UD & SE - Passagermagasin - Juli/August 2013 - DSB

7 + 8

Tilbuddene gælder fra d. 28.6.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

En smag af Danmark

I L D S J Æ L / S T U D I E VÆ R T

MARTIN KRASNIK Småt er godt Når du spiser en af de gode, gamle danske småkager, smager du også på en gammel tradition – som vi har tilladt os at fortælle på en lidt anden måde og give en helt ny indpakning. Smagen er den samme, vægten er 454 gram, og prisen er 30 kroner.

2 0

‘Jeg har en meget veludviklet shitdetektor, som sådan giver mig lyst til at råbe røv’

1 3

JULI + AUGUST 2013

OPERAEN 19. juli-20. august

SKOLESTART EN KLASSE OP – OGSÅ I UDSTYR

FREDERICIA TEATERS PRODUKTION PROD PR O UKTION AF

Blæser sit publikum bagover JV – Jyske Vestkysten

Aladdin trumfer Jyllands-Posten

Flyvetur mod stjernerne Fyens Stiftstidende

Aladdin er et familiehit Børsen

Fræk og forrygende BT

Se det store skolestartskatalog i butikkerne eller på arnoldbusck.dk fra den 2. august.

Magien indfinder sig Berlingske

GT E L O S D U E FLER ER G N I L L I T S FO R E

Se mange flere spændende nyheder og tilbud i butikkerne og på arnoldbusck.dk

SCAN KODEN OG SE ALT OM SKOLESTART HOS ARNOLD BUSCK

© DISNEY

A L L E G O R I E T. D K 12 2 6 7

2013

Juli + August 2013 4 ny 6 ny

8 10 14

ny

26 30 38

Et godt sted Gitte Seeberg om Stevns De fem Dy Plambeck om, hvad der optager hende lige nu Noget på hovedet Balancekunstnere i Benin City Shit-detektoren Interview med Martin Krasnik Laboratoriet Et kamera, der kan se som en flue

Månedens dyr Zoombie fra Eskilstrup

Til træf i De Højes Klub

48

Ildsjæl

Forvandlerne Fem danske lærere

40 2.23 på strømpefødder 46

14

Om DSB

Tidslinien Om den dansk krone

66 ny

Han har været alvorligt syg og meget bange for at dø. Han har oplevet en barndom, med løgn og fortielser om familiens fortid.

I dag er MARTI N KRASN I K hadet og elsket for sine skarpe tv interview. Han er en mand, der ikke lader nogen uberørt.

Novellen Af Marianne Larsen

56 For børn: Find & løs 58 Krydsord 60 Skriv til DSB 62 Om DSB ny 66 Nedslag ny

Miniportræt af Birthe Kjær

Nedslag i et liv I dette nummer introducerer vi flere nye, korte artikler, blandt andet ’Nedslag’. Her kan du denne gang møde BI RTH E KJÆR, der fortæller om sit liv, sin angst for scenen – og om sit standur.

Jeg har fået udgravet kælderen, så jeg kan stå oprejst DAVID RASMUSSON, som vi mødte i De Højes Klub

Udgiver Produceret af Datagraf Communications, St. Kongensgade 72, 1264 København K. Redaktion Redaktør Karen Gahrn, art director Katinka Bukh og journalist Camilla Louise Kristensen. Ansvarshavende chefredaktør: Kommunikationschef Jakob Høyer, DSB. Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@datagraf.dk (forslag til artikler) Web dsb.dk/udogse Annoncer og distribution DG Media, telefon 3370 7665 og ud&se@dgmedia.dk – se mere på dgmedia.dk/udogse ISSN 0106-7850. Læsertal: 559.000.

Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside Martin Krasnik fotograferet af Johan Rosenmunthe. Logo-effekt lavet af Werkstette

Selvbevidst hund Om den er køn eller ej er nok en smagssag. Men Zoombies ejer er ikke i tvivl, hun skal ikke have børn.

Hun har jo ZOOM BI E og flere andre hunde af racen kinesisk hårløs.

38

40

Om DSB NYT HOV ED SÆD E

twitter.com/omDSB

FOTO: CLAUS HAAGENSEN / CHILI FOTO

Skriv til facebook.com/ dsb eller twitter @omDSB med kommentarer, spørgsmål, ris og ros. Her er et udpluk:

DSB NU I HØJE TAASTRUP SOLEN SKINNEDE, og der var masser af liv i Høje Taastrup, da administrerende direktør i DSB Jesper Lok og

Karina Boye Madsen: Nogle gange er DSB bare fantastisk. Er med lyntoget kl 12.07 fra Odense i dag og er så heldig, at der er en rigtig flink og forstående togfører :-) Mange tak fra en SAS-stewardesse.

Morten Brangstrup Olsen: Yes endnu en dejlig morgen, hvor man kommer for sent i et tog, der stinker af pis, bræk og affaldscontainer :) 3. weekend i træk! facebook.com/dsb Emil Hermansen: DSB’s generaldirektør sidder på 2.kl. klapstolsplads og skal også fremvise gyldig rejsehjemmel. #godstil #kendisspotting

Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler, i juni indviede DSBs nye hovedsæde på Telegade 2 i Høje Taastrup. Det nye hovedsæde er nu arbejdsplads for 1.200 administrative medarbejdere, der alle skal være med til at skabe sammenhæng og god service for DSBs kunder. Valget om at flytte fra en dyr adresse i Sølvgade i København til en billigere i Telegade i Høje Taastrup blev taget som et led i strategien om et Sundt DSB, hvor

RØGFRI TOGREJSE

Røgfrit DSB fra juli 2014 Fra 1. juli næste år bliver DSB totalt røgfrit. Beslutningen er truffet som led i at gøre DSB til en sund virksomhed med et sundt miljø og arbejdsmiljø for både medarbejdere og passagerer. Rygning forbudt vil gælde på alle DSBs arealer. Også Banedanmark bakker op om den røgfri togrejse, og de fælles områder på perroner og stationer bliver også røgfri fra juli næste år.

DSB i tal

20,7mil rejser med Rejsekort siden januar 2011.

T E K S T M E T T E WA L L A C H

økonomien i DSB skal forbedres. ƒ

Man møder mange fulde og forvirrede folk på endestationerne

Lillebæltsbroen

BENNY STREJBERG JENSEN Depotservicemedarbejder, S-tog

I hele juli og indtil 18. august er der et stort sporarbejde på Lil-

Han skulle egentlig

lebæltsbroen og mellem Middelfart og Fredericia, som giver færre

have haft et kontorjob,

SPORARBEJDE

men nu gør han S-to-

tog og mange ændringer i Intercity og Lyntog. Derudover er der flere sporarbejder rundtom i landet i sommerperioden. Læs mere på dsb.dk og rejseplanen.dk ƒ UD & SE

Fem fine priser Ud & Se har af Magasindesignere i Danmark fået prisen som det bedst designede specialmagasin for sidste års temanummer om ’Oprør’. Fire designpriser blev det til i alt. Desuden har journalist Jeppe Kondrup Adelborg fået prisen Den Skæve Kravling – de studerendes svar på Cavlingprisen – for artiklen ’Men jeg står stadig op, når jeg pisser …’ som blev bragt i Ud & Se februar 2012.

Se tidligere udgaver af Ud & Se på dsb.dk/udogse 4

Ud & Se Juli / August 2013

84%

synes, at Rejsekort er en god eller en meget god ide.

70%

har anbefalet Rejsekort til andre.

84.711.690 kilometer kørte DSBs tog i alt i 2012.

Det er en stigning på 47 procent fra 2002.

gene rene om natten

SIDE 62

Hent DSBs billetapp her

Skagen Skagen InterCityLyn InterCityLyn InterCity InterCity Regionaltog RegionaltogRegional Regionaltrains trains Hirtshals Hirtshals

HHjø jø r rrri inng SSiin g ndd aall TToo llnne e KKvv iisss see l F Frre l edd eerri ikks shh aavv nn

S-tog S-togS-train S-train Andre Andretogselskaber togselskaberOther Otherrailways railways Standsning.

Se køreplan Standsning. Se køreplanStop.

Stop.See SeeTimetable Timetable

VrĂĽ VrĂĽ

Brønderslev Brønderslev

Lindholm Lindholm

Thisted Thisted Sjørring Sjørring Snedsted Snedsted Hørdum Hørdum Bedsted BedstedThy Thy Hurup HurupThy Thy

Aalborg AalborgVestby Vestby Aalborg Aalborg Skalborg Skalborg Svenstrup Svenstrup Støvring Støvring Skørping Skørping

Ydby Ydby Lyngs Lyngs Hvidbjerg Hvidbjerg Uglev Uglev Oddesund OddesundNord Nord

Thyborøn Thyborøn

LLaa n HHa nggĂĽĂĽ ad HHi dsst innn teen nee n rruup p

Nykøbing NykøbingSj Sj Hillerød Hillerød Frederikssund Frederikssund

Horsens Horsens

Farum Farum

Ribe Ribe Hviding Hviding

Vojens Vojens

Rejsby Rejsby Brøns Brøns Rødekro Rødekro

Visby Visby

Tinglev Tinglev

Tønder TønderNord Nord

GGr rĂĽĂĽs stte enn

Bredebro Bredebro

KKli lipp lleev v

Døstrup DøstrupSdrjylland Sdrjylland

SSøø nndd eerrb boo rrgg

SkĂŚrbĂŚk SkĂŚrbĂŚk

Odense OdenseSygehus Sygehus Fruens FruensBøge Bøge Hjallese Hjallese Højby Højby Årslev Årslev Pederstrup Pederstrup Ringe Ringe Rudme Rudme KvÌrndrup KvÌrndrup Stenstrup Stenstrup Stenstrup Syd StenstrupSyd Svendborg SvendborgVest Vest Svendborg Svendborg

GGa add ssttr HHa ruup avv S Skk ddrru p e enn upp ss v vee d d

Herfølge Herfølge Tureby Tureby

Svedala Svedala Skurup Skurup

Ystad Ystad

Rødvig Rødvig Holme-Olstrup Holme-Olstrup Faxe FaxeLadeplads Ladeplads

Glumsø Glumsø NÌstved NÌstved

NĂŚstved NĂŚstvedNord Nord

Rønne Rønne

Lundby Lundby Vordingborg Vordingborg Nørre NørreAlslev Alslev Eskilstrup Eskilstrup

Padborg Padborg

%4# %FTJHO r % - r %4# %FTJHO r % - r

Ă˜lby Ă˜lby Køge Køge

Haslev Haslev

Tønder Tønder

Flensburg Flensburg

DSB DSB information information

MalmĂś MalmĂśCC Triangeln Triangeln Hyllie Hyllie

nn avv thha ufft LLu

Ribe RibeNørremark Nørremark

NN yyb boo rrgg

Helsingør Helsingør Snekkersten Snekkersten EspergĂŚrde EspergĂŚrde HumlebĂŚk HumlebĂŚk NivĂĽ NivĂĽ Kokkedal Kokkedal Rungsted RungstedKyst Kyst VedbĂŚk VedbĂŚk Skodsborg Skodsborg Klampenborg Klampenborg Hellerup Hellerup Ă˜sterport Ă˜sterport Nørreport Nørreport København KøbenhavnHH

ss vnn aav nhh een øbb yy KKørnnbb dd ĂĽr taa TTĂĽ esst re Ă˜r Ă˜

Vamdrup Vamdrup

OO dde enn ssee

ee llss gee laag SSl rr søø orrs KKo

Gredstedbro Gredstedbro

vv lloo auu TTa ngg diin v olld koov KKo rrssk e dde unn LLu

Sejstrup Sejstrup

Sjj yS ibby upp VVi rru o BBo edd tte gss inng ø RRi orrø SSo

TTjjÌ Ìr reeb bo BBrra orrgg am m m m i GGø inngg ørrd diin ngg HHo olls stte edd BBrrø ørru upp V Vee jjeen n

Guldager Guldager

Esbjerg Esbjerg

Odder Odder Skanderborg Skanderborg

byy allb VVa

Varde VardeKaserne Kaserne Gjesing Gjesing

Hundested Hundested

Hedensted Hedensted

Varde Varde

Spangsbjerg Spangsbjerg

Viby VibyJJ

upp trru sst nee aaa n TTa ussee r jee u er øøj ehh ne HH edde krroon e e HH Trreek illdde T skki os RRo ree ejjr LLe øø s alls vva HH øssee lø ølll TTø røødd eer ppp kk iip Ì VV ollbbÌp o p HH ttrruu ss egg upp RRe ssttrru v abb øøv nna rkk KK øør pp M u M erru dde le JJyy øøllle bb vee rrgg SSv bboo dd unn allu KKa

Varde VardeNord Nord

Gilleleje Gilleleje Tisvildeleje Tisvildeleje

LLiil lllee

GĂĽrde GĂĽrde

Hornslet Hornslet Løgten Løgten Skødstrup Skødstrup Hjortshøj Hjortshøj Hovmarken Hovmarken Lystrup Lystrup Torsøvej Torsøvej Vestre VestreStrandallĂŠ StrandallĂŠ Ă˜stbanetorvet Ă˜stbanetorvet Skolebakken Skolebakken Aarhus AarhusHH

M M i KKaa idddd e NNø uussl ellffa ørrr luu a r ree- nndd rtt -ÅÅ ee by b E Ejjb y byy GGe ells stte AAa edd arru up SSkk BBrre p a e TToo allbbj dd m jee m m rrgg HHo m ollm eerru ms up sttr p ruup p

Ă˜lgod Ă˜lgod Tistrup Tistrup Nørre NørreNebel Nebel Sig Sig

HHe errn niin ngg BBiir rkk CCe B H Brra H a enntte am m errp ann m paa ddee m r TThh IIkka eerru rkk yyrre um ass m egg tt GGi o o ivve dd BBoo e rrddi JJeel inn llliin EEnn gg ngg VVee ggee jjllee ssv SSiil vaann SSyy lkke gg ggee ebb VVee Sv hhuu S oorrg j ve ss BBrre jllee g LLaa ejjbb ve Ì Ì v BBøø ejjnni R Ryy enn in kk r FFrre rkkoo ngg AAlk edd pp lk e eerri enn icci iaa

Tarm Tarm

err tte enn ecce sse ess Me gM inng d rnni ĂĽrrd eer gĂĽ HH ddssg tuu kk e e SSt ĂŚ bĂŚ dd iib ee KK llddhh roo TTr rrriiss or BBo

Skjern Skjern

Randers Randers

g inng rnni øør HH

Ringkøbing Ringkøbing Lem Lem

rdrd ggüü uupp aa kkee mm inndd ttrr naa øørr oo l li uuss reen MM RRyy KKoo TTrr GGr

Hobro Hobro

VVil ildd bbjje errg g

Tim Tim Hee Hee

AAu ullu um m

Hjerm Hjerm Holstebro Holstebro Vemb Vemb Bur Bur Ulfborg Ulfborg

HHø øjjs slle evv SStto ohh o ollm m VVib ib o orrg g RRøø ddkk Ì Ì rrssb B Bjje brro errr o riin UUl ngg lsst b brro trru upp o

VVin in d dee rruup p SSkk iivve e

Humlum Humlum Struer Struer

Arden Arden

Nakskov Nakskov

Nykøbing NykøbingFF

Rødby FÌrge RødbyFÌrge

70 70 13 13 14 14 15 15

- god litteratur Del din bedste # togbog pĂĽ Twitter og se, hvad de andre synes, du skal lĂŚse.

WEEKENDAVISEN

Satirisk og tankevĂŚkkende roman om to danske familier pĂĽ charterrejse.

S S S S S MIDTJYLLANDS AVIS S S S S BERLINGSKE S S S S NORDJYSKE

- hvor forfatterne er

SCAN OG FĂ… LÆSEPRĂ˜VE

#togbog

ÂťEn iskold, velmixet cocktail.ÂŤ

ET GODT STED

’Mine venner syntes, at det var et værre tabernakel’ Som ung flyttede GITTE SEEBERG, generalsekretær i Verdensnaturfonden, alene langt ud på landet. Til et sted, hun stadig bliver draget imod.

Stedet er Stevns

GITTE SEEBERG FIK job på et provinskontor på Stevns, da hun var færdig med jurastudiet i 1986, og det var et stort skridt at f lytte fra den lille kvistlejlighed i København til fordel for et liv alene på landet med brændeovn, have og mus i skufferne. Hun lejede det røde murstenshus, Jordemoderhuset, af Gjorslev Gods.

– Mine venner fra København syntes, at det var et værre tabernakel med kat, høns og 17 store moskusænder. De kunne ikke forstå, at jeg turde bo der alene, fordi det var uhyggeligt, at der var så mørkt om natten, siger Gitte Seeberg.

Selvom vennerne syntes, at det var et cirkus på Stevns, kom de på besøg i weekenderne og hjalp Gitte Seeberg med at hugge brænde og holde huset.

