UD & SE - Passagermagasin - August 2010 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

Helle Helle

’Det bliver sværere og sværere at skrive bøger, men det bliver nemmere og nemmere at være forfatter’

au g u s t 2 010

Philips har også kvalitetstilbehør til både iPhone 3G og iPhone 4 Cover til iPhone DLM63081/10

Cover til den nye iPhone 4 DLM1391/10

Cover til den nye iPhone 4 DLM1385/10

Cover til den nye iPhone 4 DLM1388/10 Beskyttelsesfilm til iPhone 3 og 4 DLM1316-1386/10

Cover til iPhone DLM63086/10

Kr. 199,-

Kr. 149,Kr. 199,-

Kr. 199,Kr. 199,-

Kr. 149,-

Cover til iPhone DLM68017D/10

Cover til iPhone DLM1324/10

Kr. 199,-

Kr. 249,-

iPhonebatteri DLM2260/10

Høretelefoner til din iPhone SHH4506/00

Biladapter FM transmitter DLA44000/10

Biladapter iPhone og iPod DLM2205/10

Højtaler til MP3 iPhone og iPod SBA1600/00

Høretelefoner til din iPhone SHH4506/00

Kr. 299,-

Kr. 499,Kr. 599,-

Kr. 199,-

Tilbehøret kan købes i Telia butikkerne.

Kr. 249,-

Kr. 299,-

Indhold

4 8 16 26 30 38 44 46 50 52 54 56 58

au g u s t 2 010

Om DSB Bakken Fotoreportage om et sted, hvor danskere går hen og forlyster sig

Se! En hverdag! Interview med Helle Helle Hjernens motorveje En fortælling om vanens magt, vanens magt, vanens magt ... Et stykke med Thyrring Tre hæsblæsende dage i selskab med racerkører Thorkild Thyrring I det blå dyb Reportage fra Stillehavets bund Profil En garde! Fægtning er ikke for de forsigtige Novelle Guldager om en træt forælder Skriv til DSB Børnesider Tandfeen rocker rokketænderne Krydsord & sudoku

Om mennesker Og sprOg Forfatteren Helle Helle skriver bedre end de fleste om wienerbrød, smøger, piskesmæld og arbejdet på en færge. Kort sagt om det der liv, der også er.

Mad Denne måneds opskrift er inspireret af Bornholm Klummen Dy Plambeck ror i kajak og ser sin by (og Sidney Lee) på ny

Om at fOrlyste sig Dyrehavsbakken er verdens ældste eksisterende forlystelsespark. Et sted for længsler, lyster og gøgl. Fotograf Kristian Djurhuus har været på skovtur.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Ida Nyegård Espersen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo.com – se mere på stibozone.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 666.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Forfatteren Helle Helle fotograferet af Asger Carlsen.

Om at sætte livet på spil De dykker uden ilt efter sjældne fisk på bunden af Stillehavet. Historien om Sydkoreas havkvinder handler om mod, risiko og omvendte kønsroller.

foto u l r i k j a n t z e n

om DSB

DSB Eventbillet Skal du til U2 i Horsens? Så vil det være en rigtig god

film om baggrunden for sporarbejdet, tjekke de nye rejseveje og følge med i,

idé at købe en DSB Eventbil-

hvordan sporarbejdet skri-

let. Du sparer 20 procent i

der frem.

forhold til normal billetpris og undgår samtidig de lange

Sporarbejde II

køer ved billetsalget og

Der er sporarbejde mellem

automaterne. Billetten gæl-

Herning og Holstebro frem

der tur/retur og kan købes i

til 5. september og mellem

de betjente billetsalg. Læs

Århus og Torsøvej frem

mere om de andre event- og

til 12. september. Fra 28.

festivaltilbud på dsb.dk/

august til 26. september

festival.

er der et sporarbejde på lørdage og søndage mel-

Sporarbejde I Fra mandag 9. august kører

lem København og Kastrup, togene kører derfor ikke så

S-togene igen fra Svanemøl-

50 nye medarbejdere

len til Lyngby, fra Østerport

Weekendkunderne kan se frem til en bedre og mere stabil service, når de rejser med fjern-

til Klampenborg og fra

og regionaltog. Fra juli og frem mod november vil 50 nye medarbejdere blive ansat til at

Mere Nonstop

Ryparken til Hellerup. Siden

køre med salgsvognen fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Det skulle gerne være

ICL Nonstop starter stærkt

5. juni har S-togene ikke

enden på af og til manglende bemanding af salgsvognene.

op efter sommerferien med

ofte på denne strækning.

kørt på de strækninger på

nye afgange fra både Århus

grund af sporarbejde. Der

og København. Det betyder,

kører stadig ingen S-tog

at der fra 16. august kom-

fra Lyngby til Hillerød. Læs

af kundernes tilfredshed.

i København, som holder

skydes i gang 30. august og

mer en ekstra morgenafgang

mere på dsb.dk/nyespor for

Det positive resultat skyldes

fysikdage for skoleklasser

gælder både folkeskoleklas-

fra Århus klokken 5.53

at finde ud af, hvordan du

nye tog på flere strækninger,

fra hele landet. For en halv-

ser og gymnasier i løbet af

samt en ekstra eftermid-

bedst kommer frem, hvis du

bedre rengøring i togene og

tredser per elev er der betalt

sensommeren og efteråret.

dagsafgang fra Københavns

skal til eller fra en station

på stationerne, indførelse af

for både indgang og turpas

Få mere information hos

Lufthavn, Kastrup, klokken

nord for Lyngby. Der kører

nonstop-tog mellem Århus

til Tivoli. DSB giver 40 pro-

DSB Specialrejser på telefon

17.00. Med ICL Nonstop

igen S-tog mellem Lyngby

og København og en for-

cent rabat på togbilletten

24 68 25 92.

kommer du direkte fra

og Hillerød fra mandag 27.

bedret køreplan. Resultatet

til de skoler, der ligger uden

september.

bekræfter DSB i, at togtra-

for hovedstadsområdet. Ved

Se videoer

fikken er på rette vej, men

fysikdagene kan eleverne

Vil du gerne blive klogere

vendt – uden stop. På DSB

det forpligtiger også til at

lave eksperimenter i forly-

på sommerens sporarbejde

1’ er der ekstra personale

blive endnu bedre.

stelserne og fx lære om G-

uden at læse teksttunge

til at tage hånd om dig med

påvirkning – altså de belast-

brochurer? Så klik ind på

forplejning, tæpper og puder

ninger, der opstår på grund

dsb.dk/nyespor under ’vi-

og et stort udvalg af aviser

af acceleration. Tilbuddet

deoer’. Her kan du se små

og magasiner.

Tilfredse kunder DSBs kunder i fjern- og regionaltogene er gladere

Fysikdage i Tivoli

togrejser, viser en ny måling

DSB samarbejder med Tivoli

www.hojskolerne.dk

end nogensinde for deres

København og Århus og om-

Find det, du er god til

“

Højskolen er jo et vanvittigt rygklappersted, som sender én af sted med en form for kunstig medvind. Havde det ikke været for den, havde jeg nok ikke haft selvtilliden til at komme i gang med det, jeg gør nu. Frank Hvam, komiker Katalog: sms HS KAT til 1272 (skriv navn/adr.) Pris 1 kr. + alm. takst. 14 dages fortrydelesesret på sms Folkehøjskolernes Forening, Nytorv 7, Kbh., tlf. 3336 4040

centrum til centrum mellem

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

Nogle er friske og veloplagte til

møder.

Andre er trætte og

stressede

På DSB 1’ Nonstop kan du lade op, forberede dig og få ekstra service nonstop fra Kbh. - Århus

Fra d. 16. august er der tilmed 2 ekstra afgange med DSB 1´ Nonstop, så du har endnu flere muligheder for at forvandle rejsetid til effektiv arbejdstid. Tjek køreplanen herunder og bestil billetten på dsb.dk/nonstop ICL-Nonstop - kører mandag - torsdag Afg. Københavns Lufthavn Kastrup 6:00 Afg. København H 6:20 Ank. Århus H 9:02 Ny afgang fra 16/8 Afg. Århus H 5:53 Ank. København H 8:42 Ank. Københavns Lufthavn Kastrup 9:03

16:00 16:20 19:02

Ny afgang fra 16/8 17.00 17:20 20:02

6:58 9:42 10:03

15:59 18:39 18:59

Fjellenstrup

Gørløse Fa Brødeskov Væ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en væ ne H ill i g t r on A lle K dd år d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gå Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G Jæ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgård or j st te g or ff Mørdrup s-

Græsted

Saltrup Mårum

Standsning

Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg

Klampenborg

rg je o eb br n re e ør akk al b nd le rø

Charlottenlund

Hellerup

v yt N

ha vn

ns br ra o vs pa rk en

er ag

rg Le

Sundby

Nykøbing F

H er Tu føl re ge by

Kastrup Lufthavnen

Københavns Lufthavn Kastrup

Ørestad

Tårnby

lla

Femøren

Bella Center

Øresund Amager Strand

UNIVERSITETET

Fyn og Jylland

Mod

Egøje

Næstved

Vallø Grubberholm

70 13 14 15

Himlingøje Varpelev

lm ho

Mod Rødvig

Mod Fakse Ladeplads

Hårlev

in -L

DSB information

lle Li

DSB Design • D & L • 09.2008

København H Islands Brygge DR Byen

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llé

sø

va l H

Vesterport

Peter Bangs Vej Langgade

o br ls bø ve yb gha y En lb Va

Mod

Østerport Nørreport

Kävlinge

Nordhavn

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Svanemøllen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr D

Landskrona

Ordrup

K on

Fr e

Lokalbaner

Espergærde

n av rg je dh r lø eb Sy l æ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Å ihe øre St Fr ed dby æk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ø øge K

Regionaltog

Snekkersten

Kalundborg

Helsingborg C

2 M 1 M

Ålholm

Mod

Metro

Grønnehave Helsingør

KB Hallen

S-tog

g Fu

de ri Ø ks To lst sun ft yk d St eg ke en å rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ål al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m

m ru m æ ol N nh olmde v rh e d Ra Ø Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

Græsted Syd

Mod Halmstad C Göteborg C

un de s H ted un d Ha Ø Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svæ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Øls me Ve øse m st ted Ø jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge Skævinge os e Borupgård

Pårup

Skibstrup Å ls H g el å r H de ø le M js bæ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

Hornbæk

Karinebæk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

Stæremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Øst

Tog Trains

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Lund C Malmö C Malmö Syd Svågerstorp

Er du skoleparat?

Forevig venskabet

Har du ordenssans?

Tape med stil

Ternet orden

Geometrisk værktøj

Fotoholder med vindkraft

Vær skriveklar

Talende memoblok

Gør din lærer glad. Skaf et linealsæt og vær beredt i matematiktimen. 10 kroner.

Så er æskerne her sagen. Til små ting, du ikke gider se på hver dag. Der er også notes bøger, der passer til. Tigers eget design. 10 kroner æsken.

Sørg for en let brise over feriebillederne. Vindmølle memoholder 20 kroner.

Pep bogbindet op eller gør en god indpakning endnu bedre. Tre ruller tape i nostalgisk tern for en tier.

Spidse blyanter skriver bedre. Bliv skriveklar med den elektriske blyantspidser. 30 kroner.

Ringbind, mapper, opbeva ringsbokse og notesbøger i vågne farver. Til alt det, du kunne komme til at glemme. Fra 10 30 kroner stykket.

Memoblokke i talebobleform, så kan du høre beskeden med øjnene. Tre i en pakke for 10 kroner.

Tilbuddene gælder fra d. 30.7.2010 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Få dine venner til at skrive en besked og grin sammen med dem, når I læser det om 30 år. Venindebogen er designet af Tiger. 20 kroner.

Fyld penalhuset!

Tiger hjælper med nye blyanter, viskelædere, blyantspidsere og alt det andet, der skal til for at få den rigtige skolestart. Hver del eller pakke 10 kroner.

Klistermærkesjov

Husk at lege, selvom du lige er begyndt i skole. Klister mærkebog eller påklæd ningsdukkebog 10 kroner.

Klar til start?

Altså skolestart? Skole taskerne bærer dine bøger for 30 kroner. Tre forskel lige mønstre.

Lær verden at kende

En globus lærer dig, hvordan verden egentlig hænger sam men. Se, hvor lille Danmark er i forhold til resten af verden, og hvad de store verdenshave hedder. Globussen er også en lampe og koster 200 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

foto kristian Djurhuus tekst anDreas fugl thøgersen

I 427 år har danskerne kunne stille sulten efter gøgl og gang i den i et lille farvestrålende hjørne af Jægersborg Dyrehave

DET Er sTEgT flæsk ad libitum og ølskum på toppen af plastickoppen. Det er læderbolde med patina og skramlede dåsepyramider, som er svære at vælte. Det er karruseller og candyfloss. Det er flyvende tæpper og ture i livets rutsjebane. Det er den samme gamle drøm om frihed og om at se det hele lidt fra oven. Bare en enkelt aften i gøgleriets og glædens tegn. Et larmende, sprudlende helle i skovens dybe, stille ro. Et besøg i en anden verden gemt væk bag ældgamle bøgetræer lige dér, hvor Kirsten Piils helbredende kilde springer. Det er hvin og brøl og sug i maven, og en gang til, nej, ikke alligevel! Det er også af og til følelser, der koger over og længsler, som ikke indfries. Det er kort sagt Dyrehavsbakken, verdens ældste stadig eksisterende forlystelsespark, som ligger lige dér, hvor den altid har gjort det. I Dyrehavens ene hjørne, nord for København. Bakken, som folkemunden kalder stedet, opstod i slutningen af det 15. århundrede som markedsplads i den kongelige dyrehave. I sommermånederne slog gøglere deres telte op på pladsen. I 1800 bragte den engelske artistfamilie Price figuren Pjerrot til Bakken, og i begyndelsen af 1900-tallet blev teltene afløst af træskure og andre større etablissementer. En ting har dog stået uforandret i alle årene: Når solen bryder frem og danskerne igen tager med familien ’i skoven’, så handler det om sang og bægerklang. Så gælder det om at forlyste sig. Gerne natten lang. ❧

Ud & Se a u G u S t 2 0 10

a u G u S t 2 0 10 Ud & Se 11

Ud & Se a u G u S t 2 0 10

a u G u S t 2 0 10 Ud & Se 13

Ud & Se a u G u S t 2 0 10

NYHED! LIFESTYLE home entertainment systems. Med BOSE Unify intelligent integrationssystem. ®

™

Den bedste surround sound i kombination med ny banebrydende teknologi Bose Unify™

BOSE LIFESTYLE er den optimale løsning til hjemmeunderholdning - uovertruffen kombination af avancerede teknologier og flotte præstationer. iPod er et beskyttet varemærke der tilhører Apple Inc., registreret i USA og andre lande.

De nye BOSE® LIFESTYLE® V-Class™ systemer gør det til en

Unify™, der bl.a. tilbyder brugertilpassede skærm- menuer,

ukompliceret og stor oplevelse at få imponerende surround

er opsætning, tilslutning af kilder og brug blevet ekstremt

sound i allerbedste kvalitet, fra alt du lytter til.

nemt og bedre end nogensinde.

