UD & SE - Passagermagasin - September 2007 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

Malou aamund

’Jeg har ikke betænkeligheder, jeg har betingelser. Det får man mere ud af’

2 0 0

forsideNY.indd 1 udgse2.indd 2

14-08-2007 11:06:33

september 2007

14/08/07 12:37:49

9029_Fluor_210x275_DK

30/07/07

13:37

Page 1

Bekæmp karies på den milde måde.

;dZdk c[h[ dWhY_ii_ij_ia f[j_j`ekhdWb_ij_a e] b´]dW]j_] b_liij_b ^l[h i´dZW]$ Fh´l [d c d[Z \eh */ ah$ H_d] -& (' (& &&

1 : Et nyt organisk fluorsystem. Colgate Fluor Active indeholder aminfluorid: Et særligt organisk molekyle, der klinisk bevist, beskytter optimalt mod karies.

2 : Et sikkert, beskyttende skjold. Aminfluorid danner et beskyttende lag på tandemaljen og gør den mere modstandsdygtig over for syreangreb.

3 : Mild smag, mildt skum. Ikke tilsat skummemiddel: Colgate Fluor Active skummer naturligt og mildt.

Anti-karies formlen der anbefales af europæiske tandlæger. www.colgate.dk

12043_Annonce_Ud&Se.indd 1 forsideNY.indd 2

08/08/07 16:00:35

14/08/07 9:42:41

Indhold

04 08 16 30 36 38 40 46 52 56 60 62 64 66

s e p t e m b e r 2 0 07

Om DSB Matrikel kære matrikel Sådan bor danskerne

Cosmopolitan Interview med Malou Aamund Powerkønsdele A/S, goddag Hvad betyder et navn? Meget, især når det skal oversættes Profilen Mød fuglekongen I eksil Interview med Jesper Berg Missionærerne Danske missionærer levede det hårde liv i 1900-tallets Kina Matematikkens sultekunstner Historien om geniet Kurt Gödel Novellette Katrine Marie Guldager dykker ned under den stille overflade Læserbreve Børnesider Tag med i lufthavnen Krydsord

Malou og meningen Der er den berømte familie, tiden som model, jobbet som chef – og alt det med kønsrollerne. Og så er der Ny Alliance, partiet, som Malou Aamund mener, skal sikre Danmarks fremtid.

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Om det at rejse

Med digteren i damaskus I niende kapitel i journalist Lasse Ellegaards serie om danskere i eksil, møder vi digteren Jesper Berg. Han vil gerne opfinde verden forfra.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, redaktionssekretærer Henrik Nordskilde og Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.196 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 710.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Malou Aamund fotograferet i Tisvilde af Jacob Langvad

indhold.indd 3

Mit hjem er mit slot Orden eller kaos, løver eller møller, sort eller pink. Husene i Danmark fortæller om et folk, hvis liv i høj grad foregår på matriklen.

08 14/08/07 9:11:46

om DSB

Tag toget på ski DSBs nye skirejsekatalog er på gaden. Med rejsemål i Østrig, Italien og Sverige. Der er flere nyheder i år. Nu kan du fx komme til Sankt Anton, Sölden, Saalbach og Innsbruck i Østrig og Paganella i Italien. Desuden kan man i kataloget læse mere om rejser til Sankt Johann in Tirol, Hopfgarten, Bad Gastein, Zell am See, Isaberg og Åre. Chartertoget Skiløberen kører på fredage i perioden 5. januar til 14. marts 2008. dsb.dk/ski

Fodboldbøller

bemanding, forstået sådan,

længere rejser på tværs

sistent, fra lokomotivfører

på Aalborg Nærbane kører

Vold og hærværk er des-

at man på udsatte dage og

af Sverige. De lejede tog

til marketingsmedarbejder.

kun mellem Støvring og

værre ikke et særsyn, når

steder sørger for at sende

sættes ind på Kystbanen i

dsb.dk.job

Lindholm. Mellem Skørping

særligt uregerlige fold-

personale ud som både fy-

forbindelse med sporom-

boldsupportere tager toget

sisk og erfaringsmæssigt er

bygningen på strækningen.

Sporene i Skørping

hjem fra en foldboldkamp.

rustet til opgaven. Desuden

På længere sigt er det

Renoveringen af banedæm-

overstået, og kørslen igen er

En aftale med Rigspolitiets

vil politiet fremover, i det

meningen, at de syv tog skal

ningen i Skørping blev ind-

normal på strækningen.

operationssektion gør,

omfang, der er ressourcer

ombygges, så de kommer

ledt 27. august. Banedan-

at DSB i fremtiden bliver

til det, følge identificerede

til at ligne de eksisterende

mark forventer, at arbejdet

Nyt fra Kystbanen

informeret om politiets

ballademagere ind i toget.

tog på Kystbanen. Derefter

på banedæmningen varer

Kystbanens særkøreplan

skal de bruges i regional-

tre uger. Det betyder, at

ophørte natten efter 26.

trafikken på både Kyst- og

InterCityLyn-togene i denne

august, fordi sporom-

risikovurdering af samtlige

og Støvring indsættes busser, indtil arbejdet er

fodboldkampe i superligaen.

Svenske tog

Ideen er at give DSB mulig-

DSB har lejet syv svenske

Kastrupbanen, over Øresund

periode kun kører mellem

bygningen på Kystbanen

hed for at forberede sig til

Øresundstog til trafikken

til Malmø, og videre ud i

København og Århus. Med

er gået ind i en ny fase.

de dage og de togafgange,

på Kystbanen. De svenske

Skåne, Halland, Blekinge og

to undtagelser: InterCityLyn

Fra 26. august er ombyg-

hvor der er en øget risiko for

tog hedder X32K, og de er

Kronoberg Län.

10 (fra Lindholm klokken

ningerne fortsat i gang i

ballade. DSBs forholdsregler

næsten magen til de øvrige

enkelte weekender og i

vil blandt andet være dør-

Øresundstog, bortset fra,

Job i DSB

4.49) og InterCityLyn 14 (fra Frederikshavn klokken

skolernes efterårsferie, der

kontrol på afrejsestationer

at de har røde stafferinger

Du kan gøre karriere i DSB.

4.39) kører som normalt.

ligger i uge 42. Arbejdet

efter kampe, ekstra togper-

langs siderne på vognkas-

I en stor, landsdækkende

Samtidig er InterCity-togene

på Kystbanen slutter dog

sonale i den udstrækning,

sen, og sædeopstillingen

virksomhed som DSB, er der

i perioden eneste tog mel-

ikke med det. Et væsentligt

det overhovedet kan lade

er anderledes. Og så er de

en bred vifte af jobfunktio-

lem København og Aalborg/

antal restarbejder er udsat

sig gøre samt en tilpasset

indrettet med pantry til de

ner. Fra Ingeniør til salgsas-

Lindholm. Regionaltogene

til 2008.

Abonnér på Ud & Se i et år for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K.

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

omdsb.indd 4

14/08/07 9:09:12

unter den linden mandag kl. 11.37

berlin

tog enkelt 2. klasse

fra KR.

299

Tirsdag-torsdag, inkl. pladsbilletter. Fredag-mandag fra kr. 349

hamburg

tog enkelt 2. klasse

fra KR.

199

Tirsdag-torsdag, inkl. pladsbilletter. Fredag-mandag fra kr. 249

bruxelles

tog/hotel 2. klasse fra KR.

1.335

Pris pr. person, når 2 rejser sammen i delt dobb. værelse, ekskl. pladsbillet

paris

fly t/r og 1 overnatning fra KR.

1.495

Forlæng ferien med ekstra nætter fra 280 kr. pr. nat

new york

fly t/r og 1 overnatning fra KR.

3.790

Forlæng ferien med ekstra nætter fra 625 kr. pr. nat

bangkok

fly t/r og 1 overnatning fra KR.

4.990

Forlæng ferien med ekstra nætter fra 170 kr. pr. nat

Tjek alle tilbud på dsb.dk/storbyferie eller ring 70 13 14 15 / 70 13 14 18 Pris pr. person/Specielle rejseregler/Begrænset antal pladser/inkl. skatter og afgifter

DSB_RB_storby_ud&se_0807.indd 1

10-08-2007 13:49:47

Kort_International.ai 29-05-2006 21.37

Mod Kiruna og Narvik

Tog til udlandet

Trondheim

Direkte tog fra Danmark til udlandet: EuroCity København-Hamburg EuroCity Århus-Hamburg-Berlin-Prag EuroNight København-Basel-Köln-München NOB Tønder-Niebüll Øresundstog Helsingør-København -KastrupF-Malmö SJ Regional Kristianstad-Kalmar -Helsingborg-Göteborg X2000 København-Malmö-Stockholm

Umeå

D om bå s

Ånge

Helsinki

Turku / Åbo

Se mere på dsb.dk

Lillehammer Bergen

Stockholm

Oslo ol

Stavanger

Norrköping

öt

de r

Linköping be rg

Kristiansand

de O

Helsingør

Lübeck Hamburg

Itzehoe

CMY

Husum CY

Tønder

Flensburg Schleswig Rendsburg Neumünster Kiel Oldenburg

Niebüll

äs

København

äx jö Em m K ab al o m da ar

Esbjerg

ri st Sö ian lv st K esb ad ar l or Ro sha g nn mn K eb ar ls y kr on a

Århus

Alvesta

Kä La H Bå vl nd els st in sk in ad ge ro g na bo rg

Frederikshavn

Nässjö

g er nb lke Fa ad st m al H

Berlin

Poznan

Warszawa

em Br en

Rotterdam Oostende

Den Haag

Celle

rü

Dortmund Bochum Essen Duisburg

Utrecht

London

Frankfurt (Oder)

Lüneburg

ab sn

rt oo

lo ge

A Amsterdam

Hannover

Hagen Wuppertal Kassel

Gent

Düsseldorf

SolingenOhligs

Katowice

Dresden

Krakóv

Fulda

Köln Würzburg

Praha

èg e

Koblenz Nürnberg

Trier

Darmstadt Mannheim

Paris

Karlsruhe

Strasbourg

Offenburg

Passau

Augsburg Heidelberg

München

Stuttgart

Kufstein

Freiburg

Zürich

rn O lt zo en na Be

lli n

Lugano Como

g ur zb

Wörgl Jenbach Innsbruck

Wien Budapest

Schwarzach

l Sa

l ta tz Ö k ec nd La on g nt er . A lb St Ar z n am de u Bl

Basel Genève

Luxembourg

lle

Bruxelles

Villach Lubljana

Rovereto Verona

Zagreb

Bolzano Venezia

Grafik: DSB Planlægning

Milano

Rieka Bologna

Firenze

Dagtog

Færge

Nattog

Grænser

Ferietog

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 7

Europakort.indd 6

Roma

07/08/07 18:43:06

t e k st o g foto b i rg i t t e s v e n n e v i g

Ude bag de runde bakker, på de stille vænger og de travle bygader, lever og bygger virkelighedens danskere. Vi maler skorstene, planter begonier, river perlesten og klipper hæk. Vi graver og luger, murer og pudser. Kort sagt: Vi mosler rundt på matriklen. Men der er langt fra boligreportagernes sandfarver, opstammede cypresser og skagensbænke ved småsprossede havedøre til flertallets slidte plasticstole, trailere i indkørslen, røde møller i forhaven og hjemmeflikkede udestuer. Journalist Birgitte Svennevig har kørt landet tyndt og fotograferet danskernes huse

5 DanskernesHuse.indd 8

10/08/07 9:40:48

DanskernesHuse.indd 9

10/08/07 9:40:59

EN RASK BESLUTNING. Nu må I kigge ind, nu må I ikke, nu må I kigge ind. Op- og nedture i en hæk på Sjælland.

PLETFRIHED. Denne indkørsel på Langeland kræver øjeblikkelig udrykning, når uønskede gevækster viser sig mellem perlestenene.

STANDSMÆSSIGHED. Det er ikke en indgang man umiddelbart misser 10

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

DanskernesHuse.indd 10

14/08/07 9:32:40

s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se 11

DanskernesHuse.indd 11

10/08/07 9:41:43

HVIDE PERLER. For 150 år siden begyndte de første badegæster at dyppe tæer i Vesterhavet ved Løkken. I dag står der 500 af disse nye hvide, privatejede badehuse på byens lange strande om sommeren.

L B D N fo 12

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

DanskernesHuse.indd 12

14/08/07 9:33:31

MØLLER. De er populære i det danske sommerland, de altid iøjnefaldende havemøller. Men de kværner også lystigt andre steder, især i Tyskland, Holland og England.

LØVER. De står foran Den Forbudte By i Peking, ved Stortinget i Oslo, Durbar Square i Kathmandu og National Gallery i London – og foran dette sorte træhus i Jylland. s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se 13

DanskernesHuse.indd 13

14/08/07 9:34:08

DART OG KUGLEGRILL. Så kan sommeren bare komme an. Vi befinder os i en have på Midtsjælland.

SOLENS RIGE. Det danske sprog fik aldrig et eget ord for et lille hus, hvor man kan parkere sin bil. I stedet bruger vi de engelske ord garage (første gang brugt på dansk i 1908) og carport (første gang brugt på dansk i 1958). 14

B u

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

DanskernesHuse.indd 14

10/08/07 9:43:06

KNALD PÅ. Små byhuse er oftere end de større villaer malet i klare og friske farver. Her pink og blå på – nej ikke en caribisk ø, men Lolland.

Birgitte Svennevigs bog ‘Danskernes Huse’ udkommer sidst i september på Nyt Nordisk Forlag s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se 15

DanskernesHuse.indd 15

10/08/07 9:43:29

Skal man have haft ondt i livet for at være god i politik? Ikke nødvendigvis, siger Malou Aamund, der har meldt sig ind i Ny Alliances absolutte inderkreds. Ud & Se har talt med topchefen, eksmodellen og moderen til tre. Om opvasketjanser. Om skattepolitik. Om egoistiske mænd. Om ambitioner. Og om, hvordan det er at være født uden det mindste behov for at behage andre

MalouAamund.indd 16

14/08/07 7:51:43

tek st LEA KORSGAARD f o t o j a c o b la n g vad

5 MalouAamund.indd 17

14/08/07 7:52:05

ET VAR FØR, byen blev flødefarvet. Dengang hele kvarterer i København syntes at stå hen i melankoli og blæksort tristesse. Dengang hovedstadens kunstnere, forfattere, musikere og filmstuderende krøb i sorte rullekraver, hang ud på nattens in-steder, Krasnapolsky og U-matic, og skrev stenhård litteratur til tonerne af tidens punk. Det var dengang Malou Aamund var teenager og touperede sit lyse hår i en heftig manke, for det var her, i 1980ernes sortklædte ungdomskultur, hun følte, hun bedst hørte til. En dag blev hun inviteret med i en bzaktion i Peter Hvitfeldts Stræde. En gruppe unge havde besat et hus og bygget en kæmpemæssig seng i porten på vej ind til baggården. Her kunne der ligge omtrent 15 bz’ere, de skulle fungere som menneskeligt bolværk i tilfælde af, at politiet ville kigge forbi, og hele seancen ville være krydret med en digtoplæsning. Malou Aamund syntes, det lød spændende. Men efter fire timer var hun ved at nå kvalmepunktet over de andres ’pseudorevolutionære snak’, så hun sneg sig ud ad sengen, skyndte sig hjem til sin fars lejlighed og krøb ned under sin egen dyne. For selvom det var her, blandt anarkister og storbymelankolikere, hun genkendte sig selv bedst, rimede punkpolitikken ikke på hendes opfattelse af, hvordan samfundet skulle indrettes. Hun navigerede politisk ud fra området til højre for midten i dansk politik og var komplet ligeglad med, at det meste af hendes omgangskreds var af en ganske anden verdensopfattelse. For inden i hende passede det glimrende sammen at være både borgerlig og klædt i tidens sorte sind. Hun havde, ganske enkelt, ikke behov for at imponere nogen med baggårdsdigte. Som hun siger: – Jeg bliver aldrig duperet. Jeg har ikke en pleasermentalitet, som mange kvinder ellers har.

Armanipartiet I rød kjole, guldkæder om halsen og riflet termojakke i skovmandssnit kommer hun cyklende fra sit sommerhus i Tisvilde til Helenekilde Badehotel. Et lavendelbed omkranser en lille fontæne i indkørslen til det mælkehvide hotel. Et par gæster slentrer forbi iført lyst tøj, tilbagestrøget hår og god tid. Vi går ud til havemøblerne på terrassen, her er udsigt ud over Kattegats blågrå panorama, til hotellets småsprossede luksusliv med varm mælk i kaffen og hvidvin på køl. Det ligner et sted, hvor der altid bliver talt med dæmpede stemmer. Siden Malou Aamund var teenager i 1980erne, er hun – ligesom mange fra undergrundens parnas – rykket ind i en vellønnet, krævende chefstilling. Hun er seniorsalgschef for IBM, har tre børn og bliver ofte inviteret ud for at holde foredrag om den moderne tids største hverdagsudfordring: At kombinere karriere og privatliv på bedst mulig vis. Samtidig kandiderer hendes familie til at være blandt dem i Danmark, der bedst er i stand til at fylde en hel udgave af Se og Hør. Hun er gift på fjortende år med DR2s gulddreng Mikael Bertelsen, hendes far er den kontante finansmilliardær Asger Aamund, hendes stedmor den 5 18

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

MalouAamund.indd 18

14/08/07 7:53:05

5 S e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

MalouAamund.indd 19

14/08/07 7:53:57

Min far åbnede en verden af nysgerrighed efter viden for mig. 20

rapkæftede meningsmaskine Suzanne Bjerrehuus, hendes mor maleren Susanne Aamund, hendes bror filminstruktøren Martin Aamund, hendes stedbror pigebedåreren Oliver Bjerrehuus, hendes faster forfatteren Jane Aamund, hendes gymnasieveninde supermodellen Helena Christensen og, nå ja, så var hun engang kæreste med kronprins Frederik og model for modeverdenens svar på dronning Elizabeth, Eileen Ford. Så muligvis kan det ikke undre, hvis nogen er af den opfattelse, at Malou Aamunds liv er pisket af fløde. I hvert fald blev hendes velsmurte baggrund bemærket flere steder, da hun i foråret offentliggjorde, at hun meldte sig ind i det nystiftede parti Ny Alliance og kort efter blev sluset ind i Naser Khaders inderkreds som potentiel Folketingskandidat. For passede hun ikke næsten for godt til det nye parti? Armanipartiet. Cosmopolitanpartiet (cosmopolitan betyder kosmopolit og er navnet på en drink, der især blev gjort populær via tv-serien Sex & The City, red.). Partiet for de velbjergede, de succesfulde, de smukke unge mennesker, der har råd til både rigtige meninger og drømme om

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

MalouAamund.indd 20

14/08/07 7:55:38

g re e u g se

so D

e n o

nødvendigvis. Jeg har oplevet mange dele af erhvervslivet, som træffer store afgørelser om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Jeg brænder for ligestilling. For det familiepolitiske. Mit professionelle liv handler om, hvordan man udnytter talent bedst muligt. Hvis man kunne gøre det samme for firmaet Danmark, ville det da være fantastisk. Hvad tænker du, når nogen siger, Ny Alliance er for storbyeliten? – De fordomme var især fremme i begyndelsen. At det var elitært, veluddannet, for folk, der havde råd til at have globalt udsyn. Men det viser sig jo, at der er folk fra alle grupper, der vil stemme på partiet. Jeg tror, der i øjeblikket bliver sat mange prædikater på Ny Alliance, fordi man ikke helt kan placere partiet. Så hvor placerer du det? – Politikken er jo ikke formuleret færdig endnu. Men der blev hurtigt markeret en human linje over for udlændinge, en menneskelig anstændighed og et politisk mod til at gennemføre nødvendige reformer, så vi også kan have en fornuftig nationaløkonomi på lang sigt. Det hænger godt sammen med den, jeg er som menneske: Jeg har både en meget veludviklet maskulin side, der er resultatorienteret, kontant, stiller krav til andre. Og så har jeg et feminint omsorgsgen: Det, der gør mig gladest, er at se andre udvikle sig og lykkes i deres job.

