UD & SE - Passagermagasin - August 2008 - DSB

8

dj djuna barnes

‘Jeg er træt af at være så bange. Det må være mit budskab.’

2 0 0

August 2008

8

Forside2.indd 1

04/08/08 12:58:37

Skoen, du kan mærke helt op i mundvigene Den helt specielle sål, som findes i MBT sko, får dig simpelthen til at gå bedre. For hvert skridt du tager, bliver musklerne i din mave, ben, bagdel og ryg strammet mere og mere op, og din krop husker, hvordan den egentlig er skabt til at blive brugt..

Du får mere energi, en smuk gang – og kommer helt naturligt til at smile, fordi det bare føles godt.

MBT skoens hæl er skabt sådan, at du nærmest ”ruller” dig ud i verden. Det er en helt anden følelse end almindelige, flade sko. Din krop arbejder med denne bevægelse, det retter dig op og giver dig en helt fantastisk følelse af at “gå i medvind”. Hele denne proces aktiverer muskler, der normalt bliver forsømt.

Det bringer dig i fysisk balance og gør underværker for dit humør.

Prøv selv! Giv slip på dine almindelige sko et par minutter, og prøv den begejstring, din krop mærker i et par MBT sko hos din lokale forhandler eller MBT Shop. Både prøven og det smil, du får med dig resten af dagen, er gratis.

Gå

efter s ilet m

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Indhold

04 10 18 24 34 36 38 42 44 46 48 50

Au g u s t 2 0 0 8

Om DSB Om lidt danser de Ud & Se har været til Junior Dance Festival i Blackpool Kroppens reservedele Livets byggesten. Forskning i stamceller kan revolutionere den måde, vi behandler sygdom på Djuna ud i natten Interview med dj Djuna Barnes Rumcenter I teknikserien er vi nået til opsendelse af rumfærger Profil Mød en mand, der kan smage det meste bedre end de fleste

24

Moderne hjemstavnsnoveller Denne gang novellen ’Fjellerad’ af Katrine Buchhave Andersen Skriv til DSB Børnesider Vi er ude at svømme. Det gælder om at holde sig oven vande Krydsord & sudoku

Dronning af mikserpulten Dj på undergrundens top og samtidig en kvinde, der har fravalgt det pæne.

Mød meningsrebellen Djuna Barnes.

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Mette Moestrup om at rejse med Rose. Fra dengang til nu

dansedage i blackpool Slidsår, tyl, brede flipper og ventetid.

Fotograf Kristian Sæderup har været med i kulissen til en af verdens største dansefestivaler for børn og unge.

10 38

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Maren Urban Swart, art director Torsten Høgh Rasmussen.

Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted. com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 185.491 stk.

(Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 736.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Dj Djuna Barnes fotograferet af Casper Balslev et sted i det københavnske natteliv.

indhold.indd 3

Derhenne i fjellerad Katrine Buchhave Andersen tager os med ind i en verden, hvor hele familien drømmer om noget andet. Ny novelle.

11/07/08 9:50:11

om DSB Malmøfestivalen I parken omkring Malmøs gamle voldanlæg løber Malmøfestivalen ad stablen fra 15. august–22. august. Der er fri entré, og programmet omfatter musik, dans, film og teater.

Nogle af de kunstnere, der vil indtage scenen, er det svenske hiphopband Loopfoto c l e a r c h a n n e l

troop Rockers og Kaizers Orchestra fra Norge. Men også en del af Danmark vil være repræsenteret med den stemningsfyldte bazar Little Copenhagen, hvor gæsterne blandt andet kan møde kunstnere og designere fra

S-toget går til filmen

de fire københavnske bydele

Da Will Smith indledte sin skuespillerkarriere, havde han næppe forventet at blive eksponeret i kæmpeformat på et dansk

Nørrebro, Vesterbro, Øster-

S-tog. Men nu har Nordisk Film ligesom fagforbundet 3F, Københavns Lufthavn og ni andre organisationer og firmaer i løbet

bro og indre by.

af det seneste halve år købt reklameplads på ydersiden af toget, der normalt er iklædt sit traditionelle røde antræk. Ønsker

malmofestivalen.se

dit firma eller din organisation også at pakke S-toget ind, kan I kontakte Clear Channel Danmark A/S.

Orange Søndag Overvejer du at tage en tur

gælder til rejser med tog,

på 70 10 64 64 og i stedet

der er lang tid til, at sneen

vingerne, selv at foretage

over sundet og opleve livet

Metro og bus og er i første

for at få en person i den

begynder at dale, og skitøjet

check-in. Derefter kan de

i Malmø og besøge byens

omgang en prøveordning.

anden ende af røret, guider

skal findes frem fra gem-

i ro og mag sætte sig ind i

en stemme dig igennem

merne, så er det ved at være

toget mod Kastrup med det

bestillingen. Du skal huske

tid til at planlægge turen til

nyprintede boardingkort i

kulturfestival, så kan du spare penge ved at benytte

Rejs for 15 kroner

dig af DSB Orange Søndag.

Dig, der har abonnements-

at have dit dankortnummer

alper og fjelde. 4. august

hånden. Hvis man har baga-

Prisen for en returbillet

kort med få zoner købt

i nærheden, da det og dit

klokken 10 lyder startskud-

ge med, skal den afleveres

mellem Øresundsregionens

gennem abonnements-

cpr-nummer skal bruges ved

det for reservering af vinter-

i de særlige bagagedrops,

Københavnsområde og

service, kan med et klip til

bestillingen. Denne service

rejser med DSB.

nær check-in-skrankerne i

Malmøområdet er 99 kroner

kun 15 kroner på det nye

gælder kun til kunder, der i

for voksne og 49 kroner

CityPas rejse i hele hoved-

forvejen er i abonnements-

Billet i lufthavnen

for børn. Tilbuddet gælder

stadsområdet om søndagen

servicedatabasen.

Ventetiden på kufferten kan

Orange præcisering

hver søndag til og med 30.

og efter klokken 18 alle

I juninummeret bragte vi her

november.

andre dage. Det betyder, at

Gratis cykel

lige så godt bruges fornuftigt. Derfor har DSB opstillet

på siden en note om DSB

du kan tage helt til Gilleleje,

Har du købt dit månedskort

en billetautomat i ankomst-

Orange Sviptur, men det

Roskilde, Hvalsø, Borup eller

gennem abonnements-

hallen i Kastrup Lufthavn,

fremgik ikke, at en Orange

Har du mange zoner på dit

til Lufthavnen med det nye

service, kan du i hele

så kunderne kan benytte

Sviptur billet kun gælder

abonnementskort og køber

CityPas. Tilbuddet gælder

august tage cyklen gratis

ventetiden til at købe en

inden for en af disse seks

det gennem abonnements-

til rejser med tog, Metro og

med i S-toget. Den eneste

togbillet til hjemrejsen.

landsdele: Sjælland herun-

service, kan du om sønda-

bus og er i første omgang en

begrænsning er, at du ikke

gen og efter klokken 18 alle

prøveordning.

må stå på eller af toget med

Hurtigt check-in

cyklen på Nørreport Station

Husk, at der er opsat to

Østjylland og Nordjylland.

i myldretiden.

automater på Københavns

Under ‘billetter og priser’

Hovedbanegård, der gør det

på dsb.dk kan du læse mere

muligt for passagerer, som

om reglerne for DSB Orange

snart skal have luft under

Sviptur.

Invitér en ven med

andre dage med CityPar tage en ledsager med i de

Interaktiv stemme

zoner, som du har på dit

CityPas- eller CityPar-kort

abonnementskort, Et klip på

kan bestilles ved at ringe

Ferieforberedelse

CityPar koster 25 kroner og

ind til abonnementsservice

Selv om det virker, som om

lufthavnen.

der også Lolland og Falster, Fyn, Sydjylland, Midtjylland,

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

omdsb.indd 4

11/07/08 10:15:34

DSB Rejsetidsgaranti I DSB arbejder vi altid hårdt på at overholde køreplanen. Alligevel sker det en gang i mellem at vores tog bliver forsinkede og derfor har vi indført DSB Rejsetidsgaranti. DSB Rejsetidsgaranti giver dig mulighed for at få kompensation, hvis vi ikke kan køre, som vi lover.

DSB Basis Rejsetidsgaranti Hvis du rejser med billet og klippekort, årskort eller pensionistkort i fjern- og regionaltog er du omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti. Her kan du ansøge om kompensation, hvis du er forsinket 30 minutter eller mere. Find ansøgningsskema i brochuren om DSB Basis Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti.

DSB Pendler Rejsetidsgaranti Hvis du rejser med togkort (min. 30 dage) i fjern- og regionaltog og S-tog er du omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti.

Her beregnes kompensationen ud fra den gennemsnitlige rettidighed/pålidelighed. DSB Pendler Rejsetidsgaranti gælder dog ikke, hvis du alene pendler med S-tog i zone 1 og 2 i hovedstadsområdet, eller hvis du udelukkende rejser med Arriva.

For at få kompensation skal du tilmelde dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Det gør du ved at udfylde tilmeldingsskemaet i brochuren DSB Pendler Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti. Øresund Rejsetidsgaranti Hvis du rejser over Øresund med Øresundskort er du omfattet af Øresund Rejsetidsgaranti. Her kan du ansøge om kompensation, hvis du er forsinket 25 minutter eller mere. Find ansøgningsskema i brochuren om Øresund Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti.

Hvornår gælder DSB Rejsetidsgaranti?

DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner. Der vil dog være situationer, hvor DSB’s tog på en given strækning kan have væsentligt længere rejsetider i en periode. Det kan f.eks. skyldes langsom kørsel på grund af et planlagt sporarbejde. I tilfælde af længere rejsetider udmeldt på dsb.dk, Tekst -TV eller Rejseplanen senest 24 timer før din planlagte afrejse gælder DSB Rejsetidsgaranti efter de nye rejsetider.

Du kan få flere informationer på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller 70 13 14 15.

RTG_alle_rejsende_ud_se_juli_08.indd 1 Annoncesider.indd 5

11-06-2008 10:32:57 11/06/08 12:42:06

M yr da l

Stockholm

Oslo

ol

Stavanger

g or

NorrkĂśping

Ăśt eb

Fr

ed

er

ik

st ad

G

G

LinkĂśping

V ar

be

rg

NässjÜ

!

&5 % ,

Kristiansand

Frederikshavn

Helsingør København

% ! # !

3

$

Kä La

7 vl nd ! in sk

ge ro na

' "

äs H

/

Alvesta

al

m Ăś

up tr K

M

as

m

" "

ol eh

sl

(

nd Lu

" 8 3 " " ( !

)

Oldenburg

LĂźbeck "

0!:

2 :

(

- #

5" !

! .(

7" ! * +

( "

. ! " " / ." "

4! ! .

3 !!

London

!

7

!

5 : 8

7

! 8

.

%

!

?#

" "9

5( : "

>

. ! !

"

@ "

2

" "

(

!"!! !

"7 !

"

: !

3 # !

"

" -

5% 1 0 "

:

6(

>#

"

:

! "

(

"9 "

2

2

:

5 " !

8 :

"

6

: :

:

/- 0-/ ! !

<

; " ! !

<

;# !

! , )

!!

3

TAG TOGET TIL

HAMBURG Tirsdag - torsdag fra kr. 199 Fredag - mandag fra kr. 249 Pris pr. person inkl. pladsbillet. Specielle regler/begrÌnset plads Køb billet pü 70 13 14 15 Større stationer eller DSB Rejsebureau Se flere gode tilbud pü dsb.dk/rejsebureau

Europa_kort_Annon.indd 6

02/07/08 11:01:13

l i t r a l K s u h r Å ? e g u t Fes DSB WildCard gi´r rabatten !

DSB WildCard præsenterer Uofficiel åbning - for gud og hvermand

Steffen Brandt har inviteret en række spændende musikere og lyrikere indenfor til koncert.

Din WildCard-pris (kat. A) 300 kr. (normalpris 350 kr.)

Din WildCard-pris (kat. B) 200 kr. (normalpris 275 kr.)

Gob Squad, Room Service

(Help Me Make It through the Night) Der lægges op til en sjov og hyggelig aften fyldt med spontane indfald, når fire performere flytter ind på Hotel Radisson SAS. Din WildCard-pris 70 kr. (normalpris 100 kr.)

2011

2011 er en ny koncertrække, der præsenterer store internationale musiktalenter på vej frem.

Din WildCard-pris 100 kr. (normalpris 140 kr.)

Sange i bevægelse DSB WildCard inviterer til Århus Festuge, og traditionen tro kan vi garantere en uge med fest og farver )

– og hvem ved, måske også en lille smule kærlighed?

Festen begynder fredag d. 29. august, og med dit DSB WildCard i hånden lover vi, at Århus tager ekstra godt imod dig.

Få rabat med dit DSB WildCard Med dit DSB WildCard bliver der råd til lidt mere sjov i det århusianske – vi har udvalgt fire arrangementer, som vi tilbyder dig til en helt særlig pris.

Køb dit DSB WildCard på dsb.dk /wildcard

Oplev en række spændende koncerter, hvor musikartister på tværs af genrer mødes på Studenterhuset.

Din WildCard-pris 80 kr. (normalpris 100 kr.)

Dag med Kurt Wagner Din WildCard-pris 120 kr. (normalpris 140 kr.)

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.

Køb dine billetter direkte på dsb.dk/wildcard og vær klar til en uge med sommer, sol og fest!!

