33 PLUS
Festival Sommer Interview med Jacob Dinesen
Dorte Gerlach
Foto: Christian Friis
Tønder Festival
O k t o b1 e| 3 3r P 2L U0S 17
2 | 33 PLUS
Tønder Festival stemning. Foto Madeleine Glindorf 3 | 33 PLUS
William Prince åbnede Tønder Festivalen 2017 Foto Christian Friis 33Plus Redaktør Christian Friis Foto Brian Selander Mads Kornum Christian Friis Sven Levandowsky Rene Bodé Madeleine Glindorf Susanne Benz Kim Søndergård
Forside foto Dorthe Gerlach fanget af Brian Selander Skribenter Mads Kornum Christian Friis
Kontakt 33Plus 33Plusmusik@gmail.com Hold dig opdateret med 33Plus www.facebook.com/33plusmusik
33Plus står ikke til ansvar for skribenters holdninger og meninger. Husk at tjekke op på koncertdatoer og andre opdateringer da de kan blive ændret uden varsel. Alt materiale i 33Plus er copyrighted, enten af bladet eller af de individuelle fotografer og må ikke gengives medmindre at tilladelse er blevet indhentet. 4 | 33 PLUS
EntrĂŠ: 149,- for begge dage. Studerende: 1/2 pris. Under 18: gratis
Kasper
Anders
Jesper
Simon
Anders Bo
5 | 33 PLUS
Band of Heathens i Folk och Rock, er ikke helt nye på Americana scenen mere. De er bestemt værd at tjekke ud både på plade og i koncert.
6 | 33 PLUS
Tami Neilson - deltager i Women´s Circle på Tønder Festival Foto Christian Friis 7 | 33 PLUS
Lidt god musik gør alle mennesker glade ”Er der noget om snakken?” Tekst Mads Kornum 33Plus har i år været på Komos Festival, Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival, Fox Tail Folk Festival, Tønder Festival og har haft udsendte ”stemningsrapportere” på Smukfest, Haven og Tinderbox. Det har givet indtryk af et ganske blomstrende festival Danmark. De ”gamle” festivaler sælger bedre og hurtigere end næsten nogensinde, og de nye festivaler etablerer sig godt og vel. Fælles for de mange festivaler er at de prøver at finpudse og tydeliggøre deres profiler/brands og hele tiden udvider indholdet i selve festival begrebet. Nu drejer det sig ikke kun om musikken, det drejer sig i lige så høj grad om alt andet – special øl/drinks, mad, stil/ mode, holdning, kunst, og beliggenhed. Og en klar anerkendelse af det herfra. Gennemgående ligner det at hver enkelt festival ganske godt rammer det deres publikum vil have. Det er dog påfaldende at genre som Blues og Classic Rock stort set er ikke eksisterende nogle steder. På 33Plus hylder vi mangfoldighed i det musikalske udbud og vi tror simpelthen ikke på at disse genrer automatisk kan 8 | 33 PLUS
slettes på radaren for nye og kommende generationer. Der er heldigvis mange yngre musikere, der falder for at udtrykke sig indenfor disse genrer, og der kommer jævnligt nye friske bud på hvordan det kan lyde i vores tid. At man så på alle radiofoniske sendeflader vælger at se bort fra dette burde ikke at smitte af på festival bookerne! En Festival skal kunne rumme det hele - forventningerne, festen, frigørelsen, forførelsen, fordybelsen, fristelserne, forløsningen, og måske endda også en flis af fornuften og forargelsen! Men hvis man ønsker at være en festival, hvor udgangspunktet stadig er at mødes om at opleve MUSIK, så bør både arrangør og deltager have respekt for musikerne der spiller, og for det publikum, der gerne vil lytte og/eller leve sig aktivt ind i koncerten. En koncert bør altid afvikles på musikkens præmisser – dvs. at man er til stede i musikken og i oplevelsen i nuet. Der har været en stigende og kedelig tendens til at publikum bruger mere tid på at snakke om verdens gang og egen navlefnuller end at leve sig ind i den koncert de er mødt op til.
Nive Nielsen fangede lytternes opmĂŚrksomhed.
Foto Mads Kornum
Foto Christian Friis 9 | 33 PLUS
De fleste festivaler vi omtaler her i magasinet har skønne og attraktive områder og mødesteder til snak, hygge og fest. Kun Haven og Komos manglede nok lidt overdækkede opholdssteder i år. Det er altså i overvejende grad alternativer, hvis man ikke bliver draget af musikken eller simpelthen ikke kan lide det man hører. Så hvorfor dog blive og forstyrre andre med snak? Det gør man jo heller ikke hvis man går i biografen! 33Plus håber af hele musikhjertet at der sker et markant holdningsskifte hos publikum og at flere festivaler vil tale mere direkte til deres kommende gæster om dette. Tønder Festival skrev f.eks. i år i deres program: ”SKRU NED FOR SNAKKEN. Kære publikum! På Tønder Festival har vi en lang og god tradition med at sætte musikken i centrum. I har altid været gode til at dæmpe snakken eller helt undlade at sludre med vennerne under koncerterne. Sådan ønsker vi fortsat at det skal være. Husk at musikerne har rejst langt for at spille for os, og de fortjener respekt. ” At de fortjener respekt er ingenlunde det samme som at man som publikum ikke skal give respons – tværtimod! Det skal bare være respons på musikken, og på det møde som opstår mellem scene og publikum. På samme måde gælder det når man 10 | 3 3 P L U S
som arrangør forventer at der tale om en højenergisk koncert, så gør da ligesom Roskilde – skriv det i programmet! Så er der forventningsafstemt – og hvis man vælger at stå langt fremme ved sådan en koncert, så ved man også at der er risiko for bevægelse, dans, moshing osv. – og er man ikke til det, så må man gå længere tilbage. Vi tænker, at det altid må være gældende at det er den fælles oplevelse, der er udgangspunktet, og ikke den enkelte tilhørers ego center. Derfor skal det naturligvis heller ikke udvikle sig til, at særligt sensitive personer (som umiddelbart særligt findes på Tønder Festival) mener at have ret til at tysse på personer, der udviser naturlig begejstring over musikken og måske har en kort small talk om denne imellem numrene. Men spille reglen er vel enkel nok. Lad nu musikken spille igennem – og lad udenoms snakken få frit løb før og efter koncerterne. Flere festivaler er i øvrigt begyndt på den glimrende koncept ”Artist Talk” – måske det skulle udvides med nogle ”Public Talk” arrangementer? Nå – det kan vi jo snakke om senere.
Laura Mo deltog i Women´s Circle. Foto Christian Friis
11 | 3 3 P L U S
33Plus´ drømmescenarie for en Grand Cru Festival sæson 2018 Flere festivaler er allerede begyndt at offentlige navne til 2018 sæsonen – ja selv Smukfest er rent faktisk kommet ud med et navn! Men vi vil nu ikke undlade lige at give et hint eller 10 om hvad vi syntes ville klæde festival plakaten på de seks festivaler vi lige nu har vurderet rammer bredest indenfor 33Plus helt og aldeles subjektive og flytbare musikalske kerneområder. Så ikke et ondt ord om Egeskov, Northside, Jelling, Skagen m.v. Det er blot ikke der, at vi ser mest 33Plus materiale lige nu. ØNSKESEDDEL Roskilde Festival: Girl Ray - Ron Gallo - Roger Waters - Willie Nile - Desertör – Andreas S. Jensen - The White Dominos – Maida Vale – Chris Stapleton - Buddy Guy Tønder Festival: Bruce Cockburn - Chris Rea - Joan Osborne - Glen Phillips – Lily Hiatt Luke Jackson – Elg - Sorte Fugle - Esben Kronborg - William Bell Komos Festival: Sharon Robinson - John Illsley - John Murry - Rolf Wikström - Black Dog Howl - Don Bryant - Shannon McNally – Claudia Scott – Elisabeth - Tomas Andersson Wij Haven: Dead & Company - Josh Ritter – Khruangbin – Säkert - The Orange Grove - Mayer Hawthorne – Phish - Oscar Mukherjee band - Ian Hunter & The Rant – The Victim Tinderbox: Lynyrd Skynyrd - Nils Poulsen - ZZ Ward - Thorbjørn Risager - Deerborn - Myles Sanko - Def Leppard - Gov’t Mule - Bound By Law - Kiefer Sutherland Smukfest: Isley Brothers & Santana - A-ha – Lissie - Kajsa Vala - Fröken Elvis - Annika Aakjær - Jesper Binzer – Blues Overdrive – Ray Davies - Ryan McMullan
12 | 3 3 P L U S
Poul Krebs pĂĽ Komos Festival. Foto Brian Selander.
