UD & SE - Passagermagasin - Marts 2010 - DSB

13

JYSK.dk/elev

ER DU KLAR TIL AT TAGE FAT?

Louise fra Holstebro er kåret som årets elev Læs mere: JYSK.dk/elev

JYSK SØGER 100 ELEVER

MARK: “ DET ER SJOVEST PÅ TOPPEN”*

En af landets mest anerkendte uddannelser åbner op for nye elever.

Et stærkt fællesskab i en verdensomspændende virksomhed gør JYSK til en attraktiv elevplads.

Vil du have en uddannelse i en virksomhed, hvor du selv sætter begrænsningerne, så søger JYSK nu 100 elever.

JYSK har cirka 1.650 butikker i over 30 lande og åbner i gennemsnit tre butikker om ugen rundt om i verden. Derfor får du uanede karrieremuligheder – blandt andet i udlandet, som butikschef eller hvis du er på jagt efter et godt fast job i Danmark.

“Vores elevuddannelse er særdeles attraktiv, og vores folk er meget eftertragtede, når de får eksamensbeviset i hånden. Heldigvis beholder vi de fleste selv,” siger Jørgen Olsen, uddannelsesleder i JYSK.

* Daglig konkurrence mellem butikkerne giver førsteårselev Mark Brokholm ekstra motivation.

Læs mere: JYSK.dk/elev

Et godt valg I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv bekræfter uddannelseschef Svend Berg, at en elevuddannelse fra JYSK hører til helt i toppen.

“Jeg har fulgt elevuddannelserne i detailhandelen i mange år, og her er JYSKs uddannelse en af dem, jeg gang på gang fremhæver som velorganiseret og fagligt velfunderet. Uddannelsen er i høj grad moderne og fremadrettet og sikrer, at de unge får de kvalifikationer, der skal til for at være kompetente og eftertragtede i dansk detailhandel. Derudover vil JYSK som international virksomhed altid være attraktiv som uddannelsessted for unge med drive og ambitioner,” siger Svend Berg.

Skole får nye omgivelser

På JYSK Academy kan eleverne spille squash, tennis, golf eller pool i fritiden.

Læs mere: JYSK.dk/elev

Begyndte selv som elev

Lars Larsen ejer i dag en koncern med 15.000 medarbejdere.

Læs mere: JYSK.dk/elev

trentemøller

Find ansøgningsskema på:

JYSK.dk/elev

‘Dethaarder har jeg Bertel

det egentlig ret ’Jeg fint har med aldrig – været sådan intrigant.

Aldrig’ at være lidt

22 00 11 00

ja n ua r 2 010

imellem det hele’ m a rt s 2 010

GRAPHIC DESIGN BY WWW.ANETMAI.COM

NY PICANTO med 7 års gArANTI INKLUSIV NÆSEHÅRSTRIMMER

NY SAMMENSÆTNING, uNIK fAbRIKSGARANTI

MILJØBEVIDST 114 G CO2 PR. KM

ATTRAKTIV FORSIKRING

RUMMELIG MINI BIL

PRAKTISK BYBIL

20,8 KM/L*

PRIS FRA 94.999,-

PHILIPS-shaver HQ8241 Speed XL-skær giver 50% større barberingsflade.

Super Lift & Cut-system sikrer en meget tæt barbering.

Opladelig Vaskbar

· ·

999,7 ÅRS FABRIKSGARANTI Den omfattende nye 7 års KIA garanti er bilbranchens absolut længste fabriksgaranti.

Find din lokale punkt1 på www.punkt1.dk

SE MERE PÅ WWW.KIAMOTORS.DK Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: *eu-norm 20,8 -16,7 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 -137 g/km. den 7 årige fabriksgaranti – maks. 150.000 km gælder i henhold til KIA’s garantikontrakt. For at opnå KIA’s ansvars- og kaskoforsikring med fast årlig præmie på kr. 2.995 (selvrisiko kr. 5.000) i tre år skal du være fyldt 25 år og kunne dokumentere minimum 3 års skadefri kørsel. gælder ved køb af de nye modeller af KIA Picanto, rio, cee’d og soul. se mere på www.kiamotors.dk/forsikring.

Indhold

4 8 16 30 36 42 50 52 56 60 62 64 66

m a rt s 2 010

Om DSB Ned i mørket 1,2 kilometer under jorden graver 383 svenskere efter zink

16

Enspænder Interview med Bertel Haarder Hårdt arbejde Mød fem mennesker, der har arbejdet med hår tilfælles Med løg på Det’ løgn! Nej, det er det ikke.

Feature om det, vi alle gør Ex archivo medico-historiali Det er ikke småting, der gemmer sig i de medicinhistoriske arkiver Profil Mød foley-artist Torben Greve Novelle Anders Bodelsen fortæller historien om dirigenten Skriv til DSB Børnesider Det er ikke alt, der skinner, som er guld. Det kan også være rav

alene på isen Nogle skælder ud, ja ligefrem hader.

Andre respekterer og beundrer. Bertel Haarder er ikke som de andre.

Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Christian Graugaard skriver til dig fra det store venteværelse

som at trække vejret Vi lyver, når vi siger, at vi ikke lyver, for vi fortæller alle sammen løgne.

Hele tiden. Men er det et problem?

36

En hane skulle man tro ... ... nej, der er faktisk tale om en høne. I jagten på svar har forskere i årenes løb eksperimenteret med lidt af hvert.

Vi er dykket ned i medicinhistorien.

42

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen (vikar Flemming Dupont), journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Boline Skovly, journalist Ida Nyegaard Espersen.

Korrektur ved Anders Abildgaard. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: JungerstedVermø ApS, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 680.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Bertel Haarder fotograferet i København af Joachim Ladefoged.

foto P e t e r C l a u s e n

om DSB

Gratis med S-toget

en udsat kyststrækning mod

Som noget nyt er det gratis

stormflod og oversvømmel-

at hoppe på S-toget den

se. Den grønne sms-billet

første søndag i hver måned.

til transport i hovedstaden

Tilbuddet gælder resten af

var et samarbejde mellem

året. Husk dog at indløse

Scan med din mobil

billet, hvis du skal med øv-

Nu kan S-togs-kunder scanne sig til trafikinformationen med mobilen via stregkoder i

skaberne i hovedstadsom-

rige tog, metro eller bus.

gratisaviserne. På den måde kan man få opdateret information om planlagte ændringer i

rådet, herunder DSB og DSB

forbindelse med sporarbejder og lignende, mens man er på farten. I Urban og metroXpress

S-tog.

Seniorrabat

CARE Danmark og trafiksel-

findes der annoncer med en 2D-stregkode, som man scanner med sin mobil, hvorefter man

Fra 1. januar 2010 kan man

modtager et link til mobilsite med trafikinformation. Kan din mobiltelefon ikke scanne, kan

Mindre forurening

købe et InterRail Global Pass

man også få trafikinformation via sms. Se hvordan på dsb.dk

Fra marts vil DSBs ME-loko-

med 10 procent rabat, hvis

motiver forurene væsentligt

man er over 60 år. Fx sparer

mindre. DSB har valgt at

man cirka 300 kroner på

forsyne 20 lokomotiver med

et InterRail Global Pass på

et emissionskit fra loko-

første klasse med fem rej-

motivfabrikken EMD i USA.

sedage inden for en periode

Kittet betyder, at forure-

på 10 dage. Med et Global

ningen med kvælstofilter

Pass kan man rejse i næsten

(NOx) mindskes med cirka

alle europæiske lande. Det

34 procent, og forureningen

eneste, du skal tage stilling

klik ind under fanen ’Send

chokoladepapir, plasticlåg

tog i Øst samt togene på

med sod (partikler) bliver

til, er, hvor længe du vil

os en grøn idé’. Din idé har

fra mælkekartoner og meget

Sydbanen (Ringsted-Rødby

cirka 37 procent mindre.

være væk, og hvor mange

mulighed for at blive måne-

andet mærkeligt. Se mere

Færge). Alle ændringer kan

Også mængden af ufor-

rejsedage, du vil have på din

dens idé, og så præmierer

på jernbanemuseum.dk

man finde på dsb.dk

brændt olie i udstødningen

tur. Se mere på dsb.dk

vi med et 10-turs-kort til

Sporarbejder

Grøn sms

Fra slutningen af marts og

Hver gang der blev solgt

til 1986, før der blev stillet

henover påsken forventes

en sms-billet i december

krav til udstødning.

En god idé!

Standard-rejser i Danmark.

bliver mindre. Lokomotiverne er leveret i årene 1981

I 2010 vil DSB fortsat arbej-

Togudstilling

de på at blive en grønnere

På Danmarks Jernbanemu-

der sporarbejder mellem

til tog, busser og metro i

virksomhed. Derfor opfor-

seum i Odense kan man

Roskilde og Holbæk, og det

hovedstadsområdet, blev

Cykler hele året

drer vi alle til at komme

indtil udgangen af maj se

betyder ændret køreplan på

der givet to kroner til et

Ordningen, der giver mulig-

med gode ideer til, hvordan

masser af modeltog, der

strækningen. For dem, der

kystsikringsprojekt i Viet-

hed for at tage cyklen gratis

vi kan blive bedre. Hvis du

er bygget af skrot. Model-

skal ud at rejse påskelørdag

nam. Indsamlingen betyder,

med i S-toget, er blevet

har forslag, der omhandler

togene er bygget historisk

og -søndag, er der også kø-

at der nu bliver plantet

forlænget, så den nu gælder

tog, stationer og miljø, så

korrekte, selvom de er

replansændringer. Det gæl-

363.622 mangrovetræer,

i resten af 2010, og ikke kun

log ind på dsb.dk/miljo, og

lavet af fx gamle øldåser,

der lyntog og internationale

som er med til at beskytte

frem til foråret.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Få op til 50% rabat på togrejser 16-26 år eller på SU? Køb dit DSB WildCard med det samme for kun 180 kr. og kom billigere til oplevelserne.

Køb på mobilen nu!

1 2 3 Skriv WILD [CPR-NR] [FULDE NAVN]

Send til 1412

Modtag og bekræft sms med JA indenfor 5 minutter

Prisen for et DSB WildCard er 180 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Tlf. 70 13 14 15. Find mere information på dsb.dk/wildcard.

Mod Luleå Kiruna Narvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains Umeå

Øresund direkte dagtog Oresund daytime trains Øvrige dagtog Other daytime trains

Oppdal Nattog Night trains Færge Ferry Otta

Ånge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

Norrköping

Trollhättan

Stavanger

Skövde

Kristiansand

Nässjö

Göteborg

Frederikshavn

Linköping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Århus

København

Flensburg

Niebüll

Kiel

Lübeck Hamburg

Bremen

Groningen

Hannover Wolfsburg

Münster Bielefeld Utrecht

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

Nürnberg

Kraków

Praha

Würzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

Düsseldorf

Köln

Plzen

Brno

Karlsruhe Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

Poznán

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Berlin

Cottbus

Rotterdam Eindhoven

Hässleholm

nd ö Lu l m p a u M str a K

Tønder

London

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Amsterdam

Alvesta

Strasbourg

Stuttgart

Salzburg

Freiburg Basel Genève

Bratislava

Regensburg

Wien

Linz

Budapest

München

Zürich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

DSB Design • D & L • 07.2009

Zagreb

HAMBURG Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

BERLIN

249 299

Pris pr. person/specielle regler/begrænset antal pladser

Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

DSB Orange UDLAND

349 399

Pris pr. person/specielle regler/begrænset antal pladser

Køb billet på 70 13 14 15, større stationer eller DSB Rejsebureau Se flere tilbud på www.dsb.dk/tyskland

Spirende marts Flyvende elefant?

Æg med personlighed

Kuffert til småfolk...

Så er det nu!

Bærbar

Træd frem

Total bomuld!

Køb ind i farver

Se lyset

Æske med kontrast i

Nej, hane der spiller musik og danser til. Klem den på vingen, så skal du bare høre.

50 kroner.

Mulepose i koral, lilla og grøn. 10 kroner for evnen til at bære meget på en gang.

Retrolampen fås også i turkis, orange, grøn og hvid. En gam­mel halvtredser stykket.

Mal dine egne æg. Pakke med to påskeæg og til­ hørende maling og pensel.

20 kroner.

Ballerinasko i grå med orange neonkant og sort med gul neonkant. Størrelse 36-40.

50 kroner.

...der skal starte på livets store rejse. Fås også i lyserød. 20 kroner stykket.

Kæmpe bomuldstørklæde i koral, lilla og pink. 100 x 180 cm 30 kroner.

Æsker i seks forskellige størrelser og farver. 10 kroner stykket uanset størrelse.

Evighedsblomster Klarer sig helt uden vand, sol og kær­lighed. To kirsebærgrene eller en pæon for 10 kroner.

Tilbuddene gælder fra d. 26.2.2010 og så længe lager haves.

Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Havefrø uden kvæk

Vælg mellem 14 blomstereller grøntsagsfrø, og få verden til at blomstre og gro. Tre poser 10 kroner.

Forårsskål

Melaminskåle i grøn, pink, orange og gul. Fås i to størrelser til 10 og 30 kroner.

Kaffe til alle!

Termokanden har plads til to liter kaffe og fås i lyseblå, lyserød og lilla. 50 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Kylling med lange ben, som den har fra onklen, som var struds. 20 kroner.

Læderpungen fås i to størrelser i mange farver. 20 kroner for den lille og 30 for den store.

foto og tekst jeppe b øj e nielsen

Den svenske minelandsby Zinkgruvan ligger 250 kilometer vest for Stockholm og langt væk fra alting. Stort set alle landsbyens 383 indbyggere arbejder dybt nede under jorden. Ligesom deres forældre gjorde før dem Der er helt mørkt i den beskidte og tætpakkede elevator. 15 trætte mænd og et par kvinder med hjelm og pandelygter mumler stille, mens det går nedad og nedad. De våde vægge suser forbi med seks meter i sekundet.

Det trykker for ørerne. Lige så lydløst som maskinen startede, lige så stille standser den igen, 850 meter under jordens overflade.

Vi er i Zinkgruvan i Sverige, 250 kilometer vest for Stockholm, der med en maksimal dybde på 1,2 kilometer er en af de dybeste underjordiske miner i Europa. Den er også en af de ældste. Landsbyens 383 indbyggere er enten aktive eller pensionerede minearbejdere. Kvinder såvel som mænd. Og sådan forholder det sig også med de omkringliggende landsbyer. Her er ingen biler på vejene.

Ingen trafik, medmindre der er vagtskifte.

I takt med at minearbejderne borer sig længere og længere nedad og indad i bjerget, helt ned i mørket, trækker de rør til udluftning, vand og elektricitet med sig. Der er bælgmørkt i tunnellerne, og gangene er for smalle til, at to arbejdsvogne kan køre forbi hinanden.

Længst nede i minen har arbejderne en alarm, der bipper, når der ikke er ilt nok. ❧

10

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Når Bjerget ryster

Et liv uden sol

Sidste år blev Zinkgruvan udsat for et såkaldt ’bjergskælv’, der målte 2,9 på richterskalaen – en konsekvens af bjergsprængninger og mange års minedrift. På jordoverfladen faldt bøgerne ud af reolerne. Nede i gangene, én kilometer under jorden, blev sten presset ud af bjergvæggen og fløj om ørerne på natholdet.

På billedet ses et sikkerhedskammer, hvor minearbejderne kan søge tilflugt.

