UD & SE - Passagermagasin - November 2009 - DSB

11

Kampen foregår mellem ørerne...

BALLERINA SILJA SCHANDORFF

Man bliver sjældent en vinder, bare fordi man har talent, og teknikken er i orden. Det afgørende er menneskelig styrke. Det gælder for sportsfolk som Caroline Wozniacki,

‘... men man kan godt lære at sætte pris på, at andre synes, man kan noget’

og det gælder for os, som en virksomhed i fremdrift.

Derfor bruger vi alt, hvad vi har mellem ørerne for at få teknikken til at passe til mennesker. Og ikke omvendt. e-Boks er Carolines hovedsponsor, fordi vi synes, at vi har samme vilje til at vinde og deler glæden ved det, vi

2 0

hver især beskæftiger os med. Læs mere om e-Boks og

0

vores sponsorat af Caroline på e-boks.dk/caroline

9

november 2009

Bærbar strøm til rejsen

– Vi havde en lang periode med vækst, og det gav nogle spændende udfordringer. Da vi fik væksten i Odense, lavede vi helheds-

Philips Power2Go er en universal seks-i-én strømforsyning og tilhørende stik, der ikke lader dig i stikken

planer og kvarterplaner. Vi så på, hvad vi har, som vi skal passe på, og hvad vi skal udvikle. Det er planer, der løber frem til 2025. Det betyder, at borgerne kan se, hvad vi laver, og hvad vi overvejer på sigt. De kan se sammenhængen, selvom det hele måske ikke bliver lavet lige nu. Vi laver også en stor undersøgelse af bylivet, som vi selv bruger, men som vi også deler med for eksempel erhvervslivet. Vi lægger det hele på nettet,

MP3-afspillere

så alle kan se det. Og vi arbejder videre med

Mobiltelefoner

det, for selv om det står lidt stille på grund af finanskrisen, så kommer det i gang igen.

Hvorfor blev du selv politiker?

(Gen

– Da jeg blev vippet ned af piedestalen

givet

PDA’ere

i hel

som borgmester og i stedet blev rådmand

Headsets

størr

for by- og kulturforvaltningen, kom jeg jo tættere på borgernes hverdag og behov. I

else)

de fire år, jeg har været rådmand, har jeg haft tid til at tænke over, hvad det egentlig er, der driver mig, og det er dybest set mit engagement i mennesker og deres hverdag. Jeg blev borgmester ved mit første valg, så jeg kom direkte fra gaden og ind

Kameraer

Spil

i det store maskineri, de store planer, den store økonomi. Så jeg har lært meget af det, jeg gør nu, hvor der er direkte kontakt med borgerne. Det er jo dem, der er min

Lad alle dine opladere blive hjemme, når du skal på farten.

Philips Power2Go kompakte strømforsyning oplader dine bærbare enheder, når du sidder på stationen, i toget, i lufthavnen eller andre steder, hvor du ikke har mulighed for adgang til en stikkontakt.

• Giver op til 30 timer strøm • Små stik medfølger til de fleste enheder og mærker • Udtrækkeligt kabel • Strømforsyningen oplades via USB-stikket

arbejdsgiver. Det er mennesker og deres

Philips Power Go kompakte strømforsyning findes i to versioner: 2

SCE4420 (til 15 timer strøm) – tilbudspris

kr. 249,00

SCE4430 (til 30 timer strøm) – tilbudspris

kr. 349,00

Philips Power2Go kan købes via www.wupti.com

hverdag, der er benzin på min motor.

Anker Boye (S), borgmester i Odense fra 1994 til 2004. Fra 2005 rådmand for by- og kulturforvaltningen. Ud over rådmandsposten er han også næstformand i KL (Kommunernes Landsforening).

KOMMUNALVALG 2009 - DET HANDLER OM DIN HVERDAG

Indhold

04 10 18 32 34 40 46 52 58 62 64 66

n ov e m b e r 2 0 0 9

Om DSB Hæsblæsende Reportage fra en trompetfestival På tæerne Interview med balletdanser Silja Schandorff Profil ZzzZz. Gordon Wildschiødtz er Danmarks førende søvnforsker En ørken flytter ind Ørkenen har bosat sig i en diamantgraverby i Namibia Reklamebranchens hvide får Frederik Preisler forkynder etik i sit temmelig udskældte fag Et tomletrip Ud & Se blaffede sig vej fra København til Søndervig Novelle Denne måned skriver René Jean Jensen om ikke at have en plan Skriv til DSB Børnesider En lille havfrue kommer på afveje

18 Primaballerina Ballet blev hverdag for Silja Schandorff, fra hun fyldte seks. I april gik hun på pension efter 34 år. Siden har hun ikke lavet ét ballettrin af egen fri vilje.

10

Krydsord og sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Hornorgie Hver sensommer blæser musikere i den serbiske by Guca konkurrencen om Den Gyldne Trompet i gang.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Boline Skovly. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 680.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Silja Schandorff fotograferet af Mikkel Bache.

Ørkenbyen Da diamantjægere fandt ud af, at der var større ædelsten mod syd, forlod de Kolmannskuppe.

I stedet flyttede ørkenen ind.

34

foto K A R ST E N P. N I E L S E N

om DSB

Ingen tog i Esbjerg

til klokken 01.00 gælder

Fra 7. til 27. november skal

Bytursbilletten nu til 03.59.

sporskifterne ved indkørslen

Med billetten kan du komme

til Esbjerg Station renoveres.

fra yderzonerne i hoved-

Det betyder, at DSB og Arri-

stadsområdet til København

va erstatter alle tog til og fra

S-tog om natten

Esbjerg Station med busser

Der er godt nyt til alle, der har længtes efter at tage S-toget i tidsrummet 00.00-05.00 i

i den ovennævnte periode.

weekenderne. Fra 20. november kører S-tog om natten som en forsøgsordning et halvt år

InterCity fra København og

frem. I perioden vil der hver nat efter fredag og lørdag køre S-tog cirka en gang i timen på

DSB lytter

regionaltog fra Fredericia

alle strækninger, mens S-toget på Ringbanen og strækningerne mellem Valby og København

300 DSB-ledere var i løbet

kører til og fra Bramming,

og København og Hellerup vil køre hver halve time. Der er ingen nattakst i S-toget.

af august og september

for 59 kroner tur-retur. Se mere på dsb.dk

hvor man opnår videre

ude på stationer, perroner

forbindelse til Esbjerg med

og i salgsbutikker for at

bus. Mellem Spangsbjerg

interviewe togpassagerer.

og Esbjerg samt Tjæreborg

Alt fra værkstedsledere,

og Esbjerg kører der også

toginstruktører, afdelings-

busser. I forbindelse med

chefer og direktører talte

sporarbejdet udgiver DSB og

hver med en kunde for at få en fornemmelse af, hvordan

Arriva en fælles køreplan.

Magasinet lander direkte

Derudover kan du i week-

kan få oplyst, hvornår det

passagererne oplever DSB,

i din indbakke, hvis du er

enderne få din togrejse

næste tog afgår, ligegyldigt

hvad de har af behov, og

DSB har lanceret et nyt

medlem af S-togs fordels-

over Storebælt til halv pris

hvor man er. For at få tjene-

hvordan DSB kan forbedre

digitalt magasin, der guider

program S-more eller DSBs

– du skal blot rejse ud og

sten skal man have en mo-

sig fremover. Efterfølgende

dig til sjove oplevelser og

fordelsprogrammer DSB

hjem samme dag. Husk, at

biltelefon, der har adgang til

er alle interviewene blevet

tilbud. Det digitale magasin,

WildCard eller DSB Rejse-

Orange-billetter kun kan

internettet og sende ‘afgang’

sammenfattet i en bog, og

Byens Puls, udkommer hver

bureau. Du kan også læse

købes online i DSB Netbutik.

til 1990*. Herefter vælger

DSBs ledere vil mødes og

måned med interview, bille-

bladet på dsb.dk/bladetby-

Se mere på dsb.dk/orange

man, hvilken station man vil

diskutere, hvad togpassage-

der og lydklip. Når du læser

enspuls

rejse fra, og i hvilken retning

rerne forventer af togrejsen,

toget skal køre. Det er gratis

og hvordan DSB bedst mu-

Nyt digitalt magasin

månedens interview, kan

Info på mobilen

du klikke dig ind på interes-

Udsalg på billetter

Medlemmer af DSB S-togs

at blive medlem af S-more.

ligt imødekommer ønsker,

sante lydfiler fra intervie-

I hele november er det

fordelsprogram, S-more,

Se mere på dsb.dk/s-more

behov og forventninger.

wet, og handler artiklen om

muligt at få fingrene i en af

har nu mulighed for at få

månedens nye film, kan du

de billige Orange-billetter

afgangsinformation direkte

Bliv ude længere

selvfølgelig se traileren for

over Storebælt, når DSB

på mobilen. Afgangsinfor-

I forbindelse med at S-toget

ansigt er et led i DSBs ud-

filmen. Der er også masser

holder udsalg på den billige

mationen er den samme,

fra 20. november kører om

vikling mod en servicevirk-

af forslag til, hvad du skal

billettype. Det betyder fx,

som man finder på skærme

natten, udvider DSB billet-

somhed, der bestræber sig

se, når magasinet tager dig

at du kan rejse fra Århus til

på S-togs-stationer, og det

ten, som hedder Orange

på at komme tættest muligt

med til en storby i Europa.

København for 139 kroner.

betyder, at man hele tiden

Bytursbilletten. Fra at gælde

på kunderne.

Ledernes interview og møde med kunderne ansigt til

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

*Tjenesten (almindelig sms-takst) udbydes af DSB S-tog. Flintholms Allé 55. Tlf. 70 13 14 15.

Året er 1968 - Peace, Love and Harmony er fællesnævner, og Tam Tam skamlen kommer til verden - designet af franskmanden Henry Massonnet og solgt gennem mere end 4 årtier og i over 12 millioner eksemplarer verden over.

I dag fremstår Tam Tam som et ikon på 70’ernes elegante og tidløse design - en rigtig klassiker, som stadigvæk er et “must have” i ethvert designorienteret hjem.

Find nærmeste forhandler eller køb online og vælg mellem mere end 20 funky farver.

Lige nu fra kr. 349,-

med en flot bæretaske.

.DK

Lokalbaner Standsning

HumlebĂŚk NivĂĽ Kokkedal Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg

Klampenborg

Charlottenlund

Svanemøllen

nd

Nykøbing F

Mod

v yt N

ha vn

ns br ra o vs pa rk en

er ag

m

rg Le

Femøren M2

Bella Center Ă˜restad

Kastrup Lufthavnen

Je

H er Tu føl re ge by

Sundby

Københavns Lufthavn Kastrup

lla

Fyn og Jylland

Egøje

NĂŚstved

Vallø Grubberholm Hürlev Varpelev

lm ho

Mod Rødvig

rn

Mod Fakse Ladeplads

Himlingøje

Bo

e nd

70 13 14 15

Li

DSB information

e-

ll Li

%4# %FTJHO r % - r

Amager Strand

DR Byen

TĂĽrnby

ĂŚ

Ă˜resund

M1

e

p

Mod

Sj

ia ri

Ch

Vesterport København H Islands Brygge UNIVERSITETET

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llÊ

sø

jr

Le

va l H

y

ns

Ă˜sterport Nørreport

Kävlinge

or

Nordhavn

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Hellerup

A

o br ls bø ve yb ha g y lb Va

ib

Landskrona

Ordrup

n av rg je dh r lø eb Sy l ĂŚ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Ă… ihe øre St Fr ed dby ĂŚk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ă˜ øge K

V ru

Regionaltog

EspergĂŚrde

Kalundborg

Bo

Helsingborg C

Snekkersten

D

Ă…lholm

Mod

Peter Bangs Vej Langgade

En

de ri Ă˜ ks To lst sun ft yk d St eg ke en ĂĽ rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ĂĽl al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m G

l.

Fr e

M 1 M

rg je o eb br sp re en l Bi ør kk N ba nda e ø gl Gr Fu 2

KB Hallen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

S-tog

Metro

Grønnehave Helsingør

ge

Saltrup MĂĽrum

m ru m ĂŚ ol N nh olmde v rh e d Ra Ă˜ Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

H

GrĂŚsted Syd

st

Gørløse Fa Brødeskov VÌ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en vÌ ne H ill i g t r on A lle K dd ür d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gü Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G JÌ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgürd or j st te g or ff Mørdrup s-

un de s H ted un d Ha Ă˜ Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svĂŚ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Ă˜ls me Ve øse m st ted Ă˜ jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge SkĂŚvinge os e BorupgĂĽrd

PĂĽrup GrĂŚsted

Mod Halmstad C GĂśteborg C

K on

Fjellenstrup

Skibstrup Å ls H g el ü r H de ø le M js bÌ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

HornbĂŚk

KarinebĂŚk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

StĂŚremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Ă˜st

Tog Trains

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fü kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, ürskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (münedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal vÌre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen.

DSB Rejsetidsgaranti gÌlder i forhold til de gÌldende køreplaner samt sÌrkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. LÌs mere pü dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Lund C MalmĂś C MalmĂś Syd SvĂĽgerstorp

Nu er der endnu et ved at tage toget

Vind et DSB Pendlerkort til et helt år*

Tilmeld dig +more og få online fornyelse med kontante fordele

+more er fordele for pendlere. En af fordelene er, at du gennem +more kan forny dit DSB Pendlerkort online. Så slipper du for at stå i kø, og kortet kan hentes i automaten på stationen. Nemt og enkelt. Når du fornyer online første gang, får du tilmed en DSB fribillet og en voucher til fri internet i toget**. Efter den anden måned, du fornyer online, uden pause, er der 8% i rabat. Når du har fornyet online i 12 måneder uden pause, får du yderligere 5% rabat med tilbagevirkende kraft. + meget mere. Læs mere og tilmeld dig på dsb.dk/plusmore. Start nu. SMS +more [din e-mail-adresse] til 1990.

Vi trækker lod om ét DSB Pendlerkort, gældende til din strækning i et år, hver uge fra 14/10 – 22/11 2009. Vinderne får direkte besked. Maks. værdi 51.000 kr.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. SMS til alm. trafiktakst. SMS-tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Tlf.: 70131415. *Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget. ** Voucher til fri internet gælder alle IC3 mellem København og Århus.

Børnenes julekalender!

Klemmer til kalenderen

Roterende fis!

Rar isbjørn

Giv barnet tid

Trækopmus

Rysterytmik!

Peg en bamse

De små pusler

Magisk maleglæde

Mus varmer!

3-årige malere

Årstiden har en hjertelig klemme på os. Klemmerne fås også med julemænd.

Hjerter eller julemænd, to motiver, der holder os fast på lys og glæde. 10 kroner for klemmer til 24 dage.

Armbåndsure med godt med farver på.

Nu når dit barn måske bussen...

30 kroner stykket.

Pegebog til små børn med billeder af legetøj, mad eller tøj. 10 kroner bogen.

Endelig fred!

En papegøje, der nøjes med at kvidre frydefuldt. Få din egen hjemmepapegøje for en tyver.

Sæt snurretoppen i gang og den spiller både dansemusik og sender lys ud til alle sider. En af de varer du bare må eje.

20 kroner.

Løb om kap med musen, men først efter at du har trukket den godt op. Brun, hvid eller grå mus på banen for en tier.

Puslespil med 18 x 14 cm store dyr i træ.

Tiltænkt små hoveder. 10 kroner.

Især når de som her har lagt udseende til vinterluffer til børn. 20 kroner.

27 cm høj isbjørn, som du ikke behøver være spor bange for. Du kan også få en panda. De bløde bjørne er kun til for at hygge om dig. 30 kroner bjørnen.

Maracas er rangler med rytmesans.

Få dem med mariehønens prikker eller biens striber. 30 kroner parret.

Tryl farverne på din tegning om med trylletuscher. Se hvad der sker når farverne skifter. 10 for en tier.

Vælg mellem malebog for 3-4-årige eller 5-6-årige. 64 sider og timevis af underholdning. 10 kroner.

Højt oppe i skyerne... ...er en skøn børnebog om egernet Vims, der får fortalt historier om forunderlige Animalien. Skrevet af en vis Paul McCartney. 30 kroner.

Skub-op jul!

Miljørigtigt futtog

Arkæolog for en tier

Hvem hækler længst?

Sig som en racer

Cd med Sigurd og Brumbasserne

Vis du er kvik!

Alverdens dyr

Fod-bjørn!

Ømhed med håndtag

Alberte synger

Sigurd Barrett fortæller sjove historier til musikken. En god cd at have med i en bil fuld af børn. Kun i Tiger. 20 kroner.

Børnesokker med bjørn på. Fås i blå lilla i størrelserne 25/28 og 29/32. 20 kroner.

Nostalgisk legetøj er hækledukken med hæklenål og garn. Prøv at hækle om kap.

20 kroner sættet.

Professorterningen måler bare 3 x 3 cm, til gengæld er den så svær at løse at du skal være kvik. 10 kroner.

Papkufferten har et stort rødt slet ikke til at misforstå hjerte på siden. Også i rød med grønt hjerte. 20 kroner for en kuffert.

Se mange flere gaver i Tigers julekatalog på tiger.dk og i Tiger-butikkerne.

Læg skinnerne på bordet, træk toget op og så kører det helt miljørigtigt rundt og rundt. 20 kroner.

For den her racerbil bliver leveret med lyd for en tyver.

Både dyrene fra savannen og dem fra stalden på bondegården. Seks dyr i en pakke til en tyver.

20 klassikere bl.a. Højt fra træets grønne top og Dejlig er den himmel blå.

20 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 30.10.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Udgravningssæt med en forstenet dinosaur i. Gør som en rigtig arkæolog – grav fortiden frem. 10 kroner.

Skub-op dukkerne har klædt sig ud. En er blevet nissemand, en er rensdyr og en tredje snemand. 10 kroner stykket.