Depeche Mode og opvasketjanser

gigantiske skattelettelser. Et parti, der – hvis man skal dømme ud fra repræsentationen i den politikudviklingsgruppe, Malou Aamund er en del af – lever i et Danmark, hvor kunst, kultur, udsyn, rejser, penge, uddannelse, forskning og forretning fylder noget mere, end det samme gør i det Danmark, der bor til leje i en virkelighed af beton og overførselsindkomster. Malou Aamund tænker sig om. Ganske kort. Så siger hun: – Jamen jeg har da også kæmpet. Jeg synes ikke, det er nemt at stå som nyuddannet og få familielivet til at hænge sammen med små børn. Det tror jeg er en hverdagsproblematik, som mange slås med. Men det er vel nemmere at få hverdagen til at hænge sammen, hvis man er en af dem, der har råd til rengøringshjælp. Har du ikke haft det for nemt til at forstå, hvordan de fleste mennesker i det her land, tænker og lever? – Hmm. Hvad karakteriserer en god politiker? At du er social indigneret? At du har været mange hårde ting igennem? Det tror jeg ikke

Der var en engang, hvor Helenekilde Badehotel ikke var fyldt med hvide møbler og musselmalet porcelæn, hvor gulvene var belagt med tykke, støvede gulvtæpper, og hvor der i køkkenet blev fabrikeret krebinetter på stribe. – Dengang var det slet ikke cool på nogen måde, fortæller Malou Aamund og kigger op mod hotellets terrasser og verandaer, hvor et par af gæsterne forsøger at suge en smule sol ud af sommervejret. Og Malou Aamund ved det, for som barn boede hun her flere år i træk, når hendes mormor, en stærkt og bastant dame, inviterede hende, hendes bror og deres kusine og fætter på sommerferie. Malou Aamunds mormor voksede op på et gods i Jylland og blev efter et forlist og ulykkeligt ægteskab gift med en jurist, der det meste af deres liv sammen var udstationeret i Tyrkiet og Wien. Derfor er Malou Aamunds mor, maleren Susanne Aamund, opvokset i et internationalt, rejselystent miljø, meget modsat hendes far, Asger Aamund. Han voksede op i Vangede hos Gentoftes arbejderklasse, og værdierne i familien var skåret ud ad det folkelige, det jordnære Danmark. – Min far åbnede en verden af nysgerrighed efter viden for mig. Han har altid været som et leksikon, der vidste alt om historie, litteratur og drama. Min mor var sanselig på en helt anden måde. Hun er typen, 5 S e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

MalouAamund.indd 21

14/08/07 7:57:04

der har en fantasi som en femårig, og kan skabe en kedelig dagligstue om til et helt andet univers. Malou Aamunds barndom forgik i middelklassen, siger hun, for det var inden, hendes far blev rig på biotek. Først boede familien i en lejlighed i Hongkong, hvor Asger Aamund var udstationeret for Udenrigsministeriet, siden flyttede de til et gult 1970er-parcelhus i Koldings periferi, da han blev direktør i træbeskyttelsesvirksomheden Goriværk. – Det var lige i overkanten for min mor. Hun savnede storbypulsen og har altid godt kunne lide at være steder, hvor der er udsyn og fremmede kulturer. Den eksotiske rejse til udkanten af Kolding var ret begrænset. Men mig og min bror syntes, det var fantastisk. Efter et par år flyttede familien til den billige ende af Holte. Ferierne forgik i bil, ned gennem Østeuropa fx, for lige at få lidt kulturel dannelse med på vejen mod det lejede sommerhus i Jugoslavien. – Jeg kan huske forskellen, når vi mødte de der overklassepiger fra Holte, der var kommet hjem fra en flyrejse til Barbados og havde fået flettet perler i håret. Jeg var både misundelig og frastødt, fordi jeg synes, de var snobbede. Jeg følte mig nok ultranormal. – Min far har heller ikke på nogen måde haft en overklassebarndom. Som barn hadede han de riges dumme børn fra Hellerup. Så han har altid været bange for, at vi skulle blive forkælede. Det har afspejlet sig meget i hans værdier og hans opdragelse af os. Hvordan? – Han vil på ingen måde hjælpe os økonomisk, som nogle forældre måske ville gøre, hvis de havde en økonomi, som han har nu. Han

synes, vi skal klare os selv. Det har jeg kun respekt for, jeg tror ikke, du bliver et lykkeligere menneske af at blive hjulpet så meget derhjemmefra. Da Malou Aamund var 16 år, gik hendes forældre hver til sit i noget, der lyder som en usædvanlig harmonisk skilsmisse. Sammen med sin far flyttede hun til København, men så stadig sin mor hver dag. Som altid. Hendes far kom stadig med morgenmad på sengen om søndagen. Som altid. Og hun skulle tage opvasken. Som altid. Også dengang hun virkelig, virkelig, virkelig skulle skynde sig til en Depeche Mode-koncert og derfor skred fra stablerne af opvask. Da hun kom hjem samme aften, fandt hun alle de beskidte gryder inde under sin dyne. Hvad siger det om din far? – At han er superbarnlig, hahaha. Vi havde sådan nogle magtkampe, og det blev så bizart, at det endte med at være underholdende. Hvordan underholdende? – Da vi flyttede sammen med Suzanne og Oliver, havde Oliver altid mindst fem venner på besøg, min far var ved at blive vanvittig, han kunne ikke holde ud at dele badeværelse med de der pubertetsknægte, så han fik bygget sit eget badeværelse. Når han tog ud at rejse, låste han døren og gemte nøglen. En dag kom underboen op og sagde ’det fosser ned med vand fra jeres badeværelse’. Og jeg nød nærmest at sige ’min far har låst sit badeværelse af’. Det endte med at jeg måtte ringe og spørge ham, om han ville fortælle, hvor nøglen lå. Så sagde han noget i retning af ’du går ind i stuen, og så finder du den palme, der står ovre i vindueskarnappen, så graver du cirka 10 centimer ned i jorden’.

Om malou aamund

Det vigtigste valg, du tager som kvinde med karriere er, hvilken mand du vælger at leve sammen med. 22

Født i 1969. Har været ansat i computerfirmaet IBM siden 1997 i flere forskellige jobfunktioner med lange titler: Teamleder, business development executive, country marketing manager, territory sales executive. Bor i Charlottenlund. Gift med tv-værten Mikael Bertelsen og har tre børn på tolv, otte og tre år. Inden Malou Aamund begyndte på Handelshøjskolen, overvejede hun temmelig seriøst at læse litteraturvidenskab. At råsluge bøger er stadig hendes største fritidspassion. På hendes natbord ligger en stak af de tungere sager, William Shakespeare, T.S. Eliot, Emily Dickinson. Blandt de absolutte favoritter er den danske digter Søren Ulrik Thomsen og den norsk-amerikanske forfatter Siri Hustvedt.

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

MalouAamund.indd 22

14/08/07 7:58:03

te fo

S g

d h h s h

h u li

Så stod jeg der og gravede med naboen. Det var virkelig barnligt. Han lyder meget principfast. – Helt vildt. Er du ligesådan? – Nej, jeg er ikke så principfast. Jeg er mere flegmatisk. Jeg kan sagtens skifte mening. Tvivl kan være sundt, for så har du en åbenhed over for andre ting.

Spyt i næverne Som barn virkede Malou decideret mut på fremmede. For hun så i den grad folk an, før de fik en chance for at komme indenfor. – Folk blev ikke bange for mig, men de holdt en afstand, fordi jeg signalerede ’pis af’. Hvorfor gjorde du det? – Jeg havde meget ro indeni. Jeg havde det godt. Der er nogle børn, der er vanvittig kontaktsøgende, som gerne vil havde anerkendelse hele tiden, som gerne vil have, at andre folk skal kunne lide dem. Jeg har aldrig været sådan en, der har søgt popularitet. Tværtimod. Det siger mig ikke rigtig noget. Som voksen navigerer jeg heller ikke efter, hvad andre folk synes er fantastisk. Hvor kommer den ro fra? – Det ved jeg ikke helt. Det er noget, jeg altid har haft. Noget af det, har man vel i sin dna. Og så husker jeg alle de første år af mit liv som utrolig stabile og trygge, selvom vi rejste meget rundt. Der var meget lidt angst og frygt, som der ellers tit er i et børneunivers.

– Jeg tror også, det betyder meget, at der aldrig har været nogen martyrer i min familie. Ingen af mine forældre har sagt: Her går jeg og ofrer så meget, og får ringe tak. I hele min fars familie har kvinderne været meget rå og kontante. Nogle overlevere. Og jeg har haft en hardcore mormor, der havde en fascinerende råstyrke. Hun ligger i blodet hos mig: Nu skal du ikke pive så meget. Spyt i næverne og kom videre. Da Malou Aamund som teenager blev fotomodel og kom i stald hos modeverdens krøllede førstedame Eileen Ford i New York City, skrev hendes mormor lange breve til sit barnebarn. De begyndte altid med et ’Kære dumme kælling’ og endte med et ’Kærlig hilsen den gamle heks’. Og den samme råhed og totale uimponerede tilgang til verden tog Malou Aamund med sig ind i modelbranchen. Måske derfor kunne Eileen Ford på sit overklasseamerikanske tørt konstatere ’you don’t have your heart in the business’. Engang havde Malou Aamund helt almindelige teenagejob, vaskede blodige instrumenter hos en tandlæge, var opvasker på en burgerbar, stod tidligt op for at stå bag disken hos den lokale bager. Så da hendes gymnasieveninde Helena Christensen introducerede hende for sit modelbureau Scandinavian Models, var hun kun glad for at få chancen for at komme nemmere og sjovere til pengene. – Det var dét. Som 15-årig, vandt Malou Aamund en modelkonkurrence for Danmarks på det tidspunkt største modeblad Eva. Præmien var en tur til Frankrig hos det bedste modelbureau i Paris. 5 – På det tidspunkt var der jo ingen mobiltelefoner, så du tager

S e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

MalouAamund.indd 23

14/08/07 7:58:53

Smilet er det samme, om end det nok udstråler mere erfaring i dag.

bare af sted med dit gode humør i bagagen som eneste sikkerhed, siger hun. Men i lufthavnen dukkede bureauets boss aldrig op som lovet. Så Malou Aamund måtte for de få penge, hun havde med sig hjemmefra, transportere sig selv ind til Paris og finde frem til Pigallekvarteret, hvor byens billigste hotel lå midt mellem junkier og prostituerede. På huset overfor stod ordene ’Dirty Dick’ bøjet i lysende neon, og næste dag tænkte hun, at hun hellere måtte ringe til sine forældre for de allersidste penge. Så med den ene hånd holdt hun fast om telefonrøret, mens hun med den anden forsøgte at slå en lokal transvestit væk, der var ude på at stjæle hendes kuffert. Fra Danmark fik hendes forældre straks skaffet kontakt til en veninde, som Malou Aamunds storebror havde i byen. Der kunne hun bo, indtil hun efter et par dage endelig fik fat i bureauets chef. – Han sagde ’oui, Malou! Are you at the airport now?’ Han havde været i Saint Tropez på kokain. Jeg var rasende. Og talte ikke til ham i tre dage. Han hentede mig i sin store playboybil, og jeg kom hjem og boede i hans lejlighed, hvor jeg så diverse topmodeller gå ind og ud ad hans soveværelse. Han festede med alle sine venner, og jeg syntes, det var så ækelt. Hvordan tackler man det som 15-årig? – Jeg har altid været meget mistroisk af natur, især som barn. Det var sundt i modelbranchen. Der gik en whistleblower i mig: Da de havde deres allervildeste kokainfest, kunne jeg høre dem gå ud på toilettet for at sniffe hele tiden. Dagen efter gik jeg derud med mit kamera og fandt hans barberetui, hvor hans kokain lå. Så tog jeg billeder af det for at få dokumentation, hvis han forsøgte at tage røven på mig. Min far har altid sagt, der er gået en stor offentlig anklager tabt i mig. Hvorfor reagerede du på den måde? – Jeg var ikke sådan en gogetter. Jeg var ikke en, der forherligede det der med at være model, jeg var aldrig forblændet. Men for nogle af de der unge piger, er det deres største drøm, og så er det svært at sige fra. Det ser du inden for alle mulige fag – skuespillere, musikere. Der er bare nogle piger, der er afsindigt naive.

Diamant- og pelsjob

Malou Aamund som lille, netop flyttet til Kolding. Langt væk fra modelkarrieren i New York City.

Malou Aamund er ikke bange for pauser. Hun nagler blikket til et usynligt punkt et sted midt mellem Kattegat og sit glas med te og grunder, indtil hun finder sit svar. Somme tider kan hendes stemme flække over i det, der mest af alt minder om et højt, begejstret fnis, men når hun taler, gør hun det i et fredsommeligt tempo, rullende, glidende derudad, og det næsten uanset om hun beskriver barndomserindringen fra 1970ernes Hongkong eller høfligt afviser at tale om sin ungdomssweetheart kronprins Frederik. Hun forsøger ikke at lyde alt for træt af, at hun stadig bliver bedt om at svare på lige netop de spørgsmål, hun i snart 20 år taktfuldt har afvist: Hvordan-mødte-du-ham-egentlig-hvorfor-gik-det-galt-spiser-Margrethe-cornflakes-til-morgenmad-og-har du-mødt-Mary? Den slags. – Det kom ikke bag på mig med den der interesse. Men selvfølgelig var det voldsomt, at så mange pludselig interesserede sig for en. Jeg synes, det var vanvittig irriterende, at folk lige pludselig følte, de havde en ret til at mene noget om mig. Folk stoppede mig på gaden og sagde ’jeg synes faktisk, du er okay’. Altså. Rend mig i røven. Lad mig være. Du siger, du plejer at være total ligeglad med, hvad folk tænker om dig. Var det dengang svært at holde fast i den evne? – Jeg tror, det havde været hæsligt, hvis ikke jeg havde haft evnen til at distancere mig fra tingene. I løbet af det år, Malou Aamund boede i New York City, var hun i dén grad blevet sulten efter at tage en uddannelse, og i årene efter dedikerede hun sig grådigt til hjernearbejde: Hun tog en HA på 5

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

MalouAamund.indd 24

14/08/07 8:00:02

or t

or dt

f, i r-

5 S e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

MalouAamund.indd 25

14/08/07 8:00:56

Folk stoppede mig på gaden og sagde ’jeg synes faktisk, du er okay’. Altså. Rend mig i røven. Lad mig være.

Handelshøjskolen og bedrev på studiet en analyse om Industriministeriets organisation, der faldt i så god jord hos direktøren for Ugebrevet Mandag Morgen, at han headhuntede hende til at være med til at opbygge stedets analyseafdeling. Senere drømte hun om at komme til USA og læse journalistik og international politik, men da hun en dag skulle mødes med sin mor til frokost på Café Sommersko i det indre København, bumpede hun tilfældigt ind i sin brors ven og kollega, Mikael Bertelsen. ’Hvor kunne I få nogle smukke børn sammen’, sagde Malou Aamunds mor, da han var gået. ’Hvad snakker du om?’ sagde Malou. Kort tid efter var Amerika knap så attraktiv længere.

Egoistiske mænd Så planerne blev droppet, Malou Aamund uddannede sig i stedet til cand.merc., og den dag, hun forsvarede sin hovedopgave på studiet, havde hun termin med sin og Mikael Bertelsens første datter og var nærmest ’ved at eksplodere i graviditet’. Under sin barselsorlov kontaktede hun uopfordret flere firmaer, blandt andet IBM, fordi hun syntes, computerkoncernens arbejde med forskning og udvikling lød udfordrende. Firmaet ville gerne ansætte hende. Og gav hende ansvar for at modellere synet på internettet blandt erhvervslivets beslutningstagere, der dengang mest af alt opfattede nettet som et roterende logo på en skærm. Er du ambitiøs? – Det har jeg altid været. Så du havde ikke betænkeligheder ved at blive gravid, inden du fik dit første job? – Nej. Jeg har ikke betænkeligheder, jeg har betingelser. Det får man mere ud af. Jeg havde mareridt om, at jeg gik rundt med forklæde og fedtet hår og børn og aldrig ville få udrettet noget. Så jeg var meget klar i spyttet over for Mikael. Fint nok, at det er mig, der er gravid og føder børnene, når nu det ikke kan være anderledes, men så er det også payback, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg sagde det så mange gange, at da jeg kom i arbejde, var der 100 procent støtte hjemmefra. Men jeg har da krævet det. Hvorfor er det nødvendigt? – Der er mange kvinder, der havner i den der fælde i begyndelsen af et forhold. Man har et pleaserinstinkt og synes, det er fantastisk charmerende at stå og lave brunch til sin kæreste. Så kommer der børn, og lige pludselig er du altså bare i et mønster. Hvad er det, der gør det så svært? – Jeg tror, kvinder har sindssygt svært ved at lægge ansvar fra sig, når det gælder børn. De der rottehaler, sidder bare lige lidt for stramt, når manden laver dem, bukserne bliver hevet lidt for meget op, risene bliver lidt for klumpede. Der må man altså bide sig selv i tungen og sige: Så ser børnene bare sådan ud, fordi det i dag er far, der har klædt 26

dem på. Hvis man ikke kan give sin mand plads, så kommer man aldrig til selv at få plads. – Men årsagen til, at kvinder ikke er ligeligt repræsenteret på topposter ligger i begge lejre. Det vigtigste valg, du tager som kvinde med karriere er, hvilken mand du vælger at leve sammen med. Der er mange mænd, som det er fuldstændig umuligt at få en karriere på lige fod med. Måske fordi de har for stort et ego. Det ville jeg nok blive temmelig provokeret af, hvis jeg var en mand. – Jeg synes ikke, mænd generelt har for store egoer. Men der er altså nogle mænd, som har svært ved at give plads til kvinder. Hvis du er en ambitiøs kvinde, som gerne vil have din egen karriere, så kan du ikke leve sammen med sådan en mand. – I erhvervslivet tror jeg ikke, mænd bevidst holder kvinder væk fra store job. Men der er en Rip-Rap-Rup-effekt. Det er sværere for mænd, at få øje på en kvinde, der klarer sig godt, fordi hendes adfærd er anderledes end en mand, der har klaret sig godt. En mand vil ofte være meget synlig opadtil og fortælle meget om sine bedrifter, hvor en kvinde har mere behov for at være en god leder nedad, have medarbejdere, der trives og motiveres. De gør sig ikke synlige. Derfor må mandlige topchefer blive bedre til at få øje på de kvinder, der skaber resultaterne, selvom de ikke råber op om dem. Har du selv råbt op? – Nej, lige på det punkt kan jeg identificere mig virkelig meget med de kvinder, der tænker: Jeg er glad for mine resultater, mine medarbejdere er glade, hvorfor skal jeg så gå og råbe højt op om det? Men jeg tror, jeg har været god til at kræve udvikling i min karriere. Jeg er ikke tilfreds, hvis jeg sidder stille for længe.

