UD & SE - Passagermagasin - Juni 2008 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

HENRIK QVORTRUP

‘Selvom det

lyder fesent, så har jeg et behov for at være blød’

JUNI 2008

+OM L NGERE FOR EN TYVER

( J H J LYD

-AGNETSPIL

-ENINGSDANNERE

+LAP OG K L

3TOR HOVEDTELEFON I S LV OG SORT KRONER

&IRE AT V LGE IMELLEM ,IGE TIL AT HAVE I LOMMEN %N TIER STYKKET

"ADGES SIGER DIN MENING INDTIL MAN SKIFTER MENING OG FÍR ET NYT BADGE $U FÍR TRE HOLDNINGER FOR EN TIER

+LAPSTOLEN FÍS I ORANGE OG SORT OG HAR INDBYGGET K LE TASKE KRONER

(ÍNDFRI OPLYSNING

"OBLERNE OP

MULIGHEDER

"IND EN "ANDANA

0ANDELAMPE I S LV MED ,%$ P RER " R EN KASSE L HEN TIL TELTET I ET B LGM RKT FESTIVAL CAMPINGOMRÍDE KRONER

DET ER ET HOLD UP 5UND V RLIG S BEBOBLEPISTOL KRONER

,OMMEKNIV MED FORSKEL LIGE FUNKTIONER %N AF DEM ER LOMMEKNIVEN KRONER

X CM STORT BOMULDS BANDANA FÍS I SEKS FORSKELLIGE FARVER FOR EN TIER STYKKET

$ER VAR ENGANGSKAMERA

0AS PÍ HINANDEN

6 LG MELLEM SORT OG ORANGE &YLDT MED GOD GAMMELDAGS FARVElLM BILLEDER OG BLITZ KRONER

"RUG KONDOM 4IGERS FÍS I TYND ELLER NORMAL $ER ER TRE I EN PAKKE KRONER PAKKEN

.ÍR LYSET SVINGER

4O KRONER LITEREN

,ANTERNE MED HÍNDSVING SÍ DU KAN GENOPLADE LANTERNEN SELV OM DU ER LANGT FRA EN BY MED BATTERIER KRONER

X X CM STOR RYGS K MED PLADS TIL LITER FERIET J $U FÍR RYGS KKEN I SORT GUL ELLER SORT R D FOR EN HUND

"OMULDSBUDSKABER 3OMMERENS T SHIRT FÍS I 3 - - , ELLER , 8, -ED DE VISTE ORD SAMT JEBLIK OG +ILDE SKAT FOR EN TYVER STYKKET

$ET ER FOR VILDT WWW TIGER DK

Indhold

04 08 18 32 34 40 42 50 56 60 62 64 66

JUNI 2008

Om DSB En til det andet ben Danskere drikker mere end de fleste, især de helt unge af os Henrik Qvortrup-interview Manden, der nyder at tirre sine fjender, men føler sig blød indeni Pitstop Ny serie om videnskab, natur og teknik, der fascinerer Elefantens ¿je Reportage om et kriminelt Sydafrika og mænd, der siger fra ProÞl Mød den prisvindende tatovør, som helst vil ’tusse’ kronprinsen rets fest i Lendum På farten, scenen og backstage med dansktoporkestret Kandis Moderne hjemstavnsnoveller Jesper Wamsler fortæller om døden og bogstavet ’e’ Skriv til DSB

NÅR DANSKERE SLADRER Se og Hørs udskældte chefredaktør har altid paraderne oppe. Men af og til sårer kritikken alligevel, erkender han.

B¿rnesider Når tænderne slår sig løs Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Mette Moestrup om en af de der forårsdage i København

NÅR DANSKERE DRIKKER Er vi i live, så længe vi er stive? Vi skåler med tre generationer og spørger, hvorfor de fylder sig med alkohol.

08 42

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Maren Urban Swart, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@ jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 192.170 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 736.000. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Henrik Qvortrup fotograferet p sin ¿deg rd i Sverige af Casper Balslev

NÅR DANSKERE FESTER Landets førende dansktoporkester er så forgudet, at fans laver oliemalerier af heltene. Kom til koncert med Kandis.

FOTO DA N I S H M I L I TA R Y TAT TO O

om DSB

Tattoo i Kongens Have I år afholdes Rosenborg Tattoo sammen med livgardens 350-års jubilæum. Det hele løber af stablen 26.-28. juni med generalprøve 25. juni. Der er på alle tre dage gæster fra kongehuset. Specialrejser Herning (telefon 96 27 40 40, mail omrmvj@dsb.dk) arrangerer særtog til København til alle forestillingerne. rosenborgtattoo.dk eller lg350aar.dk

Sporarbejde

udflugt, en tur i Tivoli eller

DSB-stationer eller lokalba-

H. På DSB 1’ er Internet i

tjekke festivalprogrammet

Mens Banedanmark udskif-

Det Kongelige Teater. Billet-

nestationer i Hovedstads-

Tog inkluderet i billetprisen,

på vesterbrofestival.dk.

ter 39,8 kilometer skinner

terne koster 99 kroner retur

regionen og gratis entré til

mens passagererne på Stan-

og 87 kilometer sveller,

for voksne og 49 kroner

Louisiana.

dard kan købe det i toget

WildCard p nettet

fornyer skærver og grus

retur for børn. Den eneste

som en ekstra ydelse eller

DSB tilbyder nu deres Wild-

på strækningen mellem

betingelse for at opnå

Tag cyklen med

bruge et eksisterende abon-

Card-kunder at købe kortet

Fredericia-Århus, må pas-

rabatten er, at man tager

Søndag 8. juni er udråbt til

nement på TDC Hotspot.

over nettet og på den måde

sagererne beregne ekstra

af sted efter klokken 16.00

Store Cykeldag, og det vil

rejsetid. Når arbejdet er

og hjem igen inden klokken

DSB gerne fejre. Derfor kan

Vesterbro Festival

betjene sig selv. Tilbuddet

slut, vil de rejsende til gen-

3.59. Om lørdagen er der

passagererne denne dag

5.-7. juni er der igen

gælder dog ikke WildCard

gæld få bedre komfort, fordi

ingen tidsbegrænsning, her

tage cyklen med i DSBs tog

Vesterbro Festival i Den

til studerende over 26 år.

sporene er blevet rettet op.

gælder DSB Orange Sviptur

lige så langt, man vil – dog

Brune Kødby i København.

Et WildCard, der købes på

Samtidigt er arbejdet til

hele dagen. Det er dog

ikke til Bornholm – for

Festivalen har etableret

stationen, koster fortsat

gavn for miljøet, da togene

endnu ikke muligt at købe

det, der svarer til prisen på

sig som Danmarks største

200 kroner.

kan køre med en mere jævn

Orange Svipturs-billetter i

en cykelrejse inden for et

festival for ny musik. Har

fart og derved spare på

automaterne på S-banen,

takstområde eller et klip på

du et DSB WildCard, kan

Studiemateriale

brændstoffet.

Lille Syd mellem Roskilde,

Cykelklippekortet.

du igen i år komme ind til

Et stigende antal studerende

halv pris. Normalpris per

og andre har henvendt sig

Køge og Næstved eller på

spare 20 kroner ved at

Orange sviptur

Grenaabanen mellem Århus

Internet i tog

dag er 100 kroner – alle

til DSB for at få information

DSB har netop udvidet

H og Grenaa.

I begyndelsen af 2009

tre dage 200 kroner, DSB

om virksomhedens marke-

forventer DSB og TDC at

WildCard-kunder kan købe

tingindsats. I et forsøg på at

sortimentet i de fleste billetautomater til at om-

Museumstilbud

kunne tilbyde internetad-

endagsbillet til 50 kroner

imødekomme denne række

fatte de særlige DSB Orange

Husk, at voksne for 149

gang til kunderne i samtlige

og en tredagesbillet til 100

af forespørgsler har DSB

Svipturs-billetter. DSB

kroner kan købe en en-

InterCity- og InterCityLyn-

kroner. Det gælder både

udarbejdet et studiemate-

Orange Sviptur er for dem,

dagsbillet, der både giver

tog mellem Københavns

i indgangen og ved køb

riale, som er tilgængeligt på

der planlægger en familie-

transport til Humlebæk fra

Hovedbanegård og Århus

af billet i forsalg. Du kan

dsb.dk/studiemateriale

L¾s Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Gør det selv...

På dsb.dk kan du nemt skrue din billet sammen Gå ind på dsb.dk, hvor du nemt og hurtigt kan købe billet til hele Danmark. Vælg dit tog, betal med dit kort og print billetten. Så let er det.

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Sommerferie med fly og hotel ESTORIL KYSTEN

3.995

Fly t/r & 7 nt. fra kr. 4 stjernet hotel m/ morgenmad Pris pr. pers. v. 2 rejsende. Tag et barn med for kun kr. 2.425

TAG PÅ SOMMERFERIE

FLORIDA Fly til Miami t/r & billeje i 7 dg. fra kr. Overnatning klarer vi også Pris pr. pers. v/ 4 voksne

MALLORCA Fly til Palma t/r & billeje 7 dg. fra kr. Hotel eller ferielejlighed klarer vi også Pris pr. pers. v/ 4 voksne

5.695

2.575

Sommerferie med tog og hotel GARDASØEN/Malcesine Tog t/r & 7 nt. fra kr. Pris pr. pers., ekskl. pladsbilletter

ST. JOHANN IN TIROL Tog t/r & 7 nt. Inkl. halvpension fra kr. Pris pr. pers., ekskl. pladsbilletter

3.935 3.587

Sommerferie med tog BERLIN Tog enkelt tirsdag - torsdag fra kr. Fredag - mandag fra kr. 349 Enkelt 2. klasse. Inkl. pladsbillet

Pris pr. person/specielle regler/begrænset plads

DSB Rejsebureau Ring 70 13 14 18/70 13 14 15 for bestilling og information Mandag - fredag 8-18 Lørdag 9-15

dsb.dk/sommerferie

299

TEK ST RASMUS THIRUP BECK FOTO A N D E R S B I RC H

Alkohol følger de fleste danskere fra vugge til grav, og vi er et af de folkeslag i verden, der drikker allermest. Men hvorfor? Ud & Se har skålet med pensionisten, de fredagsstive drenge og veninderne på bytur og spurgt til et liv med spiritus

DET SORTE BORD er ét stort virvar af Odin-pilsnere, tomme pakker Blå Kings, halvfulde drinks, colaflasker, en flaske Jim Beam, knækkede cigaretter og en skål med citronskiver. Fra den bærbare computer og de tilsluttede højtalere ovre i sengen strømmer høj, amerikansk gangsterrap. Klokken er 20.28 en torsdag aften i Brønshøj, og 20-årige Frederik Klavsens fest for gutterne er i fuld gang. 21-årige Michael Pedersen har lige forklaret de andre, at ’den eneste grund til, at jeg ved, hvordan jeg kom hjem fra byen i lørdags, var, at jeg vågnede oppe hos Thomas med en taxakvittering i hånden’, og i øjeblikket udveksler de seks drenge, hvoraf en studerer på CBS, en er i butikslære, og resten går på RUC, anekdoter fra den sidste julefrokost, hvor de havde hyret en stripper. Det svinder hurtigt i kasser og poser med øl, og snart kommer der gang i spiritussen. De drikker vodkashots, blander stærke gin & tonics og lader flasken med Jim Beam gå på omgang i takt med, at de bliver fuldere og fuldere. De hårde og berusende fakta er, at det bliver til rigtigt mange genstande på sådan en aften for Frederik og vennerne. De begynder at drikke omkring klokken 19 og stopper mange gange først sent om natten, klokken tre-fire-fem stykker. Hverken Frederik Klavsen eller hans kammerat Morten Magh på 21 år har nogensinde holdt regnskab med indtaget sådan en aften, men de mener bestemt ikke, at 20 genstande er urealistisk. 10

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

– Nogle gange bliver det mere. Nogle gange er det dobbelte drinks, andre gange er det half and half, og så køber vi ﬂasker, og der ryger nogle shots, konstaterer Morten. Nogle uger ender det sådan både torsdag, fredag og lørdag plus det løse til fodboldaftener og lignende. De går selvfølgelig ikke i byen tre gange om ugen i alle uger, men i gennemsnit to byture om ugen bliver det i hvert fald til. Og dermed vinker drengene for alvor farvel til Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at mænd højst må drikke 21 genstande om ugen. De vurderer således selv, at de godt kan runde 50 genstande, når det går rigtigt vildt for sig. Og det er ‘alt for meget’, konstaterer de begge uopfordret. Men de har det ikke decideret dårligt med det. – Min mor er sygeplejerske og har med rygestop og sådan noget at gøre, og hun plejer at sige ‘Morten, kan du så ikke bare nøjes med at gå i byen to gange om måneden’, men jeg gider jo ikke sidde derhjemme og kede mig, når alle vennerne er ude. Jeg tænker mere sådan, at så længe man ikke sidder på hverdage og får lyst til at drikke øl, så er det ikke et problem. Og vi går altså ikke mere i byen end andre unge. Frederik, hvad siger dine forældre til det? – Helt ærligt, så tror jeg ikke, de ved, hvor meget jeg drikker, men altså ... de siger ikke noget. Tilbage ved festen har klokken nu passeret 22; der er kommet et par gæster til, så vi er oppe på otte; og dem, der har været her siden klok-

De t er norm blev og m en at et nær an bli drikke , hvis mest il ver gør man i deset, kke det.

S d

an s

er d

er ogs ud i Br¿nsh¿j. I hv ert fald n r st uderende f¿rs t i 20erne drik ker sig fulde og spiller op til hinanden.

Den store

nationale

skål Vi holder af vores alkoho l her til lands. del af langt Øl, vin og sp de ﬂeste dans iritus er en ce keres selvop hold til, hvor ntral fattelse. Vi ha meget vi drik r et afslappet ke r – og vi drikke dansker over fo rr en masse. 14 år drikke Hver eneste r således 12 rende til tre lit er re ﬂasker snap n alkohol om s om måned året svamarks Statis en. I 2006 bu tik i fællesska ndede vi iføl b 532 millio ge Danvin, 26 millio ner liter øl, 17 ner liter spir 2 millioner lit itus og, som fem millione er en helt ny po r liter alkoho st i regnskab lsodavand. K over 14 år dr et , un fem procent ikker ikke, og af befolkning i den gruppe holder en pa en er gravide og use, endda m andre, som ku edtalt. Alkoh tiden har indt n ol en er aget en hove så vigtig, at drolle frem fo den med menkomster r en birolle ve , forklarer Ja d sociale sam nne Tolstrup Alkoholforskn , der er forske ing ved Stat r på Center for en s Institut for Fo – Oftest er de lkesundhed. t sådan, at nå r vi drikker, når vi hygger så hygger vi os, så kan vi os – i stedet godt tage et Det er blevet for at glas rødvin, normen at dr siger hun. ikke, og man man ikke gø bliver nærm r det. est ildeset, hv – Man kender is det jo selv, fr a når man si dder til en el ler anden fe stlig 08

Ud &

1 Se 1

ken 19, nærm er sig den læ gelige beskri De har tydelig velse af en ru nedsat koor s på 0,8 prom dinationsevn uundgåelige ille: e og øget reak træthedsfølel tionstid. Den se er dog på Tværtimod. ingen måde Drengene sk indtruffet en råler højlydt hopper aggr dnu. med på sang essivt rundt en e fra anlægg og sl ås for sjov, så vælter ned fr et, de halvtomm a bordet i ho e ﬂasker betal. Værten gemytterne Fr ed ned af hensyn erik forsøger at dysse til naboerne , men uden meget held. Kort før

klokken 23 ki gger naboen fra opgangen at han synes, ved siden af ’det er en lort forbi for at si esang’, og at Frederik svar ge, han ikke gide er, at det kan r høre den ig ha n godt forstå bevæger sig en . , og lover at videre i byen selskabet sn . art

Det gør så godt, og så ved vi, at vi er levende sammenkomst, og der er en, der siger nej tak til alkohol. Så tænker man ‘okay, er du gravid, skal du køre hjem, skal du på arbejde i morgen, eller tager du noget medicin?’ Det kan vi håndtere. Gør vedkommende det ikke af en af de grunde – fordi han eller hun bare ikke drikker – så har man det sådan lidt ’hold kæft for en partykiller’. Vi knytter os enormt meget til hinanden via det at drikke alkohol, uddyber hun. Her nærmer vi os det, som forskerne omtaler som den danske alkoholkultur. Med til den hører det forhold, at alkohol er let tilgængeligt og danske forældres liberale holdning til det, at teenagere drikker. – Det med at drikke alkohol og håndtere en brandert, det er noget, man skal lære, lidt ligesom når man skal lære at køre på cykel. Sådan har mange det i Danmark. Se fx de her superviserede halballer, hvor forældrene hjælper de unge, når de er fulde. Det er sådan en slags kravlegård. De svenske og norske forældre ville nok synes, det er vildt, at der er stillet spande op til, hvis man skal brække sig, mens danske forældre er mere ’det er ikke så godt lille pus, men det skal nok blive godt igen, og så ved du det til næste gang’. Faktisk er danskernes nærmest stolte af deres alkoholforbrug – så stolte, at man tit hører dem udbrede sig vidt og bredt om at være det folkeslag, der drikker mest i verden. Det er imidlertid tomt praleri: Der

DET G¯R ALKOHOLEN VED DIG Rusvirkningen indtræder efter fem-20 minutter. Følgende symptomer opstår, når man drikker: 0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes. 0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres. 0,8 promille: Man får nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid. 1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Man begynder at blive træt og får nedsat balance- og bevægelsesevnerne. 1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og maven sikkert også). 2,0 promille: Udtalte forgiftningssymptomer, manglende selvkontrol. 3,0 promille: Man har manglende kontrol med fx urinblæren og kan blive bevidstløs. 4,0 promille og derover: Bevidstløshed og livsfare. Kilde: netdoktor.dk

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

er mange folkeslag, der drikker mere end os. Ifølge WHOs seneste sammenlignende tal fra 2003, går de blandt andet mere til den på både De Britiske Jomfruøer, i Tyskland og i Irland. Ingen kommer dog op på siden af indbyggerne i Luxembourg, der i gennemsnit drikker 15,56 liter ren alkohol hver om året. På den seneste europæiske liste over alkoholforbrug ligger Danmark nummer seks. I én kategori får vi en form for oprejsning. Snævrer man fokus ind på de danske unge, er de nemlig efter de ﬂeste forskeres målestokke i hvert fald europamestre med hensyn til indtag af alkohol. De debuterer tidligst og drikker mest. De danske unge er fx nummer to, når man måler på, hvor ofte man drikker mere end fem genstande i træk, også kaldet kampdruk. I den seneste såkaldte Espad-rapport fra 2003 om brug af alkohol og andre stoffer blandt skoleelever i 35 europæiske lande, havde 31 procent af de danske unge således drukket på den måde mindst tre gange i løbet af den sidste måned. Samme niveau fandt man i Holland, Tyskland og England. Det er en klar tendens, at de nordeuropæiske unge kampdrikker mere end de sydeuropæiske.

Morgensnaps 81-årige Gudmund Juel vågner omkring klokken seks. Han behøver ikke et vækkeur – 40 år som landpost uden for Silkeborg har sat uudslettelige spor i hans døgnrytme. Nogle gange kan han godt sove en halv time længere, men meget senere bliver det ikke, for så står hans nabo Kresten Wyrtz snart inde hos ham for at se, om der er noget galt. De to har et fast morgenritual, hvor de begynder dagen med et glas Rød Aalborg. – Det gør så godt, og så ved vi, at vi er levende, konstaterer Gudmund. Ved halvnitiden har Gudmund sin næste faste rutine. På etagen nedenunder hos en anden nabo i det store bofællesskab for enlige ældre – som han i øvrigt selv har været med til at få bygget her i Silkeborg – vender han lige verdenssituationen over en dåse øl. Derefter og indtil eftermiddagen er kalenderen så fri, som den nu kan blive for en typisk dansker i sin bedste alder: Gudmund har blandt andet tjansen med at passe bofællesskabets blomsterhave; han har en fast tirsdagsaftale med billard i det nærtliggende ældrecenter; når fælleskøkkenets beholdning af øl løber tør, er han en del af det faste team, der kører til grænsen for at tanke op; der er også den daglige cykeltur rundt i Silkeborg og omegn, der skal passes. Klokken 16 stopper pligterne dog. – Så må vi godt få et glas rødvin, forklarer han med glimtende øjne inde bag de tykke briller. Det daglige glas vin eller to drikker han med en af bofællesskabets kvinder, der også bor på en af de nedre etager. De hygger sig, mens de snakker lidt om vind og vejr. Aftenerne bruges ofte på kortspil, fester og familie. En fast følgesvend til whistaftenerne, danseballerne, familiefesterne er øl og rødvin. Sådan var det ikke, da Gudmund var ung. Dengang fandtes der for det første stort set ikke rødvin i Danmark, og man drak kun øl til fester. Til familiesammenkomster som sølvbryllupper og lignende drak man vand. Gudmund mindes, hvordan det først var et godt stykke tid efter krigen, at hvidvinen dukkede op ved festlige lejligheder, og det var først sidst i 1970erne, at man begyndte at drikke rødvin, sherry og portvin til fester. – Jeg holdt mig dog altid til rødvin, det har jeg altid været glad for.

Da 81- rige Gudmund Juel var ung, var r¿dvin ikke noget, ßertallet af danskere havde adgang til. I dag nyder det tidligere postbud god vin hver dag.