Fremtidssikret fleksibilitet, du tilslutter op til seks af dine

Leveres desuden med iPod®/iPhone® dock, RF

egne foretrukne lyd- og billedkilder med mulighed

universal fjernbetjening, integreret AM/FM tuner

for at skifte eller tilføje kilder i takt med

med RDS, ADAPTiQ som skræddersyer lyden til

nyanskaffelser.

lokalet, Bose link for nem udvidelse af systemet

Takket være NY banebrydende teknologi

m.m.

fra Bose, det intelligente integrationssystem

Oplev forskellen. Bed om en demonstration. Idag. Find nærmeste forhandler på www.bose.dk eller ring 43437777

For music. For movies. For games. From Bose. 58

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

En hverdag! Det handler om John, Putte, Tine og Jane. Om parfumedamer og køkkenmedhjælpere og dem, der bare går rundt med deres piskesmæld. Forfatteren Helle Helle skriver med succes om Rødby, Puttgarden og forestillingen om et ukompliceret liv med en mand, men først og fremmest skriver hun om den ikkeskid, der hele tiden sker tekst sIGNe LØNtOFt FOtO AsGeR CARLseN

gammel mand sidder og friserer sig i bussen. en pige taler højlydt i sin mobil. udenfor på gaden spejler en ung mand sig i en bilrude. en kvinde slår et vindue op i huset overfor. Helle Helle følger med fra sit sæde: Hvor skal de hen? Hvem er de? Hvorfor skal den gamle mand friseres nu? For hvad der for andre mennesker måske kan virke som ikkebegivenheder, noget rutinepræget og jævnt, er for forfatteren med dobbeltnavnet (og historien om navnet kommer vi til) det, som det er mest interessant at beskæftige sig med. – Jeg tager mig selv i at blive helt opslugt af at studere andre mennesker og forestille mig alt muligt om deres liv, konstaterer Helle Helle, og tilføjer, at det grænser til noget sygeligt. Hun kan bruge lang tid på at følge med i perifere bekendtskabers gøren og laden på Facebook eller blogs. Pludselig er der gået en halv time med at se på billeder fra et fødselsdagsselskab, som hendes kosmetolog i slagelse har deltaget i om torsdagen. eller på at læse med, når en gymnasiepige fortæller om, at hun har bagt bananmuffins. – Man kan med rette spørge: Hvorfor er det spændende? Men det er det altså. Det er næsten en perversion. Jeg elsker at sidde og lure på andre mennesker. Vi er ude på landet. en traktor pløjer sig frem i et hjulspor. Her er kornmarker og rovfugle og fasaner i skovbrynet og en juletræsplantage som nærmeste nabo. I vores korrespondance op til interviewet har Helle Helle gjort opmærksom på, at hendes hus sjældent kan findes per gps. Og dog er vi bare tre kilometer syd for sorø, værre er det ikke. Hun bor her med sine to 18

Ud & Se A u G u s t 2 0 10

store børn og sin nye mand. Helle Helle blev skilt fra børnenes far for fem år siden. Huset er en gammel skovriderbolig, som parret lejer af sorø Akademi. Manden er billedkunstner, 10 år yngre end hende og arbejder i atelieret i laden. Her er fredeligt. Med roser på gårdspladsen og en flagspætte, som lander på fuglebrættet uden for køkkenvinduet. Huset dufter af nybagt brød, men Helle Helle ligner langtfra nogen mutter fra gården med sine pink stiletter, lange negle og sortmalede øjne. Hun flyttede til egnen for 12 år siden. Med sin daværende mand. Den samme gamle historie som med alle andre, der flytter ud af byen i begyndelsen af trediverne: De havde fået en søn og ville gerne have en have, han kunne tulle rundt i. Vestsjælland gav meget hus for pengene og så videre. Og så var der også lige det med alle indtrykkene: – Jeg havde svært ved at skrive, da jeg boede i byen. Det havde jeg faktisk. Fordi der var så meget andet, jeg skulle forholde mig til, siger hun og kigger ud ad vinduet fra sit arbejdsværelse. Man kan ikke se så meget som gavlen af en gård. kun mark og skov. Herude kan man nøjes med at følge med i kattekillingerne på høloftet, viben i haven og en mår, der hver morgen klokken otte, når Helle Helle sætter sig for at skrive på sin nye roman, begynder sin vandring fra skunken til skorstenen inden i væggen. Ligesom Suzanne Brøgger – hun har sagt, at hun ikke kunne sidde i byen og sige nej til festerne, fordi hun skulle skrive ... – er det rigtigt? Jamen sådan har jeg det også. Også fordi det aldrig er kommet specielt let til mig, det med at skrive. Jeg har altid skullet tvinge mig selv hen til skrivebordet. Og så bliver jeg som sagt meget nemt distraheret i en by. Det var faktisk ikke så meget festerne. Dem deltager jeg stadig i. Men i byen er der tegn, du skal forholde dig til hele tiden. – Det er ikke engang bare i storbyen, jeg har det sådan. Jeg boede i en landsby før, og jeg brugte, uden at jeg var mig det bevidst, tid og kræfter på at holde øje med, at Verner nu igen havde fået besøg af ham ude fra planteskolen osv. Jeg er nok skruet sådan sammen, at jeg ikke kan lade være med at følge med i andre menneskers gøren og laden. HuN BRYDeR sIG ikke om for meget spænding i tilværelsen. Det er det trivielle, der interesserer hende. 44-årige Helle Helle kender sig selv og sit varemærke. Den sensible iagttagelsesevne. evnen til at skabe betydning ved at registrere det konkrete. Hendes historier er så fortættede og underspillede, at det kan føles klaustrofobisk. som litteraturkritikeren Lars Bukdahl skrev i Weekendavisen i en anmeldelse: ’Der sker ikke en skid, men det er denne ikkeskid, der sker og sker’. Det var så den pæne version. Den mere perfide kunne læses i en tidlig anmeldelse af Hans Andersen i Jyllands-Posten, som lød: ’Hun hedder Helle Helle. Hun kan skrive skrive. Desværre har hun ikke noget at skrive skrive om’. Den sad. I et stykke tid. Men Helle Helle fortsatte trodsigt sin afsøgning af det stille, gråmelerede hverdagsliv. som i de tre seneste romaner – ’Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand’, ’RødbyPuttgarden’ og ’Ned til hundene’. Her går personerne på arbejde som køkkenmedhjælpere, rengøringsdamer og ekspeditricer. De laver kaffe, de løser krydsogtværs, læser ugeblade, spiller Lotto, går i centret for at købe støvler eller på tanken efter linser. kort og godt. 5 Men det er ikke socialrealisme. Den prunkløse stil er blottet for indignation, tilsynela-

Helle Helle trives bedst med rutiner og ro. Ude pĂĽ landet. I storbyen bliver hun overvĂŚldet af menneskenes liv.

5 A u G u s t Ud & Se

Ud & Se A u G u s t 2 0 10

Helle Helle mener, at hun kan være solidarisk med de mennesker, hun beskriver i sine historier, fordi hun kender dem fra sin egen opvækst.

dende også for refleksion. Ingen mellemregninger, bare denne evindelige trummerum. Det er til at få åndenød af, og man læser med en vis irritation – kom nu videre! Men bagefter, bagefter opdager man, at personerne undervejs er blevet virkelige. Helle Helles stille eksistenser er trådt ud af romanerne og blevet til nogle, man ikke kan slippe. Og det er her, fortællingerne går fra realisme til noget større og dybere, som vel er grunden til, at de seneste romaner ikke bare har solgt i mange oplag, men også har indbragt forfatteren prestigiøse priser som kritikerprisen og Per Olov enquists Pris samt en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris. Og denne sommer er hun blevet tildelt statens kunstfonds livsvarige kunstydelse. Helle Helle er imidlertid ikke trådt ind på scenen som professionel meningsdanner af den grund. Hun skriver ikke kronikker om

Om Helle Helle Født i 1965. Student fra Maribo Gymnasium, uddannet på Forfatterskolen. Har desuden været studievært og programmedarbejder på radioprogrammet P4. Hendes skrabede prosa anses for så velegnet til undervisning, at mange danske unge igennem årene har revet sig i håret over at skulle fortolke hendes noveller i skolen. Selv er hun heller ikke meget for at lægge et fortolkende lag ned over sine tekster. Hun refererer ofte til et citat, hun dog ikke kender ophavsmanden til: Fugle er ikke nødvendigvis gode ornitologer. Helle Helle har skrevet noveller, romaner og en enkelt børnebog. Hun fik sit publikumsgennembrud med ‘Rødby-Puttgarden’ (2005), som har solgt i 50.000 eksemplarer.

I ’Rødby-Puttgarden’ dør der fire på en uge, der er en færgekatastrofe og én, der har en affære med en gift elektriker. Hvad mere vil du have? ’X Factor’ eller tonen i udlændingedebatten. Hun ville med egne ord ikke være i stand til at skrive så meget som en linje i et læserbrev. Og hun takker nej, når de ringer fra tV-Avisen eller Politiken og vil have hende til at mene noget om det såkaldte udkantsdanmark, hun skildrer så fortrinligt. – Jeg er en rimelig blank personage. Jeg er god til at sætte mig i de flestes sted. Hemingway talte om, at hvis man vil skrive, skal man gøre sig umage med at lytte. I stedet for at sidde og tænke på, hvad man selv vil sige. til gengæld er jeg ikke særlig skarp, når nogle vil tale med mig om værdier eller tidsånden. Jeg ender altid med at søge det konkrete, det enkelte menneskes konkrete virkelighed. sPØRG, OM HuN ser ned på sine hovedpersoner, siger en yngre litteraturstuderende, da jeg fortæller, at jeg skal interviewe Helle Helle. Og det er det evige spørgsmål. Den evige anklage. For kan man beskrive tilværelsen i det, der måske engang hed arbejderklassen, uden at forholde sig mere reflekterende til dens vilkår? kan man tillade sig at skildre denne verden af Grøn Look, røde pølser og sort arbejde på sådan en tørt konstaterende måde, der sine steder kammer over i noget, der ligner satire, når hovedpersonerne siger sætninger som: ’Vi går bare her med vores piskesmæld’? – Jeg ser ikke ned på dem, svarer Helle Helle. – Men jeg ser dem. Jeg ser dem på en måde, som ikke kun er mild og god. Jeg ser også alt det, som vitterlig er absurd ved deres situation og deres liv. Jeg ser det morsomme i, at de har en kaffemaskine oppe i soveværelset, for så kan de lige læne sig ud af sengen og trykke på knappen, så den går i gang, når de vågner. – Jeg føler, at jeg gør det på en måde, som jeg kan tillade mig, fordi de her mennesker ikke er mig meget fremmede. Jeg kender dem. Det er afgørende for mig, at jeg kun har ret til at skrive om det miljø, fordi jeg kender det. Det har selvfølgelig noget at gøre med det, jeg kommer fra. Helle Helle kommer fra Rødby. Hendes mor gik i koboltblå spadseredragt og stiletter i Brugsen og var parfumedame på Rødby-Puttgarden-overfarten. Hendes far var automekaniker og boede i Nakskov. Hun voksede op med en sund pligtetik. Man skulle tage fat. Den sidder stadig i hende, så de dage, hvor inspirationen udebliver, og hun ikke får skrevet det store, går hun i gang med hovedrengøring og storvask for at kompensere. Hun drømte om at blive forfatter eller sangerinde. Omvendt var der en blufærdighed, en naturlig generthed. så da en dreng fra en ældre klasse spurgte, om hun ville synge i hans band, sagde hun nej. Hun kunne aldrig drømme om at stå på en scene og synge. Det med at føre sig frem er stadig svært. Hun kan tage det på sig og gå ud og holde foredrag. Men i det private tager blufærdigheden over, og hun har ikke lyst til at være i centrum. Helle Helle var den første i slægten, der fik en studentereksamen. efter gymnasiet begyndte hun endog at studere litteraturvidenskab på københavns universitet. som sådan er hun en mønsterbryder og kender til dilemmaet imellem på den ene side at ønske at holde fast i trygheden ved at blive på sit eget sted, blandt sine egne. Og på den anden side have en drift, et talent, som kun kan udfoldes et andet sted. – Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne blive på Lolland, men det var med blandede følelser, at jeg flyttede. Jeg var ikke sådan én, der foragtede det sted, jeg kom fra. Helle Helle var med egne ord skidebange for at skulle ud i verden efter gymnasiet. Hun blev au pair i Liverpool, fordi hun følte, at det måtte hun hellere, ikke fordi hun havde lyst. Hun 5 A u G u s t Ud & Se

Mennesker og sprog. Hvad vi gør, også når vi ikke gør det rigtige. Det er dér, Helle Helles store interesse er.

har selv arbejdet som parfumedame på færgeoverfarten og finansieret sine studier ved at gøre rent og være i køkkenet på Frederiksberg Hospital. så hun kender sine figurer, som hun kalder personerne. tine og Jane fra Rødby Havn, Putte og John og Ibber fra et unavngivet hul på sydsjælland og alle de andre. Førtidspensionister, arbejdsløse eller ufaglærte. Hvorfor er det dem, hun ender med at skrive om? Hvad er det, der interesserer hende? – Jeg vil ikke være med til at se dem som et segment. For de er forskellige. For mig er de ikke den samme grød. De er ikke en klump. Mine to sidste bøger handler ganske vist om nogle mennesker, som har visse fællestræk. De bor ude på landet, og de har ikke særlig mange penge. De har nogle liv, hvor de ikke flytter sig særlig meget. De går på arbejde, og så spiser de basser nede fra havnebageren, og lever i det hele taget af sådan noget halvdårlig mad. Og så er der hele tiden nogle, der dør. 22

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

Der er noget meget bevægende ved mennesker, som ikke gør det, vi andre mener, ville være godt for dem. Ellers sker der ikke så meget i deres liv ... Men de er også forskellige, og det er deres forskelligheder, der interesserer mig. Det er jo ikke sådan, at jeg sætter mig ned og tænker: ’Nu vil jeg skrive om, hvordan det er at være langtidssygemeldt med piskesmæld’. Det ville være uendeligt uinteressant for mig. Jeg skriver selvfølgelig om den slags mennesker, fordi jeg føler mig forbundet med dem. Det gør jeg virkelig. En del af mig bliver ved med at føle mig som én af dem.

