UD & SE - Passagermagasin - Juli 2008 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

MOGENS VEMMER

2 0 0

‘Godt børnefjernsyn rører os og giver os lyst til at grine. Det får os til at sige: Nej, det anede jeg ikke, det er da fantastisk’

JULI 2008

Bar’ giv den en på bærret Den nøgne sandhed om Naked Fruit er, at det er 100% frugt på ﬂaske – intet andet. Vi tilsætter hverken sukker eller konserveringsmidler. Med en smoothie, most eller juice fra Naked Fruit giver du din krop det bedste fra naturen. Men pas på, Naked Fruit er stærkt vanedannende.

VIND en rejse til til en værdi af kr.

25.000,Deltag på nakedfruit.dk

www.nakedfruit.dk

Indhold

04 10 20 24 28 30 36 38 42 44 46 48 50

JULI 2008

Om DSB Vemmers billedbog Interview med Mogens Vemmer

Et hjem uden mor og far Reportage fra et børnehjem Man kan ikke d¿ af alderdom i himlen Vi har talt med en flok børn om livet, døden og kærligheden En tur med rutsjebanen Ud & Ses serie om videnskab, natur og teknik, der fascinerer Der er ikke noget at v¾re bange for Interview med Ole Henriksen ProÞl 17-årige Caroline Bonde er fremtidens stangspringer Moderne hjemstavnsnoveller Kasper Nørgaard Thomsen om at være med Klyde i Fynshav Skriv til DSB B¿rnesider Om de berygtede dræbersnegle, der avler og avler og avler

FJERNSYN FOR DIG Navnet er Mogens Vemmer. Far til Kaj, Andrea, Bamse, Kylling, Poul, Nulle og de andre. Han har fået mere skældud og vundet flere priser end de fleste.

Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Rune Skyum-Nielsen om barndommens høje søgang

FRA BØRN OG FULDE FOLK ... Hvad er kærlighed? Hvorfor bliver man døbt? Hvorfor skal voksne bestemme? Otte børn giver deres bramfri bud.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Maren Urban Swart, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistenter Kim Stausholm og Gitte Delfs. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@ jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 189.595 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 736.000. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Mogens Vemmer og Kaj fotograferet af Nicky Bonne.

LEGEBARNET OLE Det var en magisk aften, da journalist Oliver Stilling havde skønhedsekspert Ole Henriksen forbi privaten til en omgang frikadeller, hvidvin og dans.

om DSB

Legostation I år er der godt nyt for alle, der holder af togstationer og Lego-klodser. Legoland har nemlig bygget en model af Esbjerg Station i deres miniland. Processen med at skabe Esbjerg Station i legoklodser har været tidskrævende. Efter at stationen blev fotograferet, blev målene fra stationen nedskaleret til 1:20 for efterfølgende at blive tegnet på specielt knoppapir, som passer med legoklodsernes størrelse. Det tog fire måneder og FOTO J E S P E R DA L L

krævede 141.200 klodser at bygge miniaturemodellen af Esbjerg Station.

Varme skinner

tionskort (pas, sygesikring,

beløbet blive tilbageført på

sendes til: DSB Kundecenter

faggruppe udspringer af

Hvis skinnetemperaturen

kørekort osv.), der vælges

det betalingskort, som bil-

Vest, Specialsalg Kolding,

Folketingets beslutning om

denne sommer stiger til

ved bestilling af billetten,

letten er blevet betalt med.

Banegårdspladsen 4, 6000

at udbygge og modernisere

over 40 grader på Sydbanen

tilhøre den rejsende og ikke

Det sker for at forhindre

Kolding.

den kollektive transport i

mellem Ringsted-Næstved

den, der betaler billetten.

snyd med stjålne betalings-

og Nykøbing F-Rødby, skal

kort eller kortoplysninger.

de kommende år. Der bliver

Orange uden Arriva

derfor mange job, uanset

Kunderne skal være op-

om man er til projektering,

passagererne være op-

Kvikke indk¿b

mærksomme på, at togets

På Københavns Hovedbane-

Uddannelseskort

mærksomme på, at Orange-

arbejde i marken eller pro-

afgangs- og ankomsttider vil

gård er butikkerne Kiosk &

For at gøre det nemmere

billetter til indlandsrejser

jektledelse. I undervisningen

ændre sig. Særkøreplanen,

Blomster samt KvikKiosken

både for kunder med Ud-

ikke længere er gyldige på

vil de studerende møde

der træder i kraft i varmen,

ombygget og udvidet. Kun-

dannelseskort og for tog-

strækninger, der hører under

undervisere fra branchen

gælder frem til midten af

derne kan nu blive fristet

personalet, der skal kontrol-

Arriva. Ligeledes kan man

og få mulighed for at prøve

august og kan findes på

med friskbagt brød og pøl-

lere kortet, skal der frem-

ikke længere købe eller

teorierne af på konkrete

dsb.dk.

ser til at tage med på rejsen.

over være billede på Uddan-

hente indlands-Orangebil-

projekter.

Butikkerne har også fået

nelseskortet. Kunden skal

letter på stationer, der ejes

baneuddannelse.dk

Personoplysninger

mere plads til et udvidet

selv uploade et vellignende

af Arriva.

De personoplysninger, der

sortiment af drikkevarer og

foto via uddannelseskort.dk.

står på billetter købt via

læsestof.

For at undgå at blive opkræ-

Banen mander op

Det er med at komme ud

vet for to kort, skal kunden

For første gang nogensinde

og træde i pedalen og tage

Netbutikken, skal stemme

Cyklen med gratis

overens med de oplysninger,

Tilbagebetaling

returnere det gamle Uddan-

kan man i Danmark læse

en tur på stranden eller en

der står på den legitimation,

Har du købt din billet via

nelseskort, hvor der ikke

til jernbaneingeniør. DSB,

picnic i det grønne i som-

som passageren fremviser

Netbutikken eller DSB

er billede på. Indtil kunden

Banedanmark og 18 andre

mervarmen, og derfor til-

ved kontrol. Derfor skal man

Kundecenter, skal du være

har modtaget kortet med

virksomheder er gået sam-

byder DSB, at passagererne

huske, at hvis man får en

opmærksom på, at du ikke

billede, skal der stadig vises

men om at støtte oprettelse

kan tage cyklen gratis med

anden person til at betale

kan få den tilbagebetalt i

gyldig billedlegitimation i

af studiet på DTU. Behovet

S-tog hver søndag i

ens billet, skal det legitima-

de betjente salg. I stedet vil

toget. Det gamle kort skal

for at uddanne denne

juli måned.

L¾s Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

DSB Rejsetidsgaranti I DSB arbejder vi altid hårdt på at overholde køreplanen. Alligevel sker det en gang i mellem at vores tog bliver forsinkede og derfor har vi indført DSB Rejsetidsgaranti. DSB Rejsetidsgaranti giver dig mulighed for at få kompensation, hvis vi ikke kan køre, som vi lover.

DSB Basis Rejsetidsgaranti Hvis du rejser med billet og klippekort, årskort eller pensionistkort i fjern- og regionaltog er du omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti. Her kan du ansøge om kompensation, hvis du er forsinket 30 minutter eller mere. Find ansøgningsskema i brochuren om DSB Basis Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti. DSB Pendler Rejsetidsgaranti Hvis du rejser med togkort (min. 30 dage) i fjern- og regionaltog og S-tog er du omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Her beregnes kompensationen ud fra den gennemsnitlige rettidighed/pålidelighed. DSB Pendler Rejsetidsgaranti gælder dog ikke, hvis du alene pendler med S-tog i zone 1 og 2 i hovedstadsområdet, eller hvis du udelukkende rejser med Arriva. For at få kompensation skal du tilmelde dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Det gør du ved at udfylde tilmeldingsskemaet i brochuren DSB Pendler Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti. Øresund Rejsetidsgaranti Hvis du rejser over Øresund med Øresundskort er du omfattet af Øresund Rejsetidsgaranti. Her kan du ansøge om kompensation, hvis du er forsinket 25 minutter eller mere. Find ansøgningsskema i brochuren om Øresund Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti. Hvornår gælder DSB Rejsetidsgaranti? DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner. Der vil dog være situationer, hvor DSB’s tog på en given strækning kan have væsentligt længere rejsetider i en periode. Det kan f.eks. skyldes langsom kørsel på grund af et planlagt sporarbejde. I tilfælde af længere rejsetider udmeldt på dsb.dk, Tekst -TV eller Rejseplanen senest 24 timer før din planlagte afrejse gælder DSB Rejsetidsgaranti efter de nye rejsetider.

Du kan få flere informationer på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller 70 13 14 15.

Mod Alvesta / Kalmar C Mod Göteborg C

Tog i Danmark

Älmhult Båstad

Osby

Skagen

Ängelholm

Kv is se l Fr ed er ik sh av n

Si n

da l To ln e

H jø rr in

Hirtshals Kristianstad C Vinslöv

Hässleholm C

Helsingborg C

Mod Karlskrona C

Vrå Landskrona

Höör

Brønderslev

Eslöv

Kävlinge

Lindholm

Thisted Sjørring

Aalborg Vestby

Snedsted

Lund C Malmö C Malmö S yd Svågertorp

Aalborg

Hørdum

Skalborg

Bedsted Thy

Svenstrup Støvring

Lyngs

Ystad

Skurup

n av nh

Skørping

Ydby

Svedala

e øb K

Hurup Thy

Lu ft

Uglev

as ,K

vn ha

Thyborøn Hvidbjerg Arden

Oddesund Nord

o br

rs o

kæ

å in

ng H eg

lk en

Sv La ejb æ Ry ven k

sv an g lk eb or g Si

g in

t yr

iv e

a ci ri

el st e A d ar up Sk Br e To alb d m je r H me g ol ru m p st ru p

G g or

p ru p Sk en lle

Ve st am ag er

sv ed

rk op Fr e

er b

ng ni

Ve j

Bø

M id K au de l N ør slu far t n re -Å de by Ej by

Ve j

Rødvig Fakse Ladeplads

Næstved Nord Næstved Lundby Vordingborg Nørre Alslev

Sø

Holme-Olstrup

Glumsø

Sy ge

lli

G en Ve j

Tureby

as ,K

n av

G rå

h ft

Herfølge

Haslev

le v

Køge

g er

Ølby

s vn ha en øb y K nb r d Tå sta re Ø

lip

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Tinglev

Visby

rø

Bredebro

Døstrup Sdrjylland

Rødekro

av d

an Br Br

ør

di H

Brøns Skærbæk

r sø

Rejsby

se el

Vojens

Ribe Hviding

or K

Ribe Nørremark

ov ul Ta g n di ov ol K sk er nd Lu

Vamdrup

Lufthavnen

Farum

La rk pa er

m am

Ce rk

ng ni H

Horsens

Gredstedbro

Nærum

Jægersborg

Hillerød

y lb Va e øs nl Va up tr as e Ta n e use r øj H deh ne e ro H k e de Tr kil s Ro e jr Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o H up tr gs p Re tru bs v na ø K ørk M up r de Jy lle ø eb g Sv or db un

Nykøbing Sj

al K

g er bj ild V

Hundested

Hedensted

Guldager

Varde Kaserne

Sejstrup

Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Frederikssund

Varde

Helsingør

Skanderborg

Varde Nord

Esbjerg

Gilleleje Tisvildeleje

Odder

Nørre Nebel Sig

Gjesing

Tistrup

Spangsbjerg

ør

Gårde

M ng ni rd er H sgå ud St k æ de ib K he d ol Tr ris r Bo

Tarm

Lem

Ringkøbing

Ølgod

Tog i Sverige, se det indsatte kort

ls U

um ul A

Tim Hee

a na re p G tru us Tr ind rd ol å K mg o Ry ke ør et M nsl p or en u H gt str øj n Lø ød sh ke lé Sk ort ar al j H vm up j nd t o H str ve tra rve Ly rsø e S to en e r To st an kk Ve stb ba e H Ø ol s Sk rhu Å

Bur

Ulfborg

Skjern

Randers

Rø d

Hjerm Holstebro Vemb

Tog i Sverige

m ol

or ib

øj H

Struer

iv e

Humlum

Rønne Hobro

Tønder Nord Eskilstrup

Tønder Padborg Nakskov ..

Mod Niebull

Nykøbing F

Mod Flensburg / Hamburg Rødby F

01 08 DSB Design

Mod Puttgarden / Hamburg

Grafik: © Damsgaard & Lange

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Gedser

InterCityLyn

Henvisning andre tog

InterCity

Færge

Regionaltog

Standsning. Se køreplan

S-tog

Standsning internationale tog

Andre togselskaber

Deltag i Nestea Beach Volley Tour 2008 med DSB WildCard rabat

Har du lyst til en sjov weekend på stranden, med masser af beachvolley, konkurrencer og præmier, så er det nu, du skal gøre dig klar til Nestea Beachvolley Tour 2008. Du har mulighed for enten at tilmelde dig en af de mange turneringer, eller du kan vælge bare at droppe ind og være med i de mange andre aktiviteter og konkurrencer. Alle DSB WildCard-holdere opnår 75 kr. rabat ved tilmelding af et hold i en af de givne rækker ved samtlige arrangementer: 21.-22. juni Feddet Strand

5.-6. juli Løkken Strand

19.-20. juli Hornbæk Strand

2.-3. august Vejers Strand

28.-29. juni Assens Strand

12.-13. juli Ishøj Strand

26.-27. juli Kerteminde Strand

16.-17. august Amager Strand

Læs mere om touren og tilmeld dig direkte på www.nesteatour.dk, hvor du ifm. tilmeldingen vil blive spurgt om dit DSB Wildcard nummer, der udløser rabatten

9µie\c`m f^ k`[j]fi[i`m

<i [l k`c i`[[\i\ f^ ]´^k\bXdg\ f^ m`c [l fgc\m\# _mfi[Xe Yµie c\m\[\ ` d`[[\cXc[\i\e# j b`^ ]fiY` k`c <lif$ g´`jb D`[[\cXc[\i =\jk`mXc [\e j`[jk\ ]i\[X^ f^ cµi[X^ ` Xl^ljk% ?fij\ej ]fimXe[c\i j`^ k`c \k ]Xim\i`^k `e]\ief X] dlj`b# [Xej# Yf[\i# m´ib$

jk\[\i f^ _`jkfi`jb\ fgkiè% ,''' Xbkµi\i ^µi `cclj`fe\e fd d`[[\c$ Xc[\iYp\e c\m\e[\# e i [\ bc´[k jfd Yfi^]il\i# k`^^\i\# dleb\# jg bfe\i# _ e[míb\i\ f^ _Xe[$ c\e[\ kX^\i [\c ` ]\jk`mXc\e% ?Xi [l cpjk k`c Xk mí\ d\[# j jbil k`[\e

k`cYX^\ f^ bfd ^\ie\ l[bc´[k ;\i m`c m´i\ dXjj\i X] Xbk`m`k\k\i ]fi Yµie%

)0% Æ *'% Xl^ljk )''/ 9`cc\kk\i k`c i`[[\iklie\i`e^\ie\ bµY\j g nnn%\m\ekk`Zb\kj%[b Gi`j\i1 9µie +,#$ Mfbje\ .,#$ " ^\Ypi%

%%% ` ? IJ<EJ

JCFKK<K Æ ;\k ]ficX[k\ ]é^j\c ;\k ^Xdc\ ]é^j\c c`^^\i g kfg$ g\e X] YXbb\e f^ ^\dd\i g dXe^\ _`jkfi`\i% ;l bXe Yc%X% Y\$ jµ^\ [\e ^Xdc\ Z\cc\# jfd dXe b\e[\i ]iX Ôcd# ifZb\i^Xe^\e f^ jp^\X][\cè^\e _mfi ]Xe^\ie\ Yc\m fg\i\i\k%

wY\e fej[X^ k`c jµe[X^ ('%'' $ (.%''