13 | 3 3 P L U S
14 | 3 3 P L U S
Anderson East vendte tilbage til Tønder og gav to forrygende koncerter. Foto Christian Friis 15 | 3 3 P L U S
33Plus bedømmer (via 12 skalaen) Festivalsæsonen 2017, part 1 Komos Festival (et pænt 7 tal) Tekst Mads Kornum Ny festival i hjertet af København – nær- og Leif Vollebekk – ligesom de klædeligt mere bestemt i Kongens Have – præsen- havde givet plads til stærke danske navterede sig med fokus på ”Folk og Food”. ne som Select Captain, Homesick Hank Mad udvalget var glimrende og beog Michael Møller & Foreign Lands. liggenheden var perfekt for en storby Publikum var dog ikke så nysgerrige festival. Selve opbygningen af festival endda, og især lørdag foretrak de at området kan justeres til det bedre, så blive ude og nyde solen fremfor at gå til der f.eks. er flere overdækkede ”hygge” Telt Scenen og nyde noget ny musik. områder. Nostalgien blev til gengæld finpudset Musikalsk blev der leveret et godt og ret med en næsten rørende optræden fra varieret program – der umiddelbart lige- Kris Kristoffersen – som også bjergtog som Tønder Festival mere har Handmaden heldigvis evigt nysgerrige konferende Music og Roots som fællesbetegnel- cier Alex Nyborg Madsen (se foto). se nærmere end det er Folk i traditionel Sidst men ikke mindst var programmet forstand. krydret med alle festivalers drømme trio Festivalen blev afholdt over to dage, i denne sæson – de hver eneste gang hvoraf lørdag var den klart mest besøg- fremragende Folkeklubben, Jacob Dite. Her var det også de internationalt nesen Band og Jonah Blacksmith – samt anerkendte og velprøvede navne som Poul Krebs, der optrådte med det stadig Lisa Ekdahl, Passenger og Flogging Mol- lyslevende ”House of Songs” projekt ly, der var de store publikumsmagneter med blandt andet Claudia Scott fra Nor– og de levede alle fint op til forventnin- ge. gerne – og især Flogging Molly skabte Alt i alt en positiv oplevelse, der kun en overrumplende og vild afslutningsblev lidt skæmmet af at festivalledelsen fest. (som i øvrigt stadig er ukendt i offentligKomos Festival evnede endvidere at heden?) ikke kunne melde klart ud om være nysgerrige ”First Movers” på den Povl Dissing kom eller ej sammen med musikalske front med nye lovende navsønnerne og Las. ne som Joseph, Seafret, Ciaran Lavery Det gjorde han ikke – og da han i skri16 | 3 3 P L U S
Kris Kriistofferson på Komos Festival. Foto: Brian Selander
vende stund heller ikke har meldt sig klar siden, så virker det som et lidt mærkeligt forsøg på at lokke ekstra folk ind for at se hans comeback til scenen efter hans ulykke først på året. Ikke forbi Dissing, Dissing og Las ikke kan uden klare sig ude Povl – det beviste de bestemt, at de kunne. Men det er bare noget helt andet. Det var Komos Festival også – og derfor skal de nok have en mulighed for at slå
rødder, som en tilbagevendende byfestival. Der er dog ingen tvivl om at de nok mest rækker ud mod det nogle kalder ”Politiken” segmentet – og da de jo gerne valfarter til Folkemødet på Bornholm, så skal man nok overveje om ikke man skal undgå det sammenfald af de to begivenheder, som der var i år.
17 | 3 3 P L U S
33Plus bedømmer (på 12 skalaen) Festivalsæsonen 2017, part 2 Roskilde Festival (et lille 7 tal) Tekst Mads Kornum Der er stadig ikke meget der slår den Derfor giver det heller ikke meget meskønne og usammenlignelige ”Orange ning at man stort set ikke præsenterer Feeling” som Roskilde Festival emmer af. Classic Rock/Hard Rock og Blues, og Den er unik, og festivalen har helt forisær ikke når man ved at masser af de tjent stadig et godt internationalt ry. gode rocknavne er på tour – og f.eks. Dog er det mærkbart at gennemsnitsal- spiller på Sweden Rock ugen før. deren på festival publikum er faldet, og “Hey Hey, My My – Rock and Roll Will at procentdelen af danske unge er steNever Die – There is More To the Pictuget markant. re, Than Meets the Eye”! Det ved Neil Festivalen er som ofte ”First Movers” i Young, og det ved også nye generatioforhold til at præsentere helt nye eller ner af musikelskere. Undervurder dem endnu ukendte navne – og der har altid nu ikke – og undervurder ikke rockens været en stor spændvidde i deres prourkraft, og overlevelsestrang. gram. Det er selve charmen og DNA’et Festivalen har endvidere fået den udforfor festivalen. dring at den målgruppe man laver muDen spændvidde er dog blevet minsikprogrammet efter, har en meget stor dre – og det er blevet meget tydeligt at andel, der slet ikke kommer for musikprogrammet mere og mere målrettes ken – de kommer mest af alt for festen. aldersgruppen 15-32 end til 33+. Det mærkes undervejs på stemningen til Band med flere årtiers historik bliver koncerterne, der efterhånden sjældent færre og færre – også selvom mange af rammer det store fælles klimaks. disse band i disse år beviser, at man ikke Til tider opleves en næsten grotesk behøver at leve af eller på fordums besnakken til koncerterne. To ”gode” ekdrifter. sempler fra i år var koncerterne med Det er lidt ærgerligt for musik er jo netFather John Misty og Savage Rose, hvor op noget der kan samle generationer der selv i ”Inner-pitten” var en konstant – og segmentering og målgrupper er da snakken på et niveau, så man troede at noget så usexede begreber i den samman var ankommet til sladrehankenes menhæng. årstræf. Det presser simpelthen oplevel18 | 3 3 P L U S
sen af en koncert, at man konstant skal flytte sig for at musikken ikke overdøves at fuldstændig ligegyldig tomgangs snik-snak. Hvorfor at man i det hele taget går ind i ”Inner-pitten” hvis IKKE man vil høre musikken er os en gåde? Vi håber, at Roskilde Festival måske fremadrettet vil markere det lidt tydeligere at de stadig betragter sig som landets førende MUSIK festival – fremfor en FESTival. Når det er sagt var der også i år masser af fantastiske musikalske oplevelser på festivalen. Både de ventede og de uventede – og man så selvfølgelig også masser af nysgerrige og engagerede musiksjæle i alle aldre. Vi beder derfor som sådan ikke Roskilde Festival ændre musikalsk kurs. Det er helt fair nok at man tilpasser programmet nutiden – og tidens trends og tendenser. Der er bare ingen grund til at gøre sig så markant smallere i musikprofilen end tidligere. Slet ikke når man ved at Festivalen generelt meget gerne vil stå på mål for rummelighed og mangfoldighed. Det var f.eks. i år helt tydeligt at en pæn del af publikum også er til ”The Real Deal ” eller med andre ord ”The Handmade Music”. Foo Fighters samlede, som nogle af de eneste, virkelig hele pladsen foran Oran-
ge Scene – og det selvom Dave Grohl på ingen måde er hverken verdens bedste rock sanger eller sangskriver. Derudover var det overordentligt fedt at mærke at roots/rock/soul/blues navne som Kevin Morby, 75 Dollar Bill, Rag’n Bone Man, Julia Jacklin, Carl Emil Petersen, Pert Near Sandstone, Margo Price og Aaron Lee Tasjan virkelig havde fat i publikum, og alle gav koncerter til noget der mindede om topkarakter. Det er vores klare indtryk, at der blandt publikum (både fra dem der kommer, og dem der bliver væk) efterspørges flere af denne type navne – og der er også indenfor disse genre masser af muligheder for at være ”First movers”. Hvad den titel angår presses Roskilde Festival efterhånden kraftigt af Tønder Festival – der med navne som Colter Wall, Parker Milsap, John Moreland, Danni Nichols og Tami Neilson virkelig satte en tyk streg under hvem der har fokus på hvad der rører sig indenfor ”Handmade Music”. Samlet set var årets program godkendt – og som sædvanlig var nogle af de største oplevelser – de allerførste. Nemlig dem som kom allerede på Rising scenerne inden den officielle festival start. Det danske verdensmusik navn The KutiMangoes overraskede således ved at samle godt et par tusind mennesker den 19 | 3 3 P L U S
ene dag, og dagen efter at ”Mashe Up” med de århusianske Thrash Metal drenge fra Baest. Et enestående eksempel på at der indenfor musik er mere der samler end skiller os ad. Det var sådan et øjeblik, hvor alt gav mening – og hvor Roskilde Festival igen viste hvorfor de i så mange år har været banebrydende. Et andet eksempel fra Rising scenerne var med bandet Dør Nr. 13 – hvor vi i vores Facebook dækning måtte til tasterne med disse ord: ”Så blev DØR NR. 13 i den grad sparket ind til Roskilde Festival. Bandet gik tirsdag kl. 21.30 på Rising Scenen og fangede fra starten festivalfolket med blandt andet en mere end ”udemærket, Roskilde” version af nummeret ”Mennesker” fra deres formstærke EP ”Krigere uden våben”. Og i kampen for at fange publikums opmærksomhed vandt en tændt forsanger Lasse Storm og hans dørmænd en sikker sejr med et energifyldt og favnende sæt. Trods at Dør nr. 13 var vindere af sidste års Karrierekanonen på DR P3 var det tydeligt at bandet for de fleste var ukendte, men der blev skrålet med og synget ”Hellere brænde op, end at brænde ud”, så det helt sikkert har kunnet høres i hele Roskilde Sogn - og i de sidste par numre gik 20 | 3 3 P L U S
der totalt ”moching / slamdance” i den hos den forreste del af den feststemte forsamling. 33Plus kan ikke være i tvivl, døren står mere end på klem for det store gennembrud for dette band, der nok sidder i samme tog som f.eks. The Minds of 99, men som også i tekst og musik allerede har dokumenteret at de har deres helt egen køreplan” Og lad os til sidst slå fast. Snik snak eller ej. Der skal mere til at holde en guddommelig smuk jubilæumskoncert med Savage Rose nede. Den var til et rent 13 tal. Ja, her rækker 12 skalaen faktisk ikke. Den gav gåsehud og mange granvoksne mænd tårer i øjnene. Annisette – omgivet af et guddommeligt godt band – med Rune Kjeldsen (Guitar) og Palle Hjort (Organ) i spidsen - fremstod i en nærmest umenneskelig god form – og med en stemmepragt, der undervejs udsendte nogle primalskrig, der fik flere ret unge mennesker til at lette lettere forskrækket og forundret. Det var ren kulturhistorie, og et par timers musik lektion, som burde være pensum for enhver der søger optagelse som festivalgænger.
