom. – Næ, ikke sådan. Jeg plejer også at være inde i byen hver dag. Det er bare i øjeblikket, jeg er hjemme. Han pegede ned på sit venstre ben. – Nå, på den måde, sagde jeg. Jeg skruede låget af ﬂasken og drak. Vandet var iskoldt og meget forfriskende. – Det var da utroligt, så tørstig, man bliver, sagde jeg. – Hvad laver du så, når du går på arbejde? Eller, kører. – Jeg har en klinik i København. – Nej, har du? Det må jeg sige. Spændende. Puha, det er varmt. Jeg lynede min trøje op og viftede lidt luft ind, jeg kunne mærke sveden løbe ned under armene. – Må jeg spørge, hvad det er for en klinik? – Jeg er psykoanalytiker. – Er det virkelig rigtigt? Det var da et mærkeligt sammenfald. – Det er du måske også? – Hvad? – Psykoanalytiker? 56

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

– Nej. Men jeg har lige været til psykolog i Ringsted går. – Nå, på den måde. – Ikke noget alvorligt. Bare et gammelt hængeparti, kan man sige. Han nikkede. Man kunne se, han var vant til at lytte. Men han stillede ikke flere spørgsmål nu, han nikkede bare. – Vi har alle sammen vores, sagde jeg. – Hvis ikke det ene, så det andet. Hvad er der galt med dit ben? – Jeg faldt ned fra et tag. Jeg skulle hjælpe min bror med nogle tagplader. – Nej, kan du også sådan noget? – Tja. Nej, det kunne jeg så ikke. Han lagde nakken tilbage og kiggede op i himlen. Jeg kiggede også op. Himlen var stærkt blå. Det var hans øjne også, de lyste nærmest. – Du skal bare sige til, hvis du får brug for hjælp, sagde jeg. – Jeg bor kun to en kvart kilometer herfra. – Tak skal du have. – Må jeg fylde flasken igen? Lille kvinde, stor tørst, som man siger. – Endelig. Jeg gik hen og satte mig på hug ved køkkendøren, drejede forsigtigt på vandhanen. Hvis man drejede for meget, ville vandet sprøjte ud. Jeg fyldte op og skruede låget på, lagde flasken i min skuldertaske. – Jeg kender udmærket den vandhane her, sagde jeg, da jeg var helt henne ved ham igen. – Jeg kendte nemlig nogle, der boede her tidligere. – Nå. Hvem var det? – De hed Arne og Karna. Han gik altid i lilla bukser, og hun var sådan lidt stor i det. De havde en garnforretning nede i Næstved, men så måtte de lukke. – Kunne det ikke løbe rundt? – Jo, men han fandt en anden. En mand. Det var manden henne fra Dyssegård. Lidt af et chok for de to koner. Så blev de alle sammen skilt, og så blev de to mænd gift og flyttede til Sønderjylland med hunden. – Hvilken hund? – Hunden fra Dyssegård. Nu har hun fået en anden derhenne. Den hedder Laksi. Er det ikke et mærkeligt navn? Jeg har tænkt meget over det. – Jo, det er da lidt mærkeligt.

Han kiggede på sine hænder, strøg den ene hånd med den anden. Hans ansigt var fyldigt og indtagende. – Jeg er også fraskilt, sagde jeg og smilede. – Jeg er også bøsse, sagde han. – Er du det? – Ja. – Nå. – Ja. – Nå. Jamen, til lykke med det, sagde jeg. Han kiggede stadig på sine hænder. Så pustede han lidt luft ud og kiggede op på mig, uden noget særligt udtryk i ansigtet. – Jeg skulle også til og af sted, sagde jeg. – Så må du hellere huske de der. Han pegede hen mod stavene, som jeg havde stillet op ad muren ved siden af vandhanen. Bare på det korte stykke derhen nåede jeg at tænke så mange tanker, at mit hoved kunne have eksploderet. Der er altid nok at klandre sig selv for, alt det konede, det nedsunkne, manglen på kondition eller en dårlig tandstilling, mit forsvindende lille ordforråd, og lige i dét øjeblik oven i købet også ønsket om at være en mand, hvis ellers det passede, hvad han sagde. Hvad det helt sikkert ikke gjorde. Allerede før jeg var ude af indkørslen, svingede en bil med en nysminket brunette fra hjemmeplejen ind. Så kan det nok være, der kom gang i de stave. Pindsvinet ﬁk en på sinkadusen og røg langt ind i rabatten, en-to, en-to, hjem gik det, over stok og sten. e

Han fandt en anden. En mand. Det var manden henne fra Dyssegård. Lidt af et chok for de to koner. Så blev de alle sammen skilt, og så blev de to mænd gift og ﬂyttede til Sønderjylland med hunden. – Hvilken hund?

FOTO ROBIN SKJOLDBORG

Helle Helle debuterede med romanen ‘Eksempel på liv' i 1993.

Anika Lori (1975) havde sin første

Tre år senere viste hun med ‘Rester', at hun også behersker novel-

solo-udstilling på V1 Gallery i 2006.

lens kunst. Så fulgte efter endnu tre år en roman, ‘Hus og hjem',

Noget nyt, gammelt og lånt blandes i

og ved årtusindskiftet novellesamlingen ‘Biler og dyr'. Hendes

Loris arbejde, hvor hun mikser temaer

skrabede prosa fungerer både i den lange og den korte form. For

og medier: Klovne, underlige dyr,

to år siden udgav hun en roman med den uforglemmelige titel

vintage porno, masker, modeikoner,

‘Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand'.

glimmer, spejle, silkepapir og staniol.

