UD & SE - Passagermagasin - Oktober 2008 - DSB

Page 1

10

De vil bestemme, hvor skabet skal stü. Mød Ellen, Martin, Anne og Ida

2 0 0

OKTOBER 2008

8

Forside3.indd 1

10/09/08 9:25:14


DXi` Ale^jk\[k × ;\e `e[\ijk\ bi\[j <e[el \e \c\^Xek f^ m\cklie\i\k bi`d` ` DXi` Ale^jk\[kj >fkcXe[$j\i`\ <e ^ilgg\ Xib´fcf^`jkl[\i\e[\ ]iX ]fijb\cc`^\ cXe[\ [\ckX^\i ` \k l[^iXme`e^jblijlj g >fkcXe[j m\jkbpjk% Le[\i [\e _\[\ _µajfdd\ijfc ^iXm\i [\ d\[ _Xbb\i f^ jb\\i f^ Ô e[\i \e _Xme ]iX M`b`e^\k`[\e# jfd m`j\i j`^ Xk m´i\ i`^ g ]le[% D\e [\k Yc`m\i `bb\ [\k \e\jk\ ]le[# [\ ^µi% K´k g l[^iXme`e^\e Ô e[\i [\ c`^\k X] [\e le^\ _fccXe[$ jb\ jkl[\i\e[\# DXik`eX% D´ib\ie\ g _\e[\j bifg kp[\i g # Xk dfi[\k _Xi i`kl\cc\ le[\ikfe\i¿ ÈD\[ ;\e `e[\ijk\ bi\[j Z\d\ek\i\i DXi` Ale^jk\[k j`e gfj`k`fe jfd \e X] [\ d\jk fm\iY\m`j\e[\ jm\ejb\ bi`d`eXc]fi]Xkk\i\ ` j`e ^\e\iXk`fe%É Jm\ejbX ;X^YcX[\k

ÉA\^ m`c ^\ie\ l[e´me\ KM$aflieXc`jk\e DXi` Ale^jk\[k k`c Jm\i`^\j ep\ bi`d`[ifee`e^%É M ieXdf Ep_\k\i

EP BI@D@

;<E @E;<IJK< BI<;J \i ki\[a\ Y`e[ ` DXi` Ale^jk\[kj j\i`\ X] >fkcXe[$bi`d`\i d\[ gfc`k``ejg\bkµi 8e[\ij BelkXj f^ aflieXc`jk Af_Xe 9\i^% ?le Ô b \e ]fie\d [\Ylk d\[ ;<E ;L @BB< J<I f^ [\i\]k\i ]lc^k\ @ ;<EE< JK@CC< E8K%

8ikG\fgc\

G\fgc\ËjGi\jj


Indhold

04 08 16 32 36 44 46 48 56 60 62 64 66

Ok tober 2008

16

Om DSB En aften i grusgraven Drive-in-biffen trives i bedste velgående Fire politikere fra fremtiden På udflugt med en ny generation af folkevalgte Nordisk gryde Topkokkene plukker selv deres råvarer Istanbul larmer Polaroidfotograf på partypatrulje Profil Han har en magisk ost Naturkatastrofer Vi afslutter teknikserien med de brutale naturkatastrofer Moderne hjemstavnsnoveller Julie Butschkow fortæller om fraskilte forældre Skriv til DSB Børnesider Diamanterne funkler Krydsord & sudoku

Udsigt til fremtiden Fire af dansk politiks stortalenter taler lige ud af posen. Om magt, personlige missioner, nationalhelte og ældre kollegers slet skjulte provokationer.

08

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Mette Moestrup i sommerhus med to glade drenge

Udsigt til (film)stjernerne I Nordsjælland kører hundredvis af stamgæster direkte i biografen. Alt kan stadig ske bag de duggede forruder, hvor drive-in-ritualerne holdes i hævd.

34

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktører Andreas Fugl Thøgersen/Oliver Stilling, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Nya Vecht, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@ jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 187.841 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 736.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/ udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Ellen Trane Nørby, Martin Henriksen, Anne Vang og Ida Auken fotograferet af Nicky Bonne

Udsigt til festivitas Istanbul er Europas nye festmetropol, hvor lyden af de udskejende og kværnende nætter for længst har overdøvet det traditionelle Tyrkiet.


foto G e e rt M ø r k

om DSB

Normaldage

opmærksom på muligheden

Perioden for normaldage

for at forære sine 25-ører til

i forbindelse med jul samt

Røde Kors’ hjælpearbejde.

nytår for 65-billetter og

Reklamefolien er sponseret

ungdomsbilletter er forkor-

af Nybolig, og S-tog har gra-

tet med en dag. Perioden

Efterårsferie på Jernbanemuseet

varer således nu fra 22.

Efterårsferien er højsæson på Danmarks Jernbanemuseum, og der er masser af aktiviteter for

december 2008 til 1. januar

børn og barnlige sjæle. På museet kører et minitog, hvor børn og voksne kan få en tur rundt

Vinterrejser

2009. Det betyder, at 2.

på området. Hvis der er behov for flere hestekræfter, kan man i stedet vælge en tur med

I den kommende vinter

januar fremover følger de

et rigtigt veterantog. På udstillingen arrangeres en særlig oplevelsestur, der fører gæsterne

udbyder DSB som noget nyt

almindelige regler for, hvor-

rundt til særligt interessante steder, og for børnene er der en tegnekonkurrence med flotte

vinterrejser med det kendte

når det er billigdag. Det vil

præmier i form af toglegetøj. De, som vil prøve et eksprestog trukket af et stort damploko-

specialtog Skiløberen og nu

sige, at hvis 2. januar er en

motiv, tilbydes to daglige ture mellem Odense og museet.

også med City Night Line,

tis stillet toget til rådighed.

fredag, er det prismæssigt

som i vinterweekenderne

svarende til en normaldag.

kører uden skift mellem

Ligger 2. januar til gengæld

København, Kolding og

på en onsdag, er det pris-

Innsbruck. Dette tog byder

mæssigt svarende til en

på både sidde-, ligge- og

billigdag.

sovevogne, ligesom en hyggelig bistrovogn klarer

Erhvervskortet

hele landet. Virksomheder

Berlin, Lübeck, Rostock og

andet Berlin, Hamburg,

vådt og tørt på rejsen. DSB

Gennem de seneste må-

kan læse mere om erhvervs-

udvalgte danske byer. Se

Lübeck, Bremen og Harzen.

tilbyder færdige pakkerejser

neder har erhvervskortet

kortet ved at gå ind på

mere på dsb.dk/weekend

Specialbrochuren kan findes

til populære destinationer i

oplevet stor interesse fra

dsb.dk/erhvervskort.

og dsb.dk/weekendfor2.

på dsb.dk/rejsebureau

Østrig, Italien og Schweiz.

er en slags pendlerkort,

Weekend For 2

Tysk jul

Hjælp Røde Kors

bare billigere. Betalingen

Weekend For 2 er et nyt

Hvis turen til vinterens

25-øren er nu udgået og

sker via de ansattes løn, og

koncept, som DSB tilbyder

julemarked skal være lidt

kan ikke længere bruges

før der er trukket skat. Med

til udvalgte storbyer. Week-

international, har DSB netop

i butikkerne, men hvis du

Pladsreservation

erhvervskortet kan medar-

end For 2 indeholder rejser,

udgivet en specialbrochure

stadig ligger inde med

Hvis man vil være sikker

bejderne typisk spare op til

måltider og oplevelser. Det

om de populære julemar-

nogle 25-ører, kan de godt

på, at togbilletterne til

4.000 kroner på transport til

seneste skud på stammen af

keder i Tyskland, hvor man

nå at blive givet til et godt

juleferien er i hus, kan man

og fra arbejde. Erhvervskor-

romantiske ferier er Amster-

kan komme med toget til

formål. Røde Kors har ind-

forudbestille billetter fra

tet er udviklet i samarbejde

dam, hvor der kører direkte

rigtig gode priser. I brochu-

samlingsbøtter i alle DSBs

20. oktober 2008, hvor

med HUR og Metro og kan

nattog til hver dag. Ud over

ren findes en række særlige

Kort & Godt-butikker, og i

der åbnes for reservationer

benyttes i HUR-området

Amsterdam tilbyder DSB

DSB-tilbud – både med og

hele oktober kører et S-tog

for juletrafikken og frem til

samt på DSB-strækninger i

Weekend For 2 til Hamburg,

uden overnatning til blandt

med reklamefolie, som gør

4. januar 2009.

kunderne. Et erhvervskort

DSBs vinterkatalog fås i DSB rejsebureau eller på dsb.dk/rejsebureau.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


Gør rejsetid til arbejdstid på DSB 1’

DSB 1’ giver dig over 50 daglige afgange både mod øst og vest. I InterCityLyn og InterCity er der pladsgaranti og god service og servering med et smil. Så kan du koncentrere dig om dit arbejde, eller bare lade tankerne flyve. For DSB 1’ giver dig ikke flere kilometer, men tid til at indhente dig selv. Køb din næste rejse på DSB 1’ på nettet, det er nemt og hurtigt. Tjek dsb.dk/dsb1


Tog i Danmark

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. ƒ Rejser over Øresund med Øresundskort er omfattet af DSB Øresund Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 25 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser til udlandet er omfattet af de internationale rejserettigheder – ring 70 13 14 15 DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.


r d d r e e t a gh es C ild uli kær m e W d g B i g e DS er d esø et m t a giv r at b and b l a r fo ele % h 0 i 5 l i t op

Få op til 50% rabat på din togrejse i Danmark, 25% på salgsvognen og 25% på togrejser til udlandet, plus en lang række klubfordele. 16-26 år eller på SU?

Køb kortet nu! Det er billigst på dsb.dk/wildcard


ve og drengerø r a p te s re æ scotter, k rgere g Morris Ma pcorn og bu o o r p e r, c’ e g la g il o d d a C de og bull og der r, skødehun e d æ k Bio i Lynge, ld u In g e v ri med D r e r ned ov ørke når solen gå merens tusm m er linet op, so i t e d e rr film op på læ smækkes en

ÖEGH EMANN H G I TTE E L L tekst bIR N I A M N I E L SE foto MIR


5


OLEN ER NETOP gået ned bag skrænterne i grusgraven. Flere hundrede biler holder på sirlige rækker med forhjulene kørt op på ramper og front mod det 400 kvadratmeter store lærred, hvor der denne aften vises dansk folkekomedie. Der bliver skramlet med popcorn, hunde bliver lukket ind i biler eller fastgjort til dørhåndtaget med en snor, mens børn er faldet i søvn på bagsædet. Man hører latter hist og her, der hurtigt forstummer i det åbne himmelrum, en colaflaske bruser over, folk pakker sig ind i vattæpper, og radioerne bliver indstillet på den rette frekvens. Vi er i Drive In Bio i nordsjællandske Lynge – Nordens eneste udendørsbiograf. Et enkelt horn giver utålmodigt lyd, for nu er klokken fem minutter over ni, og man vil gerne have filmen i gang. Bil for bil begynder folk at dytte med, så det til sidst lyder som en lang fyraftenstuden fra en fabrik. Michael Bangshof, der er aftenens operatør, og som har arbejdet her de seneste 32 år, 5

Ventetid: Der langes papbiler med pommes frites og burgere over disken i burgerbaren South Fork, og bilisterne sidder klar til at tune radioerne ind på rette frekvens.

10

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se 11


Før lå jeg oppe på bakken med tæpper, kikkert og transistorradio og fulgte med. Det er der vist flere, der har prøvet. 12

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


Drrrrrrrrrrl: Filmen ruller lige så sagte inde i operatørrummet og projiceres ud i sommernatten.

skynder sig ned gennem bilrækkerne til operatørrummet sammen med Ernst Bulskov, der indtil 2006 var direktør for foretagendet. Ernst Bulskov byder velkommen over radioanlægget, mens Michael Bangshof nørkler med filmrullen. I de 325 bilradioer kan man høre Ernst fortælle om aftenens film, ’Blå Mænd’, der havde premiere dagen forinden. – Mine damer og herrer. Jeg er utrolig stolt af at kunne fortælle, at vi i går havde besøg af instruktøren bag ‘Blå Mænd’, Rasmus Heide, og Mick Øgendahl, som spiller en af hovedrollerne. Og de gav os alle sammen en fornøjelig aften hernede, begynder Ernst Bulskov, mens han dukker sig for at kigge ud gennem det lille vindue med udsigt til lærredet og de forreste bilrækker. Aftenens gæster er kørt ned ad ramperne nær Lynge flere timer for-

inden. De skal nå at forsyne sig i grillbaren Southfork, der fik sit navn, fordi Ernst Bulskov syntes, den lignede den amerikanske ranch fra tvserien ’Dallas’ på en prik. Her kan man blandt andet købe sig en Burger car – et måltid bestående af pommes frites, en cola og en burger, serveret i en papbil, der er blevet produceret i England til formålet. En del af bilerne skiller sig ud. Det er amerikanerbilerne. I nabobyen Farum ligger en amerikanerklub, hvorfra man to gange om måneden kører til Driveren, som de kalder den – for at vise nypolerede lange øser frem og mødes om en film. I aften er der mødt fire medlemmer op. Det er mænd med koner, kærester og hunde i bilerne. En af dem har i alt 18 amerikanerbiler stående på en mark i nærheden af sit mekanikerværksted, andre nøjes med at skifte imellem et par stykker – med mærker som Lincoln og Cadillac i smukke originallakeringer og med røde læderindtræk på sæderne. Fælles for dem alle er, at de er kommet i Drive In Bio siden dengang, de fik kørekort. – Før lå jeg oppe på bakken med tæpper, kikkert og transistorradio og fulgte med, fortæller den ene. Det er der vist flere, der har prøvet. Men så snart kørekortet kom i hus, gjaldt det om at få sin egen bil at vise frem på pladsen. Og så husker de dengang, man viste pornofilm. De blev kørt efter de almindelige spillefilm. Omkring midnat. – Man parkerede bilen omvendt, så man kunne ligge ned i bagagerummet, hvis man altså havde en stationcar, og så gyngede bilerne som ind i helvede, fortæller en anden. Pornorepertoiret forsvandt tilbage i 1986, da videoen havde overtaget markedet. Det var dengang, man i øvrigt fik udleveret en radio ved indgangen, som man fastgjorde i vinduesruden, ligesom man kunne få en katalysatorovn med ind i bilen. Senere forsøgte man sig med drivein-bingo, som stadig er et kæmpefænomen i de svenske skove. – Når man havde fuld plade, gav man et dyt i hornet, og i en periode rakte man også et flag ud ad vinduet, erindrer Ernst Bulskov. Der er mange minder. Der var dengang, hvor folk kom kørende hertil i traktorer og afregnede med kartofler, og dengang ’Fanden og hans kompagnoner’ fra Lynge kom kørende i en udrangeret skrammelkasse uden kørekort og nummerplade og fik lov at komme ind og se film, mod at de lod bilen stå efter filmen. Der er historier om kassesucceser og de rene flop på lærredet, hvoraf den mest sete film nogensinde var ’Præriens Skrappe Drenge’ fra 1970 med Dirch Passer, Poul Hagen og Preben Kaas – som vist nok blev set af så ustyrlig mange, fordi flere af scenerne var blevet optaget netop her. Den allerførste film var fransk og hed ’Ballon-rejsen’. Den blev vist i 1961, da stedets grundlægger, Mogens Fisker, åbnede bommen for den første drive-in-bio i Danmark. Han havde været på rejse i Amerika og set en blomstrende drive-in-kultur, som han mente, vi også skulle forsøge os med i Danmark. Han døde to år efter, og biografen lå stille 5 o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se 13


Amerikanerdrengene har linet øserne op på bagerste rampe og blinker med lygterne, hvis et filmkys bliver lige lovlig langt eller kedsommeligt.

hen i et par år, indtil Ernst Bulskovs far, Christian Bulskov, overtog grusgraven i 1966. Siden da er der blevet vist et hav af folkekomedier, sengekantsfilm og hårdtslående action. For to år siden overtog Ernst Bulskovs datter, Vicky, direktørstolen, men hun er på barsel i øjeblikket, hvorfor Ernst Bulskov fortsætter som hidtil. – Vicky er født til det her sted. Første del af sin karriere havde hun i barnevognen, og senere lagde hun sig ud i bilen og sov sammen med sin lillesøster, når det blev mørkt. Engang blev dronning Margrethe spurgt om, hvad hun ville have været, hvis hun ikke skulle have været dronning. Det er jo slet ikke værd at spørge om. Det samme gælder Vicky, mener Ernst Bulskov.