Gi`j\i1 9µie +,#$ Mfbje\ ]iX .,#$ GXbb\k`cYl[ f^ ile[m`je`e^ k`cYp[\j

9µie\k\Xk\i]\jk`mXc ?m\ik i ` j\gk\dY\i# m`c Yµie f^ mfbje\ Yc`m\ [iX^\k è[ ` [\k ]Xj$ Zè\i\e[\ k\Xk\idµib\# e i ZX% *' [Xejb\ Yµie\k\Xki\ gi´j\ek\i\i d\i\ \e[ ('' ]fi\jk`ccè^\i ` Xcc\ ^\ei\i f^ ]fi Xcc\ Xc[i\%

(0% Æ )(% j\gk\dY\i )''/

nnn%d`[[\cXc[\i]\jk`mXc%[b

8cc\ ]fi\jk`cc`e^\ie\ \i ^iXk`j% ?ljb Xk Y\jk`cc\ Y`cc\kk\i g .'(( (+(( ]iX )*% Xl^ljk

;<KJB<I@

9µie g dlj\ld Dlj\\ie\ ` ?fij\ej \i Xck`[ ^cX[\ ]fi Xk èm`k\i\ Yµie\e\ è[\e]fi f^ ^`m\ [\d \e ]fijk \cj\ ]fi# _mfi[Xe [\i\j Y\[jk\]fić[i\ c\m\[\% G ;XedXibj @e[ljki`dlj\ld \i [\i XiY\a[\e[\ míbjk\[\i f^ ]fijb\c$ c`^\ Xbk`m`k\k\i# _mfi Yµie\e\ bXe c\^\ d\[ Æ giµm ]%\bj% [\e ^Xdc\ k\c\]feZ\ekiXc% ?fij\ej Dlj\ld Yp[\i Yc%X% g ÉG`cÔeî\e\j GXiX$ [`jÉ# jfd \i \e c\^\kµajl[jk`ccè^# _mfi Yµie\e\ bXe bc´[\ j`^ l[ f^ c\^\ d\[ [\k ^Xdc\ c\^\kµa%

@ejg`iXk`fe# gi`j\i f^ Ye`e^jk`[\i Ôe[\j g nnn%M@J@K?FIJ<EJ%[b

?fij\ej Blejkdlj\ld c`^^\i ` ]Xe$ kXjk`jb\ fd^`m\cj\i f^ Yp[\i g blckli\cc\ fgc\m\cj\i ` Yµie\_µa[\% Blejkdlj\\k XiiXe^\i\i cµY\e[\ jafm\ k\^e\bfeblii\eZ\i f^ Xbk`m`$ k\k\i ` blejkjbfc\e%

%[b

T E K ST B I RG I T T E E L L E M A N N H Ö E G H FOTO NICKY BONNE

Dansk børnefjernsyn er anerkendt som noget af det bedste i verden. Fra Saxogades Sonja til Kaj og Andrea. Dukkeføreren hedder Mogens Vemmer. Han var i knap 50 år en markant chef for DRs børne- og ungdomsafdeling. Under hans styre blev der lavet prisvindende tv, og en stribe nutidige succesrige kulturpersoner trådte deres barnesko i afdelingen, fra Søren Kragh-Jacobsen til Poul Nesgaard. Imens anså det borgerlige Danmark B&U som venstreorienteret og forældrefjendsk. Og Mogens Vemmer tog sig nok af tusindvis af børn på tv, men han fik set for lidt til sine egne

T KOMME PÅ BESØG hos Mogens Vemmer er som at træde ind i et tvprogram for børn. I haven hænger farvestrålende vasketøj på tøjsnoren, og fuglene kvidrer i baggrunden. Bamse, Kylling og Andrea titter frem fra et vindue i et skur, og en lille version af Bamses hus står og knejser midt i det hele. Indenfor er der anerkendt kunst på væggene, læssevis af bøger og kassettebånd og en gammel ’Albert Kanin’, der sidder og glor på en stol i et hjørne. Her er et bord med flasker i alskens former og farver, der rummer brændevin og andet mundgodt, et utal af hyggekroge og gemmekroge og en solbeskinnet havestue med en stor, rund og blød brumbasse, der summer fornøjet omkring. Her er rart. – Nå, hvad skal vi finde på til dig i dag? En æske? siger Mogens Vemmer, mens han får åbnet vinduet og stilfærdigt vifter brumbassen ud, inden æsken kommer i brug. Vi sidder i havestuen, hvor forårssolen flytter sig hen over græsset og om bag træerne i løbet af den dag, vi har sammen, og spiser nyrøget laks og drikker Cava, for vi skal jo have det lidt godt, som han siger det. Mogens Vemmer og hans kone, tv-produceren Katrine Hauch-Fausbøll, er netop kommet hjem efter en måneds ophold i Brasilien. – En af mine gamle medarbejdere, Frode Pedersen, har huse rundt omkring i verden, og han købte for fem år siden en lejlighed ud til Copacabana-stranden i Rio. Vi er meget begejstrede for befolkningen og kommer der en gang om året. Her går vi ture, bader, spiser fisk, læser krimier i læssevis, har tid til at snakke med hinanden og se op mod himlen. Det er først med årene, man lærer at sidde helt tavs nogen tid og så pludselig sige:’Den søstjerne er edderbankemig stor.’ Indtil for halvandet år siden var Mogens Vemmers tid anderledes komprimeret. Dér arbejdede han i Danmarks Radio, de seneste fem år som programtilrettelægger af ’Kaj og Andrea’ og ’Anton, min hemmelig ven’, som ofte blev optaget i Mogens Vemmers eget hjem, men før da og 46 år bagud som programmedarbejder og chef for Børne- og Ungdomsafdelingen, B&U blandt venner. Og fjender, men dem vender vi tilbage til. I alle de år betød børne-tv alt for Mogens Vemmer, hvis mission var at fortælle vedkommende historier i et fængende sprog, så børnene gad blive hængende og lytte efter, som han formulerer det. Han er i dag blevet 73 år og kan se tilbage på et utal af kampe, sejre – og enkelte nederlag – i den afdeling, der har opfundet alt det børne-tv, som vi danskere er blevet rundet af over de sidste 50 år. Tænk bare på alle de remser og sange, vi har fået ind i vores barnlige hjerner. Vi kan fløjte sommerferiebussen-sangen fra ’Børneradio’ på kommando og synge ’Hvad skal vi lege? Spør’ vi hinanden ...’, sige ’Anton, du har revnet dine 12

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

bukser’, og ’Kylling, min allerbedste ven’ i søvne. Mutterfit er nærmest blev til et ordbogsværdigt kælenavn, men kom i sin tid ud af munden på ’Sonja fra Saxogade’, når hun var nede og besøge Bodil Udsens figur i købmandsbutikken på Vesterbro. Og så var der jo Poul og Nulle, der fik rusket os alle sammen ud af julehyggens pebernød-logik, det år julekalenderen gik grassat, og var på jagt efter en hulemand i stedet for en julemand. For ikke at tale om den grønne frø, den snakkende papegøje, Omvendeslev, Bullerfnis, Anna og Lotte og ... og ... og ... Mogens Vemmers hjerte brænder stadig for børn og det at give dem kvalitetsfjernsyn. Derfor har han i dagens anledning printet en programerklæring ud fra DRs chefredaktion om ’græsrodsånd frem for penge’, som han mildest talt er rasende over. Og ord som ’edderbukkemig’ og ’sjofelt’ bliver taget i Mogens Vemmers mund, hver gang han vender tilbage til emnet, fordi han slet og ret synes, at DR spilder børnenes tid med indkøbt tv i en ringe kvalitet. – Kan du se Gabold (Ingolf Gabold, DRs dramachef og manden bag de seneste års succesrige serier som ’Forbrydelsen’ og ’Rejseholdet’, red.) sætte honorarerne ned i vores voksenkrimiserier for i stedet at indføre for fem kroner spejderånd? Jeg har brugt 50 år på at skaffe ordentlige voksenvilkår for børne-tv. Nu er vi tilbage i stenalderen.

Beskidte midler Mogens Vemmers barndom har bugtet sig mellem to hjem i Vanløse og Hellerup. Hans forældre blev skilt, da han var syv år. Mogens’ far var overassistent for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, mens hans mor arbejdede som klinikassistent. De prøvede i en periode at bo sammen igen, men måtte sande, at det ikke skulle være dem. Alligevel husker Mogens Vemmer tilbage på en ubekymret barndom, hvor frirummet var stort. Han byggede elektriske Mecano-svævebaner, tegnede rulleskøjtebaner med kridt hele vejen ned til Hellerup Havn og gik i Merry Bio og så tegnefilm med sin far og dennes nye kone, Inga. Og så led den unge Mogens af astma, hvilket betød, at han blev fritaget for alle sportslige udfoldelser, og han havde opøvet en evne til at få astma, når det passede sig allerbedst. – I stedet tegnede og malede jeg i hele min barndom, også ud af de alvorlige kærlighedskriser, jeg fik som 13-14-årig. Jeg har mine malerier hængende rundtomkring, men jeg fik sådan en glimrende svigerfar her på det sidste (Poul Hauch-Fausbøll, red.), som var en god maler, og så var der jo dårlig plads til alting. Nu hænger jeg mest i kælderen. Hørte du radio i barndomsårene? – Ja, men det underlige var, at det var kortbølgeradioen, jeg var mest fascineret af, hvor de talte engelsk. Det syntes jeg var det mest imponerende og tænkte, at jeg ville ansættes ved radioen, og så ville jeg tale engelsk. Men så endte det med, at jeg blev speaker på Danmarks

Radio, og det var jo meget dansk.

Fra venstre mod hÂ¿jre ses Vemmer, hf dfkjs Snupsedyret, Bamse, dfksjdfog skdjf Andrea Fie. skdfj sdkfj

Det bedste, man kan sige om mit første tv-program, er nok, at det kun spildte fire minutter og 40 sekunder af seernes tid. Da Mogens Vemmer kom ud af gymnasiet, drømte han om at blive lærer, helst tegne- og engelsklærer, men allerede året inden, han startede på Blågårds Seminarium og arbejdede som cykelvikar i Københavns Kommune, mødte han en kollega, der arbejdede som studenterspeaker i Statsradiosymfonien. Det lød sjovt, syntes Mogens, som gik til casting og fik et tilsvarende studenterjob. Han sad inde på Rosenørns Allé i Radiohuset og hyggede sig med det lidet krævende job, som ud over 55 kroner per aften gav masser af prestige blandt pigerne. – Man kunne jo invitere piger ind om aftenen. Med henslængte bemærkninger, sagde jeg til dem, at hvis de hørte min stemme i radioen, var de velkomne til at kigge ind til mig i studiet. Jeg brugte ethvert beskidt middel i den retning. Men jeg havde jo heller ikke så meget fodbold at byde på. De piger, man brugte i ungdomsudsendelserne som solister og interviewofre, var som regel utrolig søde og smukke. Jeg giftede mig jo også senere med en af dem. Hun hed Kirsten Cenius Hansen og var en 15-årig skolepige, der kom til prøveoptagelse sammen med en række andre elever fra skolernes færdselspatruljer til et tv-show. Mogens fik arrangeret, at hun blev den sidste, der skulle ind og aflægge prøve, så han havde lidt tid med hende bagefter. De blev gift, da Kirsten fyldte 18 år. Senere i Kirstens liv, efter de var blevet skilt, blev hun den voksne vært mellem Anna og Lotte-dukkerne i B&U-programmet ‘Fredagsbio’. Efter at Mogens Vemmer blev færdiguddannet skolelærer og var begyndt at undervise, fortsatte han som radiospeaker. Oppe på fjerde sal i Radiohuset var man begyndt at producere tv, og Mogens syntes, børneprogrammerne så frygtelig kedelige ud. Han vidste efterhånden godt fra sin undervisning, hvad der skulle til for at holde børnene vågne, så derfor begyndte han at skrive forslag til børne-tv-programmer i alle afskygninger. Da afdelingen efterhånden havde fået stakkevis af forslag fra den unge speaker, gav de ham lov til at lave sit første program. – Det var en sag om spejderes indsamling til fattige børns jul. Det bedste, man kan sige om mit første tv-program, er nok, af det kun spildte fire minutter og 40 sekunder af seernes tid. Men jeg var i gang.

Børn skal opdrages Få år efter i 1957 producerede Mogens Vemmer 50 halve timers børnetv om året, og i 1960 måtte han vælge mellem lærerjobbet og fjernsynet. Fjernsynet vandt. Hvorfor har du valgt at fortælle historier til børn? 14

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

– Jeg synes, at børn er mere spændende end voksne, fordi deres krav til de voksne er større. Nogle gange lader de sig spise af med noget skidt, og det irriterer mig. Jeg har lyst til at deltage i den del af deres opdragelse, der gør dem til kritiske forbrugere af alting, så de tænker over, hvad de ser og oplever, og så bliver klogere. Har du generelt en opfattelse af dig selv som en med børnetække? – Måske mere fortælleglæde. Glæden ved at fortælle en historie på en morsom måde. Jeg ﬁk i hvert fald øvet nogle greb i min tid. Det underlige er, at min kone hele tiden siger, at jeg er dårlig til at lege med

Rigtige venner. I Mogens Vemmers have har Bamse et hus. Det sker, at de to tager en t r saft sammen.

børnebørnene. Det er også rigtigt, men jeg har altid meget gerne ville lave ting til dem, fx klippe paphuse, da de var små. Hvad er godt børnefjernsyn? – Der skal være en afsender, som brænder for at fortælle en historie. Det er derfor Thomas Winding blev genial. Han brændte for en historie om en prins, der boede på en lille øde ø – og alle skulle lære den prins at kende. Så skal det formidles ordentligt, og man skal have nogle gode kunstnere, der aldrig er ringere end dem, der optræder for voksne. – Man skal som seer mærke, at programmet har nogle holdninger.

Der er en masse købetegneﬁlm, hvor der bare er én, der er god, og én der er ond. Den onde optræder som en idiot og i øvrigt i sort tøj, så man ikke er i tvivl. Og det skal være så internationalt, at månen helst skal ligge ned, så det kan ses over hele jorden. Når man internationaliserer, bliver det kulturløst. Da man skulle lave en ny fredagsserie efter ’Anna og Lotte’, som er typisk dansk og afspejler børnene hverdagsliv, laver man sgu noget, der hedder ’Det Kongelige spektakel’ – en farveladefortælling med en prinsesse, der meget gerne vil dit og

dat, og så opfylder vi alle de små pigers prinsessedrømme … det J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

KRITIKEREN OM VEMMER Ib Thyregod, højesteretssagfører, Radiorådet 1968-1978, Folketinget for Venstre 1960-1971. – Jeg kan kun udtale mig om perioden fra 196878, hvor jeg sad i Radiorådet. Ungdomsoprøret gik verden over, og jeg mener, at Mogens Vemmer var for ensidig i sin holdning til ungdomsoprøret og ikke levede op til sit public serviceansvar. B&U er et område, hvor man skal være særlig forsigtig med de synspunkter, der kommer frem, fordi børn er så påvirkelige, og jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på den udsendelse om den unge medarbejder fra programmet ’Peberkværnen’, der gik ned på gaden og købte hash. I Folketinget sad jeg i et udvalg, der skulle bekæmpe narkotikamisbrug i Danmark, og derfor synes jeg, at det var uheldigt, at man i et public service-program sendte en medarbejder på gaden for at vise, hvor nemt man kunne få fat i stoffer. Men selve ’Peberkværnen’ var forfriskende nok, og jeg var slet ikke enig i Aktive Lyttere og Seeres kritik. Der er ingen tvivl om, at Vemmer er en dygtig mand, der var god til at få folk med talent frem. Jeg var formand for Det Danske Filminstitut fra 1982-86, hvor det gik mange fra B&U fint, men mon ikke de havde klare sig uanset hvad. KOLLEGAEN OM VEMMER S¿ren Kragh-Jacobsen, filminstruktør, arbejdede i B&U fra 1970-1982. – Vemmer har betydet kolossalt meget for de generationer, der nød godt af hans evne til at lade sine medarbejdere blomstre frit. Han var en betydelig og fantasifuld strateg, der førte B&U gennem den ene krise efter den anden. Han forsvarede sine standpunkter stærkt og elegant, kunne kommunikere med sine medarbejdere, var selv mindst lige så dygtig fagligt og passede på os som sine egne børn. Vemmer hyldede programmer, hvor børn og unge lærte at tænke selv i alt hvad der styrkede deres kreativitet og indførte det absurde og abstrakte i det ene yndige univers efter det andet. Ikke som i dag, hvor alt bliver stablet i hovedet på ungerne. Vemmers aftryk skal ses i den store sammenhæng, et lille land, hvorfra der strømmer mange kreative ideer – arkitektur, forskning og opfindsomheden i det hele taget. Vemmer oplevede vel, hvad vej det hele gik, og kæmpede selvfølgelig for sit værk, måske for længe? Det tror jeg måske også, han selv mener, men hvornår er nok nok? Jeg havde gerne set nogle af hans forestillinger om stimulation til at tænke selv og gerne skævt blive ført videre i nutidens tv. 16

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

er bare vrøvl – det kan købes i metermål fra udenlandske tv-fabrikker. Det gode børneprogram, gør jo det samme, som når vi andre en gang imellem ser et godt tv-program for os selv og bagefter siger:’Nej, det anede jeg ikke. Det er fantastisk’, eller siger:’Nå, det er sådan, det er’, eller:’Jeg er sjældent blevet så rørt eller har grinet så meget’.