– Jeg har altid haft det godt i mit eget selskab, og udsigten til en weekend alene skræmte mig ikke. Når jeg ikke var på arbejde, gik jeg lange ture, jagtede svampe og syltede pickles, som min mor har lært mig.

Fordomme og respekt Der var meget alenetid i årene på Stevns, men indimellem kom naboen forbi til en tår kaffe, og nabokonen kiggede ind med medister, kartof ler og sovs ved middagstid, fordi hun havde opdaget, at Gitte var syg.

– Jeg bliver rørt, når jeg tænker på den gæstfrihed, jeg mødte. Inden jeg f lyttede, havde jeg mange fordomme om, at folk snager i hinandens liv og er meget provinsielle på landet. I virkeligheden tager man sig meget bedre af hinanden, end man gør i byerne.

6

Ud & Se Juli / August 2013

Gitte Seeberg fik også anerkendelse, fordi hendes moskusænder var gode til at få ællinger.

Andre havde ikke held med det, men på Gitte Seebergs gård skulle der bare en and og en andrik til.

Stevns for evigt Der var plads til store tanker om livet i årene på Stevns, og Gitte Seeberg overvejede at købe hus og slå sig ned.

– Jeg var tæt på at gøre det. Mine år på Stevns var uforpligtende, og det passede godt til mig, da jeg var 25. Men min fremtid lå i København.

Alligevel var det kritisk for Gitte Seeberg at f lytte tilbage til storbyen efter tre år på landet.

Hun begyndte som selvstændig advokat og f lyttede ind i en lejlighed på den trafikerede Åboulevard, hvor hun aldrig fandt sig til rette.

– Det var klart for mig, at voksenlivet begyndte

for alvor, så snart jeg kom tilbage til København.

Når længslen efter naturen på Stevns bliver for stor, tager Gitte Seeberg sin familie med til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Det er en restaurant med rødternede duge og udsigt over vandet.

– Og når jeg er der, drømmer DANSKERE jeg faktisk om at OM ET STED f lytte tilbage.

I DANMARK. STEVNS

T E K S T C A M I L L A LO U I S E K R I S T E N S E N /

I L L U S T R AT I O N R A S M U S J U U L

Prøv to uger gratis på storytel.dk. Brug kampagnekoden udogse.

Næste station: Udsigt, kaffe og en god lydbog Tusindvis af lydbøger - direkte i din mobil.

Lydbøger og stærke fortællinger bringer dig til nye verdener: Oplev knugende magtspil, hot kærlighed, hardcore politiarbejde og fantastiske eventyr, mens du rejser, hviler eller træner.

Hvad vil du opleve i dag?

DE FEM

EN REJSE TIL HELMAND, AFDANSNINGSBAL I JYLLAND, FORSKELLIGHED OG MARSVIN – ALTSÅ DE SMÅ, HVIDE, BEHÅREDE. VI KOM VIDT OMKRING, DA VI BAD DY PLAMBECK SVARE PÅ, HVAD DER OPTAGER HENDE INDEN FOR FEM OMRÅDER F O R TA LT T I L K A R E N G A H R N

LIVSSTIL

STANDARDDANS OG EN NATKJOLE For nylig var jeg til afdansningsbal på en danseskole i Jylland. En hel dag dansede folk i alle aldre, unge og gamle, mænd og kvinder, børn og bedsteforældre slowfox, jive, tango, vals og quickstep. Det så fantastisk ud. Jeg har hele mit liv fjumret rundt på dansegulvet og trådt min dansepartner over tæerne. Til afdansningsballet gik det op for mig, at jeg mangler noget i min opdragelse. En slags klassisk dannelse. Det er ligesom, at jeg heller ikke måtte få en natkjole som barn. Hvorfor skulle jeg have det, sagde min mor, når jeg kunne sove i en gammel T-shirt? Det var også en brist i min klassiske dannelse.

Men i år skal det være. Jeg begynder til standarddans. Og køber mig en natkjole.

K U LT U R

AT MISTE SIN DATTER En forfatter, jeg har været optaget af 8

Ud & Se Juli / August 2013

/

FOTO

PETRA KLEIS

på det seneste, er amerikanske Joan Didion. Hun stiller spørgsmålstegn ved, hvad fiktion er, og hvordan vi mennesker fortæller historier og erindrer. Inden for halvandet år døde både Joan Didions mand og hendes datter.

Romanen ’Blå Timer’ handler om tabet af datteren. Det er en fantastisk stærk og sårbar fortælling og en livsbekræftende bog skrevet frem med et stort mod og stor troværdighed.

Dy Plambeck er forfatter og har blandt andet skrevet den roste roman ’Gudfar’ fra 2011. Hun har fået flere priser og det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Lige nu skriver hun på en ’lydtur’ til Louisianas litteraturfestival i august – og på en ny roman.

mer til at værdsætte livet mere’.

Det har jeg tænkt over siden.

POLITIK

I LÆRE SOM BORGER Det gjorde mig vred at se, hvordan regeringen håndterede lærerkonf likten. Vi er ved at glemme, hvad folkeskolen egentlig skal lære eleverne: At blive borgere i et demokratisk land, der er forpligtet på fællesskabet. Noget af det vigtigste, jeg lærte i folkeskolen, var, at folk er forskellige. Jeg gik i klasse med en pige, der havde værelse i en skurvogn, en dreng, der var ud af en søskendef lok på femten, og en pige, hvis mor drak. Folkeskolen er i bedste fald en afspejling af alt det, man kommer til se igen senere i livet. I værste fald er den, som mange privatskoler, en bekræftelse af det, man allerede har set. Venner, der ligner en selv.

REJSE

HELMAND, AFGHANISTAN I efteråret 2012 var jeg i lejrene Camp Bastion og MOB Price, hvor de udsendte danske soldater bor.

Jeg var taget derned for at skrive artikler til Weekendavisen og samle inspiration til et bogprojekt. Det er et sted, som ingen rejser fra uberørt, tror jeg.

Lydene af krigen: mortergranater, der slår ned, helikopteren i luften, en lynlås, der bliver lynet op i et telt, ørkenstøvler, der går hen over plastikgulvet, og kampvognene, der kører gennem sand, sidder stadig i mig. En soldat sagde: ’Man bliver hverken klogere eller gladere af at se døden i øjnene. Det er noget vrøvl, at man bliver stærkere, fordi man er tæt på døden. At man kom-

VIDENSKAB

MARSVIN OG BANANER Jeg holder af, når en person virkelig har forstand på det, han snakker om, og bliver helt nørdet omkring det. Jeg kan ikke fordrage marsvin, men sidste år var jeg på Hjallerup Marked, hvor Dansk Marsvin Forening havde en stand. Der var en kvinde, der kunne tale om marsvin, så det blev en videnskab.

Hvordan deres hår skulle redes. At C-vitamin i deres mad var afgørende for deres helbred. At marsvin elskede bananer. På et tidspunkt, mens hun snakkede, begyndte jeg faktisk at tænke, at marsvin var interessante.

ET NYT STYKKE AF

CHRISTIAN LOLLIKE

ALL MY DREAMS COME TRUE ”Er han vores mest succesfulde danske dramatiker i disse år? Det er næppe for meget sagt. Og egentlig ganske tankevækkende, for Christian Lollike stryger aldrig sit publikum med hårene.”

Henrik Lyding, Jyllands-Posten

Glæd jer til en eventyrlig forestilling om depression.

Vi spiller både i Aarhus og København. Premiere 31. august Forestillingen produceres i et unikt samarbejde mellem AARHUS TEATER, AARHUS FESTUGE og CT.

ONWE GOLDWIN, 22 Jeg er alene i Benin City. Jeg tog hertil for at studere kunst, for jeg vil gerne være kunstner, male og tegne. I weekenden sælger jeg tyggegummi, mentolpastiller og bolsjer. Det tjener jeg 2.500 naira på, og så kan jeg betale min skoleafgift, som er på 2.000 naira.

ALI MUHAMMED, 25 Jeg er fra Kano, der er den nordlige, muslimske del af Nigeria, så jeg taler arabisk og forstår ikke meget af sproget her i Benin City. Jeg har købt et helt bundt tæpper, og det tager mig cirka en uge at sælge det videre. Så har jeg tjent 10.000 naira.

På hovedet De balancerer deres forretning på hovedet i Benin City i det sydlige Nigeria. Her findes ingen store industriarbejdspladser, og arbejdsløsheden er høj blandt den halvanden million indbyggere.

Ejer man ikke to kvadratmeter i vejkanten til en bod, så må man have boden på hovedet. Mød balancekunstnerne, de såkaldte hawkers.

T E K ST M A J S U SA N N E J U N K E R

/

F OTO

1.000 Naira = 35 kroner

10 Ud & Se Juli / August 2013

A ST R I D DA L U M

FAITH AROIL, 17, JOY JOHNSON, 15, OG BLESSING JOHNSON, 16 Vi bærer vand fra vandposten over gaden og hjem, hvor vi skal bruge det til at lave mad.

Vi går i samme gymnasium og har det sjovt undervejs.

MEHMED MUHAMMED, 25 Jeg har faktisk en bod, men går rundt for at sælge mere. Jeg kommer fra den nordlige del af landet og er her for at tjene penge, men det går ikke så godt, så jeg rejser også til andre byer. På en dag sælger jeg nok to ure, de koster 300-500 naira per styk.

12 Ud & Se Juli / August 2013

BASIRU AHMED, 30 Det er søndag, så alle er i kirke, men jeg er muslim og arbejder. Jeg går omkring i gaderne for at finde kunder. Derhjemme har jeg fem børn og to koner. En pude koster 800900 naira, og på en dag tjener jeg cirka 2.000 naira.

ABBAS MUHAMMED, 20 Jeg sælger udskårne skiver af kokos. Spanden bruger jeg til vand, så jeg kan vaske kokosstykkerne, inden kunden får dem. Jeg kommer fra Kano i det nordlige Nigeria. Men her er det lettere at tjene penge. På en dag kan jeg tjene 1.000-1.500 naira.

GIFT BARIMAN, 14, OG VICTORY SOMUJA, 13 Vi sælger brød for at hjælpe vores familier, de dage hvor vi har fri. Ellers går vi i skole.

Et brød koster 130 naira, og tilsammen sælger vi cirka 160 brød på en dag. Det giver 20.800 naira.

Juli / August 2013 Ud & Se 13

INTERVIEW

Shitdetektoren Hans opvækst er rundet af det usagte.

Nu er han kendt og omdiskuteret for at bryde tavsheden og slå sprækker i politikernes panser.

N KRA ASNIK var klassens frække Studievært MARTTIN dreng, men også brilleaben, der stod på sidelinjen. En hård journalistisk hund, der kender til livets skrøbelighed. En anarkist, der har svært ved at fiske, hvor det er forbudt. Martin Krasnik er et paradoks. Hold øje med gedderne!

T E K S T J O N A S W I S B EC H VA N G E

14 Ud & Se Juli / August 2013

/

F OTO J O H A N R O S E N M U N T H E

Martin Krasnik vil sĂŚtte aftryk. Hvis der ikke efter en Deadlineudsendelse ligger klager og brok i indbakken, har han ikke gjort det godt nok.

Om han fortryder noget i Hedegaardinterviewet? ’Måske skulle jeg ikke have peget på ham, som om jeg holdt en pistol’.

Jeg læspede og havde bøjle. Det var jo ikke lige det, tøserne i 7.-8. klasse faldt allermest pladask for. Jeg synes, der var en irriterende modsætning mellem den måde, andre opfattede mig på, og DEN, JEG VAR

et lå i luften. I de nasale stemmer, i vittighederne, i den stille underkastelse og i alvoren. Som et tavst udråbstegn, en larmende stilhed. Ingen behøvede at sige, at der var store forventninger til en førstefødt jødisk dreng. En farfar behøvede kun i en bisætning at nævne, at man da bare kunne øve sig, hvis man ville være god til at holde taler, så stoppede hans barnebarn med at læse retorik. Tavsheden under dem alle hed holocaust. Den kom til udtryk i en femte dimension.

Som et skænderi mellem faderen og hans søskende, når talen faldt på deres barndomshjem. Som en dyb alvor i livet. Eller som et eventyr …

Martin Krasnik er født på skuldrene af en historie. Historien om hans farfar, der i ’lejren’ mødte en ung pige fra Ostrava i Tjekkoslovakiet. Hendes familie og venner var sendt videre til Auschwitz. Hun var helt alene, men så mødte hun den høje, f lotte medicinstuderende fra København. De blev gift i lejren, viet af en SS-officer. Bryllupsnatten tilbragte de i bussen hjem mod Danmark. Ni måneder efter hjemturen fødte farmoren en søn.

Farfaren fortalte dette eventyr, faderen og hans søskende fortalte det, ligesom børnebørnene, da de havde fået deres stemmer, løb rundt og fortalte det til hinanden. Men da de i skolen begyndte at fortælle om jødernes lidelser, fødtes spørgsmålene i Martin Krasnik. Havde de ikke været bange?

Var det ikke forfærdeligt? Jo, men det var også en spændende tid, svarede farfaren. Og han havde et godt arbejde som skraldemand. For når man skulle af med skraldet, kom man ud af lejren. Ikke et ord om, hvad det var for noget skrald, han kørte ud med. Barnebarnet spurgte og spurgte. Eventyret blev stående. Sandheden lå under.

Sabotøren Det begyndte med et tv-interview i midten af marts 2013. Seks uger tidligere havde en mand i rød postjakke under dække af at skulle af levere en pakke sendt en kugle tæt forbi Lars Hedegaards højre øre. Nu trådte en lettere rystet formand for Trykkefrihedsselskabet ud af Deadlines studie.

Han havde været på besøg hos Martin Krasnik, som netop var vendt tilbage som vært på DR2. Folk var oprørte. Søren Krarup kaldte det ’mordforsøg for åben skærm’. Mange mente, at Krasnik skiftevis havde angrebet og af brudt Hedegaard, så han aldrig fik chancen for at komme til orde, andre mente, at Krasnik havde afsløret Lars Hedegaards tomme retorik.

Da Morten Bødskov en måned senere skulle i studiet for at stå på mål for den nye offentlighedslov, kom Martin Krasnik igen på nationens læber. Over 30 minutter udstillede han den danske justitsminister, så ens tæer til sidst krummede ud af skoene. 28 gange spurgte han, hvilke konkrete eksempler der var på, at den hidtidige lov havde skadet regeringens arbejde. Bødskov kunne ikke give ét.

På rulletrapperne ønsker jeg ham tillykke med sin nye status som dansk journalistiks hårde hund.

Han takker, smiler sarkastisk og drenget, mens vi glider op på Indre Gade, DR Byens store, halvdovne og helfuturistiske vandrehal. Krasnik griber en smoothie og en rugklappersandwich og sætter sig med ryggen mod det store vinduesparti, hvor man forestiller sig Darth Vader skue ud over galakserne, men må nøjes med udsigten til et anlagt græsareal med ilagte kanaler, metroen, der slanger sig forbi, og Sydhavnens skyline i det fjerne.

– Bullshit er jo let at genkende. Man holder op med at høre efter, siger Martin Krasnik: – Hvis en politiker sidder over for mig og siger noget, der betyder noget, noget, der giver mening, så af bryder jeg jo ikke. Også selvom det ikke er et svar på mit spørgsmål. Men når det, man hører, ikke giver mening, er der noget i ens krop, der slår fra. Jeg har en meget veludviklet shitdetektor, som sådan giver mig lyst til at råbe ’røv’. Og det går sikkert tilbage til den ’shariaskole’, jeg gik på, der var fyldt med et religiøst sprog, jeg ikke forstod et kuk af.

Den omtalte ’shariaskole’ hed Carolineskolen, var en jødisk privatskole og lå i en nedlagt strømpefabrik i et ingenmandsland mellem Hellerup og Østerbro. Første gang, Martin Krasnik røg uden for døren, var i 0. klasse. Om fredagen holdt man shabbat, hvor man afsagde bønner og spiste f lettet franskbrød. Læreren var en skaldet mand med et stort, rødt skæg, hvis iltre temperament syntes indlejret i hans navn: Max Knöpfelmacher. Der var larm og ballade, og brødet blev rullet til små kugler, som ramte hårdt, når man suttede på dem, inden de blev kastet. Pludselig råbte Knöpfelmacher, at hvis ikke de holdt deres kæft, af lyste han det hele og sendte dem hjem. ’Fedt, det vil vi også MARTI N KRASN I K meget hellere!’ råbte B LIVER KON STANT den rødhårede knægt, FO RV EKSLET M ED som straks efter blev BØ RN EFJ ERN SY N ETS SEBASTI AN KLEI N. D ET kylet korporligt ud SKER M I N DST EN GAN G ad døren. Så stod han OM UG EN der og tudede.

