UD & SE - Passagermagasin - Oktober 2016 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

Ud & Se

OKTOBER 2016

R E J S E, K U LT U R, T E K NOLO G I, N AT U R & R E L IG ION

Så er der snacks i togvognene 36 stikord til astronauten Personalemad hos Babette

PUGLISI

Mød madentreprenøren og stjernekokken, der vil være selvforsynende. Med økologiske grøntsagsmarker og glade mozzarellakøer

Kropshackerne kommer! De får chips og magneter sat ind i kroppen

På 100 kilometers vildmarkstur med gryntende rener og elektriske fodsåler

Gud med på job: Hvad siger Bibelen, Koranen og Toraen om vores arbejdsliv?

For mig er naturen som en gammel ven. Vi ser ikke hinanden så tit, men når vi gør, er det altid underholdende og ukompliceret.

Beatrice Rigois, Produktions- og marketingsansvarlig, på Fjällrävens kontor i Stockholm, i sin foretrukne Räven Winter Jacket.

RÄVEN WINTER JACKET W

TIL DIG OG DEN NÆSTE GENERATION Lige i tide til de faldende temperaturer er den klassiske Räven Jacket blevet opgraderet med et tykt, behageligt for i pile-fleece, så du kan være ude så længe som muligt. Med smarte funktioner, de helt rigtige steder. Den er fremstillet af det ekstremt slidstærke G-1000 Eco-materiale, og man kan forestille sig, at det tidløse design vil gøre den til et foretrukket valg også for den næste generation. Without nature, we’re nothing – www.fjallraven.dk

April 2016 Ud & Se

Kredit: © UNICEF/Georgiev

Spred glæde og håb Lamar på 4 år er flygtet fra Syrien med sin mor. Hendes hjem i Syrien er brændt ned, og familien har mistet alt. Det er hårdt at være på flugt, men håbet om at blive genforenet med Lamars far, som er flygtet til Tyskland, giver mor og datter styrken til at fortsætte. På billedet sidder Lamar i et af UNICEFs børnevenlige områder i et

nødhjælpstelt i Makedonien. Det har taget hende to måneder at nå hertil, og hun smiler, fordi hun netop har fået noget legetøj. Med købet af ”Giv Legen Videre”-posen giver du 15 børn som Lamar samme mulighed og er med til at skabe glæde og håb.

Giv legen videre til børn du kender – og børn på flugt Køb en pose med leg til en værdi af 120 kroner. Du betaler

e d æ l g d e r #sp t me d r er f yld lede, de Instagram, il b t é på Find del det t udløse en glæde, la ti d e EFs m og vær nation til UNIC o d a rn tr ek s for bø arbejde gt. på flu

50 kroner. Sammen støtter vi UNICEF med 100 kroner.

Skal vi lege?

Det spørger mange børn om hver dag. Men for børn på flugt fra krig lyder spørgsmålet: Hvordan skal vi lege? Vi mener, at alle børn har ret til at lege. Derfor har vi valgt at støtte det store arbejde, UNICEF gør for at hjælpe børn på flugt til at få leg ind i deres hverdag. I oktober måned sælger Flying Tiger Copenhagen en pose med legetøj. Hele indtægten fra denne pose sender vi videre til UNICEF – og vi lægger samme beløb oveni, så den

totale donation bliver på 100 kroner per pose. For det beløb kan vi for eksempel sammen give 15 børn på flugt en pakke farver og en tegneblok hver – og mange timers glæde. Læs mere om kampagnen, og hvordan du er med til at udløse en ekstra donation til UNICEF på vores hjemmeside: Flyingtiger.com/unicef.

støtter UNICEF promoverer ikke nogen brands, produkter eller ydelser. April 2016 Ud & Se

INDHOLD

Vidste du? I gamle dage 12 blev oktober kaldt ‘sædemåned’, fordi rugen blev sået her

50 42

11 74 54

She won’t be staying long in any station She’s the daughter of a railroad man Fra Johnny Cash-albummet One Piece at a Time, 1976

Ud & Se

Oktober / 2016

44 NOTER Teater, gåsehud, kulturnat, toghjul, bogapps ... og snacks tilbage i togene!

NØRREBRO STATION "Det er min station," siger Thomas Blachman, der er reklameaktuel for DSB

DESTINATION Hvad har du i hørebøfferne? Tre tilfældige passagerer fortæller om deres lydspor

ÅRSTIDERNE Efteråret har sat ind. Forfatter Maria Gerhardt om årstiden og skoven

MIN MÅNED Linda P. om en oktober på landevejen

EN KOK, DER FIK NOK Marker og mozzarellakøer. Madentreprenør Christian Puglisi vil være selvforsynende

MED GUD PÅ ARBEJDE Vi knokler og knokler. Men hvad ville Gud egentlig sige til det moderne arbejdsliv? Vi kigger i Bibelen, Koranen og Toraen

MENNESKE OG MASKINE Lyder chips og magneter implanteret i kroppen uhyggeligt? Ikke for kropshackerne

VOGN 82 SÆDE 35 Sidder du her, så prikker vi dig måske på skulderen

KRYDSORD OG SUDOKU

ZONEN 36 stikord til astronaut Andreas Mogensen, der drømmer om nye rum-eventyr

Udgiver

Produceret af Piccolo Media Group ApS (PMG) Redaktion: redaktør Julie Moestrup (jumo@ piccolomedia.dk), art director Karen Albjerg, journalist Morten Hjortshøj Ansvarshavende chefredaktør: kommunikationsdirektør i DSB, Lars Kaspersen DSB-redaktør: Maria Schouboe Sloth Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@piccolomedia.dk Tryk: Mercoprint A/S. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Annoncesalg: FrontMedia ApS, telefon 48 22 44 50, Se mere på frontmedia.dk/medier/udogse,

Mail til udogse@frontmedia.dk Læs Ud & Se tilbage til 2005 på dsb.dk/udogse Følg os på instagram @UdogSe ISSN 0106-7850. Læsertal 504.000 (Gallup Index Danmark, 1. halvår 2016 ) Distribution: Piccolo Media Group ApS (PMG) Telefon 70 200 900, mail jsl@piccolomedia.dk Forside Thomas Skou

DAGBOG FRA VILDMARKEN Fem venner, 30 timers togtur og 100 kilometers vandren i Nordsveriges bjerge

3 0. 9. 2 0 1 6 - 1 2 . 3 . 2 0 1 7

Story Sketch, Brave Little Tailor, 1938 Disney Studio Artist © Disney

KUNSTEN AT FORTÆLLE STORSLÅET UDSTILLING Oplev de originale tegninger og skitser fra Frost (2013), Snehvide og de syv små dværge (1937), Herkules (1997) og mange andre elskede Disney animationsfilm.

Museum for kunst & visuel kultur · Brandts Torv 1 · 5000 Odense C

Flere møder med kunsten Nordea-fonden støtter Louisiana Channel Nordea-fonden støtter gode liv. Vi har ikke en færdig opskrift på det gode liv, men vi tror, at det er noget vi skaber sammen. Her kommer Louisiana Channels næsten 400 levende møder med kunstnere og kunstens verden ind i billedet. Følg med og bliv inspireret på louisiana.channel.dk eller læs mere om os på nordeafonden.dk

Ud & Se Oktober 2016

NOTER DSB & tog

Kultur & fritid

Gadgets & apps

Snacks!

KILDE: DANMARKS STATISTIKS NAVNEBAROMETER FOTO: NATASCHA RYDVALD, ULRIK JANTZEN. ILLUSTRATION:ALEX GRUND

Snak

555

Sulten? Nu kan du købe både vådt og tørt i IC- og ICLyn-tog mellem Aarhus og København. Togpersonalet sælger ‘snack bags’, som koster 30 kroner og indeholder en pose chips, en kildevand og en chokoladebar. Siden DSB droppede salgsvognen for godt to år siden, fordi den ikke kunne køre rundt økonomisk, har mange passagerer på de lange strækninger savnet at kunne købe lidt at spise og drikke i toget.

Mad & drikke

danske piger født i 2015 fik navnet Sofia. Dermed tog Sofia førstepladsen over mest populære navne sidste år. 591 fik navnet William, der blev det mest populære drengenavn.

HUSK AT…

UD I OKTOBERMØRKET

… hele familien kan rejse på én billet i hele landet i et helt døgn for 499 kroner. Rejsen skal foregå på en lørdag og gælder til regional-, IC- eller ICLyn-tog (ikke IC Bornholm) for op til to voksne og fire børn under 16 år. dsb.dk/familie

Hvert år samles op mod 80.000 mennesker, når København holder længe åbent i kulturens navn. Også i år byder Kulturnatten den 14. oktober på et stort og stærkt program. Tag fx på kriminalvandring med Politimuseet, oplev skulpturkoncert i Rundetårn, hør litteraturkaraoke på Møstings Hus, besøg metrobyggeriet eller spis torsketunger i Det Færøske Hus. kulturnatten.dk

3 PÅ E F T E R Å R S S C E N E N DEN DYBE Tragedien om Ødipus, der får børn med sin mor, bliver fortolket i Elisa Kragerups udgave af Ødipus og Antigone. Se blandt andre Maria Rossing og Peter Plaugborg i forestillingen, der spiller indtil 14. december på Det Kongelige Teater. kglteater.dk

DEN MAGISKE På med briller og kappe! Odense Symfoniorkester spiller musikken fra Harry Potter, når den tilbagevendende Harry Potter Festival i Odense tager fart 21. og 22. oktober. Især godt for yngre Hogwarts-kendere. odensesymfoni.dk

DEN FABULERENDE Året er 2018, og der er udbrudt borgerkrig i Danmark. I hvert fald i samtidskomedien Den Danske Borgerkrig 2018-2024, der er baseret på forfatter Kaspar Colling Nielsens bestseller af samme navn. På Nørrebro Teater indtil 22. oktober. nbt.dk

Nu falder efterårsbladene. Det kan medføre glatte skinner og forsinkelser. Følg trafikken på dsb.dk/trafikinformation og læs mere på bane.dk/løvfald Oktober 2016 Ud & Se

NOTER

100.647

6,5 MIO.

billetter solgte de danske biografer i første halvår af 2016. Det er det næsthøjeste antal i syv år. Årets mest sete film er thrilleren Flaskepost fra P, der har fået hårene til at rejse sig på mere en 700.000 biografgængere.

små pølsehorn med ketchup røg med på rejsen fra 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård og Aarhus Banegård i første halvdel af 2016.

▲

Getaway i efteråret Nu kan du selv bestille og printe togbilletter til flere udenlandske destinationer via dsb.dk. Tidligere var det ofte nødvendigt at bestille via telefon og printe via DSB på stationerne. De nye muligheder skyldes, at flere billetsystemer i Europa nu taler sammen. dsb.dk/udland

GÅ SEHUD Gåsehud kan opstå af alt fra en horrorfilm, en rørende sang, en lyd eller et koldt bad. For nylig har svenske forskere fundet ud af, at det er en særlig celle i kroppen, der kontrollerer gåsehud:

1. Gåsehuds-nerven sidder i det sympatiske nervesystem; et kompliceret system af nerver, som fungerer mere eller mindre uden for vores bevidsthed. 2. Når gåsehudsnerven stimuleres af en oplevelse, sender den signal til en muskel omkring hårsækkene på fx armene. 3. Herefter kan musklen trække sig sammen, og håret rejser sig. Det er det, man kalder gåsehud eller kuldegysning.

MÅNEDENS HITTEGODS Et ungt par fandt den i en revne mellem to sæder i toget fra Rødby. “Der er sindssygt mange penge i,” sagde togføreren, da han ringede til DSB’s hittegodskontor. Kontoret kontaktede en kvinde, der havde efterlyst en pung magen til den fundne – men ingen penge. “Mangler din mor ikke noget?” spurgte kontoret, da datteren tog telefonen. Da de fik at vide, at de 3.000 euro – over 22.000 danske kroner – stik mod deres forventning stadig lå i pungen, blev de målløse, skreg af glæde og hentede straks pengene. Har du glemt noget på rejsen? Du kan altid lave en eftersøgning af forsvundne sager på dsb.dk/hgods

S T Å A F PÅ A A L B O R G S T A T I O N O G G Å …

15 MIN: NORDJYLLANDS EIFFEL

25 MIN: BYGGERI MED SWING

35 MIN: STJERNEKIGGERI

Egentlig skulle det rives ned efter den udstilling, det blev opført til i 1933. Men det 55 meter høje Aalborgtårnet blev stående til glæde for alle uden højdeskræk, der kan nyde byens bedste panoramaudsigt. aalborgtaarnet.dk

Det er blevet kaldt ‘en hullet ost på spinkle søjler’ og rost for sin skæve stil. Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelb(l)au, åbnede i 2014 og huser koncerter, konservatorium og spisehus ned til Aalborg Havn. musikkenshus.dk

Danmarks største offentligt tilgængelige linsekikkert bor i Urania Observatoriet, hvor der hver onsdag er åbent for stjernekiggeri. Kikkerten er over 4 meter lang, og med klar nattehimmel er synet fabelagtigt. nafa.dk

10 Ud & Se Oktober 2016

KILDE: "VISCERAL MOTOR NEURON DIVERSITY DELINEATES A CELLULAR BASIS FOR NIPPLE- AND PILO-ERECTION MUSCLE CONTROL”, NATURE SCIENCE, AUGUST 2016, DFI.DK FOTO: RENE JEPPESEN, MUSIKKENS HUS. ILLUSTRATION: ALEX GRUND

Kender du de fordele og rabatter, der følger med DSB Plus? Tilmeld dig gratis på dsbplus.dk

THE DIMS 1. Når et tog kører ind i et sving, lægger det enormt meget pres på toghjulene. Hvis ikke hjulet var designet til at håndtere presset, ville man risikere, at det stoppede med at dreje rundt, og hjulene ville derved blive slidt flade der, hvor de har kontakt med skinnerne.

2. Svingets yderste skinne er længere end den inderste. Derfor skal det ene hjul rejse længere end det andet. Forskellen i rejselængde bliver løst ved, at løbefladen, den del af hjulet der har kontakt med skinnen, er formet, så den er størst i omkreds inderst på løbefladen og mindst yderst.

3. Når toget kører ind i svinget, sørger centrifugalkraften for, at det bliver presset udad. Hjulet på den inderste skinne kører på den mindste del af hjulet, og det yderste på den største. Hjulets høje kant (hjulflangen) rammer siden af skinnen og sikrer, at hjulene bliver derpå.

4. Når den største del af hjulet er på den yderste skinne, og den mindste på den inderste, udlignes forskellen i rejselængde. På den måde bliver hjulene ikke ødelagt i svingene.

Hjulflange

Løbeflade Hjulaksel

TEKST KEVIN SIGVARTSEN ILLUSTRATION: JAKOB WEDENDAHL

Akselhals

TOGHJULETS ANATOMI Hver måned tegner og fortæller vi om DSB’s inderste indre – teknisk set. Har du lagt mærke til, hvor meget toget hælder til siden, når du kører gennem et sving? Det er toghjulenes skyld, at toget skråner. Selvom man skulle tro, at et hjul bare er et hjul, så er et toghjul faktisk en ganske kompliceret og nøje udtænkt anordning. Togene har fastmonteret begge hjul på én aksel, så de

kan ikke dreje individuelt, og derfor kører begge hjul altid med samme hastighed. Det skaber problemer, når et tog skal rundt i et sving, da der er risiko for, at hjulene stopper med at dreje rundt. Her kan du i en meget forenklet udgave se, hvordan man med et smart design undgår problemet og sikrer en behagelig og sikker rejse. Oktober 2016 Ud & Se 11

Skagen InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains Hirtshals H jø rr in g Si nd al To ln e Kv is se l Fr ed er ik sh av n

S-tog S-train Andre togselskaber Other railways Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Vrå

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Thyborøn

m V ib or g Rø dk æ rs Bj br er o ri U n ls gb tr ro up

ev øj sl H

Hobro

St oh

Struer

iv e

V in de

Humlum

ru p

Arden

Hjerm

Randers

r te

up tr as ne Ta se r e u øj eh ne H o ed r H ek de Tr kil s Ro jre Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o p H tru gs p Re tru bs øv na k K ør p M ru de Jy ølle eb rg Sv bo d un

re bo Br r am g m in G g ør di ng H ol st ed Br ør up Ve je n

Sk en e Li ll

M Ka idd e ør usl lfa re un rt de A a Ej by by G el st A ed ar u Sk Br p e To alb d m je H m rg ol er m u st p ru p N

er bo rg nd

te n

Holme-Olstrup

Næstved

Rødvig Faxe Ladeplads

Næstved Nord

Rønne

Vordingborg Nørre Alslev Eskilstrup

Tønder Padborg

Flensburg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby Færge

”Jeg ændrede fuldstændig syn på, hvad jeg ville med mit fag.” ”Jeg drømte om at blive skuespiller.” Mikkel Wallentin, hjerneforsker

Ystad

Lundby

Sø

rå s

G ad st ru av p dr up

Tj æ

Herfølge Tureby Haslev

Glumsø

Skurup

n av th

le v

Køge

Svedala

f Lu

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Ølby

K lip

yb or g

n av nh be y Kø nb d r a Tå st rg re Ø bje le El

Tinglev

Visby

Døstrup Sdrjylland Bredebro

p ru

Rødekro

Tønder Nord

Brøns Skærbæk

Vojens

Rejsby

Malmö C Triangeln Hyllie

by Vi

Ribe

rø So

Ribe Nørremark

d te gs

ov ul Ta g in v ld o Ko rsk de

n Lu

Vamdrup

Hviding

se el ag Sl ør rs Ko

D S B KO RT de

Gredstedbro

n Ri

Sejstrup

l Va

Guldager

l Ka

Varde Kaserne

Esbjerg

Farum

Hedensted

Varde

Gjesing

Nykøbing Sj Hillerød Frederikssund

Horsens

Varde Nord

Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Hundested

Viby J Hørning

Skanderborg

sv ed

en ec

Tistrup Nørre Nebel Sig

Spangsbjerg

s es

Gårde

Gilleleje Tisvildeleje

Aarhus H

Br an

Ølgod

M ng ni rd er å H dsg u St æk de ib e K ldh o Tr ris r

Tarm

Skjern

Ringkøbing Lem

rk Ce n am te rp de m ar Th er Ik k yr um as eg t G od iv Bo e rd Je in lli g En ng Ve ge jle s Si van Sy l g ke ge Ve bo hu Sv rg Br jle s La ejb Bø ejn ve æ R k n y rk ing Fr A ed op lk er en ic ia

er ni

Hee

V ild

er g

A ul

Tim

Bur

Vemb Ulfborg

La ng å in ste ne n ru p

Holstebro

Jesper Zuschlag, skuespiller

”Jeg genfandt min kærlighed til sangen.” Ayoe Angelica, sangerinde

Find det, du er god til hojskolerne.dk

16-Find det 210x70.indd 1

08-09-2016 10:40:22

D E ST I N AT I O N VALBY STATION

VALBY STATION

Frederik Rasmussen, 16 år, går på Flakkebjerg Efterskole “Jeg ser League of Legends på YouTube. Det er et spil, hvor fem personer sidder og skyder mod hinanden. Bagefter har de lagt en video ud på nettet af deres spil, så andre kan følge dem, når de forsøger at dræbe hinanden. For få uger siden startede jeg på Flakkebjerg Efterskole. Det var min egen ide, for jeg ville gerne ud af de trygge rammer. Der er nærmest ingen elever, der kender hinanden i forvejen, så folk er meget åbne. Værelset deler jeg med tre andre. Jeg håber at få noget socialt ud af det, få nye venner og hygge mig. Jeg er født og opvokset nær Ringsted i en by, der hedder Ørslev. Vi boede på en gård, men jeg har aldrig været den vilde bondeknægt. En af mine største sejre er, at jeg har beholdt et godt forhold til mine storesøstre, selvom vores forældre blev skilt. Jeg er efternøler – mine søstre er syv og elleve år ældre end mig – men nu, hvor jeg er blevet ældre, føles hullet mellem os mindre, og jeg besøger dem tit i København. Det er den naturvidenskabelige linje, jeg har valgt på efterskolen. Måske er det noget i den stil, jeg vil lave bagefter. Men jeg tager det lidt, som det kommer. Normalt hører jeg mest musik, når jeg kører i tog. Musik får en til at slappe af og bevare benene på jorden. Hvis jeg skal sætte en musiker på min barndom, må det være Tracy Chapman eller Mozart og Beethoven, som vi hørte meget hjemme. Nu hører jeg helst Simon and Garfunkel, Arctic Monkeys og den slags.”

