UD & SE - Passagermagasin - Marts 2007 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

I N FERN AL

Et ægtepar, viet af tilværelsen som popmusikere

MARTS 2007

Indhold

04 08 18 30 32 40 44 46 54 58 62 64 66

M A RT S 2 0 07

Om DSB Persiske masker Kvinder du ikke kan se. Fotoserie fra det sydlige Iran

Popmor og popfar Interview med Infernal I eksil Mød pasha’en fra Ankara Barsk billedhugger Interview med den 91-årige kunstner Erik Thommesen Et d¿gn i 2036 Et bud på fremtidens liv ProÞl Henrik Mortensen er blandt verdens bedste lystfiskere Frisind Ð men ikke for alle Danskerne og alt det med sex Novelletter Tag med Klaus Rifbjerg og det borende X på en erotisk rejse L¾serbreve Krydsord & sudoku B¿rnesider Pyramidens hemmelighed Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

FRA HERLEV TIL HELE VERDEN De kunne være endt som bagersvend og danserinde. I stedet blev de musikere med internationale hits. Mød duoen Infernal, et gammelt popægtepar, hvis rejse mod succes har været lang, hård og det hele værd.

LAD OS TALE OM SEX Sexologer og andre eksperter prikker til forestillingen om Danmark som frisindets højborg.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾rer Henrik Nordskilde og Mette Hattel, art directors Katinka Bukh og Torsten H¿gh Rasmussen, redaktionsassistent Birgitte Felmer Olsen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 189.996 stk. (Dansk Oplagskontrol) Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN 0106-7850. L¾sertal: 786.000. Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb.dk/udogse. Forside: Popduoen Infernal fotograferet af Sif Meincke, en januardag i et studie i 2400 NV.

HAM FÅR DE ALDRIG Når Erik Thommesens vej gennem livet har delt sig, har han altid valgt den mindst befærdede. Ud & Se har mødt en billedhugger, der ikke finder sig i særlig meget.

om DSB

Dansk-britisk alliance skal vinde Øresund Da DSB 19. februar aﬂeverede sit bud på Øresundsstrækningen, skete det i samarbejde med Storbritanniens mest succesrige togoperatør, First Group. De to selskaber har oprettet datterselskabet DSBFirst, hvor DSB ejer cirka 70 procent og First Group cirka 30 procent. Kombinationen af DSB’s kendskab til både materiel og kørsel på Kystbanen og britiske First Groups erfaring i udbud og innovative tilgang til passagerservice skal sikre, at DSB vinder Øresundsudbuddet. First Group er Storbritanniens største jernbaneoperatør og dækker i øjeblikket 23 procent af det engelske marked. – First er en kompetent partner med stor erfaring i at byde på strækninger, som de kører i forvejen. Det er samme situation, som DSB nu står i, og det er en speciel disciplin. Med First Group har vi fundet vinderen,

mener Søren Eriksen, konstitueret administrerende direktør i DSB. Også First Groups direktør Moir Lockhead er begejstret for den danskbritiske alliance. – Det er svært at vinde et udbud på et fremmed marked på grund af lokale kulturforskelle. Derfor har vi brug for DSB’s viden og erfaringer. Vi kan ikke vinde uden, siger han. Hvert år foretages der mere end 10 millioner rejser med Kystbanen og tallet er stigende. Samtidig er banen en af de strækninger i Danmark med højest rettidighed. – Vi er glade for samarbejdet med First Group, som er kendt for deres kvalitet og kundeservice, og som også kan se tingene udefra. Sammen skal vi gøre Kystbanen endnu bedre, siger Søren Eriksen.

Bud p Kystbanen

forlængelse. Deadline for bud var

det, og mens DSB måtte nøjes med

Sammen med Region Skåne har

19. februar 2007, og den kommende

Konkurrenter p samme hold

Folketinget besluttet at sende

operatør udpeges til sommer.

Siden den britiske jernbane blev

kontrakten. Nu har de to selskaber

privatiseret, har First Group vundet

slået sig sammen i konkurrencen om at vinde budet om Øresund.

Øresundstrafikken ud i fri konkur-

en andenplads, løb First Group med

rence. I Danmark gælder det

Dansk-svensk hjemmeside

fem store passagerkontrakter og en

Kystbanen, som strækker sig

DSBFirst er navnet på det nye

godstransportkontrakt. Selskabet

langs den sjællandske østkyst fra

partnerskab imellem DSB og britiske

har således vundet tre ud af de se-

Mere hj¾lp p Kystbanen

Helsingør til Kastrup. De svenske

First Group, som står bag selskaber-

neste fire bud, de har afgivet i Stor-

DSB styrker nu indsatsen for at for-

strækninger går via Malmö til

ne Kystbanen A/S og Øresundstrafi-

britannien, deriblandt den britiske

bedre rettidigheden på stationerne

henholdsvis Göteborg, Kalmar og

ken AB, der byder på Øresundstra-

jernbanestrækning Thameslink, som

langs Kystbanen. I Banedanmarks

Landskrona. Vinderen af udbuddet

fikken. Læs mere om samarbejdet på

både DBS og First Group lagde billet

driftscenter har DSB sat en driftsle-

får en kontrakt på syv år med mulig

både dansk og svensk på dsbfirst.dk

ind på. Der var 25 selskaber om bud-

der af til alene at overvåge Kystba-

Abonn r p Ud & Se i et r for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

First og bedst

nen. Det betyder, at der i dagog

Nye informationssk¾rme

aftentimerne altid hviler et par øjne

I denne måned kommer der nye

på trafikken, således at toggangen

informationsskærme på stationerne

hurtigt kan genoprettes efter fx

langs Kystbanen. På skærmene, der

uheld. På Københavns Hovedbane-

opdateres hvert 30. sekund, kan

gård kan man også allerede nu møde

kunderne se, hvor deres tog befinder

særlige lokomotivinstruktører, der

sig, se dets standsningsmønster,

skal sikre kortere kommandoveje, så

hvor mange togsæt det består af,

meldinger om generelle fejl på ma-

og desuden se, hvilke perronafsnit

teriel og infrastruktur hurtigere når

vognene med DSB 1’, Hvileafdeling

frem til de ansvarlige. Derudover har

eller lavgulv standser på. Derudover

DSB sat ekstra mandskab ind på sta-

kan kunderne se den forventede

tionen i Kastrup Lufthavn. Service-

ankomsttid, hvis der er forsinkelser.

vagter patruljerer nu på perronerne,

Installationen af nye informations-

hvor de yder service til kunder, der

skærme på Kystbanen er et pilot-

ikke er vant til at rejse med tog.

projekt, som DSB kan tænkes at

De hjælper fx passagererne med at

udvide til resten af landet, såfremt

finde bagagevogne og placere sig på

erfaringerne med det nye system

de rigtige perronafsnit.

er positive.

transportoperatør i Storbritannien. Selskabet har haft så stor succes på hjemmemarkedet, at det skal ﬁnde dets fremtidige vækst i andre lande, og det gør både Danmark og Sverige til interessante markeder. For First Group handler buddet på Øresund derfor om at få foden indenfor på et nyt marked. – Kystbanen er både en ny og moderne strækning og dygtigt drevet af DSB. Derfor er det en utrolig spændende bane at byde på, uddyber Moir Lockhead, administrerende direktør i First Group.

S K I T S E A F I N FO R M AT I O N S S K Æ R M

Flere end 4.500 gange om dagen ruller First Groups tog ind på engelske og skotske stationer, og over 600.000 passagerer stiger dagligt om bord. I Skotland driver First Group stort set al togtransport, og ikke siden 1960erne har så mange valgt toget som transportmiddel. Samtidig er tidligere tiders forsinkelser bragt ned med en tredjedel, og kundernes tilfredshed er på et rekordhøjt niveau. Derfor er First Group blevet hædret med et utal af priser for sikkerhed, service og virksomhedsledelse, og sidste år modtog de den prestigefulde pris som årets

MARTS 2007

Ud & Se

Tog i ¯resundsregionen Oslo

Stockholm

Göteborg C Borås

Mölndals Nedre Kungsbacka Värnamo

Varberg

m ov

C ar lm Ka ro yb N a od ab m o Em eb ss Le rp to an ö xj Vä

Falkenberg Halmstad C

Stockholm

Alvesta

Laholm Båstad Älmhult

Tisvildeleje

Ängelholm Osby

Kattarp

Gilleleje

Ödåkra Maria

Hundested

Hillerød Nærum

Frederikssund Kalundborg/Fyn/Jylland

Farum Lyngby Ballerup

Valby

Helsingborg C Helsingør Snekkersten Perstorp Åstorp Ramlösa Espergærde Klippan Bjuv Rydebäck Humlebæk Glumslöv Nivå Kokkedal Landskrona Rungsted Kyst Häljarp Vedbæk Höör Dösjebro Skodsborg Klampenborg Kävlinge Eslöv Hellerup Østerport Gunnesbo Nørreport København H

ild

sk Ro

Ørestad Tårnby

Svedala

Skurup

Simrishamn

Køge/Næstved Rønne

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Karlskrona

Tomelilla

Ystad

Kristianstad C Ronneby

Hässleholm

Lund C Malmö C Malmö Syd Svågertorp

Københavns Lufthavn, Kastrup

Vinslöv

Du kan også skifte spor Kerstin skiftede spor. Fra civilingeniør til lokomotivfører. Efter karriere og udsigt til ny ledende stilling standsede hun op. En DSB- annonce, lokkede med sporskifte i mere end en forstand, fortæller Kerstin og fortsætter: ”Jeg tænkte over, om jeg levede op til mine værdier blandt andet i forhold til mine to børn på dengang ti og tolv. De har i disse år krav på nærvær og opbakning blandt andet til deres aktive musikudøvelse i Tivoligarden og Konservatoriet.

”Vi diskuterer også fx tekniske problemstillinger og sikkerhedsregler. Her er kollegaer med vidt forskellig baggrund i andre kulturer end den danske. Det kan være meget lærerigt for alle parter. Og jeg nyder kørslen gennem for eksempel Hareskoven med udsigt til stjernerne og duftene fra naturen, der slår ind i førerrummet - af og til akkompagneret af en ugles skrig! ” Endelig giver mange kunder også positive oplevelser. Med venlige blikke og kommentarer.

Derfor søgte jeg jobbet som lokomotivfører; det gav mig arbejdstider, som også passede til deres hverdag!”

I øjeblikket har også du mulighed for at blive lokomotivfører.

Kerstin har mere tid til sig selv, uden lederjob. Gymnastik med en stærkt engageret gruppe af kvinder bliver der også tid til. Hun nyder at lave god økologisk mad til familien og anbefaler gerne DSB over for andre:

DSB og DSB S-tog byder på mange andre job. Fra salg og markedsføring over til de tekniske fag og kompetencer. Omgangstonen er uformel, og tempoet kan være højt.

”Jeg indgår i arbejdsgrupper for at være med til udvikle DSB. Ikke alt er perfekt! Jeg har et job med et stort ansvar, hvor jeg selv træffer mange beslutninger.”

DSB er en familievenlig arbejdsplads med flekstid og et væld af personalegoder - fx. sundhedsforsikring og indkøbsforening. Læs mere: DSB.dk/job

DSB er en arbejdsplads, hvor kollegaerne viser omsorg over for hinanden og har humor. Her er mange mennesker med ro og overskud.

persiske

TRADITION, udsmykning, en praktisk foranstaltning eller et symbol på undertrykkelse? Meningerne om de masker, som en del kvinder i den sydlige iranske provins Hormozgan bærer, er mange. I Iran er det påbudt både mænd og kvinder at gå tækkeligt klædt, såkaldt hejab. Siden 1981 har det desuden ved lov været bestemt, at kvinder skal have håret tildækket, når de færdes uden for hjemmet. Der er dog ingen lov, der siger, at ansigtet skal skjules. Brugen af masker stammer fra før, islam kom til Iran. Tildækningen af

masker F O T O O G T E K S T K L AV S B O C H R I S T E N S E N

ansigtet var en beskyttelse mod sand og sol. Men her i Hormozgan, nær Den Persiske Golf, har man siden taget maskerne til sig som en del af hejab. Brugen er aftagende og ses i dag mest i landsbyerne. Specielt de ældre kvinder føler sig bedst tilpas bag masken, mens ﬂere unge giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at gå med maske, men føler, at de bliver nødt til det. Maskerne er ofte håndlavede. Frem til 1970erne var sort det foretrukne valg af farve, men i dag er der gået mode i de mere spraglede varianter. e M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Fatima, 65 år, har seks børn. Tobakssælger. Kommer fra landsbyen Lab Mansaleh. Hun bruger maske af religiøse grunde. Har to masker. Den traditionelle sorte og den, hun er fotograferet med her.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Zobeydeh, 30 år, har fem børn. Hjemmegående. Kommer fra Landsbyen Chah Faleh. Hun kan godt lide at bære maske og foretrækker den røde, men ville helst fotograferes med den sorte.

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Gohar, 26 år, har to børn. Hjemmegående. Kommer fra landsbyen Chah Faleh. Bærer maske af religiøse årsager.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Ashti Ostovar, 55 år, har otte børn. Hjemmegående. Kommer fra landsbyen Chah Faleh. Bærer maske af religiøse grunde og mener samtidig, at det en god måde at beskytte sin hud på. Hun føler sig bedst tilpas med maske på.

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Mashadi, 55 år, har seks børn. Tobakssælger. Kommer fra landsbyen Poshte Sharbar. Bærer maske af religiøse grunde og kan lide at gå med den.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Armeneh, 35 år, har fem børn. Hjemmegående. Kommer fra landsbyen Chah Faleh. Hun bruger maske af religiøse årsager og for at beskytte sin hud mod solen. Hun bruger den kun, når hun har lyst.

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

" ###

POPMOR Lina Rafn og Paw Lagermann mødtes som teenagere. I dag udgør de popduoen Infernal, der er Danmarks største musikalske eksportvare. De har altid haft en fornemmelse af, at de skulle følges ad, men dengang i 1. g, anede de ikke, at de ville ende som ... 18

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

&POPFAR TEKST PER JUUL C ARLSEN FOTO SIF MEINCKE

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

VERSKUD. Det ord dukker konsekvent op i selskab med Lina Rafn og Paw Lagermann. Det er ikke, fordi de bader i penge. De hævder selv, at de endnu ikke har tjent de millioner af kroner, alle forestiller sig, på deres internationale hit ’From Paris to Berlin’. Der er derimod tale om et psykisk overskud. Der hviler en særlig ro og balance over dem, som om de har været hele verden rundt og har set det hele og prøvet lidt af hvert, og ved, at der ikke er nogen grund til at hidse sig op over bagateller. Alene fotosessionen vidner om et overskud. Paw og Lina er blevet bedt om at tage konsekvensen af, at de efterhånden har dannet par i Infernal i 10 år. De har rejst i tourbus og klædt om sammen på alverdens spillesteder, fra Ballerup over Blackpool til Brindisi, og selvom det er mange år siden, de delte seng som kærester, ligner de et ægtepar, viet af tilværelsen som popmusikere. – Vi er ofte blevet beskyldt for at for at opføre os som et gammelt ægtepar, så det er kun morsomt for os at få taget sådan nogle billeder, tilstår den meget talende Paw, mens han smider joggingsættet og trækker i sit civile popstjernetøj. Den endnu mere ordrige Lina tilføjer: – Vi kan godt genkende os selv i de forstadstyper. Hvis vi tusser rundt og skal gøre os klar til et eller andet, lad os sige, at vi kun har taget ét fladjern med på turné, og vi begge to skal bruge det, så kan jeg sagtens traske ind på Paws hotelværelse i badekåbe eller underdrenge. Blandt kendere af popmusik er det lidt af en overraskelse, at 30-årige Lina Rafn og 29-årige Paw Lagermann stadig render rundt og lader sig fotografere til magasinbrug. Infernal skyllede ind på den danske musikscene i midten af 1990erne i samme boom af dansk musik som Aqua og en lang række navne, der for længst er glemt igen. Infernal havde fx også døgnfluestemplet hængende over hovedet. Alene deres første store hits, hvor sækkepiber garnerede de typiske europæiske danserytmer, lød, som om det blev skabt af et par mennesker, der bare nød deres 15 minutters berømmelse, inden de skulle tilbage på arbejde. Men Infernal havde ikke tænkt sig at forsvinde. De blev hængende i branchen, forsøgte at følge med tidens nye krav til klang og rytme, tog deres små succeser og fiaskoer og sled og slæbte, indtil singlen ’From Paris to Berlin’ blev et hit. En sådan udholdenhed i popbranchen, hvor opturene og nedturene er ekstreme og opslidende, vidner om to mennesker, der ikke så let giver op eller lader sig gå på. – Sådan er vi blevet, konstaterer Lina og fortsætter: – Det er ikke noget, der er kommet til os på et sølvfad og er helt naturligt for os. Vi har gjort et stykke arbejde med os selv. Her skal man så forestille sig, at siderne i Ud & Se begynder at flyde ud og blive slørede til tonerne af tusinder af ekkoindhyllede harper, præcis som i en gammel Hollywoodfilm. Vi tager et flashback, til dengang Infernal reelt blev skabt. Dengang popsucces og psykisk overskud endnu var en fjern og utilnærmelig luftspejling. Vi tager tilbage til 1993, da den nye dansemusik med house og techno skabte nyt liv i det københavnske klubliv. Her er et par unge mennesker drevet med strømmen. De ligner deres 14 år ældre udgaver. Deres frisurer og tøj og udstråling er bare anderledes end i 2007. Her går den 16-årige Paw Lagermann og leger med tanken om at blive bager. Det er ikke, fordi han er specielt interesseret i gærs forunderlige biologi eller de tekniske

