UD & SE - Passagermagasin - Marts 2011 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

jens olaf jersild

’Den dag, jeg bliver fyret fra DR, vil apokalypsen sætte ind. Det vil begynde at regne med, ikke frøer, men Djøfere’ m a rt s 2 011

Kære konfirmand… Philips sætter lyd på din Blå Mandag… Super cool lyd!

Philips’ slanke mikromusiksystem med iPod/iPhone dock og DABradio er fladt og kan monteres på væggen, så det passer ind i alle hjem. Oplad din iPhone/ iPod, mens den spiller, eller tilslut en bærbar USB-enhed for at nyde al din yndlingsmusik. DCB293

DS3020 Nyd Philips Fidelios krystalklare lyd på dit skrivebord, eller hvor som helst du ønsker det. Synkroniser din iPhone/iPod med din computer og nyd fleksibiliteten ved at kunne vælge AC-strøm eller batteristrøm. Kommer til april.

DS9010 Philips Fidelio Primo, giver dig en uovertruffen lydoplevelse og smukt design. Kabinettet er af børstet aluminium, der på smukkeste vis fremhæver lyden og designet af din iPhone, iPod eller iPad. Kommer til april.

DCM580 Philips lydtårn med LivingSound teknologi, der fordeler lyden rundt i rummet, og giver en fyldig stereolyd. Lydtårnet understøtter iPhones/ iPods, CD’er og USB-enheder, og oplader også din iPhone/iPod mens den afspiller.

Indhold

4 10 18 30 36 40 48 52 54 60 62 64 66

m a rt s 2 011

Om DSB Øjet over Gribskov Reportage fra en radarstation

Det forbandede ved at være en Jersild Interview med Jens Olaf Jersild ’Det er kongens foged ...’ Hver dag bliver mennesker sat på gaden i Danmark. Profil Kvinden og søløverne Brudstykker af Ejersbo Møder med en forfatter Tæmmet vildskab I Nevada hjælper vilde heste kriminelle til et liv efter fængslet Hverdagsproblemer At cykle uden at svede Månedens kriminovelle Af Katrine Marie Guldager Skriv til DSB Børnesider Forelskede kamæleoner

jersild versus danmark Temperament, engagement, sarkasme og en flammende energi. Afsky over for medløbere. Navnet er Jersild.

Krydsord og sudoku Klummen Christian Graugaard om marts og koreanske skyggeboksere bolværket i grib skov I årtier har en udvalgt skare holdt øje med fjenden fra øst fra et hemmeligt sted i Grib Skov. Nu er det slut.

drengen fra afrika Ud & Se fortæller i to kapitler historien om forfatteren Jakob Ejersbos liv, værk og alt for tidlige død. Anden del i april.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Mail: udogse@dsb.dk. Web: dsb.dk/udogse Ansvarshavende redaktør: Kommunikationsdirektør Jakob Høyer. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Gyrith Cecilie Ross. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo.com – se mere på stibozone.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 563.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Jens Olaf Jersild fotograferet af Joachim Ladefoged i DR Byen i januar 2011.

om DSB

TEKST

JannIK pREISLER

uniformsformer I de godt 160 år, hvor DSB har transporteret danskerne rundt i landet, har uniformsmoden afspejlet udviklingen i samfundet. Tag en tur ned ad mindernes jernbanespor

26. juni 1847 Den første jernbanestrækning i kongeriget indvies: De Sjællandske Jernbaner sætter et damplokomotiv ind på strækningen København-Roskilde. De kunder, der stiger ind i togene, er det bedre borgerskab, men siden finder blandt andre bønder og handlende ud af, at jernbanen er den hurtigste vej, når der skal fragtes varer fra land til by. De rejsende på strækningen modtages på perronen af den uniformerede pakmester, der hjælper med bagagen. Straks ved ombordstigning bliver passagererne mødt af togføreren klædt flot i mørkeblåt med røde fungérbånd på uniformen – klar til at åbne og lukke døren. Et fungérbånd er et kantbånd placeret på kasket, hat eller jakke, der fortæller, at vi her har med en tjenestemand i funktion at gøre. Lokomotivføreren, der har ansvar for at holde dampen oppe og sikre en sikker kørsel, bærer samme uniform – dog med blåt fungérbånd. – De mørkeblå uniformer med guldfarvede knapper var fra begyndelsen pejlemærke for DSBs kunder, når de skulle identificere jernbanemedarbejderne, der jo havde ansvaret for at skabe tillid, ordentlighed og myndighed på rejsen, forklarer Bert Hansen, der nok er den mand i landet, der blandt andet på grund af 20 års ansættelse hos uniformsleverandøren Seifert 4

ud & Se m a r t s 2 0 11

ved mest om uniformer i almindelighed og DSB-uniformer i særdeleshed. Den danske befolkning har i midten af 1800-tallet brug for faste holdepunkter i en tid med omskiftelighed og uvished. Landet går fra et bondesamfund til et industrialiseret samfund. Og da de første baner skulle ansætte personale, var militæret et foretrukkent sted at rekruttere. – Militærets hierakiske opbygning, disciplin og uniformer er en klar inspiration i strukturen for DSB helt op til, at de brune uniformer indføres i 1973, siger Bert Hansen

Uniformer er genkendelse Uniformeret personale har altid indgået som en fast del af totaloplevelsen, når man rejser med DSB. Og ifølge Bert Hansen bør DSB værne om jernbaneuniformen: – Uniformen er lig med genkendelse, som både er nyttig, når du er glad for og sur på DSB. Du kan finde ud af, hvem personalet er i forhold til mængden og henvende dig til dem. De skiller sig klart ud via deres uniformer og myndighed, forklarer han og stiller et tankevækkende spørgsmål: – Måske man først rigtig ville lægge mærke til uniformen og dens betydning, hvis den ikke var der? ƒ

1847 Den tidligst kendte illustration af en dansk jernbaneuniform. Der er tale om en skitse til en uniform, der passer til en banegårdsforvalter. Den militære inspiration er tydelig – blandt andet den høje kasket, som også kendtes fra infanteriet.

a r k i v b i l l e d e r : da n m a r k s j e r n b a n e m u s e u m

1890 Stolte mænd på arbejde. Lokomotivpersonale i Århus opstillet til gruppefotografering på en såkaldt A-maskine.

1930erne En stolt togformand fra den københavnske S-bane på perronen i sin uniform med dobbeltradede guldknapper. På kasketten ses destinktionsbånd og vingehjul.

2011

1980 Togstewardesse i aktion med salgsvogn, smil og hatten på sned.

1970erne Mange danske unge gør op med det pæne middelklassesamfund og alverdens autoriteter. For at spejle samtiden skiftede DSB i 1973 de velkendte mørkeblå uniformer ud med (efter datidens standarder) moderne brune og orange uniformer. uniformerne holdt i små 10 år. DSBs medarbejdere blev i folkemunde kendt som ’papegøjerne’ – på grund af den grønne farve på toppen af kasketterne.

Togfører Hans Peter Pedersen fra Esbjerg klædt på til service og vintervejr. Læg mærke til, hvordan det røde fungérbånd fra 1847-uniformens jakke, går igen på kasketten.

om DSB

Det handler om at give kunderne ordentlige forklaringer, mener Mette Fredtoft Olesen, der her står klar til at fløjte på Kolding Station.

foto j o n a s a l H st r Ø m

Hun er ansigtet udadtil Et smil og en hjælpende hånd fra togføreren er alfa og omega for en god rejseoplevelse TEKST anE MaRIE nIELSEn

TOGFøREREn METTE står på perronen i Gråsten og spejder efter en ung fyr. parat til at fløjte toget til afgang. Han er stormet over i kiosken for at hente en billet. To minutter har han, inden toget kører igen. Hun har bestilt billetten til ham over telefonen, så den ligger klar, her i Gråsten. Han stod på toget i Kliplev, men uden billet, for der var ingen automat, så han kunne ikke købe en WildCard-billet. Den unge fyr når det og viser med et lettet smil billetten til Mette. – Han havde jo en god forklaring på den manglende billet, så selvfølgelig hjalp jeg ham. alle kunder skal behandles ordentligt. Kundernes tilfredshed med DSB er steget markant siden 2007. Den seneste kundeundersøgelse viser, at tilfredsheden er den

Kundetilfredshed Kundernes tilfredshed med DSB vokser. Det viser den seneste tilfredshedsundersøgelse fra september 2010, som omkring 10.000 kunder deltog i. Vurderingen af rettidigheden på den konkrete rejse scorer 7,73 point ud af ti mulige. Det er det højeste nogensinde. Og den konkrete rejse bliver alt i alt takseret 6

ud & Se m a r t s 2 0 11

højeste i 10 år. Og det er ikke mindst, fordi togførerne er blevet dygtigere til at give god service. DSB er i gang med at uddanne alle medarbejdere i det nye servicekoncept ’We move you’. Og ambitionerne er høje. DSB vil være den bedste servicevirksomhed inden for transport i Europa. I Sønderborg er toiletterne i InterCitytoget tjekket og godkendt, og der er gjort rent. De første kunder kommer om bord. nogle skal lige have hjælp til at finde den rigtige plads. En dame har en lagkage i tasken. Mette sætter tasken ud i bagagekupeen, hvor den kan holde sig fri for knubs.

Informér og forklar – Det er vigtigt, at kunderne får en god op-

til 7,87, hvilket er det bedste resultat i mere end 10 år. – En høj tilfredshed betyder ikke, at vi læner os veltilpasse tilbage. Vi har fortsat store udfordringer, som vi er klar til at tage fat på. Vi skal først og fremmest fastholde den høje regularitet, vi skal i endnu højere grad tilbyde kunderne den ekstra gode service, og vi holder fortsat fokus på at

levelse, når de rejser med DSB. Selvfølgelig kan der ske uventede ting på togrejsen, som kunderne med rette bliver irriterede over. Men så handler det om at informere så godt som muligt og give en forklaring på, hvad der sker. Fx som i januar, hvor toiletterne frøs til. Ingen af os syntes, det var særlig sjovt, men de fleste kunder kan godt forstå det, når de får at vide, hvordan det hænger sammen. I Mettes tog sidder Margit og Jens. De rejser med DSB en håndfuld gange om året. For dem giver det tryghed, når togføreren er opmærksom på deres behov. – De er mere ’gelasne’, end de var i gamle dage. Men en gang imellem kunne de godt udvise lidt mere konduite, siger Jens. ƒ

forbedre trafikinformationen, siger DSBs administrerende direktør Søren Eriksen. iPhOne OG AndrOid Som den første rejseudbyder herhjemme tilbyder DSB nu kunderne at købe billetter og pladsreservationer via smartphone. Du kan hente DSBs applikation i iTunes og android Market. Betaling

foregår med betalingskort. redAKtørsKifte Efter knap fem år på posten har Ud & Ses redaktør andreas Fugl Thøgersen sagt op for at søge nye udfordringer. Dette nummer af Ud & Se er hans sidste. Den nye redaktør hedder Karen Gahrn. Hun har tidligere været chefredaktør for Tænk og Journalisten.

foto J o N A S A L H St R Ø M

God service giver trygge kunder Frederikshavn station er stationsbetjent Jan kaj Nielsens stolthed TeksT aNe MaRie NielseN

– Jeg skal lige have grejerne væk, så kommer jeg, siger Jan kaj Nielsen. skraldespandene får rene plastposer indenbords, rengøringsvognen trilles på plads og en pelsklædt kunde får svar på et spørgsmål. Det hele foregår tjept og rutineret. Uden for det lille kontor holder det lokale tog til skagen i spor 2. i spor 1 er toget fra københavn lige ankommet. Frederikshavn station er sidste stop i det nordlige Jylland for DsBs tog. Det er også stationsbetjent Jan kaj Nielsens stolthed. – Jeg er den første, gæsterne møder, når de kommer med toget. Jeg føler, jeg har et ansvar for stationen. Tingene skal fandeme bare være i orden. Men mit job er jo efterhånden meget mere end at holde alt pænt

og rent. Vi er ansigtet udadtil. Vi har meget mere kontakt med vores gæster end tidligere, og vi er her jo også for at give folk en god oplevelse, siger han. Og gæsterne spørger. Om alt muligt: Hvor mange zoner er der til Hjørring? Hvornår kører togene? Hvor er færgerne? Og hvor kan der købes dagligvarer?

Det lille ekstra – Jeg kan slet ikke lade være med at opsøge gæsterne. Der skal ikke så meget til for at gøre et godt indtryk. Hvis folk fx ser ud, som om de ikke er trygge ved det, de er i gang med, går jeg hen og spørger, om jeg kan hjælpe. Vi har også til opgave at hjælpe handicappede ind og ud af toget.

Nogle handicappede bryder sig ikke om liften, når den kører. så lægger jeg lige hånden på deres skulder, så de mærker, at de ikke behøver at være bange. Det er det lille ekstra, som folk kan huske, og som gør dem tilfredse med DsB. Jan kaj Nielsen er 43 år. Han havde sin første arbejdsdag i DsB for 25 år siden. Helt tilfældigt fik han en tjans i klargøringen i Frederikshavn efter endt handelseksamen. Han skulle kun være hos DsB i et år, så skulle han læse videre. sådan gik det ikke. – Jeg valgte ikke DsB, fordi jeg legede med jernbane som lille. Jeg er glad for mit job, fordi jeg er meget ude. Og fordi jeg møder en masse søde mennesker. Både kunder og kolleger, griner han. ƒ

m a r t s 2 0 11

Ud & Se

Tog Trains

Skagen

InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains

Hirtshals av n

S-tog S-train

rr Si ing nd To al ln e Kv is s Fr el ed er ik sh

Andre togselskaber Other railways Henvisning andre tog Reference other trains

H jø

Færge Ferry Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable Standsning internationale tog Stop International Trains

Vrå

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Thyborøn Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

V in de ru p Sk iv e H øj sl ev St oh ol m V ib or g Rø dk Bj æ er rs ri U br ng ls o tr br up o

Arden

Randers

Tisvildeleje

rg bo er

p ru st G

Sk en lle Li

M K id N aus del ør l fa re un rt -Å de Ej by by G el st A ed ar u Sk B p To al red m bj H m erg ol e m ru st p ru p en

Vordingborg Nørre Alslev

Sø

le v

Lundby

Eskilstrup Padborg Mod Niebull

DSB information

Nakskov Mod Flensburg Hamburg Berlin Amsterdam Basel München

70 13 14 15

Nykøbing F

Rødby F

Puttgarden Mod Hamburg Berlin

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

rå

Svedala Skurup Ystad

lip

Lund Malmö C Malmö S yd Svågertorp

as ,K

Næstved

Höör Eslöv

vn ha

Glumsø

Mod Karlskrona

Herfølge Tureby Haslev Rødvig Holme-Olstrup Fakse Ladeplads Næstved Nord

Vinslöv

Ølby Køge

Hässleholm C

rø

ør

g in

rg bo

Vestamager

vn ha en øb y K rnbtad Tåres Ø

d So

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Tønder DSB Design • D & L • 10.2009

Sj by p Vi ru

Tinglev

Visby

Bredebro Tønder Nord

Døstrup Sdrjylland

Rødekro

sø

Brøns

Rejsby Skærbæk

Vojens

Hviding

or K

Ribe

ov ul Ta ing v d ko ol K ers nd Lu

Vamdrup

Gredstedbro

al K

y lb Va e p øs u nl tr Va as ne Ta use r e e øj eh n H d ro e e H rek ild T sk Ro e jr Le ø ls va H øse ll d Tø rø pe k ip æ V olb p H tru gs up Re tr bs øv na rk K ø up M r de le Jy øl eb rg Sv bo d un

N ns

Lufthavnen

ru p sv ed

Horsens Hedensted

Ribe Nørremark

Kristianstad C Helsingborg C Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Landskrona Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Kävlinge Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Nykøbing Sj Hillerød Nærum Frederikssund Jægersborg Farum

Odder Skanderborg

Sejstrup

Gilleleje

Hundested

Ängelholm

av d

ng ni er

Osby

rk Ce am nt e m rp up de Ik a e T Ve hy as ru rk m je t re n G go Bo iv d rd e Je i En ng lli ng ge Ve s jle Si va n lk Sy eb g Ve ge or S Br jle hu v g La ejb s Bø ejn Ry ve æ Fr rk ing k n ed op A lk er en ic ia La H ng a H ds å in t ne en ru p

A V

Älmhult

Båstad

a na p re ru G st u d d Tr lin år o g K om Ry ke t ør le M rns n rup o te t j H øg ds hø ken lé al L ø ts r Sk jor ma p j and et H ov tru ve tr rv H ys sø S to en L or tre ne kk T s a a Ve stb leb s H Ø ko u S rh Å

ild

Hobro

J y ib g V nin ør H

M ng d ni år er g H ds u k e St æ ed ib h K ld o Tr rris Bo

Hjerm Holstebro Vemb Bur Ulfborg Tim Hee Ringkøbing Lem Skjern Tarm Ølgod Gårde Tistrup Nørre Nebel Sig Varde Nord Varde Varde Kaserne Guldager Gjesing Spangsbjerg Esbjerg

Humlum Struer

Mod Alvesta / Kalmar Mod Göteborg

Rønne

Tilmeld dig +more og få en DSB Orange Sviptur

til 0 kr.

+more er DSBs fordelsklub for alle Tilmeld dig og få flere fordele når du rejser med DSB. Det koster ikke noget. Få fx. ƒ En DSB Orange Sviptur til 0 kr. – normalpris er 119 kr. ƒ Ekstra 15% rabat på DSB Orange billetter over Storebælt* ƒ Fri internet i toget på 6 rejser

Tilmeld dig på m.plusmore.dk/tilmeld eller send en sms** med BLIVMEDLEM til 1919

* I kampagneperioder ** Alm. sms-takst

I 55 år vågede de ansatte på radarstationen Multebjerg i Gribskov over Danmark. Særligt holdt de øje med truslen fra Øst. Men den kolde krig er slut, og stationen lukkede i december 2010. Vi var med tek st og foto kristian s æderup

D XXXXXXXX Tas eos aborum aborem sitaquo elitae vere, optus, volor re il is dolupta spediste

e store radarantenner står stille over bøgetræerne. sneen ligger som et tykt tæppe. I går, 16. december, slukkede de for strømmen. – Jeg ville gerne have haft mulighed for at blive heroppe længere. Det er en god arbejdsplads. men sådan er det, trusselbilledet har ændret sig, siden muren faldt, og man har valgt at omprioritere forsvarets midler. allan Kjerrumgaard er 47 år. siden 2003 har han været chef på radarstation multebjerg. Nu er det snart slut.

Få ved det, men her, dybt inde i Gribskov, var den kolde krig i en årrække en del af dagligdagen. Her arbejdede man for at forsvare Danmark og for at sikre balance mellem Øst og Vest. radarstation multebjerg blev erklæret operationsklar 16. maj 1955. Få år før var det danske flyvevåben og kontrol- og varslingssystem blevet oprettet, og rundtom i landet blev lignende stationer opført. Et nyt, moderne forsvar skulle opbygges i Vesten, og Usa havde sat radarstationer på våbenhjælpsprogrammet. 5 Helt op til murens fald blev arbejdet m a r t s 2 0 11 Ud & Se 11

CHEFEN

SKOVEN

Allan Kjerrumgaard er uddannet teknisk officer og senere major. Når arbejdet er gjort færdig på Multebjerg, skal han til forsvarets materieltjeneste.