Dresserede aber I 2000 besluttede Malou Aamund sig for – sammen med sin mand – at sætte hans DR2-kometkarriere på hold, mens hendes egen karriere blev skruet op på maksimum. Hun tog imod et tilbud om at blive udstationeret i IBMs afdeling i New York City i to år. Og det var her, i Amerika, at hendes politiske interesse for alvor blev vakt, da hun på afstand kunne se, hvad der fungerer hjemme i Danmark. Og hvad der ikke gør. – Min ældste datter havde gået i børnehave i Danmark, hvor børnene er vant til problemløsning. De klarer selv et skænderi om, hvem der har fanget flest regnorme. Sådan er det ikke i USA. I en amerikansk forskole bliver du dybt imponeret, når du kommer ind, fordi børnene nærmest er som dresserede aber. Men i det sekund, der ikke er en autoritet til stede, er det ragnarok. Når vi havde amerikanske børn hjemme hos os og lod dem være alene, var de med det samme ved at formatere harddisken på min computer, hang i gardinerne og flåede ting ud ad køleskabet. Der tænkte jeg: Hvor er det fantastisk, vi har nogle børn i Danmark, der er selvstændige og har en social bevidsthed. 5

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

MalouAamund.indd 26

14/08/07 8:00:57

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Tilbud til læserne

Riget i Midten Kulturrejse til Beijing til specialpris – med dansk rejseleder, 9 dage Selvom Kina endnu er præget af sin årtusinde gamle kultur, trænger den moderne verden sig nu for alvor på i hastigt tempo. I hovedstaden Beijings centrum kan man i dag følge, hvordan store højhuse nærmest springer op af jorden langs de brede strøg. Men man kan også stadig opleve de bagvedliggende maleriske hutonger – smalle krogede gader og stræder, hvor små lave gårdhavehuse nærmest læner sig op ad hinanden. Beijing består således i dag af en spændende blanding af fortid, nutid og fremtid og er dermed stadig en glimrende ambassadør for det enorme rige. Og med en rejse til Beijing kan man derfor også opleve en stor del af Kina. Ikke mindst da byen og dens omegn tillige nærmest bugner af historiske steder, der fortæller deres egne utrolige historier om Kinas tusindårige færden gennem storhed og forfald. Det er netop denne blanding af for- og nutid, som er karakteriserende for Beijing. Udviklingen er enorm, og især er det nu tydeligt i lyset af værtskabet til OL i 2008. Infrastruktur forbedres og nye satellitbyer skyder op – bl.a. Den olympiske By. Vi bor på et godt turistklassehotel med en central beliggenhed, og turen ledes af en af Albatros Travels velrenommerede danske rejseledere med speciale i Kina.

Dag 1 København - Beijing. Dag 2 Ankomst Beijing og Sommerpaladset. Inklusive frokost og middag. Dag 3 Den Himmelske Freds Plads, Maos Mausoleum, Folkets Hal, Den Forbudte By, Kulhøjen og Te-hus. Inklusive morgenmad, frokost og middag. Dag 4 Cloisonné-fabrik, ”Ånde Alléen”, Minggravene, en lokal landsby og Den Kinesiske Mur. Inklusive morgenmad, frokost og middag. Dag 5 Tai-chi, Himlens Tempel, Hongqiaomarked (Perlemarked), Akrobatikskole og Peking Opera. Inklusive morgenmad, frokost og middag. Dag 6 Byplanmuseet, Trommetårnet, Hutongbesøg, traditionelt kinesisk hospital og ”Silkemarked”. Inklusive morgenmad og frokost. Dag 7 På egen hånd. Inklusive morgenmad. Dag 8 På egen hånd og Peking and. Inklusive morgenmad og middag. Dag 9 Lama Tempel, hjemrejse og ankomst til Danmark. Inklusive morgenmad.

Afrejse d. 29/1 2008

Kr. 8.490,Begrænset antal pladser Oplys rejsekode US36 Rejsen kan bestilles på www.albatros-travel.dk

Prisen inkluderer • Flytransport København - Beijing t/r med SAS. • Transport, udflugter og entréer jf. program. • Indkvartering på 3-stjernet hotel. • Måltider jf. program, øl/vand til måltider.

www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 00 00 MalouAamund.indd 27

S e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

14/08/07 8:58:50

Jeg synes, den nuværende politiske debatform er håbløs. – Jeg er bekymret for tendensen til, at vi i Danmark lader os forblinde af de andre lande, der klarer sig godt i PISA-undersøgelser, fordi de er gode til udenadslære. Jeg synes, virkelig vi skal passe på, at vi ikke mister evnen til det, vi kan, at tænke i helheder. Da Malou Aamund var yngre, stemte hun ofte på Centrumdemokraterne. Mest fordi hun ikke syntes, der fandtes et parti til sådan en som hende. De borgerlige var for sorte, venstrefløjen for slap, de radikale ikke rigtig til at stole på. Så det faldt hende aldrig ind at blive medlem i et parti. Ikke før i foråret, hvor hun spontant meldte sig ind i Ny Alliance og skrev en mail til to af partistifterne, som hun kendte i forvejen: Naser Khader, som hun deler flere bekendte med, og Gitte Seeberg, som hun sidder i VL-gruppe med (Virksomhedsledergruppe, red.). – Jeg er dødtræt af panikpolitik. Tag bare skattepolitikken. Venstre har fuldstændig kortsluttet diskussionen om skattelettelser, fordi de siger, der ikke er økonomisk råderum til det. I erhvervslivet ville du aldrig begynde diskussionen der. Du ville gøre det helt omvendt. Du vil begynde med at sige: Er det en god idé med skattelettelser, ja eller nej? 28

Hvis ja, vil du gå videre til næste skridt: Hvordan skal skattelettelserne hænge sammen økonomisk, på kort sigt og på lang sigt? Og det sidste, du vil kigge på, er timingen. Skal det være nu, om fem år, om 10 år? Jeg synes, den nuværende politiske debatform er håbløs. Kan du se dig selv som en, der bliver ringet op søndag morgen af en journalist, der beder dig om at tage stilling til en historie om moms på frugt? – Overhovedet ikke. Det er klart, jeg ikke vil have en mening om alt fra dræbersnegle til plejemødre i burka. Jeg er fx ikke sikker på, jeg har de store holdninger til motorvejsnettet. Malou Aamund griner. Det er begyndt at småregne, hun trækker termojakken sammen om sig. Næste punkt på programmet er en børnefødselsdag. Forstår du, hvis nogen synes, du har det for nemt? – Jeg har skullet finde min egen måde at få balance mellem privatliv og arbejde ligesom alle andre. Så vil man helst hjælpes på vej af en, der har haft held til at knække koden? Eller af en, det ikke er lykkedes for? Hun smiler igen. Og cykler ud af hotellets knasende indkørsel. ❧

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

MalouAamund.indd 28

14/08/07 8:02:00

1-1_ud&se

Annoncer_2.indd 29

14/08/07

15:33

Side 1

14/08/07 16:09:36

tekst henrik nordskilde

PowerKønsdele A/S, goddag i l lu st r at i o n r a s m u s j u u l

Sko, der bærer samme navn som nazisternes giftgas, eller batterier, der bliver til kønsdele. Det kan gå helt galt, når virksomheder skal beslutte, hvad deres produkter skal hedde, i hvert fald hvis metoden er en hurtig brainstorm med en håndfuld gule sedler på væggen. Derfor er det en blevet en god forretning for eksperter i branding at velsigne alt fra potenspiller til sko med navne, der fænger uden at fornærme

EDELSEN TÆNKTE sig formentlig ikke særligt godt om den dag hos den italienske virksomhed Powergen. Producenten af batterier til gaffeltrucks skulle beslutte sig for en hjemmesideadresse, og valget faldt på et ord, der tilsyneladende så fint ud, for det indeholdt både firmanavnet og fortalte om oprindelseslandet. Efterhånden gik det dog op for Powergen, at det valgte domænenavn var ufrivilligt morsomt. Navnet var powergenitalia.com (genitalia = kønsdele). Siden valgte firmaet da også at ændre domænenavnet, og i dag indeholder powergenitalia.com ikke andet end et ’under construction’-skilt. Det nye navn, batterychargerpowergen.it, er måske nok sværere at huske, men giver ikke associationer til en hjemmeside, der handler om kønsdele eller andre intime temaer langt, langt væk fra 30

gaffeltruckbatterier. Der er dog flere risici end småpinlige oversættelser at tage hensyn til for en virksomhed, der skal have ny hjemmeside, lancere et nyt produkt eller have et helt nyt navn. I tidens store informationsstrøm er det blevet lidt af en kunst at finde på navne, der brænder sig solidt ind i bevidstheden hos målgruppen, ligger godt i munden og samtidig er sikkert i den forstand, at der ikke er risiko for juridiske slagsmål eller problemer med at få rettighederne til domænenavnet. Det ultimative mål er at få navnet integreret i sproget som et almindeligt navne- eller udsagnsord. Et fænomen sprogforskeren Geoffrey Nunberg fra Stanford-universitetet i Californien kalder for et sprog i sig selv, lingua branda. Det kan man opleve i USA, hvor mange taler om 5 Xerox-maskiner, at tage en Aspirin eller bruge deres Blackberry,

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

SjoveNavne.indd 30

14/08/07 9:05:00

SjoveNavne.indd 31

14/08/07 9:05:15

o s m s v d t fr a s fi r k le a h n

V p I

If J Ip k t p m k t s

d li m fo

d p v h o

s 32

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

SjoveNavne.indd 32

14/08/07 9:05:37

også selvom det er et helt andet firma, der har produceret kopimaskinen, hovedpinepillen eller den håndholdte computer. På samme måde googler vi efter oplysninger på nettet, i stedet for at sige, at vi søger efter oplysninger. Fx kan man jo søge på Zyklon og lære, at det var navnet på giftgassen, der blev brugt i de nazistiske kz-lejre. Næppe den form for associationer en producent af løbesko, Umbro, havde taget højde for, da de kaldte en sko for netop Zyklon. Efter protester fra jødiske kredse måtte Umbro sige undskyld, omdøbe skoen og love at tænke sig bedre om i fremtiden. Blandt andet på grund af den slags situationer er ordlegen blevet en stor forretning, når virksomheder skal finde et navn, der styrer uden om problemer og samtidig kan hjælpe regnskabet på vej mod et overskud. Historien om italienske Powergen kommer fra Steve Manning, som er en af de konsulenter, virksomhedsledere både i og uden for USA ringer til, når de mangler et navn. Han arbejder for et firma ved navn Igor og – ikke overraskende – mener han, det er et navn, der rammer plet. Også selvom det ikke fortæller noget om, hvad virksomheden laver. – Folk smiler og bliver nysgerrige, når jeg siger, jeg arbejder for Igor. Vi kunne godt hedde fx Namingcompany, men så skulle vi bruge tid og penge på at overbevise folk om, at vi er specielle og kan være kreative. I stedet viser vi det med navnet.

Sommerdage og kys Ifølge Dow Jones, der blandt andet udgiver erhvervsavisen Wall Street Journal, har navnene Blackberry, Pentium og Zune, som er Microsofts Ipod-pendant, kostet omkring 150.000 dollar stykket, men pengene kan hurtigt være tjent hjem for en stor virksomhed. Sidste år lavede tyske forskere en undersøgelse, der viser, at når vi ser eller hører et populært brand, aktiverer det de centre i hjernen, som beskæftiger sig med selvopfattelse og belønning. Det er noget som virksomhedsledere kan forstå, men det kan være svært at blive enige om et navn, specielt til nye virksomheder, for det er noget vedvarende, mens produktnavne, som regel kommer og går. – Når en ny virksomhed skal have sit navn, eller skifte navn, vækker det som regel følelser. Men man skal netop se bort fra, om man kan lide navnet personligt. Det kan godt være, at navnet Igor ikke minder mig om varme sommerdage, barndom og det første kys, men fra et forretningssynspunkt, fungerer det, mener Steve Manning. Ud over personlige opfattelser af, hvad der lyder godt og rigtigt, er der endnu en tilgang, der med Steve Mannings ord kan slå en navneproces ihjel. Han nævner to mastodontvirksomheder, som formentlig ville hedde noget andet, hvis man havde brugt ’ordborgsmetoden’, hvor ledelsen i virksomheden hele tiden tjekker, hvad et ord betyder, og begynder at gætte på, hvordan andre vil opfatte det. – Hvis man fx ser på Oracle (softwareproducent, red.), vil nogen sikkert sige, at et orakel er utroværdigt. Eller de vil sige, at Virgin

(forretningsimperium blandt andet med et flyselskab, red.) vil støde mennesker i katolske lande på grund af Jomfru Maria. Det jomfruelige er jo også noget uerfarent, ikke det heldigste for et flyselskab kan man mene, men der er jo ingen, som drejer om på hælen ved checkin-skranken, fordi selskabet hedder Virgin. Nej, ved at vælge navnet Virgin signalerede selskabet, at de ville give kunderne en ny oplevelse, siger Steve Manning. Derfor er noget af det første, han gør, når han er til møde med en ny kunde, at fortælle, at mange succesrige virksomheder ville hedde noget andet, hvis navnet var blevet overfortolket. Men er navnet så vigtigt, køber vi ikke bare, hvad vi har brug for? tænker den reklametrætte forbruger måske. Steve Manning erkender, at nogle produkter kan hedde næsten hvad som helst, hvis produktet betyder nok for forbrugerne. For eksempel potenspillen Viagra. Navnet blev valgt ud fra, at det skulle signalere vitalitet og virilitet og hverken klinge af

Folk er på jagt efter sex hver eneste dag, det behøver ingen markedsføring. machomentalitet eller sygdom. En amerikansk journalist skriver dog i sin anmeldelse af en bog om navngivning, at pillen kunne hedde alt bortset fra Childmolesta (et latinsk inspireret engelsk udtryk, der omtrent kan oversættes til Børnemisbruger), og pillen ville stadig sælge. Steve Manning er ikke utilbøjelig til at give ham ret. – Det betyder ikke noget, hvilket navn man sætter på, når det handler om sex. Folk er på jagt efter sex hver eneste dag, det behøver ingen markedsføring. Steve Manning nævner Apple, Virgin og Yahoo, som nogle af de bedste firmanavne han har hørt. – Det er ord, man kan lege med, og det skaber associationer. Tag 5 s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

SjoveNavne.indd 33

14/08/07 9:05:50

Fra cocknuts til kims Navne på virksomheder eller produkter kan ramme helt galt, fx fordi de klinger uheldigt på andre sprog, på grund af katastrofal timing eller når de bliver en del af en hjemmesideadresse. Toyota i Canada offentliggjorde planerne om en sportsvogn ved navn Celica Tsunami. Et års tid efter skete flodbølgekatastrofen i Asien, og bilen blev droppet. Reebok, som producerer sportstøj, skulle navngive en løbesko til kvinder, og valget faldt på Incubus. Det kom Reebok til at fortryde. Først da 53.000 par sko var ude i forretningerne, gik det op for virksomheden, at skoens navn var identisk med en dæmonisk sagnfigur, der forfører sovende kvinder. I Danmark kan vi også være med. I 1963 skulle Odense Marcipanfabrik vise sit internationale snit og valgte at kalde sine peanuts for Cock-nuts. Det kan på engelsk opfattes som en kort, men præcis opsummering af de mandlige kønsorganer. Siden blev navnet ændret til det mere uskadelige Kims. Hjemmesidenavne kan også være en udfordring. Expertsexchange. com handler ikke om eksperter, der skifter køn, men er en hjemmeside for vidensdeling. På hjemmesiden therapistfinder.com kan folk finde en uddannet terapeut i Californien, uheldigvis læses navnet som noget helt andet (stadig på engelsk), hvis man lægger trykket anderledes.

Folk smiler og bliver nysgerrige, når jeg siger, at jeg arbejder for Igor.

fx Apple: Et æble om dagen … eller folk tænker på Edens Have. Til gengæld er et ord som Microsoft ikke noget, der skaber billeder i hovedet. Steve Manning mener også, at bilproducenten Chryslers model Crossfire (krydsild, red.) er et navn, der rammer målgruppen på den helt rigtige måde. – Folk bliver slået ihjel i krydsild, men navnet skaber nogle James Bond-associationer i hovedet på den forsikringsmand, der er potentiel kunde til bilen.