Julia Jacklin pĂĽ Roskilde Festival. Foto Mads Kornum.
21 | 3 3 P L U S
33Plus bedømmer (via 12 skalaen) Festivalsæsonen 2017, part 3 Tønder Festival (et stilsikkert 10 tal) Tekst Mads Kornum
Måske spiller det ind at 33Plus musikredaktion og deres gæste supervisor kommer fra Malmø, Roskilde og København – men når det til omgangskredsen blev nævnt at turen gik mod Tønder Festival var der stadig forbløffende mange der først og fremmest tænkte støv, pibe, ældresag – og linde strømme af sækkepiber og violiner. Så Festivalen har stadig noget at arbejde med i forhold til deres brand – for den nævnte forestilling er i dag næsten så langt fra virkeligheden, som tænkes kan. Men det ved de nu godt – i Tønder festival ledelsen - og de arbejder året rundt stenhårdt for at bearbejde disse sejlivede fordomme og de ret forældede holdninger om en festival, der har et motto ”- en helt særlig festivaloplevelse”, som man med sindsro kan sige at de så rigeligt lever op til. Især hvis man kommer til festivalen, som en ægte ”music lover” – for på Tønder Festival er det musikken, der er i centrum. Til koncerterne lyttes der opmærksomt og nysgerrigt, og kan folk ikke lide hvad de hører, så går de blot igen uden den store snak om det. 22 | 3 3 P L U S
Sandsynligvis videre til en af de forbløffende mange andre scener, som festivalen rummer eller også videre ud til den charmerende ”hovedvej” på festivalen, der rummer alverdens fristelser inden for god mad og drikke. Der er overalt en glad og positiv stemning blandt publikum, der er bredt sammensat af vel en 3-4 forskellige generationer. Hovedparten er stadig 33+ på dåbsattesten, men flere og flere yngre har også fået øjne op for festivalen. Der køres ingen kampagner om ”Ren festival” eller lignende, men alligevel skal man direkte lede længe efter affald, der bare ligger og flyder på såvel festivalplads – som på camping område. Det er i sig selv jo en særlig oplevelse i disse tider – og fantastisk at se, at det bare er sådan det er. Ligesom et usynligt kodeks, som bare bliver selvforstærkende. Tankevækkende – når man har set hvordan der ser ud på f.eks. Roskilde Festival. Men den helt særlige festival oplevelse kommer via musikken og musikerne, der ofte har flere spillejob på festivalprogrammet. Det gør at de bliver på festivalen –
hygger sig med de andre musikere omme backstage – og ofte cirkulerer afslappet rundt på festivalpladsen, eller kigger forbi til de andre kunstneres koncerter. Det giver simpelthen en mærkbar anden stemning og sindstilstand hos aktørerne, der i øvrigt også bliver mere end godt behandlet af de mange gode frivillige i Backstage området, og ikke mindst af festivalens kunstneriske leder Maria Theessink, som er her, der, og allevegne med et menneskeligt overskud så stort, at SKAT vel let ville kunne få dækket deres underskud, hvis det blev konverteret til kontanter. Og så må man sige at hun har en fantastisk næse for at sammensætte et musikprogram, som både tilfredsstiller de traditionsbundne folkemusik elskere og dem der er til den nyere og mere Roots orienterede retning. For der ER plads til det hele – ligesom der da også er kunstnere, der nytænker og måske ligefrem evner at sammensmelte begreberne. Et godt eksempel på det var et af de mest originale cover band hørt i mands minde – Red Hot Chili Pippers – der beviste at sækkepiber sagtens kan bruges til at fortolke Kiss, AC/DC m.v. En koncert, som var åbenlyst populær, og sikkert en sjov oplevelse hvis man R T D.
Det ender derfor med et musikprogram, som man kun hører tilfredshed med uanset om det er fra folk, der har været på Tønder næsten altid eller om de er der for første gang. Og indenfor Roots-folk-rock er Tønder Festival virkelig blevet ”First Movers”. I år havde de f.eks. navne som Colter Wall, Anderson East, Parker Milsap, Tami Neilson, John Moreland, Danni Nichols, Foy Vance og Shovels & Rope på plakaten – alle navne på vej op af karrierestigen, og som med garanti uden rysten på hænderne kunne have gjort en forskel også på f.eks. Roskilde Festival. Men samtidig er der altså også bevidstheden om at det ikke er alt sammen der skal være nyt, hipt og moderne. Tønder Festival håndhæver også traditionerne - og derfor er Niels Hausgaard naturligvis stadig den populæreste mand i Tønder – ligesom det mere end begejstrer når de dybe og charmerende bluesmænd Hans Theessink og Terry Evans – med samlet 150 år på bagen – optræder hele to gange på festivalen med noget af det mest livsbekræftende og autentiske blues man kan drømme om. Den musikalske konklusion på årets Festival er således at den bød på en sand perlerække af fantastiske koncerter, meget få skuffelser (en Sav23 | 3 3 P L U S
age Rose aflysning pga. sygdom, og måske en lidt for hypet Sam Outlaw), og så nogle direkte åbenbaringer. Blandt andet en stilfuld og imødekommende Marc Cohn med et sangkatalog af en karat, som er meget få forundt – og en dansende, rappende, rockende, mast klatrende og sensommer kåd Allan Olsen sammen med sit bedste band nogensinde, der blandt andet tæller Alstrup Brødrene fra Jonah Blacksmith og Lars Skjærbæk. Derudover var mange af de omtalte ”First movers” navne bare på Toppen i Tønder, men der var dog en enkelt som bør fremhæves ekstra. Den bare 24-årige amerikaner Parker Milsap var nemlig årets ubetingede højdepunkt. Hvis han bærer rundt på en Mojo må den være fyldt med solid arvemasse fra Robert Johnson, Elvis, Hank Williams og en frisk flis af Jason Isbell. Han ligner stadig en teenager, men på en scene er der ild i ham, når han med sit kompetente band leverer egne høj kvalitets sange fyldt med både ungdommelig energi og voksen inderlighed. Det fungerer så godt, at man rent faktisk glemmer at man ikke ligefrem er forelsket i ideén om at han skal have en fast violinist med i sit band – men når der spilles som der gør af Daniel Foulks, så føles det nærmest som når man opdager, at man rent faktisk godt 24 | 3 3 P L U S
kan lide et bestemt krydderi i visse sammenhænge. Han lagde ud som en uimponeret afløser for The Savage Rose på den store Open Air Scene, siden spillede han op til nattefest fredag på den lille klubscene for et mindre, men optændt og dansende publikum. Rygterne om disse koncerter må have taget hovedvejen, for klimaks kom så lørdag aften, hvor han foran et stort (og overvejende yngre) publikum i det store TELT 1 fik tatoveret hans navn ind i alles bevidsthed, og fik givet svaret på hvorfor Tønder Festival har rykket deres fortolkning for hvad Handmade Music kan bestå af. Parker Milsap har tre album på CV’et - den seneste ”The Very Last Day” er fra 2016, og de understreger at han er en kunstner – der på samme måde som Jacob Dinesen herhjemme – kan løfte roots-rocken til nye steder og nye niveauer. Jacob Dinesen var selvfølgelig også en fornøjelse at se på hjemmebane – mere herom i omtale og interview andetsteds i magasinet. Tønder Festival kan også noget særligt med at få stærke kvinder på programmet – der var i hvert fald mange af dem i år – naturligvis med Lucinda Williams som det største navn. Hun skulle spille torsdag, men var ankommet allerede tirsdag, og var
Allan Olsen fangede i de 10 sekunder han slappede af under koncerten... ellers var han rundt pĂĽ hele scene og oppe i masterne. Foto Christian Friis 25 | 3 3 P L U S
helt sikkert blevet taget mere end godt af – og havde efter sigende hygget sig gevaldigt i Tønder og omegn. Hun var altså kommet i helt godt humør. Og det var måske det der trak lidt ned i hendes performance, som af 33Plus er oplevet bedre ved tidligere besøg. Hun var simpelthen for pæn. Der manglede noget snerren og noget bid. Men når det er sagt, så blev slutresultatet nu ikke mindre end godt – for ligesom Cohn har hun ikke meget der minder om andet end stærke sange i kufferten. En artist, som heller ikke var til at komme uden om på årets festival var Dorthe Gerlach, som i øjeblikket er med i Toppen af Poppen i primetime hver søndag på TV2. Hele fem gange kunne hun opleves i forskellige sammenhænge. Og TAK for det! 33Plus så hende fire af de fem gange, og det var helt igennem en udsøgt fornøjelse. Det er velkendt at hun er en af vort lands smukkeste stemmer, men at hun har udviklet sig til en både sjov og vedkommende historiefortæller mellem numrene - nærmest som en kvindelig pendant til et par af festivalens andre vægtige og modne stemmer Niels Hausgaard og Allan Olsen - overraskede os alligevel positivt. Hun gav en glimrende koncert med sit band Hush, som efter 6 års 26 | 3 3 P L U S