Nede i minen arbejder 20 kvinder og 180 mænd. De yngste er unge i slutningen af teenageårene. Minearbejderne knokler i tre hold. Dag-, aften- og nattevagt. Mange af arbejderne ser ikke solen om vinteren. De møder, inden den står op, og er først færdige, når den er gået ned.

0 meter

let at fare vild Med undtagelse af kantinen, der ligger 850 meter under jordens overflade, er det bælgmørkt i minen hele tiden.

Gangene snor sig igennem 400 kilometer bjerg. Når vejen til tider skiller, er der, hvis man er heldig, et lille kryptisk skilt, der lyser op, når billygterne rammer refleksen. Ifølge nogle af arbejderne, tager det mellem otte og 10 år at lære minen at kende.

850 meter

1,2 kilometer m a r t s 2 0 10 Ud & Se 11

enorme eksplosioner

usædvanligt kontorlokale

Tre gange i døgnet sprænger arbejderne sig længere ind i bjerget. Op til 1,5 ton sprængstof bliver sprøjtet ind i lange huller. Rystelserne kan mærkes helt oppe på jordoverfladen. Når zink og kobber er blevet udvundet af malmen, bliver kraterne nede i minen fyldt op med en blanding af cement og overskydende malm.

Flere steder i de snørklede minegange, mange hundrede meter under jorden, er der opført interimistiske kontorer.

Stolene er beklædt med plastic, for at de ikke skal blive ødelagt af støv og mudder fra arbejdernes tøj. I minen arbejdes i døgndrift. Hvert nyt skiftehold holder et møde med lederen fra det afgående hold, hvor de orienteres om, hvad de skal lave i løbet af dagen – eller natten.

dyb, dybere, dybest Moderne minedrift foregår med højteknologisk udstyr og avancerede sikkerhedsforanstaltninger. Der er fx fjernbetjening til maskinerne i de områder, hvor der er risiko for, at 30.000 ton bjerg river sig løs og ramler sammen over arbejderne. Den seneste dødsulykke i Zinkgruvan skete i 2003. De fleste ulykker sker i forbindelse med, at maskiner og udstyr skal repareres.

12

Ud & Se m a r t s 2 0 10

m a r t s 2 0 10 Ud & Se 13

familieliv For 20 år siden lå den lokale folkeskole lige ved minen. Hver gang der kom en ambulance kørende med fuld udrykning, blev der stille i skolens klasser. Alle børnene havde mødre og fædre gemt nede i mørket. For at undgå unødig nervøsitet er det sådan i dag, at ambulancerne ikke må køre med udrykning i området, uanset om der er sket en ulykke eller ej.

14

Ud & Se m a r t s 2 0 10

SHOP MENS DU VENTER 23 butikker og spisesteder - lige ved døren!

Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

Axel Music Bakery Station BoligButikken Brødværkstedet Caffé Ritazza Chrisholm Foto & Kopi FOREX Glitter Hælebar Karvany Kokken og Karry Kort og Godt Matas McDonalds O´Learys Planet Video Shawarma House Sunset Boulevard The Body Shop Telia UpperCrust X-change in Denmark A/S YamYam

www.hovedbanen.dk

E n sp ænder

Han har altid kæmpet med ildhu og omhu for sine holdninger. Han har skabt både venner og fjender på den konto. Bertel Haarder er (stadig) ikke som de andre

F o t o j o a c hi m l a def o g ed

t e k s t And r e a s F u g l Th ø g e r s en

VIS MAN EN frostklar vinterdag hakker hul på den is, der har lagt låg på havet, og derefter lader sig glide ned i det kolde vand, udsætter man sit legeme for et akut chok. Især hvis man lige inden har ladet sig varme igennem i en sauna. Hudens temperatur falder voldsomt, blodkarrene trækker sig sammen, og blodtrykket stiger. Nogle oplever, at de svimler på grund af den hurtige vejtrækning. Samtidig udskiller kroppen både de naturligt smertestillende endorfiner og store mæng­ der stresshormoner. Sidstnævnte aktiverer det såkaldt sympatiske nervesystem, som regulerer reaktioner på vrede og frygt og populært sagt gør kroppen kampklar. Udtrykt mere prosaisk: WAUW! Lægerne peger på flere fordele ved vinterbadning. Det kan styrke immunforsvaret og hjertet. Ligesom det kan give en følelse af velvære.

18

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Bagefter. De hvidkitlede advarer dog også om, at den ekstreme belast­ ning, det er for kroppen at blive kølet så meget ned så hurtigt, er farlig for folk med fx dårligt hjerte, alkohol i blodet eller et svagt helbred.

Flertallet af sunde, raske og ædru mennesker holder sig desuden fra at springe i bølgen hvid af den grund, at det strider imod al fornuft at tvinge kroppen ned i vand med en temperatur tæt på frysepunktet.

Vi har en indbygget modstand mod kulde. De fleste af os har ikke et behov for at overvinde den. Men – så er der de andre. Dem, der trodser fornuften, og som ligefrem finder glæde i at søge modstanden.

Bertel Haarder er vinterbader. Naturligvis er han det.

På trods af at kanterne er slebet en anelse til, som årene er gået, insi­ sterer han fortsat på, at ’modvind gør flaget smukkere’. Tilsyneladende

Det var Bertel Haarder selv, der foreslog, at finde sine skøjter frem og møde fotografen en søndag morgen på Peblingesøen i København. ’Jo tidligere, jo bedre’.

utrætteligt taler, mener, foreslår, skriver, tænker og polemiserer han.

Når han da ikke lige går på hænder – ja, det har været et glansnummer fra den 192 centimeter høje og 95 kilo tunge mands side til mere end ét partimøde. Andre ministre er typisk påpasselige med at udtrykke sig for skarpt, når de taler til offentligheden. Det gælder ikke Bertel Haar­ der. Det siger et og andet, at partifællen Uffe Ellemann-Jensen, der som bekendt ikke har holdt sig tilbage med de friske bemærkninger, engang forærede Bertel Haarder en såkaldt Bertel-boks, i hvilken den åbenmundede mand kunne lægge alle de udtalelser, han skulle have holdt for sig selv. Man kan også se på titlerne på et udvalg af de bøger, han har skrevet: ’Statskollektivisme og spildproduktion’, ’Institutioner­ 5 nes tyranni’, ’Den organiserede arbejdsløshed’ og ’Midt i en klyn­ m a r t s 2 0 10 Ud & Se

19

Forelæsningerne var afskaffet, og i stedet sad vi i små grupper og delte hinandens uvidenhed. Det gad jeg ikke. ketid’. Man aner konturerne af en mand, der, selv når han er i regering, befinder sig i en slags permanent opposition.

HAN SÆTTER SIG i gyngestolen. Bredriflede blå fløjlsbukser, stribet skjorte i pastelfarver. Jeg vælger sofaen. Han flytter en standerlampe for at frigøre et stik til min digitaloptager. Der er knitrende, orange ild i pejsen. Børnebørnene render rundt i husets stueetage.

Bertel Haarder har et både professionelt og problematisk forhold til pressen. Professionelt, fordi han i årevis har talt med journalister om sit arbejde. Han kender spillereglerne. Problematisk, fordi han i højere grad end andre politikere har fået verbale tæsk i avisspalterne. Han taler selv om, at han har været udsat for en ’dæmonisering’. Han har ofte haft svært ved at genkende sig selv.

Det vender vi tilbage til. Lad os begynde et helt andet sted, fx på et kollegium i Risskov uden for Århus, hvor den unge statskundskabsstu­ derende Bertel Haarder boede sidst i 1960erne. Det var her, han blev så utilfreds med den tradition, der tillod de ældre beboere på kollegiet at hundse med de nye beboere, at han gik efter – og fik – den magtful­ de stilling som køkkeninspektør. Hvorefter han lavede det præfektlig­ nende system om. Det var også her, han blev introduceret til Venstres Studenter, hvis Århus-afdeling, han – i ’det herrens år 1968’ – blev formand for. Og det var sidst, men slet ikke mindst, på kollegiet, han en morgen i køkkenet faldt over en annonce på bagsiden af Dagbladet Information, i hvilken Askov Højskole søgte en lærer. Han fik jobbet.

– Det var en utrolig vinter fra 1968-69. Så jeg blev der hen over som­ meren. Og vendte så tilbage til Århus, hvor der i mellemtiden havde været studenteroprør. Forelæsningerne var afskaffet, og i stedet sad vi i små grupper og delte hinandens uvidenhed. Det gad jeg ikke.

Bertel Haarder valgte derfor at fortsætte lærergerningen på Askov Højskole. Han droppede timerne på universitetet, kørte op til Århus i sin lille røde Mascot, når der var eksaminer, og begyndte at skrive sit speciale. Han blev cand.scient.pol. i 1970 på en analyse af Grundtvigs frihedssyn. Han fortsatte som lærer på Askov Højskole frem til 1973.

Hvorfor blev du Venstremand?

– For det første er der min opvækst, jeg er vokset op i et hjem med bånd til de radikale og til Venstre. For det andet har jeg en stærk trang til altid at gå imod strømmen, og Venstre var ikke populært i universi­ tetskredse dengang. For det tredje er der mødet med Grundtvig. Hans syn på frihed, på åndsfrihed, inspirerede mig. Endelig gennemskuede jeg med det samme flokmentaliteten og hykleriet i den marxistiske strømning, som dengang skabte ødelæggelse og undertrykkelse på universiteterne i en grad, som man har svært ved at forestille sig i dag.

Hans diktion er tydelig. Spids. Det her betyder noget. Umiddelbart 20

Ud & Se m a r t s 2 0 10

fremstår Bertel Haarder som en mand, der er, måske ikke ligefrem på vagt, men i hvert fald påpasselig. Bevidst. Men så er der de øjeblikke, som dette, hvor han drevet af begejstring eller indignation, hele tiden en af de to ting, pludselig skaber øjenkontakt, taler højere og i en gli­ dende bevægelse folder både ansigtet og de korslagte arme ud.

BERTEL HAARDER ER med egne ord ’højskolebarn, grænsebarn og grundtvigianerbarn’. Han voksede op på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord, der er Danmarks sydligste, i dét han med et lidt over­ rumplende ordvalg kalder ’et varmt miljø’. Han er barn nummer fem af en flok på seks. Faderen, højskoleforstander Hans Haarder, er ud af en Venstrefamilie fra Ølgod, moderen, højskolelærer Agnete Haarder, kommer fra en radikal familie. Hendes far var redaktør for Kolding Folkeblad og senere for Langelands Folkeblad, begge radikale aviser.

Barnet Bertel blev mobbet på den lokale landsbyskole. ’Ikke noget voldsomt’, som han siger, men nok til at han fortalte sine forældre det, hvilket medførte, at de tog ham ud af skolen. Fra han var otte år til han var 12 år, gik han ikke i skole. Han blev ikke som sådan undervist hjemme, men fik af og til en bog stukket ud, som han læste og skrev en stil om. Og så førte han korrespondance med sine ældre søskende.

– Jeg undrer mig i dag lidt over, at mine forældre så let accepterede, at jeg ikke skulle gå i skole mere. Men det gjorde de. Man kan sige, at de på en vis måde var meget … jeg vil ikke kalde det udflippede, men i hvert fald var de meget åbne over for deres børns ideer, siger han.

En slags laissez faire-pædagogik?

– Det sagde du! Det sagde du!

Ville du have gjort det samme, hvis det var et af dine børn?

– Nej, det tror jeg ikke. Mine forældre var meget optagede af det prin­ cip, at man i Danmark har ret til at undervise sine egne børn. Det var ret almindeligt blandt grundtvigske højskolebørn, at de gik hjemme i perioder. Da jeg så kom i kommuneskole som 13-årig, viste det sig, at jeg havde lært rigeligt. Jeg kunne læse og skrive bedre end de fleste, og så gjorde det ikke noget, at jeg ikke havde haft geografi og historie. Det fik jeg samlet op på, siger han.

Hvad gik dagene med?

– Når vejret var godt, var jeg ude. Jeg passede dyr, sejlede på fjorden, gik ture i skoven og cyklede rundt. Når vejret var dårligt, sad jeg inde og læste og skrev. Det var et beskedent program.

Dyrene fylder meget, lader han forstå. I mere end én forstand.

– Jeg har et udmærket omsorgsgen, når det gælder husdyr. Men jeg kan også godt hugge hovedet af en høne, for det er nødvendigt, når man har høns, tilføjer Bertel Haarder. Han smiler tørt. Nu har han åbnet døren til et rum, til en historie, der måske nok handler om 5

Bertel Haarder har ry for aldrig at skele til partifarve, nĂĽr han ansĂŚtter rĂĽdgivere eller udpeger medlemmer af udvalg.

22

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Der er visse ting, som er så vigtige, at de ikke kan være liberale.

høns, men især handler om den dæmonisering, han siger, at han har været udsat for. Ikke mindst i Dagbladet Politiken, som han mener, har givet ham ’en horribel behandling’, i årene 2001 til 2005, hvor han var minister for flygtninge, indvandrere og integration. Især gjorde én tekst indtryk. Den hed ’Mit navn er Bertel Haarder’ og var skrevet af forfatteren Carsten Jensen. I den står blandt andet: ’Jeg er Bertel Haarder, minister for udstødelse, en mageløs skabning af støv og hykleri, et menneske med morgenangst, men jeg er ingen svækling, jeg er god til det med blod, jeg kan hugge hovedet af høns og aflive killinger (…)’.

– Carsten Jensen mente, at han havde fundet det endegyldige bevis på min forfærdelige karakter – at jeg som dreng kunne hugge hovedet af en høne. Det kan alle, der er vokset op på landet. Det skal man kunne, hvis man har høns. Men det har Carsten Jensen ikke begreb om, så der kom han bare til at udstille sine egne ynkelige fordomme.

DET ER INTERESSANT at se, hvor stærke følelser Bertel Haarder fremkalder i folk. Uanset hvad man måtte mene om ham som politiker, ligegyldigt om man hører til den ene eller anden fløj, er det vanskeligt slet ikke at mene noget om ham. Særligt intens var opmærksomheden – især den kritiske – i de år, da han var minister for flygtninge, indvandrere og integration. Et betændt område, der i høj grad definerer

fløjene i dansk politik. Et område, hvor modsatrettede interesser og holdninger i de forløbne år har spændt buen så hårdt, at den har været faretruende tæt på at knække. Og hvor Bertel Haarder af en kritisk opposition altså blev beskyldt for at (videre)føre en uanstændig politik.

Det begyndte tidligt. Man kan fx se tilbage på 1982, året, da Bertel Haarder for første gang blev undervisningsminister, og straks gik i gang med en ideologisk kamp mod socialdemokratismen, den daværende folkeskole, sociologistudiet på Københavns Universitet (som han midlertidigt fik lukket i 1987) og alt muligt andet.

Ja, faktisk kan man tage turen helt til Thisted i 1973, hvor han for første gang stillede op til Folketinget. I valgkampen brokkede manden, der siden skulle blive kirkeminister, sig over, at Kristeligt Folkeparti fremviste deres ’åndelige indvolde’. En bemærkning, som fandt vej til forsiden af Thisted Dagblad. Dagen før valget anbefalede den lokale formand for Indre Mission derfor ’alle gode kristne i Thy’ at stemme på en anden. Bertel Haarder var sølle 17 stemmer fra at blive valgt.

