33 PLUS Ole Friis & Rambuk J u n1 |i3 3 2 P L0 U S18
2 | 33 PLUS
Tønder Festival stemning i DR´s Koncertsal Studie 2...Når Anderson East ikke kan komme til Tønder i år, så må Tønder komme til Anderson East. Foto Christian Friis 3 | 33 PLUS
Kacy fra Kacy & Clayton, et band med tydlige rødder i Americana og den Canadiske muld. Foto Christian Friis 33Plus Redaktør Christian Friis Foto Brian Selander Mads Kornum Christian Friis Sven Levandowsky Rene Bodé Rambuk
Forside foto Ole Friis Foto udlånt af Rambuk Skribenter Mads Kornum Christian Friis
Kontakt 33Plus 33Plusmusik@gmail.com Hold dig opdateret med 33Plus www.facebook.com/33plusmusik
33Plus står ikke til ansvar for skribenters holdninger og meninger. Husk at tjekke op på koncertdatoer og andre opdateringer da de kan blive ændret uden varsel. Alt materiale i 33Plus er copyrighted, enten af bladet eller af de individuelle fotografer og må ikke gengives medmindre at tilladelse er blevet indhentet. 4 | 33 PLUS
5 | 33 PLUS
6 | 33 PLUS
Kaare Svane fra Rambuk Foto udlĂĽnt af Rambuk 7 | 33 PLUS
Ole Friis Tekst Mads Kornum
33Plus har talt med sanger og sangs- bandet SideWalk, der nåede at udgikriver Ole Friis om livet før og efter ve et enkelt album i 1985. Rambuk og om den tretrinsraket af udgivelser han har ”De spildte år” igangsat med ”Koks i Når han i dag tænker ”Jeg kan lide at stille kolonihaven” (2017) og tilbage på 80’erne siger spørgsmål i mine tek”Stang Bacardi” (2018). han: ”Jeg har et ambister – påpege nogle valent forhold til 80’erne ting! Man hører tit – Han har efterhånden – et forfærdeligt årti hvorfor skal kunstnere spillet musik i 44 år og musikalsk. Via Stikkan blande sig? Det gør vi sidste år rundede han Anderson fik vi pladejo fordi, at du ikke kan de 60. Navnet er Ole kontrakt med Polar. Han skrive musik – hvis du Friis. Et navn – der dessad vidst på Børsen, og ikke har empati! Du kan værre mest står på hylville have os som et proikke være en kold skid den for kendere. For jekt, men hver gang jeg – og så lave god musik manden med den rå og ringede til hovedkon– det kan ikke lade sig sjælfyldte stemme – der toret i Stockholm vidste gøre” uden noter af overde ikke hvem vi var! Jeg drivelse alle dage har rendte bare rundt og kunnet matche berømspillede smart med date udenlandske kollegaer som Joe mer, sprut og kokain – sådan som det Cocker, Tom Waits, og Randy Newnu var i København omkring 85/86. man – har aldrig fået det store komDet er de mest spildte år i mit liv. Jeg mercielle gennembrud, som ellers fik ikke arbejdet, jeg lærte ikke – og f.eks. ABBA’s legendariske manager jeg gik bare rundt og spillede smart Stikkan Anderson, så som en oplagt i læderbukser! Da jeg kom hjem til mulighed dengang tilbage i 80’erne, Odense fra KBH kunne jeg godt se da Ole Friis for første gang for alvor at det ikke kunne blive ved. Jeg blev gjorde opmærksom på sig selv via gift, fik en datter i slut 80’erne, men 8 | 33 PLUS
Palle Nothlev Foto udlĂĽnt af Rambuk 9 | 33 PLUS
blev skilt og så kom min nedtur, som varede nogle år”.
