Allan Olsen Vidar Busk Esben Kronborg
Den Syvende Søn
Foto: Venligst udlånt af Target Group.
33 PLUS
J a n u1 a| 3 3r P 2L U0S 17
2 | 33 PLUS
Jakob Sveistrup Band i Portalen Foto Brian Selander 3 | 33 PLUS
Thorbjørn Risager 4 | 33 PLUS
Foto Sven Levandowsky
5 | 33 PLUS
Hollis Brown Foto af Christian Friis
33Plus Redaktør Christian Friis Foto Brian Selander Mads Kornum Christian Friis Target Records Sven Levandowsky Camilla Juel Madsen
Forside foto Den Syvende Søn, foto udlånt af Target Group Skribenter Mads Kornum Christian Friis Kurt Baagø
Kontakt 33Plus 33Plusmusik@gmail.com Hold dig opdateret med 33Plus www.facebook.com/33plusmusik
33Plus står ikke til ansvar for skribenters holdninger og meninger. Husk at tjekke op på koncertdatoer og andre opdateringer da de kan blive ændret uden varsel. Alt materiale i 33Plus er copyrighted, enten af bladet eller af de individuelle fotografer og må ikke gengives medmindre at tilladelse er blevet indhentet. 6 | 33 PLUS
Hvor meget sætter du pris på musik? 33Plus sætter stor pris på musik – men er en ståplads til en enkelt koncert virkelig 1.050 kroner værd? 2016 har generelt set været et rigtigt godt år for LIVE musikken i Danmark. Mange festivaler meldte enten udsolgt eller om markant fremgang i tilskuerantal, og de fleste Stadion og Arena koncerter kunne også sætte udsolgt mærkatet på. Det pudsige er at det var på trods af stigende billetpriser. I sær er de store enkelte begivenheder blevet en utrolig dyr fornøjelse. Det er blevet helt almindeligt at en koncert koster 600-800 kroner bare for en ståplads – og noget tyder på at det ikke stopper der. En ståplads til Aerosmith i den nye Royal Arena koster 1.050 kr. Er det virkeligt rimeligt – og hvad har det af betydning for det øvrige musik marked ? 33Plus er bekymret over at prisstigninger i den størrelsesorden kan gå ud over de små og mellemstore spillesteder, der ellers også i år landet over har været fremme i skoene med et righoldigt og spændende udvalg af både nye navne, og mindre kendte navne – danske som internationale - og som ofte til
helt rimelige priser. Men problemet opstår hvis den almindelige musikelskers ”underholdningsbudget” mere eller mindre går til en eller to store koncerter – og måske til en festival. Vores påstand er at hvis man til en koncert har brugt over 1.050 kr. på billet plus alt det løse omkring koncerten - ja så går der for en del nok lige en rum tid før man igen syntes at der står LIVE musik på budgettet. For det beløb kan man altså se 5-10 koncerter på de små/mindre spillesteder. Men samtidig dækker medierne ofte kun de store koncerter – hvilket nok taler til flokdyret i os alle – for hvem vil ikke være en del af en af årets store begivenheder? Branchen forklarer det med at indtjeningerne har ændret sig i musikbranchen. Men det er en sandhed der kan udfordres. For det er jo stadig de helt store navne og pladeselskaber, der får den absolut største del af kagen. Både hvad angår det pladesalg der trods alt stadig er (herunder bagkatalog salg af vinyler) og af streaming indtjening 7 | 33 PLUS
er der er himmelråbende forskel på at være Paul McCartney og på at være James McMurtry. Så her på 33Plus satser vi på at de store kunstnere og koncertarrangører nu stopper disse vanvittige prisstigninger. Vi tænker altså ikke det er nødvendigt for bands som Aerosmith, Rolling Stones, AC/ DC osv. at kræve disse priser for at få det hele til at løbe rundt. Men både for de nye – og de mere ukendte rutinerede kunstnere – er det derimod ofte et spørgsmål om levebrødet, der helt smulder væk. Kommer der ikke nok folk til deres koncerter, så er der ikke noget grundlag for en musikkarriere. For disse kunstnere er der kun minimal indtjening fra streaming, og ofte går udgifter til pladeudgivelser kun lige op med salget af det ofte meget begrænsede oplag.
Så vi håber at det gode og aktive danske musik elskende folk i 2017 tænker lidt over hvor og hvordan man egentlig får mest god musik for pengene. Vi har på de kommende sider samlet en stribe dejlige musikalsk indtryk som 33Plus har haft siden sidste nummer, og som i øvrigt alle kunne erhverves for mellem 70 og 285 kroner for en billet! Skriv gerne til os, hvis du syntes vi mangler at skrive om nogle bands som vi endnu ikke har hørt om - du kan fange os her: 33plusmusik@ gmail.com Gå ind på Facebook og “Syntes godt om” vores side, den finder du her: www.facebook. com/33plusmusik
Til højre: For den ene halvdel af 33 Plus - det må være 16 1/2 + sluttede musikåret af med en fantastisk koncert med Hollis Brown i Folk och Rock i Malmø. Og nu når vi taler om at sætte pris på musik, så er det dejligt at man kan tage til koncert for omkring 200 kroner, og høre god musik som for eksempel Hollis Brown - og at det ikke altsammen behøver at være store stadionkoncerter.