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

finesser bag en croissant. Der er, som Paw konstaterer 13 år senere, ’en helt syg årsag’ til, at han vil være bager. Så kan han gå direkte fra fest til arbejde. Som han også konstaterer i dag, ’man tænker ikke så langt, når man er 16 år.’ Paw indvier sin veninde og senere kæreste, 1. g’eren Lina, i sine planer. Det udløser et større skænderi, der handler om alt andet end bagerfagets realiteter. Det drejer sig i langt højere grad om fremtidsdrømme, om at turde gå efter sine håb og ikke vælge den løsning, der vil plage én resten af livet. – Nej, det er simpelthen ikke godt nok, du skal mere end det, lyder Linas svar til Paws idé om at ælte dej efter festerne. Det er første gang, de to ikke bare er enige om alting. Det er deres første skænderi. – Selvom Paw og jeg ikke var kærester dengang, var vi alligevel tæt knyttet. I virkeligheden var det vel musikken, der bandt os sammen, uden at vi tænkte over det. Vi følte os bare forbundet. Vi talte meget sammen. Uden at jeg havde sat ord på det, havde jeg en følelse af, at vi ville komme til at følges ad. Og så gik der snobberi i den. Jeg havde det sådan ’hør her, du er for klog og dygtig til at blive bager.’ Der er ikke noget i vejen med at være bager, men jeg så et potentiale i Paw og sagde ’du kan gøre noget stort, du kan sagtens tage en gymnasial uddannelse og videregående uddannelse,’ for jeg syntes, han havde masser at byde på, og at han var et reflekterende menneske allerede dengang. – Jeg tror samtidig, jeg var lidt forvirret selv. Der var helt klart en splittelse i mig. Jeg havde danset sportsdans, siden jeg var ni år, og det blev for alvor til noget, da jeg var 12 år. Jeg var også skidegod i skolen. Jeg er sådan en, der læser noget, og så husker jeg det, og så kan jeg det. En boglig vej ville have været pærelet, men der var også en kunstnerisk vej, som dengang mest af alt var dans. Jeg spillede på to heste og tænkte, at jeg ville hoppe på den, der løb stærkest. Jeg tror, det var vores forældre, der talte ud af vores mund dengang. Mine forældre er sådan nogen med gymnasial uddannelse og akademikerambitioner. I det hele taget havde Paw ikke tænkt så meget over, hvad han ville med sit liv. Han boede i København, i Vanløse, hos sin mor, der var uddannet skiltemaler, men valgte at gøre rent på den skole, Paw gik på. – Der skulle være tid og plads til børn, så det var noget med at vælge et job, der ikke krævede det helt store. Hun valgte børnene i stedet for den store uddannelse. Jeg tror nok, hun havde været et gladere menneske i dag, hvis hun havde valgt for sig selv. Det nytter jo heller ikke noget over for børnene i den sidste ende, at man ikke har været tilfreds. Min mor er en glad nok dame, men ikke så glad, som hun kunne være. Allerede dengang var det kommende Infernals liv fyldt med musik. Hverken Lina eller Paw havde nogen konkrete drømme om at fremføre musikken selv, men Paw havde altid bundet sine drømme og forhåbninger op på musik. Da han var 10 år, fik han fik nogle plader med elektronisk musik, et stereoanlæg og et par ’hovedbøffer’ af sin storesøster. – Så lå jeg på min seng og hørte de her plader tordnende højt. Det var min første musikalske oplevelse, hvor jeg gik længere ind i det, end at

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

OM INFERNAL

jeg syntes, det var et godt nummer. Jeg havde et meget lavt selvværd på det tidspunkt, så jeg lå og havde sådan nogle drømme om, hvor fedt det kunne være at spille den her musik live. Jeg havde ikke defineret, hvordan jeg ville gøre det, og mine tanker var heller ikke særlig prangende, for det var noget med, at jeg stod og spillede musikken på et lad af en lastbil, der kørte ind på en campingplads. Jeg havde ikke gjort mig nogen tanker om, jeg spillede guitar eller keyboards. Jeg spillede bare musikken, og så stod mine venner og sagde ’øh, hvor er han sej, han spiller musik.’ Jeg nåede aldrig rigtig længere i min dagdrøm – og så startede den forfra med, jeg kørte ind på campingpladsen. Det var første gang jeg tænkte ’øjjj, hvor ku’ det være skidefedt.’ – Det var ikke fordi, jeg var typen, der var alene og blev mobbet eller noget, da jeg gik i skole. Jo, det blev jeg også, men når jeg ser billeder fra dengang, står jeg altid i midten og har venner omkring mig. Jeg havde en masse gode venner i Vanløse, men måske har jeg følt mig trynet og har haft brug for at hævde mig. Jeg tror bare, jeg havde det rigtig godt på den campingplads. Det var et sted, jeg kom hver sommer og var sammen med min far i tre-fire uger. Nej, nu ved jeg, hvorfor det var den campingplads! Det var der, jeg havde min første kærlighed, en pige, der hed Annika, som jeg havde en større chance for at score, hvis jeg kom ind i den her lastbil og spillede fed musik. Nogenlunde samtidig viste Lina et andet gåpåmod nogle kilometer længere nordpå. Hvis en tilfældig fremmed var trådt ind i klassen på Borgerdiget Skolen i Herlev og havde spurgt ’hvem her i klassen bliver berømt engang?’ ville læreren formentlig have strakt en forsigtig pegefinger i retning af en lille pige ved navn Lina på forreste række. – Du kan gå tilbage og se billeder af mig fra skolen. Hvor alle andre står og roder i jorden eller har en finger i næsen, er jeg bare sådan ’da-daaaah! her er jeg,’ på alle billederne. Det er topmorsomt. Helt fra jeg var seks-syv år gammel, var jeg bare på! Der har været showbiz i mig, fra jeg kunne kravle. Det er der ingen tvivl om. Men til at begynde med, handlede det hele slet ikke om showbiz, men om at mine forældre havde en illusion om, at for at jeg kunne få kraftigt hår, og ikke tyndt hår som min mor, skulle jeg være korthåret hele tiden. Derfor rendte jeg rundt med togskinner på tænderne og var korthåret og gik til svømning og var sådan en lille bastant pige. Og jeg var en af de sidste til at få menstruation og bryster. I virkeligheden var jeg træt af, at alle troede, jeg var en dreng, indtil jeg var 13-14 år. ’Okay, jeg er grim, og jeg er en dreng.’ Sådan opfattede jeg mig selv. Jeg ville bare være en prinsesse, så jeg begyndte at gå til dans, da jeg var de der otteni år. Havde du spurgt mig, hvad jeg ville være dengang, ville jeg have sagt ’jeg skal være statsminister!’ Men helt klart, jeg ville gerne være yndefuld prinsesse. Helt vildt. – Min store kærlighed til musik kommer fra min far, der arbejdede som edb-programmør, men var hi-fi-entusiast i sin fritid. Hele mit barndomshjem var indrettet så højttalerne skulle stå, hvor de lød bedst, og pladespilleren var sådan en, der blev trukket af en rem, så motoren ikke gav rystelser i pickuppen og alt sådan noget. Stuen var indrettet, så man lige kunne flytte bordet og skubbe en stol ind i det rigtige lytteperspektiv. Lige siden jeg var lille, har jeg været med min

Lina Rafn, f¿dt 1976, opvokset i Herlev. Paw Lagermann, f¿dt 1977, opvokset i Vanl¿se. Infernal blev dannet i 1997 med S¿ren Haahr som tredje medlem. F¿rste single, ÕSorti de LÕenferÕ, udkom samme r og gjorde straks trioen til en af de mest popul¾re p den danske klubscene. Siden har Infernal, der hurtigt blev en duo, udsendt tre egentlige album, ÔInfernal AffairsÕ (1998), ÔMuzaikÕ (2001) og ÔFrom Paris to BerlinÕ (2004). Albummet ÔFrom Paris to BerlinÕ og singlen af samme navn har gjort Infernal til tidens klart mest popul¾re danske popmusikere p verdensplan. Singlen n ede en andenplads p den engelske singlehitliste og blev en af 2006Õs bedst s¾lgende singler i England. Kun to andre danske orkestre har ligget top tre p den engelske hitliste, Aqua og Junior Senior. Infernal har desuden optr dt p det legendariske BBC-program Top Of The Pops. Hvor stort det blev i England fremgik sidste sommer, da Infernals fodbold-VM-udgave af nummeret, ÔFrom London to BerlinÕ, udkonkurrerede den ofÞcielle VM-slagsang. B de album og single har v¾ret en stor succes i ßere andre lande. I alt 35 lande udsender i dag duoens musik. Infernal er s ledes Danmarks st¿rste musikalske eksportvare i ¿jeblikket.

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Jeg glemte simpelthen at gå på arbejde. Først da jeg kom hjem, tænkte jeg ’fuck, jeg skulle have været i videoforretningen i dag!’

far på Herlev bibliotek, hvor han sad og lyttede på særlige pickupper og højttalere sammen med andre hi-fi-entusiaster. Jeg måtte gerne være med derinde, og jeg havde den der særlige andægtige forståelse for, at man havde respekt for musikken. Man taler ikke, når der er musik. Og jeg ventede, til musikken var færdig, med at tage en småkage, for man skulle ikke skramle, når de lyttede. Det forstod jeg godt. Det var helt naturligt for mig. Jeg er vokset op med sidde ved siden af min far på en pude og høre ’Autobahn’ med Kraftwerk i de der milliarder af minutter, den varede. I dag bliver jeg også fuldstændig tosset, hvis nogen skruer ned og begynder at snakke, mens vi sidder og hører et nummer sammen. ’Undskyld, det er tre et halvt minut langt, så gider du lukke røven og lytte med!?’ Jeg kan virkelig blive tosset. Og jeg glemmer aldrig dem, der har afbrudt et nummer. Dem skal jeg da ikke høre musik med igen, det er helt sikkert. Da Paw blev ældre, og voksede fra dagdrømmerierne om lastbilen og campingpladsen og Annika, mødte han en fyr, der hedder Roland. – Han er sådan et multitalent, der både kan synge og spille klaver, og han var et kæmpe orakel dengang, forklarer Paw. Roland arbejdede på samme hjemmecomputer som Paw, så Paw fik et program af Roland og sad og lavede om på de numre, Roland havde lavet. – Så begyndte jeg at pjække fra skole. Ikke meget, men lidt. Og jeg havde fået fat i nogle gamle mikrofoner og noget pis, som jeg hang op i loftet, og jeg lavede et nummer, der hed ’Luke, May the Force Be With You’. Jeg kunne ikke synge eller en skid. Jeg byttede bare rundt på elementerne i Rolands nummer og optog mig selv, hvor jeg råbte ’Luke, May The Force be With You!’ og lagde det ind i hullerne i musikken. Så havde jeg lavet et nummer. Det var da meget let. Det var stadigvæk før, Lina og Paw havde mødt hinanden, og meget længe før de fik den idé at forsøge at leve af at spille musik. Ambitionerne var fortsat små, og drivkraften ved at lave musik var ikke stort andet end glæden ved at skabe. – Bare det at lave et nummer var fedt, som Lina konstaterer. Og Paw tilføjer: – Ja, det er faktisk rimelig simpelt. Det var ikke drevet af de store stjernedrømme. I hvert fald ikke i begyndelsen. Da jeg og en kammerat lavede musik sammen, var det meget små drømme. Dengang var det slet ikke allemandseje at få trykt en cd. Bare en cd med musik på – og et omslag til cd’en – det var virkelig stort. Af en eller anden omvej kendte min kammerat en læge, der kunne brænde cd’er. Det kostede 500 kroner, og alligevel var der fejl på engang imellem. Det var helt banalt sådan noget, der betød noget. Da jeg udgav min første plade med et band, jeg havde før, Exhibition, glemte jeg at gå på arbejde. Jeg blev så glad, og vi sad bare og gloede på pladen, og jeg glemte simpelthen at gå på arbejde. Først da jeg kom hjem, tænkte jeg ’fuck, jeg skulle

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Lille Paw som Superman. Fotografiet er fra barndomshjemmet i Vanl¿se.

Infernal i kilt-perioden. Det er Paw Lagermann til venstre og S¿ren Haahr, der ikke l¾ngere er en del af orkestret, til h¿jre.

have været i videoforretningen i dag!’ Det var helt nede på det plan. Senere begyndte Paw at finde glæde i at se folk reagere og især danse til hans musik. – Jeg synes bare det fedeste var, at man kunne spille på et diskotek og se nogen danse med armene over hovedet, som han siger. Men han fandt også en anden drivkraft. – Folk begyndte at spørge ’skal du ikke have en uddannelse? Det er jo meget godt med noget at falde tilbage på.’ Og jeg tænkte ’fucking nej, de skal fanme ikke have ret. Jeg skal nok klare den.’ Linas drivkraft var ikke mindst en decideret trang til at komme ud og væk og finde luftforandring. – Jeg kan godt se i dag, at jeg søgte mod hele tiden at komme ud at optræde. Jeg søgte mod at gøre sportsdanserkarriere. Jeg tog min idræt meget alvorligt. Jeg kom ikke til festerne og deltog ikke i det sociale på lige fod med mine klassekammerater. Min dans og min musik har nok hele tiden fungeret som min flugt, min undskyldning for ikke at deltage, fordi jeg havde oplevelsen af, at jeg ikke rigtig hørte til. Jeg kunne godt se, at jeg på en eller anden måde stak ud. Og kunne jeg ikke selv se det, skulle jeg nok få det at vide. Jeg passede aldrig ind i nogen klike. Jeg har det stadig sådan, at jeg sgu hellere vil ud at spille end at gå til fest nytårsaften. Dengang gik Linas ambitioner stadig i en helt anden kunstnerisk retning. Hun forsøgte sig som danser, så seriøst at hun og hendes partner på et tidspunkt nåede en plads som nummer 76 på verdensranglisten for latindansere. I et forsøg på at finde en kvalificeret partner flyttede hun som 17-årig fra Herlev til Århus og senere Ålborg, hvor hun tilbragte en række år. I alt levede hun fire år i et særpræget nomadeliv som danser i Ålborg, popmusiker i København og kæreste med sin musikalske makker, Paw. – Jeg havde ikke engang en ambition om at lave en cd. Jeg ville bare ud at danse. Selvfølgelig ville jeg gerne være en del af noget musik, men mest af alt ville jeg danse, og da vi startede Infernal, havde jeg heller ikke nogen ambitioner om at skulle være sangerinde. Egentlig 26

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Lina i barndomshjemmet i Herlev, hvor hifi-udstyr var noget man tog alvorligt.

har vokal altid været lidt irriterende. Min mor har drevet Vangede Gymnastikforening i nogle og 30 år, og der må ikke være sang på, når de skal bruge musikken til at danse efter. Min far kunne heller ikke lide vokalister, så jeg er vokset op i et hjem med instrumentalmusik. Vi hørte Andreas Vollenweider og Lee Ritenour i stedet. Hver gang der kom vokalister indover, hoppede begge mine forældre op og ’æhjjjj, det var noget prut, nu gik det lige så godt.’ Da vi så grundlagde Infernal, var det også instrumentalmusik. Så sagde jeg lige et eller andet. Hvad var det jeg sagde på vores første single? ’Sorti de l’enfer’. Hurra. Det var ikke vigtigt for mig. Jeg havde godt nok sunget i skolekor, men jeg kunne jo ikke synge. Og så tænkte jeg, jamen lad os da prøve at lære det. Nu har jeg fået kærlighed til det, men det skulle jo lige tage de der 10 år, før det blev en fornøjelse. OMKRING 1991 stødte Lina og Paw ind i hinanden af uransagelige veje. Lina havde en dansekammerat, der kendte én, der arbejdede i Super Brugsen, og han havde en ven, der kendte Paw. De blev venner og begyndte at lave musik sammen, bare for sjov. Et par år senere begyndte Paw at ﬂirte med tanken om at blive bager, hvilket Lina altså ﬁk talt ham fra. Sådan blev det slået fast, at der var et mål med musikken. Infernal begyndte at tage form med Søren Haahr som tredjepart. Søren kunne, ifølge Lina ’ikke kende forskel på mol og dur,’ men han havde et gåpåmod, der sparkede trioen fremad. Mens Lina og Paw havde ærefrygt over for de mægtige pladeselskaber, gik Søren i kødet på dem efter devisen ’det er jo bare bankrådgivere’. Han forlod gruppen efter det første album og åbnede senere Kalinka Bar i København. Dengang var den nye dansemusik ved at indtage København, og der var en stor interesse for dem, der rent faktisk kunne spille sådan noget stads. Infernal blev hyret til at optræde på nogle temaaftener på Diskotek In. Når der var nørdaften, optrådte de med et nørdnummer, på en rumaften spillede de et rumnummer og så fremdeles, og deres skæbne blev besejlet, da der skulle være skotsk aften. Paw og Lina hyrede nogle sækkepibespillere til at give deres technorytme et skotsk præg, og

publikum var ellevilde. Men først da en af duoens første fans spurgte dem, hvornår nummeret skulle udkomme, gik det op for dem, at der kunne knyttes noget større til deres musik. De pudsede nummeret af, kaldte det ’Sorti de L’enfer’, uanset at titlen brød stærkt med det skotske tema, og efterhånden solgte singlen 17.000 eksemplarer. De fortsatte med at udgive singler, der var hængt op på et tema og en særlig folklore, hvilket solgte som varmt brød, men samtidig stemplede det Infernal som en gimmick-gruppe og en døgnﬂue, der ikke havde mere at byde på, når de løb tør for sjove gimmicks. Deres første album, ’Infernal Affairs’, solgte 80.000 eksemplarer, et imponerende antal, men glæden varede kort. Duoen tjente sølle 60.000 kroner på pladen, mens pladeselskabet høstede den største del af gevinsten. Og som det så ofte er set før i popverdenen, var omstillingen fra dagligdag til den pludselige succes ekstrem svær at håndtere. Paw og Lina var ikke forberedt på at køre den forretning, de var blevet, og da popmusikken rykkede videre, og Infernal var blevet stemplet som lidt platte gimmick-typer, gik succesen i stå. Kombinationen af at være kærester og musikalske sparringspartnere blev for besværlig, og efter grundige overvejelser endte de med at fortsætte som musikalske venner. Samtidig gik Søren Haahr sin vej, og derudover kæmpede gruppen med deres image. Det var umuligt at fortsætte med at spille pop baseret på muntre gimmicks og rundt

