UD & SE - Passagermagasin - April 2009 - DSB

THOMAS EJE

‘Jeg har altid været ydmyg.

Urimeligt ydmyg’

APRIL 2009

”

” 4

Specialtilbud til læsere af Ud & Se

Kristeligt Dagblad er en avis, der har forstand med hjerte.

R UGE

HELT GRATIS

Erik Bjerager, ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør, Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad er avisen, der sorterer i nyhedsstrømmen og stiller skarpt på livets store spørgsmål.

I efteråret gennemførte vi en fornyelse af avisen, så vi går endnu dybere med bøger, kultur, spiritualitet og etik, ligesom vi fokuserer på natur, miljø og klima før, under og efter klimatopmødet i 2009.

Prøv avisen 4 uger gratis og uforpligtende.

Send svarkortet i dag!

Hver dag er avisen fyldt med debat, dansk politisk stof, emner om liv og sjæl, kirke og tro, et historisk perspektiv samt internationalt og tredjeverdensstof.

Har du lyst til at prøve en avis, der har forstand med hjerte, så ring på 70 12 17 17, og få avisen gratis og uforpligtende i 4 uger leveret lige til døren. Så forstår du også, hvorfor vore læsere sætter os så højt.

Læs mere, og bestil gratis på www.kristeligt-dagblad.dk, eller brug svarkortet, eller ring

TLF.: 70 12 17 17 Avisen om livets store spørgsmål

Indhold

04 08 16 22 40 42 46 48 54 58 60 62 64

APRIL 2009

Om DSB Gud under neglene To uger i et ortodokst munkekloster i Bulgarien Sang over Danmark Har den gamle tradition for fællessang trange kår?

Den forsvundne skat Interview med entertainer Thomas Eje Profil Edderkoppemanden Kan det blive mere fransk?

Den islamiske kultur har sat sig sine fingeraftryk på Paris

22

Personlig udvikling Får du noget fra hånden?

Novelle Sidsel Falsig Pedersen om kærligheden og en lille kat Skriv til DSB Børnesider De sure bogstaver Krydsord & sudoku

FRA LAS VEGAS TIL SYDALS En gammel drøm førte Thomas Eje til Las Vegas. Han vendte retur med en piratørering og en nærfallitoplevelse.

Drømmen måtte han efterlade derovre.

Om lidt Ny viden og teknologi Klummen Mette Moestrup muntrer sig med mormors rejsedagbog

DO RE MI FA SO LA LA LA LA Hver uge samles 1.100 kor i kirker, foreninger og virksomheder landet rundt. Lyt med, når 40 speditører stemmer i til filiallederens guitarspil.

16

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Oliver Stilling, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Camilla Holck, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 705.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Thomas Eje fotograferet af Tine Harden

BLANDT MUNKE Virgili forsvandt fra Vesterbro og dukkede op i et bulgarsk kloster.

Fotograf Kristian Sæderup fulgte efter for at opklare, hvad der var sket.

8

om DSB

Sporarbejde

tog, der nogensinde har

Banedanmark bruger

kørt på danske skinner. De

normalt påsken til at lave

var almindelige fra 1935 til

ekstra meget sporarbejde,

omkring 1980, hvor de blev

og det gælder også i år. I

brugt til alt fra ekstraordi-

Sønderjylland køres der

nære lyntog til små lokaltog

efter en særlig køreplan

og godstog. Tag med på en

i perioden 9. til 15. april.

rigtig nostalgitur på ruten

Ved Herning er der særlig

mellem Odense og Tomme-

køreplan langfredag, og det

rup. Der vil være tre kørsler

samme gælder strækningen

hver dag fra skærtorsdag

mellem Randers og Hobro natten efter lørdag i påsken.

I L L U ST R AT I O N M A R I A B R A M S E N

den 9. april til og med påskedag den 13. april.

På hovedstrækningen mel-

Op på cyklen

lem Kolding, Fredericia og

Tag cyklen til toget, og spar atmosfæren for CO2. Det er budskabet i DSBs sponsorat for

Orange Fredag

København må der påregnes

kampagnen Vi Cykler Til Arbejde, som kører fra 4. til 31. maj. Cyklen er allerede blandt de

DSB Orange holder traditio-

forsinkelser på cirka fem

vigtige transportmidler til og fra toget, og målet er at få endnu flere til at skåne miljøet ved

nen tro Orange Fredag 22.

minutter i påskedagene.

at kombinere cykel og tog. En cykeltur i hver ende af en rejse med DSBs eltog gør rejsen

maj med masser af billige

næsten CO2-fri, da kørestrømmen kommer fra vind- og vandkraft. Cyklen skal ifølge rege-

DSB Orange-billetter. Se

ringens 10-årige trafikplan spille en større rolle i den daglige transport, og DSB følger op på

alle DSB Orange-tilbud på

Nu kan man også købe sit

planen med bedre cykelparkering ved stationer og engagement i Københavns nye bycykel.

dsb.dk.

DSB WildCard 26+ på

Læs mere på www.vcta.dk.

DSB WildCard 26+

dsb.dk. Man skal blot afgive

Gigantiske Harryer

en tro og love-erklæring på,

DSBs marketingsafdeling

at man modtager SU samt

har doneret 20 kæmpestore

angive sit studiested. Der-

Harry og Solvej-dukker til

med kan man nu opnå sam-

kvit og frit. Tilbuddet gæl-

sendt til dig med posten.

InterCity og InterCityLyn. Så

Rigshospitalets afdeling for

me gode onlinerabat som

der fra 9. april til 13. april,

Samtidig optjener du bonus,

kan man tjekke mail, passe

kræftsyge børn. Dukkerne

WildCard-brugere under 26

begge dage inklusive.

som udbetales, hver gang du

sit arbejde, surfe, eller hvad

blev brugt i forbindelse med

har haft abonnementskort

man ellers plejer at bruge

arrangementet LEGOWorld®

i 12 sammenhængende

sin kontortid på. Oven i

i Parken i vinterferien, hvor

måneder.

hatten får man pladsgaranti.

flere gæster viste interesse

Køb billet på dsb.dk/dsb1.

for at købe dukkerne. Hvis

og købe sit DSB WildCard til kun 180 kroner.

Halv pris i påsken

Månedskort per post Bruger du periodekort i hovedstadsområdet? Så gå

Med DSB Orange Endagsbil-

ind på dsb.dk/abonnements-

Internet på DSB 1’

let kan man erhverve påske-

service og tilmeld dig. Med

Nu er det muligt at tage

Nostalgi i påsken

rejsen til halv pris. Man skal

abonnementsservice sparer

kontoret med i toget og få

I påskeferien kan man på

150 centimeter høje dukker

blot rejse frem og tilbage

du tid og slipper for at tæn-

mest muligt ud af rejsetiden.

Danmarks Jernbanemuseum

på DSBs hjemmeside, hvor

over Storebælt samme dag.

ke på fornyelse af dit perio-

DSB 1’ har gratis internet på

få en tur med et helt specielt

de også findes i mindre

Det er tilmed muligt at tage

dekort, fordi betalingen sker

strækningen mellem Køben-

tog. De vinrøde MO-vogne

udgaver. Klik ind på dsb.dk

to børn under 12 år med

automatisk, og kortet bliver

havn H og Århus H, i både

er et af de mest fleksible

og find genvejen ‘Harry’.

du gik forgæves i Parken, er det nu muligt at købe de

Der er udstigning i togets venstre side. Ud & Se 4

Ud & Se A P R I L 2 0 0 9

GRØNNE OPLEVELSER I SKØNNE DANMARK

OPLEV DANMARK

ƒ HERLIGE OPLEVELSER I DEJLIGE KØBENHAVN Togrejse, hotel og i sæsonen entré til Tivoli Vælg mellem mere end 20 hoteller

ƒ TOG OG HOTELPAKKER I Frederikshavn, Aalborg, Herning, Kolding, Ribe, Silkeborg, Vejle, Århus, Esbjerg, Sønderborg, Odense og Svendborg

ƒ TA’ TOGET TIL BORNHOLM Stort udvalg af weekend- og ugeferie Hotel, pension, ferielejligheder på hele øen

ƒ SLOTSFERIE PÅ DANSKE SLOTSHOTELLER Weekend- , Slots- og Gourmetophold

ƒ DANSKE KROER OG HOTELLER Et godt tilbud til en herlig weekend eller midtugetur, hygge og god dansk mad

ƒ LALANDIA I RØDBY OG BILLUND Superferie for børn og voksne. Dejlige feriehuse, kæmpe badeland og masser af aktiviteter

ƒ DANSK FOLKEFERIE Feriehuse i 10 af Danmarks dejligste ferieområder

ƒ DANLAND FERIECENTRE Ferielejligheder i 18 skønne ferieområder i Danmark

FÅ DET STORE OPLEV DANMARK KATALOG

Kom først til tilbud og nyheder - tilmeld dig vores Nyhedsbrev på dsb.dk/rejsebureau

DSB Rejsebureau 70 13 14 18 dsb.dk/danmark

Tog Trains

Skagen

InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains

Hirtshals av n

S-tog S-train

rr Si ing nd To al ln e Kv is s Fr el ed er ik sh

Andre togselskaber Other railways

H jø

Henvisning andre tog Reference other trains FÌrge Ferry Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

VrĂĽ

Standsning internationale tog Stop International Trains

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Thyborøn Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Hobro

Randers

Osby

Tisvildeleje

rg bo er

p ru st

ru p sv ed

ad

Vordingborg Nørre Alslev Eskilstrup

Tønder Padborg %4# %FTJHO r % - r

G

Sk en

M K id N aus del ør l fa re un rt -Å de Ej by by G el s A ted ar S B up To kal re m bj d H m erg ol e m ru st p ru p en

Lundby

Sø

nd

st

le v

rĂĽ G

lip K

lle

ed

up

st

ør

Br

ol H

ør

di

ng

g

rg

in

bo

m

re

am

ĂŚ

Br

G

Tinglev

Visby Tønder Nord

up

Bredebro

NĂŚstved

tr

Døstrup Sdrjylland

Glumsø

Svedala Skurup Ystad

as ,K

Rødekro

SkĂŚrbĂŚk

Herfølge Tureby Haslev Rødvig Holme-Olstrup Fakse Ladeplads NÌstved Nord

..

Mod Niebull

Nakskov Mod Flensburg Hamburg Berlin Amsterdam Basel MĂźnchen

Nykøbing F

Rødby F Gedser Puttgarden

DSB information

70 13 14 15

Mod Hamburg Berlin

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fü kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, ürskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (münedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal vÌre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen.

DSB Rejsetidsgaranti gÌlder i forhold til de gÌldende køreplaner samt sÌrkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. LÌs mere pü dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

EslĂśv

vn ha

Brøns

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme KvÌrndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Ă˜lby Køge

HÜÜr

ft

Rejsby

rg

Mod Karlskrona

Lu

Vojens

Hviding

N yb o

VinslĂśv

s

Ribe

e

Hässleholm C

Lund MalmĂś C MalmĂś S yd SvĂĽgertorp

vn ha en øb y K rnbtad TĂĽres Ă˜

Ribe Nørremark

ov ul Ta ing v d ko ol K ers nd Lu

Vamdrup

ns

Sj by p Vi ru Bo ed t gs in rø R So se el ag r Sl sø or K

Tj

al K

y lb Va e øs up nl tr Va as ne Ta use r e e øj eh n H ed ro e H rek ild T sk Ro e jr Le ø ls va H øse ll d Tø rø pe k ip Ì V olb p H tru gs up Re str v b ø na rk K ø up M r de le Jy øl eb rg Sv bo d un

er

de

Lufthavnen

Vestamager

Li

nt

ce

se

es

O

Gredstedbro

Kristianstad C Helsingborg C Helsingør Snekkersten EspergĂŚrde HumlebĂŚk NivĂĽ Kokkedal Landskrona Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg Kävlinge Klampenborg Hellerup Ă˜sterport Nørreport København H

Nykøbing Sj Hillerød NÌrum Frederikssund JÌgersborg Farum

Horsens Hedensted

Sejstrup

Gilleleje

Hundested

Odder Skanderborg

av d

de

an

M ng d ni ĂĽr er g H ds u k e St ĂŚ ed ib h K ld o Tr rris Bo

Br

Ă„ngelholm

H

ng ni

rk

Bi

J y ib g V nin ør H

H er

Ă„lmhult

BĂĽstad

Ce H a m nt e m rp I Th ka er ar Ve yr st um k je e n G go Bo iv d rd e Je i En ng lli ng ge Ve s jle Si va n lk Sy eb g Ve ge or Sv Br jle hu g La ejb s Bø ejn Ry ve Ì Fr rk ing k n ed op A lk er en ic ia La H ng a H ds ü in t ne en ru p

V in de ru p Sk iv e

bj er

g

A ul

V ild

Mod Alvesta / Kalmar Mod GĂśteborg

a na p re ru G st u d d Tr lin ĂĽr o g K om Ry rke et ø l M rns n rup o te t j H g ds hø en lĂŠ al Lø kø rts ark S jo m p j and et H ov tru ve tr rv H ys sø S to en L r re ne k To est ba bak V st le s H Ă˜ ko u S rh Ă…

um

Humlum Struer Hjerm Holstebro Vemb Bur Ulfborg Tim Hee Ringkøbing Lem Skjern Tarm Ă˜lgod GĂĽrde Tistrup Nørre Nebel Sig Varde Nord Varde Varde Kaserne Guldager Gjesing Spangsbjerg Esbjerg

H øj sl ev St oh ol m V ib or g Rø dk Bj Ì er rs ri U br ng ls o tr br up o

Arden

Rønne

Tag InterCityLyn og rejs København-Århus på under tre timer Nu kommer du hurtigere frem på strækningen mellem København og Århus.

InterCityLyn klarer turen på under tre timer. Og på DSB 1’ føles det endnu hurtigere.

Der er pladsgaranti, gratis aviser og servering med et smil. Så inden du ser dig om, er du fremme. Veludhvilet, velforberedt og velorienteret. Køb billetten på dsb.dk/dsb1

FOTO KriSTiaN S ÆDErUp TEKST OliVEr STilliNG

Gud under neglene En dag forsvandt Virgili fra lejligheden på Vesterbro.

Sporet endte i et ortodokst munkekloster i Bulgarien

Fårene står og ligner små skyer på siden af bjerget, hvor munkeklostret ligger.

Landskabet falder nedad til alle sider, og når man står på toppen, lægger tiden sig ned. Mens man følger flokken med øjnene, bliver sekunder til minutter og minutter til timer. Fader Filotei bærer et lam tilbage til indhegningen.

EN DaG FOr HalVaNDET år siden var Virgili som sunket i jorden. Han var væk, men havde efterladt sin elguitar og sin samling af jazzplader i sit lejede værelse på Vesterbro i København. Efter godt 20 år i Danmark havde den bulgarskfødte musiker og altmuligmand truffet en radikal beslutning. Som han senere fortalte, havde han på et tidspunkt haft en åbenbaring – han ville tjene Gud. Men når han fortalte folk om sine religiøse oplevelser, var der ikke nogen, der lyttede. Han følte sig alene med sin stærke tro.

Fotograf Kristian Sæderup kendte Virgili en smule gennem en anden lejer i lejligheden.

Da han hørte om bulgarerens mystiske forsvinden, kunne han ikke slippe tanken om, hvad der mon var hændt. Da det viste sig, at Virgili var rejst til Bulgarien og havde tilbragt den mellemliggende periode i et lille, isoleret munkekloster hundrede kilometer fra hovedstaden Sofia, pakkede Sæderup sin kuffert.

Det lykkedes ham at få kontakt til klostret, der efter tre dages betænkningstid indvilligede i at få besøg.

5

For fotografen blev opholdet et indblik i en omvendt verden, hvor frihed ikke er ensbetydende med at kunne vælge frit, og hvor fravalget af alle ’unødvendige’ valg ses som vejen til et fuldstændigt liv. Virgili, der er 42 år, er novice på klostret og arbejder på at blive munk. Det tager minimum tre år at få lov at aflægge munkeløfte, men der er ikke nogen garanti for, at man nogensinde bliver ’klar’.

Ud over Virgili bor der fire ortodokse munke på klostret – fader Herman, fader Dositei, fader Filotei og overhovedet fader Klement. Dagene er fyldt ud med fysisk arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Det er et liv i cirkler, og det er ikke specielt bekvemt. Fårene og køerne skal passes, der skal plantes og

høstes og hakkes og fældes og plukkes i en uendelig praktisk cyklus. Det eneste, der giver dagene variation, er højtider, vejret og årstidernes skiften. De fem brødre tilbringer alle døgnets vågne timer sammen, men taler ikke om følelser eller andet psykologisk vraggods.

Bønnen er deres vigtigste arbejde. Hver dag skal der bedes 300 jesusbønner, 100 jomfru mariabønner, 50 englebønner og 50 allehelgensbønner.

Virgili fortalte fotografen, at han i sin sidste tid i København havde tjent til dagen og vejen som nattevagt. I en periode arbejdede han hver nat og sov om dagen, og pludselig væltede læsset for ham. Det blev for meget, og 5 han blev syg af det. En lige så troende

Den første, der står op hver morgen, er Virgili. Når han har bedt, vækker han munkene klokken halv seks.

Derefter muger han ud hos køerne. Før han flyttede i kloster, havde han boet hele sit liv i storbyen.

10

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Fader Herman ringer til gudstjeneste. Kort efter fylder hans stemme rummet, da han hurtigt og med syngende, monoton sikkerhed læser bønnerne op.

Virgili falder ind med en lys overstemme, og de andre munke stemmer i. I flere minutter holder det lille kor klostret svævende.

Virgili, en lokal hjælper og fader Dositei vender jorden for at sætte løg. Klostret er selvforsynende. Da stalden brændte, gik flere maskiner tabt. Nu må mange nødvendige opgaver klares i hånden. Det er slidsomt.

a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se 11

På jorden, under himlen.

Bulgariens ortodokse klostre anses for at være kulturelle bastioner. I modsætning til vestlige munkeordner er det ret almindeligt, at unge mænd forsøger sig med klosterlivet i en periode, uden at de behøver aflægge løfte.

14

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

RUMÆNIEN

IEN

Under gudstjenesten lugter der af røgelse. Loftet er sodet i striber, slidte tæpper ligger spredt ud over gulvet.

Væggene er prydet med ikoner: Jomfru Maria, Johannes Døberen og Jesus.

SERB

’Set fra verden udenfor er det at leve som munk en tosset ting at gøre,’ siger fader Herman. Han er 35 år og har været munk i 10 år.

Før levede han som professionel sanger og guitarist.

BULGARIE

Y

Fader Herman og Virgili i spisestuen. De konverserer, uden at de arbejder eller spiser samtidig. Måltiderne er rene og simple. Det er frugt og honning, suppe og valnødder, tykmælk, bagt græskar og råsyltede grøntsager. Dette er et sjældent øjeblik.

T

Sofia Kloster

N

R K

I

E

SOFIA

Pernik

KLOSTER

landsmand greb ind, ordnede kontakten til klostret og købte en billet til Virgili, og så var han af sted – alt sammen i løbet af et par dage.

– Jeg skal ikke kunne sige, om Virgili havde truffet det rette valg, men han så ud, som om han havde fået det bedre, siger Kristian Sæderup.

– Det er svært at forstå den åndelige dimension af klosterlivet. Virgili fortalte mig, at ’det egentlige arbejde foregår inden i dig selv’.

T

10

km

Fotografen fik lov at arbejde på lige fod med munkene og fotograferede indimellem.

Munkene er alle sidst i 30erne eller i begyndelsen af 40erne. Nogle har boet der i 16-18 år, andre lidt mindre. Flere af munkene ligner helteskikkelser fra en middelalderfortælling.