pladepause er ved at være klar med en ny efterårssingle, og formentlig et album i starten af 2018. Holdopstillingen talte ud over hendes bedre halvdel Michael Hartman, blandt andet også Rune Kjeldsen , der på vanlig vis lige tryllede lidt ekstra guitarmagi oveni de primært velkendte numre, som dog blev krydret med et par lækre smagsprøver på numre fra det kommende album. Spilleglæden var aldeles smittende, og Dorthe Gerlach kunne til tider nærmest ikke være i sig selv af åbenlys glæde over igen at være en del af HUSH foran et intenst lyttende, men også højlydt begejstret publikum. I eget navn optrådte hun som en trio, hvor Hartman naturligvis også var med. Sættet bestod af klædeligt omarrangerede, afdæmpede og smagfulde udgaver af sange fra hendes soloalbum ”Natlys”. Derudover gav hun en nærmest solskinssmuk udgave af C.V. Jørgensen sangen ”Det regner i mit hjerte” – og en helt mageløs dansk fortolkning af Tracy Chapman sangen ”Mountains of Thing” – der blev præsenteret som en protest sang helt i Tønder Festivalens ånd - med titlen ”Bjerge af ting”. Hun var sammen med Hartman også lige forbi Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe hos DR P5 til en snak om deres come back, og så var hun konferencier til det nye tiltag ”Gentlemens’ Circle”, hvor seks man-
Lucinda Williams kom endelig til Danmark igen. Foto Christian Friis
27 | 3 3 P L U S
dlige sangskrivere satte hinanden stævne. ”Gentlemen’s Circle” havde dog slet ikke samme sammenhængskraft, magi og indbyrdes forståelse, som den man oplevede med ”Woman’s Circle”, hvor Dorthe Gerlach var en aktiv del sammen med fire andre drilsk dragende stemmer hos Tami Neilson, Kaia Kater, Laura Mo og Danni Nicholls. 15 bum stærke sange blev der leveret – og stort set alle kan beskrives, som helt unikke højdepunkter – lige fra Tami Nielson’s energifyldte gospel hyldest til forbilledet Mavis Staples, over Laura Mo’s geniale Woody Guthrie fordanskning ”Langt pokker i Mol” – og til en mere end rørende (spørg bare Tønder Festivalens kunstneriske leder Maria Theessink) udgave af Dorthe Gerlach’s glansnummer ”Inger’s ting”. Skulle man finde en enkelt anke på Woman’s Circle så skulle det være at Sarah Jarosz ikke deltog. Med hendes smukke og fascinerende krystalklare røst havde hun været lige den sidste farve, der måske manglede i regnbuen. Til gengæld gav hun en flot og velbesøgt koncert i Telt 1, og beviste at det ikke er uden grund, at hun sidste år modtog en Grammy i hjemlandet USA. Som det måske fornemmes så var det et nærmest heftigt udbud af musik fra øverste hylde – og derfor har vi slet ikke fået nævnt at også 28 | 3 3 P L U S
Grant-Lee Phillips, Daniel Norgren, William Prince, Darlingside, Lion Bear Fox, Sam Kelly, Yola Carter og ikke mindst Nive Nielsen alle var med til at give indtryk at en festival der kan og vil musikken det mere end godt. Det mærkes såmænd helt ud på Campingområdet, hvor der også var en musikscene, som ikke var en del af det officielle program, men som havde flere virkelig fine navne på programmet. Helt tilfældigt gik 33Plus f.eks. forbi scenen en eftermiddag og kunne straks høre omridset af en mere end stærk herre vokal og nogle mere end iørefaldende danske folk-sange med en hørbar tekstmæssig pondus. Stemmen og sangene tilhørte Jarl Jakobsen. Det viste sig, at han optrådte på festivalen, som en del af præmien for at have vundet folkemusik prisen “Årets Helge”. Så selvom man som seriøs musik skribent naturligvis har planlagt sit festival program nøje, så skal man altså ikke kimse at de store oplevelser, der pludselig kan komme ud af det blå. En sådan var oplevelsen med Jakobsen & Trio. Så samlet set var konklusionen klar for 33Plus - Tønder Festival var uden tvivl “Årets festival 2017”.
Foy Vance øverst og Grant Lee-Phillips nederst satte hvert deres præg på Tønder.Foto Christian Friis
29 | 3 3 P L U S
Daniel Norgren er en intens svensker, og gav en fabelagtig koncert. 30 | 3 3 P L U S
Foto Christian Friis
31 | 3 3 P L U S
Hagge’s i Tønder – Toppen af Pubben – for fuld musik! ”Man kunne virkelig mærke festival energien og stemningen blandt publikum, de var klar til en fest.” (Esben Kronborg) Mens mange venter på at det officielle program starter om torsdagen – starter Hagge’s Musik Pub allerede sin festival om lørdagen i ugen op til Tønder Festival .
mindst Esben Kronborg. Vi fangede Esben Kronborg over mailen til lidt spørgsmål om årets koncerter på Hagges – og om hans seneste musikalske tiltag.
Du var en del af det legendariske værtshus Hagge’s Festival program, som kører sideløbende med Tønder Festivalen? Du var En charmerende pub, der ligger på med hele tre koncerter? Hvorcirka et stenkast eller to fra selve festivalpladsen, og som i mange år dan oplevede du dem – og kunhar været en integreret del af selve ne man også der mærke festival festivalens ånd. Her mødes de loka- stemningen? Det var tre meget forskellige aftele og de tidlige festivalgæster, og ner. Søndag aften spillede jeg solo her her hænger mange musikere ud til hygge, høj musik og håndba- og der sad publikum pænt og lyttede, en stilhed før stormen, som jere. man må sige susede over Hagges onsdag aften hvor vi spillede et Hagge’s præsenterer hvert år et kort sæt, af de mest rockede sange. flot og bredt musikprogram, som Der var så mange mennesker, at vi næsten altid har mindst en håndfuld navne, der også sagtens kunne efter koncerten ikke kunne komme pynte i det officielle Tønder Festival hverken ud eller ned af scenen. Jeg sprang to strenge, sveden hagleprogram. de af mig og det var det rene kaos. I år kunne man f.eks. pege på nav- Man kunne virkelig mærke festival ne som The Reptones, Select Cap- energien og stemningen blandt publikum, de var klar til en fest. tain, Rebekka Thornbeck, Perry Torsdag aften spillede vi to lange Stenbäck, Big Creek Slim og ikke 32 | 3 3 P L U S
sæt og det var den første “rigtige” koncert med min nye bassist og gamle ven Kenni, det var koncentreret og vellykket, god stemning i bilen hjem efter nogle gode og meget forskellige dage. Onsdag aften var der mange tilrejsende musikere på og udenfor Hagges, det mindede mig om Austin, hvor jeg fornyelig har været på tour. Der stod man også udenfor efter koncerten og drak øl med de andre musikere og snakker guitarer og forstærkere, de fleste musikere er ret nørdet omkring sådan noget, så der er altid noget at snakke om. Fik du selv oplevet noget musik på festivalen – og hvad gjorde i givet fald særligt indtryk på dig? Jeg nåede ikke engang at få mit armbånd på. Jeg spillede koncerter alle de andre dage. Jeg ville ellers gerne have genset John Moreland som jeg har fulgt længe. Der var faktisk rigtig mange jeg gerne ville have set, men det må blive næste år.
at spille. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men så kunne jeg være væk hver weekend, så vil jeg aldrig se min familie. Men jeg plejer at hygge mig gevaldigt når jeg spiller på festival, især smukfest er super hyggelig da det er tæt på Horsens og alle mine gamle venner og musiker kolleger er i skoven. Da jeg spillede med band på Smukfest for første gang i 2015 var en stor oplevelse. En drengedrøm der pludselig var virkelig. Jeg havde alle ungerne med i skoven og med på scenen. Det skal man huske, det har Benjamin Koppel engang fortalt mig. Han var altid med sine forældre på job og det var fedt. Jeg håber mine 3 piger synes det samme, for vi kan ikke få dem passet..