LYDSPOR Hver måned tager vi på tur med toget. Står af og på. Og falder i snak med de andre passagerer. Denne gang spurgte vi: Hvad har du i ørerne lige nu? TEKST MORTEN HJORTSHØJ FOTO THOMAS SKOU Oktober 2016 Ud & Se 13

D E ST I N AT I O N

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Linda Franck, 18 år, promoter “Jeg hører meget musik, især når jeg tager offentlig transport. Det gør turen så meget bedre. Lige nu er det Suspekt og Lukas Graham med Søndagsbarn. Jeg er opvokset med min mor og bror, og vi har altid udgjort en stærk trio. Min far har arbejdet mange steder og rejst meget rundt, blandt andet i Kina, hvor han fik en søn med sin nye kone. Jeg har været glad for at have en dobbeltfamilie, men det kan også være vildt frustrerende, når man savner sin far og sin lillebror på den anden side af jorden. Jeg har haft venner i utrolig mange miljøer; fra undergrunden til mere fine miljøer i Nordsjælland, hvor jeg kommer fra. I de sidste par år er det som om, jeg har fundet mig selv og de værdier, jeg tror på. Det er vigtigt for mig altid at have en plan. Jeg blev student fra HF i sommer, og lige nu har jeg et sabbatår, hvor jeg arbejder for at spare op. Jeg vil gerne se hele verden, så til april skal jeg ud som rejseguide. Jeg tror, det vil gøre mig bedre til at snakke med vidt forskellige mennesker. Bagefter vil jeg måske søge ind på arkitekt- eller designstudiet. Musik kan ændre ens humør og sætte en stemning. Hvis jeg er i dårligt humør, hører jeg kun hård rock eller hård rap. Vreden kommer nærmest ud i de tekster og beats. Især Suspekt, Eminem og L.O.C. er godt. Hvis jeg er i godt humør, er det modsat. Jeg kan sagtens høre det samme nummer 20 gange og få forskellige stemninger hver gang.”

14 Ud & Se Oktober Oktober2016 2016

s t e r Å

bogsensation Gå ikke glip af den længe ventede fortsættelse af Anne B. Ragdes forrygende slægtsfortælling

Bogen e d r u t n inge å p e b hå Oktober 2016 Ud & Se 15

D E ST I N AT I O N TAASTRUP STATION

TAASTRUP STATION

Peace Chieyem Chukwuemeka, 36 år, truckfører “Lige nu lytter jeg til Benjamin Dube og Thank You Jesus. Jeg hører gospelmusik hver morgen, for det er en god måde at starte på, meditere lidt og planlægge dagen. Jeg er født og opvokset i Nigeria. For seks år siden flyttede jeg til Sverige for at færdiggøre en masteruddannelse i økonomi. Jeg mødte min svenske kone, og siden 2015 har vi boet i Danmark. Gud findes. Det ved jeg. Han guider mig, og når jeg møder folk, er det aldrig et tilfælde; det er noget han har planlagt. For mig handler tro om at elske sin næste, arbejde hårdt og være god mod andre. Og være taknemmelig for at have et arbejde og et godt helbred. Livet er barsk i Nigeria, og jeg savner det ikke rigtig. Alle mangler noget, og mange er plaget af sygdomme. Mange af mine venner og klassekammerater er døde. De færreste bliver mere end 50 år. Jeg er vild med Danmark. Det er sjovt at være den eneste sorte mand på arbejdet, alle er så søde og rare. Det sværeste er sproget. Lige nu arbejder jeg som truckfører i et byggemarked, men ved siden af prøver jeg at lave eget firma. Jeg drømmer om at blive en succesfuld forretningsmand. Min uddannelse er inden for økonomi, og jeg tror, fremtiden ligger i ejendomshandel. Musik er livet. Når jeg lytter til musik, bliver mine tanker dybere. Jeg lytter også til reggae, r’b’n og andet musik, men med gospelmusikken føler jeg mig særligt fri.”

16 Ud & Se Oktober Oktober2016 2016

obe Ude 6. okt

Carl, Assad og Gordon står over for deres måske største udfordring, alt imens deres kollega Rose er i store personlige problemer.

#JUSSIQ7

POLITIKENS FORLAG Oktober 2016 Ud & Se 17

NOTER

SYDSJÆLLANDSK EVERGREEN Babette i Vordingborg er en institution på den danske madscene – som en prisbelønnet restaurant og et væksthus for talentfulde topkokke. I spidsen for det hele står ægteparret Vivi Schou og Henrik Pedersen, der i 1991 åbnede Babette på bakketoppen med udsigt til Storstrømmen. Navnet har de lånt fra Karen Blixens fortælling Babettes Gæstebud. babette.dk

800 kerner på 16 rækker. Nogenlunde sådan ser de fleste majskolber ud. Størstedelen af verdens majs dyrkes til dyrefoder. Sukkermajsen høstes typisk fra august til oktober.

▲

KULMULE MED KÅL OG MAJS (4 personer) 600 g kulmule 4 majskolber ½ bundt løvstikke ½ bundt bredbladet persille Hvidløg Smør

Personalemad De er kendt for maden, de serverer. Men hvad spiser landets topkokke og deres personale egentlig, før gæsterne kommer? Denne måned deler folkene fra Restaurant Babette i Vordingborg opskriften på sæsonens bedste personalemåltid. Spis med!

Afskæl kulmulen, og skær den i portionsstørrelser. Læg fisken med skindsiden nedad på en bageplade smurt med smør eller olie, og krydr med salt og peber. Fisken bages i små 10 min. ved 170 grader. Skyl kålen, og smid den på en brandvarm pande, krydr med salt, peber og hvidløgsolie. Majs lægges på en varm grill i 15 min. og vendes jævnligt. Læg eventuelt nye løg, gulerødder eller andre grøntsager på grillen og bag dem møre. Mens majsene griller, tager du en pakke smør og blender med et halvt fed hvidløg, salt, løvstikke og persille og smager til med masser af peber. Anret på store fade midt på bordet, og spis 'family style'.

Vi kan ikke servere dejlig mad for vores gæster, hvis vi ikke selv får et godt måltid mad med masser af grønt ‑ Patrick Godborg, køkkenchef på Restaurant Babette

Boglig efterskole med 9. & 10. kl. • Niveaudelt undervisning • 20 Cambridge IGCSE fag • 50 profil- & kulturfag 3 rejser til hele verden • 400+ nye venner • www.ranumefterskole.dk

18 Ud & Se Oktober 2016

Peter Øvig endevender BZ-bevægelsen BZ’erne var for 80’erne, hvad frihedskæmperne var for 40’erne, hippierne for 60’erne og marxisterne for 70’erne. Derfor ligger en bog om BZ i naturlig forlængelse af Peter Øvigs bøger om historiske, danske oprør. Først besatte de den gamle rugbrødsfabrik Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, og mange af dem betragtede den som en ny familie. Og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 1980’erne. Men det, der startede som et idealistisk ungdomsopgør mod Københavns Kommune præget af sjov og ballade, skiftede karakter. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade i København, og de følgende år opgav politiet at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at BZ-familien stadig levede. Og at mange af medlemmerne slet ikke var interesserede i, at han skrev historien. Men det stoppede ikke Peter Øvig.

PETER ØVIG (født 1961) har bl.a. været journalist ved dagbladet Information og Weekendavisen. Siden årtusindeskiftet har han markeret sig som historisk dokumentarist med en række bøger, der har formået at aktualisere fortidens begivenheder – bl.a. EFTER DRABET, BIRKEDAL, BLEKINGEGADEBANDEN og HIPPIE.

Modstand mod BZ-bogen BZ er ikke bare en bog om BZ-bevægelsen, som den var engang. Det er også en historie om tilblivelsen af BZ-bogen. Peter Øvig er kendt for at skrive dokumentariske bøger, der rusker op i fortiden. Og som det derfor ikke er alle i nutiden, der er lige begejstrede for. Men ifølge Øvig har han aldrig stødt på så massiv modstand mod en bog, som den mur af modvilje han er rendt ind i under arbejdet med BZ. Allerede inden han havde skrevet en linje, viderebragte det venstreorienterede nyhedssite Modkraft et åbent brev, hvori en gruppe anonyme ’kritiske P.Ø.K.-læsere’ (Peter Øvig Knudsen) advarede mod på nogen måde at bidrage til bogen om BZ. Peter Øvig modtog talrige beskeder med opfordringer om at holde sig væk, ligesom Facebook flød over med kommentarer fra tidligere BZ’ere i stil med denne: ”Dengang BZ’eren Mogens Volden udgav sin debutroman, Storbyindianer (1988), en jeg-fortælling om hans tid i bevægelsen, gik mange BZ’ere amok, og forlaget, som udgav bogen, blev udsat for indbrud, og en stor del af oplaget blev destrueret.”

Scan koden og få en læseprøve eller gå på g.dk/bz Oktober 2016 Ud & Se 19

MIN MÅNED

LINDA P. “Da jeg arbejdede som maler, var oktober ikke en fed måned, fordi det begyndte at blive koldt, når man stod udenfor og malede vinduer. Men i de seneste år har jeg forbundet oktober med at være på turné: Køre rundt på landevejene i min bil, høre megahøj musik og besøge alle mulige teatre. Mange tror, at det er hårdt at være på turné. Men for mig er det ren ferie. Det er så fedt at gøre folk glade, og jeg elsker at gå rundt bag scenetæppet og kigge ud på publikum inden forestillingen. Hvert teater har ligesom sin egen duft. Musikhuset i Esbjerg forbinder jeg for eksempel med vingummibamser. I de seneste tre år, hvor jeg har været ædru alkoholiker, får jeg set byerne på en anden måde. Pludselig tænker man: ‘Ej, hvor er Randers flot!’ og ‘Se, hvor hyggeligt her er i Herning!’. Da jeg var stiv, var det hele i en konstant tåge. I mange år tænkte jeg, at jeg bare er sådan en, der drikker mig fuld konstant og aldrig kommer til tiden. Når man har haft det tilpas dårligt i lang tid, så bliver det en vane, og så ender man med at have det 20 Ud & Se Oktober 2016

godt med at stå op om morgenen og være negativ. Det er en helt exceptionel form for selvmedlidenhed. Til Smukfest for tre år siden kollapsede jeg af stress lige før, jeg skulle på scenen. Det er jeg taknemmelig for i dag. ‘Er det ikke bare synd for mig’, sagde jeg til min psykolog bagefter. ‘Jo. Men det skal vi kun tænke i lige nøjagtig én dag’, sagde hun. ‘Og så skal vi stoppe og gøre noget ved det i stedet’. Mit nye show handler om at blive voksen og passe på med at blive en karikatur af

For mig er det mest bare måneden midt i det efterår, jeg elsker. En af mine favoritlyde er knasende efterårsblade under skoene. Farverne er også flottest på den her tid. Sommer gør selvfølgelig folk glade, men jeg tror ikke på, at efterårsvejr automatisk skulle gøre os mere deprimerede. Selvfølgelig er det en lortedag, hvis du er kommet af sted uden morgenmad, er pikkesur på din kæreste og har spildt kogende vand ud over hånden. Men det er den jo også på en solskinsdag i juli. Det lyder banalt, men når

Sydhavnstæven med hue, der siger ‘fjabbe’ hele tiden. Hende er jeg selv for længst blevet træt af sig selv. Det er klart mit mest ærlige show. Jeg ved jo godt selv, hvem jeg er. Det store spørgsmål er, om den version også er tilstrækkelig for publikum, eller om de bedre kan lide den Linda P., de kender: Sydhavnstæven med hue, der siger ‘fjabbe’ hele tiden. Hende er jeg selv for længst blevet træt af. Jeg har ikke faste oktoberrutiner med græskarudskæring og pandekagebagning.

alt kommer til alt, er det dit eget ansvar. Skal dagen være god eller være nederen?” Linda Petersen, 32, komiker, skuespiller og manuskriptforfatter. Uddannet bygningsmaler og debuterede som komiker ved DM i Stand Up 2004. Frem til februar 2017 turnerer hun landet rundt med sit onemanshow Normal?

FORTALT TIL MORTEN HJORTSHØJ FOTO: HELENA LUNDQUIST

Landevejsliv med høj musik og sliklugtende teatre er på programmet i oktober for komikeren, der skal rundt og opleve Danmark. I ædru tilstand.

„Man sælger ikke 330 millioner bøger, hvis man ikke formår at fange læserne – og det er præcis, hvad Archer gør.” – The Times

Lindhardt og Ringhof Oktober 2016 Ud & Se 21

NOTER

Danmark rundt

7 MÆRKELIGE TOGBILLETTER Danmarks Jernbanemuseum har fundet syv mærkelige togbilletter med navne på byer, der aldrig har haft en station. Børn er inviteret til at hjælpe med at løse mysteriet i efterårsferien. jernbanemuseet.dk

Til DSB Døgnet lørdag den 8. oktober kan du rejse med DSB i hele landet for 125 kroner. Indtag Jylland, Fyn eller Sjælland (inkl. Lolland-Falster) for en 50'er eller tag med DSB Orange til Bornholm for 149 kroner. dsb.dk/doegnet

▲

14.903

indbrud anmeldte danskerne i andet kvartal af 2016. Det er det laveste niveau i 20 år. Siden årets første kvartal faldt antallet af anmeldte indbrud i danske hjem med 11 pct.

Mad i garagen I august åbnede Aarhus Streetfood i det gamle busværksted ved Aarhus Rutebilstation. Her kan du stille sulten med vietnamesisk, caribisk, fransk og mexicansk plus det løse. Busgaragen er et levn fra dengang, DSB kørte busser, og markedet er blevet til i et samarbejde mellem DSB og tre lokale iværksættere. Der er åbent alle ugens dage. aarhusstreetfood.com

4 APPS TIL BOGNØRDERNE HØJTLÆSNING STORYTEL For travlt til at læse de gode bøger selv? På din mobiltelefon og table kan du med Storytel streame nye og gamle lydbøger på både dansk og engelsk.

TO BE OR ... SHAKESPEARE PRO William Shakespeares samlede værker samlet i nørde-appen Shakespeare Pro. Læs, søg og lav noter blandt skuespil, sonetter og digte.

KVADRATISK PRAKTISK PIXI De fleste kender Pixi-bøgerne, der første gang blev udgivet i 1953. Med appen Pixi kan børn bladre, læse selv eller få børneklassikerne læst højt.

MÅNEDENS TO GSANG

TRAIN IN VAIN The Clash (1979) Punkbandet The Clash var sådan set færdige med indspilningerne til albummet London Calling, og LP-coveret var for længst sendt til tryk. Men i sidste minut – en nat i 1979 – skrev guitarist Mike Jones Train in Vain. Sangen handler egentlig om en kuldsejlet forelskelse, ikke om et tog, men melodien føltes ifølge Jones som en togrytme. Næste dag blev det optaget og nåede akkurat med på albummet som et skjult, sidste nummer. Train in Vain endte med at blive den første sang, der placerede The Clash på top 30 i USA, og nummeret er udråbt til at være blandt verdens 500 bedste rocksange af musikmagasinet Rolling Stone.

Pssst! Vidste du, at verdens hidtil tungeste græskar vejer 1.054 kg ifølge Guinness Rekordbog? Det var irerne, der tog Halloweentraditionen med at udhule græskar med til USA, som hvert år fejrer Halloween den 31. oktober.

Langeskov Station på Østfyn, som åbnede for togdrift i august, forventes helt færdig i starten af oktober – blandt andet med ny gangtunnel og nye elevatorer 22 Ud & Se Oktober 2016

KILDE: KILDE: DANMARKS STATISTIK, ANMELDTE INDBRUD, SÆSONKORRIGERET, 2. KVARTAL 2016 FOTO: DANMARKS JERNBANEMUSEUM

KLASSIKERNE FREE BOOKS En lang række af verdens bedste bogklassikere er ikke længere beskyttet af ophavsret. Free Books giver adgang til over 23.000 gratis bøger fra Dickens til Dumas.

TJEN PENGE til jere s

klasse, hold eller forening

Sælg 500 skrabelodder og tjen

4.500,-

Mangler I penge til en lejrtur, nyt udstyr eller noget tredje? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder. For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr.

Salgsperioden er netop startet og løber helt indtil den 11. december. Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder. Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller tlf. 63 12 90 17. Oktober 2016 Ud & Se 23

INTERVIEW

En kok, der f ik nok Der er for meget bullshit og for lidt økologi i kokkefaget. Holdningen er dansk-italienske Christian Puglisis – en af de største nytænkere i branchen. Efter at have styret slagets gang på ‘verdens bedste bæredygtige restaurant’ har køkkenchefen smidt forklædet. Nu er den 34-årige madentreprenør i færd med at gøre sine spisesteder, sit bageri og sit pizzeria selvforsynende. Med grøntsagsmarker, mozzarellakøer og hele molevitten. TEKST RUNE SKYUM-NIELSEN FOTO THOMAS SKOU

vordan tackler man, at madanmeldere og kokkekolleger kloden rundt hylder ens restaurant som en af de mest velsmagende – og den bedste bæredygtige? For størstedelen af køkkencheferne derude ligger svaret lige til højrebenet: Man fortsætter ufortrødent og befæster sin hårdt tilkæmpede position. Christian Puglisi gjorde noget andet. I tiden efter 2015’s store hædersbevisninger erkendte hjernen bag en bred vifte af Københavns mere nytænkende og succesfulde restauranter, at hans tid som øverstkommanderende på Relæ – klodens eneste 100 procent økologiske Michelinrestaurant – var en saga blot. “Jeg havde altid set mig selv som ham, der ledte slagets gang og skulle dratte om ved komfuret. Men den fremtidsplan var så småt ved at ændre sig. Måske fordi jeg havde fået en søn og var begyndt at opdage andre ting i

24 Ud & Se Oktober 2016

tilværelsen‚” siger Christian Puglisi. Han sidder bag rattet, mens han fortæller. På vej mod sit nystartede økologiske landbrug, der holder til på nogle kuperede hektar jord ved et faldefærdigt gods på Midtsjælland. Herfra vil han gøre Nørrebro-restauranterne Relæ og Manfreds, pizzeriaet Bæst og bageriet Mirabelle selvforsynende. Mens den 34-årige kok tager afkørslen mod Lejre, strejfer tanken ham næppe. Men for hans tilhører tegner et mønster sig. At Christian Puglisis liv og karriere bygger på modreaktioner. Lige siden den tidlige barndom på Sicilien har én ting været ganske vist: Når noget kører derudad, gør han oprør, sadler om og skifter retning. Har du overvejet, at det er sådan, det fungerer? “På sin vis. Det tog mig mange år at føle mig tilpas med ikke at have fundet min plads. Nu passer det mig glimrende. Det er fedt ikke at være helt defineret.”

