UD & SE - Passagermagasin - Juni 2011 - DSB

Page 1

Helle fagralid

’Jeg har kysset ufatteligt mange mænd. Groft sagt har jeg som skuespiller skullet kysse, fra jeg var 13 år’ j u n i 2 011


IJUNUD: B TIL

, 9 9 3 . 1 Det er dock utroligt ! Dvd-mikroanlægget DCD322 kan oplade din iPod eller iPhone, mens du lytter til musik eller ser film.

Gør din lydoplevelse bedre: • Dynamisk basforstærker giver dyb og dramatisk lyd. • Digital lydkontrol til optimerede musikstilindstillinger. • Samlet udgangseffekt på 60 W RMS.

Du kan nyde DivX Ultra-film, MP3-CD’er, MP3-link og direkte USB samt afspille og oplade din iPod / iPhone.

Nyd din musik fra flere kilder:

Gør din filmoplevelse bedre:

• Afspil og oplad din iPhone eller iPod samtidig.

• Dolby Digital giver den ultimative filmoplevelse.

• Direkte USB til afspilning af musik og fotos.

• Afspiller DVD, DivX® Ultra, MP3/WMA-CD, CD og CD-RW.

• MP3-link til bærbar musikafspilning.

Tilbuddet gælder kun i Føtex og kun så længe lager haves. Den viste iPod / iPhone medfølger ikke.

• Digital indstilling med faste stationer gør det nemt.


Indhold

6 8 14 24 30 36 44 46 54 58 62 64 66

j u n i 2 011

14

Om DSB En ræv på 2. sal Vildtpleje i en lejlighed i anden sals højde Kærestepotentiale Interview med skuespillerinden Helle Fagralid Vruuum Adrenalinkick i Ferrari, fly og russisk kampvogn +10 cm Mød fire kvinder, som lever livet på høje hæle Dukkens åndedræt Dukketeater for voksne Profilen Mathias ’Zanka’ Jørgensen på vej til EM for fodboldtalenter Månedens kriminovelle Af Leif Davidsen Om DSB Sådan er det at være inde i Harry Skriv til DSB Børnesider Dit bankende hjerte

førstekysseren Hun er alle årene blevet castet til rollen som hovedpersonens kæreste. Smuk og dejlig er hun, Helle Fagralid. Men skuespillerinden har mere end det.

8

Krydsord og sudoku Klummen Dy Plambeck om juni og hårdhændet massage

Vildtskadestuen Syv dage om ugen, døgnet rundt, bliver syge dyr indleveret på Nærum Vildtplejestation, der ligger i et helt almindeligt boligbyggeri på anden sal.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ny mail: skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@ dsb.dk (forslag til artikler). Web: dsb.dk/udogse. Ansvarshavende redaktør: Kommunikationsdirektør Jakob Høyer. Redaktion: Redaktør Karen Gahrn, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Frederik Nørby. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo.com – se mere på stibozone. com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 563.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Helle Fagralid fotograferet af Jes Larsen/Territorium.

piedestalerne De underviser, ekspederer, prædiker, plejer og henter børn 5-10 centimeter hævet over jorden. To ud af tre danske kvinder balancerer på høj hæl. Men hvorfor?

30


2FOR1 HORSENS

2FOR1 MINIFERIE I H RSENS! - OGSÅ FOR FAMILIER! Er du også træt af at snige din rejsekammerat med i kufferten?

Ta’ 2 nætter i Horsens - betal for 1. Få samtidig 2FOR1 rabatkortet med adgang til en stribe af 2FOR1 tilbud til spisning, shopping og oplevelser. Gælder også for familier (f.eks. 2 voksne og 2 børn) Det med småt: Bemærk at de samarbejdspartnere som tilbyder 2FOR1 overnatninger/produkter, kan have begrænsninger på antal og/eller udvalg. 2FOR1 rabatkortet gælder kun i forbindelse med 2FOR1 overnatninger.

GÆLDER OGSÅ I WEEKENDER OG SKOLEFERIER

www.VISITHORSENS.dk/go/2for1


SES VI I H RSENS? I kan kombinere 2FOR1 tilbuddet med en af de mange events i Horsens.

OPLEV F.EKS.: HAV NEN S DAG 11. JUN I

EU RO PÆ IS K M ID DE LA LD ER FE ST IV AL 26 .- 27 . AU GU ST

LÆS MERE OM DISSE OG ANDRE EVENTS PÅ www.VISITHORSENS.dk

BØR NET EATE RFES TIVA L 16.- 18. SEP TEM BER

EVENTLØBET 9. OKTOBER

VIND ET 2FOR1 OPHOLD PÅ HOTEL OPUS HORSENS!

Svar på nedenstående spørgsmål og vind:

Hvad får du ved køb af 2FOR1 ophold i Horsens? A) 2 nætter for 1 nats pris inkl. en stribe af tilbud på oplevelser, bespisning og shopping til halv pris. B) 2 nætter og 1 oplevelse i Horsens Sådan deltager du: Send en sms med teksten ”VISIT KONKURRENCE [A eller B] + dit navn og adresse” til 1272. Det koster 3,- kr. + alm. sms takst at deltage. Vinderen får et 2FOR1 ophold som består af 2 sammenhængende overnatninger på Hotel Opus Horsens inkl. morgenmad samt et 2FOR1 rabatkort. Opholdet kan benyttes af op til 4 personer (2 voksne og 2 børn) i skolernes sommerferie eller efterårsferie 2011 (ugerne 26-32 + 42). Konkurrencen gælder hele juni måned og vinderen får direkte besked først i juli. SMS-udbyder: Visit Horsens ·Søndergade 26 8700 Horsens · tlf. 75 60 21 20

www.VISITHORSENS.dk/go/2for1

SE ALLE 2FOR1 TILBUDDENE PÅ DIN MOBIL

SMS: VISIT 2FOR1 TIL 1272 KOSTER ALM. SMS-TAK ST OG DATATRAFIK


om DSB

Grøn Koncert-tog

I perioden fra 25. juni til

Når Grøn Koncert-turneen

22. august er der sporar-

løber af stablen landet over

bejder mellem Esbjerg og

fra 14. til 24. juli, har arran-

Lunderskov, det vil betyde

gøren indgået et samarbejde

DSBs mange ansigter

med DSB, som tilbyder til-

I foråret blev DSB belønnet for sin indsats for mangfoldighed. DSB vandt Institution for

skuerne billig transport. Skal

Menneskerettigheders Mangfoldighedspris i konkurrence med en række andre store virk-

man til Grøn Koncert, kan

somheder. Juryen understregede, at DSB var den eneste af de nominerede virksomheder, der

Væk var posen

man nemlig få billetten 20

arbejder målrettet på alle seks parametre for mangfoldighed: Køn, alder, etnicitet, religion,

Hvor paradoksalt det end

procent billigere ved at købe

seksuel orientering samt handicap og helbred. Et eksempel på mangfoldigheden er, at alle

kan lyde, har DSB ved at

en eventbillet, som i denne

DSB-medarbejdere har mulighed for at benytte uniformen for det køn, de identificerer sig

afskaffe affaldsposerne

forbindelse også gælder til

med. Det vil sige, at kvinder kan bruge herreuniformen, og mænd kan, hvis de har lyst, bruge

faktisk fået mindre affald i

den lokale bytrafik i de otte

den uniform, der er designet til kvinder.

togene. Ved at pensionere

ændrede tider og i nogle perioder buskørsel.

byer. Så lad bilen stå, og nyd

de miljøposer, der hang

en kold øl til musikken. Læs

rundtom i S-togene, har

mere på dsb.dk/events eller grønkoncert.dk

man lidt overraskende fået at genindføre salgsvognen

brede sig til hele landet.

med det nye plastickort. Få

renere tog. Nu undgår man,

på udvalgte afgange fredag,

Indtil nu har det primært

mere info på dsb.dk/rejse-

at de overfyldte poser ender

lørdag og søndag. I alt er

været sjællænderne, der har

kort, nt.dk og rejsekort.dk

på gulvet, hvor de ligger og

I forbindelse med den nye

der tale om syv ugentlige

kunnet bruge kortet, men nu

køreplan for 2011, blev det

afgange, som er valgt, fordi

er man begyndt at teste den

Sporarbejder i juni

besluttet at salgsvognen

DSB mener, at der her vil

nye betalingsform i Nordjyl-

I Kristi himmelfartsferien, i

dene i mellemgangene eller

med kaffe, vand og mad

være kunder nok til, at det

land. Rejsende på lokalba-

pinsen samt i weekenden

tager affaldet med sig. Med

ikke længere skulle køre

kan betale sig at genindføre

nen fra Skørping til Lindholm

den 18. juni og 19. juni er

andre ord en ren solskinshi-

nord for Aarhus. Det var en

salgsvognen.

og buskunder i Metrobus

der sporarbejder forskellige

storie: Kunderne får renere

2, der kører fra lufthavnen

steder mellem Københavns

tog, medarbejderne opnår et

til Klarup i Aalborg, har nu

Hovedbanegård og Vejle,

bedre arbejdsmiljø, og S-tog

Så er der kaffe igen

beslutning, der blev mødt

roder. Det har vist sig, at de rejsende bruger skraldespan-

med utilfredshed blandt

Rejsekort på jysk

de nordjyske rejsende, og

Rejsekortet er langsomt

mulighed for at skifte klip-

som giver ændrede togtider.

sparer en halv million om

derfor har DSB nu besluttet

men sikkert i gang med at

pekort eller månedskort ud

Se dsb.dk eller rejseplanen.

året på indkøb af poser.

hed ærdig e ! v e s n E sklass n e d r e iv Gratis entré under 18 år.

Mød gårdskarlene og gå på opdagelse i museumsbyen. 6

Ud & Se j u n i 2 0 11

Kunstkammeret med klenodier i sølv, porcelæn og ure.

Pouls Radio og TV-forretning ligger i handelsgaden fra 1974.


Tilmeld dig +more og få en DSB Orange Sviptur

til 0 kr.

+more er DSBs fordelsklub for alle Tilmeld dig og få flere fordele når du rejser med DSB. Det koster ikke noget. Få fx. ƒ En DSB Orange Sviptur til 0 kr. – normalpris er 119 kr. ƒ Ekstra 15% rabat på DSB Orange billetter over Storebælt* ƒ Fri internet i toget på 6 rejser

Tilmeld dig på m.plusmore.dk/tilmeld eller send en sms** med BLIVMEDLEM til 1919

* I kampagneperioder ** Alm. sms-takst


Fie og John tager døgnet rundt imod tilskadekomne vilde dyr. Det kan fx være en grævling, en egernunge eller en tårnfalk. Deres vildtplejestation ligger på anden sal i et boligbyggeri i Nærum

tek st Cl aus sonne foto niCky Bonne

LejLigheden i Egehegnet i Nærum ligner umiddelbart en hvilken som helst anden i en boligblok a la Danmark. Men når Fie Bjørnskow og John Hørdum åbner døren, hører almindelighederne op. Parret driver fra deres lejlighed på anden sal Nærum Vildtplejestation, der døgnet og året rundt tager imod tilskadekomne vilde dyr. – Ja, det bedste er jo faktisk, når vi ikke har noget at lave, konstaterer John Hørdum, vel vidende – efter 25 år som vildtplejestationsforstander – at der altid er travlt, når dyrelivet vågner i foråret. Og vel vidende, at ordet sommerferie ganske enkelt ikke optræder i parrets ordbog. For i højsæsonen er der ’gang i butikken’, hvor der hvert år indleveres flere hundrede dyr. – I begyndelsen var vi den eneste vildtplejestation og var oppe på over 1.000 dyr hvert år. Det var – som John siger med et grin – bogstaveligt talt helt vildt. Da disse ord skrives, er en ugleunge, flere harekillinger og en egernunge tjekket ind på ’det vilde hotel’ og har taget ophold i nogle af de bure, der fylder en pæn del af lejligheden. Men hvilke dyr, Fie og John passer, skifter 5



ræveUnge Den fem uger gamle unge er en ud af tre søskende, som af to omgange blev fundet i en kælderskakt. Sandsynligvis er moren blevet kørt over, hvorefter ungerne er gået ud på egen hånd – og det er de ikke gamle nok til at klare.

endog rigtig meget. Pindsvin og ræveunger er andre faste besøgende på vildtplejestationen. Men listen over dyr, der har været indlagt er lang og tæller flagermus, tårnfalke, musvåger, små sangfugle som musvitter og større dyr som grævlinger.

ekstra spændende, og der er aldrig to dage, der er helt ens, siger Fie Bjørnskow, mens John Hørdum tilføjer, at parret uden nogen form for diskussion tager imod alle vilde dyr. – uanset om der er tale om en truet rovfugl, en ganske almindelig due, en flagermus eller

Vi kæler ikke med dyrene Fie Bjørnskow og John Hørdum får støtte af Dyrenes Beskyttelse til plejen af dyrene herunder indkøb af foder, der blandt andet tæller døde mus til rovdyrene. Selv arbejder de to pensionister gratis. De siger, at de nyder dagligdagen med dyrene, selvom tjansen kan indebære, at det ringer på døren midt om natten, og at de indimellem har nogle meget lange dage, når der skal kæmpes med et eller flere syge dyr. Eller at de finder fire kasser med plejekrævende dyr ventende ved døren, når de vender hjem efter en tur i byen. – At vi aldrig ved, hvilke dyr eller hvor mange dyr der kommer, er med til at gøre dagen 10

Ud & Se J u N I 2 0 11

Et sygt dyr Der findes vildtplejestationer over hele landet. De kan ses på dyrenesbeskyttelse.dk. Det koster ikke noget at indlevere et dyr. Samtidig finansierer Dyrenes Beskyttelse en række dyreambulancer, der kan rekvireres gratis hos Falck på 70 10 20 30.

en skrubtudse. Vi gør ikke forskel, og vi har ingen favoritter. Vi giver heller ikke dyrene navne, selvom nogle af dem er hos os i længere perioder. Og vi sidder heller ikke og kæler med dyrene, der kun kommer ud af burene for at blive undersøgt, behandlet og fodret. Selvfølgelig er sådan en dunet ugleunge sød, men den er og bliver et vildt dyr, der – hvis vores arbejde skal give mening – skal forblive så vildt, at det kan vende tilbage til naturen efter endt udskrivelse. Vi driver en vildtplejestation og ikke en zoologisk have eller et udflugtsmål, siger John Hørdum, der skal tænke sig godt om for at fremhæve et dyr, der har gjort ekstra stort indtryk. – Vi fik på et tidspunkt en musvåge ind, der både havde en svær lungeinfektion og en skade på centralnervesystemet. Den krævede intensiv behandling, og det skulle gøres hurtigt, for det stresser dyrene at blive undersøgt og behandlet. Bagefter kunne vi kun vente og håbe det bedste. I dette tilfælde lykkedes


Tårnfalk Skov- og Naturstyrelsen har udstationeret denne tårnfalk, så den kan motivere og ’undervise’ vilde artsfæller, der skal lære at spise på vildtplejestationen.

behandlingen, selvom det så skidt ud fra begyndelsen.

Indimellem dør de Lysten til at arbejde med syge dyr har John Hørdum haft siden barndommen, han har ’rodet med det’ hele sit liv – og arbejdet i Københavns Zoo og som skovarbejder i Dyrehaven. Fies interesse for vilde dyr kom først, da hun mødte John. – Indtil da var det mest sådan noget med en undulat. Men det smitter i den grad at arbejde sammen med ham, ler hun. De mange års erfaring giver rutine både med plejen og med at finde ud af, hvad et indbragt

dyr fejler, og Fie Bjørnskow og John Hørdum arbejder tæt sammen med en dyrlæge og med kollegaer på landets andre plejestationer. Det er dog ikke altid, det ender godt, og mange gange har parret måttet erkende, at et indleveret dyr bare ikke står til at redde. – Vi hjælper ikke bare for at hjælpe, for der skal være et formål med arbejdet. Det hjælper ikke at holde liv i et skravl af en ræveunge, hvis den aldrig vil blive stærk nok til at vende tilbage til naturen. Dér er det, fornuften træder til på bekostning af følelserne. Vi kommer også ud for, at et dyr kræver så langvarig pleje, at det mister evnen til at klare sig på egen hånd. Og selv om det aldrig er sjovt, når

I begyndelsen var vi oppe på over 1.000 dyr hvert år.

et dyr skal aflives, så er virkeligheden jo, at naturen er god til selv at sortere de svage fra, konstaterer John Hørdum. Og tilføjer: – Når man har fået et dyr ind, der havde det rigtig dårligt, har fået det på fode igen, og så kan sætte det ud i naturen. Så er det, man kan blive fyldt med glæde. Anderledes kan det ikke beskrives.

Bymenneskets forhold til dyr Med en placering på anden sal i et boligkvarter kan Fie Bjørnskow og John Hørdum af gode grunde ikke bare åbne vinduer og døre og lade udskrevne dyr selv finde vej tilbage til naturen. Derfor har parret både en voliere til fx ugler og andre rovfugle samt en række ugenerede udsætningssteder rundtomkring på Sjælland. Men hvorfor i alverden er det lige, at en vildtplejestation er placeret på anden sal midt i Nærum? Hvorfor ikke ude på landet? – De øvrige vildtplejestationer ligger på 5 J u N I 2 0 11 Ud & Se 11


OmSOrg John Hørdum har passet syge dyr på Nærum Vildtplejestation i 25 år. Inden da arbejdede han i Zoologisk Have – med syge dyr.