Helle Helle Om ...

selvom jeg jo ikke bor i den rådne banan og er ufaglært. Jeg bor her i mit store, fede hus og er forfatter. Men jeg kender stadig til det liv. Jeg kan kun holde noget ud i strakt arm og skrive om det, fordi jeg er beslægtet med det. Og det er solidarisk, ja. Men det er ikke politisk. Har du ondt af dem? – Ikke det, der ligner. Men jeg har et blødt punkt for deres svaghed. Der er noget meget bevægende ved mennesker, som ikke gør det, vi andre mener, ville være godt for dem. Det bliver meget tydeligt i mine romaner, men det er jo ikke noget, de fleste ikke kender. At man ofte står steder i sit liv, hvor man måske burde gøre noget andet. Og hvor man bagefter kan se, at man burde have gjort noget andet. Og hvor alle andre kan se, at man burde gøre noget andet. Men det er ikke det, man gør. Hvad tænker du om det? – som forfatter interesserer jeg mig ikke for klassebevidsthed, men jeg føler solidaritet med mine personers dilemmaer og vilkår. Det er bare meget indforstået. Jeg kan give et eksempel. Da jeg havde udgivet ’Rødby-Puttgarden’, var jeg ude at holde foredrag i Birkerød, og der var en dame, der rejste sig op og spurgte: ’Har du ikke glemt at beskrive deres økonomiske trængsler? to parfumedamer, hvor den ene er enlig mor. Har du ikke glemt at skrive noget om, at de er fattige’. Bagefter kom jeg hjem til min mor, som passede mine børn, og sagde: ’shit. Jeg har helt glemt at skrive noget om, at de ingen penge har’. Og så sagde min mor: ’Men det var der jo ikke rigtig nogen, der havde i Rødby Havn’. Og det er sådan, det er. Hvis du skriver med et indforstået blik, så behøver du ikke skrive, at der ikke er nogen penge – for det er der bare ikke. INteResseN FOR Det nære og genkendelige har fulgt Helle Helle fra debuten i 1993, og der er gennem årene blevet hæftet mange betegnelser på hende, ikke alle lige flatterende. som en af de første årgange på Forfatterskolen debuterede hun nogenlunde samtidig med en række andre kvindelige forfatterskoleforfattere. kirsten Hammann, solvej Balle, Christina Hesselholdt, katrine Marie Guldager, Merete Pryds Helle og Helle Helle – alle var de unge kvinder fra skolen ledet af den i dag afdøde forfatter og digter Poul Borum, og alle skrev de historier, som umiddelbart ikke havde nogen forbindelse til samfundet. en lukket, selvhenvisende litteratur, der gik i ring, hvad enten den kom ud som digte, noveller eller prosahybrider. kritikerne beskyldte deres stil for at være ’anorektisk’ med henvisning til kortprosaformen og det skrabede indhold eller ’Ritter sport-litteratur’ på grund af forkærligheden for kvadratiske tekststykker. Andre talte om en ny minimalistisk realisme i familie med amerikanere som Raymond Carver og ernest Hemingway. I forhold til de andre kvindelige forfattere fra 1990erne er forskellene efterhånden blevet større end lighederne. Men gode kolleger er de – og kirsten Hammann, Naja Marie Aidt og Pia Juul er nogle af de forfattere, som Helle Helle regner for sine nærmeste veninder. Hun er langtfra den første forfatter i historien, der har haft en forkærlighed for de såkaldt stille eksistenser. Resignerede, længselsfulde kvinder, der sidder og kigger ud ad vinduet på alle de andre, der skal videre derude i verden, mens de selv sidder fast. I et job, et ægteskab, en by. Det er et godt sted at skrive fra. Den skid, der ikke sker? – Ja og nej. For jeg synes jo, at der sker en masse. I ’Rødby-Puttgarden’ dør der fire på en uge, der er en færgekatastrofe og én, der har en affære med en gift elektriker. Hvad mere vil du have? Grunden til, at det virker stillestående, er, at jeg fortæller om det på samme niveau, som jeg fortæller om de mindre ting. Det handler om, hvordan det er skrevet. Jeg underspiller altid. store dramaer tager opmærksomheden fra de to ting, der interesserer mig: sprog og mennesker. Hvordan bevæger de sig? Hvad siger de? Hvad betyder det? Har det også noget med din opvækst at gøre? – Det har noget at gøre med mit sind og dermed selvfølgelig med det, jeg kommer fra. Det irriterede mig altid lidt, at man i min familie kunne sige om en fest eller en anden begivenhed, at ’så fik vi også det overstået’. Men i dag forstår jeg bedre den tankegang. At den ikke er udtryk for noget glædesløst, men for at man trives med den der næsten suggestive rytme af gentagel5 ser, som hverdagssyslerne udgør. Det handler også om dødsangst. Der er noget befriende

... at skamme sig: – Da jeg flyttede her ud på landet, lagde jeg mærke til, at jeg begyndte at tale mere lollandsk. For jeg ville ikke være hende københavneren. Det samme kan ske, hvis jeg er i Jylland. Det bliver åbenbart vigtigt for mig ikke at skille mig for meget ud eller gøre for meget stads af mig selv. Der er nogle mennesker, der er i stand til på sådan en naturlig måde at få det, som de vil have det. Det er jeg ikke. Jeg skammer mig ofte rigtig meget. ... at være ekspeditrice: – Jeg troede i lang tid, at jeg lige så godt kunne være blevet parfumedame igen. Det faldt mig naturligt at ekspedere. Engang på en bogmesse i Prag blev jeg bedt om at signere bøger ved en meget flot disk, og jeg kunne mærke, hvor godt tilpas jeg var med at stå der og smile og give folk en bog med i en lille plasticpose. Jeg er meget serviceminded. På den anden side ville jeg ikke kunne leve uden at skrive. Jeg aner ikke, hvad jeg ville være, hvis ikke jeg var forfatter. Og det er egentlig ganske angstprovokerende, for man kan jo aldrig vide, om man nogensinde kan skrive noget godt igen. ... at gå på Forfatterskolen: – Da jeg flyttede til København for at studere midt i 1980erne, begyndte jeg at komme i Lyrikcafeen i Huset i Magstræde hver søndag aften. Det gav mig nogle store oplevelser. Jeg blev meget berørt, da jeg første gang hørte en ung digter læse sine digte op. Jeg læste også selv digte op. Men det blev faktisk anset som et lidt kikset sted at komme. Jeg kan huske, at da jeg senere var begyndt på Forfatterskolen, sagde jeg til Poul Borum (daværende rektor, red.): ’Jeg kommer også en del i Lyrikcafeen’. Det kommenterede han ikke, han tændte bare en cigaret.

A u G u s t Ud & Se

i at gøre selv døden til en hverdagsting, sådan som det er i mine bøger: Her går vi og dør. HuN tRÆNGeR tIL luft. Børnene er kommet hjem fra skole og cirkler omkring i huset. Helle Helle inviterer på en køretur. Hun vil vise, hvad hun arbejder på lige nu. sin nye roman. Det er grænseoverskridende overhovedet at komme ind på den. Hun skriver altid en roman i ensomhed. Først når sidste punktum er sat, læser hun den højt for sin mand. Men der er ikke så meget at sige. For når bogen er færdig, er den færdig. så sender hun den til forlaget. Vedlagt et brev, hvor hun undskylder for, at det er blevet noget lort. undskyld! undskyld, at det er blevet så dårligt. Men her er det så. sådan har det været hver gang. – Jeg skammer mig altid sådan. Jeg skammer mig og skammer mig. Over at have skrevet det og over at tro, at det er noget, der kan interessere nogen. Helle Helle styrer bilen igennem de små flækker. Broby Overdrev, Broby Græslod og Vester Broby. Næsbyholm og Næsby Bro. suserup. Faldefærdige lader, en vindmølle og en tom fodboldbane. en skolebus på en øde markvej og en hund, der står og galper ved en indkørsel. en kirke, et gadekær og et par skæve bindingsværkshuse med blomstrende syrener. Nyanlagte parcelhuskvarterer med golde haver med trampoliner.

Fra Helle HelleS kOmmenDe rOman

Jeg gik en tur hver eftermiddag. Jeg gik længere og længere ud ad landevejen, før jeg vendte rundt og gik tilbage. Jeg mødte tit Per Finland, han vidste heller ikke, hvad han skulle. Han brugte dagene på at køre rundt i sin onkels minilæsser og ryge Prince 100. Han var blevet meldt ind i SFU ved en fejltagelse, han havde bare været til fest hos nogle fra Sandby. Jeg begyndte at tage med ham hjem. Han havde vandseng, det duvede og skvulpede.

Ud & Se A u G u s t 2 0 10

Jeg skammer mig og skammer mig. Over at have skrevet det, og over at tro, at det er noget, der kan interessere nogen. så kommer vi til Glumsø. Her er Fakta, speedwaycenter og Glumsø Pizza House. Helle Helle får et tændt glimt i øjet. Hun spejder ud ad bilruderne efter noget, hun måske har overset. Det er her, hendes nye roman foregår. – At vælge et sted, en location, er sindssygt afgørende for mig. stedet er helt afgørende for, hvad det bliver for en roman. Både romanen ’Hus og hjem’ og ’Rødby-Puttgarden’ foregår i Rødby, på konkrete adresser. Lejligheden i ’Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand’ var én, som Helle Helles søster engang havde været ude at se på i Valby. Og så er der den nye roman. Den, der ligger på harddisken i det rolige arbejdsværelse i det gulkalkede hus. Den handler om en ung pige, der bor til leje i en bungalow i Glumsø. Vi gør holdt ved stationen. Helle Helle kigger op mod øverste etage i stationsbygningen. Der sidder en parabol og ligger nogle pizzabakker i vinduet. – Hvad er det for nogen mennesker, der bor til leje oven på en stationsbygning? Helle Helle kender ikke Glumsø særligt godt, fortæller hun. Hun kommer her mest, når hun skal hente sin mor ved toget eller sende sin datter til Falster. Men stedet er valgt, fordi det på én gang er periferi, men samtidig rummer en mulighed – nemlig muligheden for at tage toget ind til københavn. Det gør en forskel. For nu kan hun skrive om en kvinde, der faktisk bevæger sig ud i verden. Hun tager ind til københavn for at studere. Men, afslører Helle, hun ender nu mest med at gå rundt inde i butikscenteret scala. Bogen skal udkomme engang i 2011, så der er ikke så meget at sige endnu. – Jeg har en svaghed for sådan nogle glemte steder midt i ingenting, som alle de andre kører forbi. Det er sådan lidt twin Peaks-agtigt, siger hun med reference til tv-serien af samme navn, der blev skabt af David Lynch først i 1990erne. – Jeg kører selv forbi rigtig mange af den slags steder i tog, når jeg holder foredrag rundtomkring. så kigger man ind i folks baghaver, der ligger op ad banelegemet. Man suser forbi og får lige et glimt af en plasticscooter eller et gammelt drivhus og, hvis man er heldig, en person bag gardinerne. Hvem bor der, tænker man. Og hvad har de i det skur? PÅ VeJ HJeMAD MÅ jeg lige have historien om det navn. Helle Helle. Det er ikke et kunstnernavn, men et rigtigt navn, der står på både kørekort og pas. – Min mors familie hedder oprindeligt Helle til efternavn. Men jeg har heddet både Helle Olsen, Helle Hansen og Helle krogh Hansen, fordi der var nogle skilsmisser i familien med deraf følgende navneskift. sidst i 1980erne, da jeg var debuteret i Hvedekorn, ansøgte jeg i et anfald af ungdommeligt overmod om at få min mors families efternavn. så kom jeg til at hedde Helle Helle. Det har været lidt besværligt, men det var jeg jo selv ude om. Det er da også et ret selviscenesættende navn for én, som ikke vil skille sig ud ... – Det er jo det, der er så dobbelt. Jeg vil ikke føre mig frem. Det ligger på en eller anden måde i mig, at det ikke er noget, man gør. Omvendt er det jo sådan, at jeg i mit virke stort set ikke laver andet end at føre mig frem. Og det magter jeg fint. Det bliver sværere og sværere at skrive bøger, men det bliver nemmere og nemmere at være forfatter. For nu er det jo efterhånden sådan, at man ikke kan afvise, at jeg er forfatter. Men i mange år var det utroligt svært. For hvornår kan man sige, at man er forfatter? Man kan ikke sige det efter den første bog, vel? Det gjorde jeg i hvert fald kun én gang, og det var godt nok pinligt. samtidig er det også højrøvet ikke at ville sige, at man er forfatter. For jeg følte mig da som forfatter. Jeg følte da ikke, at jeg lavede det samme som alle andre. så det var en underlig fordækt beskedenhed. ❧

a u g u s t 2 0 10

Ud & Se 57

Hjernens motorveje De styrer vores hverdag, uden at vi tænker over det. De kan både være gode og dårlige – og sunde og usunde. Og vil vi af med dem, kræver det en fokuseret indsats. Ud & Se går vanen i bedene teK st rasmus tHIruP BeCK

I l lu st r at I o n s ø r e n m o s da l

lere måneder efter at ægteparret malene og Claus andersen flyttede i nyt hus på landet ved Frederikshavn, løb de op ad trapperne, når de skulle skifte tøj eller hente noget i deres soveværelse – på trods af at deres nye soveværelse ikke lå på førstesalen, men i stueetagen. så brasede de ind på deres nu 14-årige datter Katrines værelse og stod stille midt i rummet, mens det langsomt gik op for dem, at de var gået forkert. I deres eget hus. – det var meget mærkeligt. Jeg kunne sidde og læse, og så pludselig stod far bare der, konstaterer Katrine med en let hovedrysten. men hendes forældre kunne faktisk ikke gøre for det. de var ofre for 26

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

de vaner, som havde indlejret sig i deres hjerner efter mange år i det gamle hus. de havde vænnet sig til, at deres soveværelse lå ovenpå til højre, og nu skulle de vænne sig til noget nyt. sådan fungerer mennesker nemlig. Vaner er en biologisk strategi, der handler om at bruge mindst mulig energi, forklarer hjerneforsker, forfatter og foredragsholder Kjeld Fredens, der finder eksemplet med soveværelset rammende: – mennesket er et vanedyr. Vi hverken tænker over eller påskønner dem, men vaner fylder ikke desto mindre det meste af vores hverdag og sparer os for meget tankeaktivitet. Vi bliver ofte først bevidste om dem, når noget skal forandres – så yder de modstand. I praksis handler det om bevidsthed og ubevidsthed. Hjernen kan

ikke håndtere at være bevidst om alle de indtryk, den får, så derfor har den udviklet et hurtigt og langsomt system. Vanerne hører til i det hurtige, ubevidste, forklarer han.

Sparer på krudtet når familien andersen, der også tæller Jacob på 15 år, spiser til aften, er der faste pladser omkring spisebordet. Claus erklærer uden tøven, at den stol, han sidder i, er ’hans’, og det samme gælder for de tre øvrige familiemedlemmer. det er dog ikke noget, de holder fast i, når der er gæster – det, er de enige om, ville være pinligt – og de synes i det hele taget ikke, at vaner som udgangspunkt er særligt positive. – det er noget, man gør bare for at gøre, som man plejer. der er en form for tryghedssøgning i det, og jeg synes egentlig, man skal huske at gøre noget nyt en gang imellem, som malene andersen siger. det ville dog være en fejlslutning at konkludere, at vaner per definition er dårlige. Hvis alle handlinger blev håndteret i det, hjernefor-

Vanen – en definition Vane, ureflekteret gentagelse af adfærd, automatisk reaktion. Vanen er grundlæggende for al kompleks indlæring. I dagligsproget skelnes oftest mellem gode og dårlige vaner. Kilde: Den store danske encyklopædi

skerne kalder det langsomme system, ville vi populært sagt brænde sammen. det er også psykologerne enige i. Hvis ikke det var smart med vaner, ville de simpelthen ikke være opfundet fra naturens side, forklarer thomas nielsen, der er lektor i psykologi på aarhus universitet med speciale i biologisk psykologi. – der er mange småproblemer, der skal løses i hverdagen, og det er indlysende, at det er en god idé at spare på krudtet, når man kan, som han udtrykker det. at det er hårdt helt at slå automatpiloten fra, bliver vi fx mindet om, når vi tager på ferie. Vi tager muligvis af sted for at slappe af, men hjernen behandler alt det nye i det langsomme system, og det koster kræfter. – det er vidunderligt at rejse, men der er også forfærdeligt mange indtryk, og det gør én træt i hovedet. det er derfor, man pludselig lægger sig ned og tager en morfar, konstaterer Kjeld Fredens. nogenlunde samme oplevelse havde familien andersen i månederne efter flytningen. Indretningen var ny, ingenting stod på vante steder mere, og udsigten fra vinduerne lignede jo ikke sig selv. – man skulle tænke på alt! husker malene andersen.