8 | 33 PLUS
9 | 33 PLUS
Rob Strong og Peter Brander på ”Blind Date” i København Tekst Mads Kornum, Foto Brian Selander
Rob Strong er en levende legende på den irske live musikscene, hvor han har spillet med både gud og hvermand siden slut 60’erne. I de seneste årtier er han primært bleSidst i November lagde Blues Bavet anerkendt som en ganske unik ren Mojo i København scene til et fortolker af blues, rock og soul klasganske interessant første møde sikere. mellem to veteraner fra henholdsvis den irske og den danske blues/ Udgivelsesfrekvensen har til gengæld været meget ujævn, angirock/soul scene. veligt på grund af Fra Irland var Rob ”Missionen lykkedes - nogle tidligere konStrong tjekket ind troverser med plamed hans bundsolide fandt lyden og deselskaber, som de bas og hans stærhinanden langs mildest talt ikke helt ke soul fyldte vokal, handlede, som han der afslører hvor sønMemory Lane” havde forventet. nen Andrew Strong Men det på ingen har det fra. Til at gøre måde en gammel ham selskab havde bitter herre man møder på Mojo det danske management – sørget for at Peter Brander kom forbi med – tværtimod. Det en frisk, imødekommende, positiv, og snaksaglig skarpladte guitarer og en bagage mand, der gerne deler ud af gode af erfaring fra over 500 pladeindspilninger, herunder 5 i eget navn. historier fra et langt liv med musik De blev suppleret af yngre kræfter som omdrejningspunkt – og ofte på trommer – Jacob Hatholdt – og med glimt i øjet, og et charmerende smil på læben. på orgel Christoffer Juel. ”Missionen lykkedes - de fandt lyden og hinanden langs Memory Lane”
10 | 3 3 P L U S
A.J. Croce og Folkeklubben møder publikum, foto: Mads Kornum
11 | 3 3 P L U S
Dette tager han også med på scenen, selvom der er en vis skuffelse at spore hos både ham og hos Peter Brander, over et ret beskedent fremmøde af publikum, hvilket dog altovervejende nok skyldes det ret tidlige starttidspunkt kl. 19 – og at der ikke har været reklameret ret meget eller ret længe for koncerten. Nu skulle det så blive spændende at høre om der kunne opstå en kemisk reaktion under sådanne omstændigheder, som i starten af koncerten også blev udfordret af problemer med såvel guitarforstærker, som justeringen af lyden fra den mikrofon, som en antændt Rob Strong ellers forkælede med vokale udladninger på et niveau, der ikke opleves hverken hver og hver anden dag på Mojo eller i omegn. At disse fire musikere kun havde mødtes en gang selvsamme eftermiddag – kunne hverken ses eller høres. De spillede indlevende, og tæt – og især Christoffer Juel gav prøver på hvordan selv slidte travere fra den store ”Memory Lane” bog kan blomstre via smukke sideveje – ligesom han på imponeren12 | 3 3 P L U S
de vis i et nummer helt improviseret greb en Peter Brander guitar solo, der gik i overgang, og bragte den trygt videre på hans varme orgel. Magisk blev det i deres version af ”Ain’t No Sunshine”, der i den grad fik lov til at folde sig ud som en smuk sitrende sommerdag, der ikke opdager at natten er faldet på. Den i forvejen meget løseligt sammensatte sætliste blev suppleret af nogle publikumsønsker, og også de numre evnede bandet at levere træfsikkert. Generelt virkede de mest bluesprægede numre – som ”The Thrill Is Gone”. ”Messin’ With The kid”, og ”Roll Me Mama” – bedst, som det blev hørt fra 33Plus plads ved ”højbordet”, der også talte Kenneth ”The Victim” Nefling. Han havde i øvrigt lige havde haft en uges ophold i Irland, hvor han var logerende hos familien Strong, mens hans sugede erfaring til sig ved gode spillejobs på diverse klubber, barer og pubber. Den erfaring ”The Victim” ikke har endnu, den har Rob Strong til gengæld i dejlig overskudsagtig grad,
og det var helt åbenlyst, at han blev mere og mere på hjemmebane efterhånden som flere og flere mennesker heldigvis dukkede op i løbet af koncertens to sæt. De blev vidner til en sanger - og en fuldblods spillemand, som stadig brænder for sin gesjæft og aften. De var ganske hyggelige at som med garanti vil kunne vokse høre på denne første ”øver”, men sammen med Peter Brander, og de efterlod intet ekstraordinært i hans altid velproportionerede guiforhold til de utallige versioner de tar tryllerier. i forvejen er lavet i. Det gjorde til Det virkede da også til at de efter gengæld ”Ain’t No Sunshine”, så koncerten var tilfredse med deres lad os da hellere end gerne få den møde, og at det nok ikke blev sidforeviget på plade i en frisk Strong/ ste gang at de ville krydse hinanBrander version – gerne sammen dens musikalske spor. med nogle originale Brander sanGør de alvor af at indspille et alge. ”Alone in Chicago” fra Peter bum sammen krydser 33Plus fingre Brander albummet ”No Comprofor at de udvælger nogle numre, mises” kunne vi da f.eks. sagtens som udstikker en lidt mere nysgerhøre for os i en ny version med rig og overraskende kurs, end den ekstra Strong vokal. valget af f.eks. ”Call Me the Breeze”, ”Blueberry Hill”, ”Sitting On the Dock of the Bay”, og ”Sweet Home Cisser somindikerede opvarmning til Annika Alabama” denne førsteAakjær 13 | 3 3 P L U S
Sorte Fugle – Zeppelin Rock Bar, Kbh den 15.12 Tekst og Foto Mads Kornum
33Plus havde med spænding set frem til at høre denne hurtigflyvende fugl fra Falster i levende live. En to hovedet fugl, der for blot omkring et år siden blev skabt af de herrer Flemming Walther-Andersen og Dennis Bengtson efter en sjov og våd aften – der resulterede i nummeret ”Nyt liv”. Og det nummer blev nærmest profetisk, for duoen Sorte Fugl har i den grad skab nyt liv – både for dem selv – men så sandelig også indenfor den arv art af dansk skrivning, der hidtil har nået side højdepunkter når C. V. Jørgensen og Benny Holst en sjælden gang kryber ud af sit skjul. Koncerten var duoens bare syvende spillejob, og blot det andet i et akustisk set up – dog suppleret med Nykøbing Falsters Mr. All Star Danny Wickmann Wouters på mundharpe og sax. Det blev en ganske fornøjelig time, hvor vokalharmonierne sad lige i skabet og hvor især Wouters mundharpe løftede flere af sangene. Der blev hygget om publikum med små sjove anekdoter imellem numrene og der blev uddelt små filosofiske betragtninger som at ”fugle skal ned på jorden og finde 14 | 3 3 P L U S