Drop de nye ord I Danmark er Hellobrand et af de steder, hvor virksomhederne kan søge hjælp til brandingprocessen, herunder et nyt navn. Med navnet Hellobrand vil virksomheden signalere, at den inviterer folk indenfor, fortæller account director Kasper Krogh. – Vi siger fx stort set aldrig nej til en samtale med en person, der uopfordret har søgt job. På den måde siger navnet på en virksomhed noget om, hvordan kulturen er på stedet, hvordan kontoret ser ud, hvordan man taler til hinanden. Hvis det er et advokatfirma, der har partnernes efternavne som firmanavn, sender det nogle helt andre signaler. Kasper Krogh peger på internettets muligheder som noget af det vigtigste for valg af navn. – Det er meget vigtigt, at internetdelen er med i overvejelserne. Navnet på firmaet og domænenavnet skal helst være det samme, så hjemmesideadressen er nem at huske. Samtidig skal man forsøge at optimere hjemmesiden, så den får en høj placering på søgemaskinerne, både når brugerne søger på firmanavnet, men også når kunderne søger efter selve produktet, der bliver tilbudt. Netop kampen om de gode navne på nettet, er måske årsagen til en tendens som Steve Manning, kalder dårlige web 2.0-navne, hvor der bliver opfundet nye ord. – Der er ingen grund til at finde på et ord, som man så forsøger at proppe ind i hovedet på folk, ligesom de mange web 2.0-firmaer, der fx hedder Squidoo eller noget andet, som ikke giver mening. Måske er problemet, at mange af de korte mundrette navne allerede er snuppet, vurderer Kasper Krogh. Derfor må de internetbaserede virksomheder, der er i gang med at genrejse økonomien på nettet efter alle de krakkede virksomheder med efternavnet com, være ekstra kreative. Hos Powergen ville de formentlig gerne have smidt nogle euro efter en kreativ navnesnedker, inden de lagde kønsdelene på nettet. ❧

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

SjoveNavne.indd 34

14/08/07 9:05:51

SPEC I A LT I L BU D T I L A L L E L ÆSE R E A F U D & SE NY OG FORBEDRET AVIS FRA 14/9

H ELT

PRØV 4 UGER GRATIS! Prøv en avis, der giver dig åndelig føde hve hver er dag. Vi tilbyder dig et prøveabonnement på å Kristeligt Dagblad fredag og lørdag i 4 uger – gratis og uforpligtende Du får lejlighed til at bedømme, hvorfor flere og flere vælger at fordybe sig i livets store spørgsmål – tro, etik og eksistens.

FREDAG OG LØRDAG

Prøv selv, hvad Kristeligt Dagblad kan give dig – send kuponen i dag og se os an i 4 uger hver fredag og lørdag. Læs mere på www.kristeligt-dagblad.dk Bestil på SMS til 1220 Oplys flg.: KK KD10 fornavn, efternavn, adresse, postnr, by

LIV, SJÆL OG MENNESKER

Eks.: KK KD10 Jane, Jensen, Bygade 1, 1234, Broby (alm. SMS-takst + 1 kr.)

Bestil på 70 12 59 59 eller send svarkortet i dag – portoen er betalt 708708 KD Ud & Se 08 07.indd 1

Avisen om livets li t store t spørgsmål ål

10/08/07 12:03:09

profil

Fuglekongen I flere end 25 år har Peter Sunesen levet af at udstoppe fugle, og han kan gøre det bedre end de fleste. I sit lille værksted i Gentofte giver den erfarne zoologiske konservator nyt liv til gærdesmutter, ugler og musvitter. Evnen til at puste liv i døde fugle har flere gange gjort ham til verdensmester.

kan lære at flå skindet af et dyr og stoppe det ud igen. Men man kan ikke læse sig til, hvordan en rødhals ser ud. Dertil skal man bruge en kikkert og mange timer ude i skoven. Det er ligesom at lære at lave mad. Alle kan gå på køkkenskole og lære at lave en soufflé, men man kan ikke læse i en opskrift, hvor meget den skal krydres.

Hvorfor er dine fugle flottest?

Hvordan blev du zoologisk konservator?

Fordi jeg ser på fuglene, når de er levende. Når jeg ved, hvordan en levende isfugl ser ud, ved jeg, hvordan det færdige resultat skal være. Det skal ikke bare være en rund krop, der proppes ind i et skind og limes sammen. Alle og enhver med lidt fingersnilde

Jeg har altid elsket at se på fugle, og som barn var jeg sådan en, der ønskede mig udstoppede dyr i julegave. Men jeg syntes aldrig, at de var specielt livagtige, så jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre det bedre. En dag så jeg et lokale til leje, og så begyndte jeg

sammen med en kammerat at udstoppe og sælge fugle. Så jeg er ikke udlært af nogen og har derfor selv måttet prøve mig frem. Kan du kun udstoppe fugle?

I min fryser ligger der blandt andet et antilopehoved, en kat og et rådyr, så jeg laver også andet end fugle. Men det er fuglene, jeg er bedst til, og dem, jeg koncentrerer mig om. Jeg kan godt udstoppe en kronhjort, men min arbejdsglæde er størst ved fuglene, som jeg ved, at jeg kan lave bedre og mere livagtige end de fleste. Alligevel arbejder jeg hele tiden på, at de skal blive bedre Hvem køber dine fugle?

Ud over skoler og naturcentre er der faktisk mange private men-

nesker, der giver dem i gaver. Tit finder folk en trafikdræbt fugl i grøftekanten eller samler en op, der er fløjet mod vinduet, og er det en fin og helt frisk fugl, synes de, det er sjovt at få den udstoppet. Men jeg laver også mange fugle til teatre og til brug i reklamefotos eller film. Hvad er det mærkeligste du har udstoppet?

Engang udstoppede jeg en seksbenet kalv til ’Ripley’s Believe it or Not’-museum i København. Jeg har også engang udstoppet en tohovedet gris. Og så ringer folk af og til og vil have udstoppet deres døde kæledyr. For nyligt ringede en kvinde, som ville have udstoppet fire dødfødte hundehvalpe, men det havde jeg ikke lyst til.

t e k s t L O U I SE Mou s t e n V ESTER G A A R D fo t o p. w e s s e l

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

profil.indd 50

10/08/07 10:44:46

Den lyshårede digter i Damaskus Godt og vel 26.000 danskere udvandrer årligt. Hver måned interviewer Dagbladet Politikens korrespondent i London, Lasse Ellegaard, en dansker, der bor i udlandet. Fra New York City til Damaskus

Om jesper berg Jesper Berg forlod Danmark i begyndelsen af 1990erne. I dag, hvor han er fyldt 40 år, bor han i Damaskus med sin syriske kone, en efterkommer af kaliffen Omar (ham, der indtog Jerusalem i 637). Han har tre digtsamlinger bag sig. ’Ingen bedre tid’ (1991), ’Steler og livstavler’ (1999) og ’Egne egne’ (2003) og har jævnligt bidraget til danske aviser med artikler om Mellemøsten, især Syrien.

Hvorfor bor du i Mellemøsten? – Selvom Danmark er et udmærket sted, er landet for lille, hvis man ønsker at være i verden. I min optik bliver man nødt til at bosætte sig et andet sted, hvis man vil opnå glæden ved indsigt. Vestens problem i omgangen med andre kulturer er, at den ofte er instrumentel. Instrumentel? – At man i virkeligheden ikke er interesseret i andre kulturer, men kun i det værktøj og de metoder, der fremmer ens egne interesser. Det kan handle om politik eller om energipolitik og handel, måske om et behov for, at verden skal være eksotisk, eller den er en akademisk disciplin, men i virkeligheden er man ikke interesseret i at forstå tingenes sammenhæng. For mig er det vigtigt at kravle ind i det sted, jeg er, og gøre stedets kultur til min egen. Hvad er din egen interesse? – Jeg er digter, og sådan som jeg forstår digtning handler det om at møde verden i øjenhøjde, at indsamle nøgler til forståelse af, hvad det er at være menneske. Der er nogle store hovedspor – et

vestligt europæisk, et mellemøstligt, et fjernøstligt, osv. Jeg ser de steder som kæmpestore arkiver, der fortæller om den grundlæggende tankegang i de forskellige kulturer. Der er spor – i tekster, i arkitekturen – som man kan konsultere. Og mennesker er i sig selv store arkiver, der her er entusiastiske og meget villige til at fortælle om det liv, de lever, hvis man har tålmodighed. Hvad tændte ved Mellemøsten? – Da jeg var i begyndelsen af 20erne havde jeg en slags vision, ikke religiøs eller noget, mere om at gå i clinch med verden. Min egen model for globalisering kan du sige, at møde verden på det menneskelige og konkrete plan. Savner du noget i Danmark? – Det fantastiske flow af informationer fascinerer mig. Man falder nærmest over folk, der ved noget og har stor indsigt. Hvor tæt man er på vidende autoriteter – vidensniveauet gør Danmark til et sjovt sted at være. Det, der trækker fra, er, at vi også er et meget eksklusivt samfund. En klubmentalitet og et krav om enhedskultur, som godt nok ud-

fordres nu, men sidder dybt i os, og som gør, at vi i virkeligheden ikke forstår de reelle konflikter i verden. Når Mellemøsten portrætteres, har folk det med at ryste på hovedet. Man har svært ved at acceptere, at der er virkelige modsætninger, som folk lever med i Syrien. I Danmark mener vi, at konsensus er normaliteten. Hvilke modsætninger er det? – Udfordringen er, at den tredje verden banker på rent konkret og udfordrer vores forklaringsmodeller for, hvordan verden hænger sammen. Situationen i Mellemøsten er meget alvorlig, også for os, men vi har ikke en terminologi for, hvordan vi kan få lukket konflikten. Vi bliver nødt til at gå i clinch med ting, som vi instinktivt ved, vi ikke forstår. Det ærgerlige er, at jeg ikke ser tegn på, at vi prøver at forstå de kulturer, vi prøver ikke at skabe en ny tænkning eller logik, der kan håndtere og forstå dem. Hvordan mener du? – Det burde være åbenlyst for enhver, at tankegangen i islam er kommet for at blive. Det har været klart siden den islamiske

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

Ellegaard.indd 38

14/08/07 9:21:47

r h v m n

a a fæ d a e fr to b e p v in

t h e u a m a d e v

tekst L ASSE ELLEGAARD illus t r a t ion m ai - b r i t t a m sl e r

Jesper Berg rejste ud for at mærke verden – opfinde den forfra

revolution i Iran i 1979. Vesten har spillet fallit i Mellemøsten, og vores model er afløst af en islamisk renæssance, som vi bliver nødt til at tage alvorligt. Er det noget, der bekymrer dig? – Jeg har været her så længe, at jeg synes, jeg er i stand til at forklare den mentalitet, de fænomener, jeg møder, hvad der ikke er ensbetydende med, at jeg accepterer eller altid er enig. Som de fleste her, er jeg frustreret over en mere uforsonlig tone og tankegang, der nu er på banen. En voldelig tendens med et tilbagefald til klicheer og poppede myter om os og dem, som i virkeligheden er udtryk for stor intolerance og angst. Hvor ligger ansvaret? – Store ryk sker i meget korte tankespænd. Jo kortere der er fra hånden til munden, jo kortere er tankerækken. Mellemøsten er udsat for et stort pres på grund af Israel og vestlig indblanding, men også på grund af den måde, araberne selv har forvaltet den frihed, de begyndte at få efter første verdenskrig, hvor de vestlige institutioner blev indsat

– nationalstaten, demokrati, ytringsfrihed. De institutioner var under pres fra begyndelsen, og der var ikke nogen, der forstod at bevare dem, hverken internt eller eksternt. Systemet her kollapsede og er nu afløst af mytedannelser om de gode gamle dage. Det er gået jævnt ned ad bakke, siden araberne fik deres selvstændighed i 20erne, så der er ikke noget at sige til, at folk tilskyndes til at forlade denne nederlagets logik. Nederlagets logik? – Folk ser den vestlige model som en trojansk hest. Den opleves som uegnet i forhold til vilkårene her. Og det er der gode argumenter for. Det vestlige demokrati kan føres tilbage til de græske poliser, bystaterne, der forudsatte homogene befolkninger med fælles fodslag og interesser. Når folk, som her, definerer sig religiøst eller etnisk, udfordres denne konsensustankegang. Men folk ser også op til Vesten? – De ser selvfølgelig op til det, der fungerer. Vesten har leveret varen. Social beskyttelse, økonomisk velstand, strømmen løber i ledningerne, og vandet kommer

ud af hanerne. Mange i Mellemøsten har en bedre forståelse af os, end vi af dem. De taler vores sprog, de har måske boet i Vesten, de rejser, de er oversvømmet af vores kultur i tv, film, af vores intellektuelle traditioner, for slet ikke at tale politisk og militært. Men der er også en postmoderne shoppingtilgang til Vesten, man er selektiv over for, hvilke friheder og hvilken teknologi man vil have. Der er et ambivalent forhold til det offentlige rum, da folk her lever i en tabubelagt kultur, hvor det er farligt at kritisere andre religioner fx. der er også noget med seksualiteten, som folk kan have svært ved at håndtere, men som stikker dybt. Hvor går grænserne? – Traditionelt har man svage statslige institutioner, som folk ikke føler sig som en del af, så tingene tackles på det lokale niveau. Man tager en snak bag lukkede døre, man hænger ikke hinanden ud i det offentlige rum. Det er en form for ideal, at man kan nå frem til løsninger uden at hænge hinanden ud.

Du er selv syrisk gift ... – Det har givet mig nogle fordele i forhold til mit projekt. Jeg har fået flere indsigter ved at leve sammen med en person herfra, jeg har fået en svigerfamilie, en tilgang til nogle andre kredse. Man skal være oppe på tæerne, for der er forskelle mellem os. Men der er også en vilje til at overvinde fordomme. Pointen i forhold til min kone er, at der er virkelige forskelle, ikke kun den banale mellem kønnene, der knap nok accepteres i Danmark, men her er der også reel forskel på fx en sunni-muslimsk kultur og en kristen kultur. Har du mødt vanskeligheder ved at gifte dig med en muslim? – I dette samfund er det som med den amerikanske hærs bøsser og lesbiske: ’Don’t tell, don’t ask’. Jeg kan rode mig ud i problemer, fordi jeg bevidst provokerer situationer, som er interessante for min egen indsigts skyld. Og måske fordi jeg har et ønske om at påvirke dette samfund, hvor jeg har boet i mere end 10 år. Jeg vil gerne skubbe lidt til det. s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Ellegaard.indd 39

14/08/07 9:21:53

O Je b

missionærerne Kina var for 100 år siden det nye mål for ydre mission, og danske missionærer tog af sted til et land, hvor der var stor risiko for at opleve vold, sygdom og død. Da kommunisten Mao kom til magten, blev de smidt ud af Kina og derefter fordømt i offentligheden, da de vendte hjem til Danmark. Ud & Se har set nærmere på et lille stykke helt særlig danmarkshistorie

e p m H sk

t e k s t G E R T H O L M G A A R D N I E L SE N f o t o u k e nd t

Missionærer3.indd 40

K h h m fo 1 a d i m h a fo n

14/08/07 8:37:12

Ovenfor: Herning kirke i 1895, da missionskolen lå her. Fra venstre står de herrer Vyff, Olesen, Madsen, Andersen, Lykkegaard, Christiansen, Jensen og Nielsen. Alle på nær Andersen, Christiansen og Nielsen blev missionærer i Kina. Til venstre: Emil og Marie Jensen. På skovtur ved bjerget Dagushan i 1905. Emil Jensen var udsendt 1899-1933, og Marie var hans første kone. Hun var udsendt 1899- 1910, hvor hun døde i Kina.

KEDELIGE TØRVETRILLERE, selvhellige hyklere og anmassende fanatikere. Den fremherskende opfattelse i Danmark af de kristne missionærer, som drog ud i fremmede lande for at udbrede deres tro, tog i første halvdel af 1900-tallet en drejning i stik modsat retning af, hvad den havde været omkring århundredeskiftet. De var rejst ud med heltestatus, og i Kina havde mange af dem sat livet på spil, mistet ægtefæller og børn. Men da de vendte hjem fra Kina, efter at være blevet smidt ud af Mao Zedongs nyoprettede kommunistiske folkerepublik i 1949, blev de modtaget med nedladenhed og foragt. – Den danske offentlighed og medierne endte med at fordømme dem som kulturimperialister, fortæller cand.mag. i kinesisk og moderne østasienstudier, Simon Rom Gjerø. Han er på vej til at udgive en bog om de danske missionærers liv i Kina.

Han ser som den første på de danske missionærer i Kina med ikkemissionske briller, og gennem dem træder billedet af en gruppe stærke personligheder frem. Han fortæller, at mange af missionærerne var benhårde. De fandt en kraft i deres tro, som trods personlige lidelser gjorde, at de kunne blive ved med at arbejde under primitive forhold i et fremmed land, der oven i købet befandt sig i en historisk ustabil periode med voldelige opstande, delvis kolonisering af udenlandske magter, borgerkrig og den japanske besættelse under anden verdenskrig. Og missionærerne i Kina satte ikke kun deres eget liv på spil. ’Tak for jeres Kærlighed med Grynene, nu behøve vi dem ikke’. Sådan lød det prosaisk i et brev fra Emil og Marie Magdalene Jensen dateret 14. juli 1902 til et andet missionærpar. ’Vor lille kære Dreng er ikke mere, men hos Jesus, og vi unde ham den Lykke, selvom det

var svært at give Slip paa ham. Godt gemt baade for Røvere og for Kolera, var bange for vi skulle faa Kolera og dø fra Ham – gemt hans lille Legeme i Haven ved siden af Bolwigs lille Dreng’. Conrad Bolwig, som var med til at grundlægge den danske mission i Nordøstkina i 1895, havde altså også måttet give et offer, og Ole Olesen, der missionerede i regionen mellem 1896 og 1927, mistede sin første kone og et sæt trillinger, der alle døde af sygdom. Han levede som de andre danske missionærer mellem helt almindelige kinesere. Der var møgbeskidt de fleste steder, der kunne være mellem 10 og 14 dagsrejser til det nærmeste hospital, klinik eller en vestligt uddannet læge, og ofte kom patienterne eller lægehjælpen et par dage for sent. Det var det, der skete for Ole Olesen. Stort set alle missionærerne 5 mistede et par børn i Kina. s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Missionærer3.indd 41

14/08/07 13:56:48

Dagushan, cirka 1910. Yderst til højre ses Ellen Nielsen, der var i Kina 18981960. Hun blev statsborger i Kina og blev i landet, efter at alle andre var taget hjem eller smidt ud omkring 1950. Ellen Nielsen døde i Kina.

De kristne i kina Fra 1893 til 1950 sendte alene Dansk Missionsselskab 140 danske missionærer til det nordøstlige Kina. Det kinesiske missionsarbejde toppede i 1920erne med 76 udsendte på samme tid. Status i 1941 var cirka 11.000 omvendte kinesere i de danske områder. Antal protestanter i Kina i 1949: Knap en million. I de tre nordøstkinesiske provinser Jilin, Heilongjiang og Liaoning er der i dag officielt omkring 1,2 millioner protestanter. Officielt i hele Kina: 16 millioner. Uofficielt: 65 millioner. 42

Ole Olesen fandt en ny kone. De blev gift i 1924, men allerede to år senere mistede han også hende. Endnu et år senere rejste han hjem efter 31 år i Kina.

