UD & SE - Passagermagasin - Februar 2011 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

steffen brandt

â&#x20AC;&#x2122;Mine tekster er hjerteblod. Dermed ikke sagt, at det er stor kunst, men det er liv og dĂ¸d hele vejenâ&#x20AC;&#x2122; f e b rua r 2 011

Vågn op naturligt Wake-up Light bruger en halogenpære til at simulere en naturlig solopgang. Lysstyrken øges gradvist i 30 minutter før det indstillede vækketidspunkt. Lyset falder på dine øjne og forøger energiniveauet i din krop, hvilket nænsomt bereder dig på at vågne. 80% er enige*: – Det er en mere behagelig måde at vågne på. HF3470 med digital FM-radio

HF3485 - med digital FM-radio og USB-port til afspilning af MP3-musik

* Testet i Holland og Frankrig (Blauw Research) på 477 personer i 2009.

Indhold

4 12 20 22 34 38 46 50 52 58 62 64 66

f e b rua r 2 011

Om DSB Jagthunde Notater fra en vild og vanvittig rejse på tværs af Amerika Profil Ronnie Duedahl har vundet guldmedaljer for sine kager Uro er godt Interview med Steffen Brandt De hjemvendte soldater En privat fond hjælper danske soldater med deres traumer Når livet sættes på standby Vi har fulgt to danskere, mens de ventede på at få henholdsvis et nyt hjerte og en ny nyre

Se min kjole Interview med designeren Ole Yde Løs dine hverdagsproblemer Denne gang: Sofaflytningen Månedens krimi Anders Bodelsen om et mord og de lysende stjerner Skriv til DSB

et hjerte i Brandt Steffen Brandt har i godt 30 år fortalt os om os selv og hinanden – og alt det, man kan elske og hade ved Danmark. Nu fortæller vi om Steffen Brandt.

Børnesider Livet på en sky Krydsord og sudoku Klummen Dy Plambeck om jagt

et hjerte på eventyr Tøjdesigneren Ole Yde har fødebyen Odense til fælles med H.C. Andersen. Han har også sans for – og længsel efter – eventyret, når han laver kjoler.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Mail: udogse@dsb.dk. Web: dsb.dk/udogse Ansvarshavende redaktør: Kommunikationsdirektør Jakob Høyer. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Gyrith Cecilie Ross. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo.com – se mere på stibozone.com. Oplag: 183.394 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 563.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Steffen Brandt fotograferet i Aarhus af Joachim Ladefoged

et hjerte på flugt Én bus, mange skæbner. Reportage fra en rejse på tværs af Amerika, i selskab med de forslåede og de forvildede, de braldrende og de bange.

om DSB

København H

Klar til afgang!

Parat, start, nu Stationsbetjent Niels Jørgen Svendsen, 48 år, har været ansat i DSB i 16

DSBs medarbejdere gør hver dag en

måneder. I Klargøringscenter Kastrup

stor indsats for at få togene godt af

tager han imod togene, når de har været ude at køre. I centeret bliver

sted. Mød her nogle af de folk, der

toiletterne tømt, og diesel og frisk

er med til at sikre den gode rejse

vand bliver fyldt på. Er der en fejl i toget, bliver den rettet. Sammen med en kollega har han 110 minutter til at få toget klar, inden det skal køre igen.

t e k st a n e m a r i e n i e l s e n

foto k l a u s H o l st i n g , s ø r e n H o l m o g m i c H a e l B o r a s m u s s e n

Af sted til tiden Perronmanager Anette Thomassen, 45 år, har været ansat i DSB i 24 år. På perronerne i Aarhus hjælper hun med at få togene af sted til tiden. Fx kan hun guide dig ind i den rigtige vogn. Eller hjælpe togpersonalet med at tjekke, at dørene er lukkede, så toget kan køre. Og det er alt sammen med til at få toget af sted til tiden.

Det handler om service Togfører Reza Katirachi, 51 år, har været ansat i DSB i fire år. Hans udgangspunkt

Uden mad og drikke ...

er København. Han tjekker dine bil-

Togstewardesse Gitte Høyer, 44 år,

letter og hjælper dig med information

har været ansat i DSB i 10 år. Du

undervejs. Men det er også ham, der har ansvaret for sikkerheden i toget. Toget må fx ikke køre, før togføreren er sikker på at alle døre er lukkede, og han har givet grønt lys til lokomotivføreren.

møder hende i togene til og fra Aarhus, hvor hun tilbyder godt til ganen til dem, der gerne vil have lidt at spise og drikke eller måske noget at læse i undervejs. Desuden servicerer hun de rejsende på DSB 1’ med morgenmad og frugt. En fyldt salgsvogn vejer cirka 100 kilo.

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

Slik, rødvin og aviser Stationsbetjent Marcus Hansen, 30 år, har været ansat i DSB i fire år. Han arbejder i Logistikcenteret på København H, hvor han gør salgsvognene klar. Pakker dem med slik, rødvin og friske aviser. Vognene bliver kørt over til toget gennem en tunnel under perronerne. Der er kun ganske få minutter til at få salgsvogn og kølebokse med sandwich ombord.

Helt i front Lokomotivfører Claus Hein Saugmann, 37 år, har været ansat i DSB i to år. Han

Det forkromede overblik

hører til i Aarhus og herfra overtager

Driftleder Henning Sørensen, 49 år,

han førerrummet i toget. Han sørger

har været ansat i DSB i 28 år. Han

for, at toget kommer sikkert frem og

sidder i Driftcenter Danmark på

tilbage. Laver fx bremseprøver før start

København H, og holder øje med

og holder øje med signalerne under-

den aktuelle toggang, altså hvordan

vejs. Det er også nogle gange ham,

togene kører. Sammen med sine kol-

du hører i højtalerne, når toget

leger skal han reagere hurtigt, når der

holder stille for rødt.

sker noget uventet. Personale og tog skal omdirigeres, så flest mulige tog kan køre til tiden.

Frederikshavn Rengøring er en æressag Stationsbetjent Jan Kaj Nielsen, 43 år, har været ansat i DSB i 25 år. Ham møder du, når du tager toget til Frederikshavn. Han sætter en stor ære i, at toiletterne, venterummet og læskurene er rene og pæne. Og så kan han svare på stort set alt, de rejsende kan finde på at spørge om, uanset om det handler om zoner eller seværdigheder.

f e b r u a r 2 0 11

Ud & Se

om DSB

En chef gik undercover Direktør for Fjern- og Regionaltog, Frank Olesen, lod sidste år skægget stå og gik undercover i DSB. Resultatet kunne man se i programmet Undercover-chef på DR1 i januar T E K S T B O L I N E S K O V LY

– JEG VILLE GERNE TæT på både kunderne og medarbejderne, uden at der ville blive taget hensyn til, at jeg er chef. Jeg er direktør for en masse kolleger, og mine beslutninger påvirker mange, og jeg havde brug for at forlade skrivebordet og komme ud i virkeligheden. Sådan lyder forklaringen på, at Frank Olesen, der er direktør for Fjern- og Regionaltog i DSB, sagde ja til at gå undercover med et kamerahold i hælene. For at kunne gøre det ordentligt, gik direktøren i gang med en ydre transformation, der skulle skjule hans sande identitet. Han fik blandt andet fuldskæg og kronragede sig selv foran kameraholdet. – Det var grænseoverskridende at gøre, synes jeg. Det er svært at forklare, for det er jo bare hår, men det var næsten som at tage alt tøjet af, fortæller han.

Jønsson arbejder forskellige steder i DSB, og de er rigtigt dygtige. Mit udgangspunkt for at deltage, var at finde ud af, hvordan ledelsen kan gøre vore kollegers arbejdsforhold bedre. Fx er der igangsat et uniformsprogram, hvor vi på baggrund af optagelsen får et oplæg til, hvordan en sommeruniform kunne se ud. Da jeg var på

ket, siger Frank Olesen og smiler stille. Benny Jønsson, der er teamleder på Københavns Hovedbanegård, lærte Frank Olesen op. Han ser anderledes på det. – Vi har som hovedregel fire minutter til at få al mad op i toget, og det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis man har prøvet det, så det er meget naturligt, at han klud-

job med Karin, fandt jeg ud af, at tøjet er tykt og stift og alt for varmt at arbejde i, når det er lunt udenfor, siger Frank Olesen.

rede i det. Jeg synes, det var alle tiders, at Frank gik undercover, det må jeg indrømme. Han gjorde det virkelig godt, og de gjorde også et ganske udmærket arbejde med at skjule hans sande identitet, griner Benny Jønsson.

Direktøren forsinkede toget

Frank Olesen blev til opgaven parret med erfarne og dygtige medarbejdere i DSB, der skulle lære ham op. – Karin Lund, Jørgen Antony og Benny

Sidste dag forsinkede Frank Olesen et InterCity-tog fra København til Århus med otte minutter. – Jeg læssede alt for langsomt, fordi jeg ikke er øvet i det. Togpersonalet råbte, fordi de ville af sted, og det var meget stressende. Hovedbanegården er ikke indrettet til moderne catering, så arbejdsforholdene er ikke de bedste, men folkene herinde knokler. Jeg oplevede et stort fokus og en præcis arbejdsgang blandt medarbejderne, og det er jo til at blive tosset i hovedet af, at det var min skyld, at toget blev forsin-

Frank Olesen før ...

... og efter

Nye sommeruniformer

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

Bedre og relevante beslutninger Frank Olesen siger, at deltagelsen i Undercover-chef har været en stor oplevelse. – Kollegerne og DSBs kunder har nu en chef, som kan træffe endnu bedre og relevante beslutninger. Jeg synes, at jeg er blevet et bedre bindeled mellem togdriftsopgaven og det politiske aspekt af ledelsesjobbet, siger han og fortsætter: – Det har været en fed oplevelse, og nu ligner jeg efterhånden mig sig selv igen. ƒ

foto n o r d i s k f i l m

i l l u st r at i o n r a s m u s B u H l

Børneguiden er blevet voksen 1. februar fyldte DSBs populære ordning Børneguiden 25 år T E K ST F R E D E R I K N ø R BY

– BøRNEGUIDE, BøRNEGUIDE, råber Camilla Larsen, mens hun står med hovedet stukket ud af døren til vogn 22, i det IC3-tog, der kører til Aalborg. Camilla har været børneguide i tre år og kører i gennemsnit én tur om ugen. Klokken er 15.50 en fredag eftermiddag, og en gruppe på omkring 15 børn plus forældre stimler sammen om døren. Mens de mindste børn bliver fulgt helt ind i vognen af forældrene, siger flere af de store børn farvel i døren. Hele seancen foregår for de fleste med en vis rutine, og udtryk som ’så må du have en rigtig god weekend med far,’ og ’så ses vi igen her på stationen på søndag’ bliver sendt med børnene ind i toget. Alle forældre har op til afskeden afleveret en udfyldt blanket med både afsenders og modtagers navn og kontaktoplysninger. Den skal modtageren så kvittere på, når barnet afleveres ved destinationen.

En stor succes Da Børneguiden startede 1. februar 1986, var det med syv pladser på hver afgang til henholdsvis Sønderborg, Struer og Frede-

rikshavn, og en afgang fra hver af de byer til København. Ideen til Børneguiden kom fra daværende trafikminister Frode Nør Christensen, der var inspireret af en lignende model brugt i flytrafikken. Dengang kunne knap 2.200 børn benytte ordningen om året, og det er ikke helt galt at antage, at der har været udsolgt de fleste gange. Siden dengang er det kun gået fremad, og hvor man i 1999 talte cirka 10.750 solgte børnebilletter, var tallet for 2009 helt oppe på 22.523. Jeanette Stådsen fra DSB Salgssupport var med til at løbe Børneguiden i gang i 1986 – Fra begyndelsen opfyldte vi et stort behov. Billetterne var, og er stadig, udsolgt lang tid i forvejen. Før Børneguiden kom, var forældre nødt til at tage med børnene

er kommet af sted. Et par af børnene var kede af det, da de skulle sige farvel til den ene forælder, og mens mor eller far kan tage fra banegården med en klump i maven, glemmer de fleste at savne forældrene, så snart toget ruller. Så leger de med hinanden, snakker, spiller spil, eller hvad de nu kan finde på. Mens Camillas kollega på turen, Ari Kadir, ordner noget af det praktiske, sidder hun og snakker med børnene. Lydniveauet er stik imod forventning lavt og hyggeligt. – Vi kender langt de fleste af de børn, der er med. En stor del af dem har taget turen mange gange, og ved hvad det handler om, så for det meste er turene rolige. Men nogle gange kan man da godt være ør i hovedet efter en arbejdsdag, fortæller Ca-

i toget for bagefter at tage hjem igen, og hvis de skulle fra København til Aalborg, kunne de bruge det meste af en weekend på at hente og bringe, siger hun.

milla Larsen. Det var et ønske om en ny udfordring, der for tre år siden fik Camilla til at melde sig som børneguide. – Jeg kan godt lide at arbejde med børn, og har også tidligere gjort det. Det er anderledes end den kontakt man normalt har med kunderne, tilføjer hun. ƒ

Kender de fleste Tilbage i toget er dørene til børnenes kupé nu blevet låst, som de skal være, og toget

f e b r u a r 2 0 11

Ud & Se

foto k l a u s H o l st i n g

om DSB

Birger Søby Hansen har set en del gennem sine 25 år som inspektør på Hovedbanegården. Men en opgave, der går igen, er, at sørge for at Hovedbanegården er et godt og trygt sted at være for både kunder og medarbejdere.

Mennesker som dig og mig Et nyt samarbejde mellem DSB og forskellige hjælpenetværk for hjemløse og misbrugere har fået konflikter mellem DSB-ansatte og hjemløse til stort set at forsvinde fra Hovedbanegården TEKST HELENE GRAM

INSPEKTøR på Hovedbanegården Birger Søby Hansen er ude at gå sin runde, men stopper op. En yngre asiatisk mand vifter med to billetter og spørger på gebrokkent engelsk, hvilket spor hans tog afgår fra. Birger svarer og peger. Men det er kun en af Birgers mange opgaver, når han er på arbejde. Han og hans medarbejdere har ansvaret for alt fra snerydning, handicaphjælp og rengøring til at holde ro og orden på Hovedbanen. Plus det løse. ældre damer, der falder om på rulletrappen. Børn, der bliver væk. Spørgsmål i øst og vest. Og så indbefatter det den til tider ret utaknemmelige opgave at bede hjemløse og misbrugere om at fortrække.

Frihed under ansvar Den opgave er blevet nemmere over det seneste år. DSB har nemlig iværksat et samarbejde med netværk som Mændenes hjem, Reden, En Varm Seng og Sundhedsrummet. Steder, der ligger i Hovedbanegårdens nabolag, som DSBs medarbejdere kan henvise de hjemløse til. – Jeg beder dem om at pakke sammen og 8

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

rydde op og gå hen og få noget at spise et sted. Og når jeg kommer tilbage, har de stort set altid gjort det. De er faktisk ret ærekære på deres egen måde, og du kan godt lave en aftale med dem. Det er jo mennesker ligesom dig og mig, de har bare en anden måde at leve deres liv på. De har fået en skæv tilgang til livet. Samtidig har DSB ændret tilgangen til de hjemløse. Målet er, at møde dem, der hvor de er, og det giver væsentlig færre konfrontationer i dagligdagen. – Tidligere, når vi opdagede nogle, der sad og fixede, bad vi dem om at gå, og blev stående til de gik. Det var de ikke særlig glade for. Og med afmagten, bliver knytnæven tit det eneste sprog. – Jeg er tit blevet inviteret ud senere til at mødes til et par på hovedet. Så plejer jeg at spørge om de giver middag, siden de inviterer mig ud efter arbejde, siger Birger med et skævt smil.

Mindre slå på tæven Hos DSB kan man konstatere, at antallet

af volds- og trusselsepisoder mod Birger og hans kolleger er faldet fra omkring 55 i 2007 til kun syv i 2010, hvor den ændrede tilgang og samarbejdet med hjælpenetværkene trådte i kraft. Og i takt med at arbejdsskadeanmeldelserne rasler ned, stiger arbejdsglæden. Og for Birger og hans kolleger er der en tryghed i at vide, at de ikke bare henviser hjemløse eller misbrugere til gaden, når de beder dem om at fortrække. Nu er der mulighed for at pege dem i retning af tilbud og steder, der kan gøre en forskel. ƒ

AnsvArlighed DSB engagerer sig i samfundet og viser omtanke for samfundet gennem en række aktiviteter. Det indbefatter blandt andet tiltag som samarbejde med Natteravnene og Børns Vilkår, uddeling af tæpper til hjemløse, Danmarks Indsamling, Operation Dagsværk og en hjælpende hånd til Eritreas jernbane.

Fjellenstrup

Gørløse Fa Brødeskov Væ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en væ ne H ill i g t r on A lle K dd år d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gå Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G Jæ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgård or j st te g or ff Mørdrup s-

Græsted

Saltrup Mårum

rg je o eb br n re e ør akk al b nd le rø

Vedbæk Skodsborg

Klampenborg

Landskrona

Ordrup Charlottenlund

Hellerup

v yt N

ha vn br ra o vs pa rk en

Østerport Nørreport

Kävlinge

Nordhavn

Vesterport

rg Le

København H Islands Brygge

Øresund Amager Strand

Bella Center Ørestad

Kastrup Lufthavnen

H er Tu føl re ge by

Femøren

Københavns Lufthavn Kastrup

Sundby

Tårnby

lla

Nykøbing F

Mod

Egøje

Næstved

Vallø Grubberholm Hårlev Varpelev

Mod Rødvig

Mod Fakse Ladeplads

Himlingøje

70 13 14 15

-L lle Li

DSB information

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Svanemøllen

DR Byen

Fyn og Jylland

DSB Design • D & L • 12.2009

Rungsted Kyst

Kokkedal

Fr e

Mod

Nivå

UNIVERSITETET

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llé

sø

va l H

Standsning

Humlebæk

o br ls bø ve yb ha g y lb Va En

Lokalbaner

Espergærde

Peter Bangs Vej Langgade

n av rg je dh r lø eb Sy l æ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Å ihe øre St Fr ed dby æk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ø øge K

V ru

Regionaltog

Snekkersten

K on

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

Kalundborg

Helsingborg C

2 M 1 M

Ålholm

Mod

Metro

Grønnehave Helsingør

KB Hallen

S-tog

g Fu

de ri Ø ks To lst sun ft yk d St eg ke en å rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ål al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m

m ru m æ ol N nh olmde v rh e d Ra Ø Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

Græsted Syd

Mod Halmstad C Göteborg C

un de s H ted un d Ha Ø Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svæ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Øls me Ve øse m st ted Ø jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge Skævinge os e Borupgård

Pårup

Skibstrup Å ls H g el å r H de ø le M js bæ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

Hornbæk

Karinebæk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

Stæremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Øst

Tog Trains

DSB DSBRejsetidsgaranti Rejsetidsgaranti Med Med DSB DSB Rejsetidsgaranti Rejsetidsgaranti harhar dudu mulighed mulighed forfor at at få få kompensation, kompensation, hvis hvis ditdit tog tog ikke ikke kører, kører, som som vi vi harhar lovet. lovet. ƒ ƒ Rejser Rejser med med billet, billet, klippekort, klippekort, årskort årskort eller eller pensionistkort pensionistkort er omfattet er omfattet af DSB af DSB Basis Basis Rejsetidsgaranti Rejsetidsgaranti – du – du kankan ansøge ansøge omom kompensation kompensation frafra 30 30 minutters minutters ekstra ekstra rejsetid. rejsetid. ƒ ƒ Rejser Rejser med med togkort togkort (månedskort/pendlerkort) (månedskort/pendlerkort) er omfattet er omfattet af DSB af DSB Pendler Pendler Rejsetidsgaranti Rejsetidsgaranti – du – du skal skal være være tilmeldt tilmeldt ordningen ordningen forfor at modtage at modtage kompensationen. kompensationen. DSBDSB Rejsetidsgaranti Rejsetidsgaranti gælder gælder i forhold i forhold til de til gældende de gældende køreplaner køreplaner samt samt særkøreplaner særkøreplaner varslet varslet senest senest 24 timer 24 timer før før din din rejse. rejse. LæsLæs mere mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller eller ringring 70 13 70 14 13 15. 14 15.