I fjor fik hun Kritikerprisen for romanen ‘Rødby-Puttgarden' (thbr).

Se myspace.com/anikalori (tz).

J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

LĂ&#x2020;SERBREVE burde ogsĂĽ vĂŚre tilbud om at fĂĽ

pladser pĂĽ bĂ¸rnetoget. Jeg fĂĽr gan-

hĂĽrdt op. DSB har derfor for tiden

Frisk frugt

frugt. Det er rart fx at have et ĂŚble

ske vist oplyst, at presset pĂĽ billet-

ikke mulighed for at udvide antallet

Line Skovlund Larsen

med i toget. For det fĂ¸rste er det en

terne stadigt er massivt, men det fĂĽr

af tog med bĂ¸rneguide. Dit forslag

Jeg rejser ofte mellem Kalundborg

del sundere end chokolade, kakao

jer ĂĽbenbart ikke til at indsĂŚtte flere

om at kĂ¸re et tog pĂĽ lĂ¸rdage har ikke

og KĂ¸benhavn og er yderst tilfreds

og kaffe. Det vil ogsĂĽ styrke DSBs

bĂ¸rnetog. Den der med udbud og

vĂŚret overvejet, da det er om freda-

med rejsen, nĂĽr det er i de nye tog.

image. I kan her vise, at I tĂŚnker pĂĽ

efterspĂ¸rgsel ... I vil sikkert hĂŚvde,

gen, efterspĂ¸rgslen er stĂ¸rst. Det ville

De gamle rumler for meget, og

passagerernes sundhed. Personligt

at jeg bare kunne have bestilt for

sĂĽ samtidig betyde, at der skulle et

bordpladsen er ikke helt optimal.

vĂŚlger jeg altid en flaske vand

mĂĽneder siden. Jovist, men det

tog ekstra retur om sĂ¸ndagen.

Ideen med kompensationen til os,

eller en juice, og det kunne vĂŚre rart

ĂŚndrer ikke pĂĽ, at folk stadig, ifĂ¸lge

Karsten Andersen, afdelingschef

der kĂ¸rer i de gamle tog, i form af

med noget tilsvarende friskt, som er

jer selv, stĂĽr i kĂ¸ og er desperate

varer er god, for sĂĽ er der fordele

spiseligt.

efter at fĂĽ sendt bĂ¸rnene af sted

Mere dÂ&#x152;rlig S-togs-info

til fritid og ferie. I kunne jo for

Michael Hansen

Tak for din henvendelse. Vi har

eksempel kĂ¸re et ekstra bĂ¸rnetog

I Ud & Se oktober 2006 har Alexan-

overvejet, at indfĂ¸re frisk frugt i

om lĂ¸rdagen. Nu kan min dreng fĂĽ

der Senning et lĂŚserbrev i bladet

sortimentet. Vi har dog valgt ikke at

lov at tegne billeder af tog, nej fly,

vedrĂ¸rende dĂĽrlig S-togs-info.

Alle breve bliver besvaret

gĂ¸re det pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt,

i sin efterĂĽrsferie i fritidsordningen

Jeg kan kun give ham helt ret i, at

direkte til afsenderen.

da det ikke er i alle butikker, at

i stedet.

rulleskiltene virker overflĂ¸dige,

GÂżr os opmÂžrksom pÂ&#x152; det,

frugt kan hĂĽndteres lige godt. Frugt

ved begge slags tog. Dog er vareudvalget ikke helt optimalt. Der

hvis brevet ikke mÂ&#x152; offent-

eftersom de sĂŚttes ud af drift ved

krĂŚver sĂŚrlig varsom opbevaring og

Tak for din henvendelse, hvor du

uregelmĂŚssigheder. I svaret nĂŚv-

lÂžserbreve belÂżnnes med

behandling, desuden er holdbarhe-

efterlyser flere afgange, hvor der er

nes, at I forventer, at trĂŚngslerne

Jan Gintbergs nye bog

den begrĂŚnset. Hvis vi vĂŚlger frugt

bĂ¸rneguide med toget. I forhold til

er ovre snarest, da overflytningen

Ă&#x201D;DysFunktionel farĂ&#x2022;. Skriv

i kuponsortimentet, vil det krĂŚve,

2005 er antallet af sĂĽdanne pladser

til ny fjernstyringscentral er forud

kort til Ud & Se, DSB, SÂżlv-

at der skal vĂŚre stĂ¸rre mĂŚngder af

Ă¸get med 22 procent i 2006, og vi

for tidsplanen. For at spĂ¸rge kort:

frugt i mange butikker, hvilket igen

regner med, at det samme antal

Betyder det, at nĂĽr overflytningen

vil betyde, at vi risikerer at skulle

bliver udbudt i 2007. KapacitetsmĂŚs-

til ny fjernstyringscentral er ovre, sĂĽ

smide store mĂŚngder usolgt frugt ud.