Det tog mig mange år at føle mig tilpas med ikke at have fundet min plads

CHRISTIAN F. PUGLISI F'et står for Francesco. Han blev født i 1982 og voksede op på østsiden af Sicilien. Kom til Danmark i 1990. Han bor på Nørrebro i København og har sønnen Louis på fem med en ekskæreste. Han åbnede i 2009 restauranten Manfreds og året efter Relæ, der i 2012 blev det første økologiske spisested i verden med en Michelin-stjerne. Siden er yderligere to Nørrebro-steder kommet til. Udgav i 2014 kogebogen Relæ: A Book of Ideas. I 2015 kravlede Relæ op på en 45. plads på Restaurant Magazines årlige 'World's 50 Best'. Relæ løb samtidig med prisen som bedste bæredygtige spisested i verden. I 2016 trådte han tilbage som køkkenchef på Relæ for at hellige sig nye forretningsområder. Han arbejder dog stadig som kok på Manfreds.

2009-2014: OPGØR MED DET NORDISKE KØKKEN

idtvejs i 2009 forlod Christian Puglisi Noma, den, der kickstartede og definerede den nordiske madrevolution. I to år havde han været en af souscheferne lige under køkkenchef René Redzepi, men selvom alt gik toprestaurantens vej, var han på én gang mæt og sulten efter noget andet. “Alt virker relativt afslappet, når man spiser på Noma, men alt derude er styret af et ønske om perfektion. Og så bliver konceptet automatisk også stift – uden plads til improvisationer. Og da jeg samtidig ønskede mig væk fra den 1 gastronomi, som kun de færreste har råd til, så var det på tide at trække stikket.” Christian Puglisi havde hørt, at der skete ting og sager på Jægersborggade på Nørrebro. Stedet, hvor han købte hash med de andre efterskolerødder 10 år forinden. “Det passede bare ikke. Der var godt nok kommet en kaffebar til, men ellers dominerede pusherne gadebilledet.” Men Christian Puglisi fornemmede et potentiale. Huslejen var uhørt lav, og han så sig varm på nogle rømmede butikslokaler midt på gaden – lige hvor det ulovlige hashsalg fandt sted helt åbenlyst. “Jeg forhørte mig på kaffebaren og hos skomageren, spurgte mig frem hos den ene og anden for at få en fornemmelse af, om jeg var komplet sindssyg. Og så viste det sig jo, at alle var helt vildt interesserede i, at jeg åbnede en 2 restaurant i deres belastede gade. Det afgjorde det for mig ... at Relæ ville tilføre en merværdi.” Jeg gider sgu ikke lave Efter et skyderi, hvor take awaystedet over for Christian Puglisis komnoget nordisk køkken. mende restaurant indkasserede en kugle Det rager mig en skid i et vinduesparti, måtte der handling til. “Take away-fyren havde fået nok, og hvis ikke vi købte de lokaler, ville pusherne jo bare rykke over på den anden side af gaden og skræmme vores gæster væk derfra.” Pludselig var han ikke bare ejer af Relæ, han var også ejer af Manfreds. De to restauranter blev straks underlagt nogle regler. Modsat den herskende nordiske trend blev det for eksempel forbudt kokkene at indsamle ingredienser ovre på Assistens Kirkegård eller i andre af byens parker. “Jeg gad ikke høre en skid om den slags. På Noma havde jeg først været vildt fascineret af hele foraging-delen, men snart efter kunne jeg ikke tåle at se på folk, der plukkede ramsløg i bybilledet. ‘Hør her, du har fundet ud af, at du kan finde krydderurter i Nørrebro Parken, fint 3 nok, men prøv nu lige ikke at slå dig op på det, 26 Ud & Se Oktober 2016

1: Puglisi (nummer to fra venstre) i sving i Manfreds køkken, som ansvarlig for det varme parti. 2, 4 og 5: Mælken fra jerseykøerne i Lejre bliver til mozzarella, som strækkes, inden Bæst og Mirabelle bruger løs af det. 3: Man skal have outfittet i orden, før man laver mozzarella. 6: Puglisi i tjenerrollen på Manfreds.

INTERVIEW

som var det din indfødte identitet som kok’.” Det lyder næsten, som om Relæ og Manfreds var en modreaktion på Noma? “På mange punkter var de. Jeg følte lidt, at Relæ var en teenager, der ikke ville ligne sine forældre. Men det er svært at slippe for. ‘Noma-Noma-Noma’. Jeg læser stadig artikler, hvor jeg fremstilles som Noma-elev. Og ved du hvad? Jeg synes bare, jeg har lavet rigeligt til, at det ikke behøver at fylde på mit generalieblad.” Går det din stolthed på ... at du bindes op på en anden mands livsværk? “Dengang var jeg jo nok følsom omkring det. Jeg ville ikke være en copycat. Der er enormt mange, der bare kopierer Noma i stedet for at finde deres egen vej.” Som lemminger? “Netop. Jeg gider sgu ikke lave noget nordisk køkken. Det rager mig en skid. Jeg er fra Italien, født i Italien og har norsk mor. Boet her, boet i Spanien, Italien og Frankrig. Det giver ikke mening for mig. Heller ikke, når det kommer til en geografisk begrænsning i råvarer. Det giver mening for Nomas koncept. Ikke for mig.” Om Christian Puglisi ville det eller ej, så hjalp Noma-fortiden ham til masser af medie bevågenhed, og der var fra dag ét vind i sejle-

Dilemma – og besluttede sig for at gå linen ud: Relæs menukort skulle være en rendyrket økologisk affære. Det var lettere tænkt end gjort, for det var fortsat meningen, at restauranten skulle være betalelig for folk, der ellers ikke havde råd til at spise Michelinstjernet mad: “Vi blev nødt til at spise gæsterne mætte i grøntsager, inden vi serverede papirstynde skiver kød for dem. Sådan noget var uhørt i finere madlavning, men vi havde jo regnet på det. Ellers ville det ikke kunne lade sig gøre. Ikke inden for vores prisrammer.” Regnet på? “Om hver enkelt ret var økonomisk bæredygtig.” Hvornår er en ret ikke økonomisk bæredygtig? “Når man serverer brisler med en sauce på fem forskellige slags basilikum, nytter det ikke at fokusere på prisen på brisler. Basilikum koster det hvide ud af øjnene, selvom man slet ikke kan se det på tallerkenen. Det er ikke nødvendigvis brislen, der gør retten dyr, og det skal man lære som restauratør. I hvert fald hvis man ønsker at overleve.” Hvad kunne aldrig komme på tallerkenen på dine restauranter? “Jomfruhummer. Det bliver til hver en tid for

På Noma havde jeg først været vildt fascineret af hele foraging-delen, men snart efter kunne jeg ikke tåle at se på folk, der plukkede ramsløg i bybilledet ne på Relæ. Snart vadede restauranten i overstrømmende anmeldelser, og efter halvandet år blev det også til en stjerne i den prestigefyldte spiseguide fra Michelin. Gourmeter fra nær og fjern skrev sig op på den alenlange venteliste. På hjemmefronten var det også frugtbare tider. Puglisis kæreste havde født en lille dreng, og som Louis begyndte at indtage fast føde, blev hans far stadig mere nøjeregnende. En eftermiddag deltog den nystiftede familie i Relæs personalemad. Den ansvarlige kok serverede vandpumpede kyllingebryster fra det nærmeste supermarked. “Jeg tænkte, at det dér sjask ikke var noget, min søn skulle have at spise. Sådan noget sørgeligt fjerkræ. Og hvis jeg ikke ville byde min søn eller Relæs gæster det, hvorfor skulle mine kokke, min kæreste og jeg så æde det? Ikke på vilkår.” Christian Puglisi tog skridtet fuldt ud. Blev nysgerrig. Han læste, hvad der var skrevet om bæredygtig kost og dens modsætning – bøger som Third Plate, Food, Inc. og Omnivore’s

dyrt med de begrænsninger, jeg har sat for os.” I 2012 fik Relæ sin første stjerne i den internationale Michelinguide, og året efter blev den fulgt op af et guldcertifikat fra Økologisk Landsforening. Dermed var restauranten ikke bare den første økologiske i Danmark. Den var også den første økologiske Michelinrestaurant på verdensplan. “Det syntes jeg alligevel var vildt. Især fordi vi samtidig var den ubetinget billigste med en Michelinstjerne. Det var jeg meget stolt af. Er det stadig. Men det undrer mig også, at så få gør os rangen stridig.” Går det for langsomt med at indføre økologi, synes du? “I branchen snakker folk om alle de glade grise, de serverer. Tag bare Grambogård, som lever højt på sit image. Men hvad betyder glade æblegrise reelt? Ikke en skid. Grambogård er på mange måder et helt almindeligt slagteri, som sælger sig som noget helligt. Det er ikke specielt økologisk. De brander sig op til noget, og folk køber det med hud og hår.” Oktober 2016 Ud & Se 27

INTERVIEW

han fortalte og fortalte om de anderledes arbejdsmetoder.” Den ungarske forbindelse endte med at skaffe Christian Puglisi en plads i køkkenet på elBulli. En ny verden åbnede sig. “Det blev en stor tid for mig. Mit perspektiv blev ændret fra alt det, jeg havde lært i det franske. De gjorde alt anderledes, alt var mere moderne. I stedet for at lade én mand hænge på den, stod vi en hel gruppe og bælgede ærter, og – bang! – så var vi færdige med 20 kilo på en time. Det gjorde noget for stemningen at løfte i flok. 2000-2007: ELLERS TAK TIL VERDENS NUMMER ÉT I Frankrig var det mere ‘hver mand for sig selv’.” et føltes som at have fundet sit Christian Puglisi fremhæver, hvorkald. 18-årige Christian Puglisi dan hjernen bag elBulli, energibundtet trivedes på kokkeskolen, men da Ferran Adriá, havde bygget sit immuligheden bød sig, strøg han af sted til perium op uden så meget som en udlandet. Hans fornemmelse var, at den kokkeuddannelse i bæltet. finere franske madlavning og han var “Det havde meget at sige, at Ferran som skabt for hinanden. Tingene udvikvar autodidakt. Hans indgangsvinkel lede sig mindre glamourøst, end teentil et traditionsbundet fag var meget ageren havde forestillet sig hjemmefra. anderledes, og det er først og fremmest Kokken på det parisiske brasserie, som det, jeg har forsøgt at tage med mig. kokkeskolen havde indgået praktikaftale De danske kokkeelever render Ikke at gøre noget per automatik. Eller med, ville end ikke kendes ved unge fordi andre gør det.” Puglisi. I stedet begyndte han i en bitte rundt i det her internationale miljø, Da sæsonen var ovre, blev Christian og ubetydelig bistro lige uden for det hvor alle andre bare er ihærdige og Puglisi tilbudt en lønnet kokketjans i 16. arrondissement. elBullis køkken, blandt de 10 øverste kæmper, mens danskerne helst vil “Rent gastronomisk kunne stedet ikke i hierarkiet. Indtil da havde han, som meget, men det var kun godt, for jeg være på SU hele livet alle andre opkomlinge, arbejdet for fik rigtig meget ansvar. Hver aften stod oplevelsen, erfaringerne, kost og logi. jeg for det kolde parti, forretterne og Han tøvede et par dage, hvorefter han afslog. Hvordan behandler man hinanden desserterne, og jeg var god til det. Det Christian Puglisi ville trods alt hellere gøre sådan et sted? var sindssygt hårdt, men jeg elskede det.” karriere på en klassisk luksusrestaurant. “Det var et kulturchok at opleve. Der var Efter det meste af et år i selskab med sig selv, Under et mellemstop i København meldte slåskampe i køkkenet. En aften fik en kok en franske cigaretter, den italienske sportsavis La Noma – verdens nummer 33 i 2007 – sig på mavepuster af den næstkommanderende, fordi Gazzetta dello Sport og traveture i byernes by, banen. Køkkenchef René Redzepi stod og der var klumper i et eller andet. Det var et vendte Christian Puglisi tilbage til København. manglede en næstkommanderende, og her rimelig hårdt miljø, men jeg var klar, jeg var Da han havde færdiggjort sin kokkeuddannelse battede det at have erfaring fra elBulli. tændt. Man bliver kun prygelknabe, hvis man og igen søgte ud, havde han rundet de 23. I sit “Jeg troede egentlig, at jeg skulle til Monaco forsinker flokken. Ikke at det gjorde det til kølvand efterlod han sig et knust hjerte. og arbejde mig op fra bunden hos mesternoget rart sted at være.” “Jeg gjorde det først forbi med min kæreste, kokken Alain Ducasse. Der gik bare de her Når Le Taillevents køkken ikke lige var på da jeg havde været væk i et par måneder. Det historier om Noma. At René havde noget kogepunktet, knyttede Christian Puglisi et par har jeg stadig dårlig samvittighed over, men banebrydende under opsejling. Da vi tog et venskaber, trods alt. Blandt andet til en ungajeg kunne ikke se, hvornår jeg skulle kunne møde, kunne jeg med det samme se, at han rer, der havde brugt de seneste mange år på at komme tilbage og genoptage forholdet. Jeg var ville komme langt, at han ville gå hele vejen rejse rundt og arbejde på nogle af verdens mest indfanget.” og overtage efter elBulli.” toneangivende restauranter. Senest havde han Destinationen hed atter Paris, men denne Christian Puglisi gjorde regnestykket op. været på spansk-catalanske elBulli, der i de år gang havde Christian Puglisi fået hyre på Han manglede noget, der tilnærmelsesvis toppede den uofficielle verdensrangliste. Le Taillevent – en trestjernet Michelinrestaumindede om ledelseserfaring. Til gengæld var “Vi stod på fiskepartiet sammen, og han rant med lutter luksus på menukortet. der mulighed for at være med, mens der blev talte hele tiden om elBulli. At det var et meget “Det var et andet game. Vi var 20-25 mand skrevet gastronomisk historie.” eksperimenterende sted med mange banei køkkenet, og vi stod med de vildeste pighvar Slog det dig, at du og René Redzepi havde brydende tanker. Det sagde mig ikke en skid, og søtunger. Men når jeg ser på det i dag, var lidt den samme baggrund – en fattig far fra for jeg var jo mere til det klassisk franske. Men det også lidt kedeligt.” Undrer det dig, at så få toprestauranter er økologiske? “Helt vildt. Der bliver talt for meget og handlet for lidt.” Så du foretrækker ikke at have økologien for dig selv? “Lad mig sige det sådan: For et år eller to siden ringede køkkenchefen fra en af de andre københavnske Michelinrestauranter og ville høre, om det var okay, at han også gik efter et guldcertifikat. ‘Go ahead’, sagde jeg, ‘det er et racerløb, som der kun kommer vindere ud af ’.”

28 Ud & Se Oktober 2016

SPT O A TRITORNÆETR

Foto: Greg Nelson

Se udstillingen 30. september - 20. oktober 2016 Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, Kbh V. Læs mere på politiken.dk/wpp

INTERVIEW

Sydeuropa, og I var også en smule bøller som teenagere? “Det med at have temperament og ville noget, kunne jeg godt genkende. Måske så vi også lidt ned på danskerne. De danske kokkeelever render rundt i det her internationale miljø, hvor alle andre bare er ihærdige og kæmper, mens danskerne helst vil være på SU hele livet. Den fornemmelse kan man godt få. Så vi tænkte jo nok, at ‘åh, der var den her danskeragtige attitude igen, åh’.” Danskere er dårligere til at knokle i køkkenet? “Sådan er det stadig. Både på Noma og på mine steder. Det er derfor, vi har så få danskere ansat. Nærmest ingen.” Hvor har du arbejdsgenet fra? “Fra mine forældre. De fravalgte deres egne drømme, for at jeg ikke skulle mangle noget. Og det satte sig. Mens de andre gik til gymnasiefester, tog jeg til Paris og arbejdede og var mutters alene. Det var et offer, jeg var villig til at yde.” 1990-1999: FARVEL TIL GANGSTERFLIRTEN

hristian var syv, da han og hans far læssede deres kufferter på et holdende tog i Messina. Bumleturen fra Sicilien til Danmark varede det meste af to døgn, og da de rullede ind på Hovedbanegården i København, stod hans mor og tog imod. Den følgende dag fik Christians far hyre som tjener på et pizzabageri i Hornbæk i Nordsjælland. “Det var ægte migration. Vi flyttede for at

var vi meget bevidste om, at der var forskel på italienske pizzaer og tyrkerpizzaer. Der var en national stolthed på spil.” Efter et par år i Islandshøjparken rykkede familien Puglisi deres begrænsede habengut til Nivås andet sociale boligbyggeri, Nivåhøj, som var ‘en smule mindre ghetto’. “Især i Islandshøjparken var der mange tyrkiske indvandrere, som lignede mig med mørkt hår og mørke øjne. Men jeg var nok anderledes på den måde, at min mor nærmest kunne tale dansk, og jeg derfor også selv lærte dansk ret hurtigt. Jeg følte mig i hvert fald ikke fremmedgjort, jeg kom bare fra et andet sted.” Christians korte lunte fornægtede sig ikke i folkeskolen. Han kastede med stole, hvis hidsigheden først fik frit løb, men ellers husker han sig selv som en lærenem og velopdragen knægt, der uden at anstrenge sig spadserede fra klassetrin til klassetrin. På efterskolen ved Fakse Ladeplads var det en anden snak. “Lige pludselig følte jeg mig lidt for sej til det hele. Jeg var nok for fuld af mig selv. Røg den fede med de andre elever, hørte hård hiphop, gloede Scarface (amerikansk gangsterfilm, red.) igen og igen og skulkede fra timerne. Det var nok den sicilianske identitet, der bankede på. I min blå bog stod der, at jeg enten ville blive kok eller mafiaboss.” Lavede du da meget mad dengang? “Nej. Jeg var bare meget bevidst om mad og brokkede mig konstant over ædelsen i kantinen.” I sommerferien inden gymnasiet besøgte

Vi flyttede for at overleve, og rejsen sidder stadig i mig. Men andre børn har prøvet noget langt værre, og af samme grund har jeg også stor respekt for folk, der flygter af nød overleve, og rejsen sidder stadig i mig. Men andre børn har prøvet noget langt værre, og af samme grund har jeg også stor respekt for folk, der flygter af nød.” Når Christians mor havde aftenvagt på et bosted for handicappede, kom han med far på job. “Der var en fyr med svenskerhår, som svingede pizzaerne rundt på pege- og langefingeren, og det var sindssygt fedt at se på. Det fascinerede mig helt vildt.” Var det så sejt at være italiener? “Jeg følte i hvert fald, at jeg kom fra et land, hvor man lavede god mad – og endte i et land, hvor man ikke lavede god mad. Og derhjemme 30 Ud & Se Oktober 2016

Christian sine venner fra efterskolen. De boede inde på Nørrebro i København, og de fulgtes ad til pusherne henne om hjørnet for at købe hash. Hjemme i Nivå opsøgte han de hårde rødder, kom i slåskamp og så på, når der blevet stjålet biler. “Jeg var der, men var nok mest af alt lidt bange for flere af dem. En del er jo siden røget i fængsel.” Gymnasiet udviklede sig til en regulær fiasko, men Christians far forbød ham at droppe ud. “Det kunne først komme på tale, når jeg havde skaffet mig et arbejde. Det endte så med, at jeg stod og fyldte mælk i køleskabet i Netto, mens mine eksklassekammerater kom

Det var nok den sicilianske identitet, der bankede på. I min blå bog stod der, at jeg enten ville blive kok eller mafiaboss

1. Ved de tomme bygninger nær Lindholm Gods. Efter planen skal de forvandles til madlaboratorier, spise- og samlingssteder over de kommende år. Men det kræver, at en fondsansøgning går igennem hos Realdania. 2. Friske krydderurter parat til Nørrebro. 3. Tomaterne i det interimistiske drivhus er blevet plukkemodne.