Mere spektakel end kongeligt Og så er det, at Mogens Vemmer stikker af og begynder at fortælle om sin indignation over DRs fremtidige planer for børne-tv. For det er ikke kun ’Det Kongelige spektakel’, som Mogens Vemmer er træt af og synes er meget mere spektakel end kongeligt. B&U-afdelingen er nemlig per første marts i år blevet delt, så alt dramatik inklusive ’Bamse og kylling’ og ’Kaj og Andrea’ er indlemmet i DR-drama i København, mens alt andet er flyttet til Århus, hvor DR har planer om også at åbne en ny børnekanal i 2009. – Efter 40 års eksperimenter med at udvikle nye programmer midt imellem drama og fakta, tager generaldirektøren, med en i øvrigt uenig direktion bag sig, kniven og massakrerer en helstøbt afdeling for at opnå to ting med et smæk: Slippe af med de 50-60-årige medarbejdere, der ikke lige kan flytte til Århus, og opfylde et uspecificeret politikerønske om at udnytte Århus-studierne bedre. Jeg vil påstå, at én, der skriver sådan her, er helt forkert på den, siger Mogens Vemmer, i det han tager en pressemeddelelse fra DR frem og begynder at læse op. ’B&U programmer har gennem mange år levet af græsrodsånd og lysten til at fortælle gode historier, absolut ikke af store budgetter’. – Det er løgn. Mine budgetter var i de sidste år som de voksnes. ‘Når der ikke er afsat ekstra midler til DRs kommende børnekanal, kan den så få den gennemslagskraft, som vi håber? Ja. Den bliver et fantastisk alternativ til de kommercielle børnekanaler’. – Sikke noget vrøvl. ’Selvom det ikke bliver verdens dyreste børnekanal, så bliver det verdens bedste’. – Pladder. Er der slet ikke noget nyproduceret børne-tv, du bryder dig om? – Jo, jeg synes, at der bliver lavet nogle fine ting. I ’Lille Nørd’ rammer man den balance, hvor man forklarer noget om den verden, der omgiver én, og samtidig kan man bruge det som legetøj. Det er genialt, og serien ’Skrål’ var et begavet alternativ til børnenes MGP. Mangler der noget ungdoms- og børne-tv, der kan forarge og få forældrene op af stolene, som i 1970erne? – Nej, det tror jeg ikke længere kan lade sig gøre. Desuden ønskede vi jo aldrig at forarge, men bare at udvide og berige børns verden. Men I var på barrikaderne? – Ork ja, det var bare ikke personligt. Vi lyttede til dem, der var spæn-

dende, og dem, der var velformulerede og råbte højt, og det var altså dem, der var på barrikaderne, og det var også derfor, at det blev mere venstreorienteret end normalt var på det tidspunkt.

Haglbyger af kritik Som det fornemmes, når han kommenterer pressemeddelelsen om forandringerne i hans gamle afdeling, er Mogens Vemmer ikke bleg for at kaste sig helhjertet ind i en slåskamp. Bølgerne gik allerhøjest i 1970erne, hvor han gentagne gange var på forsiden af de landsdækkende aviser. Han havde tiltrådt stillingen som chef for B&U i symbolåret 1968, og allerede i hans første år i chefstolen ﬁk han massive udfordringer. Det handlede blandt andet om en udsendelse i ungdomsprogrammet ’Peberkværnen’, hvor man for at illustrere, hvor lettilgængeligt narkotika var for de unge, sendte en reporter i byen med en hundredekroneseddel på lommen for at købe hash. Reaktionen på programmet kom prompte fra aviserne og fra to folketingspolitikere og medlemmer af Radiorådet, Ib Thyregod (V) og Poul Schlüter (K), der krævede, at sagen og Mogens Vemmers ledelse skulle drøftes i Radiorådet. Man mente, at programmet var tendentiøst og opfordrede svage unge sjæle til at gå ud og købe narkotika. Et par år efter samlede centrumdemokraten Erhard Jakobsen sine vælgere i organisationen

Aktive Lyttere og Seere, der især gik efter B&U. Erhard Jakobsen var ofte i medierne med anklager om, at afdelingens programmer var fjendske over for det bestående samfund. Ud over at klage i Radiorådet udarbejdede Jakobsen en 300-siders rapport om venstredrejningen i B&U. Mogens Vemmer havde i de ﬂeste tilfælde stor opbakning fra sit bagland i DR. Han var dog igennem en tjenestemandssag, på baggrund af anklager fra Aktive Lyttere og Seere om upræcise oplysninger over for Radiorådet om et ungdomsprogram vedrørende bevarelsen af Christiania. Men han endte i alle tilfælde med at bevare skindet på næsen. Hvem gik du til, da du skulle håndtere al modstanden? – Det spørger jeg også mig selv om. Nogle gange gik jeg ind på mit eget kontor og tudede. Andre gange gik jeg hjem og snakkede med min kone. Men jeg snakkede også med medarbejderne. I virkeligheden troede vi ikke, at det var så alvorligt. Vi tænkte: ’Nå, de er imod. Vi kæmper og står sammen’. Vi ﬁk et enormt sammenhold, så meget, at når vi i dag indkalder til den årlige kontorfrokost i det gamle B&U, så kommer der mindst 60 mennesker. Men det var jo virkeligt massivt. På et tidspunkt blev du i Bornholms Tidende udnævnt som en farlig mand? – Ja, man må jo have været mere galvaniseret omkring nerverne. Jeg

vidste ikke, at der kunne være en fredelig tilværelse som chef. Og J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

Internt tordnede jeg jo: ’Det er muligt at I er medlemmer af DKP, men det skal ikke ud i udsendelserne’.

hvad kunne de reelt gøre? De kunne dårligt smide mig ud, for jeg var tjenestemand. Og de kunne ikke røre min familie, mit hus og min bil. Kunne du genkende dig selv i alle de anklager? – Næh, internt tordnende jeg jo: ’Det er muligt at I er medlemmer af DKP, men det skal ikke ud i udsendelserne. I må gøre som Sølvhøj (generaldirektøren, red.) siger og lade være med at sige, hvad I mener, men finde nogle andre, der kan sige det, I mener’. Blev det en mærkesag for dig? – Det kom til at fylde så meget, at jeg kom til at tage mig for lidt af mine børn. Der er år, jeg slet ikke kan huske. Når jeg ser billeder fra den tid, tænker jeg:’Ah, det er også rigtigt, han havde jo en trehjulet cykel. Gad vidst, hvor han fik den fra?’ Har kritikken rundet dig som menneske? – Ja, det underlige ved det er, at jeg opbyggede en eller anden taktik. Jeg havde en personalechef, der sagde:’Jeg læser dine breve to gange. Først hvad der står på linjerne og bagefter, hvad der står i mellem’. Det kan godt være, at jeg var blevet smartere, end jeg i virkeligheden selv havde opdaget. Hvor meget påvirkede opmærksomheden omkring dit virke dit privatliv? – I virkeligheden mest på det tidspunkt, hvor mine medarbejdere strejkede. Da var jeg lige flyttet op som tv-direktørens højre hånd (i en periode af nogle måneders varighed skifter Mogens Vemmer sin stilling ud med posten som daværende generaldirektør Laurits Bindsløvs

MERE OM MOGENS Mogens Vemmer er født i 1935 og opvokset hos sine forældre i Hellerup og Vanløse. Han er nysproglig student fra Sankt Jørgens Gymnasium og uddannet skolelærer. Ansat i DR i 1960. I 1968 bliver han chef for den nye børne- og ungdomsafdeling og beslutter sig for, at han hvert år vil producere tv-programmer selv. Det holdt han fast i alle årene, og det var også en af grundene til, at det var muligt for ham, da han i 2000 gik af som chef for B&U, at afslutte sin karriere i Danmarks Radio som producer af ’Kaj og Andrea’ og ’Anton, min hemmelige ven’. Mogens Vemmer er i dag 73 år og bor sammen med sin anden kone Katrine Hauch-Fausbøll i Hellerup. Han har to voksne børn fra første ægteskab og tre børnebørn. Hvad de tre børnebørn ser af børne-tv, blander han sig ikke i. De må fx gerne se Disney Channel hos ham – bare ikke hele dagen.

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

højre hånd, red.) og de to måneder, var jeg jo direkte imod mine egne medarbejdere. Tidligere har vi holdt utallige fester, bryllupper og skilsmisser i den afdeling. Alle havde på en eller anden måde været hinandens kærester. Der er ﬂere af dem, der er blevet gift i vores have, så det var meget familiært, og da min daværende kone Kirsten og jeg pludselig blev frosset ud, var det meget ubehageligt. Men da jeg kom tilbage som deres chef igen, nævnte de det dårligt nok.

Kaos i kollektivet Da Mogens og Kirsten har været gift i 14 år, forlader Kirsten sin mand til fordel for en anden. Mogens har på det tidspunkt haft et godt øje til sin nuværende kone, Katrine Hauch-Fausbøll. Hurtigt beslutter de sig for at bo under samme tag for børnenes skyld. Kirsten og hendes nye mand bor på førstesalen og Mogens og Katrine nedenunder. – De eneste, det ikke var fint for, var børnene. Jeg har aldrig hørt om nogen, der klarer en skilsmisse smart. Det gjorde vi heller ikke. Jeg havde en åndssvag idé med, at vi kunne lave en gelinde overgang fra det ene til det andet. Vi boede i tre måneder sammen alle sammen. Børnene fes op og ned ad trapperne og anede ikke, hvem der var deres far og mor. Håbløst! Derefter vælger I at dele børnene. Hvordan kunne I det? – Dengang var der ikke noget, der hed fælles forældremyndighed. Mette, den ældste blev hos mig, og Thomas fulgte med sin mor til Frederiksberg. De har med god grund bebrejdet os, at vi ikke greb det ordentligt an. Vi kunne klare alle mulige andres livsførelse, men vores egen kneb det med. I samme år, gik det strålende ude i B&U, der efterhånden var bygget stærkt op, og mange af de mennesker, som i dag tegner dansk tv og film, har været ude og vende i væksthuset. Det gælder Søren KraghJacobsen, der i B&U-regi blandt andet lavede film som ’Guldregn’, Bille August, der lavede ’Busters Verden’, Poul Nesgaard, der stod for den flabede ’Ungdomsredaktionen’ sammen med Nulle (Elith Nykjær Jørgensen, red.), Jesper Klein, Thomas Winding, hans datter Alberte, Wikke og Rasmussen med deres ’Tonny Toupé-show’, og senere komikere og skuespillere som Peter Frödin og Casper Christensen. Ja, selv Daimi blev opdaget, da hun meget ung stillede op til en sangkonkurrence i et ungdomsprogram i Esbjerg. ’Kaj og Andrea’ bliver til, og ’Bamse og Kylling’ fødes i Mogens Vemmers hjem, hvor tegneren Finn Bentzen en dag tegnede Bamse på en serviet. Hvor stor en del af det hele, vil du selv tage æren for? – Det er jo som med ringe i vandet. Men det er helt klart i det åbne miljø tilbage i 1960erne og starten af 1970erne, hvor der var plads til alle, at kimen blev skabt. Den store fordel var, at man kunne dumme sig klokken 17 om eftermiddagen, uden ret mange opdagede det. Og så kunne man blive klogere næste gang. Søren Kragh-Jacobsen har fx lavet 10 novellefilm, før han lavede ’Vil du se min smukke navle’. I dag får de unge instruktører ikke de samme chancer, men skal bevise deres

I sadlen. Turen p kondicyklen byder p et gensyn med to gamle venner.

værd i den første film, de laver, og går det ikke, er et helt liv spildt. B&U har stort set fået alle de priser, man kan, for børne-tv ... – Det var fint, men jeg lagde vægt på, at det skulle være dagligdagsprogrammer og ikke prestigeprogrammer, vi deltog med. De fleste andre lavede et program om året, som helst skulle vinde alle priser, og så tog de det med til de internationale konkurrencer. Jeg stod fast på at tage episode 16 med af en serie og så sige: ’Det her er et dagligdagsprogram’ – fx ’Døren går op, og hvem kommer ind’ med Thomas Winding. Og vi vandt og vandt. Hvad har betydet mest i dine 50 år på DR? – Jeg er ret stolt af, at ’Anna og Lotte’ og hele den der familie af fuldstændige almindelige dukker kunne blive ved med at fortælle nye historier. Det siger noget om dem, der har skrevet historierne. ’Anna og Lotte’ fik masser af seere og har faktisk beholdt dem. Skulle nogle af de allermest udskældte udsendelser, fx julekalenderen ’Hullet i Jorden’ have været der? – Ja, ja, men jeg ville nok have sendt den på DR2. Havde jeg dengang vidst, hvad det var, Poul og Nulle gik og pønsede på, havde jeg nok skyndt mig at lave en anden julekalender parallelt. Hvad havde du gerne været foruden?