omkring dem var tidens poptechno, eller eurodance, som den også blev kaldt, ved at sejre sig selv ihjel. Infernal måtte genopﬁnde sig selv. Pladeselskabet foreslog en cool undergrundsstil, men den slog aldrig an. Det andet album, ’Muzaik’, solgte 20.000 eksemplarer, en fjerdedel af debutalbummet. Altså måtte Infernal genopﬁnde sig selv på ny. Og det blev ikke nemmere den her gang. Under arbejdet med opfølgeren, det tredje album, gik det helt i stå. – Vi følte, at det var som at stå og tale til din hoveddør derhjemme, når vi lavede musik, forklarer Paw. – Vi kunne ikke bruge det til noget som helst. Det kunne ikke udgives. Folk kom stadig til vores koncerter, men ingen købte det. Vi stod med nogle produkter, vi ikke kunne komme af med. – Vi følte, vi var gået i stå kreativt, og vores genre var blevet fuldstændig udvandet, og der var ikke nogen, der ville røre ved den, og det hele var blevet meget svært, tilføjer Lina. – Det var en grim tid. Så tog vi et selvudviklingskursus sammen, et meget intenst tredages kursus, hvor der blev stillet spørgsmål som ’hvad er det, du beklager dig over i livet?’ og ’hvordan plejer du at reagere?’, ’har du overvejet, om tingene kunne se anderledes ud?’ og, du ved, ’hvad er det, der er sket i din barndom, siden du bliver ved med at

stikke den samme kæp i hjulet på dig selv, hver gang du når til et M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

bestemt punkt.’ Og den der selvindsigt, du får ved at grave ned i dig selv på den måde, betyder at du kan blive lidt mere korkpropagtig og flyde ovenpå selv i voldsomt stormvejr. – Ingen af os var psykisk syge, og vi havde ikke brug for en psykiater eller antidepressiver. Vi havde det sådan ’puha, vi sidder fast.’ Og så tænkte vi ’okay, hvad skal der til at hive os ud af det her dødvande.’ Jeg fandt ud af, at det hele handlede om noget med min far. Det var der, jeg fandt ud af, at min far havde elsket mig helt vildt meget. Det kunne jeg bare overhovedet ikke se. Alt, hvad jeg havde hørt, var min far, der spurgte, hvorfor fanden jeg ikke fik nogen uddannelse, og hvorfor fanden blev jeg aldrig bogholder, og at jeg var nederst på den sociale rangstige. ’Nej, far, det er ret sensationelt, at jeg er 16 år og har danset én sæsons jazz og har fået en plads i Cirkusrevyen, så fuck you, din fucking nar, mand.’ Og du ved, hvis jeg havde spillet tre job eller danset turnering hele dagen og lå og sov. ’Hvad er det også for et liv, du lever?’ spurgte han. ’Jeg knokler!’ svarede jeg. Sådan stødte vi sammen hele tiden. – Så sagde jeg til min kursusleder ’hvis jeg skal beklage mig over noget, vil jeg gerne beklage mig over min far. Han er følelsesmæssigt handicappet. Du kan ikke tale om følelser med ham.’ Hvis kursuslederen havde åbnet for den snak ved et middagsselskab, havde jeg nok bedt hende om at lukke kæften, men nu havde jeg ligesom selv åbnet for det. Så sagde hun meget klogt ’jeg vil gerne bede dig overveje, at din far ikke er følelsesmæssigt handicappet, men at han godt ved, at du synes, han er det, og derfor snakker han ikke med dig om følelser.’ Og hver eneste gang jeg åbnede munden på resten af kurset, sagde hun ’har du talt med din far om det, vi snakkede om?’ Nej, det havde jeg så ikke lige, og jeg var bare træt af det. Men på et eller andet tidspunkt fik jeg ringet til ham med bankende hjerte og klamme håndflader, og jeg nåede ikke engang at sige ’far’, før jeg begyndte at tudbrøle, og så fik jeg sagt ’far, jeg har ikke været helt ærlig over for dig. Jeg troede ikke den sande historie var god nok til dig. Og når jeg tænker på det nu, kan jeg jo ikke lade være med at sige ’hold kæft, hvor har jeg været dum.’’ Jeg gjorde jo det, at jeg sagde ’okay, den jeg er, er ikke god nok til min far, så nu prøver jeg sådan her. Nej, det virkede ikke, hvad med sådan her? Det virker heller ikke.’ Og det, min far så, var jo en datter, der aldrig nogensinde fortalte sandheden, så hvad mon sandheden er? Hvad er det for et liv, hun lever? Han har selvfølgelig godt kunne se, at jeg løj, så da jeg tog masken af og sagde ’sådan her er jeg i virkeligheden’, så jeg en helt ny side af min far. Det vendte på fem minutters telefonsamtale, hvor

min far sagde lige det modsatte af, hvad han plejer at sige. Pludselig sagde han ’prøv lige at høre her. Jeg er ligeglad med, hvad du laver, og hvad du gør. Bare du er lykkelig.’ Havde nogen sagt, at min far tænkte sådan, ville jeg sige ’ja ja, du har ikke mødt min far. Nu skal jeg fortælle dig, hvordan min far er.’ Men siden da har jeg tænkt ’okay, I don’t know shit.’ Og hvis mine følelser kommer i oprør, eller jeg er ude af balance psykisk, ved jeg, at det er nok bare at kigge dybere end det og se, hvad der ligger nedenunder. Resultatet af selvudviklingskurset var ikke til at tage fejl af. De to medlemmer af Infernal lærte at slappe af, som Paw udtrykker det: – Det kan godt være man laver et lortenummer den ene dag, men det får dig da ikke til at gå ned og sælge udstyret. Vi mistede pladeselskabet og management på to uger. Der var ikke noget ondt i det, der skulle bare fyres nogle folk på selskabet, og de folk, der røg ud, var dem, der stod for vores musik. Afskeden med managementet var også rimelig smertefri. Hvis vi ikke havde været på det kursus, havde vi modtaget de to fyringer, som om det ikke var meningen, vi skulle lave musik.

På et eller andet tidspunkt ﬁk jeg ringet til ham med bankende hjerte og klamme håndﬂader, og jeg nåede ikke engang at sige ’far’, før jeg begyndte at tudbrøle.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

HER BEGYNDER Ud & Se at bølge og blive utydeligt igen. Siderne flyder ud og tusinder af harper klinger oven i hinanden som i en gammel film. Vi er ude af vores flashback, ude af tilbageblikket på Lina Rafns og Paw Lagermanns lange og tunge vej mod det modne overskud, vi er tilbage i 2007, hvor duoen har deres hidtil største internationale succes med ’From Paris to Berlin’. De to medlemmer hævder, at det ikke betyder så meget, om de bliver millionærer på deres musik. – Hvis bare vi kan betale vores regninger, er vi glade, som Paw siger. Og han tilføjer med et stort smil: – Vi gør meget ud af at lave god mad, når vi øver. To tredjedele af tiden går med at stå i køkkenet, og der bliver stegt god bøf, og vi skal have det sjovt. Der går feinschmecker i den på den gode, sociale måde. Det er der, Infernal er drejet hen. Fra de barnlige drømme med stort hus, fede biler og lækkert studie, er det blevet lidt hippieagtigt med det sociale i centrum. Hvis ikke Paw og Lina havde fundet sammen om det fælles projekt, Infernal – hvis Paw var blevet bager og Lina danserinde – var de formentlig blevet gift og forenet i samme slags joggingsæt med en håndfuld børn omkring sig. Men som Lina svarer på spørgsmålet om, hvad berømmelsen har gjort ved dem: – Jeg tror, det har gjort os meget klogere. Jeg tror ikke, vi ellers havde fået mulighed for at grave så meget i os selv.

7!2- 50 &2! *5,)

"*½2+ )3, 2%$ (/4 #(),) 0%00%23 53 4(% 7(/ 5+ $!93 . "!.$ !.% $+ 4(% "2/+%. "%!43 $+ $Á.² $+ 4(/-!3 $9"$!(, . -!.) 30).8 $+ -/) #!02)#% $+ /( ./ /./ $+ 4(% 039+% 02/*%#4 $+ /' -!.'% &,%2%

.9(%$%2 (6%2 /.3$!' 0¯

777 2/3+),$% &%34)6!, $+

TEKST L ASSE ELLEGAARD

i eksil

I L LU ST R AT I O N M A I - B R I T T A M S L E R

Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer journalist Lasse Ellegaard en dansker, der bor i udlandet. Fra Bagdad og Port-au-Prince til Damaskus og London

Pasha’en i Ankara Hoteldirektør Christian Br el er født i Danmark, men har tilbragt en stor del af sit liv i udlandet. Han føler sig i dag mest af alt som borger i verden

OM CHRISTIAN BR EL Født 1950, udlært som kok og tjener i 1973. I 1974 rejste han ned til et hotelprojekt i Çeşme, Tyrkiet, og halvandet år senere var han tilbage i den danske branche, hvor han landede på Sheraton i 1977. Der har han været siden, først i København, dernæst i Istanbul fra 1981, tilbage 1984 i København, videre til Seychellerne som direktør i 1986, og siden gik det over stok og sten: 1994 til Sheraton i Antalya, Tyrkiet, 1996 til Saint Maarten i Caribien, og i 1996 videre til Algarve, Portugal. Siden 1998 har han været i Ankara.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

SHERATON HOTEL i Tyrkiets hovedstad er et stål- og glaspalads i flere sektioner, hvor det bortset fra sproget og den lokale møntfod kan være svært at vide, om man drikker sin espresso i New York, Paris eller Ankara. Det kan heller ikke ses på prisen. Men man mærker en forskel i personalets hjælpsomme venlighed og i direktørens afslappede optræden. Ingen er i tvivl om, at han er hotellets ’pasha’, men fraværet af en autoritær udstråling, der præger mange tyrkiske erhvervsledere, røber, at Christian Brüel er ærkekøbenhavner, født for 57 år siden. – Det var et stort chok for min far, der var direktør for et medicinalfirma, da jeg kom hjem og fortalte, at jeg ikke ville være neurokirurg, men kok, eftersom det kun tog fire år, hvorimod det tog otte år at blive neurokirurg. Og om jeg skar hovedet af den ene gris eller den anden gris, gik vel ud på ét. Men det hører med, at jeg allerede som dreng gik min mor til hånde i køkkenet, fordi jeg var interesseret i mad og ernæring, konstaterer han.

Efter et ophold på high school i USA i 1967-68 kom han hjem til lærepladser i Coque d’Or og De Kongelige Skydebaners restaurant, Sølyst, og lærte sit fag fra bunden. – Men da jeg var udlært i 1972, havde jeg fundet ud af, at det ikke var evigt morsomt at lave mad til 80 mennesker og så sætte sig ned og spise bagefter. Det er en knaldhård branche, og dengang var det jo ikke så interessant at være kok, som det er i dag. Jeg ville om på den anden side af plankeværket og kom i lære som tjener på Plaza ved Hovedbanegården, hvor Søren Gericke var køkkenchef. Plaza var stedet i København i 1970erne, hvor man serverede for Rolling Stones, Victor Borge, Marlene Dietrich og Ella Fitzgerald. Efter et års læretid blev en af inspektørerne fyret, og hoteldirektøren fandt, at det var en god idé at forfremme elev Brüel. Det syntes han også selv. ’Jeg lærte jo meget mere.’ Han var så lærenem, at han ﬁk tilbud om at komme med til Tyrkiet, hvor danske investorer

åbnede et Holiday Inn-hotel som led i et turistudviklingsprojekt i Izmirregionen. Siden gik det opad og udad i det ene direktørjob efter det andet. Fra 1998 i Ankara. Her er Brüel og hustruen, Merete, det humørbefordrende indslag til ambassadereceptioner, hvor munterhed ikke just er programsat på forhånd. Hans stil kan bedst illustreres med anekdoten om dengang, han som banketchef på Sheraton i København afgav tilbud på værelser til

DANMARK ER VED AT BLIVE EN KLYNKENATION, DER BRUGER MEGET TID PÅ AT FINDE UD AF, HVORDAN MAN KAN SNYDE SIG TIL BØRNEPENGE. en smedekongres i Dansk Metal, der var nabo til hotellet. Smedene gav en bajer med en bemærkning om, at Brüel jo nok var så ﬁsefornem, at han ville drikke den

af glas. Hvortil Brüel svarede ’så vidt jeg kan se, er der allerede glas om, er der ikke?’ Den replik blev optakten til et mangeårigt og smukt samarbejde. Hvad sætter du mest pris på ved Danmark? – Før i tiden savnede jeg ikke Danmark, for Danmark kom hele tiden til mig. Men efter at vi har købt et lille sommerhus, er det hyggeligt at tage hjem. Traditioner er en god ting, som man ikke skal kaste vrag på, og det er hyggeligt at komme hjem til en højtid. Man går nok lidt i barndom, jo ældre man bliver. Da jeg som teenager spurgte min far, om det var særligt morsomt for ham at holde jul, svarede han ’jeg betragter julen gennem børns øjne.’ Det gør jeg vel også. Hvad sætter du mindst pris på? – Jeg kan ikke lide at høre om danskernes luksusproblemer. Hvis danskerne gerne vil opleve problemer, kan de bare tage et par kilometer uden for de storbyer, jeg har boet i. Danmark er ved at blive en klynkenation, der bruger meget tid på at ﬁnde ud

af, hvordan man kan snyde sig til børnepenge og børnehavepladser i stedet for at hanke op i sig selv og forbedre deres egen situation uden at vente på, at andre skal gøre det for dem. Men Danmark er et dejligt land, hvis man er syg eller arbejdsløs. Hvad sætter du mest pris på ved det sted, du bor? – Nu har jeg boet her i 17-18 år, og det slående er den hjælpsomhed og venlighed, tyrkerne viser en udlænding. På alle niveauer. Og jeg må sige, at som arbejdsgiver i Danmark følte jeg, at personalet udviste mindre initiativ, end de gør her, og de sætter en ære i at udøve en god service. Hvad sætter du mindst pris på? – Franskmændene opfandt bureaukratiet, men tyrkerne perfektionerede det. Som privatperson har jeg ikke de store problemer, men det kan tit være svært at få ting igennem inden for en såkaldt dansk tidsramme på grund af uendelige papirgange. Fx er vedligeholdelse ret ukendt, her udbedres tingene først, når det er for sent.

Hvorfor forlod du Danmark? – Hotelbranchen minder om den amerikanske flådes slogan: Join the Navy and see The World. Jeg kan bruge min uddannelse i hele verden, du skal jo ikke tage nye universitetseksamener for at få et job i min branche i et fremmed land. Det med at sove og spise er det samme overalt, og mit svendebrev som kok er trykt på fire sprog, hvilket går tilbage til den tid, håndværkere gik på valsen. Allerede som 17-årig fik jeg smag for at bo uden for Danmark, og da den danske hotelbranche var ret lille, prægede det jo karrieremulighederne. I andre brancher ser det ikke godt ud, at man har været mange steder, men det er en fordel i hotelbranchen, at man har arbejdet i andre lande og været eksponeret for andre kulturer. Har udlændigheden ændret dit syn på det at være dansk? – Jeg føler mig som verdensborger. Jeg er dansker, der arbejder for et amerikansk firma, kører i en japansk bil, går italiensk klædt, spiser kinesisk til aften, og

når jeg tjekker tiden, er det på et fransk Cartier-armbåndsur. Selvfølgelig er jeg glad for at have et dansk pas, for det gør livet meget lettere i forhold til så mange andre, men i omgangen med andre føler jeg mig ikke specielt dansk. Jeg tænker og drømmer på engelsk og må minde mig selv om, at jeg er knyttet til det danske. For nylig skulle jeg tale ved en begravelse, og skrev noget ned, som jeg viste til mine søskende. Deres reaktion var, ’sådan siger man altså ikke på dansk.’ Da vidste jeg, at jeg var kommet langt fra det danske. Og jeg får ondt i ørerne, når jeg hører en dansk tv-avis. Ikke fordi jeg hører så meget, for der er kun fem minutters internationalt stof og 25 minutter om S-togenes forsinkelser. Har udlændigheden ændret dit syn på udlandet? – Efter at være vokset op i, hvad vi tror, er verdens navle, var det jo noget af en overraskelse, at andre faktisk var lige så gode og endda sommetider bedre. Det har givet mig større tolerance og forståelse for mine verdensmedborgere. e M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se 31

TEK ST METTE HATTEL FOTO TERRITORIUM

JEG VIL FALDE OM VED HØVLEBÆNKEN Han har sagt nej tak til den estimerede Eckersberg Medalje, og går gerne i rette med dronning Margrethe. Han var AVANTGARDISTISK , før det blev moderne, men bliver i dag betragtet som GAMMELDAGS, fordi han insisterer på, at ægte kunst er defineret ved, at den er tidløs og rører ved de store følelser i os alle. Den 91-årige billedhugger ERIK

THOMMESEN har et

langt liv igennem været næret af en stædig modvilje over for kompromiser og nemme løsninger

DER STÅR EN høvlebænk på gulvet, oven på ligger stemmejern, der er slidt sølvblanke. Trækævler med en knortet og ru overﬂade er ved at tage form, det vidner de små stumper af træ på gulvet om. Talrige skulpturer står rundt omkring i atelieret og fortæller ordløse historier om et langt og produktivt liv. Her bor billedhugger Erik Thommesen. Han tager imod i grå bukser, ternet brun skjorte og blå seler. Vejrtrækningen er tung og besværet. – Lægerne siger, der er en belægning på mine lunger. Det er erhvervsrelateret. Så det er nok træstøv, konstaterer han tørt. Hans liv har altid handlet om kunst. Fra de unge år, hvor han skyede ideen om at skulle lære om kunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi til medlemskabet i kunstsammenslutningen Cobra, og det stærke følelsesmæssige og faglige makkerskab med hustruen Anna, der var billedvæver. – Hele mit liv er gået med kunst. Og det er mit fortsæt at blive ved, så længe jeg kan. Allerhelst vil jeg gerne falde om, mens jeg arbejder ved høvlebænken. Hans blik forstærkes af de buskede øjnebryn, der løfter sig, mens han sænker hovedet og kigger ud over kanten på sine briller. Udmærkelser fra Det Kongelige Danske Kunstakademi har aldrig interesseret ham, faktisk har han to gange i sit 91-årige liv afslået at modtage akademiets medaljer. – På et tidspunkt ﬁk jeg Eckersberg Medaljen, men jeg tog ikke imod den. Jeg har aldrig regnet Akademiet for noget, medaljerne bliver jo givet til hver og en, så de er uden betydning. Jeg ved 32

