UD & SE - Passagermagasin - Oktober 2009 - DSB

10

Vi gemmer din garanti

GarantiHotel.com

www.

nu er det slut med ikke at kunne finde dine garanti- & reklamationsbeviser, når du har brug for dem!

oktober 2009

så nemt er det...

1. Opret dit Garanti Hotel på www.GarantiHotel.com - det er gratis 2. gem de garantibeviser, du har derhjemme på dit Garanti Hotel - det er gratis 3. Snart vil du også kunne få dine garanti- og reklamationsbeviser sendt direkte ind på dit Garanti Hotel fra butikkerne, når du handler.

læs mere på www.GarantiHotel.com Der trækkes lod om et ophold for 4 personer i 3 dage i Lalandia Rødby eller Billund i grøn periode. den heldige vinder findes 1. november og får direkte besked.

Vinderen offentliggøres på www.GarantiHotel.com

!

D N is på & VI

t T gra er, l E e OPR GarantieHl.cootm i orketnocben

i t it age ur o d d k H t 3 n i e t i Opr .Garan du i ko soner r r www ltage 4 pe r e o så d hold f p et o m o otel . ti H cen ran urren a g et nk ede isk i ko r e l l at du a tom Har du au ager delt

Du er nok bare konfliktsky?

– Vær ikke for sikker på det 2 0 0

9

LO-fOrmand haraLd børsting

Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles?

27/11, 4/12, 5/12

11/12, 12/12

Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, som har problemer med hørelsen

Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet.

Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

E FLER ERS? P 0 END 4 G RIN FOR D! I T LBU

“Den bedste julefrokost vi har haft” ON-Off Media

“Super Arrangement-vi ses til næste år” TP Networks

“Stor kompliment til arrangørerne” Børsen

“Fantastisk aften” By og Boligadministrationen

www.Juleshow09.dk

tlf 35 24 08 50

Indhold

04 08 18 32 40 42 46 52 58 62 64 66

18

ok tober 2009

Om DSB Sidste sang på Sunset Strip?

Reportage fra en gadefest, der har været i gang siden 1920 Tillidsmanden Interview med LOs formand, Harald Børsting Det trygge grins kunst Danmark er revyernes land Profil Lone Damgaard er falkoner Mor bliver jo ikke yngre med årene Vi får børn senere og senere. Og vi får ikke nok. Hvad sker der?

En verden i 1:48 Ud & Se har besøgt fire modelbyggere Novelle Camilla Christensen fortæller historien om de andre kvinder Skriv til DSB Børnesider Det er blevet tid til en tivoli-tur

Mon han er en af vor egne Harald Børsting er fagforbundenes absolutte frontfigur, men formanden for LO må dagligt bevise, at han spiller på samme hold som sine medlemmer.

Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Glamourgaden i L.A. Stjernestøvet drysser stadig i en af USAs mest legendariske gader.

Sunset Strip er bare begyndt at pakke Hollywoods hemmeligheder bedre ind.

8 46

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Boline Skovly. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 705.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Harald Børsting fotograferet på Amager af Per Morten Abrahamsen.

Livsværker på skrump Der findes modelbyggere, og så findes der modelbyggere. Mød fire af de mest dedikerede, der giver udtrykket ’sans for detaljen’ ret god mening.

foto n i l s l u n d p e d e r s e n

om DSB

Hold møde i toget

trafik. Desuden vil flere af

Fra 1. oktober tilbyder DSB

DSBs stationer fungere som

mødelokaler med op til

platforme for forskellige

fem pladser i toget til travle

NGOer, som vil formidle

forretningsfolk. Tilbuddet

budskaber om miljø, ansvar-

gælder for en række Inter-

lighed og klima. Læs mere

CityLyn-tog på strækningen

om DSBs miljøprofil på dsb.

mellem Århus-København

dk/miljo

og København-Århus. Pladserne er anbragt i en separat

Lounge i Odense

Juletog 2009

zone, og området vil blive

DSB åbnede 24. august en ny lounge på Odense Banegård, som gør det muligt at udnytte

Traditionen tro kører DSB

spærret af, så deltagerne i

tiden effektivt. I loungen er der blandt andet mødefaciliteter, fri internet, TV2 News og elek-

igen i år juletog fra DSB-

mødet kan tilbringe rejsen

troniske monitorer, som ud over at angive afgangstider, også giver brugerne mulighed for at

stationer i Jylland og på Fyn

uforstyrret. Inden afgang

booke den miljøvenlige bil Smart. Loungen er åben mandag til fredag fra klokken 7-17. De to

til København tre lørdage op

dækker DSB 1’ Service

mødelokaler til henholdsvis seks og 12 personer kan bookes på 70 13 14 15 eller i loungen.

mod jul. Rejserne inkluderer

op til mødet med blokke,

Der er fri adgang med billet eller kort til DSB 1’.

togrejsen tur-retur, pladsbil-

kuglepenne, vouchere til

letter, en kop kaffe eller te,

det trådløse internet samt

et rundstykke og entrébillet

kaffe, vand, snacks og frugt.

til Tivoli. For flere oplysnin-

Produktet kræver særlig

med Køge Bugt. Du kan

Natteravnene om, at der vil

dampeksprestog hver dag

ger og bestilling af billetter

billet og kan erhverves for

høre PodRides undervejs i

være 2.000 natteravne til

to ture mellem Odense

kontakt Specialrejser Vest,

2.500 kroner. Som introduk-

S-toget, eller bare når du

stede i gader og stræder.

og Nyborg. Se mere på

specialrejservest@dsb.dk

tionstilbud koster mødezone

har lyst. PodRides er udgivet

Op til J-dag vil der være

jernbanemuseum.dk

eller telefon 33 53 36 20.

2.250 kroner. For yderligere

af S-togs-bladet Byens Puls

markedsføring på stationer,

oplysninger se dsb.dk/dsb1

og Dansk Arkitektur Center,

i S-tog og på dsb.dk/s-tog,

DSB og COP15

Farvel til blå vogne

og de er gratis for alle.

der fortæller, hvordan man

DSB barsler med flere miljø-

Det er slut med de lar-

Download dem direkte fra

får fat på en gratis billet.

og klimaarrangementer før

mende, blå Bn-vogne, som

og under FNs store klima-

kører i den sjællandske

konference (COP15), der

regionaltrafik på Sydbanen

Gratis fortællinger Du kan nu downloade en

mobilen eller på nettet. Sms

række såkaldte PodRides,

‘smore’ til 1990, eller tjek

Tilbage i togtiden

som er lydfortællinger om

copenhagenx.dk/s-tog

I efterårsferien (12.-18.

bliver afholdt 7.-18. decem-

og Nordvestbanen. Største-

oktober) er der mulighed for

ber. Ud over at bidrage til at

delen af de i alt 127 Bn-

at tage 70-100 år tilbage

løse den logistiske opgave i

vogne skal efter årsskiftet

det levede liv langs S-togsstrækningerne. PodRides er

S-tog på J-dag

fortalt af mennesker med

Når Carlsberg 30. oktober

i togtiden. På Danmarks

forbindelse med transport,

erstattes med nye Dob-

en holdning til forstaden,

afholder J-dag, kan alle, der

Jernbanemuseum i Odense

planlægger DSB blandt

beltdækker-vogne fra Bom-

dens kunst og arkitektur. Fx

skal ud og smage årets før-

kan man tage en tur i et

andet en stor miljøudstilling

bardier i Görlitz, Tyskland,

fortæller filmproducer Peter

ste juleøl, køre gratis med

lille veterantog, deltage i

på Københavns Hovedbane-

mens de resterende vil være

Aalbæk med vanlig sans for

S-tog. Der vil så vidt muligt

konkurrence om at vinde et

gård. Tusinder af mennesker

udrangeret i forbindelse med

provokation sammen med

være personale med i S-

legetøjstog og endda styre

fra 192 lande forventes at

indsættelsen af IC4-togene i

museumschef Poul Sver-

togene på de sene afgange,

tog på en modelbane ved

deltage i COP15, og alle

2010/2011. De nye Dobbelt-

rild om Danmarks største

samtidig med at Carlsberg

hjælp af talens kraft. Som et

deltagerne har mulighed for

dækker-vogne er magen til

byudviklingsprojekt langs

har lavet en aftale med

særligt tilbud kører et stort

at rejse gratis med kollektiv

de 67, DSB råder over i dag.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

Med fri internetadgang, ro og masser af albuerum kan du nemlig sagtens passe dit arbejde pĂĽ vejen.

Tog Trains

Skagen

InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains

Hirtshals av n

S-tog S-train

rr Si ing nd To al ln e Kv is s Fr el ed er ik sh

Andre togselskaber Other railways

H jø

Henvisning andre tog Reference other trains FÌrge Ferry Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

VrĂĽ

Standsning internationale tog Stop International Trains

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Thyborøn Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Tisvildeleje

rg bo er nd

p ru st G

Sk en lle Li

M K id N aus del ør l fa re un rt -Å de Ej by by G el s A ted ar S B up To kal re m bj d H m erg ol e m ru st p ru p en

st

Vordingborg Nørre Alslev

Sø

rĂĽ

Lundby

..

Mod Niebull

Nakskov Mod Flensburg Hamburg Berlin Amsterdam Basel MĂźnchen

Nykøbing F

Rødby F Gedser Puttgarden

DSB information

70 13 14 15

Mod Hamburg Berlin

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fü kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, ürskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (münedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal vÌre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen.

DSB Rejsetidsgaranti gÌlder i forhold til de gÌldende køreplaner samt sÌrkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. LÌs mere pü dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

up

G

Svedala Skurup Ystad

tr

le v

Lund MalmĂś C MalmĂś S yd SvĂĽgertorp

Eskilstrup Padborg

EslĂśv

as ,K

NĂŚstved

HÜÜr

vn ha

Glumsø

Mod Karlskrona

ft

Herfølge Tureby Haslev Rødvig Holme-Olstrup Fakse Ladeplads NÌstved Nord

VinslĂśv

Lu

lip

Ă˜lby Køge

Hässleholm C

s

K

rø

H

ed

up

Br

st

ør

g ng

di ør

ol H

rg

in

bo

m G

re

am

ĂŚ

Br

Vestamager

vn ha en øb y K rnbtad TĂĽres Ă˜

d So

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme KvÌrndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Tønder

%4# %FTJHO r % - r

Sj by p Vi ru

te

Tinglev

Visby Tønder Nord

gs

in

Bredebro

r

Døstrup Sdrjylland

se

Rødekro

SkĂŚrbĂŚk

sø

Brøns

el

Rejsby

rg

ag

Vojens

Hviding

N yb o

or K

Ribe

e

Sl

Ribe Nørremark

ov ul Ta ing v d ko ol K ers nd Lu

Vamdrup

ns

Bo

R

Tj

al K

y lb Va e øs up nl tr Va as ne Ta use r e e øj eh n H ed ro e H rek ild T sk Ro e jr Le ø ls va H øse ll d Tø rø pe k ip Ì V olb p H tru gs up Re str v b ø na rk K ø up M r de le Jy øl eb rg Sv bo d un

er

de

Lufthavnen

ru p sv ed

nt

ce

se

es

O

Gredstedbro

Kristianstad C Helsingborg C Helsingør Snekkersten EspergĂŚrde HumlebĂŚk NivĂĽ Kokkedal Landskrona Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg Kävlinge Klampenborg Hellerup Ă˜sterport Nørreport København H

Nykøbing Sj Hillerød NÌrum Frederikssund JÌgersborg Farum

Horsens Hedensted

Sejstrup

Gilleleje

Hundested

Odder Skanderborg

ad

Ik

H

de

an

Br

Ă„ngelholm

av d

m

rg

V ib o

ev

St o

H øj sl

Rø dk Bj Ì er rs ri U br ng ls o tr br up o

Osby

Ce am nt e m rp a e Th Ve as ru rk yr m je t e n G go Bo iv d rd e Je i En ng lli ng ge Ve s jle Si va n lk Sy eb g Ve ge or Sv Br jle hu g La ejb s Bø ejn Ry ve Ì Fr rk ing k n ed op A lk er en ic ia La H ng a H ds ü in t ne en ru p

ni er

rk

Bi

H

Randers

ng

ild bj er g

Ă„lmhult

BĂĽstad

a na p re ru G st u d d Tr lin ĂĽr o g K om Ry rke et ø l M rns n rup o te t j H g ds hø en lĂŠ al Lø kø rts ark S jo m p j and et H ov tru ve tr rv H ys sø S to en L r re ne k To est ba bak V st le s H Ă˜ ko u S rh Ă…

V

Mod Alvesta / Kalmar Mod GĂśteborg

Hobro

J y ib g V nin ør H

M ng d ni ĂĽr er g H ds u k e St ĂŚ ed ib h K ld o Tr rris Bo

Hjerm Holstebro Vemb Bur Ulfborg Tim Hee Ringkøbing Lem Skjern Tarm Ă˜lgod GĂĽrde Tistrup Nørre Nebel Sig Varde Nord Varde Varde Kaserne Guldager Gjesing Spangsbjerg Esbjerg

A ul um

Humlum Struer

ho l

V in de ru p Sk iv e

Arden

Rønne

Man kan godt køre stærkt

og samtidig være grøn

DSB sænker energiforbruget, men ikke farten Lige nu er vi ved at færdigudvikle et højt avanceret elektronisk kørselssystem, der vil kunne nedsætte togets energiforbrug med 10%. Når det er implementeret i 2011, vil din rejse være lige så hurtig og effektiv, som den plejer. Men den vil også være grønnere. Læs mere på dsb.dk/miljo

TEKST HENRIK LIST

FOTO FREDRIK NILSEN

Selvom finanskrisen afspejles i tomme reklamestandere og lukkede butikker, selvom stjerneglansen fra 1930erne, 1940erne og 1950erne eller tiden som hippiesubkulturens brĂŚndpunkt i 1960erne aldrig kommer tilbage, glitrer Sunset Strip i hjertet af West Hollywood stadig af neon, natteliv og mytologi

’Rainbow girl, whisky man, spotting every star they can, on Sunset, on Sunset’. Diskodronningen Donna Summer i sangen ’Sunset People’ fra 1979.

er er særlige gader i denne verden, hvis navne i sig selv klinger af dekadent natteliv, kosmopolitisk jetsetlir og glamourøse storbyscenografier. Sådan en gade er Sunset Strip i Los Angeles på trods af, at den blot er et cirka tre kilometer langt udsnit af den i alt næsten 40 kilometer lange Sunset Boulevard.

Sunset Boulevard, der forbinder det gamle Downtown mod øst med Malibu Beach og Stillehavet mod vest som et tværsnit igennem dette svimlende uoverskuelige, sydcaliforniske storbylandskab.

Da jeg landede på Sunset Strip denne sommer, virkede det dog umiddelbart, som om dens magi var blevet en anelse mere tyndslidt.

For første gang i de 20 år, jeg har rejst til L.A., var der tomme billboards og støvede erhvervslejemål med ’for lease’-skilte og tiggende hjemløse overalt i gaden.

Okay, rapmogulen Sean John Combs fyldte hele siden af en 10-etagers bygning med en reklame for sin herreparfume, selvfølgelig med et sort-hvidt portrætfoto af manden selv plastret ud i King Kong-størrelse. Lige såvel som der stadig var gang i café- og shoppinglivet i den parisisk stylede luksusenklave Sunset Plaza samt planer om nye, høje, eksklusive hotel- og kontorbyggerier omkring La Cienega Boulevard. Men Tower Records, engang en af verdens bedste pladebutikker, var blevet

erstattet af en tøjbutik, der lige så godt kunne have ligget på en dansk provinsgågade, og visse strækninger af The Strip mindede om en spøgelsesby, fuld af lukkede restauranter, damefrisører, agentkontorer, yogacentre og drugstores.

Der er krise i USA, og det afspejler sig selvfølgelig på The Strip, hvor prisen for at leje et billboard er 35.-40.000 dollar ... om måneden. Heldigvis udnyttes en del af de nøgne reklamestandere da indimellem kreativt. Over natklubben/spillestedet House of Blues hang således en meterhøj sort-hvid tegning skabt af den lokale kunstner Raymond Pettibon, der brød igennem i begyndelsen af 1980erne med sine rå, tegneserieagtige covers til punkbandet Black Flags plader. En tegning af en resigne5 rende skikkelse, godt nok, en mand med okto b er 2 0 0 9 Ud & Se

Det myteomspundne hotel Chateau Marmont (den hvide bygning til højre) er bygget i 1929 som en kopi af et fransk slot på toppen af en bakke.

bøjet nakke på vej væk, med denne tekst for oven: ’I thought California would be different’.

Er den sidste sang virkelig ved at blive sunget på Sunset Strip? Er disse legendariske kilometer igennem West Hollywood reelt ved at ende som en slags frilandsmuseum for boomer-generationens turister, der prøver at fange lidt af fortidens stråleglans med deres video- og digitalkameraer?

Dekadente designerhoteller Nej, nye sange vibrerer skam stadigvæk i luften over Sunset Strip ... der er elektroniske grooves i den sorte asfalt ... hver eftermiddag i den blå time, når de dertil hyrede dj’s på designer- og luksushotellerne sætter nålen i vinylen og varmer op til dans og drinks i tusmørkeskær ved poolkanten. Mens solen 10

Ud & Se okto b er 2 0 0 9

langsomt forsvinder ned i Stillehavet bag et slør af lyserød smog ... mens lysene tændes i millionvillaerne op ad de frodigt grønne bjergsider i Hollywood Hills mod nord og i skyskraberne nede i det fjernt blinkende, fatamorgana-agtige Downtown mod syd.

Rygterne om Sunset Strips snarlige død er overdrevne, men en stor del af dens mere sofistikerede natte-, clubbing- og restaurationsliv har bogstavelig talt vendt ryggen til gaden og foregår nu inde bag røde fløjssnore og uniformerede dørmænd på de nye eller gamle hoteller, der ligger side om side.

Det luksuriøst bohemeagtige Chateau Marmont er det mest myteomspundne af dem alle; en oase og et eksil lige siden for filmfolk, modeller, forfattere, kunstnere, rockstjerner, skuespillere osv. (med budget til at betale

minimum 400-500 dollars per nat).