Bilbiograf Den første drive-in-biograf i USA blev åbnet i Texas i 1936. Der findes 25 bilglade biografer i Europa. Drive In Bio i Lynge er ifølge Ernst Bulskov Europas største (målt på antal besøgende) med tre lærreder og plads til i alt 800 biler. Drive In Bio har sæson fra 1. april til 1. oktober.

14

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Og det vil så være hende, der kommer til at føre Driverens mange traditioner og ritualer videre, som stedets stamgæster stadig holder i live. For eksempel Steen fra Kokkedal, Drive In Bios mest trofaste kunde, der er kommet, siden han for 18 år siden fik kørekort. Han kommer hver uge, uanset filmens kvalitet, fordi han synes ’det er så hyggeligt at være her’. – Man vasker naturligvis forruden, inden filmen går i gang, fortæller han. Og så bidrager nogle af de andre stamgæster med følgende ritualer: Kommer der en kærlighedsscene, som er for lang, dytter man. Har filmen været god, giver man et anerkendende dyt, når rulleteksterne løber over lærredet. Når der kysses på lærredet, blinker man med lygterne. Kører man til Drive In Bio i en cabriolet, er man en kylling, hvis man tager kalechen op, som den første, når man forlader biografen. Så hellere køre hele vejen op ad rampen og ud ad landevejen med vind i øregangen og en begyndende halsbetændelse, erindrer en cabrioletejer. Og så er der en af stamkunderne, der mener at kunne analysere sig frem til filmens kvalitet, alt efter bilisternes adfærd efter filmen: – Har det for eksempel været en film med gang i, så kører folk som sindssyge. For så er adrenalinen kommet godt i gang. ❧



Med hensyn til Danmark Mød Ida, Martin, Anne og Ellen. Med efternavnene Auken, Henriksen, Vang og Trane Nørby. For de er allerede i færd med at tegne Danmarks fremtid. Og fortæller her om deres generation af politikere. Om at tro på politik. Om hakkeordener. Og om, hvornår Holger Danske bør vågne op til dåd – hvis det altså stod til dem

tek st LEA KORSGAARD f o t o N i c k y b onn e


Anne Vang


Vi

er lidt stive i ryggen. Sådan som man er, når man møder mennesker, man ikke kender særlig godt eller aldrig før har mødt. Den der underlige blanding af ihærdig imødekommenhed og afmålt distance, som forplanter sig til måden, man holder sin krop på, måden, man rækker lappen frem på, trykker hænder, siger ’goddag’ og ’hvor har du købt den kop kaffe?’ Klokken er 10.20 en torsdag morgen. Vi mødes på hovedbanegården i København og skal tilbringe dagen sammen. Anne Vang, Socialdemokraternes politiske ordfører på Københavns Rådhus, er cyklet hertil fra hovedstadens nordvestkvarter. Ellen Trane Nørby, Venstres velfærdsordfører i Folketinget, har været tidligt oppe, for hun kommer direkte fra sit hjem i Sønderborg. Ida Auken, SF’s miljøordfører er – overvældet og lidt konfus – stort set lige landet fra en rejse til Grønland. Og Martin Henriksen, Dansk Folkepartis uddannelsesordfører og medlem af integrationsudvalget, kommer spadserende ind på hovedbanegården med sin telefon i hånden. Samme morgen, fortæller han, har han ringet til Ritzaus Bureau for at bekendtgøre sin holdning til, at der skal ansættes flere imamer i danske fængsler. Han synes, det er en rigtig dårlig idé. Ida Auken går hen for at købe kaffe. Den yngste i flokken, Anne Vang, er 24 år. Ida Auken, den ældste, er 30. Så jeg er jævnaldrende med dem – vi er generationen fra 1980ernes folkeskole med joggingtøj og Jeva-skoletasker, Jannie Spies og plantemargarine, erindringen om, at Iran-Irak-krigen sluttede midt i en formningstime. Vi er det, en slikhåret kommentator engang blev stor på at kalde generation fucked up. Fordi for få tog stilling – og de, der gjorde, tog stilling til for lidt. Men det gjaldt ikke disse fire. Tværtimod. Hver især har de besluttet sig for, eller ladet sig overbevise om, at netop de egner sig til at føre Danmark ind i fremtiden. Så derfor har de søgt mod magtens centrum og hører i dag til de mest fremtrædende figurer i dansk politiks yngste generation.

I de kolde kældre Planen er, at vi skal til Kronborg Slot. For at traske rundt i Danmarks fortid og snakke om landets fremtid og om, hvorvidt det har betydning at komme fra den første generation, der ikke var Des med lærerne i folkeskolen. – Det kendetegner vores generation, at den er meget lidt autoritetstro, siger Ellen Trane Nørby, da vi har fået stablet os ind i kystbanetoget. – Vi har ikke den der benovethed over for magtfulde poster eller personer. Jeg tror, det gør vores generation af politikere temmelig 5 18

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


Martin Henriksen

o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se

19


Ida Auken

20

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


Jeg er i politik, fordi jeg tror, der skal ske en grøn revolution. Hvis jeg om 15-20 år kan sige, det lykkedes, vil jeg ikke have noget problem med at gå ud af politik.

skræmmende, fordi vi på tværs af partier er ret fandenivoldske. Der findes et gammelt udtryk, brugt af rejsende danskere på vej hjem mod fædrelandet. Det kaldes ’at have Kronborg om styrbord’, og da vi når frem til Helsingør, klodser renæssanceslottet sig da også op foran os, som vi kommer vadende ad stien på landjord. Sammen med grupper af japanere i bøllehatte og hvide T-shirts trasker vi ind på slotspladsen, mens Martin Henriksen hiver paratviden ud ad ærmet og fortæller, at slottet går tilbage til Erik af Pommerns 1400-tal. Ida siger, hun ikke har været her siden folkeskolen, Ellen spørger, om nogen har læst den nyfeministiske bog ’Bitterfissen’, mens jeg finder skiltet, der viser til kasematterne. – Kom, vi skal den her vej, siger jeg. Nede i slottets underjordiske gangsystem står luften koldt mellem stenvæggene. Her lugter af kalk og kælder, flammen fra Martins lighter slår en ring af lys i det bælgravende mørke. Engang rummede kasematterne op mod 1.000 soldater, i dag huser de bare Holger Danske. Anne Vang må dukke sig for at komme ned i renæssancehøjde. Hun er den eneste lokalpolitiker i flokken, men har ingen intentioner om, at det skal være anderledes – det bomstærke røde flertal på Københavns Rådhus giver indflydelse, og det er trods alt sjovere end at sidde langtidsparkeret i oppositionen, mener hun. Da Anne gik i gymnasiet, ville hun være kernefysiker. Men så sendte hendes samfundsfagslærer hende til Slovenien for at diskutere EU med en masse unge, der stort set alle sammen viste sig at være liberale. Og selvom Anne var enig med dem i, at EU var vigtig, var hun ikke enig med dem i hvorfor. De liberale unge betonede eksempelvis arbejdets frie bevægelighed. For Anne bød EU på en mulighed for solidaritet; vejen til, eksempelvis, at gennemtrumfe rettigheder til lønmodtagere i Østeuropa. – Jeg fik vist i et svagt øjeblik sagt, at det var den socialdemokratiske vision, der skulle udbredes til hele Europa. Og så tænkte jeg, at jeg nok skulle være socialdemokrat, siger hun, der som 22-årig, bare et år efter hun blev aktiv i partipolitik, blev udpeget som sit partis politiske ordfører i København under Ritt Bjerregaards ledelse. – Der er mange, der siger, den socialdemokratiske vision om velfærdssamfundet har sejret ad helvede til. Men uligheden vokser. Den sociale arv er stadig stor. Så er visionen udlevet? Det synes jeg bestemt ikke. Jeg tror aldrig, der holder op med at være brug for socialdemokrater. Ellen Trane Nørby kigger på hende. Så siger hun:

Ida Auken

– Åååååårh, det ved jeg nu ikke ... Pludselig står vi der, i kælderrummet, hvor Holger Danske sover med rynket pande, armene over kors, skuldrene brede som en tyrs. Han er stor som en kyklop og lægger navn til både et H.C. Andersen-eventyr, et Ingemann-digt, en modstandsgruppe fra anden verdenskrig, et busselskab, et gulvfirma og en dyreklinik med speciale i slankekure til kæledyr. Vi stimler sammen foran ham. Kigger på, hvordan det skiftende projektørlys får hans ansigt til at ændre sig. Fra skulende til forsonende. På et tidspunkt ser han også skeløjet ud. Martin lægger en hånd på hans finger. Ida: Tror I, man må røre ved ham? Jeg har læst, han er af beton. Men han rejser sig, hvis en fjende truer landet. Ida: Så kan Dansk Folkeparti være rolig. Han sidder endnu. Martin: Nej, vi er faktisk ret urolige. Han burde være vågnet i 1983. Anne griner. Det år blev hun født. Men det var også det år, minder Martin om, der blev vedtaget en ny udlændingelov, som udvidede flygtningebegrebet og dermed gjorde det muligt for flere udlændinge at søge mod Danmark. Ida synes, Holger Danske burde have rejst sig, da Danmark gik i angrebskrig mod Irak, mens Annes skrækscenario for landet er en situation, hvor Danmark bliver delt op i et velsmurt A-hold og et ringe stillet B-hold. Ellen kigger op mod statuen. Så siger hun: – Jeg synes, det er meget godt, han bliver siddende. Det er vigtigere, at vi overvejer, hvordan vi overleverer vores samfund til næste generation, end at vi går rundt med en romantisk fornemmelse af, at alting var bedre på Holger Danskes tid. Det er godt at være historiebevidst, men jeg tror, man skal lade det være ved dét. Anne: Han er da et fedt stykke historie. Ellen: Ja. Han er sejere end Den Lille Havfrue. Martin: Dét kan vi godt blive enige om. Ida: Han er så livagtig. Se de der stærke sener og muskler! Han kunne godt lige have løftet en pegefinger, uden vi havde set det. Vi står lidt mere og glaner. Så siger Ida, at det er et typisk billede på kønsroller: Hvor den bly Tornerose skal kysses af en prins, før hun vågner, springer Holger Danske af sig selv op og redder hele verden. Ida: Det er de roller, vi er opdraget med. Martin: Ah, Ida. Er det ikke en anelse hysterisk? 5 o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se

21


Ellen: Haha, det er da kønsrollebetinget, at mændene først vågner op, når der sker noget så væsentligt, som ... Martin: ... at bøfferne kommer på bordet.

Grundtvig og Tommy Kenter Politik interesserede ikke Martin Henriksen det mindste, da han voksede op i Hvidovre. Hjemme hos sine forældre (hans mor var i ældreplejen, hans far i en af byggesektorens fagforeninger) lærte han hjælpsomhed og social bevidsthed, men først da drengebander med rødder i indvandrermiljøet begyndte at skabe problemer på Vestegnen, vågnede hans indre politiker. Mens alle dukkede nakken, satte banderne dagsordenen i byen, mente han. – Det var det, der triggede mig. Og det eneste parti, der satte fingeren på problemet, var Dansk Folkeparti, siger han og fortæller, at for ham 22

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

har politik rod i den hårde og konkrete virkelighed frem for ’luftige diskussioner om, hvordan samfundet skal se ud om 20 år’. Ida: Hvis man er en visionær politiker, skulle man helst gøre noget ved problemerne, inden de bliver problemer i folks hverdag. Anna: Ja. Ellers bliver politik bare reduceret til at være reaktioner på dagens Gallup-måling og nattens knivstikkeri. Martin: Mig bekendt er Dansk Folkeparti faktisk det eneste parti, der ikke har fokusgrupper ansat til at sidde og fortælle, hvad partierne skal mene. Ellen: Den klarer Gallup for jer. Martin: Nej, hør lige. Man kan ikke påstå, at Dansk Folkeparti løber efter folkestemningen. Dansk Folkeparti var det parti, der bragte udlændingediskussionen på banen før alle andre. Martin Henriksen var skoletræt, da han gik ud af folkeskolen. Han


nåede både at være postbud, pædagogmedhjælper, lagerarbejder og værnepligtig i kamptropperne, inden han tog sin hf-eksamen og indskrev sig på universitetet for at læse statskundskab. Men allerede inden første semester blev han valgt til Folketinget og har siden markeret sig med blandt andet sit forslag om, at morgensang og kristendomskundskab skal være obligatorisk i folkeskolen. Det er stadig indvandringspolitik, der udgør den 28-årige DFers politiske fundament. Som han siger, da vi bevæger os videre gennem kasematterne: – Det nationale er altafgørende for mit politiske virke. Men hvad knytter du til det at være dansk? Martin: For at sige det helt enkelt: At man accepterer det, man er en del af. Man elsker sine forældre, fordi det gør man bare. Man elsker sit land, fordi det gør man bare. Anne: Skal man acceptere, hvordan familielivet er indrettet? Vi

parkerer bare vores ældre på den offentlige regning uden at føle noget ansvar for dem. Er det virkelig en god ting ved Danmark? Ida: For mig at se behøver man ikke leve far og mor sammen for at være danskere. Man kan godt leve far og far eller mor og mor. Man kan også godt sidde på gulvet og spise aftensmad. Eller grine af noget andet end de, der synes, Tommy Kenter er det sjoveste på Jord, gør. Dansk kultur er ikke noget fasttømret, som ikke kan tilføres nyt udefra. Martin: Det har jeg heller ikke sagt. Dansk kultur har altid modtaget inspiration udefra. Men i dag er der nogen, der hylder det multikulturelle som bærende princip i vores samfund. Og så tilfører man efter min mening ikke noget nyt til dansk kultur. Så gør man op med dansk kultur. Ellen: Jeg kan sagtens være nationalt bevidst og være glad for at være dansker, uden at det gør mig til nationalist. 5 o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se

23


Ellen Trane Nørby

Ida: Ja, dér gav venstrefløjen alt for hurtigt op. Vi lod Dansk Folkeparti rende med flaget, med Højskolesangbogen, Grundtvig og kolonihaverne. Anne: Debatten er bare blevet sådan, at der kun er plads til ekstremerne. Ellen: Men, undskyld, det er man altså selv skyld i. Jeg synes, det er problematisk at blive fremmedgjort over for sine egne nationale symboler, fordi vi synes, andre har taget patent på dem. Flaget er lige så meget mit, som det er Martins, som det er Idas, som det er Annes. Martin kigger på de andre. – Bestemt, siger han så.

Hvor lyst, hvor stort Vi bevæger os videre, forpustede og småsludrende, op i lyset og ind i Galleriet, der forbinder de gamle kongelige gemakker med Dansesalen. Uden for vinduerne ligger et smalt stykke Øresund, hvor Scandlines24

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

færger trækker hvide striber efter sig. Ida Auken smiler, listigt, og siger: – Nå, Martin. Hvilken sang kommer det her fra: ’Og Kronborg luder ved Sjællands Port’? Martin kigger på hende. – Det ved jeg ikke. I det samme bryder Ellen ud i Johannes V. Jensens sang, og Ida stemmer i: – Hvor smiler fager den danske kyst / og breder favnen, når solklar bølge / og sommerskyer og skib med lyst / står sundet ind i hinandens følge / og Kronborg luder / ved Sjællands port / mod hvide skuder / hvor lyst! hvor stort! – Er det ikke det, man skal vide for at være rigtig dansk? spørger Ida med et triumferende smil. Og Ellen følger drillende trop: – Ja, Martin. Hvad nummer er det i Højskolesangbogen? Martin griner. Og ligner en, der godt kan lide at blive drillet. 5


2 mĂĽneders infantile og blasfemiske tegninger For kun 6,63 kr. pr. dag

Ring 70 21 20 00


Man elsker sine forældre, fordi det gør man bare. Man elsker sit land, fordi det gør man bare.