Skæg og hår har de ladet gro. Ifølge deres tro er forfængelighed en synd, og det lange, vilde skæg er et bevis på munkenes totale overgivelse til Gud. ❧ a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se 15

Sang over Danmark Sang gør glad, og sang gør sund. Sang bringer mennesker sammen. Men ved familiefester og andre sociale sammenkomster bliver krumspring med stemmebåndet ofte en pinlig affære, for den gamle sangtradition har fået trange kår. Det siges i hvert fald. Men kan det være rigtigt?

T E K S T M a r i a S k o v o g L o u i se G a d e S i g I l l u st r a t i o n I B K J E LD S M AR K

D 16

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

e fleste synger som regel kun under bruseren. I det offentlige rum forsøger nogle sig måske – lavmælt – ved konfirmationsfesten, mens det trods alt går lidt nemmere ved julefrokosten med ’Da hønsehuset brændte’ og ’Sejle op ad åen’ efter et par snapse. I Danmark bliver den traditionelle fællessang ofte en tåkrummende nødvendighed frem for

en frydefuld følelse af fællesskab. Men måske burde danskerne pakke blufærdigheden væk, for sang er sundt. Forlyder det.

En smule vantro går vi på jagt efter fællessangen, der har præget vores kultur gennem årtusinder; fra hulekvindens nynnen for barnet ved brystet til den ekstatiske korsang, hvor det moderne menneske møder op og synger sorgerne af sig.

Vi begynder i Immanuelskirken i Århus, hvor koret Living Gospel netop er i gang med at øve. En energi af frejdige toner fra klaveret omgiver de omtrent 60 mennesker i den lille kirke. Sopraner og alter sidder i hver sin side, herrerne har sat sig på stole i midtergangen.

Over deres hoveder breder loftet sig i en hvidkalket bue.

Korleder Rune Funch retter på de forskellige stemmegrupper: – Sopraner, I skal ikke synge pænt på ’rain down’, det skal ikke være grimt, men heller ikke pænt. Fik I den?

Kvinderne griner af den noget upræcise beskrivelse og forsøger at vrænge ekstra på ’dooown’. Rune Funch gentager, bræger i sin mikrofon, og sopranerne følger trop.

Høj på gospel Koret har oplevet en enorm fremgang i medlemstallet og gik fra at have 35 til knap 100 på få sæsoner. Bestyrelsesformand Ole Lødøen forklarer det med, at koret begyndte at lægge vægt på glæden ved at synge frem for at søge den perfekte skønsang.

– Der kommer stadig omkring fem, hver gang vi øver, for at høre, om der er plads, siger han.

Det er ikke et krav, at kormedlemmerne er kristne. Kun omkring 40 procent af dem tror på Gud. Flere af sangerne vipper tilforladeligt på fodballerne, mens de synger: Melodies from Heaven rain down on me, rain down on me Take me in your arms and hold me close rain down on me, rain dooown on me – Dér var den, jubler Rune Funch efter et par forsøg.

Sangen løfter sig under kirketaget. Der er en fantastisk akustik, og de tre stemmegrupper fletter sig hjemmevant ud og ind mellem hinanden. Flere kormedlemmer klapper med og vugger til musikken. Andre lukker øjnene og løfter hænderne i vejret. Synger om Gud og dåb og halleluja. Ordene er ikke så vigtige, det gælder bare om at synge.

Syng tømmermændene væk Forskere mener at have lyttet sig frem til den allerførste sang i de huler, hvor historiens ældste malerier blev skabt for 15.000 år siden.

Før sproget fik form, før verden fik lande. Videnskaben har opdaget, at neandertalerne stod og malede netop dér, hvor hulens akustik var bedst. Derfor, lyder teorien, gik vores oldgamle forfædre allerede og brummede små melodier dengang.

Men når man er en sangforskrækket dansker, der kun synger, når alkoholen sparker hul i hæmningerne, er det ikke så nemt at komme i gang. Det burde man ellers. Den tyske forsker Karl Adamek, som er tilknyttet Münster-universitet, har konkluderet, at 20 minutters sang hver dag styrker immunforsvaret og giver mere overskud.

Han er ikke alene med sin forskning. Ph.d. og psykolog Maria Sandgren fra Stockholms Universitets institut for psykologi har studeret fordelene ved at synge i kor, og hendes konklusion er klar: Korsang har en positiv effekt på helbredet og på sangernes velvære. Man bliver gladere af at synge.

De positive virkninger på helbredet har lektor og cand.mag. i musik5 videnskab Ansa Lønstrup i høj grad oplevet på egen krop. Hun er a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se 17

– Ved at give lyd fra sig mærker man sine rødder og føler sig som et individ med følelser. ikke i tvivl om, at sang er sundt for både krop og sjæl. På tredje sal på Aarhus Universitet står hun rankt ved sit hæve-sænke-bord på Afdeling for Æstetik og Kultur.

Hun forklarer, at man under sang trækker vejret på en helt anden måde, og det er en enorm energikilde.

– Da jeg var ung kirkesanger i Fredens Kirke i 70erne, kunne jeg troppe op søndag morgen med voldsomme tømmermænd. Når jeg var færdig med at synge, var de altid væk, siger hun.

Men sang kan andet end at fjerne hovedpine efter for mange shots.

Sangterapi bliver blandt andet brugt i behandling af demente, kræftpatienter og senhjerneskadede. Her sker det ofte, at den demente pludselig begynder at synge med og huske. Og undersøgelser viser, at kræftpatienter øger deres livskvalitet væsentligt ved at synge.

Et skatkammer af sangbøger På Aarhus Universitets fjerde sal sidder Charlotte Rørdam, som er lektor og cand.phil. i musikvidenskab. Med sit indgående kendskab til fællessangens historie er hun den rette til at guide.

– Lige så længe der har været mennesker, har der været sang, slår hun fast som noget af det første.

18

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

– Vi kender ingen kulturer uden sang, så det har altid været et socialt redskab hos mennesker.

Hun fortæller, at folk i slutningen af 1700-tallet begyndte at finde sammen i forsamlingshuse og foreninger i såkaldte borgerlige klubber.

De sang over en bowle med punch.

– Folk blev offentlige på en helt ny måde, og sang var en stor del af den nye, udadvendte kultur. Sang er noget af det, der kan få folk til at føle sig som mennesker. Ved at give lyd fra sig mærker man sine rødder og føler sig som et individ med følelser. Sådan har det altid været, siger Charlotte Rørdam.

Hun rejser sig og viser os ind i universitetets sanghistoriske arkiv.

Langs væggene i arkivet troner flere hundrede sangbøger som en broget hær på snorlige geledder. Nogle sønderslidte, andre endnu kulørte af friskhed. En støvet duft af papir hænger i luften. Charlotte Rørdam træder op på en taburet og lirker en sangbog fra 1773 ud fra den øverste hylde. Forsigtigt åbner hun den slidte tryksag. Den er skrevet med gotiske bogstaver, og hendes øjne følger deres snørklede vandring hen over de første gulnede sider. Hun læser højt fra den og siger så: – Vore forfædre udarbejdede et stort antal sange, dels for at fornøje

sig, dels for at bevare dem i erindringen af vigtige begivenheder og for at vække de samme sindsfølelser hos andre.

Da fædreland blev pinligt Fællessangen gjaldede højlydt i 1940erne. Under krigen samledes store dele af befolkningen på rådhuse og i parker for at synge alsang, fortæller Charlotte Rørdam. Ofte var sange som ’Der er et yndigt land’ og ’Som en rejselysten flåde’ på repertoiret.

– Ved at stille sig sammen og synge danske sange om fædrelandet viste befolkningen sit tilhørsforhold. Det var en fredelig måde at demonstrere på og understrege, at tyskerne var ’de andre’, siger hun.

I 1960erne begyndte den unge generation dog at stille spørgsmål ved fællessangens repertoire, og fællessangen gik fra den glade dur til en trist og bandlyst mol. Den blev til protestsang, og det havde ifølge hippierne intet med fællessang at gøre. Charlotte Rørdam har en forklaring: – Det blev pinligt at synge fædrelandssange, fordi følelsen lå så fjernt fra den unge generation. Det smittede af på deres børn, og derfor handler alle de sange, som folk i dag kan synge med på, om natur og kærlighed. Så snart det handler om Gud og fædreland, bliver det en smule distanceret.

Morgensang på havnen Men fællessangen har så småt fundet tonen igen. I Danmark samles over 1.100 kor hver uge for at synge sammen, og i Højskolernes Hus, som står for salget af Højskolesangbogen, har man som noget nyt fået en række virksomheder blandt sine kunder.

Personalechefer henvender sig med bestillinger på flere meter sang-

bøger. Blandt de, der dyrker sangen, er virksomheder og arbejdspladser som filmselskabet Zentropa, Fanø Sparekasse, DR og MegaMøbler i Odense.

Også DSV – De Sammensluttede Vognmænd – synger hver fredag morgensang.

Midt i hovedbygningen på den forblæste havn i Århus griber filialleder Allan Broberg rebet i en skibsklokke og rykker til. Den bimler højt og insisterende.

Snart stimler omtrent 40 speditører sammen. Selvom det er casual friday, er der både pullovere, skjorter og bukser med pressefold. Filiallederen selv bevæger sig et par trin op ad en trappe og griber sin guitar. Det samme gør den nye speditørelev. Hurtigt danser deres fingre på strengene i et kort forspil, før medarbejderne bryder ud i sang: Ta’ mig med til dit drømmeland.

Der hvor man kan drømme, og ta’ mig med ud i verdens larm, der hvor man kan larme Alle synger med. Med stor gennemslagskraft. Allan Broberg smiler, som om hans ansigt hvert sekund kunne flække i to, da flokken stemmer ekstra voldsomt i på omkvædet: Ta’ mig med til Joannaaa, ta’ mig med, ta’ mig med, ta’ mig meeed hvis det er der hvor man ikke bare skal passe sig seeelv 5 a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se 19

– Efter kirkekoret har jeg det ligesom, når jeg kommer hjem fra en sjov bytur om natten – jeg er bare ikke fuld.

– Sådan dér! råber speditøreleven.

Speditørerne har sunget alt fra D:A:D over Anne Linnet til Guns N’ Roses. Akkompagneret af både guitar og keyboard.

– Folk går og smånynner resten af formiddagen, og stemningen er løftet. Åbner man sin mail med et problem om, at en container fra USA fx sidder fast i tolden, er man gearet til at angribe det på en helt anden måde, siger Allan Broberg.

Han stemmer sin guitar, inden medarbejderne springer videre til morgenens sidste sang: Bamses ’I en lille båd der gynger’.

Kvinderne kaster sig energisk ud i omkvædet. Mændenes livlige adamsæbler danser op og ned, mens de synger: Der er forår i min mave, jeg ved hvad jeg vil lave, Ud at finde fred, fri for nogen der glor, Drive rundt ude på fjorden Med begge ben på jorden Jeg er godt tilfreds med en pilsner i snor

Sangen har vinger Ansa Lønstrup fra Afdeling for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet begrunder danskernes sangblufærdighed med, at vi ikke spræller så meget i sproget som eksempelvis svenskere, italienere og spaniere, hvis toneleje går op og ned i tøjlesløse bølger.

– Fordi det danske sprog er så jævnt og fladt, virker det på mange skabagtigt at lege med stemmen gennem sang. Vi er slet ikke vant til at høre vores stemme være så ekspressiv, forklarer hun.

Indimellem kræver vores kultur alligevel af os, at vi synger. Selvom vi ikke har lyst, bør vi slippe sangstemmen fri ved sociale arrangementer, for det kan give en fantastisk og opløftende effekt i svære situationer.

Specielt til begravelser kan en salme give sorgen et løft.

– Det giver en helt metafysisk kraft at synge i fællesskab. Man taler jo om sangens vinger – og det har jeg mærket flere gange ved begravelser, hvor jeg først går ind i kirken og er forfærdeligt trist og føler mig ensom. Når så alle i kirken prøver at overkomme sangen, bærer det mig 20

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

op fra mørket. Op på et højere niveau, selvom jeg stadig er trist, siger Charlotte Rørdam.

For Living Gospels to korledere, Rune Funch og Marlene Andersen, er det ikke nogen nyhed, at fællessang forstærker ens sindsstemning.

Oftest bliver de gladere.

– Sang fylder alt for mig. Det er et frirum, jeg synger eller nynner altid. I skolen, i bussen. Hvor som helst, siger Marlene Andersen.

Hver morgen sætter hun hørebøfferne på ørene, trækker hætten op og holder sin egen lille fest på vej til skole.

Rune Munch har det lige modsat: – Jeg nyder, når der er helt stille, fordi sang er mit arbejde. Men mine naboer i opgangen siger godt nok, at de altid kan høre, når jeg kommer hjem, fordi jeg synger eller fløjter ubevidst. Jeg lægger ikke selv mærke til det, siger han.

Klokken nærmer sig gospeltid, og de rejser sig begge kvikt fra stolene – syngende og nynnende på hver sin melodi.

Twist, pift og halleluja I pausen sludrer et par kvinder fra koret om, hvorfor de hver eneste torsdag tropper op i kirken, selvom de ikke er specielt troende.

– Først orker jeg ikke altid at komme af sted, men jeg ender med at forlade kirken helt glad og opstemt, forklarer en lille, tæt kvinde, der har været en del af koret i 10 år. Efter eget udsagn har hun ikke en tone i livet.

– Bagefter har jeg det ligesom, når jeg kommer hjem fra en sjov bytur om natten – jeg er bare ikke fuld, griner hun.

Da koret igen står linet op langs kirkebænkene og skråler, mener Marlene Andersen ikke, at energien er maksimal.

– Kom nu. Hold en fest, hujer hun i mikrofonen, mens hun viser, hvordan koret skal trampe i takt til sangen.

Det går helt galt, da Rune Funch synes, at tramp, klap og buk skal kombineres i et lille mellemstykke. Hele tre ting på en gang. Det går virkeligt skidt, selvom alle tramper, klapper og bukker det bedste, de kan. Det er ikke for sjov, at man i koret joker med, at gospel stinker. En svedlugt titter frem, kinder blusser, og rundtomkring bliver store vanddunke presset mod tørstige læber.

Rune Funch giver starttonerne, mavemusklerne bliver spændt. Og så går det løs. Hele kirken runger: God of mercy, God of love Raaain on us from heaven above Hallelujah is the highest praise Flere kormedlemmer hujer eller pifter mellem ordene. Tre-fire sopraner danser twist, og et par tenorer slår spontant hænderne sammen over hovedet i taktfaste klap. Det kan godt være, den er falsk, men nu har vi fundet tonen. ❧

An Experience for

LIFE BLIV STUDERENDE FOR EN DAG

PÅ NORDENS FØRENDE UNIVERSITET

Er du 110 % sikker på, hvilken uddannelse du vil have? Hvis ikke, kan du få en forsmag på en af de 24 uddannelser på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Du kan blive studerende for en dag. Her følges du med en studerende fra den uddannelse, der interesserer dig mest. Du får indblik i hverdagen som studerende og giver dig selv et godt udgangspunkt for at vælge uddannelse. Du kan blive studerende for en dag, når det passer dig.

Du har også mulighed for at komme til vores åbent hus, netværks- og karrieredag fredag d. 24. april. Her vil der være fokus på LIFEs 17 kandidatuddannelser. Du kan få gode råd om at skabe netværk, og du kan møde virksomheder med relevante job til dig både under og efter dit studium.

Final_LIFE_ud&se_marts09.indd 1

Er du interesseret i mere information? Send en sms med teksten ”KONTAKT LIFE” efterfulgt af din emailadresse til 1231, så sender vi dig en e-mail. Du er også velkommen til at ringe til vores studievejledere på 3533 3533 eller gå ind på life.ku.dk, hvor du kan læse mere om uddannelserne.

LIFE UDBYDER 24 UDDANNELSER INDEN FOR: • BIOTEKNOLOGI • DYR, ETIK OG VELFÆRD • FØDEVARER OG SUNDHED • KLIMA, ENERGI OG MILJØ • PLANTER OG NATURRESSOURCER • POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE • SKOV�, LAND� OG BYUDVIKLING

10/03/09 16.16

tekst frank stokholm Foto tine harden

et drengede er væk. Ansigtet er en voksen mands, og det er ikke bare, fordi han er blevet 51. Den første tid i Las Vegas lignede Thomas Eje stadig en dreng, som han stod dér med sit lidt blufærdige smil på gadehjørnet foran den tusmørkeoplyste hovedgade The Strips lysende bagtæppe af kasinoer, teatre og topløs dans. Det er fire år siden, ikke mere, men det er en forandret mand, som nu træder gennem døråbningen og ud på gårdspladsen i hørhabit, skjorte og et diamantglimtende Rolex Oyster Perpetual Day-Date-ur.

Thomas Ejes hjemkomst er blevet fulgt tæt af medierne, så tæt han nu har givet lov til, og i et par tilfælde tættere end det. Se og Hør har budt ham velkommen med rubrikker som ’posemand’ og ’landsbytosse’, og billederne af det vildtvoksende fuldskæg, de intense øjne og den drabelige, diamantbesatte guldørering er rejst gennem nationens aviser, blade og tv.

Thomas Eje har slået sig, selvfølgelig, og der er en grund til, at han har givet sig selv et år til at male oplevelserne ud af kroppen, før han fra maj atter turnerer rundt som entertainer. Men det er ikke nogen porøs mand, der er trådt ud på gårdspladsen i landsbyen Skovby på Sydals, og som nu møder reporteren med et vagtsomt blik. Nogle af dem, som bliver stjerner, har en særlig kraft, og det har Thomas Eje. Kraften kan have mange udtryk, men den er der, uomgængeligt og massivt.

Thomas Eje er en mand, du mærker, allerede inden han slår ud med armen, og den kendte bløde stemme siger: Kom indenfor. ’Indenfor’ er galleriet, ikke privatboligen i bygningen ved siden af, for manden har sine grænser og interesser, og nu hvor pressen alligevel driver forbi for at få historien om Thomas Eje, kan han lige så godt dreje opmærksomheden over mod sit og hustruens nystartede galleri.

I hjørnet modsat Steinway-flyglet er to stole trukket frem mod gasbrænderen i det hvide, klinkebelagte rum, der engang var svinestald.

Mens Thomas Eje sætter Bachs Brandenburger Orkestersuite på som 24

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

baggrundsmusik og fisker et par dåseøl frem, lader reporteren øjnene vandre langs væggene, som er dækket af Ejes egne malerier. Et lille drilsk billede fanger blikket. Det ligner en Kristian von Hornsleth, men rundt i billedet er det Hornsleths eget måbende ansigt, som er klistret ind, og midt på lærredet, hvor hans signatur plejer at være, står med fede bogstaver: UDSLETH. – Værsgo, siger Thomas Eje og rækker øllen over. Han har fanget mit blik.

– Jeg har haft det til salg et par måneder. På prisskiltet står: ’$100.000.000 (kan forhandles)’.

Også når du bruger penslen, er det parodier og mange stilarter?

– Nogle gange kan jeg bare ikke lade være med at være lidt sarkastisk.

Det billede er en uskyldig sarkasme fra min side. Jeg bilder mig ind, at der er humor i stort set alt, jeg laver. Men jeg ser mig selv som musiker, før jeg ser mig som en morsom mand, og på samme måde med maleriet. Kunsten er kernen i det, jeg gør, men nogle gange må jeg lige have afløb for nogle ting. Jeg så et maleri af Hornsleth, hvor han havde lavet sådan noget krimskrams og skrevet ’I’LL COME BACK TO KILL YOU’.

Det kostede 52.000 kroner. Så tog jeg hjem og malede den der.

Måske er han ved at spare op til en tur til Las Vegas.