? IJ<EJ $ \e Xe[\ic\[\j f

;\e Z_Xid\i\e[\ ^Xdc\ bµYjkX[ m\[ ?fij\ej =afi[ \i `^\ee\d [\ j\e\jk\ ik`\i mfbj\k k`c Xk m´i\ \e df[\ie\ blckliYp# [\i i\k ile[k Yp[\i g jkfi\ bfeZ\ikeXme\# dlj`ZXcj# <lifgXj jkµijk\ D`[[\cXc[\i =\jk`mXc f^ d\^\k d\i\%

j\cm _fm\[g\ijfe\e ` \e e´im´i\e[\ ]fik´cc`e^% ;l \i e\kfg bfdd\k _a\d k`c ?fij\ej ]fi Xk [\ckX^\ ` [`e jµjk\ij Y\^iXm\cj\% G m\a k`c b`ib\e ] i [l \e dpjk`jb k\c\]fefgi`e^e`e^ ]iX \e bm`e[\# jfd g jk i _le \i 8eeX :_i`j$ k`eX 9\i`e^# M`klj 9\i`e^j X][µ[\ _lj$ kil% Dµ[\k Yc`m\i jkXikjbl[[\k k`c \e ?fij\ej _Xi jXkj\k g fgc\m\cj\i f^ gjpbfcf^`jb jbXkk\aX^k# _mfi [l d\[ X] [\ d\i\ jg\Z`\cc\ Ôe[\i [l >8D8 Æ dfY`c f^ _µi\k\c\]fe\i Yc`m\i ^l`[\k G jgfi\k X] lb\e[k cXe[ ?\i Yc`m\i [l ^\ee\d Yp\ej ^X[\i f^ ] i \k `ek\i\j$

jXek `e[Yc`b ` ?fij\ej¡ _`jkfi`\% ;\i \i `bb\ kXc\ fd \e kiX[`k`fe\c YpmXe[i`e^# d\e \e kli [\i jbXc fgc\m\j Kli\e bXe d\[ ]fi[\c bfdY`e\i\j d\[ \e _p^^\c`^ jkiµ^kli \cc\i \k Y\jµ^ g dlj\\ie\% 9\jµ^ ]%\bj% [\k ^Xdc\ jkXkj]´e^j\c# jfd jkX[`^ kife\i g YXbb\e fm\i Yp\e% ;\ j`[jk\ ]Xe^\i Õpkk\[\ l[ ` \]k\i i\k )''- f^ ` )''/ bXe [l bfdd\ `e[ YX^ dli\e\ f^

f e j f B [

;

FGC<M<CJ<I ?<C< wI<K1 @e[ljki`dlj\\k

wY\ek _\c\ i\k ile[k d\[ jb`]k\e[\ l[jk`cc`e^\i%

j fgc\m\cj\

i \i `e^#

d\[ jµ^ dc\ g e^\i ''/ f^

=´e^jc\k

wY\ek jfd [\k ]ficX[k\ ]´e^j\c ` )''/% Cµi[X^ d\[ ile[m`je`e^%

<lifg´`jb D`[[\cXc[\i =\jk`mXc

)0% Æ *'% Xl^ljk )''/ É9µie\c`m f^ k`[j]fi[i`mÉ \i i\kj k\dX e i ?fij\ej jbil\i k`[\e k`cYX^\ k`c d`[[\cXc[\i\e%

9cl\j ]\jk`mXc

),% Æ ).% j\gk\dY\i )''/ <e 9cl\j fgc\m\cj\ l[ fm\i [\k j´[$ mXec`^\%

?fij\ej Alc\Yp

;\Z\dY\i Alc\jk\de`e^# c\m\e[\ alc\bXc\e[\i# [l]k\e X] ´Yc\jb`m\i f^ bi\Xk`m\ alc\$ ^Xm\`[ \i%

?fcdYf\ ` ?fij\ej

(*%$(,% dXikj )''0 BcXjj`jb dlj`b]\jk`mXc d\[ bfebli$ i\eZ\i f^ jg´e[\e[\ bfeZ\ik\i%

Bi`d`d\jj\ 9`cc\[\k `ccljki\i\i dµ[\k d\[ 8eeX :_i`jk`eX 9\i`e^ $ \e YpmXe[i`e^ _mfi ]XekXj` f^ m`ib\c`^_\[ jd\ck\i jXdd\e%

)/% Æ )0% dXikj )''0 Jg´e[\e[\ _`jkfi`\i f^ `e[jcX^ d\[ ef^c\ X] Efi[\ej Y\[jk\ bi`d`]fi]Xk$ k\i\%

fgc\m\ \k jkpbb\ X] ;XedXibj bi`d`$ ` Yp\ej f^ [Xejb\ie\j [X^c`^[X^ fg eXc_`jkfi`\% @ d`[kYp\e Ôe[\i [l ?fi$ `^\ee\d `e[ljki`Xc`j\i`e^\e% j\ej Blejkdlj\ld# [\i Yc%X% i [\i fm\i [\e Ôe\jk\ jXdc`e^ X] D`Z_X\c Bm`ld m´ib\i f^ @e[ljki`dlj\\k# LXej\k ijk`[\e m`c [l blee\ Ôe[\ `ejg`iXk`fe k`c fgc\m\cj\i g 1 [\i g \e c\m\e[\ d [\ ^`m\i `e[Yc`b

nnn%M@J@K?FIJ<EJ%[b f^ ¿

;<KJB<I@

%[b

Om lidt danser de

Junior Dance Festival, Blackpool, England, foråret 2008

Dansegulvet i det victorianske tower Ballroom i den engelske by Blackpool er badet i projektørlys. spredt ud over de bonede brædder står par på par tæt sammen. Musikken går i gang. De unge dansere sætter i bevægelse og glider i deres stiveste puds frem og tilbage over gulvet. I mørket, fra balkonerne og de opstillede stolerækker, ser publikum og konkurrenter til.

FOtO Og tEKst

KRIstIAN s ÆDERuP

De oplyste par danser alt, hvad de har lært. Her er flagrende pailletter, smidige hofterulninger og synkront fodarbejde. Det gælder om at få dommernes fulde opmærksomhed på få minutter. Imens gør de næste dansere sig klar, nogle står alene, andre venter sammen med deres forældre.

Derude i mørket, væk fra rampelyset, tilbringer festivaldeltagerne størstedelen af deres tid.

Blackpool Junior Dance Festival er Europas største af sin slags for de seks- til 16-årige.

Hvert år valfarter unge dansere fra hele verden sammen med deres forældre til den let slidte nordengelske badeby for at dyste i genrer som latin og standard. I 2008, mens ud & se fulgte med i kulissen, var 28 lande repræsenteret og i alt 500 unge par på gulvet.

Festivalen fejrede 50 års-jubilæum i fjor. ❧

Blackpool.indd 10

11/07/08 10:17:15

5 Blackpool.indd 11

11/07/08 10:17:25

12

Ud & Se A u g u s t 2 0 0 8

Blackpool.indd 12

11/07/08 10:17:51

A u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se 13

Blackpool.indd 13

11/07/08 10:18:08

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Blackpool.indd 14

11/07/08 10:18:27

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Blackpool.indd 15

11/07/08 10:18:34

16

Ud & Se A u g u s t 2 0 0 8

Blackpool.indd 16

11/07/08 10:18:46

A u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se 17

Blackpool.indd 17

11/07/08 10:18:51

t e k s t B I R G I TTE VA N G E i l l u s t ra t i o n p e t e r h e r m ann

Kroppens reservedele Menneskets stamceller har potentiale til at forandre vores verdensbillede. Internationalt arbejder forskere pĂĽ at skabe en fremtid, hvor dyrkede stamceller kan anvendes til helbredelse af livstruende og invaliderende sygdomme. Men forskningen giver ogsĂĽ anledning til intense diskussioner om de etiske grĂŚnser i moderne medicin

Stamceller.indd 18

11/07/08 10:20:43

Stamceller.indd 19

11/07/08 10:20:46

L

IGE SÅ svimlende og fantastiske, perspektiverne i forskning i stamceller er, lige så jordbunden og konkret er den verden, som stamcelleforskere arbejder i. Ved lysegrå laboratorieborde står hvidkitlede medarbejdere bøjet over pipetter, dyrkningsflasker og mikroskoper. De blander celler med vækstmedier. Lader dem formere sig i varmeskabe og undersøger, hvad der sker, når vækstbetingelserne ændres. Dyrkningen af det, de hvidkitlede arbejder med – stamcellerne – har så store perspektiver, at kun fantasien og menneskers fornuft sætter grænser. Stamceller har potentiale til at revolutionere fremtidens sygdomsbehandling. Helbrede de mange sygdomme, som skyldes, at celler dør. Som Alzheimers demens, hvor hjerneceller gradvis går til grunde. Eller slidgigt, der skader brusken i kroppens led.

Stamceller er umodne celler, som kan udvikle sig til andre celler og kopiere sig selv.

De findes i fostre og navlesnorsblod, de findes spredt i kroppen, også hos voksne, parate til at reparere skader i vævene, og de findes i det helt tidlige fosteranlæg. I den indre cellemasse ligger disse celler (de kaldes embryonale stamceller) parate til at udvikle sig til de 300 celletyper, som mennesker består af. Det er den proces, stamcelleforskerne forsøger at afkode: Hvad får en klynge tilsyneladende ens celler til at udvikle sig i forskellig retning?

Hvordan instrueres nogle celler til at blive hjerneceller, mens andre udvikler sig til muskelceller? Hvis disse spørgsmål besvares, og man i forlængelse deraf kan styre stamcellers udvikling og vækst i laboratoriet, får vi adgang til et enormt biologisk reservedelslager. Så kan dyrkede celler indsprøjtes i syge kroppe for at reparere skadet væv og erstatte syge celler med normale. Det kaldes regenerativ medicin eller cellebaseret behandling.

Knogle dyrkes fra fedt Lektor Trine Fink er en af dem, der forsker i stamceller. I laboratoriet på Afdeling for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet, arbejder hun med stamceller fra fedtvæv. Fedtet er et affaldsprodukt fra kosmetisk fedtsugning hos lokale plastikkirurger.

Først behandles fedtvævet med enzymer, som 20

løsner cellerne fra hinanden. Så slynges cellesuppen i en maskine, hvilket deler suppen, så den del, der indeholder stamceller, kan sorteres fra. Cellerne sås derefter i næringsholdig væske (serum fra føl og kalvefostre) med salte og vækstfaktorer. Skal cellerne udvikle sig til knogleceller, tilsættes C- og D-vitamin og efter fire ugers ophold i laboratoriet under passende betingelser, kan knogleceller høstes i dyrkningsflasken.

Målet med Trine Finks forskning er, at stamceller fra fedt kan reparere knogle og brusk hos patienter med knoglesygdomme, dårligt helende brud eller slidgigt.

– Tænk på en søstjerne, siger hun. Hvis du hugger en arm af en søstjerne, vokser den ud igen. Det er i princippet det, vi gerne vil kunne: Reparere kroppens skader med stamceller, så det ødelagte væv gendannes.

Kur mod diabetes I Gentofte har forskerne på Hagedorn-laboratoriet en klar mission: At finde kuren, der kan helbrede diabetes. Derfor arbejder de på at dyrke den insulinproducerende celle, som normalt lever i bugspytkirtlen: ß-cellen.

– Det er fascinerende at kunne reproducere udviklingsbiologien i en petriskål, siger Ole Dragsbæk Madsen, der er cellebiolog og leder af laboratoriet.

– At efterligne naturen og få celler til at

vokse i laboratoriet er en kæmpeudfordring.

Men de små skridt, vi tager, viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, siger han. Og vurderer, at der nok går 10 år, før laboratoriet har et bud på cellebaseret terapi for diabetes.

Hagedorn-laboratoriet er en del af Novo Nordisk A/S, som producerer insulin. Laboratoriets forskere har i 10 år modtaget støtte fra det amerikanske forskningsråd – et kvalitetsstempel i forskningsverdenen.

– Vi arbejder sammen med nogle kanoninspirerende centre i blandt andet Lund, Bruxelles og Vanderbilt. Det er givende. Vi

Dansk stamcelleforskning Danish Stem Cell Research Center (DASC) er et netværk for stamcelleforskere etableret med støtte fra forskningsrådene 2002-2007.

Stamcelleforskernes forskerskole (DASCDOC) omfatter nu 24 forskergrupper i København, Odense, Århus og Ålborg, og knap 40 yngre forskere fra industri, universiteter og hospitaler er i dag i gang med ph.d.-projekter. Læs mere om danske stamcelleprojekter og forskerskolen på dascdoc.dk.

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

Stamceller.indd 20

11/07/08 10:20:50

kan undgå at gentage andres fejl, og feltet bevæger sig hurtigere, end det ellers ville have gjort, fortæller Ole Dragsbæk Madsen.

Immunsystemet angriber I 2000 lykkedes det canadiske forskere at få transplanterede ß-celler fra organdonorer til at normalisere blodsukkeret hos en diabetespatient. Men en række forhindringer skal løses, før behandlingen bliver langtidsholdbar. Immunsystemet udgør én af de større hurdler. Som ved andre transplantationer må det menneskelige immunsystem undertryk-

For og imod Tilhængere af stamcelleforskning slår på, at kure mod en række livstruende og invaliderende sygdomme gemmer sig i forskningen.

Modstandere af stamcelleforskning ser etiske problemer. De finder brugen af stamceller fra fostre uforenelig med respekt for menneskeligt liv. Andre kritikere har forskningspolitiske overvejelser.

De mener kort sagt, at pengene bruges bedre på andre forskningsområder.

kes, for at fremmede ß-celler kan overleve i kroppen. Ellers vil immunsystemet opfatte de indsprøjtede celler som et fremmedelement, der skal bekæmpes, og systemet vil derfor gøre, hvad det kan, for at slå de nye celler ihjel. Men den behandling, der undertrykker immunsystemet, øger risikoen for infektioner og kræft – og forkorter ß-cellernes levetid. I dag er det sådan, at de transplanterede celler går til grunde efter fem år, og patienten har atter diabetes. Dertil kommer, at insulinkrævende diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, det vil sige en sygdom, som skyldes, at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler. Så selvom patientens egne ß-celler kunne dyrkes i laboratoriet, ville de stadig blive ødelagt af kroppens indre krig, hvis de blev sprøjtet ind i kroppen.

Ole Dragsbæk Madsen tror, at løsningen bliver transplantation af både ß-celler og knoglemarv fremstillet fra samme stamcellelinje, så patientens eget immunsystem erstattes af et mere venligsindet immunsystem – knoglemarven er en vital del af menneskets immunsystem.

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet.

Plattenslagerne er derude Sådan ser det ellers ud, når man kigger på nogle af de 430.000 hits, der dukker op 5 a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Stamceller.indd 21

21

11/07/08 10:20:53

Stamcellebehandling kan sammenlignes med bilen i 1910. på Google ved søgning på ‘stem Cell therapy’.

Det vrimler med klinikker, der lokker med stamcellebehandling for uhelbredelige lidelser som rygmarvsskade, dissemineret sklerose og parkinsons sygdom.

– De lover mere, end de kan holde, siger professor Jens Zimmer Rasmussen, Institut for Anatomi og Neurobiologi ved syddansk universitet i odense. han forsker i nervesystemets udvikling og sygdomme og leder den danske forskerskole for stamcelleforskning.