For Ida Aukens vedkommende var vejen ind i politik lang. For selv om hun deler efternavn med både Margrete, sin SF-mor, og Svend, sin socialdemokratiske onkel, ville hun ikke – under nogen omstændigheder – ind i politik. Hun så på tætteste hold, hvor meget jobbet tærer, og besluttede sig for at blive teolog – i øvrigt ligesom sin mor. Men i 2000 ramte erkendelsen om verdens alvorlige klimaforandringer hende. – Jeg fortvivlede faktisk fuldstændig. I flere måneder tænkte jeg på det hver morgen, når jeg vågnede. Hvis jeg havde det sjovt, kunne det pludselig ramme mig som et ubehag. Jeg turde ikke sætte børn i verden. Til sidst tænkte jeg: Der er to muligheder: Get busy living or get busy dying. Som 25-årig meldte Ida Auken sig derfor ind i SF. Og ved folketingsvalget i 2007 blev hun partiets store stemmesluger i København og fik posten som miljøordfører. – Jeg er i politik, fordi jeg tror, der skal ske en grøn revolution. Hvis jeg om 15-20 år kan sige, det lykkedes, vil jeg ikke have noget problem med at gå ud af politik. Mere uundværlig er jeg ikke. Jeg er der virkelig for en sag.

Farveladebryster Vi spiser frokost og går ud på voldene, hvor vinden blæser stråene skrå. Martin Henriksen tilbyder Anna Vang en hånd, da hun skal op ad en skrænt. Så snakker vi om politik igen. Verden står i dag over for en finansiel krise, en fødevarekrise og en klimakrise. Hvordan bevarer man troen på, at dansk politik kan rykke noget i forhold til den slags problemer? Anne: Det er også svært. Men det er følelsen af, at man bidrager 26

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Martin Henriksen

derfra, hvor man er. Også selvom man støder mod grænser. Som lokalpolitiker støder jeg på begrænsninger fra regeringens side. I Folketinget støder I andre på grænser fra EUs side. Så ja, det kan være skidefrustrerende. Jeg går nogle gange hjem og tænker: Nu har jeg kæmpet for trængselsafgifter så længe – og de fatter det ikke inde på Christiansborg. Men hør lige. I år er det 40 år siden, 68-generationen i høj grad gik uden om det etablerede system for at skabe forandringer. Det gør vores generation ikke. I tror på, at det politiske system rummer de rigtige løsninger. Hvorfor? Ellen: På grund af de lyspunkter, der viser sig, når man faktisk ændrer noget, som har væsentlig indflydelse på menneskers liv. Jeg var som noget af det første med til at gennemføre, at bogpriserne blev liberaliserede. Det gjorde, at der kom mange flere titler på markedet, og at man i dag kan købe en pocketbog i kiosken til 49 kroner i stedet for et glitterblad. Dét var et lyspunkt. Hun holder en kort pause. – Og så tror jeg på det politiske system, fordi der bliver nødt til at være et demokratisk regelværk. Ellers er det den, der råber højest i gaden, som bestemmer. Ida: Det er jeg enig i. Jeg tror på politik, fordi alternativet er værre. På venstrefløjen har der været en tendens til, at folk brugte deres kræfter på at kritisere udefra – eller dansede rundt og malede deres bryster med farvelade og tog lsd. Men vi burde forene alle gode kræfter. Danmark kunne for eksempel være det flotteste foregangseksempel i forhold til klimaproblematikken. Vi kunne tage København og gøre den til en grøn hovedstad. Vi kunne vise resten af verden, hvordan 5


Kampagnesæt Efterår 2008 HERRE

Duck Shirt 599,Karl Winter Trousers 999,-

Sætpris 1199,-

DAME

Älv Shirt 599,Karla Trousers 799,-

Sætpris 999,-

Nærmeste forhandler henvises på tlf.: 8620 2075 www.fjallraven.com


man får bragt sit energiforbrug ned. Vi kunne få solceller på alle vores byggerier. Vi kunne få et kollektivt trafiksystem, der kører så godt, at folk slet ikke har lyst til at tage deres biler.

Nørdernes ormefarm Ellen Trane Nørby var ikke bare elevrådstypen. Hun var elevrådsformandstypen. Hun kæmpede for nye net i fodboldmålene, nye køleskabe til slatne madpakker, og på folkeskolen i Nørre Nissum blev hun oprevet over den behandling, nogle af lærerne gav de elever, der kom fra svage hjem – de elever, som ikke fik samme hjælp til lektierne, som Ellen selv kunne få af sin biologfar og arkitektmor. – På et tidspunkt blev vores engelsklærer ved med at køre på en af mine klassekammerater. Det var tydeligt, at hun ikke havde læst lektier, og det var også tydeligt, hun ikke kunne. Jeg blev totalt rasende og sagde til læreren, at hvis hun skulle køre på nogen, skulle hun køre på mig. Så blev hun pissesur, og jeg røg uden for døren, fortæller Ellen. – Og sådan har jeg taget en del kampe. I gymnasiet kom Ellen i klasse med to SFere, der hver morgensamling

!

Ida Auken Født: 1978 Opvokset: Valby Bor: Frederiksberg Civilstatus: Gift Parti: SF

Anne Vang Født: 1983 Opvokset: Brønshøj Bor: Østerbro Civilstatus: Single Parti: Socialdemokraterne

Ellen Trane Nørby Født: 1980 Opvokset: Lemvig Bor: Sønderborg Civilstatus: I et forhold Parti: Venstre

Martin Henriksen Født: 1980 Opvokset: Hvidovre Bor: Dragør Civilstatus: I et forhold Parti: Dansk Folkeparti

stillede med en ’masse braller’, og derfor meldte hun sig ind i Venstres Ungdom for med sit liberale sindelag at skabe noget modvægt. På den vis entrede hun dansk politik, hvor hun i dag, som 28-årig, sidder på Venstres tunge post som velfærdsordfører. – Jeg tror på det enkelte individs styrke til selv at træffe valg. Jeg synes, man som politiker nogle gange skal afholde sig fra at lave regler. For mig er det et interessant filosofisk dilemma: Hvor går grænsen for politik? siger Ellen. Oppe på taget af et af Kronborgs tårne tager hun sin mobiltelefon frem og knipser et billede af Øresund. Kronborgs højeste spir – Trompettårnet – rejser sig nogle meter fra os, solen falder i skarpe linjer hen over de irgrønne tage. Vi ligner en lidt aldrende gymnasieklasse på udflugt i et Hammershøi-maleri. En lejrskole af politiske nørder. Sådan husker jeg det i hvert fald: I min skoletid hørte politik-entusiasterne til i den halvbesynderlige afdeling. Var det ikke lidt kikset at være politisk aktiv? Ellen: Jo. Jeg var med til at lave en kompostordning på vores gymnasium. Og det var gudhjælpemig nørdet. Men at John Clausen og jeg rendte rundt og tømte kompostspande og smed indholdet ud til vores orme bag biologilokalet, var mindre nørdet end at være politisk aktiv. Anne: Mange af mine venner er politisk aktive, men ikke partipolitiske. De har en anpart i en hval, der skal reddes. Eller et barn i Afrika. Da jeg blev lokalpolitisk aktiv, forstod de det slet ikke. Som min veninde sagde: Så skulle jeg jo sidde sammen med nogle ældre mennesker, drikke kaffe og diskutere, hvilken vej kantstenene skulle vende på Brønshøj Torv. Ida: Man hidsede sig ikke rigtig op over politik, da jeg gik i skole. Jeg tror, det skyldes, vi var unge i en meget tryg periode. Den kolde krig var slut. Jeg husker ikke nogen store konflikter. Når man i sin poesibog skrev tre ting, man ikke brød sig om, skrev man krig, sult og ... ost. Der var ikke Irak-krig, klimaændringer, den slags. Ellen: Det ved jeg nu ikke. Vi havde da asbestskandaler og gik rundt og var bange for, hvad der faldt ned i hovedet på os i børnehaven. Tjernobyl. Iran-Irak-krigen. Jeg synes, der var mange ting, der var uforståelige. Ida: Men oplever I ikke, at de, der er yngre end os, er meget mere optagede af politik, end vi var, da vi gik i gymnasiet? Da vores generation af politikere skulle findes, var der ikke lige så stort et potentiale, som der bliver, når den næste generation skal vælges. Jeg tror, vi får nogle endnu mere fremragende politikere, når de kommer til. 5

Hvis du går ind i politik, så er det jo for at forandre noget nu. Ikke når du bliver 65 år.

28

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Anne Vang


Tigers bolighus

Så til vægs!

Skøn for en tyver...

Hvilken vase?

Drik en tekst

Verdens bedste film

Kander der kan

Nærmest knæhøje...

Varme hænder

Selvklæbende væg-dekoration i vinyl med et samlet mål på ca. 50 x 50 cm. Fire forskellige, en tyver sættet.

Citizen Kane fra 1949 er blevet kåret til verdens bedste film af det amerikanske filminstitut. Orson Welles-filmen er bare en af mange film, du finder i Tiger. Der er til masser af hygge i efterårsferien for både store og små. Tag en film med hjem for en tyver.

Plej dig selv med bodyscrub, bodylotion, showergel og badekrystaller. Vælg mellem oliven/figen, honning/ havre og vanille/shea. 20 kroner stykket.

Her er en 13 cm høj keramikkande. Den kan du bruge til varm mælk - den til kaffen. Til urte-te eller til fløde. Man kan snart få jordbær hele året, ikke? Her er to kander der kan. Ser du kun en? Jamen, den fås også i rød for en tier.

En 16 cm høj i grøn, en 14 cm høj lyseblå eller en buttet mørkeblå, som er 12,5 cm høj? Ens pris. 10 kroner vasen.

De lange sokker rækker lige til under knæskallen. Der er fire farver at vælge imellem; grøn, lilla, rød og pink, alle med sorte striber. Du får et par for en tyver.

Prikker til køkkenbrug

Forklæde til 30 kroner og grillhandske til en tier. Altså 40 kroner for at lave god mad.

Byen med skulderrem!

Bærbar mode

Prik også til maden...

Prik til teen

Skuldertaske med bykort. Nu skal du bare huske cykellygterne. Kort over skulderen for en hund!

Prikkede grydelapper til to for en tier.

Taske til din bærbare på 15,4 tommer. Fås også i rød, blå eller grøn. Smart for en halvtredser.

Tehætte med målene 36 x 26 cm for 30 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 26.9.2008 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2008.

Krus med ord på. Vælg mellem Kærlighed, Venskab, Det er for vildt og Nærvær. 10 kroner.

Strikkede vanter fås i grøn, lilla og sort for en tyver.


Det er vigtigere, at vi overvejer, hvordan vi overleverer vores samfund til næste generation, end at vi går rundt med en romantisk fornemmelse af, at alting var bedre på Holger Danskes tid.

Anne: Dér betydet det noget, at der er kommet flere unge politikere til som os. Når jeg er rundt på gymnasierne, oplever jeg, eleverne synes, det er spændende, jeg er så ung. Det får politik til at virke mindre fjernt for dem. For hvis du går ind i politik, så er det jo for at forandre noget nu. Ikke når du bliver 65 år.

Skråt op til skulderpuder I toget på vej tilbage mod København rejser en mand sig halvt bag os, stikker snuden over sædet for at se, hvem det er, der larmer. Martin tager imod en tår fra Annes vandflaske. Ellen siger, at kendetegnet for unge politikere i dag er, at de er ligeglade med, hvem der har de bredeste skulderpuder. Ligeglade med rang- og hakkeordener. Ellen: Tidligere var der en opfattelse af, at man skulle have været med i x antal år, før man fik indflydelse. I den unge generation er der en opfattelse af, at dem, der har kompetencerne, må være dem, der kommer til fadet. Hvorfor har det ændret sig? Ida: Vi er en generation, der har fået meget store friheder. Vi er ikke opdraget til at sige De til lærerne. Martin: Jeg er autoritetstro. Men det kan godt have noget med min partikultur at gøre – det skal jeg ikke gøre mig klog på, haha. Ellen: Men du har da ikke sat dig ned på bageste række. Martin: Jeg synes ikke, autoritetstro er et uha-ord. Men vi kan da godt kalde det respekt. Hvordan er du autoritetstro? Martin: Når vores ledelse taler, lytter jeg – og jeg lytter meget kraftigt. Hvis nogle af vores ældre folketingsmedlemmer taler, lytter jeg også. Der er en tendens til, at det er en kvalitet i sig selv at være ung. Og det er jeg ikke enig i. Men kan der ikke være ulemper ved at være ung politiker? Anne: Hele mit første år i Borgerrepræsentationen valgte de borgerlige at kalde mig 22-årige Anne Vang, hver gang de var på talerstolen. Det var da stærkt provokerende. Martin: Du kunne bare have været flabet og sagt: 62-årige Søren Pind, haha! 30

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Ellen Trane Nørby

Ida: Det kan være en styrke at være ung. Men man skal også vide, hvornår det er en svaghed. Jeg sidder på miljøområdet sammen med Steen Gade, der har været en af Danmarks førende miljøpolitikere i en menneskealder. Jeg lader tit Steen tegne vores politik, selvom det mig, der skal føre den frem. Fordi det har han ganske enkelt meget mere erfaring i. Ellen: Men man skal passe på med at sige: Det har vi prøvet. Fordi en idé faldt på jorden for seks år siden, behøver det ikke være en dårlig idé for tid og evighed. Vi sidder lidt. Konduktøren kommer. Bliver en af jer statsminister? Ida: Jeg gør ikke. Jeg har ikke en følelse af, at jeg skal være politiker resten af mit liv. Jeg er glad for, at jeg gjorde min uddannelse færdig, for mit liv afhænger ikke af, om jeg bliver genvalgt. Men er det ikke sjovere at sidde i elevrådet, hvis man er formand? Anne: Jeg synes ikke, der er noget galt med, at man gerne vil have magt. Vi kan bruge ordet indflydelse, fordi det lyder pænere. Men det er jo det samme. Ellen: Jeg er heller ikke bange for det med magt, selvom vi har en tendens til at krybe uden om. Ida: Men du sætter vel ikke næsen direkte efter statsministerposten, går jeg ud fra? Ellen: Nej, men ... Altså, jeg vil da gerne have en position, der er mere magtfuld. Ethvert ambitiøst folketingsmedlem går efter magten. Ikke for magtens skyld, men fordi hun gerne vil have sine ting igennem. Jeg sidder i Folketinget for at få indflydelse, fordi jeg tror på, mine ideer er bedre end andres. Og fordi jeg tror på, jeg kan være med til at gøre det danske samfund bedre. Martin: Og så skal man jo i øvrigt også lade være med at sige, man gerne vil være statsminister, hvis det er det, man drømmer om. For så er man færdig. Toget skramler ind på hovedbanegården. De fire politikere flagrer med et vink i hver sin retning – mod lufthavnen, op ad rulletrapper, ud på gader. Holger Danske, derimod, han er støbt i grå beton og sidder vist endnu. ❧


HAMILTONS

SIDSTE KAMP Storpolitiske intriger og private relationer væves sammen til en åndeløst spændende og højaktuel roman, hvor Carl Hamilton anvender alle sine gamle evner som spionchef, og Pierre Tanguy mobiliserer de tidligere kolleger i Fremmedlegionen. Deres mål findes i Saudi-Arabien.

Ny roman af

F også som MP3. Fås Kr. 29995 (vejl.) K

Jan Guillou

Udkommer 9. okt. 08 Indb. kr. 29995 (vejl.)


T E K ST N ya V e c h t i l l u st r a t i o n a n d e r s h u u l g a a r d

Nordisk gryde

Det nordiske køkken har oplevet en renæssance gennem de seneste år. Men hvorfor er pastinak, maltjord, havesyre og strandsennep blevet lig med gourmetmad? Ud & Se tog i marken med køkkenchef Claus Henriksen en stormende augustdag

U

middelbart forbinder man ikke lige en vindblæst strand med kulinariske oplevelser, men det er her, det hele begynder. I hvert fald hvis man er kok på Dragsholm Slot i Odsherred og praktiserer det nordiske køkken. For det utrænede øje er det bare ukrudt i klitgræsset, men i køkkenchef Claus Henriksens hænder vil de undseelige gevækster snart forvandles til en gastronomisk godbid. I selskab med en kurv og solide sko er turen til stranden ved Sanddobberne og de omkringliggende marker på Lammefjorden i Nordvestsjælland en fast og uundværlig del af Claus Henriksens morgen. – Det fantastiske ved at have alle råvarerne lige ude foran døren er, at vi selv kan plukke dem. Man får en helt anden respekt og kærlighed for maden, når man selv har været ude og indsamle, forklarer Claus Henriksen, mens vi går ned mod stranden.