sigt kĂ¸rer der fredage og sĂ¸ndage

vil rulleskiltene ogsĂĽ virke ved ure-

Vi har derfor valgt produkter, hvor

to afgange KĂ¸benhavn-Nordjylland,

gelmĂŚssigheder? Ellers vil jeg (igen)

holdbarheden er lĂŚngere. Vi har dog

to afgange Nordjylland-KĂ¸benhavn,

foreslĂĽ jer, at sĂŚtte skĂŚrme op pĂĽ

den holdning, at vi skal tilbyde vore

en afgang KĂ¸benhavn-Esbjerg og en

stationerne, hvor Byens Puls fra

kunder muligheden for at kĂ¸be frugt,

afgang Esbjerg-KĂ¸benhavn. I hvert

internettet er pĂĽ. Jeg har bemĂŚrket,

og derfor er frugt en del af basissorti-

af disse tog er der 32 pladser, der i

at ved de fleste uregelmĂŚssigheder,

mentet i butikkerne.

bedste fald kan sĂŚlges flere gange, fx

sĂĽ virker Byens Puls pĂĽ internettet,

Karsten Andersen, afdelingschef

KĂ¸benhavn-Odense, Odense-Ă&#x2026;rhus,

og man kan dermed nemt se, hvor-

liggÂżres. Alle offentliggjorte

gade 40, 1349 KÂżbenhavn K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Ă&#x2026;rhus-Aalborg og Aalborg-Frederiks-

nĂĽr nĂŚste tog afgĂĽr. DesvĂŚrre er det

BÂżrneguide

havn. Det udvidede antal pladser er

jo de fĂŚrreste, der har en bĂŚrbar

Tine GjerlÂżv

meget ressourcekrĂŚvende, da der

computer, de kan koble sig pĂĽ inter-

Jeg synes, det er sĂĽ forbistret ĂŚrger-

alene til bĂ¸rneguiden er to personer

nettet, nĂĽr de stĂĽr pĂĽ stationen. Der

ligt, at min dreng ikke kan komme

med, og da der samtidig er tale om

er netop kommet en gevaldig stor

pĂĽ efterĂĽrsferie i Nordjylland. DSB

kĂ¸rsel pĂĽ de mest travle rejsedage, er

skĂŚrm pĂĽ Ă&#x2DC;sterport Station, hvor

har nemlig kun et begrĂŚnset antal

bĂĽde materiel og personale booket

der i Ă¸jeblikket kun vises reklamer.

lser e v e l p o r e g in r d r o f d r e u b a k s n e v in l ip c is d lv erfaring se r e d e h ig l u m g in r a l k f a # $ ! ' % " & ! % &

& !

$ " ! &

" $

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

Denne kunne fx benyttes til dette,

være meget svært at se, hvad der

eller en af de andre operatører, dels

frisk frem. Men da jeg nåede frem,

eller i det mindste bare en oversigt

vises på Byens Puls. Men vi arbejder

kan vi i dag tilbyde mange forskellige

var jeg fuldstændig ødelagt og ør i

over de førstkommende tog (når det

hele tiden med informationer, også

muligheder for at købe billetter. Du

hovedet. Der blev konstant talt højt

virker). Jeg håber, I vil arbejde seri-

til informationsskærmene på perro-

har i dag følgende muligheder for

i mobiltelefon, for ikke at snakke

øst med at få information med det

nerne, så jeg vil ikke afvise, at det en

billetkøb: På stationen (inden for åb-

om de utallige gange folks telefoner

samme på stationerne. Det er fint,

dag bliver muligt at vise Byens Puls i

ningstid på billetkontoret eller i Kort

ringede. Kan det virkelig være rig-

at I kan sende sms, har infocentral

en ordentlig kvalitet på stationerne.

& Godt-butikken). I en billetautomat

tigt, at man betaler ekstra og så når

på Hovedbanegården og kan sende

Tak for dine forslag.

på stationerne (døgnet rundt). Via

udmattet frem? Jeg skulle jo også

medarbejdere ud til de fjerntliggen-

Hanne Jensen, DSB S-tog

telefon 70 13 14 15 (syv dage om ugen

hjem igen på første klasse. En med-

i tidsrummet 7-22). Ved bestilling

passager og jeg undrede os over, at

her og nu-information fra skærme

Enev¾ldige DSB

på telefon kan du vælge at få sendt

der stank af røg, indtil det gik op for

på stationen ved uregelmæssighe-

Hans P. Knudsen

billetten hjem eller afhente den i

os, at det måtte være togføreren,

der, præcis som Alexander Senning

DSB oplyser, at det nu kun er muligt

en automat. Via vores Netbutik til

der røg. Det var yderst ubehageligt.

også skriver, når informationen er

at købe billet i toget mod et til-

afhentning (døgnet rundt). Via vores

Så jeg er ikke kunde igen foreløbig.

aller, allervigtigst.

læg på 40 kroner ved rejser over

Netbutik som Selvprint, for tiden dog

de stationer. Men der mangler den

Øresund. Når man betænker, hvor

kun i forbindelse med pladsbillet,

Tak for din henvendelse. Det er

Tak for din henvendelse. Der er

mange penge DSB har sparet ved at

men det vil snart blive muligt uden

uheldigt, at du køber en billet til

en række forhold, der gør, at skiltene

lukke billetkontorerne rundt om på

samtidig reservation (døgnet rundt).

