UD & SE - Passagermagasin - September 2008 - DSB

Page 1

9

Det rullende varekatalog!

Som fod i hose

Klap-sammen-sæk

Ensfarvede noter

Rensesæt

Varm med USB

Lys i nøglehullet

Prikkede strømper i størrelserne 37-41og andre med stribet hæl og tå i størrelserne 40-46. 20 kroner parret.

Omfavner halsen

50 x 180 cm stort tørklæde med sølvtråde i holder halsen lun og bæreren flot. Fås også i lilla. 20 kroner.

Rens cd-drev, dvd-afspillere, cd’er, dvd’er og skærme. Rensesæt med fire dele for en tyver.

Tasken måler 50 x 50 cm udfoldet og 16 x 18 cm når den er klappet sammen. Fås i flere udformninger. 20 kroner.

Nu kan du få en kopvarmer, som henter energi fra computeren med et USB-stik. 20 kroner.

Du kan få notesbøgerne med hårdt omslag i formaterne A5 og A4. Få dem i farverne grøn, grå og lilla og brug en farve til hvert fag. A5 koster 10 kroner og A4 20 kroner.

Nøglering med håndsving til når du fumler ved døren i mørke. Bingo. 20 kroner.

Mangearmet nydelse Nettet på hovedet

Til dig, der går på nettet for at spille eller tale i telefon er hovedtelefonen med mikrofon her. 50 kroner.

Ekstra keyboard

Lige ind i USB-stikket. Så har du et numerisk tastatur for en halvtredser.

Masser hovedbunden, du bruger jo hovedet hele dagen, så det kan nok trænge til lidt pleje. Antistress-redskab 20 kroner.

LARS ULRICH Haleløs mus

Den er nemlig trådløs musen her, fordi den taler sammen med et USB-stik. 100 kroner.

’Hvis du hører, at jeg beklager mig, så lang mig en på skrinet’

Hvil håndleddet

Her er en musemåtte med støtte til hånden i. Ja sort ser den ud. 20 kroner.

2 0

Det er for vildt www.tiger.dk

0

8

SEPTEMBER 2008

Forside.indd 1

11/08/08 11:51:23


;\ ]ªii\jk\ bXe _ljb\# _mX[ [\k \i# [\ _Xi ^c\dk%

Gran Canaria

1 uge

2.999,-

Rejs 17/12, lejl.hotel Hartaguna, kat. 2+

Tenerife

1 uge

3.099,-

Rejs 16/12, lejl.hotel Pez Azul, kat. 2+

Ægypten

1 uge

3.649,-

Rejs 4/12, hotel Grand Resort, kat. 4

Phuket

2 uger

7.699,-

Rejs 3/12, hotel Karon Village, kat. 2+

Nu er vinterens bedste gemmesteder til salg! Sælges efter først-til-tasterne princippet

> YZc bZccZh`Za^\Z ]_ZgcZ `Vc ]j`dbbZahZc

`dad\^h`Z d\ YZ bZgZ egV`i^h`Z · hdb Vi eaVXZgZ Y^c

ad`Va^hZgZh i^a dbg YZg ^ hidg]_ZgcZc WV\ eVcYZaVeeZgcZ

bZY^X^c d\ iV\Z YZc ^ [dgW^cYZahZ bZY iVcYW©ghic^c\#

d\ i^cY^c\ZaVeeZgcZ#

g©YZ igZ \Vc\Z db YV\Zc

`Vc ]j`dbbZahZc ad`Va^hZ"

d\ igZ V[ YZ hidgZ! Wa id

gZh i^a Zc `©aZh`VWhY©g!

\Vc\Z db YV\Zc ### ZaaZg

dehaV\hiVkaZ ZaaZg a^\cZcYZ#

kVg YZi dbkZcYi4

=kVY bVc ^``Z ]Vg ^bZa"

aZb ©gZgcZ! b bVc ]VkZ

WZinYZg! Vi VediZ`Zi eV``Zg

e Zc aVe eVe^g# 9Zi \¨aYZg

Y^cZ a¨\Zb^YaZg ^ eg¨X^"

d\h ]j`dbbZahZ#

hZ edgi^dcZg i^a ]kZgi Zc`Zai

BZc c g YZi ]VcYaZg

YdhZg^c\hi^Yhejc`i#

`Vc bVc ^``Z c©_Zh bZY

b¨g`Zi bZY Y^i cVkc! Y^c

Zc aVeeZa©hc^c\# =Vak"

bZY^X^c! hVbi YZc YVid d\

YZaZc V[ Va YZc bZY^X^c! YZg

YZi i^Yhejc`i! ]kdg bZY^"

dgY^cZgZh! Wa^kZg ZciZc ]Zai

X^cZc h`Va iV\Zh#

\aZbi ZaaZg iV\Zi [dg`Zgi#

D\ bVc WZ]©kZg ]kZg"

V[YZa^c\ Zg YZg hZak[©a\Za^\

`Zc k¨gZ Zi [dhh^a ZaaZg

bdW^aiZaZ[dcZch VaVgb!

hZc^a [dg Vi ]VkZ egdWaZbZg

bZc Yj `Vc d\h [ Zc hbh!

bZY Vi ]jh`Z Vi iV\Z h^c

YZg h^\Zg i^a# ;dg haZi ^``Z

bZY^X^c# A^Yi Vab^cYZa^\i

Vi h`g^kZ db YZc ZaZ`igdc^"

[dgk^ggZi d\ Y^higV]ZgZi V[

h`Z iVWaZiWZ]daYZg! YZg

]kZgYV\Zc Zg cd` [dg YZ

W^eeZg! ]kZg \Vc\ bZY^X^"

ÅZhiZ V[ dh#

cZc h`Va iV\Zh#

9Z [¨ggZhiZ `Vc _d

]jh`Z! ]kVY YZi Zg! YZ ]Vg

Med MyTravel Holiday Card kan du betale rejsen over 10 måneder – helt uden renter*. Se mere på spies.dk

9dh^heV``Zi bZY^X^c

db Vi ]jh`Z h^c bZY^X^c!

Salget af vinterens rejser er i fuld gang, så det gælder om at bestille i en fart, hvis kedelig dansk vinter skal rime på sol og plask ved poolen.

> YZ ÅZhiZh ]kZgYV\

KVg YZi id V[ YZ hb !

=kZg Ydh^heV``Z Zg

> YZc ZaZ`igdc^h`Z

K^ ]Vg `dgi hV\i Zc

aVc\ g¨``Z ^Y Zg! YZg \©g

\aZbi# 9Zi kZY VediZ`Zi Zc ]Za YZa db · d\ k^ ]Vg

YZi cZbbZgZ Vi ]jh`Z# 9Z WZYhiZ V[ YZb ]Vg k^

[dgh`Zaa^\Z b^YaZg i^a Vi ]_¨aeZ e Y^c ]j`dbbZahZ#

hVbaZi ^ Zi a^aaZ ]jh`Z]¨[iZ! hdb Yj `Vc [ e c¨g"

;dg Z`hZbeZa bZbdiZ`c^``Zg# 9Zg Zg W YZ YZ ehn"

bZhiZ VediZ` ZaaZg lll#VediZ`Zi#Y`#

* Et kontokort på 5.000 kr. over 1 år har en nominel årlig rente på 0,00 % og en ÅOP på 2,5 %

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00 SD_210x275_udogse_3108.indd 1

7/30/08 3:30:54 PM

12647 HUSK 210x275 Ud&Se.indd 1

08/08/08 13:11:21


Indhold

04 10 16 28 30 36 38 42 44 46 48 50

september 2008

16

Om DSB Lånte lokker Identiteten sidder (også) i håret. Vi fortæller parykkens historie Ham der slår på tromme Interview med Lars Ulrich Supertanker I teknikserien er vi nået til historien om havets kæmper No Wonder Woman vs. Støvmiden Mød en ret så harmløs superhelt Profil Han er på hat med hele verden Moderne hjemstavnsnoveller Denne gang fortæller Majse Aymo-Boot om livet som elev Skriv til DSB Børnesider Kwak, kwak, kwak ... Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

Metallicamanden flyver højt Han stiftede et af de største og mest insisterende rockbands, verden har set. Kom backstage og med op i privatflyet med trommeslageren Lars Ulrich.

Klummen Rune Skyum-Nielsen om at stikke af fra fornuften Hvis din opvask er i knibe ... Prøv at glemme Batman, Catwoman og Fantomet. De maskerede helte findes faktisk derude, selvom selvtægten og slagkraften nok er til at overse.

30 10

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Maren Urban Swart, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted. com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 185.991stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 736.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Lars Ulrich fotograferet i Riga af Casper Balslev.

indhold.indd 3

På et hængende hår Nogle fjerner det, andre savner det. Og så må de skaffe det. Det handler om hår og manglen på samme. Parykken er for længst fyldt 3.000 år.

11/08/08 9:52:55


om DSB

Ned med C02!

regionaltog, InterCity og

I år kan du komme til Kli-

InterCityLyn, skal du i en

mafestival 5.-7. september

sms skrive ‘DSB’ efterfulgt

på Højbro Plads i Køben-

af et mellemrum og enten

havn. På festivallen vil der

station eller strækning – fx

være information om grøn

‘DSB Roskilde’ eller ‘DSB

energi, et klimahjem, sund

Roskilde Odense’. Hvis du

transport, CO2-venlig køk-

ønsker information om S-

kenkunst, klimasejlads og

tog, skriver du i stedet DSB

meget mere. DSB og DSB

S-tog efterfulgt af mellem-

S-tog støtter Klimafesti-

rum og afrejsestation. Du

valen, fordi DSB ønsker at

skal sende din sms til 1990.

gøre en indsats for miljøet. Københavns Kommune står

Inden for et par sekunder vil foto F l e m m i n g K a r l s e n

du få en sms retur med en

bag festivalen, som du kan

Billigt til Berlin

læse mere om på kk.dk/kli-

For henholdsvis 299 kroner og 499 kroner for en enkeltrejse på 2. klasse og 1. klasse kan

Tjenesten koster almindelig

mafestival.

man tirsdag, onsdag og torsdag køre til Berlin. Vælger man at tage af sted en af de andre

sms-takst.

ugedage, er billetten 50 kroner dyrere. Børn under 16 år rejser gratis, når de rejser sam-

dsb.dk/sms

Forsendelsesgebyr

liste over relevante afgange.

men med forældre eller bedsteforældre med billet til 2. klasse. Børn, som rejser alene eller

Det koster 15 kroner at få

sammen med andre voksne, betaler cirka halvdelen af prisen for en voksen. Forældre eller

DSB 1’ i weekenden

kort og billetter tilsendt.

bedsteforældre med billet til 1. klasse kan ikke medtage børn gratis, men skal betale cirka

For bare 75 kroner ekstra

Og 100 kroner, hvis billet-

halvdelen af prisen for en voksen. Der er begrænset antal pladser, og billetten kan ikke

kan du i weekenden rejse på

ten skal sendes anbefalet.

ændres/ombyttes eller tilbagebetales. Tilbuddet gælder frem til 13. december. Du kan læse

DSB 1’. For at undgå over-

Gebyret dækker udgifterne

mere under ‘tog til udlandet’ på dsb.dk.

belægning gælder tilbuddet

til porto, kuvert og tid til

kun sammen med en plads-

pakning. Gebyrsky kunder

billet. Tilbuddet gælder frem

behøver ikke at fortvivle.

til 14. december.

Man kan stadig hente billetterne i automaterne, uden

spare op til 25 procent på

havn. Efter magasinet gik

efteråret lade uniformen

Ud & Se beklager

det koster en krone mere

dine togrejser til udlandet.

i trykken, blev projektet

blive i skabet og i stedet

I julinummeret af Ud & Se

end billetprisen. Eller man

Derudover modtager alle

stoppet på ubestemt tid, og

billettere i civilpåklædning

bragte vi en artikel om livet

kan købe billetten i Netbu-

med et WildCard en række

derfor må de rejsende vente

for at mindske risikoen for,

på institutionen Danners

tikken eller i det bemandede

kulturelle tilbud samt ra-

med at foretage check-in til

at de billetløse passagerer

Børn i Jægerspris. Af artiklen

billetsalg.

batter ved salgsvognen i

de ankommer til lufthavnen.

når at hoppe af toget, inden

fremgår det, at alle børn

kontrolafgiftsblokken er

på institutionen er om-

fundet frem.

sorgssvigtede. Det er ikke

WildCard Er du mellem 16 og 26 år, eller SU-berettiget, kan du

togene. Et Wildcard koster 200 kroner og gælder et år.

Civil kontrol

dsb.dk/wildcard

Det koster hvert år DSB

korrekt. Der er omsorgssvig-

mellem 50 og 60 millioner i

Trafikinfo

tabte indtægter, at folk hop-

Husk, at du med din mo-

men der er også børn med

tede børn på institutionen,

med et DSB WildCard køre

Forsinket check-in

billigere i tog. Mandag til

I augustnummeret af Ud

per på S-toget uden billet.

biltelefon kan modtage

forskellige psykiske proble-

torsdag samt lørdag kan

& Se bragte vi på denne

Grunden til, at S-togreviso-

informationer om trafikken.

mer, som er på stedet efter

du købe togbilletter med

side en note om, at der er

rerne ikke får fat i gruppen

Du kan hurtigt og nemt få

forældrenes ønske, fordi det

50 procent rabat, og fredag

opstillet check-in automater

af gratister, er, at de stikker

besked om næste afgående

har et godt ry, når det drejer

og søndag kan du spare en

på Københavns Hovedbane-

af, så snart de ser de let-

tog, hvis du bare har en

sig om at tage hånd om den

fjerdedel af billetprisen. Hvis

gård. Til brug for rejsende

genkendelige revisor. Derfor

mobiltelefon i hånden.

slags problemer. Ud & Se

du er under 26 år, kan du

på vej til Københavns Luft-

vil en del af revisorerne til

Ønsker du information om

beklager fejlen.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 8

omdsb.indd 4

11/08/08 9:50:29


På DSB 1’ får du overskud til nye idéer

Rejs på DSB 1’ og brug tiden til at slappe af, forberede dig, eller lade tankerne flyve hen hvor idéerne gror. Vil du have fuldstændig arbejdsro, så bestil DSB 1’ Stillezone. God service og servering med et smil er selvfølgelig med hele vejen. Køb din næste rejse på DSB 1’ på nettet, det er nemt og hurtigt. Tjek dsb.dk/dsb1

Ud_Se_september_DSB1_08.indd 1

29-07-2008 08:23:08


Tog i Danmark

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. ƒ Rejser over Øresund med Øresundskort er omfattet af DSB Øresund Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 25 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser til udlandet er omfattet af de internationale rejserettigheder – ring 70 13 14 15 DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

DK_RejseGaranti.indd 6

11/08/08 9:51:09


r d d r e e a gh est C ild uli kær m e W d g B i g e DS er d esø et m b v t i t a g r a and b l a r fo ele % h 0 i 5 l i t p o

*Send WILD til 1220 og se om du har vundet en af de fede præmier Få op til 50% rabat på din togrejse i Danmark, 25% på salgsvognen og 25% på togrejser til udlandet, plus en lang række klubfordele. 16-26 år eller på SU?