Gribskov omkranser radarstationen. Der har i flere år boet et rådyr inden for hegnet.

på radarstationerne holdt hemmeligt. I stationens første år var multebjerg omgærdet af megen mystik. I sådan en grad, at engang da en sergent fra kasernen i Nymindegab blev overflyttet til multebjerg, var der ingen, der kunne fortælle ham, hvor han skulle tage hen. En overordnet mente dog, at han havde læst på bagsiden af B.t., at der var blevet opført en ny station på Bornholm. Det var således først, da sergenten meldte sig til tjeneste dér, at han blev sendt i retning af Nordsjælland. 12

Ud & Se m a r t s 2 0 11

– Vi har været med til at holde balance i verden. Det tror jeg da, vi har. Åse schioldan er 64 år og pensioneret fra flyvevåbnet. Hun sidder ved sit spisebord i solrød. som 19-årig besluttede hun at afbryde uddannelsen til sygeplejerske og melde sig til Kontrol- og Varslingstjenesten. Hun blev uddannet operatør fra multebjerg i 1967 og gjorde de følgende år tjeneste på stationen. – Det begyndte med, at jeg blev undersøgt af efterretningsvæsnet. man skulle være til

drenge. Jeg har senere fået at vide af en god bekendt, at en af mine lærerinder på sygeplejeskolen blev kontaktet for at høre, om jeg havde haft drengebekendtskaber. man ville vide alt om dem, der skulle ind i tjenesten: Deres økonomi, personlige baggrund, politiske ståsted og så videre. Fjenden arbejdede inde blandt os under den kolde krig. så hvis jeg havde hemmeligheder, ville de finde ud af det og ringe mig op og prøve at presse mig 5 til at fortælle dem noget til gengæld for,

MOTIONSRUMMET Alle ansatte i forsvaret skal være i god fysisk form. Træningen var en del af arbejdet på Multebjerg.

Vi har været med til at holde balance i verden. Det tror jeg da, vi har. m a r t s 2 0 11 Ud & Se 13

UNIFORMERET Til særlige lejligheder, som da den officielle lukning fandt sted i januar, bliver udgangsuniformerne fundet frem.

Vi kunne se dem komme mod os og tænkte: ’Nu sker det’. at de holdt mund. sådan var det hele tiden, husker Åse schioldan. – Jeg var meget ung og syntes, det var fantastisk at sidde nede i operationsrummet. Det var helt mørkt. Kun lyset fra scoperne lyste rummet en smule op. så kunne man stå der og sludre, og der er ingen tvivl om, at der var meget kærlighed i luften. Det var der jo. – Der lå et stort ansvar på vores skuldre, selvom vi var unge piger i begyndelsen af 20erne. Jo bedre et billede, vi kunne tegne af 14

Ud & Se m a r t s 2 0 11

virkeligheden, jo større chance var der for, at der ikke blev krig. Jeg har oplevet, at op mod 100 fjendtlige fly fra Polen og sovjet var på vej mod Danmark. Vi kunne se dem komme mod os og tænkte: ’Nu sker det’. så ændrede de kurs og var borte igen. sådanne oplevelser var uhyggelige, men det var vores arbejde og hverdag for os. Vi var altid i højeste beredskab. – Når vi mødes, os, der arbejdede sammen 5 dengang, så er det et næsten tættere fæl-

INSTRUMENTER Nyt og gammelt materiel står side om side. Det ældste udstyr kom med Marshallhjælpen. RADAR Lord-radaren har stået på Multebjerg siden 1972. Antennens flade er 100 kvadratmeter stor.

scoper, tellere og plottere Før 1971 var arbejdet på Multebjerg manuelt. Signalet fra radaren blev vist på en såkaldt scop (en rund skærm, hvor radarsignalet kørte i cirkler) i operationsrummet under stationen. Tellerne (dem, der betjente scoperne) aflæste signalet og fortalte det videre til plotterne. Plotterne registrerede alle bevægelser, flyvehøjde og hastighed med fedtpen på store glasplader, hvorefter alle informationer blev ringet videre til Flyvestation Karup (plotterne kunne skrive spejlvendt og baglæns, så det, de skrev, kunne læses med det samme). Her genskabte man billedet på et stort kort med blysymboler og traf beslutninger derfra. Fra 1971 var opgaven den samme: At skabe et godt billede af luftrummet over Danmark, men al registrering foregik nu elektronisk. Multebjerg var indtil lukningen døgnbemandet, men arbejdet bestod først og fremmest af at servicere stationens mange elektroniske og mekaniske systemer.

ÅBENT 17. december. Dagen efter lukningen. Porten ind til stationen står åben og uovervåget for første gang i 56 år.

lesskab end familie. Vi har delt så meget. En masse, der var sjovt, men også meget uhyggeligt og alvorligt.

Afsked Fuglebrættet er pillet ned. Conny, der gør rent på stationen, har fået det med hjem. En af mændene har lagt et overskåret æble og gammelt brød ud. skovskaden og en samling mejser sidder i sneen og pikker til det. rundtom på stationen står flyttekasser og bunker med personlige ejendele. Når de 25 ansatte i dag går fra arbejde, er det for de flestes vedkommende for ikke at vende til16

Ud & Se m a r t s 2 0 11

bage. De bliver spredt ud til andre afdelinger af forsvaret, tager efteruddannelse eller går på pension. Et par stykker, der endnu ikke har fået afklaret deres fremtid, skal pakke stationen ned, så bygningerne kan gives tilbage til forsvaret i begyndelsen af det nye år. Der bliver taget afsked i opholdsstuen. Her lugter af kaffe, og der står smurte overskårne i en kurv på bordet. – Held og lykke med det derovre. Pas godt på dig selv. Der bliver givet hånd og klappet skuldre. Folk siver langsomt mod bilerne. mørket sænker sig over skoven. ❧

Indonesisk overfiskeri

satte verden i perspektiv

-årige Emil Bæk Holland har altid været optaget af samfundsforhold og samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Interessen blev vakt allerede i folkeskolen, tog yderligere til i gymnasietiden, og siden han begyndte på geografiuddannelsen på Aalborg Universitet (AAU) og forvandlede sin interesse til et fuldtidsstudium, er lysten til at fordybe sig i komplekse samfundsforhold kun vokset i styrke. ”Det spændende ved geografistudiet er, at jeg her kan gå i dybden og studere interaktionen mellem menneske, samfund og miljø, som jo er helt grundlæggende, hvis vi f.eks. skal kunne håndtere de globale miljø- og fattigdomsproblemer,” siger han. En sådan problemstilling fik den unge vestjyde rig mulighed for at fordybe sig i, da han i sin sommerferie mellem 4. og 5. semester selv arrangerede et seks ugers studieophold på den lille indonesiske ø Kaledupa. Via den britiske NGO, Operation Wallacea, lykkedes det ham at blive koblet på et forskningsprojekt, der har som mål at hjælpe lokalbefolkningen ud af den fattigdomsfælde, den er havnet i pga. overfiskeri og mangel på alternative indtægtskilder. Mens biologerne på projektet groft sagt var mest optagede af at få stoppet overfiskeriet, fordi det tærede hårdt på det unikke koralrev, der omgiver Kaledupa, så interesserede Emil Holland sig som geografistuderende for de bagvedliggende faktorer, der tvinger de fattige øboer ud i en levevis, som de udmærket ved ikke holder. Konkret bestod hans bidrag i at sejle øen rundt i båd for at kortlægge antallet af fiskehegn, som er en lavteknologisk men effektiv fangstmetode, der bruges i

området. Samtidig noterede han maskestørrelsen på nettene og størrelsen på de landede fisk, så forskerne kunne afgøre, om fiskeriet var bæredygtigt eller ej. ”Desværre blev vores bange anelser bekræftet, og dermed er der kun en vej – fiskerne må lægge deres metoder om, så de f.eks. ikke fanger unge fisk, der endnu ikke har gydt, ligesom levegrundlaget skal spredes ud, så alle ikke er afhængige af de sparsomme ressourcer i havet,” siger Emil Holland, der ikke er i tvivl om, at knapheden på fisk primært skyldes udefra kommende faktorer så som intensivt trawlfiskeri fra den asiatiske fiskeindustri, der er med til at forstyrre balancen i det lokale økosystem. Opholdet på Kaledupa har på mange måder været med til at forme hans syn på de globale udfordringer, som verden står over for i disse år. ”Udover at jeg har fået en enorm indsigt i, hvor komplekst sådan noget som overfiskeri på en fjerntliggende

indonesisk ø kan være, så har turen også sat den måde, vi agerer på i Vesten i perspektiv. Tag bare FN’s klimakonference i København i 2009, hvor verdens ledere ikke kunne blive enige om at handle, fordi der var stærke politiske og økonomiske interesser på spil. På Kaledupa handler det om overlevelse her og nu, men det gør det jo i overført betydning også for de enkelte lande. Her er det bare den aktuelle levestandard og velfærd, der er på spil.”

Hvad har syfilis, Watergate, at trække våd i Nyhavn efter en fuld mand, Krebs Skole, tidlig kristendom i Danmark, tv-serien ’Mad Men’, folkeafstemningen om EF i 1972, DR, hundelorte, munkemarxister, frygten for at ende som en sur, gammel mand og en indædt foragt for medløbere med hinanden at gøre?

tekst andreas fugl thøgersen fo t o j oac h i m l a d e fo g e d

RE DAGE EFTER, at jeg mødtes med jens olaf jersild for at interviewe ham til ud & se, gik sandheden i al sin overrumplende vælde op for mig. et interview med den 51-årige vært på drs ’jersild live’ – eller en samtale, hvis vi skal svinge os op til at bruge det ord, som journalister gerne foretrækker, når de vil signalere, at de er omtrent lige så kloge som deres kilder – slutter sådan set aldrig. Vi mødtes en januardag først på formiddagen, mens den svigefulde vintersol hang lavt over det indre københavn, og sagde farvel, da mørket havde lagt sig som en gennemtisset barnedyne over Vesterbros tage. Vi lagde ud på en klassisk kælderbeværtning af den slags, der er indrettet med mørkt træ og patineret messing. hvor tjeneren kaldes for kelner og siger ’så gerne’ efterfulgt af et koket buk, når man bestiller sin stegte sild i eddike, sit røgede lammelår med røræg og asparges, sin o.P. anderson-snaps – bare ’en lille’ på fire centiliter – og sin tyske hvedeøl i et tyndt, højt glas. Vi fortsatte til en hotelbar af den slags, der ikke har vinduer, hvilket gør, at man kan synke ned i anekdoter og stærk kaffe og i hvert fald en stund glemme, at der findes et kaotisk liv udenfor. da vi brød op, stod jens olaf jersild dér på hjørnet i sin karakteristiske habit, lidt flere rynker om øjnene, end der var engang, og iførte sig sin sorte cykelhjelm påtrykt ordet ’danger’ i rødt, mens jeg skævede diskret til de blinkende tal på min digitale diktafon: fem timer og 47 minutters optagelse af ord, ord, ord. han talte videre, da han spændte hjelmen, og kulden gjorde, at der – meget passende – stod skyer af damp om hans ansigt imens. han berettede om sin viltre far og en redaktionssekretær på tv-avisen ved navn luffe, der i de gode gamle dage havde for vane at sige ’skriv et brev til din yndige mor’, når jersild og de andre unge journalister beklagede sig over igen at få besked på at spidsvinkle en historie, så den kunne ’sparkes op i røven på en spurv’. ham luffe kunne jens olaf jersild godt lide. i dagene efter vi mødtes, blev jeg i øvrigt ringet op eller mailet til flere gange, fordi et udsagn lige kunne gøres lidt skarpere. ikke nok med det, næh, slet ikke nok med det. oveni modtog jeg efter interviewet en kopi af en tale afholdt for ph.d.-studerende på syddansk universitet i 2007 med titlen ’e=mc2 = en god historie’ og et kapitel skrevet til en hyldestbog om afdøde menneskerettighedsprofessor 20

Ud & Se m a r t s 2 0 11

isi foighel med titlen ’negerbørn og flokdyr’. Bare til inspiration. sådan er dét. og sagen er, at man ikke har lyst til, at det skal være anderledes. for er der noget, jens olaf jersild kan, er det at fortælle en god historie. DET VIL IKKE være en journalistisk stramning at hævde, at jens olaf jersild er en krævende mand. han ser blodrødt ved udsigten til metervare og mellemlederløsninger. han har det bedst med at være i opposition – til dem alle. dem alle! som han skriver det i en af sine opfølgende mails: – det fri aktuelt blev som bekendt relanceret i 1980erne under sloganet ’man kan ikke være venner med alle’. På ’rapporten’ sagde vi: ‘man kan ikke være venner med nogen’. det har jeg altid ment. journalister kan i virkeligheden ikke være venner med nogen. fra 1996-2003 skabte drs journalistiske magasin ’rapporten’ med jens olaf jersild ved roret dansk tv-historie med sin konfronterende stil, sin brug af skjult kamera og ikke mindst sine afsløringer af alt fra pyramidespillere til dyremishandlere og ulovlig partistøtte. det er således ikke livet som kendis eller fritidsinteresserne, der definerer jens olaf jersild, han går ikke til premierer eller fodbold. om end der sagtens kan spindes en lille ende over, at han i en periode godt kunne lide at spille det internetbaserede computerspil World of Warcraft, og at hans figur i spillet var en såkaldt human rogue, der er kendt for at arbejde alene, bevæge sig i skyggerne, være snu og en mester til forklædninger. jens olaf jersild er reporter før alt andet. i sit journalistiske virke har han altid insisteret på at fortælle historien så direkte som muligt: ’det er altså ulovligt, når ...’ stod han altid og sagde i ’rapporten’, mens ordet ’uloVligt’ blinkede postkasserødt med plakatstore bogstaver på skærmen. enkelthed, ja, men baseret på research. man skal vide meget for at kunne fremhæve netop de ord. selv siger jens olaf jersild, at uanset hvor komplekse historierne er, skal de formidles så hans gamle mormor, der gik ud af skolen efter få år, men altid tændte for P1, når hun stod i køkkenet på 5 gården i store magleby, kan forstå, dem.

Da Ekstra Bladet i 2000 skulle ansĂŚtte en ny chefredaktĂ¸r var Jens Olaf Jersild i spil til posten. Jobbet gik i stedet til Hans Engell.

Han var eT opflammende menneske.

det kan han sagtens sige. han har fx aldrig været tvunget til at skulle fortolke sine egne tempofyldte tirader. dem er der en del af. ’at tænke sig’, dagbladet Politikens satiriske bagsidespalte, har faktisk engang foreslået, at dr kunne leve op til de hyppige krav om besparelser, virksomheden mødes af, ved simpelthen at spare gæsten væk, når jens olaf jersild blev sat til at lave interview. den historie leveres med et grin, der ryger op i falset. hans talende, gestikulerende facon – han er i konstant bevægelse, hoppende, vippende, dirrende – indbyder faktisk til det modsatte af den enkle fortælling, den kalder snarere på en hjemmestrikket journalistisk variant af

’Den fraværende far’ og ’Kim Il Sung’ kaldte ansatte på ’Rapporten’ chefen, når hans facon blev for meget.

han altid, når en medarbejder formastede sig til at antyde, at det meste af dagen og aftenen var gået, og der faktisk også var nogle børn, der skulle hentes og noget mad, som skulle laves. og man kunne få sagt, at da jens olaf jersild blev fotograferet til denne artikel i løbet af en formiddag i dr Byen, gik han rundt og introducerede fotografen som ’en mand fra jylland, der nok skal have lidt hjælp’. og man kunne lige få sneget den oplysning ind, at han frabad sig skålen med den fede, glinsende, kolesteroltunge mayonnaise til frokostens højt belagte rejemad.

den modernistiske litterære fortælleteknik, kendt som ’bevidsthedsstrøm’. en slags indre monolog, som især associeres med forfattere som Virginia Wolf og james joyce. en stil, der er kendetegnet ved spring i tid, brud med traditionel sætningskonstruktion og udeladelse af tegn, da der er tale om en strøm, netop. så kunne man måske lettere flette ind, at jeg faktisk har arbejdet for jens olaf jersild på ’rapporten’. jeg har med andre ord mødt manden før. som chef. det her møde i januar 2011 føles som en naturlig forlængelse af redaktionsmøderne for knap 10 år siden. ’jeg troede, vi var journalister alle sammen, men det er åbenbart ikke tilfældet’, bjæffede

JENS OLAF JERSILD er jo heller ikke blevet yngre med årene. det tænker han en del over, særligt efter at han forrige år mistede sin far til kræften. og i forbindelse med sit eget faderskab. han har en søn, august, på 13 år. han er ikke sammen med barnets mor, og mere er der ikke at berette om det, for jens olaf jersild giver ikke ’ugebladsagtige interview om sit privatliv’. men han vil til gengæld gerne tale om sin egen opvækst. den er der en del at sige om. – min far er ud af en gammel københavnsk borgerfamilie. han var reklamemand, først hos thomas Bergsøe, der var det smarte reklamebureau dengang, og siden som direktør i eget bureau. the jersilds of madison avenue. ham og hans makker Peter hiorth var det danske svar på tv-serien ’mad men’ i 1960erne og 1970erne. jeg kan fx huske, at jeg har været med min far ude at gå i nyhavn for at trække våd efter en fuld medarbejder, der var gået på druk på grund af præstationsangst. min far mente, at hvis han tog sin lille søn med, så turde vedkommende ikke blive rigtig vred over at blive kaldt hjem fra byen. – jeg er vokset op i kronprinsessegade 16, i en lejlighed, der efter utallige ombygninger endte som en herskabslejlighed i tre etager. sammen med mine forældre og mine to mindre søstre, marchen og neel. min familie havde fra gammel tid to huse i kronprinsessegade. min oldefar, olaf jersild, som jeg er opkaldt efter, boede i nummer to. han var læge og en fin mand. når han skulle underholde familien, opførte han uddrag fra Voltaire-stykker på originalsproget. min oldefar var en social revolutionær Silden og gud i sine kredse. han var en af de første læger, I 2006 modtog Jens Olaf Jersild et der interesserede sig for kønssygdomme. fellowship fra Syddansk Universitet. hans doktorafhandling hedder ’udflåd fra Her samlede han op på middelallivmoderen hos prostituerede kvinder’. han derkirken i Danmark. Jersild interesvar især optaget af syfilis. han er kendt for at ser sig for tidlig kristendom. Selv have kortlagt et særligt fænomen, et stadium, er han ikke troende, men han tøver i sygdommen, som derfor på det internatiomed at kalde sig ateist. Han henvinale lægesprog, fransk, er opkaldt efter ham ser til den engelske historiker (og og hedder ...’le syndrome de jersild’. haveekspert) Robin Lane Fox, der jens olaf jersilds latter slår hårdt mod engang har sagt, at han ikke tror på loftet. han tager en tår af den skummende øl. – den tredje markante mand i min fars faGud, men han tror på Biblen. milie er min farfar, jens jersild, som jeg også er opkaldt efter. han var politiinspektør i københavns Politi, stokkonservativ og blev lagt for had, fordi han fra 1950 og frem til 1970erne var chef for sædelighedspolitiet og kendt som bøssejæger. jeg har hele mit liv hørt andre tale om, hvor ond han var. det mærkelige er, at min far altid har ment, at det handlede om noget andet end homofobi. at min farfar reagerede på det, han så i københavn dengang, blandt andet på toiletterne under rådhuspladsen, og i Paris, hvor han ofte tog til: at overklassens rige bøsser udnyttede arbejderklassens drenge. købte dem. husk på, at fattigdommen var stor. for nylig er der en historiker, som har taget det spor op i en afhandling. altså set på, hvad jens jersild gjorde og diskuteret, om han i virkeligheden har været med til at bane vejen for accepten af homoseksuelle i det danske samfund. fordi han rensede ud i det, han opfattede som de lyssky 5 m a r t s 2 0 11 Ud & Se