Tønder Festivalens motto er ”Handmade Music” – et begreb man jo også roligt kan sætte på den musik du laver. Så vi håber da at du næste år kan findes i deres program. Men foreløbig har du for nyligt meldt ud at du har sagt dit lærer job op, og nu satser 100% på musikken som Kommer du ellers tit på diverse levevej. Hvad betyder det helt festivaler som gæst – er der en du konkret for dig nu og her, og rekan/vil fremhæve som din bedsten af 2017 – er det flere koncerste festival oplevelse? ter, udgivelse af flere nye sange, Jeg kommer mest på festivaler for skrive sange til andre eller hvad 33 | 3 3 P L U S
Esben Kronborg. 34 | 3 3 P L U S
Foto Kim Søndergürd-
Foto Brian Selander 35 | 3 3 P L U S
er planerne? Jeg har skrevet til Maria hvert år i mange år, så jeg håber hun kigger min vej. Det at jeg har sagt op giver mere overskud til, at komme jeg kan komme mig oven på weekendens koncerter, jeg kan nørde lidt gear mellem koncerterne. Det betyder også mere tid til, at skrive sange og til at holde fokus på musikken. Jeg når op på over 70 koncerter når året er slut, så jeg arbejder for det. Jeg har også en række sange jeg gerne vil have indspillet, men det koster og uden en fast indtægt, skal jeg holde tungen lige i munden. Dit andet album ”A multitude of Things You Can’t Rehease” fik desværre nærmest flere pæne ord med på vejen end afspilninger på radiostationerne. Men i musikbranchen er det jo ikke ukendt at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kvalitet og kommerciel succes. Hvordan tackler du det forhold? Vil du fortsat skrive fra musikhjertet, eller arbejder du nu - hvor du er blevet fuldtids musiker - med en mere bevidst og kommerciel strategi. Det er selvfølgelig top-frustrerende, at have indspillet et helt album 36 | 3 3 P L U S
som nærmest med det samme går i glemmebogen. Jeg vil ikke pakke det ind, men branchen i dag handler ikke kun om at have gode sange. Man skal ramme de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Jeg ved at jeg har sangene og jeg ved at jeg kan spille dem, så det gør jeg hver weekend året rundt, så rammer jeg på et tidspunkt de rette mennesker. Min belønning kommer hver gang jeg har skrevet en sang færdig. For mig handler det om sangen og om at spille den for folk, at der så gerne måtte komme et meget større publikum det gir sig selv. Jeg tror ikke på det med at målrette sange og smarte markedsføringsplaner, den gode sang skal simpelthen vinde over alt det andet, så gør det ikke noget, at det tager lidt længere tid. Det handler om at kunne stå på mål for det man sender ud og være den man er. Det er vigtigere end berømmelse og penge. Det kan så være et biprodukt af den gode sang. Dine to singler efter ”A multitude of Things You Can’t Rehease” peger lidt i hver sin retning musikalsk, og er også indspillet med to forskellige hold musikere (henholdsvis med The Desoto
Caucus og dit live band). Er det et tegn på at du lige nu også er lidt søgende efter dit eget udtryk – eller at det mere et udtryk for en musikalsk nysgerrighed og at du gerne griber de muligheder, der opstår på vejen mod det næste album? Det er et tegn på musikalsk nysgerrighed og at jeg heldigvis ikke er låst i en genre. Jeg er singer/ songwriter og kan godt lide, at pakke mine sange ind i forskellige udtryk. Jeg har en bred musiksmag og blir ofte inspireret af nye ting, så det prøver jeg at lege med. Det eneste krav jeg har, er at jeg kan spille sangen solo med min guitar. Har album formatet stadig en betydning for dig – eller vil du trives fint med at holde dit navn varmt med løbende at udsende enkelt numre/singler? Jeg synes stadigvæk at der er noget magi over et album. Jeg elsker at stå med en vinyl i hånden og læse liner notes osv. Men det er en dyr og lang proces at lave et album. Så med mine seneste erfaringer in mente, arbejder jeg pt. i single formatet hvor jeg kan lege og det munder nok ud i et album, måske allerede næste år. Men det med at sende singler ud, holder publikum
til ilden i stedet for at drukne dem med 10-12 sange som de aldrig får hørt. Sangen ”4th of July” fra dit debutalbum ”Trumpets” har i 33Plus vores ører nogle ret unikke kvaliteter, som burde kunne sikre mange store eller mellemstore Nashville navne et sikkert hit ved en genindspilning. Har du indgået nogen aftaler om salg af dine sange, så man måske pludselig kan høre ”4th of July” udkomme i f.eks. en version med Brad Paisley? Jeg har talt med pladeselskabet om det, men vi ved ikke helt hvordan vi skal gribe det an. Jeg har ladet mig fortælle, at de helst ikke genindspiller sange som har været udgivet. Den er iøvrigt indspillet i netop Nashville med de sejeste sessionmusikere jeg nogensinde har mødt. Det tog en lille time og så skulle den ellers bare mixes i Danmark.
37 | 3 3 P L U S
På optur med Jacob Dinesen ”Fra folk musikkens nye store stemme - til hele folkets mand” ”Jeg tror ikke man skal fedte for en bestemt målgruppe. Det der tiltrækker, det er den man er - man skal være ægte og nærværende” (Jacob Dinesen) Tilbage i januar 2016 kunne vi med stolthed sætte Jacob Dinesen på forsiden af den første udgave af musikmagasinet 33Plus. Vi havde mødt ham et par gange i 2015 i forbindelse med hans ”københavner” debut koncerter på det skønne spillested Bartof Station (på Frederiksberg), og efterfølgende havde vi haft en lang, god og meget åbenhjertig musik snak i telefonen. Vi tænkte da - ”han skal nu nok blive til noget! Men vi vidste så også at den ellers fantastiske kombination af talent, kvalitet og flid ikke nødvendigvis er lig med kommerciel succes. Så lad os være ærlige. Vi havde ikke helt set det komme i den fart – det fuldstændigt vanvittige folkelige gennembrud, som albummet ”Brace Against the Storm” og den efterfølgende tour har givet Jacob 38 | 3 3 P L U S
Dinesen. Man skal vel nærmest tilbage til Sko/Torp og ”On A Long Lonely Night” for at have oplevet et så uventet et gennembrud fra en musiker, der ikke er skabt af eller skabt til tidens troløse trend og tendenser. Han er nu i fast radio rotation – og han sælger masser af album i en tid, hvor album ellers ikke er mere hot end et halvgammelt brød, og så kan han i den grad trække folket ud af huse og ind på spillestederne. Alle koncerter på hans 2017 turne, der startede i vinter har været totalt udsolgt, og sådan er det også resten af året indtil der bliver sat et foreløbigt punktum den 11.11 i Portalen i Greve. Ikke mindre end imponerende. Det var hans optrædener på årets Tønder Festival – vi fristes næsten til at skrive - selvfølgelig også! Men det var også virkelig nogle koncerter han havde set frem til. Det at komme tilbage og optræde på sin egen hjemmebane – den
musikalske vugge – og nu på de største scener. Det kan ikke blive meget større når man hedder Jacob Dinesen. I en snak med 33Plus inden festivalen fortalte han således med begejstring i stemmen, at han især glædede sig helt vildt til at spille for byens over 3000 skolebørn, der traditionen tro fik en gratis formiddag på festivalen om fredagen, og derved fik sat LIVE MUSIK på skemaet. Én idé han kun kan bifalde, og han lovede da også at de ville få en lektion, de sent vil glemme. Og det fik de så! Næppe før var der set så mange mennesker – børn, unge og voksne – foran Open Air scenen – og de fik fuld valuta for alle pengene fra et regulært ROCK band, der rå swingede så ”heartfelt”, at man kunne tro at de alle var vokset op i New Jersey og ikke i Tønder og andre rodfyldte randområder. Der blev spillet til et stilsikkert og klart 12 tal, hvis vi skal blive i skole terminologien i dagens anledning. Og vi tænker, at det næppe var helt tilfældigt at solen skinnede fra en skyfri himmel. Noget som Jacob Dinesen bestemt ikke har været for-