Køb kortet nu! Det er billigst på dsb.dk/wildcard *Ved deltagelse i konkurrencen giver du dit samtykke til at DSB må sende dig info, tilbud, konkurrencer og anden information. Du betaler kun alm. SMS-takst. Konkurrencen løber fra 22.08.08 til 14.09.08. Se alle de fede præmier på dsb.dk/wild. Du afmelder dig ved at sende DSB AFMELD til 1220. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K, tlf . 70 13 14 15

Wildcard_udogse_aug08.indd 1

28-07-2008 14:53:12


9µie\c`m f^ k`[j]fi[i`m%%%

¥ejb\i @ bmXc`k\kjk`[ f^ fgc\m\cj\i ]fi _\c\ ]Xd`c`\e# j cX[ \]k\i ij]\i`\e ^ k`c ?fij\ej M` _Xi gXbb\k \e cXe^ i´bb\ X] jg´e$ [\e[\ fgc\m\cj\i jXdk + fm\ieXke`e^\i Æ @ Y\kXc\i ble ]fi [\ * f^ ] i =I@ X[^Xe^ k`c dlj\\i# Yµie\m\ec`^ le[\i_fc[e`e^# bfeblii\eZ\i f^ Xbk`m`k\k\i ` f^ fdbi`e^ ?fij\ej ` Xcc\ [X^\e\ KX^ Yµie\e\ \cc\i Yµie\Yµie\e\ d\[ f^ ] \e l]fi^c\d$ d\c`^ \]k\i ij]\i`\ k`c e´jk\e `e^\e g\e^\

@ bXe ]i`k m´c^\ + jXdd\e_´e^\e[\ fm\i$ eXke`e^\i ` g\i`f[\e ]iX ]i\[X^ [\e ('%('%'/ k`c jµe[X^ [\e (0%('%'/ g \k X] ]µc^\e[\ , _fk\cc\i1 K\Xk\i_fk\cc\k ?fk\c G\aj\^ i[\e ?fk\c Fglj ?fij\ej JZXe[`Z 9p^_fcd GXib 9\jk N\jk\ie ?fk\c ;Xe`ZX

=fi\jgµi^j\c f^ Yffb`e^ bfekXbk1 M@J@K?FIJ<EJ Jµe[\i^X[\ )/.'' ?fij\ej Kc]% ., -' )( )' `e]f7m`j`k_fij\ej%[b M` kX^\i ]fiY\_fc[ ]fi l[jfc^k\ _fk\c$ m´i\cj\i# f^ ´e[i`e^\i ` \]k\i ij]\i`\ej le[\i_fc[e`e^jgif^iXd%

M


=I@ 8;>8E> K@C1 ;XedXibj @e[ljki`dlj\ld

Dfkfibi´]k\i# l[bc´[e`e^# ile[m`je`e$ ^\i f^ dXjj\i X] Xbk`m`k\k\i ]fi Yµie%

` \]k\i ij]\i`\e

\c$ \ej

?fij\ej Blejkdlj\ld

Jg´e[\e[\ f^ ]XjZ`e\i\e[\ blejk$ fgc\m\cj\i ` le`bb\ iXdd\i%

?fij\ej Dlj\ld

Dµ[ \k jb\c\k Æ <]k\i ijXbk`m`k\k\i ]fi Yµie% L[jk`cc`e^ fd M`klj 9\i`e^%

>XdX

= ]i` X[^Xe^ k`c , [X^\j fgc\m\cj\i ` ?fij\ej f^ + fm\ieXke`e^\i g _fk\c ]fi ) mfbje\ f^ ) Yµie ]iX ble bi% *%(,'#$ ` Yµie\e\j \]k\i ij]\i`\¿

Gjpbfcf^`jb jbXkk\aX^k ]fi mfbje\ Æ <e Xe[\ic\[\j YpmXe[i`e^%

8hlX =fild

Jmµdd\$ f^ YX[\cXe[ d\[ [\ ep\jk\ ]XZ`c`k\k\i Æ ]fi mXe[_le[\ ` Xcc\ Xc[i\%

9fncËeË=le

CX[ _\c\ ]Xd`c`\e Yc`m\ le[\i_fc[k d\[ \e Yfnc`e^[pjk%

>cl[ Dlj\ld

8iY\a[\e[\ m´ibjk\[\i f^ dXjj\i X] Xbk`m`k\k\i ]fi Yµie%

:`kp?fij\ej

G`iXk\ie\j jbXkk\ \i ^\dk ` Yp\ej Yl$ k`bb\i% =`e[ [\d f^ m`e[ ^Xm\bfik%

9\jk`^ 9a\i^\%[b

9\jk`^ ef^c\ X] [\ dXe^\ ¢Ya\i^kfgg\¢ ` fdi [\k f^ jXdc _µa[\d\k\i% <cc\i kX^ dX[blim\e d\[ f^ ep[ l[j`^k\e fm\i >l[\e \e f^ Dfjjµ ]iX Jlbb\ikfgg\e% ;\il[fm\i _Xi @ dlc`^_\[ ]fi Xk ] iXYXk g ]o% `e[\e[µij c\^\cXe[ f^ ile[m`je`e^ g ]´e^jc\k% C´j d\i\ f^ Ôe[ p[\ic`^\i\ fgc\m\cj\i ` bXc\e[\i\e1

;<KJB<I@? IJ<EJ%[b

= Õ\i\ `e]fidXk`fe\i fd [\ dXe^\ fgc\m\cj\i f^ fm\ieXke`e^jdlc`^_\[\i jXdk gi`j\i g 1

M@J@K? IJ<EJ%[b


t e k s t m a r e n u r b a n s wa r t foto torben eskerod

Nogle har meget, andre mindre, og en del af befolkningen har slet ikke noget. Det handler om hår. Enten affinder man sig med sin sparsomme hårpragt, eller også sætter man sig i frisørstolen – ikke for at få noget klippet af, men for at få noget sat på. Ud & Se undersøger, hvorfor håret er så vigtigt for os, at vi har opfundet parykken

llerede før Jesus blev født, bar folk i Egypten parykker. Ud over at de minimerede luseangreb og kunne anvendes som hjelm mod solens brændende stråler, er det en smule uklart, hvad der som udgangspunkt førte til, at især velhavende egyptere begyndte at rage lokkerne af og udskifte dem med andre menneskers hår, uld og palmefibre. Omvendt var de kristne ikke videre begejstrede for parykker. I det tredje århundrede gjorde man det ligefrem til en dødssynd at bære kunstigt hår, for hvordan kunne man vide, at håret ikke havde groet på en forbryders hoved? Da parykken ikke var Guds værk, måtte det nødvendigvis betragtes som Djævlens. En betragtning, som franskmændene mere end 1.000 år senere virkede bedøvende ligeglade med. I de kongelige gemakker blev parykken gennem 1600-tallet således en anerkendt størrelse. En af foregangsmændene var Ludvig den 13., der på grund af sin nøgne isse valgte at tage andres lokker i brug. Hans efterfølger havde ikke samme problem med sin hårpragt, men alligevel supplerede han også sit hår med kunstige lokker for til sidst at klippe sig helt skaldet og iklæde sig paryk. Mændene var den største kundegruppe, og de fik deres parykker lavet efter smag, alder og profession. Til gengæld stod kvinderne for de mere voluminøse af slagsen, der typisk var opsat på stålskeletter og valke.

et usædvanligt syn at se en lukket karet med en ordentlig bold af hår stikkende ud ad vinduet. Der var nemlig kun plads til parykbærende kvinder i hestevognene, hvis de stak det påsatte hår ud i det fri eller sad sammenkrøbet på gulvet. Samtidig med at mængden af hår i parykkerne begyndte at stige, kom der også nye former for dekorationer til. Parykkerne blev stoppet med blomster, frugter, perler og sommetider også grøntsager.. I Frankrig fik parykkens storhedstid en brat ende med revolutionen i 1789, hvor mange af de velpyntede hoveder røg af. På den anden side af Den Engelske Kanal havde befolkningen også taget den ekstravagante hårmode til sig. Både middelstanden og overklassen tyede til de forlorne lokker. Det skete ikke sjældent, at en kvinde fik sin nattesøvn siddende i en stol for ikke at ødelægge frisuren. Umiddelbart så folk fine ud, men man skulle være udstyret med en ufølsom næse for at kunne udholde længere tids selskab med den parykklædte del af befolkningen. Dels blev håret kun vasket et par gange om året, dels var parykken fyldt med pomade – lavet af oksemarv – som skulle sikre, at frisuren blev siddende korrekt. Selv når det lige var kommet i håret, var lugten ikke til at udstå. Jo mere harsk pomaden blev, jo mere frastødende blev stanken. Tilmed blev parykkerne også hjemsted for utøj og mus, der kunne hygge sig i det påsatte hår.

Pomade af oksemarv

Paryk til pigtrådsmusik

Efterhånden som de begyndte at antage en størrelse, der til tider gjorde dem upraktiske at bære, opfandt man en mekanisk anordning, så håret ved hjælp af fjedre kunne bøjes tilbage. Indtil da var det ikke

Sådan er det ikke i dag, hvor parykkerne tværtimod laves med det mest neutrale og naturlige look for øje. Årligt bliver der herhjemme solgt cirka 11.000 parykker til mennesker, hvis eget hår ikke er fyldigt 5

10

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 8

Parykker.indd 10

11/08/08 9:55:02


Parykker.indd 11

11/08/08 9:55:09


Aldrig mere eget hår Mette Rasmussen er 35 år og går med paryk, fordi hun lider af pletskaldethed

nok, eller til mennesker, som slet ikke har noget hår tilbage. Netop fordi det skal se så naturligt ud som muligt, udvikles der hele tiden nye modeller. Tidligere var parykker holdt fast med en stor elastik, og så kunne et pludseligt vindstød få pandehåret til at løfte sig og afsløre, at der var tale om en paryk. Derfor har man nu opfundet parykker med gennemsigtig forkant, så man er forberedt på alt slags vejr. Samtidig har man også udviklet en ny metode at sy parykker på. En metode, der giver indtryk af en normal hårbund frem for en tevarmer på et hoved. Eller som parykmager Steen Nagbøl udtrykker det: – Det er ikke rimeligt, at du sidder i toget, og forbipasserende, der kigger dig i hovedbunden, med det samme kan se, at du har paryk på. Han fortæller, at hovedparten af kunderne er mennesker, der har mistet håret ved kemoterapi eller mennesker, som lider af sygdommen alopecia areata, pletskaldethed, hvor det varierer, hvor store mængder hår, man taber. Dem, der har små bare pletter, kan få syet små lokker, som klæbes fast på den hårløse hovedbund, mens dem, der mister alt håret typisk vælger parykken. Ud over disse to grupper er der også mange mænd, som får lavet toupeer, når de når den alder, da håret naturligt bliver tyndere, og her udgør mænd med anden etnisk baggrund end dansk halvdelen af kundegruppen hos Steen Nagbøl. – Jeg tror, det skyldes, at meget af de sydlandske mænds maskulinitet sidder i håret. Og når de taber det, vil de gøre alt for at få det tilbage. Men det betyder bestemt også noget for danske mænds identitet. Jeg havde en kunde, der spiller pigtrådsmusik, som købte noget hår, han kunne sætte på, når han skulle ud at optræde. Han følte nemlig ikke, at publikummet tog ham alvorligt, hvis han stod med glinsende isse. Med det ekstra hår havde han mulighed for at sætte en vild frisure og se mere kunstnerisk ud, siger Steen Nagbøl. Størstedelen af parykkerne på det danske marked er lavet af fiberhår, da menneskehår, der ellers giver den bedste kvalitet, er dyrt. Det hår, som bliver brugt til at fremstille parykker og extensions, der matcher 5

Parykken kan give mig en fornemmelse af at være falsk, men nok mest over for mig selv.

12

OVERALT SITREDE DET i de små spirer, det var den tid på året, hvor alting går i blomst. Undtagen på Mette Rasmussens hoved, hvor det mørke, krøllede hår begyndte at falde af. Det var foråret 2006. Efter et længere behandlingsforløb var konklusionen, at de bare pletter i hovedbunden ikke ville blive fyldt ud, men kun blive større, til der til sidst ikke var mere hår tilbage. – Min hudlæge gjorde meget ud af at give mig håb. Det var ikke sikkert, at jeg behøvede at miste det hele, men jeg kunne jo se, at der ikke var nogen af behandlingerne, der virkede, siger Mette Rasmussen, der lider af den autoimmune lidelse, alopecia areata, hvor immunforsvaret dræber de raske hårceller, hvilket fører til pletskaldethed. Hvad der helt præcist udløser hårtabet – om det er stressrelateret, eller om det er noget, der ligger i generne – er endnu ikke klarlagt. En del mennesker får håret tilbage, men størstedelen af dem taber det sidenhen igen. I begyndelsen brugte Mette Rasmussen paryk hele året, men nu skifter hun den oftere og oftere ud med et tørklæde. – Nogle gange elsker jeg parykken, andre gange hader jeg den. Som tiden går, og jeg ved, at jeg skal se sådan her ud og leve med det, så føler jeg af og til, at jeg klæder mig ud og ikke rigtig er mig. Parykken kan give mig en fornemmelse af at være falsk, men nok mest over for mig selv. Hendes ubehag ved at have parykken på skyldes også at den rent fysisk ikke altid er en fryd at have på. – Jeg kan have det ganske frygteligt, når jeg har den på. Sveder meget og bliver klam og har bare lyst til at hive den af og få luft. For at skabe fokus på lidelsen og for at gøre opmærksom på, at parykklædte kvinder ikke altid skal forbindes med kemoterapi, har Mette Rasmussen sat sig i formandsstolen for Alopecia Areata Foreningen. – Jeg vil gerne være med til at fortælle, at det ikke handler om, at man er døende. Jeg føler mig ikke syg, og så skal omgivelserne ikke betragte mig, som om jeg er det.

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 8

Parykker.indd 12

11/08/08 9:55:10


Mine sønners kammerater i skolen og i hf dfkjs børnehaven kan godt dfksjdf finde påskdjf at spørge skdfj sdkfj ‘hvorfor har du den på, tag den da af!’

Parykker.indd 13

11/08/08 9:55:16


hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Jeg tager ikke paryk, tøj og makeup på for at gøre indtryk på andre. Jeg gør det for at gøre indtryk på mig selv.

Parykker.indd 14

11/08/08 9:55:37


Hår, hårdere hårdest

Fra mand til kvinde

Man bliver født med cirka 100.000 hårsække i hovedbunden. Den mest almindelige årsag til hårtab og skaldethed er androgenetisk alopecia også kaldet mandlig skaldethed, der dog også kan ramme kvinder. Sygdommen er arvelig og håret forsvinder gradvist, fordi hårsækkene langsomt bliver mindre, og håret derfor bliver tyndere for til sidst at ryge helt af. Andre taber håret fordi de lider af sygdommen alopecia areata, eller pletskaldethed. Endelig mister mennesker, der bliver behandlet med kemoterapi ofte håret. Parykker har eksisteret i tusindvis af år. De er i årenes løb både blevet brugt som som pynt og til at dække hårtab. Egypterne har desuden benyttet parykken som værn mod solen. I England er der stadig tradition for, at dommerne bærer paryk. Parykkerne skal sikre dommerne en vis status og anonymitet.

Når Ole tager parykken på, skifter han personlighed og bliver til Katja ÅBNER MAN 62-årige Oles garderobeskabe, kunne man nemt tro, at husstanden også tæller en kvinde med en bred smag. Men ser man på størrelserne, er der en påfaldende sammenhæng mellem det sparsomme herretøj og de ekstravagante feminine beklædningsgenstande. Forklaringen er den, at det er den samme person, der hiver tøjet ned fra bøjlerne, men to forskellige personligheder, der træder frem, når tøjet er på. Allerede som 10-årig blev Ole draget af dametøj. Han havde også lange fingre, når han var i nærheden af venindernes makeup-tasker. Den helt store drøm var at få en paryk. Men der skulle gå 12 år, før det ønske blev opfyldt. – Jeg købte den første i en lille særbutik i Gormsgade på Nørrebro. Det eneste, jeg kunne fremstamme, var ‘den paryk vil jeg gerne købe’. Og så fiskede ekspeditricen den af parykhovedet og lagde den ned i posen. Mit hjerte bankede fuldstændig vildt. Da jeg kom hjem på hotellet og tog den på, var min lykke gjort. I dag tæller hans paryksamling mere end 40 eksemplarer. – I de 32 år jeg var gift, har der kun været plads til Katja, når jeg var på forretningsrejse. Men efter at jeg blev skilt fra min sidste kone, har jeg ikke gjort noget for at finde en ny kvinde, nu skal der være plads til Katja. Jeg er et sultent menneske, og de mange parykker giver mulighed for at fremtrylle en masse forskellige kvindetyper. Ole fortæller, at transvestisme vender indad. De fleste transvestitter er tilfredse med at tage tøj på derhjemme. Nogle nøjes med lidt dameundertøj under herretøjet andre har fuld garderobe. Selv går han aldrig ud ad døren som Katja, uden at alt sidder perfekt, men han ved også godt, at folk kan spotte, at de lange nylonstrømpebeklædte stænger tilhører en minoritetsgruppe. – Jeg bruger megen energi og penge på at se godt ud som pige, og det overlever jeg på. Jeg ville håbe, at der var andre, der havde den samme selvtillid, for så ville der komme flere ud på gaden og en større forståelse i befolkningen. Jeg vil jo bare have lov til at være den, jeg er.

de danske kunder, kaldes indoeuropæisk og stammer fra indiske kvinder. I Indien er der en stor hårindustri, hvor lokale kvinder sælger deres lokker til producenter af parykker.