dele af miljøet, trækkerdrengene og alt det, men lod de bøsser, der ikke overtrådte loven, være i fred. På den måde gjorde han homoseksuelle mindre ’farlige’ for det brede flertal. – hvad ved jeg? de er en samling tosseknolde i min familie. ’de arrogante jersilder’, har folk altid sagt, stort set siden der kom mennesker til disse fjernt beliggende øer. Vi har nok en genetisk disposition for at drages af det, man ikke må. det er det forbandede ved at være en jersild. og ja, det er da noget af en arv at bære rundt på. men når jeg ser tilbage på mine forfædre, ser jeg faktisk også nogle mennesker, som har insisteret på selv at bestemme, hvad de mente, og hvornår de mente det. selvom det jo koster at have sine egne meninger og holdninger til, hvad der er godt og skidt. men der har om ikke andet altid været en vis indflyvningshøjde i familien. SÅ VAR DER 18. september 2008, hvor morten lund, manden bag den på det tidspunkt netop kuldsejlede nyhedsavisen, var gæst i ’jersild live’ på dr1. i præsentationen af programmet stod der: ’den succesrige it-entreprenør morten lund har tabt omkring 100 millioner kroner … som hovedinvestor i gratisavisen nyhedsavisen. nu risikerer han også selv at gå konkurs, og samtidig er luften tyk af beskyldninger om svig og hemmelige aftaler’. det lyder som et klassisk jens olaf jersild-arrangement. men senere har blandt andet tidligere ansatte på nyhedsavisen ment, at der var tale om leflende mikrofonholderi. hvad mon han mener om den kritik? – det er altid journalister, der har kritiseret det interview, aldrig seerne. ligesom det altid har været journalister, der kritiserede de skjulte kameraer på ’rapporten’, aldrig seerne. På det tidspunkt, hvor jeg interviewede morten lund, var han blevet spidsvinklet af tv-avisen og dagbladene. de tog udgangspunkt i, at han vel ikke var så dum, at han tog sine egne penge og stoppede dem i nyhedsavisen for så at gå konkurs. der var garanteret noget i vejen. han måtte have overført penge til sig selv. der var også et stykke papir, der så underligt ud, et forhandlingsoplæg til david montgomery, der dengang ejede Berlingske tidende. det havde man boret utrolig meget i, rundtomkring. og kritikerne begik den samme fejl, da de så mit interview. de troede, at fordi de selv var journalister, så vidste de, hvad den mest relevante vinkel var. mit interview var et portræt af en mand. live. uden mulighed for at redigere. han var i studiet, fordi han var gået fra at være mangemillionær til ingenting. hvordan ser sådan en mand på tilværelsen, hvordan har det været? det var et menneskeligt interview. undervejs var han ved at bryde ud i gråd. det gjorde, at jeg talte ham videre: ’Vi skal nok finde ud af det’. og så sidder de her journalister og tænker: ’nå, nu er jersild ven med ham’. men jeg laver faktisk grundig research. hvis jeg havde haft indtryk af, at der var substans i alt det andet, havde interviewet naturligvis handlet om det. 1972 VAR ET afgørende år for jens olaf jersild. han var 12 år. han havde allerede fundet sin retning. På krebs skole. ligesom far morten og farfar jens gjorde det. det var her, at farfar engang i 1950erne mødte op for at sætte rektor, der, som jens olaf jersild siger det, ’hed noget, vi her er så venlige at glemme’, på plads. rektor, en mand med hang til slængkapper og bløde hatte, mente, at lille morten var en ballademager. Politichefen fandt sig ikke i meget og afviste da også prompte enhver kritik af sin pode. da han forlod kontoret i vrede, udbrød han henvendt til rektor: ’de er en latterlig poseur’. det var også den stokkonservative politichef, der engang i 1960erne rådede sin søn, der dengang var på vej frem i reklamebureauet thomas Bergsøe, til at sige ja til at arbejde med en kampagne for socialdemokratiet, selvom socialisterne var ... uha! fordi ’ikke at tage socialdemokratiet som kunder ville være en latterlig form for åndshovmod’. der var den så igen, arven, temperamentet, som hos jersilderne eksploderer, hver gang personer omkring dem, udviser, hvad der opfattes som åndshovmod eller selvtilfreds gøren sig til. det var også på krebs skole, at jens olaf jersild fandt sammen med den jævnaldrende jakob stegelmann og etablerede skolebladet ’den gyldne hane’ – opkaldt efter den vejrhane, der pryder skolens tag. de lavede bladet på skolens spritduplikator, tog 25 øre per nummer og solgte annoncer til de lokale handlende. jakob stegelmann anmeldte tegneserier – det gør han den dag i dag i ’troldspejlet’ på dr – og jens olaf jersild interviewede høj og lav.

’de arroganTe Jersilder’, Har folk alTid sagT. 24

Ud & Se m a r t s 2 0 11

Jens Olaf Jersild har haft kampe med DRs chefer. Nok fordi han, som tidligere tv-direktør Jørgen Ramskov har sagt det, er ude af stand til at forstå et nej.

– man kunne tjene penge på at skrive, opdagede jeg pludselig. et behageligt supplement til de fire etagers trappevask, som jeg ugentligt stod for i huset i kronprinsessegade for at få mine lommepenge, griner han, og tilføjer, at han i øvrigt kommer fra et hjem med aviser. – jeg er vokset op med en bevidsthed om, at der findes mange forskellige slags sandheder. kort sagt: lille jens olaf var tilsyneladende nysgerrig, kritisk og entreprenant. så langt, så godt. men i 1972 skete der noget. det år skulle danskerne stemme om optagelse i det, der dengang hed det europæiske fællesskab, ef. en dag henvendte folkebevægelsen mod ef sig til jens olafs far, morten jersild, der på det tidspunkt var ved at etablere sig som et af de store navne i dansk reklame. han er blandt andet manden bag ekstra Bladets slogan ’tør hvor andre tier’ og Politikens slogan ’den levende avis’. folkebevægelsen ville have reklamedirektøren til at udforme en politisk kampagne, der skulle anbefale danskerne at stemme nej. morten jersild var ifølge sin søn ’politisk uskyldig’, og reklamebranchen var dengang i høj grad befolket af, hvad jens olaf jersild kalder for ’sigøjnere og skiltemalere’. men morten jersild købte sig en rom-traktat og læste den. og blev enig med sig selv om at sige ja til at lave kampagnen. det blev til en række tiltag, der tog 5

Han er både arbejdsnarkoman og et privat menneske. I Kraks Blå Bog har Jens Olaf Jersild derfor opgivet sin adresse som DR Byen i Ørestaden.

Jeg Tilbød aT afHolde mig fra aT søge sTillingen på bladeT slagTeren. 26

Ud & Se m a r t s 2 0 11

udgangspunkt i reklamemandens credo ’at gøre det komplicerede enkelt’ (som far, så søn), deriblandt den berømte annonce ’Vi advarer’, hvor nej-fløjen angreb indholdet i en ef-venlig annonce, som partiet Venstre havde købt plads til i en række ugeblade. annoncen blev lækket af en litograf i et af de store bladhuse, som mødte Peter hiorth på værtshuset drop inn i københavn. Peter hiorth har senere beskrevet, hvordan han spurgte litografen, om annoncen kunne skaffes. den garvede reklamemand lod forstå, at han ville være at finde i baren aftenen efter. litografen vendte tilbage og ’glemte’ et rør med annoncen i. – min far mente simpelthen ikke, at presse og politikere passede deres arbejde. der

p O L FOtO

1985. På tv-avisen. Jens Olaf Jersild som ung, ambitiøs (og krølhåret) reporter. Det var året, hvor hans navn kom på mange danskeres læber under den såkaldte ’Grønjakkesag.’

1997. På ’Rapporten’. Jens Olaf Jersild i rollen som journalistisk terrier. Men alligevel: ’Jeg tror ikke, du kan finde folk, som føler sig dårligt behandlede af ’Rapporten’. Jo, måske i Vestre Fængsel’.

– jeg har godt set den historie, min mor viste mig den. folk har altid sagt, at jeg er selvglad. jeg bilder mig ind, at jeg ved med mig selv, at jeg er det modsatte. jeg tror aldrig, jeg har mødt nogen, som jeg ikke kunne tale med. og så tror jeg, at folk tit forveksler arbejdsglæde med selvglæde. jeg blev i øvrigt kun nummer ni eller 10. en masse andre var faktisk mere irriterende.

blev kun talt om handel og ikke om en politisk union. det, han opponerede imod, var ikke traktatens indhold, men at ingen fandt det nødvendigt at oplyse om det. min far skældte ud på ’de skide journalister, der havde så meget magt, men ikke brugte den’. han var et opflammende, meget engageret og højt begavet menneske. en traditionelt tænkende psykolog ville måske i dag kalde ham for et voksent dampbarn. SÅ VAR DER ekstra Bladets afstemning om ’danmarks mest irriterende kendisser’, som blev afholdt i juli 2010. Blandt de nominerede var ’selv-elskeren jens olaf’. han blev omtalt som en mand, der ville nyde at ’dø i sine egne arme’. men har ekstra Bladet ret?

MORTEN JERSILDS ANNONCER rystede danmark. og de rystede familien jersilds liv. – tidligere statsminister hilmar Baunsgaard stod på folketingets talerstol og blafrede med min fars annoncer og sagde, at det var det værste, han nogensinde havde set på tryk. de kastede brosten ind gennem vinduerne på reklamebureauet. erhvervslivet boykottede min far, for han skulle fanme ikke lave den slags. Vi var ved at gå konkurs. en dag ringede det på døren. min mor åbnede, og så stod der en mand med sådan en konditoræske til hende. hun åbnede æsken. det var en hundelort med et dannebrogsflag i, og så stod der ’kommunistsvin’ inde i æsken. det var en kendt sag, at der var kommunister med i folkebevægelsen mod ef, men det ændrer jo sådan set ikke ved, at man har ret til at læse rom-traktaten og danne sig sin egen selvstændige mening om indholdet. hun græd så hjerteskærende. – jeg blev også forfulgt i skolen, hvad jeg ikke sagde til mine forældre, for jeg kunne godt se, at de havde meget at se til. når der var en annonce fra min far i avisen, som indeholdt regneeksempler, blev jeg hørt i den af min regnelærer, som var en stor tilhænger af det europæiske samarbejde. ’jersild, rejs dig op! når din far nu skriver i den her annonce ...’ det var et vigtigt år i min opvækst. jeg opdagede, at alt det, som alle naboerne troede på, og alt det, som mine kammerater i skolen troede på, nemlig at der var en eller anden form for system, som var retfærdigt og rimeligt, det passede ikke. systemet var tværtimod unfair! han lægger tryk på det sidste ord. samtidig havde jens olaf jersild vokseværk. han sad tit i køkkenet og ventede med den sultne teenagers rastløshed på sin mors mad. imens lyttede han til radioen. han hørte drs korrespondent i Washington referere artikler fra Washington Post om Watergate-sagen. det, at to journalister havde magt til faktisk at vælte den amerikanske præsident, richard nixon, gjorde indtryk. – man behøver ikke være einsteins fætter for at forstå, at journalistikken herefter trak i mig. HAN BLEV OPTAGET på danmarks journalisthøjskole i aarhus direkte efter Zahles gymnasieskole. han var 17 år og dermed vist nok den yngste nogensinde. i det jyske gik det galt igen. – da jeg kom til aarhus, sad der sådan nogle ... (her lader jens olaf jersild undermunden falde ned mod brystet og slår over i en sløv, nasal aarhusiansk dialekt) ’jeg har læst økonomi og marx på universitetet, og jeg vil gerne være journalist, så jeg kan afsløre, hvordan den arbejdende klasse bliver udnyttet af kapitalen’. han tilføjer, at han på det her tidspunkt allerede havde opdaget, at ’ikke bare systemet, men også venstrefløjen var nogle røvhuller’. nej-fløjen tabte afstemningen om ef i 1972, men morten jersild, ebbe kløvedal reich, jens Peter Bonde, jakob ludvigsen (der senere var med til at stifte christiania og opfandt reklamerne for squash med finn og jakob) og flere andre, blev 5 enige om at fortsætte kampen og lave et blad, der skulle føre oplysningsarbejdet videre. m a r t s 2 0 11 Ud & Se

korT sagT, alle medløbere var nogle kæmpe svin.

– jeg cirklede rundt om dem. fandt det vanvittigt spændende. min far læste et blad, som hed nB! jeg spurgte, hvad det stod for. ’notabene’, svarede han. det fik mig til at tænke på et notat, så jeg foreslog, at bladet skulle hedde notat. det var en fremragende ide, mente de voksne. notat blev siden til det ny notat. men samarbejdet med morten jersilds reklamebureau led skibbrud. ikke folk fra gruppens kerne, men nogle af de mennesker, der siden blev knyttet til, brød sig ikke om morten jersild, der ’gik med slips og var reklamedirektør’. – de sev væk. men de mente, at de havde retten til produktionsmidlerne, så en del af det udstyr, min far havde stillet til rådighed, fx arkitektlamper og kuglehovedskrivemaskiner fra iBm, havde det med at forsvinde sammen med de frafaldne medarbejdere. det var min fars oplevelse, at de stjal. og, at de følte sig berettigede til det, for han var en ond kapitalist. – Ved du hvad, tilføjer han. – de borgerlige var nogle kæmpe svin, og venstrefløjen var nogle kæmpe svin, det var den lektie, jeg lærte. kort sagt, alle medløbere var nogle kæmpe svin. det var også den kamp, han tog på journalisthøjskolen. – det var typer, som nemt kunne overbevise sig selv om, at de havde en revolutionær ret til at stjæle andre menneskers iBm-skrivemaskiner, siger han med et grin. – jeg blev faktisk lidt forfulgt, da jeg kom ind. af alle disse munkemarxister. de fortalte mig, at det var uansvarligt, at jeg var optaget så ung. og så en søn af en direktør! de diskuterede i forlængelse heraf, om det var farligt at have anonyme optagelsesprøver, for så kunne alle og enhver jo komme ind. uha, ja, som om det ville være bedre at få statsstyret optagelsen ud i den lortede middelmådighed! han tilføjer, at den samme gruppe studerende besluttede, at den vigtige søgning om praktikpladser på danske medier skulle afgøres af såkaldt sociale kriterier. så de studerende, der havde personlige relationer i københavn, kunne få førsteret til pladserne i hovedstaden. – det handlede om, at de ville ind at være selvfede på Politiken. jeg tilbød venligt at afholde mig fra at søge stillingen på bladet slagteren, der lå i københavn, hvis det kunne hjælpe deres muligheder for at få en plads i byen, men nej, det var ikke lige det. Vi var to, der ikke ville være med til den ordning. Vi ville søge frit. det skabte ballade. de hængte Wanted-plakater op af os på skolen. På journalisthøjskolen! hvor meninger skulle brydes. hold kæft, mand! HAN VIL GERNE lige slå fast, at han ikke bekender sig til en bestemt politisk fløj. ligesom han sætter streg under, at selvom han i sit liv er kommet med hidsige udfald mod sin arbejdsgiver, er han meget glad for dr og imponeret over husets rummelighed, for ’jeg er jo nok ikke nem’. jens olaf jersild bekender sig til gengæld til journalistikken. alt leder herhen. til faget. han opnåede en vis berømmelse, da han som ung reporter på tv-avisen i 1985 lavede et indslag om de såkaldte grønjakker, en gruppe utilpassede unge i københavn med hang til pilotjakker og racisme. en seer anmeldte jersild og dr for at have overtrådt straffeloven ved at have viderebragt de grove synspunkter. han blev dømt i byret, landsret og højesteret, men så blev sagen indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol under titlen ’jersild versus denmark’. her vandt han. siden blev det til roste dokumentarfilm, efteruddannelse i Paris og rejser rundt i det krigshærgede Balkan. det blev også til ’rapporten’, ’Profilen’, ’jersild & spin’ og nu ’jersild live’ – de to sidstnævnte programmer lavet i parløb med tilrettelæggeren helle hansen. ’jersild live’ er i øvrigt – fortæller han – ’by far’ danmarks mest sete tv om politik. – erik Bistrup, min fremragende læremester på Berlingske tidende, sagde, at det at lave journalistik ikke handler om at være objektiv, det kan man ikke, for der er så mange sandheder, nej, det handler om at være subjektiv fra mindst to sider. ord kan simpelthen ikke beskrive, hvor 28

Ud & Se m a r t s 2 0 11

vigtigt det er at oplyse og præsentere ’det andet synspunkt’. alle systemer er prædestineret til at gå ned i flammer af korruption, pamperi og ineffektivitet, hvis ikke de bliver kritiseret og belyst. og public service er et alternativ til denne verdens mellemledere på de kommercielle kanaler, der i al evighed sidder og gentager sig selv og hinanden. – det er derfor, tilføjer han med smil i stemmen, – at den dag, jeg bliver fyret fra dr, vil apokalypsen sætte ind. det vil begynde at regne med, ikke frøer, men djøfere. ARMENE TEGNER UDRÅBSTEGN i luften. han får lige indskudt, at det er besynderligt, at unge mennesker i mediebranchen i dag ikke kan finde ud af at præsentere sig med efternavn, at politikere ikke er, hvad de har været, hvis de da nogensinde har været det, at han ikke vil ende som en sur, gammel mand, og at journalister i dag alt for ofte glemmer, hvem de arbejder for, nemlig læserne og seerne. og så vender han tilbage til sin familie: – min mors familie er også meget vigtig for mig. min morfar var konservativ, gårdejer, formand for sognerådet. men også en frit tænkende mand. han læste johannes V. jensen og jeppe aakjær. jeg har været vanvittigt heldig. min barndom har været privilegeret, og jeg har haft så mange forskellige input. og det er, hvad god journalistik handler om. at man ved, at mennesker er mere end stereotyper i mediernes planlægningsskabeloner. igen disse pludselige svirp. oftest rettet mod ’dem, der tror, at pænhed er lig med kvalitet.’ så kommer han i tanke om noget, han tænkte på, da han sad på cyklen tidligere i dag. – da jeg var en ret lille dreng, gik jeg en dag med min far i hånden ned ad min barndoms gade, kronprinsessegade. der var vejarbejde. jeg spurgte min far: ’hvornår er de færdige? min far sagde: ’om en uges tid, vil jeg tro.’ så gik det op for mig, at han talte om det konkrete vejarbejde. ’nej, jeg mener alt vejarbejde, hvornår er alle vejene færdige?’ så sagde han, at det bliver de aldrig. det slog mig helt ud. ’er der så aldrig noget, der bliver færdigt?’ spurgte jeg. ’nej, det er der ikke’, svarede han. det var en stor erkendelse. megen menneskelig aktivitet baserer sig på en forestilling om et endemål. men vi er altid på vej. Vi bliver aldrig færdige. det er, hvad man gør på vejen, der tæller. ❧

LIFE Just a Ride Away Kom tIL ÅbEnt hus 11. marts på 9 bacheloruddannelser inden for life sciences på Københavns Universitet. Eller ring til vores studievejleder på 3533 3533 og bliv studerende for en dag, når det passer dig. Læs mere på vores mobilsite m.LIFE.ku.dk/LIFEride

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

LIFEs 9 bacheloruddannelser • Biologi-bioteknologi • Fødevarevidenskab • Husdyrvidenskab

• Jordbrugsøkonomi • Landskabsarkitektur og bydesign • Naturressourcer

• Veterinærmedicin • Have- og parkingeniør • Skov- og landskabsingeniør

t E K st J o h a n n E P o n to P P i da n t u x E n

”Det er kongens fogeD ...” i l lu st r at i o n d o rt E nao m i

Når Danmarks mest udsatte mennesker skal sættes ud af deres boliger, er der særlige folk til at udføre arbejdet. Det er de folk, der modtager trusler fra desperate beboere

og kører rundt mellem stadigt flere lejligheder for at følge med finanskrisens fremmarch. Det er fogeden, taxachaufføren, låsesmeden, flyttemanden og så politibetjent Kurt. Ud & Se har fulgt med ’bondetoget’ på dets vej gennem Københavns fattigste kvarterer

Politibetjenten læner sig ind over det brede morgenbord. der er et par meter over til den modsatte side, hvor betjent Kurt Ellenshøj andersen sidder. rundtomkring småsnakker ordensmagten over rundstykker, smør, marmelade, rullepølse, kaffe, sødetabletter og snegle med tivolidrys. Politibetjenten placerer sine hænder på bordet og læner sig yderligere frem. al hans opmærksomhed er rettet mod Kurt. der er noget insisterende over posituren. – Vi glæder os ikke til, du stopper, Kurt, siger han. Kurt fylder snart 63 år, og medmindre han får en aftrædelsesordning af Københavns Politi, er det slut. – Vi ville så gerne beholde dig, Kurt, det skal du vide, fortsætter betjenten, højere nu. – For når du stopper, er det en af os andre, der skal overtage din opgave. Pause. 30

Ud & Se m a r t s 2 0 11

– det skal jo gøres, svarer Kurt. – Ja, men det har jeg i hvert fald ikke lyst til. Betjenten trykker ’jeg’et hårdt ud af munden. sandheden er, at de færreste i Københavns Politis seniorafdeling, den såkaldte Flexgruppe, ønsker Kurts opgave. – det skal jo gøres, siger Kurt igen. hans job er at køre ud med kongens foged. Kurt er med, når nogle af danmarks mest udsatte mennesker bliver sat ud af deres hjem. dem, som ikke har kunnet betale huslejen, eller dem, der bliver smidt ud på grund af larm og mislighold. hver mandag kører han med Københavns foged og onsdag er det Frederiksbergs fogeds tur. men efter finanskrisen er marcheret frem, har de måttet tage flere dage i brug for at kunne følge med. over 500 mennesker har de sat ud bare i første halvår af 2010, og normalt kommer hver fjerde af de udsatte til at leve som hjemløse. – sådan er det, slynger Kurt over bordet.