– Så skal han nok have solgt et par billeder. Jeg har fyret omkring fem millioner kroner af. Når du har en drøm, må du beslutte dig for, om du vil leve den ud eller ej. Men jeg var jo meget fornuftig. Da jeg kunne se, at økonomien ikke rakte til det store gennembrud, valgte jeg at standse, mens jeg stadig havde midler. Las Vegas var en gammel drøm, men det er galleriet også. Det giver penge mulighed for, hvis man forstår at administrere det og forstår, hvor lidt værdi penge har i sig selv. De er gode at have, men de er ikke så gode at rende efter. Jeg er aldrig rendt efter penge, men de er rendt efter mig – og det må de gerne. Jeg siger komsåkomsåkomså, og så kommer de. De er bagved mig, ikke foran mig. Det gør en meget stor forskel på, hvordan man arbejder. Man kan give sig hen til glæden ved at skabe uden at bekymre sig for, om det vil sælge, og om man har noget at spise næste dag. Det er banalt, og måske alligevel knap så banalt.

Du har stadig din Rolls-Royce stående, ser jeg.

– Ja, og en Bentley i USA. Du bliver ikke lykkeligere af at køre RollsRoyce, men du sidder altså godt i den. Og så generer det sjovt nok 5

a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se

25

26

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Jeg kan bare godt lide, at tingene er store. Grand er et godt ord. Det bruger jeg meget.

ikke folk, at man kører i sådan en. Engang havde jeg en ældre Jaguar, og den spyttede og sparkede folk efter. Så købte jeg en nyere og dyrere Volvo, og den var der ingen, som blev generet af. Måske har grænserne flyttet sig, så man i dag gerne må køre Jaguar. Janteloven er her stadig, men den handler måske ikke så meget om penge og ting længere. Jeg har ikke forstand på de der grænser.

Du gør dig da ellers dine studier. Du er for eksempel den første beboer i Skovbys historie, der lader sig afhente i helikopter.

– Åhr, det er ikke ret tit. Det tror jeg ikke generer nogen. Men generelt handler janteloven jo mest om misundelse, som er en meget almenmenneskelig følelse. Jeg kan bare godt lide, at tingene er store. Grand er et godt ord. Det bruger jeg meget.

Var det også det, Las Vegas handlede om?

– Det handlede om en eller anden form for ekspansion. At udfordre mig selv med at nyt publikum. At starte forfra.

Måske handlede det om ydmyghed?

– Jeg har altid været ydmyg. Urimeligt ydmyg.

Drengen bag klaveret Nogle liv skinner igennem tidligt. Thomas Ejes far Poul Eje er maler, moderen Bodil var emaljekunstner, broderen Niels er musiker og komponist, og morfaren Thorvald Hagedorn-Olsen var maler. Forældrene opkaldte sønnen efter deres ven, fortælleren Thomas Winding, og Thomas Eje var blandt de heldige, som manden med stemmen læste godnathistorier for live. Det var en Hellerup-opvækst i yderbanen af 1960ernes fri opdragelse, i en familie, hvor det ikke så meget var skolegang som talentet, der forpligtede. I den henseende kan man sige, at Thomas Eje var forpligtet ud over det almindelige, for det stod hurtigt klart, at han havde mere med til rejsen end de fleste.

Fortællingen om et menneskes liv kondenseres gerne i nogle særlige episoder, og i Thomas Ejes tilfælde leder mange tråde tilbage til hans morfars hjem, et viltert voksende sommerhus med knopskydninger til alle sider og med malerier og musikinstrumenter strøet ud over huset ved Roskilde Fjord. Mens morfaren arbejder på sine kæmpemalerier til Århus Rådhus, Glostrup Hospital eller de mange kirker, som bestilte hans værker, står den fireårige Thomas Eje ved atelierets lille grammofon af grå plast og samlingen af taleplader med skuespillere fra Det Kongelige Teater. Drengen hører pladerne om og om, lærer dem udenad – ikke fordi han forstår skuespillene ’Genboerne’ og ’Den Politiske Kandestøber’ eller Tante Et og Tante Tos skærmydsler, men fordi drengen har et eller andet med lyde og nu suges ind af stemmerne, Clara Pontoppidans og Poul Reumerts stemmer. ’Maanen har den farve, maaner skal ha’, sådan tusser han rundt. Hvor andre ville have leget cowboy og indianere, leger Thomas Eje med lydene, nogle gange for et publikum af fascinerede kusiner og tanter, men for det meste

bare alene mellem instrumenterne i morfars atelier, en fireårig som reciterer Poul Reumert.

To år senere hører vi drengen igen, denne gang i familiens folkevognsrugbrød på langtur til Lapland. Det er sådan en 1960er-ting med fire sovepladser indrettet bagi, og egentlig skulle de sove, men faderen ligger og vrider sig af grin, søvnløs gennem natten, for han har netop for første gang hørt sin søn tale som Anders And. Den nat bagi folkevognsrugbrødet kan de ikke vide, at drengen senere skal blive Disneyautoriseret imitator af Anders And, ej heller at han en dag kommer til at rejse rundt med sin duet mellem Nat King Cole og den iltre and, men fra denne nat ved familien godt, at der er noget særligt på færde.

Som 11-årig står Thomas Eje for første gang på scenen i Tivolis Koncertsal. Han er forsanger i Wild Field Blues Band, som er ret godt, alderen taget i betragtning. Bandet Country Joe and the Fish er i byen, et tilfælde bragte dem forbi drengenes øvelokale, og de amerikanske rockstjerner har halvt som anerkendelse, halvt som joke inviteret drengene ind som opvarmningsband. Så dér står Thomas Eje med mikrofonen i hånden foran en fyldt koncertsal. Da han åbner munden, hører han publikums brøl.

Skuespilleren Lars Brygmann husker den følsomme dreng fra parallelklassen på den kreativt orienterede Bernadotteskolen i Hellerup.

Når Brygmann tænker tilbage, kan han godt have en fornemmelse 5

Som 11-årig sanger i skoleorkestret Wild Field Blues Band.

En lidt ældre dreng med tilsvarende længere hår.

a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se

27

Thomas Eje i selvbevidst godsejerpositur foran Rolls-Roycen. ’Du sidder altså godt i den,’ siger han.

af, at Thomas Eje følte sig mindre tilpas i skolen, men noget skinnede alligevel igennem: – Jeg husker Thomas som en, der allerede i syvende klasse sad ovre i hjørnet ved klaveret og lavede sådan nogle Victor Borge-agtige ting.

Thomas var ikke i toppen af klassens hierarki, men bag klaveret var han i sit rette element. Folk drev ind i og ud af klassen og nogle standsede op og kiggede, for Thomas havde sit publikum, og imens spillede og causerede og parodierede han folk. Som alle andre børn fandt han vel noget, han var god til, og kontaktede så verden igennem det, siger Lars Brygmann.

Den måde, Thomas Eje senere skiftede skole på, fortæller nok noget.

Men måske begyndte det længe inden. Måske skal vi helt tilbage til episoden med barnevognen, en af de der modeller fra sluthalvtredserne, der lignede en overskåren citron. Da den fremmede dame kommer hen og siger dikkedikkedik til den toårige Eje, tager han sutten ud af munden og svarer: ’Skrub af’. Måske skal vi følge ham som fireårig på vej op gennem trappeopgangen, støjende i træskostøvler, og, da underboen slår døren op og beder om ro, se ham hængende ud over gelænderet og aflevere sit svar: ’Skal du have en kajeryster?’

Måske. I det mindste er følsomheden parret med viljestyrke og beslutningskraft. Det er vel, når alt kommer til alt, ikke ret mange børn, som efter syvende klasse egenhændigt melder sig ud af skolen og indskriver sig på en anden, og først derefter orienterer forældrene.

– Vi blev præsenteret for en fuldbyrdet kendsgerning, husker faderen Poul Eje. – Jeg havde ligesom forstået budskabet på Bernadotteskolen, forklarer Thomas Eje. – Jeg kunne godt tænke mig at prøve at gå i en rigtig skole-skole, sådan en de andre børn på vejen gik i, og hvor de havde matematik og fysik og religion og sådan nogle fag. På Bernadotte gik man jo ikke så meget op i, om man kunne skrive og regne. Mine forældre tog det pænt.

Den rigtige skole-skole var den nu nedlagte Gunnar Jørgensens Skole, som var opkaldt efter stifteren og forfatteren til Flemming-bøgerne.

Ved indgangen til 1970erne var det en frisindet, men dog i forhold til Bernadotteskolen omtrentligt mainstream privatskole. I dag omtaler Thomas Eje skolen som Gunnars Hvilehjem. Og også her blev pointen tilsyneladende hurtigt fanget af drengen, som ikke følte behov for at tage afsluttende eksamen.

– Det var den første dag efter efterårsferien i niende klasse. I det store spisefrikvarter gik jeg ned på lærerværelset, afleverede mine bøger, trykkede dem alle i hånden og sagde tak for denne gang. Det var de meget overraskede over. Men jeg havde besluttet, at jeg ville være musiker, siger Thomas Eje. Hvad sagde mor til det?

– Mor syntes, at det var vidunderligt. Mor har altid støttet mig. Min 28

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

mor og jeg var sådan her, siger Thomas Eje og lægger blidt venstre langemand hen over pegefingeren.

Skal vi ikke dedikere denne passage til alle de mødre, som læser artiklen i toget lige nu?

– Jo. Alle mødre, der kører i tog lige nu, og også alle fædre: I skal bakke jeres børn op; så skal de nok blive til noget.

Intuitionens vej Ved siden af stolene hænger et to meter højt barokmaleri fra 1731. Motivet er ’Susanne i badet’ fra Det Gamle Testamente. To gamle dommere har beluret den skønne Susanne og er nu trådt frem med en falsk anklage om hor med en ung mand. Overgiver hun sig ikke til dem, truer

døden. På billedet står hun foran halshugning, men englene er nået frem, klar til at gribe ind i fortællingen om uskyld, begær og bedrag.

Er du religiøs?

– De konventionelle religioner har ikke været skyld i ret meget andet end ulykke i de seneste mange år. Men spiritualiteten har jeg altid haft.

Det er noget, som bare bør være der, men som det måske ikke er så nødvendigt at snakke om.

Så lad os tale om spiritualitetens søster, intuitionen.

– For at gøre det enkelt: De fleste større ting, jeg kaster mig ud i, ved jeg som regel på forhånd, hvor vil føre hen. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, og hvornår jeg skal gøre det. Jeg kaster mig ikke hovedkulds ud i noget. Jeg vil ikke sige, at det altid er lige velovervejet, men så har jeg dog

en fornemmelse af, at det er rigtigt at gøre. Hvis det føles rigtigt, er det rigtigt. Da jeg langt om længe var kommet igennem nåleøjet og blevet optaget på musikkonservatoriet som fagottist, fandt jeg ud af, at jeg hellere ville være skuespiller. Så meldte jeg mig ud af konservatoriet, inden jeg gik til optagelsesprøven til Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. De fleste ville sige okay, nu prøver jeg teaterskolen, men jeg slipper ikke det andet, før jeg ved, om jeg bliver optaget. Men jeg vidste, at jeg ville komme ind på teaterskolen.

Var det den fornemmelse, som førte dig til Las Vegas?

– Ja. Det kunne også have været Londons Westend eller New York eller Tyskland. Jeg tror, at der er mange kultiverede tyskere med sans for kvalitet, som må leve med tvivlsom underholdning. Jeg overvejede 5 a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se

29

PĂĽ vejen igen. Ejes manager har lagt ham ud pĂĽ markedet. Nu venter de jyske kroer og firmafesterne.

30

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Alle de der kontrolfreaks når jo ikke noget. De tør ikke noget og skal sikre sig i hoved og røv.

Og så sker der ingenting.

forskellige muligheder, men min drøm var Las Vegas. Det er vigtigt at gemme på sine gamle drømme, og vide med sig selv, om det virkelig er en drøm eller bare et håb eller en forventning. Når du rigtigt drømmer, bliver du dybere og mere konkret. At drømme er at bygge noget uden at bygge det med mursten – endnu. Du skal ryste håbet og forventningen af dig og destillere drømmen til at være drøm. Selvom jeg er ufatteligt spontan på mange områder, så kan jeg også drømme noget igennem, sådan dér, lynhurtigt, og så handle på det. Men der er også ting, der skal have lov til at komme, og det gælder om at slippe kontrollen. Alle de der kontrolfreaks når jo ikke noget. De tør ikke noget og skal sikre sig i hoved og røv. Og så sker der ingenting.

Stemmen Hvad den unge Thomas Eje angår, så sker der noget. En tid følger han i fodsporene på storebror Niels, som går på Det Fynske Musikkonservatorium som oboist. Thomas er ikke gammel nok til at blive optaget, men kommer alligevel ind, lidt ad bagvejen som en art forsøgskanin for en musikpædagog, der underviser i fagot. De klassiske stykker, Thomas Eje får for, interesserer ikke, og læreren kan bare se fortvivlet til, mens eleven i stedet spiller rock’n’roll på sin fagot. Den stakkels lærer og hans mange formaninger på et sindigt jysk ender som et af slagnumrene, da Thomas under skolerevyen parodierer tidens politikere og skolens lærere.

– Det er vist meget godt, at Thomas ikke endte i et symfoniorkester, siger Niels Eje. Skuespilleren Michael Mouritzen husker udmærket sit første møde med Thomas Eje, som havde farvet håret kulsort, da de mødtes til optagelsesprøven til skuespillerskolen. Når man alligevel ved, at man kommer ind, så kan man lige så godt som en bonus oveni tage væddemålet på, om man tør farve håret. Siden var det ikke hårfarven, men stemmen Michael Mouritzen lagde mærke til.

– Nu er skuespillerelever jo nogle følsomme væsener, men når Thomas sang, var det, så tårerne stod ud af øjnene. Han havde en stemme så smuk, og han kunne have brugt den på alle mulige andre måder, end den han valgte. Men han havde sin helt specielle vej. Når du er i bad på Aarhus Teater, og manden under bruseren ved siden af pludselig begynder at gengive lydfladen fra anden verdenskrig inklusive radiomeldinger, bombefly og dansemusik anno 1940, så ved du, at noget ganske særligt er på færde.

Få måneder inde i studiet blev Thomas Eje prikket på skulderen af den ældre studerende Anders Bircow og den netop færdiguddannede Preben Kristensen. Det var stemmen, de søgte, en basbaryton til en barbershop-gruppe, og sanglæreren havde foreslået dem at kontakte Eje. Egentlig var det kun sang, de havde i tankerne, men den førsteårs-

studerende kunne et eller andet med at parodiere, og i krydset mellem sang og sketch voksede det Linie 3 frem, som de næste 25 år skulle stå som Danmarks stærkeste underholdningsbrand.

Klassekammeraterne så det tage form. Så de første tilløb i Michael Mouritzen og Preben Kristensens stue hjemme i kollektivet på gågaden i Århus, så prøverne i gymnastiksalen på Århus Teater, så de tidlige optrædener på Jacobs Barbecue og så DR-udsendelsen ’TV i Teltet’, som om aftenen 3. maj 1980 gjorde trioen til stjerner for livet.

– Næste dag, da jeg skulle køre med tog fra Haderslev til Århus, ville alle snakke og have autografer. Det var lidt specielt, siger Thomas Eje. Skal vi se Linie 3 igen?

– Vi snakker sammen. Lad os se, hvad der sker.

Drømmen om Las Vegas Thomas Eje er et stort, men også særegent talent, som måske ville have haft godt af virke i et større land end Danmark. Han er måske det menneske i verden, som kan optræde professionelt med flest instrumenter. Han behersker ikke dem alle, men han mestrer noget på dem alle. Når han sætter sig for, at han vil spille ’Still got the blues’ akkurat som Gary Moore, så graver han sig ned, nogle gange i halve og hele år for rigtig at kunne det. Men efter tre måneders turné landet rundt og til sidst tv-udsendelsen med showet siger folk, at den har de hørt.

Perfektionisten Thomas Eje arbejder stenhårdt, men han er ikke en mand, der producerer mange nye numre, og opvækstens bagkatalog af Anders And-stemmer, fagot-rock’n’roll og 1940-lydtæppe er for længst lanceret fra scenen. Så når han står dér, før tæppet går op, og er ved at brække sig af nervøsitet, for sådan er det, og det bliver værre og værre med årene, som det gør for så mange erfarne skuespillere, så kan man ikke fortænke ham i drømmen om et større land, hvor der altid er en ny delstat at rejse videre til, når repertoiret er slidt op.

– Se på Victor Borge. De sidste 25 år optrådte han med det samme repertoire, siger Jan Glæsel, som gennem to årtier har været kapelmester for Thomas Eje og Linie 3.

I 1990 turnerede Linie 3 i USA blandt netværket af dansk-amerikanere, og undervejs blev gruppen inviteret til at varme op nogle dage i Las Vegas for deres forbillede, den amerikanske sang- og comedy-duo Smothers Brothers. Nogle fagforeningskrav om brug af lokale musikere endte med at blokere for eventyret, og i stedet drev Linie 3 rundt i spillebyen. Jan Glæsel kunne godt se, at det rykkede i Thomas Eje, som skubbede til Bircow og Kristensen, men de to andre skulle ingen steder. Et par måneder efter, at gruppen var kommet hjem, bankede Thomas Eje på døren hos vennen Jan Glæsel: Om ikke han ville flytte 5 med til Las Vegas? a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se

31

En ting er jeg stolt af: Det er lykkedes mig at bevare min naivitet.

Et talent ud over det sædvanlige Thomas Eje er født i 1957 på Frederiksberg, med maleren Poul Eje som far og emaljekunstneren Bodil Eje som mor. Storebroderen Niels Eje er musiker og komponist. Thomas Eje voksede op i et mindre velstående hjørne af Hellerup. Som toårig begyndte han at spille ukulele. Han har siden optrådt med banjo, violin, saxofon, xylofon, fagot, klaver, keyboard, diverse messingblæsere samt akustisk og elektrisk guitar. For tiden arbejder han på at mestre celloen. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i årene 197476 og læste i 1976-1978 på Det Fynske Musikkonservatorium. I 1978 blev han optaget på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Året efter dannede han sammen med Anders Bircow og Preben Kristensen trioen Linie 3. I 1980 fik de deres nationale gennembrud og har siden været på en række succesrige turneer. I 1995 debuterede Thomas Eje med sit første soloshow.

I 2004 flyttede Eje til spillebyen Las Vegas i håbet om at udleve drømmen om et gennembrud på amerikansk jord. Hans første show blev sat op på Las Vegashotellet Suncoast Casino i 2006. Sidste år forsøgte han sig på det noget større Planet Hollywood Hotel & Casino. I sommer flyttede han tilbage til Danmark. Nu bor han på Sydals, hvor han driver et galleri, Galleri Eje, sammen med sin fjerde hustru, engelskfødte Katherine Scrivens Eje. Thomas Eje har en voksen datter.

32

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Det er vigtigt at gemme på sine gamle drømme og vide med sig selv, om det virkelig er en drøm eller bare et håb eller en forventning. I efteråret 2004 syntes Thomas Eje, at hans drøm var gammel nok. Linie 3 havde holdt deres 25-års jubilæumsturné, og der var rendt så mange penge efter Thomas Eje, at det næppe kunne undgå at påvirke den måde, hans selv arbejdede på.

– Der kom han til mig og sagde, at nu ville han til Las Vegas, fortæller Thomas Ejes manager Niels Wenkens.

– Jeg svarede, at jeg syntes, det var farligt, og at jeg ikke havde kontakterne til at hjælpe ham dér. Jeg foreslog London, men Thomas sagde, at det var Las Vegas, han ville til, og at han ikke ville sidde tilbage som pensionist uden at have gjort forsøget.