Da jeg var gift, skulle jeg også køre hjem. Nu er det så dejligt, når vi holder fest eller frokost her, så springer man bare ind i elevatoren, og så er man snart i sin seng. Gudmund spøger selv med, at han ‘da nok er den største svamp i ældre-bofællesskabet’, men i virkeligheden mener han, at hans forhold til alkohol er helt uproblematisk. – Det er bare hyggeligt, synes jeg. Jeg tænker da på det i forhold til, at man ikke skal blive for fuld, og at man ikke skal køre bil, når man har drukket, men helbredet er jeg ikke bange for. Jeg tror næsten, det ville blive værre, hvis jeg holdt op, konstaterer han med et klassisk dansk argument.

Den usunde skål Ifølge alkoholeksperterne har 80 procent af danskerne faktisk et fredeligt og uproblematisk forbrug af alkohol. Drengene fra festen falder i den resterende gruppe, der drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler – nemlig henholdsvis to og tre genstande om dagen eller 14 og 21 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd. Fem til syv procent af denne gruppe – svarende til et sted mellem 200.000 og 250.000 danskere – er decideret afhængige af alkohol. Ser man på selve indtaget, er det den samme fordeling med omvendt fortegn. Det er de sidste 20 procent, som drikker 80 procent af alt det, der bliver drukket. Går man endnu længere ud på skalaen og ser på de alkoholafhængige, bliver tallene så barokke, at drengenes vilde weekender blegner i forhold. Alkoholekspert og læge Finn Zierau vurderer således, at de to procent danskere, der har det tungeste misbrug, står for helt op

til 25 procent af det samlede alkoholforbrug. Man skal også ud i denne gruppe for virkelig at se de fysiske konsekvenser af overdrevet indtag af alkohol over længere tid. For alle dem, der drikker normalt, og også for dem, som går for meget til den i weekenderne og derfor kommer over de anbefalede mængder, er den virkelige risiko mere kortsigtet. Helt indtil man bliver i hvert fald 40 år, er det meget få mennesker, der dør af alkoholrelaterede sygdomme. Dem, der dør før denne alder, gør det oftest på grund af uheld, forklarer Janne Tolstrup. Der er med andre ord større risiko for at køre galt på cykel, ende i et traﬁkuheld eller komme i slåskamp, når man har alkohol i blodet. Når man så til gengæld når om på den anden side af de 40 år, er forskerne faktisk enige om, at små mængder alkohol er sundt. Det er nemlig for de midaldrende og dem, der er ældre, at de berømte to glas rødvin om dagen er påviseligt sundt for hjertet. For dem, der er yngre, er der ikke noget at hente ud over rusen.

Kontrolbrandert Det er fredag, aftenen er lige begyndt, og Café Zeze i indre København er fyldt til bristepunktet med unge, smukke karriereorienterede mænd og kvinder, der fejrer, at det er blevet weekend. Selskaberne drikker champagne, øl og drinks, mens de spejler sig i cafeens store spejle og lytter til det nye hit med Lizzie, ‘Ramt i natten’. Midt i det store rum står seks kvinder og taler med hinanden over musikken. Det er en venindeﬂok i alderen 32 år til 36 år, der begyndte at gå i byen sammen for tre år siden, da de alle var singler. I dag er de ﬂeste i forhold igen,

og frekvensen af byturene er faldet betragteligt. Formålet med de J U N I 2 0 0 8 Ud & Se 13

Veninderne p Caf Zeze i det indre K¿benhavn holder sig til hvidvin og pilsner. De drikker kun i moderate m¾ngder.

Jeg er begyndt at tænke mere på dagen efter. Jeg gider ikke ligge til klokken et om eftermiddagen. nu månedlige komsammener er også blevet et andet, forklarer to af kvinderne, Kitt Wegener på 36 år og Louise Amalie Holthe på 34 år. Hvor de før meget gik i byen for at møde mænd, er det i dag mere for at se hinanden og – for nogles vedkommende – for at danse. Den tid, hvor de blev voldsomt berusede, er også forbi, forklarer de. I dag kan Kitt sagtens gå i byen uden at drikke, og hun drikker da også cola de første timer denne aften. Louise, der mest er til fadøl og specialøl – ‘fordi de er nemmere at styre branderten med’, som hun siger – drikker også meget mindre, end hun gjorde engang, men det er der muligvis også en praktisk årsag til. – Det er vist mere, fordi jeg ikke kan tåle så meget mere, som hun siger med et smil. Og så er der noget med det at være kvinde og fuld. – Som pige har man nok lidt det der med, at det ikke ser godt ud at være stangberuset – og man skal jo også kunne komme sikkert hjem, forklarer Louise. – Ja, jeg vil gerne være i kontrol. Og jeg må også indrømme, at jeg er 14

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

begyndt at tænke mere på dagen efter. Jeg gider ikke ligge til klokken et om eftermiddagen. Sådan var det ikke, da jeg var 16 år, men det har også betydet meget, at jeg har fået et barn, supplerer Kitt. Når de slipper alle hæmninger og går i byen til næste morgen, kan det dog godt blive til en otte-ni-10 genstande på en aften og nat, vurderer de. Denne aften har gruppen en restaurantreservation klokken 22. Bagefter skal de tilbage til Café Zeze, og senere har en i selskabet arrangeret indgang til den eksklusive natklub Klub 8, men det er slet ikke sikkert, at de kommer så langt. Det afhænger helt af stemningen. Den tid, hvor de bare skulle videre for enhver pris, er forbi.

Den gode beruselse Kvinderne på Café Zeze er en del af den store gruppe danskere med et uproblematisk forhold til de berusende dråber. Den gruppe gider ikke høre på den sygeliggørelse af alkoholforbruget, som den meste forskning – også den på Statens Institut for Folkesundhed – handler om.

De kender godt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og de ved godt,

Drømmer du om mere kvalitet i sundhedssektoren? Københavns Universitet tilbyder en vifte af masterprogrammer herunder enkeltkurser inden for sundhedsområdet. Ny viden sikrer, at du ikke alene kan matche nuværende behov, men også selv er i stand til at sætte nye standarder, forandre og skabe værdier. Samtidig får du en unik mulighed for at udbygge dit professionelle netværk.

Master i Sundhedsantropologi Prioritering, organisering og udvikling er nøgleord i sundhedsvæsenet. Forstå de kulturelle og sociale dimensioner, der indvirker på sundhed og sygdom.

Master i Professionsudvikling Krav om forandring og modernisering skaber behov for medarbejdere, der aktivt bidrager til udvikling af deres profession. Udbyg dine teoretiske og metodiske kompetencer til at udforske og udvikle din erhvervs- og undervisningspraksis.

Master in International Health Sundhedsproblemer i lav- og mellemindkomstlande kræver særlig viden og indsats. Lær at arbejde professionelt for bedre sundhed og udvikling i et internationalt undervisningsmiljø.

Master of Disaster Management Håndtering af katastrofesituationer kræver et særligt overblik og viden om den sammenhæng man beﬁnder sig i. Få avancerede kompetencer i risikovurdering, katastroferespons samt rehabilitering og genopbygning.

Master of Public Health At forebygge sygdom og lidelse er en vigtig etisk udfordring og en sund nationaløkonomisk investering. Lær om forebyggelse og sundhedsfremme og optimering af sundhedsvæsenet.

Master of Drug Management Fejlmedicinering er et stort problem med konsekvenser for folkesundheden og samfundsøkonomien. Lær at takle problemet og få ny viden om sygdomsforebyggelse, selvmedicinering og patientkommunikation.

Læs mere om masteruddannelserne på: www.ku.dk/kompetence

Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. KU er med cirka 37.000 studerende og 7.500 medarbejdere det største universitet i Norden og det eneste nordiske universitet på verdens top-100. www.ku.dk

Der er altid en regning at betale. P baren og dagen efter, n r t¿mmerm¾ndene arriverer. Og h¿rer man til de godt 200.000 danskere, der if¿lge Sundhedsstyrelsen er afh¾ngige af alkohol, kan den regning godt g hen at blive stor en dag.

hvordan de skal begå sig fornuftigt med deres øl, vin og drinks. Har forskerne ikke noget godt at sige om alkohol til denne store fornuftige gruppe? Det har de da. Janne Tolstrup, der selv ikke holder sig tilbage ved fester, bare fordi hun lever af at forske i alkoholforbrugets negative konsekvenser, fortæller med glæde om alt det positive: – Det smager godt, er der mange, der synes. Drikker man bare en lille smule, virker det afslappende, afstressende og åbnende, man slapper mere af, og de hæmninger, man har, forsvinder. Og så er der det næste trin, den berusende virkning, som især de unge søger – altså følelsen af eufori, som man også får gennem alle mulige andre stoffer. Der er mange, der har brug for det afbræk fra hverdagen. Og det er en fantastisk god måde at skabe kontakter til hinanden. Se, hvordan et frokostbord er dagen efter en julefrokost. Folk smiler og snakker. Der er måske nogen, der får knyttet sig til hinanden, som normalt ikke taler sammen. Alkohol er eminent godt til at skabe sociale kontakter. Dertil kommer det kulturelle liv, der er opstået omkring specialfremstillede øl og vinsmagninger – det ﬁnder mange et fællesskab omkring. Men hvis man opfandt alkohol i dag, ville det så blive forbudt? – Ja, det ville det. Helt sikkert. Det har et væld af negative fysiske konsekvenser sammenlignet med et hvilket som helst andet forbudt stof. Ethanol er jo et organisk opløsningsmiddel. 16

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Organiske opløsningsmidler kan give varige skader i hjerne- og centralnervesystemet. De er fx berygtede for at resultere i såkaldt malerhjerne.

Plænetisning Klokken 23.50 lykkes det endelig for Frederik at lukke sin fest. Planen har hele tiden været en tur videre i byen, men den plan viser sig ret hurtigt svær at gennemføre. Flere af gæsterne er nu så fulde, at det er meget vanskeligt at fremtvinge en form for organisation. En af dem er meget tæt ved at falde forover, da han står og tisser på plænen neden for lejligheden, og to af de andre er alt for optagede af at skråle videre på de uforståelige, naboirriterende sange til at kunne modtage en kollektiv besked. En af de mere ædruelige gæster giver op og går hjem. Da gruppen langt om længe finder op i en bus ude på Frederikssundsvej, kommer de ikke længere end til lige før Nørrebro Runddel, før buschaufføren smider dem af, fordi de er højrøstede og trods flere advarsler bliver ved med at trykke på stopknappen. Det udvikler sig til et pinligt og aggressivt skænderi mellem de to sangere fra før, som Frederik forgæves forsøger at dysse ned. En taxa tager dem resten af vejen til Københavns indre by, hvor Ud & Se forlader dem efter tredje forsøg på at finde en bar, hvor der er gang i den. Den festlige stemning fra lejligheden er på dette tidspunkt pist væk. e

VERDEN ER IKKE SKABT TIL STANDARDKAMERAER

Indeklemt, beskåret, komprimeret og helt uden perspektiv. Dine motiver fortjener en bedre skæbne. Derfor skabte vi Panasonic TZ serien – det perfekte rejsekamera, som er alt andet end standard. Med et fornemt objektiv fra Leica, bred vidvinkel og langtrækkende 10 x optisk zoom kan du fange verden, som den er skabt – på nærmeste hold eller med professionel distance. Når du vil gengive virkeligheden i mindste detalje, tæller alle perspektiver.

ALLE DETALJER TÆLLER.

www.panasonic.dk/lumix

TEKST FRANK STOKHOLM FOTO CASPER BALSLEV

Manden der gerne vil være blød Når du samler flere fjender end de fleste, og når du er forhadt, opleves som kynisk og i stand til at hænge enhver ud i dit blad, så er det godt at kunne sortere de mennesker fra, hvis mening alligevel ikke tæller. Henrik Qvortrup er god til at bokse på distancen, men infighten er begyndt at gøre ondt

ET ER EN GOD UGE. På forsiden finansminister Lars Løkke Rasmussen, beskyldt for utroskab. Ved siden af, lige under Se og Hørs logo, lanceres historien om it-milliardæren Erik Damgård og den tidligere nøgenmodel Anni Fønsbys aflyste bryllup. Der er også et par yngre skuespillere i hed flirt, den ene, Sofie Lassen-Kahlke, ser vi på forsiden, den anden må man købe bladet for at få navnet på. Og så har Basim fra ’X Factor’ været på pigebesøg. Redaktionsmødet er netop slut, og på redaktionen finpudser journalister, layoutere og redaktionssekretærer de sidste detaljer, før Se og Hør om to dage mellemlander hos supermarkeder, tankstationer og kiosker på vejen ud til de 900.000 danskere, som hver uge læser bladet. Chefredaktør Henrik Qvortrup er glad. Et par af forsidehistorierne er dusinvarer, men de to andre, historien om den måske utro minister og historien om det aflyste bryllup, er fuldkommen vidunderlige. Løssalget bliver stort. Fortællinger over arketypen luderen og milliardæren er gjort af det stof, som du kan skrive teater, opera, litteratur, film, reality-tv og ugeblade om. Der er ballade hver gang. Selvom andre medier også er på sagen, så mener Se og Hør at have gravet den virkelige historie op. Der var, forstår man, en vis uenighed om, hvem fra omgangskredsen, der skulle med til polterabend, og nu har Se og Hør en række fine citater og en robust billeddækning af den veninde, som angiveligt fik brudgommen til at trække i håndbremsen. ’Luder kom imellem dem’, står der. Historien om brylluppet er 20

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

perfekt. Den anden tophistorie, ugens bærende, med ﬁnansministeren, er mere risikabel. Politikere sælger sjældent blade. Khader og det sorte arbejde var en undtagelse, måske fordi historien kom i valgkampen, måske fordi Khader kaldte Qvortrup et svin. Men nu er Lars Løkke Rasmussen så meget i vælten, at folk måske gerne vil høre nyt om andre sider af levemanden. Qvortrup håber på det, og af mere end en grund, fornemmer man. Det er ikke kun Lars Løkke Rasmussen og Jeppe Kofod, som mærker interessen. Morten Helveg Petersen får ikke lov til at glemme udnævnelsen til Årets brandert 2005. Kamal Qureshi følges tæt i nattelivet. Lars Barfoeds skilsmisse bringer ham tilbage på forsiden. Der bliver arbejdet intenst med sagerne, og på Christiansborg ved de alle, at de er mere end velkomne på Qvortrups forside. For den tidligere politiske journalist, forfatter, og spindoktor er det noget særligt, når sladderuniverset og det politiske univers smelter sammen i hans blad.

Krigerisk og konfliktsky Sådan er det nok for os alle; vi har de der interesser og lidt modsatrettede tendenser og behov, og en gang imellem, når enderne mødes, giver det en form for mening. Men det er også polariteterne, som holder os i live og i bevægelse, og i den forstand kan man sige, at Henrik Qvortrup er mere i live og mere i bevægelse, end de ﬂeste. Han er en sammensat mand. Begavet politisk kommentator og sladderbladsredaktør. Krigerisk og konﬂiktsky. Opmærksomhedssøgende og blufærdig. Kynisk, forhadt og i stand til at hænge venner og bekendte ud i bladet, og så alligevel – beklager, Mads Mikkelsen, Casper Christensen, Line Baun Danielsen og alle jer andre – faktisk ret sød, som han sidder foran

dig og nærmest frygtløst lader sig lokke ud i den ene ﬂabede tirade efter den anden. Qvortrups redaktørkontor i Valby er et sparsomt udsmykket lokale. Bag skrivebordsstolen hænger en indrammet spiseseddel fra Ekstra Bladet, hvor Mads Mikkelsen lover Qvortrup bank. Interview i hans hjem kunne ikke komme på tale, højst en fotosession ved ødegården i Sverige, og det er også godt nok, for gåderne om Qvortrup er nok tydeligere og mere interessante i arbejdslivet end i privatlivet, som i udgangspunktet vel mest påkalder sig interesse, fordi der nemt går sport i at fritte en blufærdig sladderbladchef ud om det, han hellere vil fortælle om andre end sig selv.

Stereotypen Qvortrup – Jeg ved selvfølgelig godt, at mange synes, at jeg er noget, katten har slæbt ind. Jeg er bestemt ikke ked af mit image som kynisk, provokerende og en, der skyder efter alt, der rører sig, for det er et image, som passer godt til mit job. Men man skal passe på ikke at blive fanget af sit eget image. Indimellem kunne jeg godt tænke mig, at folk kunne se ind bag stereotypen Qvortrup, og se, at jeg faktisk også kan være blød. For nylig blev jeg fotograferet til Søndagsavisen. Fotografen var så fiffig at tage billedet i en vinkel og med en blitz, som gjorde, at mine brillestænger dannede skygger som horn i panden. Alle de der Mefisto-sammenligninger kan godt blive lidt trættende. Jeg erkender, at mit eget blad også opererer i stereotyper, og at jeg selvfølgelig må acceptere selv at blive fremstillet som stereotyp. Men selvom det måske lyder lidt fesent, så har jeg faktisk et behov for at være kendt som en, der også kan være blød. Hvis du var en tegning i Fantomet, ville folk vide, at du var skurken.

– Jeg ved det, og jeg spiller jo også på det. Jeg gjorde mig ingen imagemæssige overvejelser, da min daværende kæreste i april 1998 overtalte mig til at kronrage mig, men jeg opdagede hurtigt det image, der lå i det. Og det er et image, jeg har haft interesse i at holde fast i, først som spindoktor og siden som kommentator og chefredaktør for Se og Hør. Men i udgangspunktet handlede det altså om min naturlige hårpragt, om jeg så må sige. Da jeg blev konﬁrmeret, havde jeg Prins Valiant-hår, yndigt, samme hårfarve som din. Flot. dyb brun? – Leverpostej. Ingen er tjent med, at jeg lader håret gro. I starten brugte jeg skraberen hver dag. Nu nøjes jeg med at køre igennem med maskinen hver 14. dag. Det andet så for sygeligt ud. Om sommeren, når jeg ikke har brug for at pleje mit image, lader jeg håret og skægget gro. Til det I en artikel kalder ’Casper Christensen-længde’? Er Qvortrup så også ’blevet sær’? – Du læser jo bladet. Det kan jeg lide. Og det er modigt af dig at sammenligne mig med Casper Christensen. Desværre er min sommerferie ikke lang nok til, at jeg kan komme til at se ud som ham; og der ville jeg nok også trække stregen, hvis det kom til stykket. Jeg er ikke sikker på, at Casper Christensen, eller nogle af de 900.000 læsere, som følger, hvordan du år ud og år ind forfølger ham i spalterne, helt køber den der med, at Qvortrup i virkeligheden er blød. – En af nøglerne til forståelsen af mig er, at jeg vælger, hvem jeg har det okay med ikke kan lide mig. Nogle af mine fjender er jeg glad for. Casper Christensen må for Guds skyld ikke glemme, at han hader mig. Hver gang han siger noget grimt om mig, er det

god pr. Casper Christensen,

Sweater, sk¾g, briller og b¿r. Ud & Ses fotograf tog med Henrik Qvortrup op til chefredakt¿rens ¿deg rd i Sverige. Her er han ude af cirkulation.

J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

Mads Mikkelsen, Andrea Elisabeth Rudolph og den slags folk kan egentlig sige hvad som helst, for det tæller ikke hos mig. Hvis Mads Mikkelsen gjorde alvor af truslerne, gav dig bank og tog 20 dage i skyggen for det, hvem tror du så ville have sympatien? – Hvis han gjorde det, ville det fandeme være en god historie, men han har det vist mest i munden. I givet fald ville jeg få sympatien, og især hvis han faktisk skadede mig fysisk. Men 22

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Mads Mikkelsen ville bestemt have sit publikum. Den slags offentlige opgør bekymrer mig nu ikke. Jeg er meget god til at bokse på distancen, men inﬁghten gør ondt. Når folk, jeg kender, er mindre begejstrede for mig, end jeg troede, så bliver jeg ked af det. På Se og Hør lavede vi for et år siden en intern undersøgelse, hvor medarbejderne anonymt bedømmer deres arbejde og mig. I den undersøgelse var der en medarbejder, som virkelig gav

mig det glatte lag. Opblæst, doven, inkompetent, selvcentreret, alt muligt blev jeg kaldt. Jeg ved ikke, hvem det er, men blandt mine 50 medarbejdere er der en, som har det syn på mig. Det piner mig stadig, nu et år efter. Når kritikken kommer tæt på, synes jeg, det er svært.

Løkke og hajerne Det banker på døren, et enkelt højt bank, og før Qvortrup når at svare, træder en redaktions-

sekretær ind og rækker to sider frem mod redaktøren. Qvortrup betragter opslaget i tavshed. – Beskyldt for utroskab ... hmm ... ja, godt, vi holder den ud i strakt arm. Men der skal ikke stå ’hængt ud’. Hvis vi skriver ’hængt ud’, lægger vi afstand til en historie, som vi jo drager stor fordel af. – Lars Løkkes mareridt? foreslår redaktionssekretæren. – Netop! Beslutningen er truffet, og fem-seks sekunder senere lukker

Lad os tale om kvinder. – Hmm. Du er ret populær, ikke? – Er jeg? Ja.

Der gror ikke mos p en rullesten. 45- rige Henrik Qvortrup har i dag haft ßere chefposter i den danske medie- og kommunikationsbranche, end de ßeste andre n r p et helt liv.

redaktionssekretæren døren bag sig. Qvortrup smiler. Få dage tidligere har Ekstra Bladets (nu forhenværende, red.) bagsideredaktør Michael Jeppesen under dække af at være en sjov mand opsøgt ﬁnansministeren og spurgt til et rygte om, at Lars Løkke har haft en affære med et folketingsmedlem. Historien er trykt, og den åbning har Qvortrup grebet lynsnart, og med ekstra begejstring, fordi kvinden i dag er kæreste med en anden minister.