Lund C Malmö C Malmö Syd Svågerstorp

om DSB foto R e n é St R a n d byg a a R d

Facebook

40 kroner for alle zoner i

Efter at du nu har siddet og

hovedstadsområdet. Din

bladret i denne udgave af

heldagsbillet til transport

Ud & Se og måske senere

i hovedstaden bliver sendt

ærgrer dig over, at du ikke

via sms til dig samme dag

nåede at nærlæse de enkelte

som arrangementet finder

artikler, kan du blot vende

sted. Du kan læse mere om

tilbage til magasinet via din

eventbilletterne, når du kø-

computerskærm. På DSBs

ber billet til et arrangement

Facebook-profil er det nu

på billetlugen.dk.

muligt at se og nærlæse

Gratis søndag

den friske udgave af DSBs passagermagasin – ligesom

Du kan den første søndag i

de seneste 12 udgaver af

DSBs donation til Afrika er landet

magasinet også vil kunne

Efter en 7.000 kilometer lang tur over flere have, en ørken og en sej opstigning gennem

2011 køre gratis med S-tog

ses her. Du kan finde Ud &

bjerge til 2.400 meters højde ankom 17 ton brugt jernbaneudstyr for nylig til det lille øst-

i hele hovedstadsområdet.

Se ved at klikke dig ind på

afrikanske land Eritrea på Afrikas Horn. Leverancen er kulminationen på en ni måneder lang

Yderligere kan du glæde

facebook.com/omdsb

proces, hvor DSB og Mærsk har valgt at støtte det private hjælpeprojekt Hjælp til Eritreas

dig over flere tog, da S-tog

Jernbane. Projektet går ud på at give en hånd til den lille, men livsvigtige, jernbane i Eritrea,

kører lørdagskørsel den

som gennem årtier har været i frit forfald. Det har betydet, at der i dag er meget få afgange

første søndag i hver måned,

Først blev det gratis at

mellem den vigtige havneby Massawa og hovedstaden Asmara i 2.400 meteres højde. Hvor

hvilket betyder S-tog hver

tage cyklen med i S-toget.

der i jernbanens gyldne dage blev kørt knap 500.000 årlige passagerer og 200.000 ton fragt,

10. minut.

Så blev det besluttet at

er det i dag skåret ned til næsten ingenting, og det er målet med DSBs donation, at jernba-

etablere flere cykelholdere,

nen igen skal komme til at køre mere regelmæssigt.

Pump cyklen

hver måned til og med juni

Skulderklap til DSB

og nu bliver der også opsat

Kunderne i DSB kvitterer for

cykelpumper i togene. Ideen

stor præcision, forbedret

om at indføre cykelpumper i

trafikinformation og rengø-

vognene stammer oprinde-

ring. Tilfredsheden er den

ligt fra kampagnen Få din S-

højeste i mere end 10 år,

togs-idé på skinner, der blev

viser den seneste undersø-

afholdt i sommeren 2010.

gelse af kundetilfredsheden,

Her modtog S-tog mere end

hvor 14.000 kunder er

1.800 forslag til forbedringer

services, der er udsprunget

takte DSB Specialrejser Vest

København og Odense.

blevet spurgt om deres

af togrejsen. Fire kunder

af Få din S-togs-idé på

på specialrejservest@dsb.dk

Du kan i stedet køre med

syn på DSB. Både togenes

havde uafhængigt af hinan-

skinner. Blandt andet kaffe i

for yderligere spørgsmål.

regionaltog fra København

rettidighed og den aktuelle

den fået den samme idé om

S-toget og Tematog, forkla-

rejse giver stor tilfredshed.

at indføre cykelpumper som

rer Niklas Marschall, salgsdi-

Sporarbejde

til Roskilde, hvor du skifter til bus mod Ringsted, hvor

Vurderingen af rettidigheden

en service i flexrummene,

rektør i DSB S-tog.

I weekenden 5.-6. februar

InterCity venter.

på den konkrete rejse scorer

og det forslag er nu blevet kåret som årets kundeidé.

Kylie Minogue

De fire idémagere har al-

er der fra lørdag klokken

7,73 point ud af 10 mulige.

18 til søndag klokken 10

Eventbillet

19. februar er Herning atter

sporarbejde på stræknin-

DSB og Billetlugen har lavet

sinde. Og den konkrete rejse

lerede modtaget fire årskort

vært for en musikfest, når

gerne Roskilde-Ringsted,

et samarbejde, hvor du på

bliver alt i alt takseret til

til S-tog som præmie, og

Kylie Minogue giver koncert

Vamdrup-Vojens og Tinglev-

samme tid, som du køber

7,87, hvilket er det bedste

selvom cykelpumper i flex-

i det midtjyske. DSB indsæt-

Padborg. Der vil på disse

billet til en koncertople-

resultat i mere end 10 år.

rummene er valgt som årets

ter særtog mellem Herning

strækninger i ovennævnte

velse, en aften i teatret eller

Trafikinformationen ved

kundeidé, arbejder S-tog

og København efter koncer-

tidsrum blive kørt busser i

en tur på stadion, kan købe

forsinkelser og rengøringen

også videre med andre gode

ten, så fans fra hele landet

stedet for tog. Sporarbejdet

transport til og fra. Fordi

på stationerne er kunderne

ideer fra passagererne:

har mulighed for at komme

påvirker blandt andet tog

billetsamarbejdet er nyt,

også blevet markant mere

– Vi har planer om at om-

hjem. Du kan læse mere om

mellem København og

fås billetterne til en særlig

tilfredse med, viser under-

sætte mange af de gode

hjemtransport på dsb.dk/

Nykøbing F samt InterCity

intropris. Det koster derfor

søgelsen. Det har været

forslag til virkelighed. Og vi

events og tjekke togtider på

mellem henholdsvis Kø-

kun 20 kroner at køre hele

områder, der før har givet

har faktisk allerede en del

rejseplanen.dk. Du kan kon-

benhavn og Ringsted samt

dagen i Storkøbenhavn og

panderynker hos kunderne.

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

Det er det højeste nogen-

”50% rabat på togturen er ret fedt, når man har lagt SU’en i fredagsbaren”

Anders, København WildCard-bruger

SU giver dig ret til et Wil dC – uanset din ard alder! Køb WildCa rd nu. Sms Wild [dit cp r.nr.] [dit na vn] til 1412

Spar op til 50% på dine togrejser og forsvind lidt mere Er du 16-26 år eller på SU? Så kan du få op til 50% rabat på alle dine togrejser. Et DSB WildCard koster 185 kr. om året og kan være tjent ind allerede efter en enkelt tur på tværs af landet. Køb det nu via sms eller på dsb.dk/wildcard DSB WildCard koster 185 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 1349 København K., tlf. 70131415.

TEKST AL AN EMMINS

FO T O SAC H A M A R I C

New York City til Los Angeles. Notater fra en rejse i bus. Om hjemløshed på hjul. Men også om en chauffør, der blev væk, en kvinde, der gik amok, en kvadratmeter pizza og en stripklub i Omaha

n ældre mand, han kunne sagtens være sidst i 70erne, står foran mig i et par sorte bukser og en hvid bomuldsskjorte. Et stykke krøllet toiletpapir stritter ud af skjortelommen på samme måde, som det hvide hår gør det fra hans hoved. Ved hans fødder står tre tyndslidte plasticposer fyldt med tøj. Posernes hanke er bundet sammen i

Ud & Se F E B R U A R 2 0 11

knuder. Der er trukket små stykker papir med hans navn på igennem hver sammenbinding. Mandens rejse er ikke engang begyndt, men en af poserne er allerede revnet. Vi skriver 1. december, men som han står der i sin tynde skjorte virker det, som om den rejse, han står foran, er nemmere end min og de andre passagerers, på trods af at han tilsyneladende

hverken har en jakke eller en trøje med. De dybe, markerede rynker i hans ansigt antyder, at han ikke kommer til at opleve noget, som han ikke har oplevet før. Det er et gæt, men jeg tror ikke, at det her er hans første tur med en Greyhound-bus. Det er min tredje. På min første tur var jeg ni år gammel og kørte igennem delstaten

Vejen set igennem et busvindue. Amerikas skiftende landskaber glider forbi. Trist mad på tilfældige rastepladser undervejs. Big Boy med det borgerlige navn Abdur Harris var med på hele turen fra New York City til Los Angeles. Hans rejse gik dog også via en stripklub i Omaha.

Tennessee med min stedfader. Det eneste, jeg husker, er dunsten af varm afføring fra toiletterne. På min anden tur var jeg voksen. Jeg rejste fra New York City til Boston. Vi var cirka 15 passagerer om bord på den bus, og vores tur begyndte i nogenlunde stilhed, men efter lidt tid på landevejen tog samtalen langsomt form. Der var folk, som skulle begynde et nyt job i en ny by, der var folk, som skulle til begravelse, mødes med en elsker, vidne i en retssag. Venskaber opstod og blev brudt, telefonnumre blev udvekslet, rygter om nye muligheder i nye byer blev delt, andre bad andre om at skride ad helvede til! Det er otte år siden. Og i tiden efter har jeg ofte tænkt på, hvordan det ville være at rejse endnu længere med bus i Amerika. Hvad kunne der ikke ske på sådan en tur, hvor et større antal fremmede blev tvunget til at sidde skulder ved skulder med hinanden i dagevis? Derfor denne rejse fra New York City til Los Angeles, der ifølge køreplanen tager to dage,

11 timer og 10 minutter. Den skærer sig igennem Amerika fra øst til vest, fra staten New York via New Jersey, Pennsylvania, Ohio, Indiana, Illinois, Iowa, Nebraska, Colorado, Utah, Nevada og til sidst Californien. Foran os ligger godt 4.500 kilometer og 30 stop.

I Kun få passagerer stiger om bord i New York City. En efter en bevæger vi os ud ad kælderen med de brune fliser under Port Authority, den store ankomst- og afgangshal for busser midt på Manhattan, og finder vej til vores bus. Der er en mexicansk familie med et lille barn, som hurtigt finder ned bagest i bussen, der er en ung mand i en parkacoat, der fortæller, at han skal til Texas for at besøge sin familie. – Jeg tager derned hver vinter, siger han med en dyb, varm stemme. – Og så tager jeg retur til New York City, når foråret kommer. Forrest sidder en mand i begyndelsen af 30erne. Han er iført en brun hættebluse og en

matchende hue. Han har store, åbne øjne, der giver ham et venligt, mildt tillidsvækkende udseende. I allersidste øjeblik hopper en stor, bjørnelignende mand på bussen. Han er tæt på to meter høj. Han har baggy bukser på, en blåternet skjorte og lårlang pels i gyldne nuancer. Han bærer på en pizzaboks, som i hvert fald er en kvadratmeter stor. Alle passagerer i bussens højre side er nødt til at dukke sig for ikke at blive ramt i hovedet af boksen. Vor mand, som jeg straks tænker på som Big Boy, sætter sig lige bag mig, løfter sine hovedtelefoner op til ørerne fra deres placering rundt om nakken. Med et enormt stykke pizza i hånden begynder han at rappe til musikken, der kun fornemmes som et dunk i baggrunden: ’Ass shakin’ at a quarter to two / And I’m feelin’ you’re ready to freak me, freak me’. 10 minutter senere bakker bussen ud af kælderen og ind i den tågede regn. Motoren hviner, da vi bumler af sted over New York 5 F E B R U A R 2 0 11 Ud & Se 13

Solnedgang over Nebraska set igennem et ridset vindue.

Citys ujævne asfalt. Big Boy slår et par slag i luften i takt til musikkens rytme på turen ud til Newark, New Jersey, hvor vi samler flere passagerer op. Bortset fra den mexicanske familie og manden i den hvide bomuldsskjorte, er alle andre afroamerikanere. Seks timer senere gør vi holdt i Milesburg, Pennsylvania. Man kan købe varm mad. En servitrice løfter låget af et par beholdere med friturestegt kylling. Det ser ud, som om de døde fugle sveder, som om de har ligget her siden i går. Men der er intet valg, og snart efter defilerer vi retur til bussen med hver vores hvide engangsbeholder med fedtet kylling i. – Nevø, hørte du hvad den sæk i kantinen sagde? Hun sagde, at jeg bandede ad hende, og nu vil hun sladre til chaufføren om mig, siger en kvinde bag mig. – Jeg bad om et krus med isterninger og hun forlangte 65 cent for det og jeg kan garantere dig, at jeg sagde noget til hende. Men jeg gav hende de 65 cent og gik. Så råbte hun efter mig, at det kostede 14

Ud & Se F E B R U A R 2 0 11

Lori, der stod på i Cleveland, Ohio, er gravid i ottende måned og på vej til Las Vegas, hvor hun skal bo sammen med sin søster.

85 cent med koppen. Og jeg sagde: ’Hvad helvede?’, og hun sagde: ’Du er ikke hjemme i dit eget kvarter længere, lille frøken, tal pænt’. Og jeg sagde bare: ’Pas dig selv, din sæk!’

II Vi vågner til lyden af chaufførens stemme klokken lidt over 22. Der kommer også blinkende liv i bussens lamper, netop som vi ankommer til Cleveland, Ohio. Her skal vi holde pause i en time og 20 minutter. Terminalen er badet i skarpt neon. Oplyst tristesse. Omkring 50 trætte mennesker venter herinde i varierende grad af opløsning og utilpashed. Nogle sidder, andre står, andre igen ligger på det flisebelagte gulv. Bagest i lokalet står en automat, i hvilken man kan trække kolde sandwich med steak og ost. Ved siden af den står en mikroovn, så man kan varme sit indkøb, og et bord med en glødelampe, som holder hamburgere pakket ind i sølvpapir lunkne, indtil de er solgt.

10 minutter før afgang meddeler en stemme i højttaleren, at vi er forsinkede. Et kollektivt støn følger. – Hvad så med min videre forbindelse i Chicago, spørger en kvinde. En midaldrende mand fortæller sin livshistorie til to koreanske turister. – Jeg har lige søgt om forældremyndigheden over en af mine to drenge. De bliver ved med at sige til mig, at det er egoistisk, at jeg vil splitte dem ad, men jeg har sgu da ret til det ene af mine børn, har jeg ikke? Hvad mener I? Er jeg egoistisk? – Nej, siger den koreanske kvinde. – Jo, siger den koreanske mand. De ser nervøst på hinanden.

III – Mine damer og herrer, lyder en stemme over højttaleranlægget, da vi igen sidder i bussen. – Jeres chauffør er forsvundet, vi ved ikke, hvad der er sket med ham, men mit navn er

Køreplaner på gammeldags manér. ’Thanks for traveling Greyhound, have a pleasant trip’. Det amerikanske flag et sted i Iowa

Scott, og jeg skal nok køre jer til Chicago. Klokken er tæt på 20 minutter over to om natten, før vi endelig ruller af sted. Lysene slukkes hurtigt, og alle forsvinder ned under, bag ved, ind i deres jakker, frakker og tæpper. Tre timer senere vender Scott tilbage. – Dette er en rasteplads. I har 20 minutter. Altså 20 minutter. Ikke 25. Ikke 23. Ikke 22. Men 20 minutter. Jeg venter ikke på nogen. Om 20 minutter lukker disse døre, og de bliver ikke åbnet igen, før vi er i Chicago. Det her er ikke noget, I skal udfordre mig på. Åh nej,

det siger jeg jer. Så en gang til: 20 minutter! Ifølge køreplanen skulle vi have været i Chicago klokken 04.55 og køre videre klokken 05.50. Vi ankommer klokken otte. Scott fortæller os, at ingen har mulighed for at nå de forbindelser videre, som de måtte have planlagt at nå. Vi bumler alle af sted mod det såkaldte servicecenter. – Bussen til Los Angeles kører fra terminal otte, løb! råber en dame bag en skranke. Vi bevæger os sammen, som et kobbel, forvildede, desperate, mod den nye bus. Den står

der endnu. Vi sukker lettede sammen, men så snart vi stiger om bord skifter stemningen. Til ren panik. De fleste sæder er optaget af folk, der sover på kryds og tværs. Og de vågne passagerer er blandt de vredeste og skøreste mennesker, jeg har mødt i mit liv. Jeg tænker på, om de få tomme sæder er gravsten for de passagerer, der er blevet spist af de andre. Overalt bliver der hostet og harket og nyst og snorket og spyttet. Lugten af sved og urin sætter sig i næseborene. Den minder mig om 5 dengang, jeg boede på gaden i New York

Jeres chauffør er forsvundet, vi ved ikke, hvad der er sket ... F E B R U A R 2 0 11 Ud & Se 15

Rocky Mountains i Colorado. Over tre dages bustur skiftede vejret fra mildt til langt under frysepunktet til knap 20 grader i Los Angeles. Bernell har forladt Mississippi for at rejse til Wyoming, hvor han vil slå sig ned. Han kender kun én person i Wyoming.

City for at skrive om hjemløse. Og det er jo i bund og grund, hvad det her er, hvad de her mennesker er: Hjemløse på hjul. Et par af os vandrer håbefulde ned ad midtergangen og tilbage igen for at finde plads. Vi opdager hurtigt, at de eneste ledige pladser er ledige, fordi de er lige ved siden af de mest snorkende folk, åbne munde, der udstøder en slags dødsrallen, som luft, der hives ned i lunger fyldt med blod og slim. Og så sidder vi der. Og vi sidder der lidt mere. Og mere. – Hvad fanden, udbryder én. – Det er b-u-u-u-u-u-llshit! råber en anden. – Nu har vi siddet her i tre og en halv time. Pludselig lyder chaufførens stemme ud i bussen. – Mine damer og herrer. Vi har et knust sidespejl. Vi venter på en mekaniker. Så holder chaufføren en pause. Og som en slags eftertanke tilføjer han: – Og hvorfor lugter den her bus så meget af pot? Det er ulideligt koldt udenfor. Den handske16

Ud & Se F E B R U A R 2 0 11

løse mekaniker kan ikke holde på sit værktøj. Så i stedet finder han en stor, tung hammer frem og begynder at slå hårdt og rytmisk på sidespejlet.

Klonk! Klonk! Klonk! Klonk!

En halv time senere bliver vi flyttet over i en ny bus.

IV Der er ikke meget andet at lave end at se på landskaberne passere forbi og læse reklameskiltenes budskaber i farten. Udenfor glider Iowas enorme marker forbi. Resterne af beplantning ligner daggamle skægstubbe. Monotonien får mig til at døse

hen, men jeg vågner brat op, da en kvinde med et kemisk smil og et Garfield-tøjdyr sætter sig ved siden af mig. Klokken er lidt over fem om natten, da hun ranker ryggen og løfter sit eget hoved i sit hår med den ene hånd og derefter slår sig selv i ansigtet med den anden hånd. – Wow, råber Big Boy bag mig. Lidt længere tilbage i bussen begynder manden i den brune hættetrøje at grine hysterisk. Big Boy hopper rundt i sit sæde, mens kvinden slår sig selv fem gange. Hårdt. – Åh, mand hun går til den, råber han. Igennem sprækken i sæderne foran mig kan jeg se en anden kvinde. Hun reder sit skulderlange blonde hår og lægger mascara på. Hendes hoved vrider sig voldsomt i tilsyneladende ukontrollerbare kramper imens. Først til højre og så til venstre. Som en ophidset kanariefugl i et bur. Så begynder hun at skændes højlydt med det tomme sæde, der er ved hendes side. Det står klart, at der er folk i bussen, som

Bernell vil gerne være rapper. Han viser sin tatovering frem.

Endnu en solnedgang, endnu en lastbil overhaler os.