Glemte skatte Den første urt, som finder nåde for Claus Henriksens blik, er en ærteblomst. Den lille plante gemmer sig i klitgræsset og ligner umiddelbart noget, man kan fjerne mellem sine fliser. Ærtesmag. – Ved hver sæsonmenu skal der være en appetitvækker eller forret med ingredienser fra stranden. I den seneste menu lavede vi en ærtesuppe af ærteblomsterne med kongekrabbe, forklarer Claus Henriksen. Næste strandurt, der får plads i kurven, er en strandbede. Den ligner et mælkebøtteblad og smager bittert. Generelt er de fleste af urterne


fra stranden salte og lidt bitre. Strandbederne kan bruges i stedet for rødbeder, og Claus Henriksen anbefaler dem sammen med en klassisk torskeanretning. Omkring klitterne står strandsennep, som kan byde på en stærk sennepssmag og den citronsmagende havesyre. De skal også med hjem til gryderne. Er indtagelse af ukrudt fra stranden ikke blot en midlertidig dille? Claus Henriksen rynker brynene. – Jeg tror ikke, at nordisk mad er et modefænomen. Nordisk mad og råvarer er en tradition, vi burde have holdt fast ved for længe siden. Vi har nok lidt glemt, hvilke skatte vi selv har. Nordisk mad er for mig at vise og fremhæve, hvad vi har i Norden. Vi skal simpelthen højne og fremme vores kendskab til det nordiske spisekammer. Den sidste strandurt er strandportulak. De fleste af os har ligget på denne lille juletræslignende plante, når vi har været på stranden, hvor de oftest vokser i sandet. Strandportulakken smager nærmest af agurk og bruges sammen med andre salater eller som pynt.

– De gulerødder, jeg skal bruge i dag, er små gulerødder, fortæller Claus Henriksen, mens han med kendermine vurderer rodfrugtens toppe. – De skal bruges til en ret, hvor vi kommer østerscreme i en urtepotte, stikker gulerødder i cremen og dækker toppen med et lag spiseligt maltjord. Når gæsterne får serveret urtepotten, kan de selv trække deres gulerødder op af ’jorden’. Det er et spørgsmål om at kreere mad med klare linjer til Odsherred, og at maden tager sig indbydende ud. Odsherred har generelt et lidt køligere klima end resten af Danmark, så nogle gange kommer grøntsagerne en uge eller to senere, end de gør i resten af landet. Men det betyder ikke, at Dragsholm Slot importerer fra andre lande. – Danskerne køber alle de her lækre råvarer fra Frankrig og Italien, men i virkeligheden kan vi lige så godt finde dem herhjemme. De danske asparges er fx langt bedre end de franske. Og der er intet, som slår sådan en nyopgravet dansk kartoffel, siger Claus Henriksen, mens vi forlader markerne og vader mod frugttræerne.

Fascinerende køkken

Ingen trang til safran

Gulerødderne skal hentes fra en af de omkringliggende marker. Lammefjorden blev først drænet for godt 100 år siden, så jorden er stadig fed og frugtbar. Ud over marken med de grønne toppe er der med blød hånd strøet små hvide flager. Det er ikke en ny slags gødning, men rester af muslingeskaller, fra dengang markerne lå under vand.

Parken omkring Dragsholm Slot bugner af æbletræer, hybenbuske og hyldebær. Røde ribs, solbeskinnede solbær og buttede brombær tynger grenene helt ned til jorden, og i læ af en mur vajer et ferskentræ i ensom majestæt. – Det her med at gå ud i skoven og plukke bær samt svampe og 5 o kt o b e r 2 0 0 8 Ud & Se 33


Det er en rendyrket kærlighed, man får til råvarerne.

Det nordiske køkken kort Det traditionelle nordiske køkken har gennem de senere år oplevet en opblomstring. Flere og flere nordiske restauranter skyder op, og det nordiske køkken høster stor international anerkendelse. Det nordiske køkken kendetegnes ved kun at benytte nordiske råvarer og tage afsæt i traditionelle retter. Nøgleordene er naturligt, rent og lyst. Det nye nordiske køkken er ideen om at skabe, eller måske rettere genskabe, traditioner omkring nordisk mad. Det nordiske køkken skal være et af de bedste i verden på linje med middelhavskøkkenet. Nogle af de mest populære nordiske restauranter i Danmark er Noma og Geranium, som begge har fået Michelin-stjerner. Et eksempel på en typisk nordisk forret er denne, som køkkenchef Claus Henriksen kreerede i aspargessæsonen: ’Forretten består af tyndt strimlede, lune asparges vendt i en aspargesolie og med aspargessauce. Dertil er der sprøde brødterninger, urter fra skoven og en mayonnaise lavet på havesyre.’

34

Ud & Se o kt o b e r 2 0 0 8

æbler er så vidunderligt. Det er en ære at benytte naturen, som ligger lige uden for døren, og man opbygger et helt særligt forhold til de mennesker, som hjælper med at producere tingene. Det er en rendyrket kærlighed, man får til råvarerne, og det betyder, at man laver mad med en helt speciel passion, forklarer Claus Henriksen. Når man drejer om slotsmuren, rammer en liflig lugt af friske krydderurter næseborene. Som en velduftende pyntehave står estragon, salvie, timian, mynte, laurbærblade og rosmarin side om side. Urterne plukker Claus Henriksen i sidste øjeblik inden serveringen, så de bevarer deres aroma og smag mest muligt. Vi nøjes derfor med at kigge og dufte. – Det er først og fremmest et spørgsmål om at udnytte alle ressourcerne i området. Det koncept, vi har her på Dragsholm, er selvfølgelig nordisk, men vi fokuserer mere regionalt. Vi arbejder ud fra de råvarer, vi kan få i Odsherred og fra Lammefjorden. For eksempel bruger vi rigtig mange skaldyr, selvfølgelig fordi de smager fantastisk, men også fordi vi nærmest kan plukke dem fra havet. Der er helt klare retningslinjer for, at man kun må benytte sæsonens frugt og grønt i det nordiske køkken. Irriterer det dig ikke altid at skulle tænke i madopskrifter som en viking? – Jeg føler mig ikke hæmmet af at skulle begrænse mig til årstidens grøntsager og urter. Jeg ser det som en udfordring, der gør det ekstra spændende. Nu begynder rodfrugtsæsonen for eksempel, og jeg spekulerer allerede i nye lækre retter. Jamen får du aldrig lyst til at lave mad med safran? – Nej, det gør jeg i grunden ikke, jeg har jo så mange muligheder i det nordiske køkken. – Hvis jeg for eksempel skal lave en ret med pastinak, så vil jeg gerne have, at det smager af pastinak. Det er et spørgsmål om renheden i det nordiske køkken, som jeg gerne vil være med til at bevare. ❧


YMER REKLAMBYRÅ

/½S GSFNUJEFO ÚZUUFS JOE GPSWBOEMFT MBWFOFSHJ UJM IÐK TVHFFWOF

.FE 4JFNFOT OZF MBWFOFSHJTUÐWTVHFSF LBO EV T¾OLF FM GPSCSVHFU NFE /Z UFLOJL CFWJSLFS BU FO TUÐWTVHFS NFE FO NPUPS Q½ XBUU TUÐWTVHFS MJHF T½ HPEU TPN FO NPUPS NFE FO EPCCFMU T½ IÐK FGGFLU %V LBO BMUT½ NJOETLF GPSCSVHFU BG FMFLUSJDJUFU CFUZEFMJHU PH SFEVDFSF CFMBTUOJOHFO BG NJMKÐFU TBNUJEJH NFE BU EV HÐS MJHF T½ FGGFLUJWU SFOU %F OZF TUÐWTVHFSF FS FOEWJEFSF MFUUF BU NBOÐWSFSF NFE IBS TUPS S¾LLFWJEEF NFSF TNBSU UJMCFIÐS FLTUSB MBOH MFWFUJE FU MBWU TUÐKOJWFBV TUPSF TUÐWTVHFSQPTFS N N %FO WJTUF NPEFM FS 74 ( 4F NFSF Q½ XXX TJFNFOT IWJEFWBSFS DPN FMMFS SJOH Q½ UFMFGPO

'SFNUJEFO GMZUUFS JOE


tek st rune skyum-niel sen f o t o J ES A L K A M A T

kamera et polaroid d e m t re ty Uds e har v døgnrytm og en skæ buls rsket Istan fo d u e S & Ud f de dt nogle a ø m g o v li natte ndlet r har forva e d , re e rk unge ty y til tiske storb ia s a ro u e n de ol. festmetrop e d n re re en vib l en række Det blev ti æmpe, der af en k le il b s k li b øje ent tøjer, sjæld der altid s over og aldrig s p o r e p p to s


I

de sen ere år har Om at Europa jungletromm erne ly s størs by at g te by o dt om å i bye gså er Istanb n i. De ret i klu ul. blevet t e r h mpen d e e r kan flu n , m største an sna af var m gte bli pper e e, våde kket fr r asse, fter ve menne a tagte hvor d jsker. H r r asse rikken kokser t er, ma il d t a e g , ky ssen terrass r undt n i hinan de og k e til ta Uden b gterden og r amme remse, discok nde kr uden fi Festen u oppe glerne lter. er flytt s ildflu et til b udgør einfern redder g rænse o. n e n a m halvde f Bosp e ll e m o l. Istan s r t u o s r bye stræde bul spr niske p t, der eder sig ns europæis lader, ke og a over to og ma på ege siatisk n mær a f n k ro p jo e rdklod ker sam , i egne ens tek ens ma menst ører, s tonge ep ødet o å s n ic g a entre. friktio hundr r t man Lar me ne edvis s lander n væld myger i et af b n Ud til d e s r ig u yd i gyd væk fr e forblø a de be er ne, s ffende piber y om i folked mange gercaf e p ro m eer, hv n a t k enade lu or klæ b b e r r. , brig fr kebabjo ugtrøg ints og blande r sig m ed

br amfr i disku ssioner Skær fo om næ lkemus ste træ ikerne stedet k på sk sine m fr a, og akbræt a straks nge ho tet. palave stikker veder f ren ind techno r e m i hver en . Bliver en i Istanbu de k ap blottet ls 11-1 pet, siv sprækk 2 milli leleg, m er e oner in . en r yg dbygge terne o holder r e m le alligev en hek ger ald el ikke sekede rig stil ner, hv stik. M l i helv or hoo å edes fo s k li e på by gans g natteli rgård ør livet ens fod vet. He boldsta hedt fo r oser a bønne r hinan diof alt an n gjald den, m det end er fr a h moske e n o ik ø n jt ke i d er i bye talere sk ab. M omkrin n, der ens af t Konsta i svund g de m e nntinop ange g ne tide el, beg og ind yldne r hed b iver tu i mørk å d sinder et, som af unge e Byzantion o lysner, g sig ud før det i gader tystner ne .

5


Sarah, 30 Mavedanser og skuespiller Da vi finder Sarah i sminkerummet, pibler svedperlerne sig fortsat så store, at de brister på hendes hud. Få minutter forinden forlod hun scenen på Machine – et af Istanbuls mange spillesteder, hvor hun mavedansede op mod de håndspillede toner fra et eksperimenterende elektronisk band. Aftenens dont er overstået, nu venter vennerne på at feste med hende. Sarah gebærder sig på et sjældent flydende engelsk, mens hun afklæder sig sit mavedanserkostume. Hendes tyrkiskfødte forældre residerer stadig i Zürich, men Sarah foretrækker til hver en tid Istanbul. – Schweiz er simpelthen for kedelig, når man først har prøvet at bo her, fastslår hun. Hvad er det mærkeligste, du har oplevet i Istanbul? – Jeg kan stadig forbløffes over, at kirker og moskeer ligger side om side. Og at der ingen nævneværdige problemer er i det daglige. De er bare naboer.

38

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Amy, 28 og Emre, 31 Henholdsvis sproglærer og keramiker De har kun øje for hinanden. Vennerne har kun øje for dem. Amy og Emre fejrer bryllup på sidstnævntes stambar, og med hver sin flaskeøl knyttet på hinandens rygge stavrer de siamesisk og opslugt omkring til tonerne af en dj-venindes ørehænger. Christina Aguilera. Det har været noget nær forhindringsfrit for den britiske kvinde at gifte sig med sin tyrkiske mand. Parret mødte hinanden på et sprogkursus, hvor Amy underviste, og Emre skulle lære engelsk. Nu taler han i hvert fald, så det er til at forstå. Ægteparret forklarer samstemmende, at deres forskelligrettede religioner – hun er kristen, han muslim – næppe står i vejen for deres fælles lykke: – Jeg er teknisk set muslim, men ikke på den radikale facon, afslører den øldrikkende Emre. – Ingen af os er radikale, erklærer Amy, som foretrækker bylivet i Istanbul frem for det i London. – Her er varmere på alle måder. Mere socialt. Folk sidder og kigger hinanden mere an derhjemme. Hvad er det dejligste, I har oplevet sammen i Istanbul? – Det må have været en lokal bluesfestival, vi var til. Sådan har vi ikke hørt blues før.


Gülay, 23 Sangerinde Hvis Gülay vil leve af at synge, skal hun være bedst. Af alle. For der er ikke plads til toere på den tyrkiske rockscene, forklarer den flammehårede kvinde, der blandt andet gør sig som forsanger i bandet SST, hvor fire fyre bakker hende op. Hvad forkortelsen står for, vil hun ikke ud med. En intern joke, åbenbart. – Kan vi ikke bare sige, at det er noget tyrkisk. Noget slang. Det giver ikke mening i din verden, afviser hun. Hendes øjne slår en latter op. Mens byen svælger i elektroniske musikscener, så kniber det mere med ørenlyd, hvis man er til tung spade. Men sådan er reglerne, og Gülay piver ikke. – Til gengæld er der plads til al slags musik, og jeg elsker at komme rundt og lytte til det. Persisk, arabisk, afrikansk. You name it. Gülays sangstemme har tyngde, og hun intonerer sikkert. Det hører vi før på aftenen, da hun trykker den af fra scenekanten. Hun bruger kroppens støttefunktioner rutineret. Hun fyldte 16, før hun begyndte at synge. Dengang var det ret usædvanligt med kvinder i tyrkisk rock, men siden er der sket en del. Hvad er du gladest for ved Istanbuls natteliv? – Det, vi er godt i gang med nu. Høre musik og drikke billige bajere.

Sarper, 19 Udvekslingsstuderende Vi falder i snak med Sarpers slæng ude foran en eksklusiv natklub. Der går nogle minutter, før det viser sig, at han er bosat i København. Han er på et udvekslingsophold og taler ikke flydende dansk. Til gengæld taler han meget. Og griner endnu mere. På hans T-shirt poserer Jomfru Maria, selvom teenageren på papiret er muslim.