– Der er som regel ikke videnskabelig basis for den behandling, der tilbydes, siger han. men når behandlingsmulighederne er mangelfulde, er der et marked. og når der er et marked, er der også folk, der udnytter andre.

Det eneste sikre er, at man taber sine penge, siger Jens Zimmer Rasmussen, der jævnligt

liVetS BYggeSten • Embryonale stamceller opstår i det tidlige fosteranlæg. Disse celler har potentiale til at udvikle sig til alle de cirka 300 celletyper, et menneske består af • Føtale stamceller fra aborterede fostre og navlesnorsblod er mere specialiserede. De er inddelt i tre former: Mesenchymale stamceller kan udvikle sig til knogle, brusk, muskel, fedt og bindevæv. Bloddannende stamceller kan danne knoglemarv og blodets forskellige celler. Neurale stamceller kan udvikle sig til celler i hjerne og nervesystem.

• Voksenstamceller ligger spredt i vævene, parate til at erstatte beskadigede eller ødelagte celler.

De kan udvikle sig til de celletyper, de ligger iblandt (kaldet unipotente celler), men de kan måske også påvirkes, så de udvikler sig til andre celletyper.

22

kontaktes af pårørende til alvorligt syge mennesker, som overvejer at investere i stamcellebehandling til en slægtning. Det fraråder han.

I Jens Zimmer Rasmussens laboratorium dyrkes blandt andet hjernevæv fra rottefostre, som på en række punkter ligner menneskefostres. og på laboratoriet har man en plan: At udvikle nervecellelinjer, som kan dyrkes i laboratoriet og anvendes til testning af kemikalier eller forstadier til medicin. et eu-direktiv har anslået, at vi i dag anvender 30.000 kemikalier, uden at vide om de er giftige, da de alle er indført, inden testning blev et krav.

– tænk, hvis man kunne erstatte forsøgsdyr med laboratoriedyrkede hjerneceller, som kunne vise os, om et stof er giftigt for den menneskelige hjerne, siger han. han tester allerede mulig skadevirkning på hjerneceller. I et af laboratoriets såkaldte dyrkningsskabe vokser skiver af rottehjerne ved siden af en mobiltelefon. Formålet er at undersøge, om langvarig stråling fra mobiltelefoner påvirker hjernevæv under udvikling.

Til kamp mod knogleskørhed Få hundrede meter derfra arbejder professor moustapha kassem og hans forskerteam. Da loven om kunstig befrugtning i 2003 tillod dyrkning af embryonale stamceller, fik kassem den første danske tilladelse. Nogle cellelinjer er importeret fra udenlandske stamcellebanker, andre er dyrket fra overskydende befrugtede æg, doneret af par behandlet for barnløshed. moustapha kassem arbejder både på odense universitetshospitals medicinske afdeling og i stamcellelaboratoriet. Brobygning mellem laboratoriet og klinikken er én af hans mærkesager. hvordan kan stamcelleforskning gøres anvendelig for de patienter, han møder i hverdagen? et af forskningsområderne er osteoporose, som giver knogleskørhed med øget risiko for knoglebrud. her anvendes stamceller fra knoglemarv.

– Vi opdagede, at vi kan lære en hel masse, hvis vi opfatter osteoporose som en aldersbetinget sygdom, siger moustapha kassem. man troede, at der blev færre stamceller i knoglemarven med alderen. men vi opdagede ved at tælle systematisk, at det ikke er antallet, der ændrer sig, men stamcellernes funktion.

kassems team arbejder nu på at vise, at mus får osteoporose, hvis man undertrykker bestemte enzymer i knoglecellerne. og at musene kan helbredes igen ved tilførsel af knoglestamceller med høj enzymaktivitet. kort sagt: et væsentligt skridt mod en cellebaseret behandling af sygdommen osteoporose hos mennesker, hvis det lykkes.

Fagre nye verden mulighederne er utallige, men stamcelleforskere beskæftiger sig ikke med krystalkugler.

– Vi forskere søger efter sandheder, siger Jens Zimmer Rasmussen. han ser det som et demokratisk og politisk projekt at forholde sig til, hvordan forskernes viden skal anvendes i samfundet. moustapha kassem tilføjer, at stamcelleforskningen fortsat er i sin vorden.

– stamcellebehandling kan sammenlignes med bilen i 1910. Dengang var hestevognen et meget bedre transportmiddel. men automobilen havde langt større udviklingspotentiale. sådan er forholdet i dag mellem cellebaseret behandling og traditionel medicin.

Imens diskuterer politikere, forskere og befolkninger brugen af stamceller i forskning. er der tale om menneskeligt liv, når et befrugtet æg er få dage gammelt? Det mener den katolske kirke, som forbyder forskning på stamceller fra fosteranlæg. og især debatten i usA viser, at der er tale om et kontroversielt emne. staten Californien har fx efter folkeafstemning om emnet afsat, hvad der svarer til 18 milliarder danske kroner over 10 år til stamcelleforskning. samtidig har præsident Bush flere gange nedlagt veto mod lovgivning, der muliggør brug af embryonale stamceller i forskning. under henvisning til, at menneskeligt liv begynder ved undfangelsen. Fortalerne mener til gengæld, at de mulige gevinster og hensynet til fremtidens patienter retfærdiggør brugen af fosterceller. men der er mange andre dilemmaer. hvem skal fx have adgang til den stamcellebehandling, som forskerne udvikler, i en verden med både offentlige og private hospitaler og enorme økonomiske interesser?

I skotland, england, Canada og singapore har man i dag nationale strategier for stamcelleforskning. Det har man ikke i Danmark. ❧

Ud & Se A u G u s t 2 0 0 8

Stamceller.indd 22

11/07/08 10:20:54

K^ hi©iiZg egd_Z`iZg! YZg h`VWZg bZgZ ign\]ZY

Ign\;dcYZc VgWZ_YZg [dg ©\Zi h^``Zg]ZY! hjcY]ZY d\ ig^khZa ^ 9VcbVg`# =Vg Yj Zi \dYi egd_Z`i! h ]Vg k^ b^YaZgcZ! YZg `Vc [ YZi ]ZaZ i^a Vi hk^c\Z# >\Zc ^ g hi©iiZg k^ hb d\ hidgZ [dgb a bZY ^ Vai '% b^aa^dcZg `gdcZg# 6aaZ `Vc Vch©\Z · W YZ h`daZg! ^chi^iji^dcZg! [dgZc^c\Zg d\ dg\Vc^hVi^dcZg bk# A¨h bZgZ e ign\[dcYZc#Y`! ]kdg Yj d\h ÄcYZg Vch©\c^c\hh`ZbVZi! hdb k^ h`Va ]VkZ gZijg hZcZhi &# hZeiZbWZg '%%-#

8deng^\]i @Vn 7d_ZhZc 9Zh^\c 6eH

Djunaen.indd 24

11/07/08 10:26:52

Den evigt efterspurgte dj Djuna Barnes troner som nattens dronning. Etableret undergrund, lesbisk ikon, feteret femme fatale og provokatør, der konsekvent har valgt det pæne liv fra. Men også et menneske, som kender omkostningerne. Og er kronisk bange for at miste

t e k s t r U N E SK Y U M – N I E L S E N Foto casper balslev

Djunaen.indd 25

11/07/08 10:26:55

aN MaN vÆre etableret og samtidig tilhøre undergrunden? om nogen kan, kan Maria gerhardt alias Djuna barnes eller simpelthen Mørkets Fyrstinde, som hun på et tidspunkt yndede at kalde sig. Igennem størstedelen af det så småt snerpende årti har den kvindelige dj med de højrøstede holdninger og den råbende påklædning været hvor som helst når som helst i det københavnske natteliv. en tornado med langt sort hår, flagrende gevandter, solbriller og hatten på skrå. så snart, det lugter en smule af ny trend, ny klub, ny musikgenre, optræder den kvindelige pladevenders kunstnernavn på plakaten. samtidig har Djuna barnes konsekvent gennem sit 30-årige liv valgt en anden vej end den gængse. Hun har gjort oprør mod det normale og det pæne. sat sig selv på spil overalt, i alt.

Djuna barnes er faktisk så allestedsnærværende i det pulserende natteliv, at en større dansk avis for nylig observerede hende til en fest, hvor hun end ikke havde sat sine udtrådte gummisko. Formentlig fordi hun jo burde have været der, hvis den da var noget værd. alligevel flyver der sjældent en dag, uden frygten melder sig i hendes bekymrede hoved. en frygt for, at interessen fordufter som dug i solopgangen. at hun en skønne nat ikke længere farter fra reception til fest til spillested for at holde kog i dansegulvene.

– Jeg tror endnu ikke, jeg har mærket en dalende interesse. Men jeg tænker det hele tiden … at næste måned, dér ringer de nok ikke, fortæller hun fra sofaen i sin snævre lejlighed, som gemmer sig i et stykke ingenmandsland mellem de københavnske bydele vesterbro og Frederiksberg.

26

på dørtelefonen står der Maria gerhardt, hendes borgerlige navn. væggene bugner af billedramme på billedramme med slogans, figurer, skønne kvinder i obskøne positurer og en original Michael kvium, sågar. på toilettet en bunke med vasketøj og et eksotisk udvalg af hovedbeklædninger. reolerne bobler med vinylplader, musikbøger, litterære klassikere og enkelte bestsellere. på sofabordet hviler mobilen sig – den mobil som Djuna barnes igennem nogle uger har brugt til at taste sms-tanker fra sin vindskæve døgnrytme til Ud & ses redaktion. og midt i stuen det allervigtigste. en mikserpult med pladespillere, harddisk og laptop agerer det lille hjems husalter. Det er her, hun holder sig i form, tester sprøde lyde og sammensætter endnu en nats repertoire fra tusindvis af vinyler, cd’er og mp3-filer.

SMS 26/05/2008 19.31 Det regner, hvilket er fint, når det er mandag. Jeg er altid aggressiv om mandagen.

Hver gaNg vi senere på eftermiddagen tager hul på et alvorligt emne, tager Djuna barnes hul på en ny cigaret. trækker vejret dybt i de dunkle lunger og indleder sætningerne stønnende. Dj’en ville også ryge nu, hvis hun kunne, men hun er lige stået op og har endnu ikke hentet smøger, selvom det er mandag, og klokken er over 12. I stedet løser hun det akutte behov ved at skrabe tobak sammen fra et par halve skodder. thi ryges skal der, når talen nu er faldet på det Djuna barnske sortsyn. Det har altid været der, og det er ikke sådan at ryste af. Hun er med egne ord en elendighedsteoretiker.

– Jeg har det med at forvente det værste, for så kan jeg ikke blive skuffet. at de nok ikke ringer i næste måned, eller at klimaet snart kollapser. at denne forelskelse næppe holder.

For mig har det altid været vigtigt ikke at være for glad. er du først rigtig glad, er du også rigtig angst for at miste, mumler hun uden at søge øjenkontakt. så hæver den formummede skikkelse hagen, og to kugler grøn iris lyner inden for den, formentlig, nysatte eyeliner. Djuna barnes fortæller om den verbale endefuld, som en af

Ud & Se a U g U s t 2 0 0 8

Djunaen.indd 26

11/07/08 10:27:16

Djuna Barnes (til venstre) og canadiske Peaches (i guld til højre) rockede Nørrebrospillestedet Rust i juni.

veninderne uddelte for nylig. Det var blevet for meget med sortseeriet, lød beskeden. Dj’en griner og gengiver venindens opsang: – ’Nu må det snart være slut med din selvmedlidenhed’, sagde hun. ’Alle ved, at du har væltet dig i sex, stoffer og rock’n’roll de seneste fem år, og jeg gider kraftedeme ikke høre mere brok’.

Djuna Barnes ved godt, at veninden har en pointe. Men også, at det er forbandet svært at give slip på den trodsfølelse, der har ageret drivkraft i hendes foreløbige karriere som

succesfuld alfahun i en mandsdomineret, sundhedsskadelig og udmagrende branche.

– Når jeg læser det her interview, skal frygten være endeligt begravet. Jeg er træt af at være så bange. Det må være mit budskab til dig, trumfer hun og maser cigaretten mod askebægret.

Da Djuna Barnes sådan for alvor fik sig et navn i nattelivet, nagede tvivlen også. Det var i 2002, og hun fornemmede, at spillestedernes bookere ikke altid foretrak hende, fordi hun var fiks på fingrene og havde flair

for, hvad der kunne tænde op under de sveddryppende masser. Havde flow. Ofte ringede de, fordi det var blevet smart at smække en kvindelig dj øverst på menukortet: – Efterhånden kommer der en del unge pigedj’s og spørger, hvordan de bedst tackler deres usikkerhed. Mit råd er, at de skal tro på hver eneste sang, de vælger. Ellers er det for hårdt.

Men jeg mærker da stadig den samme følelse i maven. Af og til.

Nu om dage hyrer bookere og spillestedsejere Djuna Barnes, fordi de ved, at hun 5 a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Djunaen.indd 27

27

11/07/08 10:27:32

trækker et fast følge af musikelskere med sig.

Fordi hun varierer – fra den hippeste newyorkerdisco over råt produceret indierock til new romantic-klassikere – og fordi numrene fletter sig ind i hinanden med energifyldte klimakser af intensitet og efterfølgende afspænding, inden næste rush sætter ind som en tyv i natten.

Den slags underholdning kaperer de færreste pladevendere at levere torsdag til lørdag, weekend efter weekend. Kun veteranen Kjeld Tolstrup, der har tronet som dj-godfather i mere end 20 år, og Danmarks internationale technotrumf, Anders Trentemøller, er vel lige så eftertragtede herhjemme netop nu.

SMS 24/05/2008 22.52 Jeg ser Internationalt Melodi Grandprix med min far. Jeg er tømmermændsramt, overfølsom og underligt interesseret i alting.

Og jeg har lige aflyst et job, fordi jeg ikke gider forlade Vesterbro.

Maria Gerhardt var fra første færd vant til at okse rundt i begivenhedernes centrum. Da hun fyldte to, flyttede forældrene i kollektiv. Året var 1980, og den lille familie delte en gammel gård med et par andre par i landsbyen Dragør på Amager. Som eneste barn skortede det ikke på opmærksomhed. Hun krævede den også.