– Vi bruger den klassiske model med at holde Ekstra Bladet op foran os. Det er dem, der beskylder ﬁnansministeren, og vi refererer bare beskyldningen. Det er selvfølgelig en lidt lumpen form, det indrømmer jeg. Men jeg vil trods alt være så meget mand, at vi står inde for historien. Det er derfor, der ikke skal stå ‘hængt ud’, men ‘Lars Løkkes mareridt’. Det andet er jo en klassisk B.T.model: Aiii, hvor er de frygtelige, og her er så, hvad de siger. Men

han bliver ikke glad, Lars Løkke. Det er jo journalistikkens natur. Han er jo et hot navn lige nu, og så vil folk have mere. Lidt ligesom når folk bløder i vandet, og det trækker hajerne til. Ved du overhovedet om historien passer? – din eneste kilde er rygter fra en lidt mystisk fyr, som du under valgkampen beskyldte for at organisere sorte håndværkere hos Khader. – Nej, jeg ved ikke om rygterne passer, og det er heller ikke mit problem. En af landets store aviser har skrevet historien på bagsiden, og så kan jeg godt bede ﬁnansministeren forholde sig til den historie. Men jeg ved, at historien på Ekstra Bladet har skabt intern debat om, hvorvidt de skulle bringe den eller ej, og det kan jeg godt forstå. Når man bringer sådan nogle rygter til torvs, skal man enten stå ved dem og bringe dem i en regulær journalistisk kontekst eller lade helt være. Den der med at pakke det ind i satire på en bagside, det er for tyndt. Enten skider du, eller også stiger du af potten.

Folkeligt gennembrud Det banker på døren, og denne gang er det sekretæren i forkontoret, som træder ind uden at afvente svar.

– Jeg har haft hende i telefonen. – Nå. Det er op ad bakke. – Jeg sagde, at du ikke var her. – Tak. – Men hun vil ud og besøge dig. – Hvornår vil hun det? Årh, hun kan godt pakke sammen med det der, for vi gider ikke. – Det kan godt være, at du siger, at jeg taler meget, men hun er værre. – Ja, hun er værre. – Nu skal jeg komme med nogle krus til jer. Sekretæren går. Hun begyndte i annonceafdelingen i 1969, og du behøver ikke lytte ret længe for at vide, at hun har et blødt punkt for manden, der er Se og Hørs blot fjerde redaktør i de 39 år, hun har været på bladet. Telefonsamtalen hun kort refererede, handler om en uoverensstemmelse mellem Se og Hør og en kilde. Dem er der en del af. Qvortrups stol er varm. Sådan har det været i mange år for manden, hvis folkelige gennembrud kom, da han for præcis 10 år siden, juni 1998, tiltrådte som Anders Fogh Rasmussens første medierådgiver. Qvortrup blev arketypen på spindoktoren, den skaldede ﬁgur, som Ulf Pilgaard og Flemming Jensen fortsat tyr til, når de i revy og teater udlægger de kyniske mediestra

teger, for hvem politik, menJ U N I 2 0 0 8 Ud & Se

nesker og etik blot er brikker i et spil. Årtiet forinden havde Qvortrup selv lært mediespillet, som en af de stærkeste, men også mest kontroversielle reportere på Christiansborg. Selv startede han som praktikant på Berlingske i 1989, og blev allerede efter en måned, mest fordi ingen anden gad, sat til at skrive om en redegørelse fra ombudsmanden, der kritiserede Justitsministeriets behandling af tamilske familiesammenføringer. Netop slutningen af 1980erne og første del af 1990erne var en brydningstid i den politiske journalistik. Qvortrup og to af hans gode venner, Michael Ulveman og Michael Kristiansen, blev eksponent for en ny strømning, hvor journalistikkens fokus i højere grad vægtede spillet, personerne og intrigen, end de konkrete elementer i lovgivningen og de objektive forskelle i de politiske løsningsforslag. I dag kan det konstateres, at Qvortrup, Kristiansen og Ulvemans jour-

I forbindelse med en personlig krise for ﬁre år siden begyndte jeg i terapi, og jeg har stor fornøjelse af det. nalistiske linje har sejret. På tv er de bedste politiske programmer helliget spin og kun spin, og trioen Qvortrup, Kristiansen og Ulveman har som Rip, Rap og Rup efterfulgt hinanden som statsministerens spindoktorer. – Jeg har jo aldrig interesseret mig for substansen i politik. Tanken om at beskrive en arbejdsmarkedsreform, studere 24

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

detaljerne i et forlig eller at læse en ﬁnanslov gør mig træt.

Politik er som Se og Hør Politik betyder fordeling af ressourcer. Finansloven er et katalog over det. – Det er der nogen, der siger. Men det er ikke den politik, der interesserer mig. Fogh Rasmussen har haft brug for folk, som kunne se politik som et game, snarere end som en fordelingspolitisk øvelse. Alle de der politiske forskelle er jo mere eller mindre forsvundet. Der er i hvert fald nogle emner, som er forsvundet ud af den offentlige debat. Fordelingspolitikken for eksempel. Måske har din form for politisk journalistik bidraget til den udvikling? – Jeg mener, at journalistikken afspejler en virkelighed, hvor der ikke er uenighed om ret meget. Det er jo ikke sådan, at hvis vi har den ene statsminister, så går vi som samfund den ene vej, og hvis vi har den anden, så går vi en anden vej. Det er vi ude over. Politik er staffage, udenomsværker, taktik. Jeg interesserer mig for skæbnerne, menneskene, dramaerne, spillet, alt det ikkekedelige. Det er også derfor overgangen til Se og Hør ikke er så stor, som mange tror. Politik er som Se og Hør, bare i en anden arena. Du indleder journalistkarrieren med at dække tamilsagen og en statsministers fald. Nu render du rundt og vender lagener i Esbjerg for at ﬁnde spor af blod efter en 15årig piges sprængte mødom. Hvad tænker du? – Nu har jeg jo ikke været i Esbjerg personligt, og jeg tjener betydeligt mere end dengang. Du tænker mere end det. – Ja, det gør jeg. Jamen, jeg tænker, at mit fag kan udnyttes på mange platforme, og jeg glæder mig over, at der skal kvaliﬁcerede folk til at skrue et blad som Se og Hør sammen, og jeg gør mig ingen illusioner om, at det, vi laver, er med til at redde verden, men jeg håber og ved, at vi hver eneste uge laver noget, som glæder en masse mennesker, og …

Han er ikke bange for sl skampene. Henrik Qvortrups advokat har s gar en ß¿j i sit franske hus opkaldt efter manden i en af landets mest udsk¾ldte job.

Henrik, svar fra hjertet, i stedet for at lire et automatsvar af! – Selvfølgelig har jeg panser på, når du stiller sådan et spørgsmål. I min stilling er man udsat for nogle angreb, og så er der et par knapper, man kan trykke på. Kald det bare automatsvar. Men jeg er glad og tilfreds, og jeg synes virkelig ikke, at jeg spilder mine evner. Det må ærgre dig, at være startet dér, og nu være kommet til Jeppe Kofods lagener. – Nej! Det er, fordi du er en repræsentant for hele den der åndsarrogante journalistelite, der mener, at noget er finere end andet. Nu kommer der ikke panser, nu kommer det indefra: Jeg glæder mig over, at jeg har et job, der bereder mig så mange sjove oplevelser; som indebærer en arbejdsdag, der er skæg; og som gør, at jeg møder spændende mennesker og bliver udfordret hver dag. Jeg har opnået en hel masse ting, som de der Kloge Åger, som fastholder at blive på Christiansborg, aldrig kommer i berøring med. Så nej, det ærgrer mig ikke. Jeg har det så fint med mit job. Jeg har været på mange gode arbejdspladser, men jeg har aldrig moret mig så meget som i det her job. Her i formiddags, hvor vi skulle lave historien om Erik og Monster-Annis – det kalder vi hende – aflyste bryllup, hold kæft hvor var det sjovt. Det her med at se det som en karrieremæssig deroute, hvor det kun er lønchecken, der holder mig oppe, den køber jeg simpelthen ikke. Dengang jeg kom til Se og Hør, forstod jeg ikke, hvor meget jeg skulle komme til at føle mig hjemme her. Men jeg kan jo mærke, hvordan det passer mig. Jeg kender min rolle, kan mine

J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

replikker, og ved hvornår jeg skal fare frem. Det er sådan et ﬁnt trygt sted at være rebelsk fra. Det banker på døren. Lidt tøvende træder en af Se og Hørs journalister ind. En kilde har et problem med en formulering i en artikel. – Vi får en sag, siger journalisten. – Hmm ... så lad os tage den ud. Vil du ikke godt tage den sætning ud? – Skal vi gøre det? – Ja, lad os tage den ud. Vi gider ikke en sag. – Okay, jeg tager den ud. Journalisten går, og Qvortrup sidder tilbage med et lidt ubestemmeligt smil. – Fantastisk sag. Du skulle næsten se billederne. Redaktøren lader tankerne drive, så tænder noget i hans 26

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Jeg er på mange måder lidt sær. Men jeg er professionel. øjne, og han holder armene strakt frem ud for brystkassen, mens hænderne laver et par bløde bevægelser. – Hun har sådan nogle kasser!

Dommere, perler og svin Før han blev journalist, havde Qvortrup en kortvarig ﬂirt med jurastudiet, og han har efterhånden et godt blik for, hvordan

pressejuraen er skruet sammen. Samtidig må Qvortrup dog erkende, at han ofte ser anderledes på sagerne end de skiftende dommere, som han har haft lejlighed til at møde, siden han tiltrådte som chefredaktør for Se og Hør i 2002. Der har været en lind strøm af sager. Anja Andersen og Mette Melgaard blev tilkendt 100.000 kroner i erstatning for artiklen

‘Lesbisk lykke’. Thomas Eje fik 75.000 kroner for historien om, at han var flygtet til Las Vegas med en prostitueret thailænder, for godt nok var damen asiat, men resten var ikke helt korrekt. Preben Kristensen hentede 60.000 for omtalen af sit bryllup, Richard Ragnvald fik 110.000, mens Biker Jens forlangte 200.000 og fik 10.000. Skuespilleren Anne Louise Hassing fik 20.000, da hun, efter at være blevet kendt som Ida fra Krøniken, måtte se gamle nøgenbilleder fra Lars von Triers ‘Idioterne’ genbrugt. ‘Ida smider tøjet’ og ‘Idas frække fortid’. Mads Mikkelsen var ude for nogenlunde samme tur med nøgenbilleder hevet ud af en film og ind på forsiden, men hans krav om en halv million blev takseret til nul kroner i Sø & Handelsretten. At Se og Hør til gengæld

Henrik Qvortrup, 10 r og med h r p hovedet. FotograÞet er taget under et bes¿g hos farmor og farfar p Mors.

skulle betale filmselskabet 75.000 kroner for uberettiget brug af deres billeder, er Qvortrup noget nær ligeglad med. Line Baun Danielsen har lige vundet 20.000 for omtalen af hendes skilsmisse. Sagen om tv-værten Andrea Elisabeth Rudolph er anket til landsretten, efter at hun i byretten blev tilkendt 100.000 kroner for at lande topløs og højgravid på forsiden efter en tur på stranden med lurende telelinse. – Modsat hvad mange tror, går vi nødigt i retten, men jeg må erkende, at jeg er fascineret af det juridiske spil. Jeg har en mand fra advokatfirmaet Plesner, et af de helt store kontorer, for du har brug for en stor kanon bag dig i de situationer. Han er intellektuel på den der lidt tørre facon, som nogle jurister kan have. Jeg har meget respekt for mennesker, der er professionelle, også selvom nogle synes, at det, de er professionelle indenfor, bare er for meget. Jeg ser nok et vist skæbnefællesskab der. Normalt er han specialist i immateriel ret og har en masse erhvervssager, men når det er Se og Hør, så er det noget med bare bryster, utroskab, farverige personer og masser af presseomtale. Jeg kan mærke, at han kan lide vores sager. Han har et hus i Sydfrankrig, hvor han har bygget til. Den nye fløj kaldes for Qvortrup-fløjen. Det siger noget

om den omsætning, jeg genererer. Jeg er min advokat megen tak skyldig. Han kalder mig vaneforbryderen. Sådan nogle dommere, de kan være rimeligt irriterende, ikke? Qvortrup smiler. Han er alt for rutineret til at gå i andre fælder, end dem han har lyst til at gå i. Samtidig elsker han rollen som gadedreng, og intervieweren fornemmer, at der i tavsheden ligger visse muligheder. Et nyt pirkende spørgsmål lanceres: Jeg mener bare, så sidder de der, højt hævet på deres podium og kigger ned på en, og hvem tror de, de er? – Vi har forskellige frekvenser, byretsdommerne og jeg. Første gang du kommer der, kunne det jo i princippet bare være en kedelig misforståelse. Men når du så sidder der ottende gang, så ser dommerne jo på dig, som om du er en vaneforbryder. Og de er bestemt ikke til fals for kække bemærkninger. Jeg har prøvet et par gange, og de synes ikke, at det er sjovt. Det er som perler for svin. Der bliver helt stille i retten. Man kan godt mærke, at de ikke helt kan se, hvad det skal gøre godt for med et blad som Se og Hør. Retsplejen herhjemme er jo mundtlig, og det betyder, at advokaterne skal læse sagens dokumenter op. I en sag mod Se og Hør er sagens dokument jo ar-

ret er 1989. Henrik Qvortrup er journalistpraktikant p Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion.

tiklen, og der må jeg indrømme, at artikler i Se og Hør ikke egner sig specielt til at blive læst op i en retssal. Når vi begynder med vores tale om ytringsfriheden, så kan jeg godt se, at dommerne bliver lidt trætte. Jeg spørger altid min advokat, hvem der er dommer, for der er da nogle, man hellere vil have end andre. De er jo mennesker. Når sagen mod Andrea Elisabeth Rudolph kommer for Landsretten, håber jeg ikke, at der kommer to kvindelige dommere, som lige har været på barsel. Hvis I også taber sagen til Andrea Elisabeth Rudolph i Landsretten, er Se og Hør så færdig med at bruge telelinse på stranden? – Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig, at vi arbejder inden for landets love og bestemmelser. Det siger sig selv. Er I så færdige med at bruge telelinse? – Jeg kan ikke komme det nærmere. Ahr, det er vi jo nok ikke. Men derfor arbejder vi alligevel – hvad hedder det nu? – inden for landets love og bestemmelser. Det gør bestemt noget ved en at blive tiltalt i en retssag. Jeg er jo tiltalt efter paragraffer, som i princippet kan give mig et halvt år i fængsel. I praksis er der dog tale om en bøde til bladet og så måske 10 dagbøder af 1.000 kroner, som jeg efter sigende selv skal betale.

Efter sigende – er det dig selv, som betaler dagbøderne? – Det skal jeg jo svare. Vi kommer det ikke nærmere.

Investor for en 100-mand Qvortrups mobil ringer. – Henrik. Hej du. Nåh. Hvad koster de? Jamen skal vi så ikke prøve at købe dem? Du siger, at det er et godt køb. Så en 100mand. Hej. Det var Hans Erik, aktiechefen i Vestfyns Bank i Assens. For et par år siden var Qvortrup kunde i Nordea, men så tænkte han, at det er bedre at være en stor kunde et lille sted end en lille kunde et stort sted. Og de behandler ham fyrsteligt i Assens. Henrik Qvortrups morgen var, som den plejer at være. Op, morgenmad, At Tænke Sig på bagsiden af Politiken, og så – som den eneste avis fra morgenstunden – Dagbladet Børsen. Inden han gik i bad klokken halv ni, tændte han for Euroinvestor, internetportalen, hvor du kan følge kurserne. Alle kan gå ind på siden, men når du betaler for det, kan du få kurserne i realtid, og ikke med et kvarters forsinkelse. I starten troede Qvortrup, at det der kvarters forsinkelse er lige meget, men det er det ikke, har han fundet ud af, så nu betaler han, og mens han er i bad, trækker computeren kurserne frem på skærmen, så han kan

J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

nå at få føling med markedet, inden han tager ind på redaktionen. Qvortrup har gennem et år nærstuderet, hvad der gives af råd og anbefalinger, men de stritter i alle retninger, så nu følger han sin egen hjemmelavede investeringsplan. Selv betegner Qvortrup sin

Jeg må indrømme, at artikler i Se og Hør ikke egner sig specielt til at blive læst op i en retssal. opskrift som en bonderøvsstrategi, og man må i hvert fald give manden ret så langt, at opskriften er enkel. Når en aktie er faldet meget, køber Qvortrup op, ud fra en ﬁlosoﬁ om, at markedet har en tendens til at overreagere på dårlige nyheder. 21 forskellige aktier har han, ofte i klumper på 100.000 kroner. Nogle gange går det godt, andre gange mindre

heldigt. SAS fx faldt væsentligt, da et ﬂy styrtede sommeren 2007. Men derefter blev selskabets ﬂåde jo ved med at nødlande, og hurtigt så Qvortrup sin investering halveret. GN Store Nord har også været noget møg. Og Harboe var så elendige, at Qvortrup til sidst solgte aktierne i frustration. Denne morgen har Qvortrup så spottet, at General Electrics og Ringkjøbing Landbobank er faldet meget, og han har derfor ringet til Hans Erik i banken for at få hans vurdering. Nu ringer aktiechefen tilbage. Ringkjøbing Landbobank skal man holde sig fra, men General Electrics er et godt køb. En 100-mand. 100.000 kroner.

Projekt mig Det passer ikke Qvortrup ret godt, at han er kommet til at omtale 100.000 kroner så nonchalant. Det opblæste er en side, han bekæmper i sig selv. Det har fulgt ham hele vejen, helt tilbage fra folkeskolen i Hasle nord for Århus, hvor han – det her kommer ikke fra ham selv – altid og uden nogen form for anstrengelse var nummer et i alle fag. Det fulgte ham ind i militæret, hvor han for første gang i sit liv oplevede ikke at kunne snakke sig ud af problemerne, ikke engang da han

HQ Født i Århus i 1963, som postfunktionær Bertel Qvortrup og bankassistent Kirsten Qvortrups første barn. Vokset op i parcelhusområdet Kalenderkvarteret i Hasle ved Århus. Student fra Aarhus Statsgymnasium i 1983. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Politisk reporter ved Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Blev 1994 leder af Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion. I 1997 redaktionschef på Ekstra Bladet. 1998 pressechef i Venstre. I 2000 medlem af B.T.s chefredaktion. I 2001 opererende i grænselandet mellem arbejdsløs og kommunikationsrådgiver. 2002 chefredaktør på Se og Hør. I 2007 placeret som nummer fem i Ekstra Bladets konkurrence om at blive årets torsk, lige foran cykelrytteren Michael Rasmussen. Medforfatter på bøgerne ‘Magtens mænd’ i 1993 og ‘Nyrup’ i 1997. Har børn på et, fire, 15 og 17 år fra to ægteskaber. Er gift med journalist Marie Sloma Qvortrup, men bor alene på Frederiksberg.

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

spurgte, hvad de der ord på baretten, Pro Patria, dog betød, og nød svaret fra den evigt irriterende sergent, som forklarede, at han ikke var så god til fransk. Og det kulminerede i en kort, ulykkelig karriere som medlem af chefredaktionen på B.T., hvor Qvortrup hurtigt fornemmede ikke at passe ind og hurtigt tabte interessen for at være, for i stedet at drive rundt med et overudfoldet ego i realiseringen af, hvad han i dag betegner som ‘projekt mig’, dvs. opbygningen af kommentatoren, debattøren og lederskribenten Qvortrup i det offentlige rum. Hans to største børn, en søn på 17 og en datter på 15 af første ægteskab, bliver tvangsfodret med advarsler mod arrogance. Og når Qvortrup regelmæssigt ytrer sig om behovet for at skrive til den almindelige dansker, og ikke bare til de intellektuelle, så kan du godt høre, at lige præcis dér har han noget på spil, sådan som man har, når man bekæmper indre snarere end ydre dæmoner. Så den der bemærkning om 100-manden, den er han faktisk ked af, og det er vigtigt for ham at forklare, at han ikke sagde det for at blære sig. Så hellere virke lidt enfoldig. – General Electrics, dér er min filosofi, at det er et stort selskab, og nu går jeg ind. Hvad price/earning er, må du ikke spørge mig om, men de er faldet med 13 procent i går, og nu køber jeg til kurs 32.20. Jeg solgte mit hus godt, og bor til leje. Ødegården er betalt. Jeg har firmabil med 280 hestekræfter og 18 tommersfælge. Jeg har en fornuftig løn, fornuftige indtægter fra foredrag og en fornuftig pensionsordning. Tidligere sparede jeg også fornuftigt op på en konto til 4,5 procent i rente. Men nu er jeg blevet fandenivoldsk og køber aktier. Det kan gå grueligt galt, men jeg synes, det er spændende, og foreløbig har jeg oftest været heldig.

Der er et menneske indeni Det banker på døren. Sekretæren stikker hovedet ind.