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

godt, det er uartigt af mig at sige det, men det er altså sådan, det er. Afslaget var også en protest imod ideen om institutionaliseringen af kunsten, som jeg mener, at akademiet er et udtryk for. – I 1972 fik jeg så Thorvaldsen Medaljen, og min kone fik Eckersberg Medaljen. Min første tanke var at afslå som sidst, men så sagde Anna ’Jeg ved jo, du ikke vil tage imod den, så kan jeg ikke tage imod min.’ Jeg ville ikke lægge pres på hende, så jeg afslog den aldrig. Ingen af os hentede dem nogensinde, så de må ligge derinde et sted på akademiet i dag. Hvordan arbejder du? – For mig sker formgivning af en skulptur undervejs. Jeg har en idé, som er min rettesnor, men jeg kan aldrig lave en eksakt kopi af den idé, jeg har i hovedet. Og det er fint nok, ellers ville det være dødt. I dag arbejder jeg

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

mig langsomt frem med flere pauser, for det er hårdt at skære i træ. Engang i mine unge dage skar jeg en figur i træ på stuegulvet, jeg holdt den fast med fødderne. I dag forstår jeg slet ikke, hvordan jeg kunne. Jeg ville ønske, at jeg kunne have min ungdoms energi og alderdommens erfaring på samme tid. Erik Thommesen rejser sig og går hen til en reol og piller en buste ned i mørkt, rødligt træ. – Denne her er fra 1938, det er noget af det første, jeg lavede. Det er et portræt af min kone, Anna. Hun døde i 2004 og blev 95 år. Jeg passede hende herhjemme til det sidste, hun blev blind til sidst. Det var sørgeligt, men sådan er livet jo altså også, det har en ende. Han stiller busten forsigtigt på bordet og berører den let. Savner du din kone? – Det er klart, at jeg savner hende, vi holdt sammen i 63 år. Når jeg oplever noget, som får mig til at mindes hende, bliver jeg forfærdelig ulykkelig og føler mig meget ensom. Vi levede pragtfuldt sammen og var mere tæt forbundne end de fleste. Vi var jo hjemme sammen, når vi arbejdede. Og når vi udstillede, passede vores ting forrygende godt sammen, hendes tæpper og mine skulpturer. Hun var en stærk kvinde, der stod ved sine holdninger. Den styrke kom frem, da Anna Thommesen i 1977 leverede en stor udsmykningsopgave til Roskilde Domkirke, hun havde vævet et antependium (alterbordsbeklædning, red.), et altertæppe og et knæfald (hynderne, som menigheden knæler på, når de modtager nadveren, red.). Alle var fulde af lovprisninger om hendes udsmykning, og alt var godt, indtil dronning Margrethe sendte et brev og bad Anna om at møde op i kirken. Det viste sig, at dronningen havde broderet et højrødt klæde, som hun ville have op at hænge på alteret som antependium. – Anna ville ikke gå med til det. Hendes holdning var den, at kunne hun ikke forhindre dronningen i at få kluden op på alteret, ville hun trække sig ud. Ved to lejligheder har den rædsomme, røde klud faktisk været brugt. Da dronning Ingrid blev begravet og til kejserinde Dagmars genbegravelse. Annas altertæppe var erstattet af et grønt industritæppe. Da det skulle skæres til, skar de ned i min kones tæppe. Sådan noget gør mig rasende! – Min kones ophavsret er gået videre til mig efter hendes død, og så må jeg bære mig ad, som hun ville have gjort i denne her sag. Jeg har skrevet en kronik om det i Politiken, og de har også skrevet en artikel om sagen, det har været en del debat om det, og det endte godt. Jeg har fået medhold i, at der ikke skal pilles ved min kones kunstværk, og det er en stor lettelse for mig. Nu er jeg fri for at tænke mere på det. Jeg gik ind i sagen for min kones skyld, men også for kunstneres ophavsret generelt. Der er mange ting, dronningen blander sig i, på trods af at hun er en dilettant. Og der er kun få, der siger fra. De kongelige lever i en drømmeverden, hvis der aldrig er nogen, der fortæller dem sandheden. Og sandheden er, at kluden krænkede min kones kunstværk, ligegyldigt hvem der har lavet den. Stemmen dirrer af harme, Anna Thommesens kunstneriske eftermæle skal der værnes om. Både følelsesmæssigt og fagligt knyttede parret et bånd, der overkom modgang og fattigdom. – Da vi blev viet på Københavns Rådhus, ville jeg gerne have haft mit pæne tøj på, men det ville mine forældre ikke give mig. De var imod ægteskabet, fordi Anna var ældre end mig. Jeg var 24 år, og hun var 31 år. Vi flyttede sammen i Adelgade i København, i en etværelses med lokum i gården. Anna arbejdede på fabrik og forsørgede mig. Vi var ræverøde kommunister begge to, og hun var tillidsmand, så hun fik alle arbejderne organiseret og i fagforening. Men det var ikke meningen, at hun skulle forsørge mig permanent. Hvad var det første værk, du fik solgt? – Det første jeg solgte var min figur ’Stående mand’, det var kunstsamleren Elna FonnesbechSandberg, som købte den. Hun gav 75 kroner for den. Jeg kan huske, at jeg stormede hjem og 34

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

slog døren op og sagde til Anna ’nu begynder det at gå.’ – Senere ﬁk jeg den hjem, fordi den var væltet og skulle repareres i baghovedet. Elna var selv begyndt at male og forærede mig et billede. Det var noget rædsomt lort, så vi hængte det aldrig op. Da hun kom for at hente ’Stående mand’, skyndte vi os at hænge hendes billede op. Og det må hun have set, mens hun parkerede sin scooter udenfor. Hun gik direkte ind, bad om billedet og sagde, at jeg kunne beholde min ﬁgur. Det var pinligt. – Jeg solgte den senere for 1.000 kroner til en anden kunstsamler, hans børn arvede den,

men passede ikke godt på den. Da jeg fandt ud af det, tilbød jeg at købe tilbage og endte faktisk med at købe den for 30.000. Bagefter solgte jeg den for 60.000 til en professor i politologi, som i dag har den og passer godt på den. Det er vigtigt for mig, at der bliver passet ordentligt på mine ting. En af mine skulpturer ﬁk engang en ordentlig plamage af rødvin, mens den stod udstillet på Statens Museum for Kunst. Det blev jeg gal i skralden over. Hvad mener du så om, at Marco Evarestti (avantgardekunstner, red.) har købt værker lavet af folk fra Cobra og malet dem over? – Det er noget værre svineri. Det svarer til at

DEN ÆGTE KUNST ER IKKE MODEORIENTERET, DEN HAR ET DYBERE VÆRDIGRUNDLAG OG ER TIDLØS. DET ER LIGESOM MED KÆRLIGHED.

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

JEG HAR ALDRIG GÅET PÅ AKADEMIET. DEN TANKE SKYEDE BÅDE JEG OG MIN KONE, FOR IDEEN OM, AT MAN KAN LÆRE AT SKABE KUNST, ER ABSURD. jeg huggede arme af Thorvaldsens skulpturer. Kernen i det er, at han ødelægger noget, han skaber ikke noget nyt. Det er bare for at gøre sig interessant. Men kan provokationen ikke have værdi i sig selv? – Nej, det mener jeg ikke. Tiden er blevet alt for optaget af provokation. En sandhed kan godt provokere, men bare fordi noget provokerer, behøver det ikke være sandt. Alt bliver gjort til kunst i dag, installationer, happenings og alt muligt. Det kan godt være, at de ting har en pædagogisk værdi, men det gør det ikke til kunst. Kunst skal være nærværende og almen. Kan du give et eksempel på nærværende og almen kunst? – Fx Shakespeare. Hans stykker er tidløse og interessante, ikke fordi de handler om konger og dronninger, men fordi de store følelser bliver skildret, og dem kender alle mennesker til. Hans stykker er bestandige, og det er kunst. I dag er det udbredt at intellektualisere kunst. Men jo stærkere det intellektuelle bliver fremhævet, jo mindre plads er der til det sanselige og det musiske, det bliver kvalt i fine ord og bliver fattigt på oplevelse. Og det er jo dumt. På den led kan intellektualisme sagtens være uintelligent. Hvad er det, god kunst kan? – Kunst giver mennesket en rigdom i livet, en identitet, lige fra dengang mennesket var huleboer, har det haft behov for at udtrykke sig kunstnerisk. Kunst har nytteværdi, ethvert samfund, selv den, der ikke forstår kunsten og er ligeglad med den, står i gæld til kunsten, fordi den er en del af samfundet. Jeg kan også sige det sådan her: Peg på et samfund, hvor der ikke er kunst. Det findes ikke. Hvordan vil du beskrive nutidens kunstmiljø? – I dag er man ikke parat til at diskutere hinandens holdninger til kunst som før, det er blevet så formaliseret. En naturalist og en, der arbejder nonfigurativt kan ikke længere tale sammen om kunst, fordi de kommer fra hver deres kunstretning. Det er noget pjat.

Kunstnere tilhører dog det samme fag. Det er også blevet kommercielt. Jeg har aldrig indrettet mig efter, hvad der sælger, så er det jo ikke kunst, men fiduseri. På akademiet bliver eleverne undervist i at lave regnskaber. Det ville man have rynket på næsen af, da jeg var ung. Penge og kunst hænger ikke sammen og har aldrig gjort det. Det, der sælger godt nu, kan være glemt om 100 år, og hvad var det så? Jeg ved godt, at jeg står ret alene med denne holdning, som de fleste i kunstmiljøet ville kalde gammeldags og bagstræberisk. Men den ægte kunst er ikke modeorienteret, den har et dybere værdigrundlag og er tidløs. Det er ligesom med kærlighed, bare fordi ægteskabsformerne ændrer sig, ændrer kærlighedens væsen sig ikke, det er bestandigt. Hvad gav dig lyst til at blive kunstner? – Da jeg var 20 år, fik jeg plads som landbrugsmedhjælper på en gård i nærheden af Karup i Jylland. Mens jeg var i Jylland, blev jeg grebet af naturen og tegnede meget. Da jeg kom hjem til København, begyndte jeg at tegne på croquisskolen (tegning efter nøgenmodel, red.) Hvis jeg efterlignede den stilling, modellen stod i, opdagede jeg, at jeg fik større fornemmelse for modellens bevægelse. Når modellen kun støttede på den ene fod, gjorde jeg ligesådan. Men det gik op for mig, at det ikke gav mig noget bare at efterligne det, jeg så. For man ser ikke kun med sine øjne, man ser også med sit sind. Og det var de sindbilleder, eller erindringer, jeg ville nå ind til og formidle. Det har været mit mål lige siden, men med tiden har jeg forenklet udtrykket i mine former. Det er kommet med alderen, tror jeg. Man bliver bedre til at fokusere på det væsentlige, når man bliver gammel, alle hensyn er skåret væk, tilbage er kun formen. Hvordan blev dine ting modtaget, da du begyndte?

– Folk forstod ikke noget. Mine ting blev bedømt som noget rærligt lort. Jeg husker diskus-

OM ERIK THOMMESEN 1916 Erik Thommesen f¿des 15. februar i K¿benhavn. 1936 Arbejder et halvt rs tid p en g rd i Jylland og begynder her at tegne. 1937 Laver de f¿rste lerskulpturer. M¿der v¾veren Anna Olivia Jepsen. De gifter sig nogle r senere og f r i l¿bet af deres lange liv sammen tre b¿rn. 1939 Flytter sammen med Anna. Melder sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti. 1941 Flytter til Frederikssundegnen. Deltager i en udstilling med blandt andre Asger Jorn, Henry Heerup og Carl Henning Pedersen. 1948-1950 Medlem af Cobra. 1949 Udmelder sig af Danmarks Kommunistiske Parti. 1951-1981 Medlem af Martsudstillingen, hvor blandt andre Astrid Noack, Ejler Bille og se Vogel-J¿rgensen deltager. 1965 Starter og driver det Jydske Kunstakademi sammen med Anna Thommesen, Palle Nielsen, Jeppe Vontilius og Emil Gregersen. Tilkendes livsvarig statsydelse. 1965-1967 Medlem af Statens Kunstfond f¿rste udsmykningsudvalg. 1972 Modtager Thorvaldsen Medaljen, men afhenter den aldrig. 1990 Modtager Carl Nielsen og Annemarie Carl Nielsens Legat. 1995 Modtager Skovgaard Medaljen. 2006-2007 Udstiller p Statens Museum for Kunst, i den forbindelse udgives bogen ÕSKULPTUREN Ð Samtaler med Erik ThommesenÕ af Lars Morell (Boggalleriet).

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

sionen om, hvorvidt Willumsen skulle have et museum eller ej. Jeg var imod og lavede et indlæg, som den daværende direktør for Statens Museum for Kunst, ja, nu lyder det som selvros, fremhævede som det mest intelligente indlæg i diskussionen. Så meget desto mere skuffet blev han, da han så mine ting. Det hørte jeg ham sige i radioen, og jeg har hørt kritikken mange gange siden. Det rører mig ikke en pind, jeg laver det, der er sandt for mig. Jeg har ikke lært noget af nogen som helst, jeg har aldrig gået på akademiet. Den tanke skyede både jeg og min kone, for ideen om, at man kan lære at skabe kunst, er absurd. Hvad betød det for dig at være i Cobra? – Jeg har aldrig følt mig hjemme i Cobra, de dyrkede masken, hvor jeg var optaget af formen. Cobra havde et programpunkt, der handlede om spontanitet. Man skulle være spontan i sit arbejde, og det synes jeg var et paradoks. Enten er man spontan, eller også er man ikke. Jeg gik efter to år. Senere oprettede jeg sammen med min kone og nogle kolleger Martsudstillingen. Vi lagde vægt på god kunst og var ligeglade med kunstretning og tradition, vi gjorde det enkelt. Martsudstillingen fungerede i 30 år frem til 1981. Når Erik Thommesen udstiller i dag, sker det på Statens Museum for Kunst med 18 værker, hvis opstilling han selv har orkestreret. – Jeg er glad for, at jeg kunne bestemme, hvor mine ting skulle stå. Det er så vigtigt med plads omkring dem, så de får den ro, der skal til. Hvordan har du det med, at opfattelsen af dine ting har ændret sig, og at din kunst nu er anerkendt? – Jeg har aldrig haft voldsom stor respekt for dem, der anerkender det. Da jeg begyndte at lave skulpturer for 70 år siden, var de for avancerede for den etablerede kunstverden. Senere, da det blev feteret og lukrativt at være avantgardist, var min kunst ikke avanceret nok. Mit formsprog bygger på min personlige oplevelse af virkeligheden, og det ligger så dybt i mig, at det ikke kan skiftes ud, som man skifter en skjorte. Det er en del af mig. e 38

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

OM DET KONGELIGE AKADEMIS MEDALJER Hvert r uddeler Det Kongelige Danske Kunstakademi for de Sk¿nne Kunster blandt andet Thorvaldsen Medaljen, der er den h¿jeste udm¾rkelse, akademiet kan tildele en kunstner. Eckersberg Medaljen gives til kunstnere, der har ydet en indsats af h¿j kunstnerisk kvalitet. Den kan kun gives en gang.

TEKST RASMUS ANKERSEN I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

ET DØGN I

2036 Brintbiler, dyrkede tænder og kommunikation

ved tankens kraft. Ud & Se tegner et portræt af hverdagen som den kan komme til at se ud

06:00 Pille mod søvn Jeg slår frisk øjnene op til en ny dag. Tidligere var jeg typen, der ofte var irritabel, når vækkeurets hyletone gnavede i mine øregange. I dag fjerner jeg forsigtigt det bløde pandebånd fra hovedet og rejser mig fra sengen. Via de små elektroder på pandebåndet måler mit vækkeur trådløst min søvnrytme og venter med at vække mig, til jeg sover ganske let. På den måde bliver overgangen fra sovende til vågen tilstand så blid som mulig. Det eneste, jeg skal gøre, er at angive det tidspunkt, hvor jeg senest vil være oppe, og så ﬁnder uret selv ud af at ringe i den sidste lette søvnfase inden da. Jeg føler mig veludhvilet efter syv timers søvn. Godt nok er der udviklet en pille, der kan mindske mit søvnbehov drastisk, men ingen kender endnu bivirkningerne. I dag er kendskabet til den naturlige søvns store betydning for både krop og sind så stort, at kun de færreste sover mindre end de anbefalede syv timer hver nat.

06:15 Dyrkede tænder Ude på badeværelset skyller jeg munden med en lys væske, der klarer rengøringen af tænderne i løbet af et halvt minut. Væsken er resultatet af en tandtest og indeholder præcis de medikamenter, som netop mine tænder har behov for. Det er hurtigere og mere effektivt end den gamle tandbørste. I virkeligheden er det slet ikke mine egne tænder. Da det i 2027 blev muligt at dyrke tænder, ﬁk jeg sået et nyt tandsæt, der voksede frem i 40

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

stedet for det gamle slidte. De nye tænder er med såkaldt nanoteknologi behandlet sådan, at skadelige bakterier ikke kan slå sig ned. I dag går jeg kun til tandlæge, hvis jeg knækker en tand, hvis jeg får lyst til at forkæle mig selv med en vidunderlig massage af mine gummer, eller hvis jeg skal have monteret en ny sender og modtager i mundhulen. Inde i munden er en mikrofon nemlig afskærmet fra larm og rystelser udefra, men kan stadig opfange, hvad der bliver sagt gennem kæbebenet. Perfekt til diskrete samtaler.