Havfruehår Sociolog Emilia van Hauen, som beskæftiger sig med tendenser og fænomener inden for livsstil, er enig i, at håret har en stor betydning for vores kønsidentitet. – Hos mænd gælder det, at håret symboliserer virilitet, og har han ikke selv noget hår, må han kompensere for det ved at have en mere maskulin fremtoning, forklarer hun. Men der er også mænd, der ud over at skifte frisurer, når de tager parykken på, også skifter køn. Og ofte er det de mere udfordrende parykker, transvestitter går efter. – Transvestitter er folk, der forvandler sig til noget, de ikke er, og derfor behøver det ikke at se ægte ud. Omvendt skal kvinder, der går med paryk, udvise troværdighed. Håret er et symbol på ydre seksualitet og bruges som et legeredskab. Fx snor mange kvinder deres hår om fingrene, når de lægger op til sex, siger Emilia Van Hauen. Hun tilføjer, at det er langt sværere for en kvinde at blive accepteret som skaldet. – Håret har en utrolig symbolværdi. Der er intet som et havfruehår. Det er dyrisk, sanseligt og lige til at vælte sig i. Selvom der er en fiksering på fjernelse af kønsbehåring, så gælder det stadig, at kvinder skal have hår ét sted, og det er på hovedet. En skaldet kvinde er ikke accepteret, da hun er et tegn på alderdom, svaghed og ufrugtbarhed. Brugen af parykker er altså gennem de seneste 3.000 år gået fra at være en form for sikkerhedsforanstaltning til en industri med mange forskellige kunder. For nogle handler det om at skille sig ud, mens parykken for andre giver mulighed for at ligne den, man var, inden hårsækkene lukkede i. ❧ Kilder: Nina Bolt, Hår: sex, samfund, symbol, Tiderne Skifter 1996, Wikipedia og Ugeskrift for læger s e p t e m b e r 2 0 0 8 Ud & Se 15

Parykker.indd 15

11/08/08 12:57:38


Ham der slår på tromme ich ars Ulr L r a h Det r I 27 å tallica. e M i e 0 n ommer godt 10 r t g o g a r b e graf oncert siddet og foto der af k r e in t s r u o t n et til es rep en, i de er blev Ud & S in . s m u u o b l te a – i lim r er solg de time arbejde n å e p s million æ n l e b tjern 2 hæs oadie d rocks Riga. 1 i og en r t r n e tog me a c r n e o t k e il d en solin’-v jet og t est me , en Ga t m e private m d e n r a f fra b t og g en førs engene M . m sinde, o u n med dr k e s r g e o b n end d i bar t bedre til e smurt in d r a h skal slå der n , a d h n r a å n m d, hvor som ve teks DR t AN UGL EAS F THØG E R SE N foto CASP ALSL ER B EV

LARS_U.indd 16

11/08/08 10:23:01


5 LARS_U.indd 17

11/08/08 10:23:07


OTEL D’ANGLETERRE KLOKKEN 14.45 Franz Beckerlee, den tidligere guitarist og musikalske drivkraft i Danmarks største rockorkester, Gasolin’, kaster en anekdote op i luften. Franz med englehåret er nemlig noget nær livslang ven med tennisspilleren, musikeren og buddhisten Torben Ulrich, der er far til Lars Ulrich, og han fortæller om dengang i de glade 1960ere, da han og alle mulige musikere tit kom i familien Ulrichs hjem nord for København (jazzmusikeren Dexter Gordon er Lars Ulrichs gudfar). Lille Lars, der vel har været baby på det tidspunkt, slår sit første præcise slag på husets bongotromme. Dask! Smældet hænger i stuen, hvorefter den stolte far og

LARS_U.indd 18

Franz bliver enige om, at ’den dreng bliver til noget’. Og det kan man vel godt sige, at de fik ret i. Her står vi i hvert fald, godt 40 år senere, i lobbyen til Hotel D’Angleterre i København, hvor blød belysning og blide blomsterdekorationer faktisk får en til at glemme støvregnen udenfor. Manden i midten er 44-årige Lars Ulrich, bongotrommens betvinger og i dag verdensberømt trommeslager i Metallica, det californiske band, som regnes blandt de største overhovedet, når det gælder den tunge rock. Han er iført solbriller, jeans, hvide gummisko og en T-shirt med påskriften ’Galaxy Allstar’. Til stede er også metalbandets krølhårede leadguitarist Kirk Hammet og dennes personlige assistent (skaldet, fipskæg, musk-

11/08/08 10:23:32


Riga International Airport søndag 20. juli sidst på eftermiddagen. Netop ankommet i privatfly fra København.

ler, tatoveringer). De har overnattet i luksus i den danske hovedstad, efter en veloverstået koncert i et sjaskvådt Bergen. Derudover som nævnt Franz Beckerlee med kvindelig ledsager, en barndomsven fra Maglegårdsskolen, den niårige søn Myles, der er med far på job, den personlige assistent, PA’en Steve, der med Lars Ulrichs ord ’aldrig er længere væk fra mig end seks fod’, og så mig og Casper, Ud & Ses udsendte reporter og fotograf. Helt enestående har vi fået lov til at komme med på en usædvanlig søndagsudflugt. Turen går til Riga, den lettiske hovedstad, hvor Metallica senere på dagen skal give koncert på byens gamle ishockeyarena, Skonto Stadium. Her venter omkring 29.000 unge

letter, der for flertallets vedkommende var små børn, da Muren faldt, men som alligevel – skal det vise sig – går til den vestlige popkultur og den ærkeamerikanske rockmytologi og oprørskultur med en entusiasme, glæde og vildskab, der nok kun kan vokse ud af et samfund, hvor undertrykkelsen og ensretningen i årtier var uomtvistelige livsvilkår. Vi kører i kortege. Sort Mercedes S400 og to luksuriøse minibusser. Vi sidder i den forreste minibus sammen med PA’en Steve, iført sort tøj og ditto MacBook, Lars og sønnike (fra et tidligere ægteskab, i dag er Lars sammen med den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen, eller ’fru Nielsen’, som han siger). Rockstjernen glæder sig til at komme østpå. – Jeg blev interviewet til MTV i Rusland for nylig. Værten græd af benovelse, da hun talte med mig. Det er ikke som i London eller L.A., hvor folk står med korslagte arme og siger ’lad os se, hvad I kan’. Nej, der er sgu gang i den. Han forklarer, at alle i bandet foretrækker at holde sommerferie i Europa. Og ’når vi nu er her, kan vi lige så godt spille et par koncerter, bare for at holde puden varm, du ved’. Kortegen triller næsten lydløst over Christianshavn, Lars Ulrich underholder sin søn med en røverhistorie, om dengang farmand købte en kort, hvid læderjakke, fordi han gerne ville ligne Axl Rose fra Guns N’ Roses. – Fortæl altid dine pinlige historier selv, Myles, før andre gør det for dig. Han griner. Vi kører ind over den varme asfalt på landings- og startbanerne i Københavns Lufthavn, hen til den private jet, en lejet Challenger 604 med cremefarvede lædersæder, læselamper i nypudset messing, spraglede blomster på toilettet og et venligt finsk mandskab på tre. Bagagen læsses af og tjekkes på stedet i en rullende securityvogn.

KØBENHAVNS LUFTHAVN KLOKKEN 15.45 Charlie Papa Hotel, som lufthavnen i den danske hovedstad hedder, når man bruger det fonetiske alfabet, forsvinder under os, vi stiler uforfærdede mod nye højder, og den venlige stewardesse med de smukke øjne serverer frisk frugt, pindemadder, cola, kaffe, juice,

Perrier og Dom Perignon ad libitum. Lars er på vej på job og holder sig til den franske vand. Franz fortæller Lars om et projekt, han er involveret i, opførelsen af et rockmuseum i Roskilde (Lars: ’Nå, skal rocken nu på museum?’). De kigger på en brochure om stedet: ’Prøv drømmene af’, står der på forsiden. De brede lædersæder knitrer under os. Den trygge lyd af luksus. Myles synger ‘Han skal leve’, som er det danske, han kan, og spiser lune frikadeller. Da cateringmanden fra Københavns Lufthavn fandt ud af, at han skulle levere mad til Lars Ulrichs fly fik han sin mor til at lave frikadeller, en lille dansk hilsen midt i det internationale delikatesseudvalg. Lars sniksnakker med sønnike (’spis dine radiser’). – Vores børn skal opføre sig ordentligt, og de skal ikke blive forvænte. Når man flyver rundt i et privatfly hver anden dag som niårig, så ligger der lige en lille opgave hos os som forældre, der handler om at forklare, at ikke alle små drenge lever sådan. Hastigheden ligger lunt på knap 800 kilometer i timen. Lars og Franz taler nu om guitarpedaler. Lars ser over på Kirk, og fortæller, at Metallica-guitaristen har over 200 af slagsen. Under indflyvningen til Riga eksploderer himlen i lyn og torden. Kaptajnen meddeler, at det nok vil være en god idé at spænde sig fast. Det elegante fly ryster lige pludselig som ind i helvede. Vi smiler. Panikken lurer under overfladen. Lars råber til sin søn, at han skal tjekke sit bælte, mens krystalglassene klirrer. Sådan cirka må det føles at være en forvildet flue, der er kommet til at sætte sig på et af Lars Ulrichs bækkener under en koncert. Franz Beckerlee løfter sin knyttede næve og råber et stålsat ’rock and roll’ ud i luften, hvorefter han med et grin tilføjer, at han ved, at han bliver 150 år, så der er ingen grund til at bekymre sig. Han falder ingen steder i dag. Pludselig kan man igen se noget. Det er overstået. Under os åbenbarer den lettiske hovedstad sine forstæder. Tidligere kommunistiske lejekaserner, der har samme farve som skydækket foroven, rækker af nybyggede typehuse med carporte og nåleskov. Masser af nåleskov. Blid landing, mere champagne, nye limousiner og minibusser på landingsba5 s e p t e mb e r 2 0 0 8 Ud & Se

LARS_U.indd 19

19

11/08/08 10:23:40


nen, solbrillerne på, russisk Earl Grey til Lars i en engangskop, så han kan tage den med sig igennem lufthavnens VIP-område. En fan får mast sig frem: ‘Lars, Lars ... please ... sign this ...’ Han vifter med en lp med Metallica. Lars lunter over til manden og sætter en krusedulle på rette sted. PA’en Steve kommer hen til os. Han siger, at vi bare kan holde os til Lars, men for en sikkerheds skyld, giver han os to helt særlige akkrediteringer. Øverst står der Metallica. Nederst står der blot tre ord: Anywhere I Want. Solen bryder for et øjeblik igennem skydækket. Velkommen til Riga, baby.

BACKSTAGE KLOKKEN 19.10 Vi har hængt ud i Food and Schmooze-rummet i halvanden times tid. Ved siden af døren hænger et skilt, hvorpå der er tegnet et ørneskelet med spidse tænder. Under fuglen en dolk. Mere mad, kolde øl, bandmedlemmerne slapper af, flere af dem har deres børn og koner med. En muskuløs mand med ordene ’No Mercy’ tatoveret på overarmen er i gang med at tørre et par af bandbørnenes pink T-shirts i en transportabel tørretumbler. I et hjørne står en primus. En eller anden er ved at stege en bøf med løg. Alle hiver i stjernerne. Presse, assistenter, managere, scenefolk. James Hetfield, Metallicas store forsanger med de spindelvævstatoverede arme, drikker en orange sodavand, mens han klarer et telefoninterview med en journalist på en lånt mobiltelefon. Det går godt, lader han forstå. Bandets nyeste medlem, bassisten Rob

Trujillo, der har hår ned til midt på ryggen, og som tidligere har spillet ond og knæhøj bas med Suicidal Tendencies og Ozzy Osbourne, kigger ind, smiler venligt og giver hånd. Pludselig vælter alle ud i et hvidt telt ved siden af backstageområdet. En roadie har fødselsdag, og der bliver serveret kage med djævlehoveddekoration i glasur, hvorefter James og Rob, sammen med alverdens assistenter og hangarounds, overdænger fødselsdagsbarnet med sæbespritstinkende barberskum, indtil han ikke kan se ud af øjnene længere. Nu har Lars tid til at tale ordentligt med mig. Fotografen og jeg griber en kold Corona hver fra det nærmeste Metallica-køleskab (bygget ind i en såkaldt flightcase, så det kan fragtes fra koncert til koncert) og sætter os ordentligt til rette i den slidte, hvide lædersofa. Er Lars Ulrich en glad mand? – Ha, ha. Ja, Lars Ulrich er en meget glad mand, det går godt. Af og til kører vi lidt hårdt på, og det er ikke blevet lettere, i takt med at jeg er kommet op i årene. Men, som jeg plejer at sige, hvis du hører, at jeg beklager mig, så lang mig en på skrinet. – Jeg har nogle dejlige børn og en pige, jeg er glad for, og en far og en familie og tre gutter i et band, som jeg faktisk kan tale med. Vi kan opholde os i det samme rum, når vi er i den samme by, bor vi på det samme hotel, ha ha. Det er ren luksus. Har du lært at håndtere den rastløshed, du også er kendt for? – Du skal huske på, hvem du taler med. Jeg har stadig en meget frenetisk energi. Men

Af og til så sidder jeg og ser mig omkring deroppe og tænker wauw ... this is pretty cool!

20

Sådan ser en arbejdsdag (også) ud, når man er Lars Ulrich fra Metallica.

jeg er mindre rastløs i dag. Det skyldes to-tre ting: Børn, at jeg er blevet ældre, og så ... shit, du, vi har rendt rundt og lavet det her i 27 år. Når man er først i 20erne, stopper man ikke op længe nok til at omfavne, hvad man laver, men her 20-25 år senere er det noget andet. Jeg er blevet bedre til at åbne mine øjne, se mig omkring og bare være i øjeblikket. – Jeg har brugt en god del af mit liv på at være til stede i fremtiden, frem for i nuet. Jeg har altid været meget god til at se langt, længere end de fleste. Og det skaber den der rastløse energi, du taler om. Det er min oplevelse, at jeg er blevet bedre til at håndtere den. Du ved, Franz Beckerlee, min søn, min ven fra folkeskolen og jer to på en flyvemaskine, hvor jeg ikke sidder og tænker på koncerten, men slapper af og spiser den gode frikadelle, som den søde cateringmand har givet mig. Du er jo i en branche, der hylder de unge og det nye. Hvordan håndterer du det? – Jeg har det fint med at blive ældre, også i den her branche, altså shit, min far, når jeg ser på ham, han fylder 80 år om kort tid. Det er inspirerende. Hans ro. Jeg er ikke panisk over, at være halvvejs igennem livet eller noget (banker tre gange under sofabordet). Jeg er glad, og jeg kan godt lide at være her, hvor jeg er nu. – Desuden ... Alle de nye, fede bands, der kommer, fx Sword (Lars Ulrich peger op mod udgangen til scenen, hvor Metallicas opvarmningsband får stadionmurene til at ryste), når de der drenge står bag ved scenen og glor, mens jeg sidder og banker i tønderne, det giver et spark – nu skal jeg sgu lige vise dem, hvordan man gør. Sidder du på en scene, når du er gammel, ligesom Charlie Watts fra Rolling Stones? – Det ved jeg sgu ikke. Sådan som temperaturen er i bandet i øjeblikket, rent mentalt, kan vi blive ved i 100 år. Vi har det rigtig godt. Problemet er ikke heroppe (peger på hovedet), det er hernede (peger på skuldrene, ryggen og nakken og overarmene), det her metal, vi går og leger med, det trækker tænder ud. Om jeg kan spille, som jeg vil, når jeg er 65 år, ved jeg ikke. No disrespect til Charlie Watts, Rolling Stones inspirerer mig, og vi har spillet med dem, men det er noget andet 5

Ud & Se s e p t e mb e r 2 0 0 8

LARS_U.indd 20

11/08/08 10:23:40


s e p t e mb e r 2 0 0 8 Ud & Se

LARS_U.indd 21

21

11/08/08 10:23:50


Backstage, Riga. Søndag aften, kort før koncerten. 22

Ud & Se s e p t e mb e r 2 0 0 8

LARS_U.indd 22

11/08/08 10:24:16


Det, som tiltrækker mig ved billedkunsten, er også, at den har nul og en papskid at gøre med Metallica. Her er jeg bare Lars.

teknisk og fysisk at spille et af deres hits som ‘Start Me Up’, end det er at spille ‘Damage Incorporated’ eller ‘Fight Fire With Fire’ og alt det andet speedlort, vi spiller. Jeg kan se, at den mand, der arbejder hårdest på den her tur – ud over mig selv, naturligvis, ha, ha – er vores fysioterapeut, som kan tilkaldes 24/7.

BACKSTAGE KLOKKEN 19.30 Lars Ulrich bliver fraværende, han tripper med foden. Sword distraherer. Igen. – Lige nu har jeg bare lyst til at løbe ud på stadion og headbange. Han griner. Tilbage til din far. Han har fyldt meget i dit liv. Hvordan har I det i dag? – Jeg har et meget tæt forhold til min far. Vi rejser meget sammen. Min ekskone, som jeg slet ikke vil sige noget dårligt om, havde et svært forhold til konceptet familie, fordi hun havde et vanskeligt forhold til sin egen familie. I de år, vi var sammen, besøgte vi ikke hinandens familier så meget, men nu med fru Nielsen, hun elsker min far, og i de seneste fem år har vi virkelig fået fyret op under vores forhold igen. Det er genialt. Han er så inspirerende. Han er pissenostalgisk og fortæller altid historier om gamle dage, men også om filosofi og det ene og det andet, og når man har været sammen med ham, så går man altid derfra rigere, bedre og klogere. Han har jo levet et udsædvanligt liv – hvordan har det påvirket dig? Det var da en ... øh ... småanderledes opvækst, derude i Hellerup-afdelingen. Der var noget andet hjemme hos os, end hos de fleste af dem jeg gik på Maglegårdsskolen med. Men det takker jeg meget for i dag. Min far og mor

gjorde et godt stykke arbejde i forhold til at sikre sig, at jeg ikke blev fanget i al den frihed, jeg havde som dreng, og jeg blev ikke blind i forhold til, hvordan resten af samfundet fungerede, selvom jeg var privilegeret. Det samme prøver vi at lære vores børn. I flyttede til USA, da du var 16-17 år, hvordan var det? – Okay, så blev jeg færdig med folkeskolen, og så skulle far til USA for at spille tennis, og jeg skulle med og også prøve at spille tennis. Når man så bor der, er Burger King ikke så interessant mere og op i røven med de der 32 tv-kanaler. Jeg boede et mærkeligt sted, der hedder Newport Beach, som får det nordlige København til at ligne et slumkvarter. Det var lidt underligt for mig, efter to år i træk at have været ude på Staden (Christiania) hver dag, så pludselig at sidde sammen med alle de rige svin i deres lyserøde Lacoste-trøjer. Der skete det, at jeg associerede tennisspillet med den verden, og så kom det rebelske op i mig, og jeg tænkte fuck det lort, hvor er oprøret henne, og så gik jeg ind i den hårde rockmusik i stedet. Nu har USA været mit hjemland i 25 år, og jeg elsker at bo der, og der, hvor jeg bor, i San Francisco, det er genialt, og mine børn er jo amerikansk-danske. Du har slået mange trommeskind i stykker siden da. Er du nået frem? – Ah, altså, ja ... Jeg skal jo ikke sidde og spille det ned, det har været en lang tur, en hård tur, og vi har lagt mange timer i det her over årene, men jeg er ikke så meget for det der med at sætte sig mål ... I have a goal ... Jeg har altid været bange for, at hvis man havde et mål og skulle frem til det, hvis man ikke kunne komme det naturligt, ville man bevidst

eller ubevidst skifte retning, og man kunne let blive falsk i sin facon, og den kreativitet, man måtte besidde, ville blive forurenet eller i hvert fald påvirket negativt. Det liv, jeg lever i dag, var i øvrigt ikke noget, jeg gik efter, det havde jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, da jeg var ung. Det eksisterede ikke. Jeg ville bare gerne spille musik og drikke nogle bajere, sidde lidt, og så finde nogle søde piger. Det er sgu samme plan, det kører på i dag, ha, ha. Når jeg skræller alt andet væk og fjerner alle dem og alt det, der hele tiden hiver i mig, så er det stadig det, det handler om. Nu har vi alle sammen fundet de søde piger, men vi får forhåbentlig nogle bajere senere, i stedet for den her protein-shake, æv (holder stort glas med tyk, lyserød smoothielignende væske frem foran sig og begynder at tale om, at vi burde gå en tur på det københavnske morgenværtshus Andys Bar i nat, for at komme væk fra alt der her ’fisefornemme lort’). Det her er jo også en verden fyldt med faldgruber ... hvordan har du håndteret det? – Vi har været heldige nok og kloge nok til ikke at lade det overtage. Jeg tror, at kærligheden til det, vi laver, har været så stærk, at vi har været i stand til at overkomme selv de værste kriser. Der har været det ene og det andet og det fjortende, og stofferne og slagsmålene (et af mange rygter siger, at James Hetfield engang har slået Lars Ulrich til blods med et bækken). Hele lortet. Men af en eller anden grund har vi altid været i stand til at sætte os ned og tale sammen og finde hinanden igen. Fordi Metallica er vigtigere end alle de åndssvagheder. Og så er vi så heldige, at de personligheder, der er i det her band, trods alt har formået at holde fødderne på jorden (holder en pause) ... okay, der har været et par gange, hvor det har svipset med det, men shit 27 år ... det er også noget. Hvordan er det at gå på scenen i dag? – Det er svært at beskrive. Jeg bliver som en 12-årig knægt igen. Af og til så sidder jeg og ser mig omkring deroppe og tænker wauw ... this is pretty cool! I timerne op til skal jeg ikke tænke for meget på, at jeg skal op og banke mig selv og 30.000 mennesker sønder og sammen. Men når jeg så kommer derop, er det de bedste to timer overhovedet. Det er et behageligt sted, for der er ikke nogen, 5 s e p t e mb e r 2 0 0 8 Ud & Se