DSB 1’ og så kommer til at sidde i en

har svært ved at køre optimalt ved

landets stationer og bede kunderne

Hos diverse private rejsebureauer og

vogn, hvor flere kommunikerer under

større uregelmæssigheder. Skiltene

om at købe billetter i mere eller

øvrige agenter (i deres åbningstider).

kørslen. Det er imidlertid helt nor-

kører langt det meste af tiden helt

mindre umulige automater, burde

Et yderligere argument for indførelse

malt, at mange af vores passagerer

automatisk, også selvom der er store

muligheden for at løse billet mod

af ordningen var at reducere antallet

udnytter rejsetiden på den måde. Jeg

forsinkelser, viser de rigtigt. Pro-

en rimelig tillægsafgift aldrig have

af gratister grundet manglende bil-

vil foreslå, at du næste gang får en

blemet opstår, hvis S-togene holder

været afskaffet. Når man så yder-

lettering. Jeg kan bestemt ikke være

plads i Hvileafdelingen på Standard,

stille, så får skiltesystemet ikke

ligere betænker, hvor generet de

enig med dig i, at der er tale om en

hvor det ikke er tilladt at tale i mo-

de data, der skal til for at vise de

rejsende er, har været og stadig vil

negativ holdning fra DSB side over

biltelefon, og hvor kun dæmpet tale

rigtige tog. Derved er der risiko for,

blive i mange år med forsinkelser og

for kunderne. Det er ganske almin-

accepteres. På hjemturen konkluderer

at der kan blive vist nogle forkerte

aflyste tog, virker denne yderligere

deligt, at man som kunde selv sørger

du sammen med en medpassager, at

tog. Som følge deraf kan der sættes

mangel på service som en overlagt

for at erhverve sig en billet, uanset

lugten af røg skyldes togpersonalet.

en fast nødtekst på skiltene. Det er

hån. Man skulle tro, at DSB stadig

om der er tale om en togtur eller et

Det er muligvis rigtigt, da togperso-

naturligvis muligt at betjene skiltene

levede i enevældens tid med en

biografbesøg, og vi mener, at oven-

nalet også billetterer de passagerer,

manuelt på de enkelte stationer, men

sådan nedladende holdning til of-

stående tilbud giver rig mulighed for

der sidder i rygerafdelingen, så lidt

da vi har skilte på 85 stationer, siger

fentligheden. Hvordan mon politik-

at gøre dette på en nem og bekvem

røg kan hænge ved deres tøj. DSB

det sig selv, at det er en meget stor

ken ville være ved udlicitering?

måde.

ændrer fra køreplanskiftet vores

Christian Bjerring, underdirekt¿r

rygepolitik, så fra denne dato er det

opgave, der kræver store ressourcer. Ideen med at sætte Byens Puls på

Tak for din henvendelse. DSB ind-

skærmene er ikke ny. Det er rent fak-

førte de nye regler for kontrolafgifter

Larm p DSB 1Õ

Jeg beklager, at du har haft en dårlig

tisk muligt at sende Byens Puls ud på

af flere grunde. Dels ville vi gøre

Mira Rasmussen

oplevelse og håber, at du trods alt

skærmene, men da mange skærme

retningslinjerne ens, uanset om pas-

I dag rejste jeg på første klasse til

bliver kunde hos DSB igen.

hænger højt over perronen, vil det

sagererne kørte med DSB, DSB S-tog

Odense, det var vigtigt, at jeg kom

Karsten Andersen, afdelingschef

ikke mere tilladt at ryge i DSBs tog.

SOMMER HØJSKOLE

2007 LIVSGLÆDE OPLEVELSER UDVIKLING Uge- og 14-dages kurser Vandre- og cykelkurser Golf - Bridge Kunst – historie Ta’ på højskole på Bornholm! Samtidig med at du dyrker din særlige interesse eller prøver noget nyt og ukendt, kan du opleve Bornholm på kryds og tværs i ord og på ture. Vi henter og bringer med bus fra Randers og ned gennem landet over Fyn, Sjælland og Skåne lige til højskolen.

Bornholms Højskole Almindingsvej 35 • 3720 Aakirkeby Tel +45 5697 4077 Fax +45 5697 4078 adm@bornholmshojskole.dk www.bornholmshojskole.dk J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

IC3-tog i Nordjylland

regionaltrafik vil det fĂĽ en meget

med rygning i vogn 7 er optimal,

undervejs. Jeg forstĂĽr slet ikke, hvori

Mark Hansen

gunstig effekt, fordi alle tog sĂĽ kan

idet den ikke generer andre end ry-

problemet bestĂĽr.