140 smukke kilometer syd for Beograd, klemt inde imellem grønne bjerge, ligger den lille by Guca. Halmen på de skrå marker står i stakke, og blommerne, der falder på jorden, bliver i baghaverne til hjemmebrændt rakija.

Her afholdes hvert år en festival for hornorkestre, og i fem dage kvæles stilheden i den ellers så tyste dal

pskriften på en spontan og gennemtrængende følelse af lykke er enkel her i Guca.

Et hornorkester omringer dig, du har drukket rakija og fadøl, masser af det, musikerne spiller forførende og forrygende hurtigt, du putter dinarer (den lokale møntfod) i et horn, de spiller hurtigere, mere forførende, du danser med hvem, der nu står nærmest, trompetisten blæser i dit øre, du danser og drikker, og hvis ikke du drikker tæt, så står du i hvert fald tæt i den dampende hob. En trompetfestival i Serbien er en intens oplevelse.

Flere hundredtusinde mennesker strømmer i begyndelsen af august til Guca for at overvære konkurrencen om Den Gyldne Trompet – og for at drikke pivo (øl) og rakija (brændevin), spise grillet kød og danse. Da man i 1961 for første gang lod trompeterne dyste, var det en beskeden lille fest ved byens kirke, men siden har genren balkan brass vundet mange hjerter og dobbelt så mange ører. Nu kommer besøgende fra hele verden og går euforisk i ét med de lokale. En mærkværdig blanding af dreadlocks og nationalistiske håndtegn, formiddagsfulde bjergbøller og romabørn med nedslidte harmonikaer.

Familieforetagender Hornmusikken kom til Balkan tidligt i det 19. århundrede. Den har rødder i de

5

Nu kommer besøgende fra hele verden og går euforisk i ét med de lokale.

Lørdag og søndag går samtlige orkestre gennem Guca i en lang parade.

12

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Guca kan chokere sine gæster – her med en maveplasker i en ølpyt.

n o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 13

Røde Stjerne Beograds flag forstÌrker kun mistanken om, at der er nogle, der har taget fodboldfesten med til Guca.

14

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Musikere i alle aldre blæser op til dans.

Vinder et orkester en pris i Guca, så er der nok at lave det kommende år, og derfor er det ikke kun æren, der spilles om. ottomanske militærorkestre, mehters, som sygnede hen sammen med det ottomanske rige. Men musikken sev ud på Balkan, og i den sydlige del af landet tog romaerne den under kærlig behandling og skabte de swingende, eksotiske coceker, mens koloen, en mere melankolsk måde at spille musikken på, blev populær i det vestlige Serbien. Skellet eksisterer også i dag, det er tydeligt på den lille scene foran byens kulturhus, hvor de indledende runder finder sted. Mere eller mindre skiftevist går et ’sort band’ bestående af romaer på

Beograd

Cacak Guca

N SE RBIE

scenen og derefter et ’hvidt band’ bestående af etniske serbere. De spiller hver tre numre, og selvom de varierer deres repertoire, så hører man flest cocêker, når romaerne fra syden er på scenen, og flest koloer, når orkestre fra nord eller vest er på scenen.

I gaden dominerer coceken, men det er også ofte romaer, der underholder her. Det er en god forretning at spille for berusede mennesker, og de bulede, slidte horn vidner om, at sedlerne, der kastes ned i trompeternes munding, falder på et tørt sted.

5 n o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 15

Ekrem Mamutovic (yderst tv.) og hans orkester vandt prisen som det bedste orkester. De kommer fra Vranje i Sydserbien.

Normalt blæser hornorkestrene igennem til bryllupper, dåb og andre festlige begivenheder. Vinder et orkester en pris i Guca, så er der nok at lave det kommende år, og derfor er det ikke kun æren, men også levebrødet, der spilles om.

Orkestrene er ofte et familieforetagende, både dem på scenen og dem på gaden. Årets vinder af Den Gyldne Trompet, Dejan Petrovic, er søn af den legendariske trompetist Milovan Mico Petrovic, som grundlagde orkestret. Dejan og broren Darko er fjerde generation, der fører trompettraditionen videre.

Blandt gadeorkestrene er historien den samme: Fætre, brødre og fædre i samme orkester. Ingen kvinder. Men sønnike, så snart han kan holde trompeten i hænderne, så skal han også spille. De er alle uuddannede musikere, men de vokser op til lyden af blæsere og lærer musikken i familien. Livets skole, om man vil.

Mange komponerer ikke selv deres numre, men spiller traditionelle melodier, mens andre igen fortolker filmtemaer eller popsange.

16

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Et populært eksempel er den rumænske gruppe Fanfare Ciocarlias version af ’Born To Be Wild’.

Endnu vildere Festivalen åbner officielt om onsdagen. Koncerter, folkedans og sang fylder den lille scene foran byens kulturhus indtil fredagens semifinaler. Inden festivalen har orkestrene skullet kvalificere sig ved mindre konkurrencer rundt om i landet. Om aftenen flytter arrangementerne ned på stadion, og her fortsætter festen indtil finalen søndag aften.

Næste år er der guldbryllup i Guca. Den lille by og trompeten har da været gift i 50 år. Folk taler om, at festen skal vare i 10 dage, at det skal være en slags verdensmesterskab i trompetspil, og at det bliver vildere endnu.

– Jeg trængte til stilhed og vandrede to timer op i bjergene. Men selv dér kunne man høre trompeterne, fortæller en deltager, inden festen igen river ham med. Også han vender tilbage til Guca. ❧

nu er det slut med ikke at kunne finde dine garanti- & reklamationsbeviser, når du har brug for dem! så nemt er det...

1. Opret dit Garanti Hotel på www.garantihotel.com - det er gratis 2. gem de garantibeviser, du har derhjemme på dit garanti hotel - det er gratis 3. KOMMER SNART ! Du vil også kunne få dine garanti- og reklamationsbeviser sendt direkte ind på dit garanti hotel fra butikkerne, når du handler

læs mere på www.garantihotel.com Der trækkes lod om en ARTISAN Kitchen Aid Mixer til en værdi af 4.799.- kr - læs mere om præmien på www.garantihotel.com den heldige vinder findes 1. december og får direkte besked.

Vinderen offentliggøres på www.GarantiHotel.com

D! N I is på &V

ra T E el g ember, t R o v H OP nti i no en t

o

c ra fra om t Ga otel.c kurren skiner i d n a iH et Opr arant du i ko økkenm G . r k e e www eltag edst så d dens b er af v n otel en. e m ti H c

Aid n e h Kitc e et garaonnkurren

k d lere isk i u al tomat d r u Ha du a ager t l e d

tek st Rune skyum-niel sen Fo t o M i k k e l b ac h e

Silja Schandorff nåede noget nær alt, man kunne som kongelig balletdanser. Alligevel var den sky pige fra Dragør sjældent tilfreds med sig selv. Først

da hun i april dansede

af efter 34 år, var

det, som om

forventningerne slap

jerngrebet i

Gamle Scenes

ukronede dronning og efterlod

hende som en lettet kvinde

den store kalender lignede det en svær dag at stå op til. Silja Schandorff var for nylig fyldt 40 år, og i 34 af dem havde balletten været fast indslag i hendes hverdag, indtaget hovedrollen i hendes liv. Den lange karriere havde ført den kongelige solodanser til bunkevis af anerkendelser, men også talrige skuffelser, når hun ikke følte, at hun præsterede efter evne eller ambition. Det var sådan, hun var indrettet fra barnsben af. Perfektionist.

Alt det sluttede her. Aftenen forinden havde kongerigets mest feterede ballerina ejet de skrå brædder for sidste gang og pensioneret sig selv. Den poetiske afdansning foregik med et brag af en afskedsforestilling på Det Kongelige Teaters traditionstyngede Gamle Scene, hvor kongefamilie, kolleger og beundrere ledsagede hendes sortie med stående ovationer og en generøs gaveregn.

– Du er Gamle Scenes dronning. Du er vores kronjuvel, fastslog balletmester Nikolaj Hübbe. Danmarks formelle dronning, Margrethe II, deltog også i fejringen og nikkede indforstået under hans følelsesladede hyldest til sin barndomsveninde fra balletskolen i det selvsamme hus.

Nu var det formiddag, dagen derpå, torsdag 9. april 2009, og Silja Schandorff slog sine store, grønne øjne op i lejligheden i Indre By. Hun lod blikket gå på vandring i sit soveværelse. Fra buket til buket til buket til buket. Den florlette danser var omkranset af blomster og følte sig hensat til Botanisk Have eller en fredfyldt kirkegård.

– Det var fantastisk. Jeg vågnede bare med det største smil. Der var intet trist over det, og faktisk tænkte jeg, at hvis det føltes sådan her at blive begravet, var det egentlig okay, fortæller Silja Schandorff, mens hendes hyppige latter får fat. En anelse forlegen over den voldsomme association.

Afskedspartiet som Giselle i den klassiske ballet af samme navn var overstået, før den var begyndt. Reelt havde hun ikke haft den 5 20

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 9

j a n u a r 2 0 0 9 Ud & Se

21

mindste lyst til at sige farvel i en kulisse, hvor al opmærksomhed rettede sig mod hendes lange, slanke figur. Det var for meget at forlange, hvis kollegerne skulle indøve en særforestilling alene for hendes skyld, havde hun argumenteret. En anden bekymring trængte sig også på: – Hvad nu, hvis det går dårligt? Skal jeg så gå og huske på det resten af livet, spurgte Silja Schandorff sig selv.

Men Nikolaj Hübbe insisterede. Veninden skyldte sit publikum at tage afsked med manér. Og da hun først fjedrede ind på Gamle Scene som den altopofrende Giselle, der drives ud i skinsyge og sindssyge, fløj tiden altså om kap med den vægtløse koreografi.

– Jeg tænkte: ’Jeg kan slet ikke nå at være her’. Det var, som om der kun gik 50 sekunder på hvert minut. Og bang … så var det slut.

Gik det op for dig, at det hermed også var ovre efter 34 år?

– Næ, det tror jeg ikke. Der havde været så meget til at stjæle min opmærksomhed. Tv-kameraer overalt, og journalister, der spurgte om alt muligt mellem himmel og jord. Hele tiden. Til sidst var jeg virkelig træt af at tale om mig selv, og jeg ville bare have fred og ro til at stille de dér tåspidssko på hylden. Bare lukke til og slutte af.

Silja Schandorff ler ad sin lettelse. Efter et halvt år hænger den ved og præger tilværelsen som pensioneret ballerina. Livet stoppede ikke, fordi karrieren gjorde. Hun længes ikke efter suset, når tæppet går, og

Når man så vidste, at nogen var frasorteret, så ringede man ikke til ham eller hende. Man var jo bare et barn, ikke. kapellet lægger for. Og hun undværer fint de timelange sessioner med ’skole’ – dansernes ord for at træne kroppen til de spidsbelastninger, som ballettens anatomi tvinger lemmerne ud i.

– Jeg var mæt, forklarer hun. – Og jeg har ikke lavet ét ballettrin siden, medmindre jeg skulle vise nogen, hvordan man gør. Af og til tænker jeg, at lysten da snart må vende tilbage, men jeg aner ikke, om det nogensinde sker.

Det andet barndomshjem Silja Schandorff venter ved Det Kongelige Teaters sceneindgang i August Bournonvilles Passage bag Kongens Nytorv. Selvom ballerinaen ikke danser længere, fornægter fortiden sig ikke. Hun er rank og smilende, og var løbeskoene på hendes fødder visere på et ur, ville klokken være ni minutter i to. Den åbne fodposition fra mange tusind dages 22

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 9

smidighedstræning og balanceøvelser – med den ene hånd placeret på træningssalens barre og blikket fikseret på spejlbilledet foran sig – går ikke i sig selv igen.

I flydende bevægelser når Silja Schandorff at hilse på et par yngre dansere og tale sig forbi portvagten uden at udfylde det obligatoriske id-kort til sin gæst. Påfaldende yndefuldt på en påfaldende uprætentiøs facon. Hun er på hjemmebane og har stadig sin daglige gang i det 261 år gamle hus. Allerede før Silja Schandorff indstillede dansekarrieren, prøvede hun kræfter med at iscenesætte sine yngre kolleger, og nu fungerer hun som instruktør på en række balletopsætninger i løbet af sæsonen. Derfor har hun heller ikke behøvet at rømme sit gamle omklædningsrum på anden sal i det kringelkrogede hus, hvor stejle trapper og smalle gange gør det fristende nemt at fare vild.

Det var Silja Schandorffs far, den professionelle cykelrytter og guldsmed Axel Schandorff, der ønskede sin datter ind på balletskolen i 1975. Hans seksårige pige dyrkede i forvejen standarddans nær barndomshjemmet i Dragør og var blevet indskrevet på en privat balletskole et par måneder forinden. Siljas mor var mindre entusiastisk. Hun var selv balletdanser, men opnåede aldrig adgang til Det Kongelige Teaters balletskole, hvilket stækkede mulighederne for at få noget at lave.

Silja Schandorff husker stadig optagelsesprøven, hvor hendes dobbelt så gamle bror forsøgte at stikke af, da det gik op for ham, at balletskolen også var på udkig efter drenge.

Men Silja lod sig ikke afskrække og kom ind i første forsøg. Snart efter ventede hverdagene med træning, undervisning og børneroller.

Dagene strakte sig længere og længere for hvert år, på et tidspunkt kom der også eftermiddagstræning til, og da hun indledte aspiranttiden som 16-årig var det ganske normalt at møde klokken ni om morgenen, få fri klokken fem og stille til forestilling klokken otte: – Jeg føler på mange måder, at jeg er vokset mere op her end i Dragør. Forestillingerne varede selvfølgelig til sent om aftenen, men de var også trækplasteret og magien ved det hele. Så jeg var ikke så træt, som man skulle tro, fortæller Silja Schandorff.

Udsagnet punkterer noget af den kritik, som balletskolen jævnligt rammes af. Men også kun noget af den. Igennem de seneste fire årtier har der været skrevet mange kritiske avisartikler om de vilkår, som møder eleverne. At tonen skulle være hård og upædagogisk, at deres vægt presses ned, og at der ikke er tid til at lege, tid til at være barn.

Hvordan oplever du, at verden uden for Kongens Nytorv betragter balletskolen i dag?

– Jeg håber, at folk ser mere nuanceret på tingene end tidligere. Vi har da mange vanvittige historier fra gamle dage, men det finder du jo også i ganske almindelige folkeskoler. Lærerne herinde er blevet anderledes opmærksomme, og jeg synes, balletbørnene ser glade ud, når jeg render ind i dem.

Har de det bedre, end da du var barn?

– På nogle punkter er jeg sikker på, at de har det meget bedre. Til gengæld boede vi på samme gang som de voksne danserinder og så dem gå forbi i deres kostumer, og det var stort for os. Men der bliver taget mere hånd om børnene nu, og de har diætister og psykologer tilknyttet. Deres uddannelse er også blevet bedre, så de kan klare sig i den virkelige verden, hvis ikke de klarer den i balletten.

Tynde konvolutter, slanke aspiranter De tidlige år lærte også Silja, at afsked er en del af et konkurrencemiljø. Skolegangen var et udskilningsløb, hvor det handlede om at komme gennem nåleøjet til næste klassetrin. Det var også et grundvilkår, at ens nærmeste kammerater var ens nærmeste rivaler i kampen om roller og en plads i rampelyset.

5 – Jalousi opstod. Det var umuligt at undgå, og jeg fandt det me-

get ubehageligt. Selvom jeg var god til at blokere for det, så havde jeg det skidt, hvis det involverede piger, jeg ellers var tæt på, erindrer Silja Schandorff.

Når sommerferien begyndte, begyndte ventetiden også. To ulideligt langtrukne uger senere landede et brev fra teateradministrationen i postkassen i Dragør. Silja vidste godt, hvilken tyngde konvolutten skulle have.

– Hvis den var tynd, så gik man stadig på skolen, hvis den var tyk, så var der en eller anden begrundelse for, at man ikke havde bestået.

I hendes tilfælde var den altid tynd. Bagefter ringede hun rundt for at høre, hvordan det var gået de andre. Det var nærmest et ritual sommer efter sommer.

– Når man så vidste, at nogen var frasorteret, så ringede man ikke til ham eller hende. Man var jo bare et barn, ikke. Vi anede ikke, hvordan man håndterede sådan noget, siger Silja Schandorff.

Vinkede du farvel til gode venner uden at få sagt ordentligt farvel?

– Det gjorde man jo. Vi var 11 i min klasse, da vi var flest, og vi endte med at være fem. Når man er så få, lærer man hinanden at kende på en helt anden måde.

Talte I om det derhjemme?

– Ja, og dér var mine forældre ret fine. De sagde: ’Du kan risikere at blive smidt ud, men du kan også vælge selv at skifte skole, hvis du har lyst til det. Du skal selv ville fortsætte, før det giver mening.’

16 år gammel ville Silja Schandorff ikke mere. Gejsten var væk. Hun gik i 9. klasse og var vokset sine veninder over hovedet. Hun voksede i det hele taget, og det generede hende. Vægt var blevet et stadig mere påtrængende emne for balletskoleeleverne, mens de kæmpede sig op gennem puberteten. Og selvom dommen fra deres lærere lød kryptisk, var den til at afkode.

– De kunne finde på at sige: ’Nej, hvor ser du sund ud’, og så vidste man, at man var lidt for tyk, ikke. Sagde de omvendt: ’Iiih, hvor ser du godt ud’, så vidste man, at man var slank nok.

Hvorfor blev du ked af det dengang i 9. klasse?

– Det var bare sådan et sort år. Jeg følte, jeg var blevet for meget kvinde og syntes slet ikke, jeg passede ind i hele ballerinaidealet. Det var ikke sjov længere, og jeg ville hellere være læge.

Var der en fornemmelse på skolen af, at du var ved at få kolde fødder?