LARS_U.indd 23

23

11/08/08 10:24:18


som kommer og hiver mig i skjorten og siger, du skal lige herover. Det er et trygt sted.

TUNING AND ATTITUDE KLOKKEN 21.25 Jeg har talt med Franz Beckerlee om, hvorvidt det oprør, der var i rockmusikken i 1970erne, er væk. Rock er pop, som han siger det. Han konstaterer, at metalmusikken ikke er hans genre som sådan, men at han godt kan lide den, fordi det er der, oprøret er rykket hen. Så dukker PA’en Steve op bag et forhæng. ’Kom med’. Vi følger i hælene på ham og det nu omklædte og sceneparate band. Bassisten Rob ser op og viser sit bælte frem. Han kalder det

kanter for blot 20 år siden. Det var dengang, det var kommunismen, det her er nu, det er kapitalismen, og lige her, på Skonto Stadium, denne sene juliaften, koger menneskemængden: Umf, umf, umf! Forventninger omsat til rituel lyd, 29.000 unge menneskers opsparede længsel og lyst kogt ned til taktfaste brøl og klapsalver (‘er der udsolgt’, spørger en eller anden, ’ikke for at være blasert, men det tror jeg altid, der er’, siger Lars). Vi går op ad en sliske, ind bag bagtæppet. James, Rob, Kirk og Lars samler sig med armene om hinanden og bøjede hoveder. Luften er elektrisk. Enkelte publikummer græder. Da de fire går på scenen, eksploderer stadion i lyd: ’Me-tal-

SKY HIGH HOTEL KLOKKEN 00.30

Mr. Ulrich From Denmark Lars Ulrich er født i Gentofte 2. juledag 1963. Søn af Torben Ulrich og Lone Ulrich (død 1998). Var til Deep Purple-koncert som niårig, hvor han blev forelsket i rocken. Flyttede til Californien med familien i 1980. Mødte James Hetfield i 1981. Sammen grundlagde de Metallica, i dag et af verdens største metalbands, hvis niende album ’Death Magnetic’ udkommer denne måned. Henter inspiration i mange genrer. Lytter med egne ord til alt fra Stan Getz til System Of A Down. To børn fra et tidligere forhold og et barn med sin nuværende kæreste, Connie Nielsen.

et ghettobælte. Det er lavet af sort gaffertape, han kunne ikke finde sit rigtige bælte i farten. Han griner. Menneskehavet – alt fra barnepiger til roadies – deler sig foran os. Turen går igennem backstageområdet, hen til en hvid container. ’Tuning and Attitude’, står der. – Vi går altid sammen bag lukkede døre inden en koncert for at stemme instrumenter og sætte os op til at gå på, siger Lars Ulrich. Vi andre venter udenfor. I slidte lejlighedskomplekser rundt om stadion hænger unge letter ud ad vinduerne. Foran containeren, hvorfra en lydeksplosion udført af bas, trommer, guitar og sang vælter ud (et klassisk mix, rockens svar på en gin and tonic), står mænd og kvinder med tatoveringer, næseringe, fipskæg og hår i mærkelige farver. Hver som en ville de være blevet arresteret på de her 24

trommesættet. Han spiller ikke på trommer, han angriber dem, kærtegner dem, slås med dem (han skifter som regel skind på trommerne efter hver koncert). Sveddråberne danser om hans forvrængede ansigt, tungen hænger ud ad munden som på en overophedet hund. Han er ikke alene, energien fra de fire mænd på scenen er intens og overvældende. Det her er, hvad Lars Ulrich talte om for lidt siden: Musikken. Publikum. Oplevelsen. Fællesskabet. Alle disse drømme og skuffelser, al den ensomhed og længsel, hele den menneskelige tilstand, omsat i lyd. I ren følelse. Nu er Rigas ungdom med James Hetfields ord ’en del af Metallica-familien’. Imens rækker ilden fra flammekasterne ud efter himlen.

li-caaaaa’, skrigestønner publikum. ’Freeeeedoooom’, svarer en sitrende James Hetfield. Vi ser de første to tredjedele af koncerten fra siden af scenen, tæt på den mand, der står for pyroteknikken – flammekastere og eksplosioner. Så henter PA’en Steve os og tager os med ind i den lille stilladskonstruktion, der står på scenen, lige bag Lars Ulrich, der hvor teknikerne arbejder, og der, hvor bandets familier opholder sig. James Hetfields børn, iført høreværn, laver håndtegn med rejst lillefinger og pegefinger, og råber ’rock on, dad’, når den store sanger kommer ud for at hente et nyt håndklæde til at tørre det svedige ansigt i. Lidt efter får fotograf Casper lov til at løbe ud på selve scenen under et nummer og tage billeder af en hårdt arbejdende Lars Ulrich. Rockstjernen er i konstant bevægelse bag

Vi laver en såkaldt runner fra Skonto Stadium. Under ekstranumrene (der er tre, heriblandt ‘Motorbreath’: ‘Life in the fast lane is just how it seems. Hard and it is heavy dirty and mean’), modtager alle i følget dessiner om, hvilke biler vi skal sidde i. Da lyset slukker på scenen, løber Lars, James, Rob og Kirk ned til kortegen og finder deres pladser blandt os andre. Vi er ude i Rigas aftentrafik, på vej mod lufthavnen, før publikum opdager, at koncerten er slut. Nu sidder vi så i lobbyen på Sky High Hotel, fem-seks etagers pastelfarvet anonymitet lige ved Rigas lufthavn, hvor drengene fra bandet skal friske sig op inden flyveturen (et øjeblik står tilbage dér, hvor de fire rockstjerner går igennem lobbyen, iført bare tæer, badetøfler og sorte, tykke frottebadekåber med ordet Metallica skrevet på ryggen). De skal også holde et telefonmøde med produceren Rick Rubin, manden bag det nye album, ‘Death Magnetic’. Han har arbejdet med alle, fra Johnny Cash til Red Hot Chili Peppers, og drengene og pigerne på MTV siger, han er den vigtigste pladeproducer i de seneste 20 år. Det nye album udkommer sidst i september efter en pause på fem år. Det er tunge sager, fortæller David Fricke fra Rolling Stone Magazine mig. Han er den eneste anden journalist, som er med i følget. Han skal med os til København. Der er en ledig plads, nu hvor Kirk Hammet flyver fra Riga til Milano med resten af bandet – Metallica skal spille i Italien om to dage. Og så skal bandet i øvrigt på det hæderkronede magasins cover i september. Lars dukker op og præsenterer Franz Beckerlee for David Fricke: ’The guitar-player from the greatest band in Denmark’. Rolling Stone Magazines reporter har, viser det sig, en del Gasolin’-plader, og han har hørt Kim Lar- 5

Ud & Se s e p t e mb e r 2 0 0 8

LARS_U.indd 24

11/08/08 10:24:32


Scenen i Riga søndag aften sent. Udsigten er udmærket, når man hedder Lars Ulrich.

s e p t e mb e r 2 0 0 8 Ud & Se

LARS_U.indd 25

25

11/08/08 10:24:46


... alle iført bare tæer, badetøfler og sorte, tykke frottebadekåber med ordet Metallica skrevet på ryggen ...

sen live i New York City, dengang i 1980erne, da gavflaben endnu drømte sødt om USA. Lars begynder nu at tale om Sankt Petersborg, hvor Metallica spillede for nogle dage siden. Han fortæller en passant om den russiske bys Hermitage Museum og dets Matisse-samling (jeg noterer, at jeg skal spørge til kunsten, når vi er på flyet igen). Vi forlader hotellet. Mens vi venter på, at James Hetfield får tømt lommerne for mønter, så han kan gå lydløst igennem VIP-områdets security, griber Lars fat i mig. – Jeg tænkte over det der med at gå på scenen her til aften. Det er stadigvæk, selv efter 27 år, fuldstændig vildt og fantastisk.

HØJT OVER LETLAND KLOKKEN 01.00 Et sted nær Østersøens kyst fortæller aftenens hovedperson om dengang, han sad hjemme i skuespilleren og vennen Sean Penns hus, sammen med sin kæreste Connie Nielsen og musikerne Bonnie Raitt og Jackson Browne. Den celebre flok var sammen for at tale om, hvordan de kunne rejse penge til John Edwards, der på det tidspunkt havde ambitioner om at blive det demokratiske partis kandidat til præsidentposten i USA, og som Lars er fascineret af ’fordi hans program var det mest ambitiøse i forhold til at udligne forskelle på rige og fattige i USA’. Hen ad aftentid fik de besøg af manden selv, John Edwards, der smed jakken, løsnede slipset og bad om en vodka-tonic. – Og så var det, at vi tænkte ’we can work with this guy’, siger Lars Ulrich grinende. Der bliver skænket mere Dom Perignon og stillet sushi frem. Lars tager også et glas. Fotografen hapser en enkelt med let grillet tun. Stewardessen med de smukke øjne er nu iført sort Metallica-T-shirt. Det samme er piloten, en gråsprængt finne sidst i 50erne. 26

I talte med Rick Rubin på hotellet. Hvorfor har I valgt at arbejde sammen med ham? – Da vi hoppede på Bob Rock (producer) i 1980erne, var det, fordi han lavede de bedste plader dengang, og Rick Rubin laver de bedste plader i dag. Vi har altid været meget bange for at komme til at gentage os selv, vi er derfor løbet i mange forskellige retninger, måske lidt for mange. Specielt mig, jeg har altid været helt panisk for at komme til at lave det samme lort to gange. Rick har fået os til at finde inspiration i det gamle, mere musikalsk komplekse Metallica. Alle 10 numre på det nye album varer fx syv til ni minutter, og vi er gået tilbage til at arbejde meget med temposkift. Hvor er vi henne tekstmæssigt? – Albummet hedder ‘Death Magnetic’. Det handler ikke just om byture og kvinder. Alle teksterne kredser om døden. Det er James, der har skrevet dem, og jeg synes, han har gjort et godt stykke arbejde. De er meget mørke. Poetiske. De er måske sværere at komme ind i end tidligere, men hvis man giver det lidt tid, så ... hvad kan jeg sige ... der foregår spændende ting inde i James Hetfields hoved. Men han har det bedre, end han havde det i gamle dage? Han drikker ikke mere? – Jamen selvfølgelig, men de dæmoner, der bor i én, de forsvinder jo ikke, de putter sig bare, og af og til kommer de op til overfladen igen. Jeg tror, at man kan arbejde meget med sig selv, men man har noget dna og en personlighed, man ikke kan løbe fra. Da vi stoppede på hotellet, talte du begejstret med David Fricke om Matisse. Hvad er det for noget med metaldrengen og billedkunsten? – Jeg har altid interesseret mig for kunst. Når man så, som jeg har været det, er heldig nok til at sælge alle de her plader (alene pladen ’Metallica’ fra 1991, også kendt som The Black Album, solgte 22 millioner eksemplarer på verdensplan), kan man pludselig få fat i de

ting, man godt kan lide. Jeg begyndte med at købe nogle ting af Asger Jorn og Sonja Ferlov, siden gik jeg videre til folk som Jean-Michel Basquiat og Willem de Kooning. I dag køber jeg især ting på gallerierne, de nye, unge folk. – Det, som tiltrækker mig ved billedkunsten, er også, at den har nul og en papskid at gøre med Metallica. Her er jeg bare Lars i stedet for Lars Ulrich fra Metallica. Det er en anden identitet, min verden alene, hvor jeg kan være mig selv og folde mig ud. Så du har en stor samling i dag? – Ja, ja, det har jeg, men jeg skifter ofte ud i den. Jeg fandt ud af for nogle år siden, at jeg ikke brød mig om det der med at eje kunsten. Du ejer jo ikke kunst, det er noget, du tager dig af i en periode, indtil du giver det videre. Ikke bare kunst er flygtigt, også en dag i selskab med Lars Ulrich har sin ende. Touchdown i Københavns Lufthavn. Mild aftenvind. Den funklende Mercedes S400 og en minibus står klar på landingsbanen. Alle siger farvel og tak. Fumler med mit backstagepas: Anywhere I want. Jeg rækker hånden frem mod Lars. Han trækker mig tættere på, vi dunker hinanden i ryggen. Tre gange. Han har blå mærker på fingrene. En arbejdsskade. – Ring til Steve, hvis der er noget. Så sætter han sig ind i bilens trygge favn med sin trætte søn. De sidder arm i arm.

HOTEL D’ANGLETERRE KLOKKEN 02.30 Jeg behøver ikke at ringe til Steve. Der er ikke noget, tak. Ud over et sidste natligt indtryk, for dér står han, foran hotellet, ham der slår på tromme, Torben og Lones dreng, der blev til noget stort i Amerika. Han slog til igen i aften – i mere end en forstand. De fik, hvad de kom efter, alle de unge, vilde fra Riga. Han var nok selv for ung og vild til at vide, hvad han jagtede, dengang i 1980, da han rejste til det skøre Californien med en tennisketsjer under armen og en Deep Purple-sang på hjernen. Men også han fik, hvad han kom efter, så snart han besluttede sig for at slå på trommeskind i stedet for til tennisbolde: Kroner og kærlighed, musik i sit liv og måske, efter alle disse år, også en smule ro. Som den engelske filosof Jagger udtrykker det i en tekst fra det eksistenskritiske værk ‘Let It Bleed’ fra 1969: ‘You can’t always get what you want (but if you try sometimes you might find you get what you need)’. Og så går jeg hen til min cykel. ❧

Ud & Se s e p t e mb e r 2 0 0 8

LARS_U.indd 26

11/08/08 10:24:47


unplugged.dk

Briller driller – det gør en Memira laserkorrektion ikke

Faktisk kan du gå på arbejde dagen efter, at du har fået dit syn korrigeret. Behandlingen er smertefri og varer kun få minutter. Vi beskæftiger Nordens mest erfarne laser- og linsekirurger, som tilsammen har udført mere end 30.000 behandlinger. Læs mere på www.memira.dk Klinikker i Hørsholm København Roskilde Viborg Aalborg Århus

Odense

Bestil en forundersøgelse i dag Ring

70 13 20 13


I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG T E K ST C L AU S G E O RG K J Æ R

Supertanker Verdenshavene besejles af en stribe skibe så store, at det næsten ikke er til at forstå. Det største skib, som nogensinde er bygget, hedder Knock Nevis. Det har haft et omtumlet liv LASTRUM

LÆNGDE Knock Nevis er med en længde på 458,45 meter det længste skib, der nogensinde er bygget. Det svarer til godt fire fodboldbaner lagt i forlængelse af hinanden, men er lidt kortere end verdens højeste bygning indtil 2007, Sears Tower i Chicago, der er 527,3 meter højt. Skibet er 68,8 meter bredt.

Knock Nevis har 46 lastrum. Den vigtigste sikkerhedsforanstaltning ved lastrummene er et system, der forhindrer, at oliens eksplosive kulbrintedampe ikke antændes. Systemet skaber ved hjælp af en blanding af uvirksom gas, kulbrinte og luft en atmosfære i lastrummene, så kulbrintedampene ikke kan antændes.

