UD & SE - Passagermagasin - Maj 2010 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

Et Eteventyr eventyr for forhele helefamilien. familien. Er Erduduligesom ligesomosostiltilsjov, sjov,oplevelser, oplevelser, leg legogogbevægelse? bevægelse?SåSåtag tagmed medpåpåeventyr eventyr den den13.13.maj majpåpåComwell ComwellHolte. Holte.

Prøv Prøvvandballonkatapult, vandballonkatapult,lær læratatskyde skyde med medbue bueogogpil, pil,fåfålavet lavetansigtsmaling, ansigtsmaling, lær læratatbruge brugekompas, kompas,test testmountainbike mountainbike ogogkickbike, kickbike,hør hørforedrag foredragom omnaturens naturens mysterier mysterierogogmeget megetmeget megetmere. mere. Tag med til en fantastisk eventyrdag Tag med til en fantastisk eventyrdag fyldt med sjove aktiviteter, konkurrencer, fyldt med sjove aktiviteter, konkurrencer, kreativ leg og inspirerende foredrag. kreativ leg og inspirerende foredrag. Dag: Dag: Tid: Tid: Sted: Sted:

Torsdag Torsdagden den13.13.maj. maj. Fra Fra10.30 10.30- -16.00 16.00 Comwell ComwellHolte, Holte, Kongevejen Kongevejen495 495A,A,2840 2840Holte. Holte. Entre: Entre: Gratis Gratisadgang! adgang! Lær Lær atatskyde skyde med medbue bueogogpil. pil. Test Test mountainbike mountainbike ogogkickbike. kickbike.

Informationer Informationerogogtilmelding tilmelding www.fjallraven.dk www.fjallraven.dk

Bettina aller

‘Det er vigtigere at være glad end opofrende’ 2 0 1 0

m a j 2 010

Philips EISA innovation? vindere 2009

TRAVEL DUFFEL 40L, 70L

Praktisk og hårdføre rejsetaske med vandttæt bund Størrelse: 40L og 70 L. Farve: Sort. Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 1 400 g, 2 000 g. Art.nr: 69100, 69101

Praktisk trolley med on- og off hjul.

Størrelse: Small 25 L, Large 40 L. Farve: Sort. Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 3 200 g, 3 600 g. Art.nr: 69103, 69104 Fra 1.299,–

Fra 799,– 550

Bedste LCD TV

TRAVEL WHEELER SMALL/LARGE

550

TRAVEL BRIEFCASE Solid taske med plads til bærbar pc.

Størrelse: 20L. Farve: Sort. Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 1 000 g. Art.nr: 69106

649,– 550

Innovation With two new prizes, Philips has now made it a grand total of 17 EISA TV Awards since 1992. Voted European Home Theatre Innovation 2009 – 2010, Cinema 21:9 makes Philips ‘‘the first to offer a truly cinematic widescreen experience from a TV.’’ While according to the jury, Philips Flat TV with LED Pro offers ‘‘great picture performance complemented by Philips amazing Ambilight’’ OVERNIGHT BAG HIPthis BAGspace andTRAVEL has picked up European LCD TV for 2009 – TRAVEL 2010. Watch

46” 46" Flat Flat TV TV med with LED LED Pro Pro

Cinema Cinema 21:9 21:9 Flat TV Blu-ray Disc Disc Player Player Blu-ray

Bliv fortryllet af den medrivende kraft fra Ambilight. Med den enestående Perfect Pixel HD Engine, en LED Pro og kraftfuld lyd bliver film levende i din stue. Med eminent skarpe billeder var Philips 46PFL9704 en klar vinder, da Europas bedste lcdtv skulle findes. Det SOURC E Der E Sskabt I G N Stil ultimativ skarphed - også når derAccount er bevægelse samt god kontrast. Det har den nyeste / Job title Philips / EISA Awards 2009 lcd-teknologi, inklusiv led-baggrundsbelysning. Order / Job number 00254-002 / PCC/14/O5564 Blandt de andre Ether number teknologier er Net TVD01522 med direkte adgang til internettet og Jobspecial-tjenester, location 27th July 2009 Pixel HD-motoren, Perfect en række Perfect Size 297x420mm Trim Natural Motion og baggrundsbelysningen Ambilight Spectra. Proof stage

Run out Document name

4th

Page 1 of 297x420 EISA Awards Announcement D01522

Cinema 21:9 er verdens første tv, som kan vise film i CinemaScope, og dermed kan du se filmen akkurat som filminstruktøren har tænkt sig. Du slipper for de sorte bjælker, og det er den Naturlig ultimative hjemmebio-oplevelse når filmene vises på den 1,40 imprægnering meter brede 56” skærm. Den super billedkvalitet skyldes blandt andet Philips’ kraftfulde 2009 Perfect Pixel HD-motor med Ambilight Spectra-baggrundsbelysning på tre sider. Philips Blu-ray-afspiller BDP9100 støtter biooplevelsen med lyd og billede i høj kvalitet og en finesse, der gør det muligt for dig at flytte rundt på underteksterne.

Let weekendtaske med vandtæt bund. for the same old . Farve: Sort. next year. Størrelse: 30Lheadline Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 900 g. Art.nr: 69107.

649,–

Rejse hoftetaske. www.philips.com/tv Størrelse: 3L. Farve: Sort. Materiale: 2x2 kanvas polyester. Vægt: ca 180g. Art.nr: 69111.

229,–

550

TRAVEL SECURITY BAG HIP Hofte sikkerhedtaske i G-1000 Lite. Farve: Sort. Materiale: G-1000® Lite, 65 % polyester, 35 % bomuld. Vægt: ca 65 g. Art.nr: 69114.

119,–

550

TRAVEL TOILET BAG ON BOARD

TRAVEL TOILET FOLDER

TRAVEL TOILET BAG

Rejse toilettaske passende til fly.

Rejsetoilettaske med spejl og hængekrog. Farve: Sort. Materiale: 2x2 canvas polyester. Vægt: ca 150 g.

Rejsetoilettaske med spejl og hængekrog . Størrelse: 5L. Farve: Sort. Materiale: 2x2 canvas polyester, 1000D tarpuline. Vægt: ca 250 g.

Farve: Sort. Materiale: 1000D tarpauline, polyester mesh. Vægt: ca 900 g Art.nr: 69116

139,– 550

Art.nr: 69117

249,– 550

Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

Art.nr: 69118

299,– 550

Indhold

4 10 20 32 38 40 44 54 58 62 64 66 68

m a j 2 010

Om DSB Et hjem På Møltrup Opdragelseshjem får mærkede mænd en chance til

Damen i bladkiosken Interview med Bettina Aller IKEA efter mørkets frembrud Ud & Ses udsendte om en nat med Billy, Ofelia og de andre Profil Privatdetektiven fra 2400 NV Mere end et organ Om det at have et hjerte Lad os tale om friktion Et højst besynderligt interview med kunstneren Olafur Eliasson Novelle En mand steg af toget ... Jesper Wung-Sung fortæller historien Skriv til DSB Børnesider Muldvarpene laver ballade. Og de har spredt sig i hele bladet. Krydsord & sudoku

det hvileløse hjerte Bettina Aller arvede et imperium, men det fik hende ikke til at lade sig nøje. Mød bladdronningen og eventyreren, der – faktisk – er både rig og glad.

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Christian Graugaard har været højt oppe og til karneval

det blødende hjerte Det er smukt og blodigt. Det er ikke til at undvære. Det rimer på smerte. Vi fortæller om hjertet. I krop og kultur.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Ida Nyegård Espersen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted-Vermø ApS, 33 22 20 20 og info@ jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 666.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Bettina Aller fotograferet af Casper Balslev.

Det komplekse hjerte Olafur Eliasson er et stort navn i international kunst. Han er også en mand, der afskyr at forklare sig. Det har vi bedt om en forklaring på.

om DSB

Rabat på festival

bejder frem til 8. august, og

Få 25 procent rabat på

togene vil blive erstattet af

billetten til Start! Festival

busser. 23. maj er der også

10.-12. juni på Vesterbro i

sporarbejder mellem Hobro

København. Her kan du op-

og Aalborg, det betyder

leve et væld af nye danske

kraftige køreplansændringer

musikere. Over 100 bands,

den dag. Fra 22. maj og 24.

solister og djs spiller i Den

maj vil der være sporarbejde

Brune Kødby under den

om natten mellem Vamdrup

tre dage lange festival. Ud

og Vojens, og der vil derfor

over nye og lovende danske

blive indsat busser fra klok-

bands vil mere etablerede

ken 21 til klokken 05. På Roskilde-Holbæk er der

optræde. Husk at opdatere

Tag cyklen til toget

din WildCard-profil, så du

DSB og Dansk Cyklist Forbund har indgået et samarbejde om kampagnen Vi cykler til

grund af sporarbejde fra 29.

modtager en mail med

arbejde. Kampagnen opfordrer til at lade bilen stå og i stedet for tage cyklen til nærmeste

april til 25. maj, og derefter

tilbuddet.

station og toget videre derfra, når man skal på arbejde. Kampagnen lanceres i maj 2010.

vil der være ændringer i

Kombinationen af cykel og tog har tre oplagte fordele sammenlignet med det at køre i bil:

aftentimerne.

Pendl skattefrit

ændringer i køreplanerne på

Det er billigere, det er sundere, og det er bedre for miljøet. Læs mere på vcta.dk

Et skattefrit ErhvervsKort

Sporarbejder ll

er et helt almindeligt

Banen mellem Herning og

pendlerkort, bare billigere.

Holstebro står over for en

ErhvervsKortet er skattefrit,

er det muligt at køre gratis

ste motionscykelløb, og DSB

Eventbillet. Så undgår du

større renovering. Derfor er

og hver medarbejder sparer

med S-tog til og fra arbejde

giver en gratis billet til S-

lange køer ved billetsalget

banen spærret fra 15. maj

op til 3.047 kroner om året

i en måned uden yderligere

toget til alle tilmeldte. Løbet

og får 20 procent rabat på

til 5. september, hvor der

med et DSB ErhvervsKort

forpligtelser. Lige nu er der

både starter og slutter foran

billetten. For at skaffe plads

kører busser i stedet for. For

i forhold til et almindeligt

også tilbud på både folde-

Danmarks Tekniske Univer-

til alle deltagere, øger DSB

at øge komforten og undgå

pendlerkort. Samtidig er det

cykler og traditionelle cyk-

sitet i Lyngby. Læs meget

antallet af pladser i togene

et skift i Holstebro kører

gratis for virksomhederne

ler, som medarbejderen kan

mere på sjaelsoerundt.dk

på dagen. En del lyntoge kø-

togbusserne helt til Struer.

at give medarbejderne det

bruge til og fra stationen.

rer kun til Aalborg. Mellem

Turen med bus vil tage

skattefri pendlerkort. Som

Læs mere på workplus.dk

Aalborg og Frederikshavn

længere tid end med tog.

29. maj er dagen, hvor

bliver der kørt med andet

Arriva-tog kører normalt

Nordeuropas største fol-

materiel.

mellem Holstebro og Struer

medarbejder skal man blot

Karneval

have en godkendelse af ar-

Sjælsø Rundt

bejdspladsen og tilmelde sig

Tag med familien eller

kelige karneval med over

på internetportalen work-

firmaet til Sjælsø Rundt 30.

30.000 aktive deltagere

Sporarbejder I

plus.dk. Hvis man ønsker

maj 2010. I år er der 40-års

finder sted i Aalborg. Det er

Tinglev-Sønderborg-banen

betjente stationer, eller læs

at prøvekøre S-toget først,

jubilæum for Danmarks æld-

en god idé at købe en DSB

er lukket på grund af sporar-

mere på rejseplanen.dk

undtagen i visse perioder i juli. Hent en særkøreplan på

Student - hva’ nu?

½ år på højskole Giv et gavekort til en oplevelse der aldrig bliver glemt www.hojskolerne.dk/gavekort 4

Ud & Se m a j 2 0 10

i l l u st r at i o n m a r i a b r a m s e n

grupper og solister også

Nogen skal gå forrest

Alle skal g gå med

Fælles miljøproblemer kræver fælles løsninger Hos DSB forsøger vi at gå forrest, når det drejer sig om miljøet. Men man kan kun gå forrest, hvis man har andre bag sig. Og man kan kun løfte opgaven, hvis man løfter i flok. Her kommer DSB ind i billedet. Og her kommer du ind i billedet. Kom med på dsb.dk/miljo

Lokalbaner Standsning

Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg

Klampenborg

Charlottenlund

Svanemøllen

Nykøbing F

Mod

v yt N

ha vn

ns br ra o vs pa rk en

er ag

rg Le

Femøren M2

Bella Center Ørestad

Kastrup Lufthavnen

H er Tu føl re ge by

Sundby

Københavns Lufthavn Kastrup

lla

Fyn og Jylland

Egøje

Næstved

Vallø Grubberholm Hårlev Varpelev

lm ho

Mod Rødvig

Mod Fakse Ladeplads

Himlingøje

e nd

70 13 14 15

DSB information

ll Li

DSB Design • D & L • 09.2008

Amager Strand

DR Byen

Tårnby

Øresund

Mod

ia ri

Vesterport København H Islands Brygge UNIVERSITETET

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llé

sø

va l H

Østerport Nørreport

Kävlinge

Nordhavn

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Hellerup

o br ls bø ve yb ha g y lb Va

Landskrona

Ordrup

n av rg je dh r lø eb Sy l æ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Å ihe øre St Fr ed dby æk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ø øge K

V ru

Regionaltog

Espergærde

Kalundborg

Helsingborg C

Snekkersten

Ålholm

Mod

Peter Bangs Vej Langgade

de ri Ø ks To lst sun ft yk d St eg ke en å rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ål al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m G

Fr e

M 1 M

rg je o eb br sp re en l Bi ør kk N ba nda e ø gl Gr Fu 2

KB Hallen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

S-tog

Metro

Grønnehave Helsingør

Saltrup Mårum

m ru m æ ol N nh olmde v rh e d Ra Ø Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

Græsted Syd

Gørløse Fa Brødeskov Væ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en væ ne H ill i g t r on A lle K dd år d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gå Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G Jæ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgård or j st te g or ff Mørdrup s-

un de s H ted un d Ha Ø Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svæ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Øls me Ve øse m st ted Ø jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge Skævinge os e Borupgård

Pårup Græsted

Mod Halmstad C Göteborg C

K on

Fjellenstrup

Skibstrup Å ls H g el å r H de ø le M js bæ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

Hornbæk

Karinebæk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

Stæremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Øst

Tog Trains

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Lund C Malmö C Malmö Syd Svågerstorp

GORILLAZ(UK) JACK JOHNSON(US) MUSE(UK) NEPHEW(DK) THE PRODIGY(UK) PATTI SMITH AND BAND(US) THEM CROOKED VULTURES(US/UK) ALICE IN CHAINS(US) BAD LIEUTENANT(UK) CV JØRGENSEN(DK) DIZZY MIZZ LIZZY(DK) KASABIAN(UK) KASHMIR(DK) KILLSWITCH ENGAGE(US) KINGS OF CONVENIENCE(N) LCD SOUNDSYSTEM(US) MOTÖRHEAD(UK) THE NATIONAL (US) NOFX(US) VAN DYKE PARKS(US) PAVEMENT(US) ROBYN(S) SICK OF IT ALL (US) TINARIWEN(MALI) VAMPIRE WEEKEND(US) AFENGINN (DK) MATIAS AGUAYO (CHL) ANALOG AFRICA SOUNDSYSTEM (DE) ARRIBA LA CUMBIA (UK) THE ASTEROIDS GALAXY TOUR (DK) BARON CRIMINEL (DK) BEACH HOUSE (US) THE BEAR QUARTET (S) BEAT TORRENT (FR) BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN) BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR (SER) BONAPARTE (DE) BROTHER ALI (US) CANTECA DE MACAO (E) CASIOKIDS (N) CÉU (BRA) CHOC QUIB TOWN (COL) CIRCLE (FIN) CONVERGE (US) DAARA J FAMILY (SEN) DALA DALA (DE) DEN SORTE SKOLE (DK) DIRTY PROJECTORS (US) DRAKE (CAN) DULSORI (KOR) EFTERKLANG (DK) ELECTROJUICE (DK)

THE FLOOR IS MADE OF LAVA (DK) FLORENCE +THE MACHINE (UK) FM BELFAST (ISL) GALLOWS (UK) HEALTH (US) IKONIKA vs COOLY G (UK) JAPANDROIDS (CAN) THE KANDIDATE (DK) KASPER SPEZ (DK) THE KISSAWAY TRAIL (DK) BASSEKOU KOUYATE & NGONI BA (MALI) LINDSTRØM & CHRISTABELLE (N) LOCAL NATIVES (US) JULIAN MARLEY (JAM) AURELIO MARTINEZ (HND) MEXICAN INSTITUTE OF SOUND (MEX) MIIKE SNOW (S) MODERAT (DE) NARASIRATO PAN PIPERS (SOL) NILE (US) JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N) NISENNENMONDAI (JPN) ORCHESTRE POLY-RYTHMO DE COTONOU (BEN) PARAMORE (US) PENDULUM (AUS)

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

GILLES PETERSON & ROBERTO FONSECA present HAVANA CULTURA (CUB/UK) PORCUPINE TREE (UK) PRINS THOMAS (N) ROOTZ UNDERGROUND (JAM) ROSKA (UK) THE RUMOUR SAID FIRE (DK) SCHLACHTHOFBRONX (DE) SERENA-MANEESH (N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) NAOMI SHELTON & THE GOSPEL QUEENS (US) SÓLSTAFIR (ISL) SPEED CARAVAN (ALG/FR) STAFF BENDA BILILI (CD) TIM SWEENEY (US) SYSTEMA SOLAR (COL) T.O.K. (JAM) TECH N9NE (US) TEDDYBEARS (S) THE TEMPER TRAP (AUS) TITUS ANDRONICUS (US) DJ UMB (UK) VALIENT THORR (US) WHEN SAINTS GO MACHINE (DK) WILD BEASTS (UK) WOODEN SHJIPS (US)

PAVILION JUNIOR 27. - 30. JUNI CHIMES & BELLS (DK) EIM ICK (DK) FALLULAH (DK) FONTÄN (S) GHOST SOCIETY (DK) ICEAGE (DK) JOENSUU 1685 (FIN) KANDY KOLORED TANGERINE (DK) KHAL ALLAN (DK) KILL SCREEN MUSIC (DK) KRÅKESØLV (N) FREJA LOEB (DK) MY EVIL TWIN (DK) NEW KEEPERS OF THE WATER TOWERS (S) NIGHT FEVER (DK) RISING (DK) RUBIK (FIN) SLEEP PARTY PEOPLE (DK) SUSANNE SUNDFØR (N) THEE ATTACKS (DK)

- OG MANGE FLERE...

Nogle år husker man bare bedre...! Kan du også mærke det? Den lange smukke vinter er forbi, og der er forår i luften! Bøgen er ved at springe ud, og kalenderen vidner om en stribe af oplevelser, som vil gøre 2010 helt unik. Man må vælge... eller må man? Jeg har sat flere kryds i kalenderen og ved godt, hvad jeg personligt bestemt ikke vil gå glip af! AC/DC kræver vist nogle gode ørepropper, men okay jeg forstår godt, at især den mandlige del af befolkningen har sat kryds denne lørdag! Den sidste weekend i august afholdes Europæisk Middelalder Festival, som i år er kvindernes fest. Leger jeg ”Lady in red”, så dukker den tapre ridder måske op? På plænen foran friluftsscenen i Caroline Amalie Lund er der dømt god stemning, picnic og intime koncerter - hele 5 x Rock i Lunden denne sommer! Måske man skulle forkæle sig selv med et hotelophold og få

luksus og morgenbuffet med oven i hatten for kun 495 kr. inkl. koncertbilletten…? Og når efteråret kommer, så rykker vi indenfor til en stribe af skønne arrangementer på Horsens Ny Teater, i Forum Horsens og på de små spillesteder. Der er grin, teater og ikke mindst god musik på programmet - det lover godt! Men i august har jeg sat et ekstra stort kryds i kalenderen! Det bliver nemlig ikke større, end når U2 rykker ind på CASA Arena Horsens med deres gigantiske scene. Den vil fylde det halve af stadion og rage langt op over tilskuertribunerne. Uanset hvor man har billet til, er jeg sikker på, at man vil føle sig meget tæt på. 2010 bliver med garanti et af de år, jeg bare vil huske lidt bedre end de andre..! Et år jeg vil se tilbage på og glædes over igen og igen. Det bedste er nemlig, at oplevelser kan ingen tage fra os! Ses vi..? Det håber jeg!

Turistchef Horsens

få mere information om oplevelser, overnatningsmuligheder og gode tilbud på:

VISIT

.dk

Her kan du også dele dine tanker og oplevelser samt læse og kommentere på turistchefens indlæg!

ViND

ET HoTELopHoLD fOr 2 PErSOnEr

iNkL. koNCERTbiLLETTER TiL rOCK i LUnDEn MED nEPHEw DEn 11. JUni 2010

Vinderne bliver indlogeret i dobbeltværelse på Hotel opus Horsens med lækker morgenbuffet og billetter til koncert i Caroline Amalie Lund.

Hvem er blandt de mange kunstnere der optræder i Horsens i 2010? SVARMULigHEDER: (bemærk at alle 3 bands skal optræde i Horsens i 2010)

Sms ”ViSiT UD1” til 1272

Vidste du, at du på facebook fansiden ”Insight Horsens” kan dele gode tips, tilbud og insiderviden med andre, der er interesserede i gode oplevelser i Horsens? Gå ikke glip af dette men meld dig ind i dag! Sms “VISIT FB” til 1272. Pris: alm. sms-takst

hvis svaret er ”Madonna, U2 og Helene Fischer”

Sms ”ViSiT UD2” til 1272 hvis svaret er ”AC/DC, Sanne Salomonsen og Rolling Stones”

Sms ”ViSiT UD3” til 1272 hvis svaret er ”U2, AC/DC og Nephew” Der trækkes lod om ét ophold på Hotel Opus Horsens for 2 personer inkl. koncertbilletter blandt de korrekte svar til en værdi af kr. 990,Konkurrencen løber til og med 31.05.10 og vinderen får direkte besked samt offentliggøres på www.VISITHORSENS.dk Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter, men ved ledige pladser kan gavekortet evt. byttes til andet “Rock i Lunden” ophold.