Når vanen er dårlig som de fleste ved, er der også dårlige vaner, vi ville have det meget bedre uden. de fleste cigaretter, der bliver røget, er fx vanecigaretter – de bliver ikke røget på grund af nikotinafhængighed eller

a u g u s t 2 0 10 Ud & Se 27

decideret lyst, men fordi ’det hører sammen med’ en kop kaffe, en øl eller afslutningen på et måltid. ligesom et smut forbi bageren efter wienerbrød på vej til arbejde kan være det for andre. når en vane bliver en modspiller og ikke en medspiller, kræver det hårdt arbejde at blive den kvit. – Vaner vil snyde en hele tiden, konstaterer Kjeld Fredens. Kunsten er derfor at blive opmærksom på, hvad det er, der aktiverer vanen, og så finde noget, der kan erstatte den. Både hjerneforskeren og psykologen understreger, at det ikke hjælper at fokusere udeluk-

Sådan fungerer vanen i din hjerne Når hjernen arbejder, så foregår det groft sagt ved, at såkaldte axoner og dendritter snakker sammen. Hjernen består af neuroner – nerveceller – der har to slags udløbere: Axoner og dendritter. I enden af disse neuroner danner axonet forbindelse med den næste nervecelles dendrit. Der skal mange nerveceller til at opbygge en vane, men når man har gentaget en bestemt handling nogle gange, styrker man synapserne – forbindelserne – i dette særlige kredsløb, og gradvist bliver det automatiseret. Det kan sammenlignes med, at en lille bivej bliver til en hurtig motorvej i hjernen. Det er derfor, de fleste folk helt uden at tænke over det har en fast plads ved bordet, en fast morgenprocedure osv. I hjernen har disse automatiske handlingsmønstre karakter af ’neuronmotorveje’, hvor en hel masse synapser sørger for, at de ofte gentagne handlinger – vanerne – møder mindst mulig modstand. Vil du ændre en vane, skal du skabe nye forbindelser. Du skal med andre ord væk fra motorvejen, ud at køre på nye biveje og gøre dem til nye motorveje. Og da det nemmeste og mest behagelige for hjernen er at følge vanerne, kræver det både energi og viljestyrke. Ifølge hjerneforskningen tager det mellem 21 og 30 dage, før du har en ny, bred, fin og nem hjernemotorvej – en ny automatiseret proces.

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

kende på det, man ikke vil – man skal finde et attraktivt alternativ. det kan være noget så simpelt som at spise en lakridspastil i stedet for at ryge en cigaret eller noget mere ambitiøst som at kaste sin energi over at træne op til et maraton i stedet for at sidde foran tv’et hele tiden. man kan også søge hjælp hos en professionel. torben Wiese er grundlægger af konsulentvirksomheden Habitmanager. Han hjælper både virksomheder som dong energy og enkeltpersoner med at ’blive herrer over deres eget liv’. Vanebryderen opdeler vanerne i tre grupper: der er de fysiske vaner, som er det med, at vi sidder det samme sted ved spisebordet, men også vores gangart, stemmeleje osv. dernæst er der de tankemæssige vaner, som fx kommer til udtryk i vores måde at modtage nye ideer, håndtere at være for sent på den eller at få en mail fra en bestemt person på. og endelig er der de følelsesmæssige vaner, som handler om, hvordan man bliver utryg, glad, vred osv. – de tre grupper arbejder sammen og danner vanemanuskripter. man opfører sig på en nærmest forudbestemt måde. Hvis man vil ændre på manuskriptet, skal man se sig selv udefra. lige når man skal til at gøre noget, så stop op og tænk over hvorfor, forklarer torben Wiese, der ikke taler om gode og dårlige vaner, men ’værdifulde’ og ’begrænsende’.

Forestillingens kraft Både vanebryderen og hjerneforskeren slutter af med nøjagtig det samme råd til folk, der vil ændre en vane: man skal ikke fortælle det til en hel masse, men holde det for sig selv. Ifølge torben Wiese går energien af projektet, hver gang du proklamerer det, du agter at gøre, og ifølge Kjeld Fredens viser forskningen, at det er mere effektivt at danne mentale billeder af det, man vil ændre, ’i stedet for at kæfte op om det’. tilbage i huset i Frederikshavn kender familien andersen til de dårlige vaner, der er svære at knække. neglebidning og rygning, fx. til gengæld lader det til, at de faktisk er glade for alle de ubevidste vaner, de kommer i tanke om, mens interviewet skrider frem: malene og Claus ligger altid i samme side i sengen. Claus skal altid have fjernbetjeningen i hånden, når han ser fjernsyn. Katrine børster altid tænder i den samme rækkefølge. malene gør altid tingene i en bestemt rækkefølge, når hun ordner heste osv. osv. – det er nok meget godt med nogle ting, der sker per automatik, konstaterer Claus andersen – nu lidt mere bevidst om, at han gør det. ❧

SHOP MENS DU VENTER 23 butikker og spisesteder - lige ved døren!

Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke. AX AXEL AX XEL MUSIC MUS SIC C BAKERY STATION BOLIGBUTIKKEN BRØDVÆRKSTEDET CAFFÉ RITAZZA FOTO & KOPI FOREX GLITTER HÆLEBAR KARVANY KOKKEN OG KARRY KORT OG GODT MATAS MCDONALDS O´LEARYS SPORTSBAR PLANET VIDEO SHAWARMA HOUSE SUNSET BOULEVARD THE BODY SHOP TELIA UPPERCRUST X-CHANGE IN DENMARK A/S YAM YAM

www.hovedbanen.dk

RacerkĂ¸reren Thorkild Thyrring er en omdiskuteret herre. Selv synes han ikke, at der er sĂĽ meget at diskutere. Ud & Se satte efter ham i tre dage og kom forpustede hjem

foto Nicky boNNe

tekst i DA NyeGAARD esPeRseN

’The power of speed’. Sådan opsummerer Thyrring tingene. Det er dét, som lokker ham – og mange andre – på banen.

– Jeg er, som Jeg er. Og jeg viger ikke tilbage for at være sådan af hensyn til ignoranter. Masser af folk sidder i job, hvor de, via deres uddannelse og intellekt, er i stand til, på en meget billig og ufarlig baggrund, at genere deres medmennesker. Det er folk, hvis største livsrisiko er, at de taber deres lille kuglepen ned på skrivebordet. sådan nogle spiser vi altså til morgenmad i min branche. anytime, anyday, any morning! konstaterer thorkild thyrring og napper med begge hænder ud efter en imaginær kontormus. så er vi i gang. Derudad. Hold på hat og kuglepen. thorkild thyrrings talestrøm blæser én tilbage i sædet, og her bliver man, indtil han finder det passende, at sætte tempoet ned. Ikke, at det sker ofte. Han skyder omkring sig med oneliners, modspørgsmål og citater fra historisk betydningsfulde kønsfæller. Og inden man når at fundere over hans udsagn, sender han endnu en salve af sted. De seneste 30 år har thorkild thyrring været fast mand i medierne. Både på grund af sin karriere som professionel racerkører og sit usædvanlige og kompromisløse væsen. – Når jeg sætter mig noget for, stiller jeg mig ikke bare op i en kø – lad mig gøre en ting helt klart, jeg har aldrig lært at stille op i en kø. It will not happen. Jeg har min egen kø. Det får omverdenen at mærke. så når thorkild thyrring bestemmer sig for, at redaktøren for herværende magasin skal inviteres på smørrebrødsrestauranten Ida Davidsen for at spise et stykke med thyrring (han er en af de danskere, som har fået opkaldt et stykke smørrebrød efter sig), efterlader han ingen tvivl om, at der kun er én svarmulighed på indbydelsen. Og når han beslutter sig for at arrangere en international Racing Festival, er det først en succes, hvis der har været 50.000 gæster, er blevet indsamlet flere millioner kroner til godgørende formål, og kulturministeren har kaldt det ’kulturlivets største enkeltstående velgørende arrangement’. – Evner forpligter. Med det syn, den hjerne, fysik, motorik og koordination, jeg er blevet begunstiget med, har jeg været helt skarp fra starten af, og det er blevet vedligeholdt på grund af min livsindstilling. Man skylder 32

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

sig selv at forfølge sine drømme og udvikle sine talenter. Hvis man altid lytter til, hvad omverdenen mener, ender den med at drive strandhugst på ens drømme. En passion er altædende. alt for mange mennesker vil være gode til det hele både privat og karrieremæssigt. De øser så meget op på tallerknen, at de forurener deres egen tilværelse, de er ’Jack of all trades, but master of none’. Så du spørger ikke mange mennesker til råds? Han smælder med tungen og presser tommeltotten ind i sit bryst. tHORkIlD tHyRRINg HaR aldrig skyet midler, hvis de helligede målet. – Racerløb er jo ikke kun en sport. Det er også krig. gladiatorkamp. Mange kan med god grund sige, at jeg har opført mig ubehageligt i min karrierestart. Været fuldstændig hensynsløs. Også mod mig selv. Men det har været nødvendigt. Det er the name of the game. De normale sociale adfærdsmønstre er ikkeeksisterende i professionel racersport. Hvordan har du været hensynsløs? – Endeløst! Hvad mener du helt konkret? – E-N-D-E-l-Ø-s-t! Men hvad gjorde du så? – Jeg sleb de psykiske knive. Ved et mesterskab i tyskland ankom jeg 10 dage, inden løbet begyndte, for jeg ville være fuldstændig sikker på, at det første, mine konkurrenter så ved ankomst, var mig. Du pissede lige territoriet af? – Præcis, præcis. you are learning quickly! På det tidspunkt tænkte jeg kun på én måde: De der mennesker er kommet for at tage det fra mig. Det kan en psykolog nok lave en hel opgave om, men det er konkurrenceinstinktet. Der er tre vigtige regler i professionel sport: sørg for dig selv og dit hold, sørg for dig selv, sørg for dig selv, udbryder han, så det giver ekko i det cirkelformede rum, hvor vi opholder os. thorkild thyrring har høfligt insisteret på at arrangere en middag i Carlsbergs første glyptotek ved siden af firmaets gamle herskabsbolig i Valby. Det var på Carlsbergs grund, han arrangerede racerfestival tidligere på året. så her sidder vi i en lydku-

lisse af rislende vand blandt krøyer-malerier af bryggeriets mastodonter, monumentale søjler og med statuer af kejserinde Dagmar og kejserinde alexandra som borddamer. Han har også insisteret på at hente mig i sin ’håndsyede sko’ – en Mercedes slk 55 aMg – hvor der af nødvendighed er proppet to sæder ind, resten er motor. Da jeg vil øse øl op, napper han flasken og skænker for mig. – Det har jeg lært hjemmefra, siger han. HJEMMEFRa læRtE HaN også vigtigheden af disciplin og flittighed. Forældrene ejede i anden generation kød- og engrosfirmaet thyrring-Johansen og syv-otte slagterforretninger i københavn. Det gav tandsmør på brødet, fem privatbiler og en gigantvilla med 22 værelser, to faste stuepiger, kokkepige og vaskekoner på toppen af Valby Bakke i det såkaldte Carlsberg-kvarter. Her boede huslægen lige rundt om hjørnet, overretssagføreren og operasangerinden overfor og den katolske biskop ved siden af. De fire sønner skulle dog ikke tro, at velhavertilværelsen var en selvfølgelig evighedskulisse. så den tredjefødte søn, thorkild, mødte som 17-årig op klokken 4.30 hver morgen hos sin far i kødbyen for at lære noget om konsekvens. På et tidspunkt mødte en arbejder ind og gik direkte på toilettet. Faderen kaldte ham fluks til kontoret og sagde: ’Petersen, fremover møder De udskidt ind på arbejde, forstår De det?’ Og en anden gang: ’Jensen, De er langsomt arbejdende. til gengæld er det noget lort, De laver. De er fyret, De kan hente deres penge oppe ved kassen’. tHORkIlD tHyRRINg kører os op til familiens gravsted på Vestre kirkegård. Vi triller rundt på små, snørklede stier i det område, han kalder ’Beverly Hills for de døde’. – Jeg minder mest om min mor, hun var snorlige og stringent. Og så var hun smuk, en blanding af grace kelly og katharine Hepburn. Men først og fremmest var hun perfektionist og lærte mig om seriøsitet. Jeg ejer ikke dovenskabsgenet i mit system. Jeg har lært, at du skaber dit eget held, din egen situation, og at du er din egen lykkes smed! Det må man sige. Da han som 17-årig 5

Thyrring med sit træningsredskab, en go-kart, som ’har 40 heste og vejer det samme som en havelåge’.

meldte fra til en familieferie, under dække af at han skulle på rideskole i sverige, tog han i stedet toget til esbjerg og sejlede til england for at træne på Jim Russel’s Racing school. Her fik han ’overordentlig gode anbefalinger’. en aften, efter at stuepigerne havde båret kaffen ind på sølvbakker, og roen havde sænket sin over hjemmet, gik han til bekendelse: – Da jeg annoncerede, at jeg ville være racerkører, var der ikke klapsalver i de store stuer. Jeg kunne lige så godt have sagt, at jeg ville være stiknarkoman. Når man kommer fra et forretningsmiljø på det niveau, så er det her out of order! Da mine forældre var så højt oppe i det røde felt, at nålen røg helt af, fik jeg at vide, at hvis jeg forfulgte racerplanerne, 34

Ud & Se A u G u s t 2 0 10

kunne jeg ikke bo hjemme længere. et år efter at han havde offentliggjort sin fremtidsdrøm, rejste han til Grønland i 12 måneder for at skrabe penge sammen til en brugt racerbil. tiden gik langsomt, landskabet var mørkelagt næsten hele året, og det samme var tankerne hos mange af arbejderne. De fleste skyllede lønnen ned undervejs. thorkild thyrring drak ikke alkohol, så han holdt sig mest for sig selv. Arbejdede hårdt og sov. – Jeg var faktisk lidt menneskesky, da jeg landede i Danmark igen, fordi jeg havde tilbragt så meget tid alene. Men målet var nået, der var optjent penge nok til en racerbil, og sådan nogle kører jo på penge. De næste fire år havde han både nat- og

dagarbejde og sov få timer mellem hvert skift. i seks år holdt han juleaften alene. kom i smoking på Hornbækhus og spiste and. NåR MAN tAleR med thorkild thyrring fører alle veje til mod – mod til at følge sine drømme, mod til at nedkæmpe farer og mod til at ytre sine holdninger. – evnen til at kontrollere frygt er adelsmærket for mænd i min verden. Winston churchill sagde: ’Den fineste enkelte, menneskelige egenskab er mod’. ikke stupiditet, ikke dumdristighed. Men mod, overblik og ro i alvorlige situationer. Jeg gentager MoD. Hvad er så adelsmærket for kvinder? – Det er at være kvinder, at være feminine