– Det er Marie. Skal jeg

THE CHEMICAL BROTHERS (UK) GRINDERMAN (AUS/UK/US) JAY-Z (US) JUDAS PRIEST (UK) MY BLOODY VALENTINE (IRL/UK) RADIOHEAD (UK) SLAYER (US) NEIL YOUNG (CAN) BAND OF HORSES (US) / BONNIE ’PRINCE’ BILLY (US) / CAT POWER (US) / THE CULT (UK) / TINA DICKOW (DK) / FEDDE LE GRAND & FRIENDS (NL) / GNARLS BARKLEY (US) / THE HELLACOPTERS (S) / KINGS OF LEON (US) / L.O.C. (DK) / M.I.A. (UK) / THE RAVEONETTES (DK) / THE STREETS (UK) 18TH DYE (DK/DE) A KID HEREAFTER (DK) AARON (FR) ALBERTSLUND TERROR KORPS (DK) ALPHABEAT (DK) ANTI-FLAG (US) AT THE GATES (S) NICOLE ATKINS & THE SEA (US) AWADI (SEN) BABYLOVE & THE VAN DANGOS (DK) BATTLES (US) BEARDYMAN (UK) BLACK MOUNTAIN (CAN) THE BLACK SEEDS (NZ) BOY BETTER KNOW (UK) BURHAN G (DK) CADENCE WEAPON (CAN) THE CAMPBELL BROTHERS (US) CHOIR OF YOUNG

BELIEVERS (DK) CLUTCH (US) THE COUNT & SINDEN (UK) DAN DEACON (US) DEE PEE (DK) DENGUE FEVER (US/CBD) DIGITALISM (DE) THE DILLINGER ESCAPE PLAN (US) DSL (FR) DUFFY (UK) DUNKELBUNT (A) THE DØ (FIN/FR) EFTERKLANG (DK) ENTER SHIKARI (UK) EXTRA GOLDEN (US/KEN) FAMILJEN (S) FANFARA TIRANA (ALB) THE FASHION (DK) FRÉDÉRIC GALLIANO KUDURO SOUND SYSTEM (FR/AGO) GIRL TALK (US)

GOLDFRAPP (UK) JOSÉ GONZÁLEZ (S) GOSSIP (US) THE GRAND (N) HENRIK HALL (DK) HOLY FUCK (CAN) HOT CHIP (UK) ISAM B (DK) JNEIRO JAREL’S SHAPE OF BROAD MINDS (US) JOAN AS POLICE WOMAN (US) JOB FOR A COWBOY (US) SHARON JONES & THE DAP-KINGS (US) ANTHONY JOSEPH & THE SPASM BAND (UK) KENGE KENGE (KEN) LA KINKY BEAT (E) DJ KÅLHOVED (DK) LADY SAW (JAM) LIARS (US) LOUNGECLASH (UK)

LULU ROUGE (DK) LYKKE LI (S) MAGNETIC MAN feat. SKREAM & BENGA (UK) MAJORS (DK) MAMAR KASSEY (NER) MGMT (US) MISS PLATNUM (DE) MOTORPSYCHO (N) MUGISON (ISL) KATE NASH (UK) NO AGE (US) THE NOTWIST (DE) ORISHAS (CUB) ORQUESTRA IMPERIAL (BRA) DJ WAGNER PÁ (BRA) PATH OF NO RETURN (S) PILGRIMZ (DK) POLARKREIS 18 (DE) RAUNCHY (DK) JAY REATARD (US) RICOLOOP (DE)

ROSKILLZ (DK) ROTTEN SOUND (FIN) SANTOGOLD (US) SEASICK STEVE (US) SHACKLETON (UK) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) LA SHICA (E) SIDI GOMA (IND) SPLEEN UNITED (DK) SPOKFREVO ORQUESTRA (BRA) STATIC & NOIZE (DK) STRØM & ANDYOP (DK) SUNBURNED HAND OF THE MAN (US) SUPERSILENT (N) SWOLLEN MEMBERS (CAN) SÄKERT! (S) TEITUR (FO) TELMARY (CUB) TIVOLIS

SYMFONIORKESTER (DK) TOKYO POLICE CLUB (CAN) VIEUX FARKA TOURÉ (MALI) TUMI AND THE VOLUME (ZA) VALRAVN (DK) VARIOUS PRODUCTIONS (UK) VETO (DK) VON HERTZEN BROTHERS (FIN) WILDBIRDS & PEACEDRUMS (S) YEASAYER (US) YOYO OYOY presents KIRSTEN KETSJER, YOKE & YOHS and YOYO OYOY SPECIAL OCCASION ORCHESTRA (DK)

CANON BLUE (US) DJ DISSE (DK) DUB TRACTOR & OPIATE (DK) DUNKELBUNT (A) AUGUST ENGKILDE (DK) LARS FROST (DK)

KIM GRØNBORG (DK) T.S. HØEG (DK) IAN ION (DK) MC JABBER (DK) JOMI MASSAGE (DK) KRUSSELDORF (S) PETER LAUGESEN (DK)

ERIK LEVANDER (S) LITTERÆR HYPNOSE ved JENS BLENDSTRUP & LARS BUKDAHL (DK) KLAUS LYNGGAARD (DK) NIS & NIS (DK) MARTIN ROSTBØLL (DK)

SEAHORSE TRANSFORM (DK) SOULCLUB DJ TEAM (DK) THE STATE, THE MARKET & THE DJ (DK) STELLA POLARIS SOUND SYSTEM (DK)

TONE (DK) WHITE PONY DJ TEAM (DK)

KISS KISS KISS (DK) THE LATE PARADE (DK) LUCY LOVE (DK) MAJORIAN (DK) MARIA & METAMMIT (DK)

PASCAL (S) PRESS PLAY ON TAPE (DK) RIFFELSYNDIKATET (DK) THE RIVER PHOENIX (DK) RUMBLE IN RHODOS (N)

RUMSKIB (DK) SLAGSMÅLSKLUBBEN (S) SLEEP WITH ALL YOUR FRIENDS (DK) VIRA (DK)

WHEN SAINTS GO MACHINE (DK)

LOUNGE: ROSKILDE LOUNGE ALBERTA IN LOVE (DK/E) AUGUST (DK) DJ BADBOE (DK) DJ BANEL (DK) THOMAS BOBERG (DK) BOOM CLAP BACHELORS (DK)

PAVILION JUNIOR 29. JUNI - 2. JULI: THE ASTEROIDS GALAXY TOUR (DK) BETA SATAN (DK) BLOODGROUP (ISL) CASIOKIDS (N)

LE FIASKO (DK) FREDNUKES (DK) THE FREUDIAN SLIP (DK) THE GOOD THE BAD (DK) JONG PANG (DK)

- OG MANGE FLERE... FLERE WARM-UP FRA 29. JUNI

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

stille hende ind?’ Qvortrup nikker. Det er hustruen. De er gift, bor hver for sig, ses en del. Piger på et og ﬁre år. Nu taler de om, hvem der skal hente børnene i institution. Henrik Qvortrup vil gerne. Han afslutter opkaldet. Der er nogle ting, han ikke har lyst til at tale om i interviewet. Som en udløber af Jeppe Kofod-sagen har Nyhedsavisen udlovet dusør for tip om Henrik Qvortrups liv, og da vi mødes til interviewet, afventer han fortsat resultatet af avisens bestræbelser. Lad os tale om kvinder. – Hmm. Du er ret populær, ikke? – Er jeg? Ja. – Okay, det er kommet. Jeg har næsten altid været i fast forhold, og jeg er ikke så god til at se de der signaler. Jeg er stadig meget beæret over det. Nu er jeg jo også en offentlig proﬁl, og det hjælper. Der er mange, som ikke kender mig, og som måske er fascinerede af mit image som en lidt farlig fyr. Og så har jeg oplevet kvinder, som syntes, at det var spændende, at der så viste sig at være et menneske indeni. Kvinder kan være meget enkle. – Nogle gange, ja. Nogle gange. Så der ligger nogle gode historier til Nyhedsavisen? – De ting, de måtte afsløre, er blevet afsløret. Jeg har gjort nogle mennesker kede af det, som jeg ikke burde have gjort kede af det. Men de ting er fremme. De mennesker, som ville blive kede af det, hvis der kom en afsløring, de er blevet kede af det, og kender afsløringen. Utroskaben har fået konsekvenser? – Den er i hvert fald kendt af dem, som det ikke er rart, kender til den. Første eller andet ægteskab? – Godt forsøgt. 30

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Paraderne er hævet, når vi nærmer os familielivet eller den mest private del af mennesket Henrik Qvortrup. ‘Nu får du et af mine standardsvar’, ‘Interessant tese, du har dig der’ og ‘ingen kommentar’ lyder nogle af blokeringerne, når spørgsmålene ikke falder i smag. Qvortrup har sin skal, og han trækker sig ind i den, når det er nødvendigt. Samtidig aner du, at manden indeni efterhånden har brug for mere plads, end den som tildeles rollen som fandenivoldsk rebel. Du ser de der sprækker, han ikke gav i interviewene for to og tre år siden. Han taler om sårbarheden efter fyringen fra B.T., og du forstår, hvorfor Se og Hør blev en slags redning. Han taler om den selvovervurdering, som har fulgt ham fra barndommen, og som

han håber, håber, håber, er gået af ham. Han taler om den daglige time med cykling, løb, ﬁtness eller kajak, og hvorfor man godt kan kritisere ham for, efter sådan en lang arbejdsdag, en gang til at prioritere tiden til sig selv frem for til familien. Han taler om ødegården ved søen, og om øen midt i, hvor pigerne, når de bliver større, kan lege Robinson Crusoe. Og han spørger, om det er i orden, at han, når fotografen kommer, forbliver lige så ubarberet og træskoagtig, som han plejer at være i sommerhuset. Jeg havde håbet at komme tættere på mennesket Henrik Qvortrup. – Det håber jeg også. Jeg er jo på mange måder lidt sær. Men jeg er professionel, og jeg ved præcis, hvor mine grænser er. Jeg føler intet behov for at sidde

i en terapiagtig situation med en mand, der skal skrive en artikel til Ud & Se. Føler du i andre sammenhænge behov for at sidde i en terapiagtig situation? – Ja. Og det gør jeg også. Henrik Qvortrup holder en pause. Den længste i interviewet. Så fortsætter han: – I forbindelse med en personlig krise for ﬁre år siden begyndte jeg i terapi, og jeg har stor fornøjelse af det. Min egen selvforståelse er ikke, eller var ikke, at jeg er en, der skal sidde og køre rundt i min egen navle. Men der er jeg blevet klogere. Jeg har samtaler med en kvindelig psykolog, som jeg mødes med hver syvende uge. Hun kender mig efterhånden, og jeg har den der meget ﬁne oplevelse af, at vi kan tale om alt, men på en anden måde, end når jeg snakker med en ven. Hun er ikke farvet af, at hun har alle mulige aktier i mig, og hun er et menneske, som vil mig det bedste, samtidig med at hun har den professionelle distance. Hun siger, at jeg har lært mig selv bedre at kende, og det tror jeg er rigtigt. En gang imellem spørger jeg, om ikke vi snart er færdige med at pille i min navle. Jeg har den der følelse af, at jeg burde være mere to-the-point-agtig, og ikke sidde og fedte rundt i, hvad jeg tænker og føler. Der beroliger hun mig hver gang og siger, at vi stadig har mere at tale om. Det var det. Der er børn at hente. Interviewet er slut. Da vi står op, kigger Henrik Qvortrup mig i øjnene en sidste gang. – Du ved jo godt, siger han, at når alle de der angreb kommer, og jeg så siger, at det ikke rører mig, fordi it goes with the job, så passer det ikke. Selvfølgelig bider det. Selvfølgelig. Så trykker vi hånd, to gange, og skilles. e

Online hvor-som-helst, når-som-helst

0 kr. i oprettelse lige nu

Telia Mobilt Bredbånd 299 kr./md. Tag nettet med fra kontoret til børnehaven eller hvor det ellers passer dig. Med Telia Mobilt Bredbånd kan du surfe, chatte og maile, uanset hvor du er. Du får oprettelsen for 0 kr. lige nu og abonnementet til en fast lav pris hver måned.

Bestil nu på telia.dk eller hos en af vore forhandlere

Abonnement inkl. 10 GB data. Telia kan afbryde/opsige abonnementet ved overskridelse. Oprettelse 0 kr. USB-modem 299 kr. Min. pris for 6 mdr. 2.093 kr. + faktureringsgebyr 39 kr./md, hvis Betalingsservice er fravalgt. Turbo 3G i de store byer. Udenfor 3G dækning benyttes Telias unikke EDGE-netværk. Se dækningskort på telia.dk. Gælder forbrug i Danmark.

I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T

Pitst p

I Ud & Ses nye teknikserie om energi og mennesker ligger fokusset i dette nummer på de hæsblæsende sekunder i pitten under et Formel 1-ræs

FASTSP®NDT Sikkerhedsselerne er lavet af polyesterfibre, og ofte er der indvævet specielle monofibre, som fungerer som små fjedre. Fibrene holder selen stram, men er samtidig fleksible, så de i tilfælde af sammenstød vil fordele presset over en større flade og mindske risikoen for skader.

AD STI, AF STED På fem sekunder skal føreren kunne komme ud af sit cockpit, inklusive den tid, det tager at hive rattet af.

D®K Dækkene er monteret, så de foroven hælder tre til fem grader ind mod bilen. På den måde opnår man, at bilens krængning i svingene presser dækkene udad til lodret stilling, for netop i den position står dækkene allerbedst fast på kørebanen.

BENPLADS Inde i bilen ligger køreren mere ned, end han sidder op. Fødder og benene stikker helt ud i snuden af bilen.

I dette og kommende numre af Ud & Se kan du g p opdagelse i graÞske opslag om teknik, der fascinerer. Denne gang: Formel 1-pitstoppet. N¾ste gang: Rutsjebanen.

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

det øjeblik en Formel 1-racer ankommer til pitten, lyder startskuddet til en nøje koreograferet ballet med mennesker og mekanik i hovedrollerne. Indtil 1993 var tankning under Formel 1-løb ulovligt, men det valgte Fédération Internationale de l’Automobile, FIA, at lave om på for at fremme

UNDERLAG Asfaltens karakter og temperatur bestemmer, hvor god evne dækkene har til at klæbe sig fast til asfalten. Er banen meget varm, slides dækkene hurtigt op.

et mere strategisk spil og skabe et bedre tv-show. Sekund for sekund udfører pitcrewet – klædt i noget, der ligner astronautsudstyr – sin opgave. Den forreste og bageste jack-man kører donkrafte i stilling og løfter bilen, så hjulmændene kan fjerne møtrikkerne, som holder hjulet på plads. Mens der skrues på hjulene, træder mændene med ansvaret for tankningen i aktion og monterer den kæmpemæssige slange, så påfyldningen kan begynde. I det øjeblik hjulmændene giver tegn til,

HOVEDSIKKERHED Hjelmen bliver skræddersyet til den enkelte kører, så den har optimal pasform og kan beskytte maksimalt. Et krav er, at den skal klare at blive udsat for en 800 grader celsius varm flamme i 45 sekunder.

UNDG FLYVNING Vingerne er med til at skabe downforce, der er den aerodynamiske kraft, som presser bilen ned mod asfalten og øger vedhængsevnen i svingene.

BYGGEMATERIALE

K I L D E R : I L L U ST R E R E T V I D E N S K A B , B I L M AG A S I N E T, FO R M E L 1 / A S C H E H O U G .

Racerbilen er lavet af kulfiber, der er dobbelt så stærkt som stål, men hele fem gange lettere og derfor med til at nedsætte brændstofforbruget samtidigt med, at det øger kørerens sikkerhed.

BENZIN Benzinpåfyldningsudstyret leveres af FIA, der har fastsat en ensartet hastighed for, hvor hurtigt de mørke dråber kommer ud af de gigantiske slanger.

at møtrikkerne er skruet fast, og hjulene er klar, sænker jack-mændene deres donkraft. Hurtigt bliver visiret på kørerens hjelm renset, og når lyset på brændstofslangen indikerer, at tanken er fyldt, hiver mekanikerne slangen af igen. Den hektiske forestilling tager omkring 10 sekunder. Den eneste, der under hele pitstoppet forholder sig i ro, er manden bag rattet, som beﬁnder sig i et limbo, mellem håb og frygt. Overskrides den indøvede timing, kan han miste forspringet. Ethvert

team beregner nøje, om det kan betale sig med et pitstop. Med en mindre benzintank kan bilen køre hurtigere, men til gengæld skal den oftere tankes op. Med en større tank kører bilen langsommere, men undgår så en del pitstop. Den tid, der kan vindes, skal som hovedregel være mindst 30 sekunder. Ellers svarer det sig ikke at drøne ind i pitten. I sidste ende er det tusindedele af et sekund, der afgør, hvem der efter et Formel 1-løb kan lade champagnepropperne springe. e J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

F¾ngselsbetjenten og to af de tidligere kriminelle:

Solomon Madikane

I ELEFANTENS ØJE Sydafrika er et af verdens mest kriminelle lande. Her sender manglen på muligheder ofte prøveløsladte forbrydere tilbage i bandernes arme. I Cape Town har en tidligere fængselsbetjent viet sit liv til at ændre det mønster TEK ST JESPER STRUDSHOLM

FOTO ERIC MILLER

AN SPILLER TEMAET fra ’Titanic’ på sin blikfløjte, mens han kommer vandrende op ad bjerget. Fløjten er en anelse falsk, og den noget humpende tonerække afbrydes indimellem af et akut behov for at få tanket det utrænede åndedræt op. Men det vil være helt utænkeligt ikke at fejre friheden med musik. – Det her er en drøm, der går i opfyldelse, siger manden og stirrer ud over Cape Towns forstæder dybt under os. Midt i synsfeltet ligger Pollsmoor, byens mest berygtede fængsel, hvorfra han blev løsladt for en god måned siden. Bag de høje mure diskuterede han i årevis med de øvrige fanger, om man overhovedet kunne kravle op til Elefantens øje, en stor hule i klippevæggen, der er målet for denne morgens vandretur. – Jeg sad dernede og håbede, at jeg en dag ville være deroppe. Det er som en drøm. Se alt det grønne på træerne. Fra Pollsmoor så det ud som om de alle var døde. Udflugten til Elefantens øje skyldes Solomon Madikane, en tidligere fængselsbetjent i Pollsmoor, der en dag fik nok af at se unge kriminelle 34

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

vende tilbage med nye domme lige så hurtigt, som han kunne løslade dem. Han sagde derfor op og grundlagde en organisation, der hanker op i de prøveløsladte med et alternativ til kriminalitet. Hans firemåneders kurser indledes på en weekendtur med temaet, at alt er muligt, hvis man selv vil. Her kan man opleve hårdkogte forbrydere, der får et kick ud af en formiddag i naturen og lander med et væg-til-væg-smil efter en tur i en tovbane af den slags, de fleste danske børn har prøvet på en udflugt med fritidshjemmet. – Jeg har set det på tv. Men jeg havde aldrig troet, jeg skulle prøve det, siger én, da de efter den første dag på lejren står i en rundkreds og evaluerer deres oplevelser. – For mig har det bedste været at få muligheden for at åbne og fortælle. For jeg er normalt genert, siger en anden. De unge mænds beretninger handler om deres bidrag til at gøre Sydafrika til et af verdens mest kriminelle samfund. Og om de fængsler, hvor de fortsatte forbrydelserne, nu mod hinanden i hundrede år

Stanley Gcememe

gamle bander, hvis tatoveringer stadig breder sig over mange af kursisternes brystkasser og overarme. I banderne er adgangskravet ofte, at man beviser sit mod ved at dolke en fængselsbetjent eller et medlem af en konkurrerende bande. Og det interne hierarki styres med vold.

Et ydmyget barn Den 25-årige Stanley Gcememes rejse ned i denne underverden begyndte, da han 14 år gammel stjal fire pølser i et supermarked og blev fanget af et overvågningskamera, mens han spiste dem. Samme aften måtte hans mor første gang hente ham i byretten. Senere fulgte indbrud og vold og fire ophold i fængslet på tilsammen syv år. Mange af Stanley Gcememes barndomsminder handler om ydmygelserne ved at være fattig. At blive afsløret i skolegården uden underbukser under sine shorts, at få majsgrød til jul og at blive afvist, når han gik ned til sin far på det lokale værtshus for at bede om en 10er til bøger eller en udflugt med skolen. Faderen havde et kontokort hos en lokal tøjforretning. ‘Men han ville ikke bruge det på os. Han var klædt som en gentleman, mens vi var gadebørn. Han kunne komme hjem om aftenen og spørge min mor om mad, selv om han vidste, at han ikke havde givet hende penge til at købe noget for. Hun måtte så løbe over til naboen og skaffe noget, for at han ikke skulle slå hende’, fortæller han. Fra han var lille, stjal Stanley Gcememe fra sine klassekammerater. Kuglepenne, lommeregnere, ‘så jeg slap for at skulle spørge derhjemme’. Han fik alligevel ballade. – Min mor ville ikke have stjålne ting i huset. Så hun smadrede dem som regel. Hun sagde, at vi måtte acceptere dette liv, indtil vi en dag havde kæmpet os ud af det. Men jeg var ikke parat til at lide. Jeg ville være rig med andre folks penge. De ambitioner blev styrket, hver gang han røg i fængsel, som var proppet af venner fra det sorte township Gugulethu nær Cape Town.