Hotelophold inkl. koncertbilletter til rock i Lunden

kUN 495 kr. /pr. person i dobbeltværelse

Det koster 5 kr. + almindelig sms-takst at deltage i konkurrencen. Fortrydelsesret fraskrives ved deltagelse.

SMS: ViSiT HoRSENS TiL 1272 og FÅ EN SMS MED AkTUELLE TiLbUD og opLEVELSER Pris: alm. sms-takst Der tages forbehold for trykfejl i annoncen. SMS udbyder: Quick info Søren frichsparken 40a · Åbyhøj · tlf. 29887704

Vælg mellem følgende koncerter: DiZZY MiZZ LiZZY

13. maj 2010

rUnrig

3. juni 2010

nEPHEw

11. juni 2010

DALTOn

24. juni 2010

SAnnE SALOMOnSEn

2. juli 2010

For mere info sms ”ViSiT opHoLD” til 1272 Pris: alm. sms-takst

t e k st i da n y e g å r d e s p e r s e n foto kristian s æderup

Et hjem Nær Vildbjerg, langt ude på landet, bor 110 mænd, som alle har fået nogle drag over nakken. På Møltrup Optagelseshjem bliver man ikke spurgt, hvorfor man kommer. Man bliver sat i arbejde og får ro til at være et sted, hvor tid måles i sæsoner

MIKE PETERSENS ARBEJDSDAG begynder klokken fem om morgenen, seks dage om ugen, når han tropper op i stalden på Møltrup Optagelseshjem. Sådan har det været, siden han kom hertil i november sidste år. 23-årige Mike er selv vokset op på en gård og har arbejdet med landbrug, siden han var 12 år. Oftest er han bedst tilpas i stalden sammen med dyrene, hvor der er ’stille og roligt’. – Jeg kom ikke på grund af for mange øl eller noget. Jeg havde en arbejdsgiver, som udøvede psykisk terror. Så jeg fik et slags nervesammenbrud og kom på psykiatrisk afdeling i Holstebro. Jeg måtte ikke gå udenfor, hvis der ikke fulgte en ansat med. Det passede mig skidt. En af lægerne kunne godt se, at jeg trængte

Hænger ved En del beboere slår sig ned på herregården for bestandigt. Rekordindehaveren har boet her siden 1979.

til luftforandring. Så kom jeg herud. Det er nu ikke så ringe. Knap to timer senere bliver resten af beboerne vækket af en medarbejder, som bimler med en klokke langs sovebygningens gang. Klokken 7.30 er der morgenmad i spisesalen, men allerede 10 minutter inden står en flok smøgpulsende mænd uden for døren og venter på adgang. Hver dag bliver morgenmaden indledt med en kort morgenbøn og rundet af med fællessang fra Højskolesangbogen. En ældre herre slår op i sangbogen og trækker et par svejsebriller med styrke op til øjnene. Inden da har han gebærdet sig ned til sin faste plads med begge hænder knugende om en kost, han bruger som stok. Medarbejderne har lokket med rollator og mere traditionelle briller, men det vakte ingen interesse. Og sådan er det. Mændene brummer sig igennem ’Svantes

vise’ over en ostemad. De fleste fortsætter dagen med arbejde i køkkenet, i palleproduktionen, på savværket, i smykkeæskeværkstedet eller med agerbrug på herregårdens 360 tønder land. Mange af produkterne bliver solgt til over 50 forskellige virksomheder for at tjene penge til herregårdens drift. Tom Pedersen er ikke begyndt at arbejde fast endnu. Han flyttede ind for godt og vel en uge siden, og inden da havde han været ædru i 10 måneder, mens han boede på et af Blå Kors’ forsorgshjem. Det hele så på et tidspunkt så lyst ud, at Tom indvilligede i at flytte i en lejlighed og bo for sig selv. Men nærmeste nabo var Fakta og Netto, og lejligheden lå oven på en vinhandel, hvor Tom kunne høre dørklokken kime, hver gang der kom kunder. Efter en måned pakkede han en rygsæk, gik 20 kilometer hen til Blå Kors og proklamerede, at han ikke var helt ædru, og at han 5

Da jeg var 25 år gammel, havde jeg ikke drukket mere end fem øl i hele mit liv. m a j 2 0 10 Ud & Se 13

Møltrups sønner Møltrup Optagelseshjem har sin egen afdeling på den lokale kirkegård. Her er cirka 120 ens gravplader.

98 års rummelighed Møltrup Optagelseshjem er en privat, selvejende stiftelse, der er drevet ud fra et kristent livssyn. Forstander Elise Larsen håber især, at kristendommen kommer til udtryk i stedets menneskesyn, hvor ’overbærenhed, gensidig respekt og ligeværdighed mellem både bumsen fra bænken og borgmesteren er herskende’. Møltrup Optagelseshjem ligger nær Vildbjerg 15 kilometer uden for Herning. Her bor 110 mænd. 10 bor på stedets plejehjem, 70 i sovebygningen og 30 i nogle såkaldte botræningsenheder. Hjemmet blev stiftet i 1912 af fængselspræst Johannes Munck og hans hustru, Marie Munck. Hjemmet får statstilskud, men finansieres i høj grad af indtjeningen fra egen produktion. Optagelseshjemmet leverer produkter som paller, smykkeæsker, reoler til teglsten og mælk til godt og vel 50 virksomheder. Beboerne får udbetalt en symbolsk timeløn.

Ud & Se m a j 2 0 10

ville væk fra den lejlighed. På det tidspunkt var Toms alkoholforbrug eskaleret til 50-60 daglige genstande. – Det er en afskyelig verden. Et rigtig lorteliv. Du vil sælge din svigermor for en kasse øl, når alkoholen dikterer tempoet. Da jeg var 25 år gammel, havde jeg ikke drukket mere end fem øl i hele mit liv. Jeg havde en lang uddannelse inden for forsvaret, var meget fysisk aktiv og boede sammen med en dejlig familie. Opslagstavlen i det syv kvadratmeter store værelse er polstret med minder. Her er billeder af fem sommerklædte børn, som grinende sidder overskrævs på en tyk gren, mens Tom storsmilende poserer ved siden af. Her er hjemmelavede armbånd, et kort med teksten ’en helt speciel gave til en helt speciel person’ og en tegning af en frø, som er ved at blive ædt af en stork, men kæmper imod ved at kvæle storken. Nedenunder står ’Don’t ever

friske tanker Tom Pedersen går tur med Coco flere gange om dagen og indånder frisk luft for at ’tænke nyt’, som han siger.

give up’. Den fik Tom af en ven på Blå Kors. – I dag ville jeg have haft 25-års jubilæum ved Københavns Brandvæsen, hvis jeg var blevet. Det var dér, jeg begyndte at drikke. Jeg kørte ambulance. Jeg har set mennesker dø på alt for mange måder. Overdosis, børn revet i stykker af trafikuheld, jeg har skåret folk ned fra deres egen løkke og siddet over for én, som blæste hovedet af sig selv med en kugle, mens jeg sad en meter derfra. Jeg kunne ikke tale ham fra det. Efter seks år med det job kunne jeg ikke sove om natten længere.

Et hjem har ikke pædagoger Noget af det første, Tom gør om morgenen, er at skrible dagens gøremål ned. Men han sætter også ord på nogle af de lidt større drømme, som han gerne vil udleve. – Når jeg har fået ro på det hele, vil jeg gerne følge mere med i min families liv igen. Det vil

jeg virkelig. Og jeg skal nok få samlet kræfterne her. Det er sgu et dejligt sted. Et lille samfund, og folk er ikke hovskisnovski. Jeg har ikke rigtig haft behov for at drikke her. Det ville krænke min stolthed, hvis jeg ikke overholdt reglerne og sad og pimpede i smug. Jeg tror, jeg kan flytte herfra om to-tre år. Så ville det være min drøm at tage til Alaska for at fiske. Jeg har ikke givet mig selv en gave i mange år ud over bajere og smøger, og nu fylder jeg snart 50. De første dage på Møltrup Optagelseshjem har Tom mest brugt på at gå ture. I morgen skal han begynde på noget vedligeholdelsesarbejde: – Det bliver godt at komme i gang. Så sover jeg bedre om natten. På herregården er det, som det hedder, ’intentionen at skabe en meningsfuld hverdag gennem et forpligtende arbejdsfællesskab’.

– Folk arbejder så meget, som de hver især er i stand til. For at drive stedet er vi selvfølgelig afhængige af arbejdskraften. Men det er bestemt også et spørgsmål om ideologisk overbevisning. Vi tror på, at mennesker har godt af at udføre et stykke arbejde, så de har en funktion og en følelse af at være uundværlige, fortæller Elise Larsen, der sammen med sin mand, Ebbe Larsen, har været forstander i 11 år. Langt de fleste beboere har haft et alkoholeller stofmisbrug. Det er bandlyst at være i en rus af den ene eller anden art på optagelseshjemmet. Er man beruset ved ankomst, ryger man øjeblikkeligt i ’svalereden’ – stedets afrusning. – Næsten alle beboerne kommer frivilligt. De søger et hjem, hvor de kan finde fred til at blive ædru. Det er alle mennesker, som på et tidspunkt har fået nogle drag over nakken og 5 har haft svært ved at rejse sig igen bagm a j 2 0 10 Ud & Se 15

havkat Kim Brændekilde har sejlet Jorden rundt flere gange. Hans far var kaptajn, og Kim var ofte med om bord. Senere i livet blev han selv sømand.

efter. Vi er ikke et behandlingshjem, men når mændene kommer her, så får de ofte en form for værdighed og et netværk igen. Ofte er vores definition af ’at komme videre’ lig med ro til at tænke. Derfor farer vi heller ikke over folk og vil se journaler og alt muligt. Folk får tid. Tid til at samle kræfter til at klare tilværelsens krav igen. Der er ikke ansat typiske pædagoger på stedet, men landmænd, tømrere, syersker, diakoner, slagtere og andre faggrupper. – Der er jo heller ikke pædagoger ansat i almindelige hjem, argumenterer Elise Larsen i privaten, som i øvrigt aldrig er låst. Boligen er en del af den firlængede, hvidkalkede herregård fra 1777.

Plejer er levende Ved siden af forstanderparrets bolig ligger den fælles tv-stue. Her sidder to beboere i tunge 16

Ud & Se m a j 2 0 10

træmøbler med snedkererede krummelurer. De er omgivet af tunge lysekroner, læderindbundne bøger med guldbogstaver graveret på ryggen, enkelte ’Hvem, hvad, hvor’-bøger fra 1970erne, broderede puder og voluminøse, guldindrammede billeder fra romantikken. En kollage af Jesus på korset pryder stuens orgel. Den er kreeret af en tidligere beboer med en fortid på Kunstakademiet. Efter at de nye rygeregler trådte i kraft, er røg i tv-stuen blevet forbudt. Så hvert kvarter tøffer de to fjernsynskiggende beboere indforstået ud i kulden, inden de igen indfinder sig på de faste pladser i de bordeaux- og grønstribede stole. Kvart i 12 ringer klokken til middag. Her bliver der serveret smurte mellemmadder på metalfade. For nogle år siden blev den lune ret om aftenen skiftet ud, så der i stedet var varm mad til middag. Det faldt ikke i mænde-

nes smag. En del af dem ønskede ikke at nyde middagen i spisesalen længere, når det skulle være på den måde, og de begyndte at spise på deres værelser. Efter to måneder blev ordningen lavet om, så der atter var smørrebrød klokken 11.45. Optagelseshjemmet ånder også på grund af sine traditioner. Alt sengetøj bliver stadig rullet, og især højtider som jul og høstfest bliver holdt i hævd. Til jul bliver de samme salmer sunget i samme rækkefølge, og godteposen med julelækkerier med falder på det tidspunkt, den plejer.

Dæmoner bliver udvandet 49-årige Kim Brændekilde har sammenlagt boet på Møltrup Optagelseshjem i 10 år. Han synes nu alligevel, at nogle ting har ændret sig. – Der kommer flere unge nu. Mange af dem sætter ikke pris på traditionerne og kom- 5

Det er ikke bare røg Ring

80 20 50 50 og hør mere om hvordan du kan sikre dit hjem mod brand og indbrud

Med en røgmelderpakke fra Dansikring Direct er familien sikret både mod brand og indbrud Med 20 års erfaring i at passe på mennesker og deres hjem - og 1,2 mio. kunder i Europa - har vi en dyb forståelse for dine behov. Og vi ved, at den alarmløsning, du har brug for, ikke nødvendigvis ligner naboens. Derfor starter ethvert samarbejde med Dansikring Direct med en snak om dig og dine ønsker og krav. Få mere at vide på tlf. 80 20 50 50 eller på www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig

strejfere Når sneen smelter får flere af beboerne forårsfornemmelser, pakker en taske og tager ud på landevejen for at bo under åben himmel.

mer fx for sent til maden, så skovler de ind og flyver ud i en vis fart igen bagefter. Jeg duer slet ikke til alt det stress og jag. Der er mange af de gamle, som er smuttet i svinget og ligger oppe på vores kirkegård. Jeg kan ikke rigtigt bære det i min lille sjæl. Jeg er ikke med til begravelserne længere. Så kommer jeg til at føle sådan et vakuum. Det har jeg sgu prøvet nok i mit liv. Kim ønsker dog ikke at flytte fra stedet. – Jeg har erkendt, at det her er det eneste sted, hvor jeg kan være ædru. Derude, han peger på et ubestemmeligt sted ud ad vinduet, – drikker jeg mig sanseløst beruset og vågner op de mærkeligste steder. Inden jeg flyttede hertil, var mit liv saftsuseme så trist. Det var ensomt. Alle, jeg kendte, drak for meget og røg hash, og min frue og jeg kunne desværre heller ikke holde os fra sprutten. Så gik der ged i den, og vores barn kom i familiepleje. 18

Ud & Se m a j 2 0 10

I dagligdagen har Kim ikke trang til en promille. Det har han det for godt til, siger han. Men to-tre gange om året drager han af med sin ven Leif, som også er beboer på Optagelseshjemmet. Så tager de ud for at ’udvande nogle dæmoner’ og drikker en masse snaps, indtil kroppen bliver træt af det. Der går nogle dage. Så lusker de hjemover igen, hen over markerne, ind på kontoret og beder om at komme i Svalereden for at ’svale af’. Her bliver de, indtil de kan puste nul i alkometeret igen. – Her er ingen protokoller og skriftkloge. Her er fred. Og folk er gode ved hinanden. Ebbe er som en borgmester, og Elise er en slags mor. Det her er ikke bare et sted, hvor jeg bor. Det er mit hjem, siger han.

Skål i cola – Herre, vi takker dig for dine gaver og beder dig velsigne vores, remser en medarbejder

med kraftig stemmeføring. Der er kaldt til aftensmad. En beboer har fødselsdag og dermed ret til at bestemme aftenens menu. Den står på bøf med bløde løg, bearnaisesovs og egne kartofler. Og hjemmelavet is til dessert. Nogle kogte grøntsager har også sneget sig op på fadene, men de lyser lige lovlig kraftigt op, og der bliver hældt ekstra sovs på kartoflerne i stedet. Mælken i metalkanderne kommer direkte fra stalden og bliver indtaget med velbehag. Efter aftensmad åbner cafeen, som er drevet af stedets beboere. Her må der ryges indenfor. Så det bliver der gjort. Der bliver også klirret med sodavandsflasker hen over cafébordene, hvor cirka 10 mand har valgt at runde dagen af, heriblandt Mike. Inden sengetid klokken 22 svinger han ind forbi stalden for lige at sikre sig, at alt er, som det skal være. Det har ikke slået fejl en eneste aften. ❧

En mærkelig tid, hvor kæmpeshow i tv med talentløse stakler og svinske kokke præsenterer dumhed, uduelighed og amatørisme for fuld skrue. Menneskeofring for fuld projektørlys. Georg Metz den 2.4.2010 om realityprogrammer som offentlige uduelighedsudstillinger

Postboks 188, 1006 København K

Prøv Information GRATIS i 4 uger

Jeg vil gerne ha’ et forfriskende smæk til intellektet. Gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og perspektiver, der rager op over hverdagsligegyldighederne. Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsynsfænomener. Samtid, samliv, samleje og alt det andet, der er værd at vide noget om. Information med dybde, tyngde og et helt nyt appetitvækkende weekendmagasin, Moderne Tider. Hver lørdag. Prøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet gælder til 31. maj 2010 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestil på SMS, telefon eller besøg www.information.dk/4ugergratis *Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

RING 70 10 19 30

Navn

eller SMS* ”TILBUD” til 1241

Postnr./By

Dagbladet Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

Adresse Telefon E-mail

UD&SE

d s ve e d e ken hav e e r k d ik ag min ille .Id u v e n r n en d ø Hu opp at g g en t o t å e r i avn el p per , nå v e e m s i g sit n r hu lie alli ami blad len elle ler f l e d A t me igs na po ord etti ægt B N ig m r r e er r ets ove n d j u sidd n e h a ed l ja, på v pm t af g r o e e O t f . d a ke hol lkan a ik n u d v u h n er hu ver i en go det i ned s g ,o me de glad t skam kil g o ds og a r UD no Y NA rik en l LE t H rie s b k ev a te lsl n-G ba Jea r e to sp Fo ca

Damen fra Bladkiosken

ED FØRSTE skud sigtede hun bevidst ved siden af. Den kraftige rekyl fra .44 Magnum-revolveren – Dirty Harry-modellen – slog hul ved tommelfingeren, og blodet begyndte at drive ned ad hånden. Hun lagde ikke selv mærke til det. De jægere, Bettina Aller havde talt med inden ekspeditionen, var uenige: Kan man tage på polarekspedition med en revolver, eller skal man bruge en riffel for at dræbe en isbjørn? Vægten blev afgørende. Riflen vejede 3,5 kilo og revolveren 900 gram, men hun var stadig i tvivl om våbnets evner over for godt og vel 400 kilo isbjørnekrop, da den, efter at have holdt øje med hende i en times tid, kom nærmere og nærmere. Til sidst blev lyden af skræmmeskuddet afløst af tunge tramp mod isen. Bjørnen havde endelig besluttet sig og sat i løb imod hende. Koncernen Allers otte etager på Havneholmen i København ligger omklamret af minusgrader og via gulv til loft-vinduerne i kontoret er der udsigt til den frosthårde overflade i havneløbet. En bygning og et frostvejr er den passende ramme om fortællingen om Bettina Aller. Det er lykkedes at kombinere både bladhus og ekspeditioner, ofte til Nordpolen, fordi de tre familiemedlemmer i den daglige ledelse af Aller, det vil sige Bettina, hendes fætter Erik og kusine Katinka i kontorerne ved siden af, er tilpas enige til, at den ene kan tillade sig at være væk og være sikker på, at de to andre kører butikken videre i samme retning som aftalt. Også de ansatte er vant til Bettina Allers passion for ekspeditioner og eventyr. En dag ringede de fra receptionen: ’Der er kommet en kasse til dig’. Det viste sig at være en syv meter høj totempæl, hun havde købt i en jungle i Ny Guinea, selvom hun tvivlede på, den ville nå frem til Danmark. Nationalmuseet spurgte, om den ikke skulle ind til dem, men meget

Ud & Se m a j 2 0 10

belejligt er der hele syv en halv meter til loftet i kontoret, så nu troner den lige inden for døren. Totempælen har selskab af en 130 kilo tung elefantfigur fra Indien, rispapir fra Kina, en kalabas fra Etiopien, en kiste fra Indien, og op ad væggen står en ski, hun brugte under sin første Nordpolsekspedition. På hylden under et sofabord ligger et ’Atlas of The World’. Ja, verden er hendes legeplads, og hun foretrækker de dele af verden, som bider fra sig. Hun tager gerne af sted med sin mand, den franske fotograf Jean-Gabriel Leynaud, der bor i Paris, og deler eventyrlysten. Lige nu er han tre uger i USA for at lave en film om posttraumatisk stresssyndrom, og bagefter skal han tre uger til Indien for at filme ’noget med nogle tigre’. Udlængslen er den ene del af fortællingen om 47-årige Bettina Aller. Den anden er historien

Is Bettina Aller på vej mod toppen. Fotografiet stammer fra en ferie i Norge i 2010.

om Carl Aller Establishment. Familievirksomheden, der blev grundlagt af Carl Julius Aller og hans kone Laura i 1874. Den 28-årige litograf og hans kone pantsatte alt fra spisebord til sengetøj for at skaffe 505 rigsdaler til trykkeriudstyr. Dengang hed udgivelserne Nordisk Mønster Tidende, som ad åre blev til Femina, og Illustreret Familie Journal. Senere blev det magasiner som Se & Hør, Billed-Bladet og Ugens Rapport, der sendte milliarder af kroner hjem til virksomheden og millioner af kroner videre til familien Aller, som nu regerer på femte generation. ’Man kan lave te på blade, men ikke blade på te’, står der på et skilt i et køkken tæt ved direktionsgangen. I det gamle Aller var der fadølsanlæg på kontorerne og en kultur, hvor nogle medarbejderes forhold til begrebet ’work life balance’ mest bestod i at holde balancen hele vejen

hjem, når de havde fejret det seneste magasin til ud på morgenen. Det var inden danske virksomheder blev skuret rene for alkohol og røg, men ’dengang mente de på Se & Hør, at der skulle nogle whiskysjusser til’, som Bettina Aller formulerer det, da hun byder indenfor. Gæstepladsen i kontoret er en 100 år gammel sofa, som har været hendes bedstemors og 5 har stået på Bettinas fars, Jørgen Allers, m a j 2 0 10 Ud & Se

kontor, i det gamle hovedkvarter i Valby. Når Bettina som barn var med far på arbejde, sad hun i den sofa, hvis hun ikke lige var nede og køre truck eller kravle på maskinerne i trykkeriet.

