UD & SE - Passagermagasin - August 2009 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

RegneR gRasten

‘Lev livet, og lad for guds skyld være med at blive fastansat’

august 2009

Sko er opium for folket. De lover lykke

i et utroligt væld af former og farver, de gør os blinde for sandheden.

For sandheden er: Sko er gået sammen med hårde, flade underlag mod din ryg. Derfor har vi udviklet et alternativ. Et alternativ, der skåner din rygsøjle, knæ og hofter. Der styrker dine muskler og forbedrer din holdning. Et alternativ, der for altid vil befri dig for skoenes tyranni.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99. Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Indhold

04 08 16 20 32 34 40 44 46 48 50

au g u s t 2 0 0 9

Om DSB Tarlaks sjæl Fotograf Kajsa Gullberg har besøgt landet Vannadon Modens mekanik Vi er med på den, om vi vil det eller ej. Tjek modens ABC Interview med Regner Grasten Der er mere end blot krummer i manden bag Anja & Victor Profil Mød skateren Mads Christensen Novelle Nina Søs Vinther beretter om slanger og svigt. Blandt andet

Skriv til DSB

Børnesider Hvor regnbuen ender Krydsord & sudoku

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

danmark i technicolor Regner Grasten – en samfundshjælper. En af dansk films mest succesrige og mest udskældte bagmænd taler ud.

Klummen Mette Moestrup får det sidste ord. Rejseklummen lukker

bliver pink det nye gul? Hvorfor har vi den smag, vi har? Tag modeekspert Chris Pedersen i hånden, og bevæg dig ind i modens maskinrum.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Camilla Holck. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 705.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forsideillustration: Regner Grasten fotograferet i Filmbyen af Nicky Bonne.

sorte skyer over Vannadon Godt og ondt tørner sammen i landet Vannadon. Her finder man elvere, orker, gobliner, mennesker og guder.

om DSB gode oplevelser, wellness til

ad for at opnå rabat. DSB

dem, der vil forkæle sig selv

Familie kan købes i Kort &

− og blive væk i en verden af

Godt og DSB billetsalg og på

velbefindende. Er agendaen

70 13 14 15. Køberen skal

den personlige nydelse,

vise sit S-more-medlems-

så kan DSB Rejsebureau

kort sammen med billetten,

tilbyde Ystad Saltsjöbad.

og det anbefales at bestille

Her er en 800 kvadratmeter

pladsbillet, så I kan sidde

stor spa med en lang række

sammen. DSB Familie

afslappende tilbud. Her er

gælder til DSB (inklusive

indendørs pool, kurbad,

S-tog), Arriva og DSB First

massage og andre former for

(på dansk strækning).

behandlinger, med havets

Se mere på dsb.dk.

omskiftelige farvespil lige uden for panoramavindu-

Orange Sviptur

erne. Se mere på

DSB Orange Sviptur er

dsb.dk/weekendfor2.

en billig returbillet til dig,

Nyt S-togs-spor

som vil rejse ud og hjem i din region samme dag.

Arbejdet med at etablere

Fra klokken 16 på hver- og

et ekstra S-togs-spor sydpå

søndage og hele lørdag kan

ud af Københavns Hoved-

du rejse frem og tilbage i

banegård er godt i gang og

hele Nordjylland, Østjylland,

fortsætter indtil 2012. Ud

Fyn, Midtjylland, Sydjylland

over det nye spor arbejder

og Sjælland for kun 119

Banedanmark også på kø-

kroner. Som noget nyt kan

Som noget nyt denne sommer kan to voksne og tre børn under 16 år køre ubegrænset

reledninger og sporskifter

du nu købe Orange Sviptur

med tog, metro og bus i hele hovedstadsområdet i to dage for kun 199 kroner på

samt renovering af broer.

via mobilen som en sms-bil-

Family Card. Desuden giver Family Card rabat på entre forskellige steder i byen, fx

Arbejdet foregår fra søndag

let. Derudover kan du købe

Zoologisk Have og Experimentarium. Kortet er upersonligt og kan derfor deles af flere.

til og med torsdag fra klok-

Orange Sviptur i automater-

Family Card sælges indtil 9. august og kan købes per sms − send en sms til 1415 med

ken 20 til klokken fire næste

ne på stationen. Fra august

teksten family − og i Kort & Godt-butikkerne, DSB-billetsalg og på familycard.dk.

morgen, og det medfører

lukkes der for det betjente

ændringer i S-togs-køre-

salg af Orange Sviptur, og

planerne i det tidsrum i det

allerede i dag er det muligt

centrale København. Se

at bestille en sms-billet

mere på dsb.dk, eller søg

ved at sende Orange ‘dit

din rejse på rejseplanen.dk.

område’ ‘voksen eller barn’

Kør på Family Card

DSB Familie DSB Familie-billetten giver

(eksempel: Orange fyn voksen) til 1412.

to voksne med op til fire

Stationsrenovering

børn under 16 år direkte

I juli gik håndværkere i gang

Sporarbejder august

ved efter en særlig køreplan.

Sverige − fra Malmø i syd til

adgang til en billig tur til en

med at renovere Hellerup

Til og med 9. august kører

Banedanmark renoverer

Stockholm i nord. Rejserne

større dansk by. Billetten

Station. Hellerup er den før-

der busser mellem Odense

strækningen mellem Ring-

er opdelt i forskellige kate-

gælder også for to voksne

ste af en række stationer på

og Svendborg, mens Ba-

sted og Næstved.

gorier og kan inkludere en

uden børn. Køberen af

S-togs-nettet, som skal gen-

middag eller et andet tilbud,

billetten skal være S-more-

nemgås på alle overflader. I

fx en udflugt. Her er sær-

medlem, så betaler I kun

2009 står, ud over Hellerup,

nedanmark renoverer strækningen. Til og med 23.

Rejser til Sverige

august kører alle tog til og

DSB Rejsebureau tilbyder

lige rejser for de romantisk

halv pris for den anden vok-

også Valby og Nørreport for

fra Nykøbing F/Rødby Færge

nye pakkerejser med tog og

stemte, ture, som specielt er

senbillet, og nul kroner for

tur, og i 2010 følger yderli-

og via Roskilde-Køge-Næst-

hotel til ni forskellige byer i

egnede til at give familierne

børnene − alle skal følges

gere syv stationer.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

Danmarks stĂ¸rste radiokanal - P4 - leder efter landets bedste rockmusik. Deltag i Rocktoget og fĂĽ jeres musik spillet i radioen.

dr.dk/rocktoget

Lokalbaner Standsning

HumlebĂŚk NivĂĽ Kokkedal Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg

Klampenborg

Charlottenlund

SvanemĂ¸llen

NykĂ¸bing F

Mod

v yt N

ha vn

ns br ra o vs pa rk en

er ag

rg Le

FemĂ¸ren M2

Bella Center Ă&#x2DC;restad

Kastrup Lufthavnen

H er Tu fĂ¸l re ge by

Sundby

KĂ¸benhavns Lufthavn Kastrup

lla

Fyn og Jylland

EgĂ¸je

NĂŚstved

VallĂ¸ Grubberholm HĂĽrlev Varpelev

lm ho

Mod RĂ¸dvig

Mod Fakse Ladeplads

HimlingĂ¸je

e nd

70 13 14 15

DSB information

ll Li

%4# %FTJHO r % - r

Amager Strand

DR Byen

TĂĽrnby

ĂŚ

Ă&#x2DC;resund

Mod

ia ri

Vesterport KĂ¸benhavn H Islands Brygge UNIVERSITETET

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne Ă¸j e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up Ă¸n os d Li lle db tru Sk yĂ¸ p en RĂ¸ ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er Ă¸j sl ev A llĂŠ

sĂ¸

va l H

Ă&#x2DC;sterport NĂ¸rreport

KĂ¤vlinge

Nordhavn

Mod HĂ¤ssleholm C Kalmar C Kristianstad C

Hellerup

o br ls bĂ¸ ve yb ha g y lb Va

Landskrona

Ordrup

n av rg je dh r lĂ¸ eb Sy l ĂŚ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Ă&#x2026; ihe Ă¸re St Fr ed dby ĂŚk v A Ă¸n nsb Br lle Va Ă¸j ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrĂ¸ So rsie y lb Ă&#x2DC; Ă¸ge K

V ru

Regionaltog

EspergĂŚrde

Kalundborg

Helsingborg C

Snekkersten

Ă&#x2026;lholm

Mod

Peter Bangs Vej Langgade

de ri Ă&#x2DC; ks To lst sun ft yk d St eg ke en ĂĽ rd l K Ve Ă¸se ild ks Ă¸ e d M M ĂĽl al al Ba Ă¸v Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th Ă¸s j ol e m G

Fr e

M 1 M

rg je o eb br sp re en l Bi Ă¸r kk N ba nda e Ă¸ gl Gr Fu 2

KB Hallen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

S-tog

Metro

GrĂ¸nnehave HelsingĂ¸r

Saltrup MĂĽrum

m ru m ĂŚ ol N nh olmde v rh e d Ra Ă&#x2DC; Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly Ă¸rg N

GrĂŚsted Syd

GĂ¸rlĂ¸se Fa BrĂ¸deskov VĂŚ rum K a H rl G ge a Ă¸s r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot Ă¸ sp St gs bry v av Bu en vĂŚ ne H ill i g t r on A lle K dd ĂĽr d l r i en Bi ler Ă¸d Va lde ing den D ng ba e H rke Ă¸d GrĂ¸nholt ys ol kk e r Vi Em s de te Ă¸d e e So rum Ry dr gĂĽ Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G JĂŚ LangerĂ¸d en ge B ve ern tof rsb KvistgĂĽrd or j st te g or ff MĂ¸rdrup s-

un de s H ted un d Ha Ă&#x2DC; Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svĂŚ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Ă&#x2DC;ls me Ve Ă¸se m st ted Ă&#x2DC; jby ru H La rb p D els ug y ue Ă¸ i m nge SkĂŚvinge os e BorupgĂĽrd

PĂĽrup GrĂŚsted

Mod Halmstad C GĂśteborg C

K on

Fjellenstrup

Skibstrup Ă&#x2026; ls H g el ĂĽ r H de Ă¸ le M js bĂŚ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

HornbĂŚk

KarinebĂŚk

Horneby Sand

Kildekrog

DronningmĂ¸lle

FirhĂ¸j

StĂŚremosen

SĂ¸borg

Gilleleje

Gilleleje Ă&#x2DC;st

Tog Trains

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fĂĽ kompensation, hvis dit tog ikke kĂ¸rer, som vi har lovet. Ć&#x2019; Rejser med billet, klippekort, ĂĽrskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti â&#x20AC;&#x201C; du kan ansĂ¸ge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. Ć&#x2019; Rejser med togkort (mĂĽnedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti â&#x20AC;&#x201C; du skal vĂŚre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. DSB Rejsetidsgaranti gĂŚlder i forhold til de gĂŚldende kĂ¸replaner samt sĂŚrkĂ¸replaner varslet senest 24 timer fĂ¸r din rejse. LĂŚs mere pĂĽ dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Lund C MalmĂś C MalmĂś Syd SvĂĽgerstorp

Få op til 50% rabat på togrejser med et DSB WildCard

Hvis du er 16-26 år eller på SU, kan du købe et DSB WildCard til kun 180 kr. og få store rabatter på rejser, salgsvognen, i toget og meget, meget mere. Køb det på dsb.dk/wildcard

Ud & Se har besøgt landet Vannadon, der ligger gemt godt væk i Maglebyskoven nær Køge

foto k a j sa g u l l b e rg tekst Camill a Holck

begyndelsen var der kaos på jorden. Op var ned, og ned var op. Af denne uorden udsprang en ny verden: Log’Narl. De første år var Log’Narl et paradis med grønne skove og store oceaner. Men snart opstod splid imellem indbyggerne – grupper af Guder, elvere, orker og mennesker. I Log’Narl ligger landet Vannadon og byen Moridon, og det er her, at kampen mellem det gode og det onde finder sted. uden Tarlak, hersker af had, smerte og ødelæggelse, har mistet sin sjæl. De onde, sorte elvere kæmper for at bringe den tilbage til deres leder, men Tarlak fik ved en fejl en god sjæl i sig. Han tror nu, at han er magiker. Forvirret og hjælpeløs bliver han bragt i ly hos Moridons beboere, som begynder at holde af ham. Og han af dem. Men sortelverne slås det bedste de har lært for atter at gøre Tarlak ond. ❧

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

alle for en Stolthed og kammeratskab pĂĽ krigsskuepladsen.

en slagen mand DĂ¸d kan vendes til liv med hjĂŚlp fra en stor magiker.

a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se 11

beskyttelse Noget farligt kan gemme sig bag ethvert trĂŚ i Vannadon.