frø”. Og det er da helt sikkert de hurtigspirende frø Sorte Fugle har fundet – hvilket et par nye numre også var velvoksne tegn på. Samlet set savnede man dog de rå elektriske energier, der er den røde tråd på deres debutalbum. Men den vil man med garanti få med næste gang de er i KBH området – for her er det med band – og det er den 04. marts i Studenterhuset. Anmeldelse af debut album fra Sorte Fugle Sorte Fugle er en ny duo fra Nykøbing Falster. De har udgivet et ærligt og småbeskidt garage-folk-rock album, der fra de første linjer ”Jeg har rendt hele vejen fra Falster til Berlin. Jeg har druknet mine smerter i billig røg og vin” fremstår så åbenhjerteligt og ægte, at man kun kan lukke det ind i det kræsne musikhjerte, der hurtigt spotter at der ikke er tale om støvede protestsange, men derimod forfriskende fugleflugtlinjefabuleringer skabt af et iagttaget liv. Det autentiske og rå lydbillede, der er velskabt ved indspilninger i hele takes, kan man kun knuselske og velvilligt vende tilbage til igen og
Caitlin Canty, foto af Madeleine Glindorf
igen, og bare konstatere at det for hver gennemlytning løftes mod nye højder. Måske mest af alt fordi duoen går efter dynamik og nærvær, og det leverer de i overbevisende grad over 11 sange, hvor ingen kan dømmes ude, og hvor alle har tekstlig kant på et niveau man ellers skal til navne som C. V. Jørgensen, Benny Holst, Sonja Hald, og Peter Sommer for at finde.
De sorte fugle flyver stilsikkert derudad, og holder et meget sjældent hørt højt niveau gennem hel debutalbummet. Højdepunkter er der således mange af – men der er ingen tvivl om at numre som ”Nyt liv”, ”Kontrol”, og ”Kontrolleret i forfald” lige har det ekstra der skal til hvis man vil på listen over evergreen. En dansk rock klassiker er født.
15 | 3 3 P L U S
Esben Kronborg med Band – Rust, Kbh den 28.10 Tekst og Foto Mads Kornum
et forholdsvis beskedent antal publikummer. Men det lod de sig ikke anfægte af – og de leverede en vare, som er sjældent hørt på disse breddegrader. Det musikalske slægtskab skal da også nærmere findes i USA hos navne som John Mayer, Jakob Dylan og Marc Cohn. Pladerelease for ”A multitude of ”Trumpets” indeholdt en sand juvel Things You Can’t Rehearse” af en sang i form af ”4th of July”. En sang, som kan blive en livsforsikDen gennemsympatiske Esben ring for Kronborg, hvis den rigtige Kronborg – som har hjemmebane i country/rock kunstner får fingrene i Horsens – var taget til Hovedstaden den, og gør den til et hit i staterne. for at give en lille koncert i anledDen har helt sikkert hvad der skal ning af pladereception for hans til. andet fuldlængde album ” ”A MulEn sang på det niveau findes ikke titude Of Things You Can’t Rehearpå det nye album, men det har en se” (CD/LP/Digital). fin sammenhængskraft, og numre 33Plus var meget begejstret for desom ”Hollywood”, ”Don’t Sit Down” butalbummet ”Trumpets” og havde og ikke mindst sangen til hans datderfor pænt store forventninger til ter ”Cirkeline” er så dejlige iøreopfølgeren. faldende, at det undrer såre at raDet var en særdeles veloplagt Esdiostationerne ikke allerede har rå ben Kronborg og band, der mødte spillet disse numre. Derudover gi16 | 3 3 P L U S
ver han også prøver på andre - og gerne nære - sider af sig selv, og et nummer som ”Our House” vil nok kunne vække de fleste slumrende Crosby, Stills, Nahs & Young og ikke bare på grund af titlen. Der reelt ingen svage led på pladen, men 33Plus kunne nu godt tænke sig at et nummer som ”Southern Nights” – med et charme– melodisk pop/rock - som desværrende Stig Møller klingende omkvæd – havde foldet re historisk set bare har svære vilkår herhjemme. sig mere ud end de bare 2.05 mi33Plus er derfor sikre på at Esben nutter. Kronborg nok skal få sig et større Skulle man komme med en lille anke er det måske at pladen frem- publikum hvis han fortsætter af den sti han har lagt hidtil – men måske står lige lovlig pæn og poleret i er det mere et land som Sverige forhold til live udtrykket, hvor især guitaren får en mere fremtrædende han skulle satse på – for i nabolandet har de bare en langt større traog ganske charmerende rolle. dition for at tage denne type musik Men pladen dokumenterer, at til sig. Esben Kronborg virkelig har fat i sangskrivningen indenfor en genre Anderson East ved en koncert i Manchester 17 | 3 3 P L U S
Allan Olsen med Band Gimle, Roskilde den 27.10 Tekst Mads Kornum, Fotos Christian Friis
For første gang i 8 år var Allan Olsen på landevejen med Band – og hvilket et af slagsen. Det lød nærmest som var det Danmarks svar på The Band han havde samlet. Personerne i bandet var de nøje udvalgte Lars Skjærbæk, Thomas Alstrup, Simon Alstrup, Mads Andersen, Gæst Vincent – og især førstnævnte skulle lidt mod hovedpersonens gode lune vilje stjæle billedet undervejs med strengeleg, så groovy og vel dampende, at man - hvis man lukkede øjnene - troede at det var selveste Robbie Robertson fra The Band, der var trådt ind på scenen. Sætlisten var ikke præget af de store overraskelser – men til gengæld var versionerne af sangene ofte ganske overraskende – og det til det lutter positive. De var helt befriende at høre musikken, som en ligeværdig partner til de altid stærke tekster. ”Mergelgraven”, ”Rødt Jern” og ”Rolig rolex” og ”Lille ørred” er næppe hørt bedre – og fremstod virkeligt velklædte med deres band uniformering. Sidstnævnte nummer er i øvrigt 18 | 3 3 P L U S
sammen med ”Frossen fuldmåne” og ”Jeg har alderen med mig” ude i nye takes – optaget med tur bandet – og de kan erhverves digitalt via Itunes. Olsen forkælede også publikum med tre nye numre, hvoraf især nummeret ”Min far var post i Staten” slog benene væk under en i første hug. Også en meget Van Morrison agtig sang om os danskere som krigsførende nation var et spændende bekendtskab, som forhåbentligt ender på et album. Koncerten, der holdt sig omkring de 2 timer , var simpelthen roots rock af ypperste karat. Der var humor, der var kant, musikalitet og der var ikke mindst en gnist og en ny energi i Olsens sange, som giver håb om at der er mange gode år og mange flere sange i Olsen, selvom han jo ikke lægger skjul på at han altså ikke ligefrem nyder at skrive og indspille nye sange. Heldigvis har Allan Olsen allerede nu tilføjet flere band koncerter til 2017 kalenderen – blandt andet på Tønder Festivalen – og 33Plus glæder sig allerede.