vænt med på en overvejende regnfuld festivalsommer. Derudover havde han så - for første gang – fået muligheden for at spille på det magiske midnats tidspunkt lørdag i festivalens største telt. Noget han i vores snak gav udtryk for at han var oprigtigt beæret over. Det blev i sandhed en magisk nattekoncert, som blev sat i gang til tonerne fra en af Dinesen’s gamle helte Frank Zappa og det eviggrønne ”Uncle Remus” nummer. Bandet spillede tændt og tæt – og der var især plads til at guitarist Rasmus Rydahl fik lov at folde sig ud – for når han først går i gang så stopper man ham ikke! ”Det vil jo være som et afbrudt samleje” – som Jacob Dinesen udtrykte det så poetisk i vores snak om selvsamme emne i forhold til bandets udvikling og større og større indforståelse. Allan Taylor kom på scenen til ”Dancing Devil” og var med til at gøre sangen til et rørende og stort moment i natten, der fra alle verdenshjørner af det stopfyldte telt bare må have fremstået som et eventyrligt ”Beautiful Sight”. Det var så femte koncert 33Plus så 39 | 3 3 P L U S
med Jacob Dinesen Band i år – og man må sige at der er noget om snakken når Jacob Dinesen selv nævner at de er vokset som band – ligesom de har formået at give mange at de gamle sange nyt liv i nye musikalske klæder. Og så er det slående så bredt et publikum han efterhånden har ramt. I den kreds 33Plus stod i lørdag aften i TELT 1 var aldersspredningen vel fra 13 til 73 – og det var sandelig ”bedstemor” med både slag og spræl i, der næsten gav det mest gas. Så vidt 33Plus observerede var det dog ikke hende der smed en håndfuld trusser på scenen – de kom vist fra et noget yngre segment af publikum! En herlig og livsbekræftende oplevelse. Savner man så den ”gamle” Jacob Dinesen på banjo og på violin – måske lidt. Den mere folk agtige side håber vi ikke han glemmer helt, men mon ikke han ligesom Allan Olsen vil evne at veksle lidt mellem sine udtryk. Det er vi ret sikre på. Uanset hvad så kan vi skrive un40 | 3 3 P L U S
der på at det altid er hyggeligt og givende at tage sig god tid til en snak med Jakob Dinesen - hvor han brænder simpelthen 110% for musikken. Resultatet af vores seneste snak kan I læse nedenfor: Det nye band Du indspillede ”Brace Against the Storm” med etablerede navne som Søren Zahle og Mads Holst Tønder, og Palle Hjort. Tænker det var folk der var for travle til en lang turne i 2017. Hvordan udvalgte du dit nye band -og var det bevidst, at det var unge, og lidt mere uprøvede kræfter, det endte med? ”Vores trommeslager kendte jeg fra Tønder – jeg kendte ham rigtigt godt. Jeg skulle fan’me ha’ en med jeg kan holde ud at snakke med, og så skal han selvfølgelig kunne slå lidt på tønder! Så han (Jonas Sandbjerg, red) var første mand på holdet. Så havde vi en masse lukkede auditions, med kendte som ukendte navne mit manegement og jeg håndplukkede. Og her dukkede vores guitarist op. Der var bare noget ved Rasmus Rydahl – skør på den fede måde – og spiller skørt på den guitar. Jeg tænker at han
41 | 3 3 P L U S
er en der kan blive den næste Per Chr. Frost eller Knud Møller. Til sidst fandt vi Jens (Pilegaard, red), som rent faktisk er rimeligt rutineret, og bare smeltede ind i det med det samme.” Den lange tour I har jo allerede spillet flere job end de fleste. Hvordan fornemmer du at samarbejdet og samspillet har udviklet sig? ”Jeg ville have nogle jeg kan kæmpe sammen med – og vokse sammen med. Det var knald eller fald. Nu har vi fået mere overskud til at lege. I starten holdt vi os meget inden rammerne, men nu er rammerne sprængt, og der bliver lavet lidt om i sangene og arrangementerne”. Jeg har hørt jer tre gange live i år – i Ishøj Kultur Center (april), på Komos Festival i København (juni) og i Roskilde Bypark (juli) – og fornemmede hver gang en fantastisk energi, spilleglæde og en vis variation i sætlisterne. Hvornår vælger I hvad der er på dagens sætliste – og hvad er udgangspunktet for dit/jeres valg? ”Jeg laver sætlisterne- og nogle 42 | 3 3 P L U S
gange laver jeg dem lidt om i sidste øjeblik til stor skræk for de andre i bandet. Men vi har fundet et flow, og de andre drenge kan læse mig, så der er plads til at improvisere. Det vigtigt at huske på at der både er fans der ser os for første gang, og nogle fans, der bare bliver ved at dukke op. Vi har fans der vel har set os over 20 gange, og dem skal der også være fokus på, at de også får noget med hjem de ikke har oplevet før. Men generelt er vores show blevet mere rocket ” Du præsenterer Jer som et rock band, hvilket jo er skønt i en tid, hvor man kan se på festival bookingerne at Rock nærmest er et fy ord. Er det et meget bevidst valg eller en naturlig konsekvens at det udtryk du skaber bedst med dit nuværende band? – og hvorfor spillede et ægte ROCK BAND som Jer så ikke på Roskilde Festival? ”Ha Ha, ja – det ved jeg sgu ikke hvorfor vi ikke var:-) Men så har vi spillet på de fleste andre festivaler. Og der har været mange fede oplevelser – også på steder vi slet ikke havde regnet med. F.eks. Vordingborg Festuge, hvor vores uvi-
Jacob Dinesen pĂĽ Komos. Pressefoto fra Some Speak of the Future
Foto Mads Kornum
43 | 3 3 P L U S
denhed kom til udtryk, vi havde nok regnet med at komme til hygge og byfest- men det var et engageret publikum, hvor hovedparten tydeligvis ikke vidste hvem jeg var, men nok mere var kommet for Lis Sørensen. Men det blev bare den fedeste koncert” Jeg har bemærket, at mange at jeres optrædener har været tidligt på dagen, og ofte i silende regnvejr. Hvordan har I tacklet det? ”Uha - Jeg er kontrolfreak – så det ikke godt for mit helbred at spille sådan nogle koncerter – hvor også teknikken kan drille. Og det er da noget andet at spille tidligt hvor publikum har tømmermandslørdag og man har regn imod sig. Men Tinderbox blev f.eks. ret fed, og der kom folk til, men alle var naturligvis påvirket af så meget regn. Til Smukfest var der fyldt op. Der var folk ligeglade med vejret. Der kunne man mærke det var et stærkt publikum, og den trods og den stædighed har jeg sammen med publikum. Det vigtigt at huske, at de mennesker, de står der for en. Så jeg har aldrig taget et job på rutinen, uanset om jeg var syg eller 44 | 3 3 P L U S
om der kun står 5 mennesker, det er lige meget”. I har spillet usædvanligt mange job, og har stadig en større efterårsturne foran Jer. Kan stemmen holde til det? ”Jeg er lige kommet fra min stemmetræner – og har fået en masse værktøjer – og så er hun god til at holde mig i nakken. Hun kommer rundt og ser nogle shows – og er god til at sige, nu laver du lige de øvelser. Jeg kan mærke det er godt at få de teknikker. Nogle gange har vi jo 5 job i rap, og jeg vil lyde lige godt hver gang.” I Roskilde skulle du lige joke lidt med havestolepublikummet før de virkelig kom op ad stolene – mærker du stor forskel på publikum til festival/udendørskoncerterne og så de koncerter, hvor du har udsolgt billetterne på eget navn? ”Ha Ha - Roskilde var virkelig et fedt job, men første gang jeg har set så mange campingstole – vores koncerter er sgu Rock – og når musikken først spiller er vi sammen om det. Men I Roskilde så jeg denne gruppe ældre mennesker med
45 | 3 3 P L U S
langbord og det hele – og lige foran scenen – og jeg tænkte bare ”Den bliver hård”. Men hele haven kom med, og så kunne jeg så også sige jeg havde spillet Roskilde. Men når du spiller til festival, byfester eller andet er det klart at udgangspunktet er et andet. Her er det bare ”Bring Your A-game” – for der er jo potentielle nye fans, nogle der ikke kender en, og nogle der glæder sig til at høre en for første gang. Til mine egne koncerter ved folk mere hvad de kommer til, og derfor kan man også tillade sig lidt mere, prøve nye numre af osv.” Sangskrivningen
lidt over udtrykket til den næste plade. Jeg har lyst til at synge lidt anderledes – have lidt mere leg med stemmen – hvad kan jeg ? synge lidt dybere, som på ”Goodhearted Father”, der er et af mine egne favorit numre fra ”Brace” albummet.”