Rænkespil Søster og bror planlægger deres næste træk, mens de søger ly i skoven.

krostuen i moridor På kroen mødes indbyggere og andet folk til vådt og tørt. Kroen er fristed fra strid.

en tredje verden Magien er overalt. Ikke alt kan forklares, ikke alt er til at forstå i Vannadon.

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se 15

tekst Chris pedersen I l lu st r at i o n ja n o k s bø l c a l l e s e n

Modepyramiden I gamle dage var modens udbredelse bestemt af pyramidestrukturen, hvor en beklædningsgenstand blev populær i overklassen for derefter gradvist at blive gjort mere tilgængelig. I midten af det 20. århundrede begyndte modedesignerne at lade sig inspirere af såkaldt almindelige mennesker, især den gryende teenage-kultur. Designere som Yves Saint Laurent, Versace og Lagerfeld har siden hentet ideer fra fx punken, hiphopkulturen og skatermiljøet.

MODENS MEKANIK Tag ikke fejl, du er også med på moden. Men hvorfor er det, at alle pludselig kan lide de samme farver og former?

en verdensberømte franske tøjdesigner Coco Chanel sagde engang, at ’mode er i luften, på gaden. Mode handler om ideer, måden vi lever på, det, der sker’. Hun vævede moden ind i den moderne kultur, og hun betragtede selv fascinationen af nye udtryksformer som et livsvilkår for moderne mennesker. Hvad enten vi vil være ved det eller ej, er moden en del af vores hverdag. Tv-avisen rapporterer om præsidentfruernes garderober. Seriøse aviser konkurrerer med glittede magasiner om at tiltrække modehusenes annoncer. Design bliver diskuteret på politisk plan, og luksusvaremærker som Gucci, Burberry og Louis Vuitton vækker genkendelse i hver en lille by. Selv vores måde at indrette vore hjem på, som engang bestod af arvestykker eller langtidsholdbare møbler, er nu præget af sæsonens tendenser. Det ses, når Ikea sælger sofaer i smarte farver, og modegiganten H&M langer indretningsprodukter over disken. Mode handler om at vise verden, hvem vi er, eller – snarere – hvem vi gerne vil være. I gamle dage brugte mennesket klædedragten til at skilte med sit sociale tilhørsforhold og sin økonomiske formåen, og det gør vi for så vidt stadigvæk. Men i takt med den vestlige verdens stigende forbrug er vi også blevet bevidste om at signalere kulturelle tilhørsforhold via vores kluns. Et par jeans og en læderjakke snerrer stadig ’rend mig i traditionerne’, mens en dyr Chanel-taske mikset med næsten gratis beklædningsgenstande fra det lokale loppemarked signalerer kreativ nysgerrighed. Der findes ingen fyldestgørende forklaringer på modehjulets mekanismer. Men selvom moden ikke følger faste skemaer, så har den sine karaktertræk. Dem kan du læse om her. ❧ 16

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

Levende tøjstativer Det var navne som danske Helena Christensen og amerikanerne Cindy Crawford og Linda Evangelista, der i 1980erne gjorde modeller til en del af popkulturen. Da de var mest succesfulde, udtalte Linda Evangelista, at ’vi står ikke ud af sengen for under 10.000 dollar’. Det fik branchen til at skifte de glamourøse amazoner ud med mere anonyme tøjstativer. Lønningerne er stadig anstændige. En god model kan hæve over 100.000 kroner for tre gåture til et modeshow i Milano.

’Man må tilgive moden. Den dør så ung.’ Jean Cocteau, digter

Hvem kommer først? I 1950erne var modeshows en lukket, eksklusiv affære, hvor modehusene kunne sikre sig imod kopiering af deres designs. Det har internettet, mobilkameraet og den stigende informationshastighed sat en stopper for. Store tøjkæder er nu typisk i gang ved tegnebrættet, før et modeshow er færdigt. Der er eksempler på, at der kun går to uger fra, at et designteam fra en stor tøjkæde har ladet sig inspirere af modehusenes kollektioner, til de første produkter rammer kædens forretninger.

Retrohjulet Nogle designs bliver til klassikere, som branchen genfortolker igen og igen. Den lille sorte kjole blev skabt af Coco Chanel i midten af 1920erne og betragtes som en uundværlig del af en kvindes garderobe. Basketstøvlen fra Converse blev lanceret i 1917. Støvlen er stadig en del af modebilledet, og til dato er der solgt over 750 millioner par. James Dean udødeliggjorde et par Lee-jeans i filmen ’Vildt blod’ fra 1955, og båret sammen med en denimjakke er looket stadig aktuelt. Ray Bans dukker op i modebilledet cirka hvert 10. år. Den sorte læderjakke er stadig et symbol på ungdomsoprør. Den klassiske rygsæk fra Fjällräven står til et comeback i 2010.

’Hver generation griner af gamle moder, men følger religiøst de nye.’ Henry David Thoreau, filosof

Erotikkens magt En pikant modeteori går ud på, at modens skift er bestemt af skiftende fokus på kvindens erogene zoner. Den ene sæson er der fx fokus på barmen, mens det næste sæson er benene, vi skal kigge på.

R.I.P. plateausko! Nogle designs roterer rundt i modehjulets evige cyklus, mens andre dør en tidlig død og bliver begravet dybt i hukommelsen. Den høje Buffalo-støvle, som hærgede klubmiljøet i 1990erne, er fx aldrig kommet igen, ligesom ABBAs glimmerstøvler heller ikke har haft held til at bide sig fast. Begge designs er kendetegnet ved at være et ekstremt udtryk for en periode, og det er måske derfor, at det er svært at holde af dem igen.

a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se 17

Blonde piger sælger Et af modebranchens kontroversielle områder er modellernes race. Næsten 50 procent af de bedst arbejdende modeller er blondiner, mens antallet af indiske og asiatiske modeller er forsvindende lille.

Kvinder med modemagt Der findes en håndfuld kvinder, som kan starte en trend hurtigere end et modehus. To af dem er supermodellen Kate Moss og skuespillerinden Chloe Sevigny. Det hjælper med en knivspids dårlig smag, hvis man vil starte en tendens, da det er legen med normerne, som oftest ender med at danne skole. Kate Moss har fx gjort det moderne med ekstremt korte denimshorts, mens Chloe Sevigny stod bag genopstandelsen af farvede plastiksolbriller.

Bare ben Den velhavende og velklædte amerikaner Nan Kempner besøgte i 1968 en elegant restaurant i New York City iklædt Yves Saint Laurents første smoking til kvinder. Da tjeneren forbød hende at komme ind iklædt bukser, smed hun bukserne og brugte jakken som minikjole.

Fra modeshow til mainstream Modeforbrugere kan groft sagt deles op i tre typer. Den maniske, som følger moden tæt. Den bevidste forbruger, som gerne klæder sig i en nedtonet version af sæsonens mode. Og sidst, men ikke mindst, så er der den ubevidste, som køber sit tøj i supermarkederne. Selv i denne prisklasse er farver, silhuet og snit inspireret af den internationale mode.

Swinging London

Punk!

Wall Street

Grunge

Sex and the City

Minimalisme

Mary Quant designer minikjolen, og Vidal Sassoon klipper Mia Farrow korthåret til rollen i ’Rosemarys baby’. Forbillede er den kontroversielle model Twiggy.

Punkerne dukker op på Kings Road i London. De klæder sig i slidte jeans, læderjakker og kæder. Forbilledet er musikeren Sid Vicious fra bandet Sex Pistols.

Inspireret af kvinderne på Wall Street, bliver skuldrene brede, nederdelene korte og håret højt. Forbilledet er Melanie Griffith i filmen ’Working Girl’.

Rockscenen i Seattle populariserer grunge-stilen, som består af ternede skjorter, slidte jeans og fedtet hår. Forbilledet er forsangeren fra Nirvana, Kurt Cobain.

Folk får flere penge mellem hænderne. Der er i moden især fokus på dyre sko. Forbilledet er Sarah Jessica Parker, kendt fra tv-serien ’Sex and the City’.

Den økonomiske krise vil have afgørende indflydelse på modebilledet. Alt tyder på, at et mere enkelt look vil vinde frem. Forbilledet er ...?

Den korte silhuet og de markerede skuldre er tilbage – og direkte inspireret af 1980ernes fokus på ben og skuldre. Man oplever ofte, at designere refererer til tendenser fra deres ungdom. Balmains designer Christophe Decarnin var teenager i 1980erne, hvor skuespillerinden Joan Collins spillede med i tv-serien ’Dollars’ iklædt kjoler med brede skuldre.

Iøjefaldende luksus Luksusprodukter som dyre ure, tasker og solbriller bruges blandt andet til at signalere økonomisk overskud. Derfor kaldes det også for ’iøjefaldende forbrug’.

Modebranchen samles hvert halve år for at se de internationale designeres bud på næste sæsons mode. Verdens vigtigste modebyer er Paris, New York City og Milano. Mode handler også om forbrug. En kjole fra det franske modehus Balmain kan snildt koste 80.000 kroner. Men så er den også pyntet med krystaller.

Der findes også moder inden for tatoveringer. Både sømandstatoveringer, etniske mønstre og minimalistiske stregtegninger har været oppe at vende igennem de seneste 20 år.

Den erogene zone er nu benene.

’Jeg designer ikke tøj. Jeg designer drømme.’ Ralph Lauren, designer

Sko-fetisch Modehusene lever stort af sko, solbriller, tasker og bælter. Hos det italienske modehus Gucci udgør denne produktgruppe 80 procent af den samlede omsætning på cirka 16 milliarder danske kroner.

Balmains dyreste støvler koster 9.500 kroner, og kun seks eksemplarer er indkøbt til det danske marked.

a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se 19

Carlsen er Juul tekst P ne n icky bo Foto n

Han sælger flere billetter end de fleste, men anmelderne kalder ham plat. Regner Grasten er ikke nem at sætte i bås: En visionær pr-strateg, en hidsigprop, en ildsjæl, en fantast, et forretningstalent og en ihærdig iværksætter, som laver folkekomedier, elsker Lars von Trier og netop har satset stort på at blive den første skandinaviske filmproducent, der laver film i Hollywood

er findes en vits om den danske filmproducent Regner Grasten. Den lyder nogenlunde sådan her: Regner Grasten er død og kommet i Himlen. Han er knapt ankommet, før han beder om lov til at åbne en biograf. Sankt Peter banker derfor på døren til Vorherres kontor for at præsentere ideen: – Vi har en forespørgsel om at vise film her i Himlen. Det er en tidligere filmproducent og biografdirektør, Regner Grasten, der gerne vil vise sine film. Han mener, at de kan kvikke lidt op her på ’plejehjemmet’, som han siger. – Regner Grasten? Det siger mig et eller andet ... – Det var ham, der lavede ’Op på fars hat’, ’Bananen – skræl den før din nabo’, ’Krummerne 1-4’, ’Anja & Viktor’-filmene og ’Rich Kids’, svarer Sankt Peter forsigtigt. – Vorherre bevares, mumler Vorherre. – Men han lavede også ’Det forsømte forår’ og ’Kun en pige’. – Javel, ja. Du ved, hvordan jeg har det med film i almindelighed. Jeg har jo aldrig givet andre tilladelse til at vise deres film her. Sådan fortsætter Vorherre og Sankt Peter med at diskutere Regner Grastens film i et stykke tid, indtil Vorherre til sidst bøjer sig og giver tilladelse til at Grasten kan vise ’Det forsømte forår’ og ’Kun en pige’. – Det må være rigeligt, mener Vorherre. Derefter forlader Sankt Peter Vorherres kontor. Men da han kommer ud, mødes han af et ejendommeligt syn: En lang kø af mennesker hen mod porten til Helvede. Sankt Peter skynder sig hen til en engel, der står og betragter det forunderlige skue. – Hvad i alverden foregår der? spørger han. – Det er Regner Grasten, svarer englen. – Han blev træt af at vente på at få en tilladelse fra jer, så han gik ned til Djævelen. Nu står de alle sammen i kø for at se film dernede. Det er ikke en af den slags vitser, man dør af grin af, men den har en anden kvalitet. Den beskriver de fremmeste sider af det sammensatte væsen, der er Regner Grasten: Hans forretningstalent, hans evne til at få fat i de brede masser på bekostning af Den gode Smag, hans ukuelighed, hans overbevisning om egen storhed, hans iværksættersjæl, hans manglende tålmodighed og hans vovemod.