Sidst jeg spiste med en ven i restauranten i haven, imellem de høje, tætte hække og orientalske bambuskrat, der ikke lader sig gennemtrænge af selv paparazziernes længste telelinser, sad vi lige ved siden af blandt andet den tidligere Bond-babe Famke Janssen og rock’n’roll-divaen Courtney Love med sit slæng af lækre unge punktøser. Ikke engang som gæst på hotellet må man imidlertid fotografere på området, og dét er, sammen med den romantiske, gotiske noir-stemning, vel en af hovedårsagerne til, at stjernerne er så loyale over for stedet.

Det var her, Howard Hughes, Boris Karloff og Greta Garbo isolerede sig fra omverdenen, F. Scott Fitzgerald fik et hjerteanfald, og Rock Hudson havde stævnemøder med sin hem-

melige bøsseelsker. Det var her, James Dean og Natalie Wood blev castet til ‘Vild Ungdom’; her Paul Newman mødte Joanne Woodward.

Det var her, Jim Morrison fra The Doors dansede på taget (som i Oliver Stones film om gruppen!), Led Zeppelin kørte ind igennem

lobbyen på Harley Davidson-motorcykler, og komikeren John Belushi døde af en overdosis kokain og heroin i en af de stilfulde, diskrete bungalower omkring poolen.

Lidt længere ude ad Striben rejser den palmeflankerede art deco-bryllupskage

Sunset Towers, hvor både John Wayne, Clark Gable og Marilyn Monroe havde lejligheder, sig også stadig majestætisk over den gule Carney’s Express-togvogn (med fast food-servering i kupeerne) og western-temarestauranten Saddle Ranch (med mannequin5

okto b er 2 0 0 9 Ud & Se 11

Rodney Bingenheimer, manden bag 1970ernes store spillested på Sunset Strip, The English Disco, hvor David Bowie, The Stooges og The New York

dukker udklædt som pistolsvingende cowboys og frække saloon-piger på facaden). På Sunset Towers, der i dag er hotel i den dyre klasse, kan man træde ind i en mere autentisk, marmor- og mahognibeklædt tidsmaskine og rejse tilbage til Hollywoods belle époque med en drink i Fenix-baren eller ude på patioen ved poolen med widescreenudsigt over byens matrix af oplyste avenuer på kryds og tværs.

I 1990erne fik The Strips hotelkorridor en

12

Ud & Se okto b er 2 0 0 9

saltvandsindsprøjtning med renoveringen af hensygnende steder som The Standard (der havde været plejehjem for pensionerede skuespillere), Mondrian, Grafton og Andaz (det tidligere Continental Hyatt House, bedre kendt som ’Riot House’, hvor der virkelig blev smidt nogle fjernsyn ud af vinduerne af rockstjernerne i 1970erne og 1980erne!); nu iscenesat som tidstypiske designerhoteller med hvid og cremefarvet retromodernisme,

lyst, blankpoleret træ, new age-rislende vand, atmosfærisk lyssætning, fashionstylet personale, gourmetrestauranter med californisk/latino/asiatisk fusionskøkken og et mere ungdommeligt publikum. Et nyt Strip-publikum i det 21. århundrede, der fester igennem hver aften på Standards eget diskotek (hvor der ikke længere er nogen aldrende skuespillere med gangstativer blandt de vilde piger, der danser i stiletter på borde og sofaer til

Tidslinje 1920 Centrum for illegale bordeller, spillebuler og smugkroer.

1930-1950 Tre årtier med glamour. Alle de store filmstjerner fester på The Strip.

1960erne Ungdommen rykker ind. Gadeoptøjer i 1966 med flere end 300 anholdte unge.

1990erne De første designerhoteller etableres på The Strip.

Vejen er banet for loungemusik og fusionskøkkener

Dolls har optrådt, og i dag radio-dj i Hollywood, kaldes også The Mayor of Sunset Strip. Et navn givet til ham af skuespilleren Sal Mineo.

hårdtpumpende house-rytmer!), Graftons trendy Boa steakrestaurant, Andaz’ bar RH (med foie gras-burgere til 35 dollars!) eller Mondrians udendørs Sky Bar, en 1001 nats drøm af en loungebar med fede flydepuder, flakkende fakler og femstjernet udsigt.

Glamour i de gyldne dage Den amerikanske filmindustri flyttede i årene omkring 1910 til Hollywood fra Østkysten, men indtil spiritusforbuddet (1920-1933) var det nuværende Sunset Strip faktisk kun en pløret grusvej igennem citron- og avocadoplantager for foden af Hollywood Hills.

Der var to grunde til, at Sunset Strip for alvor blev opgraderet til forlystelsescentrum for den pengestærke filmbranche ... ikke mindst for de forfængelige stjerner, forfattere,

instruktører og producenter; L.A.s fremvoksende aristokrati i første halvdel af det 20. århundrede.

For det første, at flere og flere af det nye medies tunge spillere begyndte at bygge palæer mod vest i Beverly Hills og Bel-Air, Westside-området, og derfor havde brug for en ordentligt asfalteret vej at køre på imellem deres nye hjem og de store filmstudier i det centrale Hollywood.

For det andet, at West Hollywood (hvor The Strip formelt befinder sig), som en selvstændig by uden for L.A.s kommunegrænse, ikke blev patruljeret af det velorganiserede LAPD, men af få lokale sheriffer, der ofte vendte det blinde øje til over for de illegale speakeasybarer og bordeller langs med vejen under spritforbuddet. Især hvis ejerne huskede at

betale deres ’beskyttelsespenge.’ Den flotte Piazza del Sol-bygning over for mit hotel, hvor blandt andet filmselskabet Miramax i dag har til huse, var fx dengang Hollywoods største horehus.

Derfor udviklede Sunset Strip sig igennem 1930erne, 1940erne og 1950erne – det gamle Hollywoods storhedstid – til at være Amerikas mest glamourøse nattelivsgade; et Las Vegas, før Vegas eksisterede. Her lå mondæne, for længst lukkede in-natklubber som La Bohème (med casino i kælderen), Trocadero, Mocambo, Player’s (i dag den japanske restaurant Miyagi’s) og Ciro’s (det nuværende Comedy Shop) og gourmetrestauranter som den endnu eksisterende Le Dôme.

Når man ser sort-hvide fotografier af stjer5 ner fra dén tid i byen i L.A. – fra Marlene okto b er 2 0 0 9 Ud & Se 13

Dietrich og Clark Gable, Judy Garland og James Stewart eller Marilyn Monroe og Steve McQueen til Elvis, Marlon Brando og ’The Rat Pack’ – er de næsten altid taget på Sunset Strip. Men med netop Elvis, rock’n’roll og den gryende teenagekultur, med tv-mediets gennembrud og de store filmstudiers deraf følgende krise, startede en ny æra i midten af 1950erne – naturligvis også på The Strip, Hollywoods symbolske spejl, hovedstrøg og palmeomkransede udstillingsmontre.

Det store trip på The Strip Selv når man spiser på Rainbow Bar & Grill, Sunset Strips uofficielle rock’n’roll-museum proppet med memorabilia fra stamgæster som Keith Richards, Brian Wilson, Ringo Starr, Neil Young, Slash fra Guns N’Roses og 14

Ud & Se okto b er 2 0 0 9

Lemmy fra Motörhead, er det alligevel svært at forestille sig, at dette stykke gade i midten af 1960erne var hippiesubkulturens første brændpunkt. Et år før ‘The Summer of Love’ i San Francisco og hele to år før ungdomsoprøret i de europæiske storbyer.

På de velkendte rock(nat)klubber i den yderste, vestlige ende af The Strip – Whisky A Go-Go (åbnet som USAs første diskotek i 1964), The Roxy, Cat Club, Key Club og The Viper Room (hvor skuespilleren River Phoenix døde af en narkooverdosis i 1993 som grunge-generationens første martyr, før Kurt Cobain!), er den lettere udpinte scene nu om dage nemlig præget af pay-to-playkoncerter, hvor ukendte navne lejer sig ind på hverdagsaftener i håb om at blive ’opdaget’ af talentspejdere, samt heavy metal- og grunge-

mutationer, langt hår, sort tøj, tatoveringer og headbanging. Det hele virker lidt som nostalgiske ekkoer fra dengang i 1980erne, da bands som Mötley Crüe, Van Halen og Guns N’Roses styrede Striben med brede guitarriffs og stort, pjusket glamhår.

I den evigt coole Dirty Lounge, VIP-baren på Viper Room, hang vi en aften ud med tre af pigerne fra ’The Girls Next Door’, et realityshow om de modellaer, der bor sammen med den virile olding Hugh Hefner ude på The Playboy Mansion. En anden aften på den arkitektonisk og lydmæssigt toptunede Key Club blev jeg chattet op i baren af en plaprende, meget storbarmet strippertype med meget langt, meget afbleget hår, der igen og igen gentog, ’at hun var her sammen med Bret Michaels’. Dette imponerede mig uheldigvis ikke

Key Club på Sunset. Med videokunst over indgangen, udført af den amerikanske konceptkunstner Barbara Kruger.

tilstrækkeligt, så blondinen tændte pronto helt af på mig. Først senere på turen erfarede jeg, at Michaels er den lettere afdankede, altid cowboyhat- og bandanaklædte, væg til væg-tatoverede forsanger fra heavy-bandet Poison, der i det i USA voldsomt populære reality-show ’Rock of Love’ er på soloturné fra kyst til kyst med en luksusbus fuld af lignende strippere og pornomodeller – imellem hvilke han til slut skal finde sit hjertes udkårne …

På en måde kan man således sige, at der er mere reality-tv end rock’n’roll over The Strips legendariske natklubber i dag, selvom også reality-stjernerne tilsyneladende lever som fortidens rockikoner – med store armbevægelser, høj cigarføring og masser af sex, drugs & rock’n’roll.

Men tilbage i 1960erne var det banebry-

dende L.A.-verdensnavne som Beach Boys, Love, Byrds, Doors, Frank Zappa, The Mamas & The Papas og Buffalo Springfield, der stod på scenerne, i en intens koncentration af vigtige spillesteder uden lige noget andet sted i verden. Mens kaninpigerne viftede med halerne skråt ovre på den anden side af gaden i Playboy Club, kultlederen Charles Manson fandt sine disciple på små, omkringliggende coffee-houses, og flere og flere, mere og mere langhårede unge strømmede til i en sky af hormoner, potrøg og Vietnam-modstand. Til stor forargelse for old school-segmentet af The Strips stampublikum og lokale erhvervsdrivende, der hellere ville bygge nye skyskrabere til banker og kontorer.

Kontrasterne imellem det gamle og det nye Hollywood eksploderede i gadeoptøjer med

over 300 anholdte i november 1966, efter at politiet med tvang havde lukket et af de unges mest populære tilholdssteder: Pandora’s Box. Teenagere stod hver aften i lag på fortovet og langt ud på gaden foran klubben, spærrende for trafikken, for at komme ind og se de hotteste folk- og rockbands. Stephen Stills fra Buffalo Springfield var, sammen med kollegaer som Sonny & Cher og skuespillere som Dennis Hopper og Peter Fonda, med i frontlinjen.

Han skrev under indtryk af politiets brutalitet og de unges sammenhold sit største hit, ‘For What It’s Worth (Stop, Hey, What’s That Sound)’, der skulle blive en af ungdomsoprørets signatursange.

I længden lykkedes det ikke for politi, politikere og erhvervsliv at bulldoze Sunset Strip ind i glemslen ligesom Pandora’s Box. For 5 okto b er 2 0 0 9 Ud & Se 15

På dybt vand. Sunset Strip tiltrækker den dag i dag stadig tosser og turister, popdivaer og paparazzier, rockdrenge og rygklappere.

rockmusikken og hippiesubkulturen dræbte ikke livet på Sunset Strip, men reddede det tværtimod. ’Karma is a bitch’, som de siger i det sydlige Californien.

Røde Ferrarier Det er uden tvivl alt for tidligt at skrive gravskriften over Sunset Strip. Og disse myteomspundne kilometer igennem West Hollywod er snarere end at være tæt på en forslumning måske på vej til igen at blive reduceret til en snobbet jetsetlegeplads – denne gang blot for brovtende nyrige, mellemøstlige og østeuropæiske junior-playboys af den type, der går i Ed Hardy-T-shirts, Christian Audigier-jeans og Gucci-hyttesko, drøner alt for hurtigt rundt 16

Ud & Se okto b er 2 0 0 9

i lejede røde Ferrarier med solbrillen højt i det olierede hår og bor i suiter på toppen af luksushotellet Mondrian, betalt med daddys kreditkort.

Sunset Strip kommer under ingen omstændigheder til at opleve en glamour som fra 1930erne til 1950erne eller få en betydning for den globale pop- og subkultur som i 1960erne igen, men der er faktisk stadigvæk rock’n’roll-udskejelser og stjerner på vildspor, trusseløse unge popdivaer og paparazziomsværmet natteliv. Både i kultklassiske tidskapsler som Whisky A Go-Go og Rainbow eller på skinnende trendy jetsetsteder som gourmetrestauranten XIV og insider-natklubben Hyde Lounge (den aften vi var forbi, var

Christina Aguilera og Leonardo DiCaprio der fx også).

Det er altså ikke spor tilfældigt, når hvert afsnit af tv-serien ’Entourage’, om en ung, ny stjerneskuespiller og hans følge af venner/rygklappere fra et arbejderklassekvarter i New York City, indledes med, at drengene cruiser ud ad Sunset Strip i en cool, kromblinkende flyder. Langsomt, nysgerrigt og sensuelt panorerende langs hotellerne og restauranterne, cafeerne og spillestederne, tatovørerne og stripbarerne, natklubberne og reklamestanderne – lige ind i det benzinosende, neonstrålende og stjerneglimtende hjerte af den lange nat, det mytologiske Hollywood og selve den amerikanske drøm. ❧

_ YOU TRANSLATE PAINT TO FABRIC, SOMEBODY GETS INTO IT AND THE BALLET BEGINS _

TUBE TOP Et minimalistisk statement i form og proportioner, designet af peter stathis.

Tube Top kombinerer en transparent acrylbase med en elegant vævet stofskærm og adskiller sig her fra de konventionelle konstruktionsmåder.

Den lette skærm synes at svæve frit, blidt sammenholdt af stoffets tråde. Dens særegne belysning justeres med en lysdæmper, så man let skaber den rette atmosfære. www.PabloDESIGNS.dk

Foto PER MORTEN ABRAHAMSEN

tekst FRANK S TOK H O L M

5

På årets varmeste dag drog LO-formand Harald Børsting ud på arbejdspladserne for at knytte kontakten til lønmodtagerne i yderste led. Kan han, nu hvor han er landets mest magtfulde fagforeningsmand, stadig for alvor påstå, at han og medlemmerne er ét? Ud & Se fulgte med på en rejse fra leverpostejfabrikken til byggepladsen i formandens søgen efter bevægelsens sjæl

om, siger manden i den grå ruskindsjakke og rækker hånden frem.

Han har været mere rødhåret, kan du se, men nuancen er der stadig i håret og lidt i overskægget, og fregner blegner ikke med årene. Tom Larsen skal være vores chauffør. Jeg er kommet fem minutter før den aftalte tid og havde vel håbet lige at slippe indenfor i privaten for at få lidt indtryk med, men chaufføren er der allerede, og han venter udenfor, så det gør jeg også. Klokken er 6.25, og man fornemmer, at det vil blive en varm dag, faktisk årets varmeste med en toptemperatur på 32,7° ifølge Metrologisk Instituts efterfølgende opgørelse for 20. august 2009, men det ligger fremme i tid og er ikke noget, vi ved noget om denne torsdag morgen, hvor en rest af nattens kølighed endnu hænger i luften over kyststrækningen ved Dragør.

– Skal vi banke på?

– Nej, han kommer selv ud. Han plejer at være præcis, svarer Tom Larsen.

LO-formand Harald Børsting lukker nødigt pressen ind i hjemmet, og der er da også al mulig grund til påpasselighed med signalerne, for fagforeningsledernes løn er et indarbejdet tema i den folkelige debat og var det længe, før organisationsprocenten begyndte at sive. Harald Børsting og den tidligere formand for Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsens 225 kvadratmeters villa ved vandkanten i Dragør er et velegnet og velafprøvet fikspunkt for den diskussion. Undervejs har LO-formanden forsøgt sig med forklaringer om huspriserne, dengang parret købte i 1997, men nogle debatter kan ikke vindes, det ved Harald Børsting godt, for nedenunder spørgsmålene om løn og hus og pamperi ligger det urgamle spørgsmål, som enhver fagforeningsleder, fra den lokale tillidsmand til LOs øverste chef, må besvare hver eneste dag: Er du stadig en af os?

Grundlæggende er det også spørgsmålet for denne dag, hvor vi skal besøge en række arbejdspladser på Roskilde-kanten. Da Harald Børsting op gennem 1980erne var afdelingsformand for SiD i Nordsalling, lukkede han kontoret hver fredag og tog i træsko og cowboybukser ud på byggepladserne, fiskeindustrien eller de store fabrikker som Jamo og Bodilsen i Glyngøre for at møde medlemmerne. Det var hans bedste dage, og da Harald Børsting i 2007 blev valgt til LO-formand, genoptog han sin gamle tradition for faste rundture på arbejdspladserne, ikke hver uge, men en dag til halvanden om måneden.

20

Ud & Se o k t o ber 2 0 0 9

I dag er første stop Stryhn’s A/S. Klokken 7.10 skal vi, fremgår det af det lagte program, møde virksomhedens tillidsfolk og lokale fagforeningsfolk ved parkeringspladsen foran fabrikken. Chaufføren skæver mod uret, klokken er 6.28, og døren i rødstensvillaen er stadig lukket.

225 kvadratmeter og det blå hav, der skimtes hen over hækken, fortæller en historie, men det gør bygningsstile også. Her er ingen opgraderet fiskeridyl, som i Dragørs gamle bykerne lidt herfra, og ingen higen efter nordkøbenhavnsk funkis, eksperimenterende arkitektur eller det hvide palæ med sortglaserede tegl. Huset er, hvad det er, en rødstensbygning fra 1980 med et vel stort tagudhæng, et hus lidt større end de fleste, men grundlæggende et hus som lige så godt, eller måske bedre,

kunne ligge i Greve, Gørlev eller nær ringvejen ved Skive, end her i velhaverkvarteret på Amagers sydøstlige spids.