FARM LAB ... ... er navnet på Christian Puglisis økologiske landbrug. Det slår sine rødder i Lejre Kommune på Midtsjælland. Indtil videre dyrkes der grøntsager på 2,5 hektar, mens de foreløbig otte jerseykøer har 15 bakkede hektar at guffe græs på. Det er desuden planen at indrette nogle længer på en tidligere bondegård til økologisk mad-laboratorium, spisested, kursussted og forarbejdningssted. Farm Lab er inspireret af Dan Barber – en amerikansk topkok, der driver en selvforsynende restaurant med dertilhørende landbrug på østkysten i USA. Også Noma går med planer om at blive i hvert fald delvis selvforsynende, når restauranten flytter fra Christianshavn og længere ud på Holmen ved København, ligesom en tredje københavnsk mastodont, Geranium, råflirter med det bæredygtige og biodynamiske.

ind efter kanelgifler, når der var frikvarter. Det føltes pænt ydmygende og ikke særligt gangsteragtigt.” Lykkeligvis hørte Christian om et piccolojob på det hæderkronede Hotel Phoenix inde i København. “Der var en international stemning, som tiltalte mig, og de amerikanske krydstogtturister kastede om sig med dollarsedlerne. Så jeg var 16 år, købte shawarma, når det passede mig, og havde et par tusind mellem hænderne hver måned.” Når der var døde perioder i lobbyen, besøgte Christian sin ven, kokkeeleven, i Hotel Phoenix’ kælderkøkken. “Han stod og hakkede svampe, og igen var jeg fascineret af at kigge på. Håndværksdelen havde en dragende effekt på mig, og måske var det den vej, jeg burde gå.” Christian skulle ikke være mafiaboss. Ikke alligevel: “Alene det at være sicilianer burde give mig et forspring. Sådan havde jeg det. Og så søgte jeg ind på kokkeskolen.” Det lyder af og til, som om du anser dig selv som sicilianer frem for som dansker? “Jeg brugte meget af min teenagetid på at tænke over, om jeg var dansk eller italiensk eller nordmand. Og så et sted i slutningen af tyverne gik det op for mig, at det med ikke at være italiener eller dansker – var til min fordel, for jeg drog jo nytte af de positive sider fra begge kulturer. Og jeg kunne se negativt på de negative sider fra begge kulturer.” 2013-NU: AFSKED MED POSTERBOYEN

elebilens motor slukker. Sensommerlugte flyder i luften nær Lindholm Gods på Midtsjælland. På én gang branket, fugtigt og frodigt. Desperate hvepse svirrer nærgående, mens skader og duer holder sig på behørig afstand af den plasticørn, der som et luftbårent fugleskræmsel hænger over Christian Puglisis nyanlagte mark. De går glip af et festmåltid. Det er tre år siden, den abdicerede køkkenchef plantede idéen om at drive en række selvforsynende spisesteder. Så Relæ, Manfreds, Oktober 2016 Ud & Se 31

INTERVIEW

Jeg sætter ikke noget i værk, med mindre

“Nej, jeg arbejder stadig på Mirabelle og Bæst kunne trække det kan forøge værdien. Krydderurterne, Manfreds. Af og til som tjener, på de rene råvarer – og spare andre gange som kok på den penge på mellemhandlere. I vintevi dyrker, dufter for eksempel 10 gange varme sektion. På den måde er ren sidste år blev det til virkeligstærkere, end de potteplanter, vi kan opdrive jeg også lige i nærheden, hvis hed. Han har allieret sig med der opstår en situation på den bondemanden Lasse – en langhåanden side af gaden (hos Relæ, ret ungersvend, der viser omkring red.). Jeg er ikke længere leder i det daglige, “Det føler jeg sådan set, jeg har. Jeg har den på de to et halvt tætbevoksede hektarer. Rødmen helt overordnet er jeg det selvfølgelig bare lidt højere oppe, selvom jeg ikke styrer bederne strutter i jorden, courgetter duver stadig.” løjerne i det daglige. Jeg har ikke noget behov tungt fra deres stilke. Broccolien bugner under Hvorfor ikke bare holde fri om aftenen? for at have mig selv på plakaten, og på Relæ dens krølblade. Det ser vitterlig sundt ud. “Fordi jeg stadig synes, det er sjovt at gå følte jeg mig af og til som en posterboy. Men “Der er nok 50 forskellige slags afgrøder for på arbejde.” folk vil jo stadig gerne have signeret kogebøtiden,” vurderer Christian Puglisi. Med tiden planlægger Christian Puglisi at ger, og du vil vist også gerne interviewe mig Hvorfor har I ikke kartofler? forvandle en nærliggende lade til et stort open ... Det vigtigste for mig er, at jeg har en for“Fordi vi kan få gode og billige økologiske source-laboratorium, hvor der kan udvikles retning, der fungerer, så jeg ikke skal krepere kartofler andre steder fra. De ville ikke tilføre økologiske mad- og drikkevarer, arrangeres i køkkenet. Jeg føler da også, at jeg tillader mig nogen værdi, og jeg sætter ikke noget i værk, symposier og afholdes arrangementer. Men det mine friheder i forhold til tidligere. At tage ud med mindre det kan forøge værdien. kræver, at en fondsansøgning går igennem og vælge otte køer, der skal lave mælk til mozKrydderurterne, vi dyrker, dufter for eksemhos Realdania. zarella ... det er for mig en for vild oplevelse.” pel 10 gange stærkere, end de potteplanter, Vi er jo ret langt fra alfarvej og offentlig Tidligere på året blev Christian Puglisi single. vi kan opdrive fra andre leverandører. Prøv transport herude. Tænker du nogensinde, at Dermed droppede han også drømmen om at selv,” opfordrer han. du begiver dig ud, hvor du ikke kan bunde? skulle på landet og bo. Han siger, at alle Det er fire måneder siden, at Christian Puglisi “Næ. Hvis jeg skulle køre tingene, som spørger ham om det samme: endegyldigt trak sig som køkkenchef for Relæ. “De tror, at skilsmissen skyldes, at jeg arbej- mange andre gør, så ville jeg ikke have stået på Kommandoen blev overladt til Jonathan Tam, Jægersborggade i 2009. Eller her i dag. Jeg kan hans souschef de seneste seks år på Jægersborg- der for meget. Det tror folk altid, når man er lave, hvad fanden jeg vil, fordi det er det, jeg topkok. Men vores problemer bundede i nogle gade – i dag bydelens mest livlige gade: bedst kan finde ud af. Hvis ikke det var sådan, andre ting. Jeg arbejder mindre end tidligere.” Hvordan går det med din nye rolle, du har jo ville vi slet ikke have denne samtale.” Kan du holde dig væk fra Jægersborggade? ikke længere dirigentstokken? 32 Ud & Se Oktober 2016

STAT I O N E R

22. september 2016 – 15. januar 2017

Flygtige øjeblikke Tegninger af Auguste Rodin Rodin er kendt for sine dramatiske skulpturer – kun få er opmærksomme på hans unikke tegninger. Selv sagde han, at de var nøglen til at forstå hans kunst. Oplev Rodin som aldrig før i SMK’s særudstilling.

Udstillingen er støttet af /

Gratis med SMK Årskort

Auguste Rodin, Siddende nøgen kvinde fra ryggen med armene i vejret, © Musée Rodin, Foto: Jean de Calan, D4559

smk.dk #smkmuseum September 2016 Ud & Se 33

FÆNOMEN

KROPSHACKERNE Vift med hånden, og lås din hoveddør op. Eller giv dit visitkort via en magnet i fingerspidsen. I USA er en voksende gruppe mennesker frivillige forsøgskaniner, når de får implanteret intelligente chips og magneter i deres kroppe og rykker på grænserne mellem menneske og maskine. TEKST SOLE BUGGE MØLLER ILLUSTRATION TANAWAT SAKDAWISARAK

ance Vick glemmer aldrig sine nøgler. Når han kommer hjem til sin lejlighed i byen Palo Alto i Californien, holder han hånden over en lille boks ved dørhåndtaget, og med et klik låser døren op. I den løse hud mellem tommelog pegefinger sidder nemlig en chip på størrelse med et riskorn implanteret, der via radiobølger fortæller, at det er ham, der står foran døren. Tidligere glemte Lance Vick sine nøgler mindst en gang om måneden og låste så ofte sine bilnøgler inde i bilen, at han havde værktøj liggende til at dirke låsen op. “Men efter jeg har fået implantatet, bliver jeg aldrig låst ude længere,” siger han. Det såkaldte RFID-implantat virker måske som en ekstrem løsning på et lille problem, men sådan ser en subkultur af tekniknørder det ikke. De er såkaldte ‘grinders’ eller kropshackere og får indopereret chips, magneter og sensorer under huden for at blive en smule mere overmenneskelige. Mens den medicinske verden fokuserer på at hjælpe syge og handikappede med pacemakere, proteser og høreapparater, er kropshackerne mere optaget af at forbedre ellers raske mennesker. ROBOTTENS TID RFID-implantater er ikke nogen ny opfindelse. De er i årtier blevet brugt til at sætte under pelsen på kæledyr, så de kan blive forenet med 34 Ud & Se Oktober 2016

ejermanden, hvis de bliver væk, og det er i princippet samme teknologi, kropshackerne bruger i dag. I 1998 puttede den engelske professor Kevin Warwick som den første person en RFIDantenne under huden som en del af sit Project Cyborg. Siden da er implantaterne langsomt blevet mere populære. Det kan man blandt andet takke amerikanske Amal Graafstra for. Han er en af bevægelsens pionerer og står bag netbutikken Dangerous Things, der er den førende markedsplads for alverdens implantater. Selv har Amal Graafstra fire chips i hænder og underarm, som han bruger 20-30 gange om KÆRT BARN… Kropshackerne har mange navne. I USA omtales de typisk som grinders; en betegnelse, der stammer fra den klassisk cyberpunk-roman Neuromancer af forfatter William Gibson. Ironisk nok er der ikke særlig mange i bevægelsen, der bruger betegnelsen, fordi det ikke siger noget om, hvad de laver, og den kan have negative associationer. Desuden er Grinder i dag også navnet på en dating-app for bøsser. Andre foretrækker at kalde sig selv biohackere, men det er en bredere betegnelse, der typisk bruges om folk, der eksperimenterer med bioteknologi, såsom bakterier og gener. Andre kalder sig bodyhackere, en betegnelse som også bruges om folk, der forsøger at styre deres krop gennem kost, kosttilskud og motion.

dagen til alt fra at komme ind ad døre, starte motoren i sin Volkswagen og få adgang til sine computerservere. “RFID-sendere er robuste, billige og pålidelige,” siger Amal Graafstra. Han fik sit første implantat – det virker stadig – i 2005, hvor han arbejdede som IT-konsulent i et kælderlokale med en tung metaldør, der smækkede hver gang, han gik ud. Da han hørte om RFID-chips, blev han nysgerrig. På det tidspunkt var kropshackerbevægelsen det Vilde Vesten; folk testede i øst og vest, brugte isbad som lokalbedøvelse og kartoffelskrællere steriliseret i vodka til at stikke implantater under huden. Amal Graafstra fik i stedet en af sine kunder, der var læge, til at indsætte chippen og besluttede sig for at blive sheriffen, der hanker op i folk. “Hvis folk alligevel gør de her ting, så kan de lige så godt gøre det på en sikker måde,” siger Amal Graafstra, der siden udviklede sine egne implantater og etablerede et netværk af fagfolk som piercere og tatovører, der er villige til at indoperere senderne på forsvarlig vis. I dag har Dangerous Things solgt over 10.000 RFID-implantater, butikken er vokset til en fuldtidsbeskæftigelse med fire ansatte, og Amal Graafstras garage nord for Seattle er omdannet til et lille laboratorium, hvor han udvikler mere sofistikerede implantater. “Det er det næste skridt i menneskets evolution,” som han siger.

1. De fleste RFID-chips indsættes i den løse hud mellem tommelog pegefinger. Her bevæger det sig mindst rundt. 2. RFID-implantatet er ikke større end et riskorn. 3. Lance Vicks digitale dørlås, som han låser op med en chip, så han er fri for at huske sine nøgler.

4. Amal Graafstra er en af kropshackernes pionerer og står bag den populære butik Dangerous Things. 5. Dangerous Things råder folk at få implantater indsat af professionelle såsom piecere. Men de sælger også sæt, så man selv kan indsætte det med en sprøjte. 4

LYT TIL FARVERNE

36 Ud & Se Oktober 2016

6. Professor Kevin Warwick fra Coventry University i England er formentlig den første person, der som en del af et forskningsprojekt fik skudt et RFIDimplantat i kroppen. Målet var at teste grænserne for, hvor meget teknologi man kunne indsætte i kroppen, og om man stadig kunne få et signal gennem huden.

Britiske Neil Harbisson – der er mere end almindelig farveblind – er en af de mest kendte cyborgs takket være den antenne, der stikker ud af hans kranie. Antennen består af et kamera, der opfanger farver, og en chip i hans kranie, som omdanner farven til en frekvens, som sendes til hans indre øre, så han kan høre, hvilken farve ting har.

7. I scifi-romanen Neuromancer (1984) bliver hovedpersonen Case forbundet til cyberspace gennem en lille chip indsat i øret. 8. 22-årige Larissa Schiavo har et RFIDimplantat i hånden. 9. Tim Cannon er gerne forsøgskanin: Han har indsat et stort implantat i sin underarm, der måler hans temperatur.

FOTO: PR, SOLE BUGGE MØLLER. NEIL HARBISSON-FOTO: HECTOR ADALID

FÆNOMEN

KROPSHACKER SOM PRÆSIDENT? Journalist og selverklæret transhumanist Zoltan Istvan stiller op til præsidentvalget i USA som leder af partiet Transhumanist Party. Partiet vil sætte videnskab og teknologi øverst på den politiske agenda i USA med det erklærede mål at udfordre alderdommen og døden. Zoltan Isthan har selv et RFID-implantat i hånden, og forudser, at det vil være mere normalt til næste valg i 2020. “Hvis du er præsidentkandidat om 10-20 år og ikke har opgraderinger, så du kan tænke dobbelt så hurtigt som nu, så sakker du bagud,” siger Zoltan Istvan i en kampagnevideo. “Implantat-teknologien er muligvis kontroversiel for nogen, men en chip koster kun omkring 60 dollars og kan erstatte halvdelen af indholdet i din tegnebog eller håndtaske. Så spørgsmålet, om vi vil bruge dem handler om bekvemmelighed. Jeg gætter på, at millioner af amerikanere vil have dem inden udgangen af årtiet,” siger Zoltan Istvan i videoen.

Hvis RFID-sendere er kropshackernes møtrikker og bolte, så vil Grindhouse Wetware udvikle deres V8-motor. Grindhouse Wetware er en netbutik, der modsat Dangerous Things satser mere på innovation end færdige produkter. “Vi udvikler morgendagens implantater,” siger Ryan O’Shea, der er Grindhouse Wetwares talsmand. Deres implantater er større og kræver skalpeller, sting og lokalbedøvelse. Derfor er det kun de allermest dedikerede kropshackere, der får dem indopereret. Men det giver også et vink om, hvordan implantaterne kan blive mere brugbare og rykke ved menneskets evner. Bottlenose er for eksempel en boks, der giver dig evner som en delfin og gør det muligt at ‘se’ genstande i et mørkt rum ved hjælp af sonar; en akustisk teknik, der får en magnet i fingeren til at vibrere. Man kan også bruge apparatet til at mærke UV-stråler og wifi-signaler. Et andet specielt implantat er Circadia, som Grindhouses grundlægger, Tim Cannon, har indopereret under huden på underarmen. Circadia er en boks på størrelse med en pakke

cigaretter med sensorer, der måler Tim Cannons temperatur konstant og sender oplysningerne direkte til hans smartphone. Grindhouse Wetware arbejder på at forfine teknologien, så Circadia i fremtiden kan måle ting som blodtryk, blodsukker, iltniveau og hormoner i kroppen. “Når sensorerne er i selve kroppen, får man meget mere præcise data og adgang til kroppens kemi, som man slet ikke kan med en Fitbit eller AppleWatch,” siger Ryan O’Shea. Hvor fremskridt inden for den medicinske branche ofte er dyre og langsommelige, kaster kropshackerne sig ud i tingene med sig selv som indsats. “Der er mange, der er spændte på fremtiden og snakker om transhumanisme (folk der benytter teknologi til at overvinde menneskets begrænsninger, red.), men der er ingen, der kommer og gør arbejdet. I stedet for at snakke så eksperimenterer vi og gør noget ved det,” siger Ryan O’Shea. SATAN, CIA OG GOOGLE Larissa Schiavo kunne aldrig finde på at få et implantat på størrelse med en pakke cigaretter

Der er mange, der er spændte på fremtiden og snakker om transhumanisme, men der er ingen, der kommer og gør arbejdet. I stedet for at snakke, så eksperimenterer vi Ryan O'Shea, netbutikken Grindhouse Wetware TRÅDLØS MAGNETMUSIK Rich Lee fra den amerikanske stat Utah har implanteret en magnet ved hvert af sine ører og sender lyd fra sin smartphone til en antenne i en halskæde. Antennen skaber et elektromagnetisk felt omkring hans hoved, hvilket får magneterne ved øret til at vibrere. Lydkvaliteten svarer omtrent til et sæt billige høretelefoner, men i det mindst er den helt trådløs.