– Jeg kan svagt huske, at der var marker og høns. Og en særling uden tænder inde ved siden af. Så hvis alle de seks voksne var åndssvage, kunne jeg løbe hjemmefra og gemme mig hos ham.

Djuna Barnes husker også, at hendes far syede kjoler til sine piger.

– Det var jo i efterdønningerne fra de vilde 1970ere, så det var et kollektiv i den helt bløde udgave.

28

Flemming, som faderen hedder, er ikke hendes biologiske ophav, men det føles sådan.

Mor Pia mødte ham, da de begge studerede til pædagoger, og smaskforelskelsen var ifølge datteren øjeblikkelig. Flemming adopterede snart Maria.

– Tænk, at man kan finde sådan én, en rigtig far, på seminariet.

Forældrene blev skilt i de tidlige 1990ere.

Mens den seks år yngre søster kæmpede for at holde sammen på flokken, accepterede Maria nærmest per refleks, at kernefamilien flækkede.

– Jeg delte bare ikke den dér romantiske drøm, lyder ræsonnementet 18 år senere.

Efter et trangt mellemstop fik moderen og de to døtre en større lejlighed i Dragør. Plads var lige, hvad den weltschmerzramte pige behøvede. En værelsesdør at lukke til verden.

– Min mor snakker stadig om den periode. ’Jeg så ikke andet end den dør’, siger hun. Af og til turde hun banke på, hvis hun skulle i kontakt med mig, men ikke altid.

Den viltre Maria virkede så vred på det hele, at hun til sidst blev henvist til distriktspsykiatrien for at få gjort noget ved sin dybe teenagedepression.

– Det var noget offentligt pis og overhovedet ikke godt for mig. Men der skulle bare ske et eller andet. Jeg var lige begyndt i gymnasiet og følte mig så træt af det hele.

Når Maria forskansede sig på sit værelse, var hun alene med en pladesamling, der overvejende bestod af dyster, grænsende til det deprimerende, 1980er-rock a la Joy Division.

Mens det kneb med at knytte tætte venskaber, kom hun godt ud af det med musikken. Hun blev også ekstremt fascineret af bz-bevægelsen, der stjal overskrifter ved de Nørrebro-uroligheder, som fulgte i kølvandet på det danske ja til EU og Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. Oprøret og det kontrære kunne hun genkende i sig selv, men hun havde endnu

ingen kontakt til de autonome miljøer. I stedet designede hun egne tøjmærker med bz- og antinazisymboler og syede hættetrøjer.

Musikken og punkæstetikken bag værelsesdøren på Amager blev Marias link til et socialt liv på Christianshavns Gymnasium, hvor hun ellers følte sig alt andet end tryg. Igen og igen fandt hun sig fastfrosset i et hjørne med paraderne oppe: – Jeg forstod ikke noget. Jargonen, de sociale koder. Jeg var alvorligt sat af.

Hvad gjorde du så for at få venner?

– Jeg havde jo lagt mærke til de her to piger fra en af parallelklasserne. De var også provinspunkere. Fra Allerød og Farum. Helt ærligt, så gik jeg benhårdt efter at gøre indtryk på dem.

Fx noterede hun, at den ene med sprittusch havde skrevet Nick Cave på sin taske.

Efter skole tog Maria ind til byen og købte plader med den dystre australier for straks hjemvendt til sit værelse at terpe løs i hans bagkatalog.

Et par dage senere i gymnasiekantinen kunne den opmærksomme iagttager følge hende skråne over linoleumsgulvet og tage kontakt til pigen med Nick Cave-tasken og ryste lidt specialviden ud af den hjemmelavede hættetrøjes sorte ærmer: – Jeg fik det til at lyde, som om jeg havde lyttet til ham i 100 år, hvad jeg overhovedet ikke havde. Jeg var mere kikset end dem på alle tænkelige måder.

Ikke desto mindre lykkedes taktikken, og teenageren Maria var to veninder rigere. Mere end det. To lidelsesfæller rigere.

– Vi talte ikke om seksualitet som i andre pigegrupper, men om musik og litteratur og om had. Vi hadede enormt meget. Rakkede ned på de andre i skolen. Specielt alle københavnerungerne, hvilket er ret komisk at tænke på i dag. De var netop gode til at gå på Klaptræet (dengang en populær gymnasiecafé, red.) 5

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

Djunaen.indd 28

11/07/08 10:27:44

Efter en af de hårde uger og bydelsfesten Distortion puster Djuna ud til afterparty på Islands Brygge.

Bilen kan ikke køre.

a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Djunaen.indd 29

29

11/07/08 10:27:59

På stamstedet Jolene i Den Hvide Kødby.

30

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

Djunaen.indd 30

11/07/08 10:28:21

Forfatteren Djuna Bjarnes Dj Djuna Barnes har taget sit kunstnernavn efter den amerikanske forfatter Djuna Barnes (født 1892). Hendes bog ‘Nightwood’ fra 1936 berømmes for at være en af de første tekster, der utvetydigt beskæftiger sig med tilværelsen som lesbisk. Djuna Barnes regnes som en vigtig figur i udviklingen af modernismen i engelsksproget litteratur. Hun var desuden en fremtrædende og flamboyant karakter i bohememiljøet i New York City i 1910erne og i det tilsvarende miljø i 1920ernes Paris, som det blev levet i kredsen omkring forfatteren Gertrude Stein. Djuna Barnes tilbragte de sidste 42 år af sit liv i New York City, hvor hun døde i 1982.

Dj’en Djuna Bjarnes Marie Gerhardt, født 1978 og bosat i København. Dj, optræder under navnet Djuna Barnes. Er en af de mest respekterede dj’s herhjemme og bevæger sig med egne formuleringer i et genrespektrum, der rummer ’alt med attitude’. Fra moderne alternativ popmusik til punkdisko, indie, gaytronica og melankolsk techno. Alt, der ’ikke er for sentimentalt eller ironisk’. Dj Djuna Barnes har spillet på en stribe markante klubber hjemme og ude og har optrådt med navne som Hot Chip, Junior Sanchez, Trentemøller, Boy George, Grace Jones, Felix Da Housecat og Peaches.

og havde en naturlighed, som jeg fandt pisseirriterende. Vi syntes jo, vi skulle opfinde alt og hang samtidig fast i en håbløs 1980er-æstetik. De var dårligt nok politiske eller vrede. De var nærmest bare … glade.

SMS 30/05/2008 12.30 Jeg tror, jeg er lidt forelsket, så jeg er underligt ensporet og stupid.

SMS 30/05/2008 12.31 ’The sex has made me stupid’ – glimrende Robots In Disguisesang.

Maria endte med at nå helskindet gennem gymnasiet. Lidt for helskindet, i virkeligheden, og i hvert fald alt for uberørt.

– Jeg fik min studenterhue i flot og ukysset stil, hvisker hun.

Fuldstændig ukysset?

– Fuldstændig. Og det var slet ikke ydmygende, tro endelig ikke det!

På det tidspunkt havde hun for længst indset, at det var piger, der skulle kysses på. De første tegn viste sig vel sagtens, da en fireårig Maria i børnehaven klippede rottehalerne væk og insisterede på at blive kaldt Jakob.

Du var den fødte tomboy?

– Det kommer man dårligt udenom. Mange ting kan man sige om mig, men kvinde har jeg sgu aldrig været så god til at være. Der findes selvfølgelig mange velfungerende heteroseksuelle kvinder, som puttede Lego-klodser i underbukserne og ville være i opposition, fordi det var et udtryk for frihedstrang. Så drengerollen hænger ikke nødvendigvis sammen med seksualitet, men for mig gjorde den.

En rum tid skulle gå, inden ydmygelserne stoppede, og Maria realiserede sig som skørtejæger. Efter gymnasiet absorberede det autonome miljø hende med største naturlighed, og hun flyttede direkte ind i bz-kollektivet på Baldersgade på Nørrebro. Her blev hun aktivist og arbejdede i en feministisk gruppering.

Som den eneste udsprungne lesbiske og den eneste uden seksuelle erfaringer. Den dag i dag er det hendes største fortrydelse, at hun var så lang tid om at komme til fadet.

Hvordan tacklede du det?

– Jeg er et meget stolt menneske, og det er nok noget, der sætter sig spor, når man er en late bloomer. Den manglende nærhed gør, at man har nogle mærkelige forestillinger om, hvordan det hele skal være. Det første knald, den første forelskelse. Man er meget mere på vagt over, hvad folk tænker om én, tror jeg.

I Baldersgade var Maria med til at skjule udviste flygtninge, og så skrev hun for bladet Propaganda. Hun var blevet del af et bekymret og seriøst arbejdende kollektiv.

– Jeg levede på den her ekstreme fascinati-

on, som altid har fulgt mig og været mit drive.

Jeg er konsekvent, indtil jeg mættes og helt vender mig en anden vej. Derfor havde jeg heller ingen problemer med at leve som fuldtidsaktivist, og jeg betragter sådan set fortsat mig selv som et politisk menneske.

I slutningen af 1990erne fik Maria nok af solidaritetsarbejdet. Det dér med at alt partout var ’synd for nogen’. I stedet indlemmedes hun i et lesbisk-seperatistisk miljø, som hun omtaler det. Hun fik sågar sin første kæreste.

Partneren var 10 år ældre.

De erfarne damebekendtskaber skulle der komme mange af. Maria mødte dem blandt andet til komsammener, hvor hun i det små puslede med dj-rollen.

Samtidig raserede den energifyldte og anarkistiske ravemusik på diskoteker som X-Ray og Mantra i festcentralen Boltens Gård. De blev dermed nogle af de første lettilgængelige steder, hvor danskere dansede igennem på ulovlige euforiserende stoffer som ecstasy og speed. Maria kom ikke i miljøet og gjorde sig i stedet sine spæde erfaringer med en vilkårlig torsdagstjans på homoklubben Pan. I 2001 forlod hun kollektivet i Baldersgade og skrev sig ind på Københavns Universitet, hvor hun noget tilfældigt endte med at læse dansk. Studiet fængede sjældent, mens hendes selvdisciplin usvigeligt sikkert svigtede forelæsningerne i morgentimerne.

Måske havde litteraturvidenskab været et 5 bedre bud, for Maria Gerhardt valgte i a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Djunaen.indd 31

31

11/07/08 10:28:24

2002 at satse på dj-gerningen. Hun opkaldte sig fluks efter yndlingsforfatteren, den lesbiske Djuna Barnes.

– Mange af drengene lånte navn fra en drink eller seriemorder, og så satsede jeg på Djuna, selvom jeg frygtede, at det var for blasfemisk og intellektuelt. Det passer bare så skidegodt på mig. Hun blandede pop og avantgarde og var sådan en nattens dronning med tyngde og eufori. Tilmed var hun sur som ind i helvede og havde forhold til den ene besværlige, alkoholiserede kvinde efter den anden.

SMS 11/06/2008 12.32 Jeg bliver hele tiden kaldt allestedsnærværende, og jeg hader det lidt og får lyst til flere gemmesteder. Du kan undslippe alt undtagen din moders kærlighed.

Så det har jeg tænkt mig.

NÅR MAN SIDDER over for Maria Gerhardt en mandag eftermiddag i juni, kan hun være svær at genkende fra de heftige nætter, hvor tornadoen Djuna Barnes slippes løs. Forbi baren, bag baren, under baren, udenfor og ryge, toilettet tur/retur, stoppe på halvvejen og hilse på alle, der kender hende. Den stive kuling har lagt sig, og tilbage sidder en mut, indadvendt og vist egentlig også genert pige, som diverterer med te.

Sådan er det at være eftertragtet dj, forklarer hun. Arbejde og fest fusionerer. Der bliver gået til den torsdag aften til søndag morgen, og i de efterfølgende hverdage restituerer Djuna Barnes oven på for lidt søvn, en hel del alkohol og i perioder også de tabuiserede stoffer, som florerer derude, men ingen rigtig taler om, når natten lysner, og weekenden igen giver slip.

Djuna Barnes gjorde sig sine grundigste erfaringer, da hun blev et omdrejningspunkt i nattelivet i sommeren 2003 og fik en række nye bekendtskaber med interesse for og erfaringer med den designede kemi. I dag husker hun meget lidt fra netop den periode, men konstaterer ’at der blev brændt noget af’.

– Stoffer er jo alle steder, og man kan ikke komme udenom, at de bliver brugt på den scene, jeg tilhører, mener hun, og tilføjer, at der indiskutabelt findes grupperinger i nattelivet, som ikke tøjler fristelserne spor heldigt.

– De folk, der flygter ind i stofferne og ikke 32

kan være sociale uden, har et problem. Som dj har jeg set de fortabte børns by. Lost kids, der sidder og sniffer til langt ud på mandagen.

Gennemfører du nogensinde en uge uden alkohol?

– Det har jeg da prøvet af og til. Men det er svært. Altså, så er du meget langt væk fra, hvor folk er.

Men det er vel også hårdt at skulle ud dér hver eneste torsdag, fredag og lørdag?

– Jo, men jeg har til gengæld hele ugen til at restituere mig og høre musik og skrive. Og så tager jeg væk et par gange om året og bliver fuldstændig afgiftet.

Selvom Djuna Barnes først slog sig på dj-gerningen i en relativt fremskreden alder – hun var 24 år – kan hendes krop og hoved næppe klare tre lønnede nætter hver uge mange år endnu. Det er en hård branche med fristelser og faldgruber en masse. Derfor forbereder hun sig på andre arbejdsbaser end den bag mikserpulten. Hun rådgiver førende danske

tøjdesignere om musikvalget til deres modeshows og tages med på råd, når det rigtige reklame-soundtrack skal findes. Desuden booker hun dj’s til baren Jolene, der residerer i Københavns kødby, ligesom hun det seneste år har gjort sig bemærket med jævnlige skriverier i Dagbladet Information og musikmagasinet Soundvenue. Klummerne, som hundredvis af unge også følger via Facebook-gruppen Djuna Says, handler om at være yngre end voksen i sindet. Og vægelsindet.