Hvorfor bygger I IC3-togene om, til

kĂ¸re lige hurtigt â&#x20AC;&#x201C; endnu et argument

gerne selv. Jeg mener ogsĂĽ, at DSB,

at kĂ¸re som regionaltog pĂĽ SjĂŚl-

for at sĂŚtte IC3-togene ind pĂĽ SjĂŚl-

som halvoffentlig virksomhed er

Tak for din henvendelse. Dit Ă¸nske

land, i stedet for at lade dem kĂ¸re

land. Du vil gerne have IC3-tog til at

forpligtet til at indrette sig efter be-

om, at vi skal tage hensyn til rygerne,

bĂĽde pĂĽ SjĂŚlland og i Jylland? De

kĂ¸re mellem Aalborg og SkĂ¸rping.

folkningen, og faktum er, at lidt over

viser at du er et venligt menneske.

gamle MR-tog trĂŚnger til at blive

Jeg kan ikke love dig IC3-tog, men til

24 procent af den danske befolkning

Men din anmodning stĂĽr i kontrast

udskiftet, og der kunne IC3-togene

gengĂŚld fĂĽr du IC4-tog, der indsĂŚttes

er rygere. Derfor mĂĽ der ogsĂĽ vĂŚre

til de Ă¸vrige henvendelser, vi har fĂĽet

jo vĂŚre en god erstatning i regional-

som bĂĽde Lyntog og IC-tog. Herud-

mulighed for at ryge pĂĽ alle tog i

vedrĂ¸rende rygning eller ikkerygning.

togstrafikken, isĂŚr mellem Aalborg

over kan du benytte de egentlige

Danmark. Jeg har svĂŚrt ved at se,

Der er sĂĽledes ingen tvivl om, at

og SkĂ¸rping. Jeg synes, det er en

nĂŚrbanetog og myldretidstog, som

hvem denne nye regel skal gavne,

langt de fleste af vore kunder Ă¸nsker,

skam, da det jo er udmĂŚrkede tog.

sandsynligvis vil blive kĂ¸rt med MR,

da alle parter (rygere/ikkerygere) er

at alle tog skal vĂŚre rĂ¸gfri. Da vi

men pĂĽ et eller andet tidspunkt i en

glade for den nuvĂŚrende ordning.

justerede antallet af rygerpladser

Tak for din henvendelse. Det er

ikke alt for fjern fremtid skal disse

Jeg er ikke selv ryger, men ser dette

i IC-togene, sĂĽ det kun var vogn 7,

rigtigt, at DSB vil indsĂŚtte IC3-togene

tog ogsĂĽ udskiftes. Erstatningen for

skridt som endnu en nedvĂŚrdigelse

der var en rygerafdeling i, opnĂĽede

i den sjĂŚllandske regionaltrafik, i

MR-togene er der endnu ikke taget

af folk, der ryger, og dette er et

vi at fĂĽ flere ikkerygerpladser, men

takt med at de nye IC4-tog indsĂŚt-

stilling til.

princip, jeg ikke er tilhĂŚnger af. Jeg

vi fik et andet problem, fordi vogn 7

tes i lyntogs- og IC-trafikken. Bag-

Karsten Andersen, afdelingschef

mener ikke, at rygere udgĂ¸r nogen

kun kunne benyttes som rygervogn

trussel mod mig som ikkeryger,

den ene vej, og mĂĽtte benyttes som

grunden er ganske enkelt, at de skal erstatte de gamle lokomotivtrukne

Rygning I

nĂĽr jeg rejser med tog, og jeg kan

ikkerygervogn den anden vej. Selvom

vogne, der kĂ¸rer pĂĽ SjĂŚlland. DSBs

SÂżren Rasmussen

slet ikke forstĂĽ den holdning, som

vi rengjorde vognen en ekstra gang,

plan Gode Tog til Alle (kaldet GTA-

Jeg har netop lĂŚst, at DSB agter at

DSB nu har. En holdning som kan

var der mange henvendelser fra

kĂ¸replanen) ivĂŚrksĂŚttes, nĂĽr alle

gĂ¸re alle tog i Danmark rĂ¸gfri per 7.

sammenlignes med hetz. Dette er

passagerer, som ikke var tilfredse

IC4-togene er sat i drift. Det betyder

januar 2007. Det stĂĽr jeg som ikke-

intet andet end en politisk korrekt

med at skulle sidde i en vogn, der

for langt de fleste strĂŚkninger flere

ryger helt uforstĂĽende over for. Jeg

beslutning, men slap nu lige lidt af,

havde vĂŚret en rygervogn tidligere

og hurtigere tog, og i den sjĂŚllandske

mener, at den nuvĂŚrende lĂ¸sning

DSB. Lad rygerne fĂĽ lov til at ryge

samme dag. Erfaringerne fra S-tog-

ISRAEL - Fra civilisationens vugge til banebrydende teknologi Vind en rejse til det pulserende land

Oplev den fascinerende kombination mellem det historiske Israel og et af verdens mest moderne centre for high-tech og innovation

Deltag i quizzen og fĂĽ mulighed for at opleve det enestĂĽende Israel 1. prĂŚmie: En uges luksus rundrejse for to til Israel 2. prĂŚmie: To returbilletter til Israel

Find quizzen pĂĽ www.israelsambassade.dk og forĂ¸g dine chancer for at vinde. Her kan du ogsĂĽ lĂŚse mere om Israel, prĂŚmierne og betingelserne.