06:58 Biler på brint Jeg tager plads i bilen, hvor en stemme fra instrumentbrættet siger godmorgen. Den er lidt af et vidunder, som den står der i garagen og viser sig, synes jeg. Specialdesignet af mig selv. Da jeg sætter nøglen i, popper et display op i instrumentbrættet og spørger, hvor jeg vil hen. Den ved ellers godt, hvor jeg plejer at køre hen klokken syv om morgenen, men den spørger alligevel for en sikkerheds skyld, hvilken tur jeg har lyst til at køre i dag. Jeg har lidt småtravlt, så jeg køber den hurtigste tur på serveren, selvom den er lidt dyrere. På den måde køber jeg mig en plads på vejnettet, hvis der altså ikke er udsolgt på ruten. Jeg husker trængslen på vejene i 2007, hvor jeg ofte risikerede at sidde fast i lange køer på vej til arbejdet. Bilen starter lydløst. Ifølge den EU-lov, der blev vedtaget i 2014, skal den køre på brint, så den ikke længere forurener miljøet. Ude på vejen føler jeg mig sikker. Traﬁkuheld hører til sjældenheder. Bilen sender via sin computer sin position og retning ud i nærområdet og klassiﬁcerer objekter op til én kilometer væk. På

den måde taler bilerne sammen og kan selv gribe ind og korrigere, hvis der er optræk til farlige situationer. Sådan kan både cyklister og fodgængere også føle sig sikre. Under mit sæde er monteret en lille, sort boks, der aktiveres, hvis systemet svigter. Kører jeg galt, udløser den en trådløs alarm, som kan tilkalde hjælp og give redderne besked om, hvor jeg beﬁnder mig. Systemet er udviklet til at kunne fortælle detaljer om ulykken, fx hvor kraftigt sammenstødet var, og om bilen vender på hovedet. Disse oplysninger sendes også til politiet og skadestuen, som så kan sende den hjælp, der er brug for.

08:00 Den skræddersyede vitaminpille Da jeg ankommer til kontoret, ruller et stykke elektronisk folie ud foran mig med de nyheder, der matcher min personlighedsproﬁl. En slags personlig redaktør, der via computerskabte nyhedsbreve med lyd,

video, billeder, sat sammen af en kakofoni af stemmer, præsenterer mig for de nyheder, der meget præcist passer til mine valg, mit forbrug, mit job, mine interesser og mit sociale netværk. Aviser er for længst forsvundet i den brede befolkning. Det samme er internettet, som vi kendte det i 2007. Internettet er i dag det sprog, som mobiltelefoner, søgeagenter, mejetærskere, brødristere og 1.000 andre dimser benytter sig af, når de taler sammen. Efter dagens to første møder går jeg ud i kantinen og henter min madpakke. Den er designet præcist til mine gener og min livsstil. Og så er den leveret af specialiserede ﬁrmaer gennem et underjordisk afkølet rørsystem, der forbinder alle huse som et slags internet for varer. Min madpakke er sammensat på baggrund af mit spyt, som postbuddet henter i en konvolut én gang om måneden og bringer til det private sundhedsﬁrma, jeg er kunde hos. Her analyseres det af en computer, hvorefter den spytter min personlige kostplan ud. Vil jeg betale for det, kan jeg også få en skræddersyet vitaminpille, der er tilpasset mit stofskifte. Sådan

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Af og til får jeg min daglige dosis motion hjemme i stuen ved at træde ind i den tre meter høje virtual reality-boble iført et sæt 3d-briller, som gør det muligt for mig at deltage i New York City Marathon eller stå på ski i Alperne.

spiser jeg kun det, der passer til min krops behov. Har jeg tid, sker det, at jeg selv laver mad sammen med familien. Bare for at være sammen på en anden måde, end vi er i den travle hverdag.

16:00 Sansernes telefon Dagens sidste møde med en række forretningsfolk i Bangladesh deltager jeg i ved hjælp af nutidens telefon. Den består af en sensor, der sidder i mit bælte eller i min ring. Skærmen er placeret i mine kontaktlinser. Hele dette kommunikationssystem styrer jeg med stemmekommandoer, og jeg hører ved hjælp af diskrete vibratorer, der skaber lyd via kraniet. Det hele kan også aktiveres ved tankens kraft. På den måde skal jeg blot tænke på noget, der herefter bliver kommunikeret. Ud over at kunne udveksle fysiske ting under mødet kan jeg også røre og lugte de andre deltagere, selvom de beﬁnder sig i Bangladesh. Min arbejdsdag slutter først på aftenen. På vejen hjem kører jeg forbi en af byens mange drive-in-blomsterforretninger for at overraske min kone. Der er kø. Alle har i dag indfriet deres materielle drømme, så betænksomheden og blomsterne har kronede dage. Da det bliver min tur, sammensætter jeg en buket roser, der er gensplejsede, så de ikke visner.

smage på filmens omgivelser. Det samme system bruger jeg til at være i nærkontakt med de mennesker, jeg holder af, som bor i andre lande. Det giver mig en tryghed at vide, at alle mine nærmeste aldrig er mere end et klik væk. I filmen er det hele én virkelighed. Har jeg lyst, kan jeg selv spille hovedrollen i filmen og styre handlingen som i et slags computerspil. Men i aften er jeg træt. Jeg læner mig bare tilbage og nyder indtrykkene med en pose slik på stuebordet. Der er masser af vitaminer og mineraler i vingummierne. Da filmen slutter, har jeg lyst til sex. Selvom det er blevet muligt at dyrke sex i cyberspace via virtuelle bordeller, foretrækker jeg stadig den ægte vare. Kondomet og alle de andre præventionsmidler, som forstyrrede mit sexliv i 2007, er i øvrigt væk. Det samme er kønssygdommene. I dag er det sådan, at kvinder bestiller en pille og tager den, når de vil være gravide – ikke når de vil undgå det. e

KILDER

18:23

S¿ren Berg, overlæge på søvnklinikken ScanSleep. Niels Bruun, formand for regeringens udvalg for

New York City Marathon i dagligstuen

fremtidens tandpleje.

Inden aftensmaden løber jeg en tur i centrum af min by. Der er stort set ingen biler, kun de lydløse offentlige transportmidler driver rundt i gaderne. Luften er frisk, og cykelstier, fortove og løbebaner udgør to tredjedele af vejens bredde. Mens jeg løber, kigger jeg på de store videovægge i naturtro opløsning, som præger gadebilledet. Der er masser af andre motionister. I dag har langt de ﬂeste forstået, at mennesket er skabt til at bevæge sig, og de, som ikke har, får ordineret motion på recept, når de er syge. Men løbeturen er også blevet underholdning. Af og til får jeg min daglige dosis motion hjemme i stuen ved at træde ind i den tre meter høje virtual reality-boble iført et sæt 3d-briller, som gør det muligt for mig at deltage i New York City Marathon eller stå på ski i Alperne.

Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet. Astrid Oehme, forsker i æstetik og bildesign ved Universitetet i Berlin. Per Mikael Jensen, direktør på TV2. Arne Astrup, ernæringsekspert. Jeppe Mathiesen, Dansk Fødevareforskning. Preben Mejer, direktør i Innovation Lab. Carsten Pindstrup, danmarksmester i blomsterbinding. Lars Steen, direktør i Interflora. K.B. Pedersen, administrerende direktør i Post Danmark. Jan Ove Myklebust, cheffysioterapeut på Skodsborg Kurhotel & Spa. Poul Nesgaard, rektor på Den Danske Filmskole.

21:50

Jesper ¯stergaard, administrerende direktør i Blockbuster Danmark.

Fri sex

Jesper M¿ller, administrerende direktør i Toms Gruppen.

Længere ud på aftenen slapper jeg af til en ﬁlm. Via de store videovægge i stuen kan jeg ikke kun se og høre, men også dufte, føle og

Joan ¯rting, sexolog.

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Drømmer du om mere kvalitet i sundhedssektoren? Københavns Universitet tilbyder en vifte af masterprogrammer inden for sundhedsområdet. Ny viden sikrer, at du ikke alene kan matche nuværende behov, men også selv er i stand til at sætte nye standarder, forandre og skabe værdier. Samtidig får du en unik mulighed for at udbygge dit professionelle netværk.

Master i Forsøgsdyrsvidenskab Videnskab og velfærd er omdrejningspunktet for ansvarligt arbejde med forsøgsdyr. Lær at planlægge og udføre forsøg der tager hensyn til dyrs adfærd og sundhed.

Master i Fødevarekvalitet og -sikkerhed Mange faktorer har indﬂydelse på fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Lær hvordan fødevarekvaliteten kan udvikles og overvåges fra jord til bord.

Master i Idræt og Velfærd Overforbrug og marginalisering er to af de store trusler mod livskvalitet og sundhed. Lær hvordan fysisk aktivitet kan tackle velfærdsproblemer i et samfundsmæssigt perspektiv.

Master i Sundhedsantropologi Prioritering, organisering og udvikling er nøgleord i sundhedsvæsenet. Forstå de kulturelle og sociale dimensioner, der indvirker på sundhed og sygdom.

Master in International Health Sundhedsproblemer i udviklings- og lavindkomstlande kræver særlig viden og indsats. Lær at arbejde professionelt for bedre sundhed og udvikling i et internationalt undervisningsmiljø.

Master of Drug Management Fejlmedicinering er et stort problem med konsekvenser for folkesundheden og samfundsøkonomien. Lær at takle problemet og få ny viden om sygdomsforebyggelse, selvmedicinering og patientkommunikation.

Master of Public Health At forebygge sygdom og lidelse er en vigtig etisk udfordring og en sund nationaløkonomisk investering. Lær om forebyggelse og sundhedsfremme og optimering af sundhedsvæsenet. Læs mere om masteruddannelserne på: www.ku.dk/kompetence

Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. KU er med cirka 37.000 studerende og 7.500 medarbejdere det største universitet i Norden og det eneste nordiske universitet på verdens top-100. www.ku.dk

profil

Det er jo ligesom narkotika Henrik Mortensen kan h ndtere en Þskestang som f andre. Han bor i USA og lever som den eneste ßueÞsker i verden af sin hobby. Det bliver blandt andet til 150-200 Þskekurser om ret. Han underviser alt fra nybegyndere til dem, der vil betale store bel¿b for en uds¿gt Þskeoplevelse. Hvorn r begyndte du at Þske?

I slutningen af 1960erne. Jeg var seks år. Jeg tror egentlig ikke, at man lagde mærke til mig som et talent, men jeg brugte rigtig mange timer på det. I dag er børn opslugt af computere, men det havde man jo ikke, da jeg var dreng. Der kunne man jo sparke til dåse, eller også kunne man lege i de lokale moser og vandhul. Det var jo det, der var.

socialpædagog, men holdt flere og flere fiskekurser og begyndte at udvikle grej for et svensk firma. Til sidst blev den indtægt lige så stor som min almindelige lønindtægt, og så sagde jeg mit job op og skrev kontrakt med det svenske firma. Og så er det accelereret derfra. Hvad er det, der er s fedt ved at Þske?

Det er jo friheden. Du er alene i verden, og du slipper alle dine tanker. Hele verden stopper. Man arbejder ikke mere, man har nærmest ingen kone mere, alt det, der forsvinder, og man har kun det her ﬁskeri. Fluen. Fisken. Naturen og dens lyde. Det er jo

Hvordan kom du til at leve af din hobby?

Det kom lige så stille. Jeg havde et normalt arbejdsliv som

TEKST MARIA SCHOUBOE JOHANNESSEN F O T O P. W E S S E L

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 6

ligesom narkotika. Man føler virkelig livet på en helt anden måde. Det er stort. Det er den største fangst. FlueÞskeri handler meget om kastet. Kan du beskrive det perfekte kast?

Det er det kast, hvor du fanger en fisk. Der er mange, der går op i, at det skal være en meget æstetisk flot linje, og man skal kaste så og så langt. At lave et flot kast i en sportshal under et show er nemt, men at lave et kast, hvor man fanger en fisk, er noget helt andet, og det er det perfekte kast. Den har ikke været nem at sluge for alle dem, der bare vil have det til se langt og godt ud.

Hvor mange Þsk fanger du om ret?

Nu ﬁsker jeg jo ikke så meget selv længere. Men sidste år fangede jeg vel 150 laks. Men det var over hele sommeren, fra starten af sæsonen, til den sluttede. Spiser du de Þsk, du fanger?

Ja, sommetider. Tilbereder du dem s selv?

Jada. Det bedste er at tilberede dem derude ganske få timer efter, du har fanget dem. Så smager de rigtigt. Hvad er din livretsÞsk?

Jeg kan godt lide en, der hedder grouper eller mahi. Men jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk, så du må hellere skrive laks. Kan du stadig Þske af lyst?

Nej, når jeg tager en stang i hånden i dag, så begynder jeg med det samme at tænke på forbedringer i stedet for at slappe af. Men jeg tror da på, det kommer igen. En dag.

Friske dagligvarer - lige til døren En Markedsplads – på nettet… Sartorvet.com har vokseværk og tilbyder hele tiden gode abonnements eller enkeltkøbs oplevelser til alle sine kunder. Der er altid gode tilbud og interessante nye varer fra vores leverandører på de mange torve. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for en lækker menu. Sartorvet.com tilbyder spændende smagsoplevelser – leveret lige til døren. For eksempel friskbagt brød fra stenovn, syndige kager, fyldige oste, dejlig rødvin, friske ﬁsk og smukke buketter. Se nogle af vores varer nederst i annoncen eller bliv fristet på vores hjemmeside.

Alt i en kassen

175,-/uge

Beregnet til 2-3 personer Grønt og frugt i skøn forening. Grønt til både den

På gensyn på SarTorvet.com

seriøse madlavning eller til en hurtig ret og frugt til den søde men sunde tand. Kassen varierer med 6-

Alle priser er inkl. moms og levering. Øvrige vilkår og betingelser findes på vores hjemmeside SarTorvet.com

Gr‘‘oønttorvet

Basis grøntkasse

145,-/uge

Gr‘‘oønttorvet

De luxe Frugtkassen 8 kg

150,-/uge

Gr‘‘oønttorvet

7 forskellige slags grøntsager og 3-4 slags frugt. Stor alt i en kasse. Beregnet til 4-5 pers. Kr. 215,- /uge

Gr‘‘oønttorvet

Den grønne frugtkasse

Salatkassen

155,-/uge

145,-/uge

Beregnet til 3-4 personer En sprød og snack venlig kasse med alt det sunde fra grønt og frugt torvet. Du kan spise løs af grøntsager som ærter, babygulerødder, søde cherry tomater og peberfrugter, alt efter sæsonens varer, eller du kan også snuppe et stykke frisk frugt blandt bananer, pærer, druer, abrikoser og mange andre gode sager.

Beregnet til en gennemsnitlig families behov i en uge

Gr‘‘oønttorvet

Singlekassen

175,-/uge

Beregnet til 1-2 personer Basis grøntkassen indeholder alle de traditionelle grøntsager, du bruger i en grund madplan for at få tilstrækkeligt med vitaminer og ﬁbre fra naturens bedste råvarer. Kassen varierer med forskellige slags grøntsager. Der er altid en blanding af kartoﬂer, gulerødder, løg, kål, tomater, agurk, peberfrugter og sæson aktuelle nyheder i kassen. Stor basis grøntkasse. Beregnet til 3-4 pers. Kr. 195,-/uge

Findes i 6, 8 og 10 kg Lækker frisk basis og eksotisk frugt i en skøn sammensætning. De luxe frugtkassens indhold varierer i alle sorter af æbler, pærer, bananer og citrusfrugter som grundbasis, og har eksotiske indslag som melon, ananas, bær, druer og andre godbidder fra de varme lande. 6 kg kr. 125 ,-/uge 10 kg kr. 175,-/uge

Barbere d´Asti Superiore DOC 2004

Oste til hverdag kassen

Kolonialtorvet

Ugens buket

Blomstertorvet

Pølsekassen ca. 800g

Kolonialtorvet

Fisk til hverdag

249 kr.

125 kr.

149 kr.

129 kr.

Et smuk, enkelt og holdbart blomsterﬂor. En alsidig blomsterkombination og et godt håndværk. Den frisker op alle steder du sætter den, om det er i hjemmet, i receptionen eller på mødebordet. Buketten giver virkelig noget for pengene og forskønne de omgivelser, hvor du end måtte sætte den.

Skønne delikatesser fra Spanien og Frankrig lige til frokostbordet eller brunchen. Kassen er en super oplevelse til dig der, kan lide det smagsfulde og sydlandske med sin Chorizo Sarta, Fuet extra, Longaniza med peber og lufttørret andebryst. Kassen ﬁnder du blandt delikatesserne på Kolonialtorvet.

Vintorvet

6 ﬂ. 297 kr.

Saft og fylde – en rigtig dejlig rødvin på Barbera-druen. Den har en ﬂot pct. på 14 uden at vinens smag går tabt. En kraftig, mørk og kødfuld rødvin, præget af stor stofrigdom og en for druen typisk struktur. Den er velegnet til pasta, kødretter og iøvrigt hele det italienske køkken. Vinavisen.dk anmelder ***** Normal pris pr. ﬂ. 69,00 kr.

Find lækre oste i Kolonialtorvets mejeriafdeling, samlet i udvalgte kasser eller i enkelt køb. Ost til hverdag er en kasse med den uundværlige pasta ost Parmesan Reggiano, Hollandske Prima Donna med marcipan og nøddeagtig smag, perfekt som nippe ost til en stille aftenstund og Kongeå osten den klassiske 45 danbo ost til hele familien.

Varieret salat til frokost eller som tilbehør til aftensmaden mætter, giver vitaminer og er super sundt. Salatkassens indhold giver dig rig mulighed for at variere og eksperimentere med din daglige salat. Kassen indeholder altid fyld salat, special salat, tomater, agurk og en bred vifte af forskellige lette grøntsager og toppings, der gør din salat spændende

Beregnet til jah.. 1 måske 2 Grønt og frugt som lette og snack venlige indslag på menuen. Du kan spise grøntsagerne rå eller let tilberedt og frugten er til den søde men sunde tand. Foruden disse godbider ﬁnder du altid lidt ekstra godt til at pifte hverdagens single menu op med.