... jeg har aldrig lært at stille op i en kø. It will not happen. Jeg har min egen kø. rik, er kvinder fuldt ud på højde med mænd. Men når der kommer pres og farer ind i billedet, for hvem er det så vigtigst at fortsætte – for manden med det store ego eller kvinden med sin naturlige hormonbalance? Det er jo logik for burhøns, jeg har aldrig forstået, hvorfor diskussionen er så vanskelig. kvinder og mænd er forskellige, og der er så mange ting, kvinder kan, som mænd ikke kan finde ud af. Men kvinders empati og følelsesmæssige tilgang til verden kan nu både være en fordel og en last. Hvilke mænd opsøger farer? – Mænd af den rette støbning. De ønsker at være sådan nogle steder. Hvorfor? – Godt spørgsmål. På grund af renheden. Det er muligt at skabe sin helt egen verden uden fnidderfnadder og jantelov. Hvad betyder dit køn for din identitet? – Det har jeg aldrig tænkt over. Aldrig.

og ikke forsøge at begå sig på mændenes præmisser. kvinder er jo gudskelov fuldstændig anderledes end mænd, medmindre de altså er blevet indoktrinerede og forsmåede af deres klidsøstre, så de har fjernet sig fra det, naturen har lagt i dem. Jeg begår mig i en mandeverden, og lad mig aldrig håbe for dig, at du skal begå dig efter de præmisser. Det lyder egentlig heller ikke så rart ... – Nu skal jeg ikke gøre mig til endegyldig talsmand for, hvorfor det er sådan: Jeg kan bare konstatere, at mænd når fagligt længere end kvinder inden for næsten alt, fordi mænds egoer er så meget større. Det er nok ikke en tilfældighed, at der ikke er nogen kvinder i professionelt racerløb. Når det gælder moto-

– eR Du bANGe? spørger mekanikeren og ser udfordrende på mig med korslagte arme. – ida er ikke bange for en skid, svarer thorkild thyrring, mens han spænder et plastickorset om mig i nogle hurtige, faste ryk. – Hvis du ikke har korset på, risikerer du at brække ribbenene, når du kører rundt i svingene, og det giver nogle smæk. Vi befinder os på Roskilde Racing center, hvor han dygtiggør sig, når han er i Danmark. Han har varmet sin træningsbil op – en konkurrencegokart med ægte racerdæk, ventilerede skivebremser og en hestekraft for hvert kilo af bilens vægt. Nu er det min tur til at køre. Vise, at jeg toppen af poppen. Jeg tumler ned i sædet, sidder kun nogle få centimeter over jorden og høvler så af sted. Han vifter mig ind efter seks omgange: – Peter schmeichel havde kramper i armene efter seks runder. Godt gået. Nu kører du bare, sømmet helt i bund! Jeg smækker til speederen. Rattet vibrerer, og hele min krop ryster på grund af motorens kraft under mig. Mit hoved bliver kastet rundt i svingene. og jeg gylper lidt i munden på

grund af køresyge. Men det sluger jeg da bare. for jeg er en fandens karl! og jeg holder først ind efter 11 runder. Med glinsende ansigt. og får straks anerkendende dunk i ryggen. Det går op for mig, jeg er gået fra at være journalist til at være hanelefant på mindre end 60 minutter. Nu vil jeg hjem. – klAR til oPtAGelse. thorkild thyrring sidder rank med hænderne i hoften iført køredragt og ’top Gun’-solbriller og studieværten Jimmy bøjgaard ved sin side i det beskedne studie på Nysumbanen nær Aalborg. femte sæson af ’Zulu Djævleræs’ er ved at blive optaget med de to herrer som værter. – ’Zulu Djævleræs’ har jo kæmpesucces. Programmet har været til en tv-messe i can5 nes, og folk er vilde med det. Der kører

Thyrring bag raTTeT Er noteret for 276 professionelle racerløb i sin karriere. Har vundet 75 af dem. Som det væsentligste er han indtil nu blevet europamester i Sports 2000 tre gange, nummer tre til VM i gruppe C2, har vundet to individuelle engelske mesterskaber i GT1 og GT2. Har kørt Le Mans ni gange i GT2 og var den første dansker med en placering i top-10. Siden 1998 har han 11 gange arrangeret Den Internationale Racing Festival. Arrangementet har sammenlagt indsamlet mere end 15 millioner til blandt andet Unicef og Dansk Røde Kors. Og Thorkild Thyrring har modtaget Dansk Røde Kors Fortjensttegn 1. Bor i England. Er far til Hector på seks år. Hector fik sin første gokart som treårig og danser ifølge faderen allerede ’elegant rundt i svingene’. Kilde: thorkildthyrring.com

A u G u s t 2 0 10 Ud & Se 35

’Frisk fremad’, som Thyrring siger. Bilen er en Mercedes SLK 55 AMG med ’400 heste og en topfart på 300 kilometer i timen, der går fra 0-100 stort set, når man sætter i gang.’

46 kameraer på samme tid, når det går vildt for sig. og jeg kan godt sige dig, at teknikerne er knivskarpe, de kan virkelig klippe det sammen. Det må man sige, betror han mig. efter løbet er det hans opgave at levere oneliners til deltagerne, mens kameraerne kigger med. ’What’s behind you is of no importance’, ’i må ikke tabe sutten’. ’When the flag drops, the bullshit stops’, ’Det er stopuret, der tæller’. tHoRkilD tHyRRiNG er i sit rette element, når han er fanebærer. Jeg spørger til figuren thyrring, om den findes, en karikeret udgave, et koncentrat af kampråb og arrogance. – Når jeg er kendt, hvad kan jeg bruge det til? Det er et stykke værktøj, som kan bruges til mange ting. og det gør jeg så. til biljagter i film, velgørende arbejde og til fx ’Djævleræs’. Hvorfor vil du gerne være den figur? – Jeg bliver betalt for at være det. Agere karikeret. Der er en forskel. Er du en figur nu? 36

Ud & Se A u G u s t 2 0 10

– Det må du jo selv afgøre. Hygger vi os ikke meget godt, er jeg ikke meget afslappet nu? Jo. Du taler meget om nødvendigheden af at være sig selv nærmest i professionel sport. Har du slet ikke brug for sociale relationer? – Jeg hviler i mig selv. Jeg har ingen problemer med at rejse verden rundt alene, jeg har fx mange historiske bøger med. Men har du slet ik... – Hvis det nu var din drøm at spille shakespeare, så handlede det ikke om andet. Men når det gælder bil... – Racerbiler. Racing cars. the art dimension! Ja, racerbiler. Men hvorfor handler det så mere om racerbiler end familie? – Har du været i et længere forhold? Ja. – Hvad gik der galt? Dét, du ikke kunne styre? fordelen ved racerbiler er, at hvis de er i uorden, kan du skifte den del ud, der er noget galt med, så fungerer de igen. Det kan du ikke gøre med mennesker. De lyver. Men et stopur på racerbanen taler altid sandt. Alt skal være konkret og kontrolleret? – Ja. Jeg blander det ikke sammen med omgangen med andre mennesker. Jeg har bare ikke behov for at have en masse folk væltende

rundt omkring mig. Jeg holder dog meget af at tale med begavede mennesker om historie. thorkild thyrring holder en sjælden pause. – selvfølgelig har der været situationer, hvor jeg har overvejet et normalt familieliv. Men man behøver jo ikke at købe hele mejeriet for at få mælk, hvis du forstår. At bygge hele sit liv på kærlighed og andres følelser, som de og man udtrykker i euforiske stemninger, er ikke klogt. Jeg har også lagt mærke til, at alle samfundslag bliver skilt nu, også professorer! Det er da tåbeligt at køre ind i et sving på en måde, hvor der er 50 procent sandsynlighed for at ryge ud i autoværnet. Det er det, man gør, når man bliver gift. Du taler om konkurrence. Er der også et konkurrenceelement i dit velgørende arbejde? – Det er klart. Det er vigtigt at tænke, at alt skal være konkurrencedygtigt. Han stikker ansigtet helt ned i diktafonen: – Jeg gentager ... konkurrencedygtighed er et æresbegreb. ligesom i professionel racersport. udladningen i racerløb er så voldsom, at den ikke kan sammenlignes med andet, som menneskets børn har opfundet. Det er jo ikke curling, vi taler om. thorkild thyrring hæver det ene øjenbryn: – Mænds kærlighedsaffærer med biler. ❧

Vend hjem!

Træd på stjernerne

Stjernestrømperne er Tigers eget design og fås med stjerner i tre forskellige farver på en grå himmel. Til herrerne fås en lidt mere afdæmpet version med blå, grønne eller blå striber og farvet tå og fod. 20 kroner parret.

Hul i hovedet!

Fyld keramikhovedet med glade tanker eller småkager. Fås i flere størrelser og far ver til 20 og 30 kroner.

Spred duften!

Glasforstøver til duftevand eller andet, der skal spredes i luften. Fås i lilla, turkis, blå, eller grøn for en ren 10’er.

Kattepine?

Lynende taske

Glas kan ikke lyse…

Fyr op for hyggen

Ikke i Tiger. Kattepungen fås for en kattevenlig tyver, og hvis du har flere, kan du lægge dem ned i pungen.

… men det kan fyrfadslyset indeni. Spar på elektriciteten med en lysende fyrfads lampe. 20 kroner.

Totalt bomuld

Multifarvede tørklæder måler 1 x 1 m og klæder både piger og drenge. 30 kroner.

På med vanten

Dåseskjul for køkkenting

Bordets beskytter

Orden i farver

Tilbuddene gælder fra d. 30.7.2010 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Tro kan flytte bjerge, men bakken her må du selv bære. Tigers eget design. 20 kroner for en grydehandske eller en bakke.

Brug flettede dække servietter i orange, turkis eller lilla, så bordet ikke slår sig. 10 kroner stykket.

Bladmotivet er Tigers eget og fås også på skåle, krus, bordskånere, forklæder og grydelapper. Priser fra 10 til 30 kroner.

Nu skal der orden i sagerne. Gør opbevaringen kønnere med de farvede fletkurve til 20 kroner stykket.

Det er for vildt www.tiger.dk

Skuldertaske lavet af én lang lynlås. Fås som lynlåspung i samme farver. 50 kroner for en taske og 20 for en pung.

Sæt den i vindueskarmen. De blomstrede fyrfads holdere fås også i pink og lysegrøn. 10 kroner.

Lt te

k tH

au O e s

e al lige er one ha e e, r og på nyeo de bun er ha den rt jen af Stille havet. t go dt

nd vi ab k s k g rea er o dyk o K s ter pøl gste et g a j ø i d t r, s rist nd Uden kunstig il e t t d e s pru blæks erden ere m på v Kvinderne er blandt der ort es fa r gj a h rlige arbejde. Men de

I fISkerhUSet på kanten af stillehavet, hvor lavaen stikker sin sorte tunge i bølgerne, fortæller seks koreanske kvinder røverhistorier. Om gigantiske søpølser, lumske havstrømme og luddovne mænd. ansigterne er rynkede og bruskede som konkyliens kød, kroppene alt for skrøbelige til det job, de hver dag udfører. – Når strømmen er stærk og bølgerne høje, tænker jeg på døden, siger kim Ok Mae. – Men så søger jeg dybere ned, fortsætter hun, mens vinden slår mod husets vægge. kim Ok Mae klasker sig selv på låret med krogede fingre. – skal jeg virkelig fortælle min alder? spørger den 77-årige kvinde forfængeligt. I fiskerlejet sinchon-ri, der ligger på øen Jeju ud for korea-halvøens sydspids, kalder 38

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

de hende høvdingen. Hun er den ældste dykker og leder af gruppen. sydkoreas haenyeoer, populært kaldet havkvinder, er ikke bare blandt verdens bedste og mest dristige havdykkere. De har også ændret grundlæggende ved deres samfund. Med vovemod, muskelstyrke og stræben efter et bedre liv har de i årtier udfordret konfucianismens tro på mandens overlegenhed. – Vi har altid tjent mere end vores mænd, fortæller kvinderne, der efter et varmt bad samler kræfter oven på fire-fem timer i havet. Op til 20 meter nede i mørket, nede på bunden af stillehavet, har kvinder som disse i århundreder jagtet blæksprutter, søpindsvin, snegle og andet godt fra havet, mens mændene blev sendt ud på markerne eller sat til at passe børn og fodre svin.

kvindernes finansielle succes har sendt deres døtre ind på universiteterne og op ad den sociale rangstige. alligevel kæmper haenyeoerne fortsat for at få respekt fra det omgivende samfund. – Mange siger, at haenyeoerne vil forsvinde, konstaterer an Mi-jeong, ph.d. i kulturantropologi ved koreas Maritime universitet. Hun har i årevis forsket i haenyeornes liv. – Men jeg siger: Det er op til os!

Spark mod bunden Orange, hvide og gule bøjer rokker uroligt på havet ud for landsbyen Buchon-si. Bøjerne, de såkaldte taewakker, markerer: Vær varsom! Her jager en haenyeo. 50-årige kim Yeo Jeong sparker mod bunden.

I århundreder har kvinderne på Jeju jaget på havets bund. For 60 år siden drog 30.000 haenyeoer næsten dagligt ud. I dag er der knap 5.000 tilbage.

I hænderne knuger hun et langt spyd og en lille dolk. – Når jeg dykker, er det som at træde ind i en anden verden, forklarer hun. Fangeren spidder de langpiggede søpindsvin, der indeholder en delikat orange rogn. så svinger hun gakjiens krog ind i blækspruttens gummiagtige kød. Og med den flade jernspatel, bitchang, løsner hun abalonens muskelmund fra klipperne. trykket mod lungerne stiger. Hovedet dunker. – I havet bliver jeg grådig, erkender Kim Yeo Jeong. – Jeg tænker ikke på min krop. Jeg vil bare have mere og mere. Det er først på land, jeg kan mærke, hvor ødelagt jeg er. Hjemme fra havet sætter haenyeoen sig i skrædderstilling på stuegulvet i sit hjem. Huset er et miks af koreansk og vestlig stil, her er skrifttegn og tynde vægge, en stor blød sofa og et centralt placeret tv med græskar på toppen. – selvom vi bruger de samme dykkerbriller, ser jeg meget i havet, som andre haenyeoer ikke ser, fortsætter Kim lidt pralende. – Det 40

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

er ligesom med studerende, nogle er klogere end andre. som i de tidlige haenyeo-samfund, rangordnes kvinderne efter, hvor dygtige fangere de er. Kim er ’a-dykker’ og kan opholde sig halvandet minut på 15 meters dybde. – Men man skal også passe på ikke at blive for grådig, advarer hun og fortæller om havgudernes straf: En haenyeo fik færten af en kæmpeblæksprutte. Da kræet søgte længere og længere ned i det blå dyb, fulgte havkvinden efter. Blæksprutte og menneske forsvandt i en dødedans mod bunden.