19 | 3 3 P L U S
20 | 3 3 P L U S
21 | 3 3 P L U S
Den Syvende Søn vender tilbage Interviewet af Kurt Baagø, fotos af Christian Friis
Pop møder psych, poeter møder kometer på det ny album med Den Syvende Søn. 33 Plus har lyttet og mødt de to Syvende Sønner, Tobias Weinberg og Michel Belli
mere jordnære ballede, Nøgen: “Regnvejr og ingen penge Torsdag har varet længe Dagen gået op i grå Jeg kan ikke stå..”
Et par uger efter novemberre“Ord danser på himlen leaseparty i København for det ny Rim hænger fast i gadelamper og Syvende Søn-album, mødes jeg neonlys i en behageligt røgfyldt bar med Sætninger stopper trafikken godt øl i hanerne på Nørrebro med Bogstaver stikker i hud, når du går Michel Belli og Den Syvende Søns gennem by´n bassist, Tobias Winberg og er lidt Poeters bånd former mit liv i din forundret..på den gode måde.. mund…” over, at den Syvende Søn har valgt at åbne deres andet album ..messer Michel Belli som en ypper- med et knap 10 minutter langt stepræst hen over en psykedelisk syrerock-nummer. Så mange, de drone-tone i åbningsnummeret, Po- allerfleste andre ville vælge at eter og Kometer, på Den Syvende gemme den slags udskejelser noSøns ny og andet album. get længere ned på tracklisten. Ordlegen fortsætter til godt 5 minutter inde i Poeter/Kome-Jamen derfor! udbryder Belli og ter-sangen, hvor et ægte roWinberg i munden på hinanden. vdyr-Belli´sk “Yeahhr” brøler gang i -Fordi vi lidt trodsigt vil markere, at et 4-5 minutter langt syreguitar-trip Den Syvende Søn ikke er som de på insistererende rockbund. andre. Og fordi vi synes, at Poeter 9 minutter og 42 sekunder varer og Kometer er så fedt et nummer, Poeter og Kometer, så følger den at det fortjener at være en åbner, 22 | 3 3 P L U S
23 | 3 3 P L U S
24 | 3 3 P L U S
25 | 3 3 P L U S
ikke en lukker. Men albummets 9 følgende sange holder I helt stramme under, eller lige omkring de 5 minutter. Var der ikke andre af Jeres ny sange, der kaldte på at syre længere ud ?
dem, live. Tore trak på mange måder tæppet væk under os, fik os, fik numrene gjort mere umiddelbare at lytte til, mere poppede. Uden at vi har fjernet os fra den psykedeliske beatmusik, der er vores varemærke.
-Og, tilføjer Michel Belli, der skriv-Det gør vi, live. Den Syvende Søn er teksterne til Den Syvende Søns er først og sidst et liveband, vi lever sange: på spilleglæde og er tilbøjelige til -Tore gav mig en masse gode tæsk at lade det stikke af med os. med mine ord. Indtil nu har jeg Men på vores ny album fik vi probare skrevet og sunget sangene duceren, Tore Nissen, der har arbe- uden, at nogen i eller udenfor jdet med Oh Land, The Storm og band´et har stillet spørgsmål ved Tue West, ind over. Det var Tore, dem. Men Tore gik virkelig i kødet der i studiet lærte os at være mere på mig, “Den sætning er for plat”, disciplinerede, holde numrene “Dårlig formulering” “Sådan lyder tight´e, ikke syre ud i dem alle sam- det ikke fedt at synge”. “Stram den men. op og skriv den igennem én gang til” Jeres første plade, producerede I -Rigtig godt med Tore´s hjælp, at vi selv. Hvad har det givet Jer at har fået gennemarbejdet vores maarbejde med Tore Nissen som teriale både tekstligt og musikalsk producer…ud over kun at lade til det udtryk, vi er nået frem til på Poeter og Kometer gå i syretrip? albummet. -Tore fik os til at øve os på de ny numre, før vi gik i studiet. Ikke så meget garage-tillgang, ikke så mageligt med bare at spille numrene i studiet, som vi ville spille 26 | 3 3 P L U S
Mere poppet lyd. Er I ligefrem gået efter at lave et hit eller to, Danser Kun Med Med Sig Selv lyder for mig som et solidt radiohit?