– Der er sådan en ’bug’ i mig, der hele tiden giver mig lyst til at sige noget, af bryde, springe over i køen. I folkeskolen, i gymnasiet, på universitetet blev jeg konstant skældt ud, fordi jeg talte uden at række fingeren op først. Der er noget Juli / August 2013 Ud & Se 17

social inkompetence i det. Jeg går stadig rundt oppe på redaktionen og af bryder, og når jeg står sammen med mine venner, og der er én, der er ved at sige noget, så taler jeg bare hen over. Det er decideret uhøf ligt. Der er noget sabotage over det.

Jeg går stadig rundt oppe på redaktionen og afbryder, og når jeg står sammen med mine venner, og der er én, der er ved at sige noget, så taler jeg bare hen over. Det er decideret uhøfligt

Stemmen i øret Han sidder med siden til. Ryggen hviler op ad glasvæggen og benene på stolen ved siden af.

Som han sidder der med daggamle skægstubbe, sandaler, kakishorts og krøllet skjorte, ligner han en farmand på badeferie. Det er han ikke.

Han har travlt for tiden og ser ikke nok til sin familie. Telefonen ringer konstant. Dagene løber som vilde heste. De drukner i logistik. Han liner interviews op, researcher og sætter sig på alle måder op, så han skarp og velforberedt kan indtage Deadline. Og efter tre værtsdage i streg kan han så bruge et par dage på at besvare mails fra seere, politikere, og hvem der ellers er vrede på ham.

– Jeg kan jo ofte høre redaktøren i øresneglen: ’Sympatien tipper. Pas på du ikke går for langt.

Rolig nu’. Og det er jo rigtigt. Sympatien tipper nogle gange. Det kan jeg se på alle de klager, vi får. Men meningen er jo heller ikke, at jeg skal fremstå som et sympatisk menneske.

Han vender sig mod mig.

KRASNIK KORT Født 1971. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Har været tilknyttet Weekendavisen siden 1994. Året efter rejste han til Jerusalem for at studere og arbejde som korrespondent.

Siden kom han til London, kom hjem igen og blev som 27-årig medlem af Weekendavisens chefredaktion.

Blev i 2002 vært på Deadline og tog i marts 2013 et års orlov fra Weekendavisen for at vende tilbage til samme job på DR2. Er desuden kendt som vært på udenrigsmagasinet Elleman I Lykketoft, der sendes på TV2 News.

Har blandt andet udgivet bøgerne ’De retfærdige’, ’Min amerikanske drøm’ og ’Pundik & Krasnik og resten af verden’.

Er på trettende år kæreste med Iben, som han har en søn og en datter på henholdsvis 11 og 5 år med.

18 Ud & Se Juli / August 2013

– Folk er så skide autoritetstro herhjemme. Der er virkelig mange mennesker, der synes, at man endelig ikke skal gå for hårdt til politikerne. Man skal lade dem tale ud, og så siger de nok noget interessant. Men det gør de jo ikke. Der kommer ikke noget interessant ud af politikerne, hvis man bare giver dem fri line. Det er ligesom at have en stor, fed gedde på krogen: Hvis man slækker på bremsen, så svømmer den bare væk.

Han siger, at han kom tilbage til Deadline med en klar plan om at lave rav i den. At politik er (eller burde være) følelser, og at det først bliver interessant, når det bliver personligt. At han jo kun stiller det samme spørgsmål 28 gange for at udstille det absurde i, at en justitsminister ikke kan/vil svare på et simpelt spørgsmål. Det er, som han siger, ’et forsøg på at få lavet MARTI N KRASN I K nogle sprækker i det panser, politikere sætter op omkring sig selv’. Og så ER GAM M EL taler han om at få fysisk lyst til at knække noget, når politikerne ikke svaKØ B EN HAVN SM ESTER rer på spørgsmålene. Det er underligt. Han virker ellers så rolig og mild ...

I RU LLESKØ JTEH OC KEY FOR G ENTOFTE ROLLERS Martin Krasnik får øje på Jørgen de Mylius. Siger, at han får lyst til at gå over og kramme ham.

Så ringer telefonen. En tropisk calypsomelodi. Det er redaktionen, der vil have ham tilbage. Han lægger på.

– Jeg tror godt, at jeg ved, hvor det kommer fra, alt det her. Vi skal tilbage til mit barndomshjem.

Det var virkeligt godt og trygt, men det var også et ret konf liktsky hjem, og det hænger først og fremmest sammen med, at det var et traditionelt jødisk hjem, hvor der er sket nogle rigtig slemme ting tæt på. I min familie blev der aldrig sagt noget. Ingen talte om, hvor påvirkede mine bedsteforældre og forældre har været af holocaust.

De gråblå øjne stirrer et kort øjeblik på et punkt tre centimeter fra virkeligheden. Så genvinder de fokus.

– Jeg har selv spurgt min farfar og mormor f lere gange, og det eneste, jeg fik, var de her eventyr.

Jeg snakkede med Herbert Pundik om det, da vi lavede en bog sammen: Det er fuldstændig som at sidde i et teater. Der skal lige til at ske noget vildt dramatisk, så går lyset ud. Når lyset tænder igen, ved man, at der er sket et eller andet i forestillingen, men der er ingen, der vil sige, hvad det er. Det skaber en ekstrem trang til at stille spørgsmål: Hvad oplevede de i Theresienstadt? Giftede min fafar sig med min farmor af kærlighed, eller gjorde han det for at redde en efterladt tjekkisk pige, der ikke havde noget sted at tage hen? Der var heller ikke nogen, der talte om, at min farmor havde mistet hele sin familie. Hvis det havde været vores generation, havde vi gået til psykolog fra nu af og til dommedag. Det gjorde de jo ikke. Så jeg har sådan en ekstrem trang … Jeg har lyst til at ruske i dem.

Kom nu, sig noget!

Krasnik, bøjlen og sambafløjten Vi mødes en uge senere. I DR Byen, naturligvis. Siddende i en udendørs atriumgård, hvor en brise dykker ned fra den blå himmel, glider hen og op igen. Han ved ikke, hvad han skal svare. Han husker ikke så meget, siger han. Jo, han kan da godt fortælle om en ikketroende, jødisk opvækst. På den ene side et tofamilieshus i Charlottenlund, en Lada og et grønt folkevognsrugbrød, der blev delt med overboerne, og om at blive slæbt med på Femølejr og Noahs miljølejr, hvor man aktionerede mod farvestoffer i maden. På den anden side et klassisk kønsrollemønster med en far, der var læge og arbejdede meget, mens moren var bioanalytiker på halv tid og ellers passede Martin og hans to yngre søskende. Men det mest interessante er måske følelsen. En følelse af duknakkethed og autoritetstro i det jødiske samfund i København. En følelse af usagthed. At man ikke talte om store følelser, at man opførte sig ordentligt og tog livet dybt alvorligt. Ja, og så følelsen fra skolegården.

Hverken skole, gymnasium eller statskundskab sagde ham noget. Som journalist fandt han en mening.

Siden gik det op og ned.

For nogle år siden fik Martin Krasnik en depression, men han gider simpelthen ikke snakke mere om det. Det håber han er okay ...?

VREDE SEERE Med posten har Martin Krasnik modtaget et eksemplar af en af sine gamle bøger med teksten ’PROSTITUERET!’ skrevet hen over. Her er et lille udpluk af de øvrige reaktioner: ’Velkommen tilbage til DR2, Krasnik din klamme zionist, nu genkender vi Deadlines politiske fjæs By Way Of Deception, Thou Shalt Do War’. ’Hej Martin. Du er en SKANDALE. Øj, hvor er du useriøs når du interviewer, du er som et lille barn der VIL have ret’. ’Krasnik, du bruger nazimetoder. Det er uhyggeligt at se på’.

20 Ud & Se Juli / August 2013

– Jeg havde en følelse af ikke rigtigt at høre til. Man er jo ikke specielt nede med de fede, når man så ud, som jeg gjorde. Stort, rødt hår, kæmpestore briller. Jeg læspede og havde bøjle. Det var jo ikke lige det, tøserne i 7.-8. klasse faldt allermest pladask for. Jeg synes, der var en irriterende modsætning mellem den måde, andre opfattede mig på, og den, jeg var.

Har alle det ikke sådan?

– Jo, det har de nok. Men jeg ville så utroligt gerne være populær.

Så jeg prøvede at være skarp og sjov. Det var sådan noget med at optræde og underholde. Du ved, pludselig at hive en sjov genstand op af lommen. ’Gud, er det ikke en sambaf løjte, det her?’ Jeg stod altid ved siden af, der hvor jeg gerne ville være.

Hvordan hænger det sammen med, at du blev journalist?

– Det hænger jo perfekt sammen. Som journalist er man i centrum.

Man er, hvor det sker, men man er ikke en del af det. Man iagttager.

Det kombinerer jo det her med at kaste lys over tingene, optræde, og så er det jo helt overdrevent, så meget opmærksomhed man får. Især på tv.

Tænder du på, at du oven på sådan et Lars Hedegaard-interview er én, folk snakker om derude?

– Ja, det gør jeg da. Hvis ikke der var nogle, der snakkede om det, var det ligegyldigt. Det hænger jo sammen. Hvis folk lægger mærke til mig, og jeg er omdiskuteret, så er det jo, fordi jeg har lavet noget, der betyder noget.

Pludselig gav det mening I skolen gad han ikke rigtigt, i gymnasiet gad han ikke rigtigt. Han gjorde kun akkurat det, der skulle til, og fik alligevel gode karakterer. Han røg noget hash og drak bajere. Som 13-årig skrev han en faktaboks om Siriuspatruljen til Randers Amtsavis, hvor fætteren var

i praktik. Da hans ’værk’ næste dag stod trykt i avisen, vidste han, at det var journalist, han skulle være. Det var den vildeste følelse.

Der var bare et problem. Det blev ikke sagt, det behøvede det slet ikke at blive. For som den førstefødte skulle han naturligvis have en akademisk uddannelse. Journalistuddannelsen var kun mellemlang. Efter en f lirt med retorik søgte han ind på statskundskab. Det var verdens længste omvej. I 1994 landede han et job som ulønnet praktikant på Weekendavisen og drog året efter til Jerusalem som korrespondent.

– Her mødte jeg jøder fra hele verden, som havde gjort de samme tanker om at være anden eller tredje generation efter holocausttraumet.

Jeg kom derned, nogle måneder før den israelske premierminister, Yitzhak Rabin, blev skudt. Det hele brændte sammen i Mellemøsten. Der var selvmordsbombere uden for min dør hver anden uge. Jeg kunne bare lige gå derned med min blok og skrive. Pludselig gav det mening.

Det var en identitetsskaber?

– Fuldstændig. Fra at være en del af en lillebitte familie, hvor ingenting blev sagt, og et jødisk samfund i København, hvor man gik og dukkede nakken, for tænk hvis nogen lægger mærke til én, kommer man ned til et sindssygt, højtråbende, aggressivt samfund, hvor alt bliver sagt hele tiden … Jeg elskede det simpelthen.

Telefonen ringer. Han er nødt til at gå.

En overvåget røgalarm redder liv

Døgnovervåget brandalarm via din Verisure tyverialarm Med vores røgdetektorer tilsluttet tyverialarmen opnår du en særdeles effektiv brandsikring, både når I er hjemme, og af boligen og eventuelle husdyr, når I ikke er hjemme. Vi overvåger røgdetektorerne døgnet rundt, også når alarmen ikke er slået til og sørger for hurtig reaktion i tilfælde af brand.

Få 2 gratis røgdetektorer (Værdi 1.960 kr.)

Ved køb af en Verisure alarm med abonnement senest 31. juli 2013.

Tlf. 80 20 50 50 www.verisure.dk

Røgdektektorer, der taler med hinanden, redder liv.

Verisure er et intelligent alarmsystem som taler, ser, føler og tænker. Det tilbyder tyverialarm, brandalarm og SOS-alarm.

Alt i en pakke!

Hvis du bestiller din Verisure tyverialarm senest 31. juli 2013 tilbyder vi dig to røgdetektorer med i pakken uden beregning.

Ring og hør nærmere på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk.

Og så får jeg konstateret KRÆFT. Motorfejl inden takeoff

– Det er lige dér, det hele begynder. Lige inden var jeg kommet på hold med hende den sindssygt lækre på statskundskab. Hende måtte jeg bare have. Og det fik jeg. Da vi blev kærester, åbenbarede sig den mulighed, at alt kunne lade sig gøre. Jeg fik job på Weekendavisen og var endda på vej til Israel.

Stilhed.

– Og så får jeg konstateret kræft. Motorfejl inden takeoff.

Den iskolde rustning En rødhåret dreng på 23 år sidder i Jerusalem og tror, at han skal dø. Han forestiller sig sin egen begravelse. Hvem vil komme til den? Hvad vil de sige? Han har haft noget sjældent farligt siddende i håndleddet, nu har de fjernet det og behandlet ham med stråler. Men canceren er vendt tilbage tre gange. Hvorfor skulle det ikke ske igen? Han er overbevist om, at han aldrig kommer til at fylde tredive. Han skal dø ung, nu hvor livet begynder at give mening for ham.

Martin Krasnik træder ud af scenen og ind i nutiden. Der er f lag på busserne, det er grundlovsdag, demokratiets festdag, som i går blev fejret med vedtagelsen af den nye offentlighedslov.

Det er, som om den rødhårede mand med de let rundede briller kaster et blik på den grædende dreng, der engang var ham.

– Der er noget sentimentalitet over det. Jeg sad i Jerusalem og troede, at jeg skulle dø. Så er man jo parat til hvad som helst. Så sidder man og tuder alle mulige steder. Så går man ned til Grædemuren, og så står man også der og tuder, for det giver på en eller anden måde mening.

Så har man hele den her sentimentale jødiske historie bag sig, og så står man selv der og føler sig ulykkelig. Men der var ikke nogen erkendelse i det. For mig var det bare en dybt uretfærdig tilfældighed, at kræften lige skulle hugge sig ned i mig. Og den der fornemmelse af at være dødt kød … Det var som at gå rundt med en iskold rustning på. Simpelthen.

Gud havde aldrig sagt ham noget, men i et forsøg på at finde en mening kastede han sig over 22 Ud & Se Juli / August 2013

Jobs Bog om den retskafne Job, der af Gud udsættes for de hårdeste prøvelser, selvom han gør alt det rigtige. Sådan havde Martin Krasnik det jo selv. Men Jahve og Job prellede af.

– Det Gamle Testamente og jødedommen handler om at underkaste sig nogle høje forventninger, og det er jo lige præcis det, jeg har brugt hele mit liv på at holde op med. Altså at gøre det, jeg selv har lyst til, i stedet for at gøre, hvad andre forventer af mig. Jødedommen handler om at gøre, som der bliver forventet af én. Det kan jeg simpelthen ikke tage seriøst.

Han var hjemme i Danmark til kontrol på Rigshospitalet hver tredje måned, siden med større mellemrum. I starten overvejede lægerne amputation, men strålebehandlingen reddede Marin Krasniks højre arm. Forældrene talte ikke rigtigt med ham om sygdommen. De var alt for chokerede. I dag kan han kigge ned på arret, der skærer sig op ad håndleddets underside, og føle sig rask. Men det sidder stadig i ham.

– Det er, som om jeg ikke har rejst mig helt op. Forfatteren Christopher Hitchens, som jeg er meget glad for, skrev en bog, umiddelbart før han døde af kræft. Der omtalte han det der idiotiske mundheld om, at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Hvad fanden er det for noget vrøvl? Det, der næsten slår dig ihjel, gør dig svagere. Man bliver bevidst om, at man ikke har kontrol over sit liv. Den bevidsthed skal komme, i takt med at man bliver ældre. Det er for tidligt, når man er barn. Og det er man, når man er 23 år.

Den fede gedde Martin Krasnik overlevede. Fra Jerusalem kom han til London og blev senere korrespondent i USA. Han har været tro mod Weekendavisen hele vejen. Kalder avisen sit andet barndomshjem. Nu har

Leg der klodser

Det trækker tænder op

Terningerne er kastet

Leg sat på spidsen

Saml de ni klodser med hoveder, kroppe og ben, og kombinér dig frem til fremtidens mennesketyper. Fås kun i Tiger. 20 kroner.

Lad munden løbe uden at tage ordet. Optrækkeligt, klaprende gebis med ben at gå på 10 kroner. Fås også som ansigt.

Det sagde Cæsar før han gik over floden Rubicon. Vi langer dem bare over disken. Du får 12 farvede akrylterninger for en tier.

Hvem siger at bolde skal være runde? Den her stjernebold er takket og hopper ud fra egne, kaotiske principper. 10 kroner.

Regnespil til rejsen

En kort fornøjelse

Få farve i ferien

Kendama

Selvom solen skinner, kan man godt regne. Det skal du i hvert fald i det her rejsespil af træ til en tyver inklusive terninger.

Fordel kortene, vend et hver, og hvis de er ens, råber du ’haps’.

Så vinder du stikket. 24 par cirkuskort fra Tiger 20 kroner.

Husk at farvelade fantasien få frit spil, og opdag hvad der kan farvelade sig gøre med 18 farver og to pensler til 20 kroner.