Drengebørn duede ikke Koreanerne har dykket i havet omkring Jeju i flere hundrede år – men allerede fra det 18. århundrede blev erhvervet næsten kun udført af kvinder. Modsat mændene skulle kvinderne ikke aflevere det meste af deres fangst til kongens hof, og med deres større mængde kropsfedt var de også bedre til at modstå kulden. Især på småøerne udu og Mara, hvor alt afhang af fiskeriet, fik haenyeoerne afgørende betydning for familiernes økonomi. Kønsrol-

lerne tippede rundt, og samfundene udviklede sig direkte matriarkalsk. Mens kvinderne tjente til føden, var det mændene, der tog sig af børnene og handlede ind på markedet. – Hvis en kvinde fødte en dreng, fik hun et spark i røven. Fødte hun en pige, holdt man en fest, forklarer kulturantropolog an Mijeong fra Koreas Maritime universitet. selvom kvindernes erhverv paradoksalt nok blev set ned på som fattigmandsarbejde, gjorde de også deres indflydelse gældende uden for hjemmets fire vægge. Mest kendt er oprøret mod den japanske kolonimagt, som havde overtaget kongens udbytterrolle. I 1931-32 rejste kvinderne sig i en opstand, der siden er blevet anerkendt for at være en af de vigtigste udfordringer af besættelsesmagten. Med hævede jagtredskaber og dykkerbriller for øjnene marcherede hundredvis af haenyeoer i gaderne. Haenyeo-lederne blev fængslet og tortureret, men kvinderne fik alligevel japanerne til at løsne jerngrebet en smule. Og ved helt at afskaffe bidragene til hoffet og i stedet lade haenyeorne sælge deres fangster til markedsværdi, var det paradoksalt nok

Nogle haenyoer svømmer fra kysten ud til deres fiskegrunde, andre tager både. Men fælles for alle haenyoer er, at de arbejder i kooperativer. De sælger fangsten samlet for at kunne holde højere priser, men aflønnes individuelt alt efter hvor meget de har fanget.

besættelsesmagten, som gjorde, at kvindernes hårde erhverv pludselig blev besværet værd. I dag er de begivenheder langt væk, men haenyeoerne er stadig selvstændige kvinder, der ikke finder sig i hvad som helst. – Jeg vil fortsætte med at dykke så længe, jeg kan. Jeg skal ikke være økonomisk afhængig af nogen. Det er mit budskab til de unge kvinder derude: Vær uafhængige! siger Kim Yeo Jeong bestemt. På en god dag tjener hun 200.000 won (cirka 950 kroner), mens en landarbejders løn er under en femtedel af det beløb. I mange år var Kims indtægt langt højere end hendes mand. – Når jeg dykker i havet tænker jeg på mit liv. Mine børn, min fremtid. Min mand klager: ’Hvorfor tænker du på de trivielle ting, det er ikke vigtigt! Bare bliv ved med at fange og tjene penge’. Ægtemanden har sat sig tavs ved siden af haenyeoen på stuegulvet. – Jeg har forsøgt at forklare ham, hvor hårdt mit arbejde er, fortsætter hun og fortæller om haenyeo-sygdommene: Nedsat hørelse, ømme led og en dundrende hovedpine, der får hende

En ung kvinde omtaler havkvindernes job som ’de tre d’ers job’: Dirty, difficult and dangerous. til at sluge smertestillende piller, hver gang hun dykker. tilbage i fiskerhuset i sinchon-ri smasker de ældre haenyeoer højlydt, når de tygger kødet fra havsneglene sora og bomal. alle kvindernes har mistet deres mænd – lige bortset fra det yngste medlem af gruppen, der er 66 år. – Vi levede 30-35 år med vores mænd, men vi har arbejdet som haenyeoer hele vores liv, siger høvdingen Kim Ok Mae med en stemme, der er let som vindens piften over havet. – Vi er tættere end familie.

selv begyndte Kim Ok Mae at dykke, da hun var 16-17 år. Hun lærte det af sin mor, der selv havde lært det af mormoren. Især da der i 1970erne kom fart i eksporten af konkylier, tang og abaloner til Japan, begyndte haenyeoerne at tjene stort på deres arbejde, og de havde pludselig råd til at sende deres døtre på handelsskole eller universitetet. succesen blev også begyndelsen på enden. Med kapitaltilførslen fra fiskeeksporten har Jeju udviklet sig hastigt de seneste årtier, turismen boomer, pengestærke mænd er rykket ind, og restauranterne køber nu 5 a u g u s t 2 0 10 Ud & Se 41

Kim Ok Maes gruppe i Sinchon-ri hviler sig efter en dag i havet. På nær én er alle enker, og de flestes børn er forlængst flyttet hjemmefra.

skaldyr i Kina eller fra farme, fordi de er langt billigere end dem, haenyeoerne håndplukker i havet. – Jeg troede for længst haenyeoerne var forsvundet, siger en ung kvinde fra Jeju By og omtaler havkvindernes job som ’de tre d’ers job’: Dirty, difficult and dangerous.

Backpackerdrømme I fiskerhuset ved havet får en kunde to poser snegle for én poses pris – det er sent på eftermiddagen, og det sidste salg skal i hus. Haenyeoerne sladrer om en kvinde i nabolaget, der er uddannet pædagog, men nu skal blive i hjemmet, fordi hun er blevet gift. Det er ikke populært. – Engang blev mænd betragtet som konger i Korea og kvinder som deres tjenere. sådan er det ikke mere, siger Kim Ok Mae og insisterer på, at der er sket fremskridt med ligestillingen. tidligere, i landsbyen Bukchon-ri, talte den yngre haenyeo Kim Yeo Jeong også længe om kvinders uafhængighed. – Når jeg er færdig med at være haenyeo, vil jeg rejse ud i verden. Ikke med store kufferter men som backpacker. Først rejser jeg med min 42

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

mand, sagde hun og tilføjede hurtigt: – Men siden rejser jeg alene! Dagen efter vælter regnen ned. Det er uden for sæsonen, og uden sol og badegæster ligner Jeju ikke helt dét, øen er udråbt til at være: Koreas Hawaii, stedet hvor nyforelskede tager på lovehotels med hjerteformede dobbeltsenge og kondomater på gangene. Få kilometer fra byens centrum med de blinkende neonlys, i en anden verden, går 77-årige Kim Ok Mae over lavastenene med skridt, der knap kan høres. De brede dykkerbriller, som normalt dækker både næse og mund, er sat op i panden. Fra ryggen lyser den orange bøje, taewakken, som en lanterne. under den tynger et net. Kilovis af snegle. Efter at have knust skallen, skyller Kim Ok Mae sneglekødet i søerne mellem lavastenene. For 60 år siden var der 30.000 havkvinder i sydkorea, nu er der omkring 5.000 tilbage. Blot to er under 30 år. – Vi er den sidste generation, siger Kim Ok Mae. De mest optimistiske mener dog, at haenyeoerne har en fremtid. – Erkender vi, at vi ikke både kan fortsætte

vores nuværende livsstil og samtidig værne om naturen, så vil haenyeoernes kultur måske ikke forsvinde. Disse kvinder står for sameksistens mellem menneske og natur, mener kulturantropologen an Mi-jeong. Der er tegn på, at det officielle sydkorea er ved at få øjnene op for, at det er værd at bevare haenyeoerne. Regeringen støtter kvinderne med fiskerhuse, dykkerdragter og medicinsk behandling, og der er for nylig oprettet en haenyeo-skole, som skal uddanne nye dykkere. Men an Mi-jeong frygter, at det ikke er nok. Hun taler for nye kooperativer, der skal gøre kvinderne mere magtfulde, og for at kvindernes jagtområder beskyttes mod overfangst og dyrelivet under havet genetableres. På lavastenene har Kim Ok Mae smidt våddragten og er trukket i en lyserød skjorte, løse pludderbukser og blå træsko. – Jeg må skynde mig hjem, så mine børn ikke opdager, hvad jeg laver. De har bedt mig stoppe med at dykke, de mener, det er for farligt, siger den 77-årige kvinde: – Jeg har flere gode år i havet endnu. Det er for kedeligt at sidde derhjemme! ❧

Gør en forskel for dine børn og børnebørn Tror du på større fællesskab og mere omtanke i hverdagen? Vil du være med til at fremme et bæredygtigt og ansvarligt forbrug? Så stil op til FDB’s landsrådsvalg. Landsrådet er FDB’s øverste beslutningsorgan. Landsrådet vælger FDB’s formand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Som medlem er du bl.a. med til at godkende FDB’s årsrapport, og du har mulighed for at påvirke de fordele, vi tilbyder vores 1,7 millioner medlemmer. Du får også indflydelse på de projekter og aktiviteter, vi støtter inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel, som er de fire mærkesager i FDB’s ansvarlighedsstrategi. Landsrådet holder to årlige møder. Derudover skal du have kontakt med de lokale medlemsvalgte og medvirke ved to årlige møder i dit valgdistrikt. Stil op til valget senest den 7. september og gør en forskel. Se hvordan på fdb.dk/valg2010

FDB ejer Coop, Danmarks største dagligvarevirksomhed, som du møder som Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen, LokalBrugsen, Irma og Fakta. a u g u s t 2 0 10

Ud & Se 57

profil

Fægtemester 19-årige Søren Johansen kan noget med et stikvåben. Den unge Team Danmark-stridsmand er en af Danmarks bedste fægtere. Touché! Hvordan får man point i fægtning?

jeg fægter med fleuret, og den har en elektrisk føler for enden af klingen. Når føleren rammer modstanderens torso og bliver trykket ind, giver det point. Det kan godt mærkes, når man bliver ramt. De første år er alle fægtere gule og blå efter slag, men krop-

pen vænner sig åbenbart til det, for efter noget tid har man slet ikke blå mærker længere. Kan man genkende en fægter på hans eller hendes stil?

ja. jeg kan faktisk næsten altid gætte folks nationalitet ud fra deres fægtestil, selvom jeg ikke kan se dem bag masken. Franskmænd er helt klassiske med små fine bevægelser, de er meget elegante og mener nærmest, at fægtning er en kunstart. Italienerne ’freestyler’ – svirper på skulderen og i maven og ser mere fægtning som en fight. mens mange asiater fokuserer på benarbejdet og er lynhurtige.

liv og død, og tabe alle mine kampe, hvis det gjaldt min sport. I filmene går de efter at ramme hinandens klinger hele tiden, for at skabe dramatik med en masse slag. Det har intet med rigtig fægtning at gøre, her handler det om at undgå hinandens klinger og beskytte sin torso. Hvor meget træner du?

15-18 timer om ugen. Får du aldrig lyst til at være en doven teenager?

Der er selvfølgelig ikke fest hver fredag og lørdag, og nogle gange har jeg da bare lyst til at slappe af. men det er også sygt fedt at have noget, man er virkelig god til. Noget at kæmpe for. Og jeg får jo en masse andre oplevelser. jeg har fx været ude at rejse som fægter 12 gange den her sæson. Hvad er dit sportslige mål?

Handler fægtning om muskler?

jeg træner både styrke og kondition. men fægtning handler om hjernen, om at være hurtig og skarp i hovedet. Koncentreret og taktisk, god til at se åbninger og lægge planer og have eksplosionskraft – en almindelig kamp tager jo højst tre minutter. Fægtning er den hurtigste kampsport og den næsthurtigste sportsgren overhovedet efter bordtennis. En god fægter læser sin modspiller og har kontrol over sit eget kropssprog, så han kan manipulere med modstanderen og ramme ham ved selv at ’fake’ sin sårbarhed.

jeg drømmer om at komme til OL i 2012 eller 2016. man kan ikke leve af fægtning i Danmark, så for mig handler det først om fremmest om udvikling. Hvis jeg ikke udvikler mig og bliver bedre, så er der ikke noget formål. Er du en dårlig taber?

Nej, men jeg bliver selvfølgelig sur på mig selv, hvis jeg taber. jeg gør ikke dumme ting, men tænker kraftigt over tingene. alle seriøse mennesker bliver sure, når de taber. Hvis man synes, det er okay at tabe, tager man ikke sin sport alvorligt nok.

Lurer du nogen tricks af hos de tre musketerer?

Nej, fægtede jeg som dem, ville jeg blive slået ihjel, hvis det gjaldt

t E K st I Da N y E g å r D E s p E r s E N F O t O p. w E s s E L 50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

DELTAG I FOREX BANKS SOMMER-KONKURRENCE OG VIND 5.000 DKK Er det gebyrfrit at købe valuta hos FOREX Bank? A. B.

Nej Ja

(send ”FOREX A” til 1280) (send ”FOREX B” til 1280)

SMS dit svar til 1280 eller se mere på www.forexbank.dk. Konkurrencen lukkes d. 30. august 2010. Pris: 0 kr. + alm. sms-takst. Ved at deltage i konkurrencen, giver du samtidigt samtykke til, at FOREX Bank må kontakte dig med mere information og tilbud pr. sms. Du kan til hver en tid afmelde dig igen ved at sende ”FOREX AFMELD” til 1280. Tj. Udb. FOREX Bank, Gothersgade 11, 1123 Kbh. K., tlf.: 33 11 21 17

Husk valuta til ferien Køb rejsevaluta gebyrfrit hos FOREX Bank

KØBENHAVN Hovedbanegården, ved Nørreport, Gothersgade, Frederiksberg HELSINGØR Jernbanevej • ODENSE Banegårdscentret • ÅRHUS Ryesgade AALBORG Ved Stranden • www.forexbank.dk 56

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

novelle

En mand StEg af togEt ... Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget ...’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur thomas Bredsdorff.

Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt

Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg

I l lu st r at I O N Ja N O K s Bø l C a l l e s e N

STOREBÆLT

HIJKL erfra hvor vi sidder, kan vi hver aften sidde og se ud over storebælt. I gamle dage kunne vi se storebæltsfærgerne, men nu kan vi i stedet se broen: Broen som er meget dominerende i landskabet, og som vi derfor ikke bryder os om. engang kunne vi stå i vores baghave og kigge ud over markerne og føle, at vi stod ved verdens ende. Nu kigger vi næsten direkte på broen, og selvom vi naturligvis ikke kan høre trafikken, så er den uundgåeligt en del af bevidstheden, når vi står der: Vi kan næsten høre de store lastvognstog og de små personbiler med håbløse, små piger som chauffører. ellers bor vi godt. Huset her er et, vi har arvet fra min far, ja, det er snart tyve år siden. Begge vores børn er vokset op her, om end drengen ikke boede her mere end en fem-syv år, før han flyttede ind til København og blev trommeslager i et band, hvis navn jeg desværre har det med at glemme. Og hvorfor skulle jeg ikke det. glemme det, mener jeg. Det er jo nok ikke for min skyld, at de spiller deres kattejammerrock. eller ryger hash. Det, som jeg har på hjerte, kan siges meget kort. Jeg synes, at der i den moderne verden er sket en forkludring af forholdet mellem børn og deres forældre. Jeg ved da godt, at min mand og jeg ikke har været de perfekte forældre. Men hvem er det? Jeg ved da også, at frank var alt for meget væk hjemmefra, at jeg hang på børnene, fordi jeg kedede mig. alligevel synes jeg det var stygt, at jeg skulle høre på deres anklager hele tiden. anklager om, at jeg havde sat mit eget velbefindende over deres osv. Det kunne i hvert fald ikke blive ved. Derfor sagde jeg for snart ti år siden til frank, at jeg ikke havde lyst til at få besøg af vores børn mere. Det fløj ud af mig, men sådan havde jeg det altså, og det står jeg ved. alligevel er det, som om at børnene ikke helt har forstået mit budskab. så sent som i går sad frank og jeg ude ved gavlen og betragtede en hare, der nu i et stykke tid har vovet sig tættere og tættere på vores hus. Da var det, at min datter ringede og sagde, at hun netop var steget af toget i slagelse. snart efter hørte vi en taxa i gruset på gårdspladsen. 46