SÅDAN VIRKER DE Kropshackernes implantater bruger RFIDteknologi (Radio-frequency identification), der kan overføre data mellem to enheder via radiobølger. De nyeste implantater virker også med NFC (Near Field Communication), som kan scannes med en smartphone eller en tablet. Senderen kan opbevare en lille smule data, så man kan sende sit visitkort, et link eller en kort besked, når folk scanner den. Implantatet er 2x12 millimeter og belagt med glas, så teknikken ikke kommer i kontakt med kroppen. Det er en passiv sender, der ikke har noget batteri og kun bliver aktiveret, når man holder en sender tæt op til den. Derfor kan implantatet i teorien holde for evigt. Implantatet bliver indsat i kroppen med en injektionssprøjte, typisk i huden mellem tommelog pegefinger, så man nemt kan holde det op til eksempelvis en dørlås. Mange læger mener, at det strider mod deres lægelige etik at indoperere chips uden terapeutisk formål, og derfor er det ofte piercere og tatovører, der foretager indgrebet. Et RFIDimplantat med injektionssprøjte kan købes for 100 dollars (670 kr.) på Dangerous Things.

monteret under huden. Hun er en ganske almindelig 22-årig amerikaner, der arbejder med markedsføring og er selverklæret science fiction-nørd og strøer om sig med referencer til scififorfattere som Isaac Asimov og Philip K. Dick. To måneder efter at hun første gang hørte om RFID-implantater, sad hun hos en piercer og fik skudt et implantat ind i hånden, som hun bruger til at låse døren op med, ligesom folk kan scanne hendes hånd med en smartphone og få tilsendt hendes visitkort. “Mine venner er lidt nørdede, så de synes det er fedt og kalder mig Terminator,” siger Larissa Schiavo. Som mange andre kropshackere har hun dog også oplevet, at et ellers uskyldigt implantat kan få vreden til at vælde op i folk. “Jeg er fra Midtvesten, og når jeg fortæller folk der, at jeg har en RFID-chip i hånden, tror de, at jeg er Satan,” siger hun. Andre tror, at hun bliver overvåget af CIA eller Google, selv om hun forklarer, at det ikke engang er muligt, da RFID-implantatet blot er Oktober 2016 Ud & Se 37

FÆNOMEN

en sender, der kun kan overføre data over få centimeter. Larissa Schiavo forstår ikke, hvorfor det kan hidse folk op. For hende virker det unaturlige naturligt: “En af årsagerne til, at jeg fik implantatet er, at jeg vil gøre det mere acceptabelt at få teknologi ind i kroppen, og jeg prøver at vise folk, hvor almindeligt og ufarligt det er.”

1. ROBOCOP (1987) En politimand bliver dræbt i tjenesten, men genoplivet af myndighederne som RoboCop – halvt robot, halvt menneske med kroppen dækket af tykt panser og indbyggede våben. Den perfekte politimand indtil hans menneskelige minder og følelser begynder at skinne igennem. 2

3. TERMINATOR (1984) Selv om Arnold Schwarzeneggers fåmælte T-800 i Terminator-filmene bliver kaldt for en cyborg, er han nok nærmere en android; en robot, der ligner et menneske frem for et menneske med teknologi i kroppen.

4. DARTH VADER Efter at være blevet stærkt forbrændt og have mistet flere lemmer efter en lyssværdkamp med Obi-Wan Kenobi, får Anakin Skywalker mekaniske proteser og en armeret dragt med den kendte sorte maske, der hjælper ham med at ånde og gør ham til Darth Vader i Star Wars.

Jeg vil gøre det mere acceptabelt at få teknologi ind i kroppen

5. IRON MAN Tony Stark tager ikke bare en ståldragt på for at blive Iron Man – reaktoren i hans bryst holder ham i live og gør Marveltegneseriehelten til en cyborg.

Larissa Schiavo, kropshacker

bloggen Cyborgology har hun blandt andet fulgt kropshackerne tæt. “Vi mennesker stræber altid efter det næste grænseland og bestiger det højeste bjerg og udforsker andre planeter. Den næste grænse er vores egen krop, og mange af de her folk vil optimere sig selv og gøre kroppen hurtigere, stærkere og mere effektiv”, siger hun. “Det gør vi sådan set allerede med smartphones og aktivitetsmålere, så det her er blot mere ekstremt.” Hun lægger vægt på, at det stadig er en relativt lille gruppe mennesker, der får installeret implantater, og selv om det måske vil blive mere udbredt og accepteret, som piercinger og tatoveringer er blevet det, så tvivler hun på, at det bliver mainstream. De fleste vil som minimum have mulighed for at tage teknologien ud igen, forudser hun. SUPERHELTE MED MAGNETFINGRE I Californien holder Lance Vick – ham, der altid glemte sin nøgler – en lille plasticpose frem med et nyt implantat. Det er lidt større end det, han 38 Ud & Se Oktober 2016

2. BLADE RUNNER (1982) I denne dystopiske fremtidsfilm er det stort set umuligt at skelne mellem mennesker og såkaldte ’replikanter’, der ligner os til forveksling, men er maskiner sat i verden for at udføre farlige jobs. Filmen er baseret på Philip K. Dicks roman Drømmer androider om elektriske får?

6. DR. NO Skurken Dr. No fra James Bond-bogen (og filmen) af samme navn er kendt for sin kraftfulde mekaniske hånd, der er stærk nok til at knuse jern. 7. BORG-DRONNINGEN I Star Trek-universet er Borgerne en race, der har en kollektiv bevidsthed og består af masser af mekaniske implantater i deres krop, bedst illustreret af Borgdronningens svævende hoved med mekanisk rygsøjle i Star Trek: First Contact.

8. ANDREW MARTIN I scifi-forfatter Isaac Asimovs novelle The Bicentennial Man er hovedpersonen en robot ved navn Andrew Martin, der desperat prøver på at blive et menneske. Hans hjerne er stadig mekanisk, og bogen stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være menneske. Bogen var inspirationen bag filmen Robotmennesket med Robin Williams.

FOTO: PR OG FILMPLAKATER

NYHEDENS INTERESSE Det er svært at sige, hvor mange kropshackere der er på verdensplan, da de ikke ligefrem har en fagforening, og ikke alle nødvendigvis udbasunerer det. Desuden kan mange af implantaterne slet ikke ses under huden. Amal Graafstra gætter på, at der er omkring 100.000 mennesker med implantater rundt om i verden, herunder også personer i Danmark. “Jeg har altid ment, at det var en nichebevægelse. Men på det seneste har jeg indset, at det allerede er ved at blive udbredt,” siger han, der dog alligevel ikke forudser, at implantaterne bliver allemandseje foreløbig. På James Madison University i Virginia forsker sociologiprofessor Jenny Davis i, hvordan vi tager ny teknologi til os, og på

8 BERØMTE FIKTIVE CYBORGS

NY INTENS SPÆNDINGSROMAN AF LEIF DAVIDSEN

En roman om forræderi og loyalitet og om en families opløsning og genforening

LINDHARDT OG RINGHOF Oktober 2016 Ud & Se 39

åbner sine døre med og tilhører næste generation af RFID-sendere, som han håber snart at få installeret i underarmen. Derudover har Lance Vick fået indopereret en lille magnet i fingerspidsen af sin højre ringfinger. “Det er den billigste ekstra sans, du kan købe,” siger han. Når Lance Vick holder hånden op til et elektromagnetisk felt, begynder magneten at

Og så er det, siger han, altid et godt lille festtrick at få en ske til at dingle fra fingeren, ligesom det er praktisk, når han sidder og bygger droner og taber en lille skrue, der straks klæber sig fast til magnetfingeren. “Men ellers er det mest for sjov,” siger Lance Vick. Hans mål med implantaterne er først og fremmest at slippe helt af med sine nøgler. I

Min drøm er, at jeg en dag kan gå rundt på stranden uden andet end mine badeshorts, fordi alle mine nøgler og betalingskort ligger i min krop Lance Vick, kropshacker sitre, og når han kan mærke metroen under jorden eller mikrobølgeovnen vibrere, giver det ham en snert af at have superhelte-evner, forklarer han. Da hans affaldskværn forleden stoppede med at virke, holdt han magnetfingeren hen til stikkontakten for at mærke, om der var spænding i apparatet, og fandt ud af, at det var strømforsyningen, der svigtede.

nøglebundtet er der nu kun en enkelt tilbage. Den er til hans motorcykel, men han arbejder på at gøre også den overflødig – på skrivebordet ligger en sender, som han forsøger at hacke, så den kan starte motoren. “Min drøm er, at jeg en dag kan gå rundt på stranden uden andet end mine badeshorts, fordi alle mine nøgler og betalingskort ligger i min krop,” siger Lance Vick.

DANMARK VERSUS SVERIGE I Danmark regnes det for et medicinsk indgreb at få indopereret de intelligente implantater, og derfor er de fleste piercingsteder tilbageholdne med at gøre det. I det svenske innovationshus Epicenter i Stockholm har de ansatte siden 2014 kunnet få indsat en RFID-chip i hånden til at låse døre op på kontoret, betale frokost og bruge kopimaskinen. Det er frivilligt, om de vil have det, men indtil videre har over 100 personer taget imod tilbuddet. Hannes Sjöblad er en af folkene bag, og han vurderer, at der er omkring 500 biohackere med implantater i Sverige og forklarer, at en af årsagerne til, at det er mere udbredt i vores broderland er, at chip-implantatet her indsættes af piercere og lignende fagfolk. Hannes Sjöblad har tidligere afholdt events i København, hvor man kunne få indsat et implantat.

NYBORG GYMNASIUM Nu også med handelsuddannelserne HHX, EUX og EUD Seks uddannelser på ét sted – der er også én til dig

www.nyborg-gym.dk Tlf +45 65 31 02 17

Du kan bo på skolens kostafdeling eller på et kollegium i tilknytning til skolen STX

EUX

HHX

40 Ud & Se Oktober 2016

EUD

FOTO: EPICENTER INSTAGRAM

FÆNOMEN

40 millioner besøgende i 23 lande!

Nu i Malmø! www.bodyworldssweden.se

MALMÖMÄSSAN 3 SEP–DEC 2016

Billetter: www.juliusbiljettservice.se, +46 775 700 400, Oktober 2016 Ud & Se 41 gruppebooking: +46 46 280 45 50. Tur/Retur med Skånetrafiken til jojo-pris med print@home-billet!

R E P O RTAG E

42 Ud & Se Oktober 2016

R E P O RTAG E

PÅ VANDRETUR I VILDMARKEN Fem venner mødes under uret på Københavns Hovedbanegård. Støvlerne er fedtet grundigt ind og knivene slebet, for om 30 timer, når togturen er overstået, venter en uge i vildmarken i det nordligste Sverige. Stille bjerge og brusende floder byder velkommen i noget af Europas mest afsidesliggende natur, når vennerne vandrer gennem mere end 100 kilometer umarkeret bjerglandskab. Ud & Se bringer vandrenoter fra Sarek Nationalpark i Lapland. TEKST & FOTO TOR BIRK TRADS

Oktober 2016 Ud & Se 43

R E P O RTAG E

ETAPE 1: DET LANGE STRÆK PÅ HJUL, 1.700 km // 5 km vandring fra 55°40'21.8"N 12°33'52.4"E til 67°36'41.4"N 17°21’35.0”E Det var en behagelig togrejse gennem Sverige, hvor landskabet langsomt ændrede karakter. Træerne blev mindre og lavere og marker blev udskiftet med uendelige birke- og fyrreskove. Togets sovekabine havde seks senge og plads til at folde kort ud og diskutere ruten i Sarek. Vågnede klokken tre om natten til ildrød solopgang og sov videre. Ankom næste aften med bus til Ritsem og sejlede med motorjolle over storsøen Akkajaure. Endelig fremme og på egen hånd. Selvom det var sidst på aftenen, gik vi et par timer - lyset var eftermiddagsagtigt. Lidt i midnat kunne jeg se, at vi ikke ville få behov for vores pandelamper på den her tur.

ETAPE 2: VELKOMMEN TIL MYGGELAND, 16 km fra 67°36'41.4"N 17°21’35.0"E til 67°31'29.6"N 17°20'30.8"E Solen stod allerede højt, da vi vågnede. Vi pakkede og gik med det samme. Spiste morgengrød ved en bæk. Benene var gode og klar til ugens strabadser. Vi vaskede os i en elv. Det var kølende i varmen (I det hele taget er her noget varmere end forventet). Gik op i en bred dal. Varmen tog hårdt på alle, og vi sov lidt, inden vi slog lejr. Her er skyer af myg. Talte 17 stik på Emils ryg. Myg og udmattelse sendte os tidligt i seng.

44 Ud & Se Oktober 2016

R E P O RTAG E

ETAPE 3: LÆNGERE VÆK, DYBERE IND, 22 km fra 67°31'29.6"N 17°20'30.8"E til 67°23'19.5"N 17°37'42.7"E Vi sov 11 timer. Friske ben! Endnu en solrig dag. Klipperne, der omfavner dalen, bliver højere og stejlere, jo dybere vi kommer ind i Sarek. Og myggene forsvinder med højdemeterne. Vi krydsede flere elve i dag: af med støvler, gennem vand, ikke falde, tørre fødder, på med støvler. Spillede kort og fik en skarp efter aftensmaden. Blev afbrudt af 200 løbende rener på modsatte skråning. Vildmarkens godnathilsen. Oktober 2016 Ud & Se 45

R E P O RTAG E

ETAPE 4: UDSØGTE RAPADALEN, 16 km fra 67°23'19.5"N 17°37’42.7"E til 67°17'17.6"N 17°48’15.0"E En flot dag i Sarek. Vi ankom til en stor, frodig dal efter morgenmad. For vild, men krydsede en sump og fandt tilbage på sporet. Præcis kortlæsning er en udfordrende øvelse. Hen på formiddagen kom regnen, og vi travede til lyden af dråber mod skaljakkernes hætter. Det klarede op, og vi holdt en lang frokostpause med lur. Derefter 500 meters stejl, sveddryppende opstigning på glatte sten. Vi slog lejr ved en højtliggende bjergsø og badede (tiltrængt) med udsigt til Rapadalens floddelta. I morgen skal vi derned.

48 Ud & Se Oktober 2016

R E P O RTAG E ETAPE 5: NED OG OP IGEN, 14 km fra 67°17’17.6"N 17°48’15.0"E til 67°13'43.4"N 18°00'09.6"E Vi blev vækket af gryntende rener omkring vores telte. Nedstigning gennem skyerne til bunden af dalen. Under trægrænsen igen. Det er hårdt at gå i skoven. Konstant høje knæløft i det tætte krat. Over stubbe og grene. Tung regn i timevis. Støvler og sokker var gennemblødte. Umuligt at tørre fodtøjet: våde fødder er et vilkår fra nu af. Sej stigning op på bjergkammen igen til solskin og kaffepause. Vi vandrede de sidst kilometer i tåge, og holdt os tæt på hinanden. Vi troede, vi var på alvorlige afveje, men det var heldigvis ikke tilfældet. Lettelse. Ved ankomst var vi udmattede og gik hurtigt i soveposerne.

ETAPE 6: ØMME FODSÅLER, 24 km fra 67°13'43.4"N 18°00’09.6"E til 67°08'52.4"N 18°17'52.1"E Regnen sivede gennem teltdugen natten inden vores sidste hele og lange vandredag. Vi gik på bjergets ryg hele dagen og krydsede en gletcher. Dalen lignede et tæppe under os. Spiste turens sidste bolognese under et klippefremspring og gik videre i stilhed. Besteg en majestætisk bjergspids, (Skierfe) med et nærmest lodret fald 700 meter ned. Vanvittig udsigt. Herfra gik vi tre timer til endestationen Aktse på fodsåler, der føltes elektriske. I morgen venter en sejltur og 10 kilometers let vandring, inden vi er tilbage i civilisationen igen. Har ellers ikke savnet den.

Oktober 2016 Ud & Se 49

PORTRÆT

NØRREBRO STATION …

“… Mit barndoms- og ungdomsliv udgår herfra. Det er min station. Den er fyldt med eventyr. Den er blevet lidt ramponeret med årene. Men det gør ikke noget,” siger Thomas Blachman. TEKST JULIE MOESTRUP FOTO ULRIK JANTZEN

attog i 80’erne. Rygsæk på interrail, øl på flaske, forbudt cigaretrøg ud af vinduet og turen mod Middelhavet med afhoppere på østeuropæiske stationer. Det er ikke Thomas Blachmans erindringspakke på skinner. “Det er en af de ting, jeg er gået glip af. Jeg turde ikke interrail, det var jeg alt for genert til,” siger han, da vi sidder på Nørrebro Station i København en formiddag i september. Til en snak om hvorfor han har stillet op til en reklamefilm for DSB. Svaret er ordrigt – men holder sig inden for landegrænsen: “Jeg føler mig som et civiliseret menneske, når jeg kører med tog. Som en del af vores samfund. Det er en super 50 Ud & Se Oktober 2016

begavet måde at rejse på. Bedre end at sidde i en motorvejskø, hvor ens kollektive intelligens går på nul,” siger han fra stationen, der har fangarme ud til et bredt udsnit af danskere – dem på overførselsindkomst, dem i midten og over. Og dem, der er blevet murstensmillionærer i den mere mondæne del af området. Det er her, Blachmans familienål er stukket ind på landkortet. “Da jeg blev født i 1963, boede vi i en lejlighed på Stefansgade. Karen og Skipper boede ovenpå. Han spillede kontrabas og satte gang i min interesse for musik. Mine forældre er også vokset op få skridt fra Nørrebro Station. Og gennem hele min barndom boede min farmor og farfar i Nordvest med siddebadekar og affaldsskakt på opgangen. Min farfar sagde:

‘Her skal jeg bæres ud’, og det blev han også.” Da Thomas Blachman blev seks år, flyttede familien til Vanløse. Og derefter til Frederiksberg og mere solid økonomi. Han skiftede skole på kryds og tværs. Men toglinjen fortsatte med at køre forbi Nørrebro Station. “Mit barndoms- og ungdomsliv udgår herfra. De brune tog til og hjem fra skole. Man kunne åbne døren og skubbe hinanden ud, selvom toget satte i gang. Det er min station. Den er fyldt med eventyr. Den er blevet lidt ramponeret med årene. Men det gør ikke noget,” siger Thomas Blachman om den irgrønne bygning fra 30’erne med mintgrønne fliser og et væld af fine detaljer. Thomas Blachman kigger ned på skinnerne. “De er fyldt med historie. Det er en smuk

STAT I O N E R

I toget har folk ofte et kvarter i baglommen til at snakke lidt. Det er en beroligende, tankefuld og inspirerende kvalitet

“Lad os tale lidt om noget, vi har sammen. Toget. Fællesskabets kampvogn. Ejet af dig og mig og os alle sammen. Inklusive IC4, en lokumsdør, der er gået i baglås og sporarbejde på Fyn. Det kan godt være, at stationerne er slidte og sæderne er flade som din onkels røv, men der er noget smukt i at køre i tog. Bevæge sig sammen i stedet for at sidde for sig selv. I toget kan vi tale sammen, for fa’en! Eller læse en bog! Og de arbejdsliderlige kan få deres lyst stillet. Man kan måske ligefrem holde sin kæft og tænke sig om. I toget kan vi se landskabet, hinanden og fremtiden lige i øjnene.” Thomas Blachman i DSB’s aktuelle reklamefilm

ting, som vi kan være stolte af,” siger han og vender tilbage til DSB. Og hvorfor de ringede til X Factor-dommeren, der gennem de seneste otte år har råbt sine mere eller mindre forståelige fremtidsvisioner ud til danskerne fredag efter fredag: “De ville have mig til at tale.” “Fordi jeg har troværdighed.” “Fordi jeg er et af de mest elskede mennesker i dette land.” “Er der en mand i dette land, der ikke lyver, så er det mig.” Og sådan gentages ‘jeg-superlativerne’ – indtil de heller ikke virker for ham selv. Han griner og fortsætter fra et andet hjørne: “De spurgte. Og det er et projekt, jeg gerne vil lægge ansigt til. Jeg står af samme grund i

telefonbogen. Har folk et begavet spørgsmål, er jeg til rådighed. DSB var jo klar over, at jeg ikke er typen, der vil sidde med røven oppe i en indkøbsvogn eller sådan noget i en eller anden reklamefilm.” Men hvad ville du gerne sige? “Helt ærligt … jeg elsker at køre i tog. Og gør det ofte. Jeg falder i snak med mennesker. Der opstår næsten altid noget uforudsigeligt i toget. Det er et mødested. Man kan konversere, man kan forarges. Man kan blive forelsket. Overhøre en samtale. En bisætning. Eller bare sidde og dagdrømme og se på alt det udenfor, der flimrer forbi vinduet. Man får ro. Alle diagnoser falder på plads,” siger han og fortsætter efter en kort pause: “Selvfølgelig er det frustrerende, når togene kommer for

sent. Men en del af årsagen er det sporarbejde, der skal til for, at de næste generationer kan komme til tiden med deres tog. Der er opstået sådan en national aversion mod DSB. Det er for dyrt. For sent. For tungt. Men DSB er ikke kun en forsinket pestilens. Togene kører på kryds og tværs af hele landet. De samler os. De er vores demokratiske infrastruktur.” Og det vil du nu gerne lægge ansigt til? “Ja, i høj grad. Det er bedre at mødes her end i fitnesscenteret i udsvedt tøj. Eller på gaden, hvor alle lader som om, de har travlt. I toget har folk ofte et kvarter i baglommen til at snakke lidt. Det er en beroligende, tankefuld og inspirerende kvalitet. Og det har jeg lyst til at værne om,” slutter Thomas Blachman. Fra bænken på Nørrebro Station. Oktober 2016 Ud & Se 51

ÅRSTIDERNE MARIA GERHARDT 38-årige Maria Gerhardt er forfatter til bøgerne Der bor Hollywoodstjerner på vejen og Amagermesteren. Maria har en fortid som dj Djuna Barnes, hun er diagnosticeret uhelbredelig syg af kræft og har derfor et anderledes syn på tid. Hver dag skal nydes og sanses. Hver måned skriver Maria Gerhardt om naturen, årstiden, fauna og flora.