– Arbejdsmæssigt havde jeg godt været foruden de seneste direktører. Og så kunne jeg privat godt have tænkt mig et kursus på AOF i, hvordan man håndterer en skilsmisse. Jeg er nærmest ﬂov over det. Jeg ville også gerne have set lidt mere til mine børn, da de var små. Havde jeg vidst, hvor hurtigt mine børns barndom var forbi, havde jeg nok pjækket noget mere fra DR for at være sammen med dem. Var der aldrig nogle af dine kolleger, der mindede dig om, at du havde for travlt med at glæde andres børn frem for dine egne? – Nej, dengang diskuterede man ikke sin egen opførsel med andre. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Jeg har aldrig talt med nogen om det. Savner du DR? – Neeej, jeg ser masser af kolleger og sidder i et par bestyrelser. Men jeg har ikke nogle ønsker om at foretage mig noget særligt ud over nogle foredrag i serien ’Husker du’ – jeg har nemlig utallige gamle tveksempler fra mine 50 år i DR. Det kan godt være, at det ikke er særligt ambitiøst, men nu har jeg arbejdet fra jeg var 14 år, til jeg var 72 år, så det må sgu være nok. Men så ser jeg lige lidt børneprogrammer på 10 kanaler. Hvorfor følger du med i børneprogrammerne? – For nu og da at blive glædeligt overrasket. v J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

Et hjem uden mor og far Ved et nordsjællandsk slot med tårn, skov og badestrand ligger et moderne børnehjem. Her lever svigtede drenge og piger et liv fjernt fra skrækhistorierne om fortidens anstalter TEK ST RUNE SKYUM-NIEL SEN FOTO S I M O N H Ø G S B E RG

ØJET MISSER i mødet med den kridhvide opgang, men straks efter ved man, at der mangler noget. En bred trappe snor sig fra stue til første sal og forbinder to sektioner af børnehjemmet Danners Børn, og for foden af den flyder det med gummisko, støvler og rulleskøjter. Dernæst får man øje på væggene, og det er dem, den er gal med. Bortset fra en flok spredte søm og skruer, der stikker ud, er de nøgne og forladte. Der har ellers hængt billeder på dem mange gange. – Men de bliver bare revet ned med det samme igen, så vi har opgivet at få noget op lige nu, forklarer forstander Lena Floutrup. Fortrydelsen i hendes stemme er svær at spore. Sådan ligger landet bare. Nogle børn er af og til vrede på verden, og så ødelægger de ting på Danners Børn-afdelingerne Birkebo og Hjortholm. Og vrede skal der af og til være plads til. De børn, der bor her, har ofte deres grunde. 16 drenge og piger i alderen fire til 18 år bor i de eventyrlige omgivelser omkring Jægerspris Slot i Nordsjælland, og Danners Børn tæller næsten lige så mange voksne pædagoger, lærere og psykologer til at tage sig af dem. Ud & Se er på besøg i det, man kunne kalde et moderne børnehjem. Ikke sådan et, som ens forældre skæmtede med, når man i de helt unge år opførte sig flabet. Men sådan et, man kan søge ly hos, hvis det står

DANNERS B¯RN Børnehjemmet Danners Børn er en selvejende institution og har eksisteret siden 1874. Afdelingerne Hjortholm og Birkebo har hver plads til 10 akut anbragte børn og unge. Kilde: kongfrederik.dk

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

skidt til derhjemme. Et sted, hvor man gerne skulle føle sig hjemme, når ingen andre steder længere føles som et hjem. – Vi har børn, som er vokset op i en hverdag, hvor de hentede forældrene nede på værtshuset og selv sørgede for at få noget at spise. Børn, der har været vant til at gå ned og aﬂevere ﬂasker for at få mad på bordet. De har ofte mistet al tiltro til voksne, men alligevel er det lykkedes at få rettet nogle af dem så meget op, at de kan fungere normalt og ud af det blå har takket for at måtte bo her, beretter Lena Floutrup.

Mandsopdækning Inden for døren på Birkebo-afdelingens første sal slænger en af de unge beboere sig i et større sofaparti. I hænderne vrider hun et joystick, og blikket følger koncentreret et computerspil på fjernsynsskærmen foran hende. Så ser hun op og breder et smil ud. Men selvom hun er imødekommende, nøjes vi med at udveksle et par hej’er. Lena Floutrup har netop mindet os om ikke selv at tage kontakt til beboerne, ligesom de ikke må fotograferes. Det går ikke at vade rundt på må og få. – Vi viser af princip ikke børnenes hjem frem for udefrakommende af respekt for, at det er dér, børnene bor. Det må ikke føles som en institution mere end allerhøjest nødvendigt. Folk skal ikke komme rendende i tide og utide, siger forstanderen og fortsætter ud i det veludstyrede køkken, hvor en radio kværner lavmælt. Her er malet lyseblåt, mens gulvet gennem de åbne lokaler lugter lidt mere af institution – det er lavet af linoleum. Andre steder i det gamle, men gennemrestaurerede bygninger, ser der helt anderledes ud. Det med, at det ikke må føles som en institution, bliver taget alvorligt. Fuglene kvidrer og galer i den grønne bevoksning omkring Jægerspris Slot, mens en mildt smilende eftermiddagssol luner det

lyserøde kit i tårnets murstensværk. Børnene har fået fri fra den

J U L I 2 0 0 8 Ud & Se 21

... børn, der har været vant til at gå ned og aflevere flasker for at få mad på bordet. interne skole, der har lokaler oppe under taget i selve slottet. Igennem idyllen fornemmes lyden af deres leg fra en af tilbygningerne. Harmonien er næsten for overvældende til at være sand. Og så pludselig. Granateksplosioner og skudsalver gjalder fra den nærliggende Nordskoven, hvor militæret holder øvelse. Fuglene tystner, det gør børnene også, bilder vi os ind. Men kun for en stund, så grines der igen et sted tæt på. Lyden af krig er ikke ny for de unge beboere. Danners Børn har haft logerende fra konfliktramte områder ude i verden. Også logerende med krigstraumer. – Jo, militærøvelser er noget, vi har måttet være opmærksomme på, så ingen blev unødigt forskrækket, siger Lena Floutrup. Der er mangt og meget at tage hensyn til. Alle Danners Børns børn er det, man kalder omsorgssvigtede. Nogle har måske været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb fra deres forældre, og mange kommer fra hjem, hvor far og/eller mor misbruger alkohol og stoffer eller har alvorlige psykiske problemer. Ingen har haft det let, som forstanderen formulerer det. For at give børnene de tryggest mulige rammer følger to pædagoger hvert barn, og der er hele tiden vågne voksne i nærheden, hvis man

Entre. Det handler om at v¾re et hjem for b¿rn, snarere end et b¿rnehjem

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

skulle få hjemve eller brug for at snakke. Dag og nat. En psykolog kan de også trække på. Sådan tacklede de færreste børnehjem deres umyndige beboere for bare et par årtier siden. Det ved forstander Lena Floutrup kun alt for godt. Hun har arbejdet på døgninstitutioner for samfundets yngste i 25 år, og da hun var ny i faget, ﬁk børnene en noget anden behandling. – Dengang troede man, at løsningen på problemerne var at give dem et bad, klippe deres negle og iklæde dem noget pænt tøj. I dag ville vi aldrig drømme om at give dem nyt tøj uden at involvere forældrene først. Vi risikerer, at forældrene så nyt tøj som en afvisning af deres indsats, og det skaber problemer mellem os, forældrene og børnene.

Skrækkeligt Der er ualmindelig god plads til børnene på og omkring Jægerspris Slot. Sådan har det ikke altid været. Da grevinde Danner – der blev gift med kong Frederik den 7., men selv kom fra fattige kår – i 1873 testamenterede slottet og dets tilbygninger til ’hjælpeløse og forladte Pigebørn, især af Almuen’, ﬂyttede mere end 300 af slagsen ind. De var fordelt på 17 afdelinger og levede langt mere trangt og ydmygt, end tilfældet er i dag. I 1950erne blev der lukket op for drenge i de adelige

Hjemmelavet tatovering. Den slags, der kan vaskes af.

omgivelser, og som behovet for institutioner ændrede sig, er Danners Børn blevet en stadig mere eksklusiv affære. Med større pædagogisk forståelse og omsorg for den enkelte pige og dreng er skrækhistorierne om misbrug og anden mishandling af børnehjemsbørn efterhånden døet ud. Men de var engang den blodige og forkrøblende virkelighed på adskillige af landets flere hundrede børnehjem og på de endnu mere berygtede opdragelsesanstalter. På Svendborg og Omegns Museum på Sydfyn kan man ved selvsyn se billeder og anden dokumentation af de voldsomme overgreb, som samfundets svageste, mindste og mest forsvarsløse medborgere risikerede at blive udsat for i gamle dage. Der er fx historien – en blandt rigtig mange – om fireårige Ellen. Den lille pige var sengevæder, og når hun havde tisset i sengen, gav forstanderen på børnehjemmet Hebron hende prygl, hvorefter hun blev tvunget til at stille sig op på gårdspladsen og holde sit våde lagen op mod vinden, til det tørrede igen. Selvom forholdene er nogle andre på Danners Børn – og formentlig altid har været det – kan beboerne stadig godt rammes af hjemve. Som regel er det dog forældrene, der ønsker at få deres børn hjem. Når en sådan situation opstår, gælder det om at finde den bedste løsning, i samarbejde med børn, forældre og de rette offentlige instanser. – Vi holder ikke nogen her mod deres vilje. Heller ikke mod forældrenes. Vi er ikke en lukket afdeling, siger Lena Floutrup. Når hun og resten af personalet en sjælden gang imellem vinker farvel til et barn, der mod sin vilje må tilbage og bo med den ene eller begge forældre, gør det ondt.

– Det har vi det frygtelig dårligt med, siger hun. Udenfor er militærets geværsalver for længst forstummet. Der ligger en badestrand en kilometer væk, solen står endnu varmt på himlen. Ingen af Danners Børns børn river billeder ned af væggene i disse timer. v

B¯RNEHJEM De tidligste børnehjem hed opfostringshuse. Det første kendte er Christian IVs Børnehus fra 1601. Fra 1830 til 1900 blev der oprettet cirka 100 børnehjem i Danmark. En del især private børnehjem var deciderede fabrikker, der blandt andet lavede tekstiler, men en ny lovgivning fra 1933 bremsede for tendensen. I 1941 var der officielt 350 såkaldte opdragelseshjem med 8.700 anbragte børn. Fra 1976 til 1984 lå antallet af anbragte børn stabilt på 15.000 -16.000. I 1998 var der 21.471 anbragte børn i Danmark. 5.370 af dem boede hos plejefamilier, 3.166 var på børnehjem og 1.386 på lukkede institutioner. De resterende gik på efterskole, lejede klubværelser eller lignende. I 1998 skete hver 10. fjernelse fra hjemmet mod forældrenes vilje. Kilde: børnehjem.nu og Svendborg og Omegns Museum

J U L I 2 0 0 8 Ud & Se 23

Fabian

Tobias

MAN KAN IKKE DØ AF ALDERDOM I HIMLEN T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T

FO T O C O L L AG E R I C K Y M O L L OY

Hvad er det egentlig, de voksne har gang i? Og hvad sker der, når man har trukket vejret

K¾rlighed og voksev¾rk Tobias og SoÞe Har I k¾rester? Tobias: Jeg har haft en, men nu er jeg hendes ekskæreste, fordi vi synes, at det var for klamt at kysse og sådan noget, men det var også, fordi de andre drillede os med det. SoÞe: Jeg synes bare, at I skulle være hemmelige kærester. Jeg har en kæreste, han har 22 kærester, og så har jeg to ekskærester. Hvordan blev I k¾rester? SoÞe: På lejrskolen sagde jeg, at jeg gerne ville have en kæreste ligesom ham, og så sagde han ’bom, nu er vi kærester,’ sådan lige pludselig. Det er okay, han har så mange kærester, fordi han har sagt, at jeg er hans bedste kæreste. De store børn driller os med det, men jeg er bare ligeglad. Jeg ignorerer dem. Tobias: Det burde jeg egentlig også bare gøre.

for sidste gang? Ud & Se har snakket med en flok børn mellem seks og otte år for at få svar på, hvordan verden ser ud fra børnehøjde

Hvorfor kan b¿rn have mange k¾rester, n r voksne kun har en? SoÞe: Voksne har kun en kæreste, fordi før

Albert

SoÞe

Jeg har hørt, at det kun er hovedet, der kommer op i himlen.

Villads

SoÞe: Jeg vil gerne lave noget med dyr eller komme i staten og lave nogle regler, men jeg ved ikke helt, hvad det skulle være for nogle, for reglen, om at man ikke må pine dyr, er jo lavet. Jeg kunne også lave nogle menneskeregler, for jeg vil gerne hjælpe folk. Men allermest vil jeg passe rigtig godt på mine børn, for det er dem, jeg elsker allermest i familien. Hvordan passer man p sine b¿rn? SoÞe: Man laver de der kedelige regler.

Voksne ved bedst eller siden skal de jo blive gift. Og børn har hele deres liv til at slå op med nogle og få nogle nye.

Tobias: Hvis hun blev ked af det, ville jeg bare sige, at vi kunne være kærester om torsdagen eller fredagen.

Hvordan sl r man op? SoÞe: Jeg har set en ﬁlm, hvor hun kaster et brev ud ad vinduet, men sådan vil jeg ikke gøre. Jeg vil sige det direkte. Sende en sms. Nej, det ville jeg nok ikke. Tobias: Man kan sige det stille og roligt. SoÞe: Eller også kunne man have en grund til det, og så sige det stille og roligt.

Gl¾der I jer til at blive voksne? SoÞe: Jeg har masser af mit børneliv tilbage, så jeg skal ikke klage. Det må være lidt besværligt at være voksen, for så har man altid så travlt. Men jeg glæder mig til at få et barn, for så skal jeg på barsel. Tobias: Jeg glæder mig til at blive voksen, så jeg kan gå på det arbejde, jeg vil.

Villads, Fabian og Albert Hvorfor f r man mareridt? Albert: Det er, fordi man har set noget uhyggeligt. Fx drømmer jeg nogle gange noget med en heks, der fortryller mig, så jeg bliver til en frø. Fabian: Når man ser noget uhyggeligt, så kommer man til at tænke på det, og så kommer der en masse grimme scener inde i hovedet. Nogle gange så drømmer jeg, at

jeg bliver fanget af et rummonster. J U L I 2 0 0 8 Ud & Se 25

Olivia

Sigurd

Kan man ikke f mareridt uden at have set noget uhyggeligt p tv? Villads: Jo, for når det er mørkt, så giver det nogle dumme tanker. Når det er mørkt, kan man ikke se en pind, og så kan det være, at der står et monster lige foran en. Hvad sker der, n r man d¿r? Fabian: Når man bliver begravet, så kan man ligesom sige, at man bliver en del af jorden, og man bliver lavet om til en del af naturen. Albert: Jeg har hørt, at det kun er hovedet, der kommer op i himlen. Hvorfor holder man jul? Fabian: For at fejre, at det er Jesus’ fødselsdag. Og engang var det jo dem, der havde fødselsdag, der gav gaver. Villads: Sådan gør Pippi jo også. Når hun har fødselsdag, så får hun en ting, og så giver hun Annika en mundharmonika og Tommy en fodbold. Hvorfor er det de voksne, der skal bestemme? Fabian: Det er, fordi de vil det bedste for deres børn. Villads: Ja, for ellers siger børnene bare ’jeg vil have tre slikposer med slik i’. Hvad ville I g¿re, hvis I var voksne? Fabian: Der er jo ingen at bestemme over, hvis man ikke har fået børn. Albert: Men du bestemmer jo over dig selv, og om du ville hjælpe mig eller nogle andre. Jeg ville gå tur sammen med børnene, hvis jeg var voksen. Har I k¾rester? Albert: Jeg havde engang en kæreste, men hun rejste til Sverige. Nogle gange så kyssede vi hinanden, og andre gange legede vi bare sammen. Villads: I børnehaven rendte alle pigerne bare efter mig og væltede mig ned i udklædningstøjet. Jeg løb bare alt, hvad jeg kunne. Albert: Kunne du så ikke bare sige stop? Villads: Det hjalp jo ligesom ikke noget. Fabian: Det er jo, fordi du synes, at det er sjovt, når pigerne løber efter en. Det er lidt ligesom fangeleg. 26

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

Det er lidt kedeligt, at voksne ikke leger, men min mor siger ’at snakke er at lege’. Margrethe uden efternavn Hvorn r er man voksen? Olivia: Man er voksen, når man kan klare sig selv og ikke længere leger. Jeg synes, at det er lidt kedeligt, at voksne ikke leger, men min mor siger ’at snakke er at lege’.

styre det hele. Hvis jeg bestemte, så skulle de voksne gå i seng klokken seks, og så skulle jeg holde fest med alle mine veninder og købe en masse slik. Og så skulle de voksne stå op klokken ﬁre og servere morgenmad på sengen. Olivia: Hvis jeg kunne bestemme over mine forældre, ville jeg gå senere i seng end halv ni, måske tre minutter over halv ni.