Fisketorvet

Beregnet til 2 personer I Fisk til hverdag kassen ﬁnder du frisk ﬁsk og pålæg til en god smagsoplevelse og enkelt tilberedning. Der er ingen eksotiske overraskelser, men gode, velkendte og let anvendelige varer. 500/1000g Stor kasse. Beregnet til 4 pers. Kr. 199,-/uge

Bestil på tlf. 70 22 80 47 eller på: SarTorvet.com holder til i store moderne faciliteter midt i hjertet af Københavns Grønttorv, hvor vi døgnet rundt modtager friske varer fra alle verdens lande. Kvaliteten er altafgørende for os, og vi forhandler kun varer af den bedste og friskeste kvalitet. Vores indkøbere sikrer, at vi efterkommer disse top krav og i tæt samarbejde med vores kvalitets kontrollører. Medarbejderne på SarTorvet.com sørger for, at alt grønt og frugt får de optimale betingelser hele vejen fra leverandør til slutbruger. Vi distribuerer direkte fra Københavns Grønttorv til hele Sjælland. Fyn og Jylland får deres varer pakket og leveret fra vores center i Fredericia. Leveringen af frugt og grønt sker i vores køletransport biler for at sikre varens optimale betingelser og holdbarhed.

TEK ST METTE HATTEL I L LU ST R AT I O N T E G N E S T U E N B I K S

& FRISIND Danmark var det første land i verden, som frigav billedpornoen og gav bøsser og lesbiske ret til at blive borgerligt viet. Her er der højt til loftet. Sådan plejer historien at blive fortalt. Men det danske frisind inkluderer langtfra alle. Ud & Se har bedt en antropolog, en læge, en pornofilmanmelder, en sexolog og formanden for Pornofrit Miljø tegne et portræt af danskernes sexliv anno 2007

ET DANSKE FRISIND giver plads til alles lyster, så længe de holder sig på den rigtige side af loven. Sådan er tingenes tilstand ved første øjekast, men går man tættere og mere undersøgende ind i det felt, der omhandler seksualitet og lyst, ændrer billedet sig. Tolerancen anno 2007 tillader nemlig kun lir og liderlighed for et bestemt udsnit af befolkningen. Mytologiseringen af ungdommen som en tilstand, alle andre aldersgrupper eftertragter, eksisterer fx i høj grad, når det gælder sex. Det er stadigvæk primært ungdommens livskraft, der er billedet på, hvad der er lækkert og sexet. Til gengæld slipper frisindet op, når gamle, overvægtige eller handicappede viser deres lyst. – Tanken om ældre og handicappede, der dyrker sex, får de ﬂeste til at føle ubehag. Vi vil ikke forholde os til, at lysten også eksisterer mellem mennesker, som bliver deﬁneret som aseksuelle og uskønne. Det viser, at vi i virkeligheden ikke er kommet særlig langt i vores seksuelle frigørelse, siger Christian Groes-Green, kønsforsker og antropolog og tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han mødte endnu et tabu, da han for nylig redigerede antologien ’Sex i grænselandet’ (Tiderne Skifter, 2006) sammen med Marianne 48

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Grums Tyllesen. En bog, der netop stiller skarpt på det danske seksuelle frisind, men også på manglen på samme. – Indvandrerkvinders seksualitet er et kontroversielt emne. Det overraskede mig faktisk, men så snart seksuelle normer og værdier kan forklares ud fra kulturelle sammenhænge, holder kritikerne sig væk. De er bange for at virke racistiske og få fjender i indvandrer-miljøet. Tendensen går igen, uanset om det handler om indvandrere, om porno eller om seksuelle minoriteter og eksperimenter. Angsten for at vise forbehold og dermed blive stemplet som intolerant eller snerpet er stor. – Vi vil for guds skyld ikke virke snerpede, det er nemlig ikke i orden i dag. Alligevel er der talrige eksempler på hykleri og dobbeltmoral i det her felt. Fx bliver kvinder med mange partnere stadigvæk ofte stemplet som ludere, mens mænd, der opfører sig ligesådan er nogle fandens karle. Det stigma afslører, at reel ligestilling mellem mænd og kvinder stadig ikke er opnået, mener Christian Groes-Green. – Vi lever i en skizofren tid, når det gælder sex. Der er et hav af tilbud. Og danskerne har taget tilbuddene til sig. Op mod 700.000 personer benytter sig af dating på nettet herhjemme, folk swinger og går til fetichfester. Og et stigende antal mænd sælger seksuelle ydelser til kvinder. Gennemsnitsdanskeren har ganske enkelt et stort råderum rent

– På den ene side handler det om evig troskab og om heteroseksuelle kernefamilier med mange børn. På den anden side ser man en slags brutalisering af det seksuelle landskab med swingerklubber, fetischfester, sorte selskaber og grænsebrydende eksperimenter. seksuelt. Men på samme tid er der også en utryghed. Vi er urolige for, hvad det øgede fokus på sex gør ved os. Den utryghed skaber desværre et ønske om at begrænse seksualiteten og dens mange udtryk. Der er folk i Danmark, som ønsker at være moralens vogtere på andres vegne. Fx kritiseres pornomodeller, prostituerede og strippere. De bliver opfattet som ofre eller syndige, fordi man ikke vil acceptere deres livsstil. Læge, ph.d. og formand for Sex og Samfund Christian Graugaard ser også tendenser, der foruroliger ham. Han er bekymret over de nypuritanske kræfter, der rører på sig i disse år, især i USA, hvor Bushregeringen har haft held til at fremføre, hvad han betegner som ’uhyg-

gelige dagsordner om homoseksualitet og abort’. Frisindet er kort sagt ikke noget, der bare er der, det skal holdes ved lige. Også herhjemme, mener han. – Det bekymrer mig, at vi igen og igen skal argumentere for kvinders ret til fri abort. Og jeg er lige så bekymret over, at en ellers liberal dansk sundhedsminister med Indre Mission i ryggen kan komme igennem med at forbyde et sobert undervisningsmateriale som ’SexStarz’. Jeg synes, vi skal være på vagt, når seksuelle rettigheder anfægtes eller krænkes. Det skal vi ikke ﬁnde os i. Det moderne samfund kan karakteriseres ved, at det rummer mod-

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

satrettede strømninger, vurderer han. Dobbeltheden gør det svært for det moderne menneske at manøvrere, fordi der hele tiden skal tages stilling. Skal man vælge at leve som sine bedsteforældre eller smide sig ud på dybt vand? – På den ene side handler det om evig troskab og om heteroseksuelle kernefamilier med mange børn. På den anden side ser man en slags brutalisering af det seksuelle landskab med swingerklubber, fetichfester, sorte selskaber og grænsebrydende eksperimenter. Det hele er i orden, men kun til en vis grænse. Selvom vi i vores egen selvforståelse er klodens mest frisindede folk, ja, det er vel nærmest os, der har opfundet frisindet, så halter det herhjemme, når det gælder sex mellem mennesker, vi ikke selv tænder på. Vi har det dobbelt med seksuel mangfoldighed. Vi elsker at se på det mærkelige i tv, men i virkelighedens verden er vi stadig bange for det. Tænk nu, hvis det smitter. I kølvandet på den seksuelle frigørelse er der således også opstået et krav om altid at have lyst til sex, og det skaber et forventningspres, der dræber den spontane lyst, mener sexolog og forfatter Maria Marcus. – Tidligere lød formaningen: Du må ikke! Den løftede pegeﬁnger tilhørte mor og far og kirken og afspejlede datidens holdning til sex. I dag lyder formaningen: Du skal! Jeg så en reklame, vist nok for en sodavand, hvor der stod ’våd, villig og anderledes’, og det viser meget godt, hvilke budskaber vi bliver stopfodret med. Du skal have lyst hele tiden, du skal få orgasmer på stribe og meget gerne være kinky. Og det til trods for, at de største seksuelle oplevelser kan komme ved almindelig lørdagssex hjemme i soveværelset, i missionærstillingen, siger hun. For Maria Marcus handler det om at fordybe sig i sin egen seksualitet og gøre op med lyst-dogmet. Vi skal sætte tempoet ned og give os tid til at mærke, hvad der føles dejligt i stedet for at tænke på, hvordan vi tror, andre har det i sengen. Vi er så bange for, at vi er kedelige i sengen og ikke lige så gode som de andre, mener hun. I hendes arbejde som sexolog møder hun par, hvor kun den ene part har lyst til sex. Et problem, der ofte har rod i netop den moderne virkeligheds krav om at være tændt hele tiden. Par med den type problemer får forbud mod at dyrke sex. – De må gerne røre, nusse, kærtegne, kæle og alt det andet dejlige, man kan sammen, men de må ikke have sex. Og det er forbløffende effektivt. Sexforbuddet tager nemlig forventningspresset væk, og så kommer lysten igen, forklarer Maria Marcus. Hun er bekymret over dommedagsprofetierne om, at den er helt gal med folks seksualitet, bare fordi de går til sexolog, og mener tværtimod, at det er et tegn på en stærk vilje til at få det godt sammen. – Folk går til sexolog, fordi de passer på deres sexliv. Og det er et sundhedstegn, at man tør snakke om det, der også er svært. Man tager ansvar for sit sexliv. AT DEN ALMINDELIGE seksualitet bliver trængt i baggrunden i disse år, fordi det ekstreme får så meget taletid, mener også Lone Skov Al Awssi, formand for Pornofrit Miljø. – Mennesker, der ikke er til det ekstreme, kommer let til at føle sig 50

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

unormale. De bliver måske oven i købet kede af deres sexliv og føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke hænger i lysekronen tre gange om ugen. Vores frigjorthed har fokus på det ekstreme, og medierne har en stor del af skylden. De er proppede med historier om alt det avancerede, og det er altid solstrålehistorier. Fx så jeg et program på TV2 om swingere. Alle dem, der var med, elskede at bytte partner, og det er jo fint nok. Men der findes også par, hvor den ene part ikke går helhjertet ind for partnerbytte, og det får konsekvenser for forholdet. Den vinkel savnede jeg. Det er simpelthen for unuanceret kun at tage solstrålehistorierne med. Det skævvrider synet på seksualiteten og på, hvordan vi skal agere som seksuelle væsener. Det samme gør pornografien, som Lone Skov Al Awssi betegner som en uhyre magtfuld faktor, der har indflydelse på, hvordan vores skønhedsidealer i hverdagen udvikler sig.

FOR LIDT ELLER FOR MEGET? Kun knap halvdelen af danske m¾nd er tilfredse med deres sexliv. 49 procent erkl¾rer sig tilfredse eller meget tilfredse, mens tallet for kvinder er 58 procent. En procent af kvinderne f¿ler, de dyrker for meget sex. Ingen af m¾ndene i unders¿gelsen har svaret ja til det sp¿rgsm l. For 17 procent af kvinderne har et aktivt sexliv lille eller ingen betydning for deres trivsel. Kun ni procent af m¾ndene har det p samme m de. To procent har inden for det seneste r i gennemsnit dyrket sex over 30 gange om m neden. Hver tredje har haft sex en til Þre gange om m neden. 78 procent har holdt sig til n partner. Syv procent har inden for et r v¾ret deres partner utro ßere gange. Otte procent en enkelt gang. De ßeste, 36 procent, angiver parforholdsproblemer som rsag. Ogs manglende sex i forholdet, nysgerrighed og sp¾nding er hyppige undskyldninger. Kilde: Undersøgelse foretaget af Megafon for a-kassen ASE i januar 2007. Bygger på 1.371 besvarelser fra danskere mellem 18-65 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

– I svømmehallens omklædningsrum har langt de fleste kvinder helt eller delvist barberet deres kønsbehåring af. Mange kvinder får lavet deres bryster om til store struttende pornobryster og nogle får endda deres kønslæber opereret mindre, og mændene får penisforstørrende operation sommetider med fatale følger. Der sker en afsmitning fra pornografiens definitioner på, hvad der er sexet og attraktivt. Idealerne siver simpelthen ind i vores hverdag, det kan man se i reklamer, på MTV, film og i tøjbutikker. I denne uge har jeg fx fået to e-mails fra folk om den samme tøjbutik i Fields, der har pornografiske billeder hængende. Al den eksponering af nøgne kroppe, hvad enten det er i en tøjbutik, på Kanal København eller i et pornoblad placeret i børns øjenhøjde i en kiosk, er ifølge Lone Skov Al Awssi ikke et tegn på frigørelse, tværtimod.

– Vi tror, at mængden af porno i det offentlige rum, er et udtryk for, hvor frigjorte vi er. Men det er pubertetsagtigt og helt forkert. I USA, hvor langt de fleste pornofilm bliver produceret, er det kun folk, der er aktivt opsøgende, der får den at se. Den sande seksuelle frigørelse handler om at lade folk gøre, som de vil, så længe de ikke skader andre, og den type frigørelse er et must i demokratisk samfund, men den mangler. Hvis man virkelig er frigjort i sit hjerte, behøver man vel ikke at blive flov over at snakke om mænd, der dyrker sex med hinanden, gamle, der har et aktivt sexliv eller handicappede, der har seksuelle behov. I hendes optik har den seksuelle frigørelse givet de kommercielle kræfter frit spil. – Porno er et produkt, som portrætterer en mekanisk type sex, som forfladiger vores opfattelse af, hvad sex er. For mig er det som mor

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

UNGE OG SEX UNG 2006, der er en stor kortl¾gning af unge danskeres seksualitet, viser blandt andet, at Over halvdelen af alle unge m¾nd herhjemme, ikke synes, at det er o.k. at have sex med sit eget k¿n. N¾sten halvdelen af kvinderne og en tredjedel af m¾ndene har haft sex uden at have lyst. Unge danskere overordnet set f¿lger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at lade sig teste for seksuelt overf¿rte sygdomme, n r de har mange partnere. N¾sten alle i unders¿gelsen er positive over for at deltage i opsporingen af seksuelt overf¿rte sygdomme. Hver 10. unge i Danmark er smittet med klamydia. Omkring to procent af teenagere i Danmark har analsex ofte, mens 75 procent af teenagere aldrig har det. Tallene er ens for drenge og piger. Kilde: sexlinien.dk samt undersøgelsen UNG 2006, der bygger på 3.695 besvarelser fra unge født i perioden 1. august 1981 til 1. august 1991.

vigtigt, at mit barn kender forskel på porno og sex. Sex rummer jo forelskelsen, ømheden og suget i maven, og det er skønt, varmt og kærligt. Men porno har altså ikke noget at gøre med sex, men ofte bliver de to ting sidestillet. Det har Lone Skov Al Awssi mærket i kraft af sit formandskab. Hendes kritik af porno bliver ofte forklaret med, at hun bare er seksuelt frustreret. – Jeg bliver sommetider spurgt, om jeg ikke bare trænger til et godt knald, så jeg kan slappe af. I den forbindelse har det faktisk krævet hår på brystet at stille sig i spidsen for Pornofrit Miljø, for det er ikke god tone at kritisere pornografien. Vores forening berører på den måde et tabu, der er i Danmark. Indtil vi kom på banen i 2002, var der slet ikke nogen kritik af pornoen i Danmark. Forfatter og foredragsholder Hanne Stensgaard, har som pornofilmanmelder for det pornografiske magasin PS-Pigespecial set og anmeldt over 500 pornofilm. Hun afviser kritikken af pornofilm som mekanisk og overfladisk. – De folk, der kommer med den kritik, har aldrig set god porno, og den findes altså også. God porno fokuserer på de følelser, der er mellem en mand og en kvinde. Når skuespillerne dyrker sex, sker det som 52

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

en naturlig forlængelse af den relation, de har i filmen. I dårlige pornofilm, mødes en mand og en kvinde, og to minutter efter er de i gang. Det kan ingen identificere sig med. I det hele taget er markedet med pornofilm langt mere varieret end de fleste ved, fortæller Hanne Stensgaard. – Der findes pornofilm med handicappede, gamle kvinder og unge mænd, der dyrker sex sammen, men det er ikke en del af mainstreamkulturen omkring porno, og det er synd. Billedet af sex bliver ensidigt og dikterer en bestemt sandhed, der ikke har noget at gøre med den mangfoldighed mellem mennesker, der rent faktisk er. Af samme grund er det danske frisind tynget af et stort behov for accept fra andre, vurderer Hanne Stensgaard. Vi skal hele tiden vide, at vi er o.k. i vores seksuelle valg, og det behov afslører en stor usikkerhed og faktisk strider det mod ideen om, at danskere har en rummelig og tolerant indstilling til sig selv og andre. – Det er en illusion, at vi er frisindede. Vi har en høj grad af frihed, men vi kan ikke finde ud af at bruge den. Med det mener jeg, at det er os selv, der skal blåstemple vores egen seksualitet, der kommer altså ikke nogen og gør det for os. Vi skal give hinanden lov til at være dem, vi er, med de lyster, vi har, uddyber hun. e

Dk e]i j_b adWf i ah_j_ia[ iWc\kdZiXeh][h[

Nu med 2 nye weekendtillæg Store Kongensgade 40 C

@W jWa" `[] l_b ][hd[ X[ij_bb[ + b[j\ehZ´`[b_][ m[[a[dZ[h ^[bj ]hWj_i DWld0 7Zh[ii[0 Feijdh$ % 8o0 J[b[\ed0 ;#cW_b0

+++ 0320 +++ 1045 København K

I[dZ akfed[d" h_d] -& '& '. '/ [bb[h X[i´] _d\ehcWj_ed$Za %m[[a[dZ ?d\ehcWj_ed M[[a[dZ kZaecc[h \h[ZW] e] b´hZW]$ J_bXkZZ[j ]³bZ[h j_b Z[d )'$ cWhji (&&-$ Akd \eh ^kiijWdZ[ Z[h _aa[ ^Wh WXedd[h[j _dZ[d \eh Z[ i[d[ij[ '( c d[Z[h$ L[Z b[l[h_d] j_b kZbWdZ[j efah³l[i fehje$

kZe]i[

?d\ehcWj_ed [h iec c[dd[ia[h [h \ b[ij$ <kbZ W\ fWhW Zeai[h$ De]b[ ZW][ [h l_ ^[bj eff[ f XWhh_aWZ[hd[$ 7dZh[ ZW][ peec[h l_ _dZ f Z[j d³h[$ E] l_ aWd \Waj_ia ]eZj ]´h[ Z[j aehj$ I[ i[bl _ leh[i je do[ m[[a[dZj_bb³]$ Ijeh[ jWda[h _ fWii[dZ[ Zei[h$ B_][ j_b Wj ab[cc[ _dZ _ [d m[[a[dZ \kbZ W\ Wbj ckb_]j WdZ[j$

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft frie h¾nder.