Basil Gqamane

– Vi spillede, grinte og sloges sammen. Og vi talte om de forbrydelser, vi skulle begå, når vi kom ud. Stanley Gcememe opdagede allerede som varetægtsfængslet, at det var nødvendigt at være medlem af en af de berygtede bander. Når han blev kørt fra Pollsmoor til retsmøderne, ventede han sammen med dusinvis af andre fanger i cellerne i domhuset. Her ankom store bundter af indsmuglet marihuana, der blev rullet stramt i plastic og skubbet op i endetarmen på alle, der ikke havde nogen til at forsvare sig. Efter besøgsdage i Pollsmoor blev hans mors gaver af slik og sæbe røvet, så snart han nåede tilbage til cellen. Som medlem af banderne blev man forfremmet fra undertrykt til undertrykker. Og den nyvundne status fjernede skrækken for at ryge ind igen. – Jeg havde ingen intentioner om at opgive kriminalitet, siger Stanley Gcmeme om de tre første gange, han blev løsladt. – Da jeg kom ud, var jeg boss for mine venner. De begyndte at respektere mig, de var bange for mig. Hvis du vil være en rollemodel i Gugulethu, skal du have en pistol, drikke dyr spiritus, have været i fængsel og have en tatovering. Her gør vi det negative positivt og det positive negativt. Inden sin sidste fængselsdom opdagede Stanley Gcememe, at det ikke hang sammen i det lange løb. Hans ene storebror sidder inde med en dom på 20 år for drab, hans anden bror opgav kriminalitet efter at være blevet lammet af en kugle og sidder nu i kørestol. – Jeg indså, den var gal. Men jeg havde ikke værktøjerne til at lave om på det.

Gospel til nytår Stanley Gcememes seneste fængselsophold begyndte derfor med et vellykket forsøg på at stige i rangordenen i sin bande. Det krævede, at

han skulle såre en fængselsbetjent. Efter et skænderi om brugen J U N I 2 0 0 8 Ud & Se 35

NAMIBIA

BOTSWANA

Johannesburg

IK R AF D SY

Cape Town

af en telefon forsynede hans cellekammerater ham med et barberblad, hvorpå han gik tilbage og genoptog diskussionen. – De andre var forbløffede over, at jeg kunne stikke ham ned og bagefter vinde sagen, siger Stanley Gcememe, der med held beskrev episoden som selvforsvar mod en betjent, der i forvejen var upopulær blandt sine kolleger. Men det var under samme ophold, at ubehaget voksede sig for stort. –Jeg kunne ikke længere såre folk ved at slå dem og gøre ting mod deres vilje.

Så da en nyreligiøs bevægelse en dag dukkede op i fængslet, så Gcememe til sin egen forbløffelse sin ﬁnger ryge op, da de spurgte efter nye medlemmer. – Banden blev rasende. For hvem skulle være leder, når lederen var gået i kirke? Andre er blevet myrdet eller hårdt såret i den situation. Men Stanley Gcememe var i sikkerhed, fordi han i mellemtiden var blevet ansat i fængslets køkken og derfor ikke længere sov i de store celler. De rigtige udfordringer ventede i stedet, da han kom ud. Vennerne er væk, hvilket delvist er hans eget valg. – De spillede en stor rolle, siger han om sin fortid som kriminel og får for første gang under interviewet blanke øjne. – Jeg har valgt at klare mig uden venner. Jeg stoler ikke på dem mere. Nytårsaften stod han bag sin havelåge og spillede høj gospelmusik, mens vennerne hånende gik forbi på gaden med deres øl og spiritus. –Der er forældre med kriminelle børn, der ikke længere taler til mig, fordi de er jaloux. De ved, de spiser for penge, som deres børn har skaffet gennem kriminalitet. De siger: Han har kun været ude i et år. Vi kender ham, han begynder at ryge igen, han begynder at begå røverier igen. De forsøger at trække mig ned, ikke at løfte mig op’. Det er her, Solomon Madikane og hans organisation Realistic tilbyder et alternativ. I lange samtaler i grupper diskuterer de prøveløsladte baggrunden for deres kriminalitet og bekræfter hinanden i, at der må ﬁndes en anden vej. Det kræver hudløs selverkendelse, især hvis man

har begået den forbrydelse, der ofte giver offeret de største mén

Overblik. Gruppen af m¾nd er alle tidligere h rdkogte kriminelle, der efter lange f¾ngselsstraffe pr¿ver p at Þnde sig til rette som Ud & Se J U N I 2 0 0 8 lovlydige borgere i Sydafrika. Vandreture er med til at give de tidligere indsatte fornemmelsen af at kunne overvinde sig selv.

STRESSHAVE DYBHAVSKYLLING MENNESKEDYR Bring Your Ideas to LIFE

VÆLG EN AF 24 UDDANNELSER INDEN FOR LIFE SCIENCES: DYR, ETIK OG VELFÆRD KLIMA, ENERGI OG MILJØ FØDEVARER OG SUNDHED PLANTER OG NATURRESSOURCER POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING BIOTEKNOLOGI SMS: “KONTAKT LIFE” OG DIN E-MAIL TIL 1231 ELLER LÆS MERE PÅ WWW.LIFE.KU.DK

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

For at komme videre måtte jeg først indrømme for mig selv, at jeg havde gjort noget forkert. Basil Gqamane

For de l¿sladte fanger fra Pollsmoor-f¾ngslet er tillid ikke noget, man som udgangspunkt har til andre mennesker. Eller sig selv.

og traumer og gerningsmanden den hårdeste fordømmelse: Voldtægt. Basil Gqamane – fætter til Stanley Gcememe – sad inde i ni år efter at have voldtaget en anden teenager som 18-årig. I de første år gjorde han som så mange andre fanger: Portrætterede sig selv som urimeligt dømt. – Ingen ville indrømme noget som helst. Og jeg havde ikke så meget respekt for kvinder. En pige var en pige, og jeg ville gøre, hvad jeg ville, siger han. – Men jeg opdagede, at for at komme videre måtte jeg først indrømme for mig selv, at jeg havde gjort noget forkert. Han fortæller, at han begik sin forbrydelse efter et skænderi med sin daværende kæreste. Skænderiet handlede om, at kæresten havde for travlt med sine pligter derhjemme til at kunne tage med ham hjem. – Så jeg havde al den vrede i mig, da jeg mødte den anden pige. Jeg var fuld af had, jeg var kun ude på, at det skulle gøre ondt på en anden.

Frygten for fordømmelse Vi har talt sammen i flere timer, da Basil Gqamane når hertil. I en tidligere version har han ment, at pigen ‘havde flere chancer for at sige nej’. – Det er ikke nemt at tale om, hvis man på nogen måde frygter at blive fordømt, forklarer han nu. Basil Gqamane bor hos sin tante, der i forældrenes fravær var den flittigste gæst gennem hans ni år i fængsel. Først nu – efter næsten et år ude og hans kursus hos Realistic – er han langsomt ved at genoprette sit forhold til faderen. – Det var, som om at hvis han støttede mig, ville han også blåstemple min forbrydelse. 38

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Hans hjemkomst til Gugulethu har været en lige så blandet oplevelse. – Førhen var jeg en fri fugl, der kunne gøre, hvad jeg ville. Nu er der steder, jeg ikke kan gå, siger han og fortæller, hvordan han på vejen her til morgen har set en mand blive røvet af tre teenagere. – Før jeg kom i fængsel, kendte jeg folk i alle områder her. Hvis nogen ville røve mig, var der nogen i gruppen, der genkendte mig, og folk vidste, at hvis de gav mig problemer, ville det få konsekvenser. Nu føler jeg mig ikke længere kendt. Og det kan være farligt. Fristelsen til at blive en del af en bande er derfor evigt til stede. Og Basil Gqamane behøver kun at kigge på fortovet uden for Realistics lokaler i et lille shoppingcenter for at ﬁnde folk, der har anderledes indbringende alternativer til Solomon Matikanes tilbud om rådgivning og keramikkurser. – Alle ved, at de ikke arbejder. Men de har dyrt tøj og kører smarte biler. Nogle gange ser du dem, andre gange ikke. Men den yngre generation ser, at de altid går rundt med smukke piger.

Sminkør og ingeniør Selv er Basil Gqamane efter sine ﬁre måneder hos Realistic nu optaget på et kursus for unge igangsættere. Hans langsigtede drøm er at blive sminkør. – Jeg vil gerne bryde med fordommen om, at de er enten kvinder eller bøsser. Hvis jeg kan gøre det, vil mange andre følge med. For i dette samfund betyder det meget, hvad folk tænker om dig. Hans fætter Stanley Gcmeme læser nu til elektroingeniør. Det er ikke den første omstigning i hans liv. Selv hans voldelige og alkoholiske far viste sig at have andre sider. Efter hans død i 2000 opdagede børnene, at han havde testamenteret både sit hus og sin pension til dem. – I alle de år, hvor han havde travlt med at sparke os, sparede han også penge sammen til os. Efter halvanden times vandring når vi Elefantens øje. 25 unge mænds sangstemmer fylder klippehulen og imponerer et par midaldrende hvide ægtepar, der ankommer nogle få minutter senere: – Jeg var i aftes til opera med Mozart. Men det her er meget bedre, siger den ene mand. Da gruppen er ved at gå, spørger han, om de er et kor? Nej, det er prøveløsladte kriminelle under genopretning. De to par stivner i et sekund, man ser de seneste ugers overskrifter om berøvede bjergvandrere ræse gennem deres hjerne. Så skynder de sig at rose initiativet. Men lige der, højt oppe over Pollsmoor-fængslet, mærker man både mulighederne og udfordringerne i Solomon Matikanes projekt. e

SEKS FORTÆLLINGER OM MENNESKER PÅ KANTEN AF LIVET

NATASHA ILLUM BERG MED HENSYN TIL HARRY

249,vejl.

SEKS HISTORIER om basale menneskelige vilkår. Om hvordan vores liv ser anderledes ud, når vi zoomer helt tæt på. Om hvorledes vi er sikre og trygge i vores selvforståelse, indtil en enkelt begivenhed kuldkaster vores liv – som i titelhistorien, hvor Clarence våger over vennen Harrys lig for at skyde den løve, der har slået ham ihjel en sen nat i Tanzanias bush.

profil

Huden som kanvas Henning J¿rgensen er anerkendt i internationale tatov¿rkredse for sine kunstv¾rker p menneskekroppe. Tre gange i tr¾k er han blevet k ret som rets tatov¿r p den st¿rste tatoveringskongres i verden, der afholdes hvert r i Seattle. Hvorfor tatov¿r?

Jeg har været besat af tatoveringer, siden jeg var 10-12 år og fik en fuld tatovør til at lave en tatovering, selvom jeg ikke var gammel nok. I samme periode begyndte jeg at designe tatoveringer for mine jævnaldrende venner. Hvis jeg kunne overtale en tatovør, jeg var jo ikke gammel nok, fik jeg selv en tatovering i belønning. Senere begyndte jeg at hænge ud i Istedgade, fik lavet større tatoveringer og kom i lære. Det sagde mig ikke noget at gå i byen, jeg ville bare være i tatovørbiksen til langt ud på natten. Hvad er dit forhold til de tatoveringer, du selv har?

Jeg har jo krims-krams-arme, en lille ﬁsk der, en påfugl her og så pludselig en skorpion, men du har ingen idé om, hvad der foregår. Det blev lavet i min tid på Istedgade, og det er lige præcis sådan, man ikke skal gribe det an. Det hænger jo ikke sammen. Det vidste jeg ikke, og det vidste ham, der lavede de tatoveringer åbenbart heller ikke – og kunne ikke råde mig. Det har helt klart lært mig, at sådan skal man ikke gøre det.

T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T F O T O P. W E S S E L 40

Ud & Se M A J 2 0 0 8

Hvordan var det f¿rste gang at stikke n len i en anden?

Første gang var jeg bange og usikker. Men nu er det ligesom med andre kunstformer, du er stresset og bruger enormt meget tid på at planlægge den mindste detalje. Den værste tid er, når du kreerer tatoveringen og skal have nøjagtig det frem, som du selv og kunden ønsker. Belønningen kommer, når kunden efter ﬂere måneders og til tider års arbejde står som et stort maleri og er stolt og glad. En stolthed, der især kommer til udtryk, når de oplever, at folk på tatoveringskongresser ﬂår tøjet af dem, som om de var rockstjerner. Hvordan har du det med, at der ikke er nogen fortrydelsesret?

I takt med min erfaring er jeg blevet en menneskekender, der i løbet af to sekunder kan se, om kunden kan bære den tatovering, de ønsker. Det værste, der kan ske, er, at en kunde prøver at overtale mig til noget, som de senere kommer til at fortryde. Jeg kan jo med det samme spotte, at det ikke giver nogen mening. Hvis der kommer en og dikterer for meget, så siger jeg stop. For selvfølgelig har jeg ret, der er ikke mange ting, jeg har

ret i, men her ved jeg, hvad jeg snakker om. At jeg har et godt ry skyldes også, at jeg en gang imellem nægter. Er der noget, du aldrig ville lave?

Hagekors eller white power-symboler. Det skal være en fornøjelse at lave. Der er en masse, som jeg ikke synes er pæne, men der er mange forskellige stilarter, og det skal der også være, for folk er forskellige. Det vigtigste er, at det bliver udført rigtigt, og at der er styr på hygiejnen.

Hvad er dit dr¿mmekanvas?

Kronprins Frederik. Han har nogle i forvejen, men ikke i den størrelse, jeg laver. Det ville være meget blæret at have ham på kundelisten. Men det er ikke så vigtigt, hvem det er, snarere at det er nogle fede og dejlige mennesker, og at vi sammen kan ﬁnde ud af at lave et fælles projekt. Man kommer tæt ind på livet af hinanden, med nogle taler man om alvorlige emner, og andre gange hygger man, og til sidst kommer forløsningen, når arbejdet bliver færdigt.

+LAR PARAT CAMPING

4AG TIL STRANDEN

,ANGT UDE

,ED LYGTE

!LT DET FOR EN TYVER

(ER ER EN X X CM STOR K LETASKE $EN FÍS OGSÍ I GR N KRONER

T T PÍ +IKKERT X CM STOR KRONER

. N LYGTEN ER lN DET ER P RERNE DER ER ,%$ P RER $ER ER VILDT MEGET LYS I BATTERILYGTEN TIL KRONER

5D DELIGE YATZY (ER MED TERNINGER RAmEB GER OG BLOK TIL DET ENDELIGE REGN SKAB KRONER

3PORTY N GLERING

,ÍG PÍ RETNINGEN

"LINKENDE LYGTER

3UPPE PÍ FERIEN

+ARABINHAGEN FÍS I GR N BLÍ ELLER S LV 4O FOR EN TIER

$ET ER RART AT VIDE HVOR DU ER PÍ VEJ HEN +OMPAS MED LÍG KRONER

,YGTE MED ,%$ P RER DER BÍDE LYSER LIGE UD OG BLINKER KRONER

.UDELSUPPER I UDGAVERNE KYLLING MILD KYLLING ST RK THAI ST RK KINESISK SVAMPE OG VEGETAR 4RE POSER SUPPE FOR EN TIER

(J LPEN ER N R

"EVINGEDE SJUSSER

, S I SOLEN

& RSTEHJ LPSTASKE MED IND HOLD FOR EN TYVER

,OMMEL RKEN ER I STÍL OG GOD TIL WHISKY DER SKAL MED PÍ TUR $EN ENESTE NATIONAL FUGL UDEN VINGER KRONER

, SEBRILLER FORKL DT SOM SOLBRILLER &ÍS FRA TIL FOR EN TYVER

/NE SIZE REGNVEJR 2EGN ER REGN 2EGNSLAG ER REGNSLAG %N ST RRELSE TIL ALLE /G SÍ MED H TTE KRONER

4OLV MULIGHEDER %N KNIV

ML I B LTET

!RMY LOMMEKNIV MED FUNKTIONER OG KUN EN AF DEM ER AT V RE KNIV KRONER

$RIKKEDUNK MED KARABIN HAGE FÍS I R D S LV BLÍ OG GR N KRONER

$ET ER FOR VILDT WWW TIGER DK

Hvidovre Give Højslev Års Årets fest i Sindal Lendum Hobro Mørkøv Gørlev Rønnede Middelfart Ribe

TEK ST RUNE SKYUM–NIELSEN FOTO TINE HARDEN

Kandis er et af Danmarks mest udskældte orkestre. Alligevel spiller dansktopnavnet for stuvende fulde idrætshaller uge efter uge, år efter år, på en tilsyneladende uendelig turné. Ud & Se bumlede ud ad de nordjyske landeveje med det hårdtarbejdende band, som ikke skilter med dets mange penge, men strør om sig med gyldne smil. Det handler nemlig om at være glad

VIS DER ER EN SANG, Johnny Hansen næppe nogensinde nynner for sig selv, er det ‘En lille ring af guld’. Den kommer end ikke på tale, når han gang på gang styrer sin sølvgrå minibus gennem nordjyske bakkedale, rundt om falmede møller, langs hvidkalkede kirker, tværs over Jammerbugt Kommune, forbi skulende rovfugle og afkørsler til Skyum Bjerge, Villerslev eller Beersted. Forsangeren fra Danmarks førende dansktoporkester, Kandis, kunne ikke drømme om at røre sit største og mest sejlivede hit. Ikke uden for arbejdstiden. Gud bedre det. – Vi regnede engang ud, at vi har spillet det nummer 7.000 gange. Det er det samme som 14 døgn i træk. Så det er ikke lige den, jeg snupper, når jeg hiver guitaren frem derhjemme, konstaterer den 42–årige musiker. Han sidder bag rattet, som han gør det så tit. Kandis lever på landevejen på 20. år, og undervejs har Jørgen Hein Jørgensen, Jens Erik Jensen og Johnny Hansen kørt, hvad der svarer til 30 gange rundt om jorden for at give over 4.000 koncerter på festivaler og hoteller, i forsamlingshuse, idrætshaller og kæmpetelte. Den næsten nytilkomne Michael Krätz har kun ﬁre år og 8-900 optrædener på samvittigheden som Kandis-trommeslager, men han skal nok komme efter det. Året rundt spiller kvartetten op til dans og fællesskål hver torsdag, fredag og lørdag – plus det løse – og medlemmerne holder kun fem ugers ferie. Aflysningerne kan tilmed tælles på én hånd, for 41 i feber er ingen undskyldning, heller ikke en familieforøgelse. Det lykkedes fx Johnny Hansens barndomskæreste og nuværende hustru at skyde parrets datter nummer to ud af livmoderen mellem et par weekendkon44

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

certer. Forsangeren kom hjem tidligt lørdag morgen, op ad formiddagen fødte Helle så, og om eftermiddagen var han på farten igen. – Se, dét var sateme timing, siger Johnny Hansen og smækker minibussens rat.

overtager og pifter afdæmpet videre. Og det er så det. Efter 19 år i bandet, der af Johnny omtales som ‘mit andet ægteskab’, har man fået sagt de mest presserende ting til hinanden.

Den nordjyske hjemmebane Det andet ægteskab Denne lørdag i april er han på vej igen. Mod endnu en koncert i endnu en idrætshal, hvor Kandis spiller op til dans foran hundredvis af begejstrede publikummer, der virker upåvirkede af den yngre pop, rock og hiphop, som ellers topper de officielle hitlister herhjemme. Kandis-forsangeren har kørt mindre end en halv time, da han for første gang blotter tandsættet uden samtidig at smile. Et gib af overraskelse planter sig unægteligt i én, hvis man udelukkende kender ham fra siderne i de kulørte ugeblade og reklameblokkene på TV 2. Her agerer den glade og positive Kandis-kendis gratis reklamesøjle for tandlægebranchen, men han kan altså også vise bistre bisser. – Hr. og fru Blød Hat har lidt for meget tid i dag, ironiserer Johnny Hansen med direkte adresse til en mørkegrøn Opel fem meter foran. Den snegler sig af sted. Efter planen skal Kandis’ frontfigur samle bassist Jørgen Hein Jørgensen op klokken 15.45, og han forsøger for alt i verden at indhente en foreløbig forsinkelse på et kvarter. – Ellers bliver sådan noget let en glidebane. Hvis folk venter for længe, gider de måske ikke stå parat næste gang, og så spilder vi hinandens tid, lyder forklaringen, mens minibussen speeder op ad en stillevej i Thisted. Jørgen Hein Jørgensen sætter sig ind bagi uden et ord, og Johnny Hansen udstikker kursen mod keyboardspilleren Jens Erik Jensens hjem i Brovst. Faktisk går der 35 minutter, før de to Kandis-medlemmer indleder noget, der minder om en kommunikation. Forsangeren fløjter en melodistump, hvor efter bassisten

Da Kandis debuterede ved et enkebal i januar 1989, splittede det sammenbragte orkester et koncerthonorar på 5.000 kroner. Det er småpenge mod aftenens aflønning på 80.000 kroner, men for Johnny Hansen var det alligevel store sager at få chancen som afløser for faderens dansktoporkester, Bjørn & Okay. Den 23-årige guitarist så det som begyndelsen på sin livslange drøm om at kunne leve af musikken. Og underholde på samme præmisser, som hans ophav havde gjort det siden 1960erne. Få folk til at glemme hverdagens skærmydsler for en stund. Nu indkasserer Kandis-medlemmerne altså honorarer i en helt anden størrelsesorden, men det får dem ikke til at drosle ned for aktivitetsniveauet, som holdes yderligere oppe af boliginvesteringer og et fællesejet eventbureau. Kalenderen lyder stadig på omkring 200 årlige optrædener, og de fire musikere hører snildt til blandt landets bedst tjenende – sandsynligvis kun overgået af Aqua, Kim Larsen og Thomas Helmig. Umiddelbart kan det være svært at gennemskue medlemmernes succes, når man møder dem på den nordjyske hjemmebane. De bor i udbetalte etplanshuse i deres respektive fødebyer, bærer slidte jeans, går i diskrete gummisko og drager sjældent længere væk end Mallorca på ferie med familien. – Som det er nu, har vi nok ikke tid nok til at nyde, at det går godt. I stedet ser vi det her som en investering, siger Johnny Hansen, som blandt andet drømmer om at holde en ekstra friweekend i ny og næ. Forsangeren fortæller, at det af og til kan

knibe med lysten, når koncertpligten kal-

J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

P vej i arbejdst¿jet i et af de omkl¾dningsrum, de har set s mange gange f¿r. De er ikl¾dt ens jakkes¾t og har lyse striber i h ret.