– Jeg fortryder, at jeg sagde det, ikke fordi udtalelsen kostede mig valget, men fordi det var et usmageligt billede, siger han. Året efter blev han valgt ind i Folketinget i Sæby-kredsen.

I dag er Bertel Haarder en af de politikere i Folketinget, der har siddet 5 længst. Kaster man et blik på karrierens topposter, fornemmes atm a r t s 2 0 10 Ud & Se

23

ter en mand, der har det allerbedst med at være i gang med alt muligt, altid. Han var undervisningsminister fra 1982 til 1993 – de sidste seks af årene også med titel af forskningsminister. Fra 2001-2005 var han minister for flygtninge, indvandrere og integration. I 2001 var han desuden Europaminister og i 2005 minister for udviklingsbistand.

2005 var også året, hvor blev han undervisningsminister igen – ind­ ledningsvis var han også kirkeminister, i dag har han i tillæg minister­ ansvaret for det nordiske samarbejde. Han har været minister i flere end 7.000 dage, fordelt på cirka 28 år og otte forskellige regeringer.

Det cv viser noget spøjst: At han er mere end en mand, der kan hånd­ tere et slagsmål. Han er langtidsholdbar. Interessant er det, at Bertel Haarder i folkemålinger ofte har været blandt de mest populære mini­ stre i de regeringer, han har siddet i, inklusive den nuværende. Politisk er han desuden kendt som en, der ofte søger – og opnår – det brede forlig. Jeg ringer derfor til Marianne Jelved, den tidligere radikale minister og gruppeformand for at høre, hvordan hun oplever under­ visningsministeren. Hun har i 2004 været med til at lave den radikale valgvideo, hvor Bertel Haarder ifølge ham selv bliver fremstillet som ’et monster’. I videoen gennemgås en række citater om flygtninge og ind­ vandrere. Citaterne er hentet i diverse interview og i lejlighedssange skrevet af Bertel Haarder. I slutningen af videoen opfordrer de radikale politikere ministeren til at vaske sin mund med vand og sæbe.

Videoen skabte polemik, da den kom frem. Kritikere slog på, at cita­ terne var hevet ud af kontekst og derfor ubrugelige, tilhængere mente ikke, at det ændrede på budskabet. I dag siger Marianne Jelved, at videoen var en humoristisk måde at sætte fokus på sprogets betydning: Måden, vi taler om virkeligheden på, er med til at forme virkeligheden.

Uanset hvad. Marianne Jelved kender Bertel Haarder bedre end de fleste. I næsten 30 år har de igen og igen krydset hinandens spor i dansk politik. Og så er hun uddannet folkeskolelærer. I 1982, da Bertel Haarder indtog undervisningsministeriet, stod hun således i spidsen for, hvad hun kalder ’folkeskolefraktionen’ i Dansklærerforeningen.

– Jeg sætter meget stor pris på Bertel Haarder og hans sammensat­ hed. Han er en ildsjæl. Han har et stort engagement i alt, han kaster sig over. Han kan dog af og til udvise en vis utålmodighed, siger hun, og tilføjer, at utålmodigheden såmænd også kan være af det gode.

– Han bider sig fast. Det har jeg stor respekt for. Uden ildsjæle ville der ikke være noget drive i verden. Og utålmodighed kan have sin plads, når folk er lidt lang tid om at åbne øjnene. Men det er klart, at han kan komme til at træde folk over tæerne, når han kommer til at løbe lidt for hurtigt. Jeg tror nu ikke, det er noget, han gør med vilje.

Hvad mener du om den dæmonisering, han taler om?

– Der synes jeg, han er for fintfølende. Altså. Han ved udmærket, at det politiske arbejde består af konflikter. I den her verden er der langt

Bertel Geismar Haarder Født 7. september 1944, undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde (V). Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, 1970. Aktiv i politik i det meste af sit liv, i Folketinget, i Europa-Parlamentet og på skiftende ministerposter. Har skrevet bøger om samfund og politik.

Gift med skoleleder Birgitte Haarder. Har fire voksne børn og tre børnebørn. Er vinterbader, står på skøjter og skriver lejlighedssange. Er barnebarn af Oscar Geismar, kendt cand.theol., højskolemand, skribent, og fra 1931 til sin død i 1950 præst ved Christiansborg Slotskirke.

24

Ud & Se m a r t s 2 0 10

mellem rygklapperne, heldigvis. Kan man ikke tage det, skal man ikke blande sig. Bertel Haarder kan udmærket tage det. Han laver jo selv satire og udtaler sig gerne lammende om sine modstandere.

Marianne Jelved tilføjer, at hun ser Bertel Haarder som en mand, der er utrolig loyal og gør sit yderste for at klare de opgaver, han får stillet.

– Jeg tror, at den forventning, der har været til ham som integrati­ onsminister fra regeringens side – om stramninger osv. – har ført ham i en retning, han ikke selv har kunne stå helt inde for. Det er nok derfor, han reagerer så stærkt, fx på den video. Han har haft en indre kamp.

I 2005 TRAK Bertel Haarder sig fra posten som minister for flygtninge, indvandrere og integration. Igen så det ud til, i hvert fald set udefra, at han besluttede at gå imod strømmen og gøre, hvad han gerne ville.

Han mener selv, at den trang udspringer af barndommens kilde.

– Jeg tror det hænger sammen med, at jeg er vokset op forholdsvis ensomt. Jeg var meget alene. Jeg blev lidt af en enspænder.

Er du et stolt menneske?

– Nej, det synes jeg ikke. Det tror jeg ikke. Selvfølgelig er alle politike­ re lidt ærekære, og det er jeg nok også. Men jeg er ikke den værste. Jeg har fx aldrig bidraget til klikedannelse. Jeg har aldrig været intrigant.

Aldrig. Det er måske, fordi jeg ikke har brug for en klike. Jeg har ikke brug for at være med i en lille flok, hvor man støtter hinanden.

Er du en outsider?

– Nej. Men jeg er ikke afhængig af gruppen. Det har jeg aldrig været.

Jeg har altid lagt vægt på, at får jeg lyst til at gå min egen vej, gør jeg det. Ikke at jeg går min vej. Jeg går min egen vej. Henning Christof­ fersen (tidligere partiformand i Venstre, red.) sagde altid, at jeg var ’en frygtløs tænker’. Det tror jeg er rammende. Det er også det, jeg ønsker at være. Jeg er ikke bange for noget. Hvis der er noget, jeg synes er rigtigt, så siger jeg det, og så slås jeg for det.

Så er vi tilbage ved din evne til at håndtere konfrontationer …

– Man skal være klar til at tage konfrontationen. Det er ofte dér, der skabes nyt. Da jeg begyndte som politiker, var jeg en enlig svale i hele undervisnings- og kulturverdenen. Der var ganske få andre, som Per Stig Møller, men jeg – vi – var meget ensomme. Vi skabte konfrontatio­ ner. Da jeg så blev minister, blev jeg minister i modvind. Både i Folke­ tinget og i undervisningssektoren. Dengang i 1980erne var det vigtigt for mig at tage nogle slagsmål, så alle var klar over, hvad jeg helst ville.

Jeg kunne altid gå på kompromis senere, og det gjorde jeg da også, siger Bertel Haarder, idet han tilføjer, at man naturligvis ’aldrig må gøre slagsmålet til et mål i sig selv’.

Det, han ville, var især at gøre op med, hvad han så som datidens dogmer: At den danske folkeskole er den bedste i verden, at der ikke er nogen måde, som kan bruges til at måle, om den er bedst, og at ingen må sige noget om skolen, medmindre de har tilbragt et helt liv i den.

Jeg har læst flere sammenligninger imellem dig og Grundtvig, når det gælder energi og arbejdsiver. Grundtvig var næsten ubegribeligt produktiv op i en høj alder. Kan du genkende dig selv i den sammenligning?

– Det kan jeg. Det er fuldstændig rigtigt. Det gør mig stolt. Hvis man ikke er i opposition til tingenes tilstand, hvis man ikke er utålmodig efter at gøre det bedre, skal man ikke være minister.

Man kunne indvende, at nyt ikke nødvendigvis er bedre?

– Jo. Men i et kæmpeministerium som Undervisningsministeriet, er der altid meget, som kan gøres bedre. Og i folkeskolen, der er så traditionsbunden, er der altid noget at slås med – nogle pædagogiske strømninger og en fagforening, fx. Det har jeg gjort hele mit liv.

Hvilke pædagogiske strømninger?

– Fx den strømning, som sagde, at det var eleverne, der havde ansvaret for deres egen læring. Det har jeg fået ændret. Nu står der i skoleloven, at det er skolen, der har ansvaret for, at børnene lærer 5

Der kan være flere veje ind i dit hjem, end du ved Få et gratis sikkerhedstjek Hold tyven fra døren, vinduer, kælder, loft, skorsten, kattelem og andre smutveje ind i dit hjem. Bestil et gratis sikkerhedstjek hos Dansikring Direct og få dit hjem sikret mod indbrud. Vi ved, hvor tyven kan komme ind og finder den sikreste alarmløsning til netop dit hjem.

Inkl.

GSM

Bestil nu på dansikring-direct.dk eller på tlf. 80 20 50 50

tryghed i hjemmet

’Jeg reklamerer ikke med, at jeg har magt.

Men jeg er heller ikke flov over det. Jeg konstaterer det blot’, siger Bertel Haarder.

noget. Men også den strømning, der sagde, at indholdet ikke var så vigtigt i faget dansk, det var kommunikationen, der var vigtig. Det gik jeg totalt imod i 1980erne. Og nu giver alle mig ret. Dengang var det provokerende at sige, at der er visse tekster, som er vigtigere end andre. Nu har jeg fået gennemført en kanon. For at sætte trumf på.

15 forfatterskaber, som alle børn skal møde. Dengang kaldte de også dansk for et demokratifag. Det var – og er – jeg totalt imod. Jeg brugte K.E. Løgstrup (filosof og teolog, red.), som har sagt, at demokrati ikke er en livsform, demokrati er ’en skikkelig måde at være uenige på’. Man skal ikke ophøje demokrati til at være et indhold i sig selv.

De ting, du har været med til at beslutte, fx kulturkanon og det at teste skoleelevernes læsefærdighed … Uanset om man er for eller imod, så ligner det tvang. Er det ikke et problem for en liberal politiker som dig?

26

Ud & Se m a r t s 2 0 10

– Jo. Helt klart. Det er et godt spørgsmål. Og mit svar er, at der er visse ting, som er så vigtige, at de ikke kan være liberale. Det gælder fx udlændingelovgivningen. Det gælder også grænsen. Hvorfor har vi en grænse? Det er sådan set urimeligt og uliberalt. Hvorfor skal man undervises? Det er sådan, fordi der er visse ting, som er vigtigere end at være liberal. Jeg er jo ikke principrytter eller fanatiker.

Hvem bestemmer så, hvad der er vigtigt nok til ikke at være liberalt?

– Ja, det er en politisk overvejelse. Når jeg kalder mig liberal, er det fordi jeg på en række punkter er mere liberal end så mange andre.

Tror du på Gud? – Ja, det gør jeg. Jeg er en god lutheraner. Man skal huske, at kristendommen både er noget med tro og noget med anskuelse. Troen, den kan man ikke gøre så meget ved, enten har man den, eller også har 5

Del voreS 2for1 tilbuD

Slå pjalterne Sammen og få 2 par briller for et parS priS Tag din kæreste, nabo, veninde, eller svigermor med ind til Louis Nielsen. Her kan man nemlig undtagelsesvis dele rabatten ved Louis Nielsens skarpe 2for1 tilbud. Vælg en brille fra prisgruppe kr. 795,- og opefter, så får man en brille til samme pris med i handlen. Enkeltstyrkeglas er med i prisen. Vælges flerstyrkeglas, betaler man tillægspris for den type glas, der vælges til første brille og så får man samme type flerstyrkeglas i brille nummer to, med i købet. For andre tillægsydelser som f.eks. antirefleksbehandling og tyndere glas gælder det, at man skal betale tillægspris for begge par briller i 2for1 tilbuddet.

Landsdækkende kundeservice telefon 7013 0111

Se mere på www.louisnielsen.dk

Tilbuddet gælder til og med den 3. april 2010 og kan ikke kombineres med andre tilbud.

med købmanden, chefen, naboen, posten, nevøen, konen, veninden, skolelæreren eller måske din svigermor!

Jeg er jo ikke principrytter eller fanatiker. man den ikke. Anskuelse, det handler om, hvordan man opfatter tilværelsen og opfatter mennesket. Det handler om mennesket, spændt ud mellem kærlighed og ondskab, død og evighed, og hvad det angår, er der intet nyt under solen. Vores vilkår er nøjagtig de samme, som vilkårene var på Romerrigets tid, siger han, og har tydeligvis talt sig varm.

Inde bag politikeransigtet titter højskolelæreren pludselig frem.

– Det er det, der er så spændende ved det kulturelle og det åndelige, at det er uforanderligt. De vigtigste ting i tilværelsen ændrer sig ikke.

Det er også derfor, at Shakespeare eller gamle græske dramaer kan gribe den dag i dag. Derfor, at vi stadig griner af Holberg. De store følelser, som den gode litteratur og dramatikken handler om, ændrer sig ikke. Derfor er der lige så god grund til at være religiøs i dag, som der altid har været. Det skal ikke forveksles med overtro, stjernetydning og okkultisme. Kristendommen er ikke et sæt leveregler, med hvilke man kan frelse sig selv. Kristendommen er et opgør med den tankegang.

MAN KOMMER VIDT omkring i en samtale med Bertel Haarder. Jeg ringer til Jørn Lund, sprogforsker og medlem af Dansk Sprognævn, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, i dag direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han har samarbejdet med Bertel Haarder om uddannelsesspørgsmål og er blevet ven med ham. Han kan måske svare på, hvem han synes, den virkelige Bertel Haarder er.

– Han kom som en hvirvelvind ind i et ministerium, der var præget af den skolepolitik, socialdemokraterne havde stået for, og som embedsværket stort set betragtede som den eneste rigtige. Man havde i 1982 den opfattelse, at vi havde verdens bedste skole, og så kom der ved Gud en mand og sagde, at den ikke var god nok. Han havde den holdning, at socialdemokraterne havde skabt en snakke-samfunds-skole.

Politik var kommet ind på bekostning af det faglige. Først vendte alle ryggen til ham. De håbede på, at det gik over, alt det med denne mand.

Men han fik en dialog i gang. Og han indførte fx nye læseplaner i dansk og historie, fag, som han opfattede som kulturbærende.

Han taler selv om en dæmonisering, kan du genkende det?

– Det ligger lidt i rollen som undervisningsminister. Man får en del af den aggression, som de unge mennesker ellers normalt retter mod deres far, siger Jørn Lund og sprutter et kort grin ud i røret.

Genkender du ham som et menneske, der trives i konflikter?

– Jeg mener ikke, han er konfliktsøgende. Han kan i virkeligheden vældig godt lide, når der breder sig en forståelse imellem folk. Men kommer han i en konflikt, bliver han meget tydelig. Hvis jeg skulle finde en dominerende egenskab hos ham, er det hans virkelyst. Han er et menneske uden frigear, han er altid i gang, han kan ikke bare sætte sig ned i en sofa og stirre ud i luften og lade tiden gå. Han er altid i kursiv.