– også selvom det ikke er så behageligt. det er præcis ligesom med præsten. selvom det ikke er sjovt, skal præsten jo også begrave sine sognebørn. – nej. det er ikke det samme, svarer betjenten og læner sig længere frem. – For præsten sender sine sognebørn hen et sted, som er bedre. som de har lovning på at komme. hvorimod i sender dem på gaden. KloKKen er kvart over ni, da en mand på Kurts alder åbner døren og stikker hovedet ind. han har røgfarvede briller, håret er strøget til side, pungen buler i baglommen, og om halsen hænger en guldkæde. – min ven Elo, udbryder Kurt. det er taxichaufføren. når fogeden kører ud, foregår det altid i taxi. det er en gammel tradition. men det er vigtigt, at det er den samme chauffør, som fogeden og politiet 5 har tiltro til, for i taxien udveksler fo-

I nogle lagerhaller i Vanløse står flyttekasser og møbler stablet fra forskellige udsattes lejligheder. Cirka halvdelen af boerne bliver hentet igen. Resten bliver solgt på auktion efter to måneder – køberne skal købe et helt bo ad gangen. Inden de bliver sat til salg, har medarbejdere fjernet alle ejendele, der kan identificere den tidligere ejer.

Han banker hårdt tre gange. Politibanket. Og så venter de. Disse sekunder er de mest uforudsigelige i jobbet. geden og Kurt fortrolige oplysninger mellem hvert sted. Er beboeren efterlyst? har han en voldelig forhistorie? Er der børn – for så skal de sociale myndigheder tilkaldes som sikkerhedsventil, så børnene ikke ender på gaden. det er hårdest, når der er børn. alle de ting tjekker Kurt, inden taxichaufføren henter ham om morgenen. også om det er en morder eller voldsmand, de skal ud til. det er rart at vide. taxien stopper i sydhavnen. På gaden venter låsesmeden, flyttemanden og en rekvirent. rekvirenten er den person, der har krævet fogedforretningen, og det er normalt ejeren af ejendommen eller hans repræsentant. Kurt siger godmorgen et par gange og udveksler nogle venskabelige bemærkninger med flyttemanden og låsesmeden. de er gamle kendinge. og så går de seks personer tavse over gården mod hoveddøren. i opgangen stopper alle foran lejligheden og gør plads for Kurt. han banker hårdt tre gange. Politibanket. og så venter de. disse sekunder er de mest uforudsigelige i jobbet. Kurt ved aldrig, om der på den anden side af døren står en desperat person med et gevær rettet mod dem. låsesmeden rører på sig efter nogle øjeblikke. tavshed. men så bliver døren lukket op indefra, og en midaldrende mand kigger ud af sprækken. han ser lidt forvirret på fremmødet. så vender han sig med et: ’Ja... kom ind’, og flokken følger efter. Gangen er smal; der er højst halvanden meter fra væg til væg. Fogeden stiller et par spørgsmål. Vidste beboeren godt, at de ville komme i dag? Er han enig i, at han ikke har betalt huslejen til tiden? og at lejemålet er ophævet? På hendes kladdepapir er der fortrykt en masse tænkelige situationer og efterladt lidt rum til uddybende forklaringer. hvis manden siger, han faktisk har betalt, vil der opstå en twist, og hun skal tage stilling til, om han eller rekvirenten har retten på sin side. manden anerkender nu, at han ikke har betalt, og at han bliver nødt til at flytte. det gør de fleste, og fogeden tjekker de rigtige bokse af på sit kladdepapir.

lejlighedens beboer er sunket ned i en tung sofa i stuen. han har endnu ikke flyttet sine møbler. Kurt sætter sig ved siden af ham og finder en blå seddel frem. – nu, hvor du ikke selv har flyttet dine ting, får vi flyttet dem, og så bliver de sendt til opmagasinering, siger han, mens han viser beboeren sedlen. – Ja, svarer manden spagt. – så skal du henvende dig inden for to måneder. Ellers risikerer du, at dine ting bliver solgt på auktion. – Ja. Kurt udfylder sedlen og skubber den over bordet til manden, der nu er sat ud. – det er hermed forkyndt for dig. – Ja. og så er det overstået. der er afsat 20 minutter per lejlighed – inklusive transport. det skal gå stærkt. En efter en forlader følget lejligheden gennem den smalle gang, Kurt og den nu tidligere beboer går bagerst. manden vender hurtigt om, tager nogle lange skridt ind i køkkenet og lukker et vindue, der står på klem. For en god ordens skyld. så går han ud ad døren, men bliver stoppet af Kurt. – hov! Er det din taske, den der? Betjenten har pegefingeren rettet mod en rygsæk. – Ja, svarer manden. – den må du hellere huske at få med dig. låsene er skiftet og nøglen afleveret. når døren smækker, er der ingen vej ind igen. med rygsækken over den ene skulder haster manden forbi flokken, går over gården, drejer om et hjørne og er ude af syne. så triller de videre. i kortege – eller ’bondetog’, som Kurt kalder det. Forrest kører taxien med betjenten foran og fogeden på bagsædet. derefter flyttemanden, men ikke i flyttevogn, for i første omgang registrerer han bare, hvor meget plads, de enkelte flyttelæs vil optage. Først om nogle dage bliver møblerne hentet. Efter flyttemanden kører låsesmeden i sin blå firmavogn. som en tv-kok har han på

forhånd samlet forskellige typer cylindre til enhver slags lås i den kuffert, han altid bærer rundt på. den er tung. omtrent 25 kilo eller mere, og hanken er omvundet med gaffertape. men i varevognen har han spejle tapet på metalrør, en hjemmelavet krog til at åbne smæklåse indefra og en skærebrænder til de virkeligt genstridige opgaver. Videre kører bondetoget. til lejligheder med stabler af reklamer, ødelagte mobiltelefoner, efterladte kondomer og en æske med samba-flødeboller, lejligheder, der lugter mættet og brunt og efterladt, hvor tapetet er revet af væggene i brede baner, hvor fluer svirrer i luften, eller hvor gulvtæppet knaser af skår fra et knust glasbord, og der er hul efter en knytnæve i en sortmalet væg. i en af lejlighederne er døren til toilettet låst, og låsesmeden må åbne den for at se, om der skulle være en afdød derude. det er der ikke. ikke denne gang, men Kurt har engang fundet en beboer indsovet i sin lænestol. det var ude på Bispebjerg, ude i nordvest, og uden for døren stod nogle dages mad fra den kommunale udbringning. den var urørt, og Kurt tænkte: ’det var satans’. han havde en ny foged med, som var ude på sin første tur. hun begyndte at græde, så Kurt måtte trøste hende. det sker sjældent, at de finder afdøde beboere. Faktisk er der de fleste steder slet ingen hjemme. det er der heller ikke på resten af denne dags stop. et Par måneder senere har ud & se igen hæftet sig på bondetoget. Fogeden, taxichaufføren, låsesmeden, flyttemanden og politibetjent Kurt er i færd med dagens mest behagelige stop: frokosten. så ofte som muligt spiser de den på Kaffebaren i Vanløse. det er en af den slags spisesteder, hvor man får langet sin mad over disken, betaler og efter endt indtagelse stiller tallerken og service på rullebordet ved indgangen til opvasken. Ved kassen står tre spillemaskiner og blinker og på disken en tallerken med basser og skiltet: ’nix PillE’. over smørrebrød og cola og kærnemælk 5 sludrer de om ’gamle dage’. om denm a r t s 2 0 11 Ud & Se 33

... en midaldrende mand kigger ud af sprækken. Han ser lidt forvirret på fremmødet. gang, de kom ud til en lejlighed i sydhavnen i København, hvor der sad en gruppe skæve afrikanere og holdt fest midt om formiddagen. de var truende, og fogedgruppen var bakket ud. Fra reposen tilkaldte Kurt forstærkning, og så var det ud. – så tog vi dem simpelthen en efter en, og så var det gong, gong, gong, av, av, av, ned ad trappen. de blev hjulpet ud, griner han, mens hånden viser, hvordan de røg ned ad trinene. – ud på hoved og røv. – og der var dengang, indsatsgruppen kom ud med maskinpistoler, fordi beboerne havde truet med at slå rekvirenten ihjel. det sker fra tid til anden, at beboere ringer til fogedretten eller boligselskabet og truer med vold eller trygler om udsættelse. rekvirenten var alligevel mødt op med sagens papirer, det skal hun eller han, ellers sætter fogeden ikke nogen ud, og indsatsgruppen var mødt op til et antiklimaks: der viste sig nemlig ikke at være nogen hjemme. – men hvis der nu var sket noget, og jeg ikke havde taget det alvorligt og tilkaldt hjælp, så var fanden løs i laksegade, griner Kurt. Ved første stoP efter frokost venter en mand på fogeden i gården. han har viltert hård, flade sko og rygsæk på, han er beboerens kontaktperson i kommunen og i færd med at spise en sandwich. skyldneren er en ung fyr, og han er hjemme, fortæller kontaktpersonen, eller det var han i hvert fald for et kvarter siden. ud af alle de mennesker, der bliver sat ud af deres hjem i danmark, er der rigtig mange unge under 25 år. han bor øverst. Kurt banker på, og en spinkel mand åbner døren. lejligheden er mørk og rodet bag ham. – må vi komme ind? spørger Kurt. – Ja, jeg kan jo ikke forhindre jer i det. stemmen er sløv og har et strejf af teenagetrods. han flytter sig ikke fra døråbningen, og flokken bliver stående på reposen. – der er i juni afleveret et brev i din postkasse, begynder fogeden, venlig, men formelt. – hvor du bliver gjort bekendt med, at du siden 15. februar ikke har betalt husleje. der 34

Ud & Se m a r t s 2 0 11

En fogEdfoRREtnIng Hvis du i flere måneder ikke betaler din husleje eller reagerer på rykkere, kan boligforeningen opsige lejemålet og kontakte fogedretten. Der er en foged tilknyttet hver byret, og hvis fogedretten vurderer, at boligforeningen har retten på sin side, sender fogedretten en frist, så du i løbet af nogle måneder har mulighed for at finde et nyt sted at flytte hen. Hvis du ikke er flyttet, kører fogeden ud og sætter dig ud med tvang.

er en restance på 11.347 kroner. har du betalt den? fortsætter hun. – nej, svarer han halvt skjult af døren. – så du vidste, at vi ville komme? – Ja, det måtte i jo. – har du et sted at flytte hen? – nej. – Kan du ikke flytte hjem til dine forældre? – det ved jeg ikke. – har du ikke set det brev, som stævningsmanden har lagt i din postkasse, om at vi ville komme? – ikke om, at det ville være i dag. Fogeden kigger på ham. Venter lidt. – hvis jeg nu giver dig en uges udsættelse, ville du så kunne finde et sted at tage hen? – Jeg ville da kunne gøre et forsøg. han lyder en anelse oplivet. Fogeden giver ham en seddel med datoen for næste uges besøg. – Ellers må vi tage dine ting og opmagasinere dem, siger hun. – det ville være noget lort. efter endnu nogle stop, endnu nogle udfyldte sedler og køreture mellem tomme lejligheder, efter en barrikaderet dør og en lejlighed, hvor underboen følger dem ned ad

trappen med nysgerrige øjne og en hvid tshirt, hvorpå der står: ’danmarK For dansKErnE’, er bondetoget nået til sit sidste stop. det er på Frederiksberg, og låsesmeden lirker døren til opgangen op med et plastickort. ligesom i spionfilm. det tager ham få øjeblikke, og så bliver der vandret mod toppen. – hvorfor er det, at vores lejligheder altid ligger øverst? stønner Kurt på vej op. der er ingen hjemme, så låsesmeden må i gang igen. det ligner ikke, at nogen har gjort klar til udflytning. de tre værelser er alle beboede, mindst to personer i hvert. i det ene ligger fire stænger cigaretter og en ’anna og lotte’-bog på bordet. der er også en ordbog: estisk/dansk. i køkkenet ligger der kartofler på panden. – der er tre køleskabe, siger rekvirenten. – det ser ud til, at der er en del, der bor her. langs væggen i det ene værelse ligger tungere værktøj, store boremaskiner og et redskab, der ligner, at det kan banke cement op. – det er nok håndværkere, siger Kurt. – der står i mine papirer, at der er blevet lagt en seddel til dem inden for døren for 14 dage siden, mumler fogeden. så finder hun sedlen. – det må være udenlandske håndværkere. de har nok slet ikke forstået, hvad der stod i brevet fra fogedretten. stemningen er lidt trykket. sådan forsagt. som om ingen af personerne har det godt med det, der skal gøres. Eller også er bondetoget bare ved at løbe tør for damp. de træder rundt i noget, der ligner østeuropæiske håndværkeres midlertidige bosted, som de sandsynligvis har lejet af en mellemmand, der ikke har fortalt dem, at den var på nippet til at blive en fogedforretning. men rekvirenten har papirerne i orden. låsene skiftes, fogedens bokse tikkes og beboerne sættes ud. det er et job, der skal gøres. – de bliver overraskede, når de kommer hjem, bemærker Kurt, da den skiftede lås smækker bag holdet, og de påbegynder dagens sidste nedstigning. – Ja, det gør de, svarer fogeden. – og så ringer de sikkert til politiet. ❧

RĂ¸gdetektorer, der taler med hinanden, redder liv! Advarsel, brandalarm i et andet rum!

Advarsel, brandalarm i et andet rum!

Advarsel, brandalarm i et andet rum! ADVARSEL, BRANDALARM

Bestil et gratis sikkerhedstjek! Vi tilbyder dig en kontrol af din brandsikkerhed i hjemmet. Helt uden omkostninger for dig og uden at du binder dig til noget. Samtidigt fĂĽr du mulighed for at stifte bekendtskab med verisure, et helt nyt alarmkoncept med IQ. Bestil dit sikkerhedstjek hos Dansikring Direct: Tlf. 80 20 50 50 eller pĂĽ www.verisure.dk Verisure er et nyt tryghedskoncept med intelligente alarmsystemer udviklet af Securitas Direct og tilkoblet Dansikring Directs kontrolcentral og tjenester. www.verisure.dk

profil

Bidt af dyr

Hvorfor dyrepasser?

Jeg er vokset op på en gård, og dyr har altid fanget mig. Lige siden jeg var helt lille, har jeg altid rodet med dyr på en eller anden måde. Jeg har haft får, katte, hunde, marsvin ... I gymnasiet, sad jeg og bladrede i nogle bøger og syntes, dyrepasser lød spændende. Jeg gjorde min studentereksamen færdig og tog bagefter på teknisk skole i aalborg. Derefter var jeg heldig at få en elevplads i Odense Zoo, og så kunne jeg indlede det rigtige forløb på Kolding tekniske skole, og efter tre år og otte måneder var jeg uddannet. Hvorfor sæler og søløver?

Hvordan får du dem til at lave en salto?

Vi kan ikke få dem til noget, de ikke kan fra naturens side. men hvis nu søløven eller sælen har en stor hvidhaj efter sig, kan det godt være, den skal lave en undvigemanøvre. For at lave en salto, vil jeg bruge en target pole – først få søløven til at springe højt ud af vandet – og til sidst få den til at vende rundt i luften. Herefter skal der sættes et tegn på øvelsen; altså en håndbevægelse, som søløven kan se. søløven skal selvfølgelig belønnes med fisk og masser af ros. men saltoen er svær. Det er ikke bare noget, du

får på 14 dage. Det er mange, mange års arbejde. Hvordan gør du det?

Vi bruger positiv forstærkning. Ved søløverne og sælerne bruger vi en fløjte, fordi det er lettere at have begge hænder fri og stå med en fløjte i munden og bruge den til at fortælle dyret, hvornår den netop har gjort det rigtige. Helt fra dyret er lille, bruger vi fløjten. Når det begynder at æde fisk, fløjter vi, så dyret kommer til at associere fløjten med fisk. Når man fx introducerer en target pole for den, vil sælen eller søløven være nysgerrig helt af sig selv, og når den kigger på den første gang, fløjter vi. Det er ligesom en lang stige, man skal op ad.

hvis man kun vælger at have de dyr, som er truede, hvor mange folk kommer så i Zoologisk Have? Der er også nødt til at være nogle dyr, som folk faktisk gerne vil se. Den californiske søløve, som vi har, lever fra alaska og hele vejen ned til mexico. Kommer du ikke der, får du ikke dyret at se. så de dyr, vi har, er repræsentanter for hele arten og for naturen. De har et rigtig godt liv i fangenskab. Vi bruger jo tid på de her dyr, og vi arbejder med dem gennem træning og aktivering, så jeg synes sagtens, man kan forsvare dyr i fangenskab. Hvordan kan du kende forskel på dem?

Jamen, hvordan kan en pædagog kende forskel på 25 børn?

Synes du aldrig, det er lidt synd for dem, de er herinde?

Men de har jo forskellige hårfarver og øjenfarver ...

Vi har jo også zoologiske haver for naturbevarelsens skyld. man kan godt sige, at den californiske søløve ikke er truet, så den bør vi ikke have i fangenskab, men

Ja, netop! De har ikke forskellig øjenfarve, men måden de er på og svømmer på, bare måden, de ser ud på, når man kigger på dem, gør det nemt at kende forskel.

teK st GYrItH CeCILIe rOss

Jeg blev ret bidt af søløver og

sæler, da jeg var elev. Der var en af dyrepasserne i Odense, hvis entusiasme smittede rigtig meget af. selvfølgelig er dyrene helt exceptionelle at arbejde med, men det, at man kan træne dyr, som søløver eller sæler, der er rovdyr, med brug af positiv forstærkning. at de gerne vil være med, fordi du behandler dem på den rigtige måde, det synes jeg er fedt.