Spillet kendes fra mange lande, men i dag bruges den japanske udgave i konkurrencer. Det koster 50 kroner og en del øvelse.

Blød i bolden

Holdeplads til tandbørster

Voksevaskeklud

Holderen har dyrehoved og sættes i nå-højde med sugekoppen.

Der er 12 forskellige, så der er også til storfamilier. 10 kroner.

Luk monstret ud af minipakken, og giv det vand, så bliver det meeeeeget større. Vaskekluden koster 10 kroner. Kun i Tiger.

En ny kridttid

Har du fod på det?

Gør fortovet til din tegneblok, og fyld det med slotte, hinkeruder eller navnene på alle dem du holder af. Fire kridt ti kroner.

Spil over et net, træn freestylemoves, eller find på egne hacky sack-varianter sammen med vennerne i parken. To bolde 20 kroner.

Gå ikke efter manden, gå efter bolden, gå helt ind i Tiger efter den, og kom ud med en blød, langhåret en af slagsen til en tyver.

Juli / August 2013 Ud & Se 23

Tilbuddene gælder fra d. 28.6.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

Tigers sommerlege

I marts vendte Martin Krasnik tilbage til DR Byen og Deadline for at ’lave rav i den’. Det har overrasket ham en smule, i hvor høj grad det er lykkedes.

han taget et års orlov for at være på DR2s debatprogram Deadline. Vi sidder i den samme atriumgård som sidst. På vejen greb han kaffe og kildevand. Prøvede at komme foran i køen.

Det lykkedes ikke.

Han fortæller om sin 11-årige søn, der pludselig en dag kom løbende ind ad døren med en gedde på syv kilo i favnen. Han havde halet den op af Sortedams Sø, som familiens hus ligger ud til. Den var spillevende og kæmpede for livet.

Sønnen skulle bruge faderens hjælp til at få den blodige krog ud af gabet på den. Martin Krasnik var rædselsslagen. Han kunne ikke få sig selv til at røre ved den, så han tog nogle køkkenredskaber og forsøgte med dem at holde den mod bordet, mens sønnen tog krogen ud og efterfølgende bar monstret tilbage og satte den ud.

– Han kan det dér. Jeg er fuldstændig slagen af beundring. Det er jo ulovligt at fiske i Københavns søer, men på et tidspunkt måtte jeg sige: Det er da ligegyldigt. Who cares? Nu har han lige sendt mig nogle billeder fra søen i Fælledparken. Det er den sø i København, det ud over Tivoli Søen er mest forbudt at fiske i. Han fik lige klappet nogle venner sammen, nu står de og hiver sådan nogle gigantiske suder op. Det er totalt cool, siger Martin Krasnik.

– Han er ligeglad, mens jeg står og skæver op på ’fiskeri forbudt’-skiltet og er pissebange for at blive opdaget.

Hvad betyder din opvækst for den måde, du opdrager dine børn på?

– Jeg prøver at hive følelser ud af dem. Hele tiden og alt for meget. At få dem til at tale om, hvordan de har det. Og det er jo helt klart en reaktion på, at der har været så megen konf liktskyhed omkring det følelsesmæssige i min barndom.

Han misser lidt med øjnene. Lyset er skarpt.

24 Ud & Se Juli / August 2013

– I virkeligheden er jeg jo stadigvæk en førstefødt, god jødisk dreng, der, når det brænder på, har svært ved at give noget af mig selv. Jeg kaster mig ikke bare ud i det. Det gennemskuede mine børn, allerede da de var to uger gamle.

At far ikke er så god til følelser?

– Jeg kan jo godt sige, at det er vigtigt at give udtryk for, hvordan man har det. Jeg kan jo godt sige, at man skal bryde reglerne, have det sjovt og nyde livet. Men det betyder jo ikke, at jeg har let ved at gøre det.

Men hvad med historien om, at din trang til at afdække sandheden, bryde gennem tavsheden og løgnen, hænger sammen med alt det usagte i din opvækst?

MARTI N KRASN I K – Jeg tror, den holder. Hvis jeg havde siddet i dit sted, ville jeg synes, SY N ES, D ET det havde været en super fed ting at skrive. Men det er jo bare en hiER SO RT U H ELD AT VÆRE FØ DT I ET LI LLE storie, for fanden. Man laver de her historier om sig selv for at skabe SPROGOM RÅD E SOM en mening. De gør det til at holde ud at leve. Så placerer man en del af DAN MARK, OG VI LLE ansvaret hos sine forældre, en del hos sig selv og resten i generne. Og H ELLERE H AV E H AFT D ET så passer pengene … Men pengene passer jo aldrig. Det er en væsentlig SAM M E LIV I N EW YORK pointe for mig, at jeg kan sidde og fortælle en masse om mig selv. Men jeg ved sgu da ikke, om det er rigtigt.

Sætningen hænger i luften. Telefonen ringer. En tropisk calypsomelodi.

– Jeg er der om to minutter … Det er godt, siger Martin Krasnik.

Og væk er han. Er han anarkist eller bange for den fede gedde?

Har han lige saboteret sit eget portræt?

Rejsen er kun et klik væk

– ebøger og lydbøger fra bibliotekerne

INSEKTØJNE Insekter har det, man kalder sammensatte øjne, mange små øjne inden i det store. Kigger man på en humlebi eller en flue i et mikroskop, vil man se øjnene som femkantede facetter i øjets overflade. Ikke to viser det samme billede i insektets hjerne.

Et nyt insektinspireret kamera vil gøre det muligt for mennesker at se verden med en brumbasses udsyn.

Kamera med insektøjne Fluens øje har givet liv til en ny generation af OVERVÅGNINGSKAMERAER FLUEN HAR SAT SIG GODT til rette på marmelademaden. Den begynder straks at spise og aner tilsyneladende intet om f luesmækkeren, der er på vej mod den bagfra. Men som altid letter den i sidste øjeblik og undgår det dødbringende smæk. Hvordan kan det lade sig gøre?

Fluen og andre insekters syn er helt specielt, og netop synet er mange insekters bedste forsvar. De kan se både fremad og bagud på samme tid. Hvert øje har et synsfelt på knap 160 grader, og med sådan et sæt kan insekterne næsten se hele vejen rundt om sig selv.

VIDENSKABEN har længe ladet sig inspirere af naturen, og nogle af opfindelserne er blevet så stor en del af vores hverdag, at man glemmer, hvor de stammer fra.

26 Ud & Se Juli / August 2013

Et hold af ingeniører fra Northwestern University i USA har ladet sig inspirere af f luens geniale design og bygget et digitalkamera, der fungerer som et insektøje. Det har samme store synsEN GULDSM EDS SAM M ENSATTE felt som insekterne og ØJN E ER I N DDELT I er derfor oplagt som OM KRI NG 30.000 overvågningskamera, da SMÅ ØJN E det kan holde øje med meget store områder ad gangen.

Moderne spejlref lekskameraer tager billeder med en enkelt f lad linse, hvor det nye insektka-

SONAR Allerede i 1822 prøvede man ved hjælp af en klokke under vandet at måle lydens hastighed.

Sonar er inspireret af både hvalernes sang og flagermusenes skrig.

mera til sammenligning består af næsten 200 små linser. De er monteret på en halvkugle, altså den samme form som et udbulende insektøje.

Ingeniørerne vil kunne kombinere to af de halvkugleformede kameraer og på den måde opnå et synsfelt på 360 grader, hvilket vil gøre det umuligt at gemme sig for kameraet.

TEKST MINE SURBALLE / E X P E R I M E N TA R I U M

PENICILLIN I 1928 opdagede biolog Alexander Fleming ved et tilfælde, at en stafylokok i hans laboratorium var blevet dræbt af en ukendt svamp.

I dag går svampen under navnet penicillin.

VELCRO De små grønne burreplantefrø, der sidder fast på tøjet og i hundens pels efter en tur i skoven, gav i 1948 den schweiziske ingeniør George de Mestral ideen til Velcro, som i dag bruges af alle fra Adidas til NASA.

FOTOCOLLAGE: UNIVERSITY OF ILLINOIS AND BECKMAN INSTITUTE

L A B O R ATO R I E T

Bergans of Norway Microlight Jacket

FOTO: BERGANS OF NORWAY / FREDRIK SCHENHOLM

Undervurder aldrig en Bergans Microlight, der er langt mere alsidig end man skulle tro. Den strækbare jakke fylder og vejer minimalt, men beskytter dig mod vinden og passer perfekt på cykelturen de kolde forårsdage.

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække.

Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com

Velkommen til vilde oplevelser på Vejle Fjord

Traditionen tro syder og bobler Vejle Fjord igen af liv, når foreninger og virksomheder inviterer til en dag i fjordens tegn. Her er masser af oplevelser og aktiviteter for hele familien både på og omkring fjorden.

SVØM OVER VEJLE FJORD!

MUSIK OG HYGGE VED BØLGEN

A DR AGEBÅDSREGAT T

DER ER MANGE ANDRE OPLEVELSER I VEJLE OG OMEGN I JULI OG AUGUST

6.-7. JULI JELLING VIKINGEMARKED

2. AUGUST POST DANMARK RUNDT

2.-3. AUGUST ZULU SOMMERBIO

Søndag 18. aug ust kl. 11- 15 SE DET FULDE PROGRAM PÅ WWW.VILDMEDVAND.VEJLE.DK

DANMARKS SMUKKESTE MODESHOW

KAPSEJLADS OG UNGDOMS-DM I MATCHRACE

DELTAG I VANDAK TI ITETER FOR HELE FAMILVIE N

SHOP PÅ FJORDMARKEDET

KLIK IND PÅ WWW.OPLEV.VEJLE.DK OG FIND OPLEVELSERNE

11. AUGUST MUNKEBJERG HILL CLIMB

16., 23. OG 30. AUG. ROCK I BYPARKEN

25. AUGUST SOMMERPICNIC I JELLING

T E K ST K R I ST I A N D I T L E V J E N S E N

/

F OTO R A S M U S W E N G K R I S T E N S E N

Forvandlerne

Alle mennesker i Danmark – fra landets majestæt til byens gadefejere – har på et tidspunkt haft brug for at lære verden og dens lovmæssigheder at kende. De har haft brug for en vejviser i vildnisset.

En person, som har anvendt al sin tid, alle sine karakteregenskaber og hele sit personlige engagement til at flytte et medmenneske til et nyt sted i vedkommendes liv. De har haft brug for – EN LÆRER 30 Ud & Se Juli / August 2013

’JEG ÆNDRER LIVSFORLØB’ Steen Henningsen, lærer. Underviser indsatte i Statsfængslet i Ringe, så de lærer at regne, læse og skrive Hvorfor skal dine elever lære det, du underviser i?

– Min opgave er at ændre livsforløb – fra en løbebane ind og ud af forskellige fængsler til et liv, hvor de indsatte selv vælger en mere meningsfuld tilværelse. Regeringen satser stort på at forhindre mine elever i at blive gengangere. Gode skolekundskaber giver dem en større chance for at videreuddanne sig efter deres afsoning. Specielt læsning og matematik er vigtigt.

Hvad er en god lærer?

– En person, som kan føre de studerende fra start til slut i et uddannelsesforløb med udgangspunkt i den studerendes eget mål.

Hvad er det sværeste ved dit fag?

– Mine elever bliver indsat og løsladt, uaf hængigt af at et forløb i almen voksenuddannelse tager et halvt år.

Derfor oplever jeg ofte, at jeg laver et undervisningsforløb, der sigter mod en eksamen, og så bliver mine elever enten løsladt eller overf lyttet til et andet fængsel midt i det hele.

Hvad er en god elev?

– En elev, som tager ansvaret for sin egen læring, og som deltager aktivt i at nærme sig det mål, der er blevet sat, gerne af eleven selv i samarbejde med læreren.

Hvem er den bedste lærer, du nogensinde har haft?

– Der er ikke nogen speciel, der dukker frem. Måske har jeg bare været uopmærksom i min skoletid. Måske har jeg taget læreruddannelsen på trods.

’SÅ ER MIT JOB AT OPDRÆTTE ’FRITGÅENDE GRISE’’ Sophie Catherina Løhr, BSc i filosofi og økonomi, underviser i erhvervsøkonomi – over internettet – på Brock Online Academy Hvorfor skal dine elever lære det, du underviser i?

– For at de kan regne den ud. Vil man have en karriere inden for handelsverdenen, så skal man kende præmisserne. Præmisserne er et økonomisk rationale, fordi vi endnu ikke har indført karma som møntfod.

Hvad er en god lærer?

– En, der forstår, at eleverne ikke er kunder, men produktet i en læringsbutik, hvor forbrugeren er erhvervslivet. En god lærer skaber rum, eleverne kan få lov til at udvikle sig og tage chancer i.

Hvad er det sværeste ved dit fag?

– At skulle ref lektere ud fra nogle ret stramme rammer – og at der er et facit. Og så er der mange, der har en frygt for tal. De tror, det er kedeligt og ensporet.

Hvad er en god elev?

– En nysgerrig og opsøgende elev. En, der har motivation. Det handler om at finde de kompetencer frem, der er værdsat i livet, der efterfølgende skal leves.

Hvis læring er vores nye bacon – en ’eksportvare’ – så er mit job at opdrætte ’fritgående grise’, der kan tænke selv.

Hvem er den bedste lærer,

du nogensinde har haft?

– Min matematiklærer i gymnasiet. Hr. Trandum var lun og humoristisk. Han kaldte mig altid ’en knag’ og kunne se mine pointer.

Han motiverede både ved sin åbne facon og sin store passion.

32 Ud & Se Juli / August 2013

’LATIN ER GRAMMATISK MATEMATIK’ Lars Vangslev, ph.d., studieadjunkt i latin.

Uddanner fremtidens folkekirkepræster på Københavns Universitet Hvorfor skal dine elever lære det, du underviser i?

– Latin er det sprog, der på mest afgørende vis har præget den vestlige kultur.

Mine studerende skal selv kunne læse og forstå en latinsk tekst af fx Cicero eller Luther.

Hvad er en god lærer?

– En god lærer brænder for sit fag. Han skal kunne krydre sin undervisning med anekdoter, fortællinger, vittigheder. Holde af sine studerende og glæde sig hver dag til undervisningen.

Hvad er det sværeste ved dit fag?

– De studerende kommer med meget dårlige forudsætninger. Latin er grammatisk matematik og hænger så smukt sammen, men mens jeg glæder mig over sprogets skønhed, kæmper de studerende en hård kamp, fordi de først for alvor møder grammatik, når de dukker op til min undervisning.

Hvad er en god studerende?

– Mit auditorium er en arbejdsplads – også for den studerende. Den gode studerende er den, der til sidst har opnået en sådan sikkerhed inden for faget, at han selvstændiggøres fra sin lærer.

Hvem er den bedste lærer, du nogensinde har haft?

– Min dansklærer på Skt. Josefs Skole i Roskilde, Kirsten Boberg. Og min dansklærer, Finn Stefansson, på Roskilde Katedralskole. Pædagogiske personligheder, som åbnede døre til verdener af viden for mig.

Juli / August 2013 Ud & Se 33

’EN GOD LÆRER SKAL IKKE VÆRE SUR’ Rakel Niemi Brøner, folkeskolelærer. Underviser i faget dansk som andetsprog i en modtagelsesklasse Hvorfor skal dine elever lære det, du underviser i?

– Mine elever skal være gode til dansk. Det, de lærer, kan de så bruge i skolens øvrige fag. Jeg skal give dem forudsætninger for at deltage ligeværdigt i uddannelsen og senere i samfundet.

Hvad er en god lærer?

– En, der vil noget med sin klasse, ser sine elever og har forventninger og stiller krav. Men en lærer skal også være god til klasseledelse, forældresamarbejde og til at skabe gode relationer til eleverne. ’En god lærer skal kunne lide børn og ikke være sur’, som min egen klasse sagde, da jeg spurgte dem i dag.

Hvad er det sværeste ved dit fag?

– I mit fag skal man være opmærksom på, at der i en modtageklasse sidder mange forskellige elever. Så man arbejder med en masse forskellige forudsætninger, og de skal alle inddrages i undervisningen.

Hvad er en god elev?

– En, der får mig til at stoppe op og tænke. En, der stiller kantede spørgsmål og ikke bare stiller sig tilfreds med lærerens version.

Jeg kan lide de elever, der brænder for noget, som undersøger ting i dybden og er lidt nørdede.

Hvem er den bedste lærer, du nogensinde har haft?

– Min klasselærer fra 7. til 9. klasse. Han brændte for sit arbejde, havde autoritet og lavede sit undervisningsmateriale selv. Han var en, man så op til, og som man havde respekt for.

34 Ud & Se Juli / August 2013

’DET ER VIGTIGT AT VÆRE ENGAGERET’ Rie Stawitzki, lærer.

Underviser unge med særlige behov på STU – særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Hvorfor skal dine elever lære det, du underviser i?