Er der så stadig sange fra gemmerne der banker på eller er du videre med nye sange? Får du skrevet når du er på tur? ”Ja, vi prøvede lidt nye numre af på forårsturen – og jeg skriver hele tiden lidt. Det er som om at det at være på tour, sætter en gnist i gang. Men I en travl hverdag kan det være svært at få numre færdige. Så ofte Hvem er holdet på seneste single ligger numrene og ulmer et stykke ”Take her away” og skal den ses tid. Jeg kasserer sjældent noget som en bonus til ”Brace” album- helt, så jeg kan altid vende tilbage met eller som en forløber for et til mine notater eller små optagelnyt album? ser. Nummeret ”The Letter” skulle ”Det et helt uafhængigt nummer have været med på mit debutal– det står sådan lidt alene – men bum, men havde godt af at vente. jeg talte med JOF (Jens Ole Friis, Og nogle gange havner sangene manager, Red.) – han er dejlig at et helt andet sted end først tænkt. være kreativ med – og vi syntes at ”Goodhearted Father” var f.eks. slet vi manglede et nummer med rigtig ikke sunget så dybt i starten, men single potentiale til sommer touren. det kom ud af et forslag fra Mads Så det blev til ”Take Her Away”, som Tønder efter vi ikke rigtigt kunne få er indspillet med mit live band. Lige sangen til at fungere, hvilket irriterenu er jeg så i gang med at tænke de mig, da den sammen med ”Long 46 | 3 3 P L U S
Run” nok er den sang der er mig mest nær af alle sangene på ”Brace” albummet. Men her blev jeg presset, og jeg nyder at synge den hver eneste gang - den er med til at skabe et bredere univers for mine sange”. Nestoren og den gamle ven Hvad siger din gamle nestor Allan Taylor egentligt til din succes – kan han stadig bidrage med gode råd? ”Han er glad på mine vegne – og han er stolt. Jeg ringer jævnligt til Allan – han bliver så glad. Vi har en gensidig respekt. Han er stadig mentor, men han syntes han har gjort hvad han kan og givet mig nogle værktøjer. Men jeg har stadig meget at lære. Jeg spillede i Skagen i år, og der var han med. Det var stort for bandet. Jeg kan huske min bassist sagde: ”da Allan begyndte at synge fik jeg vand i øjnene”. Det var tredje vers i ”Dancing Devil” han sang – så stille og roligt. Det er et nyt vers Allan har skrevet, og som jeg også selv er begyndt at bruge i stedet for mit eget. Det er bare bedre end mit. Han kommer også – sammen med hans søde kone – når vi skal spille på Tønder”
Hvad med din gamle samarbejdspartner og gode ven Mikael ”Elly” Pedersen – hvad går han rundt og laver nu hvor du kører andre veje? ”ELLY er i gang med at studere bio medicin. Så kan han forhåbentligt redde mig når jeg bliver gammel. Han havde ikke tid log lysten til så mange koncerter, som vi vidste der stod i udsigt med den nye plade og et nyt band. For ham var musikken mere en god ting vi havde kørende på hygge plan. Det har jeg fuld forståelse for.” Fremtiden Nu starter du snart på din efterårs tour – er det så punktum for ”Brace Against the Storm” turen – eller kommer der også en vinter tour? – eller er der måske planer om at prøve nogle af de omkringliggende lande – Tyskland, Holland, Sverige, England etc.? ”Efterårs touren bliver kulmination på en fantastisk rejse, hvor vi har fået lidt mere hår på brystet. Men det bliver også en måde at sætte et punktum. Jeg elsker at spille alle dage, og kunne sagtens spille 200 dage om året. Men efter touren vil jeg trække mig lidt tilbage. Jeg glæder mig ikke til at turen slutter, 47 | 3 3 P L U S
men jeg glæder mig til at få ryddet op i alt det lort jeg har liggende. Jeg har forsøgt at nyde nuet, men når festen er overstået, vil jeg sætte mig med en flaske vin og fælde en lille tåre.” ”I forhold til udlandet – ville det selvfølgelig være spændende – jeg har fået tilbud – men mere kan jeg ikke sige nu. Det kommer når tid er.”
til komme frem – men jeg vil aldrig blive slave af egen butik. Jeg er meget reflekterende. Hvad går jeg ind i, hvad springer jeg ud i. Da jeg fik pladekontrakten tilbudt af JOF, tog det mig 4 måneder at underskrive den!”
Jeg fornemmer at du har ramt et publikum hvor gennemsnitsalderen trods alt nok stadig hedder Hele setuppet omkring JD virker 33Plus. Har du den gyldne plan professionelt og velkørende – klar på hvordan du fanger dine (med Jens Ole Friis og Ole Nieljævnaldrende i samme grad? sen som styrmænd) – men udefra ”Jeg er glad for dem der er – og virker det også som om at det syntes jeg har fået mange unge stadig har den ”ægte” JD som fans over sommeren. Flere og fleomdrejningspunkt. re unge på de sociale medier, og Men tidligere var du jo meget der er efterhånden også mange til selvstændig og selvkørende – har koncerterne. Jeg tror ikke man skal det været svært at slippe styrinfedte for en bestemt målgruppe, gen – måske endda kontrollen? det der tiltrækker, det er den man – og har I fra starten af lavet nog- er - man skal være ægte og nærle klare aftaler om hvem der har værende. Vi spillede et sted, hvor ansvar for hvad og hvorfor – eller der stod en gruppe unge fyre oppe har i måtte justere undervejs? ved hegnet ude i siden, og der kun”Det er så vigtigt for mig at jeg selv ne jeg høre at den rev den anden i føler at jeg har styringen. Jeg er så skulderen og råbte ”Hold kæft, han stædig og bund egoistisk. Så gier for viiiild”. Og det tror jeg måder jeg ikke, så er der ikke noget at ske mest af alt, kommer sig af at de komme efter. Det skal være på mine også kunne mærke at det her – det præmisser. Det super fedt at mit er ikke bare standard!” management giver mig værktøjer 48 | 3 3 P L U S
Niels Hausgaard pü Tønder Festivalen. Foto Christian Friis 49 | 3 3 P L U S
DR P5 på TØNDER Festival Mange charmerende indslag og et par enkelte udfald Tekst Mads Kornum
Radio Brødrene Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe havde traditionen tro fundet vej til Tønder, hvor de sendte live fra det charmerende Bolero telt. Mange af festivalens kunstnere kiggede forbi til snak om stort og småt, og til en masse gode musikalske indslag. Et af de mere overrumplende involverede Alex Nyborg himself – der i en snak med Marc Cohn kom til at nævne at han da også havde sunget ”Walking in Memphis”. Via en mild presbold fra Rebbe sad han så pludselig og skulle synge duet med Cohn på nummeret – og det var så bare lidt svært når han ikke rigtigt kunne huske teksten alligevel. Men det skabte morskab og stemning i salen, og en charmerende overbærenhed fra den ualmindelig sympatiske stjerne gæst. Til gengæld var det Søren Rebbe der kom lidt på glatis i et interview med Anderson East, som havde 50 | 3 3 P L U S
været tydeligt sygdomsramt ved hans optrædener på festivalen. Rebbe udleverede derfor et par piller til Anderson East, og det udviklede sig til en noget anderledes dialog om mulig pille forgiftning/ drug rape mv. Det var helt tydeligt at Rebbe ikke helt vidste hvor han havde sin gæst – jokede han, mente han det eller var han blevet småfornærmet?. Derfor var det pludselig Anderson East, der styrede slages gang, og Rebbe måtte resten af interviewet sidde lidt små groggy i lænestolen. Det er ellers meget sjældent at opleve at de rutinerede herrer ikke tackler enhver situation med en imponerende ro og et stort professionelt overskud, men lige her – der var de altså begge sendt til tælling. Men så er det jo trods alt godt at de som Brødre havde hinanden.
Anderson East med Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe. Foto Mads Kornum.
51 | 3 3 P L U S
33Plus til Pladereception på Copenhagen Jazz Festival Pulsen fra New York kunne mærkes på Blågårdsplads i København Der var mere end pænt fremmøde, da der på festivalens tredje dag var koncert og pladereception med bandet Elektrojazz på Blågårds Apotek (KBH N). De leverede to gode sæt med gyngende og groovy soulfyldt elektro 70’er retro jazz - med en meget velkommen og ægte New Yorker gæsteoptræden i form af sanger og saxofonist Michael Stephenson, som også medvirker på fire numre på det nye ”New York Tribute” album. Et album, der varmt kan anbefale, hvis man f.eks. har en svaghed for eller kærlighed til navne som Stevie Wonder, James Taylor eller Steely Dan. Det er således smagfuldt smooth og lytte lækkert uden på noget tidspunkt at blive kedeligt eller ensformigt. Der er et dejligt velkørende drive på albummet – og Elektrojazz er aldrig bange for at tage en funky feeling eller et gedigent groove med som en charmerende blind passager. I modsætning til deres debutalbum ”Cars” (2014) er der vokal på ho52 | 3 3 P L U S
vedparten af albummets 10 numre (+ 2 radio edit versioner) - og den svenske bandleder, komponist og trombonist Anders Larson har naturligvis en hovedrolle, men det er i høj grad også Anders Rose og hans fintunede Fender Rhodes, der fører albummet smukt igennem New Yorks gader, stræder og undergrunde.