Mobiltelefonen blev opfundet L ,VUDHO Â˛ KYRUQnU"

A) 60erne B) 70erne C) 80erne

I Israel er der 382 lĂŚger pr. 100.000 indbyggere. Hvad er gennemsnittet L GH VNDQGLQDYLVNH ODQGH"

A) 293

B) 302

C) 312

Hvor mange gange har Israel vundet 'HW (XURSÂ LVNH 0HORGL *UDQG 3UL["

A) 3

B) 4

C) 5

Hvor mange partier i det israelske parlament (Knesset) reprĂŚsenterer hovedVDJHOLJW GHW LVUDHOVN DUDELVNH PLQGUHWDO"

A) 2

B) 3

C) 4

HvornĂĽr fandt den seneste Gay Pride 3DUDGH VWHG L -HUXVDOHP"

A) nov. 06 B) juli 06

C) marts 06

SEND DIT SVAR PĂ&#x2026; SMS: Skriv en SMS med teksten ISRAEL efterfulgt at dit svar f.eks. ISRAEL CBAAB og send beskeden til 1231. Deltagelsen koster kun almindelig SMS-takst. Vinderne udtrĂŚkkes i april og vil fĂĽ direkte besked. Embassy of Israel Lundevangsvej 4 Âˇ 2900 Hellerup ^^^ LSHS JV PS Ă&#x2021; ^^^ Z[YVILS [YH]LS KR Ă&#x2021; ^^^ \UP[HZYLQZLY KR Ă&#x2021;

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

www.israelsambassade.dk

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ă&#x2DC; L C A L L E S E N

ene, der blev rĂ¸gfri fra den ene dag til den anden har vĂŚret gode, og da vi kan konstatere, at det fortsat er rygerpladserne, der besĂŚttes sidst, har DSB valgt helt at fjerne muligheden for at ryge i togene. At rygning ikke generer nogen, som du skriver, er nok ikke helt korrekt. Mange af vores medarbejdere har lĂŚnge haft et Ă¸nske om at kunne gĂĽ pĂĽ arbejde uden at blive generet af uĂ¸nsket rĂ¸g. En mulighed, som togpersonalet ikke har, nĂĽr rygerne skal billetteres. Jeg er sikker pĂĽ, at alle de passagerer, der ikke ryger, vil vĂŚre yderst tilfredse, nĂĽr ordningen

Rygning II

burde vĂŚre rĂ¸gfri. SĂĽ helt kort:

helt rĂ¸gfri. Med hensyn til dit

indfĂ¸res fra kĂ¸replanskiftet 7. januar

Bo Jensen

Kommer det nye totalforbud ogsĂĽ

spĂ¸rgsmĂĽl om, hvorvidt vores

2007. Rygerne mĂĽ sĂĽ trĂ¸ste sig med,

Jeg vil gerne vide, hvilke rygeregler

til at gĂŚlde personalet, eller mĂĽ

personale mĂĽ ryge i toget kan

at det for de flestes vedkommende

I har tĂŚnkt jer at indfĂ¸re for jeres

de stadig ryge, som de har lyst, til

jeg oplyse, at det bĂĽde i dag og i

er et begrĂŚnset tidsrum, hvor de mĂĽ

personale, nĂĽr togene bliver helt

gene for alle andre?

fremtiden gĂŚlder samme regler for

undvĂŚre tobakken. Jeg kan endelig

rĂ¸gfri. PĂĽ trods af de allerede

fortĂŚlle, at erfaringen fra DSB S-tog

gĂŚldende regler, er vestibulerne

Tak for din henvendelse. Ja,

mĂĽ selvfĂ¸lgelig ikke ryges i toget,

har vist, at selv en stor del af rygerne

ofte tĂĽgede pĂĽ grund af rygende

rygeforbuddet kommer ogsĂĽ til at

hvor det ikke er tilladt.

mente, at det var helt i orden at

togpersonale. Og det er vel at

gĂŚlde personalet. Fra 7. januar

Karsten Andersen,

forbyde rygning i togene.

mĂŚrke i vogn 21-22, der ellers

2007 bliver DSBs tog og bygninger

afdelingschef

personalet som for kunderne. Der

Karsten Andersen, afdelingschef

6IL DU VÂ?RE */52.!,)34 n SĂ&#x152; ER DET NU DU SKAL RYKKE

Z ÂŻBENT HUS 4ORSDAG DEN MARTS KL

/PLEV VERDENS MEST SPÂ?NDENDE FAG UDFOLDE SIG I PRAKSIS NĂ&#x152;R *OURNALISTHÂ&#x2019;JSKOLEN Ă&#x152;BNER DÂ&#x2019;RENE TIL ET LEVENDE STUDIEMILJÂ&#x2019; ,Â?S MERE OG TILMELD DIG PĂ&#x152; WWW DJH DK

Z !NSÂ&#x2019;GNINGSFRIST 4ORSDAG DEN MARTS KL

(VIS DU VIL TIL OPTAGELSESPRÂ&#x2019;VE SKAL DU HENTE ET ANSÂ&#x2019;GNINGSSKEMA PĂ&#x152; WWW OPTAGELSE DK

Z /PTAGELSESPRÂ&#x2019;VE ,Â&#x2019;RDAG DEN APRIL I ÂŻRHUS

WWW DJH DK

$ A N M A R K S * O U R N A L I S T H Â&#x2019; J S K O L E n INDGANGEN TIL FREMTIDENS MEDIEVERDEN J A N U A R 2 0 0 7 Ud & Se

SCANPIX

for børn ...

Fnug Brrrrrrrrrrrrrrrh!

Det ligner marmor, men det er is.

Ingen kopier Snefnug bliver lavet højt oppe i iskolde skyer. Først er de bittesmå iskrystaller. De finder sammen i sekskanter, og hvis det er koldt nok, falder de ned til jorden som sne. Men himlen har ikke en snefnugsmaskine, som laver fabriksfnug. Hvert eneste snefnug er helt sig selv. Ikke to er ens. Og det er da ret vildt, for der findes jo en milliardmillion snefnug. Sej himmel.