noget nyere. Vi er jo i en alder, der -Det er aldrig til at udtænke et hit gør at vi er vokset op med grunge på dén måde. Men ja der er da og britpop. flere numre, vi selv synes, har de Der var et nummer, der ikke klarekvaliteter, der skal til for at få airde cuttet og nåede med på den play. Lige i dag har Madsen på DR her plade, siger Michel Belli, P4 spillet Nøgen fra pladen og Et nummer, hvor jeg havde en refsagt, at han vil vende tilbage til erence til Deep Purple-nummeret, den. Men i forhold til at blive play- Hush, som du, Tobias, ikke kendte listet, har vi fra P4 fået besked på, med Deep Purple, men fra Kula at vores numre larmer for meget, vi Shaker, så vi får blandet det helt er ikke indie nok til P6 Beat og ikke gamle med noget nyere inspirai nærheden af den slags rap og tion. hip-hop-pop, P3 spiller. Jeg selv, og det er stadig Michel Belli, der har ordet, Jeg er jo vokset I sætter Jer mellem en masse op med en pladesamling hjemme, stole? hvor Stones, Animals, Them og de danske pigtrådsgrupper, De-Det insisterer vi på. Vi synes egen- fenders, min far ( Peter Belli, red. ) tlig ikke, vi lyder som ret mange, og 60´erne fyldte meget. Jeg tror, eller som nogen andre end os selv. jeg har det sådan i dag, at for hver Det må briste eller bære. Når vi 5 i gang, jeg har lyttet på to nyere Den Syvende Søn mødes og spiller, ting, så finder jeg tilbage til beat og så er det sådan her, det kommer til 60´er-tråd. at lyde, det kan og vil vi ikke gøre så meget anderledes. Som I jo blander med psych. Er I en del af den bølge, der er komMen nemt nok at høre, at I har met op fra undergrunden i kølJeres rødder i 60´ernes psykedel- vandet af Spids Nøgenhat? iske beatmusik, som det hed den gang? -Det kan du godt sige, men det er ikke noget, vi har udtænkt på den -OK ja, rigtigt, men blandet med måde. Stor respekt for Spids Nø27 | 3 3 P L U S
28 | 3 3 P L U S
29 | 3 3 P L U S
genhat, der har spillet psykedelisk i knap 20 år, men deres “Kommer Med Fred”, deres store gennembrud, udkom faktisk samtidig, eller en uge før vores første album, så det er ikke sådan, at vi er hoppet på en vogn. Men fedt, at der bl.a. i kraft af Spids Nøgenhat er kommet fokus og interesse på psych. I spillede live, da I udgav Jeres to´er. I siger, at I er et liveband, hvornår kan vi høre Den Syvende Søn, live igen? -Vi arbejder på noget København, Århus, Aalborg, Odense i det tidlige forår, 2017, forhåbentlig nogen festivaller næste sommer. Vi er sultne efter at komme ud og spille fra det ny album. Hold øje med os på de sociale medier, vi glæder os til at komme ud og spille for Jer.
30 | 3 3 P L U S
31 | 3 3 P L U S
En guitarist helt utenom det vanlige. Fra Norge: Vidar Busk Tekst af Kurt Baagø
En torsdag i november gik jeg rundt i Århus og kunne ikke bestemme mig til, om jeg skulle gå på Train og se Allan Olsen med band, Niels Skousen i Voxhall, eller smutte til Silkeborg efter den amerikanske blues/soul-sangerinde, Ruthie Foster. Valget faldt på noget helt fjerde: Ole Frimers band med den norske guitarist, Vidar Busk på gæstespil i Ebeltoft. På vejen til fra Århus til Mols fik jeg nødtørtftigt sat mig ind i, hvem ham Vidar Busk er og, hvad han har bedrevet: Stukket af til USA som 15-årig for at spille med en Rock Bottom & the Cutaways, tilbage til Europa, 1990, da han var 20 og derfra en glorværdig karriere i hjemlandet med Top 20-placeringer til flere albums og tildeling af den prestige-fyldte Spellemansprisen. To gange endda. I 1998 som årets norske kunstner, 5 år senere i kategorien blues. Som jo er et vidt 32 | 3 3 P L U S
begreb. Hvad jeg nåede at spotlytte mig til mellem Århus og Ebeltoft, gav mig et billede af Vidar Busk, der har været ude i såvel rockabilly som psych blues ( jeg faldt over en syret Vidar Busk-udgave af Hendrix´ I Don`t Live Today ) plus noget mere regelret power-bluesrock. På scenen i Kulturministeriet i Ebeltoft med Frimer, Bylling og Daugaard tog det Vidar Busk under 5 minutter at overbevise mig om, at jeg havde valgt rigtigt. Mage til følsom, farverig, fantasifuld guitarist har jeg sjældent oplevet. I det indledende instrumentalstykke nåede jeg at tænke Hank Marvin…på svampe. Senere kørte associationerne i retning af folk som Carlos Santana, Peter Green, Jimi Hendrix og Ole Frimers tidligere makker i Blue Junction, Uffe Steen. Alle sammen guitarister med evnen til at bygge en solo op, lade den vokse vildt, frodigt, poe-
Pressefoto fra Vidar Busk´s hjemmeside.
tisk og køre den hjem. I god tid før nogen begynder at tænke, at nu er der ikke en tone tilbage at vride mere ud af. Backstage efter 2 gode, lange sæt fortæller Ole Frimer, at det, der fik ham til at ville spille med Vidar Busk var et klip på YouTube, med Busk i selskab med en anden norsk bluesmand, Eirik Bergene:
andet sted, hvor de spiller en ballade, sådan en mol-ballade, så kan jeg høre en solo og tænker. Dét er noget af det bedste, jeg nogensinde har hørt. Hvem kender jeg, der kan spille mol-ballader på det niveau, Carlos Santana, måske Mark Knopfler? Vi er helt deroppe. Hold da k…, ham Vidar Busk kan da ikke bare gå rundt oppe i Norge, ham vil jeg spille med.