– Mine bedsteforældre beder da fem gange om dagen, men de har aldrig udtrykt vrede over, at jeg går ud og fester. Mine forældre lever på nøjagtig samme måde som mig, selvom de ikke ligefrem dyrker den elektroniske musik og danser som robotter. Sarper griner selvfølgelig ved tanken. Så forklarer han, at det er de færreste festaber, der går op i religion. – En af grundene er nok, at storbyfamilier med gode indkomster flaskes op på

vestlig kultur. Trosspørgsmål bliver aldrig rigtig en betydelig del af vores liv. Hvad er din skøreste oplevelse i Istanbuls natteliv? – Engang svor jeg for mig selv, at jeg aldrig igen ville tale til tyrkiske piger, fordi de kan virke så afvisende. Men senere på aftenen mødte jeg to vilkårlige piger, der kommenterede det tøj, jeg havde på. Jeg scorede dem begge på én gang. Hvad kan jeg sige? Nogen deroppe leger måske med os alligevel. o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se 39


Ezgi, 25 Ansat i Istanbuls finanssektor Ezgi, hendes nærmest identiske tvillingesøster og to venner har sat sig for at opleve trommeslageren fra det hedengangne britiske storband The Smiths. Han skal vende plader på in-stedet The Hall lørdag aften. Den facadeløftede og minimalistisk indrettede bygning var tidligere en kirke plantet midt i et af Istanbuls travle områder. Nu er The Halls eneste guder de dj’s, der sætter ild 40

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

i dansegulvet. Højt hævet over masserne på det podium, som står på alterets gamle plads. Drinkspriserne rager også op, og folk klæder sig skarpt. Efter at have studeret i England er tvillingerne nu tilbage i Istanbul. For at arbejde og feste og høre god musik, ikke mindst. Oplevelserne er større her, for briterne er forvænte og værdsætter sjældent de mange stjernekoncerter. I Istanbul, derimod, lever tyrkerne sig ind i musikken med alt, hvad de har. – Vi venter og venter på det næste

store navn, og når det så endelig kommer forbi, betyder det virkelig noget, fortæller Ezgi. Hverken Ezgi, søsteren Ozge eller deres forældre er religiøse, og de afviser også, at trosspørgsmål spiller ind i hverdagen. Det får de ikke lov til, forklarer hun. Men da det lille selskab senere på natten allernådigst låner en nærliggende moskés toilet, er der taknemmelighed at spore. Hvad er det bedste at sige om Istanbul? – At vi er fulde af håb og mangler at prøve så meget endnu.


mere om Istanbul Byen blev grundlagt 667 år før vor tidsregning. I år 330 blev den døbt Byzantion, og i 1453 kom den til at hedde Konstantinopel. I 1923 fik Istanbul sit nuværende navn, der blev gjort internationalt gældende syv år efter. Byens officielle areal er 1.831 kvadratkilometer og består af 54 bydele. Der bor 11,3 millioner mennesker i Istanbul, hvilket gør byen til verdens tredjemest befolkede. Istanbul har middelhavsklima med varme, fugtige somre og regnfulde, ofte snerige, vintre. Tyrkiet er en sekulær stat, men islam er den dominerende religion i storbyen, der var det islamiske kalifats sidste bastion. Jødiske og katolske mindretal er også synlige i gadebilledet.

Hakan, 29 Bartender

Mine bedsteforældre beder da fem gange om dagen, men de har aldrig udtrykt vrede over, at jeg går ud og fester.

Sarper, studerende

Hakan har været bartender, lige så længe metalbaren Dorock har eksisteret i en af Istanbuls tæt befærdede sidegader. Altså tre år. Fra sin plads bag fadølshanerne ænser han dårligt aftenens rockband, hvis tunge akkorder ellers lader til at lamme stamgæsterne denne torsdag aften. Siddende headbanger flokken i slowmotion til Guns N’Roses-klassikeren ‘Don’t Cry’. Optrinnet minder om en af bagsædeoptrinnene fra komediefilmen ‘Wayne’s World’: Et hav af hår flagrer foran den dunkle scene, og råslebne røster stemmer i og falder ud af melodien igen. Hakan begyndte at skamdyrke den 80er-kitschede puddelrock som 15-årig. Undervejs har hans forældre udtrykt en vis bekymring for sønnikes musiksmag. – De siger, de prøver at forstå min kærlighed til bands som Whitesnake. Men i virkeligheden vil de ikke forstå den, mener han. Hvad er det mest afsindige, du har oplevet i Istanbul by night? – Da politibetjente for nogle år siden stormede og lukkede en rockbar, fordi de mente, den var hjemsted for satanister. Jeg var der, da betjentene dukkede op. Det var vanvittigt. o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se 41


Draguerilla/Boysan, 24 Transvestit Når Boysan indtager natten, er han ikke længere Boysan. Så hedder han Draguerilla og betragter sig selv som en dame. En mand i kvindetøj, en hel del makeup og nogle løst påskruede håndled. Fredag aften tæller natklubben Dirty op mod et dusin transvestitter, som lader til at konkurrere om resten af gæsternes opmærksomhed. Technoen pumper i de tætpakkede lokaler, og mens vi taler, presser hun sig ind mod mig, så vi kan høre hinanden. Man kan slå sig på den jernhårde barm. Boysan er homoseksuel og ateist, og forældrene har accepteret ham, som han er. Og Draguerilla, som hun er, sågar. Det samme gælder Dirtys stampublikum. – Jeg har et frirum her, halvvejs råber hun og insisterer på at beholde et polaroid af sig selv. Ingen diskussion dér. I dagtimerne arbejder Boysan for en lokal organisation, som kæmper for større accept af homoseksuelle. Hvad er det sværeste da ved at bo i Istanbul? – Det var et nemt spørgsmål. Af og til kan jeg ikke gå i fred på gaden. Jeg bliver chikaneret og overfaldet, fordi nogle folk mener, at jeg trodser ‘den tyrkiske moral’. 42

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Derya, 28 Kurator Derya foreslår at mødes på en af Istanbuls gennemdesignede cocktailbarer. Det står hurtigt klart, at den tidligere eventmanager og nuværende kunstkurator har hænderne begravet i byens puls. Over to glas hvidvin tegner, fortæller og overstreger hun et kort over bydelen Beyoglu, så vi kan finde vej til hendes favoritter. Dem er der mange af. Spisesteder, dansesteder, drikkesteder, hvilesteder, rygesteder, spillesteder. Kuglepennen arbejder. Til sidst flyder anbefalingerne ud i hinanden. Det er et fåtal af de unge tyrkere, som har råd til at rejse ud og se verden.

Deryas mange kontakter bringer hende dog vidt omkring, men hjemme er og bliver bedst i hendes bog. Man må for lidt i andre europæiske storbyer, mener hun. Af samme grund ville hun ønske, at hendes egen regering ikke leflede så meget for EU. – Snart må vi heller ikke ryge nogen steder, og alting begynder at lukke tidligere for at tilnærme sig europæisk lovgivning, beklager Derya. Hvad ærgrer dig mest ved Istanbul netop nu? – Det må være Starbucks (udbredt amerikansk kaffebarkæde, red.). Den er allerede nået hertil, og jeg frygter sådan, at alting kommer til at ligne alt andet alle andre steder.


MANGA! JAPANSKE BILLEDER. 8/10 08 – 8/2 09 Louisianas efterårsudstilling Manga! Japanske billeder viser manga med alt, hvad den indeholder af krig og kærlighed, erotik og mytologi til science fiction og hverdagsliv. En udstilling for både børn og voksne. Oplev århundredgamle træsnit og bogillustrationer side om side med seriehæfter, computerspil og animétegnefilm. Udstillingen indeholder også værker af de mest lovende japanske samtidskunstnere netop nu: Kenji Yanobe, Kumi Machida og Tabaimo.

N Y E Å BN I N GS T I D E R: T I R S DAG – F RE DAG 11-22. L ØRDAG – SØN DAG 11-18. H E L L IG DAG E 11-18. M A N DAG LU K K E T LO U IS I A N A M U S E U M O F MO D ER N A R T S E LO U IS I A N A .D K U DS T I L L I N G E N E R S TØ T T E T A F C . L . DAV I DS FO N D O G S A M L I N G H ovedsponsor for L o u isi a n as u dsti l l i n g e r

S p onsor for L o u isi a n as a r k ite k tu r u dsti l l i n g e r

S p onsor for L o u isi a n a Conte m p ora r y

C . L . Davids Fon d o g S a m l i n g st ø t te r L o u isi a n a L ive

Yos h it a k a A m a n o, Ud e n tite l 2006, udsn it © Yosh it a k a A m a n o. Co u r tesy G a l e r i e M i ch a e l Ja nsse n, B e r li n

UD&SE_188X259mm_9-9_TTRYK.indd 1

09/09/08 9:22:42


profil

David og den magiske havarti 21-årige David Tholander bor i Aalborg og læser humanistisk informatik på Aalborg Universitet. David er den eneste magiker i Norden, som tryller med oste. Hvorfor blev du interesseret i trylleri?

Jeg var på ferie som 10-årig med min familie og så en tryllekunstner, der demonstrerede tricks. Min storesøster købte to sæt tryllekort, fordi hun gerne ville kende hemmeligheden bag, og efterfølgende købte jeg dem af hende. Jeg er fortsat med trylleriet, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Hvilket selvskabt trylletrick er du mest stolt af?

Et ostetrick, som jeg selv har fundet på. Der er ingen andre, som laver det. Jeg blev inspireret ved, at hiphopgruppen Malk de Koijn skrev og rappede et helt nummer om ost på albummet ’Sneglzilla’ fra 2002. Hvis de kan det, kan jeg også lave et trylletrick om emnet. Hvad går ostetricket ud på?

Jeg vil ikke forklare det i detaljer, for så ødelægger det overraskelsesmomentet for dem, der har tricket til gode. Men i store træk går det ud på, at en tilskuer skærer nogle skiver af en havartiost, og derefter vælger en af skiverne. Efter skiven er mærket, så den kan kendes fra de andre skiver, forsvinder den for til slut at dukke op et helt uventet og umuligt sted. Hvad er det største tryllekiks, du har lavet?

Jeg har heldigvis aldrig oplevet en decideret tryllekatastrofe. Men nogle gange går det skidt. Eksempelvis hvis jeg laver korttrick og får trukket et andet kort end det, som tilskueren har valgt. Så må 50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

jeg improvisere. Det er også en af udfordringerne ved at trylle. Hvilken tryllekunstner ser du op til?

I mine øjne er den ultimative magiker Armando Lucero. Han er ikke særligt kendt uden for tryllekredse, men en af de mest innovative tryllekunstnere. Det mest fantastiske trick, han laver, er Coin menagerie. Det er meget enkelt, fire mønter dækket af fire

kort bevæger sig usynligt over bordet og samles under det samme kort. Måden, det er gjort på, er uovertruffen. Det er opbygget som en klassisk sonate med fem faser: Introduktion, eksposition, modulation, reprise og coda. Hvad er den mest vanvittige reaktion, du har fået på dine tryllerier?

Der findes generelt to typer publikum. Enten bliver folk irriterede,

fordi de ikke kan gennemskue, hvordan jeg udfører tricket, eller også er de fascinerede. Det er det bedste. Jeg vil hellere have, at tricket er en øjenåbner for tilskueren end et problem. Kan du så trylle trusserne af damerne?

Jeg øver mig stadigvæk på det trick, men mestrer det ikke helt endnu. Det må være det næste, jeg skal lære.

t eks t N Y A V E C H T f o t o p. w essel



I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG T E K ST C L AU S G E O RG K J Æ R

TSUNAMI En tsunami er en gigantisk flodbølge skabt af et underjordisk jordskælv under havet eller et jordskred. I sjældnere tilfælde kan et meteornedslag i havet skabe en tsunami. Den største kendte tsunami ramte 9. juli 1958 i Lituya-bugten i Alaska, hvor et jordskælv skabte en 500 meter høj bølge, der skyllede ind over bugten. Kun to menneskeliv gik tabt.

METEORNEDSLAG Meteoritter er små bidder af solsystemet, der er faldet ned på Jorden. De stammer fra meteoroider, der rammer Jordens atmosfære hver dag. Som regel brænder meteoroiderne op i atmosfæren. Et større meteornedslag skete i et øde område i Sibirien i 1908. Det vurderes, at meteoren var 60 meter i diameter og væltede alle træer i 50 kilometers omkreds. Eksplosionen kunne høres i London.

SKOVBRAND Skovbrande forekommer især, når jordoverfladen og vegetationen er tør kombineret med en lav luftfugtighed. Skovbrande kan opstå spontant på grund af selvantændelse i plantemateriale eller ved ildspåsættelse. En af de største skovbrande i nyere tid var i Californien i 2003. En jæger affyrede nødsignaler, hvilket antændte en brand, der kostede 40 livet og ødelagde 6.000 hjem.

Ud & Se afslutter hermed den illustrerede opdagelsesserie om teknik, byggeri og natur, der fascinerer.

46

S

tormen 3. december 1999 var formentlig den kraftigste i Danmark i det 20. århundrede. Vindstødene blæste med 170 kilometer i timen, seks mennesker omkom, og der opstod skader for 13 milliarder

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 8

kroner. Det danske blæsevejr er imidlertid småting i forhold til det arsenal af naturkatastrofer, som de fleste andre af Jordens indbyggere skal trækkes med. Naturkatastrofer opdeles ofte i kategorier. Geologiske naturkatastrofer sker ved eller under jordoverfladen og viser sig som vulkanudbrud, jordskælv og laviner, mens hydrologiske natur-


KILDER: WIKIPEDIA.ORG, N AT I O N A LG EO G R A P H I C . C O M , N E W SW E E K . C O M

LAVINE Alle laviner opstår, fordi et materiale, typisk is eller sne, bliver så massivt, tungt eller ustabilt, at underlaget ikke længere kan bære det. Tommelfingerreglen for at lokalisere en lavinefarezone er en hældning flad nok til at kunne holde på sne og is og stejl nok til at stå på ski på. Det er en myte, at en lavine kan igangsættes af råberi, da lydbølgerne er alt for svage.

TORNADO Tropiske tornadoer eller cykloner opstår som følge af lavt atmosfærisk tryk nær Jordens overflade. Tornadoerne bliver næret af den varme, der udløses, når fugtig luft driver opad, indtil vanddampene kondenserer. En af de mest ødelæggende tornadoer opstod i Bhola i Pakistan 12. november 1970 og slog over 500.000 mennesker ihjel. Dødsfaldene skyldtes primært den stormflod, der opstod i hælene på tornadoen.

VULKANUDBRUD Et vulkanudbrud sker, fordi magma, altså smeltede bjergarter, stiger op fra jordens indre og samler sig i et kammer. Til sidst bliver trykket så stort, at magmaen trænger igennem jordoverfladen i form af lava. Det største udbrud i nyere tid skete på Krakatau ved Indonesien i maj 1883. Udbruddet varede i månedsvis, og 6.000 kilometer væk var der mørkt 24 timer i træk på grund af den udspyede aske.

JORDSKÆLV Et jordskælv sker som følge af en pludselig udladning af energi i Jordens overflade, der viser sig ved, at Jorden slår sprækker eller ryster. Jordskælv opstår ofte, fordi pladerne, som de forskellige verdensdele ligger på, forskydes. Det værste jordskælv i nyere tid opstod 26. december 2004 nord for Sumatra. Skælvet skabte en tsunami, der slog mindst 300.000 mennesker ihjel.

katastrofer dækker over hændelser med vand, blandt andet oversvømmelser og flodbølger. De klimatiske naturkatastrofer handler om vind og vejr og kan være snestorme, hedebølger eller tornadoer. Endelig er der en kategori med brande og en med naturkatastrofer, der begynder i rummet. Til den sidste hører meteornedslag. De fleste naturkata-

strofer sker, uden at vi kan stille noget op for at forhindre dem. Til gengæld diskuteres det livligt blandt eksperter om blandt andet tørke og oversvømmelser kan være påvirket af menneskelige aktiviteter. En ting er dog sikker. Når naturen spiller med musklerne, kan mennesket blot se til fra sidelinjen. ❧ O K T O B E R 2 0 0 8 Ud & Se

47


i l lu st r at i o n r i k k e v i l l a d s e n

Solskin på den høje himmerlandske himmel I Julia Butschkows novelle har en skilsmisse gjort én hjemstavn til mange

Moderne hjemstavnsnoveller

Harald Voetmann

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

Mikkel Thykier

Katrine Buchhave Andersen

Lene Asp Frederiksen

Majse Aymo-Boot

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud på en hjemstavnsnovelle

Marius Nørup-Nielsen

Julia Butschkow

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages

Anne-Louise Bosmans

Kristian Bang Foss

af originale værker af danske illustratorer

Jesper Wamsler

christina hagen

anno 2008. Serien er redigeret af Anders

48

Kasper Nørgaard Thomsen

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


ynet af min far, der stryger en tændstik og holder flammen hen over det stoppede pibehoved, mens han suger ind, så kinderne et øjeblik bliver konkave, får mig til at tænke på dengang i starten af firserne, hvor vi en overgang boede i tipi ude på Christiania. Imens en islandsk pige lærte mig at ride tølt på hendes lille lavbenede hest, lå min far for det meste på ryggen i det store kegleformede telt og røg tørrede blade og græs.

Der findes stort set ikke det sted i Danmark, jeg ikke har boet. Da mine forældre gik fra hinanden, delte de ligesom landet imellem sig; det var ikke aftalt, det blev bare sådan. Min far bosatte sig østpå: på Lolland og Bornholm og Sjælland. Min mor vestpå: på Fyn, i Jylland og en overgang på Fanø. Fordi de havde fælles forældremyndighed, boede jeg hos dem på skift og skiftede skole konstant.