I foråret skinnede skilsmissen fra en mangeårig kæreste gennem linjerne. Det var nærmest, som om at dj’en på alle singlernes vegne skældte ud på de horder af etablerede par, der gjorde det ekstra masochistisk at trisse alene rundt om Søerne med hjertet tabt et sted i dyndet. Klummen hed ’Ulvetid’ og affødte en del harmdirrende mails, og det er umuligt sidste gang, at Djuna Barnes lægger sig ud med sine omgivelser. Slåskampe skyer alfahunnen aldrig:

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 8

Djunaen.indd 32

14/07/08 10:59:47

m b p t o i h d e a

h d m a li fa fo e

– Jeg har svært ved at holde min mening for mig selv. Hvis jeg hører nogen sige ’hende lebben derovre’, så synes jeg, det falder tilbage på mig. Onde ord om venstrefløjen falder også tilbage på mig. Og kritik af mit fag og festaber over 30 år. Jeg tager det hele ind, selvom det i princippet ikke har en skid med mig at gøre, hvæser Djuna Barnes og berører det paradoksale i, at hun – indignationen til trods – er en livsnyder, der lader sig lokke på alskens afveje. Også de mere uansvarlige af slagsen.

Hvordan hænger de modsætninger sammen?

– Ofte lader jeg mig friste til at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Det er en dobbelthed, der ligger til mig, og den hænger nok sammen med de mange forskellige voksne, jeg har haft at spejle mig i. Min mor er en enormt ansvarlig pædagog, der tog sig af alle. Min biologiske far, som jeg siden har mødt, var dj på Goa og forlod den ene familie efter den anden. Sådan er jeg altså også.

Djuna Barnes er til gengæld ikke folkelig.

Men hun troner stadig stædigt som yndling i den undergrund, der via tilfældighedernes spil fik hende foræret.

– Jeg har altid været meget bevidst om ikke at sælge min sjæl. At jeg ikke ville være ligesom Kjeld (vennen og mentoren, den 43-årige Kjeld Tolstrup, der blev kendt i den brede offentlighed, da kronprinseparret bad ham underholde til det store bryllup i 2004, red.).

Ikke fordi jeg siger, han har solgt sin sjæl, for Kjeld har altid haft et bedre popøre end mig og begår sig i mainstreamen. Jeg kan bare ikke stille op til hvad som helst. Det bliver nødt til at hænge sammen inde i mig. Jeg skal stå inde for arrangementet, jeg spiller til. Selvfølgelig må det være sådan.

Det er da ikke nogen selvfølge.

– På en måde er det. Hvis du som jeg har levet et rimelig konsekvent liv, hvor du har følt dig marginaliseret på alle mulige områder, så er det da klart, at du prøver at retfærdiggøre dine aktiviteter.

Hvad har du sagt nej til?

– Hmm. Til at medvirke i diverse reklamefilm, og så var der engang en pladeselskabsmand, som spurgte, om jeg havde lyst til at lave et projekt sammen med Aqua-Lene.

Hvad tænkte du så?

– Jeg tænkte: hvad fanden snakker manden om? Jeg kunne slet ikke forstå det. Hvad skulle det være, vi kunne lave sammen … Vi kunne måske være en sjov modsætning eller hvad? Jo, måske. Jeg er jo ikke særlig Eurowoman-agtig.

Det mener du alligevel ikke?

– Nej! De har heller aldrig ringet, hvis man ser bort fra dengang, de ville have mig til at fortælle om min favoritdrink.

Skuffende?

– Det ér skuffende. Men jeg er nok for sortklædt og speciel til at falde ind under kvindebladskategorien, underdriver Djuna Barnes og skræller så sarkasmen af.

– Og tak for det. Heldigvis. ❧ a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Djunaen.indd 33

33

11/07/08 10:29:16

TEK ST RUNE SKYUM-NIEL SEN I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG

Rumcenter I serien om fascinerende teknik og natur handler det denne gang om de rumcentre og raketter, som sender os helt ud i universet

PUSLESPIL Flere måneder før opsendelsen af en rumfærge stykkes den sammen med brændstofstank og opsendelsesraketter. Det sker i den gigantiske samlehal.

Efterfølgende køres raketten ud til affyringsrampen.

KONTROLTÅRNET

LANDINGSBANEN Når en rumfærge skal sikkert ned på jorden igen, tages der ingen chancer. Landingsbanen er 4,57 kilometer lang og 91 meter bred. Lysene, som markerer den, er så kraftige, at de selv i slemt uvejr kan ses på tilstrækkelig afstand.

S

elvom det efterhånden er 51 år siden, at Sovjetunionen gjorde hunden Laika til den første jordling i rummet, findes der i dag kun en lille håndfuld rumcentre i verden. Det mest aktive er den amerikanske rumfartsorganisation NASAs Kennedy-center, der ligger øde placeret på østkysten i delstaten Florida.

Herfra bliver NASAs tre aktive rumfærForårets og sommerens Ud & Se går på opdagelger, Atlantis, Endavour og Discovery, se i teknik og natur, der sendt af sted på missioner i rummet. Af fascinerer. Denne gang og til skal rumfærgerne, som alle nærrumcenteret. I næste nummer ser vi nærmere mer sig pensionen, indsamle fortrolige på nogle af de allerværoplysninger til det amerikanske militær. ste naturkatastrofer.

Andre gange er de udsendt i forsknin34

Når rumfærgen opsendes, sker det via et kontroltårn fem kilometer fra rampen. Så snart rumfærgen har passeret rampens top, overtager det legendariske hovedkontrolcenter i byen Houston al kontakt med rumfærgen.

gens hellige tjeneste, eller måske hjælper de nye satellitter i kredsløb omkring kloden. Sammen med Challenger, der forliste i 1986, har Atlantis, Endavour og Discovery fløjet flere end 120 missioner. Rumfærgerne sendes op i østlig retning for at udnytte Jordens naturlige rotation, hvilket forærer fartøjet og dets hjælperaketter en gratis hastighedsforøgelse på op mod 1.600 kilometer i timen.

Den sikreste base at opsende raketter og rumfærger fra er den franske ø Kourou, som ligger tæt ved ækvator og bliver brugt af European Space Agency, der blandt sine 17 medlemmer tæller Danmark. Den mest risikable er Palmachim i Israels Negev-ørken. Rutinerne på og omkring Kennedy-centret i Florida danner udgangspunkt for tegningerne af, hvad du kan finde på et rumcenter anno 2008. ❧

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 8

Planche3.indd 34

11/07/08 10:30:30

KANONFØDE Rumfærgen kan umuligt rumme de mængder brændstof, det kræver at skyde den i kredsløb. Derfor har den påhæftet en ekstra tank med flydende ilt og brint. Tanken falder fra og brænder op, når den er tom.

GENBRUGSRAKETTER Faststofraketterne, der sidder på hver deres side af brændstoftanken, hjælper rumfærgen op i fart. De plumper dernæst – iført faldskærme – ned i havet, hvor de fiskes op og genbruges.

RUMFÆRGEN

K I L D E R : W I K I P E D I A . O R G , DA N S K S E L S K A B FO R R U M FA RT S FO R S K N I N G ‘ S Å DA N V I R K E R D E T ’, FO R L AG E T S E S A M , 2 0 0 0

Færgerne Atlantis, Endavour og Discovery udgør NASAs bemandede rumflåde. De letter som raketter, men lander på maven som almindelige rutefly.

MOTORER De tre hovedmotorer på rumfærgen lever af ilt og brint. Motorerne bruges til at kanonere fartøjet ud af atmosfæren. Kredsløbsmotorerne lige ovenover bruges til at manøvrere fartøjet i rummet, ligesom de kan bremse farten ved nedstigning mod Jorden.

ADGANGSTÅRNET Astronauter og teknikere får adgang til rumfærgen via et 106 meter højt tårn, der kan fra- og tilkobles fartøjet inden opsendelsen. På adgangstårnet sidder også et rotérbart skjold, som rulles rundt om den skrøbelige rumfærge i uvejr.

VANDTÅRN

RAMPEN Affyringsrampen til rumfærgerne står midt i en flammegrav, der sluger den værste varme fra raketmotorerne. Temperaturstigningen ved take-off er så enorm, at alle, der opholder sig uden for den kulde- og varmeisolerede rumfærge, skal være på flere kilometers afstand.

Et separat vandtårn pumper millioner af liter koldt vand ud over rampen ved opsendelsen. Dermed mindskes varmeskaderne på rampen, men vigtigere endnu dæmper vandet de lydchokbølger, som ellers kan slå tilbage fra flammegraven og smadre rumfærgen.

A U G U S T 2 0 0 8 Ud & Se

Planche3.indd 35

35

11/07/08 10:30:37

profil

t e k s t m a r en u r b a n s wa r t fo t o c o l l a ge p. w esse l

Smag for smag I de seneste 17 år har professor i sensorisk videnskab Wender Bredie forsket i menneskers smagssans og mangel på samme på Institut for Fødevarevidenskab. Han betegner sin egen smag som nøgtern og dyrker varierede smagsoplevelser frem for livretter.

bedømmelse af et produkt, fordi jeg gennem min forskning har fået kendskab til en bred vifte af teksturer og smagsnuancer. Jeg har trænet min opmærksomhed og har dannet en smagshukommelse, fordi jeg har fået så mange indtryk. Men jeg er på ingen måde på højde med fx en uddannet vinsmager.

Går vi for lidt op i smag?

Er du en sublim smager?

Jeg ligger lidt over gennemsnit, når man skal lave en sensorisk

Mange mennesker er meget primitive, når de skal udtrykke, hvad de synes om en bestemt

madoplevelse. Enten er det godt, eller også er det dårligt, man snakker sjældent om nuancerne.

Jeg synes, at nuanceringen er vigtig, når man har interesse for mad. På den måde når man et dybere niveau. I Frankrig har man i de ældste klasser et fag, hvor eleverne lærer, hvordan man smager på vin. I deres kultur er smagsbedømmelse, og hvordan produkterne smager, så vigtig, at det ligefrem er en del af deres uddannelse.

Skal det, der smager bedst, også være dyrest?

Der er en generel opfattelse af, at man skal betale for at få den bedste smag. Men fx har vi lavet en sensorisk test (smagstest, red.) på æblejuice, hvor testpersonerne i en blindtest skulle bedømme, hvilket produkt de oplevede som mest harmonisk og havde mest æblesmag. Her var det ikke det produkt, man betaler mest for i butikken, der scorede højst.

Hvorfor så betale mere?

’You can’t fool your taste’ er det udgangspunkt, vi benytter i blindsmagningen, men når vi handler, så har produktets historie stor betydning.

Man køber den identitet, som produktet symboliserer, og det er man villig til at betale for, selvom det ikke nødvendigvis er det, der smager bedst.

Men er der ikke forskel på vores smag?

Jo, for vores gensammensætning har betydning for vores smagsløg i munden og for vores lugtesans, og derfor adskiller vi os fra hinanden i vores smagsoplevelse.

Der er nogle mennesker, der ikke kan lugte bestemte stoffer, og det samme gælder også for smagsløgene i munden. Omvendt er der nogle, der betegnes som su50

persmagere, fordi de genetisk er disponeret for at være bedre til at smage bitter, stærk og sød smag.

Er det derfor, at der er forskel på folks kræsenhed?

Det har måske en lille betydning for kræsenhed, og hvad man vælger, når man står ved hylden i supermarkedet, men det er ikke sådan, at forskellen er så stor, at nogen får den helt vilde wowoplevelse, mens andre oplever det som at stikke tungen ud ad vinduet. Men der er da nogle få mennesker, der har en signifikant anderledes smagsoplevelse end andre. Jeg kender en, der er meget sensitiv over for bitter smag, derfor drikker han aldrig øl.

Er der mad, du bare ikke kan få ned?

Generelt fravælger jeg ikke ting ud fra, hvad de er lavet af, men hvordan de er tilberedt, og hvordan konsistensen er. Som barn hadede jeg, når der kom skind på min varme kakao, så jeg prøvede altid at finde løsningen på, hvordan man kunne undgå det.

Jeg eksperimenterede fx med at putte aluminiumsfolie over koppen. For et stykke tid siden var jeg på en meget fin restaurant, hvor de serverede en ret med mælkeskind, der efter sigende er meget speciel i teksturen og svær at lave.

Først tænkte jeg, at det kunne jeg simpelthen ikke spise, selvom det er ’top of the pops’ her i Danmark.

Men jeg sad i et fint selskab, og så blev jeg jo nødt til det.

Hvad er det mærkeligste, du har smagt?

Når jeg er på kongres, så smager vi på de mest underlige ting. Jeg har engang fået en drink med bladguld i. Det, jeg synes, var det mest ukomfortable at smage på, var, da vi var i Norge og skulle smage hval, for jeg er opvokset med, at dem skal man beskytte.

Ud & Se m a j 2 0 0 8

profil.indd 50

11/07/08 10:33:42

i l l u s t r a t io n H va s s & H a n n ib a l

Fjellerad Katrine Buchhave Andersen om dagdrømmeri, Asser og familien i Fjellerad, Nordjylland

et var, efter min mor havde mistet det ene ben i en arbejdsulykke, at mine forældre blev enige om at flytte til Fjellerad, fordi der var et hus til salg med brede døre. Derudover var der en bager i Fjellerad, hvor man kunne købe rustne søm og slik til fem øre, ja, tænk engang, og at man kunne blive skrevet i brugsen og slået i skolen og sne inde om vinteren, sådan rigtigt. Ja, Fjellerad var en typisk landsby, præcis som jeg husker det, med typiske veje og

D

Moderne hjemstavnsnoveller

Harald Voetmann

Kasper Nørgaard Thomsen

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

Mikkel Thykier

Katrine Buchhave Andersen

Lene Asp Frederiksen

Majse Aymo-Boot

Marius Nørup-Nielsen

Julia Butschkow

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages

Anne-Louise Bosmans

Kristian Bang Foss

af originale værker af danske illustratorer

Jesper Wamsler

christina hagen nielsen

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud på en hjemstavnsnovelle anno 2008. Serien er redigeret af Anders

38

typiske huse med typiske mennesker indeni, som nu Poulsens fx. Søren og Dorthe Poulsen. Og deres søn, Asser, der altid lå i haven og kiggede op på skyerne, som små drenge gør det, når de ikke har lyst til at lave andet. Så gør de bare dét.