SKROGET Knock Nevis er enkeltskroget. Lastrummenes bund er også skibets bund. Det medfører olieudslip, hvis der skulle gå hul på skroget. Siden ulykken med Exxon Valdez i 1989 skal alle olietankere være dobbeltskrogede. Det betyder, at både bunden og siderne af skibet skal bygges med to vandtætte skrog.

I dette og kommende numre af Ud & Se kan du gå på opdagelse i grafiske opslag om teknik og natur, der fascinerer. Denne gang: Supertankere. Næste gang: Naturkatastrofer

28

V

erdens største skibe kaldes for supertankere. De bruges primært til at fragte olie i. Der er tale om imponerende konstruktioner, hvis enorme størrelse kan tage pusten fra de fleste. Det største skib af dem alle hedder Knock Nevis. Det fik ikke den nem-

meste opvækst. Knock Nevis blev bestilt i 1979 af en græsk rigmand, der gik konkurs, inden skibet var færdigbygget. Først i 1981 var skibet, som oprindeligt blev navngivet Sea Wise Giant, klar til at forlade dokken. Kort forinden var skibet efter flere forsøg blevet afhændet til en skibsredder i Hong Kong. I begyndelsen af 1980erne opererede skibet i den Mexicanske Golf og i Caribien, men blev senere overført til Den Persiske Bugt, hvor det skulle bruges til olieeksport fra Iran. Som følge

Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 8

Planche4.indd 28

11/08/08 9:46:28


MANDSKAB

FART

Knock Nevis’ besætning var kun på 40 personer. Det meste af navigationen foregår med computere og GPS. Skibet kan derfor sejles af en enkelt styrmand. Med så lille en besætning har verdens største skib kun behov for at medbringe to redningsbåde.

Knock Nevis skyder 15 knob som topfart, hvilket svarer til godt 28 kilometer i timen. Det tager næsten otte kilometer at bremse giganten ned fra topfart. For at dreje skibet 180 grader rundt skal man bruge en cirkel på mindst fire kilometer i diameter.

SKRUEN

KILDER: WIKIPEDIA, DEN MARITIME ORDBOG (UDKIG.DK), N AT I O N M A ST E R . C O M ( S Ø G PÅ KNOCK-NEVIS).

Knock Nevis drives frem med en enkelt skrue, der er konstrueret med fem blade og er ni meter i diameter. Skibets motor er en dampturbine, der har 50.000 hestekræfter.

DYBDE

VÆGT

Fuldt lastet er den såkaldte dybgang på 24,6 meter, hvilket umuliggør sejlads i Den Engelske Kanal og forhindrer passage gennem Panama- og Suezkanalen. Dybgangen er den vertikale længde mellem vandoverfladen og bunden af kølen. Det er samtidig den minimumsdybde, som skibet skal bruge for at kunne navigere sikkert og ikke støde på grund.

Knock Nevis ligger tungt i vandet med en vægt på 564.763 metriske tons uden last, hvilket svarer til godt 672.619 folkevogne. På grund af kravet om, at olietankere skal være dobbeltskrogede i dag, vil det være problematisk at bygge så store supertankere som Knock Nevis igen, da de simpelthen er for tunge.

af krigen mellem Iran og Irak blev Knock Nevis i 1986 involveret i en skæbnesvanger hændelse i Hormuzstrædet i Den Persiske Bugt, hvor irakiske jagere tømte deres last af Exocet-raketter i det forsvarsløse skib. Skibet sank, men blev senere hævet og efter krigen sendt til reparation i Singapore, hvorfra det genopstod i 1991 under navnet Happy Giant. Herefter sejlede den uheldige gigant på verdenshavene indtil 2004, hvor det blev bygget om til en såkaldt FSO (Floating Storage

and Offloading unit), der bruges til at opbevare olie fra boreplatforme, indtil olien kan lastes over i andre skibe. Årsagen til Knock Nevis’ endeligt som sejlende skib var primært, at skibet fuldt lastet lå så dybt i vandet, at det havde svært ved at gå ind i selv de største havne i verden. Desuden var skibet meget dyrt i drift og derfor ikke så profitabelt som dets mindre konkurrenter. Skibet ligger nu permanent for anker ved en boreplatform i Qatar i Den Persiske Bugt. ❧ S E P T E M B E R 2 0 0 8 Ud & Se

Planche4.indd 29

29

11/08/08 9:46:33


TEK ST BRIAN ISKOV FOTO ULRIK JANTZEN

No Wonder Woman vs.

Støv m i

d

e

Tårner vasketøjet sig op? Tynger lektiebyrden dig? Mangler du kræfter til at tackle hverdagens hurdler? Fortvivl ej – hjælpen er på vej! I USA har superheltene for længst taget springet fra fiktionen over i den virkelige verden, og nu har københavnerne fået deres egen maskerede skytsengel. Drag på mission med No Wonder Woman. Hendes superkraft er overskud

Superhelte.indd 30

11/08/08 9:41:29


e

Superhelte.indd 31

11/08/08 9:41:44


RA BAGSMÆKKEN af sin mors cykel glor et betuttet barn så grundigt efter en forbipasserende dame, at sutten nær trimler ud og rammer asfalten. Men det er selvfølgelig heller ikke hver dag, man ser en vaskeægte superhelt begive sig igennem hovedstadens trafik. På to hjul i fuld uniform. – Første gang jeg gik ud i København med kostumet på, følte jeg mig som den største idiot. Det var ligesom til fastelavn, når man skal have offentlig transport til festen og er nødt til at skifte tøj hjemmefra, siger den 28-årige kvinde, der gemmer sig bag aliasset No Wonder Woman. Til daglig studerer hun på Roskilde Universitetscenter. I sin fritid tilbyder hun at hjælpe trætte sjæle med ’de ting, man ikke altid har kræfter eller lyst til at få gjort’. Prisen for hendes assistance er lige moderat, hvad enten tjenesten gælder opvask, hundeluftning eller en hyggesnak: Tilfredsstillelsen ved den gode gerning udgør lønnen i sig selv. Samfundshjælperen skiller sig for alvor ud fra mængden ved altid at møde op i skikkelse af den selvopfundne superheltinde No Wonder Woman. Og ligesom i tegneserierne, hvor retfærdighedens ryttere fører skyggefulde dobbeltliv, kender kun nogle få udvalgte til hendes 32

sande identitet. Hun er Danmarks hidtil eneste ’Real-Life Superhero’, som de kalder det i USA, hvorfra fænomenet stammer.

En udstrakt hånd ’Min superkraft er min vilje til at gøre en forskel’, oplyser No Wonder Woman fra sit virtuelle hovedkvarter, en profil på MySpace. Herfra knytter superheltinden kontakt til sine udenlandske kolleger, som i antal løber op i 200. Al kommunikation mellem No Wonder Woman og hendes storkøbenhavnske kundekreds må også gå ad internettets vej. ’Superhelte’ søger man forgæves efter i De Gule Sider, og retter man en projektør med logo mod nattehimlen i den virkelige verden, tiltrækker det næppe andet end sværmende insekter og feststemte teenagere. Men tilbage til det spraglede kostume, der får både børn og voksnes hoveder til at snurre på superheltindens cykeltur mod Amager: En gammel badedragt i strækstof er det gennemgående genbrugsmateriale i udstyrsstykket, som en skrædderkyndig ven har flikket sammen til hende. Ærmerne er i blå nylon, ryggen postkasserød, og for enden af de sølverne bukser fjedrer et par vinrøde støvletter. Med sine enkle, klare signalfarver udstråler designet superhelt på lang afstand. – Dragten er ikke modelleret over nogen specifik model. Men den

Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 8

Superhelte.indd 32

11/08/08 9:41:56


Jeg kan yde mit lille bidrag. Der må godt være mere leg og fantasi og mindre fokus på økonomi, arbejde og på at træffe de rigtige valg.

kombinerer klassiske elementer fra superheltemytologien, som de fleste vil kunne genkende, forklarer hun. Hendes sorte pagehårsparyk står til gengæld i gæld til navnesøsteren Wonder Woman, og de blide øjne indrammes af en blå Zorro-agtig maske. En enkelt original detalje har dog sneget sig ind. Fra rygstykket mellem skulderbladene stritter en overskåret paraply dristigt ud i slipstrømmen. Detaljen er tænkt som en illustration af No Wonder Womans udstrakte hånd. – Man kan godt færdes i nedbør uden paraply. Men det er alligevel federe, hvis man kan undgå at blive våd, funderer hun. Den dag, Ud & Se agerer observatør på superheltindens mission, besvarer hun et nødråb fra to mandlige rodehoveder i 20erne. De kan ikke selv være til stede, når hun hjælper dem. I stedet har de overdraget No Wonder Woman nøglen til deres lejlighed på Amager. Et syndigt bakkelandskab af sammenkrøllet tøj, henslængte sko, halvfyldte plasticposer og udtjente flasker slår os i møde, da den maskerede hjælper låser døren op. Men da der er grænser for, hvad en superhelt i det virkelige liv kan overkomme på en eftermiddag, begrænser Aktion Oprydning sig til køkkenet. De seks trange kvadratmeter rummer dog også rigeligt med uorden til at beskæftige vores superheltinde i godt tre timer. Bevæbnet med børste og gåpåmod gør hun indhug i opvaskebjerget og fortæller om motivationen bag den usædvanlige hobby: – Hvis man vil ændre verden, må man begynde med sig selv. Og så er det da i det hele taget bedre at statuere et godt eksempel end at skrive et surt læserbrev, hvor man klager over samfundets tilstand. No Wonder Woman håber, at hendes indsats vil danne forbillede. – Det tiltrækker opmærksomhed og får folk til at smile. Og hvis andre kan få noget overskud af at grine ad mig, er det fint. Mit mål er netop at skabe oplevelser i andres dagligdag. Måske vil de folk, jeg møder på min vej, bagefter hilse sødt til damen i supermarkedet. Eller blive mindre irriterede, når bussen kommer for sent. Blufærdigheden fra de tidlige, grænseoverskridende ekskursioner har hun lagt bag sig. – Jeg vidste jo godt, at jeg ville springe i øjnene og blive mødt med en del skepsis. Det er ikke alle, der kan sætte sig ind i, hvorfor jeg gør det her. Og dem, der ikke kan, er nok også dem, der mest savner noget overskud til at se det sjove i mit projekt.

Importeret fra USA Det var på amerikansk grund, at de første superhelte overskred grænsen mellem fiktion og virkelighed. Godt 150 af de til dato 200 registrerede Real-Life Superheroes, såkaldte RLSH’er, har adresse i USA. No Wonder Woman opdagede fænomenet, da hun surfede forbi He-

roes Network. En internetportal, hvor de selvbestaltede korsfarere udveksler tips, erfaringer og andre faglige betragtninger. Forummet gav ingen svar på, hvad der fik folk til at springe ud som superhelte uden at eje tilsvarende superkræfter. Men deres selviscenesættelse plantede et frø i den danske kvindes sind, indtil hun gav efter for sin nysgerrighed. I marts 2008 introducerede hun derfor No Wonder Woman for et intetanende københavnsk publikum. – Det var spændende at finde ud af, hvordan danskerne ville tage imod en lokal superhelt. Som superhelt er det muligt at kæmpe for en sag, og jeg har valgt overskud som min superkraft, for det mangler vi her i landet. Vi bor i et rigt samfund, men alligevel er vi nogle af de dårligste bilister i hele Europa. Danskerne mister hurtigt tålmodigheden, og vi tager ikke hensyn nok til hinanden. Som hun står dér og fører svampen rundt i køkkenvasken, ligner No Wonder Woman et troværdigt nordisk bud på en superhelt. Sådan en beskeden og uprætentiøs version med en sund distance til rollespillet. Hun slynger ikke om sig med spektakulære slaglinjer a la ’mod hæder og ære!’ Hvis hun gjorde, ville bogstaverne i taleboblen snarere forme ordene ’ved jorden at blive!’ – Jeg føler ikke, jeg har særlig meget tilfælles med de amerikanske RLSH’er. Somme tider virker det, som om at deres superhelteidentitet er stærkere end deres egen. Nogle af dem tror virkelig, de kan redde verden. For mig er det bare et hyggeligt projekt, og jeg er helt bevidst om, at jeg leger med en fiktiv personlighed, når jeg tager mit kostume på, understreger hun. At de mest rabiate af virkelighedens superhelte i ramme alvor går Batman i bedene ved at bekæmpe kriminalitet på gaden, finder hun uansvarligt. – Det ville jeg aldrig turde, og det er også en af grundene til, at jeg kalder mig No Wonder Woman. Navnet signalerer, at jeg ikke går rundt og tror, jeg er en superhelt. Men jeg kan yde mit lille bidrag. Der må godt være mere leg og fantasi og mindre fokus på økonomi, arbejde og på at træffe de rigtige valg.

Mytologi som gadekunst Selvom No Wonder Womans kæreste er serietegner – og i øvrigt er helt ekset over at bo sammen med en superhelt – henter hun ikke sin inspiration fra Marvel-hæfternes kulørte sider. Hun sammenligner i stedet projektet med et stykke gadekunst, som skaber en kortvarig undren hos de forbipasserende. Ligesom et træ, der er malet rødt, kan få dig til at stoppe op på vej til arbejde. Samme formål tjener hjemmesidens sløring af kvinden bag figuren. Det pirrer fantasien. Hvem gemmer sig bag masken? Hvorfor render hun rundt og leger superhelt? 5 S E P T E M B E R 2 0 0 8 Ud & Se 33

Superhelte.indd 33

11/08/08 9:41:57


Kapow! Indsatsen er målrettet, når superhelten No Wonder Woman går i klinch med hovedfjenden, den allestedsnærværende Støvmide.

Superheltene færdes iblandt os! De patruljerer gader og stræder i farverige kostumer og holder udkig efter medborgere i nød. Ifølge forummet Heroes Network findes der i skrivende stund cirka 230 selvudnævnte superhelte. Langt de fleste bor i USA og er fredelige velgørere. Som Geist fra Minneapolis siger: ‘Når man først tager dragten på, er man en helt, og så har man også at opføre sig som én’. I New York City-bydelen Brooklyn huserer Direction Man, der har fyldt lommerne i sin orange heldragt med bykort, så han kan genne forvirrede turister i den rigtige retning.

– Folk skal selv digte med på historien. Det er også derfor, beskrivelsen af mine arbejdsopgaver er så bred. I kraft af mit navn kan jeg jo godt tillade mig at sige nej til missioner, hvis der er noget, jeg ikke vil være med til, siger No Wonder Woman. Siden hun debuterede som superhelt i marts, har hun blandt andet gjort rent i et kollektiv, hvor beboerne til sidst fik så ondt af hende, at de begyndte at hjælpe til. Hun har også assisteret ved en flytning. Endnu er det ikke noget fuldtidsjob at være No Wonder Woman. Men måske indfinder travlheden sig, når Ud & Ses læsere får nys om hendes eksistens? – Det kunne da være hyggeligt, svarer hun og tilføjer halvt i spøg, at hun allerede har overvejet at søge en assistent. Hun slipper nok heller ikke for at indvie sin familie i mummespillet. Forældrene ved nemlig ikke, at deres voksne datter agerer superhelt i sin fritid. – Det svarer lidt til at sige, at man vil være cirkusprinsesse. Rammerne for, hvordan man kan være individualist, er meget stramme. Man skal ikke træde for meget ved siden af, mener No Wonder Woman og trækker sig undskyldende tilbage for at skifte til civilt tøj. Det er blevet fyraften for superheltinden, og kvinden bag figuren ønsker at komme diskret hjemad. Hun er vel No Wonder Woman. Superhelt med måde. ❧ No Wonder Womans virkelige navn er redaktionen bekendt.

34

Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 8

Superhelte.indd 34

11/08/08 9:42:18


Kom godt hjem!

Uglens skål, uglebur og uglekaffe

Mund-dug

Her bor blomster!

Velbekomme!

Hold tiden!

En hund efter salt?

Skuffedarium

Lys i kontakten

Klar duft!

Pladesmedens ramme

Lad sæben flyde

Syv cm høj skål, ni cm høj krukke med låg og ti cm højt krus til 10 kroner stykket. Fås også i sort og lilla og tåler opvaskemaskine.

Den 25 cm høje glasvase fås også i grøn, blå og hvid for en hund.

Minikommode med to skuffer og målene 16 x 9 x 10 cm. 20 kroner.

Ram gamle LP-plader ind. 31,5 x 31,5 cm stor ramme for en tyver.

Tallerkener med diameteren 20 og 27 cm. 10 kroner stykket.

Keramiklampe til stikkontakten. Findes i tre modeller. 20 kroner.

Minuturet er lavet af metal og plastik og fås også i hvidt. 20 kroner.

Otte cm høje flakoner i klar glas. Vælg flakon for en tyver.

16 cm høje sæbebeholdere, Du kan vælge mellem rund og firkantet, sort og hvid. Ens pris. 20 kroner.

Gaven til årstiden

Støvede nuancer

Flettasken med bred hank fås i grå-lilla og grøn for en halvtredser. 45 x 27 x 18 cm.

Fletbevaring

Til opbevaring af dit og dat. Måler 32 x 22 x 16 cm og fås også i hvid. 20 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Kom tør frem. Du finder altid de store paraplyer med træhåndtag i Tiger til 20 kroner. Her en flot en af slagsen med farvede prikker på grå eller grøn bund i Tigers eget design.