Hvorfor skal de voksne bestemme? Ingrid: Det er måske, fordi børnene kun kan lide frække ting, og så kan de voksne bedre

Hvad laver statsministeren? Olivia: Når byen har brug for ham, rejser han, og når han så kommer tilbage, har de

Ingrid, Olivia og Sigurd

Ingrid

Ingrid: Men hun har ikke noget efternavn. Måske er det, fordi der så ikke er nogen, der kan sige ’hende Margrethe Jensen, hende kidnapper vi lige’. Olivia: Ja, for man kan ikke ﬁnde hendes adresse i telefonbogen. Hvordan Þnder prinsen sin dronning? Olivia: Måske går prinsen en lille tur i Kongens Have, og så møder han en ﬂot pige, og så siger han ’vil du gifte dig med mig?’ Og så sætter han sig på knæ. Ingrid: Så skal han jo bare have en ring med. Olivia: Det har han også altid for en sikkerheds skyld. Hvorfor er det manden, der skal fri? Ingrid: Det ville være mærkeligt, hvis det var damen, der skulle fri. Olivia: Ja, det ville ikke ligne hende at sætte sig ned på knæ. Og manden tager jo ikke sådan en totalt dameagtig ring på og går rundt og blærer sig med det.

Hvis jeg bestemte, så skulle de voksne gå i seng klokken seks, og så skulle jeg holde fest. ikke brug for ham mere. Nogle gange tager han ud at rejse for at komme væk fra problemerne. Han gør det bare for at tjene penge. Sigurd: Han skal da bruge penge på at rejse. Ingrid: Det eneste, han laver, det er at dele penge ud og få en masse penge. Hvem deler han penge ud til? Sigurd: Han deler penge ud til skattevæsnet. Hvorfor m b¿rn ikke stemme? Ingrid: Vi ved ikke, hvad de forskellige la-

Hvorfor bliver man d¿bt? Ingrid: For at se, om man kan blive hellig. Olivia: Ja, for de siger, at man bliver døbt i helligt vand. Hvad sker der, n r man d¿r? Ingrid: Jeg tror, at det er ligesom, når man drømmer, så kommer der et billede af en selv med en masse mønstre, og så står man oppe i hjørnet. Og så kommer man i himlen. Olivia: Jeg er lidt spændt på, hvordan det er.

ver. Og så kan det være, at vi kommer til at stemme på den helt forkerte. Olivia: Så ville verden blive et dårligt sted.

Hvordan ser der ud i himlen? Sigurd: Man har bare fri og løber rundt sammen med de andre engle og hygger sig. Jeg forestiller mig det som en blomstermark med en masse tulipaner. Olivia: Jeg tror, man har vinger af svanefjer.

Hvad laver dronningen? Olivia: Hun skriver bare under, og hun må ikke engang bestemme, hvad hun vil skrive under på. Ingrid: Ja, hun sidder bare og skriver autografer hele dagen og breve til prinsen. Sigurd: Og hun skriver også breve til dem, der bliver 100 år.

Er man s der for evigt? Sigurd: Jeg tror, at man er der for evigt, for man kan jo ikke dø af alderdom, for man er jo allerede død. Olivia: På et tidspunkt bliver der lavet en ny udgave af en. Så håber jeg ikke, at dem, der føder en, siger ’jeg kan ikke passe på det her barn’, for så kommer man på børnehjem. v J U L I 2 0 0 8 Ud & Se 27

T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG

Rutsjebane I Ud & Ses serie om teknik er vi denne gang gået på opdagelse inden i og uden på Tivolis berømte forlystelse

H NDKRAFT Under anden verdenskrig, hvor der var energirationering, brugte man store stærke mænd til at skubbe vognene op på toppen uden passagerer i. I stedet blev passagererne fulgt op til toppen og sat i vognen.

OH SHIT! Vognene bliver tilført energi, når de bliver trukket op på den første bakketop, og derfra køres resten af turen ved hjælp af tyngdekraften. Højeste punkt på banen er 12,6 meter, og herfra kan man se ud over Tivoli, hvis man tør.

VINTERHI I bjergets indre ligger rutsjebanens værksted. Her males og smøres vognene om vinteren og kablet, der trækker vognene op, skiftes ud.

KUNSTIG GRANIT Selve bjerget er lavet af gips, som er sat op på hønsenet. Man kan flere steder se, hvordan der er sat mærker med hænderne i gipsen for at få overfladen til at ligne sten. Bjerget er bygget op omkring et skelet af træ, hvor enkelte af de bærende bjælker stammer helt tilbage fra konstruktionsåret, 1914.

I dette og kommende numre af Ud & Se kan du g p opdagelse i opslag om teknik, der fascinerer. Denne gang fort¾ller vi om rutsjebanen. I n¾ste nummer tager vi p raketfart.

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

ed skælvende ben, hjertebanken og bekymret mine over, om denne udfordring skal blive et uvelkomment gensyn med den netop fortærede softice, presser personen i den bagerste vogn jernstangen ned mod den opspilede mave. Længere fremme sidder en

VOGNTOG Et vogntog med gæster vejer cirka 4,5 ton, og der kan køre fire vogntog samtidig. Afhængigt af gæsteantallet køres der mellem 70 og 110 ture om dagen.

ﬂok utålmodige børn, der med begejstring venter på, at vognen skal begynde sin opstigning. I 175 år er folk strømmet til Tivoli for at prøve eventyrhavens mest eftertragtede forlystelse, trærutsjebanen, der kan prale af at være den andenældst bevarede rutsjebane i verden, som stadig er i funktion. I alt har der været ﬁre forskellige rutsjebaner på den grund, hvor den nuværende bane ligger. Ved Tivolis indvielse i 1843 åbnede den første, der var dobbelt, så man kunne køre ned fra begge

TUNGE PASSAGERER

Mens vognene suser rundt om hjørnet, kan passagererne kigge ind i Skærsilden, der ligesom Minen og Smøgens boder er indrettet i bjerget.

Når man kører op ad eller rundt i svingene, får man en følelse af at blive tungere. Det skyldes den fysiske kraft, der kaldes inertien, forklaret i Newtons første lov: Et legeme, som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn, retlinet bevægelse.

K I L D E R : T I VO L I , W I K I P E D I A O G ’ S Å DA N V I R K E R D E T ’, S E S A M

HELVEDES FORG RD

INGEN SPAGHETTIARME I alle sving bremses vognene. Det gøres ved, at vognstyreren presser bremserne, der består af to metalvinger, mod banens sider, så der skal lægges mange kræfter bag opbremsningen.

KRILLER I MAVEN

HASTIGHED Rutsjebanen er 720 meter lang, og når der virkelig er fart på, kommer den op på en tophastighed på cirka 50 kilometer i timen.

sider, til gengæld var det en temmelig kort fornøjelse. Der gik kun syv sekunder, fra man satte sig til rette i vognen, til man skulle forlade den igen. Men ud over den glæde, som gæsterne ﬁk ved det kortvarige sus i maven, vakte forlystelsen også forargelse. I pressen blev Tivolis gæster kritiseret for at bruge deres tid og penge på den slags pjat i stedet for at bruge energien på politiske forhold og nyttige indkøb. Trærutsjebanen, som man kender den i dag, kørte sin første tur i 1914. Under anden

Når man kører ned ad bjerget, kan det virke, som om maven flyver op i halsen. Den følelse opstår, fordi alt, der bevæger sig, har en tendens til at forsætte i samme retning, det kaldes også bevægelsesmængden. Hvis man ikke var spændt fast i sædet, ville bevægelsesmængden gøre, at man fløj ud af vognen.

verdenskrig var det dog tæt på, at gæsterne måtte vinke farvel til den mavekildende forlystelse, da Peter-gruppen, en af de tyske Schalburggrupper, bombede Tivoli. Men rutsjebanen overlevede ﬂammerne, mens miniputbanen, der lå under forlystelsen gik til grunde. I stedet for byggede man Skærsilden, en indendørslegeplads, under rutsjebanen, hvor gæsterne kan forlyste sig på hængebroer og i evighedshjul til lyden af de konstante skrig fra rutsjebanens passagerer. v J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

TEKST OLIVER STILLING FOTO ASGER CARLSEN

’Der er ikke noget at være bange for’ Da journalist Oliver Stilling

forespurgte om et interview

hos Ole Henriksen, bad han

den kendte skønhedsguru om

at komme forbi privaten til lidt mad. Det ville Ole Henriksen gerne. Nibe-drengen, der i dag bor i Beverly Hills er nemlig, som det fremgår af disse optegnelser, en enestående mand, der er helt sin egen. Hvem skulle han ellers være?

JEG HAVDE NETOP bragt kartoflerne i kog, da det ringede på dørtelefonen. Som enhver anden ordentlig husmor tørrede jeg fingrene i et viskestykke og trykkede min middagsgæst ind i trappeopgangen. Lidt efter kom Ole Henriksen til syne. Jeg stod på reposen og så ned på hans solbrune nakke, før han svingede rundt om gelænderet. Da han fik øje på mig, standsede han og slog ud med armen, sådan som man gør, når man 30

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

møder en kær, gammel ven og næsten ikke kan tro det. Ole Henriksen smilede, så hans tænder kom til syne i al deres magt og vælde. – Heeeej, Oliver! sagde han. Selvom vi aldrig tidligere havde mødt hinanden, blev jeg bevæget. Jeg følte, at Ole Henriksen og jeg i grunden så alt for lidt til hinanden. Jeg kan ikke huske, om vi gav hinanden et kram, men det tror jeg, at vi gjorde. Han havde knapt tørret fødderne på måtten og stillet sin lækre lædertaske fra sig, før han begyndte at overrisle mig med komplimenter. – Nej, hvor er det en dejlig lejlighed! ﬂøj det ud af ham. – Du har jo slet ikke set den endnu, indvendte jeg. – Jamen det kan jeg fornemme! sagde han. Jeg tog hans jakke og hængte den på en bøjle. I det samme trådte husstandens andet voksne individ ind fra stuen. I armene bar hun husets tredje og mindste medlem. – Gud, hvor er du smuk! boblede Ole Henriksen. Han ﬂyttede blikket til nummer tre: – Neeej, hvor er du søøød! Det var ikke nødvendigt at fortælle min gæst, at han skulle føle sig hjemme. Manden var allerede mere end 100 procent til stede. Der var så meget tryk på ham, at hele entreen stod og blafrede membranagtigt omkring ham. Jeg havde slået døren op for en kompakt lille tyfon, som blæste mig ud af mit

eget hjem. Ole Henriksen var en amerikansk drøm af en elektrisk ål i åbentstående skjorte. Jeg fortrak diskret til køkkenet for at forme ﬁskefarsen til frikadeller, mens Ole Henriksen snakkede videre. Ude fra komfuret kunne jeg høre ham udspørge husstanden om alt muligt i øst og vest. Jeg havde læst i avisen, at han engang havde været meget stresset. Så traf han en beslutning om, at han fremover ville være til stede i nuet. Men med den energi, han lagde for dagen, forekom det mig, at han var til stede i to eller tre nuer på samme tid.

Henriksens Hollywood Kræver cremekongen Ole Henriksen nogen introduktion? Folk, der ser tv, vil måske have noteret sig, at han i de senere år har været mere og mere synlig på sendefladen. Engang var han blot et halvårligt indslag på morgentv; en overstadig udvandrer som med en enestående indlevelse indlemmede værten i sine hudplejefilosofismer og krydrede det med anekdoter fra livet som filmstjernernes og fotomodellernes foretrukne skin care guru. Sidste år var han omdrejningspunktet for tvshowet ’Ole Henriksens Hollywood’. Her blev kendte danske stivstikkere og træmænd sendt over til hans hudklinik på Sunset Boulevard, hvor de fik en prima kropslig overhaling af hudplejebossen selv. Foruden myoser og hudorme befriede han dem for deres fordomme

– og, som en ekstra gevinst, for deres

Alle mennesker har porer, når man lægger et forstørrelsesglas over deres ansigt. eventuelle berøringsangst over for bøsser. Det var udmærket tv. Ole Henriksen fremstår, med sin klejne statur, sit ungdommelige ydre og sin – i hvert fald set med normaldanske øjne – ekstremisme, som en aparte, men nøjsom og ærlig mand. Han er næsten så autentisk, at man bliver i tvivl om hans autenticitet. Der er noget popkunstner over Ole Henriksen. Hvad enten man synes, at han er too much eller ej, kan man ikke lade være med at mene noget om ham. Gennem årene er Ole Henriksen blevet in32

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

terviewet adskillige gange til blade og aviser. Han er en fremragende sælger. Det er, som om han altid har sin kliniks klientel af berømtheder liggende lige på tungen – Madonna, Leonardo di Caprio, David Bowie, Naomi Campbell, Paris Hilton, Courtney Love, Herbie Hancocks kone Gigi etc. Deres navne er med til at sælge drømmen om Ole Henriksen og varen Ole Henriksen til massemarkedet. Ole Henriksen fortæller også om sin fattige opvækst i Nibe i Nordjylland, om hvordan han blev drillet som barn og stod op klokken fem

om morgenen og arbejdede som mælkedreng for at tjene en ekstra skilling, og om, hvordan han som ung kosmetolog kom til Amerika og ﬁk succes med sin klinik og sin hudplejeserie (der tæller titler som African Red Tea Self Heating Body Soufﬂé og Enlighten Me Pigment Lightening Serum). Han lægger ikke skjul på, at der i dag er helt andre likvide midler i omløb, end da han bragte mælk ud. Et emne, han vender tilbage til i interviewene, er, at de rige og kendte ikke nødvendigvis er særlig interessante eller mere lykkelige end andre mennesker. Og selv om det næppe kan have været sjovt at være homoseksuel teenager i Nibe i 1960erne, siger han, at han ’ser meget op til’ folk i små lokalsamfund, fordi de ’har en naturlig evne til at nyde nuet’, være naturlige, hjælpsomme og have det sjovt sammen. – Jeg tror, at en husmor fra Grenå er mere interessant, fordi hun er naturlig, har han udtalt til Ekstra Bladet. Det var derfor, Ole Henriksen nu befandt sig i min lejlighed. Jeg ville have ham væk fra tv-kameraerne, væk fra glitter og glamour,

OLE OG OLIVER Da Ole Henriksen ifølge anonyme kilder i Se og Hør var faldet i unåde hos kronprinsesse Mary, fordi han havde udtalt sig om hendes silkebløde hud, skrev journalist Oliver Stilling en klumme i Information, i hvilken han kom Ole Henriksen til forsvar. Det blev indledningen til en mailkorrespondance imellem de to. Om at forsøge at leve et ærligt liv og om at respektere sine medmennesker. Og en aften i april, samme dag som kirsebærtræerne var sprunget ud, kom Ole så til middag hos Oliver og dennes familie.

Som aftenen skred frem, blev stemningen mere l¿ssluppen hjemme hos journalist Oliver Stilling.

væk fra Californiens sydende sol. Vi skulle have ham ned på jorden, så vi kunne dissekere ham.