De rige i rækkehuset Det hele så temmelig almindeligt ud hjemme hos familien Aller i Kokkedal. Her boede Bettina Aller med sin mor, sin bror Claes og sin far Jørgen, indtil forældrenes skilsmisse, hvor Jørgen Aller flyttede til en lejlighed i nærheden. Allerdirektørens bedste venner var en automekaniker og en smed, Bettina passede en avisrute og gik i den lokale kommuneskole, og der var i det hele taget ikke meget, der signalerede, at regnbuen endte ved det rækkehus, hvor Bettina Aller voksede op. Men der var lige det med efternavnet og noget med de der penge, og som ung begyndte hun at kalde sig Zimmermann, hendes mors pigenavn. – Da jeg var yngre, prøvede jeg hele tiden at lade, som om jeg ikke havde penge. Dengang følte jeg altid, folk havde faste ideer om, hvordan jeg var, og så skulle jeg først sparke det billede ned og bygge mit eget op. Jeg rejste meget med rygsæk som ung, og der sagde jeg til folk, at min far arbejdede i en stor bladkiosk. Det var jo heller ikke helt løgn. Hvordan ved du, hvordan andre ser dig? – Man bliver måske lidt overfølsom, når det har været der så længe. Men hvis jeg fx havde glemt min lineal i skolen, kunne lærerne sige: ’Har din rige far ikke råd til en lineal?’ Jeg fik hele tiden sådan nogle små kommentarer. Det var i 1970erne, og der var det altså ikke fedt at komme fra en rig familie og gå på kommuneskole. Som barn tager man jo så en beskyttelseskappe på. Måske bliver man også lidt en drengepige, klatrer i træer og laver lidt ballade. Det var i hvert fald min måde at komme igennem det på. Jeg havde en fin barndom, men da jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at jeg kunne slippe for de små bemærkninger, hvis jeg kaldte mig Zimmermann. – For min far var firmaet hans liv, hans blod, hans sjæl og hans alting. Men jeg blev ikke presset. Min mor sagde altid, at min far ikke måtte presse os, men min bror er nok blevet presset lidt alligevel som drengen i familien.

Vildnis Bettina Aller med to bjerggorillaer i Den Demokratiske Republik Congo, 2006.

Det gælde r den beslut om at tage bedst for v ning, der er irksomhed så er jeg li e n geglad me , d, hvem der f år ret. Det pres har måske gjort, at han ikke rigtig magtede det. Han har arbejdet i Aller, men det var slet ikke ham, siger Bettina Aller om sin bror Claes, der dog stadig har bestyrelsesposter i firmaet, men ellers lever et stille liv i et fiskerhus på Fanø. Pres eller ej. Bettina ville alt muligt andet end Aller. Efter gymnasiet fik hun blandt andet job i Magasin og i en børnehave og blev rejseguide på Mallorca. Og så var der danser- og skuespillerdrømmen. Hun blev uddannet som danser og arbejdede på Det Ny Teater, i revyer og på spise- og dansestedet Lorry på Frederiksberg. Men det var alligevel ikke helt rigtigt. En aften i 1986 sad hun bag scenen på Lorry og ventede. – Jeg tror, det var forestilling nummer 52, og jeg skulle ind og steppe og danse. Og jeg var slet ikke oplagt. En af de andre sagde: ’Hvorfor er du egentlig her? Hvorfor tager du ikke ud på Aller?’ Tanken havde slet ikke strejfet mig. Det var en dør, der var lukket for mig, og det havde mine forældre accepteret. Men så sagde min veninde: ’Du behøver jo ikke lave regnskaber, du kan blive art director. Du elsker jo at tegne’. Indtil det øjeblik havde Bettina Aller set en karriere i familieforetagendet som et liv med endeløse rækker af tal, men pludselig åbnede døren sig til noget andet. Hun ringede til sin far og sagde, at hvis tilbuddet stod ved magt, ville hun gerne ind i firmaet. Der blev stille. – Han klemte en lille tåre og blev meget glad. Jørgen Aller ringede straks til sin gode ven, der var direktør i Sverige, og sagde, at hans ekspeditionerne datter gerne ville begynde i Sverige, ligesom han selv havde gjort. Bettina Aller forbereder sig gerne i I et år var hun i firmaets afdeling i Helsinget års tid inden en polarekspedition. borg, hvor hun var rundt med journalister og Hun kalder det sin egen lille militærfotografer, med i trykkeriet og lærte alt om uddannelse. Fx har hun: magasinproduktion. Hun tog til Stockholm Ł Boet fire dage i et telt i et fryserum for at læse økonomi i et år, faldt for en svensk i Kødbyen i København for at teste mand og blev der i fem. Bagefter fulgte MBA termoflasker og andet grej. studier i Schweiz, og så var det hjem til det Ł Hugget hul i isen på Furesøen for daværende hovedkvarter i Valby. Der ventede at hoppe i med ski og udstyr på en direktørtitel og et kontor ved siden af fars. og trænet i at komme op igen. – Jeg rendte tit derind og spurgte: ’Hvad Ł Trukket rundt med tre bildæk synes du, jeg skal gøre med det her?’ Han på villavejene hjemme i Holte. Det sagde: ’Det er din beslutning. Du må lave dine simulerer den pulk med udstyr, hun egne fejl, og så må vi tage den derfra’. Det var trækker efter sig på isen. ikke kæmpebeslutninger, men jeg tror, det var Ł Trænet skydning med Norges hær. klogt af ham, at han lod mig gøre det. Man dør Ł Spist sig til en kronisk kvalme for ikke af at tage en forkert beslutning. at tage på inden nordpolsekspediDe fleste sætninger, uanset om de handler om, at det er kedeligt at se på tal eller om dra tioner. Deroppe forbrænder hun maer i Polarhavet, bliver efterfulgt af en lille 6.000-7.000 kalorier om dagen. 5 latter, der signalerer, at det ’egentlig var m a j 2 0 10 Ud & Se

lidt komisk’, eller ’det skal jo nok gå det hele’. Men det var svært at have helt den samme mentale lethed, da hun sad der i som ny i direktørkontoret i 1992. Som arvingen. Femte generation. – Det har været svært at komme ind som en Aller. Alle tænker, at det har været så let. Men alles liv er jo besværligt på et eller andet tidspunkt. Nogle gange har jeg da måttet komme over nogle hurdler, hvor jeg har knoklet. Både for at bevise noget over for mig selv, og – da jeg var meget ung – for at bevise noget over for andre. At jeg kunne selv. Men sådan er det ikke mere, nu gider jeg kun leve for min egen og mine børns skyld. I begyndelsen af karrieren i Aller lå det i baghovedet, at hun jo altid kunne fortryde. Men det var ikke så slemt som forventet for ugebladsdronningen eller popdirektøren, som er et par af de titler, der har fulgt hende i medierne. Faktisk gik det op for hende, at hun kunne lide jobbet, og hun lærte efterhånden, hvordan hun skulle navigere som ung direktør med et tungt efternavn.

Hvid røg I 1995, da han havde siddet 25 år som overdirektør for milliardforretningen, overlod Jørgen Aller posten til sin datter. Han sad som bestyrelsesformand, indtil han døde af kræft en forårsmorgen i 2003. Det er nemt at finde eksempler på familieejede virksomheder, hvor arvinger er blevet uenige og har sendt dynastiet ud i magtkampe, fx familien bag FL Schmidt eller tobaksfamilien Færch. Også Aller-familien har oplevet problemer, da fjernere grene af stamtræet i midten af 1990erne, uden held, forsøgte at ændre reglerne for familiemedlemmernes handel med aktierne. Jørgen Aller og den nærmeste familie, blandt andet Erik og Katinkas far, Carl Erik Aller, rykkede dengang sammen og fik afværget det, der med deres briller var et urimeligt forsøg på at ændre virksomheden. Bettina, Katinka og Erik Aller kender risikoen og skal være enige, før de tager en beslutning. – Den hvide røg skal op. Nogle gange må man så sige: ’Okay, ja ja, så gør vi det på den måde’ for at nå frem til en beslutning. Vi er også opdraget til at holde os gode venner. Min far sagde: ’I tre kan splitte hele virksomheden ad på et år, hvis I bliver uvenner’. Bettina Aller beskriver det arbejde, hun og hendes fætter og kusine laver, som et helikopterperspektiv over Allers magasiner i Danmark, Sverige, Norge og Finland. De tre laver budgetter med direktørerne og sørger for at have de rigtige mennesker på de rigtige poster. Med det territorium følger også ansvaret for ubehagelige beslutninger. Fx tog det et års overvejelser og hjælp fra konsulenter at lukke et trykkeri i Sverige. Det kostede 100 mennesker jobbet. – I dag er vi glade for det, for finanskrisen kom lige bagefter, men det var en svær beslutning. Det gælder om at tage den beslutning, der er bedst for virksomheden, så er jeg ligeglad med, hvem der får ret. Jeg synes dog ikke, jeg er en hård leder, og det at have magt siger mig ikke et kuk. Hvis man tænker på magt, tager man de forkerte beslutninger. En del af forretningsgrundlaget er baseret på sladderblade, fx Se & Hør, som flere gange har skabt sig fjender blandt de mennesker, der skrives om i bladet. Et par gange har forargelsen over Aller også bredt sig uden for kendisrækkerne. Der var dengang, hvor pornobladet ’Super’

. v i a n r e g e j Jamen t a , o r t e n r e g l Jeg vi m a h v l e S . e d folk er go g e J . n e t t i d n a ørkenb , e n j ø s n a h kunne jo se i avde tænkt h e k k i n a h t a s. o e d y k s t a g si 26

Ud & Se m a j 2 0 10

Bjerg Niyragongo-krateret i Den Demokratiske Republik Congo, 2006. Ja, det er Bettina Aller, som balancerer på kanten.

havde et samarbejde med prostituerede, og hvor læserne kunne vinde ’en tur med Laura’, som der stod på forsiden. Og der var den meget omdiskuterede episode under fodboldVM i 2002, hvor Se & Hør valgte at bringe historien om landsholdsspiller Stig Tøftings familietragedie – bladet beskrev Tøftings forældres voldelige død. Efter den artikel blev Se & Hørs daværende chefredaktør Peter Salskov fyret, selvom Bettina Aller mente, det var for drastisk. Kan du stå inde for alt indhold i bladene? – Bestemt ikke. Jeg kan stå inde for, at vi sælger bladene, men jeg kan ikke stå inde for hver enkelt historie, for jeg får ikke læst alle magasiner, vi udgiver. Der er over 60. Og med hensyn til sladderbladene er der da nogle gange, hvor jeg tænker: ’Hov, den var over grænsen’, men når man udnævner en ansvarshavende chefredaktør, kan jeg ikke rende og blande mig. Hvis der er en redaktør, der igen og igen går over stregen, kan en ledelse jo beslutte at skifte ud på en post. Men jeg kan ikke bestemme over de enkelte historier. Når Bettina Aller taler om sine ekspeditioner, kommer armene i bevægelse, og det er juleaften i øjnene. Hun fortæller om sine oplevelser i Polarhavet, på Ny Guinea, i Kina, Etiopien eller andre steder, hun har stået på ski, løbet maraton, sprunget faldskærm, dykket, redet på kamel, fløjet i ballon, klatret eller kommet frem på en ottende måde. ’Bum, bum’ siger hun og løfter armene, når hun skal beskrive, hvordan en lavasø i en vulkan sender bobler til overfladen, hun griner ved tanken om de kinesiske vagter, der brokkede sig over, hun havde skrevet ’Free Tibet ’ på sit ben inden maratonløbet på den kinesiske mur. Hun satte et plaster over og tog det af igen, da de var gået. Der var også den skumle type i Etiopiens ørken, der med pistol og Kalashnikov truede hende og hendes mand og holdt dem fanget, da de ikke ville betale for at filme i området. – Vi var tilbageholdt i hans hytte i halvandet døgn. Vi havde knækbrød og vand, og så sad vi og læste og lod, som om vi havde masser af tid. Til sidst blev han bare hidsig, og så fik vi lov at gå. Og så har der selvfølgelig været isbjørnene, 5 der flere gange er kommet på tværs af

m a j 2 0 10 Ud & Se

Nostie dolor in veliquat ut eu feugait irilit prat, quis nullan eum delisim zzrit, v

Lava hendes rute på nordpolekspeditioner. Som regel er skræmmeskud effektive, men så var der den bjørn for 10 år siden, der hverken tog sig af nødraketter eller det første skud. – Isen brager også så meget i området, at det kan minde om et skud, og isbjørne har jo heller ingen naturlige fjender. Man kan kun håbe, de er mætte eller synes, man er mærkelig. Danskeren med nødraketterne var ikke mærkelig nok. Da bjørnen kom imod hende, tog hun sigte for anden gang, denne gang mod brystet. – Det er svært at sigte med revolver, så det var for risikabelt at sigte mod hovedet.

Vise ord i skiliften Ved siden af skrivebordet står en taske. I den ligger en notesbog, der følger Bettina Aller overalt. Bogen fungerer både som logbog under ekspeditioner og indeholder lister med ting, hun gerne vil nå i sit liv. Den er resultatet af en oplevelse under en skiferie for snart 30 år siden. Mens hun sad i snestorm i en skilift, lyttede hun til en ældre mand fra Australien: ’Jeg har haft mange ting, jeg gerne ville, men pludselig er jeg ved at blive gammel. Lav en liste, og se på den en gang om året’. I Bettina Allers bog står ønsker om alt fra at have mere tid til at bage med datteren Emily til at besøge Island, lære fransk og læse psykologi eller tage et års orlov og sejle Jorden rundt. Nye ideer kommer til, andre bliver streget. – Jeg tror ikke på for mange planer, de bliver alligevel lavet om. Da jeg første gang stod forrest i kirken, troede jeg jo, at det skulle vare evigt, men det gjorde det ikke. Men jeg fik syv dejlige år med min eksmand, og i dag er vi gode venner og kan grine sammen. Jeg vil gerne drømme, fx om en jordomsejling, men det kan også være, jeg kører Jorden rundt i en bus, eller det kan være, jeg slet ikke gør nogen af delene. Jeg vil se de muligheder, der opstår undervejs, og så springer jeg 100 procent ud i det. Lige naivt hver gang. Hvordan naivt? – Jamen jeg er naiv. Jeg vil gerne tro, at folk er gode. Selv ham ørkenbanditten. Jeg kunne jo se i hans øjne, at han ikke havde tænkt sig at skyde os. Han var ikke fanatiker, han var bare for grådig og ville have penge, og den gik så ikke lige med os. Og når min søn siger, at han nok skal 28

Ud & Se m a j 2 0 10

På vej ned Erta’Ale-krateret i Etiopien, 2010. I bunden af krateret ligger en lavasø.

tage sig sammen i skolen, så tror jeg på det. Jeg sidder ikke og leder efter en skjult agenda. Bliver du skuffet? – Ikke så meget. Når man viser folk tillid, så giver de også noget tilbage. Selvfølgelig var jeg skuffet, da jeg skulle skilles, men det er der mange, der kommer igennem, og jeg vidste, at jeg også ville komme ud på den anden side. Det kan man ikke sige om den lidt for nys-

om aller Bettina Aller, født i 1962. Blev i 1994 gift med pilot Ole Rasmussen. De mødtes, da hun tog sit flyvecertifikat. De har børnene Emily og Christopher, og blev skilt i 2002. I 2009 giftede hun sig med fotograf JeanGabriel Leynaud. Brylluppet blev holdt ved havet ved Kullen i Sverige.

MBA

FLEKSIBEL LEDERUDDANNELSE MED PLADS TIL FAMILIE OG KARRIERE

Ønsker du at udvikle dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer, så de matcher erhvervslivets forventninger og krav?

I EFTERÅRET 2010 UDBYDES FØLGENDE VALGFAG:

Så er den succesfulde MBA-uddannelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet en oplagt mulighed.

• Innovationsledelse

Med et bredt udbud af valgfag har du mulighed for at tone MBA’en, så den matcher dine nuværende og kommende udfordringer. 2-årig deltidsuddannelse der kan modulopdeles og gennemføres over 6 år.

Læs mere om MBA uddannelsen på: www.asb.dk/mba eller www.sdu.dk/mba NYE HOLD I AUGUST 2010

• Corporate Finance • HRM & Development • Vidensledelse og Læringsprocesser • Business Performance Management • Models of Leadership • Erhvervsreguleringsret • Intra- og Entreprenørskab • Konjunkturudvikling og økonomisk politik • Contract Management

En anerkendt dansk universitetsuddannelse er din sikkerhed for en uddannelse på højeste akademiske niveau.

gerrige isbjørn. Den blev ramt i brystet, knækkede sammen og lå død på isen. – Bagefter var jeg helt ulykkelig. Jeg er ikke jæger og havde aldrig skudt et dyr. Jeg havde hørt, at eskimoer synger ud i alle fire verdenshjørner for at befri isbjørnens sjæl. Når jeg sidder og siger det herhjemme på et fint kontor, kan det lyde latterligt, men det virkede rigtigt på det tidspunkt, siger Bettina Aller, der også fandt sin kniv frem og sikrede sig bjørnens kløer som et minde fra det dødelige møde. Hvad sang du? – Noget, jeg synes lød eskimoagtigt, selvom en eskimo nok ikke havde været imponeret. Jeg tror ikke på flere liv, og jeg tror ikke på hokuspokus. Jeg tror på videnskab, og jeg tror på kærlighed, men deroppe kan der alligevel godt komme noget andet, overtro måske. Nogle gange har jeg da sagt: ’Kære Gud, hvis du er deroppe, kan du så ikke hjælpe lige nu, for jeg er her alene, isen brager, jeg fryser, og jeg kan ikke se nogen vej ud’. Kan du blive bange? – Jeg ved, hvordan jeg reagerer i de situationer. Jeg føler, jeg får oceaner af tid, fx når der står en isbjørn. Alting foregår i slowmotion. Jeg er også uddannet redningsdykker, og jeg har prøvet en masse ting, så det giver en tryghed. Nogle mennesker går efter at redde pladesamlingen eller et par sko, hvis huset brænder i stedet for at prøve at slukke branden først. Når faren er overstået, reagerer jeg, og hjertet pumper løs. Hvad siger dine børn til dine rejser? – De er vant til det. Min eksmand er pilot, så de er vant til, at far er ude og flyve og kommer hjem om fire dage, og mor er på ekspedition og kommer hjem om en måned. De har også selv været med på ekspeditioner. Jeg har jo hjernevasket dem så godt, jeg kunne, for at skabe nogle legekammerater. Skal du bevise noget?

blade for milliarder Carl Aller Etablissement A/S havde i 2008-2009 en omsætning på 3,865 milliarder kroner. Koncernen udgiver ugeblade og magasiner i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I Danmark er markedsandelen på ugeblade på 73 procent, mens den er 19 procent på magasiner. I Sverige er den samlede andel af bladmarkedet 83 procent, mens den er 49 procent i Norge og 33 procent i Finland. Det samlede ugentlige bladoplag i Norden er på cirka 2,9 millioner eksemplarer.

Ud & Se m a j 2 0 10

Hun ringede til s og sagde, at hvis in far tilbuddet stod ved magt, v ille hun gerne ind i firma et. Der blev stille. – Han klemte en lille tåre og blev meget gl ad. – Det tror jeg ikke, for det at tage til Nordpolen er rigtig, rigtig hårdt, og det gør man ikke medmindre, man virkelig brænder for det. Du tager ikke derop for at bevise, at du ikke drikker drinks og går til modeopvisning dagen lang. Så kan du ikke gennemføre det. Jeg græder mig i søvn nogle gange på sådan en tur, og hvis det er minus 40 grader udenfor, og man endelig har fået opvarmet sin sovepose til 37 grader, så skal man lige overtale sig selv til at gå ud og trække en pulk i 14 timer i snestorm. Men jeg kan ikke stoppe den passion. Jeg læste om nogle norske jægersoldater, som fortalte om at være ude i den nordnorske natur. Det kunne de sagtens holde til, mens hverdagen og rutinerne derhjemme udgjorde udfordringen for dem, og det kan jeg genkende. Når det bliver for meget hverdag, så må jeg ud med isøksen. Hvis folk tror, jeg sidder og får filet negle, så lad dem. Nu ligner mine negle også noget, der er løgn, for jeg har lige været ude at klatre, de er knækkede alle sammen, siger hun. Efterfulgt af latteren. – Nogen har sagt til mig: ’Hvis du kan gå til Nordpolen, kan jeg også melde mig til det kursus, jeg har tænkt på, eller tage en uge på højskole’. Det gør mig glad, hvis jeg kan give andre et kærligt spark, så de bliver gladere i stedet for at være martyrer, der siger: ’Jeg går bare og vasker sokker hele tiden’. Det er vigtigere at være glad end opofrende.

Det er fint at have det fint Der er en tanke, som ligger lige til både højre- og venstrebenet i en blanding af fascination og misundelse: ’Det er jo nemt med alle de ekspeditioner, når man har nogle millioner på lommen, børn, der kan blive passet og kan tage fri en måned her og der’. Hovedpersonen afviser intet. Hun taler om at være heldig med en god økonomi, raske børn, et godt ægteskab, et godt forhold til eksmanden og til sin mor, gode veninder og et godt samarbejde med sin fætter og kusine. – Jeg ville være en hykler, hvis jeg gik og lod, som om jeg har det værre, end jeg har det. Alle kan vel finde noget godt i sit liv. Selvfølgelig kan det være svært, hvis der er store ting som alvorlig sygdom, men de fleste må kunne finde noget positivt at fokusere på. Direktørens mave rumler. Hun måtte springe morgenmaden over, fordi hun skulle i ’Go’ Morgen Danmark’ og tale om børns rollemodeller. Desværre kendte hun ikke alle de rollemodeller, der blev talt om. Fx deltagerne i realityshowet ’Paradise Hotel’, hvor veltrænede unge danskere får tiden til at gå på et hotel spækket med intriger, fester, lagengymnastik og taktiske udmanøvreringer. Når Bettina Allers børn har været med på rejse, er det nærmere en hængekøje i junglen end et paradisisk hotel, der har været base for dannelsesrejsen. – De har jo set børn, der boede i bambushytter, men var glade og legede ligesom børn derhjemme. Jeg prøver at lære dem, at folk er forskellige, kan tro på noget forskelligt, klæde sig forskelligt, og nogle lever sammen med en af samme køn, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i sin måde at leve livet på. Børnene er i dag i teenagere. Da Bettina Aller var i samme alder havde hun truffet beslutning om, at livet skulle være noget andet end Aller, men hun endte alligevel på direktørkontoret i den store bladkiosk. – Jeg har lovet min far at passe på firmaet, ligesom dronningen passer på kronjuvelerne. Jeg gør det så godt, jeg kan, og giver det videre til sjette generation, hvis de vil og har evnerne. Jeg vil ikke være den, der bryder kæden. Så kan sjette generation gøre, hvad den vil – jeg skal nok lade være med at vende mig i graven. ❧

SOMMETIDER SKER DET UVENTEDE. ER DU FORBEREDT?