Inde i huset er hans mor måske ved at gøre klar til den helt store middag, ni bliver vi med Bentes nye, og den hvide dug og gule servietter, og husk nu gaflen til venstre, Asser, og glassene, og hans far, der kom

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

Novelle.indd 38

11/07/08 10:34:38

hjem fra arbejde og satte sig i sofaen med sin kaffe og fødderne op, og hold kæft, hvor der stinker af grøntsager og døde blomster, og husk nu gaflen til venstre, Asser, og slap nu af for helvede, Dorthe, og ingen fingre på glassene, kom nu, og op i bad, de kommer snart, hele dagen med høje lyde, som til sidst var blevet for meget for Asser. Asser kan nemlig bedst lide små lyde. Eller faktisk slet ingen. Hvis han selv kan bestemme, skal der altid være stille, som der næsten er derude i haven, når han ligger og laver sine historier. Så kan han bedre koncentrere sig og holde øje. Holde øje nu fx, lige nu er det vigtigt, fordi der er et fly på vej forbi. Sådan et fly, der laver en lang sky, som en hale nærmest. En skynål, der trækker sin snor efter sig og ind i og ud af de andre skyer, som en perlekæde, tænker Asser.

Han dagdrømmer. Altid ligger knægten ude i haven og dagdrømmer. Ligesom han selv gjorde det dengang, inde på sit værelse eller ude i den nyhøstede halm på stubmarken langt ude på landet, inden nabobonden overtog gården, bare sådan fra den ene dag til den anden, og længe før kone og barn og syv til femten. Hver gang han kunne slippe af sted med det, drømte han sig væk til ingenting, eller alting og byen med det fine kvarter og hende fra klassen fx, som inviterede til fødselsdag i den fine have med balloner og gøgl og en hest, der lignede den, de havde på marken derhjemme og så alligevel slet ikke.

Og en dag ville han have tjent penge nok til at gifte sig med hende og flytte ind i det fine hus i byen eller et endnu finere et med store biler og tjenestefolk, så han ikke skulle stå her en lørdag eftermiddag og rode efter ekstra stole i garagen, fordi Dorthe har inviteret familien på besøg. Han forstår det ikke, hvorfor det altid skal være så perfekt.

Hvorfor hun skal stå der hele natten og stege linsebøffer, bare fordi Bentes nye kæreste er vegetar. Så surfer hun pligtskyldigt internettet

tyndt efter opskrifter på bønnesalater og veganske kager, og det er ikke, fordi han nødvendigvis skal have kød i maden, det er mere måden, det sker på, at hun presser sig selv uden grund. Uden nogen som helst grund. Det eneste, det fører med sig, er, at hun bliver stresset, og han bliver i dårligt humør, fordi hun stresser, og så bliver hun sur, fordi han er i dårligt humør, lige i dag, når vi får huset fuld af gæster, hvorfor lige i dag, Søren? Og så kører den derfra, frem og tilbage, og garanteret at Bentes nye kæreste er fuldstændig ligeglad og sagtens kan spise uden om det, han ikke vil have, og Bente lægger med garanti ikke mærke til noget, og slet ikke til at hendes lillesøster har stået på hovedet det sidste døgn bare for at behage hende. Sådan var det også sidste gang. Da var det bagningen af Bentes yndlingsnøddebundskage og jagten på den trefarvede is til Torben og Isabels unger, som satte stemningen. Og i dag er det så en vegansk svoger. Allerhelst ville han tage hende og Asser under armen og ind i bilen og køre en tur til Rebild Bakker. Eller helt op til Skagen og spise friske fiskefrikadeller og nyde solen og stranden og overnatte på et tilfældigt hotel og spise jordbær til morgenmad. Det var de så gode til engang. Bare at gøre det, de havde lyst til. Lyst til strand: strand. Lyst til gæster: gæster. Lyst til ferie: ferie.

Lyst til sex: sex. Og nu brokker han sig igen, ville hans søster sige, for de gør selvfølgelig stadig lige præcis det, de har lyst til. Det bliver bare sværere og sværere at gennemskue sig selv med årene. Så tror man pludselig, der er en masse ting, man er nødt til at gøre. Men faktisk er det ikke andet end en dårlig undskyldning, man bruger, fordi man ikke tør tage ansvar for det, man frit vælger at gøre. Det er i hvert fald hans lille lommefilosofiske mening. Eller hans søsters, men han synes, hun har ret, så på en måde er det vel også hans. Der er ingen grund til brok.

5 Undtagen de dage, hvor Dorthe inviterer sin side af familien og a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Novelle.indd 39

39

11/07/08 10:34:42

Nabokonen begynder at udspionere heksen for at finde en anden grund. Hver dag kravler hun op i et højt træ, så hun kan holde øje med heksen, når hun arbejder i sin blomsterhave eller fodrer sine katte.

40

stresser helt op i det røde felt. De dage har han svært ved at indrømme, at han gør lige præcis det, han har allermest lyst til. Men stolene skal han nok bære ind.

Hvor lang tid kan det tage? Han har været ude i den garage i snart ti minutter nu. Sværere kan det vel ikke være at hente to stole. Dorthe står i køkkenet. Hun har lavet mad siden klokken syv i morges, men nu begynder det også at ligne noget med frisk kartoffelsalat og frikadeller og linsebøfferne til Bentes nye og kyllingelår til børnene og to forskellige salater og fire tærter og nybagt brød. Og gulerodskagen til dessert, som også ser ud til at lykkes. Tre minutter, så skal den ud, og lammekøllen skal ind. Tre minutter, så skal hun nok nå det. Hvis bare Søren ville komme med de stole. Det er nogle gange, som om han prøver at irritere hende med vilje. Som om han bevidst forsøger at modarbejde hende. Eller også er det simpelthen, fordi han aldrig har forstået, hvordan det fungerer. Eller burde fungere. At man burde deles om de pligter, der følger med, når man har en familie. Hun kunne da også nemt finde sytten andre ting, hun hellere ville lave i dag, men det er nu engang en tradition, de har haft i mange år, siden deres mor stadig levede, at de samles hver anden måned. Og lige dén tradition har hun altså lyst til at beholde. Det er vigtigt for hende, og helt uforståeligt, at Søren ikke kan sætte sig selv lidt til side de to gange om året, det drejer sig om, hvor det er dem, der inviterer. Altid er det hende, som står med det hele og må tage sig af det, hvis hun vil have det gjort. Altid. Hun går til møde i ejerforeningen. Og passer Asser, når han er syg. Og handler ind og gør rent og laver mad og luger haven for naboens ukrudt. For selvfølgelig vil hun have tingene gjort. Ikke fordi det nødvendigvis er det, hun har allermest lyst til, men fordi det er nødvendigt, at det bliver gjort. Ligesom det er nødvendigt, at kagen bliver taget ud af ovnen nu, hvis den ikke skal brænde på. Men det tænker Søren ikke over. Han spiser bare kagen, fordi han har lyst. Eller lader være, hvis han ikke har lyst, selvom hun har stået i køkkenet hele dagen og knoklet. Dorthe åbner ovnen og tager kagen ud og stiller den på bordet og lukker ovnen og åbner køleskabet og tager lammekøllen ud og fjerner stanniolen og finder en ske og øser lidt ekstra marinade fra fadet med kødet til hen over kødet og åbner ovnen og stiller fadet ind og lukker ovnen og slut.

Nogle gange har hun mest lyst til at forsvinde. Gå fra mand og barn og hus og hjem, som hendes far gjorde det. Men det gør man ikke og slet ikke, når man selv har prøvet at være en af dem, der stod tilbage. Så bider man tænderne sammen. For familiens skyld. Og forsøger at holde sammen, selvom man måske ikke har så meget til fælles. Med Torbens kone, Isabel fx. Hende har hun aldrig helt vænnet sig til. Isabel, som efter ti år stadig smider sit brugte toiletpapir i hygiejnespanden, fordi hun ikke har forstået, at det danske kloaksystem fungerer en del bedre end det mexicanske, hun voksede op med. Og som altid fortæller de samme historier om en eller anden stor revolution eller korrupt politiker eller syg onkel, der ikke har råd til at komme på hospitalet, og selvfølgelig lytter hun og nikker og smiler, når det passer sig, men det er nu allige-

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

Novelle.indd 40

11/07/08 10:34:42

foto p. w e s s e l

vel underligt, at Isabel ikke fanger den. At hun ikke har mere situationsfornemmelse, end hun har. For hvor rørende det end er alt sammen, så er det altså bare ikke inden for hendes største interesseområde. Det kan det jo umuligt være, når hun aldrig selv har set landet eller onklen eller oplevet revolutionen tæt på. Det er simpelthen for langt væk, og så bliver det en akavet situation for dem alle sammen, for så er der ikke nogen, som kan snakke med. Det er asocialt, synes hun. Hvor pokker bliver han af med de stole? Og hvor gik Asser hen? Han skal klæde om nu, hvis de skal nå det, tænker Dorthe og går ud for at kalde.

To gange kalder hun på Asser, men hun kan ikke se ham, for han har lagt sig længere væk, helt ned i hjørnet bag det store bed. Og hun kan heller ikke høre ham, for han svarer slet ikke. Så går hun ind igen.

Om lidt kommer hun ud og kalder én gang til, det ved Asser godt, og så skal han nok svare. Men ikke lige nu. Lige nu har han kun lyst til at blive liggende og drømme sig langt væk fra de nystrøgede bukser og familien med fætre og larmende lyde af tallerkner og glas og hans mor, som altid er sur, når de har gæster. Han vil lave en historie mere.

Om en heks. En sød heks, der bor på en lille gård langt ude på landet sammen med sine katte. Hun har en stor have fyldt med flotte blomster, som hun sælger, fordi hun bliver nødt til at tjene penge. Det er nemlig ikke hendes egen gård, hun bor på. Det er nabobonden, der ejer heksens gård, og hvis ikke hun betaler for at bo der, smider han hende ud, bare sådan fra den ene dag til den anden, har han sagt, fordi hans onde kone siger, at det skal han gøre. Nabobondens kone kan nemlig ikke lide heksen. Ikke fordi heksen er en heks, for det ved nabokonen ikke, men fordi heksens blomsterhave er noget forfærdeligt rod, fyldt med ukrudt, som breder sig over til hendes have. Det er asocialt, synes hun, og helt uforståeligt, at man ikke kan tage lidt hensyn til hinanden, når nu man bor så tæt. Det synes nabobonden også, men man kan ikke bare smide almindelige folk ud, fordi de har en rodet have, siger han. Man bliver nødt til at finde en anden grund.

Så nabokonen begynder at udspionere heksen for at finde en anden grund. Hver dag kravler hun op i et højt træ, så hun kan holde øje med heksen, når hun arbejder i sin blomsterhave eller fodrer sine katte. Og efter noget tid kravler nabokonen også op i det høje træ om natten.

Eller hun bliver faktisk bare siddende, og en sen aften får hun endelig øje på noget. Hun får øje på heksen, der flyver ud af sin have, som heksen gør det hver nat, fordi hun skal ind til byen for at trylle drømme frem hos dem, der sover. Men det ved nabokonen ikke. Hun ved kun, at hun har set heksen flyve ud af haven, og at det bestemt må være grund nok til at få hende smidt ud. Nu er onkel Torben og Isabel kommet. Asser kan høre, de snakker oppe ved huset, og at hans far kalder på ham. Så bliver han nødt til snart at gå derop. Men historien er slet ikke færdig endnu. Nabokonen skal først fortælle heksen, at hun bliver smidt ud. At hun ikke må bo på gården længere, fordi hun flyver om natten, og så er man ikke længere bare almindelige folk, som ikke kan smides ud, så er man en heks, og hekse er onde og kan ikke bo her, siger nabokonen. Men heksen er ligeglad. Hun griner bare og siger et trylleord, der tryller nabokonen om til en hane. Nu kan du også flyve, siger heksen, og så lukker hun døren, og igen kalder hans far, og nabokonen, som nu er en hane, går hjem til sin mand, der smider hende ud, fordi hun er en hane, og haner ikke må være inde i stuen.

Asser lukker øjnene. Hanen er rigtig ked af det nu. Og sur. Mest sur.

Den går tilbage til heksen. For at skælde den ud. Og heksen kan godt se, det er synd for hanen, så hun vil trylle den om til nabokonen igen, siger hun, men det forstår hanen ikke, og den er virkelig meget sur, så lige da heksen skal til at sige det trylleord, som kan trylle nabokonen tilbage, flyver hanen op og hakker heksens tunge af. Og så kan heksen ikke trylle mere. Og nabokonen må blive ved med at være en hane til sine dages ende. Slut.

Den endte dårligt, syntes Asser, som 30 år efter uden tvivl sidder i sin nye tv-stol og brokker sig over konen, der minder alt for meget om hans mor, som også stressede helt op i det røde felt, når familien kom på besøg, men som nu alligevel er den eneste ene og bedste makker, når det kommer til at kvæle al Blixen ud af den næste generation og føre familiens systemer videre, bare fordi man kan og ikke kan andet.

Og vi andre, som tror os fri, fordi vi har læst bøger nok til at skrive én selv, om vores hjemstavn fx og os selv og de andre og det fællesskab, vi hader og misunder og samles om at være imod. Jo tak. En cirkel er en cirkel, uanset hvem du sidder i rundkreds med. ❧

Katrine Buchhave Andersen (1981) debuterede med romanen ‘Eva

Hvass&Hannibal (begge 1981) er et

– et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx’ i 2007. En talende og

kunst- og designsamarbejde etab-

reflekterende bog, der på sin vis fremstår som en lang tankeproces,

leret i 2006 mellem Nan Na Hvass

der vender og drejer sine egne udsagn. Hvor stammer et givent udsagn

og Sofie Hannibal. De arbejder med

fra? Et givent tankemønster? Blandt andet diskuterer bogen familie,

tegning og grafisk kunst. I 2008 er

køn, medier og religion. Centralt står forholdet mellem indre og ydre

duoen fremhævet i magasinet Print

virkelighed, mellem tanker om verden og så verden selv. Buchhave

som værende blandt de 12 mest

Andersen er desuden redaktør af tidsskriftet Banana Split (aan).

aktuelle europæiske illustratorer.

a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se

Novelle.indd 41

41

11/07/08 10:34:44

skriv til DSB Mig-mig-mig-fænomenet Jeffrey Andersen direkte til afsenderen af DSB Kundeservice.