– Unge med særlige behov kan have svært ved at lære de mest basale ting. De skal forberedes på et voksenliv – med pligter, ansvar, pengekendskab, fritidsaktiviteter, kærlighedsliv, demokrati og så videre – men også lære fag som dansk og matematik.

Hvad er en god lærer?

– En god lærer møder eleven på en ligeværdig og respektfuld måde. Målet er at hjælpe eleven videre i livet. Det er vigtigt at være engageret og velforberedt, have overskud og være hjælpsom, lyttende og omsorgsfuld.

Hvad er det sværeste ved dit fag?

– Erkendelsen af, at denne gruppe unge har meget få muligheder, når de afslutter deres ungdomsuddannelse hos os. Der er få ufaglærte job at få. Og beskæftigelsestilbud bygger sjældent videre på det fundament, vi har skabt.

Hvad er en god elev?

– Det er min overbevisning, at alle vores elever er gode elever. Vi anerkender eleven som menneske. Nogle elever har sværere vilkår end andre, så vi fokuserer på de små fremskridt.

Hvem er den bedste lærer, du selv har haft?

– Min klasselærer i folkeskolen, Torkil Lindgreen, samlede eleverne om basketball i fritiden. Det gav sammenhold – også i skoletiden. Så respekt for Torkil.

Ham glæder jeg mig altid til at se, når jeg selv er til gammel elev-dag.

36 Ud & Se Juli / August 2013

Det er ikke for sent at søge ind på en naturvidenskabelig uddannelse på Københavns Universitet. Vi har måske en ledig studieplads til dig på en af vores 22 bacheloruddannelser.

Tjek studier.ku.dk i perioden 30. juli til 16. august 2013.

Måske er der en uddannelse for dig.

Du kan læse mere om vores naturvidenskabelige uddannelser på science.ku.dk

d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Westring + Welling A/S

TOGET ER IKKE KØRT ENDNU ...

MÅNEDENS DYR

R kine acen sis skal k hårlø s jæ smø vnligt res i cre ind me

BLÅ BOG Alder Tre år.

Vægt Tre kg.

Største bedrift Har flænset stof af en rokokosofa for i omegnen af 25.000 kroner.

Livret En lille tår øl.

Kendetegn ‘Numsenæse’ og ingen pels på kroppen.

T E K S T C A M I L L A LO U I S E K R I ST E N S E N

/

F OTO P E T R A K L E I S

Zombie fra Eskilstrup Hun er ikke den kønneste hund i flokken, men selvtilliden hos den HÅRLØSE DRONNING fejler ingenting

D EJER MEA VON MORQUE

– Vi skal ikke have børn.

Hundene er vores børn.

38 Ud & Se Juli / August 2013

A MEA VON MORQUE købte den lille hårløse hund i 2010, ville hun give hende et navn, der ikke var tuttenuttet. Det endte med at blive Zombie, fordi hun er glad for zombiefilm. Nu er hundebestanden udvidet til seks voksne hunde og tre hvalpe af racen kinesisk hårløs, og f lere af dem har fået navne med referencer til gys og gru. En af dem hedder fx Boris Karlof, opkaldt efter en gammel horrorskuespiller.

– Jeg kan godt lide, at navnene er lidt på tværs. Min hund nummer to kom også til at hedde Monster.

Det skulle jo passe til Zombie, siger Mea von Morque.

Hun går tit på udstillinger med

sine hunde, men der har Zombie aldrig været en kandidat.

Der er regler for, hvordan hundene skal se ud, og dem kan den lille hund fra Falster ikke leve op til. Hendes næse ligner en numse, albuerne stritter, og øjnene er lidt for runde. Til gengæld er hundens størrelse perfekt.

Zombie er 27 centimeter over ryggen og vejer tre kilo. Hun er adræt og kan både give high five, pote og dreje rundt. Der er 15 tricks i hendes repertoire, og når der kommer gråhårede mænd på besøg, vil hun allerhelst sidde på skulderen af dem.

Det er generelt en fornøjelse for Zombie at komme op i højderne og

sidde, så hun kan kigge ned på de andre hunde.

– Det er Zombie, der er alfahun herhjemme. Når hundene leger, gør hun højest, og det går fra 0 til 100 i lydstyrke på to sekunder. Selvom hun kun er tre år gammel, har hun altid opført sig som en sær gammel dame, der føler sig bedre end de andre. Hun er dronningen af Eskilstrup.

Dronningen f lænsede engang en antik sofa fra midten af 1800-tallet.

Det grønne stof i borgmestertern var godt mørt, og det blev for stor en fristelse. Mea von Morque ville gerne have ombetrukket den, men det ville koste 25.000 kroner, fordi stoffet var dyrt, og sofaen gammel.

Prøv vores lækre nyheder

Koldhævet brød

Folk på farten fortjener lækkert bagværk

Gælder i alle DSB / 7-Eleven på stationerne. Dog ikke butikkerne på Kystbanen og Vallensbæk Station

Prøv også Softkerne Rugbrød eller Rugbrødschips

David Rasmusson får med en højde på 2 meter og 23 centimeter en del opmærksomhed. Folk på gaden vil fotograferes sammen med ham, og når han går på restaurant hjemme i Milwaukee, får han jævnligt måltiderne gratis.

40 Ud & Se Juli / August 2013

2,23 på strømpefødder

T E K ST M A J K E N S . E L I A S E N

/

F OTO T H O M A S E VA L D S E N

Cowboybukser med ekstra benlængde, kvinder i flade sko og frisurer, der skraber mod loftet. Europatræffet for DE HØ ØJES S KLUB B i Hamborg varede en uge og havde besøg af 451 deltagere, der alle ved, hvordan det er at leve i en verden, der er et par numre for lille

Selvom Øst- og Vesttyskland for længst er blevet forenet, findes der stadig to afdelinger af Klub Langer Menschen. Østklubben har de højeste adgangskrav: Kvinder skal være over 185 centimeter og mænd over 195 .

Juli / August 2013 Ud & Se 41

Det gælder om at kende trickene til et lettere liv, når man er høj. Når man bestiller hotelværelse, er det for eksempel en god ide at bede om en seng uden fodgærde.

Der findes tøjfirmaer, der har specialiseret sig i tøj til høje mennesker. Amerikaneren David Rasmusson køber tøj fra mærket ’Kingsize’ i størrelse 2XL.

D

avid Rasmusson sidder ned. Det bliver han nødt til, for med sin 223 centimeter lange krop kan han ikke stå oprejst i den overdækkede båd, der en solrig onsdag i maj sejler gæsterne fra De Højes Klub rundt på kanalerne i Hamborg. Over for ham sidder Uwe Seyler. Han er tysker, men kender godt David Rasmusson, der er lidt af en celebrity, fordi han er den højeste deltager fra den amerikanske afdeling. De taler om, hvad et liv som høj betyder i praksis.

– På et tidspunkt holdt jeg op med at regne på, 42 Ud & Se Juli / August 2013

Deltagerne sad ned på bådturen, så de slap for at stå med hovederne på skrå mod loftet. Til højre nordmanden Elisabeth Telle Hoel, der er 189 centimeter høj. Hendes tre børn har alle fået hormoner for at bremse væksten. Hun fik selv tilbuddet om af få skåret seks centimeter af sine lårben, men sagde nej.

hvor mange penge jeg har brugt på at istandsætte mit hjem, så det passer til min højde, forklarer tyskeren på 203 centimeter.

– Jeg har fået udgravet kælderen, så jeg kan stå oprejst. Alle borde skulle op i en fornuftig højde, og jeg har fået udbygget H OLLÆN DERE mine dørkarme.

ER DET HØJESTE David Rasmusson FOLKEFÆRD I VERDEN nikker.

– I f lyveren havde jeg et træbræt med, som jeg stak ned langs sædet, fortæller han hen over bordet. – På den måde havde jeg noget at støtte

hovedet mod på den otte timer lange f lyvetur.

Flyvemaskiner er en af de helt store udfordringer for en mand af hans højde. Han kan ikke stå op på f lytoiletterne, og når han sætter sig ned, forhindrer hans lange ben ham i at lukke døren.

Det er ting som pladsudfordrende f lyvemaskiner, korte senge og tøj, der er for småt, medlemmerne i De Højes Klub har tilfælles.

Kærlighed i øjenhøjde Til Europatræffet mødes mennesker fra hele verden, der har én ting tilfælles: deres højde. Ægte-

MCH HERNING KONGRESCENTER PRÆSENTERER

Musik af Andrew Lloyd Webber

April 2014 Efter T. S. Eliots »Old Possum’s Book of Practical Cats« Billetsalget starter 12. august 2013 - læs mere på mch.dk

r RNWREHU .ÑE GLQ ELOOHW S¾ PFK GN

De deltagere, der havde meldt sig til cykelturen rundt langs Hamborgs havnefront, skulle alle oplyse højde på forhånd, så arrangørerne kunne finde stelstørrelser, der passede.

Modern Talking-hittet ’You’re my heart, you’re my soul’ fik de fleste ud på dansegulvet til barbecuefesten.

DEN DANSKE KLUB I 1950erne fik brevkasseredaktør på BT Rigmor Jessen mange breve fra høje piger, der klagede over, at de ikke kunne finde tøj og sko, de kunne passe. Rigmor Jessen opfordrede pigerne til at slå sig sammen, og i 1955 blev De Høje Pigers Klub dannet. Et par år efter agiterede pigerne efter høje mænd i avisen til et bal, og klubben blev derefter omdannet til De Højes Klub. I foreningens storhedstid havde den næsten 1.000 medlemmer og klubber i Aalborg, Odense, Aarhus og København. I dag er klubben på 39 medlemmer, og de har en gennemsnitsalder på over 60 år.

parret Silvia og Bruno Mauss er blandt dem, der efter bådturen tager ud at spise italiensk sammen med de andre træfdeltagere.

– Jeg har altid godt kunnet lide høje mænd.

Min første mand var 190 centimeter høj, og Bruno er 205 centimeter høj, fortæller Silvia Mauss, som er en af de ti deltagere, der kommer fra Østrig. Sine mænd har hun mødt gennem klubben.

Det østrigske ægtepar er ikke et særsyn. Mange af deltagerne på Europatræffet for De Højes Klub er par, som har mødt hinanden gennem foreningerne. Selvom klubberne ikke har noget officielt dating-site, så er jagten på kærlighed en hyppig årsag til, at folk er med. For at møde en, de kan se i øjnene.

Silvia Mauss ser med stolthed på sin mand, da han for fjerde gang går op for at fylde sin tallerken.

44 Ud & Se Juli / August 2013

– Han kan godt lide kød, fniser hun.

Parret småpjatter med de andre deltagere.

Folk smiler til hinanden på en indforstået måde, som om de alle deler den samme hemmelighed, inden de bukker sig forover for at kunne komme igennem døråbningen.

tet kan for eksempel være svær at gennemføre på meget høje mennesker.

Da mødet er forbi, er de ikke kommet meget videre med planlægningen. Det er et arbejde, der fortsætter møde efter møde, træf efter træf.

Europæisk uenighed

Senere er der fest for alle landes deltagere. Ved et af bordene på restauranten har de skandinaviske deltagere fundet sammen. Fire danskere, en nordmand og en svensker. Hvor de mellemeuropæiske foreninger stadig har høje medlemstal, ligger de nordiske klubbers storhedstid år tilbage.

– Klubben startede på grund af vores fælles problemer, men nu er det en social klub, fortæller Lene Schwartz.

Hun er bestyrelsesmedlem i den danske klub, der i dag blot tæller 39 medlemmer, da det er svært at tiltrække nyt blod i form af unge mennesker.

Det andet danske bestyrelsesmedlem ved bordet, Karin Grøntved, forstår godt hvorfor.

– De unge høje i dag føler ikke på samme måde, at de er Palle alene i verden.

De nordiske medlemmer, der er tilbage, benytter sig derfor i høj grad af de europæiske træf, fordi det stadig er rart at feste med ligesindede.

Da diskokuglen senere bliver tændt, er de danske kvinder, der begge har mødt deres mænd gennem klubben, hurtigt på benene. Dansegulvet er propfyldt time efter time.

Når man ser ud over de dansende kroppe, ser det utroligt homogent ud. Når alle er lige høje, bliver det ualmindelige det normale.

Dagen efter byder programmet på den mere seriøse del af livet som høj. Der er møde for lederne i den Europæiske Union for høje. Sådan én findes der nemlig. I f lere timer sidder de bænket om et bord i et alt for varmt lokale, mens holdninger på mange sprog f lyver frem og tilbage.

– Det kan være svært at blive enige, når folk er så forskellige, forklarer formanden for den europæiske klub, Gerald Hofmann.

Deltagerne er dog enige om hovedmålet: at blive synlig som interesseorganisation i EU. – Cirka en procent af befolkningen i de europæiske lande er høje.

I DE FLESTE LAN DE Som gruppe udgør vi SKAL KVI N DER fem millioner euroVÆRE M I N I M UM 180 pæere, siger han med CENTI M ETER H ØJ E OG MÆN D 190 CENTI M ETER en vis stolthed.

H ØJE FOR AT VÆRE M ED Med ekstra centimeter følger ofte alvorlige bivirkninger i form af problemer med ryg, fødder og hjerte. Dertil kommer de praktiske problemer lige fra ambulancebårer, der er for korte, til elevatorer, der er så små, at en sygdomsramt ikke vil kunne blive transporteret på en båre i dem, og at meget medicinsk udstyr ikke rækker langt nok. En ballonoperation i hjer-

Under diskokuglen er alle normale

SOMMERFERIENS KRIMI ER LANDET

POLITIKEN

”Axel Steen er en tvivler af guds nåde, han hører jazz og har Egon Schiele-plakat på væggen, han elsker og hader med voldsom intensitet, er fuld af længsel efter kvinder og af kærlighed til datteren. Han er en bølle, men han er en bølle fuld af sprækker (…)

Jesper Stein formår med poetisk pen at gøre ham til et rigtigt, reflekteret menneske”.

JYLLANDS-POSTEN

”Sprogligt overskud og et virkelighedsnært, veldrejet plot. Så rolig folkens, sommerferiens krimi er landet (...) Endnu mere veloplagt og ambitiøs end forgængeren.”

DAGBLADENES BUREAU

”Solid psykologisk dybde og et indgående kendskab til Nørrebros topografi og det liv som udfolder sig der gør ikke alene ”Bye Bye Blackbird” til en vedkommende krimi, det er førsteklasses realistisk samtidslitteratur.”

SCAN, OG LÆS ET UDDRAG!

NY KRIMI OPFØLGEREN TIL BESTSELLEREN URO

FÅS OGSÅ SOM E-BØGER

POLITIKENSFORLAG.DK

TIDSLINJEN

Kronen

1873

Den 27. maj går Danmark ind i Møntunionen – den skandinaviske af slagsen.

Kronen bliver fælles valuta.

995

eller lige der omkring. Svend Tveskæg er den første konge, der præger en dansk mønt med sit navn og titel. Der er produceret mønter i Danmark i et par hundrede år, men dette er den første med en tydelig royal afsender.

Den DANSKE KRONE har 140-årsjubilæum.

Og den lever endnu, selvom den er skrumpet i både størrelse og værdi

1875

1924

10- og 25-øren bliver de første danske mønter, der får ’huller i ørene’. Ud over Danmark er der i dag kun to andre lande i verden, der har hullede mønter.

1945

Den sidste store pengeombytning i Danmark fandt sted lige efter besættelsen. Alle sedler udstedt siden er stadig gyldige.

1910

1880

For første gang udsender Nationalbanken en 500-kroneseddel, hvor hovedmotivet er en mand, der pløjer – en ’plovmand’.

Også dette kælenavn overlever frem til i dag.

For en krone kan man stadig erhverve sig 12 øl. Nok til en lille fest.

1974

Ifølge julekalenderen Jullerup Færgeby koster ’fire strømper uden fod, en tomat så rød som blod og en gammel gulerod’ en krone. Lidt over fem nutidskroner. Ikke specielt dyrt, men heller ikke noget røverkøb.

1969

De fleste ting var billigere i gamle dage.

Få ting var dyrere: En svensk krone kostede 1,45 kroner. Et britisk pund kostede 18 kroner.

T E K ST

M I C H A E L R AC H L I N

1980

1989 1992

Danskerne vælger for første gang kronen frem for euroen.

2012

Til trods for dankort og internethandel har vi stadig masser af kroner i lommerne. Værdien af kontanter i omløb i det danske samfund, det såkaldte møntomløb, har aldrig været højere: 65 milliarder kroner – heraf 520.000.000 enkroner.

46 Ud & Se Juli / Au August 2013

Så faldt 10-øren.

2013

En 16-årig knægt gør et sensationelt fund af mønter fra Harald Blåtand tids i Strandby ved Frederikshavn. Dette og andre fund viser, at kongens mønt blev brugt som betalingsmiddel allerede i Haralds tid, selvom han ikke lagde navn til mønten.

Inflationen river med over 12 procent om året.

Og prisen på en mælkedreng (en meget lille flødeis) ryger for første gang op over en krone.