28

Ud & Se m a r t s 2 0 10

MØRKET HAR SÆNKET sig over København. Bertel Haarders blik er fæstnet et udefinerbart sted i stuens hjørne. Hustruen Birgitte, der er skoleleder, pusler nedenunder. De har tre sønner og en datter. Barnebarn nummer fire er på vej. Han taler med mange pauser. Hver gang man tror, han er færdig med at sige noget, kommer der mere. Han vender tilbage til mildheden. Den er der kommet mere af med årene.

Han er blevet en bedre minister, synes han. Bedre til at lytte, til at tage imod kritik, til at samarbejde. Det er vigtigt for ham at få sagt.

Han fortæller med noget, der ligner et selvironisk smil, at han i sin første periode som undervisningsminister hver fredag blev ringet op af Orla Borg (journalist på Jyllands-Posten, red.), som fik ham til at sige noget, der røg på forsiden. Det er han blevet dygtigere til at styre.

– I en periode havde jeg, som de fleste intellektuelle, trang til at sige tingene på nye måder hele tiden. Men som toppolitiker skal man være letforståelig og forudsigelig. Det har jeg lært.

Og så kom der alligevel et lille svirp.

Jeg spørger, om han bærer nag: – Kun sjældent. Men der er selvfølgelig folk, der har skrevet ting om mig, som jeg synes er så åndssvage, at jeg desværre kan huske det og dem. Jeg ved ikke, om du kalder det at bære nag.

Hvorfor sagde du ja til at blive integrationsminister?

– Jeg skrev en bog – ’Den bløde kynisme’ – der handler om den udfordring, det er at integrere folk fra tredjeverdenslande i en velfærdsstat. Den bog havde Anders Fogh Rasmussen læst, derfor spurgte han mig (her taler han med passion om, at ’velfærdsstaten er en stige, der mangler de tre nederste trin’, forstået sådan, at der i andre lande er mulighed for at begynde fra bunden og arbejde sig op, og på den måde også blive integreret, mens ’behandlerkultur, høje mindstelønninger og adgang til økonomisk hjælp fra staten’, ifølge Bertel Haarder gør den øvelse svær i Danmark. Der mangler incitament, mener han).

– Jeg forudså i øvrigt allerede i slutningen af 1980erne, at det ville ende galt med integrationen, at vi ville ende i uddannelsesslum, altså at dele af undervisningssektoren ville blive præget af elever, som ikke lærte det, de skulle, og som ikke fik taget en uddannelse.

Og det hang sammen med indvandring?

– Ja. I slutningen af min første ministerperiode fik jeg statistik, der dokumenterede, at inden for få år ville der være meget store grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk i skolerne.

Det er vel ikke i sig selv et problem?

– Nej, bestemt ikke, hvis alle lærer, hvad de skal. Det gør de bare ikke.

Man skal selvfølgelig ikke gøre noget i forhold til alle de indvandrere og børn af indvandrere, der klarer sig strålende, men der er en lomme af dårlig integration, og der skal vi sætte ind med særlig opmærksomhed – med daginstitutioner, sprogtest, heldagsskoler, hvor man kan være i et dansksproget miljø en stor del af dagen, og med undervisning i dansk til dem, som aldrig fik lært det ordentligt som små, siger han.

Ilden i pejsen er gået ud.

Jeg spørger ham om fremtiden. Han er 65 år. Hvad skal der ske, når han forlader politik. Han virker ikke just som en mand, der ser frem til at tilbringe sit otium på en golfbane. Han taler om at skrive. Der er en bog, han går og tænker på. Han taler også om Johannes Møllehave.

Ham kan han rigtig godt lide.

Tænker du på døden?

– Helt ærligt, nej. Jeg har så svært ved at forestille mig andet, end at fremtiden er lang og lys. Der er en hel masse, som skal erobres og gøres og siges og skrives. Det er det, der har holdt mig oppe hele mit liv.

Jeg er utålmodig efter at ændre de ting, der ikke er, som de skal være.

Han åbner døren. Katten Fie løber indenfor. Vinden slår hårdt mod kinderne. Som tørre lussinger fra en usynlig hånd.

Det er ikke os alle, der kan håndtere den forbistrede kulde. ❧

Alle priser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og svigtende leveringer.

Hvilken iPod er du?

ret til e n i m o 010 mac er n

en 2 ddeles s i r p s l e risen u onik". P lger E-hand

Hu

Find alt til din iPod på shop.humac.dk TomTom Car Kit

ktr sæ rugerele t succes ed størs ien "Forb i katego somhed som m irk . til den v lektronik online re e g forbru

Pris ,kr. 2599

TomTom Car Kit til iPod touch Pris kr. 799,-

Pris kr. 299,-

Beats By Dr Dre

Helt ny avanceret audio teknologi til din iPod eller iPhone.

Med denne holder til montering i bilen får du et sted at parkere din iPod, når den skal bruges til at navigere efter. Sikker docking af iPod, forbedret GPS præstation, aux-stik til afspilning af musik over bilens audio-system.

Det næste step i udviklingen af de populære Beats af Dr. Dre Solo on-ear hovedtelefoner, er disse nye Beats Solo HD hovedtelefoner, som bygger videre på den meget roste lyd - lyd på et højere niveau.

Pris kr. 399,-

Belkin Sport

Belkin Sport Armband til din iPhone, iPod touch og iPod nano Ultra- komfortabelt vandafvisende armbånd, som kan håndvaskes.

Armbåndet giver dig fuld beskyttelse og nem adgang til din iPhone eller iPod under fysisk udfoldelse. Lomme til opbevaring af nøgle når du dyrker sport, desuden har den justerbar VELCRO® - lukning som kan tilpasses de fleste armstørrelser.

70215353 / www.humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2

X-Mini II

Rejsehøjttalere til din iPod. Du tror ikke dine egne ører når du hører lyden i disse rejsehøjttalere! De er super små og burde slet ikke kunne rumme alt den lyd. De er designet til at tage med i kufferten når du rejser, så du altid kan dele musikken fra din iPod.

llige forske I . n e e m en ikk e sam l l M a . r n e e d st æng or det næ nde m dér, hv e r d i e i t Vi har l r a a giv ikke em, oner o ted og s e g om d m farvet o m r a å s s om h ndigvi yr andler h nødve t e s husd e D r . o t v e ker d og for vi øns r os – o f t e jer d der ple

te ks

fo

t

to

H en

An

k

e

ri

n

g

ie

Ei

m

d

ve

rd

re

aa s

5

EVA SAUR, 83 ÅR Damefrisør Smakkegårdsvej, Gentofte Jeg har haft min salon siden marts 1949.

Der er nogle, der undrer sig over, at jeg bliver ved, men jeg fortsætter så længe, jeg er i vigør. Selvom jeg skulle blive millionær på et af de her skrabelodder, tror jeg såmænd, jeg ville fortsætte.

Mange af kunderne er kommet hos mig i 20-30 år. Det er forskelligt, hvor mange jeg har på en dag. Nogle gange er der firefem stykker, andre gange kun en eller to.

Det passer fint. Bare jeg tjener til to rejser om året, er jeg tilfreds.

Jeg har altid haft det princip, at man skal lade kunden tale først. Så retter jeg ind efter det. Og det er nødvendigt at følge med i, hvad der sker ude omkring. Ellers kan man jo ikke tale med.

I dagene op til jul har jeg ekstra travlt.

Engang skulle man også stavles op til påske og pinse, men sådan er det ikke mere.

Nu tager de i sommerhus i stedet.

Jeg bryder mig ikke om det hår, de unge har i dag – hængehår, kalder jeg det. Eller dem, der tror, de er unge, når de er 60 år.

Jeg laver permanent og farvning og vask og vandondulation. Jeg føntørrer ikke – det kan mine arme ikke holde til.

Jeg har kunder, som kommer hver ottende dag for at få vasket hår. Otte dage passer – 10 kan gå. Så heller ikke længere.

JANNIE JENSEN, 57 ÅR Hunde- og kattesoigneur Godthåbsvej, København Det begyndte ude på Amager, da jeg var lille. På et hjørne ved købmanden stod altid en samojedespid, en rigtig led satan, som alle de andre var bange for. Men jeg kunne gå hen og tale med den – mig gjorde den ikke noget. Siden dengang har jeg haft 32

Ud & Se m a r t s 2 0 10

noget særligt med hunde. De har været mit liv i 40 år.

Det er ikke alle hunde, der skal klippes.

Nogle af dem, terrierne, skal trimmes, og det er noget andet: Når man trimmer, fjerner man deres hår med hænderne. Både min elev, Maria, og jeg er helt syge med at trimme. Men det også sjovt at klippe. Især pudlerne kan man klippe i mange forskellige frisurer. Moden skifter hele tiden, men

jeg følger den ikke så nøje mere. Det må de unge tage sig af.

Jeg kender hundenes sprog og signaler – når én åbner munden og stikker tungen ud, er det måske, fordi jeg skal være forsigtig, når jeg klipper dens bagben. Det kan ske, at jeg får ståpels, hvis en af dem snapper efter mig. Så tager jeg mig sammen. Og de bliver altid klippet eller trimmet. Det er aldrig sket, at jeg har opgivet en hund.

MUSTAFA DURAK, 64 ÅR Herrefrisør Istedgade, København Jeg tilbyder mine kunder kaffe med tyrkisk snaps. I begyndelsen var der ikke så mange, der sagde ja. Nu vil ni ud af 10 gerne have det, selvom der er kunder, som for sjov kalder det gedemælk. Det var noget, jeg begyndte på for at skille mig ud,

for konkurrencen mellem frisørerne her på Istedgade er hård. Da jeg åbnede, var jeg frisør nummer tre – nu er der 22.

På den tid, det tager at klippe en udlænding, kan jeg nå at klippe tre danskere.

Når danskere først har sagt, hvordan de vil have det, blander de sig ikke så meget.

Udlændinge sidder hele tiden og drejer hovedet og siger: ’Lidt mere hér, ikke så meget dér’. Vi er mere forfængelige.

Jeg lærte at lave en rigtig barbering i Tyrkiet. Det tager omkring 10 minutter. En anden tyrkisk ting, jeg bruger, er afbrændingen af hår på øreflipperne. Jeg antænder lidt sprit på en tot vat, og så brænder jeg lige håret af.

Jeg har mange faste kunder. Jeg kan huske 80 procent af dem og ved, hvordan de vil have deres hår. To millimeter, tre millimeter? Jeg plejer at kunne huske det. m a r t s 2 0 10 Ud & Se

33

LARS SKJØTH, 42 ÅR Indehaver af Hårklinikken Flere afdelinger i verden Egentlig skulle jeg jo have været pilot.

Men jeg havde som ung problemer med psoriasis i hovedbunden og tog så ned til Hårklinikken ved Skanderborg. Dér havde Børge og Herdis Hassager taget nogle nye principper for behandling af problemer med 34

Ud & Se m a r t s 2 0 10

hårtab og hovedbund med hjem fra USA. Det hjalp mig – og skabte samtidig en passion: Jeg ville løse problemer med hår.

Jeg har altid fokuseret meget på kvinders hårtab. Det er mindre socialt acceptabelt og mere tabubelagt for kvinder end mænd at miste håret. De bliver mødt med en gysende medynk.

Når man taber hår, uden at det er arveligt betinget, er det sjældent kun et hårpro-

blem. Det kan hænge sammen med kosten og ens livsstil – stress, fx. Og forskellige stylingprodukter. Utrolig meget hår bliver mishandlet af kemi.

Vi tilpasser vore ekstrakter individuelt – ingen får den samme blanding af vores 235 substanser. Uden sammenligning i øvrigt er det som et kinesisk apotek. Alt skal selvfølgelig deklareres, men selve sammensætningen og tilpasningen er hemmelig.

PATRICIA SMITH, 25 ÅR Frisør Viktoriagade, København Det er 12 år siden, jeg kom til Danmark fra Elfenbenskysten. Allerede dengang, jeg boede i Afrika, var jeg interesseret i frisurer, og i næsten al den tid, jeg har boet her, har jeg arbejdet med hår.

Jeg laver flest hair extensions – det er

langt og glat hår, som er mest populært, ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Det er moderne, fordi det er meget feminint, og fordi kvinder elsker at se godt ud.

De har bare ikke tålmodighed til at vente mange år på, at det gror langt af sig selv.

Først laver jeg en fletning, og så syr jeg det på. Man kan også lime det, men det andet er bedre. Extensions er som drugs.

Når man først er begyndt, er det svært at

forestille sig, at man ikke har langt hår.

Vi bruger kunstigt hår af nylon eller rigtigt menneskehår – mest det sidste. Hver tredje måned tager jeg til London, Paris, Italien eller Spanien for at hente det. Det er vigtigt at mærke håret, inden jeg køber det. Jeg kender mine kunders smag, og der er stor forskel på, hvordan hår føles. Det meste kommer fra Brasilien, Indien eller Thailand. m a r t s 2 0 10 Ud & Se

35

Med løg på Som små lærer vi, at det er forkert, og som voksne fortæller vores moralske kompas os, at det er et sidespor. Alligevel lyver vi, så vandet driver. Ud & Se har sat løgnen under lup og bedt en psykolog, en sociolog, en præst og en efterforsker sætte ord på, hvorfor løgne fylder så meget i vores liv, og hvad uærligheden gør ved os. En ting er nemlig sikker: Den, der hvisker lever, lyver

T E K S T b o l i n e sk o v l y

i l l u st r a t i o n h va ss & H a n n i b a l

Du kender det sikkert. Den obligatoriske smalltalk, når du møder et andet menneske. I snakker høfligt frem og tilbage om vejret, eller hvad du laver til daglig. Et eksempel på en sådan dialog kunne lyde sådan her: Tim: Vi har faktisk lige fået en pladekontrakt.

Allison: Er det rigtigt?

Tim: Ja, med pladeselskabet Epitaph.

Allison: Synger du eller?

Tim: Ja, jeg er forsanger.

Allison: Wow! I udgangspunktet en ganske fredelig samtale. Men hvad der gør den ovenstående snak interessant er, at alle Tims ord er løgn og latin. Tim og hans band har ikke fået en pladekontrakt. Faktisk eksisterer der slet ikke noget band. Og Tims musiske evner strækker sig kun til at kunne et par akkorder på guitaren. Samtalen mellem Tim og Allison figurerer i den amerikanske psykologiprofessor Robert Feldmans bog ’The Liar in Your Life’. En bog, som bygger på Feldmans studier af menneskers konversationsvaner og løgne. I sine forsøg har han bedt folk tale sammen, som de normalt gør, når de møder nye mennesker. Og det var ikke kun Tim, der betjente sig af deciderede løgne. Feldman har forsket i emnet i over 25 år og er ved gentagne undersøgelser nået frem

til, at to mennesker, der lige har mødt hinanden, i gennemsnit lyver tre gange på 10 minutter. Hver.

Løgne findes i alle afskygninger og varierer fra små, hvide af slagsen som ’jeg sov over mig’, ’jojo, den film kender jeg da godt’ eller ’uhm, hvor smager den kage dejligt’ til store, sorte løgne, der har fatale konsekvenser for både den, der lyver, og den, der bliver løjet for. Der er de politiske og diplomatiske løgne, som da Poul Schlüter i 1989 sagde, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Det var løgn, for i virkeligheden var der fejet en stor del ind under det tæppe, og fire år senere rullede skandalen, som sidenhen er blevet kendt som Tamilsagen. Der er livsløgnen, de økonomiske og kriminelle løgne, og så er der alle de løgne, der er svære at putte et mærkat på, fx den løgn, Amerikas tidligere præsident Bill Clinton leverede 26. januar 1998: – I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky.