Piratens ring Thomas Eje taler gerne om flyvemaskiner. Selv ejer han en de Havilland Canada DHC-1 Chipmunk fra 1953 og en Partenavia P.68 Victor fra 1979. Han har taget flycertifikat som kaptajn på en Airbus A300, og dengang han under et loop (med et mindre fly) oplevede motoren sætte ud, blev han ikke bange. Fortællingen ligger i naturlig forlængelse af den demonstrative omgang med biler, motorcykler og skinnende genstande. Selv en ekstraordinær høj intelligenskvotient lanceres håndfast som led i, hvad der må betegnes som en robust afsøgning af jantelovens grænser. I Las Vegas gjorde hans pr-materiale udtrykkeligt opmærksom på, at Tom Dane, ’a talent beyond imagination’, var medlem af de kloges klub Mensa. Og fra basen på Sydals kommunikeres der gennem en e-mail-adresse, hvor ordet mensa indgår.

Hvad luftkaptajn Eje angår, er det interessante imidlertid – som det ofte er med mennesker – ikke, hvad han har og kan, men hvad han har overvundet. Når de studerende på skuespillerskolen tog på studiebesøg i London, var det et fast punkt at drikke Thomas Eje tordnende beruset for overhovedet at få ham om bord på flyet, og 10 år frem skabte hans flyskræk problemer, når Linie 3 skulle lægge rejseplaner. En dag indså han, at måden at tackle flyskrækken på var at tage kontrollen, og dér begyndte Thomas Ejes historie med fly.

På akkurat samme facon ser vennen og studiekammeraten Michael Mouritzen et mønster i, hvordan Thomas Eje gjorde sin generthed til sin styrke, da han udviklede rollen som den lidt kejtede lillebror i Linie 3. Preben Harris, som i flere omgange har været mentor, instruktør og teaterdirektør for Thomas Eje, nævner hans ’store uskyld’ som nøglen til, at Eje virker som komiker.

Selv mener Eje, at det er et karaktertræk, som er kommet intakt med hjem fra USA: – Det mest specielle ved Las Vegas var den åbenlyse grådighed og den ufattelige overfladiskhed, som folk har dér. Hele den der koncentration om det monetære er sådan en overordnet skrue, der kører hele tiden.

Når jeg hører ordene ’I love you’, griber jeg instinktivt til lommen for 5 at mærke, om min pung stadig er der. Men en ting er jeg stolt af:

Et trist liv ventede Snoopy.

Udendørs i en lille kasse, forladt af sin mor og uden ejer.

Med Dyrenes Beskyttelses hjĂŚlp er den pjuskede hvalp i live i dag.

Hver dag hjÌlper vi 12 nye svigtede og hjemløse dyr med lÌgehjÌlp, mad og husly.

Kun med din hjÌlp kan vi gøre en forskel. Send hurtigt en sms med ordet VUF til 1277.

Støt allerede i dag via sms eller med dankort pü www.dyrenes-beskyttelse.dk/stoetdyrinoed !,(!-"2!6%*þ þþsþþ þ&2%$%2)+3"%2'þ#þþsþþ4,& þ

Sagt

om Thomas Eje

Preben Harris Skuespiller og fhv. teaterdirektør Skuespillerne fandt ud af, at jeg var kilden. Nogle gange syntes de, at det blev for irriterende, når jeg liiiige ville have en prøve til og liiiige mente, at vi kunne få en nuance mere med, hvis vi droppede pausen. Så kom de. Du kan tro, jeg måtte løbe. Thomas kunne godt være så uartig, at han var den, der førte an.

Jan Glæsel Kapelmester, ven Thomas er altid i gang med at lære et eller andet nyt instrument. På et tidspunkt kom han med den der banjo. Hvem gider høre på banjo? Så vi forsøgte at skræmme ham fra det ved at gøre det til en vittighed. Ved du, hvad man kalder 250 banjoer på bunden af Marianergraven? – En god begyndelse. Ved du, hvad der er forskellen på en banjo og et løg? – Ingen græder, når man hakker en banjo i stykker. Men sådan noget bider jo ikke på Thomas. Han starter altid med at finde ud af, hvad der er banjoens, guitarens eller saxofonens svar på en Stradivarius, og så køber han sådan en og går ned i sin kælder. Efter trekvart år kommer han op og kan spille på den.

Birgitte Raaberg Skuespiller, klassekammerat på skuespillerskolen i Århus Thomas, det søde menneske, kan næsten alt, men på skuespillerskolen skulle vi danse jazzballet, og det er hans krop nok ikke skabt til.

Eller også var han bare uheldig, for det var, som om væggene og de øvrige studerende hele tiden løb ind i ham. Jeg vil nødigt beskrive, hvad jeg så. Lad os sige, det var et menneske, som virkelig kæmpede med stoffet.

Preben Kristensen Skuespiller, Linie 3 Thomas er så god til at efterligne andre. Ofte er han bedre end originalen. Da han tog til USA, sagde jeg: ’Thomas, syng en sang, gør et eller andet, hvor du ikke er en anden, kun Thomas.

Det vil jeg gerne høre’. ’Det er en god idé’, svarede han. Han nåede det ikke i USA, men jeg tror, at det kommer nu.

34

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Det er lykkedes mig at bevare min naivitet. Det går jeg og gør mig ret lækker over.

Thomas Eje rejser sig.

– En øl mere?

Ja tak.

Han rækker dåsen frem. Fra håndleddet sender guldlænkens diamanter lyset tilbage i små skarpe stråler.

Uret ligner noget fra Las Vegas.

– Ja, jeg købte det derovre, og øreringen. Det er en piratring. For nogle år siden spillede jeg Long John Silver i ’Skatteøen’. Vi diskuterede, om sørøvere havde ringen gennem øreflippen eller igennem selve øret, og det viste sig, at de godt kunne have den gennem øret, fordi det så mere skræmmende ud. Jeg havde længe haft lyst til at få sådan en ring. Jeg købte den i Las Vegas i september 2007. Kan du lide den?

Nej. Bar du den ring, da du optrådte som Tom Dane?

– Ikke i starten. Men til sidst gjorde jeg, ja.

Long John Silver og ’Skatteøen’, det er noget af en figur og noget af en historie, som kommer drivende forbi. Fra Folketeatrets opsætning i 2000 findes et fotografi af stykkets to hovedpersoner, den uskyldsrene dreng Jim Hawkins pegende fremad mod Skatteøen, og bag ham i mørke klæder Thomas Eje som skurken Long John Silver med øreringen hamret gennem venstre øre. Instruktøren bag forestillingen, Preben Harris, ridser temaet op: – ’Skatteøen’ handler om griskhed, som man ikke kan styre. Det gælder både de rige og fattige og sømænd, pirater og flådens folk. I ’Skatteøen’ er det ikke det sjove, der er det vigtige. Det er at fortælle historien om den brutale, etbenede og grådige skibskok Long John Silver. Det er en rolle, en syg person. Men det er et menneske. Et menneske, der bukker under for sin egen griskhed. Det var det, som interesserede Thomas så meget ved rollen. Er der noget, han er, John Silver, så er det drabelig; og det var Thomas. En skurk kan også være charmerende og ikke til at stå for. Det har Thomas til indkøbspris.

Og han forstod, at i det øjeblik, man ikke spiller rollen som farlig, så forråder man Robert Louis Stevensons geniale eventyr. I ’Skatteøen’ er der kun en enkelt helt, barnet Jim Hawkins, som er ham, der gør eventyret muligt. Hvis du kigger på verden i dag, så er der mange som John Silver. Griskheden kommer ikke som en sørøver, men som en fin mand i nålestribet tøj. Den hårdhed, jeg kender fra Amerika, er egentlig ikke noget, der står til Thomas. Den er nok for skrap til ham. Hvis han skulle spille John Silver i dag, så ville han have en bedre baggrund for at gøre det end de fleste, efter hvad han har lært i Amerika, mener Preben Harris.

Et tilbud, du ikke kan tage imod Man kan glemme at leve sine drømme ud, men man kan også udleve dem for sent. Thomas Eje kom for sent til Las Vegas. I 1990, da skæbnen inviterede Linie 3 forbi, var Las Vegas en helt anden by. I 2004 var de hotel- og kasinoejere, som tidligere havde spottet og hyret talent, begyndt at udleje scenerne til højestbydende. Hvert år driver 40 millioner turister igennem, stopper, spiller, ser et show og tager så efter to-tre dage videre. Hver aften kæmper 250 shows på et marked, hvor de i forvejen kendte stjerner tager det hele, og hvor få europæere kan begå sig. Tom Jones har klaret sig – og Elton John. Cliff Richard måtte opgive. Robbie Williams kæmper stadig.

Thomas Eje landede i en by, hvor karrierestigen for de talentfulde, men ukendte entertainere var blevet fjernet. Efter ni måneder rejste hans tredje hustru og hendes søn hjem, og da Se og Hørs udsendte paparazzi-fotograf skulle indkapsle situationen, fangede han en tung Thomas Eje på vej hjem med pizza, netop som Nevadas svale vinde blæste skjorten op. Da historien ’Fyrre, fed og færdig’ blev bragt, 5

M\[ [l# _mX[ [\i m`ib\i `df[ _«]\Y\i6 9Zi bZhi Z[[Z`i^kZ b^YYZa ^bdY ]©[ZWZg Zg k^YZc# 9j h`Va [dg Z`hZbeZa k^YZ! ]kVY ]©" [ZWZg Z\Zcia^\ Zg# EjYh^\i cd` ]Vg YZi ]kZg" `Zc gZi bZ\Zi bZY ]© ZaaZg [ZWZg Vi \©gZ# =©[ZWZg Zg Zi edeja¨gi jY" ign` [dg VaaZg\^h` g]^c^i^h# :c ^gg^iVi^dc ^ c¨hZ ha^b" ]^cYZc! YZg [ g c¨hZ d\ ©_cZ i^a Vi a©WZ db `Ve# 9Z hnbeidbZg a^\cZg _d cd\Zi! YZ ÅZhiZ `ZcYZg! h Yj h`Va d\h k^YZ! db Yj WVgZ Zg hcdi" [dg`©aZi# BZc [dgi" h¨iiZg hnbeid" bZgcZ ^ bZgZ ZcY id j\Zg! ZaaZg `dbbZg YZ Vai^Y e WZhiZbiZ i^Yh ejc`iZg V[ gZi! Zg YZg Va bja^\ \gjcY i^a Vi a¨hZ k^YZgZ# >``Z b^cYhi [dg Vi [ Vi k^YZ! ]kVY YZg jYa©hZg ]©[ZWZg# 9Zi `Vc YZhk¨ggZ k¨gZ Vai bja^\i [gV ]jhhi©kb^YZg i^a kVbeZhedgZg# h BZc k^ kZY VaaZ hVbbZc! Vi edaaZc Zg idehXdgZgZc ^ YZccZ i^Y# 9Z ]k^gkaZg [dgZah`ZYZ gjcYi ^ [dg gZi d\ [ g c¨hiZc Zc b^aa^dc YVch`ZgZ i^a Vi \ d\ hZ jY! hdb db YZ Zg a^\Z kZY Vi ijYZ#

9Zi Zg YZg cj ^c\Zc \gjcY i^a# :c kZaWZ]VcYaZi ]©[ZWZg `Vc cZba^\ Wa^kZ i^a Vi aZkZ bZY! ^ hiZYZi [dg i^a Vi ijYZ dkZg# 9Zi `g¨kZg Wadi!

Vi bVc kZY ]kdgYVc bVc WZ]VcYaZg h^c ]©" [ZWZg dgYZcia^\i# 9Zi kZY k^ Zc ]Za YZa db e VediZ`Zi " d\ YZc k^YZc YZaZg k^ YV\a^\i jY V[# BZc YZg[dg kZY k^ d\h ! Vi YZg Zg Vai [dg bVc\Z bZY ]©[ZWZg! YZg ^``Z kZY cd` db YZgZh VaaZg\^# 9Z kZY b h`Z ]ZaaZg ^``Z! Vi ]©[ZWZg i^a Zc k^h \gVY Zg VgkZa^\i# :aaZg Vi jWZ" ]VcYaZi ]©[ZWZg `Vc jYk^`aZ h^\ i^a Zc gZ\ja¨g VhibV# 9Zi k^YhiZ Yj b h`Z ]ZaaZg ^``Z! bZc YZi kZY Yj cj# A^\Zhdb Yj h`Va k^YZ! Vi k^ ]Vg hVbaZi kdgZh k^YZc db ]©[ZWZg ^ Zc WgdX]jgZ! hdb Yj `Vc [ e c¨gbZhiZ VediZ`# D\ ]k^h Yj cj ^``Z kZY! ]kdgc g Yj c¨hiZ \Vc\ h`Va e VediZ`Zi! `Vc Yj _d Vai^Y \ e lll#VediZ`Zi#Y`#

Iskold er sådan et grimt ord.

Lad os sige, at jeg kan være fokuseret og nøgtern.

sagde Eje til Jan Glæsel, at ’nu bliver jeg herovre. Nu kommer jeg ikke tilbage til Danmark’.

Mennesker, der har penge til at forfølge deres drømme, støder ofte på mennesker, der siger, at de gerne vil hjælpe dem på vej. I Las Vegas er det en hel industri. Folk, der siger, at de har været managere eller prfolk for hvem som helst og også kan være det for dig. Folk, der siger, at de har forbindelser. Regn med, at halvdelen er løgn, og resten er dyrt betalt. Og sørg for at styre uden om mafiaen. De amerikanske entertainere ved godt, at man bør forsøge sig andre steder først, men den oplyste by i ørkenen suger kunstnere fra hele verden til. Åbner man som

Eje som en anden Elvis Presley omgivet af sit Las Vegas-band. Kapelmester Jan Glæsel er nummer to fra venstre.

den nyankomne Thomas Eje eventyret med anskaffe sig en sort Bentley og et glitrende Las Vegas-ur, er signalet sendt.

Da Niels Wenkens i 2006 kom forbi for at hjælpe Eje med at sætte hans første show op, kunne han ikke undgå at bemærke nogle tvivlsomme typer, der opholdt sig i Ejes periferi.

– Det er nogle spændende venner, du har dig, bemærkede Wenkens.

– Havde, sagde Thomas Eje. De var jo allerede blevet fyret.

– Ja, de er her da endnu, så de håber jo nok, at de kan komme til at hjælpe dig lidt på et senere tidspunkt, svarede Wenkens.

Thomas Eje ’gør sig lækker’ over, at han har bevaret sin naivitet, og hans manager forstår det.

– Jeg kan jo spotte de der typer på otte kilometers afstand. Men det kan Thomas ikke, siger Niels Wenkens.

En mafiaboss tilbød Thomas Eje en kontrakt med nogle af de største steder. Da alt var forhandlet på plads, viste det sig, at han lige skulle have 50.000 dollars up front. En anden manager skulle have en femtedel af alle Thomas Ejes indtægter – selv fortjeneste af aktier og obligationer – og honoreringen skulle fortsætte tre år efter kontraktens udløb.

– Jeg har kontrakten på 16 sider liggende. Jeg har aldrig set noget lignende, siger Niels Wenkens.

To dages optræden fik Eje. To gange så 600 mennesker ham i Las Vegas. Ikke i hovedgaden, men på et hotel, han havde lejet 15 kilometer uden for centrum. Manageren have håbet, at det var nok for Eje. Men det var ikke det, han havde drømt, og han ville ikke med hjem.

Den forsvundne skat

Kunstnernavnet i Las Vegas var Tom Dane.

Plakaten præsenterede ham som ’et talent, der overgår enhver fantasi’.

36

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

I stedet lejede han et mere centralt beliggende teater med en sal til 600 personer hver fredag tre måneder frem – denne gang på The Strip.

Da han havde betalt (60.000 dollars på forhånd), spurgte de, om han også ville have lys. Derefter måtte han betale for lysmand, lydmand og sceneteknikere, billetsælgere og garderobedamer. Så hyrede han de amerikanske tekstforfattere og musikerne og fløj Jan Glæsel ind for at få styr på musikken. De 13 billboards med Tom Dane stod i vejkryds, i sidegader og op og ned ad hovedgaden.

Premiereanmeldelserne var pæne, men der kom kun 150. Lysmanden smuttede fem minutter før for at passe et show med the Chippendales, som var bedre betalt. I baren kunne Tom Danes indbudte venner ikke få lov til at betale, for alle drikkevarer var – påstod teatret – på kunstnerens regning. Amerikanske advokater er alt for dyre til, at det er værd at diskutere en barregning på 5.000 dollars.

Næste fredag havde stressen sat sig på Thomas Ejes stemmebånd, og han aflyste. Den tredje fredag gennemførte han for en halvtom 5

Sæt dit liv i bevægelse At vælge cyklen frem for andre transportmidler, giver dig energi til hverdagen. Det påvirker ikke alene din krop, din kondition og dit hjerte i en positiv retning. Du kommer også i bedre humør.

Faktisk er det svært at finde vægtige grunde til ikke at cykle, for der findes næppe en mere sund, effektiv og miljøvenlig måde at komme frem på. At du så samtidig sparer tid i bilkøer og penge på parkering er jo blot en ekstra bonus.

Hvis du vælger cyklen til din daglige transport skylder du dig selv en god cykel. Hos Kildemoes er design, kvalitet, komfort og sikkerhed nøgleordene for vores cykler, som alle er håndbygget i Danmark. Bygget til de danske veje - og ikke mindst til det danske vejr.

CITY Retro Spectro 7 gear kr. 4.699,-

LOGIC Sport Shimano Nexus 7 gear kr. 4.799,-

Brevhoved.pdf

11/11/08

16:21:56

Se alle vore cykler og find din lokale forhandler på

®

®

Alle priser er vejledende. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Husk at tilmelde dig og dine kollegaer til Vi Cykler til Arbejde kampagnen, der afvikles af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund i maj (tilmelding senest 21. april 2009).

Kildemoes støtter kampagnen som præmie-sponsor. Læs mere på www.vcta.dk

sal. Den fjerde fredag svigtede stemmen igen. Det var den drøm. Eje måtte kapitulere. Alt var betalt forud, Tom Dane-plakaterne ville pryde hovedgaden i måneder frem, og for overhovedet at få instrumenterne med ud, måtte han aflevere yderligere 45.000 dollars til teatret, som han siden forstod har specialiseret sig i at hjælpe velbeslåede udenlandske kunstnere af med deres penge og drømme. Men han havde foretaget kalkule: Tre måneder mere og han var fallit.

– Der er ingen grund til at ærgre sig bagefter, for jeg synes, at jeg ærgrede mig nok undervejs. Når jeg har taget en beslutning, har jeg taget en beslutning. Jeg er en mærkelig blanding af at være ishamrende kold og rå og samtidig ufatteligt følsom. Jeg gør ting, meget følsomme mennesker ikke gør. Der kan jeg slå over og tage nogle meget kolde beslutninger lynhurtigt. Den evne har jeg altid haft. Iskold er sådan et grimt ord. Lad os sige, at jeg kan være fokuseret og nøgtern.

Thomas Eje nåede sin drøm i maj 2008, og var færdig med den ved månedens udgang. Han havde drømt den nøje igennem, og hvem ved, måske anede han inderst inde også denne gang nogenlunde, hvor drømmen bar hen. I det mindste er det påfaldende, at John Silvers ring længe inden afslutningen hang i øret. Thomas Eje kender jo godt historien. Da drengen Jim Hawkins og skurken John Silver lander på Skatteøen, er det piraten, som når frem til stedet, der er markeret på skattekortet. Men nogen har flyttet skatten, og det er ikke John Silver, men Jim Hawkins, som kan tage den med hjem.

Berømt nok – Jeg var usikker på, hvordan det ville være at komme hjem. Men jeg behøvede ikke være bange for, at folk havde glemt mig, for det har de sandelig ikke. Og det er faktisk, som om jo mere man holder sig 38

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

tilbage, jo mere interessant er det. Det har ikke været nødvendigt at vedligeholde berømmelsen, for den er rimeligt slået fast. Jeg er kendt nok. Alle medierne har været her, selv ’Aftenshowet’. De spurgte, om ikke jeg ville komme ind i studiet, men jeg sagde, at hvis det skulle være, så skulle det være her. Ahr, vi tager ikke ud, vi har jo folk i studiet, sådan er vores udsendelser. Nåh, så kan det desværre ikke blive til noget. Så kom de. Det var fint. God reklame. Der er både en bagside og en forside af medaljen ved mediernes interesse, og det synes jeg, at jeg er i min fulde ret til at udnytte til sidste dråbe.