Stadig en vildkat Jeg repræsenterede den husmor i Grenå, han besang så smukt. En af de mest grænseoverskridende ting, man kan foretage sig her i Danmark er at byde en fremmed på middag. Det var en meget konkret handling, som jeg havde på fornemmelsen, at en fyr med Ole Henriksens livssyn ville sætte pris på. Og derfor sad vi nu omkring middagsbordet, mens maden gik rundt. Ole Henriksen viste sig at være den perfekte gæst. Han har åbenlyst ikke noget imod at være midtpunkt, men er ikke typen, der automatisk slår sig ned i stuens bedste og blødeste stol. Han tilegner sig diskret de herskende sæder og skikke og forbryder sig ikke mod dem. Aldrig har der været en mere disciplineret besøgende i mit hjem. Med jævne mellemrum roste han værtens simple kogekunst og takkede hjerteligt, hver gang der blev hældt vand i hans glas. Ole Henriksens konversationstalenter er

mesterlige. I løbet af de tre en halv time, han besøgte mig, talte han om vigtigheden af at pleje sin hud, om forskellen mellem Barack Obama og Hillary Clinton og om at være et serviceorienteret gemyt og samtidig have den hårdhed, det kræver at lede en større virksomhed; han talte også om sin patriciervilla i Beverly Hills fra 1937 med stuk og pejs i soveværelset og om at genlæse sin ungdoms dagbøger (’jeg er mere rolig i dag – men jeg er stadig en vildkat!’). Hvis jeg sagde noget, der tilnærmelsesvis havde karakter af at være en pointe, nikkede han roligt og messede ’lige præcis, lige præcis’ eller ’du har fuldkommen ret, min ven’. Da jeg efter middagen luftede, at vi skulle have noget chokolade til kaffen, udstødte han et ’uuhh!’ efterfulgt af et ’det lyder dejligt!’ Og da jeg foreslog, at vi måske kunne hente chokoladen nede i kiosken og ved samme lejlighed strække benene, var han ’vildt begejstret for den idé’. Han nævnte ﬂere gange sin alder (57), sin mands navn (Laurence) og hvor mange år, de havde tilbragt sammen (23). De mange

år væk fra Danmark har givet ham en tydelig accent. Navne udtaler han med amerikansk tryk, og når han for eksempel siger ’jeg kan godt lide det’, udtaler han ordet ’lide’, så det rimer på ’bide’. Når han taler om sig selv og sin faible for tasker og sko, sænker han koket stemmen og slår en velafprøvet, charmerende, selvironisk tone an. Til gengæld virker hans hjerne tilsyneladende stærkt associerende. Det må være prisen for at opholde sig så meget i nuet. Et simpelt spørgsmål fører vilde mellemregninger og indskudte tanker med sig. Jeg vil gerne give en prøve på, hvordan det er at tale med Ole Henriksen. Jeg spurgte på et tidspunkt, om han var starstruck, da han kom til Los Angeles – altså om han faldt på halen over synet af de kendte. – Åhhh! sagde Ole Henriksen – det var jeg som barn, starstruck. Jeg må indrømme, at da jeg sad derhjemme i Jylland og læste om stjernerne, så var jeg ikke alene starstruck, jeg var også teaterstruck. Jeg havde abonnement på Aalborg Teater, og jeg havde scrapbøger. Jeg

vidste alt om hvert eneste teaterstykke i J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

IMPERIET OLE HENRIKSEN

Ð Jeg lever et ¾rligt liv. Folk m gerne se forskellige sider af mig, siger Ole Henriksen

Danmark i hele sæsonen. Er der Molière på Aalborg Teater? Er der Bertolt Brecht på Det kongelige Teater? Dengang Henrik Ibsens ’Et dukkehjem’ kom op med Lone Hertz, skrev jeg til hende, og jeg ﬁk et smukt brev tilbage. Jeg fulgte med i alt!

Simpelthen bare – wauw Ole Henriksen lagde bestikket på kanten af tallerkenen uden at larme og tog en slurk af sit vand (han drikker store mængder vand i løbet af en dag). Så fortsatte han: – Da jeg ﬂyttede til Hollywood i 1970erne, 34

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

Ole Henriksen ejer klinikken Ole Henriksen Face/Body på Sunset Boulevard i Los Angeles. Udover at behandle folk på klinikken, fremstiller Ole Henriksens virksomhed luksuriøse hudplejeprodukter, som sælger over hele verden. Blandt hans kendis-kunder er navne som Barbra Streisand og Christy Turlington. Ole Henriksen har optrådt i en mængde tv-shows i USA og haft sit eget program på Tv-Danmark. Han bor i Beverly Hills.

ﬁk jeg stjerneklientel nærmest med det samme. Når man pludselig behandler Barbra Streisand og møder hende uden makeup, så er hun jo en almindelig person. Alle mennesker har porer, når man lægger et forstørrelsesglas over deres ansigt. Okay, stjerner er altså mennesker. Hvad vil stjerner tale om? De vil tale om, hvordan børnene har det, og hvad de ﬁk at spise til middag i aftes. Nu slog han ind på emnet vådrumsbehandling, og jeg må indrømme, at jeg spidsede øren. – Vi får jo lov at se dem. Jeg lægger meget

mærke til kvinders kroppe. Især er man jo fascineret af kvinders bryster. Christy Turlingtons bryster er – wauw! – smukke og ﬂotte. Helena Christensen har helt fantastisk smukke bryster. Var det så sådan med stjernerne, at jeg var bidt af deres berømmelse? Nej. Jeg var bidt af deres skønhed. Som da Nastassja Kinski var superstjerne i verden; da hun først kom ind på min klinik som 18-årig, så må jeg nok indrømme – Ole Henriksen sukkede – jeg var lige ved at besvime! Fordi hun var simpelthen bare – wauw. Så ankom Asger Carlsen, fotografen. Jeg begyndte at rydde af bordet, og Ole Henriksen sagde tak for mad. Jeg spurgte ham, om han var klar til at blive fotograferet. Det var han ikke. Han greb fat i sin lækre lædertaske og satte sig i en forbløffende positur yderst på min briks. Op af dybet hev han et lille lommespejl og en slags tandbørste, hvorefter han begyndte at børste løs med små kontrollerede bevægelser. Ligesom husmoren i Grenå formentlig ville have gjort, tænkte jeg et øjeblik, at Ole Henriksen var den mest forfængelige gæst, jeg nogensinde havde budt ind i mit hjem. Var der virkelig ikke nogen grænser for, hvor hvide sådan et sæt tænder kunne blive? Jeg tænkte: det er åbenbart bagsiden af medaljen, når man bosætter sig i Hollywood og mænger sig med de kendte. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Heldigvis brød Ole Henriksen selv tavsheden. – Jeg har altid et spejl med i tasken. Det er altid godt at have et lille spejl med, hvis man er ude og løbe omkring. Så kan man lige tjekke, om man har et stykke persille siddende

mellem tænderne, eller om man skal have lidt ekstra solcreme på, forklarede han. – Må Asger fotografere dig, mens du gør det? sagde jeg. – Ja, det må han da meget gerne, svarede Ole Henriksen og holdt stillingen.

Savoir-vivre

Gør livet lettere!

Hans pludselige tandrenseri var altså ikke et udslag af ekstrem forfængelighed, men blot almen dannelse og savoir-vivre. – Hvilket billede tror du, læserne får af dig, når du stiller op på sådan et billede? spurgte jeg småborgerligt. – Man skal ikke være bange, smilede Ole Henriksen. Der er ikke noget at skjule, og det er sjovt at opdage de her forskellige sider af sin personlighed. At prøve noget nyt og grænseoverskridende er bare en del af det at udtrykke sig selv. Hvad kan der gå galt? Mit image er at være en naturlig person, en person som lever et ærligt liv. Min homoseksualitet er heller ikke noget, som jeg har forsøgt at skjule, heller ikke da jeg var meget ung. Fotosessionen fortsatte længe efter, at desserten – på fotografens foranledning spiste vi lakridsis – var blevet serveret. Hudplejens Andy Warhol gav den gas til det sidste. v

MASTODONTERNE PRÆSENTERER

SEBASTIANS MUSICAL

Ved slottet i Hillerød 8. - 23. august

Koncertsalen i Tivoli 4. - 18. oktober

20 ÅRS JUBILÆUMSFORESTILLING · INSTRUKTION: SEBASTIAN

SPONSORER:

DSB S-tog · PricewaterhouseCoopers · HandelsFinans · Eik Bank Mediesponsor: Berlingske Tidende

Godkendt medicinsk udstyr

Minicruise 3 dage - oplev Stockholm - Helsinki 3 dage f ra

2 .07 pr. pers5,on Flyv til Stockholm og sejl til Helsinki. Inkl. ﬂy t/r og færge. Bestil tidligt, spar kr. 205,-

Scandinavian Cruise Center Telefon 3332 6036

ooo&nacaf_daf]&\c

Liposinol bidrager til

Vægtkontrol Mindsket trang til søde sager Dæmpet appetit Sænket kolesteroltal Liposinol binder og modvirker fedtoptaget i kroppen med op til 28 %.

Forhandles hos Matas og i alle helsekostforretninger Besøg www.liposinol.com for yderligere information. Markedsføres af MaxMedica Danmark A/S, tlf. 45 86 28 66 J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

profil

Atlet med stangtalent I 2006 skiftede Caroline Bonde bom og barre ud med h¿jdespringerens stang og madras. P kort tid har den 17- rige pige sprunget sig ind i den himmelstr¾bende disciplins elite. Hvorfor stoppede du som gymnast?

For et par år siden brækkede jeg foden og var samtidig ved at nærme mig pensionsalderen som gymnast. Jeg har været vant til at træne seks gange om ugen, og pludselig vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tage mig til. Og så kom jeg i tanke om, at vi havde været inde på et atletikstadion med gymnastikholdet, så jeg ringede og hørte, om der var plads på holdet. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at lave noget helt andet. Men hvorfor lige stangspring?

Jeg har kunnet overføre meget fra gymna-

stikken, hvor jeg også er vant til at træne meget, og så er det mange af de samme muskelgrupper, jeg bruger, som da jeg lavede springgymnastik. Ud over stangspring løber jeg også hæk. Det er meget sjovere og mere udfordrende end bare at skulle løbe ligeud. Hækkeløb træner jeg ikke så meget, men jeg stiller op til holdkonkurrencerne.

Er du ikke bange for at falde? Hvad siger dine holdkammerater til, at du blev s dygtig s hurtigt?

Da jeg var til mit første DM et halvt år efter, at jeg var begyndt, og slog dem, tror jeg nok, at de syntes, at det var lidt snyd. Er du mest til holdkonkurrencer eller solopr¾stationer?

Jeg kan bedst lide at være mig selv, for hvis jeg kikser, og det går dårligt, så går det ikke ud over hele holdet, men kun en selv.

L SE

Der blev indkøbt nogle nye stænger, da jeg begyndte på holdet, fordi jeg ikke kunne springe med de gamle. Jeg havde brug for nogle, der var større, ellers ville de bøje sammen, når jeg sprang, fordi jeg lægger mere styrke i end de andre. Nu låner de andre mine stænger, de er lettere at løbe med, da de ikke er så tunge.

Har du dine egne st¾nger?

Ud & Se M A J 2 0 0 8

ningsfri dag, men sådan var det også, da jeg gik til gymnastik. Det har aldrig rigtig sagt mig noget at gå i byen, så jeg ærgrer mig ikke over, at jeg ikke kan gå ud som mange andre på min alder. Dem, jeg er venner med, dyrker også sport lige så intensivt som jeg, så de skal også tidligt op i weekenden. Og så er det fedt at være på stadion, for der er altid mange at snakke med.

G r du ikke glip af meget teenagegejl?

Jeg har kun en ugentlig træ-

Egentlig ikke, jeg koncentrerer mig om min teknik, og hvad træneren har sagt til mig, mens jeg løber hen mod madrassen. Men vi har jo også øvet det hele igennem en masse gange. Man begynder med at tage korte tilløb, og så rykker man langsomt længere væk, så man får mere fart på og et kraftigere afsæt. Hvad er m let uden for og inde p banen?

Lige nu håber jeg på, at jeg kan kvaliﬁcere mig til junior-VM. Det kræver, at jeg kan springe 13 centimeter højere end min rekord på 3,82 meter. Men det, tror jeg nu ikke, bliver noget problem. Når jeg ikke træner, går jeg på en pædagogisk grunduddannelse, så jeg kan blive pædagogmedhjælper. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i en klub og aktivere dem, der går der, i stedet for at arbejde med vuggestuebørn, der bare sidder.

YMER REKLAMBYRÅ

/½S GSFNUJEFO ÚZUUFS JOE GPSWBOEMFT MBWFOFSHJ UJM IÐK TVHFFWOF

.FE 4JFNFOT OZF MBWFOFSHJTUÐWTVHFSF LBO EV T¾OLF FM GPSCSVHFU NFE /Z UFLOJL CFWJSLFS BU FO TUÐWTVHFS NFE FO NPUPS Q½ XBUU TUÐWTVHFS MJHF T½ HPEU TPN FO NPUPS NFE FO EPCCFMU T½ IÐK FGGFLU %V LBO BMUT½ NJOETLF GPSCSVHFU BG FMFLUSJDJUFU CFUZEFMJHU PH SFEVDFSF CFMBTUOJOHFO BG NJMKÐFU TBNUJEJH NFE BU EV HÐS MJHF T½ FGGFLUJWU SFOU %F OZF TUÐWTVHFSF FS FOEWJEFSF MFUUF BU NBOÐWSFSF NFE IBS TUPS S¾LLFWJEEF NFSF TNBSU UJMCFIÐS FLTUSB MBOH MFWFUJE FU MBWU TUÐKOJWFBV TUPSF TUÐWTVHFSQPTFS N N %FO WJTUF NPEFM FS 74 ( 4F NFSF Q½ XXX TJFNFOT IWJEFWBSFS DPN FMMFS SJOH Q½ UFMFGPO

'SFNUJEFO GMZUUFS JOE

I L LU ST R AT I O N R A S M U S M E I S L E R

Bonny von Bøjden Kasper N¿rgaard Thomsen om at være endt sammen med Klyde i Fynshav

in historie er hurtigt overstået: jeg er ikke i stand til at elske. Jeg havde drømme. Dem har jeg ikke længere. Jeg er begyndt at drømme om at slå nogen ihjel. Engang var jeg taget til København, og jeg prøvede at blive nogen, men jeg var ikke nogen, og jeg opgav storbyen og tog hjem til Fynshav og nu har jeg en hybel ikke så langt fra mine forældre. Sommetider spiser vi sammen. For det meste vader jeg rundt i Nørreskoven og bander ad lærkerne og ser på langdysserne og ønsker mig ad helvede til. Det mest sindsoprivende ved Fynshav er at vi har en færge. Den sejler over Lillebælt. Den afgår fra Fynshav Færgehavn. Turen tager halvtreds minutter. Man kan stadig få kaffe og pølser om bord. Den sejler som regel til tiden. Sommetider går jeg ned til færgelejet og ser bilerne

Moderne hjemstavnsnoveller

HARALD VOETMANN

KASPER N¯RGAARD THOMSEN

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

MIKKEL THYKIER

KATRINE BUCHHAVE ANDERSEN

LENE ASP FREDERIKSEN

MAJSE AYMO-BOOT

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud p en hjemstavnsnovelle

MARIUS NØRUP-NIELSEN

JULIA BUTSCHKOW

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages

ANNE-LOUISE BOSMANS

KRISTIAN BANG FOSS

af originale v¾rker af danske illustratorer

JESPER WAMSLER

KRISTINA NYA GLAFFEY

anno 2008. Serien er redigeret af Anders

køre fra borde og om bord. Hele svineriet tager højst ti minutter. Så er havnen atter øde. Så står vi der sammen, spasseren og jeg. Han hedder Klyde. Han må være retarderet eller tabt på gulvet eller han har fået det hvide snit på Sprogø. Han er en af dem, der kunne stå med et fedtet hæfte og skrive nummerplader ned. Men det gør han ikke. Som regel står han og glor ud over bæltet som om han venter på en intervention, der kan gør ham smartere igen. Så han kan deltage i menneskelivet, idioten. Samfundet er et beskidt harem. Der er kun plads til dem, der kan tale sproget og lyve og bedrage. Det kan idioter ikke. De kan hverken foregive eller lyve, så de sejler deres egen sø. Det er godt det samme. Han kan ikke bruges til noget som helst. Hvad kan Klyde bruges til? Han