1. Forretningstalentet Forretningstalentet er den side af Grasten, de fleste danske biografgængere kender, selvom de aldrig har hørt om manden. Hans kernepublikum er de mennesker, der ikke bekymrer sig spor om, hvem der har instrueret en film, og som er endnu mere ligeglade med, hvad producenten, altså personen, der driver selskabet bag filmen, hedder. De mennesker, Regner Grasten har et særligt talent for at trække i biografen, er dem, der bare vil hygge sig et par timer. Dem er der rigtig mange af, så mange, at Regner Grasten er uofficiel danmarksmester i at sælge biografbilletter, takket være populære seri22

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

er som de fire film om Familien Krumme, de fem film om kæresteparret Anja & Viktor og film som ’Det forsømte forår’, ’Bertram & Co.’ og ’Elvis Hansen – en samfundshjælper’. Det lyder fornemt, og der er ingen tvivl om, at Regner Grasten er stolt af rekorden, men det er samtidig et talent, der er skyld i at Regner Grasten ikke altid er blevet opfattet som stueren i den danske filmverden. Han virker for opsat på at tjene penge og for lidt opsat på at lave kunst og flytte filmmediets grænser. Det bringer os direkte over i det andet kendetegn ved Regner Grasten.

2. Evnen til at få fat i de brede masser på bekostning af Den gode Smag Regner Grasten har ikke kun rekorden i solgte biografbilletter på dansk grund. Han har også rekorden i dårlige anmeldelser. Det er Grasten

flabet nok til også at være stolt af. Ifølge ham hører de solgte billetter og de dårlige anmeldelser sammen. – Når en rasende anmelder skriver ’nej, nu må det fandme være nok’ og hyler op om ’den laveste fællesnævner’ og den slags, så ved publikum, at filmen er god, hævder Grasten med et skævt grin. – Sådan har det altid været. Selvfølgelig vil jeg gerne have gode anmeldelser, det vil alle jo, men det er umuligt at få gode anmeldelser og publikumssucceser på samme tid. Når anmelderne roser en folkekomedie, så ved folk godt, at ’hov, der er noget galt’. Publikum bliver mistænksomt. Det passer bare ikke sammen. Vores seneste Anja & Viktor-film fik de bedste anmeldelser af de fem film i serien, og det er den, der er gået dårligst. Bevares, 270.000 billetter er ikke dårligt. Det er basis for at fortsætte serien, men jeg garanterer dig for, at den næste

Anja & Viktor-film bliver lavet, så den får én over nakken. Jeg skal have de 100.000 mennesker tilbage igen. Er der en bitter undertone midt i humoren? Noget med nogle sure rønnebær? Næh. Regner Grasten har efterhånden produceret omkring 40 film, han har fået miserable anmeldelser på langt, langt de fleste og er forlængst holdt op med at bekymre sig om sin sårede stolthed. En af de danske anmeldere, der har været mest insisterende og hård i sin kritik af Regner Grasten er Christian Monggaard fra Dagbladet Information. Og han konstaterer til sin forbavselse, at Grasten altid hilser venligt, ofte med ordene: ’Der kommer jo min yndlingsanmelder!’ – Jeg er meget hårdhudet. Jeg kan huske en historie, som vi har grinet meget af, min kone og jeg, om Bille August, der for nogle år 5 siden var til filmfestival i Berlin for at vise sin film ’Smilla’s Sense a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se

Det der med kassekredit, det anede vi ikke en skid om. De penge vi havde, dem brugte vi. Vi levede livet.

of Snow’. Folk syntes ikke så godt om filmen og han fik kun tre eller fire stjerner. Derfor havde han grædt på sit hotelværelse. Og så tænkte jeg: ’Så skulle du saftsuseme prøve at være i vores sko!’ Jeg har ofte snakket med andre filmfolk, der har mukket over deres halvlunkne anmeldelser, og så har jeg sagt ’hold kæft mand, hvis vi fik de anmeldelser, ville vi være glade!’ På et tidspunkt blev Grasten klar over, at hans eget navn risikerede at stå i vejen for hans film. Når han var medforfatter på en film brugte han aliaset Torvald Lervad, så ingen kunne gokke filmen i hovedet med at ’manden uden kunstnerisk integritet’ havde skrevet historien. – Der er jo ingen grund til at lægge hovedet på blokken og bede om at få det hugget af med det samme, som han siger det. Dermed ikke sagt, at Regner Grasten kun kan lide brede, folkelige film, og at han hader seriøs filmkunst. Han nægter at være på noget antiintellektuelt korstog og fremhæver Lars von Trier som en af sine yndlingsinstruktører og en af verdens bedste filmskabere – ’suverænt og uden diskussion’. Han konstaterer samtidig. at han ’ikke er vild med dansk film, når det er middle-of-the-road og kedeligt og handler om en ulykkelig, samspilsramt familie.’ I den danske filmverden bliver der altså ofte set skævt til Regner Grasten på grund af hans direkte satsning på at nå den brede befolkning. Til gengæld er der en udbredt misundelse over hans særlige evne til at udtænke kreative pr-strategier og sno sig ud af finansielle problemer. Det fører os til det tredje kendetegn ved Regner Grasten.

3. Ukueligheden Man skal være en kæmpestor ildsjæl for at lave film i et lille filmland som Danmark. Det er svært at rejse penge til at lave film. Kampen om pengene er hård. Og har man først fået statslig støtte til at lave film gennem Det Danske Filminstitut, kommer den rigtigt store udfordring: At lave en god forretning ud af det. Det opdager man, hvis man besøger Regner Grasten i Filmbyen i Avedøre ved København. Her er ingen ødsel og prangende Hollywood-glamour. Filmbyen ligner præcis det, den er: En flok kreative fattigrøve, der overtog nogle gamle barakker, som Hærens Materiel- og Færdselskole ikke længere kunne bruge til noget. Kun en gammel, udrangeret tank på en piedestal og fire små barnumsede havenisser afslører, at der bor nogle skæve hjerner i de gamle, gule murstensbygninger. Her har Grasten sit kontor, side om side med et par af de store danske filmselskaber, Zentropa og Nimbus. Her er ingen store skilte med ordene ’Regner Grasten Film’. Der er heller ingen små skilte med de ord. Man skal vide, hvor manden er, for at finde ham, og hans kontor er så jordnært og uprangende, at det næsten er excentrisk. Det samme kan siges om manden selv. Han er 1 meter og 73 centimeter høj, går klædt, som om han er på vej i et byggecenter og giver indtryk af at være den type, der lige har spist en mad med leverpostej, mens han har hørt John Mogensens greatest hits på sin transportable kassetteafspiller.

Her, på kontoret i Avedøre, sidder Regner Grasten og hans kompagnon, Tove, der også har været hans kone og trofaste, ukuelige støtte gennem snart 26 år. ’Et mageløst ægtepar’, som Grastens kollega og nabo, Peter Aalbæk Jensen alias Ålen, der er direktør for filmselskabet Zentropa, formulerer det. En gang imellem kan man også finde en bogholder på kontoret. Det er den samlede stab hos Regner Grasten Film. Mere skal der ikke til for at drive et af landets mest succesrige filmselskaber. Resten af medarbejderne bliver hyret fra film til film. – Så er jeg fri for at holde styr på en masse mennesker, lyder den simple forklaring, der så glimrende beskriver Regner Grastens liv i filmbranchen. Den 53-årige filmproducent er ikke mindst blevet uofficiel danmarksmester i biografbilletsalg ved at følge sin egen næse og tilrettelægge omgivelserne efter behov. Det er der adskillige eksempler på. Så vidt vides, er Regner Grasten den eneste danske filmproducent, der har pantsat sit hus for at få lov til at indspille sine film. Det var Grastens eneste vej ud af hans hidtil største krise som filmproducent, kæmpefloppet med actionfarcen ’Bananen – skræl den før din nabo’ i 1990. På det tidspunkt havde Grasten vind i sejlene med sine komedier, og han troede, han både kunne instruere filmen og sælge det rene ingenting til publikum. Resultatet var præcis lige så skidt, som titlen antyder. For en gangs skyld var publikum og anmeldere helt enige, og pludselig stod Grasten med en gæld på syv millioner kroner. Han har aldrig siden forsøgt sig ud i kunsten at instruere et filmhold. – Der var vi fuldstændig på røven. Huset var på tvangsauktion. Banken prøvede at sælge bilen, og den havde lukket for vores kassekredit. Vi levede bogstavelig talt af vores næste film, ’Krummerne’. De øl- og sodavandsflasker, som filmholdet tømte, samlede vi og solgte for at få noget at spise. Det var helt sindssygt. Der var formentlig et pænt stort antal mennesker i den danske filmverden, der grinede skadefro af Grastens økonomiske kvaler. Men latteren forstummede brat. Grastens residens og firma blev reddet af ’Krummerne’, en familiefilm baseret på Thøger Birkelands bøger. Filmen blev en stor succes – bortset fra hos anmelderne, naturligvis – med over 800.000 solgte billetter. Et andet eksempel på Regner Grastens vilje, når det handler om at få sine film sat i verden, er historien om finansieringen af Grastens første store forsøg på at skabe en sober film til Den gode Smag. Op gennem 80erne havde Grasten skabt sig et omdømme som den store provokatør i dansk film. Han gik direkte imod den fine smag og de filmkunstnere, der lavede smalle kunstfilm på statens regning. Han ville lave film, der kunne trække folk i biografen, og satte gang i en ny bølge af danske folkekomedier med film som ’Walter & Carlo – op på fars hat’, ’Kampen om den røde ko’ og ’Elvis Hansen – en samfundshjælper’. De komedier placerede Grasten på ’alle sorte lister i filmbranchen’, som han selv formulerede det engang. Det blev simpelthen regnet for at være rigtig dårlig smag. Derfor fik Grasten store problemer med 5 at finde penge til et af sine drømmeprojekter, en filmatisering af a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se

Hans Scherfigs klassiske roman fra 1940, ’Det forsømte forår’. Uanset hvor Grasten søgte penge hos de filmkonsulenter, der forvalter statens penge, fik han et nej. – Jeg kunne tydeligt mærke en stemning, der hed: ’Den bog skal han fandme ikke lave’, husker Grasten. Men det ville ligne Regner Grasten skidt at give op, og han viste sit særlige talent for at navigere sig ud af finansiel nød, da en af konsulenterne bevilligede penge til at lave ’Krummerne 2’. Eftersom den første film om Krumme-familien var blevet en overraskende stor succes i biograferne, blev toeren regnet for en sikker pengeinvestering. Derfor gik Regner Grasten til den danske filmgigant, Nordisk Film, og sagde: ’Hvis I putter penge i ’Det forsømte forår’, får I lov til at være med til at lave ’Krummerne 2’’. Den handel var Nordisk Film med på. Få andre i den danske filmbranche slås så ihærdigt og indædt for sine film som Regner Grasten, og i en verden af kæmpestore ildsjæle er Grasten måske den allerstørste. – Hans kærlighed til egne film er grænseløs, som Peter Aalbæk Jensen formulerer det. Det fører os til det fjerde kendetegn ved Regner Grasten.