Med stemmerne 406 mod 389, vandt Harald Børsting en kneben sejr over Tine Aurvig-Huggenberger, da LO skulle have ny formand i 2007.

Repræsentativ kørsel – Harald.

Pludselig står han her og rækker hånden frem. Tom Larsen smiler.

Klokken er 6.30, var det ikke det, han sagde? LO-formanden er i hvid skjorte, sorte bukser og brun tweedjakke med diskrete blå vandrette og lodrette streger. Han har ikke slips på, det har han aldrig til den slags besøg. I LOs hovedsæde i glasbygningen ved Islands Brygges havnefront hænger to slips, dels det røde han fik af Dansk Metal, 5 o k t o ber 2 0 0 9 Ud & Se

21

22

Ud & Se o k t o ber 2 0 0 9

Han har set effekten af sine ord, de overraskede blikke og den lille pause, før fabrikschefen svarede.

da han blev formand, dels et slidt blåt slips, hvor der i en changerende blå nuance står ’Millenium 2000’. Det er længe siden, Harald Børsting holdt op med at overveje, hvornår han tog det blå og røde slips på, i fagbevægelsen ligger den slags langt tilbage i tiden, men helst undværer LO-formanden slipset. Jeg ser mod fødderne, størrelse 46, for Harald Børsting har noget med sko. Indtil han mødte Lillian Knudsen havde han, foruden sine træsko, kun ét par sko, og han husker endnu, hvordan han på vej til ansættelsessamtale på daværende SiD-formand Hardy Hansens kontor opdagede, at den ene sko var flækket, så en god del af foden tittede ud. Siden Lillian Knudsen kom ind i Harald Børstings liv, er der kommet lidt mere styr over skosamlingen.

Chaufføren kigger på uret, og det er signal nok. Til venstre under dobbeltcarporten står Børsting og Knudsens biler, en Mercedes i guldmetallic og en sort Audi, begge stationcars, med to sæder og gule plader, men det er ikke en af dem, vi skal køre i, det er LOs vogn til repræsentative formål, en sølvgrå Skoda Superb, og snart efter rammer vi motorvejen. Harald Børsting kigger et taleudkast igennem. Rundturen i Roskilde slutter klokken fire, og så skal han igen på to timer senere til et større arrangement på Rådhuspladsen, hvor LO sammen med de erhvervsfaglige uddannelser samler den danske delegation af særligt talentfulde lærlinge, som skal deltage i håndværksfagenes verdensmesterskab, World Skills i Calgary, Canada. Han folder udkastet sammen, det er vist godt nok. Dagen før arbejdede han til klokken ni. 12 timer med møder i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og hele tiden med ham som den, der skulle lede, samle op og konkludere, på et område som ikke er hans, og hvor han må bruge hele dage på at læse op, forberede sig og lægge strategier. Det er ikke der, hans hjerte er, men han ved godt, at han skal være der, når milliarderne er i spil, og det er han så, og konen ved, hvad det kræver, så det er okay, at han kommer hjem klokken ni og sover klokken 10. Nu er han frisk igen, og han har glædet sig. Dagene ude på arbejdspladserne er stadig de bedste.

Gensyn med Stryhn’s Klokken er 7.04, og temperaturen angives på Skoda Superbens display til 16,2°, da vi glider ind på parkeringspladsen. En lille gruppe mennesker venter allerede, og en kvinde i storternet busseronne går over mod Harald Børsting. Hun præsenterer sig som den lokale formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet i Roskilde, og går herefter til sagen. Det er et godt sted. Der er 50, som arbejder på NNFs område, og kun et par stykker, som er uorganiserede. Tillidsmanden gør det rigtigt godt, på sådan en finurlig måde. Der er ikke noget med at presse. Tillidsmanden taler bare hele tiden om, hvor godt det er med

fagbevægelsen, og bliver ved med det, til folk melder sig ind. Harald Børsting lytter og nikker.

– Nu kommer han, siger NNF-damen lavmælt og nikker diskret over mod en slank mand i hvide klæder, som træder ud gennem glasdøren.

Vi er efterhånden en større flok: Den lokale LO-formand for Roskilde, den lokale formand for Dansk Metal, foruden chaufføren Tom Larsen og Harald Børsting selv endnu en mand fra LOs hovedkvarter, fabrikschefen, NNF-damen og to journalister. Men det er den lokale tillidsmand, Børsting styrer hen til først, og det er ham, LO-formanden følges med, da vi træder ind i receptionen, hvor en meterlang reproduktion af den blå foliebakke til Stryhn’s Grovhakket hænger fra loftet.

– Jeg har faktisk været her engang før. Jeg kørte et parti lever herud, men der er godt nok sket meget siden. Dengang lavede I leverpostejen i en lade, og denne her bygning var her slet ikke, siger LO-formanden.

– Det må være længe siden, siger fabrikschef Kim Bach.

Harald Børsting nikker og uddyber ikke historien. Han har set effekten af sine ord, de overraskede blikke og den lille pause, før fabrikschefen svarede. LOs formand ved, at han har taget et stik.

Han var lige blevet afdelingsformand, da nogle chauffører fra Glyngøre kom til ham og mente, at de ikke blev lønnet efter overenskomsten, når de tog turene til København. Dengang var der forskellige overenskomster for chauffører, afhængig af opgavernes karakter, og du skulle være godt nede i substansen for at få den rigtige opgørelse. Så Harald Børsting tog med på en af turene, satte sig ind i lastbilen i Glyngøre klokken seks om aftenen, læssede af i Kødbyen i København før midnat, overnattede, fyldte nye varer på og tog dem så med rundt på vejen tilbage, herunder med afleveringen af et parti lever til Stryhn’s, inden turen endte i Glyngøre næste eftermiddag. Så kendte han arbejdsgangen og dokumenterede sagen i det arbejdsretlige system. Det var en af de sager, der skulle kæmpes om. De fleste sager ordnede de lokalt med forlig, men denne sag måtte rundt om København, før virksomheden gav sig. De fem chauffører delte 75.000 kroner i kompensation, og blev fremover lønnet bedre. Det er 28 år siden, og den selvsamme transportvirksomhed bringer stadig varer til Stryhn’s.

Harald Børsting har levet et liv i fagbevægelsen, og han husker som en elefant. Han har ry for at være en snu forhandler, og ned i detaljer erindrer han gamle forhandlingsforløb. Når han spiller kort med nogle af sine nærmeste medarbejdere fra LO, påstår de, at han undermelder, men han følger sine systemer, husker kortene, der er gået, og over en sæson mener han nu nok, at han henter flere point end sine mere satsende kammerater. Taler man med ham om tiden før fagbevægelsen, 5 dengang han var menig medarbejder ved fiskefabrikken Priess & o k t o ber 2 0 0 9 Ud & Se

23

Du fornemmer en særlig tilfredshed, når han inhalerer duftene og med øjnene følger leverpostejbakkernes rejse.

Co i Glyngøre, lærer man hurtigt, at Børsting på fingrene kan de gode og dårlige akkorder, han husker ugeindkomster tilbage i 1971 og det antal ising, størrelse tre, han kunne filetere i minuttet (fem).

Vi skal have hvide heldragter på, før vi kan se fabrikken, og blå plastomslag om skoene, og hætter, der dækker håret, og for dem med skæg også hvide ansigtsskærme. Hygiejnekravene har fået de ansatte til at overveje, om det ikke ville være enklere at bære burka. Vi kæmper med dragterne, og Harald Børsting har særlige problemer. Han spørger, om det er okay at gå med den, selvom lynlåsen er gået i stykker. Tillidsmanden kigger på direktøren, som nikker. Så skubber direktøren døren op, og vi bevæger os ad lange korridorer, ind gennem vaskerummet, hvor skiltet over håndvasken instruerer i korrekt desinfektion med sæbe i 15 sekunder, også på underarmene, inden hænderne halvvejs blæses af i en lufttørrer af orkanstyrke. Rensede og tørrede bevæger vi os ind i et nyt rum, hvor ånden bliver hængende i luften.

– Er det et nul-rum? spørger Harald Børsting.

– Bare en femmer. Vi har andre rum, hvor temperaturen er nul grader, svarer direktøren med anerkendelse i stemmen.

Det her er Harald Børstings verden. Du fornemmer en særlig tilfredshed, når han inhalerer duftene og med øjnene følger leverpostejbakkernes rejse. Han ser den gulbrune pasta blive sprøjtet i formene, ser bakkerne glide af sted på båndet, ned mod ovnen, ud af ovnen, videre mod maskinen der lægger låg på. Ved robotten, som løfter paller med leverpostej, gør han holdt og fortæller om sin tid som anhugger ved betonelementfabrikken. Det var ham, som skulle fæstne wirerne på pallerne og sikre, at de var i balance, og krogene sad rigtigt, inden kranføreren løftede dem op. Det er godt, at robotten har taget over.

– Det her er jo sådan en blanding mellem en produktionsvirksomhed og en procesvirksomhed. Du kan stadig se, hvad de laver. Når vi kommer ud til nogle af de mest automatiserede virksomheder, så løber det hele i rør. Du kan ikke se, hvad der foregår på fiberfabrikkerne, eller på de store mejerier. Jeg kan godt lide, når du kan se det konkret. Sådan er det også med mit eget arbejde. Da jeg var tillidsmand, og da jeg var formand i lokalafdelingen, var alle problemerne konkrete. Du vidste, hvad der var problemet, og du vidste, om du havde løst det. Jo højere jeg er kommet i hierarkiet, jo mere abstrakt er alting blevet. Nu kan der 24

Ud & Se o k t o ber 2 0 0 9

gå år, fra jeg har gjort noget, til jeg kan se effekten af det. Og mange gange kan jeg slet ikke se det. Jeg savner det konkrete. Det er også derfor, jeg har brug for at komme ud på arbejdspladserne, siger han.

Lydsporet til klassekamp Harald Børsting er glad, da Skoda Superben klokken 8.46 triller ud fra Stryhn’s 18,4° varme parkeringsplads. Selv LO-formænd sidder i dag i åbne kontorlandskaber, selvfølgelig på hjørnepladsen, hvor afstanden til lys og vand er kortest, men årene på fiskefabrikken, som han betegner som ’Fisken’, sidder i Børsting. Stryhn’s er en virksomhed efter hans smag, og det er efterhånden et stykke tid siden, han senest mødte en virksomhed, som ville ansætte nye folk. Otte-10 på produktionslinjen og to-tre i administrationen, Harald Børsting spurgte omhyggeligt ind. Men han ved godt, at det går den anden vej de fleste steder, og allerede ved næste stop, medicinalvirksomheden Nycomed, kan han af briefingen se, at tillidsfolk og ledelse forhandler om en medarbejderreduktion på 143 mand, fordi dele af produktionen flyttes til Polen og Tyskland.

Telefonen ringer. Lillian Knudsen går igennem over bilens højtaler.

Hun skal til tandlæge i Sverige, men lover at være hjemme, når han om eftermiddagen mellemlander inden aftenprogrammet på Rådhuspladsen. Til næste år har de sølvbryllup. Hun var på rundtur for at se på foredragssale. Da hun kom til Svendborg, var Harald Børsting i gang med at undervise et hold tillidsfolk. Dengang var hun afdelingsformand for Kvindeligt Arbejderforbunds Kreds 1 inde i København.

København, det var en helt anden verden. I Dølby uden for Skive, hvor Harald Børsting voksede op, var der otte huse. Hans far, landsbytømreren, var en kreativ mand, og i de perioder, hvor bønderne tjente godt, var han også lidt mere velstående end de fleste på egnen.

Familien fik vandkloset, mens kammeraterne endnu brugte en spand i jorden. Faderen indrettede også i slutningen af 1950erne Dølbys første badeværelse. Om fredagen kom smedens familie, ledvogterens familie og arbejdsmandens familie, betalte en skilling for gas og vand, og så gik først pigerne, så drengene, så konerne og til sidst mændene i bad, i den takt vandvarmeren kunne følge med. Bagefter skramlede de sammen til aftensmaden. Det var også på den tid, faderen indførte 5

Harald Børstings lange rejse er foregået langs vandet. Engang var det Limfjorden og Glyngøres fiskeindustri, nu toner forhaven i Dragør ud i den grønne Øresundskyst. o k t o ber 2 0 0 9 Ud & Se

25

vaskemaskinen og slyngemaskinen i Dølby. Han satte dem på en trækvogn, og så kunne familierne – stadig mod et tilskud til maskinerne – få apparaterne med sig, i stedet for at kvinderne stod ved gruekedlen og vaskebrættet.

Faderen Jens Christian Børsting var en fantasifuld mand, og en ubekymret mand, uanset hvordan konjunkturerne gik, men hans familie sad også på Sallings fedeste jord. De havde aldrig en dårlig høst, og når tømrerforretningen gik sløjt, var der altid en halv gris fra forældrenes gård og en gås til jul. Moderen Grethe Børsting havde alvoren tættere på. Hendes forældre var daglejere, hverken mad eller tøj var en selvfølge, og hun var, med Harald Børstings ordvalg ’ikke sådan en kælemor, som man går meget op i at være i dag’. Det var Grethe Børsting, som bragte det faglige arbejde ind i sønnens liv. Hun var kasserer i den lokale afdeling af det daværende Husligt Arbejderforbund, og når regnskaberne var for tekniske, bad hun sin matematisk begavede søn om råd. Det er også hende, som sørgede for, at hjemmet ikke nøjedes med at holde Skive Folkeblad, men også fik Aktuelt.

– Jeg husker først og fremmest mor som fagforeningskvinde. Og så selvfølgelig som mor, siger Harald Børsting.

Da han som 18-årig begyndte ’i Fisken’ og hurtigt blev optaget af det faglige arbejde, fik moderen og sønnen fælles interesser. Faderen ville ikke tale politik, for der var nok, man kunne blive uenige om endda, men med moderen var det anderledes. De deltog i de samme kampagner, engagerede sig i de samme folkeafstemninger, forholdt sig sammen til partiets udspil og kendte de samme mennesker. Da faderen opgav som selvstændig og blev svend, flyttede Harald Børsting ind i underetagen, hvor værkstedet havde været. Han havde sit eget værelse, sit eget bad og et par kogeplader, når det skulle være, men for det meste serverede mor maden, tøjet blev vasket, og Harald Børsting supplerede den minimale husleje med køb af nyt tv og tilsvarende større nyanskaffelser, som stod på moderens ønskeseddel. Da han som 28-årig flyttede hjemmefra, var det til en landsby lidt derfra, og stadig kom han forbi forældrenes hjem tre gange om ugen.

Lillian Knudsen forstod noget om sin kæreste, da han første gang inviterede hende med hjem. I Jebjerg uden for Dølby stillede hun sit spørgsmål: ’Låser du ikke døren, når du er væk?’ ’Jeg har jo bare været på kursus’, svarede han. Og hun forstod noget mere, da han flyttede ind, og hun så musiksamlingen, han havde med sig. Ikke noget jazz

Blå bog Harald Børsting er født 4. oktober 1952 i Skive. Forældrene var kasserer i Husligt Arbejderforbund i Skive Grethe Børsting og tømrer- og snedkermester Jens Christian Børsting. Harald Børsting er den ældste af tre børn. Som 18-årig ansættes han ved fiskefabrikken Priess & Co i Glyngøre. I første omgang arbejder han der et år, for at spare op til HF-uddannelsen, som han tager fra sommeren 1971 og to år frem.

Sommeren 1973 indskrives han ved Statskundskab på Aarhus Universitet. Men 1970ernes studerende har underlige holdninger, underligt tøj og underlig musiksmag, synes han, og Århus er en alt for stor by.

Da året er omme, rejser han uden at tjekke sine eksamenskarakterer. Ved tilbagekomsten til Priess & Co vælges han i 1974 til tillidsmand, 22 år gammel. I 2007 vælges han med snævert flertal til formand for LO.

26

Ud & Se o k t o ber 2 0 0 9

og ikke noget klassisk, ikke Beatles, Dylan eller Rolling Stones og ikke Gasolin, Abba, Bowie eller i det mindste Shubidua. Harald Børstings musiksamling bestod af to kassettebånd med arbejdersange.

Fiskens lære Klokken 8.55 ankommer vi til Nycomed. Chaufføren har kørt de syv kilometer et minut hurtigere end planlagt. Nycomed startede i 1922 som de danske apotekeres fællesejede selskab, lyder forhåndsorienteringen til LO-formanden, men et politisk krav om fri konkurrence førte til, at virksomheden blev solgt fra i 1991. I dag er Nycomed ejet af en kapitalfond, og den danske del er med 750 medarbejdere en mindre del af den 12.000 mand store virksomhed, som har hovedsæde i Zürich, Schweiz.

Vi bliver ledt ind i en cirkelformet konferencesal. Så ser vi en del grafer – overskud, omsætning, antal lande, produkttyper, personalegoder, medarbejdertilfredshedsmålinger, medarbejdertal. Det understreges, at medarbejdertallet i Danmark faktisk er vokset, siden kapitalfonden Nordic Capital kom ind i 2005. Harald Børsting nikker.

LOs egne undersøgelser viser, at kapitalfondenes virksomheder hidtil er vokset hurtigere end gennemsnittet og har rekrutteret flere folk. De måtte godt betale mere i skat efter hans smag, men de danske overenskomster respekteres, og Børsting synes, at billedet af kapitalfondene er mere nuanceret, end det gøres til i medierne. Han spørger ind til tillidsfolkenes oplevelse af forhandlingerne om at reducere medarbejderstaben og sikrer sig, at han har forstået det rigtigt, når de fortæller, at 25 ansatte har sagt ja til tilbuddet om i stedet at flytte til Zürich. Og da personaledirektøren gennemgår listen over personalegoder, lægger LO-formanden mærke til, at der ikke alene er fysioterapi, zoneterapi og kostvejledning på programmet; listen fortsætter med tilbud om advokat, revisor, socialrådgiver og krisepsykolog.

Tonen er urban. En enkelt i virksomhedens ledergruppe forekommer lidt mere kamplysten og lancerer nogle grundideer om, at man ikke skal være så bange for fremtiden og ikke tænke så meget i løn, for når alt kommer til alt, så er det det, at man har en uddannelse, er arbejdsmarkedsparat og kan skabe værdier, som gør, at man har en fremtid, også selvom jobbet skulle forsvinde i Nycomed. Harald Børsting glider af på synspunktet i et par omgange, og da direktøren bliver ved, ruller LO-formanden det store vattæppe ud. Han er fuldkommen enig i, at der er alt muligt andet end løn i verden, og sådan tænker medlemmerne også, kan han se af LOs egne undersøgelser. Men alle de ting med værdier, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, innovation og så videre er jo samarbejdsprojekter mellem ledelse og medarbejdere.