Med det nye Lumix TZ10 fanger du lynhurtigt alt, hvad der sker – uanset om du vil gemme øjeblikket i et billede eller genopleve det som film i AVCHD High Definition format. Leica objektivet med 12 x optisk zoom bringer dig tæt på motivet, så du ikke misser nogen detaljer. Og på endnu længere afstande bringer den intelligente zoom dig frem – med den samme høje billedkvalitet. Kameraet har desuden en indbygget GPS, som altid holder styr på, hvor billederne er taget. Når noget uventet sker, tæller alle indtryk.

ALLE DETALJER TÆLLER.

12 X OPTISK ZOOM

16 X INTELLIGENT ZOOM

www.panasonic.dk

0m os selv Ud & Se har bedt journalist Stig Olesen og fotograf Carsten Ingemann om at servere fire stykker med dansk. Altså fire historier fra rundt om hjørnet, nede ad vejen, henne hos ... Læs med i dette og de kommende numre.

TEKST STIG OLESEN F O T O c a r sten inge m a nn

En vild nat med Billy, Ofelia og Glenn Findes der et hemmeligt liv, når den sidste kunde har forladt det store møbelhus? Vi tog mod til os og tilbragte en nat i IKEA. HVAD KAN MAN SIGE om en ung, enlig kvinde, der har syv ulæste eksemplarer af den samme svenske roman stående på reolen, har boltet sit musikanlæg til væggen med stålwire, har fyldt sin kommode med gamle afsnit af ’Sex and the City’ og i øvrigt ikke har andet i sit køleskab end en isterningebakke? Tja, kedelig er hun sikkert ikke, bliver fotografen og jeg enige om, mens vi slår os ned i hendes sofa og nysgerrigt ser os omkring i den kun 35 kvadratmeter store lejlighed, der er proppet med alle de farvestrålende puder, etnisk udseende tæpper, hyggelige fyrfadslys, indrammede postkort og sjove bordskånere, som mange enlige kvinder i midten af 30erne ynder at omgive sig med. – Tusind ting at holde styr på og besøg af vennerne, har hun skrevet på væggen ved siden af et stort fotografi, der afslører hende som smuk og fortravlet på den dér særlige damebladsmåde. I køkkenet har jeg da også spottet adskillige lufttætte Droppar-opbevaringskrukker med 32

Ud & Se m a j 2 0 10

mysli, klid, havregryn og hørfrø, men derfor kan lejlighedens indehaver jo være god nok. Klokken er 01.45, og natten har for længst sænket sig over den lille udstillingslejlighed opbygget af gipsplader, falske vinduer og utilsluttede vandhaner i det store IKEA-varehus i den nordlige udkant af Århus. Fra de runde, hvide højttalere i loftet høres stadig sagte muzak – vi er atter nået til ’Don’t worry, be happy’ – som diskret blander sig med den svage og rytmiske dunken fra et stort glasskab, hvori en elmotor tålmodigt åbner og lukker vægtbelastede skabe og skuffer 50.000 gange. Men også fotografen og jeg underkaster os IKEA-testen denne måneløse nat. Det er modets usynlige grænser, der prøves af. For eneste lyskilde i det store, mennesketomme møbelhus er nemlig nogle spredte lysstofrør og grønne nødudgangskilte, der tilsammen kaster et lidt gustent skær over siddegrupper, sengemiljøer og køkkenopstil5 linger, som til dagligt sikkert er vældig hyggelige, men i den skyg-

m a j 2 0 10 Ud & Se 33

Hvem har netop rejst sig fra denne stol? Og er det kun ventilationsanlægget, der får prisskiltene til at at duve?

Tilværelsen er i sandhed et farligt sted, og henslængt i børnefamiliens Karlstad-siddegruppe kom fotografen og jeg til at tale om den dramatiske præ-IKEA periode i vores liv. geløse belysning kommer til at ligne offentlige kontorer fra DDR-tiden. Uhyggen bliver understreget af den næsten umærkelige trækvind fra ventilationsanlægget, der får prisskiltene fra lamper, hylder og reoler til at duve svagt, som om en kæmpe sad og trak vejret et sted nede omkring udstillingen med opbevaringsmøbler. For et par timer siden blev vi et kort øjeblik væk fra hinanden et uvejsomt sted mellem ’børneværelset’ og ’hjemmearbejdspladsen’, og næsten synkront greb vi ud efter vores mobiltelefoner. Tanken om at være alene og vildfaren i 14.500 kvadratmeter halvmørkt IKEA var ikke tillokkende, og jeg nåede et svedigt sekund at forestille mig selv parte34

ret med en Gnistra-brødkniv for i morgen at blive solgt i en flad pakke som saml-selv-journalist med ubegrænset returret. Men det er faktisk et længe næret ønske, som fotografen og jeg endelig får opfyldt: At få lov til at overnatte i IKEA, som vi hidtil kun har oplevet i åbningstiden under langsom gåsegang ad afmærkede linoleumsruter med sorte pile sammen med de syv millioner andre danskere, der hvert år drevet af et fælles redebygningsinstinkt opsøger de svenske møbelvarehuse i Taastrup, Gentofte, Århus, Odense og Aalborg. Vi har naturligvis en mistanke om, at der må foregå noget gedulgt, når den sidste kassedame er gået hjem klokken 21. Har reolen Billy

Om dagen leder pilene kunderne den reglementerede vej fra sofaer via spiseborde til senge, men efter klokken 21 fristes man til at skyde genvej.

mon noget kørende med plaiden Ofelia? Kan man risikere at møde taburetten Nils i en øm situation med dynebetrækket Andrea, eller kommer hun stadig fast sammen med barstolen Glenn? Eller er vi blot så heldige i midnatstimen at støde på den hemmelige IKEA-medarbejder, der til hverdag sidder et sted oppe i de depressive svenske birkeskove og finder på navne til hele verdens stole, borde og senge? Det er 41 år siden, at landmandssønnen Ingvar Kamprad, blandt personalet omtalt som storpappa, åbnede sit første møbelhus i Danmark, og dengang var der ikke mange, der gav det smålandske ødegårdsdesign en chance i Arne Jacobsens og de mørke træsorters hjemland. Troede svenskerne virkelig, at danskerne var en nation af sløjdlærere, der ville transportere et fyrretræsinferno af en bogreol hjem på tagbagagebæreren og så selv samle den på stuegulvet? Jo, det ville vi faktisk gerne, for prisen var en brøkdel af, hvad vi ellers skulle betale hos møbelhandleren. Selv om IKEAs logo stadig er ligeså gult som en sensommerlig svensk kornmark, betragter mange danskere møbelvarehusene som en integreret del af den unikke danske forbrugskultur. Til stor fortrydelse for turistforeningen har IKEA i Århus således i mange år tiltrukket langt flere udenbys besøgende end kulturinstitutioner som ARoS, Den Gamle By og Moesgaard Museum. Og følge nyere smålandsk historieskrivning, var det selveste storpappa – han er i dag én af verdens 10 rigeste mænd – der begyndte at give møblerne drenge- og pigenavne, fordi han havde svært ved at huske varenumre; den første lænestol kom således til at hedde Rut.

Tidligere på natten havde fotografen og jeg slået os ned i en Karlstadsofa hos en lille børnefamilie, der havde indrettet sig – meget komprimeret, må man sige – på 55 kvadratmeter indhegnet af gipsplader og kunstigt dagslys. ’Sikkerheden er det allervigtigste, nu hvor vi er tre’, stod skrevet i udstillingen ved siden af billedet af den lykkeligt smilende familie. Derfor undrede det os, at alle flaskerne i stuens vinreol var tomme, og at der på hylderne stod adskillige eksemplarer af bogen ’Allemansrätten’. Vi nåede til den konklusion, at familiefaderen simpelthen havde drukket sig mod til at begynde et nyt liv ude i den svenske ødemark, hvad vi sådan set ikke kunne fortænke ham i, pladsforholdene i lejligheden taget i betragtning. Men hvad gjorde danskerne egentlig før IKEA. De velstillede anskaffede sig selvfølgelig Wegner og Mogensen, men mange nygifte købte et komplet møblement på afbetaling hos møbelhandleren og skiftede det først ud op til sølvbrylluppet. Som regel var en ny træsort kommet på mode, syret eg blev afløst af teak som siden måtte vige for palisander og mahogni. Men den svenske møbelgigant ændrede totalt dette mønster. Boligindretning var ikke længere et mål i sig selv, det var en fortløbende proces, et kreativt og rullende familieprojekt, hvor mor ofte havde rollen som inspirator og indpisker; når far alligevel tog med i IKEA lørdag formiddag, var det ofte for til gengæld at få lov til uforstyrret at se tipsfodbold om eftermiddagen. Konceptet fra Älmhult blevet dengang kaldt ’et stykke reelt fungerende socialisme’, fordi det demokratiserede begreber som design 5 m a j 2 0 10 Ud & Se 35

En palleløfter blandt loftslamper, hvad er nu det? Den er efterladt af Milert, der engang mødte en markmus i afdelingen for belysning.

og funktionalitet og gjorde boligindretning til en folkehobby på linje med madlavning og bilvask. I dag skønnes det, at kundeklubben IKEA Family har op mod 250.000 danske medlemmer, og det er over fem gange så mange, som Socialdemokraterne kan mønstre. Tryghed synes dog at være en fællesnævner for begge folkelige bevægelser, og ved 01-tiden havde vi undrende stået foran hylderne i IKEA Family-afdelingen og betragtet alle medlemstilbuddene på pulverslukkere, refleksveste, skridsikker tape, fingerbeskyttere, sikkerhedskæder, vinduesspærrer og hjørnebeskyttere af gummi, der skal forhindre børnene i at slå sig på hjemmets skarpe kanter. Tilværelsen er i sandhed et farligt sted, og henslængt i børnefamiliens Karlstad-siddegruppe kom fotografen og jeg til at tale om den dramatiske præ-IKEA periode i vores liv, altså tiden før umbraconøgler og trailere, hvor vi efter tegninger fra Bo Bedre og med hjælp fra snedkerlim og stiksave havde bygget kanesenge, reolsystemer og sofaborde i 22 millimeter tykke spånplader, der havde afgivet så meget formaldehyddampe, at vores kærester var blevet sure og havde været så tunge og uhåndterlige, at de – møblerne, altså – siden var blevet betragtet som nagelfaste og udlejet med lejlighederne i årtier. Måske var både søvnen og minderne ved at overmande os i de bløde møbler, for pludselig fór vi op ved en uventet lyd. Var det Ingvar Kamprad, der efter sigende stadig overnatter på sine lagre for at spare penge på rejserne rundt til de 303 forretninger i 29 lande? Ud af halvmørket kom to blåklædte mænd trækkende med røde palleløftere. Rasmus og Milert er faste folk på det nathold, der fylder 36

Ud & Se m a j 2 0 10

hylderne op fra 21.30 til 02 inden morgenholdet tager over fra klokken 05. Jo, det kan da godt være lidt uhyggeligt at arbejde i det store, tomme møbelhus om natten, indrømmede de, men til gengæld er der dejligt fredeligt. Dramatiske hændelser? Begge måtte tænke sig godt om. Jo, en nat havde der været en markmus, der pludselig løb gennem belysningsafdelingen, huskede Milert. Således beroliget fortsatte vi vore nattevandring med alle sanser opvakte, og man kan, konstaterede vi, lugte sig vej gennem IKEA sådan en nat, hvor lugtesansen ikke forstyrres af kjöttbullar med tyttebær og tusinder af kunder slæbende på gule plasticposer og ideer til et nyt køkken. Pludselig mindede en duft mig om vindens susen i høje popler, en rive i bevægelse, knirkende perlegrus under fødderne, kort sagt, kirkegård. Snart kunne jeg skimte årsagen: Ugens slagtilbud var buksbomplanter i 21 centimeter høje krukker til 59 kroner. Vi mangler et natligt besøg hos en ung, blond kvinde, der på 25 kvadratmeter har indrettet sig med hvid slagbænk, hvide skabe med glaslåger, duftlys og en hel svensk midsommer af blomstrede tekstiler. ’Det kan godt være, at her er lidt kompakt, alligevel er der plads til mere, end du kan forestille dig’, står der ved hendes entredør. Umærkeligt drages vi mod sengeafdelingen, hvis vægge er prydet af gennemskårne latexmadrasser og vejledninger om lamelbunde. Som på et feltlazaret står Sultan-madrasserne indbydende side ved side med sorte tæpper over fodenden, så man ikke behøver tage skoene af. En stor plakat lover 90 dages søvngaranti. En halv time kan vel gøre det? ❧

Har du styr på dine garantibeviser? Få sendt garantibeviserne direkte ind på dit Garanti Hotel, når du handler. Se en film om hvordan det virker på www.GarantiHotel.com/presse

! d n i d! V om

in tihotel.,c V ! ned aran ND

.g må gen om s w j a w m w i in ur d på et dig trækn vue To n i Klik og opr u i lod a Belle r d ger pakke f om a t el.c l s t e e o d s tiH så ælel aran k G . r w o w på w en f ere Læs

profil

Diskretionens mester 62-årige Uffe Bodeholt er selvlært privatdetektiv. Han er boss i eget detektivbureau og lever som en af de få i Danmark af det myteomspændte erhverv. I hans gesjæft er parykkerne skiftet ud med castede agenter, og adrenalinen pumper oftere foran computerskærmen end bag bilrattet. Hvad skal en god detektiv kunne?

Diskretion er altafgørende. Man skal ikke være en farverig og frembrusende person. En god detektiv og agent har kamæleontendenser og forstår at falde i et med omgivelserne. Man skal også have analytisk sans og være god til at holde fokus. Det kan ikke nytte noget, hvis man mister koncentrationen efter nogle timers overvågning. Bruger I parykker og selvklæbende skæg?

Det kan være tilrådeligt at tage en hue, en kedeldragt eller en habit på, hvis det er tøj, som er

kendetegnende for det miljø, man befinder sig i. Men vi bruger ikke kunstigt skæg. I stedet for har jeg ansat 24 agenter, som er castet til at passe naturligt ind i forskellige miljøer. Jeg har agenter i alle aldre, af begge køn og med forskellige attituder. Det er mere troværdigt end en udklædning. Herudover har jeg kontakter til lokale agenter i hele verden, så det til enhver tid er muligt fx at skygge en mand i Paraguay uden at vække opsigt. Hvordan bliver man privatdetektiv?

I Danmark kan man ikke få en autorisation som detektiv. Jeg kom selv ind i branchen ved

en tilfældighed i 1982. Min daværende kæreste bijobbede som detektiv og tog mig med på nogle opgaver. Det var lidt en drengedrøm. Siden arbejdede jeg som revisor, men detektivarbejdet trak, og nu jeg haft mit eget detektivbureau i otte år. Hvornår er det mest spændende at være detektiv?

Da jeg var yngre, pumpede adrenalinen mest i en prekær eftersætningssituation, hvor jeg skulle følge en bil uden at blive opdaget. Men i dag synes jeg klart, det er researchfasen, som er mest spændende. Analysen, hvor jeg skal bruge mit kildenetværk både nationalt og internationalt

og indhente ekspertviden fra laboratorier, it-eksperter eller psykiatere, hvis vedkommende, som vi efterforsker, har en interessant personlighed. Hvilke sager har du flest af?

80 procent af sagerne er erhvervssager, fx bedrageri- og tyverisager samt forskellige former for kontrakt- og loyalitetsbrud. Resten omhandler privatlivet. Jeg har 100-150 sager på et år, og de tager i gennemsnit tre uger hver. Jeg siger ofte nej til sager om utroskab – der er for mange følelser indblandet, og jeg ønsker ikke at hjælpe folk, som har hævnmotiver. Hvad er dit sejeste elektroniske udstyr?

Det kan jeg ikke gå i detaljer med. Men vi anvender fx videokameraer, fotoudstyr, infrarødt udstyr og scannerudstyr. I marken arbejder agenterne typisk med det elektroniske udstyr til eftersøgning, overvågning, skygning og opsporing. Vi har også mulighed for at spore fingeraftryk, blod, sæd, dopingmidler og stoffer.

t e k s t id a n y e g å rd esperse n f o t o p. w esse l

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Oplev Færøerne

Færø Flyv direk Billun erne fra K te til øben d og 1.884 Aalborg f havn, ra ,inkl. tur/retur kun afgif ter.

og verdens mest storslåede natur På Færøerne finder du en perlerække af imponerende øer, som rummer fantastiske oplevelser og overraskelser. Færøerne er et moderne samfund, med stærke traditioner og majestætisk natur midt i Nordatlanten.

National Geographic Traveler

Verdens mest uspolerede øer

tel: 32 50 47 00 · atlantic.fo

Det er kroppens livgivende organ med status som

Hårdtarbejdende muskel Hjertet er et organ, som har til opgave at pumpe blod rundt i årene. Hjertet er kroppens hårdest arbejdende muskel. Det trækker sig gennemsnitligt sammen 100.000 gange dagligt.

sensitiv, sandhedsbankende muskel. Bliv klogere på din cirkulationspumpe t e k st i da n y e g å r d e s p e r s e n I l lu st r at i o n ja n o k s bø l c a l l e s e n

jertet er en muskel. En pumpe med sit eget elektriske system. Stødsystemet skaber hjerteslag – rytmiske sammentrækninger i hjertemusklen, som får blodet til at pumpe rundt i kroppen. Det fysiske hjertes fornemste opgave er at opretholde et konstant blodkredsløb i kroppen, så cellerne får ilt og næringsstoffer. Men hjertet er også et universelt symbol på vores følelsesliv. Vi kan tabe vores hjerte til andre, få stik i hjertet, sten kan falde fra hjertet, vi kan blive bløde om det, bløde fra det og elske med det. Hjertet er blevet en metafor for selve dét at være menneske. Igennem historien har et lille og hårdt hjerte været et billede på mod, et ofret hjerte været en gave til de højere magter og et stærkt hjerte været religiøst og talerør for Gud. I dag er et stærkt hjerte det samme som et sundt hjerte for de fleste mennesker – noget, man kan træne og spise sig til. Forestillingen om hjertet som hjemsted for sjælen bliver også udfordret med lægevidenskabens muligheder for hjertetransplantationer og pacemakere. Hjertet er blevet kommercielt, et modefænomen og et brand med -T-shirts og Valentine’s Day. Hjertet er både cash, krop og kultur. ❧ 40

Ud & Se m a j 2 0 10

cirkulation Hver liter blod løber igennem hjertet så mange gange, at hjertet på et døgn pumper, hvad der svarer til 6.000 liter blod rundt i kroppen.

disse Hjerteklapper Hjerteklappen adskiller forkamrene (hvor blodet løber til) og hjertekamrene (selve pumpen).

højre forkammer

Opbygning Hjertet er inddelt i en højre og venstre halvdel, som hver består af et hjertekammer og et slags hulrum, også kaldet forkammer. Blodet fra venstre hjertekammer skal pumpes ud i hele kroppen, mens blodet fra højre hjertekammer kun skal til lungekredsløbet mellem hjerte og lunger for at blive iltet. Hjertekamrene arbejder i takt med hinanden. Højre hjertekammer

hovedpulsåren (aorta)

Lungepulsåren

Kredsløbet Kroppen består af milliarder af celler, som skal have ilt og næringsstoffer for at fungere – det får de gennem blodet. Når cellerne har optaget ’brændstofferne’, løber det nu brugte og afiltede blod (de blå pile) tilbage til hjertet for atter at blive iltet i lungerne (de røde pile).

Transport Blodet bliver fragtet i pulsårer, som udvider sig, når hjertet pumper blod igennem dem. Bagefter trækker de sig per automatik sammen igen, og på den måde bliver blodet presset videre gennem kredsløbet. Dette kan føles som pulsen.

Det hjerte, jeg sætter ind, lever jo stadigvæk, selv om det kommer fra et dødt menneske. Det er en meget, meget stærk oplevelse, og hver gang føler jeg en enorm respekt og taknemmelighed over, at det fungerer Gösta Pettersson, hjertekirurg

venstre forkammer

Hjerteslaget Hjertemusklen er ikke underlagt viljens kontrol. Hjerterytmen styres af elektriske impulser, der bliver sendt som små stød, så hjertets forkamre trækker sig sammen og presser blodet ned i selve hjertekamrene. Herefter får impulserne de nu blodfyldte hjertekamre til også at trække sig sammen. Det skaber et tryk så kraftigt, at hjerteklapperne åbner sig og pumper blodet ud i kroppen gennem hovedpulsåren (aorta).

venstre hjertekammer

Et nyt hjerte Verdens første menneske-tilmenneske-hjertetransplantation blev udført 3. december 1967 af den sydafrikanske kirurg Christiaan Barnard (19222001). Under den ni timer lange operation blev Barnard assisteret af sin bror Marius og et hold på 30 andre. Patienten, en 54-årig mand, overlevede i 18 dage. Op til operationen havde Barnard i årevis eksperimenteret med hjertetransplantationer på hunde.

Følelser omkring hjertet Det er en generel opfattelse, at vi mennesker føler med hjertet. Det er fx normalt, at hjertet banker hurtigere, eller ens ansigt rødmer, hvis man er flov, nervøs eller forelsket. Netop rødmen forekommer, fordi den del af det autonome nervesystem, der hedder grænsestrengen, bliver aktiveret. Den ligger i brysthulen og sender signal til blodkarrene om at udvide sig. Det giver en øget blodgennemstrømning til huden og viser sig som rødmen.

I’m under your spell Like a man in a trance You know darn well that I don’t stand a chance Unchain my heart, let me go my way

Ofrende hjerter I den indianske højkultur i Aztekerriget i Mexico blev hjerter ofret til guderne. Ofrene fik skåret brystet op, mens de var levende, og det pulserende hjerte blev hevet ud og skænket til en solgud. Aztekerne frygtede jordens undergang og anså samtidig hjertet for guddommeligt. Derfor fodrede de jævnligt solguden med ofrede hjerter for at forebygge dommedag.