Vi oplever tit, at bymennesker reagerer meget hurtigt, når de har fundet et dyr landet, og jo, det havde vel været lettere for os også. Men vi trives her, og som man kan se, har vi fået indrettet lejligheden, så alle er glade, både os og dyrene. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke regnede med, at de mange forskellige tilladelser, der skulle til for at begynde, ville gå i orden. Ja, det var vel mest boligforeningen, jeg var urolig for, men både den, politiet og Skov- og Naturstyrelsen sagde ja. Fie og jeg er meget 12

Ud & Se J u N I 2 0 11

pertentlige og vægter rengøringen højt, og anderledes kan det ikke være, når vi dels selv skal være her, dels har naboer helt tæt på. Dem er der dog ikke noget knas med, og de følger med i, hvad det nu er, vi har fået indleveret, lyder forklaringen fra John Hørdum. Apropos forskellen på land og by, så kan Fie og John konstatere, at den kendsgerning, at deres vildtplejestation ligger i et byområde, har betydning for, hvilke dyr de får indleveret.

Og det handler meget om en forskel i tilgangen til et vildt dyr. – Når man bor på landet, har man generelt et mindre sentimentalt forhold til vilde dyr. Og man er på en anden måde end en bybo klar over, at naturen går sin gang. Vi oplever tit, at bymennesker reagerer meget hurtigt, når de har fundet et dyr, og at de ofte reagerer uden den nødvendige viden, fordi de mener, at det er synd for dyret. Så samler de dyrene op, og det er altså ikke nødvendigvis en god idé. Så er det langt bedre at ringe til en vildtplejestation eller til Falck, hvor ekspertisen er, siger John Hørdum. Hverken Fie Bjørnskow eller John Hørdum har planer om at stoppe med plejen af de tilskadekomne dyr, der er gået hen og blevet en livsstil. Og der er masser af skulderklap til de to ildsjæle, der undervejs af Dyrenes Beskyttelse er blevet kåret til Årets Dyreven. ❧


Værsgo og spis...

San Pellegrino

Engangssølvtøj

Bon appétit!

Det er konge

Læg det på hylden

Gå radikalt til fletværks

Din egen iskiosk

Kølevæske

Lav dit køkkenskab om til et fadebur fra Madam Blås tid. Tre meter 45 cm bredt selvklæbende hyldepapir 30 kroner.

Spis som de kongelige og drop opvasken. Ti knive, gafler eller teskeer 10 kroner. Otte guldeller sølvtallerkner for en tier.

Kun din fantasi sætter grænser for hvad du kan bruge kurven til. 38 cm høj kurv af plastflet til vasketøj, strandtur, husdyr... Vi nøjes med at sætte prisen til 50 kroner.

Pak friskbagt brød, rødvin, ost og druer og nyd en fransk frokost i det grønne. Picnickurv med rødternet charmeklud til 100 kroner.

Frys friskpresset juice, saft eller jogurt ned i fyld selv-isene og lav din egen isfabrik. Et sæt til fire is 10 kroner.

Ren madglæde

Kernehuse til stort og småt

Opbakning

Æbleglas

Hank op i din kop …

Tiger har designet sin egen dåseserie med en god blanding af 70’er-nostalgi og frisk frugt. Dåserne koster en tier stykket uanset størrelse og form.

Her er Tigers egne æbler på glas… som du så kan fylde med din yndlingssommerdrik. Tre for 10 kroner.

Når vi nu engang kun har to hænder, er det dejligt at bakken kan give os en ekstra hånd med. Fås også i grøn og koster en tyver.

… og forkæl din krop med varm morgenkaffe eller sød æblete i et krus du bliver glad i låget af at se på. 10 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Undgå at få stænk på søndagsskjorten og slips i suppen med et forklæde til 30 kroner. Stik armene i et par skåneærmer fra dengang Emma Gad var ung. 20 kroner for skåneærmerne, 10 kroner for piskeriset. Forklæde og ærmer fås også i pink.

Kongespillet siges at være fra Middelalderen, men det vides ikke. Vi ved til gengæld at god leg er tidløs. 100 kroner.

Se det kolde is-hjerte smelte eller stik en vaskeægte ispind i drinken. Isterningbakker med mange cool motiver til en tier stykket.

Tilbuddene gælder fra d. 27.5.2011 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

Der er blevet produceret kildevand i San Pellegrino i over 600 år. Nu også som sodavand. Få 20 cl med appelsin, citron eller blodappelsin for 10 kroner.


Hun er godt nok en af Danmarks mest brugte skuespillerinder, men hun er også den evigt bedårende kærestetype. Førstekysseren på film og i teatret. Helle Fagralid om at blive sat i bås og kæmpe sig ud af den. Om at behøve hemmeligheder. Om at elske sit fag ubetinget og tage det sure med det søde. Også når det kræver at lade sin gravide krop voldtage med en grillpølse

tek st RUNe skYUM-NIeL seN Foto teRRItoRIUM




Helle Fagralid har færøske familieaner, deraf efternavnet. Det betyder ’fager dal’. I billedserien på de følgende sider udlever hun et mere dramatisk udtryk end den kønne kæreste, der så ofte har fulgt hende på tv og film.

D

er går 10 minutter af dagens indstudering på Det kongelige teater. så kysser Helle Fagralid for første gang. Med en kollega i en sketch om fremtidens Amager, der gemmer sig dybt under havets overflade som et andet Atlantis. Instruktørerne har netop sat den gymnastiktøjklædte skuespillerinde til at spille en romantisk anlagt teenagepige. Hun forelsker sig i en lokal knægt, som snart efter drukner i en uforudset flodbølge. 34-årige Helle Fagralid gennemfører det, for udenforstående, inderlige kys med sin modspiller. Hengivent flirtende. Uden at kny. – Det er klassisk, at jeg spiller den unge pige i et kæresteforhold. For et par år siden, kunne jeg måske blive lidt irriteret og tænke: ’Nå ja, det er jo klart, I ser mig kun sådan og tror kun, at jeg kan spille dens slags roller’. Men det forbløffer mig ikke længere. Det fleste skuespillere bliver sat i bås, og det er på en måde naturligt. Halvanden time senere slentrer vi ind i Amaliehaven på en mild sommerdag i april. Det er her, vi bedst kan mødes ansigt til ansigt. Vi har søgt ud til de pertentligt friserede blomsterbede efter endnu en prøve på Det kongelige teaters uhøjtidelige prestigeprojekt, Det røde rum. Helle Fagralid er en af de blot syv skuespillere, som de næste par sæsoner skal løfte teatrets p.t. gumpetunge profil kækkere, mere ungdommeligt, ind i det ny årti. Gav du også din kæreste et kys i morges? – jaja, selvfølgelig gjorde jeg det. Den fysiske del af det tænker jeg slet ikke over længere. Det sætter intet i gang i mig. jeg er jo trænet op i at kysse som skuespiller. jeg har kysset ufatteligt mange mænd. Groft sagt har jeg som skuespiller skullet kysse, fra jeg var 13 år. Er dine kærester ikke blevet jaloux? – De fleste har måttet vænne sig til, at jeg kunne opleves i det, der ligner intime situationer med andre mænd. Men det har ikke været med til at lægge hindringer eller ødelægge noget for mig på hjemmefronten. Hvordan har du undgået det? – Ved at skabe en gensidig tillid i mine forhold og, igen, en klar afgrænsning af, hvad der er arbejde, og hvad der er privatliv. jeg fortæller stadig min kæreste, hvis der er en kyssescene på vej. Det er jo meget rart for ham at vide. Men altså … det er netop okay, at jeg skal kysse

en kollega, fordi et kamera optager det hele, eller der sidder 600 mennesker nede i salen og kigger på. – og desuden har jeg aldrig … Helle Fagralid leder efter de formfuldt, næsten rigsdansk leverede ord. Måske i en ansats af forlegenhed: – … mødt nogen, der ligesom … øh … udnyttede situationen. Alle er en lille smule nervøse ved at lave den slags scener. Hvis skuespillerinden selv skulle vælge, ville hun foretrække at folde resten af sit uomtvistelige skuespiltalent ud. Især på tv- og filmfronten, hvor hun et utal af gange har givet den som hovedrollens kønne kæreste. Det kunne være i produktioner som ’Farligt venskab’, ’Det skaldede spøgelse’, ’Nikolaj & julie, ’Blekingegade’ og ’Blå mænd’. selvom hun således er en af dansk skuespils hyppigst benyttede kvinder, er hun ikke en af dem, der nødvendigvis fylder mest i danskernes bevidsthed: – jeg ved jo, at det af og til har været tungen på vægtskålen, når jeg er gået glip af en rolle. At jeg er lille i det. At jeg er et nips, og at jeg er køn. og det kan være forståeligt nok, for det handler også om, hvad instruktøren ser i rollen, mener Helle Fagralid.

Her går grænsen Man siger, at skuespillere er nogle af de mest hemmelighedsfulde – endsige besværlige og krukkede – kunstnere, der findes. At de fedtspiller og insisterer på at værne om privatlivets fred. også når det gælder detaljer, der synes harmløse. såsom deres børns navne, eller hvilken gade de bor i. sådan forholder det sig til en vis grad også med Helle Fagralid. Uden for rampelyset er hun umiddelbart privat ind til benet. og når man kigger på hendes cv gennem mere end 20 år som barneog voksenskuespiller, forstår man så småt, hvorfor det kan være så magtpåliggende at holde de sidste kort tættest muligt til kroppen. Ikke mindst, når man har Helle Fagralids petitte krop, der i flæng er blevet brugt i kærlighedsscener, til seksuelle overgreb og nøgensekvenser: – Hver gang jeg går på scenen eller stiller mig foran kameraet, risikerer jeg at blotte mig selv. jeg bruger min stemme og min krop og mit udseende. Udleverer mig selv. Det er et vilkår i min branche. og så må jeg bare have noget, der er mit, som ingen andre ved noget om. og det er min familie. Det er derfor, jeg aldrig lukker journalister ind 5 i mit hjem. jeg har et behov for at sige, at her sætter jeg grænsen. j U N I 2 0 11 Ud & Se

17


Og det har nok noget at gøre med, at skuespil hele tiden handler om at overskride grænser … Helle Fagralid går atter i stå. For en kort bemærkning. Hun har det med at tænke over ordene. Til gengæld kommer de jo ud. Hele og delikate. At overskride grænser i skuespillet? – i skuespillet, ja. Og i forhold til mine medspillere. når du lige pludselig skal kysse med en, der ikke er din kæreste, synes det meget let grænseoverskridende.

En slags trøst Helle Fagralid overskred sådan set grænser fra barnsben. nogle andre slags, men ikke desto mindre. Hun debuterede som dreng. i et skolestykke i tredje klasse gjorde hun rent bord og gav den som Buster i ’Busters verden’. Retrospektivt tænker hun, at drengerollen blev hendes, fordi hun netop havde mistet sin stedmormor, som hun var nært knyttet til. Som en slags trøst. i givet fald virkede omsorgen fra lærerstaben efter hensigten. – Der er en scene, hvor Buster taler til afdøde fru Larsen oppe i himlen. jeg kan bare huske, hvordan min stedmorfar og resten af familien sad og fulgte det nede i salen, og på en eller anden måde føltes det rigtig fint. Det var en måde for mig at tackle sorgen på. Det var ikke

MARKANTE ROLLER Helle Fagralid er aktuel i Det Kongelige Teaters nye satsning, Det røde rum, der opfører ’Kabaret Royal’ i Skuespilhuset til om med 2. juli. Til efteråret er hun med i den norske tv-serie ‘Buzz Aldrin, hvad blev der af dig?’, der blev optaget i sommeren 2009 på Færøerne. Seks af hendes personlige favoritroller gennem de første 25 år med skuespil følger her: Som Sara i ’Miss Sara Sampson’ (Det Kongelige Teater) ’Blandt dygtige medspillere og instruktøren Anders Paulin, som forstod at twiste en klassisk ungpigerolle, så den var udfordrende og sjov at spille’. Som Marianne i ’Nonnebørn’ (spillefilm) ’Jeg er taknemmelig for at Cæcilia gav mig den udfordring’. 18

Ud & Se j u n i 2 0 11

Som Iben i ’Nikolaj & Julie’ (DR1-tv-serie) ’Jeg lærte utrolig meget af at arbejde med de forskellige instruktører og samtidig skulle spille en gennemgående rolle’. Som Emma i ’Detaljer’ (Det Kongelige Teater) ’Min debut på Det Kongelige Teater, hvor jeg var i drømmeselskab med Bille August, Benedikte Hansen, Ole Lemmeke og Nicolai Dahl Hamilton’.

terapi, men det blev en måde at kunne være i alt det ubehagelige på. Helles mor og far blev skilt, da hun var to år gammel. ingen af dem nærede forkærlighed for skuespillet, og der var heller ikke nogen tradition for at dyrke kunstneriske udtryksformer i resten af familiemekanikken. Hendes klasselærer, derimod, havde altid drømt om at realisere sig selv på de skrå brædder. Det var måske for sent, men så kunne hun i det mindste sende andre på eventyr. Og Helle havde åbenbart vist et vist flair for skuespillet. Da en dansk børnefilm få måneder senere holdt audition, meldte klasselæreren i hvert fald sin elev til. Helle var solgt på stedet. – Fuldstændig. jeg stod gerne op klokken fem om morgenen og satte mig i nummer 353 fra Helsingør til Lyngby for at komme ud til studierne. Min mor havde indøvet vejen med mig den første gang, men derfra tog jeg turen selv. Optagelserne kunne vare hele dagen, så der var masser af huller i min skolegang. Men det var der ingen problemer med.

Pålidelig, pjækker, pernittengryn i 1995 fik Helle Fagralid således sin solide studenterhue fra Helsingør Gymnasium, hvorefter hun drog direkte til Oslo. En norsk tv-serie havde bud efter hende, og da hun tre måneder senere vendte tilbage til København, var målet klart. Hun ville ind på en af teaterskolerne. – jeg var blevet rådgivet af masser af erfarne hoveder i branchen. De opfordrede mig som regel til at få lidt mere livserfaring, men jeg ville det her mere end noget andet. Der var ikke noget alternativ i mit hoved. jeg overvejede ikke en gang universitetet. Så det kom ekstra bag på Helle Fagralid, at teaterskolerne i Odense og Aarhus end ikke ville se hende efter første prøve. – Da jeg åbnede brevene, blev jeg enormt trist. Chokeret. jeg kunne slet ikke forstå det. jeg havde jo haft masser at lave indtil da. Afvisningen gjorde hende ekstra opsat på at klare sig igennem de næste to optagelsesprøver på Statens Teaterskole på Holmen i København. Det lykkedes, og så var Helle Fagralid, 20 år gammel, en af de yngste statsstøttede teaterelever i historien: – indtil da var rigtig meget kommet af sig selv. Skuespillet havde ikke været alvor, det var stadig en leg. jeg havde lært at skulle kunne mine replikker og levere varen, fra jeg var helt lille. nu skulle der arbejdes anderledes hårdt for sagerne. Hårdere end hun havde forestillet sig. For Statens Teaterskole levede ikke op til Helle Fagralids tårnhøje forventninger. Pensum trådte vande 5 i græske tragedier, og ingen tog teten, efter at rektor var blevet

Som Elektra og Ifigenia med flere i ’Europæerne’ (Det Kongelige Teater) ’Vi improviserede forestillingen frem på baggrund af klassiske tekster, det gav en enorm frihed’. Som Lille Gerster i ’Stuk’ (Det Kongelige Teater) ’Jeg spillede en fordrukken og kærlighedssyg ung mand i en vanvittig opsætning af det tyske teatergeni Frank Castorf’.

Helle Fagralid fik sin spillefilmdebut i ’Da Lotte blev usynlig’ fra 1986 og den første bærende rolle i en anden børnefilm, nemlig ’Rødtotterne og Tyrannos’ året efter. I 1990 tantekyssede hun for første gang for snurrende kameraer – nemlig i ’Lad isbjørnene danse’.



Frygten for comeback er almindelig blandt skuespillere, når de har været længe væk. Fx på sommerferie eller barsel. ’Angsten for ikke at levere varen fylder helt vildt meget. Så prøver man at være fornuftig. Tage ét skridt ad gangen. Gå til læseprøven og læse sit bedste op. Dernæst møde til første spilleprøve, arbejde sig videre ind i stoffet, lære de andres roller at kende. Det gælder om at finde en form at være i rummet på,’ fortæller Helle Fagralid.

fyret. Den tidligere mønsterelev fra Helsingør begyndte at komme dumpende midt i timerne. Hvis hun da ikke bare pjækkede. – Fra film og tv var jeg vant til at springe direkte til et bud på en rolle, og nu skulle vi gå lange snørklede omveje for at nå derhen, fx danse rundt med et tørklæde over hovedet. jeg forstod det ikke og havde svært ved at finde motivationen. Var det et forsinket teenageoprør? – sådan har jeg aldrig tænkt på det. Men ja. Mon ikke det var min måde at forsvare mig på. I folkeskolens og gymnasiets faste rammer havde jeg ikke haft brug for det. På andetåret besluttede teaterskolens yngste elev sig for at gå seriøst 20

Ud & Se j U N I 2 0 11


Jeg stoppede et sted på Christianshavn og købte en hotdog. Det skulle bare fejres. Sådan skulle det fejres.

til makronerne og stille krav til sine omgivelser. Lidt for seriøst efter flere af hendes medstuderendes smag. De fik ren besked, hvis de – i Helle Fagralids lyseblå øjne – sløsede i bestræbelserne på at få endnu et stykke op at stå. – jeg kunne jo godt blive lidt … gnaven på de andre. Så du forvandlede dig til en snerpe? – Nej, ikke en snerpe. Det er mere en, der er sart eller stram i betrækket. Men jeg blev meget ambitiøs. Og pedantisk? – sikke flotte ord, du disker op med. Men pedantisk? snarere perfektionistisk.