Til taktfaste klapsalver b¾rer de mere end 60 frivillige desserten ind til de 725 spisende g¾ster. ®blekagen Þk hurtigt ben at g p .

– Det her er festen. Årets fest, fastslår han med tryk på alle stavelser. der. Men selv når motivationen føles længere væk end derude, hvor kragerne vender, og scenerne venter, så ender den med at ﬁnde ham igen: – Jeg glemmer at være træt af at turnere, når jeg ser folks reaktion på vores musik.

Lev nu livet Johnny Hansen bliver med andre ord glad, når han ser folk blive glade. Det er det, der fortsat driver ham, og helt generelt skal musik helst bare være en glædespreder. Ekstra Bladet citerede ham engang for, at Kandis ikke gad synge om problemer. Bandet lavede musik for ‘bilisten, festdeltagerne og husmoderen, der går derhjemme og støvsuger’, og længere var den ikke. Men så enkelt er det trods alt langtfra, nuancerer forsangeren og fremhæver nummeret ‘Lev nu livet’ fra opsamlingspladen ‘Kandis Gold 2’. Teksten er skrevet af en ven, som på 46

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

et tidspunkt var alvorligt ramt af en salmonellaforgiftning. Efterfølgende indså han, at det ikke gik at tage tilværelsen som den rene selvfølge. I stedet bør man leve livet ‘så længe du har det’, som det helt Piet Heinsk eller Nik & Jaysk lyder i omkvædet. – Så vi er blevet mere alvorlige. Men vores primære formål er da stadig, at man skal glemme skænderiet med konen. Vi laver mest ikkealvorlig musik. Ellers ville det heller ikke fungere til vores koncerter, argumenterer forsangeren, der af og til skælder ud på mediers og anmelderes fordomme over for dansktoppen. Den har blandt andet måttet høre for ikke at bevæge sig ud af flækken, være for sukkersød og for overfladisk. Det kan være svært at sluge for en mand, der brænder for genren og aldrig har drømt om andet end at træde i sin fars fodspor. – Selvfølgelig findes der da dårlig dansktop, men det skyldes især de billige produktioner,

som bliver lavet rundtomkring. Vi har været så heldige at sælge mange plader, og derfor har vi også råd til en langt dyrere lyd, påpeger Johnny Hansen. Han vil dog ikke gå så langt som at kalde sin musik for kunst. Så hellere håndværk: – Klassiske komponister kan jo bruge et halvt år på at lave kunst. Når vi er bedst, har vi en sang færdig på tre minutter.

Der er trygt derhjemme Ligesom fansene dyrker det genkendelige og mange gerne hører Kandis-hits som ‘En lille ring af guld’ adskillige gange i løbet af de oftest syv timer lange koncerter, lægger forsangeren vægt på at føle sig tryg. Det forklarer han, da Ud & Se tidligere på dagen kigger ind hos familien Hansen i Hurup. Når man 200 dage om året slider asfalteringen på de danske landeveje tynd, kunne placeringen i det nordvestlige hjørne af Danmark næsten ikke

Lendums Kandis-koncert bliver udsolgt p en formiddag, og de mest trofaste fans camperer foran den lokale bank, hvor billetterne s¾lges.

være mere upraktisk. Men Johnny Hansens temperament duer bare ikke til de store byer. Det erfarede han allerede som tømrerlærling i Aalborg – inden musikerkarrieren for alvor tog fart. De mange mennesker ‘over alt’ i bybilledet stressede ham, og han følte sig aldrig rigtig hjemme. I den 3.000 mennesker lille barndomsby, der luner sig mellem Vesterhavet til den ene side og Limfjorden til den anden, er det anderledes. Her kender alle hinanden og her skilter man ikke med, hvad man tjener. Det ved de ﬂeste måske nok, men de snakker ikke om det. – I Hurup kan du køre helt ind i butikken, og det passer mig rigtig godt, forklarer han over den kop kaffe, som hustruen Helle har serveret fra det åbne køkken. Han gransker fadet med de tre linser fra den lokale bager, men holder ﬁngrene for sig selv. Maden til koncerterne kan godt være temmelig kalorierig, og endnu en diæt venter forude, forklarer Johnny Hansen. Han panorerer i stedet blikket forbi B&O-fjernsynet og fæstner det på et punkt bag stuens panoramavinduer. De vender ud mod en nyslået græsplæne og en braklagt mark, som skrår blidt opad. Han valgte selv grunden, dengang den kostede sølle 40.000 kroner, og byggede huset fra bunden, så det stod færdigt i 1993. Inde i det rodede arbejdsværelse vrimler væggene med guldplader. Kandis kan prale

med et samlet cd-salg på mere end halvanden million. Mest i øjnene falder dog et oliemaleri, som hænger i fugleﬂugtslinje fra Johnny Hansens skrivebord. Det forestiller ham selv, storsmilende, og er malet af en norsk fan. – Først syntes jeg, det var noget underligt noget, men hun er jo egentlig meget dygtig. Døtrene på 11 og 15 år kommer først hjem til aftensmad, fortæller Helle. Til den tid er farmand for længst draget på farten igen. Så han, ikke usædvanligt, misser det, hustruen betegner som et af sine mere vovede eksperimenter. Hun kæmper med sit livs første oksekødsuppe.

Kandis kurerer I Lendum er menuen derimod en gammel kending, og sådan kan folk bedst lide det. Ligesom musikprogrammet er identisk med de foregående 19 år, skal smagsløgene ikke udfordres mere, end godt er. Da formanden for den lokale idrætsforening griber mikrofonen klokken 18.30, står det klart, at de 725 spisende gæster kan se frem til karrysild, glaseret skinke, ﬂødekartoﬂer og æblekage med cremefraiche. Et forventningens suk suger gennem den udsolgte hal, hvor publikum er blevet delt op i to divisioner af langborde, så der er plads til at danse midtfor. Endnu et suk bølger fra endevæg til ende

væg og næsten helt tilbage igen, da kon-

DANSKTOP Dansktopmusikken er blandt andet pop-, country- og slagerinspireret og som regel luftig i udtrykket. Blandt de mest markante kunstnere kan nævnes navne som Kirsten & Søren, Birthe Kjær, Peter Belli, Richard Ragnvald, Jodle-Birge og Keld & Hilda. Musikgenren lever sit eget liv og spilles især på lokalradioerne landet over, hvor Kandis ganske ofte indtager førstepladsen på hitlisterne med sangtekster om evig troskab og kærlighedserklæringer til hverdagen. I april 2008 havde den særlige dansktopkanal, der kan høres på DAB-radio og nettet, 0,8 procent af lytterne. Dermed sneg kanalen sig for første gang ind på listen over de 10 mest hørte radiokanaler.

J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

Oven p syv timers livemusik kan tr¾theden godt melde sig, b de hos entertainere og publikummer.

ferencieren proklamerer et nyt tiltag ved årets halbal. Irish coffee til 40 kroner. De færreste gæster bemærker, at Johnny Hansen imens har sneget sig ind i salen for at overvære indledningen af Bjørn & Okays koncert. Faderens orkester er altid med i Lendum. I Kandis’ unge år var det omvendt. Dengang solede Johnny & Co. sig i de ældre drenges berømmelse. Mens forsangeren lister omkring, fanger Bente Hornbech Jensen hans opmærksomhed. Hun vandt i sommeren 2000 en date med Kandis, og bagefter udtalte hun til BilledBladet, at det føltes, som havde hun kendt bandmedlemmerne hele sit liv. På mange måder reddede mødet også hendes liv, erklærer den 57-årige hobbyhundeopdrætter. Bente Hornbech Jensen havde nogle år forinden fået konstateret sclerose, og sygdommen gjorde, at hun gemte sig væk fra verden. – Men Kandis gav mig det skub, der skulle til for at komme ud, og jeg ser deres koncerter, når de er i området, hvilket jo er ret tit. I hvert fald en 10-12 gange om året, fortæller hun. 48

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Daten med Kandis gav bogstavelig talt Bente Hornbech Jensen et løft, og hun bruger i dag rullestolen langt sjældnere. Med støtte fra sin mand kan hun ligefrem tage sig en række svingommere, mens musikken spiller. Da Johnny Hansen en halv time senere gør sig parat til for første gang i aften at indtage scenen, omtaler han Bente Hornbech Jensens historie som et mindre mirakel. Han slås med at ﬁnde de rigtige ord og slår ud med armene. – Hvad skal man sige? Hun må jo være blevet kureret.

Travle groupier Mens de ﬂeste gæster i Lendum-hallen fortsat spiser, indtager en række inkarnerede fans de bedste pladser foran scenekanten. Klokken er knapt 21, og veteranerne Bjørn & Okay har overladt depechen til Kandis. Under de hårdt arbejdende lysstofrør og hundredvis af glinsende papslikkepinde låser gruppen af fans deres sigte på Johnny Hansen og resten af orkestret. Til at begynde med udgør det utålmodige publikum blot en lille håndfuld, men

én efter én vokser rækken. Snart står de 14 fans side om side og rokker rytmisk i kroppen uden dog at tale sammen eller kigge på hinanden. Størstedelen af de mest utålmodige publikummer er udviklingshæmmede, og Johnny Hansen fremhæver selv, at Kandis rangerer som ’de handicappedes yndlingsband’. – Vi laver musik for alle slags folk. Og samtidig er vi nok også mindre berøringsangste end mange kolleger. Når vores særlige gæster kommer over og hilser på mig, så giver jeg en ordentlig krammer. Det er ikke alle musikere, der håndterer tingene sådan, fortæller han. Forsangerens tolerance har dog sine grænser. Ligesom mange andre danske musikere har Kandis en mindre horde af såkaldte groupies, der følger bandet overalt. Forskellen er bare, at dansktoporkestret optræder langt, langt oftere end alle andre navne herhjemme. Det betyder, at nogle af de mest vedholdende fans rejser rundt til mere end 100 Kandis-koncerter på et år. – Det må være frygteligt dyrt for dem, og så meget nyt sker der jo ikke fra gang til gang.

rets fest i Lendum lakker mod enden, og Johnny Hansen uddeler lige den sidste autograf til en af de mere insisterende fans.

Når de så også render rundt og chikanerer de andre piger for at markere, hvem der er vores største tilhængere, så synes jeg ærligt talt ..., siger Johnny Hansen. Han blotter atter tænderne i en anstrengt ansigtsgrimasse.

Lendum i månedsvis har set frem til denne dag som ingen anden. Det er erfaringen, der taler. Ole Nielsen har været fast deltager ved det årlige bal, siden hallen stod færdig i 1981. I en periode var han

På gensyn næste år Det er i sandhed et forskelligartet publikum, der snart efter vælter ud på dansegulvets ﬂerfarvede optegninger af håndbold-, volleyball- og badmintonbaner. Mange midaldrende ægtepar cirkler arm i arm mellem hinanden, men også ældre og helt unge kridter danseskoene til favoritter som Bamses Venners ’Vimmersvej’, Kandis’ egen ’Vi mødes på internet’, TV-2’s ’De første kærester på månen’ og Fede Finns ’Kærligheden brænder’. Halvdelen af hallen stimler sammen på dansegulvet, og derude bliver folk så de næste ﬁre timer. Som aftenen synger på det sidste af rigtig, rigtig mange vers, trænger tømrermester Ole Nielsen til at puste ud på en bænk. Sveddryppende fortæller den 52-årige nordjyde, at hele

NAVNET KANDIS Det var forsanger Johnny Hansens far, Bjørn Hansen, der fandt på navnet Kandis. Ligesom hans eget band fik navn efter et tøjmærke, Okay, mente han, at sønnens orkester skulle hedde noget, der var nemt for alle at huske og forstå. Også dem, der ikke forstod engelsk. Valget faldt på Kandis, som ligeledes er et mærke fra familiens lille tøjbutik i Hurup. Læs mere om Kandis på kandis.dk.

også formand for Lendums idrætsforening, og håndværkeren med de duggede briller og den dampende skjorte ved derfor, hvor meget Kandis-koncerten betyder for lokalsamfundet. Ikke blot for den slunkne klubkasse, men for byens identitet og fællesskab: – Det her er festen. Årets fest, fastslår han med tryk på alle stavelser. Imens siver trykket så småt ud af Lendumhallen. En del yngre mænd sover hen over bordenes snavsede papirsduge, andre vakler retningsløst rundt på de dugfrosne fodboldbaner udenfor, enkelte spiser stadig natmad – rundstykker med smør – foran hallens omklædningsrum, og det tynder sågar ud på dansegulvet. Men klokken nærmer sig jo også 01.45 – klokkeslættet, da årets fest ofﬁcielt slutter. På scenen gør Bjørn & Okay Kandis selskab, så der nu er otte berømte dansktopmusikere i aktion på én gang. Det kan ikke blive meget større. Et par fans ønsker igen-igen at høre ’En lille ring af guld’. De får ikke noget ud af det insisterende råberi. To gange er nok. For i nat. e J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

Død og bogstaver knyttes tæt sammen i Jesper Wamslers historie om en hjemstavn

’Siger du eh eller øh?’ ’Eh?’ ’Er det med e eller med ø?’ ’Eh ...’ ’Det lyder, som om det er med e. Det er ikke så godt, Jesper. Det er ikke så godt.’ David Olsen betragtede mig med alvorlig mine og nikkede eftertænksomt. Jeg stod med ryggen mod muren, mens resten af forsamlingen trængte sig ind på mig i en stadig tættere halvcirkel. ’Du har virkelig et problem,’ sagde David Olsen og nikkede igen.

Moderne hjemstavnsnoveller

HARALD VOETMANN

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

MIKKEL THYKIER

KATRINE BUCHHAVE ANDERSEN

LENE ASP FREDERIKSEN

MAJSE AYMO-BOOT

MARIUS NØRUP-NIELSEN

JULIA BUTSCHKOW

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages

ANNE-LOUISE BOSMANS

KRISTIAN BANG FOSS

af originale v¾rker af danske illustratorer

JESPER WAMSLER

KRISTINA NYA GLAFFEY

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud p en hjemstavnsnovelle anno 2008. Serien er redigeret af Anders

Det var frikvarter, og vi stod omme bag hallen og røg smøger, som vi plejede, skuttede os i martskulden. ’Lad os sige, at du for eksempel har seksten milliarder af hvert bogstav, når du bliver født. Så snart du begynder at snakke eller bare sige lyde, så starter nedtællingen.’ Halvcirklen nikkede. Cigaretter og lightere skiftede hænder. Vi røg alle sammen Grøn Look ligesom David Olsens mor. Hans far var langturschauffør. De havde et helt køkkenskab fyldt med opstablede kartoner, toldfri. Cigaretterne var vigtige; de kædede os sammen. Til alt held var jeg

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

KASPER NØRGAARD THOMSEN

I L LU ST R AT I O N M I S S L OT I O N

ikke den eneste, der havde et problem. Pelle Svin kunne ikke ﬁnde ud af at inhalere. Selvom vi forsøgte at lære ham det hvert eneste frikvarter, ihærdige og vedholdende, protesterede hans luftveje og sendte den lille sky af røg ud, næsten før den var nået inden for i hans mund. Somme tider gav han ligefrem en lyd fra sig, som var han ved at brække sig. Vi havde alle vores at slås med. ’Jeg siger det bare, Jesper. For ikke at snakke om, når du begynder at skrive,’ fortsatte David, mens han tændte en ny cigaret og sendte pakken rundt. ’Og så med dit navn. Tænk lige på det. Du fyrer faktisk to e’er af, hver eneste gang du enten siger eller skriver dit navn. Det løber op. Det bliver til ret så mange e’er på et år, hvis du samtidig går rundt og siger eh hele tiden. Eh med e. Tænk lige på det. Hvad siger du, Yoyo, har jeg ret?’

e Enhver, der har forsøgt at vælte en ko, ved, hvor vanskeligt det er. Den dumpe lyd ved mødet mellem en ung knejts spinkle skulder og kreaturets tunge bug. Som et træt udbrud, et eh eller et øh. Et suk. På den anden side: Enhver, for hvem det rent faktisk er lykkedes at vælte en ko, ved, hvilken euforisk tilfredsstillelse det er. Det er en fordel at være nogle stykker. Vi var som regel ﬁre. Hvis der var ﬂere end nødvendigt, kiggede de resterende på. De to letteste og mest snigeragtige knælede ved dyrets forben og bagben i samme side, mens resten af selskabets udøvende del synkront tog tilløb og med samlet vægt styrtede sig ind i koen fra siden. Succesfulde nedlæggelser blev fejret med Cinzano Bianco og årgangsøl, indtaget via sugerør, alt imens kreaturerne kreppede omkring egne akser på den mudrede mark i umulige forsøg på at komme på benene. Set oppefra må de have lignet e’er, som de lå der med forbenene vredet

op under brystet. Det siger sig selv, at det, som alt andet, handlede om døden. Jeg kom til at tænke på det forleden, i forgårs. Da jeg sad med telefonen, tøvende. Dit nummer på displayet: Store cifre på en efterhånden matgrå baggrund, batteribesparende.

e Yoyo, som i virkeligheden hed Joachim, nikkede og spyttede ud mellem fortænderne. Små, præcisionsstyrede strint. Han vidste om nogen, hvad det vil sige at være fanget i stavelsernes vold. I de tidlige klassetrin, før jeg blev en del af det hele, stammede han frygteligt. Det havde været oppe gentagne gange i klassens time. I tiden, der fulgte efter to ugentlige timer hos talepædagogen, holdt han helt op med at tale. Det var bare en overgang, mente lærerne. Eftersom han ikke længere talte, hørte hans stammen naturligvis op. Hvilket betød, at han ikke længere var at betragte som handikappet, nu var han bare en stille dreng. Dermed ophørte instanserne med at interessere sig for ham. Da jeg kom ind i billedet, var hans tavshed fuldkommen, og ingen stillede længere spørgsmål til den. Det var en brist i systemet. ’Og når du bliver rigtig gammel, Jesper, lige så gammel som Vinters mormor, så har du ikke andet end z’er og x’er og q’er tilbage. Så sidder du bare der og fatter ikke en brik og prøver at lave ord ud af de tre sidste bogstaver. Til sidst er de også brugt op. Så dør du.’

e For nylig havde jeg en litterær drøm. Den handlede om e’er og ører. Jeg

skal forsøge at gøre det kort: J U N I 2 0 0 8 Ud & Se

Den franske forfatter Georges Perec skrev i sin tid en bog ved navn ’La Disparition’, hvilket i dansk oversættelse vil være noget i retning af ’Forsvindingen’. En relativt tyk roman af krimiagtigt tilsnit skrevet uden brug af bogstavet e. Ikke et eneste e indeholdt den. Desuden optræder tallet 5 kun ganske sporadisk i romanen, antageligt på grund af bogstavets placering som det femte i alfabetet. Således griber udviskningen om sig. Jeg har aldrig selv læst bogen, idet den er på fransk, men man kan uden videre forestille sig præstationens omfang. At jeg selv en overgang i præpuberteten insisterede på at skrive mit navn Jspr har intet med dette at gøre. Den anden roman, som drømmen inkluderede, har jeg stort set læst til ende. At jeg af princip ikke læser bøger til ende, er formentlig et bevis for min latente og efterhånden mere og mere relevante dødsangst. Under alle omstændigheder mangler jeg også i dette tilfælde de sædvanlige godt tyve sider. Det drejer sig om Per Højholts ’Auricula’. Romanen, der af mange betragtes som kulminationen af et mesterligt forfatterskab, handler langt hen ad vejen om en veritabel hær af ører, løsrevne ydre lytteorganer, der fødes som bilag til i øvrigt helt raske barnefostre. Denne mængde af overﬂødige ører begiver sig ud på en fælles rejse gennem historien, og i særdeleshed kunsthistorien. Min drøm gik slet og ret ud på, at der var en sammenhæng mellem de ikkeeksisterende e’er hos Perec og de tiloversblevne ører hos Højholt. En diffus, men stærk alliance. At de stod for at samles til et hele, en hidtil uset form med afsindig styrke. Det var den fornemmelse, jeg vågnede med. En lettende sværm af e’er og ører, og så denne fornemmelse. Det, jeg mener, er, at jeg gerne giver afkald på min ene raske nyre, hvis det kan hjælpe nogen tilbage til livet. Ikke mindst et svært sygt menneske, man holder af. Dette, drømmen og mine øvrige svinkeærinder, er så åbenbart min måde at sige det på.

e Henrik Vinter havde en mormor, der var senildement. Hun boede hjemme hos dem, sad i en stol i et hjørne og rokkede frem og tilbage og 52

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

mumlede noget, man ikke forstod. Det var en belastning for den lille familie, og vi var alle sammen en lille smule bange for hende. Heldigvis havde han også en Amiga 500 med diskettestation, som vi tit spillede på efter skole. Vi andre havde Commodore 64 med bånd. Vi havde alle de samme spil: Kickstart, Out Run, Paperboy og Pacman. Pacman var ubetinget det vigtigste, selvom graﬁkken var elendig: Disse små diamantfortærende oste eller e’er på ﬂugt fra blinkende bleggule monstre. En overgang lå jeg nummer to på hi-score-listen. Selvom han aldrig røg, hang Henrik Vinter altid sammen med os bag hallen. ’Tænk lige på det,’ sagde David Olsen og pegede på mig med sin cigaret. ’Tænk på e’erne. Jeg siger det bare ...’

e Kan du huske den sommer, hvor jeg bad dig overvære begravelsen af mit digitalur? Du lovede ikke at fortælle det til nogen, og du lovede ikke at spørge mig hvorfor. Far tror stadig, det ligger på bunden af Pedersborg Sø, at det var et uheld. Du har altid holdt, hvad du lovede. Det kan man ikke beskylde mig for. Jeg lovede at glemme den eftermiddag efter haglvejret. Eller haglgeværet, for sådan husker jeg det. Den dag på hospitalet, og bænken i parken efterfølgende. Planchen og den trætte glimtænder i lyspladen på væggen, den elektriske summen. Bagefter bedyrede jeg, at nu var tiden inde til at holde med monstrene. At tage deres parti. I mine øjne lignede metastaserne små ondsindede pacmen. Du protesterede; i din optik var de små pacmen det gode, og diamanterne det onde, der skulle udryddes. Jeg spurgte dig, hvad monstrene så repræsenterede. Døden, svarede du. Noget, vi slet ikke kan overskue. Så sad vi lidt og nikkede sammen og hver for sig. Som man gør. Der skulle efter sigende være ført videnskabeligt bevis for, at jorden vil blive bragt ud af sin bane, hvis samtlige kinesere hopper samtidig. Og altså lander samtidig, går jeg ud fra. Det er vel ret beset i det øjeblik, det sker.