4. En overbevisning om egen storhed Regner Grasten elsker altså sine film højt og vil gøre alt for dem. Som Peter Aalbæk præciserer: – Regner er dybt, dybt optaget af sine film. Han har en tyrkertro på at hans film er de bedste, der nogensinde er lavet. Som nævnt er det ikke en antagelse, der bliver bakket op mange steder i filmbranchen. En kollega, som ikke har lyst til at lægge navn til, konstaterer, at ’det er lykkedes Regner Grasten at sende lys gennem et kamera og dermed skabe levende billeder. Men i flere tilfælde har det ikke noget med dramatik, historie eller skuespil og dermed film at gøre’. Det forhindrer ikke Regner Grasten i at være overbevist om sine films storhed. Det er han i sin gode ret til, eftersom han trækker flere folk i biffen end de fleste andre, men ifølge Peter Aalbæk er der en anden årsag til Regner Grastens store tiltro til egne evner. – Han er enebarn. Da han var lille og tegnede børnetegninger fik han helt sikkert at vide, at det var de mest fantastiske tegninger nogensinde, og den lærdom render han åbenbart rundt med i dag som 53-årig. Regner laver ikke noget dårligt, efter sin egen opfattelse. Vi andre har trods alt en slags selverkendelse, så vi godt kan se, at noget af det, vi har lavet, ikke helt holdt alligevel. Men ikke Regner. Der er noget om snakken. Før i tiden ville Grasten godt indrømme, at ’Bananen – skræl den før din nabo’ var et makværk. Ikke længere. – ’Bananen’ er jo blevet totalt kult, forklarer han begejstret. – Hver gang der er et møde eller en festlighed i branchen beder folk om at få lov at se den, og de labber den i sig. Den er så langt ude, at man først tænker: ’Det er simpelthen løgn’. Men nu, hvor jeg har set den flere gange, må jeg indrømme, at jeg synes, den er noget særligt. Den er faktisk meget god. Og dem, der var med på filmholdet, er også begyndt at sige, at hvis man var med på ’Bananen’, så er man noget. Manden er ikke til at skyde igennem. Det kan også have en betydning, at Regner Grasten knapt har prøvet at leve et liv andre steder end i filmbranchen. Han voksede op som søn af en mor, Kirsten Stenbæk, 26

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

Det siger de om Regner Grasten

der var filminstruktør, og en far, Bent Grasten, der var filmanmelder på Ekstra Bladet, inden han valgte at hjælpe sin kone med at lave film. – Mine forældre tog mig med til alt, forklarer Grasten. – Jeg har levet mit liv på De danske Filmstudier i Lyngby, hvor de lavede film, og jeg har levet mit liv på Ekstra Bladets redaktion. Jeg kender alle de gamle Ekstra Bladet-journalister, Bent Falbert osv. De var unge, da jeg var en knægt. Min mor var i øvrigt totalt kunstfilminstruktør, meget mere artyfarty end Lars von Trier er. Det var nok også derfra, min lyst til at lave folkekomedier kom. Jeg så jo, hvor svært mine forældre havde det med at få penge til at lave kunstfilm. Da jeg begyndte at tjene penge på at lave film, ville min mor have, at jeg skulle låne hende penge til hendes kunstfilm. Det havde vi en del skænderier om.

5. Iværksættersjælen Regner Grastens vej ind i filmbranchen gik via en tjans som biografejer. Det blev han som 21-årig. Det var her, hans iværksættersjæl blev skabt. – Jeg har lavet alle mulige sindssyge ting. Husk på, at jeg er opvokset i 1970erne. Jeg havde de der 10 år, hvor jeg og mine venner gjorde, hvad der passede os, og hvor tingene kunne lade sig gøre. Vi tænkte ikke et sekund på fremtiden. Vi gjorde bare det, vi havde lyst til. Hvis vi havde lyst til at lave film, så lavede vi film. Hvis vi havde lyst til at lave biograf, så lavede vi biograf, forklarer Regner Grasten. Og meget tyder på, at han ikke overdriver for at fremme forståelsen. – Det var fx en fuldstændig tosset måde, vi byggede biografen Klaptræet på. Jeg var plakatopsætter i biografen ABCinema og havde en ven, der var operatør i en anden biograf omkring Rådhuspladsen i København, Cinema 1-8. Vi havde lyst til at lave en biograf, som vi havde set det i Paris. Og hvordan skal man finansiere sådan en? Ja, for det første skal man finde nogle lokaler, og så gik vi op på Kultorvet, og der lå sgu et tøjfirma, der var gået konkurs. Vi spurgte: ’Kan vi få lov at bygge en biograf her?’ og det kunne vi godt få lov til. Vi havde ingen penge og det der med kassekredit, det anede vi ikke en skid om. De penge vi havde, dem brugte vi jo. Vi levede livet derinde omkring Rådhuspladsen. Vi tog ind i ABCinema, selvom vi ikke var på arbejde, og kørte film om natten. Det var en total boheme-tilværelse. Om sommeren levede vi derinde – hvis ikke vi var på Amager Strand eller inde i byen og feste. Og så dansede vi for folk, når der var ’Saturday Night Fever’ eller ’Grease’ på programmet. Det var fantastisk. Når jeg fortæller det for de unge i dag, så er de sådan helt ’wauvvv’. – Vi søgte Det Danske Filminstitut om penge til at åbne en biograf og fik et nej. ’Det skal fandme være løgn’, tænkte vi. Staten skal nok komme til at betale alligevel. Så spurgte vi operatørerne i nogle af de omkringliggende biografer: ’Går I på universitet?’ Ja, det gjorde de. Havde de brugt deres studielån? Nej. ’Okay, så skal I bare høre her. Vi har en rigtig god idé’. Så puljede vi vores studielån og byggede Klaptræet. Den er café i dag, men den blev en meget kendt biograf i det københavnske miljø. Min ven, Poul-Erik, var gammel tømrer og kendte nogle kolleger, der godt ville arbejde for os, især hvis der var nogle lækre damer til stede om aftenen. Og det var der så. Og masser af bajere. Så gik de i gang, og under fest og farver blev Klaptræet bygget. – Vi satte Marx Brothers’ ’Go West’ op. Der var stuvende fuldt. Og vi fandt nogle tegnefilm helt tilbage fra 30erne, blandt andet nogle 5

Peter Aalbæk Jensen, Direktør for filmselskabet Zentropa Jeg er en næsegrus beundrer af Regner Grasten. Han er en hystade med en gudsbenådet næse for at tolke folkets trang til historier. Normalt har en filmproducent en succesrate på 20 procent, dvs. at 20 procent af det, vi producerer, går godt hos publikum, mens 80 procent slet ikke går ind. Med Regner er det omvendt. Han er den eneste med en succesrate på 80.

Jørgen Ramskov, Direktør for Copenhagen Film Festivals Han er en fascinerende person. Han har helt klart et drive og en energi, der er noget særligt. Han brænder for sine film, også selvom der ikke rigtig er noget, der er værd at brænde for, men brænder for sine film, det gør han. Og så er han superdygtig til markedsføring. Han har ofte påvirket nogen, der ikke ville turde rejse sig op og omfavne ham i en stor forsamling, hvilket jeg egentlig synes, de bør gøre. Dansk film ville helt klart være fattigere uden Regner Grasten.

Tove Grasten, Regner Grastens kone Regners styrke er, at han er ukuelig. Han lader sig aldrig slå ud. Han tænker hele tiden nye tanker, hvis noget går galt. Han er konstruktiv i sin tilgang – han kigger aldrig tilbage. Når jeg en gang imellem siger: ’Den der film, den var vist ikke så god’, så siger han: ’Nåh, den havde jeg helt glemt’. Hver dag indeholder noget nyt. Det gælder både på arbejde og i privaten.

Christian Monggaard, Anmelder ved Dagbladet Information Man kan ikke andet end beundre hans engagement. Hvilke andre danske filmproducenter har gentagne gange satset hus og hjem for at finansiere projekter, de tror så fuldt og fast på? Men Regner Grasten er også noget nær eneansvarlig for den sølle tilstand, dansk børne- og familiefilm befinder sig i. Hvor han har ramt forholdsvis plet med et par af Anja & Viktor-filmene, har han med de fleste andre af sine familiefilm sigtet så bredt og så lavt, at han intet har ramt. Og det har desværre inspireret andre filmproducenter til at lave lige så bredt appellerende film som ’Min søsters børn’ og ’Far til fire’, der ikke bare er dårligt håndværk, men også fantasiløst, uengageret genbrug af velkendt materiale. Men uden ham ville dansk film være en farverig filmoriginal fattigere.

a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se

Mr. Familiefilm. Regner Grasten og hans kone Tove klarer stort set alt arbejde på kontoret selv.

julefilm, og satte dem op. Man havde aldrig set en biograf gøre sådan noget før. De små art cinemas plejede at sætte franske film op, men vi gik efter amerikanske film og gang i den. Og pressen gik helt amok. Det var det mest fantastiske, de havde set. Resultatet var, at der var totalt bragende udsolgt. Dér lærte jeg noget om markedsføring. Der fik vi virkelig fornemmelsen af, at man kunne gøre mange ting i København. Den fornemmelse savner jeg i dag, skal jeg hilse og sige. – Der opdagede jeg for første gang mine evner som filmproducent. Jeg gad ikke at høre på de andre. Der er kun én, der ved besked, ikke, og det er Regner Grasten. Jeg ville bestemme det hele. Jeg kunne ikke forstå, at de andre havde en mening. Det der med kollektivet, det er ikke min stærke side. Og da det var kollektiv ledelse i Klaptræet, blev vi hurtigt uenige om, hvordan det skulle køre, og så skred Poul-Erik og 28

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

i at lave folkekomedier som ’Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage’ i 1980 og ’Walter & Carlo – op på fars hat’ i 1985. Senere, i 1986, besluttede han sig for at etablere sit eget selskab, Regner Grasten Film. – Jeg holder tit foredrag om det for unge mennesker, der gerne vil lave film: Det der med at få hus og bil og børn, det skal nok komme på et tidspunkt. Glem det. Fyr den af! Tag det step by step og lev livet, og lad for guds skyld være med at blive fastansat. Vi har fx lært vores børn, at de bare skal gøre det, de har lyst til. Ud og se, hvad der sker! De har ganske vist valgt at tage uddannelsesvejen, men på kamikazemåden, altså i udlandet. Den yngste, Puk, begynder nu på New York University Film School, en af de bedste filmskoler i verden, og hun har bestemt ikke tænkt sig at komme tilbage til Danmark. – Hvis jeg havde haft de muligheder for at lave film, som man har i dag, var jeg startet langt tidligere. I dag kan du jo lave film med bare et kamera og en computer. Så kan du fyre den af. Jeg taler tit om det med Peter Aalbæk Jensen, som er af samme generation som mig. Det er et stort problem for vores branche, at vi ikke har nogen i dag, som har den holdning, vi havde dengang. Vi fyrede den bare af. Vi gjorde det! Vi fik altid skaffet pengene på en eller anden måde – uden at det var kriminelt. – Jeg tror gerne, de unge vil, men de tør ikke. De unge filmproducenter nu om dage skal have støtte i hoved og røv, før de tør lave en film. Hele vores samfund er jo sådan, at alt skal være i orden, og man skal tjene penge og have alle goderne i stedet for at sige: ’Jeg gør, hvad jeg har lyst til’. Når du gør, hvad du har lyst til, så gør du også det, du er bedst til – som regel, i hvert fald. Og det er lige den barriere, mange unge ikke tør komme ud over, selvom de gerne vil. Jeg tror, at vi ville få en helt anden energi, hvis samfundet, eller det politiske establishment, gav de unge plads. Men det gør samfundet jo ikke. Vores regering har ikke været særlig god til at give de unge en følelse af frihed. Det er svært at komme igennem systemerne i dag. Det er meget lammende.