Åbne hjerter I Danmark blev kristendommen tæt knyttet til ordet hjerte i det 17. århundrede. Her var det personlige gudsforhold afhængigt af hjertets kvaliteter, skriver forfatteren Ole Martin Høystad i sin bog ’Hjertets kulturhistorie’. Hjertet var ikke kun et fysisk organ eller et rum for følelser, men også åndeligt og en direkte kommunikationskanal for Guds ord. Det kommer til udtryk i blandt an-

Ray Charles (Bobby Sharp)

dets Thomas Kingos salmer. Han beskriver, hvordan mennesket kun kan få frelse, hvis det åbner hjertet for Jesus: ’Jesus kom / Bered mit hjerte så / Og vær så from / Tag mit hjerterum / Hvor du undfanges må’.

Brug dit hjerte som telefon Så’ det let at tale med nogen Og du vil aldrig bli’ alene igen Hvis du taler med hjertet min ven Paprika Steen og Martin Brygmann (Kreutzfeldt/Wikke/Rasmussen)

Modige hjerter I et islandsk edda-digt fra middelalderen bliver skjalden Thormod Kolbrunarskjald såret i hjertet under et slag. Han hiver pilen ud og opdager, at der hænger fedttrævler på den, hvorefter han udbryder; ’Godt har kongen fodret os 42

Ud & Se m a j 2 0 10

– endnu har jeg fedt om hjerterødderne’. Udsagnet viser, at hjertet var symbol for mod i oldnordisk tid. Karaktertrækket ’mod’ blev også vurderet ud fra hjertets fysiske størrelse. Et sagn fortæller, at en falden kriger fik skåret sit bryst op, fordi det skulle un-

dersøges, om han var modig. Et stort blodfyldt hjerte tilhørte en karakterløs mand, fordi det blodfyldte organ fik ham til at skælve. Mens et lille og koldt hjerte havde en tapper ejermand, fordi det var uden blod og dermed hårdt som en ægte krigers sind.

Ædle hjerter I højmiddelalderen (11.-14. århundrede) bliver hjertet et symbol på romantik. Såkaldt ridderdigtning og ridderromaner beskriver det lidenska-

belige og erotiske hjerte, og troubadourer rejser rundt og synger kærlighedssange om ædle mænd, der forsøger at kurtisere gifte kvinder med deres høflige og ærbare riddermanerer. Troubadourviserne skaber også en form for erotisk

Balsamerede hjerter Når et dødt menneske skulle mumificeres i det gamle Egypten, blev hjernen smidt bort og indvoldene hældt i krukker. Men hjertet blev som det eneste organ balsameret og herefter

retorik ligesom i denne vise: ’Mit hjerte vil til elskov ty / Og leve frit under dens tvang / Jeg regner ham for stendød mand / Hvis hjertet ej giver elskov ly’. Gennem digtningen bliver hjertet et billede på tidens dyrkelse af lidenskab og følelsesliv.

lagt tilbage i den dødes bryst. De gamle egyptere mente nemlig, at det fysiske hjerte var forbundet med menneskets ånd. Derfor blev en hjertebille (skarabæ) også placeret på mumiens brystkasse. Skarabæen havde vinger og symboliserede hjertet og den dødes genfødsel.

Det regner og det regner i mit hjerte Det smager lidt af smerte Det minder mig om noget C.V. Jørgensen

Blødende hjerter Hjerte har ofte rimet på smerte i litteraturen. Den første, som skrev om fænomenet, var munken Otfrid med sit rim Herz/ Schmerz fra midten af det niende århundrede. Det handler om Jesus’ ledsager Maria Magdalenas hjertesorger over sin kærlighed til Jesus. Siden har et

Uærlige hjerter Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) erklærede ikke kun Gud for død, men også hjertet – i dets egenskab af sandhedsvidne og ærligste beslutningstager. Han mente, at folk, som tror, de følger deres hjerte, blot følger nogle præferencer og værdier, de har fået inkorporeret fra sociale

miljøer gennem livet. Ifølge Nietzsche er hjertet altså mere styret af omgivelsernes indirekte påvirkning end af inderlig ærlighed, og hjertet er dermed ikke til at stole på. Eller som den canadiske digter og sanger Leonard Cohen har udtrykt det en del år senere: ’I don’t trust my inner feelings/Inner feelings come and go’.

væld af kunstnere utrætteligt taget hjerte-smerte-tråden op. Andre har beskrevet kærlighedens dobbelthed en kende mere diskret, fx Tove Ditlevsen i digtet ’Så tag mit hjerte’: ’Så tag mit hjerte i dine hænder / men tag det varsomt og tag det blidt / det røde hjerte – nu er det dit’.

The heart that hurts is a heart that beats U2

K i l d e r : O l e M a rt i n H øy sta d : ’ H j e rt e t s k u lt u r h i sto r i e ’, V i b e k e vo n d e r L i e t h : ’ A n atom i o g f y s i o lo g i ’, M e t t e - M a r i e Dav i d s e n : ’ U r eg e l m æ s s i g h j e rt e r y t m e ’, L a d e m a n n s L æ g e l e k s i ko n : ’ H j e rt e t ’, K a r e n Th i st e d : ’ D u h a r r ø rt v e d m i t h j e rt e ’, wikipedia med flere.

m a j 2 0 10 Ud & Se 43

’Lad os tale om friktion’ – et interview med Olafur Eliasson Journalistens note: Jeg sendte en tidligere version af denne artikel til Olafur Eliasson. Han lod mig i en nøgtern e-mail forstå, at han syntes, at teksten tabte højde i en anden halvdel, og at den efter hans mening ikke kunne trykkes. Jeg sendte en

T E K S T o l i v e r st i l l i n g

e-mail tilbage, som Eliasson opfattede som uprofessionel, fordi jeg havde taget hans kritik personligt. Derefter gik processen i stå. Efter nogle uger modtog jeg pludselig et telefonopkald fra Olafur Eliasson. Her gentog han sin kritik, men anholdt også

se lv p o r t r æ t o l a f u r e l i a ss o n

hvert fald en eller to gange om ugen tjekker Olafur Eliasson ind ved en af skrankerne i Terminal 3 i Københavns Lufthavn. Nu ved du det, hvis du vil have et glimt af en verdensberømt kunstner. Men du skal have øjnene på stilke, for han skiller sig ikke nævneværdigt ud. Der er intet ved hans fremtoning, som fortæller, at her kommer en mand med en fuldstændig fænomenal global gennemslagskraft på sit felt. Han svinger ikke virkelystent med armene, han vugger ikke selvbevidst med skuldrene, han dasker ikke overdrevent med de danskislandske lemmer. Han går ikke og klør sig i et pompøst billedhuggerfuldskæg (han har ikke skæg). Han trækkes ikke med nervøse tics; han trækker ikke engang en smule på det ene ben. Han bevæger sig ikke med den guddommelige inspirations let fjedrende gang, som sikkert kendetegnede typer som Leonardo da Vinci og Goethe (Olafur Eliasson tror ikke på Gud). Han skvulper ikke med sit kropssprog, men forsvinder i menneskemængden som en brusetablet, der bliver opløst i et glas vand. Hans eneste visuelle udskejelse er et kraftigt, sølvglinsende brillestel. Hver gang han drejer hovedet, reflekterer stellet lyset fra prismerne i loftet, og i et halvt sekund blænder han betragteren som et mobilt fyrtårn i det fjerne. Betragteren kunne i princippet være dig, men denne torsdag morgen hedder han Oliver Stilling. Og da Olafur Eliasson har sin betragter inden for rækkevidde, siger han: ’Godt at se dig’ med den fint kalibrerede mekanisk-diplomatiske varme, man har på rygraden, når man altid er på farten og hver dag møder folk, der vil en et eller andet. 44

Ud & Se m a j 2 0 10

min brug af et journalistisk ’jeg’ i teksten. Han foreslog, at jeg selv fyldte mere i artiklen, så han og jeg kunne fremstå mere jævnbyrdige. I denne reviderede artikel har jeg derfor valgt at referere til mig selv i tredje person, nemlig som ’Oliver Stilling’.

Eliasson har indvilliget i at lade sig ’afmystificere’. Men en afmystificering af Olafur Eliasson er en afmystificering med modifikationer. Måske kender et overvejende flertal af dette togs passagerer hans navn. Og måske har nogle af dem også set et par af hans værker. Fx hans gigantiske gule sol ’The weather project’ (2003), der gav ham en slags folkeligt gennembrud på Tate Modern i London, hans fire vandfald i New York (2008), eller de tre lysekroner, han har hængende i foyeren i Operaen i København. Og så er der jo ’Your rainbow panorama’, som i en nær fremtid skal pryde toppen af ARoS Århus Kunstmuseum. Men mennesket Olafur Eliasson, hvem er det? Gennem hele sin karriere har han med en årvågen kustodes nidkærhed formået at holde mediernes fedtede fingre væk fra sit sin person. Fx følger han den tommelfingerregel, at han ikke vil fotograferes sammen med berømtheder, fordi sådan nogle billeder er, som han siger, inflationære. De fjerner fokus fra kunsten. Han mener, at det er mediernes skyld, at verden er fuld af persondyrkelse. Når han lader sig interviewe, er det, som om den rigtige Olafur Eliasson glider mellem fingrene på udspørgeren. Han lader en mere formalistisk og offentlig persona, der ligner ham på en prik og hedder det samme, klare ærterne. Resultatet er, at hans interview er så kedelige, at man er ved at falde i søvn. – Jeg har da nogle gange lyst til at sige noget personligt, men jeg gider ikke, når det bliver indskrevet i en sammenhæng, der hedder ’her er en berømt kunstner’, siger han til det.

Luft

DET ER MED HELE den bagage af viden i baghovedet, at Oliver Stilling tre kvarter senere hænger et sted over Østersøen med kunstneren som sidemand. Velkommen om bord på Eliassons ugentlige SAS-morgen5 maskine, SK1673 til Berlin. I en årrække boede han i den tyske

SelvportrĂŚt. Olafur Eliasson sagde nej til at lade sig fotografere til Ud & Se. I stedet meddelte han redaktionen, via en personlig assistent, at han havde lavet ovenstĂĽende vĂŚrk, som kunne benyttes i magasinet.

m a j 2 0 10 Ud & Se 45

hovedstad, men da han fik børn (en dreng og en pige, begge adopteret fra Etiopien), flyttede han til Danmark. Nu pendler han en gang om ugen mellem villaen i Hellerup og atelieret i Berlin, hvor han har 35 ansatte. Af sted om morgenen den ene dag og hjem igen om aftenen den næste. Samtidig forsøger han at være lige så meget sammen med sine børn, mens de er små, som alle andre ansvarlige fædre. Så den tid, som rejseriet og de udenbys overnatninger stjæler fra familien, leverer han tilbage på arbejdsugens tre andre dage, forklarer han. – Når jeg er hjemme og sammen med børnene, arbejder jeg kun det, der svarer til halvtid ... øhm, hvilket er otte timer for mig. Jeg henter

helt utrolig belejligt viser sig neden for vores vindue. Flyet er ved at lægge an til landing. Set fra tusind meters højde er det, som om møllernes gigantiske rotorblade bevæger sig i slowmotion. – Se, hvor fantastisk det ser ud. Det, der får dem til at dreje, kan vi jo af gode grunde ikke se herfra. Men ved at kigge på møllerne ved vi, at vinden er der, at rummet omkring dem er fuld af modstand. Et kunstværk gør lidt det samme som møllerne. Hvis du går ned ad gaden og tror, du befinder dig i et negativt rum mellem husene – et tomrum – så kan et rigtig godt kunstværk sige: ’Nej, det er ikke et tomrum’. Det er ligesom, hvis man går gennem en swimmingpool og mærker den der modstand, vandet har på ens krop. I det offentlige rum er det bare ikke

Hvad vil det sige at være et menneske? Hvad vil det sige at være i et rum? Hvad vil det sige at være et andet menneske end ham, der sidder ved siden af? dem senest klokken tre og arbejder så igen om natten, når de sover, siger han. Det lyder smooth. Men lægger man møder, udstillingsplanlægning, ferniseringer, forelæsninger og lignende over hele verden oveni, er den samlede sum af arbejde så omfangsrig, at folk, der går op i hviletidsbestemmelser, nok ville kalde det manisk. Sådan som Olafur Eliasson tilsyneladende allerede sidder og virker personlig og øser af sit privatliv, kunne den omtalte afmystificering ligne lidt af en loppetjans. Alligevel føler journalisten sig en smule beklemt. For det første er det, som om Eliasson bliver ved med at sætte en plade på, som han har spillet i rigtig mange interview; han siger noget om, hvor vigtig en rolle museerne spiller for samfundet og en hel masse om, at kunsten ikke bør ses som værende uden for samfundet, men som en del af det. For det andet føler Oliver Stilling en lidt irriterende vagtsomhed fra Olafur Eliassons side, selvom han sådan set virker virkelig vennesæl inde bag sine verbale korncirkler. Eksempel: Olafur Eliasson lever (på papiret) et jetsetliv, der sætter ham i forbindelse med nogle af verdens fremmeste kunstnere og arkitekter. Da Oliver Stilling – med en flig af celebrityjournalistikkens indladende ildhu – siger, at det da må være ’helt fantastisk’ at møde så mange spændende mennesker, mumler Eliasson, at det ved han nu ikke rigtigt. Og efter at have siddet og stirret lidt frem for sig konstaterer han (en smule belærende): – Der er noget ved den måde, du spørger på, som er godt, og der er også noget, som er dårligt. Jeg vil kun svare på det gode og ikke på det dårlige. Det her jetset er et tveægget sværd. Det at møde mennesker er ikke interessant som disciplin. Det er kun interessant, hvis man har noget at sige til hinanden. Sådan en opsang virker sløvende på Oliver Stilling. Han stiller et mere slapt spørgsmål. Noget i stil med: ’Hvad er det egentlig, kunst kan?’ – Lad os snakke om friktion – eller modstand, siger Olafur Eliasson og retter i det samme opmærksomheden mod nogle vindmøller, som 46

Ud & Se m a j 2 0 10

vand, men alle mulige interesser og magtforhold, man skal navigere gennem. Forstår du, hvad jeg mener? Når nogle mennesker ikke kan klare at gå ned ad gaden, er det, fordi det offentlige rum er så fuld af interesser, magt og ressourcer. Oliver Stilling nikker og ser ud, som om han tænker. Han tror nok, han forstår. – Uden at gå for meget i dybden med det, fortsætter Eliasson, så er mit problem ikke, at der er magtstrukturer i et givet rum. Mit problem er, når magtstrukturer lader, som om de ikke er der. Det er det gode ved en politistation. Dér er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer. Han nævner Legoland og Skagen. I Legoland er der en Lego-model af Skagen, som han finder mere ’ærlig og tillidsvækkende’ end det virkelige Skagen. – Skagen er et bymuseum. Hvis en købmand åbner en butik, som ser moderne ud, så bliver han smidt ud med det samme, fordi han ødelægger turismen. Hele byens overlevelse er lagt an på, at folk skal rejse 100 år tilbage i tiden og så opleve den der idyl med stokroser og bindingsværk, havnemiljø og en lunken bajer på molen, og det er sådan set hyggeligt nok. Det korte af det lange er, at der i hele Europa er sådan en økonomi af at lade, som om noget er noget, selvom det er noget andet. Med Lego-Skagen er der ingen svinkeærinder. Det minder sådan set om kunst.

Jord

I Tegel-lufthavnen sætter Eliasson sig ind i en taxi, og Stilling følger trop. Eliasson er stadig en smule stram i betrækket. Han taler sådan set som et vandfald, men uden vandfaldets sprudlen. (Måneder senere fortæller han Oliver Stilling, at han under interviewet anstrengte sig for at sige og gøre så lidt som muligt, der kunne bruges dramaturgisk til at beskrive ham som person, fordi det er et journalistisk greb, han ikke bryder sig om at blive udsat for). Mens han snakker, har han en del af sin opmærksom rettet mod vejbanen. Da chaufføren vælger en anden rute til atelieret end den oplagte, beder Eliasson om en forklaring. Det er noget med noget vejarbejde.

– Fint, siger Eliasson, men så må De jo vise, at Deres vej er lige så hurtig. Oliver Stilling er ikke uvant med at køre i taxa, men han har nu aldrig selv benyttet sig af stok og gulerod-princippet for at komme hurtigere frem. Han spekulerer på, om Eliasson også bruger det i den organisatoriske del af sin kunstnervirksomhed. Men han har ikke rigtig lyst til at spørge om det. Kunstneren fortæller sin medpassager, at han er holdt helt op med selv at organisere sin tid. Det eneste, han skal gøre, er at møde på arbejde og tænke kreativt. – Det har jeg altid været enormt bange for, siger han og udstøder et kompakt ’haha’, som Oliver Stilling senere, under transskriberingen af deres båndede samtale, kategoriserer som en lille, anspændt latter. – Jeg troede, at så ville jeg aldrig kunne være kreativ, fortsætter Eliasson, men i virkeligheden er jeg begyndt at slappe meget af, og det viste sig at være enormt produktivt. Det værste, man kan gøre, når man skal arbejde med kunst, er at være stresset. I det samme giver det et ryk i taxaen. De har holdt stille i en bilkø, men nu drejer chaufføren ud i nødsporet og trykker på pedalen. Olafur Eliasson konstaterer, at det har hjulpet at ’stresse ham lidt’. Oliver Stilling spørger Eliasson, om han har formået at bevare begejstringen for sit arbejde, nu hvor hans tid er så skemalagt. – Ja, det har jeg egentlig, ja. Det er ikke sådan, at jeg bare er begejstret hver eneste dag – desværre, sukker han. – Men grundlæggende har jeg ikke tabt tilliden til, at det kan betale sig at lave kunst. Da bilen er fremme ved bestemmelsesstedet, rækker Eliasson chaufføren taxameterbetalingen og hans procentuelle belønning for veludført arbejde: – Sie haben es ganz gut geklart. Derefter tager han afsked med Oliver Stilling og går angiveligt ind på sit atelier og derefter hjem i en lejlighed, han har i nærheden.

Før Olafur Eliassons islandske forældre emigrerede sammen til Danmark i 1966, og året efter så sønnen dagens lys i København. Der gik nogle år, forældrene blev skilt. Faren flyttede tilbage til Island. Som 14-årig havde han tre ting i hovedet: Hiphop, graffiti og breakdance. Sammen med to venner dannede han dansetrioen Harlem Gun Crew. Iklædt sølvfarvede spandex-kostumer, hvide handsker, solbriller og – i Eliassons tilfælde – hår som 80er-popstjernen Limahl

Her brugte han nogen tid på at eksperimentere og finde sig selv som kunstner. Det vigtigste, der skete for ham på akademiet, var nok, at han faldt over en flok yngre californiske kunstnere fra Light and Spacebevægelsen, som fra 1960erne og op gennem 1970erne havde arbejdet med en minimalisme, der var helt anderledes end den minimalisme, som var gangbar, hvis man som kunstner skulle være med på beatet i kunstens epicenter, New York City, ovre på den amerikanske østkyst. Der var minimalismen meget fysisk og industriel grænsende til det dystre. Californiernes minimalisme afspejlede på en måde vestkystens vejrlig: Den var farverig og skinnende og håndpoleret. Og så var det også noget med arkitektur og ruminterventioner. – På den ene side var det noget, som var utrolig minimalt og ikke til stede, og på den anden side handlede det om psykologi og om oplevelser og om: Hvad vil det sige at være et menneske? Hvad vil det sige at være i et rum? Hvad vil det sige at være et andet menneske end ham, der sidder ved siden af? Hvad er forskellen på de to måder at opleve rummet på? forklarer Olafur Eliasson. I 1993 flyttede han til Køln. Han levede af sin SU og tjente lidt ekstra ved at være ophænger og vaske gulve på gallerier. I 1994 gik turen til Berlin, hvor han kom i stald hos galleri neugerriemschneider, og fra da af gik det hurtigt. Det ene år havde han fire soloudstillinger, det næste år otte, og i 1997 havde han 20. I dag har han haft mere end 60 soloudstillinger. Lige nu har han sin hidtil største soloudstilling på europæisk grund i udstillingsbygningen Martin Gropius-Bau i Berlin.