Du vil gerne fortælle om dit galleri, men nødigt om dit privatliv.

– Jeg er et meget privat menneske. Men der er også ting, folk ikke bør vide. Folk vil gerne have myter, noget at se op til, og hvis du så bare plasker ud med det hele, så – nåh, var det ikke andet. Jeg kan godt lide, at der er et eller andet at være nysgerrig over. Som jeg havde det med Picasso, som jeg i mange år så op til, indtil jeg fandt ud af, hvilket dumt svin han var. Han var en fantastisk maler, men det vidste han bestemt også godt selv – på den ufede måde. Når det går over i superego, står jeg af, og derfor ser jeg også hans billeder på en anden måde i dag. Det var meget skuffende. Nogle gange er det også too much information.

Hvad skal du så nu, hvor sabbatåret slutter, og du er befriet fra drømmen om Las Vegas?

– Meget af det, jeg altid har gjort. Min manager har lagt mig ud på markedet. I maj kommer de første firmaarrangementer, senere noget jysk kro-noget, og så en hel del, jeg ikke må fortælle om endnu. Jeg kan mærke, at jeg nyder en vis popularitet. Kalenderen er ved at blive fyldt to år frem. Meget af det ligner det, folk ved, jeg laver. En blanding af gamle og nye numre, og så skal jeg have fat i en cello, det er jeg nødt til. Jeg skal ikke tilbage til Las Vegas. Dér har jeg set det, jeg skulle. ❧

Tag del i magien: En sæson – 6 store oplevelser Nogle er til ballet og skuespil, andre er til opera og klassiske koncerter, og du er måske til lidt af det hele?

Som noget nyt kan du sammensætte dit personlige program af forestillinger fra hele Det Kongelige Teaters repertoire.

Giv dig selv et år med inspirerende oplevelser – og glæd dig til at blive en del af teatrets magi.

Bestil det nye valgfri abonnement på www.kglteater.dk/abonnement

profil

Edderkoppemanden På Zoologisk Museum i København sidder Nikolaj Scharff med en ph.d. i edderkopper.

Han er en af verdens ganske få eksperter i den myteomspændte spindler – som slet ikke er så farlig, som mange går og tror.

Hvordan begyndte din interesse for edderkopper?

Da jeg var 12-13 år gammel forærede min farfar mig en bog, som er en slags edderkoppebibel (‘De danske edderkoppers biologi’ fra 1928, red.) – i mange år var den faktisk den mest omfattende beskrivelse af edderkoppernes biologi i verden, så folk fra andre lande lærte dansk for at kunne læse den. Interessen har fulgt mig lige siden. Jeg fik drømmejobbet som edderkoppemand her på Zoologisk Museum i 1994.

Man. Jeg læste Spider-Man, da jeg var barn, men jeg kunne faktisk meget bedre lide Batman.

Hvad kan edderkopper, som ingen andre dyr kan?

Fra kirtler i bagkroppen producerer edderkoppen en unik type silke, der er enormt stærk og elastisk. Silken bruges til fangstnet, beskyttelse af æg og til en slags sikringstråd, der fæstner edderkoppen til sit underlag, ligesom søm og reb sikrer en bjergbestiger på vandrette bjergvægge. En stor gruppe forskere arbejder på at lave silke, der minder om edderkoppens – hvis det lykkes, kan det superstærke materiale bruges til at lave skudsikre veste.

edderkopper ud af de 40.000, man kender, som kan være farlige for mennesker. Edderkopper herhjemme er lige så uskadelige som mariehøns. Måske er det, fordi folk ved, at de indeholder gift, men deres bid svarer til et myggestik.

Hvilke edderkopper er farlige?

Blandt de mest farlige er brasilianske vandreedderkopper. De kan levere et bid, som man kan dø af. Men i Brasilien, hvor de er snotalmindelige alle vegne, er der inden for de sidste 40 år registreret 10 dødsfald forårsaget af denne art. Det er sgu farligere at blive bidt af en hund.

Fortæl om en sej edderkop.

Skal man frygte edderkopper?

Mange mennesker føler afsky for edderkopper, men frygten er helt irrationel. Der er kun 10 arter af

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Madagaskar, hvor jeg for første gang i mit liv så en bola-edderkop in action. I stedet for at

lave spindelvæv laver den bare en enkelt silketråd med en limklat for enden. Den afgiver samtidig et kemisk duftstof, der efterligner en hunsommerfugl, så sommerfuglehannerne kommer flyvende til og cirkler omkring edderkoppen. Så svinger edderkoppen sin tråd som en lasso i luften og kaster den efter sommerfuglen.

Når limklatten rammer sommerfuglen, så haler edderkoppen sit bytte i land. Velbekomme.

Er der nogen dyr, du er bange for?

Jeg bryder mig ikke om slanger.

Når jeg fx er i Sydamerika eller Australien efter edderkopper, så går jeg langt uden om slangerne eller hugger hovedet af dem. Jeg har været steder i verden, hvor der er slanger, som er dødsensfarlige. Sådan én vil man ikke bides af vel? Nej tak, du.

Hvad laver en edderkoppemand?

Jeg er ansvarlig for museets samling af edderkopper, som bruges til forskning og undervisning.

Samlingen udvides konstant, blandt andet ved, at jeg rejser ud i verden og samler nye edderkopper hvert år. Derudover forsker jeg i edderkoppernes evolution og beskriver og navngiver de forskellige nye arter.

Er du fan af Spider-Man?

Når vi har internationale gæster på universitetet, præsenterer jeg mig altid som museets Spider-

40

Ud & Se m a j 2 0 0 8

tekst camill a holck f o t o p. w esse l

Gavnø Gods Næstved www.gavnoe.dk

Heading copy En bedre – Heading copy

bane sydpå

Frem til december 2009 renoverer Banedanmark Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg samt Nykøbing Falster Station.

Første etape er mellem Ringsted og Næstved og slutter den 9. august.

Læs mere om arbejdet på www.banedanmark.dk Læs mere om ændringer i køreplanerne på www.dsb.dk eller få en særkøreplan på stationen.

pleks.dk

t e ks t o g f o t o K RI S TIAN D ITLEV J EN S EN

Kan det blive mere fransk?

Når man først begynder at spejde efter islam og den islamiske kulturs afsmitning på Paris, væltes man næsten omkuld af spor og tegn HELT religiøst Godt fire milliarder mennesker verden over bekender sig til en af de fem verdensreligioner i større eller mindre omfang. I de kommende udgaver af Ud & Se dykker Kristian Ditlev Jensen ned i religionerne, før han slutter serien af på fælles grund.

42

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Religion bliver tit opfattet som rene, abstrakte ideer. Åndelige sandheder dybt inde i os eller højt oppe i himlen – gennemsigtige og lette som engle. Men religion er også håndfast. Det er foldede hænder og kors, det er syvarmede lysestager og slangekrøller, det er skaldede hoveder og lotusstillinger, det er kulørte gevandter og røde prikker i panden.

Islam er tirader af vers og bønner, der går gennem hele kroppen. Men islam er også skarpe krydderier og varme håndtryk.

Jeg er taget ud for at se efter de spor, den muslimske identitet gennem århundreder har efterladt sig i en af Europas metropoler. Spor af tro, der breder sig, tro, der flytter sig. Og spor af den kultur, der altid flytter med.

Køretøjet svinger ind på rampen, der fører den op og væk fra motorvej A1, imens farten og støjen daler. Jeg når ikke engang til Paris.

Det første tegn er lige her. Den islamiske kultur er en 4’er på den bagbelyste plasticmenutavle her på motorvejens autogrill med de

dvaske teenagere bag disken. Det er en tajine en poulet. En nordafrikansk stegeso med hed kylling og tilbehør. Den eksotiske ret er blevet fastfood. Mad fra den muslimske verden er standardiseret hverdag i Frankrig.

Nogle ville sikkert sige, at det første tegn på Mellemøstens og Afrikas religion, der møder mig i Paris, er de store, høje, firkantede klodser af beton, som mange indvandrere er skubbet ud i. Men forstædernes udgave af ghettoen er ikke historien om islam eller om muslimerne. Den er heller ikke historien om jøderne. Ghettoen er historien om den irrationelle frygt for de nytilkomnes tro, skikke og kultur.

Jeg kører videre ind mod byens midte, i en lang række sammen med alle de andre biler.

Som en moderne karavane af motoriserede kameler glider vi ind mod storbyens hjerte.

Da jeg holder for rødt et sted, ser jeg en arabesk på en husmur. Alene ordet ’arabesque’ – som strengt taget nærmest bare betyder ’noget arabisk’. Det er fra dengang, hvor alt

arabisk var så fremmedartet, at de kristne lande kom til at virke helt ens. Så alt fra syd og øst kaldte man bare ’orientalsk’. Ordet stammer fra dengang, man også kunne samle alle krydderier, al tobak og alle sydfrugter under ordet ’kolonial’, fordi det var dét, der kom fra kolonierne – eller bare fra ’de varme lande’, i det hele taget bare udefra. Dengang man satte en sort pige på pakkerne med kaffe og vanille. Dengang det fremmede kunne være fx maurisk. Maurerne. Det malende ord, der oprindeligt betegnede et folk, der kom fra Mauretanien i Nordvestafrika. The Moors, som de hedder i Shakespeares stykker, måske bedst kendt i skikkelse af maureren Othello.

Det er ham, der – med sit chokoladebrune, runde ansigt med en flødeskumshvid pibekrave omkring – siden lagde navn til en dansk lagkage.

Indvandringen fra Afrika og Mellemøsten og ind i Europa forbindes endnu i dag af nogle med noget negativt. Måske er det en overleveret følelse, der stammer helt tilbage fra 1529,

da tyrkere fra det muslimske osmanniske rige, anført af sultan Süleyman, besatte det europæiske kontinent helt op til Wien. Først i 1683 blev de slået tilbage.

Det var belejringen af Wien, der gav os croissanten. En croissant betyder halvmåne på fransk. Og halvmånen havde muslimerne på deres flag. Så til minde om sejren serverede man i eftertiden en halvmåneformet kage til den kaffe, som man kom til at holde usigeligt af i Wien. Kaffen, som tyrkerne efterlod sig bunker af i sækkene med bær fra busken med det latinske navn coffea arabica. Jeg sidder på en plads foran Sorbonne-universitetet.

Tjeneren har lige sat en croissant og en café crême foran mig. Kan det blive mere fransk?

Nogle føler stadig, at det multikulturelle samfund er noget helt nyt. Men allerede da kalifatet i Córdoba oprettedes i 929, regnedes det for at være endog meget tolerant. Kristne, muslimer og jøder boede sammen i det samme område i det følgende århundrede. De muslimske regenter efterlod sig mange 5 a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se

43

af de smukkeste sider af islam. Det siges, at den franske komponist Maurice Ravel kort før sin død besøgte Marokko i Nordafrika. Ravel havde komponeret et stykke balletmusik og kaldt det ’Bolero’ i den tro, at det var meget ’spansk’. I Marokko hørte han de toner, der i virkeligheden havde inspireret ham. De var arabiske, nemlig de mauriske fingeraftryk på den spanske kultur.

Som at være i Cairo På Villa Pantheon er min natportier en mørklødet ung mand med et charmerende smil. Han hedder Mustafa og er fra Marokko.

På Rue des Ecoles 35 – lige over for hotellet – ligger der en butik med orientalske tæpper. La Steppe, hedder den. Der er tyrkiske saddeltasker, fede håndknyttede måtter fra ’Nærorienten’ og sågar en bog om vævede kamelskyklapper fra Iran. ’Tag til Agadir!’ råber den store plakat på den flisebesatte væg på metrostationen Maubert-Mutualité. Det er det marokkanske 44

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

turistbureau, der reklamerer. Alle metrostationerne har fliser på væggene. Fliser anvendt som vægbeklædning er faktisk en skik importeret fra ’Det lykkelige Arabien’. Det samme er fransk nougat ligesom næsten alle andre former for søde sager, desserter og kager i de europæiske køkkener.

Kulturens og religionens mange ansigter dukker op alle steder. Manden, der moser rundt mellem gæsterne på cafeen Au Petit Fer à Cheval i Rue Vielle du Temple og forsøger at sælge roser, har en hvid, muslimsk hue på. Su-

permarkedet er fuld af bulgur, dadler, oliven på dåse. I hotelbaren har de en flaske stående med den tyrkiske anis-snaps raki.

Den egentlige smeltedigel i Paris ligger bag Gare du Nord. Ved metrostationerne Barbès-Rochechouart, La Chapelle og Stalingrad syder livet allerede, når man træder op af metroen. Tung tobak, røg fra brankede majskolber ristet over åben ild, blomstrende parfumer, larm, trafik, leben, råben, skrigen.

Det kunne lige så godt være et befærdet gadehjørne i Cairo.

Ind i Aladdins hule

kristendom buddhisme islam jødedom hinduisme plads til alle

På Institute du Monde Arabe præsenteres den muslimske verden integreret, selvberoende og ærefuld. Her kan hele Mellemøstens kultur og religion nærstuderes på den permanente udstilling og skiftende særudstillinger. Det fuldkommen fantastiske hus er tegnet af arkitekten Jean Nouvel, der også står bag DRs nye koncerthus. Og hele huset har en sindrig indretning af mekaniske persienner for

I dag synger de såkaldte pop-raï-sangere lige så tit om kærlighed, om dine smukke øjne i natten, dit fine hjerte, læber som rosenblade, åh, habibi.

vinduerne. Ordet persienne betyder egentlig kvindelig perser. Altså en kvinde med en muslimsk dragt, der kun efterlader en smal spalte at kigge ud – eller ind – ad.

Da jeg besøger instituttet, er der en udstilling om Oum Kolthoum i det store anneks.

Den ægyptiske sangerinde i de smarte kjoler og med de markante, faktisk lidt parisiske, solbriller hører til noget af det største i den moderne arabiske kultur. Sangene med svungne, jamrende stavelser bliver ved og ved i nærmest timevis. Når hun går på scenen, jubler publikum på de sort-hvide filmklip, som var hun datidens muslimske Madonna.

Indenfor i selve hovedbygningen udstilles præislamisk kunst. Men når man har gået lidt langs tidslinjen, bliver Muhammed med ét født – og islam farver kunsten, videnskaben, teknikken i nye kulører. I Salle Khalifa Abdul Aziz Al Mubarak er der udstillet tidlige Koransider med smukke, stiliserede kalligrafier.

Langsomt kan man skridte den grafiske udvikling af. De sarte stykker helligt papir er fra Mellemøsten i det 9. århundrede, Andalusien i det 13. århundrede, Spanien i det 13. århundrede og Tyrkiet i det 19. århundrede.

Smukkest er en illumineret kalligrafi med rosendekoration fra 1700-tallets Iran.

Næste rum er helliget den såkaldte islamiske renæssance, der strækker sig fra omkring år 800 til 1300. I den periode bidrog kunstnere, ingeniører, akademikere, filosoffer, geografer og handelsrejsende til kunstens, landbrugets, økonomiens, industriens, juraens, litteraturens, navigationens, filosofiens, naturvidenskabens, sociologiens og teknologiens udvikling ved enten at formidle tidligere tiders lærdom eller skabe opfindelser og innovative ideer selv. I afdelingen for videnskab

på Institute du Monde Arabe er der udstillet astronomiske måleredskaber, guldvægte, tabeller, horoskoper og kompasser.

Længere inde – det er som at gå dybere og dybere ind i Aladdins hule – finder man vaser, krukker og tæpper. Enestående, uvurderlige kunstværker, der kommer fra Tyrkiet, Tunesien, Kaukasus, Turkmenistan, Algeriet, Balkan og Centralasien. Næste afdeling byder på fliMuhammeds værk Profeten Muhammed (570-632) er islams vigtigste figur og regnes for at være religionens grundlægger.

Muhammed fik besøg af englen Gabriel, som fortæller, at han er Guds (Allahs) budbringer. Muhammed er skeptisk, men hans hustru Khadija overbeviser ham om, at den nok er god nok. Englesyn og direkte forbindelse til Gud burde kunne få de fleste til at gå på vandet, men Muhammed forbliver ydmyg. Han viderebringer Guds ord, udretter ikke mirakler.

Efter at have prædiket nogle år i Mekka har Muhammed fået nogle fjender på halsen, og han flygter til Medina i 622. Ved hans død bekender næsten hele Arabien sig til islam. Islam er i dag verdens andenstørste religion. Der skønnes at være 1,1-1,8 milliarder muslimer.

Mekka er centrum for islam, og hvert år drager 2-3 millioner muslimer på pilgrimsfærd til byen.

ser, kakler og klinker fra Tunesien og Spanien.

I museets boghandel kan man selvfølgelig købe den franske oversættelse af Al-Qur’Ãn – Koranen. Man kan købe et uddrag af Les Milles et une Nuits – ’Tusind og en nat’ – men der er faktisk også en masse musik. Der er alle Mellemøstens store raï-stjerner, som traditionelt sang protestviser om politiske forhold, de fattiges livsvilkår og livet på bunden af samfundet i en stil, der nedstammede fra beduinernes sange. I dag synger de såkaldte pop-raï-sangere lige så tit om kærlighed, om dine smukke øjne i natten, dit fine hjerte, læber som rosenblade, åh, habibi ... Her er Cheb Khaled, her er Youssef Chahine, her er Warda, her er Najat, her er Abdel Halim Hafez.

På vejen videre igennem byen på den lyserøde linje 7 på metroen hører jeg en lavmælt arabisk samtale bag mig. På Place de la Contrescarpe sidder et mørklødet par. De skændes på fransk. Kvinden råber eder og forbandelser af sin mand med arabisk dialekt.

Aftenen lægger sig over Paris – og over Le Palmiers Du Sinaï. Der risler vand forbi fra de kitschede krukker bag mig. Bandet fra Libanon er hovedperson i en musikvideo, der knalder derudad på storskærm. Tjeneren er ung, slank, høj. Han tager imod bestillingen.

Hummus, grillede auberginer, tagine med kylling, grønne bønner og løgkompot. Tajine med lam, pære, honning og kanel. En flaske Beni M’Tir Ksar Bahia, Cuveé Prestige, 2007, Produit du Maroc, Zniber Vineyards. Og så en skål med den fineste couscous.

I klassikeren ’Kitāb al-tabı̆kh fı̆ al-Maghrib wa’l-Andalus’ står der, at ’couscous er kendt af hele verden’. Kogebogen ’Om madlavning i Maghreb og i Andalusien’ udkom i Spanien.

Den er efterhånden over 700 år gammel. ❧ a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se

45

Hver eneste dag har vi med andre mennesker at gøre. Alligevel har mange af os svært ved at gebærde os, når vi er ude blandt vore artsfæller. På denne side går Ud & Se vores kropssprog efter i sømmene. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

I næste måned: Kropssproget i kunsten

Gnideren

hoved på et sølvfad

SKIBSSTÆVNEN

Det er fint nok, hvis din ejendomsmægler gnider sig i hænderne i begejstring: ’Det hus er lige noget for dig’. Men kig nøje efter. Hvis han gør det meget langsomt, virker han udspekuleret, og salget kan vise sig at være til hans egen fordel, ikke din.

Hvis den dame, du har tilbragt aftenen med, pludselig fletter fingrene og hviler sit hoved på sine hænder, må du have gjort noget rigtigt.

Se mig, nyd mig, smigr mig! betyder det. Hvis du forstår at belægge dine ord, vil hun måske gerne se dig igen.