Noget tyder på, at vi ikke bør bebrejde os selv, når vi langer et par usandheder over disken. Ifølge sociologen Henrik Dahl får de små, hvide løgne nemlig samfundet til at fungere. Han mener, at det ville være et mareridt for de fleste at være omgivet af mennesker, som aldrig lyver.

– Man har jo ikke lyst til hver dag at få at vide, at ens bagdel ligner 5 en kommode. Løgne er nødvendige for, at mennesker kan omgås m a r ts 2 0 10 Ud & Se 37

hinanden, og det er en måde at vise omsorg på. Når vi fx er til middag hos nogle venner, og madlavningen er svipset, så beskytter man kokkens ansigt ved at sige, at det smager dejligt. Det er enormt sårende, hvis man som en anden kold skid sidder og siger, at det er noget dårligt mad, som værten serverer. Og derfor lyver vi. Det ligger dybt i os mennesker at beskytte andres værdighed, og vi vil i bund og grund alle gerne have at vide, at vi er værdifulde.

Henrik Dahl mener altså ikke, i modsætning til hvad vi lærer i flinkeskolen, at det er forkert at stikke folk en lille løgn i ny og næ.

– Men der er helt klart en grænse, fordi nogle løgne skal man holde sig fra. Inden for sociologien arbejder man med begrebet ’impression management’, og det er, når fx politikere tilrettelægger sandheden af deres bedrifter op til en valgkamp for at fremstå i det bedst mulige lys.

Det er manipulation, hvis man kun fremlægger noget af sandheden.

Andre former for sorte løgne, som skader samfundet, kan være, hvis en bank fx afleverer et forfalsket årsregnskab for at skjule, at den er i vanskeligheder, eller hvis man siger til konen, at man er på kursus, når man i virkeligheden drøner til Harzen med sin elskerinde. Disse løgne undergraver tilliden imellem mennesker, og det er et alvorligt problem. Undersøgelser viser nemlig, at samfund, hvor der er en høj grad af tillid, er mere velfungerende og skaber mere vækst og velstand end samfund, hvor der er mindre grad af tillid. Derfor er det vigtigt at 38

Ud & Se m a r ts 2 0 10

skelne mellem sorte og hvide løgne, forklarer Henrik Dahl og pointerer med et eksempel, at løgnen er en kompleks størrelse: – Det kan være svært at definere præcist, hvor grænsen går. Jeg har fx hørt højtstående politikere sige, at man gerne må lyve om, at man planlægger en devaluering af kronen, fordi konsekvenserne af især spekulationer vil være for store i sådan en situation. Og det kan man ikke sige er en lille, hvid løgn, forklarer han.

Per Thomsen er privatpraktiserende psykolog og har arbejdet med det, han kalder fantasifulde børn. Han kalder den hvide løgn for ’social sminke’ og mener, at vi lyver, fordi vi er afhængige af hinanden.

– Hvis ikke vi gør det, ødelægger vi den sociale atmosfære, og det er en dårlig ting. Jeg tror, at der ville opstå langt flere konflikter, hvis vi altid sagde sandheden, og vi ville være langt mere ensomme. Der er to væsentlige ting ved løgne. Det første er, at det er menneskeligt, og det andet er, at det er nødvendigt, siger psykologen.

Undskyld, nødvendigt?

– Lad mig give et eksempel: Jeg får en gave til min fødselsdag af en bekendt, som viser sig at være en ualmindelig grim skjorte i det mest chokerende mønster, mine øjne nogensinde har set. Hvis jeg siger, at jeg hader den, opnår jeg ikke andet end at såre personen, der har givet mig den. Så derfor siger jeg ’tak’ og ’hvor er den flot’. I samme dur siger vi også, at noget pynt til en fest er fin, selvom den er rædselsfuld. Når

Det er så afgjort forkert at lyve, og jeg kan simpelthen ikke tage det. At være kristen og at være menneske handler om at kunne tilgive. vi fortæller hinanden den slags løgne, gør vi det for at bekræfte det fællesskab, vi tilhører. Via løgne formår vi at etablere og styrke den sociale atmosfære.

Ligesom sociolog Henrik Dahl mener Per Thomsen også, at løgne kan gradbøjes. Han formulerer det sådan her: – Hvis jeg er min partner utro, bekræfter jeg netop ikke fællesskabet, og så har man et problem. Det er svært at sige noget overordnet om, hvor grænsen går. Jeg mener derudover også, at løgn er et udtryk for, at

man er modnet som menneske, siger han og kommer med en forklaring: – At lyve og sige, at vi godt kan lide fx noget pynt i et festlokale, handler dybest set om, at vi indgår et kompromis med vores egne følelser, og det er et tegn på modenhed. I den sammenhæng er det ubetydeligt, at vi faktisk ikke kan lide udsmykningen til festen, for i det store billede handler det om samværet.

I Per Thomsens optik dækker vores små løgne over et ønske om at 5 passe ind, men også over hykleri og fortvivlelse. Han siger, at vi m a r ts 2 0 10 Ud & Se 39

Man har jo ikke lyst til hver dag at få at vide, at ens bagdel ligner en kommode.

sminker os selv, så de andre kan lide os. Til tider kan vi dog finde på at bruge og udnytte sandheden til at såre andre: – Du kender godt udtrykket ’jamen jeg er bare ærlig’ eller ’jeg troede, vi skulle være ærlige’, ikke? Det er tit noget, vi siger, når vi gerne vil kommunikere aggression, og det er meget sjovt, hvordan begreberne vendes på hovedet i specifikke situationer.

En ensporet motorvej De små løgne er altså både en kompetence, et udtryk for modenhed og en måde at bevare vores sociale relationer intakte på. Den svensk-amerikanske filosof og ph.d. Sissela Bok bevægede sig i et lignende spor, da hun i 1978 udgav i bogen ’Løgn – Moralske valg inden for offentlighed og privatliv’, hvor hun argumenterer for, at vi må acceptere løgnen som selvforsvar i ekstreme situationer, fx invasioner.

Løgnen begynder at lyde som noget, vi bør slutte fred med og betjene os af uden dårlig samvittighed, så længe vi ikke gør det for bevidst at krænke eller misbruge andres tillid. Eller hvad? Ud & Se ringer til

Berømte løgne Anna Castberg Forskønnede sine kvalifikationer og evner i forbindelse med sin ansættelse som direktør for kunstmuseet Arken.

Skrev på sit cv, at hun havde en doktorgrad og gennemgået uddannelser, som hun ikke havde, og blev i 1996 fyret på grund af ’rod i økonomien’.

Bjarne Riis 25. maj 2007 indkaldte cykelrytteren til pressemøde, hvor han indrømmede at have brugt doping (EPO, kortison og væksthormoner) til at vinde Tour de France. Ørnen fra Herning havde ellers tidligere afvist at have benyttet doping.

Richard Nixon Amerikas 37. præsident Richard Nixon er kendt som en af historiens helt store løgnere. I 1974 gik han af i utide. Årsagen var Wategate-skandalen, som handlede om aflytninger, spionage og indbrud, der havde til formål at bekæmpe Nixons konkurrerende parti, Demokraterne.

40

Ud & Se m a r t s 2 0 10

præst, ph.d. og tidligere medlem af Etisk Råd, Kathrine Lilleør. For som god kristen er det vel knapt så velanset at lyve?

– Når man lyver, skjuler man sig, og det kan alle have brug for, men vi må holde fast i, at tillid, er det, der gør et samfund socialt bæredygtigt.

Jeg vil ikke anerkende den lille, hvide løgn som social norm, for det er en bred ensporet vej til den store, sorte løgn. Det er så afgjort forkert at lyve, og jeg kan simpelthen ikke tage det. At være kristen og at være menneske handler om at kunne tilgive hinanden, siger Kathrine Lilleør og giver et eksempel: – Forestil dig en situation mellem en mor og en datter, hvor datteren ikke har overholdt en sengetid. Moderen spørger: ’Hvornår gik du i seng i går?’, og datteren svarer: ’Klokken 22’, til trods for at klokken faktisk var 01. Jeg mener, at det er langt bedre at være ærlig i disse situationer. Hvis datteren var ærlig, ville hun opleve, at hendes mor stadig ville elske hende, selvom hun havde gjort noget forkert.

Kathrine Lilleør mener også, at løgnen handler om ens eget selvkritiske forhold til egen sandhedsopfattelse.

– Hvis bilisten ved siden af mig kører som en idiot, så er det nok ikke sandheden om hele det menneske. Jeg ønsker ikke at møde løgnen eller lyve selv. I stedet for at rose en kage, man ikke kan lide, kan man klappe i. I den her forbindelse mener jeg, at tavshed er guld, og man behøver hverken såre andre eller lyve, mener hun.

Per Larsen er forhenværende chefpolitiinspektør og har i 43 år arbejdet med at eliminere løgnen.

– I politiet møder man løgnen hver eneste dag, og hvis man kigger på udviklingen, så er det tydeligt at se, at tilståelser ikke er særligt hyppige i forhold til, hvad de var for 25 år siden. Førhen smed forbrydere hurtigere tilståelserne på bordet, mens mange i dag lyver lystigt, når de sidder i den varme stol, og det er jo ikke ulovligt modsat fx vidner, som har pligt til at tale sandt. Jeg tror, at flere sigtede lyver for først og fremmest at redde deres eget skind, men også fordi der er kommet større fokus på at udnytte muligheden ved, at bevisbyrden ligger hos politiet, siger Per Larsen. Han forklarer, at det har øget presset på politiet.

– At løgnen er fremherskende, betyder at politiet møder flere udfordringer for at få opklaret sager. Men det er egentlig ganske enkelt at identificere løgnen, for når der er to modstridende parter, må en af dem lyve. Hvem der lyver, er en anden sag, forklarer han.

Personligt er manden fra ordensmagten ikke stor fan af løgne.

– Som udgangspunkt er løgnen et totalt skråplan. I stedet for at lyve kan man populært sagt holde kæft. Jeg kan ikke sige mig fri for at stikke en hvid løgn en sjælden gang, men så er vi helt ude i gråzonen, hvor en hvid løgn glider over i høflighed. Man skal lade være med at lyve, man får det mentalt dårligt af det, og sandheden er nemmere at huske, mener den tidligere politiinspektør. ❧

Feriecenter Øster Hurup Vandplask, strandsjov og egen feriebolig

Gratis internet og fri adgang til feriecentrets subtropiske vandland

Se priser og book direkte på www.oster-hurup.dk eller ring på 98 58 83 00.

Bo i skønne ferieboliger lige ned til standen, inkl. slutrengøring og fri adgang til vandland i hele lejeperioden.

I Feriecenter Øster Hurup er der oplevelser for både store og små: Sauna, Spa & Wellness, minigolf, legeplads med trampoliner, dyrehave med geder, put-and-take sø og det charmerende byliv i Øster Hurup.

Se mere om ferieboligerne og book direkte på www.oster-hurup.dk

Opholdsstue: Sovesofa, gratis Internet og farve-TV. 2 Soverum: a: 1 dobbeltseng b: 2 enkelt senge Køkkenafd.: El-komfur, køleskab m/frostboks, kaffemaskine, opvaskemask. Toilet med bruseniche. Egen terrasse Hyggelig møblering i sommerhuset.

Havblik 4 · Øster Hurup · 9560 Hadsund · www.oster-hurup.dk · E-mail: vandland@mail.dk

f o t o t e r r it o r i u m t e kst A n n e tt e K . Ni e l s e n

Ex Archivo Medico- Historiali ( Fra det medicinhistoriske arkiv ) Fra dronning Dagmars rejseapotek til tatoveret hud i sprit. En tur rundt i de for offentligheden lukkede magasiner på Medicinsk Museion giver et enestående indblik i dansk medicinhistorie – og i menneskets stræben efter svar

n af verdens største medicinhistoriske samlinger findes lige midt i København på Medicinsk Museion – det tidligere Medicinsk-Historisk Museum. Men kun en brøkdel af samlingen bliver vist for offentligheden i museets permanente udstilling. Gemt i kælderrum, magasiner, på lofter og i gamle glasskabe venter mellem 200.000 og 250.000 enkeltgenstande fra oldtiden til i dag. Det drejer sig om alt fra anatomiske dukker i elfenben, portrætmalerier, funklende messingmikroskoper til misdannede fostre og børn i formalin, skeletter, videnskabelige instrumenter og hospitalsudstyr. Samlingen i sin helhed viser den danske medicinske kulturarv og giver et indblik i lægevidenskabens evolutionshistorie. For menneskeheden har fra gammel tid været optaget af sygdom og sundhed og forsøgt at udrede kroppens hemmelige funktioner. Bestræbelserne forener ofte videnskab, kunst og håndværk i

en treenighed af skønhed. Museion er da også et gammelt græsk ord, der betyder samlingssted for kunst, kultur og videnskab.

Museets hovedbygning er fra 1787, og var tidligere hjemsted for Det Kongelige Kirurgiske Akademi. Foruden museets udstillingsvirksomhed og forskning er institutionen stadig i fuld gang med at registrere, bevare og udvide samlingen. I dag er fokus specielt på genstande fra 1945 til nutiden, hvor nogle af de største fremskridt er sket.

Mange tror, at Medicinsk Museions kældre og lofter skjuler unævnelige ting og sager, for grufulde at beskue for almindelige mennesker. Det er da også sandt, at sygdom, både inden i og uden på kroppen, ofte ser skrækindjagende ud, men alligevel fascinerer en tur i Medicinsk Museions gemmer umiddelbart langt mere, end den frastøder.

Tag med på opdagelse. ❧

43

Forrige side Lunge som lægekunst Afstøbningen af lungens indre opbygning er et unikt dansk eksempel på videnskab, der forener håndværk og kunst. Ingen ved præcis, hvornår dette såkaldte injektionspræparat er fremstillet, men det stammer sandsynligvis fra begyndelsen eller midten af 1800-tallet. Præparatet kan være lavet af anatomiprofessor Ib Pedersen Ibsen (1801-1862). Han mestrede nemlig den særlige teknik, der er benyttet til at fremstille det. Teknikken kaldes korrosion, og i dette lungeeksemplar er blodkar, bronkier og alveolier omhyggeligt injiceret med en flydende masse, der efterfølgende er størknet. Til dette præparat er der anvendt voks indfarvet med forskellige farver, hvis formål er at vise de enkelte karsystemers finere og finere forgreninger mellem hinanden i lungevævet. Når massen er størknet, bliver det omkringliggende lungevæv fjernet ved en kombination af kemisk og fysisk behandling. Den bevarede udstøbning viser organets indre opbygning og har været anvendt til undervisning. Det er første gang, den vises for offentligheden.

44

Ud & Se a p r i l 2 0 0 8

ronning Dagmars Rejseapotek Når den danske tsarina af Rusland, dronning Dagmar (1847-1925), var på togrejse, havde hun et stort rejseapotek med sig fyldt med datidens mest avancerede lægemidler. Rejseapoteket indeholder 57 glasbeholdere med forskellige stoffer, som kunne bruges til kejserindens sundhedsmæssige eventualiteter. Dykker man ned i apoteket, finder man fx en 10 procents opløsning af kokain til bedøvelse, nux mod mavekatar, zinksulfat til desinficering og gummi arabicum til dækning af hudafskrabninger eller forbrændinger.