I andres øjne kan perfektionistiske typer vel nemt virke lige lovlig pernittengryn? – okay. Den er godtaget. jeg kan også huske, at der var en lærer, der mente, at hvis jeg prøvede at tage det hele lidt mindre alvorligt, så skulle det alt sammen nok gå. Det blev jeg dybt provokeret over. Det handlede jo om, at vi alle skulle gøre vores bedste og være velforberedte. Ikke mindst at vi kunne vores replikker. Helle Fagralid engagerede sig så meget, at hun til sidst udviklede stress. Først frygtede hun, det var helt fundamentalt: – jeg fik det fysisk dårligt af at gå i skole. jeg var fuldstændig udslidt og måtte til lægen for at tjekke mit hjerte. jeg var sikker på, at der var noget galt. Det knugede og nev. Man fandt aldrig ud af, hvad det var. Det handlede nok bare om, at jeg pressede mig selv for hårdt. Det lyder, som om du led under at have taget teten i en samspilsramt RUC-gruppe? – Nu har jeg aldrig gået på RUC, men det virker ikke helt forkert. Man skal have tillid til hinanden, kunne give hinanden plads, i et gruppearbejde. ellers søger man ubevidst eller ufrivilligt ind i nogle bestemte roller, som man klynger sig til. Ikke bare som skuespiller, men også som menneske. og de er svære at komme ud af igen ... ja. Måske led hun mest af alt af at blive sat i bås.

Tilbage fra ammehjernen Det var en tindrende sommeraften i juni 2001, og Helle Fagralid kunne ikke vente med at komme videre. Forlade den rolle, som havde omklamret hendes person gennem de seneste fire år på statens teaterskole. Med en høkerbajer i hånden strøg hun ud til sin cykel og hjulede befriet væk fra Holmen. – jeg var helt vildt tørstig, glad og lettet. jeg var sådan … ha! Det var ét stort suk over at blive færdig. jeg stoppede et sted på Christians- 5 j U N I 2 0 11 Ud & Se

21


havn og købte en hotdog. Det skulle bare fejres. sådan skulle det fejres. Mere krævede det ikke. Bekymringerne forduftede. Arbejdsløshed kerede hun sig ikke om. Det kommende år på de københavnske scener var for længst booket. snart efter ringede Det kongelige teater også. Da Helle Fagralid havde haft tre gode sæsoner på nationalscenen, greb hun sig i at falde i den forkælede fælde, som flere af hendes ældre kolleger rodede rundt i. At brokke sig over kantinemaden, mødetiderne, pladsforholdene. Den slags praktikaliteter. Men så blev hun gravid med sin kæreste, en af byens toneangivende jazzmusikere: – og dér fik jeg helt naturligt afbræk. Det var meget sundt. efter et års barsel havde jeg også en vild lyst til at vende tilbage. Du kunne vel heller ikke spille andre roller end dig selv derhjemme? – Hæhæ. Rollen som mor er den største, ved du nok. Helle Fagralid karikerer stemmen op i det selvhøjtidelige. Ganske troværdigt. – jeg elsker i den grad at være mor, men jeg begyndte alligevel at savne at bruge mig selv på andre måder. Det må jeg indrømme. Hvordan mærkede du det? – jeg følte mig uintelligent og sådan ... jeg kunne ligesom ikke snakke om spændende emner overhovedet. Er det det, man kalder ammehjerne? – Fuldstændig. Man bliver … underligt ensporet: ’Nu skal jeg sørge for at vaske tøj, gøre rent, og så skal der lige handles’. jeg så mig selv udefra og kunne mærke, at der måtte ske noget andet. Helle Fagralid var med andre ord frisk på atter at udsætte sit professionelle jeg for de spidsbelastninger, der har præget karrieren indtil nu. som da hun tre måneder inde i graviditeten med sin søn måtte døje med konstant kvalme og humørsvingninger i det delvist improviserede

GRIMMERE OG PÅSKØNNET Det er 14 år siden, at Helle Fagralid første gang så sig selv i en karakter, der brød markant med, hvad hun ellers havde prøvet kræfter med. Efter nøje overvejelser besluttede instruktøren Cæcilia Holbek Trier sig i 1997 for at give hende rollen som en tarvelig og ikke udpræget yndig kostskolepige i spillefilmen ’Nonnebørn’. – Der var en stylist, som klippede mit pandehår rigtig grimt og lavede en uduelig permanent. Hvilket var ret skønt, klukker Helle Fagralid. Rollen i ’Nonnebørn’ resulterede i en nominering til en af de eftertragtede Robert-statuetter: – Det er den eneste gang, jeg har fået sådan en anerkendelse. Men det er jo også en klassisker, at det først er, når den kønne skuespillerinde spiller noget grimt og farligt, at hun bliver lagt mærke til for alvor.

22

Ud & Se j U N I 2 0 11

Det bekymrede mig med alt det skrigeri, som jo ikke måtte påvirke det lille menneske indeni. ’europæerne’. samtidig skulle hun foregive at brække sig – det vil sige; gylpe vælling op – og, nå ja, lade sig voldtage med en grillpølse af kollegaen Lars Mikkelsen. Når instruktøren foreslår, du skal voldtages med en pølse – så godtager du bare ideen? – Hvis ideen er holdbar, og den fremmer historien. Det var vist også noget, vi fandt ud af i fællesskab. Nej, måske var det Lars Mikkelsens idé. jeg kan huske, vi stod lige op ad drivhuset i scenografien, og så greb han bare en pølse og voldtog mig med den. Det bekymrede mig med alt det skrigeri, alt den smerte, som jo ikke måtte påvirke det lille menneske indeni. Men det var også sjovt at lave, det stykke. Det må man ikke glemme.

En smule prisgivet Hun har hængt der i et par måneder. I gigantiske proportioner, med de lysende irisser så store som projektører, radierer Helle Fagralids klassisk smukke ansigt på den ene langside af skuespilhuset. Den er svær at komme udenom, den udendørs kæmpereklame for hendes arbejdsplads. Men selvom den ligner et selvtillidsboost af dimensioner, er hun endnu ikke stoppet op for at tage et grundigt kig på afbildningen. I stedet går hun i en omhyggelig bue udenom, når hun skal ind på og ud af arbejdspladsen på kvæsthusbroen. For det er jo ikke hende, der hænger dér. Det er hendes alter ego. Den professionelle Helle Fagralid. Den kongelige skuespillerinde Helle Fagralid. Hende, som privatpersonen Helle Fagralid skræller af sig i garderoben, når hun cykler hjem gennem byen, ud mod Vesterbro efter endnu en aften som en anden person, nogle gange flere personer. Når nordsjællænderen bevæger sig uden for scenen, har hun fortsat brug for at lægge sine roller fra sig – også hvis hun en dag bliver et genkendeligt ansigt, i den brede offentlighed, for noget andet end hende den kønne, der vistnok også er en af de bærende kræfter inde på Det kongelige teater. Hende, der er kæreste med hovedpersonen i tv-serien: – Det ville være mærkeligt, hvis jeg i al evighed skulle spille den arketypiske unge kvinde, så selvfølgelig vil der ske en udvikling, og den er faktisk godt i gang. jeg føler ikke, jeg sidder fast. Ikke som det er nu. Det handler også om at acceptere, hvor ens force ligger. og i denne verden er man bare prisgivet sin krop og sit udseende. Det er det, folk ser og hører. og det er de ord, der bliver hængende i Amaliehaven, mens Helle Fagralid cykler hjem til sit hjem. et småhemmeligt sted på Vesterbro. ❧


SHOP MENS DU VENTER 25 butikker og spisesteder - lige ved døren! Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

AXEL MUSIC BOLIGBUTIKKEN BRØDVÆRKSTEDET CAFFÉ RITAZZA CHRISHOLM FOTO DOMINO’S PIZZA EXPRESS FOREX GLITTER HÆLEBAR KARVANY KOKKEN OG KARRY KORT OG GODT MATAS MCDONALD’S O´LEARYS PLANET VIDEO RIA SIDEwALK EKSPRESS SJ BILLETSALG SUNSET BOULEVARD THE BODY SHOP TELIA UPPERCRUST X-CHANGE YAMYAM

www.hovedbanen.dk


y ørb iK n EdEr r f T llOy TEKS y MO ricK O T O f

KAMPVOGNSFØRER Jeg er taget til det tidligere Østtyskland for at køre en sovjetisk t-55pansertank. Bilen triller gennem grå forfaldne landsbyer en times kørsel sydøst for Berlin, og vi ser mistroisk på gps’en, der insisterer på, at vi skal fortsætte ligeud ad en lille grusvej. Men pludselig en halv kilometer længere fremme står de der: 10 gamle russiske tanks. Vi går efter lyden af en brølende motor med tilhørende røgsky. Da vi drejer rundt om et hjørne, kommer en militærgrøn pansertank fra det gamle Sovjetunionen tæskende op over en bakketop i det kuperede terræn. instruktøren er en glad og smilende mand, der på gebrokkent engelsk byder velkommen med en imødekommenhed, som står i skarp kontrast til kampvognen. Jeg bliver straks skruet ned gennem den lille luge til styrerummet. Det er en

e ari, at flyv rr e F n e i i timen ennem kilometer t tromle g 0 a 5 g 2 o ! h y a fl e Y i et lille t er rtank. De det nedad e e s v n o a h p d k e is m t i en russ det landskabe sige nej til le il v r e d nd, rreste mæ nok de fæ vert fald ke mig i h ik . k ic k n adrenali

speciel fornemmelse at sidde her. Jeg får en berusende følelse af, at jeg er meget større og stærkere end alt og alle udenfor. Man ville vel knap nok kunne mærke, hvis en almindelig bil torpederede kampvognen. Jeg får monteret en hjelm med samtaleanlæg i, og så starter vi. Kobling ned, gearstang med vold, magt og masser af kræfter sat i andet gear, mens de to et handler om jagten på adrenalin. Efter generationers jagt på styrepinde peger ligeud. Den knap 40 stabilitet og tryghed er vi blevet så trygge, at vi må ud og købe os til at tons tunge kæmpe begynder langsomt mærke den. og tungt at røre på sig. – Mænd er gået fra at være jægere til at skifte bleer og være omsorgsperMit eneste udsyn er et vandret vindue soner. Men der er stadig nogle basale kræfter i mandens urhjerne, der vil på størrelse med en tommelfinger, og noget andet og mere udfordrende. når man kaster sig ud i det vilde ræs, får derfor er det også instruktøren, som man samtidig en mere kropslig oplevelse. Man kan mærke sig selv mere ved et adrenalinkick, siddende oven på tanken dirigerer. Det er forklarer cand.psych. lars nørgaard. fedt det her! Man føler sig uovervindelig i det er især mænd, der mangler den følelse af adrenalin, man oplever under jagt, kamp og flugt. den tunge maskine. Selvom denne kampderfor vælger flere og flere at supplere en stilfærdig hverdag med en stræben efter kicket. vogn er pensioneret, bliver modellen – Manden oplever sig selv som en kastreret hankat, når han er gift og har børn. Han bliver bange stadig brugt. lige nu er t-55eren aktiv i for, at omverdenen, og ikke mindst hans kone, føler, han har mistet sin tiltrækningskraft. Han Somalia og libyen. pisser territoriet af ved at vise, at farmand stadig kan noget, der er farligt, siger lars nørgaard. efter et par omgange og masser af det er for at opleve den følelse, at vi køber os til adrenalin og forærer hinanden oplevelser som ’super!’ fra instruktøren, får jeg hævet gaver. Og det er ikke kun manden, der er interesseret i at få manden til at fremstå som maskulin. sædet, så jeg sidder med hovedet ud – faktisk bliver 85 procent af ferrari-turene købt af kvinder, mens det i 98 procent af tilfældene af toppen. Nu kan jeg selv se, hvor jeg er mænd, der kører bilen, siger direktør i Oplevelsesgaver.dk, nicolai bille Krogh. kører, og det giver en mere virkelig ople– danskerne har nok fladskærme og brugskunst. der er mere prestige i at fortælle om fx en velse af, at det er mig, der styrer bæstet. oplevelse i en luftballon frem for at dække op med Georg jensen-sølvbestik. ❧ Det må være sådan her, magt føles.

D 24

Ud & Se j u n i 2 0 11


T-55 Produktionsår Oprindelsesland Vægt tophastighed Hestekræfter Hovedvåben

1958-1983 Sovjetunionen 39.700 kg 55 km/t 581 hk D-10t 10-mm kanon


BEllANcA 8KcAB DEcAThlON Produktionsår Oprindelsesland Vægt tophastighed Hestekræfter g-kraft under turen

1970USa 579 kg 360 km/t 180 hk +3,5 til -1

lUFTAKROBAT

hVAD ER ADRENAliN? Adrenalin, også kaldet epinephrin, er et hormon i det sympatiske nervesystem. Hormonet udskilles når kroppen har brug for at være klar til kamp, jagt eller flugt. Adrenalin kaldes populært for kamphormonet. hVORDAN ViRKER ADRENAliN? Adrenalin påvirker receptorer (nerveender) forskellige steder i kroppen, som gør, at hjertet slår hurtigere og trækker sig bedre sammen. Det frigør glukose, så der umiddelbart er mere ’brændstof’ til kroppen, og det stimulerer åndedrættet, nedsætter appetitten og øger årvågenheden.

26

Ud & Se j u n i 2 0 11

Piloten lægger ud med et loop. Jeg følger vingen, der går fra vandret til lodret, og pludselig kan jeg se landjorden – gennem taget! Jeg er stadig kålhøgen efter godt 10 minutter i det lille propelfly, men efter et rul, hvor flyet drejer sidelæns om sig selv, kommer svimmelheden bølgende, og vi må holde en pause. Så er det min tur til at styre. Flyet reagerer øjeblikkeligt på den mindste bevægelse med styrepinden, og det er en sjov fornemmelse at styre noget, der kan flytte sig både vertikalt og horisontalt. Jeg kan mærke kvalmen fortage sig og morgenmaden falde på plads, mens jeg svæver højt over roskilde Fjord. Jeg slipper styrepinden, tager en dyb indånding og lader piloten, som sidder på sædet foran mig, tage over. Jo, det er okay at flyve på hovedet, hører jeg mig selv sige. På et sekund bliver alt vendt

op og ned. Mine ben flyver frit i luften, og jeg føler vægtløshed. Faktisk mere end det. Vi er ifølge instrumenterne på -1 g. Ved negativ g-kraft presses blod op i hovedet, og jeg har læst mig til, at blodkar kan sprænges i øjnene. Piloten kaster maskinen ud i et par trick mere, inden det er tid til dagens sidste: et spin. Bag dette uskyldige ord gemmer sig, at man styrtdykker, mens flyet drejer sidelæns rundt om sig selv. Præcis som når et fly styrter ned i tegnefilm. Og det er en skræmmende oplevelse! Det værste er nok, at jeg ikke selv har kontrol over noget som helst. Mit liv ligger i pilotens hænder. Mens flyet styrter mod jorden, når jeg at tænke, at hvis piloten mister kontrollen nu, er det slut. Heldigvis retter han sikkert op, og jeg puster luften ud. langsomt. Det snurrer i mine fingre og ben, og det føles, som mine indvolde er nået dertil i kluddermor, hvor alle bør slippe hinandens hænder.