MØRKEKAMMER Digt af Maria Gerhardt: Inspireret af Karen Blixens blomsteropsatser. Udstillet på Hillerød Bibliotek i 2015.

Til en oktoberdag Søren Ulrik Thomsens City Slang digtsamling City Slang fra 1981 hører til mine favoritter VENT

gå en tur i skoven siger de det vil være godt for dig efterårets knaldorange vil varme dig op

I kaffebaren med cigaret og cola i frost over fodgængerovergangen i biografens dybrøde foyer i flugt med hænderne for ansigtet vi venter på nogen i flyvende efterår på Oktober Boulevard i bilen død midt i nattens slum i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer vi venter på nogen i årevis i aften

men hvad skal jeg med skovene hvad skal jeg med buketter bunddække sukkulenter så meget mere livskraftige end mig Dicentra spectabilis Løjtnantshjerter sidder så fint som små hvide duer på ledninger spændt over byen jeg har så mange navne mit bryst hæver ved velbefindende måske har I set mig hvirvle omkring om natten mine vinger mine vinger er hvide men det ved du spøgelser genfærd engle alle gennemsigtige som mælkeskind ækelt flagrende ind i alle verdner 52 Ud & Se Juli Oktober & August 2016

Egern i oktober De er gode til at tilpasse sig – de små egern. I New York løber de rundt omkring i Central Park på Manhattan. Her hvor jeg bor, kan jeg se et par stykker oppe i fyrretræet, nordøst for min terrasse. De er lynhurtige, så du skal stå tidligt op, hvis du skal nå hasselnødderne før dem. Det er nu – i oktober – de samler forråd til vinterens kulde, sult og hi.

PORTR ÆTFOTO: ANNE MIE DREVES, ILLUSTRATION FRA FLORA DANICA, LINDHARDT OG RINGHOF

Dronningen har båret ukrudt ind Dahlia blandet med Ridderspore de store grove blade jeg kan vande med mine tårer

DANIEL RICHTER

8.9.2016 -8.1.2017

LOUISE BOURGEOIS 13.10.2016 -26.2.2017

Daniel Richter, Tarifa, 2001. © Daniel Richter. Louise Bourgeois, CELL XXVI, 2003. Foto: Christopher Burke, © The Easton Foundation / copydanbilleder.dk 2016 Taryn Simon, Exploding Warhead, Test Area C-80C, Eglin Air Force Base, Florida, 2007 © Taryn Simon. Courtesy Gagosian Gallery.

Louisianas Main Corporate Partners:

TARYN SIMON

29.10.2016 -15.1.2017

F E AT U R E

54 Ud & Se Oktober 2016

Tro, ro & arbejde Hvad ville Gud egentlig synes om det moderne arbejdsliv? Og hvordan skal vi selv stemple ind og ud af det? Vi har spurgt en præst, professor, rabbiner, bibellæser og imam. AF TROELS KØLLN FOTO RASMUS LINAA

ndimellem føler han, at hans arbejde er meningsløst. Hvad nytter det overhovedet? Som når han bliver hyret til at lave rapporter, der med stor sandsynlighed ender med at samle støv på et bord et sted i virksomheden. “Den slags diagrammer med kasser, hvor der står, at denne medarbejder laver det og det, og så kører der en pil ned til en anden, som sender sagen videre til en tredje …,” fortæller han. Men som freelancer har han ikke råd til at sige nej: “I de situationer prøver jeg at tænke,

at markedet har dikteret, at der er behov for det, og så må jeg jo stille mig til rådighed,” siger den unge konsulent fra København, der af hensyn til sin arbejdsgiver ønsker at være anonym. Til tider tænker han, at han bare gerne ville holde fri hele tiden. Men så får han dårlig samvittighed. “Man bliver jo nødt til at arbejde. Det er den eneste måde, man kan bevare sin værdighed på i samfundet. Det er jo ikke kun fordi, man skal leve af et eller andet. Jeg vil gerne bidrage med noget.”

September Oktober 2016 Ud & Se 55

F E AT U R E

“Hvilen er vigtigere end arbejdet” Jair Melchior, rabbiner, jødisk præst, i Det Jødiske Samfund i København.

Arbejdet var Guds straf, og derfor skulle de, der var tæt på Gud, naturligvis ikke arbejde Helge Hvid , professor Roskilde Universitetscenter

Og han er tilsyneladende ikke alene om den tanke. Meningsløst eller ej – det er vigtigt at have et arbejde at ‘stemple ind til’. I hvert fald er stressniveauet for arbejdsløse næsten dobbelt så højt som for dem i job, hvis man skal tro undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, der har spørgeskemasvar fra over 160.000 danskere. Men siden hvornår begyndte vi at forherlige arbejdet i en grad, så det i dag er vores gud? Det har ikke altid været sådan. BELØNNET I PARADIS Engang var Gud vores Gud, og så længe vi holdt os til ham, skulle det hele nok gå. “I dag skal du have et arbejde, lige meget hvad. Det er din pligt som menneske. Men sådan har det ikke altid været,” siger professor Helge Hvid på Roskilde Universitet. Han har i årtier forsket i, hvordan mennesker opfatter arbejdet og har i sin doktorafhandling blandt andet undersøgt, hvad man tænkte før i tiden. “Aristoteles og Platon, to af de absolut største filosoffer i det gamle Grækenland, opfattede arbejdet som dyriske aktiviteter. Det menneskelige var at tænke og diskutere politik,” siger Helge Hvid. Og præcis den tanke blev ført videre ind i den kristne verden i den tidlige middelalder. Men det var naturligvis forbeholdt de privilegerede: kirken, kongen og adelen. “Arbejdet var Guds straf, og derfor skulle de, der var tæt på Gud, naturligvis ikke arbejde,” siger Helge Hvid. For alle de andre – bønderne – var arbejdet en forbandelse. Det er en opfattelse, som har været med til at få de fattigste til 56 Ud & Se Oktober 2016

Hvad siger jødedommen om det at arbejde? Arbejdet er en pligt, vi har over for Gud, over for vores familie og over for os selv. Gud sagde: ‘I dit ansigts sved skal du spise dit brød.’ Det er det udtryk, vi igen og igen vender tilbage til i jødedommen, og det handler om, at du skal arbejde for at forsørge dig selv. Mennesket er skabt til at arbejde. Som Schmaja, en af de vigtigste jødiske rabbinere, har sagt: ‘Elsk arbejdet! Had storagtighed!’ Hvordan er dit eget arbejdsliv? Jeg arbejder med alt fra fødsel til død. Det vil sige synagogens liv, undervisning, bryllupper, fødselsregistreringer … alt, der har med jødisk, religiøs praksis at gøre. Jeg er en slags jødisk ambassadør i Danmark, kan man sige. Som en rabbiner er du altid på. Døgnet rundt, hele ugen, hele året. Du kan ikke adskille din professionelle og din private identitet, for du kan ikke holde fri fra at være rabbiner. Det betyder også, at jeg skal være meget opmærksom og påpasselig i alt, hvad jeg siger og gør. For andre vil se på det og lægge en betydning i det. Og sådan skal det være. Det er på en måde en byrde. Men generelt kan vi i jødedommen godt lide byrder, for det er en måde at efterleve Guds ønsker og regler. Så jeg tager det på mig med glæde, selv om det til tider kan være en udfordring. Er det vigtigt at arbejde? Absolut. Det er vigtigt, at du kan sørge for dig selv og ikke er afhængig af andre menneskers nåde. Arbejdet er også i sig selv noget vigtigt. Arbejdet er den måde, vi er en del af verden på. Hvis du læser i Første Mosebog, står der i kapitel to, vers fem: ‘Der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket…’. Det betyder altså, at mennesket er skabt til at dyrke jorden – på samme måde, som vi er skabt til at dyrke Gud. Men faktisk er hvilen endnu vigtigere for os. Når vi hviler os, imiterer vi Gud, som skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende dag. Arbejdet og hvilen hører sammen, for det er sådan, Gud gjorde det. Det er balancen og rytmen i livet. Hvad vil det sige at hvile sig i jødisk forstand? Vi har en hviledag, sabbatten. På hviledagen studerer og spiser du, og du dyrker Gud på den ultimative måde: ved at reflektere over det, der er blevet skabt, og hvem du selv er i det billede. Vi fejrer sabbatten på den sidste dag i ugen – for jøder er det normalt lørdagen – og hvis man er praktiserende jøde, så har man et fast skema for forskellige ritualer og handlinger, der skal udføres på bestemte tidspunkter. For mange år siden blev jøderne ligefrem

anklaget for at være dovne barbarer, fordi vi havde en hviledag. Der var en romersk filosof, som mente, at det var det dummeste, man kunne forestille sig. Han mente, at fordi vi holdt fri fra arbejde en dag om ugen, så mistede vi en syvendedel af vores liv. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er en dag, hvor du bare slapper af og har det sjovt. Det er præcis det modsatte af at flade ud foran fjernsynet. Det er en aktiv hvile – den sande hvile, som giver energi til resten af livet. Hvad med arbejdet – er der nogle krav til, hvordan det skal gøres? Gud har givet os nogle krav til, hvordan vi skal leve vores liv – og det gælder også i arbejdet. Toraen, som er vores hellige lovbog, indeholder 613 love, både forbud og påbud. Og nogle af dem handler om arbejdet. Det er for eksempel en del af livets krav, at du skal sørge for, at dine børn lærer et håndværk. Er det sådan for alle? I dag har vi en stor gruppe ultra-ortodokse jøder i Israel, som ikke arbejder, men udelukkende bruger tiden på at studere Toraen. De mener, at de ikke behøver arbejde, fordi andre gør det, og det tillader dem at komme tættere på Gud. Så det er noget, man stadig diskuterer blandt jøder – skal alle arbejde? Men ser vi tilbage i tiden, så har alle vores klassiske rabbinere arbejdet. De havde alle sammen forskellige job, og deres stilling var en del af deres navn. For eksempel var der en, som hed Rabbi Johannes Skomager, hvis man oversætter det til dansk. Faktisk var det forbudt at få løn for at arbejde som rabbiner. Du måtte ikke bruge Toraen til at tjene penge. Hvad kan jødedommen lære os om et godt arbejdsliv? I de hellige jødiske skrifter kan du læse om alt det, du har lov til, og det som er forbudt. Det er en vejledning til, hvordan du skal leve dit liv. Så jødedommen kan vise os det sunde og balancerede liv – blandt andet ved at minde os om, at arbejdet ikke er alt. Vi skal ikke bruge hele vores liv på jobbet. Man kan sige, at mange af de udfordringer, vi har i dag, handler om, hvordan vi håndterer vores fritid. Vi har så meget fritid – mere end nogensinde, i hvert fald de seneste 2-300 år – men vi bruger den ikke ordentligt. Det bedste ville være, hvis man kunne lukke al fjernsyn ned. Med tv slapper vi af, men ikke på en måde, der giver os energi. Jeg sammenligner det med et kassettebånd. Når du tænder tv-programmet, trykker du pause. Men så snart tv-programmet er slut, og du trykker play igen, så er du præcis samme sted som før. Du gav ikke din sjæl den sande hvile, den havde brug for.

"Ser vi tilbage i tiden, så har alle vores klassiske rabbinere arbejdet. Og deres stilling var en del af deres navn. For eksempel var der en, som hed Rabbi Johannes Skomager, hvis man oversætter det til dansk," fortæller rabbiner i Det Jødiske Samfund, Jair Melchior.

September Oktober 2016 Ud & Se 57

"Noget af det, der kendetegner det moderne arbejdsliv, er utilfredshed. Vi synes aldrig, det er godt nok. Men islam lærer dig, at alt bliver givet af Gud, og man skal stille sig tilfreds med det, Gud har givet. Man må selvfølgelig gerne arbejde for at få mere, men man skal have tilfredshed med det, man har. Det kalder vi iqna, en følelse af tilfredshed, af at have nok," siger fængselsimam Waseem Hussain.

58 Ud & Se Oktober September 2016 2016

F E AT U R E

ARBEJD ARBEJD Nedslag i det kristne arbejdsliv gennem tiderne:

Jorden bliver skabt, og umiddelbart herefter bliver Adam og Eva smidt ud af Edens Have og dømt til at dyrke jorden i deres ansigts sved.

▲ 6000 ÅR F.KR

Jesus fødes, og med ham bliver alle vores synder tilgivet. Men gælder det også i arbejdslivet?

Benedikt af Nursia grundlægger klostervæsenet. Mottoet er bed og arbejd. 'Lediggang er sjælens fjende', siger han.

Den katolske munkeorden Cistercienserne stiftes. Munkene arbejder systematisk med at effektivisere arbejdet.

Kirkeklokkerne introduceres som et middel til at strukturere arbejdsdagene. De markerer arbejdsdagens start, pauser og ophør.

▲

ÅR 0

500

1098

1100-1200

“Den givende hånd er bedre end den tagende” Waseem Hussain, fængselsimam i Vestre Fængsel. Hvad siger islam om det at arbejde? Profeten Muhammed, fred være med ham, har sagt, at den givende hånd er bedre end den tagende hånd. Det betyder, at arbejdet ikke skal ses som en sur pligt eller straf, men som dit ansvar. Det er en mulighed for at dyrke din religion og din person. Mennesket er sat på jorden for at varetage dets bedste, og det gør man ikke ved at være ligeglad. Man skal bestille noget. Du kan især mærke denne her arbejdsmoral hos første generation af muslimske arbejdere, der kom til Danmark i 70’erne. De sætter virkelig en dyd i at arbejde og ser ned på dem, der ikke arbejder. Jeg blev selv sat til at gå med aviser. Ikke fordi jeg selv ville det, men fordi jeg blev sat til det af mine forældre. Sådan var det bare. Hvordan er dit eget arbejdsliv? Som imam i Vestre Fængsel går min dagligdag med at tale med de indsatte om, ja, alt. Religion er bare en indgangsvinkel: Det kan være deres sag, hvordan de har det, ægteskabsproblemer. Og så har jeg en fredagsbøn og studiegrupper. I fængslet møder jeg mange indsatte i pressede situationer. Mit job handler om at møde mennesker, ikke kriminelle. Jeg skal se folks hjerte, hvis du forstår. Hvad er et godt arbejde i islamisk forstand? Alle job kan være gode, så længe du har en oprigtig intention om at gøre gavn både for andre og for dig selv. På den måde betyder det ikke noget, om du er læge, lærer eller rengøringsmedarbejder. Desuden skal dit arbejde være i overensstemmelse med islams grundlæggende retningslinjer. Du må ikke lyve, snyde eller bedrage. Punktum. Hvis du i dit arbejde ikke overholder det, bliver din indkomst haram – dine penge bliver dirty money. Og det gør, at pengene er uden barakah, uden værdi eller nytte. Når vi når dommedagen, vil folk få plusser, hvis de har gjort gode gerninger, og minusser hvis de har gjort dårlige. Hvis ens regnskab går i plus, kommer man i paradis, ellers får man en tur i helvede. Der er en slags kontant afregning i islam. Og her tæller haram-penge altså minus. Endnu værre er det, hvis man bruger dem til at forsørge sin familie, for så opfylder man sit ansvar på forkert vis, og så er det jo dobbelt minus. I fængslet løber jeg ind i indsatte, der er

involveret i hashsalg eller narko, men som også har en legal forretning ved siden af, måske en tøjforretning. Så deler de deres penge op i to bunker: Det, de tjener på lovlig vis, bruger de på deres familie. Men det, de har tjent på hash eller narko bruger de på deres egne lyssky gerninger, måske hvis de skal på bordel. Er der andre faste krav i arbejdet? Hvis du er muslim, må du ikke handle med varer, som du ikke selv må konsumere. Det er sådan noget som svinekød, alkohol og narko. Vi må heller ikke tage eller betale renter – hvilket er svært som forretningsdrivende i dag. Hvordan i alverden vil du gøre det i Danmark? Jeg har forsøgt at finde nogen, der vil udbyde islamiske lån, men der er ingen, som vil røre det med en ildtang. Der er flere af den slags dilemmaer her i landet. Mange muslimske kioskejere overvejer, om de skal fjerne alkoholen fra deres forretning. Og for mange er konklusionen, at hvis de gør det, så styrtdykker salget, og så finder de nogle undskyldninger for at vedblive med at sælge det. Jeg kan forstå dem, men det er meget klart i islam, at det må man bare ikke. På den måde respekterer jeg de indsatte. De ved godt, at de gør noget forkert og kommer ikke med dårlige undskyldninger. Gælder de samme regler for mænd og kvinder? Den islamiske vejledning er, at mænd og kvinder er hinandens partnere, som dog har forskellige primære forpligtelser. Alt det økonomiske, herunder at have en indtægt, det er mandens primære ansvar. Kvindens primære ansvar er børnene og hjemmet. Men kvinden må hjertens gerne arbejde, ligesom manden gerne skal hjælpe i hjemmet. Islam siger bare, at hvis der er helt uløselige konflikter, så vil den religiøse løsning være, at manden har ansvaret for det økonomiske, mens kvinden bestemmer over det huslige. Hvad kan islam lære os om at have et godt arbejdsliv? Vi lever i en tid, hvor alt går op i profitmaksimering. Og her siger islam; det er jo ikke det, det handler om. Profit er ikke forkert, men det må ikke være det primære fokus, for så mister vi vores medmenneskelighed.

at acceptere deres skæbne, pointerer han. “Kristendommens negative syn på arbejdet har fået folk til at affinde sig med deres lod i livet, for i sidste ende blev de jo belønnet i paradis. Det var en trøst for alle dem med social elendighed og dårlige job.” FRELST ELLER FORTABT? Den tanke ændrede sig i starten af 1500-tallet, da munken Martin Luther grundlagde protestantismen i protest mod den katolske kirke, der tog betaling for at tilgive mennesker deres synder. “For Martin Luther var arbejdet en fantastisk mulighed for at udfolde næstekærligheden. Det var simpelthen en måde at gøre noget godt for andre,” siger Helge Hvid. På samme tid vandt den såkaldte prædestinationslære frem: Gud har allerede bestemt, om du er frelst eller fortabt, om du skal i himmel eller helvede, og der er absolut intet, du kan gøre for at ændre på det. “Det er svært at håndtere, at du måske er på vej i helvede, og hvad gør du så? Du leder efter et tegn på, at du er en af dem, der hører til Guds udvalgte folk. Og derfor begynder du, paradoksalt nok, at leve nøjsomt og arbejde hårdere. For dem som klarer sig godt, må jo være dem, Gud godt kan lide.” GUDDOMMELIGT ARBEJDE Den tankegang – at man arbejder hårdt for at blive frelst i himlen efter døden – er i grove træk det, som tyskeren Max Weber i 1905 kaldte for ‘den protestantiske etik’. Weber, der er en af grundlæggerne af moderne sociologi, så denne arbejdsmoral som drivkraften i et samfund, hvor det Oktober 2016 Ud & Se 59

F E AT U R E

Frans af Assisi grundlægger Franciskanerordenen, der anser det for at være mere spirituelt at tigge end at arbejde.