Det hvide hus Hvis man rejser, hvor der er sne, er det genialt at kunne bygge sig et hus. Eskimoer er rigtig gode til det. De skærer aflange stykker af hård sne og bygger en kuppel. Indgangen skal helst være lang, så den kolde vind ikke sniger sig ind. Hvis det er en luksusmodel, er der et vindue lavet af is. Sengene er også lavet af sne, men huset er ikke så koldt, som man måske tror, for man kan godt have lidt ild derinde. Sådan et snehus kaldes en iglo. Når du har lavet 100 snemænd og snedamer, er du i træning til at lave din egen iglo. Måske skal du finde en voksen til det grove arbejde, hæ!

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P 62

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

Snedig quiz A Hvad hedder snemænd i Litauen? ‘Kolde fingre‘, ‘mænd uden hjerner‘ eller ‘gulerodsnæser‘? B Hvor mange mennesker har på en gang lagt sig ned og lavet engle i sneen? 3.784, 5.357 eller 8.933? C Hvor høj var verdens største snebold? Tre meter, seks meter eller ni meter?

Ketsjere af sne Ski blev faktisk opfundet af en snehare med meget store fødder. Kolde steder med rigtig dyb sne kunne folk se, at haren let kunne hoppe omkring. Og så lavede de meget store klovnesko, som ligner ketsjere. På fransk kalder man dem også for sneketsjere. Nogle er en halv meter lange og endda længere. Skoene virker, fordi de fordeler vægten af kroppen ud på et stort område. På den måde falder man ikke ned i sneen hele tiden. Siden blev sneskoene til ski. I dag er der mange, der bruger snesko for sjov, men også fx redningsfolk. Måske kan du stjæle din mors gamle tennisketsjere og lave dit eget par. Men husk, det er ikke noget, du har læst her!

Sne og ske

Lys i sneen Lav en snebold. Lidt stor skal den være. Skrab noget af sneen i midten ud. Så kan du sætte et lys derind. Og din far laver garanteret varm kakao til dig, fordi han synes, det ser hyggeligt ud.

En skulptur lavet af metal varer i 100 år. Mindst. Men nogle skulpturer varer kun så længe, frosten synes, de er flotte: Sneskulpturer. Lav en rigtig stor snebold. Så kan du skrabe i din sneblok med en ske, en kniv og noget i den stil. Hvis du bliver rigtig god, kan du tage til Grønland, hvor de hvert år i marts har en sneskulpturkonkurrence.

Ud og sne på nettet Se en opskrift på en rigtig iglo: home.no.net/gedra/igloo_no.htm Se sneskulpturer fra Grønland: snow.gl

Quizsvar A Sniego Senis, som betyder mænd uden hjerner. B Rekorden for sneengleproduktion er 3.784. Det var studerende på et universitet i USA, Michigan Technological University, som viftede med arme og ben i 2006. C Verdens højeste snebold blev rullet i 2006, af de samme elever på Michigan Technological University, som lavede sneengle. Snebolden var seks meter høj.

Jeg er stolt af at være DFer Ditte Bødiker Århus

www.danskfolkeparti.dk 33375199

su do ku

hotel alexandra ,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1. PR®MIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

LET

¯VRIGE PR®MIER En Harrydukke og en Harryrygsæk

SV®R

Vindere af krydsord 11/2006 Vagn Hansen, Odense Karen Margrethe Hansen, Odense

et grønt europa

Vinder af hotelophold Hanne Frandsen, Højbjerg

- lidt skarpere

L¿sningsord: SKOTØJSBUTIK

LØSNING Navn

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. februar. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 3/2007.

Gade Postnummer og by

Få mere energi!

Er du…

fladsaagrafisk.dk

Styrk dit naturlige forsvar – og få mere energi C-vitaminer som virker døgnet rundt.

Vild

Videnskabelige undersøgelser viser, at kroppen dagligt har brug for C-vitamin. Udfordringen har hidtil været at nyrene hurtigt udskiller vitaminet. Efter flere års forskning er det lykkedes at lave C-Long, der er en depottablet. Den optages langsomt, og sikrer, at vitaminet løbende frigøres i kroppen over 12 timer. Dermed er vitaminet i organismen døgnet rundt og du får det fulde udbytte. Til forebyggelse og behandling af C-vitamin mangel. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Dosering: 1 tablet morgen og aften C - Long® fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

…med idræt?

Dyrk din favoritidrætsgren hver dag! • Politiforberedende linje • Idræt som hovedfag • Musiklinje Nye hold starter op: 07.01.07 / 18.02.07

Se mere på www.vih.dk eller kontakt os for brochurer!

Jemo-pharm A/S

Tlf.: 75 82 08 11 • kontor@vih.dk

Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

Lider du også af gentagne blærebetændelser? Forebyg med Vitabutin. Undgå ubehaget og besværet.

Vitabutin er et godkendt naturlægemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

fladsaagrafisk.dk

Anbefales af praktiserende læger og læger på de urologiske afdelinger på hospitalerne. Kan bruges alene eller som supplement til den traditionelle behandling af urinvejsinfektioner.