Vi kender det alle sammen. Man er på vej hjem fra skole eller arbejde,

Gør os opmærksom på

træt og udmattet, og en Nokia-rin-

det, hvis brevet ikke må

getone efterfulgt af en medrejsen-

offentliggøres. Alle

des højlydte mobilsamtale, der kan

offentliggjorte breve

høres otte rækker nede i togvognen,

belønnes med Yan Liankes nye bog ’Folkets tjener’.

bryder stilheden. Situationen kan også være folk, der hører musik

til den station, hvor hun skulle af,

hvor der er stor mangel på tog. Vi

DSB, Sølvgade 40, 1349

på deres mp3-afspiller, så det kan

ville hun lige dele med mig, at hun

har alle betalt for at være der, og

København K. Mail til

høres fra samme afstand. Toppen

følte sig ‘meget forulempet’ over

man kan ikke bare rejse sig og gå

udogse@dsb.dk. Husk

af snæversynethed nåede et nyt

min adfærd. For det første bad jeg

sin vej, som man ville kunne ude i

lavpunkt den anden dag. En kvinde

ikke kvinden om at afslutte sam-

det fri. Blot fordi vi har betalt for

plaprede løs i sin mobil, så ingen

talen, men blot at tage hensyn til

at være der, så er det ikke ensbety-

var i tvivl om hendes liv dag for dag

andre. At snakke så højt, at man

dende med, at hver enkelt rejsende

de næste fire år frem. Man skulle

modvilligt inddrager andre medrej-

har monopol på ukontrollerbar

jo helst ikke krybe i pyjamassen

sende i personlige anliggender, er

ytringsfrihed fra det sæde, hvor man

om aftenen og tænke: Pokkers,

ikke en del af den handel, man som

sidder, altså frit lejde til at hoppe på

hvornår var det nu hendes pud-

passager indgår ved køb af billet

sæderne, skabe sig eller udvise en

del skulle have lavet pedicure og

eller pendlerkort. For det andet, så

ligegyldig og intolerant adfærd over

ordnet pels? Efter at have hørt på

handler det også om, at egoistisk

for andre medrejsende.

hendes højlydte uafbrudte snakken

adfærd kun kan lede til konfronta-

i et kvarter, bad jeg hende pænt og

tioner som disse. I togene har vi kun

5 Tak for din henvendelse. På

endda med et smil på læben om at

den plads, vi nu engang har. Det er

togrejsen bør man tage hensyn og

dæmpe sig. Lige inden toget ankom

ikke meget og særligt i disse tider,

ikke støje eller have anden adfærd,

Skriv kort til Ud & Se,

navn og adresse.

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Alle breve bliver besvaret

Gør din krop til det bedste sted at leve

www.alprosoya.com

Fordele ved Alpro soya • 100% vegetabilsk

Alpro soya Yofu: g vegetabilsk alternativ til y yoghurt

• 0% kolesterol • Fri for mælk og laktose • Indeholder naturligt Omega 3 & 6

For mere information: tlf.: 86 14 83 00 eller e-mail: info@naturli-foods.dk o@naturli-foods dk 42

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

SkrivtilDSB.indd 42

11/07/08 10:55:38

I l l u st r at I o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

der kan virke generende. Med piktogrammer husker vi de rejsende pü, hvor der skal tages hensyn. Via højttalerne informerer vi om forhold, som de bør vÌre opmÌrksomme pü. Kunder, som vÌlger at ignorere vores anvisninger, og som ligefrem er til gene for andre, vil blive kontaktet af vores personale, nür det bliver opmÌrksomt pü situationen. Vi vil ikke forhindre vores kunder i at benytte mobiltelefon, mp3-afspillere eller andet, hvis ikke der er tale om egentlig støjende adfÌrd. Vi kan alle have brug for at slappe af eller koncentrere os om fx arbejde.

Der har man uden ekstraudgift mulighed for at sĂŚtte sig i togets Stillezoner. I DSB transporterer vi befolkningen i dens mangfoldighed. PĂĽ denne mĂĽde, synes vi, at der tages hensyn til passagerernes

- lyst til at lĂŚre

Vra Højskole

EVENTYRLIG NATUR FERIE PĂ&#x2026; Ă&#x2026;LANDSĂ&#x2DC;ERNE Stockholm â&#x20AC;&#x201C; Mariehamn t/r inkl. Hytte i 1 uge

2..9 1 58 95 5,,--

Musiklinien

pfor.r p 2 voksn oe og 2ebrs ørn n

pĂĽ VrĂĽ Højskole â&#x20AC;˘ Spil i Band â&#x20AC;˘ Workshops, musikforstĂĽelse og rytmisk musikteori â&#x20AC;˘ Undervisning i dit instrument â&#x20AC;˘ Masser af koncerter â&#x20AC;˘ TournĂŠ â&#x20AC;˘ studietur til Dublin â&#x20AC;˘ Promotion - CD indspilning â&#x20AC;˘ Plus alt det sjove!!!

Du har du mulighed for at lĂŚre at spille, synge og bevĂŚge dig i musikkens univers.

Der stür instrumenter, to veludstyrede musiklokaler og et lÌkkert lydstudie til rüdighed døgnet rundt.

Inkl: fĂŚrge t/r 2 voksne og 2 børn i bil samt 1 uges ophold i hytte pĂĽ Ă&#x2026;landsøerne.

Pris eks.: 26/7-2/8 kr. 3.471,-

50.000 kan ikke taâ&#x20AC;&#x2122; fejl Et højskoleophold bliver aldrig glemt

DSB Kundeservice

ooo&nacaf_daf]&\c

'OTVEDSKOLEN

BEV�GELSESP�DAGOGUDDANNELSEN +AN DU LI´ MUSIK

BEVÂ?GELSE OG TRÂ?NING

Â&#x17D;NSKER DU INDGkENDE ANATOMISK OG FYSIOLOGISK VIDEN

Sparekassen Vendsyssel sponserer 6 pladser

0RIVAT kRIG 35 GODKENDT UDDANNELSE

Andre liniefag:

Design & Tekstil

Scandinavian Cruise Center Telefon 3332 6036

)NTERESSERER DU DIG FOR PERSONLIG UDVIKLING

forskellige behov.

Karsten Andersen,

1 ug 3i hdyatgteee ffra rra

www.hojskolerne.dk

TLF UDDANNELSEN GOTVEDSKOLEN DK WWW GOTVEDSKOLEN DK

som forskole til en uddannelse som skrĂŚdder/designer

Fotografi

Fotografere kan alle - at lave billeder, er noget der skal lĂŚres!

Skolelinien

(dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og dansk som 2. sprog)

Valgfag:

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

HĂ&#x2DC;JSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRĂ&#x2020;T FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen.

Sü er højskolen pü Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93

â&#x20AC;˘ Kor â&#x20AC;˘ Musik â&#x20AC;˘ Smykker â&#x20AC;˘ Fotografi â&#x20AC;˘ Avis â&#x20AC;˘ Tekstil og genbrug â&#x20AC;˘ Kreativt vĂŚrksted / biledkunst â&#x20AC;˘ Filosofi â&#x20AC;˘ Kommunikation â&#x20AC;˘ Samfundsfag â&#x20AC;˘ SlĂŚgtsforskning â&#x20AC;˘ Engelsk â&#x20AC;˘ Danish as 2nd language â&#x20AC;˘ Individ og samfund â&#x20AC;˘ Andre fag efter ønske Start d. 31.08.2008 (16 uger)

Te l e f o n :

9898

1010

i n f o @ Vr a a H o j s k o l e . d k w w w. Vr a a H o j s k o l e . d k

www.helnaes.dk

a u g u s t 2 0 0 8 Ud & Se 43

SkrivtilDSB.indd 43

11/07/08 10:55:43

.

..

fo

r børn

Bare man havde svømmehud og ikke kun rosinfingre! Læs historien om Stella i sølvbadedragten, og se, hvor hurtigt du kan svømme igennem alle opgaverne

Stellas hånd Badedragten sidder, som den skal. Fokus. Åndedræt.

Briller. Næseklemme. Fokus. Jeg skal være bedre end Stella. Stella i sølvbadedragten. Hun skal svømme på banen ved siden af min. Hun smiler. Et uhyggeligt smil.

Som om hun kommer fra en anden planet. Sølvbadedragtplaneten. Fokus. Jeg skal fokusere på konkurrencen. Før var jeg den bedste, men ikke længere. Nu er det Stella. Vi træder op på startblokkene. Vandet blinker til mig. Det er mit vand. Min bane.

Så er vi af sted. Perfekt start. Jeg glider af sted som en delfin. Åndedræt. Ind. Ud-ud-ud. Ind. Ud-ud-ud. God vending i den anden ende. Stella vender et nanosekund efter mig. Men på vej tilbage kommer hun alligevel foran.

Vi skifter til ryg. Vender. Åndedræt. Ind, ud, ud, ud. Så er det brystsvømning. Og lige dér sker det. Jeg skæver over mod Stellas bane. Jeg ser hendes hånd over vandet.

Den ligner ikke en hånd. Den ligner en fisk, for der er svømmehud imellem fingrene. Helt hundred.

Jeg kan ikke fokusere. Svømmehud. Og hun vinder. Igen.

Vi kravler op af vandet. Alle flokkes om Stella for at sige tillykke. Jeg tager hendes hånd og holder den op.

– Se, hun har svømmehud. Så kan alle da vinde!

Folk stirrer på hånden.

– Hvad snakker du om?

Jeg ser på hånden.

– Dér!

Men det er forsvundet igen.

– Tillykke med andenpladsen, siger Stella.

Så går hele flokken, mens de griner af mig.

Jeg går ud i omklædningen. Jeg fatter det ikke.

Måske er mine øjne ødelagt af klor.

Månen er fuld. Pladsen foran hallen er tom, for alle er blevet hentet. Jeg venter stadig på min far.

Hvilken skygge passer til de blå briller?

tekst tina schmidt

boernesider.indd 44

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

11/07/08 10:36:19

r

Løsninger: Svømmebrille 5, hvid fisk og ‘Maveplasker’

a

Så kommer Stella hen til mig.

– Hvad vil du? spørger jeg surt.

– Der er bare ikke nogen, der har kunnet se det før.

Stella smiler.

– Du er virkelig en god svømmer, siger hun. Og endda uden svømmehud.

I det samme lander en sølvfarvet cigarformet tingest foran hende.

– Nå det er min mor. Men måske kan vi lege sammen en dag? spørger hun.

Så griner jeg.

– Okay.

Stella vinker. Svømmehuden mellem fingrene lyser i måneskinnet. Så forsvinder tingesten af sted mod sølvbadedragtplaneten.

Verdens ældste svømmebassin blev opført for over 2.000 år siden. Og siden har mennesker pisket af sted for at slå rekorderne i at svømme hurtigst. Lige nu er verdens hurtigste svømmer 22-årige Eamon Sullivan fra Australien: På bare 21 sekunder svømmede han 50 meter crawl. Men der er stadig et stykke vej op til dem, der er skabt til at leve i vand. Sejlfisken er den vildeste. Den kan svømme med en hastighed på 110 kilometer i timen. Til sammenligning løber en gepard med 105 kilometer i timen. Men nogle dyr, som normalt er nogle land-krabber, kan også svømme, fx kænguruer og kameler. Og hunden Umbra svømmede 6,4 kilometer på 73 minutter. Måske holdt man et kødben op foran den i en båd?

Bogstaverne er faldet i vandet.

Kan du fiske dem op igen og gætte, hvad der skal stå? (Noget, der gør avs!)

Hvilken fisk har fat i svømmebrillerne?

boernesider.indd 45

14/07/08 9:32:56

krydsord og sudoku

sms Nød til 1277 eller ring 90 565 565 Så giver du 100 kroner

Denne tjeneste udbydes af Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 Kbh. K. Beløbet faktureres over mobilregningen. Tjenesten koster 100 kroner.

Støt ofreNe for cykloNeN i Burma

www.noedhjaelp.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Weber Q 120, sort speciel edition-gasgrill til en værdi af 1.695 kroner.

1

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vindere af krydsord 6/2008 Vinder af 1.-præmie: Line Veggerby, Brabrand Vindere af øvrige præmier: Helga N. Pedersen, København E. Lindholm, Fredericia

Løsningsord Redskabsskuret

kryds.indd 62

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. september.

Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 08/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 10/2008.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

11/07/08 10:39:52

Ijeha´X[d^Wldi JhWĂ&#x201C;ai_aa[h^[Zih Z [h Xb[l[j j_b0

BYENS TRAFIKRĂ&#x2026;D # c[d l_ fWii[h ijWZ_] f Z_] _ jhWĂ&#x201C;aa[d ?ZÂ&#x192;iaWX[dZ[" ^[b^[Zieh_[dj[h[j e] _dlebl[h[dZ[$ :[j [h d´]b[eh# Z[d[ e] Ă&#x201C;beieĂ&#x201C;[d XW] 8o[di JhWĂ&#x201C;ah Z" iec Xb[l ZWdd[j _ \eh h[j (&&- W\ <h[Z[h_aiX[h] e] A´X[d^Wldi Aecckd[$ 8o[di JhWĂ&#x201C;ah Z ^Wh iec c biÂłjd_d] Wj h[ZkY[h[ WdjWbb[j W\ ZhÂłXj[ e] Wblehb_]j j_biaWZ[aecd[ _ jhWĂ&#x201C;aa[d c[Z *& " _dZ[d  h (&'($

C[d ^l_i l_ iaWb d Z[j c b" ^Wh l_ X[^el \eh Z_d ^`Âłbf 8o[di JhWĂ&#x201C;a ^Wh d[cb_] X[ibkjj[j Wj l[dZ[ ef e] d[Z f Ă&#x2021;deh# cWbĂ&#x2C6; fheY[Zkh[$ JhWĂ&#x201C;ai_aa[h^[ZiaWcfW]d[h iaWb _aa[ bÂłd][h[ a´# h[i <EH Xo[di jhWĂ&#x201C;aWdj[h" c[d C;: Xo[di jhWĂ&#x201C;aWdj[h$ F @;H;I fhÂłc_ii[h$ L_ c[d[h" Wj ? Z[h \ÂłhZ[i _ <h[Z[h_aiX[h] e] A´X[d# ^Wldi Aecckd[" iaWb ^Wl[ ij´hh[ \h_^[Z j_b i[bl Wj f l_ha[" e] jW# ][ WdilWh \eh Z[ jhWĂ&#x201C;ai_aa[h^[ZifheXb[c[h" ? efb[l[h ? `[h[i ^l[h# ZW]$ L_ jheh f Wj l_ iWcc[d" aWd iaWX[ [d ij´hh[ efcÂłhaiec# ^[Z _ Xo[di jhWĂ&#x201C;a$