Alle flaskerne bærer et mærkat med inskriptionen ’Hendes Kejserlige Majestæts Apotek’. Endvidere indeholder apoteket standardvarer, såsom aspirin, pyramidon og digalen samt injektionssprøjter, et kirurgisk sæt, pincet, vægt med videre.

Rejseapoteket var med, da dronning Dagmar flygtede fra Rusland i 1919, og hendes datter, storfyrstinde Olga, arvede apoteket ved tsarinaens død i 1928. Hun gav apoteket til familiens læge Børge Scheibel, hvis søn skænkede det til Medicinsk Museion i 2005.

gste. ❧

a p r i l 2 0 0 8 Ud & Se 45

det indre øre Det indre menneskelige øres anatomi er anskueliggjort i dette præparat. Der er dog ikke tale om en normal øreknogle.

Den er fra en samling af 110 øreknogler fra 55 døvstumme børn, der var elever på Det Kongelige Døvstumme-Institut, og er fremstillet i perioden 1824-1836. Angiveligt var forholdene på instituttet meget dårlige, og børnene led blandt andet af D-vitamin-mangel, kirtelsyge og tuberkulose. En tredjedel af børnene døde, inden de nåede konfirmationsalderen. Samlingen af øreknogler fra disse døvstumme børn kaldes Den Ibsen-Mackeprangske Samling efter den danske anatomiprofessor Ib Pedersen Ibsen (1801-1862) og huslæge på Døvstumme-Instituttet Hans Marcus Mackeprang (1793-1874).

Ibsen skrev ’Om det indre Øres Anatomi, betragtet fra et sammenlignende Standpunkt’ på baggrund af disse øreknoglepræparater og indsendte afhandlingen til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Men han fik den lige i hovedet igen med en række kritiske bemærkninger, hvorefter han smed værket i skuffen. Efter hans død opdagede fysiolog Peter Ludvig Panum (1820-1885) værket og fik det udgivet posthumt. Det blev anerkendt på internationalt plan som et banebrydende værk om forståelsen af øreknoglernes opbygning og betydning.

46

Ud & Se a p r i l 2 0 0 8

Bløde knogler

Hermafrodithøne

Vådpræparatet er et skelet af et barn med rakitis, også kaldet engelsk syge, som følge af D-vitamin-mangel.

Uden tilstrækkelig D-vitamin bliver kalk ikke optaget i tarmene, og knoglerne hærdes ikke normalt. Det kan man se på de stærkt deformerede knogler i arme og ben og den sammenbøjede rygsøjle. At rakitis er kendt som engelsk syge, skyldes den store forekomst af sygdommen hos den engelske arbejderbefolkning i den tidlige industrialisering.

D-vitamin dannes i huden ved eksponering til lys, og vitaminet optages fra fødevarer såsom fiskeolier, æg og smør.

I fabriksbyerne hørte mangel på sol og dårlig ernæring til dagens orden. Man ved ikke præcis, hvornår dette præparat er fremstillet, men det er formentlig fra før 1900. Siden har det været anvendt til undervisning i patologi.

I 1920erne foretog seksualbiolog og retsmediciner Knud Sand (1887-1968) kønseksperimenter på hønsefugle. Sammen med to franske kollegaer, Albert Pézard og Fernand Caridroit, kastede han sig ud i forsøg med kastration og transplantation af hormonproducerende æggestokseller testikelvæv. Sand ville påvise kønskirtlernes betydning for fuglenes udvikling i en hunlig eller hanlig retning.

Fx viste eksperimenterne, at tilstedeværelsen af æggestokke ændrer kam og fjerdragtens farver i en hunlig retning, imens kastrerede hanner og hunner havde samme hanlige fjerdragt. Så selvom denne hønsefugl ligner en hane, er den en kastreret hun. Sand ville afdække kønnets og seksualitetens fysiologi for at forstå såkaldte seksuelle afvigelser som homoseksualitet og hermafrodisme. a p r i l 2 0 0 8 Ud & Se 47

ømandstatovering Tatoveringen, som formentlig har siddet på en sømand, er kommet til museet som en del af den patologiske præparatsamling fra 1898, skænket af Københavns Universitets Patalogisk-Anatomiske Institut. Dengang var tatoveringer forbeholdt få samfundsgrupper, først og fremmest, men ikke kun, søfolk på langfart.

Den kunstneriske udførelse af tatoveringen med Dannebrog og en halvpåklædt pige er, set med nutidens øjne, ikke helt i top. Men tatoveringskunsten var helt ny i Danmark i slutningen af 1800-tallet, og præparatet er formentlig fremstillet netop som et eksempel på det ualmindelige. De sidste 20 år har interessen for at udsmykke kroppen været stærkt stigende, og omkring 10 procent af alle danskere er i dag tatoverede. Kropsudsmykningerne ender dog næppe i sprit som en del af museets præparatsamling.

48

Ud & Se a p r i l 2 0 0 8

profil

Bumpf bumpf 43-årige Torben Greve er foley-artist. Det betyder, at han laver lyde til film.

Hver dag banker han fx kokosnødder mod hinanden for at skabe lyden af hestehove og slår på skinker for at imitere en slåskamp. Han er den eneste dansker, der er foley-artist på fuldtid. Han har lavet lyd til tv-serier og film som ’Krøniken’, ’To verdener’, ’Rich Kids’ og ’Mænd, der hader kvinder’.

Hvorfor laver man ikke bare lydene til en film på en computer?

Når man er foley-artist handler det om at ramme nuancerne. Fx er trin ikke bare trin. Det vil tage meget lang tid at redigere en digital lyd af et trin på computeren, så det passer præcist til, hvordan en skuespiller går i en film.

Hvad gør du, når du skal lave lyd til en film?

Først ser jeg filmen igennem.

Jeg er på udkig efter, hvad det

bumpf

klir-klir-klir

er for noget tøj skuespillerne har på, hvilke sko de går i, og hvilke rekvisitter de bruger. Det kan fx være bestik. Så pakker jeg en taske med alt muligt, jeg får brug for. En vindjakke, nøglebundt, tebreve. Så tager jeg hen til studiet, hvor der typisk er yderligere redskaber, jeg kan bruge, og der laver jeg lydene scene for scene.

Hvor afgørende er lyd for en film?

Ekstremt afgørende. Med foleyarbejdet kan man komme helt tæt på personerne og opnå et nærvær og en intensitet, som er svær at fange under optagelserne. Tit får skuespillere fx filt under skoene, når de står foran kameraet, for

Bonk!

ikke at forstyrre dialogen, og så genopbygger jeg lyden af trin bagefter. De lyde, jeg laver, er ikke nogen, man lægger mærke til, men hvis de ikke var der, ville man opdage det. Man kan sige, at mine lyde er gennemsigtige.

Hvad er den sværeste lyd at lave?

Det kan være kompliceret at lave lyde til en slåskamp. Så deler jeg det op. Slår på en boksebold, slår mig selv på armen, knækker en stængel af selleri, hvis personen i filmen brækker næsen.

Hvad skal man kunne for at være en god foley-artist?

Man skal have rytmesans og en form for musikalitet. Det er også godt at være tålmodig. Jeg bruger cirka en uge på en almindelig spillefilm, og man går scenerne igennem op til 10 gange.

Hvad er dine bedste trick?

Hvis jeg skal lave lyden af ild, står jeg og fumler lidt med et løg. Skrællen af løget har en autentisk lyd af

te k st B o l i ne s k o v l y

50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

wr-wrr-wrrr-wrrrr ild. Jeg har lært at lave rigtig gode eksplosionslyde ved at binde en pose rundt om en mikrofon, fylde luft i og smadre den. Jeg har hørt at den smeltende mand fra Terminator 2 er lavet ved at hælde indholdet af en dåse med flåede tomater ud i en skål, men jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Hvordan bliver man foleyartist?

Ved et tilfælde.

Man kan ikke uddanne sig på en skole. Jeg spillede musik i mange år og skulle på et tidspunkt finde på noget andet at lave, og så begyndte jeg at lave lyd på film.

Man skal have øre for, hvad der virker. ❧

f o t o p. w esse l

BLIV KLOGERE på verden med AFS HAR DU LYST til at være udvekslingsstudent, værtsfamilie eller arbejde som frivillig i udlandet i op til et år?

Kom Ud og Se med AFS gennem: • Skoleophold i udlandet i 3 måneder eller et år - for unge mellem 15-18 år • Frivilligophold i udlandet i 6 til 12 måneder - for unge mellem 18-30 år • Frivilligophold i udlandet i 3 måneder - for alle mellem 30-75 år • Udvekslingsophold for lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelser Eller oplev verden herhjemme ved at blive værtsfamilie for en udenlandsk udvekslingsstudent.

AFS Interkultur er en frivilligdrevet forening, som gennem en række udvekslingsprogrammer arbejder for at fremme interkulturel forståelse og læring på tværs af landegrænser. AFS er Danmarks største og ældste udvekslingsorganisation og har over 3.000 medlemmer og 30 lokalforeninger over hele landet.

Læs mere på www.afs.dk eller ring på 3834 3300 AFS Intercultural Programs er en international non-profit organisation, som uafhængigt af politiske og religiøse interesser arbejder for større kulturforståelse. AFS er repræsenteret i mere end 50 lande og udveksler på verdensplan over 13.000 mennesker hvert år.

novelle

En mand steg af toget ...

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget ...’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt

Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg

i llu s t r a t i o n d o r t e n a o m i

Dirigenten

EFGH n mand stiger af toget på Københavns Hovedbanegård. Klokken er ti minutter før midnat mandag den ottende april 1940.

Toget har skumplet sig vej op over Falster og Sjælland, der skal spares på kullene. Det er over en time forsinket. En konduktør følger efter manden, bærende på hans to blanke aluminiumskufferter, som han placerer på perronen ved den fremmedes fødder, hvorpå han modtager et par mønter.

Berlinerfilharmonikerne, javel, men faktisk rummer orkestret så mange førsteklasses musikere, at det kan spille i to byer samme nat.

Orkestret her i København er en kende ’andensortering’. Men selv berlinernes andensortering kan spille Europas øvrige orkestre til plukfisk.

Undtagen måske Wienerfilharmonikerne. Men Wienerfilharmonikerne har ikke musikere nok til at dele sig i to. Så ingen over og ingen ved siden af Berlinerne.

Dirigenten spejder. Hvor bliver de af? Har de fået forkert besked om forsinkelsens længde? Måske. Dirigenten vælger at give dem endnu en vis tid.

Indlagt i kufferternes sider ses initialerne W.F.

Den fremmede rykker kufferterne tæt ind til sig og ser op og ned ad perronen. Han forventer at blive modtaget, dels af koncertarrangøren, dels af kulturattacheen fra det tyske gesandtskab. Utænkeligt at en times forsinkelse skulle få dem til at gå deres vej med uforrettet sag og overlade dirigenten til sig selv; alene med drager og senere ensom i en hyrevogn på vej til Hotel D’Angleterre.

Dirigenten bærer sine kufferter hen til en bænk som han sætter sig på idet han rykker kufferterne tæt ind til sig. Den ene er let, det er hans toiletsager, hans pyjamas og lidt skiftetøj. Den anden er tungere, den rummer partiturer med hans omhyggeligt indførte notationer. Til morgendagens koncert i bygningen med det besynderlige navn. Odd Fellow? En frimurer? Man er i et land med mange sproglige lån. Nu bare D’Angleterre. Men dirigenten sætter pris på dette lille provinsielle land. Det har et par hæderlige orkestre og et lydhørt publikum. Hans koncerter har altid været udsolgt mange måneder forud. Publikum hoster sjældent trods det våde øklima. Ekstranumre forventes ikke nødvendigvis, men kun få forlader salen straks for at komme først til garderoberne.

Orkesteret og hans kjolesæt er kommet til byen et døgn før dirigenten.

52

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Han ser sig om på banegården. Lyset er vist dæmpet siden sidst. Ikke en egentlig mørklægning, sandsynligvis bare endnu en spareforanstaltning. I toget var der ikke påbud om at trække gardinerne for, men også i toget forekom lyset ham dæmpet. Et land uden for krigen. Som sidst.

Et land der prøver at holde sin handel gående med begge de krigsførende parter. Men ER der overhovedet krig? Man kan tvivle. Polen er faldet og delt uden franskmændene eller de forsigtige briter har løsnet et skud. Nu et halvt år senere venter man vel ikke på andet end at denne vestalliance skal erkende at Polen er tabt for deres sag og nærme sig forhandlingsbordet for at få en traktat på plads, der normaliserer de herskende tilstande og giver Europa fred igen?

Dirigenten tænker på morgendagens program. I øvrigt – dagens – for urets lange viser på hans Baume & Mercier og på banegårdens ure har netop passeret tolv. Den niende april. Og hvad vælger man så at byde det ganske forstandige københavnske publikum?

Jo, til en begyndelse forspillet til Mestersangerne. Kunne ikke være bedre til disse tider. Was deutsch ist und was echt ist. Derpå den slidte, men uopslidelige Skæbnesymfoni. Banke-signalet, som ikke to dirigenter i verden former ens. Så den lange vej gennem anfægtelser 5 og modgang til en så dundrende sejr, at dirigenten altid vælger at

Salen er fyldt til sidste plads. Lang tids hosten-af, men derpå forbilledlig tavshed. Orkesteret har for længst stemt.

lægge en dæmper på – at tilføre en mandig ro så den får holdbarhed ud over sidste orkesterbrag.

Det er værket til slut, som dirigenten gerne havde skiftet ud. I disse tider. Brahms – her den fjerde – når jo godt nok op imod tinderne.

Men det er en tragisk musik. Og dét på Bismarcks tid! En tidligt ældet mands stoiske illusionsløshed. Der er en tone af afklaret nederlag i den, som ikke hører disse tider til. ’Brahms kan ikke juble’, sagde Wagnertilbederen Nietzsche. Og tiden råber på jubel. Så enkelt er det. Og man burde i hvert fald ikke have anbragt Brahms sidst, men det sidder dirigenten netop og tænker på at der kan gøres noget ved. Brahms før pausen, Beethoven efter.

Da dette er besluttet ser dirigenten ned langs perronen og ser hvad han hele tiden vidste højst kunne være en lidt uheldig synkope: Her kommer nemlig koncertarrangøren. Og kulturattacheen. Og som et væsentligt plaster på det lille sår gesandten selv.

Dirigenten rejser sig fra sin bænk og griber ud efter de to kufferter – som en drager der lynhurtigt dukker op ud af ingen ting letter ham for, så at han kan gå den lille modtagelseskomite i møde med spændstige skridt for i det mindste at omfavne gesandten.

Lidt efter kører de alle fire i en hyrevogn gennem den mørke by til hotel D’Angleterre. *

Dirigenten går op til sin suite, slår et vindue op ud til Kongens Nytorv, lytter til natten. Ikke så langt borte advarer skibe hinanden med deres tågehorn. Et af dem rammer det berømte Wiener-A, der er omtrent en kvart tone lavere end alle andre orkestres A og i den trænedes ører forvandler og ... formilder alt. Men formildelse er ikke ... er ikke ... han gør ikke tanken færdig.

Han husker en aften for en femten år siden, hvor tyske dirigenter havde sat hinanden stævne her i denne provinsielle, men tiltalende by.