Vitabutin tranebærkoncentrat i kapsler er nemt. Seks kapsler om dagen, som anbefales af Lægemiddelstyrelsen, både forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebærsaft hver dag. Indeholder ikke sukker.

Nyborg Gymnasium

KOSTSKOLEN

Skolen lægger vægt på gode og tætte kontakter mellem elever, lærere og øvrigt personale: på kostafdelingen i form af elevdemokrati, på skolen i form af et tæt samarbejde om den enkelte klasse og elev. Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema.

Vitabutin fås kun på apoteket.

Skift modløshed og tristhed ud med glæde.

IB INTERNATIONAL BACCALAUREATE

Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

Modigen er et godkendt naturlægemiddel som behandler modløshed, nedtrykthed og tristhed, baseret på perikonekstrakt.

Modigen er et fornuftigt alternativ hvis du selv ønsker, at du skal finde glæden igen.

Struer Statsgymnasium

STX - IB - HF Kostskole Tlf. 97 85 43 00 Jyllandsgade 2 DK – 7600 Struer

Jemo-pharm A/S

Tag lederskabet i dit eget liv.

På kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hfeksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB).

Vitabutin® tranebærkapsler er et registreret naturlægemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Bliv glad igen!

INTERNATIONAL STUDENTEREKSAMEN?

fladsaagrafisk.dk

Blærebetændelse?

Se mere på:

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr. 6159497. Læs omhyggeligt indlægsseddel.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

VERDENS FØRSTE CD AF GLAS Ønsket om at kunne give sine fremtidige børnebørn en cd, der ikke skratter og hakker, fik den japanske lydtekniker Suenori Fukui til at lave verdens første cd i glas. Fukuis cd er lavet af et hårdt glasmateriale, som til forskel fra en almindelig cd ikke kan blive ridset. Og så lyder den også bedre. En konventionel cd er lavet af plast, der ikke er transparent, og den kan derfor ikke aflæses nøjagtigt. Cd’en af glas er transparent og kan aflæses uden fejl. Fukuis cd’er er håndlavede, og der er kun udgivet en indspilning på glas-cd indtil videre, nemlig Johan Sebastian Bachs ‘Air’ bearbejdet for violin. labconfidential.dk

’Alt, hvad folk med ubehag nægter at høre noget om, bliver afgørende for vores vilkår årtier efter.’

PO L FOTO

Poul Henningsen, arkitekt og debattør

SYNDERE PÅ NETTET Amerikanere går til bekendelse på hjemmesiden mysecret.tv, et forum oprettet af det evangeliske netværk LifeChurch. Der findes mange steder på nettet, hvor de mørkeste hemmeligheder bliver fortalt, men mysecret er det første forum, der er ejet af en kirke. Det blev oprettet efteråret 2006, og godt 1.500 har indtil nu angret deres synder på onlineskriftestedet. komputer.dk

EN DIGITAL PARALLELVERDEN Tæm din højdeskræk i frit fald, åbn din egen natklub, eller sælg skateboards. Mulighederne for at leve sine drømme ud er uanede i spillet Second Life, en virtuel udgave af vores virkelige verden. Det kræver blot en internetopkobling at flytte ind. I Second Life kan man sågar skabe sig en levevej. For valutaen i spillet, Linden dollar, kan nemlig veksles til virkelige US dollar. Den 16-årige amerikanske pige Tripper Tapioca er et eksempel på en beboer i spilverdenen, der i det virkelige liv lever af de penge, hun tjener i Second Life. På en uge tjener hun omkring 150-200 amerikanske dollar på salg af virtuelle skateboards, som hun selv laver. Second Life blev

MERE MAD GIVER STØRRE HJERNE Orangutanger, der får masser af mad, er ikke blot mætte og veltilfredse. Mængden af mad har også indflydelse på størrelsen af deres hjerner. Det viser sammenligninger af orangutang-grupper på øen Borneo. Ved at undersøge de forskellige orangutang-grupper på øen, har forskere påvist, at aberne, der lever på den østlige del, hvor der i perioder ikke er så meget mad, har mindre hjerner end de orangutanger, som lever i områder, hvor der er masser af mad. Opdagelsen giver potentielt ny viden om, hvordan menneskets hjerne har udviklet sig på få millioner år. dr.dk/videnskab

lanceret i 2004 og har i dag

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 7

1.140.379 beboere.

T E K ST M E T T E H AT T E L

secondlife.com

I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

555EPK D8>8J@E Gw >8;<E EL5555

JKL;@<C@M Jp[[Xejb Le`m\ij`k\k 5 + )''.

BESTIL DEN VIA SMS TIL 1266. SKRIV SYDDANSK DIT NAVN, ADRESSE, POSTNR., BY. DU KAN NATURLIGVIS OGSÃ&#x2026; GAFLE DEN VIA VORES HJEMMESIDE, ELLER PÃ&#x2026; TLF. 6550 1050.

SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Erhverv på nettet

Danmarks foretrukne erhvervssite

Flest nyheder - ﬂest besøgende • Den bedste nyhedsdækning af internationalt og dansk erhvervsliv • Fyldig dækning af de vigtigste brancher og erhvervsområder • Børser og ﬁnanser • TV på nettet: Aktuelle tv-indslag med nyt fra ind- og udland • Gratis e-mail og mobiltjenester