De fysisk og psykisk seje Også Emil Jensen havde flere prøvelser i vente. Han og Marie Magdalene havde endnu en dreng, der som seksårig blev sendt hjem til familien i Skjern. Men i 1910 blev Marie Magdalene syg og døde. Dødsårsagen blev aldrig endeligt fastslået, men hun havde i flere perioder været alvorligt svækket af dysenteri. Trods konens sygdom og død fortsatte Emil Jensen arbejdet i Kina, hvor han alt i alt opholdt sig i omtrent 34 år. Men Kina var ikke bare forbeholdt de fysisk og psykisk seje. Samtidig med krav om de fineste lægeerklæringer var der høje og bekostelige boglige krav til Kinamissionærerne, før det overhovedet kunne komme på tale at sende dem ud. Ole Olesen var smed og havde ingen boglig uddannelse, så han måtte fire et halvt år på missionsskole, før han kunne rejse

til Kina. Engelsk måtte han også lære. Det foregik for de flestes vedkommende i England eller Skotland, hvor de som regel modtog et års undervisning. Ikke nok med det. Når man var ankommet til Kina, var den første, store udfordring at lære kinesisk. Ole Olesen brugte to eller tre år i Kina på at lære nogenlunde kinesisk, før han kunne gå i gang. – De skulle jo kunne sige andet end goddag og farvel og kunne mere end bare at bestille en øl. Biblen er ikke nogen nem bog på noget sprog, konstaterer Simon Rom Gjerø. Kinesisk er notorisk svært at lære. Bare noget så simpelt som at nævne Gud ved navn skal man være varsom med, for er man ikke omhyggelig, kommer man uvægerligt til at sige gris. Problemet var, at der ikke fandtes sprogskoler, så de første danske missionærer, der slog sig ned i Nordøstkina i midten af 1890erne, måtte begynde fra bunden med hjælp fra de lokale. Man får en god fornemmelse af de sproglige kvaler, når man læser udpluk fra en rapport hjem til Danmark skrevet af en anden af de

Ud & Se s e p t e mb e r 2 0 0 7

Missionærer3.indd 42

14/08/07 8:37:59

t ’J d b h d G d d s O O b

S o o

n a o u k p

1939. Yan-familien havde stor betydning for den kinesiske menighed, da de var blandt de først omvendte. Flere af mændene blev præster og venner med danskerne. Her ses hr. Yan i 1939 med en børneflok fra den kristne menighed omkring sig.

tidlige Kinamissionærer, Christian Waidtløw: ’Jeg pegede på Skrifttegnet, Læreren udtalte det, og jeg skulde sige ham det efter. Hvad det betød, maatte jeg selv læse mig til […] Naar han havde sagt Lyden, skulde jeg gentage det. Undertiden nikkede han, men de fleste Gange rystede han på Hovedet […] Naar han de fleste Gange rystede paa Hovedet, saa var det ikke alene ved Ord, en Udlænding har svært ved at sige; det var oftest fordi Tonen i Ordet var forkert. […] For at udtale de svære Ord maatte jeg ofte have Spejlet for Munden, baade foran min Mund og Lærerens Mund’. – Det var en kæmpe udfordring, fastslår Simon Rom Gjerø. Og han ved, hvad han taler om. Han taler, læser og skriver selv kinesisk og bor nu i Beijing. – De fleste kinesiske lærere, som missionærerne mødte, tænkte til at begynde med, at her var der gode penge at tjene. Men de opgav hurtigt. Indledningsvis var det nærmest umuligt at kommunikere. Og hvis man lærte kinesisk i Beijing, var der stort set ingen i provinsen, der forstod, hvad man sagde. Flere

af missionærerne som fx Emil Jensen flyttede meget rundt, så de måtte hele tiden lære nye, lokale dialekter, for man kunne jo ikke forklare en bonde på landet om kristendommen, hvis man kun havde lært højtravende kinesisk i Beijing. Ikke før en halv snes år inde i det nye århundrede begyndte de første mindre sprogskoler at dukke op, og adskillige af missionærerne blev flydende i skrift og tale. Blandt andre Ellen Nielsen, datter af en fattig skorstensfejerfamilie nær Holbæk, som oversatte dele af Biblen og flere salmer til kinesisk. Hun var også den, som blev i Kina i længst tid, fra hun ankom i 1898, og til hun døde i 1960. Hun besøgte kun Danmark få gange i løbet af de mange år. Blandt de øvrige missionærer var der mange, der blev i Kina i to, tre eller fire årtier. De viede ganske enkelt deres liv til missionen i Kina. ’Gud er nummer ét, missionen er nummer to, vil De være nummer tre’, som en af missionærerne romantisk spurgte under et frieri. Han fik ja. 5

Bokseropstanden Bokseropstanden var en folkelig kinesisk reaktion i slutningen af 1890erne rettet imod Vestens delvise kolonisering af Kina og missionærernes kulturelle indflydelse. I 1900 blussede opstanden op, og med enkekejserinde Cixis velsignelse myrdede oprørerne blandt andet vestlige missionærer og særligt deres kinesiske menigheder. Tusinder blev slået ihjel, inden vestlige styrker slog oprøret ned. Enkekejserinden blev dømt til at betale en uhyrlig stor sum penge, som var med til at fjerne den sidste støtte til kejserdynastiet. s e p t e mb e r 2 0 0 7 Ud & Se

Missionærer3.indd 43

14/08/07 8:38:17

Kirstine Moesbæk fra Store Binderup var udsendt som missionær fra 1915 til 1946. Billedet er taget cirka 1920. Drengen er ukendt. Måske i pleje.

– De gav utroligt meget af sig selv, men de har også fået utroligt meget igen. De fandt ud af, at ’hedninge’ godt kan have omsorg, siger Simon Rom Gjerø med et ironisk tonefald.

Kulturimperialister eller ej Men missionen i Kina fik en ende med kommunisternes overtagelse af magten. I løbet af 1940erne måtte de fleste missionærer rejse hjem. Alle de, der vendte hjem, dukkede hovederne og gik stille med dørene i et Danmark, som nu foragtede deres forehavende. Det, de havde viet det meste af deres liv til, syntes mislykket trods hårdt og vedvarende arbejde. På det tidspunkt var missionærerne de danskere, som havde det mest detaljerede kendskab til kinesisk kultur, og de havde personlige venner blandt de lokale kinesere. Men mange af dem var kun vendt hjem, fordi de var blevet udvist, og i Danmark var der ingen, der værdsatte deres erfaringer, fordi de var knyttet sammen med missionsarbejdet. – Det var frygteligt, hvad de gik igennem i Kina med fængsel og forhør. Alt blev taget fra dem, siger Simon Rom Gjerø. Flere spurgte sig selv, om det hele var spildt. 44

’Vor lille kære Dreng er ikke mere, men hos Jesus, og vi unde ham den Lykke, selvom det var svært at give Slip paa ham.’

Blandt andre Ellen Nielsen, som i de forudgående 50 år havde bygget et stort, lokalt skolevæsen op. Kommunisterne konfiskerede alt hvad hun ejede, og lukkede skolen sent i 1940erne, hvor Mao Zedong kæmpede for at komme til magten, og hun måtte herefter leve af den ringe hjælp, som hendes nu splittede menighed i al hemmelighed kunne give hende. Men den danske offentlighed havde ikke ondt af missionærerne, da de kom hjem. – De blev kaldt kulturimperialister. Når man ser på dem med nutidens briller, kan man godt kalde dem det. Især de første 15-20 år. Men man kan ikke bruge udtrykket, når man ser på hele perioden. Missionærerne ændrede holdning til Kina og kineserne over tid. Deres arbejdsmetoder og tilgang ændrede sig, og jo længere tid de blev i Kina, jo mere kinesiske blev de selv. Under alle omstændigheder gjorde de også en masse godt. Især med oprettelse af hospitaler, skoler og sikring af kvinders uddannelse. Men ens holdning kommer nok i sidste ende an på, hvad man mener om mission i det hele taget, siger Simon Rom Gjerø. ❧

adgangen til kina Hovedårsagen til, at vestlige missionærer overhovedet havde adgang til at missionere i Kina, var, at Storbritannien med våbenmagt i 1842 havde tiltvunget sig adgang til landet, så man kunne drive opiumshandel og dermed vende underskuddet på betalingsbalancen. Kejserdynastiet Qing var ellers ikke interesseret i samhandel med udlandet – og i særdeleshed ikke opiumshandel – men det var et militært svagt dynasti og et dynasti i forfald. Resultatet var, at vestlige magter koloniserede områder af Kina, som var nyttige handelsmæssigt. Derfor var der i slutningen af 1800-tallet mulighed for adgang til Kina, også for missionærer, der ville forkynde til 400 millioner ikkekristne kinesere.

Ud & Se s e p t e mb e r 2 0 0 7

Missionærer3.indd 44

14/08/07 8:38:31

Hvor går man hen med sin svamp, når man ikke har nogen recept?

12002 Ha ndkøb_Ud&Se Ann.indd 1

08/08/07 14:06:44

t e k s t F L EMM I N G C H R . N I E L SE N

Matematisk sultekunstner Den østrigske matematiker Kurt Gödel var livet igennem bange for at blive forgiftet og døde af sult på Princeton University i USA. Men i 1931 gjorde han en opdagelse, der revolutionerede matematikken og skabte tvivl om dens grundlag

5 46

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

MatematikGODEL.indd 46

14/08/07 8:52:05

p o l foto

MatematikGODEL.indd 47

14/08/07 8:52:53

NGEN SLENDRIAN. Som matematikkens overlærer og professor i Göttingen var det den tyske matematiker David Hilberts udgangspunkt. Matematikken skulle være i stand til at besvare ethvert tænkeligt matematisk spørgsmål uden at løbe ind i selvmodsigelser. David Hilbert og hans fyldepen med det røde blæk accepterede ikke den mindste svaghed. Der måtte ikke findes gådefulde kontinenter i matematikken. Ingen mosehuller. Intet morads. Det var selvfølgelig både smukt og storslået at ville give matematikken et sundt og rødmosset udseende. Og hvor pedantisk David Hilbert var, fremgår af en anekdote om hans ferierejse i Skotland sammen med en astronom og en fysiker. Fra deres togvindue får de tre lærde herrer øje på et sort får på en mark. ’I Skotland er fårene altså sorte’, siger astronomen. ’Nej’, indvender fysikeren, ‘men der findes åbenbart sorte får i Skotland’. David Hilbert sad og rystede på hovedet. Så fremsatte han sin konklusion. ‘I Skotland findes der mindst én mark, hvorpå der befinder sig mindst ét 48

får, som har mindst én sort side’. I 1899 kunne Hilbert afslutte sit tobindsværk om geometriens grundlag. Det var en kanon over den evige og udødelige matematik. Men som i moderne kanoner kan der siden vise sig uregelmæssigheder, og i England havde matematikeren Bertrand Russell allerede en anelse om, at noget var galt på sejrsskamlen. Uroen bredte sig i de matematiske tidsskrifter, men indtil videre var den, der en dag skulle vælte hele bygningen, kun en sygdomssvækket dreng i det daværende Østrig-Ungarn. Drengen hed Kurt Gödel. Han var født i 1906 i Brünn som søn af en velhavende tekstilfabrikant, og ulykkeligvis fik han et anfald af gigtfeber, da han var seks år gammel. Han blev dog rask igen, men gav sig omgående til at forske i sin egen sygdom og fandt ud af, at den kunne medføre alvorlige hjerteproblemer. Opdagelsen gjorde ham til en af verdens yngste hypokondere, og i resten af sit liv var han konstant bange for at dø. Da han også blev ramt af en ellers harmløs mavelidelse, satte han sig selv på en farlig diæt. Mere og mere mager og afkræftet troede han, at nogen var ude på at forgifte ham, og som paranoid sultekunstner døde han som 71-årig. Men det var ikke det asketiske liv, der

skabte Kurt Gödels berømmelse. Den opstod i 1931, da han som 25-årig udgav sin afhandling ‘Über formal unentscheidbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme’. Den tyske titel bliver ikke mere forståelig, fordi den oversættes: ‘Om formelt uafgørlige udsagn i Principia Mathematica og beslægtede systemer’, men afhandlingen kuldkastede hele David Hilberts matematiske program. Da nyheden om Gödels afhandling nåede over Atlanten, stod den store tyske matematiker John von Neumann, der siden var med til at udvikle de første computere, midt i en forelæsningsrække på det prestigefyldte Princeton University om Hilberts udødelige matematik. John von Neumann viskede omgående tavlen ren og brugte resten af semesteret på en diskussion om Gödels opdagelse af de to såkaldte ufuldstændighedssætninger. Opdagelsen var revolutionerende.

Løgnerparadokset Hvad var det, Gödel havde bevist? Selv oversat til dansk er hans opdagelse lige så indviklet som titlen på hans afhandling, men den kan illustreres med et rimelig forståeligt eksempel, der går tilbage til grækeren Epi-

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

MatematikGODEL.indd 48

14/08/07 8:53:27

’ E h d h

m H lø fr ik E a p E e In d

i l l u st r at i o n p e t e r h e r m a n n

’Jeg lyver altid’, sagde Epimenides. Uanset hvordan vi vender og drejer påstanden, er den hverken sand eller falsk.

menides. ‘Jeg lyver altid’, sagde Epimenides. Hvis påstanden er sand, er Epimenides en løgner, og det var han dermed også, da han fremsatte sin påstand. Derfor er han alligevel ikke en løgner. Hvis påstanden er falsk, er Epimenides ikke en løgner, men det må han alligevel være, fordi han fremsatte sin usande påstand. Uanset hvordan vi vender og drejer Epimenides’ påstand, er den hverken sand eller falsk. Den er et såkaldt løgnerparadoks. Inspireret af løgnerparadokset og i et umådelig kompliceret matematisk sprog kunne

Gödel bevise, at der findes matematiske sætninger, som ikke kan bevises. Og det betød enden på David Hilberts program for en logisk set ærefuld matematik. Hvis der findes sætninger, som ikke har noget bevis og heller ikke noget modbevis, er matematikken ikke et system, der er befriet for tvivl og indbyggede modsigelser. Matematikken kan aldrig blive et perfekt bygningsværk. Og når selv forbilledet for alle de andre videnskaber ikke er perfekt, er det forgæves at håbe på det perfekte i de øvrige videnskaber. Fire år før Gödels afhand-

ling havde tyskeren Werner Heisenberg opdaget fysikkens usikkerhedsprincip. Det betyder, at hvis man vil måle et objekts position med stor nøjagtighed, må man give afkald på at kunne måle det samme objekts hastighed med samme store nøjagtighed. Og omvendt. Nu var en lignende usikkerhed dukket op i matematikken. I praksis betød Gödels opdagelse heldigvis lige så lidt som Heisenbergs. Fysikkens usikkerhedsprincip gælder kun i kvantefysikkens atomare verden, og Gödels afhandling kuldkaster ikke de matematiske sætninger, som allerede er bevist. Den forhindrer heller ikke, at der stadig kan fremkomme beviser for hidtil uløste matematiske problemer, men den skabte en evigt nagende uro. Matematik ville aldrig blive den uendeligt fremadskridende videnskab, som David Hilbert drømte om. Gödel havde vist, at der selv i en så stringent videnskab som matematik er uovervindelige problemer – i form af de ‘uafgørlige udsagn’ i titlen på hans afhandling.

Josef Stalins præmie For at illustrere det dilemma, Gödels sætninger skabte, kan man kigge på den formodning, som den prøjsiske matematiker 5 s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

MatematikGODEL.indd 49

14/08/07 8:53:38

Christian Goldbach fremsatte i 1742. Han havde undersøgt en masse lige tal større end to og lagt mærke til, at de tilsyneladende alle sammen kunne skrives som summen af to primtal. Men til sin ærgrelse kunne han ikke bevise, at alle lige tal større end to er en sum af to primtal. 243 år efter Goldbachs død har endnu ingen kunnet bevise hans formodning. Og selv hvis det skulle ske, vil den præmie på 100.000 rubler, som Josef Stalin udsatte i 1941, næppe blive udbetalt. Til gengæld udlovede det amerikanske forlag Faber & Faber for seks år siden én million dollars i belønning til den, der knækker gåden. Måske er Goldbachs formodning et konkret eksempel på Gödels uafgørlige udsagn, altså én af de matematiske sætninger, som er sande, men som aldrig vil kunne bevises. Ingen ved det. Måske lykkes det en dag at bevise Goldbachs formodning, men det betyder kun, at så var det ikke dén, der var et uafgørligt udsagn. Der vil ifølge Gödel stadig ligge ubeviselige sætninger begravet dybt inde i matematikken. Den opdagelse var Gödels store bedrift. Han rystede matematikken i dens grundvold. Den kan aldrig blive logisk afsluttet. Alle videnskabers moder rummer principielt uløselige problemer.

Kurt Gödels gudsbevis Gödel indviede kun sine nærmeste venner i sit gudsbevis, for han mente, at det havde visse svagheder. Først efter hans død blev det publiceret. Gödels gudsbevis er en matematisk version af middelalderteologen Anselm af Canterburys gudsbevis, som går ud på følgende: Det hører med til gudsbegrebet, at Gud er det mest fuldkomne væsen. Man kan derfor ikke forestille sig noget, der er mere fuldkomment end Gud. Derfor må Gud eksistere, for hvis han ikke eksisterede, ville han mangle eksistens, og manglende eksistens ville være en ufuldkommenhed ved Gud. Hvis Gud altså ikke eksisterede, kunne man forestille sig et endnu mere fuldkomment væsen, som ud over at ligne Gud også eksisterede. Men det ville stride mod gudsbegrebet, for man kan umuligt forestille sig noget mere fuldkomment end Gud. Ergo må Gud eksistere.

Gödels gudsbevis Da Gödels afhandling udkom, var han ansat på Wiens Universitet. Han var ikke interesseret i politik og heller ikke synderlig optaget af Hitlers overfald på Østrig i marts 1938. Han var dybt begravet i sin forskning, og på grund af sit svagelige helbred regnede han ikke med at blive indkaldt som soldat. Men en aften blev han og hans kone overfaldet af en bande nazister, der troede, de var jøder. Slemt tilredt måtte matematikeren indse, at der findes en blodig verden uden for logikken.

Matematikkens stjerner Dette er det sidste af tre portrætter af matematiske genier. I tidligere numre har vi fortalt om Andrew Wiles og Bertrand Russell.

Han ræsonnerede sig frem til, at når nogen kunne formode, han var jøde, kunne nogen også formode, at han var ved godt helbred og derfor egnet til at være soldat. For at undgå den skæbne søgte han et visum til USA og fik det i 1940. På universitetet i Princeton blev han ansat som professor, og i 1948 blev han amerikansk statsborger. Det sidste med nød og næppe – i hvert fald ifølge en sejlivet myte: Gödel havde betroet Albert Einstein, der var hans kollega på Princeton, at han havde påvist en logisk brist i den amerikanske forfatning, der kunne forvandle USA til et diktatur. Heldigvis kendte Einstein den dommer, der skulle interviewe Gödel i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab, og Einstein fik dommeren overtalt til ikke at lytte efter, hvis Gödel skulle finde på at indvi ham i forfat-

ningens fejl og mangler. Desværre har ingen siden kunnet finde fejlen, men det menes, at Gödel kan have sporet en modsigelse mellem den oprindelige tekst og én af de mange senere tilføjelser. Plaget af sit forfølgelsesvanvid og sin sultekunst var Gödel ude af stand til at begå sig i virkelighedens verden, men indtil sin død i 1978 skrev han matematiske værker, der i dag opfattes som moderne klassikere. Tilmed formulerede Kurt Gödel et gudsbevis. Han offentliggjorde det dog aldrig, men opfattede det som en rent logisk analyse, og gudsbeviset blev først ni år efter Gödels død medtaget i hans samlede værker. Læserne kan selv orientere sig i detaljerne. Flemming Chr. Nielsen er journalist og cand.scient. i matematik.