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

kan sikkert nok give sin mor dårlig samvittighed hele livet. Han kan koste en masse skattekroner. Han kan irritere mig. Han kan sammen med minoriteter og hestehandlere og etbenede insistere på borgerrettigheder. Lad ikke spasseren komme for tæt på, siger jeg til Tom. Åh, der sker ikke noget, siger Tom. Tom er billettør. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Klyde skal altid lidt tættere på. Når han får øje på færgen ude i horisonten, afgiver han en gurglende lyd, og hvis man ikke vidste bedre skulle man tro han var begejstret for at se færgen. Når så færgen påbegynder indsejlingen, så hopper han på stedet som om hans gunst kan accelerere indsejlingen. Når den spasser hopper på stedet, mister jeg det sidste. Så kommer der tyskere i store tyske biler. Familier. Der kommer lastbiler med fede chauffører. Der kommer fornuftige hollændere i fornuftige biler med rollinger på bagsædet. Der kommer bonderøve i traktorer. Der kommer lyshårede standardtøser, hvis standardkærester står på molen og venter på dem. Der kommer vamle pensionister med dårlige frisurer, der ikke har meget at rutte med, der trækker af sted med en kuffert fra krigen, der har børn og børnebørn, der ikke gider at se dem, der aldrig har drømt om noget, fordi de var for dumme til at drømme om noget som helst. Og minibaren er lukket. Engang havde færgehavnen en grillbar, hvor man kunne få en sandwich og en kop kaffe. Nu har vi en automat med is og chokolade. Og jeg hader is, men jeg kan godt lide en god kop kaffe. Det er ikke det samme at sidde i færgestuen. Jeg har læst alle brochurerne. De står på dansk, tysk og engelsk. Ingen englændere kommer nogensinde til Fynshav. Der er tyskere og hollændere og standarddåser og bonderøve og grimme pensionister, der er for dumme til at få noget som helst ud af afslutningen. Men døden er et livskick, og det er gratis. Man falder for fanden ikke ned, når man bestiller en dagsﬂyvetur

over Als. Man slipper ikke for ældrebyrden, når man lejer en plimsoller nede i Mommark og sejler ud for at fiske. Så hellere ensomheden i Nørreskoven. En kroferie på Als? Frydendal kro? To dage, to nætter, fuld forplejning, bus frem og tilbage, og en guidet tur til Nørreskoven, hvor man kan risikere at se mennesker som mig, der står mellem træerne og onanerer. En tur til Sønderborg Slot? Mærk hvor levende historien er. Spis en god frokost. En platte med det hele? Tag på havnerundfart. Tag til Alsion, et Syddansk mareridt, spritny koncertsal, hvor en eller anden pomadiseret italiener kommer og begraver alle fornuftige forestillinger om kærligheden og virkeligheden, og slip så tusind kroner for den fornøjelse. Man må ikke ryge i færgestuen længere. Jeg kan godt lide en god kop kaffe og en cigaret. Tag ned til Kegnæs, og lej et surfbræt og få pommes frittes til frokost, og en cola, og en fladfisk til aften, et afbræk fra dagligdagen, trummerum for slaver! Jeg kan godt lide døden og en kop kaffe, og slaveløse strækninger, og surfere, der drukner lidt ud for Kegnæs. Enhver, som ikke har mistet forstanden, kan godt lide en god kop kaffe og en cigaret dertilhørende, og slaveløse kyststrækninger, og surfere, der drukner lidt ud for Kegnæs. Der kom en millennium-bølge og åd et dusin surfere ud for Kegnæs. Der er landesorg. Jeg mener: der flages med halvt over hele Als. Fra Nordborg til Skovby. Hvis bare en eller anden havde fundet på nogle opsigtsvækkende navne til byerne. Jubii, nu kommer den, vræler Klyde. Hvad kommer? Færgen, vræler han. So? Så kan jeg komme over til Bonny. Du kommer vist ingen steder.

Du har ingen borgerrettigheder J U L I 2 0 0 8 Ud & Se

... og så løber vi ind over Faaborg, forbi tanken med nøgne damer ...

FOTO P. W E S S E L

Så kan jeg komme over til Bonny, vræler Klyde. Vi kommer ingen steder, siger jeg. Færgen tuder. Tom stiller sig an, noget skal han lave. Bilisten skodder cigaretten; ungen med bumserne kommanderes ind i Audien; hollænderen trækker hætten ned og slipper konens hånd, mens endnu en måge tror der er fladfisk på vej. En hel lille situation – med synkrone aktioner, koordination, moderne teknologi og fortabt, internaliseret natur. Nu kan jeg komme over til Bonny, siger Klyde. Du kommer ingen steder. Bonny har læber, de kan trylle verden væk, siger Klyde. Når hun kysser mig, siger verden puf, siger Klyde. Britney bliver varm, munden er så varm, når Bonny siger puf, siger Klyde. Men i dag skal jeg besøge hende, siger Klyde. Jeg har halvtreds-kroner i lommen, man får truttekys for halvtreds kroner, siger Klyde, og fisker en krøllet seddel frem, så jeg kan se den. Du kommer ingen steder. Tom siger det er i orden, siger Klyde. Han kan sende alle mennesker over Lillebælt. Men hvis færgen dør, siger Klyde, kommer Herren og skiller vandene, og så kan jeg gå tørskoet til Bonny, og så kan jeg gå på strømpesokker ind i Bonny, og gå hele vejen ind på hendes værelse, så ingen overhovedet får øje på mig, fniser Klyde, og så kan vi sidde på sengen, og så trykker Bonny på-på musikken, men det er så usynligt at ingen hører os. Du kommer ingen steder. Tror du Tom lader dig komme over? Idiot! Jeg elsker Bonny, siger Klyde. Du kan ikke elske, siger jeg. Du er for dum. Så render jeg ind på værelset, deklamerer Klyde, men ingen ser mig. Visi-visitationen sover jo. De sover jo! Det er meget sent, siger Klyde. Visi-visitationen sover jo. Og køknet. Og Frank sover. Frank snorker, siger Klyde. Det meget stille. Men jeg vækker Bonny midt om natten, og mor sover oppe på første sal, men Britney sover aldrig for hun står på væggen, fordi hun er Bonnys fan, og hun må godt se jeg kommer fra værelset og går ind i Bonnys læber og gør hele verden til puf, siger Klyde hysterisk. Tom er ved at vinke de sidste hollændere om bord. Der har været dage, hvor jeg har haft lyst til at konkurrere med Tom. Snuppe hans job. Sende stodderen til tælling. For hvad skal Tom lave hvis han ikke kontrollerer billetter? Vær stille, siger Klyde til Bonny, siger Klyde ud i luften.

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

Vær stille, siger Bonny til Klyde: en madrigal finger camouflerer ømt hendes varme læber og hendes varme mund. Du kommer ingen steder, siger jeg. Bonny i min hånd, siger Klyde, så vi dukker os under visi-visitationen for den må ikke vide Klyde kommer efter Bonny. Men siger de noget, siger Klyde, siger jeg Tom har givet grønt lys. Så løber vi ind til Faaborg. Det er meget koldt, siger Klyde, dramatisk, men også hænder kan puffe verden. Op over bakken. Forbi tanken med kondomer og mord ovre i Sjælland. Du kommer ingen steder, siger jeg. Se, færgen er ved at sejle. Nu kan vi skynde os, siger Klyde orkestreret. Vi ringer efter Tom, hvis de ser os. Men det gør de ikke. For jeg elsker Bonny, og Bonny elsker Klyde, og så løber vi ind over Faaborg, forbi tanken med nøgne damer, og så finder vi Lilfok, som kom fra Bonnys mave, da verden sagde stort puf. Han er så lille som en teske. Lilfok. Jeg elsker Bonny, og Bonny elsker Klyde, og Klyde elsker Lilfok og Bonny elsker Lilfok, og Lilfok elsker Bonny og Klyde. Du kommer ingen steder, siger jeg. Idiot! Da verden var varm, siger Klyde, meget varm, så kom Lilfok ud af maven på Bonny, og så sagde de jeg skulle hjem, men det ville jeg ikke. Men så rev de mig i armen, og så sendte de mig over på færgen, over til mor på første sal, siger Klyde, som om han har åbenbaret hemmeligheden, men så tog jeg færgen igen for Tom gav grønt lys, og så ville jeg have verden skal være varm igen, siger Klyde, meget varm, som når Britney sidder på væggen uden at sove, og så sneg jeg mig ind på værelset, fniser Klyde, og så vækkede jeg Bonny, siger Klyde selvsikkert, og så løb vi uden om de nøgne damer på tanken, og ind til Faaborg, og så vækkede vi Lilfok, som elsker Bonny og Klyde fordi vi elsker Lilfok, og så, og så, stønner Klyde, stikker vi af, af, af til Odense, sammen med Lilfok. Du kommer ingen steder, siger jeg. Se! Færgen er sejlet. For jeg elsker Bonny, siger Klyde. Sætningen ekkoer uforvarende og færgen, som vi klamrede os til – begge to – forsvinder ude over bæltet. Så bryder jeg stilstanden, bryder af og går hen til skraldespanden og flår gratisavisen op. Smækker den i synet på Klyde og viser ham prompte at Tulipangården er brændt ned til grunden: en mordbrand. Alle er døde! Også Bonny! Han reagerer ikke. Den retarderede står stensikkert – langt inde i sætningen jeg elsker Bonny og hverken naturkatastrofer eller intetsigende overskrifter kan lokke ham ud. v

Kasper Nørgaard Thomsen (1972) debuterede i 2001 med ‘Baljen

Rasmus Meisler (1973) tegner,

– Manual for en katastrofe’. Her, ligesom i dobbeltromanen ‘Malonecity

grafiker, bilejer. Uddannet på

1 & 2’ fra 2006, søger han væk fra fastlåste forestillinger om litteratur,

Danmarks Designskole i 1999.

psykologi og politik. For ikke selv at ende i en sådan forestilling, går

Medstifter/medejer af Spild af

Nørgaard Thomsen blandt meget andet i dialog med den litterære

Tid ApS (Thorbek, Koudahl,

tradition – trækker på den og forholder sig kritisk til den. Særlig har

Meisler), der løser opgaver

han et godt øje til det, der ifølge traditionen, ikke hører til. Senere i

inden for illustration, grafik,

år udgiver Kasper Nørgaard Thomsen romanen ‘Idioteque’ (aan).

visuel identitet med mere.

6AREKATALOG PÍ SKINNER (ÍNDSVINGENDE MUSIK

0LUSDESIGN -INUSPRIS

2EJSENDE I LYS

$ET HEDDER EN SPILLEDÍSE SELV OM BÍDE #ONGRATULATIONS OG (APPY "IRTHDAY LEVERES UDEN DÍSE ,AV HÍNDSVINGENDE MUSIK KRONER

4IGERS EGNE 3UPER !LKALINE BATTERIER 6 LG MELLEM EN PAKKE MED lRE !!! BATTERIER lRE !! BATTERIER ÏT 6 BATTERI TO # BATTERIER ELLER TO $ BATTERIER TIL KRONER PAKKEN

3EKS CM LANG ,%$ REJSELAMPE MED KLEMME .U KAN DU L SE PÍ NATTOGET UDEN AT V KKE SIDEMANDEN $U KAN V LGE MELLEM mERE FARVER KRONER

&ORFRISKENDE ORD

4RYK KAFFEN FREM

+OM I KRIDTHUSET

"ORDSKIK OG BRUG

(ER ER HÍNDVIFTEN DU KAN PROGRAMMERE MED DIN EGEN HILSEN OG SOM DESUDEN HOLDER DIN PANDE K LIG I VARMEN (VA BE HAR 3KYND DIG IND I 4IGER KRONER

3TEMPELKANDEN RUMMER LITER KAFFE (USK AT GROVMALET KAFFE GIVER DET BEDSTE RESUL TAT KRONER

+RUSET ER MALET MED TAVLELAK OG LIGGER I EN SKE SAMMEN MED TO STYKKER KRIDT 4EGN DIT EGET KRUS KRONER

3ERVIETTER KAN MAN ALTID BRUGE & EKS TIL BORDSKIK $ER ER I EN PAKKE OG DU FÍR TO PAKKER FOR EN TIER

$ET ER FOR VILDT

0UNG MED MIAV

.OGET TIL SK NHEDEN

$ER ER KATTENS MANGE MISSER PÍ PUNGENE MED KLIKLÍS ELLER LYNLÍS /TTE AT V LGE IMEL LEM KRONER STYKKET

$ER ER lRE SLAGS $EAD 3EA #OSMETICS AT V LGE IMELLEM 3HAMPOO MED MUDDER HÍND CREME ALOE VERA CREME OG FODCREME KRONER STYKKET

(AR DU SK RMT KKE

"ALLET PÍ TÍ

0ARAPLYER TIL SKYGGE FOR SOLEN OG L FOR REGNEN KRONER

"ALLERINASKO MED S LVPAILLETTER I ST RRELSERNE KRONER

$ET ER FOR VILDT WWW TIGER DK

$ER ER VILDT MANGE FORSKELLIGE SOLBRIL LER AT V LGE IMEL LEM I 4IGER n OG DE KOSTER ALLE EN TYVER )KKE BARE I DAG (ELE SOMME REN OG SÍ L NGE DER ER SOLBRILLER PÍ LAGER $ER ER HELT SIKKERT OGSÍ ANDET I 4IGER DU LIGE STÍR OG MANGLER TIL EN GOD FERIE 3Í LAD OS SES SNART n MEN VENT LIGE TIL TOGET HOLDER

skriv til DSB Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen af DSB Kundeservice. Gør os

Pladsbillet til barnevogn

opmærksom på det, hvis

Julie Lykke Jacobsen

brevet ikke må offentlig-

Jeg rejser ofte med DSB og benytter

gøres. Alle offentliggjorte

mig af billetbestilling over nettet

breve belønnes med Nikita

og synes generelt, det er både

Lalwani nye bog ’En særlig begavelse’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40,

brugervenligt og bekvemt. Jeg er nybagt mor og har derfor på det

1349 København K. Mail

seneste haft behov for at rejse med

til udogse@dsb.dk.

både baby og barnevogn. Først vil

Husk navn og adresse.

jeg sige, at det er dejligt, at man

Nye regler for rejsesygesikringen den 1. januar 2008

kan medtage en barnevogn gratis.

En saerlig begavelse ROMAN

Dog har det voldt mig visse besværligheder at bestille billetter over nettet, da jeres hjemmeside ikke gør det muligt for kunderne at se, om der er ledige barnevognspladser i samme vogn, som man får tildelt siddepladser. For at bestille plads til barnevognen kræver det, at man

Nikita Lalwani LINDHARDT OG RINGHOF

først ringer til DSB og spørger til ledige barnevognspladser på de aktuelle afgange, derefter bestiller billetterne og siddepladser på

OBS

Gymnasial supplering -hvis du skal videre med uddannelse

Sidste år fik over 55.000 danskere brug for den offentlige rejsesygesikring, fordi de blev syge eller kom til skade på ferien. Fra i år dækker rejsesygesikringen i færre lande end tidligere.

Har du tjek på, om du er forsikret, når du rejser?

Kort sagt betyder reglerne: I Norden, Grønland og Færøerne dækkes udgifter til lægebehandling. Fra Grønland og Færøerne dækkes også hjemtransport. Merudgifter til hjemtransport fra Sverige, Norge, Island og Finland er ved sygdom og ulykke dækket via særlige nordiske regler, ikke via rejsesygesikringen. Ved dødsfald er hjemtransport dækket via rejsesygesikringen.