Munken Martin Luther udfordrer den katolske kirke og starter den protestantiske reformation af kirken. Luther ser arbejdet som en pligt, en næstekærlig handling.

Den hollandske reformator Jean Calvin er stærk fortaler for, at Gud er almægtig og derfor har afgjort menneskets skæbne. Det fører til, at folk arbejder mere i et forsøg på at bevise, de er Guds udvalgte.

Pietismen opstår som en bevægelse, der lægger vægt på det fromme liv. Den syndige nydelse i livet skal bekæmpes bl.a. gennem hårdt, vedholdende arbejde.

N. F. S. Grundtvig skaber en positiv forståelse af arbejdet i Danmark. Arbejdet er en mulighed for at finde Gud gennem hverdagslivet.

▲

1209

1517

1534

1675

1783-1872

Bibelen fortæller, at du aldrig kan være din egen lykkes smed. Gud er din lykkes smed, Jesus er din lykkes smed. Du skal aldrig tro, du kan arbejde dig til noget. Du er på bunden, Gud er på toppen Michael Jeppesen, skribent og bestyrer af Jeppesens Bibelskole på Radio24syv

MÅSKE DE 10 BUD ... Hvis Gud var din arbejdsgiver 1: Hvis det gamle testamentes Gud var arbejdsgiver, ville han kræve seks dages arbejdsuge og én fridag. 2: Der ville ikke være forhandling af overenskomst og ret til at strejke. 3: Overtræder du reglerne, bare det mindste, bliver du, din familie eller helt tilfældige mennesker stenet til døde. Medmindre Gud er i godt humør.

eneste mål var at producere flere og flere materielle goder. Det var et jernbur, der forhindrede det enkelte menneske i at opnå frihed og mening i tilværelsen, sagde han. På det her tidspunkt udviklede vi i Danmark et langt mere positivt syn på arbejdet. Grundtvig, der blandt andet grundlagde folkehøjskolen og er forfatter til utallige salmer, så mennesket som ‘en mageløs, underfuld Skabning’, som skulle finde det guddommelige i hverdagen og arbejdet. Det samme syn gælder i dag, forklarer Helge Hvid. “Religionen har været en fødselshjælper for forskellige forestillinger og tanker om, hvad det vil sige at arbejde. Og tanken om, at det er guddommeligt at arbejde, kan man til en vis grad se i HR-afdelingerne i dag,” siger han og tilføjer: “Men religionens rolle i arbejdslivet er ovre nu. Arbejdet har fået et selvstændigt liv.” GUD ER PÅ TOPPEN I programmet og podcasten Jeppesens Bibelskole på Radio24syv har journalist og forfatter Michael Jeppesen kastet sig over det helt store bibelprojekt. Han tror ikke på Gud, men læser og fortolker hver dag et kapitel af Bibelen i samtale med filosoffen Rasmus Ugilt. Det vil tage fire år, hvis alt går efter planen. Programbeskrivelsen lyder sådan her: ‘Som hvis man skal spise en hval, vil de tage en lille bid af Bibelen hver dag, og så diskutere skriftstedet i bund, alt sammen for at blive så klog på Bibelen som muligt’. 60 Ud & Se Oktober 2016

Og “Gud er ret ligeglad med dit arbejde,” kan Michael Jeppesen konstatere efter at have læst til og med bog 9 ud af 66. “Bibelen fortæller, at du aldrig kan være din egen lykkes smed. Gud er din lykkes smed, Jesus er din lykkes smed. Du skal aldrig tro, at du kan arbejde dig til noget. Du er på bunden, Gud er på toppen,” siger han. Michael Jeppesen refererer historien om Moses, der ved Guds hjælp fik vand til at springe ud af en klippe, da han slog på den med sin stav. “Hvorfor er det, at Moses ikke måtte komme ind i det forjættede land? Han var jo Guds menneske, der gjorde alt rigtigt, men én af gangene, bare én gang, kom han lidt til selv at tage æren for vandet, der sprang ud af klippen. Altså kun lidt. Det tolererede Gud ikke. Moses blev aldrig tilgivet. Du må ikke tage æren for noget som helst.” Michael Jeppesen ser Bibelen som verdens vigtigste bog. Den – og kristendommen mere bredt – er grundlaget for vores kultur og dermed afgørende for, hvordan vi opfører os i dag: Hvordan vi taler, tænker og arbejder. Derfor burde flere af os læse, hvad der rent faktisk står i den. Og hvis vi gjorde det, ville vi blive overraskede. “Bibelens ord afviger enormt fra de religiøse udlægninger af den. Som religiøs har du en eller anden dogmatik, og så får man Bibelen til at passe til den. Men hvis du læser, hvad der står, så vil du se, at det slet ikke giver mening at tro på Gud som noget helt fantastisk,” siger han.

4: Som leder ville Gud være af den gamle skole og ville motivere sine medarbejdere med et motto som: “Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vis.” 5: Det ville ikke være klogt at smigre sig ind på chefen. For Herren tugter den, han elsker. 6: En ansættelseskontrakt med Gud ville understrege, at dit job er nådigt givet til dig fra ham. Ethvert arbejde, du udfører, tilkommer ham. Det er hans fortjeneste, hans ære. Gud giver, og Gud tager, arbejdet. 7: Gud ville kræve, at du var tilfreds med dit lod i arbejdslivet, uanset hvor skod dit job end måtte være - præcis som beskæftigelsespolitikken opdrager os til i dag. 8: Personalehåndbogen ville sprede sig over 39 bøger. 9: Gud ville ikke acceptere dovenskab; det er som eddike for tænderne og røg for øjnene. Samtidig, og lidt forvirrende, ville han huske dig på, at det ikke nytter at arbejde hårdt. Som han siger: Det er Herrens velsignelse, der gør rig, slid føjer intet til. På den måde minder Gud meget om den offentlige sektor: Du får ikke løn efter indsats, du skal bare dukke op. Til gengæld er arbejdet hårdt og utaknemligt. 10: Det er uklart, hvad Gud ville tænke om pensionsopsparing og retten til barnets første sygedag. Af Troels Kølln

DEN OTTENDE HISTORIE. NITTEN ÅR SENERE. PÅ DANSK D. 14. OKTOBER

★★ ★ ★★ ★

♥♥♥♥♥

★★★★★

EKSTRA BLADET

POLITIKEN

BERLINGSKE

#CURSEDCHILD

#HPMANUSBOG

GYLDENDAL.DK/HARRYPOTTER

September 2016 Ud & Se 61

F E AT U R E Søren Kierkegaard taler for eftertænksomhed i tilværelsen. Vi ikke bare haster efter at producere mere og mere. Som han skriver i Enten-Eller: ‘Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod til Ondt'.

Sociologen Max Weber udgiver Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, en analyse der ændrer vores forståelse af Vestens etik og moral og syn på arbejdslivet.

Kvinder får første gang lov til at iføre sig præstekjole, da Folkekirken ordinerer de første kvindelige præster.

Arbejdsstress rammer (også) præsterne . Næsten hver femte præst har været sygemeldt på grund af stress, viser en rundspørge i Politiken.

Folkekirken får et særligt rådgivningsteam til at hjælpe uenige præster, organister og klokkere. Det sker efter en række påbud fra Arbejdstilsynet, skriver DR.

▲

1843

1905

1948

2012

2016

“Arbejdet er en meget streng gud” Pia Søltoft, sognepræst i Marmorkirken.

Gud er for eksempel en ganske streng arbejdsgiver, pointerer Michael Jeppesen. Han henviser til Fjerde Mosebog, kapitel 15. Her kan man læse historien om dengang, da Gud førte israelitterne ud i ørkenen for at bo i telte i fyrre år. “På deres fridag er der en mand, der samler et stykke brænde op fra jorden. Det er arbejde, det må du ikke! Så han og hele hans familie bliver taget uden for byen og stenet til døde. For du skal fandeme ikke arbejde, når Gud siger, du har fri,” fortæller Michael Jeppesen. Har du nogensinde selv følt, at arbejdet er en slags straf? “Arbejdet er lidelsesfuldt. Absolut. Jeg forstår slet ikke arbejdet. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke tager min familie og flytter ud på landet og laver ingenting og lige klarer den. Mine børn ville elske det, mit liv ville være fantastisk. Men alligevel så arbejder og arbejder og arbejder jeg. Det gør vi alle sammen.” Hvordan ville Gud reagere, hvis vi stoppede med at arbejde? “Sådan er det ikke. I Bibelen har Gud ikke et individuelt forhold til mennesket. Han er ikke sådan en, der elsker den enkelte. Han er ligeglad med, om du indfrier dit potentiale. Du kan bare hygge dig, hvis det er det, du vil. Men vi gør det ikke.” Hvorfor bliver vi så ved med at arbejde? “Gud er udefinerbar. Så du skal virkelig kæmpe for forbindelsen til Gud, og det er der, arbejdet kommer ind i billedet. Du skal bevise, at du er god nok og fortjener at blive frelst. Det er det protestantiske blod, der ruller i vores årer.”

Bibelcitaterne er fra Bibelen på Hverdagsdansk fra Forlaget Scandinavia. 62 Ud & Se Oktober 2016

Hvad siger kristendommen om det at arbejde? Dovenhed – eller acedia, som det hedder på latin – er altid blevet opfattet som en synd. Og omvendt er industria, viljen til at arbejde, en dyd. Så det er en pligt at arbejde. Du har et ansvar for, at livet lykkes for dig selv og din næste, men kun på det praktiske og materielle plan – så skal Gud nok sørge for den åndelige dimension. Grundlæggende skal mennesket tage aktivt del i den verden, det lever i. Det er en måde at involvere sig i andre mennesker og bidrage til samfundet på. Selv om vi ikke skal gøre noget for at få synders forladelse, betyder det ikke, at vi kan blive dovne. Den nok største danske filosof og teolog nogensinde, Søren Kierkegaard, siger, at arbejdet er et kald. Det vil sige, at man skal opfatte arbejdet som et sted, man gør sig umage – et sted, man gør en indsats for at opretholde livet for sig selv og næsten. Men Kierkegaard siger også, at man ikke er sit arbejde. Det der med at du skal realisere dit eget lille jeg, det har ikke noget med kristendommen at gøre. Det er en glidebane, for det er ikke arbejdet, der giver identitet – det er din identitet, du skal bruge i arbejdet. Selv tænker jeg, at den præst, jeg bliver, tager farve af min person og ikke den anden vej rundt. Hvordan er dit eget arbejdsliv? Jeg har grundlæggende altid arbejdet med det, jeg har haft lyst til. På den måde har jeg været heldig og privilegeret. Min karriere er et resultat af et sammensurium af tilfældigheder og at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – selvfølgelig kombineret med dygtighed og uddannelse. Jeg tror, det er vigtigt, at man tænker go with the flow men samtidig bliver ved med at forfølge det, man gerne vil. Jeg er netop blevet præst i Marmorkirken, og det er noget helt nyt for mig. Det bliver et meget mere konkret end akademisk job. Jeg skal vie folk, døbe børn, have samtaler om sjælesorg og så videre. Så det bliver samme indhold, men i en dialog eller i forkyndelsen om søndagen. Jeg er ikke vant til at arbejde i kirkerummet, og det ser jeg som en stor og spændende udfordring.

Den største udfordring som præst er, at folk ikke ved, hvad kristendommen er. Mange har glemt, at kristendommen udgør en grundlæggende kulturarv i Danmark. Man behøver ikke tro, men man bør vide, hvad kristendommen er. Det kan jeg godt savne. Hvad er et godt arbejde i kristen forstand? Ingen job er bandlyste. Der er ikke nogen typer af arbejde, der er bedre end andre, så længe de er til gavn for dig og din næste. Kristendommen er ikke en lovreligion, og derfor er det op til din egen samvittighed at bestemme, hvad der er rigtigt at gøre. Så længe man har samvittigheden med sig, kan man arbejde med, hvad man vil. Man kan dog sige, at kristendommen lægger vægt på, at arbejdet er til for at forsørge dig selv og din næste. Det er ikke et selvrealiseringsprojekt. Vi skal arbejde for at leve – men ikke leve for at arbejde. Hvordan kan kristendommen hjælpe os i arbejdslivet? Vi har brug for igen at forholde os til kristne værdier som tro, håb og kærlighed. De skal have mund og mæle. De kristne værdier kvalificerer vores liv, fordi de viser os en meningsfuld plads i tilværelsen. Jeg siger ikke, at der er en entydig, objektiv etik, men at vi kan skabe en større mening i vores liv ved at benytte vores samvittighed. I dag forherliger vi arbejdet, det er blevet vores gud. Men arbejdet er en meget streng gud. For at være god nok, skal man hele tiden performe på sin arbejdsplads. Man skal opnå et resultat, som andre har bestemt. Det eneste, der er værdifuldt, er det, der kan måles og vejes. Den religiøsitet, der ligger i synet på arbejde i dagens Danmark, er farlig for os, fordi vi så kun kan blive frelst ved at få en høj løn og succes på arbejdet. Og hvis det mislykkes, så føler vi os som fiaskoer, vi brænder ud eller går ned med stress. En af de helt store udfordringer er, at vi har så travlt hele tiden. Det kan jeg mærke hos dem, jeg møder i mine samtaler; de er simpelthen altid på vej videre. I dag skal alt gå umådeligt hurtigt, og så bliver vores liv hurtigt overfladisk.

"For at være god nok, skal man hele tiden performe på sin arbejdsplads. Man skal opnå et resultat, som andre har bestemt. Det eneste, der er værdifuldt, er det, der kan måles og vejes. Og hvis det mislykkes, så føler vi os som fiaskoer, vi brænder ud eller går ned med stress," siger sognepræst Pia Søltoft, der også er forfatter til Kunsten at vælge sig selv.

September Oktober 2016 Ud & Se 63

SKRIV TIL DSB Del dine oplevelser i toget på Instagram #dsbudefra HVORFOR NU DET, DSB? Post dit spørgsmål, din undren, din ris, din ros og dine fotos på DSBs Facebook-, Twitter- og Instagramprofiler. Vi sidder klar fra 7 til 21 på hverdage og fra 10 til 17 i weekenderne. Indlæg og svar her på siden kan være forkortet af redaktionen og opdateret med seneste nyt.

FIKSPUNKTER

Sanger og sangskriver Randi Laubek udpeger 4 favoritter på landkortet. Voerså/Voer Å “Her er jeg vokset op. De grønne græsenge med sortbrogede køer, heste og shetlandsponyer og det blå, milde Kattegat bor i min sjæl og i min musik.”

Peter Linke

40 ÅR OG STADIG UNG?

Hej Peter og tak for dit spørgsmål. Sejt, at du snupper en videregående uddannelse. Umiddelbart vil du godt kunne blive godkendt til Ungdomskort, som giver dig mulighed for fri rejse mellem studiet og din bopæl samt op til 50 % rabat på dine rejser derudover. Jeg vil opfordre dig til at læse mere om Ungdomskort og søge godkendelse via trin 1 på ungdomskort.dk.

❤ 141 Synes godt om dsb.dk Endestation Tak for det fine billede @noestler #dsbudefra noestler Mig en fornøjelse @dsb.dk

FIND DSB PÅ DE SOCIALE MEDIER

facebook @dsb og @dsb ung

Christopher B Baden @BeringBaden Første togtur Aarhus-Kbh efter lang periode kun med bil/GoMore/bus. Tak for rutens mest behagelige transportform, @omDSB.

twitter @omdsb

instagram @dsb.dk

Youtube @dsbofficiel

Henrik Varmark @hvarmark Alle mænds ører her i @omDSB er på stilke til 5 vodkastive damers fri gætteleg om sexfantasier. De skal naturligvis til … @smukfest #vogn92 Birthe Friis @bfmofriis @hvarmark @omDSB @Smukfest Podcast?

Martin Bille Broberg @UltraG33k

STIL CYKLEN RIGTIGT Hvorfor kan folk ikke finde ud af at bruge cykelholdere i S-toget ordentligt? @omDSB burde lave en latterlig kampagne om det :) @UltraG33k Hej Martin og tak for dit forslag – vi vil gerne se på, om der er brug for en fængende kampagne :-) 64 Ud & Se Oktober 2016

Aleksander Hermansen

NÅR MOBILEN LØBER TØR FOR STRØM Hvad gør man (med billetten, red.) på en længere tur, hvis ens smartphone går ud? Hej Aleksander Du skal sørge for at have strøm på din mobil. Du skal have gyldig billet/kort, når du rejser med vores tog, og løber din mobil tør for strøm, bliver du betegnet som værende uden gyldig billet og vil få udstedt en kontrolafgift. Hvis du har en mobil, som hurtigt mister pusten, så vil ”Volt Go” måske være en løsning for dig. Læs mere på dsb.dk/kampagner/volt.

Den Grå Klit “Flagbakken ved den tilsandede kirke i Skagen var et fast udflugtsmål, da jeg var barn. Tidlige morgener med citronmåne og termokandekaffe for at kigge på fugle.” Amager Fælled “Unik natur 15 minutter fra Rådhuspladsen i København. I det tidlige forår ligner det en afrikansk savanne, og om efteråret lyser de røde tjørnebær op i tusindvis.” Holmens Kirkegård “Kirkegården på Østebro var beregnet til søfolk, men både Emma Gad og Ruud Langgaard ligger her. Hvert træ synes H.C Andersenskt besjælet, og man føler sig langt fra blandt døde, når man sidder under en hængeblodbøg, der har været vidne til begravelser af ofre fra Slaget på Reden.”