– Det tror jeg da. Jeg ved, at min far spurgte en af lærerne, om det virkelig gik så skidt, som jeg gav udtryk for. Læreren mente, at jeg ingen selvtillid havde: ’Forhåbentlig indser hun på et tidspunkt, at hun ikke er helt så dårlig, som hun selv tror’, svarede han.

Efter endnu en sommerferie uden tykke konvolutter genvandt Silja Schandorff appetitten på balletten, og snart efter fandt et par prestigiøse legater og hædersbevisninger hendes vej. Læreren havde haft ret.

Hun var ikke nær så dårlig, som hun gjorde sig.

Ballettoman til benet Den 15. januar 1992 gjorde Silja Schandorff og en veninde sig vanen tro parat til det tidlige træningspas, morgenskolen, i deres fælles omklædningsrum på tredje sal. Klokken nærmede sig mødetidspunktet, klokken 10, da det bankede på døren. Det var sjældent, at nogen kiggede forbi, så de undrede sig og lukkede op. Tøvende. Udenfor stod Det Kongelige Teaters balletmester og viceballetmester og bad Silja Schandorff om at følge med til en snak. Hun forklarede, at det passede dårligt med morgenskolen, men sådan spillede klaveret ikke just på de kanter.

– Jeg tænkte, at den var helt gal og spekulerede på, om jeg skulle have en skideballe. Så jeg forberedte mig på at stå skoleret og var parat til at undskylde. Men nede på chefgangen hilste teaterchefen (Bo Jørgensen, red.) mig med et ’tillykke’.

– Med hvad? spurgte hun.

– Nu er du solodanser.

Udnævnelsen blev fejret med et frisk glas portvin, hvorefter Silja Schandorff tumlede i morgenskole. Svimmel af alkoholen, paf over den store nyhed, pinlig over at komme for sent.

– Jeg turde ikke sige noget til de andre og tænkte, at det nok ikke var sket alligevel. At jeg bare havde forestillet mig det hele.

Du var kun 22 dengang. Det var tidligt at blive solodanser, var det ikke?

– Enten bliver man det tidligt, eller også bliver man det sent.

Anekdoten og det ydmyge svar er typisk for Silja Schandorff. Hun har aldrig larmet med sit særlige talent og et suverænt curriculum vitæ, der vidner om solooptrædener med de fornemste internationale balletkompagnier, et par reumertpriser som årets danser, Bournonvilles Legat og Bikubens Hæderspris. Blandt meget andet.

Alle med forstand på ballet fremhæver hende da også som en sublim fortolker og teknisk virtuos. I anledning af endnu en anerkendelse, Teaterpokalen 2008, beskrev teateranmelderen Henrik Lyding hendes scenefremtoning således: ’Jeg står her, jeg kan det hele, se mig, nyd mig’. Dernæst tilføjede han: ’Sådan ser Silja Schandorff ud på scenen.

Næste morgen tvang jeg mig så til at stå op og prøve at gøre det bedre.

Som den verdensstjernedanser hun er. Og så er jeg bedårende ligeglad med, at hun måske ikke føler sig sådan’.

Især den sidste bemærkning ramte Silja Schandorffs selvforståelse på kornet: – Jeg har ofte haft problemer med et lavt selvværd, konstaterer hun.

– Jeg har aldrig nogensinde tænkt: ’Jeg er god til det her. Nu skal jeg bare ned og vise dem, hvad jeg kan’. Men jeg har altid arbejdet fremad mod de øjeblikke, hvor det hele går op i en højere enhed. Det er det, jeg har stræbt efter, og jeg ville ønske, jeg oftere havde syntes, det var okay, det jeg lavede, erklærer Silja Schandorff.

Hun bemærker, at hun ikke oplevede det som den rene fryd at stige i graderne på teatret: – Jeg var lykkelig og stolt over at blive udnævnt til solodanser, men jeg tænkte også, at jeg ikke længere kunne gemme mig under at være ung og lovende, og så blev jeg så nervøs på scenen, som jeg aldrig har været før.

Der var sceneskræk involveret?

– Indimellem.

Det lyder udmagrende?

– Det var det også. Men man kan godt lære at sætte pris på, at andre synes, man kan noget. Ellers havde jeg heller ikke kunnet fortsætte.

Jeg er jo tit gået hjem og har tænkt, at jeg var forfærdelig, og at det var helt ad helvede til. Næste morgen tvang jeg mig så til at stå op og prøve at gøre det bedre.

5 N o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

25

Silja Schandorff har haft beundrere, der efter forestillinger skrev digte og sendte blomster til hende.

foto s E r i k P e t e r s e n

Silja Schandorffs svigtende selvtillid var hendes akilleshæl, men den gjorde også, at hun holdt sig på tæerne og fortsatte med at udvikle sig gennem sin lange karriere. Hun trænede hellere i overkanten end i underkanten, som hun udtrykker det.

I teenageårene gav et legat hende muligheden for at drage til New York City, hvor hun brugte sommerferierne på at dygtiggøre sig blandt nogle af verdens bedste dansere. Hun udviklede sig til en erklæret ballettoman, som tog dansen med hjem efter en lang dag på teatret.

Den til enhver tid aktuelle opsætning lå i baghovedet, og som hun arbejdede mere og mere med fortolkningen af sine roller, var der mere og mere at tumle med mentalt: – Jeg stræber nok efter det perfekte, så hvis jeg skulle kreere en figur, ulmede den hele tiden i mine tanker.

Viste perfektionismen sig også på andre punkter?

– Jeg havde det aldrig godt med at gøre tingene halvt. Det har jeg stadig ikke.

Så opvasken får ikke lov til at stå fremme derhjemme?

– Det gør den ikke. Og det kan godt være, at der nogle gange ser ud til at være sprunget en atombombe herinde, siger Silja Schandorff og panorerer det smalle omklædningsrum med øjnene. – Men det har altid været organiseret rod. Det var ikke tilfældigt, hvilket par tåspidssko jeg havde på. Alting lå parat. Ellers kunne jeg slet ikke slappe af.

Blev du med årene bedre til at lægge en dårlig forestilling bag dig?

– Det gjorde jeg jo nok. Jeg kører ikke mig selv ned med bebrejdelser længere. Det behøver jeg jo heller ikke.

Fra Siljas første år på balletskolen.

Stående til venstre med to klassekammerater under August Bournonvilles buste.

Den høje banebryder Ud & Se skrev første gang om Silja Schandorff i 1992. Anledningen var netop hendes udnævnelse til solodanser. Med sine 1,72 meter ragede hun op, og i interviewet hævdede Silja Schandorff, at de ekstra centimeter hæmmede hendes muligheder på Det Kongelige Teater. Særligt når det kom til opsætninger af dansk ballets faderskikkelse, balletmester og koreograf August Bournonville.

– Ja, dengang foretrak ledelsen mindre piger. De var mere søde i det.

Hvordan mærkede du det?

– Det er svært at forklare, men der findes mange forskellige stilarter, og Bournonvilles retning var ikke den, hvor nogen kyssede mig på panden og sagde: ’Du passer perfekt ind’. Overhovedet ingen, understreger hun.

Med tiden kunne Silja Schandorff dog opleves i de største Bournonville-roller. Fx som den mytiske sylfide.

Hvad gjorde du for at omskrive de uskrevne regler?

– Jeg sloges for det. Man må gøre en indsats, ellers hører man ikke til her. Og det lykkedes jo også. Men jeg var ærligt talt træt af, at man på teatret mente, at vi skulle danse balletterne som på Bournonvilles egen tid. Livet går videre, ikke. Derfor er det også dejligt at se, hvordan Nikolaj (Hübbe, red.) som balletmester caster de høje piger til Bournonville, og lige nu arbejder han fx på en nyopsætning af ’Napoli’. Men det er farlige sager. Han er inde og smelte guldhornene om nu.

Du mener, at forandringerne vil udløse et ramaskrig blandt mere konservative tilhængere?

– Det vil de helt sikkert. Sådan er det, hvis man laver om på noget.

Jeg håber bare, at det bliver en åbenbaring for alle. At et nyt publikum finder det her spændende, uddyber Silja Schandorff.

Hun folder armene ud med en grandiost glidende bevægelse og favner hjemmebanen. Det store, gamle teater på Kongens Nytorv hviler i hendes favn i nogle trygge sekunder.

Kunne din højde også bruges til noget?

– Heldigvis. Jeg lavede blandt andet en masse Balanchine (den moderne ballets grundlægger, red.).

En ni år gammel Silja letter i børnedansen fra ’Elverhøj’. Til højre ses den to år ældre Nilas Martins.

Ændrede det noget i dit selvværd?

– Det gjorde det. Men jeg ændrede også min indstilling. Jeg tænkte: ’Det kan meget vel være, jeg er høj, men jeg kan godt bevæge mig som små piger’. Jeg trak mig op. Det ændrede også noget, da jeg gæstede Boston Ballet. Her mødte jeg nogle instruktører, som var glade for at opleve en pige, der ikke gjorde det til et problem at være høj.

For en kort bemærkning glider et gran af Silja Schandorffs beskedenhed hende af hænde. Der er noget, hun er genuint stolt af: – Jeg har hørt fra flere af de unge piger herinde, at de er glade for, at jeg har lavet ’Sylfiden’. Så er der ingen undskyldning for, at de ikke skulle kunne få chancen. Ikke længere.

Ekstravagante kvinder Som ung solodanser lod Silja Schandorff kroppen tale. Hun var tiltrukket af neoklassiske roller, hvor publikum selv måtte tolke, hvad det ville ud fra hendes bevægelser. Men med tiden kastede hun sin kærlighed over karakterer med en dybere psykologi og historie.

5 N o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

27

– Jeg blev fuldstændig vild med at finde ind til kernen af personen, jeg dansede.

Hvordan var det en anden måde at forberede sig på?

– Det gjaldt om at finde en relation til de andre, jeg dansede med, og få det til at fungere. Jeg måtte sætte mig selv ud af spillet. Selvfølgelig kan man altid bruge sine egne oplevelser, men det her med at leve sig

Jeg er tilhænger af, at folk er lidt skæve. ind i, hvordan karakteren reagerer anderledes, end man selv ville i den givne situation, var enormt spændende.

Silja Schandorff oplevede at indleve sig så fuldstændigt og hovedkulds, at hun glemte tid og sted. Sig selv, tilmed: – Så registrerer man ikke, at man er på scenen, at der er kulisser, at andre dansere står ude i siderne og venter på deres entré, at publikum sidder lige dér og forhåbentlig klapper på de rigtige tidspunkter, at mu-

Sofistikeret og artificiel Balletmester Nikolaj Hübbe skrev et digt til Silja Schandorff i forbindelse med hendes pension.

Det blev bragt i Ole Nørlyngs bog ’Silja’ (forlaget Per Kofod. 2009). Her følger et uddrag:

De lange, flotte ben glider over scenen i præcise, afmålte trin.

Du er udvalgt, kåret af lyset.

Du sender din krop ud i rummet i bevægelser, der ikke er til at eftergøre.

Du danser – og alle må standse op og beundre dig og elske dig.

Sexet, fræk, barnlig i øjeblikket (...)

Du er dannet og formet af din egen skæbnes uomtvistelighed, sofistikeret og artificiel.

En tilstedeværelse, der altid lægges mærke til, om du vil det eller ej.

Porøs pige, kraftfuld kvinde.

Skolekammeraten med de store øjne og det misundelsesværdige instrument (...)

28

Ud & Se N OVEMBER 2 0 0 9

sikken er i det rigtige tempo. Og at partnerskabet kører med den, man danser med. I de magiske sekvenser kan man sådan set slappe af, fordi tingene sker af sig selv. Det er en vild oplevelse.

Silja Schandorff tøver ikke med at fremhæve titelpartiet i koreografen Kenneth MacMillans ’Manon’ som det mest fascinerende i karrieren. Ballerinaen udtaler pigenavnet med en kærlig affektion på sit i forvejen rigsdanske dansk, som gjaldt det en nær veninde. De to kender hinanden.

Hvad rummer rollen?

– Den er først og fremmest bygget op omkring en virkelig interessant person. Manon er interessant, fordi hun er så vild og slås med et dilemma, nemlig kærligheden eller pengene. Hun er naiv og kaster sig ud i livet på en facon, hvor man tænker, at det bare skal gå galt til sidst. Det gør det også. Hun vakler mellem rigdom eller kærlighed. To mænd, der kan give hende noget vidt forskelligt.

Det lyder enormt ukontrolleret ... Kan du identificere dig med hende?

– Hendes store kærlighed til et andet menneske, men da ikke at hun sælger sig selv.

Ikke desto mindre er det spændende, hvad hun har gang i?

– De ekstravagante roller, der gemmer på det ulmende og indestængte, var mere fængende for mig at arbejde med. Det var det samme med Lady Capulet i ’Romeo & Julie’. Hun holder hele tiden en facade, men når hun så krakelerer, så krakelerer hun for alvor, forklarer Silja Schandorff.

Særpræg frem for facade Personligt krakelerer Silja Schandorff ikke. Ikke i offentligheden, i hvert fald. Da hun kom i mediernes søgelys i de tidlige 1990ere traf hun en principbeslutning om at beskytte sit privatliv og fokusere på dansen, når hun endelig gav interview. Det har gennem årene skuffet talrige dameblade, som ville tale kostråd, spisevægring, romancer og boligindretning med ballerinaen. Af samme årsag kan man på disse sider ikke læse om hendes parforhold eller forholdet til moderen, der døde i 1992. I en bog om Silja Schandorffs karriere, forfattet af ballethistorikeren Ole Nørlyng, berøres de ømtålelige emner dog overfladisk.

Her fremgår det, at Silja Schandorff følte, at det var svært for hendes mor at se sin datter indfri egne ambitioner.

– Og mere har jeg ikke lyst til at sige om det. Jeg gider ikke at være negativ, når der har været så meget godt gennem årene.

Silja Schandorff affejer emnet, og hendes højre håndled svirper.

Koket. Men snart efter bringer hun selv sin mor på banen.

Du var en eksponeret ballerina – også mere end du ønskede. Hvorfor blev det sådan?

– Jeg er selv overrasket over, at jeg har fået så meget opmærksomhed.

Andre med samme status fik mindre, selvom de lavede det samme.

Måske skyldes det, at tv viste de programmer om vores årgang på balletskolen (dokumentarserien ’Ballettens børn’, som bød på optagelser fra 16 år og løbende blev bragt på DR, red.). Jeg var kommet ind i folks stuer, og så var mit navn nok også lidt anderledes.

Ja, hvor har du det fra?

– Silja er egentlig finsk, men jeg har islandske rødder på min mors side. Jeg tror bare, mine forældre syntes, det var fint. Som barn var det ikke sjovt at være den eneste, der hed Silja. I dag er det dejligt at hedde noget andet end alle andre.

Så du har fået det bedre med at skille dig ud og blive betragtet som en individualist?

– Jeg er tilhænger af, at folk er lidt skæve. Det hele kan nemt blive for pænt. Jeg syntes altid, jeg var frygtelig grim, da jeg var barn. Til det sagde min mor: ’Det kan da godt være, at du ikke er den smukkeste, men til gengæld er du særpræget, og det lever man længere på’.

5

Jeg forstod det ikke rigtig dengang, men som ældre har jeg da tænkt, at hun havde helt ret.

En åbenbaring indefra Af de 25 elever, der opnåede optagelse på balletskolen i 1974 og 1975, nåede fem i mål og blev ansat på Det Kongelige Teater efter endt uddannelse. Nu overskrider de alle pensionsalderen, og kun Silja Schandorff er fortsat som instruktør. De øvrige overlevere plejer deres relativt nystiftede familier.

Har du truffet et bevidst valg ved ikke selv at stifte familie?

– På ingen måde. Det udviklede sig bare sådan, og det har jeg det rigtig fint med i dag.

Ville det have været svært for dig at få børn og leve en dansertilværelse?

– I mit tilfælde … ja. Jeg ville have følt, at jeg gav mit barn for lidt opmærksomhed. Det er jo meget tid, man bruger herinde, ikke.

I stedet har Silja Schandorff fået hænderne fulde på den anden hjemmefront. Muligheden for at instruere dumpede hendes vej for et års tid siden, hvilket i grunden var ganske belejligt: – Jeg havde ingen konkrete planer og satsede nok på, at jeg ville få en åbenbaring på et tidspunkt, forklarer hun.

Kan du se for dig, hvor rollen som instruktør ender?

– Ikke endnu. Måske løber jeg skrigende væk. Men indtil videre kan jeg godt lide det, selvom det også føles dejligt at være ude af huset. Det oplevede jeg, da jeg for nylig var inde og hjælpe til på pantomimeteatret i Tivoli.

I virkeligheden har du vel aldrig været væk fra huset her?

– Næ, ikke for alvor. Men jeg tror sagtens, jeg kunne. Jeg holdt mig på 30

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 9

afstand i sommerferien, og det gik overraskende nemt med slet ikke at beskæftige mig med ballet.

Så det er ikke sikkert, at du fortsætter herinde i yderligere 34 år?

– Det vil vise sig. Det kan jo være, jeg bliver 120 år, og så er der vel tid nok.

Silja Schandorff ler, igen, løfter højre ben, så det ikke længere hviler på det venstre. For en kort bemærkning kigger hun ned på sine fødder.

Klokken er stadig ni minutter i to. ❧

En primaballerinas blå bog ł Silja Maria Wendrup-Schandorff blev født 10. februar 1969. Voksede op i Dragør og på Det Kongelige Teater ł Datter af guldsmed og cykelrytter Axel Carl Schandorff og balletdanser Runa Clara Wendrup Petersen ł Optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, 1975 ł Solodanser, 1992-2009 ł Silja Schandorff har danset hovedpartierne i de største balletter, der findes. Heriblandt: ’Tornerose’, ’Nøddeknækkeren’, ’Svanesøen’, ’Sylfiden’, ’Manon’, ’Giselle’ og ’En skærsommernatsdrøm’ ł Modtager af en række legater og priser og blev kåret til ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen i 2006 ł Fra 2008 balletinstruktør på Det Kongelige Teater

®

Edison the Grand En super cool lampe der giver et behageligt og indbydende lys både udendørs og indendørs.