Så begynder hun at skændes højlydt med det tomme sæde. ikke længere kan mærke virkningen af deres medicin. Vi holder pause i Omaha i en halv time. Big Boy beslutter sig for at stoppe her. Han stiger af og går på jagt efter en åben stripklub. Da vi kører videre ser vi ham stå på parkeringspladsen med en tændt cigaret. Hans ting er fortsat om bord på bussen.

V Godt nok er Greyhounds terminal i Denver, Colorado, en af de større terminaler på vores rute, men det er stadigvæk ikke et sted, hvor det føles godt at vente i otte timer. Her er den

samme dunst af desperation som i de andre terminaler. Her er igen den her understrøm, en fornemmelse af, at alting kan gå forfærdelig galt lige om lidt og uden varsel. Mange af mine medpassagerer er på flugt fra livet på den ene eller anden måde. Manden i den brune hættetrøje, som skiftevis kalder sig Jay og John, afslutter et mobilopkald til sin kæreste og siger så ud i luften foran sig: – Ja, de er på udkig efter mig nu! Lori, den højgravide kvinde, der steg på i Cleveland, er på vej til Las Vegas for at begynde en ny tilværelse med sin søster. Bernell fra Mississippi, en charmerende og storsnak-

kende ung fyr, er på vej til Wyoming, hvor han vil slå sig ned. Uden en plan. Jeg spørger, om han er færdig med Mississippi. – Yeah, siger han. Og stirrer ned i gulvet i ubehagelig tavshed. Dagen trækker i langdrag. Minutterne går langsomt. Omkring mig tager et par folk deres sko og sokker af og vasker så deres fødder med vådservietter. Men de fleste sidder bare og stirrer ud i ingenting. En time senere, rappende med hovedtelefonerne på, vandrer Big Boy igennem terminalen, som om han ejer den. Han griner, da han ser os. Suckers! Som om han hele tiden har været klar over, at naturligvis ville vi have 5 F E B R U A R 2 0 11 Ud & Se 17

Solopgang i Californien. Det sidste stop inden Los Angeles. Tid til en bid mad og et toiletbesøg.

Hold kæft, det har været en kold tur. Farvel! Jeg er færdig med jer. en forsinkelse på otte timer i Denver, så det eneste fornuftige var derfor at hænge ud på en stripklub i Omaha i nogle timer først.

VI En bevæbnet sikkerhedsvagt har sat sig for at undersøge alle vores tasker. Det er stressende. Mens han bevæger sig ned igennem mængden beslutter den gravide kvinde, Lori, sig for at gå på toilettet. Da hun kommer tilbage meddeler sikkerhedsvagten hende, at hun ikke må komme på bussen igen. – Hvorfor? spørger hun forbløffet. – Jeg kan jo ikke vide om du lige har været ude på toilettet og skylle dine stoffer ud, siger 18

Ud & Se F E B R U A R 2 0 11

han uden stort set at se på hende. – Så du kommer ikke nogen steder hen i dag. – Sir, vil De ikke nok være venlig, siger hun. – Jeg er gravid. Se på mig. Jeg er ikke på stoffer. Jeg vil bare gerne nå frem til min søster i Las Vegas. – Nu opholder du dig ulovligt på området. Du er ikke længere rejsende her. Du skal forlade terminalen og parkeringspladsen. Ellers arresterer jeg dig. – Men jeg er gravid. Hvor skal jeg gå hen? Hvor skal jeg så sove i nat? – Det er ikke mit problem. Du må jo finde et herberg for hjemløse. Sikkerhedsvagten går væk med raske skridt, mens Lori står tilbage

med tårer i øjnene. Man kan nærmest se aftrykket fra systemets støvle i hendes ansigt.

VII Det føles som en lettelse at være på landevejen igen. Det her er den sidste del af turen. Vi vil alle sammen gerne have det overstået nu. Lori er med. Jeg talte med manageren i Denver, og hun satte vagten på plads. Otte timer til Los Angeles. Der er en nyfunden optimisme i bussen nu. Glad sniksnak og hyggelig sludren. Folk er afslappede. Pludselig trækker bussen hårdt ind i vejkanten og stopper. – Jeg tolererer ikke larm, råber chaufføren, idet han bevæger sig ned gennem midter-

sat på det maksimale. Omkring mig forsøger mine medpassagerer at lukke køleanlæggets huller med toiletpapir. Det virker ikke. Flere og flere hoster og nyser. John eller Jay bliver mere og mere højrøstet. Han virker ligeglad med alt nu. Han skal af næste gang. I Las Vegas. En japansk mand foran ham eksploderer i vrede under sit tæppe. Han skriger og sparker og slår ud i intetheden. Han bliver ved i næsten en halv time.

IX Vi triller ind i Las Vegas i mørke. John eller Jay rejser sig og stiger af. – Hold kæft, det har været en kold tur. Farvel. Jeg er færdig med jer, røvhuller! Big Boy griner et farvel. Han har delt cigaretter og historier med John eller Jay i tre dage. Inde i Las Vegas’ Greyhound-terminal ser folk om muligt endnu mere forslåede og forhutlede ud end noget andet sted undervejs. De kom måske hertil med en drøm om et bedre liv. Den drøm har kostet dem dyrt. Som i Denver er der ridset hagekors i sæderne på toiletterne, men det virker ikke, som om der er folk med energi nok til at opdage det eller reagere på det. Alle virker, som er de i trance. En enkelt mand bryder monotonien. – Jeg ser jer! Jeg skærer i jer, råber han vildt omkring sig.

X gangen. – I skal tie stille, ellers kører vi ingen steder, tilføjer han, mens han kigger sigende rundt på os. – Så lad os få det på det rene: Ingen mobiltelefoner, ingen musik, ingen snak. Hvis en af jer bryder mine regler, så bliver vedkommende sat af, og det uanset hvor vi er henne. Jeg accepterer ikke sprut og stoffer på bussen. Der er i det hele taget for meget sprut og for mange stoffer i det her land. BØRN SKAL BLIVE PÅ DERES PLADSER. Hvis børn skal benytte toiletterne, så skal de følges derhen af en voksen. Hovedtelefonerne på! Mobilen på lydløs! En eneste lyd, og så er det farvel. Jeg kører ikke, mens der er larm. Distraktioner er farlige, jeg kan køre galt. Der er nødudgange bagest og forrest i bussen. Han samler tankerne et øjeblik og hiver vejret ind. – Tak, fordi I rejser med os i dag. Ingen ved, hvad de skal mene. Vi er alle forbløffede. Som skoleelever, der er blevet kaldt ned på rektors kontor. Men alle ved

også, at det er alvor. At blive smidt af kan ødelægge alt.

VIII Bussen zigzagger sig igennem Colorados bjerge. En kvinde i 20erne taler om vilkårene for hendes nylige løsladelse fra fængslet (det er almindelig praksis at lade fanger på udgang eller på vej fra et fængsel til et andet rejse med Greyhound). Herfra drejer samtalen sig hen på folks stofmisbrug. John eller Jay, eller hvad han nu hedder, erkender, at han er påvirket lige nu. Et sted i Utah samler vi nye passagerer op. En spansk kvinde sætter sig bag mig og indleder straks en højlydt telefonsamtale med en eller anden hun refererer til som ’Daddy’. Så snart hun har lagt på, begynder hun at græde. Chaufføren reagerer ikke. Trods alt. Bussen er gammel og sæderne dårlige. Toiletdøren kan ikke lukkes, så stanken har bredt sig i bussen. Det sner udenfor, men bussens køleanlæg er

Da daggryet bryder igennem, er vi nået dybt ind i Californien. Solen dukker op i horisonten, og det samme gør konturerne af Los Angeles. Rundt omkring mig begynder folk at ringe til deres pårørende for at meddele, at de er lige ved at være fremme. Da vi drejer af motorvejen, få minutter før vores destination, fyldes bussen af en dyb, brummende latter. Det er Big Boy. Naturligvis er det Big Boy, hvem ellers kan sætte et ordentligt punktum for denne vanvittige tur. Vi finder vores bagage og bruger et par minutter på at sige farvel og tak. Big Boys rigtige navn er Abdur Harris, han er fra Texas, men skal nu bo i et herberg for hjemløse på 57th Street, som hedder People Helping People. Han giver hånd. Jeg ser ham forsvinde i morgensolen, hovedtelefonerne på, rappende til musikken, intet andet end latter til overs for de forhindringer, han møder på sin vej. Det er helt sikkert ikke sidste gang, Abdur Harris rejser med bus igennem Amerika. For mange mennesker er det den eneste måde at rejse på. ❧ F E B R U A R 2 0 11 Ud & Se 19

profil

Kagemand 24-årige Ronnie Duedahl Holmen er uddannet konditor og arbejder i kagehuset La Glace i det indre København. Her blev han udlært for fire år siden. I 2009 vandt han danmarksmesterskabet for unge konditorer. Sejren sikrede ham en billet til verdensmesterskabet og en plads som dessertkok på det danske kokkelandshold. Hvorfor blev du konditor?

jeg kendte en konditor, som lavede nogle fantastiske kager. Derfor talte jeg med min skolevejleder, som syntes, det var en god idé, hvis jeg kom i praktik på La Glace. Det var jeg i to uger i 9. klasse. Bagefter skulle jeg skrive en opgave i skolen om mine oplevelser. Opgaven sendte jeg sammen med en ansøgning til La Glace, hvorefter jeg fik at vide, at de overvejede at lade mig blive elev samme år. Det var superfedt. jeg holdt kontakten med dem, og så begyndte jeg i mesterlære lige efter 9. klasse som den første og hidtil eneste i konditoriets historie. Hvor meget arbejder du?

Fra 7.30 til 15.30 i konditoriet.

TekST GYRITH CeCILIe ROSS FOTO p. w e S S e L

Ud & Se m a j 2 0 0 8

men jeg bruger også stort set al min fritid på det. Når jeg forbereder mig til konkurrencer, foregår det efter arbejde, typisk fra 15.30 til 22.30. Ved konkurrencerne kan man virkelig udvikle sig fagligt og se, hvor dygtig man er blevet til finish og til smag. Hvorfor trak kagerne?

Det fangede mig bare. Det er ikke så meget kagen i sig selv, det er mere det, at man kan skabe noget med hænderne af noget spiseligt. at det bliver kunst. at folk tænker: ’Hvordan har han fået det til at se sådan ud?’ Hvad er det sjoveste at lave?

Det er spændende at lave smag. man skal bruge nogle traditionelle ingredienser, men dreje tingene på en sjov måde, som ikke er set før. men det sjoveste er nok at lave blikfang, fx at konstruere en næsten en meter høj skulptur af chokolade eller karamel. Hvordan får du nye ideer?

jeg plejer at sige, at det sure skal gå godt til det søde, og det sprøde med det bløde. Det gælder om at prøve sig frem. Til konkurrencer udleverer man altid opskriften, og hvis der fx står, der er græskarkerner i, er det vigtigt, at man kan smage dem. Hvis dommerne

ikke kan smage kernerne, kan de ikke tage stilling til opskriften og kagen. Og så tænker jeg på, hvad der aldrig er i kager, hvad jeg ikke selv har fået. Det prøver jeg så at lave. Så må det jo bære eller briste. Hvis folk så ikke kan lide græskarkerner, er det sur røv for mig, men der tager jeg chancen. Det er det, som det hele handler om. man skal ikke være bange for at prøve noget nyt. man kan få alt til at smage godt. Hvad er dine ambitioner?

jeg skal deltage i Scandinavian Chocolate masters i februar 2011. Forhåbentligt er mit program godt nok til, at jeg går videre til finalen i efteråret. Det er drømmen at stå øverst på skamlen. Det er nok det ypperste, man kan opnå som individuel konditor. Kan du finde ud af at lave etagekager?

Bryllupskager? ja, det kan jeg. Hvor mange af dem har du væltet?

Nul. Hvordan undgår du at blive tyk?

jeg er ikke den store kagespiser, hvis jeg skal være ærlig. jeg får hurtigt nok. Det samme gælder

chokolade. jeg er ikke en, der kan spise 20 fyldte chokolader. Kan du lave alle de fine små blade og blomster?

ja, små roser og små blade og alt muligt andet.

HVEM SIGER VI SKAL GLEMME DEN NATUR DER HAR SKABT OS?

Naturen er mit åndehul. Det mindste jeg kan gøre er at give lidt igen, for eksempel ved at passe på den i forhold til hvad jeg køber. I min dagligdag køber jeg helst økologiske og svanemærkede varer. Vi må alle sammen passe på vores natur. Den giver os jo så meget. Lene Gammelgaard, bjergbestiger og foredragsholder.

Änglamark er en serie af økologiske, miljøvenlige og allergivenlige produkter, der gør det nemt at handle med omtanke. Kig efter a’et når du handler, hvis du vil gøre noget godt for dine nærmeste, dig selv og miljøet. www.anglamark.dk

EN HELT NATURLIG DEL AF LIVET

I 30 år har

han givet h r. og fru Da Tidens Kvin nmark, der og Rigti g e M ænd sit bu på verden, d hverdagen o g kærlighede Steffen B n. randt er b u d b ri n g eren, de ikke kan slå ihjel. H a n e r en del af os selv. Me d sin egen tv iv l som bræn stof og et k danoniseret ta le n t s om affyringsra mpe har ha n ra m t danskern i pop og sjæ e l. Han har b ru g t s it li det. Det ha v på r ikke altid v æ re t s å nemt, som man tr or. Men ma n s k al bruge sit liv. Det er faktisk det eneste bud

te ks

en is bo r h ed o g o m eF an d st La ri im Ch Ch a jo

er godt

Længsel og drøm er temaer i Steffen Brandts tekstunivers. ’Længsel er en størrelse, du må acceptere. der er også en positiv energi i den. derimod er den rastløse længsel, ønsket om at være et andet sted, spildt. det var jeg lang tid om at finde ud af.’

ET VAR SENT den nat i begyndelsen af 1970erne, da steffen brandt kom hjem fra teenagefest ude i byen, men hjemme hos forældrene var en endnu større fest i gang. da drengen trådte ind ad døren, stod mor og far og diverse venner og voksne familiemedlemmer, ’fuldstændig Far til fire-agtigt’, rundt omkring klaveret og sang. Flerstemmigt. det kunne have været en hvilken som helst nat i steffen brandts opvækst, for i barndomshjemmet var der altid fest og musik, og højdepunktet var, når faderen holdt tale eller havde skrevet en sang. så var der stensikkert noget at komme efter, en pointe, som var højt hævet over det forudsigelige. og så var det, selvfølgelig, ikke fest alt sammen. steffen brandts far var en mand, der var ramt af alvor. han kæmpede med sig selv og sin gud. – den kombination af alvor og lysten til at leve er jeg begejstret for. ingen af delene kan fungere uden hinanden, tror jeg. det vil jeg forsvare til min dødsdag. jeg tror, det er sådan, det er, ikke? steffen brandt er i bevægelse. han går ind med stil. iklædt jakkesæt, talende, smilende, underholdende modsiger han den dødsstille baggård i aarhus’ Øgadekvarter. bare fordi man er optaget i den officielle danske kulturkanon for sit 30 år store bagkatalog, behøver man jo ikke at være et frilandsmuseum. På sine lange ben kan steffen brandt gå fra hjemmet til pladestudiet, der er direkte forbundet af baggårdens transitzone, og det gør han hver dag. det er fuld fart frem uden at se sig tilbage. det er utrolig godt gået. mens jeg forsøger at følge med ham på hverdagsruten, fejlslutter jeg, skal det vise sig, at steffen brandt er

Ud & Se F e b r u a r 2 0 11

født til at være i showbusiness med sin energi, kald det karisma, sine talegaver, det udtryksfulde, genkendelige ansigt og den let faldende sideskilning smukt patineret i sølvskæret af 57 års livserfaring. de seneste tre årtier mere end nogen anden som manden bag det nationale lydspor til filmen om livet. til hverdag og fest, i medgang og modgang. som en halvt alien, halvt dansker iblandt os, fra den sjældne planet af dybsindig, men træfsikker pop og sprogligt mesterskab, har han genkendt os (i sig selv, siger han). han har fortalt os om vores (sine egne, siger han) drømme, og hvad vi (han selv, siger han) ser i fjernsynet i stedet for at elske (lidt af livet). han har ryddet bordene til danish music awards med landeplager så store som duggede panoramaruder og nedskudte rumraketter til kærestepar, og han er stadig folkevalgt dirigent af fredag aftens fællessang i partyprovinsens håndboldhaller. gymnasierne ringer. hiphoppere, der var minus fem år, da tV-2 brød igennem, vil lave duet med ham. det er derfor svært at forestille sig, at han langt ind i voksenlivet var så genert, at det, med hans egne ord, nærmede sig en social fobi. mere om det senere.

Rigtige mænd kører barnevogn Velkommen indenfor i steffen brandts hjemmestudie med tilbagelænede stole og en gigantisk mikserpult, der minder om instrumentbrættet i et større flyvende fartøj. dette er i hvert fald moderskibet, hvor alle tV2s album fødes. studiet blev anlagt i baggården, for at steffen brandt kunne passe arbejde og børn på samme tid. i 1980erne, hvor der blev festet igennem i andre danske pladestudier, var det surrealistisk uhørt at have børn med, når der skulle laves musik. ’hvor kedelig har en rockmusiker lov at være’, spørger steffen brandt selv. alligevel kørte han barnevognen direkte ind i både studie og selve teksten til albummet ’nærmest lykkelig’ fra 1988, som understregede tV-2s status som danmarks svar på u2 i samme årti. helt konkret optræder barnevognen i teksten på nummeret ’det mørke jylland’, og på albumcoveret stod han med sin søn i en kornmark. – en meget, meget stor del af mit liv har været én lang godnathistorie, konstaterer han. men det gør ikke noget, for ’at læse godnathistorier for sine børn ligger øverst på top-100 over de bedste ting i livet’. de tre sønner er store nu. deres mor, kunstneren jo dam kær5

Steffen Brandt er, lidt spydigt, blevet kaldt ’Jesus fra Jylland’ i medierne. ’Jeg har ingen løsning, kun at jeg skal søge og stille spørgsmål’.

Det er som regel noget større end én selv; ensomhed, længsel, smerte.

følelse, bevægelsen mod noget. teksterne er altid kommet, fordi der er sket noget, så jeg var nødt til at skrive sangen, enten hos mig selv eller hos nogle af mine nærmeste. noget, jeg oplever, nå, ja, i et tog, hvor man ser en karakter. hvor jeg tænker: ’det der liv, der kommer ind, det har jeg allerede set, hvor det kom fra, og hvor det skal hen, fordi jeg selv har den dimension i mig’. det er som regel noget større end én selv; ensomhed, længsel, smerte. – På et tidspunkt begynder tingene at skride. skriver man sange, fordi man er følsom selv, eller er det omvendt? det er en underlig proces, hvor skellet mellem at være et menneske, der lever et liv, og et menneske, der skriver nogle sange, sådan set ikke er der. det ville være det samme, som hvis jeg holdt op med at spise. hvor fedt er dét? jeg gør det bare, fordi jeg skal. sangene er det, jeg kan, og det er sådan, jeg forstår mig selv og mit ophold her på jorden, som en, der skal skrive sange. jeg må have en forestilling om et mål med det, jeg laver.