at musikerne i Kjukken rent faktisk alle har spillet med Ole Friis først. Men da Larsen ifølge Ole Friis også altid betaHan fik dog udgivet et par ganske ler ordentligt for ”fast arbejde” er det udemærkede soul-rock-pop plader i nu helt forståeligt, at de (Bo Gryholt, eget navn i de år. ”Ole Friis med Finn Jesper Rosenqvist, Jesper Haugaard, & De Fem Fejl” med blandt andre Jens Langhorn) har ladet sig lokke guitaristen Ivan Horn – udkom i 1987 – over til nationalskjalden. og året efter kom ”Soul”. På de album var det kun et par numre Ole Friis selv Det er derfor med et glimt i øjet, og skrev. Det var først omkring 89/90 i smil på læben at Ole Friis fortæller: forbindelse med gruppen Look What ”Jeg er jo leverandør til det kongelige the Cat Dragged In, som han danneLarsen’ske Hof! Jeg har faktisk overde sammen med de gamle venner vejet at samle Søren Berlev og Willy Kell Dalager og Hans Mydtskov, at og Franz og lave et orkester … Jeg vil han for første gang var med til at skri- godt have lov at sige at han har skelet ve alle numre – og det gav blod på meget til mig, når han skulle vælge tanden. musikere. Stort set alle de musikere han har spillet med har ”Hof leverandør til Kim Larsen” været med mig før” Han fik ny pladekontrakt med Kick Music – og udgav to fremragende ”Vejen hen imod reggae og dansk album – ”Mister Nogood” (1994), og chop” ”Fool’s Journey” (1996), som han dog I årene som teenager hørte Ole Friis ikke blev rig på. Rent faktisk erindrer som så mange andre Gasolin, Shuhan ikke at have fået en eneste krone bi-dua, Led Zeppelin, og Bob Marley. fra selskabet, der senere indgik i Sony Især albummet ”Natty Dread” havde Gruppen. Begge album er i øvrigt han det godt med – men reggae var indspillet med stærke hold af musike- ikke lige det hotte i vennekredsen, så re, blandt andet den senere faste Kim det var først da han selv kom i 40’erne Larsen & Kjukken guitarist Karsten og var kørt træt i rock and roll, at inSkovgaard. Og det rent faktisk et gan- teressen for reggae igen rigtigt blev ske gennemgående og pudsigt træk, vækket til live. 10 | 3 3 P L U S
Søren Lund Foto udlånt af Rambuk 11 | 3 3 P L U S
Efter de – på mange stadier - hårde år i 80’erne og start 90’erne var han heldigvis løbet ind i kvinde, som skulle vise sig at blive hans redning og hans livs kærlighed. Han lyder næsten stadig forelsket når han fortæller: ”Nu har jeg været sammen med den samme kvinde på 22’ende år og vi har to døtre, og jeg elsker hende højt”. Der var således omkring årtusinde skiftet ved at komme lidt ro og retning i tilværelsen hos Ole Friis, da han også mødte nogle musikere, som siden skulle vise sig at få stor betydning for hans videre vej. Han mødte blandt andre Martin Core – og med ham skrev han sange til det der endte i 2003 albummet ”The Big Freeze”, som ud over de gamle venner Kell Dalager, Hans Mydtskov og Ivan Horn – også havde navne som Palle Nothlev, Karlos Armes og Anders Skeem på listen over medvirkende musikere – alle folk, som til daglig spillede i reggae bandet RamGoats. Et band Ole Friis senere blev fuldblodsmedlem af, og som i 2007 udgav albummet ”Volume One”. Universet omkring bandet blev dog for snævert, og Ole Friis følte at de lidt for længe havde kørt rundt i samme skure. Tilfældighederne ville at de blev hyret af ”Landsforeningen for 12 | 3 3 P L U S