Lad den ene hånds fingre trykke let mod fingrene på den anden, så de ligner stævnen på et skib. Denne gestus benyttes særligt af revisorer, sagførere og chefer, der føler sig ret selvsikre. Når de laver stævnen, skilter de ligefrem med det.

Håndarbejdet Fingeren som våben Folk, der peger og banker fingeren i bordet, mens de taler, gør det for at kue og intimidere og terrorisere deres omgivelser. De findes overalt.

I busser, i skolevæsenet, i svømmehallen, ved diverse møder, ja, sågar i kirken.

(Bare tag din stok og gå.)

tekst Oliver Stilling i l l u s t r a t i o n F l e mm i n g d u p o n t

Hånden i nakken Det er en naturlig refleks at klø sig i nakken, når der er noget, man ikke forstår. Bare det foregår med måde. Hvorfor vides ikke, men det ser fjollet ud, hvis man gør det lige oven på hovedet. At klø andre i nakken er fuldstændig udelukket, med mindre der er tale om en kærlighedserklæring.

46

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Vi har været inde på det før: Hænderne er menneskets vigtigste redskab. Hvis vi i skrift skulle redegøre for alle hændernes funktioner, ville det fylde næsten hele denne side.

Vi mennesker kan godt lide at sammenligne os med aber, fordi sammenligningen som regel falder ud til vores fordel. Aber er også enormt glade for deres hænder/læderpoter, men vi kan altså mere med vores, fx spille på mandolin eller banjo, så det lyder af noget. Aber er til gengæld bedre til at administrere en lirekasse og det show, der skal til for at fastholde publikums interesse for dette instrument.

Hvis vi satte os til bords, og nogen pludselig kom og tog vores knive og gafler og suppeskeer, ville vi bare kunne spise videre med fingrene – takket være vores hænder.

Det er ikke noget tilfælde, at hænderne spiller en prominent rolle i gamle sangtekster som ’Med hænderne siger vi klap, klap, klap’.

Men hænderne er også nogle slyngler.

Specielt når vi ikke ved, hvor vi skal gøre af dem. Det kan let gå grueligt galt. ❧

K i l d e : T h e d e f i n i t i v e b o o k o f b o dy l a n g u ag e ( O r i o n , 2 0 0 4 )

personlig udvikling

"OOPODF

6OJL DSFNFTFSJF H S EFU OFNU BU GÌ FO TVOE IVE #. %BZ /JHIUDSFBN TBNU EFO VOJLLF (FM FS OV LPNNFU J OZF FLTLMVTJWF n BTLFS .FO VEPWFS EFU FMFHBOUF MPPL PH OBUVSMJHWJT DSFNFSOFT EZCEFHÌFOEF FGGFLU QÌ IVEFO T SHFS EFU TQFDJFMMF QVNQFTZTUFN GPS BU EFS JLLF LPNNFS MVGU UJM JOEIPMEFU PH EFSNFE VOEHÌS NBO BU EFS UJMG SFT CBLUFSJFS :EFSNFSF TJLSFS BJSMFTTTZTUFNFU BU EFS JLLF FGUFSMBEFT EZSFCBSF SFTUFS EFS UJMG SFT CBLUFSJFS :EFSNFSF TJLSFS BJSMFTTTZTUFNFU BU EFS JLLF FGUFSMBEFT EZSFCBSF SFTUFS EB n BTLFSOF U NNFT IFMU #. %BZ $SFBN #. 3FHFOFSBUJWF %BZ $SFBN SFEVDFSFS TZOMJHU SZOLFS PH m OF MJOJFS J IVEFO %FO FGGFLUJWF BO UJSZOLF DSFNF PQUBHFT IVSUJHU J IVEFO VEFO BU GFEUF %FO JOEF IPMFS CMB NBOEFMPMJF PH SPPJCPT #. %BZ $SFBN CFTLZUUFS EBHMJHU IVEFO NPE GSJF SBEJLBMFS PH GSFN NFS IVEFOT OBUVSMJHF GPSTWBSTNF LBOJTNFS *OEFIPMEFS NM

#. (FM 'PSNMFO FS CBTFSFU QÌ FO IVEOFV USBM HFM VEFO LPOTFSWFSJOHTNJEMFS FMMFS BOESF UJMT UOJOHTTUPGGFS (FM BOCFGBMFT UJM IVE NFE NFSF BLVU CFIPW GPS HFOPQCZH OJOH %FSVEPWFS FS EFO ZEFSTU WFMFHOFU UJM BU TN SF PNLSJOH KOFOF TBNU QÌ IBMTFO PH LBO NFE GPSEFM BOWFOEFT G S BOWFO EFMTF BG EFMTF BG %BZ /JHIU $SFBN *OEFIPMEFS NM

#. /JHIU $SFBN #. 3FHFOFSBUJWF /JHIU $SFBN BS CFKEFS JOUFOTJWU NFE BU GPSZOHF PH PQTUSBNNF IVEFO NFOT EV TPWFS %FO JOEFIPMEFS PHTÌ BWPDBEPPMJF NFE WJUBNJOFS EFS CM B FS NFE UJM BU SFEVDFSF SZOLFS PH HJWFS FO HMBU UFSF PH NFSF LMBS IVE *OEFIPMEFS NM "OWFOEFMTF #SVHFT EBH PH OBUDSFNFO EBHMJHU WJM EFS HÌ VHFS G S SFTVMUBUFSOF FS TZOMJHF QÌ IVEFOT PWFSn BEF .FO TVQQMFSFT NFE (FM FWU TPN LVS J FO VHFST QFSJPEF WJM EFS VNJEEFMCBSU IFSFGUFS W SF FO QPTJUJW TZOMJH GPSTLFM )VEFO WJM W SF HMBUUFSF TVOEFSF PH EFO WJM TBNUJEJH W SF NFSF NPETUBOET EZHUJH 'PSIBOEMFSF "MMF QSPEVLUFSOF FS VEFO QBSGVNF PH EF GPSIBOEMFT IPT .BUBT PH J IFMTFLPTUCVUJLLFS TBNU G SFOEF BQPUFLFS 7FKM VETBMHTQSJTFS QS TUL LS 'PSCSVHFSLPOUBLU UMG XXX NFEJDBOPSE EL

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i l lu st r at i o n j ø rg e n sa a by e

Katten Sidsel Falsig Pedersen om den varme grød inden brylluppet

J

eg er vågnet alt for tidligt i dag, det er måske bordplanen som gør mig urolig. Danny sover tungt, vi plejer at vågne samtidig. Jeg skubber forsigtigt til ham, men han mumler bare noget i søvne. Det giver en skæv start på dagen at jeg står op nu, vi plejer at ligge tæt op ad hinanden når vi vågner, vi plejer at se ud ad vinduet og tale om hvordan vejret bliver indtil han siger: ’Nåh, hvad har du så lyst til i dag?’ Han siger det som om det er noget nyt hver morgen, han lyder som regel glad. Så svarer jeg at det ved jeg ikke rigtigt, jeg er jo lige vågnet. Så foreslår han variationer af om jeg har lyst til en tur i svømmehallen, har lyst til at gå i biffen, lyst til at rydde op i garagen, lyst til at spise kinesisk. Før jeg kendte ham godt nok sagde jeg for eksempel: Men svømmehallen, det kan vi da ikke nå, du har jo først fri klokken fem. Eller, biffen, nej jeg vil hellere gå en tur ved stranden. Eller, kinesisk, vi havde da talt om vietnamesisk, og sådan begyndte dagen så trist. Nu hvor jeg har lært ham bedre at kende, siger jeg i stedet at det lyder godt, lad os gøre det.

Jeg bliver rørt hver dag over hvor lidt der skal til for at gøre ham glad.

Vi når alligevel aldrig i svømmehallen eller måske har den kinesiske lukket, det er lige meget hvad jeg siger ja til, han vil bare vide at alting også er i orden i dag.

48

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Jeg kan ikke lide at være alene i huset når han sover, så jeg går en runde i haven. Den er ikke stor, men jeg kan gå meget langsomt. Det er sværere end man tror, ikke noget med at stoppe op, det ville være snyd. Græsset føles stift under mine bare tæer. En bil kører forbi på vejen, det er stadig tidligt, det er søndag. Det var ikke hyggeligt hele tiden på den vietnamesiske restaurant i aftes, han synes ikke jeg forstår meningen med en bordplan. Han vil gerne have at vores familier flettes sammen ved bordene som vores liv flettes sammen ved brylluppet. Han udtrykker sig mere højtideligt end mig, det var blandt andet det jeg faldt for. Solen er allerede varm selv om det er tidligt, luften er tør. Jeg sætter mig på trappestenen, jeg prøver at tænke at her sidder jeg måske også om 30 år. Hvad er der galt med det, der er ikke noget sted jeg hellere ville være. Jeg kunne lave mig en kop kaffe, men det er ikke rart at vente på han vågner. Jeg vil køre efter morgenmad, jeg kan høre radio i bilen.

På vej hen til bilen ser jeg noget på vejen, det er ikke en rotte, det er en lillebitte killing, den kommer gående lige mod mig, langsomt og lidt vaklende. Jeg sætter mig på hug og rækker håndfladen frem, den træder lige op i min hånd og bliver stående, det virker helt naturligt.

Jeg stryger den forsigtigt over hovedet og ryggen, den er rødbrun 5

Den bider mig når jeg mader den, det gør ondt, dens tænder er små og spidse. Den sætter også kløerne i mine hænder, den er så ivrig.

og sort med spidse ører og strittende pels, den er levende. Jeg får tårer i øjnene, så sød er den. Så siger den noget, miav, den er så lille at den ikke fylder hele min hånd. Den bevæger hovedet, men den prøver ikke at komme ned igen.

Jeg går over vejen hvor den tilsyneladende kom fra og ringer på i et af husene. ’Den her gik rundt ude på vejen’, siger jeg da en mand åbner, ’er det din?’ Hans hår stritter lidt, jeg kommer i tanke om at det er tidligt. ’Nej’, siger han og ser ned i min hånd, han rækker hånden frem for måske at tage den, men jeg holder den tæt ind til kroppen så han ikke kan nå. ’Den er vel blevet efterladt, skal jeg slå den ihjel for dig?’

Jeg ryster på hovedet, han fortsætter: ’Den er alt for lille til at overleve. Dens mor vil ikke have den tilbage nu’. Han peger ud. ’Der har været en kat med killinger under træet der, men de er væk nu. Den er nok syg den der hvis hun ikke har taget den med’. ’Den virker nu meget rask’, siger jeg. ’Eller også har hun glemt den’, siger han. ’Katte er så dumme, at de ikke ved hvor mange killinger de har’.

Jeg går hen til træet og sætter mig på hug, jeg læner mig frem for at se ind under grenene, de går langt ned. Jeg rækker hånden med killingen frem så den kan gå af og vente på sin mor. Men den går ikke af, den bliver siddende på min hånd, miav siger den bare.

Jeg prøver at vippe lidt med hånden men den vil ikke.

Danny sidder med killingen i hænderne, han har haft kat før. ’Den kan godt lide at mærke ens puls’, siger han og lægger den op mod sin hals. Han rækker den over bordet til mig, jeg mærker den varme bløde pels mod min hals, det kilder mod huden. Jeg kan mærke luften fra dens næsebor når den trækker vejret. Den er så lillebitte, jeg tror den godt kan lide at være hos mig. ’Den gik lige op i min hånd’, siger jeg og ser på ham. ’Som om den vidste hvor den skulle hen.’ Han sidder lænet tilbage med armene over kors og ser på den og mig, han smiler til mig. ’Hvad synes du?’ siger han, ’skal vi køre ned og købe noget mælk til den? Den skal mades med sprøjte, den er for lille 50

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

til at drikke selv. De har dem hos dyrehandlen, plasticsprøjter. Har du lyst til det?’ Han elsker mig, det kan jeg se på ham, han siger det også tit. Dengang han friede sagde jeg ikke ja med det samme, det skændes vi af og til om. Det var ikke fordi jeg havde andre planer, jeg havde slet ingen planer, jeg regnede bare med at det var noget midlertidigt.

Den bider mig når jeg mader den, det gør ondt, dens tænder er små og spidse. Den sætter også kløerne i mine hænder, den er så ivrig. Den sluger mælken, den hiver selv stemplet i bund på sprøjten, den spiser og spiser. Og så vil den have mere. Der er grænser for hvor meget den må få, dens mave bliver udspilet. Så går den rundt og ligner en rund kugle med fire små ben. Snart kan den selv spise, men indtil videre er det mig der fodrer den. Den skal have mad hver fjerde time, men den miaver som om den vil have meget mere. Andre gange sover den, når der er mad, så må jeg vække den, så den kan vokse som den skal.

Jeg har fundet et computerprogram til bordplanen, man kan flytte rundt på navne og borde i stedet for at fedte med små stykker papir.

Han kunne godt tænke sig at nogen skulle forelske sig til vores bryllup, jeg ved ikke hvem det skulle være. Jeg sætter mig ved computeren, jeg løfter katten op og lægger den ved min hals, på skulderen, der hvor den godt kan lide at ligge. Den kravler ned, så jeg sætter den op igen. Den kravler ned igen og det er også i orden at den ligger i mit skød eller på skrivebordet mens jeg arbejder. Det gør katte, det har jeg set. Den hopper ned fra mit ben, ned på gulvet og går ud af værelset. Efter den har lært at drikke mælken selv har den ændret sig lidt. Jeg flytter rundt på nogle navne, jeg sætter hans bror og min kusine sammen ved et bord, selvom jeg ikke tror de vil kunne lide hinanden.

Da jeg kommer ind i stuen lidt senere sidder de i lænestolen, Danny med lukkede øjne og hovedet lænet tilbage, bogen ligger i skødet, katten på hans bryst, den sover også. Jeg står stille og ser på dem, her føles tomt. Om lidt når han vågner vil han sige: ’Nåh jeg faldt vist i søvn har du fået lavet noget, nej se katten hvor den også har sovet, sikke jeg 5 drømte, hvad har du lyst til.’ Og måske kommer jeg til at virke sur

@X\ R_ \]VbZ S\_ S\YXRa 1R Y\cR_ YfXXR V Ra ba_\YVTa c¡YQ NS S\_ZR_ \T SN_cR_ QR T¢_ \` OYV[QR S\_ `N[QURQR[

3\_ `N[QURQR[ R_' @X\ R_ TxRa `NZZR[ ZRQ Ux_QR ¾NQR b[QR_YNT Z\Q QV[ _fT 1R_S\_ UN_ cV bQcVXYRa Ra NYaR_[NaVc 2a NYaR_[NaVc QR_ `Xx[R_ QV[ _fT`¢WYR X[¡ \T U\SaR_ 1R_ `af_XR_ QV[R Zb`XYR_ \T S\_ORQ_R_ QV[ U\YQ[V[T 2a NYaR_[NaVc QR_ S\_ NYaVQ cVY ORS_V QVT S\_ `X\R[R` af_N[[V

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Det ville være rart hvis katten kom ind nu og lagde sig oven på dynen, men dyr kan mærke den slags, de lægger sig kun hvor der er rart.

og så vil han sige: ’Er der noget i vejen?’ Nej der er ikke noget i vejen det føltes bare så tomt lige pludselig. ’Men jeg er jo lige her,’ vil han sige, og det er også rigtigt.

Vi sidder ved køkkenbordet, det er tidlig morgen, vi drikker kaffe. Kassen med smagsprøverne på bryllupskager står stadig på bordet, vi var ikke enige. Katten er hoppet op og går omkring på bordet, den snuser til krummerne, til lysestagen, til telefonen. Den lugter af torskerogn, det gør den tit efter den er begyndt at spise rigtig mad. Den går rundt ude ved kanten, den hopper snart ned, jeg ved at den vil lægge sig hos Danny. Det gør mig i dårligt humør at den ikke kan lide mig, men katte er så dumme at de ikke engang kan huske hvor mange killinger de har.

Det står der også noget om på nettet, at katte har en meget lav intelligens, grise og hunde er de klogeste.

Jeg går lidt rundt i haven efter jeg har vinket farvel, luften står stille, det føles som om det er helligdag men det er en ganske almindelig tirsdag. Mine ben føles tunge, det er anstrengende at løfte fødderne, måske er jeg ved at blive syg. I stuen trænger der til at blive luftet ud, men udenfor står luften stille, så det ville ikke hjælpe. Katten sidder i vindueskarmen og kigger ud, den ser ikke på mig da jeg kommer ind.

Jeg går ind i soveværelset og lægger mig under dynen, jeg trækker den op over hovedet. Noget er forkert, men jeg ved ikke hvad det er. Det ville være rart hvis katten kom ind nu og lagde sig oven på dynen, men dyr kan mærke den slags, de lægger sig kun hvor der er rart. Jeg rejser mig igen, jeg sætter mig ud i bilen, jeg har lyst til at være ingen steder.

foto p. w e s s e l

’Den kan ikke lide mig,’ siger jeg da vi ligger i sengen om aftenen. ’Dyr ved sådan noget.’ Jeg kommer til at græde, det overrasker mig. ’Hvad ved de?’ ’Om mennesker.’

52

’Nej,’ siger han, ’det passer ikke.’ ’Jo det gør.’ ’Nej slet ikke. Hvad har du lyst til, skal vi tage til stranden i morgen?’

Jeg er ked af, han falder i søvn så hurtigt, jeg kan ikke lide at være vågen nu. Jeg føler mig urolig, jeg orker ikke at have det sådan. Det vil måske hjælpe at spise, der er lasagne tilovers. Jeg åbner køkkendøren hårdt, fordi den altid binder, men den rammer noget. Der lyder et bump og jeg forstår at der er sket noget slemt. Døren har ramt katten og slynget den mod skabslågen, den ligger stille på gulvet, jeg tror den er død. Jeg lister hen og sætter mig på hug, jeg tør ikke løfte den op.

Jeg lukker døren til køkkenet, jeg går ind i soveværelset, jeg går i seng igen og prøver at sove.

Jeg vågner fordi han stryger mig over håret og kysser min pande. ’Søde skat der er sket noget,’ siger han. ’Katten er død.’ ’Nej,’ siger jeg, ’er katten død?’ Og så er det allerede for sent at sige det, hvor går det hurtigt. ’Ja,’ siger han, ’den må være faldet ned fra køkkenbordet, den har brækket nakken.’ ’Men lander de ikke altid på benene?’ siger jeg. ’Jo det troede jeg også, men måske var den for lille. Eller havde dårligt ben. Måske var det derfor dens mor efterlod den.’ Han lægger sig ned under dynen tæt ind til mig og kysser mig på næsen. ’Hvad synes du, skal vi begrave den i haven, under træet?’ ’Bliver den ikke spist af en ræv eller en rotte?’

Han løfter hovedet, så han ser ned på mig. ’Nej, jeg lægger den i en metalæske, så kan den hvile i fred.’ Han kysser mig på kinden. ’Du ser så trist ud. Vi kan plante en blomst ovenpå.’

Jeg prøver at smile. ’Du ser så trist ud,’ siger han igen, ’hvad har du lyst til?’ Men jeg har egentlig ikke lyst til noget. ❧

Sidsel Falsig Pedersen (1970) debuterede i 1997 med romanen ’En hel dags

Jørgen Saabye (1940) gik på

kærlighed’. Hendes fjerde udgivelse, novellesamlingen ’Så må vi se’ fra

Kunsthåndværkerskolen 1958-

2008, er en samling korte, sceniske stykker (Falsig er inspireret af Peter

62. I 2005 gik han på pension

Seeberg og tyske Peter Bichsel). Teksterne fokuserer ofte – i et afdæmpet

efter 40 år på Politiken. Han

stilleje – på en detalje eller et knæk, gerne i forholdet mellem mennesker.

tegner dog stadig til avisen.

Teksterne udgør i sig selv et knæk: Bedst som vi tror, de vil i en given

Har endvidere lavet plakater

retning, går de en anden vej, som så kan vise sig at være en tredje (aa).

og bog- og pladeomslag.