Ud & Se m a r t s 2 0 11

F O t O p. w e s s e L

Ellen Wiborg har altid været vild med dyr. I 2006 blev hun uddannet dyrepasser. Fra 2008 har hun arbejdet med sæler, søløver, pingviner og tapirer i København Zoo.

Jorden kalder!

Skån naturen

Pladsgaranti

Frøperspektiv

Blomstertæppe

Vandvare

Trylleryllerolleri

En på zinkadusen

Tryk på kaffen

Du store kineser!

Smilende Sushi

Lappeløsninger

Forårskamuflage

Luk skuffen…

Oplys lotusmørket

Skrivebordskåner

Mens du venter på forår og sol, kan du få dit eget blomstertæppe i stuen. Hjemmeskovtur 30 kroner.

To friske bryggere til kaffesøstre og -brødre. 30 kroner for 0,85 l, og 20 kroner for 0,35 l. Fås også i blå.

Stellet der går i ét med naturen under picnicen. Fås med hvid, grøn eller gul bund. Kop eller skål 10 kroner stykket, tallerken 20 kroner.

Plantevuggestue med 12 ledige pladser til dine blomsterbørn. Spirekasserne fås også i lilla og koster en tier.

Vandkande til van(d)smægtende planter. Også velegnet til at vække syvsovere. Tredive kroner ekskl. vand.

Jasmin, orange, earl grey og lotus – det er Tigers kop te. En tyver for 70 gram fra riget i midten.

… eller få en prop! Porcelænsknopper og ditto korkpropper med et strejf af Østen til en rund tikrone stykket.

Findes der nogen større glæde end at se livet spire – især når man selv har plantet det? Oplev miraklet på første parket med blomsterfrø og økologiske urte- og grønsagsfrø fra Tiger. 15 varianter til tre poser for en tier.

Hæld vand på dåsen og få en solslikkende solsikke eller en bønne med hjerte. Magi for en tier.

Tiger har designet krus, skåle og tallerkner til fusionskøkkenet i den globale landsby. 10 kroner pr. del.

Giv dine fyrfadslys en lotusblomst og tag forskud på de lyse nætter. Fås også i lysegrøn og mørkeblå. 20 kroner stykket.

Det er for vildt www.tiger.dk

Zinkspande og -baljer til lidt dit og meget dat. En tier for to minispande, 10, 20 og 30 kroner for resten af udvalget.

Varmestyring i Tiger-design: to grydelapper for 10, to grydehandsker for 20 og et forklæde for 30 kroner.

Sæt egne ord på eget bord. Vælg mellem 10 bogstaver til en tier stykket. Bogstaverne fås også i sort og hvid.

Tilbuddene gælder fra d. 25.2.2011 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

Lad blomsterne leve og giv din elskede stofblomster! En blomstergren 10 kroner eller to kirsebærgrene for en tier.

n tek st rune skyum-niel se upont d g n i m m e i l lu st r at i o n f l

Ejersbo af I juli 2008 døde forfatteren Jakob er havde kræft. Han blev 40 år. Hundredtusind brud, nået at læse hans litterære gennem dykker romanen ’Nordkraft’ fra 2002, der jø og dybt i et aalborgensisk misbrugermil ’ blev en dets grumsede skæbner. ’Nordkraft stationer. af årtiets mest solgte og roste præ gere på Men publikum blev ikke meget klo ildringer og manden bag de realistiske miljøsk sbo var et skarptslebne dialoger. Jakob Ejer lede unødigt privat menneske, der heller ikke dvæ e videre i ved sit bagkatalog. Han var allered orier, han teksten. I færd med at skrive de hist europæere, virkelig havde på hjerte. Om unge i det der – ligesom han selv – voksede op ervejs østafrikanske land Tanzania og und mistede fodfæstet ude og hjemme. følge sine Jakob Ejersbos sidste ønske var at . Det bøger til dørs, at se dem udkomme ’Eksil’, nåede han ikke. Men Afrika-trilogien evel åbnet ’Revolution’ og ’Liberty’ har allig

e om grelle hans forfatterskab til verden. Bøgern kanernes skæbner, der ikke slår til på et – i afri er slået øjne – gudsforladt kontinent, der tro og ud af gæld, slået ned af sygdom, mis v imod alle kolonialistiske vesterlændinge, ble kårede odds bestsellere. Anmelderkorpset men i dem til milepæle, ikke blot i dansk, trilogien godt international skønlitteratur. Nu er dt. på vej til at blive udgivet kloden run personer, Ud & Se har talt med en kreds af de s mennesker som kendte Jakob Ejersbo bedst. Sek evelser fortæller hver om to afgørende opl s indgroede med forfatteren. Af respekt for han r, møder vi vægren ved den alvidende fortælle r ven, en ham i første omgang gennem en næ I andet forlægger og en kvindelig kollega. bliver det og sidste kapitel, der bringes i april, ldrene blandt andet en ekskærestes og foræ ngen om en Ejersbos tur til at bidrage til fortælli bortgået enegænger.

Morten Alsinger (født 1963)

DEN HVIDE MASAI September 1989

det er to uger siden, at studiestarten gik på institut for informatiks basisuddannelse. eller gik og gik. den snegler sig af sted, tænker den 26-årige gut. Han hedder morten alsinger har tjavsede lokker, håndmalede slagord på læderjakken og eye-liner omkring de blå øjne. lidt af en semipunker, hvis han selv skal sige det. og lige præcis typen, der på papiret vil egne sig psykogodt til aalborg universitetcenters miks af dansk og kommunikation. Humaniora i en smartere forklædning. mediekundskabsholdet har ikke engang hilst på hinanden endnu, så det går dagens undervisning med. da det endelig bliver mortens tur til at præsentere sig, har han griflet nogle linjer ned om lærerinden ada. det ligger ikke til hans natur at falde i ét med tapetet, så selvom han 40

Ud & Se m a r t s 2 0 11

ikke føler sig det mindste inspireret, rejser han sig op og giver den gas. rimene om ada skråler han over en povl kjøller-melodi. efter timen skridter en fyr direkte mod morten i universitetskantinens rygeafdeling. Han har lagt mærke til den ranglede fyr med de små guldringe i øreflipperne – den i venstre tykkere end den i højre – men de har ikke vekslet så meget som et ord før nu. tværtimod virker fyren indesluttet, som en anden af de nye medstuderende har bemærket. sangen må have gjort et vist indtryk: ’du er sindssyg. Vi to skal være venner’, udbryder han og griber grinende morten alsinger om skuldrene. ’Jeg hedder Jakob’. morten studser noget over sin nye studiekammerat. det føles akavet at blive hvervet ud af det blå. ujysk og anmassende. et par måneder senere er morten stadig en smule skeptisk ved det nye venskab. Han har endnu ikke vænnet sig til, at der tilsyneladende altid er noget på spil med Jakob. de kan ikke bare sidde og se en film sammen. der skal diskuteres, og har de ikke selv noget på dagsordenen, er der med garanti en avis eller en bog inden for rækkevidde. en dag vil skæbnen det, at de begge vælger at opgive informatikstudiet. mens de vælter gennem universitetets svingdør, bliver de klar over sammentræffet. Venskabet vokser på morten. ’nu begynder det i hvert fald at ligne noget’, tænker han. duoen mærker frihedens vingesus. fnyser jubelråb ud i decembermørket og rykker direkte på druk. ind på værtshuset 1000fryd, nær Jomfru ane gade. det bliver en våd nat. ingen af dem fortryder afskeden med betonhelvedet sydøst for nordjyske motorvej, der afskærer universitetet fra byen. Heller ikke selvom Jakob året efter prøver lykken på auC igen.

1000fryd bliver deres stamsted. en aften derinde oplever morten, hvordan Jakob rekrutterer endnu en ven på sin direkte facon. det er trommeslageren anders sigurt, der siden fodrer romanen ’nordkraft’ med anekdoter. som om dengang, han kravlede op i skorstenen på det lokale kraftvarmeværk og malede sit bandnavn med så store bogstaver, at hele byen kunne se det. Jakob ejersbo, som selv er en ferm guitarist, vader op til scenen efter en koncert på 1000fryd. anders sigurd er blevet set an. ’Vi skal være venner, og du skal være med i mit band’, kan morten alsinger høre ham sige gennem den stigende støj af jukeboks-refræner og snøvlende stemmer. som sagt, så gjort. Jakob, anders sigurt og forsangeren store Hans danner bandet the Josephine Complaint. morten kommer med på bas. kvartetten når at lave et demobånd, inden morten flytter tilbage til sin fødeby Viborg for at arbejde som farvelægger på en tegnefilm. kontakten til aalborg og Jakob svinder hurtigt. morten har nok at se til i Viborg, hvor musikscenen spirer. der er ravefester med dunkende techno og designerdrugs, som kun københavn kan matche, og så er der en blomstrende indiescene med grunge og andre friske rocktendenser. lige noget for Jakob, tænker morten. Han får bare aldrig ringet og sagt det. og Jakob ringer jo heller ikke til ham. men så en sommerdag i 1990 dukker han op på mortens arbejde, fem-seks kilometer uden for byen. Jakob har tilbagelagt turen fra togstationen i sine udtrådte gummisko. ’Hvad laver du her’, spørger morten. ’Jeg tænkte, at vi skulle i byen’, svarer Jakob med et stort grin. de tager i byen uafbrudt det næste halvandet år. imens lejrer Jakobs

uanmeldte besøg og direkte facon sig i morten. det går op for ham, at hans ven er præget af sin opvækst i afrika. morten har hørt om den tid. Jakob boede der over to omgange. med sine forældre og storesøster. det dæmrer nu. Jakob er en hvid masai.

Johannes Riis (født 1950)

KASTEBOLDEN Efteråret 2001

det skulle have været en råt for usødet fortælling om kærlighed og svigt i et helt igennem fortabt misbrugsmiljø. efterhånden ligner det en farce. Jakob ejersbo får den ene redaktør efter den anden på gyldendal. ikke fordi han er specielt svær at arbejde sammen med, men fordi de skal på barsel, får nyt job eller flytter fra københavn. på forlagets gange går snakken ellers om, at de rå fortællinger fra aalborg tegner lovende. at de flækker en utilnærmelig provinsby åben på vid gab. da Jakob har haft fire forskellige tovholdere, tænker husets litterære direktør, at nok må være nok. så Johannes riis overtager selv redaktørrollen – han går da for pokker ikke med planer om at skulle være gravid, tage orlov eller skifte job. men den erfarne forlægger er også nysgerrig. Han har hilst på Jakob ejersbo et par gange før, men aldrig siddet over for den 18 år yngre forfatter. deres første møde om manuskriptet, bare de to, foregår på Johannes’ luftige kontor. Jakob er et par centimeter eller fem højere end sin forlægger. Han har en batik-t-shirt – african style – på, slidte cow5 boybukser. meget lidt prætentiøst. den mere konservativt klædte m a r t s 2 0 11 Ud & Se

Johannes tænker, at især t-shirten er håbløs. dem vænner han sig hurtigt til. og til gengæld tror han på manuskriptet til ’nordkraft’, som romanen skal hedde. opkaldt efter et gammelt kraftvarmeværk i aalborg. Johannes siger, at bogens to første dele fungerer fremragende. til gengæld bør den tredje del skrives om. det duer ikke at fortælle den med én synsvinkel. der er brug for en alvidende fortællerstemme. stemningen daler mærkbart. Jakob er slidt af at skrive og havde regnet med, at bogen var noget nær trykklar. ’der skal ikke være nogen alvidende fortæller,’ hvæser han og tænder op for endnu en af sine filterløse cigaretter. ’det er fandeme så gammeldags’. mødet slutter i en meget lidt konstruktiv tone. mens den unge forfatter skrider ud ad døren, gennem forkontoret og ned ad trappen til gadeplan, frygter forlæggeren, at det er det sidste, de får set til hinanden. så vred, som Jakob ejersbo virker, kunne han snildt finde på at tage sit manuskript og gå sin vej. nogle dage efter ringer telefonen på Johannes’ tungt læssede skrivebord. det er Jakob. Han har dampet af. det går fornuftigt med omskrivningen, fortæller han. fornuftigt viser sig at være en underdrivelse. da ’nordkraft’ endelig ligger færdig i foråret 2002, er gyldendals skønlitterære redaktion oppe og ringe over den. dialogerne synes sylespidse, persongalleriet troværdigt, fortællerne fortabte og dog sympatiske. men begejstringen smitter ikke af på boghandlerne, som forlagets sælgere rejser rundt og præsenterer bogen for. 423 sider om hashpushere, hjemvendte sømænd og pillepoppende misbrugere i aalborg lyder heller ikke umiddelbart som bestseller-materiale. skepsissen i resten af forlagshuset er så udtalt, at Johannes frygter for, om udgivelsen overhovedet bliver til noget. Hvis der skulle have været skåret i efterårskataloget, var den i hvert fald røget. et par uger inden udgi-

Ud & Se m a r t s 2 0 11

velsesdatoen, 22. august, er der bestilt så få bøger hjem, at gyldendal ikke kan forsvare at trykke den i 1.500 eksemplarer. oplaget reduceres med 300. det er Johannes, der overbringer Jakob den dårlige nyhed. Han ligner en slagen mand og hænger på stolen. Hans drøm er at sælge bøger nok til, at han ikke skal tilbage og arbejde som journalist. Bøger nok til, at han kan skrive flere bøger.

Hanne-Vibeke Holst (født 1959)

EN ANDERLEDES KOLLEGA Februar 2003

Hanne-Vibeke Holst og Jakob ejersbo har på fornemmelsen, at de begge er i spil til de gyldne laurbær – prisen, der uddeles af landets boghandlere for det forgangne års største bogpræstation. Holsts ’kronprinsessen’ og ejersbos ’nordkraft’ udkom omtrent samtidig, og romanerne endte blandt 2002s bedst sælgende. de to mødte hinanden i august 2002 og faldt straks i hak. siden har det umiddelbart umage makkerpar holdt kontakten. nogle af Jakobs kammerater har undret sig højlydt over, hvad Jakob vil med en kamplysten feminist, der ligger milevidt fra alt det, han normalt bekender sig til. men Jakob virker ligeglad, og Hanne-Vibeke studser heller ikke over sit nye bekendtskab. Hun kan lide sin yngre kollega og kan snildt spejle sig i ham. også selvom hans gennembrudsroman synes meget fjern fra hendes egen verden. Hun skriver politiske spændingsromaner med kvindelige heltinder, der udfordrer den maskuline overmagt. Jakob er ikke nogen udpræget rødstrømpe. som Hanne-Vibeke Holst ser det, har de dog væsentlig mere til fælles, end deres væsensforskellige figurer. modsat størstedelen af det skønlitterære miljø dyrker de realismen, de er begge opvokset i nordjylland,

og så er de journalister af uddannelse, ikke mindst. Journalister har altid 100 minuspoint på kontoen, når deres bøger bliver anmeldt, som Hanne-Vibeke udtrykker det. tidligere kolleger på de danske dagblade nyder notorisk at pille dem ned. normalt går de gyldne laurbær til en erfaren forfatter med adskillige tunge udgivelser bag sig, men ’nordkraft’ får betydeligt flere stemmer end konkurrenterne. da Jakob bliver annonceret som vinder, ringer han Hanne-Vibeke op og beklager. Han har også en forklaring på sin sejr. ‘det er, fordi din bog er for dyr’, insisterer han. da Hanne-Vibekes ’kongemordet’ også forbigås tre år senere, har ungkarlen Jakob et usædvanligt forslag til sin gifte kollega. Hun skal være hans ledsager til prisoverrækkelsen. på den måde får han demonstreret, at hun efterhånden fortjener prisen mere end nogen anden. Hanne-Vibeke er ikke vant til så generøse gestusser fra sine forfattervenner. i hendes bog er forfattere ikke klodens mest kollegiale væsner, så den solidariske gestus bevæger hende. ‘okay’, siger hun til sin mand. ‘så tænker han alligevel mere på vores lille relation, end jeg lige havde regnet med’. i de følgende år ser de stadig mere til hinanden. en enkelt gang følges

de til og fra den årlige forfatterfrokost i forlagsdirektør Johannes riis’ sommerhus, og ved de tilbagevendende receptioner hos gyldendal sørger de for at sidde ved samme bord. og så taler de travlt beskæftigede forfattere undertiden i telefon sammen. Jakobs nye bogprojekt, der skal handle om det afrika, han voksede op i, lægger allerede beslag på hans dag. fra tidlig morgen til sen eftermiddag skriver han løs på sit asketisk indrettede soveværelse i 2V’eren på Humlebækgade. med udsigt til sine nedrullede persienner, den gule post it-seddel med opfordringen om at skrive løs uden at kigge sig tilbage, og den faste frokostpause midt på dagen. som et af de få mennesker, Hanne-Vibeke kender, ringer Jakob hende op uden anden dagsorden end at spørge til, hvordan hun har det. andre gange drøfter de plotvinkler, ligesom Jakob er ivrig for at høre, hvordan Hanne-Vibekes kontrakt med gyldendal er skruet sammen. om det store forlag løber om hjørner med ham og den slags. Han har set de rige tage røven på de fattige så tit og ofte i tanzania, at han helt automatisk er på vagt. de bliver enige om, at de bærer en tung byrde på deres skuldre. en af dem skal jo redde gamle gyldendal fra de røde bundlinjer, og sorteper 5 skubbes frem og tilbage mellem dem.

m a r t s 2 0 11 Ud & Se

men i brevvekslingen mellem morten og Jakob hedder genren snarere fri leg. anekdoter, digte, sangvers, observationer, dialog. det handler om at skrive sig i form – en erkendelse af, at der skal skrives rigtig meget, før det bliver rigtig vellykket. der bliver med andre ord trænet, og morten er ved at blive mere involveret i Jakobs forfatterambitioner, end han aner. ’Vi skal lave en bog sammen’, skriver Jakob en dag. ’okay’, tænker morten. ’det kan vi da godt prøve’. med Jakob som trækdyr er alt muligt. morten kan ikke slippe tanken og griber telefonen. Han taster Jakobs nummer. Hvad har han tænkt sig? ’Vent og se’, griner Jakob og skifter emne. tre dage senere dumper en velpolstret konvolut ind på mortens dørmåtte. den gemmer på 130 sider med vennernes brevudvekslinger siden 1992. tastet ind på Jakobs oldnordiske hakkebræt af en computer. forfatterdrømmen er tættere på, end morten turde drømme om.

de bliver enige om, at hun skal være klar med ’dronningeofret’ i 2007, og han med sit afrika-værk i 2008. men især Jakob er svært forsinket, og Hanne-Vibeke døjer med dårlig ryg, så de ender begge med at udskyde deadline et år. det udvikler sig til en stående joke, at de må krybe til korset og erkende, at de sakker stadig mere bagud. drillerierne, forklædt som bebrejdelser, tager til. ’se nu at blive færdig,’ skræpper Jakobs rutinerede veninde, når han fortæller om sit evighedsprojekt. Hun tror, det trækker ud, fordi han driver den af. da det går op for hende, at han rent faktisk sidder og skriver på flere bøger på én gang – tre i det hele skal det ende med – synes hun, at det lyder håbløst og uoverskueligt. ’Hvordan kan du skille det ad’, vil hun vide. selvom Jakob prøver at forklare, hvordan personernes historier fletter sig ind og ud af hinanden, har hun svært ved at se det for sig. da de to mødes til gyldendals reception i august 2007, virker Jakob forandret. undvigende og sky. Hanne-Vibeke tænker, at han nok ikke orker flere af hendes reprimander. nogle måneder senere forstår Hanne-Vibeke, at han slås med større problemer end som så.