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

MatematikGODEL.indd 50

14/08/07 8:54:32

Nu kan du handle online på:

Shop online på www.hpnielsen.dk

Køb i dag og gør et kup

�� www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

Gode åbningstider til travle mennesker

Klik ind på www.hpnielsen.dk og oplev vores kæmpe udvalg af fatboy og Henry Kloss Tivoli Audio. Tilbudene gælder så længe lager haves i hele september.

fatboy marimekko Frit valg blandt de 4 varianter. Den blå variant er kun lavet i 500 eksemplarer. Normalpris kr. 2.895.-

Spar kr. 700.Nu kr. 2.195.-

Tivoli Audio DAB SONGBOOK 100 DAB/FM-radio. Perfekt til køkkenet, soveværelset, haven eller badeværelset. Tager ikke skade af fugt. Kan hænge på væggen. Ledning og genopladelige batterier (Ca. 16 timer!) medfølger. Alarm og fald -i-søvn-funktion, RDS, stereo-udgang. Du kan tilslutte ipod, MP3 m.m. og anvende den som afspiller. Bronze eller sort/sølv Normalpris kr. 2.995.-

Spar kr. 1.000.Nu kr. 1.995.-

H. P. Nielsen Algade 10 4000 Roskilde Kåret til verdens mest innovative butik

SMS & VIND Fatboy Point skammel til en værdi af kr. 699.-

Sådan deltager du: Send en sms til 1204 med teksten: hp fatboy Du kan deltage til og med 30. september. Der trækkes tre heldige vindere. Det koster 3 kr. + alm. SMS takst at deltage. Beløbet betales via din næste mobilregning. Vinderen kontaktes direkte pr. mobiltelefon. Du har fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven. Du kan læse mere på www.hpnielsen.dk/konkurrencer/om_sms_konkurrencer

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

Helle Helle

Christina Hesselholdt

Pablo Henrik Llambías

Jesper Wung-Sung

stram fortælling, der rummer de tre ord. Ud over

Klaus Rifbjerg

Katrine Marie Guldager

denne spilleregel har forfatterne haft helt frie

Naja Marie Aidt

Jan Sonnergaard

De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne,

Pia Juul

Hans Otto Jørgensen

er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

Maria Grønlykke

Simon Fruelund

Vi har bedt en række af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ’novellette’, en kort og

hænder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff.

t e k s t K at r i n e M a r i e G u l dag e r i l l u s t r a t i o n a n d e r s w. ø . l a r s e n

Rotur i sommervarmen Katrine Marie Guldager fortæller en historie om, hvad der rører sig lige under overfladen

Det var en tradition, at Nonni kom på besøg hver sommer, men pludselig sidste sommer var der sket noget, som stadig gav hende gåsehud at tænke på. Nonni havde sovet i det samme værelse som altid, på anden sal i en villa uden for Helsingør. En morgen var hun vågnet ved, at en solsort sang fra toppen af et højt træ. Sundet havde været stille. Sverige havde ligget som en fjern, diset kyst i en anden verden. Om natten havde hun været vågen, hun havde ligget i mørket og set månelyset falde skråt ind i værelset. Huset var et, hendes morfar havde haft. Fra ham var det gået i arv til hendes moster, der stadig boede der. Også hendes kusine havde været på besøg den sommer. Det var som sagt en tradition. I sommerferien mødtes de og tilbragte det meste af dagen på stranden, om aftenen drak de rødvin og talte om gamle dage. Dynen knitrede svagt. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde sovet så godt. Knægten var for længst stået op. Hvis det ellers blev godt vejr, skulle de til stranden, sidde der på række med deres aldrende rygge, mens ungerne gik i vandet, fangede vandmænd og stillede spørgsmål. Nonni slog dynen til side. Hun trængte til et bad, men besluttede sig for at springe det over. Hun iførte sig sin badekåbe og listede ned ad trappen, som hun var. Det var en trappe, hun havde gået ned ad, siden hun var lille pige, og det var næsten, som om trinene gav efter. Trappeskakten førte ud i en entre, en mørk firkantet entre, der ikke var oprindelig, men bygget til dengang, huset fik to indgange. Stuen var fuld af tomme flasker og fyldte askebægre. Hendes moster var allerede oppe og i gang med at rydde op, hun var ikke ligefrem talende. Nonni gik ud i køkkenet, hentede en portion cornflakes og satte sig i en af lænestolene ved vinduet. Hun havde stadig søvn i øjnene, hun havde ikke redt sig. Allermest fordybet i sine egne tanker så hun sin søn komme frem mellem nogle æbletræer i haven. Der var noget 52

fremmed ved ham, tænkte hun. Noget privat, hun ikke havde set før og måske heller ikke skulle se. Mosteren gik frem og tilbage mellem stuerne, bevidstløs som et stykke kvæg i en tremmeboks. Hendes mand var syg, havde været det i nogle år. Ikke at han nogen sinde havde markeret sig særlig meget, han var mest af alt et redskab for sin kones vilje. I det hele taget var det en familie, der var præget af stærke kvinder. Ved 11-tiden gik de til stranden. De havde tæpper, solcreme, vand og frugt med. De var seks i alt, tre voksne og tre børn. Efter en morgen med blandet vejr, var det klaret op. Familier ankom til stranden lidt ad gangen, smed sig i sandet, smurte hinanden ind i solcreme. Sverige sås tydeligt på den anden side af Sundet nu. Nonni gik i vandet med sin søn, Frida fulgte efter med sine to sønner. Fridas mindste dreng ville ikke i og skreg, mens hans mor kastede vand på ham. – Kom nu, sagde hun drillende. Drengen lavede trutmund og lod sig overtale. Han slap sin mors hånd og dyppede sig, han råbte, så det kunne høres på hele stranden: – Se mig! Se mig! På land sad mosteren og læste Helsingør Dagblad. Hun skimmede artiklerne, studerede annoncer. Hun havde en stor, gul badedragt på, hun havde kraftige, behårede ben. Da børnene kom op igen, ville de have håndklæder og sidde tæt, tæt ind til deres mødre, mens håret tørrede. De sad sådan på stribe, solen brændte på deres nakker og rygge. Et par måneder forinden havde mosteren været med til at købe en robåd, som lå længere henne ad stranden. Hun havde lovet de to ældste drenge, at de skulle med ud at ro.

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

Novelle.indd 52

07/08/07 18:19:05

i n

5 s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Novelle.indd 53

07/08/07 18:19:53

E p

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

Novelle.indd 54

07/08/07 18:20:36

s s k

N m g m b b

a b

p o l foto

Ved to-tiden rejste mosteren sig og gik op til en af de andre robådsejere for at hente årerne. Drengene ville med, men mosteren sagde nej, de måtte blive på stranden og vente. Hun talte hårdt til dem, og de blev stående sådan: fastfrosne, skræmte, rådvilde. Mosteren kom tilbage med årerne. Robåden blev låst op og trukket ned til strandkanten. Drengene fik redningsveste på af deres mødre og blev sat ved siden af hinanden i stævnen. Mosteren skubbede båden ud, smed badeskoene og bevægede sig usikkert ud på stenene. Hendes ben blev våde, en bølge gjorde det nederste af badedragten våd. Så hoppede hun op i båden og roede langs kysten, ind mod vandrehjemmet. Drengene nød det. Deres små øjne var tændte som lejrbål i en mørk nat. Mosteren fortalte om alle de fisk, man kunne fange, hvis man havde fiskegrej med. Strømmen var stærk. På udturen havde strømmen ført dem hastigt af sted, på tilbagevejen måtte mosteren trække godt i årerne, for at de kunne komme hjem. Drengene kiggede en smule nervøst på hende, vandet var mørkt og pludselig faretruende. Mosteren sad med ryggen til sejlretningen og styrede ind mod kysten. De kom tættere og tættere på en høfte, der ragede ud i vandet. Styrbordsåren fik fat i noget af det tang, der havde samlet sig helt inde ved høften. En af drengene kiggede rædselsslagen på det og skreg, at det lignede hår. Mosteren vendte sig forskrækket omkring: – Hvad siger du? spurgte hun, hendes stemme var let forpustet og mørk. Mosteren trak årerne op ad vandet og kiggede ind mod det tang, der havde samlet sig i en grød. Hun stak åren hen til det, løftede plamagen en smule og sagde: – Ja, det ligner unægtelig hår. – Men det er bare tang, beroligede hun drengene. Så kiggede hun ned i det mørke vand og så et lig. En nøgen kvinde lå og slog mod høftens træ. Hun bad drengene kigge væk. Med en myndig stemme, de omgående adlød, sagde hun: – Kig over på Sverige. Så stak hun åren ned til den nøgne krop for at sikre sig, at det virkelig var et lig. Kroppen slog rytmisk mod høften, blev slået ind af bølgerne, suget ud igen af understrømmen. Huden var uhyggelig hvid og – sådan så det i hvert fald ud gennem vandet – lettere opløst. Ikke hele ansigtet var synligt, kun hagen, brystet og den nederste del af maven. Mosteren vidste ikke, om det var blasfemisk at røre kroppen, men hun gjorde det, stødte let til den med åren. Kroppen gav efter, afgav nogle gullige partikler. Politiet blev alarmeret, kystvagten kom, og liget blev bjerget. Mo-

En af drengene kiggede rædselsslagen på det og skreg, at det lignede hår.

steren sad på et håndklæde i sin gule badedragt, en af drengene slog smut, mosteren havde ikke kunne befri sig for billedet af liget: konturerne af det under vandet. Nu var de kommet til aftensmaden. Der var blevet dækket op i haven, men den døde kvinde var lige så nærværende, som hvis hun havde ligget midt på bordet mellem dem. Der var ikke blevet sagt noget endnu, men mosteren spurgte, om de ikke kunne tale om noget andet – for børnenes skyld. Onklen var ved at grille på grillpladsen, alle andre sad bænket om bordet, mens de ventede. Frida og Nonni udvekslede blikke og bad drengene fortælle, hvad der var sket. – De er nødt til at fortælle, hvad de har oplevet, sagde Frida undskyldende til sin mor. Drengene fortalte om fundet af den døde kvinde, som remsede de op af en liste. Deres kinder var røde, de trak efter vejret som fisk, der er blevet trukket på land. – Kan vi ikke lade det være? gentog mosteren. – Jo, sagde Frida. Så talte de om maden, om tomaterne i drivhuset, om sommervejret og en fødselsdagsfest, der havde været på vejen. – Jeg vil bare gerne glemme det, sagde mosteren. – Det er ikke din skyld, sagde Frida. – Nej, naturligvis er det ikke det, sagde mosteren. – Hvordan kan du overhovedet få den tanke? – Det har jeg bare hørt, sagde Frida tvivlende. – At alle, der kommer i berøring med døden, på en eller anden måde får skyldfølelser. – Ikke mig, sagde mosteren. – Men du må være chokeret, sagde Nonni. – Ja, måske, sagde mosteren. – Chokeret, men også sulten! Er maden ikke snart færdig? Hun råbte halvt i spøg, halvt i alvor over til sin mand, der stod ved

grillen iført forklæde og grillhandsker. – Gad vide, hvem hun var, sagde Nonni. – Hvor gammel var hun? Frida spurgte mosteren, som sad og stirrede indædt over mod onklen. – Hvorfor skal han altid være så lang tid om alting? – Hvor gammel var hun? gentog Frida. – Det ved jeg ikke, sagde mosteren – vel på jeres alder. Cirka. – Måske skulle vi snakke om noget andet, sagde Nonni og lavede et kast med hovedet over mod drengene. Onklen kom hen til bordet. – Undskyld, sagde han. – Maden er lidt forsinket. – Hvor er salaten? Det var mosteren, der spurgte. – Den troede jeg, du havde lavet, sagde onklen. – Typisk, sagde mosteren. – Du tænker ikke selv. Vejret havde været godt hele dagen, men nu trak den smule skyer, der var, sig sammen over havet. I noget, der føltes som en evighed, var der stille som på havets bund. Stilheden blev afbrudt af Nonni: – Det er en mærkelig historie, sagde hun – tænk at dø sådan. – Undskyld, sagde mosteren. – Hvad? – Ikke noget, sagde Nonni og følte pludselig en vis uhygge ved mosteren. – Jeg sagde bare, at det var en mærkelig måde at dø på. Der må da være en forklaring, der må da være nogen, der savner hende. – Ikke nødvendigvis, sagde mosteren. – Man hører så mange historier. – Tænk, at få den besked, sagde Frida – at én man kender, er blevet fundet på den måde. – Det angår jo ikke os, sagde mosteren. Onklen kom ud med salaten. – Sådan, nu har jeg lavet salat, sagde han. – Hvem vil have? – Lad os nu bare spise, sagde mosteren træt. ❧

p o l foto

Katrine Marie Guldager (1966), har nået et stort nyt publikum med

Anders W.Ø. Larsen (1974),

sin seneste bog ‘Lysgrænsen’, 2006. Den rummer noget temmelig

dimitterede fra det Kongelige

sjældent, en selvbiografisk fortælling om, hvordan det er at gen-

Danske Kunstakademi i 2004. Har

nemgå en psykoanalyse. Hun debuterede som lyriker i 1994 med

gjort sig bemærket med malerier,

‘Dagene skifter hænder’. Der kom flere digtsamlinger, blandt dem

hvori abstraktion og figuration,

en med ét langt digt, ‘Ankomst, Husumgade’. Senere udgav hun

fast form og fri fantasi, indgår i en

‘København’, en mellemting mellem en roman og en novellesam-

anderledes sammenhæng. Stod

ling, der indbragte hende Kritikerprisen i 2005 (thbr).

bag Årets Tivoli-plakat 2006 (tz).

s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Novelle.indd 55

07/08/07 18:20:40

læserbreve Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen.

Hedebølge

en sikring i Odense fx eller helst før

sikring om bord. Reparationer i

Solveig Schrøder

og tage en tekniker på toget, eller

denne størrelsesorden betyder at

Søndag 10. juni var i en periode

muligvis sætte et andet tog ind, som

togsættet skal forbi et af vores værk-

det, hvis brevet ikke må

med hedebølge, vi målte 29 grader.

vi så kunne skifte til. Rigtig mange

steder for at få udbedret skaden.

offentliggøres. Alle

Vi skulle med toget kl. 15.30 fra

rejsende blev virkeligt dårlige af det.

Vi søger at hjælpe vores kunder i

offentliggjorte læserbreve

Hovedbanegården i København til

Et godt stykke nede i Jylland blev vi

situationer som denne bedst muligt.

Sønderborg. Der var mange rejsen-

tilbudt en flaske vand, og den var

10. juni forsøgte vi at opfylde mange

de, vi havde pladsbilletter, men det

ikke kold. Vi nåede til Tinglev klok-

kunders ønsker ved at køre så ret-

Ud & Se, DSB, Sølvgade

var en del, der ikke havde, og toget

ken 19.10 (den tid, vi burde have

tidigt som muligt og samtidigt skaffe

40, 1349 København K.

blev overfyldt. Toget var overophe-

været i Sønderborg). I Tinglev kunne

flaskevand til at afhjælpe varmen.

Mail til udogse@dsb.dk.

det, og vi var mange, der bad om at

toget ikke køre videre, og vi måtte

På søndag eftermiddage har vi

Husk navn og adresse.

få ventilation. Togpersonalet (skif-

stige om til busser, som der ikke var

mange kunder mod Sønderjylland,

tende) svarede ikke ved første hen-

pladser nok i, så nogle fik en taxa,

som skal opnå forbindelser videre

vendelse, men ved flere spørgsmål

men det manglede da også bare. Vi

med busser, der kører hver anden

om ventilation eller aircondition, fik

vil gerne bede om en forklaring og

time. Kombinationen af den sene

vi at vide, at der var gået en sikring.

undskyldning fra DSB.

levering af flaskevand og de mange

rejsende gjorde, at de sidste kunder

Gør os opmærksom på

belønnes med Mikkel Birkegaards nye bog ’Libri di Luca’. Skriv kort til

IBRI DI

LUCA R O M A N

Men så måtte den sikring da kunne

A F

MIKKEL BIRKEGAARD

skiftes, mente vi, men det viste sig

5 Tak for din henvendelse. Det er

først fik tilbudt vand et stykke nede

efter mange spørgsmål, at svaret

skønt, når varmen og sommeren

i det sønderjyske. Jeg beklager, at vi

blev ‘det kan først blive ordnet i

endelig er her, men jeg kan godt

ikke evnede at løfte opgaven bedre

morgen’. Kan det virkelig passe, at

forstå, hvis du synes, at der var lige

denne søndag. Vi har ambitioner om

man i DSB ikke har en tekniker, der

varmt nok i toget på din rejse til

en langt bedre service over for vores

kan skifte en sikring på en varm

Sønderborg. En kondensator blev

kunder, når uheldet er ude.

søndag? DSB må da kunne rekvirere

overophedet, og derfor sprang en

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Riv kuponen ud og put den i en postkasse i dag!

Karma eller nåde?

Udfo rdrin gen

Får vi, som vi har fortjent? (Karma) eller er der en vej ud?

Onsdag den

Avisen Udfordringen bringer fra 1. oktober to nye serier: * Intro-kursus om levende tro. Om nærkontakt med Gud, bøn og Jesus-meditation, Helligåndens kraft, mirakler i hverdagen, osv.

20. juni

...hele

2007

- uge

25 - Årg . 35 -

kr. 15,-

Skyld ikke b skal forkla ortres

Helbr edel se

Søs syge ter Briege i Esbjerg be’r og Tåst for rup Side 9

Om en ny positiv og kreativ livsstil. En sund balance mellem ånd, sjæl og krop.