Bryd med vanetænkningen og gør plads til behagelige omgivelser.

Fantasien er vores omdrejningspunkt for at skabe kreativt og innovativt design, der skiller sig ud og taler sit helt eget sprog.

Design som med sikkerhed kalder smilet frem, hver eneste gang du trænger til at koble af.

fatboy.dk

®

profil

Drømmemanden Gordon Wildschiødtz er 62 år, udpræget B-menneske og en af Danmarks førende søvnforskere. I over 30 år har han gransket søvnens mysterier, oprettet Danmarks første søvnlaboratorium og været med til at opfinde et digitalt analyseinstrument til at måle søvn.

man spørge, men det ved vi stadig ikke helt præcist.

instrument skulle bygges, og om morgenen tegnede han det.

Hvad er et mareridt?

Hvad er meningen med søvn?

Det er et voldsomt og uhyggeligt tilfælde af drømmesøvn, hvor systemet arbejder så intenst, at man bliver vækket af det. Modsat kan man også have nogle helt fantastiske drømme og vågne op og være nærmest lykkelig.

Søvn er en meget kompleks størrelse, men den dybe søvn giver en god fysiologisk forklaring på, hvilken funktion søvnen har. Ud over at spare energi, så udskiller kroppen fx væksthormon under den dybe søvn. Vi har lavet undersøgelser med børn, som var meget søvnforstyrrede, og der kunne vi se, at de faktisk voksede mindre.

Hvad sker der, når vi falder i søvn?

Først og fremmest ændrer vi bevidsthed, mens kroppen går i dvale og sparer på energien. Åndedrættet bliver langsommere, og blodtrykket falder. Søvnen er dynamisk og hele tiden i bevægelse imod den dybe søvn, som er den søvntilstand, hvor stofskiftet i hjernen og energiforbruget i kroppen nedsættes mest.

Der findes fire søvnstadier – overfladisk, mellem og dyb søvn, og så er der til sidst REMsøvn. Søvnen er defineret ud fra søvndybden, og jo mere, der skal til for at vække en, jo dybere sover man.

Er du vågnet op lykkelig på grund af en drøm?

Jeg kan huske en drøm, hvor jeg havde komponeret en fantastisk symfoni, som jeg oven i købet selv dirigerede. Det lød fantastisk, men det var ikke selve tonerne, men mere oplevelsen og lykkefølelsen, som var i fokus. Kreativitet spiller en stor rolle under drømmesøvnen.

Min ven drømte, hvordan et specielt kirurgisk

Hvad er REM-søvn?

REM står for Rapid Eye Movement (hurtige øjenbevægelser, red.), og det er det samme som drømmesøvnen. Hver nat ligger vi helt afslappede, mens øjnene kører rundt bag øjenlågene. En fransk søvnforsker kaldte REM-søvnen for den paradoksale søvn, fordi alle musklerne i kroppen er afslappede, mens hjernen er lysvågen. Drømmesøvnen er cyklisk og dukker op i flere faser om natten.

Den er meget præcis og indtræder første gang 90 minutter efter, man er faldet i søvn.

Hvad sker der, når man går i søvne?

Det er en tilstand, hvor man stadig er i den dybe søvn. Vi ved, at det ikke er under drømmesøvnen, at man går i søvne, fordi fidusen ved REM-søvn er, at man er helt muskelafslappet. Man kan altså ikke udleve sine drømme. Folk, der går i søvne, laver nogle ret komplekse ting, som fx at smøre sig selv en leverpostejsmad, lave spejlæg ved komfuret eller rykke rundt på sine møbler.

Hvis man tager den lidt med ro, kan man fremme afslapning i kroppen og på den måde indstille sig på at sove. Men hvorfor skal man sove, hvis ikke man er træt? En af mine kæpheste er, at folk bør reducere deres søvn, hvis de alligevel ikke har brug for den. Bare med en halv time. Personligt er jeg et ret udpræget B-menneske, og det er ganske smart, når man er søvnforsker, for man skal måle og observere, når andre sover.

Selvom hjerneaktiviteten og øjnene er aktive bag øjenlågene, så kigger man ikke på sine drømme.

Drømmene dannes i nogle zoner, der hedder de associative zoner.

Vi drømmer altid – voksne drømmer fx to timer om natten – men det er ikke altid, vi kan huske det. Og hvorfor så det, kan

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Nej, fordi hjernen og kroppen skal nok tage over og falde i søvn, hvis det er det, de vil.

Hvordan kan man falde i søvn, hvis man ikke er træt?

Hvor sidder menneskets drømme henne?

32

Kan man dø af ikke at få nok søvn?

fo t o p. w esse l

t eks t bo l i ne skov l y

Et slag for din pakkekalender!

Sværdslag i farver

Lyssværd giver lyd og lys fra sig, når du slår ud efter fjenden. Med andre ord, lyssværd kan meget mere end flæskesvær. 30 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 30.10.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

30,-

I et halvt århundrede var Kolmannskuppe i Namibia skueplads for en ægte diamantrus. Men minebyens skæbne blev som en ørkenblomst, der vokser ud af ingenting for at visne

T E K S t o g f o t o L o u i se e g e d a l

Stuevæggene står stadig, som de gjorde dengang.

Dekorerede og farverige.

ok er husene i Kolmannskuppe forladte. Men de er ikke tomme. Fra gulv til loft spreder sandet sig i bunker, strækker sig fra det ene rum til det næste for til sidst at forsvinde ud gennem vinduer og døre og igen at lade sig forene med de endeløse vidder udenfor.

Kolmannskuppe ligger kun få kilometer fra den lille havneby Lüderitz ved Atlanterhavets kyst.

Naturen tager revanche overalt i den forladte mineby.

Den forladte mineby ligger i Namib-ørkenen i det sydlige Namibia. Byens første huse blev bygget i 1908, efter en af områdets lokale indbyggere en dag opdagede noget, der lå og glimtede i sandet. En rå diamant. Rygtet om ørkenens rigdomme spredte sig hurtigt, og snart strømmede håbefulde diamantjægere og deres familier til fra nær og fjern for at bosætte sig i de sælsomme omgivelser.

Det samme gjorde mineselskaberne, der

betalte de hovedsageligt tyske arbejdere en klækkelig løn og derudover også sørgede for alle hverdagens fornødenheder. Således kørte et lille tog hver morgen rundt mellem de små metalafskærmede haver og afleverede isblokke til alle byens køleskabe og airconditionanlæg. Børnene gik i skole, og der var alt fra bageri og slagtere til bowlingbaner, teater, casino og biograf. Sågar et hospital med det sydlige Afrikas første røntgenapparat. På en

bakketop bag byen stod en swimmingpool med filtreret ferskvand hentet i Cape Town, der ligger godt 1000 kilometer længere nede ad kysten. Der var ingen smalle steder i den lille ørkenby.

Og sådan blev den ved med at eksistere i næsten 50 år, indtil nye rygter om endnu større diamanter mod syd fik Kolmannskuppes beboere til at forlade deres huse og prøve lykken på ny. ❧ n o v em b e r 2 0 0 9 Ud & Se 37

Dyrespor zigzagger hen over sandet. Ă˜rkenens beboere, hovedsageligt fugle, mus, slanger og hyĂŚner, kommer tit pĂĽ visit.

Bogholderens hus set igennem et tilsandet vindue. Resten af byen skimtes i baggrunden.

Om halsbrand og en Om halsbrand og en lidt lidtfor forslap slap lukkemuskel. lukkemuskel.

Lad os starte med lukkemusklen. En lidt for

prøv for eksempel at undgå fed og krydret

slap lukkemuskel kan nemlig være årsag til

mad, alkohol, juice og tobak. Det kan også

halsbrand og sure opstød. Og nu skriver vi

anbefales at fordele maden og dermed

om den lukkemuskel, der sidder imellem

mavesæk og spiserør og forhindrer mavesyren i at løbe op i spiserøret.

Med alderen bliver lukkemusklen slappere, og så har vi balladen. En almindelig bøvs går fra at være den næsten rene luft til et decideret surt opstød.

Det gør ondt,

produktionen af mavesyre over fem i stedet for tre daglige måltider. Og hvis du er overvægtig, kan du også gøre dette aspekt af livet lidt

lettere ved at tabe dig.

Det lyder næsten for sundt til at være sjovt.

Men mavesyre er ikke noget at spøge med.

Det kan også give sur

mave,

der

og det er ubeha-

opleves som smer-

geligt, når mave-

ter i den øverste

syren klemmer

del af maven før

sig op forbi

eller efter spis-

lukkemusklen og

ning. En sur mave

begynder at ætse

skal

spiserøret.

lige så mildt og

Lukkemusklen kan ikke genoptrænes, men der kan ofte gøres en del, før man griber til

medicinsk behandling. For den, der slås lidt med sin mavesyre,

behandles

venligt som sure opstød.

Ikke mindst fordi sur mave kan være tegn på det noget mere alvorlige

mavesår. Men før vi fortaber os i

er teenagere og svigerforældre nemlig ikke

dét, må vi hellere henvise til brochuren ”Hals-

det eneste, der kan fremprovokere et surt

brand og sur mave”. Den kan du hente på

opstød. Det er forskelligt, hvad der virker, men

nærmeste apotek eller www.apoteket.dk

TEK ST nikol ai l ang i l l u st r a t i o n R a s m u s j u u l

Reklamebranchens hvide får Han kritiserer kapitalismen, selvom den har gjort ham rig.

Han er i toppen af en branche, der fremstår højtråbende og materialistisk, mens han taler pænt om et rigt og åndfuldt kulturliv. En af reklamebranchens markante skikkelser forklarer, hvad der i hans bog gør en hæderlig reklamemand. Mød Frederik Preisler

Den besøgende på et almindeligt reklamebureau vil i tråd med gængse forestillinger om reklamebranchen forvente at blive mødt af en yngre, kvindelig receptionist. Men sådan er det ikke på Frederik Preislers bureau. Her er det en alvorligt udseende mand, som bestyrer receptionen.

De fleste danskere aner formentlig ikke, hvem Frederik Preisler er.

Nogle få husker ham fra medierne, hvor han altid er god for en spids kommentar til samfundsmæssige fænomener og tendenser. Til gengæld kender rigtig mange Preislers reklamekampagner, selvom de ikke lige ved, at han står bag dem. På firmaadressen i Gothersgade, København, møder Ud & Se en af dansk reklames mest markante skikkelser – en mand, der tilsyneladende har formået at arbejde sig til toppen af en branche, som for mange er indbegrebet af åndelig korruption og skruppelløs materialisme, uden at sætte sit hæderlige image over styr.

Frederik Preisler har arbejdet i reklamebranchen halvdelen af sit liv og hele sit professionelle liv. Først hed hans bureau Propaganda, så hed det Propaganda McCann, og nu hedder det Mensch (menneske, red.).

Der er ingen af de sædvanlige tegn på, at det er en såkaldt kreativ arbejdsplads. Ingen bordfoldboldborde eller høj popmusik. Jeg bliver vist ind i et mødelokale og parkeret i en Wegner-stol, indtil Preisler viser sig – fem minutter for sent. Han undskylder sig med, at han er ’helt oppe i lampen’ af begejstring, fordi Holland House – et avantgardeteater, som han er bestyrelsesformand for – er blevet nomineret til tre Reumert-priser. Hans mildt begejstrede udbrud viser sig at være så højt, som man overhovedet kan få Frederik Preisler til at tale. Han sidder ubevægeligt iført en terrakottafarvet kashmirpullover, der matcher hans alder perfekt. Han er 45 år. Jeg beder ham beskrive hverdagen i reklamebranchen.

– Den ene side er, at det minder om gå i børnehave. Man kommer om morgenen, så hænger man sit tøj op, så leger man med tuscher, så er der frokost, så leger man mere med tuscher, og så går man hjem igen.

Frederik Preisler giver sig god tid, når han forklarer noget, og han 42

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

holder mange pauser, der fylder rummet. Her er totalt stille, og indretningen minder mest om et advokatkontor med møderet for Højesteret.

På væggene hænger ingen af bureauets kendte kampagner for Politiken, Danske Spil eller Apotekerforeningen. Her praler man ikke. Nøje afstemte ekspressonistiske malerier er eneste dekoration.

– Den anden side er, at hvis man siger ’reklamebureau’, så ser folk noget andet for sig, end det vi er. I virkeligheden er vi mere ligesom et arkitektfirma. Vi har nogle projekter, som vi arbejder på, hvor vi skal flytte en vare eller en holdning. Man kan ikke bare sige, at vi bare skal sælge noget. Nogle gange skal vi ikke sælge noget som helst, men vi skal have nogen til at mene noget. Få nogen til at flytte sig.

Skamløst og billigt Mensch markedsfører med jævne mellemrum sig selv med helsides teksttunge annoncer i de store dagblade. Her causerer bureauet over livet og erhvervslivet i en næsten intellektuel stil – alligevel bliver Frederik Preisler bekymret, når bureauet bliver kaldt for ’reklamebranchens aristokrati’.

I en branche, der i den offentlige bevidsthed rangerer et sted mellem ejendomsmæglere og forurenende kemifabrikker, fremstår Frederik Preisler i medierne som den troværdige reklamemand. Jeg spørger, hvad en hæderlig reklamemand er. Frederik Preisler svarer, at det nok er én, der hverken voldfører kunder eller forbrugere.

– Traditionel reklame i ordets værste forstand handler enten om at anprise varen fuldstændig skamløst eller fortælle dig, at den er så billig, at du ikke kan lade være med at købe den.

5

Min mor sagde, at ’Frederik pjatter rundt med reklame, indtil han finder ud af, hvad han skal’.

Men jeg blev hurtigt korrumperet.

Der var engang en tekstforfatter, der sagde: ’Du må ikke fortælle min mor, at jeg arbejder i reklamebranchen. Hun tror, jeg spiller klaver på et bordel’.

– Alle mine krumspring skyldes måske, at jeg som lille har siddet skævt på en bog af Nietzsche (tysk filosof, der vendte sig mod alle etablerede værdier, red.). Jeg kommer jo fra et gammeldags, klassisk, københavnsk dannet akademikerhjem, hvor man ikke beskæftigede sig med reklame og kommerz og den slags.

Hvad er dit eget syn på reklamer?

– Jeg tror på, at man er nødt til at betragte reklame som en kommunikation mellem mennesker. Fuldstændig ligesom når du er til middagsselskab og taler med din borddame. Hvis du begynder at tale om dig selv og dine egne fortræffeligheder, hvor meget forstand du har på vin, hvor mange penge du har, og hvor god en elsker du i øvrigt er, så sidder du alene, når du når til kaffen. Det gider ingen at høre på. Men det er jo det, som traditionel reklame egentlig gør.

Vi falder på halen

Frederik Preisler taler gerne om åndelige værdier. Han håber, at finanskrisen får et moralsk vækkeur til at ringe hos danskerne. I et interview med Information i 2002 skældte han os ud for at blive mentalt forarmede af det økonomiske opsving, der dengang buldrede af sted. Preisler håber, at krisen betyder, at vi alle sammen bliver en smule klogere. At vi får lyst til at bruge al vores rigdom på at udvikle os i stedet for at skrabe til os.

– Det er jo åndssvagt, bogstaveligt talt, at vi ikke bruger rigdommen til andet end at købe store firhjulstrækkere, når vi kunne udvikle os og højne kvaliteten af den måde, vi tænker og taler og gør. Når vi nu har så mange penge, hvorfor skal kulturen så fungere på de mest kedelige kommercielle vilkår? Der er jo råd til, at vi kunne få et rigt og beåndet kulturliv. Men det hele handler om småborgerlige ting som at beskytte rentefradraget. Det er synd, for jeg tror på, at mennesket dybt i sig har en søgen efter skønhed og indsigt. Grunden til, at mennesker efter min mening skal sidde i smukke bygninger, er, at ellers tænker de grimme tanker, og så ender de med at skyde deres naboer.

Den hvide bordelløgn Frederik Preislers mor var Gerd Preisler, der var cand.mag. og lektor i dansk og fransk. Hans far var filosoffen Peter Zinkernagel, og hans søster er digteren Juliane Preisler. Den anden halvdel af familien handler med delikatesser i alverdens lufthavne. Men Preisler troede ikke på, at han kunne blive decideret forretningsmand. Han gjorde flere forsøg på at gå på universitetet, uden at det blev til noget. Og da hans søster introducerede ham for et par reklamefolk, blev han reklamemand i mangel af noget bedre at foretage sig.

Hvad sagde din familie til, at du gik ind i reklamebranchen?

– Min mor sagde, at ’Frederik pjatter rundt med reklame, indtil han finder ud af, hvad han skal’. Men jeg blev hurtigt korrumperet.

44

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Frederik Preisler har altid været glad for provokationer, men han er ikke lige så begejstret, når konkurrenterne forsøger at provokere. Fx har han været ude og kritisere en omdiskuteret reklame for grænsebutikken Fleggaard, hvor en masse næsten nøgne kvinder hopper ud med faldskærm.

– Sådan noget som Fleggaard forlod vi egentlig i 1980erne, hvor reklamebranchen var et forum for sexisme. Men med Fleggaard og reklamerne for Cult (en energidrik, der også skaber opmærksomhed ved hjælp af bare bryster, red.) er vi der igen. Man prøver at forklæde det med ironi, men det, man i virkeligheden siger, er: ’Se, bare bryster!’ Så sender mændene reklamefilmene videre til hinanden. Men du får mig ikke til at acceptere, at det har nogen som helst relevans i forhold til det, Fleggaard sælger.

Er der en type reklamer, der virker særlig godt på danskerne?