Morten Alsinger (født 1963)

TRÆKDYRET Foråret 1996

morten alsinger og Jakob ejersbo har sendt breve frem og tilbage, siden morten flyttede til københavn i 1992. Jakob skriver fra aarhus og aalborg – eller hvor hans journaliststudium og ansættelser ellers måtte føre ham hen. korrespondancen er Jakobs idé, og det føles godt, konstaterer morten. det er en fed måde at udtrykke sig på, og så er det selvfølgelig også altid rarere at få rigtig post frem for regninger. ikke mindst breve fra Jakob, der er blevet hans næreste ven. Jakob gør sig tydeligvis umage og lægger ikke længere skjul på de forfatterambitioner, han fostrede som dreng på et andet kontinent. når morten ikke lige har travlt med at tage sig af sin nyfødte søn, tonser han derfor eksperimenter og tanker tilbage sin kammerat, der går og gruer for, hvornår fagforbundet igen vil berøve ham dagpengene – og dermed sætte hans forfatterøvelser på pause. Han tog for alvor favntag med det skønlitterære, da han bestod optagelsesprøven på journalisthøjskolen i 1991 og hurtigt kedede sig med nyhedstrekanten. litteraturtidsskriftet ildfisken valgte ligefrem at trykke en af hans noveller i 1994. et skulderklap for Jakob, som kort forinden famlede sig ud i nogle science fiction-øvelser. siden er planerne kommet anderledes ned på jorden. Benhård realisme er vejen videre. 44

Ud & Se m a r t s 2 0 11

Johannes Riis (født 1950)

MASAIEN BLEGNER Foråret 2004

Johannes riis bemærker med det samme en forandring, da Jakob ejersbo træder ind kontoret i klareboderne. de to guldringe sidder ikke længere i øreflipperne. det er første gang, at forlæggeren ser Jakob efter hans fire måneder lange researchtur tilbage til det afrika, som skal danne rammen for hans store fortælling. om sorte, der vil være hvide, og hvide, der vil være sorte. selve hans raison d’être som forfatter. ’du har droppet ørenringene’, fisker Johannes. ’Ja’, svarer han. ’Jeg bliver jo alligevel aldrig masai’. konstateringen falder mere desillusioneret end selvironisk. forfatteren er påvirket af gensynet med tanzania og det forfald, han har bevidnet. ikke mindst at hans ungdomsven, ali, er ved at gå til i druk. så meget opfatter Johannes, men ellers giver Jakob ikke ved dørene. deres venskab udspringer af et fælles mål om at sælge så mange bøger som muligt. derfor diskuterer de heller ikke privatliv, men komposition, teknik og sprog, når de mødes. og det gør de stadig oftere. som regel husker Jakob at varsle sit besøg over telefonen en lille time, før han kigger forbi Johannes’ kontor til en kop te med mælk og sukker – ligesom den drikkes nede i afrika. te og kaffe er det, de to nyder sammen. drukturene må Jakob tage med nogle andre. fx de forfattere, der hver sommer inviteres til frokost i familien riis’ sommerhus på sydvestsjælland. Jakob er også begyndt at kigge forbi sommerhuset på egen hånd. det falder i god jord hos riis-familiens sønner. de to teenagere hygger sig med at snakke med en forfatter, som de selv læser og beundrer. og Jakob er nem at gå til. altid smilende, selvom de bemærker, at han aldrig virker oprigtigt glad. som om den ulykke, som mange af hans roman- og novellefigurer bærer rundt på, også er ham selv til del. Johannes sætter stadig mere pris på Jakob. som menneske er han usnobbet og oprigtigt optaget af andre mennesker. af at betragte dem og af at ville deres bedste. og som fagmand imponeres forlæggeren over det unge forfatterskab. det slår ham, at Jakob er sjældent fandenivoldsk. Han fedter ikke med kortprosa, men kaster sig ud på det dybe vand med sine omsiggribende romanprojekter. og så formår han tilmed at bunde derude. at samstemme sit enorme og detaljerige persongalleri, så man får fortalt de samme historier fra forskellige vinkler, er en suveræn præstation. der gemmer sig også en stor humanitet i hans historier. Historierne beskriver selvfølgelig et mørke i mennesket og dets evne til at gøre livet 5 svært for sig selv. men han elsker og menneskeliggør samtidig de

Bliv klogere på verden med AFS HAR DU LYST til at være udvekslingsstudent, værtsfamilie eller arbejde som frivillig i udlandet i op til et år? Kom Ud og Se med AFS gennem: • Skoleophold i udlandet i 3 måneder eller et år - for unge mellem 15-18 år • Frivilligophold i udlandet i 3 til 12 måneder - for unge mellem 18-30 år • Frivilligophold i udlandet i 3 eller 6 måneder - for alle mellem 30-75 år • Udvekslingsophold for lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelser Eller oplev verden herhjemme ved at blive værtsfamilie for en udenlandsk udvekslingsstudent. AFS Interkultur er en frivilligdrevet forening, som gennem en række udvekslingsprogrammer arbejder for at fremme interkulturel forståelse og læring på tværs af landegrænser. AFS er Danmarks største og ældste udvekslingsorganisation uafhængig af økonomiske, politiske og religiøse interesser og har godt 3.700 medlemmer og 33 lokalforeninger over hele landet. AFS er repræsenteret i mere end 50 lande og udveksler på verdensplan over 13.000 mennesker hvert år.

Læs mere på www.afs.dk eller ring på 3834 3300

personer, han beskriver. lige meget, hvor stort uføre de havner i. når Johannes og Jakob mødes, rykker det i forlæggeren for at vide, hvor meget Jakob tærer på sine egne oplevelser. Johannes spekulerer dog ikke længere på, om Jakob nogensinde har været så langt ude som misbrugerne i ’nordkraft’. Han mestrer bare researchdisciplinen usædvanlig godt – så godt, at man øjeblikkeligt tror på karaktererne og den måde, de kommunikerer på. Han har et intuitivt talent for de mundrette dialoger. om det så er kvinder, mænd, børn, gamle, danskere, indvandrere eller tanzanianere, der fører dem. men forlæggeren kan ikke regne ud, hvor Jakob stopper og romanfiguren Christian begynder i det igangværende afrika-projekt. sammentræffene er mange. de vokser begge op nær køge, inden turen går til tanzania, de går på den samme internationale skole i byen moshi, og de ender også i aalborg, da de første gang vender hjem. på den anden side mister Jakob modsat Christian ikke sin lillesøster ved et færdselsuheld. og hans forældre bliver ikke skilt under opholdet i tanzania. forfatteren selv afslører ingenting, og Johannes er ofte fristet til at spørge ham. men han tager sig selv i det. det risikerer at forstyrre deres samarbejde om bøgerne. ’Jeg kan altid spørge Jakob om alt det her, når vi er færdige’, siger Johannes riis til sig selv.

Hanne-Vibeke Holst (født 1959)

INGEN TID AT SPILDE November 2007

det er først, da Hanne-Vibeke Holst står på 4. sal på rigshospitalet, at det går op for hende, hvad Jakob ejersbo kæmper med. Han fik stillet diagnosen et par måneder tidligere – at en kræftsvulst havde fået fat i spiserøret på ham. at de seneste måneders synkebesvær og sure opstød havde en årsag. nu sidder han oppe i en stue på onkologisk afdeling og venter på at blive udskrevet. Han skal tilbage om nogle dage, men det giver ikke mening at holde på ham, før lægerne får analyseret nogle allergiske reaktioner, han også slås med. Jakob er iklædt hospitalstøj, hvidt fra top til tå. det isner i HanneVibeke. Hun tænker, at han ser syg ud. meget syg ud. selvom han nok

Ud & SE gåR TæT på En foRfaTTER Dette er første del af to, der fortæller historien om forfatteren Jakob Ejersbo. Debutomanen ’Nordkraft’ begejstrede anmeldere og læsere bredt ved dens udgivelse i 2002, og trilogien om Afrika, ’Eksil’, ’Revolution’ og ’Liberty’, der er udgivet posthumt, hyldes som et hovedværk i dansk litteratur. Jakob Ejersbo døde som 40-årig i 2008 af kræft. Historien om hans liv, værk og død, fortælles via interview med seks af de mennesker, der kendte ham bedst. Andet kapitel bringes i aprilnummeret.

Ud & Se m a r t s 2 0 11

allerede havde en mistanke om, hvad der var på færde, til gyldendals efterårsreception, er det gået stejlt ned ad bakke siden da. det er Jakob, der har bedt hende om at komme og hente ham. Hun var egentlig inde på sit kontor bag strøget for at skrive, da han ringede fra riget. ’Jeg vil gerne køres hjem’, sagde han uden at forklare nærmere. Hanne-Vibeke undrede sig over, hvorfor han ikke bare bestilte en taxa til sin lejlighed i Humlebækgade. en overskuelig tur fra Østerbro til nørrebro. men hun spurgte ikke. Hun ville jo også gerne se ham, når muligheden helt og aldeles uventet bød sig. så hun cyklede hjem til frederiksberg og hentede sin bil. en læge kommer ind på stuen, og Hanne-Vibeke får lov til at sidde med, mens han taler med Jakob. Hun bemærker, at han ikke spørger ind til lægens dessiner, men blindt lægger sin skæbne i rigshospitalets hænder. Hun har flere gange lyst til at bryde ind og efterlyse en plan B for Jakobs behandling. men når han ikke selv gør det, må hun også hellere lade være. da Jakob har skiftet til sit eget tøj, og de begiver sig ned mod parkeringspladsen, ser han pludselig ikke syg ud længere. Han er jo alligevel altid karseklippet, og med sin store grønne jakke om den ranglede overkrop og plasticposen med ejendele i hånden – så ligner han i grunden sig selv. den gammelkendte cigaret har han også droppet. det gjorde han allerede midt i årtiet, da filminstruktøren ole Christian madsen introducerede ham til snusen, som de skiftes til at hente ovre i malmø. det tager vel et kvarter at nå hjem til hans hjem. Hanne-Vibeke har ingen tid at spilde, og hun går direkte til biddet, spørger uden omsvøb. når hun ved, at folk er rigtig syge, spilder hun ikke tiden med smalltalk. og Jakob er åben, mere åben, end han plejer at være. det er vel derfor, han har bedt hende om at komme – fordi han på egen kringlede facon vil fortælle hende, at han har brug for at snakke. ’Hvorfor spurgte du ikke lægen, om der er en nødplan?’ ’Jeg vil ikke vide for meget. Jeg har det bedst sådan. Jeg vil ikke bruge min energi på det’, svarer han. ’Hvad med afrika-projektet – kan du arbejde på det?’ ’Jeg bliver meget hurtigt meget træt’. Jakob forklarer, at han bare glæder sig til at være færdig med bogen. Bøgerne. derefter vil han ikke skrive mere. så gælder det musikken, der altid har været hans egentlige passion. siger han. den har Hanne-Vibeke før hørt fra forfattere, der dræner sig selv for ord og overskud i skriveprocessens udmagrende slutspurt. så fortsætter stimen af spørgsmål. Hver gang bilen må holde for rødt i et lyskryds, gør det hende glad. det giver dem nogle sekunder mere. Hun ved, at det er slut om lidt. Jakob siger med garanti farvel i sin gadedør. Han inviterer hende ikke med op. den distance har han altid holdt. ’er du bange’, spørger hun. ’Jeg er skidebange’, svarer Jakob. Han fortryder især, at han endnu ikke har stiftet familie, fået nogen børn. alt det. da forfatterne giver hinanden et kram, ligger det i luften, at de selvfølgelig ses igen. Hun er bekymret, men mest af alt fortrøstningsfuld. ’Han har tid nok, han er alt for ung til at dø’, tænker hun. ❧

Billetter 33 25 50 75 & www.detnyteater.dk Spiller tir-tor 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15

★★★★★

Wicked er tryllebindende!

Skønne, skønne heksepiger

★★★★★

KultuNaut.dk

Ekstra Bladet

Fantastisk hold til at synge, danse og spille

Forårets teaterhit. Magisk opsætning Berlingske Tidende

Kristeligt Dagblad

★★★★★★

★★★★★

Landets bedste teatertilbud. Det Ny Teater sprænger rammerne med Wicked

Overdådig opsætning. En standard for musicals i Danmark, der bliver svær at overgå Jyllands-Posten

Børsen

Musik og sangtekster

Stephen Schwartz

Manuskript

Winnie Holzman

Baseret på Gregory Maguires roman Iscenesættelse

Musikalsk ledelse

Scenografi og kostumer

Oversættelse

Video og projektion design

Paul Farnsworth Per Engström Jesper Malmose & Adam Price The Gray Circle Lisa Kent Maria Lucia • Annette Heick • Steen Springborg • Marianne Mortensen • Kristian Boland

John Martin Bengtsson • Kim Hammelsvang Henriksen • Anaïs Lueken • Jonas Christensen • Gaute Grimeland • Richard Gräntz Caroline G. Johansen • Mette Ladekarl • Kasper Le Fevre • Martin Loft • Ditte Meisler • Christina E. Mørkøre • Amy Nordqvist • Mona Britt Nykjær Richard Olsen • Katarina Sörensen Palm • Camille-Cathrine Rommedahl • Jeff Mikki Schjerlund • Maria Kiens Steenbøl • Kristian Studsgaard Anne Suppli • Mark Agerskov • Joel Brekke m.fl.

Læs, hør og se mere på www.detnyteater.dk

Nærkontakt mellem barske fyre og barske dyr er hverdag på gården.

Tæmmet vildskab En række fanger i Nevada har skiftet pistolen ud med en strigle. De træner vilde heste, som senere bliver solgt på auktion, men hestene er ikke de eneste, som lærer noget ...

TEKST SolE BuggE MøllEr FoTo H a r dy W i l S o n

Hank Curry leder arbejdet med at lade fangerne træne heste. Og mener i øvrigt, at hestene også træner fangerne.

loKKEn Er Syv om morgenen, da Thomas Smittle tager sin hest ved seletøjet. Han er en mand med mørke øjne, lang hestehale og tænder, der er kastet ind i munden. og nu åbner han gitterlågen og træder uden for indhegningen. og dér, for en stund, er der ingen tremmer i hans liv. Blot en mand og hans hest på de åbne vidder med de sneklædte tinder som tapet. Men Thomas Smittle er ikke en ensom cowboy, der kan ride ud i horisonten, som han vil, mens solen går ned. Han er indsat i et fængsel i nevada, uSa, hvor han sidder på sit sjette år for røveri og underslæb. Her har de indsatte mulighed for at træne vilde heste i den friske bjergluft i stedet for at pumpe jern, spille kort, samle tøjklemmer, se græsset gro, eller hvad man ellers kan få tiden til at gå med bag fængslets mure. det er nok de færreste af de indsatte, der havde troet, at de skulle gå fra at være gadens konger, narkohandlere og voldsmænd til at lære om sadler, strigling og trav. ikke desto mindre bruger Thomas Smittle og 17 andre fanger otte timer af deres dag, stort set hver dag, på at lære deres personlige hest diciplin, så den efter tre til fire måneders træning kan blive solgt på en offentlig auktion. På ranchen lærer

fangerne hårdt slid, tålmodighed, tillid og at stå til ansvar for andre end dem selv. og forskellen på cellen og ranchen? – nat og dag, siger Thomas Smittle.

Umodne gymnasieknægte Hank Curry er cowboy med stort C. grovkornet, beige cowboyhat, overdimensioneret bæltespænde afbildende en langhornet tyr og et håndtryk af sandpapir. grå hår kravler ud under den øverste skjorteknap. Hank Currys familie har været cowboyer så længe tilbage, han kan huske, og det er ham, der som leder af fængslets hestetræningsprogram skal holde styr på både heste og fanger. når Hank udvælger de 10-20 fanger, der får lov til at arbejde på ranchen, går han som oftest efter mænd, der har en fortid i byggerifaget eller som footballspillere. de ved, hvad hårdt arbejde er, når de ser det. Men det er i lige så høj grad fangerne som hestene, der skal trænes. – Mange af de her gutter er meget umodne, de er som gymnasieknægte. de bekymrer sig over, hvad andre tænker om dem, og hvor seje de er. deres modenhed ændres, og det er jeg vidne til, siger han. For mange af fangerne er det første gang, de er i stand til at blive i et job. På ranchen starter dagen klokken syv om morgenen, hvor der skal muges ud, og derefter bruger de timevis i sadlen med hesten, inden turen går tilbage til cellen sidst på eftermiddagen. i indhegningen 5 bliver fangerne nødt til at smide noget af deres alfahanattitude M a r T S 2 0 11 Ud & Se 49

Du er nødt til at være parat, for du ved ikke, om hesten pludselig eksploderer og galopperer og stejler

over bord og tage imod tæv – ikke fra andre indsatte, men fra hestene. de fleste trænere fortæller om brækkede næser, kraveben, tæer, og måske derfor er det – trods frie rammer og muligheden for blå himmel over hovedet – ikke specielt populært blandt fængslets indsatte at blive hestetræner. når valget står mellem cellens trygge rammer og udsigten til at stå ansigt til ansigt med en 400 kilo aggressiv vild hingst i en lille indhegning, så bliver de fleste mænd til mus og vælger førstnævnte.

Adrenalinen pumper Til at begynde med vil hestene ikke engang lade mennesker røre dem. de stejler, sparker og springer op og ned ad væggene som en flippermaskine, og det virker lige så umuligt at få en saddel på hesten, som at få den til at flyve. den første opgave for fangerne er derfor at etablere et lederskab. Heste er flokdyr, der er vant til at følge et naturligt hierarki i flokken, så træneren forsøger straks at slå fast, at nu er det ham, der bestemmer. det handler om gentagelse efter gentagelse, og i begyndelsen kan fangerne bruge en hel dag på blot at række armen frem og lade hesten snuse til den for så at gå tilbage og starte forfra. igen og igen. og til sidst kommer sadlen alligevel på. – den sværeste del ved træningen er den første ridetur. adrenalinen pumper, og du er nødt til at være parat, for du ved ikke, om hesten pludselig eksploderer og galopperer og stejler, siger robert railey. det er tredje gang, han sidder inde og sammenlagt hans 10. år bag tremmer. da han begyndte som træner for halvandet år siden, havde han stort set aldrig siddet på en hest. Han blev kastet af dyret så mange gange, at han måtte tigge Hank Curry om ikke at blive smidt ud af programmet. Han har smadret skuldrene, bøjet tre ribben, er blevet trådt på og sparket, men siden da er han blevet en af de bedste trænere. – Jeg er nok faldet 200 gange, begge mine ben har været forslået fra anklen og hele vejen op, men jeg er taknemmelig for den her mulighed, siger han med et smil, der mangler tre tænder.