Elektro Jazz pĂĽ Copenhagen Jazz Festival. Foto: Susanne Benz
53 | 3 3 P L U S
Et flimrende lys over Kastelskirken til Copenhagen Jazz Festival
Tekst
Mads Kornum
Foto
Mads Kornum
54 | 3 3 P L U S
En af festival sæsonens største og stærkeste oplevelser var uden sammenligning hyldestkoncerten til Nicolai Munch–Hansen i Kastelskirken i København. 33Plus får stadig gåsehud af at tænke tilbage på denne skønne sommerdag (10.07) Selv uden nogen form for personlig relation til afdøde var det ekstremt rørende, smukt, varmt, stærkt og helende - og en understregning af at musik rummer meget mere end musikken i sig selv. Det er en følelse, en fornemmelse - ofte skabt i eller af et stærkt fællesskab med tætte venskaber - som kan gøre forskel i både modgang og i medgang. At høre Christian Munch-Hansen indledningsvise poetiske hyldest til sin bror - at se Jakob Bro med tårer i øjnene i et helt sæt, og alligevel levere sit velkendte og guddommeligt smukke guitarspil - at se Anders A.C. Christensen påtage sig den svære plads på bassen og med respekt tilføje egen personlighed - at høre Mette Lindberg tage “Ned i skoven og op ad bakken” og synge glimtet i øjnene frem - at se Kira Skov tage de svære dybe indåndinger og alligevel på allersmukkeste vis levere en indlevende vokalpræstation, som er uden dansk sidestykke - og ikke mindst at høre Steen Jørgensen slutte koncerten af med at recitere Peter Laugesen teksten “Ingen kan gå alene” med sin betagende gravkammer røst – står som minder, der vil sætte sig for evigt i musik sjælen. Det flimrende lys skinner nu ikke bare over Brabrand Sø, det skinner også over mindet af en stor og elsket personlighed i dansk musik. Æret være hans minde, og æret være alle de nære og kære, som leverer et livsbekræftende bevis på at musikken altid spiller videre - selv når alt andet er slukket. Respekt, og Tak
Kira Skov og Steen Jørgensen.
55 | 3 3 P L U S
Cale Tyson med band i Folk och Rock Foto af John-Son 56 | 3 3 P L U S
Med hele tre koncerter var Parker Millsap nÌsten alle steder pü Tønder...og man kunne sagtens klare tre koncerter med ham. Foto Christian Friis 57 | 3 3 P L U S
MundoMandag i Tivoli – musik og lyde fra alle verdenshjørner En god start på ugen! Tekst Mads Kornum Tivoli i København har igen i år haft voksende succes med deres MundoMandage, hvor man hver mandag kl. 19 i hovedsæsonen kan høre spændende folk- eller world-musik i Orangeriet. Krydserne i programmet var mange - men det endte med at 33Plus nåede at komme forbi til fire koncerter med henholdsvis Barrow, Kajsa Vala, Black Dog Howl og Lena Anderssen. Alle koncerter som alle var pænt besøgt af et nysgerrigt publikum, der fik nogle glimrende musikalske oplevelser, som blev farvet af det naturlige og charmerende lydbillede , som høje hvin fra forlystelserne omkring, rådhusklokker, udrykninger med mere giver i hjertet af København. Vi ser allerede med spænding frem til næste års program.
58 | 3 3 P L U S
Øverst: Barrow Til højre: Black Dog Howl af Mads Kornum.
59 | 3 3 P L U S
Fra Haven til Hygge Darleens sprudlede, mens ræven gik til ro!
for første gang i umindelige tider – skulle optræde sammen i anledning af at de her i 2017 kan fejre Den 19. August var der endags deres 30 års jubilæum. De udgav festival på Refshaleøen på Amager. to album i start 90’erne og et igen i Nogenlunde samme sted, der ugen 2003, og siden har der været stille før havde lagt areal til den velbeom bandet. søgte og generelt positivt omtalte Mest kendt fra Darleens er naturHaven Festival. ligvis Maggie Bjørklund, hvis peHer måtte 33Plus desværre glimre dal-steel har funklet bag navne ved sit fravær – og det gør ærlig talt som Mark Lanegan, Jack White, og lidt ondt i musik sjælen, når man Giant Sand. efterfølgende hører hvordan Iggy Fried Okra Band leverede en tændt Pop med største selvfølgelighed koncert, med masser af bluesy og leverede mere end bare varen – og små hypnotisk strengeleg fra frontat Nelson Can stadig bare vokser mand Morten Lunn. De efterlod med opgaverne. Men nok om det. ingen tvivl om at det helt er et band Fox Tail Folk Festival var navnet på (trio), der er med deres opdaterefestivalen som vi besøgte – lanceret de John Lee Hooker feeling i de som danmarks hyggeligste festival. sumpede sange, er mere end værd Og det var da bestemt et ganske at vægte at holde øje og øre med. hyggeligt (mindre) selskab af men- Det samme kan siges om deres nesker vi mødte, da vi lidt halvsent seneste album fra ”Back Into the ankom til festivalen. River” (2015), som stadig tåler en Altid velklingende og velspillendugfrisk anbefaling. de navne som Nanna Larsen & Forventningen var så naturligvis at The Mulligans og Select Captain alt skulle peake og teltdugen lette havde allerede optrådt, så menunår nu Darleens gik på kl. 23– men en bestod nu af Fried Okra Band det skete bare ikke. Forbløffende og derefter de små legendariske mange af ”Folk” folkene havde Darleens, som helt eksklusivt – og nemlig inden da pakket sammen 60 | 3 3 P L U S
og var stille og roligt sivet hjem ad the country road? Om det var resultatet af en lige lovlig lang, fugtig og nok lidt småsommerkold havefest – må tilbagestå som et åbent spørgsmål. Men når det er sagt – dem der var blevet tilbage bakkede loyalt og lydhørt op om Darleens – og der blev sunget, der blev danset, og forsanger Karin Ørum havde så sandelig også både stemme og
udstråling i behold. Koncerten var bestemt et dejligt (og hygsomt) gensyn, og en understregning af at Darleens dengang fik skabt nogle numre, som her efter 30 år stadig står distancen i et – ikke tandløst – men tidsløst country-pop univers. Så jo - vi fik da den hygge, der var blevet lovet på festival plakaten.
Fried Okra Band. Foto Mads Kornum. 61 | 3 3 P L U S
Dani Nicholls og Dorthe Gerlach ved Women´s Circle på Tønder Festival. 62 | 3 3 P L U S
Foto Christian Friis
63 | 3 3 P L U S
Indtryk fra Roskilde Festival 2017 Fotos af Mads Kornum
64 | 3 3 P L U S
65 | 3 3 P L U S
Margo Price.
66 | 3 3 P L U S
Aaron Lee Tasjan.
67 | 3 3 P L U S
68 | 3 3 P L U S
75 Dollar Bill.
69 | 3 3 P L U S
70 | 3 3 P L U S
Carl Emil Petersen.
71 | 3 3 P L U S
Dør Nr. 13
72 | 3 3 P L U S
Julia Jacklin.
73 | 3 3 P L U S
Seafret.
74 | 3 3 P L U S
Komos Festival Fotos af Brian Selander
75 | 3 3 P L U S
Ciaran Lavery.
76 | 3 3 P L U S
Flogging Molly.
77 | 3 3 P L U S
78 | 3 3 P L U S
Folkeklubben.
79 | 3 3 P L U S
Jonas Dissing.
80 | 3 3 P L U S
Leif Vollebekk.
81 | 3 3 P L U S
Bandet Joseph. 82 | 3 3 P L U S
83 | 3 3 P L U S
Lisa Ekdahl med band. 84 | 3 3 P L U S
85 | 3 3 P L U S
Passenger. 86 | 3 3 P L U S
87 | 3 3 P L U S
88 | 3 3 P L U S
Select Captain.
89 | 3 3 P L U S
Dejligt man lige kan blive overrasket af et surprise jam med Big Creek Slim...et af de bedste bluesnavne i Danmark.
90 | 3 3 P L U S
Indtryk fra Tønder Festival Fotos Christian Friis
91 | 3 3 P L U S
Marc Cohn. 92 | 3 3 P L U S
93 | 3 3 P L U S
Coltter Wall slapper lidt af før koncerten. 94 | 3 3 P L U S
95 | 3 3 P L U S
Dani Nicholls 96 | 3 3 P L U S
Det var ikke kun pĂĽ scenerne der var musik. 97 | 3 3 P L U S
Tami Neilson. 98 | 3 3 P L U S
99 | 3 3 P L U S
100 | 3 3 P L U S
John Moreland.
101 | 3 3 P L U S
Parker Millsapp.
102 | 3 3 P L U S
Allan Olsen. 103 | 3 3 P L U S
Hans Theessink og Terry Evans. 104 | 3 3 P L U S
105 | 3 3 P L U S
Vi slutter af med en pibe med Karl Blau. 106 | 3 3 P L U S
107 | 3 3 P L U S