Det er samfundets skyld

gaard, er kvinden bag coveret. hun har skabt tV-2s visuelle udtryk gennem årene og danner stadig par med steffen brandt. den moderne, selvhjulpne, rigtige mand har selv dækket op i studiet med frugt, småkager og danskvand. han har endda tændt stearinlys og afslører, at han drikker alt for meget kaffe. til gengæld stoppede han med at ryge, da han var 40 år. ’er det sÅ længe siden?’ udbryder jeg spontant, for der står et fastfrosset billede af blå røg og sort læderjakke i min bevidsthed. jeg forsøger håbløst at spole fornærmelsen og tiden tilbage. det er ikke nødvendigt. steffen brandt griner, det gør han ofte, og siger, at han for resten kan være ret nærtagende. hans største styrke er ifølge ham selv, at han er god til at vise tillid. den største svaghed er omvendt, hvis tilliden svigtes. han siger også, at han stadig næsten er for god til at feste, og at han ikke har planer om at gå på efterløn, her kort før tV-2 udgiver sit 17. album, ’showtime’. – hvis man ikke kan mærke, at det her kan gå helt vildt galt, skal man ikke lave det. hvis man går hele vejen til stregen og lægger noget ud, som er liv og død for én, så kan du møde nogen, der ikke kan lide det, men du bliver ikke en parodi. det skal have kostet al den tvivl og den uro, som der overhovedet findes i hele verden. uro er godt, den er fremtiden, siger han glad. Er der noget, der ændrer sig med alderen? – jeg synes, tingene samler sig, og ens erfaringer begynder at give mening, og at kræve, at man finder en retning. du kan ikke længere undskylde dig med, at ’hov, det vidste jeg ikke’. du har fået en sum af oplevet liv og levet liv, som du ganske enkelt er forpligtet til at bruge ordentligt i den måde, du disponerer tilværelsen og din kunst på, og det synes jeg egentligt er fair nok. men jeg synes godt, den indsigt og erkendelse kunne være kommet for 10 år siden. jeg er en langsom starter. Er det dig selv, der optræder i dine tekster? – nej, ikke direkte. man er nødt til at have en kunstnerisk bearbejdelse indover, for at det skal give mening for andre. men kampen, jeg beskriver i sangene, har altid været til stede i mig. jeg har haft den

Du har brugt ironien meget. Hvorfor? – jeg kan godt lide nuancerne. min drivkraft er tvivlen, og derfor kan man ikke finde håndfaste holdninger og metoder hos mig, men man kan få den tvivl, som er nødvendig, for at man selv finder nogle holdninger. jeg synes, det jeg gør, er at undersøge. jeg prøver også at perspektivere, at lade tiden strømme igennem det, jeg skriver og lægge det frem, sådan som jeg ser det. det er lige præcis det, jeg gerne vil have, når jeg selv hører musik eller beskæftiger mig med andre kunstarter: jeg vil meget nødigt have, at nogen mener noget på mine vegne. jeg har aldrig set ironien som et forsøg på at glide af, men en mulighed for at beskæftige sig med nogle store spørgsmål som liv og død og kærlighed. ironien brugt rigtigt, med kærlighed over for det, ironien kan, åbner og perspektiverer mere, end den træder i baggrunden og vælger ikke at deltage. mine tekster er hjerteblod. dermed ikke sagt, at det er stor kunst, men det er liv og død hele vejen. Det var teksterne. Hvad med den ironiserende Steffen Brandt, der har optrådt i medierne? – ironien er jo beslægtet med humor og lysten til hele tiden, i et hvert møde med andre mennesker, at bidrage med noget levende. hvis der er mulighed for at tviste en situation, ikke for enhver pris, men så der kommer noget andet ud af den, kan jeg ikke lade være. det kan være en svaghed, men jeg kan nu godt lide det anarkistiske element i tilværelsen. at ophæve den der formaliserede tilgang til et tv-interview. det beriger enhver hverdag, hvis bare der kommer en lille smule humor ind. det gennemstrømmer mig hele tiden som en lyst til ganske enkelt at forhøje underholdningsværdien ved at være til stede. det er sindssygt vigtigt for mig, at de der sidder derude skal have et godt grin eller noget at tænke over og gerne begge dele. i ethvert spil er der nødt til at være sådan nogle typer, ellers bliver det bare for kedeligt. Så ironien er en invitation? – hvis du kommunikerer, og hvis du har en eller anden grad af offentligt liv, så må du også bidrage til festen ved at prøve at kaste din egen tvivl og dine egne overvejelser ind i kampen. Læg dem frem, og så kan man sidde derude, når man læser ud & se, og tænke: ’hold da kæft, mener han det?’ eller: ’det kender jeg godt’. Har man så også en pligt, når man har stillet sig op på den scene og har folks opmærksomhed, til at fortælle dem, hvem Steffen Brandt er? 5 – det kan ikke være tydeligere. det vil heller ikke kræve en psyF e b r u a r 2 0 11 Ud & Se

Vi har jo alle sammen haft en ulykkelig barndom, ikke. Og de få, der ikke har: Gudskelov og til lykke til dem.

kolog ret mange gennemlytninger af de sange, jeg har skrevet, for at kunne tegne en stærkt tvivlsom profil. sætningen dør lykkeligt i et højt grin. så fortsætter han: – det er jo et menneske i kamp, ikke? mit liv og mine sange er én stor søgen og én stor kampplads. i overvejelser, i stillingtagen til, hvordan vi organiserer det her liv, hvad er vigtigt at gøre, og hvad er vigtigt at tænke, og hvordan skal man klare sig igennem det her. man kan nok ikke finde nogen tydeligere afsender.

Verdens lykkeligste mand steffen brandt blev født 14. juni 1953 i Åbyhøj vest for Århus som den mellemste af tre søskende. miljøet i hjemmet var ’højskoleagtigt’ og musikalsk, men ’fuldstændig på amatørplan’. Faderen var salgsrepræsentant og blev senere leder af en afdeling i et byggefirma, moderen var hjemmegående som de fleste mødre i samtiden. noget af det bedste, drengen vidste, var, når hans far tog ham med på arbejde, og han fik lov til at køre med rundt og aflevere varer til kunderne. der var mange børn i og omkring huset, søskende, fætre og kusiner, men steffen brandt havde, som han siger, meget tid alene. selvom der lå nogle afsavn i ensomheden, var der også en styrke i det. – en form for enspænderensomhed, jeg går mine egne veje, jeg klarer mig selv. hvis der er noget, så kom med det, så tager jeg mig af det. som andre raske drenge gik han til spejder og fodbold. men han læste især mange bøger, tidligt, også de svære, for at finde svar på de store spørgsmål, ikke mindst kærligheden i teenageårene. han læser stadig. dag og nat. kort efter skolestarten begyndte han at spille klaver, men først efter at forældrene havde overtalt spillelæreren til at komme hjem til dem for at undervise sønnen. drengen var for genert til at være ude hos fremmede og til at spille foran folk. – det kunne jeg ikke overskue. jeg var og er blufærdig. det er nok sådan, jeg er som menneske. indtil jeg blev 30 år, var min generthed 28

Ud & Se F e b r u a r 2 0 11

en form for social fobi. jeg havde meget svært ved at stå frem på nogen måde. i hele min tid på universitetet rejste jeg mig aldrig op i en forsamling og sagde noget. men det gik over, når jeg stod på scenen. Hvad var du bedst til i skolen? – jeg var ikke stærk i skolen. jeg var der, og jeg lærte det, jeg skulle lære, ud fra en intuitiv fornemmelse af, at hvis man giver skolen, hvad skolen skal have, så giver skolen én frihed til at gøre, hvad man har lyst til. sådan klarede jeg mig også gennem gymnasiet og universitetet. – jeg vidste, at jeg skulle lave musik, men jeg vidste også, at jeg var et svagt menneske – forstået på den måde, at jeg var nødt til at operere

ud fra en platform, der hed, at jeg kunne noget. hvis jeg ikke havde bevist over for mig selv, at jeg kunne gennemføre en uddannelse, så kunne jeg heller ikke tage de kampe, der kom, når jeg skulle ud og skrive sange og leve af det. hvis jeg skulle være et frit menneske, måtte jeg gøre det. Frihed står ikke alene, det skal have et eller andet at hvile i, at spille opad. med en uddannelse ville der aldrig nogensinde være nogen, der kunne komme og pege fingre, når jeg stod oppe på socialkontoret og på 10. år skulle have min understøttelse, fordi jeg ikke var lykkedes med min musik. så kunne de ikke sige, at manden er dum 5 eller ubegavet.

Steffen Brandts tidligste musikalske minde er the Yardbirds med eric Clapton som guitarist. I 1970erne spillede Steffen Brandt og band opvarmning til legenderne Kraftwerk og the ramones.

F e b r u a r 2 0 11 Ud & Se

et af Steffen Brandts store litterære forbilleder er dan turèll, som døde i 1993. Brandt og turèll nåede at indspille nogle numre kort forinden.

i 1973 dannede steffen brandt det Pink Floyd-påvirkede taurus, der otte år senere skulle blive til det new wave-inspirerede tV-2. samtidig begyndte han at studere dansk på aarhus universitet. mødet med det marxistisk dominerede universitetsmiljø beskriver han som traumatisk og allergifremkaldende. – kulturrevolutionen i kina havde sine helt klare paralleller til det, der foregik på universitetet i 1970erne. dygtige lærere blev slagtet og hængt ud og kunne ikke vise sig. det var menneskejagt. det gjorde mig ondt at opleve, at man ikke kunne diskutere med sine modstandere, at der var en benhård ideologi, som man skulle følge, ellers var det ud. – jeg var selv båret af en meget stærk social dimension i forhold til retfærdighedssans, sådan helt grundlæggende og lavpraktisk, at ingen må være fattige. det var ikke den store filosofi, det var bare sådan en fornemmelse af, hvad der var rigtigt og forkert, ikke. jeg vil gå med til mange ting og strække mig meget, meget langt, men uretfærdighed kan jeg simpelthen ikke have med at gøre. – Lige fra min tid i skolegården har jeg haft det sådan, at ingen måtte være svage, og hvis de var, måtte man ikke drille dem, men prøve at få dem med i legen. det er selvfølgelig, fordi jeg selv har haft en forståelse for det, og selv kender det. så jeg kom med en stærk social indignation i forhold til, hvad der er ret og rimeligt og fordelingen af værdier i samfundet, og det er jo det, politik går ud på. men det var uforeneligt med en dogmatisk opfattelse som den marxistiske, der jo slet ikke levner nogen som helst plads til diskussion og tvivl. det er nok også derfor, jeg ser rødt, når man vil have mig til at mene noget, som 30

Ud & Se F e b r u a r 2 0 11

ikke er fuldstændig naturvidenskabeligt gennemprøvet. jeg fik nok nede i 1970erne. det stikker ret dybt. steffen brandt fik aldrig konkret brug for hverken sin kandidatgrad, med speciale i jeppe aakjærs forfatterskab, det efterfølgende gymnasiepædagogikum eller socialkontoret. men der gik lang tid, før han blev noget ved musikken. han havde et kort reserveophold som keyboardansvarlig i kliché, og sammen med taurus oplevede han at blive betalt for at holde op med at spille en mørk aften i thyborøn. der var tæsk i luften. bandet hutlede sig igennem på ydmyge spillesteder og kørte de tyske og danske landeveje tynde i en invalid kassevogn. ofte løb de tør for diesel. men rundt om hjørnet ventede en navneforandring til tV-2 og opstigningen til dansk rocks absolutte top. i 1985 købte 250.000 danskere albummet ’rigtige mænd (gider ikke høre mere vrøvl)’. der har været toneangivende og mere ydmyge perioder for tV-2. og så har der været albummet ’de første kærester på månen’, som kort efter sin udgivelse i november 2005 var årets mest solgte – i 140.000 eksemplarer. et nærmest absurd højt salgstal for et dansk album i det 21. århundrede.

For han er en af vor egne steffen brandt har været der selv, han er der, siger han. engang genert, stadig og til sin død søgende, tvivlende, kæmpende. Publikum har også været der: ’altså, vi har jo alle sammen haft en ulykkelig barndom, 5 ikke. og de få, der ikke har: gudskelov og til lykke til dem’.

LIFE Just a Ride Away Kom tIL ÅbEnt hus 11. FEbruar på 16 kandidatuddannelser inden for life sciences på Københavns Universitet. Eller ring til vores studievejleder på 3533 3533 og bliv studerende for en dag, når det passer dig. Læs mere på vores mobilsite m.LIFE.ku.dk/LIFErideaway

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

LIFEs 16 kandidatuddannelser • Agricultural Development • Agricultural Economics • Agriculture • Animal Science • Biology-Biotechnology

02_LIFE_ud&se_jan11.indd 1

• Environmental Chemistry and Health • Environmental and Natural Resource Economics • Food Science and Technology

• Forest and Nature Management • Gastronomy and Health • Human Nutrition • Klinisk ernæring • Landscape Architecture

• Landskabsforvaltning • Parasitology • Veterinærmedicin (dyrlæge)

11/01/11 11.43

Kulturrevolutionen i Kina havde sine helt klare paralleller til det, der foregik på universitetet i 1970erne. i sangen ’der trænger til at blive skovlet noget sne’ (2002) anråber tekstens hårdt prøvede jeg desperat himlen og gud: ’det var slet ikke sådan, mit liv skulle se ud’. – manden står i storm uden støvler på, klar til at kaste sig ud fra klipperne, og tænker: ’så kan det også være lige meget’. og hvis man ikke har været dér, så kommer man der altså, det kan jeg godt hilse og sige. jamen det gør man jo. men så får manden lige den der håndsrækning af kærlighed fra et andet menneske, som gør, at du måske lige kommer om på den anden side. Så man har brug for et andet menneske? – ja, er du da gal?! men der er også brug for, at du selv kan give et andet menneske noget, eller at der er mulighed for det. han siger, han er afhængig af at bevæge sig. han har en kajak i havnen og en jolle ved sommerhuset på mols. det er nu ikke, fordi steffen brandt ikke kan finde ud af at sidde stille. sidst på eftermiddagen opdager jeg, at han kan fastholde blikket i fire timer (næsten) uden at blinke. det er her, steffen brandt afslører, at hans tekster om danskeren, der sidder som en levende død i lænestolen og ser tv, også handler om én, der har været der, nemlig ham selv. – det er jo til mig selv! kom nu op af lænestolen og ind i kampen! søndag aften foran fjernsynet er da fedt, jeg er vild med det. men jeg

navnet er Brandt Født 14. juni 1953 i Åbyhøj. Cand.mag. i dansk, Aarhus Universitet (1979). Forsanger i rockgruppen TV-2. TV-2s udgivelser har solgt over to millioner eksemplarer siden debutalbummet, ’fantastiske toyota’ i 1981. Steffen Brandt har skrevet tekst og musik til alle orkestrets sange undtagen ’det kan kolde hjerner ej forstå’ fra samme album, som er en næsten ordret gengivelse af femte vers i Jeppe Aakjærs ’Jeg er havren’ fra 1916. ’En lille hilsen til universitetstiden’, siger Steffen Brandt. Siden 2001 har han arrangeret koncertrækken ’Uden for sæsonen’ på Bornholm med deltagelse af musikere fra vidt forskellige genrer, og han samarbejder flittigt med yngre danske kolleger. Tina Dickow har turneret sammen med TV-2, og i 2010 medvirkede Steffen Brandt på hiphopduoen Ufos ’fallit’. I 2003 modtog han Modersmål-Selskabets sprogpris for sin indsats for det danske sprog. TV-2s album ’nærmest lykkelig’ (1988) er optaget i Kulturministeriets kulturkanon som et af de 10 essentielle populærmusikalske værker i dansk kulturarv. I 1983 udgav TV-2 albummet ’Om sommeren er alting anderledes’ under navnet The Beautifuls.

prøver at undgå at falde ind i en dårlig vane, så jeg ikke bliver et møbel i mit eget liv. det er det samme med alle sangene, siger han. også dem om familien danmark i parcelhuset i middelfart og herlev. ’jamen altså, for pokker, jeg er jo opvokset i middelfart og herlev. jeg har aldrig interesseret mig for at udstille nogen. jeg føler mig jo som en del af det, jeg skriver om. og i 30 år har jeg heller aldrig mødt nogen blandt publikum, der ikke forstod det’. steffen brandt sagde for nylig i dr2, at signatursangen ’bag duggede ruder’ handler om det øjeblik, hvor det går op for en, at man skal dø. det lyder voldsomt. og det er det jo også. På det nye album er dødens vished og livets korthed stærkt nærværende i sangen ’god tur hjem’, som brandt kalder ’en decideret afskedssang med et menneske, der skal dø’. Er du blevet mere alvorlig? – Fortolkningen af ’bag duggede ruder’ er gudskelov en efterrationalisering, men samtidig har erkendelsen ligget i teksten selv altid. jeg er nok blevet lidt skarpere til at skære ind til, hvad det egentlig handler om, og i al ubeskedenhed er jeg – på nogle områder – blevet en lille smule mere modig. det har taget mig lang tid at få en form for selvværd, der var stærkt nok til at konfrontere de mørke sider af tilværelsen, fx døden. det hjælper lidt på processen, at man får et par dødsfald ind på livet, hvor der ikke er nogen, du kan spørge til råds om noget som helst. du står selv og skal lukke øjne på et menneske, du holder af. der er ingen vej tilbage. har du været der, så må du også se i øjnene, at det er et grundvilkår. det kan ikke nytte noget at skøjte hen over det hele og lade, som om det ikke er sket. den metode afspejler nok min holdning til rigtig mange andre ting her i livet. hvis det, der siges, ikke har en eller anden form for funktion, virkning, alvor, så god tur, men det er uden mig. giv mig det, der er vigtigt og betyder noget. glem alt det andet, det har jeg ikke tid til. Hvad er meningen med livet? – at man ser på de muligheder, man har fået, og tager dem alvorligt. bruger sit potentiale, udfolder sit liv dér, hvor man nu kan, med de evner, man har fået, ikke. man må ikke spilde sit liv. jeg føler selv, at jeg har fået nogle kort på hånden, som jeg har passet virkelig, virkelig godt på, inden jeg spillede dem ud. jeg har fået lov at fortælle min historie. det er da det mindste, man kan gøre, helt ærligt, så det får en samfundsmæssig funktion. jeg har haft mulighed for at gøre en forskel, fordi jeg har fået et privilegeret liv. og i min karmalov betyder det, at jeg har et ansvar for at være med til at sætte nogle ting i gang og forandre noget. jeg har lyst til at prøve at skabe nogle åbninger. Himlen er blå Hjertet er frit Se ud over kanten – det hele er dit. Ring til mig (1994).

Ud & Se F e b r u a r 2 0 11

SHOP MENS DU VENTER 25 butikker og spisesteder - lige ved døren! Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

AXEL A XEL MUSIC BOLIGBUTIKKEN BRØDVÆRKSTEDET CAFFÉ RITAZZA CHRISHOLM FOTO DOMINO’S PIZZA EXPRESS FOREX GLITTER HÆLEBAR KARVANY KOKKEN OG KARRY KORT OG GODT MATAS MCDONALD’S O´LEARYS PLANET VIDEO RIA SIDEWALK EKSPRESS SJ BILLETSALG SUNSET BOULEVARD THE BODY SHOP TELIA UPPERCRUST X-CHANGE YAMYAM

www.hovedbanen.dk

Danske soldater falder og såres i internationale missioner. Og mange af dem, der vender hjem uden fysiske mén, døjer med voldsomme psykiske problemer. Ofte kan soldaterne selv eller deres pårørende ikke få den støtte, de behøver. Derfor er ideen med den private, uafhængige fond Soldaterlegatet også ganske enkel: At hjælpe ...

de hjemvendte soldater TeKST andreaS fugl ThøgerSen fOTO iSaK hOffmeyer

er er PÅ alle måder langt fra dansk erhvervslivs direktørkontorer til afghanistans Talibanstyrede sydvestlige helmand-provins. Og der er mindst lige så stor afstand fra de hjemlige bestyrelseslokalers bonede gulve til bosnienhercegovinas krigstraumatiserede landsbyer og for den sags skyld den støvede tristesse i den irakiske by basra. men en ting, et enkelt netværk, binder disse modpoler sammen, nemlig den uafhængige fond Soldaterlegatet. Siden stiftelsen i januar 2009 har folkene bag legatet uddelt cirka 14 millioner kroner til skadede hjemvendte soldater og pårørende. derudover er der givet 6,5 millioner kroner til et forskningsprojekt under Socialforskningsinstituttet, som kortlægger de sociale følgevirkninger af at have været udsendt. er skilsmisseraten højere blandt de hjemvendte? er selvmordsraten? er arbejdsløsheden? de endelige resultater herfra er ifølge planen klar i løbet af 2011. endelig har Soldaterlegatet finansieret en opgradering af rigshospitalets rehabiliteringscenter med nyt udstyr til genoptræning og flere fysioterapeuter. der er brug for det. Konsekvenserne af at udsende danske soldater

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

er nemlig store og spreder sig som ringe i vandet. ikke bare de enkelte soldater, men også deres familier, og hele samfundet, påvirkes. fra begyndelsen af 1990erne til i dag har danmark udsendt knap 28.000 soldater på internationale missioner. 50 af dem er blevet dræbt og yderligere 90 såret. dertil kommer de hjemvendte soldater med skader af psykisk karakter. dem er der bekymrende mange af. Selvom Soldaterlegatet er resultatet af mange menneskers indsats både bag ved og foran scenen, er der i dagens anledning også et menneske, der får lejlighed til at repræsentere begge dele, om end han understreger, at han ikke er meget for det. ikke desto mindre: han hedder Peter højland, er 60 år og formand for Soldaterlegatet. derudover står han i spidsen for bikuben fonden, er medlem af diverse bestyrelser og tidligere direktør i SaS danmark og Superfos a/S. Vi møder ham en formiddag i en anonym kontorbygning i det indre København til en samtale om Soldaterlegatet og – ikke mindst – hvorfor han mener, at en privat fond skal bidrage til arbejdet med at hele de sår, som den danske stats udsendelse af soldater har skabt. Lad os begynde der. Er det, I gør, egentlig ikke en opgave for staten? 5 – Vi samarbejder med forsvaret og det offentlige for at sikre

Den 60-årige erhvervsmand Peter Højland er formand for Soldaterlegatet, en privat fond, som yder støtte til danske soldater og deres pårørende ovenpå internationale missioner.