SHARE THE FEELING

ARCTIC MONKEYS(UK) IRON MAIDEN (UK) KINGS OF LEON (US) MASTODON (US) M.I.A. (UK) PJ HARVEY(UK) THE STROKES(US) AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BAD RELIGION(US) BATTLES(US) BEATSTEAKS(DE) BIG BOI (US) BRIGHT EYES (US) CHRIS CUNNINGHAM (UK) DEADMAU5 (CAN) FOALS (UK) KILLING JOKE (UK) FEMI KUTI & POSITIVE FORCE (NGA) SEUN ANIKULAPO KUTI & EGYPT 80 (NGA) L.O.C. (DK) LYKKE LI (S) MAGNETIC MAN with Special Guests KATY B and SBTRKT DJ Set (UK) ROB ZOMBIE (US) SWANS (US) TIMBUKTU & DAMN!(S) VETO (DK) 1349 (N) JUSTIN ADAMS & JULDEH CAMARA (UK/GAM) DANIEL ADAMS-RAY (S) API UIZ (FR) ÓLÖF ARNALDS (ISL) ATMOSPHERE (US) AWESOME TAPES FROM AFRICA (US) JULIANNA BARWICK (US) BE-BEING (KOR) BLACK MILK (US) JAMES BLAKE (UK) CHARLES BRADLEY (US) BRING ME THE HORIZON (UK) KARINA BUHR (BRA) CALLE 13 (PRI) ANNA CALVI (UK) CHANCHA VIA CIRCUITO (ARG) CHASE & STATUS (UK) CHUCKAMUCK (DE) CODY (DK) CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALLSTARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT)

CURREN$Y (US) DARK DARK DARK (US) DE ENESTE TO (DK) MATTHEW DEAR - Live Band (US) DESTROYER (CAN) DJ /RUPTURE (US) DOP (FR) DååTH (US) JUSTIN TOWNES EARLE (US) ELEKTRO feat. JOHN TCHICAI (DK) THE EX with ROY PACI (NL) EYEHATEGOD (US) FALLY IPUPA (CD) FRENTE CUMBIERO (COL) FRISK FRUGT (DK) THE GASLAMP KILLER (US) GHOST (S) GOLD PANDA (UK) JOHN GRANT (US) HOW TO DRESS WELL (US) I WAS A KING (N) ICEAGE (DK) ILILTA BAND (ETH) JACKDAW WITH CROWBAR (UK)

JAGWA MUSIC (TAN) JATOMA (DK) KITCHIE KITCHIE KI ME O (N) KLOSTER (DK) DJ KOZE (DE) KYLESA (US) LITTLE DRAGON (S) LUKESTAR (N) LA MAKINA DEL KARIBE (COL) JANELLE MONÁE (US) MUNCHI (NL) NARASIRATO (SOL) OFWGKTA (US) OH LAND (DK) OUDADEN (MAR) IVO PAPASOV & HIS WEDDING BAND (BG) PARKWAY DRIVE (AUS) PULLED APART BY HORSES (UK) RANGO (EGY) TARRUS RILEY & THE BLACK SOIL BAND (JAM) GONGA SAIN & MITHU SAIN (PAK) SCREAMING FEMALES (US)

SHANGAAN ELECTRO (ZA) SOILWORK (S) SPIDS NØGENHAT (DK) SURFER BLOOD (US) THE TALLEST MAN ON EARTH (S) TAME IMPALA (AUS) TERROR (US) THULEBASEN (DK) TREMOR (ARG) UNDERØATH (US) ANIBAL VELASQUEZ Y SU CONJUNTO (COL) KURT VILE & THE VIOLATORS (US) THE WALKMEN (US) WANG LI (CHN) WEEKEND (US) WHOMADEWHO (DK) YELLE (FR) YEMEN BLUES (ISR) ZEA (NL) ZUN ZUN EGUI (INT)

PAVILION JUNIOR 26. - 29. JUNI AGENT FRESCO (ISL) BOTTLED IN ENGLAND (DK) DE HØJE HÆLE (DK) FASTPOHOLMEN (DK) HAMMONDS, HARRINGTON & DESTROY (DK) HONNINGBARNA (N) KIRSTEN & MARIE (DK) LITTLE MARBLES (S) NIVE NIELSEN & THE DEER CHILDREN (GRL) SELVHENTER (DK) THIS IS HEAD (S) TÔG (N) TRUST (DK) UNDERGANG (DK) WHO KNEW (ISL)

- OG FLERE FøLGER...

4 DAGES WARM-UP 4 DAGES MUSIK 8 DAGES FRIRUM 170 BANDS På 7 SCENER FRI BIOGRAF, BADESØ, SKATEANLÆG M.M. ALT OVERSKUD DONERES TIL VELGØRENHED LÆS MEGET MERE På:

roskilde-festival.dk


FERRARi 360 chAllENGE Produktionsår Oprindelsesland Vægt tophastighed Hestekræfter 0-100 km/t.

1999-2005 italien 1.180 kg 300 km/t. 420 hk 4,1 sek.

Faktisk bliver 85 procent af Ferrariturene købt af kvinder.

28

Ud & Se j u n i 2 0 11

RAcERKØRER allerede da jeg nærmer mig racerbanen, begynder hjertet at galoppere. at få lov til at køre en Ferrari er en drøm, jeg har haft, siden jeg med buttet barnehånd og hjemmelavede motorlyde styrede en legetøjsbil rundt på stuegulvet. Nu er det den ægte vare. efter opvarmning i en mindre bil, sidder jeg nu i raceren og venter på grønt lys Det er en Ferrari F360 Challenge. Med 420 hestekræfter under min kommando. Hvis jeg pisker dem rigtigt, bør de kunne flytte den stejlende italienske hingst fra stilstand til 100 kilometer i timen på 4,1 sekunder. Da vi trækker ud af pitten, er jeg opsat på at prøve bilen af og føler på ingen måde, jeg holder mig tilbage i de fire omgange. Faktisk presser jeg mig selv og bilen lidt mere, end jeg er stolt ved. Den professionelle racerkører, rené rasmussen, der sidder ved siden af mig,

er ikke umiddelbart enig: ’Kom nu, kom nu, hurtigere ... Brems! Og gas, kom så,’ dikterer han. Der er ingen tvivl om, at han ved, hvad han har gang i, mens jeg et par gange selv når at tvivle på, hvem der kører rundt med hvem. Sitrende og delvist hyperventilerende stiger jeg ud af den gule racer. Men det skal blive endnu vildere. Det er tid til det sidste led i oplevelsen: en high-speed-tur med en rigtig racerkører. Nu sidder jeg på passagersædet, og var jeg overbevist om, at jeg pressede bilen, finder jeg hurtigt ud af, at jeg i virkeligheden har kørt som en gammel kone. i svingene kan jeg mærke, hvordan dækkene æder sig sidelæns hen over asfalten, mens motoren hyler. Jeg kæmper en desperat kamp for at holde kroppen i sædet og mærker, hvordan adrenalinen får hjertet til at hamre. Jeg føler, at det eneste, der holder mine indvolde på plads, er modpresset fra ryglænet. Og pludselig er rideturen slut.


Afslappende weekend

væk fra stress og jag

Skal I forkæles og har I lyst til at besøge et sted I måske ikke har set? Køge by emmer af hygge, idyl og kulturelle oplevelser. Der er rig mulighed for at slappe af med hyggelig shopping i den historiske købstads smukke gader og torv, med torvemarked onsdag og lørdag. Køge har et stort udbud af spændende kvalitetsrestauranter, caféer samt barer i idylliske og historiske omgivelser og på den charmerende havnefront. Se Bjørn Nørgaards fantastiske skitser til Dronningens gobeliner på KØS eller oplev museernes særudstillinger blandt mange andre former for kulturoplevelser.

marinaen www.koegemarina.dk

Arken

Restaurant

www.restaurant-arken.dk

www.helnan.info

slagter stig & co. brasserie bassin

www.slagterstigogco.dk

www.koes.dk

KØGE TURISTFORENING

www.hotelnielsjuel.dk

www.svoemmeland.dk

www.koegemuseum.dk

… og orker du ikke at køre og parkere i hovedstaden er det oplagt at lade bilen stå i Køge og tage S-toget til hovedstaden, når I skal i Tivoli eller i Zoo. Det tager kun 35 minutter. I Køge kan I finde overnatning på mange prisniveauer og vel tilbage fra storbyen er der rig mulighed for at slappe af med børnene i Køge, uden det skal koste en formue. Der kan I besøge Kjøge Miniby, Køge Svømmeland, slappe af i Køge midtby med at shoppe, gå på café, tage en tur på stranden, hvis vejret er til det eller bare tage en slapper i Køges rige natur.

Find mere inspiration her

Køge – Hyggens by – for voksne og børn

VisitKøge www.visitkoege.com

Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S

køge museum


tekst signe Løntoft foto johan rosenmunthe

To ud af tre danske kvinder tilbringer en stor del af deres vågne liv 5 til 10 centimeter højere, end naturen havde tænkt sig. Det forhindrer dem i at løbe efter bussen og risikerer at ødelægge deres fødder, men den høje hæl er blevet kvindernes slips og giver både magt og opmærksomhed



Anette Laigaard 58 år Administrerende direktør i Socialforvaltningen, Københavns Kommune Du går altid i høje hæle. Hvorfor? Høje hæle er et signal om, at der er styr på tingene. Der må aldrig gå sutsko i en arbejdsplads. Hvornår begyndte du at gå i høje hæle? Da jeg blev konfirmeret var Gitte Hænning–hælene højeste mode. Dengang syntes jeg, at dét var højhælede sko. Da jeg var midt i 20erne be-

gyndte jeg med de rigtig høje hæle, som jeg hurtigt vænnede mig til at spurte rundt i. Har du nogensinde følt dig forkert i de høje hæle? Engang skulle jeg besøge et botilbud for borgere med handicap. Det viste sig at være rigtig langt ude blandt roemarkerne, og det må have set noget specielt ud, da jeg trippede rundt i mudder op til begge ankler. Der er sikkert nogle, der har fået sig et godt grin, efter at jeg tog af sted. Hæmmer hælene din bevægelsesfrihed? Nej, sko skal bare sidde ordentlig fast, og det gør mine.

Mette Kathrine Grosbøll 34 år Præst i Sions Kirke i København Hvorfor går du altid i høje hæle? Jeg måler 1,65. Min far er to meter, min mor og mine søstre er tæt på 1,80. Jeg er simpelthen blevet snydt, og det kan jeg ikke se det rimelige i. Grundlæggende er det noget med at få længere ben og en flottere gang. Man kan ikke sjoske i høje sko. Har du fået reaktioner på dine sko? Folk noterer sig det. Der er

nogle, der har meget bestemte holdninger til det i mit fag, men det har jeg valgt at springe op og falde ned på. Jeg tager selvfølgelig ikke dullesko på under præstekjolen, men jeg har altid hæl på. Andre moraliserer om, at det er så og så sundhedsskadeligt. Jeg kunne næsten lige så godt tage stoffer, skulle man af og til tro. Hvad skal der til for, at du trækker i et par flade sko? Jeg er gravid og har holdt fast i de høje sko også under min forrige graviditet. Men jeg har vrøvl med mit bækken og har faktisk måttet ty til de flade.


K

likkerne bliver de kaldt. navnet kommer af lyden af stiletterne, der taktfast klikker over gulvet, når de haster af sted. klik-klak. stiletterne er blevet en integreret del af selvforståelsen hos uafhængige storbykvinder, der uimponeret jonglerer med navne som manolo Blahnik, Christian Louboutin og jimmy Choo. men de høje hæle er også populære hos almindelige danske kvinder, der underviser, ekspederer, prædiker, plejer, henter børn og køber ind i 10 centimeter højere luftlag, end deres højde berettiger dem til. høje sko handler om magt eller sex, alt efter hvem der har dem på, hvor og hvornår. til møde med bestyrelsen eller på en barstol ud på de lyse timer. hælene virker, men på forskellig vis. ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Capacent epinion går to ud af tre danske kvinder regelmæssigt i høje sko. Det gør de til trods for advarsler om alt fra knyster og skæve tæer til slidgigt i knæ og nedsunken forfod. – rent anatomisk sker der det, at du belaster din forfodsknogle, når du kommer op på tå og glider frem i skoene. knoglerne går lige igennem fedtpuden under forfoden, da den er halvt så tynd som den, du har under hælen, forklarer Luiza schneevoigt, der er indehaver af skodsborg fodterapi og har set lidt af hvert. hun kan fortælle, at hvis man igennem lang tid har gået i høje sko på daglig basis, vil man typisk have udviklet et forkert vrid i anklen, så det faktisk føles mere behageligt at gå i hæle end at trække i et par flade andedapper. selvom hælene ikke smerter, belaster man imidlertid stadig sin forfod og ikke mindst knæ og hofter. – men jeg er ikke fanatisk. jeg bruger selv højhælede sko ved festlige lejligheder, siger fodterapeuten og tilføjer, at hvis man ikke vil ned fra sine hæle i hverdagen, kan man skifte mellem sko med forskellige højder i løbet af dagen, så led og knogler ikke belastes det samme sted otte timer i træk.

Oprør argumenterne imod de høje hæle går på sundhed og praktik, mens argumenterne for et par stiletter er rent æstetiske. Det lille løft af kroppen gør underværker for figuren. Brystet frem, maven ind og enden op. 5 – når man vælger at gå med høje sko, handler det om social sta-

Når man vælger at gå med høje sko, handler det om social status. Høje hæle er effektive, fordi de er så upraktiske.

Vibe Klarup Voetmann 42 år Direktør i Dannerhuset, krisecenter for voldsramte kvinder Du går altid i høje hæle. Hvorfor? Det er med til at understrege en professionalisme, ikke mindst når man som jeg arbejder i en slags græsrodsorganisation. Hvornår begyndte du at gå i høje hæle? Da jeg blev direktør. For mig hænger det sammen med mit arbejde – det er ligesom at tage et jakkesæt på. Og så er

det måske også et lille oprør, for jeg er 70er–barn og vokset op i andefødder. Hæmmer hælene din bevægelsesfrihed? Nej, for jeg er sindssygt god til at gå i hæle. Jeg kan sagtens løbe i høje sko. Da jeg havde små børn, og alt andet stod for fald, holdt jeg skansen og afleverede og hentede i høje hæle. Hvad skal der til for, at du trækker i et par flade sko? Jeg er ikke fanatisk, og da vi for et halvt års tid siden flyttede Dannerhuset på grund af en renovering, slæbte jeg flyttekasser i flade sko i ugevis.


Gry Gronenberg 38 år Ledelseskonsulent i Udenrigsministeriet Hvorfor går du altid i høje hæle? Det klæder jo de fleste at få 10 centimeter længere ben. Og så sker der bare ét eller andet med éns holdning, når man kommer op på et par høje sko. Har du fået reaktioner på dine sko? Tidligere havde jeg en forkærlighed for høje sko med et skørt twist, og det fik jeg herligt meget opmærksom-

hed for. Nu er jeg til de lidt mere klassiske udgaver, som jeg bare tænker er en naturlig del af outfittet. Hvad skal der til for, at du trækker i et par flade sko? Jeg er temmelig konsekvent og har gået i høje hæle siden gymnasiet. Jeg kan også snildt klare en skovtur med en god kilehæl, hvis skovbunden er tør. Men hvis der er udsigt til en travetur i en smattet skov, så kapitulerer jeg nok. Hæmmer hælene din bevægelsesfrihed? Nej, tværtimod! Jeg kan ikke gå i flade sko.

Jeg går mest i træsko fra Harald Nyborg. Det hænger sammen med, at jeg både er meget høj i forvejen og temmelig mageligt anlagt.

tus. høje hæle er effektive, fordi de er så upraktiske, at mange kvinder vil nøle med at hoppe i dem, og derved bliver de mere eksklusive, siger maria mackinney-Valentin, der har skrevet ph.d. om trends og forsker i mode på Danmarks Designskole. hun ser også et andet forhold, der kan forklare de høje hæles popularitet: – Der eksisterer en norm i vores samfund om, at høje hæle er feminine og sexede. Det skyldes selvfølgelig, at høje sko betyder noget for holdningen. men det handler også om de associationer, meget høje hæle giver til fetishmiljøet. De sexede hæle var bandlyst af 1970ernes rødstrømper, der anså dem for at reducere kvinder til sexobjekter og hæmme deres bevægelsesfrihed. i dag er hælene, takket være den nye generation af såkaldte lipstick feminists, læbestiftsfeminister, det ultimative symbol på den emanciperede kvinde.

Ny bølge selvom man har fundet plateausåler, som kan dateres helt tilbage til romerriget, var det først i 1500-tallet, at de høje hæle for alvor vandt indpas, især ved hoffet i frankrig. marie antoinette var således berømt for sin hang til hæle – og i 1793 gik hun de tunge skridt til sin egen henrettelse iført høje sko. helt frem til 1950erne var hælene sjældent over fem centimeter høje. men så kom marilyn monroe. ikonet vrikkede over det hvide lærred iført de nye, topmoderne stiletter, og resten af årtiet vrikkede med. På storbyens nye etablissementer, på kontorerne og til selskaberne gjorde hælene deres til at indhylle tiden i den sexede glamour, som man kan gense i tv-serier som ’edderkoppen’ og den amerikanske ’mad men’: – ’mad men’ har haft en direkte indflydelse på moden de seneste par år, så det er en del af forklaringen på den bølge af høje hæle, vi ser nu, siger maria mackinney-Valentin, som ikke selv er stukket i de høje sko i denne omgang: – jeg går mest i træsko fra harald nyborg. Det hænger sammen med, at jeg både er meget høj i forvejen og er temmelig mageligt anlagt. ❧


Så er det ud!

Hvad hjertet af fuldt af…

Kom ind i vandkampen

Ram bolden… hver gang!

Bliv god til at gribe…

Rejse-id

Rodbehandling

Højt på strå

Solkraft

… løber spanden over med. Fyld den op med fugtigt sand og byg en strandvilla med masser af hjerterum. 10 kroner.

Gør din kuffert rejseklar med et genkendeligt id-kort og en rem til at holde overvægten inde. Flere farver til 10 kroner per styk.

Giv de vandsugende vanddyr en tur i baljen inden du kaster med dem. Frisbee eller to bolde 20 kroner. Flere modeller.