6. Den manglende tålmodighed Som en naturlig følge af trangen til at sætte ting i værk har Regner Grasten ikke nogen særlig veludviklet tålmodighed. På Det Danske Filminstitut er de fuldt ud bekendt med Regner Grastens manglende lyst til at udfylde ’betongrå DDR-agtige skemaer’, når han skal søge om støtte til at lave film. Som Grasten siger det: – Jeg er bedst, når jeg kan snakke med folk. Det der med at udfylde skemaer ... jeg kaster op over det. jeg efter fem måneder. Men Klaptræet fortsatte med kæmpesucces. Lige så berømt Regner Grasten er for sin hang til folkekomedier, lige så berømt er han for sin hidsige trang til at sige sin mening. – Det er hele humlen ved filmproducenter, forklarer han. – Filmproducenter er nogle kamikaze-piloter. Du skal være klar til at hoppe ud fra Rundetårn og håbe på, at der kommer en lastbil forbi med en bunke madrasser på ladet. Det er os, der har lorten hver gang, og derfor skal det også være os, der tager beslutningerne. Da Grasten forlod Klaptræet, fandt han en rigmand, der var med på at pumpe nye penge i den nedlagte biograf Alexandra. Det gik godt i et par år. Så stod unge Grasten igen uden arbejde, men kun indtil han mødte filmproducenten Per Holst, som var med på at stifte selskabet Kærne Film i 1979. Det var her, hos Kærne film, Grasten kastede sig ud

7. Vovemodet Man kan hævde, at der ikke er noget vovet ved at lave fire opfølgere til en succes som ’Anja & Viktor – kærlighed ved første hik’ fra 2000, og at det er nogenlunde de sikreste kort, man kan spille i filmbranchen. Det er Regner Grasten ikke enig i. – Vi skal hele tiden producere film, som mange mennesker gerne vil se. Det er kravet. Og det er eddermame svært. Der skal du tage chancer. – Du bliver nødt til hele tiden at udforske grænser for at overleve. Og især i de her tider, som jeg faktisk synes er vidunderlige. Det går ikke bare stærkt, det går rigtig stærkt. Publikum er modigt og helt vildt for at prøve grænser af. Samtidig med at de nye filmplatforme er blevet 5 store, internettet, Facebook, Youtube, Twitter. Hvordan rammer a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se

Jeg har aldrig været ude for noget lignende, lyder det vantro fra Grasten.

man dem? Og hvad er det, publikum vil se? Vores Anja og Viktor-film har vi udviklet hele tiden. Vi har hele tiden flyttet den for at få succes med den. Det er sindssygt svært. Derfor prøver vi at tage chancer. I et par sammenhænge har Regner Grasten vovet sig meget langt ud. Blandt hans filmprojekter er den tre år gamle ’Rich Kids’, der forsøgte at vende op og ned på danskernes opfattelse af Over- og Underdanmark. Den tog udgangspunkt i vidnesbyrd fra den virkelige verden og beskrev en flok unge rige nordsjællændere, der horede og drak og tog stoffer – omtrent dagen lang. Kun meget få mennesker (ud over Regner Grasten) vil beskrive ’Rich Kids’ som en god og vellykket film, men takket være en snedigt udtænkt pr-kampagne placerede den en ny og overraskende problemstilling i medierne – om stofmisbrug blandt såkaldt pæne folks børn. Et endnu bedre eksempel på Regner Grastens vovemod var filmen ’Eye for Eye’. Den kom til verden for omkring 100.000 kroner, hvilket er få penge for en film, takket være den unge århusianske instruktør Kaywan Mohsen. Grasten fornemmede, at det danske biografpublikum krævede noget helt nyt. Derfor tog han Mohsens brutale selvbiografiske film om livet som smågangster i Århus og sendte den ud i 75 biografer, hvilket er det antal, store amerikanske actionfilm plejer at blive sat op i. Det var en overraskende satsning – som i øvrigt ikke gav pote. Anmelderne vendte tomlerne nedad og publikum var ikke uenige. Kun 23.366 mennesker havde lyst til at se filmen. Nu er Regner Grasten klar med sin hidtil største iværksætning. Sidste efterår rejste han til Hollywood for at genindspille den første Anja & Viktor-film, ’Kærlighed ved første hik’, på amerikansk, dvs. med rigtige Hollywood-folk hele vejen igennem, fra lysfolk til skuespillere. – Det har ingen dansk, eller skandinavisk, filmproducent gjort før, som Grasten konstaterer med en blanding af stor stolthed og en hoved-

ENEBARN og ENEGÆNGER Født 1. april 1956 som enebarn af filminstruktøren Kirsten Stenbæk og journalisten Bent Grasten. Gift 13. august 1983 med Tove Lervad. Far til Maj (24 år) og Puk (23 år). Spiller små roller i filmene ’Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage’ (1980) og ’Kampen om den røde ko’ (87). Har desuden instrueret ’Bananen – skræl den før din nabo’ (90), men foretrækker rollen som filmproducent, dvs. den person, der sørger for finansieringen af en film og organiserer det praktiske omkring produktionen. Er 173 centimeter høj og vejer omkring 73 kilo.

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

rysten over, at han endnu engang ’satser hele butikken’ på et filmeventyr. Og den danske filmproducent lægger ikke skjul på, at den helt store drøm er at vinde en rigtig Oscar i Hollywood. Det lyder som det rene galimatias, at en filmproducent fra det lille filmland Danmark, hvor pengene til at lave film er meget små, kan rejse til Hollywood og lave film i et miljø, hvor man er vant til at jonglere med langt højere budgetter. Men Regner Grasten fandt en vej. Som han plejer. På grund af den berømte finanskrise, men især på grund af en strejke blandt de amerikanske manuskriptforfattere, har mange filmprojekter i Hollywood ligget stille. Derfor står mange filmfolk uden arbejde. Det er billig arbejdskraft, endda billigere, end det ville være i Danmark lige nu, og det har Grasten udnyttet til at lave en genindspilning af ’Kærlighed ved første hik’ under titlen ’Love at First Hiccup’. Filmholdet er dygtige og erfarne filmfolk, instruktøren er en ung dame på vej op, danske Barbara Topsøe-Rothenborg, der har lavet film i USA i flere år, og på rollelisten er blandt andre Ray Wise, der spillede Laura Palmers far i David Lynchs tv-serie ’Twin Peaks’. I øjeblikket ligger filmen og venter på at få amerikansk premiere. Det er ikke usædvanligt, at film, der er produceret uden for de store studier i Hollywood, må vente flere år på det rigtige hul i filmudbuddet. – Jeg har aldrig været ude for noget lignende, lyder det vantro fra Grasten, der for tiden må bruge kræfter og energi på at overbevise de amerikanske distributører om, at han sidder inde med et godt filmprodukt. Det har Grasten blandt andet gjort ved at overtræde de uskrevne regler i Filmbyen. Han har indrykket en stor annonce i de amerikanske brancheblade, hvor han afslører resultaterne af hans testvisninger af ’Love at First Hiccup’ foran et amerikansk teenagepublikum. I den annonce kan man blandt andet læse, at ingen forlod visningen af filmen, hvilket åbenbart er ret usædvanligt, og at en ung mand kaldte den amerikanske Anja & Viktor ’the best film ever’.

8. Hystaden Peter Aalbæk Jensen lancerer et ottende særligt kendetegn ved Regner Grasten: – Han er en hystade. Han er den eneste filmproducent, jeg kender, der ligger under sin dyne, indtil han har fået de første positive salgstal på sine films åbningsdag. Det er et herligt billede, men måske er det ikke helt sandt. Regners kone, Tove, kan i hvert fald ikke bekræfte, at hendes mand gemmer sig under dynen som en anden Maude Varnæs, indtil de positive salgstal begynder at tikke ind: – Næh, tværtimod sidder han foran computeren fra tidlig morgen og går ind på biografernes hjemmesider, som om han har tænkt sig at købe en billet, for at se, hvor mange billetter, der er solgt. Det gør han med både provinsbiograferne og biograferne i København. Og han kan bruge hele dagen på det. Det bekræfter hendes mand. Og til påstanden om at han er en hystade, svarer Regner Grasten: – Jeg kan kraftstejleme blive hidsig og slå i bordet, det kan jeg. Men en hystade ... jo, okay, jeg er en hystade. ❧

KUN 38 ØRE I MINUTTET, GRATIS OPRETTELSE, INGEN BINDING

OPRET IDAG OG FÅ: 100 KR TALETID OG 5000 SMS

profil

Han slider til solen går ned Mads Christensen er 21 år og fra Herning. Han er blevet udråbt til årets skater 2009 i det danske skatingmiljø. Hvornår begyndte du at skate?

Det gjorde jeg for omkring 10 år siden. På min vej boede en familie, som havde en dreng på min alder. En vinter, hvor vi kedede os, byggede vi nogle sneramper, og så havde han sådan et gammelt BR-skateboard, som vi skruede hjulene af og brugte som en slags snowboard. Da sneen var væk, satte vi hjul på og begyndte at skate. Hvornår fandt du ud af, at du var god?

Da jeg var 16 år, var jeg med til en slags ungdoms-DM i skating,

som jeg vandt. Efterfølgende blev jeg kontaktet af et skatefirma, som ville sponsorere mig, og det var der, jeg begyndte at tænke ‘okay, det kan jeg sgu godt finde ud af det her’. Hvor kender folk dig fra?

Det gør de nok fra de skatekonkurrencer, vi tager rundt til i hele Danmark. Eller fra internetsider, hvor der ligger filmklip. Jeg har også været med i et par skatedvd’er, der lige er blevet udgivet. Har de andre skatere reageret på afstemningen?

Nej, ikke rigtigt. I skatingmiljøet er vi ikke sådan konkurrenter. Vi kan sagtens deltage i en konkurrence mod hinanden en dag, og så den næste tage rundt i Danmark og skate sammen.

Der er ikke noget hate i mellem os. Vi bruger mere hinanden til inspiration. Hvordan er man god?

Man skal turde springe ud i det, bogstaveligt talt, og tro på sig selv. Hvis man tænker, at nu går det galt, kan man næsten være sikker på, at det gør det. Jeg kan også godt selv blive lidt nervøs, hvis jeg fx skal lave et hop over et gelænder og risikerer at ende med et ben på hver side. Men så må man punke sig selv og sige: Kom så, nu gør jeg det! Og så går det som regel også fint. Hvordan var det at blive kåret som årets skater?

Jeg synes, det var meget dope at jeg havde vundet. Til at begynde med, havde jeg slet ikke opdaget, at der var en afstemning. For mig gælder det ikke om at være en person, der stiller sig meget frem. Men der er da meget sejt, at der er så mange, der synes, at man giver den god gas. Kan man leve af at være skater i Danmark?

Ja, men det er svært. Drømmer du om det internationale gennembrud?

Jeg vil gerne til USA og snuse til det, men jeg vil ikke drage derover og smadre min krop for at være god nok til at leve af det. Så vil jeg nok hellere hygge mig i Danmark eller et andet europæisk land. Man kan sagtens

leve af at skate i Europa, fx i Spanien og Frankrig, selvom der stadig er flere penge i det i USA. Men jeg tror ikke, det varer mange år, før Europa er med på samme niveau. Jeg synes sgu, Europa er nice. Er der forskellige måder at være skater på?

Ja, der er to overordnede typer af skatere: Street og vert. Jeg er streetskater, det vil sige, at jeg kører udendørs, grinder og slider, og kører på gelændere og op og ned ad mure. Vert er, hvor man kører på en u-rampe. Det er det, den danske professionelle skater Rune Glifberg gør. Hvilket trick er du bedst til?

Det trick, der hedder kickflip, er jeg ret god til. Det er der, hvor du hopper, og boardet drejer en gang rundt i luften. Hvor tit skater du?

Næsten hver dag. Nogle dage er det bare kort tid, og andre gange skater jeg, til solen går ned. Nogle dage syrer ens ben bare til med det samme, og andre dage er det en leg. Har du haft mange skader?

Jeg har haft ankelskader et par gange, en brækket en arm, og så har jeg fået et skateboard i øjet engang. Jeg er sluppet ret billigt, i forhold til hvor mange år jeg har været med. Men måske hænger antallet af skader også sammen med, hvor dygtig man er.

tekst c ami l l a ho l c k foto p. w esse l

Ringsted Næstved Vordingborg

En bedre bane mellem Ringsted og Nykøbing Falster

Heading copy til december 2009 renoverer –Frem Heading copy Banedanmark Sydbanen mellem

Ringsted og Vordingborg. Fra marts til juni 2010 renoverer vi spor ved Nykøbing Falster Station.

Den 24. august begynder togene igen at køre mellem Ringsted og Næstved.