-Det er på en lillebitte klub et eller
Og så ringer du til ham? 33 | 3 3 P L U S
-Haha. Du ringer ikke bare til Vidar Busk. Du ringer til hans manager. Heldigvis var svaret positivt. Nu, er så anden gang, Vidar er hernede og spille jobs med os. Busk er et stort navn i Norge, hvor blues fylder en del mere end herhjemme. Han har udgivet på Warner, hvor blues i Danmark udkommer på små idealistiske labels. Er der noget, spise kirsebær med de store, over at spille med ham?
er jo osse en erfaren herre, fandt hurtigt ud af at falde ind i vores numre, vi skulle selvfølgelig lige finde ud af hinandens breaks, men der har ikke været noget, der var svært i det her. Rollefordelingen, du spiller stramt, økonomisk, jordbundet, Vidar Busk har det med at flyve op over skyerne med kurs videre ud i rummet.
-Hans niveau er jo vanvittig højt. For -Nej sådan tænker jeg slet ikke, det mig gælder det om at give plads er ren musiker til musiker, hvad kan og rum, gøre Vidar bedre. Han er jeg lære af at spille med Vidar Busk, vores gæst, det er os, der back´er hvordan kan vi berige hinanden. ham. Da I mødtes og skulle øve op til at spille første gang, snakkede I så umiddelbart så godt sammen, som jeg kan høre, I gjorde i aften med Jeres guitarer?
Hvad skal det så blive til med Jer?
-Verdensturné, haha. Nej, nu har vi 3 jobs i Danmark i denne omgang, så arbejder vi på, om vi kan komme -Vores guitarer fletter fantastisk. til Norge og spille med Vidar Busk Jeg kan huske, Vidar sagde, at det på hans hjemmebane, måske osse er så nemt, osse meget henvendt til noget Sverige. Foreløbig er det, rytmegruppen, Jesper Bylling (bas) der er på plads, et par jobs i Danog Claus Daugaard (trommer). Han mark igen til næste sommer, der 34 | 3 3 P L U S
bliver sikkert nogen flere. Så, vi ses til sommer, får jeg sagt til Ole Frimer..og til Vidar Busk, der indtil nu har holdt sig tilbage i backstage-rummet, men nu kommer ind med den afsluttende bemærkning: -Det er så cool´t at spille i Danmark, det er 15 år siden, jeg har spillet her sidst. Lave skuldre, mere afslappet. Vi ses til sommer. Randers Blues Festival, 30. juni næste sommer er foreløbig det eneste Frimer/Busk-koncert, der er offentliggjort, flere følger. Hold øje, gå ikke glip…og tjek i mellemtiden Vidar Busks bagkatalog ud, Venus Texas, syret sydstats-psych-blues fra 2001 er min favorit…foreløbig. Og så I Don´Live Today, som er at finde på Guitarmageddon/Electric Circus, et album med Busk og 9 andre norske blueskunstnere.
35 | 3 3 P L U S
Jakob Sveistrup med Band Portalen, Greve den 03.11 Tekst Mads Kornum, Foto Brian Selander
Som vi tidligere har omtalt er Jakob Sveistrup i gang med en ny start som rendyrket Soulman, og det med et stærkt hold om musikere omkring sig – som også har sin gang hos f.eks. Select Captain og Chasing Grace. Der er udsendt et meget vellykket album ”All In/All Out” – og nu er arbejdet i gang med at overbevise det gamle ”grand prix” publikum om at den nye musik bare er for lækker, og det nye publikum om at den gamle musikstil virkelig er fortid. Til den udsolgte koncert var det tydeligt at kvinderne stadig har en 36 | 3 3 P L U S
forkærlighed for Sveistrup – og det egentligt ganske forståeligt – for han har fynsk charme, selvtillid og en veludviklet sans for at ramme stemningen hos publikum, og få dem med fra starten. Der blev lagt godt ud med den fine ”Make Me An Offer” – der straks viste at det altså ikke bare var et tilfældigt hold hyrede musikere, han havde med som et band, men derimod et band med musikere som Sveistrup nyder at spille med, og
Ryesgade 77 2100 København Ø Åbningstider: man-ons: 13:00-18:00 tor: 13:00-18:00 + 20:00-22:00 fre: 13:00-18:00 lør: 11:00-15:00 www.oohaahrecords.com www.facebook.com/OohRecordsAah
37 | 3 3 P L U S
som fra start rå svingede i en tæt Relationship” (fra Sign O’ The Times samhørighed med hovedpersonen. pladen), samt ”Accompany Me”, og Andet nummer var den sang fra det afslutningsnummeret ”Why Do You nye album, der i 33Plus ører lyder Do These Things”. mest henad den ”gamle Sveistrup” Kan Sveistrup fremover skrive flere stil – nemlig ”Damn Good Day”. Alt- numre på niveau med de to sidstså ikke en 33Plus favorit. nævnte så kan det kun være sort Men det var taktisk uheld eller alver21.01 Musikhuset Dexter i Odense klogt – for det var dens uretfærdighe27.01 Det Brunske Pakhus i Fredericia der, der kan hindre en sang, der i høj 24.02 Gjethuset i Frederiksværk grad formåede at ham i at slå igen10.03 Portalen i Greve få folk med allerenem big time. de der, og derved 13.04 Realen på Fanø 33Plus kan i hvert kunne Sveistrup effald konstatere, terfølgende lægge at Sveistrup med hele sjælen i de nye, og mere gen- band (Dennis Flacheberg, Lars Rahnemførte soul sange – for publikum bek, Casper Bak Poulsen, Johannes var nu tændte. Gissel) også live går All In, og vi kan Det i hvert fald sjældent set at et kun anbefale at man tager sig selv publikum i sådan en grad har skrå- og andre gode besjælede mennelet med allerede fra andet nummer, sker med ud og ser Sveistrup på og sunget efter på de mest vanvitti- hans kommende forårsturne der ge sproglige finurligheder, som en blandt andet bringer ham til: veloplagt Sveistrup fandt på. Det Musikhuset Dexter i Odense – den var i sig selv en oplevelse. 21.01. Det var resten af koncerten også Det Brunske Pakhus i Fredericia – – og de fleste numre fra ”All In/All den 27.01. Out” fik et ægte lag soul og virilitet Gjethuset i Frederiksværk – den i live versionerne. Særligt skinnede 24.02. et cover nummer af Prince ”Strange Portalen i Greve, den 10.03 38 | 3 3 P L U S