Tigers servietter fås i mangfoldige mønstre og farver. Der er 20 i en pakke og du får to pakker for en tier.

Salt og pebersættet består af to porcelænshunde. 20 kroner sættet.


profil

På hat med Mandela

Da jeg kom hjem i 1992 efter nogle år i udlandet, havde jeg ikke tænkt mig at lave så meget mere i mit liv, men så blev jeg headhuntet til butikken, og i 2000 overtog jeg den. I de 52 år, jeg har været i branchen, er der ikke det tekstil, jeg ikke har solgt med undtagelse af boligtekstiler og dametøj, det vil jeg sgu ikke have noget med at gøre. Hvad er der i vejen med dametøj?

Der er mange, der spørger, hvorfor jeg ikke har damehatte. Det har sin naturlige årsag, jeg har simpelthen ikke plads. Men kvinder kommer alligevel for at købe hatte til deres mand, problemet er, at de altid tror, det er Tarzan, de er gift med. Så de køber nogle i gigantiske størrelser, og otte dage efter kommer de for at få den tre eller fire størrelser mindre.

Hvem køber hatte?

Der er ingen typisk kunde, vi har alt. Fra kongehuset og til den helt almindelige befolkning. Sidst, prins Joachim var her, var en lørdag, hvor der var stuvende fuldt, og han stod pænt og ventede til, det blev hans tur. Jeg laver ikke forskel på kunderne, om man er statsminister eller noget andet er bedøvende ligegyldigt.

Hvem danner moden?

Hatten har været på mode siden etruskernes tid, men det er først ved at gå op for danskerne nu. I dag vil folk gerne købe en hat, de har set i en film, men ofte er de ikke i handel, men decideret lavet til filmen. Ellers kommer folk herind, fordi de skal have en kasket, men de ved ikke, hvad de forskellige hedder. Der er fx sixpence bestående af seks stykker og ikke hedder det, fordi den koster six pence, og så er der en eight piece, der er lavet af otte stykker. Er det ensomt at stå alene?

Nej, jeg udklækker mange gode ideer. Som min kone siger til mig ’skal du have gode ideer, så skal du bare ind i hattehullet’.

Jeg keder mig aldrig. Jeg kunne aldrig finde på at gå op og ned ad strøget en lørdag i mangel af bedre. Lige så snart butikken er lukket, er jeg ud af byen. Hvem skal overtage din plads?

Det ved jeg ikke. Der er ikke plads i butikken til, at jeg kan lære en op. Og de unge opfatter nok butikken som ret speciel, fordi der ikke er selvbetjening. Når du står bag disken, er det vigtigt, at du ved, hvad du sælger for at kunne vejlede kunderne bedst muligt. Du skal kunne se hovedstørrelsen på folk, og det kan de færreste unge per automatik i dag. For mit vedkommende er det nok mere en livsstil end et job.

Hvad kan hatten?

Hovedformålet i dag er vel, at den skal beskytte mod vejr og vind. I gamle dage symboliserede den også, hvilken personlighed man havde. Hvis man kan snakke om at have respekt for en hat, så må det være Eden-hatten. Den kræver at man både udstråler personlighed og har pondus. Den sidste i Danmark, der kunne bære den, var politikeren H.C. Hansen.

foto p. w essel

Hvorfor lige hatte?

Jeg er flov over, at danskerne endte som den dårligst klædte befolkning i Europa. Tre pladser under Albanien. 42 procent af det tøj, danskerne køber, er det, man kalder kolonialtøj. De to mest velklædte lande var Tyskland og Sverige, og tyskerne går meget med hat.

te k st m a r en u r b a n s wa r t

Nordens eneste herrehatteforretning hedder Petitgas og ligger i København. H.C. Andersen har købt sine hatte dér, og det samme har den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela. Butikken har i øvrigt ikke ændret udseende siden 1857. Manden bag hedder Kurt P. Jensen.

Går vi for lidt med hat?

For fem år siden blev der foretaget en markedsundersøgelse om velklædthed i Europa.

50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

profilSeptember.indd 50

11/08/08 9:44:57


Hvem kan få livmoderhalskræft? Alle kvinder kan få livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er den tredjehyppigste kræftform hos kvinder mellem 15 - 44 år i Danmark 1) Livmoderhalskræft skyldes en meget almindelig virusinfektion Det virus der forårsager livmoderhalskræft hedder Human Papillomavirus (HPV) Human Papillomavirus (HPV) kan også forårsage andre sygdomme på de ydre kønsorganer 3 ud af 4 af os smittes med Human Papillomavirus (HPV) inden vi fylder 49 år 2)

Kontakt din læge hvis du vil vide mere om forebyggelse af livmoderhalskræft og andre sygedomme på de ydre kønsorganer

Læs mere på : vaccinemodkraeft.dk Ref.: 1. Cancerregisterets foreløbige tal 2003. Ref.: 2. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8


i l lu st r at i o n m i c h a e l ry t z

Karakteristik af eleven Majse Aymo-Boot om en hjemstavn i hjemstavnen: Folkeskolen

eg indleder med nogle almene betragtninger og så glider jeg over til det mere personligt anekdotiske. Når vi er færdige, har jeg præsteret præcise, sansede erindringsbilleder med tidstypiske detaljer. Jeg er en lang, evt. ’ranglet’ elev med våde håndflader og dunet overlæbe, eller snarere en lille, sød og lidt forvirret, hjælpeløst ivrig elev med en del hvalpefedt. Jeg hader kærnemælk og er iført bukser. Jeg læser Den stille Mogens af Johs. V. Jensen på 16 normalsider. Johs. V. Jensen er en vigtig dansk forfatter i det 20. århundrede. Jeg skriver først en lille genfortælling af historien, og så svarer jeg på to ud af fem spørgsmål. Min præstation er god og demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Jeg hanker op (evt. tappert) i min lille, røde (blå?) skoletaske (Pilot? Eller måske en lædertaske, en slags børnemappe gået i arv fra fx en ældre bror) og

J

Moderne hjemstavnsnoveller

Harald Voetmann

Kasper Nørgaard Thomsen

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

Mikkel Thykier

Katrine Buchhave Andersen

Lene Asp Frederiksen

Majse Aymo-Boot

Marius Nørup-Nielsen

Julia Butschkow

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages

Anne-Louise Bosmans

Kristian Bang Foss

af originale værker af danske illustratorer

Jesper Wamsler

christina hagen

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud på en hjemstavnsnovelle anno 2008. Serien er redigeret af Anders

38

går hjemad. Den lille ranke ryg (set bagfra, idet jeg gerne ser mig selv fra publikums synsvinkel) med skoletasken evt. daskende på ryggen og måske en gymnastikpose med vådt gymnastiktøj i (for er der ikke altid vådt gymnastiktøj i en gymnastikpose?) (går jeg elastisk og fjedrende, som en marabustork, eller mere slingrende og tvært sparkende til småsten, ’modvilligt’?). Man kan ikke forlange alverden af mig, men man kan forlange at jeg hjemmefra har lært at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt tiltale kammerater og lærere høfligt og behandle andre som man selv vil behandles. I skolen arbejder vi med at begå os hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge. Dvs. når vi arbejder alene, to og to, i grupper og ved klassediskussioner. Desuden tilrettelægger lærerne undervisningen, så den enkelte elev bringes videre i sin personlige og faglige udvikling. Målet er at vi elever bliver:

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 8

Novelle.indd 38

11/08/08 9:47:47


interesserede, åbne, velfungerende, initiativrige, vidende, modne, nysgerrige, arbejdsivrige m.m. Det er ikke nødvendigt at ofre megen tid på en elev som mig. Jeg laver mine lektier og demonstrerer rimelig forståelse af stoffet, spændende fra den relevante detailiagttagelse til syntesen, og jeg kaster ikke med madpapir. Men jeg er mere en ballademager som altid skal provokere og ikke kan sidde stille. Hvis jeg ikke overholder skolens regler for orden og samvær, vil lærerne gennem samtaler med mig og hjemmet søge afklaret årsagen hertil med henblik på at bibringe mig forståelse for ordensreglernes betydning. Jeg skal sige, at det er sjovt at gå i skole, men det er bedst for min troværdighed, hvis jeg også indrømmer at det nogle gange er hårdt. Det er ikke alle fag der er lige spændende. Nu skal jeg remse op hvilke fag jeg synes er mest spændende. Det er der en naturlig overgang til her. Jeg foretrækker mørkt tøj, så man ikke kan se mine våde armhuler. Jeg prøver at se stiv og livløs ud på klassebilledet. Jeg er ligeglad med de andre, jeg er så at sige et vildt dyr i skoven. Jeg løber kalveknæet og snublende med udaddrejede fødder og uregelmæssigt daskende arme mens jeg hviner som en slags gnaver. Min næse er elegant og krum, ’som et horn’?, næseborene er enormt lange og smalle, to organiske brevsprækker! Men det er jeg mig slet ikke bevidst. Deodoranten hæmmer den overdrevne svedudsondring som min krop udsætter mig for, men efter noget tids brug viser det sig at antiperspiranten danner hvide plamager under armene på alle mine trøjer. Min stemme er høj og pibende, men undertiden knækkende og grov. Ny overgang (men den skal være mere elegant). Jeg kan opleve små sejre, men også nederlag i skolen såvel fagligt som socialt. Så vender jeg det måske med min klasselærer, hvis det bunder i noget mere personligt – jeg kan fx have problemer derhjemme med forældrenes skilsmisse – eller jeg taler med skolevejlederen. Vores samtale sporer sig også ind på mine valgfag, fritidsinteresserer og drømme for fremtiden. Frikvartererne er vigtige for at jeg kan få noget luft til hjernen og være fysisk aktiv (bevæge mig, klatre, løbe osv.), for mange af os bevæger

os alt for lidt og sidder og dovner den foran computeren i vores fritid i stedet for at gå til sport eller være ude og cykle. Såfremt jeg er en bogligt svag elev vil jeg have glæde af de mere praktiske fag som formning, svømning, husgerning, sløjd og gymnastik. Men hvis jeg er en bogligt svag og dertil klodset elev der er dårlig til sport kan skoledagen nemt blive lang at komme igennem. Så er det godt jeg har mine kammerater. Der kan godt være problemer i skolegården med at nogen bliver drillet, men så er der jo gårdvagten. Hvis jeg både er bogligt svag, klodset, dårlig til sport og socialt isoleret og upopulær kan skoledagen nemt være lang at komme igennem. Heldigvis har jeg et par venner i de mindre klasser som følger efter mig og gør hvad jeg siger. Eller også er der nogen i de små klasser som jeg kan drille. Men det er den slags mekanismer man holder øje med og forsøger at fange i opløbet. Der er det godt at tage fat i den enkelte elev som der er problemer med, det kan fx være mig, og tage en snak om hvad det er for nogle vanskeligheder og udfordringer jeg oplever i skolen, og så måske tage det op i klassens time: Hvad er de gode/dårlige ting ved klassen? Hvordan er sammenholdet? Er der nogen der bliver holdt udenfor og drillet? Hvorfor driller man? Hvad kan klassen gøre for at det bliver anderledes? Og hvad kan jeg selv gøre? Måske skal jeg i virkeligheden ændre holdning til de andre i klassen og blive bedre til at sige fra? Oplever jeg, at konflikter i skolen gør mig ked af det? Synes jeg, at konflikter giver en dårlig stemning i klassen? Synes jeg, at konflikter i klassen/på skolen bliver løst på en god måde? Føler jeg mig uden for kammeratskabet i klassen? Ved jeg, hvordan jeg skal opføre mig over for de andre i klassen? Har vi regler for, hvordan vi skal opføre os over for hinanden i klassen? Hvem har lavet disse regler? Overholder jeg selv reglerne for, hvordan jeg skal opføre mig over for mine klassekammerater? Jeg har fået noget at tygge på, da jeg går hjem. Jeg har fået stof til eftertanke. Nu skal der være et personligt erindringsbillede, hjerteskærende, måske lidt morsomt eller barokt, men blottet for ironi. Jeg kan forglemme mig selv fuldstændigt vis-a-vis gymnastiklærerens våde 5 S e p t e m b e r 2 0 0 8 Ud & Se

Novelle.indd 39

39

11/08/08 9:47:50


Jeg prøver at se stiv og livløs ud på klassebilledet. Jeg er ligeglad med de andre, jeg er så at sige et vildt dyr i skoven.

foto p. w e s s e l

hår som kammens tænder har pløjet linjer igennem. Men jeg er et barn, så jeg kan ikke bruge forestillingen om hvad der skjuler sig i hans bukser til noget, jeg kan bare fundere over den fremmede, uforståelige kødgevækst som formodentlig befinder sig der. Men jeg ville ikke have noget imod at den et par sekunder hvilede slap på min skulder i al fredsommelighed. En gang om året kommer vi på lejrskole. Her er der undervisning over flere skoledage henlagt til en lokalitet uden for skolen med det formål at give os elever lejlighed til på stedet at arbejde med særlige temaer. To lærere er med. Den ene er sløjdlæreren (tandmærker fra kammen gennem det våde hår). Under opholdet arbejder jeg med iagttagelser og undersøgelser i lokalmiljøet, som danner basis for sammenligning med eget miljø og munder ud i en planche. Formskrift er en letlæselig skrift hvor bogstaverne ikke er indbyrdes forbundne. Min håndskrift er læselig og jeg gør mig umage for at den så vidt muligt ligner den standard jeg i sin tid blev præsenteret for i forbindelse med tilegnelsen af skriften. Men uden mit vidende besidder den også en vis kluntet, dunet, kalve- eller ællingeagtig, gribende skævhed, en imperfekthed fuld af iver og belønningslængsel, en endnu dugfrisk tiltro og kåd sjuskethed som er barnlig og derfor uklanderlig; min håndskrifts mangelfuldhed skyldes selve min på vej-væren, min kimtilstand. Den rummer en selvforglemmende charme som er uantastelig og som de voksne i al hemmelighed misunder mig og længes efter. Min håndskrift er således barnlig men har tillige en bestemt personlighed, eftersom jeg jo allerede har en bestemt personlighed, et temperament, som gør at man kan skelne mig fra de andre i klassen. Jeg har tilført min personlighed til formskriften ligesom jeg en dag vil tilføre min personlighed til min rolle som samfundsborger. Det blev ikke skarpt nok, men jeg kan ikke gøre det bedre. Her glider det over til at handle om svømmeundervisningen. Jeg ler en latter jeg selv godt

40

kan lide (er vi elever ikke løsslupne og utvungne i svømmesituationer?). Men jeg prøver at blive en sten. Jeg synker til bunds i svømmehallen, og uden at behøve at trække vejret ligger jeg på bunden som et reptil, en nopret struktur, eller snarere noget mineralsk, krystalliseret og unedbrydeligt, et grumset stenmateriale med ujævne kanter, og benytter lejligheden til at lure en tid på pigernes badedragter der kryber op mellem balderne. Men så skiller jeg mig af med dén interesse. Klorvandet glider uden om mig, og eftersom jeg er i vejen for vandet opløser jeg mig i det (som en tablet?) og forsvinder. Er det ikke rørende? De kladdehæfter vi får udleveret er lavet af noget på én gang glat og groft, gråbrunligt papir, en slags genbrugspapir som er svært at viske ud på, jeg vender blyanten (Viking, en økonomisk blyant med viskelæder i toppen, ikke sandt?) om og anvender det røde viskelæder i toppen til at viske et forkert ’d’ ud med, og viskelæderet gnidrer d’et ud til en grålig, ru skamplet på papiret. Kladdehæfternes papir er ikke så forskelligt fra det glatte og grove, brune wc-papir som man er nødt til at bruge i sommerhuset, fordi almindeligt wc-papir stopper afløbet til, og som er svært at tørre sig ordentligt med. Det er en afvejning mellem to behov: at blive helt ren og at sikre et åbent afløb. I sommerhuset vil forældre leve enkelt og primitivt, en smule i pagt med naturen. I et skab hænger der en ældgammel falmet badekåbe, som man glæder sig til at tage på. Eller en paraply fra fx 70erne til regnvejrsdage. Det er et åndehul fra hverdagens stress og jag og den konsumisme som vi er kritiske over for selvom vi kun er mennesker. Til gengæld vil man i sommerhuset ikke konfronteres med et toilet, som, når det står og venter med lukket sæde som en god ven (her: en bemærkning om at gamle blade bør ligge i en stak ved siden af?), ser tilforladeligt og imødekommende ud, men så åbner man og ser … Vandet står højt i kummen og store bunker af papir svømmer rundt. Man trækker ud og

Majse Aymo-Boot (1974) debuterede i 2001 med ‘Venner og bekendte’.

Michael Rytz (1975) bor i Køben-

Bogen består dels af Aymo-Boots tekster, dels af Anna Fro Vodders foto-

havn med en rødhåret kvinde,

kollager. Aymo-Boot har tidligere været redaktør på litteraturtidsskriftet

deres søn, datter og kat. Selvlært

Banana Split og er stadig aktiv som redaktør på forlaget Basilisk. Hendes

kunstner og illustrator. Udstillinger

tekster forsøger ofte at give et stofområde, eller en bestemt genre eller

i Danmark, Belgien og Canada.

tradition, flest mulige perspektiver og vinkler; det sker fx gennem hurtige

Har tidligere arbejdet som maler

skift i stemmen og i synsvinklen. Det hele foregår med et sprogligt over-

og postbud og været medejer af

skud og humor og ikke mindst med et kritisk sigte (aan).

et designbureau.