Lønnen er et konfliktområde, og derfor kommer det nogle gange til at fylde meget, og får en til at overse alt det, man er fælles om.

Bagefter i bilen pirker jeg lidt til manden, for han er da godt nok svær at få ud i en åben diskussion. Først sidder Harald Børsting bare og bakker på piben med tobakken fra W.Ø. Larsen, men svarer så alligevel.

– Der er da nogle synspunkter, som er lettere at have for ham, der tjener 65.000 kroner om måneden, end for ham, der tjener 19.000. Men jeg er kommet for at rejse nogle debatter, ikke for at skabe konflikt.

Du er nok bare konfliktsky?

– Vær ikke for sikker på det. Men jeg har lært, at det er lettere at starte en konflikt end at slutte den. Og at man aldrig skal gå ind i en konflikt, hvis man ikke ved, hvordan man kommer ud af den igen.

Lærte du det i Fisken?

– Ja. De havde alle de der punktstrejker op gennem 1970erne, stort set altid om aflønningssystemet. Én gang havde Harald Børsting ikke tænkt det helt igennem, da medarbejdersiden opsagde akkordaftalen.

5 Der skulle selvfølgelig laves en ny aftale, men indtil da skulle der

HAVES: BEHOV FOR EN HÅNDSRÆKNING SØGES: MENNESKER MED HJERTET PÅ RETTE STED Har du lyst til at støtte børn, unge eller voksne flygtninge og indvandrere? Har du mulighed for at hjælpe med lektier, med personlig rådgivning, med ansøgninger eller bare med en snak over en kop kaffe et par timer om ugen?

Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp bliver du én blandt flere tusinde danskere, der aktivt gør en forskel for flygtninge og indvandrere. Samtidig lærer du andre mennesker at kende og får glæden ved at give en hånd, hvor det kniber.

Meld dig som frivillig på www.flygtning.dk Her kan du også blive indsamler ved Landsindsamlingen søndag den 8. november.

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ER EN PRIVAT HUMANITÆR ORGANISATION. I DANMARK ARBEJDER VI MED ASYLSPØRGSMÅL OG INTEGRATION. I UDLANDET ER VI TIL STEDE I OVER 30 AF VERDENS BRÆNDPUNKTER, HVOR FLYGTNINGE HAR BEHOV FOR AKUT NØDHJÆLP OG HJÆLP TIL AT GENOPBYGGE EN TILVÆRELSE.

Stemningen er ikke helt god, da det LO-finansierede smørrebrød bæres frem. arbejdes til den overenskomstmæssige timeløn, og overenskomsten havde, opdagede Harald Børsting, faktisk nogle mindstekrav til, hvor meget medarbejderne leverede. Virksomheden tjente mere under akkordsystemet, men det gjorde medarbejderne også, og mens kollegerne tabte penge, måtte Harald Børsting som tillidsmand drøne rundt og kontrollere hver eneste af sine kolleger, for at de lavede nok til at undgå en bod i arbejdsretten. Virksomhedens ledelse havde megen fornøjelse ved at følge den unge kamplystne tillidsmand i den uvante rolle som kontrollant, og de gav sig god tid, før de aftalte en ny akkord.

Konfliktsky er måske ikke det rette ord, men Harald Børsting formulerer ikke længere breve til arbejdsgiverne i det sprog, han lærte i fiskeindustrien, og han er omhyggelig med, hvilke konflikter han går ind i.

Turens næste stop er Roskilde Lufthavn, ’Sjællands største’, som der står på lufthavnsdirektørens indledende overhead. Det er LO-Roskilde, som har fået lufthavnen på programmet, for det er, ifølge oplægget fra den lokale LO-sektion, ’et lille klenodie, som bør udvikle sig til noget større’. Det handler om arbejdspladser, men græsrodsorganisationen Stop Støjen har samlet 15.000 underskrifter imod lufthavnens ekspansionsplaner, og byrådet er blevet besværligt. Nu sidder lufthavnens ledelse og de lokale lønmodtagerorganisationer så og synes, at det kunne være spændende, hvis LO-formanden gik ind i sagen. Harald Børsting forstår at glide af uden at ødelægge stemningen. Intet er vigtigere for fagbevægelsen end beskæftigelsen, og personligt bor han tæt på Københavns Lufthavn, hvor han kan høre, at flyene slet ikke larmer, som de gjorde engang. Samtidig er det selvfølgelig et lokalt spørgsmål, hvor det er svært for ham at komme i spil, men det er kun naturligt, at LO-Roskilde engagerer sig i sagen. Bagefter i bilen er han mere ligefrem. LO vil nødigt sidde på mellemhånd i en debat, hvor miljøsynspunkterne er så markante, og lige nu er der virkelig grund til at være bekymret for Københavns Lufthavn, fordi de store flyselskaber og navnlig SAS lider. Tusinder af arbejdspladser er i spil, og en god del af nationens logistiksystem. Det er ikke tiden, hvor LO skal involvere sig i noget, som kan tage bare en flig af trafik væk fra Kastrup.

Udfordringen i frokoststuen Det er på byggepladsen, Harald Børsting kommer på sin vanskeligste opgave. MT Højgaard bygger en ny fløj til Roskilde Rådhus, den slags foregår overalt efter kommunesammenlægningerne, og nu er håndværkere fra en række af underleverandørerne samlet i frokoststuen.

Den slags rum er altid svære at træde ind i, det joviale bliver hurtigt klistret, og så er der – ud over de evige over- og undertoner om kontingentstørrelse og pamperi – noget helt banalt fysisk: Håndværkerne er slanke. Det er folkene i LO-delegationen ikke. Er du stadig en af os?

Harald Børsting mærker tavsheden, da han sætter sig, men den har han mødt så ofte før, og hans bløde jyske facon plejer at løsne op. Så han stiller et spørgsmål, og så et til og et til. Svarene kommer, men først efter en lille pause og typisk i korte sætninger. Da han spørger til ledigheden og til, om de presses på lønnen nu, bliver svarene lidt længere. En arbejder i et firma, hvor de har skåret 40 procent væk. En anden har en overenskomst, hvor timelønnen automatisk reguleres ned, 28

Ud & Se o k t o ber 2 0 0 9

når ledigheden går op. Det synes Børsting lyder som en mystisk overenskomst, den må de lave om, men de skal ikke bilde ham ind, at de ikke har haft nogle fede år. Lønstigningerne har jo ligget på mellem 4,5 og 4,8 procent om året mange år i træk. Der nikkes, og måske derfor geråder LO-formanden ud i en lidt for lang politisk brandtale om regeringens asociale skattereform, og om, hvor meget bedre det ville have været at bruge pengene på offentlige investeringer og flere job i netop byggeriet. Ups. Der er stille rundt om bordet, og Harald Børsting indser straks sin fejl. De ufaglærte, som stod for støbeopgaverne og som stillede gipsvæggene op, er for længst ude af pladsen. Ingen af folkene rundt om bordet går for under 200 kroner i timen, og på den konkrete opgave lyder akkorden snarere på 230 kroner. Skattereformen har sine vindere og tabere, og Harald Børsting er kommet ind i en frokoststue af vindere. Stemningen er ikke helt god, da det LO-finansierede smørrebrød bæres frem. Så sidder vi lidt og tygger maden i tavshed, til en af håndværkerne nævner polakkerne. Det er ikke kun det med lønnen, de har heller ikke den samme tradition for sikkerhed på arbejdspladsen.

Man går jo til i støv, når de arbejder. Hvad gør LO? Nogle spørgsmål har en sådan karakter, at de faktisk ophæver alt andet, man har sagt og gjort, og denne dag i frokoststuen er det spørgsmålet om østeuropæiske håndværkere, det gælder. Og Harald Børsting kan svare helt ned i detaljen. Han fortæller, hvordan alle har tilsluttet sig LOs linje om at byde udlændingene velkommen, så længe de følger danske overenskomster. Men myndighedernes kontrol svigter, mener han. Der afsættes ikke ressourcer nok. Det er frustrerende, men han lover at blive ved og ved og ved. Da LO-formanden tier, er afstanden mellem menneskene i frokoststuen opløst. Da han rejser sig, følger de ham ud. På vej til bilen siger en af håndværkerne, at han er glad for, at de droppede partistøtten, for ellers havde han ikke været der.

Vrede i stemmen Klokken 13.22; 24,1°; på vej fra Roskilde Rådhus til landsbyen Tjæreby syd for Roskilde. Chaufførens ruskindsjakke dingler fra knagen bag førersædet, LO-formanden holder stand under habitjakken. Hans far, håndværkeren, var selv en spinkel mand, men det er fra moderen, den 187 centimeter høje LO-formand har fået skikkelse og ansigtstræk. 5

LO Landsorganisationen i Danmark, LO, er den faglige hovedorganisation for 17 danske fagforbund. LO har i dag 1.224.118 medlemmer (2008). I rekordåret 1994 var medlemstallet 1.509.698. LOs modpart er Dansk Arbejdsgiverforening, DA. De to organisationer udgør kernen i den såkaldt danske arbejdsmarkedsmodel, som bygger på selvstyre. Som udgangspunkt indgåes frivillige overenskomster imellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Disse forhandles på plads af DA og LO.

®

Edison the Grand En super cool lampe der giver et behageligt og indbydende lys både udendørs og indendørs.

Bryd med vanetænkningen og gør plads til behagelige omgivelser.

Fantasien er vores omdrejningspunkt for at skabe kreativt og innovativt design, der skiller sig ud og taler sit helt eget sprog.

Design som med sikkerhed kalder smilet frem, hver eneste gang du trænger til at koble af.

fatboy.dk

®

LOs hovedkvarter på Islands Brygge i København blev bygget i stål og glas i 2002, tæt på de bygninger, der engang husede Sojakagefabrikken, og som i dag er bygget om til attraktive lejligheder. Igennem vinduet ses H.C. Ørstedsværket. Ved indvielsen i 1920 var det Danmarks største elværk.

Vægten har fulgt ham hele livet. I femte klasse vejede han 75 kilo, og det var ikke i redskabsgymnastik, han hentede skoletidens største triumfer. Men han var faktisk en habil håndboldmålmand.

– Jeg kunne selvfølgelig ikke løbe som de andre, men jeg havde en utroligt hurtig reaktionsevne og kunne lure de der skytter, siger han.

– Kan du stadig det?

– I overført betydning, ja. Jeg har jo lært mig selv gennem mange år i mit arbejde i bevægelsen og af livet i almindelighed at analysere med- og modspillernes interesser. Det er det første, jeg kigger efter, for jeg synes som regel, at det er der, man får svar. Det betyder, at du på forhånd kender deres svar og hovedindfaldsvinkler i en given sag. Det gør, at du selv kan være på forkant og danne dig et billede af de fornuftige med- og modargumenter. Jeg ser folk, der er optaget af at varetage de interesser, de nu engang er valgt eller ansat til at varetage, og det har jeg respekt for. Af og til ser jeg også nogle urene tacklinger, må jeg indrømme, men dem kan man som regel også se på forhånd.

Men det er ikke alle tacklinger, vi ser i tide. Harald Børstings far Jens Christian gjorde sit andet forsøg som selvstændig i årene efter første oliekrise. Der skulle isoleres huse, og i midten af 1970erne kom polyurethanskummet, som selv pumpede sig op, når du sprøjtede det ind i hulmure og op under tage. Der gik et par år før de fandt ud af, hvor giftigt det var, og herefter skulle man bære dragt og maske under 30

Ud & Se o k t o ber 2 0 0 9

arbejdet. Men da havde Jens Christian Børsting fået knækket. Han sad med opsvulmet hals og hævet tunge, og snart kunne han hverken tåle det ene eller andet. Det meste af tiden magtede han sit arbejde, men når han kom hjem, sad han bare i sofaen. Han blev 64 år. Det er ikke ofte, du hører vrede i Harald Børstings stemme, men når han fortæller om faderens skæbne, så er den der, selv nu, 18 år efter hans død.

Iværksættervirksomheden Power Stow i Tjæreby, der fremstiller udstyr til lastning af fly, er dagens sidste stop, inden Skodaen vender snuden hjemad. På vejen mod København hviler Harald Børsting sig et øjeblik. Temperaturen er steget til 26,4°. LO-formanden har vist, at han kan sproget. Han spørger mere, end han taler, men det er de rigtige spørgsmål, han stiller. Bestemmer folk selv, om de er på nat- eller daghold? Hvilken efteruddannelse har 3Ferne i Roskilde Lufthavn fået, siden de er i stand til at varetage flere funktioner på tværs af faggrænser end i Kastrup Lufthavn? Hvor tyk er ordrebogen hos underleverandøren til flyindustrien?

Han har samlet sine informationer, leveret sine budskaber, men først og sidst har han mødt det spørgsmål, som aldrig siges og altid siges, og som skal besvares forfra hver eneste dag. Er du stadig en af os?

Han har givet sit bedste svar, og nu kan han lukke øjnene et øjeblik eller to. Om et par timer på Rådhuspladsen i København ved han, at han skal give det igen. ❧

NY KRIMI

For Signes mor forsvinder meningen med livet, da hun mister sit eneste barn. Men er hun ikke bare opfyldt af sorg, men også af ønsket om hævn? En nøje planlagt mordbrand giver pludselig sagen højeste prioritet hos politiet.

OGSÅ SOM LYDBOG

Den femte krimi om kriminalassistent Louise Rick fra Drabsafdelingen på Københavns Politigård.

ArtPeople

People’sPress

TEK S T R U N E S K Y U M - N I E L S E N F OTO p e ll e r in k

Leif Maibom hyggede sig med noget amatørrevy, indtil han fandt ud af, at hans evner rakte langt længere. I dag er hans årlige sommerrevy i Sønderborg en af landets mest populære.

Ud & Se drog af sted for at fortælle historien om et særligt og af og til udskældt dansk fænomen: Revyen

S

olen skinner vanen tro på Leif Maibom. Det er høj sommer i Sønderborg, mens han redegør for sine 26 år som frontfigur og bagmand for den lokale revy. Der er sket ting og sager. Det kvarte århundrede har gjort ham til manden, som alle gerne vil hilse på inde i den gamle fæstningsbys centrum. Overser den lavstammede sønderjyde med det hvide hår og de lejrede smilerynker nogen på vejen, har de det med at blive fornærmede, fortæller han.

Når nattergalen dæmper sine melankolske udkrængninger i den svale baghave, ænser øret en lille bæk risle inde bag hækken.

– Det er naboernes opfindelse. De minder os hele tiden om, at vi skal huske at gå på toilettet, forklarer den 57-årige sønderjyde.

Han fortrækker dårligt en mine selv. Måske fordi vitsen er genbrug, måske fordi han 32

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

til hver en tid excellerer i sådanne hurtige sidebemærkninger. Talentet for plat- og morsomheder har gennem tre årtier bygget Leif Maibom op til en position som en af landets store revykonger. Han hitter selv på hovedparten af indslagene til Sønderborg Sommer Revy, som han også instruerer og agerer enerådig direktør for – med bistand fra hustruen Johnna, der styrer billetsalget og en mængde andre praktikaliteter. Han skriver også numre til Cirkusrevyen på Bakken og revyerne i Nykøbing Falster og Svendborg, blandt mange andre, og vintrene bruger han som regel på en revyscene ude omkring i revylandet. To gange har de danske anmeldere udråbt Leif Maibom som årets revyforfatter, og i 2008 høstede han sin største triumf, da Sønderborg Sommer Revy blev kåret til Danmarks bedste.

– Det var tredje gang i træk, vi var nomineret, så det var faktisk på tide, siger han.

For 30 år siden larmede ambitionerne

mindre. Leif Maibom og Johnna boede længere ude på landet, i et hus uden vinkælder, i landsbyen Lysabild, hvor de legede med noget amatørrevy for venner og bekendte.

De arbejdede begge som lærere på den lokale folkeskole, og sammen med et par kolleger og venner flikkede parret hver sommer en række sketcher og syngeviser sammen.

– Det var en helt igennem uforpligtende fritidsbeskæftigelse. Som skolelærer havde man jo en del tid til overs, bemærker han.

I 1978 sendte de, for sjov skyld, en af Leif Maiboms sange fra året før ind til regionens dengang største revyscene i Holstebro. Den blev antaget, og så fik de mod på mere. Det gik op for Leif Maibom, at hans evner på skrivemaskinen matchede de etablerede tekstforfatteres, og efterhånden hentede han sig en fornuftig ekstraindtægt på alle de numre, som de professionelle revyer genbrugte.

Fire år senere, i 1982, satsede amatø5

Fuldt hus. Revyen som genre er en af de mest populĂŚre herhjemme.

Hver sommer sĂŚlges flere hundredtusinde billetter.

Der er kostumeskift nonstop under revyens 24 indslag, og skuespillerholdet halser omkring backstage.

Her gør Leif Maibom klar til glansrollen som Thorleif.

Det var, som om folk ikke var parate til at tage imod et professionelt ensemble.