Nu VED FROKOSTTID den følgende dag møder Oliver Stilling efter aftale med kunstnerens personlige assistent op ved Studio Olafur Eliasson. Gennem årene har Stilling sat sine ben i en hel del kunstneratelierer – men han har nu aldrig set noget lignende. Eliassons atelier ligger gemt af vejen i en baggård, men den renoverede røde murstensbygning ligner en mellemting mellem en lille ridderborg og en fabrik fra lige efter industrialiseringen. En rar assistent viser Stilling rundt. Der er meget højt til loftet og 500 kvadratmeter på hver etage. Som man kan forestille sig, står der overalt værker og halvfærdige prototyper og dingenoter. Eliasson, der kalder sit atelier for ’et venskabeligt laboratorium’ har arkitekter, snedkere, metalarbejdere, teknikere, arkiv- og publikationsmedarbejdere, et par kokke, og en matematiker ansat. Flere af hans folk er selv kunstnere. Der er også en økonomiansvarlig ved navn Felix,

Jeg kunne stadigvæk godt tænke mig at være breakdancer. stillede gruppen i de følgende år deres subkulturelle moves til skue på klubscener. De vandt endog det skandinaviske breakdancemesterskab. Dansen drejede sig for ham om at ’gøre ting med kroppen, som var hjernen fremmed’. Det handlede i et eller andet omfang om at få kontrol over en række bevægelser, der ikke lå lige for. – Det tog simpelthen tid. Jeg øvede og trænede og øvede og trænede, indtil jeg langsom begyndte at få så meget styr på min krop, at jeg med nogen præcision kunne arbejde i rum og tid, siger han. I 1989 blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

som både er arkitekt og bankuddannet. Ifølge Eliasson tjente han ’ikke en pind’ på sin kunst, før Felix blev ansat. For nogle år siden havde han 60 folk ansat, men han synes, at han arbejder ’mere præcist’ med 35. Atelierets øverste etage huser 20 ’rumligt motiverede’ kunstakademistuderende. Oven i sin kunstnerpraksis har Eliasson et professorat på Berlins Universität der Künste, og efter tre års forhandlinger med universitetet fik han gennemtrumfet, at hans afdeling, Institut für Raumexperimente, kunne blive en fysisk del af hans atelier. Bag et skrivebord fuld af geometriske modeller i træ, papir og pap 5 står arkitekten Einar Thorsteinn, som vel nok er Olafur Eliassons m a j 2 0 10 Ud & Se 47

Island. Olafur Eliassons andet hjemland. På arbejde i Domadalur (en dal). Her arbejdede han med værket ’Domadalur Daylight Series’. Fotografiet her (og i indholdsfortegnelsen) er taget af dokumentaristen Jakob Jørgensen. Det stammer fra optagelserne til en dokumentarfilm om Olafur Eliasson, lavet af JJ Film.

vigtigste samarbejdspartner. Han har matematik, flerdimensionalitet og krystallografi som sit speciale. Hvis et Eliasson-værk indeholder geometri, og det gør mange af dem, har han helt sikkert trukket på Thorsteinns ekspertise. Den 68-årige islænding, som med sit grå skæg og sine røde seler minder lidt om julemanden, fortæller Oliver Stilling to ting om sin ven Eliasson: 1) Da han første gang mødte ham i 1996, vidste han straks, at her var en mand, der ‘havde i sinde at erobre verden’. Han kunne se det på størrelsen af hans værker. 2) Mange af Eliassons folk har arbejdet for ham så længe, at de ved præcis, hvad han foretrækker. Det vil sige, at deres ideer og løsninger allerede er meget Olafur Eliasson-agtige, inden de præsenterer dem for ham. En enkelt gang inden frokosten i atelierets køkken som Eliasson kalder et ’politisk-økologisk projekt’, støder Oliver Stilling på kunstneren, der hilser venligt. Situationen er lidt aparte. Den oprindelige aftale, som er truffet gennem en meget, meget lang e-mail-korrespondance med Eliassons personlige assistent, er, at Oliver Stilling kun må interviewe ham i hans ’passive tid’. Det er den ventetid og ligegyldige spildtid, som typisk hober sig op, når man er i transit og befinder sig i en lufthavnsterminal eller i en hyrevogn.

Retur SAMME AFTEN sidder Olafur Eliasson og Oliver Stilling i en taxa på vej til lufthavnen. Oliver Stilling, der jo er på arbejde, forsøger at synkronisere sin egen aktive tid med førstnævntes passive. Eliasson gaber et par gange og sender kun Stilling flygtige sideblik. Han er totalt udmattet, tænker Stilling. Han kommer til at tænke på nogle ting, man har fortalt ham – ikke om Eliasson, men om hvad den blotte tanke om Eliasson gør ved folk. Der er historien om direktøren i et dansk designfirma, som skulle spise middag med Eliasson. Op til middagen brugte han en uge på at

De første seks-syv sekunder reagerer Olafur Eliasson slet ikke, men siger så med træt stemme: – Jeg ville ønske, at det var sådan.

Dagen 22 EURO INKLUSIVE drikkepenge senere tjekker de ind i lufthavnen og går gennem sikkerhedskontrollen. Olafur Eliasson bipper, præcis som han gjorde den anden vej. Igen skal han op på en skammel og kropsvisiteres med armene ud til siderne som Jesus på korset. Som sædvanlig er alarmen udløst af hans briller. – Jeg kan ikke se uden mine briller, siger han. Inde i terminalen foreslår han, at de går hen i baren. Han sætter sig på en høj stol foran bardiskens fadølsanlæg, hvorfra der er et diskret udsyn over de andre ventende flypassagerer. Han bestiller to store fadøl, som Stilling insisterer på at betale med en krøllet seddel. – Lad mig sige noget andet, siger Olafur Eliasson og skåler. – Mens du kigger på din blok, kan jeg fortælle lidt. I dag på atelieret, altså dagen i dag ... lad mig sige, hvordan den var. Den var hverken god eller dårlig, den var enormt gennemsnitlig. Den første halvdel af Eliassons helt almindelige dag gik med at forberede et undervisningsforløb for hans studerende på øverste etage. Noget med 25 vandreture i Berlin, som handler om at intervenere eller ’producere’ byrummet. Derefter arbejdede han sammen med sin assistent på et brev til en teoriafdeling på en amerikansk designskole, som han gerne vil samarbejde med. Inden frokosten havde han et uformelt møde med de ’utrolig sofistikerede og sensitive og virkelig søde’ kinesiske arkitekter som driver hightech-tegnestuen MAD Architects i Beiing. – Bagefter arbejdede jeg lidt med mine egne ting. Jeg kan ikke huske, hvad det var, jeg lavede, men et eller andet lavede jeg. Og så var der møde med flere af de ansatte. Nogle af dem mente ifølge Eliasson, at nogle arbejdsforhold i atelieret godt kunne være bedre. – Noget af det, de sagde, var ikke så tosset, noget andet syntes jeg

– Har du et yndlingstal? spørger Oliver Stilling overrasket. – Ja. Det får man, når man får børn. Mit yndlingstal er 15. Min yndlingsfarve er gul. læse op på alverdens kunsthistorie af frygt for at falde igennem under samtalen med den store kunstner. Og så er der direktøren i et succesrigt og kendt arkitektfirma, der brændende ville ønske, at han var Olafur Eliasson. Måske fordi det krydsfelt mellem kunst og arkitektur, som Eliasson bevæger sig i, fremstår så meget sjovere end at skulle rette ind efter lunefulde bygherrer og bruge tid på brugerinddragelse og huske at indtænke ramper og toiletforhold. Oliver Stilling bryder tavsheden med en anekdote om Alvar Aalto, og han kan mærke, at Eliasson spidser øren. Det hedder sig, at den store finske arkitekt havde det med at dukke stærkt beruset op på sin tegnestue. Så tegnede han bare en streg på et stykke papir og sagde til sine folk, at de skulle arbejde videre med den. – Arbejder du også på den måde? spørger Stilling. 50

Ud & Se m a j 2 0 10

var for meget. Så forsøgte jeg også at irettesætte dem. Jeg sagde, at jeg synes, de har det for godt. Det er sådan en balancegang. – Det lyder mere som en virksomhedsledelse end en kunstner i sit atelier. – Jo, men jeg sagde, at der var én grund til, at de arbejdede hos mig, og det var, at jeg ville lave kunstværker. Det vil sige, at alle organisatoriske tiltag handler om at skabe de optimale betingelser for at lave kunstværker. Hvis de synes, at der er noget, der skal gøres anderledes – det var nogle småting – så kan det kun lade sig gøre, såfremt det fremmer den kunstneriske kvalitet. Olafur Eliasson fortæller også om et konkret projekt, han har arbejdet på i et stykke tid. 5 – I dag sad vi med et problem, siger han. Vi skulle skære en dør

Cykling er grøn transport – og netop nu, har vi kampagnecykler til kun 3999,-. Se dem og find din forhandler på www.kildemoes.dk

STREET HERRE Grafit, 7 gear

CITY RETRO Hvid eller Oliven, 7 gear

STREET DAME Ametyst, 7 gear

CITY SHOPPING Ametyst, 7 gear

Liv i bevægelse Vejl. priser

i en kugle, som skal være 3,6 meter i diameter. I taget er der en række runde åbninger med prismer i, hvor igennem sollyset kommer ind i rummet og danner et lysfænomen på væggen, der ændrer sig afhængig af, hvornår på dagen eller året, du ser det – og hver anden uge dannes der en helt perfekt rund regnbue! Det er ret syret, ret abstrakt. For at komme ind i kuglen skal man gennem en tunnel, som støder skråt ind i den. Men så havde jeg sgu ikke tænkt på, at når du tager et kvadratisk rør og stikker det skråt ind i en kugle, så bliver døren, hvor røret møder kuglen, overhovedet ikke firkantet, men en blanding af noget rundt og trekantet og meget større for oven end for neden. Det så slet ikke ud, som jeg havde forestillet mig. Jeg var bange for, at folk ville stå inde i kuglen og tænke: ‘Hvorfor fanden har kunstneren lavet en dør med så

Så ser han direkte på Oliver Stilling gennem sine briller. Han har øjne som en babysæl. – Rækken, vi sidder på, er ellers mit yndlingstal, siger han. – Har du et yndlingstal? spørger Oliver Stilling. Han er overrasket. – Ja. Det får man, når man får børn. Mit yndlingstal er 15. Min yndlingsfarve er gul. Efter nogen tid spørger Oliver Stilling, hvad Olafur Eliasson tror, han ville have lavet, hvis han ikke lavede det, han laver. Et klassisk journalistspørgsmål. Ofte totalt meningsløst. – Så ville jeg tørre regn af sæderne på et fodboldstadion et sted, hvor det regner rimelig meget, svarer han prompte. Olafur Eliasson nævner tre job mere. Blandt andet har han en

Det så slet ikke ud, som jeg havde forestillet mig. Jeg var bange for, at folk ville stå inde i kuglen og tænke: ‘Hvorfor fanden har kunstneren lavet en dør med så gakket en form?’ Og så ville de tro, at døren var kunstværket.

gakket en form?’ Og så ville de tro, at døren var kunstværket. Det så ekspressivt ud på den helt forkerte måde, og det havde jeg ikke brug for. – Har I det sjovt, mens I arbejder på sådan et værk? spørger Oliver Stilling. – Ahr, vi har det sådan set ret sjovt. Hvordan synes du, det lyder? – Det burde være sjovt, men det lyder også en lille smule anstrengende. – Nå, ja, men i store træk er det rigtig sjovt, og jeg har det da ... godt, når vi arbejder med den slags. Men vi har siddet tre mand og tegnet på det i seks måneder. For at sige det ligeud blev jeg en lille smule irriteret over, at en af de andre ikke havde sagt noget. Så sidder man dér, tre mand, og glor på den åbning. Det kan godt være, at det lyder arrogant, men i sådan en situation føler man, at man er helt alene om det. I løbet af dagen kom mine arkitekter med fire-fem forslag, og her til aften fandt de på en løsning med to trappetrin, som er bedre end noget, jeg selv kunne have fundet på. Det lignede helt sikkert noget, en eller anden ingeniør havde tegnet på 20 minutter. Altså noget, der ikke var æstetisk, men pragmatisk og praktisk. Så var jeg virkelig glad.

Hjem

OLAFUR ELIASSON ER virkelig i gang med at oprulle hele sin arbejdsdag, og pludselig er det, som om han synes, at det er sjovt at fortælle. Han holder først en pause, da de ikke så længe efter går gåsegang gennem flyvemaskinen. Eliasson sætter sig inderst, og lader bagsiden af hånden glide hen over væggen, hvor der burde være et vindue. De har fået flyets eneste udsigtsløse pladser. – Det er noget af det værste, man kan gøre ved en kunstner: At sætte ham et sted, hvor han ikke kan se ud, siger Olafur Eliasson. 52

Ud & Se m a j 2 0 10

tilbagevendende drøm, hvor han laver noget, der har en høj grad af repetition. – Jeg sidder fx ved et samlebånd. Det er ikke stressende. Jeg skal ikke fjerne dårlige rejer ved et lysbord, som min mormor gjorde i 45 år, og hvor det bare skulle gå hurtigt. Det er ikke et mareridt, bare en drøm. Jeg sidder ved et virkelig langsomt samlebånd og hygger mig med det. – Tror du, at din drøm er en reaktion på det, du laver, når du er vågen? – Tja. Nu er jeg jo ikke drømmetyder. Olafur Eliasson fortsætter: – Jeg ville også gerne have været politiker. Men eftersom det virker, som om alt det, man siger og gør som politiker, bare handler om at blive genvalgt, så har jeg fuldstændig mistet lysten på forhånd. – Men du nævner det alligevel? – At være politiker handler om at være med til at omsætte nogle sociale værdier til virkelighed, og det er simpelthen så svært. Det er sådan set det samme, kunst beskæftiger sig med, bare i overført forstand: Du har en tro på nogle bestemte værdier; hvordan giver du den ideologi eller den vision en krop, som går ind og gør noget ved samfundet. Det behøver ikke være nogen stor revolution. Gennemgangen af, hvad der kunne være blevet af Olafur Eliasson i en anden verden, tager vel otte-ni minutter. Men vi har jo tid nok. Efter en lille pause til sidst siger han: – Ellers ved jeg sgu ikke, hvad jeg ville lave. Jeg kunne stadigvæk godt tænke mig at være breakdancer. Det synes jeg er noget af det mest fantastiske, man kan beskæftige sig med. – Men er det ikke ... øh ... hårdt for kroppen? – Nå ja, svarer Olafur Eliasson. – Men hvis du spørger mig, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke var kunstner, så tæller den slags kommentarer ikke. At man er for gammel og den slags. ❧

CMY

Kom maj...

Dæk op til den lille

Drik ad omveje

Atter istid

Hold på madpakken

Godmorgenskål

Sommerhusnostalgi

Kærlighed er…

Sigende krus

Det er kun bananmaden, der går i stykker, hvis tallerkenen her ryger på gulvet. Børneservicet af melamin er Tigers eget design, så du kan kun få det i Tiger. 50 kroner for sættet med skål, tallerken, bestik og krus. Tåler opvaskemaskine.

Farver i mørket

Tilbuddene gælder fra d. 1.5.2010 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Sæt et batteri i, og skab stemning med lysende papirlanterner. Lamperne koster 10 kroner stykket.

Der står sparebøsse på japansk, for det er det, du ser. Fås også i lyserød og blå. 20 kroner.

Madkassen i metal koster 20 kroner og fås også i en mere drenget udgave med blå tern og en chokoladekage på låget.

… at tage hele opvasken alene. Gør din mor eller din kæreste glad. Tre grønne og tre lyserøde hjerteformede grydesvampe i en pakke for 10 kroner.

Lad colaen slå en salto mortale inden den lander i din mund. Fem sjove sugerør 10 kroner.

Glasskålen med jordbær på sætter sommeren på bordet. Få to små eller en stor jordbærskål for 10 kroner.

Foretrækker du stilhed ved morgenkaffen? Lad krusene tale. Krusene siger kærlighed, venskab, nærvær, oprør og det er for vildt. Tåler opvaskemaskine. 10 kroner stykket.

Tag ordene på dig

Vej dig i blomster

Prisen er den samme uanset din vægt. Digital badevægt af glas 100 kroner.

Fredelig pistol

Skyder kun med bobler. Sæbeboblepistol med sæbeboblevand 20 kroner.

Tigers t-shirts siger noget til din omverden. Fås i tre størrelser med fem forskellige farver og tekster. 30 kroner stykket.

Det er for vildt www.tiger.dk

Det er Diplom-is du finder i fryseren i Tiger. Alle is koster 10 kroner.

Hent lidt sommerhusstemning i Tiger i maj. 40 cm lang pude hygger i havemøblerne. 30 kroner.

novelle

En mand steg af toget ... Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget ...’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt

Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg

i l l u s t r a t i on s i g n e pa r k i n s

Mand med hale

DDEF et var gratis underholdning. Havde København måske det? Kunne man opleve det på New York Central Station? Vi tvivlede. Vi tvivlede godt og grundigt, mens vi stod linet op med albuerne på bakkehylden, så der var styr på maden og mulighed for at læne os frem med blikket fri af de opklæbede reklamer for bøfsandwich, cowboytoast og pølseklippekort. – Det er bedre end Terminator, sagde Mif. – Bedre end 4’eren, sagde Æik. – Det har de bare ikke i København! sagde Philip. – Nul. De har ikke deres alle sammens Marry Me Maria, der bare toppræsterer hver gang! Philip pegede ud ad ruden med pølsespidsen, inden halvdelen af den franske hotdog forsvandt ind bag hans lange kæbeparti. Hun stod som altid, pænt ventende på perronen, med hænderne foldet foran sig. Det gik op for mig, at hun var duknakket. En bue fra skulderblade til nakke, som trak de tunge bryster hende nedad. Jeg kunne ikke mærke om det betød noget. Om det var som en streg af blod ved 54

Ud & Se m a j 2 0 10

heltens tinding, eller som når en zombie manglede et øje, en arm og keglede af sted med stift ben. Hun var i den der gule kjole, benene som solide stolper. Det brune pandehår ned i øjnene og de kraftige kinders smilehuller. De smilehuller der voksede til sorte gruber, når han kom. Ham, der aldrig kom. – Marry Me Maria MARERIDT! sagde Kampmann, der uden konkurrence kunne være den groveste og ledeste af os alle. Han var også den yngste og mindste, han kunne stå med hænderne i lommen uden at læne sig frem og alligevel se alt. Når han var i det humør, var Philip bare et stort stammende bøvhoved i sammenligning. Vi lo så ketchup og friturespyt stænkede på ruden. For Marry Me Maria ventede på den mand, hun skulle giftes med – der var bare ikke nogen mand, der skulle giftes med hende. Man sagde, hun var blevet skør, fordi hendes kæreste var død, og det var hende, der havde dræbt ham. De skulle have været byens mest forelskede par, tæt omslyngede fra morgen til aften, indtil kæresten måtte rejse til hovedstaden for at studere. Her mødte han en fotomodel. Herefter sad Maria på Hedeslaget og druknede sorgerne. Men en sen aften stod ekskæresten af toget. Han havde droppet fotomodellen 5 og kom for at få sin kærlighed, Maria, tilbage. Hun så ham alt for

sent, landevejen var uden belysning og hendes blik sløret af sprut og tårer, da hun pløjede ham ned i bilen. Hun sad med hans hoved i sit skød hele natten. Men han var død. Det samme var Maria – Maria, som den pige hun engang var. – Røv og nøgler! sagde Philip. – Det er en vits eller vandrehistorie! Ligesom den, hvor hunden kommer hjem med naboens marsvin i munden. Død. Familien tror hunden har dræbt den, køber en ny hos dyrehandleren – samme farve og størrelse – lister ind i naboens have og lukker kræet ind i det tomme marsvinbur. Næste dag banker naboen på døren: Nu skal I høre! For tre dage siden døde vores marsvin, vi begravede det i haven, men her til morgen sad det lyslevende i sit bur! Philip lod sin underkæbe hænge, som havde han netop været vidnet til et mirakel. Så lagde han resten af den franske hotdog i munden. – Jesus Christ, min bare røv! sagde han. – Jeg er stensikker! Jeg har hørt den før! Så kunne vi høre bommen ude ved Tværmarken blive ringet ned som forfilm og rulletekster. Vi gjorde os klar. Det altafgørende var: Hvem steg af toget? Var der bare tale om de sædvanlige par stykker, var filmen slut, før den var begyndt. Så var der kun os til at buhe bag ruden af denne bys håbløse skurke: Vagn, der var gartner i Årslev; den halvskaldede revisor, som vist arbejdede i Ringe; Sol-Kim, der spillede smart i en sportsforretning inde i Odense. De kendte jo Marry Me Maria, og hun genkendte dem. Nej, det var en fremmed, vi alle ventede på. Som dengang den nye, men bestemt ikke særlig unge eller pæne matematiklærer steg af toget. Eller ham rumæneren med mappen, der troede han skulle sælge kattekillinge-tegninger til uvidende bønder. Eller den tykke murerarbejdsmand, der skulle hjælpe sommeren over på ældrecentret. De blev alle overfaldet af Marry Me Maria helt og aldeles uvidende om, at hun havde afventet deres ankomst med næsten samtlige tog de sidste syv-otte år. Der stod de, gengældte først hendes smil, som når to personer forsøger at undvige hinanden på gaden, søgte dernæst i hukommelsen efter mulige forbindelser, da hun blev stående og smilet voksede om hendes mund, og endelig, når hun tog deres hænder og hendes læber løb over med velkommen hjem og savnet dig og forlovelse og hede breve og planlægge bryllup og den bryllupsnat, der ventede, hvordan vantroen, panikken og angsten bredte sig i deres ansigter. Det var en ren massakre, når 56

Ud & Se m a j 2 0 10

de skulle forsøge at forklare, at diskutere, at løsrive sig. Murerarbejdsmanden stillede bogstaveligt talt træskoene. Af en eller anden årsag tog han dem pænt af, mens han forsøgte at få sine tykke, røde fingre fri af hendes. Han flygtede ned ad vejen i uldstrømper. Den aften bællede vi bajer af en slidt træsko uden hælkappe, mens vi hulkede af grin. Men vi boede, hvor vi boede, og derfor skete det oftere, at toget drønede lige forbi, når der ikke var nogen bysbørn eller besøgende med til at trykke på stopknappen et sted ude ved markerne. Men dette tog stoppede. Det stoppede, og der steg en tiger af toget. Vi kunne høre pølsebrødristeren tikke bag os. Philip holdt kæft. Kampmann var mundlam. Et rovdyr på to ben! Dyrets krop var lang og slank, mens hoved og poter var overdimensionerede. På ryggen, under den lange vejrende stribede hale, sad en lille slidt rygsæk, der skilte sig ud fra den funklende dragt. Men det var tigeren. Marry Me Maria var ikke tvivl, hun styrede lige mod dyret, og vi boblede af forventning. – Lad os så nu se, hvem der er mest freak! – Vækker en tiger i dig! – Miaaaav! Men allerede da hun greb ud efter dens hænder, gik noget galt. Det var udstoppede stofpoter, dobbelt så store som hendes pigehænder, der syntes at forsvinde mellem lapperne. Det lagde dog ingen dæmper på hendes snak. Vi kunne se, at munden ikke stod stille på Marry Me Maria og vidste, at hun afleverede en svada af vanvittige ord, der kunne bringe selv det største stofhoved ud af fatning. Men ikke her. Marry Me Maria talte, mens det kolossale tigerhoved nikkede med sit evige kattesmil. Den lagde endda sin ene pote på hendes skulder, og hun strålede, da tigeren pludselig afførte sig sit hoved, og en sorthåret mand kom til syne. Marry Me Maria trippede på stedet. Det var ham. Han var ikke rigtig gammel, måske femogtyve. Det var muligvis på grund af udklædningen, at hans hår strittede til alle siderne. Men han smilede lige så meget som det tigerhoved, han nu holdt under armen. De talte længe sammen, og vi var for længst holdt op med at kommentere, da han slog ud med armene, bøjede sig frem og gav Maria et stort kram. Hun hev i hans hale, lo, og han løftede lappen til afsked. Hun vinkede. Med løftede albuer bevægede han sig, som var poterne svømmefødder. Det var ikke noget problem. Vi kunne sagtens nå det. Vi skridtede den anden vej rundt om stationsbygningen og mødte