Slut med at rode alt igennem for at finde pas og billet. Saml det hele i plasticlommer med lynlås. To for en tier.

Kæmpestor ketsjer plus megastor fjerbold giver gigagrineren spil. 50 kroner inklusive helt normal fjerbold.

Hos Tiger trækker du aldrig det korteste strå. For 30 kroner får du solbeskyttelse og stilsikkerhed for alle pengene.

Bær med smil din byrde

Tilbuddene gælder fra d. 27.5.2011 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

Tag Tigers rygsæk på skuldrene og få frie hænder på turen i Europa eller til Roskilde Festival. Rummer 40 liter, fås også i sort og koster 100 kroner.

iBlot til pynt

Micro-USB-oplader

På nye flasker

Hygiejne på farten

Beskyt dit kæreste eje mod livets knubs. En tyver for et iPhonecover, 30 kroner for et til iPad. Fås i flere farver og mønstre.

Rejsesæt med fem tomme flasker og bøtter som går glat gennem sikkerhedskontrollen. 20 kroner inklusive genlukpose.

Skån miljøet og ryd op i ledningsskuffen. De fleste mobiler følger snart denne fælles standard for mobilopladere. 30 kroner.

Hæng dit toiletskab op på et gummitræ i urskoven, på en kaktus i ørkenen eller på et forhåndenværende søm. 20 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

… så du ikke får grå hår i hovedet. Eller rettere blå, grønne, pink, lilla eller orange. Gummibold med strithår 10 kroner.

Vi har gjort vores læsebriller strandklar med mørke glas og UV-filter. Solbriller i styrkerne +1 til +3 for 30 kroner parret.


er og gør Dukkerne bryder tabu r de vækkes det umulige muligt, nå t er alt til live på scenen. De værk sammen dukkeførerens

tekst og Foto m o rt e n a ag a a r d krogh



De giver DUkken liv ’Vi er på en måde dukkens bevidsthed’, siger Per Arne Løset (til højre) og Gisle Hass (til venstre), som begge har en arm i ærmet på digteren i ’Hunger’.

straks jeg slog Øjnene op, begyndte jeg af gammel Vane at tænke efter, om jeg havde noget at glæde mig til i dag’. med de ord vågner den fattige digter i forfatteren knut hamsuns roman ’sult’ fra 1890. på husets teater i magstræde 121 år senere vågner han med et skrig. han trækker vejret hurtigt og uroligt. med rystende hænder tager han briller på, men bag dem er der ingen øjne, kun rungende, sort tomhed. han rejser sig fra sengen, men hans underkrop mangler. to stærke mænd følger ham som skygger og mimer hans bevægelser – nej, de bevæger ham, men det er, som ser man igennem dem. Blikket stopper ved dukken. den er faktisk levende.

Dukketeateret nu ’hunger’, dukketeatrets svar på hamsuns ’sult’, har været vist på scener rundtom i europa, og i foråret var forestillingen med på den tredje Copenhagen puppet Festival i københavn, hvor også forestillingerne ’Baby universe’ og ’lilith’ stod på programmet. det er meget muligt, at man som læser nu ser jazzede frøer og feministiske papegøjer kigge 38

Ud & Se j u n i 2 0 11

frem bag tæppet, men det ville være forkert at lade kaj og andrea overtage scenen. dukketeateret har nemlig udviklet sig markant gennem de seneste 30 år. nye materialer og teknologier har gjort deres indtog, og grænserne mellem stilarter og kunstformer er brudt ned. dukkerne, der tidligere var pariaer i teaterverdenen, har nu indtaget de store scener, fx i london, hvor den stort anlagte forestilling ’Warhorse’ høster roser på the national theater.

Dukken skal trække vejret men lad os vende tilbage til den sultne digter. For hvordan kan det ske, at publikum accepterer, at en død genstand, en dukke, bliver levende? dukkespillerne per arne løset og gisle hass fra norge er de skyggeagtige mænd, der giver liv til den radmagre torso i den alt for lange frakke. spørger man dem, hvad der gør en dukke levende, lyder det uden tøven: – Åndedræt. en dukke skal trække vejret. på scenen bevæger per arne løset med den ene arm dukken i takt 5 med sit eget åndedræt, så det ligner, at det er dukken, der hiver


M a n gM e asn te gd e esrt ei daefrr i ka afsrki k al a

d s kua v l ædrue v æ r

h e l d ihge l fo dr i gat f oov r at e r lov e veer d l ei n v ee d ge in n efg øedns eflø d

d a n s k f o rds ka n si nkgf opår sZkanni n Z igb apå r h Zaarn Zviibsatr, at har e tv issi t M,pat l e te t s yssitMepMl,e t d esry ssteenMd,ed r er sen s M s ’ e r t i l sg Mrsav ’ e ri dtei,l dgrraav s tiid sk e , kdarna sft oirs b kek darn e fco hrabnecderne fcohra e nn c ely n kfkoerl iegn fly ød k skeell.i g f ø

Viden gør Viden en forskel. gør en forskel. Hvis du også Hvisvildugøre ogsåenvilforskel, gøre ensåforskel, foreslårsåvi,foreslår at du starter vi, at du her.starter her.

Professionelle masteruddannelser, sommerskoler, kandidatuddannels Professionelle masteruddannelser, sommerskoler, kandidatuddannelser og intensive og kurser intensive fra kurser Københavns fra Københavns UniversitetUniversitet inden for inden international for internation sundhed, katastrofehåndtering, sundhed, katastrofehåndtering, klimaforandringer, klimaforandringer, sundhedsantropologi, sundhedsantropolo international international ernæring, ernæring, farmakologi, farmakologi, HIV/AIDS, HIV/AIDS, rettigheder, rettigheder, parasitologi parasitolo og folkesundhedsvidenskab. folkesundhedsvidenskab. c o pe n h agc en o pe s cnhhoag o le no fs c ghlo oo bla lo h f g e alo ltbha l h e a lt h www.globalhealth.ku.dk www.globalhealth.ku.dk

k ø b e n h ak vø nb s e un nhiavvenr ss i ut ne itv e r s i t e t


ingen grænSer Astrid Kjær Jensen og hendes hånddukker i ’Lilith’ (til venstre) samt en døende sol (øverst til højre) og alle solsystemets planeter (nederst til højre) i ’Baby Universe’.

Dukken skal have fokus. Hvis blikretningen er forkert, så dør den. efter luften. men den illusion er i sig selv ikke nok til, at dukken bliver levende for publikum. dukkens blik skal også være levende. – dukken skal have fokus. hvis blikretningen er forkert, så dør den, siger per arne løset. de to nordmænd taler også om rytme og det ’at lade dukken stoppe op og tænke’.

Bevægelserne fortæller historien tilbage i hamsuns ’forunderlige By som ingen forlader, før han har faaet mærker af den’, er digteren stakåndet: – Ylajali, Ylajali, gisper han til en, bogstavelig talt, tomhjernet dukke, som han jagter rundt på scenen i en vanvittig forelskelse. men bortset fra det, er han stort set tavs. – lange monologer fungerer ikke godt for dukker. i ’hunger’ er det 40

Ud & Se j u n i 2 0 11

bevægelserne og ikke ordene, der fortæller historien. på den måde er dans og dukketeater nært beslægtet, siger gisle hass, der er dukkens venstre hånd. så når digterspiren på scenen slår ud med armene i et anfald af storhedsvanvid, sker det uden ord, og når redaktøren gang på gang afviser hans manuskript, sker det ved, at han i stilhed vender hovedet væk. lydsiden til den cirka en time lange forestilling består af musik, skrig og støn, enkelte udråb og et altid nærværende åndedræt.

En verden ud af ingenting det er altså sin opgave at få liv i dukkerne, så de kan fortælle en historie. men hvorfor egentlig gøre sig besværet, når der findes masser af sprællevende skuespillere? 5 enkeltheden, det, at man kan lave en forestilling ud af næsten


Samsung anbefaler WindowsÂŽ 7.

Nye Samsung Oh la la 9-serien www.samsung.dk


Sex, DommeDag og Sjælekvaler Det er ikke altid for børn, når dukkerne går på scenen, fx som på billedet ovenfor, hvor videnskabsmænd gør babyuniversets moder tavs.

ingenting, er en af de egenskaber ved dukketeateret, som bliver fremhævet, når folk med interesse for dukketeater diskuterer, hvad netop denne særlige type teater kan. ’lilith’, fx, er et onewomanshow af den unge astrid kjær jensen. stykket udspiller sig under skørterne på en tre meter høj brud, der før brylluppet rammes af tvivl. det er en fri fortolkning af den jødiske myte om lilith, adams første kone. på rollelisten er astrid, hendes hænder, en ukulele og tre såkaldte håndfladedukker, som grundlæggende er en slags masker, der sidder på håndleddet. det er svært at forestille sig mere enkelt.

Alt kan lade sig gøre Forestillingen ’Baby universe’ af teatertruppen Wakka Wakka kan bruges til at beskrive en anden egenskab ved dukketeateret; nemlig, at alt kan lade sig gøre. ’Baby universe’ finder sted i jordens sidste dage, og DUkker for vokSne ’Hunger’, ’Baby Universe’ og ’Lilith’ blev vist på Copenhagen Puppet Festival 2011, der er en dukketeaterfestival for voksne. Festivalen havde cirka 4.000 besøgende. Den afholdes i ulige år, og næste festival er i marts 2013.

42

Ud & Se j u n i 2 0 11

hovedparten af stykkets figurer er hentet fra vores solsystem. den store skurk er den døende sol, månen er den luskede håndlanger og helten, ja, det er intet mindre end et babyunivers, som videnskabsmænd har skabt i håb om, at det vil udvikle en planet, hvor mennesket kan bo. stykkets omkring 30 dukker bliver ført af fem dukkespillere klædt i sorte beskyttelsesdragter, der samtidig spiller rollen, som de desperate mennesker, der venter på dommedag, skjult i bunkere under jorden. Videoprojektioner og lys- og lydeffekter hjælper til at fuldende billedet af en verden på afgrundens rand.

Det er jo bare en dukke sidst, men ikke mindst, kan dukker slippe af sted med at sige ting, som mennesker ikke kan. amerikanske alissa mello skriver i øjeblikket en ph.d. om dukketeater ved royal holloway universitet i london. hun forklarer, at dukketeater er et populært redskab i terapi og socialt arbejde, og at dukker er gode til at tage følsomme politiske og sociale emner under behandling. Fx nævner hun forestillingen ’hooray for hollywood’, der fortæller historien om et barn i pornoindustrien. – det er et emne, som folk ikke har lyst til at høre om. dukken skaber en afstand til stoffet, der gør, at publikum kan holde ud at høre historien. som folk forlader salen, kan man næsten høre dem sige: – det er jo bare en dukke. ❧


LIFE Just a Ride Away Kom tIL ÅbEnt hus 27. JunI på 9 bacheloruddannelser inden for life sciences på Københavns Universitet. Eller ring til vores studievejleder på 3533 3533 og bliv studerende for en dag, når det passer dig. Læs mere på vores mobilsite m.LIFE.ku.dk/LIFEride

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

LIFEs 9 bacheloruddannelser • Biologi-bioteknologi • Fødevarevidenskab • Husdyrvidenskab

• Jordbrugsøkonomi • Landskabsarkitektur og bydesign • Naturressourcer

• Veterinærmedicin • Have- og parkingeniør • Skov- og landskabsingeniør


profil

Hovedstød Fodboldspilleren Mathias ’Zanka’ Jørgensen er en af de bærende kræfter på det ungdomslandshold, der i juni skal forsvare de rød-hvide farver til U/21europamesterskabet Hvor stammer kælenavnet Zanka fra?

Fra en film om et jamaicansk bobslædehold. Jeg må have været omkring 11 år og på vej fra træning i B93 i Valby. Vi var en masse drenge, der skulle proppes ind i en meget lille bil, og jeg kom til at sidde på gulvet foran forsædet som i en bobslæde. Og så begyndte min træner at kalde mig Zanka, der må have været en af bobslædekørerne i filmen. Nu er der næsten ingen, der kalder mig mathias. Hvorfor valgte du at blive fodboldspiller?

Valgte og valgte. Det er noget, man udvikler sig ind i. Jeg fik at vide, at jeg havde et talent ud over det normale, og så begynder man da at drømme. Da jeg fik valget mellem FCK eller udlandet, valgte jeg at blive i Danmark, for at kunne gå i gymnasiet og for at kunne være hos min familie og mine venner.

teKst FreDerIK NørBy F O t O p. w e s s e L 44

Ud & Se m a r t s 2 0 11

Hvorfor gider du egentlig bruge din sommer på at spille for ungdomslandsholdet, når du normalt spiller med de bedste på A-landsholdet?

det også en god måde at få alkoholen ud af kroppen på …

Nu har vi i to år arbejdet os hen mod den her slutrunde. Det ville være underligt, hvis man lige pludselig følte sig for sej til at være med, bare fordi man har været inde omkring a-landsholdet.

Det er nok Champions League i denne sæson. at spille ude mod de store hold var helt vildt. Du ved, at du skal spille dit livs kamp, hvis I ikke skal køres over.

Hvad er din bedste oplevelse som fodboldspiller?

Og den værste oplevelse? Er der andet i dit liv end fodbold?

Jeg ses meget med mine venner. Især en gruppe drenge, som jeg næsten er sammen med dagligt. Og af dem er der kun én fodboldspiller. Skal du altid være spilleklar?

Vi får et program, vi skal følge i ferien. Det er 40 minutters løb nogle dage og noget styrketræning. man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man kun holder fri. Kommer du hjem i dårlig form, skal der nok være en, der er klar til at overtage din plads. Og så er

Det var, da vi tabte nede på Cypern for snart to år siden (og dermed missede chancen for at spille i Champions League, red). Både for mig og for klubben. men som man siger: Det, der ikke dræber dig, gør dig stærkere.

Hvad laver du om 20 år?

Hvis min karriere går så godt, at jeg ikke behøver tænke på penge resten af livet, vil jeg finde noget, jeg virkelig brænder for. Det kunne fx være at studere børnepsykologi. Jeg vil gerne lave noget, hvor jeg skal bruge hovedet. Jeg tror ikke, at jeg vil fortsætte inden for fodbold, når jeg er færdig som spiller.


BLIV EKSPERT – SOM LÆRER EksPErt I UNGDoMslIV Alle fag har fokus på 10-19-årige

EftErskolElærEr

lærEr for DE sVærE Konkret og kreativ problemløser

Skærp din profil som lærer

BrEDE kArrIErEVEJE

Nye jobmuligheder på fx erhvervsskole

EksPErIMENtErENDE UNDErVIsNING Afprøv metoder med eksperter i praksis

I Jelling er læreruddannelsen skræddersyet til dig, der vil gøre en forskel for elever i folkeskoler, efterskoler, erhvervsskoler og ungdomsuddannelser. Du bliver en attraktiv medarbejder, der er godt rustet til fordybelse, fornyelse og forandringer. Anvendelse af 2Dmobilkoder sker til alm. datatakst og betales via mobilregningen.

ucl.dk

Læreruddannelsen i Jelling


krimi

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale kriminoveller til os. Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Gretelise Holm

Anna Grue

Anders Bodelsen

Pasternak & Dorph

Katrine Marie Guldager

Susanne Staun

Kristian Ditlev Jensen

Mette Winge

Klaus Rifbjerg

Christian Mørk

Leif Davidsen

Hanne Marie Svendsen

Jobbet var nemt. Jeg var chefkokken. Det var selvfølgelig Svetlana, der fuckede det op

Brodden A f l e i f d AV i d s e n i l lu st r At i o n p e t e r s n e j B j e rg

J

eg forlod min stilling på hotellet ved Vesterhavet, kort tid efter, at jeg havde set annoncen for jobbet i spanien. jeg fik stillingen gennem en e-mail, da jeg sendte ejeren mit cv og mine anbefalinger. det var på tide, at jeg kom væk fra løkken. jeg havde stukket chefkokken et par flade. Han troede, at han var stjerne som dem i tv og kunne tillade sig at svine mig til. jeg ville ikke mobbes af ham længere. det tog han ilde op og gik til restauratøren, der mumlede noget om politiet, men alligevel ikke turde fyre mig på stedet, fordi det var højsæson. Han skyldte mig løn og nogle feriepenge, men jeg syntes det var bedst, at jeg straks stak tommelfingeren i vejret og blaffede ned til Ålborg, hvor jeg tog toget til Billund og købte en enkeltbillet til malaga. jeg havde, hvad jeg skulle bruge. min lille kuffert på hjul med mit tøj og mine kokkeknive og en håndtaske med de andre ting. jeg var 26 år og skyldte ikke nogen noget. mennesket er ikke en ø, siger man. måske ikke, snarere et skib, der altid er på vej over et ukendt hav.