1986

Prisen på en øl runder nu én af de tunge gamle femkroner.

2023

En øl koster nu 14 kroner. Eller to euro.

Eller 16 yuan.

KILDER: JENS CHRISTIAN MOESGAARD OG MICHAEL MÄRCHER FRA NATIONALMUSEET, NATIONALBANKEN, DANMARKS STATISTIK, INDUSTRIMUSEET, FRISKO.DK MED FLERE.

1960

Nu får man kun en enkelt øl for en krone.

Kronemønterne kommer på gaden.

Tokronen erstatter en rigsdaler – og navnet ’daler’ bliver hængende.

Gl. Kongevej 29 · 1610 København V · Billetter 33 25 50 75 Ons-tor 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15 · Fra 12. sept.

SHOWTIME! Fantastisk Gershwin musical

Se mere på www.detnyteater.dk

Bestil nu og få de bedste pladser

NOVELLEN

DET HANDLER OM DRØMME Månedens forfatter tager i 2013 udgangspunkt i én af læsernes drømme. Du kan være med til at inspirere forfatterne. Se, hvordan du

DRØMMEN DRØMME MEN N BA BAG G NOVELLEN NOVE NO V LLEN Jeg drøm d røm ømm mer ti tit, t, a att min kæbe e er lå låst st fast. Lige me mege gett hvad ad d jeg jeg g ør, ør Jeg drømmer meget gør, kan je jeg g ikke ke å åb bne mi min n mu mund nd,, og s sme mert me rten rt en e err uu uudh dhol holde deli lig. g M en d dett ffår å mig år mig kan åbne mund, smerten uudholdelig.

Men ik kke ke til il a at vå vågn gne. e. I d drø rømmen står jeg altid i forskellig ige e si situ tuat tu atio at ione n r, m men nd de e ikke vågne. drømmen forskellige situationer, låst lå te k æbe er gå går igen. De Dett væ værs rste te e er r, at at je jeg g ik ikke ke kan kan sig s ige noget. t Om Om morgenen morg mo rgen e en låste kæber værste er, sige vågn gne er jeg er j med ondt ond ndtt i kæbeleddene. kæbe kæ belledd be ledd dden ene e. Måske Mås M åsk ås ke jeg ke jeg snart sna sna nart rt skulle sku s kull ku lle e gå g til t tandlæge. tan ndl dlæg læg æ e. vågner med

gør, på side 54.

Til højre kan du læse den

I HOVEDET PÅ SELMA

drøm, Marianne Larsen denne måned har valgt.

Og herunder kan du få et kig ind i andre læseres drømmeverden.

Selma har fået et par mennesker på hjernen.

Hun lever et stilfærdigt liv, efter at hun er blevet alene, passer sine rengøringsjob og sig selv. En dag støder hun under sit arbejde på en masse KÆRLIGH EDSERKLÆRI NGER ...

AF MARIANNE LARSEN

/

I L L U S T R AT I O N J Ø R G E N S A A B Y E

Jeg er soldat og JJeg g bevæger mig igennem mudret mudr mu dret dr et vand. van v and an d. Skal S Ska kall ka nå ffre rem m til til et bebe b efrem stemt stem st emtt sted, sted st ed,, og tiden ttid iden en er k knap. p V Vand dett blibliibl Vandet dybere verr dy ve dybe bere be re og og dydy bere be re. Det Det må være v vær ære ei bere. gamle ga e dage, dage da ge,, for fo or jeg jeg har et forladegevær.

Tænker Tænk Tæ nker er hele hel ele e tiden tide ti den n på, at krudtet bliver vådt. Jeg når aldrig frem i tide, og det viser sig, at det er et skib, som er mit mål. må ål.. Det et sejler, sejjle er,, inden jeg den de jeg når je nå år att komk kom omom me om om bord. bord bo rd. d

48 Ud & Se Juli / August 2013

F

inne elsker Klara, stod der ridset ind i hvert eneste bræt, der udgjorde den ene ydervæg af skolens cykelskur. Indskrifterne havde stået der, lige så længe som Selma havde gjort rent på skolen, og det nærmede sig de tredive år. De var i årenes løb blevet overmalet mange gange med hvid maling, men lod sig alligevel ikke skjule. Hvert bogstavs dybe udskæringer blev ved med at markere sig på en blødere og blødere måde for hvert lag hvid maling.

Hvert år før skoleferien sluttede, når skolen skulle have en ordentlig omgang rengøring også udvendigt, stødte Selma på disse evindelige reliefagtige, pertentlige gentagelser fra bræt til bræt i cykelskurets væg: ’Finne elsker Klara’. Og hver gang kom hun uvægerligt til at se denne Klara og denne Finne for sig.

Hun havde kendt dem, fra de var børn. Tyksakken Finne og det berømmeligt smukke barn, Klara. De havde været noget særligt begge to, lige fra de var helt små. For ikke at tale om de særlige omstændigheder omkring deres første møde med hinanden.

Selma kastede skurebørsten ned i vandspan-

den og gik tættere ind til væggen og studerede bræt for bræt de f lotte udskæringer, som sprang hun fra gådetegn til gådetegn; hun gned hen over nogle af brædderne med sin skurebørste og gav sig god tid med rengøringen. Hun havde ingen at komme hjem til. Hendes lyst var at dagdrømme. Hjemme hos sig selv i lejligheden kunne det somme tider blive for meget og slå over i en slags dagmareridt med vægge, der pressede sig sammen omkring hende. Men udenfor i det fri og på arbejdet var det dejligt. Hun nynnede og lagde mærke til variationerne i måden, bogstaverne var skåret ind i træet på. Hun gættede sig til, at der måtte være brugt mindst tre forskellige redskaber, kniv og hammer og skruetrækker. En spids kniv til det mest sirlige og ellers en skruetrækker af en vis størrelse og en hammer. Eller var det måske reelt træskærerudstyr, som var anvendt?

Hun var ikke i tvivl om, at det var Finne og Klara selv, der havde været på færde. De havde sikkert stået og skåret i brædderne i frikvartererne. Det kunne også være gået for sig om aftenen, når det var mørkt, og de var ude sammen med en lommelygte.

JJeg Je g drømmer drøm dr ø me øm merr ofte, ofte of te,, at a jeg kører i en bil, der harr fri ha fri adgang adga ad gang ga ng til til alle a all lle ll e steder. Den er ikke b begr egræn ænse sett aff veje. vej eje je. begrænset Den De n kører køre kø rerr rask rask ind ind i h use,, ned d i de de dybedyb ybehuse, ste st e huller hull hu ller er og og op p på på de h øjjeste tinder. tiinder. d Billen Bi højeste Bilen harr gear, ha gear ge ar,, og jeg ar jeg skal s ska kall ka hele he le tiden ttid iden en koncentrek kon once cent ntre rere mig om at dreje på rattet og skifte gear.

Det er lidt irriterende, for det er nogle vildt fede steder, bilen fører mig hen.

Jeg sejler grise rundt i baljer i en oversvømmet landsby. Bagefter står jeg i køen til en spåkone. Hun trækker mig ud af køen, fordi hun ved, at jeg har noget vigtigt på hjerte, men jeg kan ikke selv finde det.

Mønstre og farver omkring og i hendes øjne er i konstant forandring, mens hun stirrende venter på mit spørgsmål.

Jeg drømmer om Sara Frost fra ’Dårligt nyt’ på DR2 hver eneste nat.

Jeg løber af sted i græs og vand til knæene … begynder at hoppe fra ø til ø, men synker hele tiden ned og må kæmpe mig op igen. Øerne viser sig at være store, ferske stykker svinekød, og jeg skal bare væk, fornemmer jeg. Bag mig mi g hører høre hø rerr jeg re j g råben. je råbe rå ben be n. n.

Jeg Je g vender vend ve nder nd er mig mig om om og serr til se til min miin skræk, skræ sk kræ ræk k, at k, at d ett err min miin mor, mor, r, som det løbe lø berr efter be efte ef terr mig te mig ... ... løber nøge nø gen ge n. n. nøgen.

50 Ud & Se Juni 2013

Finne og Klara, de var for mærkelige, de havde ingen omgangskreds ud over den nærmeste familie, de havde altid kun haft tanke for hinanden

Som Selma så det for sig, var det usandsynligt, at andre end de selv skulle have gjort det.

Havde de andre måske ikke været ligeglade med Finne og Klara, og var de ikke stadigvæk det?

På sådan en underlig måde ligeglade, påtaget ligeglade. Når det kom til stykket, var hun det også selv. Hun blandede sig ikke. Deres navne dukkede op på den der kærlige måde på cykelskuret hvert år. Det var det.

Finne og Klara, de var for mærkelige, de havde ingen omgangskreds ud over den nærmeste familie, de havde altid kun haft tanke for hinanden, fra de var helt små, havde det været sådan.

Selma hævede øjenbrynene og så uforstående ind i navnene på cykelskurets væg.

– Åh, nu fantaserer du igen, Selma, sagde hun højt til sig selv.

– Selvfølgelig har de kontakt med andre, det er bare det … Hun skelede ud af den ene øjenkrog og så de sidste fra rengøringsholdet styre over skolegården med raske skridt. De råbte ikke farvel. Selma råbte heller ikke farvel, så det gik lige op, tænkte hun.

– De har deres at passe, de har travlt, mumlede hun ligesom forladt frem for sig.

Hun satte sig på den nærmeste bænk og tog sig en smøg. Der var nogle fugle, som sang, der var nogle biler, som startede, andre kørte forbi på vejen.

– I morgen er stedet fyldt med unger, tænkte hun, og ingen af dem er mine børnebørn, og ingen af dem er Klara og Finnes børn, hvorfor i grunden ikke? Hendes tanker var atter tilbage ved kærlighedsformlen ’Finne elsker Klara’. Hun kunne mærke sætningen, den var inde i hende nu som en melodi, der ikke er til at få ud af hovedet, som en frisk fornemmelse af sæbe, der hang i næseborene og i sæbevandet i spanden.

Hun rejste sig.

– Jeg må se at blive færdig, sagde hun til sig selv, ikke særlig højt, men alligevel, det kunne høres. Hun kunne høre, at hun var der. Hun gav sig energisk til at skure igen. Inde i hendes hoved bølgede sætningen frem og tilbage, den brusede op og trak sig tilbage, brusede op og trak sig tilbage, brusede op. Dens billeder, nej,

dens mennesker kom tæt på og forsvandt igen, deres ansigter gennem årene, deres skikkelser, ham der Finne og hende der Klara, ham den store fede, ham den skaldede, ham den strithårede, kraftige person, der fra tid til anden pludselig svandt ind og fik noget leddeløst og ranglet over sig for så senere at svulme op igen og efter noget tid atter svinde ind ligesom ud af den blå luft, svulme op og svinde ind, nogle gange helt skaldet, andre gange med strithår.

Selma huskede, sidst hun havde set ham i Brugsen. Han var næsten ikke til at kende. Han var blevet så tynd, mere tynd, end da han var tynd sidste gang, syntes hun, og formummet bag store solbriller og en alt for stor barnagtig kasket.

Han gik rundt i en af sine seneste tøjopfindelser, stramtsiddende, ekstra stramtsiddende småternede bukser og stumpet jakke. Det var, som om Finne aldrig rigtig var til at kende igen. Og Klara! Også hun svingede fra den ene yderlighed til den anden i udseende, kraftig den ene årstid, og den næste let og f lygtig. Man fik på fornemmelsen, at det var det sidste, det lette og f lygtige, der mest lå til hende, tænkte Selma. Og mærkede et øjeblik Klaras løsthængende spraglede tøj på sin egen krop. Det måtte være tandlægens og hans kones gamle tøj, Finne og Klara syede om. Deres påklædning var på én gang primitiv og udstafferet, som om de altid bare legede med virkeligheden. Det var uforklarligt i den grad med jævne mellemrum at skifte udseende, og så netop Finne og Klara, de ellers så tilbagetrukne.

Det tydede på en uregelmæssig og vaneløs livsførelse. Til trods for at de havde boet det samme sted i mange, mange år og da vist aldrig rejste nogen steder hen, hverken indenlands eller udenlands.

– Sådan ville jeg ikke kunne leve. Selma rystede på hovedet. Hendes tilværelse var et skoleeksempel på et regelmæssigt liv, der hver dag fulgte et bestemt mønster. Hun stod op klokken tre om morgenen. Gjorde rent på skolen fra fire til otte. Gik til bageren. Købte morgenbrød og avis, gik hjem og spiste morgenmad klokken ni.

Lagde sig derefter på sofaen og hvilede sig til hen ad tolv. Igen rengøring hos private fra et til

teater for alle – under åben himmel – midt i København

Molières

Fruentimmer skolen 28.juni – 24.august 2013

Odd Fellow Palæets Have Bredgade 28, Kbh. K.

Liflig komedie om kærlighedens uforudsigelighed og forelskelsens magt Medvirkende: Olaf Johannessen, Johanne Louise Schmidt, Helle Dolleris, Jacob Weble, Peter Zandersen, Morten Hauch-Fausbøll, Michael Moritzen, Anders Hove Instruktion: Madeleine Røn Juul Scenografi: Manfred Blaimauer Oversættelsei: Jesper Kjær

At være eller ikke at være

3.- 21.juli 2013 Ankestyrelsens smukke have Amaliegade 23, Kbh. K.

Familieforestilling

Vi er den slags stof, som om drømme drømmmee gøres gøres afaf Klog og forelsket er ingen dødelig delig

En hest, en hest. Mit kongerige for en hest st

(fra 8 år og op)

Når enden er god er alting godt

Shakespeare turr/ retur D t glad Det glade l d hjerte lever længst lænngst

Medvirkende: De kommende 3.års elever fra Statens Scenekunstskole Instruktion: Charlotte Munksø

Billetter: 3332 7023 - www. grønnegård.dk - Bredgade 66 Kbh.K

Jeg drømmer Jeg drøm dr ømme merr tit, tit, at at jeg falder ned mod noget. nog no get. ge t. Tidligere Tid Tid idli lig li gere blev ge bl blev lev jjeg je g altid bange og vågnede, våg vå ågn gned ede de, inden ind nden den jeg jeg g ramt ra mte e jorden. jord jo rden en. Men Men ramte så en en nat nat besluttede besl be slutte ttede de jeg je g at blive bli blive ve ved ved med med at falde, fal falde de, for for hvad hvad k kunn unne e der der ske? sk ke? Kan Kan kunne man ma n dø i en en drøm? drøm dr øm? ?

Jeg blev smadret ned mod nogle sten, k f j men kort efter rejste jeg mig og gik videre. Siden kan jeg ligesom styre mine drømmestyrt, og jeg er blevet mere modig i mit vågne liv.

Jeg drømmer ofte, at jeg kører i en sort Audi med mine to bedste venner, og at vi altid laver al mulig ballade på vejene. Det kan fx være, at vi kører i den forkerte retning på motorring 3. Det skal lige siges, at jeg er 15.

Jeg er lykkeligt gift, men bliver ved med at have drømme om min chef – der er dobbelt så gammel som mig. De er næsten altid erotiske. Engang drømte jeg, at vi havde sex foran fora fo ran n dronning d on dr onni ning ng g MarMar Marg gr ethe et hes he s bolig, boli bo lig li g, og g, og vi grethes blev bl ev jaget jag aget et væk væk af af en af hendes hen hende des s ansatte. ansa an satt tte e.

Dett er meget De meg meget et svært svæ svært rt att komme kom komme me på på arar bejde bejd be jde jd e efter efte ef terr sådan te såda så dan da n en drøm dr øm ... ...

52 Ud & Se Juli / August 2013

fire. Siden hen indkøb og rumsteren omkring med, hvad der nu skulle gøres, til hun nåede til aftensmaden ved syvtiden om aftenen foran fjernsynet.

Det var blevet sådan. Det havde været anderledes, da Konrad, hendes mand, levede.

Dengang hendes frodighed var til at tage og føle på og lige noget for både hende selv og Konrad at føle tryghed ved i det daglige og om natten.

Hvor havde de haft hinanden, så ligetil hinanden at snakke og kæle eller skændes med i pauserne mellem arbejdet og andre gøremål. Hun var bedst til at huske det gode. Hvad gjorde hun nu i de pauser? Når de nu ikke havde kunnet få børn, måske fordi de ikke havde ønsket sig børn? Ikke nok. Ikke nok til, at de overhovedet havde overvejet adoption.

Det var blevet sådan. Tiden gik. Hun fik tiden til at gå. Hun havde sit at passe. Også når hun havde fri. Somme tider surfede hun rundt på computeren. Men ellers strikkede hun til nevøer og niecer, syede og læste ugeblade.

Hvad ragede Finne og Klara hende?