Aalborg Vinterrevy

Nordbornholms Sommer Revy, Olsker

Randers Sommer Revy

Bornholmerrevyen, Rønne

Århus Revyen

Pejsegaard Revyen, Brædstrup

Græsted Revyen

Helsingør Revyen Gillelejerevyen

Ganløse Revyen

Cirkusrevyen, Klampenborg

tirsdag til lørdag fra slutningen af maj til rerne fra landsbyen på Sydals stort og flyttede slutningen af juli, og årets show, ’Med et glimt revyen til Sønderborg. Budgettet lød på sølle Dragsholmrevyen Revyen Kolding i tøjet’, blev forlænget med en uge i Sønder30.000 kroner,Esbjerg og det lille hold – på det tidsTobakskuller Sommer Kerteminderevyen punkt bestående af tre lærere, enRevy børnehaborgs store teatersal, der kan huse 500 gæster plus det løse. 22.235 danskere nåede at grine veklasseleder, en landmand og en kok – stod med gennem de to akter og 24 indslag, og på for alting selv. Byggede scene, udformede Rottefælde Nykøbing F. det nærliggende hotel grinede man hele vejen kulisser, syede kostumer, skrev Sønderborg og kompone- Revyen Revyen Revy Svendborg rede. Indsatsen gav gevinst, da Sommer spilleperioden til banken. Hotellet råder over 95 værelser, forlængedes fra ni til 11 forestillinger. Op mod og de var som regel optaget af tilrejsende 1.600 publikummer nåede at indløse billet, revyfans. Størstedelen havde taget turen før, og revyholdet endte med en fortjeneste på og revyfolket er i det hele taget en trofast 19.527 kroner. størrelse, fortæller Leif Maibom. 80 procent af gæsterne vender tilbage år efter år. Et ægtepar Trygheden kommer først fra Nakskov, personalet fra et plejehjem, en flok veteranidrætsfolk fra Århus. De fleste Nu om dage hører Sønderborg Sommer Revy til blandt landets mest populære. Den har udveksler lige oplevelser og håndtryk med flere gange holdt flyttedag til større lokaliteter revydirektøren, når han traditionen tro tager for at kunne rumme det stadigt stigende antal imod rykindet af gæster, der inden showstart spiser stegt flæsk og persillesovs i teaterpublikummer. I sommer kunne Leif Maibom og hans hustru melde udsolgt hver aften – fra restaurantens åbne buffet. Værtsrollen er en

De 18 sommerrevyer

Aalborg Vinterrevy

Nordbornholms Sommer Revy, Olsker

Randers Sommer Revy

Bornholmerrevyen, Rønne Århus Revyen

Pejsegaard Revyen, Brædstrup

Græsted Revyen

Helsingør Revyen Gillelejerevyen

Ganløse Revyen

Cirkusrevyen, Klampenborg

sejlivet revytradition, som salig Sejr VolmerSørensen fra Nykøbing F Revyen indførte, og flere andre revydirektører fører videre.

Selv mener Leif Maibom, at det trofaste publikum netop søger trygheden i Sønderborg.

– Vi har en særlig stil. Det er svært at definere 100 procent, men folk ved, at min revy ligger inden for nogle nogenlunde faste rammer. De skal nok komme til at grine, og de stoler på, at skuespillerholdet er godt nok, selvom de måske ikke kender alle de medvirkende på forhånd. Vi hyrer helst ikke store stjerner, fortæller Leif Maibom.

I næste øjeblik afviser han, at det skyldes, at der kun er plads til én stjerne i Sønderborg.

Ham selv, forstås.

– Nej, slet ikke, det er bare ikke nødvendigt.

Vi sælger billetter på konceptet, og så er folk trygge ved, at jeg ikke vil snyde dem.

Faktisk dalede publikumsinteressen, da dele af Sønderborg Sommer Revys oprindelige amatørhold lod sig pensionere i begyndelsen af 1990erne og blev afløst af etablerede skuespillere. Leif Maibom havde tænkt, at han hellere måtte hive et genkendeligt ansigt ind og hyrede derfor crooneren Dario Campeotto.

– Men det gik meget tilbage den sommer.

Det var, som om folk ikke var parate til at tage imod et professionelt ensemble. Før kendte de jo skuespillerne fra supermarkedet eller forestillingen året før, og det var altså ikke lige så godt, at skuespillerne oppe på scenen var kendte ansigter. Den udfordring sloges vi lige med i nogen tid.

Ingen scoreeffekt Esbjerg Revyen Tobakskuller

Kolding Sommer Revy

Dragsholmrevyen Kerteminderevyen

Sønderborg Sommer Revy

Rottefælde Revyen Svendborg

Nykøbing F. Revyen

En håndfuld kilometer fra Sønderborg trisser 28-årige Rasmus Krogsgaard rundt i sit lejede sommerhus, der ligger i smutafstand fra stranden. Radioen spiller pop, og et interview med ham i Jyllands-Posten ligger opslået på spisebordet. Der er fem timer til, at han 5 o k t o b e r 2 0 0 9 Ud & Se 35

En af skuespillerne taber hver aften trusserne, når der spilles på instrumenter med de ædlere dele.

atter skal ind til byen og leve den drøm, der blev født under opvæksten i Greve vest for København. Rasmus Krogsgaard nævnes flittigt som dansk revys nye håb, og op til denne sæson gav Leif Maibom den instrumentglade ungersvend chancen på sit femmandshold.

Da sæsonen sluttede, blev han kåret som årets revykunstner, så Rasmus Krogsgaard vender tilbage til næste år.

Alt går altså efter planen for den autodidakte sanger og skuespiller, som altid har villet lave noget med komik og musik. Som teenager kom han i mesterlære hos et ældre ægtepar, der blandt andet havde skabt DR-julekalenderen ’Jul i Gammelby’, og de rettede ham ind på revysporet. Det skræmte ham ikke væk, at de færreste af vennerne fangede fascinationen, eller at han har skullet optræde for folk, der er både to og tre og fire gange så gamle som ham selv. Sådan er det også i Sønderborg Sommer Revy, hvor gråt hår og nøgne isser præger teatersalen, hvis man ser det hele lidt fra oven.

– Jeg har altid færdedes i ældre miljøer og 36

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

begyndte med at optræde i foreninger, hvor gennemsnitsalderen vel var omkring de 70 år.

Men hvad gør det? De er jo lige så glade for at grine, og jeg stræber ikke efter at lave en gammelmandsform for humor af den grund.

Når Rasmus Krogsgaard af og til begiver sig ud i nattelivet en lørdag aften efter tæppefald for at drikke sig en flok fyraftensbajere, risikerer han da heller ikke at blive genkendt – til trods for, at han et kvarters penge forinden har optrådt for et halvt tusinde sønderjyder og tilrejsende et par stenkast væk.

– Det er ikke det, de unge i Sønderborg går op i. De aner ikke, hvem jeg er. Jeg skulle nok have valgt en anden genre, hvis jeg ønskede opmærksomhed på den konto. Stand-up fx, mener han.

– Revytonen er ret pæn i sammenligning med stand-up-komikken, som vel nærmest opfandt det at være ond for sjov. Jeg ved selvfølgelig godt, at de langt hen ad vejen mener det ironisk, men den form for grovhed tror jeg ikke, man kan putte ind i revyen. Antydningen er også meget mere elegant i min bog

frem for at pege fingre ad folk og sige: ’Han er dum, og hun er grim’.

Københavnerkritik Da Rasmus Krogsgaard ud på aftenen trasker ind på scenen i Sønderborg som den overdrevent assimilerede og danskerelskende indvandrer Nehmet, indkasserer han et af de helt store bifald. Nehmet er en figur, han udviklede igennem et par år i folden hos den mindre Ganløse-revy.

Nehmet skal forestille en indvandrerudgave af den danske suppe-, steg- og is-musiker, og han rabler ordspil af sig i en lind strøm. De spiller som regel på hans udenlandske baggrund. Islands Brygge bliver til Islams Brygge.

Senere serverer revyens to kvindelige skuespillere et ordløst indslag, hvor de foregiver at spille på instrumenter med deres nedre kropsåbninger. Det på sin vis tidløse nummer vælter salen, da den ene af kvinderne til sidst sætter en tuba for numsen og blæser igennem.

Mere grovkornet bliver humoren i Sønder5 borg Sommer Revy ikke. Det rokker de

KULTURNAT

PA HOVEDBANEN DEN 9. OKTOBER Styltepatruljen optræder rundt på Københavns Hovedbanegård fra kl. 19.00 til kl. 22.00 - med teater og gøgl.

Rundvisning pA KObenhavns HovedbanegArd

Henning Munk & Plumperne optræder kl. 19.15 + 20.15 + 21.15 - med dejlig jazz, som spilles under uret. De spiller hver gang 45 minutter.

Historisk skattejagt pA KObenhavns HovedbanegArd

kl. 18.00 + 19.00 + 20.00 + 21.00 - hvor man ved hjælp af kort Hver rundvisning varer 45 min. som er opsat på HovedBestil billetter d. 8. oktober banegården får lidt historie. i tidsrummet kl. 13-15 Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 på tlf. 24 68 54 02

Danish Freestyle Team optræder kl. 19.00 + 20.00 + 21.00.

De er eliten inden for Unicykling / ethjulet cykling og holdet består af 40 cyklister fra hele Danmark.

De optræder 15 min. pr. gang.

Skattejagt for bOrn

besøg vores nye hjemmeside www.hovedbanen.dk

- Fra kl. 18.00 til kl. 22.00

Sønderborg Sommer Revy 2009: Lone Rødbroe, Rasmus Krogsgaard, Leif Maibom, Tom Jensen og Charlotte Guldberg.

Der var noget meget typisk københavneri over sagerne. noget nær obligatoriske parodier på kendisser og politikere som Erik & Anni, Finn Nørbygaard, Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen og Birthe Rønn Hornbech ikke ved.

I maj, endnu før revysæsonen var begyndt, lancerede en af Dagbladet Politikens teateranmeldere et frontalangreb på revygenren: ’Advarsel: Sommerrevyerne starter’, indledte han sin overhaling. Anmelderen kritiserede over en bred kam revyskaberne for at være tand- og fantasiløse anakronismer, der ikke havde flyttet sig mange meter i genrens 160 år lange historie. ’Én kan være klædt ud som dronningen, en anden som statsministeren, en tredje kan finde på at sige noget frækt og slå en stor prut. Og så griner vi! Eller gør vi?’ spurgte han.

Senere på sommeren nåede teateranmelde38

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

ren efter, hvad han selv beskrev som, en udmagrende rejse til Sønderborg. Her kvitterede han med fire stjerner og omtalte revyens sans for ’det gennemmusikalske – og det gennemplatte – som dens største styrke’.

Leif Maibom huskede at glæde sig over rosen, men undrede sig samtidig: – Der var noget meget typisk københavneri over sagerne, og han fastholdt også fordommen om, at det kun kan gå nedad, når man forlader Valby Bakke. Det lugtede af en lille mand, der bevæger sig uden for storbyens trygge rammer. Men han var nødt til at indrømme, at det var sjovt, selvom han ikke brød sig om, at han syntes, det var sjovt. Sådan tænker vores andre gæster jo heldigvis ikke.

Størstedelen af dem er snarere kommet for at skraldgrine ad noget genkendeligt. Lykken

er da også stor, da Leif Maiboms legendariske Thorleif-figur entrer scenen allersidst på aftenen. Thorleif er en tilbagevendende mandsling med klovnede påklædninger, rekordlav selvtillid og et monster af en kæreste.

Han kom til verden i 1984 som roligan på vej til europamesterskabet i fodbold og har siden fået sit helt eget liv. Man kan sige, at han blev hængende i en sådan grad, så han blev synonym med Sønderborgs revysucces. Tidligere på dagen har Leif Maibom forudsagt, hvordan publikum vil reagere på Thorleifs monolog: – Han siger en sætning, der næsten falder hvert år. ’Jeg er simpelthen bare så fuldtidstrist’. Så gentager alle i salen: ’Fuldtidstrist’.

Leif Maibom får ret. En revykonge kender vel sit publikum lige så godt, som publikummet føler, at det kender ham. ❧

Tirsdag-torsdag 19.30, fredag 20.00, lørdag 15.00 og 20.00, søndag 15.00 Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V

BOUBLIL & SCHÖNBERGS

Nu billetter 33 25 50 75 eller detnyteater.dk

under Det Ny Teater

- også når De ikke skal i teatret

Bordbestilling: 33 25 75 00 · teaterkaelderen.dk

Hovedsponsor

profil

Fuglejagt 32-årige Lone Damgård er falkoner i Lintrup Zoo og slipper hver dag sakerfalken Felix, harrishøgen Gismo og hornuglen Spot fri i luften.

Men de kommer altid igen. Handlingen er en del af falkejagten, som har eksisteret i over 4.000 år.

Hvad er en falkoner?

og godbidder, og derfor er det nemmere for fuglen at komme tilbage end at jage selv.

Er der fugle, der er stukket af?

Ja, et par gange, men så har jeg været ude at finde dem igen. Især falke har en dårlig stedsans, hvis ikke de kender området.

Hvorfor går du ikke på jagt med et gevær i stedet for?

Det er en person, der går på jagt med rovfugle, hvor fuglen og falkoneren indgår i et samarbejde. I stedet for et gevær er det rovfuglen, der dræber. Det er forbudt at gå på falkejagt i Danmark, så derfor går vi på improviseret jagt, hvor vi bruger læderposer med vinger på, som falken fanger.

Det gør jeg også, men der er ingen udfordring i at tage et gevær og skyde et dyr. I falkejagten handler det om at komme så tæt på naturen som muligt, og udfordringen er at samarbejde med en rovfugl, der flyver frit.

Hvordan kan man få rovfugle til at gå på jagt?

Ikke af mine egne fugle, men da jeg arbejdede som falkoner i Skotland, beskæftigede jeg mig med kongevåger. De var ikke så glade for, at man gik tæt på deres sove-

Man tæmmer dem ned, så de er villige til at indgå i et samarbejde med falkoneren. De får altid mad

plads, og det fik jeg at føle med et lille kys. Normalt bider rovfugle ikke, i stedet er det kløerne, man skal være bange for.

Har du nogensinde følt dig truet?

efter gik vi en tur sammen, hvor jeg havde en høg på armen. Det var en ubeskrivelig oplevelse at have en rovfugl siddende på armen. Fra det øjeblik var jeg solgt.

Hvor hurtigt flyver en rovfugl?

I selve jagten styrtdykker rovfuglene, og der er blevet optaget målinger på vandrefalken, som i styrtdykket flyver over 300 kilometer i timen.

Hvilken fugl jager mest elegant?

Falken. Når den kommer op i 400500 meters højde og får øje på byttet, slår den ikonisk vingerne sammen og går ned i et styrtdyk.

Den fanger byttet med kløerne og knækker halsen med næbbet, hvor den har en falketand.

Hvordan fandt du ud af, at du skulle være falkoner?

For mange år siden faldt jeg i snak med en pige, som sad og fodrede en falk på jorden. Dagen

Hvordan bliver man falkoner?

Man kommer i lære hos andre falkonerer, men det er ikke alle, der kan lære det. Man skal have stor føling med sin fugl og være i stand til at kunne læse den.

Hvordan læser du Felix, Gismo og Spot?

Jeg kan se, hvordan de har det på deres fjerdragt, øjne og opførsel.

Når de er glade, pudser de fjerene og har et skin i øjnene. Er de kede af det, er fjerdragten mat.

Er det ikke dyrplageri at holde rovfugle i fangenskab?

Nej, det er det ikke. Desværre er der folk, som synes, at jeg er en skurk, men det er ofte folk, der ikke ved, hvad falkejagt handler om. Fuglene flyver frit, og hvis de har lyst, kan de lade være med at komme tilbage.

Har du set Alfred Hitchcocks gyserfilm ‘Fuglene’?

Ja, for mange år siden, men det har ikke afskrækket mig. Jeg delte engang en lejlighed med en, der havde en papegøje, som bed mig i nakken, og det har gjort, at jeg i dag er ret bange for papegøjer.

t e k s t b o l ine s k o v l y f o t o p. w esse l

STJERNESTUNDER i musikhuset aarhus <¤HI J ? :7D ; =7D= C7HA

AWjp[d`Wcc[h

Mød fire vilde norske kvinder, der mestrer et utal af instrumenter og blander lystigt genrer som folk, country, balkan, tysk cabaret, pop og blues til en sprængfarlig musikalsk cocktail, der serveres selvsikkert med en punkrockers attitude. Ifølge Jan Sneum fra DR Musik har Solveig Heilo, Anne Marit Bergheim, Turid Jørgensen og Marianne Sveen kort sagt ”en ufattelig energi og spiller hamrende godt”.

? ceh][d ec [j h

Af Hotel Pro Forma og The Knife En blanding af electronica pop, opera og dans <h[ZW] (-$ del[cX[h (&&/ ab$ (&$&& e] b´hZW] (.$ del[cX[h ab$ '+$&& _ Ijeh[ IWb

7ddW AWh[d_dW

Eifman Ballet Theatre Ballet i to akter efter roman af Leo Tolstoj.

Koreografi: Boris Eifman.

Musik: Pjotr Iljitj Tjajkovskij.

7hhWd]´h0 HCJ FheZkYj_edi Cki_a^ki[j 7Wh^ki I´dZW] '.$ eajeX[h ab$ '/$)& _ Hojc_ia IWb

<h[ZW] (&$ del[cX[h ab$ (&$&& _ Ijeh[ IWb

J_c[b[ii :WdY[i

Betagende smuk, moderne dans med Queens­ land Ballet fra Australien.

I´dZW] (+$ eajeX[h ab$ (& _ Ijeh[ IWb

J^[ 8kb]Wh_Wd Le_Y[i 7d][b_j[ Verdensberømt kvindekor med et repertoire af nyfortolkede klassiske, katolskortodokse, jazzede og populære folkloristiske sange fra Balkan og de slaviske lande.

EdiZW] -$ eajeX[h ab$ (& _ Ioc\ed_ia iWb

J^[ B_j^kWd_Wd 9^WcX[h EhY^[ijhW

AROS KOMMUNIKATION

Ved denne koncert byder første del af programmet på Mozarts Symfoni nr. 29 og Liszt/Dreznins Concert Fantasie.

Efter pausen er det Factory of Silence af Alberto Iglesias efterfulgt af Astor Piazollas The 4 Seasons of Buenos Aires.

Dirigent og solist: Julian Rachlin JehiZW] +$ del[cX[h ab$ (&$&& _ Ioc\ed_ia IWb

8_bb[jiWb] ./ *& *& *& [bb[h mmm$cki_a^ki[jWWh^ki$Za

J^[ >Whb[c =eif[b I_d][hi 8WdZ Fortryllende stemmer

EdiZW] ($ Z[Y[cX[h ab$ '/$)& _ Ijeh[ IWb

Måske vil støttestrømper og gebisrens flyde på gulvet sammen med sutter og Legoklodser i fremtidens børnefamilier. I hvert fald får danske kvinder deres første barn senere og senere – og de føder færre og færre børn

Mor bliver jo ikke yngre med årene t e k s t S I G N E ER I K S E N TO N S BER G i l l u s t r a t i o n r asm u s m e is l e r

F

elix Bom Gilmartin kom til verden, lige inden hans mor fyldte 37 år. For Mette Bom havde som de fleste andre veluddannede danske kvinder liiiiiige noget, hun skulle ordne, inden hun gik i gang med at tænke på at få børn.