Vi sidder på Café Ritazza inde på hovedbanegården med to julebryg stående imellem os, på det lille bord. Gaderne udenfor er dækket af et fedtet gråligt lag sjap; det skiftevis regner og sner. Min far puster røg hen over bordet, nikker hen mod min bagage og siger, at han synes, jeg skulle have ladet computeren blive hjemme i juleferien. Så fortæller jeg ham om den novelle, jeg er blevet bedt om at skrive. En novelle? gentager min far. En moderne hjemstavnsnovelle, siger jeg. Du skriver jo aldrig noveller, siger han. Og så lige en hjemstavnsnovelle, mumler han. Han tager en tår af sit glas og ryster på hovedet. Du har jo ikke nogen hjemstavn, siger han. Og dét er selvfølgelig en pointe.

En dråbe smeltet sne fra før, da vi gik den korte vej fra parkeringspladsen ind på hovedbanen, løber fra min fars hårkant ned over hans pande, og mens han tørrer det væk med sit lommetørklæde, mærker jeg pludselig den knugende følelse af savn, jeg kendte lidt for godt som barn.

S

Min opvækst var så moderne, at jeg på grund af mine forældres skilsmisse og deres nomadeagtige tilværelser ikke har én hjemstavn, men mange, spredt ud over det ganske land.

Det var de mindste ting, jeg kunne savne ved min far; måden, han pudsede sko på om morgenen, eller måden, han børstede tænder på; hurtigt og afsindig grundigt med lysegul tandpasta fra Japan, der smagte af salt. Når min far pudsede sko, stod han barfodet i sin lille entré på Ernst Kapers Vej, med en af sine brune fodformede sko på venstre hånd, mens han pudsede med højre, med en klud, som engang havde været hvid eller blå eller lyserød, men som med tiden var blevet næsten helt sort af sværte. Hans skjorte var for det meste krøllet og i stærke farver, ligesom hans brillestel og hans tykke mørke hår strittede ud til alle sider; mundvigene pegede nedad og vidnede om seriøsiteten i min fars foretagende; når han pudsede sko, var han altid fuldstændig opslugt af sin aktivitet. 5 Så var der måden, han pudsede næse på, når vi sad i et S-tog. o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se

49


Min far kunne ikke kaldes diskret, han var omhyggelig og effektiv i alt, hvad han foretog sig og af samme grund særdeles højlydt, når han pudsede næse. Han anvendte en særlig grundig teknik, der altid fik flere folk i kupeen til at dreje hovederne for at se. Jeg så det ud af øjenkrogen, mens jeg sad og stirrede ned på mine fødder; inden i de forede støvler fra Hallgren krummede jeg tæer. I situationen var jeg ved at dø af skam og ønskede altid at være usynlig, men når jeg var hos min mor, og det var adskillige måneder siden, jeg sidst havde set min far, var det alligevel hans måde at gøre de mest dagligdags ting på, jeg savnede. En overgang boede min far på en bondegård i Skævinge. I stedet for at betale husleje, passede han geder og høns og får for gårdejeren, for at han og hans kone kunne komme på deres livs drømmerejse til USA. Da de efter et længere ophold vendte hjem fra Staterne, var min far blevet så træt af livet på landet, at han selv havde brug for at komme ud og rejse. Han besluttede sig for at tage mig med til Tyskland i juleferien, så vi kunne holde gratis jul hos hans familie i Frankfurt. Det blev både den første og den sidste jul, vi fejrede dernede. Eller fejrede er måske så meget sagt; min far og jeg var nærmere tilskuere til begivenheden. Julestemningen var reduceret til et ranglet træ i plast, overdænget med elektriske lyskæder i forskellige farver. Den højtidelighed, mine danske bedsteforældre altid formåede at fremmane i Vindblæs, i forbindelse med julen, var en by i Rusland for min tyske familie. Anden og flæskestegen var udskiftet med pølser; pølser og kartoffelmos, sauerkraut og øl. Øl og gin og snaps. I rigelige mængder. Efter maden satte familien sig hen til sofabordet, der var dækket af et bjerg af gaver, som alle kastede sig over på én gang, det tog højst ti minutter, mens min far og jeg sad måbende ved spisebordet; vi var hverken helt eller halvt færdige med den vegetariske gryderet, min far havde fremstillet i protest mod pølserne. Da alle gaverne var pakket op, blev der slynget gloser som danke og

vielen dank hen over sofabordet, hvorefter en af mine utallige tyske fætre tændte for fjernsynet, og familien sank sammen foran skærmen, med hver deres drink. Det var dén juleaften. Hvornår går dit tog? spørger min far. Seksten tredive, siger jeg. Så kan vi lige nå en til øl, siger min far. Mens han står oppe ved disken, tænker jeg på, at jeg om fem timer vil stå af toget i Aalborg, hvor min mor vil tage imod mig med våde kys og åbne arme. Ligesom i gamle dage, da jeg pendlede mellem Fyn og Jylland og Lolland og Sjælland i alle skoleferierne; mellem min mor og min far. Nogle år efter mine forældre var blevet skilt, holdt jeg min første jul i Jylland. Det var den jul, der opstod sød musik mellem min mor og mine bedsteforældres havemand, Karl Ejnar. Mine bedsteforældre havde inviteret ham hjem til sig juleaften, fordi de syntes, det var både synd og skam, at han skulle sidde ene mand og spise and, bare fordi han var blevet skilt nogle år forinden, og alle børnene dét år skulle være hos deres mor. Karl Ejnar arbejdede som gartner; hvidt i hverdagen, på en planteskole i Overlade, sort i weekenderne, blandt andet hos min mormor og morfar i Vindblæs. Min mor faldt for Karl Ejnar, da han præsenterede sig for hende som en lun jyde, der elskede varme hveder og solskin på den høje himmerlandske himmel. Det hele begyndte med den gave, Karl Ejnar forærede mig den juleaften, hvor vi første gang så hinanden, ovre hos mine bedsteforældre. Gaven bestod af en bog og et bånd. Et rødt kassettebånd, hvorpå historien om Robin Hood var indtalt. I bogen var der illustrationer til fortællingen på båndet. I flere måneder var båndet det eneste, jeg ville høre, før jeg faldt 5

Min far røg indimellem så meget hassel, at han glemte tid og sted. Engang glemte han også mig, inde i Dalle Valle, da vi var på udkig efter en skoletaske til mig. 50

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


Skoen, du kan mærke helt op i mundvigene Den helt specielle sål, som findes i MBT sko, får dig simpelthen til at gå bedre. For hvert skridt du tager, bliver musklerne i din mave, ben, bagdel og ryg strammet mere og mere op, og din krop husker, hvordan den egentlig er skabt til at blive brugt.. Du får mere energi, en smuk gang – og kommer helt naturligt til at smile, fordi det bare føles godt. MBT skoens hæl er skabt sådan, at du nærmest ”ruller” dig ud i verden. Det er en helt anden følelse end almindelige, flade sko. Din krop arbejder med denne bevægelse, det retter dig op og giver dig en helt fantastisk følelse af at “gå i medvind”. Hele denne proces aktiverer muskler, der normalt bliver forsømt. Det bringer dig i fysisk balance og gør underværker for dit humør. Prøv selv! Giv slip på dine almindelige sko et par minutter, og prøv den begejstring, din krop mærker i et par MBT sko hos din lokale forhandler eller MBT Shop. Både prøven og det smil, du får med dig resten af dagen, er gratis.

efter s ilet m

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.


i søvn. Jeg var virkelig grebet af historien om Robin Hood og hans mænd, der levede i Sherwood-skoven og stjal fra de rige, mens de gav til de fattige. Det forekom mig at være topmålet af retfærdighed. Nu forholdt det sig sådan, at Karl Ejnar i mine øjne var mange gange rigere end min egen far, og den forskel havde jeg svært ved at bære. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på min far som fattig. Karl Ejnar havde både eget hus i Vildsted og egen bil og egen hund; min far havde ingen af delene; han boede i en lille lejet lejlighed i Sydhavnen. Det var derfor jeg begyndte at samle ind. Blandt de ting, jeg stjal fra min mors nye mand, var: en dåse makrel, et par grydelapper, nogle knive og gafler, en guldbelagt teske, en pose rasp og en pakke rosiner. Jeg sørgede omhyggeligt for kun at tage en lille smule ad gangen, for at ingen skulle opdage noget. Men selvfølgelig oprandt den dag, hvor det hele blev afsløret. Det skete lidt tilfældigt, på et tidspunkt, hvor min mor lå på knæ med støvsugeren, inde på mit værelse. Hun skulle til at støvsuge inde under sengen, da hun opdagede en stor bunke visne blade. Hun kaldte på Karl Ejnar og spurgte, om han kendte noget til bladene, men da han undrede sig lige så meget som hende, kaldte de på mig. Hvad i alverden er det? spurgte min mor. Ingenting, sagde jeg. Hvorfor ligger de blade der? spurgte Karl Ejnar. Ikke for noget, sagde jeg. Jeg tvang mig selv til at se ned i gulvet, selvom min mor forsøgte at fastholde mit blik. Mine kinder kogte. Hvorfor ligger de der? spurgte hun. Nu var jeg godt klar over, at de ikke ville tro på mig, hvis jeg påpegede, at det var på grund af båndet med Robin Hood, så jeg trak bare på skuldrene. Hvad er det for nogen blade? spurgte Karl Ejnar. 52

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

Da jeg ikke svarede, bøjede han sig ned og tog en håndfuld op. Han arbejdede jo på en planteskole, så det var ingen sag for ham at bestemme sorten. Det er hasselblade, sagde han. Hasselblade? gentog min mor. De så begge to undrende på mig. Der var ingen vej udenom, jeg var nødt til at krybe til korset og bekende mine synder. De er til min far, mumlede jeg. Brødebetynget blev jeg ved med at se ned i gulvet. Der ligger også noget ude i skabet i bryggerset, sagde jeg. Det var Karl Ejnar, der gik derud og fandt kassen med alt smuglergodset. Da han kom ind på værelset med kassen i hånden, knaldrød i ansigtet, hævede han for første og eneste gang i min barndom sin stemme og råbte: Hva dælen er dét? Da jeg havde forklaret mine motiver for at tage tingene, faldt han dog lidt ned, ikke mindst fordi min mor kyssede ham på kinden og sagde, at selvom det selvfølgelig var forkert, det jeg havde gjort, var det jo tegn på, at jeg var blevet inspireret af den fortælling om Robin Hood, som Karl Ejnar havde foræret mig. Men hvad skal bladene så bruges til? ville han vide. De skal sendes til min far, sagde jeg. Hvorfor det? spurgte min mor. Det undrede mig lidt, at hun ikke selv forstod det, hun kendte jo min far temmelig godt og vidste, at han tit hang ud på Månefiskeren, for at ryge de særlige blade sammen med en masse andre; det var utroligt, at man skulle skære alting ud i pap. Min far kan godt lide at ryge hassel, sagde jeg. Min far røg indimellem så meget hassel, at han glemte tid og sted. Engang glemte han også mig, inde i Dalle Valle, da vi var på udkig 5 efter en skoletaske til mig.


*KYJW @=<>@7<A3AA3< TL =<53;=@23B FKXQZYYJW -FSSJ ;NGJPJ -TQXY SZ XNS GJXYXJQQJWYWNQTLN

)WTSSNSLJ TKWJY -ZS XYpW YNQ FY [NSIJ [FQLJY 2JS MZS JW GJL^SIY FY RNXYJ RFLYJS T[JW XNL XJQ[ ©

3^MJI

4-::1 B5.171 4;8?@ Í 1?<;;6;42<3?2A Í 7 . 01: 4;? .;34-:081>1: Í 8? && B168 5:0.A:01@ 7> % B168 2l? ;3?l ?;9 8E0.;3

4F912;1.9


Hun havde melonstore bryster, og min far vendte sig selvfølgelig og så efter hende. Mens jeg fortsat stod og spejlede mig, forsvandt min far.

Pludselig, mens jeg stod og prøvede nogle forskellige modeller foran et spejl, kom en smuk, sorthåret kvinde forbi. Hun havde melonstore bryster, og min far vendte sig selvfølgelig og så efter hende. Mens jeg fortsat stod og spejlede mig, forsvandt min far. Han dukkede først op igen en halv time efter, da jeg havde ledt længe efter ham og fået en ekspedient til at efterlyse ham over højttaleranlægget. Han kom ind på det kontor, hvor jeg var blevet sat til at vente med et Anders And-blad i hånden og en slikkepind i munden. Min far var i fantastisk godt humør. Han købte både skoletaske og penalhus og en stor pose blandet slik til mig. På vejen hjem, da jeg sad foran ham, på børnesædet på hans cykelstang, forklarede han sin forsvinden med, at han havde været nødt til at hjælpe den sorthårede kvinde med noget, inde i et prøverum.

foto p. w e s s e l

Min far ler, da jeg minder ham om det. Han ryster på hovedet og klemmer min hånd. Bagefter tømmer han sit glas og stiller det fra sig på bordet. Du er nødt til at gå, hvis du skal nå dit tog, siger han. Jeg nikker, tager min frakke på og hanker op i min taske. Min far insisterer på at følge mig helt ned på perronen.

54

Før jeg stiger på toget, siger han, at jeg skal give min mor og Karl Ejnar et par store knus fra ham. Jeg nikker og min far kysser mig på kinden. Vi vinker til hinanden, da toget sætter i gang og ruller ud af banegården. Dengang jeg var barn, løb min far altid efter det, når han havde sat mig ind i toget mod Fyn eller Jylland; han løb hen ad hele perronen med røde kinder og våde øjne, mens han vinkede og sendte mig luftkys. Jeg sad i kupeen og trykkede næsen flad imod ruden. Det er min far, der løber dér, sagde jeg engang, henvendt til en ældre mand. Jaså, sagde manden og smilede: Kom han for sent til toget? Næ, jeg er delebarn, sagde jeg. Javel ja, sagde manden. Han famlede i sin lomme og fandt en krøllet pose frem. Kan du lide bolsjer? spurgte han. Jeg smilede ud til min far og sendte et luftkys retur; han blev ved med at løbe, indtil der ikke var mere perron. Til sidst var han bare en lille prik med to arme, der viftede i luften. ❧

Julia Butschkow (1978) debuterede med digtsamlingen ‘Lykkekomplex’ i

Rikke Villadsen (1976) er billed-

1997. Hun har desuden udgivet digt- og kortprosasamlingen ‘Så simpelt’.

kunstner og nu nyuddannet illu-

Senest udkom romanen ‘Lunatia’. Denne seneste roman består af én lang

strator fra Danmarks Designskole.

sætning hen over 134 sider, et greb, der gør det muligt for bogen at opholde

Arbejder med billedfortællinger,

sig ved, vikle sig ind i og ud af, sit stof. Butschkow har ud over skønlittera-

børnebøger, maleri og kunst-

turen arbejdet blandt andet med dramatik (stykket ‘Sidespor’). Hun arbejder

publikationer samt hvad som

for tiden på sin næste roman, ‘Apropos Opa’, der udkommer næste år (aan).

helst, der giver brød på bordet.

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8


enterthemark.com

VIDEO Compatible

Giv dig selv et Lifestyle system. ®

Så giver vi lyden til et ekstra rum. Bose Lifestyle er en serie af dvd-baserede systemer til hjemmeunderholdning. De forener stil med Boses unikke teknologier og gør det til en ukompliceret og stor oplevelse at lytte til musik og nyde hjemmebiograf. ®

®

Bose link gør det nemt at få kvalitetslyd i hele boligen – med eller uden ledninger mellem rummene. Lyt til to forskellige lydkilder på samme tid i forskellige rum. Fjernbetjening sker gennem vægge væ og etageadskillelser.

Når du køber et Bose Lifestyle system inden den 31. december 2008 forærer vi dig lyden til et ekstra rum. Du får den elegante Bose RoomMate inkl. fjernbetjening helt uden beregning. ®

®

*M *Med Medd LLif Lifestyle ififes esty es tyle ty le 2288 og 1188 fø ffølger ølg lger RC-18S og med Lifestyle 48 og 38 følger en PMC IIII.