– Vi plejer at bilde os ind, at vi er humoristisk på bølgelængde med englænderne. Men det er ikke sandt. Vi har mere til fælles med tyskerne og deres falde på halen-humor. Dansk reklame har jo overtaget Græstedsrevyens rolle med underlige dukker, der siger sjove ting.

Er det et problem?

– Hvis man i øvrigt betragter reklame som en del af vores kultur, hvilket jeg ikke mener, man kan komme udenom, så har den del af vores sprog ikke udviklet sig nævneværdigt de seneste 15 år.

Er reklamer ligefrem kunst?

– Det kan i hvert fald være svært at skelne. Leonardo da Vinci var en af de første reklamemænd, da han udsmykkede det sixtinske kapel.

Her fremstillede han verden som den magthaver, der havde bestilt opgaven, den romerske kirke, gerne ville have det.

Du må være rig, hvorfor bliver du ved?

– Jeg kan ikke se mig selv fjolle rundt på en golfbane. Og her på stedet er der jo også nogle mennesker, som jeg har arbejdet sammen med i mange år. Vi har tænkt os at modbevise den der med, at reklamefolk skulle være færdige, når de når de 40 år. ❧

d n a l s I g n Lo r e v r a f s n e d Ve r e w Yo rk N il t o t r o f e Vin d rejs stination fra Sadolins Verdensfarver. Long

ny de lappede livsstil Velkommen til en er kendt for sin afs og n tta ha an M r fo rdensfarver, Island ligger øst and på sadolin.dk/ve Isl ng Lo ev pl O e. og hvide sandstrand oner til New York. en rejse for 2 pers de vin n ka så og hvor du

4 li te r

, 9 9 2

Nu

Farver gør en l e k s r o f il t verden

Ha lv Pris

*

* Ifh t. anbefalet vejl. udsalgspris på 5 liter.

Find din Sadolin forhandler på www.sadolin.dk

TEKST CAMILL A HOLCK F O T O K R I S T I A N S Æ D ER U P

Et tomletrip Kan man stadig møde en venlig sjæl, der er villig til at give et par fremmede et lift? Ud & Se stak tomlen ud en solrig sommerdag for at finde svaret

Gejler-King lakerer biler. Han er udlært maler og farveblind. Jeg og fotografen har aldrig selv mødt Gejler-King, men vi har hørt om ham gennem Søren og K.T. fra Videbæk.

Videbæk ligger et sted mellem Herning og Ringkøbing i det vestlige Jylland. På samme strækning mødte vi to andre unge mænd. De er fra ’landet’, nærmere kom de ikke deres

46

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

hjemstavn. Rasmus (eller R.P.) og en gut, der vist går under navnet ’hollænderen’, stod pludselig ved kanten af landevejen med deres cykler.

– Mangler I et lift? spurgte Rasmus.

– Ja, det gør vi, svarede jeg og skelede til hans cykel, som end ikke var udstyret med bagagebærer. Jeg var noget skeptisk.

– Hvis der kommer en mand i en rød Honda Accord kørende – den larmer lidt og er temmelig gejlet – så er det bare ud med lappen, han stopper hver gang. Bare sig, I kender R.P. Og væk var de to drenge, på vej til sankthansaften ’hos fatter’.

På omvej At blaffe – at tomle, at rejse på tommelfingeren – er en måde, hvorpå man kan komme fra et sted til et andet. Det er en måde at bede et fremmed menneske om at gøre dig en tjeneste på, som du sandsynligvis aldrig kan returnere. Og så er det en måde at lære nye ord på, fx pendlermedalje og kneppecontainer. Det

første er den plet, man får på sin trøje, hvis man i sovende tilstand kommer til at savle i et andet menneskes bil. Det andet er en campingvogn. I hvert fald i Vestjylland.

Vi fik aldrig et lift af den røde, gejlede Honda. Den kom aldrig forbi, men det var der heldigvis mange andre mennesker, der gjorde den sommerdag, da vi blaffede fra København til Søndervig. I løbet af den cirka 360 kilometer lange rute stoppede 11 mennesker, da de så vores udstrakte arme og himmelvendte tommelfingre. De holdt ind til siden og tilbød os et lift i deres retning. Nogle gange kørte de endda en omvej, bare fordi det passede bedre med vores planlagte rute. 11 mennesker på 11 timer (inklusive frokostpause på en kro i Låsby og kaffe på McDonald’s et sted på Vestsjælland). Det er cirka det dobbelte af, hvad det tager, hvis man altså kører uden stop.

fede man allerede i stor stil i 1920erne. Måske er det derfor, at nogle mennesker har en idé om, at det var mere almindeligt at blaffe ’før i tiden’, og at folk for øvrigt var bedre til at hjælpe hinanden ’dengang’. Men sådan er der så meget. De mennesker, vi mødte, var både hjælpsomme og venlige. Det gjaldt de unge

Uden beskidte bagtanker Blafning blev udbredt med den stigende bilisme, især efter anden verdenskrig. I USA blafn o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 47

og de knap så unge, jyder som sjællændere, mænd som kvinder.

Når vi nu er i gang med demografiske opgørelser, kan jeg byde ind med lidt hjemmebrygget statistik: Det var lige så let at få et lift på Sjælland som på Fyn og i Jylland. Vi stod højst med tommelfingeren i vejret i 10-15 minutter, før det næste lift bød sig. De mennesker, som samlede os op, var mestendels omkring 30 år, men svingede fra 18 år som det yngste til 55 år som det ældste. For nogle var opsamling af undertegnede og fotografen en førstegangsoplevelse, for andre var det en tilbagevendende gestus. Dem, der oftest sam-

ler blaffere op, er dem, som selv blaffer eller tidligere har blaffet. Der var flere mænd end kvinder, der samlede os op – syv mod fire. Og hvis man fristes til at tro, at det er en fordel at være kvinde, når man tomler, kunne man tænke lidt over Ronnis overvejelser. Han kørte os fra Slagelse til Korsør.

– Hvis du havde stået alene, er jeg ikke sikker på, at jeg havde samlet dig op, sagde han på vej mod Storebæltsbroen.

Men hvorfor?

– Du skulle jo helst ikke tro, at jeg havde beskidte bagtanker.

Bagtankerne går også den anden vej rundt.

Maj og Katja (Korsør-Nyborg), ville ikke have samlet fotografen op uden kvindeligt påhæng.

I hvert fald ikke, hvis de var alene i bilen.

Andre folks historier Marie fra Hammel (Odense-Låsby) forklarede, at det for hende handler om at kunne spejle sig selv i dem, man samler op. Hun er 34 år, og man må formode, at det var i mig, hun kunne se lidt af sig selv. Fx da hun som ung au pair-pige i Grækenland stod ved en vejkant med punkteret cykel og tommelfingeren i vejret.

Nicolai på 18 år (Nyborg-Odense) forsøgte

Hvis der kommer en mand kørende i en rød Honda Accord – den larmer lidt og er temmelig gejlet – så er det bare ud med lappen, han stopper hver gang.

På en landevej mellem Herning og Ringkøbing: Hollænderen og R.P.

48

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Lift fra Odense til Låsby: Marie.

Lift fra Nyborg til Odense: Nicolai.

sig sommetider med blafferiet, da han var yngre. Det var dengang, han havde en hanekamsfrisure, der ragede 30 centimeter op fra hovedbunden. En dag skulle han fra Nordjylland til Sjælland. Han strandede dog allerede i Kolding, hvor han efter flere timers venten gav op og tog toget. Den dag i dag bebrejder han stadig hanekammen. Måske har han ret.

Men Nicolai savner den, og han skal helt sikkert have den igen en dag – dén dag, hvor han er med i et band, sit eget band, og spiller på enten guitar, klaver eller bas. Nicolai tager tit blaffere op, hanekam eller ej, fordi han gerne vil have selskab på sine mange køreture, og fordi han godt kan lide at høre folks historie.

Nogle venlige sjæle tager blaffere med, fordi de selv har en historie at fortælle. Historier af den slags, som bare skal ud. Som Solveigs (Herning-Videbæk). Snakken gik hurtigt, da vi satte os ind i bilen hos den 55-årige kvinde.

Vi kom til at tale om, hvor hendes fejring af sankthans skulle foregå: – Deeet er slet ikke sikkert, at jeg får tid til at fejre det.

Jamen hvorfor?

– Jeg har et barnebarn på vej, og det kan ske, hvert øjeblik det skal være.

Er det dit første barnebarn?

– Nej, det er såmænd mit femte. Men det er lige spændende hver gang. For hvad mon det bliver? Jeg kan næsten ikke vente.

Den historie var ikke til at holde inde. Det antydedes allerede i måden, vi blev samlet op på. Vi havde nemlig slet ikke tommelfingeren fremme. I stedet stod vi begge to med enden i vejret og nærstuderede en måske død, måske nødstedt sommerfugl i rabatten på en landevej ved Herning. Da vi spurgte Solveig, hvorfor hun alligevel stoppede, svarede hun bare at ’det så så pænt ud, som I stod der og struttede’.

siden. Han var på vej til Ringkøbing. Vistnok for at se på damer.

– Vil I med?

Selvfølgelig ville vi det. Også selvom vi først skulle forbi og hente hans gode kammerat K.T. i Spjald. Det var alligevel på vejen. K.T. var lige kommet hjem fra arbejde, han er mekaniker, og han fik besked på at banke det

Damer og ny bas Om det var samme tanke, som fik Søren (Videbæk-Søndervig) til at stoppe, ved jeg ikke. Den sorte højglanslakerede Opel Corsa sænkede farten. Bilen var ombygget i en sådan grad, at hvis den havde en mor, ville hun ikke kunne genkende den. Skærmkanterne skrabede mod asfalten, da han drejede ind til n o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 49

Lift fra Videbæk til Søndervig: Søren.

Om det at tage den på Tomlen ł Det er lovligt at blaffe i Danmark. Dog må man som fodgænger ikke færdes ved motortrafik- og motorveje. ł I Cuba er det bestemt ved lov, at offentlige køretøjer altid skal samle blaffere op, hvis de har ekstra plads i bilen eller på ladet. Denne lov gælder dog kun for indfødte cubanere, og blev indført på grund af bilmangel i landet. ł Det mest almindelige tegn blaffere bruger for at signalere, at de gerne vil have et lift, er at stikke tommelfingeren i vejret (mens de resterende fire fingre er knyttede). Det gælder dog ikke alle steder, og tommelsignalet kan faktisk virke fornærmende i andre lande. I Polen bruger man bare en flad hånd, som man vinker med for at få et lift. ł Flere forfattere har skrevet bøger, der helt eller delvist er baseret på at rejse ved hjælp af blafning, fx Jack Kerouacs ’On the road’, og den nyligt filmatiserede ’Into the wild’ af Jon Krakauer.

50

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

værste støv af arbejdsbukserne, inden han satte sig ind i bilen.

Da vi nåede Ringkøbing og damerne, ikke mindst, mens ’Girls just wanna have fun’ dunkede i stereoanlægget, besluttede Søren og K.T., at de ville køre os helt til Søndervig.

Jeg tror ikke, at de havde så mange andre presserende gøremål den aften. Fotografen spurgte til stereoanlægget, og Søren fortalte ham, at han havde spenderet omkring 5.000 kroner på det.

– Fem-tu-sind? udbrød fotografen og kiggede vantro på det lille display.

Søren svarede ikke. I stedet skruede han op. Helt op. Et ubehag af lurende åndenød og uregelmæssig hjerterytme fik mig til at bede Søren om at skrue ned igen. Han dæmpede musikken og kiggede om på K.T., der sad på bagsædet: – Jeg har også fået sat bas i nu.

– Jo, det duer, svarede K.T. uberørt af den helbredsskadelige volumen.

Sørens bil ville snart være helt ’færdig’, som han udtrykte det. Den manglede bare tonede ruder og en tur hos Gejler-King. ❧

Juledåse 10 kroner stykket

Yatzy 20 kroner

Hovedmassør 20 kroner

Fem glaskugler 20 kroner

Julekrybbe 20 kroner

Salt- og pebersæt 20 kroner

To lys i glas 10 kroner

Minibillard 30 kroner

Snapseglas 10 kroner stykket

Varmepude 30 kroner

Nissepige 10 kroner stykket

Julelanterne 30 kroner

Backgammonspil 10 kroner

Snevejrsramme 10 kroner

Høretelefoner med diamanter 30 kroner

Babushka 30 kroner

Glasfigur 10 kroner

Ti-stille-plaster 10 kroner

Fleecetæppe 30 kroner

2 pakker servietter 10 kroner

2010-kalender 20 kroner

Keramikskål 20 kroner

Fingervanter 20 kroner

Nissehue 20 kroner

Se mange flere gaver i Tigers julekatalog på tiger.dk og i Tiger-butikkerne.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 30.10.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Glæd en voksen!

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

René Jean Jensen

Katinka My Jones

Josefine Klougart

i l lu st r at i o n d o rt e nao m i

Men så kom jeg René Jean Jensen giver sig selv bind for øjnene og kan umiddelbart lide, hvad han ser

N

år jeg går rundt med bind for øjnene i lejligheden føles det som om mine øjne protesterer, pupillerne dirrer, øjnene stresser og spidser til bag dem; hele øjet vil op af pupilbrønden: Noget, selve synet måske, forsøger at komme ud på den anden side af blindheden, som kun er fattigmandsblindhed, altså simpel mørke, på ingen måde som ægte blindhed. Ægte blindhed, har jeg hørt, er som at række sin ene arm ud ad vinduet på fjerde sal og forsøge at se hvad der sker nede i gaden med hånden. Ikke mørke, ikke fravær af lys, bare ingenting. Jeg kanter mig sidelæns frem, kniber øjnene sammen for at dæmpe deres irritation. Jeg bliver i stigende grad opmærksom på panden som slagflade, som et område noget kan kaste sig ind over, lande på, smadres imod. Jeg noterer mig lugten af øjenbindet, når det glider ned over næsen. Tingene, møblerne, reolerne rundt om mig flimrer, mere levende end før, fornemmer jeg.

Det er gået op for mig, at jeg synes udsigter er smukkere, mere levende, når jeg ikke selv står for den primære indoptagelse af dem. Jeg gik på klinten ad den lille sti mellem marken og de vilde græsser yderst 52

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

på skrænten. Jeg så sollysets glitren i havoverfladen, de changerende farver på havbunden langs kysten (papfarvet sand, mørkegrønne bundsten, sorte tangklynger) og tænkte: ’Det er smukt – det burde det i hvert fald være. Med solen, den blå himmel og alt det’. I betydningen: Jeg synes vel det er smukt, men jeg kan ikke mærke det. Da jeg så kom forbi en panoramagrund med parkerede, sortglinsende nye biler på græsset og bag dem en barmavet, gråhåret mand, som uden tvivl stod og nød udsigten – dér syntes jeg også jeg kunne mærke skønheden.

Men kun i de par sekunder jeg betragtede ham. Fem skridt senere havde jeg deponeret skønhedsoplevelsen i manden med det dyre hus og de nye biler og placeret den i mit oplevelseshierarki. Ret langt nede på listen, dernede hvor barmavede mænd med nye biler står og nyder noget jeg ikke har uformidlet adgang til.

Jeg begynder liggende på sengen. Jeg kunne sådan set bare have lukket øjnene, det eneste der minder mig om, at jeg har gjort mere end dét, er bindet, stramt bundet. Når jeg ligger der kan jeg mærke en trang til selvhyldest (over min generøsitet over for øjeblikket, at jeg har opdyrket det, gjort noget særligt ud af ikke at kunne se, ikke bare dovent lukket øjnene) kæmpe med en trang til selvforagt (denne 5

evindelige stillen sig an for at opleve noget), en fægtekamp med knappenåle. Nogle gange flår jeg bindet af og slynger det væk, ikke for voldsomt, dét ville også være en slags generøsitet, som en overdreven forædling af irritationen. Det er bedst når det sker med en blød, opgivende og – om muligt – hadefuld bevægelse. Væk med det bind, det afslører mig. Jeg er uduelig med det på, latterlig. Det gør intet for mig.

Andre gange ligger jeg på sengen og lytter, en smule på vagt over høresansens indblanding. Min følelse af at være emballeret forstærkes af ørernes nu nærmest hysteriske sansning. Når jeg virrer lidt med hovedet knitrer og bruser bindets stof mod mine ører. Ved hjælp af lidt friktion mellem et øre og omgivende stof kan man skabe en beskyttende larm, noget isolerende. Jeg ligger så længe jeg kan i bruset. Indtil min virren med hovedet ikke længere overdøver utålmodigheden, måske et minut, sjældent mere.

I alle filmens scener skal personerne bevæge sig rundt i en stor villa mens de taler dæmpet med hinanden. Alle bærer hvide filttøfler for ikke at ridse sildebensparkettet, men især for ikke at larme så individuelt. Med skridt og egne sko. Der er ingen hovedperson, ingen konflikt, ingen kriser, intet mellem linjerne, ingen overraskelser, ingen sigende tilfældigheder, intet plot, ingen udvikling. Personerne går fra rum til rum og taler grundigt om genstandene, malerierne, møblerne, tapeterne, gulvene, dørene, karmene. De taler om lamperne, pærerne, nipsgenstandene. I køkkenet åbner de skabene og taler om glas og tallerkner, skåle, gryder, pander, kasseroller. De tager bestikket frem og taler om det. De kigger ud ad vinduerne og kameraet kigger med.

Et bjerglandskab, sandsynligvis Østrig eller Schweiz. Sommer, måske sensommer. Når de taler om malerierne kommer de aldrig ind på motiverne, de taler om hvem de købte det af, hvornår de gjorde det og hvad det kostede. De taler ikke om maleriernes værdi, de taler ikke om nogets værdi. De nævner bare nogle tal, sagligt, spøgelsesagtigt.