– I mange år havde jeg faktisk slet ikke noget ønske om at få børn – eller en mand for den sags skyld. Jeg var altid på arbejde og syntes, at det var skønt at føre valgkamp og skrive bøger. Det var dér, jeg lagde al min energi, og ellers var jeg sammen med mine venner, gik meget i byen og på café.

Først efter sin 35-års fødselsdag og fem års parforhold med kæresten, begyndte Mette Boms biologiske ur at sige tik. Og ja tak.

– Pludselig slog en selvisk tanke ned i mig: Jeg ville ikke være alene og ensom som gammel. Og så tog jeg beslutningen om at få et barn.

Kvinder med liv som Mette Bom har siden 1970erne rusket i befolkningsstatistikkerne. I 1967 var danske kvinder i gennemsnit 22,7 år, når de fik deres første barn. I dag – 32 år efter – er kvinderne op mod de 30, før de vralter ind på fødegangen første gang. Og det er ikke 42

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

usædvanligt, at kvinder omkring 40 sætter børn i verden. At være 40, fed og fertil er helt normalt.

Samtidig med at de førstegangsfødende bliver ældre, falder antallet af børn, der bliver født.

– Det er absolut det væsentligste mønster, jeg ser i befolkningsstatistikken for de seneste 50 år: At kvinderne får børn i en langt højere alder. Og jo ældre man er, når man får det første barn, jo færre børn vil man også kunne nå at få, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Otto Andersen.

Rige lande vælger børn fra I dag får danske kvinder i gennemsnit 1,8 barn hver. Det betyder i princippet, at den danske befolkning bliver en lille smule mindre år for år.

Når det handler om børnefødsler, er 2,1 nemlig det magiske tal. Hvis hver kvinde føder 2,1 barn i gennemsnit, reproducerer befolkningen sig selv, og folketallet holdes ved lige. Så i øjeblikket skrumper antallet af danskere år for år, hvis man altså ser bort fra indvandringen.

Hans Kornø Rasmussen er økonom og ph.d. i international øko-

nomi og har beskæftiget sig med befolkningsudvikling i over 30 år.

Han peger på, at Danmark er en del af en europæisk trend. I mange europæiske lande er fødselstallet nede på under 1,5 barn per kvinde.

Så sammenlignet med resten af Europa føder danske kvinder faktisk mange børn. I øjeblikket er der ingen af de 27 EU-lande, hvor befolkningen reproducerer sig selv. De eneste lande i den vestlige verden, hvor befolkningerne med nød og næppe reproducerer sig selv, er USA, Island og Tyrkiet. Her føder hver kvinde i gennemsnit 2,1 barn.

– Noget tyder på, at når samfund bliver rige, så vælger man børnene fra. I øjeblikket er hele den rige del af verden kendetegnet ved, at vi får få børn, og at levealderen er stigende. Det betyder, at Danmark og mange andre lande, bliver nogle stærkt aldrende samfund, siger Hans Kornø Rasmussen, der blandt andet har skrevet bogen ’Den danske stamme – En befolkningshistorie’ om den danske befolkningsudvikling siden istiden.

Han peger på, at de få fødsler og de mange ældre betyder, at velfærdsstaten, der tager sig af borgerne fra vugge til grav, for alvor er blevet nødvendig.

– Alle lever længere. Et stakkels enebarn kan ikke forsørge to forældre, fire bedsteforældre og 16 oldeforældre – og dobbelt så mange, hvis de er skilt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Derfor har vi brug for velfærdsstaten til at sørge for os, siger Hans Kornø Rasmussen.

Den perfekte børneplan Der er mange forklaringer på, hvorfor kvinder bliver ældre og ældre, før de får børn. Professor i sociologi ved Aalborg Universitet Lisbeth B. Knudsen, der er ekspert i demografi, peger på slutningen af 1960erne som skelsættende. Her blev det nemlig for alvor muligt at leve som selvstændig, enlig person og fravælge eller udskyde at få børn, hvis det var dét, man ville.

– Dengang blev det et grundvilkår, at alle – både mænd og kvinder – skal arbejde og forsørge sig selv. Der er næsten ingen kvinder mere, der vokser op og satser på at finde en mand, der kan forsørge dem.

Hele vores samfundsideologi går ud på, at hvert individ klarer sig selv.

Hvis man får børn tidligt, kan det være vanskeligt at få en uddannelse, 5 så man kan få et ordentligt arbejde, forklarer Lisbeth B. Knudsen. o k t o b e r 2 0 0 9 Ud & Se

43

Vi stiller også højere krav til både os selv og vores partner, end man har gjort før.

– Vi overvejer og planlægger, men der er kolossalt mange valgmuligheder. Derfor er det vanskeligt at finde ud af, hvornår tingene er perfekte nok til at få børn. Mange vil gerne have en stor lejlighed, den rigtige have eller lige rejse, inden de får børn, forklarer hun.

Hun peger også på, at mange lever sammen med flere forskellige partnere, inden de finder den rigtige.

– Så det handler også om, at en kvinde godt kan være parat til at få børn som 25-årig, men hvis hun ikke har en partner, hun mener, er den rigtige at få børn med, så er der jo ikke noget at gøre. Man kan ikke danse tango alene, siger Lisbeth B. Knudsen.

Når første barn er efternøleren Når kvinder bliver ældre, før de får deres første barn, har det konsekvenser. Fakta er, at ældre mødre kan have sværere ved at blive gravide. Risikoen for at barnet fødes med forskellige handicap stiger også med morens alder. Nogle når ikke at få alle de børn, de gerne ville.

Andre vælger at få deres børn meget tæt på hinanden.

Mette Bom er 39 lige om lidt, og sønnen Felix er to år. Indimellem føler hun sig som en gammel mor. Fx, når hendes jævnaldrende veninde, der har teenagebørn, får en efternøler.

– Jeg nåede lige at tænke, at det ville jeg også have om fem år. Men, selvom jeg føler, jeg er 25, så er jeg jo næsten 40 allerede. Så måske er Felix det barn, jeg nåede, siger hun.

Så der står altså ikke flere børn i Mette Boms kalender.

– Men man skal aldrig sige aldrig. Indtil jeg var langt over 30, var jeg

44

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

jo også sikker på, at jeg slet ikke skulle have børn. Og nu er det jo bare det bedste, der er sket i mit liv.

Vi kan uddø Omkring år 1900 fik en dansk kvinde i gennemsnit lidt over fire børn.

I de fattige 1930ere styrtdykkede normen til lidt over to børn per kvinde. Lige efter krigen fødte de optimistiske danske kvinder igen omkring tre børn. Det faldt nogenlunde støt indtil 1970, hvor der for første gang i det 20. århundrede blev født mindre end to børn per kvinde i Danmark. Lavpunktet blev nået i 1983, hvor der kun blev født 1,3 barn per kvinde, hvilket hensatte statistikkerne i en art demografisk granatchok. Hans Kornø Rasmussen kalder ligeud 1983 for en demografisk katastrofe. Formentlig udskød 1980er-kvinderne bare deres fødsler. Op gennem 1990erne har antallet af børn i hvert fald stabiliseret sig på lige under to per kvinde.

Teoretisk set er konsekvensen klar: Hvis danske kvinder bliver ved med at udskyde moderskabet og føde under 2,1 barn i gennemsnit, vil den danske befolkning i løbet af adskillige hundrede år uddø. Det er dog en meget hypotetisk udregning med uhyggeligt mange ubekendte, understreger eksperterne.

Ifølge Hans Kornø Rasmussen er der ingen grund til panik eller bekymring over, at folket skrumper, og at der bliver flere ældre og færre yngre.

– Vi får ganske vist et problem med aldringen kombineret med små ungdomsårgange. For eksempel når den rekordlille årgang 1983 de næste år skal udfylde jobbene efter den store efterkrigsårgang fra 1946, der går på pension. Men det er noget, vi kan løse teknologisk,

Og det er ikke usædvanligt, at kvinder omkring 40 sætter børn i verden. At være 40, fed og fertil er helt normalt. medicinsk og med indvandring. Og så skal efterlønsalderen og pensionsalderen selvfølgelig op, når vi nu lever længere, siger han.

At skrue på fødeknappen Der er heller ikke meget at stille op. Erfaringerne med at lokke kvinder til at føde flere børn tidligere er nemlig beherskede. Den daværende konservative familieminister Carina Christensen fik for et par år siden ørerne i det offentlige debatmaskineri, da hun opfordrede alle danske kvinder til at få tre børn. Meget tyder på, at opfordringen ikke var øretæverne værd.

– Det er kun marginalt, man kan påvirke børnetallet ad politisk vej.

Jeg tvivler på, om det ville have en effekt, selvom barn nummer tre så udløste en børnecheck på fx 100.000 kroner, understreger Hans Kornø Rasmussen. I Frankrig har man i mange år præmieret børnefødsler økonomisk. Men trods kontant belønning, reproducerer heller ikke franskmændene sig selv, omend de er meget tæt på.

Hans Kornø Rasmussen tror desuden ikke, at de danske politikere reelt er interesserede i at få sat antallet af børnefødsler i vejret.

– Børn koster det offentlige i form af pasning, skole, uddannelse, SU og alt det dér. Jeg tror, de danske politikerne er godt tilfredse med det nuværende niveau af børnefødsler, siger han.

Ser man det lave antal danske fødsler og den stigende fødealder i globalt perspektiv er det danske problem næsten latterligt. Antallet af mennesker på jorden eksploderer. Eksperterne håber, at det globale befolkningstal vil stabilisere sig på 9,5 milliarder mennesker omkring 2050. I øjeblikket er 41 procent af Afrikas befolkning under 18 år.

Afrika står i samme i situation som Europa for 100 år siden: For mange mennesker, for få ressourcer. Forskellen er bare, at europæerne udvandrede og erobrede og koloniserede verden, mens afrikanerne ikke har nogen steder at udvandre til. Men det er en helt anden historie.

– Og i dét spil er Danmarks befolkningsudvikling en meget lille brik, konstaterer Hans Kornø Rasmussen. ❧

o k t o b e r 2 0 0 9 Ud & Se

45

t e k s t b o l i n e s kov ly foto rasmus baaner

Der findes modelbyggere, og så findes der modelbyggere. Der er folk, som har nok i at købe et fabriksfremstillet samlesæt, og så er der de andre, de særlige, som støber deres egne gipsforme for at kunne fremstille korrekte miniaturekopier af fx en vandpumpe. Den slags, der kan være 13 år om at bygge en model af et skib, som er 48 gange mindre end originalen.

Eller bruge månedsvis på at designe bittesmå stole til spisestuen i et dukkehus.

Ud & Se har besøgt en meget lille verden fyldt med storslåede detaljer

Svend Blichfeldt, 50 år Uddannet arkitekt, har arbejdet som modelbygger i 20 år og har blandt andet bygget skalamodeller af Det Kongelige Bibliotek.

Arbejder for arkitektfirmaer som Arkitema og Schmidt, Hammer & Lassen. Ved at give arkitekters tegninger substans, kan en professionel modelbygger opdage, hvis en tegning ikke hænger sammen. Det kan en computervisualisering ikke.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg giver andre arkitekters tanker og ideer substans, og i praksis betyder det, at arkitekter henvender sig til mig for at få bygget en skalamodel af deres projekt.

Hvad fascinerer dig ved modelbygning?

At modelbygningen kan give dig virkeligheden. For mig er hver opgave i udgangspunktet ond. Det skal forstås på den måde, at man hver gang vil gøre sit absolut bedste, og derfor er det svært.

Hvorfor gider du, når det er så besværligt?

Fordi man kan komme tættere på essensen af, hvad der er arkitektur. Samtidig er jeg sjældent tilfreds med de færdige modeller, fordi jeg er perfektionist.

Hvad er det bedste ved modelbygning?

At man er med i processen ved skabelsen af nogle forholdsvis eksklusive ting. Det Kongelige Bibliotek bliver jo for søren kun bygget en gang.

Hvilke materialer bruger du?

Jeg bruger alle slags materialer, men jeg bruger altid de materialer, der skal til for at få ideen bag projektet til at træde tydeligt frem. Hvis det skal være i guld, er det sådan, selvom det er dyrt.

Bo Dyja, 46 år Har en 154 kvadratmeter stor modeljernbane i forholdet 1:45, som han har bygget på i 15 år. Bo Dyja bygger alt selv, og alt er historisk korrekt i forhold til den danske jernbane i perioden 1955-1967.

Hvordan kan det tage 15 år at bygge en modeljernbane?

At lave fx et tog til min modeljernbane er næsten som at lave et rigtigt tog – bare i mindre størrelse.

Et lokomotivhjul består af fire-fem forskellige dele, som jeg drejer, fræser og lodder sammen, og nogle af de store lokomotiver har 20 hjul.

Hvor mange timer bruger du på det om dagen?

Cirka tre timer, og i weekenderne kan det sagtens komme op på 20 timer.

Hvor mange penge bruger du på din hobby?

Det holder jeg for mig selv, fordi jeg har oplevet, at folk i miljøet er blevet misundelige.

Hvad er det mest ekstraordinære, du har lavet?

Det er nok lokomotiverne.

Det er dem, der tager længst tid, og der, hvor min perfektionisme kommer til udtryk.

Jeg har fx købt en speciel printer på eBay for at kunne få de helt rigtige tryk på togene.

Hvad siger folk, når du fortæller, at du har en 154 kvadratmeter stor modeljernbane?

Det er ikke noget, jeg fortæller folk som det første. Ofte bliver man sat i bås. ‘Nå, sådan et legebarn’ eller ‘idiot’.

Nogle tror, at jeg samler en togbane, men det er jo ikke bare det, jeg gør. Jeg genskaber noget fra fortiden, som kræver stor research, teknisk snilde, opfindsomhed, tålmodighed og gode hænder.

Lisbeth Regel, 65 år Har i de seneste to år bygget på et 1,5 meter højt dukkehus i fem etager i forholdet 1:12.

Lisbeth Regel er uddannet dukkemager med speciale i reproduktion af antikke dukker. Hun begyndte at arbejde med miniature for 10 år siden.

Hvor lang tid bruger du på at researche?

Jeg bruger cirka en tredjedel af den samlede tid.

Mine dukkehuse er inspireret af, hvordan ting så ud i 1920erne. Fx måtte jeg gå på museum for at finde ud af, hvordan en vaskevugge fra den tidsperiode så ud.

Leger du med dit dukkehus?

Nej! Man kan ikke lege med det, og det er bestemt ikke for børn. Man kigger kun.

Har du nogensinde følt dig misforstået i forbindelse med din hobby?

Da jeg skulle købe sort maling til mit flygel. Ekspedienten spurgte, hvilket mærke der var tale om, og så hev jeg et flygel op af tasken. Jeg tror, han forventede noget andet.

Hvordan har du lært dig selv at bygge små ting?

Jeg har altid været kreativ, men mange af tingene laver jeg to-tre gange, før jeg er tilfreds. Da jeg ikke kunne finde ud af at lodde på det tidspunkt, hvor jeg havde brug for det, fik jeg vores vvs-mand til at vise mig det.

Har du et yndlingsværelse i dukkehuset?

Det er dagligstuen, fordi der er så mange karakterdukker, som ligner mennesker. Mændene spiller kort, mens kvinderne drikker te i sofaen, og de har alle fået de helt rigtige udtryk.

J u n i 2 0 0 8 Ud & Se

49

Ove Andreasen, 69 år Byggede sit første modelskib i 1952. Har siden lavet godt 100 modelskibe, kirkeskibe og restaureringer, blandt andet en masteløs model i 1:48 af Solkongen Louis XIV’s skib Le Soleil Royal.

Hvad fascinerer dig ved modelskibe?

For mig handler det om at skabe en skibsmodel, som de gamle mestre kunne. Hvis man sådan rigtigt kigger på et flot, gammelt skib med master og tovværk, så kan man få en fornemmelse af et eventyrligt stykke arbejde. Som barn havde jeg min daglige gang på en havn, og der blev inspirationen født.

Hvordan gør du?

Jeg taget et stykke træ fra min bunke og saver, skærer og filer.

Ofte er det et stykke pæretræ, fordi man kan bearbejde det på alle leder. Jeg er en Ole Opfinder-type, og jeg prøver hele tiden at udtænke nye måder.

Jeg bruger fx tandlægebor, som man får lavet rodbehandlinger med, til at lave bittesmå huller, når jeg skal lave de meget små blokke.

Hvilket modelskib er du gladest for?

Prince 1670 fra den engelske flåde, som jeg brugte fem år på. Det var mit første vildt store stykke arbejde. Samtlige stykker tovværk, alt, blev minutiøst udført. Der er intet gætværk, alt er som på det virkelige skib.

Hvorfor orker du, når det er så besværligt?

Man kan måske godt tale om, at det er en besættelse for mig. Det er ikke bare skibe, men mine børn. Det er min sjæl, jeg putter i det. Jeg ynder at sige, at med disse mine hænder har jeg skabt disse kunstvær er .

50

Ud & Se J u n i 2 0 0 8

Sko, vil I leve for evigt? Vil I blive

ved med at påtvinge os

en holdning, der er alt andet end naturlig? Gå hellere ind i historien, og gør plads for fremskridtet. Fremskridtet, der bæres på foden, men som kommer hele kroppen til gode. Fremskridtet, der styrker musklerne, skåner ryggen og forbrænder flere kalorier. Sko, tiden er inde til, at I skal gå. Gerne langt væk, og kom ikke tilbage. I vil ikke blive savnet.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i l lu st r at i o n l a r s v e ga s n i e l s e n

Camilla Christensen om jalousien som ritual

D

e spiller tennis hver fredag formiddag.

De har baner klokken 10.30 og spiller præcis en time. De spiller med deres venner, Jens og Charlotte, han spiller med Jens, hun spiller med Charlotte, den første fredag i hver måned har de kun en enkelt bane og spiller double.

Bagefter, når de har været i bad, hun med Charlotte, han med Jens, spiser de frokost sammen alle fire. I klubben.

Med udsigt over søen. Røget laks. Asparges måske. Eller de nøjes med en hurtig kop kaffe, et glas juice, en kildevand, hvis det ene par skal noget. Så skilles de på parkeringspladsen. Jens og Charlotte sætter sig ind i deres bil, han og hun sætter sig ind i deres. De kører hver til sit.