Vi ville frygteligt gerne kunne lukke hele butikken om lidt ...

soldaterne de bedst mulige vilkår, men som privat organisation kan vi arbejde mere frit, vi kan hjælpe efter behov og ikke efter lov. man kunne da sagtens sige, at det her burde det offentlige gøre, men det er ikke vores opgave at sige det, vi vil bare gerne hjælpe, hvor vi kan. Vi vil yde støtte til soldaterne og samtidig vil vi gerne påvirke det offentlige system til at gøre tingene endnu bedre, siger Peter højland. Men. Er det ikke svært at være neutral og apolitisk, fx helt at undgå holdninger til, hvorvidt konkrete missioner er rigtige eller forkerte? – du kan sagtens regne ud, at vi alle sammen som privatpersoner har holdninger til de danske missioner. men Soldaterlegatet har ingen holdning til missionerne. Vi er neutrale. Vi udfører et stykke humanitært arbejde med et demokratisk udgangspunkt. Vores grundlag er det, at vores folkestyre har besluttet, at vi deltager i en række internationale militære missioner, og så skal de, der stiller op for at gennemføre disse missioner og kommer til skade, hjælpes. Peter højland understreger, at det først og fremmest handler om den enkelte soldats vilkår og de pårørendes vilkår, men i overordnet forstand handler det også om samfundsøkonomi. – Staten sender unge, dynamiske, veluddannede og veltrænede mennesker ud i verden på demokratisk vedtagne militære missioner, og hvis en stor del af disse unge mennesker kommer hjem og er ødelagte i en grad, hvor de skal tilbringe resten af deres liv på overførselsindkomst, er det på alle måder sindssygt dyrt for samfundet. Staten mister gode borgere, der, i stedet for at bidrage til fællesskabet og betale skat, nu koster store summer. ikke nok med det, det spreder sig som ringe i vandet. det påvirker familierne – især soldaternes forældre får det jo utrolig skidt, når deres børn lider. det er altså ikke bare en god idé at hjælpe soldaterne set fra et humanitært synspunkt. det er også en god ide set fra et samfundsmæssigt synspunkt.

Soldaterlegatet.dk ... modtager cirka en henvendelse om dagen. Ansøgninger om hjælp er anonyme. Man kan ikke indstille sig selv, men skal indstilles af familie, venner eller kollegaer, der kan se, at man har brug for hjælp. Legatuddelingskomiteen består af fagfolk som læger og advokater. Fondens økonomi hviler på, at der ved oprettelsen er bevilget 30 millioner kroner fra seks store almennyttige fonde og siden hen indsamlet yderligere 34 millioner kroner, blandt andet fra virksomheder og via private donationer. Henvendelse til Soldaterlegatet kan ske via soldaterlegatet.dk

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

da Soldaterlegatet blev sat i verden, var fokus især på de fysiske skader, men i løbet af ganske kort tid stod det klart, at det kun var toppen af isbjerget. de psykiske skader var langt mere omfattende. 80 procent af legaterne går således til at hjælpe soldater med psykiske efterveer. Typisk lider soldaterne af posttraumatisk stresssyndrom. det handler med Peter højlands ord om at hjælpe folk, som ’ikke kan passe et ægteskab, ikke kan passe deres børn og ikke kan passe et arbejde’. hjælpen kommer typisk i form af psykologbistand, økonomisk bistand, socialrådgiverbistand og advokatbistand. Hvordan opstod ideen til Soldaterlegatet? – Ved et tilfælde står jeg en dag på en græsplæne en sommerdag i et selskab og taler med Jesper helsø, der på det tidspunkt er forsvarschef. Vi taler om missionerne. med til selskabet er også niels boserup, der er formand for Oticon fonden. han kommer hen og begynder at tale med Jesper helsø om en eller anden idé, der ikke er blevet til noget. Jeg spørger, hvad det er, de taler om. Og så siger de, at nogle gerne vil lave et legat til støtte for livgarder, der er kommet til skade. Jeg siger, at det er en håbløs idé, for uanset hvilken del af forsvaret man kommer fra, skal man have samme hjælp. men overordnet set er det en god idé at gøre noget. Vi aftaler, at jeg skal prøve at trække det i gang. Og det gjorde jeg sammen med foreningen Kredsen mars og merkur, siger Peter højland. mars og merkur er en samling af folk fra erhvervslivets top og militære ledere. det danske afsnit blev dannet i 1975. Peter højland tilføjer, at der var en grund til, at han og Jesper helsø indledte samtalen om missionerne. – På det tidspunkt var min søn udsendt som kaptajn i helmandprovinsen i afghanistan. han er hjemme i dag, men dengang spurgte Jesper helsø til, hvordan det gik ham. Sådan er det. noget så abstrakt som en international mission kan blive ganske konkret. det er altid nogens søn eller datter. det er altid nogens forældre, ægtefæller, søskende og venner. ideen til Soldaterlegatet udspringer også af, at dansk udenrigspolitik har ændret sig siden 1992. fordi man under krigen på balkan begyndte at engagere sig i såkaldt ’skarpe missioner’. – Vores soldater har jo ikke siden 1864 oplevet noget, der minder om dette, derfor har det nok til at begynde med været en overraskelse for systemet at se skadernes omfang og karakter. men der er på ganske kort tid kommet en større bevidsthed herhjemme om, at man ikke kun sender folk ud, men også skal have dem hjem igen. Og der tror og håber jeg, at Soldaterlegatet har hjulpet til, siger Peter højland. – Vi ville frygteligt gerne kunne lukke hele butikken om lidt, men det ser ud til, at der stadigvæk er brug for os, ikke mindst fordi de psykologiske eftervirkninger af at have været udsendt er lang tid om at manifestere sig. Så i de kommende år vil vi for alvor begynde at se skader på de soldater, der har været i irak og afghanistan, tilføjer han. ❧

Dansikring Direct lytter og forstår Når du vælger en alarmløsning fra Dansikring Direct, vælger du også at få et tæt samarbejde med et alarmselskab, der behandler dig som et menneske med individuelle ønsker og behov. Derfor tilbyder vi dig et gratis sikkerhedstjek, som starter med en snak om dine ønsker og behov. Vi ved nemlig, at vi kommer længst med at lytte. Og jo bedre vi kender dig, des bedre kan vi sikre dig, din familie og dit hjem.

Bestil et gratis sikkerhedstjek. Få mere at vide på 80 20 50 50 eller dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig

t e k st i da n y e g å r d e s p e r s e n i l lu st r at i o n ja n o k s bø l c a l l e s e n

Når livet sættes på standby En mand og en kvinde. 47 år og 23 år. Fremmede for hinanden, men begge bekendte med organer, som sætter ud, og et liv, der pludselig ligger i andres hænder. Vi har fulgt Jes og Stine i ni måneder, mens de har ventet på at få henholdsvis et nyt hjerte og en ny nyre

Åbning pulsslagene bipper regelmæssigt. Hun ligger på venstre side, dækket af blålig papirdug. kun maven er synlig. to kirurger sætter sig ved operationsbordet. den mandlige kirurg skærer et cirka 10 centimeter langt snit over lysken. den kvindelige kirurg tager to gaffellignende instrumenter, placerer dem modsat hinanden i snittet og trækker huden fra hinanden, mens han arbejder sig længere ind i vævet, ind mod højre nyre bag de nederste ribben. organet skal tages ud. om to en halv time vil jeanette christensen have doneret en nyre til sin 23-årige datter stine jacobsen. snittet er blevet dybere. den mandlige kirurg stikker hele hånden gennem åbningen i maven, og hans kvindelige kollega skærer yderligere tre små huller. i hvert hul bliver der stukket et metalrør igennem – en såkaldt ’åbningsport’. gennem åbningsportene indfører hun et minikamera og en lang, tynd saks. – om lidt vil der åbne sig en helt anden verden, siger en læge, og kirurgens hånd forsvinder ind bag en hinde. kirurgerne følger deres egne bevægelser på computerskærmen, der har 5

INDGREB Operationen foregår med hjælp fra minikameraer. Så kirurgerne kan følge deres arbejde med at operere nyren ud på computerskærme i operationsstuen.

forbindelse til kameraet i maven. et ukendt landskab kommer til syne. bølgende blodkar og net af rødlige tråde. Her er blålige huler, gulligt væv og gelelignende forhøjninger, som skvulper uregelmæssigt. det bløder ikke. instrumentet, som skærer sig gennem vævet, forkuller alle de små blodkar. det giver små gnister, når han brænder dem. den minimale røgdannelse bliver til damp og et lille regnvejr inde i maven. de manøvrerer sig frem til nyren – en blåviolet bønneformet skabning beskyttet af en glinsende hinde. ’så er der grønt lys – i kan godt åbne stine’, siger den mandlige kirurg. Hun ligger på stuen ved siden af. i narkose, klar til bogstaveligt talt at blive åbnet.

Diagnose Højst fem danskere om året får sygdommen goodpasture’s syndrome. ens eget immunforsvar angriber nyrerne og lungerne, indtil de er så skadede, at de holder op med at fungere. stine ja-

Jeg bliver nødt til at tænke gode ting om det, ellers kommer jeg sgu ikke igennem. 40

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

cobsen er blandt de fem. egentlig er hun lidt lettet, da hun får diagnosen. godt nok venter der en kur i pilleform, som konstant vil få maven til at vende sig. godt nok vidner lægernes og familiens blikke om, at det er alvorligt. at hun har været i livsfare. Men stine er lettet og høj på medicin. nu har hun i det mindste en diagnose. nu er der en undskyldning for, hvorfor hun ikke har kunnet overskue noget det seneste år. ikke har orket at vaske op, gøre rent, stå op om morgenen og overholde aftaler. bare haft lyst til at sove og været styret af en dæmonisk træthed. – jeg havde følt mig som verdens største taberbums, nu var der endelig en forklaring. der var en grund til, at jeg ikke længere fyrede den af i byen, dyrkede sport. jeg var ikke bare doven og uduelig ... behandlingen går i gang. stine kommer i dialyse, en behandling, som gør nyrernes arbejde. Hun får fjernet en æggestok, så den ikke bliver skadet af sygdommen. den bliver frosset ned og kan indopereres igen engang i fremtiden. lægerne fremprovokerer en kunstig overgangsalder hos stine, så hendes hormoner går i dvale. Hun tager 20 kilo på, får lange hår på hagen og kinderne, får dårlig

TRaNSpORT Så snart nyren er ude af kroppen, bliver den lagt i et vandbad med isterninger, renset og båret ind til den ventende patient på operationsstuen ved siden af.

ånde og nemt ubehagelig kropslugt. Hendes kæreste holder ved. familiens ansigter er så fyldt med sorg, at stine næsten ikke kan holde det ud.

Chok årets sidste timer af 2009. ulla Holm krag har besøgt sin 46-årige mand, jes krag, på Haderslev sygehus. de ser dronningens nytårstale sammen, inden hun kører ud til nogle venner for at fejre årsskiftet. ulla og jes’ tre drenge på syv år, ni år og 11 år er med ude hos venneparret. under forretten blive ulla ringet op af sygehuset: Hun bør køre derind med det samme. da hun kommer farende ind på jes’ stue, står der cirka syv læger og sygeplejersker bøjet over ham. de er i gang med en form for genoplivning. ulla har aldrig spurgt til, hvad der præcis skete den aften. de vidste godt, at den var gal med hjertet. i et par uger havde jes været ude og inde af Haderslev sygehus. Han havde en slags hjertesvigt og fik noget medicin – det skulle jo lige have tid til at virke, fik de at vide. og han er ikke sådan en mand, som piver. Han har altid været sund og passet på sin krop.

jes er maskinmester og startede sit eget firma 1. oktober 2009. Halvanden uge efter blev han syg, men ventede 14 dage med at gå til lægen. da han endelig kom af sted, lød diagnosen på en hårdfør lungebetændelse. så slemt var det jo heller ikke. Men jes synes nu ikke, han kunne få luft, når han lagde sig ned. lige pludselig for han op med hjertebanken. så han begyndte at sidde op og sove om natten indtil midten af december, da lægerne fandt ud af, at hjertepumpens funktion var nedsat med 50 procent. 1. januar bliver jes kørt til odense universitetshospital. ulla snørkler sig af sted bag ambulancen i snevejr. Hun har deres ældste søn med. jes er meget dårlig – siger, at han ser gennem en tunnel. næste dag kan ulla ikke komme frem til hospitalet på grund af snestorm. da hun når til odense 3. januar, er jes helt grå og kold. kort tid efter bliver han kørt med udrykning til rigshospitalet i københavn. Han ryger direkte på intensivafdelingen. Hjertet kæmper og har kun en pumpefunktion på fem til 10 procent. Medicinsk behandling er ikke tilstrækkelig. Han kan ikke leve videre med sit eget hjerte, men der er heller ikke noget donorhjerte. tre dage senere, 6. januar, får han Heart Mate – et mekanisk hjerte, som overtager han eget hjertes funktion. ulla er ikke helt tryg, første gang hun hører om Heart Mate. Man siger jo, at følelserne sidder i hjertet. det vigtigste i verden er, at han ikke ender som en grøntsag, tænker hun. sådan ville han ikke selv ønske det.

Rensning et vådt svup. nyren er ude af kroppen. en fransk kirurg skynder sig forsigtigt hen til et steriliseret bord med nyren i sine håndflader. Han lægger den i et vandbad med isterninger og putter en serviet omkring. tager nænsomt fat i nyrens arterie og hælder noget væske igennem, som kommer ud af venen. jeanettes blod skal skylles ud af nyren. stine har ikke samme blodtype, og organet skal være helt rent til hende. langsomt farves vandbadets væske rødt. nyren, som før var blåviolet af jeanettes blod, er nu bleg. den franske kirurg rejser sig, løfter vandbadet med 5 nyren. sigter mod døren ind til operationsstuen ved siden af. derinde, hvor stine ligger. f e b r u a r 2 0 11 Ud & Se

i halvandet år har stine gået til dialysebehandling fire gange tre timer om ugen. Her er hun forbundet til et apparat, som gør nyrens arbejde. al hendes blod ryger igennem en maskine 15-20 gange ved hver behandling. Maskinen fjerner kroppens farlige affaldsstoffer og renser blodet. flere timer før og efter dialysen er hun dødeligt træt og ofte skidt tilpas. når stine drikker noget, ryger det ud i kroppens faste væv i stedet for blodet, og hun kan ikke selv komme af med væsken ved at gå på toilettet. derfor tapper dialysen hende også for al den overskydende væske, hun har i kroppen. efter behandlingen kan man se, at hendes ansigt er slankere, fordi hun er kommet af med den ophobede væske. typisk vejer hun fire-fem kilo mindre efter dialyse. det med væsken er næsten det værste, synes hun. ikke at kunne drikke så meget, man har lyst til. det bliver nærmest en tvangstanke at skulle drikke. – nogle gange kommer tanken: jeg orker det ikke. jeg dropper dialyse, lever mine sidste 10 dage fuldt ud, tager til spanien og drikker 10 liter vand.

VentetiD en skærende lyd fylder hele rummet. sygeplejersken skynder sig at skrue jes’ ledning fra hans Heart Mate fast til et andet apparat. atter stilhed. jes er til kontrol på rigshospitalet med sit nye livsnødvendige apparat. Han har haft den i knap ni måneder nu. faktisk er han den i danmark, der har haft den i længst tid. kun seks-syv danskere lever med Heart Mate. ingen har kunnet finde ud af præcis, hvorfor hans eget hjerte gav op. en pumpe er placeret i maven og forbundet til hjertet med specielle rør. en tynd ledning forbinder jes’ indvendige Heart Mate til en mavetaskelignende controller uden for maven. fra den er der ledningsforbindelse til to batterier – et under hver arm. de syner lidt som to pistoler i bælte på afstand. det er strømmen fra batterierne, der holder jes’ hjerte i gang. Hvert batteri kan holde 12 timer, før den hvinende lyd kommer. lægen entrer og hilser. Herefter lyden igen – overdøvende og hårrejsende. alt står stille. sygeplejersken justerer ledningerne mellem Heart Maten og dens batterier. ingen har overblik

over, hvilke ledninger der kommer fra jes’ krop eller hans ekstra batterier. jes tager det helt roligt. – du har altid ekstra batterier med, ikke, siger lægen. – tjoh ... øh ... svarer han. – det vælger jeg lige at overhøre. det er betryggende at vide, at du altid har ekstra strøm med, siger lægen. sarkastisk. – din egenfunktion er lav, jes, efter et til to minutter uden batteri er du ramt. – du tror også, at du kan være foruden i 10 minutter uden problemer, siger ulla. – ja, ja, smiler jes. – det går nok. Hvornår er det min tur til at få et nyt hjerte, inden jul, ikke? – det er, fordi du som sædvanlig vil på skiferie. og på jagt i polen til januar, siger ulla. den skærende lyd afbryder atter. – Hvornår er jeg klar igen efter en hjerteoperation? jeg er ude fra hospitalet efter en uges tid, ikke? sygeplejersken smiler professionelt: – det er altså en ret krævende operation. – det kommer vi også igennem, siger ulla. alt er, som det skal være med apparatet. på gangen møder de en sygeplejerske fra jes’

første indlæggelse. Hun fortæller, at ventelisten til et donorhjerte er fordoblet hen over sommeren. der er en svag hosten og summen fra et kølelaboratorium. sygeplejersken smiler og prøver at bløde den ærgerlige nyhed op: – Men du er jo stærk. du er den med Heart Mate, som klarer dig bedst. jes var tilbage på arbejde nogle timer om dagen allerede fra 1. marts. Halvanden måned forinden var han indlagt og kunne kun gå et par skridt med et gangstativ. – det var bedst for mig at komme i gang. komme ud og tale med nogle kollegaer og kunder og sådan, så var der ikke så meget tid til at gå og spekulere. Han har altid arbejdet meget. kan bedst lidt at udrette noget.