46

Ud & Se j u n i 2 0 11

det var tidlig juli og hamrende varmt i malaga, da jeg trådte ud af ankomsthallen og plantede mine fancy pilotsolbriller over mine solforskrækkede øjne. det havde været en møgsommer i danmark. jeg havde desuden mest stået inden døre og stegt alt for mange frederikshavnerrødspætter med nye kartofler og persillesovs. jeg havde euro nok til en taxa ned langs kysten og et stykke op i bjergene, hvor jeg kunne se ud over et blåt middelhav gennem den flimrende hede. restauranten var ret ny. den lå i gule sten med en masse flotte blomster og et rødt, skrånende tag. der var pænt fyldt med biler på parkeringspladsen. forretningen gik åbenbart godt. Honningbier summede så hyggeligt. jeg kunne dufte timian, lavendel og hvidløg. ejeren havde mailet mig stedets menukort. det var lige ud ad landevejen: et par fisk, skaldyr, lam og selvfølgelig kylling. Alt med fritter eller ris. der var den kolde gazpacho og salaterne. lige til at gå til. det mest eksotiske var KyllingKiev, fordi ejeren var russer. Han hed igor og var en stor mand på 48 år og en arrogant skiderik fra 5 dag ét. Han sagde selvfølgelig det rigtige på sit tydelige langsom-



Det var også vold, der endelig førte os ind i sengen. Det var en aften ved midnatstid, hvor de sidste middagsgæster var gået, og afrikanerne var i gang med at gøre rent.

Leif Davidsen (1950) er

uddannet journalist og arbejdede i mange år som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio, men har siden 1999 levet som fri forfatter. Siden debuten i 1984 har han udgivet en lang række spændingsromaner, en rejsebog fra Rusland og en novellesamling. I april udkom hans seneste bog, novellesamlingen ’Utahs bjerge og andre historier’. Peter Snejbjerg (1963) er

dansk tegneseriekunster. Han debuterede i 1990 med ’Hypernauten’ og er i dag mest beskæftiget med amerikanske serieblade og graphic novels. På dansk er udkommet ’Lysp o l foto

brigaden’ og ’De underjordiske’ og ’Kære Billy’.

48

Ud & Se j u n i 2 0 11

me engelsk. At jeg havde flotte papirer og referencer. At han var glad for, at jeg kunne starte midt i sæsonen. Han røg en stor cubansk cigar, mens han sagde det. Han sad ned ved sit skrivebord, mens jeg stod op og nikkede som en anden idiot. Han havde kontor bag restauranten. Han levede hurtigt op til alle mine fordomme om russere, der har fået frihed og penge. Han var brovtende, behandlede det øvrige personale som slaver, drak for meget og var led over for sin kone, der selvfølgelig hed svetlana. Hun var 31 og meget lækker. syntes hun selv. og syntes jeg også ret hurtigt, selv om hun i begyndelsen var noget højrøvet og så på mig, som om jeg var noget, katten havde slæbt ind fra nabomarken, hvor der gik en flok geder og ledte efter føde i det grågule støv. jobbet var nemt. jeg var chefkokken. Ham før mig var pludselig rejst. jeg fik ikke at vide hvorfor. jeg havde et par spanske hjælpekokke og nogle illegale unge mænd fra Afrika, der gjorde rent og vaskede op for en ussel løn. Køkkenet var velindrettet og moderne. Vi klarede os med engelsk og skraldespansk. jeg var god til mit job, for madlavning var mit særlige talent og efter 14 dage fik jeg min første lønforhøjelse. der holdt flere og flere biler på parkeringspladsen. de kom for at spise min nye ret med lammeskank. drikkepengene var gode. Vi delte i porten. det var fair nok. jeg havde fri hver mandag. igor havde to andre forretninger på kysten og overlod hurtigt det meste til mig. det var et godt liv i den spanske hede. det var selvfølgelig svetlana, der fuckede det op. jeg mener det på mere end en måde, men jeg var ikke uskyldig. jeg var nem at lokke, for hun var dejlig. det begyndte med, at vi snakkede sammen. Hendes engelsk var godt. Hun ville sætte sig ved siden af mig i skyggen i siestaen efter det store rykind til frokost. Hun havde en lav sexet stemme. Hun fortalte om sin barndom i rusland og mere og mere om sit triste ægteskab. Hun sad som regel i et par stramme shorts og en lille top og drak kold hvidvin. Vi snakkede godt sammen. det var min chefs kone, så jeg holdt først afstand, men hun begyndte hurtigt at flirte. man siger, at kvinder udsender op til 18 ubevidste signaler, der viser, at de er interesserede i sex. svetlana udsendte dem alle sammen. Hun var et par år ældre end mig, men lige til at spise. igor var som regel væk hele dagen og ofte også om aftenen og natten med. Han passede sine andre forretninger, men svetlana havde mistanke om, at han havde en lille spansk elskerinde gemt væk et sted nede langs kysten. Hun konfronterede ham kun én gang. det kostede hende en hævet, rød kind. Han havde et par gange banket hende rigtigt. Hun ville gerne ud af ægteskabet, men så røg pengene og det gode liv. 5 det var også vold, der endelig førte os ind i sengen. det var en


OPLEV MERE PÅ REJSEN

HUSK AT VEKSLE HJEMMEFRA

Psst !

Download vo res valuta-app til din iPhone .

Velkommen i vores butikker eller på www.forexbank.dk


Jeg brugte normalt ikke et ord som lidenskabeligt, men det var sådan vort forhold blev. Vi kunne ikke holde os fra hinanden.

aften ved midnatstid, hvor de sidste middagsgæster var gået, og afrikanerne var i gang med at gøre rent. jeg stod i nattemørket og drak en kold øl under den sorte, hvælvede himmel, hvor jeg tydeligt kunne se Karlsvognen og nordstjernen. jeg tænkte, at det var godt, jeg stod her og ikke i nordjylland, da jeg hørte dem råbe inde i privaten. i varmen stod vinduer og døre åbne. jeg ved ikke, hvad de skændtes om. det var på russisk, men jeg hørte, hvordan han slog, og hvordan hun begyndte at græde. jeg var splittet mellem at blande mig, fordi jeg var forelsket i hende, og holde mig væk, fordi det var et godt job, og jeg holdt af livet i spanien. igor kom farende ud og steg ind i sin mercedes og drønede væk, så støvet stod over parkeringspladsen. Han lignede en tordensky. jeg tror ikke, at han så mig. Han plejede ellers at hilse pænt. jeg gik op til huset. svetlana lå på sofaen, så jeg ind gennem døren, der var dækket af et trådnet. Hun havde et hævet øje. jeg kunne ikke høre hende græde, men jeg så hendes skuldre skælve under det lange gyldne hår. jeg gik ud i køkkenet og fandt et rent viskestykke, som jeg pakkede omkring isterninger. jeg tog forsigtigt om hendes skuldre og satte hende op. Hun sagde ingenting. Kiggede blot på mig. det var et ordentligt sæbeøje. jeg tørrede forsigtigt hendes kinder og lagde blidt det kolde viskestykke over det hævede øje. sådan sad vi lidt, inden hun tog min hånd og løftede den op og pressede den mod sit bryst og kyssede mig lidenskabeligt. jeg brugte normalt ikke et ord som lidenskabeligt, men det var sådan vort forhold blev. Vi kunne ikke holde os fra hinanden. Vi kunne ikke vente på at komme til at elske, som vi gjorde, så snart igor var væk. det er forkert at sige, at jeg var forelsket i hende. jeg var besat af hende. det gik så vidt, at jeg tog hende op ad døren en aften, hvor igor sad ovenpå og så en åndssvag fodboldkamp i fjernsynet. det var livsfarligt. jeg var alvorlig bange for, at igor havde forbindelser til den russiske mafia, der var massivt til stede på solkysten. svetlana havde ofte fortalt, at igor ville slå hende ihjel, hvis hun så meget som kiggede på en anden mand. indimellem snakkede vi om, hvor vidunderligt det kunne være at gifte os, hvis hun kunne slippe væk fra igor. men han havde pengene, og svetlana hadede nok sin mand, men hun elskede det luksusliv, som hans penge gav hende adgang til. over for mig var igor gennemgående høflig på en arrogant måde, som han altid opførte sig på over for andre mennesker. som om hans mange penge gav ham ret til optræde som en anden herremand. Han tog sig sammen over for mig. Han vidste, at det ville være svært at skaffe en lige så god kok som mig. de andre fik som svetlana med grovfilen. 50

Ud & Se j u n i 2 0 11

Han var en kraftig mand med en skaldet isse og store arme. Han havde flere tatoveringer, som svetlana sagde, alle sammen symboliserede noget specielt, fordi han havde fået dem i fængslet i rusland. jeg stod en dag i august og røg, da vi havde lukket efter frokost. det var som sædvanlig stegende hedt. igor kom ud og stillede sig ved siden af mig. Han var i et lyst sæt businessmantøj, og jeg kunne ikke vente på at se baglygterne på hans store mercedes, så jeg kunne komme ind i seng med svetlana. igor sagde: ’du gør det godt. du får flere penge. okay?’ ’okay’ ’er det alt, hvad du har at sige?’ ’jeg ved, at jeg har fortjent det’, sagde jeg. jeg kunne også være arrogant, hvis det skulle være på den måde. igor grinede og slog mig kammeratligt på skulderen og sagde et eller andet på sit uforståelige russisk, da fanden pludselig tog ved ham, og han begyndte at fægte med armene og råbe og skrige og fare rundt som en skræmt kanin. svetlana kom løbende ud, og de råbte begge to på russisk. igor var helt rød i hovedet og svedte, som om han havde spænet en maraton. Han gik lige hen til sin bil og kørte. ’Hvad fanden var det?’ sagde jeg. ’Hvad gik der af idioten?’ ’det var en bi. igor er panisk bange for bier og hvepse. Han er meget allergisk. Han dør på stedet, hvis han bliver stukket. det hedder et eller andet fint på latin.’ ’det var satans’, sagde jeg. ’jeg troede ikke, igor var bange for noget’. ’jo. Hvepse og bier. derfor er det mine yndlingsdyr,’ sagde svetlana. da han gav hende rigtig mange bank en aften, inden han kørte sin vej, var jeg rasende på ham og fuld af foragt over for mig selv, fordi jeg bare passivt lod det ske. jeg vaskede svetlanas ansigt og nøgne krop, hvor blodudtrædningerne var tydelige. der var ikke noget med at elske. Hun var alt for forslået. Hun sagde: ’jeg slår ham ihjel. Bare jeg kunne slå ham ihjel, så ingen opdagede det, så kunne du og jeg have det så dejligt sammen’. ’jamen så lad os gøre det’, sagde jeg. Hun kiggede forskende på mig. der kom glød i hendes øjne, men hun sagde: ’det kan vi ikke. det bliver opdaget. Vi kommer i fængsel’. ’nej. det tror jeg ikke, vi gør’, sagde jeg og fortalte hende om min plan. den nat, hvor vi gjorde det, ventede jeg længe i måneskinnet. igor overnattede hjemme for en gangs skyld. der var varmt og stille. restauranten lå mørk hen. Afrikanerne og hjælpekokkene var for længst taget hjem. jeg kunne lige så tydeligt høre græshopperne og dufte 5


Må vi præsentere verisure... et helt nyt alarmkoncept med IQ

Verisure er et nyt intelligent alarmsystem som taler, ser, føler og tænker. Det tilbyder tyverialarm, brandalarm og SOS-alarm. Alt i en pakke! Få mere at vide hos Dansikring Direct: Tlf. 80 20 50 50 eller på www.verisure.dk

Verisure er et nyt tryghedskoncept med intelligente alarmsystemer udviklet af Securitas Direct og tilkoblet Dansikring Directs kontrolcentral og tjenester. www.verisure.dk


krydderierne, der voksede på bjergskråningerne. svetlana havde pøset godt med vodka på ham, og jeg måtte sluge, at hun gik i seng med ham, fordi så sov han godt bagefter. de lå på førstesalen i det store soveværelse. dobbeltsengen stod under vinduet, som var åbent, beskyttet af trådnet. svetlana lå med åbne øjne, da jeg kom ind. jeg kunne se dem tydeligt under det tynde lagen i lyset fra månen. igor lå på ryggen og snorkede med åben mund. Han lugtede af vodka og øl. jeg havde bien i et vandglas, dækket af film med lufthuller i. den var stadig sur og brummede. jeg satte glasset på halsen af igor og bankede på det. Bien stak ham i halsen, og han vågnede med et brøl og rullede ud af sengen. det var ikke noget kønt syn, da han døde. At se panikken i hans ansigt, da hans hals svulmede op, og han faldt rallende om på gulvet. svetlana var nøgen og sad rank op ad sengegærdet med hænderne for munden, mens hendes mand døde. Bien var fløjet ud af værelset, men jeg havde en mere med. den var næsten død, fordi jeg havde glemt lufthullerne. jeg lod den falde på gulvet. mon ikke selv den mest tungnemme spanske betjent så fattede, at igor havde klapset den. jeg tog mine skarpe urtekniv og skar et hul i trådnettet.

Hør historien hos DR DSB samarbejder i årets novelleserie med DRs læseklub, der gør det muligt for dig at gå ind på dr.dk/ krimi og hente månedens novelle som lyd-podcast. Så kan du høre den, når du vil. Du kan også se interview med novellens forfatter. Og du kan se, hvad andre synes om novellen, og dele og diskutere din oplevelse med krimiklubbens medlemmer. God fornøjelse!

52

Ud & Se j u n i 2 0 11

’ring til politiet og efter en ambulance’, sagde jeg. ’du er meget ophidset og bange. Husk det’. jeg gik ned til mig selv, men kom ud, da jeg hørte ambulancen og patruljevognen. svetlana spillede ulykkelig og tog med på hospitalet. Hun kom tilbage om morgenen, samtidig med at en kriminalkommissær og en lille kvinde, der skulle tolke for ham, dukkede op med en flok teknikere og bad om at tale med os. det var bare rutine. jeg tog det roligt. Han havde ikke noget på os. jeg undgik at se på svetlana, der spillede den sørgende enke, som om hun var stjerne på Bolshoj-teatret i moskva. Han fik hele historien om igors allergi. jeg kunne ikke greje ham. Han virkede mistænksom. Han snakkede også for meget med afrikanerne, der nok ikke kunne undgå at have mistanke til mit og svetlanas forhold. Han var meget optaget af, at svetlana skulle arve det hele og antydede mere end én gang, at vi vist havde noget sammen. Vi var enige om at holde os fra hinanden en tid, selv om det var svært. måske mest for mig. svetlana blomstrede hurtigt op og begyndte at give ordrer til personalet og blande sig i mine menuer. jeg var tålmodig. det ville snart drive over, og så blev alt godt. en uge efter kom kriminalkommissæren tilbage med sin lille tolk og et par medarbejdere. Vi satte os i stuen. Han havde en død bi i et glas, som han holdt op i lyset, da han sagde: ’det er meget mærkeligt. når en bi stikker, så afleverer den sin brod. den her bi har sin brod, så jeg straks. det fik mig til at undersøge den nærmere. dens vinger er forslåede – fra et glas måske. man kan se de utroligste ting i moderne laboratorier. min konspiratoriske hjerne begynder så at tænke, så jeg næsten får ondt. tænke på, om nogen vil skære tingene for meget ud i pap. tænke på, at det er lidt mærkeligt, at en mand som igor, der kender til sin allergi, ikke er mere forsigtig med sit trådnet. mine teknikere siger, at hullet i trådnettet er lavet med en skarp kniv. det er lavet inde fra og ud. er det ikke mærkeligt, at igor bevidst skulle skære hul i sin egen rustning?’ Han var meget irriterende. en yngre mand kom ind med mine kokkeknive i det fine klæde, som jeg opbevarede dem i. jeg havde vasket dem, men ikke fået dem slebet endnu. Kommissæren sagde: ’min kollega vil gerne undersøge, om der skulle være spor fra trådnettet på en af deres knive. det har de vel ikke noget imod?’ jeg sagde ingenting. jeg begyndte at svede, og svetlanas øjne flakkede. jeg var ikke i tvivl om, at hvis det her udviklede sig, så solgte hun mig. jeg tænkte, at det vist var på tide at komme videre, så længe der stadig var mulighed for det. ❧


Et nødblus

i et politisk mørke

Danske miljøstuderende fra Aalborg Universitet kombinerede deres uddannelse med nødhjælp på Vestbredden.