Her til morgen forstod jeg, at jeg vil skrive en tekst, som byder

4UREN GÍR TIL

.ÍR 4IGER ER HÍNDBAGAGE

5UNDV RLIG SOLHAT

0ERLESANDALER

ML TUBER MED SHAMPOO SHOWER GEL OG BODY LOTION UDEN PARABENER OG PARFUME FOR EN TIER

$E KLOGE SIGER VI SKAL PASSE PÍ SOLEN " R HAT F EKS EN B LLEHAT TIL EN TYVER

&ÍS I BRUN ELLER BLÍ I ST R RELSERNE OG FOR EN HALVTREDSER

4 L SKRIDT

3E HINANDEN

. GLEFRI LÍS

,IVREM TIL KUFFERT

"RUG EN SKRIDTT LLER 3NART VED DU HVOR MANGE SKRIDT DER ER HELE VEJEN OP I %IFFEL TÍRNET KRONER

UNDER BADEVANDET 3V M MEBRILLER TIL VOKSNE FÍS I GR N OG BLÍ OG I BLÍ OG GUL TIL B RN KRONER

( NGELÍSE MED KODE SÍ ER DU FRI FOR AT SMIDE N GLEN V K KRONER

(OLD SAMMEN PÍ KUFFERTEN GIV DEN B LTE PÍ (ER ER DET I PINK ELLER GR N KRONER

5D 3E GODT UD

2YGS K I LOMMEN

+END SOLENS STYRKE

6ELFRISERET

,YKKEN ER SOL $ER ER VILDT MANGE FORSKELLIGE SOLBRILLER AT V LGE IMELLEM KRONER

&OLD RYGS KKEN UD NÍR DU HAR BRUG FOR DEN KRONER

56 KORTET OPLYSER HVOR VARMT DET ER OG HVORDAN DU SKAL BE SKYTTE DIG I SOLEN KRONER , S MERE PÍ TIGER DK

3AMMENKLAPPELIG B RSTE MED INDBYGGET SPEJL 6 LG MELLEM mERE FARVER KRONER

3TOR ELLER LILLE

' R MANICURE TIL EN MANI

3OLFAKTOR OG

%NDELIG FERIE

3TRIBET TOILETTASKE I ST RRELSEN X CM ELLER X CM KRONER

4AG ET HELT MANICURES T MED PÍ FERIE KRONER

$U FÍR ML AF DE KENDTE VANDFASTE FAKTORER FOR EN TYVER

0UDE REPROPPER DER LUKKER ST J UDE OG MASKE DER G R DAG TIL NAT !LT DET KRONER

$ET ER FOR VILDT WWW TIGER DK

At jeg af princip ikke læser bøger til ende, er formentlig et bevis for min latente og efterhånden mere og mere relevante dødsangst.

på et helt konkret budskab. Som foranlediger hver enkelt læser til at engagere sig og give lidt af sig selv, kunne man sige. Et øjebliks opmærksomhed ud over det sædvanlige. Dvæle ved det sidste e og sende en helbredende tanke til dig. Og til enhver anden, der har brug for styrke. En mængde tanker sendt i samme retning. Som om sommeren i halmen med det gamle forstørrelsesglas under solen. Ikke at jeg bilder mig ind, at det ville kunne måle sig med hoppende kinesere, men hvem ved, måske er der mere mellem himmel og jord. Som man siger. Det er den slags man må ty til, når nettet strammes om en: Tro og andre okkulte indfald. Her til morgen gav det mening. Der er så meget, der giver mening om morgenen. P.s. Det med digitaluret, der skulle begraves: Det var for at redde en klassekammerat fra døden.

FOTO P. W E S S E L

Det ringede ind, og vi pressede gløderne fri af cigaretstumperne, tværede dem ud med skosnuderne i sidste sæsons slidte grå græs. Det var alt sammen, før vi vidste, at Tim C.s far pludselig skulle blive udstationeret i Grønland, og før vi anede, at Mikkels storebror sniffede lightergas og en dag skulle køre galt på sin knallert og slå sig halvt ihjel. Det var foråret 1988. Det var før karakterer og konﬁrmationsforberedelse. Det var det forår med togkatastrofen og skovbrandene; det forår, hvor jeg skrev mig ind i historiebøgerne med det soranske saksespark i overtid til 3-2 mod ærkerivalerne fra Sorø Freja. Ove, vores træner, var ved at blive kvalt i sin cigaret. Et par fædre måtte hjælpe ham på benene og dunke ham i ryggen. Det var det forår, hvor Niko blev syg og døde af en sjælden blodsygdom, der hed LDC eller LCD. Mit splinternye digitalur bar samme forkortelse, det husker jeg, men jeg husker ikke bogstavkombinationens rækkefølge.

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

En dag kom Nikos far og fortalte klassen om det med sygdommen, og bagefter kunne jeg ikke tænke på Niko uden samtidig at tænke på, hvor underligt det var, at han sådan havde rendt rundt med en forkortelse under huden. Senere, i sommerferien, i en weekend i pausen mellem to sæsoner, røg han på hospitalet, og så så vi ikke mere til ham. Til gengæld kom der to nye piger efter sommerferien, en fra Jylland og en fra Tyrkiet. Det skabte en vis uro i ﬂokken. Hende fra Tyrkiet, hun hed Rümeysa, gik med tørklæde og lugtede underligt, når man kom helt tæt på, af hvidløg og melon.

e Efterhånden bliver selv de mest diffuse drømme til billeder. E’erne og ørerne finder vej tilbage som et groft pixelleret motiv. Til at begynde med ligner det et flimmer af punkter, en tekstur, men efter nogle øjeblikke træder konturen af noget frem, et genkendeligt omrids. Jeg ligger og kigger op i loftets hvide felter. At det er dig, jeg ser, kan ikke overraske. Dit ansigt som et fint raster af e’er og ører. Og bliver jeg liggende lidt endnu, vækkes det til live og bliver til dig. Dine umiskendelige træk, din mimik. Indtil billedets enkeltdele pludselig slører til og flyder sammen igen. Jeg tænker på fine faner af cigaretrøg, der vikler sig ind og ud af hinanden, før de opløses. Jeg tænker på et helt andet forår, et helt andet sted, påskeferien hos farmor og farfar: Dit ansigt i aftensolen, dine øjne, der følger stærene, idet de danner sort sol over marsken. At vi kunne vende tilbage dertil, når tiden er inde, det tænker jeg på. Og jeg bliver liggende lidt endnu.

Jesper Wamsler (1976) debuterede i 1996 med fortællekredsen ‘Fugl Phønix

Miss Lotion (1979) hedder i virke-

fortæller’. Siden udkom ‘Stativ stakit kasket’ med genrebetegnelsen prosa.

ligheden Louise Rosenkrands. Hun

I 2007 udkom så novellesamlingen ‘Zeppeliner’. Wamslers genrebevidste

arbejder freelance som illustrator

prosa kan tilsyneladende skabe og tilpasse sig enhver situation. Interessen

og grafisk designer. Uddannet

retter sig mod scenen, dialogen, situationen og ikke mindst psykologierne

fra designskolen i Kolding. Med-

og sproget knyttet hertil. Wamsler fungerer desuden som dramatiker og

indehaver af Skyklapperne på

har således skrevet stykker til scenen og til radioen (aan).

Nørrebro i København.

J_fg fec`e\ gÂ&#x201A; nnn%_ge`\cj\e%[b

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

M`c[ d\[ AXd`\ Fc`m\i

C`^\ el \i [\i jkfi\ Y\jgXi\cj\i gÂ&#x201A; AXd`\ Fc`m\ij Gif]\jj`feXc J\i`\j%% f^ gÂ&#x201A; nnn%_ge`\cj\e%[b K`cYl[\k ^Â´c[\i ` ale` f^ ble _fj @ejg`iXk`fe ?% G% E`\cj\e ` Ifjb`c[\ f^ gÂ&#x201A; nnn%_ge`\cj\e%[b

JÂ&#x201A;[Xe ^Âµi [l1 $ Bc`b [`^ `e[ gÂ&#x201A; nnn%_ge`\cj\e%[b&aXd`\fc`m\i $ Bc`b gÂ&#x201A; Gif]\jj`feXc J\i`\j f^ cÂ´^ [\e Âµejb\[\ mXi\ ` blim\e

AXd`\ Fc`m\i JXlkÂ&#x201E;gXe[\ )+ Zd% * c% d\[ cÂ&#x201A;^% Iljk]i`k jkÂ&#x201A;c El bi% .+0%$ JgXi bi% (,'%$

AXd`\ Fc`m\i Jk\^\gXe[\% )/ Zd% Iljk]i`k jkÂ&#x201A;c =Âµi bi% .+0%$

El bi% *00%$ JgXi bi% *,'%$

AXd`\ Fc`m\i >ip[\ )' Zd% * c% d\[ cÂ&#x201A;^% Iljk]i`k jkÂ&#x201A;c El bi% -+0%$ JgXi bi% (,'%$

AXd`\ Fc`m\i BXjj\ifcc\ (- Zd% (#, c% d\[ cÂ&#x201A;^% Iljk]i`k jkÂ&#x201A;c El bi% ,+0%$ JgXi bi% (,'%$

@ejg`iXk`fe Ifjb`c[\ s ?% G% E`\cj\e s 8c^X[\ (' s +''' Ifjb`c[\

skriv til DSB Jernkunst i Fredericia

Gunnar Aagaard Andersen levede

gange. PĂĽ et tidspunkt kĂ¸bte jeg en

BjÂżrn Medom

fra 1919 til 1982 og var arkitekt,

bil for at slippe for togforsinkelser

Igennem rigtig mange ĂĽr har spo-

billedhugger, maler og designer. Han

og de problemer, der faktisk altid

det, hvis brevet ikke mÂ&#x152;

rene pĂĽ vej ind til Fredericia Station

blev uddannet ved Det Kongelige

har vĂŚret med Ă&#x2DC;resundstoget. Der

offentliggÂżres. Alle

vĂŚret prĂŚget af en rĂŚkke jernskulp-

Danske Kunstakademi i 1946, sam-

er sket meget siden da. Dengang

offentliggjorte breve

turer. Kunstnerisk appellerer de

tidig med at han var reklametegner

kĂ¸rte der bare et togsĂŚt i myldreti-

belÂżnnes med Natasha

flot til begrebet at kĂ¸re i tog, og de

hos FDB. Kort efter blev han ogsĂĽ

den, mens der i dag kĂ¸res med tre

skal ses i fart. Jeg kan ingen steder

lĂŚrer pĂĽ Den Grafiske HĂ¸jskole i

togsĂŚt. Fra marts 2008 er jeg sĂĽ

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. GÂżr os opmÂžrksom pÂ&#x152;

Illum Bergs nye bog Ă&#x2022;Med hensyn til Harry Ă? og

finde oplysninger om kunstner og

KĂ¸benhavn. I dag er Gunnar Aagaard

begyndt at kĂ¸re i tog igen. Det har

kort til Ud & Se, DSB, SÂżlv-

ĂĽrstal. Ej heller pĂĽ stationen. Mon

Andersens kunst udstillet pĂĽ Statens

fungeret fint, og der har nĂŚsten ikke

gade 40, 1349 KÂżbenhavn

ikke mange rejsende har stillet sig

Museum for Kunst, ARos og mange

vĂŚret forsinkelser. Og jeg kan for-

K. Mail til udogse@dsb.dk.

selv spĂ¸rgsmĂĽlet, hvad er det? P.s.

andre steder. Det var for Ă¸vrigt Gun-

stĂĽ, at der kommer til at kĂ¸re endnu

Skulpturerne trĂŚnger i Ă¸vrigt til at

ner Aagaard Andersen, som fandt

flere tog over sundet. Perfekt.

blive frisket op.

pĂĽ navnet Myren, da Arne Jacobsen

Grunden til, at jeg skriver, er, at jeg

i 1952 skabte den siden sĂĽ kendte

hver eneste morgen, nĂĽr jeg forlader

Tak for din henvendelse. Som

stol. Selv designede Gunner Aagaard

MalmĂ¸ Central, skal jeg hĂ¸re: Vel-

andre rejsende, der kommer forbi

Andersen i 1964 Skumstolen, der i

kommen i Ă&#x2DC;resundstoget, vi kom-

Fredericia Station, har du gjort dig

dag stadig er udstillet pĂĽ Museum of

mer rundt og tjekker billet, bagage

tanker om den spĂŚndende skulptur,

Modern Art i New York City.

mĂĽ ikke stĂĽ i mellemgangene osv

der er opsat pĂĽ baneterrĂŚnet. Den

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

... og hvilken station vi standser pĂĽ.

andre fortÂžllingerĂ&#x2022;. Skriv

Husk navn og adresse.

SvĂĽgertorp (MalmĂ¸ Syd), KĂ¸ben-

blev skabt af Gunner Aagaard Andersen i 1972, og det var hans tanke,

Larm!

havns Lufthavn (Kastrup), TĂĽrnby,

at den skulle illustrere rullende fart,

Daniel Kristensen

Ă&#x2DC;restad, KĂ¸benhavns Hovedbane-

sĂĽ dens placering mellem de passe-

Jeg flyttede til Sverige for syv ĂĽr

gĂĽrd, og at toget forsĂŚtter til Hel-

rende tog er sĂĽledes meget relevant.

siden og har taget toget af flere om-

singĂ¸r. Hver eneste dag skal jeg

## Uendelige Verden

Jordens SĂ¸jler nu som indbundet gavebog

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

En god oplevelse

som hjalp mig denne lørdag i april.

Jan Christensen

Jeg J beklager, at jeg ikke kan huske

I går havde jeg en oplevelse af

navn på en eneste af personerne,

DSB, som en særdeles kompetent

men fra mig skal hermed lyde en

virksomhed med medarbejdere,

stor tak for hjælpen.

der er meget servicemindede. Turen startede som mange gange

Tak for din henvendelse. Det er

tidligere på Københavns Hovedba-

selvfølgelig ærgerligt, at du ikke s

negård med Vejle som destination,

nåede tilbage til dit tog i Odense, n

da jeg skulle på familiebesøg i det

og o jeg kan sagtens forestille mig,

jyske. Vel ankommet til Odense

at a man kan blive lidt nervøs, når

Banegård blev der annonceret en

ens e bagage på den måde rejser

fem minutters pause. Det så jeg

alene. Det er nok en god idé at a

som en kærkommen mulighed for prompte til rette vedkommende.

beredvillig. Løsningen blev, at

fortages sådanne fem minutters

antere. Da jeg kom tilbage, var

Efter nogle forgæves forsøg og

bagagen med computeren pænt

ophold. Men det var jo rigtig godt,

der ikke længere noget tog ved

en vedvarende indsats lykkedes

pakket sammen, også tak for det,

at du fik dine ejendele igen. Og jeg

perronen. Øv øv, for pokker da!

det at få hul igennem. Der kom en

blev sat af i Fredericia, hvor jeg

synes, det er dejligt, at du har valgt

Toget, jeg skulle have været med,

hjælpsom person i røret, som lyn-

også stod af. På perronen blev jeg

at fortælle os om din oplevelse.

var kørt med min bagage, mit

hurtigt fangede problemstillingen

mødt af en kæk DSB-medarbejder,

Selvom du ikke har navne på de

overtøj og min computer stående

og lovede at kontakte togføreren

som med et par vittige bemærk-

involverede medarbejdere, så kan

fremme på bordet, men altså

og bede om at få bagagen sat af,

ninger kunne genforene mig med

du være sikker på, at dit læserbrev

uden mig. I Kort & Godt i stue-

så jeg kunne hente den, inden den

min bagage. Alt i alt en supergod

bliver læst af de rette personer (for

etagen på Odense Banegård var

havnede i Aalborg. I mellemtiden

udgang på en situation, som

selvfølgelig læser DSBs personale

ekspedienten meget forstående

stod jeg på det næste tog, hvor

kunne have udviklet sig til noget

også Ud & Se).

og imødekommende – ringede

togføreren var forstående og

rigtigt bøvl. Mange tak til alle,

Heidi Nielsen, DSB Kundecenter

&"YV\ha^chZg i^a `jc `g# &,*!" eg# b cZY

VI HAR DET HELT RIGTIGE TIL DIG, DER BARE IKKE KAN FINDE DE FEDE BRILLER

VI ER NEMLIG OGSÅ RIGTIG, RIGTIG GODE TIL DET MED KONTAKTLINSER!

K^ ]Vg bVc\Z gh Zg[Vg^c\ bZY g Y" \^kc^c\ d\ hVa\ V[ `dciVìa^chZg# K^ kVg [Vì^h` YZ VaaZg[©ghiZ iâ Vi hä\Z a^chZg e VWdccZbZci d\ k^ ]Vg jYk^àZi id ineZg VWdccZbZciZg! hdb h`Va \©gZ YZi Z`higV cZbi [dg Y^\ Vi Wgj\Z a^chZg# 9j `Vc kä\Z kdgZh 76H>HVWdccZbZci!

hdb Zg 9VcbVg`h Wâa^\hiZ VWdccZ" bZci e &"YV\ha^chZg iâ `jc `g# &,*!" eg# bY# :aaZg Yj `Vc kä\Z IDI6A" VWdccZbZci [gV `g# &.-!" eg# bY# d\ [ Zc idiVaa©hc^c\ bZY Wa#V# &"YV\ha^chZg! k¨h`Z! WgâaZdgYc^c\ d\ [g^ [dghZcYZahZ iâ Y^c VYgZhhZ# @Vc Yj hZ ed^ciZc4

Landsdækkende kundeservice 7013 0111 · www.louisnielsen.dk J U N I 2 0 0 8 Ud & Se 57

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

forblive tæt på toget, når der

at løbe op i kiosken for at provi-

høre det hele på svensk, dansk og

til de rejsendes behov. Og vi véd

bus og metro, som man vil, indtil kl.

og med bus og metro frit i omstig-

engelsk. Nogle gange så højt, at

fra undersøgelser, at de fleste af

04.00 næste morgen.

ningsområdet. Billetter og klippekort

man må sætte fingrene i ørene for

vores kunder ønsker god, hyppig

ikke at blive irriteret. På engelsk

og brugbar information, særligt i

Tak for din henvendelse. Jeg

efter rejsedatoen. I brochuren ‘Priser

får jeg og ofte også sidemanden

situationer med uregelmæssigheder.

er glad for, at du skriver. Det var

og Rabatter’ findes der på side 10 et

et godt grin, for det lader til, at

I Øresundstog gives informationer

selvfølgelig uheldigt, at der var fejl

kort, som tydeligt viser, hvilke statio-

halvdelen af togpersonalet ikke

supplerende på engelsk, og det

i mit svar på en tidligere kundehen-

ner der ligger inden for området A-.F

kan engelsk, og tit bliver oplys-

er selvfølgelig først og fremmest

vendelse. Spørgsmålet var: Hvor

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

ningerne afbrudt af manglende

af hensyn til vores udenlandske

langt kan man køre i omegnen af

gloser osv. Dette sker også på

kunder på vej til og fra Københavns

København H? Kan man køre ube-

vejen hjem, når jeg har haft en

Lufthavn i Kastrup. Det kan være

grænset med bus og S-tog inden for

hård arbejdsdag og gerne vil hvile

rigtigt, at enkelte medarbejdere kan

Hovedstadsområdet? Og jeg skrev

mine ører. Det kan også høres i

have problemer med at informere

fejlagtig en forkert bogstavangivelse

togets Stillezoner, som jeg faktisk

på engelsk, men jeg er sikker på, at

ved omstigningsområdet omkring

syntes, er en helt fantastisk idé.

de får formidlet det budskab, som

København H. Du har nemlig helt ret.