? XkdZ e] ]hkdZ Zh[`[h Z[j i_] ec" Wj Z[j [h :?=" Z[h l[Z ^lWZ fhe# Xb[c[j [h$ E] Wj Z[j [h :?=" Z[h X[Zij l[Z" ^lehZWd l_ b´i[h Z[j$ ;j W\ Z[ ijeh[ fheXb[cech Z[h l_ jW][h \Wj f \hW (&&." [h Z[ kd][ X_bb_ij[h$ K^[bZijWbb[d[ l_i[h Wj kd][ X_b_ij[h [h _cfb_Y[h[j _ k^[bZ e\j[h[ [dZ WdZh[ WbZ[hi]hkff[h$ L_ ^ebZ[h e]i \eaki f Ă&#x2021;ÂłbZh[ jhWĂ&#x201C;aWdj[hĂ&#x2C6;" Ă&#x2021;Yoab_ij[hĂ&#x2C6; e] Ă&#x2021;\eZ# ]Âłd][h[$ :[h [h dea Wj ] _ ]Wd] c[Z$ I ^l_i Zk Xeh _ A´X[d^Wld [bb[h f <h[Z[h_aiX[h] e] akdd[ jÂłda[ Z_]" Wj lÂłh[ c[Z j_b Wj bWl[  h[ji aWcfW]d[ e]%[bb[h [l[dj" i ] _dZ f mmm$Xo[dijhWĂ&#x201C;ahWWZ$Za L[db_] ^_bi[d 8o[di JhWĂ&#x201C;ah Z

ĹŚ DMP BGL QGIICPFCB 8o[di JhWĂ&#x201C;ah Z Â&#x161; D`Wbi]WZ[ ') Â&#x161; ()&& A´X[d^Wld I Jb\$ )) ,, )+ .- Â&#x161; <Wn0 )) ,, -' &+ Â&#x161; mmm$Xo[dijhWĂ&#x201C;ahWWZ$Za

Navn: Berthelsen Alder: 30+ Livret: Rene urter som er gode for krop og velvære Fritidsinteresser: Vitaminer og mineraler Det tænder jeg på: Naturlig sundhed

Berthelsen Rigtige mænd spiser også vitaminer...

Ikke kun børn, kvinder og ældre mennesker har brug for vitaminer, mineraler og urter. Også store stærke mænd i alle aldre har godt af naturens egne produkter for ekstra styrke og velvære.

Efter mere end 30 år på markedet er Berthelsens naturprodukter en af de mest populære vitamin- og mineralserier med mere end 20 forskellige produkter, som imødekommer de fleste ønsker og individuelle behov: • Organiske mineraler, som f.eks. styrker knogler, tænder, hår og negle eller gi’r dig en sundere og smukkere hud.

• Naturlige vitaminer til dig som er ældre, arbejder meget eller har andre specifikke vitaminbehov.

• Rene urter, som er kendte for deres gunstige indvirkning på krop og velvære.

Berthelsen serien sikrer dig optimal optagelighed i kroppen og fås hos Matas, i helsekostbutikker og i førende supermarkeder og apoteker. Se mere på www.dkpharma.dk.

dansk farmaceutisk industri a-s Telefon: 44 86 05 50 . www.dkpharma.dk

om lidt

5

Teknik og tendenser

Talende førstehjælp Skal man bruge gazebind til slangebid, og skal man smøre jod på en person med hjertestop? Man kan godt blive forvirret, når man åbner en førstehjælpskasse og ser en masse små, hvide, kvadratiske pakker, der ligner hinanden til forveksling. Nu skulle hjælpen være på vej i form af en emneopdelt førstehjælpskasse. Ud over at pakken til fx brandsår indeholder de fornødne hjælperedskaber, kan man trykke på en lille knap på pakken, der aktiverer en stemme, som fortæller, hvordan hjælpen skal udføres. intelligentfirstaid.com

Undskyld, hvor er toilettet?

Er det sparsomt med pladsen på badeværelset, eller er man minimalismeentusiast, så var det måske en idé at investere i dette stumtjenerlignende badeværelsesarrangement. Systemet har alt, hvad der behøves, bruser i voksen-

Hvad den ene generation anser for luksus, anser den næste for en nødvendighed.

Anthony Crosland

og børnehøjde, cisterne, hylder, håndvask og toilet med indbygget skab til toiletpapir og børste. Det eneste, der mangler, er en knage til håndklædet. designodyssey.co.uk t e k s t m a r e n u r b a n s wa r t i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

Falsk fjernsynskiggeri Man har i mange år vidst, at man kan skræmme indbruds-

Flaske redder liv

tyve væk, hvis lyset automatisk kan tænde og slukke, når

Ved naturkatastrofer er en af de fatale følgekonsekvenser ofte, at drikke-

huset er tomt. Men tyvene kan hurtigt regne ud, at det

vandet bliver forurenet, så overlevelsesbetingelserne for befolkningen bliver

bare er spil for galleriet, når fjernsynet forbliver slukket i

stærkt forringet. Før har man kogt vandet eller tilsat kemikalier for at rense

dagevis. Det skyldes, at de fleste fjernsyn tændes på fjern-

det for svampe, vira og bakterier, men nu har man opfundet drikkedunken

betjeningen og derfor ikke kan kobles til tænd og sluk-

med et indbygget filter, hvor hullerne ikke er større end 15 nanometer. Når

systemet. Nu er problemet løst. I stedet for fjernsynet tæn-

filteret har renset 400 liter vand, stopper det til. Det smarte er, at flasken

der man denne lampe, der på afstand udsender de samme

holder op med at kunne indtage vand i det øjeblik, den ikke længere kan

lysglimt, som hvis familien reelt set sad foran husalteret.

rense det. Eneste problem er, at flasken koster 2.300 kroner.

faketv.com

lifesaversystems.com

48

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

omlidt.indd 48

11/07/08 10:40:38

Her er Tigers rullende katalog

Hvorfor så hvidt?

Stof til eftertanke

Tøj på væggen eller døren

Til hende og ham...

Arkiv med låg

Blomstermundfuld

Så her er kulørte kuverter.

14 x 14 cm store og i mange farver. Ti af dem for en tier.

...altså læsebriller. Fås fra +1 til +3. Fås i sølv/grøn, sølv /lilla, sølv/blå og sort med prikker på stængerne. 20 kroner.

Notesbøger betrukket med turkis eller grønt stof. A5 til en tier, A4 til en tyver.

Arkivboksene fås i 15 x 13 x 23 cm og 21 x 13 x 30 cm i farverne lilla, blå, grå, rød og grøn. 20 kroner stykket.

Knagerækken med de mangefarvede knage-knapper koster 30 kroner. Fås også i to udgaver du kan hænge over døren uden at bruge skruer til 20 og 30 kroner.

Vælg mellem en syv cm høj blomstrende skål, en ni cm høj krukke med låg og et ti cm højt krus. Fås også med blå og sorte blomster. Porcelænet er Tigers eget design. Tåler opvaskemaskine. En tier stykket.

Flet over skulderen

Smuk, fint-flettet skuldertaske der fås i farvekombinationerne sort/hvid, lilla/grå eller blå/ grå. Tasken måler 38 x 30 x 18 cm. og koster 20 kroner.

Kurve i flet

Brødkurven måler 8 x 24 x 19 cm, fås i lilla og blå og koster 20 kroner. Opbevaringskurven med målene 32 x 22 x 16 cm fås i lilla, blå og grå og koster 20 kroner. Den store kurv måler 27 x 33 x 46 cm og fås i lilla, blå og grå og koster 50 kroner.

Hånd om smykkerne

Hånden her er skabt til at bære dine smykker, når du ikke bærer dem. 50 kroner.

Tungen lige...

...i munden, ikke på vægtskålen. Køkkenvægt i metal til 50 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

7 + 10 + 5 = 22.

Så mange år har jeg brugt på seriøse parforhold, og summen er single.

REJSE MED ROSE Bum! Bum bam badong! Hvad pokker var det, tænker jeg; jeg sidder lige og tænker. Lyden kom fra gangen. Jeg går derud og tænder lyset.

Det høje skabs allerøverste låge, den, jeg ellers aldrig åbner, er åbenbart sprunget op af sig selv – og hulter til bulter på gulvet ligger alle mine gamle fotoalbum. Det stribede fra Afrika-rejsen med én eks. Det grønne fra studieopholdet i New York City med en anden eks. Billeder fra min fortid, som en tredje ikke ville eller kunne se for sine øjne, og som derfor har stået deroppe og samlet støv. 3 x eks, tænker jeg.

Jeg tæller årene sammen. 7 + 10 + 5 = 22. Så mange år har jeg brugt på seriøse parforhold, og summen er single.

Sådanne absurde regnestykker er jeg med 100 procents sikkerhed ikke alene om. Jeg har læst, at det, som statistisk gør mennesker mest lykkelige, er langvarige relationer til andre mennesker. Det er nu engang sjovest at se på rejsefotografier sammen med nogen, som var med på rejsen. Well, jeg må hellere se at få det kaos ryddet op. Jeg sætter mig på hug og falder over et ringbind, som jeg ikke kan huske, hvad rummer. Jeg åbner det, og prompte når mine mundvige op til mine øreflipper. Dén uforglemmelige rejse havde jeg næsten glemt! Der er tydeligvis tale om fotos fra Roses og min interrail i juli 1989. Der er ikke særlig mange, for vores kamera blev stjålet i Lissabon. De få, der er, tog vi med et billigt panikkøb af et apparat, som gik i stykker, længe før vi nåede hjem.

Dér er et overbelyst foto af vores fire fødder (størrelse 35 henholdsvis 40) med rødlakerede tånegle i korsikansk strandsand. Dér er et underbelyst et af Rose med en drink på Pink Palace, et åbenbart ikke særlig populært portugisisk provinsdiskotek, hvor vi var nattens eneste dancing queens. Dér er et dobbelteksponeret et af mig, poserende i min sovepose, overlappet af Rose, poserende ved vores brune og orange nylontelt. Hvor var det nu, teltpløkkene stod i de to øjeblikke? Hvad var det nu, den badeby hed, spørger jeg mig selv. Jeg kan huske, at der

50

ikke var nogen campingplads, og at vi – sammen med to tyske piger på 17 år – fik lov til at campere på en bakke tæt ved stranden. På det dobbelteksponerede foto kan man skimte havet i baggrunden. Hvad var det nu, de to tyske piger hed? De gik meget op i miljø og økologi og brugte af princip ikke deodorant. Det er mærkeligt. Hvad man kan huske. Og ikke kan huske. Anna – eller var det Anette? Og ... noget med G ... Gina! Der er ikke noget fotografi af Ginas tatovering. Den forestillede en salamander. Den var overvældende, den salamander.

Den strakte sig, fra halespids til hoved, fra trussekant til inderlår. Gina afslørede tatoveringen for os med en koket højtidelighed, som blev vi hermed indviet i en hemmelig klub for næsten voksne kvinder.

Jeg ringer til Rose.

– Hvad var det nu, den badeby hed; den med salamanderen?

– Malpica, svarer Rose.

– Nå, ja, siger jeg. – Jeg skriver en klumme om vores interrail. Er det okay med dig?

– Ja. Når bare den ikke bliver så trist som den sidste ...

Tak, kære veninde, min muse! I virkeligheden hedder Rose ikke Rose. Men jeg kalder hende Rose i mine digte. Og her i denne klumme. Nu er jeg jo ikke just Carrie Bradshaw (et navn, som ikke sagde mig spor, før Rose lånte mig sin komplette ‘Sex and the City’-dvd-box), så jeg skal forskåne læseren for resten af telefonsamtalen, der selvfølgelig handlede om mænd (se eventuelt ‘Rose’ i ’Golden Delicious’). Til gengæld vil jeg rose de veninder, som står hinanden bi i med- og modgang. Til skyerne. Jubi!

Første gang jeg så Rose, var vi tre år. Hun sad i en traktordæk-sandkasse med ryggen til mig.

Hendes blonde hestehale var bundet med en rosa silkesløjfe. Hun vendte sig om og så mig i øjnene. For 35 somre siden.

Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 8

Klummen.indd 50

11/07/08 10:41:23

Bar’ en ren energibombe Den nøgne sandhed om Naked Fruit er, at det er 100% frugt på flaske – intet andet. Vi tilsætter hverken sukker eller konserveringsmidler.

Med en smoothie, most eller juice fra Naked Fruit giver du din krop det bedste fra naturen. Men pas på, Naked Fruit er stærkt vanedannende.

V I ND en rejse til til en værdi af kr.

25.000,Deltag på nakedfruit.dk

www.nakedfruit.dk

8

Klar, parat skolestart

Brug brikker!

Magisk maleglæde

Helt trekantet?

Tre for en tier

Flot hus!

Grøn eller pink?

Op med dyrene

Sød bagfra...

Jumbo-puslespil med 24 brikker. Vælg mellem verdens dyr eller planeterne i rummet.

20 kroner for at have det sjovt.

Penalhus altså og så med form som en gummisko.

20 kroner.

Tryl farverne på din tegning om med trylletuscher. Se hvad der sker når farverne skifter. 10 for en tier.

Madkassen er uundværlig, når du skal have mad med i skole. 10 kroner. Fås også i pink med rødt hjerte.

Trekantede blyanter ligger bedre i hånden end andre blyanter. 12 blyanter eller farveblyanter for en tier.

Vækkeur med udseende som giraffens pels eller leopardens. 20 kroner.

Der er gelpenne i neon, i metallic og mange andre farver.

Et sæt med tre for en tier.

...her er rygsækken med form som en mariehøne til en tyver. Fås også som bi.

Skoletasker

Rygsæk til 50 kroner og klassisk skuldertaske til 20 kroner. Begge tasker fås i flere farver.

Søde viskeklædere

Fejlfjerner!

Tættere end tæt

Bærbart kontor

Ni hjerteformede eller 12 blomsterformede viskelædere for en tier.

Mikroskop med lys i og tilhørende udstyr. Kom tættere på den virkelighed der er usynlig for det blotte øje.

50 kroner.

15 cm langt viskelæder til de helt store brølere. Væk med dem for en tier.

Få styr på skolesagerne med et kontorsæt i miniformat til en tier. Tapeholder, klipsemaskine, klips og hullemaskine.

2 0

Det er for vildt www.tiger.dk

0

8

Fors