Mig stines mor donerer sin ene nyre, selv om mor og datter har forskellige blod- og vævstyper. da stine nævnte, at hun skulle have en ny nyre, meldte 10 venner og familiemedlemmer sig straks, men de fleste sivede fra, da det blev alvor. – jeg kan da godt forstå dem. det er heller

ikke nemt at vide, hvad jeg selv ville have gjort i deres situation. Men man har jo ikke brug for begge nyrer, og man giver andre mennesker et nyt liv i 10-12 år. Hvem vil ikke gerne modtage et organ? Hun har også kun brug for én nyre og har ikke forholdt sig meget til, at hun skal modtage den fra sin mor. Men af og tiltvinger de tunge tanker sig plads. Hvis organdonationen går godt, kan hun regne med at nyren vil fungere i otte-10 år. lidt kortere tid end normalt på grund af jeanettes og stines uhomogene blod og -vævstype. – Hvad så bagefter? kan jeg være heldig at blive ved med at få nye nyrer? Hvad hvis min mor føler, at jeg skylder hende noget, fordi jeg har hendes nyre? det er mit liv, det er mig, som bestemmer, om jeg vil ryge. altså, jeg tror bestemt ikke, at min mor synes, jeg skylder hende noget. Men hvad nu, hvis jeg ikke kan få børn? Hvor gammel bliver jeg egentlig? sygdommen er ikke kun en fremmed gæst. stine har ikke kunnet undgå, at den er blevet en 5 fast del af hendes identitet:

Men hvad nu, hvis jeg ikke kan få børn? Hvor gammel bliver jeg egentlig?

LIVSVIGTIGT En Heart Mate er et apparat, som kunstigt holder et menneskehjerte i gang ved hjælp af batterier. Hvert batteri kan holde 12 timer.

Fakta om organdonation

– det er jo næsten alt, hvad jeg har lige nu. og det styrer min hverdag. alt handler om mig, og jeg bliver spurgt, hvordan jeg har det, fem gange om dagen. jeg er måske blevet mere selvoptaget og kan have svært ved at rumme andre, fordi jeg har nok i min egen sygdom. nogle gange er jeg så fokuseret på mig selv, at jeg nemt glemmer, at min mor også skal opereres. så er der viljen og en insisteren på de gode ting, som sygdommen også bringer med sig. i stines tilfælde er den vilje og insisteren så stærk, at man som udefrakommende ikke ved, om den er et påtaget forsøg på livskvalitet eller et udtryk for en særlig mental styrke. – der sker noget med en, når man kommer ud for sådan noget her. og jeg bliver nødt til at tænke gode ting om det, ellers kommer jeg sgu ikke igennem. jeg kender mig selv på en anden måde nu og er kommet tættere på min familie. Ved, at de er der lige meget hvad. jeg talte med en, der havde fået en transplantation. Hun begyndte at stå op klokken fire om morgenen, fordi hun var så lykkelig over at have fået sin energi tilbage. jeg skal spise så meget vandmelon igen, når jeg bliver rask. tænk, at måtte spise al den vandmelon, jeg har lyst til!

Væk jes havde travlt med at slippe ud af hospitalet, da han havde fået en Heart Mate. Han kunne ikke holde ud at gå og kigge på de andre syge og tænke på, at de så ham som en af dem. – 90 procent af de mennesker, jeg mødte på sygehuset, talte om sygdom. om tabletter og symptomer og chancer for overlevelse. det gad jeg ikke at høre på. sygdom fylder heller ikke ret meget nu. det jeg har bestemt mig for, at det ikke må. det er et bevidst valg. en af mine gode kammerater siger: ’du fortrænger det, jes’. og det, tror jeg, er rigtigt. sådan fungerer det bedst for mig – at få en hverdag op at køre igen hurtigst muligt for min og familiens skyld. derfor er emnet heller ikke et hit i hans omgangskreds: – jeg har sagt til alle, at de får historien én gang, og så er der ellers ikke så meget nyt. der er ingen grund til at udpensle dårligdom. Han har aldrig selv været organdonor. som jæger brækkede han dyr op uendeligt mange gang uden problemer, Men synet af en enkelt nål i egen arm skæmte ham fra vid og sans. Han undgik også at kigge ned på sit bryst efter Heart Mate-operationen. når der bliver spurgt til følelse af angst, tristhed, spekulation, depression og vredeskulmination, ryster han konsekvent og demonstrativt på hovedet. Han handler sig ud af det meste, og er ikke bange for, at det mekaniske hjerte sætter ud. – jeg er meget teknisk og har tillid til ny teknologi, forklarer han. – tanken om at få et fremmed menneskes hjerte ind i min krop har jeg da haft flygtigt. Men jeg har ikke fordybet mig i den. det tror jeg heller ikke er godt. i hvert fald ikke for mig.

bloDgenneMstRøMning den franske kirurg bevæger sig hastigt ind på operationsstuen med nyren i vandbadet. stine ligger på ryggen med armene i en 90 graders vinkel ud fra kroppen. Hun har et 20-25 centimeter halvmåneformet snit lige over lysken. Men det ligner, at der er et krater midt i maven. snittet er spilet ud af fire metalinstrumenter, som ligner paletknive. de er koblet til et større metalstativ. når de to kirurger drejer på et vedhæng på metalstativet, udvider dets omkreds sig, så hullet spændes ud. stines ansigt er afskærmet fra kroppen af en blålig dug. Hun har tape over de brune øjne, ilt i næsen og respirator i bunden. det kraftige mørke hår indrammer ansigtet. to kirurger står bøjet over hende med maske, hårnet og sorte briller med forstørrelsesglas. koncentreret stemning. kirurgerne har gang i fire pincetter. Med dem kan de nå ned i mavens dyb med en lille rund nål, hvor de syr blodkarrene og urinlederen fast til nyren. og så sker det – den blege nyre bliver langsomt rødlig. får farve igen af stines blodgennemstrømning. nyren er hjemme i sin nye krop. kirurgen syer stines snit sammen. anæstesisygeplejersken fortæller, at der vil gå nogle timer før hun er rigtig vågen oven på den fire en halv time lange narkose. 20 minutter senere virrer hendes pegefinger, herefter kommer der en halvkvalt lyd fra munden. anæstesisygeplejersken hiver respiratoren ud af stines mund. 44

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

Cirka 12 procent af danskerne er tilmeldt donorregistret. I Norge er tallet knap det dobbelte. I Norge og Sverige er man tilmeldt som organdonor fra fødslen og skal aktivt melde sig fra. Typisk kan tre til fire mennesker modtage organer fra én afdød organdonor. Lige nu står der mere end 500 på venteliste til et nyt organ. I 2009 blev der gennemført 327 organtransplantationer i Danmark. 25 døde på ventelisten i første halvår af 2010. Dialysebehandling koster mellem 300.000 og 500.000 kroner årligt per patient. En nyretransplantation koster cirka 200.000 kroner. Kilde: Nyreforeningen.dk og transplantation.dk

– Hold da op, hun er en stærk ung dame, sådan at vågne nu. stines øjne flakker forvirret rundt. – av, det gør ondt. Hvordan har min mor det? snøvler hun. sygeplejersken bekræfter, at jeanette har det godt. stilhed i 30 sekunder. – tisser den? tisser nyren? stine smider et håndtegn i vejret, mens hun bliver kørt ud af operationsstuen: – yeah, mand, jeg har en nyre!

efteRspil sms fra stine tre uger efter operationen: ’det går fantastisk! intet mindre, har stort set overskud allerede! og glæder mig over nyren hvert eneste minut ;-) et helt nyt liv. er stadig træt osv., kan slet ikke tænke på, hvor godt jeg har det om to måneder!’ stine har planer om at fortsætte på pædagogseminariet til februar. jeanette christensen blev udskrevet to dage, efter at hun havde doneret en nyre. jes fik et donorhjerte 12. oktober. to uger efter den 11 timer lange operation blev han udskrevet. − jeg har været henne på arbejdet i dag og kigge. jeg er meget afklaret med det hele. Har en rigtig god følelse. nu kan og skal der ske noget igen, fortæller han 28. oktober. jes nåede ikke på skiferie i 2010, men 1. december fortalte han, at han regnede med at kunne gå på jagt i løbet af julemåneden. ❧

r o f e t s e n e j I t verdens fattigste S

HVAD ER GIS? GIS er et it-værktøj, der kobler digitale kort og data af forskellig art. GIS gør det muligt at afdække geografiske sammenhænge i data.

som en del af The Bandim Health Project, der via demografisk overvågning af mere end 100.000 mennesker i 6 forstæder til hovedstaden Bissau forsøger at indføre sundhedsfremmende tiltag til gavn for FOTO: DAS BÜRO

elv om man stadig ’kun’ er universitetsstuderende, kan man godt gøre en faglig forskel i verdens fattigste egne. Det er de to landinspektører Inger Hargaard og Ejnar Flensborg et bevis på. På landinspektørstudiets 8. semester tog de to nordjyder 3 måneder til Guinea-Bissau for at arbejde på et sundhedsprojekt ledet af Statens Seruminstitut, der forsøger at nedbringe børnedødeligheden i det fattige vestafrikanske land. Her dør knap hvert femte barn ifølge UNICEF, inden det er fem år gammelt, primært fordi det ikke får de af WHO anbefalede vaccinationer. ”Vi ville gerne lave et projekt, der skilte sig ud fra den traditionelle opgaveskrivning, der kun bliver læst af vejleder og censor og så ellers går i glemmebogen. I Guinea-Bissau er børnedødeligheden så ekstrem, at man har svært ved at fatte det, når man kommer fra et samfund som vores. Så at vi kunne få lov at bidrage en lille smule til det meget store projekt, der forsøger at skabe bedre sundhedsforhold i landet, var en stor motivation for os,” forklarer Inger Hargaard. På landinspektørstudiet på Aalborg Universitet var de bl.a. blevet undervist i GIS og kunsten at producere digitale kort, der på en letforståelig måde kan formidle og skabe overblik over tilgængelige forskningsdata. Og det var den viden, de skulle ned og anvende i praksis

især børn og deres mødre. F.eks. havde lægerne på projektet en idé om, at der var en sammenhæng mellem afstanden til det nærmeste vaccinationssted og vaccinationsgraden blandt børnene, men det var først efter, at Inger og Ejnar havde produceret en række digitale kort, at sammenhængen trådte tydeligt frem. ”De havde jo en fornemmelse af, i hvilke regioner det gik dårligt med vaccinationerne, men de manglede udstyr til at visualisere og formidle den viden, og her kunne vores kort gøre en forskel,” fortæller Ejnar Flensborg. Vel hjemme igen blev de inviteret over til Statens Seruminstitut i København for

at fremlægge deres resultater, som blev modtaget med stor interesse. De har også delt ud af deres viden på flere konferencer, hvor de ud fra deres erfaringer i Guinea-Bissau har fortalt om, hvordan man generelt kan styrke sundhedsindsatsen – også herhjemme – ved at inddrage GIS og digitale kort i det videnskabelige arbejde. Opholdet i Guinea-Bissau var både på det personlige og faglige plan en øjenåbner og har givet dem begge lyst til igen at drage ud i verden for at gøre en forskel. ”Udover at det var spændende at opleve, at vi som landinspektører kan bidrage til at løse problemer, som ikke umiddelbart ligger inden for vores traditionelle fagområde, var det en mega bonus, at vi har bidraget til at gøre noget godt for nogle mennesker, der ikke har de samme muligheder, som vi har herhjemme. Det er klart, at det ikke er vores kort, der redder verden – men det er en begyndelse,” siger Inger Hargaard.

Hør mere om landinspektøruddannelsen

TEKST gyriTh cEciliE roSS FoTo Johan roSEnmunThE

Ole Yde tegner kjoler. Til vaskeægte prinsesser og til dem, der gerne vil være det – om ikke andet så for en enkelt dag. Ud & Se har mødt en mand, der lever af drømmene. Sine egne og andres

F E b r u a r 2 0 11 Ud & Se 47

Ole Yde forlod Danmarks Designskole efter tre år for at hellige sig sit eget tøjmærke. Privat bor han i København med sin amerikanske mand.

I Ny AdelgAde I KøbeNhAvN ganske tæt på Det Kongelige Teater ligger designeren ole ydes butik. Det synes passende, fordi han ligesom teatret og balletten kreerer en drømmeverden til sit publikum – med klassiske og dekadente kjoler, tydeligt inspireret af en svunden tid, hvor damer var damer, mænd var gentlemen og adelen mere end et gadenavn. hos ole yde kan kvinder med velpolstrede kreditkort lade sig fortrylle af fed silke, luftig chiffon, blød velour og tyk pels syet med lamétråd i guld og sølv. og ganske som i gamle dage fås kjolerne på bestilling efter mål og behov, hvis altså ikke den sæsonbetonede kollektion er, som kunden ønsker det. – når jeg laver en kjole til vores kollektion, skal den passe ind i den historie, jeg prøver at fortælle, og den bliver lavet efter faste størrelser. men når jeg laver noget specielt til en kunde, er det afgørende, at det passer til den person, der skal have den på. Det er vigtigt, at man laver tøj, hvor man kan kende vedkommende. Det værste er, hvis folk ser ud, som om at de er klædt ud. Hvordan undgår man så det? – Det er en lang proces. Det er ikke bare sådan, at man kommer ind om mandagen, og så er kjolen færdig om fredagen. hvis det er en ny kunde, skal man finde ud af, hvad det er for en 48

Ud & Se F E b r u a r 2 0 11

person, hvad hun føler sig tilpas i, hvilke drømme hun har, og hvad det er, hun skal. Derefter arbejder jeg med skitser og ideer, og så er der et nyt møde, hvor der bliver taget mål og lavet en grundform. Efter det begynder vi at sy kjolen op i stout, som er sådan et ubleget og ikke spor flatterende lærredsstof. Det skal man af og til gøre to gange for at nå det helt rigtige resultat. Derefter syr man kjolen i det rigtige stof. Typisk er der så en eller to prøvninger til allersidst. man når virkelig at komme tæt på hinanden. En lille klokke bimler ihærdigt, hver gang døren åbner og lukker til ole ydes butik. her er skinnende guldvægge, svævende sølvgardiner og store sorte og hvide roser på gulvtæppet. rosenmotivet fortsætter op af en endevæg og bliver til et vægtæppe, der forestiller den franske dronning marie antoinette (1755-1793), hvis liv ofte er blevet beskrevet som dekadent. i kontrast sidder ole yde ved sin bærbare computer. han har en jerseytrøje på, et par grå forvaskede jeans og nogle grå gummisko. ikke meget hofbal over dét. Der går alt mellem to og 40 meter stof til en kjole af ole yde. han benytter oftest silke. ’Frygteligt upraktisk’, siger designeren selv, men smukkest. og det er det vigtigste. ole yde er en mand, der er drevet af sin passion for alt, der er smukt. – Det, som er så heldigt, er, at jeg ikke skal begrænse mig til, om det er noget, jeg selv har lyst til at have på, eller hvordan det føles. Selvfølgelig vil jeg gerne have, at det er forholdsvis behageligt, men jeg tænker slet ikke på mig selv, jeg kan tænke helt ud ad et spor. Det er en form for drømmeverden, jeg kreerer. Det er generelt en vigtig del af mit arbejde … det med drømmen. måske det ligger odense for vane at udklække drømmere, der foretrækker at glemme verden udenfor og forsvinde i eventyr. i hvert fald sad ole yde allerede i barndomshjemmet i den fynske hovedstad og h.c. andersens fødeby og tegnede påklædningsdukker og kjoler. – Jeg har aldrig haft en lyst til, at jeg selv skulle have kjoler på. Det må folk gerne, men det har jeg ikke haft behov for, fordi jeg har fået afløb for det på andre måder, kan man sige. men jeg har altid syntes, at kvinder er smukke, spændende og fascinerende. Hvorfor?

– De kan flere ting. Hvis man piller det fra hinanden og ser enkeltvist på det, virker det fjollet, at man tager noget rødt stads og putter på neglene, fordi man synes, det er pænt. Eller at man putter skøre ting i hovedet eller stiller sig op på nogle meget høje sko. Men det er det, som jeg godt kan lide. At man gør nogle ting, som et eller andet sted ikke er nødvendige. Den lille klokke over døren bimler igen, og ind kommer en af Ole Ydes kunder. I pels. Ole Yde rejser sig. Han undskylder, at han er nødt til at afbryde interviewet og giver min skulder et klem. Jesper Sabro, som Ole Yde ejer butikken i Ny Adelgade sammen med, kommer ind fra baglokalet med kaffe og fyldt chokolade. DA OLE YDE er tilbage, nævner han Marlene Dietrich og Audrey Hepburn som sine muser. – Audrey Hepburn er et af de smukkeste mennesker, der nogensinde har levet. Hende kan jeg slet ikke lade være med at blive inspi-

reret af. Marlene Dietrich var enormt stærk. Om hun så var det hele tiden, er noget andet. Det er meget yderpunkterne, der inspirerer mig. Det med at være en stærk, intelligent, tænkende kvinde og samtidig være feminin, smuk og yndig og bruge alle de ting, som mange traditionelt ser som noget skrøbeligt. Audrey Hepburn var lille og fin, og modellerne til dine shows er meget unge og slanke og uden så mange kurver. Hvordan er dit kvindebillede? – Det er vigtigt for mig, at det er forsvarligt. Jeg prøver ikke at skabe et ideal, som ikke er sundt. Jeg synes godt, at skrøbelighed kan være en styrke. Der er noget smukt og mystisk ved skrøbelighed og ungdom. Det er ligesom med blomster. Sådan en rosenknop inden den springer ud og åbner sig. – Jeg er jo også selv skrøbelig. Måske det har noget med det at gøre, tilføjer han. Ole Yde taler længe med den kvindelige kunde. Om sin mor der fik et show dedikeret til sig, fordi hun døde samme dag, som hans

modeshow til Copenhagen Fashion Week løb af stablen i august sidste år. Var din mor en inspiration? – Min mor var smuk, sød og dejlig, men skal jeg være ærlig, så har hun aldrig været min inspiration, og det tror jeg godt, hun vidste, svarer Ole Yde med et lille grin, efter igen at have undskyldt sit sidespring fra interviewet. Ole Yde tilføjer, at de ting, han laver, taler til nogle folk med en vis livsstil og indkomst. – Det har jeg ikke noget problem med. Jeg har ikke nogen bestemt forkærliged for det, men sådan er det. Det er ingen hemmelighed. Bevares. Selv kongehuset i form af kronprinsesse Mary har lagt vejen forbi Ole Yde. Eller også kom han til hende. Det skal ikke kunne siges. For diskretion er en æressag. Knapt så diskret lukker døren med den bimlende klokke ind til butikken. Tilbage på Ny Adelgade rammer hverdagsvirkeligheden én i form af stresset juleshopping og frostgrader. Jovist, alle har brug for at drømme. ❧

Men vent ikke for længe Med at tale Med din datter eller søn oM Bgi akadeMiet – for tilMeldingen foregår faktisk allerede nu, Mens du læser dette, på www.BgiakadeMiet.dk: snup en plads, Mens tid er.

F E B r u A r 2 0 11 Ud & Se 49

hverdagsproblemer Hver dag støder vi på praktiske udfordringer, som vi måske lige når at ærgre os over, inden vi skal videre. Men her på Ud & Se er ingen udfordringer for små til at blive taget alvorligt. På denne plads vil vi i de kommende måneder se på, hvordan man kan løse en række kendte hverdagsproblemer.

tekst MOrten

ProBLeM: AT FÅ en SoFA IgenneM en dørÅBnIng

I har løftet sofaen op fra traileren, hevet den op ad trapperne og vredet den rundt ved hver etage for så at opdage, at uanset hvor meget I maser og drejer den, kommer den ikke ind gennem døren til lejligheden. Åh nej, det er virkelig irriterende at stå i den situation.

LøSnIng: ’KISTen’ eLLer ’TÅrneT’

thOMsen I l lu st r at I O n Jens-anDreas D. elkJær

1 Tag en tommestok, og mål: 1. Længden på sofaen (fra armlæn til armlæn). 2. Højden på sofaryggen (mål benene med, hvis de ikke kan tages af). 3. Sofabredden (retning mod sofabordet).

2 Mål dørens højde og bredde.

Vælg derefter en af følgende fremgangsmåder: KISTen (figur 1) Bær sofaen som en kiste. er sofaens bredde større end dørens bredde, skal ryggens højde være kortere end dørens bredde. Fx: er døren 100 centimeter bred og sofaen 110 centimeter bred – og sofaryggens højde 96 centimeter, kan du vende sofaen, så dens ryg vender mod loftet.