Alle deres samtaler er velkendte for dem. Roligt og ansvarsfuldt sørger de for at få alt med, hver dag. Hver dag taler de om villaens interiører og alle tingene i rummene mens de bevæger sig rundt mellem dem, langsommere end stedkendte, hurtigere end gæster ville gøre. Af og til stopper en af dem op, linder på et gardin og kigger ud: Trækker det 54

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

op til tordenvejr? De andre kigger ud: nej, næppe. Det driver over. Det bliver aldrig tordenvejr i filmen. Det begynder ikke engang at regne.

Når jeg sætter mig op på sengekanten tipper jeg samtidigt det omgivende rum på plads. Med min bevidsthed selvfølgelig, ikke med synet.

Min bevidsthed, det er den, der arbejder med en forestilling om faste pladser i det omgivende rum. Den forestilling om faste pladser irriterer mig, irriterer noget i mig, noget med tænke- og taleret. Den oplevelse af rummets tippen-på-plads er jeg ikke sikker på jeg var interesseret i.

Lige så lidt som jeg er interesseret i bevidstheden og dens deltagelse nu. Lige så lidt som bevidstheden er interesseret i bevidstheden og dens deltagelse nu, hvis den spørger mig. Hvad den sådan set aldrig rigtig gør. Jeg havde nok bildt mig ind, at jeg 100 procent kunne koncentrere mig om mine sanser. Nej, ikke mine, bare sanserne. Eller egentlig omvendt, at sanserne 100 procent kunne koncentrere sig om sig selv. Uden noget jeg indblandet, i det mindste ikke mit jeg, eller jeg mener: mig. Nej, jeg havde nok snarere bildt mig ind: at jeg ved at give mine øjne fred for mig og bevidstheden kunne gøre de andre sanser stærkere. Og at jeg efterfølgende kunne malke dem for deres stærkere indtryk, spæde mig selv op med lidt sansekrydderi. Have oplevet noget. Men jeg lokaliserer hurtigt en flammende naivitet dér, i den forestilling: at koncentrerede sanser ikke involverer bevidsthed. Den forestilling er en fantastisk fælde bevidstheden lægger for mig og jeg falder dagligt i den. Også når jeg går rundt uden øjenbind. Nu ser jeg da vist uden at tænke, gør jeg ikke? Er jeg mon ikke efterhånden rent øje nu?

Lige før var jeg da, før jeg opdagede mig. Nu er jeg vist nærmest 100 procent til stede i smagen af grøn te. Jeg lyttede til violinen indtil ’jeg lytter til violinen’ tog over. Kragen hoppede ellers betydningsfri rundt mellem skraldet, men så kom jeg.

Først havde jeg dig mistænkt for at lide af dementia praecox, siger lægen. Men nu har vi så fået resultaterne af hjernescanningen. Det ser desværre ikke godt ud, mildest talt. Du har fået raget en ret stor hjernesvulst til dig. Vi er nødt til at forsøge at bortoperere den. Det kan gå begge veje. Det vil sige, du kan gå hen og dø af det. Det mest 5 sandsynlige er heldigvis, at du overlever. Men du må indstille dig

Rechnitzer.dk

Jeg snerrer ikke… …SELVOM …SELV L LV TOGPERSONALET BE’R MIG TAGE FØDDERNE NED

Dagligt udsættes togmedarbejdere for verbale eller fysiske overfald.

Vis mere hensyn.

DE PASSER JO BARE DERES JOB

på Læs mere om denne kampagne

W W W.MEREHENSYN.DK

Planen var ikke at have en plan. Ikke at vade godmodigt ind i planen. At udelukke de planlæggende instanser i mig. på, at risikoen for at du bliver ramt af massive personlighedsforandringer er temmelig høj. 70-80 procent, vil jeg gætte på. Men du må ikke hænge mig op på det. Vores overlæge har i samråd med sygehusets kommunikationsafdeling produceret en skabelon til et brev som vi anbefaler, at du sender til dine pårørende og venner. Det er noget med, at du kort forklarer dem den alvorlige situation og at du uheldigvis ikke kan garantere, at du vil kunne genkende dem efter operationen. Det kan være et stort chok for nogle, så det er formålstjenligt at forberede dem på det. Desuden opfordrer vi vores patienter til at medsende et præsentationsskema og bede modtageren om at udfylde det. Her kan de svare på spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvor kender du mig fra?

Hvilke oplevelser har vi haft sammen? Jeg bor der og der. Jeg arbejder som. Hvis du har uddybende spørgsmål kan du ringe her og der. Den slags. Vi kalder det et reorienteringsskema. Vores hjernepatienter har haft stor glæde af det skema og de billeder vi opfordrer familie og venner til at vedlægge. Det er som om billederne kan pirke lidt til en slags hukommelse hos nogle af patienterne.

foto p. w e s s e l

Jeg rejser mig fra sengen og kan mærke hvordan de genstande jeg véd befinder sig omkring mig – og stadig nogenlunde hvor – straks forsøger at tiltuske sig en myndighed som vejskilte. Som om de nu emmer af et næsten showpræget nærvær, ikke uden ondskabsfulde undertoner.

Når jeg går rundt uden bind for øjnene er de der og jeg ser dem konstaterende, det vil sige: egentlig ikke; jeg laver bare baggrunde med øjnene/øjnene laver bare baggrunde for mig. Nu er genstandene der i sjælden grad. De udgør en stærk flimren, jeg sætter på en måde min lid til den flimren, den måtte gerne begrave mig. Men jeg mistror den også, den peger jo udelukkende på mig. Jeg sætter min lid til den og mistror den, stavrende rundt i lejligheden. Jeg rækker hånden frem og finder dørkarmen, men den nærkontakt er skuffende, den formindsker spændingen mellem dørkarm og mig, gør den lig nul. Jeg vil helst ikke røre ved noget, kun tidsintervallet fra fingerspidserne rører en ting og til jeg finder ud af hvilken ting det er, kun det tidsinterval interesserer mig. Noget i mig. Udenfor kan solen skinne, det kan have regnet til morgen, i lejligheden går jeg ind i ting, snubler over en lænestol og ved hvor jeg er. Oplever underkroppen, skinnebenene, lårene, knæene

56

som hjælpeløse overflader i bevægelse. Langt svagere end hænderne, hvad indhold af vilje angår. Nu sidder hænderne yderst på armene, som hænger slapt ned og næsten ikke findes, jordsøgende blodbaner, en slags rygter. De skridt jeg tager er forbundne på en ny måde, som om benene kommunikerer mere med hinanden end med de omgivelser de bevæger sig gennem. De mangler øjnene som mellemmænd. Jeg krabber mig sidelæns frem, kæmper med en begyndende fnisen, tror efterhånden mindre og mindre på det, der mod min vilje altid bliver et projekt, en målrettethed træder forsurende ind: Jeg måtte ikke være målrettet blind, det var ikke planen. Planen var ikke at have en plan.

Ikke at vade godmodigt ind i planen. At udelukke de planlæggende instanser i mig.

Når jeg er endt et sted i en solstribe har jeg et valg: Vil jeg blive stående der i lyset og svagt fornemme et rødligt lysskær hen over det højre øje – hvor bindet må være tyndere i stoffet end foran det venstre – eller vil jeg flå øjenbindet af og give mig til at opføre en skuffelse over at jeg besiddes af, har en bevidsthed, er del af, befinder mig midt i, i udkanten af, som ål i ruse, skygge i vandpyt, side i bog, ært i fløjte, o i Æsop?

For det meste irriteres jeg så meget over selve valget – at jeg er nødt til at tage et, at valget som begreb virker så marineret i bevidsthed – at jeg vælger at blive stående, let svajende i så godt som kontrolleret triumf over mit valg. Solen er nu også mere kommunikerende end vanligt, er den måske desperat over den øjenløse? Dens varme på min nakke er bydende. En refleks (solen skinner, hvad medfører dét?) får mig til at se mig omkring, altså gøre dén bevægelse med hovedet og overkroppen, selv om jeg ikke har noget at kigge med.

Når jeg efter at have vandret omkring i et stykke tid ikke længere aner hvor jeg er, forvitrer erindringen også. Erindringen om hvor tingene plejer at stå, deres faste pladser. Tingenes indbyrdes relationer, afstande og samspil sættes ud af kraft, jeg er blevet en relationsødelæggende faktor i rummet. Det er jeg vældig godt tilfreds med i et minut eller to.

Står et sted i lejligheden, helt stille, og ødelægger relationer. Så tager jeg bindet af og lægger det væk, påtaget ceremonielt, mens jeg antager, at jeg netop har overstået noget vigtigt, oplevet det. ❧

René Jean Jensen (1971) debuterede i 2001 med hæftet ‘Opvågnings-

Dorte Naomi (1975) er uddannet

bog’. Han er desuden oversætter (af blandt andre Robert Walser,

fra den Grafiske Højskole i 2000

Kenneth Koch og Ernst Jünger) og redaktør på forlaget Basilisk og

og fra Danmarks Designskole i

tidligere på tidsskriftet Banana Split. Han fungerer også som kritiker

2006. Arbejder nu som kunstner

på websitet Litlive. Der er – heldigvis – ikke rigtig noget som helst,

og illustrator. Hun er tilknyttet

der tages for givet i Jean Jensens tekster, slet ikke dem selv eller deres

det københavnske galleri Falkener

virkemidler. Jean Jensen har en bog med digte og kortprosa på vej (aa).

Project. www.dortenaomi.dk

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Regions- og kommunalvalget den 17. november 2009

Hvis vores indsats på Christiansborg for bedre ældreomsorg, integration og folkeskoler skal virke lokalt, så kræver det et stærkt Dansk Folkeparti – også i din kommune.

www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk

skriv til DSB Ris eller ros? Noget, som undrer dig?

Skriv kort til DSB Kundeservice.

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Caroline Flemings nye bog ’Baronessen går i køkkenet’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Glemt WildCard

administration, så folk ikke bliver

billetsalg med sit DSB WildCard, sin

Rune Jørgensen

glemsomme med vilje, men som på

billet og sin kontrolafgift. Dette skal

Jeg er flittig kunde hos jer og ny-

den anden side heller ikke ruinerer

dog senest ske 14 dage efter, man

der den service og de smil, man

pengepungen. Det er jo netop unge

har modtaget kontrolafgiften. Med

oftest får med på turen. Nu har jeg

og studerende, der har WildCard.

venlig hilsen

flere gange været i den uheldige

Ved altid at give en bøde ved glemt

Merete Nørring, DSB Kundeservice

situation at komme for hurtigt ud

WildCard, som kan ophæves, fanger

ad døren og derfor have glemt mit

I også dem, som måske med vilje

Sæbe på toiletterne

WildCard hjemme i skuffen. Det er

snyder. Bare en tanke!

L. Johannessen

træls at sidde i toget, når man skal

Nu er det tredje gang inden for et

vise billetten – og det viser sig, at

5 Tak for din henvendelse. Som der

par uger, at der ikke er sæbe på

WildCard’et ikke er kommet med.

står beskrevet i DSBs forretningsbe-

toilettet i IC-toget mellem Køben-

Jeg har endnu ikke oplevet at få en

tingelser, så skal du være i besiddelse

havn og Sønderjylland. Tager DSB

bøde, hvilket jeg er meget taknem-

af gyldig billet eller gyldigt kort, når

overhovedet Sundhedsstyrelsens

melig for, da jeg har et gyldigt Wild-

du benytter DSBs tog. Har du købt

anbefalinger alvorligt? Det er ef-

Card. Der har jeres kontrollører altid

en DSB Ungdomsbillet, men uhel-

terhånden en kendt sag, at det er

været søde og ladet tvivlen komme

digvis har glemt dit DSB WildCard,

vigtigt at vaske hænder grundigt og

mig til gode. Men er det ikke en

så skal togpersonalet udstede en

hyppigt. Hvilken indsats gør DSB i

idé at gøre det muligt at ophæve

kontrolafgift på 600 kroner. Som

den forbindelse?

en bøde for glemt WildCard mod

en særlig service for vores kunder,

fremvisning af gyldigt WildCard ved

der har købt DSB WildCard, tilbyder

5 Tak for din henvendelse. I DSB

billetsalget efterfølgende. Måske

vi at nedsætte kontrolafgiften til et

tager vi Sundhedsstyrelsens anbefa-

kunne man i stedet bare indføre

administrationsgebyr på 100 kroner,

linger i forhold til Influenza A (Svine-

en ‘dummebøde’ på 50 kroner for

hvis man henvender sig i et betjent

influenza) meget alvorligt. DSB følger

Når kun det sundeste er godt nok!

2)3$2)+ #!,#)5med vanillesmag

Art-ét

www.naturli-foods.dk

. !4 5 2 , ) | s 6 % ' % 4! " ) , 3 + s + / , % 3 4 % 2 / , & 2 ) 58

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9 Annonce_Layout_aug09 Risdrik.indd 1

8/14/09 1:30 PM

Sundhedsstyrelsens anbefalinger,

samt for producentens profit.

hvilket vil sige, at vores kunder skal

TĂŚnk, en flaske kildevand koster

have mulighed for at vaske hĂŚnder

typisk 14-15 kroner og indeholder

i vand og sÌbe. Vores rengøringsle-

en produktvÌrdi pü cirka 50 øre.

verandør sørger for, at der er sÌbe

SundhedsmĂŚssigt er kildevand

i dispenserne pĂĽ toiletterne i toget.

heller ikke sundere end postevand.

Bliver dispenseren tom undervejs, sĂĽ

Sundhedskravene til postevand er

kan du kontakte togpersonalet, der

faktisk skrappere end til kildevand.

har mulighed for at udskifte sĂŚbe-

Jeg mener, at DSB, der i forvejen

beholderen med en ny fra et mindre

har en grøn profil, kunne gü forrest

lager. Med venlig hilsen

og stoppe salget af kildevand. For

Merete Nørring, DSB Kundeservice

at imødegü kundernes naturlige

CLAUSEN

„Alle kender Clausen, men hvem er Erik egentlig? Jeg ved det sgu dĂĽrligt nok selv.“ ERIK CLAUSEN Gøgler, filmskaber, maler og samfundsrevser

tørst, kunne der opstilles vandha-

Stop salget af kildevand

ner, med det dejlige sunde og rene

Christian W. Jørgensen

danske grundvand. For at fĂĽ en

En australsk kommune har for nylig

indtĂŚgtskilde for DSB kunne man i

forbudt salget af kildevand ud fra

DSB-kioskerne sĂŚlge drikkeflasker

følgende fornuftige grunde: Det

eller simpelthen bare sĂŚlge tomme

er økologisk, økonomisk og sund-

kildevandsflasker plus pant. For

hedsmĂŚssigt galimatias. Ă˜kologisk

bĂĽde kunder og DSB kan jeg kun se

pĂĽ grund af CO2-forbruget ved

fordele. De store leverandører af

produktion, transport og oplagring

kildevand vil selvfølgelig ikke vÌre

pĂĽ køl. Ă˜konomisk skal forbruge-

glade, men efter min mening mĂĽ

ren betale for disse omkostninger

de vÌre nødsaget til at leve af

5

Julegaven til dig selv!

2 ugers højskolekursus fra 7. december ’09

For dig der trÌnger til forkÌlelse, fÌllesskab og varme i den søde juletid. Du lÌrer at afdÌkke dine mønstre, og opbygge et nyt liv med glÌde og overskud. Vi vil tage pü udugt til bl.a. �Jul i den gamle by� i Århus, messe i Sostrup slotskirke og vi skal forkÌles i Square Spa pü Lßbker Golf ResortŽ. I løbet af kurset vil der vÌre mulighed for at købe sig til forskellige former for selvforkÌlende alternative behandlinger samt personlig coaching.

PĂ… GAD EN DEN 13. NOV EM BER

AF ERIK CLAUSEN OG KIRSTEN JACOBSEN

Symbiolactis

– din genvej til en glad mave TIL BÅDE UNGE OG ÆLDRE

Pris for 2 ugers kursus inkl. sund kost, logi og udugter kr 4400,Vi har ogsĂĽ mange andre kurser - ďŹ nd selv det emne der tiltaler dig! Hvis du er ansat under HKs overenskomst kan du vĂŚlge op til 2 ugers højskoleophold som selvvalgt uddannelse.

Se mere pĂĽ www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 GrenĂĽ ~ 8791 8000

Symbiolactis er en probiotisk tyggetablet med vaniljesmag og hele 5 forskellige mÌlkesyrebakterier, som kan hjÌlpe dig til at genoprette og vedligeholde den naturlige bakterieflora i tarmen. Tyggetablettens mÌlkesyrebakterier er syreresistente, sü de ikke angribes af mavesyren. Det giver dig sikkerhed for, at alle bakterierne nür helt ned i tarmen, hvor de skal gøre godt.

FĂĽs hos Matas, i helsekostbutikker og pĂĽ www.dkpharma.dk DANSK FARMACEUTISK INDUSTRI A S s 4LF n o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 59

udnytter lørdagen til sådant vigtigt arbejde, men det, jeg ikke kan forstå, er, at oplysningerne kun kommer på dansk. Vi lever i en globaliseret verden, og dansk fylder ikke meget i den sammenhæng. Jeg synes, det er pinligt, og det ville være så nemt at forbedre.

5 Tak for din henvendelse. Vi er opmærksomme på, at information til vores kunder er meget vigtig, især ved driftsuregelmæssigheder og aflysninger. Information skal både gives via højttalerne og stationens monitorer af Banedanmarks medarbejdere i kommandoposterne. Ved

tog gives på engelsk på Københavns Hovedbanegård. Til EuroCity- og EuroNight-tog gives information også på tysk. Når der er uregelmæssigheder skal informationen suppleres på engelsk ved alle tog, der passerer Københavns

Manglende info

sporskift. En lørdag morgen, da jeg skulle med

Hovedbanegård, og som kører mod Københavns

Kirsten Hedeager

toget klokken 9.00 fra Københavns Hoved-

Lufthavn Kastrup samt ved internationale tog.