Væresteder” til at spille ”Herfra hvor vi står” (Skousen & Ingeman) – og det var med til at danne grundlaget for at RamGoats blev til Rambuk, og musikken blev omdøbt til dansk-chop. ”Rambuk i overhalingsbanen” Både ”The Big Freeze” og ”RamGoats” blev udgivet på Shalimar Records, som var ejet af Ole Friis og Frue – og var optaget i Shalimar Studiet – som også var deres eget. Pladeselskabet er sidenhen nedlagt, mens studiet stadig er rammen omkring indspilninger – og faste øve timer. I forhold til tiden som RamGoats var der allerede sket et par udskiftninger – og inden det andet Rambuk album skete endnu en udskiftning. Bassisten Karlos Armes – trivedes ikke med den danske vinkel – og ønskede derfor at forlade gruppen, og han blev afløst af Søren Lund. Ole Friis nyder at skrive på dansk, og mener at man som kunstner har en forpligtigelse til at stille nogle spørgsmål – uden at det bliver til protestsange. Han uddyber ”Jeg kan lide at stille spørgsmål – påpege nogle ting – man hører tit – hvorfor skal kunstnere blande sig? Det gør vi jo fordi, at du ikke
Anders Skeem Foto udlĂĽnt af Rambuk
13 | 3 3 P L U S
kan skrive musik – hvis du ikke har empati! Du kan ikke være en kold skid – og så lave god musik – det kan ikke lade sig gøre. Det er også derfor at vi har sange om ”PotKarsten” og de der typer – for hvad er det der sker med de folk, der er omkring os? Jeg er sku lige glad med hvad folk syntes. Det er noget jeg har fået med alderen. Da jeg var ung var jeg meget ”People Pleaser” agtig. I dag kan jeg læne mig tilbage ude i mit studie ude i skoven og bare sidde og lave nogle numre. Dybest set er jeg ligeglad om nogle hører det jeg laver – det er processen – det at skabe musik, der er vidunderligt – det er noget af det fedeste.” Gigt i fingrene har medført at han nu er på førtidspension, og er også årsagen til at guitaren er skiftet ud med et piano. Men han nyder at være kaptajn på egen skude – og være i et band, hvor han ved hvad der virker og hvad der ikke gør. De har fået spillet den nye bassist Søren Lund godt ind, og det betyder at Ole Friis lige præcis ved hvad han skal skrive før at det virker. ”Der ikke så mange fejlskud i bøssen. Jeg skriver måske 30 numre om året og nogle kommer på plader, og an14 | 3 3 P L U S
dre kommer aldrig videre end min harddisk”, forklarer han. “Ude godt - hjemme bedst” Begge Rambuk album er udgivet på det lokale Odense pladeselskab 1st Time Records, som er ejet af Bo Ellegaard, der også har en af byens spændende pladebutikker RecordPusher. Der er allerede aftale om et tredje album i 2019 – hvor sangskrivningen centrerer sig om historier fra hjembyen, og så tænker Ole Friis da, at det hele måske kan slutte med et dobbelt live album, hvor der måske bliver plads til nogle af de fine cover numre, som de optræder med live – f.eks. ”Det sir sig selv” (C.V. Jørgensen) og Itsi-Bitsi (Steppeulvene), og ”Hvis du tror du er noget” (Sebastian). Ole Friis har aldrig følt sig så produktiv som han er i disse år. ”Jeg syntes det var sværere for mig da jeg var 50. Der var jeg mere i vildrede – men jeg var i hvert fald sikker på jeg ikke ville falde i den branchegryde, hvor man bare sidder og klager over, at der ikke er mere for mig – og nu kan jeg ligeså godt bare drikke og tage lidt stoffer – det nægtede jeg! Jeg har været ude i mit – det er ingen hemmelighed ”siger han, så man ikke er i tvivl om at det kommer fra hjertet.
Ole Friis Foto udlĂĽnt af Rambuk 15 | 3 3 P L U S
I det hele taget fornemmer man at Ole Friis er en mand med hjertet på rette sted, der så vidt det er muligt bare vil gøre det så godt som muligt for de mennesker han omgiver sig med, og møder på sin vej. Han betoner selv at han ikke er venstreorienteret, han er bare humanist med en empatisk side.