Et andet perspektiv 25 procent af verdens indsatte sidder i fængsler i uSa, til trods for at landet kun gør det ud for fem procent af verdens befolkning. livet bag tremmer kan være hårdere end på gaden, og øretæver, nedstikninger og psykisk terror hører til hverdagen. når de endelig bliver løsladt, har mange fanger svært ved at finde det rette ben at stå på, og syv ud af 10 fanger i uSa ryger tilbage i spjældet inden for tre år. undersøgelser har vist, at fanger, der får en uddannelse, mens de sidder inde, mindre sandsynligt ryger tilbage i den kriminelle løbebane. – Jeg har et helt andet perspektiv på verden nu, siger robert railey. – det handler i høj grad om tålmodighed, og det var den eneste ting, jeg ikke havde tidligere. Jeg var en bølle, og hvis jeg så en fyr med et kamera, ville jeg give ham en på kassen og stjæle det fra ham. Men 50

Ud & Se M a r T S 2 0 11

sådan vil jeg ikke være længere. Jeg har erkendt mine fejl som menneske og er blevet bedre til at være vedholdende og færdiggøre et projekt. det er man også nødt til for at kunne træne en hest. Thomas Smittle håber, ligesom flere af de andre fanger, på en lovlydig fremtid som hestetræner, når han bliver løsladt til april. og han er heldig. under den seneste hesteauktion var der en ranchejer fra Texas, der var så imponeret over Thomas Smittles arbejde med hestene, at han tilbød ham et job, når han kommer ud. – det her program har lært mig mere om mig selv, end jeg nogensinde havde troet. ikke nok med, at jeg har lært at træne heste, jeg er også blevet en bedre person, siger Thomas Smittle.

Følelser i klemme Efter fire måneders træning er det tid til at slippe tøjlerne. Hestene bliver solgt på auktion, og folk kommer langvejsfra – Californien, oregon, Texas, arizona – for at købe en tæmmet vildhest for alt mellem 1.800 og 16.000 kroner. det er også eksamensdag for fangerne. For prisen, som hesten sælges for, reflekterer også deres arbejdsindsats. Jo højere pris, jo større et klap på skulderen. Men oven i al virakken er der også nogle følelser i klemme. Efter at have gået op ad hinanden i 120 dage kan det være svært at sige farvel til de firbenede. – Jeg ved, at hesten skal forlade os på et tidspunkt, men det er stadig som et miste et kæledyr. Et kæledyr, du har forvandlet fra et vildt dyr. det er en smule hjerteskærende, siger robert railey. – vi er i fængsel, du knytter ingen bånd med de andre fyre. Her har jeg en hest, jeg kan gå ind til hver morgen og kæle for. det er et fedt lille venskab. ❧

Fængselshestene i nevada Der er omkring 1.600 indsatte i Northern Nevada Correction Center nær Carson City, Nevada. Der ansøges om at få lov til at blive en af de omkring 20 fanger, der arbejder på ranchen. Det er kun fanger, der kræver et minimum af sikkerhed, som er en del af programmet, for på ranchen er der ingen bevæbnede vagter, ingen tremmer, mure eller pigtråd. Alligevel har der ikke været nogle flugtforsøg fra programmet, for de fleste fanger har kun få år tilbage af deres dom, når de kommer ind i folden, og så er det ikke værd at få fem år oven i hatten for flugtforsøg. Programmet har eksisteret siden 2000, og i alt har 250 indsatte trænet 600 vilde heste, der er blevet solgt på auktion. En række indsatte er siden blevet hestetrænere.

Resp_11.33993-Lev med KOL Illustration: Emma Rendel

En ud af fire rygere får KOL Over 400.000 danskere lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Mange har ikke fået stillet en diagnose. Man kan leve med KOL – det vigtigste er, at du får en diagnose så tidligt som muligt sammen med hjælp til rygestop. Er du over 35 år og ryger, så test om du ligger i risikogruppen for KOL på levmedkol.dk eller skynd dig direkte til din læge.

levmedkol.dk

Annonce fra AstraZeneca A/S Roskildevej 22 DK-2620 Albertslund Tlf: 43 66 64 62

hverdagsproblemer Hver dag støder vi på praktiske udfordringer, som vi måske lige når at ærgre os over, inden vi skal videre. Men her på Ud & Se er ingen udfordringer for små til at blive taget alvorligt. på denne plads ser vi på, hvordan man kan løse en række kendte hverdagsproblemer.

Tip 1 Giv din cykel lidt kærlig pleje: Sørg for, at bremsen eller skærmen ikke skraber mod hjulet, at smøre gearet og kæden og at pumpe dækkene. Tunge cykler giver ikke nødvendigvis mere sved på panden på flad vej end lette, men det gør gnidningsmodstanden. Tænk derfor også på dine dæk. Jo tyndere og bedre pumpet dækkene er, jo mindre modstand.

Tip 2 Undgå bedstemorcyklen, hvis du vil undgå at svede. For tre ting er vigtige her: Jo stivere delene på cyklen er, jo bedre. For jo mindre energi tabes, når du træder i pedalerne. Køb udvendige frem for indvendige gear, da de sidstnævnte giver større friktion. Og køb en cykel, hvor du kan sidde foroverbøjet. Jo mere du sidder oprejst, jo mere vindmodstand. Og hvis du sidder bøjet over styret, kan du træde ned på pedalerne. Sidder du oprejst, bruger du kræfter på at træde frem.

teKst morteN tHomseN I L LU st r at I o N JeNs-aNdreas d. eLKJær

Cykling uden sved Tip 3 Drop din uldne sweater og vindjakken. Tag tøj på, hvor vinden kan trænge igennem og afkøle din krop. Eller noget, hvor det inderste lag er svedtransporterende. Er du ikke en frossenpind, så tag lidt for lidt tøj på, så det tager længere tid, før du kommer til at svede.

Denne graf viser, hvor hurtigt du kan køre, når du har kigget på termometeret og ved, hvad du vejer. Husk at slække på tempoet, alt efter hvor meget tøj du har på og hvor meget modstand, din cykel giver. Vejer du mere end 75 kilo skal du ikke nødvendigvis sætte tempoet ned, for jo højere og tyndere, du er, jo stærkere vil du kunne køre, modsat mere kompakte mennesker. Men det drejer sig kun om et par kilometer i timen.

Ud & Se m a r t s 2 0 11

DET SKULLE VÆRE så sundt at tage aluminiumsæslet på arbejde. men slingrer du dagligt ud på de danske byers cykelstier, vil du uundgåeligt have overvejet flere af livets store spørgsmål: Vasker cykelsveden din deodorant eller makeup væk? ser du fjollet ud med sved på panden? I stedet for at skulle sjaske vand op fra en håndvask og putte ny voks i håret, når du kommer på arbejde, kan du sætte tempoet ned. For kan du holde din krops kernetemperatur nede på 37,5 grader celsius, er du ikke i svedefarezonen. Vi har undersøgt, hvilket tempo du højst kan cykle i, hvis du vil undgå at svede. med hensyn til tempoet har vi allieret os med lektor i idræt ved Københavns Universitet Lars Nybo, og med hensyn til alt det cykeltekniske med Henrik thomsen, salgschef hos Kildemoes. at undgå bakker, at ligge i læ bag den største cyklist på cykelstien og at køre efter de grønne lys er selvfølgelig nødvendige skridt at tage. men derudover er der flere ting, du kan gøre. Læs med her . ❧

krimi

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale kriminoveller til os. Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Gretelise Holm

Anna Grue

Anders Bodelsen

Pasternak & Dorph

Katrine Marie Guldager

Susanne Staun

Kristian Ditlev Jensen

Mette Winge

Klaus Rifbjerg

Christian Mørk

Leif Davidsen

Hanne Marie Svendsen

REJSENS MÅL a F k at r I n e m a r I e G U l DaG e r I l lU st r at I O n P e t e r s n e J B J e rG

et var tidlig morgen, og det sneede. Henrik Berg tog en gammel regnfrakke i entreen og gik ud i det lille skur for at hente fårefoder. Han kunne allerede høre fårene bræge. Henrik Berg boede i et gammelt hus fra starten af århundredet, som han havde arvet fra sine forældre. Da Henrik var dreng, havde det ligget perfekt og fredeligt: For enden af den markvej, der førte ned til gårdmand Olsen. men allerede i 60erne var idyllen blevet brudt. Først kom golfbanen, og med den ikke bare en asfaltvej og de dyre biler, med den kom også den uro, Henrik Berg siden havde haft så svært ved at identificere, men som ikke desto mindre havde sat sit præg både på ham og huset. Og for at gøre ondt værre, var der i starten af 70erne blevet bygget dette betonmonstrum af en kollektivbebyggelse, man så fornemt kaldte sættergården. Ikke alene lå bebyggelsen praktisk taget i Henrik Bergs baghave, det fik også hans lille hus til at ligne et levn fra fortiden, noget, som rettelig burde have befundet sig på frilandsmuseet. Indimellem forvildede et af de små, frisindede børn sig ligefrem ind i hans have, og selv hvis de ikke var uforskammede, hvad de jo var det meste af tiden, kunne Henrik Berg ikke undgå at se forbløffelsen i deres øjne, når de fik øje på det sortmalede bindingsværk. Henrik Berg havde spanden med foder i den ene hånd, og mens han lukkede sig selv ind i fårefolden, løftede han ansigtet en smule i vejret og snusede. Det var, som om der var noget fremmedartet i luften denne morgen. Han afleverede foderet inde i skuret og lagde mærke til,

Ud & Se m a r t s 2 0 11

at det ikke sneede mere. så besluttede han sig for at gå sin sædvanlige morgentur ned ad markvejen, ned langs sættergården. I langt de fleste af husene lå folk stadig og sov. Dette var jo folk, der mødte klokken ni og ti, hvis de da overhovedet stod op. De fleste af dem var sådan nogle, der arbejdede hjemme, sådan nogle, der havde et ’kreativt’ arbejde, hvad det så end betød. For Henrik Berg havde der altid kun været én slags arbejde i denne verden, og det var den slags, hvor man stod tidligt op, skruede sine hænder rigtigt på og prøvede at gøre sig nyttig. men det kendte de vel ikke til, disse beboere i sættergården. Henrik Berg smilede, og egentlig undrede det også ham selv, at han konsekvent lagde sin morgentur ned langs en bebyggelse, der vakte så meget modvilje i ham. Hans kone havde bemærket det flere gange, men Henrik Berg havde ikke kunne komme det nærmere, end at han var nødt til at gøre det. som for at pleje et gammelt sår, en tabt uskyld. Denne morgen standsede han. Fra sin position på markvejen kunne han ikke se ret langt ind i selve bebyggelsen, alligevel havde han fornemmelsen af, at han burde gå derind. Forbi hønsehuset og op langs Fælleshuset. Det var, som om nogen kaldte på ham. På hans hjælp. UlrIkka mOrtensen havde ikke sovet hele natten. Ikke alene var hun for tre måneder siden blevet mor til en lille kolikramt dreng, hun havde også været på vej til sverige, da bilen pludselig var brændt sammen, og hun havde søgt tilflugt hos sin mor. anton skreg. siden han var blevet født, havde han haft kolik, eller rettere: lægerne sagde, at han havde kolik. Jo mere Ulrikka mortensen undersøgte, hvad fænomenet kolik egentlig var, jo mere forekom det hende, at diagnosen 5 bare var en fællesbetegnelse for alle de tilfælde, hvor man ikke

I stedet for at spørge, hvem der har slået hende ihjel, kunne man spørge: Hvor skulle hun hen?

rigtig vidste, hvorfor et barn græd. Græder han meget? så har han nok kolik! Ulrikka lagde anton ned i barnevognen, dækkede ham til med et lille tæppe og følte sig som en elendig mor. Da den graviditetstest, hun havde taget på en café i den indre by, havde vist sig at være positiv, havde hun været så glad, at hun havde haft lyst til at omfavne hvert eneste menneske, hun havde mødt på sin vej fra cafeen og hjem til steen, der havde haft svært ved at skjule sin misbilligelse. Og hun havde forberedt sig. Der var ikke den bog om børn og børneopdragelse, hun ikke havde læst, der var ikke den barnevognsmodel, hun ikke havde taget i betragtning, børneværelset var blevet indrettet efter principperne i feng shui. alt sammen foreløbig til ingen verdens nytte, for anton virkede ikke til at være særlig imponeret, hverken af hende, eller af det Ulrikka

mortensen for sig selv kaldte livets mirakel. Hun sukkede. Hun sendte anton et anstrengt smil, strøg bagsiden af sin pege- og langfinger hen over hans kind og skubbede intetanende sin barnevogn foran sig. HenrIk BerG var blevet mobbet siden han som lille dreng gik på nørre Herlev Centralskole. Ulrikka mortensen og hendes klassekammerater fra sættergården havde mere end én gang set ham stå forslået og forgrædt nede i bunden af bussen, og det var vel synd at sige, at de havde hjulpet ham. Dengang var det bare naturens orden: Henrik Berg blev mobbet, sådan var det. Det var først som voksen, at han var dukket op i Ulrikka mortensens hjerne som en form for nålestik, en slags dårlig samvittighed. Havde de virkelig ødelagt hans liv? kunne en smule skoledrillerier virkelig invalidere et menneske? Ulrikka morten-

Men vent ikke for længe Med at tale Med din datter eller søn oM Bgi akadeMiet – for tilMeldingen foregår faktisk allerede nu, Mens du læser dette, på www.BgiakadeMiet.dk: snup en plads, Mens tid er.

Ud & Se m a r t s 2 0 11

sen kendte udmærket svaret, men at hun om kort tid skulle stå ansigt til ansigt med Henrik, havde hun ingen anelse om. Ulrikka mortensen skubbede barnevognen forbi den store, fælles sandkasse, Henrik Berg befandt sig bag fælleshuset. med alle sanser tændte passerede han fælleshuset og begav sig hen mod værkstedet. Døren stod åben, og han blev nysgerrig. kvalmen kom omgående. Henrik Berg vaklede et par skridt tilbage og brækkede sig op ad en af de hække, der omkransede parkeringspladsen. Ulrikka mortensen var på vej ned ad den store slisk, da hun så Henrik Berg komme styrtende ud fra værkstedet. Instinktivt satte hun bremsen på barnevognen og begav sig ned ad trappen. Jo tættere hun kom på Henrik, jo roligere blev hun. Herregud, var der ikke noget med, at han var begyndt at drikke? Ulrikka lagde en hånd på Henrik Bergs sammenbøjede ryg og tænkte, at hun snart kunne få fuldtidsarbejde som omsorgsperson. så vendte Henrik sit ansigt mod hende, og Ulrikka så rædslen i det. Hun gik hen mod værkstedets åbne dør, gik tættere på. Chokket forplantede sig til hele kroppen på én gang. kvinden, der lå på gulvet var elisabeth morales fra nummer 11, en kvinde Ulrikka havde kendt hele sit liv. ansigtet var skamferet, den ene side var slået til ukendelighed, øjet kunne slet ikke ses på grund af hævelser. tøjet var gennemvædet af blod, og der var blod alle vegne i værkstedet. På væggene, på kroppen, på gulvet. Den ene arm lå forvredet ind under kroppen, som en kyllingevinge, nogen har prøvet at knække af. I hånden havde hun en flybillet. Det var med panik i hele kroppen, at Ulrikka skubbede sit grædende barn op mod det hus, hvor elisabeth morales og hendes argentinske mand boede. Hun stillede barnevognen for enden af havegangen til nummer 11, passerede den nye udbygning og åbnede forsigtigt hoveddøren. Hun kunne ikke sige hvorfor, men det føltes, som om der lige havde været nogen. Hun gik hen til spisebordet i det store køkken/ alrum og kaldte forsigtigt. Da ingen svarede, skruede hun låget af den termokande, der stod ved siden af en tømt kaffekop på spisebordet. kaffen var stadig varm.

Katrine Marie Guldager

(født 1966) er uddannet på RUC og Forfatterskolen. Hun debuterede med digtsamlingen ’Dagene skifter hænder’ i 1994. Siden har hun i stigende grad benyttet sig af prosa. Tre bøger med noveller er samlet i ét bind, ’Drengen på stentrappen’, 2009. I fjor udkom hendes anden roman, ’Ulven’. Månedens novelle er hendes debut som krimiforfatter. Peter Snejbjerg (1963) er

dansk tegneseriekunster. Han debuterede i 1990 med ’Hypernauten’, og er i dag mest beskæftiget med amerikanske serieblade og graphic novels. På dansk er udkommet ’Lysbrigaden’ og ’De underjor-

p o l foto

tHOmas Geertsen var en stor mand, hvis ansigt var firkantet. Hagen var lettere fremskudt, ansigtet var præget af et par gevaldige poser under øjnene. Han var gået hjemmefra klokken lidt over syv, og nu befandt han sig i begyndelsen af Helsingørgade. morgenen var kold, og han nød at gå. Faktisk var en rask gåtur en perfekt kur mod det meste, det var nu engang hans mening. armene hang ned langs hans store, firkantede krop og mindede om abearme. Han havde været kriminalkommissær i tyve år. Det kunne have været en almindelig morgen for Geertsen, men det 5 var det ikke. I weekenden havde han haft den værst tænkelige

diske’ og ’Kære Billy’.

m a r t s 2 0 11 Ud & Se

www.skallerup.dk

tandpine, og aftenen forinden havde hans kone gennem 30 år været så flink at meddele ham, at hun ville skilles. Ganske vist havde de sidste par måneder på politigården været fredelige, men hun var træt af at komme i anden række. Geertsen havde sagt, at når først en efterforskning gik i gang, kom den før alt andet. Det vidste hun da. sådan havde det altid været. nu sagde hun åbenbart stop. Det havde været okay, dengang børnene var små, det havde været okay, dengang hun havde haft arbejde. men egentlig byggede hele deres ægteskab på en misforståelse, og der var kun én ting, der var værre end en misforståelse, der havde varet i 30 år, og det var en misforståelse, der varede i 30 år og én dag. Geertsen mærkede uroen i hele kroppen. Fordi han holdt af sin kone, nægtede han at tro, at det var hende, der var noget galt med. mere sandsynligt var det, at hun bare var forvirret. sådan var det tit med kvinder, tænkte han. De tabte målet af syne. klokken præcis halv otte sprang Geertsen adræt op i tandlægestolen, opsat på at få ordnet sin kindtand hurtigst muligt. lokalet lå med udsigt til slotssøen og var lyst. tandlægen var netop ved at være færdig med at bedøve den kindtand, der havde givet Geertsen problemer hele weekenden, da Geertsen mærkede en brummen i den ene bukselomme. Uden at spekulere over det, rakte han ned efter sin telefon, hvorved han kom til at skubbe til tandlægens hånd, der holdt den nål, der var ved at være tømt for bedøvelse. Geertsen udstødte en forbandelse og prøvede at sige sit navn, men eftersom bedøvelsen allerede var ved at gøre sin virkning, lød hans udtale lidt snøvlende. Vagthavende gjorde en lille pause. Var det virkelig lykkedes ham at fange Geertsen på druk? nok havde han aldrig selv set chefen fuld, men der gik jo visse rygter. Geertsen sprang ud af tandlægestolen. Drab? Det var uden sammenligning det værst tænkelige tidspunkt. så godt som hele styrken var beskæftiget med et dobbeltdrab i slangerup. HOs JOsé var der fuldt af mennesker. Folk kom med blomster og lavede te. sættergården viste sig på én gang fra sin værste og sin bedste side. Folk var deltagende og berørte, de gav José blomster, lagde en hånd på hans skulder og talte om ’sorg’ og ’chok’. For José var medfølelsen som gift. Det gav et sæt i ham, da han fik øje på Henrik Berg. Ikke alene havde han aldrig brudt sig om ham, han forstod heller ikke, hvorfor han var kommet. Havde han måske nogen sinde forsømt så Hør historien hos DR meget som en enkelt lejlighed DSB samarbejder i årets til at erklære at han hadede novelleserie med DRs læsættergården, inklusive alle, seklub der gør det muligt der boede der? Hvorfor kunne for dig at gå ind på dr.dk/ han ikke bare lade dem være krimi og hente månedens i fred? På sådan en dag? José novelle som lyd-podcast. undskyldte sig med, at han Så kan du høre den når skulle på toilettet, og selvom du vil. Du kan også se der også var et nedenunder, interviews med novelgik han ovenpå. Han gik ind lens forfatter. Og du kan på elisabeths værelse, tog kufse hvad andre synes om ferten op fra gulvet, lagde den novellen og dele og dispå skrivebordet og åbnede den. kutere din oplevelse med Indtil for en halv time siden krimiklubbens medlemmer. God fornøjelse! havde han ikke været klar over, at hun havde rejseplaner. tøjet, 58