Ud & Se S e p t e m b e r 2 0 0 8

Novelle.indd 40

11/08/08 9:47:55


NY DANSK MUSICAL

JESPER LUNDGAARD SOFIE LASSEN-KAHLKE SØREN LAUNBJERG NICOLINE SIFF MØLLER LISBETH KJÆRULFF MARTIN LOFT FLEMMING BANG

vandet stiger, flere halvt opløste snavsede papirguirlander hvirvler ud af wc-kummens dyb (eller måske ’svælg’?). man er ikke til sinds at bruge tid på at rense stoppede lokummer når man endelig er på ferie for at slappe af. Derfor har man valgt groft, glat, brunt papir, som forhindrer tilstoppede afløb og som er besværligt at anvende effektivt til formålet. men jeg forestiller mig også at der skal være et frihedsbillede som viser min ubevidste lyksalighed, eller viser hvordan jeg sprænger strukturerne, eller at jeg er forbindtlig bonkammerat med tilværelsen. Jeg løber i strakt karriere tværs over skolegården (’skolegårdens store slette’, måske). og jeg er lynhurtig, væver, vims og suveræn, hævet over mådehold med adjektiver, eventuelt med løftet næve som en målscorer? Der er en som jagter mig og haler ind på mig, vi spurter i takt (lyden af gummisko der fjedrer) med et par meter imellem os og nu er han næsten oppe på siden af mig og strækker armen ud, og så frigør jeg mine skjulte kræfter, jeg sætter i et spring fremad og flyver over asfalten og han forsvinder bagude (ligefrem måbende?) og jeg behøver ikke røre jorden længere, jeg har glemt alle de andre. Jorden er smuk under mig. Jeg blev ikke rigtig tilfreds med mit frihedsbillede. hvad foregår der egentlig i hovedet på os elever når vi laver lektier og skriver opgaver? Det virker ikke som om vi disponerer vores stof på forhånd overhovedet, vi går ligesom bare i gang uden at tænke tingene igennem inden. Det ville jeg spørge mig selv om, hvis jeg var lærer. Det kan hver enkelt godt arbejde noget mere med, men det er selvfølgelig også noget der skal ske i samspillet mellem lærer og elev. men jeg er kun et barn endnu og der skal også være plads til min barnagtige umiddelbarhed i skolen. tiden er en anden når man er barn. og evnen til at begejstres er unik og skal opmuntres. til skoleafslutningen samles hele skolen i forhallen og der afsynges hurra vi har ferie nu med teksten Hurra vi har ferie nu / hurra vi har ferie nu / ferie nu / hurra vi har ferie nu. lærerne er glade og synger med af karsken bælg, de har også ferie nu. Jeg ser dansklæreren (eller er det bedre med sløjdlæreren) cykle ude på vejen, jeg springer ind i en busk før hun får øje på mig og kryber sammen på hug og sidder bomstille og venter på at hun kører forbi. hun råber til mig, men jeg lader som om jeg ikke hører det, som om jeg er dybt optaget af noget andet og har glemt alt omkring mig, som om jeg muligvis slet ikke er der, som om jeg, hvis bare jeg sidder stille nok, slet ikke vil være der men vil udjævne mig og blive busk. ❧

Om den danske astronom Ole Rømer AF THOMAS HØG KIM SØRENSEN THOMAS MALLING INSTRUKTØR: DANIEL BOHR

MUSIKHUSET AARHUS 20.-25. feb 7015 6565 FALCONERSALEN 27. feb-1. marts 7015 6565 VEJLE MUSIKTEATER 3.-6. marts 7015 6565 JYSK MUSIK & TEATERHUS 2.-4. apr 8920 3050 Ungdomsrabat u. 26 Gruppesalg 20 stk. og derover: 86 19 22 20 Læs mere på stjernernesnat.dk og astronomi2009.dk 7.3. - 8.3. Aalborg Kongres & Kultur Center · 10.3. Fredericia Teater · 11.3. Kolding Teater 12.3. Herning Kongrescenter · 14.3. -15.3. Tinghallen Viborg · 17.3. Harmonien Haderslev 19.3. Slagelse Teater · 20.3. Hvidovre Teater · 21.3. Frederikssund · 22.3. Næstved Ridehuset 24.3. Skive Hallerne · 25.3. - 26.3. Morsø Teater · 31.3. Sønderjyllandshallen Aabenraa 6.4. Alsion Sønderborg · 15.4. Flensborg Teater · 16.4. Musikhuset Esbjerg 17.4. Værket, Randers · 18.4. Kultur & Messecenter Aars 22.4. Frederiksborgcentret · 23.4. Nykøbing Falster Teater

S e p t e m b e r 2 0 0 8 Ud & Se

Novelle.indd 41

41

11/08/08 9:48:02


skriv til DSB Alle breve bliver besvaret

Tomgang

endnu 12 minutter pĂĽ det nĂŚste

saget til at aflyse enkelte tog mellem

Trine Wolsing Hansen

tog. Jeg vil dog sige, at det er min

Havdrup og Roskilde. Derfor kørte

opmĂŚrksomme pĂĽ det,

Jeg har altid rejst meget, bĂĽde i

hidtil bedste forsinkelsestur, for jeg

dit tog ikke lĂŚngere end til Holme

hvis brevet ikke mĂĽ of-

Danmark og i Norden. Selv efter jeg

var hele tiden velinformeret af den

Olstrup, hvorefter det mĂĽtte returne-

fentliggøres. Alle offentlig-

fik kørekort og egen bil, erfarede

herlige kvindelige DSB-medarbejder

re til Roskilde. Da det pĂĽgĂŚldende

gjorte breve belønnes med

jeg hurtigt, at DSB var billigere og

med lyst hĂĽr (kan ikke huske nav-

tog skulle returnere til Roskilde inden

havde det plus, at man kunne fĂĽ

net), som ogsü bød pü gratis kaffe,

for kort tid, blev motoren ikke sluk-

direkte til afsenderen af DSB Kundeservice. Gør os

Torben Guldbergs nye bog ’Teser om eksistensen af

noget fra hĂĽnden pĂĽ rejsen. Der-

mens vi ventede. Perfekt service.

ket, fordi toget skulle vĂŚre klar til at

Ud & Se, DSB, Sølvgade 40,

udover kan man jo tĂŚnke lidt pĂĽ

Mens jeg nød min kaffe, stod jeg og

afgü i det øjeblik, signalet skiftede

1349 København K. Mail til

naturen, og jeres pĂŚne budskab

kiggede pĂĽ mit tog, der nu i stedet

til grønt. Det er rigtigt, at DSB tager

udogse@dsb.dk. Husk

om, at et en person i en bil, ud-

for at køre til NÌstved, skulle til-

ansvar for miljøet. I øjeblikket er vi

leder tre til fem gange mere CO2

bage til Roskilde. I de 10 minutter

blandt andet ved at installere nye

end en person i et tog, gør. Jeg er

stod det i tomgang, og jeg overve-

mere miljøvenlige motorer i vores

i dag, 26 juni, rejst fra Malmø til

jede, at de gange, jeg har rejst, har

96 IC3-tog. De nye motorer opfylder

NĂŚstved. Der er problemer un-

jeg aldrig oplevet et tog, der starter.

kravene i Euro Norm III, ligesom

dervejs, og fra Køge, bliver toget

NĂĽr nu DSB er sĂĽ flinke til at tĂŚnke

vores nye IC4-tog gør det. Derudover

mod NĂŚstved op til 23 minutter

pü miljøet, overvejer jeg, hvorfor

køber DSB grøn strøm hos DONG

forsinket, (afgang klokken 8.23

bilerne kun mĂĽ holde i tomgang et

til IR4-, Ă˜resunds- og S-togene. At

rykket 23 minuter og til spor 4).

minut i de større byer, mens togene

vi tÌnker grønt gÌlder ikke kun tog,

Da toget endelig kommer, kører det

holder i tomgang i op til et kvarter?

affaldsposer, bestik og lignende,

kÌrlighed’. Skriv kort til

navn og adresse.

ikke lĂŚngere end til Holme Olstrup.

det gør ogsü en forskel i vores byg-

Guderne mĂĽ vide, hvorfor I ikke

5 Tak for din henvendelse. PĂĽ grund

ninger og pĂĽ vores administrative

bare kørte det sidste stykke og

af tekniske problemer pĂĽ den om-

kontorer rundt om i landet.

undgik, at vi passagerer skulle vente

talte strÌkning 26. juni var vi nød-

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

NĂĽr kun det sundeste er godt nok!

NATURLI’ !,4%2.!4)6 4), +/-‰,+ 6%'%4!"),3+ s -�LKEFRI s +OLESTEROLFRI s -ED OMEGA OG

s X MINDRE DYRKNINGSAREAL s X MINDRE VANDSPILD s X MINDRE BRÂ?NDSTOF .!452,) 35.$(%$ WWW NATURLI FOODS DK Art-ĂŠt

.!452,) 35.$(%$

.!452,) n ',/"!,4 !.36!2

. !4 5 2 , ) | s 6 % ' % 4! " ) , 3 + s + / , % 3 4 % 2 / , & 2 ) 42

Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 8

SkrivtilDSB.indd 42

11/08/08 10:18:18


Giver det mening at læse lektier, der ikke er dine? Ja, det gør det, hvis du hjælper børn og unge med deres skolegang i Ungdommens Røde Kors’ lektiecaféer.

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

Hundredvis af unge frivillige landet over hjælper allerede, men du kan også være med – vi har nemlig plads til flere!

Usynlige skilte

ver inddraget til brug for DSB 1’

Ebbe Nielsen

i InterCity og InterCityLyn-trafik.

Hvorfor er skiltet med Stillezone

Vi har derfor brug for at kunne

så småt – og gemt af vejen oppe

ændre kupéens status, og derfor

under loftet? Folk ser det ikke og

vælger vi at benytte det digitale

spørger ikke sig selv, om det er

informationssystem, som er let

en Stillezone. Nej, de leder efter

at ændre. De piktogrammer, som

en plads, hvor de kan sidde. Det

vi benytter i vores øvrige tog, er

er det eneste, de har fokus på.

ganske rigtig ikke så store. Det er

Derfor ser de ikke skiltet. Og

dog vores opfattelse, at skiltnin-

derfor er der mange, der sætter

gen er synlig for de rejsende, men

sig i en Stillezone uden at ane, at

selvfølgelig kan der foretages en

de skal tie stille. Hvorfor sætter

vurdering af, hvorvidt det kan

DSB ikke nogle store, markante

være anderledes. I øvrigt sup-

og alt andet end usynlige skilte

pleres skiltning med højtalerin-

op? Til hjælp både for dem, der

formation, hvor personalet beder

vil have ro i Stillezone – og til

de rejsende være særlig opmærk-

hjælp for dem, der hellere vil i

somme på de regler, der gælder i

en anden slags kupé.

stillezonen. Jeg kan oplyse, at vi i

Lektiecaféerne er udover lektier bl.a. også snak, bordfodbold og højtlæsning. De er fristeder med gode oplevelser og venskab imellem frivillige, børn og unge – langt fra skolens besværligheder og nederlag. Vil du også være med til at gøre en forskel? Så besøg lektiecafeer.dk, skriv til info@lektiecafeer.dk eller ring på 35 37 25 55.

nogle tog ikke har egentlige stil-

5 Tak for dit forslag om bedre

lezoner, men i stedet har kupéer,

skiltning i IC3-togenes stillezoner.

hvor det ikke er tilladt at benytte

Vi vil have dit ønske i erindring,

mobiltelefon. Disse områder er

når vi fremadrettet gennemfører

afmærket med piktogrammer, der

tilpasning og forbedring af vores

viser en overstreget mobiltelefon.

skiltning. Det er imidlertid sådan,

Heidi Nielsen,

at stillezonerne nogle gange bli-

DSB Kundeservice Ungdommens Røde Kors H.C. Ørstedsvej 47, 4. 1879 Frederiksberg C. www.urk.dk S E P T E M B E R 2 0 0 8 Ud & Se 43

SkrivtilDSB.indd 43

URK-ann-ud&se_outline.indd 1

10/07/08 11:43:31 11/08/08 10:18:57


for børn ...

tekst tina schmidt i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Kwak, kwak, kwak. Hop om bord i frøernes verden

Frøen Finn Finn og mig sad tavse ved søen i skoven. Mine kinder var varme. Det var de, fordi Finn duftede på en helt særlig Finnsk måde, og fordi han var god til længdespring. – Er det ikke slottet, der ligger derovre, Karen? spurgte Finn så. Men jeg tænkte ikke på slotte. Kun på min helt egen prins. Finn. Og lige dér gav min mund ham et kys. Han blev ikke sur. Han blev ikke glad. Han blev … til en frø. – KVARN, kvækkede Finn. Måske prøvede han at sige Karen? Han spejlede sig i søen. Finns frø-øjne blev store af skræk. Og hop var han væk i skoven. Jeg løb efter. Mit hjerte hamrede. Grenene kradsede mine kinder. Hvordan var det lige, jeg skulle fortælle Finns mor, at hendes søn var blevet til en frø? Og at det var min skyld? Så hørte jeg en lyd … En frø, der kvækkede. Tre frøer. Nej, 1.000! Jeg kom ud på en mark, hvor det vrimlede med dem: Mosgrønne, græsgrønne, men ingen Finn-grønne. Og en masse mennesker heppede. Jeg blev svimmel. Dér! Dér var han. En tyk dommer løftede ham op: – Må jeg præsentere vinderen af Sønder Vesters årlige frøløb i tiden 3 minutter og 40 sekunder! En pragtfuld springfyr!

Hurtigt snuppede jeg Finn fra ham, og snart sad vi igen i skoven. – KVARN, kvækkede Finn trist. Så trist, at jeg kom til at græde. Bare jeg også blev til en frø. Men så ville jeg aldrig se min mor og far igen. Og frøer bliver altid kørt over på en stor vej. Af lastbiler. Så græd jeg endnu mere. Igennem tårerne så jeg en dame i guldjoggingtøj. En lille prinsessekrone sad fast på hendes hoved med en elastik under hagen. Jeg pudsede næse som en trompet i mit ærme og fortalte om kysset. – KVARN, kvækkede Finn. – Nørh, sagde prinsessen. Han ser majet søt ut. Og så kyssede hun ham. Helt ærligt! Men så … – KAREN! sagde Finn, som var Finn igen. Prinsessen løb videre, mens hun vinkede til os på den der dronningehåndsmåde. Finn ville kysse mig, men jeg kom pludselig sådan til at hoste. – Hey, skal vi ikke spille Playstation? sagde jeg og hev ham med. Din pragtfulde springfyr!

Hvor mange blomster med stilk kan du finde i søen?

boernesider.indd 64

11/08/08 9:53:57


Hvilke to frøer er ens?

Hvilken frø har taget flest hop? 'Bim-bam-busse, jeg er en haletudse'… men når haletudsen bliver stor, får den bagben i stedet for en hale og lunger i stedet for gæller og – pling – er den blevet til en frø. Et frøvæddeløb som i historien her på børnesiderne er det rene vrøvl, for alle 14 slags frøer i Danmark er fredede. Men i andre lande holder man frøhopskonkurrencer. De danske frøer går i dvale om vinteren, og hvis du kunne se ned på bunden af en frossen sø, ville du få øje på nogle frøer, der tog sig en ordentlig vintermorfar. Frøer er også vildt gode til at hoppe. I hvert fald frøen Santjie fra Sydafrika, der har verdensrekorden med et spring på lidt over 10 meter! Og som frø er det faktisk godt at kunne hoppe eller være giftig, for i mange lande elsker man at spise frøer.

Frøhop: nummer 1 (18 hop). 27 blomster med stilk Løsninger: Ens frøer: nummer 2 og 6 fra oven.

boernesider.indd 65

11/08/08 9:54:00


krydsord og sudoku

sms Nød til 1277 eller ring 90 565 565 Så giver du 100 kroner

Denne tjeneste udbydes af Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 Kbh. K. Beløbet faktureres over mobilregningen. Tjenesten koster 100 kroner.

Støt ofreNe for cykloNeN i Burma

www.noedhjaelp.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Vita Audio DAB/FM radio fra JK Selection, værdi 1.899 kroner.

1

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vindere af krydsord 7/2008 Vinder af 1.-præmie: Birthe Nielsen, Næstved Vindere af øvrige præmier: Kirsten Harder, Taastrup Karen Jacobsen, Hjørring

Løsningsord TURISTREJSEMÅL

kryds.indd 62

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. oktober. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 09/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 11/2008.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

12/08/08 9:47:11


Det spirituelle

Egypten

Væksthøjskolens rejsekurser indeholder en god blanding af fordybelse, fornøjelse og forkælelse. Rejsekurset er åbent for alle der interesserer sig for personlig og spirituel udvikling gennem en ydre og indre rejse. Vi starter med en uge på Væksthøjskolen, hvor vi bygger energien op. Deltagerne vil komme til at opleve Egyptens historie og hellige energi, besøge særlige kraftcentre og helligsteder, kongegrave og templer samt mosesbjerget m.v. 30/10 - 20/11 2008 (1 uge på højskole og 2 ugers rejse) Pris: 13.000,- inkl. rejse, udflugter, undervisning, logi på dobbeltværelse, fuld kost på højskolen og morgenmad på rejsen.