I

medierne fremstilles den mere end 60 år gamle konflikt mellem israelere og palæstinensere primært som et spørgsmål om storpolitik, sikkerhed og retten til land. Men konflikten har også store konsekvenser helt ned på daglidagsniveau for mange mennesker, især i de palæstinensiske områder. Samtidig gør den årelange israelske besættelse af palæstinensisk jord samarbejdsklimaet særdeles vanskeligt, fordi der hersker en generel mistro til hinanden, som gennemsyrer selv den mindste kontakt mellem de to befolkninger. Det oplevede fire studerende fra Aalborg Universitets (AAU) Environmental Management-uddannelse med egne øjne, da de som en udløber af et semesterprojekt i foråret 2010 drog til Vestbredden for at hjælpe til med at etablere en permanent og bæredygtig strømforsyning i den lille landsby Hareibat A Nabi på Vestbredden, hvis syv familier aldrig har haft adgang

til elektricitet. Her bor de omkring 60 landsbyboere i stenhytter med teltdug eller blik som tag, mens de lever af at dyrke den sparsomme jord og af mælkeproduktionen fra deres gedeflokke. ”Et halvt år inden vi tog ned for at assistere med at opstille det integrerede vindmølle- og solenergisystem, som endte med at blive løsningen, havde vi været på feltarbejde i landsbyen for at afdække behovet for elektricitet. Gennem interviews med landsbyboerne fandt vi ud af, at selv en mindre strømforsyning ville kunne forbedre deres levevilkår betragteligt. F.eks. kunne børnene ikke læse lektier om aftenen, fordi de ikke havde andet lys end skæret fra en olielampe,” fortæller Paw Jensen, der efter at have læst en bachelor i geografi nu studerer Enviromental Management på overbygningen på AAU. Projektet var kommet i stand via Ingeniører uden Grænser i Danmark og involverede foreningens palæstinensiske afdeling og

ØJENÅBNER. Også på det personlige plan gav projektet Paw Jensen (nr. 3 fra højre) stof til eftertanke. ”Jeg har tidligere undret mig over, at distribution af nødhjælp ikke er mere effektiv, men efter at have oplevet, hvor mange modstridende interesser der kan være i spil, har jeg fået forståelse for, hvor svært det kan være at få lov at hjælpe folk,” siger han.

det israelske tomands ingeniørfirma CometMe, der gennem miljømæssige og socialt bæredygtige energisystemer i en årrække har arbejdet for at forbedre levevilkårene for palæstinensere i de besatte områder. På trods af at alle var enige om, at det var et gode for landsbyen at få en permanent strømforsyning, der også ville gøre det muligt for familierne at installere et par køleskabe og en elektrisk smørkærne, så de kunne indlede en smørproduktion af mælken fra gederne, gik den overordnede storpolitiske konflikt igen i det daglige samarbejde. Her var især nogle fra den palæstinensiske samarbejdspartner skeptiske over for Comet-Me, der leverede al teknik og know how til projektet, primært fordi de for dem symboliserede den israelske besættelsesmagt, forklarer Paw Jensen. ”Som dansk studerende var det let at glemme konflikten, fordi der var så meget andet at tage stilling til dernede, men så snart der var det mindste, poppede den op. Det var da frustrerende at skulle navigere i så megen mistroiskhed, som man ikke har forudsætningerne for at forstå. For mig er det, der står tilbage dog, at vi har været med til at gøre livet lidt bedre for nogle ekstremt fattige mennesker. På trods af sprogbarrieren var det tydeligt, at de var meget glade og taknemmelige, da systemet kom op at køre, og det var en stor tilfredsstillelse at opleve,” siger han.


om DSB

Harry og tarteletterne Harry og DSBs ledelse var en fredag i foråret inviteret på tarteletter i aalborg af en lokal folketingspolitiker. Ud & Se tog med for at undersøge, hvordan det er at være inde i Harry teKSt F OtO

54

m a rt i N S U N l a r S e N raSmUS BaaNer

Ud & Se j u n i 2 0 11

– Det er varmt. Utrolig varmt! Og så er det sjovt! Når du er inde i Harry, kan du ikke se, men kun høre folks reaktioner. Folk er vilde med Harry. De vil kramme, have en autograf eller lade sig fotografere sammen med dig, og det er ikke kun børn, men også unge piger og granvoksne mænd, forklarer salesmanager i DSB ena Byskov og ifører sig de rosa sutsko størrelse 56, der hører til Harry-kostumet. Hun har optrådt som Harry adskillige gange og har lånt et værelse på Slotshotellet i aalborg for at kunne klæde om, inden frokosten i hotellets restaurant. – Når man går inde i Harry, skal man huske at kigge nedad hele tiden og ikke fremad eller opad, fordi så ser Harry vældig storsnudet ud, og det går ikke, siger hun. Sammen med regionschef Jørgen D. rasmussen er ena Byskov rejst til aalborg for at spise frokost med folketingsmedlem


Selvom Harry har fået besked på at være stille, lykkes det ham alligevel at distrahere DSBs regionschef og tiltrække sig fotografernes opmærksomhed ved at hoppe utålmodigt i stolen og køre poterne rundt på den tykke mave. Mediebureauet OMD har tidligere beregnet, at hver krone, DSB investerer i reklame, giver pengene igen 4,9 gange. Der er i perioden 1999-2011 i alt produceret 70 reklamefilm med Harry.

Danskerne spiser cirka 40 millioner tarteletter om året.

Når man går inde i Harry, skal man kigge nedad og ikke fremad, for så ser Harry vældig storsnudet ud. rasmus Prehn (S), der har inviteret Harry og DSBs ledelse på tarteletter for at drøfte DSBs betjening af det nordligste Jylland. inde i restauranten tager rasmus Prehn imod Harry, stikker næven frem, trykker ham på poten og byder velkommen til aalborg. Fotograferne knipser løs. Harry nikker langsomt og klapper sig på maven. Politikeren er straks med. Jo, de skal have noget at spise. Han har bestilt tarteletter, ’fordi det ved jeg, du godt kan lide’, som

han siger til det to meter høje plysdyr. rasmus Prehn fører Harry hen til bordet, hvor der er dækket op med to store sølvfade med lune tarteletter.

Svært ikke at måtte sige noget Harry må kun udtale sig, når det er skuespilleren Søs egelind, der skjuler sig i det lilla plys, og han forsøger da også at være stille under måltidet. Da fotograferne har fået deres billeder, og regionschef Jørgen D. rasmussen og rasmus Prehn har drøftet DSBs lokale ini-

tiativer, stiller ena Byskov Harrys hoved på bænken. – Jeg synes, det er frygteligt svært ikke at måtte sige noget, når du går inde i Harry. andre gange, hvor jeg har ledsaget Harry rundt i landet, har jeg forklaret, at Harry er forkølet og har mistet stemmen efter en køretur i den gamle brune Ford taunus med vinduerne rullet helt ned, siger hun og tager imod et hårdt tiltrængt glas kildevand. arrangementet har været en succes. De lokale medier har fået deres billeder, og DSB har på det interimistiske pressemøde fået fortalt, at salgsvognen forsøgsvis vender tilbage i udvalgte tog nord for aarhus, og at der er forhandlinger i gang med tDC om at forbedre dækningen, så der også er adgang til internettet i togene på strækningen mellem aarhus H og aalborg. ƒ j u n i 2 0 11

Ud & Se

55


i l l u st r at i o n m a j b r i t l i n n e b j e r g

om DSB

Fuld gas på den gode måde Du behøver ikke længere se din colaflaske rutsje hen ad bordet, når du kører i tog. Et nyt køresystem, der skal sikre en mere miljøvenlig kørsel, vil samtidig forhindre mange af de hårde opbremsninger teKSt

aNe marie NielSeN

KeNDer DU Det? Du sidder i bilen ved siden af en chauffør, der tramper speederen i bund bare for to sekunder senere at smide hele kropsvægten mod bremsepedalen, fordi bilisterne foran tillader sig at køre helt roligt og derfor er i vejen for fartmesteren. Du kæmper til gengæld for at lade være med at vrisse vredt, mens du diskret tjekker om nakkehvirvlerne har flyttet sig i farten. måske har du oplevet noget tilsvarende i toget. Fuld kraft frem, bremmmms, stillestående udsigt ved vinduet og efter et par minutter en besked i højttalerne om, at vi venter på signal. lokomotivførerne gør, hvad de kan for at overholde køreplanen, og deres måde at køre på er lige så individuel som bilisternes. Nogen giver den fuld gas for at indhente tabte sekunder. andre holder en mere konstant fart. Nogle gange er det rarere at være passager end andre. 56

Ud & Se j u n i 2 0 11

Nu skulle der gerne komme så meget ro på, hver gang du sidder i toget, at kaffekopper og nakkehvirvler ikke rutsjer rundt, når lokomotivføreren har travlt. efter sommerferien kører lokomotivførerne togene med assistance fra et nyt computersystem, der udregner præcist, hvor hurtigt toget skal køre for at nå frem til næste station uden at miste tid. Computeren vil foreslå den mest optimale hastighed, hvilket vil sige en jævn fart lidt afhængig af, hvilken strækning toget kører på. altså så få accelerationer og opbremsninger som muligt. Den ensartede kørsel og i øvrigt endnu flere tog, der kører til tiden, er behagelige bivirkninger af systemets egentlige formål. Køresystemet hedder GreenSpeed og er udviklet for at gøre toget endnu mere miljøvenligt. DSB regner med, at systemet vil medvirke til, at CO2-udslippet bliver syv procent mindre fra de tog, der ikke kører på el. Oveni kommer en besparelse

på energi på omkring 35 millioner kroner om året. Så du kan fremover få en roligere togtur med grøn samvittighed. ƒ

GrEENSpEED kOrt SaGt GreenSpeed er et computersystem, der hjælper lokomotivførerne med at vælge den bedste hastighed afhængig af bremsekurver, afstand til næste station, obligatoriske hastighedsnedsættelser og så videre. Baseret på oplysninger fra blandt andet satellitter og køreplaner udregner systemet den mest optimale fart, så toget kører stabilt hele vejen og stadig når frem til tiden. Oplysningerne kommer op på en computerskærm i førerrummet og er vejledende. Det er stadig lokomotivføreren, der bestemmer farten.


Mod Luleå Kiruna Narvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains Umeå

Øresund direkte dagtog Oresund daytime trains Øvrige dagtog Other daytime trains

hf dfkjs

Oppdal

Nattog Night trains

dfksjdf Færge Ferry

Otta

skdjf skdfj sdkfj

Ånge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

Norrköping

Trollhättan

Stavanger

Skövde

Kristiansand

Nässjö

Göteborg

Frederikshavn

Linköping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Århus

København

Kiel

Lübeck Hamburg

Bremen

Groningen

Hannover Wolfsburg

Münster Bielefeld Utrecht

Eindhoven

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

Nürnberg

Plzen

Karlsruhe Strasbourg

Stuttgart

Basel Genève

Brno Bratislava

Regensburg Salzburg

Freiburg

Kraków

Praha

Würzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

Düsseldorf

Köln

Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

Poznán

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Berlin

Cottbus

Rotterdam

London

Hässleholm

nd ö Lu l m p a u M str a K

Flensburg

Niebüll

Amsterdam

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Tønder

Alvesta

Linz

Wien

Budapest

München

Zürich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

DSB Design • D & L • 07.2009

Zagreb

Sommer i Europa

Tog ti Østrig l elle I talien r

DSB Rejsebureau er din rejseekspert og skræddersyer lige den sommerferie, du ønsker.

Østrig – Zell am See Tog og hotel fra kr.

Italien – Nova Levante Tog og hotel fra kr.

Specielle regler / Pris pr. person / Begrænset plads

70 13 14 18

dsbrejsebureau.dk

2.695 3.595


skriv til DSB Har du ris eller ros? Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Leif Davidsens nye bog ’Utahs Bjerge og andre historier’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Hvor er G-linjen?

kan skabe usikkerhed for vores

Østjylland, der får gavn af den nye

Frederik S. Thomsen, Glostrup

rejsende om, hvilket tog der kommer

køreplan. Alternativet er at skifte

Jeg har gået og undret mig over

til perron.

på hovedbanegården, men med

to ting: Hvorfor stopper regional-

Med venlig hilsen

feriebagage, to mindreårige børn og

togene ikke længere på Glostrup

Marianne Gadegaard

nul bagagevogne, er det ikke særlig

Station? Og hvorfor er der ingen

Afdelingschef, DSB Kundeservice

tillokkende. Hvorfor har DSB fjernet så mange direkte tog fra Nordvest-

G-linje på S-togene?

Udkantsdanmark

jylland til Kastrup Lufthavn?

5 Tak for dine spørgsmål. Regional-

Carsten V. Jacobsen, Herning

togsperronen i Glostrup blev nedlagt

Indtil køreplanen skiftede i decem-

5 Tak for din henvendelse. Det er

for flere år siden. Dels af hensyn til

ber 2010, havde Nordvestjylland

rigtigt, at der fra Struer og Herning

tidsbesparelse i køreplanen, dels

(Struer, Holstebro, Herning og

er færre direkte tog til Københavns

fordi selve perronen ikke var synder-

Brande) otte direkte tog til Kastrup

Lufthavn, Kastrup, i forhold til

lig egnet til passagerudveksling. Vi

Lufthavn. I dag er der kun tre,

antallet af tog i sidste års køreplan.

havde dog et enkelt tog i de tidlige

hvoraf kun morgenforbindelsen kan

Det skyldes, at alle InterCitytogene

morgentimer, IC 190, som standsede

bruges, hvis man vil rejse videre ud i

kører helt til Københavns Lufthavn,

i Glostrup. Primært fordi der ikke var

verden. Vil man rejse på andre tider

Kastrup, men det gør alle InterCi-

mulighed for at skifte til S-tog i Høje

af dagen, betyder det regionaltog

tyLyntogene langtfra. I år og næste

Taastrup på den tid af morgenen. For

uden mulighed for pladsreservation

år bliver Struer og Herning betjent

et par år siden blev S-togene omlagt,

til Fredericia – hvor der så er tog-

med InterCityLyn, som altså kun

og rejsende med IC 190 kan nu skifte

skifte – som i gamle dage.

kører til Københavns Lufthavn,

til S-tog i Høje Taastrup, og dermed

Det har ellers været fremme i dags-

Kastrup, med få tog. Fordelen for

forsvandt behovet for denne morgen-

pressen, at DSB og Kastrup Lufthavn

de rejsende, ved at strækningen

standsning. Der er ingen linje D og G

havde indgået aftale om bedre tog-

bliver kørt med InterCityLyn, er, at

i S-tog-snettet, fordi bogstaverne ved

forbindelser med tog til lufthavnen.

køretiden til København er blevet 20

højttalerudkald lyder for ens, hvilket

Men det er, så vidt jeg kan se, kun

minutter kortere i forhold til sidste

Koldinghus 7. maj – 30. oKtober 2011

the biennale for Crafts and design 2011

biennale für KunsthandwerK und design 2011 Biennalen er støttet af: 15. juni Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Danish Crafts, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Fabrikant Mads Clausens Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Kulturministeriet og Kulturregion Trekantområdet, Nikolai og Felix Fonden, Nordisk Kulturfond, Toyota-Fonden.

Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 er en del af Design i Trekanten. Koldinghus.dK

Biennalen2011.dK

dansKeKunsthaandvaerKere.dK

Café Koldinghus tlf. 75 50 47 98 58

Ud & Se j u n i 2 0 11


års køreplan. Vi vil se på, om der

Aarhus til Vejle. Ingen kø og ingen

er lidt flere InterCityLyntog, som på

billet, der bliver væk – dejligt at

enkelte ugedage vil kunne køre til

se, at det offentlige kan være med!

Københavns Lufthavn, Kastrup. Det

Eller? Nu sidder jeg i toget mod

vil i givet fald blive ved skiftet til ny

Skanderborg med en papirbillet,

køreplan midt i december.

som kostede frustrationer over kø,

Med venlig hilsen

maskiner og dermed et misset tog.

Marianne Gadegaard

’Nej’, siger damen bag glasruden og

Afdelingschef, DSB Kundeservice

giver mig en forklaring, der på ingen måde giver mening. Noget med en

Tillykke DSB

tidsbegrænset billet og Midttrafik.

Mikkel Pedersen, Aarhus

Jeg søger svar hos konduktøren,

Jeg er en af dem, der tror på, at

da jeg endelig når et tog, og han

offentlig transport er vejen frem

griner og fortæller mig, at man kun

for miljøet og pengepungen. Hvis

kan købe billetter fra et sted til et

vi bare alle ville tage toget, så ville

andet i den samme region, hvis man

der være råd til togbaner som i Ja-

befinder sig i hovedstadsområdet!

pan. At folket ikke gider de offent-

Nå ja, det giver mening. Eller? Jeg

lige transportmidler, forstår jeg til

kan jo ikke bruge den app til noget,

gengæld godt, da kvalitet og service

når jeg altid skal være i tvivl om,

ikke er noget, man oplever hver

hvorvidt den virker. Tillykke til

dag. Dog oplevede jeg den anden

københavnerne, og nu vil jeg snart

dag, at DSB var helt fremme i sko-

have den bil.

ene, og den nye såkaldte app, hvor man køber billet over telefonen,

5 Tak for din henvendelse. Vi har

gjorde det til en leg at komme fra

med vores app til iPhone og

Effektive redskaber til at løse konflikter 1 uges højskolekursus fra 4. juli 2011

Hvorfor opstår konflikter og hvad vi kan gøre ved dem? Vi ser på mønstrene og den energipsykologi der ligger bag konflikterne, og giver dig effektive redskaber til at løse konflikter både gennem fysisk udtryk og gennem meditationer og visualiseringer. Du vil også få redskaber til at forløse sorg og andre problemstillinger i forbindelse med - og efter - parforhold og andre forhold. Pris Pris pr. uge inkl. sund kost og logi på dobbeltværelse 3300,- kr. Mulighed for eneværelse mod mindre tillæg. Vi har også andre korte kurser med forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling! Forkæl dig selv Tag et længere ophold på 6, 12, 18 eller 38 uger. Brug det som forkælelse til dig selv og din udvikling eller som for- eller efterududdannelse for alle typer alternative behandlere eller andre, der arbejder med mennesker. Se mere på www.vaeksthojskolen.dk

5

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

Gymnasial Supplering / www.gsdanmark.dk Den hurtige, målrettede vej til ønskestudiet

GSK / Fagpakke HHX / GIF / HF+

j u n i 2 0 11 Ud & Se 59


at vi ser dig i toget igen på trods af

som Sjælland. Jeg har aldrig for-

vores kunder at købe DSB-billet og

din dårlige oplevelse.

stået, hvorfor København-Roskilde

pladsbillet via telefonen, på denne

Med venlig hilsen

skulle være den første, det turde vi

måde har man altid sin egen ’billet-

Marianne Gadegaard

ikke spørge om i skolen. Kan I for-

automat’ ved hånden. Det er her mu-

Afdelingschef, DSB Kundeservice

klare mig, hvad der er fakta?

smartphones gjort det nemmere for

Ud & Se i juli

ligt at købe DSB-billetter samt pladsbilletter til DSB 1’ og DSB Standard.