Jeg undrer mig over serviceniveauet vedrø-

banegård, var der forsinkelse på lyntoget på

Med venlig hilsen

rende oplysninger om ændrede afgangstider og

grund af sporarbejde. Det er fair nok, at man

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Testa Svenska mästarna i kvalitet

Ditt erbjudande som ny patient Nöjd - Patient - Garanti Vi erbjuder Dig som inte känner oss ett första besök med vår Nöjdpatient-garanti. Det betyder att om du inte är nöjd med ditt första besök behöver du inte betala för undersökningen (ordinarie pris 805 kr).

Erbjudandet gäller t o m 2010-03-31.

Förra året mottog vi, som första tandvårdsklinik någonsin, Sveriges mest prestigefyllda utmärkelse för framgångsrika organisationer Utmärkelsen Svensk Kvalitet. Vill du veta varför?

Testa oss med vår Nöjd-Patient-Garanti Vi vill erbjuda dig en tandvård utöver det vanliga. Som ett bevis på vår ambition erbjuder vi dig en Nöjd-patient-garanti. Det betyder att om du inte är nöjd med ditt första besök hos oss behöver du inte betala för undersökningen. Så enkelt är det.

Ring 0476-133 88, så hittar vi en lämplig tid för en första träff. Vill du veta mer om oss så kan du besöka www.smile.se.

60

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Ta med kupongen när du besöker oss.

För att boka tid ring:

0476-133 88 Tandvårdshuset i Älmhult Danska vägen 7 343 22 Älmhult www.smile.se I SAMARBETE MED

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

normal drift skal information om internationale

salget af sodavand og øl. Kildevand på flaske er dyrt, miljøbelastende og usundt i forhold til det billige,

Ud & Se

sunde og mere bæredygtige alternativ – postevand.

5 Tak for din henvendelse. Vi har ikke mulighed for at stoppe salget af kildevand. Du har et klart budskab og opfordrer os til at drikke mere vand fra hanen og tænke på miljøet.

– længere end øjet rækker

Med venlig hilsen Merete Nørring. DSB Kundeservice

Frivillige

medarbejdere

søges

sret: Komfort har forkørselsret: Kør gennem Tyskland and om natten med Autozug-Spezial.

16 UGER fra januar 12 UGER fra februar

HØJSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI

Eller til Frankrig, Italien og Østrig fra 149 euro/1133 dkr.

Tilbuddet gælder for en person, enkeltplads i liggevogn inklusive medtagning af bil. Medrejsende betaler kun 60 euro/456 dkr. Kan bestilles indtil 7 dage før afrejse, så længe der er billetter. Kan ikke ombyttes eller refunderes.

Bestil din rejse hos Deutsche Bahn på 33 36 06 60, hos DSB kundecenter på 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte på www.dbautozug.dk.

Fleksibilitet på skinner.

Ind og se teater?

UD-SE-0809-92x127-5-dk.indd 1

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen.

Så er højskolen på Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93

10.08.2009 16:20:33

www.helnaes.dk

i København Arbejdet består i – hovedsageligt telefoniske - samtaler med de mange, meget forskellige mennesker, der benytter Tjenestens tilbud om anonym samtale.

Du skal være god til at lytte og være til stede.

Ring og hør om forventninger og tilbud til de frivillige på

33 14 81 07 (hverdage kl.9-17).

Se også www. sctnicolaitjenesten.dk

Ansøgning sendes til: Korshærspræst Olav Poulsen Nikolaj Plads 15 1067 København K

Ann. 44x127,5mm_ud&se_nov.2009.i1 1

08/10/09 21:03:

Klik ind på Danmarks nye officielle teaterportal og få overblik over samtlige forestillinger i hele landet!

n o v e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 61

for børn ...

En falsk havfrue Snart bliver Den Lille Havfrue lånt ud til Kina. Og så kommer hun jo til at mangle herhjemme. Se bare her, hvor galt det kan gå til næste år Den lillebitte havfrue Havfruehaler er sindssygt svære at gå i. Især hvis man ikke er en havfrue. Og især-især hvis ens mor har siddet hele morgenen og syet pailletter på og gjort fastelavnskostumet så stramt, at man ikke kan bevæge sig.

Hun havde også kørt mig i skole i en trækvogn, men jeg måtte selv gå hjem. Ovre i skolen kunne jeg ikke engang slå katten af tønden, for jeg kunne ikke stå oprejst længe nok til at ramme tønden og til sidst ramte tønden mig i stedet for. Alle Spidermændene, heksene og vikingerne havde grinet af mig.

Og nu lå jeg her. På gaden, ikke så langt hjemmefra.

Jeg kunne bare ikke komme op. Længere nede ad vejen kom en hel flok japanske turister gående, deres kameraer dinglede om halsen på dem. De smilede ikke. Det gør dem fra Japan ellers meget. Jeg ved det, for vi bor tæt på Den Lille Havfrue, den lillebitte statue, de alle sammen vil tage billeder af. Men for tiden var den vist lånt ud til Kina på den anden side af Jorden. Og hvad så, skulle vi så låne Den kinesiske mur i stedet for? Næh, det var der ikke noget med.

Japanerne stimlede sammen om mig og snakkede meget hurtigt, det lynede med blitz, de grinede og lo. Så løftede de mig. Tænk at de virkelig ville bære mig hjem!

Men de gik den forkerte vej.

– Nej, nej! råbte jeg.

– No, no! Men det forstod de heller ikke.

– Mermaid is back! sagde de bare i kor og satte mig på stenen, hvor havfruen plejer at sidde og limede mig fast med noget japansk superlim. De tog en milliard billeder,

hvor de alle sammen skulle stå foran mig, og jeg skulle vinke, og med et var de væk i deres kæmpestore hvide bus.

Og så sad jeg der. På stenen, ikke så langt hjemmefra.

Mørket og kulden kom krybende, og havfruekostumer er ikke jordens varmeste tøj. Faktisk.

Så larmede og lyste det over mig: Det var en helikopter, ud af den hang en dame med et kamera og en mand med en mikrofon.

– En vaskeægte, lillebitte havfrue er kravlet op på stenen! Det er en sensation, råbte manden i mikrofonen.

– Svend-Henning Guldhår, TV 2 News, først, hvor det sner!

Så fløj de væk. En måge sked en ordentlig klat lige i hovedet på mig. Jeg frøs og fik ondt af hende, der plejede at sidde her. Det var ikke sjovt at være havfrue.

– Nå, her er du! lød en stemme. – Jeg så dig i fjernsynet, kostumet skinnede bare SÅ flot!

Mor. Hun tog et billede, og så bar hun mig hjem.

– Måske kan du være Gefionspringvandet næste år?

Løsninger: Ord: Undervandseventyr. Havfruer: Rød, taske. Gul, kam. Blå, spejl.

5

11

12

6

13

2

1

15

8

14

17

Før Z

Hjælp havfruen gennem labyrinten.

Pas på brandmændene!

14

15 16

13

17 12

11

10

5 4 1

2

9

6 7

3

8

Her skal stå et ord, der har med havfruer at gøre.

Find bogstaverne på siden og i krydsen.

Statuen af Den Lille Havfrue i København skal forestille havfruen i H.C. Andersens eventyr ’Den lille Havfrue’.

Statuen har fødselsdag 23. august, og hun er 96 år gammel.

Og hør engang: Næste år skal den lille havfrue lånes ud! Den skal helt til Shanghai i Kina, men faktisk er det bare os selv, vi låner den ud til, for i Shanghai er der en stor verdensudstilling: En udstilling, hvor alle lande gerne vil vise, hvad de kan. Og så er havfruen med på den danske udstilling. Måske synes hun, det er dejligt at komme ud og rejse. Og måske tager hun selv nogen billeder for en gangs skyld?

4

7

10

tekst tina schmidt

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

givenged.dk

www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Fatboy The Original til en værdi af 1.895 kroner.

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

1

Let Svær

Vindere af krydsord 9/2009 Vinder af 1.-præmie: Lis Lysemose, Odense C

Løsningsord TOLDKONTROLLEN

1

Vindere af øvrige præmier: Günther Stiegler, Korsør Inge Lunding Sørensen, Kalundborg

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. december. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 11/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 1/2010.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

År

ets

jul

eg

av e-i

dé

Skøjte­­løb i verdensklasse

25. – 28. marts 2010 Gæstestjern

e

Mohamed Ali

Billetpriser: Voksne

295,- / 265,-

Børn u/12 og pensionister

235,- / 215,-

Bestil på billetnet.dk eller billettelefon: 7033 1333

holidayonice.dk MCH Messecenter Herning | Vardevej 1, DK-7400 Herning | +45 9926 9926

om lidt Teknologi og tendenser

lun oplader Det kan godt være lidt irriterende, når digital-

for rækkevidde. Men nu

Det mest ufattelige ved universet er, at det er til at fatte.

har et amerikansk firma

Albert Einstein, tysk fysiker (1879-1955)

kameraet eller telefonen løber tør for batteri, mens opladeren er uden

sørget for, at i hvert fald skiløbere eller kuldskære personligheder kan blive

Camping med økostrøm

skånet for den slags ir-

Den franske teleoperatør Orange har opfundet fremtids-

ritation. Ardica Moshi Power System er nemlig

teltet, som går under navnet Orange Solar Concept Tent.

Fidusen ved dette telt er, at det giver campister mulighed for at tage alle deres elektroniske apparater med på camping, bruge dem og genoplade dem ved hjælp af solenergi.

Udenpå er teltet nemlig udstyret med solceller, der omsætter lysstråler direkte til elektricitet. Og det betyder jo alt andet lige, at du stadig kan sende sms’er til dine venner, selvom du camperer ved en sø i det nordlige Sverige. newsroom.orange.co.uk – søg på ‘Orange Solar Concept Tent’

navnet på en slags varmepude kombineret med

Kurerende ekko

et opladersystem, som

Amerikaneren Jessica Frelinghuysen har

giver skiløbere mulighed for at stå på ski i en lun jakke, samtidig med at iPoden, digitalkameraet eller gps’en bliver opladet. Varmepuden indsættes nemt i overtøjet, har tre forskellige varmeniveauer og koster 145 dollar. ardica.com

opfundet en hjelm til folk, som taler pinligt højt på offentlige steder, såsom i bussen, i toget, på en café eller i en elevator.

Hjelmen har et stort stykke papir foran munden, som kaster ordene tilbage til den højtråbendes egne ører, og dét skulle efter sigende opfordre hjelmbæreren til at tale en hel del lavere. Hjelmen går under navnet Helmet To Hear Oneself Speak, og hvis du er et af de mennesker, som folk tysser på i tide og utide, bør du måske overveje at få fingrene i sådan en. I øvrigt printer du og folder den selv. paperhelmets.com

Computervarm mad Sidder du på kontoret ved frokosttid og drømmer om varm mad, som moder lavede det, skal du investere i en såkaldt madkassevarmer. Lunch Box Warmer Bag er designet specielt til travle kontormus, og mens du svarer på de mest presserende e-mails og telefonopkald, stikker du madkassevarmerens usb-stik i computeren og lader den varme dine rester fra i går til 60 grader. USB Lunch Box Warmer Bag vejer desuden kun 175 gram. gadget4all.com – søg på ‘USB Lunch Box’

t e k s t b o l i n e s kov ly i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

66

Ud & Se n o v e m b e r 2 0 0 9

Sex er vidunderligt – Det er kræft ikke!

Sex er skønt – igen og igen.

Men hver gang du har sex, risikerer du at blive smittet med HPV, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Du kan blive vaccineret mod HPV – også selv om du har haft sex.

Pas på dig selv. Tag ansvar nu!

Læs mere på www.vidunderlivet.dk

Vidunderlivets ambassadører Mathias Lauridsen, Jooks, Felix Smith, Said Chayesteh, Noam Halby, Julie Ølgaard, Laura Christensen og Neel Rønholt er med til at sprede budskabet om, at livmoderhalskræft kan forebygges med vaccination og regelmæssig screening.

Annonce af TOM EKEROTH I foto SIF MEINCKE I

DANSKERNES VIGTIGSTE VÆRDI En undersøgelse i en landsdækkende avis viste tidligere på året, at danskernes vigtigste værdi er at have et velfærdssamfund. For Erik Fabrin, der er borgmester i Rudersdal og formand for KL, er undersøgelsen og budskabet helt centralt i forhold til kommunalvalget i november – For kommunerne er det utrolig vigtigt, at

finde ud af, hvilke ønsker de har til servi-

borgernes væsentligste værdi er velfærds-

ceniveauet, og hvilken pris de vil betale

samfundet. For det er jo kommunerne, der

for det. Og det er lige præcis det, kom-

leverer den helt overvejende del af velfærds-

munalvalget handler om: At få organiseret

servicen. Netop derfor er det også hamrende

dialogen med borgerne og få valgt nogen,

vigtigt, hvad det er for mennesker, man har

der i den næste fireårs periode er i stand til

til at sidde i kommunalbestyrelsen. Det er

at udmønte borgernes ønsker.

jo dem, der skal træffe beslutninger om, hvilken service borgerne skal have. Det er

Men borgerne har vel også indflydelse mel-

virkelig en udfordring for kommunestyret, at

lem valgene?

borgerne ser den sammenhæng.

– Ja, det er en del af lokaldemokratiet, som kommer til at fylde mere og mere. På en

»

Det, kommunalpolitik og kommunalbestyrelserne kan, er gennem dialog med borgerne at finde ud af, hvilke ønsker de har til serviceniveauet, og hvilken pris de vil betale for det. Og det er lige præcis det, kommunalvalget handler om.

Hvad er det, kommunalpolitik og kommu-

række områder er der derfor organiseret

nalbestyrelserne kan?

borgerindflydelse, brugerundersøgelser,

bejde end landspolitikerne?

– Det er igennem dialog med borgerne at

kvalitetsmålinger osv. Alt sammen noget,

– I landspolitikken foregår der hele tiden

der helt automatisk lægger op til en dialog

en kamp om magten, og derfor ser det ikke

mellem borgerne og kommunalpolitikerne.

ud som om, de er særlig gode til samarbej-

Og den moderne kommunalpolitiker er jo

de. Vores udfordring er at skabe resultater

vældig optaget af dialogen for at få en sikker fornemmelse af, hvad borgerne mener. Men lunten er også kort. For

KOMMUNALVALG 2009 - DET HANDLER OM DIN HVERDAG

borgerne har store forventninger til servicen, og hvis politikerne ikke forstår, hvad borgerne ønsker, så er der kontant afregning.

i forhold til borgerne, og meget af det, vi arbejder med, er jo ikke vildt ideologisk. At skulle leve op til en ventelistegaranti handler jo ikke om partifarver og mandater, men om at sikre, at man har daginstitutioner i kommunen, der kan løfte opgaven.

Derfor er det naturligt, at der i kommunalpolitikken er mere fokus på at nå til

I kommunalbestyrelserne ser

enighed. Og i det danske kommunestyre

man tit brede forlig og utradi-

er vi faktisk rigtig gode til at tage opgaven

tionelle alliancer. Er kommunal-

på os og prioritere løsningen frem for at

politikerne bedre til at samar-

skændes om, hvilken vej vi skal gå.

Erik Fabrin (V), borgmester i Rudersdal og tidligere borgmester i Søllerød fra 1986. Valgt ind i kommunalbestyrelsen første gang i 1974. Formand for KL (Kommunernes Landsforening).

Kommunalvalget Den 17. november 2009 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98 kommuner og til regionsrådene i landets fem regioner.

Antal valgte Cirka 2.500 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 205 regionsrådsmedlemmer er på valg.

Valgperioden Den nye valgperiode begynder den 1. januar 2010 og varer fire år.

Hvem kan stemme Er du fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, kan du stemme. Hvis du ikke er statsborger i EU, Norge eller Island, skal du have boet i Danmark de seneste tre år.

Brevstemmer Er du forhindret i at møde frem og stemme på valgdagen, kan du brevstemme på ethvert folkeregister eller borgerservicecenter fra tirsdag den 18. august til og med lørdag den 14. november 2009.

Kan man forestille sig et velfærdssamfund som det danske uden kommunestyre?

– Det er fuldstændig udelukket. Det, som er kendetegnet ved den danske velfærdsmodel, er at den kommunale sektor fylder så meget i det totale økonomiske billede. Når et lille land som Danmark på alle centrale målepunkter kommer ind på en top ti i hele verden, så er det et resultat af, at beslutningerne træffes tæt på borgerne.

Hvorfor blev du selv kommunalpolitiker?

– Det gjorde jeg af to grunde. For det første var jeg engageret i ungdomspolitiske organisationer, og for det andet flyttede jeg til en ny kommune, hvor mine børn startede i skole og daginstitutioner. Dermed var jeg pludselig inde i det helt nære, og inden jeg så mig om, stod jeg på en liste til kommunalvalget i 1974.

KOMMUNALVALG 2009

Karen Ellemann (V) blev udnævnt til indenrigs- og socialminister tidligere i år. I 2005 blev hun valgt til Rudersdal Kommunalbestyrelse. I 2007 kom hun i Folketinget.

- DET HANDLER OM DIN HVERDAG

»

Til førstegangsvælgerne vil jeg sige: Man har oplevet det nære demokrati med elevråd, men nu står man med muligheden for ikke bare at kunne påvirke et skoleliv, men hele sit liv.

af TOM EKEROTH I foto SIF MEINCKE I

ET SUPERGLÆDELIGT Karen Ellemanns politiske karriere begyndte i kommunalpolitik. Hun blev begejstret og grebet af det nære demokrati. Det har givet hende en dyb respekt for kommunalpolitikerne, der har et kæmpe ansvar for vores hverdag. Derfor er kommunalvalget også noget ”superglædeligt”, som vi skal tage del i, mener hun

Samarbejde Kommunen samarbejder med en

gen. Kommunalbestyrelserne sidder med et

et vederlag, men det er jo ikke et fuldtids-

række forskellige aktører for at sikre, at

kæmpe-ansvar for at sikre den velfærd og

job, du skal jo ikke som kommunalpolitiker

du som borger oplever en så sammen-

den service, borgerne møder hver eneste dag.

slippe kontakten til det almindelige liv. Og

hængende service som muligt. Kom-

– Til førstegangsvælgerne vil jeg sige: Man

det er styrken, synes jeg.

munen samarbejder bl.a. med de andre

står der som 18-årig med erfaringer fra sko-

kommuner, med regionen, hospitaler-

ler, der også har en stor grad af demokrati.