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÔnovelletteÕ, en kort og

Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff. De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

T E K S T K LAU S R I F B J E RG I L LU ST R AT I O N I NG E N F RYGT

Det borende X Hr. Andersen har hemmeligheder. En af dem er, at han kan give kvinder orgasme uden at røre dem. Klaus Rifbjerg fortæller en historie om en mand, der slet ikke er som alle andre

EGENTLIG HEDDER JEG NOGET ANDET, men jeg kalder mig X. Når jeg tænker på mig selv, er jeg X. Det er ellers ikke noget, jeg snakker om, og dér hvor jeg arbejder, hedder jeg noget andet. Der står heller ikke X i mit pas, selvfølgelig ikke. Det ville ikke blive taget for gode varer, og henne på kontoret siger de heller ikke X, når de vil have fat i mig, der er det Jørgen eller Andersen eller Jørgen Andersen, men jeg ved bedre. Også når de siger Hr. Andersen. Så er jeg lige ved at smile, for jeg er X og ikke Hr. Andersen. De ﬂeste mennesker har hemmeligheder, det er jeg sikker på, og måske er der andre, der kalder sig selv X. Jeg tror bare ikke, det er mange, jeg er næsten sikker på, at det kun er mig. Hvor ideen kommer fra, ved jeg ikke, ikke rigtig i hvert fald, det er ligesom om den er kommet snigende, og pludselig var den der. X. Jeg vidste med mig selv, at det var mig, at X var mit rigtige navn, som ingen kunne tage fra mig, og at ingen i hele verden anede, at det var X, der kom gående, når det var mig, der kom gående. Bortset fra det med navnet opfatter jeg mig selv som ganske almindelig. Der er ikke noget ved mig, som ikke er almindeligt. Mit hår er brunt, jeg har grå øjne, min næse er ikke særlig stor, jeg er hverken høj eller lav, men midt imellem. Middelhøjde kalder man det. Uden tøj på vejer jeg 71 kg, men jeg er sjældent uden tøj på, og et par underbukser gør ikke den store forskel, ved jeg. 54

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Der er undtagelser, for jeg kommer en del på badeanstalten både om vinteren og om sommeren. Ikke fordi jeg er vinterbader, om vinteren går jeg i svømmehallen, det er kun om sommeren, jeg er udendørs. Men så er jeg faktisk nøgen ligesom alle de andre mænd, og det mærkelige er, at det slet ikke føles sådan. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men der er ingen steder jeg er mere X, end når jeg går rundt mellem alle de nøgne mænd. Det er som om, de ser alle andre steder hen end lige på mig, ja jeg vil sige, at i herreafdelingen er det, som om jeg slet ikke eksisterer, slet ikke. På dameafdelingen er det anderledes ... nej, jeg mener selvfølgelig ikke dameafdelingen, jeg mener i bassinet, i sportsbassinet eller hvad man kalder det. På dameafdelingen må der slet ikke komme mænd, det siger sig selv. Iført badebukser sætter jeg mig på bænken. På badeanstalten er den af træ, i svømmehallen belagt med porcelænsﬂiser. Selvom jeg udsætter mig for solens stråler, er min hud bleg, om vinteren er jeg næsten hvid. Måske er det derfor folk skæver til mig ind imellem, og kommer der nogen jeg kender, måske folk fra kontoret, siger de ’hej, Andersen’ eller ’davs, Jørgen, nå, hvordan hænger den?’ eller noget lignende. Men jeg smiler bare, for jeg ved bedre, jeg ved, jeg er X. Det er min ene hemmelighed, den anden er, at jeg kan fremkalde orgasme hos kvinder uden så meget som at røre ved dem. Det er jeg

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Jeg følte mig hel cool. Jeg sad på bænken og løftede det ene ben op og holdt om knæet, mens jeg koncentrerede mig fuldkommen. Hun sad på den anden side af bassinet også med benet trukket op, og jo mere jeg koncentrerede mig, desto mere forsvandt lydene og ﬂimmeret rundt omkring.

sikker på, og skønt det ikke er lykkedes endnu (og jeg har prøvet masser af gange) ved jeg, at det sker en dag. Det er mest i tog, jeg prøver, men bestemt også på badeanstalten, selvom det kan være svært at koncentrere sig, fordi det flimrer så meget. Det flimrer i vandet, solen flimrer i vandet, folk bevæger sig, mænd kommer i vejen. Men i toget er jeg tæt på. Der er ikke så meget, der forstyrrer, kvinderne har tøj på, så man kan få lov til at ane i stedet for som i svømmehallen at få det hele smidt i hovedet, alt flæsket, alt det kød. Jeg koncentrerer mig om skamlæberne. Helt stille sidder jeg og tænker på dem. Jeg rører mig ikke ud af flækken, det er meget vigtigt at sidde helt stille med benene samlede og koncentrere sig. Jeg samler mig om kvinden overfor, ung eller gammel, tyk eller tynd, mørk eller blond. Så lader jeg fingrene hvile på dem. Skamlæberne. Jeg gør det naturligvis ikke i virkeligheden, det ville være snyd, men jeg mærker hvordan mine fingre, langemand og guldbrand, lidt efter lidt bliver fugtige, og jeg ved, at om et øjeblik sker det, om et ganske lille øjeblik kommer orgasmen, det kan ikke være anderledes, der er ingen vej udenom, hun åbner munden, lægger hovedet tilbage, tager fat om mit håndled og presser opad, opad, opad, stønnende. Pludselig sidste sommer lykkedes det. Hvad jeg hidtil har fortalt, var jo kun optakter. Men som min mor sagde gang på gang i sit lange liv: ’Nærved og næsten/slår ingen mand af hesten!’ Det var på badeanstalten og slet ikke i et tog, som jeg havde regnet med. Det var simpelthen midt i forvirringen. Jeg havde bevæget mig fra trygheden inde hos herrerne, hvor vi spankulerede rundt split-

P O L FOTO

ternøgne, som om intet var hændt, og vi slet ikke lagde mærke til, hvor uhyggelige og mærkelige og deforme vi så ud, sådan som vi er skabt, det var inde i forvirringen og flimmeret, og alle havde badetøj på, selvom mange af kvinderne bare havde en lille smule på foroven og en minimal trusse forneden, næsten kun en streng, der trængte op mellem skamlæberne. Jeg følte mig hel cool. Jeg sad på bænken og løftede det ene ben op og holdt om knæet, mens jeg koncentrerede mig fuldkommen. Hun sad på den anden side af bassinet også med benet trukket op, og jo mere jeg koncentrerede mig, desto mere forsvandt lydene og flimmeret rundt omkring. Jeg vidste, at nu var den der. Jeg var fuldkommen sikker og fuldkommen rolig. ’X’ sagde jeg til mig selv, ’du kan noget ingen andre kan.’ Jeg mærkede hvordan læberne blev våde og ikke alene mit håndled, men efterhånden hele armen forsvandt og lidt efter skulderen og torsoen og hovedet og maven og benene. Jeg borede mig simpelthen ind og op op op, og som et ekko hørte jeg, hvordan hun brølede, hvordan spasmerne flød igennem hende, hvordan den kølige, negative afvisning forvandlede sig til accept, et stort, rungende ja, der forplantede sig til hele bassinet, hele anstalten og splintredes i en frydefuld salighed, jeg vidste, hun aldrig havde oplevet magen til og jeg i hvert fald ikke. Pludselig sidste sommer skete det, men det er ligesom med navnet, jeg siger det ikke til nogen, det her er en sag mellem dig og mig, en lille dialog mellem Jørgen Andersen, Jørgen eller Hr. Andersen og et vist X. Og jeg er ikke helt sikker på, det sker mere. e

Klaus Rifbjerg bruger størrelse 46 i sko. Også i andre henseender

Kunstnertrioen Ingen Frygt omskaber kulturelt

fylder han. Listen med hans bogtitler fylder over 150 numre. Selv er

skrald og klicheer til skønhed. Gruppen prøver at

han netop fyldt 75. De mange bøger rummer digte, romaner, teater-

ignorere grænserne mellem kunst og populærkul-

stykker, revyer, hørespil, filmmanuskripter, essays, kronikker – det er

tur og lægger sig op af ikkevestlige kunstformer,

svært at komme på en genre, han ikke har brugt. En fremtrædende

hvor man bruger kunst som magi. Temaer er skyld

plads indtager novellesamlingerne, fra ‘Og andre historier’, 1964, til

og skam, godt og ondt. Ingen Frygt arbejder med

‘En naturlig forklaring’, 2006. Mange af novellerne er fortalt af en

video, animation, mode, grafik, installation og

figur, der dels ligner ham selv, dels en helt anden (thbr).

billedkunst. ingenfrygt.dk (tz).

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Vil du hjælpe mig ? Jeg er én af kun ca. 120 Polarræve tilbage i Skandinavien og er stærkt truet med at forsvinde helt, hvis ikke hjælpen sættes ind nu ! Køb din støtte T-shirt på nettet på www.fjallraven.dk. Den koster 199,- og beløbet går ubeskåret til SEFALO+ Som er en projektgruppe der arbejder for Polarrævens bevarelse ved bl.a. at overvåge bestanden og støttefodre.

Læs mere på www.fjallraven.dk Eller ring og hør nærmere på 86 20 20 75

LÆSERBREVE Mobiltone og takt

toget til ...’, ‘og hvad sagde han så?’

Marianne Tseng

Folk taler forretninger, aftaler og så

Netop hjemkommet fra togrejser i

videre. Mange på en gang. Og der

Egoistiske passagerer

er besat af en passager 15 minut-

det sydfranske, bringer jeg et godt

er ingen grænser for, hvad de siger.

Peter Kj¾r

ter efter afgangen fra den station,

forslag om opdragelse af de danske

Man bliver jo rablende skør, når

Jeg pendler dagligt mellem Roskilde

hvorfra pladsbilletten gælder, ind-

mobilbrugere, der benytter tog.

man som en lille togpassager midt i

og København. Og ofte mellem

drager togpersonalet pladsen. Det

Tiden må være inde til lidt Emma

mobilerne sidder med en bog og vil

Roskilde og Odense. Her har jeg

svarer helt præcist til, at en passager

Gad, når det gælder opførsel og

have sig en rolig togtur med hygge-

nu oplevet en tendens til at pas-

har reserveret en plads, men ikke er

adfærd med de nye forbrugsgoder.

lig læsning. Dette handler ikke kun

sagerer har lavet reservation på to

kommet med toget. Så kan en anden

Når folk ikke selv kan se, hvad der

om myldretid. Ofte er det værre, når

sæder, selv om de rejser alene. De

passager lige så godt få fornøjelse af

er høflig og hensyntagende adfærd,

der er få i toget. Folk taler generelt

forbeholder sig så retten til, at bruge

pladsen. Hvis du fremover registrerer,

når mange og fremmede mennesker

meget højt, som om vi alle skulle

det ekstra sæde til håndtasken eller

at en passager har en pladsbillet til

er sammen, må andre hjælpe! Såle-

være interesserede i deres private

jakken. Mens andre må stå op hele

bagagen, kan du roligt sætte dig på

des overraskede det mig positivt, da

liv. Hvis ikke mobiltelefonejerne kan

turen. Kan det have sin rigtighed?

pladsen.

jeg på vej til den franske by Arles,

opdrages, er det måske en løsning

Karsten Andersen

så de fine små skilte, der redegjorde

at lave en stillekupe til dem med

DSB Kundecenter

for, hvor man måtte bruge sin mo-

sarte nerver? Ligesom rygekupeer

bil, og hvor man ikke måtte. Ved

før i tiden. Og så sviner det ikke

Tak for din henvendelse. Jeg er sikker på, at det er de færreste, der vil foretage sådan en dobbeltreserva-

Forvirrende skilte

hjemkomsten til Danmark mødte jeg

som cigaretter. Jeg taler om det

tion, men det er da bestemt tilladt.

Ulrik Kragh

den rene kakofoni i toget fra Hoved-

almindelige S-tog, hvordan Inter-

Du kan godt bestille fx en ekstra

DSB er blevet røgfri – hurra for det.

banen til Hillerød, og det har fået

citytog er indrettet, ved jeg ikke.

pladsbillet, og prøve at anvende

Men kunne DSB så ikke være venlig

mig til at skrive dette brev. Et par

Som i Frankrig, hvor man altså er

den som du beskriver, nemlig til

at omstille de lysende tekstpaneler

eksempler: ‘Hvem skal hente børn?’,

længere fremme med opdragelsen

bagage. Der hører dog en billet til

med information om pladsreser-

‘Hej, hvordan går det?’, ‘Husk lige at

og med beskyttelsen af de sarte, og

en pladsbillet, og hvis pladsen ikke

vation ved sæderne. Det er meget

købe gulerødder’, ‘Jeg sidder lige i

minsandten om ikke folk respekte-

– – – – – – –

aktiverer forsømte muskler forbedrer holdning og gang toner og former kroppen kan afhjælpe ryg-, hofte-, ben- og fodproblemer kan afhjælpe led-, muskel- og ledbåndsskader aﬂaster knæ- og hofteled MBT aktiverer hele kroppen

Erik Veje Rasmussen

Step into a better body Forhandler- og produktinformation: tlf. 86 25 27 99 · www.mbt-danmark.dk 58

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

rer det. I hvert fald hvad jeg sĂĽ. Jeg ved ikke, om der falder eventuelle bĂ¸der. SĂĽ langt nĂĽede jeg ikke i min undersĂ¸gelse. Jeg var bare lammet af glĂŚde over, at man kunne sidde hyggeligt og roligt, se ud af vinduet, nyde landskabet og fĂĽ ro i egne tanker.

Tak for din henvendelse. I S-togene har vi ikke hvilekupĂŠer, som er de eneste kupĂŠer, hvor vi vil kunne

/LOOH KMHPOLJW NRVWVNROHPLOMÂĄ IRU XQJH PHOOHP nU

indfĂ¸re forbud mod brug af mobilteJAN OKSBĂ&#x2DC;L CALLESEN

lefoner. Eventuelle hvilekupĂŠer skal i givet fald indrettes i enten den forreste eller den bageste kupĂŠ â&#x20AC;&#x201C; i resten af toget er der jo fri gennemgang. Men selv det vil vĂŚre vanskeligt, sĂĽledes har vi i dag placeret det sĂĽkaldte flexrum i den forreste vogn, et rum, hvor der generelt er mere stĂ¸j end i

elle planer om at indrette hvilekupĂŠer og dermed mobilfri kupĂŠer i S-tog. Lene Marker, DSB kundecenter

'" ! ( " ! ! " $!" ! ) % ! " " ! ( " # # " $ "# ! ) # ! ) www.hojskolerne.dk

Lider du ogsĂĽ af gentagne blĂŚrebetĂŚndelser? Forebyg med Vitabutin. UndgĂĽ ubehaget og besvĂŚret.

11-12 klasse med HF-fag, brobygning til Teknisk Skole, rejser til USA/Canada. SmĂĽ HĂ¸jskolehold til Afrika.

WWW.HELLEBAEK.DK, 49708636/28142702 info@hellebaek.dk

Bliv glad igen! Tag lederskabet i dit eget liv. Skift modlĂ¸shed og tristhed ud med glĂŚde.

Vitabutin er et godkendt naturlĂŚgemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner. Anbefales af praktiserende lĂŚger og lĂŚger pĂĽ de urologiske afdelinger pĂĽ hospitalerne. Seks kapsler om dagen, som anbefales af LĂŚgemiddelstyrelsen, bĂĽde forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebĂŚrsaft hver dag. Indeholder ikke sukker. Vitabutin mindsker ogsĂĽ lugtgenerne ved inkontinens. VitabutinÂŽ fĂĽs kun pĂĽ apoteket. VitabutinÂŽ tranebĂŚrkapsler er et registreret naturlĂŚgemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

( " ! " $" &# !% ( %

Kostvejledning og hjĂŚlp til at tabe sig.

Modigen er et godkendt naturlĂŚgemiddel som behandler modlĂ¸shed, nedtrykthed og tristhed, baseret pĂĽ perikonekstrakt.

fladsaagrafisk.dk

!$ ! $ ! # ) # $ ! ! " % # ! $ "# "#! # $" $ # # (! % ! ! ( " $ ! !$ % # ! # " ( & $# & % ! & " ! " %

BlĂŚrebetĂŚndelse?

fladsaagrafisk.dk

Ferie med indhold

Sport, musik, teater, sejlads, godt kammeratskab og ekstra hjĂŚlp til skolefagene, folkeskolens afgangsprĂ¸ver, rejser i Europa.

I L L U ST R AT I O N

de Ă¸vrige kupĂŠer. SĂĽ vi har ikke aktu-

)ULVNROH (IWHUVNROH +ÂĄMVNROH

Modigen er et fornuftigt alternativ hvis du selv Ă¸nsker, at du skal finde glĂŚden igen.

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: NaturlĂŚgemiddel ved nedtrykthed, modlĂ¸shed og tristhed. Dosering: 1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnĂĽs effekt inden for 4 - 6 uger, bĂ¸r behandlingen ikke fortsĂŚtte. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mĂŚrkning. Bivirkninger: LysoverfĂ¸lsomhedsreaktioner i form af hudklĂ¸e og rĂ¸dme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. MarkedsfĂ¸ringstilladelsesnr. 6159497. LĂŚs omhyggeligt indlĂŚgsseddel.