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

:Xd`ccX C ZbY\i^

Kpjb\ile^\e @ :Xd`ccX C ZbY\i^j ]\dk\ bi`d` \i ]fi]Xkk\i\e <i`ZX =XcZb k`cYX^\ ` _fm\[ifcc\e% F^ [\ee\ ^Xe^ g\^\i dfi[# dpjk\i`ld f^ [\ ]fik`[`^\ jgfi ` i\ke`e^ X] <i`ZX j\cm% ?\ck k`cYX^\ k`c \e le^ bm`e[\j fgc\m\cj\i le[\i 8e[\e M\i[\ejbi`^ f^ <i`ZXj ]Xd`c`\j \^e\ _\dd\c`^_\[\i% D\ej GXki`b \i g YXij\c# d <i`ZX c\[\ j`e \^\e \]k\i]fijbe`e^%%%

,,' j`[\i e[\cµj jg´e[`e^

EP

=FIIP><E;<

BI@D@

F^j jfd cp[Yf^

8ikG\fgc\

G\fgc\ËjGi\jj

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmÌrksomme pü det, hvis brevet ikke mü offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Sarra Mannings nye bog â&#x20AC;&#x2122;Fashionistas vol. 2â&#x20AC;&#x2122;.

Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk.

Husk navn og adresse. *4#/

30."/4&3*& 0. '*3& 1*(&3 0( %&3&4 .0%&--*7 * -0/%0/

Det nødvendige etui

pendler til København. Mange tak

stille mange krav til indretning af

Anne Osted

til DSB for, at det kan lade sig gøre

togvognen. Der er ikke umiddelbart

I har i mange ĂĽr haft nogle fortrĂŚf-

at bo i Slagelse og arbejde i Køben-

planer om at gøre brug af din idÊ.

felige plasticetuier til klippekort. Jeg

havn. Vi er dog flere fra Slagelse,

Foreløbig vil jeg anbefale, at man

har lige fĂĽet at vide i flere Kort &

der kunne ønske os, at det var mu-

gĂĽr eller cykler til stationen, sĂĽ man

Godt-butikker, at I ikke fremstiller

ligt at tilbringe transporttiden med

fĂĽr motioneret inden togrejsen.

dem mere. Det er rigtig ĂŚrgerligt,

at fĂĽ noget motion. Hvad med at

Merete Nørring, DSB Kundeservice

da de forhindrede, at kortene bøjer.

lave en fitnessvogn med løbebünd

Hvis de er for dyre for jer at frem-

eller motionscykler? Hvis de stĂĽr

Røde dioder

stille, kunne I jo bare tage lidt for

helt tĂŚt, tror jeg, at der kan vĂŚre

Kristian Post

dem eller sĂŚlge reklamepladsen pĂĽ

nĂŚsten lige sĂĽ mange mennesker

Jeg er svagtseende og har store

bagsiden til andre virksomheder.

som i en almindelig kupĂŠ. Og hvis

problemer med at lĂŚse de af DSBs

DSB kan bruge den energi, vi laver,

skilte, der bruger røde dioder som

5 Tak for din henvendelse. Du er

til at trĂŚkke toget, mĂĽ I gerne det.

skrift. Jeg lider af en form for far-

ikke den eneste, der har efterlyst

Jeg hĂĽber, at I kan omsĂŚtte idĂŠen til

veblindhed, der gør, at selv pü en

plasticetuier til klippekort. Jeg kan

virkelighed.

grĂĽvejrsdag â&#x20AC;&#x201C; eller i et alt for oplyst

70-

SARRA MANNING

rum â&#x20AC;&#x201C; er rød for svag i lysintensitet

oplyse, at de nu kan købes büde i

HADLEY

54

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Kort & Godt og i billetsalgene. Vi har

5 Tak for din morsomme idĂŠ. Vi

til, at jeg kan lĂŚse noget som helst.

lyttet til de mange reaktioner og har

bestrĂŚber os pĂĽ at lytte til kundernes

Det gĂŚlder fx toiletindikatoren og

sat en ny produktion i gang.

ønsker, og din henvendelse hører til

vognnummerskiltene ved indgangs-

Merete Nørring, DSB KundeserviceÂ

de mere fantasifulde. Vi skal dog

dørene i IC3-togene, infoskÌrmene

Â

tage hensyn til alle kunder, og der

pü Vejle Station og kønummervi-

Toget som fitnesscenter

er mange, som ønsker at sidde stille

seren for indlandsbilletsalget pĂĽ

Jan Møldrup

og roligt og nyde turen inden en

Københavns Hovedbanegürd. Jeg er

Vi er rigtig mange, der hver dag

travl arbejdsdag. Et motionsrum vil

ikke den eneste med dette problem.

AEHH;IFED:7D9;

SKOLEN I

Det ville vÌre perfekt, hvis I fremover installerede andet end røde dioder pü jeres infoskÌrme.

Danske

salmer

5 Tak for din henvendelse. DSB arbejder sammen med Dansk Blindesamfund og andre handicaporganisationer, nĂĽr der udvikles nye systemer.

Det er vigtigt, at sü mange brugere som muligt kan anvende vores informationstavler. Ifølge Dansk Blindesamfund er der ca. 25.000 personer i Danmark med en synsstyrke under 10 procent af normalt syn. Det stiller store krav til udformningen af infotavler. Dit indlÌg kan vÌre med til

m [ til

eldin

g ]

Ja tak - send mig venligst kurset Danske salmer.

Kurset er gratis og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr pĂĽ 125 kr.

Gebyret indbetales pü girokortet, der følger med første studiebrev.

og de vanskeligheder, der følger med.

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Adresse:

Jeg har tĂŚnkt pĂĽ denne kommentar i snart to ĂĽr, og efter Ud & Ses martsudgave er der endnu mere

5

dans

Ud & Se 0309

Navn:

Laura Enna Winther

teater

Selve kurset er gratis, men der betales et ekspeditionsgebyr pĂĽ 125 kr. for hele kurset, inkl. CD.

at skabe forstĂĽelse for farveblindhed

Sokkeholdere

SANG

SpĂŚndende kursus pĂĽ 11 studiebreve om Kingos, Brorsons og Grundtvigs salmer. â&#x20AC;˘ Hvem var disse store salmedigtere? â&#x20AC;˘ Hvad var deres baggrund? â&#x20AC;˘ Hvad har de at sige os i dag?

I kurset indgĂĽr en CD, hvor den kendte altsanger Camilla Toldi Bugge synger akkompagneret af Knud Svendsen.

musik

Postnr. & By: Sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 NĂŚrum. Du kan ogsĂĽ tilmelde dig vore kurser pĂĽ internettet:

www.kskolen.dk

8IEQ -WPERH

lyd

² HQ GHO DI .XOWXU5HWXU $S6

www.bliv-ergoterapeut.nu - en uddannelse der virker

til et ophold eller besøg? :8I@E ><I?8I;J<E

G8E;<B8><?LJ<K01/03/09

Ann. 44x61,5 mm_Ud&Se.indd 1

GXe[\bX^\_lj\k \i [\e ]¾ijk\ ifdXe ` :Xi`e >\i_Xi[j\ej ?XddXiYp$ki`cf^` d\[ [\e d\ee\jb\bcf^\ bfdd`jj´i Ja�Y\i^ f^ i\jk\e X] _fc[\k ]iX ?XddXiYp Gfc`k`%

18:25:13

6INW XMP -WPERH ÂŚ LZMW HY XÂ&#x2DC;V VMWMOIVI IR ZERIHERRIRHI STPIZIPWI :YPOERIV 7XMPLIH ;IPPRIW /YPXYV *YKPI KSHI *MWO

[[[ XIEQ MWPERH HO

HĂ&#x2DC;JSKOLEN

Tlf. 74 83 01 04 www.musikogteater.dk

G\fgc\Ă&#x2039;jGi\jj a p r i l 2 0 0 9 Ud & Se 55

Børnetoget bumler

hver eneste måned over Ud & Ses

Sophie Strømman

helt enormt høje kvalitet. Det er alt

Jeg rejser tit med DSB og synes,

fra billeder til indhold, design og

at det er en dejlig måde at rejse

valg af artikler. Jeg finder de fleste

på. Jeg har set, at DSB har et

dameblade uinteressante, men i Ud

børnetog. Det er en rigtig god idé,

& Se lærer jeg altid noget nyt og

da der er utrolig mange børn, som

underholdes. At lave et magasin,

pendler mellem deres forældre i

der appellerer til alle passagerer, må

weekenden. Jeg har selv en dreng

være svært, men I rammer i hvert

på seks år, som tager fra Frede-

fald lige i øjet hos denne 24-årig

ricia til Sønderborg hver anden

universitetsstudine. En særlig ros

weekend for at besøge sin far. Det

må gå til jeres fotografer. De le-

undrer mig dog, at der ikke kører

verer et visuelt udtryk ud over det

noget børnetog længere sydpå

sædvanlige. Jeg er endnu ikke stødt

end Fredericia? Der må da også

på et dansk magasin, der når jer til

være mange skilsmissebørn, som

sokkeholderne!

har forældre, der bor i Sønderjyl-

der skal rejse alene i weekenden.

at bestille pladser i god tid. Børne-

land. Har DSB overvejet at lave

Børneguiden er en afdeling i

guiden kører på strækningerne mel-

5 Tak for din henvendelse. Det er

flere ruter for at imødekomme

vognen, hvor der ikke er andre

lem København og henholdsvis

alt for meget. Vi er dog glade for, at

dette behov? På forhånd mange

passagerer end de børn, der har

Esbjerg og Frederikshavn. Ud over

du også betænker fotograferne. Ud

tak for hjælpen og tak for en god

pladsbillet. Børneguiderne ledsager

det faste personale er der to gui-

& Se ville ikke være sig selv, hvis ikke

brevkasse.

børnene på hele rejsen, passer på

der med toget. Toget kører på

dem og sørger for, at de kommer

tidspunkter, hvor der i forvejen er

nogle af landets dygtigste fotografer, illustratorer, journalister og forfat-

5 Tak for din henvendelse om DSB

af toget på den rigtige station og

mange kunder.

tere havde lyst til at arbejde med os.

Børneguide. Det er rigtigt, at DSB

bliver hentet som aftalt. Ordningen

Merete Nørring,

Oliver Stilling, redaktør, Ud & Se

har et tilbud, hvor vi ledsager børn,

er så populær, at det er nødvendigt

DSB Kundeservice

Gør din krop til det bedste sted at leve

www.alprosoya.com

Fordele ved Alpro soya • 100% vegetabilsk

Alpro soya Yofu: vegetabilsk alternativ til yoghurt

• 0% kolesterol • Fri for mælk og laktose • Indeholder naturligt Omega 3 & 6

For mere information: Naturli’ Foods tlf.: 86148300 eller e-mail: info@naturli-foods.dk li-foods.dk 56

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

belæg for et opråb. Jeg forundres

DIGET - HĂ&#x2DC;JSKOLEN VED SKAGEN SĂŚt dig i bevĂŚgelse - Oplev naturen - Se lyset VĂŚlg mellem mere end 50 kurser: Vandre- og cykelkurser, akvarel- og akrylmaleri, golf, bridge, humor og livsmod, seniorsommer, krop og sundhed, dans, musik og meget mere...

Katalogbestilling pĂĽ tlf. 9848 9011 eller www.diget-skagen.dk

Symbiolactis

â&#x20AC;&#x201C; din genvej til en glad mave TIL BĂ&#x2026;DE UNGE OG Ă&#x2020;LDRE

Et skridt videre â&#x20AC;&#x201C; Et lag dybere efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet Nyt program LĂŚs mere pĂĽ www.au.dk/evu eller ring 8942 6761

Symbiolactis er en probiotisk tyggetablet med vaniljesmag og hele 5 forskellige mÌlkesyrebakterier, som kan hjÌlpe dig til at genoprette og vedligeholde den naturlige bakterieflora i tarmen. Tyggetablettens mÌlkesyrebakterier er syreresistente, sü de ikke angribes af mavesyren. Det giver dig sikkerhed for, at alle bakterierne nür helt ned i tarmen, hvor de skal gøre godt.

FĂĽs hos Matas, i helsekostbutikker og pĂĽ www.dkpharma.dk DANSK FARMACEUTISK INDUSTRI A S s 4LF

A P R I L 2 0 0 9 Ud & Se 57

for børn ... tekst tina schmidt i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

A, B og C og alle de andre er tudsegamle, men stadig i fuldt sving. Nu ser man dem ikke længere kun på papir, men også på skærme. Det er ikke alle bogstaverne, der er lige glade for det …

Skriv for livet En sen eftermiddag blev jeg overfaldet af bogstaver i skolegården. Håndskrevne.

– Så, Stine! sagde de og omringede mig. – Vis os din mobil!

Jeg tog mobiltelefonen frem, og i det samme lavede et stort X et saksespark på min hånd, så jeg tabte den.

– Og det er, hvad vi synes om den, råbte de og lo hånligt.

– Hvor er I tarvelige! sagde jeg.

– Er VI tarvelige?! skreg et A. – Det er da dig, der ikke har skrevet ÆGTE bogstaver i hånden i flere år! Du bruger altid en mobilcomputer.

Føj!

Et G stak et kridt i hånden på mig.

– Vi finder os ikke i det mere.

Så nu skal du skrive … i HÅNDEN! hvæsede G’et.

Jeg turde ikke andet, så jeg skrev et A på asfalten.

– HA! Skulle det krimskrams være et A? råbte A’et. – Se lige på mig! Synes du måske det ligner?

– Ai, jeg tror altså, jeg skal hjem nu. Min mor bliver vildt bekymret, svarede jeg.

En fnisen bredte sig blandt bogstaverne.

– Hvad griner I af?

– Det har vi da tænkt på. Nogle af os ligger hjemme på dit køkkenbord som en besked til din mor: 'Kære mor, sover hos Anette, kys, Stine', står der.

– Nå, men jeg går da bare alligevel.

I det samme kastede en hel flok O’er sig ned over mig som lassoer. Så lå jeg dér, en lang pølse med én arm. En arm, der skrev og skrev: 'Jeg lover at skrive i hånden. Jeg lover at skrive i hånden'. Sådan gik natten i selskab med bogstaverne.

Endelig lysnede det. De første børn begyndte at larme ude ved cyklerne.

– Okay, vi smutter, hvæsede bogstaverne. – Men husk nu, hvad vi sagde, Stine.

Jeg vaklede ind i klasselokalet, udmattet af alt det skriveri. De andre var morgenfriske, klar til den første time. Så kom læreren, og jeg fortalte klassen, hvad der var sket.

– Så I det ikke? Hele skolegården er fuld af sætninger, jamrede jeg.

De rystede på hovedet.

– Jamen så kig lige ud af vinduet!

Alle så ud. Og alle så de det samme syn. Regnen silede, og asfalten var lige så asfaltfarvet, som den plejede at være. Alt kridtet var vasket væk. Læreren sukkede.

– Nå, Stine, så kan du jo gå op og skrive vores staveord på tavlen, ikke? sagde han.

Jeg sværger. Et sted langt borte kunne jeg høre nogle meget små stemmer, der grinede ondt. Så tog jeg kridtet i hånden.

Igen …

GAMLE SAGER Faktisk er bogstaver en rigtig gammel opfindelse. For mere end 5.000 år siden handlede folk med en hel masse ting i Mesopotamien, et land, der lå, hvor Irak ligger i dag. Til sidst kom der så meget gang i den, at de blev fx nødt til at holde styr på, hvor mange krukker de solgte. Så de trykte forskellige tegn ind i vådt ler med en pind og lod lertavlerne tørre i solen. Det kalder man kileskrift. Og ud af det kom efterhånden verdens første alfabet. Vores danske alfabet stammer fra det græske, som er omkring 2.400 år gammelt. Så tak til de gamle irakere og grækere: Det er svært at forestille sig en verden uden bogstaver. Prøv bare!

står Hvad r? e der h

Lav dit eget kodesprog

Løsninger: Prag, Rom, Moskva, Oslo og Århus.

Labyrintord: Tavlekridt.

Kodeord: Bogstavmobning.

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

givenged.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-PRÆMIE OBH Nordica vejrstation til en værdi af 1.999 kroner.

1

ØVRIGE PRÆMIER Rosendahl-fyrfadsstager

Let Svær

VINDER AF KRYDSORD 2/2009 Vinder af 1.-præmie: Linda Roos, Hillerød

Løsningsord VINTERREJSEPLAN

1

Vindere af øvrige præmier: Inge Marie Tychsen, Sønderborg Grete Sørensen, Horsens

LØSNING Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. maj. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 4/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk.

Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 6/2009.

Navn Gade Postnummer og by

FREDAGSBAR ELLER F*CKING KEDELIGT?

SU ELLER SAMLE FLASKER?

LÆSE ELLER LÆGGE FRIMÆRKER I FARVEORDEN?

KÆRESTE ELLER KNOKLE?

ÅBEN BY

KOM OG STUDÉR 2'(16( NæRMERE $35,/ KL 11�15 PÅ KULTURMASKINEN //KOM OG TJEK LIVET UD SOM STUDERENDE I ODENSE. MØD DE STUDERENDE OG SPØRG OM ALT DET, DU GERNE VIL VIDE.///25. APRIL KL. 11�15 PÅ KULTURMASKINEN, BRANDTS PASSAGE///STAND�UP / KLATREVÆG / KÆMPEGRILL / GUIDET BYTUR TJEK DET UD PÅ ::: 2'(16( '. $$%(1%<///////////////////////////////////////

om lidt Teknologi og tendenser

Â?Â?

3.

30

GRUMS OG GENBRUG Har du ambitioner om at vÌre rigtig grøn, kan du lige sü godt begynde

6Â?

ved morgenkaffen. En koreansk opfinder ved navn Jeon Hwan Ju har designet en printer, der ikke kan lide smagen af hverken printpatroner eller strøm. Den bruger i stedet dit kaffegrums som blĂŚk og er drevet ved hjĂŚlp af hĂĽndkraft. Ikke kaffedrikker? Ingen panik, den kan ogsĂĽ printe pĂĽ brugte teblade. Neskaffe virker dog ikke. inhabitat.com/2009 â&#x20AC;&#x201C; søg pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;RITI Coffee Printerâ&#x20AC;&#x2122;.

SUPERMAN-SYN Har du sommetider lyst til at kigge ind til naboen? Südan rigtigt ind igennem muren for at fü finde ud af, om livet faktisk er sjovere hjemme hos de andre. Et amerikansk firma har opfundet en bÌrbar radar, som kan se igennem døre, husmure eller beton. Radaren bliver

Det er nedtur, hvis Mars viser sig at vĂŚre ligesom os.

brugt af hĂŚren og politiet i det meste af verden. Indtil

Newt Gingrich, amerikansk politiker og historiker

muligt, betyder det ikke, at det er okay, vel?

videre kan den dog kun registrere omridset af mennesker eller objekter i bevĂŚgelse. Men bare fordi det er cambridgeconsultants.com â&#x20AC;&#x201C; søg pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;Prism 200â&#x20AC;&#x2122;.

IKKE HELT SĂ&#x2026; FIRKANTET Kan du huske Rubikâ&#x20AC;&#x2122;s Cube? Hvis ikke, sĂĽ fĂĽr ordet professorterning mĂĽske dine fingre til at krible. Den ungarske professor Ernoâ&#x20AC;? Rubik, der opfandt terningen, har nu udtĂŚnkt en ny version. I dag er professoren

TEKST CAMILL A HOLCK

ikke lige sĂĽ firkantet i sin tankegang, men udfordringen er den samme:

I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

En opgave, der er simpel at forstĂĽ, men svĂŚr at løse. Det nye stykke legetøj har meget at leve op til. Der er solgt 350 millioner Rubikâ&#x20AC;&#x2122;s Cube pĂĽ verdensplan, siden den blev lanceret i julen 1980. Den nye version hedder Rubikâ&#x20AC;&#x2122;s 360 og forventes i handlen i efterĂĽret 2009. rubiks.com

GRĂ&#x2DC;NT LYS Først røg telefonboksene.