Frikir k mistæ epræstern e ...hele nkelig gjort føler sig gkirkens ugeavis af Kri ro stelig ft t Dag blad

Udfordr ingen

Danske

frikirkep chok ered ræst e som Kristeligover de ankl er er forlø nogle Onsd bne uge t Dagblad ager, ag den frikir kepræste 1. augus Dern har brag i den t 2007 lelser æst har KD r. t. Det er uge 31 fra to brag sket ved Årg. 35 kampagn som siger - Løssalg antyder,folkekirke t udtaTonn en stern ledergrup y Jaco kr. 15,Bladet e-journali form for at friki ledere, e er bsen har først stik. organisat Ankl blevet bestu rkepræ- At hævpens talsm , der er anty ionen and. de, begå vist - agerne - som kket. skriver Delo Evangelisdet, at et er itte. på Chri at kristne være skattesny i de andrukritisk blev ikke er beweb-log, lede stian Tonn t har d. sket Hedegaa re et gent fordi medlem ved, at Det skull det, er bet, at y Jacobsen I Friki e danske aget de rds havd af dens ét tidlig e David stør ste rkenet, medier. mod et karaktermer betalt bring Kristeligt e håde pågæ Dag e til som bestyrelsere af sine Klit, har frikirker, sam men mod ning en mere nuan blad ville er ldende ord, både den af frikir solgt Chri e, slut ning ca. 100 unde sommerh fremgang er man artiklerne kerne, ceret dæk - Pers stian Hed ledere og r mark usgr men egaard. småd chokeret af som er over onerne af den edsprisen unde han ser - Vi over en: bag gamle en forts , bl.a. til anklagerfinder som er hold beviste om, projekte han syne ættelse Anno nega til ncer lede i Udfo melige ne om besti rgrup teunddrai anklager at der ikke t minder s, at artiktive linje, rdringen og ne om og greb kkelse pe gels med, sensationom den lerne mest står for uriet ud at grun e i forb skatsform uansvarli anno af lufte indelse solg t finder ncørerne n, und dene i Ekstr , man norm ge Mød Solve De støtt er mar skulle være s eget a Blad ig Loren alt keds ansvar. et. es af Læs revisions prise n. Interview zen Udfordrin side side 3 firmae 4 og gen påta t lederen ger sig ikk .

Solvei Camp i g på 51 år

Tonny Jacobsen er dybt skuf fet. fra Frikir kenet

Pinse-dan s

1 år for 298 kr.

Maria mødte i Hon Gud

duras Side med Cast ing Crow 3 ns - side 19

Det me ner psy som nu kiatere bøger dropper sit n Thomas Teglga og pas lægejo ard se sin b e børn. for at skrive , Læs sid e 3.

Samt: Nyheder, interviews, brevkasse.

Ja tak, lad mig prøve!

Maria mødte i Hon Gud duras Side 3

Koncert

Troe n hja lp

Troen hjal gennemp Hillary Clin Bills utro ton ska Side 12b

* Sådan får du styr på dit liv.

3 mdr. for 98,-

kirke ns ug

eavis

Løssalg

Christina oplevede dans med en positiv ånd Side 23

Gud er ig en

Gud kan ikke

ties ihjel.

Ny film om

en mode

Vind 5x2 biograf billetter Læs mere side 11 Filmens moderne Noa, Steve Carell, har netop opdaget ”Gud” på bagsæ det i form af Morgan Freema smilende ns ansigt. ”Byg en ark!” siger Gud. ”Syndfloden kommer.”

i biografe rne

rne Noa gør Vind en bibelhisto rien aktuel rejse til igen. - Læs mere om Israel! filmen side - Se hv 11. ordan på bagside n

Tusinde r på kris tne cam ps

(normalpris 498/år)

Navn:________________________________________________________ Adresse:____________________________________________________

Udfordringen - hele kirkens ugeavis Postbox 110 +++ 0246 +++ 6070 Christiansfeld

Postnr.____________By:___________________________________ Tlf./e-mail:______________________________________________ +Ung Udfordring med Tabita 56

Send kuponen inden 1. okt. Så er du med i lodtrækningen om en rejse i Israel.

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

Læserbreve.indd 56

14/08/07 9:13:29

Rygning på perron

generende for passagerne at være

her og nu. Gennem vores dialog med

ende af bygningen, og fandt det

Ole Jensen

indhyllet i røg. DSB ved selvfølgelig

Banedanmark håber vi at nå frem

samme udtryk i folks ansigter, som

Det var med stor glæde, at jeg

alt om, hvor mange børn der rejser

til en løsning, som alle parter bliver

var ved at nå samme konklusion,

konstaterede, at rygning i forhallen

med togene, og i hvert fald af hen-

tilfredse med.

som vi netop var nået. De virkede

på Københavns Hovedbanegård blev

syn til deres fremtid, bør et forbud

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

heller ikke. Et kig ind i billetsalget

forbudt. Desværre er problemet flyt-

overvejes kraftigt.

afslørede, at der stod flere end 70

Det kølige overblik

mennesker i kø, og med 10 minutter

Jeg kommer hver dag til Hovedba-

5 Tak for din henvendelse. I maj i

Ole Kristensen

tilbage var gode råd dyre. Jeg fandt

negården med S-toget, for at tage

år vedtog Folketinget ‘Lov om røgfri

Jeg skriver dette, netop som jeg

Informationen, og blev mødt af en

videre med IC3-toget mod Jylland

miljøer’. Det er ikke længere tilladt at

er kommet om bord på toget til

meget usympatisk person, som kun

klokken 17.00. Jeg ankommer klok-

ryge i kollektive transportmidler eller

Århus fra København en fredag

kunne henvise mig til billetsalget.

ken 16.45-16.50, og jeg går derfor

i lokaler indendørs, hvor offentlighe-

eftermiddag. Det hele begyndte så

I billetsalget var svaret, at ‘enten

straks over på perron seks for at

den har adgang. Loven beskytter ikke

fint. Jeg havde bestilt billet i god

måtte jeg stille mig i kø, eller også

afvente toget. Forbuddet mod ryg-

mod passiv rygning, fx på perroner.

tid hos jeres telefonsalg, og var

måtte jeg betale 600 kroner i bøde i

ning i forhallen og i togene bevirker,

Skinner og perroner ejes af Banedan-

på stationen 20 minutter før, så

toget’. Det skal lige siges, at begge

at alle rygere står på perronerne og

mark. DSB taler med Banedanmark

jeg i ro og mag kunne afhente min

ansatte var klar over problemet

venter på deres tog, medens de får

om rygesituationen på perronerne.

billet i billetautomaten. Det gik

med automaterne, men åbenbart

sig en allersidste smøg. Luften på

Der er dog ingen aktuelle planer om

desværre ikke. Efter at have forsøgt

ikke interesseret i at gøre noget ved

perronerne er tyk af tobaksrøg, og

et decideret rygeforbud. Jeg forstår

to gange, og konstateret at folk

det. En smule information ville have

selvom der er åbent i begge ender

dine frustrationer over, at du og

ved de andre maskiner så lige så

afhjulpet mange spildte minutter.

af perronerne, forsvinder røgen ikke.

andre passagerer ikke har mulighe-

frustrerede ud, som jeg må have

Jeg ringede derefter til telefonsalg,

Jeg vil gerne foreslå DSB, at man

den for at vælge røgen helt fra. Vi

gjort, konkluderede vi sammen, at

hvor jeg i sin tid havde bestilt bil-

forbyder al rygning på perronerne

har desværre ikke mulighed for at

der nok var noget galt med disse

letten, og fik verdens sødeste og

hurtigst muligt, da det er meget

opfylde dit ønske om røgfri perroner

automater. Jeg gik til den anden

mest servicemindede dame i røret.

tet til perronerne i stedet for.

s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Læserbreve.indd 57

14/08/07 9:13:32

Hun fortalte mig straks, at hun ville

bryder sammen. Til gengæld stor

sende en sms til togpersonalet og

ros til damen i telefonsalg, som

varsko dem om situationen, og hun

bevarede det kølige overblik, da alt

kunne også fortælle mig, hvor mit

andet var kaos. Også stor ros til det

reserverede sæde var i toget. Om

meget venlige togpersonale.

bord på toget blev jeg igen mødt

med stor venlighed og forståelse

5 Tak for din henvendelse. Denne

for det kaos, der var gået forud, og

fredag skete der desværre det, at

der var ingen problemer i at købe en

PBS-nettet gik ned. Årsagen var et

billet uden bøde. Så konklusionen

opgravet TDC-kabel i Ballerup. Når

er, at de ansatte på stationen var

dét sker, er vores billetautomater

yderst usympatiske og ikke særligt

ude af drift, og på billetkontorerne

servicemindede. Der burde være en

er den alternative betalingsproces

form for information, når den slags

markant langsommere. Vores passa-

Hjemmelavet syltetøj på ti minutter!

Det lyder måske som en drøm, men med vores Syltesukker kan det blive til virkelighed.

n t

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Violinen blev fundet

Anna Egholm

i toget, når de stiger ud. Det er

Jeg har oplevet et af mine

sjældent, at det drejer sig om så

største mareridt: At glemme

værdfulde ting som en violin. Vi

min violin i et tog. De følgende

er meget glade for, at du fik den

dage kimede jeg de stationer,

igen. Normalt hjælper vi vores

der kunne have fået indleveret

kunder med at efterlyse glemte

violinen, ned og blev mødt med

sager på dsb.dk/hittegods. Når

tålmod og forståenhed. Ved

vi finder glemte sager bringes de

Frederikshavn tilbød en DSB-

i sikkerhed og registreres efter-

medarbejder sågar jævnligt at

følgende i vores hittegodssystem.

tjekke listen med fundne sager

Efter registreringen sender vi

og ringede straks til mig, da

automatisk en mail til kunden,

violinen var blevet indregistre-

som gør opmærksom på, at vi

ret. Tusind tak for hjælpen!

har fundet en sag, som passer

på efterlysningen.

5 Tak for de pæne ord. Hvert år

Heidi Nielsen,

glemmer mange rejsende sager

DSB Kundeservice

Find opskrifter og inspiration på www.dansukker.dk

p DANISCO SUGAR. POSTBOKS 17, 1001 KØBENHAVN K FORBRUGERKONTAKT:TLF: 32 66 27 50.TELEFONTID: KL 9-12

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 7

Læserbreve.indd 58

7801 DS ann_105x275+5_dk.indd 1

29/05/079:14:40 8:26:28 14/08/07

9/05/07 8:26:28

følge efter. Togpersonalet skal bede

kontrolafgift, når automaterne ikke

om legitimation i forbindelse med

virker. Proceduren er, at der sendes

billettering af WildCard-billetter.

en sms til togpersonalet, så de er

Fordi WildCard er et tilbud, allerede

informeret om situationen og er klar

fra man er 16 år, har vi valgt også

til at tage godt imod vores kunder. Vi

at godtage det gule sygesikringskort

formåede ikke at forsyne kollegaerne

som legitimation. Har vores togper-

på Hovedbanegården i København

sonale begrundet mistanke om at

med opdaterede informationer om

kortet er ‘lånt’, spørger vi til situatio-

systemerne eller hjælpe dem til

nen for at sikre os, at alt er, som det

værktøjer, så de havde en reel mu-

bør være. Er der tale om misbrug,

lighed for at løfte opgaven med at

inddrages kort og billet, hvorefter

hjælpe vores kunder af sted på deres

den unge passager skal legitimere

planlagte rejser. Jeg beklager de

sig på behørig vis og modtage en

gener, dette fik for dig. Det glæder

kontrolafgift. Rejsekortet ligger ikke

mig, at medarbejderen i telefonsal-

langt ude i fremtiden. Der tales fort-

get havde overblikket til at afbøde

sat om, hvorvidt det skal være med

de værste ulemper, og at togperso-

foto eller ej, og afhængig af udfaldet

nalet håndterede situationen med

vil vi tilpasse WildCard.

konduite. Tak for de rosende ord til

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

disse medarbejdere. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Gamle tog Tommy Andersen

Foto på WildCard

Jeg vil først og fremmest sige tak

Niels Rune Brandt

for et godt blad, jeg nyder altid at

Nu kom der endelig politisk stem-

læse det. Jeg har et spørgsmål, som

ning for at DSBs WildCard fremover

i måske kan besvare. Jeg bruger tit

tilbydes alle, der er studerende på

regionaltog, og er godt nok ved at

SU. I den forbindelse vil jeg foreslå,

være træt af de gamle regionaltog,

at man igen sætter et billede af

dem, der en gang var røde, men i

kortindehaveren på kortet. Perso-

dag er mørkeblå. Ofte virker dørene

nalet er i stigende omfang begyndt

ikke, så man hverken kan komme

at spørge til sygesikringskort eller

ind eller ud. Derudover synes jeg,

kørekort, når jeg rejser med Wild-

det er mærkeligt, at man stort set

Card. Nu har jeg begge dele, men

altid kan åbne dørene, før toget hol-

det er jo ikke alle, der har erhvervet

der stille. Mit spørgsmål er, hvornår

kørekort, og sygesikringskort kan

skal disse tog sendes på pension?

den moderne ungdom nok sagtens finde ud af at låne af andre, hvis de

5 Tak for din henvendelse. Vi vil

endelig vil snyde. Så når kortprisen

meget gerne udrangere de gamle

alligevel stiger til 200 kroner, hvor-

vogne, men desværre varer det nok

for så ikke sætte foto på igen, så

et stykke tid endnu, selvom det

man kun behøver at fremvise ét kort

lysner. I takt med at IC4-togene

foruden sin billet?

indsættes, vil de gamle vogne blive udrangeret, og når alle IC4-tog er i

5 Tak for din henvendelse. Oprin-

drift, vil den sjællandske regionaltra-

deligt var der ID i form af et foto på

fik primært blive kørt med IC3-tog. I

et WildCard. Vi oplevede desværre

de gamle blå vogne er der mulighed

at kvaliteten af de færdige kort var

for at begynde åbning af dørene,

meget svingende, og at leveringsti-

mens toget endnu ruller langs per-

den blev uforholdsmæssig lang, når

ronen. Bremsesystemerne tillader

billedet skulle scannes ind og lægges

ikke dette ved en hastighed over 5

på. Kort tid efter blev billedet på

kilometer i timen.

dankortet fjernet, og vi valgte at

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Hvem gider lave lektier frivilligt? Det gør hundredvis af unge frivillige i hele landet. Og vi har plads til flere! I Ungdommens Røde Kors’ lektiecaféer giver vi børn og unge hjælp og støtte til deres skolegang. Men vi tilbyder også et fristed til snak, bordfodbold og højtlæsning. Vi ved, at nederlag i skoletiden er en af de alvorligste udfordringer for Danmark i fremtiden. Og vi tror på, at de nødvendige lektier kan forenes med gode oplevelser. Vil du gøre en mærkbar forskel i en lektiecafé nær dig? Og vil du være med i en af Danmarks største humanitære ungdomsorganisationer? Så besøg www.lektiecafeer.dk eller ring 35 37 25 55

”Det er en stor succesoplevelse at se, hvor meget en smule hjælp kan gavne. Vi er en stærk kerne af frivillige, som holder godt sammen. Så når jeg tager ned i lektiecafeen en aften en gang om ugen, er det både for at gøre en forskel og for at mødes med mine venner.”

”Når Zeba giver matematikken endnu et forsøg på trods af at det er svært. Når Sadiq hænger i vandrørene, selvom han godt ved, at han ikke må. Så kommer smilet. Og den vigtigste erfaring man får som lektiehjælper er, at smilet kan bryde alle barrierer ned.”

Layout: Kathrine Predstrup

gerer skal naturligvis ikke betale en

Ungdommens Røde Kors H. C. Ørstedsvej 47, 4. 1879 Frederiksberg C. www.urk.dk s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Læserbreve.indd 59

14/08/07 9:15:42

for børn

Piloter Piloter Piloter skal være Piloter skal være superfriske, nårnår dede gårgår superfriske, påpå arbejde. Det kan ikke arbejde. Det kan ikke nytte noget, at at dede falder nytte noget, falder i søvn. Heldigvis er er der i søvn. Heldigvis der flere piloter påpå hvert fly.fly. flere piloter hvert Der er er også enen masse Der også masse computere i cockpittet, computere i cockpittet, sådan at at flyet kan flyve sådan flyet kan flyve af af sigsig selv. SåSå piloten selv. piloten lige kan få få enen kop kaffe. lige kan kop kaffe.

Stewardesser Stewardesser DeDe hjælper passagererne ogog smiler hjælper passagererne smiler meget. Hårdt arbejde. EnEn stewardesse meget. Hårdt arbejde. stewardesse kan sagtens være enen mand, såså hedder kan sagtens være mand, hedder han enen steward. han steward.

Ko K

Et Es ded Her H dro d skrs et es kro k hils h

Fly Fly

Passagerer Passagerer

Mekanikere Mekanikere

Fingre Fingre

Lufthavnen harhar plads til til 108 Lufthavnen plads 108 fly,fly, hvis dede holder stille. Det hvis holder stille. Det hedder standpladser. Der er er hedder standpladser. Der også toto helikopterpladser. også helikopterpladser. Det første flyfly fløj frafra luftDet første fløj lufthavnen i 1925, men dengang havnen i 1925, men dengang varvar det kun forfor dede modige ogog det kun modige forfor dem med mange penge. dem med mange penge.

Dem er er der mange af.af. Tyve Dem der mange Tyve millioner mennesker millioner mennesker passerer hvert år år igennem passerer hvert igennem Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavn.

Alle flyfly bliver tjekket, Alle bliver tjekket, inden dede flyver. Det inden flyver. Det gør mekanikerne ogog gør mekanikerne teknikerne. DeDe sørger teknikerne. sørger også forfor brændstof til til også brændstof flyet. Tak forfor det! flyet. Tak det!

Lufthavnen harhar fem Lufthavnen fem ’fingre’. Det er er altså ’fingre’. Det altså ikke tommelfingre, ikke tommelfingre, men dede lange gange, men lange gange, hvor man gårgår udud til til hvor man flyene. Man kan flyve flyene. Man kan flyve til til 132 byer frafra 132 byer København. København.

Kø K

PåP ogs o

Ordbog Ordbog CPH: Copenhagen. OgOg Københavns Lufthavns navn CPH: Copenhagen. Københavns Lufthavns navn inden forfor luftfart. Her harhar alle byer enen forkortelse. inden luftfart. Her alle byer forkortelse. Gate: Port. Man fårfår at at vide, hvilken gate flyet letter Gate: Port. Man vide, hvilken gate flyet letter fra, ogog gårgår derhen. fra, derhen. IP:IP: Important Person (vigtig person). Det er er fx fx Important Person (vigtig person). Det sangere som Justin Timberlake eller Michael Jackson. sangere som Justin Timberlake eller Michael Jackson. DeDe betaler forfor at at få få mere service end andre ogog at at betaler mere service end andre blive holdt hemmelige forfor alle deres fans. blive holdt hemmelige alle deres fans. OC: Operation Center. OC: Operation Center. Operation: Det harhar ikke noget med læger at at gøre! Operation: Det ikke noget med læger gøre! Det betyder, nårnår et et flyfly lander eller letter. Det betyder, lander eller letter. VIP: Very Important Person (en(en meget vigtig person). VIP: Very Important Person meget vigtig person). DeDe personer, som kan bruge kongeværelset. personer, som kan bruge kongeværelset. Marshaller: Den person, der viser flyet, hvor det skal Marshaller: Den person, der viser flyet, hvor det skal køre hen, nårnår det er er landet. køre hen, det landet.

boernesider.indd 60

Ud ogog sese Ud påpå nettet: nettet:

Ha H

I Københavns I Københavns Lufthavn Lufthavn står der tretre står der webkameraer: webkameraer: cph.dk cph.dk (vælg Oplev (vælg Oplev lufthavnen). lufthavnen).