Jemo-pharm A/S

Hasselvej 1 Âˇ 4780 Stege Âˇ Tlf. 55 81 16 10 Âˇ www.jemopharm.dk

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

forstyrrende for overblikket, at

hedsmĂŚssige procedurer. Ă&#x2020;ndringen

den bĂ¸jet den forkerte vej i forhold

panelerne halvdelen af tiden viser

nĂĽede vi desvĂŚrre ikke at fĂĽ

til hvad der ville vĂŚre logisk, nĂĽr

GÂżr os opmÂžrksom pÂ&#x152; det,

den ligegyldige information om

gennemfĂ¸rt til kĂ¸replanskiftet i

man skal trĂŚkke en billet ud af en

hvis brevet ikke mÂ&#x152; offent-

ikkerygning frem for at vise hvor

januar, men den blev gennemfĂ¸rt i

meget lille luge. Det er en meget

liggÂżres. Alle offentliggjorte

der kunne vĂŚre en ledig plads. Jeg

februar. Fremover vil displayet

mystisk konstruktion, der mĂĽ have

har tidligere set dette kundeĂ¸nske

ogsĂĽ give andre servicemeddelelser.

forsinket utallige passagerer. Er det

afvist i disse spalter, sĂĽ hvis ikke

Karsten Andersen,

muligt at ĂŚndre systemet, sĂĽ billet-

& Se, DSB, SÂżlvgade 40,

Ă¸nsket kan imĂ¸dekommes nu hvor

DSB Kundecenter

ten vender, sĂĽ man kan fĂĽ fat i den?

1349 KÂżbenhavn K. Mail til

det er ĂĽbenbart for alle at togene

udogse@dsb.dk.

er rĂ¸gfrie, bĂ¸r den ansvarlige for

Husk navn og adresse.

beslutningen tage toget tre fredage

Irriterende billetautomater

godt forstĂĽ, at du og mange andre

i trĂŚk uden pladsbillet. Det vil med

Christina Svensk MÂżller

synes, det er lidt besvĂŚrligt at fĂĽ

garanti hjĂŚlpe pĂĽ forstĂĽelsen.

2. juledag skulle jeg fra Vejle til

billetterne ud af maskinen.

Skanderborg station. Der var en kĂ¸

Baggrunden er selvfĂ¸lgelig, at

Tak for din henvendelse. Ved ind-

pĂĽ cirka 10 mennesker ved billet-

billetter i tilfĂŚlde af stiv kuling ikke

fĂ¸relsen af de nye ikkeryger-regler,

automaten, som alle brugte enormt

skal forsvinde hen ad perronen.

har vi fokuseret pĂĽ indvendig

lang tid pĂĽ at kĂ¸be deres billet og fĂĽ

Efter en del undersĂ¸gelser har

specialrengĂ¸ring, ĂŚndring og nedtag-

den ud af automaten. Da det endelig

DSB besluttet at udskifte lugen pĂĽ

ning af piktogrammer, afmontering

blev min tur, var der meget kort tid

automaten, sĂĽ det bliver nemmere

af askebĂŚgre med mere. Disse akti-

til togets afgang, hvorfor det var

at komme til billetten. En endelig

viteter er afsluttet sidst i januar. Den

meget frustrerende, at min billet

tidsplan for udskiftningen er endnu

forstyrrende besked i displayet

ikke var til at fĂĽ ud af automaten.

ikke udarbejdet.

krĂŚver en softwareĂŚndring, hvilket

Det skyldes, at hver gang man kĂ¸ber

Karsten Andersen

er omfattet af meget strenge sikker-

en billet i en af DSBâ&#x20AC;&#x2122;s automater, er

DSB Kundecenter

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen.

lÂžserbreve belÂżnnes med Susanna Widlundhs nye bog Ă&#x2022;PÂžonerĂ&#x2022;. Skriv kort til Ud

Tak for din henvendelse. Jeg kan

M ASTODONTER NE I Sebastian og Astrid Lindgrens musical IscenesĂŚttelse: Sebastian

ZZZ QQV GN

1HWEDVHUHW OÂ UHUXGGDQQHOVH

Kapelmester Michael Friis

Â&#x2021; VWXGLH VDPDUEHMGH RJ XQGHUYLVQLQJ RYHU QHWWHW

EN PĂ&#x2026;SK 7 200

Â&#x2021; SUDNWLN Sn VNROHU L GLW QÂ UPLOMÂĄ Â&#x2021; VHPLQDUHU L 1ÂĄUUH 1LVVXP

1ÂĄUUH 1LVVXP 6HPLQDULXP RJ +)

PÂĄGHVWHG IRU PHQQHVNHU

30. marts - 8. april Kulturkajen (DOCKEN) FĂŚrgehavnsvej 35 Âˇ 2100 Ă&#x2DC;

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Ud & Se i april I nÂžste nummer af Ud & Se interviewer Kristian Ditlev Jensen Tine Bryld. Du kan ogsÂ&#x152; lÂžse en novelle af Naja Marie Aidt og et nyt afsnit af Lasse Ellegaards interviewserie Ă&#x2022;I eksilĂ&#x2022;.

SOMMER HØJSKOLE

Kandidatuddann Efteruddannelse pædagogik EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2007

masteruddannel kompetenceudv

2007 LIVSGLÆDE OPLEVELSER UDVIKLING Uge- og 14-dages kurser Vandre- og cykelkurser Golf - Bridge Kunst – historie Ta’ på højskole på Bornholm! Samtidig med at du dyrker din særlige interesse eller prøver noget nyt og ukendt, kan du opleve Bornholm på kryds og tværs i ord og på ture. Vi henter og bringer med bus fra Randers og ned gennem landet over Fyn, Sjælland og Skåne lige til højskolen.

Bornholms Højskole Almindingsvej 35 • 3720 Aakirkeby Tel +45 5697 4077 Fax +45 5697 4078 adm@bornholmshojskole.dk www.bornholmshojskole.dk

Kandidatuddannelser Masteruddannelser Efteruddannelseskurser Forskningsbaseret efter- og videreuddannelse inden for det pædagogiske felt Læs mere på www.dpu.dk/uddannelse

Er du…

FIT FOR

Få glæde af hvidløgets fordele uden lugt Eneste hvidløgsprodukt med persille.

FIGHT!?

Idræt som hovedfag Dyrk din favorit-idrætsgren hver dag!

Dosering: Voksne: 1 tablet daglig. 60 stk. Kr. 79,50 150 stk. Kr. 159,00

fladsaagrafisk.dk

Har du brug for en pause, før resten af livet starter, så er Vejle Idrætshøjskole noget for dig!

Hvidløg-Long® tilfører dig hvidløg kontinuerligt, da det er en depottablet. Uden lugtgener.

Studieophold starter: 19.08.07 / 30.09.07 Se mere på www.vih.dk Besøgsweekend den 14.-15. april.

bigtravel.dk

Tlf.: 75 82 08 11 • kontor@vih.dk

Hvidløg-Long® fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

M A R T S 2 0 0 7 Ud & Se

Jeg er stolt af at vĂŚre DFer Anne MĂ¸llegaard Mortensen Broby

www.danskfolkeparti.dk 33375199

1 2 3

6 7

hotel alexandra ,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

4 8

Blandt de rigtige krydsordslĂ¸sninger trĂŚkker vi lod om: 1. PRÂŽMIE Et weekendophold pĂĽ Hotel Alexandra i KĂ¸benhavn. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltvĂŚrelse. ÂŻVRIGE PRÂŽMIER En Harry-dukke og en Harry-rygsĂŚk.

6 5 1

9 7 9 7

8 9

2 5 9

Vindere af krydsord 1/2007 Lisbeth HĂ¸y, Esbjerg Flemming Nielsen, HelsingĂ¸r Vinder af hotelophold Jan Hansen, Kastrup

LÂżsningsord UDSALGSVARER

LET SVÂŽR

9 4 3 2 7

9 3 2 6 1 5 8 7 7

1 8 6 4

8 9

$ET SER SORT UD FOR ISEN SE lLMEN PĂ? WWW SF DK KLIMA ELLER SMS hKLIMAv TIL

LĂ&#x2DC;SNING Navn

LĂ¸sningen skal vĂŚre Ud & Se i hĂŚnde senest 1. april. Send lĂ¸sningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 KĂ¸benhavn K i en kuvert mĂŚrket Krydsord 3/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne fĂĽr skriftlig besked, og lĂ¸sningen offentliggĂ¸res i Ud & Se 5/2007.

su do ku

5 2

Gade Postnummer og by

&/2 %4 '2Â&#x152;..%2% %52/0!

SKOLEN

KORRESPONDANCE

YH ED

Hele Danmarks kolesterolfrie alternativ til flĂ¸de

Hvor gĂĽr vi hen, nĂĽr vi dĂ¸r? Et populĂŚrt brevkursus fra Korrespondanceskolen, der handler om det store spĂ¸rgsmĂĽl, som optager os alle, og som vi alle gĂ¸r os tanker om. Efter dĂ¸dens farvel â&#x20AC;&#x201C; hvad sĂĽ? Hvordan kan vi leve med vores sorg? Kurset beskĂŚftiger sig med reinkarnation, det okkulte, nĂŚrdĂ¸dsoplevelser og Bibelens syn pĂĽ spĂ¸rgsmĂĽl om livet, dĂ¸den, opstandelsen og det evige liv. eldin

g ]

Ja tak - send mig venligst kurset om DĂ¸den. Kurset er gratis og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr pĂĽ 50 kr.

Navn:

Soyaolie Ingen kolesterol, rig pĂĽ ďŹ&#x201A;erumĂŚttede fedtsyrer med omega 3 & 6

NATURLIâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; bevidst forkĂŚlelse

www.naturli-foods.dk

Ud & Se

Adresse:

Soya Cuisine: Soyaprotein har sunde egenskaber og er bl.a. kolesterolsĂŚnkende

Postnr. & By:

Sendes i en kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 NĂŚrum. Tilmelding kan ogsĂĽ ske pĂĽ internettet: www.korrespondanceskolen.dk

1 0 0 % N AT U R L I Â´ â&#x20AC;˘ 1 0 0 % V E G E TA B I L S K

1 2 1 2

Laks bagt i folie med safransauce 4 pers.

4 gulerĂ¸dder Âˇ 2 rĂ¸dlĂ¸g Âˇ 2 dl hvidvin Âˇ 1 knsp safran Âˇ 1Â˝ dl creme fraiche 38% Âˇ 600 g lakseďŹ let uden skind og ben Âˇ 4 stykker folie pĂĽ 35 cm

* - ."% & '+ -'$ (% $ # $ (+) % 0$%"' && * - &" , " %". , & %".+ %3 %% * $,". + '"(* "' %" )*3 "+ , +(&& *$-*+-+ * ) ++ * ,"% " %% $-*+-+,"% - )5 /// *% . $

+,"% *( !-* )5 *% . *% . $ %% * *% . *3,+!4#+$(% % %+

â&#x20AC;˘ SkrĂŚl gulerĂ¸dder og lĂ¸g, og skĂŚr dem i skiver. â&#x20AC;˘ Kom gulerĂ¸dder og lĂ¸g i en gryde med hvidvin og safran, og kog i 5 min. â&#x20AC;˘ Pisk creme fraiche i grĂ¸ntsagerne. â&#x20AC;˘ SkĂŚr laksen i 4 stykker. LĂŚg hvert stykke laks pĂĽ et stykke folie. Fordel sauce og grĂ¸ntsager pĂĽ de 4 stykker laks. â&#x20AC;˘ Luk pakkerne tĂŚt, og bag dem 20 min. ved 175 grader. ServĂŠr en pakke pr. person med smĂĽ kartoďŹ&#x201A;er og en god salat.

Art-ĂŠt

m [ til

Pyramide: 147 m

for børn ...

Egypten, 4.500 år siden. Ørkenslettens varme brænder mod kinderne. Flere tusinde mennesker arbejder med at slæbe sten. Nogle har hele deres liv bygget på faraoen (kongen) Kheops gravmonument, for byggeriet har stået på i over 20 år. Andre er døde undervejs. Men i dag føles det, som om de døde arbejdere også er her, for det er en helt særlig dag. Nu står den færdig … Kheopspyramiden. I dag har pyramiden store trappetrin, men da den blev bygget, var den dækket af glatte, hvide sten. Folk har gennem tiden haft rigtig mange mærkelige ideer om pyramiden. Nogle tror, rumvæsener har bygget den. Andre tror, at man kan tyde fremtiden med pyramiden, eller at der er en særlig energi i pyramidens form. Og at hvis man bygger sin egen lille pyramide derhjemme og sover i den, bliver man meget sund. Eller man kan stille et glas vand derind, og så skulle det blive til supervand. Hmm, du kan jo prøve! Desværre for alle de mange ideer har man fundet graffiti tæt på kongekammeret. Nogle håndværkere har ridset deres egne navne og navnet på den, de byggede for, nemlig Kheops. Mellem 20.000-30.000 mennesker var med til at bygge pyramiden i over 20 år. De var ikke slaver, men dygtige håndværkere og arbejdere, der var tilkaldt fra hele Egypten. Man har nemlig fundet nogle pæne håndværkergrave, og sådan nogle grave fik slaver ikke. Nogle få af arbejderne var kvinder. En hel lille landsby levede tæt ved pyramiden med bagerier, ølhuse og læger.

Da den blev bygget, var Kheopspyramiden cirka 147 meter høj. I over 4.000 år havde den rekorden som verdens højeste bygning. Ret godt gået. Men så kom Eiffeltårnet i Paris listende (i 1889) med sine 317 meter. Nedtur for de seje egyptere.

Okay, træk vejret dybt. For her kommer lige nogle for seje tal: I pyramiden findes der cirka to millioner stenblokke. Og vi snakker ikke småsten. Hver eneste stenblok vejede imellem 2,5 til 15 tons. Man har regnet ud, at arbejderne skulle lægge en ny sten på cirka hvert tredje minut. Pyramiden fylder som seks-syv fodboldbaner.

Ud og se på nettet På Glyptoteket i København kan du se mumier og alt muligt fint gravudstyr: glyptoteket.dk Se tegninger af andre pyramiders opbygning: nationalgeographic.com/pyramids

Mand: 1,80 m

Kongekammer

Skakter

Herinde skulle faraoen så ligge, men det eneste, der er tilbage, er en sarkofag. En kiste, hans mumie lå i. Men man har aldrig fundet mumien. Sikkert, fordi der har været gravrøvere. Mumier er lidt uhyggelige: Døde mennesker, som er viklet ind i lange strimler af hvidt stof i mange mange lag. Egypterne passede godt på de dødes kroppe, fordi de troede, det var vigtigt, når man kom til de dødes rige. Især for faraoen (kongen), for han skulle nemlig være konge over de døde. Derfor har konger også alle mulige ting med i graven, fx tøj, guld og små figurer, der forestiller tjenere, kokke og bagere. Endda en lille figur af et toilet, meget vigtigt. Dyr, fx katte, blev også pakket ind som mumier og kom med i graven.

De lange, fem centimeter smalle skakter peger mod blandt andet stjernetegnet Orions bælte, der var vigtig for egypterne. På den måde kunne faraoens ba (en slags sjæl) rejse op til guderne.

Mumiens forbandelse Tyve og arkæologer var modige, for hvem tør forstyrre en mumie? Havde de måske ikke hørt om forbandelser og sådan noget? Men man har undersøgt de 100 mennesker, der var med til at åbne en kendt kongegrav i Egypten, og de allerfleste fik et langt liv. Egypterne mente selv, at man først blev straffet, når man var død. Så vi kan ikke rigtig vide det! For 100 år siden var man i hvert fald ret ligeglad med forbandelser, for på nogle apoteker kunne man købe et pulver, som var godt til at stoppe blødninger. Hvad var det lavet af? Knust mumie!

Det store galleri En høj, smuk gang, som leder op til Kongekammeret.

Indgangskanal

Dronningekammer

Tidligere troede man, at dronningen lå her, men det var aldrig meningen. Måske har der været en statue af faraoen, for egypterne troede, at en lille del af faraoens livskraft, ka, blev ved kroppen, og så kunne ka’en smovse lidt i offergaverne i kammeret.

Underjordisk kammer Man ved ikke så meget om kammeret, der ikke er gjort helt færdigt. Måske skulle det forestille de dødes verden?

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Hvor mange små mænd kan du finde?

Svar: 8

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

FREMTIDENS TASTER Keyboardet fylder ikke mere end en mobiltelefon, og tasterne er erstattet med laserlys, der kommer frem på bordpladen, når fremtidens virtuelle laserkeyboard bliver tændt. Keyboardet er trådløst og gengiver den tappende lyd, når der skrives løs. Keyboardet kan tilsluttes lommecomputer, pc eller smartphone. virtual-laser-keyboard.com

MALING MOD INFLUENZA Amerikanske forskere på Massachusetts University går nu med maling til kamp imod bakterier og vira. Malingen danner skarpe nanopigge på den overflade, hvor den påføres. Når bakterier forsøger at sætte sig fast på overfladen, punkteres deres cellevægge af piggene, og det dræber dem. En typisk smittekilde er fx dørhåndtag, hvor store mængder af bakterier ophobes. Men ved at bruge den bakteriedræbende

Fremtiden er undskyldningen for alle dem, der intet vil gøre i nutiden. Harold Pinter, engelsk dramatiker

maling formindskes antallet af bakterier med 99 procent. web.mit.edu/research T E K ST M E T T E H AT T E L I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

FINGERAFTRYK ERSTATTER NØGLER En lås kræver normalt en nøgle, men denne lås kræver et

LAVENDELDUFTENDE BILDÆK

fingeraftryk. Fingeraftrykslåsen, der kan rumme 25 for-

Firmaet Kumho Tires råder nu bod på osen af brændt

skellige fingeraftryk, programmeres til at gå op, når den

gummi, når der skal køres ræs i bilen. Det nye ECSTA

rigtige finger rører den. De aftryk, der skal kunne få låsen

DX Aroma-dæk er high-end lavprofil-dæk, der dufter

op, indlæses, og så er det slut med de raslende nøgler i

af lavendel. Firmaet har erstattet den normale gum-

lommen. Selv hvis hele hånden er pakket ind i gibs, kan

miduft i dækkene med varmeresistente olier med

låsen åbnes ved hjælp af en tre til 12-cifret kode. Låsen

duft af lavendel. Derudover er varianten med duft af

bruger batterier, der holder cirka otte måneder.

appelsin eller jasmin på vej.

gadgets.dk

kumhousa.com

Ud & Se M A R T S 2 0 0 7

Nyt comedy-show på Zulu

- MED ØGENDAHL OG KLAN Mød 96 nye ansigter

Hver torsdag på zulu