En konference eller en konkurrence. I hvert fald et møde på højt plan.

Alle de andre har valgt at stikke halen mellem benene, da folkeviljen satte det skrøbelige Weimarprojekt ud af spil. Walter, Kleiber, Klemperer. Vist så, jøder, de gik en uvis fremtid i møde. Men så er det så meget desto mere blevet en andens sag at holde hånden over – eller under – de jødiske musikere og om ikke andet så hjælpe dem ud af landet før vreden mod dem blev for stor. Og unægtelig blev ganske ufornuftig.

At man ikke længere spiller Mendelsohn er ikke noget stort tab. Sange uden ord – og uden saft og kraft. Træt biedermeier. Hvad Offenbach angår er sagen en anden. Vist, vist, dekadent og fordærvet. Kunne kun gøre nar – og dog. En betydelig sensualitet kan man ikke frakende ham. Og hvilken stor tysk kritiker var det, som kaldte ham Champs Elysées Mozart?

Dirigenten tænker på Paris. En undergangsmærket by, men igen dette: – og dog. Lysene må gerne snart tændes i Europas hovedstæder igen.

Dirigenten drømmer ved sit vindue om en ankomst til Gare du Nord.

Sacré Cæur belyst af projektører.

Senere.

De fire har fået sig et glas fortrinligt dansk fadøl hver i hotellets bar, som egentlig var ved at lukke. De har baren for sig selv og samtalen falder på den sære krig, som ikke er nogen rigtig krig, men blot en langstrakt pause før franskmændene og englænderne må besinde sig.

Der er jo ikke kastet en bombe over et eneste af de tre krigsførende lande. Kun over stædige Polen. Som dirigenten har en vis respekt og veneration for – men den holder han for sig selv.

Gesandten og kulturattacheen ser trætte ud, men det er jo også blevet sent. Koncertarrangøren taler på tysk, men med visse pauser for at finde ordene. Om det udsolgte hus, om det velankomne kjolesæt i en skabskuffert. Ja endda om taktstokken, den som dirigenten benyttede sidst, og som siden ikke er blevet benyttet af nogen anden. Endelig bryder de tre op.

54

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Han skifter til pyjamas og lægger sig på sin seng. Han ligger og studerer alle de tegn han har sat i Brahms. Skulle man ikke kunne finde frem til viljeskraften? En stolthed i resignationen? Vist skulle man kunne det.

Men tiden er ikke til resignation. Dirigenten lægger partituret på sengebordet og slukker. Han har et vindue på klem. Byen er så stille at man stadig hører tågehornene for enden af Nyhavn. Mange af dem.

Som var en hel armada ved at passere København i denne nat. * Han vågner ved støjen af utallige propelmotorer. Er det en udløber af drømmen? Er det Berliner Filharmonikerne der stemmer? Nej. F, ikke A. Han slår vinduet op til pladsen, det er mørkt endnu. Flyene dundrer bort, men det hvirvler med noget ned over den ovale plads med 5 krinsen af lindetræer i knop. Iført badekåbe tilkalder han betje-

nu er det slut med ikke at kunne finde dine garanti- & reklamationsbeviser, når du har brug for dem! så nemt er det...

1. Opret dit Garanti Hotel på www.garantihotel.com - det er gratis!

2. Scan og gem op til 50 stk. garantibeviser gratis på dit garanti hotel.

3. Når du handler i butikker, der tilbyder Garanti Hotel, kan du for 20 kr. pr. ekspedition få sendt dine garanti- og reklamationsbeviser direkte ind på dit garanti hotel.

Jupiter Cykler og PGA Pro Shops tilbyder nu Garanti Hotel.

Opret dig nu på www.garantihotel.com, det er gratis!

Læs mere om konkurrencen på www.garantihotel.com

!

D N VI på

& el gratis s, T E t OPR GarantitHelo.ctom ei nmcaern om

r dit ntiho t kur d guf. e n r a p o r O me .ga uik www ager d illetter fb elt så d biogra 4

Danmark og Norge, forklarer dørvogteren på hæderligt tysk.

Dirigenten går op på sit værelse med tunge skridt. Han har været gennem een krig. Nogen ung mand er han jo ikke længere. Og han har ikke fået søvn nok, togrejsen sidder i ham endnu.

Krig. Lysene venter ikke på at tændes i Europas hovedstæder. Nu gælder det så om at passe sin post. Også for den apolitiske. Dirigenten bestiller morgenmad og giver sig til at studere sine partiturer grundigere end nogen sinde. Her skal kampen vindes. * I et hjem i København diskuterer herren og fruen. De har klædt om, men nu er de alligevel blevet uenige.

– Vi gør det ikke! siger hun.

– Verdens største dirigent. Verdens største orkester.

– Men de har besat os.

– Men det er det ANDET Tyskland i aften, svarer manden. Og i øvrigt, prisen på de billetter.

– Prisen, ja! råber hun. Prisen! Fanden ta prisen!

– Og hvad er det så for et signal vi sender med to ledige pladser i en udsolgt sal?

– Vi er ikke de eneste, siger hun.

Han citerer: – Deine Zauber bindet wieder.

– Was die Mode streng geteilt, fuldender hun modvilligt.

Hendes stemme er blevet lidt blidere. Han hører at han vinder dette opgør. * ning. Et søvnigt ungt menneske dukker op i døren. Hvad er det der falder fra himlen? spørger dirigenten. Nå, det unge menneske forstår ikke tysk, så han prøver det på sit bedste engelsk. Flyveblade? Han stikker det unge menneske et par mønter, lidt efter dukker drengen op igen med flere stykker grønt papir.

Oprop!

Det er på dansk, men dirigenten er så meget af et sprogmenneske, at han forstår hvad det unge menneske åbenbart slet ikke forstår. Med flere Oprop i hænderne løber han tilbage til vinduet, for nu sker der noget. Lastbiler med soldater. Lidt skyderi, langt væk.

p o l foto

Krig. Senere er han fuldt påklædt nede i foyeren, hvor en dørvogter står med det ene ben inde på sit kontor. Her kører radioen. Ro og orden.

56

Salen er fyldt til sidste plads. Lang tids hosten-af, men derpå forbilledlig tavshed. Orkesteret har for længst stemt. Endelig kommer dirigenten ind fra venstre. Han går med raske skridt mod sit podium, synes næppe at ænse publikum. Først da bifaldet kammer over vender han sig – demonstrativt kort – og bukker. Og gør så en hurtig affejende bevægelse med begge hænder og vender sig mod sit orkester. Derpå en pause som synes uden ende. Som var han i færd med at veksle et blik med hver eneste af de over firs musikere.

Endelig flyver hænderne op, men klappes afventende sammen. Den aldrende mands høje krop er påfaldende smidig, slår et enkelt svaj.

Hænderne skilles, løftes. Han er oppe på tæer. Et minimalt vink da hæle rammer gulv, løfter sig igen.

Og forspillet til Mestersangerne fylder rummet med vælde og værdighed og alt hvad der kan binde mennesker sammen. ❧

Anders Bodelsen (1937) har et langt forfatterskab bag sig. Han debuterede i 1959 med

Dorte Naomi (1975) er uddan-

generationsromanen ’De lyse nætters tid’ og udviklede sig med romaner som ’Hændeligt

net fra den Grafiske Højskole i

uheld’ og ’Tænk på et tal’, begge fra 1968, til en førende skikkelse i den nyrealistiske

2000 og fra Danmarks Design-

bevægelse. Med ’Frysepunktet’, 1969, prøvede han science fiction, og med ’Straus’, 1971,

skole i 2006. Arbejder nu som

den litterære satire. Et hovedtræk i både noveller og romaner er skæringspunktet mellem

kunstner og illustrator. Hun er

konkurrence og kriminalitet. Endnu et træk er barnets langsomme opdagelse af de voks-

tilknyttet det københavnske

nes verden. Begge træk findes i hans nyeste novellesamling, ’Varm luft’, 2009 (thbr).

galleri Falkener Project.

Ud & Se m a r t s 2 0 10

for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer

Logo: CMYK

0/73/100/75

0/0/0/70

sudoku Is a chaLLEngE 7

9

6

7

7

1 3 4

2

5

6

7

6

9

9

1

2 9

1

1

9

2

6

3

5

4

4

3

4 8

7

8 1

2

LIFE Is so much morE [Kom til åbent hus 12. marts eller bliv studerende for en dag]

På LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet kan du vælge mellem 24 uddannelser inden for life sciences. Her kan du i teori og praksis dyrke din interesse, hvad enten det handler om dyr, natur, miljø, ulande, økonomi, bydesign, bioteknologi, gastronomi eller sundhed.

Vores valg af uddannelses- og karrierevej er en af livets helt store beslutninger. Du kan effektivt komme nærmere din afklaring, hvis du deltager i åbent hus på LIFE fredag den 12. marts 2010 kl. 13-16 på Frederiksberg Campus, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg C. Her har vi samlet en lang række muligheder: Oplev en forelæsning, tal med universitetsstuderende fra forskellige studieretninger, få indtryk af campuslivet på Københavns Universitet og bliv klogere på, hvordan du kan komme til at arbejde med det, du synes er mest spændende.

Vil du vide mere? Ring til en studievejleder på 3533 3533. Sms ”KONTAKT LIFE” og din e-mail til 1231 eller se mere på LIFE.ku.dk/aabenthus

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

Final LIFE ud&se feb 2010.indd 1

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

04/02/10 20.39

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Trine Hahnemanns nye bog ’Tænk før du spiser’.

Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

Væk med klippekort Sebastian Been Jeg synes, at i skulle skille jer af med jeres papirklippekort.

De bliver krøllede, de duer ikke altid, og der er ingen måde at have kortet i ens pung på, uden at det bliver ødelagt.

Så jeg synes, at I skulle lave et plastickort. Ligesom et kreditkort, et kort, hvor du kunne fylde nye klip på over nettet eller i en automat. Så skulle du bare køre kortet igennem en

Tænk over det.

5 Tak for din henvendelse. I

Art-ét Reklamegrafik

1995 blev Ørestadsselskabet, DSB og dengang HT enige om

og fyldt med udfordringer. I 2009

Det er planen, at Rejsekortet er

at undersøge muligheden for et

begyndte de første testpassagerer

et landsdækkende tilbud i 2012.

elektronisk rejsekort, som skulle

deres rejse med Rejsekortet i hån-

Du kan følge med i udviklingen på

erstatte billetter, klippe- og pe-

den. I dag har vi pilotstrækninger

rejsekortet.dk

riodekort. Rejsen har været lang

på Sjælland, hvor kortet testes.

Heidi Nielsen, DSB Kundecenter

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

automat, når du skulle klippe.

Dig og Jorden…

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

• 5 x mindre brug af dyrkningsareal • 10 x mindre vandforbrug • 4 x mindre CO udledning

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’ 58

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

2

- lyst til at lære

Har du rund fødselsdag, bryllupsdag eller en anden særlig mærkedag, kan du fejre den på en ny og anderledes måde.

Vra Højskole

‘EN FREMRAGENDE FILM!’

Island

Sirene

5 dage på højskole 10 dage på Island 13 Juni - 28 Juni 2010

Priseksempel:

FamilieWeekend

Oplev Vestfjordenes usædvanlige natur En fantastisk oplevelse på vulkanøen Island.

Landet der rummer et kig ind i jordens indre. Landet hvor menneskene stadig har den indstilling, der gjorde vikingetiden til en storhedstid i hele norden.

På højskolen hører vi om: • Kunsten • Sagaerne • Litteraturen • Geologien • Hestene • Island i dag Islandsturen 15.500 kr.

Højskoleopholdet 3.500 kr.

Korte kurser - sommer 2010 Island Stygge Krumpen og H.C. Andersen Sommerhøjskole - Nyreforeningen Norden i fokus Bliv ven med din computer Kunstuger

14 voksne, 6 børn / 4 dage

Kr.

20.690,-

Hunden på højskole Band Camp Med visen på højskole

FAVNTAG

4 festlige feriedage for 20 personer Torsdag: Ankomst, dagens Let & Mæt menu inkl. dessert* Fredag: Kage og festpakke, bowlingturnering* og middag*. Lørdag: Buffet*.

Søndag: Afrejse. Ferieboliger: F8 luksushus til 12 pers. og A6 feriehus til 8 pers. Inkl. linned, håndklæder og slutrengøring.

Fri adgang alle dage til: Vandland, svømmehal, spa- og dampbad.

Indendørs legeland, bondegård og udendørs legeplads. Motionsrum, udendørs motionsbane og meget mere. *) Drikkevarer, skoleje, energiforbrug og miljøafgift er ikke inkl.

Se mere på: dk www.skallerup.

Nordre Klitvej 21 • 9800 Hjørring • Tlf. 9924 8400 • www.skallerup.dk

I katharernes fodspor Tag med på pilgrimsrejse til katharernes hellige land i selskab med tarotmester Ulrik Golodnoff og højskoleforstander og spirituel vejleder Vita Storborg.

PENÉLOPE CRUZ i en lm af

PEDRO ALMODÓVAR

5 dage på højskole og 12 dages rejse: Oplev bl.a.

Monségur - Katharernes Jerusalem, Indvielsesmysterier i katedralen i Chartres og Saint-de-la-mer, hvor de 3 Mariaer gik i land efter deres flugt til Israel og meget mere.

Rejsekurset er fra den 12. til 29. april 2010 En stærk astrologisk tid, hvor Jordens karmaakse står på linie med Verdensaksen.

★★★★★ Byenkalder.dk

Pris kr. 12.500,- alt inkl.: Højskoleophold, rejse med halvpension, udflugter samt undervisning på rejsen.

Digital Fotografi

Ring til os: 9898 1010 i n f o @ Vr a a H o j s k o l e . d k w w w. Vr a a H o j s k o l e . d k

BRUDTE

Gælder i udvalgte perioder - ring og få et tilbud.

Folkemusik og polskadans Familiekursus - vikinger

Nu DVD og BLU-RAY

Se mere på

★★★★★ TV2 LORRY/BRUNCH

★★★★★ Woman

KØB DEN IDAG!

www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000 m a r t s 2 0 10 Ud & Se 59

for børn ...

tekst Tina Sakura Bestle i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Hvis man laver ballade, kan kan lave rav i den eller rav i gaden.

Men vidste du, at der er også kan være små dyr i rav, som i virkeligheden består af ældgammelt, størknet harpiks?

Dér! Den lille gyldne klump i tangen … det er hans. Lige om lidt. Nu. – Nådada! hvisker morfar, da han ser, hvad der ligger i Torbens hånd. Det er ikke bare rav. Det er rav med en flue indeni.

Hjemme går Torben ind på sit ferieværelse. Ravklumpen ligger på bordet, lyser nærmest i eftermiddagsmørket.

Han ligger sig på sengen og lukker øjnene. Al den blæst.

Så hører han det. En ganske lille knagende lyd.

Ravklumpen går i stykker. Indefra.

Meget langsomt kravler fluen ud og gaber.

– Hey, knægt, hvad glor du på? Har du aldrig set en flue?

Torben er tør i munden.

– Du er … levende!

Fluen basker lidt med vingerne.

– Jah, sidst jeg tjekkede.

– Du er jo helt vildt gammel! Måske 75 millioner år!

– Så slapper du af, knægt.

Fluen strækker snablen.