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

Jeg lod mine solbriller glide ned på næsen og frygtede det værste. Og ganske rigtigt. rundt om gavlen kom min datter, min danseglade, tørklædesvingende datter, og med sig havde hun en ung mand. Jeg rejste mig fra bordet, men jeg må indrømme, at det var svært at finde en grimasse, der kunne passe. for selvom den ene side af mig havde lyst til at trække min datter til side og hviske: – Hør nu her, det kan godt være, at det er svært at forstå, anna, men far og jeg har faktisk truffet den beslutning … så var der også en anden side af mig, der havde lyst til at møde den unge mand, hun havde taget med, ja, for hvem vidste, måske ville han give hende fred i sjælen? situationen var akavet. Min mand forsvandt ind i køkkenet for at hente forfriskninger. Derfor var det op til mig at fremskaffe to stole mere, men egentlig er jeg blevet for gammel til at bære stole frem og tilbage. Derfor spurgte jeg den unge mand, om han ikke ville hjælpe mig, og det ville han gerne. først da jeg gik bagefter ham ind i stuen, lagde jeg mærke til, at hans bukser var beskidte, og at han havde en lang fletning, der lå ned ad ryggen som en varm slange. af fodtøj havde han et par blå klip-klappere på. Jeg skal indrømme, at jeg var en smule frastødt af denne unge mand, og igen var jeg lige ved at gå ud og trække min datter til side: Vi havde faktisk en aftale. alligevel udpegede jeg to stole, som den unge mand bar ud én efter én. Min datter stod uden for og strakte sig: – Åh, ja sagde hun kælent. Man trænger til at strække sig efter en lang biltur. – Hvor kommer I fra? spurgte jeg og vidste, at haren var over alle bjerge. formentlig ville vi aldrig se den igen. – Ja, faktisk kommer vi helt fra sverige. Mads og jeg har sammen med otte andre købt en ødegård deroppe. en ødegård? Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Herregud, ødegårde, det var da noget, man opkøbte dengang, frank og jeg var unge. Dengang, vi lavede kollektiver og sang lange sange om Christiania. Jeg trak på smilebåndet, for det forekom mig så passé. skuffende, faktisk. Det kan da godt være, at vi tog fejl i mange ting dengang, men vi gjorde da i det mindste oprør mod vores forældre, og vi gjorde det på vores egen måde. Vi kæmpede for dét, vi 5 troede på. Men min datter? Hun og hendes generation har jo på

Hvis bare der var en måde, jeg kunne få min datter til at forstå, at jeg faktisk er færdig med hende.

mange måder bare gået i vores fodspor. Bare slå en avis op. Det eneste, de kan finde ud af at kæmpe for, er Christiania og deres svinesti af et ungdomshus. Kan det virkelig passe, at deres kamp er den samme som vores? Næ, sandheden er nok snarere den, at de ikke kan finde på noget selv. På mig virker de fuldkommen uselvstændige.

p o l foto

Min mand kom ud med en lille, rød bakke. På den havde han frisklavet kaffe og te plus en lille æbletærte, jeg havde lavet dagen forinden. egentlig havde jeg glædet mig til, at vi skulle have den æbletærte om aftenen, men min mand stillede tærten fra sig og spurgte nysgerrigt til ødegården. Han smilede varmt til mig, som ville han minde mig om alle de hyggelige stunder, vi havde haft på den ødegård, vi engang var med i. Min datter havde sat sig ved siden af sin ven, og nu sad hun og smilede. Jeg vil ikke sige, at hun ligefrem strålede af seksuel lykke, men der var noget udfordrende ved hendes blik. som om hun nu for alvor brød med os. guderne skal vide at jeg i mange år har længtes efter, at hun gjorde netop det. I stedet har de sidste mange år jo været præget af hendes evindelige anklager mod os, ja, især mod mig. Igen og igen har jeg skullet høre på, at jeg var en dårlig mor. Men så er det bare jeg spørger: Hvis hun virkelig synes, at jeg var så forfærdelig, hvorfor kommer hun så tilbage? Hvorfor giver hun os ikke bare ’fingeren’ og skaber sig det liv, hun vil have?

sagen er nok den, at min datter og jeg voksede op som jævnaldrende. allerede da hun var fjorten, foreslog jeg hende, at vi skulle være veninder, i stedet for mor-datter. for jeg følte faktisk ikke, at jeg havde så meget at sige hende som ’mor’. Man skal huske på, at jeg er født under krigen, og det, jeg havde med mig hjemmefra, var ikke noget, man kunne tage med ind i ’den nye tid’, det var faktisk fuldstændig ubrugeligt. Derfor havde jeg svært ved at påtage mig en mor-rolle. Det var såmænd ikke, fordi jeg ikke ville, jeg kunne bare ikke: Historien havde så at sige efterladt mig et andet sted. engang følte jeg mig meget brødebetynget over det, men så skrev jeg et langt brev til min datter. Jeg tænkte, at det var det eneste rigtige at gøre, at lægge kortene på bordet. Jeg husker tydeligt den aften, hvor jeg skrev brevet, for min mand var i køkkenet, og jeg sad oppe på det lille loftskammer, hvor man dengang havde en uforstyrret udsigt ud over landskabet. Det var længe før broen. Jeg vidste, at det var det sværeste brev, jeg nogen sinde ville skrive i mit liv, men mine følelser og min hele sjæl påbød mig at skrive det. Jeg følte, at det var rigtigst af mig at opsige den uskrevne mor-datterkontrakt, der var mellem os. Hvis jeg havde vidst, hvilke reaktioner, der ville medføre! Min datter kom farende herned og råbte op om, at hun stadig have brug for sin mor. Jeg kiggede fortvivlet på hende og sagde: – Jamen er du ikke 19? Hvad skal du med en mor? Jeg var 19, da jeg mødte din far! situationen var meget, meget svær for mig. Jeg synes også, at de unge mennesker er så ufatteligt egoistiske. Hvorfor tilbringe så meget tid med at stå og vente ved et trug, der er tomt? til sidst fik jeg nok af hendes anklager, og så var det, at jeg sagde til frank, at hele vores situation kun gjorde ondt værre: Jeg ville ikke se mine børn mere. Det er trods alt ikke meningen, at det skal være et livslangt åg at være mor. Men min datter har åbenbart stadig ikke forstået budskabet, ellers ville hun vil ikke sidde der i stolen over for mig og skænke kaffe til sin såkaldte fyr. frank synes helt at have glemt vores aftale om ikke at se børnene mere, for han hengiver sig til selskabet, som var alt i den skønneste orden, og mine tanker ikke blot en samling fælder: Der endnu en gang skal lede mig ned ad den sti, hvor det hele er min skyld. Jeg vil ikke være med til det. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, og jeg vil ikke høre mere. Jeg rejser mig og går ind i stuen. Køligheden i stuen gør mig godt, for min mand og jeg har næsten hele dagen siddet i solen. Jeg sætter mig i en af mine læderlænestole og tænder en cigaret med filter. Hvis bare der var en måde, jeg kunne få min datter til at forstå, at jeg faktisk er færdig med hende. Det er muligt, at jeg ikke har været nogen god mor, men jeg véd, at hun aldrig bliver voksen. selv den dag hun kommer herned med en unge, vil jeg kigge på hende og vide, at hun altid vil være et barn selv. Jeg vil lukke øjnene og tænke: gid frank dog ville køre hende til stationen igen. ❧

Katrine Marie Guldager (1966). Guldagers foreløbige hovedværk er ’Drengen på stentrap-

Jan Oksbøl Callesen

pen’, udsendt i 2009. Undertitlen, ’Samlede noveller’, har hun måske brugt lige tidligt nok,

(1973) tegner. Opvokset

for der kommer sikkert flere, for eksempel denne måneds novelle. Det tykke bind rummer

i Albertslund. Bor på

hele tre novellesamlinger, ’København’, ’Kilimanjaro’ og ’Nu er vi så her’ udsendt i løbet af

Frederiksberg, men

de fem foregående år. Guldager udgav i 1990erne en række digtsamlinger, begyndende med

arbejder i hjertet af

debutsamlingen ’Dagene skifter hænder’, 1994. Senest er hun gået over til romaner, med ’En

København omgivet

plads i historien’, 2008, og ’Ulven’, som hun endnu arbejder på. ’Ulven’ kommer til oktober.

af andre tegnere.

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

Mød Mac Den perfekte studiekammerat

Lad Humac være din faste Mac-partner på studiet. Vi ved nemlig alt om hvordan det er, at være studerende i selskab med en Mac. Hvis du er i tvivl om dine bedste år skal være sammen med en Mac, så kom ind og få gode råd i din lokale Humac butik.

ok Pro

MacBo

a Priser fr

9,-

Alle priser er inklusiv moms og i danske kroner. Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og svigtende leveringer.

kr. 8.99

Gyldendals Røde Ordbøger Vælg mellem dansk-engelsk/engelsk-dansk, dansk-tysk/ tysk-dansk, dansk-fransk/fransk-dansk, dansk-spansk/ spansk-dansk eller dansk-svensk/svensk-dansk på cd-rom.

Spørg efter AppleCare AppleCare udvider din dækning på alt dit hardware og giver dig også direkte adgang til Apples prisbelønnede tekniske telefonsupport.

Gyldendals Røde Ordbøger fra kr. 699,-

AppleCare til MacBook Pro 13,3” kr. 1949,-

Be.ez - LArobe sleeve Office 2008 til Mac Microsoft Office 2008 til Mac. Pakken indeholder Word, Excel, Powerpoint, Entourage og 3 licenser.

Office:mac 2008 Home kr. 1099,-

Pep din MacBook eller MacBook Pro op med Sleeves i alverdens farvekombinationer fra franske BE.EZ. Fås i størrelse 13,3” og 15,4”. Med en Larobe sleeve undgår du uoverflødige ridser og skrammer på din Mac..

Be.ez - LArobe sleeve 13,3” kr. 299,-

BookArc - stander BookArc hjælper dig med at holde dit skrivebord ryddeligt, så du får mere arbejdsplads. BookArc passer også perfekt til dig der bruger din Mac med en ekstern skærm.

BookArc kr. 399,-

Elgato EyeTV DTT deluxe Drop det dyre TV og få HD TV på din Mac. Elgato EyeTv DTT deluxe er en exceptionel lille og kraftfuld digital jordbaseret (DVB-T) TV-tuner som passer til USB-porten på enhver Mac. Så kan du se TV hvor som helst og når som helst.

Elgato EyeTV DTT deluxe kr. 699,-

70215353 / www.humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2

BassJump BassJump gør klangen i din Macs indbyggede højtalere endnu bedre, ved at tilføje et lag, af ekstra frekvenser som suser gennem den smukke subwoofer. BassJump er en smart og enkel måde at forbedre lyden dramatisk på din MacBook, MacBook Pro eller MacBook Air. Drop det klodsede sæt højttalere med alt for mange kabler og få det stilrene look tilbage med BassJump.

BaseJump kr. 699,-

Har du ris eller ros? Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Gretelise Holms nye bog ’Møgkællinger’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Tv i togene

fjernet en af de helt store kvaliteter

Eva Pallesen

ved at køre med tog.

I l l u st r at I o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

skriv til DSB

Jeg har hørt, at DSB overvejer at sætte tv-skærme og højtalere op

5 Tak for din henvendelse. Vi har

i en del af togvognene. Kan det

ikke planer om at installere tv-skær-

virkelig passe? Engang hed det sig:

me i vores regional- og landsdelstra-

Kør med tog. Her er tiden din egen.

fik. Tv-skærmene bliver installeret i

Jeg kører ofte med toget, og det

S-tog, som kører i hovedstadsområ-

glæder mig altid at se, hvordan folk

det. DSB S-tog sætter i løbet af de

udnytter tiden på alle mulige for-

næste måneder det første S-tog-sæt

skellige måder. Jeg har altid elsket

med tv-skærme i drift. Efter en kort

at køre med tog. Netop fordi tiden

testperiode installerer S-tog løbende

her er min egen. Tidsmæssigt har

tv-skærme i resten af S-tog-sættene.

jeg oplevet det som en lille oase i

På tv-skærmene vil der blandt andet

en travl hverdag. Hvis DSB gør alvor

blive vist nyheder, trafikinformation,

af planerne, er det slut nu. Har jeg

serviceinformation fra S-tog og mad

duet på DSB 1’, lige i øjenhøjde,

ikke lige nået at få bestilt plads i en

på farten, hvor kokken Henrik Bose-

så man ikke kan se en skid. Den

stille-kupé, vil jeg risikere at blive

rup vil tilberede retter.

danske skov, er kun stammer. Man

tvangsindlagt til at se og høre et tv-

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

kan ikke se toppen af træerne. Man

program, som DSB har sammensat

kan heller ikke læse skiltene med

til mig. Et tv-program, hvor en stor

Reklamer nej tak

stationsnavnet på stationerne. Og

del af indholdet består af reklamer!

Lotte Elly Friis Jonsson

skiltene er der vel ikke for dem,

(Og jeg, som hader at se reklamer).

Normalt holder jeg af at rejse med

der står på stationen, for de ved,

Kære DSB. Jeg håber, at I kan af-

tog, slappe af og nyde udsigten.

hvor de er. Så det endte med, at

kræfte rygterne. Sætter I tv-skærme

Men det er slut, nu hvor DSB har

jeg sad og gloede på døren ud til

op i togene, vil I med et slag have

valgt at sætte en reklame på vin-

lokomotivføreren. Så spændende

BoRnholm

Pris i alt for 2 pers.

3.149,-

inkl.

- e N H e LT a N d e N v e R d e N !

pa igt og s s d u v a lse: h te r s ø e n

Forkæle

til Øs række a-bad fø r s te i t og sp r e ig t s t d u v a h • 3 næ d h e d m e o g fo r b r u g bil t /r • Lejlig g i egen ngørin e r t d s b ro n n : u s • Slu e r r soner ) e og Ø • Færg x. 4 pe

IS (ma .483 SÆRPR / 8 : kr. 5 8 / 8 -22 4.099 /10 : kr. 22/ 8 -17

BORNHOLMTOURS Telefon: 56 49 32 00

ornholmavudsigt

Smag B

ed h ighed m god lejl i r e t t e ri • 4 næ p å rø g n bil t /r b uf fe t n i ege • Fiske d n s b ro u s e r r) : Ø e og er sone • Færg for 2 p

IS ( SÆRPR .381 / 8 : kr. 4 8 / 8 -22 .149 0 : kr. 3 1 / 7 -1 8 22 /

Bornholms bredeste udvalg af overnatning. Se flere gode pakketilbud på vores hjemmeside. Se mere og bestil på:

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

www.bornholmtours.dk

er udsigten blevet på DSB 1’. Det er slut med den gode rejse, hvor man slapper af og lader op. Hvis I skal have reklamer i vinduet, kunne I så ikke sætte dem på metalrammen. Så kunne man stadig nyde udsigten.

5 Tak for din henvendelse. Det er dårlig oplevelse. DSB undergår i disse år en markant udvikling. Kort sagt skal DSB i dag konkurrere på markedsvilkår. I den udvikling er der et øget kommercielt fokus, som betyder, at DSB tilbyder mulighed for at annoncere i stationsmiljøet såvel som udvendig og indvendig i togene. Du vil derfor fremover i langt højere grad se reklamer i DSBs kommercielle rum. Som udbyder af reklamepladser er det naturligvis også i DSBs interesse, at reklamerne bidrager positivt til kundernes rejseoplevelse, og vi tager derfor din holdning med i vores løbende vurderinger af mediet. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

16 UGER fra januar 12 UGER fra februar

HØJSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. Så er højskolen på Sydfyn ny viden og inspiration for dig! Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

one2one inHouse · 66 121 121

ærgerligt at høre, at du har haft en

-Godnat! 144 godkendte overnatningssteder hos private familier på Fyn, i Syd- & Sønderjylland. Priser fra kr. 195,- pr. person pr. nat inkl. morgenmad. Rekvirer katalog. www.bb-syddanmark.dk · Tlf. 65310280

a u g u s t 2 0 10 Ud & Se 51

for børn

Tænder kommer og går – men tandfeen består!