GSK- supplering i enkelte fag Fagpakke HHX HF+-fagpakke for HF’ere GIF - fagpakke for flygtninge og indvandrere

I EU-landene, Schweiz og små europæiske stater som Monaco og Andorra dækkes udgifter til lægebehandling, men du betaler selv for hjemtransporten ved sygdom eller ulykke. Ved dødsfald er hjemtransport dækket via rejsesygesikringen. I resten af verden dækker den offentlige rejsesygesikring ikke. Det gælder f.eks. også Tyrkiet, Kroatien, Egypten, Israel, Tunesien og Libanon, som tidligere var dækket af rejsesygesikringen. For at være sikret hjemtransport og lægebehandling i de lande, som ikke er dækket af rejsesygesikringen, skal du tegne en privat forsikring.

www.gsdanmark.dk 42

Se mere om, hvilke lande der er dækket, og de præcise vilkår på www.nyerejseregler.dk

Ud & Se J u l i 2 0 0 8

SkrivtilDSB.indd 42

10/06/08 15:05:44

nettet og her får oplyst den vogn,

kan placere din cykel eller barne-

man får siddepladser i. Og så rin-

vogn.’ Det er først hit nummer syv,

ger tilbage til DSB og reserverer

der giver den relevante information

barnevognspladsen i samme vogn.

om, at barnevogne kræver en plads,

Hvorfor er det ikke muligt at krydse

og at en barnevognsplads ikke kan

en barnevognsplads af samtidig

bestilles via internettet.

med, at man bestiller billet og siddeplads på både DSB Standard

Tak for din henvendelse. Det er

og Orange? Så ville jeres kunder

rigtigt, at du ikke kan reservere plads

spare to telefonopkald og en masse

til din barnevogn via DSB Netbutik.

ventetid. I forhold til information

DSB har valgt at pladsbilletter

om rejser med barnevogn vil jeg

til kørestolsbrugere, barnevogne og

benytte lejligheden til at efterlyse

cykler kun kan reserveres ved direkte

mere og synlig information på jeres

kontakt til en DSB-medarbejder

hjemmeside, fx under ’spørgsmål

enten på en af vores stationer eller

og svar’. Det tog mig en del tid at

via telefon 70 13 14 15. Her har

finde oplysninger om, det i det hele

vi mulighed for målrettet at lægge

taget krævede billet og/eller plads

reserveringer, hvor det opfylder kun-

at medtage en barnevogn i toget.

dernes behov bedst muligt. DSB har

Ved søgning på ‘barnevogn’ på DSBs

desværre ingen planer om at åbne

hjemmeside får du kun følgende op-

for reservering af barnevognspladser

lysninger som første hit: ‘I de fleste

via DSB Netbutik.

tog er der et fleksområde, hvor du

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Endelig en sommer uden myggestik - på den naturlige måde! Gå sommeren i møde uden bekymringer, med den bedste beskyttelse mod insektstik. MyggA Natural er et naturligt myggemiddel, og kan derfor bruges af hele familien.

Det du ikke lærer andre steder! I alle Væksthøjskolens kurser indgår undervisning i den banebrydende energipsykologi, der er udarbejdet af den anderkendte spirituelle terapeut Vita Storborg. Denne viden om psykologien omkring vore ubevidste projektioner har allerede hjulpet tusinder af mennesker til større helhed og mindre lidelse. Derudover har alle kurser hvert sit unikke emne og undervises af dygtige og anerkendte undervisere fra ind- og udland. Vælg selv det emne der tiltaler dig! Pris (1 uge): 2700,- Pris (2 uger): 3600,inkl. undervisning, kost og logi på dobbeltværelse - mulighed for eneværelse mod tillæg.

Fi n de s både s om sp ray og roll-on.

Forhandles hos Matas og i helsekostbutikker

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk

SK Å N SO M O G E F F E K TI V B E SK Y TT ELS E

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000 J U L I 2 0 0 8 Ud & Se 43

krydsord og sudoku

sms Nød til 1277 eller ring 90 565 565 Så giver du 100 kroner

Denne tjeneste udbydes af Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 Kbh. K. Beløbet faktureres over mobilregningen. Tjenesten koster 100 kroner.

STØT OFRENE FOR CYKLONEN I BURMA

www.noedhjaelp.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

1.-PR®MIE Bugatti Diva espressomaskine til en værdi af 4.995 kroner.

Let

¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager

Sv¾r

VINDERE AF KRYDSORD 5/2008 Vinder af 1.-præmie: Kurt Høst Petersen, København Vindere af øvrige præmier: Karin Abildgaard, Ribe Birthe Reinke, København

L¿sningsord KAMERAVINKEL

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. august. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 07/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 9/2008.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

DĂĽrlig ĂĽnde? Du ved det oftest ikke selv! fladsaagrafisk.dk

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde. Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

larer Hali-Z k nde bedst. ĂĽ e ig rl atten" den dĂĽ a "Rab ltat fr 007. Testresu 1 den 25.1.2 pĂĽ DR

Farve og Glans Ă&#x2026;rets sĂŚrudstilling viser blomsterslebne og emaljemalede danske glas fra 1800-tallet og glasurer pĂĽ stentĂ¸j fra 1900-tallet.

Virkningen varer i op til 6 timer. Fjerner ogsĂĽ hvidlĂ¸gslugt. Eneste kosttilskud som modvirker dĂĽrlig ĂĽnde, der har dokumenteret virkning. Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken. Hali-ZÂŽ fĂĽs pĂĽ apoteket. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

Udstillingen er ĂĽben 1. maj â&#x20AC;&#x201C; 30. september 2008 Tirsdag â&#x20AC;&#x201C; sĂ¸ndag kl. 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 17.00 Annebjerg StrĂŚde 2 â&#x20AC;˘ 4500 NykĂ¸bing SjĂŚlland Tlf. 59 91 38 00 â&#x20AC;˘ annebergsamlingerne.dk

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 Âˇ 4780 Stege Âˇ Tlf. 55 81 16 10 Âˇ www.jemopharm.dk

STĂ&#x2DC;VRING HĂ&#x2DC;JSKOLE PRĂ&#x2020;SENTERER: Klassisk Musik & Sang Âˇ Rytmisk Musik & Sang Kultur & Kommunikation Âˇ Musical & Drama

HĂ&#x2DC;JSKOLEN

FOR KREATIV KO M M U N I K AT I O N LINJEFAG Âˇ FotograďŹ / Fotojournalistik Âˇ Rytmisk musik/ Lydstudie Âˇ Danseperformance Âˇ BeklĂŚdningsdesign Âˇ Kunstneriske udtryk LODRETTE FAG Âˇ Active Citizenship/ Global Team Âˇ Journalistik Âˇ TV- og ďŹ lmproduktion Âˇ Keramisk formgivning Âˇ Kabaret/Individuel sangundervisning

Arbejderfamiliens dagligdag & " & ' ! !" " #!" " !& ' ! $ $' " " " ( "

www.arbejdermuseet.dk ( ! % "

50.000 kan ikke taâ&#x20AC;&#x2122; fejl Et hĂ¸jskoleophold bliver aldrig glemt

HĂ&#x2DC;JSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRĂ&#x2020;T FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. SĂĽ er hĂ¸jskolen pĂĽ Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

RYSLINGE HĂ&#x2DC;JSKOLE

RYTMISK

MUSIK&SANG TILMELD DIG KURSUS ALLEREDE I DAG:

20 UGER (3/8 - 20/12 2008) 12 UGER (28/9 - 20/12 2008) 22 UGER (11/1 - 13/6 2009) 14 UGER

(8/3 - 13/6 2009)

Ring til os

9837 1003

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93

LĂ&#x2020;S MERE OM FAG OG UNDERVISNING PĂ&#x2026;

WWW.RYSLINGE-HOJSKOLE.DK

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

www.hojskolerne.dk

www.helnaes.dk

StĂ¸vring HĂ¸jskole Âˇ Hobrovej 108 Âˇ StĂ¸vring

www.stovringhojskole.dk

JAMEN, HVIS DU ER SÅ SIKKER, HVORFOR GÅR DU SÅ IKKE HEN OG FORTÆLLER DEM, AT DE KAN SE DET HELE PÅ VORES KANALER? Foto: Kungamordet - SVT1 Sverige

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge

ARD Tyskland

ZDF Tyskland

RTL Tyskland

MED TV-KANALER FRA VORES NABOLANDE ER DU SIKRET KVALITETSPROGRAMMER, DER GIVER DIG INDSIGT, VIDEN OG UNDERHOLDNING – OG IKKE MINDST DIN DIREKTE VEJ TIL SPROGENE.

www.verdenstv.dk Tilmeld dig nyhedsbrevet og vind Kongemordet på dvd fra SF-Film.

nanna-g.com

NU SKAL DU IKKE KIGGE... MEN JEG VIL VÆDDE PÅ AT HAM DER OVRE ER TIL TYSK OPERA. VENNEN VIL KUN SE SPORT PÅ SVERIGE. TIL GENGÆLD ELSKER HANS BROR NORSKE NATURPROGRAMMER!

klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Det var startskuddet til en udflugt i udflugten. Vi blev aldrig nede under overfarten.

FÆRGEN ER I KORSØR OM FÅ MINUTTER eller DA ET REJSERITUAL FORLISTE 31. MAJ 1997 KRYDSEDE en jernbanefærge for sidste gang Storebælt. Dens tid var ovre, og dens slags skulle skrottes i fremskridtets, fremtidens og fremdriftens ånd. Færgerne blev enten bortvist eller pensioneret af en bro, som indledningsvist splittede kongeriget og siden gjorde landet mindre. Mange var gale i skralden og forstod ikke, hvad den nytilkomne betonkolos til milliarder af skattekroner gjorde godt for, og endnu ﬂere frygtede, at Danmark lynsnart forvandlede sig til en transithal mellem Tyskland og Sverige. Bromodstandere malede sågar skrækbilleder af Odense og Roskilde som monstrøse rastepladser.

suk, kunne knuse en drengekrop som min. De prøvede også på det af og til. Når man dertil lægger, at de noprede plasticlegepladser lignede noget fra et hviderussisk torturkammer, var det ikke lutter lagkage at bruge mere end en time på at komme over Storebælt. Og så var der lige det faktum, at de rungende lokummer med brusende cisterner og sitrende lysstofrør var langturschaufførernes foretrukne sted at tømme tarmen, som jeg hørte det formuleret, da en mand med lædervest og truckerkasket tordnede mod kabinerne med en ﬂok aviser under armen. Den ære tilfalder nu udvalgte rastepladser langs motorvejsnettet.

Men vi var også nogle, der glædede os. Dengang, i hvert fald, for med tiden måtte jeg erkende, at jeg ikke kun elskede at hade storebæltsfærgerne. Fra jeg var bittelille, havde jeg ellers beklaget mig over at skulle tumle rundt på den samme dræbende kedelige legeplads. På vej til vores sommerhus på vestkysten eller på vej tilbage til København, mens skroget på ﬂydere som M/F Kronprins Frederik og Dronning Ingrid brød bølgerne langt under os, og de mopsede kantinedamer med kyser og voksforklæder langede tørre frikadelleboller over disken og ublu tog 17,50 for en knækket med brød. Priserne var så skudt af, at mine forældre med snusfornuftig konsekvens smurte madpakker hjemmefra. Når vi nåede Storebælt fra den ene eller anden side, havde agurk og leverpostej for længst fundet sammen i fælles konsistens under mellemlægspapiret.

Så ja … jeg var vist i virkeligheden vild med de færger. De var en oplevelse gang efter gang. Pjattet med konduktørens besked, når det blegrøde regionaltog rullede om bord og blokerede bremserne, så et metallisk hvin lokalbedøvede trommehinderne. Hans rutinemæssige facon at bekendtgøre på, at vi nu var kørt om bord, og at man gerne måtte blive i kupeen under overfarten. Det var startskuddet til en udﬂugt i udﬂugten. Vi blev aldrig nede under overfarten.

Gastronomien var ærgerlig. Fjernsynsskærmen, hvis der da var én, sneede til, så snart manden oppe på dækket glemte at pege parabolen i den rigtige retning. Kiosken lugtede af hospitalsgang, og jernbanedækkets tonstunge slusedøre, der sprang op og i med undertrykte 50

Ud & Se J U L I 2 0 0 8

Med færgernes farvel til Storebælt forliste et dansk rejseritual. Damptromlen jævnede endnu et bump i vejen, og vi strømlinede os et nøk. Kurs væk fra kartoffelkuren, mod velfærden. Det at rejse blev spørgsmålet om at nå hurtigst fra A til B. Ikke alt det, der ventede derimellem. Slut var det med at stæse ned ad de dybe trapper, når højttalerdamen messede ’færgen er i Korsør om få minutter’. Slut med at have travlt på den korte bane. Danmark var blevet mindre, og jeg var blevet for voksen til i al hemmelighed at glæde mig. Jeg fattede det først for ganske nylig. Rune Skyum-Nielsen er journalist og forfatter

Skoen, du kan mærke helt op i mundvigene Den helt specielle sål, som findes i MBT sko, får dig simpelthen til at gå bedre. For hvert skridt du tager, bliver musklerne i din mave, ben, bagdel og ryg strammet mere og mere op, og din krop husker, hvordan den egentlig er skabt til at blive brugt.. Du får mere energi, en smuk gang – og kommer helt naturligt til at smile, fordi det bare føles godt. MBT skoens hæl er skabt sådan, at du nærmest ”ruller” dig ud i verden. Det er en helt anden følelse end almindelige, flade sko. Din krop arbejder med denne bevægelse, det retter dig op og giver dig en helt fantastisk følelse af at “gå i medvind”. Hele denne proces aktiverer muskler, der normalt bliver forsømt. Det bringer dig i fysisk balance og gør underværker for dit humør. Prøv selv! Giv slip på dine almindelige sko et par minutter, og prøv den begejstring, din krop mærker i et par MBT sko hos din lokale forhandler eller MBT Shop. Både prøven og det smil, du får med dig resten af dagen, er gratis.

Gå

efter s ilet m

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

'OD TUR FOR EN TIER ELLER TO

3V VENDE PERSONLIGHED

3KAL DU IKKE AF

/PBL ST KUNST

3Í ER DER VANDKAMP

$RAGE MED ANSIGT OG SOLBRIL LER /P OP OP HVOR VINDEN BL SER KRONER

) 4IGER ER DER $IPLOMIS 6 LG MELLEM K MPEVAFFELIS COLA IS SODAVANDSIS VANILLEIS DEN MED CHOKO !L DEN IS DU KAN SPISE BORTSET FRA INDLANDS ISEN TIL EN TIER

BALLONER OG EN PUMPE TIL AT PUSTE lGURER OP MED UDEN AT BLIVE STAKÍNDET KRONER

VANDBALLONER I MANGE FARVER I HVER POSE +UN TIL UDEND RSBRUG %N TIER POSEN

+LAR TIL AT SERVE

"LIV G GLER

"ALLONKRAFT TIL S S

6OLLEYBALL MED 4IGER LOGO I DEN OFlCIELLE ST RRELSE FOR EN TYVER

4UNGEN LIGE I G GLERMUNDEN 3 KKEBOLDE I LUFTEN 4RE BOLDE KRONER

4R BÍD MED BALLONMOTOR 0UST BALLONEN OP S T DEN PÍ BÍDEN OG SÍ AFSTED OVER B LGEN BLÍ KRONER

$E RENESTE BOBLER ER S BEBOBLER $E DANSER PÍ VINDEN OG BLIVER V K MED ET PUF 4RE STYK FOR EN TIER

'L DEN ER SAND

3JIP SJIP

6I LEVER EN STOR DEL AF SOM MEREN PÍ STRANDEN 4AG TO BEACH BATS OG EN BOLD MED %N TYVER S TTET

3JIPPETOVET HAR TR HÍND TAG MED DYREHOVEDER &IRE FORSKELLIGE AT V LGE IMELLEM KRONER

(ÍNDHOLDT REGNBUE " RNEPARAPLY MED PLASTIC HÍNDTAG OG REGNBUE PÍ SK RMEN +AN OGSÍ SKYGGE FOR SOLEN KRONER

$ET ER FOR VILDT WWW TIGER DK