Mine spørgsmål! Kan det passe, at

de engelsktalende rejsende har brug

Omstigningsområdet hedder A-F.

togpersonalet selv må bestemme,

for. Hvis højttalernes lydniveau er så

Mit svar var ikke rigtig klart omkring

hvad der skal siges? Kan lydni-

højt, at det ligefrem er generende, så

rejse med tog i Hovedstadsområdet.

veauet ikke blive tilpasset bedre?

er det en fejl, og problemet kan helt

Der burde have stået: Har du brug

Det kan ikke passe, at man skal

sikkert løses, hvis man på tidspunk-

for at rejse videre med tog, bus og

til at have ørepropper med på

tet gør togpersonalet opmærksom

metro kan du frit gøre dette i hele

togrejsen eller hæve lyden i ens

på problemet. Mellem København og

omstigningsområdet A-F. Billetter

iPod (som der også ofte bliver

Malmø kører DSB med to togsæt på

og klippekort gælder med tog til

klaget over). Uden at være den

en togafgang, og i myldretiden kører

en enkelt rejse, der ‘skrider fremad’

helt store menneskekender, kan

tre togsæt. I køreplanen for 2008 vil

jeg se, at jeg ikke er den eneste,

der mellem klokken 7.00 og 8.00

der syntes, at det her kan gøres

være 10-minutters drift fra Malmø

bedre. Og stod det til mig, jeg

Syd til København, og fra København

tror, at jeg snakker for 95 procent

til Malmø Syd mellem klokken 16.00

af passagererne over Øresund, så

og 17.00.

kan vi godt nøjes med de ud-

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

gælder indtil klokken 4.00 natten

50.000 kan ikke ta’ fejl Et højskoleophold bliver aldrig glemt

www.hojskolerne.dk

MASTODONTERNE PRÆSENTERER

SEBASTIANS MUSICAL

mærkede informationer, som den automatiske stemme giver os, og

Fejl i DSB-svar

som bliver vist oppe på displayet.

Erik Klausen

Helt ærlig, DSB, folk er ikke hjer-

I jeres svar til Aase Andersen i

nedøde. Og skulle man tage en

aprilnummeret er der et par fejl: Et

station for langt, så må man for

klippekort eller en billet til Køben-

fanden da bare stå af ved næste

havn H er gældende til område A

og skifte spor. Det her er noget,

til F, det gælder ikke til G og H. Til

der kan rettes fra den ene dag til

gengæld dækker det en del flere

den anden, så jeg forventer ikke,

zoner end zone 1-3. Desuden er jeg

at der skal gå to år, inden det

ikke enig i at der skal købes billet til

sker, ellers må jeg jo købe en bus

S-toget, hvis man vil rejse videre fra

og bliver en konkurrent til jer :-)

København H. Det fremgår af pjecen ‘Rejseregler med bus, tog og metro

Tak for din henvendelse. In-

i Hovedstadsområdet’, som er ud-

formationer til togrejsende skal

givet af Movia. Så længe man rejser

selvfølgelig være relevante, de

mod sit mål, kan man rejse videre

skal meddeles på en professionel

med regionaltog og S-tog. Således

måde og bør være i et behageligt

kan jeg rejse videre til Hellerup eller

(men tydeligt) lydniveau. Vi sø-

Køge uden at købe billet til S-toget.

ger at tilpasse informationerne

Derudover kan man køre rundt med

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Ved slottet i Hillerød 8. - 23. august

Koncertsalen i Tivoli 4. - 18. oktober

20 ÅRS JUBILÆUMSFORESTILLING · INSTRUKTION: SEBASTIAN

SPONSORER:

DSB S-tog · PricewaterhouseCoopers · Handels Finans · Eik Bank Mediesponsor: Berlingske Tidende

Farve og Glans Årets særudstilling viser blomsterslebne og emaljemalede danske glas fra 1800-tallet og glasurer på stentøj fra 1900-tallet. Udstillingen er åben 1. maj – 30. september 2008 Tirsdag – søndag kl. 10.00 – 17.00 Annebjerg Stræde 2 • 4500 Nykøbing Sjælland d Tlf. 59 91 38 00 • annebergsamlingerne.dk

STĂ&#x2DC;VRING HĂ&#x2DC;JSKOLE PRĂ&#x2020;SENTERER: Klassisk Musik & Sang Âˇ Rytmisk Musik & Sang Kultur & Kommunikation Âˇ Musical & Drama

KREATIV KOMMUNIKATION

4Â&#x2030;4 4%2% 0Âż !&2)+!

!$6%.452%2%*3%2 &/2 5.'% $RÂ&#x2019;MMER DU OM AT OVERNATTE I REGNSKOVEN VANDRE MED MAASAIERNE OVER SAVANNEN BESTIGE +ILIMANJARO ELLER BARE AT TRÂ?KKE VEJRET UNDER VANDET -ED !##%33 KOMMER DU PĂ? UGERS UDFORDRENDE ADVENTUREREJSE DER BRINGER DIG TÂ?TTERE PĂ? AFRIKANERNES !FRIKA MED ET INTENSIVT INTRODUKTIONSFORLÂ&#x2019;B TIL AFRIKANSK KULTUR TREKKING GENNEM 4ANZANIAS SMUKKESTE LANDSKABER PLUS STRANDLIV OG DYKNING PĂ? :ANZIBAR

MUSICAL

&DRAMA

!FREJSE JULI SEPTEMBER FEBRUAR

WWW ACCESS AFRICA DK

TILMELD DIG KURSUS ALLEREDE I DAG:

DĂĽrlig ĂĽnde?

20 UGER (3/8 - 20/12 2008) 12 UGER (28/9 - 20/12 2008)

Du ved det oftest ikke selv!

14 UGER

(8/3 - 13/6 2009)

Ring til os

9837 1003

...OG VEJRUDSIGTEN Klimaforandringerne kommer til at pĂĽvirke dit liv og din verden. Hvem pĂĽvirker du?

RYSLINGE HĂ&#x2DC;JSKOLE StĂ¸vring HĂ¸jskole Âˇ Hobrovej 108 Âˇ StĂ¸vring

www.stovringhojskole.dk

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde.

fladsaagrafisk.dk

22 UGER (11/1 - 13/6 2009)

Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

larer Hali-Z k nde bedst. eĂĽ ig rl ĂĽ d atten" den a "Rab ltat fr 007. Testresu 1 den 25.1.2 pĂĽ DR

Virkningen varer i op til 6 timer. Fjerner ogsĂĽ hvidlĂ¸gslugt. Eneste kosttilskud som modvirker dĂĽrlig ĂĽnde, der har dokumenteret virkning. Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken. Hali-ZÂŽ fĂĽs pĂĽ apoteket. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

LĂ&#x2020;S MERE OM FAG OG UNDERVISNING PĂ&#x2026;

WWW.RYSLINGE-HOJSKOLE.DK

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 Âˇ 4780 Stege Âˇ Tlf. 55 81 16 10 Âˇ www.jemopharm.dk

Minicruise 3 dage - oplev Stockholm - Helsinki 3 dage f ra

2 .07 pr. pers5,on

Hvad er det fede ved at lĂŚse pĂĽ RUC?

Flyv til Stockholm og sejl til Helsinki. Inkl. ďŹ&#x201A;y t/r og fĂŚrge. Bestil tidligt, spar kr. 205,-

Scandinavian Cruise Center Telefon 3332 6036

ooo&nacaf_daf]&\c

Lider du ogsĂĽ af gentagne blĂŚrebetĂŚndelser? Forebyg med Vitabutin. UndgĂĽ ubehaget og besvĂŚret.

Vitabutin er et godkendt naturlĂŚgemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

fladsaagrafisk.dk

L m ĂŚs e st g om ud et ie m de gu er t o id e p g e. ĂĽ ru : c. dk

B hu lan ba m dt sis an an st ist de ud isk t e iu -te t n m k y . no t lo gi sk

A\ej Bilj\

BlĂŚrebetĂŚndelse? Anbefales af praktiserende lĂŚger og lĂŚger pĂĽ de urologiske afdelinger pĂĽ hospitalerne. Kan bruges alene eller som supplement til den traditionelle behandling af urinvejsinfektioner. Vitabutin tranebĂŚrkoncentrat i kapsler er nemt. Seks kapsler om dagen, som anbefales af LĂŚgemiddelstyrelsen, bĂĽde forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebĂŚrsaft hver dag. Indeholder ikke sukker. VitabutinÂŽ fĂĽs kun pĂĽ apoteket. VitabutinÂŽ tranebĂŚrkapsler er et registreret naturlĂŚgemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 Âˇ 4780 Stege Âˇ Tlf. 55 81 16 10 Âˇ www.jemopharm.dk

J U N I 2 0 0 8 Ud & Se 59

for bĂ¸rn ...

FĂ¸rst har man ingen, sĂĽ har man mange, sĂĽ falder de ud, gror frem igen for sĂĽ at falde ud. De kan bide, tygge, fĂĽ huller, og de er gode at have til et smil

Det bĂ¸vsende gebis

- - +. . $ . +. - - +. + - - -2 . - - / & . -- ) -

+ ) / - )

/ - 2

! - - - - 2 - - - , * + - - , %2 -

. " - - -

3 -

+. ) - - +. 2 . ( 2 - 3) 4 1

+/ - ) - 3, - 2 - / - 2 + - ) - - -

) , )2 63 *+ -

- 63 )

' ) ) - )3/ & , - - ,- ) ( )

5 - . - +/ - + )

2 - -

0 - )

/ - . -, - / 2 & ) - 6 / / . ).- - - . + ( 3 # & - ) + /

/ 3

6 * . $. ).- - ) - . $ ) -

- - ). 0 /

/ ) ) - +. - $ ,

- . -

). 3 ) - ) +2 $ ,

3) . -

& 2-- - - - ) + . 3 -

- $

+. 3, . - + -

3 ) - . + / & ) +. - 6 * 63 .

Hjælp gebisset med at finde hjem ...

TEKST TINA SCHMIDT

Tidens tand

I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Når dine rokketænder er faldet ud af din mund, kommer der 32 tænder i alt: Otte fortænder, fire hjørnetænder, 12 store kindtænder og otte små kindtænder. Engang fik nogle børn hevet alle de tænder ud, når de blev konfirmeret: For det var dyrt at gå til tandlægen, hvis man var fattig. Så var det bedre at få et gebis … øv. Vores tænder er mest flade i det, så vi er bedst til at tygge grøntsager og sådan noget – selvom vi sagtens kan klemme en frikadelle ned. Men tigre og løver har helt vildt spidse og skarpe tænder, for de spiser jo kun kød. Faktisk passer de fleste dyrs tænder til den måde, de lever på. Fx har bæveren jern i sine fortænder, så den også kan fælde træer med dem. Og en hvalros bruger sine stødtænder til at slås med og som stok, når den humper omkring på isen: 'Giver du en tandstik til min tandstok?!'

Kun to gebisser er ens – hvilke? 1

Hvem har tandpastatuben?

Løsninger: Nummer 2 og 7. Grøn har tuben

krydsord og sudoku

Bliv medlem for 150 kr om året

SKRIV UNDER FOR ET FORBUD MOD KLYNGEBOMBER

Vi har brug for dig!

www.stopklyngebomber.nu

eller sms BOMBE til 1277

www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-PR®MIE Holmegaard Steam lampe til en værdi af 1.695 kroner.

Let

¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager

Sv¾r

VINDERE AF KRYDSORD 4/2008 Vinder af 1.-præmie: Jens Andersen, Skovlunde Vindere af øvrige præmier: Dorte Engel Nielsen, Greve Niels Malta Rousing, Middelfart

L¿sningsord FODBOLDTRÆNEREN

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juli. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 06/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 8/2008.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

om lidt

Teknik og tendenser

DAGENS FANGST Hvorfor gå hele vejen ned til fiskehandleren, når man kan have frisk fisk stående på kommoden? Med det specielt designede akvarium kan man opdrætte spisefisk og gro krydderurter i en og samme håndevending. Og så fungerer det oven i købet som et stort økologisk kredsløb, hvor planterne lever af nitrater og mineraler fra fiskenes udstødningsgasser. Men skal man overholde det ugentlige indtag af dyr, der lever i vand, må man nok alligevel ty til andre midler, medmindre man er en flittig gæst hos dyrehandleren. mathieulehanneur.com

GENOPLADNING I fremtiden vil den energi, man forbrænder ved en effektiv gåtur, ikke bare fise ud i det blå, men kunne bruges til at genoplade mobiltelefoner, og hvad man ellers ren-

Fremtidsforskning er kunsten at kradse sig, før det begynder at klø. Peter Sellers

der rundt med af elektronisk udstyr. Et hold forskere er nemlig i gang med at udvikle en T-shirt med indbygget usb-stik. Men for at stikket kan fungere efter hensigten, skal T-shirten under nøje nanoteknologisk behandling, så blusen kan transformere

T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

krops- og bevægelsesenergi om til elektricitet. Scifi.com/tech (søg på ‘power shirt’)

TASTEFART Sidder du og overvejer, hvor mange taster du egentlig får hamret i bund i løbet af en arbejds-

GRØN KØRSEL

dag, så skulle du til at anskaffe dig det her speedometer. Ud over at lave en nøjagtig beregning af

Apropos udstødningsgasser og energi, så har endnu en hybridbil, der til afveksling

fingrenes effektivitet, så kan det også måle, hvor

fra almindelige biler består af både en forbrændingsmotor og en elektrisk motor,

hurtigt du skriver. Måske kan det sætte lidt pep i

set dagens lys i de japanske fabrikshaller. Konstrueret af et endnu lettere materiale

stemningen på kontoret, når folk, der kan blinde-

end sin forgænger kan bilen påmonteres tynde dæk, der får den samlede vægt helt i

skrift på rygraden, skal duellere mod dem, der

bund. Samtidig er det lyd- og varmeisolerede transparente tag lavet af bioplastik, et

er udstyret med 10 tommelfingre. Og hvem ved,

plus i miljømæssig sammenhæng. Samlet set er det altså lykkedes at lave en bil, der

måske kan resultatet også bruges, når der næste

kan køre over 900 kilometer på en 15 liters tank.

gang skal forhandles løn.

scifi.com/tech (søg på ‘1/x Toyota’)

drinkstuff.com (søg på ‘usb-speedometer’)

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

Vi er på sporet af en bedre bane Sporarbejde på Farumbanen indtil oktober 2008 Banedanmark udskifter skinner, sveller og sporskifter samt renoverer broer på Farumbanen indtil oktober 2008. Når arbejdet er slut, får du en bedre bane med færre forsinkelser. Sporarbejdet betyder, at Farumbanen i perioder er spærret helt eller delvist: · Fra den 28. juni lukker hele banen fra Svanemøllen til Farum. · Den 24. juli åbner banen fra Svanemøllen til Dyssegård, mens der fortsat er lukket mellem Dyssegård og Farum indtil den 11. august. · Fra den 5. september til den 6. oktober er banen lukket mellem Hareskov og Farum. DSB indsætter busser på de strækninger, der er lukket for togtraﬁk. Se særkøreplaner på DSB’s hjemmeside www.dsb.dk. Banedanmark beklager de gener, sporarbejdet medfører. Læs om sporarbejdet på Banedanmarks hjemmeside.

www.banedanmark.dk

klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Man går ikke til begravelse med et grønt fjæs.

EN FORÅRSDAG I KØBENHAVN Dansk er ikke et sprog men en måde at være et dyr på Hans-Erik Larsen (1961-2008) NOGLE DAGE oplever man så meget, at det halve, som man siger, kunne være nok, og man prøver på at rumme det hele. Sådan en dag har i dag været for mig. Ekstremt tvedelt. Nu er det nat. Dagens første halvdel tilbragte jeg på Forfatterskolen i selskab med eleverne og den herboende grønlandske digter og performancekunstner Jessie Kleemann. Vi skal på studierejse til Nuuk (i overmorgen, i skrivende stund) og har i den forbindelse arbejdet med grønlandsk kunst og litteratur i et par uger. Alt fra åndemanere til bloktilskud har været oppe at vende. Vi har diskuteret dansk-grønlandsk kolonihistorie og postkolonialisme. Vi har talt om oprindelighed og mangfoldighed. Og om at ’vi’ og ’dem’ kan byttes rundt alt efter, hvem der ser på hvem. Jessie Kleemann er medplanlægger af forløbet og har deltaget i alle de løbende, faglige samtaler. I dag trådte hun så op på scenen og fremførte sin performance, som – det havde hun røbet på forhånd – var inspireret af maskedans. Der var ingen masker, men hun tegnede på sit eget ansigt. Og på ﬂere andres ansigter. På den måde var der mange masker i spil, jeg kunne ikke se min egen. Et af temaerne var alkohol, som hun ikke drak, men hældte ud over sig selv og gulvet. Lugten af alkohol og følelsen i huden, da hun tegnede på mit ansigt, var en del af min oplevelse. Det er meget almindeligt, at performancekunsten overskrider grænsen mellem optrædende og tilskuer og på den måde spørger til udsathed og indlevelse. Jessie Kleemanns måde at stille det spørgsmål på var mangetydig og med ét ord: Afvæbnende. Da jeg så mig selv i spejlet bagefter, ﬁk jeg travlt med at vaske malingen af. For man går ikke til begravelse med et grønt fjæs. Klokken 12 begyndte digteren Hans-Erik Larsens begravelse. Den sidste rejse, som man siger. Jeg tillod mig at troppe op af respekt for hans poesi. Som kollega og læser. Hans næste og sidste digtsamling udkommer til maj (er udkommet. red.). Til gravkaffen fortalte nogle digterkollegaer, at den hedder ’non stop mælkevejen’. Han kunne ikke vide, at titlen så pludseligt ville få posthum

Ud & Se J U N I 2 0 0 8

betydning. De sidste ord skulle efter sigende være: ’det standser ikke, det standser’. Det er blevet sent, og dagens to halvdele hænger ikke sammen. De føles som et sammenfald. Solen har skinnet skingert, aprilgult, vejret har været så godt, så godt. Godt så. Dette er ikke en natlig konklusion. Jeg orker ikke at skrive mere selv, ja, undskyld, kære klummelæser, men jeg vil hellere sidde og læse digte. Du må godt læse med. Jeg citerer fra Jessie Kleemanns tresprogede ’Taallat. Digte. Poems’ (1997) og Hans-Erik Larsens ’Alias’ (2000). Han skriver: ’en magt / der slår ud med armene / den slår alt / simpelthen alt / så man må stå der / og vride sig i hænderne / eller klø sig for og bag’. Hun skriver: ’Som et dyr uden hjerne / ved dine øjne ikke hvor de er / Måden du står på / måden du går på / afslører alt / Du bærer et åbent sår / som ikke kan heles’. Jeg tænker på, at digte, der ikke hænger sammen, kan tale sammen i én, når man læser dem samtidig. Jeg vil læse lidt mere i ’Alias’, før jeg går til ro, som man siger (jeg ved godt, at jeg ikke kan falde i søvn). Jeg folder et æseløre ud, som jeg må have sat sidste gang, jeg læste digtet: Hansemand, den Yngste, sidder med æseløre i en bog af Aristoteles, der handler om at være menneske senere sælger en pusher et tip til ham for en halvtredser der handler om udskænkning af fræk fadøl på bardisken i den gade hvor pillernes søvn – hvor nålen og sprøjten – hvor jeg forlader mig på at drikke øl der skummer ned over jukeboks og juks med løgn i de danske stønnelyde dansk er ikke et sprog men en måde at være et dyr på. Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger

uD=B7C7HAI FHE:KAJ;H >7H =E: I7CL?JJ?=>;:$ :; ;H D;CB?= ¤AEBE=?IA;" C?B@¤L;DB?=; ;BB;H 7BB;H=?L;DB?=;$ ud]bWcWha [h [d do \Wc_b_[ W\ ZW]b_]lWh[h" Z[h [h bWl[j c[Z ecjWda[$ <Wc_b_[d X[ij h W\ el[h '&& fheZkaj[h e] Xb_l[h ij´hh[ \hW ZW] j_b ZW]$ I a_] [\j[h ud]bWcWha" d h Zk a´X[h _dZ e] ]´h [d _dZiWji \eh Z_] i[bl" Z_d[ d³hc[ij[ e] c_b`´[j$ B³h ^[b[ \Wc_b_[d Wj a[dZ[ f mmm$Yeef$Za%Wd]bWcWha

H[d icW] H[d \ehdk\j H[d[h[ c_b`´

C_b`´l[db_] KZlWb]j c[Z ecjWda[ KZ[d el[hÑ ´Z_][ _dZ^ebZiijeó [h

Dkb fWh\kc[ Dkb \Whl[ijeó [h KZ[d el[hÑ ´Z_][ _dZ^ebZiijeó [h

A7D A¤8;I ?0 AL?9ABO AL?9ABO NJH7 IKF;H8HK=I;D BEA7B8HK=I;D :7=B?È8HK=I;D

Travel indeholder alt til en rejse uden bekymringer. Tøjet holder dig tør og frisk på rejsen, beskytter mod solens UV-stråler, tørrer hurtigt og føles behageligt, også hvis du bliver svedig. Desuden fylder tøjet minimalt i oppakningen.

for mænd

Maridi MT Trousers

Foxglove Shirt

Golo Dress

3/4-lang buks i hurtigttørrende stof. Normal talje, normal pasform. 3 lommer.

Stoffet er modstandsdygtigt mod dårlig lugt. 2 åbne brystlommer og 1 skjult, indvendig lomme med lynlås. Normal pasform.

Kjole i blødt materiale. Figursyet med halvlange ærmer. Knapper foran, 5 lommer, heraf 1 med lynlås. Slids i siderne.

499,-

799,-

Størrelse: S-XXL Materiale: 50% bambus, 26% polyester, 24% bomuld. UPF: 40+

Størrelse: XXS-XL Materiale: CT 76% bomuld, 24% nylon. UPF: 50+

699,Størrelse: 44-58 Materiale: MT 73% micropolyamid, 27% bomuld. UPF: 50+ Gargoyle Light Beige

Soil

Okra

Rust

Navy

Pistachio

Light Beige

Soil

Green

www.fjallraven.com - 86 20 20 75 henviser nærmeste forhandler.