Han H helh hån h run r cell c flyt fl

14/08/07 9:19:46

e r

I lufthavnen er der både levende fugleskræmsler og en politistation tekst tina schmidt

Fugleskræmsler Fugleskræmsler

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Der er er mange fugle i lufthavnen. Derfor Der mange fugle i lufthavnen. Derfor er er der toto personer, som kører rundt ogog skræmmer der personer, som kører rundt skræmmer fuglene væk. Hvis enen eller flere fugle bliver suget indind i en fuglene væk. Hvis eller flere fugle bliver suget i en flymotor, kan det gågå rigtig galt. flymotor, kan det rigtig galt. OgOg der er er meget at at holde øjeøje der meget holde med. Lufthavnen fylder cirka med. Lufthavnen fylder cirka 1212 kvadratkilometer, det vilvil kvadratkilometer, det sige, at at Tivoli kunne være sige, Tivoli kunne være derinde 136 gange. derinde 136 gange.

Kongeværelset Kongeværelset Et Et særligt venterum forfor særligt venterum dede kongelige ogog statsministeren. kongelige statsministeren. Her ligger enen særlig bog. I den skriver Her ligger særlig bog. I den skriver dronningen sigsig ’ud’ud af af landet’. Hun dronningen landet’. Hun skriver måske: Hej alle! JegJeg skal lige skriver måske: Hej alle! skal lige et et smut til til Egypten, såså imens er er smut Egypten, imens kronprins Frederik konge. Kærlig kronprins Frederik konge. Kærlig hilsen Margrethe. hilsen Margrethe.

Operation Center Operation Center Her overvåger man med radar Her overvåger man med radar alle fly,fly, der er er påpå vejvej indind ogog udud alle der af af lufthavnen. Det er er meget lufthavnen. Det meget vigtigt, såså flyene ikke flyver vigtigt, flyene ikke flyver indind i hinanden. Her er er man i i i hinanden. Her man radiokontakt med alle flyfly ogog radiokontakt med alle fortæller dem, hvor dede skal fortæller dem, hvor skal lande ogog lette. lande lette.

Køkken Køkken PåPå dede fleste flyfly kan man fleste kan man også få få eller købe mad. også eller købe mad.

Handling Handling

Politi Politi

Handlingfolk er er ikke sådan nogen, der køber Handlingfolk ikke sådan nogen, der køber helt vildt ind. Det er er et et engelsk ord, som betyder helt vildt ind. Det engelsk ord, som betyder håndtering. DeDe stærke håndteringsfolk flytter håndtering. stærke håndteringsfolk flytter rundt påpå alle dede kufferter, klapvogne ogog store rundt alle kufferter, klapvogne store cellokasser, som passagererne harhar med. Sidste år år cellokasser, som passagererne med. Sidste flyttede dede rundt påpå 380.024 tons! flyttede rundt 380.024 tons!

Når der er er såså mange Når der mange mennesker påpå et et sted, er er det mennesker sted, det ligesom enen by.by. OgOg i alle byer er er ligesom i alle byer der lommetyve ogog nogle, der der lommetyve nogle, der kommer opop at at slås. SåSå politiet kommer slås. politiet harhar også enen station i lufthavnen. også station i lufthavnen.

boernesider.indd 61

14/08/07 9:20:04

Jeg er stolt over at være DFer Aia Fog København

www.danskfolkeparti.dk 33375199

B E A U T Y BY DE S IG N

6 hotel alexandra In the heart of Copenhagen

H.C. Boulevard 8 Blandt deAndersens rigtige krydsordsDK-1553 Cop e n h a g e n V løsningerTel trækker vi +45 33 7 4 lod 4 4 4om: 4 www.hotel-ale x a n d r a . d k

1.-præmie Et weekendophold på Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse. Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager Vindere af krydsord 7/2007 Ursula Ljungqvist, Brøndby Strand Lund, 2100 København Ø

8 7

3 8 3

1 2 9 1 4 8 5 2 7 8 4

8 2 4 7

su do ku

9 1 LET 7 2

SVÆR 5

9 6 2

9 5 4

8 7

7 6

1 4 6

9 3 8 3 6 4

3 1 7

5.000 flere social- og sundhedsassistenter 2.000 kr. mere i løn pr. måned til plejepersonalet Væk med stregkoder og stopure

Vindere af hotelophold Esther Henriksen, Odense S Løsningsord GUITARSTATIVET

LØSNING Navn

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. oktober. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 9/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 11/2007.

kryds.indd 62

Gade Postnummer og by

14/08/07 15:29:23

HaliZ_44x127,5mm

15/01/07

Dårlig ånde?

Fri for ubehag og irritation med

ANUSALVE™

Du ved det oftest ikke selv!

ANUSALVE™ er en naturlig og aktiv creme mod ubehag og irritation omkring anus.

HØJSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. Så er højskolen på Sydfyn ny viden og inspiration for dig! Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

fladsaagrafisk.dk

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

Du kan læse mere om cremen på www.sprunk-jansen.com ANUSALVE™ cremen er baseret på særligt udvalgte urteekstrakter fra sort kommen og citron. Cremen er klinisk dokumenteret. Vejl. udsalgspris: DKK 164,00. Forhandles i Matas, Magasin og Helsam. Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dårlig ånde. Hali-Z fjerner hurtigt årsagen til dårlig ånde og giver frisk smag i munden. Virkningen varer i op til 6 timer. ●Fjerner også hvidløgslugt. ●Eneste kosttilskud som modvirker dårlig ånde, der har dokumenteret virkning. ●Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken. Hali-Z® fås på apoteket og hos Matas. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning. Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

Ud & Se i oktober Hun har forsvaret nogle af de værste forbrydere i Danmark – journalist Frank Stokholm tegner et portræt af den markante advokat Merethe Stagetorn. Fotograf Klaus Holsting fortæller historien om et helt særligt afterparty i Roskilde. Og så taler Lasse Ellegaard om fædrelandet med kunstneren Kirsten Justesen, en dansker i eksil.

IB International Baccalaureate

The international Baccalaureate

– An

exciting and challenging

pre-university education at Kolding Gymnasium · HF-kursus · IB School, Skovvangen 10

For further information contact IB Coordinator Mel Malone, Tel.: 76 33 96 00 E-mail: mm@kolding-gym.dk www.kolding-gym.dk

s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Annoncer.indd 63

14/08/07 14:05:22

om lidt

aktivt dørhåndtag

Fremtidens teknik og tendenser

Med dørhåndtaget Brighthandle behøver ingen brage forstyrrende ind i et møde. Som regel må man gribe fat i dørhåndtaget for at finde ud af, om en dør er låst, men med håndtaget Brighthandle er der ingen tvivl. Hvis det lyser rødt, er døren låst, og hvis det lyser grønt, er den åben. Håndtaget er blandt andet tiltænkt omklædningsrum, konferencerum og offentlige toiletter. Strømmen til de indbyggede lysdioder leveres enten gennem ledninger, der trækkes inde i døren, eller af to små batterier i håndtaget. brighthandle.com

Flydende kondom Læger fra USA har udviklet et flydende kondom, som skal beskytte kvinder mod hiv-smitte og dermed aids. Kondomet er egentlig en væske, der inde i skeden forvandler sig til en tynd, geléagtig hinde. Når hinden kommer i berøring med sæd under samleje, bliver den flydende og frigiver et middel, der dræber hiv-virus. Kondomet er rettet mod kvinder i den tredje verden, hvor virussen er meget udbredt. Forskerne regner med, at kondomet kan tages i brug i løbet af de næste fem år. illvid.dk

Flyvende maskiner, der er tungere end luft, er en umulighed. Lord Kelvin, britisk matematiker og fysiker, 1895

t e k st l o u i s e m o u st e n v e st e rga a r d i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

Sammenklappet guitar

Transportproblemet er kendt af alle guitarister: En elektrisk guitar er alt andet end smart, når man skal have den med på rejsen. Det har fået en pilot til at udvikle og tage patent på DeVillain-guitaren, verdens første sammenklappelige af slagsen. Takken være et solidt hængsel i let aluminium kan guitaren nu foldes sammen med et snuptag, og så kan den helt uden problemer være på en bagagehylde i en flykabine. devillain.com

Puden for de dovne Det er vist især mageligheden, der er i højsædet med den lidt utraditionelle hovedpude Urban Tool perCushion. Med den kan man kombinere mobilopkald med et lille hvil på en fløjlspude. Med blot et tryk på en knap på puden kan man modtage mobilopkald uden først at skulle ud af sengen. Via Bluetooth-teknologi bliver opkaldet viderestillet fra mobilen til puden, der har indbygget mikrofon og højttaler. Inde i pudens skumkerne er desuden et batteri, der driver elektronikken. urbantool.com

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

omlidt.indd 64

14/08/07 8:48:59

Ud & Se i oktober

En musical for HELE familien

HillerĂ¸d 7. - 16. September Koncertsalen i Tivoli 12. - 21. oktober www.peterpanmusical.dk PETER PAN The Musical Âˇ Book, Music & Lyrics by PIERS CHATER ROBINSON Based on the novel by J.M. BARRIE Âˇ A production by Arrangement with International Theatre and Music Limited Âˇ www.peterpanthemusical.com

*/%6453*"3#&+%&5 /Z VETUJMMJOH

*OEVTUSJBSCFKEFUT VEWJLMJOH GSB JOEVTUSJBMJTFSJOHFO J NJEUFO BG UBMMFU UJM J EBH

Jan Sonnergaard har skrevet en novelle om at vĂŚre pĂĽ tur med Rammstein â&#x20AC;&#x201C; og lidt om at vĂŚre pĂĽ rĂ¸ven i Moskva. 10/01/07 HvidlĂ¸g_44x127,5mm

Vi arbejder ud fra princippet hands on - vi tror pĂĽ at den bedste lĂŚring sker gennem hĂŚnderne. Vi er ikke bange for at gĂĽ hele vejen, og vi ser hellere en total fiasko ind en middelmĂĽdig prĂŚsentation. Velkommen til prĂŚsent HĂ¸jskolen SnoghĂ¸j

hĂ¸jskolen snoghĂ¸j ... fredericia ... www.snoghoj.dk ... info@snoghoj.dk

KORRESPONDANCE

SKOLEN

Eneste hvidlĂ¸gsprodukt med persille.

HvidlĂ¸g-LongÂŽ tilfĂ¸rer dig hvidlĂ¸g kontinuerligt, da det er en depottablet. Uden lugtgener. Dosering: Voksne: 1 tablet daglig. 60 stk. Kr. 79,50 150 stk. Kr. 159,00

fladsaagrafisk.dk

Det du ikke lĂŚrer andre steder

Musical basecamp .. Media design .. Film og tvskolen .. filmacting basecamp

FĂĽ glĂŚde af hvidlĂ¸gets fordele uden lugt

3Â&#x;NFSTHBEF Â&#x2026; ,Â&#x;CFOIBWO , 5MG Â&#x2026; aCFOU BMMF EBHF

XXX BSCFKEFSNVTFFU EL

hĂ¸jskolen snoghĂ¸j

MASTODONTERNE PRĂ&#x2020;SENTERER

Ny start i livet www.nystartilivet.dk NY START I LIVET er et internationalt kursus om Bibelen, som findes pĂĽ flere sprog. Foruden en trykt udgave af kurset, kan man ogsĂĽ finde lektionerne i en interaktiv version pĂĽ Internettet. De enkle anvisninger pĂĽ www.nystartilivet.dk gĂ¸r adgangen til Bibelen hurtig og let.

NY START I LIVET Ă¸nsker at bygge bro for de mennesker, der vover at starte i retning mod Ham, der er selve LIVET.

HvidlĂ¸g-LongÂŽ fĂĽs pĂĽ apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

e [ tilm

lding

]

Ja tak â&#x20AC;&#x201C; send mig venligst kurset â&#x20AC;?Ny start i livetâ&#x20AC;? Kurset er gratis, og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr pĂĽ 50 kr.

Navn: Adresse: Postnr. & By:

www.hojskolerne.dk

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 Âˇ 4780 Stege Âˇ Tlf. 55 81 16 10 Âˇ www.jemopharm.dk

Kuponen sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 NĂŚrum

En slags ray kluun kĂŚrlighed

ro m a n

De er unge og hippe. De elsker hinanden. Livet er dejligt... indtil den dag Carmen fĂĽr konstateret krĂŚft, og Stijn gĂĽr i panik.

En slags kĂŚrlighed er en hudlĂ¸s og usentimental beskrivelse af kampen imod en dĂ¸delig sygdom. En historie om drengerĂ¸ven, der bliver voksen. Om Ă¸l, fisse og rockmusik, men ogsĂĽ om desperation, magteslĂ¸shed og sorg â&#x20AC;&#x201C; og kĂŚrlighed, naturligvis!

279,95

VEJL . PRIS

SOLGT I MERE END 500.000 EKSEMPLARER I HOLLAND â&#x20AC;˘ CICERO.DK s e p t e m b e r 2 0 0 7 Ud & Se

Annoncer.indd 65

14/08/07 14:05:58

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Trænger typer som mig til lige at markere, at vi fortsat har noget at skulle have sagt derude?

Komplekset fra St. Croix eller jeg, en naiv dansk turist HAN HAVDE just været vanvittigt tæt på at drukne tre styk danske drengerøve og en patetisk undskyldning for en fiskepram. Samt sig selv, selvfølgelig. Og nu krævede han så penge for den gennemført forfejlede snorkeltur en to-tre kilometer ud for Balis nordøstlige kyst. What! Penge for hvad? Fordi Adam, Jakob og jeg fik lov til at ofre vores kameraer i Det Indiske Ocean? Fordi en haj nøjedes med at nappe mig i mine spjættende lægge (ja, sådan føltes det faktisk), mens vi i fri dressur skovlede vand ud af prammen? Fordi en anden fisker i sidste øjeblik kom cruisende over bølgetoppene og reddede den synkende skude? Fordi vores styrmand på hjemturen trods alt tilbød at kaste anker og se lidt nærmere på havbundens flora og sødyr?

Jeg er blevet enten fuppet eller rullet i Beijing og Budapest og Barcelona. Og i Buenos Aires tog en hyrevognschauffør mig for seks år siden med på den sydlige halvklodes største omvej. Hver gang rettede jeg min harme mod værterne. Skamme sig, skulle de. I dag tvivler jeg en anelse mere på min dømmekraft som turist. Ingen fiskere fræser jo fire ud i en enmandsjolle, med mindre de altså bliver grotesk godt betalt for at løbe risikoen. Det er nok også de færreste lokale, der prajer en tilfældig pirattaxi midt om natten i Buenos Aires med en klokkeklar og alkotåget mission om at finde ’den bedste tangobar i Argentina’. Og kun de mest stupide ungarere indvilger forhåbentlig i at veksle D-mark til ‘en favorabel kurs’ i Budapests skumleste gyde.

Tilbage på det sortglinsende lavasand fistrede vores skælvende kadavere ikke desto mindre et bundt dyngvåde pengesedler op ad badeshortsene og overlod dem til den unge starut. Med stål i blikket og sin udstrakte hånd insisterede han på, at en aftale var en aftale. Oh well, vi var i sandhed forargede – tre mistroiske misantroper – da vi snart efter klamrede os til en flaske whisky i den bitte hotelbar og skuede ud over det atter tyste hav.

Gad vide, hvorfor jeg går så galt i byen, når jeg besøger fjerne byer. Mon det skyldes et latent dansk herrefolkskompleks? Noget der begyndte at ulme, da vi snoldede St. Croix & Co. væk til amerikanerne i 1917? Trænger typer som mig til lige at markere, at vi fortsat har noget at skulle have sagt derude? At ’derude’ stadig tilhører os, forstås.

De returnerende fiskerbåde lavede krusninger på en azurblå horisont. Vi harcelerede. Det var mindst grænsepsykopatisk at kræve betaling for sightseeingen fra helvede. I virkeligheden var det nærmere os, der ikke fattede det med at trække grænser. For hvad skulle vores jævnaldrende fiskerbuddy egentlig have gjort, da vi eftermiddagen forinden fandt ham og spurgte, om han ville tage os med ud og snorkle? Skulle han afvise os, mens vi viftede vores mange moneter foran hans flade, fattige næse? Der var ikke rigtig råd til at takke nej.

Faktum er, at jeg ter mig indiskutabelt naivt, så snart jeg kommer væk hjemmefra. Og grimmest af alt er der verdener til den opførsel, jeg forventer af turister i Danmark. Selvom jeg med uanstændig konsekvens vader og cykler over for rødt, provokerer det mig eksempelvis enormt, hvis fladfodede familier med gluggerne begravet i vejkort og rejseguider gør tilnærmelsesvis det samme. Thi sådan opfører man sig bare ikke som gæst i et fremmed land – her retter man ind!

Rune Skyum-Nielsen er ansat på Nyhedsavisen

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 7

Klummen2.indd 66

10/08/07 10:48:22

9029_Fluor_210x275_DK

30/07/07

13:37

Page 1

Bekæmp karies på den milde måde.

;dZdk c[h[ dWhY_ii_ij_ia f[j_j`ekhdWb_ij_a e] b´]dW]j_] b_liij_b ^l[h i´dZW]$ Fh´l [d c d[Z \eh */ ah$ H_d] -& (' (& &&

1 : Et nyt organisk fluorsystem. Colgate Fluor Active indeholder aminfluorid: Et særligt organisk molekyle, der klinisk bevist, beskytter optimalt mod karies.

2 : Et sikkert, beskyttende skjold. Aminfluorid danner et beskyttende lag på tandemaljen og gør den mere modstandsdygtig over for syreangreb.

3 : Mild smag, mildt skum. Ikke tilsat skummemiddel: Colgate Fluor Active skummer naturligt og mildt.

Anti-karies formlen der anbefales af europæiske tandlæger. www.colgate.dk

12043_Annonce_Ud&Se.indd 1 forsideNY.indd 2

08/08/07 16:00:35

14/08/07 9:42:41

Malou aamund

’Jeg har ikke betænkeligheder, jeg har betingelser. Det får man mere ud af’

2 0 0

forsideNY.indd 1 udgse2.indd 2

14-08-2007 11:06:33

september 2007

14/08/07 12:37:49