Besøg www.bose.dk b dk eller ll ring i på å tel. l 43437777 ffor nærmeste forhandler.


skriv til DSB Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen.

Kufferten kom tilbage

mit telefonnummer, og der gik ikke

først da opdager, at vi har glemt

Anne Christensen

lang tid, før han ringede tilbage med

tasken eller jakken om bord. Hvert

offentliggøres. Alle offent-

Sent om aftenen 10. juli ankom

disse ord: Jeg tror sør’me, jeg står

år registrerer DSB cirka 35.000

liggjorte breve belønnes

jeg til Odense med toget fra Kø-

med din kuffert. Hold da op, jeg

glemte sager i vore tog og på vore

med Jon Bloch Skippers

benhavn. Jeg var godt træt, da jeg

græd af glæde. Jeg var overlykkelig

arealer. Der er rigtig meget hit-

steg ud, for jeg havde rejst helt

og takkede rigtig mange gange. Min

tegods at holde styr på, og derfor

fra Sverige. På vej op ad rulletrap-

kuffert ville komme med toget fra

har vi et system, som hjælper os.

København K. Mail til

pen syntes jeg pludselig, at der

Sønderborg ved ottetiden næste

Når uheldet er ude, kan vore kunder

udogse@dsb.dk. Husk

manglede noget i min højre hånd

dag. Jeg var på stationen en hel

ringe på telefon 70 13 14 15. Her

navn og adresse.

– det var selvfølgelig min rullende

time i forinden, da jeg alligevel ikke

har vi en gruppe medarbejdere, som

kuffert. Som en gazelle rendte jeg

kunne sove af bare bekymring. Da

er specielt uddannet til at søge efter

ned på perronen, men toget kørte

toget kom ind, fik jeg glædestårer i

hittegods og hjælpe med at skabe

i samme øjeblik. Jeg græd og græd

øjnene, det var som at skulle se en

kontakt til opbevaringsstederne.

og var fuldstændig ulykkelig, for i

gammel ven. Jeg sagde simpelthen

Ofte ringer vore kunder ind, inden vi

kufferten havde jeg blandt andet

til den togfører, der kom med min

har fundet og registreret fx din kuf-

en ny jakke, et digitalkamera og en

kuffert, at han var en skat. Tusind

fert. På vores hjemmeside –

stor træfigur. Der var intet perso-

tak til DSB for smuk service og en

dsb.dk – har vi derfor lagt et link ind

nale på stationen, så jeg besluttede

speciel tak til ham, der fandt min

i systemet, hvor du og andre kunder

mig for at tale med togførererne

kuffert og sørgede for, at den kom

kan oprette en efterlysning. Finder

på det næste tog, der ankom. Det

hjem til mig igen.

vi en kuffert, som matcher din efter-

Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må

nye bog ’Tre søstre’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349

TRE

SØSTRE Samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie

JON BLOCH SKIPPER | LINDHARDT OG RINGHOF

56

Ud & Se o k t o b e r 2 0 0 8

gjorde jeg så. De beroligede mig og

lysning, sender vi en e-mail direkte

forsøgte at få fat på togføreren på

5 Tak for din henvendelse. Det sker

til dig. Via telefonnummer 70 13 14

toget med min kuffert. De gav ham

for os alle, at vi forlader toget og

15 hjælper vi dig til kontakt med


opbevaringsstedet, så I sammen kan aftale nærmere. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Ekstra bagage Jesper Lunau Da jeg rejste fra Århus til København i juli, var der noget, som undrede mig. Det var samme dag, Roskilde Festival åbnede, og jeg havde ligesom mange andre ingen pladsbillet. Det betød, at der var trængsel ved indgangsdørene. Er

Ud & Se i november

der en mulighed for på forhånd at informere DSB om, at man rejser med ekstra megen bagage? Jeg rejste selv med tre tasker, fordi jeg skulle være væk i to uger. De fem personer, der skulle til Roskilde Festival, havde tilsammen 15 tasker. På samme måde som man kan reservere en barnevognsplads eller en cykelplads, findes der så

5

Tag med på en spadseretur hen ad stranden i Ipanema og mød blandt andet kæresteparret Madeleine og Anderson Luiz. Der er noget for enhver smag i Rio de Janeiros sagnomspundne strandkvarter. Du er min chokoladebamse, siger Madeleine.

AEHH;IFED:7D9;

IAEB;D

&

i Bibelens lande

Fascinerende oldtidshistorie i 12 studiebreve med et væld af spændende oplysninger fra fund i Ægypten, Syrien, Irak, Tyrkiet og Israel.

A LLA N SIMONSEN E U RO PA S B E D S T E 30 ÅR EFTER BO ØSTLUND

<e le[\i_fc[\e[\ f^ efjkXc^`jb Y`f^iXÔ fd \e X] ;XedXibj d\jk dXibXek\ ]f[Yfc[jg`cc\i\ ^\ee\d k`[\e% NESN

Forskningsresultater, der sandsynliggør mange begivenheder fra det Gamle Testamente.

A LLA N SIMONSEN

Arkæologi historie

<lifgXj Y\[jk\ Æ *' i \]k\i BO ØSTLUN D

Vi graver i fortiden

8CC8E J@DFEJ<E

G\fgc\ËjGi\jj

For en bedre forståelse af bibelske personer, steder og beretninger. m [ til

eldin

g ]

Ja tak – send mig venligst kurset “Arkæologi og historie“. Kurset er gratis og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Navn:

Arbejderfamiliens dagligdag

Adresse: Postnr. & By:

Sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 Nærum. Du kan også tilmelde dig vores kurser på internettet: www.korrespondanceskolen.dk

...fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid.

www.arbejdermuseet.dk Rømersgade 22, Kbh., 33 93 25 75 Åbent alle dage 10-16 o k t o b e r 2 0 0 8 Ud & Se 57


I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ă˜ L C A L L E S E N

en mĂĽde, man kan bede om ekstra plads i toget, hvis man har megen bagage med sig?

5 Tak for din henvendelse. Det er selvfølgelig Ìrgerligt, hvis flere rejsende i samme kupÊ medbringer

For ringe, DSB

ekstra megen bagage. Og der kan

Charlotte HallbĂŚck

af og til opstĂĽ situationer, hvor

Jeg er af arbejdsmĂŚssige ĂĽrsager

det kan vĂŚre svĂŚrt at fĂĽ plads til

tvunget til at tage toget mellem

det hele. Som kunde hos DSB kan

Ă…rhus og København hver fredag

kom af sted. 40 minutters venten

ogsĂĽ indsat S-busser mellem Sva-

man gratis medbringe den bagage,

og søndag. Og selvom rejsetiden

pĂĽ Horsens Station for at vente pĂĽ

nemøllen og Hellerup Station, som

som man selv kan bĂŚre. De enkelte

har vĂŚret udvidet til fire lange

et andet tog, vi skulle sammenkob-

forsinkede rejsen yderligere. Det

stykker bagage mĂĽ maksimalt vĂŚre

timer, har jeg taget det med godt

les med for at aflevere passagerer

betød, at en togtur, som normalt

100x60x30cm. Denne begrĂŚnsning

humør i hübet om, at skinnearbej-

i Hedensted (hvor lyntoget mig

tager maksimalt fire timer for mig,

vil normalt sikre, at der kan blive

det pĂĽ lang sigt vil komme mig til

bekendt aldrig har stoppet før). Et

i gĂĽr tog seks timer. Og det er ikke

plads til alle passagerernes bagage

gode. Men min togtur 8. juni med

kvarters venten pĂĽ at komme ind

første (eller sidste) gang, dette er

pĂĽ hylderne under loftet eller under

afgang 14.32 fra Ă…rhus BanegĂĽrd

pĂĽ hovedbanegĂĽrden, hvor vi til

sket for mig. Kompensationen for

og mellem sĂŚderne. DSB har ikke

var drĂĽben, det fik bĂŚgeret til at

sidst, efter en samlet forsinkelse

denne togtur var (lunkent) kilde-

planer om at indføre en sÌrlig ord-

flyde over. Den sĂĽ i korte trĂŚk sĂĽ-

pĂĽ knap 40 minutter, omsider

vand, termokaffe og udsigten til en

ning for rejsende med ekstra mange

dan ud: 20 minutters ekstra venten

kunne fortsĂŚtte vores rejse med

(minimal) tilbagebetaling i form af

stykker bagage.

pĂĽ Ă…rhus BanegĂĽrd, inden toget

S-tog. Nü ja, der var selvfølgelig

rejsetidsgarantien. Jeg lĂŚgger knap

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

NĂĽr kun det sundeste er godt nok!

NATURLI’ !,4%2.!4)6 4), +/-‰,+ 6%'%4!"),3+ s -�LKEFRI s +OLESTEROLFRI s -ED OMEGA OG

s X MINDRE DYRKNINGSAREAL s X MINDRE VANDSPILD s X MINDRE BRÂ?NDSTOF .!452,) 35.$(%$ WWW NATURLI FOODS DK Art-ĂŠt

.!452,) 35.$(%$

.!452,) n ',/"!,4 !.36!2

. !4 5 2 , ) | s 6 % ' % 4! " ) , 3 + s + / , % 3 4 % 2 / , & 2 ) 58

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 8


4.000 kroner i DSBs kasse hver

har den fordel, at man kan få flere

eneste måned. De penge overvejer

rejsende med gennem den flaske-

jeg nu, om jeg hellere skal bruge

hals, som opstår, når man kun kan

på en mere behagelig rejseform,

køre ad et enkelt spor, som det

som jeg ellers hidtil har været

er tilfældet på strækningen, hvor

meget imod. En bil. Helt ærligt,

sporarbejdet udføres. Det betyder

DSB, det er simpelthen for ringe.

så, at nogle kunder af og til må

Stram op!

vente på en sammenkobling, før toget kører videre. Det skal bemær-

5 Tak for din henvendelse. Det

kes, at DSB Basis Rejsetidsgaranti

er selvfølgelig ærgerligt at blive

stadig er gældende for eventuelle

forsinket, og jeg kan forsikre dig

forsinkelser ud over de forsinkelser,

om, at Banedanmark og DSB gør

der er varslet med særlig køreplan

meget for at nedbringe antallet

i forbindelse med sporarbejdet.

af forsinkelser. Men sporarbejdet,

Særkøreplanerne kan ses på dsb.

som denne sommer blev gennem-

dk. Opstår der forsinkelser i

ført mellem Fredericia og Århus

forhold til den særlige køreplan,

var meget omfattende, så selv små

ydes erstatning. Forsinkelser på 30

problemer kunne få store konse-

minutter eller mere bliver kompen-

kvenser. Når der opstår ventetid,

seret med mellem 25 procent og

sådan som du oplevede det i Hor-

100 procent af billetprisen. Vejled-

sens, er det faktisk et udtryk for, at

ning og ansøgningsskema findes i

DSB forsøger at gøre togdriften så

brochuren Basis Rejsetidsgaranti og

smidig som mulig for flest muligt

på dsb.dk.

rejsende. Sammenkobling af tog

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Når bægeret er fuldt

e i n i L å l Den B 130 70 100 - anonym

af ohol og g om alk

ed

hængigh

n

rådgivni

- Du kan ringe anonymt - Vi har tid til at lytte - Vi har erfaring med at rådgive

Den Blå Linie drives af Blå Kors Danmark. Læs om vores arbejde på www.blaakors.dk

Gør din krop til det bedste sted at leve

Autozug-Spezial. Billigt gennem Tyskland om natten.

Fordele ved Alpro soya Eller til Frankrig, Italien og Østrig fra 149 euro/1133 dkr. Tilbuddet gælder for en person, enkeltplads i liggevogn inklusive medtagning af bil. Medrejsende betaler kun 60 euro. Kan bestilles indtil 7 dage før afrejse, så længe der er billetter. Kan ikke ombyttes eller refunderes. Bestil din rejse hos DB’s repræsentant i Skandinavien på 33 36 06 60, hos DSB kundecenter på 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte på www.dbautozug.dk. Fleksibilitet på skinner.

• 100% vegetabilsk • 0% kolesterol

Alpro soya Yofu: vegetabilsk alternativ til yoghurt

• Fri for mælk og laktose • Indeholder naturligt Omega 3 & 6 For mere information: tlf.: 86 14 83 00 eller e-mail: info@naturli-foods.dk

www.alprosoya.com O K T O B E R 2 0 0 8 Ud & Se 59


for børn ... Må jeg lige låne din diamant?

... funkler som stjerner. Nogle af dem kommer ligefrem ude fra rummet

Universets bedste autoværksted På et autoværksted i verdens mindste by går min mor rundt i lyserød kedeldragt og reparerer biler. Men nu bruger de fleste kunder det store nye autoværksted, hvor de har topmoderne maskiner, som vi ikke har råd til. Så for det meste sidder vi og venter. – Men erfaring! siger min mor og svinger med kaffekoppen. Erfaring, Svend! Det kan man ikke købe sig til, vel?!

Jeg ryster på hovedet. Så brøler en bil op foran os. En stor mand i leopardpels vralter ud. Det er ikke en kunde. Det er Knudsen. – Du er en skøn kvinde, Katrine. Men skønhed får ikke forretningen til at løbe rundt. Og jeg skal have huslejen for det sidste halve år i morgen. 50.000 … Men husk nu, du kan bare gifte dig med mig! Så glemmer vi det med pengene. Mor nikker til mig. Jeg tager haveslangen, vi bruger til at vaske bilerne med. Og så vasker jeg Knudsen. Han råber og skriger i sin drivvåde pels. – 50, nej, 100.000 kroner I MORGEN! Om natten ligger vi i stilhed uden at sove. Men stilheden brydes af en brølende kæmpelyd. Som et fly, der styrter ned! Jeg ser ud ad vinduet: En aflang metaltingest er landet i haven. En lille blå mand kravler ud. – Zmupf! Møgskib! bander han. Vi ser på hinanden. Mor kan reparere ALT. Brødristere og Ferrarier, løbehjul og Skodaer og … rumskibe. Øjeblikket efter har vi skubbet rumskibet ind på værkstedet. Mor går rundt og fløjter og skruer og drejer, og rummanden drikker kaffe, som han bliver helt vild med. Mor bliver færdig, lige da solen står op. Rummanden lyser blå af lykke. – Men jeg har jo ikke jordpenge, sukker han. I døråbningen til rumskibet står nogle kasser med gennemsigtige, glimtende sten. Jeg peger. – Nårh, det er bare nogle rumdiamanter, jeg har samlet til ungerne. De er ikke noget værd. – Men vi kan godt lide diamanter, smiler jeg. Rummanden flyver væk i rumskibet, der starter med det samme. Og mor og mig danser omkring med diamanter i alle kedeldragternes lommer. Så kører en mørk skygge ind foran os. – Så kan du godt vinke farvel til værkstedet, Katrine, gnægger Knudsen. – Vi vil hellere vinke farvel til dig, griner mor og kaster en håndfuld diamanter i hovedet på ham. Her er for de næste 10 års husleje!


LØSNINGER: Tyven: 1: 36, 2: 15, 3: 51 Nummer 3 og nummer 10 er ens.

Diamanter har den hårdeste overflade af alle mineraler i verden. De kan kun ridses af andre diamanter. Fordi diamanter er så stærke, bruges de i boremaskiner, der æder sig igennem stål og jern. Diamanter laves ved, at kul kommer under meget højt tryk ved en temperatur mellem 900 og 1.300 grader. Det er lidt for varmt til, at du kan lave det hjemme i ovnen, men Jorden laver diamanter dybt, dybt nede. Diamanterne fra Jorden er en til tre milliarder år gamle! Nogle diamanter er gaver fra rummet: De blev dannet i stjerner, der eksploderede. Rester fra stjernerne hamrede så ned på Jorden. Det er de diamantklumper, man graver efter i miner. Folk elsker dem, fordi de er så smukke og … dyre: En af verdens største diamanter blev solgt for 40 millioner kroner i 2007. Og fordi der også er kul i mennesker, får nogle presset asken af deres døde kæreste sammen til en diamantring. Hmm, lidt underligt eller hvad?

Kan du finde vej gennem diamantlabyrinten?

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

tekst tina schmidt

Hvilke to diamanter er ens?

1. Hvor mange diamanter har tyven i sækken? 2. Hvor mange har han tabt? 3. Hvor mange havde han, inden ham tabte dem?


krydsord og sudoku

sms Nød til 1277 eller ring 90 565 565 Så giver du 100 kroner www.noedhjaelp.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Vita Audio DAB/FM radio fra JK Selection, værdi 1.899 kroner.