Nu ser det ud til, at endnu et fast element i vores gadebillede er pĂĽ vej til at blive udskiftet. Lyset fra disse selvsiddende gadelamper, bliver genereret ved hjĂŚlp af solenergi i løbet af dagen, og om natten bruges den opsparede energi sĂĽ til at oplyse gaderne. coroflot.com â&#x20AC;&#x201C; søg pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;Invisible Streetlightâ&#x20AC;&#x2122;.

62

Ud & Se A P R I L 2 0 0 9

klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

TUREN TIL USA Mette Moestrup læser sin mormors gamle rejsedagbog og bliver helt hyper i haven

Nye læsere kan begynde her, men ... nu sidder jeg igen under halvtaget ved mit barndomshjem i den lidet sagnomspundne plet på danmarkskortet, som hedder Sønder Harritslev. Og skriver. Og drikker kaffe.

Og ryger. Denne gang er jeg iført en alt for stor, orange skidragt, som giver mit kropssprog et skær af slowmotion. Med mig herud har jeg en notesbog. Den er mere mørkt orange end skidragten og næsten for lille, beskeden, til titlen, som står skrevet med kuglepen: Turen til USA 1985.

Det er min mormors rejsedagbog. Min morfars bror Anker udvandrede til USA engang i 1930erne. I 1985, da mormor var 62 år og havde været enke i en dekades tid, tog hun på rundrejse og besøgte vores danskamerikanske familie over there.

Den første dato i rejsedagbogen er d. 15. 9. 1985: ’Jeg har sovet godt i nat, stod op klokken 8, gik i bad, drak morgenkaffe, spiste de sidste rester i køleskabet. Derefter blev alt pakket ud i bilen, kransekage og guldørreder til Anker blev taget op af fryseren. Gik så en runde i huset for at se om alt var, som det skulle være’.

Hun rejste gennem seks stater, og uanset turistattraktion er tonen fåmælt, lavmælt. Der står ingenting om, hvad hun følte. Der står en hel del om klokkeslæt og måltider. Det er typisk, at hun hæfter sig ved landbrugsrelaterede emner: ’Vi var inde i et stort forretningscenter, 64

Ud & Se a p r i l 2 0 0 9

Jeg så et glimt af kvindens bryster, de var struttende, blege.

Så var det, mormor holdt mig for øjnene.

der var et mejeri, hvor der blev tappet 10 millioner liter mælk om året’.

Men hun kan også skrive: ’Store grønne planter overalt. Elevatorer af glas, så vi ku’ se Springvand så flot’.

Jeg tænker på, hvad det betød for hende. At rejse. At skrive. At skrive om at rejse. Det giver ikke mening at spørge hende, fordi hun er blevet så dement, at hun ikke svarer. Eller: Det, hun svarer, giver ikke mening.

Her i haven er der sne. Sol. Himlen er blå og høj og (se, dér var en høg!) i ørerne har jeg Marybell Katastrophy. Trommerne i det her nummer er så, så, så ... ømt oppe at køre, at jeg bliver helt hyper i haven.

Det føles som et overstrømmende pres indefra. Hvad ellers? Jo, vi har bygget en snemand, som min søn ikke ønskede at forevige fotografisk. ’Man glemmer aldrig de snemænd, man har bygget sammen’, sagde han. Jeg så fem hvide, klumpede skikkelser i forskellige størrelser for mig. Efterladt i en anden have engang. Snestormen. De allermindste snemænds øjne af sten. Man glemmer dem aldrig.

Sne. Ja, sne. Det var dét, jeg ville skrive om. Jeg ville citere det, som mormor skriver om sne i sin rejsedagbog. Jeg bladrer forsigtigt, spiralryggen er gået lidt itu. Hvor var det nu, det stod? Hendes håndskrift.

Hendes hænder.

Hendes store hænder, som holder mig for øjnene. Noget, jeg ikke må se. Dengang vi var til Rebild-fest sammen. Det må have været før 1985.

Mormor havde foræret mig en hat af hvid flamingo med røde og blå papirbånd. Demonstranterne – pludselig var de der – var iført hvide Tshirts med sorte bogstaver. De stod side om side, så kæden af bogstaver dannede udsagnet: USA UD AF EL SALVADOR. Der blev tumult. Kæden gik i opløsning. Bogstaverne blev revet løs fra hinanden. En kvindelig demonstrant med et stort sort A på kom op at slås med en mand. Slåskampen foregik lige ved siden af os. Hun bumpede ind i mig, sidelæns, smilte undskyldende. Manden var fedladen, solskoldet, rasende, han flåede i hendes A. Jeg så et glimt af hendes bryster, de var struttende, blege. Så var det, mormor holdt mig for øjnene.

Hendes hænder. Hendes håndskrift. Jeg tænker på, hvad det betød for hende.

På den sidste side i Turen til USA, i det øverste hjørne, står det. Dér står det jo og lyser: ’Snefugl. Snow er sne. Bird er fugl. Kuglepen’. ❧

ALTA OG SAREK

Det ultimative trekking-sæt G-1000®. Vore eget slidstærke funktionelle stof. Med vores miljøvenlige Grønlands voks kan du tilpasse tøjet til forskellige vejrtyper.

SKUR

Nyd regnfulde dage

Laver. Naturens eget funktionelle stof lavet af svampe og alger. Svampen beskytter klippen og holder på vandet, mens algen giver energi.

KENYA OG ZAMBIA Smarte rejsejakker

SPRING SUMMER 2009 www.fjallraven.com

Kvalitetstid kan være at opdage en almindelig blomsts skønhed.

Eller at sidde ved et lejrbål, et sted ved bredden af en spejlblank sø, sammen med sine venner.

Kvalitetstid kan være en afslappende vandring med et bestemt mål. (Eller måske et ubestemt).

Kvalitetstid kan være noget så enkelt som at fylde lungerne med frisk luft nu og da.

Ud af den grundtanke springer hele Fjällrävens idé. Funktionelt udstyr til flere og skønnere oplevelser ude i naturen.

Friheden, vi som friluftsmennesker elsker. Det er det, vi mener med kvalitetstid.

Fjällrävens udfordringer er de samme nu, som dengang vi startede. At finde nye smarte løsninger, forbedre materialer, mindske vægten og øge bevægelsesfriheden i det tøj og det udstyr, du bærer.

Derfor vil du også mærke, at Fjällrävens udstyr ikke følger flygtige trends. Men foretrækker at stå for holdbarhed i lang, lang tid ud i fremtiden.

Kan vi give dig et øjebliks inspiration, er vi stolte og glade.

Af sted og nyd det i dit eget tempo.

G-1000® er en klassiker i Fjällrävens tøj. Den tætte vævning i en blanding af 65% polyester og 35% bomuld gør materialet vindtæt og meget slidstærkt. Ved hjælp af imprægnering bliver det desuden vandafvisende. Med Fjällrävens miljøvenlige Greenland Wax kan du nemt selv forstærke imprægneringen efter behov.

Det modstandsdygtige lag slipper meget fint kropsfugtigheden ud og er ideelt til et aktivt friluftsliv.

VINDTÆT

SLIDSTÆRK

Fleksibel. Floden bruser rundt om bjergene. Den finder altid vej.

Vand i bevægelse er frisk vand.

Smag selv!

VANDAFVISENDE

UVBESKYTTENDE

MYGGESIKKER

Alta/Sarek. Nye sæt i slidstærk G-1000® med stretch-områder for at opnå en optimal pasform og bevægelsesfrihed.

ALTA OG SAREK

Alta til kvinder og Sarek til mænd er de nye trekking-sæt fra Fjällräven. Der er fremstillet i det slidstærke G-1000-stof, men er desuden forsynet med stretch-områder af hensyn til en optimal fleksibilitet.

Stretch i ryggen, under armhulerne og forlommerne Aftagelig hætte med 2 justeringsmuligheder

ALTA JACKET 1.799,-

191

550

633

SAREK JACKET 1.799,-

236

550

633

Ærmelommer med lynlås 2 let tilgængelige brystlommer

2 håndlommer Dobbeltlag G-1000 på sæde

1 inderlomme 2 rummelige håndlommer

1 stor kortlomme 1 lille benlomme 1 knivlomme

Ærmer med velcrojustering Forbøjede knæ Stretch-områder i siderne og på bagsiden af benene

ALTA TROUSERS

Justering af benene forneden

1.199,-

236

550

633

SAREK TROUSERS 1.199,-

236

HIPPO SHIRT

Langærmet ternet skjorte med komfort pasform i hurtigt tørrende materiale. Button down-krave og en brystlomme med knap.

499,-

275

560

652

DARWIN VEST

Praktisk vest i G-1000 med netfor.

Klassisk model med mange smarte lommer, blandt andet skjult lomme til værdigenstande.

999,-

030

192

236

246

GR20 POWER FLEECE

Fleece trøje med fugttransporterende materiale i front og super åndbar stretch materiale i ryggen.

799,550

550

633

VINE SHIRT

Kortærmet skjorte i hurtigt tørrende materiale med 2 påsyede brystlommer.

499,-

030

191

245

Hydratic®. Vores eget materiale til optimal åndbarhed, når det regner.

Klarer op til 20.000 mm vandsøjle.

Vand- og vindtæt tøj i Hydratic slipper også kroppens fugtighed ud, så du mindsker risikoen for at blive våd af sved. Dette kaldes, at de er diffuserende, hvilket vil sige, at de holder regn og væde ude, men lader kroppens fugtighed slippe ud. Lidt forenklet siger vi, at tøjet ånder eller har ånd-barhed. Hydratic, som kan være belægning, laminat eller løs membran, kombineres med stoffet og får, af-hængig af kombinationen, forskellig modstandskraft mod væde og åndbarhedskapacitet.

Vandtæthed måles i vandsøjler, det tryk som stoffet tåler, før det begynder at lække. Jo højere vandsøjle, desto højere tryk tåler tøjet. 1.000 mm vandsøjle regnes rent teknisk for vandtæt. Højere tryk kan opstå, når du ligger på knæ på vådt underlag.

Tøj med Hydratic tåler 5.000 til 20.000 mm vandsøjle. Åndbarhed måles i, hvor mange gram vand en kvadratmeter stof slipper igennem på et døgn. Hydratic lader mellem 3.000 og 15.000 gram slippe igennem. Jo højere tal, desto mere fugt slippes ud.

Klokkehyacint. Hvis det begynder at regne, bøjer den sig ned for at beskytte støvdragere og støvveje og samtidig lade luft komme ind nedefra.

SKUR SET

Skur er det nye must-have regnsæt fra Fjällräven. Det er en utrolig let løsning med 2,5 lag Hydratic-stof, perfekt til at nyde regnvejrsdage.

Fast hætte med 2 justeringsmuligheder

Elastik i taljen

2-vejs vandtæt lynlås foran

SKUR TROUSERS 699,550

SKUR TROUSERS W 699,550

2 laserskårne og pålimede forlommer med lynlåse

2,5 lags bukser i Hydratic

Justerbare manchetter

Enhåndsjustering forneden

SKUR JACKET 1.199,-

Performance-snit med snorejustering forneden

325

550

633

SKUR JACKET W 1.199,-

246

MÄLAREN JACKET

ATMOSPHERE JACKET

2.299,-

1.599,-

God parka i Fjällrävens nye bløde Hydratic Silent membran.

Lang model med aftagelig hætte og mange smarte lommer.

633

2-lagsjakke med netfor. Noget længere bagpå. Aftagelig og justerbar hætte.

Ventilation under ærmerne. 2 sidelommer og 1 inderlomme med net.

550

633

PONCHO

Klassisk, vind- og vandtæt poncho med hætte. Let at tage over både dig selv og rygsækken, når regnbygen overrasker.

Knapper i siden.

599,-

031

322

633

325

550

AMBIENT JACKET

2-lagsjakke med netfor. Noget længere bagpå.

Aftagelig og justerbar hætte. Ventilation under ærmerne. 2 side-lommer og 1 inderlomme med net.

1.599,550

654

MT Perfekt til rejsen UV-stråling. Den skjuler sig i skyggen og spejler sig i sandet.

Husk at beskytte dig selv og at drikke masser af vand.

En blanding af micropolyamid og kæmmet bomuld med en børstet yderside, som kombinerer den lette vægt og styrken i polyamidfibrene med den skønne fornemmelse af bomuld.

Det er UV-beskyttende, vandafvisende og krølfrit. Derfor er det ideelt til vores Travel-kollektion. Fordelen ved at bruge polyamidmikrofiber er, at materialet kan væves tættere, hvorved det opnår UV-beskyttelse og til en vis grad bliver vandafvisende.

Hurtigttørrende. MT-produkter er ekstremt ventilerende, hvilket sikrer tørt tøj og en kølig fornemmelse. Produktet tørrer ca. tre gange hurtigere end andre lignende bomuldsprodukter.

Kenya og Zambia.

Vores eget stof Micro travel blokerer for næste alle UV-stråler, tørrer hurtigt og vejer mindre.

Lav vægt. Når du rejser, ønsker du ikke at bære på for meget. MTprodukter er funktionelt udstyr, der er produceret, så det vejer meget lidt, så brugeren kan rejse så let som muligt.

UV-beskyttelse. MT-produkter er ekstremt modstandsdygtige over for UV-stråling. De blokerer for næsten alle farlige UV-stråler. De giver ca. dobbelt så god beskyttelse som et tilsvarende bomuldsprodukt.

KENYA & ZAMBIA MT JACKETS Kenya til mænd og Zambia til kvinder er de nye rejsejakker fra Fjällräven.

Det alsidige MT-materiale og de smarte lommeløsninger er nogle af de vigtigste funktioner ved disse perfekte rejsekammerater.

Ærmer, der kan lynes af

Skjult inderlomme til penge

SORK SHIRT

Ærmelomme Brystlommer med mindre lomme uden på

Kortærmet skjorte med normal pasform i miljøvenlig bambus materiale.

2 brystlommer med læg.

Napoleonslomme

499,-

Lomme med blødt beskyttelsesstof til solbriller

236

Midterlomme med lynlåslukning Harmonikalommer nederst med håndlommer med tovejsåbning

325

654

MT

Flere små lommer

KENYA MT JACKET 1.999,-

191

Kort- og multi tool-lommer

236

633

KARL ZIP-OFF MT TROUSERS

Kan lynes af

Art nr: 82828

1.999,-

030

191

236

245

ZAMBIA MT JACKET

Forbøjede knæ

999,-

TURTLE T-SHIRT

191

KARLA ZIP-OFF MT TROUSERS

Rå længde

T-shirt med V-udskæring i blød bomuldskvalitet.

349,-

999,-

030

191

236

245

100

170

544

603

MT

BONOBO SHIRT

Kortærmet skjorte med bambusmateriale, som gavner dig og miljøet.

2 brystlommer og skjult lomme til værdigenstande i siden. Normal pasform.

499,-

328

325

544

DEGU PIQUÉ

Kortærmet polo piké i økologisk bomuld. Klassisk model med lille krave og to knapper.

499,-

100 652

503

125 550

170

236 560

652

KHILOK MT TROUSERS

3/4-lang buks i hurtigttørrende stof.

Normal talje og normal pasform.

8 lommer, heraf 1 indvendig sikkerhedslomme.

699,-

328 030

191

236

245

633

VINTAGE SHOULDER BAG

Slidstærk skuldertaske i retrolook i vandafvisende G-1000. 1 hovedrum med lynlåslukket sikkerhedslomme 3 forlommer.

1 rummelig ryglomme.

499,-

236

550

630

633

KAJKA

THERMO +5

Figurformet syntetisk sommersovepose til temperaturer omkring 5 plusgrader. Skøn hætte, dobbelt lynlås og inderlomme til småting.

Fra 899,550

Fra 2.299,550

AKKA R/S 2

2-personerstelt med ekstra stor apsis. 3 lige lange stænger, lav friktion i stangkanalerne og enkel justering af teltstangsfoden gør teltet let at håndtere.

Ydertelt og indertelt rejses samtidigt, hvilket gør det hurtigt at sætte op også i dårligt vejr. Helårstelt.

3.999,525

Trods sit beskedne ydre er Kajka en rygsæk, der i klassisk Fjällräven ånd er spækket med funktioner.

Uanset om du har planer om en uges trekking i bjergene eller en backpack tur ud i verden, vil Kajka bidrage til at gøre din oplevelse enklere og mere behagelig. Fås i forskellige størrelser.

660

660

VÅLÅ II

Rummeligt 2-personerstelt med ekstra stor apsis.

3 lige lange stænger, lav friktion i stangkanalerne.

Lidt mindre komfort og luksus end i Akka R/S serien.

Ydertelt og indertelt rejses samtidigt, det er hurtigt at sætte op og tage ned. Telt til 3 årstider.

2.399,220

560

C2C 40 L

PICNIC

C2C (Cabin to Cabin) er sagen for dem, som vælger at vandre med let oppakning.

Tre stretchlommer gør, at C2C kan vokse efter behov.

Fleksibel 18-liters dagturssæk i klassisk udførelse i G-1000.

Indvendig termolomme, siddeunderlag, snelås og lynlåslomme i klappen.

1.199,550

DAYTRIPPER 30 L

Fleksibel 30-liters dagturssæk med gennemtænkte detaljer. Siddeunderlag, termolomme og flere praktiske lommer ind- og udvendigt.

599,-

246

328

Lille, praktisk og let rygsæk til børn.

Ekstra bløde skulderremme, integreret regnslag og reflekstryk på forsiden.

449,-

328

544

550

660

246

CAMPUS AIR 20 L

Rygsæk med velventilerende ryg i net.

Brystrem og taljerem. Integreret regnslag.

2 sidelommer, 2 store rum og 1 sikkerhedslomme.

550

LEKIS DAYPACK

699,-

246

328

545

550

KÅNKEN MINI

299,-

141

164

165

CAMPUS ACE 6 L

Børnerygsæk med let vatterede skulderstropper. Topåbning med lynlås, 2 lommer på siderne og lomme med lynlås i hovedrummet.

349,-

236

Klassisk Kånken rygsæk i lille format med lynlås, som åbner hele hovedrummet. 2 åbne sidelommer og 1 forlomme.

Aftageligt siddeunderlag.

031 654

599,-

192

220

290

295

312

326

327

328

510

520

540

545

550

560

620

660

246

312

320

510

545

550

654

LAPTOP SLEEVE 13''/15"/17"

328

550

CAMPUS TECH 20 L Alsidig rygsæk med rygpanel i ventilerende net. Stort hovedrum og flere mindre rum på indersiden er det let at holde styr på indholdet.

599,-

550

630

654

M.P.E TOILET BAG DELUXE

Slank computertaske i vandbestandig polyester. Støddæmpende for i netstof og skumplast, håndtag og yderlomme med velcrolukning.

Vatteret og ekstra rummelig toilettaske.

Hovedrum med mange rum og netlommer.

2 udvendige lommer med lynlås. Håndtag og ophængningskrog i låget.

550

550

Fra 199,

199,-

KONGELIG SVENSK HOFLEVERANDĂ&#x2DC;R

Den nye Fjällräven indendørsløsning Hvis du skulle vÌre tvunget til at tilbringe tid indendørs, kan du finde os og vores udstyr pü nettet. Vi hüber, at siderne giver dig inspiration til nÌste udflugt.

www.fjallraven.com www.kĂĽnken.dk

For spørgsmül om produkter eller oplysninger om forhandler kontakt

'KĂ&#x160;MMSĂ&#x160;WFO %BONBSL "Q4 t /PSEEJHFTWFK t 3JTTLPW %BONBSL t 5MG t .BJM JOGP!ÉŚ BMMSBWFO TF