Foto Brian Selander Realen på Fanø, den 13.04 PS: Og ja – han spillede ”Tænder på dig”, men i en meget omarrangeret version, der faktisk fungerede så godt, at 33Plus næsten glemte, at det altså var en sang fra Top 5 listen over ”Åh nej ikke den sang”-listen. Så han er tilgivet. Efter reaktionerne at dømme efter koncerten var der vidst heller ikke nogle der ikke gik glade hjem. Det var vel kort og godt en seriøs ”glad i låget” koncert på et højt musikalsk niveau. 39 | 3 3 P L U S
Foy Vance + Support ved Ryan McMullan DR´s Koncerthus Studie 3, Kbh den 25.11 Tekst
Mads Kornum
Foto
Mads Kornum
40 | 3 3 P L U S
Nogle gange er forventningens glæde den største, og andre gange bliver oplevelsen den største når man ingen forventninger har. 33Plus havde egentlig ingen forventninger – andet end en formodning om at der da nok var noget om snakken om at vi her havde at gøre med en sanger og performer med personlighed, pondus og høj klasse i sangskrivningen. Men forhåndskendskabet til hvad han havde udgivet var stærkt begrænset. Koncerten var i DR koncerthusets Studie 3, og det viste sig at være noget af det mest lydmæssigt sublime, som denne skribent har lagt ører til – og det er ellers ikke så lidt. Det er et lille lokale, så stemningen var helt naturlig intim – og der var fra start af god kontakt mellem Foy Vance og det aldersmæssigt meget blandede publikum. Foy Vance havde et band med, som ikke bare matchede ham pga. at de alle bar flotte overskæg, men forbi de gav ham både modspil og medspil hele vejen i de omkring 100 minutter koncerten varede. Selv var Foy Vance hele tiden nærværende – og intens i sit sangforedrag. Så selv om man ikke kendte hans sange i forvejen gik de næsten alle ind som rene knockout slag, Han fik også sendt en smuk hilsen afsted til det netop afdøde Leonard Cohen, ved at spille en ganske gåsehudsfremkaldende version af ”Hallelujah”. Foy Vance har helt fortjent lidt sent i karrieren fået
et pænt kommercielt gennembrud, blandt andet takket være, at en af hans største fan Ed Sheeran signede ham til hans pladeselskab. Det er en god historie, men det virkelig gode er at Foy Vance mest af alt bare er en fantastisk sangskriver, musiker og performer, som formår at mikse det bedste fra den klassiske irske musikskole - og den musikåre, som har Bonnie Raiit siddende som styrmand. Det beviser de seneste album ”The Wild Swan” (2016) og ”Joy of Nothing” (2013) så sandelig også, og ”The Wild Swan” er bestemt en værdig kandidat når Årets bedste album for 2016 skal kåres. Sædvanligvis pålidelige kilder taler om at Foy Vance er på vej til Tønder Festival. Det er et SCOOP ! Som opvarmning havde Foy Vance medtaget en ung landsmand ved navn Ryan McMullan, og han efterlod også et overbevisende indtryk. Han har 3 EP’er bag sig, som veksler mellem egne numre og fortolkninger af traditionelle irske numre. Alene på scenen – på enten klaver eller guitar – dokumenterede han,
at han har stemmen og at han allerede har et par egne sange, der er bæredygtige – og rent faktisk kan tåle sammenligning med f.eks. Foy Vance. Og så giver det da et plus, at han som så ung kunstner kan stille sig op og lukke sit sæt med at synge en sang helt uden instrumentering, og derfor tilgiver man ham at han inden da har spillet forholdsvis harmløse coverversioner af ”Missing You” (John Waite) og ”I Need Somebody” (Kings of Leon).
41 | 3 3 P L U S
B. Joe
Mojo Blues Bar, Kbh den 09.12 Tekst og foto Mads Kornum At gammel kærlighed ikke ruster kunne 33Plus igen konstatere da vi så B. Joe på Mojo Blues Bar i København en festlig fredag i december. Han leverede en rendyrket opvisning med sange godt blandet af eget bagkatalog og rock/blues klassikere. Men det mindede også om at det må være på tide med noget nyt fra hans hånd, og efter sigende skulle der faktisk være noget at glæde sig til i 2017! Det vil vi naturligvis vende tilbage til.
Det seneste album fra B-Joe er det noget overhørte album ”Mind Over Matter” (2012), der ellers igen viste ham som den der på vores breddegrader med sindsro må kunne kalde sig kongen af Heartland Rock, selvom Mike Tramp efterhånden er begyndt også at bejle til titlen. Derudover udgav han i 2015 en virkelig lytteværdig EP (med fire numre) sammen med sit gamle band Azurit.
KULTURHUSET
Ishøj Kultur Café
42 | 3 3 P L U S www.kulturcafe.dk • 43 54 55 11 • www.billetlugen.dk • facebook.com/kulturcafe.dk
43 | 3 3 P L U S
Outlandish Portalen, Greve den 10.11 Tekst og Foto Mads Kornum
At Outlandish endnu ikke har fået en Æres-Pris ved DMA er 33Plus en gåde. De har næste år 20 års jubilæum, og de har udviklet sig fra næsten intet til alt, og med en ikke uvæsentlig international succes. De har været et forbillede indenfor såvel integration som for musikalsk mangfoldighed og nysgerrighed, og de har været med til at skubbe mange nye navne frem i dansk musik. Deres bagkatalog rummer efterhånden mere end mange numre, der ganske enkelt må betragtes som evergreen. De samler et aldersmæssigt bredt publikum, selvom sangene og genren oprindeligt udspringer sig af en ren ungdomskultur, som den blev dyrket på vestegnen i slut 90’erne. 44 | 3 3 P L U S
Det er ganske enkelt imponerende. Derfor en stor 33Plus respekt til disse tre gæve gutter. Også for at de på deres akustiske efterårsturne beviste hvor langt de er nået som band. De tør nu at blotte sig selv og deres sange for musikalsk glimmer, glans og guld – og vise dem frem i rene akustiske udgaver. 33Plus kunne ved selvsyn konstatere, at det bliver sangene ikke mindre gode af.