1

Let Svær

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Knud Grønnebæk, Stouby Nikolai Jensen, Helsingør Løsningsord Skoleeksempler

1

Vindere af krydsord 8/2008 Vinder af 1.-præmie: Asta Coles Aakjær, Hornslet

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. november. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 10/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 12/2008.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Denne tjeneste udbydes af Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 Kbh. K. Beløbet faktureres over mobilregningen. Tjenesten koster 100 kroner.

Støt ofreNe for cykloNeN i Burma


Hvem kan jeg tale med ? En mulighed for anonym samtale

Telf. 70 120 110

-ĂŠ

1 , 6 -

1

1

1 , 6 -

6

6

1

ĂŠĂŠĂŠ-

-ĂŠ

ĂŠĂŠ ĂŠ ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

-6 , -ĂŠ ,03/02/08 6 - 1- 1 ĂŠ HaliZ_92x61,5mm 14:19 Side " 1 ,

,

-ĂŠ

, 6 -

- 1

Vitabutin er et godkendt naturlĂŚgemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner. Anbefales af praktiserende lĂŚger og lĂŚger pĂĽ de urologiske afdelinger pĂĽ hospitalerne. Kan bruges alene eller som supplement til den traditionelle behandling af urinvejsinfektioner. Vitabutin tranebĂŚrkoncentrat i kapsler er nemt. Seks kapsler om dagen, som anbefales af LĂŚgemiddelstyrelsen, bĂĽde forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebĂŚrsaft hver dag. Indeholder ikke sukker.

ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

larer Hali-Z k nde bedst. eĂĽ ig rl ĂĽ d atten" den a "Rab ltat fr 007. Testresu 1 den 25.1.2 pĂĽ DR

ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

, 6 -

- 1

,

1

1

-ĂŠ

,

6 ĂŠĂŠ-

Et højskoleophold bliver aldrig glemt

Virkningen varer i op til 6 timer. -ĂŠ

, 6 -

1-

Jemo-pharm A/S

1

1

6

6

, 1-ĂŠ , 6 -

ĂŠĂŠ ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

ĂŠĂŠĂŠ-

ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

1

50.000 kan ikke ta’ fejl

1

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

1ĂŠ , 6 -

Jemo-pharm A/S

� Fjerner ogsü hvidløgslugt. � Eneste kosttilskud som modvirker dürlig ünde, der har dokumenteret virkning. � Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken. Hali-ZŽ füs pü apoteket. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

1

, 6 -

Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

ĂŠĂŠ-6

-

-ĂŠ

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde.

ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

1ĂŠ , 6 -

,

VitabutinÂŽ tranebĂŚrkapsler er et registreret naturlĂŚgemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

1

1

1

1

fladsaagrafisk.dk

, 6 -

6

-ĂŠ

ĂŠĂŠ ĂŠ -

6 ĂŠĂŠĂŠ-

ĂŠ ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

Du ved det oftest ikke selv! ,

VitabutinÂŽ fĂĽs kun pĂĽ apoteket.

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

DĂĽrlig ĂĽnde?

1ĂŠ , 6 -

, -ĂŠ

, 6 -

- 1

Side 1

Lider du ogsĂĽ af gentagne blĂŚrebetĂŚndelser? Forebyg med Vitabutin. UndgĂĽ ubehaget og besvĂŚret.

fladsaagrafisk.dk

1

1

1-

, 6 -

12:52

BlĂŚrebetĂŚndelse?

oZ IcroJ Neo <aaI bIG NCoXIDZaaIr exIo *oIpscG scGIo o?cpakpI <XI Ĕǹĕ cexIbDIo

- ĂŠ , 1 6 -

-

-ĂŠ

ĂŠ-6

-6

ĂŠ , 6 -

`rZxZrIrIo Nho YIaI N<bZaZIc Z INrIoAopNIoZIc sXI Ä?ÄŽ Çą Ä?Ä? DIcr <aaI G<XI `aĆ? Ä?ÄŒÇąÄ?Ä“ ,

03/02/08

09/08/08 11:18:22

ĂŠ ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

ĂŠ ĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠĂŠ

-

,

1

." " " Çą Nj xtHjjNjLN ^_x{lw_NĆ­ 1

Ann. 92x61,5 Ud & Se nr. 10.indd1 1

Vitabutin_92x61,5mm

www.hojskolerne.dk


om lidt

5

Teknik og tendenser

PELSET CO-PILOT Er man træt af at få stjålet gps’en, køre spritkørsel og den generelle mangel på hygge i sin bilkabine, er løsningen gps-bamsen. Der er ingen skærm på gps’en, men det bliver opvejet af bamsens små arme, som peger i kørselsretningen. Den pelsede gps underholder med informationer om nærliggende attraktioner på ruten, hvis man aer den på hovedet. Bamsen er dog ikke kun blød hygge. Ved hård opbremsning vil Teddy udbryde ‘watch out’. Og har fredagsøllen bestået af mere end én, vil en alkoholdetektor i bamsens hals opfange det, og Teddy vil konfrontere bilisten med et ‘you haven’t been drinking, have you?’ dvice.com

NÅR HAN GLEMMER ÅRSDAGEN Så er der godt nyt til glemsomme ægtefæller og kærester. Hot Spot-ringen ligner enhver anden ring. Men 24 timer før årsdagen eller bryllupsdagen, vil indersiden af ringen blive opvarmet til cirka 50 grader i 10 sekunder ad gangen. Efterfølgende vil ringen fortsætte med at blive opvarmet i 10 sekunder med en times interval hele dagen igennem. Varmen i ringen er ikke nok til at forårsage skader, men nok til, at man husker at få købt gave til den bedre halvdel. alaskajewelry.com

Jeg tænker aldrig på fremtiden. Den kommer tidsnok. Albert Einstein

DEN PROFETISKE PARAPLY På hektiske efterårsmorgener, hvor cyklen er pakket med barn, bærbar computer og vindjakke, ville det være rart at kunne forudse, om paraplyen, også skal med. Håndtaget på Ambient Forecasting Umbrella har en indbygget diode, som blinker blåt ved udsigten til regn eller sne. Hvis der er en 100

LUFT UNDER VINGERNE

procents risiko for regn, vil dioden blinke hurtigt,

Selvom sommeren strengt taget kun

og hvis der kun er 10 procents risiko for dårligt

residerer i Danmark to måneder om året,

vejr, vil dioden blinke langsomt.

kan det stadig være en prøvelse for de

thinkgeek.com

stakler, som skal arbejde under hedebølgen. Svaret er USB Air Conditioned Shirt. Via en usb-drevet vifte indsat i højre samt

T E K ST N YA V E C H T I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

venstre side af skjorten, bliver der skabt en aircondition effekt i skjorten, så man kan være sval i stedet for svedig. kilian-nakamura.com

64

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 8


ED NYH g le 600 m

Nu he 10 mcg kalk og in D- vitam

Berthelsen Vitaminer, mineraler og urter til hele Danmark, hele livet... Efter mere end 30 ür pü markedet er Berthelsens naturprodukter en af de mest populÌre vitamin- og mineralserier med mange loyale brugere i alle aldre. Med mere end 20 forskellige naturprodukter, som giver dig optimal optagelighed i kroppen, imødekommer Berthelsen serien de fleste ønsker og individuelle behov, og hjÌlper dig og din familie til en sund hverdag. s /RGANISKE MINERALER SOM F EKS STYRKER KNOGLER OG T�NDER s .ATURLIGE VITAMINER TIL DIG SOM ER �LDRE ARBEJDER MEGET ER gravid eller ammende, eller har andre specifikke vitaminbehov. s 5RTER SOM ER KENDTE FOR DERES GUNSTIGE INDVIRKNING pü krop og velvÌre. Berthelsen serien füs i førende supermarkeder, hos Matas og i helsekostbutikker, hvor du ogsü kan høre mere om, hvilke produkter netop du vil have godt af. Se hele serien pü www.dkpharma.dk

dansk farmaceutisk industri a-s Telefon: 44 86 05 50 . www.dkpharma.dk


klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

I SOMMERHUS MED TO PÅ NI 27. juli. Så er vi her endelig efter en lang togrejse med forsinkelse på forsinkelse. Jeg sidder på terrassen med en øl og en smøg, hybenkrattet om plænen er sortnet i tusmørket. Vi kunne se en glødende rødmen over et metalblåt hav, da vi kørte hertil ad grusvejen. Det var næsten for smukt. Min søn og hans ven ligger i køjesengen og læser. Af og til hvisker de overstadigt sammen. Jeg er også overtræt. Det bliver stjerneklart.

Hør her, jeg ved, hvad jeg taler om. –Tiiis, fniser de.

28. juli. Drengene leger i vandkanten. De leger en filmscene, som de gentager igen og igen. Deres fiktive skib er forlist. Den ene redder den anden i land på en øde ø. De er glade, jeg er ikke trist. Det føles enkelt, ødselt, at ligge her i en blå bikini under en lige så blå himmel. Jeg har allerede været ude at svømme tre gange, tredje gang tabte jeg min ene perleørenring. Åh, pålandsvind. Strømmen er blød, trækker næsten ikke i én. 29. juli. I dag var stranden invaderet af insekter. Store sorte sommerfugle, store hvide sommerfugle. Blågrønne guldsmede, sort- og gulstribede bifluer. Jeg forsøgte at forklare drengene, hvad mimicry er. At bifluerne efterligner biers udseende for at se farlige ud, men at det bare er et trick. Alligevel var drengene meget bange for at blive stukket. Især min søns ven gik flere gange i panik. Vesterhavet er ikke som Vesterbro. Måske savner han sin mor? På vej op til sommerhuset skreg min søn med ét i vilden sky. Mærket på hans overlår er ildrødt og ophovnet, jeg tænker: Hestebremse. 30. juli. En pige på drengenes alder i orange bikini (toppen dækker over ingen bryster) sidder på den bunker, som ligger tiltet i brændingen, og pludrer på det mildeste tysk. De ænser hende ikke, min søn og hans ven, de leger med deres identiske plasticgeværer. De leger, at de skyder de allerede døde brandmænd i strandkanten. Der er en del små brandmænd i bølger-

66

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 8

ne i dag. Drengene er så rædselsslagne for at blive brændt, at de pure nægter så meget som at soppe. De skyder også violette vandmænd, som de forveksler med brandmænd. De tror ikke på, at de tager fejl, selvom jeg har bevist det ved at ælte én, som var den en gennemsigtig dej. Citronsaft eller tis tager smerten, hvis man brænder sig, siger jeg. Hør her, jeg ved, hvad jeg taler om. – Tiiis, fniser de. 31. juli. Ekspeditionen gik fra Skallerup Klit til Kærsgård Strand og tog cirka to en halv time, tur-retur. Vi havde proviant, vanddunke og plasticgeværer med. Drengene bar ens kasketter, hvide med dødningehoveder. De var ikke sådan at spøge med. Første stop var strandkøbmanden ved Nørlev Strand, hvor vi købte sodavandsis. Næste stop var kyststrækningens største klit, som de besteg på minuttet, hvorefter de rullede hvinende ned, hvorefter de spurtede op igen, hvorefter de rullede ned igen osv. osv. Min søns ven fandt en rusten nøgle, som han ville give til sin mor. På hjemvejen så vi en opblødt ruin, som tydeligvis forestillede Giza-pyramiderne. Og en anden, som ifølge min søns ven lignede et pragtfuldt persisk slot. Min søn fandt den mindste søstjerne, jeg nogensinde har set. Jeg strøede om mig med digtcitater, man må prøve at lære dem noget. ’Havet tog min sovepose, søvnen fulgte med’. Det kunne de godt leve sig ind i. Tilbage i sommerhuset mente min søns ven, at vandringen allerhøjst havde varet et kvarter. 1. august. Grå rosa over det turkise hav. Og over det grå rosa: En fin gylden stribe. Og over det gyldne begynder det at mørkne. Jeg kan høre drengene tale om Berlin inde fra køjesengen. Fjernsynstårnet, Muren, pigtråd. Jeg har mine isblå shorts på, drikker hvidvin og genlæser Roland Barthes’ ’Af mig selv’ på terrassen. Solen gik ned i en sæk. Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger


Efterårsferie-åbent! Hele paletten

Så kan du lærred det...

Vælg farve

Akryl med skruelåg

Så pensler vi...

Stor kunst...

Plastik-palet til kunstmaling for en tier.

Fut fut fut...

...kong futskoene er gået i barndom. Skoene fås i størrelse 30-36 og findes også i blå med hvide prikker og grønt foer. 20 kroner.

Notesbog med vinger

Notesbøger i størrelserne A6 og A5 for en tier og i A4 for en tyver. Fås med flere motiver.

Brug oliekridt

12 oliekridt i en Tiger-æske for en tyver.

Tik tak frø!

Musik i farver!

Hjerter smykker

Pailletter i tasken

Frø-ur med lyd. Fås også som hund (med lyd). 30 kroner.

Smykkeskrin i flere former og størrelser i farverne pink, rød, sort og turkis. 20 kroner.

Xylofon af træ. 1-2-3, spil! 50 kroner.

Pung med funklende pailletter fås i lilla, sort og sølv. 10 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 26.9.2008 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2008.

Akvarelmaling, oliemaling eller akrylmaling. 12 tuber med 12 ml i hver. 20 kroner.

Her ni pensler til akrylmaling. Findes også i sæt med ni pensler til oliemaling og tolv pensler til akvarelmaling. 20 kroner sættet.

Hue are you?

Jeg er en hue og så har jeg en søster, der er tørklæde. Hun måler 120 x 17 cm og varmer ligeså godt som mig. Vi koster 20 kroner hver.

24 x 30 cm stort lærred for en tier. Fås også i 30 x 40 cm og 40 x 50 cm til 20 kroner.

Beholdere med 500 ml akrylmaling. Fås også i sort og hvid. 20 kroner flasken.

...på lille lærred med staffeli. Måler 5 x 7,5 x 8 cm. 10 kroner.


Mag-Lite introducerer nye LED lygter.

Ovenstående giver os anledning til følgende opfordring:

Vi har aldrig før designet et så skarpt instrument, der kombinerer den legendariske Mag-Lite holdbarhed med den nyeste LED teknologi.

Næste gang du vælger en lygte, så gør det med omhu.

Du vil opleve en skarp lysstråle, der kan fokusere blot ved at dreje på hovedet af lygten. Du vil opleve Balanced Optics, som kombinerer en meget raffineret reflektor med et kvalitets LED, som giver en brillant og justerbar stråle. Du vil opleve en avanceret lyskildestyring, der giver intens lysstyrke og effektiv udnyttelse af batterierne, så dine batterier holder endnu længere. Det er en LED lygte, der er så avanceret, faktisk så unik, at vi graverer hver enkelt med dets eget individuelle serienummer.

Det siger sig selv, at du på vejen i dit liv måske kan være afhængig af det. Mag-Lite forhandles i alle førende out-door, jagt og fiskeri, sports- og livsstilsbutikker samt byggemarkeder. For henvisning til nærmeste forhandler kontakt venligst autoriseret importør og distributør.: Integrated Products ApS Agenavej 22 • 2670 Greve, Danmark Tel: +45 43 95 00 10 • Fax: +45 43 95 00 11 e-mail: ip@integrated.dk www.maglite.dk

The distinctive shapes, styles and overall appearances of all Mag® flashlights, and the circumferential inscriptions extending around the heads of all Mag® flashlights are trademarks of Mag Instrument, Inc. The circumferential inscription on the head of every flashlight signifies that it is an original Mag® flashlight and part of the Mag® family of flashlights. U.S. Trademark Registrations for the shape, style and overall appearance trademarks of Mag® flashlights and for circumferential inscription trademarks of Mag® flashlights include Nos. 1,808,998; 2,074,795; 2,687,693; 2,745,460; 2,765,978 and 2,765,979. ©2007 MAG INSTRUMENT, INC. Ontario, California, U.S.A. • www.maglite.com

Robust aluminiumskonstruktion fremstillet med riflet design. Fuldt anodiseret for at opnå forbedret korrosionsbestandighed. Vandafvisende. Stødsikker. En så pålidelig partner, som du kan forestille dig.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.