Du begyndte selv som kommunalpolitiker?

ne, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Man har oplevet det nære demokrati med

– Udgangspunktet var mine børns hver-

de regionale trafikselskaber m.fl.

elevråd, men nu står man med muligheden

dag i kommunen. Da jeg flyttede til en ny

for ikke bare at kunne påvirke et skoleliv,

kommune, blev jeg engageret i mine børns

men hele sit liv. Alt, hvad der omgiver dig i

daginstitution og kom i bestyrelsen. Der fik

en kommune, kan du få indflydelse på. Det

jeg interessen for at engagere mig, min ar-

er ikke noget farligt – tværtimod, det er

bejdsindsats gjorde en forskel, og jeg havde

noget superglædeligt. Nu handler det ikke

mulighed for at tage et ansvar, for at præge

længere kun om 4. B’s interesser, men om

tingene. Det er et arbejde, som giver me-

alt det, der omgiver dig.

ning. Og jeg blev hurtig tændt af den hellige ild. Vi lever i et af de mest demokratiske

Hvis du skulle bedømme kommunalpolitiker-

lande i verden, med høje stemmeprocenter.

nes indsats?

Lokaldemokratiet er ikke nogen skinmanøv-

– Der er ingen tvivl om, at vi med kommu-

re. Det er kød og blod, det er ja eller nej. Og

nalreformen har fået 98 stærke kommuner

vi har et af de mest indflydelsesrige kom-

med en størrelse, så det virkelig batter. Nu

munestyrer i verden. Det giver jo mening,

er det store kommunalbestyrelser med

at der er beslutninger, der træffes tæt på

store budgetter, som kan træffe store be-

borgerne. Det kræver også mod, for du er

slutninger – vanskelige beslutninger om at

omgivet af de borgere, du træffer beslut-

prioritere og justere. Kommunalpolitikerne

ninger for. Så det er vigtigt, at den enkelte

er engagerede borgere, som faktisk bruger

borger interesserer sig for kommunalpoli-

deres fritid på at sikre, at børn bliver pas-

tikken og bruger lidt energi på at sætte sig

set, at de større har en skoledag med høj

ind i det på forhånd. Og så skal man huske

faglig kvalitet. Og de træffer beslutning

at rose dem, der har taget opgaven på sig.

om, hvordan de ældre skal plejes. I alle de

De får kritik, og de sidder med et kæmpe

diskussioner er det vigtigt, at der er nogle

ansvar. De skal udfordres, siger jeg med den

borgere, der vil tage sig af det. Man skal

kasket, jeg har på i dag, men de skal også

anerkende dem for det. De får ganske vist

roses for deres indsats.

VALG

Kommunalpolitik

ansvaret for alle områder. Kommunalpoli-

Kommunalpolitik handler om din hverdag:

tik handler derfor også om at afbalancere

om veje, cykelstier, boligområder, grønne

forskellige hensyn og håndtere dilemmaer

områder, snerydning, idræt, daginstitu-

som for eksempel:

tilbud til fysisk og psykisk handicappede,

undgår, at borgerne bliver kronisk syge

– Det er vigtigt at stemme. Det er en oplagt

beskæftigelse, vækst og erhvervsliv osv.

og har lange indlæggelser?

tioner, skoler, biblioteker, kultur, integration, ældrepleje, sundhed, socialpsykiatri,

mulighed for at bruge sin demokratiske ret

(VORDAN STYRKER VI SUNDHEDEN Sk VI

(VORDAN SIKRER VI MILJ ET FOR DE KOM-

til at påvirke det lokalsamfund, man lever i.

Kommunalbestyrelsen prioriterer ressour-

Kommunalpolitik er lige præcis der, hvor du

cerne og beslutter, hvilken service der skal

er tættest på det, der vedrører dig i hverda-

ydes. Som kommunalpolitikker har man

mende generationer?

(VORDAN FkR VI DE UNGE TIL AT TAGE EN ungdomsuddannelse?

Annonce af SØREN PEDER SØRENSEN I foto SIF MEINCKE I

BORGMESTERENS DØR STÅR ÅBEN For Michael Ziegler (K) er det en vigtig opgave som byens førstemand at være i dialog med borgerne og støtte op om byens aktiviteter, hvad enten de er store eller små

– Man kommer i kontakt med rigtig mange

Men hvad laver en borgmester egentlig?

præge sin bys udvikling. Det er for mig det

jeg det samme spørgsmål. Jeg vidste, at der

mennesker, og man får mulighed for at

bedste ved at være borgmester. Prisen er, at

arbejdsmængden er stor, og at der er mange aftener, hvor man ikke kan være hjemme,

fortæller den 41-årige Michael Ziegler, som

de sidste fire år har været borgmester i HøjeTaastrup Kommune, en forstadskommune til København med knap 48.000 indbyggere.

– Da jeg tiltrådte som borgmester, stillede var nogle møder, hvor jeg skulle sidde for

bordenden. Men hvad skulle jeg få resten

af dagen til at gå med? Der gik et halvt år,

så steg arbejdsmængden støt. I dag har jeg rigeligt at se til.

– Mange borgere klager til borgmesteren,

når de er løbet sur i systemet, og det tager selvfølgelig en del tid. Det kan være, at de skriver et brev til mig eller sender en mail.

Borgmesteren Flertallet i kommunalbestyrelsen udpeger kommunens borgmester.

Borgmesteren er leder af kommunalbestyrelsen og forvaltningen.

Embedsmændene i forvaltningen rådgiver og fungerer som sparrings-

Opfindelsen af e-mail har gjort, at der

er kommet flere klager, for der er blevet

kortere fra tanke til handling, siger Michael Ziegler og tilføjer:

– Jeg betragter mig som borgernes om-

budsmand. Det er min opgave at have fokus på, hvilken oplevelse borgeren har i mødet med den kommunale forvaltning.

partnere for den samlede kommunalbestyrelse og de politiske udvalg.

Borgmestrenes partifarve I dag er der 46 borgmestre fra Socialdemokratiet, 35 fra Venstre, 10 fra Det Konservative Folkeparti, 5 fra lokallister, 1 fra Det Radikale Venstre, mens 1 borgmester er løsgænger.

Som eksempel nævner Michael Ziegler, at han kender borgere, som har mistet

overblikket og givet op, fordi de i det kom-

munale system møder så mange forskellige sagsbehandlere.

– I en så stor organisation som vores er der en høj grad af faglighed, som vi på mange

måder skal være glade for. Men problemet

»

Jeg betragter mig som borgernes ombudsmand. Det er min opgave at have fokus på, hvilken oplevelse borgeren har i mødet med den kommunale forvaltning.

KOMMUNALVALG 2009 - DET HANDLER OM DIN HVERDAG

blandt andet derfor, at min kalender er så presset. Men det skal være sådan, at borgerne, og det gælder også de ansatte i kommunen, kan komme i kontakt med deres borgmester. Derfor står min dør altid åben, når jeg er på rådhuset, med mindre jeg da sidder til møde eller skal læse nogle papirer her og nu.

Michael Ziegler, der er uddannet civiliner, når en borger med forskellige problem-

kommune. Det har vi også en interesse i, for

geniør, var blot 21 år, da han i 1990 blev

stillinger måske risikerer at skulle forholde

vi vil gerne have flere arbejdspladser, hvis vi

valgt ind i byrådet. Siden er han blevet

sig til fem forskellige sagsbehandlere. Det

kan finde ud af noget sammen og under de

genvalgt fire gange, og nu stiller han op

bliver hurtigt uoverskueligt, og det skal

rigtige betingelser. Lige nu er jeg optaget af

til en ny valgperiode. I mere end halv-

man som borgmester tage alvorligt. Jeg har

at fremme et stort boligudviklingsprojekt

delen af sit liv har han været politisk

bedt min direktion om at se nærmere på,

i Hedehusene, hvor vi vil kunne bygge op

aktiv. Hvad får ham til at blive ved?

hvad vi kan gøre, så mødet med kommunen

mod 3.000 boliger, når tiderne forhåbent-

– Det er den politiske bacille. Når man

bliver mere overskueligt, og så vi ikke taber

ligt snart bliver mere gunstige til det.

først har fået den i blodet, slipper den ikke ud igen. Jeg har været politisk

en borger på gulvet.

Da Michael Ziegler trådte til som borg-

aktiv, siden jeg var 15 år, og det fylder

Kommunens interessevaretagelse er et

mester i 2006, valgt for Det Konservative

mere og mere. Det er en interesse, som

andet arbejdsområde, som fylder godt op

Folkeparti, vakte han opsigt ved at flytte

man ikke bare kan vælge fra.

i borgmesterens kalender. Det gælder i høj

ind i Taastrupgård-bebyggelsen. I en måned

Og han tøver ikke et sekund, da han

grad i forhold til Folketingets politikere,

fulgte han på nærmeste hold livet i et

bliver spurgt, hvorfor det er vigtigt at

hvor forskellige projekter som jernbaneud-

boligområde, som mest var kendt for sin

stemme ved kommunalvalget den 17.

bygning, arbejdet for en motorvejsring om

dårlige omtale i medierne. Det samme

november.

København og en udligningsreform står

gentog sig i januar i år, hvor han tog arbejde

– Her i vores kommune blev det ud-

højt på dagsordenen.

i en uge som lærervikar i en af kommunens

slagsgivende mandat for fire år siden

Desuden deltager borgmesteren i mange

folkeskoler for at få et indtryk af hverdagen

afgjort med en stemmemargen på 76

samarbejdsmøder med kolleger fra andre

i et klasselokale.

stemmer, hvilket betød et magtskifte.

kommuner. Og så er der løbende aftaler

– Jeg vil gerne være borgmester for alle men-

Så alene derfor er det vigtigt at gå hen

med repræsentanter fra erhvervslivet og

nesker i kommunen og vide noget om, hvor-

og stemme. Få stemmer kan påvirke

byggebranchen.

dan deres liv er. Derfor vil jeg gerne støtte

partifarven på borgmesterkontoret og

– Jeg har tit møder med forskellige virk-

op om de aktiviteter, der foregår i byen. Hvis

dermed afgøre, hvilken kurs ens kom-

somheder, som ønsker at bygge i vores

jeg overhovedet kan, møder jeg op. Det er

mune sætter for de næste fire år.

Annonce af TOM EKEROTH I foto HUNG TIEN VU I

BORGERNE ER MINE ARBEJDSGIVERE Som rådmand i Odense har Anker Boye lært meget af den direkte kontakt med borgerne i hverdagen. Det er mennesker og deres hverdag, der er benzin på min motor, siger han

– Jeg er født her, vokset op her, bor og ar-

om mødet med de borgere, han som kom-

bejder her. Jeg har byens puls tæt på krop-

munalpolitiker er tæt på i hverdagen. Og

pen. I mit nuværende job som rådmand er

det umiskendelige fynske tonefald bekræf-

jeg kommet tæt på borgerens liv og dag-

ter tilhørsforholdet.

ligdag, fordi vi har med byens indretning

»

Det er dejligt at være i øjenhøjde med borgerne. Det er i dialogen med dem, vi får idéer til, hvordan tingene kan gøres bedre, så vi kan ændre og justere i respekt for borgerne.

at gøre. Det er dejligt at være i øjenhøjde

I har som andre storbyer en ghettoproble-

med borgerne, og det er i dialogen med

matik – Vollsmose. Hvad kræver det af en

dem, vi får idéer til, hvordan tingene kan

politiker at løse den type problemer?

gøres bedre, så vi kan ændre og justere i

– Det kræver klare holdninger, fokusering

respekt for borgerne.

og vilje til at gøre noget ved problemerne.

Sådan siger rådmand Anker Boye, Odense,

Vi har haft et ti-årigt projekt i Vollsmose,

leve et normalt liv. Og det er rart at se, at

og indsatsen har nu båret frugt. Der er lavet

integrationen på den måde er lykkedes.

investeringer, der er lavet fysiske forandrin-

Kommunalreformen

ger, og der er kommet fokus på integration.

Hvordan ved man som kommunalpolitiker,

Boligforeningerne og kommunen er gået

at man har skabt kvalitet for borgerne?

Kommunalreformen har sat en ny

sammen om en ti års helhedsplan. Det nyder

– Når man kan mærke, at man selv bliver

udvikling af kommunestyret i gang.

vi godt af, for integrationen er lykkedes, og

berørt, så er man på rette vej. Nede ved

Kommunerne har med reformen fået

problemerne i Vollsmose bliver mindre.

Munke Mose har vi for eksempel sammen

flere ansvarsområder og er blevet

– Desværre har vi nogle voldsomme tilba-

med Skov- og Naturstyrelsen etableret et

borgernes hovedindgang til den of-

geslag nu, som skyldes den bande- og nar-

fiskestryg (en fiskepassage). Da det skulle

fentlige sektor.

kokriminalitet, som man også oplever andre

laves, involverede vi en masse. Projektet

I dag har kommunerne ansvaret for

steder i landet. Her spiller kommunen også

var præget af den helt rigtige dialog og

stort set alle de borgernære vel-

en rolle. Vi skal gennem de sociale myndig-

engagement. Og det allerbedste er, at vi nu

færdsområder.

heder være på ryggen af ballademagerne

ser resultatet. Folk elsker det, det vrimler,

hele tiden. Og så skal vi gøre en indsats

når solen skinner. Det er kontant afregning

over for de unge lømler, der er potentielle

på en positiv måde.

Den offentlige udgiftsfordeling Kommunerne står for omkring halv-

medlemmer af banderne. Heldigvis hjælper

delen af det samlede offentlige for-

beboerne i Vollsmose selv til, for de er også

Som kommune beskæftiger I jer også med

brug. I 2010 forventes det at udgøre

hamrende trætte af optøjer og ballade. De

udvikling af byen. Hvad betyder det for

godt 500 milliarder kroner.

vil være med til at løse problemerne, de vil

borgerne?

Bærbar strøm til rejsen

– Vi havde en lang periode med vækst, og det gav nogle spændende udfordringer. Da vi fik væksten i Odense, lavede vi helheds-

Philips Power2Go er en universal seks-i-én strømforsyning og tilhørende stik, der ikke lader dig i stikken

planer og kvarterplaner. Vi så på, hvad vi har, som vi skal passe på, og hvad vi skal udvikle. Det er planer, der løber frem til 2025. Det betyder, at borgerne kan se, hvad vi laver, og hvad vi overvejer på sigt. De kan se sammenhængen, selvom det hele måske ikke bliver lavet lige nu. Vi laver også en stor undersøgelse af bylivet, som vi selv bruger, men som vi også deler med for eksempel erhvervslivet. Vi lægger det hele på nettet,

MP3-afspillere

så alle kan se det. Og vi arbejder videre med

Mobiltelefoner

det, for selv om det står lidt stille på grund af finanskrisen, så kommer det i gang igen.

Hvorfor blev du selv politiker?

(Gen

– Da jeg blev vippet ned af piedestalen

givet

PDA’ere

i hel

som borgmester og i stedet blev rådmand

Headsets

størr

for by- og kulturforvaltningen, kom jeg jo tættere på borgernes hverdag og behov. I

else)

de fire år, jeg har været rådmand, har jeg haft tid til at tænke over, hvad det egentlig er, der driver mig, og det er dybest set mit engagement i mennesker og deres hverdag. Jeg blev borgmester ved mit første valg, så jeg kom direkte fra gaden og ind

Kameraer

Spil

i det store maskineri, de store planer, den store økonomi. Så jeg har lært meget af det, jeg gør nu, hvor der er direkte kontakt med borgerne. Det er jo dem, der er min

Lad alle dine opladere blive hjemme, når du skal på farten.

Philips Power2Go kompakte strømforsyning oplader dine bærbare enheder, når du sidder på stationen, i toget, i lufthavnen eller andre steder, hvor du ikke har mulighed for adgang til en stikkontakt.

• Giver op til 30 timer strøm • Små stik medfølger til de fleste enheder og mærker • Udtrækkeligt kabel • Strømforsyningen oplades via USB-stikket

arbejdsgiver. Det er mennesker og deres

Philips Power Go kompakte strømforsyning findes i to versioner: 2

SCE4420 (til 15 timer strøm) – tilbudspris

kr. 249,00

SCE4430 (til 30 timer strøm) – tilbudspris

kr. 349,00

Philips Power2Go kan købes via www.wupti.com

hverdag, der er benzin på min motor.

Anker Boye (S), borgmester i Odense fra 1994 til 2004. Fra 2005 rådmand for by- og kulturforvaltningen. Ud over rådmandsposten er han også næstformand i KL (Kommunernes Landsforening).

KOMMUNALVALG 2009 - DET HANDLER OM DIN HVERDAG

11

Kampen foregår mellem ørerne...

BALLERINA SILJA SCHANDORFF

Man bliver sjældent en vinder, bare fordi man har talent, og teknikken er i orden. Det afgørende er menneskelig styrke. Det gælder for sportsfolk som Caroline Wozniacki,

‘... men man kan godt lære at sætte pris på, at andre synes, man kan noget’

og det gælder for os, som en virksomhed i fremdrift.

Derfor bruger vi alt, hvad vi har mellem ørerne for at få teknikken til at passe til mennesker. Og ikke omvendt. e-Boks er Carolines hovedsponsor, fordi vi synes, at vi har samme vilje til at vinde og deler glæden ved det, vi

2 0

hver især beskæftiger os med. Læs mere om e-Boks og

0

vores sponsorat af Caroline på e-boks.dk/caroline

9

november 2009