TÅrneT (figur 2) Skub sofaen ind som et tårn. Sofaens længde skal være kortere end dørens højde. Kan du se på målene, at sofaen ikke kan komme ind alligevel, så undlad eventuelt at bande, og brug i stedet energien til at skrue døren helt af, så du får mere plads.

SIdSTe UdVej Virker intet af ovenstående, hyr da i stedet en møbelekspert, som kan skille sofaen ad og samle den igen indenfor.

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

Gør døren høj, gør porten vid De fleste har dryppet flyttesved på grund af sofaer. sofaflytning er endda et problem i geometrien, fordi en sofa har en speciel matematisk form. Det handler om, hvordan du flytter sofaen om et hjørne. Derfor giver vi dig her – i samarbejde med den amerikanske flytteekspert Diana schmidt, som selv har flyttet sine sager 28 gange – en guide til, hvordan du bedst kan få sofaer igennem døråbninger. Indledningsvist et godt råd: Inden du går i gang, så spar dig selv for mange bandeord: flyt alle puder. skru benene af, hvis det er muligt. læg pap under sofaen, hvis den står på et tæppe, så den glider let. sørg for, at der er mindst 35 centimeter på hver side af døren, så der er plads til at manøvrere. Og selvfølgelig vigtigst af alt: skaf nok hjælpere. ❧

LED LED NUVO NUVO

For Dealer For Dealer Information, Information, Please Please Contact Contact LEDNuvo LEDNuvo ■ Fax: ■ info@lednuvo.eu ■ www.lednuvo.eu ■ www.lednuvo.eu Tel: Tel: +45 +45 43 56 4350 5640 50 ■40Fax: +45 +45 43 56 4350 5641 50■41info@lednuvo.eu

krimi

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale kriminoveller til os. Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Gretelise Holm

Anna Grue

Anders Bodelsen

Dorph & Pasternak

Katrine Marie Guldager

Susanne Staun

Kristian Ditlev Jensen

Mette Winge

Sara Blædel

Christian Mørk

Leif Davidsen

Hanne Marie Svendsen

Stjernerne vil lyse af anDers boDelsen I l lu sT r aT I o n D o rT e nao M I

agen før rejsen gik jeg en tur i Mindelunden. en tilsynsmand nikkede til mig i forbifarten; andre så jeg ikke. Tusmørket kom hurtigt og det var bidende koldt. jeg standsede et øjeblik og så mod det voldsomme monument hvor en ung død mand ligger med hovedet hvilende i en kvindes skød. så gik jeg mod den pergola hvor der var mindetavler for alle dem, som var blevet skudt her, blot lidt længere fremme i terrænet, hvor det spidser til. På vejen trak jeg min lommelærke op af min duffelcoats lomme og tog mig et hiv gin. jeg lagde hovedet tilbage og så hvordan stjernerne begyndte at træde frem på himlen. så stak jeg lommelærken i lommen igen og og gik mod de to mindesten jeg søgte. jeg var kommet her mange gange sammen med min mor, så længe hun levede. Den niende april, den fjerde maj, mange flere dage i årets

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

løb. altid frivilligt, men samtidig bevidst om, at et afslag var utænkeligt. jeg fandt den første sten. Måtte knibe øjnene sammen for at læse min fars navn. Henning a. jørgensen, født 1901, død marts 1945. øverst på stenen stod blot de fem ord: altid frejdig når du går. Mere skulle der ikke stå. Mente min mor. jeg havde foreslået en linje mere, men nej. få skridt længere nede i pergolaen lå stenen med min lillebrors navn. Morten jørgensen. født 1924. Datoen for hans drab var otte dage senere end den for min fars. øverst på hans sten stod: aldrig ræd for mørkets magt. Igen havde jeg foreslået min mor at der skulle stå en linje til, men nej igen. Hun fik sin vilje og det kunne vel også være lige meget. På en grav lidt længere fremme lå et væld af blomster. jeg så mig om i tusmørket, så gik jeg derhen. Valgte to røde blomster, to blå og to hvide. jeg lagde så et sæt i modstandskampens farver på min fars grav og på min lillebrors. jeg ville egentlig gå lidt videre ned ad pergolaen, men hørte nu vagtmanden henne ved indgangen hoste diskret og gik 5 ham i møde.

undervejs lagde jeg igen nakken tilbage og så fremad, stik nord. en stjerne skilte sig ved sin lysstyrke klart ud fra de andre. jeg mente det måtte være nordstjernen.

* Da oslobåDen var godt ude i øresund købte jeg ind i den toldfri butik. jeg overvejede at købe to flasker gin, men nøjedes med en, fordi det ville være så dumt at få opmærksomhed allerede i tolden. I stedet købte jeg en flaske rødvin til brug om bord plus en karton cigaretter. I min enmandskahyt med koøje gik jeg min kufferts sparsomme indhold igennem. jeg følte med stramme fingre på det kraftige læderetui til et smalfilmskamera. og mærkede kun hvad der virkelig skjulte sig i det når fingrene borede sig ned i det vat jeg havde stoppet tæt rundt om pistol og lyddæmper. jeg drak en portion rødvin af kahyttens tandglas og gik så med min lædermappe op til et sparsomt befolket rum bag kantinen. jeg trak chartekket med de to avisudklip op af mappen og lagde det foran mig. Den ene avis – fra 1945 – var gulnet af tolv års ælde, det andet var kun et par uger gammelt. november 1957. jeg sad længe og betragtede det gamle billede. Hun så tungt og tomt frem for sig; formodentlig var nakken presset tilbage mod en holder. Man skulle vist have kendt hende for at kunne ane hendes erotiske udstråling. eller hvad man nu skal sige. jeg flyttede hurtigt blikket fra det gamle billede til det nye. Ti år, elleve år. Vist var det den samme kvinde. judith strange. Ingen tvivl mulig. overskriften på det gamle udklip lød: livsstraf til storstikkeren fra Vejle. På det nye udklip lød overskriften ’åbner blomsterparadis i Tromsø’.

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

navnet var nyt, og bag hende, med hænderne på hendes skuldre stod en høj kvinde, som jeg ikke kendte – men som mit netværk havde givet mig stikord til: judith og denne kvinde havde siddet i samme celle i en del år i Danmark. for judiths livsdom (læs: dødsdom) var under et første stemningsomslag blevet forandret til livstidsdom. og en livstidsdom blev i mindre hævngerrige eller mere humane tider igen forandret til cirka ti år. jeg vidste at hun i fængselsårene havde uddannet sig til gartner. et par mennesker havde sat sig ved mit kantinebord. jeg lagde avisudklippene tilbage i chartekket og chartekket tilbage i mappen. som jeg skubbede ind under bordet og holdt fast sammenpresset mellem mine ben. senere stod jeg helt fremme på båden – følte at jeg var på en sejlads frem gennem orions bælte – og drak den toldfrie flaske rødvin mere end halvt op. og senere lå jeg i min kahyt og tømte den og lyttede til turbinernes rumlen og begyndte at glide ned i en drøm hvor to ansigter førtes hen over hinanden og blev til eet.

* Vores To-MoTorers ProPelfly mellemlandede planmæssigt i Trondheim, men blev derpå grounded så en motorskade kunne repareres. Vi fik anvisning til at overnatte på bænke i et lavloftet fællesrum, og vi fik serveret sandwiches og dertil næsten udrikkeligt lokalt øl. jeg piftede den op med gin. omgivet af stigende og faldende motorlyde gled jeg efterhånden over i en slags halvdrøm, hvori fornuftige tanker blandede sig med tosseri. Mit alibi om at være blevet i Danmark var udspekuleret, men tyndt – hvilede for meget på venners og en venindes udsagn. Min flugtvej i lejet bil (falske papirer) ind over grænsen til sverige ville være hasarderet. fuldskægget jeg til den tid ville have skrabet

På vejen trak jeg min lommelærke op af min duffelcoats lomme og tog mig et hiv gin.

* TroMsø. buldermørke døgnet rundt. overskyet, ingen stjerner at skimte. et par fanatikere vandrede op til en højde bag byen, skuede mod syd og anede, hævdede de, et gråt skær lige over horisonten. forvarsel om solen. og drak efter sigende en hjemmebrændt væske dertil. Mit hotel var propert og man syntes at forstå hvad jeg sagde på et sprog som skulle gøre det ud for svensk. Mit skæg var vokset pænt til, og jeg havde givet både hår og skæg en pomade, som farvede det 5 mørkere.

Anders Bodelsen (1937)

debuterede med romanen ’De lyse nætters tid’ i 1959 og har lige siden skrevet romaner og noveller. Blandt højdepunkterne er novellesamlingen ’Rama Sama’, 1967, spændingsromanen ’Tænk på et tal’, 1968, dokumentarromanen ’Bevisets stilling’, 1973, den politiske spændingsroman ’Rød september’, 1991, og senest novellesamlingen ’Varm luft’, 2009. Dorte Naomi (1975) er uddannet fra den Grafiske Højskole i 2000 og fra Danmarks Designskole i 2006. Arbejder nu som kunstner og illustrator. Hun er tilp o l foto

bort igen gjorde næppe mit ansigt særligt anderledes. Den svenske accent jeg havde øvet mig på var meget ufuldkommen. Ideen om slet og ret at forblive i Tromsø til opmærksomheden slækkedes var interessant, men hasarderet. jeg blev ved min plan og glider ned i et let søvnlag. jeg prøver at se min lillebror i seng med judith og min tanke strejfer ved billedet: Hvorfor ikke mig? jeg ser den unge gruppe kunstnere, som har slået ring om judiths nøgne, frodige krop. Der tegnes croquis. billedet med den nøgne pige prydede selv de mest agtværdige avisers sider i sommeren 45. I min fars mappe fandt vi efter henrettelsen en mængde af disse croquistegninger. som min mor brændte, men jeg reddede et par af dem. Havde også han ... jeg får det aldrig at vide ... ’lille h-gruppen’ havde de syv mænd i 1944-1945 kaldt sig selv. Vores baggrund var det kommunistiske engagement. og så var der altså et kunstnerisk indslag i gruppen. Med islandske sweatre og piber. judith havde sluttet sig til os i den svære tid, hvor sovjetunionen og Tyskland foregav at trække på samme hammel. Vi syv var gået i aktion i 1943. og omtrent samtidig må judith være gået i sin aktion. Hun fik kontakt med gestapo i Vejle og stak os en efter en og for betaling. blandt de første hendes egen bror. forstå det hvem som kan. som den sidste i gruppen slap jeg – og nåede til København i februar 45 og ydede dér en beskeden indsats, hvad der overraskende nok gjorde mig skyldig i tre likvideringer, tre drab. I min lette drøm ser jeg min far for mig, i færd med at færdiggøre en tegning af judith, han rejser sig og går hen mod hende. og jeg ser min bror rulle rundt, snart under, snart over denne yppige og varme krop. som jeg snart, med tolv års forsinkelse, skal dræne for varme. bag mig befandt der sig en tåget, men rank person: Min mor.

knyttet det københavnske galleri Falkener Project.

f e b r u a r 2 0 11 Ud & Se

Jeg så hende synke om og gik meget modvilligt hen til kasseapparatet og hentede et par bundter norske sedler op.

Hør historien hos DR DSB samarbejder i årets novelleserie med DRs læseklub, der gør det muligt for dig at gå ind på dr.dk/ krimi og hente månedens novelle som lyd-podcast. Så kan du høre den, når du vil. Du kan også se interview med novellens forfatter. Og du kan se, hvad andre synes om novellen, og dele og diskutere din oplevelse med krimiklubbens medlemmer. God fornøjelse!

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

blomsterforretningen, som lå hvor det tyndede ud i hovedgaden, var en åbenbaring. Den egentlige forretning var et blokhus, rummeligt og veloplyst. Her stod alle de blomster og planter fremme som kulden og mørket uden for dræbte. fra mimoser over roser til orkideer. og de duftede voldsomt i den varme som var blevet dem til del. bag forretningen strakte tre lange drivhuse sig med rent tropisk lys. Det var lige før lukketid og der var tilsyneladende ingen kunder. jeg havde egentlig tænkt mig mere observation og at slå til i morgen, men hvorfor skyde det ud? jeg så mig om og gik ind i butikken. Duffelcoaten, havde jeg tænkt, stak af, den ville de nok huske. altså havde jeg købt en pelsforet anorak af en gadesælger før jeg brød op. Plus læderhandsker. jeg gik hen til disken og så hende i øjnene. endelig. og hun genkendte mig uden tøven. – albert, sagde hun. Hun sank lidt sammen. Men var måske i færd med at åbne en skuffe under disken. samtidig med at jeg trak pistolen gik det op for mig at der var noget jeg måtte forholde mig til skråt bagfra. jeg drejede mig og så en stor kvindeskikkelse med en lang skygge foran sig komme løbende mod mig. judiths fængselsveninde og kompagnon som sælger af blomster til det blomsterfattige land langt over polarcirkelen. jeg sigtede hurtigt og skød. efter benene, men jeg løftede i sidste øjeblik sigtet til brystkassen. Kvinden faldt fremover og lå ubevægelig, med blodet allerede silende fra næse og mund. jeg vendte mig mod judith igen, hun havde vist ikke bevæget sig, stod bare og så fortabt frem for sig. Hvis pistolen overhovedet kunne spores ud fra projektilerne ville norsk og dansk politi i bedste fald kunne spore den til Helsinki hvor en mig ubekendt russer havde solgt den til en mellemmand med en pæn regulær fortjeneste. jeg sigtede mod judith og affyrede tre skud mod hendes bryst. et havde været nok. jeg så hende synke om og gik meget modvilligt hen til kasseapparatet og hentede et par bundter norske sedler op. et rovmord, hvad ellers ... Der sad en nøgle i dørens inderside, og med den kunne man også låse døren udefra. og lige ved døren sad der en kontakt, så man kunne slukke for belysningen i salgslokalet. bag det lyste de tre drivhuse videre, langt ind i polarnatten og måske langt ind i et ny polardag – for det var lørdag aften nu. Med bilen jeg havde lejet om eftermiddagen og med mit friske sæt svenske pas og papirer krydsede jeg en søvnigt bevogtet grænse nogle timer senere. Kørte en 100 kilometer videre og skiftede herefter over til tog. Ventede hele tiden en brøsig tiltale og et fast greb i armen. Men intet skete og søndag morgen stod jeg ved en jernbanestation, hvor der var flere sydgående tog at vælge mellem. og hvorfor dog vælge det mest oplagte? I et tog som trods alt førte mig sydpå tømte jeg min flaske gin, krøb sammen på et sæde til nogen rejste sig fra det så jeg kunne strække mig ud, og vægrede mig halvvågen ved min drøms billeder. af nøgne kroppe, af blomstrende duftende pragt og af skikkelser der faldt tilbage eller fremad styret af en kort krampe i min hånd. ❧

Vind en spritny altan ...

100.000,Sådan deltager du i konkurrencen Din boligforening skal blot kontakte Altan.dk på tlf. 7026 8303 inden den 1. juni 2011 og indhente et uforpligtende tilbud på altaner til jeres etageejendom. I deltager helt automatisk i lodtrækningen om en smuk og funktionel altan helt uden beregning, hvis I vælger at få jeres nye altaner leveret og monteret af Altan.dk. Se konkurrencebetingelserne på www.altan.dk

Derfor Altan.dk 1. Mange flotte altanmodeller 2. Samlet projektstyring fra idé til færdig altan 3. Egen ingeniørafdeling 4. Montage fra arbejdsplatform, fri for stillads 5. Erfarne montørteams, der klarer alt 6. Økonomisk tryghed, AAA kreditværdig 7. 30 års garanti 8. Mange tilfredse kunder

15686 · bureauLIST.dk

Din boligforening kan nu vinde en komplet og færdigmonteret altan inklusive dørparti og hele processen fra sagsbehandling og projektering til montering og finish. Den samlede værdi er ca. kr. 100.000.

skriv til DSB Har du ris eller ros? Skriv da kort til DSB Kundeservice

at ankomme til Hovedbanegården, tage rulletrappen til forhallen, finde sporet til lufthavnen, tage rulletrappen ned igen og stige på toget. Jeg ved godt, at der er et tog, der kører

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Michael Ridpaths nye bog ’Hvor skygger ruge’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

direkte til lufthavnen, men der var ingen ledige pladser i det tog, da vi bestilte billetter. Da vi ankom til København, skulle vi forlade toget ’ude på landet’, det vil sige uden for Tietgensgade, op med elevatoren, over en snedækket gade med megen trafik og ned ad nogle trapper

Bliv frivillig projektleder

og gå videre med al bagagen indtil vi endelig nåede Hovedbanegården. Denne model prøvede jeg også engang i oktober, da havde jeg kun en enkelt taske med, så det var knap så slemt. Nu er mit spørgsmål: Er det muligt på forhånd at få at vide, hvilke tog, der standser ’ude på landet’ så vi undgår denne situation en anden gang. På hjemturen spurgte jeg nogle personer i DSB-tøj på Hovedbanegården, hvor bagagevognene stod. Det vidste de ikke, og jeg har nu heller ikke selv set

Ungdommens Røde Kors leder lige nu efter frivillige projektledere, der vil gøre en forskel for unge, som har brug for troen på, at deres drømme kan blive til virkelighed. Solskinsunge er et mentorprojekt, der sikrer, at flere unge udsatte får en uddannelse. De frivillige er mellem 21 og 35 år, og fungerer som mentorer, der motiverer, støtter og inspirerer unge i forhold til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter.

nogen. Det så jeg dog i Århus.

5 Tak for din henvendelse. På

Du har

Københavns Hovedbanegård er al sporpladsen i brug det meste af tiden. Når der er pladsmangel bruges spor 26, som er det spor, der lig-

• Mod på at lære mentorværktøjer til at støtte unge • Viljen til at være en konstruktiv del af et inspirerende fællesskab • Lysten til at bruge fire timer om ugen på projektet i mindst et år.

Du får

ger lidt længere væk. Spor 26 blev anlagt som et midlertidigt endespor inden Øresundstogene kørte helt til

• Chancen for at være en del af en dygtig projektledergruppe • Erfaringer, fantastiske oplevelser og vigtige kompetencer • Et projektlederkursus.

Helsingør. Det er dog stadig nødvendigt at bruge sporet til enkelte tog, for at opnå en optimal trafikafvikling. Det er ikke muligt på forhånd at vide, hvilke tog, der ankommer til hvilke spor i København. Det er dog

Bagagebøvl

ikke nødvendigt, at gå over gaden på

Bent og Hanne Olufsen

Tietgensbroen, når man ankommer

18. december var min mand og jeg

til Spor 26 og skal til forhallen. Eller

med toget fra Randers til Køben-

omvendt. Kommer du fra forhallen

havn, hvorfra vi skulle videre med

og går ad perronen, kan du gå forbi

fly til Genève for at holde jul hos

den første trappe og under broen,

vores datter, svigersøn og børne-

hvorefter du kan gå op ad trappen

børn. Vi havde selvfølgelig meget

til gadeplan og så ned ad trappen til

bagage med til 10 dages ferie inklu-

spor 26. Når du ankommer til spor

siv julegaver. Vi havde regnet med

26, skal du gå op ad trappen til

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

entorerne om akke med m “Jeg kan sn kan tale med som jeg ikke le med nogle ting, ælper at ta hj et D . re om sessystemet el mine foræld nn da ud kender nogen, som ennem det.” har været ig Sara, 17 år og som selv

Læs mere om Solskinsunge på www.urk.dk/solskinsunge og skriv til solskinsunge@urkmail.dk, hvis du vil være med.

Ungdommens Røde Kors er landets største humanitære ungdomsorganisation. Vi laver frivilligt socialt arbejde for udsatte børn og unge. Læs mere om vores mange aktiviteter på www.urk.dk.

NYH

ED ...sørger for at kalk aflejres i knoglerne.