Ud & Se m a r t s 2 0 11

der lå i kufferten, var ikke alene nyt, det var også sirligt lagt sammen, hvilket ikke lignede elisabeth. Hun havde tydeligvis været på vej mod varmere himmelstrøg, for ud over en kikkert, var der en rød badedragt og solcreme. José var så opslugt af at undersøge sin kones bagage, at han slet ikke hørte døren gå op. Han vendte sig hurtigt og skyldigt, smækkede kufferten i med en kejtet bevægelse. Geertsen spurgte José, om der ikke var et sted de kunne tale sammen, og José pegede på to stole, der stod henne ved vinduet. mens han satte sig, var der kun ét spørgsmål, der brændte i ham: Var det meningen, at hun skulle rejse alene? Geertsen sagde træt: – Jeg ved godt, at det er ubelejligt, José. I første omgang skal jeg bare vide, hvornår du sidst har set elisabeth. José blev bleg, og Geertsen betragtede, hvordan manden foran ham med ét gik i opløsning. Han hviskede: – Jeg er ingenting uden hende. Geertsens ansigt var udtryksløst. Han tænkte: mon dog. José sagde: – Jeg hjælper gerne, selvfølgelig. men jeg kan ikke hjælpe meget. Jeg så hende ikke hele dagen i går, jeg ved ikke, hvor hun var. På et tidspunkt ledte jeg efter hende i fælleshuset, men jeg fandt hende ikke … Jeg vidste ikke, at hun skulle rejse. Han kiggede bedende på Geertsen. Bagefter åbnede Geertsen kufferten uden at røre noget. Han tænkte: I stedet for at spørge, hvem der har slået hende ihjel, kunne man spørge: Hvor skulle hun hen? Og hvem ville forhindre hende i at rejse? ❧

Feriehus for 4 personer fra DKK

2.280,-

Her kan du holde ferie - hele året Tænk over det når du har ”skæv ferie” eller et par dages afspadsering. Som du kan se på prislisten, på vores hjemmeside, er priserne udenfor højsæsonen blå som en skyfri himmel - og det bliver dagene vel ikke dårligere af ? Læs mere på www.skallerup.dk

SKALLERUP KLIT FERIECENTER A/S Nordre Klitvej 21 · 9800 Hjørring Tlf. 9924 8400 · www.skallerup.dk

“Læs Den hundredårige ... og bliv glad.” Fyens Stiftstidende

“Underholdende og fornøjelig at læse fra ende til anden. Det går helt ud i klapteksten, hvor forfatterens morbror Hans er citeret for følgende: ‘Jeg har læst værre bras end det’. Det har anmelderen også – i den grad.”  Politiken “Jeg er med andre ord ganske imponeret over denne bog. Den er livsbekræftende, morsom, velskrevet og opﬁndsom.” Ny Nordisk Litteratur

“Stilfærdig vanvid fra den virkelige verden.”  MetroXpress “... en forrygende morsom historie, konstant overraskende, fuld af dejligt antiautoritær fantasi og herlige beskrivelser ... nå, nok snak. Kom hellere hen og hiv den ned af hylden. Det er tid til at læse – og husk forfriskninger, for der bliver ikke mange pauser.” Nordjyske Stiftstidende

Solgt til udgivelse i foreløbig 20 lande. Solgt 700.000 eks. alene i Sverige.

I hundred år gjorde Allan Karlsson verden usikker bare ved at være til. Nu er han løs igen.

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er historien om Allan Karlsson, der stikker af fra sin egen hundredårsfest og drager på rejse gennem Sverige. Bogen er samtidig den uendeligt sorgløse Allan Karlssons livsrejse gennem 1900-tallet. På Forrest Gump-agtig vis følger han skæbnen og tager hen, hvor tilfældighederne bringer ham. Og resultatet er blevet en livsbekræftende bog, man læser med et konstant smil på læben.

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Ghita Nørby og Torben Thimms nye bog ’Ghitas roser’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Tak for et godt blad Katrine Folmann I januar giver Ud & Se os et frydefuldt indblik i tre fremmede verdener. En modig journalist tager med som føl hos en truckfører, en telefonsælger og en balletdanserinde. Skribenten giver os tre personlige historier om mennesker fra smalle felter ... Mens aviserne har travlt med at skabe smædekampagner, tager Ud & Se os med på en nudansk dannelsesrejse. Giver os dét indblik, vi savner! Ud & Se viser os en intelligent omsorg for individuelle skæbner, og fanger med passionerede fortællinger læseren. Ud & Se skal takkes for ... at have revet mig ud af min tanketomme tirsdag og gjort mig klogere på individerne. Ud & Se, I er en sand rejseberigelse (brevet forkortet af redationen).

5 Tak for venligheden. God fornøjelse med denne måneds Ud & Se. Ud & Se, redaktionen

Ud & Se m a r t s 2 0 11

10. klaSSE

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

.dk

Eller tag et længere ophold på 6, 12, 18 eller 38 uger. Brug det som forkælelse til dig selv og din udvikling eller som for- eller efteruddannelse for alle typer alternative behandlere eller andre, der arbejder med mennesker.

Når du tager kosttilskud er det vigtigt, at kalken aflejres i knoglerne, hvor den kan gøre gavn og holde knoglerne sunde og stærke.

med stil

Pris pr. uge inkl. sund kost og logi på dobbeltværelse 3300,- kr. Mulighed for eneværelse mod mindre tillæg. Vi har også andre korte kurser med forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling!

ED ...sørger for at kalk aflejres i knoglerne.

se mere på

1 uges højskolekursus fra 9. maj 2011 Har du kontakt med din nære kerne og selvtillid, eller har du overført energi til andre og er dermed blevet afhængig af andres opbakning? For at tro og stole på andre, må jeg først og fremmest stole på mig selv. Dette vil vi lære på dette kursus, hvor der også gives øvelser og redskaber til hvordan du kan opnå større selvtillid, selvværd og selvsikkerhed. Det vil gøre behovet for bekræftelse mindre og livet meget friere.

knoglestruktur med vitamin K2...

NYH

MaD & SpOrt

Selvtillid, selvværd og selvsikkerhed

Sund

DESIGN E & MOD

Har du ris eller ros? Skriv da kort til DSB Kundeservice

Design - Basketball - Mad - Håndbold - Badminton - New York - Skitur

skriv til DSB

Menaquinon-7, som er en af de mest biotilgængelige former for naturligt vitamin K2, aktiverer proteinet osteocalcin, der er nødvendigt for at binde calcium-salte til knoglerne. Dermed udnytter du kalken optimalt. Naturlig Natto Vitamin K2 er udvundet af et traditionelt japansk sojaprodukt, som japanerne har spist i århundreder pga. dets sundhedsfremmende egenskaber, og indeholder menaquinon-7, som sørger for, at kalken aflejres i knoglerne, så man derved opbygger en sund knoglestruktur. Naturlig Natto Vitamin K2 er et 100% vegetabilsk produkt med 22,5 mcg vitamin K2 (menaquinon-7) pr. kapsel. Daglig dosis 2 kapsler. Vejl. udsalgspris for 60 kapsler til en måneds forbrug: kr. 229,00 Fås i helsekostbutikker, hos Matas og på udvalgte apoteker. Læs mere på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s

Få nye musikalske oplevelser – hop af toget i Esbjerg eller Vejle

MADAME BUTTERFLY

SISSEL KYRKJEBØ

NYT ALBUM

TV-2

NYT ALBUM

Vejle: Mandag 14. marts kl. 19.30 Esbjerg: Onsdag 16. marts kl. 20.00

Vejle: Torsdag 17. marts kl. 20.00 Esbjerg: Søndag 20. marts kl. 20.00

Vejle: Fredag 25. marts kl. 20.00 Esbjerg: Fredag 15. april kl. 20.00

DEN LILLE HAVFRUE

SØREN ØSTERGAARD

RUNE KLAN

Esbjerg: Lørdag 26. marts kl. 19.30 og søndag 27. marts kl. 14.00

Esbjerg: Onsdag 30.marts kl. 20.00

Esbjerg: Fredag 8. april kl. 18.30 & 21.30 Vejle: Lørdag 9. april kl. 19.00

SHAKIN’ STEVENS

DISSING SINGS ARMSTRONG

THE BOYS FROM LIVERPOOL

Esbjerg: Lørdag 9. april kl. 20.00

Esbjerg: Onsdag 27. april kl. 20.00

Esbjerg: Torsdag 28. april kl. 20.00

TOTO

THOMAS HELMIG

mhe.dk 7610 9010

Vejle: Onsdag 5. oktober kl. 20.00 Esbjerg: Lørdag 15. oktober kl. 20.00

Ud&Se_ann_188x259.indd 1

vejlemusikteater.dk 7943 2030 7020 2096 vejlebilletten.dk

IR OPEN-A RKEN I BYPA

Vejle: Søndag 10. juli kl. 20.00

08/02/11 12.59

for børn ...

Kamæleon betyder ’løve, der går på jorden.’ Og kamæleoner ser faktisk ud, som om de har en slags manke uden hår, men ellers minder de ikke om noget andet dyr

Kamæleonen Karl ATJU, siger det så, og sekundet efter flyver en million snotpartikler ud af næsen på den kamæleon, som hele klassen stirrer på inde i terrariet, hvor de har dyr som edderkopper og slanger. Og kamæleoner. Inger-Anna fniser. Karl sukker, hun fniser så uhyggeligt sødt. – Ej, hør nu efter, knirker læreren. Kamæleoner er meget tydelige at aflæse. Hvis de er sure, bliver de røde, hvis de er sure, er de kede af det. Og … Her blinker læreren til dem. – Hvis de er forelskede, bliver de prikkede! – Ad!, råber nogle af drengene. Karl er utrolig lettet over, at man ikke kan se sådan noget på mennesker. Især fordi han står lige lidt for tæt på Inger-Anna. Næste dag i skolegården er der slagsmål, og læreren råber så højt, han kan, at de to drenge skal stoppe. De er meget sure og nu kan Karl se, at de er helt blå. Blå som i blåeste blå.

Karl gisper. De er blevet smittet af kamæleonen! Det hvisker han. – Ah, siger læreren bare. Ah. Men Karl ser, hvordan der langsomt popper farver op i hele skolegården, blå, blå, rød, blå ,rød, rød, rød. Alle dem, der sjipper, er røde og glade og også alle dem, der løber rundt, men der ovre ved muren står en, der er helt grå. Dorte. Gad vide hvad det betyder? Hendes hår er fint. Dorte sjipper ikke. Dorte løber ikke rundt. For der er ingen, som spørger hende. Karl er på vej over til hende. Han vil spørge Dorte, om de skal lege fange. Da han kommer over til hende, forsvinder det grå. Og pludselig kan han se dem. Prikkerne overalt på Dorte. – Dorte er forelsket, Dorte er forelsket! råber Inger-Anna og det lyder slet ikke lige så sødt, som når hun fniser. Dorte smiler et lille fint smil til Karl. Han kan slet ikke huske, at der sad så fint et smil på Dorte. Hun hvisker 'du er den.' Karl føler sig helt underlig. I vinduet kan han se, at han også har fået prikker. Og det er nogle prikker, der ikke har noget med Inger-Anna at gøre. – Dorte og Karl er kærester, Dorte og Karl er kærester! råber Inger-Anna og en hel flok. Karl ser over på hende. Inger-Anna er blevet sur, for hun er blå, men hun råber bare endnu højere. Men Karl og Dorte kan ikke høre noget for bare prikker.

Løsninger: Grøn kamæleons tunge har fanget fluen. 3 og 7 er ens.

Hvilke to kamæleoner er ens?

ALLE ved jo, at kamæleoner skifter farve efter deres omgivelser. Næh, det gør de faktisk ikke! De skifter farve ligesom i historien om Karl, nemlig alt efter hvilket humør de er i. Hvis de er ‘forelskede’, hvis de føler sig truede, hvis de vil slås eller bare er glade og tilfredse. Kamæleoner er for seje, for ikke bare kan de skifte farve, de kan også fyre deres klistrede tunge af sted efter et insekt på mindre end en tusindedel af et sekund. Haps! Det er en knogle, der er katapult for tungen. Og som om det ikke var nok, kan deres øjne bevæge sig uafhængigt af hinanden, så de kan holde øje med fjender fra alle sider på én gang.

Hjælp kamæleonen gennem farverne i labyrinten

Hvilken kamæleon-tunge har fanget fluen?

krydsord og sudoku

Sluk lySet 26.03.2011 kl. 20:30 wwf.dk/earthhour

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie To billetter til Teaterkoncert Bob Dylan på Østre Gasværk Teater mellem 19/3 og 4/6 til en samlet værdi af 910 kroner. Der udloddes to gange to billetter,

Øvrige præmier Eva Solo dressingshaker

Let Svær

vindere af krydSord 1/2011 Vinder af 1.-præmie: Anne-Sofie Klint, Tisvildeleje

Løsningsord SKÆREKAGEKNIV

Vindere af øvrige præmier: Erik Mikkelsen, Herlev Birgit Bjørn, Tranbjerg

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. april. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 3/2011. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 5/2011.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

”Højeste internationale niveau” InformatIon

★★★★★

”Banker fornemt på Himlens dør” BerlIngske

★★★★★ ”Helt fantastisk!” gaffa

holm

rd &B

ann

ER C N

RK E T A

er Ced

lem He l

B BOLAN DY

ole thestrup · ulla hennIngsen · Claus hempler · Bjørn fjæstad · lIv lykke · ashok peter pramanIk · jaCoB madsen kvols jens hellemann · Björn jönsson · fredrIk damsgaard · BenjamIn trærup · søren graversen · rené damsBak Instruktion & koncept: nIkolaj Cederholm Musikalske arrangementer: jens & peter hellemann Kostumedesign & artwork: anja vang kragh Scenografi: kIm WItzel Flyveinstruktion: Brendan shelper Koreografi: vICky leander

premIere 19. marts WWW.gasvaerket.dk · BIlletter: 39 277 177 BIlletBIllet.dk / 70 272 272

østre gasværk teater

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’. Klummen udtrykker skribentens egne holdninger.

tek st CHristiaN graUgaarD

Fra røntgenklinikken

artsmennesker er blege og i tvivl: skal man fri til sin elskede eller styrte sig i døden, tør man lade pelsen deponere, og er det for tidligt at beskære sin buksbom? Dagen tiltager langsommeligt som en koreansk skyggebokser med tømmermænd, og den første vintergæk har for længst stukket sit lyse hoved frem gennem tøsne og gærede blade. Vi er groggy som gamle dansere og bevæger os fremad på de forsigtigste listefødder – i marts kan alting så let gå galt, ét fejltrin og hele molevitten er tabt på det hårde terrazzogulv. marts er en uopfordret ansøgning om bedre tider, men ingen ved noget, og koncerndirektøren er bortrejst på ubestemt tid. Det kan gå begge veje. Chancen for hvad som helst er fifty-fifty. Jeg VeD ikke, hvad det er med marts – det er, som om man står i entreen til en fest og har glemt, om man netop er ankommet eller på vej hjem. Det er en måned, som strækker ens tålmodighed til det yderste, holder os hen med snak og overrumplende lys. Når solen skinner i marts, er verden en gammeldags røntgenklinik med tunge mahognimøbler og frøkener i kitler, som bekymret betragter ens skelet. man er underligt nøgen og forsvarsløs i marts. man er upåklædt som et dyr. gennemskuet. meN gLem nu ikke, at det var i marts måned 1955, at elvis Presley for første gang optrådte 66

Ud & Se m a r t s 2 0 11

Jeg kan samtidig bekræfte, at der er gode ting i vente – at aktiekurser vil toppe og badenymfer finde uventet lykke. på tv med kyssemund og vuggende hofter. glem ej heller, at det var i marts 1867, at Usa købte alaska af russerne for 7,2 millioner dollar, eller at tjajkovskijs ’svanesøen’ havde urpremiere på Bolsjoj teatret i moskva 4. marts 1877. mangt og meget kan ske i denne tusindtungede forårsmåned, hvor børn bliver kattekonger, og voksne overmodigt stiller urene frem. marts er kalenderens travle vejkryds, hvor modsatrettet trafik fletter sig naturstridigt i hinanden. Det var i marts, at Luna 9 landede på månen. Og i marts, at goebbels indtog Propagandaministeriet i Berlin. i DeN romerske kalender var marts årets første måned, og man forstår godt de gamle krigere: marts er som skabt til nye begyndelser – det er fortvivlelsens sæson, men også vinterjasminens, forsytiaens og den blomstrende kornels. i marts stiger safterne i plæner og underliv, stærene overstrør atter himlen med deres sælsomme tegn, man står

i sin natdragt og føler sig mærkeligt vakt. i marts skal man ikke være nogen Heimdal for at høre græsset gro – selv de tungnemmeste kan mærke stofskiftet vågne, skønt alt er til stadig forhandling, og lavtryk og snestorme ligger på lur. i marts er alting et tegn på noget og en henvisning til ting, som måske/måske ikke vil ske. marts er fremtidens måned. et forord til alt. Dette er columnistens 45. marts, og som halvjubilar erklærer jeg hermed sommerhalvåret 2011 for åbent. Jeg kan samtidig bekræfte, at der er gode ting i vente – at aktiekurser vil toppe og badenymfer finde uventet lykke. martsmennesker er blege og i tvivl: skal man stå op eller blive liggende under dynen? skal man få børn eller skrive vrede testamenter? i marts er det tilladt at gå til yderligheder. eller med lyrikeren Lone Bjelke: ’Være / en smældende gul / erantis / der eksploderer/ ud af en hvid / væg.’ ❧

Windows®. Et liv uden grænser. Samsung anbefaler Windows 7

Fast Start – i gang på 3 sekunder rent Vores idé er at skabe værktøjer, som hjælper dig til at gøre mere. Den nye SF310 inspirerer til kreativitet med sin styrke og sit smukt bølgende design. Med Samsungs selvudviklede Fast Start-teknik er du i gang og klar til at arbejde på utrolige 3 sekunder. Den avancerede lyddæmpning sikrer meget lydsvag drift, og med en vægt på under 2 kg følger SF310 med dig overalt. Produktivitet og skaberkraft får en helt ny betydning med Intel® Core™ i3-processorens imponerende ydelsesspecifikationer og en batteritid på op til 7,5 timer. Designed to Go, Powered to Perform.

Bærbare computere

Printere

samsung.dk/it 70 70 19 70

Monitors

Projektorer

Harddiske

Samsung SF310

Oplev Apples fantastiske produkter hos Humac og du vil forstå, hvorfor Mac er de kreatives foretrukne værktøj. MacBook fra kun kr. 7.799,70215353 / humac.dk / shop.humac.dk

København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2 TM og © 2010 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iMac, iPad, iPod nano, iPod shuffle, iPod touch, MacBook Pro og Magic Mouse er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Indhold sælges separat. Fås i iTunes. Titlernes tilgængelighed kan ændres. Nogle programmer er ikke tilgængelige i alle lande.

Alle priser er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og svigtende leveringer.

t e i d u t s r ! Gø e r e v o j s lidt