AEHH;IFED:7D9;

IAEB;D

Vi graver i fortiden

Arkæologi historie

&

i Bibelens lande

Fascinerende oldtidshistorie i 12 studiebreve med et væld af spændende oplysninger fra fund i Ægypten, Syrien, Irak, Tyrkiet og Israel. Forskningsresultater, der sandsynliggør mange begivenheder fra det Gamle Testamente. For en bedre forståelse af bibelske personer, steder og beretninger. m [ til

eldin

g ]

Ja tak – send mig venligst kurset “Arkæologi og historie“. Kurset er gratis og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Navn: Adresse: Postnr. & By:

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk

Sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 Nærum. Du kan også tilmelde dig vores kurser på internettet: www.korrespondanceskolen.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

Gør din krop til det bedste sted at leve

www.alprosoya.com

Fordele ved Alpro soya • 100% vegetabilsk

Alpro soya Yofu: vegetabilsk alternativ til y yoghurt g

• 0% kolesterol • Fri for mælk og laktose • Indeholder naturligt Omega 3 & 6

For mere information: tlf.: 86 14 83 00 eller e-mail: info@naturli-foods.dk o@naturli-foods dk


om lidt

UDEN BRANDSÅR

5

Teknik og tendenser

Folk, der har erfaring med at bruge benene som computerunderlag, har sikkert oplevet, at det efter et stykke tid føles, som om man har en hårtørrer placeret i skødet. Fordi luften fra computerens ventilator er en varm oplevelse og på sigt måske også påvirker de mandlige computerejeres fertilitet, kan man nu anskaffe sig et underlag med en kølende ventilator. belkin.com – søg på ’laptop cooling lounge’.

T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

SVEDIG SAG Mens håndboldspillere bruger harpiks til at holde fast på bolden, tager gymnasterne talkum i brug for at undgå, at hænderne glider af barren, og nu er hjælpen også kom-

SIDDENDE VASK

met til tennisspillernes svedige håndflader. I stedet for at

Det her er rent faktisk en vaskemaskine forklædt som stol. Desig-

smøre hænderne ind i diverse ting og sager, har man boret

neren, der står bag det endnu ikke færdigproducerede koncept, har

små hightechhuller i grebet på ketsjeren, der skal få sve-

prøvet at gøre op med tanken om, at vaskemaskinen skal have sit

den til at tørre ud, så det kun er bolden og ikke ketsjeren,

helt eget rum og i stedet inviteret den ind i stuen. Maskinen bruger

der tager en flyvetur, når der serves igennem.

ikke vand, men ioniseret luft til at rense tøjet med.

winjammerrackets.com

coroflot.com – søg i ’portfolios’ på ‘harsha vardhan r’

Langtidsvirkende vitaminer - en investering for livet !

Fås hos Matas og i helsekostbutikker samt førende supermarkeder.

omlidt.indd 48

Enkelt vitaminer eller kombinationer Du kan vælge mellem 12 varianter efter behov 1 tablet om dagen - du behøver ikke mere

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

12/08/08 14:44:41


HaliZ_92x61,5mm

*/%6453*"3#&+%&5

03/02/08

14:19

Side 1

DĂĽrlig ĂĽnde? Du ved det oftest ikke selv!

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde.

fladsaagrafisk.dk

*OEVTUSJBSCFKEFUT VEWJLMJOH GSB JOEVTUSJBMJTFSJOHFO J NJEUFO BG UBMMFU UJM J EBH

Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

larer Hali-Z k nde bedst. ige ĂĽ rl ĂĽ d n atten" de a "Rab ltat fr 007. Testresu 1 den 25.1.2 pĂĽ DR

Virkningen varer i op til 6 timer. � Fjerner ogsü hvidløgslugt. � Eneste kosttilskud som modvirker dürlig ünde, der har dokumenteret virkning. � Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken. Hali-ZŽ füs pü apoteket. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

50.000 kan ikke ta’ fejl Et højskoleophold bliver aldrig glemt

HĂ˜JSKOLEN FOR VOKSNE

Jemo-pharm A/S Vitabutin_92x61,5mm

Vitabutin er et godkendt naturlĂŚgemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner. Anbefales af praktiserende lĂŚger og lĂŚger pĂĽ de urologiske afdelinger pĂĽ hospitalerne. Kan bruges alene eller som supplement til den traditionelle behandling af urinvejsinfektioner. Vitabutin tranebĂŚrkoncentrat i kapsler er nemt. Seks kapsler om dagen, som anbefales af LĂŚgemiddelstyrelsen, bĂĽde forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebĂŚrsaft hver dag. Indeholder ikke sukker. VitabutinÂŽ fĂĽs kun pĂĽ apoteket.

64 77 19 93 www.helnaes.dk

Jemo-pharm A/S

Hvem

kan jeg tale med ?

Eller til Frankrig, Italien og Ă˜strig fra 149 euro/1133 dkr. Tilbuddet gĂŚlder for en person, enkeltplads i liggevogn inklusive medtagning af bil. Medrejsende betaler kun 60 euro. Kan bestilles indtil 7 dage før afrejse, sĂĽ lĂŚnge der er billetter. Kan ikke ombyttes eller refunderes. Bestil din rejse hos DB’s reprĂŚsentant i Skandinavien pĂĽ 33 36 06 60, hos DSB kundecenter pĂĽ 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte pĂĽ www.dbautozug.dk. Fleksibilitet pĂĽ skinner.

1

VitabutinÂŽ tranebĂŚrkapsler er et registreret naturlĂŚgemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

Autozug-Spezial. Billigt gennem Tyskland om natten.

UD-SE-808_92x127-5_DBAZ-dk.p65

Side 1

Lider du ogsĂĽ af gentagne blĂŚrebetĂŚndelser? Forebyg med Vitabutin. UndgĂĽ ubehaget og besvĂŚret.

Ring efter skoleplan!

www.hojskolerne.dk

12:52

BlĂŚrebetĂŚndelse?

KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. SĂĽ er højskolen pĂĽ Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

03/02/08

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

fladsaagrafisk.dk

3Â&#x;NFSTHBEF Â… "MMF EBHF 5MG Â… XXX BSCFKEFSNVTFFU EL &OUSn LS Â… #Â&#x;SO VOHF (SBUJT

En mulighed for anonym samtale

Telf. 70 120 110

Ann. 92x127,5 Ud & Se nr. 9.indd1 1 2008-08-04, 10:56

30/07/08 20:36:06


klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

På flugt fra fornuften eller DooOOooooh! Så bød også denne sommer på en solid overdosis Sunny Beach. Fra hjertet af den bulgarske barindustri kunne tv- og avisreportere sylte nyhedsagurkerne fra sidste år, mens de berettede om, hvordan guider lokkede horder af uskyldige teenagere til at råbe ’to fingre i kussen, så kører bussen’. Samt det, der var meget værre, hvis de unge gæster da ikke allerede strippede i en stråle af skum, shoppede stoffer på det nærmeste pizzeria eller drak sig sanseløst berusede på den daglige pubcrawl i Happyhourland. I offentligheden var konsensus den samme som i fjor: Den danske ungdom korrumperedes af marginalt ældre danskere ansat på et dansk rejsebureau – et værre svineri, med andre ord.

På rummets anden seng krøb en skarpt dunstende kammerat sammen i fosterstilling ...

Jeg ryster lidt mere på hånden og tænker, at festaberne drog til Bulgarien med ambitioner om at gå planken ud og dykke dybt i fordærvet. Ja, måske løb lømlerne og deres letpåklædte veninder ligefrem en kalkuleret risiko. Advarslerne om røverier og udpumpninger havde de hørt på forhånd. De ville smage på balladen, ville de. Eller også ignorerede de den med vilje, hvad der i og for sig ikke er noget odiøst i. Nogle gange vælger folkeslag notorisk at rejse bort fra hjemmebanen for at kunne te sig tilstrækkelig pinligt og upassende. Briterne er berygtede for det, svenskerne valfarter fortsat til Tivoli, Christiania og Istedgade for at ryge i hegnet og ryge sig i hegnet, ældre danskere sætter kursen mod Thailands mange fristelser, mens de yngste altså vover sig til Sunny Beach. Og så er der afvigere som mig selv. Jeg behøver end ikke drage ud af kongeriget for at friste skæbnen. Det mindede en oplevelse mig om tilbage i selvsamme juli. Det var fredag formiddag, og jeg vågnede op i et fremmed værelse. På rummets anden seng krøb en skarpt dun-

50

stende kammerat sammen i fosterstilling, og et sted imellem os lænede en kvart parisertoast sig klos op ad to tømte colaflasker. Et eksemplar af Bibelen lå også fremme, som var vi genopstået i det amerikanske midt-vesten. Næppe. Men vi var heller ikke tilbage i Fanøsommerhuset efter gårsdagens Grøn Koncert på en mishandlet eng i Esbjerg. Så hvor var vi? Det dæmrede pletvist. Henad aftenstide var kammerat Per og jeg kommet til at stige på en bandbus i backstageområdet for dernæst at pløje op gennem Jylland og udforske Hernings natteliv. Endelig havnede vi ad omveje på et motorvejshotel nær det lokale messecenter – Grøn Koncert-karavanens næste stop i tourplanen. Ikke spor efter planen. For nu at citere min gamle antihelt, den uforbederligt fejlbarlige tegnefilmtosse Homer J. Simpson: ’Dooooooooh!’ Jeg havde ikke skyggen af et ærinde i Herning, og svipturen lignede en stadig mere massiv fejltagelse, da vi på perronen kunne konstatere, at togturen tilbage til Esbjerg ville vare omtrent lige så længe som at genlæse ’Jorden rundt i 80 dage’. At rejse kort som fjernt kan i bedste fald være en oplevelse, åbenbaring eller et kulturchok. Men udflugten risikerer også at blive en flugt. En fysisk eskapisme, helt bogstaveligt. Fra noget, måske, men lige så vel til noget. Festaberne fra Sunny Beach flygtede til billig sprut og hedonisme, og de satsede på, at statistikken fredede dem. At nogle andre samme sted ville blive forulempet i stedet. Vi flygtede fra Esbjerg, hvor bartenderne behandler københavnersnuder som spedalske. Bildte vi os i hvert fald ind. I virkeligheden stak vi af fra fornuften, og vi slap relativt billigt fra det. Det gør de fleste andre også, og derfor gør vi det nok igen. Rune Skyum-Nielsen er journalist og forfatter

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 0 8

Klummen.indd 50

11/08/08 9:58:59


;\ ]ªii\jk\ bXe _ljb\# _mX[ [\k \i# [\ _Xi ^c\dk%

Gran Canaria

1 uge

2.999,-

Rejs 17/12, lejl.hotel Hartaguna, kat. 2+

Tenerife

1 uge

3.099,-

Rejs 16/12, lejl.hotel Pez Azul, kat. 2+

Ægypten

1 uge

3.649,-

Rejs 4/12, hotel Grand Resort, kat. 4

Phuket

2 uger

7.699,-

Rejs 3/12, hotel Karon Village, kat. 2+

Nu er vinterens bedste gemmesteder til salg! Sælges efter først-til-tasterne princippet

> YZc bZccZh`Za^\Z ]_ZgcZ `Vc ]j`dbbZahZc

`dad\^h`Z d\ YZ bZgZ egV`i^h`Z · hdb Vi eaVXZgZ Y^c

ad`Va^hZgZh i^a dbg YZg ^ hidg]_ZgcZc WV\ eVcYZaVeeZgcZ

bZY^X^c d\ iV\Z YZc ^ [dgW^cYZahZ bZY iVcYW©ghic^c\#

d\ i^cY^c\ZaVeeZgcZ#

g©YZ igZ \Vc\Z db YV\Zc

`Vc ]j`dbbZahZc ad`Va^hZ"

d\ igZ V[ YZ hidgZ! Wa id

gZh i^a Zc `©aZh`VWhY©g!

\Vc\Z db YV\Zc ### ZaaZg

dehaV\hiVkaZ ZaaZg a^\cZcYZ#

kVg YZi dbkZcYi4

=kVY bVc ^``Z ]Vg ^bZa"

aZb ©gZgcZ! b bVc ]VkZ

WZinYZg! Vi VediZ`Zi eV``Zg

e Zc aVe eVe^g# 9Zi \¨aYZg

Y^cZ a¨\Zb^YaZg ^ eg¨X^"

d\h ]j`dbbZahZ#

hZ edgi^dcZg i^a ]kZgi Zc`Zai

BZc c g YZi ]VcYaZg

YdhZg^c\hi^Yhejc`i#

`Vc bVc ^``Z c©_Zh bZY

b¨g`Zi bZY Y^i cVkc! Y^c

Zc aVeeZa©hc^c\# =Vak"

bZY^X^c! hVbi YZc YVid d\

YZaZc V[ Va YZc bZY^X^c! YZg

YZi i^Yhejc`i! ]kdg bZY^"

dgY^cZgZh! Wa^kZg ZciZc ]Zai

X^cZc h`Va iV\Zh#

\aZbi ZaaZg iV\Zi [dg`Zgi#

D\ bVc WZ]©kZg ]kZg"

V[YZa^c\ Zg YZg hZak[©a\Za^\

`Zc k¨gZ Zi [dhh^a ZaaZg

bdW^aiZaZ[dcZch VaVgb!

hZc^a [dg Vi ]VkZ egdWaZbZg

bZc Yj `Vc d\h [ Zc hbh!

bZY Vi ]jh`Z Vi iV\Z h^c

YZg h^\Zg i^a# ;dg haZi ^``Z

bZY^X^c# A^Yi Vab^cYZa^\i

Vi h`g^kZ db YZc ZaZ`igdc^"

[dgk^ggZi d\ Y^higV]ZgZi V[

h`Z iVWaZiWZ]daYZg! YZg

]kZgYV\Zc Zg cd` [dg YZ

W^eeZg! ]kZg \Vc\ bZY^X^"

ÅZhiZ V[ dh#

cZc h`Va iV\Zh#

9Z [¨ggZhiZ `Vc _d

]jh`Z! ]kVY YZi Zg! YZ ]Vg

Med MyTravel Holiday Card kan du betale rejsen over 10 måneder – helt uden renter*. Se mere på spies.dk

9dh^heV``Zi bZY^X^c

db Vi ]jh`Z h^c bZY^X^c!

Salget af vinterens rejser er i fuld gang, så det gælder om at bestille i en fart, hvis kedelig dansk vinter skal rime på sol og plask ved poolen.

> YZ ÅZhiZh ]kZgYV\

KVg YZi id V[ YZ hb !

=kZg Ydh^heV``Z Zg

> YZc ZaZ`igdc^h`Z

K^ ]Vg `dgi hV\i Zc

aVc\ g¨``Z ^Y Zg! YZg \©g

\aZbi# 9Zi kZY VediZ`Zi Zc ]Za YZa db · d\ k^ ]Vg

YZi cZbbZgZ Vi ]jh`Z# 9Z WZYhiZ V[ YZb ]Vg k^

[dgh`Zaa^\Z b^YaZg i^a Vi ]_¨aeZ e Y^c ]j`dbbZahZ#

hVbaZi ^ Zi a^aaZ ]jh`Z]¨[iZ! hdb Yj `Vc [ e c¨g"

;dg Z`hZbeZa bZbdiZ`c^``Zg# 9Zg Zg W YZ YZ ehn"

bZhiZ VediZ` ZaaZg lll#VediZ`Zi#Y`#

* Et kontokort på 5.000 kr. over 1 år har en nominel årlig rente på 0,00 % og en ÅOP på 2,5 %

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00 SD_210x275_udogse_3108.indd 1

7/30/08 3:30:54 PM

12647 HUSK 210x275 Ud&Se.indd 1

08/08/08 13:11:21


9

Det rullende varekatalog!

Som fod i hose

Klap-sammen-sæk

Ensfarvede noter

Rensesæt

Varm med USB

Lys i nøglehullet

Prikkede strømper i størrelserne 37-41og andre med stribet hæl og tå i størrelserne 40-46. 20 kroner parret.

Omfavner halsen

50 x 180 cm stort tørklæde med sølvtråde i holder halsen lun og bæreren flot. Fås også i lilla. 20 kroner.

Rens cd-drev, dvd-afspillere, cd’er, dvd’er og skærme. Rensesæt med fire dele for en tyver.

Tasken måler 50 x 50 cm udfoldet og 16 x 18 cm når den er klappet sammen. Fås i flere udformninger. 20 kroner.

Nu kan du få en kopvarmer, som henter energi fra computeren med et USB-stik. 20 kroner.

Du kan få notesbøgerne med hårdt omslag i formaterne A5 og A4. Få dem i farverne grøn, grå og lilla og brug en farve til hvert fag. A5 koster 10 kroner og A4 20 kroner.

Nøglering med håndsving til når du fumler ved døren i mørke. Bingo. 20 kroner.

Mangearmet nydelse Nettet på hovedet

Til dig, der går på nettet for at spille eller tale i telefon er hovedtelefonen med mikrofon her. 50 kroner.

Ekstra keyboard

Lige ind i USB-stikket. Så har du et numerisk tastatur for en halvtredser.

Masser hovedbunden, du bruger jo hovedet hele dagen, så det kan nok trænge til lidt pleje. Antistress-redskab 20 kroner.

LARS ULRICH Haleløs mus

Den er nemlig trådløs musen her, fordi den taler sammen med et USB-stik. 100 kroner.

’Hvis du hører, at jeg beklager mig, så lang mig en på skrinet’

Hvil håndleddet

Her er en musemåtte med støtte til hånden i. Ja sort ser den ud. 20 kroner.

2 0

Det er for vildt www.tiger.dk

0

8

SEPTEMBER 2008

Forside.indd 1

11/08/08 11:51:23


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.