Læs mere om arbejdet på www.banedanmark.dk Læs mere om ændringer i køreplanerne på www.dsb.dk eller få en særkøreplan på stationen.

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer. Serien redigeres af Anders Abildgaard. Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i ll u s t r a t i o n m a t h i a s m a ll i n g m o r t e n s e n

JATUJAK Nina Søs Vinther om at fremstille sig selv som afsavnsnydende og simpel

ej, jeg ved det godt. Du lider af en form for angst, som mennesket har nemt ved, fordi vi synes at være forudprogrammeret til den. Ligesom angst for mørke, kryb og edderkopper og højder. Sådan siger jeg til dig, efter jeg har vist dig endnu et billede af en stor, grøn slange. Når jeg viser dig billeder af slanger, bliver du tavs, stivner og lukker dig inde i dig selv. Bagefter trøster jeg dig, se, den er der ikke mere. Jeg viser dig billederne igen og igen. Når vi således taler om utrygheden, siger du, at du ikke bryder dig om, at jeg kører rundt på en cykel, som i den grad er faldefærdig. Nej, svarer jeg, det gør jeg heller ikke. Du spørger, om jeg ikke har råd til en ny, og jeg siger nej, ikke i lang tid, og opridser alle de afsavn, jeg er parat til at lide, når min cykel endelig er faldet helt fra hinanden - der 34

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

er steder, jeg vil undlade at besøge, som ligger langt væk fra, hvor jeg bor, og jeg vil gå til arbejde og bevæge mig rundt til fods, når jeg skal klare mine ærinder, som i øvrigt vil blive skåret ned til et minimum i den cykelløse tid. Mig selv som den positive opofrer er et billede, som jeg ynder at fremmane – jeg nyder at blive præsenteret for en åbning, som jeg kan benytte mig af til at fremstille mig selv som afsavnsnydende og simpel. Du siger, at du også bare kunne give mig en ny cykel, nu hvor du har penge nok, og jeg synes, at jeg kan høre sorgen i din stemme. Jeg kender selv til dét at vide, at hér skulle man give, men mærker, at man ikke kan, og jeg kender sorgen, som er forbundet med at have det sådan. Det hænder, at jeg bliver grådig, synes at en større magt skylder mig noget, og jeg spiller lotto, melder mig ind i klubber, hvor der følger 5

Jeg kender selv til dét at vide, at hér skulle man give, men mærker, at man ikke kan, og jeg kender sorgen, som er forbundet med at have det sådan.

en gave med medlemskabet, eller besvarer spørgsmål til firmaer, som udlodder en rejse, hvis man deltager i en forbrugerundersøgelse. Det er ikke, fordi jeg regner med at vinde noget. Alligevel er det på den måde, at jeg pludselig ejer to flybilletter til Thailand – men du vil ikke til et land med slanger. Du må give mig lov til at give, siger jeg med pibende stemme – og jeg spørger om du ikke ved, hvor vigtigt det også er for et menneske at få lov til at gi’? Vi bliver i storbyen Bangkok, det lover jeg dig – vi bliver væk fra landet, hvor slangerne lever frit, som levende grene på træer, der svajer over mudret vand, i jordgrave og hvislende i græsset.

hen til bordet og lokker hans runde, glatredte hoved ned til mit med pegefingeren. Han læner sig fremover, og jeg hvisker: ’Champagne’. Du vender hovedet bort. Jeg ignorerer dig, mens jeg kigger på showet på scenen – de små piger med guldtempler i miniformat på hovedet. De kan stå på et ben og bevæge øjnene fra side til side, med hænderne samlet over hovedet.

Og nu går vi så på markedet Jatujak i 40 graders varme, hvor de sælger dyr: ugler, tudser, pungrotter. Grøntsager og rådne æg.

Du virker passiv, da vi sidder i taxaen på vej ud til slangefarmen. Jeg er den, der beroliger. Det er et form for seruminstitut forklarer jeg dig – de tapper slangerne for gift, som de bruger til modgift. Det er det sikreste sted i Thailand, vi er på vej til at besøge. Jeg kan ikke rigtig mærke, om du lytter til mine ord, om de betyder noget for dig.

Mast inde mellem to andre boder: en slagter. I en anordning, som ligner en lysekrone med sylespidse arme, hænger en flået slange med rødmeleret hvidt kød, spiddet. Den er stadigvæk levende, og slår små slag med kroppen, hvorpå blodet trænger frem af kødet og samler sig i dråber, i små bække, og strømmer ned og danner en blodig pøl under den. Jeg stopper op og betragter den interesseret. Bag mig fornemmer jeg, at du går videre. Jeg bliver stående. Jeg ved ikke, om jeg havde gjort det, hvis jeg var der alene. Den første aften bliver vi på det femstjernede hotel, vi bor på. Indretningen er holdt i kolonistil. Stemningen er som i en dis. Glødepærer, store lyse rum indrettet med krystallysekroner og hvide kurvemøbler. Vi passerer forbi indendørsbassiner, med åkander flydende i vandoverfladen, flankeret af søjler med blomsterdekorationer i toppen. Restauranten er mere mytisk holdt i kongeblå. En guldmalet elefant i naturhøjde er centrum i lokalet. Det bekommer mig vel, at du er afvisende over for mig – det giver mig mere plads. Jeg bestiller en udfordrende forret: ristet kokos, jordnødder, lime, skalotteløg, chili, ingefær, rejer og sweet chilisauce, som jeg selv pakker i shapu-blade og spiser. Du er ikke sulten, du drikker Singha-øl. Nu kalder jeg en tjener 36

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

Jeg mener, at nu er tiden inde til at foreslå, at jeg hjælper dig med at komme af med din slangefobi. Den er jo irrationel – slangen er ikke menneskets naturlige fjende. Det er en barnlig fobi.

Vi passerer forbi marker, hvor landarbejder trasker af sted bag sorte bøfler foran en plov. Taxachaufføren må have taget fejl, den slangefarm, vi havner ved, virker langtfra klinisk. Sikkerheden er på et minimum, man kan falde ned til giftslanger over et hegn på 50 centimeter. Eller stikke fingeren ind til dem i burene. Store pytoner med maver som runde bolde, fordi de bliver fodret med ænder og pumpes store, fordi deres skind skal bruges til tasker og punge. Det er en produktionsvirksomhed. En kobra rejser sig op og bider efter en dyrepasser, som renser dens vandskål med en børste, der sidder yderst på en lang pind. Selv jeg mærker ængstelsen sætte sig i min hud – det kry forlader mig, og jeg anerkender hurtigt, at vi må vende om og tage hjem – og så sker det. Uden for farmen sætter du dig på en bænk under et træ. En grøn slange falder som en streg i luften forbi og strejfer dig, før den forsvinder ind i en busk. Du klasker dig på kinden – og skriger rædselsslagent. Jeg vrister din hånd fri og ser, at du har to huller i huden, hvorfra det 5 varme blod kommer til syne. Jeg lader din hånd falde tilbage og

Er du skoleklar?

Drik 100% Fruit!

Æblejuice, æble-pære-ribsjuice eller æble-pære-solbærjuice. Helt igennem ren juice hverken tilsat sukker eller vand. Kun i Tiger. 330 ml til en tier flasken.

Klar pirat fødselsdag

Otte papkrus eller tallerkener for en tier. Få også flag til en tier og servietter til to pakker for en tier.

Bøh siger bordskikken

20 monsterservietter i en pakke, to pakker for en tier. Du kan også få dem med buh-spøgelse.

Mellemrumsmad

Sikke en tavle

Skøn popbevaring

Harlekins noter

Day Break-energibarer fås med havregryn, rosiner eller chokoladesmag. Sundere end det meste slik. To for en tier.

Skønhed kommer indefra. Det opdager du, når du tager låget af æskerne. De har kontrastfarver indeni. En tier æsken.

Tilbuddene gælder fra d. 31.7.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Skole er sjovt

Når hanen galer...

...skal du op. Gammeldags vækkeur får dig i skole til tiden. 30 kroner.

Hvor pladsen er trang

Sammenklemt one size hvid 100% bomulds t-shirt til 30 kroner.

Fyld et penalhus i en fart!

Tre blyanter med sjove figurer på, en saks, to forskellige slags blyantsspidsere og selvfølgelig et kæmpe viskelæder. Lige ned i et penalhus. 10 kroner for hver del.

Det er for vildt www.tiger.dk

Og de her skoletasker gør deres med sjove prints og farver. Fås i tre forskellige udgaver med tilhørende penalhuse. Også ensfarvede rygsække i lilla, sort og koboltblå. 30 kroner for taskerne, en tier for penalhusene.

Du kan skrive med kridt på de her talebobler og klistre dem op på væggen. 20 kroner.

Notesbøger med harlekinsmønster fås i A4 for en tyver, i A5 og A6 for en tier bogen.

løber hen til kiosken, som sælger de eksklusive slangeskindsvarer, og råber: ’He got bit’. To thailandske mænd kommer løbende ud – med fagter viser de dig, at du selv skal rejse dig op og gå stille efter dem hen til et baglokale til kiosken. De binder et bind om dit hoved, så det dækker biddet. En tredje kommer til syne med en lille hvid kasse. Han åbner den, og oven over små glas med væske er der billeder af forskellige slanger. Du peger på en gul-grøn slange. Over billedet står der: Pit-viper. Sved kommer til syne på din pande. Dine øjne falder i. Han tager glasset ud af kassen, og jeg går baglæns ud af rummet. Ude på gårdspladsen svimler det for mig. Den ene af mændende følger efter mig og siger, at du skal bliver der i mindst 24 timer. Jeg beder ham om at sige til dig, at jeg tager ind til byen for at få ændret vores rejsebilletter, så vi kan tage hjem dagen efter. Jeg slingrer hen til en taxa, som holder parkeret, og sætter mig ind på bagsædet og siger: ’Bangkok’. Landskaberne bølger forbi, og bilen drejer af og kører i retning af nogle små hytter, som ligger i et skovbryn. Bag de sorte trætoppe ser jeg den rødglødende sol syde. Mørket er ved at falde på. Taxaen stopper op foran en bygning, som skal ligne et tempel, men det er bygget af grå, halvrådne brædder.

foto p. w e s s e l

Jeg prikker chaufføren på skulderen og siger: ‘No, Bangkok, fast!’ Små børn begynder at hvine udenfor og banke på bilruderne. En kroget tynd mand, kun med et beskidt klæde om livet, baner sig vej gennem vrimlen, åbner døren ind til bagsædet, hvor jeg sidder, og tager fat i min arm. Han har et jerngreb. Han rykker, og jeg følger med for at undgå smerten. Please, jamrer jeg. Han hiver mig ind i bygningen, og børnene følger efter. Indenfor i halvmørket ser jeg en lille mørk skikkelse nærme sig, han har armene gemt på ryggen, idet han står lige foran mig, kaster han en lille tynd orange slange, på størrelse med en

regnorm, over på min krop. Jeg går i panik og prøver at flå min skjorte af. Ormen forsvinder, og det sortner for min øjne. Det næste, jeg ser, er et utydeligt billede af manden gennem en stribe levende lys. Han danser en dans med to kobraslanger. Alt, hvad slangerne gør, er symmetrisk, de rejser sig samtidigt, klare til hug – han stikker sit hoved først hen til den ene og lukker dens mund ved at gabe over dens vidt åbne gab og lukker sin mund rundt om og tvinger slangens gab i. Ikke så snart giver han slip på dens sammenlukkede hoved, med sine læber, før det åbner sig igen automatisk, og igen er den klar til bid. Med begge hænder tager han om slangernes hoved og kaster dem i hver deres retning – for at de igen vil dukke op og rejse sig foran ham. Det sortner igen, og jeg befinder mig på ryggen af en slange, der er flere kilometer lang. Dens ene øje er rødt, det andet sort. Jeg rider over ørkener og skove. På hvert skæl er der et lille billede af dig, som ligger hvid og udtryksløs i ansigtet med lukkede øjne. Da jeg vågner, ser jeg et hvidt mælket lys strømme fra døren ind i rummet. Det er morgengry. Jeg rejser mig op. Smerter jager igennem min krop, og jeg halter udenfor. Beboelsen synes tom. Jeg går op til en vej, hvor jeg ser en lokal bus komme kørende. Den kører i den retning, jeg kom fra. Jeg får stoppet bussen og stiger på. Jeg kan ikke vente med at se dig. Jeg vil skåne dig for historien om alt, hvad jeg har været igennem. Blot møde dig med min uforbeholdne kærlighed. Bussen er fyldt, og jeg må stå op hele vejen. En mand maser sig ind med en stor fisk pakket ind i avispapir. Den rammer mig i ansigtet. Jeg kommer for at hente dig – du sidder i den flimrende hede på en hvid plasticstol uden for kiosken. Du kigger ned i jorden. Jeg stiller mig hen foran dig. ❧

Nina Søs Vinther (1973) debuterede i 2008 med

Mathias Malling Mortensen

den tredelte prosabog ‘Hvis Helsinki’. Den trækker

(1980) er billedkunstner og illustrator. Hans

på forskellige traditioner og skrivemåder, genrer og

arbejde spænder vidt. Han har arbejdet

former. På den måde kan man blandt andet se spor

med illustrationer til bøger og musik, og

fra Kirsten Thorups klassikerdigtsamling ‘Love from

arbejder derudover med maleri, papirsklip,

Trieste’ og fra amerikanske Lyn Hejinians ‘Mit liv’.

og flermediale kunstprojekter. Han er 1/3

Søs Vinther er desuden aktiv på forlaget Arena (aa).

af det hedengangne Bottega Areté.