– Hmm, men nu du siger det … det føles godt nok, som om jeg har sovet i 75 millioner år! Det sidste, jeg kan huske, er, at jeg sad på en dejlig, stor lort.

– Hvem havde lavet den lort? spørger Torben.

– Et kæmpeskrummel.

Fluen summer lidt rundt over Torben. Så lander den på hans dinosaurbog, der ligger på bordet, den er slået op på et billede af en Tyrannosaurus Rex.

Bogstaverne på ravkæden danner navnet på den ø, hvor Danmarks ældste rav er fundet.

Hvilken ø?

– Sådan en dér, siger fluen og stiller sig mellem dinoens tænder. Men ham dér er vist meget fredelig.

Det svimler for Torben. Fluen har levet på samme tid som dinosaurerne. Han kan blive dinoforsker og skrive den sejeste bog, og fluen kan optræde i fjernsynet, og måske vil Heidi godt være kærester med ham og …

– Åh, men jeg bliver helt dårlig. Har du ikke en lort? sukker fluen og falder om.

– En lort? måber Torben.

– Ja, eller noget sødt?

– Bliv der! siger han alvorligt til fluen, der ligger på ryggen i dinobogen.

Så styrter han ud i køkkenet for at finde en sukkerknald.

Morfar er ved at gøre en bakke klar.

– Morfar, det er for vildt!

Jeg skal vise dig noget.

– Nådada, siger morfar.

Skal vi tage kaffen inde hos dig?

Torben taber pakken med sukkerknalder, gulvet flyder med hvide firkanter.

– Jeg går ind og gør klar, siger morfar.

Torben kravler rundt og samler sukker op.

Så hører han det. Lyden af en bog, der bliver smækket i. Inde på værelset …

Dinobogen er klappet sammen. På bordet står to kopper kaffe og to ostemadder.

– NEEEEEEEEEJJJJJ! råber Torben.

– Nådada, siger morfar. Hvad var det, du ville vise mig?

Hjælp Dino med at finde sin ravklump til halskæden

Rav

kommer fra seriøst gamle fyrretræer: De voksede for mellem 30 og 170 millioner år siden, og ind imellem sad insekter fast i deres klistrede 'træblod'. Og det kan man være (meget) heldig at finde ved Vesterhavet i Jylland. Det er allerbedst om vinteren, lige efter en storm. Du skal kigge i den tang og de småsten, der ligger lidt oppe på stranden. Men er det nu rav, du har fundet? Hvis du forsigtigt klikker rav mod tænderne, er lyden blødere i det end ved en sten. Du kan også komme en masse salt i noget vand: Hvis der er rav imellem, flyder det ovenpå, sten synker til bunds.

Hvor lettede fluerne 1, 2 og 3 fra?

Løsning: Flue nr.1 lettede fra lorten, nr. 2 fra hovedet og nr. 3 fra halen. Bornholm

krydsord og sudoku

Her kan du annoncere!

Hvis du ønsker at købe denne – eller en anden – annonceplads i Ud & Se, så henvend dig til Jungersted-Vermø.

Velfærd - også til dyrene

Læs mere på jungersted.com

www.danskfolkeparti.dk

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Supreme steel kasserolle (to liter) og gryde (tre liter) til en samlet værdi af 1.000 kroner.

1

Let Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Sonja H. Nielsen, Randers S.Ø Herla B. Knudsen, Holstebro Løsningsord Vinterfrakker

1

Vindere af krydsord 1/2010 Vinder af 1.-præmie: Conni Hvirring Jensen, Læsø

Svær

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. april. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 3/2010. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 5/2010.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

FAT !

Så

det dog

DANMARKs Nye Indiske Mad Koncept!

NYHED! Kun på banegården

Pizza slice med Spicy chicken, Spicy lamb eller spicy Veggie

KOM KRISERNE I FORKØBET Lær mere om parforhold - og om dig selv Sammen om livet Et kursus i 9 dele • • • • •

INTRO PRIS

Kommunikation Konfliktløsning Kærlighed og romantik Virkeligheden Intimitet / sex KORRESPONDANCE

SKOLEN

Tilmeld dig og tag kurset online på www.kskolen.dk

Kokken og Karry Hovedbanegården Shopping Center Butik Nr.14 Banegårdspladen 7 1570 KBH V Tlf bestilling: 33110034

Her kan du også finde os: Kokken og karry Sønder Boulevard 54 1720 KBH V Tlf Bestilling:33114001

eller modtag kurset pr. brev. Kurset koster kun et ekspeditionsgebyr på kr. 75,Send kuponen til: Korrespondanceskolen, Postbox 15, 2850 Nærum

For catering ring 22743377 eller send en mail

Navn

www.kokkenogkarry.dk info@kokkenogkarry.dk

Postnr. & By

Adresse Tlf.

UD&SE 2010

Kokken og karry tilbyder Frisklavet Indisk mad, Lassier og Naan brød hver dag!

Et skridt videre – Et lag dybere efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet Nyt program Læs mere på www.au.dk/evu eller ring 8942 6761

m a rts 2 0 1 0

Ud & Se 63

BAR

CASINO

om lidt Teknologi og tendenser

oo

HAlllloojAMe?S hA

,

u der

er DAllooo

h

Find vej

INCOMING

Nu kan du blive guidet fra A til B ved hjælp af en talende vejviser på armen. Designeren Tao Lin

MH

har nemlig omfortolket gps’en og gjort den til et armbånd. Oprindeligt havde designeren blinde og svagtseende i tankerne, men normaltseende kan også have gavn af tingesten. Armbåndet dirigerer

’Ja hallo, det er James Bond’

ved hjælp af talekommandoer, hvornår du skal stå af

Det sydkoreanske elektronikfirma LG er i gang med at færdigudvikle en telefon,

bussen, eller hvornår du skal dreje til højre. Smart!

der gør det muligt for dig at ringe til din moster eller bedste ven på ægte agent-

yankodesign.com – søg på ’project bee’

manér. Det er selvfølgelig et armbåndsur, der er kombineret med en telefon, og det giver alt andet lige mulighed for at leve din indre James Bond ud. Der følger et bluetooth-headset med, så du også kan tale ’håndledsfrit’. lgwatchphone.com

Enhver tilstrækkeligt avanceret teknologi er ikke til at skelne fra magi.

Arthur C. Clarke, britisk forfatter og opfinder (1917-2008)

Solhunger

Sko til skattejagten

Hvem der dog bare havde en

Så er der endelig vind i sejlene for tingfindere. Nu kan man

krukke med sol at sole sig i,

nemlig få fat i et par sko, som fungerer på samme måde

når solen er gået ned. Ren

som en metaldetektor. Sandalerne ligner til forveksling et

ønsketænkning, vil du måske

par almindelige badetøfler, men har en smart lille alarm,

mene, men nej, sådan en

som bipper og vibrerer, når der er metal i nærheden. Alt

ting findes. Sun Jar er nemlig

imens du går og går. Hvis du ønsker at være diskret om-

navnet på en krukke, som du

kring dine fund (måske meget klogt, hvis du finder en stor

stiller ud i solen, mens den

skat), kan man slå lyden fra, så det kun er vibrationerne,

stadig skinner. Når det er

der fortæller dig, at du skal i gang med at grave.

blevet mørkt, sætter du låget

iwantoneofthose.com – søg på ’treasure shoes’

på krukken, og så lyser den.

Forhandleren oplyser, at nogle mener, at tingesten fungerer som følge af solceller og batterier, men at de selv foretræk-

64

Ud & Se m a r t s 2 0 10

ker at kalde det for ren magi.

t e k s t b o l i n e s kov ly

coolstuff.dk

i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

Fra 30. april Medvirkende: Søren Pilmark/Tom Jensen Cecilie Stenspil Zlatko Buric Malene Schwartz m.fl.

SponSor: Scandinavian Tobacco Group

Foråret byder på alle tiders helt store musicalsucces for første gang på Det Kongelige Teater

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

T E K ST C h r i s t i a n G r a ug a a r d

Fra venteværelset vi venter på nogen i årevis i aften.

hvor væggene er beklædt med savanner og indlandsis og loftet et virvar af stjerner. Livet er en overspringshandling, et svinkeærinde, en blindgyde, som fører alle vegne hen.

– Søren Ulrik Thomsen, 1981.

J

EG SIDDER HOS tandlægen og knuger mit ugeblad. Klinikassistenten smiler professionelt bag hæve-sænke-bordet, en ældre herre i tweedjakke bringer Monets åkander i vatter med sin stok. Med distræte håndbevægelser bladrer jeg mig gennem nyhedsstoffet fra oktober sidste år: En familie i Horsens må søge hjælp hos en clairvoyant for at uddrive bankeånder fra gildestuen, og Lone tabte 30 pund på en kur bestående af hønsesalat og brasilianske stenfrugter.

Pludselig står der en ranglet dame med røde kinder og papirhagesmæk i døråbningen.

Hun prøver at smile, men hendes undermund hænger hjælpeløst forneden. ’Pastil?’, spørger den tweedklædte kunstkender og tager sig belevent til lommen.

Lad os begynde et andet sted: Som mennesker venter vi altid på nogen eller noget, og nogen eller noget venter altid på os. Vi venter på busser og ambulancer, på fyraftensbajere, på ankesagens udfald og foråret, der må være lige om hjørnet. Vi venter på forkølede småbørn, på svigefulde kærester, på det afgørende transatlantiske opkald. Vi venter på bedre tider og på en dag at gå op i røg. Ja, så er det sagt: Vi er på gennemrejse i dødens forkontor, 66

Ud & Se m a r t s 2 0 10

Selv er jeg en ørn til ventepositioner, og jeg stortrives på banegårde, i lufthavnsterminaler, på skattekontorer og under offentlig transport fra A til B. Jeg elsker kvalificeret tidsspilde, og det er mig en gåde, at andre

tre takter af ouverturen. Garderobens tummel var ham et tilstrækkeligt brus af eufori.

Det værste, der kan overgå et menneske, må være, at det ikke længere har noget i vente.

Etymologisk er ordet ’vente’ beslægtet med ordet ’ven’, og dét giver god mening for mig: Så længe man venter, er håbet lysegrønt, nysgerrigheden og livsappetitten intakt. Mister man derimod sin forventningskløe, er der kun

Vi er på gennemrejse i dødens forkontor, hvor væggene er beklædt med savanner og indlandsis og loftet et virvar af stjerner. mennesker synes at foragte ventetid og desperat fylder den ud med gratisaviser, lydbøger og sniksnakkende mobiltelefoni. For mig er det et sjældent privilegium at glo dumt ud i luften, og jeg elsker at trække poetiske overraskelser ud af ærmet på håbløst ligegyldige pauser. Jeg elsker spildtidens småting og oversete detaljer – og jeg elsker tanken om, at noget skelsættende fantastisk er lige oppe over. ’Forventningens glæde er den største’, skal Søren Kierkegaard have sagt, og det fortælles sågar om den nærtagende magister, at han engang forlod operaen efter de første

udslukte sanser og vissen datid tilbage. Forlader man venteværelset i utide, risikerer man at gå glip af den tirsdag morgen i marts, hvor Orientekspressen ruller ind i klinikken med klaprende hattehylder og britiske enkefruer på flugt. Man er så godt som død.

Tilbage hos tandlægen er den ældre gentleman færdig med eftersynet og gurgler nu som en strandet bardehval henne ved håndvasken.

Han klaprer stolt med den kridhvide protese og nikker indforstået til sekretæren. Så tager han sit gode ventetøj og går. ❧

GRAPHIC DESIGN BY WWW.ANETMAI.COM

NY PICANTO med 7 års gArANTI INKLUSIV NÆSEHÅRSTRIMMER

NY SAMMENSÆTNING, uNIK fAbRIKSGARANTI

MILJØBEVIDST 114 G CO2 PR. KM

ATTRAKTIV FORSIKRING

RUMMELIG MINI BIL

PRAKTISK BYBIL

20,8 KM/L*

PRIS FRA 94.999,-

PHILIPS-shaver HQ8241 Speed XL-skær giver 50% større barberingsflade.

Super Lift & Cut-system sikrer en meget tæt barbering.

Opladelig Vaskbar

· ·

999,7 ÅRS FABRIKSGARANTI Den omfattende nye 7 års KIA garanti er bilbranchens absolut længste fabriksgaranti.

Find din lokale punkt1 på www.punkt1.dk

SE MERE PÅ WWW.KIAMOTORS.DK Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: *eu-norm 20,8 -16,7 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 -137 g/km. den 7 årige fabriksgaranti – maks. 150.000 km gælder i henhold til KIA’s garantikontrakt. For at opnå KIA’s ansvars- og kaskoforsikring med fast årlig præmie på kr. 2.995 (selvrisiko kr. 5.000) i tre år skal du være fyldt 25 år og kunne dokumentere minimum 3 års skadefri kørsel. gælder ved køb af de nye modeller af KIA Picanto, rio, cee’d og soul. se mere på www.kiamotors.dk/forsikring.

13

JYSK.dk/elev

ER DU KLAR TIL AT TAGE FAT?

Louise fra Holstebro er kåret som årets elev Læs mere: JYSK.dk/elev

JYSK SØGER 100 ELEVER

MARK: “ DET ER SJOVEST PÅ TOPPEN”*

En af landets mest anerkendte uddannelser åbner op for nye elever.

Et stærkt fællesskab i en verdensomspændende virksomhed gør JYSK til en attraktiv elevplads.

Vil du have en uddannelse i en virksomhed, hvor du selv sætter begrænsningerne, så søger JYSK nu 100 elever.

JYSK har cirka 1.650 butikker i over 30 lande og åbner i gennemsnit tre butikker om ugen rundt om i verden. Derfor får du uanede karrieremuligheder – blandt andet i udlandet, som butikschef eller hvis du er på jagt efter et godt fast job i Danmark.

“Vores elevuddannelse er særdeles attraktiv, og vores folk er meget eftertragtede, når de får eksamensbeviset i hånden. Heldigvis beholder vi de fleste selv,” siger Jørgen Olsen, uddannelsesleder i JYSK.

* Daglig konkurrence mellem butikkerne giver førsteårselev Mark Brokholm ekstra motivation.

Læs mere: JYSK.dk/elev

Et godt valg I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv bekræfter uddannelseschef Svend Berg, at en elevuddannelse fra JYSK hører til helt i toppen.

“Jeg har fulgt elevuddannelserne i detailhandelen i mange år, og her er JYSKs uddannelse en af dem, jeg gang på gang fremhæver som velorganiseret og fagligt velfunderet. Uddannelsen er i høj grad moderne og fremadrettet og sikrer, at de unge får de kvalifikationer, der skal til for at være kompetente og eftertragtede i dansk detailhandel. Derudover vil JYSK som international virksomhed altid være attraktiv som uddannelsessted for unge med drive og ambitioner,” siger Svend Berg.

Skole får nye omgivelser

På JYSK Academy kan eleverne spille squash, tennis, golf eller pool i fritiden.

Læs mere: JYSK.dk/elev

Begyndte selv som elev

Lars Larsen ejer i dag en koncern med 15.000 medarbejdere.

Læs mere: JYSK.dk/elev

trentemøller

Find ansøgningsskema på:

JYSK.dk/elev

‘Dethaarder har jeg Bertel

det egentlig ret ’Jeg fint har med aldrig – været sådan intrigant.

Aldrig’ at være lidt

22 00 11 00

ja n ua r 2 010

imellem det hele’ m a rt s 2 010