De har en lang weekend sammen. Hver weekend. De holder fri om fredagen og arbejder hårdt ugens første fire dage, han elleve timer, hun ni. De har to klinikker og skiftes til at være der, hun er i Riisskov mandag og onsdag formiddag og torsdag eftermiddag, hvor han kører til Silkeborg, hun kører til Silkeborg mandag og onsdag eftermiddag og torsdag formiddag, hvor han er i Riisskov, men om tirsdagen er de sammen på klinikken i Riisskov, og her kaster hun ofte et blik ud i venteværelset, når en ny patient venter på ham.

Sommetider, ikke sjældent, afslutter hun en behandling lidt for brat og med et undskyldende smil for at nå at se hans næste patient, inden kvinden, det forekommer hende, at det altid er en kvinde, går forbi ham ind i behandlingsrummet. Han holder altid døren for patienterne, forekommende. Naturligvis. Det gør hun selv. Det bør man gøre. Det hører med til deres erhverv at være forekommende, at holde døren for patienterne.

Han ved ikke, at hun føler en ubetvingelig trang til at se hans patienter, inden de følger ham ind i behandlingsrummet, inden døren lukkes bag 52

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

dem, og ham. Eller hun tror ikke, at han ved det, hun tror ikke, at han lægger mærke til, at hun altid lige er et smut ude på gangen, i venteværelset, på vej ud i baglokalet, ud til Susan, sekretæren, ind i arkivet, på lageret, på toilettet, når han skal til at have en ny patient.

De passerer jo ofte hinanden, de smiler et hurtigt smil, et venligt smil, forekommende, det er man nødt til, når man arbejder sammen og er gift med hinanden, man kan ikke bare gå forbi uden at anerkende den andens tilstedeværelse, den andens eksistens, men kan heller ikke vise, at man er følelsesmæssigt tæt, det ville være upassende, bare et smil, hurtigt, venligt, forekommende. De har for længst fundet en modus, en måde at være en lille smule personlige, men stadig professionelle på, når de mødes steder, hvor også andre er til stede. Og hvorfor skulle han i øvrigt lægge mærke til, at hun altid er i nærheden, netop når han skifter patient? Hun er jo selv ude for at hente nye patienter ind dagen igennem.

Hun er lettet, når hans patienter er gamle, eller meget unge, på alder med deres egne børn, deres egen datter, omkring de tyve, op til femogtyve. Det er dem på tredive og derover, hun kaster et ekstra blik på, og især dem på hendes egen alder, især dem der er midt i fyrrerne, der måske nærmer sig de halvtreds, men som holder sig godt, dem der har bevaret en ungdommelig skikkelse, der ikke er blevet konede, ikke er holdt op med at interessere sig for deres udseende, men virker friske, sporty, casual. Dem, der ligner hende selv, det er dem, hun kaster et ekstra blik på, inden han med en forekommende håndbevægelse lukker dem ind i behandlingsrummet og lukker døren.

Hun tjekker deres data i ubemærkede øjeblikke, når Susan er til frokost, når hun skal tjekke en af sine egne patienters journal, hun tjekker deres alder, hun tjekker deres erhverv, især tandlæger, læger, advokater, kunstnere og journalister har hendes interesse. Kvinder med 5 status, kvinder med autoritet, med sprog og kreative evner. Også

Hun er fuldt ud klar over situationen.

Klar over, at hun er jaloux, at det er ved at blive en tvangstanke.

journalerne på de af hans kvindelige patienter hun aldrig ser, fordi de kommer til ham i Silkeborg mandag eller onsdag formiddag eller torsdag eftermiddag eller i Riisskov mandag eller onsdag eftermiddag eller torsdag formiddag.

Hun er fuldt ud klar over situationen. Klar over, at hun er jaloux, at det er ved at blive en tvangstanke. Hun indrømmer det blankt for sig selv.

Hun overvejer at opsøge en kognitiv terapeut. Tvangstanker kan man slippe af med. Man skal bare lære at tænke anderledes. Positivt. Tillidsfuldt især. At verden vil én det godt. Verden har jo altid villet hende det godt. Der er ingen grund til at tro, at verden på det punkt har skiftet mening.

Hun indrømmer det ikke for ham. ’Carsten,’ siger hun forsøgsvis til sig selv, når hun er på toilettet for at vaske hænder og friske sig op mellem to patienter og netop har set ham lukke en 46-årig blond læge ind, ved, at hun nu ligger på briksen, ’har du en affære med NN?’ Latterligt. ’Carsten, jeg er tvangsmæssigt besat af tanken om, at du har en affære med en af dine patienter. Har du det?’ ’Carsten, jeg er voldsomt jaloux ved tanken om, at du går i seng med en af dine patienter, ja, flere af dine patienter, hvad skal jeg gøre ved det?’

Men tænk nu, hvis han har en affære, hvis han går i seng med en af patienterne. Eller flere? Hvis det er NN, den blonde læge. Eller KK, den kvikke redaktør. Eller dem begge to. Eller SS, den fikse advokat, altid på høje hæle, altid med hudfarvede nylonstrømper, født 1961, hun har kigget efter i journalen, og hvem skulle have troet det, hun ligner en på 40. Hun studerer sit eget ansigt i spejlet, jo, hun har passeret de 45, det lader sig ikke skjule, ikke længere, især ikke efter en lang arbejdsdag, hun løfter brynene, måske skulle hun få løftet dem permanent, måske skulle hun få løftet det hele, både bryn og øjenlåg, hagen måske også. Det er jo efterhånden ikke noget særligt at få lavet den slags.

Hun sætter pris på sin mand, de har stadig et sexliv, ikke særlig ofte, ikke særlig vildt, men ømt, kærligt, blidt, han er en øm, kærlig og blid mand, han har gode hænder, det er netop det, han har, gode hænder, lange, slanke og følsomme, det er en af de ting, hun ikke kan få ud af hovedet, hans gode hænder, som stadig berører hende, også uden for sengen, et strøg over armen på vej ud i bilen, en let berøring af hendes kind efter aftensmaden, og som har holdt børnene så blidt, så ømt, da de var små, at hun næsten får tårer i øjnene ved tanken.

Og som nu berører alle disse ukendte kvinder, disse andre kvinder, han kærtegner dem, han er nødt til at kærtegne dem, han er nødt til at 54

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

stryge håret væk fra deres hals, når han skal massere deres nakke, ligesom han stryger håret væk fra hendes, ikke kun når han skal massere den, også når han vil give hende et kys, han er nødt til at lade hænderne glide ned langs deres rygrad, når han skal finde smertepunkterne, mærke deres holdning, deres problemer, han er nødt til at berøre deres lænd, deres balder, deres ben, når han skal behandle deres skavanker, han ser deres kroppe, de ligger på maven med balder og svaj og lår og ser ham ikke se dem, mens han beder om lov til at åbne deres bh, så han kan massere deres nakke, deres skuldre, det ømme punkt lige bag skulderbladene, og de siger ja, selvfølgelig gør de det, og måske håber de, at han mener noget andet, måske håber de, at han glemmer at lukke den igen, måske glemmer han at lukke den igen, måske glemmer han det med vilje, eller de ligger på ryggen med lukkede øjne og venter på hans hænder, og hans hænder ligger dér, på hendes lår, på hendes mave, lidt højere oppe, det er den blonde læge, bh’en er sort, han har med vilje glemt at lukke den, og måske åbner hun øjnene, måske møder hendes blik hans, hans hendes, måske nyder han at se dem, de andre kvinder, at berøre dem, kærtegne dem, måske forestiller han sig ting. Hun kan ikke lade være med at forestille sig de ting, han måske forestiller sig. Hun mærker en knugen i mellemgulvet.

Hun glemmer aldrig selv at lukke bh’en på sine kvindelige patienter, og hun forestiller sig ingenting, når hun masserer eller stryger, uanset om det er hr. Jensen på 77 eller Christian, den velholdte forsikringschef, der ligger på briksen, hun er professionel, og hun er simpelthen ikke interesseret. Hun har sin mand. Det er nok for hende. Det har det altid været. Foruden gode hænder har han gode øjne. Opmærksomme, velvillige, forekommende. Al den forekommenhed, al den venlighed, interesse, høflighed, belevenhed, alt det, hun selv faldt for, alt det, hun sætter pris på hos ham, er netop det, hun nu beklager hos ham, det, hun nu er lige ved at bebrejde ham, føler stærk trang til at anklage ham for: at han ser godt ud, høj, slank, sportstrænet, at han er opmærksom, elskværdig, forekommende, kultiveret, begavet, at han har så gode hænder, gode øjne, at han er en mand, man kan sætte pris på, når man er kvinde, en mand, de fleste kvinder finder tiltrækkende.

Det er langt ude med den jalousi, det er hun udmærket godt klar over.

Han er jo også professionel, og han har en høj moral. Det har han altid haft. Det er noget af det, der gør hende tryg ved ham. Han ville aldrig sætte sit professionelle liv over styr. Eller hendes. Deres professionelle liv. Eller deres private liv. Og slet ikke gøre børnene ondt.

5 De keder sig heller ikke, de har aldrig kedet sig. De har huset,

Efterår i farver!

Kager i farver

22 gram fedtfrihed

Prikker til din gode smag!

Funky 134 cm neon

Skolemad med håndtag

Teater i stuen

Vilde dyr søde dyr

Nærmest knæhøj

Ping pong ping pong

Plads på cykelstien

150 papirforme i fem farver til 10 kroner. Kagekrymmel til 10 kroner posen.

Kagemonster og en ildsprudlende drage på en metalmadkasse med håndtag. 20 kroner.

Værsgo at nyde en æblechip fremstillet af tørret æble. To poser for en tier.

Spil Mester Jakel derhjemme med de 10 cm høje dukker.

10 kroner stykket.

Perlepaletter

Vælg mellem fem forskellige farvekombinationer: Rød, lilla, grøn, brun og blå. 20 kroner.

Prikker på krus, skåle, grydelapper, grillhandsker og forklæder. Fra 10 til 30 kroner.

Leg safari eller bondegård.

Vælg mellem 12 forskellige dyr til en tier dyret.

Bordtennisbat med to bolde i pakken for 30 kroner.

Pakke med tre ekstra bolde for en tier.

Hvadbehar? Neonrør på fod. Lige til at sætte i en almindelig stikkontakt. Vælg mellem farverne du ser her.

100 kroner stykket.

Striber, harlekin eller prikker?

One-size strømper til lige under knæskallen for en tyver.

Dyt båt, pas på, for du har med garanti hørt mig komme. Cykelbåthorn 30 kroner.

Gør de store mestre kunsten efter

Her er skitsebøger, farver og pensler til at udfordre din kunstneriske nerve. Skitsebøger i tre forskellige størrelser til 20 eller 50 kroner. Vi har vand-, akryl- og oliefarver og tilhørende pensler til 20 kroner for en æske med 12 tuber eller en pakke med pensler. Hører du til dem der skal dække større flader har vi halvlitersflasker med akrylmaling til 30 kroner. Lærreder kan du få i flere størrelser og priser. Husk paletten til en tier. God efterårsferie!

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 02.10.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

foto p. w e s s e l

haven, vennerne, tennis, golf, rejserne, og børnene selvfølgelig, selv om Sofie lige er flyttet ud, den tredje, den sidste, de har penge nok, de er raske, de har det godt i hinandens selskab, de taler sammen, ja, de taler faktisk sammen, det er det vist langtfra alle, der gør, efter sü mange ürs Ìgteskab, de taler om deres arbejde, fag, fremskridt, kurser, og om børnene naturligvis, men ogsü om politik, de har altid vÌret enige, er af og til uenige i detaljen, aldrig om de store linjer, og om bøger, de lÌser begge to, helst biografier, og ser faktaudsendelser i fjernsynet.

De lÌser de samme bøger, de ser fjernsyn sammen, de er trygge ved hinanden, de passer sammen. Carsten og Andrea Kuhlau.

Han tog hendes navn, det blev hun glad for. Det var en gestus fra hans side, en markering af, at de hørte sammen, selv om hans eget selvfølgelig ogsü bare var Nielsen, dengang de mødtes, i Tisvildeleje. Han ligner sig selv fra dengang, fra den dag pü stranden, han er mørk som hun selv, altid lidt solbrÌndt, de er et smukt par, det har folk altid sagt, der bliver kigget, de holder sig godt. Han gør. Hun gør. Det gør hun jo.

Hun havde navnet, hun havde en arv, men han havde retningen, og

de har hinanden. De har hinanden, de har vÌret igennem meget, de er trygge i hinandens selskab, det har de vÌret i mange ür, og hvorfor skulle det ikke blive ved? Ingenting er forandret. Han har altid vÌret forekommende over for patienterne, deres sexliv har aldrig vÌret vildt, eller ofte, han har altid vÌret blid, imødekommende, interesseret i andre, büde privat og professionelt. Han er ikke anderledes over for hende, end han altid har vÌret. De spiller stadig tennis hver fredag, spiser frokost med Jens og Charlotte, elsker omtrent hver anden lørdag, han strejfer stadig ømt hendes kind med en finger og smiler. Han ser hende ofte i øjnene. Hans blik viger ikke. Det er ikke ham, der er forandret. Det er hende.

Hun afslutter sin patient i en fart og smutter ud i ventevĂŚrelset for at se, hvem hans nĂŚste patient er. Jeg, ved skranken, ny patient og netop i fĂŚrd med at udfylde det indledende skema med oplysninger til journalen â&#x20AC;&#x201C; journalist, 46, kvik i pĂŚren, fiks i tøjet, smerter over lĂŚnden â&#x20AC;&#x201C; løfter blikket og møder hendes. Der er ikke noget at tage fejl af. â?§

Camilla Christensen (1957) debuterede som digter i 1985 og har siden

Lars Vegas Nielsen (1968)

da udgivet en rĂŚkke digtsamlinger, herunder â&#x20AC;&#x2DC;Stakkels bobcatâ&#x20AC;&#x2122;, 2000. I

Uddannet pĂĽ Designskolen

1993 debuterede hun som romanforfatter og i 1996 som novelleforfatter.

i Kolding 1991-96 og har

Christensens sprog er ofte det talenĂŚre, der virker sammen med et klart

siden arbejdet som free-

formgreb og et højt tempo; man bliver hurtigt sendt videre i sÌtningerne.

lanceillustrator til aviser,

Hun har blik for de knap sĂĽ tydelige personer, fĂŚnomener og steder. I

blade og bøger. Bor og

september i ĂĽr udgav hun en ny digtsamling, â&#x20AC;&#x2DC;Fugl eller fiskâ&#x20AC;&#x2122; (aa).

arbejder hjemme pĂĽ Fyn.

NĂĽr kun det sundeste er godt nok! (%,4 Â&#x152;+/ WWW NATURLI FOODS DK

NATURLIâ&#x20AC;&#x2122; !,4%2.!4)6 4), +/-Â&#x2030;,+ 6%'%4!"),3+

.!452,) n DIT BIDRAG TIL GLOBAL ANSVARLIGHED s -AD TIL mERE

s -Â?LKEFRI s +OLESTEROLFRI s -ED OMEGA OG

s -INDRE #/ FORURENING 0LANT EN SPIRE FOR FREMTIDEN Art-ĂŠt

.ATURLI n GODT FOR DIG OG DINE

s -INDRE VANDFORBRUG

. !4 5 2 , ) | s 6 % ' % 4! " ) , 3 + s + / , % 3 4 % 2 / , & 2 ) 56

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9 Annonce_Layout_aug09.indd 1

8/10/09 3:42 PM

Regions- og kommunalvalget den 17. november 2009

Hvis vores indsats på Christiansborg for bedre ældreomsorg, integration og folkeskoler skal virke lokalt, så kræver det et stærkt Dansk Folkeparti – også i din kommune.

www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Therese Philipsens nye bog ’Den man elsker’.

Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

12; :.; 29@82?

A52?2@2 =5696=@2;

12; :.;

29@82?

8?6:6

58

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

Tak – med mere

Vi benyttede lyntog nummer 50,

på modgående tog på næsten alle

Ole Jensen

og skulle i Høje Tåstrup skifte til

stationer. Togføreren fortalte, at der

Gennem de seneste fire måneder

tog nummer 4669 mod Nykøbing

var signaluorden på Tureby station.

har jeg og/eller min hustru adskil-

F. Da vi passerede Ringsted, kunne

Efter Næstved blev farten sat op,

lige gange rejst mellem Nakskov og

jeg regne ud, at toget ikke kunne

men da var toget blevet 35 minutter

Århus. Rejserne har været meget

være rettidigt i Høje Tåstrup og nok

forsinket. Jeg fortalte togføreren,

spændende. Hvornår nåede vi

heller ikke være der, før toget mod

at vi skulle med Lollandsbanen fra

frem til bestemmelsesstedet? De

Nykøbing F. skulle afgå klokken

Nykøbing F. klokken 21.00, og at

planlagte forsinkelser – bus Ring-

19.17. Jeg kontaktede togføreren og

der kun var et minuts skiftetid, og at

sted-Næstved – kendte vi. Dertil

fortalte, at vi var tre personer, som

næste tog mod Nakskov først afgik

kom ofte uventede forsinkelser eller

skulle mod Nykøbing F. Han ville se

klokken 23.00, da det var lørdag.

rejse over anden rute – via Køge-

på problemet og give besked sna-

Efter Vordingborg gik togføreren

Roskilde eller Køge-Høje Tåstrup.

rest. Kort efter blev det i højttaleren

gennem toget og spurgte om, hvem

Togpersonalet taklede situationerne

meddelt, at rejsende til Sydbanen

der skulle videre fra Nykøbing F.

meget forskelligt. Nogle var meget

skulle komme til vogn 22 med

med tog og busser. Nogen tid efter

lidt meddelsomme, andre var flinke

deres bagage, da de skulle foretage

fik vi over højttaleren besked på, at

til ofte at orientere passagererne

hurtig udstigning i Roskilde. Tog

Lollandsbanen ikke ventede, men at

om forsinkelserne, disses årsag

nummer 50 standsede ekstraordi-

der var bestilt en stor taxa til passa-

og følgerne deraf. På vor rejse fra

nært i Roskilde, og seks personer

gerer til Maribo og Nakskov. Ligele-

Århus til Nakskov 8. august 2009

steg ud og kunne så nå toget mod

des var en taxa bestilt til passagerer

var vi heldige at have nogle kvikke

Nykøbing F. Med fire til fem minut-

til Marielyst og Gedesby. Det var en

og servicemindede togførere, som

ters forsinkelse gik det så mod

god og klar besked at få! Vi nåede

fortjener en stor tak for god hjælp.