Men dette tog stoppede. Det stoppede, og der steg en tiger af toget.Vi kunne høre pølsebrødristeren tikke bag os. Philip holdt kæft. Kampmann var mundlam. Et rovdyr på to ben!

p o l foto

ham mellem muren ved cykelstativerne og toiletterne i stationsgavlen. Han trådte til side og viste med en armbevægelse, at vi kunne passere ham. Vi blev stående. Hans mund trak sig op i det der store smil. Jeg lagde mærke til hans skæg, der løb ned under hagen fra øre til øre som en koloni af hår i bevægelse. Om han var på vej noget særligt sted hen, ville vi vide. Han svarede, at han ville op på torvet og underholde børnene. – Vi har ikke noget torv, sagde Philip. Så plejede han at besøge det lokale supermarked. – Supermarked! vrængede Mif. Og plejede? Hvem havde da ansat ham? Men der var ingen, som havde ansat ham, påstod han. Han rejste bare rundt for sjov. Det ville han bruge et år af sit liv på. Sprede lidt glæde. – I er velkomne! sagde han og holdt poterne frem. Så løftede han lårene og svajede mellem os. Det var mig, der spændte ben for tigeren. Det var ren refleks, og var det mislykkedes, ville der ikke være sket mere. Vi ville være gået tilbage til grillen eller smuttet på knallerterne. Men til min overraskelse faldt tigeren. Den tabte hovedet og landede på alle fire. Halen strittede. Som ledte den efter noget småt. Det var her, Kampmann sparkede tigeren. Jeg fik øje på Maria. Hun hverken skreg eller græd eller holdt hænderne op for ansigtet. Hun så på os drenge på skift, inden hun samlede tigerhovedet op, hjalp manden på benene og fik ham anbragt på en bænk. Hun sagde ikke et ord. Tilbage på grillen så vi hende tørre blodet væk om den næse, der meget vel kunne være brækket. Ved den sædvanlige ringen fra bommen, rejste Maria sig og gik med tigeren hen til perronkanten: Hun

hjalp ham op i toget. Da dørene lukkede, vendte hun rundt og gik sin vej uden at se sig tilbage. Da hun igen stod på perronen, et halvt år senere, var vi ikke længere fuldtallige. Nogle havde for meget om ørerne, andre for lidt. Maria var også forandret, orienterede sig mere mod perronen end togene, holdt øje med afgange i stedet for ankomster, og henvendte sig ikke til en eneste. Vi havde hørt det, vi vidste det godt, og den gravide mave lod sig heller ikke skjule af vinterfrakken. – En mand steg af toget, sagde Philip og gjorde en kunstpause. – Hr. Sædcelle hed han! Vi var ham taknemmelige og brølede af grin. Fire tog fra Svendborg og hun blev stadig stående. Jeg ventede som den sidste bag rudens menukort og julenisser. Efter det femte tog gik jeg ud og rakte hende en fransk hotdog. Hun tog en række hurtige bidder. – Skal vi sige det er mit? Hun så op på mig. – Bjarne lovede vi skulle se på børnetøj. – Tigeren? spurgte jeg. – Der er sgu ikke meget tiger over ham, svarede hun, krøllede madpapiret sammen i lommen og gik. Jeg kørte modsatte vej på knallerten. Mærkede et stik af selvlede ved tanken om, at vi i sommer havde tæsket en stakkels mand i tigerkostume. Det var først, da jeg nåede ud til den nye rundkørsel, at jeg forstod. Selv om ingen nogensinde brugte det, så måtte det stå på hans dåbsattest. Kampmanns. At det var Bjarne, der sparkede. ❧

Jesper Wung-Sung (1971) udsendte i 2009 novellesamlingen ’Trælår’. 11 år tidligere de-

Signe Parkins (1979), uddan-

buterede han med ’To ryk og en aflevering’, også en novellesamling. Ind imellem de to

net illustrator fra Designskolen

ligger hele 12 bøger, nogle af dem med egne genrebetegnelser som drengeroman eller

i Kolding i 2007. Arbejder som

skolelærerroman. Om oprindelsen til sit efternavn har han fortalt, at hans kinesiske olde-

tegner i feltet mellem kunst og

far kom til Danmark for 100 år siden og blev udstillet i Tivoli. I de følgende generationer

illustration og har blandt an-

er slægten blevet fortyndet med dansk blod. Men ikke mere end at Jesper Wung-Sung har

det fået udgivet bogen ’Bord-

blik for sine danske landsmænds mærkelige måde at være på (thbr).

skik’ på forlaget Aben Maler.

m a j 2 0 10 Ud & Se

skriv til DSB

Har du spørgsmål, ris eller ros til DSB? Så henvend dig til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Anne-Sophie Lunding-Sørensens nye bog ’Lette rejsende’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Ståtur med DSB

hvor der ikke er flere pladser. DSB

hattehylden, som viser reservationer

Thomas Søemod

må kunne levere sine mest loyale

opdateres automatisk undervejs.

Som pendler ved du aldrig helt, om

kunder en bedre service på dette

Men som med al anden teknik, så

der er en siddeplads til dig eller

punkt, og jeg håber meget, at der er

fungerer teknikken af og til ikke, og i

ej. Pendlerne bruger meget tid og

planer i denne retning.

så fald er der ingen information om, hvilke pladser der er reserveret. Er

mange penge på DSB og bør også kunne regne med at få et godt

5 Tak for din henvendelse. Jeg for-

der kunder med pladsbilletter, skal

produkt. At sidde ned hele vejen

står godt, at du gerne vil være sikker

dette respekteres, og du må i det

er ikke en luksus – det bør være et

på at have en siddeplads. Vi har ikke

tilfælde finde en anden plads. Vil du

helt naturligt led i DSBs kundepleje.

planer om, at der skal følge en plads

være sikret en plads på din rejse, så

Principielt burde der med pendler-

med ved køb af DSB Standard Pend-

bør du købe en pladsbillet.

kortet følge en pladsreservation,

lerkort. Har du DSB 1’ Pendlerkort,

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

som fx kunne være knyttet til de

har du mulighed for at købe en DSB

afgange, man typisk bruger og give

1’ Pendlerpladsbillet til 5,-. Har du

Stillezonen (igen)

mulighed for at ændre afgangen per

DSB 1’ Årskort så er prisen for en

Poul Jensen

sms, når man skal med et andet

pladsbillet 0,-. ’Kan være reserveret’

Jeg er glad for Stillezonen, som

tog. ’Kan være reserveret’, ’Kan

betyder, at toget ikke er bekendt

jeg ofte benytter, når jeg skal

reserveres’ eller et tomt display er

med, at pladsen er reserveret. Er

have noget fra hånden undervejs,

i hvert fald ikke godt nok. Mens der

toget bekendt med, at pladsen er

og det skal jeg som regel. Zonen

er masser af plads, kan man sætte

reserveret, vises den førstkommende

fungerer generelt godt, og de øvrige

sig på et sæde, som tilsyneladende

strækning, som pladsen er reserveret

passagerer er som regel meget

er ledigt, for derefter at måtte vige

til. Er pladsen desuden reserveret

hensynsfulde. Imidlertid forstår jeg

pladsen til en medpassager med

på senere strækninger, er der også

ikke, hvorfor DSB mener, det er

pladsreservation på et tidspunkt,

en lille prik, som lyser. Displayet i

nødvendigt at lade højttalerne

Dyrene har en stemme

Christiansborg · 1240 København K · 33375199 · df@ft.dk

www.danskfolkeparti.dk 58

Ud & Se m a j 2 0 10

Plads til leg

og nyde rejsen mere, end jeg gør i

Jette Anthonsen

dag. Faktisk synes jeg, at det er en

Først vil jeg gerne sige, at jeg er

væsentlig serviceforringelse, og jeg

utroligt glad for at rejse med DSB, og

savner som småbarnsmor virkelig

at det er sjældent, jeg kommer ud for

dette legehjørne. Hvorfor har DSB

forhindringer på min rejse. Desuden

valgt at sløjfe legehjørnet, og er det

møder jeg altid et venligt og imøde-

helt utænkeligt, at legehjørnet kom-

kommende personale, hvilket er med

mer igen? Jeg taler med mange andre

til at gøre rejsen tryg og hyggelig. Jeg

forældre på mine rejser, og alle jeg

rejser ofte fra København til Esbjerg

har talt med, er enige med mig. På

og retur. Med på min rejse har jeg

forhånd tak for svar.

nyder som jeg rejsen med DSB, dog

5 Tak for din henvendelse. Le-

kan rejsetiden for den mindste synes

gearealet eksisterer ikke længere i

lang, især da hun ikke kan komme

vores IC3-tog, fordi togsættene er

rundt og er tvunget til at sidde på

blevet ombygget til at også at køre

min arm det meste af tiden. Da min

regionaltogtrafik. IC4-togsættene

ældste datter var mindre, var der

og IR4-togsættene er ligeledes uden

i familievognen et afsnit, hvor fire

legeområde, idet vi prioriterer at

sæder var fjernet, og i stedet var

have så mange siddepladser til vores

der et legehjørne med puder og lidt

kunder som muligt. Togsættene bliver

klodser. Det var virkelig dejligt for

brugt til mange ture alle ugens dage,

alle parter. Min datter kunne lege

og det var mest i weekenderne, at

trygt og havde rum til at bevæge

legearealet var efterspurgt.

sig, og jeg kunne drikke en kop kaffe

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Spansk ild Wouter van Mastricht

Maastricht 1635. Byen har endelig kæmpet sig ud af spaniernes besættelse og prøver nu at undgå at falde tilbage i fjendens hænder. Men det er ikke en let opgave for garnisonens leder, protestanten Goldstein. Maastrichts magthavere lytter ikke til hans advarsler, men udtænker deres egne rænkespil. Det samme gør spanierne.

I ly af novembernattens mørke bliver en række spanske officerer befriet af lejemorderen El Lince. Operationen er brutal. Hærens tolk, Evan Sharpe, sættes til at efterforske sagen, og noget tyder på, at et komplot er undervejs. Det trækker op til uvejr mod øst. Snart ville det hænge over byen lige så truende som spaniernes angreb. 6 4 8 s i d e r | v e j l . p r i s 2 9 9 k r . | U d k o m m e r d e n 2 5 . m a j | w w w. c i c e r o . d k

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

mine døtre på nu seks år og et år. De

En spansk morder er på fri fod. En politisk intrige er under opsejling. Protestanter og katolikker brydes på ord og tro. En historisk magtkamp er begyndt.

Nyhed

være tændte i Stillezonen. På den

udelukkende er lavt i DSB Stillezo-

Dette vil dog immervæk ikke være

Frederikshavn/Esbjerg og omvendt.

aktuelle tur er jeg således blevet

nen. Vi tilstræber, at lydstyrken skal

et problem, såfremt der er angivet

Vi tilbyder at ledsage børnene på

højlydt informeret om alle forsin-

være optimal for alle afdelinger, så

på info-tavlerne på perronen, hvilke

hele rejsen og sørge for, at de kom-

kelser, kommende stationer, hvilke

ingen føler sig generet, men dog

vogne der indeholder børneguide.

mer af toget på rette sted. Undervejs

tog vi sammenkobles med hvor og

oplyst af de meddelelser, der bringes

Kunne det ikke tænkes, at man som

vil børnene være under opsyn af

hvornår, ligesom jeg har fået læn-

i togets højttalere.

almen passager kan få dispensation

særligt togpersonale også kaldet

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

til at benytte ledige sidepladser

Børneguider. Der er plads til 32

i vogne med børneguide og/eller

børn i alderen fra 4 til 15 år i Børne-

gere introduktioner til nye togførere og togstewardessen og indholdet af hendes salgsvogn. Endelig bliver

Pladsmangel

DSB’1, mod at man fjerner sig fra

guideafdelingen. Ombord søger vore

jeg jævnligt bedt om at holde øje

Michael Givskov

disse vogne, når/hvis passagerer, der

Børneguider at skabe et beskyttet

med min egen og andres bagage

Jeg er netop kommet hjem fra en

har købt adgang hertil, har behov

rum, hvor børn kan rejse uden deres

på to sprog. Hver gang bryder det

køretur, hvor der var børneguide

for pladserne? Jeg er selv pendler og

forældre eller anden voksen til støtte.

koncentrationen.

tilknyttet. Jeg synes, det er et

har derfor et månedskort, som jeg

Nogle bruger Børneguiden i en kort

godt initiativ, at der tages hensyn

gerne vil betale 2-300 kroner mere

periode, til børnene kender turen og

5 Tak for din henvendelse. I vores

til børnene, således at der er en

for om måneden for at opnå denne

er klar til at rejse alene, mens andre

InterCitytog kan togpersonalet ikke

DSB-medarbejder til at overvåge

dispensation. Eventuelt kunne dis-

børn starter i så tidlig en alder, at

justere lydstyrken, det sker på vores

dem under rejsen. Dog mener jeg

pensationen kun gælde pendlere,

vi får dem ombord som gæster i en

værksteder og i klargøringscentrene.

det er forkasteligt at almene pas-

da vi jo trods alt har betalt for en

længere årrække. Når børnene kom-

Hver vogn i et IC3-togsæt, som be-

sagerer er forment adgang til de

måneds rejse forud.

mer ombord, tager vi imod, og ved

står af tre vogne, har deres egen for-

vogne, hvori der er indrettet plads

stærker, hvor lydstyrken kan justeres

til børn og børneguide. På min rejse

5 Tak for din henvendelse. DSB

videre til en forælder eller anden

særskilt. Dette betyder, at lydstyrken

i dag kunne jeg gennem døren se,

Børneguide er et tilbud til børn,

voksen, som er angivet på barnets

justeres for såvel DSB Stillezone som

at over halvdelen af sæderne var

der rejser alene i forbindelse med

følgepapirer. Af den grund anfører i

DSB 1’, hvis niveauet ønskes lavere i

tomme, mens hen ved 20 almene

weekenden. Der er afgange med DSB

på tavler og skærme, i hvilket per-

Stillezonen. Der er ikke muligt blot at

passagerer var nødsaget til at stå op

Børneguide på fredage og søndage

ronafsnit Børneguiden forventes at

justere for lydstyrken, så lydniveauet

i mellemgangen og den anden vogn.

mellem København og Aalborg/

ankomme. Det sker af hensyn til, at

ankomststationen giver vi barnet

mor og jeg - vi skal nå en masse i livet - sammen Alpro® soya yofu - en naturlig kilde til energi i hverdagen Alpro ® soya yofu indeholder alle soyaplantens sunde egenskaber, så du kan føle dig aktiv hele dagen hver dag. Prøv Alpro ® soya yofu til det hele morgen, middag og aften. Det vegetabilske alternativ til yoghurt. Mælkefri. Flere varianter se i mejeriafdelingen. 60 Ud & Se m a j 2 0 10 Information: tlf.: 86148300. info@naturli-foods.dk

der gerne skulle være tid til at tage

tyve, hvorefter alle kigger sig mis-

arbejde eller læse aviser eller bøger

sekvente. Meldingen skal komme

imod og aflevere og stadig holde

tænksomt omkring, især på dem,

i rejsetiden. Men roen forstyrres

konsekvent, fx minimum én gang

køreplanen. Vi har ingen planer om

som ikke ligner typiske danskere.

ofte, når der kommer passagerer ind

i timen, og jeres personale skal

at åbne Børneguiden for andre rej-

Sendes disse advarsler kun ud i

i kupeen med ’dåsemusik’ i ørerne.

reagere, når der observeres tændt

sende. Du kunne i stedet investere i

tilfælde af, at nogen rapporterer om

Altså høretelefoner, som enten

elektronik, der støjer. Det giver en

et klippekort med tillæg til DSB 1´ på

stjålne genstande, eller sendes de

ikke slutter tæt til ørerne eller er

meget dårlig stemning, hvis det

den strækning, hvor du rejser. Med

løbende som en generel påmindelse

sat vanvittig højt. Al koncentration

overlades til passagererne at udøve

et enkelt klip på perronen bliver dit

om risikoen for tyveri på hovedba-

ryger sig en tur i den situation og

selvjustits. Sæt mærker op med

periodekort opgraderet til DSB 1´ de

negården?

ligeså mit ellers gode humør. Så

røde streger som ved rygeforbud.

dage, hvor du kan se en fordel i det.

længe støjen er i kupeen, kan jeg så

Det vil sikkert også have en effekt.

Ud over pladsgarantien og en buffet

5 Tak for din henvendelse. DSB

sidde der og være sur og spilde min

Jeg håber virkelig, at I gør noget ved

ombord med kaffe, te, vand, frugt

har døgnet rundt personale på

tid. Det nytter ikke noget at forsøge

sagen. Det ville glæde rigtig mange

og dagens aviser, har du mulighed

Københavns Hovedbanegård, og når

sig med et praj om at dæmpe sig el-

af jeres mange pendlere.

for at tage turen ind omkring Kort

vi observerer lommetyve, reagerer

ler skifte kupe´ – man risikerer at få

& Godt-kiosken på stationen før og

vi i samarbejde med politivagten på

fingeren eller bliver ignoreret. Det

5 Tak for din henvendelse. Det er

efter rejsen og få en kop kaffe eller

Hovedbanegården. Et af de midler,

er ofte det samme problem med

altid meget ærgerligt, når vores

te til ventetiden.

vi hurtigt og nemt kan benytte, er

mobiltelefoner, der ringer og bliver

kunder oplever, at der er uro, når

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

udkald, som advarer de rejsende om

besvaret, cirka 50 procent forlader i

de sidder i Stillezonen. Hvis du igen

lommetyve.

de tilfælde kupeen, men resten taler

oplever, at miljøet i Stillezonen ikke

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

mere eller især mindre dæmpet og

er roligt og uden snak, er du velkom-

helt uden hæmninger. Nogle finder

men til at bede togpersonalet om

Dåsemusik

endda selv på at ringe op! Et par

hjælp. Det er en del af personalets

havns Hovedbanegård og hører med

Per Alstrup

gange om ugen høres den venlige

opgave at påpege over for kunderne,

jævne mellemrum advarsler via

Jeg er daglig pendler i to en halv

stemme, som beder om, at alt

hvis retningslinjerne ikke bliver

højttalerne om, at passagerer skal

time mellem Århus og Skørping.

elektronisk udstyr skal være slukket

overholdt.

være opmærksomme på lomme-

Jeg nyder rigtig meget at kunne

i Stillezonerne. Men I skal være kon-

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Lommetyve på spil Niels Sørensen Jeg færdes relativt ofte på Køben-

UDSTILLINGER: Cinemateket Dansk arkitektur Center Det nationale Fotomuseum FotograFisk Center glYPtoteket galerie mikael anDersen galleri Bo BjerggaarD Hans alF gallerY køBenHavns museum vÆggen martin asBÆk gallerY Peter lav gallerY roHDe ContemPorarY statens museum For kunst v1 gallerY og Hele køDBYen

12 - 20 May 2010

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL “DaY anD nigHt – all over toWn” WWW.CoPenHagenPHotoFestival.Com FaCeBook: CoPenHagen PHoto Festival

m a j 2 0 10 Ud & Se 61

for børn ...

En muldvarp kaster med jord, men måske kaster den også med helt andre ting?

Krig – Forbandede muldvarp! råbte onkel Heiberg hidsigt. – Jeg synes ellers, det ser ret pænt ud med de skud der, sagde Kaya forsigtigt. Men onkel Heiberg var allerede på vej i byggemarkedet efter mere muldvarpekrig: Han havde prøvet med gift og fælder og gamle oste, han havde endda spillet banjo hele natten. Lige meget hjalp det. Han kom tilbage med en masse raketter, som han stak ned i hullerne: Omvendt nytårsaften. – Det gør de vist i Sønderjylland, og der er jo meget fladt! Så jeg tror sgu, det virker, Kayapigen. Men underligt nok kom alle raketterne bare op igen og bragede usynligt løs på sommerhimlen. Så kunne onkel Heiberg ikke mere. – Jeg køber et haglgevær! Men han gik bare i seng. Kaya blev siddende i haven, men pludselig begyndte jorden at ryste. – Hvad sker der for ham?! lød en stemme neden under Kaya, der var blevet løftet op. Muldvarpen lo som en lillebitte harmonika. – Jeg var lige ved at bage rosinboller og rydde op til at få tegæster, og så skal man rende rundt og vende raketter. – Æhm, sagde Kaya. – Og hvad er det for noget med et haglgevær? Kan du ikke gøre noget? Muldvarpen så strengt på hende ud over sine aflange, gule briller. Men alligevel så den så rar ud, at Kaya ønskede, hun kunne komme med til te under jorden. – Jeg skal nok prøve! Dyret smilede og vendte numsen i vejret. Straks fløj det op med jord og noget … metal. Kaya greb det i luften. Det var en guldmønt. En rigtig, rigtig gammel mønt. – Hey, vent, hvad er det her?

I dette nummer af Ud & Se kan du tælle muldvarpe rundt omkring i hele bladet! Hvor mange kan du finde? Du skal ikke tælle muldvarpene her på siden med. Løsning nederst.

Muldvarpen stak hovedet op igen. – Nårh, bare noget metalskrald. Dem er der mange af her i haven. Kaya tænkte lidt. Hun vidste, at nogle mennesker ville betale rigtig, rigtig mange nye mønter for rigtig, rigtig gamle mønter. – Hvis du nu kaster alt det skrald op, du kan finde, så skal jeg nok få ham til at slappe af. – Tror du virkelig, det hjælper? sagde muldvarpen. Det troede Kaya. Og onkel Heiberg købte ikke noget haglgevær. Han købte gær og mel og rosiner og bagte bittesmå rosinboller, som han satte ud i haven på sine fineste tallerkener. – Det er alligevel skønt med dyr i haven, ikke, Kaya, smilede han og klappede sækken med de rigtig, rigtig gamle mønter.