Og så har han trioen FDM (Friis, Dallager, Mydtskov), som spiller når der er bud efter dem til primært private arrangementer. Her serverer de det som de fleste gerne vil høre Ole Friis synge – fortolkninger af Cohen, Elton, Waits, Little Feat, Prince mv. Friis selv kalder det en kulturting – jobs, som de tre gamle venner hygger sig med – og da de ikke behøver Han tager tingene som de kommer – øve – og de får nogle rigtigt gode og glæder sig hvis Rambuk kan kom- penge for det – så tager de gerne me ud og spille LIVE, og præsentere det med, selvom det musikalsk ikke de nye numre. Men det er som sådan er der hvor Friis er i dag. Men ellers ikke det der er drivkraften, for som er konklusionen fra Friis nu klar: ”Jeg han siger: ”Jeg har ikke noget imod spiller ikke for pengene. Det kan ikke at komme ud at spille, med jeg gider betale sig, så bliver man bare sur og ikke have rundsave på albueren. Jeg vranten. Jeg gør som det passer mig, syntes ikke landevejen trækker så me- så kan folk være med eller ej!” get mere – jeg færdig med at sove på Fortsætter Rambuk og Ole Friis på sovesofaen hos nogle fjernt bekendte det niveau de har gjort hidtil på de i Aalborg – jeg vil godt kunne nå hjem første par album skal der nok være og sove”. mange flere der vil være med. ”De små sidespring” Udover Rambuk er Ole Friis også medlem af bandet Winston Smith, der også tæller Kaare Svane fra Rambuk, Hans Mydtskov og Jens Langhorn. Bandet spiller rock a la Tom Petty, men har sjældent tid til at mødes – primært fordi Langhorn er optaget af sine aktiviteter med Kim Larsen. 16 | 3 3 P L U S
ALBUMANMELDELSE – RAMBUK ”Stangbacardi” (LP/Download) ”Toppen af Choppen - et blidt berusende cruise med Rambuk”. Der er nu noget ret pudsigt i at det odenseanske ”Chop-Pop” band Rambuk deler navn med den årlige pris ”Årets Rambuk”, som den gode gamle
17 | 3 3 P L U S
forening Dansk Markedsføring uddeler i forskellige kategorier, som belønning til de mediebureauer og annoncører, der hæver barren og sætter en høj standard for det mediestrategiske arbejde. Det er priser, som bandet Rambuk med garanti ikke vil vinde – for som sanger og sangskriver Ole Friis siger i et interview med 33Plus ”Det er viljen, der driver værket. Vi gør det der passer os, og sætter os nogle delmål. En plade i år, en til næste år, så et dobbelt-album, og en live LP. Jeg tænker ikke på om det sælger. Jeg gider ikke gøre noget bare for pengene. Penge tager frihed til at skabe nyt. Der er ingen udfordringer i det. Jeg kan lide modgang – medgang kan være en sovepude”. Der er derfor ikke meget der minder om mediestrategi i de reggae pulserende veje Rambuk tager. Til gengæld hæver Rambuk fortsat barren for deres helt eget chop-choppende udtryk her på deres andet udspil, og Ole Friis sætter en pænt høj sangskriver mæssig standard. Ikke mindst i forhold til teksterne, der er både skarpe, iagttagende, empatiske og kommenterende – uden på nogen måde at tage form af at være protestsange i traditionel forstand. De er blot skrevet af en ret nøgtern og åbenhjertig huma18 | 3 3 P L U S
nist – der helst vil sine medmennesker og sine lyttere det bedste. Musikalsk befinder de fleste sange sig i et behageligt midtempo, med hver deres små finesser og finurligheder – og derfor er det også hørt som et samlet album af ”Stangbacardi” gør sig bedst. Det vokser for hver gennemlytning og folder sig smukt ud, som en småskramlet og vejrbidt Rambuk, der har fundet sin indre ro og balance, og ikke behøver vælte flere tykke mure. Enkeltvis står numrene ”Stangbacardi” og ”Nej nej – det må du ikke” stærkest. Begge har de en akut charmerende vellyd, der fungerer som den direkte og hurtige flirt med øresneglen, og det er numre der burde blive budt velkommen indenfor af enhver radiostation med hang til at præsentere hit uden skygge af skabelon. Selvom det selvfølgelig er en god og velkendt recept – skriv om noget med alkohol eller forbud, så er folkets opmærksomhed ligesom fanget fra starten!. Men intet album er fuldkomment uden den der smukke kærlighedssang, man kan sætte på i stangbacardi tilstand kl. kvart over sengetid – og sådan en sang findes selvfølgelig også her i form af nummeret ”Langsom sang”. Det rummer blandt andet en sætning, som har ramt denne skri-
bent lige i hjertekulen, og som har meget mere end bare flygtig kærlighed i sig - .”.... og du smiler kærligt – når jeg har dummet mig igen”. Ja, så præcist kan det udtrykkes, mens det solidt sammentømrede band (trods ny bassist siden første album) stille og
roligt spiller natten og kærligheden til ro. Det kan godt være at alle veje fører til Rom – men for 33Plus rækker det her og nu hvis de fører til Odense og omegn. -Anmeldt af Mads Kornum-
19 | 3 3 P L U S