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

17. - 22. AUGUST · WWW.FILMFESTIVAL.DK

Oplev kort- og dokumentarfilm fra hele verden fra 17.-22. august. Omkring 200 film konkurrerer om prestigefyldte priser. Spændende fokusprogrammer, Videobar, lounge, workshops, Open Air, og en masse andre seje OFF-screen arrangementer. Gå heller ikke glip af Club OFF med DJ, livemusik og visuals, og husk at vi er OFF på den fede facon…

skriv til DSB Har du ris eller ros? Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med to billetter til Kammermusik Festi2 0 . -Kronborg 23. au gval u s20 t – 23. august. Skriv kort 2 0 0 9til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Leif OveIsabelle Andsnesvan Keulen, Leif Ove andsnes, sharon Kam, triovan conKeulen Brio med flere... Isabella Sharon Kam w w w. k r o n b o rg k a m m e r m u s i k . d k w w w. b i l lTrio e t n e t con . d k Brio / 7 015 6 5 6 5 med flere ...

�

IC4 – av min ryg!

5 Tak for din henvendelse. Sæderne

var der mad, der var blandt andet

Rasmus Münster

i vores nye IC4-tog er et af de for-

slikposer, kakao, sodavand, sand-

Nu har jeg prøvet at køre i IC4.

hold, vi er opmærksomme på og

wich og bananer. Det var dejligt

Jeg synes det minder meget om

agter at udbedre, men det sker først

med noget at spise efter en lang

at køre i IC3, den største forskel

på længere sigt. I første omgang har

og dum dag. Efter vi havde spist

er sæderne. Jeg er 196 centimeter

det højeste prioritet at sikre togenes

kom det næste tog. Alle var glade

høj, og jeg får simpelthen ondt i

driftsstabilitet.

for at vi nu skulle hjem. Vi skriver

ryggen af at sidde på de nye sæder.

Merete Nørring, DSB Kundeservice

dette brev for at fortælle jer, at vi er

Nakkestøtten bøjer frem i min skul-

meget taknemmelige over den gode

derhøjde, så jeg krummer sammen,

Tak for bananer

og det er så slemt at jeg ikke vil

6. klasse fra Havrehedskolen

køre længere ture i de nye tog før

Efter en dejlig lejrskole på Born-

5 Tak for ros. Fredag 12. juni

sæderne bliver skiftet. De gamle

holm i uge 25, glædede vi os alle

blev cirka 2200 lejrskolebørn berørt

sæder var ikke højere, men man

sammen til at komme hjem, men

af et voldsomt stormvejr. Bornhol-

kunne flytte nakkestøtten op. Man

eftersom der blev storm på Born-

mertrafikkens hurtigfærger var sat ud

kan stadig skubbe sædet frem, men

holm blev vi fanget i Rønne, hvor vi

af drift og der blev indsat langsom-

så krummer ryggen også. Jeg ved

var nødt til at vente i fire timer på

mere, mere vindstabile færger. Det

godt, at jeg er højere end de fleste,

færgen. Turen hjem var mildt sagt

betød at passagererne fra Bornholm

men især en del unge fyre er lige så

forfærdelig, alle havde det dårligt.

den dag mistede togforbindelsen i

høje, og toget er vel for alle? Jeg

Da vi kom til Ystad, var der en bus

Ystad. Der blev etableret ekstrabus-

håber, at I får skiftet sæderne, så vi

klar som kørte os til København.

ser og et nødberedskab for at hjælpe

ikke skal vente 20 år på at de bliver

På Hovedbanegården, blev vi mødt

de mange strandede skoleelever

udfaset. Det er for længe at vente

af en medarbejder fra DSB, som

hjem. Vi er glade for, at det gik godt.

på toget.

viste os vej ned til perronen. Her

Merete Nørring, DSB Kundeservice

The Best of Country Music!

service i gav os.

GLOBE CONCERTS PROUDLY PRESENTS

+ SPECIAL

GUESTS

TORSDAG 13. AUGUST Århus – Vestereng BILLETTER: BilletNet Tlf: 70 15 65 65, BilletNet.dk

ONCE IN A LIFETIME Album! ”Good Time” 40

www.alanjackson.com

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

Alan Jackson har solgt over 50 millioner album og er en af de største country artister i USA. Han besøger Danmark for første gang med sit band, for kun ÉN eksklusiv koncert.

www.alanjackson.dk

dmbconcerts.com

Horsens 28.-29. augusT 2009 oplev deT første officielle

em i ridderdyst

Ta’ en Tur i tidsmaskinen

– og oplev på tætteste hold ridderne slå sig løs i ægte, drabelige ridderkampe...

kampsHow:

sværdene glimter, sveden springer, og de svageste bukker under for overmagten...

spar penge -køb billeTTen nu:

så er du sikker på en plads til både kampshow og em i ridderdyst – med indledende runder, semifinaler og finale. komplet program og billetbestilling til disse spektakulære dyster fås på festivalens hjemmeside. kom og oplev den ægte middelalderstemning, masser af boder, arbejdende værksteder, musik, teater, gøgl og 100.000 besøgende.

www.middelalderfestival.dk

festivalens sponsorer: spar nord/horsens · via universiTy college · royal unibrew arbejdernes landsbank · hcp engineering · nordea fonden · horsens folkeblad

Mobiltakt og tone Rikke KrabbenhĂ¸ft Hej til Ud og Se, pragtfuldt blad, skĂ¸nne billeder,

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

interessante artikler og flot grafik. Jeg har et lille spĂ¸rgsmĂĽl, eller mĂĽske nĂŚrmere en ide til DSB. Jeg kĂ¸rer med tog hver dag mellem KĂ¸benhavn

HĂ&#x2DC;JSKOLEN FOR VOKSNE

og Lejre, og jeg hĂ¸rer til dem, der godt kan lide at sludre med folk. Jeg synes det er hyggeligt at tale med mine medpassagerer. Men jeg bryder mig ikke

KUNST IDRĂ&#x2020;T FILOSOFI PSYKOLOGI

I l l u st r at i o n j a n o k s b Ă¸ l c a l l e s e n

om at lytte til andre personers personlige telefonsamtaler. Der tales ofte hĂ¸jt ud i kupeen. Kunne

til hensynsfuld mobilsnak. DSB kigger lĂ¸bende pĂĽ

man ikke lave en zone for dem, der gerne vil tale

nye tiltag ude i toget. Vi har undersĂ¸gt forskellige

i telefon, sĂĽ kunne de sĂŚtte sig ind i samme kupe,

muligheder for samtalezoner, hvor man kan tale

ligesom rygerne i gamle dage. Og sĂĽ var jeg fri for

privat,Â men det vilÂ betyde fĂŚrre siddepladser i toget,

at skulle vĂŚre musestille i stillezonen, blot for at

derforÂ bliver det ikke gennemfĂ¸rt.Â Hvis du fĂ¸ler

undgĂĽ at hĂ¸re om Liselottes kĂŚrestes nye gardiner.

dig generet af hĂ¸j mobilsnak i toget, sĂĽ er du altid

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. SĂĽ er hĂ¸jskolen pĂĽ Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

velkommen til at kontakte togets personale, som vil

5 Tak for din henvendelse. Der er mange af vores

hjĂŚlpe.Â Vi harÂ ikke begrĂŚnsninger i toget om sam-

kunder der benytter mobiltelefon, nĂĽr de kĂ¸rer med

tale og mobilsnak, kun i Stillezonen, hvor der ikke

tog. Det har dog den gene, at de andre passagerer

mĂĽ fĂ¸res samtaler og mobilen skal vĂŚre slukket.

lytter til samtalerne. Jeg vil opfordre vores kunder

Merete NĂ¸rring, DSB Kundeservice

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

sa er o oohjernen o o

sat sat sat sat pa sat pa pa pa skinner skinner pa skinner skinner skinner S VĂ&#x2020;

RHE

Â?Â?

3 Â? Â?rad

-4, 4

%0,6&

Untitl

ed-1

1 BK

â&#x20AC;&#x201C; 23

.07.09

â&#x20AC;&#x201C; 26

.08.09

www .tank es:1po 7:03 HYG_ rt.d 10 k 09 10 0.ind 6-20 17-0d 1

.06.

.05.

â&#x20AC;&#x201C; 14

â&#x20AC;&#x201C; 10

Kr.

25,-

KSK

an w.t ww

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

dd 5.in Ksk0

.dk ort kesp 1

HYG

31+1 6 si

â&#x20AC;&#x201C;3

djaevels k svae re opgave r

0.0

ww S9

E KS T RA s ide r

Kr. 25 ,-

TH SB

Â?

Â?Â?Â?

ge e g hy ed d te m end k

dte Kenkryds pĂĽ tvĂŚrs! &

7.0

9â&#x20AC;&#x201C;

w.t a

.09

Kr.

nk es

er.i

rt.d

k S9

i n e i kioosskken 17

-3-2

der

og l

Ă¸sn

i n ge

r ba

2-6-20

gib

l ade 2-6-20

DI AB LO S TIL EKS UDOK PER UTER

4W Â&#x17E;SI

Â? Â?Â?

Â? kryds is d n Ke

D RY

Â?Â?

go til HURRA kaffen JUBILĂ&#x2020;UM! i

Â&#x17D;

Â?

Â?Â?

5 Nr.

DSO

Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â?

10 0 mer

bureaufrydensberg.dk

d me

KRY

Num

%+ Â&#x17D;

SO YD

isyds d n e K Kr

ov â&#x20AC;&#x201C; sj

RAD

sg Â? ed rh ĂŚ

n vide

DSG

12:26

:16

10:04

:58

:52

:55

Forberedelse Fællesskab Fordybelse Ta’ på højskole i efteråret

Bestil katalog og læs mere på

www.hojskolerne.dk

Ud & Se i september

Det gælder om at være med på vognen!

20. - 23. au g u s t 2009

Leif Ove andsnes, Isabelle van Keulen, sharon Kam, trio con Brio med flere... w w w. k ro n b o rg ka m m e r m u s i k . d k w w w. b i l l e t n e t . d k / 7 015 6 5 6 5

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter

Fra tandløs til faste tænder på 1 time Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

I samarbejde med:

a u g u s t 2 0 0 9 Ud & Se 43

for børn ...

Tænk, hvis pølsemandens pølser ikke kun var røde og brune

Hvor mange pølser er kravlet ud af Ibs pølsevogn?

A: Hvilken pølse har snor i Ibs pølsevogn? B: Hvilken pølse har snor i skraldespanden?

2 3

Hvilke to tegninger er ens?