Rigtig, rigtig mange voksne hader muldvarpen, men de burde også beundre den: Det lille dyr kan løfte syv-otte gange mere, end den selv vejer, fx hvis du nu vejer 40 kilo, ville du som muldvarp kunne løfte 320 kilo. Muldvarpen har 44 tænder, som den allerhelst bruger til at guffe regnorme med, som den gemmer i madpakkehuller. En muldvarp ser 100 gange dårligere end dig, men den er sej til at lugte og høre. I historien her er muldvarpen sød, men i virkeligheden er den ret gnaven og sur på andre muldvarpe. Derfor flytter ungerne også hjemmefra efter en måned: Så tør de ikke blive længere.

Hvilken indgang fører til hvilken muldvarp? Kan du finde alle 10 mus? Kan du finde alle 10 myrer?

Løsning: 1: Pandekagemuldvarp. 2: Pistolmuldvarp. 3: Muldvarp + edderkop og Sovemuldvarp. 4: Guldmuldvarp. 5: Tegnemuldvarp. Der er seks muldvarpe i hele bladet

krydsord og sudoku

Velfærd - også til dyrene www.danskfolkeparti.dk

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Supreme køkkenmaskine fra OBH til en værdi af 2.199 kroner

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vindere af krydsord 3/2010 Vinder af 1.-præmie: Jutta Lund, Eskildstrup Vindere af øvrige præmier: Erik Gersdorff Stilling, Skødstrup Gunner Madsen, Svendborg

Løsningsord Harmoniorkester

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juni. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 5/2010. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 7/2010.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Årets mest eventyrlige skovtur med ... Jens Jørn Spottag, Henrik Koefoed, Peter Plaugborg, Michael Brostrup, Marie Louise Wille, Morten Suurballe, Søren Sætter-Lassen, Camilla Bendix, Nicolai Dahl Hamilton, Henrik Jandorf, Rasmus Hammerich, Helle Fagralid ... og 44 heste

Ulvedalene, Dyrehaven 22. maj — 4. juli 2010 Køb billetter på kglteater.dk er eksklusiv samarbejdspartner og Fonden Ulvedalenes Teater er produktionssamarbejdspartner på De Tre Musketerer

om lidt

Snyd smerten

Teknologi og tendenser

Så er der godt nyt til alle, som krymper sig bare ved tanken om at få stukket en nål i gummerne hos tandlægen. Nu kan du snyde hjernens opfattelse af smerte med opfindelsen DentalVibe. Instrumentet skal puttes i munden, mens du bliver stukket af nålen. DentalVibe vibrerer i uregelmæssige stød og skaber dermed en lille irritation, som registreres af hjernen via nervefibre med hurtige impulser. Nålestikket derimod er linket til nogle nervefibre, som løber langsommere. Derfor, siger folkene bag, vil hjernen kun

Brille-speedometer

opfange de uregelmæssige vibrationer fra

Blærerøvs-snowboard-brillen er på

DentalVibe, og ikke smerten fra nålens stik.

markedet. Brilleopfindelsen ’transcend

gizmodo.com – søg på ’DentalVibe’

googles’ kan måle din hastighed, når du kører, og den registrerer også bjergenes højde, områdets temperatur og har gps funktioner. Du kan se alle målingerne

Stig til himmels

gennem brillernes glas live eller i skiliften

Kunne du godt tænke dig at svæve på en sky

bagefter. Man skifter fra hastighedsmå-

hjemme i stuen? Så følg designeren D.K. Weis

ling til højdemåling ved at trykke på et

nye opfindelse ’skysofaen’. Skyen svæver på

display, der sidder på skibrillens stel.

grund af magnetiske kræfter, som bliver genere-

inventionreaction.com – søg på

ret af en oval metalplade på gulvet. Opfindelsen

’transcend googles’

mangler endnu et par detaljer for at være fuldendt, der er blandt andet stadig usikkerhed om dens stabilitet, når man stiger op på skyen. markstechnologynews.com – søg på ’cloud sofa’

Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at opfinde den.

Alan Kay, amerikansk it-videnskabsmand

Spil bold med hjernen Nu kan du gennemføre en fysisk forhindringsbane fra sofaen. I et nyt spil med det knap så mundrette navn ’The telekinetic obstacle course’ skal man manøvrere en lille bold op igennem nogle forhindringer ved hjælp af tankens kraft. Spilleren ifører sig et headset med nogle klips på øreflipperne, der måler aktiviteten af hjernebølgerne. Disse målinger bliver sendt trådløst til en luftblæser i forhindringsbanen. Når man koncentrerer sig, forøges luftblæserens omdrejninger, og bolden blæses op ad banen, og hvis man slapper af, falder omdrejningsfrekvensen og bolden daler ned. Opfindelsen bygger på samme teknik, som læger bruger til såkaldt elektroencefalografi (eeg), en teknik til at registrere hjernens elektriske aktivitet. hammacher.com – søg på ’The telekinetic obstacle course’

t e k st i da n y e g å r d e s p e r s e n i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l 66

Ud & Se m a j 2 0 10

oplevelser

��

ø h av e t

Roskilde Universitet

- uddannelse til virkeligheden

�� - hold da helt

cykelferie... på Ærø

En sjov og aktiv ferie i Danmarks smukkeste natur. 4 dage, 3 overnatninger incl. cykel 3 x stor ta´selv morgenbuffet, 2 x picnic-kurv 3 x 2 retters aftenmenu

�

��

�

��

Pr. pers. kr. 1.785,-

ruc.dk

egehovedvej 4, 5960 Marstal, tel. 62 53 33 20 sales@hotel-aeroestrand.dk, www.hotel-aeroestrand.dk

tAg uddAnnelse

��

mens du rejser e-lærings-uddAnnelser uAfhængig Af tid og sted

��

• SygeplejerSke • Ernæring og sundhEd • LærEr • Pædagog • ErgotEraPEut

Rejs til Island – hvis du tør risikere en vanedannende oplevelse. Vulkaner * Stilhed * Wellnes * Kultur * Fugle & gode Fisk

www.team-island.dk Ansøgningsfrist 5. juli 2010 www.ucsj.dk/e m a j 2 0 10

Ud & Se

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

T E K S T C hristi a n G r a u g a a rd

Fra den tynde luft

ARNEVAL I LA PAZ, der hænger en død mand i en lygtepæl, og luften er tæt af barberskum og jamrende messingblæsere. Men først en fodnote om luft: Da den britiske køkkenbordskemiker Joseph Priestley en augustdag i 1774 fiflede med afbrænding af giftigt kviksølvkalk, havde han – skulle det siden vise sig – fat i den lange ende. For op af de karrygule krystaller steg en usynlig luftart, som ikke alene fik kerteflammen til at blusse lystigt, men tilmed syntes at opkvikke de hårdt prøvede forsøgsmus. Ja, ikke nok med det: Som ægte barn af oplysningstiden indsnusede Priestley selv den lugtfri gas, og han kunne forbavset konstatere, at den var ’fem eller seks gange bedre end almindelig luft til det formål at ånde’. Den videbegærlige engelskmand havde ved et tilfælde opdaget ’deflogisticeret luft’, bedre kendt som syrgas, oxygen eller slet og ret (med H.C. Ørsteds poetiske ordgymnastik) ilt. Jeg bringer kemien på bane, fordi man får et meget personligt forhold til grundstof nummer 8, når man står i et lyskryds fire tusind meter over havets overflade. Det er, som om ens udsyn bliver en anelse sløret i kanten, som om ens opfattelsesevne er sat på vågeblus og ens samlede åndelige fakulteter pakket ind i gammeldags bomuldsvat fra firmaet Strauss & Söhne i Bonn. Og så har jeg endda ikke nævnt det væsentligste: Man opdager pludselig, at man har lunger, og at de har en funktion. At man har celler, og at de har et stofskifte, som bliver underligt trægt, når forbrændingsmotoren mangler næring. Man opdager, hvilken luksus det er at kunne gå, tænke og tale på

Ud & Se m a j 2 0 10

Man får et meget personligt forhold til grundstof nummer 8, når man står i et lyskryds fire tusind meter over havets overflade. samme tid. Man opdager, at man er en maskine. En sårbar, iltkrævende mekanik. Og hermed tilbage til den døde mand og trompeterne. Jeg befinder mig i Andesbjergene, og rejsen fra Peru til Bolivia har fra første færd været akkompagneret af hornmusik, bægerklang og billigt knaldfyrværkeri. Hertil kommer, at mine skiftende transportmidler har været et yndet mål for byger af vandballoner, sæbeskum og kulørt konfetti – og i byen Copacabana ved Titicacasøens bred blev jeg endda fanget i en veritabel krydsild mellem rivaliserende børnebander og deres tunge artilleri. Søslaget endte uafgjort. Og jeg blev våd. Hovedstaden La Paz befinder sig i et sært limbo mellem trance og undtagelsestilstand. Næringsliv og offentlig transport ligger underdrejet, og gaderne er et inferno af farvestrålende optog, som begynder, før Fanden får sko på, og slutter, når den sidste tyrefægter, lavlandsindianer, cowgirl og pailletglit-

rende weekendtransvestit er gået i dørken. Verdens højest (og smukkest?) beliggende metropol er forvandlet til en heksekedel af organisk og orgastisk livsglæde, og midt i det forrykte anarki sender man en tanke til russiske Mikhail Bakhtin (1895-1975) og hans klassiske teser om karnevallet som social ventil i en hverdag med frustrationer, undertrykkelse og nød. Tænk, at opleve et vaskeægte sydamerikansk karneval! Jeg føler mig som verdens heldigste kartoffel, mens en fjerprydet inka i drukkenskab taber panfløjten, og eftermiddagssolen kærtegner en afskallet Aspirin-reklame på Plaza Murillo. Det føles alt sammen rigtigt og helt på sin plads, selvom lungerne knitrer, og sanseindtryk ankommer med stor forsinkelse. Den døde mand i lygtepælen er kun en dukke hængt op til skræk og advarsel, mens resten af byen har travlt med at fejre livet og lysten og liderligheden. Og (tilføjer jeg stakåndet) luften! ❧

FORÃ&#x2026;R SOMMER 2010

fri

Fluorokarbon

SAREK JACKET

TORNE JACKET

Funktionel Hydratic jakke.

Solid trekking jakke i G-1000 materiale.

Størrelse: XS – XXL. Farve: Brun, Blå, Sort. Materiale: 100 % polyamid rip stop med Hydratic®. Art.nr: 81273

Størrelse: XS –X XL. Farve: Beige, Sort, Grøn. Materiale: G-1000®: 65 % polyester, 35 % bomuld. Strech: 98 % nylon6.6,2 % spandex. Art.nr: 82521

1.999,–

1.899,–

246 510 550

236 550 633

BJÖRN SHIRT

RAY SHIRT

Komfort fit trekking skjorte.

Komfort fit skjorte i Easy-care materiale.

Størrelse: X S – XXL. Farve: Grøn, Rød. Materiale: 65 % polyester, 35% bomuld. Art.nr: 81302

499,– 236

326

Størrelse: S – XXXL. Farve: Hvid, Beige, Blå. Materiale: 51% viscose, 49% polyester Art.nr: 81297

499,– 633

100 236 504

Bambus

VELHA CAP Kasket i G-1000 materiale.

G-1000 CAP G-1000® kasket.

Størrelse: S – XL. Farve: Grå, Beige, Grøn. Materiale: G1000®: 65 % polyester, 35 % bomull. Art.nr: 79571.

Størrelse: S – XL. Farve: Grå, Beige, Brun, Grøn. Materiale: G-1000®: 65 % polyester, 35 % bomull. Art.nr: 79662.

199,–

249,–

030 010 192 236 633

030 236 246 630 633

EQUIPMENT T-SHIRT

LO T-SHIRT

100 % bomulds t-shirt.

Let svedtransporterende bambus t-shirt

Størrelse: XXS – XXL. Farve: Grå, Hvid, Brun, Rød, Blå, Grøn. Materiale: 100 % økologisk bomuld. Art.nr: 81308

Størrelse: S – XXL. Farve: Grå, Rød, Sort, Grøn. Materiale: 54 % polyester, 46 % viscose. Art.nr: 88104

249,–

349,–

031 100 245 371 503 630 641 Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

021 031 325 550 654

fri Fluorokarbon

ALTA JACKET

Slidstærk, vind- og vandafvisende G-1000 Jakke.

Størrelse: XXS – XL. Farve: Beige, Sort, Grøn. Materiale: G-1000®: 65 % polyester, 35 % bomuld. Strech: 98 % nylon6.6,2 % spandex. Art.nr: 89146.

SAANA JACKET

Letvægts stormblocker jakke.

Størrelse: XXS – XL. Farve: Brun, Rød, Blå, Sort. Materiale: 100 % polyamid rip stop with Hydratic®. Art.nr: 89253.

Størrelse: XXS – XL. Farve: Brun, Rød, Sort. Materiale: 86 % polyester, 14 % elastan med polyurthene membran. Art.nr: 89255.

1.999,– 246 320 510 550

GERENUK SHIRT Kølig og behagelig rejseskjorte.

Størrelse: S – XXXL. Farve: Beige, Grøn, Rød, Blå. Materiale: 51% viscose, 49% polyester Art.nr: 89285

499,– 191 246 312 503

GALAH SHIRT

LORETA DRESS

Easy-care rejseskjorte.

Kjole i blødt og behagelig CT-materiale.

Størrelse: XS – XXL. Farve: Brun, Rosa. Grøn. Materiale: 65 % polyester, 35 % bomuld. Art.nr: 89284

Størrelse: XXS – XL. Farve: Grå, Beige. Materiale: 76 % bomull, 24 % polyamide. Art.nr: 89209.

499,–

799,–

282 315 649

REISA SOFTSHELL JACKET

Funktionel 2-lags Hydratic jakke.

1.899,– 236 550 633

fri

Fluorokarbon

030 191 236 Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

1.299,– 246 320 550

SIPORA MT TROUSERS

Zip-off buks i hurtigtørrende MT.

Passform: Normal. Livvidde: Høj. Længde: Rålængde. Materiale: MT: 73 % micropolyamid, 27 % bomuld. Størrelse: 34 – 50. Art.nr.: 82736.

1.099,– Størrelse: 44 –60. Art.nr.: 82071.

1.099,– 030 191 236 292 629

KARLA/KARL TROUSERS ANCASH MT TROUSERS Højtaljerede zip-off buks. Størrelse: 44 – 58. Passform: Normal. Livvidde: Høj. Længde: Rålængde. Art.nr.: 82743

245 292 629

Funktionel letvægts buks i G-1000 med stretch.

1.199,– 030 550 633

Khilok MT TROUSERS 3/4 buks i hurtigttørrende MT. Materiale: G-1000® Silent: 65 % polyester, 35 % bomuld, børstet.

699,-

karl: Størrelse: 44 – 60. Art.nr: 85785.

899,–

1.199,–

Størrelse: 34-48. Art.nr.: 81136.

Art.nr: 89067.

030 192 236 246

Størrelse: 44 – 60. Materiale: G-1000®: 65 % polyester 35 % bomuld. Stretch: 98 % nylon, 2 % spandex. Art.nr.: 85605

236 550 633

karla: Størrelse: 34 – 48.

030 191 236

Størrelse: 44 – 58. Passform: Normal. Livvidde: Lav. Længde: Rålængde. Materiale: G-1000®: 65 % polyester, 35 % bomuld. Strech: 98 % nylon6.6, 2 % spandex. Art.nr: 85786.

Hårdføre trekking G-1000 buks med stretch.

Materiale: G-1000® Silent: 65 % polyester, 35 % bomuld, børstet.

999,–

PAK5 G-1000® TROUSERS SAREK TROUSERS

Solid G-1000 buks.

MARLIN MT HAT Letvægts, hurtigttørrende hat.

Størrelse: 46-58. Art.nr.: 82748.

Størrelse: M – L. Farve: Grå, Beige, Brun. Materiale: MT: 73 % micropolyamid, 27 % bomuld. Art.nr: 79243.

699,-

279,–

030 191 236 245 292 633

030 191 236 245 Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

292 550 630 633

Klima kompensation

KÅNKEN

KÅNKEN MINI

Klassisk Kånken i slidstærk og vandafvisende materiale.

399,–

299,–

Størrelse: 16L. Materiale: Vinolyn F. Art.nr: 23510.

Størrelse: 7L. Materiale: Vinolyn F. Art.nr: 23561.

KÅNKEN BIG

KÅNKEN LAPTOP

Klassisk Kånken i slidstærk og vandafvisende materiale. Findes i fem farver.

Klassisk Kånken i slidstærk og vandafvisende materiale. Findes i 15”og 17”. Findes i fem farver.

549,–

Fra 599,–

Størrelse: 20L. Materiale: Vinolyn F. Art.nr: 23563.

031 Graphite

141 Warm Yellow

328 Burnt Red

510 Ice Blue

164 Brick

520 Uncle Blue

165 Mustard

540 Royal Blue

183/652 Bright Lemon

545 Lead Blue

192 Putty

550 Black

290 Brown

550/326 Black

295 Mud

560 Navy

312 Pink

580 Purple

Størrelse: 18L/20L. Materiale: Vinolyn F. Art.nr: 27172/27173.

326 Ox Red

312/540 Pink

620 Green

326/540 Ox Red

648 660 Teal Green Forest Green

372 Rust

660/326 Forest Green

HELAGS

Multifunktionel, slidstærk og vandafvisende trekkingrygsæk.

Klima kompensation

Størrelse: 30/40/50/60 L. 1 200/2 000/2 100/2 200g. Farve: Rød, Sort, Grøn. Materiale: 500D Nylon, 750D Nylon Art.nr: 27182/27179/27180/27181 Fra 799,– 326 550 630

FRILUFT

Komfort rygsæk med masser af funktionelle detaljer.

KAJKA 65/75/85

Størrelse: 65/75/85L. Vægt:3040/3150/3230g. Art.nr: 27136/27146/27147 Fra 2.299,–

550 660 525

KAJKA 55/65/75 W

Størrelse: 55/65/75L. Vægt: 2900/3040/3180g. Art.nr: 27138/27148/ 27149 Fra 2.199,–

Størrelse: 20/30L. Vægt: ca 1 060/1 290g ekskl. regnslag. Farve: Grøn, Rød, Sort. Materiale: 100D Nylon Baby Ripstop, 500D Nylon. Art.nr: 27117/27118 Fra 799,–

246 320 550 Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

CAMPUS

40L 20L

30L

10L

CAMPUS ACE Funktionel og anatomisk designede rygsække. Størrelse: 10 /20 /30 L. Farve: Gul, Beige, Brun, Rosa, Rød, Blå, Sort, Grøn. Vægt: ca 370 – 1 050 g. Art.nr: 27071, 27054, 27055 Fra 349,– 141 236 246 282 312 320 328 510 545 550 654

VINTAGE Naturlig imprægnering

Naturlig imprægnering

VINTAGE 20L

VINTAGE BRIEFCASE

VINTAGE SHOULDER

Vintage rygsæk - vatteret og med ventilering i ryggen.

Vintage taske i retrolook med plads til bærbar pc. Farve: Beige, Sort, Grøn. Materiale: G-1000® 65 % polyester, 35 % bomuld. Vægt: ca 790 g. Art.nr: 23134.

Skuldertaske i retrolook udviklet i slidstærk G-1000. Farve: Grå, Beige, Sort, Grøn. Materiale: G-1000®: 65 % polyester, 35 % bomuld. Vægt: ca 540 g. Art.nr: 23133.

649,–

499,–

Farve: Beige, Grøn. Materiale: G-1000®: 65 % polyester, 35 % bomuld. Vægt: ca 960 g. Art.nr: 23087.

799,– 236 630 633

236 550 630 633 Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

030 236 550 630 633

Philips EISA innovation? vindere 2009

TRAVEL DUFFEL 40L, 70L

Praktisk og hårdføre rejsetaske med vandttæt bund Størrelse: 40L og 70 L. Farve: Sort. Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 1 400 g, 2 000 g. Art.nr: 69100, 69101

Praktisk trolley med on- og off hjul.

Størrelse: Small 25 L, Large 40 L. Farve: Sort. Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 3 200 g, 3 600 g. Art.nr: 69103, 69104 Fra 1.299,–

Fra 799,– 550

Bedste LCD TV

TRAVEL WHEELER SMALL/LARGE

550

TRAVEL BRIEFCASE Solid taske med plads til bærbar pc.

Størrelse: 20L. Farve: Sort. Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 1 000 g. Art.nr: 69106

649,– 550

46” 46" Flat Flat TV TV med with LED LED Pro Pro

Cinema Cinema 21:9 21:9 Flat TV Blu-ray Disc Disc Player Player Blu-ray

Run out Document name

4th

Page 1 of 297x420 EISA Awards Announcement D01522

Let weekendtaske med vandtæt bund. for the same old . Farve: Sort. next year. Størrelse: 30Lheadline Materiale: 1000D nylon, 1000D tarpauline. Vægt: ca 900 g. Art.nr: 69107.

649,–

Rejse hoftetaske. www.philips.com/tv Størrelse: 3L. Farve: Sort. Materiale: 2x2 kanvas polyester. Vægt: ca 180g. Art.nr: 69111.

229,–

550

TRAVEL SECURITY BAG HIP Hofte sikkerhedtaske i G-1000 Lite. Farve: Sort. Materiale: G-1000® Lite, 65 % polyester, 35 % bomuld. Vægt: ca 65 g. Art.nr: 69114.

119,–

550

TRAVEL TOILET BAG ON BOARD

TRAVEL TOILET FOLDER

TRAVEL TOILET BAG

Rejse toilettaske passende til fly.

Rejsetoilettaske med spejl og hængekrog. Farve: Sort. Materiale: 2x2 canvas polyester. Vægt: ca 150 g.

Rejsetoilettaske med spejl og hængekrog . Størrelse: 5L. Farve: Sort. Materiale: 2x2 canvas polyester, 1000D tarpuline. Vægt: ca 250 g.

Farve: Sort. Materiale: 1000D tarpauline, polyester mesh. Vægt: ca 900 g Art.nr: 69116

139,– 550

Art.nr: 69117

249,– 550

Fjällräven oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 86202075 www.fjallraven.dk

Art.nr: 69118

299,– 550

Informationer Informationerogogtilmelding tilmelding www.fjallraven.dk www.fjallraven.dk

Bettina aller

‘Det er vigtigere at være glad end opofrende’ 2 0 1 0

m a j 2 010