45 | 3 3 P L U S
Thorbjørn Risager & The Black Tornados Ishøj Kultur Café den 11.11
Tekst Fotos
Mads Kornum Sven Levandowsky
46 | 3 3 P L U S
Dansk blues har efterhånden en del navne på et internationalt niveau. Et af de navne er Thorbjørn Risager & The Black Tornados, som allerede har spillet sig op til at været et godt navn i Tyskland og England. Og man forstår hvorfor når man ser bandet live – for der er energi og spilleglæde, og en bunke sange, der dybest set er ligeglade med om de bliver kaldt blues, rock, soul eller ballader. De skal bare serveres med Risagers rustikke røst – og have nerve og sjæl. Og det beviste Thorbjørn Risager & The Black Tornados til fulde at de havde på det gode spillested Ishøj Kultur Café i Ishøj. De gav en del prøver fra deres kommende album ”Change My Game” som udkommer den 17.01.17 (digitalt/CD) - og senere på vinyl i marts måned. Det lød endda særdeles lovende, og især titelnummeret lød som en kommende klassiker. Ellers må fremhæves en ganske overrumplende fortolkning af Nat King Cole nummeret ”China Gate”, og fuldfede udgaver af ”Hign rollin’” og ”All I Want” med en guitarsolo, der nærmest stadig efterlader gåsehud og et saligt smil.
47 | 3 3 P L U S
Tømrer Claus Gimle, Roskilde den 01.12
Tekst
Mads Kornum
Foto
Mads Kornum
48 | 3 3 P L U S
En af dansk musiks forholdsvis få tilbageværende ægte originaler TømrerClaus har stadig overraskelser i ærmet – og sådan var det også til denne koncert i Gimle, der var tiltænkt som en, der skulle optages til brug for eventuel udgivelse på DVD. Det bliver den næppe. Ikke fordi at det ikke var en ganske god koncert, men mest af alt fordi det blev en noget anderledes koncert end planlagt, idet bassist Andy Benz måtte melde fra pga. rygproblemer. TømrerClaus og hans faste sideman – trommeslager Thomas Vilhelm – måtte derfor klare sig som duo suppleret af et par korsangerinder. Men selv uden bassist fik de leveret en omgang psykedelisk rock af den gode gamle skole, og de fik fornemt serveret numrene fra den nye single ”Charlie / Sorte mand”, som blev uddelt gratis til koncerten. En single, som er godt supplement til ”Jaguar” albummet, der udkom tidligere på året. Især ”Sorte Mand” blev leveret gnistrende i den nye udgave, og gav vel reelt et svar på hvorfor TømrerClaus stadig sidder der på scenen, selvom han - som han selv sagde det - nærmest er både døv og blind. Han kan simpelthen ikke lade være, og sammen med Thomas Vilhelm har han stadig noget helt unikt, som på ingen måde endnu bare kan hensættes til et Rockmuseum. Det beviste koncerten, som efterlod et modent publikum veltilfredse, og som gav nogle få virkeligt minderige momenter, som f.eks. en lang og smuk udgave af ”Os som er faret vild” fra det seneste album.
49 | 3 3 P L U S
“Light of Day” Støttekoncert i Krudttønden, Kbh den 10.12
Tekst
Mads Kornum
Foto
Camilla Juel Madsen
50 | 3 3 P L U S
Denne lørdag blev man i en totalt udsolgt Krudtønde på Østerbro udsat for hele tre gange musikalsk berigelse samtidig med at man støttede en god sag. Igen i år var der nemlig arrangeret en koncert i København mhp. at støtte organisationen “Light of Day”, der er en fond, hvis formål har at indsamle midler til ofre for Parkinsson sygdom. Fonden er startet i New Jersey i år 2000, og Bruce Springsteen, der er nær ven med en af stifterne Joe D’Urso, har optrådt ved utallige arrangementer i årenes løb. Det gjorde han dog ikke i København, selvom aftenens vært Frank Hvam jo kunne fortælle at rygterne havde svirret inden. Men på scenen kom Joe D’Urso – der lyder lidt henad en anden New Jersey legende Southside Johnny, uden dog at have helt samme udstråling og power – og han havde medbragt The Light of Day Band, der bestod af andre stærke New Jersey musikere og sangskrivere som Ed Manion,Vini “Mad Dog” Lopez, Rob Dye, Jeffrey Gaines og Ben Arnold. De udviste en spilleglæde uden lige – og spilletiden alt i alt rundede hele 4 timer – inden det hele endte i en jam session lignende tilstand med alle musikere på scenen – også Freddy and the Phantoms og Mike Tramp, der havde optrådt inden The Light of the Day Band. Til afslutning fik vi lige serveret nogle både festlige og forrygende versioner af Sam Cooke evergreenen ”Twistin the Night Away”, Bruce Springsteen nummeret ”Light of Day” – og til sidst juleklassikeren ”Merry Chistmas Baby” (skrevet af Otis Redding og i nyere tid særligt kendt med Bruce Springsteen). I det helt taget en helt ubeskrivelig aften med
mange højdepunkter – lige fra Freddy and the Phantoms, der spillede deres super gode Slade agtige julesang ”Someone Said It’s Christmas” for første gang, til Mike Tramp
– der tog et overraskende hop tilbage til hans Mabel tid med ”Boom Boom” – og til opdagelsen af hvor fed en sanger og sangskriver Jeffrey Gaines er.
51 | 3 3 P L U S