VORES NETRÅDGIVNING PÅ DANNERHUSET.DK ELLER RING PÅ 3333 0047.

Naturlig Natto Vitamin K2 er et 100% vegetabilsk produkt med 22,5 mcg vitamin K2 (menaquinon-7) pr. kapsel. Daglig dosis 2 kapsler. Vejl. udsalgspris for 60 kapsler til en måneds forbrug: kr. 229,00

.dk

Fås i helsekostbutikker, hos Matas og på udvalgte apoteker.

10. klaSSE

KENDER DU EN, DER GØR? SKRIV ANONYMT TIL

med stil

LEVER DU I ET VOLDELIGT FORHOLD – ELLER

Naturlig Natto Vitamin K2 er udvundet af et traditionelt japansk sojaprodukt, som japanerne har spist i århundreder pga. dets sundhedsfremmende egenskaber, og indeholder menaquinon-7, som sørger for, at kalken aflejres i knoglerne, så man derved opbygger en sund knoglestruktur.

se mere på

Menaquinon-7, som er en af de mest biotilgængelige former for naturligt vitamin K2, aktiverer proteinet osteocalcin, der er nødvendigt for at binde calcium-salte til knoglerne. Dermed udnytter du kalken optimalt.

MaD & SpOrt

Når du tager kosttilskud er det vigtigt, at kalken aflejres i knoglerne, hvor den kan gøre gavn og holde knoglerne sunde og stærke.

DESIGN E & MOD

knoglestruktur med vitamin K2...

Design - Basketball - Mad - Håndbold - Badminton - New York - Skitur

Sund

Læs mere på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s f e b r u a r 2 0 11 Ud & Se 59

gadeplan, hen til den næste trappe,

ningen? Vi er mange der håber i vil

fra Helsingør til København. Toilet-

vintertemperaturer. Toiletterne har

som er på samme side af gaden,

stande hver gang, i stedet for som

tet lukket – ude af drift! Samme

således været frosne og tilstoppede.

hvorefter du går ned ad trappen til

nu blot hver anden gang.

dag, anden juledag, hjemrejse mod

Samtidig med, at det har været

Aalborg. Toiletterne i togsættet ude

koldt, har fygning lukket for skin-

spor 5/6, som fører hele vejen hen til rulletrapperne og videre til forhallen.

5 Tak for din henvendelse. Vi har

af drift! Ingen yderligere vogne med

nerne til klargøringscentret i Kastrup

Der er ikke længere bagagevogne

planer om, at foretage standsnin-

på det sidste stræk. Spørgsmål:

på Sjælland. Det er her, togenes

på Københavns Hovedbanegård. Da

ger ved Østbanetorvet, Løgten og

Har jeg bare været uheldig? Eller er

toiletter bliver tøet op og tømt.

vi havde bagagevogne forsvandt de

Hovmarken med alle vores tog. Det

materiellet ved at være slidt godt

Vejret er blevet bedre, og derfor er

ofte, og endte tit med at blive smidt

sker dog først, når vi har fået leveret

og grundigt ned?

der igen åbnet til klargøringscentret,

tilfældige steder rundt omkring i

alle Desiro-togene, og de er blevet

byen. Indkøb af nye bagagevogne

godkendt til kørsel med passagerer

5 Tak for din henvendelse. Mange

orden på toiletterne.

var en stor årlig udgift for DSB, og

af Trafikstyrelsen. Vi forventer at

toiletter i togene har været ude

Marianne Gadegaard,

derfor har vi beklageligvis været

køre efter ny køreplan med stands-

af drift på grund af de meget lave

DSB Kundeservice

nødt til at stoppe med at tilbyde

ning ved Østbanetorvet, Løgten og

vores rejsende på Københavns Ho-

Hovmarken med alle vores tog fra

vedbanegård denne mulighed.

12. juni 2011.

Marianne Gadegaard,

DSB Kundeservice

Standsning i Hovmarken

Toiletproblemer

Jesper Mortensen

Jens Christensen

I forbindelse med, at I har sat nye

Juleaftensdag rejste jeg med lyn-

Desiro-tog i drift på strækningen

toget fra Aalborg til København.

Århus-Grenå, er der opstået rygter

Toiletterne i vogn 71/72 var lukkede

om, at I på sigt har tænkt jer at

– ude af drift! Nuvel, der var flere

standse i Hovmarken hver gang.

vogne med, som der blev henvist

Hvad har DSB af planer for stræk-

til. Anden juledag var jeg med toget

så DSB arbejder på højtryk for at få

Verdens bedste ferier i Danmark™ Bestil nu på Danland.dk Eller ring 3363 0203 Inviter familien på ferie på et af Danlands 29 hyggelige feriecentre. De ligger alle tæt på havet og byder på masser af gratis aktivitetsmuligheder både ude og inde. Mærk suset i badelandets vilde vandrutsjebaner eller nyd den smukke natur, der venter jer lige uden for døren.

Påskeophold for hele familien 4 overnatninger fra 16. til 20. april 2011:

Pris pr. lejlighed Plads til 4 pers. Inkl. slutrengøring

Sæby

Fra

Pris pr. lejlighed Plads til 6 pers. Inkl. slutrengøring

Verdens beds te ferier™ i Danmark

Inviter familien på ferie i et sommerhus fra DanCenter. Her kan du vælge mellem flere tusinde dejlige som merhuse i hele Danmark, og her er noget for enhver smag. Fra traditionel sommerhushygge foran brændeovnen til luksus med egen sauna, spa og swimmingpool.

1 uge i påsken:

Blokhus

2.551,-

ter.d Bestil nu på DanCen Eller ring 7217 8089

DanCenter & Danland

2.909,-

Bestil gratis Danland-katalog Send SMS til 1999 med teksten: Danland [navn] [adresse] [postnr.] [by]. (Alm. SMS-takst), ring på 3363 0203 eller download det på Danland.dk

Klassisk hus Fra

1.790,-

Pool hus Fra

5.125,-

Bestil gratis DanCenter-katalog Send SMS til 1999 med teksten: DanCenter [navn] [adresse] [postnr.] [by]. (Alm. SMS-takst), ring på 7217 8089 eller download det på DanCenter.dk

IB International Baccalaureate

- den internationale studentereksamen • internationalt anerkendt • giver adgang til universiteter over hele verden • undervisning på engelsk Du kan bo på skolens kostafdeling. Ring og rekvirer yderligere oplysninger om uddannelsen og kostskolen.

Nyborg Gymnasium & Kostskole Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg

Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

Altid på fArten? RUC

Roskilde Universitet

Design din egen uddannelse! Kom til Åbent Hus på RUC

e-læringsuddAnnelser gør dig uAfhængig Af tid og sted. læs til: BioAnAlytiker ergoterApeut ernæring og sundhed fysioterApeut lærer pædAgog sociAlrådgiver sygeplejerske

1. marts eller 5. maj kl. 12-17 og hør mere om dine muligheder. Ansøgningsfrist 15. mArts 2011 www.ucsj.dk/e f e b r u a r 2 0 11 Ud & Se 61

for børn ...

... er en slags himlens barbapapa, de kan ligne alt. Og her kan du møde en af dem ...

Hvilke to tordenskyer er ens?

Hvor mange sure måner kan du tælle på dynen?

tekst tina sakura Bestle

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Thorvald og den sky sky Bam, bam. Vinduet smækker op og i, Ib forsøger at lukke det. Han skal i seng, men hvordan skal man sove i tordenvejr, hele verden ryster. I hvert fald ryster Ib. Og så ser han det. Der ligger noget under dynen. Noget, der forvandler dynen til et lille kæmpebjerg. Ib ser og ser og ser. Det er en … sky. – Jeg er så bange for tordenvejr, hvisker skyen. Ib sætter sig på sengen. – Det er jeg også. – Og min far er altid så sur. Han kan ikke snakke stille, han buldrer. Så lyder der skridt på gangen. Ib kaster dynen over skyen. – Ib! Hans mor stikker hovedet ind. – Hvem snakker du med? Skal du ikke lige have lidt tordenkaffe? Han nikker. Lidt efter er han tilbage med en kop varm kakao, som skyen smager. – Mmm. Det ligner mig. Skyen peger på flødeskummet. – Tordenkakao. Eller det hedder jo tordenkaffe, men det smager af h til … Et kæmpebrag får vinduerne til at klirre. Det lyder næsten som en, der råber ’Thorvaaaald’. Sådan som voksne kalder, når de har kaldt længe.

– Det er min far, sukker skyen. Ib ser ud. Himlen er fuld af store mørke skyer. Han kan ikke se, hvilken en der er faren. – Jeg kan ikke larme. Min far siger, jeg er den mest sky lille sky, han nogensinde har mødt. Åh, der er så rart her under dynen. Med et kan Ib se, at lagnet bliver vådt, meget vådt. Skyen regner med kakao. – Hey, du er god til at regne! Måske skal du bare sige det til din far. At du ikke er en tordensky, men en regnsky. Ib tænker lidt. En byge, det er der noget, der hedder. Så lyder det lidt finere. – THORVALD! Skyen smækker dynen til side og giver Ib et knus, han næsten ikke kan mærke. – Tak, hvisker den. Ibs mor åbner døren. Hun ser ikke skyen svæve ud ad vinduet. Hun ser og ser og ser på Ib. Han drypper af kakao, fordi skyen gav ham et knus. – Det er ikke mig, det var en tordensky, der var bange for torden, så jeg gav den tordenkakao. – Jaja, helt sikkert! Aj, nu skal jeg skifte sengetøj. Ud i bad! råber hans mor. Næsten lige så højt som Thorvalds far oppe på himlen.

Hvilken sky har manden fat i?

Løsninger: Sky 3 og 8 er ens. Der er ni sure måner. Manden har fat i sky nummer 2.

Hvide skyer er så smukke og yndefulde. Og de må være meget lette, lettere end luft, tænker du. Snydt! Skyer kan veje flere hundrede ton, og det er meget. Men hvordan kan de så holde sig oppe? Skyer begynder som vanddamp fra havet og din mund fx, og så stiger det op i himlen, hvor det bliver koldere og koldere. Og så bliver dampen til små vanddråber igen, og når det sker, udløses der en masse energi omkring vanddråberne, og det er den varme luft omkring dråberne, der får skyen til at svæve. Torden opstår, når der inden i de store skyer er noget, der er meget varmt og noget, der er meget koldt. Så buldrer det. I gamle dage troede man, det var tordenguden Thor, der svingede sin hammer, så det slog gnister, og tordenbraget var lyden af hans kæmpegedebukke, der trak tordenvognen.

krydsord og sudoku

Denne annonceplads kan blive din. Læs mere på www.stibozone.com eller kontakt os på 8939 8833

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

1.-præmie Shiatsu 3D Long Back massagesæde til en værdi af 1.999 kroner

Let

Øvrige præmier Eva Solo dressingshaker

Svær 1

vindere af krydSord 12/2010 Vinder af 1.-præmie: Elise Lund, Ulstrup Vindere af øvrige præmier: Flemming Nielsen, Odense S Gabriela Pedersen, Bjæverskov

Løsningsord RADIOREKLAME

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. marts. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 2/2011. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 4/2011.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Skriv, leg, elsk!

Sæt ord på livet

Bog-GPS

Tankeoverføring

Farvestof

Tigers Modehus

Er det monstre, monstro?

Få en høj stjerne…

Pattedyr? Nej, hattedyr!

Kreér din egen modekollektion i vinterferien. Stof, pailletter, burrebånd og tre feer 20 kroner. Tigers eget design.

Spring op på læsehesten og find vej i dine bøger med de magnetiske bogmærker. Fem for en tier.

Strømper i panden, horn i siden... Skab dit eget monster. Magnetisk plade og masser af løse dele for 20 kroner. Tigers eget design.

Send kærlige tanker jorden rundt i kvadratiske konvolutter. Fås i otte forskellige farver og koster en tier for ti.

… bliv blød om hjertet og kast lange blikke efter de selvklæbende skumfigurer eller rulleøjne til en tier pakken.

Pakket ind i kærlighed

Festpap(ir)

Dæk op til sværdsvingende pirater og tryllestavssvingende feer. Otte tallerkener eller krus for en tier. Det samme for 30 servietter til kakaoskæg og flødeskumsmunde. Serpentinerne koster en tier for tre ruller med 18 i hver. Serien er Tigers eget design.

Drop roserne...

...og overrask din kæreste med 12 pink eller røde hjerteballoner til en tier eller pust flagrende kærlighedstanker over til din elskede. Tre ruller valentinserpentiner 10 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Kort og kærligt

Valentinskort er som skrevne kærtegn, som postomdelte smil. Tre hjertekort med konvolutter 10 kroner. Kortene er Tigers eget design og fås også i grøn, blå og pink.

Kærlighedens bånd er forhåbentlig stærkere end tape, selv om du bruger samtlige 50 meter. 10 kroner for en rulle.

Pep din gamle T-shirt op eller tegn blomster på din kærestes pyjamas på valentinsdag! Seks tekstiltuscher 20 kroner.

Klæd dig ud som elegant elefant eller perfekt insekt. Filthatte til en tyver stykket. Også om kanin.

Tilbuddene gælder fra d. 28.1.2011 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

Få navn på din dør eller sæt dit livsmotto op på væggen! To ark med bogstaver eller tegn 10 kroner.

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’. Klummen udtrykker skribentens egne holdninger.

T e K ST Dy P L a M b e c K

Fra mord til bord

– glæden ved jagt

eg ved ikke, hvordan jeg skal forklare den glæde, det er at mødes foran jagthytten i skovbrynet en morgen i en vinter som den i år med dyb sne og minus tolv grader, der hurtig bliver til minus sytten ude på de åbne marker, i blæsten. Der står vi så, jagtselskabet, i vores grønne og brune vind- og vandtætte tøj med et orange bånd om hatten eller ærmet og geværet brækket over armen og får en morgendram, fernet branca eller Gammel Dansk. Vi siger til hinanden, at det er godt at få varmet kroppen igennem med en bitter, selv om vi ved, det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, kroppens temperatur falder, når man indtager alkohol, men det hører med. Ligesom man hilser på hinanden med et godt gammeldags fast håndtryk, at rundstykkerne er hvide, osten fed, at der er sødmælk og wienerbrød, jagtparole. Jagtlederen blæser i hornet og byder velkom-

men, han pointerer, at der kun må skydes højt, ingen lave skud, ingen harer, sæsonen er slut. Jeg ved, at jagtmodstandere vil korse sig, når de hører det her, at de vil spørge: ’Hvorfor skal voksne fornuftige mennesker skyde uskyldige dyr for deres fornøjelses skyld?’ Glæden ved jagt kan ikke retfærdiggøres, og det vil jeg heller ikke, men for mig er der en sær skønhed i at se roligheden i de ældre erfarne jægeres bevægelser, sådan som de løfter på hatten, når de får anvist deres post. Og især: at man ikke kan se, når de skyder. bevægelsen sidder i dem. De får geværet op til kinden og fører det mod vildtet i luften i en glidende bevægelse, som om de på forhånd er forbundet med byttet og blot rækker en rolig hånd op for at hente det ned. Jægeren føler en sær samhørighed med dyret og dets skæbne. Måske fordi man som jæger

Jægeren føler en sær samhørighed med dyret og dets skæbne. Måske fordi man som jæger ved, at man selv skal dø. 66

Ud & Se f e b r u a r 2 0 11

ved, at man selv skal dø. Man viser dyret den sidste ære, fasanen fx, mens den krummer sig sammen som et spørgsmålstegn i luften og falder ned i en skrå linje mod marken og ligger der et øjeblik, før en springerspaniel bliver sendt hen efter den. To labradorer driver vildtet ud af remisen. Jeg kan høre fasanerne, før de kommer, adrenalinen pumper i kroppen, skyd højt, bliver der råbt, og vinden river kinderne op på de flade marker, bogstavelig talt, de sprækker. Det er en smerte at fryse om fingrene, i de yderste led, mærke de tynde knogler, fingrene, der bliver følelsesløse, så ondt det gør. Det er næsten umuligt at trykke på aftrækkeren. en jæger siger til mig, at jeg skal vaske mine hænder i sne og banke dem mod en træstamme, til det begynder at snurre i dem igen. en jæger har skudt et rådyr. Det skal brækkes med det samme, så indvoldene ikke eksploderer. Jægeren starter ved halsen og lægger et snit, så han kan komme ind til struben. Jeg kan godt forestille mig en kirurgs fascination af sit arbejde, at åbne et menneske op og se sammenhængen, det er det samme med rådyret i sneen, jægeren har skåret et snit fra brystbenet og væltet mavesækken og tarmene ud. Nu skærer han hul ind til hjertet og lungerne og får dem ud også. Til vildtparaden, når jagten er forbi, og vildtet bliver lagt på række på jorden, ligger råvildtet øverst. Det er den sidste, men ikke den mindste glæde ved jagten: at tage et stykke vildt med hjem, en fasan måske, og tilberede den. Den fasan, der fløj op forbi mig på marken den samme morgen. ❧

Oplev Apples fantastiske produkter hos Humac og du vil forstå, hvorfor Mac er de kreatives foretrukne værktøj. Fra kun kr. 7.799,70215353 / humac.dk / shop.humac.dk

København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2 TM og © 2010 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iMac, iPad, iPod nano, iPod shuffle, iPod touch, MacBook Pro og Magic Mouse er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Indhold sælges separat. Fås i iTunes. Titlernes tilgængelighed kan ændres. Nogle programmer er ikke tilgængelige i alle lande.

Alle priser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og svigtende leveringer.

t e i d u t s r ! Gø e r e v o j s lidt

JYSK.dk/elev

ER Du KLAR tiL At tAgE fAt?

Rekordfremgang for JYSKs elev-uddannelse Læs mere: JYSK.dk/elev

/elev “ Nu går jeg efter toppeN” DoRthE bLEv SiDStE åR KåREt Som åREtS ELEv i JYSK. NæStE måL ER At bLivE butiKSchEf og SKAbE DEN bEDStE butiK.

JYSK SØgER 120 ELEvER En af Danmarks mest anerkendte elevuddannelser åbner op for nye talenter. Et stærkt fællesskab i en global virksomhed gør JYSK til en attraktiv elevplads. Vil du have en uddannelse i en virksomhed, hvor du selv sætter begrænsningerne, så søger JYSK nu 120 elever. JYSK har cirka 1.750 butikker i 34 lande og åbner i gennemsnit to-tre butikker om ugen rundt om i verden. Derfor får du uanede karrieremuligheder – blandt andet i udlandet, som butikschef eller hvis du søger et godt, fast job i Danmark. “Vores elever er meget begejstrede for vores uddannelse, og de bliver særdeles efterspurgte med et eksamensbevis fra JYSK i hånden. Heldigvis beholder vi de fleste selv,” siger Jørgen Olsen, uddannelsesleder i JYSK.

Læs mere: JYSK.dk/elev

Et goDt vALg

I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv fortæller uddannelseschef Svend Berg, at en elevuddannelse fra JYSK hører til helt i toppen. “Jeg har fulgt elevuddannelserne i detailhandelen i mange år, og her er JYSKs uddannelse en af dem, jeg gang på gang fremhæver som velorganiseret og fagligt velfunderet. Uddannelsen er i høj grad moderne og fremadrettet og sikrer, at de unge får de kvalifikationer, der skal til for at være kompetente og eftertragtede i dansk detailhandel. Derudover vil JYSK som international virksomhed altid være attraktiv som uddannelsessted for unge med drive og ambitioner,” siger Svend Berg.

Elevuddannelse på golf-center

find ansøgningsskema på

JYSK.dk/elev

hviS Du tRoR, DEt ER KEDELigt At ARbEJDE i JYSK, Så ScAN DENNE 2D StREgKoDE mED DiN mobiL-tELEfoN. DEt KoStER ALmiNDELig DAtA og SmS tRAfiK At ScANNE KoDEN.

På JYSK Academy kan eleverne spille squash, tennis, golf eller pool i fritiden. Læs mere: JYSK.dk/elev