Det spurgte hun igen sig selv om, da hun som sædvanlig samme aften ved titiden gjorde klar til at gå i seng. Hun slukkede for fjernsynet. Og hvad tonede frem for hendes indre blik: ’Finne elsker Klara’. Den var der stadigvæk, sætningen, melodien, duften af sæbe omkring den, i hendes hoved. Og det ene billede efter det andet, ‘Finne elsker Klara’ i mystiske favntag et sted langt borte, nej, tæt på som minutterne gik, og hun kom med i deres mystiske trykken sig ind til hinanden, mens hun gjorde sig klar til natten. Hun var

ikke mere fordomsfuld hvad billederne i hendes eget hoved angik, end at hun lod dem være og glædede sig til at komme i seng med dem. Hun børstede tænder, redte hår, smurte natcreme i ansigtet og på halsen uden at lægge mærke til sig selv i spejlet som andet end et par store lyse øjne helt fra barndommen af omgivet af et langt livs buttede kinder.

‘Finne elsker Klara’. Selma så fraværende på vækkeuret og slog dynen til side. Hun slukkede lyset og lagde sig til at se ud i mørket.

De måtte være midt i trediverne begge to. Og tynde for tiden. Hun kærtegnede dem.

Fra de kom ud af niende klasse, havde de levet sammen i et gammelt sommerhus langt uden for lands lov og ret. Ingen af dem havde gjort noget som helst for at få en uddannelse eller et lønarbejde, måske heller ikke for at få børn. Hvad vidste man.

Levede de af socialhjælp af en eller anden art, eller havde de i deres pure ungdom vundet den store gevinst i lotteriet? De kunne have gang i noget it-arbejde i deres sommerhus. Ellers var der fiskeriet og gartneriet til husbehov. Det slog hende, at hun måske var den eneste, der ikke vidste noget om deres måde at overleve på, og hvad de gik rundt og lavede i det daglige alene med hinanden; at alle andre vidste alt om det, men at hun bare ikke var blevet orienteret.

Klaras mor var over fyrre, da hun fik Klara.

Hendes mand, Klaras far, tandlægen, var på samme alder. De var for mange år siden f lyttet til Spanien.

En søster til tandlægen og dennes mand var

26. - 31. august 2013 ∙ www.filmfestival.dk

ÅRETS FORFATTERE Anna Grue Rasmus Nikolajsen Søren Jessen Erik Valeur Pia Juul Marianne Larsen

Næste gang Selma tilfældigt stødte ind i Finne og Klara, sådan helt uventet, ville de med ét åbne sig for hende og sige: ’Kære Selma, vi elsker dig, hvordan har du det?’

Ursula Andkjær Olsen Svend Åge Madsen Kim Fupz Aakeson Lone Hørslev

GIV OS DIN DRØM Novelleserien er produceret og forfatterne udvalgt i samarbejde med DR. Du kan læse alle de indsendte drømme på dr.dk/drom Her kan du også downloade novellen som lydpodcast og læse et interview med månedens forfatter.

Sådan gør du Skriv kort, maksimum 400 tegn. Du må gerne være anonym.

Sms ’ZZZZ’ efterfulgt af din tekst til 1212.

Eller gå ind på dr.dk/drom og udfyld formularen.

54 Ud & Se Juli / August 2013

blevet dræbt i en trafikulykke, de var kørt i havnen og begge druknet. Der gik rygter om, at det var et planlagt familieselvmord. Søsteren led af fødselsdepression, og svogeren var blevet fyret fra sit kontorjob. Nogen havde dengang set bilen for fuld fart styre ad havnen til. Det var på mirakuløs vis lykkedes baby Finne at komme ud af bilen og op til overf laden, hvor han lå og svømmede rundt som en lille sæl og blev reddet af en ung mand, der tilfældigvis var i nærheden.

Tandlægefamilien blev senere godkendt til at adoptere deres lille nevø, som så heldigt var blevet reddet, så pludselig forældreløs. Han var på alder med Klara, og de voksede op som en slags tvillinger. Spurgte man tandlægen og hans kone, Selma havde ikke selv gjort det, men det var der andre, der havde, hvornår Finne og Klara kunne gå, og hvornår de kunne snakke, og hvornår de kunne læse og skrive og regne, og hvornår de kunne fortælle hinanden og omverdenen, at de ville gifte sig med hinanden, når de blev store, lød svaret, at de var tidlige til alting, meget fremmelige. De kunne det hele. Man måtte tage sig til hovedet og undres. De kom ikke meget ud blandt andre børn. De holdt sig hjemme. Selma hørte til et af de få mennesker, der havde hørt deres stemmer, hørt dem snakke og synge, da de var i fire-femårsalderen. Hun gjorde rent hos folk også dengang, og også hos tandlægens.

Hvorfor børnene pludselig holdt op med at sige noget som helst, da de var omkring de seks, var stadig en gåde. Og deres barndom var gået med den ene undersøgelse efter den anden.

Hvor mange læger og psykiatere og institutioner de havde været inde omkring, var der ingen, der havde tal på. Lige lidt hjalp det. Selective mutism hed det. Men at det blev ved? De har deres eget hemmelige sprog, blev der sagt.

– Ja, tak, tænkte Selma, det havde Konrad og hun også haft, de havde det stadigvæk, deres hemmelige sprog, selv om hun var alene. De kunne når og hvor som helst pludselig begynde at snakke lydløst sammen. Konrad var frisk til at give sit besyv med om dette og hint og mente,

at næste gang Selma tilfældigt stødte ind i Finne og Klara, sådan helt uventet, ville de med ét åbne sig for hende og sige: ’Kære Selma, vi elsker dig, hvordan har du det?’ Hun trykkede sig ind til dem, Konrad kom med i favntaget. Det skulle ikke undre Selma, om Konrad i virkeligheden havde ret. Der var noget over Finne og Klara, der fik dem til at virke, som om de elskede alle mennesker, når de viste sig i Brugsen, på biblioteket, eller hvor det nu kunne være, men at de bare ikke kunne få det sagt, tænkte Selma, lukkede øjnene, vendte sig om på siden og faldt i søvn midt i et kys, hun nåede ikke opfatte fra hvem. For pludselig bemærkede hun, at der hang en storskærm på Brugsens opslagstavle.

Hun blev svimmel hvirvlet mere og mere ind i billederne, skærmen viste i 3-d direkte inde fra Finne og Klaras hoveder af. Hun kom helt tæt på, hvad der foregik derinde, hvor de to stod i en uendelig lyserød have fuld af hugtænder og ridsede med hver sin kniv i hinandens kroppe.

Bogstaverne, de ridsede, havde samme form som dem på cykelskurets væg og sved som salt i Selmas øjne, ord for ord: ’Vi drømmer hele tiden, at vores kæber er låst fast’, viste rifterne på deres underarme, da de havde tørret dem rene for blod med hver sit hvide skjorteærme.

Selma våndede sig, hendes sørgmodighed kendte ingen grænser. ’Kære Selma, vi elsker dig, hvordan har du det?’ lød det for hendes indre øre.

MARIANNE LARSEN Født 1951. Er fortrinsvis lyriker, men har også skrevet romaner og dramatik og børnebøger. Senest udkom i 2012 digtsamlingen ’Med skyer under fødderne’.

Hun har modtaget en række priser for sit forfatterskab.

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

Kom stærkere tilbage til hverdagen

Sano styrker dine led, ryg og muskler Har du problemer og udfordringer med bevægeapparatet, kan et ophold hos Sano hjælpe dig.

Det sker under vejledning af et tværfagligt team med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Og det foregår altid som individuelle forløb på et niveau, der passer dig.

Her er et par eksempler på vores tilbud:

HVER 8. HAR GIGT Næsten 700.000 danskere lever med en sygdom i led, ryg eller muskler. Gigt er en folkesygdom, og den er langt mere udbredt, end de fleste tror. Sano kæmper for at minimere følgerne. Vi er ejet og drevet af Gigtforeningen.

LANDSDÆKKENDE

GENOPTRÆNING

TVÆRFAGLIG BEHANDLING

Er du nyopereret? Har du en sportsskade?

Har du brug for hurtige forbedringer? Så kan vi tilbyde genoptræningsforløb baseret på den nyeste forskning. Det foregår individuelt eller på små hold og under vejledning af eksperter.

Varighed fra 5 dage.

Døjer du med kroniske sygdomme i led, ryg eller muskler? Er din mobilitet nedsat, så du er besværet af det i de daglige opgaver?

Vi tilbyder ophold, hvor du sammen med fagfolk får målrettet behandling og træning, der gør en forskel.

Døgnpris: 2.500 kr.

Døgnpris: 2.500 kr.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder.

Ring til os på

78 79 00 00 eller læs mere på

sanocenter.dk

FIND & LØS

A F J Ø R G E N S TA M P

I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

BIBLIOTEKERNES FILMTILBUD Searching for Sugar Man

DRØMMER DU OM AT BLIVE GRØN INGENIØR?

=kcc_ J

8[\eh[ Ikdh_i[

SE FILM ONLINE FRA BIBLIOTEKET. Ledige studiepladser!

Se videoen og check ind på hopi.dk

HAVE PARK INGENIØR Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Københavns Universitet og Roskilde Tekniske Skole.

I[ Å bc d h Z[j fWii[h Z_]$ F Z_d fY" CWY [bb[h Z_j jl$ <_bcijh_X[d ]_l[h Z_] WZ]Wd] j_b c[h[ [dZ '$-&& if_bb[Å bc" aehjÅ bc e] Zeakc[djWh# Å bc" e] Z[h aecc[h ^[b[ j_Z[d do[ j_b$ :k iaWb Xbej ^Wl[ [d Yecfkj[h" [d ]eZ _dj[h# d[j\ehX_dZ[bi[ e] Xhk][hdkcc[h ! f_daeZ[ j_b X_Xb_ej[a[j$ 8hk][hdkcc[h e] [d f_daeZ[ \ h Zk f Z_j beaWb[ X_Xb_ej[a $ I [h Zk abWh j_b Wj b d[ Å bc edb_d[ \hW0

FILMSTRIBEN.DK VVV Tilmeld dig Filmnyt, ved at scanne QR-koden, og følg Filmstriben på Facebook:

KRYDS OG SUDOKU

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om

Let Svær

PRÆMIERNE To Prestige vakuumpakkere fra OBH Nordica. Holder maden frisk længere, beskytter mod frostskader på fødevarer og marinerer fisk og kød på få minutter. Pris 1.000 kroner.

58 Ud & Se Juli / August 2013

LØSNINGSORD REJSEKONGER

VINDEREN AF KRYDSORD 05/2013 Gunner Madsen, Svendborg

Vi skal have løsningsordet senest 26. august.

Send løsningsordet til kryds@datagraf.dk Vinderne får skriftlig besked.

Løsningsordet offentliggøres i Ud & Se 10/2013.

Et sundt liv med Berthelsen...

Rigtige mænd spiser også vitaminer...

ZINK ...vedligeholdelse af normalt testosteron niveau i blodet, fertilitet og reproduktionsevne, normalt hår, hud og negle, normal celledeling, immunsystem og syn

Ikke kun børn, kvinder og ældre mennesker har brug for vitaminer og mineraler. Også mænd i alle aldre har godt af naturens egne kilder som hjælp til et sundt liv.

Se her, hvad Berthelsens kosttilskud kan bidrage med:

SELEN ...vedligeholdelse af normal spermproduktion, normal hårvækst, immunsystem og skjoldbruskkirtelfunktion

MAGNESIUM ...vedligeholdelse af normalt nervesystem, muskelfunktion, tænder og knogler, energi-stofskifte, reducerer træthed

KALIUM ...vedligeholdelse af normalt blodtryk, nervesystem og muskelfunktion

Jern + C-vitamin ...bidrager til normal ilttransport i kroppen, normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin samt reducerer træthed og udmattelse

CHROM ...vedligeholdelse af normalt blodsukkerniveau

VITAMIN COMPLEX ...12 stærke vitaminer – styrker kroppens basale funktioner. Kan med fordel tages sammen med Berthelsen Mineraler

BERTHELSEN MINERALER 12 vigtige mineraler – styrker kroppens basale funktioner.

Kan med fordel tages sammen med Berthelsen Vitamin Complex

Se hele serien på www.dkpharma.dk.

Forhandles i helsekostbutikker, hos Matas, Føtex og Bilka.

Scan og læs mere

Skriv til DSB

Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Hassan Preislers nye bog ’Brun mands byrde’. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk. Husk navn og adresse.

egentlig der sker, når I pisser på je-

Årslev. Denne type klippekort vil på

ter dagligt bliver serviceret, så kan

res stamkunder? I kan tælle mig fra

nuværende tidspunkt ikke blive udfa-

det desværre ikke undgås, at teknik-

som kunde, og Toyota kan glæde

set. Du vil stadig kunne købe dit DSB

ken svigter, og automaten går i

sig over salget af en ny bil.

10-turskort til denne rejse. Til rejser,

stykker. Vi har valgt, at billetsalget

der foregår imellem flere trafiksel-

på København H er åbent i hverda-

skaber, har vi en applikation, hvor du

gene mellem klokken 7.00 og 20.00

vet på din rejse.

kan købe almindelige billetter og

og i weekenden mellem klokken 8.00

Det er meget uheldigt, at du har

pladsbilletter. Denne applikation

og 18.00, fordi vi ved, at det er i de

oplevet forsinkelser og aflysninger,

hedder ’DSB Billet’, og vi har på

tidsrum, vores kunder primært hen-

men det kan, som med al anden tra-

nuværende tidspunkt ingen planer

vender sig. Vi kan se, at antallet af

fik, desværre ikke helt undgås. Når

om at tilbyde salg af 10-turskort i

vores kunder, der betjener sig selv, er

vi oplever forsinkelser, analyserer vi

denne applikation.

støt stigende. Det er også DSBs

årsagen for at drage læring og undgå

Med venlig hilsen

ønske, at vores kunder benytter de

gentagelsestilfælde. Hvis et regional-

Marianne Richter, afdelingsleder

selvbetjeningsmuligheder, der findes,

tog bliver aflyst, vil det efterfølgende

DSB Kundeservice

blandt andet via mobilen og Netbu-

Vi beklager de gener, du har ople-

tikken på dsb.dk

regionaltog som hovedregel standse i det forsinkede regionaltogs møn-

Provinsiel Hovedbanegård

Med venlig hilsen

ster. Det gør vi for at undgå flere

Daniel Møller, Kolding

Marianne Richter, afdelingsleder

forsinkede tog, så en dominoeffekt

Jeg holder vældig meget af at køre

DSB Kundeservice

ikke opstår. Vi har ikke indfriet din

i tog og har efterhånden spenderet

forventning, fordi rejsen ikke er gået

en stor del af mit liv på det. Imidler-

Debat i Ud & Se

som planlagt. Derfor er det vigtigt at

tid havde jeg en dårlig oplevelse for

Bjørn Thomassen, Amager

slå fast, at din henvendelse indgår i

nylig. Jeg ankom i god tid til Køben-

I majudgaven af Ud & Se fortæller

DSBs efterfølgende vurdering vedrø-

havns Hovedbanegård og ville hente

Anna Mee Allerslev i klummen sort-

rende kvalitetsbrist.

min bestilte billet i en af automa-

hvid om den afsky, der drev hende

Med venlig hilsen

terne. Automaten gik imidlertid i

ind i politik: kampen mod Vatikanet,

Marianne Richter, afdelingsleder

stå i transaktionen, hvilket betød,

og hvad det står for af ulighed, dis-

DSB Kundeservice

at min bestilling var ’låst’ og ikke

kriminering og udbredelse af fattig-

kunne hentes i andre automater. Da

dom i den tredje verden. Pave Frans

Klippekort på app

jeg efterfølgende opdagede, at der

er en hyklerisk og dobbeltmoralsk

Ebbe Hansen, Rødovre

ingen hjælp var at hente i form af

mand, der gør verden værre, og

Jeg har set, at I er i gang med at ud-

personale, fordi alt var lukket, var

kirken, han driver, en kynisk institu-

Allan Romerlund, Nykøbing F

fase klippekort. Betyder det, at der

der ingen anden udvej end at bede

tion, der udnytter folks elendighed

Jeg tager dagligt toget klokken

kommer klippekort på jeres app,

billetkontrolløren om hjælp, han var

for egen vinding. Nåh. Der er god

6.44 fra Nykøbing F til Københavns

eller kan man kun bruge rejsekort?

heldigvis flink og solgte mig en bil-

grund til at diskutere det

Hovedbanegård. En morgen blev

Så vidt jeg kan se, kan jeg med mit

let i toget.