Første danske jernbane

5 Tak for din henvendelse. Du har

Det er ikke korrekt, at app-billetter

Tom Christian Thomsen, Højbjerg

ganske ret. Den første danske jern-

er forbeholdt københavnerne. De

Jeg sidder i toget, en mandag aften

banestrækning var banen mellem

gælder til alle DSB-rejser, men man

klokken 23.12 på vej fra København

Kiel og Altona, der blev indviet den

kan endnu ikke købe lokale rejser på

til Aarhus og læser en god artikel i

18. september 1844. I dag er byerne

iPhone og Android. Man skal rejse

Ud & Se om uniformer. Den starter:

tyske, men i 1844 strakte kongeriget

over en takstgrænse. Rejser du lokalt

’26. juni 1847. Den første jernba-

Danmark sig ned til floden Ejderen,

på Sjælland, kan du dog via sms købe

nestrækning i kongeriget indvies:

og Kiel var en del af Sønderjylland.

mobilbilletter fra alle typer mobilte-

De Sjællandske Jernbaner sætter et

Altona, der ligger uden for Hamborg,

lefoner. Da den rejse, du beskriver,

damplokomotiv ind på strækningen

var på samme tid en del af det nord-

foregår inden for samme takstom-

København-Roskilde’. Jeg har hørt

tyske hertugdømme Holsten, som var

råde (hos trafikselskabet Midttrafik),

og læst dette mange gange, tror, vi

underlagt dansk overherredømme.

er det det pågældende trafikselskabs

lærte det i skolen. Senere var det et

Således var jernbanen mellem Kiel

priser, der er gældende (uagtet om

spørgsmål i enhver quizudsendelse i

og Altona faktisk Danmarks første.

man rejser med tog eller bus). Disse

radio og tv. Gud trøste den, der ikke

Banen mellem København og Ros-

billetter er tidsbegrænsede og gælder

vidste noget så elementært. Men

kilde blev først indviet næsten tre år

kun et begrænset tidsrum fra billet-

er det rigtigt? Så vidt jeg husker,

senere den 26. juni 1847.

tens udstedelsestidspunkt. Du kan

startede jernbanedriften i 1844 på

Med venlig hilsen

læse mere om Midttrafiks priser og

strækningen Altona-Kiel, og det var

Martin Sun Larsen

billetter på midttrafik.dk. Jeg håber,

vel lige så meget kongerige dengang

Journalist, DSB Kommunikation

Hvad blev der egentlig af teleportation, servicerende robotter og flyvende biler? Vi ser på vilde teknologier.

Hvis du kan komme ind...

Kan vi til gengæld love dig attraktive forsikringer Tjenestemændenes Forsikring er ikke for alle og enhver. Du skal nemlig være medlem af en af vores 50 medlemsorganisationer. Det kan for eksempel være 3F Post, CS, Dansk Jernbaneforbund eller Fængselsforbundet. Netop fordi vi er et lukket forsikringsselskab, kan vi give dig rigtig attraktive forsikringer

– flere uden selvrisiko. Tag fx vores Ulykkesforsikring. Vi bruger ikke fareklasser, og alligevel dækker den både i fritiden og på arbejdet. Måske er det en af grundene til, at vi igen i år er blevet kåret til forsikringsselskabet med de mest tilfredse kunder.

Se om du kan få attraktive forsikringer hos os. Scan QR koden eller gå ind på tjm-forsikring.dk


azz i danmark

Jazz i danmark Jazz i danmark Jazz i danmark

Have- og parkingeniør Ny 4-årig grøn uddannelse

Ans ning øgsfris t: 5.

juli

Planter, vand og jord

Byens natur Ledelse Drift og pleje af

parker og grønne områder Klimatilpasning

Design

Jaz Jazz Jazz

i dan

ii danmark danmark 1950-2010 1950-2010

i danma

GULDALDEREN I DANSK JAZZ

1950

Værket giver det STORE overblik over dansk jazz fra bebop til revivaljazz. • Historien om musikken • Personerne • Spillestederne • Anmelderne • Koncerterne

landspostensforlag.dk

landspostensforlag.dk Fakta om uddannelsen Studiestart: September 2011.

Varighed: Fire år med to længere praktikperioder. Uddannelsen er SU-berettiget.

landspostensforlag.dk

Adgangskrav: HTX, STX, HHX eller en grøn erhvervsuddannelse samt dansk A, matematik B, engelsk C samt biologi eller kemi B eller bioteknologi A.

landspostensforlag.dk Studiesteder: Skovskolen i

Nødebo, periodevist på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde. Studiemiljø: Skovskolen ligger smukt i Gribskov ved Esrum Sø. Mulighed for at leje kollegieværelse og deltage i studenteraktiviteter ude og inde.

Studievejledning: Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, tlf. 46 300 400, ade@rts.dk eller Skovskolen, landspostensforlag.dk Skov & Landskab, tlf. 35 33 17 69, brma@life.ku.dk

www.hopi.dk

landspostensforlag.dk

Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Skov & Landskab, Københavns Universitet og Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde.

landspostensforlag.dk

politikensforlag.dk


for børn ...

Hjertet er ikke noget, man tænker meget på. Men hvis det ikke var der, var du heller ikke …

Tusind styk ker – Du har … KNUST MIT HJERTE! råber Svends storesøster efter sin kæreste, der vist ikke er kæreste mere. Ordene svæver ud over villavejen som sørgelige balloner. Svend sukker. Ikke igen. Det er hæsligt, når Conny har fået knust sit hjerte. Man skal liste rundt og ikke snakke til hende. Selvom hun ikke laver andet end selv at snakke i telefon og smække med dørene. Og kaste med ting. Og rive bøger itu. Sidst var det Svends matematikbog (det var på en måde okay). Han går ned i kælderen og gemmer sig. Først til aftensmaden vover han sig op. – Nårh, der har vi den lille orm, vrænger Conny. Hun stikker ham med gaflen. – Så, Conny, siger far. Men hun gør det bare, når far ikke ser det. Under bordet. Hårdere og hårdere. – Det er altså ikke min skyld, det med ham der, hvisker Svend. Connys kinder bliver røde, knoerne om gaflen bliver hvide. Han skulle aldrig have sagt noget om ham der. Connys hånd er nede i sovsen på hendes tallerken, nu kommer den op, bruntdryppende … – Jeg lufter lige Basse, siger Svend lynhurtigt og er pist væk. Sovsehånden må hænge der i luften.

Men så ser han det. Et hjerte. Lige foran deres hæk. Et knust hjerte. Han tager en af Basses lorteposer og samler forsigtigt alle stumperne. Det tager tre timer at lime det sammen med superlim i kælderen, mens huset er fuld af snork. Forsigtigt lister han ind på Connys værelse. Hvis han nu lægger hjertet under sengen, kan det være, at det selv finder vej ind i Conny igen. Bare hun ikke vågner … – Hvad helvede laver du her, møgøre! Conny vender sig. Har du lagt en stinkbombe under sengen eller hvad? Han tager hjertet frem. – Det var bare … dit hjerte. Conny rynker panden. – Det lå i tusind stykker ude på vejen. Men jeg tænkte, at jeg kunne lime det … Conny rynker ikke panden mere. Hun smiler. Det sker ellers aldrig. – Hmm. Jeg tror faktisk allerede, det er blevet en lille smule bedre. Skal vi gå ned og lave hemmelige popcorn? Hemmelige popcorn er Svends yndlings. Så det gør de.

Løsninger: Fåret. Otte hjerter

tekst tina sakura Bestle

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Aftenen er lun og let. Svend spekulerer over, om han kan sove i telt hos sin bedste ven et par uger, indtil hun er blevet normal igen og ikke Dræber-Conny.


Sådan ser dit hjerte ud

Kan du finde kaninens hjerte?

Hvem er blevet ramt af Amors pil?

En fireværelseslejlighed Hjertet er en kæmpestor hul muskel, der er så rar at pumpe blod rundt i din krop, så du kan tænke, drømme, kysse, hoppe og springe. Blandt andet. Der er fire kamre, som blodet skal igennem.

Hånden på hjertet I mange kulturer siger man, at følelserne holder til i hjertet. Man siger fx ’hånden på hjertet’, ’hjertelig tak’, ’der faldt en sten fra mit hjerte’ eller ’du har knust mit hjerte’. Og til VM i fodbold og den slags kan man se nogle af stjernerne lægge hånden på hjertet, når nationalsangen bliver spillet.

Dit for seje hjerte I hvile slår hjertet mellem 60 og 100 gange i minuttet og sender fem liter frisk blod ud i kroppen. Det blod, der har været rundt og aflevere ilt til cellerne, ryger gennem hjertet og over i lungerne, så trækker du vejret, og vupti er der frisk blod igen.

Hvor mange små hvide hjerter kan du finde her på siden?


krydsord og sudoku

Træt af Danmark? ...tag på

GLOBAL HØJSKOLE Kenya & Tanzania 2011 Sms HOJSKOLE til 1919 for info (koster kun alm. sms-takst) globalcontact.dk/globalhojskole

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

1.-præmie Shiatsu massagesæde til en værdi af 2.499 kroner

1

Øvrige præmier Eva Solo-dressingshaker

Let Svær

vindere af krydSord 4/2011 Vinder af 1.-præmie: Vibeke Binger, Odense S

Løsningsord MUSIKANMELDELSE

1

Vindere af øvrige præmier: Lis Gregersen, Fredericia Inge Frendrup, Hellerup

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juli. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 6/2011. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 8/2011.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by


UANSET OM DU ER

COOL ELLER HOT – bliver du lun på vores udvalg

15,-

Frit valg blandt alle vores skænk-selv drikkevarer Kaffe

Te

Kakao

Slush Ice

Cooler

Kort & Godt er blevet til 7-Eleven. Du finder 7-Eleven i hele landet. Og nu også på en lang række af de danske togstationer. Kig ind og lad dig friste af vores store udvalg.

Tilbuddet gælder til og med den 19. juni 2011.

Spar fra 5,-


klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Gudfar’.

t e K st Dy P l A M B e c K

Farvel

D

er er så fugtigt hedt i hammamen i istanbul. en vandhane drypper. jeg ligger i det ottekantede rum med de tykke skurede vægge, nøgen, på den runde marmorbænk og sveder. Her ligger jeg i en halv time i hvert fald, mens alle de mennesker, der er gået ind i og ud af mit liv, flyder gennem mine tanker. Alle de mennesker, der er flyttet ind i min bevidsthed, der har slået sig ned dér for så pludselig at forsvinde igen. Alle de mennesker, der har efterladt en rest i mig. Hver gang, jeg har skullet sige farvel til én af dem, har det været som at miste en del af mig selv, som at slå en tand ud eller mere end det faktisk. Det har føltes, som om jeg har tabt alle mine tænder og en eller anden klamphugger af en tandlæge har sat dem ind i min mund igen i de forkerte huller. en ældre tyrkisk kvinde, bademesteren, tager min hånd. Hun er over 70, hendes nøgne krop er som en bold, hendes bryster hænger ned over maven som et flag i en flagstang på en vindstille dag. Hun holder min hånd hen over det glatte gulv og gør tegn til, at jeg skal sætte mig ved vasken. Hun fylder en balje med vand, hælder det over mig, fjerner det fra mit ansigt og hælder igen. Det er ikke kun de store farvel, til min mormor og farfar, der døde, til min gamle kæreste, som jeg forlod, der får min krop til at rejse sig i smerte som en bølge i en heftig storm, det er også de små. som nu tanken om, at jeg snart skal sige farvel til den ældre tyrkiske kvinde, hendes lange slanke fingre, den nærhed, der er i den

66

Ud & Se j u n i 2 0 11

Hun giver mig et klask i numsen, på siden af balden, et let frisk klask, da jeg skal vende mig om. Hun ser på mig og siger: ’It’s gonna be all right, it’s just pain’. måde, hun lægger sin hånd i min talje på. Hun sætter sig bag mig og rykker mig ind mellem sine lår. Hendes barm skvulper mod min ryg. Hun skrubber mig med en handske og fortæller om sin mands dødsleje. i det øjeblik, han døde, gav hele hans krop slip, fortæller hun, det var, som om alt inden i ham sank, som en sten synker i vand. Hans hud slap ligesom knoglerne, sådan som kødet falder af en mør skank, helt let. De havde været sammen i over 60 år. Hun stod og så hans sidste udånding, siger hun, og det gik op for hende, at hun ikke før havde tænkt på, at der skulle komme en dag, hvor de ikke længere skulle være sammen. Men den kom. Den tyrkiske kvinde lægger mig ned på ryggen på marmorbænken og masserer mig, mine fødder, mine lægge, mine lår. Hun giver mig et klask i numsen, på siden af balden, et let frisk klask, da jeg skal vende mig om. nu er

det balderne, ryggen, skuldrene, halsen. Hun ser på mig og siger: ’it’s gonna be all right, it’s just pain’, og jeg ved det godt, at det er sådan man lever, at man møder nogle mennesker, og så mister man dem igen. et bjerg af skum rejser sig omkring mig. Den tyrkiske kvinde vasker mig. Hun slår mit hår ud og fletter det. Hun tørrer mig. Hun hjælper mig med lynlåsen i kjolen. Hun vinker, da jeg går. ude på gaden, hvor gadesælgernes vogne bugner af brødkringler med sesam, brændte kastanjer og blåmuslinger med friskpresset citron, af kager, der ligner mariehøns og tyrkisk delight, hvor kattene smyger sig ind og ud mellem mine ben, står en tom bænk. under bænken står et par sko, et par nydelige brune læderherresko med elastik i siden. Brugte, men ikke nedslidte. De står og peger væk fra bænken, som om de i ét nu vil rejse sig og gå. ❧


NYHED

I Midt i livet fortæller Allan Olsen om livet efter alkoholen – om hvordan han fylder livet med stærke oplevelser, og om hvad det kræver, for at man ikke falder i igen. Han reflekterer over livet som ’løsarbejder’ i skuespillerfaget, deler ud af sine erfaringer og kommer med livskloge betragtninger om mange forskellige aspekter i livet og samfundet.


Den første Fjällräven jakke blev i 1968 lavet i et usædvanligt holdbart materiale, som var fundet for tungt til de letvægtstelte, som det oprindeligt var tiltænkt. Efter en række justeringer blev materialet døbt g-1000. . Ved at påføre mere voks, bliver din g-1000 beklædning mere holdbar,vindtæt og vandafvisende. Mindre voks øger ventilationen og giver en køligere beklædning.

Formentlig det bedste outdoor materiale der findes Ved at påføre helt naturlig Greenland wax, kan du nemt tilpasse din g-1000 beklædning til forskellige vejforhold og aktivitetsniveauer.

g-1000 beklædning har bevist dets pålidelighed på utallige eventyr og har vundet en række prestigefyldte priser. Vores nye bukser Keb, i g-1000 og strækstof, er blevet kåret til de bedste outdoor bukser i 2011.

Testet igennem årtier af eventyr Efter en svensk klatreekspedition til Grønland i 1966, blev det indlysende at det outdoor beklædning der var tilgængelig på markedet, var særdeles begrænset. Fjällrävens grundlægger, Åke Nordin, lavede en klatrejakke af et usædvanligt holdbart materiale, som han havde fundet for tungt til letvægtstelte. Dette var den første Fjällräven jakke. Når stoffet var imprægneret med en kombination af bivoks og paraffin viste det sig at være perfekt til outdoor beklædning. Materialet blev døbt g-1000 (G for Grønland) og voksen blev døbt Greenland wax.

Holdbar og alsidig Kombinationen af stoffets tætte vævninger (65 % polyester og 35 % bomuld) og Greenland wax, gør g-1000 stoffet utrolig holdbart, velventilerende, og vind- og vandafvisende.   g-1000 er også myggetæt og beskytter dig imod solens alfa og beta stråler. Perfekt til at opdage den skønne natur, uden begrænsninger.

Mere voks øger vindtætheden og vandafvisningen. Imprægneringen øger ligeledes holdbarheden af beklædningen. Mindre voks giver en køligere beklædning med maksimum ventilation. Læs mere omkring fordelene ved g-1000, samt hvordan du anvender Greenland wax på www.fjallraven.dk.

Justerbar Greenland wax giver dig mulighed for nemt at justere mængden af imprægnering på din g-1000 beklædning, så det passer til de forskelllige vejrforhold og aktivitetsniveauer.

Fenix Outdoor Danmark henviser til nærmeste forhandler på tlf.: 8620 20 75 eller på www.fjallraven.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.