Hvor regnbuen ender ... Regnbuen er flyttet til Valby, for nu bor guderne på Jorden. De havde ikke længere brug for hende som taxa, og der er heller ikke mere nogen guldskatte for hende at lede hen til. Regnbuen går omkring i gaderne og keder sig. Hun ved ikke, hvad hun skal bruge sine farver til, nu hvor hun ikke stråler oppe på himlen. Men så drejer hun om hjørnet. Der står en stor, hvid kasse af en slags med en gammel mand indeni. Han keder sig vist også, for han snakker med sig selv, mens folk skynder sig forbi. – Hej, siger Regnbuen. – For sævren! Der fik jeg et chok, gisper pølsemanden i sin pølsevogn. – Undskyld. – Nårhm, det ... det er fint nok, siger han og åbner to kakaomælk. – Jeg hedder Pølse-Ib. – Regn ... æh, Bente, siger Regnbuen. – Skål! siger Pølse-Ib. Så fortæller han om alle de folk, han har mødt ved pølsevognen i hele sit lange liv, og de griner og snakker

og snakker og griner. Men pludselig begynder Pølse-Ib at græde: – Jeg har ingen kunder mere. Folk gider ikke spise røde pølser. Jeg går snart fallit. Regnbuen kommer også til at græde, fordi Pølse-Ib gør det. Pling-pling, græder hun. Lige ned i pølsevandet. Pølse-Ib holder op med at græde ... Han stirrer på hende. – Hvordan gjorde du det?! Så kigger hun på de røde pølser. Eller ... Nu er de sådan set ikke det, man kalder røde mere. De er regnbuefarvede. Pølse-Ib smager forsigtigt på en. – De smager sgu godt! Hele dagen sælger de regnbuepølser og siger 'hvaskudetværeketchupkradserremoulade' og smiler, for folk er vilde med pølserne. Om aftenen skriver Regnbuen et stort skilt og sætter det op udenfor: 'Pølse-Ibs pølsevogn – hvor regnbuen ender'. Så åbner de to kakaomælk og griner og snakker og snakker og griner.

tekst tina schmidt i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Løsninger: A: 1, B: 3. 2 og 9 er ens. Der er kravlet 19 pølser ud.

Regnbuens farver Når lyset fra solen rammer små vanddråber i luften, reflekterer dråberne lyset (lidt ligesom krystaller) og danner de her farver i den rækkefølge, der altid er i regnbuen: Rød, orange, Aha

gul, grøn, turkis, blå, indigo og violet. Om natten kan måneskinnet også lave en regnbue (meget sjældent), men

mennesker kan ikke se farverne som andet end grå. I historierne om de nordiske guder (aser) kan du læse, at de brugte regnbuen som vej mellem Asgård og Midgård, hvor menneskene boede. Og man har også troet, at regnbuen ledte til en guldskat.

krydsord og sudoku

Bliv medlem for 150 kr om året

Støt klimaet - giv en prut!

Vi har brug for dig!

givenged.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Supreme blender fra OBH til en værdi af 1.199 kroner

Let Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Kirsten Jepsen, Dyssegård Knud Andersen, Gjern Løsningsord GRUNDLOVSTALER

Vinder af krydsord 6/2009 Vinder af 1.-præmie: Anne Marie Bohl, Stoholm J

Svær

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. september. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 8/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 10/2009.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Grrrrrr... ....siger madkassen, for den er ligeså tænderskærende sulten, som dit barn bliver midt på dagen. Fås også som monsterfed rygsæk lige til at tage med i børnehave! Skynd dig hen i en Tiger, så også du kan vise tænder om morgenen. Fås også i blå. 20 kroner.

20,-

Det er for vildt www.tiger.dk

om lidt Teknologi og tendenser

hundens bedste ven Når der ikke er tid til et ordentligt måltid, kan man købe vitaminer som supplement til kosten. Men hvad gør man, når der ikke er tid til et ordentligt forhold? Sådan starter den taiwanesiske designer Alice Wang sin forklaring på dette produkt, en hundesnor med indbygget hånd, så man får følelsen af at gå tur med sin hund og med en man har kær. I serien fra Alice Wang fås også en hundehagesmæk og hundevinglas. Men først – tag din hund i hånden, og gå en lang tur. Hvis du har tid. alice-wang.com – søg på ‘Pet Plus’

Øjne som en superhelt Forskere ved universitetet i staten Washington kan snart give mennesker et slags overnaturligt syn. De har udviklet en kontaktlinse med indbygget elektrisk kredsløb lavet af få nanometer tykt metal (cirka en tusindedel af omkredsen af et menneskehår), som sammen med et indbygget trådløst internet snart vil gøre det muligt fx at surfe på internettet på en visuel skærm i luftrummet foran dig. uwnews.org – søg på ‘superhuman vision’

Realister frygter ikke resultatet af deres undersøgelser. Fjodor Dostojevskij, russisk forfatter (1821-1881)

Det modsatte af en sprogbarriere

Ind med det gamle

Det kan være svært at gebærde sig under fremmede himmelstrøg – på grund af

Hvis du er blevet lidt træt af at se på dine gam-

kulturforskelle og ikke mindst på grund af sproget. Med ViewTrans kan du over-

le spisebordsstole, men alligevel ikke nænner at

sætte alle sprog, også de, der

smide dem ud, er der hjælp at hente fra Polen.

indeholder ‘tegn’ i stedet for

Designteamet Beton har kreeret S-chair, som

bogstaver, fx kinesisk. Den

er en slags ny ham til dine udtjente træstole.

lille maskine har et kamera,

Ud over at gøre gammelt til nyt, gør de også

som du retter mod det, der

stolene langt mere behagelige at sidde i. S-chair

skal oversættes, som så vises

fås for øvrigt også i blå.

på en digitalskærm. Tryk på

beton-on.com – under punktet

knappen ‘T’ (for ‘translate’

‘architektura obiekty’

= oversæt), og pludselig ved du, om der er hund eller kylling på menuen.

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

yankodesign.com – søg på

tekst camill a Holck

‘ViewTrans’

i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

www.gobac.dk

Håndbakterier

Fjern håndbakterier med et pust!

God håndhygiejne sikrer ferien Hænder er en stor smittekilde, når det gælder sygdomme, da størstedelen af alle infektioner spredes via håndkontakt. Bakterier findes alle vegne: på coladåsen, på dine pengesedler og mønter, dørhåndtaget eller Dankortautomaten. Med gobac ® ved hånden eller i rejsetasken kan du bedre sikre dig mod smitsomme bakterier – når som helst, hvor som helst. Når du ikke er i nærheden af vand og sæbe, er gobac ® et effektivt alternativ, som nemt og hurtigt sikrer dig den bedst mulige håndhygiejne. gobac ® er en antibakteriel håndspray, der effektivt fjerner 99,9% af bakterierne på hænderne. gobac ® indeholder hverken parfume eller alkohol og virker derfor ikke udtørrende.

Pharma-Vinci A/S, DK-3300 Frederiksværk.

nej tak

klummen

Til bryllup i Bruxelles for et år siden. Lufthavnen stank som en gammel karklud, det øsregnede non-stop, og jeg blev plørefuld. I godt to år har digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen på skift skrevet på denne plads om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre. Dette er den sidste tekst i serien.

LAV DIN EGEN REJSEKLUMME I denne, den allersidste klumme om at rejse, har Mette Moestrup lavet et spørgeskema Så er det slut med rejseklummen. Dens svanesang er et simpelt spørgeskema. Vel at mærke et, som ikke skal bruges til en statistisk skid. Men hvis du skulle få lyst, kære læser, kan du jo selv udfylde skemaet – inde i hovedet, i samtale med din rejseledsager eller på papir. Vælg selv. Din første rejse? I bil fra Vendsyssel til Kassel med mor og hendes tyske veninde Gina, som var med i kvindegruppen. Jeg var cirka syv. Vi hørte Trille og sang med på ‘kender du dem, der frejdigt fortæller, at kvindernes kamp, den forstår de skam godt, men at det ligefrem sku’ være, klassekampen det gælder – piger har da aldrig kunnet skille skæg fra snot.’ Eneste minde fra Kassel by: Et gigantisk supermarked. Det fik mig til at savne Købmand Kaj. Ellers? Flimrende billede af Ginas teenagebror, som skød spurve med luftgevær i baghaven. Din seneste rejse? Til Clandestino Festival i Göteborg sammen med min kæreste. Juniweekend, sol og blæst. Fredag nat stod vi og svajede til Leila Arabs våbenhårde og sjælfulde lydbillede. Den dame er en dj efter mit hjerte. Hun blander alt fra electronica og soul til klassisk, så man bliver svimmel af glæde. Men okay. Det var jeg vist i forvejen. Lørdag aften overgav vi os hoppende til det congolesiske band Konono No 1, som tog hele festivalteltet med storm. Søndag eftermiddag stirrede vi målløse på en japansk performancekunstners ansigt – det var klistret til med elektroner, der reagerede på musik, så hans læber, øjenbryn, kinder og 50

Ud & Se a u g u s t 2 0 0 9

pande ’dansede’. Senere gik vi ud på havnefronten og satte en drage op, som min kæreste havde købt i en kinesisk butik. Dragen var gul. Himlen var blå. Vinden var stærk. Din korteste rejse? Frederikshavn-Göteborg-færgen tur-retur i senfirserne med min veninde Nicole. Vi ville tjekke, om man fik ekstra god service i færgens parfumebutik, hvis man lignede en rigtig dame. Ergo stod vi op midt om natten og klædte os ud i Nicoles mors fine tøj (hun var ikke hjemme). Mit valgt faldt på et tvedelt strikket sæt. Ved solopgang kørte vi fra Hjørring til Frederikshavn i Nicoles mors firmabil. Spændingen var stor, da vi skulle købe Magie Noire og Rive Gauche. Vi var ved at flække af grin. Ekspedienten holdt masken og betjente os overdrevent høfligt. Men så var den praktiske vits også finito. Sejlturen trak i langdrag, og vi nåede bogstavelig talt kun at sætte vores (dvs. Nicoles mors) højhælede på den svenske asfalt, før rabatbilletten gik retur. Din længste rejse? Der er to, som er lige lange og lige dannende. Et halvt års backpackerrejse i Øst-afrika, hvor jeg fyldte 20 år og fattede, at jeg havde en hudfarve. Og et halvt års studieophold i New York City, hvor jeg fyldte 24 år og fattede, hvad postkolonialisme handler om. Din værste rejse? Til bryllup i Bruxelles for et år siden. Lufthavnen stank som en gammel karklud, det øsregnede non-stop, og jeg blev plørefuld. Morale: Tag aldrig til bryllupsfest nogen som helst steder, hvis du er blevet single en lille uges tid inden, brylluppet skal stå. Din bedste rejse? Sidste juli, hvor jeg besøgte min veninde Marie i hendes spanske sommerhus, som ligger meget øde i bjergene ved Alicante. Fik lidt ro på den lille krop. Læste digte i solen, digte i skyggen. Endeløse nætter med vin og samtaler om at skrive og leve, hvordan det hænger sammen. Din næste rejse? Til Paris med sønnike. Han vil se Eiffeltårnet. Han har en ting med tårne. Souveniren kan få plads ved siden af det oppustelige Fjernsynstårn fra Berlin. Når vi kommer hjem igen. ❧

Studierabat på Mac Studierabat på Mac Studierabat på Mac Studierabat på Mac Studierabat på Mac STUDIERABAT Alle priser er i danske kroner og inklusiv moms. Vi tager forbehold for svigtende leveringer, udsolgte varer, samt pris- og trykfejl. Hos Humac kan du nu få 6% i studierabat på din Mac, hvis du er over 18 år og kan fremvise et gyldigt studiekort eller optagelsesbrev til en længerevarende uddannelse. Desuden kan vi tilbyde dig finansiering. Få vejledning og gode råd hos din lokale Humac butik.

MAC SPØRG OS I BUTIKKEN

HVID MACBOOK KUN KR.

6.861,6% studierabat er fratrukket prisen.

Er du studieklar? Det er din nye Mac! Som studerende har du brug for at være kreativ, velorganiseret og udtrykke dine ideer på den bedst mulige måde. Uanset, hvilken Mac du vælger, har den alle de vigtige funktioner indbygget, inklusiv den nyeste teknologi, iLife ‘09 og masser af kraft. Mac er den perfekte studiekammerat og er født klar!

70215353 / www.humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2