(u)saglige i disse angreb, men det

et togsæt ødelagt ved sammen-

rejsemønster på fem dobbeltture

Hvis alt dette var sket på en pro-

første spørgsmål, der trænger sig

koblingen af andre togsæt, og vi fik

om året mellem Rødovre og Årslev

vinsstation, var jeg ikke blevet

på, er et andet: Kunne man forestil-

besked på at tage bumletoget med

ikke opnå rabat med rejsekortet

overrasket. Men at lukke hele mole-

le sig en lignende svada rettet mod

forventet ankomst til Hovedba-

fremover, men derimod imødese en

vitten om aftenen i landets største

andre religioner og deres officielle

nen med 30 minutters forsinkelse.

prisstigning på 33 procent. Ret mig,

trafikale knudepunkt er simpelthen

repræsentanter? Krigeriske kamp-

Det gør alle, og der er ingen brok.

hvis jeg tager fejl, eller giv mig den

for provinsielt. Ud over besværet,

erklæringer mod trosretninger er

Da vi kommer til Lundby, holder I

gode nyhed, at der også kommer

det skaber for os danskere, så kvier

jo at finde rundtomkring i det bak-

bumletoget tilbage for at lade det

klippekort på jeres billetapp.

jeg mig ved tanken om, at mange

kede danske landskab – men fra en

turisters første indtryk af landet

integrationsborgmester i Danmarks

bliver provinsielt.

største kommune, der har inklusion

Dårlig joke, DSB

efterfølgende regionaltog passere.

Ikke alene tager I jeres pendlere

Udfasningen af klippekort til lokale

og mangfoldighed som slogan?

som gidsel i en meget dårlig joke,

rejser i Hovedstadsområdet er blevet

men I forsinker os også i processen.

udskudt et år, men du kan også købe

Man opfører sig kun sådan over for

klippekort med den eksisterende

af at rejse med tog, og derfor er det

sine kunder, hvis man har monopol

applikation ’Mobilbilletter’ til Hoved-

beklageligt, at du havde en uheldig

være med til at skabe debat med Ud

på den offentlige transport. Men

stadsområdet. Mobilklippekortet er

oplevelse med vores billetautomat

& Se. Og hermed er bolden sparket

kære DSB, I har ikke monopol. I er

gyldigt i 20 zoner og koster 150

på København H. Det er ikke den

videre til fortsat eftertanke.

så dyre, at selv med pendlerkort er

kroner. Du nævner i din henvendelse,

type oplevelser, vi ønsker for vores

Karen Gahrn

det billigere at køre i bil. Hvad tror I

at du rejser imellem Rødovre og

kunder. Selvom vores billetautoma-

Redaktør, Ud & Se

60 Ud & Se Juli / August 2013

Det glæder os, at du holder meget Tak for det indlæg. Vi vil gerne

Træt af at være træt?

1 uges højskolekursus

FERIE - FERIE - FERIE

i efterårsferien fra d. 14. oktober 2013 Hvad er du træt af? Lær teknikker til at ændre det og frigør energi til at gøre de ting du ønsker. Få indsigt i energipsykologiens spændende verden, og forstå hvad der skaber energi og glæde samt hvad du kan gøre, hvis du mangler overskud. Kurset er ideelt, hvis du oplever stress- eller depressionssymptomer eller hvis du bare gerne vil have mere overskud og livsglæde.

Pris kr. 2695 pr. uge

Slap nu af, du har fri!

Ny særudstilling i anledning af Ferielovens 75 års jubilæum

inkl. undervisning, overnatning på dobbeltværelse samt økologisk, vegetarisk Tag en v en med mad. Enetil ½ pr værelse is mod tillæg.

22 juni - 30 december - alle dage 10-16

RØMERSGADE 22

DK-1362 KØBENHAVN K

WWW.ARBEJDERMUSEET.DK

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

Hvad drømmer du om?

“Brandbjerg gav mig en retning og en tro på, at de ting, jeg kan, har en værdi. Selvtillid. Evnen til at kommunikere med andre mennesker med vidt forskellige baggrunde, styrker, svagheder og drømme. Brandbjerg gav mig modet til at stille mig frem og tage ansvar.

At tænke ud af boksen, se muligheder og turde afprøve nye skæve veje er kvaliteter, som et sprudlende lærerteam gav videre ved at lege, skubbe, prikke og gribe. Alt sammen elementer jeg prøver at tage med videre i mine forskellige kreative sammenhænge” Louise McLaughlin Studie: Filmfotograf på Den Danske Filmskole

BRANDBJERG HØJSKOLE BEVÆGER DIG www.brandbjerg.dk

ZANZIBAR HØJSKOLEN

scan og se video

DE SKA B SAM ER MEN HÆ NG

Det gør ondt at sætte de hjemløse af Han skulle egentlig have haft et kontorjob, men nu gør han S-togene rene om natten.

Valget af det fysisk krævende natarbejde har Benny Strejberg Jensen dog aldrig fortrudt HVORDAN startede du i DSB?

Natarbejdet passer mig faktisk

Jeg fik et gavekort til en kiroprak-

Det var en ren tilfældighed, for jeg

fint, for min kone har fleksjob, så

tor af min kone. Det har hjulpet.

BENNY KORT

var på udkig efter en kontorplads,

når jeg kommer hjem og skal sove

men en kammerats onkel kendte

klokken 6, går hun på arbejde. Og

Har du oplevet noget

NAVN Benny Strejberg Jensen.

til et job ude i DSBs værksted i

når jeg vågner igen klokken 13.30,

usædvanligt på jobbet?

JOB Depotservicemedarbejder

Taastrup. De søgte en medarbej-

har hun fået fri. Så får jeg morgen-

Jeg fandt engang en 15-årig dreng,

i Hillerød.

der med stort kørekort, og det

mad på sengen.

da jeg skulle gøre toget rent i Hil-

ANSAT I DSB siden 1989.

lerød. Han var helt forvirret og for-

VIGTIGSTE OPGAVE Kunderne

havde jeg taget i militæret, så jeg fik jobbet og skød en hvid pil ef-

Hvad kræver dit job af dig?

talte, at han troede, at han havde

skal have rene S-tog om mor-

ter kontorjobbet. Siden da har jeg

Mit job kræver, at jeg har et godt

fået noget i sin drink. Han var ble-

genen, så deres dag starter på

været både jernbanemedarbejder

helbred og er i fysisk god form. Før

vet bestjålet, så han havde hver-

og gruppeleder. I dag er jeg glad

i tiden var det hårdt med alle de

ken telefon eller penge. Jeg hjalp

en god måde.

for, at jeg gik den vej, fordi jeg kan

forskellige gratisaviser, fordi folk

ham ind i en taxa, og senere på

lide det fysiske arbejde.

efterlod dem overalt i toget, og de

natten ringede hans mor og takke-

kan være tunge at bære rundt på.

de mig for, at jeg havde taget mig

Hvilke opgaver har en depot-

Derfor græd vi ikke ligefrem, da

af hendes søn. Man møder mange

servicemedarbejder?

de forskellige aviser gik konkurs.

fulde og forvirrede folk på ende-

de skal med toget om morgenen.

Derfor arbejder jeg hver dag fra klokken 22 om aftenen til klokken 5.24 om morgenen. På en nattevagt kan vi nå at gøre 18 tog rene.

62 Ud & Se Juli / August 2013

Kløvermarken. Løb Copenhagen Marathon i 2009 og er altid med i DHL Stafetten sammen med sine kolleger.

stationerne, og man kan mærke,

Jeg skal gøre S-togene rene, så de er pæne til vores kunder, når

PRIVAT Spiller fodbold i

Man møder mange fulde og forvirrede folk på endestationerne

at der er kommet flere hjemløse under finanskrisen. Nogle hjem-

get og ud på en bænk. Men det er

løse håber på, at vi ikke opdager

jo af sikkerhedsmæssige hensyn,

dem, så de kan overnatte i toget.

for vi lukker toget af om natten. ƒ

Det gør ondt helt ind i hjertet, når man er nødt til at sætte dem af to-

T E KST ME T T E WA L L ACH

FOTO: ULRIK JANTZEN/DAS BÜRO

Om DSB

STORE

HESTEDAG 7. - 8. SEPTEMBER 2013 DYRSKUEPLADSEN I ROSKILDE

Oplev konkurrencerne i dressur, spring, western, agility, kørsel, DM i Mounted Games og SM i Pony Games, mønstringer og kåringer, hesteshows og clinics. Vi har desuden opvisning og bedømmelse af hunde. Du kan også gå på opdagelse i det store marked.

Læs mere på storehestedag.dk

MAS

LSER FO EVE

ELE FAMI

Scan koden

LIEN

RH

ÅR

AF O SER PL

ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG

Om DSB

Alverdens glemte ting og sager Hver måned glemmer DSBs passagerer over 2.200 ting og sager i tog og på stationer.

Det er over 70 ting om dagen, som ender på DSBs hittegodskontorer. Men med så meget hittegods i omløb, hvordan er det så muligt at finde frem til den rette ejermand?

’grøn madkasse’ eller ’medicin’.

Cykler registreres ikke længere

Det er vigtigt at registrere et sær-

som hittegods, men bliver taget af

ligt kendetegn, så den glemte ting

toget på en endestation, sat i det

ikke bliver udleveret til en tilfældig

nærmeste cykelstativ og låst hvis

person.

muligt. Og små ting, som hatte og nøgler, registreres ikke i systemet.

Når det går op for ejermanden, at tasken, telefonen eller jakken er

Hittegodskontorets travlhed følger

væk, kan vedkommende registrere

sæsonen, og antallet af glemte

den savnede ting i det samme

sager stiger derfor op til jul, i fe-

HITTEGODSKONTORERNE mod-

dre glemte sager på stationer eller

onlinesystem på dsb.dk. Hvis sy-

rier og under festivaler. Her er folk

tager alt fra rotter i bur til sam-

i tog, sender de dem i store vogne

stemet finder et match, ringer

typisk mere stressede og har flere

menklappelige senge, og i marts

til det nærmeste hittegodskontor.

hittegodskontoret til den heldige

ting med sig. Under Roskilde Fe-

blev der sågar glemt et spædbarn

Hittegodskontoret registrerer de

ejermand.

stivalen kan glemte ting og sager

i en barnevogn i toget til Kastrup Lufthavn. Barnet nåede selvfølgelig ikke hittegodskontorets hylder,

fylde op til flere store containere, ÉN H ITTEGODSSAG TAGER I GEN N EMSN IT 20 M I N UTTER AT EKSPEDERE

fordi togpersonalet tog sig af det, indtil de fandt forældrene.

Men hvis togpersonalet finder an64 Ud & Se Juli / August 2013

Omkring 40 procent af hittegodset

blandt andet telte, rygsække og

finder ejermanden igen, mens re-

pavilloner. Læs mere på dsb.dk/

sten bliver afleveret til politiet efter

hittegods ƒ

glemte ting i et onlinesystem med

syv dage. Politiet opbevarer hitte-

dato, mærke, farve, findested og

gods i op til tre måneder, hvorefter

særlige kendetegn. Det kan være

de sælger det på auktion.

T E KST ME T T E WA L L ACH

Her springer Jens køen over og fornyer sit månedskort Nu kan du forny dit månedskort direkte i billetautomaten. Uden kø Nu kan du fo forn rny rn y di d t må åne ned ned dssko kortt direk iirrek ekte eib bil ille il leta le tautom ta ma atten. en. Ud en Uden en k ø en og præcis, når det passer dig. og præ æciis, s nårr det e passe se ser er di dig. g g.

Gælder alle periodekort til Hovedstadsområdet og DSB-pendlerkort.

Gælder e allle pe peri riod o ekorr t tiil Ho Hove v ds ve dsta ta adssom mrrå åde d t og g DSB S -p pen endl dller dler erko ko ort r t.

Læs mere på dsb.dk/pendler

NEDSLAG

Følelsen af det første kys

Tingene må ikke blive større, end de er. Og de er heller ikke så store længere. Nu ser BIR RTHE KJÆ ÆR frem til at gå på scenen

BIRTHE KJÆR er født i 1948. Som 16-årig fik hun elevplads i en sparekasse, men nogle år senere hørte Johnny Reimar hende synge.

Det gav en pladekontrakt, og den gav hende en karriere som dansktopsangerinde.

F O R TA LT T I L I D A N Y EG Å R D E S P E R S E N

I min stue har jeg et standur. Det holder jeg

meget af. Uret stod også i mit barndomshjem, og jeg er født til lyden af dets slag. Faktisk slår det så højt, at man ikke kan høre radioavisen. Min mormor købte det på af betaling i 1920erne. Hun var alene med min mor og knoklede for at betale af på det. Hun døde i en alder af 36 år. Min mor undgik børnehjem ved at f lytte ind hos familiens tante, og hun fik uret med sig. Da min mor så døde, havde hun sat en seddel bag på uret med mit navn på. I dag slår uret ikke mere, men det er værdifuldt for mig at vide, at min mormor betalte af på det ved at arbejde hårdt. Det minder mig om afsavn.

Min familie fik først eget bad og toilet, da de købte et hus i Aarhus. Til 40.000 kroner. Badet var i husets kælder, og det var også i kælderen, at jeg holdt min første koncert som 9-10-årig. Jeg lavede selv en skriftlig invitation til gadens børn, og de skulle betale fem øre i indgangen, for det skulle foregå rigtigt. Det var mit første onewomanshow.

Lisbet Dahl inspirerer mig tit i mine tanker, når jeg bliver alt for bekymret og ikke tør noget.

Så kan jeg høre Lisbet Dahls stemme i hovedet: 66 Ud & Se Juli / August 2013

/

F OTO S Ø R E N R Ø N H O LT

’Hvad kan der ske?’. Tingene må ikke blive større, end de er, og jeg synes heller ikke, at de er så store mere. Særligt ikke efter at jeg tog et sabbatår i 1999 og oplevede alle receptionerne og ugebladene på afstand. Det virkede ikke så vigtigt, som jeg havde gjort det til, og det smittede af, da jeg begyndte at optræde igen, jeg var ikke så nervøs længere. Jeg glæder mig til at komme op på scenen hver gang.

den, fordi hun ville lege med den. Det opdagede min mor, og min søster blev bedt om at gå ind i forretningen, af levere kartof len, indrømme, at hun havde taget den, og så undskylde. Min mor stod for ordentlighed. Begge mine forældre var stærke støtter. Jeg mistede dem, da jeg var 32 år og 36 år. Det fik mig til at føle, at jeg ikke havde mit fundament mere. At jeg ikke havde nogen, som ubetinget og uselvisk glædede sig på mine vegne eller sørgede på mine vegne.

Jeg følte, at jeg gik fra barn til voksen, da jeg fik

lov til at tage mine ankelsokker af. De blev erstattet af nylonstrømper og en lillebitte ballerinahæl.

Det skete, da jeg var 13. Jeg kan tydeligt huske følelsen af at tage en nylonstrømpe på i den alder.

Det repræsenterede voksenlivet, og at nu var der drenge i nærheden. Og fester og cigaretter.

Jeg prøver at holde mig ung ved at være nysgerrig og forfængelig. Jeg går aldrig rundt uden makeup. Heller ikke en dag, hvor jeg bare er alene i haven. Postbuddet kunne jo komme forbi!

En gang imellem kan jeg godt savne følelsen af at prøve noget for første gang. Den der sprudlende glæde, de unge har ved at opleve ting Den største forskel på at være 25 og 60 er selvførste gang. Det første kys for eksempel, man sikkerheden. Jeg var alt for usikker og bekymret kunne blive ved med at afspille det igen og igen og genert, da jeg var yngre. Man stiller så store krav til sig selv som ung, man vil så gerne gøre et og mærke det helt ned i storetåen. Den følelse forsvinder med erfaringen. Men det er vigtigt at godt indtryk. give sig selv muligheden for nye oplevelser, for så kan man godt finde noget frem, der ligner den Min far har givet mig noget spontanitet, min mor har plantet noget jysk fornuft i mig. Som lille følelse. tog min søster en enkelt kartoffel fra købman-

OPERAEN 19. juli-20. august

SKOLESTART EN KLASSE OP – OGSÅ I UDSTYR

FREDERICIA TEATERS PRODUKTION PROD PR O UKTION AF

Blæser sit publikum bagover JV – Jyske Vestkysten

Aladdin trumfer Jyllands-Posten

Flyvetur mod stjernerne Fyens Stiftstidende

Aladdin er et familiehit Børsen

Fræk og forrygende BT

Se det store skolestartskatalog i butikkerne eller på arnoldbusck.dk fra den 2. august.

Magien indfinder sig Berlingske

GT E L O S D U E FLER ER G N I L L I T S FO R E

Se mange flere spændende nyheder og tilbud i butikkerne og på arnoldbusck.dk

SCAN KODEN OG SE ALT OM SKOLESTART HOS ARNOLD BUSCK

© DISNEY

A L L E G O R I E T. D K 12 2 6 7

2013

7 + 8

Tilbuddene gælder fra d. 28.6.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

En smag af Danmark

I L D S J Æ L / S T U D I E VÆ R T

MARTIN KRASNIK Småt er godt Når du spiser en af de gode, gamle danske småkager, smager du også på en gammel tradition – som vi har tilladt os at fortælle på en lidt anden måde og give en helt ny indpakning. Smagen er den samme, vægten er 454 gram, og prisen er 30 kroner.

2 0

‘Jeg har en meget veludviklet shitdetektor, som sådan giver mig lyst til at råbe røv’

1 3

JULI + AUGUST 2013