Køge-Næstved med stop og venten

hjem til Nakskov 45 minutter

5

Oplev maskens magi på Glyptoteket 7.8 - 1.11

Smag mere på www.hojoster.dk Sprog- og Kulturkursus 2010 Oplevelsen for livet!

Lær mere om dit naboland. Højskolen Østersøen tilbyder intensive og spændende kurser, hvor sprog og kultur står i centrum.

Kurset giver viden om, og indsigt i - Tysk kultur - Berlin - Samfund og dagligdag igennem emnearbejde - Workshops - Ekskursioner Det daglige dansk/tyske samvær på skolen 4 uger: 3. januar - 30. januar 2010 4 uger: 31. januar - 27. februar 2010 4 ½ uger: 28. februar - 31. marts 2010 5 uger: 5. april - 8. maj 2010

SAMMEN OM LIVET 9 spændende kursusbreve om \Wc_b_[cªdijh[ aecckd_aWj_ed hecWdj_a e] _dj_c_j[j ªaedec_ j_fi \eh Wj bªi[ aedÆ_aj[h \ehl[djd_d][h e] WYY[fj" cc$ m [ til

eldi

ng ]

Ja tak – send mig venligst kurset Sammen om livet.

Kurset er gratis, jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr på 75 kr.

Gebyret indbetales på girokort, der følger med første kursushæfte.

NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY:

DK- 6200 Aabenraa · Telefon +45 7462 4700

Sendes i lukket kuvert til Korrespondanceskolen, Postboks 15, 2850 Nærum.

Du kan også tilmelde dig kurset på www.kskolen.dk eller tage det online på samme webadresse. o k t o b e r 2 0 0 9 Ud & Se 59

Nødråb fra vegetar

få et vegetarisk alternativ til jeres

Signe Bjerregaard

mad i salgsvognen, det ville gøre

Jeg rejser tit mellem Sjælland og

jeres image endnu grønnere.

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Jylland, og jeg oplever nærmest aldrig problemer. En ting har

5 Tak for din henvendelse. Jeg

dog undret og irriteret mig en

beklager, at vi ikke har kunnet leve

smule, og det er udvalget af mad

op til dine forventninger. Internt i

i salgsvognen. Jeg prøver at leve

DSB arbejder vi intenst på at skabe

en vegetarisk livsstil, men når jeg

et godt sortiment og servicekon-

rejser med DSB og skal have en

cept. Vi vil tilgodese så mange

sandwich eller salat, er det ikke

ønsker og behov som muligt og

muligt at få noget mad uden kød.

med en kvalitet, som alle kan være

Jeg er godt klar over, at man kan

tilfredse med. Vi har dog en barri-

pille kødet fra, men jeg vil mene

ere i togets indretning. Vi har be-

at det ikke er umuligt at lave en

grænset opbevaringskapacitet og

at vi kan udbyde disse produkter

dog på en løsning, hvor man vil

lækker vegetarsandwich, uden

kølefaciliteter. Efterspørgslen på et

i toget. Gjorde vi det, ville det

kunne forudbestille disse produkter

at det koster ekstra og er alt for

sortiment til vegetar, lacto, kosher

betyde, at vi efterfølgende skulle

via internettet.

besværligt. Jeg synes, at I skulle

osv., er desværre ikke stor nok til,

kassere usolgte varer. Vi arbejder

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Gør din krop til det bedste sted at leve

www.alprosoya.com

Fordele ved Alpro soya • 100% vegetabilsk

Alpro soya Yofu: vegetabilsk alternativ til yoghurt

• 0% kolesterol • Fri for mælk og laktose • Indeholder naturligt Omega 3 & 6

For mere information: Naturli’ Foods tlf.: 86148300 eller e-mail: info@naturli-foods.dk li-foods.dk 60

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

forsinket, og følte, at togpersonalet

pĂĽ grund af forsinkelser, som DSB

havde taget hĂĽnd om os. Derfor

har ansvaret for, hvad gør man sü?

vil jeg hermed takke personalet i

Bliver ens billet ugyldig? NĂĽr man

togene 50 og 4669 lørdag 8. august

køber en DSB Orange-billet pü net-

for god service.

tet har man, sĂĽ vidt jeg kan se, ikke mulighed for selv at indlĂŚgge ekstra

5 Tak for din henvendelse. Spor-

omstigningstid. Det er heldigvis en

ombygningen pĂĽ Sydbanen har over

tĂŚnkt situation, og de fleste DSB-

sommeren skabt mange udfordringer

medarbejdere er til at tale med,

for de rejsende. Jeg er glad for, at

men det ville vĂŚre rart at vide, hvad

jeres rejse endte godt, og togper-

reglerne er pĂĽ dette omrĂĽde. PĂĽ

sonalet har løst puslespillet pü en

forhĂĽnd tak.

professionel og serviceminded mĂĽde.

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Ronds de jambe par terre.

En dedans.

En dehors.

Battement fondu en croix I nĂŚste nummer af Ud & Se kan du komme i selskab med en rigtig ballerina.

SANG

musik

5 Tak for din henvendelse. Hvis DSB er ĂĽrsagen til forsinkelsen, og du der-

Orange forsinkelser

for ikke nĂĽr din videre togforbindelse

Nikolaj Holm

pĂĽ en DSB Orange-billet, sĂĽ kan

Jeg kom pĂĽ grund af sommerens

billetten benyttes i det efterfølgende

mange forsinkelser til at tĂŚnke pĂĽ,

tog. Du mĂĽ kontakte vores medar-

hvad der sker, hvis man pĂĽ en tur,

bejder i toget, da din pladsbillet ikke

hvor man har en DSB Orange-bil-

gÌlder i det efterfølgende tog. To-

let, bliver forsinket, sĂĽledes at man

gets personale vil da hjĂŚlpe dig med

misser forbindelsen til det nĂŚste

at finde en siddeplads i det omfang,

tog? En DSB Orange-billet gĂŚlder

det er muligt. Du har ikke selv mulig-

jo til nogle bestemte pladser pĂĽ

hed for at ĂŚndre omstigningstiden,

helt bestemte afgange, men hvis

nĂĽr du reserverer pĂĽ nettet.

disse afgange ikke passer sammen

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Mastodonterne prĂŚsenterer Astrid Lindgren og Sebastians musical-succes

teater dans

Koncertsalen i TIVOLI 8. - 18/10 (i efterürsferien) ¡ ronja.dk Sponsorer: Grønne Gaarden ¡ PricewaterhouseCoopers Novasol ¡ Bisca A/S ¡ Dansikring Direct A/S Mediesponsor: Berlingske Tidende

lyd

Symbiolactis

â&#x20AC;&#x201C; din genvej til en glad mave TIL BĂ&#x2026;DE UNGE OG Ă&#x2020;LDRE

til et ophold eller besøg?

A52?2@2

Holger Ruppert,

FĂĽs hos Matas, i helsekostbutikker og pĂĽ www.dkpharma.dk DANSK FARMACEUTISK INDUSTRI A S s 4LF

12; :.; 29@82?

Symbiolactis er en probiotisk tyggetablet med vaniljesmag og hele 5 forskellige mÌlkesyrebakterier, som kan hjÌlpe dig til at genoprette og vedligeholde den naturlige bakterieflora i tarmen. Tyggetablettens mÌlkesyrebakterier er syreresistente, sü de ikke angribes af mavesyren. Det giver dig sikkerhed for, at alle bakterierne nür helt ned i tarmen, hvor de skal gøre godt.

A52?2@2 =5696=@2;

12; :.;

29@82?

8?6:6

Hos NordsjĂŚllands Politi stĂĽr alt pĂĽ gloende pĂŚle, da den 11-ĂĽrige barnestjerne Cecilie forsvinder sporløst pĂĽ vej til skole. Da der opstĂĽr mistanke om, at en international bande stĂĽr bag, tilkaldes forstĂŚrkning fra NEC â&#x20AC;&#x201C; en ny specialafdeling under Rigspolitiet.

HĂ&#x2DC;JSKOLEN

Tlf. 74 83 01 04 www.musikogteater.dk

F[efb[Ă&#x160;iFh[ii o k t o b e r 2 0 0 9 Ud & Se 61

for børn ...

Det er jo lystigt at gå i tivoli. Det er næsten aldrig farligt. Næsten aldrig …

Lortehjorte Omrejsende tivolier er geniale. I hvert fald er de mere praktiske end omrejsende byer. Det tænker Benni, mens han cykler gennem skoven.

Selvom hans by er ret så lille, ikke en gang en by, nærmere en flække, ville det nok tage noget tid at pakke det hele ned, postkasser, grise og fugleskræmsler.

I hans lomme brænder to tyvere, men ikke ret meget længere, for nu er han endelig fremme ved marken, hvor tivoliet har slået sig ned hver eneste sommer, så længe han kan huske. Det skyller ind over ham. Lugten af popcorn, ponyer, man kan ride på, og parfume fra piger, der også har cyklet langt for at komme i tivoli. Benni skal ikke ride på ponyer og han skal da slet, slet ikke spilde tid på piger. Han går målrettet forbi vognen med glinsende røde slikæbler, stærkmandsprøven og tombolaen. Han skal skyde.

Hvert år. For det må han ikke derhjemme.

Han smækker tyverne på disken og manden i skydeteltet giver ham geværet. Inde på bagvæggen kører en hel masse hjorte forbi i en skovkulisse. Bang! Han rammer. Bang! Bang! Hvert år rammer han. Lortehjorte, ned med nakken.

20 hjorte senere har han meget røde kinder og slæber sin kæmpestore bamsepræmie efter sig.

Han er helt udmattet. Det er i grunden underligt, man kan blive så sur på nogle paphjorte, tænker Benni og sætter bamsen på bagagebæreren, inden han cykler hjem.

Skoven er lukket og slukket, ikke mere sol.

Stammerne står sorte, og Benni får tårer i øjnene af vinden. Og dér … var der ikke noget, der bevægede sig? Han gnider øjnene. Og så ser han den igen, den mørke skikkelse. Bang, siger det pludselig. Der er nogen, der skyder! Benni pisker af sted, som om skoven var sort fløde, han skal væk nu. Bang! Bang! Bang! Bamsen er ramt, det hvide fyld vælter ud af et stort hul.

Skikkelsen står midt på vejen. Bennis dynamolygte lyser på den, inden han bremser op.

Det er en hjort med et gevær. Faktisk en hel flok hjorte med geværer.

– Vi så dig.

– J-j-eg har ikke gjort noget.

Hjortene griner.

– Vi så dig i vores kikkerter, du skød i teltet.

20 hjorte.

– Det var jo bare paphjorte!

– Jaah, men det er tanken, der tæller, siger den største hjort.

– I må ikke skyde mig, græder Benni. – I må få bamsen. Jeg vil gøre alt. Bare I ikke skyder mig.

Hjortene sænker geværerne og stikker gevirerne tæt sammen.

– Okay. Du går fri. På én betingelse.

Dagen efter åbner Bennis ikke-omrejsende tivoli ude i laden. Han har virkelig travlt, for han er den eneste, der er til at betjene slikboden og tombolaen, hvor man kan vinde alle de bamser, Benni selv har vundet engang, og skydeteltet, hvor hjortene skyder efter små papdrenge på cykler. De elsker slikæbler og popcorn, og efterhånden hygger Benni sig også. For hjortene har penge. Han kan allerede redde mærke tyverne brænde i lommen. Bare tivoliet snart kommer tilbage …

Bogsta verne i skyern danner e et ord der ha noget r med T ivoli at gøre – hvilket?

tekst tina schmidt

Hvilken hjort er identisk med mig?

Hvor mange ig! mm skovtrolde ..so kan du finde?

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Du har sikkert hørt om Tivoli i København, måske har du også været der? Men der findes masser af andre tivolier. Også den slags, der rejser rundt hele sommeren, så folk i hver eneste lille flække kan skyde i teltet som Benni og køre i radiobil og vinde bamser. Tivolier har eksisteret i mange, mange år, og i helt gamle dage rejste man også rundt med skæggede damer og alt muligt. Kort sagt: alt det, der var ukendt.

Det ville folk gerne betale for at se. Tivoli er også navnet på en by i Italien – og på Ærø. Gad vide, om de omrejsende tivolier kører til Tivoli, eller om de kører udenom?

Løsninger: Ord i skyer: Ballongynge. Hjorten nederst til venstre. 19 skovtrolde

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

givenged.dk

www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Supreme Køkkenmaskine til en værdi af 2.199 kroner.

1

Let Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Anders Thuen, Aalborg Lis Eckwerth, København V Løsningsord Sensommervejr

1

Vindere af krydsord 8/2009 Vinder af 1.-præmie: Inger Larsen, Århus N

Svær

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. november. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 10/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 12/2009.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

På sporet af gode oplevelser - hop af toget i Esbjerg eller Vejle

SHAKIN’ STEVENS Lørdag den 10. oktober kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg

THRILLER LIVE Lørdag den 7. november kl. 20.00 Vejle Musikteater

LORD OF THE DANCE Torsdag den 28. januar kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg Fredag den 29. januar kl. 20.00 Vejle Musikteater

LARS H.U.G. Fredag den 16. oktober kl. 20.00 Musikhuset ‘Esbjerg Torsdag den 22. oktober kl. 20.00 Vejle Musikteater, Jacob Gade Salen

MICHAEL FALCH Mandag den 9. november kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg

HIGH SCHOL MUSICAL 2 Onsdag den 24. februar kl. 19.00 Torsdag den 25. februar kl. 19.00 Musikhuset Esbjerg Torsdag den 18. marts kl. 19.00 Vejle Musikteater

KARLAS KABALE Tirsdag den 3. november kl. 18.00 Musikhuset Esbjerg

ANNA KARENINA Tirsdag den 17. november kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg Onsdag den 18. november kl. 20.00 Vejle Musikteater

JOSÉ CARRERAS Torsdag den 13. maj kl. 20.00 Vejle Musikteater

Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, 6700 Esbjerg, Tlf. 76 10 90 10 Vejle Musikteater, Vedelsgade 25, 7100 Vejle, Tlf. 79 43 20 30

om lidt Teknologi og tendenser

En spion i nylon Hvis naboens hæk har vokset sig for høj til, at du kan følge med i, hvad han laver, har du brug for en spion forklædt som drage. The Spy Kite, der er lavet af nylon, er udstyret med et digitalkamera og kan indstilles til at tage billeder med et interval på 15, 30, 60 eller 90 sekunder. Når spionen kommer ned fra luften, slutter du den til din computer, og så kan det nok være, at du kan finde ud af, hvordan naboen passer sin køkkenhave. hammacher.com – søg på ’kite’

LaserCykelsti

Hvordan kan vi egentlig vide, om Jorden ikke er en anden planets helvede?

Aldous Huxley, britisk forfatter og filosof (1894-1963)

Der er godt nyt, hvis du er træt af, at kommunen endnu ikke har fået opmalet en beskeden del af vejen til cykelsti. Lightlane er nemlig navnet på et lille apparat, som med rød laser kaster lys på vejen omkring dig og gør bilister opmærksomme på din eksistens – cykelstien er din helt egen og kan tages med overalt. Men cykl ikke for langt ud på landet, for batteriet holder kun i tre timer, før det skal oplades igen. lightlanebike.com

t e k s t b o l i n e s kov ly i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

Blinkblink Din elektroniske kalender minder dig om dit

I seng med solen

næste møde, mens en mobiltelefon minder dig

Designer Diana Lin har skabt

om, at du skal til svømning. Men hvem husker

solskinspuden, der er uundværlig

dig på at blinke? Et japansk optikerfirma har

for folk, som går rundt og savner

opfundet blinkebrillen til ham eller hende, der

solen om vinteren. Den plyssede

bruger mere end almindeligt meget tid på at

pude indeholder æggeformede

stirre ind i en computerskærm. En sensor på

hylstre med små batteridrevne

brillen registrerer, hvor lang tid der går imellem

pærer, der afgiver et lys, som til

dine blink, og går der mere end fem sekunder,

forveksling minder om solens

begynder højre brilleglas at dugge. På den måde

varme stråler. Puden kan kram-

er du tvunget til at blinke, og det er godt, for

mes og eventuelt også bruges

ellers udtørrer dine øjne.

som natlampe.

gizmodo.com – søg på ’wink glasses’

dianalindesign.com

66

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 9

Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles?

27/11, 4/12, 5/12

11/12, 12/12

Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, som har problemer med hørelsen

Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet.

Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

E FLER ERS? P 0 END 4 G RIN FOR D! I T LBU

“Den bedste julefrokost vi har haft” ON-Off Media

“Super Arrangement-vi ses til næste år” TP Networks

“Stor kompliment til arrangørerne” Børsen

“Fantastisk aften” By og Boligadministrationen

www.Juleshow09.dk

tlf 35 24 08 50

10

Vi gemmer din garanti

GarantiHotel.com

www.

nu er det slut med ikke at kunne finde dine garanti- & reklamationsbeviser, når du har brug for dem!

oktober 2009

så nemt er det...

1. Opret dit Garanti Hotel på www.GarantiHotel.com - det er gratis 2. gem de garantibeviser, du har derhjemme på dit Garanti Hotel - det er gratis 3. Snart vil du også kunne få dine garanti- og reklamationsbeviser sendt direkte ind på dit Garanti Hotel fra butikkerne, når du handler.

læs mere på www.GarantiHotel.com Der trækkes lod om et ophold for 4 personer i 3 dage i Lalandia Rødby eller Billund i grøn periode. den heldige vinder findes 1. november og får direkte besked.

Vinderen offentliggøres på www.GarantiHotel.com

!

D N is på & VI

t T gra er, l E e OPR GarantieHl.cootm i orketnocben

i t it age ur o d d k H t 3 n i e t i Opr .Garan du i ko soner r r www ltage 4 pe r e o så d hold f p et o m o otel . ti H cen ran urren a g et nk ede isk i ko r e l l at du a tom Har du au ager delt

Du er nok bare konfliktsky?

– Vær ikke for sikker på det 2 0 0

9

LO-fOrmand haraLd børsting