Tand for tand Nanna ved præcis, hvor mange sekunder de har. Hun rokker lidt ved sin rokketand, og så åbner hun havelågen, et-to, Mourits er lige bag hende, tre- fire, nu har den hørt dem, fem-seks, – NU! råber hun, syv-otte, Mourits kaster kiksen til den møgkøter, der jagter dem, når de skal igennem klaverlærerindens forhave. Men den her gang springer den lige over kiksen. Og lukker kæberne om Nannas numse. Haps! – NERO! skingrer klaverdamen ud i haven, og så lusker hunden ind, og bagefter kommer Mourits og Nanna med øm numse. Alle de glade melodier bliver sure i dag. Om aftenen spiser Nanna et æble, og dér sidder rokketanden pludselig. – Så kommer tandfeen, siger mor. – Hvis du lægger den under puden. Nanna tror ikke en døjt på tandfeen. Som om der skulle komme en lille alfedame med en masse penge om natten. Det gør der heller ikke. For tandfeen er slet ikke en dame. Det er en lille tyk mand i en pailletdragt. Nanna ser ham først, da han står på hendes pude. – Så Nannapigen, her har du en tier for din rokketand! – Jamen, de andre får da tyvere … siger Nanna og glemmer helt, at hun ikke tror på ham. Tandfeen skubber solbrillerne op i panden og bakser en tyver frem fra en sidevogn i en lillebitte motorcykel. – Okay, men du skal ikke sladre til nogen. – Godt så, Elvis har forladt bygningen! Adios! Men motorcyklen gør ikke andet end at hoste. – Forbandet! Tandfe-værkstedet duer ikke til motorcykler! Så kan Nanna mærke sin ømme numse. – Hey, Alfe-Joe, du kan noget med tænder ikke? Feen kigger surt på Nanna. – Hvis nu du får den her, kunne du måske … og så hvisker hun, så man ikke kan høre det. Foran feen har hun sat sin Barbie-sportsvogn. Først siger feen ingenting. Han går bare langsomt rundt om bilen og nikker. – Det er en aftale, Nannapigen. Nanna ved præcis, hvor mange sekunder de har. Så åbner hun lågen, et- to, Mourits er lige bag hende, tre- fire, nu

har den hørt dem, fem-seks, – NU! råber hun, syv-otte, Mourits kaster ikke nogen kiks. Og så lukker hunden kæberne om Nannas numse. Haps! Men det gør ingenting. Og Mourits måber. For hunden har ingen tænder mere. – Tror du på tandfeen, Mourits? griner Nanna.

Hvilke to er ens?

tekst tina sakura Bestle

Når dine rokketænder er faldet Hvem har fat i ud af din mund, kommer der fuglens tand? 32 tænder i alt: Otte fortænder, Grøn, blå eller fire hjørnetænder, 12 store rød? kindtænder og otte små kindtænder. Engang fik nogle børn hevet alle de tænder ud, når de blev konfirmeret: For det var dyrt at gå til tandlægen, hvis man var fattig. Så var det bedre at få et gebis … øv. Vores tænder er mest flade i det, så vi er bedst til at tygge grøntsager, selvom vi sagtens kan klemme en frikadelle ned. Men rovdyr har helt vildt skarpe tænder, for de spiser jo kun kød. Faktisk passer de fleste dyrs tænder til den måde, de lever på. For eksempel har bæveren jern i sine fortænder, så den kan fælde træer. Og silkehajen har seks rækker skarpe tænder, som hele tiden bliver skiftet ud. Når den dør har den brugt omkring 50.000 tænder. En dyr omgang for tandfeen!

Løsninger: Dreng 3 og 4 er ens. Rød har fat i fuglens tand. Sofus B, Sille C, Anna A.

Hvem har tabt hvilken tand?

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

krydsord og sudoku

Støt Kofoeds Skole

Hjælp til selvhjælp til socialt udsatte www.kofoedsskole.dk www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

1.-præmie SharpX-treme knivsliber til en værdi af 1.000 kroner.

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Let

vindere af krydSord 6/2010 Vinder af 1.-præmie: Christian Bandak, Nykøbing F

Løsningsord BLINDSMAGNING

Vindere af øvrige præmier: Bente Pålsson, Skovlunde Elvi Thrane, Bjerringbro

Svær

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. september. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 8/2010. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 10/2010.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

a u g u s t 2 0 10

Ud & Se 57

mad Kartoffelsalat med figner, ribs og varmrøget laKs ––– Fire portioner

foto r e n é r i i s

Ł 1 deciliter piskefløde Ł 1 teske salt Ł 4 teskefulde fiskesennepspulver Ł 1 lille bundt bredbladet persille Ł 1 løg Ł 4-5 deciliter ribs (brug eventuelt frosne ribs) Ł 6 figner Ł Cirka 800 gram kogte, kolde kartofler Ł 500-600 gram varmrøget laks Ł 1-2 teskefulde salt rør piskefløde med salt og fiskesennep-pulver til en dressing, og lad den trække i 15-20 minutter. skyl og tør persillen, og hak den ikke alt for fint. Pil løget, og skær det i tynde skiver. skyl ribsene, og rib dem af stilkene. vask fignerne, og del dem i kvarte. skær kartoflerne i mundrette stykker, og pluk laksen i mindre stykker. fordel kartoflerne på et fad eller på fire tallerkener, drys persille og løg over kartoflerne, og dryp med dressing. læg laksestykker og kvarte figner ovenpå, og drys med salt. slut af med at drysse ribs over salaten. servér med ristet rugbrød.

Bornholm bugner I slutnIngen af 1800-tallet spiste de fleste bornholmere udelukkende øens egne produkter og de fisk, der blev fanget i Østersøen. I mange hjem var der sjældent råd til kød. I stedet tyede man især til sild, torsk og laks. nogle blev serveret med en sovs rørt af fløde og knuste sennepskorn. andre blev hængt i skorstenen i køkkenerne og varmrøget. Havde bornholmerne ikke råd til kød, havde de til gengæld mulighed for at få eksotiske frugter, som var ukendte for de fleste danskere. Fordi Bornholm ligger midt i Østersøen, er klimaet mildt. Derudover har øen mange solskinstimer, og mange huse har gårdhaver, der er lune og giver læ. Det betyder fine vækstbetingelser for figner, abrikoser og ferskener.

Figner begynder typisk at modne i august, og da er der stadig ribs på buskene og nye kartofler i jorden. Brug det til en salat med varmrøget laks, persille og bornholmsk sennepssovs som dressing. ❧ Figner er mest udbredt i Middelhavsområdet, og der er blevet fundet mere end 10.000 år gamle fossile figner ved Jordanfloden. De kan også dyrkes i danske haver. når figner bliver plukket frisk fra træerne, smager de let syrligt modsat de tørrede og søde julefigner. Kilde: raavareguiden.dk

Morten Skærved er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium. Har udgivet kogebøger, været vært på TV3programmet ’De Fantastiske 5’. Her frister han Ud & Ses læsere med mad, der tager udgangspunkt i de danske egnsspecialiteter.

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

Art-ét Reklamegrafik

Dig og Jorden… Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

• 5 x mindre brug af dyrkningsareal • 10 x mindre vandforbrug • 4 x mindre CO udledning

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’

Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden Annonce_210x137_Jan10.indd 1

Tænder giver livskvalitet Et smukt smil med faste tænder giver selvtillid og livskvalitet.

Vi tilbyder den nyeste form for tandimplantatbehandling, som gør det muligt at erstatte tabte tænder.

Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter

Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Forandringens tid

1/11/10 4:08 PM

15 ugers højskolekursus fra 30. aug ’10 Væksthøjskolens lange kurser indeholder metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle områder af livet, som f.eks. samarbejde med dine tanker, brug af sjælens forvandlende kraft, indre fred, dyb kærlighed, din indre vejleder. Kurset er modulopbygget, så du når igennem en række forskellige emner med forskellige lærere. Alt sammen med det formål at give dig en række forskellige redskaber, du kan bruge til at udrede dine problemstillinger med. Du vil gennemgå en udviklingsproces, der giver dig større selvtillid, redskaber til at nå dine mål og til at overkomme forhindringerne undervejs. Du vil få bedre kontakt med dit inderste selv og din spirituelle kerne. Du vil i løbet af kurset få mulighed for personlig coaching, således at du med baggrund i den underviste teori kan arbejde målrettet med din personlige og spirituelle udvikling. Pris pr. uge 975,- Mulighed for eneværelse mod tillæg. Vi har også korte kurser - ﬁnd selv det emne der tiltaler dig!

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000 a u g u s t 2 0 10

Ud & Se 57

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

t e K st Dy P l a M b e C K

København fra en havkajak

å blev det sensommer, august, høstmåneden, tiden hvor stauder og roser springer ud, hvor duggen og duften af blomster og krydderurter fortætter luften, og solen så småt begynder at stå lavere på himlen og ikke lyser med samme hvide skarphed som i juni. sådan en dag ror jeg ud i min havkajak, en aften, hvor skyerne er spredt over himlen som en plantage af bomuldsplanter, men det er langtfra overskyet. sommersolen trækker sin gule, røde og orange farver ned gennem skyerne og får alting, træerne, kajen og kajakken til lyse rødt. Og ud over vandet og hen over København: Orange og gule nuancer. armene arbejder, overkroppen drejer med, det lille sving i taljen, når pagajen skærer gennem vandoverfladen og skubber kajakken af sted gennem Christianshavns Kanal. ude på Øresund er vandet uroligt, kaster sig rundt som et menneske med mareridt. Jeg kan

huske bølgerne, når jeg passerer vindmøllerne på vej til Flakfortet, den lette søsyge, når jeg er nået frem. Her i kanalerne slår vandet stille ind mod kajen. Der er en frihed over at ro, en rolighed midt i farten. Den minder mig om, da jeg som barn galoperede ud over stubmarkerne på min pony, gejser, når høsten var i hus. stilheden, der lagde sig om lyden af de galoperende hove, der slog mod jorden. Min lommelærke med whisky ligger i rummet bag sædet i kajakken sammen med en lille pose med mandler. ved bådudlejningens café kan man holde ind og få en to go-kaffe med ned i kajakken. Husene på Christianshavn ligner en række af dominobrikker, der er ved at vælte. længere ude rager Frelserkirkens tårn op. Det ser ud, som om det strækker sin guldglitrende storhed helt op til gud. Der er noget særligt ved at se en by fra søsiden, København fra en havkajak, at være i byen og samtidig betragte den udefra. Jeg er på én gang helt tæt på den og på afstand af den. lidt

Ude på Øresund er vandet uroligt, kaster sig rundt som et menneske med mareridt. 58

Ud & Se a u g u s t 2 0 10

ligesom Den lille Havfrue på sin sten ved langelinie, der sidder på kanten af byen og havet, midt mellem kultur og natur, bevæger jeg mig rundt i et grænseland. Mit blik på byen er for en tid et andet. Herfra ser Operaens facade næsten gennemsigtig ud. Jeg ror forbi en knopsvane. På en pæl i vandet sidder en fiskehejre og strækker sit aflange hoved op mod himlen. blæretang og rørhinde gror grønt og vildt på kajen, og bag dem, inde bag krattet af stedsegrønt, ligger Christiania. Husene ud til kajen ser ud, som om de har fået en tur i en centrifuge. På den anden side ligger Holmens luksuslejligheder med store vinduespartier, altaner ud mod vandet og egen bådplads. en hjemløs skubber en barnevogn fyldt med bamser langs kajen, røde, grønne, blå og gule bamser, bamser som tigere, elefanter, bjørne og krokodiller. ud gennem vinduerne på Rytmisk Musikkonservatorium strømmer elguitar og trommer i en tung, hård rytme. Havnebussen tuder. Jeg sejler under broen på Danneskjold-samsøes allé. b&W-værftets grå, skramlede og nedslidte bygning ligner noget, der er blevet importeret fra en udtjent by i Hviderusland. Foran den ligger Dannebrog, det hvide og æggesnapsgule kongeskib med den store guldkrone, der troner som en galionsfigur i stævnen. Da jeg er kommet forbi det og er ved at krydse Københavns Havn for igen at komme ind i Christianshavns kanal, ror sidney lee forbi mig i en jolle. ❧

Er light light nok?

Have- og parkingeniør Ny 4-årig professionsbacheloruddannelse

Planter, vand og jord

Bynær natur

Ledelse

Drift og pleje af by- og parkmiljø

Klimatilpasning

Design

Fakta om uddannelsen Ansøgningsfrist: 16. august 2010. Studieleder Susanne Ogstrup kan kontaktes på tlf. 30 50 51 83, sog@life.ku.dk efter ansøgningsfristen.

Stadig studie ledige r pladse

Adgangskrav: Eksamen på gymnasialt niveau eller erhvervsfaglig uddannelse. Studiestart: 6. september 2010.

Det er meget le t at finde ud af , om indhold og klaration stem varedemer overens. Er va re n ko nt Dansk Varefak rolleret af ta Nævn, har d u en g ar an ti du får oplyst, for, at det, også er det, d u putter i mund en. Dansk Varefak ta Nævn vi skilter med

en ordentlig

varedeklar

ation.

Studievarighed: 4 år med to praktikperioder. Uddannelsen er SU-berettiget. Studiesteder: Skovskolen i Nødebo, periodevist på Roskilde Tekniske Skole. Studiemiljø: Skovskolen ligger smukt placeret i Gribskov. Mulighed for at leje kollegieværelse og deltage i studenteraktiviteter ude og inde. Studievejledning: Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde), tlf. 46 30 04 00, ade@rts.dk eller Skovskolen, Skov & Landskab, tlf. 35 33 16 07, pcj@life.ku.dk.

www.hopi.dk Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Skov & Landskab ved Københavns Universitet og Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde), Erhvervsakademi Sjælland.

Windows®. Et liv uden grænser. Samsung anbefaler Windows 7.

Kontor landsKab I et pulserende samfund som vores har man nogle gange brug for lidt ro og fred eller for at foretage sig noget andet. Det kan være nok at holde kontakten med venner verden over ved lige eller bare få arbejdet fra hånden i et anderledes og inspirerende miljø. Med Samsungs uafbrudte stræben efter en bedre morgendag udvikler vi produkter, som giver dig friheden til selvat vælge. Du kan være dig selv, men du er aldrig ensom.

TURN ON TOMORROW

p to 3%

Up to 40%

gy saver

Energy save

Instant ON

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Numeric ke yboard

HUpDtoMI 33%

Energy save

Up to 40%

Energy save

rint reen Up to 12h + battLoerwyprintin g cost life

o %

saver

Up to 40%

BEnærbare er saver comgy putere R5Pr80 int Screen

1 2 3 samsung.dk/it 4 5 6 7 8 9

AnyWeb prin t

Printere

Instant ON

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Numeric keyb oard

Monitors

HDMI

Lagring

Print Screen

33 55 00 20 Low printing cost

AnyWeb p