Randi Laubek, 43, er aktuel med nyt dobbeltalbum og spiller turné landet over i november.

FOTO: SUSANNE WELLM

Hej DSB Ung. Jeg er 40 år og skal starte på en videregående uddannelse her til september og er lidt i tvivl om, hvilket rejsekort jeg skal bestille/kan bestille. Håber, I kan være mig behjælpelig med et svar.

DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

FREDAG 06. JANUAR KL. 19.30

SØNDAG 08. JANUAR KL. 16.00

Ticketmaster.dk / tlf. 70 15 65 65

akkc.dk / Tlf. 99 35 55 66

Arrangør: CSB & Julius Production

Arrangør: Lions Club Aalborg

AALBORG

KØBENHAVN

Dansk tale og sang

11.–12. februar 2017 Jyske Bank Boxen

Herning

210 x 137 Disney On Ice annonce.indd 1

15.–16. februar 2017 Forum Copenhagen København

18.–19. februar 2017 Gigantium Aalborg Arr. AKKC

PRESENTING PARTNER

DisneyOnIce.dk

06-09-2016 10:47:44

Lej Kildens skønne lokaler

Healingsmassage

- kurser & RAB godk. uddannelse

Grundkursus: 9. - 13. november. Meld dig nu!

Kurser og godk. uddannelse. Til et meningsfuldt liv, hvor du gør en forskel Læs mere på www.kilden.dk - bestil brochure: 70 400 600 66

SKRIV TIL DSB Har du ris eller ros? Skriv da kort til DSB Kundeservice Breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør opmærksom på, hvis brevet ikke må offentliggøres. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk. Husk navn og adresse. Alle denne måneds trykte breve belønnes med forfatter Leif Davidsens nye roman Djævelen i hullet fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

HVOR BLEV TOGENE AF?

SKÆRMPROBLEMER

Michael Vestergaard, Nyborg

Olga Rask, Skørping

Jeg bruger dagligt tog på strækningen mellem Nyborg og København, og jeg har derfor været ramt af sporarbejdet i foråret. Nu er sporarbejdet jo overstået for denne gang, og togdriften genoptaget. Men det undrer mig, at DSB før sporarbejdet kørte med fire tog i timen hen over Fyn, og her efter sporarbejdet kan jeg kun finde to tog i timen? Hvad er begrundelsen for at skære kapaciteten ned med 50 pct.? Og er det en permanent ændring og forringelse for os, der dagligt bruger DSB?

Pinselørdag ville min søster og jeg (pensionister) prøve at tage med toget fra Støvring midt på dagen. Da vi ville købe billet ved automaten, var det helt umuligt at se teksten på skærmen, da solen stod lige på. Vi fik hjælp af en ung pige, som kendte automaten, men også havde svært ved at se bogstaverne. Mens vi sad og ventede på toget, iagttog vi en yngre mand, som udførte en større akrobatisk forestilling for at læse tavlen. Det er for dårligt og ikke kundevenligt! Det er jo ikke alle, der har rejsekort eller har det hele på mobiltelefonen.

DSB: Det er rigtigt, at der var omfattende sporarbejder i Kristi Himmelfartsdagene og i pinsen, helt uden tog mellem Odense – Roskilde henholdsvis Odense – Nyborg, og der var fortsat sporarbejde på Østfyn henover sommeren. Derfor kunne vi ikke køre så mange tog som normalt. Den normale køreplan var tilbage igen fra mandag d. 8. august, og de ændrede tider er opdaterede i Rejseplanen. Tjek også dsb.dk/spor16.

DSB: Vi er opmærksomme på situationen i Støvring, og at solens lysreflekser kan være generende ved køb af billetter i automaten. Automaten i Støvring skulle, når dette blad udkommer, være opgraderet med ny software, der giver mulighed for at håndtere en skærm med endnu bedre lysstyrke. Din henvendelse er sendt videre til den aktuelle afdeling, som står for opgraderingen.

DE FØRSTE INDVANDRERE STENALDEREN De er mennesker som du og jeg. Konstant på udkig efter nye jagtmarker, mens de trodser naturens grænser for, hvor mennesket kan leve. Oplev de første stenaldermennesker i Moesgaard Museums nye udstilling om stenalderen. Åbner 8. oktober.

SKRIV TIL DSB

HVORFOR ER DER ALDRIG LEDIGE GANGPLADSER? Kirsten Rytter Jørgensen, Brønderslev Først og fremmest så elsker jeg at køre i tog. Der findes ikke noget bedre end at sidde på sin bestilte plads og læse eller kigge ud på landskabet, der glider forbi. Jeg rejser ofte til Sjælland og køber altid pladsbillet i god tid, så jeg kan få den plads, jeg gerne vil have. Hvilket er i stillekupe og plads nr. 67, en gangplads helt foran lige ved døren, hvor jeg kan have min kuffert stående på gulvet og ikke skal lodse den op i bagagehylden (jeg er 74). Men der er noget, der undrer mig, og som er sket så ofte, når jeg bestiller, at det ikke kan være en tilfældighed. Når jeg går ind og bestiller og får vist ledige pladser, så er det altid – og jeg mener ALTID – nr. 65, der bliver vist ledig (vinduespladsen). Jeg gør så det, at jeg køber den. Bagefter går jeg ind og kigger på ledige pladser, og så er 67 pludselig ledig, hvad den ikke var før. Jeg køber plads nr. 67 og går så bagefter ind og annullerer nr. 65. Det fungerer udmærket. Men er det sådan, at det er

vinduespladserne, man generelt sætter til at være ledige, før man gør det samme ved gangpladserne? Det har som sagt undret mig i meget lang tid, med den erfaring, jeg har skitseret ovenfor. DSB: Når du bestiller Pladsbillet via vores hjemmeside, kan du få vist et udsnit af de ledige pladser i den vogn, du er blevet tildelt plads i. Det er rigtigt, at du vil få tilbudt flest vinduespladser, fordi disse pladser er attraktive for størstedelen af vores kunder. Derfor er styresystemet opsat til først at vise vinduespladser. Vores systemudviklere arbejder på at optimere systemet, så flere ledige pladser i den tildelte vogn vises, men jeg kan desværre ikke give dig en tidshorisont for dette.

HVOR LÆNGE KAN JEG BRUGE TITURSKORT? Mette Nørby Jensen, Fanø

forstået det rigtigt, at jeg kun kan bruge dem til 15. januar næste år? Kan jeg så ikke bruge dem mere? Kan jeg regne med at få godtgjort ikke benyttede klip, og til hvilken afregning? Eller kan jeg få dem overført til min telefon eller... DSB:  Du stiller nogle relevante spørgsmål om tilbagebetaling af DSB Klippekort. Dine DSB Klippekort er gyldige indtil 15. januar 2017 og kan derfor forsat benyttes. Ønsker du tilbagebetaling af et delvist benyttet DSB Klippekort i perioden frem til 15. januar 2017, fratrækkes værdien af én DSB enkeltbillet pr. klip, der er benyttet. Derudover er der et ekspeditionsgebyr på 40 kr. Fra den 16. januar 2017 gælder andre regler for refusion. Du får en tiendedel af kortets pris retur pr. ubrugt klip, og du skal ikke betale gebyr. Det er desværre ikke muligt at overføre ubenyttede klip til din telefon, når gyldigheden ophører i januar 2017. Se mere på dsb.dk/klippekort.

Jeg har en del titurskort. Et mellem Esbjerg og Højby Sjælland, et mellem Esbjerg og Virum og et fra Esbjerg til Århus. Har jeg

Slotte og herregårde

HVEM VIL DU VÆRE?

“Hold et herskabeligt nytår på Vrå Højskole” Vær med, når Vrå Højskole dette nytår sætter fokus på slotte og herregårde i Nordjylland. Spis lækker gourmet-mad, nyd den smukke natur og hyggeligt selskab. Glæd dig til at blandt andet besøge Voergaard Slot og Kærsgaard, få Struense til bords og se det nye kunstmuseum i Skagen. Uge 52: 27. dec 2016 - 2. jan 2017 Pris 4.300,ink. kost og logi

68 Ud & Se Oktober 2016

Ny uddannelse i Kalundborg fra 2017:

DIPLOMINGENIØR I BIOTEKNOLOGI STUDÉR PÅ ENGELSK ELLER DANSK LÆS MERE PÅ: UCSJ.DK/ING

BIOLOGI, KEMI OG INGENIØRVIDENSKAB

KALUNDBORG

DANMARK SKAL HAVE KONTROLLEN TILBAGE Kontrol med grænsen Kontrol med indvandring Sikre hurtigere hjemsendelser

Følg DF på Følg DF på

33375199 · df@ft.dk · www.df.dk 33375199 · df@ft.dk · www.df.dk

Sportsnyhed fra

MultiSport

NYHED

• Med 13 vitaminer, 11 mineraler, omega-3 og 6 aminosyrer. • Herunder forgrenede aminosyrer – BCAA, som er vigtige ved træning og motion. • Berthelsen MultiSport ® er et komplet tilskud, som er designet til sportsudøvere og motionister.

BCAA

70 Ud & Se

dansk farmaceutisk industri a-s Oktober 2016Tlf. 4486 0550

Fås i helsekostbutikker, hos Matas og webshops.

Læs mere på www.dkpharma.dk

VINDUET

VOGN 82, SÆDE 35 Hvem er du? Hvor skal du hen? Hver måned prikker vi dig, der sidder i vogn 82 sæde 35 på skulderen og håber, du vil svare. Det ville 42-årige Jesper Sylvest Sørensen gerne. Klokken er 11.08, det er torsdag, og du sidder i toget på vej fra København. Hvor skal du hen? “Jeg skal til gæsteforelæsning på Aalborg Universitet. Der kommer en amerikansk professor, der forsker i organisationsdesign og i hvordan virksomheder bedst strukturerer deres medarbejdere og ledelse. Jeg arbejder selv med det samme i Telenor, så det er faktisk en kort forretningsrejse.“ Rejser du ofte med arbejdet? “Engang gjorde jeg. I over tre år, var jeg udstationeret i London, hvor jeg arbejdede med organisationsdesign for Shell i over 40 lande. Men da min kone og jeg skulle have børn, blev det tid til at komme hjem til Danmark.“

TEKST OG FOTO: MORTEN HJORTSHØJ

Hvilke lande har gjort størst indtryk? “Når man arbejder i udlandet, finder man virkelig ud af, hvor forskellige kulturer, vi har – også i virksomheder. Når jeg er til møde med direktører og ledere her i Europa, sidder vi typisk fem-ti mennesker til et møde. Men i Brasilien kommer der flere, jo vigtigere mødet er. Jeg oplevede at sidde til direktionsmøder, hvor 50 mennesker var stuvet ind. Kulturen i Kina og Singapore er helt anderledes: Der sidder du til møde med direktører, der holder kortene meget tæt ind til kroppen, og det kræver tid og opbygning af en relation, før de åbner sig for fremmede og for alvor siger, hvad de mener.” Hvad laver du helst, når du ikke arbejder? “Jeg elsker alt med vand. Kitesurfing, sejlsport, you name it. Jeg er uddannet dykkerinstruktør og bor ved Amager Strandpark i København. Vores børn på to og fem år går også allerede til svømning.” Hvis du skulle give direktøren for det hele i DSB et godt råd? “Hvis jeg sammenligner med andre lande, har DSB bedre, billigere og mere rettidige tog end rigtig mange andre steder, jeg har besøgt. Find ud af, hvorfor kunderne beskriver noget andet, og arbejd med at forbedre oplevelsen.”

KRYDS & SUDOKU

- der er så meget, vi skal passe på

df.dk

- der er så meget, vi skal passe på

Følg DF på

df.dk

Følg mig og DF på

Blandt de rigtige krydsords løsninger trækker vi lod om: Fire eksemplarer af den roste Jakob Ejersbo-biografi Jakob Var Her skrevet af Rune Skyum-Nielsen og udgivet på forlaget Gyldendal.

Let Svær

72 Ud & Se Oktober 2016

VINDERE AF KRYDSORD 07-08/ 2016 Eva Kappel, Brabrand. Arne Hansen, Ringsted. Stella Moth, Ballerup. Ejnar Albertsen, Haderslev.

Vi skal have løsningsordet senest 31. oktober. Send løsningsordet til:

LØSNINGSORD JULI/AUGUST: BADEHOTELLER

Vinderne får direkte besked.

kryds@piccolomedia.dk

A NN NN O NO C EN C E A

Sundt og glansfuldt hår som i Hollywood Efter en sommer med tørt og glansløst hår, kan det være nødvendigt at give dine lokker lidt ekstra opmærksomhed. Så snup Hollywoodstjernernes bedst bevarede hemmelighed til smukt og sundt hår.

årplejeserien The Original Mane ’n Tail har vundet flere beauty-priser i USA og er hurtigt blevet et af Hollywoodstjernernes yndlingsmærker. Serien blev, som navnet antyder, oprindeligt udviklet til at gøre hestes genstridige og stive børster glansfulde og silkebløde op til konkurrencer. Men siden The Original Mane ’n Tail sendte deres første produkt på markedet i 1970, er kunderne blevet ved med at melde tilbage om overraskende resultater – ikke blot på hestenes manker og haler, men også på deres eget hår. Flere ryttere blev så imponeret af hestenes veltrimmede haler, at de selv begyndte at eksperimentere med produkterne, og til deres overraskelse virkede det som om deres hår groede hurtigere, blev stærkere og sundere, og havde et mere blødt og lækkert look. The Original Mane ’n Tails sortiment er siden vokset til shampoo og balsam i flere forskellige varianter, stylingprodukter, hårkure og hånd- og neglepleje. Fælles for dem alle er, at de stadig er baseret på samme effektive grundformel.

DERFOR SKAL DU BRUGE DET The Original Mane ’n Tail Shampoo hjælper dig med at opnå og bevare et kraftigere, længere og sundere hår. The Original Mane’n Tail Conditioner mindsker dit hårs tørhed og forhindrer spidserne i at spalte. The Original Mane ’n Tail Hair Strengthener styrker dit hår, så det holder til den daglige styling og giver det glans og fylde. The Original Mane’n Tail Deep Moisturizing Conditioner giver dit hår masser af fugt, og er nærmest uundværlig i både sommervarmen og i vinterkulden.

Produkterne føres blandt andet i Magasin, Matas, Beautycos.dk, Miinto.dk og på Billigvoks.dk

Official Distributor A og I System manentail.dk

The Original Mane’n Tail Hoofmaker giver dine tørre og sprukne hænder nyt liv. Vejl. priser fra vejl. priser fra kr. 69,95 til 89,95. Se mere på manentail.dk

Product of the USA

ZONEN

ANDREAS MOGENSEN En russisk bar, en amerikansk rapper og en ny tur ud i rummet. Vi giver astronauten Andreas Mogensen 36 stikord. Han svarer.

82364.223

6658.5236

9566.0055

Dyr: Ingen Parfume: Bleu de Chanel Creme: Hvad for noget?

6658.5236

Kultur Bog: The Ultimate Hitchhiker’s Guide to the Galaxy af Douglas Adams Film: The Matrix Musik: 2001 af Dr. Dre

Mad & Drikke Spiritus: Caipirinha Vin: Rødvin Øl: IPAs og spændende mikrobryg Ret: Thai Curry Snack: Nødder Bar: Strelka i Moskva

Mennesker Forfatter: Bill Bryson Musiker: Dr. Dre Komiker: Jon Stewart Skuespiller: Paul Giamatti

Rejser Hjemby: København Rejsedestination: Sydamerika Ferieminde: Asserbo. Her tilbragte jeg som barn hele sommeren, hver sommer, i et sommerhus. Og hadede det. Nu overvejer jeg at udsætte mine egne børn for det samme Hotel: Rancho Pescadero i Baja California

Personlighed Favorittræk: Humor Uvane: Serier. Når jeg først er startet på en, kan jeg ikke holde op 74 Ud & Se Oktober 2016

Motto: Hvis andre kan, så kan jeg også

Teknologi Telefon: iPhone. Tablet: iPad. Men er faktisk ved at blive træt af Apple. Deres musikapp er for dårlig App: Skype til at holde kontakt til familien, når jeg rejser Kamera: GoPro til jorden, havet, luften og rummet Bil: Jeg har lige solgt min Honda Civic R Type med 200 hk. Kigger nu på en Dodge Challenger Cykel: Mountainbike

Hjem & Pleje Tandpasta: Det, der står i tandkruset Sengetøj: Rent

Sejr: At blive udvalgt som astronaut Nederlag: At blive afvist på Danmarks Tekniske Universitet. De mente, mine faglige egenskaber var for dårlige Råd: Vær fleksibel og grib de chancer, der opstår Frygt: Jordskælv. Sådan har det været siden, jeg boede i Californien Håb: Endnu en mission i rummet

Andreas Mogensen, 39, blev den første dansker i rummet, da han brugte små 10 dage i rummet i september 2015. Han er uddannet civilingeniør og arbejder i dag for amerikanske NASA. Aktuel med bogen Min rejse til rummet fra Politikens Forlag.

TEKST: MORTEN HJORTSHØJ ILLUSTRATION: ALEX GRUND FOTO: ESA

Liv

Australien

New Zealand

Sydafrika

Canada

USA

Rejser 100% tilpasset dine ønsker Valgfri afrejsedato og rejselængde. Vi tilpasser rejsen til dig.

CANADA Halifax til Toronto med tog Oplev ﬁre meget forskelige byer på denne Via Rail-togrejse gennem det østlige Canada. Fra det maritime Halifax ved Atlanterhavskysten går turen til charmerende Quebec City, der bugner af historier med franske rødder. Montreal er rig på musik, kunst, fortorvscafeer og gode restauranter, mens multikulturelle Toronto byder på skyskrabere, fantastisk shopping og glimrende museer. Via Rail-togene er komfortable, og undervejs bliver der naturligvis mulighed for at nyde de smukke landskaber samt smage på det lokale køkken, der er dybt forankret i områdets historie og store udbud af friske råvarer.

10 dage fra kr. 13.900

Pris pr. person, når 2 voksne rejser sammen. Tillæg i højsæson fra kr. 2.000.

Prisen inkluderer ✓ ✓ ✓

✓

✓ ✓

Flyrejse til Canada tur/retur. 2 nætter på godt turistklassehotel i Halifax. Via Rail-togrejse fra Halifax

✓

til Quebec City og nat i ”sleeper”-kabine på toget. 1 nat på godt turistklassehotel i Quebec City. Via Rail-togrejse fra Quebec City til Montreal. 2 nætter på godt turistklasehotel i Montreal.

✓

3 timers sightseeingtur i Montreal. Via Rail-togrejse fra Montreal til Toronto. 2 nætter på godt turistklassehotel i Toronto. 1 x morgenmad, 1 x frokost og 1 aftensmad om bord Via Rail-toget.

MyPlanets rejser til Canada i samarbejde med

150

Canada 1867 - 2017

70 12 50 11 rejser@myplanet.dk

www.myplanet.dk

April 2016 Ud & Se 75

Fredericia Teaters største tekniske produktion nogensinde!

SKANDINAVIENSPREMIERE Fredericia Teater 14. oktober 2016 Det Kongelige Teater GAMLE SCENE fra 23. juni 2017

Ganske få siddepladser helt oppe på scenen

klokkerenfranotredame.dk

Frarådes børn under 7 år